OPTIKEREN #3 2026 by Optikerforeningen

Now available in -2.75cyl

for for ASTIGMATISM ASTIGMATISM

NORD-PRA-2600011 See instructions for use for wear, care, precautions, warnings, contraindications, and adverse effects

MORE parameters. MORE wearers. MORE fits.

XXXXXXXX

Optiswiss

BIOMETRICS HORIZON Biometrisk præcision – skræddersyet til hvert øje. Made in Switzerland.

OP TIKEREN

BIOMETRIC INTELLIGENT GLASSES

SE KLART. OPLEV MERE. MED B.I.G. EXACT® SENSITIVE

Rodenstock

B.I.G. EXACT® Sensitive Det første og eneste brilleglas, der kombinerer over 7.000 biometriske datapunkter og mere end 80 parametre med den individuelle visuelle sensitivitet – og dermed udnyttes det fulde potentiale i hele synssystemet. Positionér dig som biometrisk ekspert, der tilbyder en synsoplevelse på et nyt niveau, som føles ubesværet, naturligt og helt unikt tilpasset den enkelte kunde. Opnå vækst i din butik med det prisvindende glas: B.I.G. EXACT® Sensitive.

For yderligere info kontakt Rodenstock Danmark A/S: 8626 3311 #03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

INDHOLD

FREMTIDENS OPTOMETRI – ET FAG I BEVÆGELSE Optometrien står ikke stille. Nye teknologier, ændrede patient/kundebehov og en sund hedssektor under pres betyder, at den måde, vi arbejder på, vil ændre sig. Kunstig intelligens er allerede på vej ind i både diagnostik, billedanalyse, journalsystemer og den daglige kom munikation. AI vil kunne hjælpe os med at opdage mønstre og risici tidligere og håndtere en række rutineopgaver mere effektivt. Men teknologien erstatter ikke optometristen. Tvært imod bliver den faglige vurdering, relationen til patienten og evnen til at omsætte de ind samlede informationer den rigtige vurdering og anbefaling til kunden endnu vigtigere. Denne fremtid kan du få et indblik i, hvis du deltager på OPTOMETRIKONFERENCE ’26 hvor Jonas Plum vil sætte fokus på den algoritmeassisteret refraktion, Thomas Corydon sætter fokus på nye måder at genskabe synet, som udvikling af en ny kunstig nethinde og Janni Brunsgaard står bag to peer to peer talk om vurdering af OCT-billeder. Du kan også i dette nummer læse de tre nominerede Optimus by Essilor projekter. Midt i det hele står den kommende ændring af optometristuddannelsen, som selvom studiet forkortes med tre mdr. efter Optikerforeningens mening bliver styrket med den forkortede praktikperiode, som giver tre måneders ekstra klinisk undervisning på skoler ne. Denne ændring kan du også høre mere om på OPTOMETRIKONFERENCE ’26. Men i magasinet, som du sidder med, kan du også læse om den spændende rejse fra optometrist i Spanien til ledende optometrist på Kennedycentret, som Joaquim Torner Jordana har været igennem. Når vi taler om fremtiden, bliver vi også mindet om, hvor meget mennesker betyder. Vi har mistet vores journalist og kommunikationsrådgiver Lone Helleskov, som siden 2017 har været en vigtig del af arbejdet med dette magasin hvor hun har været med til at fortælle spændende historier om udviklingen i faget. Vi vil gøre vores bedste for fortsætte den gode linje, hun har lagt for vores magasin. Fremtidens optometri skabes ikke alene af teknologi, uddannelser og nye kompetencer. Den skabes først og fremmest af mennesker.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

Forside: The expanded WATERINNOVATIONSTM toric parameter range makes the product relevant for an even broader patient population. With increased prescription coverage, eye care professionals can offer more patients an option aligned with their individual visual needs. A wider range created to support confident toric lens selection

ANSVARLIG UDGIVER Optikerforeningen, Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

NÆSTE NUMMER OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2026

REDAKTION & LAYOUT New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

#04 udkommer 21.12 Deadline redaktionelt indhold 22.10 Annoncer bestillingsfrist 17.11

ANNONCESALG Dorte Schlünzen Stibo Complete Tlf. 76 10 11 46, dosc@stibo.dk TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

OP TIKEREN

5041 0826

06 KARRIERE JOAQUIM TORNER JORDANA

06 Karriere

Joaquin Torner Jordana

14 Indtryk fra EAOO 2026 18 Virksomhedsproil Nyt Syn i Vejle

24 Ny klinisk retningslinie for

synsundersøgelser af børn

26 Fashionguide

Briller med kant

Fashionguide Briller med kant

18 VIRKSOMHEDSPROFIL NYT SYN I VEJLE

34 Optimus by Essilor 46 Optometrikonference 2026 50 Ny brilleforsikring 52 Trend – Intelligente briller 56 Barnsyn – fokus på børns syn 57 Branchenyheder & kalender

34 OPTIMUS BY ESSILOR 2026

52 TREND INTELLIGENTE BRILLER

#03 OKTOBER 2026 | OP TIKEREN

KARRIERE

For mig var det her det ultimative optikerjob at komme herind JOAQUIM TORNER JORDANA

OP TIKEREN

For Joaquim var optikken et tilfælde – men omvejene førte ham det helt rette sted hen På Kennedy Centret er standardløsningen sjældent nok, og netop derfor kalder Joaquim Torner Jordana arbejdet for det ultimative optikerjob. Den tidligere metaltrommeslager fra Spanien kom til Danmark med en lille kuffert, lagde optikken på hylden men fandt senere tilbage til faget – og til en lederrolle, hvor patienternes livskvalitet vejer tungere end salgstal og hierarkier. AF EMILIE KLEDING FOTO: PETER NØRBY, PRIVAT

ver mandag klokken otte samler Joaquim Torner Jordana sit team på gangen i Kennedy Centret i Glostrup. Morgenbrie fingen varer et kvarter. Længe nok til at gennemgå nyt fra afdelingen, planen for ugen, ferie og kollegaernes sygemeldinger. Kort nok til, at alle bagefter kan gå videre til patienterne. Omkring dem står fagets historie på række, og gangen er fyldt med bøger i dybe nuancer og indbundne numre af tids skriftet Acta Ophthalmologica, som går længere tilbage end både bygningen og de fleste medarbejdere.

Midt i det hele virker 51-årige Joaquim, som om han altid har hørt til her. Han har været på Kennedy Centret i 18 år, de se neste ni som ledende optometrist med ansvar for otte medarbejdere og driften af afsnittet. “For mig var det her det ultimative optiker job at komme herind. Det tænker jeg s tadig.” Vejen hertil har imidlertid været alt andet end lige, fortæller han. Den er nemlig gået gennem optikerforretninger i Spanien, en masteruddannelse i Manchester, lagerjobs, postomdeling i københavnske opgange – og en sommerromance i en varevogn på vej mod Norge.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

KARRIERE

BL Å BOG

NAVN Joaquim Torner Jordana, 51 år.

FØDT OG OPVOKSET Sabadell i Spanien, omkring 20 kilometer fra Barcelona.

UDDANNELSE Bachelor i optik og optometri fra Universitat Politècnica de Catalunya og MSc i Investigative Ophthalmology and Vision Sciences fra The University of Manchester. Tog i 2018-2019 Region Hovedstadens uddannelse for nye ledere.

JOB Har arbejdet på Kennedy Centret siden 2008 og været ledende optometrist siden 2017. Tidligere har han arbejdet hos Louis Nielsen og i optikerforretninger i Spanien samt på lager hos IC Companys og med postomdeling hos CityMail – begge steder med teamlederansvar.

TIDLIGERE FORENINGSARBEJDE Er desuden tidligere formand for Foreningen af Svagsyns specialister i Danmark og bestyrelsesmedlem i den tilsvarende spanske forening.

PRIVAT Gift, far til to drenge på 13 og 16 år og bosat i Stenløse. Har i dag både spansk og dansk statsborgerskab.

FRITID Musikken – og helst døds metal med growl – er hans foretrukne afspændings middel. Han er fast gæst på Copenhell og spiller desuden indimellem på trommer.

OP TIKEREN

Engang tabte jeg en brille. Der skete ikke noget; jeg samlede den bare op, og så gav han mig en på skallen – lige foran en kunde. JOAQUIM TORNER JORDANA

Optiker ved et tilfælde Egentlig lå det slet ikke i kortene, at Joaquim skulle blive optometrist. Han er født og opvokset i den catalanske by Sabadell, cirka 20 kilometer fra Barce lona. Hans storesøster læste til læge, og først tænkte han, at han skulle samme vej – lige indtil han så, hvor mange timer hun studerede: “Og jeg tænkte: Det skal jeg ikke! I ste det valgte jeg optik, da det var sundheds fagligt, men ikke så voldsomt som medi cin. Men faktisk var det ret tilfældigt,” siger han og understreger, at han altså ikke havde en fascination af øjet, da han begyndte på bacheloruddannelsen.

“Nej, nej, nej. Nul. Simpelthen nul,” griner han. Det skal også siges, tilføjer han, at han havde langt hår og spillede trom mer i et metalband, og spørgsmålet om uddannelse konkurrerede med en helt anden fremtidsplan: Han skulle jo spille musik. Men langsomt skete der noget på studiet i nabobyen Terrassa. Karakte rerne blev bedre, og det blev pludselig fa scinerende at grave ned i øjenmusklerne, synet og sammenhængene. Han blev færdiguddannet, fik arbejde i en optiker forretning og var bidt af at finde lige net op den løsning, der passede til kunden.

Her fyldte salgstal og omsætning erimod langt mere, lærte han hurtigt d – og chefen… “Engang tabte jeg en brille. Der skete ikke noget; jeg samlede den bare op, og så gav han mig en på skallen – lige foran en kunde. Jeg var i begyndelsen af 20’erne, og han ødelagde virkelig meget for mig. Undskyld, men han var en idiot.” For at komme væk tog Joaquim en masteruddannelse i Manchester, dykkede ned i fagligheden og skrev i 1999 sit spe ciale om ortokeratologi. Egentlig søgte han bagefter stillinger på hospitaler og inden for synstræning, men endte i en anden butik i Spanien, som dog var en bedre oplevelse. Og når han kigger til bage, fik han her en masse værdifuld erfaring i at måle mange slags øjne, fortæller han.

En varevogn mod Danmark Hans metalband var stadig aktivt, da forsangeren Juan i 2002 fik en dansk kæreste. Joaquim, Juan og deres venner

lejede en varevogn, kørte til Danmark for at hente kæresten og fortsatte derefter mod Norge. Kæresten tog en veninde med – en sød, lyshåret dansk kvinde, som Joaquim beskriver det. Og få måneder senere flyttede han ind hos hende i København. I dag er hun hans hustru. De har to børn og bor i Stenløse, og bortset fra et par år i Spanien har Danmark været hans hjem lige siden. Juan bor her også stadig. Men det var ikke altid nemt – særligt fordi Joaquims spanske og engelske ud dannelsespapirer skulle omsættes til en dansk autorisation, før han kunne arbej de i faget. Opgaven virkede uoverskuelig, og i flere år arbejdede han i stedet om natten i 7-Eleven, i jobs via et vikarbu reau, på lager hos tøjfirmaet IC Com panys og som postbud hos CityMail. Han lærte dansk, men oplevede at blive set ned på, fordi han ikke talte sproget flydende. Samtidig skulle han vænne sig til mørket og kulden, og han

Foto: Privat

Drømmer du om at blive

SELVSTÆNDIG OPTIKER? Hos IOGN – ELLER BUTIKSEJER? Independent Optical Group Nordics søger vi personer, der drømmer om at drive deres egen optikforretning.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med ca. 50 selvstændige optikbutikker, hvor du får sparring, opbakning og hjælp til en god opstart. Flere erfarne butiksejere er desuden klar til at bidrage ved generationsskifter. Du behøver ikke nødvendigvis være optiker – de rette ledelses- og forretningsmæssige kompetencer kan være vejen til din egen butik. LYDER DET INTERESSANT?

Læs mere på IOGN.dk og se, hvad vores medlemmer siger.

Kontakt Klaus Kjær for en fortrolig dialog. +45 22 11 77 89 klaus@iogn.dk

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

KARRIERE

OM KENNEDY CENTRET Afdeling for Øjensygdomme på Kennedy Centret er Rigshospitalets lands dækkende specialafsnit for patienter, hvis syns problemer ikke kan afhjælpes lokalt. Her undersøges børn og voksne primært med sjældne eller arvelige øjensygdomme, syns handicap og komplicerede kontaktlinse- eller refraktionsbehov. Derudover fører centret det nationale register for børn med synshandicap (Synsregisteret) og fungerer som nationalt videnscenter og bidrager til undervisning, forskning, faglig sparring og årlige kurser for optometrister. Medarbejderne rådgiver også optikere, kommuner og kommunikationscentre om vanskelige patient sager, optiske hjælpe midler og tilskudsregler – med patienternes rettigheder og livskvalitet som omdrejningspunkt. Det nuværende afsnit i Glostrup blev etableret i 2008, da Statens Øjen klinik og John F. Kennedy Instituttet blev samlet. Oprindeligt udsprang instituttet af en dansk mindeindsamling efter mordet på den amerikanske præsident i 1963. Midlerne fra indsamlingen blev brugt til at oprette et institut for behandling, rådgivning og forskning i udviklingshandicap.

OPTIKEREN

husker stadigvæk en vinterdag, hvor han tænkte: Hvorfor har nogen overhovedet valgt at bosætte sig sådan et sted? Alligevel taler han ikke om årene som en omvej, der gik til spilde. “I dag ser jeg det kun som positiv livs erfaring. Men dengang havde jeg nok følel sen af, at jeg burde rykke mig – samtidig med at jeg jo bare knoklede og var loyal over for de opgaver, jeg havde.” På både lageret og i postfirmaet endte han med at blive teamleder. Også i den se neste spanske optikerforretning havde han haft ansvar for den daglige drift. “Jeg har nok altid fået ledelsesansvar ret naturligt,” reflekterer han og tilføjer lidt efter: “Måske også fordi jeg er lidt af en ar bejdshest.” I 2008 tog han sig, som han selv formu lerer det, sammen. Papirerne blev indhentet, oversat og godkendt, autorisationen kom på plads, og Joaquim vendte tilbage til faget. I sin ansøgning til Kennedy Centret skrev han, at arbejdet dér var det ultimative optikerjob.

orneale og retinale dystrofier – folk, som c har varige følger efter øjenskader, og dem med behov for særlige kontaktlinser. Patien terne bliver henvist, når lokale løsninger ikke er tilstrækkelige, og netop de rolige omgivel ser er vigtige for både børn, mennesker med udviklingshandicap og patienter, som kom mer langvejsfra. “Vi er ofte endestationen og forsøger al tid at finde en vej videre. Uanset om det er hjælpemidler, kontaktlinser eller et godt råd. Og for en optiker er det virkelig et vandfald af viden. Alt det, jeg før læste om i bøger og tænkte, at jeg aldrig ville komme til at se – det møder jeg her. Det er megafascinerende,” siger Joaquim og viser rundt i de forskellige rum. Her står både en hornhinde-topograf, OCT-scanner og udstyr til at måle endotel celler. Andre steder ligger kikkert- og krafti ge nærbriller – heriblandt en fjernsynsbrille, hvor billedet på den anden side af rummet bliver dobbelt så stort. Og så er nogle af reolerne fyldt med legetøj.

Alt det, jeg før læste om i bøger og tænkte, at jeg aldrig ville komme til at se – det møder jeg her. Det er megafascinerende. JOAQUIM TORNER JORDANA

“Og det føltes også helt naturligt at tarte netop her. Som om jeg blev hel på s en eller anden måde,” husker han. Han griner stadig af noget af det, der overraskede ham ved at være optiker i Danmark: Ingen tre timer lang siesta midt på dagen, kortere arbejdsdage, meget mindre hierarki end i Spanien og en løn, der stod i skarp kontrast til den spanske. “Jeg fik faktisk den samme løn som postbud i Danmark, som jeg fik som optiker i Spanien.”

Når der ikke findes en enkel løsning Kennedy Centret virker ved første øjesyn ikke særlig hospitalsagtigt. Store glaspartier lukker lyset ind, der er kunst på væggene og masser af grønt uden for vinduerne. Ved hovedindgangen står en hvid buste af John F. Kennedy direkte på gulvet, og på centrets patienthotel er der bordfodbold i hjørnet. Afsnittet hjælper især mennesker med sjældne og ofte arvelige øjensygdomme – såsom albinisme, medfødt grå stær og

“Det svier, når børn skal dryppes og have udvidet pupillerne – så bagefter får de lov til at vælge en bamse eller en æske Lego,” siger han og peger dernæst på et særligt bord med spejl i, hvor patienter kan bruge op mod halvanden time på at lære at sætte store sclerale linser på. På centret er vejen til løsningen ofte langsom og skræddersyet. Resultatet kan til gengæld være dramatisk, pointerer Joaquim og fortæller om en patient med keratoconus. “Hans hornhinder var så tilspidsede, at han ikke kunne få kontaktlinser til at sidde fast – og hans syn var så nedsat, at han gik med blindestok,” siger han og fortæller videre: “Så fik han et sæt af særligt tilpassede sclerale kontaktlinser herinde, og pludselig så han godt nok til at kunne få kørekort. Den følelse af at kunne rykke folk fra nærmest at være blinde til at kunne køre bil… Altså man kommer meget tæt på de her mennesker. Det er jo livskvalitet, vi taler om. Virkelig. Og det blik, man får fra patienterne bagefter, er, ja, ubeskriveligt,” beskriver Joaquim.

johnson&johnson

Let your customers try

A toric lens unlike any other

Product images for illustrative use.

Start fitting today Scan to access ACUVUE® simplifit – your digital fitting consultant.

regardless of age

Almost 50% of customers have astigmatism in at least one eye*1,and the prevalence is increasing with age2. ACUVUE® are the only toric lenses featuring EYELID STABILISED DESIGN and offer exceptional vision performance3. The ACUVUE® OASYS MAX 1-Day family now includes the first and only daily disposable multifocal toric contact lens4§. Helping you keep astigmatic customers in daily disposables – today and tomorrow.

* of those who needs vision correction, ≥-0.75D. §2025 GFK sell out data, 12 global markets. 1: Young G, Sully A, Hunt C. Prevalence of astigmatism in relation to soft contact lens fitting. Eye Contact Lens. 2011;37(1):20–25. 2: Sanfilippo, Paul G., Yazar, Seyhan, et al. Distribution of astigmatism as a function of age. Acta Opthalmologica 2015; AO 15-93-e377. 3: Data on file 2024, ACUVUE® Brand Contact Lenses for ASTIGMATISM overall fitting success, orientation position, rotational stability and vision performance. 4: JJV Data on File 2025, World’s First and Only Daily Disposable Multifocal Toric Contact Lens. ACUVUE® Contact Lenses are indicated for vision correction. For detailed product description and safety information, please consult the Instructions for Use available on https://www.e-ifu.com © Johnson & Johnson AB 2026. ACUVUE®, ACUVUE® OASYS MAX 1-Day for ASTIGMATISM and ACUVUE® OASYS MAX 1-Day MULTIFOCAL for ASTIGMATISM are trademarks of Johnson & Johnson. 2026PP12824 #03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN 11

KARRIERE

Efter ni år er hans plads dog blevet bedre og bedre defineret, føler han. Ansvaret falder ham naturligt, og hans ledelsesstil… “Ja, jeg har i hvert fald ikke givet mine med arbejdere en på hatten,” smiler Joaquim med henvisning til sin tidligere chef i Spanien. “Faktisk forsøger jeg at være alt andet end det, jeg selv oplevede dengang.” Morgenbriefingen er ét af de greb, Joaquim har indført, sammen med et ugentligt nyheds brev, som samler informationer, så medarbej derne ikke bliver bombarderet med mails i løbet af ugen. “Gerne med billeder, hvis der har været noget fagligt eller socialt på afdelingen. Der skal helst være lidt farver på,” siger han og smiler.

Æsken, der ikke må åbnes

Fra kollega til leder Måske er det også derfor, Joaquim stadig ser patienter to dage om ugen, selv om han i dag er leder i afsnittet. “Ellers kommer jeg også for langt væk fra medarbejderne – og så er det pludselig svært at sige, hvordan de skal udføre en op gave, hvis jeg ikke “For mig er ånden et symbol på at selv ved hvordan,” nørde fagligheden, engagere sig i indskyder han. Springet fra kol sine patienter, være kreativ og have lega til leder i 2017 viljen til altid at forsøge at finde en var da også større, end hans tidligere løsning, når standardprocedurerne lederroller havde ikke virker.” forberedt ham på. Flere af medarbej JOAQUIM TORNER JORDANA derne havde været hans kolleger i ni år, og nogle havde endda lært ham op. Nu skulle han være deres chef. “Det har krævet tilvænning at finde min rolle. Især at lære at have personaleansvar, træffe beslutninger, som ikke gør alle tilfredse, og aller værst: Når en konflikt sætter sig i trivslen. Det kan næsten mærkes i maven,” siger han og hol der en kort pause: “Så selvfølgelig var det nemmere, dengang jeg passede min patientliste og bare gjorde, hvad min daværende leder sagde.”

OPTIKEREN

Joaquims kontor bærer præg af 18 år på sam me sted. Reolerne er fyldt med bøger, mapper og papirer i plastikchartek. På opslagstavlen hænger fødselsdagskort, et billede af hans sønner og masser af noter hulter til bulter. Man ved aldrig, hvad man pludselig kan få brug for, understreger han. Så tager han en lille, sølvfarvet metalæske frem. Han holder den i hænderne – nærmest nænsomt – og understreger, at den ikke må åb nes. I æsken ligger “optikkens ånd,” fortæller han. Ikke bogstaveligt, må man formode, men histori en er givet videre mellem medarbejdere i løbet af årene. Joaquim fik overrakt æsken af den tid ligere klinikchef Thomas Rosenberg. “For mig er ånden et symbol på at nørde fag ligheden, engagere sig i sine patienter, være kre ativ og have viljen til altid at forsøge at finde en løsning, når standardprocedurerne ikke virker,” siger han og fortsætter: “Og efter 18 år er det stadigvæk det, der mo tiverer mig her i Kennedy Centret. For det er lige præcis den opgave, vi er sat i verden for. Derfor er det sommetider lidt svært at give slip,” fortæller Joaquim. Men når han trænger til en ventil, vender han tilbage til musikken. Helst metal, larm og growling. Han er fast gæst på festivalen Copenhell – altid med Juan, den tidligere forsanger, der utilsigtet blev årsag til, at Joaquim endte i Danmark. “Det er min måde at stresse af på. Med mu sikken forsvinder frustrationer, brok og proble mer – og så er jeg lidt mildere bagefter,” siger han. Til sin 50-års fødselsdag fik Joaquim da også et elektronisk trommesæt, som står midt i stuen i Stenløse. “Som gammel trommeslager har jeg altid musik i blodet,” siger han. Også selv om optikken endte med at blive hans levevej.

Essilor

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

EAOO 2026 Min deltagelse var en del af prisen for bedste kandidatspeciale ved den danske optometrikonference i 2025. Konferencen blev afholdt på Latvijas Universitāte, hvor Letlands egen

V I S I O N F OR Q UAL IT Y O F L IF E:

optometriuddannelse

Indtryk fra EAOO 2026 i Riga

fagets fulde bredde til

holder til og samlede tre dage med højt niveau af vidensdeling.

Riga i maj bød på lange, varme dage og brolagte gader og dannede rammen om tre fyldte konferencedage, hvor studerende, undervisere og klinikere fra hele Europa var samlet under overskriften “Vision for Quality of Life”. Programmet omfattede kunstig intelligens, uddannelsespolitik, sclerallinser, tørre øjne og synstab som risikofaktor for demens, alt sammen med patientens livskvalitet som det gennemgående fokus. AF MARIE KOFOED, CAN. SAN. OPTOMETRI FOTO: PRIVAT

Håndværk og akademi Dette års EAOO-konference havde en bred vifte af faglige, aktuelle emner på dagsordenen. Et tema, der, som et af de første, blev belyst, var spændings feltet mellem den oprindelige håndværksmæssige optometritradition og den akademisk orienterede uddannelse, som optometrien i dag hører under de fleste steder i Europa. Oplægget pegede konkret på, hvor svært det stadig er at sammenligne og gensi digt anerkende uddannelser på tværs af lande grænser: Forskelle i oprindelsesland, afslutningsår og akademisk niveau gør det vanskeligt at vurdere, hvad en given uddannelse reelt dækker over, og end nu er europæisk optometri langtfra en ensartet størrelse.

Kunstig intelligens som hjælpemiddel Ligeledes fyldte kunstig intelligens naturligt en del af programmet. Philip Morgan satte fokus på ChatGPTs anvendelighed i den kliniske hverdag, som f.eks. til øvelse af studerendes patientkommunikation med en virtuel, AI-kodet patient, mens Gabriëlle Janssen greb fat i det mere presserende spørgsmål om,

OPTIKEREN

hvem der bærer ansvaret, når AI bruges til at vurdere optometriske målinger. Der blev lagt vægt på, at AI-modeller, når trænet med mange, gode målinger, kan være et værdifuldt værktøj i tria gering af patienter, men fortsat ikke kan eller bør indgå i vurdering og beslutningen om behandling. Diskussionen efterlod ingen tvivl om, at teknologien er kommet for at blive, men at det er professionen selv, der må definere rammerne for dens brug.

Fra klinisk måling til patientens hverdag Blandt de kliniske highlights var rapid fire-sessio nerne om sclerallinsers anvendelighed i komplekse cases som f.eks. keratoglobus kombineret med afaki, Salzmanns nodules og gentagne RK-behand linger, hvor det er muligheden for at finjustere flere af sklerallinsernes enkelte parametre, der gjorde en reel klinisk forskel. Mest håndgribelige eksempel på dette, var casen om patienten, der efter et inddra get kørekort på grund af for lav visus, som følge af flere fejlslagne operationer, igen kunne varetage sit arbejde som chauffør og bidrage til sin families fremtid.

RENGØR BRILLER

UDEN AT

POLERE Tørre øjne fik også sin plads bl.a.med en gennemgang af den reviderede TFOS DEWS II og et blik på øjets overfladetem peratur som et lovende non-invasivt mål for tårefilmskvalitet. Til trods for de allerede nævnte og flere interessante oplæg i løbet af kon ferencedagene, gjorde særligt to stort indtryk; Nicholas Rumney gennemgik op tikerens rolle i glaukomopsporing og de udfordringer, der opstår, når anatomiske variationer og naturligt forekommende spredning i data gør fortolkningen af OCT-scanninger og synsfeltsundersøgel ser mindre entydige end klinisk praksis foregiver. Han understregede, at netop dette ligger til grund for, hvorfor flere gode undersøgelser som f.eks. Van Her rick, gonoskopi, perimetri og tonometri er nødt til at supplere hinanden, da mange tilfælde af tilstanden ellers kan gå uop dagede. David Crabb, der er Professor i Stati stics and Vision Research ved University of London tog tråden op fra den modsat te ende og oversatte kliniske testresulta ter til konkret betydning for patientens funktionsevne i form af mobilitet, egen rådighed og evnen til at færdes selv stændigt. Oplægget lagde særlig vægt på, hvordan de forskellige øjensygdom mes påvirkning af patients syn er be skrevet i vores faglitteratur, og at dette sjældent er en fyldestgørende eller

r epræsentativ beskrivelse af det egent lige syn, som patienterne oplever. Crabb tegnede et skarpt billede af, hvor stort spring der stadig er mellem kliniske data og patientens oplevede livskvalitet, og hvordan vi som optometrister kan komme til i højere grad at fokusere på først nævnte, hvor det derimod er udgangs punkttagen i sidstnævnte, der oftest er med at egentlig forbedre hverdagen for vores patienter.

Riga som ramme Riga bidrog med sin egen del af oplevel sen. Morgen og aften gav tid til at gå rundt i den hyggelige, gamle bydel med jugendstilfacader og brostensbelagte gader, og også madmæssigt var byen en enormt god oplevelse. I tråd med konfe rencens tema inviterede en aften blandt andet på dining in the dark, hvor midda gen blev serveret i et mørklagt lokale uden mulighed for at se, hvilke elementer den enkelte ret bestod af for at under strege synets betydning i det daglige. EAOO 2026 var tre rigtig spændende dage med fagligt overskud, gode kolleger og en påmindelse om, at optometri i Europa, på tværs af uddannelsestraditi oner og lande, deler det fælles mål og ønske o, at give mennesker mulighed for at leve bedre med det syn, de har. Jeg tog hjem med ny viden, nye kontakter og en stor tak for oplevelsen.

1. SPRAY PÅ

2. SKYL MED KOLDT VAND Mest skånsomme & effektive rengøring

RENT UDEN RIDSER

Bestil nu!

www.leijma.se

info@leijma.se +46 303 940 60

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

Good stability

1,3,5

Provides better than 6/6 vision with great stability

Great comfort

1,2,5

A thinner zone at 6 o’clock position minimises interaction with the lower lid 1,3,5

≤5°

of oscillation with blink1,3,4~

Single 6 o’clock scribe mark

>95% TM

alcon

6-9*

Stabilised 8 and 4 o’clock points help reduce lower lid interaction

Innovative

delivers

ultimate

and

as spherical lens6-10*

OPTIKEREN

| TM 1,3,4 1,2,5

Don’t miss the opportunity to fulfil your patients’ needs and expectations

–0.75D, –1.25D, –1.75D

10º, 20º, 70º, 80º, 90º, 100º, 110º, 160º, 170º, 180º

–2.25D, –2.75D

10º, 20º, 160º, 170º, 180º

–0.75D, –1.25D, –1.75D

Full circle 10º steps

–2.25D, –2.75D

10º, 20º, 70º, 80º, 90º, 100º, 110º, 160º, 170º, 180º

–0.75D, –1.25D, –1.75D

10º, 20º, 70º, 80º, 90º, 100º, 110º, 160º, 170º, 180º

–2.25D, –2.75D

10º, 20º, 160º, 170º, 180º

+6.00D to +0.25D (0.25D steps)

Plano to –6.00D (0.25D steps)

–6.50D to –10.00D (0.50D steps)

of astigmatic patients are 11

alcon

+6.00D to –6.00D (0.25D steps)

+8.00D to +6.50D –0.75D, –1.25D, –1.75D, (0.50D steps) –2.25D, –2.75D

Full circle 10º steps

stop wearing contact lenses within one year12

–6.50D to –10.00D (0.50D steps)

#1 The #1 reason for dropping out is 11

® 2026 Alcon NORD-PRA-2600012 See instructions for use for wear, care, precautions, warnings, contraindications, and adverse effects

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN Scan QR code for references

VIRKSOMHEDSPROFIL

OPTIKEREN

Kunderne laver vores markedsføring Ivan og Thomas åbnede Nyt Syn Vejle, og de fik en hård start med corona-nedlukning. Men efterfølgende er kunderne heldigvis stormet til, og i dag er kundernes gode omtale den bedste markedsføring af butikken. AF CARSTEN GOT TLIEB FOTO: NEW BEGINNING

utikken er elegant, og der er god plads. Midt foran udstillingsvinduet står et bord med fire stole, hvor du kan sidde og tale med din optiker. Atmosfæren er åben og positiv, og det samme kan man sige om Thomas og Ivan, der tager imod kunderne i de næsten helt nyindret tede butikslokaler. ”Hvis vi har fået nogen overras kelser over, hvordan det er at drive butik, er det mest på den positive side. Det gik utrolig hurtigt med at få opbygget en kundebase, når man tænker over, at vi var helt nye på gågaden,” siger Ivan Hasselbrinck Schmidt, den ene af butikkens ejere. Hans makker og medejer Thomas Svarrer Ankersen tilføjer: ”Vores kundebase er blevet rigtig stærk. Én af vores største succeser er vores linseabonnementer, hvor vi på kort tid fik rigtig mange aftaler.

Det skaber jo en god, fast indtægt, lyder det.” De to partnere er sikre på, at deres gode resultater skyldes deres fokus på at give hver enkelt kunde den bedst mulige behandling. ”Vi sørger for, at kunderne får det, de har brug for, gentager de begge hver for sig flere gange under vores hyggelige samtale en fredag formid dag før åbningstid.”

Vil drive forretning på en anden måde I eventyrene skal hovedpersonerne gå så grueligt meget igennem, før de får succes. Sådan har det egentlig ikke været for Thomas og Ivan i Vejle, efter de slog dørene op i 2019. Altså, de havde begge nogle bekymrede øjeblikke under corona-nedlukningen. Men deres forretningsplan tog hel digvis højde for, at der kunne være måneder uden indtægt.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

VIRKSOMHEDSPROFIL

”Vi var enige om, at vi ville drive for retning på en anden måde og at vi selv ville bestemme vores hverdag,” lyder konklusionen. At butikken kom til at ligge i Vejle, skyldtes i høj grad, at Ivan boede i byen og havde små børn.

En drøm er blevet til virkelighed Så Nyt Syn Vejle handlede om en drøm. En drøm om at være noget andet og mere for kunderne. En drøm om at bruge sine professionelle evner til at vælge det rette produkt. En drøm om at have tid til at tale med kunden i lige så lang tid, som det skal være, når man skal finde frem til, hvad kunden har brug for og vil blive glad for. ”Vi bruger virkelig meget tid på hver enkelt af vores kunder,” siger Ivan – en lille smule brødebetynget. Thomas smiler og giver ham entusia stisk ret. ”Men vi lever også af, at kunderne har følt sig godt behandlet og har haft en god oplevelse. Mund-til-mund-reklame er stærk, og vi hører igen og igen, at nye kunder har fået os anbefalet af eksiste rende kunder,” siger han. Eksempler på den gode oplevelse er også, når folk har været inde i butikken for at se sig omkring. Det må de gerne. Ivan og Thomas tager godt imod alle, som kommer ind ad døren, uanset om de ønsker at købe noget eller ej. ”Så kommer den samme person må ske tilbage 14 dage senere for at købe et par briller. Måske har vedkommende været hos samtlige optikere i byen i mellemtiden. Det kan vi ikke vide. Men ingen må gå skuffede herfra, for så vender de jo ikke tilbage,” mener Ivan.

Vi ser hver kunde, der kommer ind ad døren, som en livstidskunde. Og behandler dem derefter. ”Og da først corona var ovre, storme de kunderne ud for at bruge penge. Det, tror jeg, vi har nydt godt af i vores op start,” siger Thomas. Hvis man skal tale om at gå gennem besværlige tider, passer det nok mere på Ivan og Thomas’ fælles fortid i en anden optikerkæde. Her oplevede de – efter hhv. 19 og 29 år hos samme arbejdsgiver – at deres frihed blev begrænset af kædens koncept. De syntes simpelthen ikke læn gere, at de kunne give kunden det bedste produkt.

OPTIKEREN

Så det var med kunden i centrum, at de begyndte at snakke om en fælles forretning. Først lidt tilfældigt, når de mødtes i arbejdssammenhæng, og siden mere intensivt med længere telefon samtaler. Det endte hos Nyt Syn, hvor de fik hjælp til at lave en fælles forretningsplan. Begge værdsatte muligheden for at sælge glas fra Zeiss, og efter et sommerhus-seminar, som indeholdt både rødvin, gåture og diskussion af mere professionelle emner, var de klar til at gå i kompagniskab.

Et konservativt – og kundeorienteret – koncept Da drømmen først var virkelighed, og Nyt Syn Vejle fik muligheden for at udfolde sig efter corona, gik det stærkt fremad. Det var en lettelse at se forretningen udvikle sig, fordi de begge havde lagt så mange timer i projektet, og fordi de havde investeret så stor en del af deres families økonomi i det. Men egentlig fulgte de bare forret ningsplanen, forklarer Ivan og Thomas. ”Vi var tro imod konceptet og den plan, vi havde lagt. Den eneste del af planen, som ikke holdt, var at det gik hurtigere,” siger Ivan. Og hvad var så egentlig konceptet? Ja, der var egentlig temmelig konserva tivt.

BL Å BOG

THOMAS SVARRER ANKERSEN 57 år Uddannet optiker. Bor i Esbjerg med sin hustru – to voksne børn er flyttet fra reden. Bruger gerne fritiden på at spille padel – så meget som muligt.

IVAN HASSELBRINCK SCHMIDT 47 år Uddannet optiker. Bor i Vejle med sin hustru og tre hjemmeboende børn. Ingen særlige fritidsinteresser ud over familien. Har været fælles ejere af Nyt Syn Vejle siden 2019

”Det handlede om at lave en grundig synsprøve og anamnese. Og om at lære kunderne at kende, så vi kan give dem det, de allerhelst vil have.” ”Det er nok også derfor, vi brugte så meget tid på hver kunde,” gentager Thomas.

Et spændende og anderledes sortiment Sortimentet har udviklet sig en del under vejs, og sortimentet er noget af det, der i dag kendetegner Nyt Syn Vejle. ”Vi har et ry, og det er, at vi har et spændende og anderledes sortiment.” ”Sådan var det ikke i starten. Men vi har lyttet til kunderne og fulgt de tenden ser, der var i markedet. Dér har vi ramt rigtigt, for det er noget, kunderne ofte fremhæver,” siger Thomas.

Nyt Syn Vejle kan naturligvis bestille det stel hjem, som du ønsker. Men det er begrænset, hvor stort et udvalg, der kan være udstillet i butikken. Og dette udvalg er bestemt ikke tilfældigt. ”Vi har et mere håndvalgt sortiment. Det, vi synes, mangler på markedet,” slår Ivan fast. De to medejere er enige om, at de har fundet deres egen identitet og forstået, at de ikke kan favne alle. I den proces har de fundet frem til et sortiment, som deres kunder godt kan lide. I bund og grund ønsker de jo bare, at deres kunder får nogle gode briller eller linser, som de kan bruge til noget. Så skal de også nok komme tilbage, mener Ivan.

Arbejdsgivere og arkitekter Med god vind i sejlene har Thomas og Ivan

ansat deres første personale. Cecilie starte de i butikken som skoleelev, og efter en bachelor-uddannelse i kommunikation på Handelsskolen er hun nu tilbage hos Nyt Syn. ”Vi er meget glade for Cecilie, og vi betaler både hendes frokost og hendes frokostpause. Hun hjælper også med at producere de små film, vi lægger op på sociale medier. Hun holder øje med dem, og hvordan de performer. Det kunne vi aldrig gøre selv,” lyder det fra de to optikere Ud over deres holdning til kundeservice er de meget enige om én anden ting: De forstår sig ikke på markedsføring, og de er glade for at få hjælp til den del af markeds føringen, som ligger ud over kundeservice. Her bruger de bl.a. også Nyt Syn’s tilbud. Et andet tydeligt symbol på udviklingen i Vejle er den nylige flytning til et større butikslokale.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

VIRKSOMHEDSPROFIL

31/2

GODE RÅD Når du starter ny forretning

FØRSTE RÅD: Tænk dig om to gange

ANDRE RÅD:

Find en makker at starte sammen med Det er stærkt at være to om at bære, om at tage presset og om at supplere hinanden Vær villig til at blive udfordret og prøve noget nyt Vær klar til at acceptere fejl. Både egne fejl og andres

OPTIKEREN

Når man bliver stoppet på gaden eller til et arrangement på børnenes skole af en kunde, som fortæller, at de har anbefalet os til anden side. Dét er motivationen for at drive egen butik ”Vi åbnede i et mindre lokale. Det var også en måde at reducere risikoen lidt. Men det voksede vi efterhånden ud af, og heldigvis fik vi mulighed for at rykke ind her i nabolokalerne,” fortæller Thomas. Flytningen var krævende, men samti dig markerede processen også den frem gang, som forretningen havde oplevet. ”Denne gang malede vi ikke selv væggene, vi hyrede Alexander Seyfarth Håndværk fra Fanø til at lave udstillings hylderne. Vi var ikke længere håndvær kerne – men snarere arkitekterne,” kon staterer Ivan.

En god Nyt Syn-forretning er bedre end tre dårlige Uafhængigheden og selvstændigheden betyder meget for Thomas og Ivan. Ikke mindst fordi de var kørt sur i koncept styringen i deres tidligere jobs. Men det betyder ikke, at de ikke sætter pris på at være i Nyt Syn. For forskellen er markant. For det første bestemmer de selv over alt, hvad der er i butikken. Nyt Syn ejer

kun skiltene udenfor. For det andet er der de gode kolleger i kæden. ”Optikerbranchen er jo ikke så stor, så vi havde allerede talt med Nyt Syn- optikere, før vi startede vores eget. Det var jo godt at høre, at de var tilfredse og kunne anbefale kæden,” siger Thomas. Og sparringen med de gode kolleger er fortsat. ”Vi har deltaget i nogle erfa-arrange menter, som har været gode. Men i dag bruger vi måske mere nogle af de Nyt Syn-optikere, som vi kender godt og er på bølgelængde med. Det er rigtig godt at have nogle at spille bolden op ad, når man er i tvivl,” siger Thomas. Med en solid kundebase, et godt ry og en næsten ny butik kunne man forestille sig, at Ivan og Thomas var i gang med at undersøge muligheden for at have endnu en butik. Men sådan kommer det ikke til at gå, slår de begge to fast. ”Vi er enige om, at det er bedre at byg ge én god forretning op end tre dårlige. Man skal glæde sig til at tage på arbejde.”

Louis nielsen

Se mere end synet For at rådgive den ældre bedst er det vigtigt at forstå helheden – ikke blot synsmålingen. Vær med på Clinical Conference, og få ny viden om, hvordan ældre oplever deres syn, og hvordan du kan rådgive dem med forståelse for deres behov, hverdag og livskvalitet. Tilmeld dig i dag - det er gratis og åbent for alle. 3. december i København

clinicalhub.specsavers.eu #03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

KLINISK RETNINGSLINIE

Ny klinisk retningslinje for synsundersøgelser af børn Dansk Selskab for Optometri’s (DSO) ambition er at medvirke til en ensartet og evidensbaseret tilgang til det optometriske arbejde. DSO er nu klar med endnu en klinisk retningslinje for optometrister. Denne gang gælder det synsundersøgelser af børn. AF PER MICHAEL L ARSEN

et var med ønsket om at sikre så stor faglighed, at DSO nedsatte arbejdsgruppen for den nye kliniske retningslinje for synundersøgelser af børn, derfor blev det netop Ellen Hulgaard, optometrist, Cand. San. fra skeleklinikken på Rigshospitalet Glostrup, Ivan Nisted optometrist, lektor på Optikerhøjskolen og Aarhus Universitet og Signe Krejberg Jeppesen, ph.d., optometrist, Cand. San og studielektor på Aarhus Universitet, der blev sat til at lave denne kliniske retnings linje. Retningslinjen bygger ovenpå den generelle retningslinje for den problem orienterede synsundersøgelse. For Dansk Selskab for Optometri er formålet med at udarbejde de kliniske retningslinjer at understøtte en ensartet og evidensbaseret optometrisk synsun dersøgelse på tværs af optikervirksom heder, fortæller Signe Krejberg Jeppesen. ”Vi ser retningslinjerne som et ar bejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde. Retningslinjerne sikrer

OPTIKEREN

også en høj sikkerhed for patienterne og er samtidig ment som en rygdækning og støtte til optometristen i kritiske situationer.”

Al viden kogt ned I arbejdet med udarbejdelsen har arbejds gruppen bestræbt sig på at koge al viden om emnet ned til en retningslinje, som er overskuelig at følge og tager hensyn til de udfordringer, der er med hensyn til undersøgelse af børn. ”Vi har valgt at opdele den kliniske ret ningslinje i tre hovedgrupper, Førskolebørn (0-5 år), tidlige skolebørn (6-9 år) og skole børn og unge (10-18 år). Opdelingen er lavet for at understøtte den alderssvaren de tilgang til anamnese, undersøgelses metoder, vurdering og håndtering. Den kliniske retningslinje er for hver hoved gruppe udarbejdet efter SOAP-formatet, hvor SOAP står for Subjektivt, Objektivt, Analyse, og Plan. Det betyder, at vi har la vet et forslag til, hvordan man indhenter oplysninger under hensyntagen til barnets alder og dermed også sagt, at forældrene spiller en stor rolle for indsamlingen af in formationer fra de mindste børn.

Hvad enten man som optometrist er medlem af selskabet eller ej, kan man, når retningslinjen er helt færdig, gå ind og læse hele retningslinjen for synsundersøgelser af børn på Dansk Selskab for Optometri’s hjemmeside www.danskoptometri.dk, hvor man også har adgang til selskabets andre retnings linjer. ”Det er vores ambition at skabe de retningslinjer, der er nødvendige på vores område. Klare og relevante retningslinjer er vigtige for at legitimere vores behand ling og styrke anerkendelsen af optometri som sundhedsprofession,” fortæller Signe.

Grundigt vurderet For hver ny retningslinje nedsætter selskabet en arbejdsgruppe. Den består typisk af et medlem fra bestyrelsen og en eller to, som kan komme fra andre dele af faget med kompetencer indenfor det område, som retningslinjen omhandler. ”I dette tilfælde repræsenterede jeg bestyrelsen, mens Ivan Nisted deltog i kraft af sit arbejde som underviser på EADanias optometriuddannelse og sin involvering i forskning i børns syn. Ellen

EKSPERTERNE Optometrist, Cand. San. Ellen Hulgaard, Ivan Nisted Optomstrist Mph og Lektor på EADania samt Aarhus Universitet og Signe Krejberg Jeppesen, optometrist, Cand. San. Ph.d. samt Adjunkt på Aarhus Universitet. står bag Dansk Selskab for Optometri’s nye kliniske retningslinje.

Vi ser retningslinjerne som et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde SIGNE KREJBERG JEPPESEN

Hulgaard blev valgt på baggrund af sin erfaring med børn fra sit arbejde på Skeleklinikken på Rigshospitalet i Glo strup,” siger Signe. Retningslinjen har efterfølgende været sendt til intern høring og bagefter til en ekstern høring, hvor også udvalgte optometrister og øjenlæger med særlig indsigt i området har været inddraget. Til sidst er den så vedtaget af Dansk Selskab for Optometris bestyrelse. ”Det er vigtigt,” siger Signe, ”at de klini ske retningslinjer baseres på tilgængelig og evidensbaseret viden, og at de bliver opdateret og revideret kontinuerligt.”

Hvad bliver den næste kliniske retningslinje, I får udarbejdet? ”En arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde en klinisk retningslinje for optometristers undersøgelse og henvisning af kataraktpatienter. Det er et spændende område, fordi det ikke kun handler om optometri – men også om oftalmologi. På samme måde er den kliniske retningslinje om synsundersøgelse af børn et om råde, hvor optometri og oftalmologi mødes, da en del af undersøgelserne kan føre til henvisning til en øjen læge.”

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FASHIONGUIDE

AURA

FANCY

CHARISMA

ADRENALINE

Briller med

kant

FIRE TRENDSPOR SÆTTER RETNINGEN FOR AW2026/27

Fra diskret minimalisme til maksimal personlighed. Silmo Trends Forum peger på en sæson, hvor stellet bliver et stærkt stilstatement, og hvor materialer, farver og former bruges til at fortælle historier om identitet, individualitet og karakter. AF PIA FINNE

il efterår/vinter 2026/27 indtager brillestellet en endnu mere markant rolle end hidtil som personlig signatur, hvor design, materialevalg og farver bliver afgørende redskaber til at ud trykke identitet. Individualitet er fortsat den stærke ste drivkraft i moden, og det afspejles tydeligt i sæsonens brilletrends, hvor både optiske stel og solbriller spænder fra underspillet elegance til legende ekstravagance og teknologisk innovation. På den kommende Silmo-messe i Paris samler Trends Forum de vigtigste strømninger i fire gennem gående trendtemaer, der giver et nuanceret billede af, hvor brilledesignet bevæger sig hen. De fire ret ninger favner vidt, men har én ting til fælles: Ønsket om at skabe briller med personlighed, karakter og tydelig identitet.

Ovale,¦runde¦og¦ ære¦former blødt¦rektangul

Lakerede¦stel 02

OPTIKEREN

Tidløse¦stel

Slanke¦stel Stel¦i¦sort,¦hvid¦og¦st åltoner

Aura MINIMALIST GLAMOUR

1990’ernes sofistikerede minimalisme vender tilbage i en moderne fortolkning, hvor rene linjer, diskret luksus og tidløs elegance er i fokus. Inspirationen hentes fra supermodellernes æra og den underspillede stil, som blandt andre Carolyn Bessette-Kennedy gjorde ikonisk.

1. PREGO. Dansk minimalisme. Danskproduceret titanium, lette konstruktioner og integrere de clip-ons forener præcision, komfort og funktion i en underspillet AW26-æstetik. 2. INVU. Moderne femininitet. Den klassiske ovale silhuet får et nutidigt udtryk, med rene linjer, vintageglamour og en tidløs elegance til hverdagen. 3. Isabel Marant. 90ernes sofisti kerede minimalisme vender tilbage i en moderne fortolkning. Her i en transparent udgave med ovale former. 4. MYKITA. Little Frame Energy. Diskrete metalbriller og ultralette kon struktioner understreger en ny præference for præcision, enkelhed og design uden over flødige detaljer. 5. KunoQvist. Grafisk identitet. Ikoniske linjer, skandinaviske detaljer og vel afstemte farver giver kollektionen et selvsikkert og moderne udtryk. 6. Silhouette. Kant uden kant. Arkitektoniske linjer, vægtløst titanium og et nyt udtryk løfter den randløse brille ind i fremtiden. 7. Monkeyglasses. En klassisk form med et blødt, let løft og fine retrodetaljer. De transparente farver tilfører lethed og karakter og gør Gina til et elegant valg for den, der ønsker et feminint stel med personlighed. 8. Morel. Diskret elegance. Slanke ovale former, transparente stænger og raffinerede detaljer skaber en let, moderne brille med fransk finesse.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FASHIONGUIDE

nstre Fantasiinspirerede¦mø r prikker,¦striber,¦blomste og¦grafiske¦dekorationer

Fancy CONFIDENT FANTASY

FANCY hylder kreativitet, optimisme og farveglæde. Her bliver briller til smykker, hvor blomsterfarver, perlemorsfinish, mønstre og dekorative detaljer skaber et feminint og legende udtryk. Klassisk tortoise får nyt liv i farverige fortolkninger, mens kæder og udsmykning tilfører ekstra personlighed.

Blomsterinspirr erede farvepalette Stel¦med¦kæder 28

OPTIKEREN

Feminine¦stel

Flerfarvede¦acetatstel

9. Studio Eyewear. Fremtid møder retro. Skulpturelle former, modige farver og italiensk acetat henter inspiration i rumalderens optimis me. 10. Ferilli Eyewear. Natur i fokus. Celluloseacetat møder fibre fra fi genkaktus i bæredygtige stel, hvor materialets organiske struktur b liver en del af designet. 11. Pomberger. Farver med mod. Levende nuancer, grafiske kombina tioner og moderne former skaber stel med masser af personlighed. 12. Theo Eyewear. Her er farver, her er skildpadde, og her er sjove, anderledes former, der spiller ind i det feminine, legende udtryk. 13. Tom Ford Eyewear. Middelha vets glød. Smaragdgrønt acetat, røgfarvede glas og vintageinspire rede former forener duftens univers med eksklusivt brilledesign. 14. Silhouette. Lethed i farver. Transparente nuancer og ultralette materialer tilfører randløse stel et nyt, legende og moderne udtryk. 15. Guess. Formen er klassisk cateye – farven er rød. Optimistisk, legende og feminin på én gang. 16. Oxibis. Farver i fuldt flor. Kraftige former, eksklusive acetatlaminater og mar kante farvekombinationer skaber et kreativt stel med harmonisk og iøjnefaldende karakter.

Iriserende¦overfladellr¦er og¦livlige¦neo-paste 16

A/W 2026

shop.opo.se A BRAND BY OPO SCANDINAVIA FOLLOW US @KUNOQVIST

LYSEKIL c33

Sales: Lars Panduro Skovgaard +45 31 67 17 96 www.opo.se

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FASHIONGUIDE

Varme,¦dybe¦farvetoner

Charisma WARMLY SCULPTURAL

Skulpturelle former, markante volumener og eksklusive materialer definerer CHARISMA. Designet er arkitektonisk og håndværkspræget med varme, dybe farver inspireret af flamske og italienske mesterværker. Resultatet er karakterfulde stel med stor visuel dybde.

XXL-stel

OPTIKEREN

e Tortoise-¦og¦melered overflader

Stel¦i¦kombinationer af¦flere¦materialer¦ med¦varme¦farveeffekter

17. DICK MOBY. Affald får nyt liv. Genanvendte cigaretfiltre bliver til håndlavede solbriller i en begrænset kollektion, der forener cirkulært design med italiensk håndværk. 18. William Morris London. 30 år med attitude. Markante farver, karakteristiske former og ægte London-DNA fejrer tre årtiers kreativt brilledesign. 19. Götti. Ikonisk enkelthed. Schweizisk præcision og tidløst design har gjort REYEStil et internationalt stilstatement – både på og uden for fodboldbanen. 20. Studio Eyewear. Skulpturelle former og markante volumener repræ senterer Charisma-trenden. Farverne er dæmpede, brune toner. 21. Silhouette. Minimalisme med nærvær. Fine titaniumprofiler og arkitektoniske linjer skaber et

roligt, raffineret design med maksimal komfort. 22. Max Mara Elsa. Tidløs elegance. En oversized m etalsilhuet, varme cameltoner og tonede gradientglas forener italiensk raffinement med moderne, selvsikker femininitet. 23. J.F. Rey Sledge. Bestseller i bevægelse. Den ikoniske serie udvides med feminine modeller, hvor markante konstruktioner møder fransk designkant. 24. Prodesign. Grafisk balance i titanium, tofarvede konstruktioner og skjulte detaljer skaber et skarpt, minimalistisk udtryk med dansk præcision. 25. Fossil. Markante former i dæmpede, brunlige nuancer, og i XXL former spiller en stor rolle i trenden til den kommende sæson.

Safilo

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FASHIONGUIDE

Grafiske¦stel¦med¦ dynamiske¦linjer

Adrenaline VIBRANT TECH

Sport, bevægelse og teknologi smelter sammen i sæsonens mest energiske trend. Dynamiske linjer, modulære løsninger og tekniske materialer skaber stel, der signalerer fart, funktion og innovation. Kølige metaloverflader mødes af stærke farveaccenter og tonede glas i et udtryk, der emmer af performance.

Tonede¦glas

OPTIKEREN

26. Agbassio. Det gælder grafiske stel med dynamiske linjer. Tekniske detaljer og metaller, der mødes med acetat. 27. Andy Wolf. Nye fortællinger. Matte overflader, farverige Havana-nuancer og raffinerede proportioner giver håndlavede stel en moderne og personlig karakter. 28. MOSCOT. Farver med personlighed. Nye tonede glas og håndlavet acetat giver den ikoniske klassiker et friskt og individuelt udtryk. 29. Marc Jacobs. Dynamiske, bevægelige former med et hint af sport. 30. Theo. Grafiske stel, kølige metaller og nye, spændende farvekombinationer. 31. Carrera | Ducati. Fart møder mode. Inspire ret af Ducatis højtydende motor cykler forener kollektionen sporty detaljer, markant design og elegant attitude til hverdagen. 32. BOSS. Funktion, innovation og et d ynamisk udtryk. 33. Moschino. M etaller i nye, fleksible konstruktioner, og de farvede glas er en del af Adrena line trenden.

Modulære¦og¦fleks konstruktioner ible 31

A story since 1937.

johann-v-goisern.com

Dare to be difFerEn www.johann-v-goisern.com | office@pomberger.com

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

HVEM BLIVER VINDEREN? Præsentationen af de bedste bachelorprojekter og uddelingen af den prestigefyldte pris, Optimus by Essilor, bliver med garanti et af højdepunkterne og et stort tilløbsstykke på OPTOMETRIKONFERENCE ’26. Dommerkomitéen har voteret og nomineret tre spændende projekter, som du kan læse et resumé af her. Kom også og hør de dygtige prismodtageres foredrag på konferencen. AF PER MICHAEL L ARSEN

DEN FORNEMME PRIS

DE NOMINEREDE PROJEKTER

Optimus by Essilor præmierer de bedste bachelorprojekter på KEA og Optikerhøjskolen og har til formål at fremme danske optometri studerendes interesse for videregående studier i faget. I år er det 40. gang, ambitiøse elever kæmper om at gøre sig fortjent til én af de eftertragtede præmier. Vinderprojektet bliver hædret med 10.000 kr. og æren af at få deres navne på kobberstatuetten Brillesælgeren, mens 2. præmien får 7.500 kr. og 3. præmien 5.000 kr.

På årets konference giver de nominerede en kort præsentation af deres bachelorprojekt, og deltagerne kan glæde sig til at få indblik i flere spændende emner:

DE KOMPETENTE DOMMERE Dommerkomitéen består af nogle af branchens skarpeste hjerner i form af optometrist MPH Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen, optometrist og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Benjamin S. Nielsen, optometrist MPH Kjersti Lindblad samt optometrist og underviser Thomas Østergaard ligeledes fra KEA. Kvartetten blev i foråret præsenteret for en række interessante bachelorprojekter og har efterfølgende voteret og udvalgt de tre pris vindere.

OPTIKEREN

• Sammenhængen mellem visus målt med høj og lav kontrast hos voksne med normalt syn • Kønsforskelle i presbyopi og tildelt addition • Forekomst og identifikation af binokulære anomalier blandt 15-35-årige Hvem der løber med sejren, forbliver en hemmelig lidt endnu, da dommerkomitéen først afslører den individuelle placering efter præsentationerne om lørdagen på konferencen. Det sker i tidsrummet 12.15 – 13.15.

Ser du nok – eller ser du bare skarpt? Om sammenhængen mellem høj- og lavkontrastvisus – og hvorfor din næste synsprøve måske bør indeholde mere end én tavle. AF FREDERIK BAY STEGGER SERUP, JACOB SKJØTH CL AUSEN OG L ASSE HAUGA ARD PETERSEN VEJLEDER: IVAN NISTED

n 42-årig kunde sætter sig i stolen og fortæller, at hans nye briller fun gerer fantastisk om dagen, men når han kører bil i regnvejr og mørke, fø les synet utydeligt og anstrengt. En måling på den almindelige visustavle viser hurtigt flot syn, og umiddelbart ser alt fint ud. Så hvorfor oplever kunden stadig problemer? Dette klassiske kliniske dilemma under streger en afgørende begrænsning ved tra ditionelle synstest. Højkontrastvisus (100%) testet under ideelle belysningsforhold af spejler sjældent de komplekse og visuelt ud fordrende situationer, kunden møder i hver dagen.

I dette studie undersøger vi sam menhængen mellem høj- (100%) og lavkontrastvisus (25%) hos normaltse ende voksne, samt hvordan præcis korrektion af den sfæriske og astig matiske komponent påvirker synet, når kontrasten falder.

HØJKONTRAST ER IKKE HELE HISTORIEN Standard visustavler måles ved 100% kontrast – sorte bogstaver på hvid baggrund under optimal belysning. Det er en velafprøvet og standardise ret metode, men det er langt fra de

forhold, vi faktisk bruger vores syn under i hverdagen. Bilkørsel i skumring, aviser i dårligt lys eller ansigter i en overfyldt sal er alle situationer, hvor kontrasten er langt lavere end på en synstavle. Flere studier har peget på, at mennesker med tilsyneladende normalt syn stadig ople ver synsrelaterede udfordringer i hverda gen – noget en almindelig visustavle ikke nødvendigvis fanger. Vi ønskede derfor at undersøge, om der er en sammenhæng mellem visus målt ved høj kontrast (100%) og lav kon trast (25%), og – måske vigtigere – om en forbedring af visus opnået gennem sub

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

Figur 1a: 100% kontrast - cylinder -0,50

0,00

0,50

1,00

0,00

-0,05

-0,10

logMAR visus forskel habituel -> subjektiv

-1,00

logMAR visus forskel habituel -> subjektiv

-1,50

Figur 1b: 100% kontrast - cylinder

-0,15 -020 -0,25

0,50

1,00

1,50

2,00

-0,15 -020 y = -0,0728x - 0,0272

-0,25

y = 0,0064x - 0,041

-0,30

-0,35

Forskel i sfærisk ækvivalent

Forskel i cylinder

Lineær regressionsmodel som viser forskel i visus på y-range og forskel i SE på x-range.

Lineær regressionsmodel som viser forskel i visus på y-range og forskel i cylinder på x-range.

Figur 1c: 25% kontrast - cylinder

Figur 1d: 25% kontrast - cylinder 0,10

0,10

-1,50

-1,00

-0,50

0,00

0,50

0,00

1,00

logMAR visus forskel habituel -> subjektiv

-020

-0,30

y = -0,1113x - 0,0349

-0,50

Forskel i sfærisk ækvivalent

Forskel i cylinder

Lineær regressionsmodel som viser forskel i visus på y-range og forskel i SE på x-range.

SÅDAN GJORDE VI

OPTIKEREN

2,00

-0,30

-0,40

Studiet er et prospektivt observations studie med 83 deltagere i alderen 18-60

1,50

-020

-0,40

jektiv refraktion også slår igennem ved lav kontrast. Og hvis den gør, hvilken del af refraktionen der egentlig driver for bedringen: den sfæriske styrke eller astigmatismen?

1,00

-0,10

y = -0,0193x - 0,0619

0,50

Lineær regressionsmodel som viser forskel i visus på y-range og forskel i cylinder på x-range.

år uden okulær patologi eller tidligere re fraktiv kirurgi. Alle deltagere opnåede mindst visus 1,0 i Snellen (0,00 LogMAR) med subjektiv refraktion, så vi udelukken de undersøgte øjne med optimal syns funktion. Binokulær visus blev noteret ved både 100% og 25% kontrast – først med habi tuel korrektion, dernæst efter en ny sub

jektiv refraktion. Data blev indsamlet i to Louis Nielsen-klinikker i Vejle og Randers under standardiserede forhold og regi streret ned til enkelte bogstaver for at muliggøre en præcis omregning til Log MAR. Fordi refraktionen blev bestemt mo nokulært, mens visus blev målt binoku lært, beregnede vi for hver deltager en

samlet sfærisk ækvivalent (gennemsnit af de to øjnes SE) samt en vektorbaseret samlet ændring i astigmatisme, der tager højde for cylinderens retningsafhængig hed. På den måde kunne vi holde de to refraktive komponenter – sfærisk styrke og astigmatisme – op mod ændringerne i visus hver for sig.

DET FANDT VI Resultaterne var tydelige på flere punk ter: Visus var konsekvent dårligere ved 25% kontrast end ved 100% kontrast – både før og efter refraktion. Det er i sig selv ikke overraskende, men størrelsen af forskellen var dog. Ved 25% kontrast for beredes den gennemsnitlige visus fra -0,06 til -0,12 LogMAR efter subjektiv re fraktion (p < 0,001), mens forbedringen ved 100% kontrast var fra -0,10 til -0,14 LogMAR (p < 0,001). Da vi sammenligne de de to forbedringer direkte, var effek ten signifikant større ved lav kontrast (p = 0,003). Med andre ord: Den samme refraktive optimering giver mere synbar gevinst, når kontrasten er lav. Det peger på, at højkontrastvisus relativt hurtigt rammer et loft, hvor yderligere finjustering af styrken ikke slår tydeligt igennem – mens lavkontrastsynet er mere følsomt over for præcis samme ændring. Det mest markante fund handler dog om hvilken del af refraktionen, der driver forbedringen. Ændringer i den sfæriske ækvivalent havde ingen statistisk signifi kant sammenhæng med visusforbedring – hverken ved 100% kontrast (p = 0,71, R² = 0,002) eller ved 25% kontrast (p = 0,33, R² = 0,01). Astigmatisme fortalte en helt anden historie: ved 100% kontrast var sammenhængen svagt signifikant (p = 0,02, R² = 0,06), men ved 25% kontrast var den langt tydeligere (p = 0,002, R² = 0,11) – den stærkeste sammenhæng i hele datasættet. Blandt de 83 deltagere oplevede 82 samme eller forbedret visus, når astigmatismen blev korrigeret kor rekt. Konklusionen er nærliggende: Det er astigmatismen, ikke den sfæriske styrke, der for øjne med i forvejen god visus har størst betydning for oplevelsen af et skarpere syn – og den effekt er tydeligst, når kontrasten er lav.

HVORFOR DET BETYDER NOGET I KLINIKKEN I klinisk praksis anvendes højkontrastvisus (100%) rutinemæssigt som standardmå let for synsfunktion. Resultaterne af nær

værende studie viser imidlertid, at en 100% kontrasttavle hurtigt når en loftsef fekt (ceiling effect) hos normaltseende voksne, hvorfor mindre optiske og refrak tive afvigelser ikke nødvendigvis lader sig registrere. Højkontrastvisus giver dermed et ufuldstændigt billede af den samlede funktionelle synskvalitet under mere rea listiske, hverdagsrelevante lys- og kon trastforhold. Studiets fund har flere direkte konse kvenser for den optometriske praksis: • Øget sensitivitet ved cylinderkorrektion: Inkluderingen af lavkontrastvisus (25%) fremstår som et mere sensitivt redskab til at opspore rest astigmatisme eller u- og fejlkorrigerede cylinderstyrker. Da astigmatisme forringer både billed skarphed og kontrast, bliver konsekven serne af ufuldstændig astigmatisk kor rektion særligt udtalte under nedsat kontrast. En nøjagtig subjektiv refraktion af den astigmatiske komponent er der for afgørende for at opnå optimal syns funktion uden for klinikkens standardi serede rammer. • Forklaringsmodel for subjekivt oplevede synsgener: Patienter henvender sig ofte med synsrelaterede klager under lavkontrastforhold — såsom skum ringskørsel eller læsning i dæmpet be lysning — på trods af en uændret og fuldt tilstrækkelig højkontrastvisus . Må ling af lavkontrastvisus kan her bidrage til at forklare den subjektive gevinst ved en ny refraktion, idet en korrektion kan medføre målbare forbedringer i kon

trastsynet, som ikke afspejles på den ordinære visustavle. • Evidensbaseret patientrådgivning og kommunikation: Ved at inddrage målin ger af lavkontrastvisus opnår optome tristen et stærkere evidensbaseret fun dament for kommunikationen med patienten. Det giver mulighed for mål rettet at rådgive om og begrunde rele vansen af en ny refraktion, selv når synsstyrken under optimale kliniske om stændigheder forekommer uændret. Samlet set peger undersøgelsen på, at lavkontrast tavle er mere følsomme over for ændring i synet, som normal højkon trasttavle ofte ikke selv ville kunne føre frem i lyset. Dette peger imod en poten tiel større grund til at bruge supplerende lavkontrasttavler, i visse tilfælde.

KONKLUSION Høj- og lavkontrastvisus fortæller ikke nødvendigvis samme historie. Vores stu die viser, at en optimal subjektiv refrakti on giver størst og mest målbar gevinst ved lav kontrast, og at det især er en præcis astigmatisk korrektion – ikke den sfæriske styrke – der driver denne for bedring. For os som optometrister bety der det, at et enkelt tal ved 100% kontrast sjældent er nok til at beskrive den funkti onelle synskvalitet i en kundes hverdag. Et supplerende blik på lavkontrastsynet kan give både os og vores kunder et mere retvisende billede af, hvad en ny styrke reelt gør – og et bedre sprog til at tale om det.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

Kønsforskelle i presbyopi og tildelt addition Et kvantitativt tværsnitsstudie baseret på retrospektivt registerdata. AF MIA-LOUISE JENSEN, K ATRINE ROEPSTORFF, K ATHRINE STEEN, VEJLEDER: KJERSTI LINDBL AD

RESUME Bør alderstabellen være køns opdelt? BAGGRUND I mere end 160 år har alder været et centralt udgangspunkt for vurdering af presbyopi. Siden Donders beskrev sam menhængen mellem alder og akkommo

Tabel 1. Alderstabellen Patient alder (år) 45

+1.00

+1.50

+2.00

60+

Tentativ addition (D) (40 cm)

OPTIKEREN

+2.25

dationsevne i 1864, har alderstabeller været et værdifuldt klinisk redskab til estimering af den tentative addition. Alderstabellen anvendes fortsat bredt i optometrisk praksis og fungerer som et vejledende udgangspunkt, der efter følgende tilpasses gennem den kliniske vurdering af den enkelte patient. (Se tabel 1). Flere nyere studier har imidlertid vist, at kvinder ofte udvikler symptomer på presbyopi tidligere end mænd og i nogle tilfælde tildeles en højere addition end mænd i samme aldersgruppe. Mu lige forklaringer omfatter blandt andet hormonelle forandringer i forbindelse med menopause, øget forekomst af tørre øjne samt andre biologiske for hold, der kan påvirke synskomforten ved nærarbejde. På trods af denne vi den anvendes der fortsat de samme

vejledende alderstabeller til begge køn. Dette gav anledning til at undersøge, om der eksisterer målbare kønsforskelle i til delt addition, og om eventuelle forskelle kan have betydning for den optometriske kliniske praksis.

FORMÅL Bachelorprojektets formål var at under søge, om der forekommer statistisk signi fikante forskelle i tildelt addition mellem mænd og kvinder i alderen 40–64 år. Derudover var formålet at vurdere, om eventuelle forskelle kan begrunde et be hov for en kønsopdelt alderstabel eller en mere individualiseret tilgang ved estime ring af tentativ addition i klinisk praksis.

METODE Undersøgelsen blev gennemført som et kvantitativt tværsnitsstudie baseret på

retrospektive registerdata fra én butik i en landsdækkende kæde og én privatejet butik. Data blev indsamlet fra patientjournaler i peri oden 2021-2025 og omfattede oplysninger om alder, køn og tildelt addition. Studiepopulationen bestod af 840 patienter fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder. For at sikre sammenlignelighed blev deltagerne ind delt i fem aldersgrupper (40-44, 45-49, 50-54, 55-59 og 60-64 år), hvor hver gruppe omfat tede 84 mænd og 84 kvinder. Data blev analyseret ved hjælp af både de skriptiv og inferentiel statistik. Forskellene mel lem mænd og kvinder blev analyseret ved hjælp af uafhængige to-halede t-tests med et signifikansniveau på 5%. Derudover blev der udført lineære regressionsanalyser for at undersøge sammenhængen mellem alder og udviklingen af additionsbehovet hos henholds vis mænd og kvinder.

RESULTATER Resultaterne viste en tydelig aldersafhængig udvikling i additionsbehovet, hvor den gennem snitlige tildelte addition steg næsten lineært

fra 1,02 D i aldersgruppen 40-44 år til 2,25 D i aldersgruppen 60-64 år. Kvinder havde i samtlige aldersgrupper en højere gennemsnitlig tildelt addition end mænd. Forskellene var størst blandt de yngre presby ope patienter og blev gradvist mindre med sti gende alder. De statistiske analyser viste signifikante for skelle mellem mænd og kvinder i aldersgrupper ne 40-44 år (p = 0,013), 45–49 år (p = 0,041) og 50–54 år (p = 0,001). I aldersgrupperne 55-59 år og 60-64 år blev der derimod ikke fundet statistisk signifikante forskelle. Regressionsanalyserne viste desuden en stærk lineær sammenhæng mellem alder og til delt addition for begge køn med høje forkla ringsgrader (R² = 0,94 for kvinder og R² = 0,96 for mænd). Resultaterne indikerer således, at alder fortsat er den væsentligste faktor for ud viklingen af presbyopi, men at køn kan have be tydning i de tidlige presbyope aldersgrupper. På baggrund af de indsamlede data blev der udarbejdet et forslag til en ny alderstabel. Sam menlignet med den traditionelt anvendte alder stabel viste den et højere additionsbehov blandt

Rigshospitalet

Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

Tabel 8. Selvudarbejdet tabel Alder

Eksisterende alderstabel

Den selvudarbejdede alderstabel +0.75

+1.00

+1.50

+1.75

+2.00

60+

+2.25

de yngre patienter, mens anbefalingerne for de ældre aldersgrupper svarede til de eksisterende vejledende værdier. (Se tabel 8).

DISKUSSION Studiets resultater stemmer overens med nyere forskning, som peger på, at kvinder ofte oplever presbyopirelaterede gener tidligere end mænd og kan have et større funktionelt behov for addition. Flere stu dier fremhæver hormonelle forandringer omkring menopause som en mulig forkla ring, ligesom tørre øjne og andre alders relaterede okulære forandringer kan på virke synskomforten og dermed det oplevede behov for addition.

OPTIKEREN

Den anvendte litteratur understøtter derfor de observerede kønsforskelle, men dokumenterer samtidig, at de bagvedliggende mekanismer endnu ikke er fuldt belyst. Resultaterne bør derfor fortolkes med forsigtighed, da der fortsat mangler prospektive studier med standardiserede måleprocedurer. Studiets interne validitet påvirkes af, at undersøgelsen bygger på retrospek tive registerdata fra almindelig klinisk praksis. Det har ikke været muligt at standardisere subjektiv refraktion, læ seafstand eller metode til bestemmelse af addition, ligesom faktorer som ame tropi, tørre øjne, hormonel status og in dividuelle synskrav ikke har kunnet ind drages. Omvendt vurderes studiets eksterne validitet som god, da datamaterialet stammer fra en klinisk population og afspejler den virkelighed, som optome trister møder i daglig praksis. Den lige lige fordeling mellem køn og aldersgrup per styrker desuden sammenligneligheden mellem grupperne.

KONKLUSION Studiet viser, at der forekommer stati stisk signifikante forskelle i tildelt additi

on mellem mænd og kvinder i alderen 40-54 år, hvor kvinder i gennemsnit tildeles en højere addition end mænd. For personer over 55 år blev der ikke fundet tilsvarende forskelle, hvilket indi kerer, at alder i denne fase er den domi nerende faktor for udviklingen af pres byopi. Resultaterne understøtter fortsat an vendelsen af de eksisterende kønsneu trale alderstabeller i optometrisk klinisk praksis. Studiet peger dog på, at køn kan være en relevant supplerende klinisk fak tor ved estimering af tentativ addition hos patienter i de tidlige presbyope al dersgrupper. Den endelige addition bør fortsat fastlægges gennem en individuel klinisk vurdering, hvor subjektiv afprøv ning og patientens synskomfort vægtes højere end alder alene. Studiet peger samtidig på behovet for fremtidige prospektive undersøgelser med standardiserede målemetoder og inddragelse af faktorer som hormonel status, tørre øjne og individuelle synskrav. En sådan forskning vil kunne bidrage til en bedre forståelse af de observerede kønsforskelle og danne grundlag for en endnu mere individualiseret optometrisk behandling.

ANNONCE

Kompetenceudvikling for fremtiden:

”Det kræver et menneskeligt blik at hjælpe ældre til et bedre syn” Den 3. december inviterer Louis Nielsen optometrister fra hele branchen til Clinical Conference på Tivoli Hotel i København. Temaet er synet og synets betydning hos ældre. Hos Louis Nielsen er kompetenceudvikling for optometrister og rådgivere altid i fokus, og medarbejderne tilbydes kurser og konferencer. Et af tilbuddene er den årlige Clinical Conference, som er åben for optometrister fra hele optikerbranchen i Danmark. Det fortæller Henrik Laursen, som er ansvarlig for klinisk udvikling i Louis Nielsen: - Ofte handler kompetenceudvikling for optometrister om ny teknologi og alt det, den kan bidrage med. Vi retter nu i stedet spotlyset mod noget af det, kun mennesker kan: at forstå synet og den enkelte persons liv, ønsker og behov, siger han. Fremtidens kunde er 65+ - Den demografiske udvikling betyder, at vi kommer til at se flere og flere ældre kunder i synsprøverummet. De har et stort ønske om og behov for et godt syn.

og kendetegn ved den ældre kundegruppe til indsigt i grå stær før og efter operation samt god rådgivning fra optometristen i de forskellige faser. - Optometristerne har et fagligt indblik i mange aspekter af ældres liv, hvor synet har direkte eller indirekte betydning. På konferencen fortæller forskellige dygtige fagspecialister om, hvordan du som optometrist bedst afdækker risici, ønsker og behov, som den almindelige synstest ikke umiddelbart afslører, siger han og tilføjer:

specsavers

- Fremtidens teknologi kan rigtig meget, når det kommer til synsudmåling. Men fremover får vi i endnu højere grad brug for dygtige optometrister, der ser, lytter til og forstår det hele menneske. Kun på den måde får den enkelte den helt rigtige hjælp, og derfor er det en meget vigtig kompetence.

Vi sætter fokus på, hvordan de får den bedste hjælp og rådgivning til at begå sig med det bedst mulige syn i hverdagen. Det handler faktisk om meget mere end at måle styrker, forklarer Henrik Laursen.

Åben konference Clinical Conference er åben og gratis for alle optometrister, uanset ansættelsessted. Optometristuderende inviteres også med og tilbydes et særligt netværksarrangement aftenen før.

Han uddyber, at årets Clinical Conference præsenterer faglige indlæg om alt fra lys

- Vi har som virksomhed, optikerkæde og samfundsaktør interesse i, at optome-

Louis Nielsens Clinical Conference 2026

Henrik Laursen, ansvarlig for klinisk udvikling i Louis Nielsen, glæder sig til at sætte fokus på synet hos ældre over 65 år ved Clinical Conference 2026.

trister har så højt et fagligt niveau som muligt. Derfor er konferencen åben for alle optometrister, som ønsker at deltage, så længe der er ledige pladser, siger Henrik Laursen.

Tilmeld dig her

• Den 3. december på Tivoli Hotel i København • Gratis, men begrænset antal pladser • Viden om syn og livskvalitet hos alle og især i aldersgruppen 65+ • Redskaber til rådgivning om lys og lysets sammensætning i hverdagen • Fokus på betydningen af et godt syn for det levede liv, f.eks. forebyggelse af faldulykker i hjemmet • Indblik i nye studier om synet hos ældre på 65+ • Forståelse af faserne i udviklingen af grå stær og optimal rådgivning #03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

Forekomst og identifikation af binokulære anomalier blandt 15-35-årige Bachelorprojekt ved Optikerhøjskolen, Erhvervsakademi Dania, 2026. Data er indsamlet hos Profil Optik Ryesgade og Thiele Ryesgade, Aarhus C. AF NANNA WEIS BECH OG ANNE OVERGA ARD SCHMIDT, VEJLEDER: MARIANNE LEDET MA AGA ARD

BAGGRUND OG FORMÅL Samsynet, også betegnet som det bino kulære syn, beskriver øjnenes evne til at arbejde sammen om at danne ét samlet sanseindtryk. Det forudsætter, at begge øjne kan fokusere på det samme objekt fra to forskellige vinkler, og at der er opti mal visus på begge øjne samt en god akkommodativ funktion. Når samspillet ikke fungerer optimalt, kan der opstå binokulære synsanomalier – et udbredt, men ofte overset problem, som kan give symptomer som hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn og træthed, typisk i forbindel se med nærarbejde. I en hverdag præget af skærmarbejde kan generne have væ sentlig indflydelse på både ydeevne og velbefindende.

OPTIKEREN

Alligevel forbliver en del anomalier udiagnosticerede, fordi der ikke altid foretages en systematisk binokulær ud redning i klinisk praksis. Det er ærgerligt, eftersom der i mange tilfælde kan tilby des effektive behandlingsmuligheder som prismekorrektion eller synstræning. For målet med studiet var derfor at under søge forekomsten af binokulære syns anomalier blandt 15-35-årige patienter i klinisk praksis samt at analysere sam menhængen mellem objektive binoku lære fund og subjektive nærrelaterede symptomer, målt ved CISS-skema (Con vergence Insufficiency Symptom Survey).

MATERIALE OG METODE Studiet er et kvantitativt tværsnitsstudie

baseret på data fra 266 patienter i alde ren 15-35 år, indsamlet over 12 måneder fra december 2024 til december 2025 i to klinikker i Aarhus C. Deltagerne hen vendte sig på eget initiativ til synsprøve eller linsekontrol og gav mundtligt sam tykke til anvendelse af deres anonymise rede data. Inkluderet blev deltagere uden tidligere diagnosticerede binokulære problemstillinger og med en monokulær afstandsvisus på mindst 0,8, mens del tagere med kendte øjenpatologier, skelen eller neurologiske lidelser blev eksklude ret. Forud for undersøgelsen udfyldte patienterne et CISS-skema, som med 15 spørgsmål afdækker subjektive symp tomer relateret til nærarbejde. Hvert

spørgsmål besvares på en skala fra 0 til 4, hvilket giver en samlet score fra 0 til 60, og i overensstemmelse med eksiste rende litteratur blev en score på ≥21 anvendt som cut-off for klinisk relevante symptomer. Skemaet blev anvendt som måleenhed for symptomniveauet og ikke som diagnostisk kriterium. Herefter fulgte en grundig anamnese og en standardiseret binokulær udred ning med covertest på afstand og nær, konvergensnærpunkt, store H, akkom modationsbredde målt med RAF pushup, subjektiv refraktion med polaroid af balancering – ved linsekontroller i stedet en overrefraktion – samt afsluttende fiksationsdisparitet og NRA/PRA. Diag noserne blev fastsat ud fra en samlet vurdering, hvor to eller flere objektive målinger lå uden for de anvendte norm tal. Afveg enkelte målinger, uden at den samlede kliniske vurdering understøttede en anomali, blev deltageren klassificeret som havende normalt binokulært syn (NBS). Akkommodationsbredden blev alderskorrigeret ved Hofstetters mini

mumsformel. Data blev analyseret i Mi crosoft Excel med deskriptiv statistik, uparret t-test, chi²-test og odds ratio (OR) ved et signifikansniveau på 5%.

RESULTATER Binokulære synsanomalier blev identifi ceret hos 60 af de 266 deltagere, sva rende til en prævalens på 22,6% (95%

sikkerhedsinterval: 17,5-27,6%). Konver gensinsufficiens (KI) var hyppigst med 29 tilfælde (11%), efterfulgt af akkommodati onsinsufficiens (AI) med 23 tilfælde (9%). Basal exo, konvergensexcess, akkom modationsexcess og divergensexcess forekom sjældent og udgjorde tilsammen otte deltagere. (Se figur 1).

Figur 1 CISS≥21

100

CISS≤21

150

200

OPTIKASSISTENTKURSUS

Bliv opgraderet som assistent Du får indsigt og viden om: • Grundlæggende optisk forståelse • Basisforståelse for øjets anatomi • Elektroniske forprøver •K endskab til brilleglastyper • Betydningen af korrekt opmåling og tilretning af brillen •K ontaktlinseudlevering og korrekt håndtering •K ommunikation, kundedialog og salg

Kurset løber over 5 måneder og består af 7 moduler, hvoraf de 7 er med fremmøde og øvrige er online. Prisen er 15.000 kr. for medlemmer af Optiker foreningen og 19.000 for andre. Vil du vide mere så kontakt Tina Jørgensen på tj@optikerforeningen.dk Se hele kursusplanen, og hvordan du melder dig til på www.medlemsnet.dk/nykalender

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

OP TIMUS BY ESSILOR 2026

symptomer sammenlignet med NBSgruppen. I en sekundær analyse havde 15 ud af 29 deltagere med KI (51,7%) nedsat akkommodation mod 66 ud af 237 (27,8%) uden KI. Sammenhængen var statistisk signifikant, og OR viste 2,78 gange højere odds for nedsat akkom modation blandt deltagere med KI (p = 0,008).

DISKUSSION

Nærrelaterede klager var udbredte i hele populationen. To tredjedele angav trætte øjne med en score på 2 eller der over, og over halvdelen angav hovedpine, koncentrationsbesvær, langsom læsning og behov for genlæsning. Samlet havde 120 deltagere (45%) en CISS-score på ≥21, og størstedelen lå i intervallerne sva rende til milde til moderate symptomer. (Se figur 2).

Deltagere med en binokulær ano mali havde en gennemsnitlig CISS- score på 27,28 mod 18,43 blandt del tagere med NBS (normalt binokulart syn), og f orskellen var statistisk signi fikant (p < 0,001). Chi²-testen bekræf tede en signifikant sammenhæng mellem binokulær anomali og en CISS-score på ≥21, hvor OR viste 6,81 gange højere odds for klinisk relevante

Figur 2: 70 60 50 40 30

BEGRÆNSNINGER

20 10 0

Fundene stemmer overens med tidlige re studier, som har vist, at netop KI og AI er hyppige blandt unge voksne med symptomer relateret til nærarbejde, og prævalensen ligger på niveau med den eksisterende litteratur. Det er dog relevant at reflektere over den diagnostiske tilgang. Diagno sticeringen er baseret på en relativt basal binokulær udredning, og delta gerne kan derfor være klassificeret på baggrund af begrænsede fund. En mere omfattende procedure ville højst sandsynligt kunne reducere prævalen sen, men ville samtidig kræve en læn gere standardudredning for alle pa tienter. Hver deltager fik desuden kun tildelt én primær diagnose, selvom problemer med både vergens og ak kommodation ofte optræder samtidig. Den sekundære analyse understøtter netop billedet af et sammenhængende vergens- og akkommodationssystem, som det kendes fra forståelsen af AKA-forholdet. Selvom deltagere med binokulær anomali havde et markant højere symptomniveau, var der et betydeligt overlap mellem grupperne. Nogle del tagere med tydelige objektive afvigel ser rapporterede få eller ingen symp tomer, mens andre uden målbare anomalier rapporterede betydelige gener. Symptomer relateret til nær arbejde er multifaktorielle, og ikke alle binokulære afvigelser er nødvendigvis klinisk relevante. CISS-score bør derfor ikke entydigt anvendes til at identificere en binokulær diagnose, men kan benyt tes som redskab i anamnesen til at kvantificere symptomniveauet.

1-5

OPTIKEREN

6-10

11-15

16-20

21-25

26-30

31-35

36-40

41-45

46-50

Resultaterne bør ikke antages som generaliserende for resten af befolk ningen. Deltagerne blev rekrutteret blandt personer, der selv henvendte sig til synsundersøgelse, hvilket medfører risiko for selektionsbias, da personer med synsrelaterede gener kan være

overrepræsenterede. Da CISS-ske maet blev udfyldt af deltagerne selv uden e fterfølgende uddybning, er der desuden risiko for informationsbias. U- eller underkorrigeret hyperopi, myopi og astigmatisme kan give symptomer, der overlapper med dem, CISS måler, og kan dermed have fungeret som c onfoundere. Da de binokulære tests blev udført før endelig refraktiv korrektion, kan især ukorrigeret hyperopi også have påvirket de objektive akkommoda tionsmålinger. Endelig kan ikke- visuelle forhold som ordblindhed, ADHD og stress bidrage til symp tomniveauet uafhængigt af de binokulære fund.

KONSEKVENSER FOR PRAKSIS Resultaterne indikerer, at udiagnosti cerede binokulære synsanomalier forekommer hos en betydelig andel af unge voksne. Særligt KI og AI blev hyppigt identificeret, og det under støtter behovet for, at en systematisk binokulær udredning indgår i den rutinemæssige synsundersøgelse – også hos patienter uden udtalte symptomer. CISS-skemaet er et relevant redskab til at identificere patienter med øget risiko, men bør grundet symptomoverlappet ikke an vendes som selvstændigt diagnostisk værktøj. Set i et folkesundhedsper

spektiv kan manglende identifikation have betydning for trivsel og ar bejdsevne i en aldersgruppe, hvor uddannelse og skærmarbejde fylder meget i hverdagen. Fremtidige studier kan med fordel anvende en mere stringent diagnosticerings procedure, flere binokulære øvelser og snævrere eksklusionskriterier samt undersøge en mere generali serbar population.

KONKLUSION Udiagnosticerede binokulære syns anomalier forekommer hyppigt blandt 15-35-årige patienter i klinisk praksis, og KI og AI viser sig som forventet som de hyppigst identifice rede anomalier. Subjektive nær relaterede symptomer forekommer hyppigere hos personer med bino kulære anomalier, men peger ikke entydigt på en binokulær anomali. CISS-skemaet kan derfor bruges som et relevant supplement til anamnesen, men ikke som diagnostisk værktøj eller screeningsredskab. Studiet peger på, at en binokulær under søgelse bør være standard hos unge voksne uafhængigt af symptomer, da en grundig anamnese kombineret med binokulær udredning sandsyn ligvis kan reducere risikoen for en betydelig andel oversete binokulære problemstillinger.

Convergence Insufficiency Symptom Survey (CISS) er et standardiseret spørgeskema, der bruges til at måle symptomer forbundet med konvergens insufficiens (CI). Spørgeskemaet omfatter 15 om råder: Trætte øjne, ubehag, hoved pine, søvnighed, koncentrationsbesvær, problemer med at huske det læste, dobbeltsyn, oplevelse af at ord bevæger sig, langsom læsning, smerter i øjnene, ømhed, trækkende fornemmelse omkring øjnene, fluktuerende sløring, at miste stedet under læsning og behov for at genlæse samme linje. Den samlede score går fra 0 til 60. I den oprindelige validering hos børn blev ≥16 anvendt som grænse for symptomatisk CI; hos unge voksne anvendes t ypisk ≥21. CISS bør bruges som symptomscore og ikke alene som diagnostisk test for CI.

Vær med i kampen for bedre øjensundhed hos børn! HOYA Vision Care og CooperVision har sammen udviklet initiativet BARNSYN med det formål at øge viden og opmærksomhed omkring børn og unges syn og fremtidige øjensundhed. BARNSYN retter sig mod forældre og værge, men også mod lærere og personale inden for skolesundhedsteams – personer som spiller en afgørende rolle i børnenes hverdag og kan være nøglepersoner i at identificere synsproblemer tidligt. På BARNSYN.dk findes let tilgængelig information om: 1 Forskellige typer af synsproblemer. 1 Hvordan de kan opdages. 1 Hvilke muligheder der findes for korrektion og behandling. 1 Ofte stillede spørgsmål og svar om synsproblemer.

BARNSYN - et initiativ til bedre øjensundhed hos børn. BARNSYN.dk

Annons175x84_OptikerenDK.indd 1

04/09/2026 10:43:19

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FREMTIDENS OPTOMETRI STARTER HER

Viden, vision og vækst er omdrejningspunktet for foredragene på konferencen synes du også, det er spændende ord, så er det nu, du skal booke billet til OPTOMETRIKONFERENCE ’26. AF PER MICHAEL L ARSEN FOTO: ANDERS BACH

Under temaet FREMTIDENS OPTOMETRI STARTER HER stiller vi skarpt på branchens mest aktuelle emner i en række foredrag, workshops og rapid sessions. Vi er selvfølgelig også klar med et brag af en udstilling, flotte prisoverrækkelser og netværksmiddag.

GULDSPONSOR:

OPTIKEREN

Vi lover, det bliver to intensive og lærerige dage og glæder os til at se dig og dine kolleger på Hotel Comwell i Kolding i weekenden 31. oktober - 1. november. Vi glæder os til at klæde dig på til fremtidens optometri. Køb din billet i dag og book dine foretrukne foredrag og workshops på optometrikonference.dk

SØLVSPONSORER:

DEM KAN DU MØDE Glæd dig til at få indsigt i de mest spændende emner lige nu, når danske og internationale fore dragsholdere går på scenen og gør dig klogere og endnu dygtigere til dit job:

WORKSHOPS & RAPID SESSIONS Deltag i de populære og lærerige workshops. Her er branchens bedste eksperter klar med ny viden og klar til at guide dig gennem konkrete øvelser. Vi stiller skarpt på bl.a. spaltelampen og retinoskopet, ligesom flere af vores udstillere er klar med ny og brugbar viden på deres workshops. Lyt også til de spændende Rapid Sessions, der i løbet af bare 15 minutter giver dig indsigt i et helt specifikt emne som f.eks. optometri og autisme og de kommende ændringer i uddannelserne.

Barry Tannen Praktisk oculomotorisk testning: Evaluering og håndtering af øjenbevægelser i almen praksis i forhold til læsning

Thomas Corydon Nye veje til at genskabe synet

Henrik Holton Optometristens ansvar og patientklager

Anders Ivarsen Update på hornhindedystrofier og keratoconus

Julie-Ann Little Vigtigheden af at korrigere hyperopiske refraktionsfejl ved nærarbejde i barndommen

FORNEMME PRISER Mød de tre vinderne af Optimus by Essilor og hør deres foredrag om • Sammenhængen mellem visus målt med høj og lav kontrast hos voksne med normalt syn • Kønsforskelle i presbyopi og tildelt addition • Forekomst og identifikation af binokulære anomalier blandt 15-35-årige. Vinderen af Årets Kandidat ved Rodenstock, Johanne Beate Folkedal Hole, kommer også på scenen og præsen terer resultaterne fra sit kandidatspeciale: Synsfeltsudfald ved hypofyseadenomer – en retrospektiv analyse af perimetriske fund ved diagnose og under opfølgning.

Benjamin Nielsen Optisk rehabilitering ved keratoconus: Udfordringer og muligheder med corneale og sclerale kontaktlinser

Byki Hutjens Vigtigheden af tillid i håndtering af presbyopi (interaktiv diskussionsworkshop) Fra børn til presbyoper: Den nye æra inden for brug af bløde kontaktlinser

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FANTASTISK UDSTILLING Besøg de 23 stande, hvor branchens dygtige fagspecialister er klar med den nyeste viden inden for udstyr, glas, kontaktlinser, teknologi og nye produkter: • Alcon • AMWO farma • Bausch+Lomb Nordic Vision Care • Bausch+Lomb Pharma • Carl Zeiss Vision • Clearlii • CooperVision • Con-Lens • Johnson & Johnson • Enseyes • Essilor Instruments • FASS (Foreningen af svagsynsspecialister) • FNS & Kraskin Skeffington Institute • Hoya • InnZ Mecical • Medilens Nordic • OptikIT • Optileks • Rodenstock • Théa • Topcon Healthcare • URSAPHARM Nordic • Vision Care

SÅDAN KOMMER DU MED Det koster 3.695 kr. at deltage på konferencen, hvis du er medlem af Optikerforeningen, Urmagerne og Optikernes Fagforening, underviser på optometristuddannelsen eller er optikerassistent. Lørdag eller søndag koster 2.545 kr. Ikke-medlemmer betaler 4.695 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 3.495 kr. Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Netværksmiddag lørdag aften 395 kr. Drikkevarer købes særskilt ved arrangementet. Hvis du ønsker overnatning på hotellet, er prisen i enkeltværelse 980 kr. og 1180 kr. i et dobbeltværelse. Der er mulighed for at søge tilskud til at deltage i konferencen samt rejse og ophold via Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Arbejdsgivere kan søge løntabsgodtgørelse for medarbejdere, der deltager på konferencen. Se mere på optometrikonference.dk/praktisk information.

OPTIKEREN

nyt syn

Kom med i

Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde. I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

FORSIKRING

Ny brilleforsikring på markedet Jakob Roepstorff har sammen med forsikringsselskabet Tryg Affinity udviklet en ny brilleforsikring, der er målrettet kunderne hos selvstændige optikere. Den er moderniseret med nye tiltag, som gør den både attraktiv og konkurrencedygtig, siger han. AF BIRGIT TE BARTHOLDY

FOTO: GIANNI PISANU

vorfor kan selvstændige optikere ikke længere tilbyde deres kunder en brilleforsik ring? Sådan tænkte optiker Jakob Roep storff, ejer af distributions- og agentur huset 21Optical, en dag han købte en PC hos Elgiganten. ”Det var under Covid, hvor jeg tænkte en del over, hvordan jeg kunne sælge et produkt, der ikke nødvendigvis behøvede at fylde op på hylderne. I Elgiganten til bød sælgeren mig, at tilkøbe en forsikring. Den var en god ide, hvis uheldet var ude,

OPTIKEREN

sagde han. Jeg tænkte, det har han da ret i, og i løbet af få minutter havde jeg skrevet under.” Senere mødte Jakob Roepstorff til en sammenkomst den forsikringsmand, Johny Gotfredsen, der står bag compu terforsikringerne hos forsikringsselskabet Tryg Affinity. ”Vi snakkede om, at jeg er i brillebran chen, og at vores briller jo også går i stykker, og at det kan være en uover skuelig udgift for vores kunder at erstatte dem. Jeg fortalte, at jeg selv, da jeg var i en optikerforretning, havde solgt brille

forsikringer, men at det produkt var for svundet. Johny fortalte på sin side, at Tryg Affinity heller ikke solgte egentlige brilleforsikringer. Hos dem nævntes briller i selvrisikoen, ellers ikke. Vi opdagede, at der var et hul i markedet her.”

Delt op i tre prisklasser Siden har Jakob Roepstorff og Johny Gotfredsen sammen udviklet en brille forsikring, som optikere kan sælge til deres kunder. Et produkt, som bæres oppe af, at Tryg Affinity, som er en del af Nordens største forsikringsselskab Tryg,

Jakob Roepstorff er uddannet optiker i 1992 og har været godt rundt i branchen, før han opbyggede distributions- og agenturhuset 21Optical. Nu har han udviklet en ny brilleforsikring med Johny Gotfredsen fra Tryg Affinity.

har sagt ja til at være samarbejds partner. De to forretningsmænd har været igennem en masse udregninger og over vejelser og gjort sig umage for at finde på nye tiltag, modernisere produktet, så at sige. ”Vi har skabt en forsikring, hvor kun derne f.eks., hvis de er på rejse og taber

deres briller i bølgerne, kan gå ind til en optiker og få et par nye briller eller kon taktlinser med, og så betaler forsikrin gen. Inden for de to år, som forsikringen tegnes for, kan kunderne også forsikre sig mod, hvis den påkrævede styrke i brillerne ændrer sig. Det kan ingen andre tilbyde,” siger Jakob Roepstorff. Forsikringen er delt op i tre prisklas ser, alt efter hvor meget man har lyst til at forsikre sig imod. Basisforsikringen dækker, hvis man træder på brillen eller er uheldig og slår stel eller glas itu, og mod at man ridser sine glas. Den har en lille selvrisiko. Allerede i den midterste prisklasse kan kunden få dækket nye glas, hvis den pågældendes behov for styrke ændrer sig mere end 0,75 inden for to år. En basisforsikring vil kunne tegnes for omkring 20 kr. om måneden. En særlig nyskabelse i samarbejdet er håndteringen af skaderne, som i fremtiden vil blive håndteret direkte hos optikeren, der har solgt Brillen, som derved undgår kundeoverførsler. I forbindelse med forsikringen er 21Optical udelukkende bindeled. Resten står Tryg for. ”Vi synes jo ikke, der er noget at tabe ved det her produkt. Optikere bliver konkurrencedygtige overfor de store kæder, og samtidig tager det ikke plads op på deres lager,” siger Jakob Roep storff.

FÅ MERE AT VIDE Du kan læse mere om Trygs brilleforsikring på 21optical.com, ligesom du er velkommen til at ringe på +45 39402121 og skrive til hello@21optical.com

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

TREND

INTELLIGENTE BRILLER AI, augmented reality og nye partnerskaber mellem tech- giganter og eyewear-brands gør smart eyewear til én af de mest spændende produktkategorier i optikbranchen. Spørgsmålet er ikke længere, om udviklingen kommer – men hvilken rolle optikerne får i den.

Even Realities. G2 er smarte briller med et integreret 3D-display, der viser information og AI-baseret indhold direkte i brugerens synsfelt.

AF PIA FINNE

or få år siden var smart glasses mest en teknologisk nysgerrighed. Produkter ne var store, batterierne holdt kort tid, og designet afslørede med det samme, at der var tale om elektronik. Google Glass blev et symbol på både mulighederne og begrænsningerne ved den første generation af intelligente briller. I dag er situationen en helt anden. Kunstig intelli gens, stemmestyring, kameraer, mikrofoner og lyd teknologi er blevet så små og energieffektive, at de kan integreres næsten usynligt i et almindeligt brille stel. Samtidig har udviklingen inden for generativ AI gjort det muligt at skabe intelligente assistenter, der kan forstå, analysere og reagere på det, brugeren ser. Dermed er smart eyewear ved at tage springet fra nicheprodukt til en ny kategori af hverdagsbriller.

Fra optisk hjælpemiddel til digital brugerflade Det er netop denne udvikling, som SILMO Next be skriver som et afgørende vendepunkt. Brillen udvikler sig til en digital brugerflade, hvor kunstig intelligens bliver en integreret del af hverdagen. I praksis betyder det, at brugeren kan få oversat en samtale i realtid, modtage navigation direkte i øret, tage billeder uden at finde telefonen frem eller stille spørgsmål til en AI-assistent om det, man ser foran sig.

OPTIKEREN

Teknologien handler med andre ord om at gøre information mere tilgængelig – uden at brugeren behøver kigge ned på en skærm.

Meta og Ray-Ban har ændret markedet Det største gennembrud er kommet gennem sam arbejdet mellem Meta og Ray-Ban. Hvor tidligere smart glasses blev opfattet som gadgets, ligner Ray-Ban Meta ganske enkelt et par klassiske Ray-Ban-briller. Den forskel har vist sig afgørende. Brillerne giver mulighed for at tage billeder og video fra brugerens perspektiv, høre musik, foretage opkald, sende beskeder og benytte Meta AI ved blot at sige ”Hey Meta”. Nye softwareopdateringer har samtidig introduceret funktioner som liveoversæt telse mellem flere sprog, AI-baserede beskrivelser af omgivelserne og mere avancerede samtaler med den indbyggede assistent. Netop kombinationen af genkendeligt design og ny teknologi har været afgørende for at gøre smart eyewear interessant for et bredere publikum. Udviklingen understreger samtidig en større branchetendens. EssilorLuxottica, der står bag RayBan og Oakley samt en lang række luksusbrands, er dermed blevet en af de absolut vigtigste spillere på smart eyewear-markedet.

OAKLEY. Oakley Meta kombinerer AI-funktioner med sportsbriller og Prizm™ Transitions®-glas, der tilpasser sig skiftende lysforhold og forbedrer kontrast og farvegengivelse.

Tech-giganterne har brug for eyewear-brands

Her kombineres AI-funktionerne med Oakleys Prizm™-linseteknologi og Transitions®-glas, som En af de mest markante udviklinger er, at teknologi automatisk tilpasser sig lysforholdene. Resultatet er virksomhederne ikke længere forsøger at udvikle intelligente sportsbriller, der egne stelbrands. I stedet sam både forbedrer synsoplevelsen arbejder de med etablerede “SKUGGA. Den svenske og giver adgang til navigation, eyewear-virksomheder. kommunikation og AI-funktio Google har eksempelvis ind virksomhed SKUGGA har ner uden brug af telefon. gået partnerskaber med Warby gennem et årti udviklet Parker, Gentle Monster og Kering Eyewear omkring den teknologi, der kan integreres Brillen kan begynde at kommende Android XR-plat forstå brugeren diskret i eyewear. Idéen er form, hvor målet er at udvikle Men selv om Meta og Google at forstå, hvordan briller AI-briller, der kan leveres med dominerer overskrifterne, arbej styrkeglas og samtidig leve op der en række specialiserede bruges i hverdagen” til de krav, forbrugerne stiller virksomheder på andre veje ind til design, komfort og pasform. i fremtidens intelligente MICHAEL ERIKSSON Det fortæller noget væ eyewear. sentligt om udviklingen: Tekno Den svenske virksomhed logien kan udvikles i Silicon Valley, men hvis den skal Skugga Technology ser eksempelvis et stort poten bæres hver dag, skal den fungere som rigtig tiale i at lade brillen registrere, hvordan den faktisk eyewear. bliver brugt gennem dagen. Ifølge CEO Mikael Eriks son er det næste skridt ikke nødvendigvis flere funk tioner, men at gøre brillen mere opmærksom på sin Sport bliver næste vækstområde bruger. Meta har samtidig udvidet samarbejdet med Oakley. ”Vi har vænnet os til, at vores smartwatch kan Hvor Ray-Ban henvender sig til hverdagsbrugeren, fortælle noget om, hvad der sker med os mellem retter Oakley Meta-serien sig mod sport, outdoor besøg hos lægen, træneren eller andre fagpersoner. og performance.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

TREND

RAY-BAN META. Ray-Ban Meta fås som både solbriller og optiske modeller med bl.a. kamera, lyd, Meta AI og mulighed for styrkeglas.

SKUGGA. SKUGGA integrerer sensorer og elektronik i almindelige brillestel og fokuserer på brugerens bevægelser, arbejdsvaner og omgivelser.

DE VIGTIGSTE AKTØRER LIGE NU RAY-BAN META Markedets mest udbredte AI- briller med kamera, lyd, Meta AI og mulighed for styrkeglas. OAKLEY META Performance-orienterede AI- briller til sport og outdoor med Prizm™- og Transitions®-teknologi. ESSILORLUXOTTICA Verdens største eyewear-koncern og en central drivkraft bag udviklingen gennem brands som Ray-Ban og Oakley. GOOGLE ANDROID XR Udvikler næste generation af AI-briller i samarbejde med Warby Parker, Gentle Monster og Kering Eyewear. SKUGGA TECHNOLOGY Svensk virksomhed med fokus på AI-drevne smart glasses og intelligente brugeroplevelser. SOLOS Udvikler AI-smartbriller til produktivitet, sport og kommu nikation med stemmestyring og digitale assistenter.

OPTIKEREN

Eyewear har endnu ikke haft den mulig hed. Det kan være ved at ændre sig nu,” siger han. Skuggas teknologi registrerer bl.a. hovedets bevægelser og position, perio der med stilstand, lysforhold og mønstre i brugerens arbejdsdag. Formålet er ikke at stille diagnoser, men at identificere adfærd, som kan være forbundet med træthed ved langvarigt skærmarbejde. ”Det handler ikke om at give brugeren endnu en strøm af data. Det interessan te er at omsætte data til en enkel hand ling på det rigtige tidspunkt. Det kan være at kigge væk, løfte hovedet, holde en pause eller komme ud i dagslyset.” Det peger på en anden mulig udvik ling: At fremtidens smart eyewear ikke nødvendigvis skal vise mere informati on, men i højere grad forstå brugerens situation og reagere på den. Ifølge Mikael Eriksson, der skal holde et oplæg ”Eyewear × AI: The Next Billion Users”, på Silmo, kan det samtidig æn dre optikerens rolle. ”I dag er den optiske proces meget præcis, men den foregår over en kort konsultation. Når brillen begynder at give information om, hvad der sker bagefter, kan optikeren få mulighed for at følge brugeren over længere tid og forstå, hvordan brillen fungerer i det virkelige liv.”

Hvad betyder det for optikerne? For optikbranchen er den vigtigste poin te måske, at smart eyewear ikke erstat ter den klassiske optiker – tværtimod. Efterhånden, som flere modeller bli ver kompatible med individuelle styrke glas, vokser behovet for professionel rådgivning om synsløsninger, glasvalg,

pasform og ergonomi. Optikerne kan samtidig få nye for retningsområder inden for software opdateringer, service, batteriskift, til behør, reparationer og vejledning i brugen af AI-funktioner. Det kan betyde, at brillen i højere grad bliver et produkt, der følges op på efter købet. Markedet er dog stadig ungt. Batteri levetiden er begrænset, priserne er fort sat høje, og kameraer i brillestel rejser spørgsmål om privatliv og etik. Samtidig mangler branchen fælles standarder for software, kompatibilitet og opdateringer. Og så er der det helt grundlæggende spørgsmål om, hvor smart eyewear skal købes: Hos optikeren, elektronikforhand leren eller direkte hos producenten.

Fremtidens briller bliver mere end briller På SILMO til september fylder kunstig intelligens mere end nogensinde før. Smart eyewear indgår side om side med AI-baserede synsprøver, virtuelle butiks oplevelser og digitale rådgivningsværk tøjer. Det illustrerer, at udviklingen ikke alene handler om nye produkter, men om en bred digital transformation af hele optikbranchen. For optikerne handler det derfor måske mindre om at blive eksperter i teknologi og mere om at forstå, hvordan den kan skabe værdi for mennesker, der har brug for briller. Det er netop her, smart eyewear kan blive interessant. For når brillen ikke længere kun korrigerer synet, men også kan forstå noget om den måde, den bliver brugt på, åbner der sig en helt ny relation mellem brille, bruger og optiker.

NYHED MyDay® MiSight® 1 day kontaktlinser

FORSKEL FOR coopervision

Nærsynethed kan påvirke livskvaliteten hos børn og unge.1,2 De nye MyDay® MiSight® 1 day kontaktlinser med ActivControl® Technology giver både skarpt syn og hjælper med at bremse forværringen af nærsynethed,*3,4 hvilket kan hjælpe barn og unge med at nå sit fulde potentiale.5 *Ifølge målte og modellerede data indsamlet på tværs af alder (8-17 år) blev forværringen af nærsynethed bremset med i gennemsnit ca. 50 % med MiSight® 1 day, der ligesom MyDay® MiSight® 1 day indeholder ActivControl®-teknologi. Referencer: 1. E. L. Lamoureux, J. Wang, T. Aung, S. M. Saw, T. Y. Wong; Myopia and Quality of Life: The Singapore Malay Eye Study (SiMES). Invest. Ophthalmol. Vis. Sci. 2008;49(13):4469. 2. Chua S.Y.L., Foster P.J. (2020) The Economic and Societal Impact of Myopia and High Myopia. In: Ang M., Wong T. (eds) Updates on Myopia. Springer, Singapore. 3. Arumugam B et al. Modelling Age Effects of Myopia Progression for the MiSight® 1 day Clinical Trial. IOVS 2021;62(8):2333. 4. CVI data on file, 2025. 5. Vision standards and requirements. Association of Optometrists. (n.d.). Retrieved December 20, 2021, from https://www.aop.org.uk/advice-and-support/clinical/vision-standards. MyDay®, MiSight® og ActivControl® er registrerede varemærker tilhørende The Cooper Companies, Inc. og dets datterselskaber. © 2025 CooperVision. SA17187_1DA

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

BØRNS SYN

BARNSYN

Fokus på børns syn HOYA Vision Care og CooperVision er initiativtagere til projektet BARNSYN med det formål at sætte fokus på vigtigheden af at opdage, korrigere og behandle synsfejl hos børn. AF K ATARINA EK

”Vi lancerede BARNSYN i maj 2025 efter at have arbejdet med projektet i omkring et år”, fortæller Lisa Valinder Olsson, som er kommunikations- og projektansvarlig hos CooperVision Nordic. Idéen kom fra Annica Wulff hos HOYA Scandinavia, som kontaktede os hos CooperVision med henblik på et samarbejde. De havde deltaget på skolesygeplejerskekongres sen i Sverige og fået mange spørgsmål om børns syn samt forespørgsler om foredrag. Skolesygeplejerskerne havde ikke den nødvendige viden til at tale med børn og forældre om synet, men behovet var der. Sammen har vi siden lanceret en hjemmeside og udviklet forskellige andre kommunikationskanaler.

Er BARNSYN et myopiprojekt? ”Både CooperVision og HOYA har produk terne, viden og engagementet inden for myopibehandling, og derfor har det været naturligt, at hovedvægten kom til at ligge her. Gennem BARNSYN sætter vi dog fokus på de fleste typer synsproblemer, som børn kan blive ramt af, og på hvordan de kan forebygges og behandles. Vi vil snart supplere siden med information om samsynsproblemer og udvikler løbende både hjemmesiden og materialet med ny viden. I foråret indledte BARNSYN et sam arbejde med Nordiska myopikontrollför bundet, som føles som en meget naturlig samarbejdspartner for os, da de ligesom projektet er helt ikke-kommercielle.” BARNSYN henvender sig både til skolelærere, pædagoger og forældre. På barnsyn.dk kan alle gå ind og læse og lære at blive opmærksomme på tegn, som viser hvornår et barn har brug for hjælp med synet, eller få råd om f.eks. børns skærmbrug. At det netop er HOYA

OPTIKEREN

og CooperVision, der gør dette sammen, er ikke nogen tilfældighed. ”For både CooperVision og HOYA er børns syn en hjertesag, og mange af os, der har arbejdet og arbejder med BARNSYN, har et stort personligt engagement. Det oplever vi, at vi deler med mange skolesund hedsplejersker, som ofte giver udtryk for, hvor taknemmelige de er for informationen.” Sammen med kommunikationsbureauet KKM, som har stor erfaring med at arbejde med skoler, har HOYA og CooperVision også udarbejdet undervisningsmateriale rettet mod skolelærere og elever. Titusind vis af svenske lærere og skolesygeplejer sker abonnerer på disse kanaler og har til Lisas store glæde klikket sig ind på materi alet. I BARNSYN projektet arbejder man nu på at få materialet tilgængelig i de øvrige nordiske lande. Hvis du allerede nu er nysgerrig på indholdet, kan du besøge siderne gratisiskolan.se samt elevhalsan.se. ”Efter vores deltagelse på skolesyge plejerskekongressen i Sverige og gennem digitale og fysiske foredrag for skolesyge plejersker har vi indsamlet kontaktoplysnin ger, som gør dialogen med dem lettere. Men det er meget positivt, at også lærere i så stort omfang selv klikker sig ind og læser. Lærere har jo potentiale til at være en stor hjælp for både skolesygeplejersker og forældre i arbejdet med at opdage synsproblemer hos børn. Når vi har del taget på skolesygeplejerskekongresser, har mange fortalt, at synsproblemer blandt skolebørn er steget betydeligt i de senere år, og at de sender langt flere henvisninger til optikere og øjenlæger end tidligere. Der er virkelig behov for mere viden.” I Danmark har CooperVision deltaget med oplysning og viden om BARNSYN

på Landskursus for øjensygeplejersker og deltager også på Landskonferencen for Sundhedsplejersker 2026. Igennem disse tiltag er der opstået interesse for hjemmesiden fra danske øjenlæger, hvilket glæder Lisa og teamet bag BARNSYN. Håbet er, at BARNSYN også kan være en hjælp for optikerne, ikke mindst når det gælder myopibehandling. ”Sidste år kom der nye retningslinjer fra Dansk Oftalmologisk Selskab for patienter med myopi, et arbejde hvor også Dansk Selskab for Optometri og Optikerforeningen deltog. Vores håb er, at jo mere information der spredes om myopibehandling, desto lettere bliver det for optikeren at informere og få budska bet igennem om vigtigheden af at vælge behandling frem for korrektion.”

Jeg forstår, at BARNSYN-projektet kræver en del engagement og tid. Hvor kommer drivkraften fra? ”Det er sikkert individuelt, men hvis jeg taler for mig selv, ser jeg meget dårligt uden kor rektion, jeg ligger på cirka +5,0 D. Efter alle disse år har jeg stadig svært ved at identi ficere mig med, at jeg faktisk ser så dårligt uden kontaktlinser eller briller, og jeg tror, det har påvirket mit syn på øjensundhed generelt. Siden jeg blev engageret i projek tet og har fået mere viden, er jeg begyndt at tale med venner og bekendte. Det giver næsten altid stærke reaktioner, og jeg får bare lyst til at lære endnu mere og være med til at påvirke udviklingen. Når skole sygeplejersker så henvender sig og ønsker, at vi kommer og underviser dem, og en øjenlæge foreslår ekstra materiale på hjemmesiden, så føler jeg, at vi er nødt til at gøre dette; vi har et ansvar.”

BRANCHENYHEDER

DOOK i nye rammer Fra DOOKs nye lokaler

Lars Skjønnemann indehaver af DOOK med Bo Kristensen og Jesper Leth fra Nyt Syn i henholdsvis Nyborg og Næstved.

Den nye DOOK titanium kollektion.

Fra receptionen i anledning af DOOKs nye brandhouse.

Der var masser af god stemning, da DOOK forleden præsenterede sine nye lokaler på Tøndervej 3 i Aabenraa for forretningsforbindelser, optikere og venner af huset. Det nye domicil er indrettet som et brandunivers med showroom samt kontorer og lager samlet under ét tag. Indretningen i det nye domicil under støtter DOOK-stilen, hvor det handler om enkelhed, god kvalitet og sans for detaljerne. På dagen var der musik i gården, og ud over at nyde et stykke friskbagt pizza, kunne de fremmødte optikere også få et sneak peak på brandets nye titanium-kollektion. Blandt de fremmødte optikere var Jesper Leth fra Nyt Syn i Næstved, der var blandt de allerførste til at tage DOOK ind i sin forretnings sortiment, og Bo Kristensen fra Nyt Syn i Nyborg. Og de to var enige om, at DOOK tilfører noget nyt til den danske optikerbranche. ”Det er god kvalitet og fornuftige priser, og så er back up’en fra virksomheden rigtig fin i det daglige. Det har også stor betydning, at man fornemmer, de har samme interesse som os, nemlig at varerne også flytter sig ud ad butikken,” lyder det samstemmende fra de to.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

BRANCHENYHEDER & KALENDER

OPTIKERFORENIGEN 2026

Kursus- & eventkalender

MANDAG 5. OKTOBER – 22. DECEMBER Optikassistentkursus Sted: Scandic Aarhus City Se mere: www.medlemsnet.dk/nykalender

LØRDAG 31. OKTOBER – 1. NOVEMBER OPTOMETRIKONFERENCE ’26 Sted: Hotel Comwell Kolding Se mere: www.medlemsnet.dk/nykalender

TIRSDAG 29. SEPTEMBER Evidensbaseret viden om tilpasning af kontaktlinser Dansk Selskab for Optometri Sted: Erhvervsakademi København, Guldbergsgade 29N, 2200 København N eller online Se mere: www.medlemsnet.dk/nykalender

ONSDAG 30. SEPTEMBER – 3. OKTOBER American Academy of Optometry Sted: Anaheim, USA Se mere: www.aaopt.org

OPTIKEREN

TIRSDAG 20. – 21. OKTOBER Kongsberg Vision Meeting Sted: Kongsberg, Norge Se mere: www.usn.no/aktivitetskalender/ kvm/2026

FREDAG 30. OKTOBER Årsmøde i Forum for Neurooptome trisk Synstræning og Rehabilitering Sted: Hotel Comwell Kolding Se mere: www.medlemsnet.dk/nykalender

MANDAG 30. NOVEMBER – 4. DECEMBER Speciallinsekursus Kennedy Centret, Rigshospitalet, Glostrup Sted: Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret, Rigshospitalet, Glostrup Se mere: www.rigshospitaler.dk/ speciallinsekursus

TORSDAG 3. DECEMBER Clinical Conference 2026 in Denmark Sted: Tivoli Hotel og Congress Center Se mere: https://clinicalhub.specsavers.eu/ clinical-conference/event/ denmark-2026

MINDEORD FREDAG 29. – 31. JANUAR OPTI – Messe for optik og design Sted: München Messe, München, Tyskland Se mere: www.opti.de

ONSDAG 3. – 6. FEBRUAR Global Speciality Lens Symposium Sted: Paris Las Vegas, USA Se mere: https://glssymposium.com/live/3/page/80

LØRDAG 6. – 8. FEBRUAR MIDO – Messe Sted: Milano, Italien Se mere: www.mido.com

Det er med stor sorg, at vi har taget afsked med vores kollega og medarbejder gennem næsten ti år, Lone Helleskov Lone blev ansat den 1. januar 2017 som journalist og kommunikationsrådgiver og har siden været en vigtig og værdsat del af vores organisation og vores daglige arbejde. Ikke mindst har hun sat et markant aftryk på OPTIKE REN, hvor hun gennem årene har været en bærende kraft. Med journalistisk nysgerrighed, stor faglighed og et skarpt blik for den gode historie har hun været med til at udvikle magasinet og formidle både de store linjer og de mange historier om mennesker, faglighed og udvik ling i optikerbranchen. Hendes engagement rakte samtidig langt ud over magasinet. Hun spillede en central rolle i kommunikatio nen på de sociale medier omkring optometrikonferencen og Optikerforeningen. Hun havde en særlig evne til at omsætte fagligt stof til levende og vedkommende kom munikation og til at finde den vinkel, der gjorde budskabet interessant for læseren. Men først og fremmest vil vi huske Lone som en om sorgsfuld og helt særlig kollega. Hun bidrog ikke alene med sin store faglighed, men også med engagement, nærvær og en oprigtig interesse for sit arbejde og de mennesker, hun arbejdede sammen med. For tre år siden blev Lone ramt af kræft. Trods syg dommen fortsatte hun sit arbejde på nedsat tid helt frem til for blot tre måneder siden. Det gjorde hun med en imponerende entusiasme og et fortsat ønske om at bidrage. Hendes engagement i arbejdet og i vores fæl les projekter forsvandt aldrig, selv om sygdommen satte stadig større begrænsninger. Det gør tabet desto mere mærkbart. Vi har mistet en dygtig journalist og kommunikationsrådgiver, men vigtigst af alt har vi mistet en god og værdsat kollega, som gennem næsten et årti har været en del af vores hverdag. Vores tanker går først og fremmest til Lones familie og nærmeste, som har mistet langt mere, end vi har. Vi vil savne hende og huske hende med stor taknem melighed for de mange år, vi fik sammen. Æret være hendes minde.

#03 OKTOBER 2026 | OPTIKEREN

GO BEYOND

Bausch&Lomb

WITH THE MOST

OPTIMIZED LENS Only Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY for Astigmatism SiHy contact lenses optimize lens stabilisation design with a complete moisture + comfort system. - OpticAlign™ Design provides fast stabilisation with every blink – for reliable, clear vision.6,7,8 - Advanced MoistureSeal® and ComfortFeel Technologies deliver 16 hours of comfort6,7,9,10 while helping to maintain ocular surface homeostasis.5 Take your astigmatism patients and practice beyond what you thought possible.

1. Only Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY for Astigmatism contact lenses are optimized with the OpticAlign™ Design for stability, a unique moisture + comfort system with Advanced MoistureSeal® and ComfortFeel Technologies, plus a complete design of high Dk/t, low modulus, UV blocking and High Definition Optics. The advanced Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY for Astigmatism contact lenses deliver stability, clarity, comfort, and health through its complete system working together to support a healthy ocular environment and provide an exceptional wear experience. 2. Blink Pattern Considerations during the Development of Bausch + Lomb Toric Lenses. 3. Spherical Aberration Control of kalifilcon A for Astigamatism (Toric). 4. kalifilcon A for Astigmatism (Toric) Design Description. 5. Rah M. Ocular surface homeostasis and contact lens design. February 2021. 6. Results from a 7-investigator, multi-site 2-week study of Bausch + Lomb ULTRA® for Astigmatism contact lenses on 157 current soft contact lens wearers. 2017. 7. Clinical Claims Support Memo – kalifilcon A Daily Disposable (DD) SiHy for Astigmatism. 8. Orientation Characteristics of kalifilcon A Daily Disposable Toric Contact Lenses Compared to Commerically Available Daily Disposable Toric Contact Lenses. 9. Schafer et al. Use of a novel extended blink test to evaluate the performance of two polyvinylpyrrolidone containing, silicone hydrogel contact lenses. Clinical Ophthalmology 2018:12 819–825. 10. Product Performance Evaluation of a Novel Silicone Hydrogel Contact Lens: kalifilcon A Daily Disposable Contact Lenses - Summary of kalifilcon A Patient Comfort and Vision Outcomes. Bausch & Lomb Incorporated, Rochester, NY, 2021. Contact lenses are medical devices. Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY, MoistureSeal® and OpticAlign™ are trademarks of Bausch & Lomb Incorporated or its affiliates. All other product/brand names and/or logos are trademarks of their respective owners. Please read the Instructions for Use (IFU) for important product use and safety information. ©2026 Bausch & Lomb Incorporated. UOD.0009.IE.26 UOD.0008.DK.26

OPTIKEREN