Organist.org nr. 2, februar 2016

N r. 2

F

EBRUAR 2016

1

5. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

NODER PÅ COMPUTER SIDE 16

FLOT RESULTAT AF ÅRETS LØNFORHANDLINGER

SIDE 4

PRÆLUDIUM

ÅRSMØDET KALDER

Af Henriette Hoppe, næstformand for Organistforeningen

Det har været sædvane i årets første numre af Organist.org at præsentere de personer, der ved koncerter, workshops eller foredrag medvirker til at gøre årets stævne til en palet af gode oplevelser fordelt over lere dage. Sådan bliver det ikke i år, for der er ikke det samme omfangsrige program.

Sidste års stævne blev det sidste i en lang række af lere-dages stævner, hvor der har været udbudt programmer med musik, foredrag, workshops, festaften og sidst, men ikke mindst, den årlige generalforsamling, hvor medlemmerne kan møde bestyrelsen og så at sige stille dem til regnskab. Sidste års stævne var et over lødighedshorn af gode oplevelser, men blev desværre også det sidste i den form indtil videre. Vi må erkende, at vi ikke i øjeblikket råder over de arbejdsmæssige ressourcer, der skal til for at stille et så stort arrangement på benene.

Et væsentligt argument for at få fri til (og få betalt) sin deltagelse i Organistforeningens årsmøde den 30. maj 2016 er, at indholdet på den ene eller anden måde er relevant for ens virke som organist, derfor har vi også gjort os umage med at inde emner med appel til lest muligt. Årsmødet bliver mindre, men stadig med faglige vitaminer, som vi håber, kan friste.

Ved sidste års stævne deltog jeg i Kristian Olesens gennemgang af ”Orgelbüchlein” ved orglet i Roskilde Domkirke. Det blev for mig en øreåbner, som gav lyst til at gå hjem og øve igen på stykker, jeg ikke har spillet i lang tid. Resultatet har i høj grad stået mål med indsatsen til glæde for såvel unge som gamle kirkegængere i mine sogne – og ikke mindst mig selv.

I næste nummer af Organist.org vil der være omtale af stævnedagens program, og der bliver åbnet for tilmelding, enten på hjemmesiden eller per brev. Har man ikke mulighed for at være med hele dagen, kan jeg kun opfordre til, at man kommer til generalforsamlingen. Det er af største betydning for foreningen, at medlemmerne bakker op om bestyrelsen og dens arbejde.

Vel mødt i Herning!

2

Organist.org 2/2016

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

4

NYHEDER

BAGGRUND

SIDE

8

SIDE

12

LØNFORHANDLING

FLØS/ONLINESALMER

SALMESANG

Se resultatet af efterårets lønforhandlinger og bliv klogere på, hvad der egentlig er på spil.

Læs i dette nummer om Salmedatabasen.dk, om Kirkemusikkens dag i juni, om en række kirkemusikskolekurser i de kommende måneder – og om Himmelske Dage (bagsiden).

Domorganist Birgitte Ebert har i hymnologi-grundbogen ”Salmesang” (2014) skrevet om mange forskellige former for salmesangsarrangementer. Vi bringer en komprimeret version.

DIGITALT

ANMELDELSER

STILLINGER Foto: Yesterdaysfoto.dk

SIDE

16

SIDE

20

SIDE

34

NODESKRIVNING

ORGELBOGEN MM.

ÉN ORGANIST SØGES

Organist Georg Klinting har mange års erfaring med notationsprogrammer til computer, og han har sågar udviklet sit eget program. Vi har bedt ham forklare hvorfor.

Vi anmelder Katrine I. Kristiansens ”Orgelbogen” (Mixtur), korhæftet ”Salmer i natten” (FRIK), samlingen ”Erling Lindgrens bedste salmer” og et krybbespil (begge Dansk Sang)

En fuldtidsorganist til Assing Kirke ved Kibæk syd for Herning.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDEN

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Vemmetofte Klosterkirke på Stevns nær Faxe er bygget i 1875 af Knud Olsen og senere ombygget; restaureret med delvis genetablering af oprindelig disposition af Albert Lang i 1986 (kilde: orgelsamling.dk). Orglet har seks stemmer på ét manual uden pedal: Bordun 16', Rörflöite 8', Quintatön 8', Principal 4', Flöite 4', Octav 2' – samt et kalkant-signal. www.organist.org Foto: Jesper Jørgensen (se foto af hele facaden side 37).

Organist.org 2/2016

3

FORENINGSNYT

KOM IND I KAMPEN! Går du ind i kampen om de lokale lønmidler, hjælper du ikke kun dig selv. Hver gang organisternes gennemsnitsløn stiger blot en anelse, styrker det alles udgangspunkt i forhandlingen.

Af Henrik Strøm Årets forhandlinger om de kirkeligt overenskomstansattes kvali ikationsløn er netop overstået – endda med et rigtig lot resultat.

At en ikke uvæsentlig del af vores løn forhandles lokalt, er en konsekvens af overenskomsten, som trådte i kraft 1. januar 2010.

Man kan vel sige, at den type løndannelse er ganske tidstypisk i en tid, hvor det er normalt at forhandle på alle niveauer i livet: Vi forhandler med bankrådgiveren om en bedre rente, vi forhandler med lægen om diagnoser og behandlingsforløb, og vi forhandler ikke mindst med vore kæledyr og børn i stort og småt.

Det sidste har den legendariske jazzsaxofonist Jesper Thilo berettet om i den følgende ordveksling med sin halvstore søn. Thilo til sin søn: ”Du skal være hjemme inden midnat”, hvortil sønnen svarede sin far: ”Luk røven, din gamle nar, jeg kommer hjem, lige når det passer mig”. Uden betænkning svarede Thilo: ”Det er okay … men så heller ikke fem minutter senere!”. Sønnen opnåede sin vilje, og faderen ik det sidste ord – og det er vel ikke det værst tænkelige udfald af en forhandling eller dialog.

4

INGEN AUTOMATISK LØNSTIGNING Som overenskomstansat organist er vores løn sammensat af en grundløn, et rådighedstillæg og et personligt kvali ikationstillæg. Det sidste forhandles lokalt mellem organisten/fagforeningen og den lokale arbejdsgiver, som er menighedsrådet.

Grundlønnen og rådighedstillægget forhandles centralt gennem CO10, og dermed er disse løndele ikke til forhandling lokalt.

Grundlønnen er inddelt i to trin, og man stiger fra det ene trin til det andet efter to års ansættelse. Herefter stiger lønnen ikke længere, med mindre man forhandler sig til et kvali ikationstillæg.

Det ”nye” er altså, at lønstigninger ikke gives for anciennitet, men for den kvalitet, der lægges i arbejdet. Det er værd at bemærke, at kvali ikationstillægget i de mest gunstige tilfælde kan udgøre 15-20 % af den samlede løn.

FOKUS PÅ KVALIFIKATIONER For den organist, der har været ansat under det tidligere ansættelsessystem med lønrammer og automatiske lønstigninger, kan det virke fremmed at skulle ”sætte en pris” på sine egne kvaliteter. I den forbindelse er det altid godt at være i en løbende dialog med sit menighedsråd om arbejdsopgaver og vilkår. I mange tilfælde er et menighedsråd decideret uvidende om vores arbejdsopgaver og hvilke faglige kvali ikationer, vi besidder ud over den præliminære orgelprøve.

Giv dine arbejdsgivere syn for sagn: vær tydelig i dit arbejde, og lad menighedsrådet kig-

Organist.org 2/2016

FORENINGSNYT

Lønforhandlingerne 2010-2015 Diagrammerne viser resultaterne af de første seks års lokallønsforhandlinger siden det nye system trådte i kraft. Det første diagram viser, at efter en lidt vanskelig start ligger andelen af ansøgninger, der bliver helt eller delvist imødekommet, ganske stabilt på omkring 75 procent.

Antallet af ansøgninger i 2015 var ikke specielt højt, men for de 40, der søgte, gik det – overordnet set – rigtig flot. Det andet diagram illustrerer en markant udvikling: I årene 2012-2014 fik ansøgerne 5-600 kr. i snit, hvorimod det tilsvarende beløb for 2015 er 1.065 kr. Stigningen kan delvist forklares ved, at der i 2015 var enkelte ansøgere, som fik relativt høje tillæg, og den er altså ikke nødvendigvis udtryk for en generelt tendens. Derimod er det tydeligt, at bevillingsprocenten, altså ansøgerfeltets bevilligede beløb delt med ansøgt beløb, har været støt stigende de seneste år. I 2015 ligger denne på 74 procent.

Tallene fra 2015 er vel at mærke foreløbige, da der endnu er to ansøgninger, som mangler at blive færdigforhandlet.

Det endelige resultat kan derfor godt ende med at blive endnu bedre.

ge dig over skulderen. Inddrag dit menighedsråd i kirkens musikalske arbejde: lad dem være medhjælp ved nogle af dine korprøver eller koncerter, invitér dem med i kirkens korliv for på den måde selv at opleve kvaliteten af dit arbejde. Menighedsrådets kendskab til din person og dine kvali ikationer er alfa og omega i en forhandlingssituation, hvorved et lønkrav hæves fra at være mere end blot et løst postulat.

Organist.org 2/2016

Et andet rum for dialog med din arbejdsgiver er medarbejderudviklingssamtalen. Her kan jorden gødes for en efterfølgende mere konkret lønforhandling. MUS er en forpligtende samtale, hvor der optages et referat. På MUS’en skal der blandt andet føres en dialog om dine arbejdsopgaver og dine ønsker om at blive opkvali iceret for at imødekomme arbejdsgiverens krav om kvalitet i arbejdet. Beskriv hvordan du tilfører dine arbejdsopgaver

5

FORENINGSNYT

Om menighedsrådets forhandlingspligt Kirkeministeriet har i flere af sine seneste nyhedsbreve fra personaleafdelingen vejledt landets menighedsråd om, hvordan de skal forholde sig til det nye lønsystem for kirkefunktionærer: ”Fra et arbejdsgiver-synspunkt er formålet med de nye lønsystemer først og fremmest, at løn skal anvendes som et aktivt ledelsesinstrument. Ved at sætte fokus på den enkelte medarbejders kvalifikationer og resultater bidrager nye lønsystemer til mere effektive og attraktive arbejdspladser,” lyder begrundelsen fra ministeriet, som lidt længere nede præciserer: ”Det er menighedsrådets ansvar at sikre midler til rådighed til lokal løndannelse i den enkelte kirke. (…) Menighedsrådet har et særligt ansvar for loyalt at begrunde, hvorfor en medarbejder har fået eller ikke har fået et løntillæg/lønforbedring. Der kan således ikke gives et afslag ved blot at henvise til den økonomiske situation. Menighedsrådet skal foretage en konkret vurdering af den enkelte medarbejder både ved lønforbedring og afslag på lønforbedring,”

EN VEJLEDNING PÅ VEJ Et ”nyhedsbrev” med blandt andet ovenstående formuleringer udsendes fra Kirkeministeriet hvert år i september, og der findes da heller ikke cirkulærer, som beskriver proceduren omkring lønforhandling nærmere. Tilbage i efteråret 2014 rundsendte ministeriet ganske vist et udkast til et cirkulære med en paragraf om menighedsrådets forhandlingspligt: ”Forhandlingerne må aldrig blive skinforhandlinger, der blot afholdes, for at de formelle regler skal kunne siges at være overholdt. (…) Organisationen skal gives tilfredsstillende og reel lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter, og disse skal indgå i menighedsrådets overvejelser omkring den endelige afgørelse,” hedder det blandt andet i høringsudkastet.

På baggrund af høringssvarene fra de faglige organisationer bestemte ministeriet sig imidlertid for, at forhandlingspligten i stedet skal beskrives i en vejledning og altså ikke i et cirkulære. Denne vejledning venter organisationerne stadig på at se et udkast til.

kvalitet, og hvordan du i fremtiden tænker at højne dit arbejde – og få det ført til referatet.

gel og korledelse har andre uddannelser og arbejdsforløb bag sig, som kan tænkes at have en betydning i et kirkeligt arbejde. Eksempelvis bør en pædagogisk uddannelse i sig selv være begrundelse for at give et pænt kvali ikationstillæg, og det samme gælder for en række universitetsuddannelser. Men brug også din fantasi – hvem siger, at kvaliikationer opnået som for eksempel sygeplejerske ikke kan være efterspurgte i kirkeligt regi?

Det er værd at overveje, hvilke personlige kompetencer, du bringer i spil for at matche din arbejdsgivers krav – og her er der langtfra altid kun tale om krav af musikalsk art. I

BRUG DIN FAGFORENING Forhandlingen om et kvali ikationstillæg beror på en forhandlingsproces mellem Organistforeningen og et givent menighedsråd – som ansat skal du altså ikke selv ud i en personlig forhandling. Men brug din tillidsmand som et par uvildige øjne på din person og arbejdssituation. Beskedenhed er på det moderne arbejdsmarked ikke en dyd, og måske er du blind for din egne fortræffeligheder.

Mange PO’ere og kirkemusikere med or-

6

Organist.org 2/2016

FORENINGSNYT en kirkelig ansættelse skal man ofte varetage mangeartede opgaver, og med et lidt fortærsket sprogbrug være en blæksprutte.

DROP KAMPEN OM DET SIDSTE ORD Der er i dag intet som helst odiøst i at være i dialog om løn og arbejdsforhold, det er faktisk helt normalt! Og når man ser på det meget positive resultat af årets forhandlinger om kvali ikationstillægget for Organistforeningens medlemmer, er der ingen grund til at holde sig tilbage fra en forhandling – der er noget at forhandle om. Samtidig har menighedsrådet vel at mærke pligt til at forhandle.

Det er den enkelte organists individuelle ansvar at rejse et lønkrav, så tag teten i denne proces og drop kampen om at få det sidste – og måske knap så afgørende ord. Der skal også gerne være noget at forhandle om de næste mange år fremover. Indtil videre er det kun ca. halvdelen af Organistforeningens overenskomstansatte medlemmer, der mindst én gang har søgt om lønforhøjelse, siden lokallønsordningen blev indført i 2010.

Dette skaber en alvorlig risiko for skævvridning af lønningerne i sammenlignelige stillinger og for en gennemsnitlig lønafmatning for danske organister i det hele taget.

Med andre ord: Kom ind i kampen – det er alvor, men også berigende!

Henrik Strøm er Organist ved Abildgård Kirke i Frederikshavn, og han har siden 2015 været medlem af Organistforeningens bestyrelse.

Organist.org 2/2016

Fredag 1. april kl. 19.30 Vokalensemblet Gaia og Ensemble Zimmermann, Aarhus Lørdag 2. april kl. 16.00 Vokalensemblet Ars Nova Copenhagen Lørdag 2. april kl. 19.30 Ensemble La Violetta, Holland Søndag 3. april kl. 10.00 Festival musikgudstjeneste med Viborg Domkirkes kor og biskop Henrik Stubkjær Søndag 3. april kl. 15.00 Uranienborg Vokalensemble, Oslo Mandag 4. april kl. 19.30 Domorganist Hanne Kuhlmann, København Tirsdag 5. april kl. 16.30 Organist Ingegerd Bogh, Viborg Onsdag 6. april kl. 16.30 Domorganist Ejner Nielsen, Viborg Torsdag 7. april kl. 19.30 Viborg Vokalensemble Fredag 8. april kl. 19.30 Aarhus Jazz Orchestra og sangerinden Sinne Eeg Lørdag 9. april kl. 15.00 Organist Olivier Latry, Notre Dame, Paris Lørdag 9. april kl. 19.30 Midtjysk Kammerkor, Viborg Kammerkor, orkester og solister Søndag 10. april kl. 10.00 Festival musikgudstjeneste med to kirkekor og strygerensemble Søndag 10. april kl. 15.00 Den Jyske Operas Kor

www.viborgfestival.dk Forsalg: billetnet.dk / Tinghallen 8662 6100

7

NYHEDER

SALMEDATABASEN TAGER FORM Fra næste årsskifte vil det blive nemmere at ϐinde og vælge salmer. På salmedatabasen.dk bliver de mange kendte og endnu ϐlere ukendte salmer tilgængelige i både tekst og nodeform.

Af Filip Graugaard Esmarch Syng Nyt-netværkets lagskib af et publicerings- og informationsprojekt kommer til at hedde Salmedatabasen. Og den nye onlineportal kommer da også til at rumme masser af salmer og masser af informationer og tips om salmerne. ”Til mange af salmerne kommer der til at være fyldige noter, og derudover vil der være forslag til salmevalg og artikler om salmer,” lover sognepræst Morten Skovsted, der som bagmand for Syng Nyt også er initiativtager til webportalen.

Og arbejdet med udvikling af den går strygende, fortæller han. ”Vi har netop afsluttet dannelsen af de to bedømmelsesudvalg, der skal bedømme henholdsvis tekster og melodier. Det bliver to forrygende grupper. Næsten alle, vi har spurgt, har takket ja til at være med.”

Tekstgruppen omfatter mere end 30 salmekendere, mens der i redaktionsgruppen for musikken ind til videre sidder 12 personer, ikke mindst organister. Og musikredaktørerne ser ud til at kunne få nok at lave. Planen er nemlig, at der til de enkelte tekster skal kunne lægges ind til tre forskellige melodier ind – i det omfang, der kan opnås tilladelser til det. Morten Skovsted begrunder

8

begrænsningen med, at brugeren ikke skal druknes i valg. ”Desuden ser jeg den redaktionelle kvalitetsstempling som en væsentlig del af det produkt, man benytter sig af på Salmedatabasen. Før vi lægger forskellige melodier ind, skal vi selvfølgelig spørge tekstforfatterne, men fra langt de leste kan vi sikre os en engangstilladelse. Det bliver dog sådan, at digteren kan angive sin egen foretrukne melodi, sådan at det bliver synligt for brugerne,” afslører Morten Skovsted.

EN ÅBEN PROCES Allerede nu kan man gå ind på salmedatabasen.dk og få en idé om, hvordan den kommende webportal vil tage sig ud. Grundlæggende vil man kunne søge i databasen på henholdsvis søn- og helligdag, tema (f.eks. forsoning, sorg, tro) og/eller kategori (f.eks. morgensalme, nadversalme).

Man vil også kunne klikke på menupunktet ”Salmeforslag”, hvor skiftende skribenter vil ”pege på en række salmer, der passer til årstiden, eller som af andre grunde er anbefalelsesværdige”, som der står i den foreløbige præsentationstekst.

Selve hjemmesiden er på nuværende tidspunkt stort set klar til, at der kan blive fyldt indhold på den – omend selve indholdet naturligvis langt fra er klart. Måltet er, at salmedatabasen skal være klar til brug ved årsskiftet 2016/2017.

Morten Skovsted forventer, at det bliver nødvendigt med en form for brugerbetaling,

Organist.org 2/2016

NYHEDER

men hvad det skal koste, har styregruppen endnu ikke klarlagt. ”For at kunne søge i databasen skal man være registreret bruger. Og af rettighedsmæssige årsager bør der også være en brugerbetaling for dem, der vil se tekst og node, dels fordi kunstnerne bør lønnes for deres arbejde, og dels for at vi kan inansiere den videre drift og udbygning af databasen,” argumenterer Morten Skovsted.

MANGE BÆKKE SMÅ Når man på salmedatabasen.dk klikker sig ind på en konkret salme, vil man ofte kunne åbne felter med noter fra digteren, bemærkninger til musikken og/eller generelle kommentarer til salmen. Og ud over selve teksten skal man for de nye salmers vedkommende kunne hente både melodilinje med becif-

ringer og en spillesats samt i videst mulige omfang også en indspilning. Med hensyn til DDS-salmerne henvises der til dendanskesalmebogonline.dk, lyttildanskesalmer.dk og folkekirken.dk/om-troen/salmer.

Det storstilede projekt er gjort muligt via støtte fra Sallingfonden foruden Aalborg, Aarhus, Haderslev, Helsingør og Roskilde Stiftsråd og dels via mikro inansiering i form af støtte fra mere end 160 menighedsråd, som har bidraget med beløb på mellem 250 kr. og 3.000 kr.

Den nævnte styregruppe for projektet – og for netværket Syng Nyt i det hele taget – blev etableret i november. Ud over formand Morten Skovsted består den af organisterne Mads Djernes, Martin Hornstrup, Charlotte Schiøtz samt sognepræst Hanne Jul Jakobsen og professor emeritus Kirsten Nielsen.

Vejledning om skimmelsvamp Folkekirkens Arbejdsmiljøråd lancerer nu en udførlig vejledning om skimmelsvamp i bygninger.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en gruppe fagpersoner og tager fat om, hvordan problemet opstår, hvordan man fjerner det, og hvordan man forebygger nye svampeangreb.

I løbet af februar ventes den nye vejledning at blive tilgængelig på hjemmesiden kirketrivsel. dk, hvor teksten blandt andet vil være suppleret af en video fra en kirke, som er angrebet af skimmelsvamp. Nederst på hjemmesiden kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og få besked, når der kommer nyt om folkekirkens arbejdsmiljø.

I næste nummer af Organist.org vil vi omtale skimmelsvamp-vejledningen nærmere.

Organist.org 2/2016

9

NYHEDER

KIRKEMUSIKKENS DAG MED ALSIDIGT PROGRAM

Arrangementet Kirkemusikkens dag har for alvor bidt sig fast som en årlig sommerbegivenhed for alle os, der elsker kirkemusik. Inspirations- og samtaledagen på den tidligere højskole i den Sjællandske stationsby Haslev har hidtil været arrangeret af Sjællands Kirkemusikskole, men nu er også de tre kirkemusiker-organisationer kommet med som indbydere.

Ellers er det meste, som det plejer at være: et spændende program med oplægsholdere af høj kaliber, god mad og en aftenkoncert at rejse hjem på. Dog er der den ændring, at dagen er rykket en uge frem, nemlig til torsdag i uge 24.

Konkret vil der om formiddagen blive løftet en del af sløret for et spændende sangbogsprojekt, som har været nogen tid undervejs, og som bliver afsluttet i 2017 med udgivelsen af ”Kirkesangbogen” på Vajsenhusets Forlag. To centrale medlemmer af redaktionsudvalget er professor emeritus Inge Marstal og sognepræst Rasmus Nøjgaard, og de vil præsentere arbejdet med sangbogen.

ORGELKONCERT MED BØRN Efter frokosten vil natkirkepræst ved Københavns Domkirke Signe Malene Berg fortælle om natkirkens form og musik. Og kirkemusikskolerektor Ole Brinth vil være ordstyrer for en samtale om de små orglers kirkemusikal-

10

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Overskrifterne for den femte kirkemusikdag på Emmaus i Haslev den 16. juni kl.

10-21 er ”Kirkesangbogen”, natkirke, små orgler og orgelpædagogik.

Haslevs egen organist, Peter Arent, er fast inventar på Kirkemusikkens dag – her er det fra 2014. I 2016 bliver det i rollen som paneldeltager.

ske position og potentiale. I panelet sidder organisterne Kristian Olesen, Poul Skjølstrup og Peter Arendt.

Inden middagen vil orgelpædagog Katrine Immerkjær Kristiansen holde et oplæg om ”De unge og orglet”. Som vi skrev om i december, er Katrine kraftigt involveret i projektet ”Børn-Unge-Orgel”, og hun har gennem lere år været tovholder for ”Orgelklubben”. I Haslev Kirke vil aftenens koncert begynde med en smagsprøve herfra, idet tre af Katrines elever vil spille. Der vil også være salmesang, og til sidst vil Katrine I. Kristiansen selv give en lille koncert med værker af Bach og Reger.

Tilmelding til Kirkemusikkens dag skal ske til Emmaus galleri og kursuscenter senest den 12. juni, og nærmere informationer indes på kirkemusikskole.dk.

Filip

Organist.org 2/2016

NYHEDER

KORTE KURSER PÅ KIRKEMUSIKSKOLERNE I FORÅRET Tilrettelæggelsen af de såkaldte fagpakker i kirkemusikskolernes kommende efteruddannelsesprojekt er blevet noget forsinket, og fagpakkerne vil derfor først blive gennemført fra efteråret 2016. Men også her i foråret udbydes der naturligvis en række mindre kurser, og for ϐlere af dem er tilmeldingsfristen lige nu.

Alle tre kirkemusikskoler byder på bredt appellerende kurser om sang og musik med mennesker i forskellige livsfaser, henholdsvis babyer, minikon irmander og demente.

Til en inspirationsdag fredag den 4. marts har Vestervig Kirkemusikskole inviteret to af de absolutte pionerer inden for babysalmesang: sognepræst Helene Dam, som sammen med Inge Marstal opfandt konceptet, og musikpædagog og (kirke)sanger Cecilia Glode, som gennemførte de første forløb i Frederiksberg Kirke og den københavnske Skt. Pauls Kirke i 2002 (tilmeldingsfrist 4. februar).

Sjællands Kirkemusikskole indbyder også fredag den 4. marts til netværksdag for alle, der arbejder med musik med babyer, børn og unge i kirken. Denne gang kan netværket overvære tovholderen, musikpædagogisk lektor Anne-Mette Riis, undervise en gruppe minikon irmander. Det foregår i Stavnsholtkirken i Farum under overskriften ”Salmer i dans, bevægelse og leg” (frist 2. februar).

Løgumkloster Kirkemusikskole holder fra mandag den 22. til onsdag den 24. februar et kursus om ”Salmesang for demente”. Det indledes med et oplæg ved medlemmer af Alzheimerforeningen, hvorefter sangpædagog

Organist.org 2/2016

Lise Nees og musikpædagog Lone Meldgaard Hansen står for selve kurset (frist 1. februar).

Desuden a holder Løgumkloster og Sjællands Kirkemusikskole vanen tro de populære kursusforløb om babysalmesang – og for Løgumklosters vedkommende desuden om musikalsk legestue – ved henholdsvis Karin Elkjer og Anne-Mette Riis. Alle de aktuelle kurser kan indes i oversigten på kirkemusikskole.dk, som løbende bliver opdateret.

Her kan man blandt andet også inde kurser i nodeskrivning – på konservatoriet i Aarhus i programmet Sibelius (frist 4. februar), og på Løgumkloster Kirkemusikskole i programmet Finale (frist 22. februar).

Filip

ANNONCE Et orgel skal finde et nye hjem I forbindelse med at Korskirken, Herlev Baptistkirke, i 2016 skal bygge ny kirke, skal vi af med det gamle orgel. Orglet er bygget af Frobenius i 1938 til Høsterkøb kirke, og Korskirken overtog det i 1972, da Høsterkøb kirke skulle have et større instrument. Orglet er pneumatisk med 6 stemmer og anhangspedal. Kirkens personale vil være behjælpelig med nedtagelsen, og orglet kan hentes kvit og frit af en kirke eller privatperson.

Henvendelse til menighedsrådet på korskirken@korskirken.dk eller telefonisk på tlf. 4216 7426.

11

BAGGRUND

SALMESANGSARRANGEMENTER I hymnologi-grundbogen ”Salmesang” har Ribes domorganist bidraget med et kapitel om de mange forskellige former for arrangementer med salmesang, man kan støde på rundt omkring i sognene. Her følger til inspiration en kraftigt forkortet version.

ne er til det, og der er mulighed for direkte kontakt mellem kirkemusikerne og menigheden. Det kan f.eks. ske ved, at melodien forud spilles et par gange igennem, at kirkekoret alene synger et vers for eller deler salmen op linje for linje og lader menigheden synge efter.

MORGENSANG I KIRKEN Af Birgitte Ebert Det er vigtigt at kende en vis portion salmer for ikke at føle sig for fremmed ved gudstjenester og kirkelige handlinger. I denne artikel gives eksempler på, hvordan nye og gamle salmer kan synges ind hos menigheden og dermed tages i aktiv brug i gudstjenesten. Inspirationen er hentet fra diverse arrangementskalendere og forskellige kirkers hjemmesider.

SALMEINDSTUDERING Menigheden samles i kirkerummet, 15-30 minutter før gudstjenesten begynder, og indstuderer søndagens salmer sammen med organisten og kirkekoret. Da mange orgler er placeret på pulpiturer bag menigheden, inder introduktionen ofte sted ved et klaver på gulvet foran menigheden. Der indledes evt. med stemmeopvarmningsøvelser.

En anden mulighed for indstudering af søndagens salmer er at danne et egentligt kor af sangglade medlemmer fra menigheden. Øvetid ligger en eftermiddag eller aften i ugens løb, og søndagens salmer gennemgås sammen med eventuelle særlige musikalske indslag, koret bidrager med.

Endelig kan salmeindstuderingen inde sted under selve gudstjenesten, hvor rammer12

Flere og lere kirker, især i de større byer, indbyder til en kort morgensang en hverdagsmorgen eller -formiddag. Det er prædikenløse andagter, hvor der typisk synges to-tre salmer og læses bibeltekster evt., suppleret med lyrik eller andre tekster. Ofte bedes Fadervor eller andre bønner, ligesom Velsignelsen lyses.

Andagten inder ofte sted ved kirkens klaver.

Morgensang appellerer typisk til de faste søndagskirkegængere, men også til mange, der synes, højmessen er for lang, eller som ikke kan kombinere at komme af sted om søndagen med et weekendfamilieliv.

Morgensangen ledes for det meste af en af kirkens præster, men kan også ledes af en lægmand. Den inder typisk sted med en eller anden regelmæssighed, f.eks. en fast ugedag eller 1. onsdag i hver måned.

BABYSALMESANG Grundtanken i salmesang for nyfødte og deres forældre (eller bedsteforældre) er, at lyd og bevægelse forenes på en unik måde i kirkerummets akustik og gennem salmernes tekster og melodier. Børn efterligner ubevidst deres forældres stemmer, og synger forældrene ikke, lærer børnene ikke denne vigtige stemmefunktion at kende. Babysalmesangen fungerer derfor også som en opmuntring til Organist.org 2/2016

BAGGRUND

deltagende voksne om at bruge stemmen og lære eller genlære et antal af den danske salmesangskats kernetekster og -melodier.

Salmesangen ledes typisk af en musikpædagog, organist, kordegn, sognemedhjælper eller præst, der selv kan synge og i øvrigt har et engageret forhold til musik og salmetekster, ofte suppleret af et af de mange kursusforløb i babysalmesang.

SALMESANG FOR ET- TIL TREÅRIGE Hvor babysalmesangen i sagens natur ikke kan inddrage barnet som medsyngende, er der i aldersgruppen efter, for de et-treårige, mulighed for, at børnene kan synge med og inddrages i små danse og fagter i forbindelse med sangen. På dette alderstrin kan der også fortælles bibelhistorie. Som i babysalmesangen er det stadig salmerne og kirkerummet, der er de bærende elementer.

SALMEMARATON I en lang række provstier går sognene sammen om et salmemaraton, hvor interesserede mødes med faste mellemrum på skift i provstiets kirker og synger sig igennem alle salmebogens 791 salmer. Som oftest synges salmerne i rækkefølge, som de står i salmebogen.

Projektet varer 2-2½ år, alt efter hvor ofte man mødes. Der synges hver gang typisk cirka 20 salmer, der kort kan introduceres, både hvad tekst og melodi angår. Et salmemaraton har den store fordel, at også salmer, der ellers sjældent bruges, bliver præsenteret og måske taget i brug senere, fordi man får øje for deres værdi.

En introduktion af alle DDS’ salmer behøver dog ikke at foregå i et maraton, men kan strække sig over mange år, hvor man i stedet for den ugentlige hverdagsgudstjeneste, manOrganist.org 2/2016

ge større sogne har, holder en andagt, der har fokus på salmesangen. Her er der lejlighed til at synge 5-7 salmer, som ellers sjældent er på salmesedlen. Salmerne introduceres historisk, indholdsmæssigt og teologisk, og der bedes Fadervor ligesom Velsignelsen lyses.

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTER En vigtig del af skole-kirkesamarbejdet er salmesangsarrangementer, dels i den lokale kirke, dels ved samlinger i større bykirker, hvor en række skoler eller klasser synger salmer, der er indstuderet i forvejen. Flere steder udarbejdes cd-indspilninger af de valgte salmer, der sammen med undervisningsmateriale om salmerne og relaterede emner omdeles i de tilmeldte klasser i god tid inden den fælles salmesang. >> Duoen Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen præsenterer 3 nye kirkekoncert-programmer: “De 8 årstider” (Vivaldi og Piazzolla), “Fra Bach til Rock” (Bach, Pink Floyd, Procol Harum, Jethro Tull m.fl.), “Nordic (De-)lights” (Grieg, Bull, Stenhammar, Langgaard m.fl.)

Pris 10.000 kr. alt inkl.

Sven-Ingvart: tlf. 40 87 74 52, e-mail: sim@km.dk, www.si-mikkelsen.dk

13

BAGGRUND

SANGEFTERMIDDAG ELLER -AFTEN

SPIL DANSK DAG

Sangeftermiddage eller sangaftener inder sted i mange forskellige former landet over.

Man mødes i kirke eller sognegård, ved orgel eller klaver og med salmebog ofte suppleret med Højskolesangbogen, der også indeholder en del salmer.

Arrangementet varer ofte et par timer med kaffepause eller spisepause i midten. En kirke har salmestafet, hvor salmerne er udvalgt på forhånd af nogle af deltagerne. I en anden tilbyder præsten at tage imod ønsker forud og forberede en introduktion til den valgte salme. Ofte indbydes en eller to personer til at holde oplæg om salmerne og sangene, f.eks. en præst, en salmedigter, en komponist, en organist eller en anden med viden om salmer og sange.

Sangen udfolder sig ofte under forskellige temaer. Der kan også tages udgangspunkt i de store salmedigtere og deres repræsentation i salmebogen eller i salmer af mere ukendte forfattere og salmer helt uden forfatterangivelse.

En oplagt dag at lægge et sangarrangement er på Spil Dansk Dagen, den sidste torsdag i oktober hvert år. Et arrangement, stort eller småt, på denne dag kan indberettes på Spil Dansk Dagens hjemmeside og således være en del af den fælles markedsføring af dagen.

SALMESANG FOR DEMENTE En nyere arrangementsform er tilrettet den særlige gruppe mennesker, der har mistet hukommelsen eller sproget. På trods af de mange praktiske spørgsmål, det rejser at bringe ofte ældre mennesker hen i kirken, er der her en god mulighed for, at både salmesangen og oplevelsen af at være i kirkerummet kan virke som en genopfriskning af gamle minder.

Hvor så meget andet kan være forsvundet ud af hukommelsen, vil salmetekster og -melodier ofte vække genkendelse. En del ældre har lært salmevers udenad i skolen, og selvom de måske ikke hos alle har været i brug siden, vil den gamle lærdom alligevel dukke frem.

14

PILGRIMSSANG I forbindelse med pilgrimsvandring kan en lang række salmer fra Den Danske Salmebog eller Højskolesangbogen være fuldt dækkende, men der har også vist sig et behov for nye salmer og sange, der kan beskrive og understøtte den særlige situation og meditative stemning, en pilgrimsvandring kan skabe.

En pilgrimsvandring begynder eller slutter ofte med en andagt i en kirke, ligesom den kan omfatte andagter undervejs, men det er ikke nødvendigvis bekendende kristne, der tilslutter sig disse vandringer, hvor der søges ro fra hverdagens travlhed.

NATKIRKE En række storbykirker har åbent for andagtssøgende i de sene aftentimer, og det giver mulighed for mange alternative gudstjenesteformer og medfølgende musik. I natkirkerne møder man foruden den traditionelle salmesang bl.a. gospelsang og taizé-sang. Flere steder er der mulighed for at forberede den kommende natkirkes musik ved korprøver, som typisk er åbne for alle, der har lyst, uden krav om særlige musikalske forudsætninger.

NETSALMESANG Eftersom lere og lere kirker får stærkt udbyggede hjemmesider, bliver der her en mulighed for at præsentere salmer i tekst og melodi som et vigtigt redskab til indlæring for menigheden i forbindelse med både højmesOrganist.org 2/2016

BAGGRUND ser og kirkelige handlinger som begravelser og vielser.

Flere kirker har lagt indspilninger af salmer i form af korsang, menighedssang eller orgelspil ud på deres hjemmeside, og det giver et mere levende indtryk af musikken end en elektronisk gengivelse.

Som eksempel tilbyder en kirke på sin hjemmeside (mariagerkirke.dk, red.) alle melodier i liveindspilning, og der gives forslag til alternative melodier. Desuden gives den service, at så snart den kommende søndags salmer er valgt, lægges de ind på hjemmesiden, så menigheden forud kan høre næste højmesses melodier. Det vil også sige, at dåbsforældre kan sende linket til kirkens hjemmeside til deres gæster, og gæsterne dermed har mulighed for at stifte bekendtskab med salmerne til den søndag, hvor de besøger kirken.

Koncert med

“Et letsindigt ord”

“Et letsindigt ord” fokuserer i ord og toner på musikken i Danmark under besættelsen 1940-45. Gruppen spiller en koncert, suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken.

Repertoiret spænder fra de eftertænksomme sange som ”Den blå Anemone” og ”Man binder os på mund og hånd” til de glade swing- og revynumre som ”Den lille lysegrønne sang”.

”Salmesang” (redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen) er udgivet af Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag i november 2014. Heri kan man læse mere om, hvad Birgitte Ebert skriver om de enkelte typer salmesangs-arrangementer, og rigtig meget mere om den danske salmesangs øvrige aspekter. Bogen kan købes for 398 kr. på bibelselskabet.dk.

Organist.org 2/2016

Gruppen er centreret omkring sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Jens Christian Kwella og kan spille som alt fra duo op til kvintet alt efter omstændighederne. “Et letsindigt ord” spillede i 2014 over 40 koncerter bl.a. i kirker.

Læs mere: etletsindigtord.dk/koncert Kontakt: Jens Christian Kwella, 4093 1067, kwella@mail.tele.dk

15

DIGITALT

NODESKRIVNING PÅ COMPUTER Fremover vil vi på disse sider sætte fokus på organistens digitale hjælpemidler – hvoraf et af de vigtigste ofte er nodeskrivningsprogrammet. For mange musikere vil en hverdag uden sådan et være næsten utænkelig. Vi har bedt en kender give en overordnet introduktion.

Af Georg Klinting Hvem har ikke prøvet at stå med en dårlig node i hånden, måske en sjusket håndskrevet node eller en node i kopiers kopi, hvor nodelinjerne er blevet faretruende tynde og hist og her mangler helt? Men hvis man selv har brug for at nedfælde musik på nodeform – salmeforspil, orgelkoraler, korsatser eller hvad ved jeg – så er en computer et fremragende redskab til at lave smukke letlæselige nodesatser lige til at printe ud.

Det eneste, der behøves, er et nodeskrivningsprogram. Det er ikke nødvendigt at anskaffe et MIDI-keyboard. Til almindelig brug er det som regel hurtigere at skrive noderne ind ved hjælp af tastaturet på pc’en. Der indes en række kommercielle programmer i forskellige prisklasser. De kan som regel downloades i en gratis demoversion med begrænset funktionalitet. Men der indes også ægte gratisprogrammer, blandt andet MidiEdit, som er udviklet af mig selv og frit kan downloades fra min hjemmeside, www.georganist.dk.

Ethvert nodeskrivningsprogram kan levere en lydgengivelse af de noder, der er skrevet.

For ens eventuelle komponistvirksomhed er

16

det en kæmpe fordel, at man løbende under skriveprocessen kan afspille en passage for at høre, om harmonikken og melodiføringen er i orden. Samtidig kan banale skrivefejl opdages og rettes.

UNDGÅ MUSEARM Jeg har arbejdet med nodeskrivning i årevis.

Til hver eneste gudstjeneste udskriver jeg et nodeark for hver enkelt salme, alle med koralsatsen såvel som den fulde salmetekst. Der er lere fordele ved at bruge disse nodeark frem for at spille efter koralbogen: 1) Jeg kan bedre synge med, mens jeg spiller, når jeg har hele salmeteksten stående lige under noden.

2) Jeg er ikke a hængig af tegn fra kirkesangeren, når vi er nået til sidste vers.

3) Jeg kan nemt hjemmefra have transponeret koralen, hvis det er ønskeligt.

4) Jeg er i øvrigt ikke bundet til slavisk at følge koralbogens sats, men kan hjemmefra have ændret koralharmoniseringen i forskellige retning.

5) Ud fra den koralsats, jeg har liggende på pc’en, kan jeg let lave en pdf- il plus en lyd il til en kirkesangervikar, hvis vedkommende har brug for lidt hjælp til at lære sig en ny melodi.

Det siger sig selv, at et nodeskrivningsprogram skal være funktionelt at arbejde med, når så mange noder skal skrives mellem år og dag. Det er her afgørende, at man kan bruge pc’ens tastatur til at skrive noderne ind med, og ikke musen. På nogle programmer kan

Organist.org 2/2016

DIGITALT MidiEdit er et program, der gør det muligt på ganske få minutter at skrive en almindelig firestemmig koral af, forsyne den med salmetekst og lave en nydelig koralsats på en pdf-fil, lige til at printe ud. Men MidiEdit er også som skræddersyet til den, der vil komponere enkle ting såsom salmeforspil, orgelkoraler m.v. eller måske blot vil modificere en foreliggende sats i en eller anden retning.

Her ses foroven et eksempel på, hvordan programmet ser ud på skærmen og derunder det færdige resultat efter udskrivning.

man ganske vist plotte noder ind ved at klikke med musen, men det skal man lade være med at gøre i større stil – risikoen for at pådrage sig en museskade bør bestemt tages i betragtning. Jeg har selv været meget bevidst om at bruge musen mindst muligt og er hidtil sluppet for museskader trods mange timer ved computeren.

FORSKEL PÅ FILER Spørgsmålet om valg af nodeskrivningsprogram er et eller andet sted også spørgsmålet om valg af ilformat. Altså spørgsmålet, hvorvidt ens egne node iler skal kunne læses af andre, som måske kører med et andet nodeprogram. (Det er her selve node ilerne, jeg taler om, og ikke de pdf- iler, man kan lave, og som kan læses af alle og enhver – også på en computer uden nodeprogram).

Problemstillingen minder lidt om problemstillingen med tekstbehandlingsprogrammer, men er noget mere kompliceret. De forskel-

Organist.org 2/2016

lige gængse tekstprogrammer er almindeligvis ret gode til at læse hinandens ilformater, så ikke bare selve teksten indlæses, men også skrifttyper, marginer mv. Og alle tekstbehandlingsprogrammer er i hvert fald i stand til at indlæse txt- iler, dvs. nøgne tekst iler, som blot indeholder bogstaver, tegn, mellemrum og linjeskift.

Nodeskrivningsprogrammer er generelt knapt så gode til at indlæse fremmede iler, og selv de minimalistiske MIDI- iler, der kan bruges til musikudveksling mellem forskellige programmer, er ikke så entydige endda.

Man skal her vide, at hver tone i en MIDI- il teknisk set er repræsenteret ved en talværdi. F.eks. har nøglehuls-C værdien 60 og tonen D værdien 62. Den mellemliggende tone har værdien 61. Her er det desværre sådan, at en almindelig MIDI- il ikke kender forskel på cis og des, fordi begge har samme talværdi og lydgengivelsesmæssigt er identiske.

Et andet problem er de rytmiske fraserin-

17

DIGITALT

ET UDVIDET MIDI-FORMAT MIDI-formatet er altså primært udviklet med henblik på lydgengivelse af musik. Deraf problemerne med at bruge det til import af musik i et nodeskrivningsprogram. Men MIDI-formatet er nyttigt til eksport af musik, fordi enhver pc kan afspille MIDI- iler med mere eller mindre velklingende resultat takket være den MIDI-afspiller, som følger med Windows. Og jeg går ud fra, at noget tilsvarende gælder for Apples produkter.

Mange kommercielle programmer opererer med det såkaldte MusicXML-format til musikudveksling. Så avanceret er MidiEdit ikke. Men mindre kan gøre det. Jeg har udviklet et udvidet MIDI-format, som kan gemme informationer om fermater, forskellige slags taktstreger og andet, som almindelige MIDIiler ikke kan registrere. Alligevel kan MidiEdit’s iler indlæses i alle gængse musiknotationsprogrammer uden problemer.

Med de tidlige versioner af MidiEdit brugte jeg at eksportere mine MIDI- iler til programmer som NoteWorthy Composer (noteworthycomposer.com) og Mozart (mozart.co.uk).

Nu kan jeg normalt gøre arbejdet helt færdigt

18

i MidiEdit uden at eksportere til andre programmer.

En meget omfattende oversigt over alverdens nodeskrivningsprogrammer ϔindes på en amerikansk hjemmeside, som kan nås ved at indtaste adressen tinyurl.com/nodeprogrammer i sin browser. Vi vil i ϔlere senere numre af Organist.org omtale en række programmer, både betalings- og gratisprogrammer. Blandt andet er en anmeldelse af Georg Klintings program MidiEdit under planlægning.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

ger, der kendetegner levende musik og bevirker, at en MIDI- il, som er lavet ved en indspilning i realtid (realtime), er noget nær umulig at indlæse tilfredsstillende i et nodeskrivningsprogram, der i sagens natur opererer med en irkantet metronomisk forståelse af noders og pausers varighed.

Georg Klinting er organist ved Særslev, Ejlby og Melby Kirker på Nordfyn.

Organist.org 2/2016

Åbningskoncert Ribe Domkirke, lørdag den 27. februar kl. 16.00 Sietze de Vries, Holland Grundtvigskirken, søndag den 28. februar kl. 16.00 Heinz-Peter Kortmann, Tyskland Hjerting Kirke, tirsdag den 1. marts kl. 19.30 Søren Christian Vestergaard Sædden Kirke, onsdag den 2. marts 2016 kl. 19.30 Angelo Trancone, Italien Tjæreborg kirke, torsdag den 3. marts kl. 19.30 Erik Kolind Konservatoriet, fredag den 4. marts kl. 12.10 Koncert med konservatoriets orgelstuderende Treenighedskirken, fredag den 4. marts kl. 16.30 Flemming Chr. Hansen, Mads Høck og Lasse Toft Eriksen Vor Frelsers Kirke, lørdag den 5. marts kl. 16.00 Philip Schmidt-Madsen Sct. Catharinæ Kirke, søndag den 6. marts kl. 16.00 Flemming Chr. Hansen Afslutningskoncert Jerne Kirke, mandag den 7. marts kl. 16.30 Søren Friis, cello. Jesper Topp, orgel

Vestjysk Orgelfestival

2 7 . F E B RUA R - 7 . M A RT S 2 0 1 6 W W W. O R G E L F E S T I VA L . D K Organist.org 2/2016 19

ANMELDELSER kirkemusikskoler og ”motivere danske organister til at give orgelmusikken videre til næste generation”.

Som tidligere musikskoleleder ville jeg gladelig have kastet mig ud i sådan en kampagne for at flere unge kunne komme til at spille orgel.

KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN

ORGELBOGEN FORLAGET MIXTUR

Katrine Immerkjær Kristiansen Orgelbogen Forlaget Mixtur 199 kr. via noder.dk

Hvad om vi alle sammen tager en orgelelev?! Så kunne vi være med til ”at stimulere børn og unge til at spille på verdens største instrument”, og det er faktisk berigende at undervise. Her er bogen, du skal bruge. ”Orgelbogen” er et kompendium med varierende satstyper i stort set stigende sværhedsgrad på 92 sider – altså ikke en egentlig orgelskole forstået som lærebog med nodelære, opførelsespraksis, pedaløvelser og lignende. Stykkerne er afprøvet på Katrine Immerkjær Kristiansens elever, og den gode undervisning ligger i den magi, der sikkert findes mellem Katrine og hendes elever. Det er svært at komme det nærmere uden en skriftlig lærervejledning. Men selv med didaktiske og metodiske anvisninger op og ned af stolper, ville man være nødt til at hoppe ud i det uden sikkerhedsnet – og så eventuelt holde øje med, hvornår man kan komme på kursus med Katrine. ”Orgelbogen” er led i et pædagogisk reformarbejde, som mig bekendt ikke har set sin lige inden for kirkeorgel. Gennem Orgelklubben vil Katrine og samarbejdspartnere skabe lokal forankring rundt omkring i Danmark, gøde vækstlaget for konservatorier/

20

SALMER OG OLSENBANDEN Indholdet i ”Orgelbogen” består af 19 salmesatser, 15 orgelstykker uden pedal, 18 orgelstykker med pedal, 6 stykker for 2 organister (men sikkert 1 orgel!).

Salmerne er arrangeret 2- og 3-stemmigt på forskellig måde. De er elevernes ”favoritsalmer” og står i alfabetisk orden. Orgelstykkerne uden pedal er keyboardstykker af forskellig oprindelse – også af Peter Møller. Orgelstykkerne med pedal kommer stilistisk og formmæssigt vidt omkring og er spændende materiale. Der er let orgelpunkt, men også bevæget bas, hvor man traditionelt ville savne en fodsætning. Det er her, vi kan møde kendte toner som ”Bryllupsmarchen” og ”Olsenbanden”, og der er spændende klange af Leif Martinussen og Jesper Madsen.

Stykkerne for to organister er ”klassiske”, dvs. Bach, Mozart, Elgar, Brahms, Gade og Lefébure-Wely. Idéen er udmærket, og man kan måske kalde det ”firhændigt orgel”, selvom pedalet tæller med. Det er netop vigtigt, at eleverne har nogle andre at være fælles om noget med. Til vanskelighederne med at få adgang til orgel føjer sig, at det kan være ensomt at spille orgel. Men så kunne man ønske nogle satser til sammenspil med andre instrumenter og dermed få nogle kammerater involveret. Til gengæld er koncertrummet lige for hånden: kirkerummet.

TRE STEMMER PÅ TRE SYSTEMER Jeg har en lille personlig tvivl: Er det lettere for en elev at spille en salme noteret på tre systemer end på to?

Det klinger ofte fint med trestemmige udsættelser som f.eks. ”Op, al den ting, som Gud har gjort”. Den er noteret med to G-nøgler og en F-nøgle. For det første skal man overskue en højere vertikal læsning, for det andet spiller venstrehånden kun diskantnoder, og for det tredje er det vel en mellemstation til koraludsættelse på to systemer. Den sædvanlige udsættelse på to systemer (3- eller 4-stemmig) er måske en ”helhed”, der er nemmere at læse i sig selv?

Det med helhed, forstået som overskuelighed, er

Organist.org 2/2016

ANMELDELSER en vigtig læringsfaktor. Tag også det første orgelstykke i afsnittet for to organister, som er ”Liebster Jesu, wir sind hier”. De fleste kender glæden ved at spille det stykke alene, men for den elev, der kun skal spille en bashalvdel, er det revet ud af en velsignet sammenhæng – uanset Bachs stærke understemmer.

Min tvivl er igen, om det ikke gør det sværere?

Salmer i natten 14 nye salmer

FORUM FOR RYTME I KIRKEN

Leif Rasmussen, red.

Salmer i natten FRIK 60 kr., se frik.dk

”I stilheden synger en tone”. Sådan lyder en af titlerne på de 14 nye salmer, der er samlet i dette lille og kompakte korhæfte fra Forum for Rytme i Kirken. At flere og flere søger stilheden i kirken, søger en stund til eftertanke og fordybelse i hverdagens mange og travle gøremål, afspejles bl.a. i udbuddet af gudstjenester i kirken: Aftenandagter, meditationsgudstjenester, stillegudstjenester er bare noget af det, vi tilbyder menigheder i dag. Former for gudstjenester, hvor vi som musikere gerne vil byde på tekster og musik, der både rummer det lyse fra dagens gang, men også det mørke, der venter os med nattens komme. Mørket der kommer, når dagen fader ud, og der er brug for at reflektere over dagen og livet. Eksistentielle tanker og måske tanker om livets afslutning. Nattens og livets mørke.

Organist.org 2/2016

Men i ”Orgelbogen” kan man finde godt materiale til arbejdet med enhver type elev, og man skal vælge i forhold til eleven. Man bliver sjovt nok dygtigere selv og vel til mode af at undervise interesserede elever.

Så tag en elev, eller en til. Rigtig god arbejdslyst.

Allan Jarmer

Udgivelsen ”salmer i natten” rummer nyskrevne tekster og musik fra nutidige komponister og tekstforfattere. Sangene er meget afvekslende, da det er 14 forskellige komponister og forfattere, der er repræsenteret. Tekstforfattere som Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Anker Jørgensen, Inge Hertz Aarestrup og Holger Lissner, for bare at nævne et par stykker. Komponisterne er bl.a. Willy Egmose, Erling Lindgren og Hans Dammeyer.

Alle sangene rummer stærke kræfter, både i musikken og teksten. Det er ord til opbygning og som rummer mørket, døden, stilhed og Guds kærtegn selv i det mørke. Sangbare, smukke melodier. Enkelt og overskueligt sat op. Lige til at gå til og bruge både for musiker såvel som menighed.

STOR BRUGSVÆRDI Der er rig mulighed for at lege med musikken, idet salmerne både er trykt som salmer med akkorder, satser med nedskrevet klaverakkompagnement og som korsatser for 2-3-stemmigt kor. Korudsættelserne varierer meget fra salme til salme: Nogle er for ligestemmigt kor med to eller tre stemmer, evt. som overstemmer til melodien, én er udsat som kanon, og én som trestemmig sats for blandet kor.

Klaversatserne er enkle men alligevel fyldige og klangfulde. Korsatserne kan bruges som motetter af både rutinerede sangere og folkekor. Materialet kan på mange måder bruges, som det nu passer bedst i kirken og til de musikere, der skal opføre det.

Det er derfor fyldestgørende, at disse fine salmer er samlet i dette brugbare hæfte. Et lille hæfte, men med stor brugsværdi for mange. Vi søger mod stilheden, men i stilheden synger der også en tone, og her er musikken, der rummer og rammer tonen.

Ida Hovalt

21

ANMELDELSER merne og giver dem den teologiske spændvidde, der er nødvendig i folkekirken.

Erling Lindgren, mel.

Tolv af Lindgrens Bedste salmer Dansk Sang 200 kr. på dansksang.dk

Blandt tidens komponister til salmemelodier og folkelige fællessange er Erling Lindgren noget særligt.

Han har en udtalt fornemmelse for at fange teksternes egenart og stemning og formidle dem i sangbare tilgængelige melodier, med dét lille tvist, der løfter dem ud af anonymiteten og giver dem karakter. Lindgrens tone-/melodisprog er for det meste energisk/ udadvendt, ofte med tydelige præg fra den rytmiske musik. Han har med dygtighed itonesat blandingsfeltet af stilarter mellem kirkemusikken og musikken uden for kirkemurene. Derfor er hans melodier blevet folkelige og let tilgængelige.

Det sidste må vel også være motivationen for, at forlaget Dansk Sang har valgt at lave en ”Lindgrens Greatest Salmehits”. Heri er alle salmerne i sagens natur gennemprøvede, og de er allerede blevet en del af repertoiret i korene og menighederne.

En styrke for udgivelsen er, at dens tolv salmer har tekster af hele ni forskellige salmedigtere, blandt andre Simon Grotrian, Anette Broberg Knudsen, Michael Nielsen og Iben Krogsdal. Det farver musikken i forskellige retninger, øger anvendeligheden af sal-

MELODISK PERLE Salmerne er forsynet med melodilinje med becifring såvel som orgel/klaversats. Selve melodierne er som nævnt alle afprøvede og lige til at gå til. Deres stilistiske spændvidde er stor: ”Englenes sang” (Jesper Kallesøe) har udtalt visepræg. ”Vor evige fader i Himlen” (Lars Busk Sørensen) må betegnes som rock/ pop-agtig. ”Bevæg vores sind med dit ord” (igen Lars Busk Sørensen) er en strømmende optimistisk 6/8 (evt. jazzvals?) med et meget energiløftende harmonisk forløb i dens femte og sjette linje.

Perlen i udgivelsen er ”Gå i mørket med lyset” (Steen Kaalø). Den er så enkel, at alle kan lære den.

Tekst og musik går stemningsmættet i ét med hinanden. Den fungerer med og uden akkompagnement, og den er i superliga-melodiklasse med Th. Laubs ”Stille hjerte, sol går ned”.

RODEDE SATSER Tilbage står spillesatserne. Hvis det skal give mening at forsyne en udgivelse med spillesatser, bør det være mere gennemarbejdet end tilfældet er her. Satserne laver man til de organister, der ikke frit spiller orgel eller klaver efter becifring. For deres skyld bør man være mere omhyggelig med notationen og adressere mere specifikt til orglet eller klaveret. I nogle tilfælde synes jeg, man skulle lave satser i to forskellige udgaver, eksempelvis i ”Hør morgenens sang” (Lisbeth Smedegaard Andersen).

De fleste satser fremstår som noterede brugsklaversatser, der ikke har gennemført tre- eller firstemmighed. En af de mest rodede er ”Vor evige fader i Himlen”, som jeg ikke synes fungerer, hverken på klaver eller orgel. Og hvad er der eksempelvis galt med at gennemføre satsen i ”Blinkende dråber” (Ester Bock) som almindelig firstemmig koralsats?

Hvis der var mere klarhed og konsekvens i notationen af satserne, kunne tilgængeligheden her blive lige så god, som den er i melodierne og teksterne.

Ellers er det, sagt på godt jysk, svært at finde noget at være ked af i denne udgivelse. Køb den!

Peter Lindhardt Toft

22

Organist.org 2/2016

ANMELDELSER büde optrÌden og spillesatser. Det er en rigtig sød melodi, som ved sin gentagelse mellem replikker og/ eller fortÌlling für en ritornelagtig karakter.

Materialet er skrevet til indskolingen i folkeskolen, men kan ďŹ nt anvendes til bĂĽde spirekor og minikonďŹ rmander, selvom de er lidt ĂŚldre. I kirken dyrker vi ikke sĂĽ meget instrumentalspillet med vores børn, men blokøjte-, klokkespil-, metallofon- og xylofonstemmerne kan hurtigt omsĂŚttes til ere stemmer i koret. Man kan ogsĂĽ vĂŚlge at ĂŚndre replikkerne til fortĂŚlling. AltsĂĽ mange muligheder for anvendelse.

Det er dejligt, at alt kan downloades, da man hurtigt kan dele det med eventuelle elever, men jeg kunne nu godt tÌnke mig en lÌkker bog med de otte billeder, ligesom jeg kunne have ønsket mig, at indspilningen med sang til brug ved indøvelsen var indsunget med en mere korisk frasering.

Min konklusion er, at vi har at gøre med et meget anvendeligt og gennemarbejdet materiale – beregnet til en anden mülgruppe, men med gode muligheder for at bearbejde det til lige netop det behov, den enkelte organist har.

Lene Rom Frederiksen

Anders Boysen En stald i Betlehem Dansk Sang PDF-download 400 kr.

Dansk Sang har valgt at udgive musiklĂŚrer Anders Boysens krybbespil i ren elektronisk form, dvs. alt materialet i form af pdf’er, musikďŹ ler og evt. video skal downloades. For mit eget vedkommende skete det med en del besvĂŚr, men derefter kunne jeg konstatere, at vi har at gøre med et fremragende og iørefaldende krybbespil. Her er gode idĂŠer til opførelse,

NYT FRA MIXTUR Flemming Chr. Hansen Lasse Toft Eriksen Mads Høck 15 prÌludier over morgensalmer Mange gudstjenester indledes med en morgensalme og mange organister vÌlger et prÌludium, der pü den ene eller den anden müde kan knytte sig til denne salme. PrÌludiet kan pü den müde pege hen pü salmens melodi, karakter eller toneart og det kan skabe en god, sammenhÌngende start pü gudstjenesten.

Med disse 15 prÌludier over morgensalmer har Forlaget Mixtur ønsket at udgive en rÌkke satser, der kan vÌre med til at skabe denne sammenhÌng.

Med øje for at prÌludierne ikke skal vÌre for svÌre at gü til og at de skal kunne realiseres pü relativt smü instrumenter.

Forlaget Mixtur, FMX 01-015 36 sider, hĂŚftet

Nodeeksempler fra udgivelsen: FLEMMING CHR. HANSEN LASSE TOFT ERIKSEN MADS HĂ˜CK

)/(00,1* &+5 +$16(1 /$66( 72)7 (5,.6(1 0$'6 +‘&.

SUÂ OXGLHU RYHU PRUJHQVDOPHU

15 PRÆLUDIER

'HQ PÂĄUNH QDW IRUJDQJHQ HU

0HORGL $XJ :LQGLQJ

I

D DD E

‹

‹

‹

II " D E ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ Â ÂĄÂĄ DD

ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ Â ÂĄÂĄ

ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ Â ÂĄÂĄ

" D E DD

ÂĄ ÂĄ Â ÂĄ

ÂĄ ÂĄ

Â

ÂĄ

ÂĄ ÂĄ

Â

Ă€

ÂĄ

ĂŒ

X

Mads Høck MORGENSA LMER OVER

for orgel

ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ Â ÂĄÂĄ

ÂĄ ÂĄ 20%ÂĄÂĄ ÂĄpĂĽ Â ÂĄ korsĂŚt

ÂĄ ÂĄ Â ÂĄ

Â

ÂĄ ÂĄ

ÂĄ

'HQQH HU GDJHQ VRP +HUUHQ KDU JMRUW

0HORGL 9XOSLXV 7K /DXE 6WROW

D E K ÂĄ ÂĄ G

" E K ÂĄ D ÂĄ

Lasse Toft Eriksen

ÂĄ ÂĄ ,ÂĄ ÂĄ

ÂĄ ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ ÂĄÂĄ , ÂĄ

ÂĄ ÂĄ ,ÂĄ ÂĄ

ÂĄ ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ ÂĄÂĄ , ÂĄ

K ÂĄ ÂĄÂĄ

K Âś ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ

ÂĄ ÂĄ ÂĄÂĄÂĄ , , ÂĄ

Âś ÂĄK ÂĄ ÂĄÂĄÂĄÂĄÂĄ

*XG GX VRP O\VHW RJ GDJHQ RSORG

0HORGL $XJ :LQGLQJ

&DOPR R ‹

Flemming Chr. Hansen

‹

" ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ

Q

‹

" ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ

‹

ĂŒĂŒĂŒ

( II )

‹ ĂŒĂŒĂŒ

‹

ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ

‹ ¥ ¥¥ ¥¥¥

ĂŒĂŒĂŒ

‹

FORLAGET MIXTUR

ĂŒĂŒĂŒ

(I)

ÂĄ ÂĄ Q ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄÂĄ

ÂĄ

ĂŒ ĂŒĂŒĂŒ

ĂŒ ÂĄ ÂĄ ÂĄÂĄ ÂĄÂĄ

ĂŒ ĂŒ ĂŒĂŒ

‹ )RUODJHW 0L[WXU

149,00 kr. info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Organist.org 2/2016

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

FORLAGET MIXTUR 23

John Høybyes populære korbøger

DEN DANSKE SANG TIL HVER EN TID En efterhånden velkendt og populær samling med de fantasifulde koncertstykker over danske sange.

Originalt arrangeret for obo, fagot og harpe, men kan også udføres med andre instrumenter.

Sangene foreligger til salg enkeltvis i korsæt, RJ GH NRPSOHWWH DUUDQJHPHQWHU ¿QGHV L HQ VWRU ERJ PHG

Partitur med CD (indspillet med Tritonus) Normalpris kr. 598,00

TILBUD kr. 200,00 Husk også John Høybyes øvrige korbøger, bl. a.: "Dagen og Vejen" og "Måske en Martsnat"

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren 24

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

Organist.org 2/2016

> 7O O

sange

Har du brug for inspiration til dit påskerepertoire?

Tjek Nodebasens store udvalg af sange til brug i kirkekoret, ”spirekoret” og gospelkoret – eller find en ny påskesang til menigheden.

Organist.org 2/2016

.dk

KOR · KIRKE · MENIGHED

25

Vindens Vej synger sange og salmer på dansk, inspireret af den keltiske tradition – bl.a. sange fra Iona, irsk folkemusik og gruppens egen musik.

Koncerterne er krydret med instrumentalmusik, syng-med-numre, korte introduktioner og små historier, der belyser nogle af de spændende temaer, som er karakteristiske for den keltiske spiritualitet. ♦ ”Velfungerende og udført med sikker hånd det personlige engagement er tydeligt, troværdigt og bærende” Morten Skovsted, Kristeligt Dagblad ♦ ”En ny vinkel og musikfornemmelse i det kirkelige miljø – en smuk buket af roligt vuggende og afdæmpede fremførelser” Asbjørn Hansen, Roskilde stifts hjemmeside Lyt til CD’erne ”Må din vej gå dig i møde” og ”Dagen vækkes” på www.vindensvej.dk Koncert / gudstjeneste / natkirke / sognearrangement: kontakt Torsten Borbye Nielsen torstenborbye@gmail.com mobil: 25 396 398

26

Organist.org 2/2016

Jutlandia Saxophone Quartet www.jutlandia-sax.com Klassisk musik for fire saxofoner …siden 1996 Kontakt Kasper Hemmer Pihl tlf. 2620 5350 – kasper.pihl@gmail.com

Ny CD

SIRENA

“...de förvandlar blockflöjten till ett av världens coolaste instrument” Dalarnas Tidning

Træd ind i en ny verden En unik og overraskende koncertoplevelse 28

Info & booking: Karina Agerbo 28376932/karina@agerbo.eu

www.sirena.se

Organist.org 2/2016

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist.

Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer.

Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb.

Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på:

Organist.org 2/2016

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2016-2017: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

29

SELV OM VI ER SMÅ, KAN VI SAGTENS LEGE MED DE STORE Siden 1936 har vi arbejdet på at være det bedste forsikringsselskab for vores kunder. Et lille selskab med gode forsikringer til gode priser og god service.

Derfor er vi også glade for, at vi år efter år har Danmarks mest tilfredse kunder.

Vi glæder os til de næste 80 år sammen med jer – Sammenhold betaler sig!

us Bo2n r 016 få

Fra nde r res k u all e vo g h e d f o r us muli m sbon e l d e m 30

Organist.org 2/2016

Billigt billån - specielt til dig 2,95% p.a.

*

Kun

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr.

(20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån NRVWHU NU 7LQJO\VQLQJ RJ oQDQVLHULQJVdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat.

Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra DQGUH EDQNHU oQDQVLHULQJVVHOVNDEHU 5HQWH satserne er variable og gældende pr.

1. januar 2016.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/co10 BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring: Ring 3378 1906 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/co10 og ’vælg book’ møde.

Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Organistforeningen, foreningen, kan du nu låne til en ny bil kj lt gebyrer b ll ekstrak t på ekstra gode betingelser. H Her er iingen skjulte eller ordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

Et Rodgers kirkeorgel er udstyret med den nyeste teknologi.

Tilslut Rodgers-orglet til kirkens eksisterende orgelpiber eller en Consoli pibeenhed og få det bedste fra begge verdener. For prøveopsætning og demonstration kontakt: Roland Scandinavia A/S, Lyngbyvej 419, 2820 Gentofte. Telefon: 3916 6200

”Jeg har jo kun tidligere haft seks registre på det gamle orgel, og nu er det jo fantastisk at kunne udvikle sig sammen med det nye orgel. Jeg går på kirkemusikskole og det er rart at have fået et instrument, der kan meget mere. Rigtig meget instrument for pengene…”

Margit Dåwil, Sankt Birgitta Kloster

“Infinity-orglet er på overfladen lige til at gå til, men for den nysgerrige organist er der også rigtig mange muligheder i dybden... jeg har som organist rig mulighed for at skabe min egen legeplads. I bund og grund har jeg det som et barn i en kæmpe stor slikbutik...”

Betina Friis, Skibby Kirke

Skandinavisk Orgelcentrum Gennem 33 år har vi bygget orgler til danske kirker.

Ethvert orgel skal tilpasses menighedens behov.

Alle ordrer skal ikke kun følges til dørs, men helt ind i kirken med individuel intonation.

Nye orgler skal bygges økonomisk forsvarligt med godt håndværk og med tidens bedste teknologi - til glæde og støtte for den enkelte menighed.

92 cm Danhild CT Om- og tilbygninger af pibeorgler.

Digitale, hybrakustiske og kombinationsorgler, fra 16 til 152 stemmer.

Priser fra kr.: 29.850,- til f.eks. kapeller.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2015, side 32.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

ORGANIST VED ASSING KIRKE, HERNING SØNDRE PROVSTI I VIBORG STIFT STILLINGEN som organist ved Assing Kirke er ledig og ønskes besat pr. 1. juni 2016.

VI TILBYDER: · Et nyt orgel bygget af P.G. Andersen og Bruhn med 17 stemmer, 2 manualer og pedal · En spændende og udfordrende arbejdsplads · Et stort børne- og ungdomskor · Højmesser med stor kirkegang · Flere typer gudstjenester · Babysalmesang med god deltagelse.

VI ØNSKER en PO-uddannet organist, som · har kærlighed til den evangelisk-lutherske folkekirke · skal være en del af et team, der brænder for, at evangeliet når ud · har humor, empati og gåpåmod · har idéer til, hvordan endnu flere børn og unge kan engageres i musik- og sangarbejdet ved kirken · er villig til at arbejde sammen med kolleger og menighedsråd i sognet og evt. med andre sogne, som menighedsrådet indgår aftaler med.

34

STILLINGEN er en fuldtidsstilling.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR · Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. · Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny lønAC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn (nyt lønsystem pr. 1. april 2012) mellem 291.443,00 kr. - 355.129,00 kr. årligt (nutidskroner). · Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.498,04 kr.

- 58.239,47 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. · Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. · Årslønnen for ansøgere med kirkemusikeruddannelse i orgel og kor eller ansøgere med præliminær orgeluddannelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1.

Organist.org 2/2016

STILLINGER

· · ·

·

·

april 2015 kr. 281.224,00 og basisløntrin 2 udgør kr.

294.615,00. Indplacering sker efter anciennitet.

Der ydes et rådighedstillæg på kr. 28.506,69 årligt (pr. 1. april 2015).

Der vil kunne forhandles individuelt kvalifikationstillæg.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10, fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Lønindplacering for en kirkemusiker vil ske efter kvalifikationer i lønintervallet 261.137-381.661 kr. årligt og hertil ydes et rådighedstillæg på 20.128,38 kr. årligt grundbeløb pr. 1. april 2015.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen fås hos sognepræst Alfred Kirketerp, Vardevej 110, 6933 Kibæk, tlf. 97 19 10 60, mobil 61 22 25 10, e-mail: aki@ km.dk, eller kontaktperson Steen Lund, Vestervænget 2, 6933 Kibæk, mobil 30 26 20 66, e-mail: steen.inger@gmail.com ANSØGNINGEN skal være formanden for menighedsrådet, Helga Røyen, Fjelstervangvej 8, 6933 Kibæk, i hænde senest den 1. marts 2016. Ansøgningen kan også sendes pr. mail til 8809fortrolig@sogn.dk ANSÆTTELSESSAMTALER + PRØVESPIL finder sted i uge 10 2016.

STILLINGSOPSLAGET i sin fulde længde findes på www.jobnet.dk og på Assing Sogns hjemmeside: www.assingsogn.dk

Fotos: Yesterdaysfoto.dk

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

Organist.org 2/2016

35

MEDLEMMER

NYE MEDLEMMER π Steen Hansen, Sønderportsgade 13, 6760 Ribe (Seem Kirke, Ribe Stift) UDNÆVNELSER π Irina Natius, Ingrid Marie Vej 16, 5683 Haarby, er pr. 1.1.2016 ansat ved Korup Kirke, Fyens Stift π Julie Schaumann-Hansen, Skejbygårdsvej 212, 8240 Risskov, er pr. 1.1.2016 ansat ved Vær og Serridslev Kirker, Århus Stift ADRESSEÆNDRINGER π Hanne-Pia Højrup Knudsen, Kirkebyen 58, Solbjerg, 7950 Erslev π Dennis Persson Fyrstenborg, Vejlby Toften 149, 8240 Risskov RUNDE FØDSELSDAGE π Anne Elisabeth Appel, Liengårde 9, 9460 Brovst (Ulstrup og Gundersted Kirker, Viborg Stift), 60 år den 2. februar 2016 π Karen Kobæk Bidstrup, Ormslevvej 261, 8260 Viby J, 60 år den 5. februar 2016 π Anni Jensen, Skolebakken 2, 8963 Auning (Ø. Alling, V. Alling, Fausing og Auning Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 7. februar 2016 π Lars Rønn, Østerbrogade 118 2 tv., 2100 København Ø (Nærum Kirke, Helsingør Stift), 70 år den 21. februar 2016 π Lea Sophie Schmidt Daescu, Holbergsvej 129, 4293 Dianalund (Tersløse og Skellebjerg Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 25. februar 2016

UDMELDTE PR. 31.12.2015 (Overgået til pension, DOKS eller andet erhverv) Jens Westergaard Madsen, Hvidovre, Karin Jürgensen, Billund, Bodil Olsen, Faaborg, Dorte Elisabeth Jensen, Lundby, Peter Hougaard Rasmussen, Holbæk, Ruth H. Pasgaard, Holstebro, Solvejg Arendt, Roskilde, Vibeke Hinge Kølbel, København S, Peter Lindhardt Toft, Vrå, Birgit Nedergaard Madsen, Ullerslev, Villy Bartholin Madsen, Odense V, Jacob Friis, Hvidovre, Katrine Bruno Hansen, Ry, Poul Lorenzen, Hellerup, Jens Lasse Jensen, Løgstør, Birgitte Hviid, Holstebro, Elin Marie Trankjær, Haderup, Mie Mailund Schmidt, Skærbæk, Lise Herholdt, Rødkærsbro, Tove Muld Kjær, Højslev, Anja Stampe Sørensen, Slagelse, Lars Fløe, Århus N, Hanne Nebeling, Vipperød, Frank Laue, Gråsten, og Judith Kristesen, Haderslev.

HUSKESEDLEN Reservér hele dagen mandag den 30. maj til Organistforeningens årsmøde på HEART i Herning. Nærmere information følger i næste nummer.

Kunstmuseerne ved Herning

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk 36

Organist.org 2/2016

MEDLEMMER

FORENINGSKALENDER 8.-9. februar: TR-kursus på Vejle Center Hotel 10. marts: bestyrelsesmøde (revisor) 29. april: bestyrelsesmøde 30. maj: Årsmøde i Herning

NIELSENS 29 SMÅ PRÆLUDIER INDSPILLET PÅ ET LILLE ORGEL De seneste år har Helikon Records især fokuseret på nogle af Danmarks førende organister. Det kan den 35-årige PO’er David Lau Magnussen næppe siges at være. Han er derimod en stærkt fremadstormende pianist, der også spiller orgel.

Som pianist skal han dette forår blandt andet optræde i USA og fem østasiatiske lande.

Derefter står den på indspilning af ”Goldbergvariationerne” samt cd’er med musik af de danske komponister Martin Lohse og Kasper Rofelt (Dacapo Records).

Men som både pianist og organist indspillede han i 2015 en række Carl Nielsen-værker i Vemmetofte Kloster på Stevns, hvor han ind til årsskiftet var organist. Resultatet udkom på Helikon sidst på året i form af cd’en ”Carl Nielsen på Vemmetofte”. ”Klosterkirkens orgel har vist sig at være ideelt til indspilningen af de 29 små præludier,” skriver David Lau Magnussen i noterne til cd’en, som derudover rummer kammermusik indspillet sammen med to unge og yderst talentfulde søstre, Eva Steinaa på obo Maria Steinaa på løjte, samt ikke mindst en række soloklaverstykker.

I anledning af udgivelsen har vi ladet forsiden af dette blad pryde af Vemmetofte-orglet fra 1875 (info på side 3).

Filip

BEREGN DIN ARBEJDSTID I oktober 2015 omtalte vi en ny ressource for Organistforeningens medlemmer: et regneark til brug for detaljeret optælling af arbejdstid. Dette værktøj er snart klar.

I forbindelse med en samtale om indholdet af en organiststilling er det erfaringen, at man gør klogt i selv skal kende tidsforbruget langt ned i detaljen – og medbringe sin viden på skrift ved en eventuel forhandling. Ellers er det svært at overbevise en musikalsk ukyndig Organist.org 2/2016

modpart om sin egen vurdering af det samlede tidsforbrug. Det er dog svært og tidskrævende at lave en god beskrivelse, men nu lancerer Organistforeningen en hjælp til dette i form at et intelligent regneark.

Der er lagt et stort arbejde i at gøre det nye værktøj brugervenligt. Arket medtager mange mulige ”tidsrøvere” som underpunkter til de forskellige arbejdsopgaver – læsning af søndagens tekster, deltagelse i spisning ved spagettigudstjenesten, udsendelse af pres37

MEDLEMMER

mere end 400 mulige felter, får du på bundlinjen at vide, hvor mange timer, du gennemsnitligt arbejder om ugen ifølge dit eget skøn og eventuelle tidtagning. Så er det interessant om dette stemmer overens med din faktiske normering!

ET VÆRKTØJ MED BEGRÆNSNINGER Et fforsøg på at opliste l dde ddelelementer, l l dder lligger ddet komplekse arbejde med at lede et børnekor. Måske kan den også tjene som en tjekliste for, om man nu også får tænkt på det hele?

semeddelelse forud for gospelworkshoppen, ajourføring af maillister på koristerne, evaluering af skole-kirke-samarbejdet osv. osv.

Tilsammen dækker elementerne mange forskellige typer af organiststillinger. Men når du udfylder regnearket, springer du blot de arbejdsopgaver over, du ikke selv udfører.

BRUGER DU FOR MEGET TID? Af hensyn til overskueligheden kan du i regnearket nøjes med at folde de arbejdsopgaver ud, som du har brug for at uddybe. Mangler der delaktiviteter, tilføjer du blot ekstra linjer. For hver delaktivitet indtaster du det skønnede gennemsnitstidsforbrug i minutter. Og for hver hovedaktivitet angiver du, hvor mange gange, den inder sted årligt. Dog skal du for korarbejdets vedkommende i stedet angive det samlede årlige timeforbrug for hver delaktivitet.

Nogle af årets faste tjenester mv. vil inde sted med deltagelse af en organist, selvom du selv har ferie. For den type opgaver skelner regnearket mellem tidsforbruget på ”kirkens samlede aktiviteter pr. år” (52 uger) og ”organistens aktiviteter pr. år” (nedjusteret til 46 uger).

Når du har udfyldt de relevante af arkets

Det udfyldte dokumentet forklarer på detaljeniveau, hvad en organists arbejdsdag egentlig går med. Derfor kan det være nyttigt at medbringe til medarbejderudviklingssamtalen (det kan evt. også bruges til gensidig sparring med en organistkollega).

Du og din arbejdsgiver bør dog være opmærksom på, at resultatet af din sammentælling måske alligevel ligger i den lave ende i forhold til, hvor mange timer, din stilling rimeligvis rummer. Selvom regnearket tager højde for mange ting, tager det ikke højde for det bøvl og den nødvendige small talk, som altid vil være der, og som der bør være plads til i stillingen. Ej heller tager det højde for den vedligeholdende basisøvning, der for en musiker ligger ud over selve indstuderingen af nyt repertoire.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det nye regneark, når du tager det i brug, så kontakt din lokale tillidsrepræsentant eller kontoret. Og husk, at du altid kan sparre med din tillidsrepræsentant, hvis din stilling skal optælles.

Regnearket ventes at blive lagt ind på de lukkede medlemssider på www.organist.org her i løbet af februar. Hold evt. øje med en nyhed om dette i forsidens højre side – så snart regnearket er lagt på, vil vi linke til det derfra. For at logge ind skal du bruge din mail-adresse og dit medlemsnummer (ϔindes på bagsiden af dette blad).

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER    Inger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org Postgiro: 400 0935   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk Pia Jeanette Nielsen 6200 Aabenraa Tlf. 2082 4313 / 2146 8646 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk Henrik Strøm Algade 2A 1. lejl. 4, 9300 Sæby Tlf. 2993 4427 henrik.stroem@gmail.com

Organist.org 2/2016

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk   Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: janolechr@gmail.com   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk   Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

HIMMELSKE DAGE I HOVEDSTADEN I Kristi himmelfarts-ferien den 5.-8. maj skulle København gerne på en ganske udsædvanlig måde komme til at summe af liv, nemlig af kirkeliv! Det er de Danske Kirkedage 2016, som denne gang er omdøbt til intet ringere end ”Himmelske Dage”. Det fulde program offentliggøres ”i begyndelsen af 2016” på himmelskedage.dk – og uden at have set det kan vi konstatere, at der bliver spændende ting at komme efter for den kirkemusikinteresserede.

Eksempelvis medvirker Betty og Peter Arendt, som ikke mindst er kendt for deres pionerarbejde inden for verdenskirkemusik. Med sig har de tre kinesiske musikere, som de for et par år siden indspillede cd’en ”Resting in God” sammen med (læs mere på bparendt.dk).

I Vartov vil der være lere sangarrangementer, blandt andet et salmemaraton lørdag den 7. maj kl. 10-15. Det er forlaget Anis, der inviterer i anledning af udgivelsen af samlingen ”100 salmer”, fortæller sognepræst og hovedredaktør Morten Skovsted, som skal præsentere nogle af salmerne. ”Kirkeminister Bertel Haarder medvirker også foruden et væld af salmedigtere og komponister. Reelt bliver det en halvmaraton, hvor vi kommer igennem 50 salmer,” skriver han i en mail til Organist.org.

Samme lørdag er der stævne for alle FUK-kor med Anne-Lise Quorning som instruktør og kulminerende med en friluftskoncert på den store scene på Nytorv (det kan man læse om i dokumentet på fuk.dk/nyheder/himmelske-dage).

Og ifølge den foreløbige omtale vil der i løbet af Himmelske Dage bl.a. også være gospelworkshops og en meditativ koncert med spirituelle sange, danse og musik fra forskellige religiøse traditioner.

Filip