/Optikeren_2012_1

Danmarks Optikerforening Januar 2012 Nr. 1

SPORT

HIGH DEFINITION SPORT– & FASHION LENSES FOR BEST VISUAL PERFORMANCE

nserer Kompegså for nu o ngsfejl bygni

LACREON™-teknologi for fugtighed, der varer ved.

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60 40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON™-teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1•DAY ACUVUE® MOIST® and 1•DAY ACUVUE® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE®, 1•DAY ACUVUE® MOIST®, 1•DAY ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM, LACREON™og SEE WHAT COULD BE™er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

Lederen

Nyt år – allerede Endnu et år er gået, og på denne årstid kan man vælge at se tilbage på året, der gik, og så kommentere det, som er gået godt eller skidt, eller man kan vælge at se lidt fremad.

Hvis vi skal se tilbage, så bliver 2011 ikke husket for et fremragende år, omsætningen i branchen er stagneret, vi står midt i en historisk stor krise, hvor det ikke alene er os i Danmark, der har et problem, men hele resten af Verden. Det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, og alle virksomheder er presset økonomisk, det kan være svært at få forlænget sin kredit, eller bankerne kræver yderligere sikkerhed.

Derfor er det også være svært som virksomhedsindehaver at se lidt længere frem end de næste måneder, for hvordan bliver udviklingen, vender det, eller bliver det endnu værre. I den situation bliver taberne typisk de studerende eller eleverne. Hvem ønsker at binde sig for en praktikaftale, der løber i de næste mange måneder? Det er synd og skam, ikke kun for de unge mennesker, der har en forventning om at komme til at arbejde med noget, de interesserer sig for, men i lige så høj grad for branchen, der når krisen er ovre, og alle igen skal have fornyet deres briller, vil kunne komme til at mangle arbejdskraft. Det kan da godt være, at arbejdsstyrken i optikvirksomhederne er justeret, så der er flere salgsassistenter end i dag, men det gør stadig ikke problemet med tilgangen til faget mindre.

For det er jo ikke kun de optometristuderende, der mangler praktikpladser, det samme gælder også optikassistenteleverne. Her er man endda så heldig, at man modtager 70.000 kr. i re-

fusion henover uddannelsesperioden på de 2 år.

På et møde mellem uddannelsesinstitutionerne og fagets parter drøftede man situationen, og hvordan man kunne skabe en bedre dialog mellem den studerende og virksomheden. Løsningen blev blandt andet en bedre formidling af praktikpladser, til gavn for begge parter og ikke mindst for uddannelsesinstitutionerne og faget. Der er på optikerforeningens hjemmeside under praktikpladsformidling skabt et sted, hvor man som studerende kan præsentere sig selv, og hvor virksomheder kan sætte opslag eller annoncer ind, så alle kan få et godt overblik over de mange praktikpladser, der må være derude. Det koster ikke noget at sætte en annonce eller et opslag på siden, og det foregår direkte på hjemmesiden. Dette afhjælper selvfølgelig ikke den aktuelle krise, men tiltaget gør det nemmere at få et overblik over de mulige praktiksteder, der findes, og hvor mange studerende der faktisk ønsker en praktikplads.

Læs også mere om optikassistentuddannelsen på foreningens hjemmeside.

Disse elever kan med de nye tiltag, der gøres for at hæve det faglige niveau, blive nogle gode ansatte og til stor gavn for hele branchen.

Praktikpladsformidlingen finder du på www.optikerforeningen.dk/praktikplads Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

model: 3828 FELICIA G E N U I N E

design: gustav kristensson

S C A N D I N A V I A N

www.scandinavianeyewear.com

E Y E W E A R

S I N C E

1 9 4 8

Indhold

16

20

34 3

Leder

6

Vergensanomalier

12

Fokus på svagsyn

16

En sympatisk ildsjæl der vil hjælpe

20

Succesfuld kontaktlinsekonference

26

10 spørgsmål om kontaktlinser

30

Fire brilletendenser netop nu

34

Tysk brilledesign på vej frem

38

Geriatrisk Optometri

40

Optikernes Kompetenceudviklingsfond

44

Dansk Erhverv vinder vigtig voldgift om optikerløn

46

Generalforsamlinger

48

Branchenyt

50

Produktnyt

52

Nyt fra uddannelsesudvalget

54

Kursus/kalender

30 SPORT

HIGH DEFINITION SPORT– & FASHION LENSES FOR BEST VISUAL PERFORMANCE

FASHION Sportsline VTT.indd 1

05.12.11 11:58

Forsiden Optiswiss byder de danske optikere velkommen i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/swiss made brilleglas.

I osshop findes et komplet brilleglassortiment til attraktive priser, der kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas til diverse brands.

Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88.

5

6

fra optikerhøjskolen

Vergensanomalier – del 1 Vergensanomalier er som hovedregel godartede lidelser uden andre konsekvenser end visuelle symptomer som sløret syn, hovedpine, astenopi og koncentrationsbesvær. Tilstandene behandles i de fleste tilfælde succesfuldt med konventionel visuel træning, prismekorrektion eller plus- og minusaddition. Hos en mindre gruppe af disse patienter er henvisningskrævende patologi den underliggende årsag til det anomale samsyn.

Dette system udmærker sig ved Den mest accepterede metode at være meget simpelt og let anventil at klassificere vergensanomalier ens jeg i et tidligere numdeligt i klinisk praksis. Samtidig er på er baseret på den amerikanske mer af Optikeren (nr. 4, de fleste af disse diagnoser beskreøjenlæge Alexander Duanes klassi2011) har beskrevet akkommodavet i Verdenssundhedsorganisatiofikationssystem fra 1897[1]. Systetionsanomalier, vil jeg i dette numnen WHO’s system til klassifikation met er siden revideret af blandt anmer beskrive diagnosticering af og af sygdomme og andre helbredsredre Bruce Wick[2-4]. Tabel 1 angiver overordnede behandlingsprincipper laterede lidelser. Diagnoserne kan de diagnoser, der indgår i det revifor patienter med vergensanomali. pdf 3: tabel klassifikationssystem.

1: vergensanomalier dermed kommunikeres på tværs af derede I kommende artikler vil de enkelte faggrænser til fx øjenlæger. vergensanomalier blive mere detalDiagnosticering af vergensanojeret beskrevet.

Tabel 1: Vergensanomalier mali kan inddeles i 5 trin Vergensanomalier er forholdsvis 1. Anamnese almindelige lidelser; kun ukorrigeDivergensinsufficiens Divergensexcess 2. Forier rede synsfejl og presbyopi er hyppiKonvergensinsufficiens 3. AK/A-forhold gere forekommende i klinisk praksis Konvergensexcess 4. Foreløbig diagnose (Se eventuelt figur 1). Derfor bør vi i Basal exofori 5. Verifikation af foreløbig diagnose/ synsundersøgelsen have fokus på, Basal esofori pdf kan 2: henvende Figur 1: hos optiker afvisning af differentialdiagnoser at patienten sigHenvendelsesårsager til os Reducerede fusionsreserver Vertikal / Cyklo-vertikal fori på grund af en vergensanomali.

1. Anamnesen De typiske symptomer hos patienter Figur 1: Henvendelsesårsager hos optiker pdf 4: tabel 2: symptomer med vergensanomalier ses i tabel 2.

M

Af: Ivan Nisted, Optometrist, MPH, underviser på optikerhøjskolen i randers

Ukorrigeret synsfejl

37%

Rutinekontrol

30%

Presbyopi

13%

Binokulær anomali (fori)

6%

Skelen

5%

Akkommodationsanomali

3%

Patologi

2%

Billedstørrelsesforskel

<1%

Tabel 2: Symptomer

0

10

20

30

Sløret syn Hovedpine Astenopi Dobbeltsyn Træthed Omstillingsproblemer Øjne løber i vand Koncentrationsbesvær Tab af læsested

40

Symptomerne adskiller sig dermed ikke væsentligt for patienter med ukorrigerede synsfejl, vergensog akkommodationsanomalier[3-8].

Patientens symptomer er knyttet til den afstand, som den binokulære anomali forefindes på. Hvis patienten udelukkende har anomalt

>>

pdf 5: tabel 3 samsyn på nær, vil symptomerne hovedsageligt være knyttet til nærarbejde. Derfor giver anamnesen os en indikation om, hvilken afstand vi primært skal fokusere på i synsundersøgelsen.

Anamnesen er et helt centralt værktøj til at adskille godartede tilstande fra henvisningskrævende.

Ved henvisningskrævende patienter er symptomerne opstået for nyligt, pludseligt eller markant forværrede den seneste tid. Er symptomerne medicinsk udredt, eller har de stået på i flere år, er det sandsynligvis en godartet tilstand. Hvis fx patienten kun har dobbeltsyn ved udtrætning, er det ligeledes en godartet tilstand.

2. Forier Der er forskellige årsager til vergensanomalier. Nogle patienter har fx for høj eller lav spænding i de ydre øjenmuskler, anatomiske afvigelser af øjenhulernes placering eller orientering. Andre patienter har et anomalt AK/A-forhold, dvs. et anomalt samspil mellem akkommodation og konvergens. Uanset årsagen har de fleste patienter med vergensanomali afvigende forimålinger.

Vergensdiagnoser er sprogligt sammensat af to ord, som giver et godt indblik i, hvilken afstand patienten har problemer med samsynet og hvilken type øjendrejningsproblem patienten har. Ud fra forimålinger bestemmer optikeren sig for en foreløbig diagnose, som efterfølgende be- eller afkræftes af supplerende målinger.

De forskellige lidelser inddeles ud fra patientens forier på afstand og nær. Tabel 3 angiver Morgans normtal[9, 10] (Morgan 1944) og Sheedy og Saladin [11].

Disse normværdier skal ikke tolkes for bogstaveligt; de angiver blot,

Tabel 3: Normtal for forier

Morgan Sheedy & Saladin

fori (6m)

fori (40cm)

1∆ EF - 3∆ XF

2∆ EF - 6∆ XF

2.5∆ EF - 3.5∆ XF

5.5∆ EF - 6.5∆ XF

EF = esofori - Ca. 16% har højere EF end angivet her XF = exofori - Ca. 16% har højere XF end angivet her

hvad den forventede værdi er hos patienter med normalt binokulært syn. For at understrege dette har jeg medtaget to sæt af statistisk udledte normværdier, som faktisk ikke er helt identiske. Ca. 32 procent af befolkningen vil have forier, der falder uden for disse normværdier, hvorfor vi må forvente, at en del mennesker med anomale forimålinger har normalt binokulært syn.

Hvis patientens forier afviger fra norm, tager vi stilling til, om patientens forier afviger mest på afstand eller nær. Hvis måling af patientens fori på 6 meter viser en større afvigelse fra norm end på 40 cm, vil patientens tentative diagnose være »divergens«. Er afvigelsen størst på 40 cm, er den tentative diagnose »konvergens«. Er afvigelserne ca. lige store på 6 meter og 40 cm, er den tentative diagnose »basal«.

Diagnosen divergensinsufficiens giver os 3 informationer.

1. Patientens fori på afstand afviger mere end nær. Dette ses ud fra termen »divergens«.

2. Når patienten divergerer (dvs. ser

på afstand), divergerer han for lidt. Det vil sige, at han har esotropi eller høj esofori på afstand.

Dette ses ud fra termen »insufficiens« 3. Patienten har lavt AK/A-forhold, hvilket ligeledes ses ud fra termen »insufficiens«.

Ved divergensexcess er problemet ligeledes størst på afstand, men her divergerer patienten for meget.

Han har dermed høj exofori eller exotropi på afstand, og AK/A-forholdet er højt, hvilket ses ud fra termen »excess«.

Er diagnosen konvergensinsufficiens, konvergerer patienten for meget på nær, og har dermed høj exofori eller exotropi. Termen insufficiens fortæller os yderligere, at patienten har lavt AK/A-forhold.

Modsat er det for konvergensexcess, hvor patienten konvergerer for meget, og dermed har høj esofori eller esotropi (Se tabel 4 for eksempler på forier og AK/A for de forskellige vergensdiagnoser).

7

8

fra optikerhøjskolen pdf 6: tabel 4

Tabel 4: Vergensdiagnoser, forier og Kalkuleret AK/A-forhold

Divergensinsufficiens

fori (6m)

fori (40cm)

høj EF

normal

AK/Aforhold

lavt Konvergensinsufficiens

normal

høj XF

Divergensexcess

høj XF

normal højt

Konvergensexcess

normal

høj EF

Basal esofori

høj EF

høj EF

Basal exofori

høj XF

høj XF normalt

Reducerede fusionsreserver

normal

normal

Vertikal / Cyklo-vertikal fori

VF / CVF

VF / CVF

EF = esofori; XF = exofori; VF = vertikal fori;

CVF = Cyklo-vertikal fori

3. AK/A-forholdet AK/A-forholdet giver os retningslinjer for, hvilken type korrektion patienten bør tilbydes og en forståelse af baggrunden for patientens lidelse. AK/A-forholdet er et udtryk for, hvor meget konvergens­ funktionen påvirkes, når akkommodationen ændres med 1 dioptri.

Når vi måler patientens fori på 40 cm. med subjektiv refraktion (#7a), er akkommodationskravet 2.50D. Hvis vi sætter fx addition +1.00 i phoroptoren, reduceres akkommodationskravet med 1D og er derfor kun 1.50D (2.50 ÷ 1.00 = 1.50). Hvis vi måler patientens fori i de to situationer, er differencen mellem disse udtryk for AK/A-forholdet. Dette AK/A-forhold betegnes som Morgans AK/A-forhold eller gradientmetoden For patient 1 i tabel 5 ser vi 2 prismers difference mellem de to forimålinger foretaget på 40 cm.

Dermed er gradient AK/A-forholdet

2/1. Sat på matematisk formel ser beregningen således ud

pdf nr. 8: Gradient AK/A = -12 - (-14) / 2.50 - 1.50) = 2 / 1

Gradient AK/A =

÷12 ÷ (÷14) 2 = = 2/1 2.50 ÷1.50 1

taget på forskellige afstande. Typisk sammenligner vi en måling af afstandsfori, hvor akkommodationskravet er ca. 0D., med en forimåling på 40 cm., hvor akkommodationskravet er ca. 2.50D. Det er ikke kun kravet til akkommodationen, der er forskelligt på henholdsvis 6 meter og 40 cm; konvergenskravet er ca. 0Δ på 6-m og ca. 15Δ på 40 cm.

pdf 7: gradient AK/A Den anden metode til at udregne AK/A-forholdet på kaldes det kalkulerede AK/A-forhold. Her sammenligner vi to forimålinger, der er fore-

pdf 7: tabel 5

Tabel 5: Afstandsfori, nærfori målt med og uden plusaddition Akkommodationskrav

Patient 1

Patient 2

Fori (6m)

≈ 0.00D

÷2 (2 XF)

÷2 (2 XF)

Fori (40cm)

≈ 2.50D

÷12 (12 XF)

+6 (6 EF)

Fori (40cm) m add +1.00

≈ 1.50D

÷14 (14 XF)

+2 (2 EF)

Måling

Exofori (XF) angives med negativ fortegn; esofori (EF) angives med positivt fortegn

>>

Når vi flytter vores syn fra 6 m til 40 cm, stiger konvergenskravet med ca. 15Δ og akkommodationskravet med ca. 2.50D. Sat på matematisk formel beregnes det kalkulerede pdf 9: Kalkuleret AK/A = 15 - afstandsfori + nærfori : 2.50.

AK/A således: Kalkuleret AK/A =

15 ÷ fori(6m) + fori(40cm) 2.50

forhold er højt. Patientens nærfori er mere end 3Δ højere i esoretning end afstandsforien (2 exofori på afstand i pdf 12: AK/A for patient 2 forhold til 6 prismer esofori på nær). Ønsker vi den præcise værdi, skal vi blot sætte forimålingerne i formel:

Kalkuleret AK/A =

15 ÷ (÷2) + 6 = 9.2/1 2.50

For patient 1 udregnes det kalkulerede AK/A-forhold således:

Kalkuleret AK/A =

15 ÷ (÷2) + (÷12) 2 = = 2/1 2.50 1

Den præcise værdi af AK/Aforhold er ikke klinisk relevant, men for at få indsigt i samspillet mellem akkommodation og konvergens er det meningsfuldt at inddele AK/Aforhold i 3 grupper: Lavt, normalt og højt. Vi anvender det kalkulerede AK/A-forhold til at stille vergensdiagnoser. Tabel 6 viser grænseværdierne for det kalkulerede AK/Aforhold[4].

Vi kan dog uden beregninger godt udlede, om det kalkulerede AK/A-forhold er højt, normalt eller lavt blot ved at sammenligne de to forimålinger.

Det kalkulerede AK/A-forhold bliver lavere, jo mere divergens patienten har på 40 cm i forhold til 6 m AK/A-forholdet er lavt, hvis nærforien er mindst 8Δ mere divergent end afstandsforien (dvs. mere end 8Δ højere exofori eller 8Δ mindre esofori på 40 cm end på 6 m).

Modsat bliver det kalkulerede AK/A-forhold højere, jo mere konvergens patienten har på 40 cm i pdf 10: Tabel 6

Tabel 6: Kalkuleret AK/A-forhold Lavt AK/A < 3/1 Højt AK/A > 7/1 Normalt AK/A mellem 3/1 og 7/1

forhold til 6 m. AK/A-forholdet er højt, hvis nærforien er mere end 3Δ mere konvergent end afstandsforien (dvs. mere end 3Δ højere esofori eller 3Δ mindre exofori på nær end på afstand). Se eventuelt tabel 7.

Kigger vi på patient 2 fra tabel 5, kan vi blot ved at se på forimålingerne udlede, at det kalkulerede AK/A-

Gradient AK/A for samme patient er 4/1, fordi patientens esofori falder fra 6Δ esofori til 2Δ esofori. Forskellen mellem gradient AK/A og kalkuleret AK/A-forhold er helt almindelig. I gennemsnit er det kalkulerede AK/Aforhold dobbelt så højt som gradient AK/A-forholdet, fordi den proksimale

4. Foreløbig diagnose/afvisning af differentialdiagnoser Ud fra anamnesen, et sæt forimålinger og udmåling af synsfejl stiller vi en foreløbig diagnose.

Er patientens symptomer opstået pludseligt, for nyligt eller forværrede i den seneste tid, foretager vi supplerende undersøgelser dels for at vurdere, om patienten skal henvises til øjenlæge, dels for at kvalificere en eventuel øjenlægehenvisning. Finder vi ikke anledning til at henvise patienten, fokuserer vi først på synsfejl og dernæst på samsynsanomalier.

Finder vi en klinisk signifikant synsfejl, er det den centrale diag-

pdf 11: tabel 7

Tabel 7: Kalkuleret AK/A-forhold og forier AK/A

esofori

exofori

lavt

fori (6m) er mindst 8∆ mere eso end fori (40cm)

fori (40cm) er mindst 8∆ mere exo end fori (6m)

højt

fori (40cm) er mindst 3∆ mere eso end fori (6m)

fori (6m) er mindst 3∆ mere exo end fori (40cm)

konvergens kun påvirker nærforimålingerne[3, 12, 13]. Idet det kalkulerede AK/A-forhold er bestemt ud fra en afstandsfori og nærfori, er kun den ene måling påvirket af proksimal konvergens. Den proksimale konvergens forøger indaddrejningen og flytter dermed nærforien i esoretning (mod højere positive værdier).

Mens formlerne måske kan hjælpe med forståelsen af AK/A-forholdet, er det ikke relevante i klinisk praksis af to grunde. For det første fordi der er en vis måleusikkerhed på hver af forimålingerne. Måleusikkerheden kan minimeres ved, at vi anvender målemetoder, som er meget reproducerbare, men en del af variationen i måleresultaterne skyldes variation hos de patienter, vi undersøger. For det andet fordi vi blot

ved at sammenligne på forimålingerne kan vurdere, om AK/A-forholdet er højt, normalt eller lavt.

nose, som vi holder patientens symptomer op imod. Her vil vi hyppigst korrigere synsfejlen, selv hvis patienten også viser tegn på vergens- eller akkommodationsanomali. Først efter 4-6 ugers brug af korrektionen kan vi afgøre, om yderligere behandling er nødvendig[14].

Næste skridt er, at vi forholder os til vergensanomalier. Vi stiller en foreløbig diagnose ud fra, hvilke afstande patientens symptomer og anomale forimålinger er knyttet til.

Har patienten fx især symptomer ved nærarbejde, ca. normal afstandsfori og en stor exofori på nær, er den foreløbige diagnose konvergensinsufficiens.

5. Verifikation af foreløbig diagnose Langt de fleste vergensanomalier er godartede tilstande, som optikeren skal behandle. For at undgå at behandle henvisningskrævende patienter bør vi foruden anamnesen

9

10 fra optikerhøjskolen

pdf 13: tabel 8

Tabel 8 Ved vergensanomalier er kun binokulære akkommodationsmålinger lave Ved akkommodationsmålinger er både monokulære og binokulære akkommodationsmålinger lave

også udføre store H-testen for at sikre, at patientens afvigende fori ikke skyldes lammelse af en eller flere øjenmuskler. Tilsvarende bør patientens pupilreaktion også undersøges.

Begge undersøgelser er beskrevet i tidligere numre af Optikeren.

Vi kan ikke stille en endelig diagnose på baggrund af anamnese og forimålinger alene. Nogle patienter har vergensanomalier med dertilhørende symptomer men uden afvigende forimålinger. Andre har en afvigende forimålinger, men ikke vergensanomali. For at be- eller afkræfte den foreløbige diagnose udfører vi nogle supplerende undersøgelser på den afstand, hvor patienten har symptomer og/eller afvigende forimålinger. Det er oplagt at udmåle patientens fusionsreserve (#9-11; #16-17). Hvis patienten fx har 8∆ exofori på afstand, bør den kompenserende fusionsreserve være mindst dobbelt så stor, dvs. at basis-ud reserven på afstand (#9/10) bør være mindst 16∆. Hvis patienten har en tilstrækkelig stor fusionsreserve, indikerer det, at han kan kompensere for sin afvigende fori. Denne simple analyse kaldes Sheards kriterium, og det har vist sig at være en af de bedste metoder til at vurdere, om patientens symptomer skyldes vergensanomali[15].

Er problemet knyttet til nær, bør vi foruden fusionsreserve også undersøge konvergensnærpunkt og akkommodationsfunktion. Hvis vi finder anomale binokulære akkommodationsmålinger, bør målingerne også udføres monokulært. Udmåling af patientens akkommodationsbredde og akkommodationsfacilitet med ±2.00D er centrale undersøgelser. Vergensanomalier har typisk kun lave binokulære akkommodationsmålinger[3] (tabel 8).

Har patienten også monokulære akkommodationsproblemer, behandles dette først. Er patientens akkommodationsfunktion kun

>>

pdf 14: tabel 9

Tabel 9: Hvilken diagnose har patienterne?

Case Anamnese

Fori 6m α Fori 40cm α

BAF β

MAF β

Fus.reserver Ɣ

2 cpm

10 cpm

12/8 BU (N)

Kvg.n.pkt λ

1

Ved læsning Langvarige

3∆ XF

13∆ XF

2

Dobbeltsyn ved træthed

12∆ EF

1∆ EF

3

Lejlighedsvis dobbeltsyn

9∆ XF

14∆ XF

3 cpm

9 cpm

10/6 BU (A) 9/6 BU (N)

13 / 17

4

Ved læsning Langvarige

1∆ XF

10∆ XF

2 cpm

3 cpm

24/18 BU (N)

10 / 14

5

Ved læsning Langvarige

2∆ EF

7∆ EF

0 cpm

8 cpm

10/4 BI (N)

Diagnose?

16 / 20

2/1 BI (A)

til næsen

α EF

= esofori; XF = exofori BAF = binokulær akkommodationsfacilitet / MAF = monokulær akkommodationsfacilitet Fusionsreserve: (A) = afstandsmåling (N) = nærmåling. Talværdier er break / recovery λ Konvergensnærpunkt angivet i cm. β

ƔF

pdf 15: tabel 10

Tabel 10: Overordnede retningslinjer for behandling af vergensanomalier

AK/A

Diagnose

Optisk behandling

Alternativ optisk behandling

Divergensexcess

Minusaddition til yngre

Prismer basis ind

Konvergensexcess

Plusaddition til nær

Prismer basis ud

Divergensinsufficiens

Prismer basis ud

ingen

Konvergensinsufficiens

Prismer basis ind

ingen

Højt

Lavt

Basal exofori

Afhængigt af AK/A behandles som højt eller lavt AK/A

Basal esofori

Afhængigt af AK/A behandles som højt eller lavt AK/A

Normalt Reducerede fusionsreserver

ingen

Vertikal fori (Cyklo-vertikal)

Vertikal prismer

ingen

Exofori (XF) angives med negativ fortegn; esofori (EF) angives med positivt fortegn

nedsat under den binokulære udmåling, konkluderer vi, at patienten har vergensanomali. Patienter med høj esofori på nær vil typisk have svært ved at forøge akkommodationen, fordi esoforien bliver større herved. Derfor vil de ofte have besvær med at stille skarpt gennem minusaddition. Modsat vil plusaddition give højere exofori, hvorfor patienter med høj exofori kan have

besvær med at stille skarpt gennem plusaddition.

Diagnosen konvergensexcess stilles hos patienter med esofori på nær, besvær med minusaddition i akkommodationsfacilitetstesten og/ eller lav basis ind fusionsvergens (#17a/b).

Diagnosen konvergensinsufficiens stilles, når patienten har dårligt konvergensnærpunkt, høj

>>

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr å gs os, men o ioner fra ede koncepter! is v n u k ensart er ikke Det kræv mpen op mod de rå g a re k to til at tage og den s f os. e en del a oncepter, ranche er ikke v k li s b k ti t u a b d b ærk for ve ns dig selv, mange e ære ærlige, vores ed! ktive netv e re ra d e tt f a m a r t t s æ e –V os v op m så træ ark’s m Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r’ eller ‘Alliance om Danm re e e e ti d m k p c g r o e ø O i i masse os og h erende...

‘Feinschm nere din butik. V Kontakt 36 1904 revolution i to stærke spor, o t ti s lu e e o k m v ik optikere: n · +45 21 789 re e g e t o d ll m a e o rk , r u n .c æ e s id fo tv d c iv e n ti 7 heden r et n for ku elt ind 45 2211 lliance-op Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel brands, h · Jarl@a ce-optics.com · + e e ll s ii ri g b R m g o rl e s te a ktør: J @allian Optics’. B lig for butikker, velsen. – De nyes Adm. Dire laus Kjær · klaus em ple n o n r e e e lv p m K e s m m r: i kæ . Sa gså Direktø er slagord yk men o kun i udtr pter og services. og frihed faktisk ed . nce unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem , rs e rk To netvæ ker vi butikkens p k æ tr r, je med

12 fra optikerhøjskolen pdf 16: tabel 10

Tabel 11: Effekt af konventionel visuel træning og optisk korrektion

Divergensinsufficens

Konvergensinsufficiens

1

Diagnose?

Case

Tabel 9: Rigtige svar

Behandling De overordnede retningslinjer for behandling af patienter med vergensanomalier afhænger dels af foriens retning, dels af AK/A-forholdet. Højt AK/A-forhold betyder, at ændring af den sfæriske korrektion vil give store ændringer i patientens forimålinger, hvorfor plus- og minusadditioner har stor effekt på yngre patienter. Modsat vil patienter med lavt AK/A-forhold have ringe eller ingen gavn af plus- og minusadditioner, fordi deres forier vil være stort set upåvirkede.

Tabel 10 angiver de overordnede retningslinjer for optisk behandling af vergensanomalier[3, 4].

Uanset AK/A-forhold bør konventionel visuel træning også overvejes.

Mens effekten af visuel træning på patienter med esofori er forholdsvis ringe undersøgt[3, 4], er der en solid og støt voksende evidens for, at visuel træning er den bedste behandling af patienter med exofori[16]. Dokumentationen er især overbevisende, når det drejer sig om patienter med konvergensinsufficiens exofori[7, 17-20].

Tabel 11 angiver retningslinjerne for, hvornår visuel træning og optisk korrektion bør overvejes som første valg.

2

exofori på nær, lav basis ud fusionsvergens (#16a/b) og/eller problemer med plusaddition i akkommodationsfacilitetstesten. Patienter med diagnosen konvergensinsufficiens har ikke nødvendigvis en høj exofori på nær, men de skal have dårligt konvergensnærpunkt, for at diagnosen kan stilles.

Det er reelt ikke så kompliceret at diagnosticere vergens- og akkommodationsanomalier. Tabel 9 er en opgave, hvor nøgleinformationer for anamnesen og enkelte mål er angivet.

Opgaven består i at udfylde diagnosefelterne (De rigtige svar er angivet på sidste side i denne artikel).

Basal exofori

Optisk behandling

Akkommodationsinsufficiens

Eso

3

Visual træning

Konvergensexcess

Exo

1. Duane, A., A New Classification of the Motor Anomalies of the Eye. 1896: Bibliolife.

2. Gall, R. and B. Wick, The symptomatic patient with normal phorias at distance Optisk behandling and near: what tests detect a binocular vision problem? Optometry (St. Louis, Mo.), 2003. 74(5): p. 309.

Visual træning 3.

Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby.

4.

Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoDen optimale behandling for den ric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & enkelte patient afhænger af, hvilke Wilkins. krav patientens hverdag stiller, gra5. Bannon, R. and W. Triller, Aniseikonia —A clinical report covering a ten year period. den af symptomer og motivation og Clinical and Experimental Optometry, forventninger til resultatet af behand1944. 27(7): p. 296-309.

6. Daum, K., Accommodative insufficiency. lingen.

American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p. 352.

7.

Daum, K., Convergence insufficiency.

Opsummering American journal of optometry and physiological optics, 1984. 61(1): p. 16.

Vergensanomalier er forholdsvis almin8. Daum, K., Accommodative dysfunction. deligt forekommende tilstande i klinisk Documenta Ophthalmologica, 1983.

55(3): p. 177-198. praksis. Diagnosen stilles ud fra anam9. Morgan, M.W., The Clinical Aspect of Acnese, forimålinger og supplerende uncommodation and Convergence. 1944.

10. Morgan, M., Analysis of clinical data. Am dersøgelser. Behandlingen afhænger J Optom Arch Am Acad Optom, 1944. 21: af patientens AK/A-forhold, foriens retp. 477-491.

11. Schor, C.M. and K.J. Giuffreda, Verning og patientens motivation. gence eye movements: Basic and clinical aspects. 1983: Butterworths.

12. Rosenfield, M., K. Ciuffreda, and G. Hung, The linearity of proximally induced Tidligere artikler i Optikeren, der accommodation and vergence. Investigative Ophthalmology & Visual Science, henvises til: 1991. 32(11): p. 2985.

• Akkommodationsanomalier 13. Hung, G.K., K.J. Ciuffreda, and M. Rosenfield, Proximal contribution to a linear (Ivan Nisted).- Nr. 4 2011. static model of accommodation and • Pupilundersøgelse vergence. Ophthalmic and Physiological Optics, 1996. 16(1): p. 31-41.

(Heidi Buchholt). - Nr. 2 2011.

14. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of • Motilitetsundersøgelse refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optome(Ulla Bak, Marianne Ledet Maagatry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224.

15. Sheedy, J. and J. Saladin, Association of ard & Ivan Nisted). - Nr. 4 2011. symptoms with measures of oculomotor deficiencies. American journal of optometry and physiological optics, 1978.

55(10): p. 670.

16. Daum, K.M., Equal exodeviations: Characteristics and results of treatment with orthoptics. The Australian Journal of Optometry, 1984. 67(2): p. 53-59.

17. Group, C.I.T.T.S., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children. Archives of Ophthalmology, 2008. 126(10): p.

1336. pdf 17: tabel 9 løsning på hovedet sidst på18. siden ...

Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: a literature review. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448.

19. Scheiman, M., et al., Treatment of Convergence Insufficiency in Childhood: A Current Perspective. Optometry & Vision Science, 2009. 86(5): p. 420.

20. Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of vision therapy/orthoptics versus pencil pushups for the treatment of convergence insufficiency in young adults. Optometry & Vision Science, 2005. 82(7): p. E583.

Alternativ behandling

4

Først valg

5

Fori

Henvisninger

>> 13

“ GoD foRReTninG eR AT kunne koncenTReRe SiG om DeT mAn eR God Til”

Som en del af Nyt Syn tør vi godt drømme om fremtiden. Vores drømme for 2012 er, at vi fortsat kan være selvstændige optikere, der selv bestemmer. Derudover ønsker vi at være en del af et stærkt brand, som kunderne kender, og hvor vi får hjælp til at blive endnu dygtigere. At være optiker er en drøm i sig selv, og derfor vil vi gerne have hjælp til eksempelvis vores lokale markedsføring, så vi kan bruge tid på det vi brænder for – nemlig at være optikere. Det er Nyt Syn blevet rigtig dygtige til. Det er netop derfor, vi er en del af Nyt Syn – fordi de kan være med til at opfylde vores drømme og til at videreudvikle os fra optikere til forretningsmænd.

Jørn Lund Christensen og Frank Nygaard Poulsen, Nyt Syn Silkeborg Optik

Der er plads til flere butikker.

Tag kontakt til adm. dir.

Tom Skovbon på tlf. 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk og få mere at vide.

Dit syn betyder alt for os

14 fagligt

Fokus på svagsyn Søndag den 6. november 2011 stod i svagsynets tegn, da Synoptik-Fonden afholdte sin årlige legatoverrækkelse. Udover selve overrækkelsen bød dagen på en række spændende oplæg, der kom godt rundt om mange forskellige aspekter i forbindelse med svagsyn.

Af Olav Arnkjær

F

ørste oplægsholder på podiet var overlæge dr.med. Hanne Jensen.

Hun talte bl.a. om, hvordan forskellige årsager kan gøre, at man får nedsat syn fra fødslen og om vigtigheden af at finde årsagen til svagsyn, da 30-50 procent af synslidelser er genetisk betinget. På det mere konkrete plan viste hun fire konkrete cases med eksempler på genetisk betinget svagsyn. I alle fire tilfælde førte hun forsamlingen sikkert gennem forløbet fra symptomerne over diagnosen og de genetiske forklaringer til rådgivningen af familien.

Hanne Jensen kom også omkring emner som etiske overvejelser i forbindelse med genetisk udredning og synsnedsæt-

telse som følge af fysiske skader som ’shaken baby’, fyrværkeri, ætsningsskader m.fl.

Hun talte eksempelvis om, at når man påbegynder en genetisk udredning, skal man være opmærksom på, at det kan komme til at berøre mange mennesker og have utilsigtede hændelser. Hun fastslog, at genetisk rådgivning kræver utrolig meget viden, omhu og tid.

Formiddagens næste oplægsholder var overlæge ph.d. Kirsten Baggesen, der skulle adressere de økonomiske såvel som de menneskelige aspekter ved svagsynethed.

Ud fra dette perspektiv præsenterede hun en gennemgang af livet med begyndelse hos et blindfødt barn. Og hvad enten stadiet i centrum var som spædbarn, børne-

havealderen, skoletiden, ungdommen eller erhvervslivet, blev spørgsmålet rejst: Hvad er der brug for? Hun lagde med andre ord meget vægt på forskellige behov til forskellige mennesker. Hos det nyfødte barn er det eksempelvis forældrene, der kan have et særligt behov for at gennemleve deres krise. Kigger man derimod på skoleeleven, er der sandsynligvis et altoverskyggende behov for at se så normal ud som muligt og ligne de andre.

Kirsten Baggesen pointerede også, hvor vigtigt det er at samarbejde med patienterne.

Det er ikke alle patienter eller forældre, der kender deres muligheder. Derfor er der f.eks. en udfordring i at få børn og forældre gjort bekendte med og acceptere alle de tilbud og

15

R. Kuhberg overrækker Synoptik-Fondens hæderslegat til synspædagog Krister Inde og optometrist Kirsten Holde.

Udover at modtage Synoptik-Fondens hæderslegat var optometrist Kirsten Holde på podiet med sit foredrag: Forstørrelse – med perspektiv på livet.

hjælpemidler, der er til rådighed. Det er således vigtigt at have patienterne med i processen, at være opmærksom på vi alle er forskellige samt at stille det rigtige spørgsmål: Hvad er netop dit problem?

Efter en kort pause var turen kommet til overlæge Thomas Rosenberg med et oplæg om vejen fra rehabilitering til behandling. Han gennemgik en række vigtige historiske milepæle i behandlingen af svagsyn i Danmark. Derudover berørte han bl.a. hvordan molekylærteknologi eksempelvis kan hjælpe med til at gøre diagnosticering nemmere.

Som den sidste af formiddagens talere var læge, ph.d. studerende Mette Bertelsen, der bl.a. havde RP-registret, genetik og mutationsundersøgelser oppe at vende. Med henblik på fremtidige behandlingsperspektiver berørte hun eksempelvis resultater og muligheder ved retinal implantation samt udvikling inden for genterapi.

Ildsjæle der gør en forskel Efter frokost indtog studierektor, optometrist MSc.(optom) Svend-Erik Runberg talerstolen. Som svagsynsoptiker havde han den stolte fornøjelse at præsentere grundlaget for valget af årets legatmodtagere nemlig optometrist Kirsten Holde og Synspædagog Krister Inde. Sven-Erik Runberg fremhævede, at de begge i den grad er ildsjæle af den slags, der gør den helt store forskel. »Jeg har kendt dem begge i rigtig mange år, og jeg beundrer deres nærmest umenneskelige og vedvarende entusiasme og ihærdighed,« sagde han.

I 1997 var Kirsten Holde medstifter af Foreningen af svagsynsspecialister, og i 2001 stiftede hun virksomheden On Sight Vision. Herfra videregiver hun sin store viden og erfaring til optikere i hele landet.

Synspædagog Krister Inde i færd med at holde sit foredrag: Forståelse – med perspektiv på livet.

jeg beundrer deres nærmest umenneskelige og vedvarende entusiasme og ihærdighed.

Sven-Erik Runberg

Fra podiet lød det bl.a. fra Svend-Erik Runberg: »Kirsten er ikke den type specialist, som putter med sin viden i frygt for, at nogen skal tage den fra hende.

Kirsten nærmest insisterer på, at vi med arme og ben skal stjæle og videreudvikle alle hendes talenter. Og vil du ikke komme til hende, skal hun nok komme til dig – du slipper ikke!« Inden han tog fat på Krister Inde, beskrev Svend-Erik Runberg Kirsten Holde som intet mindre end én, der besidder alt det, der karakteriserer den gode svagsynsoptiker.

Om Krister Inde sagde Svend-Erik Runberg bl.a. at han på enestående måde har accepteret sit dårlige syn og bevaret sin livskvalitet. Han har været med til at udvikle og udbrede en række træningsprogrammer bl.a. for børn ned til 2-3 års alderen, der skal lære at bruge optiske hjælpemidler og for seniorer med AMD. Og han har lært sig at udnytte sin beskedne synsrest, så hans dårlige syn ikke bliver en begrænsning for foretagsomhed og det gode liv. »Alt dette ville i sammenhæng med hæderslegatet være totalt uvedkommende, hvis ikke det var fordi, Krister har gjort det til sit livs projekt

at give sin viden og sine erfaringer videre til gavn for andre synsskadede, så de også kan leve godt.« Udtalte Runberg.

Efter en flot præsentation af motivationen for valget af legatmodtagerne overrakte Formand for Bedømmelsesudvalget Rolf Kuhberg hæderslegatet. Efter overrækkelsen blev podiet overladt til dagens hovedpersoner, først Kirsten Holde, dernæst Krister Inde.

Kirsten Holde talte bl.a. om hvad man kan opnå med den rigtige forstørrelse og hvordan. »Øjet er ligeglad med hvordan vi laver forstørrelsen – øjet er ikke et tænkende væsen, at I ved det,« sagde hun og advarede mod snæversynethed, i forhold til at gøre som man plejer, i stedet for hvad der kan hjælpe.

Krister Indes oplæg handlede om hvordan man som svagsynet forstår og opfatter sig selv. Og budskabet: ’Vær som du er’, skinnede tydeligt igennem: »Hvis man har et problem, som man ikke vil kendes ved, så har man et problem.« Krister Inde afsluttede dagen på humoristisk vis: »My vision is still very poor, but thanks to Synoptik-Fonden I am now very rich.«

16 Portræt

Fra talerstolen lød der formuleringer som »stor faglig indsigt« og »en livlig fantasi, idérigdom og kreativitet.« Ordene var om Kirsten Holde, der den første søndag i november modtog Synoptik-Fondens hæderslegat. Kort forinden mødtes jeg med hende til en snak, og det viste sig, at hun bare vil hjælpe folk, så de har det godt.

Sympatisk ildsjæl

der vil hjælpe

Optometrist Kirsten Holde og synspædagog Krister Inde fik den 6. november 2011 overrakt Synoptik-Fondens hæderslegat.

>> 17

Af Olav Arnkjær

E

n bil kommer kørende hen til kantstenen foran Glostrup Station. I bilen sidder en storsmilende Kirsten Holde, der glædeligt udbryder: »Jeg vidste, det var dig – jeg kunne se det på lang afstand! Nå ja, der står selvfølgelig ikke så mange andre og venter på at blive hentet, men stadigvæk..« Gejsten og umiddelbarheden er fantastisk og befriende, og jeg ved, at den snak, vi skal til at have om optikeren Kirsten Holde, bliver såvel inspirerende som opløftende.

Kirsten Holde kommer fra et optikerhjem og har nærmest fået optikkens væsen ind med modermælken. Det var dengang, en optiker var en efteruddannet urmager, og Kirsten husker tydeligt tiden, da familien hver eneste weekend kørte faren til efteruddannelseskursus i optik. I hverdagene arbejdede han i urmager- og optikerbutikken, og det var her, det hele startede for optikerens nysgerrige datter. »Jeg var tit nede i butikken og hente ham, og som en lille pige stod jeg og kiggede ind i synsprøverummet. Og når han lavede den der krydscylindermåling, så syntes jeg simpelthen, at det så smadderspændende ud. Det ville jeg også kunne,« fortæller Kirsten Holde.

Mennesker og deres drømme Men baggrunden for Kirstens virke som optiker stikker dybere end den familiære historie, og en smittende begejstring, ved at kunne hjælpe mennesker, stråler ud af hende. Én ting er selve synet, men alle de drømme og oplevelser der afhænger af synet, giver optikerens rolle en helt ny dimension. Når vi som mennesker bliver født med et normalt syn, opstår der, ifølge Kirsten Holde, en masse drømme for livet. Drømme hvor synet er nødvendigt. Det betyder desværre også, at når man mister noget af synet, så må man ofte give afkald på nogle af de ting, man gerne vil opnå i sit liv. »Lægerne er dygtige til at finde ud af, hvad folk fejler og stille diagnosen, og nogle kan de operere, og andre kan de medicinere. Men ofte kan de ikke gøre mere, når skaden er sket,« siger hun og forklarer, hvordan optikeren kommer ind i billedet: »Ofte kan optikeren gøre noget, hvor alle andre har sagt, de ikke kan gøre mere.

Vi kan få folk til at fungere og have et godt liv, selvom de mister noget af synet – vi kan noget, via vores fag, som ingen andre kan!«

Optik til ethvert behov Alle mennesker har forskellige livsdrømme, og hvert menneske ser verden på sin helt egen måde. Og alt efter hvordan du ser verden, og hvilke drømme du har, kan den helt rigtige optik laves til netop dig. Det er Kirsten Holdes tilgang til faget. Og det at designe optik efter menne-

sket er noget af det hun synes, er rigtig spændende. Når hun skaber den rigtige optik til de enkelte behov, er der nemlig mulighed for at komme ind under huden på en masse forskellige erhverv. Kirsten har lavet briller til tandlæger, mekanikere, advokater og mange flere faggrupper, og hun har også skræddersyet de specialbriller, der hviler på hendes egen næseryg.

Samarbejde og kommunikation er alfa og omega Når man arbejder med svagsyn, eller specialsyn som Kirsten Holde foretrækker at kalde det, er samarbejdet med andre faggrupper helt essentielt. Øjenlægen såvel som synskonsulenten og pædagogen skal kunne arbejde sammen både med optikeren og hinanden, og Kirsten bliver begejstret, når hun snakker om netop dette samarbejde: »Lad os prøve at finde måder at kommunikere med respekt for hinanden. Målet er at få mennesket, der har mistet noget af sit syn, til at få det godt, og det kan vi kun, hvis vi er gode sammen. Den eneste vej frem er ved at kommunikere og ved at ville, og der skal arbejdes for det. »Med

de rigtige mennesker og vilje, så kan man godt. Det kræver, at der er nogen, der siger ’så, nu springer vi på samme tid mod samme mål’ – ingen må modarbejde!«

Ildsjæl har behov for gejst Der bliver snakket ved bordene rundt om os, og jeg leder samtalen ind på SynoptikFondens hæderslegat, som hun skal have overrakt inden længe. Jeg spørger hende: »Blev du overrasket over, at du skal modtage denne hæder? Øjeblikket efter retter mange cafégæsters øjne sig mod vores bord, da Kirsten udbryder: »JA! Utrolig meget! Ordene ryger ud af hende med en kraft og glæde, der viser en entusiasme og ægthed, jeg sjældent har set mage. De mange blikke vender tilbage, hvor de kom fra, og i et mindre bombastisk toneleje fortæller Kirsten, hvorfor hun skal have hæderslegatet: »De siger, det er på grund af, at jeg er en ildsjæl. Det er sandsynligvis fordi, jeg har puffet til mange gennem hele livet.

Jeg har støttet op om dem, der har gejst og lyst. Ligegyldigt hvem der ringer, vil jeg hjælpe. Jeg har været vedholdende og taget ansvar for at lave svagsyn, og så er

18 portræt

Kirsten Holdes egen specialdesignede brille med særlige felter der passer til netop hendes behov.

jeg begejstret for at lave rigtig, rigtig, rigtig gode optiske løsninger.« Hun er utrolig glad for anerkendelsen og ser det som en mulighed for at sætte fokus på, at det nytter at lave specialoptik og rehabilitering af mennesker. Frem for alt håber hun på, hun kan inspirere til, at der kommer nye, der interesserer sig for svagsynsområdet. Og netop interesse er ifølge Kirsten Holde et must i optikbranchen: »Der må ikke mangle gejst! Jeg

Kirsten Holdes foredrag ved Synoptik-Fondens legatoverrækkelse havde titlen Forstørrelse – med perspektiv på livet.

kunne rigtig godt tænke mig, at optikeren i højere grad bliver en fagperson, der vil henvise til andre fagpersoner, end en ’shoptiker’, som Krister Inde kalder det.

Det kræver, at man har lyst til det, man laver, og at man fordyber sig i stoffet. Det kan vi lige så godt se i øjnene.«

Fortidens vingesus Lige før vi skal til at takke af for denne gang, ligger det Kirsten meget på sinde at

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik.

Muligheder i AMPAREX? ● Aftalekalender ● Lager, statistik og kasse ● Abonnement incl. PBS ● Fakturering til 3. part ● Læse sygesikringskort ● Gave- og loyalitetskort ● Send SMS, e-mail og breve ● C5 / E-conomic integration ● Design selv udskrifter ● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? ● Alt er hosted – ingen lokal server ● Vi konverterer dine data ● Komplet løsning til din butik ● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153

Blindestokken er et af mange hjælpemidler, der er til rådighed for svagsynede.

rette sin anerkendelse mod hendes gamle chef og mentor, Jette Marker: »Hun var et fantastisk menneske, og det er hende, der har været med til at skabe det hele. At være opdraget af de bedste mennesker og få lov til at gå op ad så dygtige og engagerede mennesker gennem mange år, det er altså virkelig en gave. Og det vil jeg ønske, andre også får lov til at opleve.« Kirsten Holde og jeg går hver til sit, og resten af dagen er jeg i særdeles godt humør. Næste gang, jeg ser hende, er et par uger senere ved Synoptik-Fondens legatoverrækkelse, hvor Kirsten er en af dagens to hovedpersoner. Mens jeg er ved at blive præsenteret for den anden legatmodtager, synspædagogen Krister Inde, peger en kvinde på mig og udbryder muntert: »Ham der, ham skal du passe på – du ved ikke, hvad han kan finde på!« Og jeg siger, »hej Kirsten.«

Kirsten Holde blev uddannet optiker i 1976, og i 1981 startede hun på Statens Øjenklinik, hvor hun begyndte at beskæftige sig med tilpasninger af specielle kontaktlinser og svagsynsoptiske løsninger.

I 1997 var Kirsten Holde med til at stifte Foreningen Af Svagsynsspecialister. Hun har i flere år været medlem af foreningens bestyrelse, og hun har af flere omgange bestridt formandsposten.

I 2001 startede Kirsten Holde virksomheden On Sight Vision. Herfra formidler hun bl.a. viden og erfaringer om svagsynsløsninger til andre i branchen.

Den 6. november 2011 modtog Kirsten Holde sammen med synspædagog Krister Inde SynoptikFondens hæderslegat. I begrundelsen for valget af hende lød det bl.a.: »Kirsten besidder alt det, der karakteriserer den gode svagsynsoptiker.«

EYES YOU CAN TRUST.

QUALITY EYEWEAR SINCE 1934.

mod. LIB 1440

Safilo Nordic – Gratis nr 80 20 38 75 – Fax 80 20 38 77 – Mail: call.scandinavia@safilo.com – www.safilo.com

20 Fagligt

Succesfuld kontaktlinsekonference D. 11. og 12. november afholdte Danmarks Optikerforening den årlige kontaktlinsekonference.

Med yderst positiv feedback og næsten 200 deltagere var konferencen en stor succes.

Af Olav Arnkjær

Å

rets konference bød på både foredrag og workshops, og emner som multifokale linser, bløde toriske linser, tørre øjne, myopikontrol, hybridlinser, spaltelampe og minisclerallinser kom under kærlig behandling. Derved kom årets kontaktlinsekonference godt omkring den sidste nye udvikling på området.

Konferencens deltagere var i godt humør, forventningerne var i top, og der var stor tilfredshed både med konferencens indhold, niveau, og location mm. Mange deltagere pointerede f.eks. at foredragsholderne var gode til at gøre sig forståelige uden at gå på kompromis med niveauet. Samtidig lå det såvel deltagerne som foredragsholderne på sinde, at man skulle få noget håndgribeligt ud af konferencen. Man skulle altså kunne tage noget med sig hjem, der kunne bruges i optikerbutikken dagen efter.

MMC om et af de medbragte instrumenter: »Det er et avanceret funduskamera, hvor optikeren ikke behøver dryppe øjnene først, for at tage nogle fantastisk gode billeder. Det nye er, at det er et 3D-kamera, som kan fotografere dybden i retina. Derved kanden eksempelvis afsløre hvis der ligger en tumor eller andet.«

Ind i mellem de mange workshops og foredrag var der lejlighed til at besøge de mange spændende stande. Her kunne man bl.a. finde både kontaktlinseleverandører, farmaceutiske produkter og instrumentfirmaer. Eksempelvis kunne Topcon fremvise deres nyeste oct-skanner, mens MMC bl.a. var på banen med deres avancerede funduskamera.

Flotte tilbagemeldinger Arrangementet, der fandt sted på Tivoli Kongreshotel i København, var som sagt præget af en god stemning, og det blev bl.a. afspejlet i den flotte feedback fra deltagerne. De afleverede evalueringsskemaer viste nemlig, at langt størstedelen havde vurderet konferencen som helhed til fem ud af seks mulige – eller ’meget godt’.

»Det allernyeste vi har er en oct-skanner med integreret funduskamera. Den skanner alle lagene i retina, så det er noget andet end bare at tage et fundusbillede. Du kan eksempelvis også fotografere omkring pupillen, og så får du nervefiberlagets tykkelse registreret. Det er ikke et apparat, der ligger til optikerne lige nu, men det vil det sandsynligvis gøre i fremtiden,« lød det fra Topcon.

>> 21

Steen Saust byder velkommen og præsenterer konferencen første foredragsholder.

Lars Hamm, Hamm og Stenfeldt: »Jeg er her for at lære noget nyt og for at holde mig opdateret.

Jeg tror faktisk jeg havde undervurderet arrangementet lidt hjemmefra, men jeg er glad for jeg kom – jeg synes det er meget spændende. Så jeg er meget positivt overrasket.«

Lisbeth Loock, Profil Optik, Køge: »Jeg forventer at få noget nyt ud af det og lære noget om hvad der sker i optikerverdenen i øjeblikket, og det synes jeg også, jeg har fået.« Bo Lauenborg har skruet op for charmen i bedste James Bond-stil.

22 Fagligt

De sidste folk indfinder sig i et nĂŚsten fuldt auditorium.

En modig deltager har indvilget i at vÌre forsøgskanin.

>> 23

Konferencen fungerede også som et udstillingsvindue for forskellige virksomheder. »Her er virkelig mulighed for at få vist dit produkt frem til mange mennesker på kort tid,« lød det fra Con-Lens ApS.

Søren Nielsen fra OptikIT: »Vi er her mest for at bibeholde og servicere de kunder vi i forvejen har. Det er fine omgivelser, og folk er glade, så det har mere end levet op til forventningerne.«

Anders Sinding Kristiansen, Nyt Syn Kristiansen Optik: »Det har været interessant, og fagligheden er høj. Det har været nogle spændende foredragsholdere og nogle spændende problematikker. Jeg er kommet for at få et indspark og for at få udvidet horisonten, og så langt som vi nu er nået, har det været godt.«

Preben Nielsen, Profil Optik: »Indtil videre har jeg været til to rigtig gode oplæg, og jeg glæder mig til nogle workshops her i eftermiddag, og her er mine forventninger tårnhøje selvfølgelig – det ser spændende ud.«

Mette Aalberg, Profil Optik: »Det har været nogle rigtig gode foredrag. Jeg havde ikke forventet, at jeg kunne forstå så meget, fordi jeg ikke har haft så meget at gøre med linser endnu, men jeg synes, at foredragsholderne har været gode til at gøre sig forståelige, selvom der er meget fagsprog. Det har været rigtig spændende.«

24 fagligt

Shabnam, optometristelev: »Jeg vil gerne have bekræftet og suppleret den viden, jeg har fra min skole.

Det har været helt vildt godt, fordi man får svar på nogle andre ting her, end man gør ved undervisningen på skolen. Så indtil videre har jeg i hvert fald fået indfriet mine forventninger.«

Nicolai Aagaard, foredragsholder: »Jeg vil forsøge at få det bragt ned på et niveau, hvor vi alle sammen kan forstå, hvad det egentlig går ud på.

Jeg har været meget tilfreds med den her kongres, fordi det meste er gjort meget praktisk og håndgribeligt. Derfor er der noget, man kan tage med hjem og bruge med det samme.«

Annette Slyngborg stod for workshoppen Spaltelampe, Tips & Tricks.

Bo Lauenborg, foredragsholder: »Jeg synes faktisk, at workshoppen er det, vi får allermest ud af. I mindre fora er det meget nemmere at kommunikere, og her tør folk stille flere spørgsmål, end når det er foran 180 mennesker. Det er faktisk i workshops, man kan gå lidt mere i dybden med nogle ting, og hvor man får ting med hjem, som man kan bruge dagen efter i klinikken. Og så har her jo været en rigtig god stemning.«

Jørgen Gaarde, foredragsholder: »Niveauet på konferencen er godt, fordi der både er noget til nystartede optikere og noget på et lidt højere niveau til folk, der har været beskæftiget i branchen i mange år. I mit foredrag lagde jeg bl.a. vægt på at kigge lidt uden for branchen, for det kan være godt at se tingene fra en ny vinkel. Og så har jeg altid lagt væk på, at folk skal kunne tage noget med hjem og bruge i sin hverdag.«

Der var mulighed for at networking og få en forfriskning mellem de mange workshops og foredrag.

25

Annette Slyngborg, foredragsholder: »Det vigtigste er, at de skal blive inspireret af et eller andet nyt, og det skal være praksisnært, så man kan bruge det i hverdagen. Man kan jo godt lave et foredrag med tung ny teori med baggrunde osv., men her tror jeg, der er mere interesse for noget, hvor man kan gå hjem og allerede dagen efter sige: ’Det der jeg hørte i går, det skal jeg prøve, nu går jeg i gang.’ Det er der, hvor folk virkelig får glæde af det.«

Hans Bleshøy, foredragsholder: »Det skal være praktisk, så de kan få noget funktionelt med hjem. Jeg forsøger på at give dem en eller anden form for guldkorn med hjem, som de kan bruge.

Jeg gør det på et plan, som jeg vurderer, er lidt for højt for nogle og lidt for basalt for andre, men de skal have noget funktionelt og håndgribeligt med hjem. Stedet har været kanon godt, publikum har været fantastisk, og spørgelysten har været enorm. Det er en af de bedste vi har haft nogensinde.«

Claus Oldenburg, foredragsholder: »Jeg lægger vægt på at komme med råd og vejledning, der er baseret på god solid videnskab med en høj grad af evidens, så det ikke er farvet af økonomiske interesser. Hvis jeg var kunde og kom ind i en optikerbutik, ville jeg forvente, at der var en høj grad af troværdighed og en høj moral og etik.

Det kræver et solidt fundament som udgangspunkt.«

Mona Schultz lund, der vandt en af de gratis entrébilletter til konferencen: »Det har været super fedt, og der har virkelig været noget nyt – det er godt hvert år.«

Vibeke Brandt var en af de heldige vindere af en gratis entré til kontaktlinsekonferencen.

26 fagligt

10

Tilfredse kunder ser mere – du ser mere tilfredse kunder Introduktion til »10 vigtige spørgsmål om toriske bløde kontaktlinser og øjet« til Dr. George A. Zikos.

Besvaret af George Zikos

Af: Tina Stenhammar, Professional Affairs Manager

Af Anna Sulley,

hos Johnson & Johnson Vision Care Nordics.

Clinical Affairs

E

Manager hos

t studie, der blev publiceret tidligere i år, fastslår, at astigmatismeprævalensen hos den synskorrigerede population er 47%.

Ifølge studiet er definitionen af en astigmatiker en person, der har 0,75D i cylinder eller mere på mindst ét øje.

Man har tidligere studeret, hvordan astigmatiske linsebæreres behov adskiller sig fra de sfæriske linsebæreres. Som de vigtigste egenskaber nævnte astigmatikerne godt mørkesyn ved bilkørsel, samt hvor hurtigt linsen stabiliseres ved rotation, mens ikke-astigmatikerne nævnte produktkvalitet og komfort som det vigtigste. Man skal være opmærksom på, at linsebærende astigmatikere ikke nødvendigvis er korrigerede med en torisk linse – mange kan have fået deres astigmatisme omregnet til en sfærisk linse.

Et nyt svensk studie påviser, at der ud af 11 nye linsebærere er en drop out på 10. Disse personer kan være erfarne linsebærere, der har anvendt den samme linse i mange år uden at være blevet tilbudt at prøve en anden linseudformning eller en anden type linse. 23% af de patienter, der holder op med at gå med linser, stopper inden for den første måned.

Disse overraskende tal blev præsenteret af Albermarle Market Research og er baseret på interview udført i maj 2011 med 2000 svenske respondenter.

65% af alle drop outs er astigmatikere. Her har vi en målgruppe, som ikke er tilfredse med deres nuværende linser, og hvor optikeren kan arbejde aktivt med opgradering til en mere komfortabel torisk linse med et stabiliseringsdesign, der giver en mere stabil synsskarphed. Et aktivt arbejde med opgradering ved at informere og anbefale sundere og mere komfortable linser med udgangspunkt i linsebærerens behov minimerer risikoen for drop outs.

Dr George A. Zikos har set nærmere på, hvordan forskellige toriske linseudformninger fungerer i dynamiske situationer. Han påpeger, hvor vigtigt det er for linsetilpasseren at sætte sig ind i forskellige linseudformningers egenskaber og tage udgangspunkt i linsebærerens behov og forventninger for at kunne anbefale en linse, der giver en så god komfort og en så stabil synsskarphed som muligt.

vigtige spø bløde

Johnson & Johnson Vision Care for Europa, Mellemøsten og Afrika.

1

Hvilke forbedringer har de nye produktionsteknikker givet i forhold til toriske bløde kontaktlinser?

Den nye generation toriske kontaktlinser er blevet forbedret markant i de seneste år. Nye silikonehydrogel-materialer (SiH) giver en bedre iltning, og på grund af deres langsommere dehydreringsrater er de mere komfortable for patienter med tørre øjne. Den linsevariation, som tidligere var til stor frustration for linsetilpassere og patienter, er nu stort set elimineret. Linsernes nye udformninger gør det nemmere at tilpasse kontaktlinser og give vores patienter et mere stabilt syn. Nye modaliteter som planlagt udskiftning af linser, uge-/månedslinser og sågar endagslinser gør produkterne mere komfortable og bekvemme for patienterne.

2

Hvad er den primære forskel på Accelerated Stabilisation Design (ASD) og Prism Ballast Design?

Toriske linser skal have en konstant orientering for at kunne korrigere for astigmatisme, og man har udviklet forskellige stabiliseringssystemer, som kan sikre dette.

Prism Ballast-linser er tykkere/tungere i den nederste del af linsen, og dermed anvendes tyngdekraften til at holde linsen korrekt orienteret. Linser med Accelerated Stabilisation Design benytter en perifær udformning, som udnytter kraften fra selve øjenlågene og blinkene til at orientere linsen med.

3

Hvorfor er ASD-linser efter din mening anvendelige i dynamiske situationer?

I dynamiske situationer bevæger øjnene sig hurtigt (sakkadiske øjenbevægelser) og kommer ud i store vinkler. For eksempel under de fleste sportsaktiviteter eller ved kørsel, når vi kigger i sidespejlene eller bakker.

Denne type øjenbevægelser destabiliserer ofte linser af typen Prism Ballast, fordi deres tykkere del interagerer med øjenlågene. ASD-stabiliserede linser udnytter derimod kraften fra øjenlågene til at opretholde deres orientering, og derfor er de mere stabile i dynamiske situationer.

4

Hvad er de vigtigste faktorer for behandleren i forhold til en vellykket tilpasning af toriske linser?

Behandlerne er interesseret i at opfylde deres patients visuelle behov på en effektiv måde uden at spilde værdifuld tid »i stolen«. Næsten halvdelen af de patienter, der er in-

27

vigtige spørgsmål om toriske kontaktlinser og øjet teresserede i kontaktlinser, har astigmatisme i væsentlig grad (mere end 0,75D), og de kan få et bedre syn ved hjælp af en torisk kontaktlinse. For at kunne drage fordel af dette behov skal behandleren have toriske linser, som er: • Forudsigelige, hvad angår tilpasning og orientering.

• Stabile, så de giver et godt syn hele dagen.

• Komfortable hele dagen og under hele linsens levetid.

• Tilgængelige i udgaver, der passer til størstedelen af patienterne.

Mange af de nyere toriske linser opfylder alle ovennævnte kriterier, og behandlere kan opnå en vellykket tilpasning med den første eller anden linse, der prøves.

5

Hvad er de vigtigste faktorer for patienten i forhold til vellykket brug af toriske linser?

For patienterne er de primære faktorer et godt og stabilt syn og en god komfort. Patienterne forventer at opleve både et godt syn og en god komfort, fra de sætter linserne i, indtil de tager dem ud om aftenen. Det mest generende problem er varierende synsskarphed. Det visuelle system kan tilpasse sig en vis grad af konstant slørethed, men det har svært ved at kapere variationer i skarpheden.

Nogle af de nye materialer giver en komfort, der er de traditionelle materialer overlegen – især hvis patienterne følger de anbefalinger for udskiftning og linsepleje, som de får af deres behandler.

6

Hvorfor klager nogle patienter over variationer i synsskarphed, selvom en torisk linse ser ud til at være blevet tilpasset korrekt?

Behandlerne ser på kontaktlinserne gennem en spaltelampe, mens patienten sidder stille med hovedet og kigger ligeud. Linserne er som regel nye og sat i for ganske nylig. Det er ikke et virkelighedstro miljø. Kontaktlinser, der ser stabile ud gennem en spaltelampe, er måske ikke stabile, når patienten går med dem hele dagen i et dynamisk miljø, og derfor klager de over, at deres syn ikke er stabilt.

7

Hvad er de primære konklusioner af din forskning i bløde toriske kontaktlinser?

Linseudformningen kan gøre en stor forskel i forhold til toriske kontaktlinsers egenskaber. Vi har påvist, at der er signifikante forskelle i forskelligt udformede linsers middelposition. Men vi har også kunnet påvise en forskel i stabiliteten, hvilket er endnu vigtigere. Disse

forskelle var mest tydelige ved store øjenbevægelser, som dem, der kan observeres i dynamiske situationer. Det hjælper os med at forstå, hvorfor vores patienter klager over varierende synsskarphed, og hvilke typer linser der fungerer bedst i disse miljøer.

George A. Zikos OD, MS er uddannet på State University of New York, College of Optometry, hvor han tog sin doktorgrad i optometri og mastergrad i synsvidenskab.

Han har tidligere arbejdet som optiker i Grækenland og praktiserer nu som klinisk optometrist og forskningsoptometrist i New York. Han har fungeret som underviser og adjunkt på State University of New York, College of Optometry, og på City University of New York. Han har undervist i geometrisk optik, kontaktlinser og optisk manipulation.

Dr Zikos har forelæst ved adskillige konferencer og har publiceret i flere fagfællebedømte tidsskrifter. Han er i øjeblikket Principal Research Scientist på Manhattan Vision Associates/Institute for Vision Research i New York, hvor han udfører klinisk forskning.

8

Hvordan kan disse konklusioner anvendes i den daglige kliniske praksis?

Behandlerne skal sørge for, at de forstår deres patienters behov, så de kan vælge en passende type linse til dem. En god indsigt i, hvordan linser fungerer, gør os i stand til at minimere tiden i stolen og opfylde vores patienters behov. For eksempel skal vi lade Prism Ballast-linser falde på plads, inden vi vurderer deres orientering. Ellers kan vi blive vildledt af den mellemposition, de befinder sig i.

9

Hvordan vil du foreslå, at behandlerne skal vurdere toriske linsers orienteringsstabilitet i praksis?

Det er vigtigt at lade linserne falde på plads og derefter bede patienten om at se i forskellige retninger og blinke mange gange, mens vi vurderer tilpasningen. Hvis en linse sidder stabilt, men er fejlplaceret, skal der kompenseres for akseorienteringen.

10

Er du enig i, at behandlerne skal forstå patienternes visuelle behov og livsstil i deres normale omgivelser?

Fuldstændig! Kun ved at forstå deres behov kan vi træffe passende beslutninger i forhold til, hvordan vi opfylder dem. Viden om patientens behov og forventninger og om kontaktlinsernes kliniske egenskaber gør os i stand til at opnå en vellykket og effektiv tilpasning, så vi gør vores patienter glade og får vores virksomhed til at trives!

oung G, Sulley A and Hunt C. Prevalence Y of Astigmatism in Relation to Soft Contact Lens Fitting. Eye & Contact Lens 2011; 37 (1): 20-25 2 Astigmatism Consumer Awareness and Usage Study, Bruno and Ridgeway Research Associates Inc, March 2007 3 Incidence study Sweden, Albermarle Market Research, May 2011 4 Young G, Veys J, Pritchard N and Coleman S. Ophthal Physiol Opt 2002; 22:2 1

69

EnkEltStyRkE

159

kR. md.

FlERStyRkE

kR. md.

+ UdbEtAling

SmartKonto – hvis du vil være brillionær ...

SmartKonto er den smarteste måde at blive smart på • Jo flere briller du køber, jo mere sparer du • Restbeløb fra sidste køb slettes ved nyt køb inden 36 måneder • Altid kun kr. 69/kr. 159 i 36 måneder efter sidste køb • Udbetaling fra kr. 1.700 (enkeltstyrke) eller kr. 1.900 (flerstyrke) Se mere på smartkonto.dk eller kig ind og få en folder ...

11499_SmartKonto_plakat_50x70.indd 1

04/03/11 13.36

onto SmartKvære il uv – hvis drillionær ... b onto er SmartK

den sm

arteste

måde at

ar blive sm

t på

du e sparer r, jo mer t køb du købe slettes ved ny b re briller • Jo fle sidste kø e køb løb fra er sidst be eft st • Re åneder åneder m m 36 i 36 9 15 inden tyrke) ts 69/kr. . el kr nk n (e ku • Altid kr. 1.700 taling fra erstyrke) • Udbe (fl . 1.900 eller kr

art e på sm Se mer 11344_SeKonto_indoor_42x220.indd 1

onto_k

SmartK

11397_

04/03/11

13.58

09/03/11 09.44

Godt nytår for stærke velfungerende koncepter dd 2

appe.in

sm vittering

k konto.d

to kan r ... artKonm , du e e Med Sm d e ll a du blive

Vi står bag en lang række stærke koncepter. F.eks. SE·service eller SE·konto, der er helt uden rente, udbetaling og gebyr til en absolut konkurrencedygtig kurs. Eller SmartKonto, der er et unikt tilbud til de kunder, der vil skifte briller ofte. En attraktiv loyalitetsskaber med fordele for både kunde og butik.

KOM IND OG LAD OS GI’ DINE BRILLER ET

SERVICE-TJEK

• Justering og tilpasning • Ultralydsrensning og pudsning • Stramning og justering af skruer • Evt. udskiftning af næsepuder

Godt OPTOmistisk nytår til alle selvstændige, individuelle optikere Godt nytår for at gøre det, man siger ...

Som optiker er det kunsten at finde den helt individuelle brille, der understreger kundens personlighed. For OPTO gruppen gælder det også butikkerne. Vi vil ikke presse et ensartet koncept ned over alle. Vi samler på butikker med individualitet og personlighed, ikke på uniformer i kolonner.

Vi er anonym som kæde, men lyser op overalt med stærke, lokalt engagerede butikker.

Godt nytår for nordisk indkøbssamarbejde

En væsentlig fordel ved et kædesamarbejde er et kraftigt indkøbspotentiale som et middel til at opnå den konkurrencekraft og indtjening, der skal sikre en attraktiv bundlinje. Derfor er vi en del af NOA, Nordic Optical Alliance, der med mere end 430 butikker har et meget stærkt indkøbspotentiale. Vi har pt. aftaler med tre glasleverandører og mange kontaktlinse- og stelleverandører.

De er alle repræsenteret på vores to årlige messer, hvor butikkerne køber ind med udgangspunkt i deres profil og målgruppe.

Godt nytår for lokalt tilpasset markedsføring

Vi lægger vægt på butikkernes uafhængige og personlige profil og giver alle butikker mulighed for at agere optimalt med synlig og differentierende markedsføring tilpasset det lokale marked.

Vi tilbyder medlemmerne alt fra instore-tv og fuldt udbyggede webløsninger til indendørs og udendørs materialer og direct mails. Alt sammen bundet sammen i stærke kampagner med gennemslagskraft med alt fra kraftige prissignaler til hardcore mode og stolthed over det faglige.

Godt nytår for at indtjeningen hører hjemme i butikkerne

Vi har ikke noget stort kædekontor. Tværtimod kører vi efter en model, hvor vi holder administrations- og huslejeudgifter langt nede. Jo mere man udnytter indkøbsmulighederne, jo mere stiger udbyttet af medlemsskabet bl.a. i kraft af en attraktiv bonusordning.

Godt nytår for tilfredse medlemmer

En ny medlemsundersøgelse blandt OPTO gruppens medlemmer har vist, at OPTO gruppen opnår en tilfredshedsscore på 4,5 på en skala fra 1 til 5.

“Den selvstændige personlige butik er ikke en uddøende race.

Den vil overleve med succes, så længe der findes ildsjæle, iværksætterlyst, initiativ og glæden over at have foden under eget bord. Kunsten er at være fælles om alt det, der gør os forskellige. Nøglen til succesen er at sætte valgfriheden i system. Det har vi gjort i OPTO gruppen.”

JeaNeT LehmbecK, aDm. DireKTør

Godt nytår for flere butikker i kæden

Vi har på 9 år fordoblet medlemsantallet og er lige nu med 140 butikker Danmarks største sammenslutning af privatejede optikbutikker. Og der er plads til mange flere. Det er én af de mange fordele ved ikke at have det samme navn, samme sortiment og samme målgruppe.

Kontakt Jeanet Lehmbeck på 76 500 150 og hør mere.

Se også opto.dk

OP GRUPPEN TO SAMMENSLUTNINGEN AF SELVSTÆNDIGE OPTIKERE

30 trends

FIRE BRILLETENDENSER NETOP NU Brilledesign er ligesom beklædningsdesign underlagt modens foranderlige væsen. Én sæson skal brillerne være store, med tunge sorte stel, næste sæson spinkle, og i stål. Kort tid efter efterspørger forbrugerne nedtonede modeller, for dernæst at ønske farverige plasticstel. Ofte synes det endda som om, alle trends eksisterer sideløbende i ét kalejdoskopisk virvar. At mange trends sameksisterer, betyder dog ikke, at alt er i opbrud, men handler

www.orgreen.dk



mere om, at der er forskellige smage, stilstammer og grupperinger, som efterspørger forskellige designs. Det betyder selvfølgelig, at det kan være en noget kaotisk opgave at få et overblik over de trends, der har sin gang i brillemoden og det samfund, der omgiver os. OPTIKEREN har alligevel kastet sig ud i opgaven og giver her fire meget forskellige bud på nogle mønstre, der tegner moden- og ikke mindst brillemoden - netop nu.

GRÅT UDSYN

De fleste forbinder farven grå med noget trist og ligegyldigt. Visse går endda så langt som til at mene, at grå er lig alderdom og pension. Men farven grå kan meget mere end det. Den er underspillet, praktisk, tidløs og solid, og dermed en helt rigtig farve i en tid, hvor den økonomiske krise kradser. Når mange vånder sig under kreditkrisen, kan det nemlig virke lidt malplaceret at glitre med diamanter, design-

www.dont-shoot-the-messengers.com

bling-bling og ekspressive pangfarver. De grå toner om enkelhed og en søgen mod balance båret frem af nye koncepter for produktdesign, centreret omkring begreber som »buy less, wear well«. Brugen

www.mykita.com

i designverdenen afspejler en trend, der handler

m ykita.co www.m

af de grå, neutrale toner spiller godt sammen med designs, der emmer af minimalisme og bæredygtighed. Det er et nyt puritansk udtryk, som kun tillader det essentielle. Gråt er et harmonisk fundament, hvad enten man foretrækker kølige grå nuancer

www.f

eller de mere varme jordnuancer. De kølige toner kommer i form af musegrå og sølv samt gråsort og grafit. De varme grå toner inspireres af enkle, naturlige materialer som træ, sand, cement og kalk.

www.hien-le.comm

leye.d

k

>> 31



PANGFARVER

Visse forbrugergrupper hopper dog ikke med på den grå bølge. De omfavner i stedet en kulørt trend, der er kendetegnet ved farvede stel og tonede glas i ekspressiv stil. Og der er faktisk ikke noget ulogisk i at hoppe på denne flamboyante bølge i økonomiske nedgangstider. Ser man historisk på det, er det ikke første gang, moden introducerer løssluppen stil i lavkonjunktur. I fattigfirserne, hvor arbejdsløsheden var høj, reagerede moden ved at introducere »Dollars«stilen bestående af højt hår, marengslignende skrud og et energiske farveinferno af koboltblå, rød, lipgloss pink, orkidé lilla og græsgrøn. Og nu er disse ekspressive farver atter på banen. Farverne er et udtryk for en nærmest grænseløs optimisme og livsglæde, der er udadvendt og imødekommende over for forandringer og nye strømninger. Den progressive »D.I.Y. – Do it Yourself« mentalitet gennemsyrer den

www.bless-service.de

unge optimisme, som konstant tangerer grænsen til det komiske, men bæres også frem af en farverig funktionalisme. Både inden for brille – og beklædningsmode er temaet teknologisk orienteret, og der eksperimenteres med nye overflader og materialer, der tilsammen formidles i et ungt, progressivt og

www.prodesignd

enmark.com

optimistisk udtryk.

www.eleykishimo to.com www.fleye.dk

www.orgreen.d

k

www.mykita.com

32 trends www.mykita.com



SLOGAN BRILLER

En anden trend, der råber højt, handler om at bære produkter, som er dekoreret med forskellige skriftlige udsagn. Slogan T-shirts har igennem mange år været et middel, som stilbevidste forbrugere har brugt til at signalere både humoristisk sans, stilsikkerhed og politisk tilhørsforhold. Nu har tendensen spredt sig til eksperimenterende brilledesign. Det er en trend, der taler med store bogstaver og fortæller meget konkret til omverdenen, hvad bæreren af et givent stykke tøj eller tilbehør har på hjertet. I starten af 1980´erne blev Katherine Hamnetts oversized T-shirt med store blok bogstaver brugt af popgruppen WHAM i deres musikvideo »Wake me up before you go-go«. T-shirten bar det optimistiske budskab »CHOOSE LIFE«, og dermed fik hele verden øjnene op for Hamnetts T-shirts. Hendes T-shirts vakte endnu engang opsigt, da hun 1984 til et møde med premierminister Margaret Thatcher bar en T-shirt med teksten »58% DON’T WANT PERSHING« med reference til en meningsmåling, som pegede på, at der var et flertal i den engelske befolkning imod US atom våben på engelsk område. Billedet af Hamnett, som trykker Thatchers hånd iført den famøse slogan T-shirt blev et af de mest trykte fotografier i 1984.

Hamnett har selv udtrykt forbehold overfor, om hendes politiske T-shirts egentlig rykker ved noget konkret, eller om de for visse folk blot bliver en substitut for aktivisme. Hvad end tilfældet er, så er hendes politiske T-shirts i hvert fald atter populære og flere af de gamle slogan T-shirts er nu blevet genoptrykt og kan købes i førende design-og livsstilsbutikker. Og endnu flere mærker er i gang med at kopiere stilen med mere eller mindre heldigt udfald. De fleste af os er nok også stødt på fjollede turist T-shirts med statements som »I went to Amsterdam and all I got was stoned«, og nu har Brillemærket Mykita, som er kendt for altid at have fingeren på pulsen, i samarbejde den rebelske, belgiske designer Bernhard Willhelm, kanaliseret denne trend ind i et par meget ekstreme briller prydet med teksten XXL. Bernhard Willhelm, brugte brillerne som i øjnefaldende accessory til sit S/S-12 modeshow i Paris.

www. woodwood.dk

33



SUPERSIZE ME

At Bernard Wilhelm har prydet sit brillevisir med XXL-statements hører måske også sammen med en anden trend, der karakteriserer moden lige nu. Det er de store størrelser, som efterspørges. De krops-

www.katherinehamnett.com

nære toppe og bare MTV-mavers tid er forbi, og i moden findes der nu flere eksempler på, at det er de løse gevandter, som vinder indpas. Visse trendforskere taler om behovet for trøst i en usikker verden.

At de mange stofmeter skal ses som et plaster på såret og en beskyttelse fra verdens trusler og farer. Fænomenet bliver kaldt »New Cocooning« og henviser til det moderne menneskes ønske om at anvende lag-på-lag tøj, store accessories og dækkende briller, som en bufferzone imellem individet og en usikker omverden. På Metropolitan Museum i New York har man sat sig for at undersøge denne sammenhæng imellem fashion og finance i et forskningsprojekt, som udføres i samarbejde med Harward Business School. Indtil videre er konklusionen, at sammenhængen imellem mode og økonomiske konjunkturer ikke altid er åbenlys, men det pointeres dog, at når man befinder sig i et samfund i nedgangstid og indtrængende pessimisme, er der en tendens til, at man dækker sig til. Dette forklarer initiativtager til forskningsprojektet Harold Koda. Derfor giver det også god mening, at flere brillefirmaer lancerer dækkende briller, store glas og kraftige stel, der dækker store dele af ansigtet som et skulpturelt supplement til garderoben.

www.fleye.dk

www.prodesigndenmark.com

www.bless-service.de

34 fagligt

Tysk brilledesign på vej frem Af Bjarne Hansen

O

pti i München er det første internationale mødested for optikbranchen i 2012, og messen tilbyder et stort udbud af de største internationale mærker. opti har samtidig »opti-Box«, der

er mødestedet for nye firmaer og optikere, der kan spotte en potentiel succes. Det er her, nye firmaer for et minimum af omkostninger kan fremvise deres produkter. Området er centralt placeret i trendhallen.

Samtidig med succesen for opti, er der mange tyske firmaer på vej til at etablere sig internationalt. Optikeren har set på nogle få af dem. Fælles for dem er, at de er lavet i en håndværksmæssig meget høj kvalitet efter de bedste tyske traditioner.

Funk Et andet firma, der sværger til lokal produktion, er Funk. Designer Dieter Funk grundlage firmaet i 1992 i München. I 2001 flyttede firmaet væk fra storbyen og 80 km ud på landet den lille landsby Kinsau. Her udviklede Dieter Funk »Funk Royal Optics«, der er en serie i kraftig acetat. Det var nørdede briller, og det var inden det look blev trendy. I dag har Funk 3 serier; Funk Royal Optics, Funk Food og Sashee Schuster.

Framers er hjemmehørende i Berlin Kreuzberg, og alle brillerne er håndlavede i Tyskland. Firmaet lægger vægt på at bevare og udvikle traditionen med at producere i Tyskland. Det er i sig selv en god historie med »håndlavet i Tyskland«. Framers designere henter selv inspiration ved at færdes i Berlin og være en del af kulturen. Berlin har en unik historie, og byen er på en gang fyrig, autentisk og med plads til det individuelle. Nøjagtig som Framers gerne vil være.

Markus-T har en del år på bagen, men firmaet og designeren Markus Temming har evnet løbende at forny sig. Senest med et par nye titanium serier med mange elegante finesser. Her har de løst problemet med at vinkle kraftige stænger på en meget enkel måde. Brillerne fås også i meget farverige udgaver, der markerer forår for firmaet.

35

DANISH DESIGN

SE DEM PÅ:

Opti ’12 13.-15. januar 2012, Neue Messe München www.opti-munich.com

Lunettes Kollektion er udsprunget af en optikerbutik i Berlin. Her mødes vintage og ungdommelighed i en serie harmoniske briller. Brillerne produceres på små lokale virksomheder.

IF 9255

WWW.INFACE.COM

Annonce

Kursus i Synstræning Efterspørgslen på Visuel Terapi stiger og stiger – Med dette kursus vil du være i stand til at tilbyde synstræning på højt niveau. Med den viden dette kursus giver dig, vil du kunne klare de oftest forekommende visuelle anomalier, der kan afhjælpes med synstræning - neurooptometrisk rehabilitering eller visuel terapi.

Derfor udbyder vi nu et kursus for Skandinaviske Optometrister og Optikere.

Kurset er udviklet ved et samarbejde imellem Danmarks Optikerforening og Kraskin & Skeffington Institute. Der er lagt vægt på at kurset afvikles på dansk som primærsprog, men idet vi ønsker at anvende de bedst kvalificerede undervisere på området, udelukker vi ikke muligheden for, at der kan være dele af undervisningen, der gives på engelsk eller norsk og svensk.

Kurset afvikles over en periode på 24 dage fordelt på otte tre-dages weekender. Vi starter den sidste weekend i januar 2012, og hvis vi ikke når vores minimum deltagerantal på 12 deltagere, ”ruller” vi skemaet, således at startdagen bliver næste weekend på skemaet.

Læs mere på hjemmesiden www.optikerforeningen.dk/ksi Her kan du også tilmelde dig og se yderligere oplysninger om synstræning og Kraskin & Skeffington Institute.

Prisen for hele kurset er 91.500 kr. kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater imod et mindre gebyr.

Tilmelding er bindende Tilmelding kan ske enten på www.optikerforeningen.dk/ksi eller direkte til kursusudbyder, se nedenstående.

Patienter med hjerneskade: Vi gør opmærksom på, at dette kursus ikke indeholder kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Du kan få mere information om dette kursus ved at henvende dig til kursusudbyder.

Vi glæder os til at se dig som kursist hos os. Meld dig til med det samme.

Vi kan kontaktes enten pr. mail på steen-saust@ksi-int.dk eller pr. tlf. 4019 9660 Med venlig hilsen Steen Saust Steen Aalberg

Kursusudbyd KRASKIN & Steen Saust, Byvangen 14

er: SKEFFINGTON INSTITUTE® Optometrist, FCOVD -I , 3550 Slangerup, Danmark

fagligt 37

Bedre pensionsforhold med PFA Plus PFA Plus gør pensionsopsparingen bedre og billigere.

Af Kristian Lund, Pedersen, PFA Pension

P

arterne bag Ur & Optik Pension har indgået en ny aftale med PFA Pension. Med aftalen tilbydes du som pensionskunde at spare op med PFA Plus fra den 1. marts 2012 til billige priser og fordelagtige vilkår. Der er tale om en omfattende og fleksibel pensionspakke, som sikrer optimal rådgivning og bedre gennemskuelighed.

PFA Plus er markedets mest moderne pensionsløsning baseret på markedsrente, som matcher ethvert behov, og som indeholder sikkerhed for, at der er penge på kontoen, den dag pensionstilværelsen begynder. Samtidig er omkostningerne i bund, mens afkastene har været blandt de bedste de seneste år.

Mere medbestemmelse og gennemskuelighed Investeringskonceptet i PFA Plus er bygget til at rumme forskellige holdninger til risiko og potentialer for afkast. På den måde kan pensionen i langt højere grad investeres efter den enkelte pensionskundes ønsker.

Investeringsprofil A passer eksempelvis til dig, der vægter sikkerhed højere end muligheden for et højt afkast, mens investeringsprofil D passer til dig, der går målrettet efter muligheden for at opnå et højt afkast på langt sigt og er villig til at løbe en høj risiko. Hvad der er det rigtige at gøre for den enkelte, kan PFA rådgive om. Også på pfa. dk findes der en brugervenlig investeringsguide. Ved indtræden i den nye ordning bliver man automatisk placeret i investeringsprofil A og kan herefter selv vælge én af de øvrige profiler.

Uanset valg af profil, vil andelen af risikofyldte investeringer automatisk blive nedtrappet i takt med, at pensionstidspunktet nærmer sig.

Nem adgang til egen pension Via pfa.dk får du som pensionskunde adgang til din nye pensionsordning. Det er her, du vælger, hvordan opsparingen skal investeres. Siden giver også overblik over,

Markedsrente

Investeringer

Med PFA Plus bliver din pensionsordning fremover investeret i markedsrente. Det vil sige, at pensionsopsparingens afkast følger afkastet på de investeringer, der ligger til grund for pensionsordningen. Udviklingen vil derfor ændre sig i takt med de finansielle markeder, og du kan både få et positivt og negativt afkast.

Du bestemmer, hvordan PFA skal investere din opsparing i forhold til dit behov for tryghed, og hvilken risiko du er villig til at løbe. Du kan vælge mellem fire forskellige investeringsprofiler, hvor PFA automatisk nedtrapper risikoen, jo tættere du kommer på pensioneringstidspunktet.

Vil du vide mere: hvordan det går med afkastet, og hvor mange penge der er betalt til forsikring og administration. Derudover har siden masser af gode råd til, hvordan man får mest ud af pensionsopsparingen fx i forhold til skat. Det hele er struktureret sådan, at det er let at danne sig et overblik.

I forbindelse med omlægning af pensionsordningen til PFA Plus den 1. marts, vil der komme uddybende information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 80 79 70.

38 fagligt

Geriatrisk optometri Henrik Holton fra Synscentralen i Vordingborg fortalte i et underholdende foredrag om det at blive ældre. Kurset, der blev afhold på KEA/TEC, var arrangeret af Danmarks Optikerforening. I det følgende er gengivet mange af de spændende problemstillinger Henrik berettede om.

Af optometrist Christine Bohnsack Kristensen

D

er er i dag 39.000 svagtseende i Danmark. Nedsat syn giver nedsat livskvalitet, og mange af de svagtseende har store sociale og praktiske vanskeligheder.

Desuden skyldes 25% – 50% af alle faldulykker nedsat eller dårligt syn. Vi ser nærmere på, hvordan vi kan hjælpe de svagtseende til at se bedre.

Geriatri betyder læren om alderdommens sygdomme. Da en sygdom desværre sjældent kommer alene, er det vigtigt at se på vores patienter som en helhed og ikke blot fokusere på, hvor mange linjer de kan se på tavlen.

Ca. ¼ af de svagtseende i Danmark lider samtidig af hørenedsættelse. Da to handikap forstærker hinanden, bliver dagligdagens gøremål 4 gange sværere, end hvis man kun har et handikap. Handikap kan føre til nedsat humør og energi og derfor føre til isolation og allerværst depression. Mange får også hukommelsesproblemer, fordi de bruger al energien på at se og høre.

Det er vigtigt, at man tjekker kontrastsynet ved synsprøve af en svagtseende klient. Da der in-

gen sammenhænge er mellem visus og kontrastsyn, kan man meget vel måle en forbedret visus uden, at personen ser en forbedring i prøvebrillen. Hvis klienten ikke ser skarpere med deres nye briller på trods af, at du måler en visusforbedring, kan det meget vel være, at personen har et nedsat kontrastsyn.

Kontrastsynet forringes af flere årsager: Aldersmæssige forandringer i gangliecellerne, tab af nervetråde, hypoxi i fotoreceptorerne som ved AMD, glaukom, amblyopi, forkert brillestyrke, uklarheder i det brydende medie samt neurologiske lidelser såsom Alzheimers. Det kan også være en uheldig kombination, hvis man i mindre grad lider af flere ovenstående ting på samme tid.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe de svagtseende?

Nogle af rådede fra Henrik Holton til de svagtseende er simple men gode: Brug en kasket, hvis du er følsom overfor sollyset. Brug solbriller

eller let tonede glas ved lysfølsomhed, og hvis du har svært ved at se TV’et, så flyt dig tættere på eller køb et med en større skærm.

Mens andre råd er baseret på erfaring fra undersøgelser af svagtseende.

Henrik Holton lavede en undersøgelse (Vordingborg undersøgelsen) over en 10 årig periode på 2.888 svagtseende og socialt blinde ældre mennesker med visus 6/18 eller dårligere. Formålet med undersøgelsen var at måle visusforbedringen før og efter en grundig synsprøve. Man kan måske undre sig over, hvorfor det er vigtigt at have en optimal brillerefraktion, hvis man er erklæret svagtseende. Det samme gør de ældre, og mange undgår desværre at opsøge optikeren, fordi de ikke tror, at deres syn kan blive bedre.

Tallene fra Vordingborg under-

søgelsen viste, at 18,4% af de svagtseende og 3,4% af de socialt blinde opnåede en forbedring til normalsyn med en optimal brillerefraktion. (Visus 6/18 eller bedre red.).

Der var også forbedringer på 12-20 bogstaver hos 71% af de resterende.

39

Billederne er venligst udlånt at Henrik Holton

Pelli Robson tavlen el. lign. anbefales til at tjekke kontrastsynet.

17% opnåede kørekortsyn, hvilket kan være en fantastisk ting for en person, der måske har fået besked på aldrig at køre bil igen.

En anden undersøgelse af bl.a.

Henrik Holton, der blev foretaget på personer med AMD, viser, at halogenpærer giver et bedre kontrastsyn end sparepærer. Diodepærerne ligger midt imellem, og de bliver bedre, men som det ser ud i dag, er det halogenpærer, der giver bedst kontrastsyn.

Vi optikere kan hjælpe vores klienter med nedsat kontrastsyn ved at optimere brillerefraktionen, bruge filterglas, lave en stærkere addition.

Samtidig kan vi anbefale at bruge en kraftig halogenpære ved læsning og en bedre rumbelysning især på steder, hvor der er trapper. Ældre har dårligere reflekser end yngre mennesker og er derfor meget afhængige af synssansen for at stabilisere balancen. For at undgå faldulykker anbefales det at sælge de ældre en afstandsbrille udover deres progressive brille.

Afstandsbrillen skal bruges udendørs og ved læsning med lup.

Når man bruger afstandsbrillen ved lup læsning, får man en parallel strå-

á

Trappe set nedefra ved fuldt dagslys. Skyggerne indikerer hvor trinene skiller.

legang, man kan derfor holde luppen længere væk fra objektet og derfor få en større forstørrelse.

Charles Bonnet syndromet: Syns-hallucinationer opleves af 20-40% af alle ældre med en synsnedsættelse i form af glaukom, katarakt, AMD, diabetisk maculapati m.fl. Syns-hallucinationerne er meget realistiske og kan opleves som f.eks. blomster, der vokser op af toilettet, børn der leger i ens have eller psykedeliske og surrealistiske farver. Dette er ikke en psykisk lidelse, men er kendt som Charles Bonnet syndromet.

Da retinas nerveceller ikke fungerer normalt, modtager hjernens synscenter forkerte signaler. Det kan sammenlignes med fantomsmerter fra et amputeret ben.

Mange ældre fortæller ikke om deres oplevelser, da de er bange for at blive stemplet som demente eller psykisk syge.

I Optikeren nr. 1 2011 kan du læse en uddybende artikel af Henrik Holton, som omhandler dette syndrom. Artiklen kan læses i arkivet online.

â

Samme trappe på samme tidspunkt i fuldt dagslys. Det er meget svært at se, hvor trinene går.

Endnu sværere for personer med nedsat kontrastfølsomhed.

Tips til optikeren ■ Ved synsprøven kan det være en ide at bruge en håndholdt krydscylinder, da det længerevarende linseskift svarer til den ældres latenstid.

■ Forskellige filterglas afprøves med klientens subjektive vurdering. Grå filtre giver den mest realistiske farveoplevelse.

■ Skelevinklen måles mere præcist med en prismestav.

■ Da mange ældre har små pupiller, kan det være svært at oftalmoskopere. Her kan man med fordel bruge en Volklinse, der forstørrer 2,5X, foran klientens øje.

■ Hvis det er svært for den ældre at holde håndluppen fikseret, anbefales det at bruge en bloklup. Den bruges med læsebrillen på, passer til alle additioner og er nem at anvende.

Katarakt ■ En Katarakt operation kan forbedre visus og kontrastsyn samt mindske lysfølsomhed. Men dette er ikke helt risikofrit.

Ved katarakt operationer kan en deplaceret IOL forårsage dobbeltsyn, en tiltet IOL kan forårsage astigmatisme, hvis det ene øje har stærkt nedsat syn er det risikabelt at operere på det gode øje, cornea sygdomme kan forværres (f.eks.

Fuchts endotheldystrofi) m.m.

■ Nogen mener også, at en katarakt operation kan give en opblusning af AMD og diabetes relaterede komplikationer.

■ Fordele og ulemper må vurderes af en øjenlæge.

40 fagligt

Deltagerne på årets kontaktlinsekonference kunne glæde sig over et tilskud på 500,- fra Optikernes Kompetencefond.

Optikernes Kompetenceudviklingsfond:

Hva´ for en størrelse?

I 2007 gik Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Service Forbundet – Urmagerne og Optikerne sammen om at etablere en fælles uddannelses-, kompetence-, og samarbejdsfond for optikere under navnet Optikernes Kompetenceudviklingsfond.

Af per michael larsen

F

ondens primære opgave er at sikre efter- og videreuddannelsestilbud i optometri for optikere, der er underlagt overenskomsten, og på den måde være med til at fremme virksomhedernes samlede kompetencer og medarbejdernes faglige kvalifikationer og personlige udvikling.

Det kan bl.a. ske via afholdelse af faglige konferencer, seminarer og foredrag inden for optometri, tilskud til kursusafgifter og løn i forbindelse med afvikling af efter- og videreuddannelseskurser samt ved at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter.

Stort tilskud til konferenceog kursusdeltagere

Undersøgelse af optikernes behov for efteruddannelse

For første gang valgte bestyrelsen i år at give et direkte tilskud på 500.000,- til optikeres og optometristers deltagelse i Serviceforbundet – Urmagerne og Optikernes udviklingsdage i Horsens samt Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference. Det betød, at hver deltager kunne nyde godt af et tilskud på 500 kroner.

Det er ikke utænkeligt, at fonden på sigt igen vil støtte enkeltpersoners faglige udvikling ved eksempelvis deltagelse i kurser og konferencer. Derfor er vigtigt, at man som virksomhed tager fondens arbejde seriøst.

Fondens arbejde har indtil videre mest bestået i at aflønne tillidsrepræsentanterne og honorere udgifterne til censorer og eksterne undervisere i forbindelse med afvikling af de resterende kontaktlinsekurser.

Derudover har fonden fået udarbejdet en undersøgelse, der afdækker behovet for efteruddannelse inden for optikerområdet, både inden for det faglige og merkantile område.

Resultatet af denne undersøgelse er langt fra entydigt. Optikerne efterspørger faglig udvikling.

De ønsker at blive opdateret på såvel eksisterende viden som at opnå kendskab til den nyeste forskning.

41 >>

Praktisk info om Kompetenceudviklingsfonden • Fonden blev etableret i 2007 som en delvis erstatning for Optikernes Uddannelsesfond samt for at øge midlerne til efteruddannelse • Fonden ledes af en bestyrelse, der består af tre repræsentanter fra Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, og der afholdes møder 2-3 gange om året • Bidraget per medarbejder udgør per år. 950 kroner. Enhver virksomhed med overenskomst, eller virksomheder, der har indgået en tiltrædelsesaftale (dvs. man ikke er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, men har accepteret at følge overenskomsten), har betalingspligt.

• Fondens formue er i dag på knap tre mio. kroner

Autorisation som kontaktlinseoptiker • For at få autorisation som kontaktlinseoptiker skal man først have bestået eksamen på kontaktlinseefteruddannelsen og derefter ansøge Sundhedsstyrelsen om autorisation.

• Autorisation som kontaktlinseoptiker kan gives indtil 31. december 2013, derefter er der ingen mulighed for at få autorisation som kontaktlinseoptiker. Den eneste faggruppe, der derefter kan få mulighed for at tilpasse kontaktlinser selvstændigt, er de nye optometrister.

• Derfor, hvis du har gennemført kurset som kontaktlinseoptiker, skal du ansøge om din autorisation inden d. 31. december 2013.

Indbydelsen til årets kontaktlinsebegivenhed er på vej. En opgraderet dag med inspirerende internationale forelæsere, CET-point og tid til at mingle.

Vær med, når det sker!

Hvilken dag passer dig?

KØBENHAVN 12/2 GÖTEBORG 26/2

Virksomhederne har derimod et ønske om, at optikerne bliver bedre til at afdække kundernes behov og derved sælge noget mere. Fælles for begge parter er dog et ønske om mere kommunikation, så noget er der at arbejde med.

Fondens bestyrelse gør sig allerede nu tanker om eventuelle kurser, men de er endnu kun i forberedelsesfase.

Bindeled mellem organisationer og uddannelsesinstitutioner I forbindelse med at Optikerfagets Fællesudvalg bliver nedlagt, har man drøftet, hvordan man kan videreføre det gode samarbejde mellem organisationerne og uddannelsesin-

FORsættes næste side:

Vil du vide mere? Besøg www.jnjvisioncare.dk eller tag en snak med din ACUVUE® Account Manager.

42 fagligt

100% fok indrus på af d etni in b ng utik

stitutionerne. Og her er man blevet enige om at lade Kompetencefonden agere bindeled, da man på den måde opnår et tæt samarbejde og størst mulig synergi omkring udbuddet af efter- og videreuddannelse inden for optiker/optometristområdet.

Fonden arbejder i øjeblikket på at danne et overblik over, hvor mange optikere der reelt ønsker en kontaktlinseefteruddannelse og herudfra oprette relevante kurser for disse.

Bestyrelsen Anette Petersen – Formand for Serviceforbundet, Dorthe Kallehauge – Næstformand i Serviceforbundet, Jette Rønnenfeldt – Optiker hos 3 Optik på Østerbro i København og Peter Småkjær – MSc Optom og synskonsulent i Region Sjælland. Alle er udpeget som repræsentanter for Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne og Svend Berg – Uddannelseschef i Dansk Erhverv, Per Michael Larsen – Formand for Danmarks Optikerforening, Tina Thomsen – HR chef i Synoptik og Martin Poulsen – Uddannelseschef hos Profil Optik, disse er udpeget som repræsentanter for Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

100% god sparring og nye ideer

ring 20 30 03 3

6

Concept-s Danmark betyder 100% fokus på butiksindretning, inventar og spændende displayløsninger. Så ring til Erling når du har brug for en god snak om indretning, ny inspiration eller et katalog med nyheder fra concept-s.

Fondens formål • at fremme virksomhedens samlede kompetencer og medarbejdernes faglige kvalifikationer samt medvirke til medarbejdernes fortsatte personlige udvikling • at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det traditionelle uddannelsessystem • at udvikle efter- og videreuddannelse i optometri for fagets udøvere • at give tilskud til kursusafgift og løn i forbindelse med ovennævnte kurser samt fagligt beslægtede kurser • at afholde faglige konferencer inden for optometri

www.concept-s.dk

• at afholde seminarer og foredrag med fokus på optikerfaget • at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

44 fagligt

Dansk Erhverv

vinder vigtig voldgift om optikerløn Dansk Erhverv Arbejdsgiver har vundet en principiel faglig voldgift om adgang til modregning på optikerområdet. Kendelsen vil få stor økonomisk betydning for branchen.

Af Pernille Thorborg Jasper

E

n optikervirksomhed har ret til at trække overenskomstbestemte stigninger i minimallønnen fra i medarbejdernes personlige tillæg. Det slår en ny kendelse fast. »Kendelsen kan også fremadrettet få stor økonomisk betydning for branchen. Den betyder, at virksomhederne i hårde økonomiske tider har mulighed for at skrue ned for de personlige tillæg, hvis minimallønnen stiger. Det er en mulighed, som ikke har været anvendt tidligere, men som er blevet et nødvendigt redskab i forbindelse med den nuværende økonomiske krise,« siger Lars Alexander Borke, der er procesdirektør i Dansk Erhverv, som har ført sagen for F. A. Thiele.

Baggrunden for sagen er, at F. A. Thiele A/S i marts 2009 meddelte medarbejderne, at den overenskomstmæssige stigning i minimallønnen ville blive modregnet i de personlige tillæg, så længe den samlede personlige løn oversteg den gældende minimalløn.

En sådan modregning er tilladt ifølge Optikeroverenskomsten, men har ikke tidligere været brugt, og derfor klagede Serviceforbundet over F. A. Thiele med påstand om, at reglen ikke kunne tages i brug på grund af manglende kutyme. Men det fik forbundet altså ikke ret i. »I mange år gik det kun fremad i optikerbranchen, og derfor var det ikke nødvendigt at regulere de personlige tillæg nedad, når minimallønnen blev hævet.

Men med den økonomiske krise står vi i en helt anden situation, og derfor er det glædeligt, at kendelsen sender et vigtigt signal om, at reglen om modregning ikke bare bortfalder, fordi den ikke har været brugt i en årrække,« siger Lars Alexander Borke, og som i øvrigt finder kendelsen lige efter bogen, da modregningsadgang er et helt afgørende princip i en minimallønsoverenskomst.

Den betyder, at virksomhederne i hårde økonomiske tider har mulighed for at skrue ned for de personlige tillæg, hvis minimallønnen stiger.

Lars Alexander Borke, procesdirektør i Dansk Erhverv

46 nyt fra foreningen

Generalforsamling i ­Danmarks Optikerforening 2012

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2012

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Torsdag den 29. marts 2012, kl. 18.00

Onsdag den 18. april 2012, kl. 18.00

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest torsdag den 8. marts 2012.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding foretages på foreningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest den 26. marts 2012.

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest onsdag den 28. marts 2012.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding til sandwich senest den 13. april 2012.

På: E-mail: dn@danskerhvervsoptik.dk eller fax 4576 6576

her er nogle af de 25 nye partnere som startede hos louis nielsen i 2011 – og vi skal bruge mindst lige så mange i 2012! “den ekstra indsats bliver belønnet”

“dejligt at få fod under eget bord”

Michael Biegala. Partner i Louis Nielsen i Bilka i Kolding siden juni 2011

Jesper Andersen Morten Frandsen. Partnere i Louis Nielsen i Bilka i Ishøj siden maj 2011

“ louis nielsen har drive og team-ånd”

“jeg har danmarks bedste oPtikerbrand i rYggen”

Merete Rindom og John Tornhøj. Partnere i Louis Nielsen i Faaborg og Svendborg siden februar 2011

Maria Sondrup. Partner i Louis Nielsen i Hørsholm siden august 2011.

For yderligere information, læs mere på louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på telefon 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

48 nyt fra

Kontaktlinsebærere følger ikke altid optikerens anbefalinger Global undersøgelse viser, at der findes muligheder for at forbedre »compliance«.

MONOQOOL vinder eftertragtet pris i Japan

Monoqool har vundet Eyewear of the Year Award i Japan i solbrille kategorien med en ny solbrille produceret i NXT. Fronten er lavet ud i et stykke og monteret med det karakteristiske Monoqool spiral hængsel.

Solbrillen fås i 2 farver; blå og fotokromatisk. Den fotokromatiske version skifter farve fra lysegrå til mørkegrå NXT anvendes bl.a. til ruderne i helikoptere i det amerikanske militær og solbrillerne er derfor meget robuste.

En ny global undersøgelse, som blev publiceret i oktobernummeret af Contact Lens and Anterior Eye, viser, at de fleste kontaktlinsebærere ikke følger de anbefalinger, de får fra optikeren. Selv om endagslinsebrugerne var noget bedre til at følge anbefalingerne, var der stadig ca. 85%, der ikke fulgte vejledningerne.

Undersøgelsen, der er finansieret af Bausch­+ Lomb, gennemførtes i 13 lande. Det er en web-baseret undersøgelse, hvor 4.021 personer fra Australien, Canada, Kina, Tyskland, Spanien, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Sydkorea, Polen, Rusland og UK deltog. Deltagerne anvendte forskellige typer kontaktlinser.

Man samlede demografisk information omkring daglig håndtering af linser, væsker, linseetuier og opfølgningsfrekvens. Der blev især lagt vægt på 8 forskellige adfærd, som er koblet til »compliance«, hvor epidemiologiske undersøgelser viste øget sandsynlighed for kontaktlinseassocierede infektioner. Fire af disse er relaterede til, hvordan man anvender plejesystemer og linseetuier, tre andre er relaterede til linsebrug og ét til håndhygiejne.

Studiet viser et antal faktorer som påvirker »non-compliant« adfærd, inklusive land, køn og alder. Der var variationer i graden af compliance, som kan være påvirket af forskellige

regelsæt omkring brugen og plejen af kontaktlinser. Generelt var kvinderne bedre til at følge anvisningerne sammenlignet med mænd, og ældre personer var også mere »compliant« end de yngre. De linsebrugere, som havde været hos deres optiker for nylig, var også bedre til at følge dennes anvisninger. »Den adfærd, som oftest associeres med laveste grad af efterlevelse, er gnubning og skylning af kontaktlinser, håndvask samt korrekt linseskift og rengøring af linsestuiet,« siger en af de førende forfattere, Philip Morgan, director Eurolens Research, University of Manchester, UK. »Samtidig observerede vi, at de linsebrugere, som havde været hos sin kontaktlinseoptiker for nylig, var mere complient. Med tanke på sammenhængen mellem nogle af aspekterne på »non-compliance« og kontaktlinserelaterede infektioner, foreslår vi, at kontaktlinseoptikere fokuserer på rengøring af etui, håndhygiejne, gnubning og skylning ved hvert kontrolbesøg, specielt for unge mandlige linsebrugere.«

Hele artiklen findes på: Philip B. Morgan, et al An international analysis of contact lens compliance. Contact Lens and Anterior Eye. 2011;34(5):223-228

Concept-s sætter fuld fokus på butiksindretning Erling Eskildsen, der gennem mange år har været et kendt ansigt i Lindcon Optical Group, har startet eget firma og overtaget forhandlingen af concept-s i Danmark. Firmaet er specialist i inventar og displays.

Erling samarbejder med en ung arkitekt, og det nye firma kan derfor tilbyde specielle og nyskabende indretningsløsninger.

Erling har showroom og kontor i Fårvang, hvor han selv bor.

49

Fairerhvervsoptik udvider Pia Roug Nyeland, indehaver af Fairerhvervsoptik har travlt med rådgivning og konsulenttjeneste i forbindelse med virksomheders køb af skærmbriller. Pia har derfor ansat optiker Lotte Veiby, der har stor erfaring med salg af skærmbriller fra ansættelse i henholdsvis Synoptik og Louis Nielsen.

Lotte har allerede stor erfaring med salg af skærmbriller og kender nødvendigheden af, at arbejdspladsen er indrettet optimalt for at skærmbrillen fungerer optimalt.

Et exceptionelt udvalg af SiH kontaktlinser

Nem at tilpasse

1 eller 3 måneders udskiftning

Dit første valg af individuelt tilpassede kontaktlinser

SAPHir® rx

Dorthe Vesterby har fået foden under eget bord Dorthe Vesterby har fået eneforhandlingen af de verdenskendte solbriller fra Randolph Engineering i Danmark.

Dorthe Vesterby sælger samtidig kollektionerne Vesterby Briller og Jensen Frames.

NO LIMITS Material

Dk

Base Curve

Silicone Hydrogel

60

8.00 to 9.80

(mm.)

Sphere (D)

Cylinder (D)

Addition (D)

Axes

+23.00 to -23.00

-0.75 to -8.00

+0.50 to +4.00

All 5º

Better Sight for a Better Life Gratis telefon (engelsktalende)

808 86 193 email: mkservices@markennovy.com www.markennovy.com

Anuncio Saphir TRI.177x125.DANES.indd 1

THE SPECIALIST CONTACT LENS COMPANY

22/9/11 12:09:47

50 nyt om

Wiley X retter blikket mod optikerne Wiley X blev grundlagt i 1986 i USA med det primære mål at lave sikkerhedsbriller til det amerikanske forsvar. Det blev en så stor succes at sikkerhedsbrillen nærmest er blevet en del af uniformen for folk i FBI, Navy Seals og Army Rangers.

W

iley X blev grundlagt i 1986 i USA med det primære mål at lave sikkerhedsbriller til det amerikanske forsvar.

Det blev en så stor succes at sikkerhedsbrillen nærmest er blevet en del af uniformen for folk i FBI, Navy Seals og Army Rangers.

I 90érne blev det maskuline udtryk populært i vide kredse, og Wiley X er blevet storleverandør både til sport og fritid. Og hvor det i starten primært var sikkerhedsbriller uden styrke leveres brillerne også med styrke.

Netop den øgede fokus på sikkerhed

også i fritidslivet har genereret et stærkt øget salg. Det vil være oplagt for optikerne at komme ind på markedet med sikkerhedsbriller med styrke til fritidsfolket.

Alle Wiley X briller er produceret i TR90 nylon, der er et fleksibelt og ekstremt stærk kunststof-materiale. Glassene er i polycarbonat med 100% beskyttelse i både UV-A og UV-B. Receptglas laves af Shamir, der er eksperter i glas til meget kurvede stel.

Sikkerhedsgodkendelse Alle brillerne overholder ANSI Z87, der er den amerikanske sikkerhedsgodkendelse

og flere af modellerne overholder EN.166, der er den europæiske sikkerhedsgodkendelse.

Modeller til ethvert behov Wiley X laves i 5 serier. Hver sportsgren har typisk sit specielle behov og forventninger til udseende. I Danmark er der endnu ikke den store fokus på sikkerhedsbriller til privatbrug. Det skyldes måske en forestilling om, at det er tunge briller i kedelige stel, men den tid er forbi. Med polycarbonat glas er glassene både lette og tynde.

CIBA Vision med hovedkontor i Atlanta, USA er førende på verdensmarkedet indenfor kontaktlinser og linsevæskeprodukter. Vi markedsfører produkter såsom DAILIES®, AIR OPTIX™, NIGHT&DAY™ og FreshLook®. CIBA Vision indgår i Novartis-koncernen, som er en af verdens førende virksomheder indenfor lægemidler og helseprodukter. CIBA Vision har Nordisk hovedkontor i Gøteborg, og omsætter for over 700 mil. kroner og har ca 50 ansatte. For mere information om CIBA Vision, se vores hjemmeside: www.cibavision.com / www.dailies.dk

Distriktsansvarlig sælger – fortrinsvis optiker, med udpræget sælgergen –

Vi kan tilbyde dig et spændende og stimulerende arbejde i en internationel koncern.

Stillingen indebærer et selvstændigt og udadvendt arbejde, med vores sortiment af kontaktlinser og linsevæskeprodukter.

Du får ansvar for et distrikt som omfatter København og en større del af Sjælland. I dine arbejdsopgaver indgår kontakt med optikere og butikkskæder, sælge vores produkter og informerer om kampagner, samt vedligeholde og forbedre kunderelationerne. Du kommer også til at være involveret i messer og en række andre kundeaktiviteter.

Som medlem i vores nordiske salgsteam, er vores forventning at du bidrager med idéer og analyser som fremmer selskabets og vores kunders omsætning af CIBA VISIONs produkter.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra optikbranchen med et allerede etableret kontaktnet, men det vigtigste er, at du kan lide at sælge, er dygtig til at bygge relationer, tænker positivt og er fleksibel.

Du bør have gode engelskkundskaber, da dette er vores koncernsprog, samt have forståelse for svensk, da hovedkontoret ligger i Gøteborg. Du er vant til at arbejde i Windows og med mail, og du har dokumenterede salgsresultater. Vi ser gerne, du bor i Københavnsområdet.

Vi søger en person med god forretningsforståelse, som kan bidrage stærkt til at udvikle kategorien kontaktlinser videre.

Personlige egenskaber vi værdsætter er initiativkraft, entusiasme, sans for forretning, samt evnen til at arbejde målrettet.

Du motiveres af høje mål, og evner at arbejde velstruktureret under eget ansvar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe Hege B Berthelsen på tel +47 95482108. Ansøgningsfrist er løbende, senest 10/1-12 . Ansøgningen registreres på http://www.novartis.com/careers/job-search/ med ID-nr 90671BR Vi ser frem til at høre fra dig!

52 nyt fra uddannelsesudvalget

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi Hvad skal optikeren være opmærksom på, når patienten har gennemgået en refraktion og skal have suppleret med en brille eller kontaktlinse.

Aftenkursus 10. januar. ................................. på KEA/TEC – Frederiksberg 11. januar. ............................................. på DCOVS – Randers

Lise Løfstrøm arbejder til daglig på EuroEyes som optometrist, og Lise har været med i hele udviklingen indenfor dette område. Foredraget handler om Lises arbejde på klinikken.

I dag er refraktiv kirurgi meget mere end laserkirurgi. Det er også udskiftning af linsen alene af refraktive årsager. Hvad er optikerens/optometristens rolle i vejledningen af patienten?

Job i Norge?

Vi søger efter fagligt dygtige optikere som vikaroptikere.

Dygtige butikssælgere opfordres også til at kontakte os.

Meget gode betingelser Se vores hjemmeside: www.optikkpartner.no Send en mail til: tom@optikkpartner.no

Lise Løfstrøm orienterer om, hvilke faldgrupper der kan være, når optikeren skal refraktionere en laserbehandlet patient. Autorefraktoren kan vise et helt skævt resultat, og det ser måske lidt mærkeligt ud i spaltelampen, selvom laserbehandlingen er forløbet tilfredsstillende.

Der vises eksempler på operationer, og Lise orienterer om en helt ny lasermetode,

hvor man kan fjerne væv uden at beskadige corneas overflade.

Lise giver også sit syn på udviklingen inden for refraktiv kirurgi og det fremtidige samarbejde mellem klinikker og optikbutikker.

Katarakt og Laserkirurgi Overlæge, øjenlæge Thomas Olsen, Århus Kommunehospital vil bl.a. orientere om den nyeste linsekirurgi, herunder katarakt- og refraktionskirurgi.

Thomas Olsen har stor erfaring med forskellige former for toriske og multifokale IOL.

Aftenkursus 7. februar . ................................ på KEA/TEC – Frederiksberg 8. februar . ............................................ på DCOVS – Randers

UV-EKSPONERING KAN VÆRE OP TIL 100 GANGE HØJERE, VED 1 TILBAGEKASTNING FRA SNE RÅD DINE PATIENTER TIL AT BESKYTTE ØJNENE HELE ÅRET VED HJÆLP AF ACUVUE®-KONTAKTLINSER MED UV-BLOKERING!* Hvis øjnene bliver eksponeret for UVstråling, kan det medføre både kortvarige øjenproblemer og permanente øjenskader.2 De fleste solbriller beskytter ikke tilstrækkeligt mod ydre påvirkninger eller tilbagekastede stråler.3* Da dine patienter stoler på dine råd, skal du sørge for, at de kender fordelene ved det høje niveau af UV-blokering, der er i hele ACUVUE®-sortimentet.

En gåtur på en snedækket mark kan skabe en UV-effektiv dosis af UV-stråling, der er næsten 100 gange højere, end hvis man går over en grøn græsplæne. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage, Eye & Contact Lens juli 2011;37: 250-258.

Coroneo, M. Ultraviolet Radiation and the Anterior Eye. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 214-224 3 Cullen, Anthony P. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular Effects, a United Nations Environment Programme Perspective.

Eye & Contact Lens juli 2011;37: 185-190. * UV absorberende kontaktlinser er ikke en erstatning for solbriller, som blokerer UV-stråling, da de ikke dækker hele øjet og det omgivende område.

1

2

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker, tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

Læs mere på www.jnjvisioncare.dk/uv_contact_lenses

54 Kurser / Kalender Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

2

10. januar

Aftenkursus

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm.

KEA/TEC, Frederiksberg

2

11. januar

Aftenkursus

Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm.

DCOVS – Randers

6

7. februar

Aftenkursus

Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge

KEA/TEC, Frederiksberg

6

8. februar

Aftenkursus

Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge

DCOVS – Randers

10

6. marts

Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

KEA/TEC, Frederiksberg

10

7. marts

Aftenkursus

13

27. marts

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse/UV-beskyttelse

KEA/TEC, Frederiksberg

13

28. marts

Aftenkursus

Solbrilleglas og solbeskyttelse/UV-beskyttelse

DCOVS – Randers

16

17. april

Aftenkursus

AMD – hvordan opdages disse patienter?

KEA/TEC, Frederiksberg

16

18. april

Aftenkursus

AMD – hvordan opdages disse patienter?

DCOVS – Randers

19

8. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

KEA/TEC, Frederiksberg

19

9. maj

Aftenkursus

Erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m.

DCOVS – Randers

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

DCOVS – Randers

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk Andre kurser 2012 10

11. - 13. marts

3 dage

MIDO

Milano, Italien

16

20. - 22. april

3 dage

EAOO - Acedemy Conference 2012

Dublin, Irland

16

20. - 22. april

3 dage

ECOO - General Assembly

Dublin, Irland

21

24. - 27. maj

3 dage

BCLA Clinical Conference 2012

Birmingham, England

43

24. - 27. oktober

4 dage

American Academy of Optometry

Phoenix, USA

Kurser med **

tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender 13. - 15. januar 2012 opti ‘12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 11. - 13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

29. marts 2012 Generalforsamling i Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K 18. april 2012 Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik Langebrogade 5 1411 København K 20. - 22. April 2012 EAOO Academy Conference 2012 Dublin www.eaoo.info/dublin

24. - 27. maj 2012 BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk 6. - 8. september 2012 International Vision EXPO West 2012 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 4. - 7. oktober 2012 SILMO 2011 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

7. 9. november 2012 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 4. november 2012 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

55

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2012) udkommer 28.02.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 13.01.2012 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 02.02.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/110919/DK

Mere vand der, hvor der er brug for det.

Mindre vand der, hvor der ikke er brug for det.

Nu lanceres den første silikonehydrogellinse med gradueret vandindhold.

33

Det indebærer, at vandindholdet stiger fra 33 % i linsekernen til over 80 % i linsens overflade.

VANDINDHOLD (%)

En ny æra inden for kontaktlinser giver en ny æra inden for komfort.

Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser: • den højeste iltgennemtrængelighed 1 (Dk/t 156 ved -3,00 D) • enestående glideeffekt 2 DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel, vedvarende komfort.3 Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv selv linserne på dine kunder.

Vi tilbyder komfortgaranti – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.*

* Tal med din salgsrepræsentant, hvis du ønsker yderligere information.

Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION-data registreret 2010.

Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plate’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau. CIBA VISION-data registreret 2010.

3 I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie. CIBA VISION-data registreret 2011.

1

2

Se produktanvisningerne for detaljeret information om linsebrug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST