Bente Nesgaard - side

Bente Nesgaard

Den største teenageforelskelse

Det var en forelskelse på afstand Jeg vidste ikke, hvad han hed, eller hvem han var Jeg var nok 13 år Han var gammel nok til at køre på knallert Han havde lyst brillantine hår Jeg syntes, han var gudesmuk. Jeg talte aldrig med ham og fortalte ikke nogen om ham, men jeg så ham tit køre forbi på sin knallert. Senere fandt jeg ud af, at han hed Kurt og var i mekanikerlære. Men selvom jeg gik og beundrede ham på afstand, så var følelserne meget stærke, og en dag så jeg ham parkere sin knallert udenfor VIME – et af datidens supermarkeder.

Jeg stod og ventede til han var gået ind, og så gik jeg sådan ligesom tilfældigt forbi og lod som om, jeg skulle finde min cykel. I virkeligheden endte jeg med at gå hen til hans knallert og røre ved sadlen, som var sådan en langstrakt en af slagsen. Den var varm endnu… Så en dag, da der var Tivoli i byen så jeg ham med en pige. Han skød en blomst ned til hende, og min verden gik i stykker – i hvert fald i et par dage. Men siden har jeg haft en svaghed for knallerter - Ikke de der miniscooteragtige, men gedigne rigtige knallerter som fx Kreidler.

Situation

Kontradiktionens toksiner smøres med stor præcision og erfaring på mennesker du møder klæber som en fedtet oliefilm til mennesker og situationer efterladende dine skydeskiver - dine oplevede modmennesker fedtet ind i dine forsøg på at udøve magt. En bedrøvelig skikkelse der dræber glæden hos andre men også – uden din selvindsigt - hos dig selv……..

Mørket

Mørket er uhyggeligt I mørket tager ting og personer andre former - bliver til skræmmende ting i den fantasifulde hjerne En kniv - et kors – et monster – et spøgelse som gør sindet uroligt Mørket er nænsomt Indhyller det trætte og plagede sind i tryghed og fløjlsbløde tæpper Hverdagens skarpe kanter blødes op og kaster venlige skygger

Odds

På trods af svære odds allerede fra første møde med verden findes der mennesker, der bærer deres skæbne med oprejst pande på trods af, at de må ned at ligge gang på gang. Man ser dem rejse sig, og man kan opleve dem i en ufattelig grad - bevare livsgnisten På trods af baggrundsmæssig velfunderethed både i materiel og genetisk henseende allerede fra første møde med verden, findes der mennesker. der bærer deres skæbne med skyklaplignende indadvendthed altid fokuserende på, hvordan de kan optimere deres muligheder. Man kan opleve dem

I en ufattelig grad -miste glæden ved livet

Døden

Når døden ånder dig i nakken Så vend dig om og se den ind i øjnene uden frygt Den er ikke en fjende Den er fred og hvile En gang imellem kommer døden på besøg blot for at minde os om, at livet ikke er en selvfølge Og at vi skal gøre os umage med livet mens vi lever

Når døden ånder dig i nakken Så lad være med at forsøge at flygte Slå følge med den Og betragt dit liv sammen med den Der er endnu ikke nogen, der har haft held til at løbe fra døden

Smerte

Min ven visner bort Blikket er uendeligt Erindrer ikke

Samtalen ændres Ordene svigter hensigt Bevidsthedssmerte

Kalenderkaos

Aftaler svigtes Det er noteret si’r du Der står ingenting