29. oktober — 4. december 2021
Program
Fotos: Natascha Thiara Rydvald, Marc Fluri Layout: Jon Kort
VELKOMMEN TIL 1001 NAT Tusind og én nat er et af de få værker, den vestlige verden deler med den arabiske. Et værk, der ligger i vores fælles kulturelle bevidsthed, og som vi kender. Eller tror, vi kender? For værket er andet og meget mere end de i vesten så kendte historier om Aladdin, Ali Baba og Sinbad Søfareren. Historier som i øvrigt slet ikke var med i det oprindelige værk, men blev tilføjet i 1700-tallet. Det gigantiske 4500-siders værk fra den arabiske og persiske guldalder er folkelige fortællinger indsamlet over mindst 1500 år, og en stor del af fortællingerne kredser i et direkte og uforfærdet sprog om seksualiteten, kærligheden, erotikken, dens veje og vildveje og mangeartede tilskikkelser. Det er et udpluk af netop disse fortællinger, der i 1001 NAT er kogt ind til en to og en halv times forestilling. Rammen i både det oprindelige værk og i forestillingen er historien om Kong Shahriyar, der er blevet bedraget af en kvinde, han elskede højt. For at undgå flere skuffelser i kærlighedslivet, henretter han straks efter bryllupsnatten sine hustruer. Nu har visirens datter, den unge, kloge Shahrazād, meldt sig som kongens kommende hustru, - og hun har en plan om at forblive i live: Hver nat begynder hun på en ny fortælling, som ikke afsluttes, så kongen må lade hende leve for at høre fortsættelsen…
1001 NAT Frit efter Ellen Wulffs oversættelse af Muhsin Mahids arabiske forlæg. Manuskriptet står i gæld til forfatterne Naguib Mahfouz, Tahar Ben Jelloun og Alaa Al Aswan, hvis figurer i forklædt form har fundet vej ind i 1001 NAT.
Medvirkende Stina Ekblad, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Instruktion og idé Dramatisering Scenografi og kostumer Oversættelse Lysdesign Lyddesign Produktionsleder Forestillingsleder Scenemester Scenebyggere Teatermaler Belysningsmester Lysassistent og praktikant Lysassistenter
Skræddersalsleder og skrædder Hår og make-up Rekvisitør Afvikling af lyd og lys Sufflør og instruktørassistent Stemmecoach Konsulent og tekstning på arabisk Tekstafvikling Forestillingsfotos Plakatfoto Videotrailer Grafisk design Kommunikation og presse
Stephanie Nguyen, Casper Crump Staffan Valdemar Holm Karen-Maria Bille Bente Lykke Møller Ellen Wulff
Clement Irbil Anders Munch Amdisen Markus Schulin-Zeuthen Anne Kirstine Pyndt Kasper Hust Frandsen René Rasmussen, Andrew Matthews Rasmus Brandt Peter Lorichs Viktor Holm Lauridsen Thorbjørn Bach Larsen, Delphine Béchard, Pernille Hagen Storgaard, Karl Sørensen, Fabian Constantineanu Kristina Widriksen, Sannie Østerby Camilla Kreutzman Mette Hammer Juhl Jonas Krogh Ida Solvejg Schulin-Zeuthen Klaus Møller Duna Ghali Mette H. Juul, Signe Mehl Natascha Thiara Rydvald, Marc Fluri Sören Vilks Daniel Bødker Sørensen Jon Kort Tine Selmer Bertelsen
BLOD OG EROTIK, BLÅ MÆRKER OG SKØNHED Der er fuldstændig stille i ørkenen. Vinden har lagt sig, alle sandkorn har lagt sig til rette. Her går karavanerne. Her står halvmånen lysende klar. Her er åndevæsener og djinner, her transporteres skattene, og her vandrer slaver og frie mennesker. Her fandtes en verden, man kan fortælle om. En verden som på afstand tager sig paradisisk og vidunderlig ud, med dampe fra hammamen, dufte fra alskens krydderier og frugter. Og klædestofferne, disse fortryllende farverige klædestoffer fra Kina, fra Persien og fra Indien. Og alle de nubiske slaver, der blev taget med magt, hentet fra Nilens deltaer. Tusind og én nat. At der findes et værk, som både er i bevidstheden hos en araber, en iraner, en afrikaner, en jøde og en europæer er i sig selv ret enestående. Det er kendt hos os lokalt – og i hele verden. Mellemøsten. Et geografisk navn, der har fulgt os hele livet, uden at det nogensinde er blevet klart for os, hvad det udtryk egentlig dækker. At termen er eurocentrisk og ubehageligt fremmed og besværlig, er der derimod ingen tvivl om. Det er som om, at alt, hvad der har at gøre med den arabiske og islamiske kultur, er mineret område. Denne teksts indledende billeder om ørkenen og halvmånen bliver ufrivillige koloniale klichéer, og vi ser en silhuet af Lawrence af Arabien i baggrunden sammen med berømte europæiske ”opdagelsesrejsende” og berømte europæiske gravplyndrende ”arkæologer” i Theben, Giza, i Mesopotamien og Persepolis. Alle bragte de deres fund med til den rigtige verden, til Europa, og dér er objekterne så udstillet, fuldstændigt berøvet deres kontekst, men i bekvem tilgængelighed for os.
Overhovedet at vælge at nærme sig Tusind og én nat, dette mesterværk fra den arabiske og persiske fortællingstradition, kan gøre én ængstelig. Alene ved at udtale de stednavne, der forekommer i Tusind og én nat, havner man i en nutidig og forfærdende associationsverden: Bagdad, Mosul, Damaskus, Aleppo. Vi kan ikke undgå at se ødelæggelsesbillederne for os, og det skal vi naturligvis heller ikke. For at være i stand til at tage ud på denne rejse, skal vi være parate til at møde både skønhedsverdener og krigsscener, poetisk sensualitet, grotesk humor, sex og vold. Først og sidst er Tusind og én nat en fortælling om fortællingen. Shahrazād, visirens datter, må hver nat fortsætte sin fortælling for ikke at blive slået ihjel af kong Shahriyar. På denne måde bliver det hele en gigantisk historie om den fortællende, gestaltende kunsts oprindelse i tvang, vold og sex. Og nu står vi pludselig overfor udgangspunktet for teaterkunsten, som flere end én teaterhistoriker mener opstår ud af et sublimeret offerritual. Nu er vi på hjemmebane. Vold og sex! Tvang og fortællinger, blod og erotik, blå mærker og skønhed. Teater, helt enkelt. Én mand, og tre kvinder, som fortæller eftersom de ved, at deres fortællinger har ét eneste formål: At udskyde døden. Staffan Valdemar Holm, instruktør
EN KOLOSSAL LABYRINT Mit forhold til Tusind og én nat var barnets, da jeg fik opgaven med at dramatisere den. De indgik i min mors oplæsningsrepertoire som en orientalsk pendant til Grimms eventyr. Med årene forstod jeg jo nok, at der var andet og mere på færde i det her storværk. Jeg havde imidlertid ikke sat mig yderligere ind i det. Hvornår er det lige, man har tid til at læse et seks binds værk på 4500 sider? Svaret er, at det har man, når landet er nedlukket pga. Corona. I den forstand – og i den forstand udelukkende – var nedlukningen en gave. Jeg lukkede mig inde i min egen mellemøstlige boble, hvor jeg læste Tusind og én nat om dagen, arabisk samtidslitteratur om aftenen og lyttede til den ægyptiske sangerinde Umm Kulthum, når jeg gik frem og tilbage mellem kontor og hjem. Jeg opdagede meget hurtigt, at værket var noget fuldstændig andet, end det jeg var blevet præsenteret for som barn. Væk var slangetæmmerne, mavedanserinderne, snabelskoene og al det andet orientalske tingel tangel. I stedet åbnede der sig et skatkammer af alle mulige slags tekster fra de poetiske og retoriske over de videnskabelige og fromme og til de pornografiske. Det bestyrtende, ved at læse værket, var ikke kun indholdet, men formen. Det har en fuldstændig umulig form, der på ingen måde honorerer en vestlig fortælletradition. Historierne er langtrukne og repetitive, og så
er de fremfor alt kolossalt labyrintiske. Efter 200 sider når man historien om de tre blinde visirer. Her får man først historien om, hvordan den første visir blev blind, så den anden og så den tredje, og så tænker man, nu er jeg næsten igennem. Men i den tredje blinde visirs historie, kommer så historien om, hvordan hans bror blev eunuk. Og så skal vi igennem den også. Og til sidst kommer vi så tilbage til det, der egentlig er hovedfortællingen. Men når vi når dertil, så er der ikke en slutning, hvor man siger – ah, nu giver det hele mening. Det har faktisk slet intet at gøre med vores vestlige forestillinger om plot og plotkonstruktion. Det var min allerstørste udfordring. Men også det, som Bente Lykke Møllers scenografi har fanget fuldstændig på kornet; Dét at det hele er så labyrintisk. Der findes også en metafortælling om Tusind og én nat, der handler om en ung mand, der bevæger sig ind i Tusind og én nats fortællinger og kommer ud som en gammel mand med gråt skæg. Det kan jeg sagtens se for mig. Men forvilder sig fuldstændig. En af gaverne ved at læse værket er, at man møder et fredeligt Mellemøsten. Vi befinder os i en mellemøstlig guldalder, hvor deres kultur er hestehoveder foran den samtidige vestlige – materielt, kunstnerisk såvel som videnskabeligt. Vidensniveauet kan man bl.a. fornemme i historien om den sprænglærde tjenestepige Tawaddud, der i en slags intellektuel strippoker sætter alle landets videnskabsmænd til vægs. Det er en vidunderlig fortælling. Det er et tidspunkt, hvor jøder, kristne og muslimer i store træk lever fredeligt side om side. Hvis der er en fjende, er det beduinerne. Dem kan alle blive enige om at hade, fordi de udgør en reel trussel som en slags ørkenpirater, der overfalder og berøver handelskaravanerne. Ellers hersker der fred; hvis der er nogen, der dør her, er det ikke i kampen for et helligt kalifat, men på kærlighedens slagmark. Karen-Maria Bille, dramaturg
FOLKETS STEMME Tusind og én nat er ét af menneskehedens mest seriøse forsøg på at overskride dualismen mellem det sanselige og det logiske, det moralske og det umoralske, det religiøse og det gudløse, det statiske og det dynamiske. Her er der ingen afstand mellem det hellige og det pornografiske. Og hvis denne afstand fandtes, var det kun for, at den skulle overskrides. Tusind og én nat er den ”lovlige” eller ”tilladte” fantasi, som med sin kanoniske status er et værk, de fleste familier i den arabiske verden har stående hjemme på hylden. Værket kaster lange skygger, også ind i nutiden. Nætternes fantastiske og mærkværdige fortællinger, sammenblandingen af realisme og fantasi og fiktionens filosofiske, religiøse og politiske diskurs er et afgørende kulturelt og sociologisk dokument, der stadig taler ind i det arabiske samfund og dets strukturer i dag. Til trods for at værket er blevet brugt som underholdning og historiefortælling for både børn og voksne, er det først og fremmest et vigtigt manifest, der illustrerer forholdet mellem herre og slave – magtforholdet mellem herskeren og folket. Vi ved ikke, hvem der har skrevet værket, men vi lærer stemmen at kende i løbet af fortællingerne – det er folkets stemme, det almindelige menneske, der lever under autoriteternes magt og styre. Den kvindelige fortæller, Shahrazād, er et stærkt symbol på kvindefrigørelse. Hun flytter fokus fra, at kvinden kun var krop og nydelse til at kvinden spiller en afgørende kulturel rolle i et samfund, der fratog hende den ret.
Den kloge Shahrazād trodser sin far, kongens visir: Hun vil gifte sig med kong Shahriyar for at redde resten af landets jomfruer fra at lide den nød, det var at gifte sig med kongen for blot at miste livet efter bryllupsnatten. Men hun bruger ikke vold eller våben, fører ikke krig eller indgår alliancer for at redde de stakkels kvinder (altså menneskeheden). Nej, Shahrazāds fortryllende taktik var ordet! Ordets magt, som alle diktaturer og politikere frygter, i gammel tid, såvel som i den moderne verden. Det er fortællingens kerne! Hun er den uimodståelige forførerske, der får kongen til at udsætte drabet på hende nat efter nat, mens hun spinder sin fortælling, - lige til kongen forelsker sig i hende og vælger at skåne hendes liv og beholde hende som hustru. Duna Ghali
Duna Ghali er irakisk-dansk forfatter og oversætter, født i Basra, Irak i 1963 og bosat i Danmark siden 1992. Hun debuterede på arabisk i 1998 med novellesamlingen Krigens bog. Hendes danske debut var den dansk-arabiske tekstsamling Sene opdagelser, små sejre
TUSIND OG ÉN NAT Oprindelsen til værket kan spores til Baghdad i 800-tallet, hvor der eksisterede en arabisk eventyrsamling, Alf layla (Tusind nætter), som delvis var en oversættelse af det persiske værk Hezar afsane (Tusind historier). I 1100-tallets Cairo er titlen Tusind og én Nat bevidnet. Rammefortællingen om Kong Shahriyar og Shahrazād har oprindelse i Indien.
TUSIND OG ÉN NAT indeholder hundredvis af historier af enhver slags: fabler, fortællinger, erotiske eventyr, debatter, digte, politiske allegorier, mystiske anekdoter, praktiske religiøse anvisninger og komedier. En labyrint af historier og fortællinger, der væves ind og ud af hinanden.
TUSIND OG ÉN NAT fylder i den danske oversættelse 4560 sider fordelt på 6 bind. Der er i alt 1351 digte, med tilsammen langt over 10.000 verslinjer. Oversættelsen fra arabisk til dansk (2013) er en enestående bedrift af Ellen Wulff.
Oversætter ELLEN WULFF er mag.art. i semitisk filologi og Ph.d. i moderne arabisk sprog og litteratur. Hendes oversættelse følger sine arabiske forlæg, hvor andre tidligere har været genfortællinger eller oversættelser fra franske genfortællinger, som desuden alle har været præget af det nittende århundredes smag for undertrykt erotik og forestillinger om Orienten. Kilder: Den store Danske, Forlaget Vandkunsten, Harvard.edu
TEATER REPUBLIQUE / EN DEL AF ØSTERBRO TEATER
Østerbro Teaters bestyrelse
Anders Holdt Høiris (formand), Johan Galster (næstformand), Søren Friis Møller, Maria Frej, Brian Njie (medarbejderrepræsentant)
Teaterdirektør Chefdramaturg og kurator Økonomi- og administrationschef Produktionschef Kommunikationschef Salgs- og marketingchef Forretningsudvikler Administrativ koordinator Forhuschef Teaterarkitekt Driftsansansvarlig Regnskabsfører Regnskab og løn
Emmet Feigenberg Rikke Hedeager Lene Christensen Karsten K.E. Pudselykke Malina Lebrecht Hye Sara Hellemoes Lone Rix Louise Hagbarth Zaki Souary Finn Hagen Storgaard Kenneth Kreutzfeld Charlotte Hansen Charlotte Jensen
TAK til
Tove fra Createx, NASIM, Arabisklitteratur.dk
1001 NAT gennemføres med støtte fra
LÆS MERE