Optikeren 06 14

Danmarks Optikerforening november 2014

Optikeren

IF 9722

MODEL: GABRIEL

06

Affordable innovation

Silikonehydrogel kontaktlinser til samme pris som konventionelle kontaktlinser Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel, clariti 1day family. ®

comfort, convenience, clariti

®

Sfærisk

Torisk

Multifokal

For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt Sauflon på: Tlf.: 89 88 03 02 Mail:info@sauflon.dk www.sauflon.dk

14

fysiske gener i forbindelse med skærmarbejde

indhold

tema: Presbyopi 14-24

5

Leder

6

Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn

14

Fysiske gener i forbindelse med briller og skærmarbejde

16

Frygtede at blive blind

18

Succes med progressive sportsglas til cykelbrug

20

Nærkomfort arbejds- og læseglas.

26

Shanghajet i Shanghai

30

Den nuværende status for kontaktlinsekomfort

40

Risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi i Danmark

44

Ikke blot sjælens spejl – også kroppens

48

Første dansker bliver Fellow of BCLA

50

Fellowship handler om at løfte faget

52

copenhagen specs 2015

54

Klumme: Erhvervsleje endnu en gang

56

OptikTeam messe 2014

58

Øjenforeningen tildelte 27 projekter støtte

18

Succes med progressive sportsglas til cykelbrug

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

4

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

Kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse

Frygtede at blive blind 16

Aktive presbyoper har brug for flere briller

På ALLE synsafstande får din kunde: • Skarpere kontraster • Mere naturlige synsindtryk • Større synsfelter • Bedre nattesyn

Selv de bedste progressive glas kan sjældent dække alle brugerens synsmæssige behov.

Optometristen har en central rolle, når den presbyope ønsker at fortsætte sin livsstil efter de 45. Aktive mennesker har både arbejde og fritidsinteresser, og det kræver ofte flere specialløsninger.

Læsebrillen lever normalt op til, hvad der loves. Det forholder sig i mange tilfælde helt anderledes med de progressive glas. Patienten har ofte fået indtryk af, at brillen klare alle synsmæssige behov, men det er ikke altid tilfældet.

Ergonom og fysioterapeut Pernille Andersen skriver i artiklen ”Fysiske gener i forbindelse med skærmarbejde”, at hun ofte møder personer med skærmarbejde, der har store problemer med at se med de ”private” progressive briller. ”De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste, der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet,” fortæller Pernille Andersen Det er Pernilles erfaring, at en stor del af nakkesmerterne i denne medarbejderkategori skyldes brugen af ”private” brilleløsninger på jobbet.

Hvis den presbyope er ivrig motionist, er der ofte helt andre udfordringer for optometristen.

I artiklen ”Succes med de progressive sportsglas til cykelbrug” fortæller cykelentusiast Gert Caspersen om sine erfaringer med briller og kontaktlinser.

I bedste fald er det bare generende, hvis patienten ikke har de rigtige briller på, men i værste fald kan det forvolde skader og uheld, hvis vedkommende ikke ser optimalt.

Den presbyope patient fortjener at blive vejledt optimalt, det kan betyde, at optometristen bør anbefale flere typer glas.

Se meget mere på www.dneye.dk

Bjarne Hansen, Redaktør

60

Optik golf

62

Ny og anderledes masteruddannelse i Norge

66

Unge optikere/optometrister savnes på efteruddannelseskurserne

68

Kurser 2014/2015

70

Store ambitioner i Prodesign

71

Ørgreen Optics indgår partnerskab

72

Nyt fra branchen

73

Nyt om produkter

74

Kursuskalender

SHANGHAJET I SHANGHAI 26

Danmarks Optikerforening november 2014

06

Optikeren

FORSIDEN Rodenstock DNEye® Scanner: 100% udnyttelse af din kundes synspotentiale

IF 9722

MODEL: GABRIEL

5 Optikeren_Cover_CT14.indd 1

7.10.14 15:56

FAGLIGT

2. del I Optikeren 2014 nr. 4 gennemgik jeg covertestens kvaliteter i forhold til at identificere og udmåle skelen og fori. I denne artikel vil jeg redegøre for, at en fori er slutresultatet af et komplekst samspil mellem flere faktorer. På den baggrund kan vi anvende covertesten som centralt styringsredskab for synsundersøgelsen. Vi kan desuden få vigtige supplerende informationer ved at anvende covertesten frem for andre gængse forimålinger.

AF IVAN NISTED, OPTOMETRIST, MPH,

Covertesten:

Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn Introduktion Når størrelsen af en fori udmåles, får vi en enkelt talværdi, men denne værdi er udtryk for et kompliceret samspil mellem anatomiske, fysiologiske og neurologiske faktorer hos det enkelte individ. For at forstå hvorfor covertesten kan anvendes som styringsredskab for synsundersøgelsen, er vi nødt til at have et vist kendskab til de faktorer, der til sammen bestemmer foriens retning og størrelse.

Historisk opfattelse af vergenssystemet Den tidligste beskrivelse af faktorer, der har indflydelse på øjnenes position, er Maddox’ vergensmodel fra 1893, og termer herfra anvendes stadig til at beskrive vergenssy-

6

stemet1. Figur 1 er en grafisk fremstilling af modellen. Øjenhulernes orientering dikterer øjnenes anatomiske hvileposition (A), som er den position øjnene vil indtage ved bevidstløshed. Maddox beskrev den toniske vergens (TK) som den spænding i de ydre øjenmuskler, der konvergerer øjnene fra den anatomiske hvilestilling (A) til øjnenes foristilling (B), altså den position øjnene vil placere sig i, når vi udfører en forimåling på afstand. Har patienten esofori på 6 meter, skal patienten divergere øjnene for at etablere enkeltsyn. Fusionsvergensen (FK) aktiveres af dobbeltsyn og retter øjnene mod afstandsobjektet. Skal patienten se på kort hold, forøges akkommodationen for at få et objekt på fx 40 cm skarpt. Når akkommodation forøges, vil øjnene pga. akkommodations­

konvergensen (AK) samtidig konvergere, hvilket placerer øjnene i patientens foristilling på 40 cm (C). Har patienten exofori på nær, skal fusionskonvergensen (FK) sikre enkeltsyn ved at konvergere øjnene.

Fra Maddox’ vergensmodel til i dag Mere end 100 års forskning har givet os en mere nuanceret forståelse af vergens- og akkommodationsfunktionerne, deres samspil og adaptationsevne, hvilket i simplificeret form er illustreret i figur 2. Øvre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker vores akkommodation. Når vores opmærksomhed rettes mod et objekt, vil afstanden til objektet påvirke

»

Partnerskab hos Louis Nielsen…

Louis Nielsen introducerer nyt site med fokus på nye partnerskaber i vores butikker.

Gå til www.spectrum-blog.dk for at læse mere om, hvor vi søger partnere i Danmark.

På spectrum-blog.dk kan du i ro og mag læse om de butikker, hvor vi lige nu søger partnere. Du kan også læse mere om hvad partnerskab hos Louis Nielsen har betydet for nogle af vores nuværende partnere. Eller du kan downloade vores Partnerskabs brochure.

Louis Nielsen søger både dygtige og professionelle optikere med fagligheden i top samt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen.

Grib chancen nu!

www.spectrum-blog.dk

FAGLIGT

1: figur 1 Figur Maddox vergensmodel fra 1893 Maddox vergensmodel fra 1893

6m

(A)

)A( TK

TK

FK

AK

FK

(B)

FK

(C)

AK

40 cm

FK

(A) Anatomisk hvilestilling (B) Foristilling på afstand (C) Foristilling på nær

TK - Tonisk konvergens FK - Fusionskonvergens AK - Akkommodations-konvergens

akkommodationen. Første påvirkning sker via akkommodation udløser for lidt eller megen den proksimale akkommodation, som aktiveres akkommodation, vil objektet være uskarpt, ved vores bevidsthed om objektets nærhed. hvilket aktiverer refleksakkommodationen.

Proksimal akkommodation stiger, når objekSummen af proksimal- og refleksakkomtafstanden mindskes2. Hvis den proksimale modation påvirker vergenssystemet via AK/AFigur 2: Simplificeret akkommodation/vergens interaktionsmodel

figur 2

forholdet. Når akkommodationen forøges, vil konvergensen også forøges3.

Fastholder vi opmærksomheden i længere tid på samme afstand, ændres den toniske akkommodation, som er et langsomt virkende system, der fastholder akkommodationsspændinger over længere tid, fx som akk-krampe ved latent hyperopi4.

Den stiplede rute viser tilbagemeldingssystemet. Hvis objektet er skarpt, vil der ikke ske justering af akkommodationen. Hvis objektet er uskarpt, vil refleksakkommodationen justere akkommodationen og derved også vergensen.

Nedre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker konvergensen.

Objektafstanden påvirker først konvergensen via den proksimale vergens, der aktiveres af bevistheden om objektets nærhed2. Proksimal vergens er ansvarlig for ca. 70% af den samlede vergensbevægelse, og kan bevæge øjnene hurtigere end de øvrige vergenskomponenter5. Hvis objektet stadig er dobbelt, vil dobbeltsynet aktivere disparitetsvergensen, også kaldet den hurtige fusion. Ændringen i vergensen medfører ændring i akkommodationen via KA/K-forholdet3. Fastholder vi opmærksomheden på samme objekt

Akkommondation-vergensinteraktionsmodel Tilbagemelding - Er ændring i akkommodation passende? Er slør fjernet?

Tonisk akkommodation (langsomt komponent)

SLØR

Proksimal akkommodation

Refleks-akkommodation (hurtig akkommodation)

KA/K

AKKOMMODATION

(Input: Objektafstand)

DOBBELTSYN

(output)

Proksimal vergens

Disparitetsvergens (hurtig fusion)

AK/A

VERGENS

Tonisk vergens (langsom fusion)

Tilbagemelding - Er ændring i vergens passende? Er dobbeltsyn fjernet?

8

En afvigende fori er oftest udtryk for en ubalance i det komplicerede samspil mellem vergens- og akkommodationsfunktionerne

faktabox Store H-testen skal bør altid udføres hos patienter med høj esofori på afstand, høj exofori på nær eller vertikal fori i blot 15-30 sekunder, ændres den toriske vergens (også kaldet langsom fusion), som er ansvarlig for vergens- eller prismeadaptation . Vergenssystemet adapterer generelt både hurtigere og i højere grad end akkommodationssystemet4.

Igen viser den stiplede rute tilbagemeldingssystemet. Hvis objektet ses enkelt, vil der ikke ske yderligere. Hvis objektet er dobbelt, vil disparitetsvergensen justere konvergensen og dermed også akkommodationen8.

Justering af akkommodation og konvergens sker dermed først på baggrund af vores bevidsthed om objektets placering og dernæst på baggrund af slør og dobbeltsyn. Der er indbygget stødpuder i vergens- og akkommodationssystemet. Panums fusionsområde tillader, at objekter lidt foran eller bagved det sted, hvor synsakserne krydser, opleves som enkelte. Panums fusionsområde er typisk mindre end ¼ Δ, og når området overskrides, vil dobbeltsyn aktivere disparitetsvergensen inden for 80-100 millisekunder.

Dybdeskarphedsområder tillader langt større grad af fejlindstilling af akkommodationen, uden at objektet opleves som uskarpt (typisk 1 D). Når et objekt overskrider dybdeskarphedsområder, vil det optiske slør aktivere akkommodationen inden for 400-500 millisekunder. Vi er dermed udstyret med et vergenssystem, der både er hurtigt reagerende og sensitivt for meget små ændringer i objektafstand, og et akkommodationssystem, der er langsomt reagerende og forholdsvis tolerant over for ændringer i objektafstand.

De to systemer har forskellige egenskaber, hvilket er medvirkende til, at samspillet mellem akkommodation og vergens oftest er velfungerende. Hvis begge systemer var hurtigtreagerende og meget sensitive, ville

interaktionerne mellem systemerne næsten den baggrund er covertesten et helt centralt konstant give dobbelt eller sløret syn, mens styringsredskab for synsundersøgelsen, hvilket to langsomme og tolerante systemer ville jeg vil eksemplificere med to cases. nedsætte vores visuelle funktionsevne. Når Divergensinsufficiens (case 1) vi i hverdagen retter vores opmærksomhed mod et objekt, vil vergenssystemet i kraft Denne type patient diagnosticeres ud fra af dets korte latenstid og intolerance over covertesen: Høj esofori eller lejlighedsvis esofor dobbeltsyn fiksere objektet, og via KA/Ktropi på 6 meter og mindre esofori eller fori forholdet vil akkommodationen flyttes mod inden for normalområdet. Vi bør foretage store objektet. Hvis objektet ikke afbildes skarpt, H-testen for at sikre os, at patientens høje vil slør aktivere akkommodationen, som så esofori på afstand ikke skyldes nedsat funktion igen påvirker vergensen via AK/A-forholdet. i de ydre øjenmuskler. I dette tilfælde skal vi I absolut mørke vil vores akkommodation og især være opmærksomme på, om øjnene kan vergens udelukkende være påvirket af tonisk dreje udad (se faktaboks). akkommodation og tonisk vergens. VidenskaPatientens AK/A-forhold vil være lavt, belige undersøgelser viser samstemmende, hvilket kan beregnes på baggrund af de to at både akkommodation og vergens placerer forimålinger. Årsagen til den høje esofori på sig på 2-4 meters afstand, kaldet henholdsvis ‘dark case 1 Divergensinsufficiens focus’ og ‘dark vergence’9.

Når vi skal se et objekt på Årsag til henvendelse længere afstand, som fx • Lejlighedsvis dobbeltsyn ved TV og bilkørsel 6-meter-tavlen i klinikVisus (afst) ken, skal akkommodationen • Hø 1.2 / Vø 1.2 / Bin 1.2 reduceres, hvorved øjnene Covertest divergerer.

• afst: 8Δ esofori; langsom opretning af fori Forimålinger vil derfor • nær: Orthofori ikke blot være påvirket af • beregnet AK/A = (15 - 8 + 0) / 2.50 = 2,8 / 1 tonisk vergens, men også Store H akkommodationsvergens, • OK (ingen skelen uanset blikretning) uanset om akkommodatioSubjektiv refraktion nen flyttes fra ‘dark focus’ • Hø +0.25 / -0.25 x 0 - Visus 1.2 til en bogstavstavle på 40 • Vø +0.25 - Visus 1.2 / Bin 1.2 cm eller 6 meter10-11.

Basis ind-vergens på 6m (#11) Forimålingen på 40 cm • 2Δ / 0Δ vil endvidere være påvirket Fiksationsdisparitet - associeret fori af proksimal akkommoda• afst: 6Δ basis ud 2 tion og vergens . Forimålin• nær: 0Δ ger er med andre ord ikke Demonstration i prøvebrille blot simple udtryk for øjne• Patient foretrækker plan frem for subjektiv nes position, men refleksioner af det komplekse samspil mellem de forskellige vergens- og akkommodationskomponenter, der har stor betydning for, hvor velfungerende vores binokulære syn er. Og på

refraktion • 4Δ basis ud giver samme lindring som 6Δ.

• 4Δ accepteres også til nærbrug.

• Bin visus (6m) forbedres med prismer til 1.5 Behandling • Hø plan med 2Δ basis ud • Vø plan med 2Δ basis ud

»

9

FAGLIGT

Figur 3: afstands- og nærfori blandt 4480 deltagere figurFordeling 3 Graf: afst ogaf nærfori 60%

Afstandsfori (6 m) Nærfori (33 cm)

Forekomst i procent

50% 40%

Vertikal fori (case 2)

30% 20% 10% 0%

-28 -26 -24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10 -8 -6 -4 -2 0

2

4

6

8 10 12 14 16

Negative værdier repræsenterer exofori og positive værdier repræsenter esofori.

Bemærk, at nærfori er foretaget på 33 cm., og derfor mere exofor end på 40 cm.

Graf genereret på baggrund af data fra Tait13.

6 meter er sandsynligvis, at patienten har en højere end normalt tonisk vergens, hvilket betyder, at ‘dark vergence’ er på forholdsvis kort afstand, samtidig med at øjnene på grund af det lave AK/A-forhold ikke divergerer ret meget, når akkommodationen flyttes fra ‘dark focus’ til 6-meter-tavlen.

Når patienten i hverdagen skal se på lang afstand, vil dobbeltsyn aktivere disparitetsvergensen (den hurtige fusion), så patienten divergerer og får enkeltsyn. Mennesker med velfungerende binokulært syn håndterer selv afvigelser i de forskellige vergens- og akkommodationskomponenter ved at justere den toniske vergens, hvorved afstandsforien til-

nærmer sig orthofori12. Som det fremgår af figur 3, har de fleste en meget lille afstandsfori, mens nærforien varierer i langt højere grad fra person til person13. En lille afstandsfori er udtryk for et velfungerende binokulært system med god vergensadaptation (god evne til at justere tonisk vergens).

En afvigende afstandsfori indikerer, at patienten har behov for hjælp til håndtering af sit binokulære problem, og er udtryk for mangelfuld vergensadaptation14.

For at verificere, at patienten har nedsat vergensadaptation, kan vi udmåle basis ind-vergensen på 6 meter (#11). Vi introducerer dobbeltsyn med basis ind-prismer, og enkeltsyn reetableres ved, at distabel 1 Retning af fori i forhold til patientens oplevelse af at billedets paritetsvergensen Billede Retning Måleprismets (hurtig fusion) flytter sig af fori basisretning divergerer øjnene, nedad ved afdækning Hyperfori Basis ned men hvis vergensadaptationen er opad ved afdækning Hypofori Basis op nedsat, vil dispamed coverske Exofori Basis ind ritetsvergensen mod coverske Esofori Basis ud hurtigt udtrættes,

10

og dobbeltsyn opstår. I case 1 ser vi, at basis ind-vergensen (#11) er lav, hvilket understøtter vores antagelse om, at patienten har nedsat vergensadaptation, og derfor vil han sandsynligvis have glæde af en prismekorrektion. En simpel måde at udmåle tentativ prismekorrektion er med fiksationsdisparitetstavlen.

Patienter med vertikal fori skal konstant kompensere for at undgå vertikalt dobbeltsyn.

Vores evne til at kompensere for vertikal fori er mindre end for horisontal fori, hvilket gør, at en vertikal fori på helt ned til 1Δ er et vigtigt klinisk fund på covertesten. For at undgå at vi overser meget små vertikale forier, kan vi opfordre patienten til at fortælle, om bogstavet, han fikserer, flytter sig under den alternerende covertest. Hvis bogstaver ser ud til at flytte sig for patienten, skal vi bede ham om at vise retningen. Peger patienten udelukkende i horisontal retning, har patienten udelukkende eso- eller exofori. Peger han i vertikal retning, har han hyper- eller hypofori og peger han diagonalt, har han en kombination af vertikal og horisontal fori (se tabel 1).

Vertikal fori behandles med meget høj succesrate med vertikal prismekorrektion udmålt med fiksationsdisparitetstavlen. Her et det også vigtigt, at vi sikrer os, at den vertikale afvigelse ikke skyldes nedsat funktion i de ydre øjenmuskler, hvorfor vi bør udføre store H-testen. Her er vi særlig opmærksom på de fire positioner, hvor patienten ser opad eller nedad (se evt faktaboks). Case 2 er et typisk eksempel på en patient med vertikal fori.

Vertikal fori ved forsinket covertest Fra tid til anden møder vi patienter med åbenlyst visuelle symptomer, men hverken refraktion eller binokulær undersøgelse viser tegn på et synsproblem. Har patienten blot en meget lille vertikal fori, kan symptomerne stamme fra en større vertikal fori, som vi ikke afdækker umiddelbart i covertesten. Forsinket covertest er en metode, hvor patienten får en klap med hjem, som han tager på om

Endagslinsen til enhver situation.

Komfort GARANTI

Oplev en optimal kombination af komfort, sundhed og h책ndtering.

Og f책 pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds inden for 30 dage!

FAGLIGT

case 2

Vertikal fori

Årsag til henvendelse • Frontal hovedpine ved læsning / nærarbejde Visus (6m) • Hø 1.0+1 / Vø 1.0 / Bin 1.0+2 Covertest • afst: 2Δ exofori & 3Δ højre hypofori • nær: 6Δ exofori & 3Δ højre hypofori • beregnet AK/A = (15 + 2 - 6) / 2.50 = 4,4 / 1 Store H • OK (ingen skelen uanset blikretning) Subjektiv refraktion • Hø +1.00 / -0.75 x 80 - visus 1.2 • Vø +0.75 / -0.50 x 105 - visus 1.2 / bin 1.2 Basis ind-vergens på 6m (#11) • 2Δ / 0Δ Fiksationsdisparitet - associeret fori • afst: 2Δ basis op (hø) • nær: 2Δ basis op (hø) Demonstration i prøvebrille • Patient foretrækker subjektiv refraktion frem for plan • 2Δ basis op (hø) giver lindring.

• Bin visus (6m) forbedres med prismer til 1.5 Behandling • Hø +1.00 / -0.75 x 80 med 1Δ basis op • Vø +0.75 / -0.50 x 105 med 1Δ basis ned aftenen og beholder på indtil næste dag, hvor vi foretager en ny covertest. Vi fjerner først klappen i klinikken, efter at vi har okkluderet det ene øje, og foretager så den alternerende covertest. Hvis vi nu observerer en markant vertikal fori, er det sandsynligvis årsagen til patientens symptomer, og vi kan nu udmåle prismekorrektionen15.

Opretning af forien Uanset foriens retning kan vi med fordel observere, hvor sikkert patienten retter det afdækkede øje op. Ved afslutningen af den

12

alternerende covertest flytter vi coverskeen, og lader patienten fiksere med begge øjne.

Hvis patienten har en velkontrolleret fori, vil øjet hurtigt og flydende optage fiksation ved afdækning. Hvis vi observerer en af de følgende tre ting, er det et åbenlyst tegn på et binokulært problem: 1) Opretningen af forien er tøvende, langsom eller foregår i en hakkende bevægelse.

2) Opretningen foregår i to trin, hvor øjet drejer først for langt og dernæst en ekstra korrigerende bevægelse i modsat retning.

3) Når øjet afdækkes, bevæger begge øjne sig i samme retning, således at det afdækkede øje optager fiksation, mens det andet øje flyttes ud i foristillingen16.

Vi kan desuden med fordel observere patientens pupiller; er de små eller trækker sig markant sammen, når fiksationen genoptages, er det tegn på, at patienten over-akkommoderer for afstanden. Vi kan verificere dette med fx Nott retinoskopi eller med binokulær krydscylinder.

Normale forimålinger Vi vil undersøge patienter, hvor resultatet af covertesten er inden for det forventede. Hvis patienten har visuelt betingede symptomer, bør vi overveje andre årsager. Næst efter ukorrigeret synsfejl og afvigende forimålinger, er konvergensinsufficiens og akkommodationsanomali de hyppigste årsager til visuelt betingede symptomer. Vi bør derfor måle patientens konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde og akkommodationsfacilitet for at undersøge, om forklaringen på patientens symptomer kan findes her. Disse anomalier kan behandles med plusaddition til nær og/eller visuel træning17-19.

Er akkommodationsfunktionen heller ikke årsagen til patientens symptomer, kan patientens symptomer være forårsaget af kontaktlinsebrug, tørre øjne eller aniseikoni. Endelig kan symptomerne også skyldes dårligt indeklima, hvilket vi typisk kan afdække i anamnese ud fra hvilke situationer og omgivelser, patientens symptomer er mest udtalte i.

Opsummering En afvigende fori er oftest udtryk for en ubalance i det komplicerede samspil mellem vergens- og akkommodationsfunktionerne, og derfor en central indikator for binokulær anomali.

Vi kan opdage ubalancen med covertesten og verificere vores fund på baggrund af anamnese, kompenserende vergensmålinger, konvergensnærpunkt eller fiksationsdisparitet.

Referencer 1. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins.

2. Rosenfield M, Cuffreda KJ, Hung GK. The Linearity of Proximally Induced Accommodation and Vergence. Invest Ophthal Vis Sci, Vol. 32, No. 11, October 1991 3. Schor CM. The Glenn A. Fry award lecture: adaptive regulation of accommodative vergence and vergence accommodation.

4. Schor CM, Johnson CA, Post RB. Adaptation of tonic accommodation. Ophthalmic Physiol Opt. 1984;4(2):133-7.

5. Wick & Bedell. Magnitude and Velocity of Proximal Vergence. Invest Ophthal & Vis Sci, Vol. 30, No. 4, April 1989 6. Schor CM. Analysis of tonic and accommodative vergence disorders of binocular vision.Am J Optom Physiol Opt. 1983 Jan;60(1):1-14.

7. Semmlow JL, Hung GK, Ciuffreda KJ. Quantitative Assessment of Disparity Vergence Components. Invest Ophthalmol Vis Sci 27:558-564, 1986 8. Schor CM, Tsueraki TK. Fatigue of Accommodation and Vergence Modifies Their Mutual Interactions. Invest Ophthalmol Vis Sci 28:1250-1259,1987 9. Benjamin WJ. Borish Clinical refraction.

Butterworth-Heinemann, chaptor 3. 2006 10. Rosenfield M, Ciuffreda KJ. Distance heterophoria and tonic vergence. Optom Vis Sci. 1990 Sep;67(9):667-9.

11. Owens DA, Tyrrel RA. Lateral phoria at distance: contributions of accommodation. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1992 Aug;33(9):2733-43.

12. Dowley D. The orthophorization of heterophoria. Ophthal. Physiol. Opt., Vol. 7 , No. 2, pp. 169-174, 1987.

13. Tait EF. Accommodative convergence. Am J Ophthalmol.

1951 Aug;34(8):1093-1107.

14. N orth R, Henson DB. Adaptation to prism-induced heterophoria in subjects with abnormal binocular vision or asthenopia. Am J Optom Physiol Opt. 1981 Sep;58(9):746-52.

15. Surdacki M, Wick B. Diagnostic occlusion and clinical management of latent hyperphoria.Optom Vis Sci. 1991 Apr;68(4):261-9.

16. Evans BJW. Pickwell´s Binocular Vision Anomalies. 4th Edition. 2002: Butterworth-Heinemann.

17. Brautaset R, Wahlberg M, Abdi S, Pansell T. Accommodation insufficiency in children: are exercises better than reading glasses? Strabismus. 2008 Apr-Jun;16(2):65-9.

18. Wahlberg M, Abdi S, Brautaset R. Treatment of accommodative insufficiency with plus lens reading addition: is +1.00 D better than +2.00 D? Strabismus. 2010 Jun;18(2):67-71.

19. C .I.T.T. Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optom Vis Sci. 2011 Nov;88(11):1343-52

Køkkenet er mit hellige sted. Min madlavning skal ikke påvirkes af MIDDELMÅDIGHED. Mine BRILLEGLAS VIL arbejde med mig fra supermarkedet og hjem i køkkenet, og vil forsat sikre klart syn til min opskrift, så DU KAN smage enhver bid du tager.

INGEN ANDRE steder vil du finde et hjemmelavet måltid som mit.

Når jeg går ind i en butik som din, vil jeg da få en middelmådig løsning, eller brilleglas der vil arbejde sammen MED MIG? JEG ER EN KULINARISK ENTUIAST.

At forstå dine kunders hverdagsbehov er vigtigt. Shamir Autograph III er et banebrydende hverdags,- > progressivt glas, med indbygget ny revolutionerende teknologi fra Shamir, som giver alle dine kunder det mest komfortable og naturlige syn, selv når det brænder på.

Oplev mere på SHAMIRNORDIC.COM SHAMIR LIVSSTILS KATEGORI: HVERDAGS > PROGRESSIVE: AUTOGRAPH III®

PRÆSTATION | ERHVERV

ERGONOMI

AF ERGONOM OG FYSIOTERAPEUT PERNILLE ANDERSEN (FOTO PIA TROMBORG) FOTO Kim Agersten

» TEMA/ PRESBYOPI

FYSISKE GENER I FORBINDELSE MED BRILLER OG SKÆRMARBEJDE Alle bliver presbyope med alderen. Har man synskrævende arbejde (eller synskrævende fritidsaktiviteter) mærkes dette tidligere og tydeligere, end hvis man arbejder i det fri og aldrig åbner en bog. Der er normalt tale om et langsomt indsættende fænomen, som de fleste derfor ikke har helt let ved at identificere årsagen til. Det gælder også de gener, der ofte følger med, når man ikke i tide - og på rette måde - får taget hånd om problemet.

Som tidligere normaltseende, vælger de fleste – i hvert fald i første omgang - at håndtere udfordringen ved at anskaffe et par læsebriller. Brillen betragtes som et nødvendigt onde, som personen lægger fra sig, så snart han eller hun skal andet end at læse eller se ind i en skærm. I første omgang fungerer læsebrillen faktisk som oftest også rimeligt godt i forbindelse med skærmarbejde – selv når dette foregår i forbindelse med udøvelse af et professionelt virke. Det er de færreste, der er forberedt på, at dette langsomt men sikkert ændrer sig.

Det er også kun ganske få der registrerer, at læsebrillen med tiden binder dem endog meget kraftigt til at have synsobjektet – her skærmen – på relativt tæt hold. De fleste mennesker lægger sjældent mærke til, at de per automatik - ofte mange gange i løbet af en arbejdsdag - bøjer sig ind over bordet for at se, hvad der står på skærmen, som nedenstående foto viser. I starten er det kun, når skrifttypen er meget lille, når personen er træt, eller når lysforholdene er dårlige, men med tiden bliver arbejdsstillingen typisk mere eller mindre stationær eller i hvert fald særdeles hyppigt forekommende.

Skærmarbejde med privatprogressive glas

Spændinger og øjentræthed Smerter og spændinger i nakken eller øvre ryg eventuelt i kombination med hovedpine og øjentræthed er en almindelig følge, når man har passeret de 50+ og udfører skærmarbejde med en læsebrille på næsen.

Alternativt får medarbejderen ondt i lænden, og hvis man er særligt sårbar, både ondt i nakke og i lænd. Jeg oplever ikke helt sjældent, at en medarbejder med tendens til lændegener, pludseligt får usædvanligt

14

– og med almindelig læsebrille

Tørre øjne?

Fysioterapeut og ergonom Pernille Andersen fra ergomentor.dk og DenRigtigeAPV.dk leverer uvildig rådgivning om arbejdspladsvurdering og ergonomi.

Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne: Tlf.: 4089 4940, e-mail: pernille@ergomentor.dk

mange problemer med sin lænd, og at disse gener relaterer sig til en fremadbøjet arbejdsstilling ved computeren udløst af brugen af en læsebrille som skærmbrille.

Har man hele eller en stor del af livet båret briller, er den gængse løsning, når presbyopien melder sig, at anskaffe et par private progressive briller. Det er som oftest en meget positiv oplevelse: Lige pludselig ser man alt klart gennem en og samme brille, og øjnene slapper af igen også under diverse former for nærarbejde. De fleste har – i hvert fald hvis de anskaffer den første progressive brille i rette tid – oplevelsen af, at privatbrillen også fungerer ganske udmærket til skærmbrug.

Mange har en meget forståelig forventning om, at dette vil fortsætte uændret, hvilket det ikke gør: Som tiden går, bliver arbejdsstillingen, dvs. hovedstillingen under skærmarbejdet mere og mere fastlåst, og langt de fleste ender med at være nødt til at holde hovedet som vist nedenfor. Det brugbare felt i brilleglassene bliver reelt smallere og smallere dvs. lavere og lavere, og til sidst er man nødt til at sidde og ”scanne” op og ned af skærmfladen for overhovedet at kunne se, hvad der står. Dette er særlig udpræget, hvis skærmen er stor eller høj, og personen er det modsatte.

De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, at de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet.

Omgivelserne derimod bemærker det. Jeg taler praktisk talt dagligt med medarbejdere omkring de 50, som har problemer med ondt i nakken og/eller hovedpine, og som slet ikke har tænkt den tanke, at generne kan have noget med deres briller og syn at gøre. Når jeg diplomatisk spørger, om de sidder og løfter hovedet under skærmarbejdet, benægter de ofte dette, hvorefter kollegaen blander sig og modsiger dem. Tit har jeg også selv set det, da jeg trådte ind i kontoret.

Selv om valg af stol og habituel siddestilling sammen med den anvendte arbejdsstillinger har væsentlig indflydelse på forekomsten af nakkeproblemer hos kontoransatte omkring de 50 år, så er det min erfaring, at en endog stor del af nakkesmerterne i denne medarbejderkategori skyldes brugen af ”private” brilleløsninger på jobbet.

Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk ! testet

tearsagain

R

Luk øjnene og spray

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.

tearsagain kan anvendes: • •

samtidig med kontaktlinser og make-up ved langvarigt skærmarbejde

• • •

ved tørt indeklima, aircondition ved f.eks. Sjögrens syndrom ved aldersbetingede og hormonelle

•

forandringer efter øjenoperation

*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676

* Kun 1 gratis prøve pr. butik

Godt at vide: 1. 80 % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag.

2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed.

3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordampning.

Forhandles hos udvalgte optikere.

Yderligere info: www.abigo.dk

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

PATIENTHISTORIE

TEMA/ PRESBYOPI

FRYGTEDE

AT BLIVE BLIND Mødet med progressive glas blev starten på en lang og ulidelig periode med problemer med øjnene og angst for at miste synet. Men den rette behandling medførte at Marians øjne i dag fungerer bedre, end de nogensinde tidligere har gjort.

AF BJARNE HANSEN

F

or Marjan Ganjjou (45) blev det at nå presbyopialderen (gammelmandssyn) indledningen til lang periode med frygt for, at der var noget alvorligt galt med synet.

Marjan har gået både med kontaktlinser og briller i mange år, men har aldrig været rigtig tilfreds med nogen af delene ”Jeg kunne se med dem, men jeg synes alligevel ikke synet var rigtig godt,“ fortæller Marjan Ganjjou.

I 2012 begyndte det at knibe med at læse og hendes optiker anbefalede et par briller med progressive glas, og det blev indledningen til et langt forløb med store synsproblemer ”Jeg fik hovedpine, de lige streger var buede, og jeg følte, at det hele sejlede for mig, og mange gange så jeg dobbelt,“ fortæller Marjan, der i dag ser perfekt, men hun husker tydeligt den lange periode, hvor hun på et tidspunkt frygtede, at hun havde en tumor og ville blive blind.

Marjan fortæller i dag glad og i hurtigt tempo om sine oplevelser med optikere og øjenlæger gennem de sidste to år. ”Inden jeg fik flerstyrkebrillerne havde jeg været godt tilfreds med min optiker, selvom jeg havde flere problemer med øjnene. Jeg klarede mig med mine kontaktlinserne, og

16

nogle smarte briller, men med mine nye progressive briller, så jeg så dårligt, at jeg i første omgang troede, at de var lavet forkert, og jeg gik ind i butikken og fortalte om mine problemer. Optikeren så på brillen og sagde, at glassene var, som de skulle være, og at jeg bare skulle vænne mig til dem, og det kunne godt tage et par måneder. Jeg havde fuld tillid til optikeren, og jeg troede, det var mine øjne, der var noget galt med,“ siger Marjan og fortæller videre om, hvordan det gik hende på: ”Jeg tuede over ikke at kunne se, og jeg gik til to forskellige øjenlæger, fordi jeg var sikker på, at det var helt galt med mine øjne, og jeg frygtede at blive blind. Hos begge øjenlæger blev jeg bare sat ind bag nogle instrumenter, og beskeden fra begge var, at der ikke var noget galt med mine øjne.

Da jeg sagde til den sidste øjenlæge, at jeg jo ikke kunne se med mine briller, sagde han bare, at jeg skulle skifte optiker.

Jeg var helt ude af den og fungerede heller ikke på mit arbejde. Jeg henvendte mig igen til min optiker, og nu henviste han mig til Københavns Private Øjenklinik i Rødovre. De vil kunne undersøge om, der er noget andet galt med mit syn, sagde han.

Jeg fik tid til undersøgelse, og her oplevede jeg at blive forstået og taget hånd om.

Jeg blev først undersøgt af Torben Helstrup og deltog derefter i gruppetræning ledet af Finn Abildgaard, som begge sagde, at mine øjne ikke samarbejdede tilfredsstillende.

Torben lyttede til, hvad jeg sagde, og stillede spørgsmål, der viste, at han kendte til mine problemer. Jeg tuede af bare glæde over at blive hørt og forstået. Der var alligevel ikke noget alvorligt galt med mine øjne.

To dage efter var jeg til en grundig undersøgelse, og der blev lagt en plan for min synstræning.

Det gav mig en dejlig ro, og dagen efter bemærkede en af mine kolleger, at jeg var blevet helt anderledes afslappet igen.“ Marjan Ganjjous træning foregik på et hold med personer med næsten samme synsproblemer. ”Det var meget hårdt at træne i begyndelsen. Jeg fik hovedpine og opkastningsfornemmelser, men det blev lettere efter nogle gange. I begyndelsen kunne jeg ikke træne hver aften derhjemme, som jeg egentlig skulle. Jeg ville ikke kunne holde til at gå på arbejde samtidig, hvis jeg skulle træne så meget. Det var dog hårdt at se på, at nogle andre blev færdigbehandlet efter 3 – 4 gange, men mit problem med øjnene var åbenbart meget større end de andres.

Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste

Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere.

Det var en dejlig fornemmelse

gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse,” fortæller Marjan.

Der gik 8 - 9 måneder før Marjan var færdigbehandlet på klinikken, og her to år efter, er der stadig periodisk lidt dobbeltsyn, som hun så kan træne væk selv.

Marjan roser sin optiker for at have henvist til samsynstræning og for tilbuddet om at bytte glassene, hvis styrken skulle være anderledes, når hun var trænet færdigt. Jeg fortsætter med at handle briller og kontaktlinser der, og anbefaler optikeren til venner og bekendte, fordi han jo henviste videre til en kollega, der kunne løse mit problem.

I dag kan Marjan godt se, at hun har haft problemer med synet så længe, hun kan huske. ”Da jeg var barn, læste jeg aldrig bøger, selvom jeg gerne ville. Jeg var bange for aldrig at blive til noget, fordi jeg havde svært ved at klare mig i skolen. Efter et par sider opgav jeg altid.

Som voksen har jeg taget flere uddannelser, og i dag har jeg et spændende arbejde som skolehjem koordinator, men jeg kunne have haft en helt anden skolegang, hvis mine problemer med øjnene var blevet opdaget og behandlet på et tidligt tidspunkt,“ slutter Manjan Ganjjou.

Xxxxxxxxx

17

PATIENTHISTORIE

» TEMA/ PRESBYOPI

Succes med progressive sportsglas til cykelbrug Efter flere omveje lykkedes det for Gert Caspersen at få den rette cykelbrille, så han både kan se hullerne i asfalten og cykelcomputeren.

AF BJARNE HANSEN

Gert Caspersen (57)er passioneret cykelrytter, og har klaret det godt i mange år uden at have brug for cykelbriller med styrke. ”Jeg blev først klar over, at der var noget galt med synet, da jeg i 2006 kørte fra Smørum til Fuengirola i Sydspanien sammen med en anden cykelrytter, for at slå en rekord og komme i Guinness Rekordbog. Det er en strækning på 3.300 km, og vi gennemførte den på 10 dage. Når jeg havde føringen ved tusmørkets komme, kunne jeg ikke se hullerne i asfalten. Det var både generende og farligt for os begge, men missionen lykkedes og vi slog rekorden.

Jeg rådførte mig med min optiker, da jeg

18

kom hjem, og det førte til, at jeg fik lavet kontaktlinser med en svag minusstyrke. Det virkede som den ideelle løsning, fordi jeg cykler i al slags vejr,” fortæller Gert Caspersen og forsætter: ”Det løste problemerne med at se på vejen, men så kom der andre til. Nu kunne jeg ikke se på cykelcomputeren, og optikeren anbefale en løsning med en afstandslinse på det ene øje og en læselinse på det andet. Det lød også rigtigt, men det kom trods ihærdige forsøg ikke til at fungere.”

Gert forsøgte tidligere, at cykle med sine private énstyrke minusbrille, men de fungerede ikke, så han havde egentlig opgivet en brilleløsning.

”Bare jeg holdt stille et øjeblik duggede mine almindelige briller med det samme, og der var også problemer i vådt føre” siger Gert.

Heldigvis for Gert Caspersen foreslog en optiker at lave en sportsbrille med flere styrker (Shamir Attitude run/bike i base 8.0 med farveskift trans xtr grey), og det blev en stor succes. ”Det fungerer fint med min sportsbrille med flere styrker. Jeg er vant til at køre med cykelbriller. Jeg har næsten altid haft sportsbriller for at beskytte mod insekter, sprøjt fra de forankørende, sol eller kold luft. Nu er det bare med styrke, og så har jeg både styr på vejen og cykelcomputeren,” slutter Gert Caspersen.

Og her

il din Ring t for ælger s e l a lok tage i at del ale ultifok m s n o Alc agne kamp

Se skarpt her

Og her

TID TIL AT FOKUSERE

TID TIL LINSER Kort afstand Mellemlang afstand Lang afstand Precision Profile™ Design sikrer skarpt syn og glidende overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser.

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

Månedslinser Dagslinser

FAGLIGT

» TEMA/ PRESBYOPI

Nærkomfort arbejds- og læseglas.

Specialister i udvidet nærområde Skærmbriller, PC-glas, kontorglas, arbejdsglas, nærkomfortglas eller generelt nærområdeglas har manifesteret sig som optimal korrektionshjælp i nærområdet for mange presbyoper. Ikke desto mindre er det en glastype, der ikke har fået nok opmærksomhed. Det er tydeligt, at en del forbrugere ikke ved, at disse glas findes.

AF PROF. DR. STEPHAN DEGLE, ERNST-ABBE-FACHHOCHSCHULE JENA. OVERSAT OG BEARBEJDET AF: MICHAEL HYLDTOFT OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S.

Der stilles store krav til synet især, når man taler om PC- og skærmarbejde. Hver eneste dag veksler blikket flere tusinde gange mellem skærm, manuskript og tastatur frem og tilbage. Vekslende afstande, dog alle indenfor nærområdet, skal ses skarpt. Det samme gælder for store skærme, der ikke blot skal kunne ses skarpt i midten af skærmen, men også i periferien. Her er ofte hverken en enkeltstyrkebrille eller en god progressiv brille særlig komfortabel og konstante hovedog kropsbevægelser er nødvendige. Netop på grund af dette, er nærkomfortglassene skabt. De er specialister i sin reneste form

20

for nærområdet. Nærkomfortglas markedet er konstant i udvikling, og der er kommet et stort udvalg af produkter, som med ekspert rådgivning af optikeren giver kunderne en reel gevinst, som progressive glas ikke tilbyder. I det følgende bliver de grundlæggende succeskriterier for nærkomfort glas opridset.

Nærkomfortglas findes i dag i mange forskellige varianter. De er kendetegnet ved store zoner af samme styrke for afstande tæt på. Sammenlignet med progressive glas har de med samme refraktionsværdi en mindre sfærisk styrke1. Ved at undlade afstands­ styrken og i stedet optimere områderne på

nær gør det glassene til rene ”specialister” i nærområdet. De kan derfor såvel være et særdeles nyttigt supplement til den almindelige progressive brille, men også som læsebriller med udvidet synsområde og dermed også være en attraktiv løsning for presbyopiske emmetroper. En væsentlig komfortgevinst opnås især for den brillebærer, der har en akkommodationsevne på 2.0 dpt. eller derunder.

Udviklingen af nærområdeglas I modsætning til et almindeligt progressivt glas, som har et stort afstandsfelt, giver nær-

områdeglas afkald på dette. Med den glashøjde der er til rådighed, giver det forskellige muligheder til at fordele progressionen (Se billede 1a) I princippet kunne styrken fordeles lineært , men normalt bliver stabiliseringszonerne realiseret på forskellige steder for at muliggøre, at hovedsynsområdet får den størst mulige zone. I denne stabiliseringszone bliver også de perifere afbildningsfejl reduceret. Brillebæreren har i stabiliseringszonerne dermed mindre svømmeeffekt samtidig, med at han kan se mere og naturligt får færre vertikale og horisontale hovedbevægelser for at kunne se skarpt.

Nærområdets samlede ”Performance”, altså hele zonen med samme visus afhænger af den individuelles akkommodationsevne.

I praksis er det – som med enhver anden presbyopi-korrektion – vigtigt at anvende den eksisterende akkommodation samt at vælge en så lille addition som muligt. Således at det der skal ses, med minimal addition, bliver så bekvemt som muligt. Det kan altid anbefales, at bestemme det individuelle akkommodationsområde samt at tage arbejdsafstandene i betragtning, når der vælges glastype. Der gælder følgende: Jo mindre additionen er, desto større indstillingsområde og desto mere komfortabelt nærkomfortglas!

Forskellige typer Rodenstock og visse andre producenter tilbyder 3 glasdesigns for typiske anvendelsessituationer. (se billede 1b)

1. Rum: Glasset giver afbalancerede zoner i rumområdet (ifølge definition 2 – 4 m), skærmog læseafstand.

billede 1a Principtegning af synsfelter med samme styrke afhængig af progressionsforløb i nærkomfortglas.

Astigmatiske sløringszoner

Progressionszone

2. PC: Stabiliseringszonen placeres både i et defineret referencepunkt i det centrale område af progressionszonen samt i mellemafstanden, som regel fra omkring 60 til 80 cm. Dette beregnes som den bredeste zone, således at det f.eks. ikke er nødvendigt med hovedbevægelser, når man ser på skærmen, hverken vertikalt eller horisontalt. Desuden har denne type et lidt bredere læsefelt end et progressivt glas.

Det mangler dog muligheden for at kunne se på afstand.

Ved PC-typen findes forskellige degressionsvarianter og dermed additionsafhængige designtyper, således at den ønskede virkning for mellemafstanden fra 60-80 cm og i det definerede referencepunkt opnås. I praksis bør man hovedsageligt overveje, hvilken rumdybde der fås med den valgte degression,

1) Lineær progression: Uden stabiliseringszoner for glasdesign Rum

2) Stabiliseringszoner i øverste del af glasset.

Glasdesign Rum- eller PC.

3) Stabiliseringszoner i nederste del af glasset.

Glasdesign Bog.

4) Stabiliseringszoner i øverste og nederste del af glasset. Glasdesign: Individuel (Impression Ergo FS). Kan også anvendes med Rumeller PC glasdesign, afhængigt af korridorlængde og centrering.

»

21

FAGLIGT

» TEMA/ PRESBYOPI billede 1b Synsområder for de 3 forskellige designtyper af nærkomfortglas (fra oven: Bog, PC og Rum type) (Kilde: Rodenstock)

» og hvor langt man kan se ud i rummet med denne glastype.

Stabiliseringszonen foran øjet skal ved denne type være så centreret, så der kan opretholdes en komfortabel og naturlig hoved- og kropsholdning.

3. Bog: Stabiliseringszonen ligger i nederste del af glasset ved ”fuld” addition. Glasset bruges hovedsageligt på nær ved ca. 40 cm, lejlighedsvist kan det også anvendes til skærmbrug eller andet med en armslængde afstand på ca. 80 cm.

4. Individuel type: Optikeren har også mulighed for at designe glas med individuelle progressionsforløb og stabiliseringszoner. Hermed kan kunden få et glas, der er komplet individualiseret til sine behov. For at lette rådgivningen for et sådant glas, kan der f.eks. bruges Rodenstock Consulting programmet, således kunden tydeligt kan se effekten af glasset.

Anvendelsesområder - ikke kun til skærmarbejde!

Valget af designtype skal matche individuelt med hver enkelt kunde. Vigtige kriterier er i hvilke situationer glasset skal anvendes

22

»

Dry and tired eyes? !

EW

N

Add one.

Preservative free eye drops.

w w w. c o n s o l . s e | C O N S O L A B | K r o k s l ä t t s g a t a n 7 | B o x 2 0 9 4 | 4 3 1 0 2 M ö l n d a l | S v e r i g e | i n f o @ c o n s o l . s e | T l f : + 4 6 3 1 - 7 7 8 5 0 0 0

INDHOLD FAGLIGT

» TEMA/ PRESBYOPI billede 2

Skitse over arbejdspladsen (Illustration: Rodenstock)

Beskrivelse af de relevante afstande: Maksimal afstand (f.eks. til dør, opslagstavle eller vægkalender):

_____ cm

Hovedsynsafstand (f.eks. til skærm):

_____ cm

Afstand til manuskript _____ cm Mindste afstand (f.eks. til tastatur eller telefon)

_____ cm

» og dermed tilhørende synskrav såsom synsafstande. Et særligt fokus bør også være på at fastlægge positioneringen og blikretningen, der anvendes til den specifikke synssituation.

Skal brillerne med udvidet nærområde primært bruges til skærmarbejde, skal det først og fremmest bemærkes, at der findes mange forskellige skærm- og PC-kategorier.

Skærmene på arbejdspladserne bliver større og større. Den store fladskærm står længere væk end tidligere. På grund af højden på skærmen skal korrektionen for arbejdsafstanden være langt oppe i brilleglasset.

Ofte kan skærmen heller ikke justeres korrekt, således at man med almindelige progressive glas ikke kan se skarpt. Notebooks, tablets

24

og smartphones benyttes på forholdsvis korte afstande og deres små skærme stiller også store krav til synet. De specifikke situationer bør derfor nøje analyseres.

Det er nyttigt at gøre dette ved brug af skitser over arbejdspladsen og fotos, som beskriver kundens individuelle synsbehov.

(Se billede 2).

Anvendelse af ergonomiske glas er ikke kun begrænset til skærm- eller kontoropgaver, skønt de fleste ergonomiske glasnavne henviser til dette område. Tandlæger, kiruger, frisører og andre erhvervsområder vil også kunne få glæde af ergonomiske glas. Og når det gælder fritiden, så er det b.la. komfortabel læsning af avisen og sms’er på smartphones

eller tablets, håndarbejde, madlavning, nodelæsning, modelbyggeri osv., hvor et ergonomisk glas vil kunne være til stor gavn.

Også i andre aktiviteter er det vigtigt at afstanden, udsynet og virkningen såsom den ønskede prioritet af synsområder skal afstemmes med kunden, for at få det bedst mulige brilleglasdesign.

Generelt bør alle relevante afstande eftermåles for at opnå den højst mulige succes.

1 Ændring i den sfæriske styrke kan beskrives som progressiv ændring (progression), når man som udgangspunkt modtager afstandsværdierne, og som degressiv ændring (degression) når man tager udgangspunkt i nærværdierne.

Gratis Anmäl dig till infomöte infomøde Giv din butik et fagligt løft med et optikersamarbejde Kom til informationsmøde hos Memira og hør mere om refraktiv kirurgi. Vi fortæller om korrektion af alle former for synsfejl ved hjælp af laseroperation og linseudskiftning. Samtidig informerer vi også om hvilke resultater dine kunder kan forvente sig, samt de risici og bivirkninger, et indgreb kan indebære.

Er du også interesseret i, at sætte kunden i centrum og tilbyde en helhedsløsning, så tilbyder vi muligheden for et fagligt samarbejde med Memira.

Tilmeld dig et af vores informationsmøder på 88 80 23 71 eller samarbejde@memira.dk og hør mere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

• Roskilde 5 .nov.

• Kolding 12. nov.

• Aarhus 20. nov.

• København 6 nov.

• Aalborg 19. nov.

INTERVIEW

SHANGHAJET I

Shanghai – INTERVIEW MED HANS BLESHØY

Over en telefon fra Skive fortæller Hans Bleshøy med blød og rolige stemme om Kina, anderledes kulturvaner, Shanghai og den gæstfrihed han er blevet mødt med i den store folkerepublik.

Det føles som at få oplæst et eventyr af den bedre slags, hvor fantasien får frit spil og billederne toner frem på nethinden. Eventyret er dog en sand historie om et eventyr i Kina.

AF NIKOLAJ PALMSKOV

Eventyret starter Hans Bleshøy's eventyr startede for 18 måneder siden nærmest på tilfældig vis. På en konference i Las Vegas bliver han introduceret for en amerikaner, som skal til Kina for at hjælpe med igangsætte en produktion af specialkontaktlinser. Han foreslår at Hans Bleshøy også burde tage til Kina med sin viden og ekspertise indenfor natlinser (Ortho-K linser).

Hans Bleshøy griber chancen og køber impulsivt en billet til Shanghai, hvor han i forbindelse med sit foredrag på COOC konferencen planlægger en uges ophold i Kina. På kongressen bliver han spontant opfordret til at skrive en artikel omhandlende speciel tilpasning af natlinser. Samtidig bliver han kontaktet af ejeren af en større gruppe klinikker, der udelukkende beskæftiger sig med speciallinser. Det bliver til en faglig diskussion om natlinser, og så tager eventyret ellers fart.

Kædeforhandleren inviterer efterfølgende

26

Hans Bleshøy og amerikaneren til et besøg på Shanghai øjenhospital, som er et 30 etagers hospital med 1.500 sengepladser. Et besøg hvor optometristen fra Skive helt uventet bliver budt velkommen som en statsmand.

Et filmende TV hold, en rød løber flankeret af sundhedspersonale i hvide kitler og en imødekommende hospitalsdirektør i sort jakkesæt, undrer Hans Bleshøy, men det viser sig at invitationen ikke er tilfældigt, da dørene til hospitalet åbner og 30 optikere i formation byder velkommen med et 'Welcome doctor Hans Bleshøy'.

Efter en høflig og formel samtale med direktøren bliver Hans Bleshøy udstyret med hvid kittel og lettere chokeret sendt på stuegang, hvor han i løbet af en hektisk arbejdsdag undersøger omkring 100 patienter, og samtidig rådgiver de tilknyttede optikere. Næste morgen bliver han inviteret til et møde i firmaets hovedkontor hvor 25 optometrister

venter. De bukker, klapper og byder høfligt velkommen.

Firmaets er interesseret i et samarbejde med Hans Bleshøy om undervisning af deres ansatte optikere, og i forbindelse med mødet er der etableret et undervisningslokale. Hele seancen kommer bag på Hans Bleshøy, som føler sig uventet shanghajet i Shanghai, men ender med at undervise firmaets optikere de efterfølgende 4 dage.

Firmaets direktør oplever særdeles positiv feedback på Hans Bleshøy's undervisning, og under en middag indgås en håndtryksaftale om flere årlige engagementer af 14 dages varighed.

I de efterfølgende uger undervises der i hæsblæsende tempo og Hans Bleshøy oplever, at man arbejder hårdt for hver en krone, når man er hyret af et kinesisk foretagende.

I Kina er mentaliteten at man arbejder indtil arbejdet er færdigt, og det er typisk 12 timer

om dagen med kun én fridag om ugen. Man står til rådighed, og er firmaets mand hvilket også gælder vesterlændinge.

Arbejdsmoral og kultur Man skal være skarp for at kunne formidle faglig stof til kinesere igennem en tolk, både af sproglige og kulturelle hensyn.

I Kina er høflighed og konduite højt prioriteret og kulturelt indgroet. Man er diplomatiets mand de facto og det er afgørende for en situations udvikling, at man ikke får andre til at tabe ansigt. Kulturelt har Hans Bleshøy måtte lære at svømme med de andre fisk, og spejle sig i kinesernes opførsel for at være på deres banehalvdel.

Det er energikrævende at være på ukendt grund, og man skal hele tiden være foran for ikke at træde nogen over tæerne og alligevel være i nuet.

Det kræver kræfter at skulle være 2 skridt

foran både fagligt og kulturelt. Man kan lave mentale pauser ved at fortælle det samme igen, men på en anden måde. I Kina eksisterer begrebet 'kaffepauser' nemlig ikke og tiden udnyttes optimalt.

Kun 1 af alle de mange optikere, der efterhånden er blevet undervist kunne engelsk, og tolkningen var svær i starten på grund af tolkens manglende faglige kendskab. For samarbejdets succes var det vigtigt og nødvendigt, at tolkningen blev en integreret del af undervisningen, og derfor er den samme tolk blevet brugt under alle 4 besøg.

Rent praktisk blev Hans Bleshøys forslag formidlet videre, ved at han tegnede og skrev sine løsninger på den ene side af et foldet A4 ark, og tolken derefter skrev sin oversættelse på den anden.

Et smukt og udpræget typisk tegn på kinesisk engagement og respekt var da tolken ved 2. besøg havde købt en optometrisk fagbog

HANS BLESHØY 1.

Bachelor i optometri – CITY University,

London 1980

2. Doctor of Philosophy (PhD) – City University,

London 1990

3. Kontaktlinse underviser på efteruddannelsen i Danmark og Sverige 1981-98 & Norge 1999-2002.

4. I partnerskab i privat klinik i Skive,

Danmark 1989-2007

5. Har drevet selvstændig optometrisk

forretning og special klinik i Skive siden

2007.

6. I øjeblikket aktiv klinisk underviser i Kina

omkring Ortho-K tilpasninger på børn.

»

27

SHANGHAJET I

Shanghai » på engelsk, således at hun også kunne formidle de faglige begreber korrekt videre på kinesisk.

Et andet tegn på engagement er den måde Hans Bleshøy har oplevet at ændringsforslag, og løsninger er blevet hurtigt effektueret i et omstillingsparat system.

Systemet er klart hierarkisk, men ledelsen er hurtig til at gennemføre ændringer – især når det er en vesterlændings forslag.

Kineserne er beæret over at få besøg af en vesterlænding; De viser stor respekt for at man som veluddannet vesterlænding kommer for at lære fra sig. De er generelt fascineret af Vesten, idet de anskuer alt fra Vesten som godt og alt fra Kina som dårligt.

Personligt har Kina eventyret lært Hans Bleshøy at kineserne ikke bare er det undertrykte folk vi hører om i pressen. De viser interesse i hvad vi ved om Kina, og har de samme ønsker som os vesterlændinge. Man knytter venskaber på tværs af ens forretningsinteresser, og samarbejdet med tolken har også udviklet sig til et personligt venskab.

Kina og faglighed Fagligt er kineserne meget bevidste om at de vil have deres patienter til at fungere optimalt, netop for at undgå risikoen for at tabe ansigt. Man holder sine aftaler fordi de oftest berører mange andre, og man aflyser ikke eller henviser til andre, når man først har indgået en aftale.

28

Isoleret set er den enkelte kinesiske optiker faktisk rigtig dygtig, og grunduddannelsen er på højde med den danske.

Optiker faget er anerkendt, og man arbejder sammen med øjenlæger side om side.

Hans Bleshøy oplever den kinesiske arbejdsmoral som meget høj og uden sammenligning. Når vi tænker over vores egne arbejdstidsrestriktioner og fagforeningernes lyst til at 'begrænse' vores potentielle effektivitet, befinder vi os i stenalderen i forhold til dem.

Til gengæld er de ikke alsidige, idet hver enkel optometrist typisk er ansat til at udføre én specifik opgave. De bryder ikke ud af kassen som vi gør i Skandinavien, og er hverken selvkørende eller individuelle. Det kommer de heller ikke til at lære, for det er deres kulturelle værdisæt for indgroet til, men ifølge Hans Bleshøy kan vi lære dem løsningsmetoder. Den tydelige og mærkbare forskel på en kinesisk optiker i forhold til en dansk, er nemlig at vi er problemløsere og lateral tænkende.

Kineserne er kosmetisk forfængelige og bevidste om at de hellere vil gå med linser end at bære briller. Potentialet for speciallinser skyldes også deres ønske om at styre udviklingen af nærsynethed, som har nået astronomiske højder over de sidste 20-30 år. Andelen af unge (op til 20 år), der er nærsynede ligger på 60-70% og er fortsat stigende. Til sammenligning ligger nærsy-

nethed af ungdomsårgangene i Europa på 15-20%. Markedet for speciallinser i Kina er således i vækst både af kulturelle- og sundhedsmæssige årsager.

Uddannelse og mod På trods af de lange hårde arbejdsdage oplever Hans Bleshøy stadig Kina rejserne som et eventyr, han ikke vil være foruden.

Han bliver absolut ikke velhavende af samarbejdet, men ser det som et ansvar at formidle og dele ud af den faglige ekspertise, som han selv har brugt mange år på at tilegne sig igennem uddannelse og praksis.

Eventyret står samtidig som et symbol, på det mod han selv har vist.

Mod, uddannelse, at turde og ikke nøjes er grundlæggende elementer i Hans Bleshøy's verden, og dét er vigtigt for ham at få dette formidlet videre til andre med en berøringsflade i den danske optometribranche.

En faglig væsentlighed i den henseende er motivation til at lade sig efteruddanne, og ikke slå sig til tåls med blot at blive uddannet som 'sælger'.

At søge udfordringer og søge ud i verden er et nødvendigt mentalt udgangspunkt.

Ifølge Hans Bleshøy er danske optometrister nemlig dygtige, kompetente og kan sagtens være med på internationalt plan såfremt de tør tage chancen.

Hjælp diabetikere til at beholde synet Danmarksnyhed til optikere Retinalyze er et unikt program til at undersøge for sukkersyge-forandringer i øjet.

Som noget nyt kan vi nu tilbyde Retinalyzeprogrammet til optikere. Dermed får man som optiker mulighed for at tilbyde en ekstra service til sine kunder.

Se mere på www.retinalyze.net

Nu også til AMD

Screening for sukkersygeforandring på kun 20 sek.

AFC 330 Fuldautomatisk og nemt

Det nye AFC 330 alt-i-et funduskamera med indbygget 12 megapixel kamera og computer gør det lettere end nogensinde før at undersøge for nethindeforandringer hos sukkersygepatienter.

Funktioner: • Fem automatiske funktioner • Alt-i-et kamera med computer • Nem diagnostisering • Indbygget 3D-auto tracking Supernem screening og diagnose Sukkersygepatienter anbefales at blive undersøgt minimum én gang årligt, og med Nideks AFC 330 har du nu mulighed for at kunne hjælpe disse patienter.

GRENÅVEJ 631A 8541 SKØDSTRUP

TLF.: +45 86 99 22 77

LINDCON@LINDCON.DK WWW.LINDCON.DK

FAGLIGT

Den nuværende status for kontaktlinsekomfort Kontaktlinsekomfort er et kompliceret emne, som er aktuelt med den nylige publikation fra TFOS International Workshop on Contact Lens Discomfort. Dr Robin Chalmers gennemgår den nyeste forskning om tørhed i forbindelse med bløde kontaktlinser, som er den vigtigste forhindring for tilfredsstillende brug.

OVERSAT AF LANGUAGEWIRE

I de sidste par år har der været vigtige udviklinger inden for kontaktlinseområdet med henblik på at forbedre komforten ved bløde kontaktlinser (SCL’er). Komfort er en vigtig funktion for brugerne i forbindelse med kontaktlinsebrug, og ubehag er den primære årsag til, at man holder op med at bruge linser.1,2 Faktisk ophører lige så mange brugere med at bruge kontaktlinser hvert år, som der kommer nye brugere til,3 hvilket forhindrer, at der sker en vækst i brugerbasen.

Symptomer ved brug af SCL’er adskiller sig fra ikkekontaktlinsebrug ved at tørhed udgør et vigtigere symptom.4 Da forskningsresultaterne i forbindelse med tørre øjne er vanskelige at overføre til SCL-relateret tørhed og ubehag behandlede Tear Film and Ocular Surface Society (TFOS) problemet på International Workshop on Contact Lens Discomfort (se panel).5 Der er for nylig udgivet en rapport fra workshoppen, som identificerer områder med konsensus og med uenighed.

Kontaktlinsekomfort er derfor særligt aktuelt lige nu.

Hvad er kontaktlinsekomfort?

Denne gennemgang beskriver forsøg, der fokuserer på SCL-relaterede symptomer på tørhed som en stedfortræder for ubehag.

Kronisk SCL-relateret tørhed og ubehag skal skelnes fra mekanisk ubehag, som en

30

klient kan opleve i tilpasningsperioden, eller en brændende og stikkende fornemmelse, som kan være forbundet med linsevæsker ved isætning.

Tidligere gennemgange blev offentliggjort før en række fornyelser blev tilgængelige, og nye mønstre for kontaktlinsebrug fremkom.3,6 Silikonehydrogeler (SiH’er) blev introduceret sidst i 1990’erne primært for at reducere komplikationer i forbindelse med hypoxi og tillade klienterne at bruge kontaktlinser i 30 nætter i træk. Daglig brug med lejlighedsvis brug natten over anbefales nu oftere.

Et uventet resultat var, at disse SiH’er også konsekvent gav lavere niveauer af symptomer på tørhed hos personer, der for nylig havde fået tilpasset linser,7-10 og flere timer med komfortabel brug end tidligere hydrogeler.7 En af de oprindelige terorier var, at kun høje iltniveauer kunne forbedre brugerkomforten sidst på dagen, selv om der ikke er fastslået nogen sensoriske eller fysiologiske mekanismer for dette fænomen.11-13 Denne gennemgang giver et overblik over den nyeste forskning i symptomer på tørhed hos SCL-brugere og hermed forbundne modificerbare og ikke-modificerbare faktorer (figur 1). Der foreslås kliniske håndteringsstrategier (figur 2). Husk, at ubehag og tørhed i øjnene ikke kun er reserveret kontaktlinsebrugere. Disse symptomer opleves også

af personer, der bruger briller, og personer, der ikke har brug for synskorrektion.

Hvordan kan man måle komfort?

Forskere har for nylig valideret spørgeskemaer til at måle ændringer i symptomer over tid og forskelle i symptomer linserne imellem.14-17 Kliniske tegn på SCL-relateret tørhed er også blevet identificeret, såsom LWE (lid wiper epitheliopathy)18 og LIPCOF (lid parallel conjunctival folds).19 Disse tegn undersøges med henblik på at bestemme deres relation til muciner i øjets overflade,20,21 friktion på øjets overflade og symptomer hos SCL-brugere.22,23 Materialeforskere har tillempet eksisterende linsematerialer eller udviklet nye linseoverflader for at reducere friktion ved at øge overfladens glathed. Metoderne omfatter overflademodifikationer, tilført fugtningsmidler som langsomt afgives igen samt inklusion af indre befugtningsmidler, som ikke frigives.24-29 Skønt mange SCL-brugere oplever ubehag og tørhed, overstiger andelen, der har en selvvurderet oplevelse af tørre øjne, den andel, der har en tidligere diagnose på tørre øjne.4 Optagelse af patientanamnese varierer fra praksis til praksis og mellem optikere og mangler ofte vigtige oplysninger. Indtil for

nylig havde selv forskere ingen validerede redskaber til vurdering af symptomer fra øjets overflade hos SCL-brugere.

Tilføjelsen af et kort spørgeskema før undersøgelsen ville øge klinikerens mulighed for at opdage, om patienten har symptomer magen til tilfredse brugere eller brugere med problemer.14 En vigtig egenskab er, at brug af SCL synes at være forbundet med en øget tørhed og forværring af symptomer i dagens løb. At undersøge tørhed og ubehag sidst på dagen er den mest effektive måde til at fdække symptomer, der påvirker et vellykket resultat og fortsat brug af kontaktlinser.2 For nylig blev en kort version af Contact Lens Dry Eye Questionnaire (CLDEQ-8, et spørgeskema om tørre øjne ved kontaktlinser) valideret for brugere med en lang række forskellige erfaringer med deres sædvanlige SCL’er.14 Der er ligeledes blevet anvendt mobilteknologi til at følge brugere i realtid og vurdere deres symptomer dagen igennem.30,31 Ét forsøg spurgte til komforten i øjets overflade ved hjælp af forud planlagte sms-meddelelser og man fandt, at komforten forringes i løbet af dagen for mange typer af kontaktlinsebrugere.30 Tabletsanordninger og smartphones kan anvendes til fjernopsamling af subjektive data i kliniske forsøg.9,31,32

Hvilke brugere er disponerede for ubehag?

Køn og alder Ideelt set skulle unge SCL-brugere med succes kunne bruge kontaktlinser som deres primære form for synskorrektion i årtier, hvis det er det, de ønsker. Den primære udfordring ved langtidsbrug af SCL er et fald i den samlede komfort ved mange års brug.

Undersøgelser af mønstre i symptomerne i store populationer af SCL-brugere uden for kliniske forsøg karakteriserer de mest prævalente og svære symptomer og afslører risikofaktorer.2,4,31-34 Skønt alder og hunkøn er vigtige, ikke-modificerbare faktorer for tørre øjne hos personer, der ikke bruger linser, spiller de en langt mindre rolle blandt SCLbrugere. I de fleste forsøg har mandlige og

figur 1

Faktorer, der er involveret i tørhed og ubehag

Miljø

Kontaktlinsebrug

Omgivende miljø

Materiale­egenskaber

Miljøet i øjet

Linsedesign

Iboende patientfaktorer

Linsens pasform og brug

Modificerbare patientfatorer

Linsevæske

kvindelige SCL-brugere ens symptomer på tørhed,4 men mænd er mere tilbøjelige til at rapportere om ophør af kontaktlinsebrug.2 Unge SCL-brugere i alderen 8 til 14 år har en langt lavere forekomst af kontaktlinserelaterede tørre øjne end voksne brugere (4,3 vs.

56,2 procent).35 De fleste epidemiologiske forsøg viser en stærk korrelation mellem prævalens af tørre øjne hos personer, der ikke bruger kontaktlinser, og stigende alder, især hvis geriatriske brugere er medtaget.36-39 Hos voksne er korrelationen mellem alder, hyppighed og intensiteten af tørhed sidst på dagen meget forskellig for personer, der bruger linser, og personer, der ikke gør. Stigende alder hos brugere af hydrogellinser i alderen 18 til 39 år var forbundet med stigende hyppighed af linserelaterede symptomer på tørhed. Det er derfor vigtigt med en tidlig diagnose på tørre øjne, for at undgå klienter holder op med at bruge kontaktlinser.40 Blandt SiH-brugere var rapporteringer af tørhed og overvejelser om ophør signifikant lavere og ikke forbundet med alder. Kontaktlinsematerialet havde stor betydning for symptomer og den samlede langtidssucces.

Rapporteringer om færre symptomer efter udskiftning til moderne SiH-linser 7,9,10,16 er endnu mere overbevisende, da forsøgsdelta-

Tørhed og ubehag

gere, som brugte SiH-linser, da de indtrådte i forsøget med unge voksne,40 var mere tilbøjelige til at rapportere om en forudgående diagnose på tørre øjne.

Generelt helbred og medicin Der er meget lidt forskning om indflydelsen af SCL-brugeres generelle helbred på komforten ved brug. Imidlertid kan mange lægemidler for systemiske helbredsforhold øge øjensymptomerne hos personer, der ikke bruger kontaktlinser, og kan spille en rolle for symptomer hos SCL-brugere.36,41 Hornhindens fysiologi hos diabetespatienter kan influere på sikkerheden under brug af kontaktlinser, men øjensymptomer blev ikke undersøgt.42

Hvordan adskiller symptomatiske brugere sig fra asymptomatiske brugere?

Symptomatiske SCL-brugere adskiller sig fra asymptomatiske brugere på flere måder end blot antallet af klager; for eksempel har de et større fald i komfort og en stigning i tørhed i løbet af dagen.43 Selv efter 6 timers brug havde symptomatiske brugere mindre stabile tårer, et svagere tåreflåd og en svagere tåreproduktion.44 Andre faktorer i forbindelse

»

31

XXXXX FAGLIGT

» med linserelateret tørhed er hunkøn, hyppig brug af smertestillende håndkøbsmedicin, hydrogellinser med et højt vandindhold, lav break-up tid før linsebrug og øget osmolalitet.45 I ét forsøg var SCL-brugere 6,5 gange mere tilbøjelige til at rapportere om tørhed end personer, der ikke bruger kontaktlinser, og de rapporterede kun om en let bedring ved brug af kunstige tårer eller genfugtende dråber. Disse forsøgsdeltagere var samlet set mindre tilfredse med brug af linser, havde nedsat daglig bæretid og var mindre tilbøjelige til at bruge linser så lang tid, som de ønskede.46 Et andet forsøg identificerede 31 procent af SCL-brugere med tørhed, som var hyppig til konstant og intens sidst på dagen.47 Brugere, der rapporterede om tørhed, var ikke forskellige fra personer med færre symptomer med hensyn til køn, linsemateriale eller linsevæske. De var mere tilbøjelige til at have kortere komfortabel bæretid og højere samlede symptomer. Skønt 47 procent af SCLbrugerne vurderede sig selv som havende tørre øjne, var kun 38 procent tidligere blevet diagnosticeret med tørre øjne. Detaljerede kliniske undersøgelser af forsøgsdeltagere, der rapporterede om kontaktlinserelateret tørhed, fandt at næsten en fjerdedel ikke havde klinisk signifikante tegn på tørhed.48

Hvordan kan vi forudsige hvilke brugere, der vil få ubehag?

LIPCOF og LWE bruger begge prædiktiv værdi til at indikere hvilke brugere, der rapporterer om symptomer med deres sædvanlige SCL’er.22 LIPCOF observeres på den bulbære konjunktiva kl. 16 og kl. 20 og ses som løse folder op mod det nederste øjenlåg, når blikket er rettet lige frem (figur 3). LWE ses som en linje af lissamingrøn eller fluoresceininfarvning langs kanten af det øverste og nederste øjenlåg (figur 4)18 og er mere prævalent ved personer med fastslået symptomatisk SCL og tørre øjne uden linser. Hvorvidt LIPCOF eller LWE kan vendes er ikke fastslået og har en vigtig indflydelse på deres brug som resultatmål.

32

figur 2

Klinisk håndtering af kontaktlinserelateret komfort

Query

Examine

Recommend

Cl Wearer

Biomicroscopy signs

Contact Lens Refit

• Age

• Lens Surface Wetting

• Material (Hyd or SiHy)

• Health & Meds

• Blinking – rate & Quality

• Symptoms (CLDEQ-8)

• Tear Film

• Wearing Pattems

• Break-Up Time

• Lens Care Habits

• Quality & Quantity

• Ergonomics

• Tear Menisous Height

• Exposures

• Lids & Lashes

Investigate & Manage • Environment (heat, air, smoky) • Ergonomics (computer, air vents)

• Design • Replacement schedule • wearing Schedule • Lens care Regimen Lens Rewetting Drops

• LWE, UPCOF If symptoms high

• Lubricity, wettability, modulus

• MGD, blepharitis • Corneal & Conj Staining Subsequent Visits Investigate & Manage

Dietary Supplements Ergonomic Changes Manage Evironment Blink exercises If signs abnormal

• Lesh hygiene (lid scrubs)

Reinforce & Manage

• Melbomian gland function (heat & massage)

• Re-query at follow-ups

Er helbredet en faktor for komfort?

Brugere med generelt dårligt helbred eller med svære former for tørre øjne vælger ofte selv at ophøre med at bruge kontaktlinser. Kontaktlinsebrugere bør have en sund øjenoverflade for at støtte brugen af linser og undgå alvorlige komplikationer. Dog rapporterer mange brugere med mildere samtidige tilstande som blepharitis (øjenlågsbetændelse) eller blokering af Meiboms kirtler om højere rater af tørhed end brugere uden disse tilstande.48 Brug af kontaktlinser er ikke nævnt i klassifikationen af dysfunktion af meiboms kirtler (meibomian gland dysfunction, MGD).49 Dog har nye forsøg vist morfologiske ændringer i kirtlerne og en lavere ekspression af MGD hos kontaktlinsebrugere, der havde brugt kontaktlinser i mere end et år, og varigheden af kontaktlinsebrug styrer ændringer i Meiboms kirtlers anatomi. Disse ændringer

• Adjust treatment as needed

spiller en rolle for symptomerne på tørhed hos mange SCL-brugere.

En kontaktlinsebrugers helbred kan kræve, at der bruges systemisk medicin, der kan nedsætte tåreproduktionen og øge symptomerne på tørhed i næse, mund og øjne.

Eksempler omfatter blodtryksmedicin, antidepressiva og antihistaminer. Mange linsebrugere har sæsonbetonede allergier, som de selv behandler med topiske og orale antihistaminer. En høj prævalens af allergi gør antihistaminer blandt de hyppigst brugte medikamenter, men brugerne rapporterer måske ikke brugen af dem til deres optiker, idet behandlingerne fås som håndkøbs­medicin.

To endagslinsemærker (etafilcon A og nelfilcon A) har FDA-godkendte påstande om forbedret komfort for mange brugere, som oplever mildt ubehag og kløe i forbindelse med allergier.53,54 Ved at bruge en ny linse hver dag reduceres opbygningen af aflejringer og overfladeallergener.

XXXXX INDHOLD FAGLIGT

» Hjælper det at ændre linsens design eller materiale?

Kontaktlinseproducenter har forsket i effekten af linseegenskaber såsom modulus (stivhed), friction (overfladens glathed), bevægelse, tykkelse og kantdesign på SCLkomfort. For nylig sammenlignede et forsøg design af kanten, farvning af konjunktiva og linsekomfort i mærker, der er førende på markedet, selv om de har forskellige materialeegenskaber.55 En tynd, tilspidset kant var mest komfortabel og en rund kant mindst komfortabel, hvor den første forbindes med mere, omend klinisk ikke-signifikant, farvning af konjunktiva end andre design.

Overordnede fysiske egenskaber (linsens form, overflade, modulus, kantdesign etc,) er tilbøjelige til at være indbyrdes relaterede og skal håndteres som et hele for at opnå god komfort.

SCL-relateret tørhed er også blevet undersøgt ved at give enten tilfredse eller trængte SCL-brugere nye SiH-materialer.7-10 Bemærk, at disse forsøg sjældent omfatter en gruppe, der ikke har nogen behandlingsændring som kontrol, hvilket hindrer en fortolkning af resultaterne. Der er nu nye hydrogelmuligheder, der er designet til at lindre tørhed, og det, at mange forsøgsdeltagere fortsætter med at bruge hydro­gellinser, tyder på, at accept er patientafhængig. Få forsøg har til dato involveret at udskifte deltagernes SiH-linser med hydrogellinser. Én analyse sammenlignede symptomer hos tidligere brugere af hydrogellinser med ikke-brugere i samme alder. Symptomerne hos brugere af hydrogellinser blev herefter sammenlignet med symptomerne hos SiHbrugere, efter de indtrådte i kliniske forsøg.

Tørhed i løbet af dagen og sidst på dagen blev rapporteret halvt så ofte efter udskiftning til SiH-linserne.10 Reduktion af symptomer på tørhed efter udskiftning til SiH-linser var stabil over tre års opfølgning.56 Tørhed (mindst ‘sommetider’ og ‘moderate’ i intensitet) én uge efter udskiftning var forbundet med fremtidigt ophør.

Et stort forsøg af prævalens blandt SCL-

34

brugere fandt, at 52 procent havde visse kriterier, der klassificerede dem som problemdeltagere, hvor det mest prævalente var to timers ubehag ved brug om dagen fulgt af rapporter om hyppig til konstant tørhed; igen havde meget få forsøgsdeltagere okulære tegn.8 Blandt en delgruppe af problembrugere, der havde fået udskiftet deres linser med senofilcon A SiH’er, havde mindst tre fjerdedele mindre tørhed, bedre komfort og færre timer med ubehag ved brug, og en reduktion af de kliniske tegn. Objektiv og subjektiv respons forbedredes, efter at succesfulde langtidsbrugere af hydrogellinser fik dem udskiftet med SiH’er.7 Compliance med udskiftningsplaner hver 14. dag eller hver måned med SiH’er kan forbedre komfort og syn i hele linsernes levetid.57 I et storskalaforsøg med brugere af SCL, når disse indtrådte i kliniske forsøg, rapporterede 12,2 procent, at de havde ‘sensitive øjne’.58 Disse forsøgsdeltagere rapporterede om signifikant højere niveauer af tørhed, irritation og røde øjne end dem, der havde ‘ikke-sensitive’ øjne, men der var ingen forskelle i kliniske tegn. De blev herefter tilfældigt tildelt senofilcon A-linser eller en anden SCL (lotrafilcon B, omafilcon A, balafilcon A). Ved senofilcon A rapporterede forsøgsdeltagerne om mindre tørhed, irritation og røde øjne og længere komfortabel bæretid.

Er komforten bedre med endagslinser?

Hvis aflejringer på SCL’er, der kan bruges igen, har nogen indflydelse på følelsen af kontaktlinserelateret tørhed, kan det at skifte til endagskontaktlinser (DD) hjælpe.59 Total protein og total lysozym vistes at øges ved et endagsforsøg, men andelen af aktivt lysozym faldt en anelse og med ingen forskel mellem symptomatiske og asymptomatiske forsøgsdeltagere. Imidlertid var mængden af aktivt lysozym korreleret med komfort og tørhed efter selv to timers brug.

I adskillige forsøg fik brugere af genanvendelige SCL’er udskiftet disse med DD’er.60-63 En kontralateral sammenligning af to mærker

af DD’er i løbet af 10 dages brug fandt, at 60 procent af deltagerne valgte omafilcon A-linser med henblik på komfort sidst på dagen og som den samlede præference, men 20 procent oplevede ingen forskel mellem linserne.60 Et større randomiseret forsøg sammenlignede komfort og andre kliniske mål efter at have udskiftet brugernes linser med enten etafilcon A eller nelfilcon A DD’er.61 Efter én uge rapporterede etafilcon A-gruppen om bedre komfort og længere komfortable og samlede bæretider.

Et andet forsøg inkluderede forsøgspersoner, som var symptomatiske med daglig brug af hydrogel og SiH-linser, der blev udskiftet hver anden eller hver fjerde uge, og de fik dem udskiftet med et DDlinsemateriale, der afgiver ikke-krydsbundet polyvinylalkohol under brug (nelfilcon A).62 Hyppigheden af symptomer på tørhed reduceredes hos 54 procent af deltagerne og 40 procent havde mindre svær tørhed.

Få forsøg har set på linsekomfort i forbindelse med SiH DD-linser. Dog har et forsøg, der indebar at give nye brugere DD-linser, fundet, at øjensymptomer med narafilcon A-linser ikke var forskellige fra symptomer blandt ikke-brugere. Symptomerne forbedredes i løbet af den første måneds brug, som var det punkt, hvor de ophørte med at vise et fald i komfort i løbet af dagen.63 Det eneste tegn, der var forskelligt for brugere og ikke-brugere, var et lavt niveau af farvning af konjunktiva; Rødme i limbus, farvning af hornhinden og andre tegn var ens for narafilcon A-linser og ingen brug af linser i ét år. Ét unikt aspekt af DD-brug er, at brugerne hver dag eksponeres for opløsningen i blisterpakken og en ubrugt, ren linseoverflade. Overfladekvaliteterne ved det ubrugte DD-linsemateriale, når det forlader emballagen, kan influere på befugtningsevnen på øjet, efter at personen begynder at bruge linserne.64 Optikere har mange DD’er at vælge imellem, som er kompatible med brugerens tårefilm og bevarer en god be­fugtningsevne dagen igennem.

Virker nylige udviklinger af linser, som er designet til at forbedre komforten?

Der har været mange forsøg på at ændre linsematerialet eller udvikle nye materialer, der behandler symptomer på tørhed.24-29, 65 Fugtstrategier, der er inkorporeret i de nuværende linser, omfatter afgivelse af polyvinylalkohol (PVA) fra størstedelen af linsen24 eller tilføjelse af polyvinylpyrrolidon (PVP) eller hyaluronsyre (HA) til materialet28 med henblik på at øge glatheden. Fremtidige strategier kan omfatte kontrolleret frigivelse af HA med høj molekylvægt fra størstedelen af linsen ved hjælp af biomimetisk prægning af linsematerialet.26 Der er desuden udviklet nye teknikker til at måle friktionskoefficienten (glathed) ved at integrere de fysiske omgivelser, som linsen fungerer i på øjets overflade, i modellen.27 Forfinelse af laboratorieteknikker vil forhåbentlig styrke den prædiktive værdi af disse in vitro-tests, idet de relaterer til okulære tegn på friktion (kontaktlinserelateret papillær konjunktivitis og LWE), og resulterer i flere glatte eller biokompatible materialer og pleje­ systemer.

Sammenlignet med brugere af sfæriske SCL’erer rapporterer brugere af toriske linser hyppigere og mere intenst ubehag og tørhed.16 Årsagen hertil kendes ikke, skønt brugere af toriske linser kan opleve hurtigere forside­ udtørring, da linserne er rotationsstabile, eller øjenlågenes interaktion med visse stabiliseringszoner kan misfortolkes af brugerne som tørhed. Det kan være vigtigt at vælge materialer, der minimerer symptomer, til astigmatiske brugere med borderline tørhed.

Instant refreshment for dry-feeling, tired eyes

Har kontaktlinsevæsker indflydelse på komforten?

Desinfektionssystemer og deres mulige interaktion med SiH-linser bliver gransket. Oprindelig lå fokus på forbigående, overfladisk fluoresceinfarvning af hornhinden, observeret efter akutte korttidseksponeringer til visse kombinationer af linser/linsevæsker.66 Opmærksomheden er nu rettet mod linsevæskers effekt på patientkomfort og interaktionen mellem væsker, materialer og okulære tegn.67 Korttidseksponering I et sekstimers forsøg med gennemvædede, ubrugte lotrafilcon-B og galyfilcon A-linser var en Polyquad/Aldox universalopløsning (multi-purpose solution - MPS) forbundet med dårligere komfort og mere brændende og stikkende fornemmelse og opmærksomhed på linserne end et system konserveret med polyhexanid (PHMB).67 De to systemer viste særskilte mønstre for tidsforløbet

blink intensive eye drops have an advanced viscosity enhanced hypotonic formulation for instant, long-lasting refreshment for your patients dry-feeling, tired and irritated eyes.

Part of the blink eye drop range blink is a trademark owned by or licensed to Abbott Laboratories, its subsidiaries or affliliates. ©2013 Abbott Medical Optics Inc. 2013.07.25-CN7252 DoC:09July14.v1

XXXXX INDHOLD FAGLIGT

» af væskeinduceret hornhindefarvning (SICS, figur 5). Begge viste lave niveauer af SICS, men niveauet var højere med PHMB-systemet. Tegn og symptomer viste sig således ikke at være korrelerede. Et andet forsøg viste, at farvningen varierede i henhold til SiH efter én dags brug og efter at have ligget i blød en nat i forskellige væskesystemer, men der var ingen forskel på væskerne med hensyn til farvning eller symptomer.

Rutinemæssig brug Ét lille forsøg sammenlignede det kliniske resultat for et ettrins hydrogenperoxidsystem sammenlignet med en Polyquad/ Aldox-opløsning med to SiH’er, lotrafilcon B og senofilcon A.69 Efter én måned med hvert system var der ingen forskel i kliniske variable, men forsøgsdeltagerne rapporterede om længere komfortabel bæretid, når de brugte peroxidsystemet i forbindelse med begge materialer. Én måneds brug af Polyquad/Aldoxopløsning sammen med det sædvanlige linsemærke resulterede i bedre komfort (ved isættelse og sidst på dagen) og større samlet tilfredshed end med PHMB-konserverede systemer.70 Ved en sammenligning af komfort i øjnene, syn og SICS ved tre måneders brug af 24 kombinationer af SiH-mærker og desinfektionssystemer havde kontaktlinsebrugerne med SICS en ringere komfort i løbet af dagen og sidst på dagen end brugere uden SICS.71 Forskere sammenlignede subjektiv respons med kombinationer af SiH linse/ linsevæske, kendt fra tidligere forsøg for at give den bedste og værste komfort sidst på dagen.72 Øjenkomfort, tørhed og opmærksomhed på linserne hos symptomatiske brugere kunne forbedres mærkbart ved at skifte til en alternativ kombination. Der blev ikke fundet signifikante forskelle hos ikkesymptomatiske forsøgsdeltagere.

Medtagelse af et gnubbe- og skylletrin kan influere på komforten. Et udleveringsforsøg med tre linsevæskesystemer med galyfilcon A-linser fandt, at hos det lille antal forsøgspersoner, der udviklede signifikante

36

niveauer af aflejringer på linsen, reducerede gnubbe-trinnet faktisk aflejringen.73 Andre forfattere foreslår, at det kan hjælpe mange patienter til at opnå bedre komfort, hvis de gnubber og skyller linserne med MPS før desinfektion.74 Nye formuleringer, der er beregnet på at forbedre komforten, er også blevet undersøgt. Ét system, der indeholder et overfladeaktivt stof, og en diblock copolymer til at forbedre befugtning af overfladen blev sammenlignet med et system konserveret med PHMB.75 Den nye formulering resulterede i bedre komfort og andre symptomer samt mindre sværhedsgrad af hornhindefarvning og på et mindre område. Et separat forsøg så på effekten af to nye MPS med fugtgivende additiver på ex vivo linsehydrering og subjektive symptomer.76 Hastigheden af linsedehydrering blev langsommere for begge systemer i løbet af én måneds brug, og subjektiv respons var også lavere.

Vil genfugtende dråber hjælpe?

Hvis ordinering af mindre tørrende materialer, fugtende opløsninger eller DD-linser er utilstrækkeligt til at reducere SCL-relateret tørhed, kan andre behandlinger være nødvendige. Brug af genfugtende dråber er en prædiktiv faktor for SCL-relateret tørhed.45 Der er mange dråber på markedet, og alle har visse fælles fysiske kvaliteter; tilførsel af en dråbe ved linsebrug kan midlertidigt skylle linsens forside ren og kan hjælpe med at fjerne aflejringer ved fortynding. Teoretisk kan genfugtende dråber også ændre overfladefriktionen i en kort periode.

Genfugtende dråber har begrænset succes, idet lindringen ikke er så komplet som ønsket eller særligt langvarig.74 Effekten af genfugtende formuleringer af forskellige viskociteter på komforten blev testet med kontralateral brug af hydrogel- og SiH-linser.74 Alle smøremidler øgede komforten lige efter isætning, men efter seks timer var komforten signifikant værre i forbindelse med hydrogeler. Ved hver enkelt linsetype var komforten efter seks timer ikke bedre end det halve af vurderingen lige efter isætning.

Symptomatiske, midaldrende kontaktlinsebrugere blev observeret i 60 dage efter brug fire gange om dagen af en hypoosmolar linsegenfugtningsdråbe.77 Ocular Surface Disease Index (OSDI)-score forbedredes signifikant ligesom de fleste kliniske tegn.

Forsøget omfattede ikke en kontrolbehandling eller blinding af observatør.

Et andet forsøg sammenlignede klinisk resultat og proteinaflejring på linsen med en genfugtende dråbe, der indeholdt overfladeaktive stoffer og ukonserveret saltvand.78 Når nye SCL-brugere brugte linser 30 nætter i træk, øgedes symptomerne sidst på dagen uanset behandlingsgruppe. Dem, der brugte dråber, rapporterede om bedre komfort og havde en lavere mængde og mindre denaturerede lysozymaflejringer. Symptomer på tørhed per se var ikke forskellig mellem behandlingsgrupperne.

En anden metode til at undersøge, hvor længe dråberne opholder sig i øjet, er at måle volumen af tåremenisken over tid. Et forsøg med symptomatiske kontaktlinsebrugere, asymptomatiske kontaktlinsebrugere og ikke-brugere 5, 10, 20 og 30 minutter efter inddrypning fandt, at symptomatiske brugere havde et lavere tårevolumen på alle tidspunkter, og tårevolumen og linserelateret komfort faldt over en 10-timers dag for alle brugere.79 Efter inddrypning varede stigningen i tårevolumen og komfort kun 10-20 minutter for både asymptomatiske og symptomatiske kontaktlinsebrugere. Ét forskerteam målte in vivo-osmolariteten af kontaktlinsematerialer og effekten af hypoosmotiske versus hyperosmotiske saltvandsdråber hos symptomatiske og asymptomatiske linsebrugere.80,81 Der var ingen forskelle på dråberne med hensyn til ustabil tårefilm, hornhindefarvning, fugtning af linserne eller vandindhold, men 60 procent af forsøgsdeltagerne foretrak de hypoosmotiske dråber samlet set og rapporterede om mindre tørhed og opmærksomhed på linserne. Disse dråber kan derfor være nyttige for behandlingen af kontaktlinserelaterede symptomer på tørhed.

Hvad med andre behandlinger I nogle lande bruges det anti-inflammatoriske ciclosporin (Restasis, Allergan) i stort omfang til behandling af moderat til svært tørre øjne.82 Hos SCL-brugere med selvrapporteret linserelateret tørhed forbedrede ciclosporin (0,05 %) plus genfugtende dråber forsøgsdeltagernes vurdering af sværhedsgraden af tørre øjne sammenlignet med genfugtende dråber alene. Efter tre måneders brug steg den gennemsnitlige bæretid, og dråberne blev brugt sjældnere.83 Topisk brug af en makrolid antibiotisk forsøgsopløsning (1 % azithromycin), som blev testet mod genfugtende dråber i håndkøb, var forbundet med flere timer med komfortabel brug og færre symptomer på tørhed sidst på dagen.84 Øjenallergier hos mange SCL-brugere kan have en negativ indflydelse på komforten.

Et forsøg sammenlignede subjektive resultater og øjentegn hos forsøgsdeltagere, der brugte 0,05 % epinastin (et antihistamin til brug for øjnene plus mastcellestabilisator) og genfugtende dråber med genfugtende dråber alene.85 Gruppen, der blev behandlet med antihistamin, rapporterede om længere komfortabel bæretid, lidt forøget brugstid, mindre kløe i øjnene og brug af færre genfugtende dråber. Da allergier ofte er en sæsonbestemt tilstand for SCL-brugere, kan antihistamin hjælpe med at håndtere perioder med de kraftigste symptomer.

Propper i tårekanalerne Tilbageholdelse af tårevæske er en af strategierne til at nedsætte symptomerne på tørre øjne med og uden brug af kontaktlinser. Der indsættes propper i den nederste tårekanal, som øger tårevolumen ved at blokere tåreafløbet. Behandlingsmodellen forudsætter, at tårevolumen og ikke tårernes kemiske sammensætning er den essentielle drivkraft ved symptomer på tørre øjne, men mange med symptomer på tørhed har kilder til inflammation langs deres øjenlåg (blepharitis, MGD) eller i tårekirtlen.86 Kliniske forsøg med propper i tårekanalerne har ikke vist sig at være vellykkede ved behandling af kontaktlinserelateret tørhed.87

Kosttilskud Kosttilskud med omega-6-fedtsyrer er en anden behandlingsmetode. Midaldrende kvindelige SCL-brugere blev observeret i en periode på seks måneder, hvor de fik doseret kæmpenatlysolie eller olivenolie som et placebo.88 Gruppen, der fik kæmpenatlysolie, havde kun forbedringer i forbindelse med tørhed, mens alle andre symptomer forblev de samme i begge grupper. Orale kosttilskud kan øge produktionen af anti-inflammatorisk prostaglandin af serie 1 i kroppen.89 Hvis de samme underliggende inflammatoriske mekanismer kan være årsag til tørre øjne og SCL-relateret tørhed, kan disse behandlinger også være nyttige for kontaktlinsebrugere.

På det seneste er læglitteraturen fyldt med anbefalinger af at drikke to liter vand om dagen og undgå for mange diuretiske drikkevarer (kaffe, te, alkohol, energidrikke) for at bevare et godt generelt helbred. Skønt denne tro er vidt udbredt blandt optikere og linsebrugere, er væskeindtagelsens rolle for kontaktlinsekomfort endnu ikke blevet undersøgt.

figur 3

Lid parallel conjunctival folds 33

figur 4 Lid wiper epitheliopathy (fra TVCI Handbook CL Management)

figur 5 Væskeinduceret farvning af cornea (med venlig tilladelse fra Gary Andrasko)

Hjælper det at forbedre miljøet?

Miljøet har en signifikant indflydelse på rapporter om tørhed i forbindelse med brug af kontaktlinser, men SiH-linser minimerer nogle af disse virkninger, således som det er vist i et stort klinisk forsøg, hvor hydrogel SCL-brugere fik udskiftet deres linser med tre SiH-linsematerialer.90 Efter to uger var brugen af alle tre linser forbundet med bedre komfort i mange af de mest krævende miljøer (klimaanlæg, lav luftfugtighed, tilrøgede miljøer, støvede eller forurenede miljøer og ved kortvarig eller lang søvn). Udskiftning af linserne med senofilcon A og galyfilcon A resulterede i forbedring i alle krævende miljøer.

SCL-brugere, der anvender skærmterminaler i mere end fire timer om dagen, rapporterede om det højeste niveau af visuelle symptomer og tørhedssymptomer, og de havde også lavere højde af tåremenisken sammenlignet med personer, der ikke bruger kontaktlinser eller anvender skærmtermi-

naler i kortere tid.91 En sammenligning af symptomer blandt SCL-brugere og ikkebrugere i forskellige arbejdsmiljøer fandt en dosisrespons med anvendelse af skærmterminal og en brændende fornemmelse hos linsebrugere.92 Selv hos ikke-brugere forværrede anvendelse af skærmterminal symptomerne. Miljøer med klimaanlæg og opvarmning fremkaldte højere rater af symptomer blandt SCL-brugere sammenlignet med ikke-brugere.

Endelig er forsøgsdeltagere blevet testet i et velkontrolleret ugunstigt miljø, mens de brugte deres sædvanlige linser, senofilcon A-linser og ingen linser.90 Brug af senofilcon

»

37

XXXXX INDHOLD FAGLIGT

» A-linser, hvis personerne sad i et miljø med lav luftfugtighed og udførte visuelle opgaver, resulterede i bedre komfort sammenlignet med de sædvanlige linser eller slet ingen linser. Linsematerialet beskytter måske mod tåre break-up og de efterfølgende fornemmelser i hornhinden.93

Konklusioner Denne gennemgang viser tørhed som det vigtigste aspekt ved kontaktlinserelateret ubehag, idet det er styrende for ophør med brug af kontaktlinser. Optikere bør vurdere brugere af bløde kontaktlinser med henblik på at skelne mellem sandsynlige problemkilder, der kan medføre symptomer på tørhed. Men de redskaber, der er til rådighed, hjælper kun, hvis optikeren aktivt udspørger kontaktlinsebrugerne om deres symptomer. Spørge­ skemaer kan medvirke til at identificere dem, der kan have gavn af klinisk behandling.

Hvis klinikeren holder sig ajour med forskningen, vil det øge uligheden for at forstå de mange underliggende faktorer, der kan styre symptomerne på tørhed, såsom patientens alder, medicin, brug af toriske linser, beskæftigelse, omfanget af computeranvendelse og udsættelse for vanskelige miljøer, og hjælpe til med at starte en drøftelse med patienten om, hvordan man kan forbedre kvaliteten af oplevelsen af at gå med kontaktlinser.

Komfort er afhængig af den, der bruger linsen, og det er derfor vigtigere at tilpasse linsen til brugeren end at tilpasse brugeren til linsen.

En differentialdiagnose skal omfatte en omhyggelig undersøgelse af tårerne, øjets overflade, øjenlåg, tarsalplader og meibomske kirtler til at hjælpe med at identificere kontaktlinsebrugere med fysiologiske problemer, der behøver aktiv behandling. Husk på, at mange brugere af bløde kontaktlinser, som har klager, ikke har nogen tydelige tegn, der står i forbindelse med tørhed. For brugere, der kan have haft reaktioner på linsevæsker, vil endagslinser kunne fjerne disse irritamenter.

Nyligt udviklede produkter såsom forbedrede hydrogel og SiH-materialer samt

38

linsevæsker øger sandsynligheden for, at brugeren opnår en god komfortstandard ved kontaktlinsebrug. Men samtidig lægger den måde vi bruger vores øjne på, det at vi stirrer i lange perioder på computere og mobilanordninger samt forværret indendørs luftkvalitet en ekstra byrde på øjets overflade. Disse modsatrettede kræfter gør, at udfordringen ved god komfort i forbindelse med bløde kontaktlinser forbliver et relevant emne for optikere.

• Undersøge den rolle, som kontaktlinse­ materialer, design og behandling har i ætiologien for CLD • Vurdere kontaktlinsers biokompatibilitet med tårefilm og øjets overflade • Udvikle passende normer for forsøgs­ design, herunder resultatmål • Udvikle anbefalinger til håndtering og behandling af CLD

En fuldstændig referenceliste fås online på www.optikerforeningen.dk eller ved forespørgsel.

‘CLD er en tilstand, der er karakteriseret ved episodiske eller vedvarende uønskede følelser i øjet, som er relateret til kontaktlinsebrug enten med eller uden synsforstyrrelser, som skyldes reduceret kompatibilitet mellem kontaktlinsen og øjets miljø, som kan medføre nedsat brugstid og ophør af kontaktlinsebrug.

Workshoppen giver desuden en global konsensus om mange aspekter af CLD og en struktur fra fremtidige forsøg og kliniske aktiviteter. Idet den beskriver, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, viser den også, at der stadig er mere, som kontaktlinseindustrien og forskerne endnu ikke helt forstår.

Tak Denne artikel er baseret på en videnskabelig artikel, der er offentliggjort i Optician’s søstertidsskrift, Contact Lens and Anterior Eye (Chalmers R. Overview of factors that affect comfort with modern soft contact lenses. CLAE (2013), http://dx.doi. org/10.1016/j.clae.2013.08.154), med venlig tilladelse af Elsevier og British Contact Lens Association. Artiklen blev støttet af et uddannelsestilskud fra Johnson & Johnson Vision Care, en del af Johnson & Johnson Medical Ltd. Dr. Robin Chalmers er en uafhængig klinisk forsøgskonsulent og næstformand i American Academy of Optometry Research Committee. Artiklen er publiceret i Optician: “Chalmers R. The current state of soft contact lens comfort. Optician (2014) 247, 6438“: 18-28

FOS-workshop Tear Film and Ocular Surface Society offentliggjorde resultaterne fra sin International Workshop on Contact Lens Discomfort Report i et særnummer af Investigative Ophthalmology and Visual Science (Oktober 2013). Workshoppens formål var at: • Udføre en evidensbaseret vurdering af kontaktlinseubehag (contact lens discomfort - CLD) • Udvikle en nutidig forståelse af defini­ tionen, klassifikationen, epidemiologien og neurobiologien ved CLD

Workshoppen har givet en ny definition af CLD:

Læs hele rapporten på www.iovs.org eller www.tfos.org.

Centrale punkter til anvendelse i praksis Brug spørgeskemaer til at fremdrage symptomer og vise problemer med de sædvanlige linser • Undersøg tørhed og ubehag sidst på dagen • Udspørg kontaktlinsebrugeren om arbejdsog fritidsmiljø, helbred og medicin • Inkluder LIPCOF, LWE og MGD i kliniske observationer • Giv symptomatiske brugere en ændring i materiale, design eller udskiftningsplan • Vælg en kombination af linser og linsevæske, der virker godt for den enkelte kontaktlinsebruger • Anbefal endagslinser til personer, der lider af allergi • Husk, at ubehag og tørhed ikke kun rammer personer, der bruger kontaktlinser

I am happy.

Rodenstock børnebriller.

Seje børnebriller i et cool design • ekstremt holdbare • perfekt pasform • lette og fleksible materialer • enkelt koncept!

ØJENL ÆGEFAGLIGT

Risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi i Danmark AF SØREN SOLBORG BJERRUM, L ÆGE, PH.D. STUDERENDE, ØJENAFDELINGEN, GLOSTRUP HOSPITAL

A

ntallet af registrerede grå stær operationer er steget markant i Danmark gennem de senere år (figur 1).

Figur 1: Antallet af registrerede grå stær operationer i Danmark i perioden 2004-2012 *tallene er baseret på data fra det danske grå stær registre: Landspatientregistret, Sygesikringsregistret og DUSAS I perioden 2004-2012 steg antallet af registrerede grå stær operationer med 40% - hvilket dækker over en stigning på 22% i antallet af registrerede grå stær operationer på offentlige øjenafdelinger og en stigning på 92% i antallet af registrerede grå stær operationer på privathospitaler/øjenklinikker. En måde at måle kvaliteten af disse operationer på er ved at undersøge antallet af alvorlige komplikationer, der efterfølgende opstår.

I et ph.d. projekt på øjenafdelingen, Glostrup Hospital, har jeg undersøgt udviklingen i grå

40

54.000

Antallet af registrerede grå stær operationer i Danmark

Der er et stigende krav om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet både fra politikere og patienter.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man måler kvalitet, når det drejer sig om operationer som eksempelvis grå stær kirurgi?

52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Årstal

stær kirurgien i Danmark i de senere år samt forsket i risikoen for to alvorlige, men sjældne komplikationer til grå stær kirurgi - nethindeløsning og endoftalmitis (infektion i øjets indre). Hovedformålet med denne forskning er, om man kan monitorere og måle kvaliteten af den grå stær kirurgi, der bliver udført i Danmark. Mine kollegaer og jeg har fået publiceret en artikel i et anerkendt amerikansk tidsskrift (Ophthalmology) og en artikel i

et stort europæisk tidsskrift (Acta Ophthalmologica). Desuden har vi yderligere to publikationer på vej. Artiklerne er offentligt tilgængelige på hjemmesiden www.pubmed. org. I det følgende vil de væsentligste resultater i disse artikler blive skitseret.

Risikoen for nethindeløsning efter grå stær kirurgi i Danmark Artiklens navn: Risk of pseudophakic retinal

detachment in 202,226 patients using the fellow nonoperated eye as reference.

Nethindeløsning er en akut synstruende tilstand, der opstår ved, at øjets glaslegeme løsner sig fra nethinden, hvorved der opstår en lille rift i nethinden, der langsomt vokser og bliver til en nethindeløsning. Klassiske symptomer på nethindeløsning er pludseligt opståede lysglimt eller ”fluer” i øjet samt en blivende synsfeltsdefekt. Billede 1 viser et billede af en nethindeløsning, der er opstået efter en grå stær operation.

Ved hjælp af data fra det danske Lands­ patientregister har vi undersøgt risikoen for nethindeløsning hos 202.226 danskere over 40 år, som fik foretaget grå stær kirurgi i perioden 2000-2010. Landspatientregistret registrerer hver gang en dansker bliver opereret på danske sygehuse, og vha. patienternes CPR-numre kan man derfor identificere, hvornår patienterne bliver opereret for grå stær,og om patienterne senere udvikler andre operationskrævende øjensygdomme såsom nethindeløsning. I vores undersøgelse har vi for hver enkelt patient sammenlignet risikoen for nethindeløsning i det øje, der bliver opereret for grå stær, med risikoen for nethindeløsning i det øje, der (endnu) ikke er blevet opereret for grå stær. Det betyder, at patienten er sin egen kontrolgruppe. Styrken ved dette studiedesign er, at der i analyserne dermed automatisk bliver taget højde for faktorer såsom alder, køn, miljø og genetiske forhold, som er ens for begge øjne.

I vores undersøgelse har vi fulgt begge øjne i hver patient fra det tidspunkt, hvor det første øje bliver opereret for grå stær.

Vi følger patienten indtil det andet øje bliver opereret for grå stær (hvilket er langt det hyppigste), indtil et af øjnene får lavet et kirurgisk indgreb på nethinden (eksempelvis operation for nethindeløsning), indtil patienten dør eller indtil den dag, hvor studiet stopper. Vi undersøger derefter det antal

nethindeløsninger, der opstår i den periode, hvor patientens ene øje har været udsat for en grå stær operation, mens det andet øje (endnu) ikke er blevet opereret.

Undersøgelsen viser, at selve grå stær operationen øger risikoen for nethindeløsning 4 gange uanset alder og køn. Derudover finder vi, at mandligt køn og ung alder er risikofaktorer for nethindeløsning i de øjne, der ikke er blevet opereret for grå stær. Det betyder, at yngre mænd har den største risiko for nethindeløsning, inden de bliver opereret for grå stær, mens ældre kvinder har den laveste risiko for nethindeløsning, inden de bliver opereret for grå stær. Selve grå stær operationen vil derefter øge disse gruppers respektive risici for nethindeløsning 4 gange.

Vi har også undersøgt, om risikoen for nethindeløsning efter grå stær kirurgi ændrer

sig i årene efter operationen. Det viser sig, at risikoen for nethindeløsning er forhøjet 9 gange i det første halve år efter operationen, og derefter falder risikoen for nethindeløsning gradvist med tiden, men er stadigvæk signifikant forhøjet, når man undersøger patienterne op til 10 år efter operationen.

Generelt er risikoen for nethindeløsning meget lav. Man har estimeret, at der er ca.

1,3 nethindeløsninger pr. 10.000 danskere pr. år. Med andre ord får ca. 650 danskere nethindeløsning om året. Det betyder, at selvom en grå stær operation øger denne risiko 4 gange, vil risikoen for nethindeløsning stadigvæk være meget lav. Man skal derfor ikke være bekymret for at få en nethindeløsning efter en grå stær operation, men alle patienter med grå stær, og specielt yngre mænd, skal gøres opmærksom på, at der er

» billede 1

Et billede af en patient med endoftalmitis i højre øje. Patienten vågner op om natten, et par dage efter et kirurgisk indgreb på øjet, med kraftige smerter og et rødt højre øje. Patienten er på dette tidspunkt næsten blind på højre øje, men heldigvis blev han opereret akut og bevarede dermed sit syn.

»

41

ØJENL ÆGEFAGLIGT

»

en beskeden risiko for nethindeløsning efter operationen, og derfor skal de kende symptomerne på nethindeløsning, så de kan søge øjenlæge akut, hvis der opstår symptomer.

I undersøgelsen har vi ikke undersøgt, hvorfor en grå stær operation øger risikoen for nethindeløsning. En forklaring kunne være, at når man fjerner en stor naturlig linse i øjet og erstatter den med en mindre kunstig linse, så ændrer pladsforholdene sig i den forreste del af øjet. Det medfører, at der bliver mere plads til glaslegemet, der bevæger sig fremad i øjet med risiko for, at trækket fra glaslegemet fører til en rift i nethinden, som derefter kan udvikle sig til en nethindeløsning.

Risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi

forskellige øjenafdelinger og privathospitaler/ øjenklinikker i Danmark.

Vha. data fra Landspatientregistret og ved at gennemgå patientjournaler har mine kollegaer og jeg undersøgt risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på Sjælland i perioden 2002-2010. Vi har undersøgt risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på 7 offentlige øjenafdelinger og risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på 28 privathospitaler/øjenklinikker.

Vi fandt i alt 112 tilfælde af endoftalmitis efter grå stær kirurgi i perioden. Heraf opstod 40 tilfælde efter grå stær kirurgi på offentlige øjenafdelinger, og 72 tilfælde på privathospitaler/øjenklinikker. Risikoen for endoftalmitis var ensartet efter grå stær kirurgi på de offentlige øjenafdelinger. Gen-

nem den 9-årige periode faldt risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på de offentlige øjenafdelinger fra 5 per 10.000 grå stær operationer i perioden 2002-2004 til 3 per 10.000 grå stær operationer i perioden 2008-2010. Samlet set var risikoen for endoftalmitis 3,6 per 10.000 grå stær operationer på offentlige øjenafdelinger.

Denne risiko er på niveau med risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi i Sverige.

Mens stort set alle grå stær operationerne på de offentlige øjenafdelinger, der førte til endoftalmitis, var registreret i Landspatientregistret (98%), var det blot 38% af de grå stær operationer på privathospitalerne/ øjenklinikkerne, der første til endoftalmitis, der var registreret i Landspatientregistret.

Det betyder, at der var mange tilfælde af

Artiklens navn: Outsourced cataract surgery and postoperative endophthalmitis

billede 1 Endoftalmitis er en sjælden tilstand, hvor mikroorganismer (typisk bakterier og i sjældne tilfælde svampe) får adgang til øjets glaslegeme og skaber en voldsom betændelse. Tilstanden opstår typisk efter grå stær kirurgi og indsprøjtninger med medicin i glaslegemet, som bruges i behandlingen af bl.a. våd AMD. Billede 2 viser et billede af en patient med endoftalmitis.

Klassiske tegn på endoftalmitis er et rødt, smertefuldt øje og kraftigt nedsat syn. Endoftalmitis er en synstruende tilstand, som skal behandles akut. Behandlingen foregår ved, at man renser op i øjets glaslegeme og injicerer antibiotika ind i øjet. På nogle øjenafdelinger bliver patienterne derudover indlagt til intravenøs antibiotisk behandling i 3 dage. Man kender ikke den præcise risiko for endoftalmitis efter grå stær kirurgi i Danmark, og derfor ved man ikke, om risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi er på niveau med risikoen i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derudover ved man ikke, om risikoen er ensartet på de

42

Et billede af en nethindeløsning på højre øje hos en patient, der er blevet opereret for grå stær. Man ser, at nethinden har løsnet sig opadtil i øjet. Nethindeløsningen tangerer synsnerven og truer med at løsrive øjets gule plet, der ligger til venstre for synsnerven.

INDHOLD

Klart syn på et splitsekund endoftalmitis, hvor man ikke kunne finde den udløsende grå stær operation i Landspatientregistret. I disse tilfælde kunne vi kun identificere den udløsende årsag, fordi vi gennemgik patienternes journaler. Det betyder samtidig, at vi kun kan beregne risikoen for endoftalmitis efter den grå stær kirurgi, der er registreret i Landspatientregistret.

Risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på privathospitalerne/øjenklinikkerne var i modsætning til de offentlige øjenafdelinger ikke ensartet. De fleste privathospitaler/ øjenklinikker havde en risiko for endoftalmitis, der var på niveau med eller lavere end risikoen for endoftalmitis på de offentlige øjenafdelinger. Enkelte privathospitaler/ øjenklinikker havde imidlertid en signifikant øget risiko for endoftalmitis efter grå stær kirurgi sammenlignet med risikoen på de offentlige øjenafdelinger. Samlet set var risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på privathospitalerne/øjenklinikkerne 7,3 per 10.000 grå stær operationer.

Undersøgelsen viser således, at risikoen for endoftalmitis efter registreret grå stær kirurgi i Danmark generelt er meget lav, men der er en del grå stær operationer, der ikke bliver registreret. I Danmark er det et lovkrav, at grå stær kirurgi skal registreres, men operationerne kan registreres i to andre registre udover Landspatientregistret; Sygesikringsregistret og DUSAS. Landspatientregistret er langs det største af disse registre.

I en anden ikke-publiceret undersøgelse finder vi, at kun 54 % af de grå stær operationer på privathospitalerne/ øjenklinikkerne på Sjælland, der førte til endoftalmitis, var registreret i mindst et af de 3 registre i perioden 20042012. Vi finder også, at denne registrering ikke er blevet bedre gennem perioden. Det betyder, at det reelle antal grå stær operationer, der bliver udført på privathospitaler/ øjenklinikker i Danmark kan være næsten dobbelt så højt, som det antal, der bliver registreret. Dermed er figur 1 sandsynligvis ikke et reelt udtryk for det antal grå stær operationer, der i virkeligheden bliver udført i Danmark.

Det er ikke muligt at monitorere og måle kvaliteten af grå stær operationer, der ikke bliver registreret. Hvis registreringen bliver forbedret i fremtiden, vil det blive mere gennemskueligt at monitorere og vurdere risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi, og forhåbentlig vil det på sigt føre til færre komplikationer.

73 % har forskellig styrke på højre og venstre øje 73 % af alle europæere med alderssyn har forskellig styrke på højre og venstre øje. Hoyalux iD MyStyleV+ er det første flerstyrkeglas i verden, der tager højde for denne forskel og balancerer egenskaberne for højre og venstre øje, ved hjælp af den unikke Binocular Harmonization Technology. Resultatet er en perfekt fokuseringsevne uden anstrengelse, konstant stabilitet og fremragende afstandsbedømmelse.

Læs mere om Hoyalux iD MyStyle V+ på www.hoyaluxid.com/mystyle

»

www.hoya.dk 43

INTERVIEW

OCT SKANNING

FUNDUSUNDERSØGELSE

AMD På dansk kaldes AMD for alderspletter på nethinden / øjenbaggrunden. Det lægefaglige navn er aldersrelateret macula degeneration.

AMD skyldes aflejringer af affaldsstoffer i nethinden, som ophobes over mange år. Forekomsten er stærkt stigende med tiltagende alder. Man mærker sygdommen som en forringelse af det skarpe syn specielt læsesynet. Sløret og bulet syn med fornemmelsen af en mørk plet i midten af synsfeltet er symptomer på behandlingskrævende AMD. Ny forskning fra Roskilde Sygehus udført i samarbejde med Københavns Universitet og Glostrup Hospital viser at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for AMD. Rygning forværrer AMD så rygestop anbefales kraftigt hvis man lider af AMD. Sund kost forebygger også AMD og et særligt vitamintilskud kan være relevant hvis man allerede har tegn på sygdommen.

INGER CHRISTINE MUNCH VISER PATIENTEN, HVORDAN FORANDRINGER PÅ NETHINDEN SER UD

44

IKKE BLOT SJÆLENS SPEJL – OGSÅ KROPPENS Fokus på patientens historie

INT ERV IEW M E D O VERL Æ G E ING ER C H RIS T I N E M UN C H K LI N I SK L E K TO R , P H . D. OVERL Æ G E SA MT DE L AF FO RSK NI NG SE NH E D E N V E D ØJEN A FD E LI N G E N PÅ RO S K IL DE SYG E HU S O G U NDE RV IS E R V E D KØBE N H AVNS U N IV E R S IT E T.

AF NIKOLAJ PALMSKOV FOTO: KARSTEN KANDING CHRISTRUP

Kravlende myrer, flyvende bogstaver og lægekitler broderet med blomster lyder umiddelbart som udpluk fra surrealistiske drømmelandskaber, men er ikke desto mindre blandt de beskrivelser overlæge Inger Christine Munch hører fra sine patienter.

Hun har igennem sit mangeårige arbejde på øjenafdelingerne på Sjælland, senest Roskilde Sygehus, hørt adskillige farverige og krøllede variationer af de symptomer patienterne oplever i forbindelse med deres øjenlidelser.

Patienterne oplever oftest en form for lettelse ved at deres beskrivelser ikke er unormale fænomener, og ved at lytte til dem skabes et tillidsforhold som er vigtigt i behandlingsprocessen.

Patienterne er jo ikke skøre fordi oplevelsen af flyvende bogstaver er til stede, da det blot er et fænomen skabt af hjernen som kompensation for at synet ikke fungerer optimalt.

Inger Christine Munch har igennem sin erfaring opbygget en ”historiebank“, og patienternes visuelle oplevelser er essentielle i hendes arbejde med at finde årsagen til symptomerne og dermed få stillet den korrekte diagnose.

Passion for faget Det fascinerende ved behandlingen af øjensygdomme og -lidelser er at det manifesteres i en mærkbar sanselig forskel.

Det er for de flestes vedkommende en skræmmende oplevelse at blive amputeret

på sanserne. Især på synet, hvorfor en del af patienterne også nævner at for netop dem er det vigtigt at kunne se.

Vi ved alle hvor ubehageligt det føles at få sand i øjnene eller når øjnene løber i vand.

Det bliver svært for os at holde fokus på andet end øjnene der driller og vi føler os akut handicappede.

For Inger Christine Munch er der lige meget glæde og faglig stolthed forbundet med at behandle en 35 årig mekaniker, der har fået en svejseglød i øjet, som en ældre patient der ikke længere kan læse bøger.

Det er meget tilfredsstillende at kunne gøre noget for patienterne, og et smukt øjeblik at opleve en patient der bliver befriet for den lidelse og smerte det er ikke at kunne bruge sit syn optimalt.

Vi burde faktisk tænke mere over at vi som moderne mennesker har tendens til at tage vores sanser for givet, og glemmer at sætte pris på eller passe på dem optimalt, før det er for sent.

AMD og behandling AMD (aldersrelateret macular degeneration / alderspletter på øjenbaggrunden) er den øjensygdom, der i årevis har været langt den væsentligste årsag til nedsat syn og blindhed i Danmark.

De seneste 10 år er der dog sket et gennembrud i behandlingen af patienter der lider af våd AMD, hvilket har været målbart på antallet af nyblinde i Danmark.

Takket være avancerede øjenskannere, er øjenlægerne i dag i stand til at diagnosticere

»

45

INTERVIEW

INGER CHRISTINE MUNCH VISER PATIENTEN, HVORDAN FORANDRINGER PÅ NETHINDEN SER UD

» og behandle AMD langt tidligere og mere effektivt end man kunne for blot 10 år siden.

Ifølge Inger Christine Munch er dette et vigtigt aspekt i et behandlingsforløb, hvor tidlig diagnostik er afgørende for i hvilken grad patientens syn kan reddes og dermed undgå varige mén og i værste tilfælde blindhed.

Vi kan lokalisere årsagen til patientens synsklager og meget ofte stille en entydig diagnose. Derved overgår øjenlægen de fleste andre lægelige specialer når det handler om præcis diagnostik. I øjenfaget kan man simpelthen se direkte ind på sansecellerne.

I modsætning til tidligere hvor mange svagsynede ældre måtte sidde passivt i en stol og forblive afhængige af andre, betyder behandlingen i dag at flere ældre fortsat kan leve et normalt liv og klare sig selv hvilket Inger Christine Munch mener er en fantastisk udvikling.

Fascination af organet øjet Øjet er smukt, regnbuehinden er som et kunstværk og det fascinerende ved øjet som organ er den direkte ubesværede adgang til det levende væv.

Synet er vores dominerende sans og øjet er en forlængelse af hjernen. Muligheden for at iagttage det levende væv, nethindens celler og fysisk se blodet flyde uden fysiske indgreb er unik.

Inger Christine Munch forklarer at det er ret enestående at hun i forbindelse med patienternes klager og beskrivelser af syns-

46

forstyrrelser, efterfølgende kan se direkte på organet og undersøge det uden deciderede gener for patienten. I dag fungerer højteknologisk skanningsudstyr som øjenlægens øje og hun kan i de fleste tilfælde lokalisere årsagen til patientens synsklager og meget ofte stille en entydig diagnose. Øjet er ligeledes en indgang, der giver mulighed for at mønstergenkende og diagnosticere sygdom andre steder i kroppen.

Eksempelvis kan blodsprængninger på øjenbaggrunden være tegn på forhøjet blodtryk eller uopdaget sukkersyge. I den henseende kommer Inger Christine Munchs almene medicinske baggrund hende til gode. Øjet er således ikke blot sjælens spejl, men også kroppens.

Det sunde syn gennem hele livet Inger Christine Munch mener vi alle burde være mere opmærksomme på vores syn, og pointerer samtidig vigtigheden af at passe på det gennem hele livet - selv når vi er unge, og synet synes at virke upåklageligt!

Forebyggelse er essentiel og i den forbindelse er der en række faktorer, der kan nedsætte risikoen for en række øjensygdomme og -lidelser herunder AMD. Det kommer nok ikke bag på de fleste, at rygning, usund kost og manglende motion alle sammen er risikofaktorer for dårligt helbred generelt - og dette gælder naturligvis også synet.

I den sammenhæng er Inger Christine Munch absolut klar i retorikken: stop rygningen, sørg for at få daglig motion (en 30 minutters gåtur er faktisk tilstrækkelig) og spis flere stærkt farvede grøntsager.

Det er ligeledes vigtigt at vi er opmærksomme på selv de mindste ændringer i synet.

Selvom vi kan have tendens til først at opsøge professionel hjælp når symptomerne er ødelæggende for vores hverdag, er det for øjensygdommes vedkommende især vigtigt at få stillet en tidlig diagnose idet dette er et afgørende succeskriterium for behandlingen. Symptomer i form af fugerne mellem badeværelsefliserne ikke længere virker lige - eller synet bugter og slører, må ABSOLUT ikke ignoreres.

Synet er vores vigtigste sans og vidensdeling på tværs af faggrænser er samfundsnyttigt, derfor sætter Inger Christine Munch også pris på det samarbejde hun oplever med optikerne. Spredning og deling af viden er i alles interesse, for jo fagligt højere niveau vi besidder des bedre er det for samfundet.

Det er en fælles opgave for sundhedssektoren at sikre at hverken uvidenhed, angst eller manglende mulighed afholder borgere fra at opsøge professionel hjælp når der opstår synsforstyrrelser. Øjet er ikke blot sjælens spejl - også kroppens. Jo klarere spejlet er, des bedre afspejler det den smukke verden, der omgiver os.

Innovative teknologier udviklet til at give enestående komfort, synskvalitet og sundhed Med fugtgivende ingredienser for langvarig komfort1,2 Tynd zone under øjenlåget Fugtgivende ingredienser Gradvis stigning Optisk zone UV-blokering Stabiliseringspunkter Vand Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget

Høj ilttilførsel3

Linse Ilt

UVA- og UVB-blokering hjælper med at beskytte mod skadelig UV-stråling4 UVA UVB Synligt lys UV-blokering

Accelerated Stabilisation Design giver astigmatikere et klart og stabilt syn5,6 Tynd zone under øjenlåget Gradvis stigning Optisk zone Stabiliseringspunkter Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget NO

Også for

Hos Johnson & Johnson bestræber vi os på at levere kontaktlinser, der ikke kun byder på fremragende komfort og synsegenskaber, men som også understøtter sundt linsebrug.

Alle ACUVUE®-kontaktlinser er unikt designet med innovative fugtbevarende og UV-blokerende teknologier, som er en permanent del af hver linse.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge www.jnjvisioncare.dk

skjeve hornhinner DK

for for AlsoOgså available

bygningsfejl astigmats SE

Även för

astigmatiker

INNOVATION FOR HEALTHY VISION™

Alle ACUVUE ® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjetog området omkring øjet. UV-stråling målt med en -1,00 D-linse.

1. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Chamberlain P, Moody K. Ocularphysiology and comfort in neophyte subjects fitted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens and Anterior Eye 2013; 36: 118-125. 2. Data on file JJVC 2012; survey with wearers of ACUVUE ® OASYS ® (n=1207) and ACUVUE ® OASYS ® for ASTIGMATISM (n=316), aged 18-64; in UK, Russia, Germany, Italy, France and Poland; conducted 2012. 3. Morgan P, Brennan N, et al.

Central and Peripheral Oxygen Transmissibility Thresholds to Avoid Corneal Swelling During Open Eye Soft Contact Lens Wear. Appl Biomater 92B:361-365, 2010. 4. Walsh K. UV radiation and the eye. Optician 2009; 237 (6204): 26-33.

5. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. OVS 2011; 88: E534-538. 6. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. CLAE 2010; 33:23-26.

ACUVUE®, INNOVATION FOR HEALTHY VISIONTM, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, LACREON® og HYDRACLEAR® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.

PERSONNY T

FØRSTE DANSKER

bliver Fellow of BCLA Optometrist Bo Lauenborg er som den første dansker blevet Fellow of British Contact Lens Association (BCLA). AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST

Som den første dansker nogensinde er optometrist og medindehaver af Kontaktlinse Instituttet i Aarhus Bo Lauenborg blevet Fellow of British Contact Lens Association (BCLA).

Kåringen fandt stede på BCLA’s 38. årlige kontaktlinsekonference i Birmingham den 6. til 9. juni 2014.

Her blev Bo Lauenborg tildelt retten til at bruge titlen Fellow of BCLA (FBCLA), sammen med blandt andre professor ved Waterloo Universitet, Lyndon Jones, Associate Director ved London’s City University, Caroline Christie og den anerkendte øjenlæge, Teifi James.

Over 1.000 konferencedeltagere fra 46 forskellige lande overværede ceremonien og deltog i de efterfølgende forelæsninger og workshops, hvor Bo Lauenborg også holdt sit foredrag om frafald på kontaktlinsebrug.

Bo Lauenborg sammen med den afgående præsident for BCLA Andy Yorke og den nye, Susan Bowers.

En eksklusiv gruppe på 144 specialister Bogstaverne FBCLA anerkender et eksisterende medlem af BCLA’s fremtrædende bidrag til studiet af kontaktlinser og det forreste øjenkammer.

BCLA Fellowship signalerer også, at en optiker eller relevant fagperson har udvist en dedikeret indsats i foreningens arbejde.

Bo Lauenborg har i de seneste år flere gange givet foredrag og afholdt workshops på kontaktlinsekonferencen BCLA Clinical Conference & Exhibition.

Kun 144 personer verden over har siden gruppen blev dannet i 2006 kvalificeret sig til et BCLA Fellowship.

SÅDAN ANSØGER MAN OM FELLOWSHIP For at ansøge skal man kunne dokumentere eventuelt forfatterskab, kliniske studier, involvering i mentoreller efteruddannelses-projekter, samt bestå en mundtlig eksamination, der udføres af foreningens Akademiske Komite.

Kun eksisterende medlemmer af BCLA kan ansøge om fellowship. Næste års fellowship uddeles på den 39. BCLA konference fra den 29. maj til 1. juni 2015 i Liverpool.

Ansøgninger skal være BCLA’s dommerkomite i hænde inden 31. marts 2015. Ansøgningsformular og yderlige oplysninger om processen kan hentes på BCLA’s hjemmeside: www.bcla.org.uk

48

Øjeblikket hvor dine øjne slapper af När livetmed, blir smartare behöver dina ögon slappna av. i takt at livet leves.

ZEISS DigitalLenses.

Lenses.Ögonvård Øjenpleje för til ZEISS Digital

2/3 Logo

Reduce sympto rer me trætte r på øjne me d e n faktor 4*

// DIGITAL LENSES MADE BY ZEISS

ZEISS Digital Lenses: • Optimeret glas, som er specielt udviklet til pre-presbyopi. Hjælper med at fokusere på digitale enheder på nært hold og mindsker belastningen af øjnene.

• Leveres i alle ZEISS-materialer og med alle behandlinger – inklusive ekstra kurvede glas (Sport) og i.Scription®.

• Markedets mest omfattende sortiment, når det gælder brydningsindeks og styrkeomfang. www.zeiss.dk/vision *Et teststudie af 49 personer tyder på, at brugere af ZEISS Digital Lenses har fire gange færre symptomer på overanstrengte øjne, sammenlignet med personer, der bruger briller med enkeltstyrkeglas eller slet ingen briller.

FELLOWSHIP

FELLOWSHIP

HANDLER OM AT

løfte faget Man kan kun holde sig forrest i feltet på faglighed ved hele tiden at indhøste erfaringer fra sit udenlandske netværk.

AF BO LAUENBORG, FBCLA, OPTOMETRIST OG MEDINDEHAVER AF KONTAKTLINSE INSTITUTTET

At blive Fellow ved BCLA er en fornem udmærkelse, men nogle optikere vil måske spørge: Hvad man kan bruge det til?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som medindehaver og direktør for Kontaktlinse Instituttet meget bevidst har stræbt efter at etablere stærke internationale netværker.

Hvis du som optometrist ikke hele tiden læser faglige magasiner, er det meget let at miste overblik og retning.

Kontaktlinse Instituttet er en virksomhed, der ikke stiller sig tilfreds med at følge standarden, men vi stræber hele tiden efter at lægge niveauet.

At blive Fellow hos den britiske kontaktlinseforening er mere end bare en personlig anerkendelse. Det er en cadeau til hele staben i Kontaktlinse Instituttet og et resultat af et store engagement i faglighed og en vedholdende indsats for at løfte de ekstra opgaver, der følger med det at holde sig på forkant med udviklingen.

Helt konkret har mit samarbejde med Caroline Christie været afgørende for opstarten på vor Øjenplejeklink for Tørre Øjne (DES) – både de praktiske forudsætninger og den faglige opgradering er udviklet i nært samarbejde med BCLA. Hvad angår det videnskabelige arbejde har en af verdens mest publicerede forskere, Graeme Young, flere gange trukket på data og netværk i Kontaktlinse Instituttet til brug for publikationer, og den vej igennem er Kontaktlinse Instituttets renommé som forskningsklinik blevet cementeret.

Både Graeme Young og Caroline Christie er BCLA Faculty Speakers.

Efter at være blevet FBCLA har jeg oplevet et boom i mængden af henvendelser, telefonisk, via e-mail og LinkedIn fra professionelle i den absolutte elite – forskere, akademikere, skribenter, beslutningstagere i industrien – noget som jo gør det langt lettere at indhøste viden og erfaringer om, hvordan man kører en moderne professionel optikervirksomhed.

Vi bliver i endnu højere grad end tidligere involveret i testning af nye linseprodukter, og vi får også adgang til statistik, forretnings-strategier og market intelligence.

Når man som lille selvstændig kliniker ikke har adgang til et kæde-

50

Bo Lauenborg.

netværk og en central administration, må man finde andre metoder til at opnå de tilsvarende fordele, og som ansvarlig for driften af Kontaktlinse Instituttet, er det en uvurderlig fordel at have kontakt til internationale eksperter.

Selvfølgelig skal der ydes noget for at nå dertil, hvor man kvalificerer sig til et fellowship, og når man er fellow, kan man heller ikke altid trække på skuldrene af ting folk (andre fellows) beder en om, man forpligter sig til at lytte og deltage.

Men også for optometrister i kædesamarbejder og kapitalkæder er det at markere sig inden for organisationerne noget, man kan bruge til at høste ideer, inspiration og fornyelse.

Selv om man har en stor kæde i ryggen og synes, man ved hvordan kagen skal skæres, så er det altså stadig ude i den store verden og fra mange forskellige lande og kontinenter, de nye erfaringer opstår.

For eksempel har jeg gennem den engelske optometrist, vi har ansat i Kontaktlinse Instituttet, fået et meget mere indgående kendskab til britiske optometristers ansvar og praksis med hensyn til henvisninger til øjenlæger og øjenafdelingerne på hospitalerne – og optometristernes ret til at dryppe øjne, så pupillerne kan dilatere.

De er bedre uddannet på det bageste segment af øjet, og de ved derfor meget mere om glaukom og macula degeneration.

Både klinikere, akademikere og leverandører kan blive fellow hos BCLA eller i nogen af de andre nordiske og europæiske – eller for den sags skyld amerikanske – faglige organisationer.

Det er altså et sted – og det eneste felt ud over konferencerne – hvor alle parter mødes og udveksler tanker på lige fod.

Så informationerne flyder ikke kun den ene vej, fra Kontaktlinse Instituttet og ud i de nationale og internationale sammenhænge, hvor vi forelæser og underviser – samarbejdet kommer alle parter til gode, sådan som et godt samarbejde også skal.

For Kontaktlinse Instituttet ville det være uhyggeligt dyrt at skære alle forbindelser til organisationerne fra og ikke mindst de internationale.

I kraft af vore stærke internationale samarbejder, kan vi ofte introducere nye produkter op til et år før, de bliver lanceret på markederne.

I alt dette håber jeg på, at vor virksomhed er med til at positionere Danmark og dansk optometri, og at fremme udviklingen af den danske optikeruddannelse og efteruddannelses-programmet.

Et konkret håb er, at flere danske optometrister og branchefolk får lyst til at søge fellowship, hos BCLA eller i beslægtede organisationer.

Hvis nogen har fået blod på tanden, skal jeg gerne stå til rådighed med råd og tips. Det gælder for eksempel om, hvad der er godt og ikke så godt at skrive, når man udfylder sin ansøgningsformular.

Jeg kan afsløre, at som kliniker er det meget vigtigt at levere case reports.

Case reports er en rigtig god måde at lære på, både når man skal udføre dem og for de, der læser dem – de kommer direkte ud af praksis og beskriver på en standardiseret måde forskellige situationer i klinikken, vi alle kan komme ud for i vores daglige virke som klinikere.

Her vil jeg opfordre studerende fra skolerne til at indsende deres case reports til OPTIKEREN, og at OPTIKEREN publicerer dem regelmæssigt – så andre optometrister og branchefolk (specielt vi gamle, der ikke er blevet afkrævet den slags akademiske øvelser) kan følge med og lære af de unge.

Uddannelsen er jo ændret, så vi kan få mere fokus på den faglige profil, og her hører det med at udvikle et internationalt perspektiv på uddannelse og efteruddannelse, samt opmuntre akademiske ambitioner inden for dansk optometri.

God smaG · eksklusivitet · Connoisseur unikke oG speCielle udvalG · detaljeorienteret passion for de Gode tinG i livet · vip www.feinschmeckeroptik.dk

se vores nye hjemmeside www.iogn.dk

MESSE

INDEPENDENT OPTICAL GROUP NORDICS / JARL RIESE

COPENHAGEN SPECS 2015 // SKANDINAVIENS BRILLEMESSE

"Vi har aldrig haft det som et mål at arrangere vores egne messer for vores medlemmer. Vi ønsker, at vores medlemmer skal sammensætte deres sortiment, så det passer optimalt til deres egen butik. Det mål kan vi bedst nå, hvis vi opfordrer vores medlemmer til, at komme på en åben messe i ind og udland. Copenhagen Specs kom rigtigt godt fra start det første år, og vi og vores medlemmer har en klar forventning om, at det bliver endnu bedre i 2015.

CL AIRE GOLDSMITH / CL AIRE GOLDSMITH We are very excited about showing at Copenhagen Specs. The world is a big place, so having the opportunity to expand our presence within a specific market is incredibly important. Scandinavia is one of those markets and Copenhagen Specs is THE opportunity!

ROLF SPECTACLES / BERNHARD WOLF "We really liked the area, the set-up of the booths, the selection of exhibitors and the atmosphere, it was good to be part of the first Copenhagen Specs and a great chance to enter the Scandinavian market with our new sales representative for Scandinavia.We are looking forward to coming back to the Copenhagen Specs in 2015, to meet existing and potential new clients and present our new collection of wooden, stone and horn eyewear handcrafted in Tirol!"

THEO / FILIP VAN DYCK I loved the organisation of the fair. The idea of going out in the evening with your customers is a good way to get to know people outside of the store. It’s a very nice atmosphere… Opticians feel very relaxed and everybody seems to know everybody

52

L AFONT / STEFAN MUCKENFUSS “ We as Lafont are looking forward to the next edition of Copenhagen Specs. This show is important for us, as it covers very well the Scandinavian region and brings a lot of very innovative, independent Eyewear designer to Copenhagen. There has been already a very nice interest of Scandinavian opticians in 2014. This was for sure also because of the well-chosen time, the very nice location and of course the professional organization of the show, done by Morten. So we are sure to welcome a lot more opticians in 2015 at this event.”

ØRGREEN

ALIVESTYLE

/ GREGERS FASTRUP

/ KIM RAVN

Vi støtter jo op omkring CPH Specs, da vi ser messen, som et rigtigt godt mødested for den ellers mere og mere fraktionerede danske optikbranche.

Vores hovedmål med messen er faktisk ikke salg, for det klarer vi på landevejen, med hyppig opfølgning, men derimod mere socialt. Der udveksles ideer og meninger, både mellem leverandører og vores venner i butikkerne, og det giver altid relevant input til eftertanke og handling…….men selvfølgelig sælger vi briller på messen, og så er det jo tophyggeligt.

SILHOUE T TE / INGVILL HOUMB SJÖLIN Det ligger i Silhouettes DNA at alltid prøve noe nytt. Vi vil alltid lete nye måter at markedsføre oss på, nye måter at treffe vores kunder og forbrukere.

Det er dette vi ønsker at oppnå ved vårt deltagelse på Copenhagen Spex.

ANDY WOLF / BRIGIT TA PL AT TI “There is no reason for not doing this great show. As an independent eye wear brand, Copenhagen Specs is perfect. Andy Wolf and Copenhagen Specs shares the same values like high quality, uniqueness and atmosphere . Andy Wolf loves Copenhagen! “

KILSGAARD / JACOB KILSGAARD "Danske lokale initiativer i en solid men relativt lille branche skal der støttes op om. Copenhagen Specs er den eneste uafhængige danske undskyldning for at drikke sig fuld med de mennesker, man bruger så mange arbejdstimer med. Det er seriøs forretning i løbet af dagen, og så er det heldigvis tid til hygge om aftenen, og det er ikke ofte vi får lejlighed til at hygge om og med vores kunder og venner. Dette er et socialt forretningsarrangement vi på ingen måde kunne drømme om at misse. Ses på CPH Specs 2015..."

Copenhagen specs kom fantastisk fra start, og derfor vil vi selvfølgelig deltage som udstiller på messen igen. En uafhængig skandinavisk brillemesse på dansk grund giver os mulighed for at møde og invitere alle vores skandinaviske kunder til at se vores fantastiske sortiment. En unik mulighed, som vi selvfølgelig vil benytte.

TARIAN / JEREMY TARIAN In 2014 we participated at the first edition Copenhagen specs. This show is a unique place for us to introduce new trends and new products to Scandinavian customers. The atmosphere and the friendly spirit is very specific to this place. We will definitely be there in 2015!

TILMELD DIG ALLEREDE NU SOM GÆST TIL COPENHAGEN SPECS 2015 PÅ// COPENHAGENSPECS.DK

53

KLUMME

Erhvervsleje endnu en gang S AF JENS BIRKEHOLM DIREKTØR, DANSK DE TAIL

54

å dukkede debatten om erhvervslejeloven igen op i dagspressen, aviserne og radioen. Denne gang var eksemplet en kaffe-café-kæde, der var gået konkurs, fordi den var blevet mødt med store huslejestigninger i det centre, hvor den lå. Det er helt sikkert, at vi ikke kender alle nuancer i sagen, men det kan i hvert tilfælde konstateres, at kæden er væk, arbejdspladserne er væk, og endnu en række centerlejemål stå tomme – flot klaret, udlejer!

På landsplan er andelen af ledige butikslejemål højere end den har været længe, og det gælder stort set også for centerbeliggenhederne. Aktivitetsniveauet i detailhandlen er fortsat (for) lavt, formentlig på niveauet fra 2004, men alligevel har centerudlejerne og toneangivende udlejere i de større byer, kun i begrænset omfang reelt tilpasset husleje­ niveauet til omsætningen og indtjeningen. De har i stedet holdt stædigt fast i eksisterende kontrakter og lejeniveauer, så 2014-huslejer er baseret på en forventet indtægtsstigning i forhold til en 2004-omsætning. En indtægtsstigning som ikke har fundet sted.

Der er derfor stadig en ubalance i markedet, som skal finde et nyt punkt, hvor udbud og efterspørgsel går op med hinanden. Tager man de mest negative briller på, så skal mar-

kedet nok komme i balance, når udlejerne med pensionskasser m.m. bag sig, har fået klemt en række mindre butikker ud af markedet gennem højere og højere husleje. Konsekvensen bliver tab af arbejdspladser og virksomheder.

Butikkerne kan dog også få en hjælpende hånd fra en uventet kant, nemlig fra nethandlen. For centrene og udlejerne er ikke immune over for nethandlens konsekvenser, og må i den grad forholde sig til hvordan deres position i forhold til nethandlen skal være. For nethandlen gør det sværere at få udlejet de ledige lejemål, og det burde presse lejen nedefter.

Men vi kommer ikke uden om, at for mange butiksindehavere har skrevet under på kontrakter med automatiske huslejestigninger, uden at gøre sig konsekvenserne klart på lang sigt. Man har mest været optaget af de kortsigtede udfordringer og har derfor ikke fået regnet tilstrækkeligt på konsekvensen af faldende eller stagnerende omsætning i forhold til kontrakter med automatiske huslejestigninger.

Men når man først har sagt ja, skrevet under og investeret i butikken, så er det svært at gøre noget konsekvent ved tingenes tilstand. Derfor skal der bruges energi på den rigtige rådgivning, inden der skrives under på lejekontrakten.

FOR EVERY PAIR OF KARMOIE FRAMES SOLD A PAIR OF CORRECTIVE GLASSES IS DONATED TO A PERSON IN NEED WELCOME TO OUR STAND AT OPTI, HALL C4 BOOTH 116

www.karmoie.dk

NORWEGIAN DESIGN - ITALIAN CRAFTMANSHIP

KÆDEMESSE

01

OPTIKTEAM MESSE 2014 AF PER MICHAEL LARSEN

02

01 Janet Skaarup, Salling C. Optik er med på messen for anden gang. ”Jeg synes det er helt fantastisk at være med. Udover at få lavet nogle indkøb af brillestel, har jeg fået lavet nogle aftaler med kontaktlinsefirmaerne,” siger Janet Skaarup og fortsætter: ”Det er også meget givende at tale med kolleger om deres erfaringer og få nogle gode tips.

Og så er der en meget god stemning under hele messen”.Janet fortæller, at hun udover at handle på OptikTeam messen og så tager til Silmo for at få endnu mere ny inspiration.

56

DER VAR FESTSTEMNING allerede ved indkørsel til Hotel Trinity, Fredericia med Dannebrog overalt på hotellet, der som sædvanlig dannede rammen om Opto-gruppens messe. Flagene var selvfølgelig sat for at fejre Opto-gruppens 35 års fødselsdag, men de skulle også markere et navneskifte fra OptoGruppen til OptikTeam, som er den nye fælles identitet for de 144 butikker.

Der var også i år en god stemning på messestandende, og rigtig mange leverandører havde sørget for fødselsdagskage til de besøgende. 31 samarbejdspartnere deltog og allerede fra lørdag formiddag, var der besøg på standene af dem, som havde valgt at bruge denne efterårsweekend til indkøb og til at netværke med kolleger. Det var der også god mulighed for, da hele 110 butikker og i alt 300 deltagere deltog i weekendens messe.

En stor del af messedeltagerne udtrykte stor tilfredshed med udstillingen, der gav et godt overblik over de forskellige leverandørers udvalg og dermed mulighed for at vælge, hvilke produkter, man fandt mest interessante. Dette gav samtidig den enkelte butik mulighed for at foretage det meste af deres vareindkøb under messerne.

03

02 Der udveksles erfaringer under frokosten.

03 Der er stor indkøbsinteresse fra deltagerne

OPTO GRUPPEN SKIFTER NAVN TIL

OPTIK TEAM

OPTO Gruppen har fra den spæde start for 35 år siden til i dag, hvor hele145 butikker er medlemmer, gennemgået en voldsom udvikling. Fordelene ved at sætte valgfriheden i system har været tydelige for alle og evnen til at skabe stærke synergier trods fastholdelsen af den individuelle selvstændighed står bøjet i neon over de sidste års udvikling.

Samarbejdet er intensiveret så det nu mere er teamwork end ”gruppearbejde”. Det har OPTO Gruppen taget konsekvensen af og kæden vil for fremtiden vise flaget med det nye navn Optik Team.

REGNSKABSMEDARBEJDER TIL OPTIKERFORENINGEN Til vores regnskabsafdeling søger vi en all-round regnskabsmedarbejder.

Opgaverne dækker blandt andet: • Debitorbogholderi og fakturering • Kreditorbogholderi • Betaling af kreditorer • Afstemninger • Kvartals/årsrapport • Budgetopfølgning • Lønkørsel • Kontingentopkrævning • Årsafslutning

Kvalifikationer Vi forventer, at du er regnskab uddannet og har solid arbejdserfaring indenfor finansbogholderi, lønadministration, budgetopfølgning, økonomistyring samt regnskabsafslutning.

Du skal være erfaren burger af økonomistyringssystemer.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft officepakken 2010, E­conomic og Danløn.

Profil Du er omhyggelig og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du er initiativrig og kan håndtere mange bolde i luften samtidig med, at du bevarer overblikket.

Som person er du serviceminded og imødekommende.

Derudover er du socialt anlagt og i besiddelse af et godt humør og gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Danmarks Optikerforening er en engageret og uhøjtidelig arbejdsplads med varierede og alsidige arbejdsopgaver, som du i høj grad selv tilrettelægger.

Stillingen er på 25 timer om ugen. Det må forventes, at der i indkøringsperioden vil være behov på et øget antal arbejdstimer.Stillingen ønskes besat 1. januar 2015.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV samt kopi af relevante bilag på e-mail tiljob@optikerforeningen.dk senest den 10. november 2014.

Optikerforeningen er en faglig organisation for optikere/optometrister med 6 ansatte.

Læs mere på: www.optikerforeningen.dk Adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

New and exiting collection:

www.eschenbach.dk

LEGATUDDELING

Øjenforeningen tildelte 27 projekter støtte på i alt 5,7 mio. kr.

AF ERIK LOHMANN

L

egatuddelingen den 11. juni blev festligholdt i Tivoli Congress Hall, hvor hele 27 projekter modtog økonomisk støtte til forskningsprojekter, som Øjenforeningens Fagkyndige Komité havde vurderet og fundet af en videnskabelig kvalitet, som kvalificerede dem til at få Øjenforeningens opbakning. Øjenforeningens mulighed for at yde denne betydelige støtte til forebyggelse og helbredelse af øjensygdomme, kan først og fremmest henføres til generøse mennesker, der har betænkt Øjenforeningen med testamentariske gaver samt forskellige fonde, som ligeledes har været velvilligt indstillede over for foreningen. Blandt disse var det en glæde, at såvel Bagenkop Nielsens Øjenfond som Carl og Nicoline Larsens fond var repræsenteret ved deres formænd henholdsvis advokat Anne Helene Bagenkop Nielsen og landsdommer Michael Lerche. Øjenforeningen har igennem en årrække afsat 3,5 mio. kr. til forskningsstøtte, men økonomien har muliggjort at øge årsstøtten til over 5 mio. kr. siden 2011. Konsekvensen heraf kunne være større gennemsnitlig legatstørrelse, men i stedet er valgt at støtte

et større antal, hvilket kan henføres til den videnskabelige høje bonitet, som projektansøgningerne har været forlenet med.

Legatstøtten er i 2013 især tildelt projekter, der fokuserer på diabetisk øjensygdom. Ikke fordi dette er en bevidst styring fra Øjenforeningens side, men begrundet med den videnskabelige soliditet. 320.000 danskere har fået diagnosticeret diabetes. Antallet forventes at bliver fordoblet i 2015. 4½ %

af diabetikerne eller ca. 15.000 har været udsat for alvorlig diabetisk øjensygdom, som har krævet indgreb i form af laserbehandling udført af øjenkirurger. Det er håbet, at ny forskning kan føre til forebyggelse af diabetisk øjensygdom. Foreløbig er det dog lykkedes at udvikle en medicin, som ved indsprøjtning i øjet har vist sig effektiv med ødemdannelse, således at laserbehandling har kunnet reduceres.

Fra venstre. Jans Anibal Juul, Oliver Niels Klefter, Jacob Wågström, Troels Brynskov, Mark Jensen Alberti, Javad Harari, Søren Solborg Bjerrum, Carsten Faber, Nina Buus Sørensen, Malin Lundberg, Ann Sofia Skou Hansen, Peter Skov Jensen og Anders Tolstrup.

Øjenforeningen – Værn om Synet

Øjenforeningens mål: Forebygge og helbrede øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettighed behandling.

Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås.

Fra venstre. Karin Wadt, Delila Hodzic-Hadzibegovic, Cecilia Rönnbäck, Mette Bertelsen, Esben Nielsen, Farah Arif, Ann-Catrine Larsen, Mette Bagger, Helene Jeppesen, Susanne Krag og Line Pedersen.

58

DERFOR kan kunder

opleve en kontaktlinse, der ikke kan mærkes1**

UNIK GR ADUERET VANDINDHOLD ULTRABLØD HYDROFIL OVERFLADEGEL

SILIKONEHYDROGELKERNE

DAILIES TOTAL1® kontaktlinser har en ultrablød overflade, næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4 Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold

>80%†

33%

~0.01 MPa

>80%†

Tværsnit af kontaktlinse

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladen og kernen har forskelligt vandindhold5

Større gradueret vandindhold

LANGVARIG GLIDEEFFEKT Hydrofil overfladegel nærmer sig 100% vand i den yderste overflade2†

Overflade-modulus

LAV OVERFLADE-MODULUS Modulus på ~0,01 MPa i den yderste overflade2,6

Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.

*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.

Referencer: 1. In a clinical study with 80 subjects; Alcon data on file, 2011. 2. Angelini TE, Nixon RM, Dunn AC, Uruena JM, Pruitt J, Sawyer WG. Invest Oph & Vis Sci. 2013;54:E-Abstract 500.

3. Angelini T. Hydrogel surface viscoelasticity and mesh-size characterized with microrheology. ARVO, 2013. 4. Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters.

2013;49(2):371-378. 5. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp1):e14. 6. Thekveli S, Bauman E. Comparison of the surface morphology of daily disposable silicone hydrogel contact lenses via atomic force microscopy. Contact Lens and Anterior Eye. 2013;36(S2):e30.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2014 Novartis AG 2014-019-70917

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

SOCIALT

Optik

Golf AF PER MICHAEL LARSEN

H

immerland Golf & Spa Ressort dannede en helt perfekt ramme til årets Optik Golf, som blev afviklet mandag d. 25. august. Igen i år havde Lisbeth Falk Sonnichsen fra Nine Eyewear valgt en fantastisk bane til golfdagen. Back tee Course på Himmerland Golf & Spa Ressort havde ugen før stået for afviklingen af en af de største golfturneringer i Danmark, Made in Denmark. Golfnørder ved godt, hvad det var, og for alle ikke golfere kan blot siges, at det var et lille arrangement med over 80.000 tilskuere i de 4 dage som turneringen varede.

Optik Golf blev spillet på selvsamme bane, og enkelte Teesteder havde samme placering som de professionelle brugte ugen før, så det var en meget udfordrende bane. Vejret viste sig fra starten fra sin gode side, solskin og kun enkelte skyer, dog var der lidt blæst. Men undervejs oplevede vi en halv time med voldsomt regnvejr, det var der dog ingen der beklagede sig over bagefter, solen kom jo tilbage igen.

Banens udfordringer gav ikke de højeste scores, men

for alle deltagere var det en fantastisk oplevelse at spille på denne bane, og udover spillet på banen giver det er også en god stemning, når branchefolk gør noget sammen ud over det faglige. Der var en gruppe som benyttede sig af muligheden for at komme op og spille allerede dagen før, og derved få lidt hyggeligt samvær om aftenen.

Turneringen blev afviklet i 3 rækker afhængig af ens spillehandicap og en holdturnering, hvor alle spillerne på holdet havde betydning for placeringen. Udover de flotte sponserede præmier fra forskellige aktører i optikbranchen var der en præmie til den spiller, der kunne få ”hole in one” på hul 2, denne præmie var udloddet af OptikIT, desværre blev den ikke uddelt, så mon ikke denne præmie også er med i 2015.

Der skal allerede nu lyde en opfordring til at slutte op om arrangementet i 2015. Arrangøren Lisbeth Falk Sonnichsen har oprettet en Facebook gruppe ”Optik Golf” hvor tid og sted vil blive annonceret, og forhåndstilmelding også kan foretages.

VINDERE: A-rækken Henrik Bryld Jensen 35 Thomas Faurschou 34 Peter Graversen 31

B-Rækken Søren Hørdum 32 Preben Laursen 29 Mads Adrian Fredborg 29

C-Rækken Mikael Zeuthen 38 Stefan Eiberg Hansen 37 Jarl Riise 28

Holdvinderne (fra venstre): Stefan Eiberg Hansen, Søren Nielsen, Claus Christensen og Thomas Faurschou

Vinderne af de enkelte klasser (fra venstre): Michael Zeuthen, Henrik Bryld Jensen og Søren Hørdun

Hold Thomas Faurschou Søren Nielsen Stefan Eiberg Hansen Claus Christensen

60

Grib muligheden og pr¯v Topcon's nye retinakamera TRC-NW 400.

Du kan ikke forestille dig hvor enkelt den er at betjene.

Her er 7 gode grunde til at fotografere retina: Det er enkelt at journalf¯re et billede og vigtigt at kunne sammenligne fra gang til gang.

Du kan bruge den n¯dvendige tid der skal til for at vurdere billedets informationer.

Det er muligt at sende billeder til din lokale ¯jenlÊge for at f en vurdering.

Det er muligt at sende billeder til fa. EYESILK GmbH for at f stillet en diagnose.

( d ansk ¯jenlÊge - Svend Kragh ) Det er muligt at sende billeder til fa. RETINALYZE for at f det vurderet for diabetiske og AMD forandringer.

Du vil give dine kunder den bedste service.

Du fastholder din kundes tilknytning til din forretning

M¯d os p DOKS 2014 Aarhus Topcon Danmark PrÊstemarksvej 25 4000 Roskilde E-mail info@topcon.dk +45 4632 7500

INTERNATIONAL UDDANNELSE

Ny og anderledes masteruddannelse i Norge – for dem, der ønsker at arbejde med blinde og svagtseende Fra nytår tilbyder Højskolen i Buskerud og Vestfold sammen med Göteborgs Universitet ny masterutdannelse i synspædagogik og synsrehabilitering.

AF INGER LEWANDOWSKI FOTO: STEIN HOFVE

”Det bliver en anderledes masteruddannelse,“ siger førsteamanuensis Helle K. Falkenberg, der er uddannelsens faglige kontaktperson. ”Først og fremmest er det et helt nyt fagområde, der er stort behov for ved tilrettelæggelse af undervisning, fritid, arbejdsliv og pensionisttilværelse for personer, der er svagseende og blinde, og for synsrehabilitering, hvor det er muligt. Uddannelsen er tværfaglig, noget vi tror på, vil gøre den

62

endnu mere interessant. Og det vil være muligt at deltage på studiet ved siden af et arbejde, fordi det foregår på deltid over totalt fire år/8 semestre.”

Studiekoordinator Vibeke Sundling fortæller, at der vil være to, maksimalt tre samlinger hvert semester for alle studerende. De vil primært være på Kongsberg, men nogen af samlingerne vil også blive lagt i Oslo, Göteborg og København. Store dele af studiet vil

være netbaseret. Der vil derfor være gode muligheder for at kombinere studiet med familie og arbejde.

Mere spændende hverdag ”Jeg mener at den enkelte optiker med sådan en masteruddannelse vil få en mere spændende hverdag,“ siger Vibeke Sundling.

I Norge er der i dag omtrent 100.000 personer, som har en synsnedsættelse. Mange

»

MIDO - International Optics, Optometry and Ophthalmology Exhibition - mido.com

Eyewear Show Milan | Feb 28 | Mar 1-2 | 2015

Âť

63

INTERNATIONAL UDDANNELSE

» af dem får ikke den hjælp, de behøver, for at kunne fungere optimalt i skole, arbejdsliv og fritid, mens andre ikke får et godt nok tilbud om rehabilitering. Dette er det første studie, som retter sig mod at give personer, der er i kontakt med blinde og svagsynede, kundskaber og færdigheder til tilrettelægning, oplæring, rehabilitering og rådgivning af personer med synsnedsættelser. ”Blandt andet er det udtalt i norsk ældrepolitik, at det skal tilrettelægges sådan, at ældre skal kunne bo længst muligt hjemme. Der er synet og synsforholdene en vigtig faktor,R siger Sundling og fortsætter: ”Alle optikere

64

har patienter, der kommer i kategorien synshæmmede, og den nye masteruddannelse giver kompetancer, som kan bruges i mange sammenhænge.“

Tværfaglig og praktisk rettet Masteruddannelsen er tværfaglig og vil være åben for personer med en bachelor både fra optik og fra andre fagretninger. Helle Falkenberg ved, at mange fra andre professioner også vil være interesseret i studiet. Hun tænker på andre sundhedspersoner, pædagoger og alle, som har kontakt med blinde og svagtseende i forskellige sammenhænge. Det, at flere pro-

fessioner er sammen på denne måden, vil give bedre grundlag og forståelse for forskellige fag, tilbud og problemer, mener hun. Det vil også give bedre forståelse af begreber og sprog kulturer mellem de forskellige erhvervsgrupper. ”Ved at tilbyde fælles uddannelse for personer med forskellig baggrund, vil enkelte fag sikkert være mere kendte for nogen, men vanskeligere for andre,“ siger Falkenberg.

Uddannelsen giver mulighed for, at den enkelte kan søge om at få godkendt indtil 60 studiepoint af totalt 120 med baggrund i tilsvarende uddannelse på masterniveau.

Først og fremmest er det et helt nyt fagområde, der er stort behov for ved tilrettelæggelse af undervisning, fritid, arbejdsliv og pensionisttilværelse for personer, der er svagseende og blinde

Falkenberg og Sundling er optaget af, at uddannelsen er praktisk rettet. Det vil sige at en god del vil dreje sig om direkte arbejde med patienter, som vil kunne foregå både på Statsped Sørøst, fagafdeling for Syn i Oslo, og på tilsvarende centre (IBOS) i København.

Deltagerne vil umiddelbart i studiet kunne benytte deres nye kundskaber i det daglige arbejde.

Fordybning vil kunne gøres i et af fire valgfag: Mobilitet: • Orientering og forflytning • Optometrisk synsrehabilitering

• (Re)habilitering, syn og strokes • Universell udforming.

God og rimelig investering Vibeke Sundling fortæller, at denne master indgår som et ordinært studietilbud, og at der derfor ikke er nogen kursafgift. Det eneste, som skal betales, er en semesterafgift på ca. 900 n.kr til undervisningsstedet hvert semester. Omkostningerne for rejse og ophold betales af den enkelte. ”Vi er overbeviste om, at det er en god investering for at løfte kompetanceniveauet i butikken. Her har man et stort potentiale

til at udvikle en samfundsnyttig funktion og kan være med til at etablere optikernes rolle inden for helse, rehabilitering og omsorg. Den viden, der tilegnes, vil være nyttig i mange sammenhænge og ikke mindst når det gælder kommunikation med både patienter og andet sundhedspersonale. Her får deltagerne et pædagogisk værktøj til at rådgive, vejlede og formidle,“ siger Vibeke Sundling.

For deltagere, som ønsker at uddanne sig videre efter denne master, giver den kompetance til at søge videre på en PhD. Som bekendt tilbyder Højskolen i Buskerud og Vestfold en PhD i personorienteret sundhedsarbejde.

Helle Falkenberg og Vibeke Sundling opfordrer alle interesserede til at tage kontakt til dem om spørgsmål og tilmelding. Mere information på: www.hbv.no/mss.

Helle Falkenberg helle.k.falkenberg@hbv.no Vibeke Sundling vibeke.sundling@hbv.no Fristen er 1. november 2014.

65

EF TERUDDANNELSE

Studerende.

Unge optikere/optometrister savnes på efteruddannelseskurserne AF PER MICHAEL LARSEN

D

en nyeste statistik over uddelte efteruddannelsespoint viser, at det er optikere/optometrister i aldersgruppen 40-60 år, der er mest aktive på efteruddannelseskurser.

Der er over de seneste 3 år uddelt ca. 14.500 point, og med ca. 2.700 optikere registreret i databasen giver det 5,3 point pr. optiker, hvilket er langt fra målet med 20 point over den treårige periode.

Tabel 1 viser, at 60 % eller 1626 optikere, hvilket er et meget stort antal, ikke har deltaget i pointgivende aktiviteter idenfor de seneste 3 år. Nogle virksomheder afholder medarbejderkurser, hvor der ikke er søgt om godkendelse til uddannelsespoints, disse kurser er derfor ikke indeholdt i statistikken.

Kontaktlinseuddannelsen indgår heller ikke i statistikken, da den er en videreuddannelse.

Samme tabel viser også antallet af aktive point, dvs. point der er optjent i løbet af de sidste 3 år. Her viser statistikken at de aktive optikere i gennemsnit har optjent 13,5 efteruddannelsespoint i de seneste 3 år.

Ifølge fagets norm for efteruddannelse skal der optjenes 20 point over en treårig periode

66

TABEL 1 Alder

Optikere registreret

Optikere med aktive point

Antal

Antal

%

Antal aktive point Antal i alt

Gennemsnit pr. optiker

Under 30

198

99

50,0%

905

9,1

30-39

809

288

33,6%

3541

12,3

40-49

959

391

40,8%

5333

13,6

50-59

514

225

43,8%

3738

16,6

60-64

211

62

29,4%

848

13,7

2691

1065

39,6%

14365

13,5

Alle

TABEL 2 Optikere med 20 aktive point eller mere Alder

2012

2014

Antal

%

Antal

%

4

1,3%

10

5,1%

30-39

22

2,5%

51

6,3%

40-49

37

4,2%

93

9,7%

50-59

38

8,4%

67

13,0%

60-64

11

5,6%

14

6,6%

112

4,1%

235

8,7%

under 30

Alle

for at opfylde kravet om efteruddannelse. Denne norm er nu ændret til 36 point over en treårig periode, eller 1 point pr. måned.

Tabel 2 viser, at de aktive optikere/optometrister er blevet endnu mere aktive. I 2012 havde 4,1 % af samtlige optikere flere end de normerede 20 point, dette tal er i 2014 steget til 8,7 %.

Aldersfordelingen viser, at det er de ældre optikere, der er mest optaget af efteruddannelse. I aldersgruppen 50-59 er der næsten dobbelt så mange, der har opnået 20 point end i grupperne under 40.

HVOR KAN JEG SE MINE UDDANNELSESPOINT? Fagets nye database til registrering af uddannelsespoints giver dig mulighed for selv at se hvor mange uddannelsespoints, du har optjent de sidste 3 år.

Du er selv ansvarlig for, at dine stamdata er korrekte Alle optikere er registreret i databasen – det gælder dog ikke for professionsbachelorer, som først skal tilmeldes systemet.

Som registreret bruger af systemet kan du gå ind på ”din” side og kontrollere, om dine stamdata er korrekte og herefter foretage eventuelle korrektioner. Du er selv ansvarlig for, at oplysningerne er up to date. Det er meget vigtigt, at du vedligeholder dine stamdata, specielt e-mail adressen, som systemet bruger til at sende beskeder.

Hvordan logger du ind på systemet?

Gå ind på www.uol.dk eller www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse .Klik på linket >log på OBES<, indtast den e-mail adresse, som er oplyst ved registreringen. Du får herefter tilsendt et link, som du bruger, når du logger dig på systemet.

Hvilke oplysninger kan du finde på siden?

På ”din“ side kan du se dine aktuelle efteruddannelsespoint, en samlet opgørelse fra starten af registreringen og det seneste års optjente point. Nederst på ”din” side finder du en oversigt over dine efteruddannelsesaktiviteter. Ud for kurserne er der to ikoner , begge kan bruges til at se detaljer om det enkelte kursus.

Ved at klikke på Print ikonet i toppen af billedet, vil der blive genereret et Word dokument med en komplet pointoversigt, som samtidig indeholder alle de efteruddannelsesaktiviteter, man har deltaget i. Dokumentet bliver automatisk downloadet og kan udskrives.

Når man har deltaget i et kursus eller på anden måde har optjent points, sendes der automatisk en bekræftelse på registreringen af de optjente uddannelsespoints. Mailen indeholder samme link som ovenstående, og man vil kunne klikke sig ind og se sin nuværende status.

MODEL: ALBERTE

obes@optikerforeningen.dk

IF 9289

Hvis man som optiker/optometrist ikke kan få tilsendt en e-mail fra systemet, skal man kontakte sekretariatet på e-mail:

oversigtskalender danmarks optikerforening kurser 2014/2015 Dato: Tirsdag 11. nov. – 12. nov.

Dato: Torsdag 20. nov. – 21. nov.

Dato: Tirsdag 25. nov.

Dato: onsdag 26. nov.

Omfang: 2 dage Sted: KEA København N

Omfang: 2 dage Sted: KEA København N

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Refraktion

Okulær famakologi

Henvisninger til Øjenlæger

På kurset i refraktion får du indblik i, hvilke nye tiltag der findes på det refraktive område. I forlængelse af kurset vil du opnå en tidseffektiv problemorienteret tilgang til refraktion under hensyntagen til klientens synsfejl og eventuelle akkomodations- og vergenssyndromer.

På kurset Okulær farmakologi får du en forståelse for at søge og anvende viden om okulær farmakologi i dit daglige virke som optometrist.

Af hensyn til patientsikkerhed men ikke som ansvarsfralæggelse – udformning, begrundelse og sideløbende optometrisk behandling evt. skema.

Gerne IRL( In real Leif / fra den virkelige verden) eksempler. Der skal tages hensyn til gældende autorisationslov for vores fag. v/ Annette Slyngborg, Bo Lauenborg og Steen Aalberg.

Dato: Torsdag 4. dec. kl. 8.00-16.00

Dato: Tirsdag 9. dec. kl. 8.00-16.00

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Henvisninger til Øjenlæger Af hensyn til patientsikkerhed men ikke som ansvarsfralæggelse – udformning, begrundelse og sideløbende optometrisk behandling evt. skema.

Gerne IRL( In real Leif / fra den virkelige verden) eksempler. Der skal tages hensyn til gældende autorisationslov for vores fag. v/ Annette Slyngborg, Bo Lauenborg og Steen Aalberg.

Dato: mandag 15. dec. kl. 8.00-16.00

Omfang: 1 dag Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Omfang: 1 dag Sted: KEA København N

Omfang: 1 dag Sted: KEA København N

Medicin og bivirkninger i øjet

Kontaktlinser, dag 1

Kontaktlinser, dag 2

På dette kursus får du en forståelse for, hvordan medicin påvirker kroppen inkl. øjet og det visuelle system. Du lærer at indhente og tolke information om medicin, som kan bruges i dit daglige kliniske arbejde. Der vil være teoretiske oplæg, videoklip og øvelser på PC (medbring egen bærbar computer).

På kurset Kontaktlinse update bliver der som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer, opstået i forbindelse med moderne materialer – specielt silikonehydrogeler. I den forbindelse gennemgås relevante vitalfarver og undersøgelsesmetoder i både teori og praksis.

På kurset Kontaktlinse update bliver der som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer, opstået i forbindelse med moderne materialer - specielt silikonehydrogeler. I den forbindelse gennemgås relevante vitalfarver og undersøgelsesmetoder i både teori og praksis.

Undervisningen er tilrettelagt således, at du, imellem de to kursusdage, laver dine egne observationer i klinikken, som efterfølgende bruges som afsæt til fælles diskussion på sidste kursusdag.

Undervisningen er tilrettelagt således, at du, imellem de to kursusdage, laver dine egne observationer i klinikken, som efterfølgende bruges som afsæt til fælles diskussion på sidste kursusdag.

Dato: Tirsdag 6. jan. 2015

Dato: Torsdag 8. jan. 2015

Dato: Tirsdag 3. feb. 2015

Dato: Torsdag 5. feb. 2015

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Farvesyn og filtre

Farvesyn og filtre

Farvesyn, farveblanding og flitre. Forskellige farvetests. Test og litteraturreview af ChromaGen linser for farvedefekter. Andre hjælpemidler for folk med farvedefekter. Rehabillitering af de mere sjældne former for farveblindhed ( akromatopsi / blue cone monokromasi).

Farvesyn, farveblanding og flitre. Forskellige farvetests. Test og litteraturreview af ChromaGen linser for farvedefekter. Andre hjælpemidler for folk med farvedefekter. Rehabillitering af de mere sjældne former for farveblindhed ( akromatopsi / blue cone monokromasi).

Den optimerede synsundersøgelse II

Den optimerede synsundersøgelse II

v/ Joaquim Torner Jordana

v/ Joaquim Torner Jordana.q

Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige målinger samt gruppering af målingerne.

Der vil blive sat fokus på korrektioner med prævalens på syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest almindelige, og hvordan de korrigeres. Der indgår naturligvis konkrete cases.

Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige målinger samt gruppering af målingerne. Der vil blive sat fokus på korrektioner med prævalens på syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest almindelige, og hvordan de korrigeres. Der indgår naturligvis konkrete cases.

68

læser debat KOMMENTAR: EPILOG TIL ”FLERE OG BREDERE FORSØG” I OPTIKEREN MAJ 2014 AF KIM FOGELBERG CHRISTOFFERSEN, SYN & MOTORIK

Der er efterhånden nogle stykker, der har spurgt mig om, hvordan det er gået med drengen på 10 år fra mit sidste indlæg. Han havde tidligere trænet i 6 måneder med konventionel synstræning hos en kollega og her opnået gode resultater med hensyn til konvergens (TN) og stereopsis (20”). Men han havde stadig store læse- og koncentrationsproblemer.

Han kunne til undersøgelsen den 03-032014 uden problemer dreje øjnene ind til næsen og havde ikke længere hovedpine.

Han var henvist til mig af klasselæreren, der stadig havde mistanke om at der var noget med øjnene.

Drengen startede træning hos mig d.

17-03-2014, og her er mine notater: D. 28-04-2014. Han har nu nemmere ved boldspil.

D. 30-06-2014. Han er ifølge ham selv blevet ”hammer god til at læse” og er begyndt at gå til fodbold og kan nu også score mål.

D. 10-08-2014. Nu ligger han i test

blandt de 25 % bedste læsere i klassen.

21-09-2014. Det går det stadig stødt fremad. Målingerne ser nu også en del anderledes ud: Han kan nu fint lave en sprællemand.

Højre og venstre har nu fået hver sin side og for det meste den rigtige.

Af de primitive reflekser er det kun spinal galant der giver udslag.

NSUCO: sac: 5445 (før: 5334) ; pur: 5455 (før: 5224). Øjnenes motilitet er nu ens, hvor venstre øje fra træningsstart stort set ikke kunne følge et objekt.

King- Devic: Nu svarende til 10 år (1, 2 og 3). Før: svarende til 6 år (1 og 2) - 3 kunne ikke gennemføres.

Han er altså ”rykket 4 år” på et ½ år, og

familien er meget glad og tilfreds.

Jeg syntes, at resultatet taler for sig selv, og syntes ikke at det er nødvendigt at ændre på mit træningsprogram (udover hvad der selvfølgelig sker løbende, og der er da også i tidens løb blevet luget mange øvelser ud, som har vist sig ikke at være optimale).

Jeg synes, det er vigtigt, at vi er enige om succeskriteriet! Ud fra denne enkeltstående case er der vel ikke tvivl.

Som før nævnt har Ivan Nisted selvfølgelig ret, når han siger at evidens er vigtig, så vi må bare komme i gang med dokumentation på det vi laver. Jeg ser meget frem til Synoptik Fondens Projekt ”Børn og Syn” omkring øjenbevægelser, og håber, at det kan give faget et tiltrængt skub fremad velvidende, at der er lang vej igen.

Hvad gør du, hvis din kunde ser væsentligt dårligere end forventet? Eller der er tegn på sygdom? Øjenlægerne Henrik Bom Olesen & Stefan Klauber har stor erfaring i almene øjensygdomme, grå & grøn stær, refraktiv kirurgi og second opinions.

Pris for konsultation 850,- ingen ventetid NB: Vi sælger ikke briller!

Usserød Kongevej 93, 2970 Hørsholm Ring 31 51 23 33 Email info@privatklinikh.dk

69

INTERNATIONALT

en klar vækstorienteret kurs.

CEO Dion Eriksen, Prodesign Denmark

Store ambitioner i Pro Design AF BJARNE HANSEN

Med opkøbet af danske Inface og franske Face á Face signaler Pro Design ambitioner om at blive en betydningsfuld spiller på det internationale optikmarked.

Med CEO Dion Eriksen ved roret har Pro Design sat en klar vækstorienteret kurs. Firmaet har på få år skabt store resultater på bundlinjen, der også har givet mulighed for at skabe vækst via opkøb. ”Vi har købt to selvstændige firmaer, der begge har potentialer og som supplerer Pro Design uden at konkurrere med vores eget design,“ fortæller Dion Eriksen, i en kort ledig stund på den netop afholdte Silmo i Paris.

Humøret er højt på standen på Silmo, og der er travlt med både at tale med internationale kunder og de nye samarbejdspartnere i Inface og Face á Face. ”Det er gået over al forventning med implementeringen af de to firmaer.

Det er vigtigt for Pro Design, at de Inface og Face á Face forsætter selvstændigt og styrker deres individuelle profiler på design, produktudvikling og markedsføring. Begge firmaer er netop stærke i hvert deres segment, og når det bliver tilført de kvaliteter Pro Design har opbygget på logistik og EDB, er jeg

70

sikker på, at vi har købt to firmaer, der vil komme til at vokse,” fortsætter Dion Eriksen.

Dion Eriksen lægger selv vægt på sin baggrund som optiker og erfaring med opkøb af butikker, som en del af successen med både Pro Design og implementeringen af Inface og Face á Face. ”Jeg kender fordelen ved at være store, fra min tid som medejer af mange butikker i Danmark. Her fik jeg også erfaring med implementering af virksomhedskultur, når vi foretog opkøb. På producentsiden kan jeg se, at det er de store firmaer, der har styrke til vækst, og i den sammenhæng er vi stadig meget små, men det vil vi ændre på,“ siger Dion. Dion Eriksen lægger vægt på, at der skal være åbenhed om erfaringsudveksling mellem de tre virksomheder, men de må ikke komme til at ligne hinanden. ”Den erfaring, vi har opnået med Inface og Face á Face giver os mod på at komme videre, og jeg tror på, at vi inden for relativt kort tid vil foretage yderligere opkøb. Der er attraktive virksomheder både i Danmark og internationalt, hvor de kan få lov til at fortsætte med det, de er gode til og brænder for, og hvor vi kan bidrage med hele vores backoffice, kan vi bidrage til yderligere vækst. Det er ønsket om vækst, der driver den investorgruppe, jeg repræsenter, Slutter Dion Eriksen, CEO i Pro Design.

Ørgreen Optics indgår partnerskab med anerkendt engelsk brand Et personligt venskab mellem Henrik Ørgreen, Ørgreen Optics og Claire Goldsmith, Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear har ført til, at Ørgreen Optics har overtaget halvdelen af de kendte engelske brands.

AF BJARNE HANSEN FOTO: INGER LEWANDOWSKI

OPTIKERENs udsendte mødte Henrik Ørgreen og Claire Goldsmith på den nylig afholdte Silmo. Det er to stærke personligheder med vidt forskellig bagrund, som har en fælles passion for briller, der nu skal arbejde tæt sammen om at bringe det britiske brand fremad. ”Jeg brænder for at lave solbriller i en kvalitet, der lever op til familietraditionerne i Oliver Goldsmith,“ fortæller en smilende entusiastisk Claire Goldsmith, der er fjerde generation af Oliver Goldsmith designere og fortsætter: ”Jeg vil gerne koncentrere mig om at designe og udvikle, og jeg var interesseret i at finde en investor, der kunne bringe firmaet fremad. Henrik og jeg har været venner i flere år, og jeg havde fortalt ham, at vi ledte efter en invester med respekt for branchen, der ville gå ind i firmaet og være med til at bringe det fremad. Jeg blev rigtig glad, da Henrik tilbød, at det kunne blive Ørgreen Optics.“ Det lyser ud af både Henrik og Claire, at de venter sig meget af det nye samarbejde. ”Claire har en god holdning til design og en lang familietradition bagved. I Ørgreen er vi store fan af Goldsmith brandet og hele den tradition, der ligger bagved. Vi har den samme holdning til briller og har begge skabt et personligt brand. Ørgreen har et bedre internationalt netværk, hvor vi kan introducere Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear,” siger Henrik Ørgreen.

Begge firmaer vil ifølge Henrik fortsætte som selvstændige brands ud fra hver deres traditioner. Ørgreen er primært kendt for maskuline briller i titanium i en helt personlig stil, og supplerer nu med en spændende kollektion i ædelmetaller med diamanter.

Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear følger Goldsmith traditionen og producerer primært i acetat. Goldsmith Eyewear har været et brand længe inden ordet var opfundet. Firmaet blev etableret i 1926 og er et af de ældste stelfirmaer i verden, og med en engageret Clare Goldsmith i front har det traditionsrige firma bevist, at det har evnen til fornyelse. ”Vi kommer med vores erfaring i produktion af kvalitetsprodukter og evne til moderne markedsføring, og jeg er sikker på at vi kan føre Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear ud på de markeder, hvor vi er kendt. Vores styrke ligger både i en flad organisation, og en evne til at finde udvalgte optikere, der deler vores værdier om design. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle både Ørgreen Optics og vores nye samarbejdspartner“, slutter Henrik Ørgreen.

Claire Goldsmith og Henrik Ørgreen udstråler glæde over samarbejdet.

71

branchen

Opti klar med årets første messe Fire haller med et samlet areal, der svarer til seks fodboldbaner, fyldt med nyheder og inspiration står klar til et rykind fra den 9. til den 11. januar 2015.

Fundamentet bag Opti har fra starten været kvalitet i stedet for kvantitet. År efter år har messen udviklet konceptet, så det passer til markedet.

Stille og roligt har Opti udviklet sig til at messe på et højt internationalt niveau og i år vil der være ca. 500 firmaer repræsenteret på messen.

FOKUS PÅ UDDANNELSE Der vil være fokus på den certificerede ECCO(European Council of Optometry and Optics) uddannelse, og der vil repræsentanter fra 9 akademier og universiteter fra Tyskland og Schweiz til stede på messen.

Niels Johansen (t.v.) og Mikkel Nygaard.

INFACE ANSÆTTER NY SÆLGER Inface har ansat Mikkel Nygaard (35) til at varetage salget i Jylland og en del af Norge. Mikkel har en solid baggrund af salg at mærkevarer.

Han har tidligere arbejdet 6 seks år i tøjbranchen som sælger for mærkerne Esprit, Matinique og Mads Nørgaard, og de sidste fire år har Mikkel Nygaard solgt Ray Ban, Prada, Armani og Chanel for Luxottica.

Niels Johansen vil fremover koncentrere sig om Sjælland og Fyn og omliggende øer samt en del af Norge.

Generationsskifte hos Lindcon Lindcon Optical Group A/S, der har eksisteret i optikbranchen i mere end 40 år, er blevet købt af medarbejderne Kim Berg, Pia Prilvang og Lars Rosenfeldt.

Kim Berg vil fremover fungere som administrerende direktør og varetage salget i Jylland og på Fyn. Pia Prilvang står for telefonsalg og regnskab, og Lars Rosenfeldt bliver service- og produktchef samtidig med, at han skal varetage salget på Sjælland.

Annette Bøttiger og Henrik Mikkelsen fortsætter i virksomheden i deres nuværende jobfunktioner.

De nye ejere er: Lars Rosenfeldt, Pia Prilvang og Kim Berg.

72

produkter

NY RENSESERVIET

TIL ØJENLÅG Abbot lancerer en renseserviet til øjenlåg. Servietten er effektiv som mild rengøring af øjenlågene ved konjunktivitis, blefaritter og tilstoppede tårkanaler.

Med servietten fjerner effektivt snavs og sekreter fra øjenlåget og det omgivende område.

Servietten indeholder lindrende kamille og er allergivenlig uden konserveringsstoffer og kan anvendes til alle aldersgrupper.

VI LAGERFØRER DE

ORGINALE STEL

Are you already looking forward to maximised opportunities? Soon all eyes will once again be on innovative optics and fascinating design. We look forward to seeing you again at opti 2015 – remember to save the date!

9. – 11.1.2015

– DET HAR VI GJORT I OVER 80 ÅR!

Find it all at a glance: www.opti.de Find opti on Facebook!

Save the date for opti 2015!

Torvegade 11 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 87 77 kurt@og-optik.dk

Contact: ExpoService APS Ulrike Møgelvang Tel. +45 61660098 um@exposervice.dk

kalender

51 .. -- 73 .. NOV EM M A RT SB 2 0E 1R52 0 1 4

71 .7 .- –8 .1 M 9 .ASRT E PST 2E 0M1B5E R 2 0 1 4

international Vision eXpo West Synoptik-Fondens seminar for 2014 øjenlæger og optikere

hong kong International optical fair messe Mido 2014 Hong Kong og optik. for briller

Sands Expo & Scandinavia Convention Center Radisson SAS Hotel, København.

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ Rho-Pero, Milano

www.synoptik-fonden.dk Las Vegas

www.mido.it 9 . - 1 1 . JA N UA R 2 0 1 5

Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, Sands Expo & Convention Center 2450 København SV. Las Vegas

http://www.biztradeshows.com/internationalvision-west/ 5. - 7. NOVEMBER 2014

opti ‘15

18.

– 20 . S EPTEMBER 2. NOVEMBER 2014 201 4

Hong Kong Optical Fair

26. – 29 . S EPTEMBER 201 4

Hong Kong2014 silmo

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter 9. - 11. JANUAR 2015

Promosalons tlf. 33 93 62 66

opti ‘15 International Trade Show for Trends in Optics 2.

NOV EMBER 2014 New Munich Trade Fair Centre, Munich for synoptik-fondens seminar www.opti-munich.com øjenlæger og optikere www.silmo.fr

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

74 70

7 . - 8 . M A RT S 2 0 1 5

International Trade Show for Trends in Optics

Copenhagen Specs Messe for briller og optik

New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 12450 . - 3København . M A RT S 2 0SV. 15 www.Copenhagenspecs.dk mido 2014 international messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano 20. - 22. M A RT S 2 0 1 5 www.mido.it International Vision

2014 New York www.visionexpoeast.com

EXPO East

copenhagen Internationalspecs Vision EXPO West Messe 2014for briller og optik

www.Copenhagenspecs.dk http://www.biztradeshows.com/internationalvision-west/ 2 0 . - 2 2 . M A RT S 2 0 1 5

international Vision eXpo east 2 5 .

– 2 8 .

S E P T E M BER 2014 2014 SILMO 2014 New York International messe for briller www.visionexpoeast.com og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

ADRESSER & TELEFONNUMRE DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

BESTYRELSEN: Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4.

2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen. dk

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 475.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2015 ) udkommer 30.12.2014 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 11.11.2014.

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 01.12.2014.

75

ONE HD – Single Vision

RELAX HD – Single Vision

be 4ty+ HD – Progressive

NEARIS HD – Nær-komfort

SPORT HD – Sport & Fashion

om osshope.pcrodukter på vores

all sportal Du finder bestilling e n li n o e ed præmier

SWISS HD -TEKNOLOGI

High Definition glas made in Switzerland Kundesupport Danmark T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29 info@optiswiss.ch • www.osshop.dk