Po bladet nr. 09, oktober 2014

NR. 9

O K T O B E R

2014

1 3 .

ÅRGANG

PO-bladet FRA KOORDINERING TIL SAMARBEJDE SIDE 12

FAGPAKKER SKAL BRYDE VANETÆNKNINGEN SIDE 6

PRÆLUDIUM

MERUDDANNELSE

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Jeg vil i det følgende meget kort beskrive efter- og videreuddannelserne for organister, samt hvad Organistforeningen har arbejdet med inden for dette felt.

Kirkemusikskolerne har med den nyeste studieplan givet os en ny titel: Kirkemusiker med orgel og korledelse. Denne er måske nok retvisende i sit indhold, men den er frygtelig klodset i praktisk brug og også på andre måder meget uheldig med potentiale for misforståelser. Jeg vil derfor i det følgende betegne ”os” som PO’ere og på tilsvarende formelt ukorrekte måde betegne vore konservatorieuddannede kollegaer som DOKS’ere.

Vores uddannelse be inder sig inden for det formaliserede system af videregående uddannelser (omtrent) på det niveau, der betegnes erhvervsakademigrad. Hvis man efter sin uddannelse tager yderligere undervisning, kan det være som videre- eller efteruddannelse.

Videreuddannelse er en formelt fastlagt uddannelse, der hæver ens kompetencer til et højere niveau. Det første videreuddannelsesniveau for PO’ere betegnes diplomuddannelse. Efteruddannelse er derimod enhver anden form for uddannelse, kursus eller lignende, der tages som supplement.

Organistforeningen har de seneste år, som det er fremgået af vore årsberetninger, siddet med i en stor arbejdsgruppe under Kompetencesekretariatet (før SCK), der har arbejdet med en harmonisering og systematisering af kirkemusikskolernes efteruddannelsestilbud både hvad angår indhold og beskrivelse. Resultatet af dette arbejde kan nu ses i skolernes kursusudbud, og som en pilotdel af projektet har ca.

160 organister allerede været igennem et udvalg af kurserne.

Dette arbejde videreføres nu i et nyt projekt, der skal udarbejde en række større praksisrettede fagpakker. Det er Organistforeningens håb, at dette kan munde ud i en egentlig diplomuddannelse.

Flere konservatorier har allerede kørt, eller har planer om, sådanne diplomkurser/uddannelser, men vi tror, det vil være en fordel for Organistforeningens medlemmer – og for folkekirken generelt – med en mere erhvervs- og praksisprioriteret diplomuddannelse.

Så kunne vi som videreuddannelse ikke blot vælge at tage en trekvart DOKS’er, men kunne også vælge at tage en halvanden PO’er.

Læs mere om det nye efteruddannelsesprojekt på side 6.

2

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

INSPIRATION

SIDE

6

SIDE

ANMELDELSER

18

SIDE

22

EFTERUDDANNELSE

PROVSTISAMARBEJDE

ORGEL/KOR/JAZZ

Læs i dette nummer om den næste fase i udviklingen af folkekirkens efteruddannelse for kirke-musikere. Desuden om et muligt ”projekt social kapital” og lidt om et nyt gammelt orgel.

Inge Marie Andersen er medinitiativtager til et øget samarbejde mellem organisterne i Lemvig Provsti. Læs her om alt det, de har fået ud af det.

Vi anmelder Hans Anker Jørgensen store nye salmesamling, ”Salmer til vor tid”, foruden ”Jeg hørte lyden af deres vinger” med islandsk orgelmusik samt ”Oxford Bach Books for Organ”.

STILLINGER

MEDLEMMER

FAGLIG KLUMME

Foto: Claude David / Wikimedia Commons

SIDE

34

SIDE

36

SIDE

38

ORGANIST SØGES

DIGITALT UDSTYR

ØVETID

Genopslag af en stilling som organist ved Vorgod og Fjelstervang Kirker nær Videbæk i Vestjylland.

Vi har udvidet ”medlemsnyt” til to sider om medlemmernes gøren og laden. Læs blandt andet om, hvordan Jesper Fink-Jensen kombinerer P.G. Andersen med USB-keyboard og computer.

Som et helt nyt tiltag bringer vi en faglig klumme, som skrives af skiftende nøglepersoner i Organistforeningen. Denne gang skriver Hans Henrik Brok-Kristensen om øvetid.

PO-BLADET

Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Mads Granum ved orglet og Erik Kolind ved klaveret i duosammenspil under deres koncert i Haslev Kirke på Kirkemusikkens dag den 26. juni. Find reportagen fra dette arrangement på organistforeningen.dk/organistfaget. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3

FRA BESTYRELSEN

ÆNDRINGER I BESTYRELSEN

Poul Mørk-Hansen har valgt at trÌkke sig fra Organistforeningens bestyrelse, da han ikke lÌngere er i fast stilling som organist. Dog har han lovet at hjÌlpe med forberedelserne af nÌste ürs stÌvne.

Det betyder, at suppleant Jane Samuelsen er trĂĽdt til, og hun indgĂĽr ogsĂĽ i stĂŚvneudvalget.

Jane er organist ved Baunekirken i Tjørring nÌr Herning.

Kassererposten er overtaget af Nils Henrik Wyke, som trĂĽdte ind i bestyrelsen i maj. Endelig skal det nĂŚvnes, at Anders Thorup har overtaget posten som foreningens reprĂŚsentant i SjĂŚllands Kirkemusikskoles bestyrelse.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Bestyrelsen har her i sommer igen füet nyt blod, efter at Poul Mørk-Hansen er udtrüdt. Pü et møde den 26. august blev Jane Samuelsen budt velkommen og Nils Henrik Wyke valgt som kasserer.

Jane Samuelsen og Poul Mørk-Hansen i koncentreret sammenspil pĂĽ stĂŚvnet i maj. Jane prĂŚsenterer sig selv sĂĽdan: â€?Jeg er født i Aalborg i 1960 og uddannet pĂĽ Nordjysk Musikkonservatorium med klaver som hovedfag. Siden har jeg undervist i klaver og kor pĂĽ forskellige musikskoler, herunder Den FĂŚrøske Musikskole, hvor jeg arbejdede i ďŹ re ĂĽr lige efter endt uddannelse. Senere ďŹ k jeg arbejde som organist i Herning Valgmenighedskirke og har nu vĂŚret i Baunekirken i 14 ĂĽr. Ved kirken har jeg børnekor og ungdomskor, og jeg underviser stadig i klaver pĂĽ Ikast/ Brande Musikskole.â€?

" & " & "

KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

4

$ ! '(# #

#%

PO-bladet

FRA MINISTERIET

SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvaliϐicering er d. 17. november. Se her, hvordan det foregår.

Kirke primo februar 2015. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts 2015.

Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.

Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 22. september 2014 til mandag den 17. november 2014 kl. 22.

Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen www.kompetencefonden. km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

DER HENVISES TIL • Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” => ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre.

• Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse.dk, med info om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling.

• SCK’s hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 1. december 2014 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 1. december 2014 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb.

Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og

PO-bladet

K VARTET To jazzbegejstrede søskendepar spiller salmer og sange fra den danske sangskat i egne jazzede arrangementer – valgt efter årstiden – samt kendte jazz-standarder Har spillet en række kirkekoncerter på Sjælland og på Sorø Jazzfestival Amalie Dahl, saxofon/trompet Tobias Dahl, klaver Gustav Pyndt Jonsén, bas Bertil Pyndt Jonsén, trommer Koncert eller deltagelse i kirkelig handling: 4800,- + transport Kontakt Tobias Dahl, tobiasdahl@post.cybercity.dk, tlf. 2578 0669

5

NYHEDER

FAGPAKKER SKAL BRYDE VANETÆNKNINGEN Et nyt efteruddannelsesprojekt for kirkemusikere bliver næste år lanceret som en direkte udløber af det første projekt, der i sommer blev afsluttet og evalueret. Strukturen er dog væsentlig videreudviklet.

Af Filip Graugaard Esmarch Styregruppen bag Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere har fået en ny indsprøjtning af statslige kompetencemidler til at gennemføre et pilotprojekt. Denne gang vil gruppen fokusere på at skabe mere sammenhængende kursusforløb i form af såkaldte fagpakker. Som afslutning på forløbene vil man kunne a lægge en form for prøve og erhverve sig ECTS-point som bevis på den opnåede kompetence.

Konceptet med fagpakker udspringer af lere overvejelser, forklarer Knud Damgaard Andersen, der er organist og kirkemusikskolelærer i Vestervig og desuden ansat af Kompetencesekretariatets Brancheudvalg for Folkekirken som leder af efteruddannelsesprojekterne. ”Udviklingen i folkekirken viser tydeligt, at kirkerne bevæger sig i forskellig retning med hensyn til musikgenrer og brug af organisterne. Nogle fokuserer eksempelvis på minikon irmand- og kon irmandarbejdet, andre på korliv eller babysalmesang. Derfor har kirkemusikerne naturligvis også forskellige proiler. Med fagpakkemodellen vil vi tilbyde en skræddersyet efteruddannelse til eksempelvis minikon irmandunderviseren eller provstikorlederen,” siger han.

6

SPÆNDER EN PARAPLY UD Et andet centralt formål med fagpakkerne er at bryde med den ret konservative måde at tænke efteruddannelse på, som det første efteruddannelsesprojekt har afsløret hos organisterne. ”Som led i det første projekt ik vi opbygget en model med seks kompetenceområder, og vi kan konkludere, at den model fungerer godt. Men projektet viste også, at det især er det musikalsk-håndværksmæssige kompetenceområde, der virkelig er interesse for. En udfordring for os har derfor været at få brudt den vanetænkning, som det er udtryk for,” påpeger Knud Damgaard Andersen.

Formuleringen af de seks kompetenceområder udspringer af et grundigt analysearbejde, som Knud Damgaard stod for i projektets indledende fase. Ved at studere en lang række stillingsopslag kunne han tegne et troværdigt billede af, hvilke kompetencer en organist skal have for at kunne bestride et nutidigt kirkemusikerhverv. Her er selve det musikalske håndværk naturligvis stadig vigtigt, men det er andre områder også. ”Med det her projekt vil vi tage de håndværksmæssige ting og koble dem sammen med de andre ting – og på den måde spænde en paraply af kompetencer ud, som skal gøre kursisterne i stand til at udvikle nye idéer og se tingene i et støre perspektiv Det gælder i forhold til samarbejde, musikgenrer, liturgi og så videre.”

KIRKEN SOM ARBEJDSPLADS Det ligger endnu ikke helt fast, hvilke konkrete fagpakker, der vil blive udbudt. Men de vil PO-bladet

NYHEDER alle sammen have nogle klare uddannelsespro iler, lover Knud Damgaard Andersen. Han forventer, at der i pilotprojektet vil blive udviklet fem eller seks fagpakker. Og en af dem kan meget vel komme til at handle om korarbejdet i provstiet. ”Det bliver mere og mere almindeligt, at korarbejde ikke bare binder sig til ét sogn.

Udviklingen går jo også i retningen af, at kirkemusikerne bliver bundet op på et større ge-

ogra isk område, altså geogra isk leksibilitet.

Og sammenholdt med ændringerne i skolestrukturen, hvor man nedlægger de små skoler, så bliver det også oplagt at drive korarbejde, som går på tværs af lere sogne.”

Denne fagpakke er samtidig et eksempel på, at det bliver nødvendigt at udvikle en hel del nye kursuselementer i forhold til dem, der allerede er udviklet i forbindelse med det første efteruddannelsesprojekt. Et af kompeten-

UDDANNELSESOMRÅDER

Fremtidig efteruddannelsesmodel Samarbejde på tværs af sogne

Undervisning

Andre instrumenter

Ledelse af fællessang

Sangaftener

Samarbejde i faglige teams

Nodeskrivning

Kirkemusik

Sang

Musikledelse

Skole/kirke samarbejdet

Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø

Kommunikation

Salmesang

Klaverspil

Korledelse

Kulturarrangementer i Kirken

Kirkens medarbejdere og samarbejdet

Formidling

Ritualer og liturgi

Orgelspil

Målgrupperettet musikdidaktik

Koncerttiltrettelæggelse

Kirkens organisation og ledelse

Administration

Musik og Liturgi

Det musikalske håndværk

Ledelse af kor og musikaktivitet

Kirkens musik- og kulturarbejde

Folkekirken som arbejdsplads

Administration, Formidling og Kommunikation

Kompetenceområder En model over den bagvedliggende tankegang bag det nye efteruddannelsesprojekt. Hver enkelt af de såkaldte fagpakker, som projektet skal udvikle, vil indeholde fagelementer fra flere af de seks kompetenceområder, men næppe dem alle. I forhold til modellen bag det første efteruddannelsesprojekt er betegnelserne mere generaliserede og forenklede. I den første model havde de ellipser, som udfylder de enkelte kompetenceområder, betegnelsen ”efteruddannelsestemaer”, hvorimod de i den nye hedder ”uddannelsesområder”. Eksempelvis er uddannelsestemaet ”Babysalmesang/kirkens legestue” erstattet af ”Målgrupperettet musikdidaktik”.

Den gamle og den opdaterede model kan ses i rapporten fra det første projekt (se side 9 i denne artikel).

PO-bladet

7

NYHEDER ceområderne hed dengang Samspillet med menighedsråd, øvrige ansatte samt menighed/ brugere, og som det eneste af de seks områder lykkedes det ikke at udvikle og udbyde nogen kurser inden for netop dette. Kompetenceområdet er i forbindelse med det nye projekt omdøbt til Kirken som arbejdsplads, og med fagpakkemodellen vil det være helt nødvendigt at skænke det område opmærksomhed. ”Hvis man skal sammensætte en kompetencepro il, som har at gøre med korarbejde på tværs af sogne, så har man jo netop brug for et kendskab til de kirkelige strukturer. Og i det hele taget kan man dårligt lave en fagpakke, som ikke på en eller anden måde er inde omkring den folkekirkelige arbejdsplads, dens organisation og ledelse – men vægtningen vil selvfølgelig være forskellig,” siger Knud Damgaard Andersen.

IKKE LÆNGERE KUN IT De seks kompetenceområder i den opdaterede efteruddannelsesmodel svarer stort set til de områder, som blev formuleret i det første projekt. Et enkelt er dog blevet væsentlig bredere: IT som redskab for kirkemusikerens administration og formidling er nu omdøbt til Formidling, administration og kommunikation. Dermed kan også pædagogisk-didaktiske fag rummes i den kasse.

Knud Damgaard Andersen pointerer at i alle fagpakkerne vil dette kompetenceområde sammen med Kirken som arbejdsplads være at betragte som værktøjskasser. ”Hvis vi eksempelvis har en fagpakke for minikon irmandundervisere, så vil der foruden det musikalske ligge en naturlig vægt på det pædagogiske og formidlingsmæssige.

Men det bliver i form af værktøjer, man må have med for at udfolde sin faglighed. Fagpakkerne vil generelt fokusere på det håndværks8

mæssige i højere grad end det teoretiske,” fortæller Knud Damgaard Andersen.

PÅ VEJ MOD VIDEREUDDANNELSE? En nyskabelse i dette projekt er, at det i forbindelse med fagpakkerne vil være muligt at a lægge en afsluttende prøve. Hvordan for-

Fakta om det nye pilotprojekt • Projektet har titlen ”Praksisrettet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i folkekirken” • Pilotkursernes målgruppe er udvidet i forhold til det første efteruddannelsesprojekt, sådan at den nu også omfatter kirke- og kulturmedarbejdere, men den overordnede betegnelse er stadig ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere” • Undervisningen i de fem eller seks fagpakker vil finde sted over halvandet år fra efteråret 2015 og frem til udgangen af 2016 • Ifølge budgettet vil 60 personer kunne deltage med tilskud, men de skal ikke nødvendigvis alle sammen gennemføre en hel fagpakke med afsluttende prøve – det vil altså være muligt at følge enkeltkurser fra udbuddet • Til fagpakkerne knyttes et antal ECTS-point: European Credit Transfer System er et system, som alle videregående uddannelsesinstitutioner i EU skal benytte, og som benyttes til måling af arbejdsmængden og til meritoverførsel inden for videregående uddannelser.

• Projektet styres af en gruppe, som er nedsat af Folkekirkens brancheudvalg med repræsentanter fra Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, Organistforeningen, Dansk Kirkemusikerforening og Folkekirkens Kirkemusikskoler.

• Det finansieres af Kompetencefonden med en bevilling på 635.000 kr., som gør det muligt for kirkemusikskolerne at udbyde en række fagpakker til en attraktiv rabatpris i løbet af halvandet år fra efteråret 2015 og frem.

PO-bladet

NYHEDER men på dette vil være, er endnu ikke fastlagt.

Men hensigten er at kunne give kursisterne et eksamenspapir med et antal ECTS-point.

Dermed vil fagpakkerne potentielt kunne give merit og indgå som moduler i en fremtidig videreuddannelse.

Hvorvidt målet er at skabe en formaliseret videreuddannelse for kirkemusikere, ønsker Knud Damgaard Andersen dog ikke at udtale sig om. Her er der nogle politiske interesser på spil, eftersom lere konservatorier som bekendt allerede tilbyder kirkemusikalske videreuddannelser. ”Tiden er ikke moden til, at vi kan tage skridtet fuld ud nu. Men med fagpakkerne laver vi et benarbejde, hvor vi bygger det op fra neden, sådan at man senere kan fylde noget mere på og tilbyde en pædagogisk diplomuddannelse – hvis man ønsker det.”

Om det sker, kan blandt andet a hænge af, i hvor høj grad man mærker en interesse for det fra PO’erne. Efterspørgslen på fagpakkerne kan give et ingerpeg herom.

skal der jo en modningstid til. Den type fagelementer skal bredes ud over et halvt eller et helt års undervisning,” siger han.

Fagpakkerne vil blive udbudt af kirkemusikskolerne i løbet af foråret 2015.

KURSER MED MERE TYNGDE Evalueringen af det første efteruddannelsesprojekt peger på, at mange kursister har et ønske om at fordybe sig mere, end der var mulighed for i de første pilotforløb. Der blev særligt i færdighedsfagene efterspurgt mere tid til kurserne.

Knud Damgaard Andersen erkender, at også selve ambitionen om at få koblet ECTSpoint på fagpakkerne kalder på nogle længerevarende kurser end i det første projekt ”Det er klart, at der skal mere tyngde på.

Undervisningen i en fagpakke vil typisk foregå over ti dage, men det bliver ikke to uger i træk. I de teoretiske fag kan man godt give et grundkursus på et weekend-seminar, men når vi taler om det praktisk-musikalske, så PO-bladet

Knud Damgaard Andersens statusrapport ”Efteruddannelse for kirkesangere og organister 2014” kan downloades fra organistforeningen.dk under ”Organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse”. Ud over selve projektevalueringen rummer rapporten blandt andet et historisk afsnit om ”Kirkemusikerens uddannelsesmæssige baggrund” samt et afsnit, som peger fremad mod det fremtidige efteruddannelsesarbejde. I bilagene ses blandt andet dokumentation fra Knud Damgaard Andersens undersøgelse af stillingsopslag fra PO-bladet, hvor han blandt andet kan konstatere, at brugen af ordet ”koncerter” i perioden fra 1989 til 2008 er gået ned, mens ordene ”musikgudstjenester” og ”salmesangsaftener” er gået op. Og i 2008 er der ”i mange annoncer en klar fokusering på den rytmiske musik – dog uden nogen nærmere genremæssig præcisering”.

9

NYHEDER

FAGLIG FLEKSIBILITET NÅR IKKE ORGELBÆNKEN Hvis man hos samme arbejdsgiver skal varetage både en organistfunktion og en anden funktion, er man omfattet af to forskellige overenskomster. Dette skal fremgå af ansættelsesvilkårene.

Et sted i Roskilde Stift har et menighedsråd ønsket at ansætte en PO-uddannet medarbejder, dog ikke som organist, men som kirketjener på deltid og derudover med pligt til at a løse den faste organist, således at det sammenlagt bliver til én fuldtidsstilling.

Dette har fået Roskilde stift til at spørge CO10, hvorvidt det efter centralorganisationens opfattelse er muligt at lade ansættelsen ske med såkaldt faglig leksibilitet under organisationsaftalen for kirketjenere. Aftalen om faglig leksibilitet gør det eksempelvis muligt for en kirketjener at påtage sig kordegneopgaver. Men svaret fra CO10’s Ulrik Søborg

viser, at den faglige leksibilitet ikke kan omfatte organistopgaver. ”Ansættelse af en organist med PO er altid omfattet af organistoverenskomsten og protokollat for organister med PO. Det hænger sammen med, at organistoverenskomsten er en såkaldt uddannelsesoverenskomst. Organistoverenskomsten indeholder heller ikke nogen hjemmel til faglig leksibilitet. I det anførte tilfælde vil der derfor være tale om to selvstændige ansættelser,” skriver Ulrik Søborg i sit svar til Roskilde Stift.

Dette betyder dog ikke, at et menighedsråd eksempelvis kan ansætte en organist som organistvikar uden for vedkommendes egen rammetid. Muligheden for lere ansættelser hos samme arbejdsgiver gælder kun for funktioner, som er omfattet af forskellige overenskomster.

Filip

KØBENHAVN FÅR ET ORIGINALT BAROKORGEL Her i oktober ϐlytter et nyt gammelt orgel ind i Trinitatis Kirke: et uombygget instrument, som daterer sig til omkring 1770 og stammer fra Lombardiet i Italien.

I hele Norden har man ikke tidligere kunnet oplevet den autentiske klang af et originalt italiensk barokorgel, men det ændrer sig nu med en donation fra Augustinus Fonden. ”Orglet er yderst velbevaret. Piber, al mekanik, vindlader og den ene af to bælge er intakte og uberørte af senere tiders hyppi10

ge ombygningsiver. Det er som at få en ægte, uombygget Stradivarius inden for rækkevidde!”, lyder det fra Søren Christian Vestergaard, organist ved Trinitatis Kirke.

Den anden af kirkens organister er professor Bine Bryndorf. Og hendes orgelstuderende fra konservatoriet kommer naturligvis også til at få glæde af orglet.

WOEHL UDPEGEDE KIRKEN Orglet blev i 1970’erne købt i Italien af den tyske orgelbygger Gerald Woehl, som blandt anPO-bladet

NYHEDER Foto: Søren Christian Vestergaard

KOM HELT TÆT PÅ

Orgelbygger Gerald Woehl fremviser i juni 2014 det delvist restaurerede barokorgel for Bine Bryndorf.

det er kendt for at have bygget Bach-orglet til Thomaskirche i Leipzig.

Søren Christian Vestergaard fortæller på internetadressen trinitatiskirke.dk/node/2009 om, hvordan det gik til, at orgelperlen nu kommer til København. Under en fælles studietur til USA i 2012 blev organisterne bjergtaget af et originalt italiensk barokorgel i byen Rochester: ”Tanken opstod: hvor kunne det være fantastisk, hvis man havde sådan et orgel i København! Hans Davidsson nævnte, at han mente, den tyske orgelbygger, som havde solgt orglet til Rochester, havde et lignende på sit værksted, endnu ikke restaureret.”

Den nu 74-årige og stadig aktive Gerald Woehl blev inviteret til København, hvor han blev præsenteret for en række mulige placeringer. Da turen kom til Trinitatis Kirke, sagde det pling. Woehl påbegyndte derefter restaureringen, og inansieringen kom på plads.

PO-bladet

Den markante musikbegivenhed markeres med hele fem indvielseskoncerter i november. Det begynder den 14. november kl. 16.30, hvor kirkens egne musikere, kor og barokensemble får selskab af orgelprofessor Hans Davidsson.

For de øvrige koncerter står henholdsvis to italienske organister, vokalensemblet Ars Nova og endelig den 23. november kl. 16: DKDM Brass og DKDM Vokalensemble med Hans Fagius på orgel.

Som et særligt punkt i løbet af indvielsesugen er der den 17. november kl. 18-20 åbent hus, hvor man kan komme tæt på orglet og høre om dets historie. Indvielsesprogrammet, som kan ses på hjemmesiden nævnt ovenfor.

Filip

Vi tilbyder musikgudstjenester og koncerter: > > > >

Musikgudstjeneste til f.eks. Allehelgen En adventskoncert Stabat Mater (G. B. Pergolesi) Koncert med barokmusik

Kontakt ARDENTE på 60 88 31 69 · emipsen@gmail.com

11

NYHEDER

FRA KOORDINERING TIL SAMARBEJDE At de folkekirkelige arbejdspladser glimrer med en særlig høj social kapital, er nok en sandhed med modiϐikationer.

Men den sociale kapital rummer et uforløst potentiale, som vil kunne afdækkes via workshops, mener Hans Hjerrild.

Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent er sammen med repræsentanter fra organisationerne og Kirkeministeriet i gang med at udvikle et ”Projekt social kapital”, som skal afprøve, hvad en almindelig folkekirkelig arbejdsplads kan få ud af at arbejde målrettet med social kapital. Det drejer sig mere konkret om medarbejdernes oplevelse af retfærdighed og tillid på arbejdspladsen samt deres evne til at samarbejde om deres fælles kerneopgave.

Idéen til projektet kommer fra ministeriet, men den udspringer indirekte af rapporten fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som blev offentliggjort sidste år. Her skriver konsulent irmaet Oxford Research blandet andet: ”Undersøgelsen viser, at særligt på samarbejde og tillid ligger folkekirken højt, men også på retfærdighed vurderes folkekirken at udmærke sig med en høj social kapital at trække på. Dette kan anvendes mere strategisk, bl.a. ved at tydeliggøre de fælles værdier og en fælles forståelse af kerneopgaven. Den sociale kapital kan så at sige anvendes som redskabet til at imødekomme de huller, som ledelsesstrukturen skaber,” lyder det optimistisk i rapporten (side 6).

Styregruppen bag den omfattende under12

søgelse lancerede i foråret sin såkaldte handlingsplan, som PO-bladet omtalte i juli. Handlingsplanen rummer 19 forslag til konkrete tiltag, deriblandt et projekt som skal ”afprøve og formidle forskellige metoder til at udvikle og arbejde med den sociale kapital i folkekirken”.

Ansvarlig for udvikling af dette projekt er projektsekretariatet for arbejdsmiljøundersøgelsen. Folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild, er en del af projektsekretariat og er derfor med til at udforme projektbeskrivelsen. Han fortæller, at det endnu ikke er klart, hvordan projektet inansieres.

FORSKELLIGE ARBEJDSKULTURER ”Det vil virkelig være spændende, hvis vi kan få det her projekt igennem. Jeg tror, der er et uforløst potentiale i social kapital på de folkekirkelige arbejdspladser – dels som en metode til at udvikle medarbejdernes trivsel og dels i forhold til de borgere, der kommer i det kirkelige miljø. For selve brugerne vil det jo også kunne betyde noget, hvis kirkens sociale kapital bliver udviklet,” siger Hans Hjerrild.

Her tænker han ikke mindst på medarbejdernes evne til at samarbejde om at løse sognets kerneopgave. Et centralt element i projektet vil derfor være at udvikle og formidle nogle værktøjer til, hvordan man i fællesskab kan blive skarpe på, hvad kerneopgaven egentlig er. ”Der er forskel på, hvad de ansatte oplever som kerneopgaver i folkekirken. Her tænker jeg også på, hvilke perspektiver, de lægger til grund for kerneopgaven. Drejer det sig om den rene forkyndelse fra prædikestolen? Eller PO-bladet

NYHEDER Figur 5.5: Motivation for at arbejde i folkekirken

39%

Jeg opfatter folkekirken som enhver anden arbejdsplads (n:3471) Jeg arbejder i folkekirken, fordi det er et vigtigt tros- og værdifællesskab for mig (n:3354)

22%

Folkekirken er det eneste sted, jeg kan 10% forestille mig at arbejde (n:3180) 0% Kilde: Oxford Research 2013

I høj grad

37%

29%

22% 20%

29%

21% 40%

I nogen grad

16% 8%

20%

47% 60%

I mindre grad

80%

100% Slet ikke

Mere end halvdelen af undersøgelsens deltagere svarer, at de arbejder i folkekirken, fordi det er et vigtigt trosog værdifællesskab for dem. Oxford Research bemærker i rapporten: ”Tros- og værdifællesskabet kan have en positiv afsmitning på arbejdsmiljøet, da det kan overføres på et arbejdsfællesskab. I de kvalitative kilder kan vi dog se, at værdi- og trosfællesskabet også kan have en ekskluderende effekt for dem, der står udenfor.”

tænker man på forkyndelse, som noget bredere, hvor man har et ønske om at få lest muligt til at komme omkring det kirkelige liv og opleve det, der foregår i kirken og i sognehuset?”, spørger han.

Her må man acceptere, at man ikke nødvendigvis når til fuld enighed. Nogle opfatter mere eller mindre deres ansættelse i folkekirken som et kald, mens andre betragter det på linje med ethvert andet lønmodtagerjob. Dermed er der grobund for temmelig forskellige arbejdskulturer. Men med en intensiveret dialog omkring det kan man undgå ligefrem at gøde den grobund. ”Nogle steder kan man ikke snakke om det, fordi man ser så forskelligt på det. Men ud fra mit synspunkt er man nået langt, hvis bare man når til en fælles forståelse og anerkendelse af, hvordan man opfatter tingene forskelligt. For så kan du som medarbejder PO-bladet

begynde at forstå, hvorfor nogle agerer anderledes, end du selv ville have gjort,” forklarer Hans Hjerrild.

Han mener samtidig, der i selve drøftelsen af kerneopgaverne ligger en mekanisme, som gør, at man trods alt bliver mere enige om, hvor man bevæger sig hen ad. ”Og så vil man bedre kunne udbygge et samarbejde, der bygger på mere end blot koordinering af opgaverne.”

BLIND TILLID Når man skal måle den sociale kapital på en arbejdsplads, må man tage højde for, hvad undersøgelsens deltagere reelt lægger i begreberne, når de bliver spurgt til samarbejde, tillid og retfærdighed. Og her kan et simpelt spørgeskema let komme til kort.

I sin undersøgelsesrapport antyder Oxford Research da også, at billedet af folkekirken 13

NYHEDER Figur 5.6: Retfærdighed

29%

Bliver alle på arbejdspladsen behandlet som ligeværdige mennesker?

19%

Er der plads til ansatte med forskelligt syn på kristendommen?

45%

18% 5%3%

45%

21%

16% 2%1% 16%

43%

26%

5% 5%

Bliver man behandlet retfærdigt?

0%

20%

I meget høj grad Delvist I meget ringe grad

n:4803

Kilde: Oxford Research 2013

40%

60%

80%

100%

I høj grad I ringe grad Ikke relevant / ved ikke

Hele 8 % mener, at man kun i ringe eller meget ringe grad bliver behandlet som ligeværdige mennesker. Og på spørgsmålet om, hvorvidt man bliver behandlet retfærdigt, svarer hele 10 % i ringe eller i meget ringe grad. Dette giver nogle ridser i lakken til folkekirkens sociale kapital. Alligevel skriver Oxford Resarch: ”Det vurderes, at der er en høj grad af retfærdighed og ligeværdighed i folkekirken, og at der er en stor rummelighed over for forskellige syn på kristendommen (...) Rummelighed og plads til forskellighed er to gode indikatorer på et godt arbejdsmiljø.”

Figur 5.7: Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?

60%

54% 46%

50% 40% 30%

34% 21%

20%

15%

20% 10%

4% 4%

1% 1%

I ringe grad

I meget ringe grad

0% I meget høj grad

I høj grad

Delvist

Folkekirken 2012 Kilde: Oxford Research 2013

n :4803

Danske lønmodtagere 2005 n :3517

Som det fremgår her, ser ledelsens tillid til medarbejderne ud til at være bedre i folkekirken, end den var på det danske arbejdsmarked generelt i 2005. Oxford Resarch skriver om dette, at det ”faktisk er ret bemærkelsesværdigt”, eftersom sogneledelsens struktur har nogle indbyggede problematikker. Baggrunden for tilliden kan dog i mange tilfælde være, at de ansatte ved meget mere om arbejdet, end arbejdsgiveren gør, anfører Oxford.

14

PO-bladet

NYHEDER som en arbejdsplads med høj social kapital, kan trænge til en nuancering: ”Det fordrer (…) at samarbejde eksisterer og ikke blot angives som godt, fordi der ikke ønskes eller opleves et behov for et samarbejde, der overstiger koordinering. Og at tillid ikke blot fortæller os, at hver mand passer sit i blind tiltro til, at de øvrige klarer deres” (side 82).

Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev suppleret af en række kvalitative interviews. Herfra fremhæver rapporten lere udtalelser, som tegner et billede af, at samarbejdet mange steder nok mest har karakter af koordinering, og at en solist-kultur ofte er ganske fremherskende. ”Der er ingen tvivl om, at ud fra den måde, deltagerne svarer på i spørgeskemaerne, så har de en høj social kapital. Hvis man altså tager deres svar for pålydende. Men som de kvalitative undersøgelser viser, og som jeg også selv har oplevet det, så er der jo nok noget at arbejde med. Hvad dækker ordet ’samarbejde’ for eksempel over i folkekirken? Mange har en opfattelse af, at de har et godt samarbejde, men hvis du spørger mig, vil jeg sige, at de har en god koordinering,” lyder skudsmålet fra Hans Hjerrild.

ALLE SKAL ANERKENDES På andre områder er undersøgelsens resultater mere entydigt positive, nemlig når det gælder oplevelsen af, at man selv udfører et vigtigt og meningsfuldt stykke arbejde. Men undersøgelsen afslører samtidig, at man i mange sogne kan have glæde af at arbejde mere bevidst med at sikre en anerkendelse af alle medarbejdere. Anerkendelsen er tæt knyttet til oplevelsen af retfærdighed på arbejdspladsen (se diagram side 16). ”Det kan godt være, at der ud fra de paraPO-bladet

Meningsfuldt og vigtigt arbejde • 89 procent af deltagerne i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø 2012 oplever i høj grad eller i meget høj grad deres arbejdsopgaver som meningsfulde.

• Der er dog markante forskelle mellem faggrupperne: Sognehjælperne, kirkegårdslederne og graverne er oppe at ringe med 94-95 procent positive svar, mens kirketjenerne er nede på 75 procent. Organisterne ligger på gennemsnittet.

• 93 procent af deltagerne føler i høj grad eller i meget høj grad, at de yder en vigtig arbejdsindsats. Her er der tilsvarende forskellene mellem faggrupperne – blot skiller kirketjenerne sig på dette spørgsmål ikke ud med markant mindre positive svar.

metre, der er blevet målt på, er en forholdsvis høj oplevelse af retfærdighed i folkekirken.

Men man kan jo også se, at nogle medarbejdergrupper føler sig knap så godt anerkendt som andre. Hvordan kan man sørge for, at kirketjenerne også bliver ordentlig anerkendt i deres dagligdag – som personer og som faggruppe? Det vil være noget af det, man kan arbejde med i projektet,” påpeger Hans Hjerrild.

Alt i alt mener han dog ikke, at det ligefrem står sløjt til med folkekirkens sociale kapital. ”Helt overordnet så er der egentlig en pæn social kapital i folkekirken, og der er mange positive elementer at bygge videre på.

> 15

NYHEDER

!

"

#

Anerkendelse og retfÌrdighed Skemaet viser, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper, som i høj eller meget høj grad føler sig anerkendt (blü) af de andre pü arbejdspladsen, og hvor stor en andel, som oplever, at �man� bliver behandlet retfÌrdigt (rød). Her skiller organisterne skiller sig ud med den mest negative angivelse af retfÌrdigheden, selvom de ligger gennemsnitligt pü anerkendelse!

(Kilde: datakryds fra Oxford Research)

KAPITAL-WORKSHOPS Den konkrete udformning af det mulige �Projekt social kapital� er dog endnu ikke endeligt aftalt. Ind til videre forestiller Hans Hjerrild sig, at man kan a holde mellem otte og ti grundige workshops i lige sü mange sogne.

Her skal alle medarbejderne deltage, optimalt set sammen med hele menighedsrĂĽdet, eller i hvert fald med dem, der har med ledelsen at gøre.  â€?De workshops skal vi bruge til at oparbejde en viden om, hvad man egentlig lĂŚgger i begreberne pĂĽ folkekirkens arbejdspladser.

Hvad mener man, nĂĽr man taler om tillid for eksempel? Og ud fra den viden skal vi have udviklet og afprøvet nogle vĂŚrktøjer til at arbejde med social kapital,â€? siger han.  Den dybe tallerken skal dog ikke op indes pĂĽ ny – der indes allerede mange af den slags vĂŚrktøjer, sĂĽ i praksis vil det mest handle om at fĂĽ dem tilpasset og mĂĽlrettet den folkekirkelige virkelighed. VĂŚrktøjerne indeholder blandt andet nogle metoder til, hvordan man konkret kan arbejde med social kapital i sin mødekultur eller i sin dagligdag.  NĂŚste fase i projektet vil vĂŚre at fĂĽ formidlet vĂŚrktøjerne, sĂĽ de kan blive brugt i mange andre sogne ogsĂĽ.

16

 â€?Det er meget vigtigt, at de vĂŚrktøjer bliver selvforklarende og intuitive. Det skal ikke vĂŚre sĂĽdan, at man har brug for konsulenter udefra for at komme i gang med at bruge dem,â€? understreger Hans Hjerrild.

Social kapital • Et begreb fra nyere sociologi lanceret af franskmanden Pierre Bourdieu til at beskrive et samfunds sammenhĂŚngskraft – eller mere konkret: vĂŚrdien af sociale netvĂŚrk. • Fra omkring ĂĽr 2000 blev det meget udbredt at overføre begrebet til virksomheder, hvor det kan forstĂĽs som vĂŚrdien af gode relationer pĂĽ en arbejdsplads. I den sammenhĂŚng undersøger man oplevelsen af retfĂŚrdighed og graden af tillid for at vurdere virksomhedens samarbejdsevne. • PĂĽ BranchearbejdsmiljørĂĽdenes portal arbejdsmiljoweb.dk ďŹ ndes der under â€?Trivselâ€? > â€?Social kapitalâ€? et omfattende materiale om emnet – blandt andet med vĂŚrktøjer og øvelser.

PO-bladet

NYHEDER

KORT NYT Foto: Morten Holtum

LISBETH SMEDEGAARD FEJRES MED UDGIVELSE OG SANGFEST

NY HYMNOLOGI-LÆREBOG FRA BALSLEV OG RAUN

Kristeligt Dagblads Forlag udgiver på salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag den 30. september en stor samling af nyt og gammelt fra hendes hånd. ”I tid og evighed – Salmer og sonetter” omfatter mere end 100 af hendes salmer.

I Herning, hvor fødselaren er opvokset, har en gruppe lokale stablet en stor fest på benene lørdag den 4. oktober i form af to offentlige arrangementer: dels en dialog om kirkekunst mellem Lisbeth Smedegaard Andersen og Peter Brandes i Gjellerup kirke kl. 14, og dels med en sangfest på Herning Gymnasium kl. 19.30. Her vil der være både fællessang og korsang, og Erik Haumann, Aksel Krogslund Olesen, Erling Lindgren og Erik Sommer medvirker.

Der er desuden lavet en hjemmeside i anledning af det skarpe hjørne. På lsa80.dk kan man se meget mere om arrangementerne og desuden tilmelde sig.

Filip

”Salmesang. Grundbog i hymnologi” er titlen på en bog, som Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag har på trapperne, redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen. Den lanceres i forbindelse med et åbent arrangement på Københavns Universitet den 3. november.

Her tager Det Teologiske Fakultet samtidig afsked med Peter Balslev-Clausen som adjungeret professor i hymnologi. Han vil holde halv times forelæsning med overskriften ”Gudstjenestesang og hverdagssang”. Det kan man orientere sig om på internetadressen teol.ku.dk/ast/arrangementer/salmesang.

Lektor Hans Raun Iversen præsenterede den nye grundbog på en salmedag i netværket Syng Nyt i august (billedet). Her fortalte han blandt andet, at udgivelsen sammenlignet med tidligere hymnologi-bøger kommer meget mere omkring salmepraksis. PO-bladet bringer en reportage fra salmedagen i næste nummer.

Filip

Reportage på hjemmesiden!

Vi lovede i sidste nummer en reportage fra Kirkemusikkens dag i Haslev den 26. juni. Den skal læserne naturligvis ikke snydes for, selvom pladsen i bladet igen viste sig for trang. Reportagen kan nu hentes på organistforeningen.dk/organistfaget – og den følger i en anden form i november-nummeret.

PO-bladet

17

INSPIRATION

I FÆLLESSKAB KAN MEGET LADE SIG GØRE Foto: Filip Graugaard Esmarch

Hvad der i det små begyndte med udveksling af satser, har for organisterne i Lemvig Provsti i Vestjylland ført til en hel række af fælles tiltag.

Af Inge Marie Andersen Organister elsker at få ideer til repertoire.

Kurser med det på programmet er populære, men kolleger kan også inspirere hinanden.

Derfor har organister i Lemvig Provsti i en årrække mødtes et par gange om året på skift i de forskellige kirker, hvor vi har spillet lidt for hinanden og vist satser frem, som vi var glade for. En snak og en kop kaffe hører også med.

Godt, når man i det daglige sidder meget alene i sit arbejde.

Efterhånden er der dukket spørgsmål af mere organisatorisk art op på dagsordenen: vikarlønninger, samarbejde på tværs af sogne, ansøgning om kvali ikationstillæg, lokalt samarbejde om tilrettelægning af gudstjenester.

FÆLLES FRONT OM VIKARLØN Det hænder jævnligt her som andre steder, at en organist bliver spurgt om at vikariere i en anden kirke. Vi vil naturligvis gerne hjælpe, hvis vi kan, men vi fandt generelt a lønningen temmelig ringe. Mange menighedsråd benyttede sig af en fast formular med takster, og vi startede med at fastslå, at taksten beror på en aftale mellem den enkelte vikar og menighedsrådet – en takst som bør aftales, inden arbejdet udføres.

Det kan være svært at håndhæve den takst, når man gerne vil være imødekommende.

Vi diskuterede og regnede derfor på, hvad vi 18

Inge Marie Andersen er organist ved Hove, Hygum og Tørring Kirker nær Lemvig, og hun er desuden tillidsrepræsentant i Viborg Stift.

fandt passende, og sendte et venligt brev med resultatet til orientering for provstiet, underskrevet af alle organister. Derved er vejen banet for, at vi som organister lettere kan bede om den aftalte takst for vikararbejdet. Det er naturligvis stadig op til den enkelte organist at fastholde kravet – og i givet fald sige nej tak til arbejdet, hvis man ikke inder a lønningen tilfredsstillende.

Der er ingen tvivl om, at vores initiativ omkring vikartakster har øget opmærksomheden i provstiet omkring arbejdsvilkår og lønspørgsmål. Og jeg tror faktisk, at de leste af os nu får den takst, vi har foreslået.

PO-bladet

INSPIRATION

GEOFLEKS OG BØRNETEATER Som organister har vi også været involveret i spørgsmålet om samarbejde på tværs af sogne, også kaldet geogra isk leksibilitet. Ingen tvivl om, at det emne dukker op lere og lere steder. Jeg mener, at for mange små sogne vil det være en fordel for alle parter: Menighedsrådene får dækket det meste af deres vikarbehov, og organisterne får måske lagt lidt lere timer på de små stillinger og vil i mange tilfælde kunne få en ekstra frisøndag i kvartalet.

I vores ”organistklub” har vi arbejdet på andre former for sognesamarbejde også: Flere sogne er gået sammen om et årligt musik- og teatertilbud for børn, en ide som er udsprunget af organistsamarbejdet. Vi har på skift haft ine arrangementer i kirkerne med professionelle teatergrupper – muliggjort fordi lere sogne bakker op praktisk og økonomisk. Senest havde vi besøg af Sigurd Barrett med fortælling af bibelhistorie, og i år kommer ”Svantevit” med dukketeater. Efter forestillingen sidst på eftermiddagen serverer værtssognet sandwich, pasta og kødsovs el. lign.

NYT LIV TIL KORARBEJDET Endnu et resultat af samarbejdet er oprettelsen af en stilling som provstikorleder. I mange små sogne er det svært at holde gang i bør-

nekor ved kirkerne, men ideen med et fælles provstikor er blevet vel modtaget af menighedsråd og provstiudvalg, sådan at der nu pr. 1. august er ansat en korleder. Hun får som opgave at oprette små kirkekor tre steder i provstiet i tilknytning til skolerne – og så samle de små kor en gang om måneden til et fælles kor.

I det fælles kor kan også andre eksisterende kor deltage. Koret kan medvirke ved gudstjenester og koncerter rundt omkring ved kirker i provstiet. Projektet løber foreløbig i 1½ år, men så er det naturligvis håbet, at der er sat et arbejde i gang, som kan fortsætte.

PROVSTIMØDER MED PRÆSTERNE Sidste skud på samarbejds-stammen er fælles møder med præster, organister og kirkesangere, hvor spørgsmål af fælles interesse tages op. Det kan typisk være noget om liturgi, salmevalg, særlige gudstjenester. Provsten har inviteret til det første møde, som havde god tilslutning, og det næste er planlagt.

Som konklusion vil min anbefaling til organister ud over landet være: Hvis I ikke allerede har et samarbejde, så se at komme i gang.

Find ud af, hvilke behov og muligheder der er hos jer. Meget kan lade sig gøre, når man gør det i fællesskab.

ͣ͡ ͢͞͝

Ǥ Ǥ PO-bladet

19

2015 FORÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole

Sjællands Kirkemusikskole

EŌeruddannelse i rytmisk musik Kursusforløb med start 19.Ͳ20. januar Ͳ i alt 90 Ɵmer i løbet af 2015

v/ bl.a. Niels Nørgaard i rytmisk korleͲ delse og Bjørn Elkjer i brugsklaver og teori/arrangement

Klaverledsagelse i mange sƟlarter Hold for begyndere og fortsæƩere; også akkompagnement af kor Kursus på lille hold over 8 mandage fra 19. januar v/ Mads Granum i Lindevang Kirke

Bachs Johannespassion Tirsdag d. 17. marts kl. 19.30 Foredrag v/ Hans Chr. Hein

Ledelse af babysalmesang Metodik samt prakƟk med babyer 5 mandage fra 23. februar Hver gang fra 10Ͳ15 v/ AnneͲMeƩe Riis i Skt. Nikolai Kirke i Holbæk

Johannespassionen for dirigenter Dagskursus i uge 13 DirekƟon af satser fra Bachs JohannesͲ passion med kor og orkester fra Jena Underviser: SebasƟan Krahnert Babysalmesang

Mandag d. 20.Ͳ onsdag d. 22. april Kursus v/ Karin Elkjer Musikalsk Legestue Mandag d. 11.Ͳ onsdag d. 13. maj Kursus v/ Karin Elkjer

Nærmere oplysninger på www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

OrgelimprovisaƟon i gudstjenesten Både begyndere og fortsæƩere 3 mandage: 23. februar, 9. og 23. marts Hver gang kl. 10Ͳ16 v/ Jakob Lorentzen i Holmens Kirke Sådan spreder du nyheden om din konͲ cert Ͳ KoncerƫlreƩelæggelse og komͲ munikaƟon med presse og publikum Fredag d. 13.Ͳ lørdag d. 14 marts samt fredag d. 20. marts i Roskilde. v/ Svend Løbner, Kirkeligt Medieakademi Kirkemusikkens dag på Galleri og kursuscenter EMMAUS i Haslev Torsdag d. 25. juni 2015 kl.10Ͳ21 v/ bl.a. Morten Skovsted, AnneͲMeƩe Riis og Arne Andreasen

www.kirkemusikskole.dk

2015 FORÅR

Vestervig Kirkemusikskole

Øvrige eŌeruddannelser

Kirkemusiker i folkekirken InspiraƟonsdag med informaƟon om arbejdet og uddannelserne v/ kirkemusikskolelærere, personaleͲ konsulent og faglige organisaƟoner Lørdag d. 24. januar i Mejdal Kirke i Holstebro

De tre kirkemusikskoler udbyder eŌerudͲ dannelser for kirkesangere, organister, sognemedhjælpere m.Ň. indenfor:

Det musikalske samarbejde i gudstjeneͲ sten – for præster, organister og kirkeͲ sangere. Undervisning v/ teolog og lærere i sang og gudstjenestespil Mandag d. 23. marts i Aars Kirke

i Liturgi og Musik i Det musikalske håndværk i Ledelse af korͲ og musikakƟviteter i IT Ɵl formidling og nodeskrivning

Individuelt ƟlreƩelagte forløb:

”Nielsen og Nystedt for blandede kor” Kordag med fokus på den gode korklang Ͳ for voksenkor og deres korledere v/ korkonsulent Doris Kjærgaard Lørdag d. 6. juni i Nørrelandskirken, Holstebro

F.eks. soloundervisning i sang/stemmeͲ træning, orgel eller klaver

Byggesten Ɵl Børnekoret v/ KrisƟne Vad, GiƩe S. Preussler og Brian Stenger Poulsen Fredag d. 4. september i Brønderslev Kirke

Udbydes i Løgumkloster i januar 2015 med Bjørn Elkjer som underviser.

Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer Įndes på www.kirkemusikskole.dk

Musik på Computeren

Der ydes Ɵlskud fra projektmidler Ɵl deƩe kursus.

Nærmere informaƟon følger

www.kirkemusikskole.dk

ANMELDELSER

Lars Busk Sørensen Salmer til vor tid Unitas Forlag 248 kr. på unitasforlag.dk

I koret af salmedigtere indtager Lars Busk Sørensen en fremtrædende plads. Herom vidner en nylig bogudgivelse fra Unitas Forlag med titlen ”Salmer til vor tid”. Bogen indeholder 158 salmer fra Lars Busk Sørensens hånd, alle forsynet med originale melodier af en række samtidige komponister.

En stor del af salmerne har tidligere været trykt i forskellige sammenhænge, og nye salmer er kommet til. Salmerne er tematisk fordelt under overskrifter som ”Håbets solhverv”, ”Troens forår”, ”Kærlighedens sommer” og ”Helligåndens hverdag”. Alt i alt rummer bogen en samlet præsentation af de tekster, som den aldrende Lars Busk Sørensen står inde for og ønsker at give kirken i eje.

De tilhørende melodier er sangbare og klæder salmernes tekster på bedste vis. Melodierne er er uden koralsats, men med becifringer, som organisten selv må omsætte til noget, der fungerer på kirkens orgel eller klaver. Willy Egmose, Klaus Brinch og Erling Lindgren er topscorere med tilsammen 96 melodier.

Nitten andre komponister deles om de resterende 62 melodier.

KORALSATSER EFTERLYSES Formålet med en sådan udgivelse er selvfølgelig at få menighederne til at synge flere af Lars Busk Sørensens salmer end de tre, der er kommet med i salmebogen. I det stykke lægger bogen op til et tæt samarbejde mellem organist og præst, således at

hensynet til forkyndelsen og til det musikalske udtryk kan gå hånd i hånd.

Melodierne er trykt med letlæselig nodesats, enten på samme side som teksten eller på modstående side. Har man brug for en koralsats at spille efter, må man imidlertid selv lave den. Ikke så sjældent kan man dog være heldig at støde på en almindelig koralsats udgivet andetsteds, for eksempel i ”Tredjedagens lyse rum” og ”Lysets utålmodighed”, begge på Unitas Forlag, eller koralbogen til ”Salmer og sange i skole og kirke”fra Folkeskolens Musiklærerforening.

Men måske var det alligevel en opgave for Unitas Forlag at forsyne ”Salmer til vor tid” med en ledsagende koralbog under en eller anden form? Det kunne være en CD-rom med pdf-filer til at printe ud – eller et website, som man kunne downloade noderne fra?

NEM AT TAGE I BRUG ”Salmer til vor tid” er en smuk og indbydende bog.

Bogens format gør det oplagt at kopiere fra den, når menigheden skal synge de nye salmer. Dette forudsætter dog, at kirken har tegnet en kopiaftale med Copydan Tekst & Node.

Til sidst en smagsprøve på Lars Busk Sørensens salmestil. I nr. 148 hedder det i første vers: ”Det mørkner mildt mod nat igen, Gud tar sin dag tilbage. Og skaberlyset svinder bort ind over byens tage.

Det store mørke bredes ud, men dybt i morgen våger Gud med favnen fuld af stjerner”.

Og så i det sidste vers: ”Og mørkner det imellem os, så sejrer dog det gode. Hvor ondt end hadet hærger her på vores lille klode, er kærlighed i overskud, og dybt i mørket våger Gud med favnen fuld af stjerner”.

Georg Klinting

Sidste år samarbejdede Lars Busk Sørensen, Willy Egmose og Tina Lynderup om cd’en ”3klang: salmer til fest og hverdag”.

Den udkom i oktober 2013 i en version, hvor Egmose på klaver akkompagnerer sangerinden i 17 af de salmer, som Egmose og Busk Sørensen gennem årene har skrevet sammen. Desuden er der bebudet en særudgave i form af en dobbelt-cd med 27 numre suppleret med et hæfte med tekster og noder.

De to udgaver kan bestilles fra hjemmesiden treklang.vbbt.dk.

22

PO-bladet

ANMELDELSER

L.B. Eggertsdóttir og L.T. Eriksen, red: Jeg hørte lyden af deres vinger Forlaget Mixtur 249 kr. hos noder.dk

Anne Marsden Thomas Oxford Bach Books For Organ: Manuals Only.

Book 1 & 2 Oxford University Press Ca. 120-140 kr./stk. (noder.dk/ nodehandleren.dk)

”Jeg hørte lyden af deres vinger: Ny islandsk orgelmusik” er titlen på en spændende samling orgelstykker af syv islandske komponister. Den prisbelønnede organist Lára Bryndís Eggertsdóttir, som siden 2008 har været bosat i Danmark og er ansat ved Sønderbro Kirke i Horsens, valgte temaet og gav komponisterne en række bibelcitater, som har ”vinger” som tema (engleskarerne, Guds beskyttende vinger, himlens fugle). Citaterne dannede grundlag for disse værker, som skulle egne sig til gudstjenester såvel som koncerter.

Resultatet foreligger nu i både nodeform og som cd, indspillet smukt og overbevisende af Lára Bryndís Eggertsdóttir (se audiebam.is).

Værkerne er en refleksion over de bibelske ord. De er tro mod det bibelske grundlag og fortsætter lydmæssigt Skriftens metaforer og udtrykker dens ånd. Nogle af værkerne har en markant malerisk, næsten visuel karakter, andre fører ind i et helt nyt, himmelsk musikalsk landskab (f.eks. den særligt indtryksfulde ”Under hans vinger” af Stefan Arason).

Sproget er moderne, ofte med dissonanser og intrikate rytmiske formler, men også klassisk og letforståeligt takket være brugen af klare motiver og en tydelig helhedsstruktur, som hviler i sig selv. Eftersom bibelcitaterne er meget varierede, er værkernes karakter også meget forskellig: Fra det mest dramatiske til rolig og bevægende meditationsmusik. Teknisk spænder stykkerne vidt, fra det lette til det avancerede niveau. ”Jeg hørte lyden af deres vinger” er et vellykket projekt, som vidner om de islandske komponisters kreativitet. Samlingen vil uden tvivl finde sin plads i det faste repertoire i Danmark.

Oxford University Press har udsendt to hæfter med orgelmusik af J. S. Bach, der kan spilles uden brug af pedal. To hæfter med hhv. 36 og 16 kortere og længere stykker – har Bach virkelig skrevet så meget for manualiter? Både ja og nej! Foruden originale orgelværker stammer stykkerne også fra flere “ikke-orgel-sammenhænge” som ”Das Wohltemperierte Klaver”, ”Kleine Präludien”, ”Die geistlichen Lider und Arien”, partiterne m.fl. Udgiveren har således redigeret et antal stykker “for tasteinstrument”, så de kan udføres på orgel.

Det finder jeg helt i orden, og det virker bestemt dygtigt gjort.

De to hæfter er ordnet efter sværhedsgrad, grades (grade 2-5 i første samling, og grade 5-8 i anden samling – yderligere tre hæfter i serien, her værker med pedal, er redigeret efter samme principper). Hæfte 1 rummer meget lette orgelkoraler, små præludier og fugaer, og hæfte 2 indeholder lignende stykker blot sværere og længere.

Hæfterne indledes med en introduktion, hvor der gøres rede for bl.a. redaktionelle overvejelser og principper samt for musikalsk teknik og udførelse inkl. registrering.

Opsætning og nodetryk er særdeles nydeligt og letlæseligt. Hæfterne afrundes med noter om hvert enkelt stykke skrevet af Russell Stinson, som omhyggeligt oplyser om kilder, salmetekster på både tysk og engelsk, koralens oprindelige form mm. Såvel introduktion som værknoter er endog forsynet med en litteraturliste.

Musikkens kvaliteter er det ikke nødvendigt at diskutere. Hvis man vil spille Bach, men ikke råder over pedal, er her løsningen. Langt hovedparten af stykkerne kendes fra forskellige andre udgivelser, men her er de samlet i to hæfter i moderne nodetryk og med informative tekster.

Monica Papazu

Thorkil Mølle

PO-bladet

23

Julekoncerter Vi har hos Danish Music Agency håndplukket tre gode bud på koncerter omkring jul, som vi håber at kunne glæde med.

CELTIC CHRISTMAS Helen Davies (keltisk harpe)

HØJTID MED BLÆSERKLANG Livgardens Messingensemble og Signe Sneh Schreiber

TIDEN, LIVET - JULEN Sigurdur Flosason (saxofon) & Gunnar Gunnarsson (orgel)

Den walisisk fødte harpenist har gennem hele sit liv rejst i de meste af verden og samlet melodier og musikalsk inspiration. Hun har sammensat et smukt og meget stemningsfuldt program, hvor keltisk julemusik suppleres med overraskelser fra hendes musikalske rejsetaske.

Den rene klang af messingblæsere er indbegrebet af højtidsmusik. Med et repertoire spændende fra middelalder til musical, kommer de fem musikere og sopranen Signe Sneh Schreiber rundt i hele det musikalske følelsesregister.

Ensemblet har både et rent instrumentalt koncertprogram og et program med sangsolist

De to islandske musikeres frugtbare samarbejde, har bl.a. resulteret i CD-udgivelserne Hymns of Live, Hymns of Christmas og Hymns of Time.

Et musikalsk univers, hvor der tolkes frit over islandske hymner og salmer. Men altid med stor respekt for de gamle sanges enkle skønhed.

Vejl. pris kr. 6000,-

Vejl. pris kr. 15.500,- / kr.

18.500,- med solist

Vejl. pris kr. 9500,-

For nærmere information og booking: Danish Music Agency ApS * www.damu.dk * info@damu.dk

160 NYE SALMEFORSPIL L OG NYKOMPONERET ORGELMUSIK FRA ISLAND! Forlaget Mixtur har efterhånden et bredt udvalg af titler og har senest markeret sig med disse to orgeludgivelser.

NYT FRA FORLAGET MIXTUR

LASSE TOFT ERIKSEN

160 SALMEFORSPIL

Jeg J g hørte lyden y af f d deres eres rre v vinger g num ala alaru l m siipien äänen I h heard ard the sound d of thei heirr w h win wings in ing ngsulin siipi Jag hörde bruset från deras vingar

Ég heyrði É hey he h eyrð yrð rð ði þytin þ þytinn tiin inn nn f frá á væ væng vængjum vængj æ gj þ þeirra

Ny islandsk orgelmusik / Ný íslensk orgeltónlist

FORLAGET MIXTUR

FORLAGET MIXTUR

LASSE TOFT ERIKSEN ”160 SALMEFORSPIL”

ISLANDSK ORGELMUSIK ”JEG HØRTE LYDEN AF DERES VINGER”

FMX 01-009 . 156 SIDER

FMX 01-010 . 78 SIDER

299,00 kr.

249,00 kr.

Fra Christa Nyborgs anmeldelse i PO-bladet: “Det er bemærkelsesværdig, at der ikke kun ligger et stort arbejde med melodierne og deres karakter i denne samling af forspil. Den afspejler også en stor indlevelse i teksternes indhold. Dermed er forspillene allerede med til at fortolke og hjælpe formidlingen på vej.”

SE ALLE UDGIVELSER PÅ FORLAGETMIXTUR.DK På forlagets nye hjemmeside finder du detaljeret information om alle orgelog korudgivelser. Her kan du også se fyldige nodeeksempler.

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

På opfordring af organisten Lára Bryndís Eggertsdóttir har syv islandske komponister komponeret dette store fællesværk i 22 satser.

Engle, keruber, fugle og endda drager spiller en stor rolle i de bibelcitater værkerne er bygget op over.

Ny spændende korbog fra John Høybye

MÅSKE EN MARTSNAT med 13 sange til året for blandet kor og klaver En fortsættelse af “Dagen og Vejen” Alle satser bevæger sig frit mellem det klassiske og det rytmiske, med gode stemmeføringer og hensyntagen til hvad der fungerer godt i et kor

Pris kr. 198,00 Alle satser kan leveres i løsblade i min. 15 eks.

HUSK OGSÅ de 2 succes´er: Den Danske Sang Til Hver En Tid Dagen og Vejen Og bestil noderne på tlf. 43 53 38 08 eller ved e-post til paaske@nodehandleren.dk

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

NU LIGGER DER OGSÅ

JULEMOTETTER KLAR TIL DOWNLOAD Serien “Danske motetter” indeholder motetter til højmessen. De fleste er beregnet til et normalt kirkekor og overkommelige at indøve. Teksterne er for manges vedkommende taget fra en af søndagens læsninger evangelium, epistel, gammeltestamentelig læsning eller kollekt - og relaterer dermed til den bestemte søndag og tekstrække. De er således med til at formidle budskabet på en nærværende og god måde.

Blandt de over 100 danske motetter som ligger klar til download, finder du nu også julemotetter. Find dem ved at klikke på «avansert søk» øverst til højre og derefter vælge «danske motetter» under Produktgruppe og «jul» under Kirkeårstid.

Klaus Lyngbye

Fordele ved at downloade: * Man kan gennemlytte motetterne * Motetterne kan transponeres * Betaling foregår enkelt med Paypal * Man får noderne direkte uden nogen forsendelsesudgifter

www.musikkforlaget.no

51 86 90 00

order@cantando.com

Pia Kaufmanas, fløjte - Afonso Corrêa, percussion - Torsten Borbye Nielsen, guitar

KONCERT MED TRESAFINADO En tæt lille latintrio der glider swingende og smittende mellem genrerne.

Jakob Levinsen, Berlingske Tidende

WORKSHOP & KONCERT MED DIT KOR NYE SALMER OG SANGE - KENDTE SALMER I NYT LYS

www.tresafinado.dk HENVENDELSE:

piakaufmanas@gmail.com - tlf. 5126 9052 / torstenborbye@gmail.com - tlf. 25 396 398

DANMARKS NYE FAGMESSE FOR KIRKEN cUHWVI OOHVXGµXJWIRUDQVDWWHRJ IULYLOOLJHH LNLUNHQ 6WRUWIDJOLJWSURJUDP *UDWLVHQWUp

BESØ DA N M A R K S NYE FAGMGE I MESSE C, F SSE FOR KIRKEN REDERICIA 12

. - 13. NOVEM BER 2014

SE MERE PÅ WWW.KIRKENSFORUM.DK

Fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af Organistforeningen kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

Fü en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverÌnt højeste Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto og 0,00% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsü nür du ikke bruger dem.

For at fü den høje rente skal du vÌre medlem af Organistforeningen, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lün & Spar. Undtaget er dit realNUHGLWOœQ VRP GX LNNH EHK•YHU DW p\WWH I•U GX O’JJHU OœQHW om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlün skal formidles gennem Lün & Spar og Totalkredit.

LSBprivatŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 1. august 2013.

Hvis du allerede er kunde hos Lün & Spar, sü kontakt din rüdgiver og hør, hvordan du für 5% i rente pü din lønkonto.

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1906

Online: Gü pü lsb.dk/co10 og vÌlg ’book møde’. Sü kontakter vi dig, sü du kan fü mere at vide om, hvad det betyder at fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto.

PALMEN En musikalsk dramaƟsering af Selma Lagerlöfs legende ’Flugten Ɵl Ægypten’ Tekst og musik: CharloƩe Schiøtz

Korleder, se her!

Har du og dit kor lyst Ɵl nye udfordringer, er Palmen måske noget for jer. ForesƟllingen indeholder 11 én- og flerstemmige satser, som egner sig Ɵl at visualisere den dramaƟske fortælling i både lyd og bevægelse. Koret akkompagneres af elektronisk orkestermusik (medfølgende CD) såvel som der udover kornoder og klaverparƟtur er forslag Ɵl scenegang.

På www.schioetz.dk kan du læse mere, se og høre klip fra foresƟllingen, samt besƟlle noder og CD

61.330,- kr

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nÌppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.

Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig “i enerumâ€? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L P¸UN HOOHU O\V ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Skandinavisk Orgelcentrum Tre nye orgler i Dall, Ferslev og Volsted Kirker I september blev installationen af de tre Danhild 25 orgler færdiggjort i kirkerne Dall, Volsted og Ferslev Alle tre orgler har mekaniske træ-klaviaturer, hvor det er muligt at justere frigang og placering af trykpunktet samt vægten ved gennembrydning af trykpunktet, foruden dybdegangen og den stabile vægt af tangenterne.

Alt er justeret efter organistens ønsker, og hver enkelt tone er tilpasset kirkernes særegne akustik.

Alle tre orgler har: - 25 stemmer - 2 manualer - konkavt pedalspil - variabel transposition

Dall Kirke

På orglerne i Dall og Volsted kirker er undertangenterne belagt med knogle og overtangenterne er fremstillet i lys eg.

Volsted Kirke

Stemningen af et Danhild 25 orgel påvirkes ikke af udsving i hverken temperatur eller luftfugtighed.

Derfor kan menigheden forvente at opnå en besparelse på drift, vedligeholdelse og stemning med de tre nye Danhild orgler.

Ferslev Kirkes orgel har belægning af knogle på undertangenterne og overtangenterne er i ibenholt.

Ferslev Kirke

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 5, 2014, side 28.

Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED FJELSTERVANG OG VORGOD KIRKER, SKJERN PROVSTI, RIBE STIFT I to kirkeligt og musikalsk aktive sogne vest for Herning er vores dygtige organist blevet optaget på konservatoriet.

ANSØGNINGEN skal være hos os senest 20. oktober 2014.

Foto: Claude David / Wikimedia Commons

VI SØGER derfor en ny fuldtidsorganist, der holder af både klassisk og rytmisk musik og af at arbejde med kor. Vores opslag af stillingen i sommerferieperioden gav desværre ingen ansøgninger, så nu genopslår vi den attraktive stilling.

SE MERE om stillingen på www.vorgodkirke.dk eller www.organistforeningen.dk

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

34

PO-bladet

D E N DA N S K E SA L M E DUO “Instrumentalt kammerspil af fineste karat” Dagbladet Information

klaver

saxofon og klarinet

H A N S E S B JE R G

CH R I S T I A N V U US T

DEN DANSKE SALMEDUO TILBYDER:

UÊKirkekoncerter UÊJulekoncerter og andre temakoncerter UÊMusikgudstjenester

UÊSognearrangementer med fællessang UÊKoncerter med kirkens kor UÊKonfirmandarrangementer

Kontakt: Hans Esbjerg, tlf 4093 0154, kontakt@dendanskesalmeduo.dk Cd-salg: www.pladekisten.dk PO-bladet

W W W. D E N DA N S K E SA L M E D U O. D K

35

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER  Anette Haahr Jørgensen, Nørregårdsvej 25, Ølsted, 5672 Broby  Marie-Louise Reitberger, Dronning Margrethesvej 2B 2.th., 8200 Åarhus N  Finn Thomas Hove, Nordlandsvej 2 B, 7100 Vejle NYE MEDLEMMER

HUSKESEDLEN Der er stævne for alle medlemmer den 3. til 6. maj 2015, og det bliver i Roskilde på Hotel Prindsen. Så reserver dagene allerede nu!

 Mette Kamstrup Christensen, Ribevej 23, 9220 Aalborg Ø (Ajstrup Kirke, Aalborg Stift)  Gitte Rolighed, Nøvlingvej 123A, 9260 Gistrup (Brønderslev Kirke, Aalborg Stift) UDNÆVNELSER  Tine Lorenzen, København, ansat ved Terslev Kirke, Roskilde Stift, pr. 1.9.2014

Den smukke guldaldersal på Hotel Prindsen.

RUNDE FØDSELSDAGE  Monica Papazu, Randers (Asferg og Fårup Kirker, Århus Stift), 60 år den 12.10.2014  Lars Viggo Lundgreen, Nykøbing Mors (Karby, Tæbring og Rakkeby Kirker, Aalborg Stift), 60 år den 18.10.2014  Peter Lindhardt Toft, Vrå (Tornby og Vidstrup Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 20.10.2014

FORENINGSKALENDER

NYT FRA ENSEMBLET GIÒIA

13. november: Bestyrelsesmøde 25. januar: Bestyrelsesmøde 26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter 9. marts: Bestyrelsesmøde 27. april: Bestyrelsesmøde 3.-6. maj: Stævne i Roskilde!

Besætningen i middelalderensemblet GIÒIA er på portativ og keltisk harpe Mie Korp Sloth, på slagtøj Tira Skamby og på blok løjte Karina Agerbo, som desuden er PO-organist ved Klostermarkskirken i Ringsted.

Gruppen er naturligvis kendt for at spille middelaldermusik, men på sin nye cd, ”Perpetual Motion”, spiller den ikke kun arrangementer af middelaldermelodier. De tre har hver især også bidraget med nyskrevet musik for den særlige besætning – med inspiration fra både popmusik, klassisk musik og de enkle klange fra middelalderen.

Der er release-koncert mandag d. 6. oktober kl. 19.30 i Rundetårn i København, hvor GIÒIA også er vært ved et traktement.

DIN HISTORIE ELLER IDÉ?

Medlemssiderne skal naturligvis handle om medlemmerne. Og som det fremgår, er der nu ikke kun én men to sider. Hold dig derfor ikke tilbage med at skrive til Filip om, hvad du har gang i (po-bladet@organistforeningen.dk).

Annonce Estonia Koncertflygel årgang 1987 sælges.

Prisidé: 90.000. Karsten, tlf. 2917 5464.

36

PO-bladet

MEDLEMMER

ET SIMPELT HYBRIDORGEL ”Min oplevelse er, at anvendelsen af digitalorglet faktisk skærper menighedens opmærksomhed på brugen af orglet. Samtidig tydeliggør det nødvendigheden af vedligeholdelse af pibeorglet, når det skal spille op mod et orgel, der altid stemmer og aldrig ’spytter’.

Der er ikke ingen tvivl om, at lyden fra pibeorglet klangligt set er den mest differentierede, men hvis man bruger pibeorglets stemmer som akkompagnement til melodispil på digitalorglet, er det faktisk svært at høre, at den ene af stemmerne er syntetisk,” konstaterer han.

Filip Jesper Fink-Jensen har skrevet et indlæg om, hvordan han bruger de digitale løsninger. Det kan ϔindes på organistforeningen.dk/organistfaget under overskriften ”Den digitale organist”. Desuden har han på sin egen hjemmeside, jesperϔinkjensen.dk, lagt nogle optagelser af hybridorglet.

Foto: Poul Malthe

Jesper Fink-Jensen er organist ved Slaglille, Fjenneslev, Bjernede og Alsted Kirker ved Sorø. Det seksstemmige orgel i Alsted har han på en utraditionel og meget budgetvenlig måde ”udvidet”, så det nu kan fungere som ”hybridorgel”. Remedierne består i en bærbar computer, et keyboard med USB-tilslutning, et sanganlæg og en træplade. ”Over manualklaviaturet på orglet ik jeg med hjælp fra en lokal tømrer konstrueret en hylde til keyboardet. Og på computeren har jeg installeret software med samplede orgellyde, så det i kombination med sanganlægget kan fungere som andetmanual på kirkens orgel,” forklarer Jesper Fink-Jensen.

Hele herligheden har blot kostet menighedsrådet omkring 13.000 kr. inklusiv mikrofoner til korbrug. Og det elektroniske udstyr bruger han også i de tre øvrige kirker og til plejehjems- og udendørsgudstjenester. Selve computeren bruger han desuden til både indspilninger af koret, nodeskrivning og almindeligt kontorarbejde.

MEGET FOR PRISEN For Jesper Fink-Jensen fungerer løsningen godt. Han tænker, at lignende modeller også vil kunne forbedre andre organisters arbejdsforhold. ”Med den meget lave pris i forhold til funktionaliteten bør menighedsrådene kunne se idéen i at anskaffe den type udstyr, navnlig i små sogne med mange kirker, hvor der hverken er råd til et kontor eller en udvidelse af de eksisterende pibeorgler.”

Han erkender, at i kunstnerisk henseende er løsningen næppe fuldt tilfredsstillende – men fordelene er store:

PO-bladet

Jesper Fink-Jensen er cand. mag. i musikvidenskab, og han har siden taget både PO (2009) og diplomuddannelsen i kirkemusik (2012). Her er han ved P.G. Andersen-orglet i Alsted Kirke. Når ”hybridorglet” er i brug, er computeren placeret på en skammel ved siden af orglet.

37

DEN FAGLIGE KLUMME

LAD ØVNINGEN FÅ DEN TID DEN FORTJENER Fremover vil vi på denne plads lade en af foreningens ansatte eller tillidsrepræsentanter kommentere et fagligt emne.

Den første klummeskribent har gjort sig tanker om øvetid.

Af Hans Henrik Brok-Kristensen At udvikle komplicerede neuromuskulære færdigheder kræver hårdt arbejde og stadig vedligeholdelse. En balletdanser øver daglig ved barren, en jonglør arbejder med sine rekvisitter, og professionelle idrætsfolk træner ofte to gange om dagen. Musikere, in casu organister, er også nødt til at øve sig daglig – eller er de?

Hvis man ser på det antal timer, arbejdsgiverne typisk sætter af til det, må svaret blive: Kun i begrænset omfang. Jeg har således for nylig haft kontakt med et halvstort sjællandsk sogn, hvor man forudsætter, at organistens orgeløvning, indstudering af nyt repertoire samt forberedelse til de enkelte tjenester kan klares på 30-40 min/dag, og eksemplet er langtfra enestående.

Et reelt problem i øvetidssammenhæng er arbejdsgivernes manglende faglige indsigt. En tømrermester, som ansætter en svend, kender selv arbejdet nøje, men en lignende ekspertise kan man naturligvis ikke forlange af menighedsråd.

Et større problem er så, at de konsulenter fra stift, provsti eller Landsforening, rådene ofte søger hjælp hos, som regel heller ikke har musikfaglig indsigt. De inder i stedet blot nogle tal i en tabel, men resultatet præsenteres efterfølgende som en fagmands forslag, og menighedsrådene lytter.

38

Hans Henrik Brok-Kristensen er ansat som konsulent i Organistforeningen.

Tidligere var han tillidsrepræsentant i Ribe Stift og organist ved Darum Kirke nær Esbjerg.

Jeg har efterhånden spurgt mange forskellige, hvorfor f.eks. en højmesse nu lige sættes til fem-syv timer. Det bedste svar har været, at det er fordi, en højmesse tidligere gav tre point, hvor ét point gjorde det ud for ca. to timer. Hvorfor den skulle give netop tre point, fortaber sig i urtidens tåger. Jeg har aldrig set nogen begrundelse i form af en egentlig opstilling. En fristende konklusion kunne være, at de tre point var grebet ud af luften.

Det er ganske tankevækkende, at øvetid – det mest centrale begreb i en musikertilværelse – slet ikke nævnes i stillingsberegninger.

Personlig ville jeg foretrække, at tjenesterne indgik i beregningen med deres varighed, og at øvetiden blev synliggjort med et separat timetal. Det ville måske være at sige det samme på en anden måde – og så alligevel ikke!

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: post@organistforeningen.dk  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organistforeningen.dk  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@g mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk

PO-bladet

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bo.andersen.compose@image.dk ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453 E-mail: solveig@bjergkvist.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organistpia@gmail.com AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

39

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

TRE ØREHÆNGERE FOR ORGEL På stævnet i maj bestod den ene workshop af gensidig udveksling af satser. Pia Thøgersen havde medbrag tre orgelstykker, som vi har bedt hende præsentere her.

Af Pia Sander Thøgersen Morning has Broken Arr. Bryan Hesford Fentone Music

kan både bære at blive spillet inderligt på et par fløjtestemmer og med fuld træk.

En lækker lille sag, som menigheden elsker, og som egner sig fortrinligt til en skøn morgentjeneste, hvad enten den står på regn eller sol. Har man en velsyngende kirkesanger eller et kor, kan man spille satsen igennem, derefter synges vers 1 eller 2 (afhængig af vejret!), og man slutter af med satsen igen.

Men den kan sagtens stå alene!

Satsen står i i C-dur. Den kan fungere uden pedal, dog med lidt omlægninger i de sidste fire takter, og den kan godt spilles på ét manual.

Pachelbel’s Canon made playable Arr. Colin Hand Kevin Mayhew

Interlude on “Amazing Grace” Arr. Bryan Hesford Fentone Music Igen en rolig sats, der får pulsen ned hos menigheden og er meget overskuelig at spille. Satsen står i G-dur og kræver pedal. Den er bygget op med ”forspil”, et vers og et ”efterspil”, som er identisk med ”forspillet” – lige til at gå til! Den

En lidt større sag, hvor det nok er en god idé at øve sig! Men pludselig sidder den i skabet, og så er den ligefrem sjov at spille med dens stil- og temposkiftende indsatser. Det er let at springe over nogle indsatser og dermed forkorte stykket. Man kan evt. også sætte et soloinstrument, f.eks. fløjte eller sax, til at tage nogle af indsatserne. At i alt er det en meget brugbar sats, der fint kan bruges det meste af året som præludium – og igen er det en sats, der kæler for menighedens sarte ører.

De tre stykker er alle udgivet separat, og kan kan købes fra en række internationale internet-nodeforretninger. De kan formodentlig også skaffes hos nodehandleren.dk og noder.dk.

I NÆSTE NUMMER • Tema: Daglig ledelse i sognet • Reportage: Syng Nyt-salmedagen • Anmeldelse: Holger Lissners ”Sangene synger i os” (findes allerede nu på organistforeningen.dk under ”Organistfaget” > ”Noder”).