/Optikeren_seneste

Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

Silmo Gold Award 2011 for LINDBERG Horn i kategorien ‘innovation og teknologi’ Tak til vore trofaste kunder som besøgte os på Silmo i Paris.

Vi glæder os til at se jer i 2012 i München, Milano og New York!

LEDEREN

Refraktionerende modehandlere!

SYNSPUNKT

oft alm olo g 2 Sep tembe r 201 1

I synspunkt i »oftalmolog« september 2011 er overskriften »Patienten i fokus?«. gør Jørgen Bruun-Jensen opmærksom på det helt urimelige i, at der ikke gøres en effektiv indsats mod »unødvendigt synstab«.

Danmarks Optikerforening er helt på linje med denne holdning. Det er vigtigt, at patienten kommer i fokus, og at man sørger for, at motivere så mange som muligt til regelmæssigt at få foretaget en synsfunktionsundersøgelse. Undersøgelsen skal omfatte en generel undersøgelse af synsevnen, men der skal også lægges vægt på og en undersøgelse af synsfeltet, fordi en sådan undersøgelse kan afsløre indikationer på mange øjensygdomme, der kan føre til unødvendige synstab.

Man bør allerede i dag kunne forvente af sin optiker/optometrist, at der ved en synsundersøgelse foretages en fuld funktionsundersøgelse af øjnene.

Optikerens/optometristens arbejdsområde er i dag allerede defineret, men bestemmelse kunne godt trænge til en revision.

Det er trods alt 17 år siden, optikeren blev autoriserede. Dengang var grundlaget for loven en erhvervsuddannelse, men uddannelsen er siden ændret til en mellemlang videregående uddannelse. Der kunne således være behov for at se på optikerens/ optometristens virksomhedsområde igen, ikke alene på baggrund af uddannelsesændringen, men også fordi den teknologiske udvikling har gjort det væsentligt nemmere at undersøge og opdage sygdomstilstande.

Der er i dag generelt et velfungerende samarbejde mellem optiker/optometrist og øjenlæge. Enkelte steder kunne det blive bedre, og det er i lige så høj grad øjenlægernes manglende lyst til at dele deres oplysninger med optikeren/optometristen, der er årsag til det manglende samarbejde. Disse få øjenlæger har netop et billede af optikeren som en refraktionerende modehandler.

Ja, Bruun-Jensen. Vi vil gerne være med til at sætte patienten i fokus og reducere unødvendige synstab. Det kræver dog, at det samlede sundhedsvæsen inklusiv øjenlægerne respekterer os som autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt virksomhedsområde.

Patienten i Pati fokus?

enten i foku s?

At forebyg ge øjensyg domme er infor mation At forebyggeaf stor af bemm øjensygdo tyd niafng. De folkn med sy nstru store beinfo e er rmatio ings .tydn kring stor.. n af gr uprepe æv. er bet en befr.olkM med synstru sto Deten nin engsglig kræin om sy nsprog no de sygddh rup verten eper me så end ogiv ve så Me en int vigntig syg dtsiv tidelig dom funktionsunse. liget så i ens ke syned ko me såuk ervigdetigt r, .ko t, sprs-b vedar mog de at mdv ogn us varen tid les un end osese at er det ter . r” kunnbeha , at e opda dersøgelse ndligt olkan beh at opd lin ogtve and ge age g e jo og ling papat en ka r af sy net. n nter så udrustegiv ter e dissgiv ejle disdning omtieien s Den store st til at foretasegepatienter enkogod risiko for ma Hvad så m for nge me sk get sto syn me ellige ed optiker sfeltdefekter nneskers syn er hjerne neude ? n at patreien i det per i-ce ns ntrale og per ”filling in” i synsfel glaucom, reti ten får subjektive sym tet. Selv ifere synsfel Vi ved ikke mer. Det bet t kan hjerne , om optik og får en dårlignasygdomme og neuro-pto yder, at ma n udfylde, oftalmolog er synssprog nos være refra iske sygdom nge patienter med e. ktionerend ne har viljen til me ofte opd større faglig e En ages meget mod systemet, storeh he del an sent d, af dl disse pat eller om de må . Hv ienis af synsfeltet. ere ter kun op sta tik ne hv ilken fag de nu forkl dig ønsker ar opd er Men hvem neagevil s ved søge e, hvad de væ atre lig at foreta t ska engedeenl fun forl gør Øjenlæger opegadetve? r, menneer af optometr ist kvalitet. Måssåkemablnge ktio su ske nsu nd ne r. nde Me de he har rsø iver det nø n alle øjenlægermener atikke selv kap ds-gelse ers fagområ acitet til at dvendigt at kunne jo anskunne løs De det ,erso kom e og mundermmu kene, kunne definætte 4-5 optike ndsom aktuelle pla viner er de skatl fra sørgean ere optikerere. ed Men optik ner fordr ateforlan ebyde s og gge. sygdom er ne burd og tilbyde patienom at udruste flere sto me re . e ku No bus ter gle sygdomme at ser få målt blo , og nn e på motion tagsee”su dtr yk, blodsu som kan flyttes run kommuner har . Dis kunne opdafun signdh noeds dt i kommu gle kker, kolest -buop historiske gektio ssega nsulig nen s tid ver,neså ero r” kun nde t.rsø vejledning gelser af syn paåtie mistillid m jo ogs De nter l og udr om kost et. es re tab ell em tikere svær syeta at for nstru skede mange patie ustesmtiled Hvad såop llige med optikeog øjenlæg nter på gr ge foren rne?

Det er patie er. un d af den nt Vi rd vedeikke, om blive ved m en, som bu være i opt ike ed at acceptvære refr hartie usrne. Pa viljnt aktionerefok enen til,større fag ertem e un nde modeh optikerligh sys andlere. Hv et,ød igtfork ened,ogelleøje måvedend r om de sta sy ns nu is tab opt nl . dig ike lare hvilken fag ægen kaøns rne vil være , hvad det at lig nker en del af ikke sundhedsoptometr iste kvalitet. Måske bliver er for opgaver, de me Jørge n Br uu ner det rs fagområd e, som vi ken nødvendigt at kunne at kunne løse og me n-Jense n d definere der det fra optikeres og Men optike andre lande. rne burde kunne påt sygdomme age sig nog kunne opd le opgaver, age histor iske så pat mistillid me s tidligt. Desværre tabes mange ienter med synstru llem optike ende patienter på re og øjenlæ ger. grund af den Det er patien ten, som bur blive ved me de være i fok d at accept us. Patienten ere unødve , optikeren ndigt synstab og øjenlægen . kan ikke Jørgen Bru un-Jensen

Oftalmolog udkommer fire gang i Norden, prak tiserende såve e årligt og redigeres af nordiske øjen abonnerende l som forskere. læger for at optikere og Tidsskriftet infor institutioner. er reklamefi Artiklernes synspunk ter nansieret. Distr mere om emner af fælle er forfattern s interesse ibueres grati Kollegiale anno es egne for øjenlæge s til samtlige ncer på mak rne øjenlæger i s. fire-fem linier og deles ikke nødvendi Norden, og gvis af reda kan indrykkes til ktionen. mod betaling af 500 kron er ekskl. mom s.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

LÆ WWW.OPTIKS HELE SYNSPUNKT PÅ : ERFORENIN GEN.DK/OP TIKER

3

model: 2447 ABBY

design: anna m채lstad

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 % : - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

INDHOLD

12

34

3

Leder

6

Kontaktlinsemarkedet i Danmark sammenlignet med resten af verden

12

Og vinderen er …

16

Silmo – et mekka for individualister

22

På vej til Synsfelt

26

Kontaktlinsekonferencen

28

Kan kontaktlinser være en god løsning for børn og teenagere?

32

Kunsten at spise i blinde

34

En studietur med fokus på det perifere syn

40

Danmarks Optikerforenings nye VT- afdeling

44

Syn & Trafik

48

Produktnyt

50

Branchenyt

52

Nyt fra uddannelsesudvalget

54

Kursus/kalender

16

Forsiden Optiswiss byder de danske optikere velkommen i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/ swiss made brilleglas. I osshop findes et komplet brilleglassortiment til attraktive priser, der kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas til diverse brands.

Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88.

28

5

6

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Kontaktlinsemarkedet i Danmark sammenlignet med resten af verden

AF OLE RAVN, UNDERVISER, OPTOMETRIST, MSC(OPTOM), OPTIKERHØJSKOLEN

Danmark har siden 2006 deltaget i International Contact Lens Prescribing, som er en international undersøgelse af kontaktlinsemarkedet og anvendelsen af kontaktlinser. En gang om året modtager butikker og klinikker et spørgeskema, og mange har været så venlige at deltage i undersøgelsen.

Tak til de mange der har taget sig tid til at deltage.

Artiklen er et forsøg på at fortælle om resultaterne af jeres ulejlighed.

Formål med undersøgelsen Ud over at gøre en årlig status over marked og tilpasningsmønster er der to hovedformål med undersøgelsen. Det ene er over tid at kunne følge udviklingen i brug af kontaktlinser i det enkelte land og i verden som helhed. Det andet formål er at kunne sammenligne tilpasningsmønstrene landene imellem.

Som optometrist kan man sammenligne sine egne tilpasninger med andre danske optometristers tilpasninger. Tilpasser man flere eller færre formfaste kontaktlinser?

Hvor mange døgnlinsebrugere har de andre sat i gang? Ikke for at vi alle skal gøre det samme, patientsammensætningen er forskellig osv., men det kunne være en lejlighed til at reflektere over sine egne tilpasningsvaner. Viser det sig, at man tilpasser mange flere silikonehydrogellinser (SH-linser) end den gennemsnitlige danske optometrist, kan det være et udslag af et bevidst valg, man har gjort, at disse linser er bedre! Kan det være en tilfældighed – næppe?

I løbet af årene ændrer markedet for kontaktlinser sig, og ligeledes måden kontaktlinserne anvendes på. Den danske optometrist kan sammenligne sin egen udvikling med den generelle udvikling i Danmark. Når andre bruger flere og flere flerstyrke-kontaktlinser, hvorfor kan jeg så ikke få det til at fungere?

Kan vi i Danmark lade os inspirere af, hvad man gør i andre lande?

Man kan undre sig over, at hollandske optometrister år efter år tilpasser hver fjerde patient med formfaste linser. Ved danske optometrister noget, deres hollandske kollegaer ikke ved, eller kan hollandske optometrister noget deres danske kolleger ikke kan?

Ud over det, der kan betegnes som optometriske kernekompetencer så som viden om optik, design, materialer, fysiologi, patologi osv., med de forskelle der nu en gang er

pga. geografiske, genetiske og kulturelle forskelle landene imellem, er der også andre interesser i spil.

Tænk blot på den indflydelse forbrugernes økonomiske formåen kan have i valget af kontaktlinser, eller den ændring der bl.a. i Danmark er sket med ledelsen af optometristerne i løbet af den seneste generation.

Før var det typisk små enheder, ejet og ledet af en optometrist, til nu at være domineret af store kæder med professionel ledelse.

Undersøgelsen Den internationale undersøgelse blev første gang gennemført i 2001.

Dengang som nu under ledelse af professor Philip Morgan, Eurolens Research, Manchester Universitet, Storbritannien (Morgan et al 2011).

Danmark har været med siden 2006. De to første år var det SvendErik Runberg, Optikerhøjskolen, der stod for den danske del af undersøgelsen. Siden 2008 har det været artiklens forfatter.

Der er tale om en tværsnitsundersøgelse vha. et spørgeskema.

Spørgeskemaet er fælles for alle lande, dog oversættes spørgeskemaet til det enkelte lands sprog.

Spørgsmålene kan ses på fig. 1 Over årene er skemaet ændret og udvidet en smule, efterhånden som der er forsvundet linsetyper eller kommet nye linsetyper til.

Hvert forår tilstræbes det at udsende spørgeskemaet til 1.000 optometrister i hvert land. I mindre lande, som fx Danmark, hvor der ikke kan findes 1.000 adresser, nøjes man med færre. I de fleste lande, heriblandt Danmark, er spørgeskemaet på papir og postvæsenet bringer frem og tilbage. Enkelte lande er begyndt at gøre det elektronisk.

Udvælgelsen af optometristerne er op til indsamleren i det enkelte land.

Hvert skema er strengt personligt, men må meget gerne kopieres, så flere kontaktlinsetilpassere kan deltage.

>>

* !-.5#!(.! " '+*/ '/(%*.!/%(, .*%*#!-

,9<(8 <,530.9: C97A8.94?3,5,C 5,+,5-68 6. ;+->3+ +,8,-:,8 +,:(31,8 64 +, -A89:, 265:(2:3059,:037(9505.,8 +; -68,:(.,8 <09 +; 022, 9,3< :037(99,8 265:(2:3059,8 9? .0< 0 9:,+,: 92,4(,: :03 ,5 2633,.( 964 .A8

1%('!* /+ )+ /+# 0 !//! .'!)

1+- ) *#! 3- $ - 0 - !& !/ .+)

1%('!* /2,! ,- '.%. - !& !- 0 % (5:(3 2305022,8 0

"7:02,8 65:(2:3059,67:02,8

%,3<9:@5+0.

05+8, 2@+, (5+9+@22,5+, 2@+,

4?5,+

4?5,+,8

4?5,+,8

22, 73(53(.:

(.)8;.

A.5)8;.

'(84,

5+,:

5:,:

368)(9,8,: 9>9:,4

;.,8

9:,7 7,86=0+,

(.30.

9:,7 7,86=0+,

5+,:

B ;3:0 7;8769,C

656 <09065

;3:0 -62(3

"8:/6 2,8(:636.0

&68092

694,:092 -(8<,:

%-@8092

%030265, />+86.,3

65<,5:065,3

65<,5:065,3

65<,5:065,3

$ # 2

$ # 2

$ # 2

#

* !" (!/ ,(!&!.2./!)

%*3,8(3

-0#

,5:03 7(9505.

.'%"/*%*#."-!'1!*.

!>:037(9505.

%*.! !.%#*

A5

(5 ! (%*.!-

3+,8

#=

(:6

3- ! (%*.!-

5:(3 +(., 78 ;., 3059, -68<,5:,9 )8;.:

!*!-!( %*"+-) /%+*

+#(! 0 2 !* ! "+-'( -%*#!-

2/%(, .*%*# +# #!*/%(, .*%*# B!>:037(9505.C )8;.,9 -68 7(:0,5:,8 964 022, :0+30.,8, /(8 ),5>::,: 3059,8 ,33,8 022, ),5>::,: 3059,8 0 -3,8, ?8 C ,5:037(9505.C ,8 ,2909:,8,5+, 3059,)8;.,8, 964 -?8 5>, 3059,8 ;(59,: ?89(.

(5 ! (%*.!- ,8 92,35,9 4,33,4 C9030265, />+86.,3C 6. C265<,5:065,33,C 4(:,80(3,8 65<,5:065,33, 4(:,80(3,8 05++,3,9 4/: <(5+05+/63+

%*.! !.%#* %@: 9? 4(5., 28>+9 964 5A+<,5+0.: -68 (: ),9280<, 3059,)8;. 0 +,55, 2(:,.680 */ ( #! ,- 0#! (%*.!-*! "+-1!*/!. !*2//!/ ',+ +(.)8;. 97,*0-0*,8 (5:(3 +(., 78 ;., <,+ +A.5)8;. 97,*0-0*,8 (5:(3 5@::,8 78 ;., (2904;49<@8+0 -0#.)3 ! #(:0,5:,8 964 96<,8 4,+ 3059,85, (- 6. :03 +,-05,8,9 6.9? 964 C+A.5)8;.C

Fig. 1 Spørgeskema fra Danmark for 2010.

Undersøgelsen er fuldkommen anonym for optometrist süvel som for forretning/klinik og evt. kÌde.

Det kan pĂĽ ingen mĂĽde lades sig gøre at identiďŹ cere respondenten.

Dette sikres ved at spørgeskemaet returneres i en neutral, frankeret svarkuvert.

Pü skemaet skal optometristen redegøre for de første 10 kontaktlinsetilpasninger efter modtagelsen af skemaet. Der spørges til patientens køn og alder, om det er nytilpasning eller gentilpasning, hvilke linser der blev tilpasset og forventet anvendelse af kontaktlinserne.

Den danske indsamling har fra 2006 til 2010 vÌret baseret pü Randes Tekniske Skoles kartotek over mulige praktikpladser for optometrister i Danmark. Der er ca. 300 adresser i databasen. Udgifter til papir, tryk og forsendelse er betalt af Optikerhøjskolen.

Nür spørgeskemaerne er samlet

sammen nationalt, sendes de til enten Manchester, Storbritannien eller Waterloo, Canada, hvor data indtastes og bearbejdes.

Den fÌrdige rapport offentliggøres det følgende ür i januar udgaven af Contact Lens Spectrum. Rapporten kan gratis lÌses pü hjemmesiden www.clspectrum.com. Søgefeltet pü forsiden fungerer desvÌrre ikke godt, vÌlg i stedet fanen Archive og søg. Hvis man under Forfatter søger pü R giver det fü og korrekte svar (august 2011).

Undersøgelsens omfang I 2001 deltog Australien, Canada, GrĂŚkenland, Holland, Norge og Storbritannien. I ĂĽrenes løb er GrĂŚkenland faldet fra, mange ďŹ&#x201A;ere lande er kommet til og andre faldet fra. I 2010 var antallet af lande oppe pĂĽ 27. Der er lande fra Asien, Australien, Europa og Nordamerika. For en fuldstĂŚndig liste se referencen The

International Contact Lens Prescribing Survey Consortium. Danmark kom med fra 2006.

Antallet af rapporterede tilpasninger er steget med antallet af lande, som er med i undersøgelsen.

Rapporten fra 2001 var baseret pĂĽ 6 lande og 7.515 tilpasninger, i 2010 var antallet 27 lande og 24.642 tilpasninger. Som man kan se ca.

1.000 tilpasninger pr. land. Det svinger dog meget fra Nepals 60 tilpasninger et enkelt ĂĽr til Japans ca.

4.500 ĂĽrligt.

Danmark leverede i 2010 297 tilpasninger. Det højeste antal var 700 tilpasninger i 2007.

Resultater Patienternes køn og alder Hvis man ser pĂĽ gennemsnit for alle lande, er 2 ud af 3 patienter kvinder, og tallet ligger meget konstant ĂĽr efter ĂĽr. Mindst overvĂŚgt af kvinder ďŹ ndes i de nordiske lande, Israel og

7

8

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Italien. Absolut laveste overvægt af kvinder (57 %) blev fundet i Danmark i 2006.

I 2010 var patienternes gennemsnitsalder for alle landene 30,9 år, og tallet er forholdsvis konstant over 9-års perioden. De ældste patienter findes næste hvert år i Storbritannien, som også toppede i 2010 med 34,9 år. Gennemsnitsalderen for de danske patienter ligger på 33,6 år.

Lidt over gennemsnittet, men lidt under de britiske »oldinge«.

Materialer

DĂƚĞƌŝĂůĞƌ

ϭϬϬй ϵϬй ϴϬй ϳϬй ϲϬй

>ĂǀǀčƐŬĞŚŽůĚŝŐ

ϱϬй

,ƆũǀčƐŬĞŚŽůĚŝŐ

ϰϬй

^ŝůŝŬŽŶĞŚLJĚƌŽŐĞů

ϯϬй ϮϬй ϭϬй Ϭй sĞƌĚĞŶ

Fordelingen mellem ny- og gentilpasninger For verden som helhed var andelen af nytilpasninger i 2010 35 %. Danmark havde en andel af nytilpasninger på 39 %, og det er ikke kun et enkelt år, Danmark ligger højt. For årene 2006-10 har andelen af nytilpasninger i verden, i gennemsnit været som i 2010, mens gennemsnittet for Danmark i den samme periode har været 43 %.

Fortolkningen af alder og andel af nytilpasninger er ikke ligetil. I Danmark og Storbritannien, i modsætning til Østeuropa og Asien, har kontaktlinser været udbredt i mange år, og patienternes gennemsnitsalder må forventes at være højere, hvilket passer med observationerne. Hvis der er flere ældre patienter, skulle man formode, at der ville være flere gentilpasninger, men det er ikke tilfældet i Danmark. En mulig forklaring kunne være, at presbyopikorrektion med kontaktlinser begynder at fylde mere i undersøgelsen, og vi i Danmark er længere fremme med denne korrektionsform? Og så må det skyldes, at en stor del af disse patienter først begynder med kontaktlinser som presbyope.

Linsetyper Andelen af formfaste linser, corneal og scleral udgjorde for verden som helhed i 2010 9 %. Flere lande, bl.a.

Australien rapporterede 0 %. Højest andel formfaste linser blev tilpasset i Holland, hvor de udgjorde 24 % af det samlede antal linser. I Danmark udgjorde denne linseform 1 %.

Over 9-årsperioden er den gennemsnitlige andel af formfaste linser faldet fra lidt over 10 % til under 10 %.

Ŭ

Fig. 2 Materialer til bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010 &ŝŐ͘ Ϯ DĂƚĞƌŝĂůĞƌ ƚŝů ďůƆĚĞ ŬŽŶƚĂŬƚůŝŶƐĞƌ ĨŽƌ ǀĞƌĚĞŶ ŽŐ ĂŶŵĂƌŬ ŝ ϮϬϭϬ

Udskiftningsfrekvens

hĚƐŬŝĨƚŶŝŶŐƐĨƌĞŬǀĞŶƐ ϭϬϬй ϵϬй ϴϬй ϳϬй ϲϬй

^ũčůĚŶĞƌĞ

ϱϬй

DĚƌ͘

ϰϬй

ϭͲϮ ƵŐĞƌ

ϯϬй

ϭͲĚĂŐ

ϮϬй ϭϬй Ϭй sĞƌĚĞŶ

Ŭ

Fig. 3 Udskift af bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010 &ŝŐ͘ ϯ hĚƐŬŝĨƚ ĂĨ ďůƆĚĞ ŬŽŶƚĂŬƚůŝŶƐĞƌ ĨŽƌ ǀĞƌĚĞŶ ŽŐ ĂŶŵĂƌŬ ŝ ϮϬϭϬ

Korrektionstype

<ŽƌƌĞŬƚŝŽŶƐƚLJƉĞ

ϭϬϬй ϵϬй ϴϬй ϳϬй ϲϬй

ŶĚĞƚ

ϱϬй

WƌĞƐďLJŽƉŝ

ϰϬй

dŽƌŝƐŬ

ϯϬй

^ĨčƌŝƐŬ

ϮϬй ϭϬй Ϭй sĞƌĚĞŶ

Ŭ

&ŝŐ͘ ϰ dLJƉĞ ĂĨ ŽƉƚŝƐŬ ŬŽƌƌĞŬƚŝŽŶ ŝ ďůƆĚĞ ůŝŶƐĞƌ ĨŽƌ ǀĞƌĚĞŶ ŽŐ ĂŶŵĂƌŬ ŝ ϮϬϭϬ Fig. 4 Type af optisk korrektion i bløde linser for verden og Danmark i 2010

>>

Prebyopi og kontaklinser

WƌĞƐďLJŽƉŝ ŽŐ ŬŽŶƚĂŬƚůŝŶƐĞƌ ϭϬϬй ϵϬй ϴϬй ϳϬй ϲϬй

<ƵŶ ĂĨƐƚĂŶĚ

ϱϬй

DŽŶŽǀŝƐŝŽŶ

ϰϬй

&ůĞƌƐƚLJƌŬĞ

ϯϬй ϮϬй ϭϬй Ϭй sĞƌĚĞŶ

Ŭ

Fig. 5 Korrektion til presbyopekontaktlinsebrugere i verden og Danmark i 2010 &ŝŐ͘ ϱ <ŽƌƌĞŬƚŝŽŶ ƚŝů ƉƌĞƐďLJŽƉĞ ŬŽŶƚĂŬƚůŝŶƐĞďƌƵŐĞƌĞ ŝ ǀĞƌĚĞŶ ŽŐ ĂŶŵĂƌŬ ŝ ϮϬϭϬ

Holland har alle årene ligget meget højt med andel af formfaste linser, et enkelt år helt oppe på 31 %. I Danmark har andelen ligget fra 1-3 %, med 2009 som undtagelsen, her var andelen 8 %. Det ene år, med meget høj andel, må nok antages at være undtagelsen.

Hvis der et enkelt år er en eller to optometrister, der fører mange formfaste kontaktlinser på deres skema, kan det pga. den relativt lille andel, formfaste linser udgør fremkalde det store udsving.

Bløde linser I undersøgelsen inddeles bløde linser efter vandindhold, se fig. 2 2010 var det første år hvor silikonehydrogel på verdensplan blev det mest tilpassede materiale. 51 % af alle bløde kontaktlinser var i SH-materiale. Udviklingen i 9-års perioden har været en afvikling af lavvæskeholdige linser, først erstattet af mellem- og højvæskeholdige hydrogelmaterialer og nu med SH-materialer. Lavvæskeholdige hydrogellinser (pHEMA) linser kom i 2010 ned på 7 %. Det er især lande som Kroatien og Rumænien som stadig tilpasser denne linsetype.

Danmark er lidt foran resten af verden med afviklingen af lavvæskeholdige linser. I 2010 var vi kommet ned på 2 %. Andelen af SH-linser var 32 % og resten på mellem- og højvæskeholdige hydrogellinser. Altså noget bagefter resten af verden mht. SH-materialer.

Det er næppe fordi, danske opto-

metrister ikke anerkender SH-materialernes overlegne fysiologiske kvaliteter, men endagslinser udgør en stor andel af det danske marked, og kombinationen af endagsbrug og SH-materiale er kun lige begyndt.

Udskift Udskift af bløde linser inddeles i 1-dags, 1-2 uger, 1 mdr., 3-6 mdr., årligt og ikke planlagt. I 2010 var den hyppigste udskiftningsfrekvens en gang om måneden fulgt af dagligt skift og med 1-2 ugers skrift på tredjepladsen. Sjældnere skift anvendes stadig af 9 % af alle. Se fig. 3 Hvis man vil skifte sine linser en gang om måneden, vil man være blandt ligestillede i Portugal, hvor månedsskift udgjorde 78 %. I Hong Kong foretrækker flest, 75 % at skifte linser hver dag, og i Kroatien skifter 65 % linser med 1-2 ugers mellemrum. 3-6 måneders udskift sås i Sydkorea, hvor det udgjorde 55 %. Årligt udskift havde størst andel i Kina med 21 %.

Over de seneste år er der sket meget små forandringer for verden som helhed. Andelen af endagsskift er ganske svagt stigende. Skift sjældnere end 1 mdr. udgør fortsat små 10 % og synes ikke at være til at udrydde helt.

Forskellene landene imellem kan måske forklares med økonomiske muligheder. Hyppigere skift er ofte forbundet med større omkostninger, men også forskelle i valg af mate-

rialer spiller ind. Portugal har en høj andel af SH-linser, disse er typisk ikke til dagligt udskift, og det kunne være forklaringen på at Portugal ligger højest med månedsskift.

For Danmarks vedkommende i 2010 var rækkefølgen lidt anderledes. Her var flest på endagsskift, 62 %, og det er mere end dobbelt så stor andel som den næststørste gruppe, månedsskift. 10 % skifter linser med 1-2 ugers mellemrum, og der er ingen rapporter om sjældnere skift. Danmark lå i 2010 og har hele tiden ligget, højere end gennemsnittet med andel af endagslinser.

Højest lå vi i 2008 med 64 %, som dengang var verdensrekord. 2009 og 2010 har ligget lidt lavere, så måske er endagslinser på vej nedad?

Hvis det er tilfældet, skal forklaringen måske findes i den relativt høje andel af presbyopikorrektioner, som efterhånden er kommet til. Hvis der her vælges flerstyrkelinser, er det vanskeligt at kombinere med dagligt udskift. Er det blot et spørgsmål om tid før presbyopikorrektion og den danske optometrists yndling endagslinsen kan forenes?

Sjældnere skift end månedsskift har næsten ikke været registreret i Danmark siden 2006.

Plejesystem i 2010 anvendte 88 % i verden og 86 % i Danmark af de, der ikke skifter deres bløde linser dagligt alt-ien væskesystemer. De resterende anvendte især 1-trins brintoverilte systemer.

Dag eller døgnbrug Af de, der i 2010 anvendte bløde linser i verden, gjorde 7 % det til døgnbrug. Andelen ser ud til at være svagt faldende over de seneste år.

Topscorer mht. døgnbrug er Norge med 31 % af blødlinsebrugerne. Da der kun bliver tilpasset 1-2 % formfaste linser i Norge, er det i praksis også 31 % af kontaktlinsebrugerne, som er døgnbrugere. Norge ligger hvert år med en høj andel af døgnbrug, til forskel fra andre lande, der kan ligge højt et enkelt år, men så falder tilbage igen. For lande, der ligger højt et enkelt år, kunne man spekulere på, om det kunne være

9

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

introduktion af nye SH-linse, med fornyet mulighed for døgnbrug som optometristerne prøver af, for derefter at vende tilbage til dagbrug?

Mønstret i Norge er at sætte nytilpasninger i gang med dagbrug, og så gentilpasse med døgnbrug.

Af tilpasninger til døgnbrug var i gennemsnit 78 % i SH-materiale.

Dette dækker over store forskelle, fra 100 % i Slovenien til 0 % i Kina.

Anvendelse af SH til døgnbrug har i landene som helhed ikke ændret sig i 9-års perioden. Forklaringen kunne være, at der på trods at en stigende anvendelse i mange lande, er kommet nye kontaktlinselande med i undersøgelsen, og disse endnu ikke er kommet i gang med SH-linser.

For Danmarks vedkommende udgjorde andelen af blødlinsebærere, der i 2010 benyttede sig af døgnbrug, 6 %. I 2006 og 2007 var andelen henholdsvis 11 % og 13 %.

De seneste tre år har andelen ligget som i 2010, så der synes at være en faldende tendens.

I Danmark ses samme tilpasningsmønster som i Norge. Nye kontaktlinsebrugere sættes i gang på dagbrug og først ved gentilpasning ændres til døgnbrug.

Anvendelse af SH-linser til døgnbrug i Danmark efterlader et lidt uklart billede. I 2009 var 90 % af danske døgnbrugere tilpasset med SH-linser, men i 2008 og 2010 var andelen kun 71 %.

Norge er tæt på os geografisk og samfundsmæssigt, så det er fristende at sammenligne sig med Norge, men der er tydeligvis store forskelle, som ikke umiddelbart lader sig forklare.

Forholdet mellem sfæriske og toriske ligger meget konstant over årene, tilsammen falder de lidt, da andelen af presbyopikorrektion er svagt stigende i perioden.

I 2010 var Danmark på linje med resten af verden med sfæriske linser.

Toriske linser lå lavere, mens presbyopikorrektion lå højere med 22 % og endeligt farvede linser på 2 %.

Forholdet mellem sfæriske og toriske linser har svinget med 2010 som året med den laveste andel toriske linser. Der er en stigende tendens mht. presbyopikorrektioner. Farvede linser ligger hvert år på 1-2 %.

Korrektion af presbyope Hvis man alene ser på de presbyope patienter, her defineret som værende ældre end 45 år, tilpasset med bløde linser fremgår det af fig. 5, at de fleste, 48 % blev korrigeret med flerstyrkelinser, 11 % med monovision. Resten blev ikke korrigeret for deres presbyopi med kontaktlinser, men kun for deres afstandssynsfejl.

I Danmark blev lidt færre presbyope, 41 % korrigeret med flerstyrkelinser. Andelen af presbyope korrigeret vha. monovision var næsten dobbelt så stort, 20 %, som gennemsnittet for de andre lande. Andelen af patienter, som ikke fik deres presbyopi korrigeret med kontaktlinser, er som for verden som helhed.

følge linsetypens udbredelse geografisk og over tid – hvis der bliver en udvikling? Forventningerne slog til i Danmark, her blev ikke rapporteret nogen i 2011.

Norge gik, for første gang i 2011, bort fra papirspørgeskemaer udsendt med postvæsenet og anvendte i stedet en hjemmeside, hvor optometristerne selv skulle hente spørgeskemaet. Det har reduceret portoudgifterne, men også halveret antallet af besvarelser. Reduktion i portoudgifterne vil vi også gerne opnå i Danmark, men i første omgang forsøger vi at gøre det ved at bede kæderne om at sende skemaet med, når de alligevel sender til afdelingerne.

Undersøgelserne fortsætter, og forhåbentligt vil I også tage godt imod spørgeskemaerne i 2012? Jo flere, der vil tage sig tid, jo mere troværdige bliver resultaterne, så vi sammen kan fortsætte med at blive klogere af og på, hvad de andre går og laver.

Forfatter kan kontaktes på or@dcovs.dk

Fremtiden I 2011 blev der for første gang spurgt til linser, der hæmmer myopiudviklingen. Forventningen var, at der ikke ville blive fundet nogen, men ved at spørge fra nu af kan man

Korrektionstype På fig. 4 ses, hvordan bløde kontaktlinser fordeler sig efter type af korrektion. Korrektionerne er opdelt som sfærisk, torisk, presbyopi og andet. Andet er især farvede kontaktlinser.

For alle landene samlet er sfærisk styrke den største gruppe. Topscorer for sfæriske linser er Slovenien med 91 %. For toriske linser er det Hong Kong med 42 %, for presbyopikorrektion Sverige med 36 % og for farvede linser Taiwan med 24 %.

Referencer Morgan, PB m. fl., 2011, »International Contact Lens Prescribing in 2010; Contact Lens Spectrum«, Contact Lens Spectrum, Jan. 2011. www.contactlensspectrum.com/article. aspx?article=105084 [cited 25-8-2011] The International Contact Lens Prescribing Survey Consortium: Philip B Morgan, United Kingdom; Nathan Efron, Australia; Craig A Woods, Canada; Joseph T Barr, United States of America; Vadim Belousov, Russia; Jolanta Bendoriene, Lithuania; Aris Chandrinos, Greece; Nir Erdinest, Israel; Philip Fine, Israel; Martha Y Gonzalez, United States of America; José Manuel González-Méijome, Portugal; HansJürgen Grein, Germany; Christina N Grupcheva,

Bulgaria; Magne Helland, Norway; Hreinn Ingi Hreinsson, Iceland; John Hsiao, South Korea; Lee Kai Hung, Singapore; Motozumi Itoi, Japan; Deborah Jones, Canada; Razmig Knajian, Lebanon; Carla J Mack, United States of America; Edoardo Marani, Italy; Sebastian Marx, Germany; Giancarlo Montani, Italy; Jason J Nichols, United States of America; Alex Ong, Singapore; Alice Pesinova, The Czech Republic; Geraint Phillips, New Zealand; Simona Radu, Romania; Ole Ravn, Denmark; Svend-Erik Runberg, Denmark; Jacinto Santodomingo, Spain; Mirna S Silih, Slovenia; Kah-Ooi Tan, Singapore; Inga-Lill Thunholm-Henriksson, Sweden; Ioannis G Tranoudis, Greece; Eef van der Worp, The Netherlands; and Edit Vodnyanszky, Hungary.

>>

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr å gs os, men o ioner fra ede koncepter! is v n u k ensart er ikke Det kræv mpen op mod de rå g a re k to til at tage og den s f os. e en del a oncepter, ranche er ikke v k li s b k ti t u a b d b ærk for ve ns dig selv, mange e ære ærlige, vores ed! ktive netv e re ra d e tt f a m a r t t s æ e –V os v op m så træ ark’s m Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance om Danm re e e e ti d m k p c g r o e ø O i i masse os og h erende...

‘Feinschm nere din butik. V Kontakt 36 1904 revolution i to stærke spor, o t ti s lu e e o k m v ik optikere: n · +45 21 789 re e g e t o d ll m a e o rk , r u n .c æ e s id fo tv d c iv e n ti 7 heden r et n for ku elt ind 45 2211 lliance-op Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel brands, h · Jarl@a ce-optics.com · + e e ll s ii ri g b R m g o rl e s te a ktør: J @allian Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes Adm. Dire laus Kjær · klaus em ple n o n r e e e lv p m K e s m m r: i kæ . Sa gså Direktø er slagord yk men o kun i udtr pter og services. og frihed faktisk ed . nce unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk To netvæ ker vi butikkens p k æ tr r, je med

12 FAGLIGT

Og vinderen er…

De har modtaget to Oscarstatuetter og været med på den amerikanske månelanding i 1968. Der er tale om Carl Zeiss, der konstant bestræber sig på at være de bedste på deres område – dem som andre kigger over skulderen.

AF OLAV ARNKJÆR

Da Neil Armstrong som det første menneske satte sin fod på månen i 1968, var det medbragte kamera et Hasselblad 500EL med en Carl Zeiss 5,5/60 mm Biogon linse. På senere missioner til månen anvendte NASA også Hasselblad kameraer med Carl Zeiss optik.

å etagen nedenunder er der gang i maskinerne. Glas bliver slebet og centreret, og i hvert og et er der blevet laserindgraveret et lillebitte z. Optikeren har været på besøg i Malmø hos direktør Morten Kreutzmann til en snak om udviklingen af optik samt for at høre nogle af historierne og tankerne bag glasproducenten Carl Zeiss Vision.

ten Kreutzmann flere gode grunde til. Noget af det helt centrale er, at virksomheden er 100 procent fondsejet, og det gør det muligt, at bruge ganske anseelige beløb på udvikling. Kreutzmann fortæller: »Der er aldrig udbetalt udbytte af virksomheden, og det gør, at de penge vi tjener, dem bruger vi på at produktudvikle. Faktisk bliver 11 procent af koncernens omsætning brugt på optikrelateret forskning. Og viden bliver delt på kryds og tværs, så på den måde er vi en optisk supertanker.«

En fondsejet supertanker Gennem tiderne har Carl Zeiss været forbundet med optik af høj kvalitet. På mange områder, har de været trendsætterne, som andre virksomheder skuler til, når de skal finde ud af, hvad der rører sig på markedet. Og det er der ifølge Mor-

Banebrydende teknologi Der bliver altså brugt mange ressourcer på at være førende på sit felt, og det bliver kombineret med en indstilling om, at hvis noget kan gøres bedre, så gør man det. »Zeiss er drevet af såkaldt ’besserma-

chen’, siger Kreutzmann« og fremhæver særligt deres i. Profiler, der blandt andet kan måle fine optiske fejl i øjet. »Normalt måler optikeren synet på en lysende hvid tavle, og derfor er pupillen altid begyndt at lukke. Med den her nye teknologi måler vi blandt andet synet i simuleret mørke, og det er med til, at vi kan optimere glassene«, forklarer direktøren.

Carl Zeiss’ i. Profiler er blevet markedsført siden 2008, og maskine nummer 50 har for nylig fundet vej til de danske optikerbutikker.

Ifølge Kreutzmann siger det noget om en sund indstilling hos mange af de danske optikere: »Her har vi altså at gøre med nogle optikere, der vil levere bedre briller, end naboen gør.« Og med Danmark som et foregangsland for utrolig mange tiltag i den optiske verden kommer det ikke

>> 13

bag på ham, at folk i den danske brillebranche er interesserede i at gøre det så godt som muligt. Samtidig er der noget, der tyder på, at den ekstra indsats betaler sig: »Hos Zeiss kan vi se, at de optikere, der er aktive uden for deres åbningstid – for eksempel til messer mm. – det er også dem, der har den største succes.«

Kvalitet vs. lavpris

Edvard Munchs maleri Skriget blev i 2004 stjålet fra Munch museet i Oslo. Da maleriet to år senere kommer tilbage er det svært beskadiget. Særlig mikroskopteknologi fra Carl Zeiss var med til at gøre restaureringen af værket mulig.

Zeiss er et af de få mærker, der er kendt blandt forbrugerne, og derfor mærker vi en øget interesse for vores glas.

Hos Carl Zeiss Vision oplever man i øjeblikket en todeling af brilleglasmarkedet, hvor optikerne af forskellige årsager har været nødt til at vælge mellem kvalitet og billige produkter. Morten Kreutzmann fortæller: »Jeg tror, det er en generel tendens, at optikerne enten forsøger at konkurrere med de billige udbydere eller vælger at satse på kvalitet og branding. Zeiss er et af de få mærker, der er kendt blandt forbrugerne, og derfor mærker vi en øget interesse for vores glas.« I tråd med en øget interesse for produktet oplever Morten Kreutzmann et paradigmeskift, hvor flere og flere interesserer sig for brilleglassene. Hidtil, forklarer han, har ni ud af ti forbrugere ikke haft nogen idé om hvilke glas de bar i deres briller. »Man stolede på optikeren, og derfor var det ikke så væsentligt at kende glasset.« Og med dagens forbrugere der både er langt mere oplyste og velovervejede inden de går ud og køber, end de var tidligere, er det godt for et stærkt brand som Carl Zeiss. »Det er lettere at sælge

Sikkerhedsbriller med tilhørende glas er også en del af sortimentet hos Carl Zeiss Vision.

14 FAGLIGT

FAKTA:

Carl Zeiss har vundet Oscarstatuetter i forbindelse med både Ringenes Herre og Shakespeare in Love. I begge tilfælde blev der stillet ganske specifikke krav til optikken, som Carl Zeiss var de eneste, der kunne levere.

Alle billeder på Google Earth er taget med Carl Zeiss optik.

I 1846 startede Carl Zeiss sit værksted med speciale i præcisionsmekanik i byen Jena i det tidligere Østtyskland.

Carl Zeiss har netop udviklet revolutionerende brystkræftbehandling, hvor strålebehandling bliver foretaget under operation og kun en enkelt gang.

Mere end 20 nobelprismodtagere har brugt Carl Zeiss mikroskoper til de nye landvindinger.

En stolt Morten Kreutzmann fremviser den såkaldte i.Profiler.

Solskin på det blafrende flag foran Carl Zeiss Visions nye lokation i Malmø.

noget, man forbinder med kvalitet, end noget forbrugeren aldrig har hørt om.«

Fremtidens flow I nutidens optiske verden er man nødt til at differentiere sig fra konkurrenterne, og det er man udmærket klar over hos Carl Zeiss Vision. Og fremtidens koncept, der skal være med til at sikre markedsandelene, er lagt i støbeskeen. Det skal være en totaloplevelse at købe briller, og i konceptet ’Zeiss experience’ er der netop fokus på, at kunden får en ekstraordinær oplevelse. Eksempelvis bliver der taget hånd om såkaldt PPSS, som handler om kunders dårlige samvittighed, når de kom-

mer hjem fra optikeren og har brugt flere penge end planlagt på nye briller. »Vi arbejder på et koncept, hvor vi blandt andet tager højde for det, vi kalder PPSS eller ’post purchase stress syndrome’. Det er når kunden kommer hjem, og er ræd for at fortælle, at de har brugt syveller ottetusind kroner på briller. Her giver vi kunden et hæfte med, der i detaljen fortæller, hvad han/hun har været igennem og har fået for pengene.«

Kram der koster Det lille z, der er indgraveret i samtlige glas, garanterer en kvalitet, som Carl Zeiss simpelthen nægter at gå på kom-

promis med. Og spørger man Morten Kreutzmann, er det heller ikke en tilfældighed, at det netop er Carl Zeiss, der har leveret optik til såvel månelanding som oscarvindende filmpræstationer: »Når det handler om optik, kan vi sådan set det hele. Det koster, men du kan ikke få det bedre andre steder!«.

Hos Nyt Syn er vi stolte

af at være Danmarksmester

Og nu gør vi det igen. Med en ny plan for butikkerne, som

i kundetilfredshed og

samtidig være det bedste til-

flytter alle markedsføringskronerne ud til de lokale slag-

bud for de frie optikere.

marker. Alle sammen. Væk med det nationale markeds-

Vi vil være anderledes

indenfor faglighed og engage-

føringsbidrag og ind med individuelle lokale kampagne-

ment. Vi misser derfor

ikke en chance for at nævne

planer til de enkelte butikker - alt sammen med hjælp

at vi investerer i faglig-

hed og teknologi, at vi er

fra kædekontoret. Hvorfor? Fordi vi ikke konkurrerer med

først med at tage digital

markedsføring alvorligt,

andre kæder, men med butikken lidt længere nede ad

at vi støtter de enkelte

butikker i at blive dygtige

gaden. ”Changing the game”, som man siger.

forretningsfolk og sådan

kunne vi blive ved.

Det bliver fedt. Igen igen.

Vill duu haave hjæ ælp tiil din n lookalee markkedsfø ørin ng, så kon ntaktt adm m. dir. Tom Skovvboon på tss@n nytsyyn.dkk eller ring 20 0 21 99 00

Dit syn betyder alt for os

16 TRENDS

r e t s i l a u d i v i d n i r o f a k k e m t e – Retro er stadig populært, dog nok mest i retro-look a likeudgaver. Årets Silmo viser igen nye farver og materialekombinationer i lette, elegante udgaver med god pasform.

AF BJARNE HANSEN FOTO: INGER LEWANDOWSKI M.M.

V

ejret i Paris viste sig fra sin flotteste side, hvilket nok kunne lokke en og anden til en sejltur på Seinen i stedet for et besøg på Silmo i det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte. Alligevel var der besøgsrekord, og årets Silmomesse slår fast, at optikbranchen er ved godt mod, og der udvikles fortsat på alle fronter. Gæsterne blev belønnet med en god stemning i hallerne og masser af nyheder og inspiration.

Det er endnu en gang lykkedes branchen at frembringe nye mate-

rialer både til stel og glas, og kvalittetsgabet mellem de simpleste og de bedste produkter øges. Der er d ingen gennemgående modetrend, hverken på stil, størrelse eller farve.

Slutbrugerne vil behandles som individualister og ikke sættes i bås af andre.

Branchen nyder godt af det faktum, at befolkninger world-wide bliver ældre og ældre, og behovet for alle former for synshjælpemidler d dermed øges. Samtidig er holdningen i den bedst stillede del af verden, at vi trods stigende alder ønsker at agere som yngre. Det betyder, at optikerbranchen ikke er så hårdt ramt af konjunkturerne som mange andre brancher.

Der er en tendens til, at firmaer, der satser på produktmæssig kvalitet, er ved at finde alternativer til de billigste kinesiske leverandører.

Japan ser ud til at vinde producenter tilbage, når flirten med Kina har

>>

mistet nyhedens interesse, og det er blevet dagligdag. Italienerne og franskmĂŚndene kan fortsat vĂŚre med, og tyskerne er med mange nye spĂŚndende mĂŚrker med produktion hjemme ved at vende tilbage, selv om det ikke er med fordums styrke.

Som danske kan vi vĂŚre stolte af, at danske Lindberg med produktion i Aarhus mĂĽske endda er allerlĂŚngst fremme. Helt efter fortjeneste â&#x20AC;&#x201C; ifølge OPTIKERENs udsendte â&#x20AC;&#x201C; løb Lindberg med den mest eftertragtede Silmo dĂ&#x2019;r statuette, nemlig kategorien ÂťBrillestel, innovation og teknologiÂŤ.

PĂ&#x2026; de bedste briller bliver den hĂĽndvĂŚrksmĂŚssige kvalitet stadig bedre og bedre.

Oliver Goldsmith Firmaet Oliver Goldsmith har produceret briller siden 70â&#x20AC;&#x2122;erne, og de fremstiller stadig de originale modeller. Brillerne er nĂŚsten en 100 % tro kopi af de originale stel, fortĂŚller indehaveren Oliver Goldschmidt.

Den eneste forskel er, at kvaliteten er bedre, nu hvor brillerne produceres i Japan frem for dengang, hvor de blev produceret i England.

Samme Oliver Goldsmith har et meget enkelt syn pĂĽ retrobriller. De skal vĂŚre lavet af en, der er mere end 60 ĂĽr, ellers er det efterligninger, og dem er der alt for mange af.

rebriller og har derfor maskuliniseret nogle af damebrillerne og givet dem en lige overkant.

Carlottas Village laver nu ogsĂĽ titan, men her er valgt en model hvor kombinationen af facon og farve der udstrĂĽler optimisme.

Ă&#x2DC;rgreen Ă&#x2DC;rgreen henter inspiration fra moden i 50â&#x20AC;&#x2122;erne og tilsĂŚtter den moderne materialer og nye farvesammensĂŚtninger. Her er det journalist Anita fra New Zealand, som er faldet for en af de nye modeller i gammelrosa pĂĽ ydersiden og stĂŚrk rosa pĂĽ indersiden. Ă&#x2DC;rgreen har ansat en person, som alene arbejder med farver, og det er mĂĽske en af hemmelighederne bag, at Ă&#x2DC;rgreen hele tiden evner at frembringe briller, der pĂĽ ĂŠn gang er nye i udtrykket og samtidig let genkendelige i det, der bedst beskrives som Ă&#x2DC;rgreen-looket.

Fleye Hanne Andersson og Fleye ďŹ k meget sympati hos min norske kollega, Inger Lewandowski, med udtalelsen om, at Fleye satser pĂĽ mange forskellige kundesegmenter, herunder 65+. Generelt satser Fleye pĂĽ klĂŚdelige modeller, der gør noget for personen.

Mange für med alderen brug for en brille, der løfter. Stilen med de lidt mere maskuline trÌk til det feminine køn er ogsü slüet an hos Fleye. Farvepaletten spÌnder vidt fra det helt enkle og til det meget spraglede.

GLQ WRWDO OHYHUDQGÂĄU

'X HU IDJPDQGHQ ÂąYLV GHW

Nine Nine er kommet godt fra start med tynde fuldrandbriller, som gør det muligt at lave ultratynde glas i plusstyrker. Gummi pĂĽ stĂŚngerne er med til at sikre en god pasform. Modellerne er overvejende klassiske former, der tiltaler et bredt publikum, der gerne vil have ďŹ&#x201A;otte farver, uden brillerne bliver dominerende.

+MÂ OS PHG DW GÂ NNH OLGW DQGHUOHGHV V\QVEHKRY 9L NDOGHU GHW ($6< 9,6,21 Âą 1(07 DW XGVWLOOH

6H GH VPn GHWDOMHU XGHQ EHVYÂ U

DW V OJH Carlottas Village Carlottas Village har ďŹ&#x201A;ere nyheder pĂĽ messen. Charlotte har set, at mange piger foretrĂŚkker her-

DW EUXJH

VDPPHQ E\JJHU YL GLW VRUWLPHQW ZZZ HVFKHQEDFK GN Âą ŕť&#x2013;

18 TRENDS

Pro Design Pro Design er still going strong med et bredt udvalg af klædelige briller.

Samtidig elsker Pro Design de stærke farver.

Inface Inface præsenterer mange nyheder.

Hans Laursen forudser, at den her viste model på Inger Lewandowski vil blive en klassiker til det modne publikum, der vil se smarte ud uden at virke oversmarte – og dem er der mange af.

Thomsen Eyewear

Kielsgaard Eyewear

For Morten Thomsen er Silmo 2011 år nul med navneskiftet til et mere internationalt navn. Morten har ramt en stil med stel i moderate farver og faconer, som tiltaler kunder i mange lande. Morten viser selv en af de populære modeller, der er stor nok til progressive glas uden at dominere ansigtet.

Sara, Kielsgaard Eyewear viser her en af de nye store modeller. Kielsgaard holder linjen med aluminium i klare rene farver.

Monoqool Monoqool har på kort tid skabt sig en position hos trendy optikere i mere end 15 lande. Her er Allan Petersen i centrum med en helt ny flot stand, og den var velbesøgt under hele messen.

>> 19

Ultra individuelt Den ultra individuelle brille leveres af RPF â&#x20AC;&#x201C; Recycle Paper Frames. Det er et helt nyt koncept, hvor det er muligt at fĂĽ en acetatbrille belagt med brugt papir. Brillen bliver derefter overďŹ&#x201A;adebehandlet, sĂĽ den er bestandig over for vind og vejr.

Ideen er, at brillen gives som gave i en speciel anledning, hvor det er helt specielt papir, der anvendes. Det kan f.eks. vÌre papir fra et PhD speciale, det første positive ürsregnskab for virksomheden eller partiprogrammet. Her er der mulighed for at slippe fantasien løs.

Mykita Mykita kan efter ďŹ&#x201A;ere ĂĽrs udvikling prĂŚsentere et nyt materiale, Mylon. Det nye materiale er ultralet og formstabilt samtidig med, at det er let at tilpasse til ansigtet.

I serien Mykita Mylon kombineres et futuristisk materiale og et futuristisk look.

GLQ WRWDO OHYHUDQGÂĄU HAR DU FOKUS PĂ&#x2026; KUNDESERVICE OG INDTJENING?

'X HU IDJPDQGHQ ÂąYLV GHW

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus pü at skabe løsninger der effektivisere arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik.

+MÂ OS PHG DW GÂ NNH OLGW DQGHUOHGHV V\QVEHKRY Hvad kan AMPAREX? Ć&#x201D; Aftalekalender 9L NDOGHU GHW ($6< 9,6,21 Âą Ć&#x201D; Lager, statistik og kasse Ć&#x201D; Abonnement incl. PBS

1(07 Ć&#x201D; Fakturering til 3. part Ć&#x201D; LĂŚse sygesikringskort

Ć&#x201D; Gave- og loyalitetskort DW XGVWLOOH Ć&#x201D;

KAMPAG

NE

50% RAMĂ&#x2026;BNEADETR! DE FĂ&#x2DC;RSTE 12

Sende SMS, e-mail og breve Ć&#x201D; C5 / E-conomic integration Ć&#x201D; Design selv udskrifter DW V OJH Ć&#x201D; Realtime kĂŚdeløsning

6H GH VPn GHWDOMHU XGHQ EHVYÂ U

DW EUXJH Hvorfor vĂŚlge AMPAREX? Ć&#x201D; Alt kører online Ć&#x201D; Vi konvertere dine data Ć&#x201D; Komplet løsning til din butik Ć&#x201D; Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis test VDPPHQ E\JJHU YL GLW VRUWLPHQW version og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og servicedesk +45 70 230 153

ZZZ HVFKHQEDFK GN Âą ŕť&#x2013;

20 TRENDS

L

2011

indberg vandt Silmo dÒr i kategorien »Innovation & Teknologi«, som er den mest prestigefyldte kategori, med brilleserien »Lindberg Precious Horn«.

Der ligger flere års udvikling med hornmaterialet og kombinationen med titanium forud for vinderserien.

Resultatet er en unik let, fleksibel

brille, der kombinerer det naturlige farvespil i hornet med udvalgte nuancer i titaniumstænger.

Kvaliteten er den kendte Lindbergkvalitet, hvor det er muligt at bestille stængerne i forskellig længde og justere sidesteg og inklinationsvinkel og dermed sikre en perfekt komfort for brugeren. Formerne er inspireret af de mest populære modeller i Acetatiumkollektionen.

21

Lindberg, repræsenteret ved (fra venstre) Peter Warrer, Henrik Lindberg og Lars Bøjvad, fik overrakt den attraktive statuette ved et flot arrangement, der blev afholdt på Musée de l’Air et de lÉspace i Paris. Selve overrækkelsen blev foretaget i den del af museet, hvor den berømte Concorde er udstillet.

DANISH DESIGN

To af jurymedlemmerne, Martine Breton fra Canada og OPTIKERENS udsendte, vurderer »Lindberg Precious Horn«, og sammenligner den med de øvrige stel i kategorien.

IF 9237

WWW.INFACE.COM

22 FAGLIGT

Synsfelt PÅ VEJ TIL

Danske optikere har haft stor betydning for udviklingen af synsfeltscreening. I en artikel i september nummeret af OPTOMETRY (American Optometric Association) beskrives et synsfelt-apparat, en ny metode og en videnskabelig undersøgelse af 1.022 patienter foretaget af en stor gruppe af danske optikere.

Af øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen

Figur 1. CEIMO synsfeltscreener

>> 23

ormålet med dette projekt var at udvikle en ny metode til synsfeltscreening, som kunne bruges af optikere.

Metoden skulle have tilstrækkelig høj følsomhed, reducere de mange falske positive undersøgelser og gøre det muligt for patienten selv at foretage undersøgelsen, så behovet for supervision blev væsentligt begrænset.

Det begyndte for længe siden – 1964. Jeg havde læst Harrington – Flocks artikel »The multiple pattern method of visual field examination«, som var blevet publiceret i 1954.

Metoden bestod af 2 X 10 forskellige kort, som blev vist et af gangen i 33 cm afstand. Hvert kort havde 3 eller 4 pletter af UV-luminescerende blæk. En UV-lampe fik med et kort flash pletterne til lyse op, og patienten skulle nu sige, hvor mange pletter, der var set. Det lød som en metode, der var værd at prøve. Men jeg kunne desværre ikke få fat hverken i apparatet, UV-blæk eller UV-lampe.

Så gik jeg i gang med at bygge et apparat, hvor jeg brugte lommelygtepærer, som kunne blinke gennem små huller i 10 forskellige mønstre.

Det fungerede til min overraskelse ganske godt, men der kom mange andre spændende udfordringer.

Så apparatet havnede på hylden for gode – men glemte ideer.

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på at i stedet for trykmåling og fundusfoto, så kunne synsfeltscreening blive en bedre metode til at opdage glaukom, retina sygdomme og neuro-oftalmologiske sygdomme. Så jeg måtte videre, og det blev i 1971 til en 1 X 1 m skærm med lyspærer i 10 forskellige mønstre. Jeg fremstillede apparatet i vores lille bryggers og brugte det i lang tid på min klinik til forundersøgelse før synsfeltundersøgelsen. En aften var der nogle unge optikere, som fik det demonstreret. De ville straks i gang, og sammen med min bror, som var elektronikingeniør, begyndte vi at producere Ceimo synsfeltscreener (Fig.1). I løbet af de første 2 år var der over 100 optikerforretninger, som foretog synsfeltscreening med Ceimo, og Danmark

F

blev et foregangsland for synsfeltscreening. Både i Norge og Tyskland blev apparatet brugt, og det blev så populært, at der kom flere kopier på markedet.

De Små Lyspletter Det første foredrag om synsfeltscreening holdt jeg for optikere på Optikerskolen i København i 1972.

Der var stor interesse – de fleste kunne se nødvendigheden af og mulighederne ved synsfeltscreening. Alle erfaringerne blev samlet i en stor artikel »Synsfeltscreening«, som blev offentliggjort i Nordisk Tidsskrift for optikere 1977. Jeg havde nu samlet mange eksempler på synsfeltdefekter hos patienter med alvorlige sygdomme, som var opdaget hos optikere ved synsfeltscreening. Det blev til et foredrag i Dansk Selskab for Optometri, hvor mange optikere deltog. Tænk dog – stående ovationer. Så optikerne var handlingsparate – det var den rigtige vej.

Opmuntret af optikernes vilje til større faglighed begav jeg mig ud på den vanskelige vej – at prøve at overbevise mine egne kolleger – øjenlægerne. Det blev til et lille foredrag i Oftalmologisk Selskab en sen lørdag eftermiddag. De fleste øjenlæger var gået hjem og dem, der var tilbage, var trætte efter en lang dag med mange foredrag. Så der blev klappet høfligt i 10 sekunder – og så var det forbi.

Der skulle gå 3 år før jeg ville prøve igen i Oftalmologisk Selskab.

Denne gang havde jeg endnu flere gode eksempler – også nogle, hvor den første øjenlæge ikke havde opdaget, at der var noget galt. Efter mit foredrag kom der mange, meget kritiske spørgsmål: »Kunne man ikke forbyde optikere at foretage synsfeltscreening – det var jo helt klart øjenlægernes opgave?

Synsfeltscreening ville jo medføre, at øjenlægernes venteværelse ville blive fyldt med patienter med falske positive undersøgelser, patienter som ikke fejlede noget som helst?« En god kollega stod op og forklarede med store armbevægelser: »– når han fik sådan 2 stykker madpapir (synsfeltskemaer) fra en op-

Figur 2. Synsfeltscreening 1985

tiker, så rev ham dem midt over og smed alt i papirkurven«.

Selv om synsfeltscreening langsomt gik i glemmebogen hos de fleste optikere, så var øjenlægernes mistillid stadig latent. Hvem skal foretage funktionsundersøgelser af synsfeltet? Er det kun øjenlæger, som må undersøge synsfeltet?

Hvem ejer de små lyspletter?

Kan det nytte?

Erfaringerne fra de mange optikere, som foretog synsfeltscreening, var af meget stor betydning. Der kom mange gode ideer og forslag, som nu blev brugt til at udvikle et nyt apparat til synsfeltscreening i 1985 (Fig.2). Det blev til et let, smalt apparat fyldt med lysdioder og elektronik, som kunne bruges i prøverummet – eller hos den praktiserende læge.

Et stort medicinalfirma (MSD) gav økonomisk støtte til at foretage en undersøgelse af synsfeltscreening hos praktiserede læger. Der blev undersøgt 1.756 patienter i alderen over 45 år. Patienter med synsfeltdefekter blev henvist til øjenlæge og 6,9 % fik bekræftet synsfeltdefekt som følge af glaukom, retina-sygdomme eller neuro-oftalmologiske sygdomme.

De praktiserende læger ønskede ikke at fortsætte med synsfeltscreening – det gjorde de fleste optikere heller ikke. Så synsfeltscreening var ikke mere et hit – patienterne vidste jo ikke, at en synsprøve uden en funktions undersøgelse af synsfeltet – er som at kigge gennem et nøglehul.

24 FAGLIGT

Figur 3. Computerstyret Synsfeltscreening.

apparater, og Bjarne og jeg besøgte alle optikerforretninger, instruerede og fortalte om synsfelter og henvisninger til øjenlæge. Optikerne undersøgte 1.022 patienter (2.036 øjne) og fandt 21 %, som havde defekter i screeningsprogrammet. Ved den efterfølgende undersøgelse med det supplerende program blev 75 % taget fra som falske positive – altså patienter, som ikke kom til at fylde op i øjenlægernes venteværelse. Men der var 5.8 %, som opfyldte henvisnings kriterierne. Alle instruktioner til patienten blev vist på computerskærmen, og 72 % kunne klare undersøgelsen alene efter den indledende instruktion.

Det blev en lang vej – men en vigtig vej for alle optikernes patienter.

Fremtiden Synsfeltscreening blev den glemte undersøgelse.

Et vigtigt møde En søndag eftermiddag på vej hjem fra et møde kom jeg til at sidde ved siden af optiker Bjarne Hansen. Efter at have drøftet forskellige emner kom vi til at tale om synsfeltscreening. Vi var enige om, at det var en vigtig, men forsømt undersøgelse.

Bjarne havde undersøgt mange patienter med Ceimo og fundet en del patienter med synsfeltdefekter.

Jo – men i dag kunne man jo lave et meget bedre apparat. Jeg stod af – jeg syntes, jeg havde gjort nok for at få optikere til at interessere sig for synsfeltundersøgelser – og toget kørte videre. Et par dage senere ringede jeg til Bjarne: »Vil du være med til at udvikle et nyt apparat til synsfeltundersøgelse«? Svaret kom uden tøven: »Ja.« Vi havde jo mange erfaringer at bygge på. Men det var klart, at det nye apparat skulle baseres på »Golden standard« med computerstyrede programmer, lysmåling og et specielt følsomt program (68 test punkter) efterfulgt af et supplerende program (82 test punkter).

Svendborg Kommune var hurtige til at hjælpe med at få støtte fra Mål 2-midler, der er EU penge til blandt andet den slags projekter, og her-

efter blev de første prototyper udviklet sammen med Søren Hansens Maskinfabrik i Svendborg. Lasse og Bjarne Bekker kunne udvikle programmer til computere, så de gik i gang med de første synsfeltprogrammer. Sammen med en gruppe dygtige optikere fik vi mulighed for at undersøge 100 skoletandlæger på et kursus i København. Vi fandt 2 med synsfeltdefekter – men blev samtidig meget klogere. Der var mange fejl, der skulle rettes.

Nogle fremsynede optikere begyndte at bruge de første apparater i deres forretninger – der kom mange gode ideer, som straks blev brugt til den videre udvikling.

Synoptik Fonden med Rolf Kuhberg i spidsen tilbød at yde økonomisk støtte til en stor undersøgelse af synsfeltscreening hos optikere.

Men betingelsen var, at apparatet først skulle afprøves sammen med det langt mere avancerede OCTOPUS synsfeltapparat. Omsider fik jeg lov til at undersøge 98 patienter (173 øjne) på Rigshospitalets Glaukomklinik (Overlæge John Thygesen). Det gik fint: Jeg fandt lige så mange øjne med synsfeltdefekter som OCTOPUS (100 % sensitivitet) og flere og større synsfeltdefekter (78 % specificitet).

Så startede den store undersøgelse. 18 optikerforretninger købte

Alle de gode ideer og erfaringer fra mange optikere gennem mange år er nu samlet i et synsfeltapparat til brug for optikere. Apparatet er konstrueret, så der hurtigt kan udvikles nye programmer og bedre løsninger.

Både trykmåling og fundusfoto er objektive undersøgelser, der har den fordel, at man kun behøver at trykke på en knap – så er det hele klaret. Men trykmåling er afhængig af cornea tykkelse, og kun halvdelen af alle glaukom patienter har højt tryk. Fundusfoto ser flot ud, men små pupiller og uklare medier giver dårlig billedkvalitet. Hvem skal vurdere alle disse mange fotos?

Synsfeltundersøgelse er en funktions undersøgelse, og ved mange retina sygdomme (bl.a. diabetes) kan man påvise funktionsforandringer længe før, der kan påvises forandringer ved fundusfoto. Mange patienter med neuro-oftalmologiske sygdomme, kan ikke opdages med fundusfoto, men kun ved undersøgelse af synsfeltet.

På mange områder er synsfeltundersøgelsen derfor den mest relevante, kliniske undersøgelse. Men tidsforbruget ved at foretage synsfeltundersøgelse er for mange optikere stadig en begrænsende faktor.

Så fremtiden vil bringe nye hurtigere programmer – vi er stadig på rette vej.

Den 11.-12. november 2011

Vær med til nogle spændende konferencedage på Tivoli kongres hotel Der er i dag mange tilbud til kontaktlinsebrugere, hvordan får vi de bedste løsninger til de enkelte kunder. Hør om fremtidens kontaktlinser, myopikontrol og tørre-/røde øjne. Få gode råd ved tilpasning af multifokale linser, toriske eller de helt nye hybridlinser. Derudover vil der være mulighed for at få nogle gode tips og tricks ved spaltelampebrug.

Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer Danmarks Optikerforening et helt nyt konferencekoncept, hvor der vil være focus på det kliniske med foredrag og workshops.

Konferencen afholdes fredag/lørdag. Det skulle give alle mulighed for at deltage.

Læs mere om programmet på hjemmesiden og se prisen for deltagelse på www.optikerforeningen.dk/konference og læs om muligheden for at vinde et konference fee.

EYES YOU CAN TRUST. Safilo Nordic - Gratis nr 80 20 38 77 - Fax 20 38 75 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

mod. LIB 1440

28 FAGLIGT

Kan kontaktlinser være en god løsning for børn og teenagere?

AF OPTOMETRIST SARAH MORGAN, UNIVERSITY OF MANCHESTER ARTIKLEN HAR TIDLIGERE VÆRET PUBLICERET I CONTACT LENS MONTHLY

T

idligere har man frarådet kontaktlinser til unge under 16 år. Men med bedre linsedesigns, materialer og engangslinser til en overkommelig pris er det i dag blevet lettere for unge at prøve kontaktlinser – men er det nu også en god ide? Artiklen giver et overblik over de muligheder, som findes, for både optikere og unge med synsfejl og de forskningsresultater, som peger på, at kontaktlinsebrug kan få dramatiske konsekvenser for unge brugere.

Tilpasningstrends Et nyligt gennemført globalt studie om tilpasning af kontaktlinser1, hvor man undersøgte data fra mere end 100.000 brugere, viser, at kun 0,1 % af brugerne var småbørn (fra 0 til 5 år), 1,6 % var børn (fra 6 til 12 år) og 11 % teenagere. Disse tal varierer verden over. I USA var 17 % af brugerne under 18 år, og i Storbritannien var 11 % under 18 år.

Forskellige kategorier afhængig af alder Tilpasningspraksis blandt de fleste af de optikere, der behandler helt små børn, stemmer overens med det meget lave procenttal, som undersøgelsen viste. Dette skyldes ikke kun, at nærsynethed ikke forekommer så ofte blandt små børn men også, at det kliniske behov for kontaktlinser til spædbørn og små børn ikke er så almindeligt. Ved for eksempel unilateral aphaki, hvor en så hurtig tilpasning af kontaktlinser som muligt markant påvirker den endelige synsskarpe2, sker behandlingen som regel på kontaktlinseafdelingen på en synsklinik. Også selvom der er femten gange så mange kontaktlinsebrugere i næste

aldersgruppe (6 til 12 år), stemmer dette godt overens med, at nærsynethed ikke forekommer så ofte i denne aldersgruppe, om end der findes en signifikant forskel mellem de forskellige racer. Epidemiologiske studier har vist, at nærsynethed blandt teenagers (13 til 17 år) optræder hos ca. 34 %4, hvilket også fremgik af ordineringspraksissens undersøgelsesresultat, som viste et øget antal kontaktlinsebrugere i denne aldersgruppe.

Sådan påvirkes mindre børn og teenagers af kontaktlinsebrug Kontaktlinser giver børn og teenagers samme muligheder som voksne for synskorrektion. Kontaktlinser kan synes at være vigtigere for teenagere med tanke på disses selvbillede og ønske om at være som alle andre. Men dette kan betyde, at yngre personer (6 til 12 år) med synsfejl behandles mere konservativt og overses. Et omfattende nyligt udført studie, hvor man undersøgte, hvordan kontaktlinsebrug påvirker børn og teenagere, viste, at begge aldersgrupper oplevede, at deres livskvalitet og udseende blev forbedret, og at det var lettere at deltage i aktiviteter 5.

Nærsynethed kan vise sig i 10-11 års alderen, og at give disse børn kontaktlinser har vist sig at påvirke børnenes opfattelse af deres eget udseende såvel som af deres atletiske og sociale evner6.

Hvilken alder er det bedste tidspunkt at begynde med kontaktlinser?

Der findes flere faktorer, der spiller ind, når man skal afgøre, om et barn eller en teenager skal have kontaktlinser. Alderen har stor betydning, men parametre, der relaterer til det enkelte individ, har størst indflydelse. Handler det for eksempel

om en 10-årig dreng, som er meget aktiv inden for boldspil (og hvis far er nærsynet og erfaren kontaktlinsebruger) kan kontaktlinser være et naturligt alternativ til briller. Det kan variere, hvor moden et barn er i 12 til 14 års alderen, så det er meget vigtigt, at optiker og forældre afgør dette i fællesskab. – Barnet skal selvfølgelig selv have lyst til at prøve kontaktlinser.

Ved langsynethed i 12 til 14-års alderen kan briller også være et problem, især hvis barnet går til dans, gymnastik eller andre sportsgrene, hvor brillerne risikerer at glide ned på næsen. Samtaler med forældre om kontaktlinsebrug kan indledes, når barnet er inde til en undersøgelse. At få at vide at ens barn har brug for briller, kan være lidt svært at håndtere for forældrene, da det måske betyder, at barnet får brug for synskorrektion resten af livet. Forældre tænker ofte på erfaringer fra deres egen barndom, hvor de måske selv eller andre børn havde briller og blev drillet af de andre børn i skolen. Forskning har vist, at børn, der har briller, løber en 35 % højere risiko for at blive udsat for enten fysisk eller verbalt mobning i skolen sammenlignet med børn, som ikke har briller7. Optikere bør have dette i mente, når de vælger mellem briller eller linser til skolebørn, og når de undersøger om kontaktlinser kan være et alternativ.

Gennemsnitsalderen for unge personer, når de begynder at bruge kontaktlinser, er 13 år. Udvikling af og stigning i nærsynethed er mere almindelig i denne alder3 og kan ses som en af de væsentligste årsager til, at man vil have kontaktlinser. Puberteten og alle de kropslige forandringer, som hører puberteten til, starter for både piger og drenge omkring dette tidspunkt. Det kan

>> 29

føles ubehageligt at bruge briller og på den måde skille sig ud fra mængden. At gå fra briller til kontaktlinser kan være en utrolig positiv oplevelse og således føle, at man er som alle kammeraterne, der ikke har briller.

Selvom forældre tit ikke er så begejstrede for de seneste modetrender, og at børnene gerne vil have visse mærker eller en bestemt stil, er det stadig en meget menneskeligt adfærd8. En af motivationsfaktorerne kan altså være, at teenageren ikke vil bruge briller i skole, da man dermed skiller sig ud fra de andre i gruppen.

Handler det bare om visuelle fordele?

Samtidig med, at der findes indlysende, praktiske fordele med at give kontaktlinser til middelaktive8 til 17-årige, så findes der også mindre håndgribelige konsekvenser, der kan have en vigtig påvirkning på børnenes livskvalitet – også for børn som tilhører den yngste del af denne aldersgruppe. Jeff Wallines banebrydende forskning har vist, at både børn og teenagere, som får kontaktlinser, oplever, at hele deres livssituation forbedres (på samme måde som voksne i den tilsvarende situation) sammenlignet med deres kammerater, der har briller5. Det er måske ikke så overraskende, at teenagers oplever, at de får større selvtillid, hvis de går over til kontaktlinser, men det samme gør sig faktisk gældende for børn i alderen5 til 12 år. Med disse forskningsresultater som reference kan man, når man informerer forældre om de synskorrektioner, som barnet har brug for, også informere om, at kontaktlinser har vist sig at give større selvtillid i forhold til udseende, og at det føles lettere at deltage i aktiviteter.

Tager det længere tid for optikeren at undersøge børn og teenagers?

Børn har selvfølgelig brug for at blive mødt på en anden måde end voksne.

Det gælder både når man forklarer, hvad der skal ske under synsundersøgelsen, og når barnet skal prøve kontaktlinserne. Teenagere skal behandles på samme måde som voks-

ne, men for børn tager det tit lidt længere tid at sætte linserne i og tage dem ud igen6, dog sjældent mere end et kvarter, og det udføres som oftest af en blandt det øvrige personale. Præcis som ved tilpasning for voksne kan det tage lidt længere tid for eksempel på grund af små øjenåbninger og den nødvendige kontrol af øjenlåget.

Er ødelagte/forsvundne briller et tegn på ansvarsløshed?

Når man prøver kontaktlinser til børn og teenagers, er det vigtigt, at både optiker og forældre overvejer om barnet/teenageren er modent til at håndtere det ansvar, der følger med at bruge og pleje kontaktlinser.

Ofte er det brillernes tilstand, som får optikeren til at tilbyde kontaktlinser som et alternativ. Går barnets briller tit i stykker eller forsvinder, associeres dette i første omgang med sløseri, men kan også være et tegn på, at barnet/teenageren er træt af sine briller og i stedet vil have en brillefri synskorrektion. I sådanne tilfælde kan tilsyneladende sløsede børn forvandles til meget ansvarsfulde kontaktlinsebrugere for at undgå at skulle bruge briller, når de er sammen med kammeraterne.

Udseendet bliver stadig vigtigere i takt med den teknologiske udvikling Børn og teenagere, der i dag bruger kontaktlinser, er vokset op med internettet og bredbånds- og wifiopkobling og har aldrig kendt en verden, hvor disse kommunikationsmuligheder ikke fandtes. Især for teenagerne, som kommunikerer med deres kammerater via internettet og videosamtaleprogrammer som Skype eller Phone-4-apper som FaceTime, er det vigtigt at se godt ud både i den virkelige verden og i den online virtuelle verden, hvor de omgås og chatter online med deres klassekammerater efter skoletid.

Når det bliver tid til at tage kørekort, stilles der specifikke krav til synet. Dette kan også være en afgørende faktor for at gå over til kontaktlinser, hvis man ikke allerede har gjort det. Bilkørsel om natten, som formentlig er mere urovækkende for

forældrene end den unge, og hvor pupillerne udvider sig på grund af mørket, er det endnu vigtigere at forsøge at opnå det bedst mulige syn med sfæriske eller toriske linser, hvis dette kan anbefales. Forskning har vist, at teenagere har marginalt kortere bæretid end børn, gennemsnitligt 80 timer om ugen. Yngre kontaktlinsebrugere tenderer til at bruge deres linser alt efter hvilke aktiviteter, de deltager i9.

At afgøre hvilken linsetype, som er den rette De fleste, der nu uddanner sig til optikere, er født i 1990’erne. De kan ikke huske dengang, da der ikke fandtes endagslinser. De var i 10 års alderen, da de første silikonehydrogellinser blev lanceret. Ældre, mere erfarne optikere ser disse linser som et vigtigt fremskridt, mens den nye generation af optikere opfatter dem som en selvfølgelighed. På trods af denne forskel i indstilling blandt optikere i dag, findes der et bredt udvalg af endagslinser og silikonehydrogellinser, der giver unge brugere, deres optiker og forældre stor valgfrihed. Når det gælder hårde kontra bløde linser, er det mere sandsynligt, at man får et langvarigere linsebrug med bløde linser10.

Forældre bekymrer sig ofte over, om barnet er i stand til at pleje sine linser, og om det ikke bliver for kompliceret at bruge kontaktlinser. Endagslinser er af denne årsag et meget populært alternativ og i de tilfælde, hvor man af kliniske årsager for eksempel på grund af linseparametre, design og materiale vælger at anvende månedslinser, har forældrenes uro ofte vist sig at være ubegrundet, da børnene har vist sig at være utroligt gode til at følge de instruktioner, de får11-12. Barnets forhold til optikeren minder ofte om barnets forhold til lægen.

Denne oplevelse af optikeren som en autoritet hjælper med til at markere, hvor vigtigt det er at følge de regler, som findes for kontaktlinsebrug.

Hvordan er det med sikkerhed?

Forældre spørger tit om, hvor sikkert det er at bruge linser, og optike-

30 FAGLIGT

ren skal gennemgå dette spørgsmål med dem, før de tager en beslutning for deres barn. Det er vigtigt, at både forældre og børn har fået detaljerede anvisninger om hygiejne, brug og pleje af linser. Den sjældne, men problematiske opkomst af mikrobiel keratit (MK) kan være utrolig besværende for alle, men især for en ung patient. Det er derfor vigtigt med tydelige instruktioner om, hvilke tegn og symptomer man skal være opmærksom på, så man i en akut situation ved, hvilke forholdsregler man skal tage. På samme måde som man før en flyrejse får instruktioner om, hvordan redningsvesten skal bruges i en nødsituation, får man instruktioner om MK – og det er instruktioner, som man skal have, selvom man formentlig aldrig får brug for dem.

Piger og drenge Undersøgelser viser, at flere voksne kvinder end mænd bruger kontaktlinser13-14. Samme fordeling ses hos kontaktlinsebrugere blandt børn og teenagere1. Piger er ofte mere modne end drenge i samme alder, og det kan være en afgørende faktor for optiker og forældre.

Forældrenes ansvar Når mindreårige får kontaktlinser, er det vigtigt, at forældrene er involverede i processen og helt indforståede med den overvågningsrolle, de får. Nogle gange er børn og teenagere bedre til at lære at håndtere linserne, hvis forældrene ikke er til stede. Så har man et egnet venterum til forældrene med gratis wifiopkobling, hvor travle forældre kan få arbejdsopgaver fra hånden eller beskæftige sig med noget andet, mens barnet eller teenageren lærer at håndtere sine linser, kan meget være vundet. Både børn og forældre bør underskrive et dokument, der bekræfter, at de har modtaget information om, og at de giver deres samtykke til brug af kontaktlinser.

Når barnet først har lært, hvordan man sætter kontaktlinserne i og tager dem ud, kan forældrene være med igen. Når det drejer sig om helt små børn, kan forældrene lære at sætte linserne i og tage dem ud igen, hvis børnene synes, det er for

svært. I de tilfælde er det dog meget vigtigt, at barnet selv kan tage linserne ud, hvis det bliver nødvendigt, mens barnet er i skole.

En anden afgørende motivationsfaktor for forældre i forhold til, om deres barn skal have kontaktlinser, er forældrenes egne erfaringer med synskorrektion. Hvis de selv har samme brydningsfejl og positiv erfaring med kontaktlinser, er de formentlig mere positivt indstillet over for kontaktlinser til deres barn. Hvis forældrene derimod har normalt syn, og barnet er nærsynet, kan det ofte hjælpe, hvis man ved hjælp af prøvelinser i plusstyrker viser forældrene, hvad et ukorrigeret syn indebærer for barnet. Ud fra denne erfaring er det tit lettere for forældrene at forstå, at det at dyrke idræt uden briller ikke er et alternativ.

Nogle gange har forældrene en kraftig brygningsfejl, men de har ikke selv prøvet linser. At gå over til kontaktlinser, hvis man ikke tidligere har haft det, kan føles som en alt for stor forandring. Hvis man i stedet lader dem prøve linser, når de skal vælge nyt stel, som beskrevet i EASE approach-studierne14, så de kan se og opleve, hvordan det føles, kan de lettere forstå, hvad linser vil indebære for deres barn. Med forældrenes samtykke kan EASE approach også bruges som en mere forsigtig linseintroduktion til en ung person, der er usikker på kontaktlinser, idet man dermed fokuserer på, at man er nødt til at kunne se for at kunne vælge et nyt stel snarere, end »sådan ser man med kontaktlinser«. Sidstnævnte bliver indlysende efter oplevelsen – det vigtigste er, hvilken måde man får prøvet linser på.

kan nogle gange føles tyngende.

At kæmpe med en brydningsfejl er yderligere en byrde, som kan gøres lettere ved at normalisere udseendet ved hjælp af kontaktlinser. Mobberen ser brillerne, ikke barnet bag dem. Denne indsigt er yderligere en faktor at tage med i betragtning, når man rådgiver forældre, som under deres skoletid aldrig selv har haft briller. Forældrenes accept er uden tvivl afgørende, når optikeren foreslår kontaktlinser som et positivt supplement til synskorrektion. Den hjælp og de råd, som optikeren giver, har langsigtet effekt. Det er ikke kun barnet, der sætter pris på et langvarigt samarbejde med optikeren. Det er også meget vigtigt for forældrene, at der bliver taget omhyggeligt og godt vare om deres barn.

Referencer: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Konklusioner Den sociale fordel med større selvtillid hos børn, der bruger kontaktlinser, skal ikke undervurderes, ej heller den påskønnelse som barnet føler over for optikeren, der har muliggjort denne ændring af barnets image. Børn formes under deres skoletid, og denne udvikling

10.

11.

12.

13.

14.

Efron et al. Survey of Contact Lens Prescribing to Infants, Children, and Teenagers. Optom Vis Sci (2011) ss Chen et al. Long-term results of early contact lens use in pediatric unilateral aphakia. Eye Contact Lens (2010) vol. 36 (1) ss 19-25 Logan and Gilmartin. School vision screening, ages 5-16 years: the evidence-base for content, provision and efficacy. Ophthalmic Physiol Opt (2004) vol.

24 (6) ss 481-92 Vitale et al. Increased prevalence of myopia in the United States between 19711972 and 1999-2004. Arch Ophthalmol (2009) vol. 127 (12) ss 1632-9 Walline et al. Benefits of contact lens wear for children and teens. Eye Contact Lens (2007) vol. 33 (6 Pt 1) ss 317-21 Walline et al. Randomized trial of the effect of contact lens wear on self-perception in children. Optom Vis Sci (2009) vol.

86 (3) ss 222-32 Horwood et al. Common visual defects and peer victimization in children. Invest Ophthalmol Vis Sci (2005) vol. 46 (4) ss 1177-81 Cialdini, R. Influence: science and practice. Publisher Pearson Education, June 2000. ISBN-13: 978-0321011473 Jones-Jordan et al. A comparison of spectacle and contact lens wearing times in the ACHIEVE study. Clin Exp Optom (2010) vol. 93 (3) ss 157-63 Jones-Jordan et al. Gas permeable and soft contact lens wear in children. Optom Vis Sci (2010) vol. 87 (6) ss 414-20 Walline et al. Daily disposable contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci (2004) vol. 81 (4) ss 255-9 Soni et al. Will young children comply and follow instructions to successfully wear soft contact lenses?. CLAO J (1995) vol.

21 (2) ss 86-92 Bowden and Harknett. Contact lens wearer profile 2004. Cont Lens Anterior Eye (2005) vol. 28 (1) ss 37-45 Wu et al. Contact lens user profile, attitudes and level of compliance to lens care.

Cont Lens Anterior Eye (2010) vol. 33 (4) ss 183-8

32 FAGLIGT

Midt i en tid, hvor nyhederne var domineret af historien om den dødelige E Coli bakterie i Hamborg, rejste en gruppe af optikere, assistenter og salgsrepræsentanter lige ned i sygdomsudbruddets epicenter for at spise et ukendt måltid i bælgmørke.

AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN

Tine Kastrup og Pernille Lund er to dele af et team af tre studerende, som arbejder på et studie i presbyopi i samarbejde med Kontaktlinse Instituttet.”

»Det svære er ikke at leve med andre mennesker, men at forstå dem«. (Nobelpris-vinder i litteratur, José Saramago i »Blindheden«) Der var småregn i luften og kromfarvede skyer på himlen, da den gule bus satte af sted fra Østergade i Aarhus mod Kleiner Schäferkamp 36, Hamborg.

Adressen er hjemsted for den berømte Restaurant Unsicht-Bar, hvor blinde tjenere serverer i bælgmørke for gæster med hang appetit på en ny og grænseoverskridende oplevelse.

Timingen var den værst tænkelige. Arrangementet var allerede forberedt før de første rapporter om dødelige udbrud af E Coli-infektion i Hamburg.

På tidspunktet for afrejsen lød meldingen fra medicinske eksper-

Optiker Betina Madsen og optikassistent Dorte Overgaard i bussen på vej til Tyskland.

ter på, at plagen skyldtes inficerede bønnespirer, men der var efter flere beskyldninger om alt fra agurker til oksekød eller specifikke spisesteder ikke nogen fuldstændig afklaring om smittekilden. »Jeg havde selvfølgelig fulgt med, men jeg var ikke bange for at få E Coli. På det tidspunkt var det mere eller mindre drevet over, men vi snakkede selvfølgelig en del om det«, siger optiker Rasmus Hansen, der er ansat i Buris Briller.

At opleve blindhed øger forståelsen Rummet er kulsort. Man kan høre de øvrige gæster, deres samtale og

deres klikken med bestikket på tallerkenen. »I vores tog var det sjovt, og vi smågrinede og var spændt på, hvad det ville bringe. Vi blev hver ført til vor stol, og så blev vi hjulpet med at finde glas, tallerkener og bestik.

Man kunne godt få en lille fornemmelse af klaustrofobi, en snert af det, men man fornemmede rimelig hurtigt, hvor man havde sin tallerken og sit bestik«, fortæller Betina Hansen, der er optiker i Buris Briller.

Det at kommunikere blev en måde at opretholde den konstante kontakt mellem mennesker, som synet muliggør i dagligdagen. »Hvor sidder du?«, »Har du fået

33

din mad?«, »Hvem sidder ved siden af dig?« og mange lignende spørgsmål fyger over bordene, mens gruppen forsøger at orientere sig og danne et mentalt billede af situation.

Tjenerne må tysse på os flere gange – de har svært ved at finde rundt. En af de teknikker, de bruger for at undgå at støde ind i hinanden, er at knipsede med fingrene.

Kun de færreste oplever nogensinde bælgmørke, da det kræver en meget omhyggelig afskærmning af lys at opnå noget, der minder om oplevelsen hos de, der er blinde.

En af de meget almindelige beretninger om blindhed er, at andre sanser bliver skærpet. Det kunne deltagerne opleve på egen krop.

Kun få minutter efter at være blevet ledt fra restaurantens forlokale og ind i det lysisolerede rum, begynder hørelsen at få så fremtrædende plads i opmærksomheden, at støjen fra almindelig samtale bliver næsten øredøvende.

Udover størstedelen af personalet i Aarhus-butikken deltog også Claus Oldenburg fra firmaet Thera Tears, som er specialiseret i produkter til behandling af DES (Dry Eye Syndrome) og Morten Tornbjerg fra Cooper Vision, samt tre studerende fra Optikerhøjskolen i Randers. »Jeg er mørkeræd, så det var meget ubehageligt for mig«, fortæller Tine Kastrup, en af de tre studerende. Hun indrømmer, at hun det meste af tiden sad og holdt en af sine veninder i hånden for ikke at blive overvældet af mørket.

Blot for at gå på toilettet skulle man ledes gennem lokalet af en af de blinde tjenere. »Vil du på det mørke toilet eller på det, hvor der er lys«, spurgte tjeneren en af gæsterne.

Det var heldigvis en spøg.

Hvad sker der, når man mister synet?

Deltagerne var enige om, at turen gav et nyt perspektiv på synets betydning og en dybere forståelse af især blindes og stærkt svagtseendes vilkår i samfundet. »Man bliver mere opmærksom

Der blev misset noget med øjnene, da vi endelig slap ud fra mørkekammeret. Her er det engelske Guy Denton, optiker i Kontaktlinse Instituttet, som lige skal vænne sig til at se igen.

på, hvordan det er at være blind, og jeg tror, jeg vil tænke mere over det, når jeg møder en, der er blind«, siger optiker-studerende Tine Kastrup. »Det var spændende at opleve, men jeg tror det er en helt anden oplevelse, hvis man altid har været blind. Man kan helt klart bedre sætte sig ind i, hvordan de er stillet, når de blinde færdes i trafikken. Det får en til at tænke en ekstra gang over, hvor heldig man er, at man kan se«, siger Betina Hansen.

På det professionelle plan giver oplevelsen måske ikke den helt store indvirkning på de daglige rutiner for en optiker – de fleste af optikerens kunder kan trods alt se.

Men især når det gælder ældre, der begynder at blive svagtseende, spiller optikeren en væsentlig rolle. »Når folk begynder at blive svagtseende får de svært ved at gøre en masse ting i dagligdagen, såsom at skære deres franskbrød, ramme tasterne på telefonen, skelne mellem vasketøj og få samme farver sokker på«, siger Betina Hansen.

I forbindelse med besøget i Unsicht-Bar er optikerne blevet mere opmærksomme på denne funktion.

Flere medarbejdere har været på kursus og har bragt foldere fra Synscentralen med sig tilbage – de kan nu findes i butikkernes reception. »Som optiker skal man på bedst mulige måde få sendt folk videre.

Det bliver man mere opmærksom på. Der er mange måde at få hjælp, blandt andet af konsulenter fra Synscentralerne rundt omkring i landet. Ældre mennesker tror tit, at de bare skal komme ned til optikeren, og så laver vi bare stærkere glas«, siger Betina Hansen. »Jeg ønsker at hjælpe mennesker til at se«, skrev den polsk fødte engelske forfatter, Joseph Conrad.

Forfatterens motto kunne meget vel beskrive optikere og øjenlægers formål, omend på et mere konkret niveau.

Claus Oldenburg fra Thera Tears er ekspert i Tørre Øjne-syndromet (DES) og var med på turen for at undervise optikere og assistenter i behandling af den plagsomme lidelse.

Der blev misset noget med øjnene, da vi endelig slap ud fra mørkekammeret. Her er det engelske Guy Denton, optiker i Kontaktlinse Instituttet, som lige skal vænne sig til at se igen.

Samme målsætning gælder for restaurant Unsicht-Bar, hvor gæsterne gennem omkring en times ophold i et totalt mørklagt rum får et unikt indtryk af, hvordan det er at være blind.

Netop det at forstå blindhed og dermed optikerens rolle i samfundet som en fagmand var hovedformålet med rejsen: At forstå blindhed er på sin vis også at forstå og værdsætte synssansen. »Det var et arrangement, der skulle ryste os mere sammen på et socialt niveau, men også et fagligt arrangement med kurser undervejs i bussen og med det endelige mål at gennemføre en middag på samme betingelser som de, der ikke har synets gave«, siger direktør Bo Lauenborg fra Kontaktlinse Instituttet & Buris Briller.

34 FAGLIGT

EN STUDIETUR MED FOKUS PÅ DET PERIFERE SYN

Fra venstre: Lene Frigast, Holstebro syn og motorik, Gitte Nørgaard, DineØjne.dk, Århus, Kirsten Bonnichsen, Klinik for Synsoptimering, Vejle, Rikke Sørensen, Profil Optik, Viborg, Bettina Leidorf, DineØjne.dk, Århus, Dr. Steven J. Ingersoll (President) og Patricia Engler (Executive Director).

AF BETTINA LEIDORF, GITTE NØRGAARD, LENE FRIGAST, KIRSTEN BONNICHSEN OG RIKKE SØRENSEN

I

september 2010 var vi 5 danske optometrister, der var på studietur til Bay City, Michigan i USA for at besøge adfærds optometrist Dr. Steven Ingersoll og følge hans daglige arbejde.

Steven Ingersoll er rektor og stifter af flere skoler i Michigan, hvor han med stor succes har integreret synstræning i den daglige undervisning. Eleverne på disse skoler (Smart Schools) har i dag statens højeste karaktergennemsnit.

Målet med turen var at hente inspiration til vores daglige arbejde med samsynstræning.

Vi har tidligere deltaget på kursus med Dr. Steven Ingersoll. Det var et

meget inspirerende kursus, og vi har alle arbejdet intenst med at implementere hans teori i vores daglige arbejde som optometrister. Vi har alle oplevet, at de metoder, vi stiftede bekendtskab med på kurset, har givet os væsentligt flere indgangsvinkler til vores arbejde og dermed en større succesrate med hensyn til at afhjælpe flere forskellige typer af syns- og indlæringsproblemer. Nedenstående et lille indblik i nogle af de spændende teorier og arbejdsmetoder, vi fik med hjem fra studieturen.

Det perifere syn er afgørende for vores adfærd og funktion Evnen til at orientere sig i trafikken, blandt andre mennesker og i tek-

sten på en bogside, er betinget af vores orienteringssyn. Nedsat evne til at være opmærksom i det perifere synsfelt samtidig med det centrale synsfelt, kan også være årsagen til koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. Vi har i synstræningsklinikkerne og igennem forskellige tests kunnet observere, at flere klienter synes at have et indskrænket perifert synsfelt – nogle endda perifert kollaps – men vi har ikke tidligere kunnet sætte eksakte tal på, hvor stort problemet er.

En hyppig årsag til nedsat perifer opmærksomhed kan være: • At sanseindtryk fra omgivelserne er større, end personen kan forholde sig til.

>> 35

• At der er for meget nærarbejde i hverdagen. (computer arb. m.m.)

• At personen møder større krav, end de kan honorere.

• At en person er ramt af stress.

Man kan kompensere for ovennævnte ved at udelukke dele af sanseindtrykkene/dele af synsfeltet.

Vi har igennem synstræning arbejdet med at udvide personens perifere bevidsthed, og klienterne har også opnået en bedre funktion – men vi har ikke tidligere kunnet vise klienten en målbar forbedring, og processen har ofte været langvarig. I Dr. Steve Ingersolls synstræningsklinik stiftede vi bekendtskab med præcise metoder til eksakte målinger af en persons evne til at registrere bevægelser i det perifere synsfelt og teknikker til hurtig og effektivt at øge et indskrænket synsfelt til et normalt synsfelt ved hjælp af synsfeltsterapi, syntonics. – Se boks.

I klinikken hos Dr. Steven Ingersoll har de lavet kliniske undersøgelser, hvor de har arbejdet med 3 forskellige måder på at øge synsfeltet.

Gruppe 1: fik synsfeltsterapi, Gruppe 2: fik traditionel synstræning, Gruppe 3: fik traditionel synstræning kombineret med synsfeltsterapi.

De fandt, at når man kombinerede traditionel synstræning med synsfeltsterapi, reduceredes træningstiden væsentlig i forhold til grupperne, der kun fik synsfeltsterapi eller synstræning. Disse resultater har ført til, at vi i dag selv er ved at afprøve teknikkerne i vore egne klinikker, og resultaterne ser indtil videre lovende ud. Se nedenstående cases.

Anne, 47 år – blodprop i lillehjernens balancecenter Anne på 47 år, der for 12 mdr. siden blev ramt af en blodprop i lillehjernens balancecenter, har siden haft problemer med sit syn i form af fokuserings problemer samt med, som hun selv udtrykker det, »at samle billedet«, men hun oplever

ikke dobbeltsyn. I omkring 2½ - 3 mdr. efter blodproppen havde klientens synsfelts udfald, men det har fortaget sig. Desuden døjer klienten meget med svimmelhed, balance problemer samt tale besvær. Klienten er undersøgt af øjenlæge, som konstaterede at hendes øjne er sunde og raske.

Ved den kinæstetiske synsfelts undersøgelse findes kollaps af det perifere synsfelt (se fig. næste side), hvorfor der anbefales synsfeltsterapi. Efter 1 måned med synsfeltsterapi er klientens perifere

synsfelt udvidet væsentligt (se fig. næste side). Klienten fortæller, at hun oplever det som om, hendes øjne er mere åbne, og øjenmusklerne er mere strakt ud. Ligeledes beretter hun, at hendes ubehag, når hun flytter øjnene, er blevet mindre, desuden føler hun også at hendes balance er forbedret. Hendes omgangskreds oplever desuden, at hendes gang er blevet pænere, hun dingler ikke så meget længere, ligeledes oplever de, at hendes pupiller er blevet større.

Et exceptionelt udvalg af SiH kontaktlinser

Nem at tilpasse

1 eller 3 måneders udskiftning

Dit første valg af individuelt tilpassede kontaktlinser

SAPHIR® RX

NO LIMITS Material

Dk

Base Curve

Silicone Hydrogel

60

8.00 to 9.80

(mm.)

Sphere

(D)

+23.00 to -23.00

Cylinder (D)

Addition (D)

Axes

-0.75 to -8.00

+0.50 to +4.00

All 5º

Better Sight for a Better Life GRATIS TELEFON (engelsktalende)

808 86 193 email: mkservices@markennovy.com www.markennovy.com

THE SPECIALIST CONTACT LENS COMPANY

36 FAGLIGT

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt angivet i grader, før træning (10 grader). Der er tale om perifert kollaps, når opmærksomheden er under 20 grader i det perifere synsfelt.

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt angivet i grader efter træning (25-30 grader).

Mads havde adfærdsproblemer og var exotrop Mads – en autistisk ung mand på 21 år. Han havde en alternerende exotropi og kollaps af det perifere synsfelt. Der var ikke amblyopi. Efter træning af samsyn og perifert syn ses der nu ikke længere skelen.

Pædagogerne på institutionen kan fortælle, hvordan Mads nu kan fastholde øjenkontakt (hvilket han helt undlod tidligere), og at det nu er muligt at tage Mads med i byen. Førhen væltede han tingene, var klodset og kluntet, blev aggressiv og kunne ikke deltage i holdsport som hockey.

Hans øgede perifere syn gør det nu muligt for ham at orientere sig og derved undgå at vælte ting, at orientere sig på banen, når der spilles hockey. Det har betydet store adfærdsændringer for Mads, som nu kun skeler ved udtalt træthed.

Indlæringsstrategier og visuel hukommelse Det er ikke er nok at afhjælpe klientens visuelle problemer, når vi laver

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt angivet i grader før træning (13 grader). Der er tale om perifert kollaps, når opmærksomheden er under 20 grader i det perifere synsfelt.

synstræning eller briller, vi skal også ændre deres »dårlige vaner« og forkerte indlæringsstrategier, som de har tilegnet sig grundet deres manglende visuelle funktion og udvikling.

Som andre adfærdsoptometrister arbejder Dr. Steven Ingersoll ud fra et hierarki for indlæring, hvor synet har en helt central rolle. Han arbejder desuden ud fra teorien, at man indlærer bedst, når man undervises efter »whole to part« princippet (først helhed, så detaljer). Prøv selv hvordan du bedst husker. Luk øjnene og forestil dig et synsprøvekort eller et velkendt journal kort.

Så ser du højst sandsynligt først et komplet kort for dig, og derefter ved du præcist, hvor de forskellige detaljerede målinger og oplysninger står. Det vil sige, at du først genkalder dig »helheden« og så »detaljerne«.

Man får altså en hurtigere og bedre indlæring, når man præsenteres for helheden først, så man kender formålet, og hvad resultatet skal være, før detaljer indlæres. Dette forudsætter, at den visuelle funktion er parat, og at man kan »tænke i billeder« – visualisere.

En velfungerende synsfunktion er derfor afgørende for udvikling af visualisering, mental billeddannelse, og visuel hukommelse. Er der mangler eller svagheder i synsfunktionen, kan det føre til problemer med indlæringen eller til, at man tilegner sig en uhensigtsmæssig lærings strategi, som det senere er svært at ændre på.

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt angivet i grader efter træning (25-30 grader).

I vores daglige arbejde i klinikkerne bruger vi efter vores studietur til USA nu væsentlig mere tid på øvelser og spil, der stimulerer billeddannelse/visualisering, og som optræner den visuelle hukommelse.

Vi fik i Michigan ideer og metoder, som vi nu med stor succes benytter i klinikkerne.

Vi vil gerne takke Synoptik Fonden, som har gjort det økonomisk muligt for os at komme af sted. Håbet var, at vi kunne få bygget videre på de teorier, som vi første gang stiftede bekendtskab med i maj 2009, og det er til fulde lykkedes. Det har været en stor oplevelse, og det vil få stor betydning for vores fremtidige arbejde med synstræning.

Fakta Syntonics eller optometrisk lysbehandling er den gren af den optometriske videnskab, der beskæftiger sig med anvendelsen af lys i udvalgte frekvenser til behandling via øjnene. Det har været brugt klinisk, med succes, i over 70 år inden for den Optometriske behandling af visuelle dysfunktioner, herunder skelen, amblyopi, fokuserings og konvergens problemer, læringsvanskeligheder, og følgevirkninger af stress og traumer. I de senere år har Syntonics også vist sig at være effektiv i behandlingen af hjerneskader og følelsesmæssige forstyrrelser. www.syntonicphototherapy.com

UPGRADE

Tid til UPGRADE. I en ACUVUE®-verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag!

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE® og SEE WHAT COULD BE™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

ANNONCE

.XUVXV L 6\QVWU QLQJ (IWHUVS¡UJVOHQ Sn 9LVXHO 7HUDSL VWLJHU RJ VWLJHU ± 0HG GHWWH NXUVXV YLO GX Y UH L VWDQG WLO DW WLOE\GH V\QVWU QLQJ Sn K¡MW QLYHDX 0HG GHQ YLGHQ GHWWH NXUVXV JLYHU GLJ YLO GX NXQQH NODUH GH RIWHVW IRUHNRPPHQGH YLVXHOOH DQRPDOLHU GHU NDQ DIKM OSHV PHG V\QVWU QLQJ QHXURRSWR PHWULVN UHKDELOLWHULQJ HOOHU YLVXHO WHUDSL

'HUIRU XGE\GHU YL QX HW NXUVXV IRU 6NDQGLQDYLVNH 2SWRPHWULVWHU RJ 2SWLNHUH .XUVHW HU XGYLNOHW YHG HW VDPDUEHMGH LPHOOHP 'DQPDUNV 2SWLNHUIRU HQLQJ RJ .UDVNLQ 6NHIILQJWRQ ,QVWLWXWH 'HU HU ODJW Y JW Sn DW NXUVHW DIYLNOHV Sn GDQVN VRP SULP UVSURJ PHQ LGHW YL ¡QVNHU DW DQYHQGH GH EHGVW NYDOLILFHUHGH XQGHUYLVHUH Sn RPUnGHW XGHOXNNHU YL LNNH PXOLJKHGHQ IRU DW GHU NDQ Y UH GHOH DI XQGHUYLVQLQJHQ GHU JLYHV Sn HQJHOVN HOOHU QRUVN RJ VYHQVN .XUVHW DIYLNOHV RYHU HQ SHULRGH Sn GDJH IRUGHOW Sn RWWH WUH GDJHV ZHHNHQGHU 9L VWDUWHU GHQ VLGVWH ZHHNHQG L MDQXDU RJ KYLV YL LNNH QnU YRUHV PLQLPXP GHOWDJHUDQWDO Sn GHOWDJHUH ´UXOOHU´ YL VNHPDHW VnOHGHV DW VWDUWGDJHQ EOLYHU Q VWH ZHHNHQG Sn VNHPDHW

.RUWIDWWHW NXUVXVEHVNULYHOVH .XUVHW JLYHU HOHYHQ LQGVLJW L V\QHWV XGYLONLQJ VDPW IRUXGVÂ WQLQJHUQH IRU XGYLNOLQJ DI YLVXHOOH WUÂ QLQJV UHKD ELOLWHULQJV RJ NRPSHQVDWLRQVWUDWHJLHU 9HG DW VH Sn V\QHWV XGYLNOLQJ RJ QHXURELRORJLVNH IRUXGVÂ WQLQJHU RJ VDPPHQKROGH GLVVH PHG RPJLYHO VHUQHV LQGIO\GHOVH EHO\VHV PXOLJKHGHUQH IRU LQGVLJW L RJ VW\ULQJ DI GHQQH XGYLNOLQJ

'HQ DQYHQGWH WHUPLQRORJL ´6\QHWV XGYLNOLQJ´ 8GYLNOLQJ DI EHJUHEHW V\Q VRP GHQ IRUHJnU JHQQHP SnYLUNQLQJ DI RJ LQWHUDNWLRQ PHG RPJLYHOVHUQH EHJ\QGHQGH IUD IRVWHUVWDGLHW ´1HXURELRORJLVNH IRUXGV WQLQJHU´ +YDG GHW HQNHOWH LQGLYLG KDU DW J¡UH JRGW PHG Sn ´KDUGZDUH´ VLGHQ" ,GHDOVLWXDWLRQHQ HU HQ VXQG Q\I¡GW PHG QRUPDO KMHUQH RJ QHUYHIXQNWLRQ , GHQ PRGVDWWH HQGH DI VNDODHQ KDU YL GHQ  OGUH KMHUQHVNDGHGH SDWLHQW ´2PJLYHOVHUQHV LQGIO\GHOVH´ 9XUGHULQJ DI LQGLYLGHWV IXQNWLRQ L UHODWLRQ WLO VWUHVVSnYLUNQLQJHQ IUD GHW RPJL YHQGH PLOM¡ %ODQGW DQGHW LI¡OJH +DQV 6HO\HV WHRULHU RP VWUHVV HXVWUHVV RJ GLVWUHVV

´,QGVLJW L´ %HWHJQHU DOGHUV RJ XGYLNOLQJVUHOHYDQWH REVHUYDWLRQV RJ WHVWPXOLJKHGHU L UHODWLRQ WLO IRUYHQW QLQJHU RJ LQWHUYHQWLRQVPXOLJKHGHU ´6W\ULQJ DI GHQQH XGYLNOLQJ´ .HQGHWHJQHV YHG VWLPXODWLRQ PDQLSXODWLRQ DI PLOM¡ KHUXQGHU RJVn EUXJ DI EULOOHJODV RJ WU QLQJ

9LVXHO QHXURORJL 6\QHWV XGYLNOLQJ 0RWRULN UHIOHNVHU VDQVQLQJ RJ SURSULRFHSWLRQ %DODQFH RJ YHVWLEXODU VDQV 3HUFHSWLRQ RJ FRJQLWLRQ O ULQJVWHRUL 2SWRPHWULVN UHOHYDQWH QHXURSV\NRORJLVNH DVSHNWHU 3V\NRI\VLVNH PnOHPHWRGHU 6WLPXODWLRQ I UGLJKHGVXGYLNOLQJ WU QLQJ UHKDELOLWHULQJ RJ NRPSHQVDWLRQ 9LGHQVNDEHOLJH PHWRGHU RJ HYLGHQV (WDEOHULQJ DI IRUVNQLQJVPLOM¡

'HW SRLQWHUHV DW GHU YHG DO XQGHUYLVQLQJ DQYHQGHV GHQ K¡MHVW PXOLJH JUDG DI HYLGHQV

ANNONCE

.XUVXVSODQ :HHNHQG 'DWR

%HVNULYHOVH

MDQXDU

6\Q ± GHILQLWLRQ XGYLNOLQJ QRUPDO DQRUPDO RJ XKHQVLJWVP VVLJ XGYLNOLQJ

9LVXHO QHXURORJL $OGHUVUHOHYDQW XQGHUV¡JHOVHVPHWRGLN 3V\NLVNH RJ I\VLVNH VWUHVVIDNWRUHU XVWUHVV GLVWUHVV

PDUWV

DSULO

MXQL

VHSWHPEHU

)¡UVNROHDOGHU ± E¡UQHKDYHEDUQHW 8QGHUV¡JHOVH RJ GLDJQRVWLFHULQJ )RUHE\JJHOVH UHKDELOLWHULQJ ± WU QLQJ RJ VWLPXODWLRQVSURJUDPPHU NRPSHQVDWL RQV RJ VW¡WWHVWUDWHJLHU KHUXQGHU RSWLN $OGHUVUHOHYDQW XQGHUV¡JHOVHVPHWRGLN 3V\NLVNH RJ I\VLVNH VWUHVVIDNWRUHU XVWUHVV GLVWUHVV (UQ ULQJHQV EHW\GQLQJ IRU V\QHW

RNWREHU

QRYHPEHU

6NROHDOGHUHQ ± O ULQJVUHODWHUHGH V\QVSUREOHPHU )RUHE\JJHOVH DI P\RSL .ODU WLO O VQLQJ 6WUHVVWROHUDQFHU L UHODWLRQ WLO ELQRNXO UW V\Q $OGHUVUHOHYDQW XQGHUV¡JHOVHVPHWRGLN 6FUHHQLQJ Y V IXOG HYDOXHULQJ 3V\NLVNH RJ I\VLVNH VWUHVVIDNWRUHU XVWUHVV GLVWUHVV 3ULPLWLYH 5HIOHNVHU RJ GHUHV EHW\GQLQJ IRU V\QHWV XGYLNOLQJ RJ IXQNWLRQ

GHFHPEHU

6\QVSUREOHPHU L GHQ WLGOLJH EDUQGRP DUY ELRORJLVNH IDNWRUHU ± 'RZQV V\QGURP DOELQLVPH RJ PLOM¡ XGYLNOLQJVP VVLJH IDNWRUHU ± GH IOHVWH W\SHU DI VNHOHQ RJ DPEO\RSL

8QGHUV¡JHOVH RJ GLDJQRVWLFHULQJ %LQRNXO UW V\Q )RUHE\JJHOVH UHKDELOLWHULQJ ± WU QLQJ RJ VWLPXODWLRQVSURJUDPPHU NRPSHQVDWL RQV RJ VW¡WWHVWUDWHJLHU KHUXQGHU RSWLN $OGHUVUHOHYDQW XQGHUV¡JHOVHVPHWRGLN 3V\NLVNH RJ I\VLVNH VWUHVVIDNWRUHU XVWUHVV GLVWUHVV

8QJH YRNVQH 3UHVE\RSH *HULDWULVN IXQNWLRQHOOH YLVXHOOH SUREOHPVWLOOLQJHU

$OOH NXUVHU DIYLNOHV RYHU GDJH

3ULVHQ IRU KHOH NXUVHW HU NU NRQWDQW %HO¡EHW NDQ HYW GHOHV L UDWHU LPRG HW PLQGUH JHE\U 7LOPHOGLQJ HU ELQGHQGH 7LOPHOGLQJ NDQ VNH HQWHQ Sn ZZZ RSWLNHUIRUHQLQJHQ GN NVL HOOHU GLUHNWH WLO NXUVXVXGE\GHU VH QHGHQ VWnHQGH 3DWLHQWHU PHG KMHUQHVNDGH 9L J¡U RSP UNVRP Sn DW GHWWH NXUVXV LNNH LQGHKROGHU NXUVXV L UHKDELOLWHULQJ DI SDWLHQWHU PHG KMHUQHVNDGH 'X NDQ In PHUH LQIRUPDWLRQ RP GHWWH NXUVXV YHG DW KHQYHQGH GLJ WLO NXUVXVXGE\GHU

9L JO GHU RV WLO DW VH GLJ VRP NXUVLVW KRV RV 0HOG GLJ WLO PHG GHW VDPPH 9L NDQ NRQWDNWHV HQWHQ SU PDLO Sn VWHHQ VDXVW#NVL LQW GN HOOHU SU WOI

0HG YHQOLJ KLOVHQ

.XUVXVXGE\GHU .5$6.,1 6.()),1*721 ,167,787( 6WHHQ 6DXVW 6WHHQ 6DXVW 2SWRPHWULVW )&29' , %\YDQJHQ 6ODQJHUXS 'DQPDUN 6WHHQ $DOEHUJ

40 FAGLIGT

>>

Danmarks Optikerforenings nye VT- afdeling AF PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR DANMARKS OPTIKERFORENING

S

ynstræning og de optometrister, der beskæftiger sig med synstræning har ikke altid lige nemme vilkår i Danmark. Danmarks optikerforening ønsker at gøre op med dette og har igennem længere tid arbejdet på at finde en løsning. Derfor blev der i slutningen af august indkaldt til to møder om etablering af en ny afdeling under Danmarks Optikerforening, som alene skal beskæftige sig emnet synstræning..

Der var god tilslutning til begge møder med en god og inspirerende debat. Oplægget blev præsenteret af Per Michael Larsen sammen med Steen Saust, og spørgsmålet var ikke så meget om afdelingen skulle etableres, det var der stor opbakning til, men debatten foregik mere på det praktiske plan omkring hvem, der skulle kunne være med, hvad indholdet skulle være og ikke mindst om de store muligheder, som ligger og blot skal samles op.

Danmarks Optikerforening har som et af sine formål at arbejde for at udvide optikeres/optometristens arbejdsområde. Opgraderes. Optikerens/optometristens optometriske viden vil mulighederne for at indgå i

behandlingsteams, der arbejder med f.eks. hjerneskadede (se tidligere artikel om Roskilde Synspleje og Bomi) blive væsentligt forbedret, ligesom optikeren/optometristen aktivt vil kunne deltage i arbejdet med skolebørn og indlæring.

Det er meget svært at navigere i dette minefelt, da der er en del modstand fra andre faggrupper.

Enkelte grupper forsøger endda at få arbejdet med synstræning til at være i familie med healing! Derfor er Danmarks Optikerforening n nødt til at indsamle mere information, ikke mindst fra alle de optometrister, der i dag arbejder meget seriøst med dette kæmpestore område.

VT-Afdelingen er en del af Danmarks Optikerforening med eget udvalg, som står for ledelsen af afdelingen. Danmarks Optikerforenings sekretariat vil sørge for at sikre, at al kommunikation foregår nemt og hurtigt, og ikke mindst vil sekretariatet stå for det praktiske, når der skal arrangeres møder etc.

Det er ikke et krav, at man skal være medlem af Danmarks Optikerforening for at blive medlem af afdelingen, der er blot et differentieret kontingent. Det er foreningens hensigt, afdelingen skal fungere som

en slags netværksskaber med mulighed for at mødes på tværs af arbejdssteder og andet.

På møderne i august blev der valgt 4 medlemmer til udvalget.

Lene Frigast fra Holstebro Synsplejeklinik, Marie Beadle fra Train Your Eyes, Finn Abildgaard fra Den private synsplejeklinik og Per Carlsen fra Per C. Derudover sidder Steen Saust og Per Michael Larsen i udvalget som udpeget af foreningens bestyrelse.

Vi valgt at kalde denne gruppe VT-gruppen indtil videre, fordi området er større end blot synstræning.

Nogle bruger også betegnelsen Neurooptometrisk rehabilitering, fordi en stor del af arbejdet også har med neurologi at gøre. VT står for Visuel Terapi og kunne være et mere let forståeligt ord for dem, der skal benytte sig af behandlingen.

Hvorfor kan dette arbejde ikke laves i uddannelsesudvalget, det er vel blot nogle kurser og et seminar, der skal planlægges, kunne man fristes til at spørge? Foreningen mener, at Visuel Terapi er et af de områder, hvor efterspørgslen vil stige kraftigt i de kommende år, og hvor optikeren/optometristen vil kunne hjælpe rigtig mange patienter til at få

BLINKAKTIVERET GENFUGTNING GIVER EN MERE * STABIL TÅREFILM VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE. Da vi udviklede DAILIES® AquaComfort Plus®, var det med ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme endagslinse.

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen for at give øget initial komfort, og to, der frigives og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften.

DAILIES® PLUS™ – forbedret, blinkaktiveret genfugtning, der varer længere

Ikke-invasiv tårefilms-BUT uden på linsen (sekunder)

20 s.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

SofLens® endagslinse

18,3** 16,3**

15,4

15,5**

14,1

15 s.

13,4

13,1

12,4 11,5

10 s.

5 s.

0 s.

8t

12 t

16 t

Tid efter isætning af linsen (timer)

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort fort enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010.

010. **p<0,05

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye. I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12 og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke, blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES® AquaComfort Plus® en mere stabil tårefilm selv efter 16 timers brug af linserne.

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk.

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK

>> 41

42 FAGLIGT

Foreningen mener, at Visuel Terapi er et af de områder, hvor efterspørgslen vil stige kraftigt i de kommende år.

en nemmere tilværelse. Derfor skal der langt mere fokus på VT-træning, og det vil ikke kunne ske i uddannelsesudvalgets regi. Der skal være erfaringsudveksling, og dette foregår bedst i lukkede grupper, og derudover er målet at samle alle udøvere ikke blot i Danmark, men også i resten af Norden. Dette vil kun kunne lade sig gøre i en særskilt afdeling.

Danmarks Optikerforening håber, at alle med interesse for visuel terapi vil bakke op om initiativet og dermed være med til at arbejde for en anerkendelse af optikerens/optometristens arbejde med visuel terapi.

For at få en fornemmelse af, hvor mange der er interesseret i at være med i VT afdelingen, er det allerede nu muligt at melde sig ind, men det er ikke forpligtende, fordi kontingentet endnu ikke er fastsat. Skriv til mbf@optikerforeningen.dk og oplys

navn, adresse og e-mailadresse og, at I ønsker at blive registreret som medlem af VT afdelingen.

C-Optik i Nærum søger erfaren optiker C-Optik i Nærum søger en optiker med KL 2, der kan indgå i et serviceog kvalitetsbevidst team.

Tiltrædelse efter aftale.

Der gives fuld diskretion og derfor skal ansøgningen sendes til: OPTIKEREN Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K billet mrk. O6. 2011 C-Optik

44 FAGLIGT

>>

Syn & Trafik Omtale af aftenkursus på TEC De fleste tager kørekort i en helt ung alder. Derefter stilles der først helbredskrav når man er 70 år gammel og kørekortet skal fornyes. Bør lovgivningen strammes op på dette område? Og hvilke målbare visuelle faktorer burde spille ind, når det vurderes, om en person er egnet til at have kørekort? Steen Aalberg fortalte på en underholdende måde om problemstillingerne.

AF CHRISTINE BOHNSACK KRISTENSEN.

D

en 6. september 2011 afholdt Danmarks Optikerforening et spændende, velbesøgt foredrag om syn og trafik med Steen Aalberg, Optometrist. I det følgende er gengivet mange af de spændende problemstillinger Steen fortalte om.

I bund og grund er trafikken lige kompleks for os alle, uanset om vi kører privatbil eller erhvervskørsel.

Så hvorfor er der så stor forskel på de krav vi stiller til bilisten? Holdningen hos Danmarks Optikerforening er at kravene burde blive skærpet således, at man allerede fra 50 års alderen bliver tjekket og så efterfølgende hvert 5. år. Dette begrundes med, at der fra 50 års alderen og opefter sker afgørende ændringer på folks syn. (Se aldersbetingede ændringer i boksen med indikationer og kontraindikationer.)

Før denne alder er forandringerne

betydeligt mindre væsentlige, og venter man til folk bliver 70 år, vil mange forandringer allerede være indtruffet. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af Politiken, at ca. hvert 10. af tilfældigt udvalgte bilister ikke havde et syn, der var godt

nok til at bestå kravene for at have kørekort.

Når man har fået udstedt kørekort, er det indehaverens ansvar at opfylde synskravene.

Da vi som optikere har tavshedspligt, må vi ikke kontakte politi eller

Reglerne for at erhverve dansk kørekort: Privatkørekort

Erhvervskørekort

Bedste øje

6/12 = 50 %

6/7,5 = 80 %

Dårligste øje

6/60 = 10 %*

6/12 = 50 %

Kun et øje

6/10 = 60 %

Ej muligt at få kørekort.

Briller

Intet krav.

Indenfor 8 D**.

Linser

Intet krav.

Intet krav.

Krav vedr. synsfelt

Min. 120° horisontalt.

Normalt synsfelt (180°-190° når begge øjne bruges).

Krav vedr. dobbeltsyn

Et øje tildækkes.

Ej muligt at få kørekort.

Visus

Krav vedr. styrken

*Hvis man har mindre end 10 % syn på det ene øje bliver man betragtet som enøjet. **Pga. det perifere syn.

nserer Kompegså for nu o ngsfejl bygni

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved.

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON™-teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of s$!9 ACUVUE® MOIST® and s$!9 ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE®, s$!9 ACUVUE® MOIST®, s$!9 ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM, LACREON™og SEE WHAT COULD BE™er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

46 FAGLIGT

embedslæge, hvis vi ser en person køre bil, som ikke opfylder kravene til kørekort.

90 % af de informationer, som vi modtager i trafikken, stammer fra synet. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man har en god visus, men dette er bestemt ikke altafgørende for ens evner til at køre bil. Tværtimod kan det være misvisende. Visus bliver målt i et fuldt oplyst rum uden nogen forstyrrende elementer. Dvs. at man sagtens kan blive godkendt til kørekort, selvom man f.eks. har problemer med dark focus eller nattemyopi og derfor måske burde have en restriktion mod at køre i mørke.

Desuden kan en klient have 50 % syn på både højre og venstre øje, men hvis klienten pga. skelen kun bruger et øje ad gangen, burde denne betragtes som enøjet og have minimum 60 % syn på hvert øje.

Synsfeltet kan også sagtens være 120° under normale omstændigheder, men hvis personen får et nyt brillestel med meget brede stænger, indskrænkes synsfeltet til mindre end det tilladte.

Andre omstændigheder indikerer, at der måske burde lempes på reglerne. En dårligt seende bilist kan ved ændret trafikal adfærd, kompensere fuldt ud for sit synshandicap, og en person med et synsfelt på mindre end 120° kan være ekstremt god til at bruge spejlene, dreje hovedet og generelt være Space World aktiv.

Faktisk er der ingen skandinaviske undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem dårlig/nedsat visus og ulykker i trafikken. Måske er det, fordi de personer, der ser dårligt, ofte kører langsommere og er mere opmærksomme i trafikken. Samt at folk, der er natteblinde, lysfølsomme eller dårlige til bykørsel helt undgår at køre bil i situationer, som de føler sig utrygge ved.

Alt i alt bør helhedsindtrykket af klientens syn være afgørende for om vedkommende kan beholde sit kørekort eller ej.

En intensiveret syns- og helbredsscreening er en realistisk mulighed for at redu-

Briller

Hvis man kun bruger sine briller ved kørsel kan det reducerede synsfelt give nogle perceptionelle forskelle, som man ikke er vant til.

Kontaktlinser

Mangel på korrektion af restcylinder, overfladeproblematikker f.eks. debris på linsen og et muligt kontrast tab ved multifokale.

Nattemyopi

Da pupillen udvider sig og lukker mere lys ind hvilket skaber abberationer.

Dark focus

Akkommodationen indstiller sig i mørke på en mellemafstand (6090cm). Objekter foran dette område generer utroligt meget og nogen kan ikke abstrahere fra det. F.eks.: Regndråber på en bilrude.

Kontrastfølsomhed

Evnen til at adskille gråtoner. Dette forværres naturligt med alderen og gør aften og nattekørsel mere problematisk for ældre.

Aldersbetingede ændringer

Nedsat kontrastfølsomhed, katarakt, flyvende myg, nedsat adaptationsevne, nedsat tolerance for blænding*, ændret refraktion, øjensygdomme og en ændring i øjets følsomhed**.

Samsyn

Er samsynet stabilt eller lukker man til tider et øje, f.eks. ved specifikke blikretninger og kan samsynet være svært at opretholde, således at det belaster ens koncentrationsevne. Har man forier, som kan give hjernen en forkert meddelelse om ens egen eller andres placering i omverdenen, hvilket medfører at man oplever spring/hak i vejmarkeringerne.

Motilitet

Både m.h.t. til fiksationsspring omkring X Y og Z aksen men også hovedog nakkebevægelsesrestriktioner.

Space World aktiv

360° orientering – Holder sig løbende opdateret på hvor de andre bilister er og hvad de gør.

Central perifer fleksibilitet

Kan man være opmærksom på et objekt uafhængigt af fiksation?

Koncentrationsevne

Opmærksomhedsproblematikker såsom træthed, stress og for mange informationer udover dem i trafikken f.eks. GPS, Mobil, andre passagerer, radio osv.

Afstands- positionsog hastighedsbedømmelse.

En person med kun et øje kan ikke bedømme afstande ligeså godt som personer med binokulært syn. Kender man sin position på vejen og vælger man den rigtige vejbane. Er man opmærksom på hastighedsskift, når man f.eks. går fra hurtig til langsom trafik?

Visualiseringsevne

Kan man planlægge og forudse, hvad der kommer til at ske i trafikken?

Synsfelt Man kan sagtens have et synsfelt på 120°, men det nytter ikke noget hvis man ikke kan bevæge nakken, har meget brede stænger på sit brillestel, hvis man har dybtliggende øjne eller en stor næse.

Pådragne skader

Skader på øjnene kan enten medføre, at man ikke længere bør køre bil, eller at man bør gå gennem en tilvænningsperiode; f.eks. hvis man har mistet synet på det ene øje.

cere antallet af trafikulykker. Ved at sænke grænsen for helbredstjek fra 70 til 50 år får vi mulighed for i mange tilfælde at være på forkant frem for at risikere at opdage synsnedsættelsen, når det er for sent.

Optometristen er den sundhedsperson, der er bedst rustet til at vurdere helhedsindtrykket af klientens syn i forhold til trafikken. Men hvor vi står i fremtiden i forhold til problemstillingen, er uvis. Hvis det på et tidspunkt lykkes at få gennemført lovgivning omkring løbende kontroller fra 50 års alderen og derefter hvert 5. år, vil det være administrativt logisk og fagligt forsvarligt at lade optometrister udføre disse kontroller.

For flere informationer om synskrav og kørekort gå til www.vos.dk, hvor du kan rekvirere en brochure der hedder »Trafiksyn«.

*Tolerancen for blænding halveres ca. hvert 12 år. **Øjets følsomhed reduceres med alderen og en 50 åring har brug for 3 gange så meget lys som en 20 åring.

STANDARD GLAS

OPTIFOG GLAS

DEN NY TEKNOLOGI MOD DUG

OPTIFOG GLAS

© Essilor International – RCS Créteil 712 049 618 – May 2011. © OptifogTM is a trademark of Essilor International. © Essilor® is a registered trademark of Essilor International.

48 NYT OM

Essilor lancerer effektiv anti-dug coatning Duggede brilleglas har altid været et stort problem for brillebrugere, og hidtil har der ikke været en effektiv løsning på markedet. Nu er problemet løst med Essilors nye coatning, Optifog. Den nye overflade kan leveres til stort set alle Essilors glas.

Ny teknologi gør glasset hydrofilt Dug opstår, når den omgivne luft indeholder meget fugt og samtidig er varmere end glasset. Dug består af mikroskopiske vandråber, der er så små, at de ikke løber af selv de mest vandafvisende glas. Det giver store gener for brugeren, der ser omgivelserne igennem en tåge og samtidig kan blive fuldstændig blændet.

Traditionelle coatninger til brilleglas har fokuseret på at gøre glassene super vandafvisende – hydrofobe. Det får vanddråber fra regn til at løbe af glassene og afviser også en del af det snavs, der ellers sætter sig. Men det har ikke løst problemet med dug.

Essilors forskere har løst problemet med dug ved at tænke anderledes. Den nye Optifog coatning er super vandtiltrækkende – hydrofil. Hemmeligheden er udviklingen af anti-dug molekyler, der sikrer, at Optifog coatningen tiltrækker de mikroskopiske vanddråber i stedet for at afvise dem. Resultatet er, at de løber sammen til en ultratynd og jævn vandfilm og dermed er Optifog den første effektive anti-dug coatning til optiske glas.

Effektiv og holdbar anti-dug løsning Essilor har udviklet »Approwed by Wearers«, der er et testprogram udviklet i samarbejde University Pierre et Marie Curie. Programmet

er lavet for at sikre relevansen og kvaliteten af nye teknologiske forbedringer.

Optifog er blevet testet i en lang række situationer: I hjemmet, når vi dyrker sport eller er på arbejde. Resultaterne er overbevisende. Glas med den nye coatning afviser dug næsten 100 %. Brugeren oplever fuld klarhed og intet tab af kontrast.

Optifog skal genaktiveres en gang om ugen For at holde anti-dug effekten skal glassene pudses med en specialvæske en gang om ugen. Derfor får kunden udleveret en mikrofiberklud og en flaske med Optifog Activator væske Sammen med glassene.

49

ҋV SURJUHVVLYH )UHH)RUP SRUWHI¡OMH er nu komplet Fra september måned introducerer Hoya Amplitude og Amplitude Mini i TrueForm slebne glas, og dermed er hele den progressive portefølje FreeForm slebet.

Hoya’s FreeForm slibning udmærker sig ved, at glassene gennemgår en 3-trins slibeproces, hvor glassene punktslibes.

Derefter poleres glassene efter ballonmetoden, der er en efterpoleringsmetode, som bevarer kvaliteten fra FreeForm-slibnin-

gen. Resultatet giver et bredere synsfelt, perfekt syn i alle afstande og et glas, der kræver et minimum af tilvænning.

De konventionelle Amplitude og Amplitude Mini vil fortsat være i porteføljen, men vil blive faset ud over tid samtidig med Hoyalux Summit Pro og Hoyalux Summit CD som i efteråret 2010 fik en storebror i form af Hoyalux Summit Pro/ CD TrueForm.

Den første effektive og holdbare beskyttelse mod dug *Prof. José Sahel receives no remuneration for validating these protocols

Effektiv: 80% af brugerne er tilfredse med Optifogs anti-dug effekt.

Holdbar: 81% af brugerne er tilfredse med anti-dug effektens holdbarhed.

Let at rengøre: 98% af brugerne er meget tilfredse med Optifog Activators evne til at rengøre glassene.

Klare glas: 87% af brugerne er tilfredse med glassenes klarhed efter rengøring.

Kilde: U&A 2010 (internationalt studie gennemført af Ipsos) samt Essilors egne markedstest (Hong Kong, Indien og Finland i 2010 og 2011).

SCAN KODEN OG SE FILMEN

50 NYT FRA

Aoyama Denmark – nyt agentur Finn Berg Østerbye har overtaget Tage Fogde’s agentur i Danmark med blandt andet mærkerne Shiseido og Gerry Weber.

Finn, der er ud af en optikerfamilie, er uddannet hairstylist og har som sådan opereret i hele Europa med kurser og shows.

Aoyama Denmark Langdalen 51 8960 Randers SØ

Ny kendt sælger hos Sáfilo Nordic Niels Ravn er tiltrådt som ny sælger hos Safilo Nordic. Niels er ansvarlig for salget af samtlige stel og solbrille-kollektioner fra Safilo i det østlige Jylland (nordligste by, Aarhus), Fyn og Midtsjælland/Sydsjælland.

Niels Ravn har tidligere været ansat hos Prodesign og Alivestyle.

Optikerhøjskolen afholder igen

Svagsynskursus i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik

I efteråret 2009 afholdte Optikerhøjskolen for første gang kursus i svagsynsoptik i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik. Kurset blev en meget stor succes, og siden er der arbejdet på at gentage succesen.

De to institutioner har nu igen fundet de nødvendige resurser, og i uge 45 er det tid til at gentage succesen fra 2009.

Optikerhøjskolen udbyder kurset, men kurset afvikles fysisk på Kennedy Centrets Øjenklinik i Glostrup.

Undervisere vil være praktikere fra Kennedy Centrets mangfoldighed af tværfaglige specialister i svagsyn, samt undervisere fra Optikerhøjskolen. – Det optimale grundlag for et svagsynskursus.

Kurset er fra start fuldtegnet, da mange siden 2009 har skrevet sig på venteliste.

Begge institutioner håber derfor meget, at der kan skabes mulighed for endnu et svagsynskursus i samme rammer, inden muligheden for afvikling under AMU-vilkår forsvinder.

Er du interesseret i at komme på venteliste for et evt. svagsynskursus i 2012, bør du henvende dig til:

Nine udvider med ny medarbejder Pia Krabbe er tiltrådt en nyoprettet stilling i Nine. Pia skal tage hånd om distributører og være med i arbejdet omkring strategi og udvikling samt kundeservice.

Pia er kendt med branchen. Efter at have været ansat en årrække hos Profil Optik Brøbecher i Aarhus, blev Pia ansat hos Bellinger Eyewear, hvor hun i flere år beskæftigede sig med kundeservice og eksportmarkeder – primært i Norden.

OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen) mail: dcovs@dcovs.dk

Uddannelsesmål: Målet med faget er, at du kan redegøre for, identificere og vejlede om de almindeligste årsager til svagsynethed og blindhed i Danmark. Du kan udføre alle relevante målinger og observationer, som kan klarlægge, om den svagsynede kan få gavn af specielle optiske hjælpemidler.Du lærer at udmåle og tilpasse svagsynsoptik og at tilrettelægge udlevering, instruktion og træning i brug af svagsynsoptik. Du kan bedømme og vejlede om belysningsforhold i forbindelse med anvendelse af stærkoptik.

Og du kan føre journal og kommunikere med andre faggrupper, som er involveret i rehabilitering af svagsynede. Endelig kan du give information om øvrige hjælpe- og støttefunktioner, som eksisterer for blinde og svagsynede.

Eksamen: Undervisningen afsluttes med en bedømmelse, som skal vise, at kursisten har nået de opstillede mål.

51

European Academy of Optometry and Optics Academy Conference 2012 – Dublin

Call for Abstracts

20 - 22 April 2012 We are pleased to announce that the Academy’s next annual conference will be held in Dublin, Ireland. Details of the venue, hotels and draft programme will be available soon.

Find the up to date developments on www.eaoo.info/dublin

The Academy is calling for abstracts for its annual conference in Dublin in 2012. We are inviting Oral & Poster Abstracts and proposals for sessions including clinical workshops, educational and clinical case studies and discussion forums relating to the following areas: optics and related fields; optometry; vision science; practice-based research in all settings; research, education or clinical practice relevant to opticians, optometrists, ophthalmologists, educators and those working in industries related to eyecare and clinical practice.

For further details, please visit www.eaoo.info/dublin

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Aftenkursus på henholdsvis KEA og Optikerhøjskolen i uge 47 2011

Hvorfor skal man være faglig? / Per Michael Larsen Kurset sætter fokus på faglighed og de krav, der stilles fra myndighederne.

– Hvornår skal man henvise? Regler og pligter.

Spørgsmål som hvad skal, kan og må optikeren/optometristen og ikke mindst hvad må optikeren/optometristen ikke.

Kursets indhold vil også handle om den gråzone optikeren/optometristen arbejder

i hele tiden. – For eksempel brugen af funduskamera, synsfeltscreening, oplysning om diagnose og ikke mindst synsprøve og tilpasning af kontaktlinser til børn.

Der vil blive rig mulighed for debat om emnerne.

Per Michael Larsen har arbejdet som optiker i 30 år og er i dag arbejdende formand i Danmarks Optikerforening. Dagligdagen bruges blandt andet med at tale med myndigheder og samarbejdspartnere om de rettigheder og krav, der stilles til optikeren/optometristen.

Brock & Michelsen A/S søger en

Produktspecialist Salg til øjenlæger og hospitaler – hele Danmark Brock & Michelsen A/S Blokken 76 DK-3460 Birkerød Telefon +45 7015 7015 Telefax +45 7025 7025 info@zeiss.dk www.zeiss.dk

Jobbet Som produktspecialist vil du med reference til divisionschefen for Medicinteknik blive ansvarlig for markedsføring og salg af Intraokulære linser fra ZEISS samt tilhørende og relaterede produkter.

Introduktionen af de intraokulære linser skal intensiveres, så kendskabsgraden er i top ved den udbudsrunde, der finder sted primo 2012. De øvrige produkter er anerkendte i markedet.

Du får hele Danmark som din arbejdsplads, hvor du skal servicere og rådgive vores kunder. Du vil få en aktiv kundekreds på ca. 200 øjenlæger - både på hospitaler og i private klinikker.

Din hverdag vil være travl, og du vil komme til at tilbringe mange timer på landevejen.

Er du interesseret Læs venligst hele stillingsopslaget på vores hjemmeside: www.zeiss.dk Î Job & Karriere Î Ledige stillinger

Carl Zeiss Exclusive Partner

Du kan også scanne QR-koden her og komme direkte til stillingsbeskrivelsen:

Aftenkursus på henholdsvis KEA og Optikerhøjskolen i uge 2 2012

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm

I dag er refraktiv kirurgi meget mere end laserkirurgi. Det er også udskiftning af linsen alene af refraktive årsager. Hvad er optikerens/ optometristens rolle i vejledningen af patienten? Der vises eksempler på operationer og ikke mindst, hvad det er optikeren/optometristen skal være opmærksom på før og efter operationen.

Lise Løfstrøm arbejder til daglig på Euroeyes som optometrist, og Lise har været med i hele udviklingen indenfor dette område.

Foredraget handler om Lises arbejde på klinikken.

Vi søger lige nu partnere til de næste projekter i Vejle, Horsens, Esbjerg, Odense og Holstebro.

Læs mere på dk.specsaverspartnership.com

Chefoptiker Maria Sondrup, partner i Louis Nielsen i Hørsholm siden august 2011.

JEG HAR DANMARKS BEDSTE OPTIKERBRAND I RYGGEN ”Min drøm om at blive selvstændig og få min egen optikerforretning er gået i opfyldelse.

Herudover er jeg stolt af at være partner i Louis Nielsen, fordi jeg kan stå 100 % inde for konceptet med virkelig flotte briller, god service til kunderne og markedets bedste priser – det passer lige til mig.

Som partner har jeg hele paletten af opgaver, og gør min hverdag super spændende. Jeg kan fortsat være den fagligt dygtige optiker samtidig med, at jeg har ansvaret for, at kunderne hver gang får en god oplevelse, og at mine medarbejdere glæder sig til at komme på arbejde.

Jeg har fået Danmarks bedste optikerbrand i ryggen fra start, og tilmed giver partner-konceptet mig en økonomisk gulerod, såfremt vi gør det godt og formår at udvikle butikken baseret på mange tilfredse kunder”.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Trine Uhrenholdt på tlf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100 % fortroligt.

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge

Dato

44

2. november

45

11. - 12. november

47

47

Længde

29. november

30. november

Emne

Sted

Aftenkursus

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton

KEA/TEC, Frederiksberg

2 dage

Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference

Tivoli Hotel & Conference Center

Aftenkursus

Faglighed contra krav fra myndigheder o.a. / Per Michael Larsen Info om vores kompetencer inden for autorisationen. a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

KEA/TEC, Frederiksberg

Aftenkursus

Faglighed contra krav fra myndigheder o.a. / Per Michael Larsen Info om vores kompetencer inden for autorisationen. a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

DCOVS, Randers

DANMARKS OPTIKERFORENING 2012 2

10. januar

Aftenkursus

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm.

KEA/TEC, Frederiksberg

2

11. januar

Aftenkursus

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm.

DCOVS, Randers

6

7. februar

Aftenkursus

Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge

KEA/TEC, Frederiksberg

6

8. februar

Aftenkursus

Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge

DCOVS, Randers

10

6. marts

Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

KEA/TEC, Frederiksberg

10

7. marts

Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

DCOVS, Randers

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

ANDRE KURSER 2012 16

20. - 22. april

3 dage

EAOO - Acedemy Conference 2012

Dublin, Irland

16

20. - 22. april

3 dage

ECOO - General Assembly

Dublin, Irland

Kurser med **

tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 3.-5. november 2011 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 6. november 2011 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk 11.-12. november 2011 Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference

København www.optikerforeningen.dk/konference 13.-15. januar 2012 opti ‘12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 11.-13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it

23.-25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com 20.-22. April 2012 EAOO Academy Conference 2012 Dublin www.eaoo.info/dublin 24.-27. maj 2012 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

6.-8. september 2012 International Vision EXPO West 2012 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 4.-7. oktober 2012 SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

55

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2012) udkommer 29.12.2011 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 10.11.2011 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 05.12.2011

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

KEA – KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/110919/DK

;dgZa²hc^c\ bZY YZc kZgYZchWZg³biZ egd[Zhhdg AncYdc ?dcZh LViZgadd Jc^kZgh^in HX]dda d[ DeidbZign

=:G H:G 9J KDG:H 6AA:GHI£GHI: =:BB:A><=:9# BZc Yj kZY ^``Z! ]kVY YZc ]ZYYZg# 9j kZY ^``Z! ]kVY YZc WZhi g V[# 9j kZY ^``Z! ]kVY YZc `Vc# :cYcj#

< ^``Z \a^e V[ YZc hidgZ cdgY^h`Z aVcXZg^c\ YZc (# cdkZbWZg# I^abZaY Y^\ e lll#i]ZidiVaidjg#Xdb