Optikeren 2012 3

Danmarks Optikerforening Maj 2012 Nr. 3

Rodenstock solbRilleR med styRke

Kontaktlinse

til sundt brug og

en aktiv livsstil

1-DAY ACUVUE ® TruEye® ØJENSUNDHED, DER KAN SES Iltforbrug* (100%) svarende til det naturlige øje. 1

ØJ

E

N N SU

DHED I FIRE DIMENSI

ON

ER

ØJENSUNDHED HVER DAG Hygiejnisk og bekvemt – med nye, friske linser hver dag.

BESKYTTENDE ØJENSUNDHED

ØJENSUNDHED, DER KAN FØLES

1-dagslinsen med den højeste grad af UV-beskyttelse – klasse 1. †1

ekstra bløde og fugtige kontaktlinser.1

HYDRACLEAR® 1-teknologien giver

*Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion.

Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science 2005. †UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, 2009.

1-DAY ACUVUE ® TruEye ®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2009, 2012.

Lederen

Forår og tid til optimisme Foråret er over os, og der er god grund til optimisme.

Hos detailhandlen vinder en positiv indstilling og tro på fremtiden frem oven på en krise, der har været en kendsgerning siden 2008. Ugebrevet A4 har netop gennemført en undersøgelse blandt de lokale beskæftigelsesråd, der viser, at hvert tredje medlem oplever nye ansættelser i stedet for fyringer.

Hos Danmarks Optikerforening oplever vi det samme. De fleste optikervirksomheder har skåret ned i personalestyrken, så det bedre passer til det nuværende aktivitetsniveau, og heldigvis har det ikke givet mange flere arbejdsløse optometrister.

Når det så er sagt, er der selvfølgelig stadig skarp konkurrence i branchen med virksomheder, der kæmper på prisen. Men positivt er det, at mange kunder i dag efterspørger god rådgivning og viden om det produkt, de står over for at skulle købe, frem for aldersrabatter og to-for-en tilbud.

Og heldigvis er det da også de fleste virksomheder, der gør en dyd ud af at levere god rådgivning og professionel hjælp, så kunden får de helt rigtige briller, kontaktlinser eller solbriller samt svar på de spørgsmål han eller hun måtte have.

møder med fokus på de muligheder, der er på markedet netop nu.

Bl.a. har vi afholdt et aftenmøde om de nye design af progressive glas, der kommer i maj, samt et møde om erhvervsglas med fokus på hvorfor det ikke kun er skærmarbejde, disse kan bruges til - men også i mange andre situationer.

Og i slut maj afholder foreningen et aftenkursus med spot på UV- og solbeskyttelse med udgangspunkt i den UVkampagne, foreningen lancerer i maj/ juni måned. Kampagnen skal oplyse forbrugerne om vigtigheden af at beskytte øjnene mod solens UV-stråler. Flere undersøgelser peger nemlig på, at vi i lige så høj grad er disponeret for solens UVstråling på vores breddegrad som længere Sydpå.

Vil du gerne høre mere om kampagnen og få den seneste viden om dette emne, så er det en god idé allerede nu at reservere denne aften.

I vil som medlemmer af Danmarks Optikerforening få mere information om kampagnen, når vi nærmer os.

Sørg for at give jeres kunder en god rådgivning og husk at bevare forårsoptimismen.

Aftenmøder med fokus på nyeste viden og muligheder

Med venlig hilsen

God rådgivning kræver, at man hele tiden holder sig opdateret på den nyeste viden.

I løbet af foråret har Danmarks Optikerforening derfor afholdt en række aften-

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

DET 100%� rigtige valg

Thomas Waagø, Nyt Syn Sorø.

Fordi jeg har frihed til kreativitet og får hjælp til individuel markedsføring Nyt Syn er kæden, hvor jeg bevarer min frihed til at tænke kreativt, fortæller optiker Thomas Waagø, der er indehaver af Nyt Syn Sorø. Han er en erfaren optiker og har drevet sin butik i en årrække, men valgte at blive en del af Nyt Syn, da hans tidligere kæde gik fra frivillig til kapitalkæde for nogle år siden. Og han har ikke fortrudt beslutningen. Nyt Syn er for ham nemlig kæden, der giver de ting, han har brug for i en moderne optikerforretning.

Jeg får opbakning til alle opgaverne i butikken og har seriøse folk at diskutere de forskellige problematikker med. Derfor er Nyt Syn mit faglige og forretningsmæssige fællesskab med andre, der også gerne vil udvikle sig selv og deres forretninger. Næsten alle i branchen fokuserer på pris. Vi skal differentiere os ved at fokusere på faglighed og ny teknologi. Det har vi fokus på i Nyt Syn. Vi vil være anderledes indenfor faglighed og engagement.

”Nyt Syn er mit faglige og forretningsmæssige fællesskab” Thomas Waagø benytter hele viften af tilbud i Nyt Syn. Han kan sit håndværk. Men skal også udvikle sin butik og sikre sin fremtid. Så han har behov for hjælp til at videreuddanne sig som optiker, men skal også have hjælp til det kommercielle og alle de andre ting, der kræves viden om som selvstændig og arbejdsgiver.

Jeg er meget tilfreds med kæden, der er utrolig effektive og mindede for individuelle løsninger. Der er orden

på det formelle, og jeg har samtidig som selvstændig erhvervsdrivende hele tiden fingeren på pulsen, så jeg i detaljer kan følge udviklingen i min forretning.

”Om kort tid har alle kædens butikker Zeiss i.Profiler”

Jeg har desuden stor glæde af den lokale markedsføring, der gør butikken kendt i vores opland og ikke ude i landet. Vi bliver promoveret lokalt og ikke i for eksempel “Ud at se med DSB”, smiler han.

Og så er jeg glad for kædens konstante fokus på trends og mode, som er svær at følge i detaljer, når man også skal være arbejdsgiver og udvikle sig fagligt.

Endelig nævner Thomas Waagø Nyt Syns samarbejdspartnere, der er et stort plus for ham. Eksempelvis har alle kædens butikker om kort tid Zeiss i.Profiler, så vi alle kan tilbyde vore kunder en endnu bedre synsprøve og den individuelle glas-løsning. Det er virkelig en winwin situation for både kunder og os som optikere. Så det er svært at holde armene nede. Nyt Syn var et 100 % rigtigt valg for mig, slutter optiker og indehaver Thomas Waagø, Nyt Syn Sorø.

Dit syn betyder alt for os Der er plads til flere butikker. Kontakt adm. dir. Tom Skovbon på tlf. 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk

Indhold

38

44 Polaroid fejrer jubilæum og ser bagud.

Rodenstock solbRilleR med styRke

Svensk succes i klassisk stil.

3

Leder

6

Senil katarakt, kataraktoperation og postoperative komplikationer

10

Den bedste rådgivning og den bedste service

14

Vi kan lære meget af amerikanerne

18

Hvilken kontaktlinse er bedst til min patient?

24

Moden gennem linsen

28

Dansk afgangsprojekt præsenteres i udlandet

30

UPGRADE day med god stemning

34

Forårsstemning på Mido

38

Polaroid fejrer jubilæum og ser bagud

40

Brillelækkerier indhyllet i god karma

44

Svensk succes i klassisk stil

48

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012

50

Branchenyt/Produktnyt

52

Nyt fra uddannelsesudvalget

54

Kursus/kalender

34 Forårsstemning på Mido.

Forsiden Rodenstock solbriller med styrke. Stærkt syn – Stærk udstråling.

Igen i år lancerer Rodenstock en række flotte og moderigtige solbriller, der alle er designet til glas med styrke.

100% UV-beskyttelse og med mulighed for specielle SunContrast solbrilleglas for et kontrastrigt syn.

Kontakt Rodenstock Danmark A/S på tlf.: 8626 3311

24 Moden gennem linsen.

5

6

fra optikerhøjskolen

Senil katarakt, kataraktoperation og postoperative komplikationer Normal aldring er den hyppigste årsag til udvikling af katarakt, men tilstanden kan også skyldes andre faktorer som fx arv, traumer, bestråling, systemiske sygdomme eller medicin. Denne artikel belyser de hyppigst forekomne typer af aldersrelateret katarakt, behandlingen deraf samt postoperative komplikationer såsom efterstær.

Af Heidi Buchholt,

Beskrivelse og forekomst

M.Sc. (Optom)

Uklarheder i linsen, som ses ved normal aldring, kaldes for senil katarakt. Typisk drejer det sig om katarakt hos personer over 60 år, dog kan senil katarakt forekomme ned til 40-års alderen.

Senil katarakt er den mest almindelige form for katarakt, men da det er en langsomt fremadskridende proces, er det svært at angive præcise tal for forekomsten. Der er ikke enighed om, hvor udtalte uklarhederne skal være, før man kan tale om katarakt, og desuden vil adgangen til operation også være afgørende for prævalensen rundt omkring i verden. Man regner med, at katarakt som giver synsnedsættelse til visus 6/10 eller dårligere, forekommer i ca. 5% af befolkningen mellem 55 og 65 år, i 20% af befolkningen mellem 65 og 75 år og i ca. halvdelen af befolkningen over 75 år.1 Defineret efter et internationalt klassifikationssystem ses moderat til svær katarakt i mindst ét øje hos 70% af 70-årige.2

Underviser på Optikerhøjskolen, Randers

Symptomer og kliniske fund Uklarheder i linsen kan give langsomt tiltagende sløret syn på afstand og/eller nær, blændingsproblemer, monokulært dobbeltsyn, forandring af farvesynet og tiltagende myopi. De forskellige symptomer afhænger af, hvilken type katarakt der er tale om samt sværhedsgra-

Figur 1: Nukleær katarakt (fra »Praktisk Oftalmologi«)

den deraf. Dette bliver uddybet nærmere nedenfor. Katarakt beskrives bl.a. efter lokalisation i linsen og senil katarakt kan da inddeles i følgende 3 former: nukleær, kortikal og subkapsulær katarakt. Ofte har man dog flere former samtidig.

Ved nukleær katarakt (kerne katarakt) får den centrale del af linsen en gulbrun misfarvning, hvilket bl.a. skyldes forandringer af linseproteinernes struktur (Fig. 1). Desuden forbinder man denne form for katarakt med øget myopinisering pga. øget brydningsindeks i linsens kerne og øget sfærisk abberation.

Derfor oplever nogle patienter med tiltagende nukleær katarakt, at de igen kan læse uden læsebriller –

dog får de problemer med afstandssynet, da myopiniseringen kan dreje sig om flere dioptrier. Patienter med især kernekatarakt kan opdage, at de efter en kataraktoperation oplever farver på en anden måde end før operationen. Det skyldes, at lys med bølgelængder i, især den blålige del af spektret, bliver absorberet af den gul-brune linsekerne. Efter operationen vil disse bølgelængder nu frit passere den klare kunstige linse og dermed ændres farveopfattelsen.

Denne form for katarakt vurderes bedst ved hjælp af optisk sektion med spaltelampen, hvorved den gulbrune misfarvning let kan ses.

Misfarvningen kan ikke bedømmes med retrobelysning fra oftalmosko-

>>

pet, hvilket understreger vigtigheden af undersøgelsesmetode.

Ved kortikal katarakt skyldes uklarhederne kløfter og vacuoler imellem linsefibrene pga. lokal celledød af ukendt årsag. Disse hulrum opfyldes med væske og ligner »eger i et cykelhjul«, som strækker sig fra kanten af linsen og ind mod centrum (Fig. 2). Væskeansamlingerne ledsages af kraftigt reduceret brydningsindeks i linsebarken, hvilket giver lysspredning. Denne lysspredning giver ofte anledning til blændingsgener, og i udtalte tilfælde kan patienten opleve monokulær diplopi.

Ellers giver kortikal katarakt ikke de store synsmæssige problemer, idet den visuelle akse længe ikke er påvirket. Denne type katarakt kan vurderes med optisk sektion i spaltelampen eller via retrobelysning med oftalmoskopet. Optikeren kan dog have svært ved at vurdere det fulde omfang af den kortikale katarakt, idet der pt. ikke er mulighed for at dilatere pupillen og dermed undersøge den perifere del af linsen, hvor uklarhederne er værst.

Subkapsulær katarakt inddeles i en anterior og posterior del afhængigt af, om katarakten ligger under hhv. den forreste eller den bagerste del af linsekapslen. Af de to typer er det den bagerste linsekapsel, der hyppigst påvirkes ved senil katarakt. Begge dele skyldes ændringer/forstyrrelser af epitellaget under linsekapslen, og det ses som små vacuoler eller kornede/pletformede uklarheder på linsens for- eller bagflade (Fig. 3). Også her bliver brydningsindekset kraftigt reduceret, hvilket giver lysspredning og dermed blændingsgener samt nedsat syn. Synsbesværet er værst, når pupillen er lille som f.eks. i mødet med modkørende bilister om aftenen og i skarpt sollys. Derudover har patienter med subkapsulær katarakt oftere visuelle klager relateret til nær i forhold til afstand. Posterior

subkapsulær katarakt kan også opstå ved brug af binyrebarkhormon, og/eller hvis man er atopiker.3 Som ved kortikal katarakt kan man bedømme subkapsulær katarakt med både optisk sektion i spaltelampen og med retrobelysning fra oftalmoskopet.

Hvis linsen bliver helt ugennemsigtig, benævnes det matur katarakt, hvilket skyldes et stort væskeindhold i cortex. Linsen svulmer op, og der er risiko for sekundær vinkellukningsglaukom, idet pupillen blokeres, så kammervandet ikke har fri passage og kammervinklen mindskes, hvilket besværliggør dræningen af kammervandet. Katarakten kan også blive hypermatur (Morgagnis katarakt), hvorved cortex er blevet flydende, så kernen synker ned i bunden af linsen. Dette ses dog ikke så ofte i Danmark grundet

den gode adgang til øjenlæger samt operation.

Alle former for katarakt nedsætter kontrastsensitiviteten – især den subkapsulære. Dette kan give mange problemer i dagligdagen, også selvom patienten har normal visus. 50% kontrastnedsættelse af det retinale billede giver måske kun 1 linjes visus tab på en højkontrast visustavle.4 Altså er visusudmåling ikke den mest sensitive måling, hvad angår kvaliteten af synet, og ofte kan visusudmålingen ikke forklare de mange symptomer, patienten har. Afhængigt af graden og placeringen af uklarhederne i linsen, vil kontrastsensitiviteten påvirkes forskelligt. Hos nogle patienter sker kontrasttabet primært i de høje spatiale frekvenser, hvilket betyder, at patientens visuelle klager stemmer godt overens med en nedsat visus

Figur 2: Kortikal katarakt, a: direkte belysning , b: retrobelysning (fra »Clinical Ophthalmology«)

Figur 3: Posterior subkapsulær katarakt, a: direkte belysning, b: retrobelysning (fra ”Clinical Opthalmology”)

7

8

fra optikerhøjskolen

Figur 4: Operation for grå stær – phacoemulsifikation (fra »Praktisk Oftalmologi«) a) Der foretages en lille incision i cornea, tæt ved limbus. b) Gennem incisionen indføres en spids pincet. Med pincetten laves et cirkulært hul i forreste linsekapsel. c og d) Linsekernen knuses med ultralyd, hvorefter kernen og cortex suges ud. e) I den tomme linsekapsel implanteres nu bag iris den kunstige linse. f) Den kunstige linse er på plads, og det er sjældent nødvendigt at suturere incisionsstedet.

på en højkontrasttavle. Når der i stedet (eller i tillæg) sker et tab i de lave spatiale frekvenser, så underestimerer visusudmålingen graden af patientens visuelle problemer. I disse situationer vil det være oplagt med en udmåling af kontrastsensitiviteten.

Behandling For at fjerne uklarhederne i linsen er en kataraktoperation nødvendig.

Her fjerner man den naturlige (uklare) linse og erstatter den som regel med en plastiklinse. Indikationerne for operation er såvel subjektive som objektive. Katarakten skal nedsætte synet i sådan en grad, at patienten har svært ved at udføre de daglige gøremål. Derudover skal øjenlægen observere uklarheder i linsen, som menes at være årsag til det nedsatte syn, og som ved operation forventes at kunne forbedre synet. Synsnedsættelsen må altså ikke skyldes andre øjensygdomme.

Phacoemulsifikation, ofte blot kaldet phaco, har gennem de seneste 15 år været den foretrukne operationsmetode (Fig. 4). Teknikken går ud på at knuse kernen med ultralyd, hvorefter kernen og cortex suges ud. Der kan nu placeres en kunstig intraokulær linse i den

resterende linsekapsel. Intraokulære linser er hovedsageligt lavet af PMMA, silikone eller akryl og de to sidstnævnte kan foldes, så de kan implanteres gennem meget små incisioner (2,2 – 3,5 mm i længden).5 For at minimere den inducerede postoperative astigmatisme og opnå hurtig stabilitet af refraktionen, er det vigtigt kun at lave en lille incision i cornea. Resultatet af katarakt­ operationen varierer med kirurgens ekspertise og erfaring, men der bør ikke induceres astigmatisme større end 1 dioptri.6 Som regel ses stabil refraktion efter 3 uger ved 3,0 mm incisioner, og det kan gå hurtigere endnu ved incisioner under 2,5 mm.7 Mange øjenlæger anbefaler dog, at der minimum bør gå 4-5 uger efter operationen, før patienten kan få tilpasset nye briller.

Efterstær Den ovennævnte operationsmetode efterlader bagerste linsekapsel intakt. På kapslen findes der rester af epitelceller og kortikale fibre, som ikke blev fjernet under operationen.

Epitelcellerne har stadig evnen til at proliferere og »vandre« mod linsekapslens centrum, hvilket vil danne uklarheder på kapslen – også kaldet efterstær. Efterstær opstår ty-

pisk mellem 2 måneder til 5 år efter kataraktoperationen, hvor synet da gradvist bliver ringere.5 Ved oftalmoskopi ses efterstær som små grå/sorte uklarheder mod den røde retinarefleks (Fig. 5 øverst). Uklarhederne ligner oftest små bobler eller perler og kaldes i fagsproget da også for Elschnig pearls. Hvis uklarhederne i stedet ligner folder eller rynker, skyldes det aflejring af fibrin og andre celletyper, hvilket er mere sjældent. Tilstanden kan også påvises ved spaltelampeundersøgelse, og er den hyppigste senkomplikation efter ukompliceret kataraktoperation. Udover nedsat visus kan efterstær også forringe kontrastsensitiviteten, give blændingsgener og monokulært dobbeltsyn. Hvis tilstanden giver synsmæssige gener, kan det behandles non-invasivt på få minutter med en YAG-laser. Laseren, der er monteret på en spaltelampe, »skyder« hul i den bagerste linsekapsel, hvorefter der nu er fri passage for lyset (Fig. 5 nederst). Risikoen for efterstær er 5 - 30% afhængigt af linsedesign og linsemateriale.2 Undersøgelser har vist, at den bagerste linsekapsel hos patienter med polyakryl (AcrySof) implantater var signifikant klarere 2 år efter operationen end den bager-

9

Figur 5: Foto af efterstær før og efter membranektomi, hvor der med YAGlaser skydes hul i den uklare bagre linsekapsel (fra »Praktisk Oftalmologi«)

ste linsekapsel hos patienter med PMMA eller silikone implantater.8 Vigtigst er dog linsedesignet, hvor en rund linsekant forøger risikoen for efterstær væsentligt sammenlignet med mere skarpe/kantede intraokulære linser.7 En rund linsekant gør det nemmere for epitelcellerne at komme om bag den kunstige linse, som ellers ligger tæt op ad kapslen. De mere kantede/skarpe intraokulære linser har en rand på bagsiden, som bedre forhindrer denne epitelvandring, hvilket gør denne type til den mest anvendte.

Andre postoperative komplikationer Selvom kataraktoperation regnes for en af de mest sikre og kompli-

kationsfrie operationer overhovedet, kan der efterfølgende opstå problemer i flere af øjets strukturer. Ødem i hornhinden grundet kirurgisk endotelskade, intraokulær trykstigning samt blod i forreste kammer kan opstå umiddelbart efter operationen, men forsvinder som regel efter et par dage. Det er dog ikke usædvanligt at se mildt ødem i hornhinden 2 uger efter opera­ tionen – især hvis phacoemulsifikationstiden var forlænget pga. en meget matur katarakt – men efter 3-4 uger bør ødemet være helt væk.6 Regnbuehindebetændelse kan også ses og det endda til trods for, at patienten har fået profylaktiske steroidøjendråber i et par uger efter operationen. Nethindeløsning er en meget sjælden komplikation, der især ses hos højmyope eller efter en kompliceret operation. Generelt har kataraktopererede dog en let øget risiko for nethindeløsning resten af livet.2 Cystoidt makulært ødem ses postoperativt hos 1-2%, især efter kompliceret kirurgi og oftest hos yngre mennesker.1,2 Ødemet viser sig som regel inden for de første par uger efter operationen, hvilket giver patienten nedsat syn. Det nedsatte syn vil være permanent hos ca. halvdelen af de ramte, og hos de resterende vil ødemet svinde spontant, og synet vil bedres. En særlig frygtet komplikation er bakteriel infektion i øjet – en såkaldt bakteriel endoftalmi – som heldigvis kun rammer mindre end 0,1% af de opererede.1 Infektionen involverer hele øjet og debuterer efter et par dage med rødme, okulær smerte og nedsat syn. Selv ved hurtig behandling med antibiotika er synsprognosen dårlig og kan i værste tilfælde medføre blindhed og fjernelse af øjet. Blefaritis er en signifikant risikofaktor for udvikling af postoperativ endoftalmi og bør naturligvis behandles inden kataraktoperationen.6

Spørgsmål og/eller kommentarer til artiklen kan sendes til heb@dcovs.dk

Referencer 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Høvding, G., 2004, Oftalmologi – Nordisk lærebok og atlas, 14. udg., kapitel 11 »Linsen«, Studia Fahmy, P., Hamann, S., Larsen, M. og Sjølie, A.K., 2007, Praktisk oftalmologi, 2. udg., kapitel 10 »Linsens sygdomme«, Gads Forlag Hanratty, M. og Stainer, L., »Cataract part 1 – Aetiology, morphology and classification«, Optician, 23.04.10 pp. 22-26 Thomson, D., »Vision through cataract«, Optician, 18.02.05 pp 30-35 Yanoff, M. og Duker, J.S., 2009, Ophthalmology, 3. udg., part 5 »The lens«, Mosby Elsevier Hanratty, M., »Cataract part 3 – Clinical assessment and early postoperative complications«, Optician, 08.10.10 pp 24-27 Kanski, J.J. og Bowling, B., 2011, Clinical Opthalmology – a systematic approach, 7. udg., chapter 9 »Lens«, Elsevier Saunders Hollick, E.J., Spalton, D.J., Ursell, P.G. og Pande, M.V., »Lens epithelial cell regression on the posterior capsule with different intraocular lens materials«, Br J Ophthalmol, 1998;82 pp 1182-1188

Af Heidi Buchholt, M.Sc. (Optom) Underviser på Optikerhøjskolen, Randers

10 Fagligt

>>

den bedste

rådgivning og den bedste service

Af Olav Arnkjær

V

ed Tranbjerg syd for Aarhus holder Rodenstock Danmark til. Her blev produktionen nedlagt for et par år siden, men med et stærkt fokus på service og rådgivningsarbejde er der alligevel masser at se til for de dedikerede medarbejdere. Optikeren har været forbi til en snak, om hvad der rører sig i virksomheden med salgs- og marketingsdirektør Thomas Grouleff og kvalitetschef Kim Iversen.

Tysk kvalitet Rodenstock er det mest kendte brilleglasmærke i Danmark, og det er et mærke, der er forbundet med kvalitet – tysk kvalitet. Som én af de eneste glasproducenter laver virksomheden også stel, og ifølge Thomas giver det optimale muligheder for at kombinere design og funktionalitet.

»Vores solbrillekoncept er et rigtig godt eksempel på foreningen af design og optik. Alle stellene er nemlig udviklet, så man kan isætte brilleglas med styrke,« fortæller han. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at både Thomas og Kim er stolte af, at være en del af Rodenstock. »Vi er i den lykkelige situation at være en del af Rodenstock-koncernen, som jo er tysk. Dermed følger tysk grundighed og kvalitet – kort og godt,« siger Thomas og forklarer, at med et fuldt og godt sortiment på både enkeltstyrke, progressive og ergonomiske arbejdsglas er produktet og kernen for en sund forretning på plads.

Den bedste rådgivning giver det rigtige produkt Kunden, der i sidste ende skal bære brillen, skal være tilfreds, med det han har købt. Det lyder

EN_20_050_4075l

Når slutbrugeren går ud af butikken, skal det være med det produkt, der løser problemet bedst muligt. Det er den grundlæggende tanke og en del af hemmeligheden bag Rodenstocks succes i Danmark.

Et brilleglas pudses i Rodenstock Danmarks indslibningsværksted.

100 år med kvalitetsbrilleglas fra ZEISS. 100 år med bedre syn.

100 år med kvalitetsbrilleglas fra ZEISS. 100 år med bedre syn.

Det er i dag 100 år siden, at Carl Zeiss lancerede brilleglasset, PUNKTAL® - det første brilleglas som ligner nutidens brilleglas. ZEISS Punktal blev lanceret i 1912, og for første gang i verdenshistorien var brilleglas et optisk ® Det er iaf dag år siden, at Carl Zeiss lancerede brilleglasset, PUNKTAL produkt høj100 kvalitet.

En revolution indenfor optik, som virkelig ændrede - det første brilleglas brilleglas. som ligner nutidens brilleglas. ZEISS Punktal blev kvaliteten af datidens lanceret i 1912, og for første gang i verdenshistorien var brilleglas et optisk For at fejre dette vil vi i de nærmeste måneder lancere en række nye produkt af høj kvalitet. En revolution indenfor optik, som virkelig ændrede produkter og nyt markedsmateriale til dig. På gensyn! kvaliteten af datidens brilleglas.

For at fejre dette vil vi i de nærmeste måneder lancere en række nye produkter og nyt markedsmateriale til dig. På gensyn!

Se bedre. Oplev mere.

ZEISS kvalitetsbrilleglas.

Se bedre. Oplev mere.

Se bedre.

Oplev mere.

ZEISS kvalitetsbrilleglas.

ZEISS kvalitetsbrilleglas.

12 Fagligt porsche design

simpelt, men det er faktisk det eneste, det drejer sig om, og som Kim fortæller: »Det handler ikke om at sælge det dyreste produkt men om at sælge det rigtige produkt.« For at kunne sælge det helt rigtige produkt skal rådgivningen være sublim, og her er et særligt consulting-program helt essentielt. Og ved hjælp af dette program prøver Rodenstock simpelthen at give optikerne det bedst mulige udgangspunkt, når de står over for deres kunder. »Det er et rådgivningsprogram, der illustrerer forskellen på forskellige typer glas, som optikeren kan bruge over for slutbrugeren. Og det, der er vigtigt for os, er, at brugeren får det rigtige produkt og den bedste rådgivning,« siger Kim, og Thomas fortsætter: »Med vores consulting-værktøj har man simpelthen mulighed for at putte kundens egne styrker ind og vise: ’Hvis du køber det her glas, ser verden sådan ud – hvis du køber det her, ser den sådan ud i stedet for.’ På den måde får man en meget troværdig dialog med kunden om produktet, og kunden er

Rodenstock har ved siden af egne stelkollektioner licensmærker i form af Porsche Design, Mercedes-Benz Eyewear og Baldessarini.

porsche design glasses

ß8166

ne medarbejdere. »For eksempel,« siger han, »er der vores kundeservicechef Hans Oest. Han har været her i 39 år.« Men det er ikke kun Den gode service Hans, der på den måde har været Da Thomas for første gang trådte loyal over for arbejdspladsen. Med ind hos Rodenstock Danmark for af et par stykker, der er et par år siden, oplevede han90 med mm x 122 undtagelse mm gået på pension, er der nemlig ikke det samme en meget stærk servinogen, der har forladt virksomheden, cekultur. Og når man spørger ham, siden Thomas kom til. Det smitter af hvad det kan skyldes, falder svaret på servicen, forklarer han. »Jeg ser prompte på de dedikerede og erfarselv med til at træffe valget og forstår grundene for det.«

Fra venstre mod højre: Salgs- og marketingsdirektør Thomas Grouleff, kvalitetschef Kim Iversen og sidst men ikke mindst kundeservicechef Hans Oest, medarbejder gennem 39 år!

13 RODENSTOCKS RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER ImpressionIST 3

Consulting til PC

re end laveste fællesnævner. Men vender man blikket væk fra arbejdspladsen og ind i de private hjem, så øjner Kim et marked med uudnyttet potentiale. »Der er flere og flere, der bruger computere – også ældre mennesker. Og jeg tror faktisk, at der er mange presbyoper, der sidder og løfter hovedet for at se skærmen, som ville blive rigtig glade for en god arbejdsbrille,« fortæller han og fortsætter med en lille bøn til branchen: »Her kunne jeg da godt ønske mig, at optikerne var lidt mere fremme i skoene, for jeg mener faktisk, at der er et marked, der står og venter, som man sagtens kunne gøre noget mere ved.«

Consulting til iPad

det som et kvalitetstegn, fordi når folk har det godt her i huset, afspejler det sig jo i, hvad vi er i stand til at yde over for vores kunder.«

En arbejdsbrille i hjemmet Inden for erhvervsmarkedet gør Rodenstock rigtig meget for at markedsføre kvalitetsglas. Eksempelvis er Kim gennem de sidste år taget til arbejdsmiljømesser for at dele ud af sin viden på området. Og selvom der ofte bliver gået efter den billigste løsning, så oplever kvalitetschefen faktisk i stigende grad, at virksomheder vælger et produkt, der er bed-

(Til venstre) Rodenstocks såkaldte ImpressionIST 3 der lanceres i foråret 2012.

(Til højre) Rodenstocks rådgivningsværktøjer der kan hjælpe optikeren med at illustrere over for brugeren, hvordan resultatet vil blive med forskellige glastyper.

Et foranderligt marked Vi lever i en tid, hvor en finanskrise bl.a. har gjort, at folk generelt holder lidt mere igen end normalt, når der skal bruges penge, og for Rodenstock Danmark har krisen da også skabt en ny situation. Men ifølge Thomas er det en branche under

Skal du være den næste tilfredse Optitec RS kunde?

“Med Retail Planits butiksløsning sparer vi en masse tastearbejde, og har fået en lang række nye, smarte funktioner” “Vi sparer tid”

“Vi har bedre overblik”

Rodenstock Virksomheden Rodenstock blev grundlagt af Josef Rodenstock i 1877 i Würzburg. I 1880 havde han udviklet sine første glas – de såkaldte diafragma brilleglas.

I år 2000 lancerede Rodenstock den nye generation af flerstyrkeglas: ImpressionILT. Her blev det muligt at få individuelle tilpasninger, da der blev taget hensyn til ansigtsform og det valgte stel ved beregning af brilleglas.

konstant forandring, hvor det hele tiden er vigtigt at være omstillingsparat. I dag, uddyber han, bruger de mange kræfter på at udvikle værktøjer og koncepter, der skal gøre det nemmere for optikeren at formidle produktet over for slutbrugeren. Det er et behov, der er blevet forstærket i forbindelse med krisen, og på den måde har virksomheden tilpasset sig en ny virkelighed.

Når man retter blikket mod fremtiden, så føler Thomas, at de er godt rustet hos Rodenstock i Tranbjerg. Det handler som sagt om at være omstillingsparat. Han fortæller: »Det vigtigste er, at man ikke tror, man kan og skal forudsige fremtiden, men i stedet være klar til hurtigt at tilpasse sig en ny situation. Og jeg er helt sikker på, at der i fremtiden fortsat vil være et marked, for den kvalitet, vi leverer. Man skal bare huske at forholde sig, til den virkelighed man er i.«

“Det er hurtigere og nemmere” “Vi har færre fejl” “Brugersupporten får topkarakterer”

“Vi er ikke ITnørder” “Så vi finder os ikke i noget som helst teknik-snak eller ting der ikke virker, og stiller derfor store krav til brugervenligheden. Det lever Optitec RS op til.”

Pia Toft Johansen, ejer af optikerbutikken 2EYES i Charlottenlund

I 2011 lancerede Rodenstock Impression­ EyeLT, det første flerstyrkeglas i verden der tager hensyn til forskellen mellem de udmålte værdier for afstand og nær.

Rodenstock stod bag verdens første brillerådgivning på PC og iPad, hvor man bl.a. kan få demonstreret forskelle på forskellige typer enkelt- og flerstyrkeglas.

Vil du vide mere? Kontakt Retail Planit på Tlf.nr. +45 96 23 30 00 eller se www.retailplanit.com

14 fagligt

Vi kan lære meget af amerikanerne Af Bo Lauenborg, optometrist, medl. af Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg

D

et er omkring ti år siden, jeg første gang mødte professor Jan Bergmansson på den svenske optikerkonference. Siden da har vi talt vi om løst og fast, når vi mødtes rundt omkring i verden. Men i de seneste tre år har Jan regelmæssigt inviteret mig til USA for at besøge ham på University of Houston, hvor han er professor i optometri.

Indtil nu har det været svært for mig at afsætte tid, men sidste år besluttede jeg mig for; nu skulle det være. Det er ikke rart hele tiden at overse en invitation fra en så fremtrædende kollega i faget som Jan Bergmansson.

Så jeg tilmeldte mig Cornea Contact Lens and Contemporary Vision Care Symposium på University of Houston, det akademi som har den højeste standard i hele USA. Arrangementet er også kendt som Upgrade Day, da det er det allersidste efteruddannelses-arrangement før den skæbnesvangre dag, hvor uddannelsespointene bliver talt sammen for de amerikanske optikere.

I USA er det jo sådan, at alle optikere for at bibeholde deres autorisation skal opsamle et bestemt antal uddannelsespoint hvert år.

Derfor er der stort fremmøde især på Upgrade Day, som i modsætning til hvad navnet antyder, løber over en hel weekend fra fredag til søndag – ganske som vor egen kontaktlinsekongres.

Jan Bergmansson tog varmt imod mig og gjorde mig også lidt forlegen ved at stå op og introducere mig for samtlige 300 deltagere som »vor vikingoptiker fra Norden«.

Selvom jeg ikke var udset til at undervise, blev jeg også inviteret med til Speakers Dinner, hvor jeg igen blev fremhævet som »vikingen«.

Jan Bergmansson, Johanne Tuckler og Bo Lauenborg.

>> 15

Johanne Tuckler på laboratoriet.

Samtidig fik jeg et kærkomment gensyn med svenske Johanne Tuckler, som jo underviste i tørre øjne på optikerforeningens kontaktlinsekongres i 2010, samt lejlighed til at lytte til og tale med australske Fiona Stabelton, der var den eneste ikke-amerikanske underviser – hun talte om microbial keratitis og betydningen af tidlig diagnosticering og behandling.

Svensk udvekslingsstuderende blev doktor Johanne Tuckler er i færd med at tage en såkaldt »postdoc« - eller efterdoktoralt - studie på Baylor College of Medicine, hvor hun forsker i tørre øjne. Johanne er en nær ven af Jan Bergmansson og uddannet på University of Houston College of Optometry.

University of Houston åbner et snævert vindue for udvekslingsstuderende, men på grund af de høje krav er der ikke mange, der gennemfører. Johanne blev optaget på University of Houston i august 2002, og Jan Bergmansson sagde ja til at blive hendes vejleder på et eksamensprojekt, der omhandlede tørre øjne.

Johanne Tuckler’s studie blev

udført i Stockholm i 2004 og fik en pris for bedste eksamensprojekt. Efterfølgende spurgte Jan Bergmansson, om Johanne kunne tænke sig at vende tilbage til Texas og fortsætte sit studie, og i efteråret 2005 påbegyndte Johanne sin uddannelse på University of Houston College of Optometry, der førte til doktorgrad i 2011.

Ikke desto mindre afsatte Johanne Tuckler hele fredagen på at vise mig rundt på University of Houstons gigantiske hospital og universitetsområde. Samtidig introducerede hun mig for hendes kolleger – de forskellige professorer på Houston University, samt ansatte på hospitalet og i laboratoriet.

Den sidste nye viden direkte fra kilden Den del af besøget gav mig indsigt i nogle af de forskningsmetoder, som ligger til grund for opdagelser og konklusioner, som siden siver ned og definerer den viden, vi som optikere kommer til at bruge.

Mange af disse forskningsresultater er tilgængelige på Internettet som rapporter, men hvor ofte tager vi os til at læse dem? Det er meget mere nærliggende at begynde at studere sådanne undersøgelser, når man først har hørt om dem på en international faglig kongres.

Derfor har det enorm betydning, at vi som optikere i stigende grad begynder at orientere os interna­ tionalt i forhold til efteruddannelse.

Som eksemplet med Jan Bergmansson viser, udbygger man meget let sit netværk med internationale kontakter ved at møde op på udenlandske konferencer. Jan Bergmansson, der er Ph.d. fra City University i London og siden tog en amerikansk doktorgrad på Pennsylvania College of Optometry, er jo en

stor kapacitet, hyppigt publiceret og meget efterspurgt som foredragsholder.

Vi håber selvfølgelig, at det vil blive muligt at gengælde hans gæstfrihed med en invitation til at tale på kontaktlinsekongressen her i Danmark.

Når vi rejser efter viden, får vi præsenteret det sidste nye fra de allerstørste navne indenfor relevant forskning, personer som vi måske ikke altid har mulighed for at få til Norden. Man kan rejse efter nøjagtig de emner, man har specifik inter­ esse i – for mig er det ofte multifokal linseteknologi og behandling af tørre øjne.

Hvad skal faglig viden være værd?

Weekenden i Houston var delt op i blokke, meget lig den måde vi organiserer vort program herhjemme.

En af blokkene fokuserede snævert på den medicinske udvikling og på principper for ordinering, altså emner der kun har perifer interesse for optikere i Danmark, som jo ikke har lov at ordinere eller anvende medicin på egen hånd og kun sjældent opnår autorisation via en øjenlæge.

Jan Bergmansson og Bo Lauenborg på Cornea, Contact Lens and Contemporary Vision Care Symposium UPGRADE.

16 fagligt

der slækker på efteruddannelsen bliver straffet med tab af autorisationen, som det jo ganske brutalt sker i USA.

Anmærkning til den veluddannede optiker?

Johanne Tuckler og Bo Lauenborg.

Det var dog værdifuldt at høre om betydningen af kostvaner og kosttilskud, emner af generel interesse, som også bør optage optikere i nogen grad.

En anden blok handlede rent og skært om tørre øjne, og her var min opmærksomhed selvfølgelig helt i top. Segmentet omhandlede alt fra behandling af meibomske kirtler, kosttilskud til udbedring af DES, forskellige muligheder mht. varmebehandling og brug af nåle – igen, her skal der anvendes anæstesi, men jeg mener stadig, at det er et af de områder, optikerfaget bør forsøge at prikke hul på, så at sige.

Upgrade Day kiggede også nærmere på glaukom, ny viden om den bageste del af øjet, samt brede problematikker som diabetes og retinopati. Et kursus beskæftigede sig

med forskellige samsynsproblematikker. Myopikontrol fyldte meget på kongressen, og det samme gælder UV-beskyttelse af øjnene.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg holdt med at indsende de blanketter, der tildeler uddannelsespoint, også selv om jeg med min megen rejseaktivitet formentlig har opsamlet nok point til de næste ti år.

Problemet er, at uddannelsespointene ikke rigtig har nogen konsekvens herhjemme. For mig er det derfor det at hente viden hjem, som optager mig, samt at udvikle et sundt og stærkt netværk af dygtige og engagerede kolleger i faget.

På baggrund af mit besøg i Houston kan jeg dog sagtens forestille mig, at systemet med uddannelsespoint kunne bruges meget mere effektivt – også uden at optikere,

Vi kunne herhjemme begynde at tildele forskellige hædersbevisninger eller »smileys«, som optikere, der har kvalificeret sig over f.eks. en treårig periode kunne få ret til at fremvise i butikken eller sætte op på sin hjemmeside.

I Danmark synes vi ikke om at straffe, men der er mange muligheder for at belønne: For eksempel kan man tilbyde »frequent flyer« rabat til de optikere, der er flittige til at deltage i vore efteruddannelsesarrangementer.

Den ret har optikere, der ikke opnår det påkrævede antal uddannelsespoint så ikke, og dermed burde incitamentet til at opgradere sin faglige viden blive noget større.

For at sikre vort fag må vi hele tiden stræbe efter at uddanne os.

Min holdning er, at de point vi skaffer os ved deltagelse i seminarer og kongresser og andre efteruddannelses-programmer, også skal have en eller anden form for konsekvens.

Internationaliseringen er en naturlig del af den udvikling, vi har lagt grundstenene til med optikerautorisationen og den nye akademiske optikeruddannelse.

Min oplevelse er, at de nye optikere, der uddannes fra optikerskolerne i dag, er langt bedre rustet til at begribe den rivende udvikling indenfor forskning i optometri – i hvert fald ser jeg en stor forskel i forhold til den praktiske og håndværksmæssige uddannelse, der i sin tid formede min uddannelsesbaggrund.

Her må vi ikke svigte de studerende, så de falder ind i en gænge med tunnelsyn og så stort et fokus på det praktiske og kommercielle, at gnisten forsvinder. Hvis appetitten på hele tiden at lære nyt og holde sig på forkant med udviklingen bliver visket ud, så svigter vi vort eget fag og gør os til let bytte for købmænd, der udelukkende ser øjenplejen som en måde at plyndre kunderne.

esprit.com | et17354

DKJAÖFEIJJJAÖJSIEOIJÖT ESPRIT / Charmant distribution i Danmark PLACE CMTS / Danish Eyewear – Denmark AEFSPFIJJÖAFJÖDJSIEFJOEJOIJÖT ÖJJAÖJSIEFwww.cmts.dk JOEJOJÖT ÖJJAÖJSIEFJOEJOIJÖFAESÖJFIOETelefon 70 25 10 09 JAÖJFLÖASJDLÖIFLÖKJEÖLJFO

YOUR GWP ITEM HERE!

18 Fagligt

Hvilken kontaktlinse er bedst til min patient?

Anna Sulley møder den australske forsker, professor Noel Brennan, på Tear Film and Ocular Surface Societys kongres i Firenze for at diskutere, hvordan den seneste forskning kan hjælpe os med at vælge kontaktlinsemateriale og modalitet.

Af Anna Sulley, Clinical Affairs Manager hos Johnson & John-

HOVEDPUNKTER

son Vision Care for Europa, Mellemøsten og Afrika.

• Selvom ilt er vigtigt for den corneale fysiologi, er det ikke det vigtigste kriterium ved valg af SiH-linser • Iltforbruget, og ikke Dk/t-værdien, er den mest brugbare målestok for iltning.

• Alle eksisterende SiH-linser opfylder det Dk/t-niveau, der er påkrævet for daglig brug, og giver et iltforbrug på næsten 100% i forhold til normen fordelt over hele cornea ved daglig brug.

• Andre linse- og materialeegenskaber, der er altafgørende for linsernes funktion, er overfladen (smøreevne/friktionskoefficient samt hydrofili), elasticitetskoefficient samt udformningen af linsen og dens kant.

• Komfort er den vigtigste egenskab ved kontaktlinser for patienten og afhænger af en optimal balance mellem linsens egenskaber.

Professor Noel Brennan.

• Der er ingen sammenhæng mellem Dk/t og komfort, men komforten påvirkes af overfladens friktionskoefficient, elasticitet og vandindhold, og af disse er det smøreevnen (friktionskoefficienten), der har den største påvirkning.

Hvad er kontaktlinsers vigtigste egenskaber, og hvordan kan klinikere anvende dem til at vælge de bedste linser til deres patienter?

Det virker umiddelbart som et enkelt spørgsmål, men det er noget, som kontaktlinseforskere og klinikere har beskæftiget sig med i årtier.

Noel Brennan har siden starten af 80’erne stået i spidsen for den forskning og taget del i nogle af de vigtigste diskussioner om kontaktlinser såsom: Betyder ilt noget?

Hvorfor er nogle linser mere komfortable end andre? Og hvordan

kan vi gøre det mere sikkert at bære linser?

Lige siden hans første artikel i 1982 om ilttilgængelighed under hydrogellinser, har Brennans navn optrådt på mange af de vigtigste publikationer inden for dette område side om side med en regulær Hvem Hvad Hvor inden for kontaktlinseforskning. Leo Carney, Irving Fatt, Brien Holden og Nathan Efron er blot nogle få af hans mange samarbejdspartnere gennem årene.

I sin konsultation og praksis i Melbourne, hvor han arbejder sam-

men med sin kone Chantal Coles, har Brennan udført forskning for de fleste større multinationale virksomheder inden for kontaktlinser og kontaktlinsevæsker, og han har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler, undervisningsartikler og konferenceabstrakter.

Det meste af Brennans arbejde, lige fra hans tidlige forskning i iltegenskaber og initial komfort, har handlet om bløde kontaktlinsers egenskaber. For nylig har han gjort sig bemærket ved at sætte spørgsmålstegn ved kapløbet om iltgennemtrængelighed (Dk/t) og det på-

>> 19

ståede behov for kontaktlinser med stadig højere Dk/t-værdier.

Ilt – jo mere, desto bedre?

Selvom der er bred enighed om, at silikonehydrogellinser (SiH) er bedre for den corneale fysiologi end konventionelle hydrogellinser, står det knap så klart, hvor høj Dk/t skal være, for at man opnår det optimale fysiologiske resultat. Nogle mener, at vi kan forvente stadig flere fordele i takt med, at Dk/t stiger, mens andre peger på, at der næppe vil være den store forskel mellem SiHlinserne, især ikke ved daglig brug i dagtimerne.

Er ilt og Dk/t virkelig så vigtigt, og er det den vigtigste faktor, når man skal vælge en linse? »Jeg mener i og for sig, at iltning er vigtigt, men den har ikke lige så stor effekt, som vi troede,« siger Brennan. »Da SiH-linserne blev lanceret, troede vi, at den ekstra iltning ville løse infektionsproblemet ved brug over længere tid og måske endda problemet med væskeansamlinger ved konstant brug. Det er ikke tilfældet.« Men hvis en høj Dk-værdi eliminerer den limbale og konjunktivale rødmen, som kan opstå med hydrogellinser, og giver færre celleforandringer som polymegetisme, er det så ikke positivt? »Alle disse fordele er positive, og samlet set er det bedre, at de er der, end at vi har dem, end at vi ikke har dem. Man vil uden tvivl foretrække en SiH-linse frem for en hydrogellinse.« Ifølge Brennan er en af de største fordele ved SiH-linser, at de løser problemer med neovaskularisering. »Neovaskularisering er, ligesom infektioner, en synstruende tilstand, om end kronisk snarere end akut. Der skal dog blot en perifer Dk/t på 8 enheder til for at undgå betydende neovaskularisering ved daglig brug. »Hvis man ser på Dk/t for hydrogellinser i periferien, præsterer de fleste af dem højst 8 enheder ved negative styrker.

Der er nogle få, der gør det lidt bedre, men en hydrogellinse som eksempelvis ACUVUE® 2 vil sjældent forårsage betydende neovaskulari-

sering selv ved forholdsvis høje styrker.« Brennan anerkender dog, at muligheden for at undgå konjunktival og limbal rødmen (figur 1) er den fordel ved en høj Dk/t-værdi, som både patienter og klinikere vil sætte størst pris på, da øjnene ganske enkelt ser mere hvide ud.

Er ilt så stadig det vigtigste kriterium? Ikke nødvendigvis, siger Brennan, men det er nødvendigt at finde en god balance mellem egenskaber, når man vælger linser. »Man vil jo ikke undvære ilt fuldstændig – der er en vis tærskelværdi, man skal over. Men den er lavere, end visse andre har antydet.« »De grænseværdier, der citeres, er efter min mening meget misvisende – dokumentationen bag dem er heller ikke ret stærk. Man skal ligge på en perifer Dk/t på lidt over 30 ved daglig brug. Når du vælger linser i SiH-kategorien, har du nået målet. Det er, så vidt jeg ved, et Dk/ t-niveau, som alle SiH-linser opfylder i dag.«

Hvad er den bedste metode til at sammenligne iltning?

Den seneste tids debat har fokuseret på de forskellige måder, som producenterne præsenterer iltpræstationer på, fordele og ulemper ved de enkelte tilgange, og hvilken af dem, der er mest relevant og brugbar. Brennan er gået forrest i debatten og har sat spørgsmålstegn ved den værdi, der normalt citeres. »Dk/t er den mest kendte måleenhed. Irving Fatt introducerede den i 1969, og det tog ham 20 år at få forskere og klinikere til at købe konceptet, men da havde han indset, at den ikke var så god, som alle gik og troede. Tager man en cornea under en linse med en Dk/t-værdi på 200, ved vi ikke, om den får dobbelt så meget ilt, som den får under en linse med en Dk/t-værdi på 100.

Det gør den højst sandsynlig ikke.

Og hvis man har en Dk/t-værdi på 100, hvordan er linsen så i forhold til, hvordan øjet opfører sig uden en linse? Det ved vi simpelthen ikke. »Fatt foreslog iltgennemstrømning som en metode til at fastslå iltningen af cornea, men den er ikke så nem at måle og beregne. Man

skal have en idé om, hvilken forbrugsrate en cornea har, eller hvor højt iltens deltryk er under linsen, for at kunne foretage den slags estimater« (tabel 1).

Brennan mener, at beregningerne af iltgennemstrømning og iltforbrug virker relativt overbevisende, men det vigtigste er, at iltforbruget stemmer overens med de kliniske observationer. »Iltforbruget er den ultimative indikator, fordi det er den iltmængde, der faktisk bliver metaboliseret, og den er dermed direkte relateret til den mængde energi, der produceres for den corneale funktion. Det er altafgørende, at vi anskuer det på denne måde, hvis vi vil vide, hvad cornea gør rent fysiologisk. Disse beregninger gør os desuden i stand til at afprøve, om eksperimentelle resultater giver mening, for det er ikke alle resultater, der har givet mening indtil nu.« Hvis iltforbruget er den mest brugbare måleenhed, hvad fortæller den os så om de eksisterende SiHlinser til daglig brug? »Alle SiH-linser giver et iltforbrug på 100% i forhold til normen for hele cornea ved daglig brug,« siger Brennan. »I nærheden af periferien vil den måske falde til 95% ved linser med en høj negativ styrke og en lavere overordnet Dkværdi, men en forbrugsrate på 95% for hele cornea er et fornuftigt bud.

Den centrale del af den corneale stroma kan indeholde mindre ilt ved meget høje positive styrker, men alle de SiH-linser op til +6.00D, vi har undersøgt indtil videre, tillader normal corneal respiration. »Der er kraftige paralleller i forholdet mellem iltforbrug og Dk/t og mellem opsvulmning af cornea og Dk/t. Ved en Dk/t-værdi på mellem 20 og 24 forekommer der ikke nogen opsvulmning af cornea ved daglig brug (Holden & Mertz-kriteriet). Det stemmer godt overens med den Dk/t-værdi, hvor det corneale iltforbrug under en kontaktlinse matcher forbruget uden kontaktlinse.« Ligesom det tog 20 år, før Dk/t bed sig fast, anerkender Brennan, at det kan tage tid, før klinikere og forskere vil acceptere iltforbrugsmodellen. Men han tror, at mange er

20 Fagligt

ikke set nogen evidens for variation inden for kategorien på baggrund af Dk/t.«

Har SiH-linser reduceret inflammations- og infektionsraterne ved længerevarende brug?

Professorerne Noel Brennan og den afdøde Irving Fatt i en meningsfyldt intellektuel debat om iltgennemtrængelighed (foto udlånt af professor Nathan Efron).

åbne for denne nye måde at demonstrere iltpræstationen på. »I starten var parolen »jo mere ilt, desto bedre«, men jeg tror, at folk efterhånden har indset, at den kurs kræver, at man går på kompromis med andre parametre.« Han påpeger, at de første SiHlinser, der kom på markedet, stadig er dem, der har den højeste Dk/tværdi – alle linser, der er lanceret derefter, har en lavere værdi. »Endnu et signifikant modargument til højere og højere Dk/t-værdier er, at iltniveauet tilsyneladende ikke har nogen effekt på risikoen for infektioner. SiH-linser reducerede ikke infektionsraten, hvilket viser, at ilt ikke er alfa og omega,« tilføjer han. »Det er korrekt, at der er en tendens til keratitis af lavere sværhedsgrad med SiH-linser sammenlignet med hydrogellinser, men vi har endnu

Brennans holdning til iltkravene ved daglig brug står klart, men han er knap så sikker på, at SiH-linser opfylder alle behov for brug af linser over længere perioder. »Selvom Dk/t-værdierne er høje i dag, ser vi stadig opsvulmning af cornea, hos linsebærere, der sover med linserne.

Vi ved ikke helt, hvad det betyder, men min personlige mening er, at vi sandsynligvis ikke bør gå med dem i længere tid ad gangen, når den årlige risiko for infektion stadig er 20 ud af 10.000 med SiH-linser. Det blev betragtet som utilfredsstillende med hydrogellinser, så hvorfor skulle det være anderledes med SiH-linser?« Brennan sætter også spørgsmålstegn ved, om der har været nok offentlig debat om dette emne og påpeger, at inflammationsraten ved længerevarende brug er højere med SiH-linser end med hydrogellinser.

Hvad skal der så til for at reducere infektions- og inflammationsraterne? »Vi forsøgte med engangslinser i den tro, at det var, når linserne blev beskidte, at der opstod et miljø, hvor mikrober kunne forøge sig og øge risikoen for infektioner. Engangslinser og SiH-linser er fremragende i mange andre sammen-

Tabel 1: Iltning • Iltgennemtrængelighed (Dk/t) er den mængde ilt, der kan passere igennem en kontaktlinse i luft (pr. enheds forskel deltryk målt over hele linsen).

• Iltgennemstrømningen er den mængde ilt, der faktisk passerer igennem linsen til øjet.

• EOP (Equivalent Oxygen Potential) er en beregning af deltrykket fra ilten (dvs. det tryk, der udøves af ilten i sig selv) på overfladen af cornea.

• Det corneale iltforbrug er den mængde ilt, der rent faktisk forbruges af cornea.

hænge, men ikke i forhold til at løse problemet med infektioner. Derfor er vi nu begyndt at kigge på antimikrobielle overflader. Der er god grund til at tro, at det vil hjælpe, og forskerne har store forventninger til løsningen.« Ny forskning foretaget af Suzi Fleiszigs gruppe har vist, at den tid, bakterier befinder sig på øjet, påvirker deres virulens. Brennan forklarer, at Fleiszig podede bagsiden af en kontaktlinse med Pseudomonas, satte linsen på et museøje og ventede for at se, hvornår der ville opstå en infektion. »Efter syv dage blev øjet omsider inficeret. Ingen forskere havde opnået det før – de havde åbenbart ikke ventet tilstrækkelig længe,« siger Brennan.

Forskerne tog derefter linserne fra de inficerede øjne, satte dem på sunde øjne og ventede for at se, hvor lang tid der gik, før disse øjne også blev inficeret. Utroligt nok opdagede de, at bakterierne ved at leve i et okulært miljø var blevet mere virulente – det tog dem kun to dage at forårsage infektioner. »Ved at gå med linserne i længere tid giver vi altså bakterierne mulighed for at blive i et miljø i en længere periode og gennemgå forandringer, som gør dem mere virulente, hvorefter de angriber øjet. Daglig brug, hvor man tager linsen ud og desinficerer den, synes at forhindre dette.« Andre foreslår, i overensstemmelse med resultaterne fra Fleiszigs gruppe, at længerevarende brug i perioder på mindre end syv dage, fx. fleksibel anvendelse over nogle få nætter, kan betragtes som mere sikkert. Tidlig forskning med hydrogellinser viste, at der var lavere risiko for infektion, jo færre nætter man havde dem i. Brennan siger, at han lige fra starten var fortaler for kortere perioder med længerevarende brug. »Nogle gange kan lejlighedsvis længerevarende brug eller fleksibel brug være gavnligt.« Men er det længerevarende brug, som patienter og klinikere ønsker, eller er andre egenskaber som komfort vigtigere? Ifølge Brennan går patienterne efter komfort og bekvemmelighed. »Endagslinser er den ultimative bekvemme løsning

>> 21

– for de fleste patienter er det ingen sag at sætte linser i og tage dem ud.

Rengøring af linserne har vist sig at være et uønsket besvær for de fleste patienter.« »Lanceringen af SiH-linser gav os svar på nogle spørgsmål. Efterspørgslen efter længevarende brug var ikke så stor, som vi havde forventet – patienter og klinikere hoppede ikke med på vognen, da det blev muligt med SiH-linser. Det handlede i høj grad om modvillighed fra klinikernes side, men der var heller ikke den store efterspørgsel fra patienterne.«

Hvilke andre egenskaber er vigtige?

Faktisk kan højere Dk-værdier i SiHlinser associeres med en række negative effekter, som skyldes de materialemæssige egenskaber, der er nødvendige for at opnå en så høj gennemtrængelighed.

Ud over ilt peger Brennan på elasticiteten som den egenskab, der har den største påvirkning. »Elasticitet har helt afgjort en effekt – jo højere Dk, desto højere elasticitet, hvilket medfører en række potentielle uønskede virkninger: SEAL, epitelskader i konjunktiva, allergisk konjunktivitis/ kontaktlinse-induceret papillær konjunktivitis (CLPC) og mucinkugler forbindes alle med elasticitet, og det samme gælder ubehag.« »Materialets tykkelse påvirker også linsens stivhed – husk på, at elasticiteten gælder for materialet, mens stivheden gælder for selve linsen. Hvis man fordobler linsens tykkelse, bliver den faktisk fire gange stivere, så linser med høj styrke er markant stivere og kan føre til ændringer i ordineringen og uønsket orthokeratologi.« Men det kan være vigtigt at have en passende elasticitet, fordi det gør linsen tilstrækkeligt stiv til, at den kan bevæge sig, når man blinker. »Hvis den er for blød, lægger den sig over øjet og er ubevægelig, hvilket fører til utilstrækkelig fornyelse af tårefilmen. Linsens bevægelse fjerner desuden fremmedlegemer, der er fanget under linsen, hvilket er særligt vigtigt ved længevarende brug,« tilføjer han.

Overfladeegenskaber er en anden faktor, man skal have med i sine overvejelser, og de afhænger af selve materialet. »Nogle overflader er behandlede, mens andre ikke er det, men vi er kommet frem til, at overfladens smøreevne er af afgørende betydning for komforten for kontaktlinsebærere. Linsens overflade kan også påvirke mekaniske effekter som SEAL, mucinkugler, allergisk konjunktivitis og LWE.« Hvad angår de materialemæssige egenskaber, så har vand kun betydning i den udstrækning, det påvirker elasticiteten, og dehydrering er ikke et større problem med SiH-linser, siger Brennan.

Linsens udformning er dog vigtig, da den påvirker både komforten og linsens bevægelse. »En linse, der sidder dårligt eller er ringe udformet, har en tendens til at medføre ubehag og synsproblemer. Jeg er ikke sikker på, at vi har løst det helt endnu. Der findes nye metoder til at designe linser, som kigger dybere end cornea – f.eks. på sklera ved hjælp af OCT (optisk kohærenstomografi) – som vil gøre os i stand til at designe bedre linser i fremtiden.«

Hvorfor er nogle linser mere komfortable end andre?

Klinikere har måske nok den okulære fysiologi højest på dagsordenen, men for patienterne er komforten den vigtigste egenskab ved kontaktlinser. Afhænger komforten af en balance mellem linsens egenskaber, eller er der særlige karakteristika, som man skal overveje for at finde den linse, der præsterer bedst?

Brennan har gennemgået over 700 forsøg med kontaktlinsebærere for at besvare dette spørgsmål og siger, at der er en række myter om komfort, som han gerne vil mane i jorden. »En myte er, at SiH-linser er mere komfortable end hydrogellinser – det er ikke altid tilfældet. En anden er, at Dk/t og ilt påvirker komforten – det er heller ikke tilfældet.

En tredje myte er, at alle SiH-linser giver den samme komfort – vores forskning viser utvetydigt, at der er forskelle mellem materialerne, og det understøtter tilbagemeldingerne fra klinikere også.«

Figur 1: Limbal hyperæmi (billede taget fra bogen Contact Lens Management Handbook).

»I vores undersøgelser bar deltagerne en række linser i en måned, og vi målte komfortforskelle mellem materialerne. Det materiale, der gav den bedste komfort, var en SiH (senofilcon A, ACUVUE® OASYS®), men det næstbedste var en hydrogel (etafilcon A, ACUVUE® 2). Derefter så vi på materialernes egenskaber, fx elasticitet, Dk/t og overfladens smøreevne og korrelerede dem hver især med vores komfortdata.« »Vi kunne ikke påvise nogen sammenhæng mellem Dk/t og komfort, men vi påviste en sammenhæng mellem komfort og vandindhold, elasticitet og overfladens smøreevne. Vi kørte alle resultaterne igennem en multipel regressionsanalyse og kom frem til, at den egenskab, der havde den stærkeste tilknytning til komfort, var smøreevnen. Derfor er jeg overbevist om, at når vi ser på, hvad der gør en linse komfortabel, så er overfladen den afgørende egenskab.

Der er blevet fremsat forskellige teorier om den mekanisme, der fremkalder ubehag, men den seneste forskning har ændret vores tankegang, som Brennan forklarer: »En teori var, at tårefilmen blev ødelagt, hvilket medførte, at den bulbære konjunktiva tørrede ud. Andre teorier var, at linsens kant interagerede med det øverste øjenlåg, eller at fordampning fra linsens forreste overflade medførte, at cornea tørrede ud.« »Alle disse teorier har eksisteret et stykke tid, men jeg er sikker

22 Fagligt

Figur 2: LWE (billede udlånt af THE VISION CARE INSTITUTE™).

på, at det er forholdet mellem den palpebrale overflade på konjunktiva og linsens overflade, der fører til ubehag. Det stemmer godt overens med det arbejde, der er udført af Don Korb, som fandt en kraftig sammenhæng mellem komforten og pletter på det øvre øjenlågs konjunktiva, som rører øjet ved blinken (LWE, figur 2). »Tænk på, hvor langt den del af øjenlåget bevæger sig hen over linsen: 1 cm op og 1 cm ned for hvert blink, 6-10 gange i minuttet, 60 minutter i timen, 16 timer om dagen, 365 dage om året – det er mere end 40 km, som øjenlåget bevæger sig og skraber hen over linsens overflade på et år. Prøv at forestille dig dit øjenlåg skrabe 40 km hen over en overflade – selv om overfladen var fuldstændig ren og glat, er det ikke nogen rar tanke. Hovedsagen er, at overfladen skal være glat. Meget glat. Det var vi ikke klar over før i tiden, men nu forstår vi, hvad der foregår, så vi kan gøre noget ved det.« Der er forskellige tilgange til at gøre kontaktlinsers overflader mere hydrofile, f.eks. overfladebehandlinger eller indbyggede befugtningsmidler, men giver de forskellige overfladeegenskaber? »Overfladebehandlinger med plasma fungerer, men de er ikke altid 100% holdbare. Men det betyder ikke noget, hvad man gør ved overfladen – man opnår det bedste re-

sultat ved at sænke overfladens smøreevne.« De seneste opdagelser vedrørende komfort kan være med til at forudse, hvilke patienter der er egnede til at bære kontaktlinser. »Typiske observationer med en spaltelampe, fx rødmen, pletter på cornea og tårefilmens BUT, som vi normalt vurderer inden tilpasning, synes ikke at have nogen større sammenhæng med komfort. Det er bedre at se på LWE og øjenlågets parallelle konjunktivale folder. Kig også på de meibomske kirtler, da ekspression og øjenlågshygiejne kan have afgørende betydning for komforten,« bemærker han.

Den initiale komfort er også en nyttig indikation af, hvem der vil falde fra efter 30 dages brug af linser. »Det er pålideligt nok til, at man kan bruge en initial komfortscore som et udtryk for forventningen om succes.

Hvis patienten giver mindre end 7 på en skala fra 1-10, skal man prøve en anden linse.«

Hvilke materialemæssige forbedringer vil fremtiden byde på?

Klinikere har vænnet sig til, at der sker store forbedringer af kontaktlinser hvert 10. år, så hvad kan vi vente os af det kommende årti? »Man kan argumentere for, at der ikke er sket de store spring i de seneste 30 år,« observerer Brennan. »Vi har oplevet bløde linser, endagslinser og SiH-linser, men SiH-linser var ikke et så stort spring, som vi havde håbet – et vigtigt skridt, men ikke noget kæmpe spring.« »Vi skal have de multifokale linser på plads, og vi skal forbedre komforten og reducere frafaldet ved at optimere udformning og overflade. Man er i gang med at teste antimikrobielle linseoverflader, men vi ved endnu ikke, om de kan løse infektionsproblemet – der er lang vej endnu, før vi får epidemiologiske data, der kan vise, at infektionsraten er faldet. Men hvis vi når frem til kontaktlinser, der giver en lavere infektions- og inflammationsincidens, vil det i høj grad ændre paradigmet.« Der er også udsigt til nye an-

vendelsesområder for kontaktlinser. Brennan ser med optimisme på fremskridt inden for »myopi-inddæmning«, som potentielt kan forebygge og behandle refraktionsfejl.

Endelig er der mulighed for medicinsk behandling med kontaktlinser, som frigiver lægemidler gradvist over tid. »Det er en virkelig tiltrækkende tanke at kunne tilpasse kontaktlinser til at indgive glaukom- og allergimedicin, steroider og andre antiinflammatoriske stoffer. Der findes allerede kontaktlinser, der udskiller smøremidler, men der skal mere sofistikerede indgivelsesløsninger til for at forhindre stofferne i at udsondres for hurtigt,« forklarer han. »Jeg er meget optimistisk med hensyn til, at vi vil se linser, der eliminerer mange af de nuværende årsager til, at folk vælger kontaktlinser fra eller falder fra efter at have prøvet dem. Men indtil da er vejen til succes med kontaktlinser at vælge linser, der har en optimal balance mellem egenskaber for den enkelte patient for at minimere påvirkningen af den okulære fysiologi og sikre en høj komfort.« Uanset hvad fremtiden bringer, vil denne australske forsker sandsynligvis være med helt fremme i første geled og udfordre den gængse tankegang, præcis som han har gjort i forbindelse med alle større gennembrud i de seneste tre årtier.

Reference Dette interview med professor Noel Brennan blev oprindeligt publiceret i OPTICIAN 2011, 241; 6292: 30-34

JAGUAR / Menrad distribution i Danmark Jaguar_A4.indd 1

08.12.2011 13:20:27 Uhr

CMTS / Danish Eyewear – Denmark www.cmts.dk Telefon 70 25 10 09

24 trends

Af Lene Hald

Optikeren ser her på fire mode- og brille­ trends. Den første trend tager afsæt i orange toner, specifikt pantone farven Tangerine Tango, som sammenføjer livlige røde nuancer, med venlige gule farvetoner og orientalsk varme. Farven Tangerine Tango er af farvesystemet Pantone blevet udnævnt til at være årets farve 2012. Vi kigger desuden på en meget avantgardistisk trend, der tager afsæt i den nu næsten glemte énlinsede brille: Monoklen. Preppy-stilen er en anden trend, som er relevant netop nu, og som tager afsæt i sejler- og sportsprægede looks. Sidst men ikke mindst ser vi på en mørk og klassisk trend, der fokuserer på det sorte og grafiske.

ORANGE TONER Farver spiller en central rolle i både beklædningsmoden og brillemoden.

Og et af de danske brillefirmaer, der bl.a. har farverne meget i fokus er det danske brillemærke Carlottas Village. »Vi arbejder meget med modsætninger i designet. Hvis brillen fx har en klassisk form, vil vi ofte eksperimentere med farverne. Er faconen mere speciel, vil vi ofte tone farven ned,« forklarer Charlotte Dokkedal Leth, som er designer og stifter af firmaet.

En måde man kan orientere sig om, hvilke farver, der gør sig gældende, er ved at holde øje med farvesystemet Pantone. Hvert år præsenterer Pantone årets farve. I 2012 tror koncernen på en energisk mandarin-orange ved navn Tangerine Tango. En orange tone med megen dybde, som også Carlottas Village har inkorporeret i den nye Carlottas Village kollektion.

Farveekspert Leatrice Eiseman, der er adm. direktør hos Pantone

>> 25

Color Institute, fortæller at bevæggrunden for at vælge Tangerine Tango, som årets farve bl.a. hænger sammen med, at farven er sofistikeret og samtidig dramatisk. »Det er en orange med megen dybde. I løbet af de seneste år er orange blevet mere populær og har opnået større accept blandt designere og forbrugere. En provokerende opmærksomhedskrævende orange som Tangerine Tango er særligt tiltrækkende i mode-sammenhæng – for såvel mænd som kvinder.« De strålende nuancer, der er i en solnedgang er udgangspunkt for denne populære farve. Ligeså er der en stemning, der emmer af orientalsk mystik, som man finder den i bl.a. det pulserende og moderne Istanbul. Istanbul er en moderne hektisk storby med finansdistrikt og gågade med internationale kædeforretninger, der modsvares af store områder, hvor historiske bygninger og autentisk stemning er bevaret. Her stikker tusinder af års historie næsen frem overalt i form af paladser, moskeer og basarer. Dette giver en helt speciel stemning, der til alle tider har inspireret kunst og design. Det orientalske look, fascination af varme

farver og glimtende metaller finder man netop nu bl.a. hos tøjdesignerene Henrik Vibskov og Carin Wester.

I brillemoden er det også tydeligt, at metaller stadig spiller en væsentlig rolle. Sølv -og guldtoner giver enkelte modeller et eksklusivt touch, som det fx ses i sofistikerede detaljer på brillestængerne hos Fleye.

MONOKEL En anden trend tager sit afsæt i den (i vore dage) sjældne sete brille: Monoklen. En monokel er et enkelt brilleglas, der bæres fastklemt i det ene øje. Brilleglasset vil normalt være rundt og indfattet i metal. Indfatningen vil være forsynet med en snor, hvormed monoklen fæstes til tøjet.

Et klassisk look som de fleste vel mest forbinder med oldefædre og

svundne tider. Men noget tyder på, at denne noget gammeldags brilleform, er kommet på mode igen.

Monoklen blev først introduceret i slutningen af 1700-tallet og blev siden hen populær i 1900-tallet. Monoklen var meget populær før anden verdenskrig, og blev promoveret af folk som politikeren Joseph Chamberlain og filmkunstneren Charlie Chaplin. Men også mange tyske officerer under anden verdenskrig bar monokler og dette var måske med til at dræbe monoklens popularitet.

Men måske er det ved at være tid til igen til at finde monoklen frem.

Inden for beklædningsmoden er mange vilde med at efterligne bedste- og oldeforældrenes stil. Det er en logisk følge, at det også har en afsmittende effekt på brillemoden.

26 Trends

Og der er allerede tydelige tegn på, at det lille glas bliver genfortolket i nye versioner. Bl.a. bar den kendte rapper BoB en monokel, mens han optrådte ved siden af Bruno Mars til forårets Grammy Awards. Et nyligt opstartet svensk solbrillemærke har endda valgt at lade deres firma navngive Monokel Eyewear. Deres brand tager afsæt i skaterkultur, så navnet var ikke oplagt. Vi spurgte dem derfor om, hvorfor de havde valgt netop dette navn, og Robert Sandgren stifter og designer af firmaet Monokel Eyewear forklarede: »Navnet kom længe før, vi startede firmaet. En skateboarder, Rolf Nylinder, lavede en kort film, hvor han klædte sig ud som en greve med bl.a. monokel, mens han skateboardede. Vi var allerede dengang interesserede i modsætninger.

Grever med monokler er ikke dem, man oftest ser på et skateboard. Da vi skabte firmaet, kom vi i tanke om Rolfs film og monoklen, og vi blev enige om, at det var et godt navn til vores firma. Når man tænker på monoklen, tænker man ofte på konservative aristokrater. Men også Karl Marx bar monokel. At også en skateboarder kan bære monokel, det er endnu mere modsætningsfyldt. Vi kan lide modsætninger samt at udfordre, hvordan ting opfattes.« Et andet tegn i tiden på monoklens stigende popularitet er, at den danske designduo, bestående af Josephine Bergsøe og Janne Axelsen, har skabt Bonoculo – et nyt smykkebrand, som henter inspiration i monoklens form og funktion.

»Bono oculo« betyder »det gode øje« på latin, og dette er netop kernen og visionen i det nye koncept.

En Bonoculo er et halssmykke bestående af de klassiske smykkeelementer: Guld, sølv, ædelstene og perler. Bonoculos primære ædelsten – en bjergkrystal – fungerer som en gammeldags monokel og er tænkt til kvinder på alderen 40+, som har svært ved at læse de små bogstaver i supermarkedet, tøjbutikken eller på menukortet. »Vi savnede som forfængelige kvinder over 40 en smuk løsning på »det aldersramte syn«. Vi ønskede en æstetisk smuk løsning, og med afsæt i monoklens funktion – at forstørre – udviklede vi designet med en rund eller oval model. Vi var fra begyndelsen meget bevidste om, at vi ikke ønskede at konkurrere med briller i en bestemt styrke, derfor understreger vi også, at bonoculoen kun hjælper med at danne ordbilledet, når man skal læse korte tekster som fx menukort eller varedeklaration. Den egner sig ikke til at læse en avis eller bog.

En bonoculo er først og fremmest et smykke – vi kalder det et fusionssmykke,« forklarer designerne Josephine Bergsøe og Janne Axelsen.

Fusionssmykket Bonoculo bliver fremstillet i hånden på Josephine Bergsøes værksted i Danmark.

PREPPY Preppy looket er en klassisk stil som præger både beklædning og brillemoden denne sæson. Preppy-looket startede i USA, hvor stilen blev båret frem af unge på USA’s gamle hæderkronede IVY league universiteter, især i perioden 1910-1960. Her samledes eliten blandt ungdommen og udviklede en særlig beklædningsstil.

De studerende fulgte et look, som var født i sportens verden. Baseball, tennis, polo og sailing outfits var og er stadig inspiration for denne sporty stil. Modemærker som Wood Wood og Hien Le fortolker i dag stilen på en ung og tidsrigtigt måde. De nautiske farver rød, hvid, blå er centrale farver i looket, og indenfor brillemoden har

27

bl.a. Marc by Marc Jacobs fortolket disse toner i et par klassiske solbriller med flerfarvet stel ligesom Carlottas Village også arbejder med blå og røde toner i deres produktportefølje.

Det klassiske look afspejler sig også i brillemodens formsprog. Robert Sandgren fra Monokel Eyewear forklarer: »Jeg tror på, at de helt runde briller er på vej endnu mere frem.

Og derudover står de klassiske stel med 50’er og 60’er referencer stadig stærkt. Man vil se opdaterede ver­ sioner af de klassiske clubmaster, wayfarers og sikkert også flere cateyes-briller til kvinderne.« (Cat-eye briller henter deres navn fra stellets katteøje-form. Audrey Hepburn bar dem i filmen »Breakfast at Tiffanys« og andre pop ikoner, herunder Marilyn Monroe og Dame Edna har bidraget til brillens popularitet og success.)

SORT OG UNIKT Sort er meget og andet end en klassisk og enkel nuance. Sort er designernes yndlingsfarve. Og med god grund. Der er få farver, der tillægges så mange forskellige værdier som sort. Sort er beskidt, sort er elegant, sort er død, og sort er det skjulte og det eksklusive. Den sorte farve har autoritet og er for mange det sikre valg. De fleste kender betegnelsen »den lille sorte«, som henviser til indbegrebet af elegance: En enkel kjole, som passer til de fleste lejligheder. Sort fortolkes i moden netop nu med grafiske detaljer, kig til huden og i lag på lag.

Charlotte Dokkedal Leth fra Carlottas Village fortæller, hvordan deres firma arbejder med at opdatere det klassiske sorte look i deres brillekollektioner: »Vi arbejder bl.a. meget med lamineringer og 3D ef-

fekt, samt kontrasten mellem det transparente og ikke-transparente.« Charlotte Dokkedal Leth arbejder selv med at udvikle mønstre i form af fine stregtegninger ovenpå en farve, hvilket giver et særligt unikt udtryk.

Robert Sandgren fra Monokel Eyewear forklarer, hvordan man kan arbejde med materialet for at gøre den sorte farve ny og interessant: »Vi har bygget nogle prototyper med helt mat finish. Næsten gummiagtige i teksturen. Jeg har set andre brands arbejde med skind. Materialer, tekstur og detaljer er en måde, hvorpå brands kan twiste et look og stadig referere i formudtrykket til de klassiske 50’er og 60’er styles.«

28 fagligt

Fra venstre, Tine Kastrup, Anne Middelbo og Pernille Lund under forberedelse til projektet.

Dansk afgangsprojekt præsenteres i udlandet Samarbejde mellem studerende på Danish College for Optometry and Visual Science (COVS), en lokal aktør i den danske optikerbranche og en af verdens største kontaktlinseproducenter har ført til et unikt studie, der i 2012 præsenteres på den hollandske kontaktlinsekongres.

Af Claus S. Y. Jacobsen I Foto: Torben Klint

M

an kan nå langt med samarbejde: Tre studerende fra Optikerhøjskolen i Randers har tænkt udenfor boksen og gjort deres afgangsprojekt til et studie i multifokale kontaktlinser, som har interesse for både optikere og leverandører til faget.

Tine Kastrup, Anne Middelbo og Pernille Lund påbegyndte et projekt, der i marts førte dem til den hollandske kontaktlinsekongres, Nederlands Contactlens Congres (NCC).

På NCC den 11. marts 2012 præsenterede de tre studerende resultatet af deres uafhængige studie i Danmark for

mere end 1200 optikere og branchefolk, der deltog i kongressen, der er Europas største. »Det gik fint. Vi stod bare ved en skærm, der afspillede vor power point præsentation med resultaterne af vort studie«, siger Tine Kastrup. »Det var meget stille og roligt, helt nede på jorden« »Det var en spændende oplevelse at møde de store kanoner, der har skrevet flere af vore tekstbøger på Optikerskolen«, siger Pernille Lund.

Det begyndte i oktober 2010, hvor de studerende satte sig for at beskæftige sig med multifokale kontaktlinser. De var ble-

vet opmærksomme på det store, potentiale indenfor tilpasning af kontaktlinser til presbyope.

Omkring halvdelen af befolkningen er potentielle kunder til multifokale kontaktlinser, men kun18 procent bruger i dag den type korrektion. »Det er vigtigt at følge leverandørens fitting guide, som følger med de multifokale kontaktlinser«, udtaler Pernille Lund. »Det er der mange, som ikke gør – fitting guiden bliver hurtigt lagt ned i en skuffe.« Den korrekte procedure omkring tilpasning er nemlig afgørende for både succes-rate og tilstrækkelig god økonomi

29

DANISH DESIGN

WWW.INFACE.COM

IF 9253

i forbindelse med nytilpasninger – antallet af prøvelinser, der bruges, skal holdes nede til et rentabelt minimum, og optikerne skal undgå at have kunderne for ofte og for længe i stolen.

Principper for nytilpasning af multifokale kontaktlinser, som sikrer et lavt forbrug af ressourcer og en høj grad af succes, er et af de afledte resultater af studiet, som er udført i samarbejde mellem de tre studerende, Kontaktlinse Instituttet og Cooper Vision.

Bo Lauenborg, chefoptiker og daglig leder af Kontaktlinse Instituttet, har fungeret som ekstern vejleder på projektet, der er blevet godkendt og korrigeret af Jonathan Walker, konsulent for Cooper Vision. »De studerende har arbejdet utroligt flittigt og målrettet på projektet, og studiet har været værdifuldt også for os i Kontaktlinse Instituttet. Vi har lært en hel del om tilpasning af multifokale kontaktlinser«, siger Bo Lauenborg.

Blandt gevinsterne nævner Bo Lauenborg en 75-78% succesrate på tilpasning af multifokale kontaktlinser, en forbedret procedure – der også kan føre til en ny, optimeret fitting guide for Cooper Vision – og et dybere indblik i de parametre, som er afgørende for, at nye presbyope kunder føler sig tilpas med multifokale kontaktlinser.

Studiet er i sig selv en komparativ undersøgelse af forskellige typer af multifokale kontaktlinser for komfort i forbindelse med nytilpasning.

Det er optikere ved Kontaktlinse Instituttet, der har udført prøvetilpasningerne og leveret de data, som de studerende har behandlet statistisk. »Vi har en lang takkeliste på den sidste side i vores afhandling om studiet, og der nævner vi selvfølgelig optikerne i Kontaktlinse Instituttet sammen med alle de andre, som har hjulpet os undervejs«, siger Tine Kastrup.

Studiet begyndte at tage form i februar 2011, efter de tre studerende havde holdt møder med en række nøglepersoner indenfor forskning i multifokale kontaktlinser, blandt andet dansk-amerikanske Karen McCartney, svenske Johanne Tuckler, Caroline Christie (Associate Director of the Contact Lens Institute, City University, og uddannelseskonsulent for BCLA) og Cooper Vision’s konsulent, Jonathan Walker.

Det førte til et pilotforsøg med Proclear Multifocal for Cooper Vision, og resultatet var så imponerende, at de studerendes protokol blev godkendt af det multinationale selskab og har udgjort basis for det komplette studie, der omfatter 88 testpersoner.

Studiet er også indstillet til at blive præsenteret på BCLA i 2013.

30 Fagligt

UPGRADE day med god stemning

Det kræver en stor indsats at holde sig på toppen. Det gælder også for kontaktlinsetilpassere. Søndag den 12. februar 2012 havde Johnson & Johnson Vision Care inviteret til Upgrade Day i København, og mere end 100 entusiastiske optikere trodsede vintervejret og mødte frem, og de fik en god oplevelse på alle fronter.

Af Bjarne Hansen

UV-beskyttelse Christina M. Schnider lagde ud med et indholdsrigt foredrag om UVstrålingens skadelige virkninger på øjnene. Christina gennemgik velunderbyggede undersøgelser, der dokumenterer UV-strålingens skadelige virkninger på øjnene og især retina.

Det er børn under 12 år, der er i den mest udsatte gruppe, men det gælder for alle, at manglende beskyttelse mod solens farlige stråler kan medføre en forøget risiko for især AMD. Risikoen for skadelig effekt på øjnene er størst, når solen er under en vinkel på 40 grader. Det skyldes, at øjnenes placering i øjenhulen beskytter øjnene, når solen kommer over de 40 grader. Det betyder, at solens skadelige effekt foregår i

mange flere timer på vores breddegrader, end når vi kommer længere sydpå – og det er ekstra vigtigt med beskyttelse i den tid af året, hvor solen står lavt på himlen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at UV-strålingen også er til stede, når solen ikke skinner klart igennem et skylag. Christina fremhævede ligeledes, at behovet for solbeskyttelse øges, når hornhindens tykkelse er reduceret efter øjenoperation.

Den bedste beskyttelse af nethinden opnås med UV-behandlede kontaktlinser, men totalt er kombinationen med store solbriller og hat med skygge den optimale løsning.

Bo Lauenborg, Kontaktlinseinstituttet i Aarhus, fulgte op med et humoristisk indlæg om at arbejde med

Rikke Lindberg, Thiele, Falkoner Allé • Dagen giver inspiration og motivation til at lave det bedste arbejde i klinikken.

• Vi bliver opdateret med de nyeste forskningsresultater.

• Dejligt med konkrete metoder til forbedret kommunikation og hurtigere problemløsning.

salg af UV-beskyttelse i butikken. På Bo Lauenborgs hjemmebane i Kontaktlinseinstituttet i Aarhus skiltes der hver dag med henholdsvis dagens UV-faktor og dagens pollental. Begge tal har stor relevans for kunder i en optikerbutik med særlig specialisering i kontaktlinsetilpasning. Og det virker, fortæller Bo, kunderne er

>> 31

Kristina Flor, Rex Briller, Helsingør

Helle Lynggaard, Thiele, Fields

• Dagen medvirker til, at jeg bliver bedre til at finde ud af, hvad det er, patienten mener med det, der siges.

• Ikke meget nyt, men det var godt at få genopfrisket sin viden.

• Dejligt med en dag, hvor jeg møder gamle kolleger og er sammen med nye kolleger på en anden måde.

• Det er rigtig interessant endnu en gang at få genopfrisket udbyttet af at tænke sig om, inden vi går i gang med en ny linsetilpasning.

atmosfære kan han sagtens slutte af med at sige: »Min ambition er, at du dør med mine linser på, men det må ikke gå for hurtigt.«

Kontaktlinser til astigmatikere Annette Slyngborg holdt et inspirerende foredrag om vigtigheden af at udnytte det store udbud af bl.a. toriske kontaktlinser til korrektion af astigmatisme. »Kontaktlinsebærere ønsker komfort og skarpt syn,«

fortæller Annette. Det gælder om for kontaktlinseoptikeren at kende sine produkter og finde en optimal løsning. Annette vil ikke se kontaktlinsebærere, der kniber øjnene sammen, og det bedste salgsargumenter for en bedre kontaktlinse kan være, at den minimerer risikoen for rynker. Der er ingen, der frivilligt vil øge risikoen for flere rynker.

Optimal tilpasning og øjenhelse hører også sammen. Annette Slyngborg kom på god pædagogisk vis vidt omkring med anvisninger til at

- din total leverandør

Jørgen Schou Andersen, Profil Optik • Dagen rusker op i ens egen samvittighed.

• Godt at få gentaget budskaberne – igen og igen.

• Det er vigtigt at huske på, at den nye patient, jeg sidder overfor, ikke ved, hvad jeg sagde til den forrige.

interesserede, og de kan se, at optikerne er engagerede og bekymrer sig om deres velbefindende.

Det er ikke kun UV, der er fokus på i kontaktlinseafdelingen, også linseløsninger til presbyope er i centrum. Bo er meget ligefrem i sin kommunikation med patienten, og efter en grundig anamnese i en rar

Varme forårsfarver www.eschenbach.dk – ☏ 7020 3888

32 fagligt UPGRADE day med god stemning

Mikkel Clausen, Synoptik, Falkoner Allé • Det er altid rart at blive bekræftet i det rigtige, jeg gør.

• Også rart at blive udfordret/inspireret til at få udvidet sin horisont.

huske god praksis i dagligdagen.

Det var Upgrade på en levende og overbevisende måde.

Jan Thomasen, Synoptik, Lyngby Hovedgade • Vi har fået gennemgået spørgeteknikker, så jeg bliver bedre til at spørge ind til, hvad det er, kunden mener med det, der bliver sagt.

• Foredraget om tørre øjne var genialt. – Især det med at spørge konkret: Generer linserne dig sidst på dagen.

Maja Sara Devantier, Poul Stig briller • Forfriskende med en »skideballe« fra Annette Slyngborg, som giver mig lyst til at komme på skolebænken igen. – Vi må oppe os, når vi tilpasser toriske linser.

• Kommunikation er en vigtig forudsætning for at opnå faglighed i høj klasse.

Målrettet kommunikation En af hemmelighederne for at skabe en blomstrende butik er god kommunikation, og under overskriften »Effektiv Kommunikation« fortalte optiker Peter Karvik fra Sverige om sine erfaringer med god patientpleje. »Det vigtigste for en butik er kunder,« siger optiker Peter Karvik og fortsætter: »Du får først lov til at vise, hvad du kan med hensyn til kvalitet og service, når kunden er kommet ind i butikken.« Peter fortalte på en levende måde om sine erfaringer med kunder og vigtigheden af oprigtig interesse for den enkelte kunde/ patient. »Kunderne vil lyttes til og tages alvorligt,« sagde han. Optikeren skal hjælpe til med at købe det rigtige for dem. Kunderne vil ikke prakkes noget på, de ikke har behov for eller er interesserede i.

Optikeren er stadig fagmanden og skal med sin baggrund stille de rigtige spørgsmål til patienten. I stedet for at spørge åbent, om patienten er tilfreds med sine linser, skal der måske spørges mere direkte, siger Peter: »Hvordan er du tilfreds med dine linser sidst på dagen.« Patienten har måske affundet sig med kvaliteten af de gamle linser, og det kan selvfølgelig ikke forventes, at patienterne selv følger med i udviklingen med nye linsematerialer. Det er kontaktlinsetilpasserens ansvar, at patienten får den rette behandling, og klinikkens

Det er let at demonstrere forskellen på en linse med og uden UV-behandling, med hjælp af en UV-lampe og et farveskiftende glas.

succes står og falder med antallet af tilfreds kunder. Når kunder skifter optiker skyldes det i mange tilfælde, at de ikke føler, optikeren interesserer sig nok for dem.

Empati fører til vækst Og det at være til stede og have fokus på sine medmennesker var det centrale i dagens sidste indlæg.

Skuespilleren Jens Arentzen, der nok er mest kendt for sin rolle som Ulrik i Matadorserien, gav et forrygende show, der viste betydningen af det at være til stede og empatisk i mødet med et andet menneske.

Jens Arentzen, der ikke syner meget i størrelse, kan med sit engagement, kropssprog og stemme udfylde en sal på imponerende vis.

Allerede med sin entre overrumplede han totalt Tina Stenhammer, Johnson & Johnson, som gjorde klar til en traditionel introduktion af dagens sidste foredragsholder.

Jens Arentzen indledte med at udtrykke sin respekt for fagfolk, der ville bruge en hel søndag på at dygtiggøre sig inden for sit fag. Derefter tryllebandt han forsamlingen i næsten en hel time.

Det var undervisning i kommunikation på en underholdende måde, der samtidig aktiverede deltagerne i en øvelse, hvor der blev demonstreret empati. Jens Arentzen var i den grad til stede i salen og med til at give energi til forsamlingen. De mere end 100 til stede i salen var mere friske, da de gik hjem, end da de kom. Fyldt med opdateret viden og evne til at formidle den – lige klar til at komme i gang mandag morgen.

>> 33

Chefoptiker Charlotte Brink, partner hos Louis Nielsen i Helsingør siden 1. april 2012:

et ærligt produkt det er vigtigt for mig ”Jeg er glad for, at det er hos Louis Nielsen, jeg får chancen som partner. Det er vigtigt for mig at arbejde med et ærligt produkt – og det er netop det, som Louis Nielsen tilbyder. Hos os får man et kvalitetsprodukt til markedets bedste pris, og det har jeg det godt med.

Jeg er uddannet i en anden optikerkæde, men fattede interesse for Louis Nielsen i min tid som timelærer på Niels Brock, fordi de salgsassistenter fra Louis Nielsen, der gik på skolen, var helt vildt dygtige. Det fik mig til at tænke, at de må kunne et eller andet særligt hos Louis Nielsen.

Det har været en fornøjelse at komme inden for hos Louis Nielsen. Jeg er blevet taget godt imod, og der er en meget stor hjælpsomhed og imødekommenhed i hele organisationen. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg har tidligere i karrieren drevet selvstændig virksomhed i flere brancher, og derfor har det også været naturligt for mig at søge mulighederne for at få egen virksomhed, efter at jeg kastede mig over optikerfaget. Jeg kan klart anbefale alle andre med samme iværksætter-gén til at undersøge mulighederne hos Louis Nielsen, sådan som jeg selv gjorde i sin tid”.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

34 trends

Forårs-stem på Mido

Nye materialer, spændende farver og god købelyst giver optimisme i branchen.

Af Bjarne Hansen

Lille af omfang, men med stor effekt.

Det er historisk kun kort tid siden, brillen kun blev brugt, når det var absolut nødvendigt for at klare sig. Det at have en brille på hovedet var næsten det samme som at blive udstødt af det gode selskab. Det krævede en stærk personlighed at overleve med en brille på hovedet. Hvert sprog havde sit øgenavn for brillebærere. I Danmark var det en brilleabe.

Når man besøger MIDO, er det svært at forestille sig, at det har været sådan. I dag, hvor kontaktlinser og operation er afprøvede alternativer, er det også næsten frivilligt, om en person ønsker at bruge briller.

Med briller anno 2012 er det helt op til brillebæreren at vælge sin personlige fremtræden og udstråling. Med brillen er det muligt at fremhæve eller skjule specielle ansigtstræk. På den meget synlige front er brillerne blevet større og farverne vendt tilbage.

Måske ikke helt så spraglede som tidligere, men meget dominerende. Stærke farver i alle afskygninger med turkis og mint som de mest dominerende i ansigtet. Farverne udstråler på samme tid humør og mod.

Du kan også vælge en brille, der giver beskueren associationer i den

retning, du ønsker. For mange af datidens store personligheder er brillen nærmest blevet en del af deres image. Ville Gandhi, John Lennon, MalColm X eller for den sags skyld Stauning have haft samme udstråling uden de karakteristiske briller – og på kvindesiden kunne Marilyn Monroe på samme tid se mere uskyldig og forførende ud med den rette brille på?

Retro giver mulighed for at sende et signal, der vækker de rette associationer. Optikeren kan hjælpe kunden med at sende lige netop det signal, der ønskes.

MIDO er både helt store italienere med de kendte internationale brands og firmaer, der bare har deres helt egen stil, laver det de tror på og har succes med det.

Safilo er brandnavnet over dem alle, og de fylder godt på messen, både med en stor stand og mange kendte navne. Med nye stærke farver i Dior og Carrera er Safilo kommet med på stilen med de opsigtsvækkende farver.

Italienerne er ikke kun store firmaer med produktion i udlandet. Der er en gryende underskov, der vil tilbage med godt håndværk lavet udelukkende i Italien.

Danskerne gør sig igen godt på mange fronter. Det er imponerende, at det er danske firmaer, Lindberg og Bellinger, der står bag udviklingen af henholdvis titanium og kulfiber til briller inden for de felter. Og Lindberg har gjort det igen.

ning Bellinger har med en ny serie, Layers udviklet to feminine og smukke briller, hvor fronten er fremstillet af 3 tynde metallag i flotte farvekombinationer. Farvespillet i fronten understøttes og fremhæves af acetat stængerne.

Kilsgaard forsætter med at lave enkle briller i aluminium, de selv synes om. I 2012 kollektionen leger de med nye stærke farver.

Her viser Sara en flot turkis, der blev særdeles godt modtaget af publikum på messen.

Ørgreen markerer forårets komme med Carter kollektionen i en fræk udgave med en fræk mintgrøn på brillens indersiden og mørkegrå på dens ydersiden. Carter er en rigtig mode, unisex brille til folk der elsker at bære briller.

Den giver et blødt men seriøst look og kan fra afstand ligne et acetat stel.

Med et nyt materiale i førsteklasses polymer, har Lindberg tilført kollektionen et nyt familiemedlem, hvor fronten fremtræder harmonisk og elegant. Materialet er transparent og fås i mange bløde farver og de velkendte titaniumstænger giver en lækker kontrast. Den nye serie er tro mod konceptet med exceptionel lethed, fleksibilitet og smidighed uden skruer. Noten gør det muligt at anvende ultratynde glas.

Danske Carsten Moth er sammen med det tyske Imago Eyewear i gang med at vække en gammel succes til live igen. Med en brille i celluloseacetat, hvor det er let at skifte glas uden at varme fronten op, vil de gentage et gammelt Prodesign koncept, hvor kunden køber et sæt glas og flere stel. I 70’erne solgte alene Prodesign mere en 500.000 briller med det koncept.

Carsten viser selv en af brillerne.

36 trends

Italienerne er ikke kun store firmaer med produktion i udlandet. Der er en gryende underskov, der vil tilbage med godt håndværk lavet udelukkende i Italien.

Tavat Eyewar er et af de firmaer. Egentlig begyndte det i Pasadena i USA, hvor professor Norman Schureman fra Art Center College of Design in Pasadena slog de første streger til det, der i dag er italiensk håndværk i topkvalitet. Produktionen startede i 2010 og firmaet handler udelukkende med uafhængige optikere.

Stilen er elegant i et tidløst design, der fremstår som en kombination af håndværk og moderne teknologi.

Model Tactile fremtræder elegant i acetat med et lækkert hængsel, der er en del af det unikke ved Tavat.

Theo har helt sin egen stil uanset, hvad der ellers er populært i tiden. Til solbrillesæsonen 2012 har Theo allieret sig med en kendt belgisk kunstner Tim van Stenbergen. Resultatet er en lidt aparte kollektion i spændende farver.

Götti har udviklet et hængsel, hvor brillestængerne roteres om sig selv. Hængslet anvendes foreløbig til en læse- og solbrilleserie, og ideen er, at de er lette at have i skjortelommen. Optikeren bestiller dem med den ønskede styrke, og de leveres i en tynd og let udgave. Solbrillen fås også med progressive glas.

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

38 fagligt

Po l aroid fejrer jubilæum og ser bagud I år er det 75 år siden, at fysikeren og iværksætteren Edwin Herbert Land grundlagde Polaroid. Det fejres med en retrokollektion: »Best under the Sun«, baseret på de originale skitser.

Af Bjarne Hansen

s

elvom Edwin Herbert Land nok er mest kendt som opfinderen af det første kamera, der kunne levere billeder på stedet, er det hans opfindelse af den første syntetiske lyspolarisator, der har haft den største betydning, og som holder i dag. Den er forløberen for polariserende linse, som sidder i alle Polaroid briller, der sælges over hele verden den dag i dag. Polariserende linser er ifølge Polaroid den kategori indenfor solbriller, der er i størst vækst. »For Polaroid Eyewear er det et stort plus at have den historie, vi har,« fortæller Ralph Dahlin, direktør for Polaroid i Sverige, som også har ansvar for salget af Polaroidprodukter i Danmark.

Som et led i fejringen af jubilæet har Polaroid skabt en ny klassisk kollektion, »Best under the Sun«,

Ralph Dahlin

som bygger på de mest solgte designs i firmaets historie. Polaroid har skabt nogle af de ikoniske brilledesign, som f.eks. den klassiske aviator-brille, som har været elsket i generationer, og nok er den brille, der har inspireret flest steldesignere verden over.

Udvalget i serien dækker bredt.

Lige fra et look inspireret af de glamourøse 30’ere over de hårde rock’n’rollere i 50’erne til det mere forførende Marilyn Monroe-look. »Men vi sælger ikke bare solbriller,« siger Ralph Dahlin, »Vi sælger også sikkerhed, fordi netop blænding er årsag til mange uheld i tra-

fikken. Her er løsningen i mange tilfælde polarisende solbriller. Det ser vi meget gerne mere fokus på.

Det er vigtigt at bære solbriller, der minimerer blænding, netop på vores breddegrader, hvor solen står lavt en stor del af dagen. Der er meget fokus på UV-stråling og øjenhelse.

Vi ser meget gerne mere fokus på blænding, og her er polarisende glas optimale.

3D briller Polaroid hviler ikke bare på laurbærene og satser alene på solbriller og polariserende filtre til kameraer.

Ralph Dahlin har store forventninger

39

Nyhed til astigmatikere

til salget af 3D-briller i årene fremover. »Det store salg af HD-skærme med mulighed for 3D oplevelse vil betyde et stort salg af 3D-briller.

Uanset, at det i dag virker lidt fjernt, at man skal have specialbriller på for at se TV,« siger Dahlin. »3D film er så stor en oplevelse, at brugerne ikke vil gå glip af den. Brillerne skal bare være behagelige at have på, og det er optikernes styrke i konkurrencen om at levere dem.«

En ny satsning En helt ny satsning for Polaroid Eyewear er færdigbriller med flerstyrkeglas. Under navnet »Præmium Readers« lanceres et helt nyt pro-

dukt. Det henvender sig til 40+generationen, der har købt en færdig-læsebrille og oplevet, at det er generende at skulle tage den af og på hele tiden. »Det er et godt produkt til at få de kunder i tale, der ellers kun kender briller fra supermarkedernes hylder,« siger Dahlin. »Det er oplagt, at optikerne tager den til sig og ikke bare ser på, at kunderne holder sig i supermarkederne.« »Vi er et gammelt firma, men vi holder os unge ved at udvikle hele tiden,« slutter Ralph Dahlin og lover, at Polaroid vil være meget synlige i 2012.

For at se filmen - download QR-scanner fra App Store eller Android Market

Udvalget i serien dækker bredt.

Lige fra et look inspireret af de glamourøse 30’ere over de hårde rock’n’rollere i 50’erne til det mere forførende Marilyn Monroe-look.

40 fagligt

æ l e l l i Br

Dansk design var stærkt repræsenteret på messen.

r e i r e æ k k et i god karma

>> 41

in d h y l l

F

ra en blank sølvfarvet campingvogn bliver der delt lækkerbiskener ud til nysgerrige forbipasserende, der, lige som mig, er stoppet op for et øjeblik at nyde stemningen og de gode vibrationer fra DJ-pulten. Det er tyske IC! Berlin, der, noget så ekstravagant, har medbragt egen kok og DJ, og konceptet ligner en succes. De lange borde foran campingvognen bugner med briller i forskellige farver, former og materialesammensætninger, og bænkene er fyldt med interesserede indkøbere.

Et andet sted er et italiensk tvhold i færd med at interviewe en farvestrålende kvinde med turkis pels, store matchende acetatbriller i feminin cat eye-stil og en chic pariserhat, der dækker toppen af de orange lokker. Kvinden er den amerikansk-italienske designer Patrizia Shelabarger, der står bag det lige så kulørte mærke Patty Paillette.

Hun har tidligere designet tøj og interiør for blandt andre Madonna, og nu har hun skabt et unikt brilledesign, der sender tankerne tilbage på 50’ernes store stilikoner som Audrey Hepburn og Grace Kelly.

Vi befinder os i det såkaldte Design Lab på Europas største optometri- og designmesse, MIDO, i Milano. Her er al vanetænkning og strømlining skiftet ud med originalitet og designmæssige genistreger.

Udstillerne er branchens mest innovative og eksperimenterende brilledesignere, og det kommer ikke alene til udtryk i deres briller, men også i måden de præsenterer dem på.

Hvert mærke, hver sin strategi Det er interessant, hvordan de forskellige brands, på hver deres måde, inviterer folk indenfor. Hos Vue dc er det i høj grad designet,

Af: Malene Østerby

der er i centrum, og her kan man spore en tydelig tråd tilbage til art deco-strømningen med fokus på elegance og enkelthed. Hos Theo, hvor en tegner tager folk med gennem forskellige kunstperioder, ligger identiteten ikke alene i brillen, men også i essensen af det man udstråler. Ét brand skiller sig dog markant ud fra resten af flokken. Hos Mad in Italy er alt, lige fra stole og borde til lamper og vægdekorationer, lavet af pap. Det at respektere miljøet spiller en væsentlig rolle for det unge brand – tydeligvis med et strejf af humor. Firmaet startede op for kun et år tilbage og bringer nu et af tidens hotteste emner, bæredygtighed, på den optiske dagsorden. Seneste skud på stammen fra de gale italienere er genbrugsbriller betrukket med slidte jeans og tapetseret med kork fra vinpropper.

Med omkring 42.000 besøgende var der godt gang i fremvisningerne og salget hos de mange udstillere.

Cheap Mondays koncept er inspireret af jeans og slidtage.

Brillerne fremstår derfor bevidst som ufærdige og ridsede.

Et internationalt samlingspunkt I det store loungeområde i midten af designlaboratoriet hviler nogle benene, mens andre drøfter briller og budgetter. Der bliver talt mange forskellige sprog – israelsk, fransk, kinesisk, dansk, serbisk og svensk, hvilket vidner om, at MIDO er et internationalt samlingspunkt for folk med interesse for godt og innovativt brilledesign. Jeg talte tidligere med tre optikere fra Taiwan, der, lige som jeg, besøger messen for første gang.

De var særdeles imponerede over messens dekorationer og den gode service, og det kan man ikke fortænke dem i. Det er jo

Det nystartede italienske firma, Mad in Italy, sætter bæredygtighed på den optiske dagsorden med deres nye genbrugskollektion.

42 fagligt MIDO tiltrak folk fra hele verden blandt andre tre optikere fra Taiwan.

Der var travlt i de mange stande, som på hver sin måde bød folk indenfor.

En campingvogn var omdannet til sandwichbar, og en DJ vendte plader. Hos tyske IC! Berlin handlede det ikke kun om at sælge briller, men om at give deres kunder en totaloplevelse.

I det store loungeområde kunne gæsterne frit forsyne sig med forfriskninger og hvile fødderne.

ikke hver dag, man kan mæske sig i bobler, farvestrålende cocktails og italienske delikatesser i så unikke rammer.

Tid til snak trods travlhed Danske Jørgen Vesterby har netop brygget kaffe, og vi får os en snak om tankerne bag hans seneste kollektion »Slow Collection.« Der er stor interesse for den danske de-

Facts om MIDO • • • •

Besøgende: 42.000 Udstillere: 1.100 Udstillingspavilloner: 6 Start: 1970

Tal fra 2011

signer, mens vi sidder og sludrer på den lille stand. Alligevel tager han sig god tid til at dele sine tanker med mig. Og det er netop symptomatisk for denne del af messen.

Uanset hvor mange kunder der er i butikken, bliver man mødt med stor entusiasme og godt humør. Det er tydeligt, at der her er nogle mennesker, som inderligt brænder for det de laver.

Denne imødekommenhed og passion finder man ikke på samme måde i det såkaldte MIDO Fashion District, hvor etablerede mærker som Prada, Gucci, Tom Ford, RayBan og Marc Jacobs holder til. Her foregår fremvisningen af kollektionerne bag lukkede forhæng, og vel at mærke kun hvis man har lavet en eksklusiv aftale på forhånd. Dog er de stilrene og harmoniske kulisser samt de mange nydelige mennesker en oplevelse i sig selv.

Succesfuld messe set med danske briller Tilbage i MIDO Design Lab er udstillerne ved at pakke sammen efter en travl dag. Jeg når lige at runde Kilsgaard, hvor trætheden, forståeligt nok, er ved at melde sig. Lige som mange af de andre danske firmaer har de haft forrygende travlt og kan nu slappe med en god fornemmelse i kroppen.

Lindberg og Ørgreen har begge slået salgsrekorder på dette års messe, og derfor er det vel ikke helt forkert at påstå, at dansk brilledesign er og bliver blandt det bedste i verden.

De fleste stande er nu tomme, og udstillingshallen, som for et øjeblik siden myldrede med mennesker, synes pludselig enorm. Ét sted forsætter festen dog. Hos IC! Berlin stimler folk sammen, mens DJ’en fyrer op under den søvlfarvede campingvogn. Mandagsfesten på MIDO er skudt i gang.

UV-EKSPONERING KAN VÆRE OP TIL 100 GANGE HØJERE, VED 1 TILBAGEKASTNING FRA SNE RÅD DINE PATIENTER TIL AT BESKYTTE ØJNENE HELE ÅRET VED HJÆLP AF ACUVUE®-KONTAKTLINSER MED UV-BLOKERING!* Hvis øjnene bliver eksponeret for UVstråling, kan det medføre både kortvarige øjenproblemer og permanente øjenskader.2 De fleste solbriller beskytter ikke tilstrækkeligt mod ydre påvirkninger eller tilbagekastede stråler.3* Da dine patienter stoler på dine råd, skal du sørge for, at de kender fordelene ved det høje niveau af UV-blokering, der er i hele ACUVUE®-sortimentet.

En gåtur på en snedækket mark kan skabe en UV-effektiv dosis af UV-stråling, der er næsten 100 gange højere, end hvis man går over en grøn græsplæne. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage, Eye & Contact Lens juli 2011;37: 250-258.

Coroneo, M. Ultraviolet Radiation and the Anterior Eye. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 214-224 3 Cullen, Anthony P. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular Effects, a United Nations Environment Programme Perspective.

Eye & Contact Lens juli 2011;37: 185-190. * UV absorberende kontaktlinser er ikke en erstatning for solbriller, som blokerer UV-stråling, da de ikke dækker hele øjet og det omgivende område.

1

2

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker, tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

Læs mere på www.jnjvisioncare.dk/uv_contact_lenses

44 fagligt

Svensk succes i klassisk stil Filearbejde.

Af Bjarne Hansen

S

candinavian Eyewear er et af de førende mærker i Norden. Det klassiske svenske mærke i skandinavisk stil er oprindelig startet af en ungarer fra Budapest ved navn Lajos Lázár, som måtte flygte til Sverige. Det eneste han havde med sig, var viden om produktion af brillestel, og det blev begyndelse til den ældste stelfabrik i Skandinavien, Plastoptik, der blev grundlagt i 1948 og er dermed en af de ældste stelfabrikker i Europa.

I dag er virksomheden en moderne stelfabrik, der skiller sig ud fra

mængden ved blandt andet selv at lave det enkelte stel helt klar til den færdige protomodel, inden den sendes til produktion i Kina. »Det giver os en række fordele at kunne gå ned i produktionsafdelingen og på kort tid se, hvad der kan lade sig gøre eller se, hvordan en farve ser ud på ansigtet,« fortæller designchef Carina Mollsjö. »Det betyder også, at vi hurtigt kan se og teste, hvilke muligheder nye teknikker og materialer giver os i udformningen af brillen samtidig med, at vi kan være sikre på at pasformen er i orden.« Carina er

sammen med designer Anna Mälstad og freelance designer Gustav Kristensson designteamet i Skaga, der står for 60% af salget i Scandinavian Eyewear. De tre designere har hver sin personlige udtryksmåde, og for at sikre en overordnet stil i hver kollektion arbejder de altid ud fra et overordnet tema. Temaet for forårskollektionen i 2012 er Space dicso. »Det er spændende at arbejde ud fra temaer,« bryder Anna Mälstad ind. »Valg af tema kan være en historie i sig selv. Der findes trendguruer, der rejser verden rundt og holder

>> 45

Skitse.

Tegneprogram.

Vi arbejder i et specielt nordisk lys, og det må gerne kunne ses, hvor brillerne kommer fra, siger Carina Mollsjö.

Skitse

Fronten prøves.

Designchef Carina Mollsjö.

foredrag om trenden flere år frem.

Hvis vi og andre lytter til dem og agerer efter det, bliver det i princippet selvopfyldende. Sidst havde vi et andet tema, vand. Her havde Alain Mikli valgt nøjagtig det samme tema, men vores briller var alligevel meget forskellige. Vand findes også i mange former og farvenuancer, og alligevel er der en overordnet ramme.« Fra den første streg slås, til brillen er klar til optikeren, går der cirka 18 måneder. »Den lange produktionstid betyder, at vi skal tro på det, vi laver,« siger Carina Mollsjö. »Vi ser ikke på,

hvad andre laver, og vi har en lang designeruddannelse og en faglig stolthed, der betyder, at vi ikke tænker på efterligninger.« Carina fortæller også, hvordan de henter inspiration i arbejdet ved at arbejde med fokusgrupper og interviewe enkeltpersoner i deres syn på briller. »En ingeniør i en af fokusgrupperne ville gerne have en brille, hvor han så lækker ud, og han ville gerne have at omgivelserne lagde mærke til brillen og roste den. En tømrer på samme hold ville gerne have en brille, hvor han så klog ud.«

46 fagligt

Det nordiske lys er med til at give en Skaga-brille sit særpræg

Alle briller kontrolleres på hovedkontoret inden de sendes ud til optikeren:

Designer Anna Mälstad.

Carina griner og fortæller om en person, der gerne ville have en brille i en mere spændende farve. Direkte adspurgt om, hvilken farve hun kunne tænke sig, var svaret: Brun.

Under hvert tema ligger der et overordnet princip om, at brillerne designes til et nordeuropæisk publikum. »Vi arbejder i et specielt nordisk lys, og det må gerne kunne ses, hvor brillerne kommer fra,« siger Carina Mollsjö.

Hver designer har sin individuelle stil, og det er med til at give Skagakollektionen sin bredde.

Anna Mälstad er også personen bag Pilgrim. Serien laves i tæt samarbejde med Pilgrims danske smykkedesignere. »Be outstanding« er mottoet fra Pilgrim, og grundlæggeren af pilgrim, Annette Markvad har været stærk involveret i udformningen af stelkollektionen, og kollektionen er på kort tid blevet en stor succes.

Scandinavian Eyewear har tilknyttet andre designere, der står for

hver sit varemærke. Efva Attling er en kendt smykkedesigner, der designer både stel og solbriller til det publikum, der gerne vil have lidt udsmykning på brillerne.

En anden kendt svensk designer Oscar Magnusson designer udtryksfulde fatninger, der er inspireret af kendte personers briller.

Fælles for fatningerne er produktionsmetoden, og det at al efterkontrol foregår på virksomheden i Jönköping. Hver enkelt fatning tilrettes, så den sidder godt på kunden.

Trods ugentlig kontrol hos den kinesiske producent kræver det svensk finish for at leve op til kvalitetskravene.

47

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med HDR7000 + HDC8000 PF Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os Digital phoroptor og Polarised LCD idag for et godt tilbud.

Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os idag for et godt tilbud.

Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk

48 Nyt fra foreningen

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012 – The Danish Optometry and Contact Lens Conference 2012 Danmarks Optikerforening og Service Forbundet – Urmagerne og Optikerne er for første gang gået sammen om at lancere en faglig konference, der sætter fokus på den seneste

Dansk Optometriog Kontaktlinse konference 2012 – The Danish Optometry and Contact Lens Conference 2012 10.-11. november 2012, København

Tid & sted Den 10. og 11. november 2012 Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg, København Program & tilmelding Det endelige program offentliggøres snarest på optikerforeningen.dk og uol.dk. Ligeledes kan du se det i næste udgave af TID&SYN og Optikeren. Du kan tilmelde dig konferencen fra 1. juli på begge hjemmesider.

udvikling inden for optometri og kontaktlinser. Konferencen er skræddersyet til dig, der til dagligt beskæftiger dig professionelt med optometri eller er optometristuderende. Arrangementet afholdes den 10. og 11. november 2012 på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center i København.

Vi har samlet de bedste oplægsholdere fra både ind- og udland til at dele deres viden og erfaringer. Programmet for konferencen forgrener sig på tre sideløbende spor begge dage – et med fokus på optometri, et andet med fokus på kontaktlinser og et tredje med blandede oplæg bl.a. om synstræning og visuel terapi krydret med præsentationer af studerendes afgangsprojekter. På konferencens store udstilling vil leverandører og producenter inden for brillestel, brilleglas, kontaktlinser, instrumenter og komponenter give deltagerne et indblik i de seneste teknologiske løsninger.

Programmet er så godt som færdigt, og du kan blandt andet glæde dig til at høre om: • Identifying the »Dry Eye« Patient • Aflæs persontype direkte i din synsprøve!

• Kontrastsensitivitet – Relevans og testmetoder • 3D-briller og linser • Giver stressede kunder flere klager og ombytninger?

• Refraktiv kirurgi – ny operationsmetode • Øjenhovedpine

5 gode grunde til at deltage i konferencen

1

Du er midtpunkt I to dage handler det kun om dig og dit behov for at udvikle dig og indsamle viden, som du kan tage med dig hjem og bruge i butikken eller i din virksomhed.

2

Du kan netværke med kolleger fra hele landet Du får en unik mulighed for at møde, og udveksle erfaringer med, kolleger fra hele landet.

3

Der er noget i programmet for netop dig De tre sideløbende spor sikrer, at der er noget for enhver smag – til den nystartede såvel som mere erfarne optometrist samt den studerende, der ønsker at blive opdateret på aktuel viden og forskning.

4

Du får det store perspektiv og bliver opdateret på den seneste udvikling Inspirerende oplægsholdere fra både ind- og udland sætter spot på optometri og kontaktlinser ud fra vidt forskellige vinkler og erfaringsgrundlag.

5

Du vil opleve den nyeste teknologi På en stor udstilling viser leverandører og producenter af bl.a. kontaktlinser, instrumenter og andre komponenter de seneste teknologiske løsninger frem.

Vi hjælper dig med at levere direkte til kunderne.

Uanset hvor de er.

Johnson & Johnson Vision Care leverer alle kontaktlinser direkte til kundens hjem eller arbejdsplads. Vi håndterer leveringen, men det er din service. Og den bekvemme løsning giver helt sikkert tilfredse kunder.

Du kan få mere information ved at kontakte din ACUVUE® Account Manager eller kundeservice.

ACUVUE® er et registreret varemærke som ejes af Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

50 nyt om

Ny arbejdslampe fra

Glamox Luxo 360 arbejdslampen har en særlig form og stor funktionalitet og giver en asymmetriske og ergonomisk korrekt arbejdspladsbelysning. Et skræddersyet vandret LED-modul i lampehovedet giver et bredt, retningsbestemt lys. Den roterende bordfod og fleksible arm bruger minimal plads, når lampen er skubbet tilbage. Når den er foldet fuldt ud, dækker lyset et stort område, mens lampehovedet forbliver parallelt med bordet. 360 kan dæm-

pes, og har en indbygget timer med automatisk slukfunktion for at spare energi.

LED er fremtidens lyskilde 360 er udstyret med state-of-the-art lysdioder, der giver et varmt lys. Lysdioderne i 360 har en forventet levetid på 50.000 timer. Det betyder 25 år eller mere ved normalt brug.

Der vil nok ikke blive brug for at udskifte lyskilden.

Nyt fra

Vil du deltage i The Voluntary European Medical and Dental Approach (VEMDA)?

Hvis du som optiker vil med til Cape Town provinsen i uge 47 og 48 2012, så kontakt venligst tandlæge Hasse Lundgaard for yderligere oplysninger. ortofoturedk@hotmail.com eller på +45 61 65 57 40.

Gruppen består af frivillige læger og tandlæger m.fl., som årligt for egen regning tager i felten og hjælper primært børn i nød. Da vi også uddeler briller, er der brug for dig.

Europæiske Optik Software Partners danner ny alliance De seks største Europæiske leverandører af IT løsninger til den optiske branche har indgået et samarbejde og dannet OSVA Optic Software Vendors Association. Det drejers sig om Retail Planit, Danmark, Norge og Sverige, Bludata, Italien, Cristallin, Frankrig, IPRO, Tyskland,Ocuco, Irland og Tematica, Spanien I en fælles pressemeddelelse udtaler virksomhederne, at det er deres mål at etablere, markedsføre og udvikle et sæt nye IT standarder til det Europæiske optis­ke marked. Mere end 22.000 butik­ker og klinikker bruger allerede i dag medlemsvirksomhedernes IT løsninger.

OSVA er etableret for for at skabe fælles standarder, hvilket ville kræve rigtig mange resurser og lang udviklingstid, hvis hver enkelt af de seks medlemmer skulle gøre arbejdet alene.

Ifølge Jens Rønholt, CEO Retail Planit har de samlede løsninger, som OSVA’s medlemmer tilbyder markedet, en stor og vigtig strategisk betydning for hele den optiske branche.

Initiativer er samtidig et tilbud til industrien om at tilslutte sig og opbygge en stærk Europæisk infrastruktur indenfor den optiske industri.

mod. CARRERA 38

Set off on a memorable coast to coast trip.

SINCE 1956

carreraworld.com

52 nyt fra uddannelsesudvalget

Tag dine 40+ kunder alvorligt Du vil blive opdateret på de forskellige progressive og degressive ergonomiske glastyper – og hvordan de tilpasses.

Forkæl dine kunder! Fortæl dem om alle de muligheder der er for stadig at se godt efter de 40. – Optikerne skal ikke være årsag til flere nakkeskader og myoser end nødvendigt.

Progressive »privatglas« har aldrig været bedre end de er i dag – alligevel er det en allround løsning, der har sine begrænsninger.

Tilsvarende har læsebrillen og især færdig-læsebrillen sine begrænsninger.

Med udgangspunkt i ergonomiske betragtninger vil kurset omhandle mulighederne for at tilbyde optimale løsninger til den enkelte patient ud fra en grundig anamnese.

Der vil være korte indlæg om progressive og degressive glas af repræsentanter fra BBGR, Carl Zeiss Vision, Essilor, Hoya, Rodenstock og Shamir – og lejlighed til at debattere de forskellige løsningsmuligheder.

Underviser optiker Bjarne Hansen, Danmarks Optikerforening og Dansk ErhvervsOptik

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Aftenkursus 8. maj 2012, kl. 19.00 – 22.00........... på KEA/TEC – Frederiksberg 10. maj 2012, kl. 19.00 – 22.00..................... på DCOVS – Randers

Aftenkursus: Spot på UV- og solbeskyttelse Vi er alle klar over, hvor vigtigt det er at beskytte huden mod solens skadelige UV-stråler, men hver anden dansker ved ikke, at de kan pådrage øjnene skade uden UV-beskyttelse. Det viser en undersøgelse, som Danmarks optikerforening har fået foretaget.

Derfor sætter foreningen spot på UVbeskyttelse i maj måned, og vi opfordrer dig som optiker til at gøre det samme.

For selv om mange måske ikke forbinder Danmark med skarp sol og varme, viser japanske studier, at vi er mere eksponeret for solens UV-stråler på vores breddegrad, end vi måske går og tror.

På dette kursus vil du bl.a. blive introduceret for disse studier, og du vil blive godt rustet til at informere dine kunder om vigtigheden af at beskytte sig mod solens UV-stråler.

Solbriller til forskellige behov

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik.

Muligheder i AMPAREX? ● Aftalekalender ● Lager, statistik og kasse ● Abonnement incl. PBS ● Fakturering til 3. part ● Læse sygesikringskort ● Gave- og loyalitetskort ● Send SMS, e-mail og breve ● C5 / E-conomic integration

En solbrille er ikke bare en solbrille. Det er nemlig ikke uvæsentligt, om man skal anvende den på vandet, golfbanen eller en fortovscafé.

På kurset vil vi derfor også komme omkring de mange specialbriller, du som optiker har mulighed for at tilbyde dine kunder. Det omfatter både farven på glassene samt særlige features som spejl-, farveskiftende- eller polariserende glas, der alle har betydning for måden, vi opfatter verden på.

Som deltager vil du få nogle gode værktøjer med hjem samt viden om de krav, der stilles til en sportssolbrille fra de forskellige idrætsudøvere.

● Design selv udskrifter ● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? ● Alt er hosted – ingen lokal server

Du kan se tid og dato for kurset i kursuskalenderen.

Underviser: Per Michael Larsen

● Vi konverterer dine data ● Komplet løsning til din butik ● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153

Aftenkursus 21. maj 2012, kl. 19.00 – 22.00 på KEA/TEC – Frederiksberg 24. maj 2012, kl. 19.00 – 22.00 på DCOVS – Randers

e d n o i t N u l E o v H e C R N a L A Viva LEBR L I R B Manifest

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at have en holdning til det, der betyder noget. Det handler om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være Feinschmecker er en livsstil.

At være en kender betyder, at man er bevidst omkring kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt!

At være Feinschmecker betyder også, at man går mod strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det ligegyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det universelle og det upersonlige.

At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, kvalitet, unikke ting og det gode i livet.

At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler om at være kræsen på den fede måde.

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er ensartethedens æra overstået. No more!

Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt.

I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker.

Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ...

Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere.

Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!

54 Kurser / Kalender

Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Emne

Sted

19

8. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

KEA/TEC, Frederiksberg

19

10. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

DCOVS – Randers

21

21. maj

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse / UV-beskyttelse

KEA/TEC, Frederiksberg

21

24. maj

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse / UV-beskyttelse

DCOVS – Randers

45

10. og 11. november

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2012

København

Længde

Weekend

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Andre kurser 2012 19

7. - 11. maj

1 uge

1. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

21

21. - 25. maj

1 uge

2. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

21

24. - 27. maj

BCLA Clinical Conference 2012

Birmingham, England

24

11. - 15. juni

3. del – Kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk

Frederiksberg

43

24. - 27. oktober

American Academy of Optometry

Phoenix, USA

3 dage 1 uge 4 dage

Kalender 24. - 27. maj 2012 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

6. – 8. september 2012

International Vision EXPO West 2012 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com

4. – 7. oktober 2012

SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

4. november 2012

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

7. - 9. november 2012

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

25. - 27. januar 2013

opti ‘13 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

2. - 4. marts 2013

Mido 2013 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it

55

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard, 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2012) udkommer 28.06.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.05.2012 Annoncer til dette nummer skal være Datagraf i hænde senest den 04.06.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Der er komfort.

Og så er der komfort, der varer hele dagen.

GENNEMSNITSKARAKTER FOR OPLEVET KVALITET

OPLEVET KOMFORT 1

10,0

9,6

9,5

9,2

Gennemsnitskarakter ± SD

1,0 VED ISÆTNING

I DAGENS LØB

VED DAGENS SLUTNING

Bedømt i et klinisk studie på 4 uger på en skala fra 1 til 10, hvor 1 = dårlig og 10 = enestående.

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser: • Den højeste iltgennemtrængelighed2 (Dk/t 156 ved -3,00 D) • Enestående glideeffekt3 DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder.

Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant.

I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie, CIBA VISION®-data registreret 2011.

Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010.

3 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010.

1

2

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST