Issuu

Program

Foto: Jens Sethzman

CLICK HERE FOR PROGRAM IN ENGLISH

Foto: Marc Domage

INTRODUKTION TIL FORESTILLINGERNE 5. april kl. 18.50-19.15

Mette Ingvartsen introducerer til to come (extended) i samtale med Danjel Andersson. Introduktionen foregår på engelsk. ◼ 6. april kl. 18.50-19.15

Mette Ingvartsen introducerer til to come (extended) i samtale med Monna Dithmer. Introduktionen foregår på engelsk. ◼ 7. april kl. 18.50-19.15

Mette Ingvartsen introducerer til Moving in Concert i samtale med Danjel Andersson. Introduktionen foregår på engelsk. ◼ 8. april kl. 18.50-19.15

Mette Ingvartsen introducerer til Moving in Concert i samtale med Monna Dithmer. Introduktionen foregår på engelsk.

Foto: Jens Sethzman

VELKOMMEN TIL METTE INGVARTSEN KAVALKADE Mette Ingvartsen er koreograf, skribent, danser, feminist, kurator, underviser, og hun er mor. Igen og igen har hun slået sit navn fast på den globale scene med værker, som demonstrerer hendes store æstetiske og koreografiske færdigheder og dybden af hendes konceptuelle tænkning. Hendes offentlige tilstedeværelse strækker sig over 20 år, og selvom Mette Ingvartsen for det meste har begået sig uden for Danmarks grænser, har hendes karriere og tilgange til dans og koreografi haft stor indflydelse herhjemme. Med denne kavalkade får du mulighed for at opleve to af hendes nyere værker – to come (extended) og Moving in Concert – som begge er fremragende eksempler på, hvor dygtig Mette Ingvartsen er som skabende kunstner. Begge værker undersøger presserende spørgsmål for samfundet og for det enkelte individ, og begge er skabt for at fremkalde refleksion og undren hos publikum. Når man ser to come (extended) og Moving in Concert lige efter hinanden – to værker, der er både konceptuelt og ideologisk forskellige – får man, efter vores mening, en sand fornemmelse af kompleksiteten og alsidigheden i Mette Ingvartsens arbejde. God fornøjelse, Teater Republique & Dansehallerne

Koncept & koreografi Mette Ingvartsen Performere Thomas Bîrzan, Johanna Chemnitz,

Baseret på to come (2005) udviklet og skabt af

Lysdesign Musikarrangement Baseret på musikarrangement til to come (2005) af Scenografi Blå dragter Dramaturgi Lindy hop-undervisere Teknisk chef Lydtekniker Produktionsassistenter

Katja Dreyer, Bruno Freire, Ghyslaine Gau, Elias Girod, Gemma Higginbotham, Dolores Hulan, Jacob Ingram-Dodd, Mette Ingvartsen, Anni Koskinen, Olivier Muller, Calixto Neto, Norbert Pape, Maia Means Mette Ingvartsen Naiara Mendioroz Azkarate Manon Santkin Jefta van Dinther Gabor Varga Jens Sethzman Adrien Gentizon Peter Lenaerts Mette Ingvartsen & Jens Sethzman Jennifer Defays Tom Engels Jill De Muelenaere & Clinton Stringer Hans Meijer Filip Vilhelmsson Elisabeth Hirner & Manon Haase

En produktion af Great Investment vzw Co-produktion Volksbühne (Berlin)

Steirischer herbst festival (Graz) NEXT festival / Kunstencentrum BUDA (Kortrijk) Festival d’Automne (Paris) Les Spectacles vivants - Centre Pompidou (Paris) Dansehallerne (København) CCN2 - Centre chorégraphique national de Grenoble Dansens Hus (Oslo) SPRING Performing Arts Festival (Utrecht) NEXT festival / le phénix scène nationale Valenciennes pôle européen de création

Støttet af The Flemish Authorities &

Statens Kunstfond

Foto: Jens Sethzman

Koncept & koreografi Performere

Lysdesign Lysdesign Scenografi Dramaturgi Teknisk chef Koreografassistent Produktionsassistenter Fasciatræning Lydtekniker En produktion af Støttet af

Co-produktion

Mette Ingvartsen Thomas Bîrzan, Bruno Freire, Elias Girod, Gemma Higginbotham, Armin Hokmi, Dolores Hulan, Jacob Ingram-Dodd, Anni Koskinen, Norbert Pape Peter Lenaerts Minna Tiikkainen Mette Ingvartsen & Minna Tiikkainen Bojana Cvejić Hans Meijer Christine De Smedt Manon Haase & Joey Ng Anja Röttgerkamp Filip Vilhelmsson Great Investment vzw The Fondation d’entreprise Hermès inden for rammerne af New Settings Program Kaaitheater (Bruxelles) NEXT festival / Kunstencentrum BUDA (Kortrijk) Festival d’Automne (Paris) Les Spectacles vivants – Centre Pompidou (Paris) Dansehallerne (Copenhagen) HAU Hebbel am Ufer (Berlin) PACT Zollverein (Essen) International Theater Amsterdam Theater Rotterdam Les Hivernales – CDCN (Avignon)

Residens

Kustenwerkplaats Pianofabriek (Bruxelles) & STUK Arts Center (Leuven)

Støttet af

The Flemish Authorities The Flemish Community Commission (VGC) Statens Kunstfond

Tak til

Anna Persson

Foto: Marc Domage

5.- 6. april

Varighed: 60 min

Vi er konstant omgivet af billeder af seksuelle kroppe. Det intime og det seksuelt ophidsende udstilles af alle slags medier, og kød, kropsvæsker, hud, bryster og bagdele hører ikke længere til i dunkle joints, men til vores daglige livsindtryk. Således er erotiske billeder, tekster og lyde på spil i både det offentlige rum og bag lukkede soveværelsesdøre, og det påvirker måden, vi bevæger os på. Det er ikke længere muligt at slukke for stimuleringen af vores kropslige begær. Nydelse er blevet et must. I to come (extended) sætter Mette Ingvartsen med en gruppe på 15 dansere spørgsmålstegn ved begrebet seksuel frihed ved at arbejde med orgiastiske relationer. De optrædendes kroppe smelter sammen til en kollektiv gruppeformation ved at gøre deres overflader umulige at skelne fra hinanden. Ved at arbejde direkte med, hvordan kroppe kan komme i fysisk kontakt med hinanden, bliver begærets mekanismer gentænkt i et eksperiment med seksuelle, orgasmiske og sociale udtryk. to come (extended) er en revideret version af værket to come, som Mette Ingvartsen skabte i 2005. I 2017 ønskede Mette Ingvartsen at genbesøge værket, fordi hun følte, at det afspejlede nogle aktuelle sociale og politiske diskussioner. I kraft af #metoo-bevægelsen, som startede i 2015, var der blevet åbnet op for nye måder at anskue, afsløre, forstå, dis-

Foto: Jens Sethzman

kutere og repræsentere seksualitet på, som ikke havde været tilgængelige et årti tidligere. Opskaleringen af værket fra 5 dansere til 15 samt genbearbejdningen af det koreografiske materiale har gjort det muligt for værket at være mere præcist i sin afspejling af den paradoksale måde, vi som samfund forholder os til seksualitet på. to come (extended) havde premiere i 2017.

7.-8. april

Varighed: 60 min

Hvordan kan vi forstå teknologi som noget, der spøger i vores krop og modellerer vores hjerne, selvom vi har slukket alle tekniske enheder? Moving in Concert udforsker, hvordan kroppe påvirkes af at leve i en digitaliseret verden, og forestiller sig et univers, hvor mennesker, teknologier og naturlige materialer sameksisterer. Resultatet er et fascinerende landskab produceret af abstrakt bevægelse, skulpturer af lys og intense fornemmelser af farve, som giver en enestående oplevelse. I forestillingen bruger Mette Ingvartsen lysreflekser til at skabe en flydende oplevelse af rum og form ved at modulere lys og skygge på en elastisk måde. Hallucinatoriske visuelle indtryk opstår, når de ni dansere transporterer kilder til lys og farve gennem rummet. Tilskuerne bliver inviteret med ind i et fascinerende landskab frembragt af abstrakt bevægelse, lysskulpturer og intense indtryk af farve. I stedet for at tegne og regulere formen er koreografien i Moving in Concert en proces, hvorigennem former og mønstre opstår for at modulere oplevelsen af rum, kroppe og ting. Moving in Concert er en abstrakt gruppekoreografi. I modsætning til Mette Ingvartsens tidligere værker – som viser en mere eksplicit kropslig kontakt mellem performerne – fjerner hun i dette værk al fysisk berøring. Lys fremstillet af de lysstofrør, som performerne bærer, er det eneste

Foto: Marc Domage

middel, hvorigennem potentiel kontakt eller berøring finder sted. Dette taler til vores voksende afhængighed af digitale og teknologiske midler, der kan sætte os i forbindelse med hinanden. Værket beder publikum om at overveje, hvordan teknologi påvirker vores kroppe, også længe efter alle teknologiske enheder er blevet slukket. Moving in Concert havde premiere i 2019.

Foto: Bea Borgers

INTERVIEW MED METTE INGVARTSEN I anledning af dette forårs kavalkade på Teater Republique har Mette Ingvartsen talt med Dansehallerne om sin måde at arbejde på, om sine inspirationskilder og sine processer. Mette: Man kan vel godt sige, at mit arbejde er tæt forbundet med de sociale og politiske spørgsmål, som jeg generelt går rundt og spekulerer over. I mine kunstneriske processer starter jeg altid med et meget specifikt spørgsmål eller nogle bestemte observationer. Jeg sammenstiller dem derefter med fysiske ideer for at undersøge, hvad disse spørgsmål eller observationer egentlig indebærer eller handler om. Hvis man kigger tilbage på alle de værker, du har skabt gennem tiden, findes der da en rød tråd, som forener dem alle – enten konceptuelt eller tematisk? Mette: Dengang jeg startede med at lave værker, kan jeg huske, at jeg havde en idé om, at hvert værk skulle være enkeltstående. Jeg havde ingen interesse i at udvikle et æstetisk paradigme, som var baseret på én måde at tænke på kroppen. Hvis der er én ting, der forener alle mine værker, så er det måske netop, at der ikke er én enkelt fysisk praksis, der er gennemgående. Alle mine værker er singulære, men de forsøger alle at løse specifikke spørgsmål. Hvis man ser tilbage på mit virke, så har jeg beskæftiget mig med emner, der relaterer sig til nøgenhed og seksualitet, natur som politisk genstandsfelt, eller i det seneste tilfælde, hvordan vi som mennesker og samfund forholder os til naturkatastrofer.

Det er ikke “temaerne”, der skaber en rød tråd gennem mine værker. Det er snarere tilgangen, hvor jeg dykker dybt ned og raffinerer hvert enkelt projekt, som en slags eksperimentel praksis, hvor eksperimentet i sig selv leder til de æstetiske og bevægelsesmæssige udfald. Jeg tror, det er noget af dét, der forbinder alle mine værker. Din samlede produktion af værker er omfattende, men lad os rette opmærksomheden mod de to værker, som publikum kan opleve på Teater Republique, og begynde med to come (extended). Mette: to come er et værk, som jeg oprindeligt lavede i 2005. På det tidspunkt involverede det fem performere og udspillede sig i tre dele. Den første del udgjorde en slags orgieskulptur med performerne iført blå kostumer. Dette varer i cirka 10 minutter, derefter følger et orgasmekor, og til sidst er der en dans baseret på Lindy Hop. Dengang jeg lavede to come, handlede mit fokus i værket mest om mig selv og en række spørgsmål, jeg havde, som relaterede sig til, hvordan man kan udviske sit køn, eller hvordan man bliver neutral? Og hvis man er kønsneutral, kan man da indtage enhver seksuel stilling? Da jeg kiggede på værket igen i 2017, havde jeg allerede været igennem en hel serie, der beskæftigede sig med nøgenhed på en ret eksplicit måde. Vi havde f.eks. allerede lavet 7 Pleasures, som ret åbenlyst handlede om seksuel repræsentation og nøgenhed. to come forvandlede sig på mange måder, da jeg genoptog arbejdet med det. Det var ikke muligt at beholde den samme koreografi, fordi vi opskalerede forestillingen fra at have 5 performere til at have 15. Under den sidste del af værket i den originale udgave, hvor performerne er i gang med Lindy

Hop, optrådte de alle sammen i kostume. I to come (extended) blev denne del udført nøgen. Der var noget omkring den opløftende energi, der eksisterer i det her værk, som jeg havde brug for at være i kontakt med igen. I forbindelse med opskaleringen blev denne energi kraftigt forstærket. Og det andet værk, du viser – Moving in Concert – hvordan relaterer det sig til disse tanker? Findes der en sammenhæng mellem de to værker? Mette: Man kan måske sige, at Moving in Concert relaterer sig til to come (extended) ved nærmest at være en antitese. Eller faktisk var det et slags brud med min serie The Red Pieces. Jeg havde brug for at bevæge mig væk fra spørgsmålene omkring seksualitet, fordi jeg havde beskæftiget mig med dem i så lang tid. Moving in Concert blev i bund og grund skabt ud fra en interesse i at undersøge kroppen som et neutralt lærred. I modsætning til mine tidligere værker, hvor kontakten mellem performerne på en eller anden måde var repræsentativ for seksualitet og eksplicit kontakt, fokuserer Moving in Concert på den mere abstrakte kontakt mellem krop og teknologi. Alle interaktioner på scenen sker gennem et lysstofrør, som hver danser bærer. De rører bogstaveligt talt aldrig ved hinanden rent fysisk. Kontakten mellem dem opstår altid på tværs af teknologi, eller i dette tilfælde via et fabrikeret lys. Selvom Moving in Concert blev skabt før Corona, føler jeg alligevel, at værket kan anses som værende repræsentativt for de nuværende sociale strukturer, der er opstået i kraft af Corona: Menneskelig kontakt er blevet afhængig af teknologi og blottet for enhver fysisk berøring. Jeg føler også, når man sammenstiller disse to værker – to come (extended) og Moving in Concert – at de tilsammen præsenterer en interessant dualitet i menneskelig kontakt.

TEATER REPUBLIQUE / EN DEL AF ØSTERBRO TEATER

Board of Østerbro Teater

Anders Holdt Høiris (formand), Johan Galster (næstformand), Søren Friis Møller, Maria Frej, Brian Njie (medarbejderrepræsentant)

CEO Artistic Director

Lene Christensen Rikke Hedeager

Production Manager Head of Communication Business Developer PR/Communication

Svend M. Holst Malina Lebrecht Hye Lone Rix Ida Richardt Schulin-Zeuthen Frida Jessen Jon Kort

Graphic Designer Communicatioand Audience Coordinator Head of Front of House Theatre Architect Operations Manager Accountant Accountant & Payroll Stage coordinator Head of Light Head of Sound Assistant Stage Manager Tailor

Louise Hagbarth Zaki Souary Finn Hagen Storgaard Kenneth Kreutzfeld Charlotte Hansen Charlotte Jensen Andrew Mathews Peter Lorichs Anders Munch Amdisen Frederik Kyhn Bøge Lise Hansen

DANSEHALLERNE

Bestyrelse

Pernille Backhausen (forperson), Lars Sennels (næstforperson), Thomas Eisenhardt, Maja Ries, Karen Vedel, Ulla Gad (medarbejderrepræsentant)

Organisation Direktør Aktivitetschef Producenter

Kommunikationskoordinator Teknisk koordinator Tonemester Ledelsessekretær Projektleder, Projektcenter Administrator, Projektcenter Økonomiansvarlig Bogholder Grafisk designer

Danjel Andersson Hanne Svejstrup Anne Mette Berg, Caroline Blomqvist, Ulla Gad, Unne Loa Jensen, Anna Katrine Korning, Mie Hyllested Meyle, Sebastian Nervil, Eva Steen Nordhagen, Sofie Pedersen, Anne Mai Slot Vilmann Ditte Blom Maiken Bruun-Aamodt Johannes Hornberger Else-Marie Danielsen Priscilla S. Lind Rasmussen Marit Gur Pedersen Susanna Cardemill Iversen Patrick Ian Renton Steinunn Thorsteinsdottir

Produktion af Mette Ingvartsen Kavalkade Producent Assisterende producent Teknisk koordinator Publikumskoordinator PR/kommunikation Grafisk design

Eva Steen Nordhagen Sofie Pedersen Maiken Bruun-Aamodt Sebastian Nervil Eva Steen Nordhagen, Ditte Blom, Anne Basse, Kasper Boll Steinunn Thorsteinsdottir

Foto: Jens Sethzman

ENGLISH VERSION

Foto: Marc Domage

PERFORMANCE INTRODUCTIONS April 5, 6:50-7:15 p.m.

Mette Ingvartsen introduces to come (extended) in conversation with Danjel Andersson. The introduction takes place in English. ◼ April 6, 6:50-7:15 p.m.

Mette Ingvartsen introduces to come (extended) in conversation with Monna Dithmer. The introduction takes place in English. ◼ April 7, 6:50-7:15 p.m.

Mette Ingvartsen introduces to Moving in Concert in conversation with Danjel Andersson. The introduction takes place in English. ◼ April 8, 6:50-7:15 p.m.

Mette Ingvartsen introduces to Moving in Concert in conversation with Monna Dithmer. The introduction takes place in English.

Foto: Jens Sethzman

WELCOME TO THE METTE INGVARTSEN CAVALCADE Mette Ingvartsen is a choreographer, a dancer, a writer, a feminist, a curator, a teacher, a lover, and a mother. For many years now, she has continued to establish a name for herself on the global stage—with her works both showing the prowess of her aesthetic and choreographic skill and the depth of her conceptual thinking. Her public presence spans nearly 20 years, and while most of her career has been spent living outside Denmark, she has still held a significant influence and presence within the Danish choreographic scene. With this Cavalcade you have the chance to experience two of her recent works: to come (extended) and Moving in Concert. Both are superb examples of Mette Ingvartsen’s prowess as a thinker, choreographer, and creator. Both explore pressing question for society and the individual, and both are crafted to elicit a sense of reflection and wonder from the audience. In our opinion, seeing these two pieces back-to-back—two pieces that are both conceptually and ideologically different—will give you a true sense of the depth in Mette Ingvartsen’s work. Enjoy, Teater Republique & Dansehallerne

Concept & Choreography Mette Ingvartsen Performers Thomas Bîrzan, Johanna Chemnitz,

Based on to come (2005) developed and performed by

Lighting design Musical arrangements Based musical arrangements for to come (2005) by Set design Blue suits Dramaturgy Lindy Hop teachers Technical director Sound technician Production assistants

A production of Great Investment vzw Co-production Volksbühne (Berlin)

Steirischer herbst festival (Graz) NEXT festival / Kunstencentrum BUDA (Kortrijk) Festival d’Automne (Paris) Les Spectacles vivants - Centre Pompidou (Paris) Dansehallerne (Copenhagen) CCN2 - Centre chorégraphique national de Grenoble Dansens Hus (Oslo) SPRING Performing Arts Festival (Utrecht) NEXT festival / le phénix scène nationale Valenciennes pôle européen de création

Funded by The Flemish Authorities &

Statens Kunstfond

Foto: Jens Sethzman

Concept & Choreography Performers

Sound design Lighting design Set design Dramaturgy Technical director Choreography assistant Production assistants Fascia training Sound technician A production of Supported by

Co-production

Mette Ingvartsen Thomas Bîrzan, Bruno Freire, Elias Girod, Gemma Higginbotham, Armin Hokmi, Dolores Hulan, Jacob Ingram-Dodd, Anni Koskinen, Norbert Pape Peter Lenaerts Minna Tiikkainen Mette Ingvartsen & Minna Tiikkainen Bojana Cvejić Hans Meijer Christine De Smedt Manon Haase & Joey Ng Anja Röttgerkamp Filip Vilhelmsson Great Investment vzw The Fondation d’entreprise Hermès inden for rammerne af New Settings Program Kaaitheater (Bruxelles) NEXT festival / Kunstencentrum BUDA (Kortrijk) Festival d’Automne (Paris) Les Spectacles vivants – Centre Pompidou (Paris) Dansehallerne (København) HAU Hebbel am Ufer (Berlin) PACT Zollverein (Essen) International Theater Amsterdam Theater Rotterdam Les Hivernales – CDCN (Avignon)

Residency

Kustenwerkplaats Pianofabriek (Bruxelles) & STUK Arts Center (Leuven)

Funded by

The Flemish Authorities The Flemish Community Commission (VGC) Statens Kunstfond

Thank you to

Anna Persson

Foto: Marc Domage

5-6 April

Duration: 60 min

We are constantly surrounded by images of sexual bodies. Commercials, Internet, cinema, magazines - all kinds of media – expose the intimate and the erogenous. Flesh, fluids, skin, tits and asses no longer belong to late hours in a dark joint somewhere around the corner, but to our daily life impressions. Operating in public spaces and behind closed bedroom doors, erotic images, texts and sounds influence the way we move. The option to switch off the stimulation of our bodily desires no longer exists. Pleasure has become a must. With to come (extended), Mette Ingvartsen explores indistinctions between private and public space in regard to sexual representation. In a performance that literally disrupts erotic orders, a group of 15 performers questions the notion of individual sexual freedom by working on orgiastic relations. The bodies of the performers merge into a collective group formation by making their surfaces indistinguishable from one another. Working directly on how bodies can physically connect, mechanisms of desire are rethought by experimenting with sexual, orgasmic and social expressions. to come (extended) is a revised version of the work to come, which Mette Ingvartsen created in 2005. In 2017 Mette Ingvartsen wanted to revisit the work of the 2005 version and reflect it through a lens of current social and political

Foto: Jens Sethzman

movements and discussion. In 2015, the global focus on the #metoo movement and gender equality was causing a seachange on the world stage regarding how sexuality was being seen, understood, represented, exploited, and discussed in a way that was just not as exposed as it was a decade earlier. Scaling up the piece from 5 dancers to 15, reworking the choreography, and making some aesthetic choices has allowed the piece to be more accurate in reflecting the oxymoronic way we deal with sexuality as a society. to come (extended) premiered in 2017.

7-8 April

Duration: 60 min

How can we understand technology as something that is still active in our bodies, even when all technical devices have been turned off? How does it affect the plasticity of our brain to be inhabited by recent and future technologies? Moving in Concert imagines a universe where humans, technologies, and natural materials coexist and evokes a mesmerizing landscape produced by abstract movement, sculptures of light, and intense sensations of color. In the performance Mette Ingvartsen uses luminous reflections to produce a liquid experience of space and form, by elastically modulating light and shadow. Hallucinatory visual impressions emerge as the nine dancers transport sources of light and color through space. The audience is invited to partake in a mesmerizing landscape produced by abstract movement, sculptures of light, as well as intense sensations of color. Instead of drawing and regulating form, choreography in Moving in Concert is a process by which shapes and patterns emerge to modulate the experience of space, bodies and things. Moving in Concert is an abstract group choreography. In contrast to Mette Ingvartsen’s prior work—which used explicit bodily touch and contact to create an abstraction of form—this piece removed the physical contact between the performers altogether. Light, manufactured through digi-

Foto: Marc Domage

tal and human means, is the only connection between the performer, which speaks to our growing reliance on digital, incorporeal means of connecting as bodies. The piece begs the audience to consider the lingering effects of technology in our bodies long after all technological devices have been shut off. Moving in Concert premiered in 2019.

Foto: Bea Borgers

INTERVIEW WITH METTE INGVARTSEN On the occasion of this spring’s cavalcade at Teater Republique, Mette Ingvartsen has spoken to Dansehallerne about her way of working, about her sources of inspiration and her processes. Mette: I would probably say that my work is very connected to social and political questions that I have in general. I always start a process with very particular questions or observations. I then pair them with physical ideas to explore what those questions or observations are about. Looking back to your first piece Manual Focus, could you draw a red thread between all of your works—either conceptually or thematically? Mette: I remember when I started, I had the idea that each work had to be singular. I didn’t want to develop one aesthetic paradigm, which would be based on one way of thinking about the body. So if there’s one thing that unites all my pieces, it’s that there is no single physical practice that runs through them. Rather, they’re singular, and they all try to address specific questions. If you look back at my work, I’ve worked with topics of nudity and sexuality, nature, and questions around the politics of nature, or more recently, who are we as people and society concerning Natural Disaster. It’s not the “themes” that create a red thread throughout all my works; rather, it’s the idea of really honing in on each

project as a kind of experimental practice—where the experimentation leads the aesthetics and movement. I think that’s something that actually connects all the works. Your overall production of works is extensive, but let’s turn our attention to the two performances that audiences can experience at Theatre Republique, and begin with to come (extended). Mette: So, to come was a piece I created in 2005. At the time, it was for five performers and played out in three parts. First, a kind of orgy sculpture in blue costumes that goes on for about 10 minutes: then there’s an orgasm choir, and lastly, there’s a dance based on Lindy Hop. When I made it, you could say that the focus of the piece was more about me, and questions I had: How do you erase your gender, or how can you become neutral? And through becoming gender-neutral, can you take up any sexual position? However, when I revisited the piece in 2017, I had already been through a whole series of working with nudity in a quite explicit way. We had already made 7 Pleasures, which was working explicitly with sexual representation and nudity. When revisiting to come, it kind of transformed in many ways. It wasn’t possible to keep the same choreography because we scaled the performance up from 5 performers to 15. In the original version, during the final section where the performers are engaged in this Lindy Hop, they all performed in costume. In the (extended) version, this is performed naked. There was something in that affirmative energy in this piece that I needed to reconnect with, and as a result, it became amplified.

And for the second piece that you will be showing, Moving in Concert, how does that relate? Is there a connection between the two pieces? Mette: In many ways, Moving in Concert is connected through being almost an antithesis of to come (extended). Or actually, it was a kind of rupture with The Red Pieces series. I wanted to get out of the questions around sexuality because I had been busy with them for a really long time. Moving in Concert kind of began from that interest in exploring the body as a neutral canvas. In contrast to previous works where the contact between the performers was, in some way, representative of sexuality and explicit contact, Moving in Concert focuses on the abstract contact between body and technology. All the interactions happen through the lights. So the dancers never literally touch each other. Contact between performers was always made through technology, or in this case, the medium of manufactured light. For me, in a way, even though Moving in Concert was made before Corona, it is also representative of current social structures due to Corona, where human connection is dependant on technology and devoid of any actual, real physical touch. I also feel that placing these two pieces together — to come (extended) and Moving in Concert—presents an interesting duality of human contact.

TEATER REPUBLIQUE / EN DEL AF ØSTERBRO TEATER

Østerbro Teaters bestyrelse

Anders Holdt Høiris (formand), Johan Galster (næstformand), Søren Friis Møller, Maria Frej, Brian Njie (medarbejderrepræsentant)

Administrerende direktør Teaterchef

Lene Christensen Rikke Hedeager

Produktionsleder Kommunikationschef Forretningsudvikler Kommunikationsmedarbejder

Svend M. Holst Malina Lebrecht Hye Lone Rix Ida Richardt Schulin-Zeuthen Frida Jessen Jon Kort

Grafiker Kommunikations- og publikumskoordinator Forhuschef Teaterarkitekt Driftsansansvarlig Regnskabsfører Regnskab og løn Scenekoordinator Belysningsmester Tonemester Forestillingsvagt Skrædder

Louise Hagbarth Zaki Souary Finn Hagen Storgaard Kenneth Kreutzfeld Charlotte Hansen Charlotte Jensen Andrew Mathews Peter Lorichs Anders Munch Amdisen Frederik Kyhn Bøge Lise Hansen

DANSEHALLERNE

Board

Pernille Backhausen (chairperson), Lars Sennels (deputy chairperson), Thomas Eisenhardt, Maja Ries, Karen Vedel, Ulla Gad (employee representative)

Organisation Director Head of Activity Producers

Communication Coordinator Technical Coordinator Sound Engineer Management Secretary Project Manager, Project Centre Administrator, Project Centre Finance Manager Accountant Graphic Designer

Production of Mette Ingvartsen Cavalcade Producer Assistant Producer Technical Coordinator Audience Coordinator PR/Communication Graphic Design

Eva Steen Nordhagen Sofie Pedersen Maiken Bruun-Aamodt Sebastian Nervil Eva Steen Nordhagen, Ditte Blom, Anne Basse, Kasper Boll Steinunn Thorsteinsdottir

Læs mere om Mette Ingvartsen