
2 minute read
Toftegården
TOFTEGÅRDEN
SENIORBOLIGER / VEJLE CENTRUM
Advertisement



Her kan du nyde dit otium midt i Vejle:
Lejligheder med trygge levevilkår for enlige og seniorer, hvor der er goder som fællesspisning, læsestue med dagens aviser og hyggelig vinterhave.



OM TOFTEGÅRDEN
I Toftegården finder du seniorboliger, centralt beliggende i Vejle - midt mellem Vejle Sygehus og Gulkrogcentret, tæt på indkøb og gågade.
Toftegaarden har eksisteret siden 1953, hvor projektet blev søsat af cand.jur. E. Teller. Formålet var at skabe trygge levevilkår for enlige og seniorer, som ønskede en kollektiv boform, hvor man kunne have sin selvstændige bolig, men samtidig have mulighederne for fælles goder i form af fællesspisning, adgang til læsestue og vinterhave. Her kunne man nyde sit otium uden at skulle tænke på den udvendige vedligeholdelse af haveanlæg. Og sådan fungerer det den dag i dag.
Den kollektive boform har for mange vejlensere været et godt grundlag, og rigtig mange har gennem årene boet i Toftegaarden,
hvor boformen har været og stadig er en succes. Værdierne er de samme: Fællesskab, tryghed og med plads til at være sig selv.
Toftegaarden har eget køkken med et dygtigt personale, der laver mad af høj kvalitet. Som beboer er du automatisk med i en spiseordning, hvor der hver dag til frokost serveres en to retters middag i den hyggelige spisestue. Vil du hellere spise i din lejlighed, er der også mulighed for det.
Hvis du får gæster, så kan der bestilles mad. Beboeren og gæsterne kan f.eks. spise det i fælleslokalet på øverste sal, hvor der er en pragtfuld udsigt over Vejle by.
Gulkrog Centret, Vejle Kommunes pleje- og aktivitetscenter, ligger lige over for Toftegaarden. Det er ikke en del af Toftegaarden, men et kommunalt tilbud og et rigtig godt supplement til det sociale liv med et hav af aktiviteter, som seniorer har mulighed for at deltage i.
TOFTEGÅRDEN (AFD. 50) HAR 63 SENIOR LEJEMÅL, FORDELT PÅ:

• 52 stk. 2 vær.
• 11 stk. 3 vær.
