Optikeren 05 16

NUMMER

2016

5

SEPTEMBER/ OKTOBER

OPTIKEREN

INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER.

Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.

See better. Look perfect.

OPTIKEREN

|1

John Jacob Bausch Grundare

Henry Lomb Grundare

Magnus Hustad Business Unit Manager

Matilda Bremme Mitchell Marketing Manager

Randi Norrby Teamleder, kundecenter

Adam Falklind Regnskab/debitor

Amanda Gauchet Key Account Manager

Thomas Agerholm Territory Manager Jylland

Inger Jansen Territory Manager Sjælland

Velkommen indenfor hos Bausch + Lomb Bausch + Lomb blev grundlagt i 1853 af John Jacob Bausch og Henry Lomb. Virksomheden startede som en lille optikerbutik i Rochester, New York.

Gennem årene har virksomheden udviklet og fremstillet optiske linser til briller, mikroskoper, kikkerter og kameraer.

Blandt andet leverede man objektivet til det kamera, der tog de første satellitbilleder på månen.

I 1971 lancerede Bausch + Lomb den første bløde kontaktlinse, og i dag er virksomheden en af de største globale leverandører af øjenplejeprodukter og en af de ældste amerikanske virksomheder, der stadig er i drift.

Grundlæggernes forkærlighed for innovation og godt håndværk præger fortsat virksomheden den dag i dag.

Og også hos Bausch + Lomb Nordic arbejder vi i denne ånd.

Vi kender vigtigheden af altid at have kunden i centrum og yde hurtig og professionel service.

Kontakt Thomas eller Inger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores produkter.

Kundcenter: Telefon: 808 809 90 E-mail: customerservice.nordic@bausch.com

OPTIKEREN

|3

INDHOLD OPTIKEREN

05 16 2016

5

sEptEMbER/ oktobER

14

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

COMPUTER VISION SYNDROME OG VISUEL HYGIEJNE ET INTERVENTIONSSTUDIE

8

05 NUMMER

6

OPTIKEREN

PROGRAM FOR DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

10

INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER.

OPTIMUSPRISEN OPTIMUS BY ESSILOR Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.

See better. Look perfect.

OPTIKEREN

|1

Individuelle glas giver gladere kunder!

Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3 Impression FreeSign® 3 giver et præcist aftryk af din kundes livsstil.

28 NYT FORÅR FOR MARIMEKKO

20 KLINISK UNDERSØGELSE AF FISKEOLIE OG KRILLOLIES INDVIRKNING PÅ OPTAGELSEN AF LUTEIN OG ZEAXANTHIN I PIGMENTLAGET I MACULA

30 ”SYN OG BALANCE” PÅ MESSE

22 LENSACT – ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE

11

34

PRÆVALENS AF VERTIKALE DISPARITETER SAMT PÅVIRKNING AF VERTIKAL DISPARITET VED KORREKTION AF HORISONTAL DISPARITET

KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SE

36

24 TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM

PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLID

REDAKTION:

REDAKTØR:

ANNONCEBESTILLING:

Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf.:45 86 15 33 Fax: 45 76 65 76 Email: optikeren@optikerforeningen.dk

Bjarne Hansen Tlf.:20 82 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email: mg@optikerforeningen.dk

4

| OPTIKEREN

LEDER

NY VIDEN!

38

46

ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI

NYE KOLLEGAER I DEN OPTOMETRISKE VERDEN

Som optakt til dette års største faglige meget information om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference. Konferencen giver mulighed for at få opdateret sin viden og snuse til faglige områder, man ikke normalt har valgt

59

KLUMME

NYT FRA BRANCHEN

52 AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS

58 TILLYKKE

50 OPTOMETRIUDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØR

42

konference indeholder dette nummer

60 KURSUSKALENDEREN

at beskæftige sig med. Og samtidig en mulighed for at gense tidligere kolleger eller studiekammerater og blive opdateret på det helt personlige plan.

Ved lørdagens sidste foredrag får man et indblik i de studerendes viden, idet de 3 nominerede til Optimus Prisen fremlægger deres bud på årets bedste bachelorprojekt, som efterfølgende bliver præmieret. I dette nummer kan du

54 HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST - PLANLÆGNING GØR

62 OVERSIGTSKALENDER

læse et resumé af deres besvarelser og dermed få en fornemmelse af, hvad der venter til konferencen.

Som det også kan læses i dette nummer, er det første hold kandidater i Optometri og Synsvidenskab uddannet.

Søndag eftermiddag vil det bedste kandidatprojekt blive fremlagt, og vi vil få en mulighed for at se, hvor højt et ni-

45

veau de nyuddannede kandidater har fået.

SILMO 2016 Vi glæder os til at se jer til konferencen – tilmeld dig via www.optometrikonference.dk

Per Michael

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK

Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, 1 1411 København K Tlf.:+45 25 33 39 52 Email:mg@optikerforeningen.dk

KLS PurePrint A/S Jernholmen 42A 2650 Hvidovre Tlf.:36 34 29 00 www.kls.dk

OPTIKEREN

|5

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFE RE NC E 2016 JOAQUIM TORNER JORDANA Optometrist, MSc

PE TE KOLLBAUM

OD PhD

THORKILD R A SMUSSEN Optometrist

F

or fjerde år i træk inviterer Dansk Optometri

DU VIL I år blandt andet kunne høre Pete Kollbaum, OD PhD,

og Kontaktlinse Konference optikere, op-

give sit bud på, hvordan vi som optometrister kan gøre for at

tometrister, leverandører og andre med

afhjælpe øjentræthed, tørre øjne etc. som typisk stammer fra

interesse for kontaktlinser og optometri til

brugen af skærme, tablets og smartphones – Pete Kollbaum

at mødes og få indblik i den nyeste optometriske viden, udveksle erfaringer, møde andre fra den opto-

arbejder i dag som forsker og underviser inden for kontaktlinser på Indiana University, USA.

metriske branche og opleve branchens bedste produkt - og instrument-udstilling.

OPTOMETRIST THORKILD RASMUSSEN har i mange år haft sin egen klinik i Skive, hvor han udelukkende arbejder med

VI BYDER PÅ nogle af branchens bedste talere og mest inte-

synstræning, men også giver råd og vejledning om kostens

ressante foredrag. Vi kommer til at beskæftige os med: Øjets

betydning for synet. Thorkild vil gøre op med nogle af de my-

funktion og komplikationer, kontaktlinser, binokulært syn og

ter, der er om kosttilskud og AMD, og give et indblik i hvordan

meget mere på årets konference.

ernæring kan påvirke udviklingen af AMD.

OPLEV DET plenum-event lørdag eftermiddag, hvor Opti-

FRA KENNEDY CENTRETS øjenafdeling har vi denne gang

mus-finalisterne præsenterer deres specialer, og vinderen

hentet Joaquim Torner Jordana, optometrist MSc. Hans fore-

kåres.

drag denne gang er om specialtilpasning af bløde kontaktlinser og hybridlinser, og der vil blive vist cases fra klinikken.

6

| OPTIKEREN

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

Som noget nyt lancerer konferencen et fjerde spor, hvor sponsorer og udstillere præsenterer udvalgte emner. Det bliver korte foredrag á 20 minutter, som bliver gentaget både lørdag og søndag. Læs mere om de forskellige foredrag på hjemmesiden.

Begge dage

Kun lørdag

Kun søndag

Medlem*

2.295,- kr.

1.445,- kr.

1.445,- kr.

Andre

3.095,- kr.

2.245,- kr.

2.245,- kr.

Studerende

595,- kr.

355,- kr.

355,- kr.

Festmiddag

595,- kr.

Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige).

OVERNATNING: Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-

cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som

relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal

tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-

ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-

rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for

ference.dk under praktisk information og overnatning.

at få tilskud til overnatning og transport – læs mere på

Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus,

www.optikerneskompetence-

se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com

udviklingsfond.dk

Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-

TILMELDING: Tilmelding sker på konferencens hjemmeside: www.optometrikonference.dk, hvor Event appen også kan downloades. Appen giver nem adgang til alle informationer om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference, hvilke foredrag deltageren har valgt og om foredragsholderne.

OPTIKEREN

|7

PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER TID 09:00 - 09:50

Registrering og morgenmad samt udstilling

09:00 - 09:50

Velkomst

10:00 - 10:45

Plenum: Inter-professionel kommunikation Henvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det?

Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge

10:50 - 11:35

Billeddannelse af øjets nethinde. ”Hvad kan man, og hvad kan man ikke” Toke Bek, professor dr. med.

Kaffepause samt udstilling

11:35 - 12:05

12:05 - 12:50

Sundhed

Kontaktlinser

Optometri

Leverandører

Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebark En anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan sidde Peter Fahmy Øjenlæge

Basic fitting soft CL The steep, the flat and the really nice.

Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO

Det vigtige lys Henrik Holton, optometrist

12:05-12:25 Mediecolle

Frokost samt udstilling

12:50 - 14:20 14:20 - 15:05

15:15 - 16:00

Digital Eye Fatigue Sponsorforedrag Cooper Vision Pete Kollbaum OD, PhD

Variationer over det normale øje Martin Vinten, øjenlæge

16:00 - 16:30 16:30 - 17:15

12:30-12:50 Cooper Vision Introduktion af Biofinity Energys™ Martin Iversen

Sclerallinser Komplikationer og troubleshooting Vibeke Brandt

Impact of meibomian glands and mites on contact lens success Lyndon Jones, Professor

Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan.

Ivan Nisted optometrist

Konvergensinsufficiens Officiel optometrisk diagnose og behandling i Danmark, 25-års jubilæum Torben Helstrup, optometrist

14:20-14:40 Vision care

14:45-15:05 Bausch & Lomb

15:15-15:35 Abbott

15:40-16:00 LensAct

Kaffepause & udstilling

Synsfeltundersøgelse Henrik Holton

Specialtilpasning med bløde kontaktlinser Joaquim Torner, optometrist

Skærmbriller Nana Lannik, Optometrist

16:30-16:50 Johnsson & Johnsson

16:55-17:15

17:15 - 17:25

Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter

17:25 - 18:10

Optimusfinalisterne fremlægger, vinderen bliver offentliggjort, uddeling af blomster.

18:10 - 19:00

Drinks i udstillingsområdet

19:30 - 01:00

Festmiddag, uddeling af optimusprisen

PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER TID

Sundhed

Kontaktlinser

08:30 - 09:30

Registrering og morgenmad samt udstilling

09:30 - 10:15

Tørre øjne Steffen Heegaard, øjenlæge

10:25 - 11:10

Kosttilskud ved AMD Fup eller fakta?

Thorkild Rasmussen, optometrist

11:10 - 11:40 11:40 - 12:25

14:25 - 14:35 14:35 - 15:35

Getting comfortable with deposits Lyndon Jones, professor

Leverandører

Visuel psykofysik Fundamentet for vores kliniske arbejde Marianne Ledet Maagaard

9:30-9:50 Johnsson & Johnsson

Side effects of Ophthalmic Lenses Aesthetics vs function Martin Lingvall, optometrist

10:25-10:45 Bausch & Lomb

Undersøgelse af visus Marianne Ledet Maagaard, cand.

Scient.

11:40-12:00 Vision care

Patientklager, - hetz eller kvalitetssikring?

Susanne Richter

13:40-14:00 Mediecolle

9:55-10:15 Abbott

10:50-11:10 LensAct

Kaffepause samt udstilling

Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært tryk Lars Bo Delkus, optometrist

12:25 - 13:40 13:40 - 14:25

What drives comfortable contact lens wear?

Peter Karvik

Optometri

SIHy - the only material for the future?

Lyndon Jones, Professor

12:05-12:50 Cooper Vision Introduktion af Biofinity Energys™ Martin Iversen

Frokost og kaffe samt udstilling

Synets aldring Heidi Buchholt

Multifocal contact lens correction - opportunities and challenges Peter Karvik

14:05-14:25

Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter

Free Papers, Kandidat speciale, SO-Fonden. Husk 10 min. til afslutning/pænt farvel ses i 2017

Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater.

Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

OPTIKEREN

|9

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN

OPTIMUS BY ESSILOR 2016 Essilor er igen med til at tilføre spænding på årets Optometri og Kontaktlinsekonference. Årets prisvindere er fundet, og den indbyrdes placering offentliggøres på konferencens første dag. Prisen uddeles hvert år til de studerende, der har præsteret de bedste løsninger til årets prisopgave.

AF BJARNE HANSEN

Optimus by Essilor Prisen er stiftet i 1986 på initiativ af Essilor Danmark A/S og har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i optometriens mange områder.

De tre bedste løsninger er udvalgt af et dommerpanel bestående af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, optometrist FCOVD Torben Helstrup, Københavns Private Synspleje Klinik, Rødovre og optometrist MAEd Anette Ristorp, KEA København.

PRÆSENTATION AF VINDERARTIKLERNE Du kan læse et resumé af artiklerne på de efterfølgende sider, og du kan høre en kort præsentation af projekterne på konferencen, inden det afsløres, hvem der har vundet Optimus by Essilor Prisen 2016.

PRÆMIER 1.-præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført af Eric Sinz 2.-præmie – kr. 7.500,3.-præmie – kr. 5.000,-

10

| OPTIKEREN

2O16

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN

PrĂŚvalens af vertikale dispariteter samt pĂĽvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet /// AF IBEN LYKKE HANSEN, BRIAN HALLER OG STEPHAN OSTHER OPTIKERHĂ˜JSKOLEN, RANDERS.

En vertikal fori eller disparitet kan hurtigt give markante binokulĂŚre proble-

Der er ikke statistisk

sig-

nifikant forskel pĂĽ den

mer, süsom hovedpine, køresyge, kval-

mĂĽlte vertikale disparitet

me, diplopi, lĂŚseproblemer m.m., hvor

før og efter korrektion af

man nemt ville kunne korrigere disse

den horisontale disparitet,

patienter med ganske fĂĽ vertikale pris-

hvilket den parrede t-test

medioptrier.

pĂĽviser med en p-vĂŚrdi pĂĽ

Vi ville derfor finde prĂŚvalensen af

vertikale dispariteter ved hjĂŚlp af Modi-

p=0,0631 (figur 2).

Der er ikke statistisk signifikant forskel pü den mülte vertikale disparitet før og

ficeret Mallett test pĂĽ Borish Near Card.

efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test pĂĽviser

Herunder ville vi ogsü undersøge, om der skete en Ìndring af den vertikale disparitet ved korrektion af den

Der er ikke statistisk signifikant forskel pü den mülte vertikale disparitet før

horisontale disparitet. Endvidere ville vi

efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test pĂĽv

undersøge, om fiksationsdisparitetstesten burde standardiseres i synsundersøgelsen.

RESULTATER Ved dataindsamlingens sluttidspunkt udgjorde datasÌttets størrelse 226 patienter, büde mÌnd og kvinder, i alderen 18-70 ür. Heraf blev der fundet horisontale dispariteter pü 50 patienter, med Figur – Parret t-test en2p-vÌrdi pü p=0,0631 (figur 2). vertikal disparitet pü 1 patient. EndvideFigur 2 – Parret t-test re havde 4 patienter büde en horisontal tienter var ortho, da hverken horisontal eller vertikal disparitet forekom.

Den vertikale disparitet lĂĽ fra 0,5 til 3 ∆ (prisme-dioptrier) for hver af de 5 patienter med en vertikal disparitet.

Fundet af patienter med en vertikal disparitet udgør 2,21% af det samlede antal patienter (med et 95%-sikkerhedsinterval 0,00295 til 0,0413), hvilket

tikale disparitet. De fire patienters vertivi at finde en prĂŚvalens for vertikale Dog sker der, pĂĽ trods af førnĂŚvnte, en ĂŚndring af vores fire patienters kale disparitet ligger 0,5–3 dispariteter pĂĽ mellem 7-25%, men den med mellem en p-vĂŚrdi pĂĽâˆ†p=0,0631 (figur 2). vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3 ved første mĂĽling.

Alle2fire patienters har vist sig at vÌre lavere. I vores studie Figur – Parret t-test

vertikale disparitet falder henholdsvis har vi fundet en prĂŚvalens pĂĽ 2,21%.

0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den

Rutsteinen ogÌndring Daum mente i 1998, Dog sker der, pü trods af førnÌvnte, af vores fireat patienters horisontale disparitet. af vertikale forier sandvertikale disparitet. De fire prÌvalensen patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5– Samtidig kan man se et fald af middelvÌr-

synligvis lĂĽ mellem 7-25%. Imidlertid

dien i den parrede t-test fra 1,5 til 0,25.

erkendte de, at den prĂŚcise prĂŚvalens

Alle fire patienter har en exo dispari-

168).

KONKLUSION

lens er lavere, fordi vi ikke har

Inden vores undersøgelse forventede

mĂĽlt vores patienters fori, men

ses pĂĽ figur 1.

Dog sker der, pü trods af førnÌvnte, en Ìndring af vores fire patienters ver-

var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p.

tet pĂĽ mellem 2 ∆ og 6 ∆

Man kan diskutere, om vores prĂŚva-

‚

og vertikal disparitet. De sidste 171 pa-

OPTIKEREN

| 11

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

∆ ved første måling. Alle fire patienters vertikale disparitet falder henholdsvis 0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den horisontale disparitet. derimod deres associerede fori.

Dog har et tidligere studie, ba-

‹

seret på 443 patienter, målt forskellen på deres vertikale disparitet og fori og ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel. Desuden er de kommet frem til en prævalens af vertikale dispariteter på 24,4% (Damgaard T.F et al, 2015, p. 17).

Prævalensen af personer med vertikale forier er stadig usikker, da vores resultat ikke stemmer overens med anden litteratur og tidligere studier.

Der er derfor stadig brug for at for-

Figur 3 - Ændring af vertikal disparitet

ske mere i ukorrigerede vertikale forier og de symptomer, de kan forårsage.

Samtidig kan man se et fald af middelværdien i den parrede t-test fra 1,5 til

Vores anden problemstilling var at undersøge, om den vertikale disparitet

0,25.

påvirkes ved korrektion af den horison-

Alle fire patienter har en exo disparitet på mellem 2 ∆ og 6 ∆.

tale disparitet. Vi forventede at kunne se en sammenhæng mellem den verden vertikale disparitet enten ville blive

Konklusion: Inden vores undersøgelse forventede vi at finde en prævalens for vertikale

reduceret eller helt fjernet.

dispariteter på mellem 7-25%, men den har vist sig at være lavere. I vores

tikale og horisontale disparitet, hvor

Den parrede t-test viser, at der in-

studie har vi fundet en prævalens på 2,21%.

gen statistisk signifikant forskel er i for-

Rutstein og Daum mente i 1998, at prævalensen af vertikale forier

hold til før og efter målingen. Ser man derimod på vores data over patienter

sandsynligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid erkendte de, at den præcise

Figur 4 - Parret t-test dobbelt datasæt

prævalens var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p. 168).

med vertikale og horisontale dispari-

Man kan diskutere, om vores prævalens er lavere, fordi vi ikke har målt vores

teter, kan vi se, at der sker en målbar

Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale

ændring af den vertikale disparitet.

patienters fori, men derimod deres associerede fori.

Dogdet harvære et tidligere studie, disparitet ved korrektion af den horisontale disparitet, kunne horisontale det være undersøge, om vertikale fiksationsdisparitetsbaseret pådisparitet, målt forskellen på deres disparitet og fori interessant at443 se, patienter, omkunne den vertikale disparitet ville påvirke den horisontale.

Den vertikale disparitet fjernes i tre tilfælde og reduceres i ét tilfælde.

beregning med det dobbelte antal

interessant at se, om den vertikale signifikant testen burde standardiseres synsog ikke fundet nogen er i de kommet frem Desuden kunne det værestatistisk spændende at udvideforskel. studiet Desuden til at involvere vertikale disparitet ville påvirke den horisontale. undersøgelse. Dette har vi dog ikke og associerede forierdispariteter på både 40 på cm24,4% og afstand for derefter til horisontale en prævalens af vertikale (Damgaard T.Fat et al, 2015, Desuden kunne det være spændende fundet belæg for ud fra vores projekt. sammenligne de to resultater med henblik på at afklare, hvorvidt der er forskel p. 17). at udvide studiet til at involvere vertiMan bør dog tage den i brug, hvis man på prismestørrelsen. kale og horisontale associerede forier har en mistanke om en vertikal pro

Når vi ser en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den på både 40 cm og afstand for derefter blemstilling ud fra den problemhorisontale disparitet i moderatmed størrelse,orienterede så kan man undre sig over, hvorfor O at sammenligne de to resultater synsundersøgelse.

patienter (8 patienter) med identiske

der ikkepå sker nogen hvorvidt påvirkning henblik at afklare, der på er det vertikale system blandt patienterne

datasæt (målinger før/efter). En ny par-

uden enpåvertikal disparitet. Dette kunne derfor være spændende at udforske i forskel prismestørrelsen.

ret t-test (figur 4) giver en p-værdi på

et senere studie.

Når vi ser en påvirkning af den ver-

p=0,00312, hvilket dermed viser stati-

tikale disparitet ved korrektion af den

stisk signifikant forskel på den vertikale

horisontale i moderat størrelVores sidstedisparitet problemstilling var at undersøge, om P.fiksationsdisparitets-testen stergaard, K., Stopperup, R. 2015, “Et tværsnitsstudie om prævalens, symptomhyppighed se, så kan man undre sig over, hvorfor burde standardiseres i synsundersøgelse.

Dette har vi dog ikke fundet belæg

Vi mener, at manglende patienter med en vertikal og horisontal disparitet er den primære årsag til, at der ikke er en statistisk signifikant forskel.

På baggrund af dette har vi lavet en

disparitet før og efter korrektion af den horisontal disparitet. Middelværdien er uændret, idet datasættene er identiske, men blot fordoblet.

Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den

Damgaard, T. F., Ladekarl, S. M., Petersen-We-

og korrektion, baseret på vertikale forier, målt

der ikke sker nogen påvirkning på det covertest og fiksafor ud fra vores projekt. Man bør dog tage med denprismeneutraliserende i brug, hvis man har en tionsdisparitet” – Bachelorprojekt, Optikerhøjvertikale system blandt patienterne mistanke om en vertikal problemstilling udskolen fra den problemorienterede pp. 17-25. uden en vertikal disparitet. Dette kunne synsundersøgelse.

Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. “Anomalies of derfor være spændende at udforske i et senere studie.

Referencer: Vores sidste problemstilling var at

12

| OPTIKEREN

Referencer:

Binocular Vision: Diagnosis & Management”. 1st edition, Mosby, pp. 147-174.

IF 9366

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN

Computer Vision Syndrome og Visuel Hygiejne - et interventionsstudie /// AF CARINA TOFTELUND, KATHRINE SKOVGAARD BACH0G JONAS MILO PLUM, OPTIKERHØJSKOLEN VEJLEDER: IVAN NISTED

INTRODUKTION

skærmarbejde. Ud fra dette er der la-

nærarbejde over længere tid2. Især

Computeren er blevet en stor del af

vet en vejledning i visuel hygiejne til at

belastning af m. rectus medialis, hvis

det moderne arbejdsmiljø, men kom-

mindske symptomerne på CVS.

hovedeffekt er adduktion, kan bidrage

mer ikke uden sundhedsmæssige pro-

til yderligere CVS. Dette leder tanken

blemer. En række studier viser, at 75-

1. DET YDRE ØJE OG TØRHED

hen på, at det at rykke skærmen læn-

90% af computerbrugere har visuelle

Et normalt afslappet øje vil i gennem-

gere væk for at konvergere mindre kan

gener1.

snit have et blotlagt overfladeareal

mindske gener ved skærmarbejde.

Computer Vision Syndrome (CVS)

på 2,2 cm . Ved skærmarbejde stiger 2

For at undgå at udtrætte vergens-

er en samlet betegnelse for de visu-

overfladearealet til 2,3 cm2. Overflade-

systemet er det interessant at kigge på,

elle problemer, der kan komme ved

arealet mindskes ved nedadrettet blik,

hvor afslapningspunktet for vergensen

skærmarbejde. CVS’s symptombillede

f.eks. ved læsning af en bog, hvor kun

ligger. Dette kan måles i mørke, såkaldt

er oprindeligt defineret af American

1,2 cm af øjet er blotlagt. Den øgede

dark-vergens, og giver et estimat for,

Optometric Association, som værende

øjenspalte ved skærmarbejde, fører til

hvor den enkeltes afslapningspunkt for

astenopi, hovedpine, sløret syn, tørre

øget fordampning af tårevæsken, og

vergensen ligger. Owens og Wolf-Kelly

øjne og nakke/skulder -smerter. CVS

dermed øger man risikoen for tørt øje1.

rapporterede i 1987 den gennemsnit-

er traditionelt forsøgt behandlet med

Ved nedadrettet blik derimod mindsker

lige dark-vergens til 120 cm. Et andet

optisk korrektion, visuel træning og det

man fordampning af tårefilmen og

studie med Jaschinksi-Kruza viser, at

mere videnskabeligt forsømte område

mindsker risikoen for tørt øje.

der opnås større komfort på 100 cm

– visuel hygiejne. Visuel hygiejne er et

2

At skærmarbejde ændrer på øjets

sammenlignet med 50 cm3.

begreb benyttet af Birnbaum, der dæk-

blinkefrekvens er alment accepteret,

ker over pleje af det visuelle system

og at man her blinker mindre end nor-

over arbejdsafstanden er øjets vinkel til

Forskellige studier har vist, at ud

ved hjælp af gode vaner og korrekt

malt. 2 studier målte, at blinkefrekven-

computerskærmen en vigtig faktor for

indstillet arbejdsmiljø2.

sen normalt er 22 og 18,4 blink pr.

forekomsten af astenopi. Taptagaporn

minut, men som falder til henholdsvis

et al. og Quaranta et al. anbefaler, at

Projektets formål:

7 og 3,6 blink pr. minut ved skærm-

man skal se ned på computerskær-

1. Hvordan kan man med fokus på vi-

arbejde .

men4. Studier kommer med forskellige

1

suel hygiejne mindske symptomer-

På baggrund af litteraturen udleder

bud på hvilken vinkel til skærmen, der

ne på CVS ud fra en vejledning, der

vi: At vi ikke kan ændre på tåreproduk-

kan mindske CVS, da det er med til at

er udledt af litteraturen?

tionen, og at ændringer af blinkekvali-

minimere både visuelle og muskelbe-

teten kræver et træningsprogram. Men

lastninger i forbindelse med brug af

ved et nedadrettet blik kan vi mindske

computer. Vinklerne er 15, 10-17,5, og

overfladefordampningen, som medvir-

15-20 grader1, 5, 6.

2. Hvilken påvirkning har vejledning på CVS-symptomer?

3. Hvordan vil en sådan vejledning kunne påvirke medarbejdere og op-

ker til et tørt øje.

tometristers arbejde i fremtiden?

På baggrund af litteraturen udleder vi: At en øget arbejdsafstand samt at

2. EKSTRAOKULÆRE MUSKLER OG

have computerskærmen ca. 10 til 20

Gennem litteratursøgningen har vi

VERGENSSYSTEMET

grader under øjenhøjde er med til at

identificeret fem dele af det visuelle

Skeffington mener, at øjnene evolu-

mindske CVS. Afstanden til skær-

system, som bliver særligt påvirket ved

tionært ikke er lavet til at opretholde

men kan ikke blive for høj i for-

| OPTIKEREN

‹

14

Vi præsenterer DAILIES TOTAL1® Multifocal kontaktlinser —

DERFOR har du NU endnu flere

muligheder for at korrigere presbyopi

LANG AFSTAND >80%†

>80%† 33%

MELLEMLANG AFSTAND

VANDINDHOLD (%)

KORT AFSTAND

TEKNOLOGI MED GRADUERET VANDINDHOLD1

Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold, som er udviklet til presbyopiske kontaktlinsebrugeres aldrende øjne.

Synskorrektion med glidende overgang Precision Profile™ Design er udviklet til at give et skarpt syn uden synsnedsættelser2

+

Enestående komfort 3 Enestående teknologi med gradueret vandindhold, reducerer øjentørhed sidst på dagen 4*

NYHED

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™

†Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1® sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser.

Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e14. 2. Alcon data on file, 2015. 3. Angelini T, Nixon R, Dunn A, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 4. Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed. © 2016 Novartis AG ALVC/DD/DT1MF/TA/1604

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

Øg dine øjnes velvære De 4 hurtige

Figur 1: Vejledningen forsøgspersonerne har modtaget.

Øg afstanden Skærm skal så langt væk fra øjnene som skriftstørrelse, fysiske omgivelser og arme tillader det

‹

hold til de ekstraokulære øjenmuskler,

Kig nedad!

Skærmen skal være under øjnene, hvilket sikrer nedad rettet blik, nårder ses på skærmen

20-20-20!

Rejs dig hvert 20. minut og være skærmfri minimum 20 sekunder, mens der ses langt, ca.

6 meter (20 fod)

Vinklen på synet har også indflydel-

men 100 cm er et realistisk bud på en

se på akkommodationsamplituden. Et

opnåelig arbejdsafstand.

forsøg på 50 presbyope viste, at de

3. INTRAOKULÆRE MUSKLER OG AKKOMMODATIONEN

Godt lys Sørg for rigelig lys, men ikke skær/genskær

dringer af de gældende faciliteter på arbejdspladsen.

kunne akkommodere 25,5% mere ved

5. DET SAMLEDE OKULÆRE SYSTEM

at sænke blikket 25 grader .

OG PAUSER

8

På baggrund af litteraturen udleder

Alle ved, at det er vigtigt med pauser,

Ligesom vergensen har akkommodatio-

vi: At i forhold til akkommodationen vil

og at de påvirker hele det okulære sy-

nen et afslapningspunkt. Et studie fandt

alle uafhængig af akkommodationsaf-

stem.

i 1984, at gennemsnittet for akkom-

slapningspunktet have glæde af at få

modationsafslapningspunktet for unge

skærmen længere væk, og gerne om-

National Institute of Occupational Sa-

lå på 80 cm og steg med alderen7. Et

kring de 100 cm. Vinklen på synet har

fety and Health har i et forsøg udledt, at

studie af Jascinski-Kruza fra 1988 viste,

også en effekt, og her vil omkring 20

korte, hyppige pauser giver færre gener

at det bidrog til øjentræthed, hvis for-

grader være at foretrække i forhold til

samt øger effektiviteten, sammenlignet

søgspersoner havde skærmen tættere

skærmbrug.

med den historiske 15-minutters pause

på end deres afslapningspunkt. Dertil

Frekvensen af pauser er vigtig. The

om formiddagen og eftermiddagen. Ved

påviste de, at forsøgspersonerne kun

4. RETINA OG LYSFORHOLD

at holde hyppigere pauser giver man ak-

får mere gavn af at have en længere

Belysning er en af de største faktorer i

kommodationen mulighed for at slappe

arbejdsafstand end deres afslapnings-

arbejdsmiljøet, som forårsager visuelt

af og genskabe sig selv, og dermed hin-

punkt. Forsøgspersoner med et afslap-

ubehag for computerbrugere. Visuelt

drer man de okulære gener9. Det er vig-

ningspunkt på 50 cm havde større visu-

ubehag opstår, fordi lyset rammer reti-

tigt at rejse sig og gå væk fra sit arbejds-

el belastning ved at have en afstand til

na uhensigtsmæssigt i forhold til lys-

miljø for at sikre, at pausen ikke bliver

computeren på 50 cm end på 100 cm.

mængde, lysfordeling og lyskvalitet.

brugt på Facebook og lignende.

De, som havde et afslapningspunkt på

På baggrund af litteraturen udleder

American Optometric Association

>50 cm væk, havde endnu større gener

vi: At lysmængden skal være mellem

anbefaler 20-20-20 reglen, på en-

ved at have computeren på en afstand

200 til 300 lux, og lysfordelingen skal

gelsk: 20 minutes – 20 feet – 20 se-

af 50 cm. Dertil fik forsøgsdeltagerne

være, så skær/genskær fjernes, da det-

conds, hvilket betyder en pause hvert

stillet spørgsmålet, om de følte, at af-

te mindsker symptomerne på CVS. Af

20. minut, hvor der fokuseres på noget

standen til skærmen var for lille eller for

økonomiske og praktiske årsager vil vi

mere end 20 fod væk (6 meter) i 20

stor. Ingen svarede, at arbejdsafstanden

ikke vejlede om at skifte lyskilder i form

sekunder10.

på 100 cm hverken var for lille eller for

af nye pærer, lamper og lignende. Vej-

stor .

ledningen om godt lys må ske ved æn-

7

16

| OPTIKEREN

På baggrund af litteraturen udleder vi: At for at minimere symptomer på

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

CVS er det vigtigt med hyppige pau-

OSDI-skema. Både Convergence In-

er ikke signifikant. Derfor er der kun en

ser, hvor patienten rejser sig. Der er

sufficiency Symptom Survey (CISS) og

tendens for en fremgang.

ikke lavet studier på 20-20-20 reglen,

Ocular Surface Disease Index (OSDI)

men vi vælger denne som anbefaling,

er begge validerede og kvantitati-

OVERVEJELSER OM RESULTATER

da den er anerkendt, nem at huske og

ve spørgeskemaer, som bruges til at

Artiklerne, som er udvalgt som funda-

lever op til kravet om flere hyppige

diagnosticere henholdsvis konvergens

ment for vejledning, er alle evidens-

pauser.

insufficiens og tørre øjne. Efter dette

baserede. Dette projekts vejledning

blev de instrueret i visuel hygiejne efter

bygger på en sammenfatning af disse

VEJLEDNING, INTERVENTION OG

vejledningen. 14 dage efter interventi-

enkelte vejledningspunkter, som alle

UDFØRELSE

onen svarede deltagerne på et opføl-

har kunnet levere statistiske signifikan-

Inden for hvert af de fem identifice-

gende spørgeskema, der som spør-

te forbedringer af CVS. I modsætning

rede dele af det visuelle system har vi

geskema 1 også indeholdt spørgsmål

til litteraturen har vores undersøgelse,

igennem litteraturen fundet frem til

om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et

især hvad angår CISS, ikke kunnet le-

forskellige metoder, der kan lindre de

OSDI-skema, herefter en egen-evalu-

vere lige så signifikante forbedringer

tilhørende okulære gener. Dem har vi

ering af compliance.

af CVS. Ud fra vores pilotprojekt må

sammenfattet til en vejledning med fire punkter (se figur 1).

punkterne enten virker bedre isoleret

Ocular Surface Disease Index (OSDI)

end samlet, eller at pilotprojektet ikke

blandt medarbejdere på Gentofte og

havde en statistisk signifikant frem-

var omfattende nok.

Frederiksberg Rådhus. 43 medarbej-

gang med en p-værdi på 0,0047.

dere besvarede først et spørgeskema

OSDI havde en samlet fremgang på

til de manglende resultater i

om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et

21%. CISS havde et lille fald på 6% og

CISS-skemaet er, ville det være

For at kunne påvise, hvad årsagen

‹

Vejledningen blev afprøvet i praksis

derfor kunne udledes, at vejlednings-

RESULTATER

Figur 2: På søjlediagrammet ses antal point på y-aksen og spørgsmål på x-aksen. Over hver søjle står det gennemsnitlige antal point, der blev opnået ved det spørgsmål. Dette er et eksempel/udsnit af besvarelser på OSDI.

OPTIKEREN

| 17

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

PERSPEKTIVERING

rekte omfang af effekten, kræver det at

Det ville være interessant at se et pro-

blive udført i et større og mere kontrol-

jekt, der kombinerer visuel træning og

leret studie.

visuel hygiejne til at behandle CVS. Her

Ifølge litteraturen har 75-90% CVS

tænkes på traditionel synstræning af

klager, og kun 30,2% på disse arbejds-

motilitet, vergenser, akkommodation og

pladser var blevet vejledt i forvejen om

antisuppression. Ligeledes ville det være

deres kontormiljø. Deraf kan vi konklu-

interessant at kigge på den omvendte

dere, at det er et overset område, som

situation, hvor en patient med sam-

kræver et skærpet fokus fra optometri-

synsanomalier bliver behandlet med en

ster i fremtiden. O

kombination af visuel træning og visuel Figur 3. Andel, der er blevet tilset af en ergoterapeut, fysioterapeut eller optometrist.

hygiejne. Ved synstræning fokuseres hovedsageligt på at styrke systemet for at undgå problemer i situationer, der belaster systemet. Det vil derfor være gavnligt at få patienter til at følge basale

nødvendigt at lave pilotprojektet i større

instrukser for at pleje det visuelle system

skala. Her menes med flere forsøgsper-

og derved imødekomme unødvendig

soner og mere kontrol med deltagerne

belastning.

igennem forsøget.

Computeren som redskab er mere og mere del af børn og unges hverdag,

INDVIRKNINGER PÅ

både ved skolearbejde og fritidsinte-

OPTOMETRISTERS PRAKSIS

resser11. En undersøgelse af forekom-

Den manglende komfort ved skærm-

sten af CVS blandt børn er derfor ble-

arbejde er et overset område fra såvel

vet mere relevant end tidligere. Visuel

medarbejdere, ledere og optometrister.

hygiejne drejer sig hovedsageligt om

70% af de adspurgte medarbejdere fra

at tillægge sig gode vaner. Det vil der-

Frederiksberg og Gentofte Rådhus er

for være en fordel at tillægge sig disse

ikke blevet tilset af fagligt relevante per-

vaner tidligt i livet, på linje med vaner

soner (se figur 3). Dette tal viser tydeligt,

som daglig tandbørstning. Derfor vil

at der stadig er en stor mangel på om-

præventivt arbejde være at foretræk-

rådet. Prioriteringen, som vi har oplevet

ke frem for symptombehandling af

det, ligger i stedet på hæve- /sænkebor-

skolebørn med CVS-relaterede klager.

de og stole, lamper med diffus belysning

Målet ville være at undgå CVS, så det

og lignende, men lidt eller ingen vejled-

ikke bliver en negativ barriere i barnets

ning i brug af remedierne.

indlæring.

Da det er hurtigt at rådgive efter vejledningen, ville det i fremtiden kun-

KONKLUSION

ne indgå i den rådgivning, der allerede

Samlet var der i forsøget en statistisk

foregår omkring skærmarbejde, hvor fo-

signifikant fremgang i OSDI-skemaet på

kus på nuværende tidspunkt ligger mere

21%. I CISS-skemaet var der en tendens

på skeletmuskulaturen og optik. Lige-

til, at vejledningen hjalp på CVS-symp-

ledes vil det være et supplement til den

tomer. Vi kan konkludere, at visuel

behandling, optometristerne allerede

hygiejne hjælper til at mindske gener

yder i forvejen i form af skærmbriller.

ved CVS, men for at kende til det kor-

18

| OPTIKEREN

Hele opgaven kan læses på link: goo.gl/ GP0ZpY Referenceliste 1: A nshel, J, 2005, Visual Ergonomic, 1. edition, Taylor & Francis Group.

2: Birnbaum, M., 1993, Optometric Management of nearpoint vision disorders, 1. edition, Butterworth Heinemann.

3: Sheedy, J., 2003, Diagnosing and treating computer-related vision problems, 1. edition, Butterworth Heinemann.

4: Bhanderi, D., Choudhary, S. & Doshi, V. G., 2008, A community-based study of asthenopia in computer operators, Indian Journal of Opthalmology, vol. 56, no. 1.

5: Yan, Z. et al., 2008, Computer vision syndrome: A Widely spreading but largely unknown epidemic among computer users, Computers in Human Behavior, vol. 24, no. 5.

6: Rosefield, M., 2011, Computer vision syndrome: A review of ocular causes and potential treatments, Opthalmic & physiological optics, vol. 31, no. 5.

7: A nkrum, D. R., 2015, New Visuel Considerations At Computer Workstations, http:// www.allscan.ca/ergo/vangle2.htm, Updated unknown, Cited 11/12-2015, Ref Type: Electronic Citation.

8: Ripple, P. H., 1952, Variation of Accommodation in Vertical Directions of Gaze, American Journal of Ophthalmology (tidsskriftkopi).

9: B lehm, C. et al., 2005, Computer vision syndrome: A review, Survey of Ophthalmology, vol 50, no. 3.

10: A merican Optometric Association 2012 http://www.aoa.org/newsroom/the-21stcentury-eye-three-ways-to-protect-yourvision?sso=y, Updated 21/01-2012, Cited 28/01-2016, Ref Type: Electronic Citation.

11: A lam, A. K. M S., 2009, Computer Vision Syndrome, The Orion Medical Journal, vol.

32, no. 3.

Oplev teknologien

Lad kunderne opleve deres brilleglas, før de køber dem.

Ved hjælp af kundernes faktiske ordinerede styrke giver Hoya Vision Simulator dig mulighed for at vise en meget præcis AR/VR*-gengivelse af de optiske virkninger af forskellige glasdesigns og overfladebehandlinger. Hoya Vision Simulator udvisker grænserne imellem den virtuelle og den individuelle virkelighed og giver dine kunder mulighed for at træffe de valg der fungerer bedst for dem, således at de kan forbedre deres syn. (*AR= Augmented Reality, VR = Virtual Reality)

www.hoya-vision-simulator.com

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN

Klinisk undersøgelse af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i pigmentlaget i macula /// AF SABINE NIEMANN LILLESØ

Aldersrelateret maculadegeneration

PROBLEMFORMULERING

(AMD) er den hyppigste årsag til svær

Er der forskel på optagelsen af lutein

synsnedsættelse i Danmark hos perso-

og zeaxanthin, når det kombineres en-

ner fra 50 år og opefter. Cirka 80.000

ten med krill-olie eller med fiskeolie?

danskere har i større eller mindre grad

Og sker optagelsen af lutein og zea-

synsnedsættelse som følge af syg-

xanthin hurtigere i kombination med

dommen. AMD er ansvarlig for 90% af

krill-olie end med fiskeolie?

alle registrerede patienter med alvorligt synstab, og det er den hyppigste

METODE

årsag til social blindhed i Danmark.

Undersøgelsen er foretaget ved gen-

Sygdommen rammer mange menne-

nemførelse at et klinisk, kvantitativt fol-

sker, og da sygdommen er aldersre-

low-up studie af fiskeolie og krill-olies

lateret, er det et stigende problem, da

indvirkning på optagelsen af lutein og

gruppe. Testpersonerne fik målt den

befolkningen bliver ældre og ældre.

zeaxanthin i macula. 60 personer på

optiske densitet af macula pigment

55 år eller derover medvirkede i under-

(MPOD) ved hjælp af macula pigment

pigment, lutein og zeaxanthin kan

søgelsen. Testpersonerne var tilfældigt

screener, MPS II. Målemetoden er

spille en rolle i forhold til at reducere

fordelt i to grupper med 30 personer i

baseret på heterochromatic flimmer

udviklingen og progressionen af AMD.

hver gruppe.

fotometri.

Flere studier peger på, at macula

Der findes flere forskellige kosttilskud

De to testgrupper indtog to for-

Testpersonerne blev målt tre gange,

på markedet, som indeholder lutein

skellige kosttilskud med lutein og zea-

ved opstart og efter henholdsvis 2 og

og zeaxanthin. Et af dem er Ophtamin,

xanthin. Der er taget udgangspunkt i

4 måneder. Ændringerne i MPOD vær-

som også indeholder fiskeolie, vita-

et eksisterende kosttilskud, ophtamin,

dierne er analyseret ved hjælp af parret

miner og mineraler. Der er forskel på

som indeholder traditionel fiskeolie,

og u-parret t-test, og derudover er der

optagelsen af fiskeolier, og ud fra et

lutein, zeaxanthin, vitaminer og mine-

beregnet gennemsnitlig stigning i pro-

klinisk studie konkluderes det, at hvis

raler. Ud fra dette tilskud er der pro-

cent af MPOD værdierne.

lutein indtages sammen med krill-olie,

duceret et lignende kosttilskud, men

øges optaget af lutein med otte gange

hvor den traditionelle fiskeolie er er-

RESULTATER

i forhold til, hvis lutein indtages i ren

stattet med krill-olie. Testgruppe 1 fik

Målinger viser, at der i gennemsnit over

form. Derfor kan det være interessant

således et kosttilskud med fiskeolie,

tid sker en stigning i MPOD-værdierne

at undersøge, om der er forskel på

og testgruppe 2 fik et kosttilskud med

ved testpersonerne både i testgruppe

optagelsen af lutein og zeaxanthin i

krill-olie.

1, som fik kosttilskud med traditionel

kombination med traditionel fiskeolie eller i kombination med krill-olie.

20

| OPTIKEREN

Undersøgelsen er foretaget over en periode på fire måneder for hver test-

fiskeolie, og i testgruppe 2, som fik kosttilskud med krill-olie. Nedenstående

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

MPOD værdi

Gennemsnitlige stigning i MPOD værdierne 0,48 0,47 0,46 0,45 0,44 0,43 0,42 0,41 0,4 0,39 0,38 0,37 0,36 0,35

Gruppe 1 - Højre øje Gruppe 1 - Venstre øje Gruppe 2 - Højre øje Gruppe 2 - Venstre øje

1. måling

2. måling

3. måling

Målingerne viser, at der er en signifikant forskel i MPOD-værdierne efter fire måneders tilskud, både for testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgruppe 2 (p = PERSPEKTIVERING

graf viser den gennemsnitlige stigning af

MPOD-værdierne for de to grupper for 0,00000000144), og der både højre øje og venstre øje ved første

optaget af lutein og zeaxanthin øges

Der er endnui ikke nogen behandover tid,signifikant og at der sker et forskel større optagi stigningen ses en MPOD-

værdierne i de toto grupper måling, anden måling efter måneder

lingsform for tør AMD, derfor er det

af lutein og zeaxanthin i kombination

i med forhold tilend hinanden væsentligt at se på, hvordan man krill-olie, hvis lutein og(p zea-= 0,0029).

og tredje måling efter fire måneder.

bedst muligt kan hjælpe de menxanthin kombineres med traditionel fiDen gennemsnitlige procentvise stigning i MPOD-værdierne efter fire måneders Målingerne viser, at der er en sig-

skeolie efter fire måneders tilskud.

nesker, som har tør AMD. Når man

get af lutein og zeaxanthin steget med

egenskaber og dets evne til at sænke

tilskud eri MPOD-værdierne 7% i testgruppe 1 og i testgruppe måneders nifikant forskel kigger påto luteins og zeaxanthins Efter20,5% fire måneders tilskud er opta- 2. Efter efter fire måneders tilskud, både for

tilskud ses der ikke en signifikant forskel i stigningen i udviklingen MPOD-værdierne i de to testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgrupog progressionen af AMD, 20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud pe 2 (p = 0,00000000144), med(p krill-olie, og 7% i testgruppe grupper i forhold og tilder hinanden = 0,3465), men 1,der

er det at optaget af lutein i ses envæsentligt, signifikant forskel

ses en signifikant forskel i stigningen i

som fik tilskud med fiskeolie.

og zeaxanthin sker hurtigst og bedst

hold til hinanden (p = 0,0029).

optaget af lutein og zeaxanthin sker

beskyttelse mod AMD, således risiko-

hurtigere i kombination med krill-olie

en for yderligere synstab nedsættes.

MPOD værdierne i testgruppe 2 erefter to måneders tilskud (pfor= 0,0164).

MPOD-værdierne i de to grupper i formuligt at give den bedst mulige Der ikke signifikant belæg for, at Den gennemsnitlige procentvise

Konklusion stigning i MPOD-værdierne efter fire måneders tilskud er 7% i testgruppe 1

i forhold til fiskeolie efter to måneders

Viden fra denne undersøgelse

tilskud, men der ses en signifikant for-

omkring, hvorledes optagelsen af

Ud fra undersøgelsesresultaterne er der statistisk signifikant belæg for, at lutein og zeaxanthin øges ved at anskel i MPOD værdierne i testgruppe

og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måne-

ders tilskud ses ikke en signifikant 2. Der ses en gennemsnitlig optaget afderlutein og zeaxanthin øges over tid, stigning og ati forskel i stigningen i MPOD-værdierne i

MPOD-værdierne for begge grupper,

krill-olie i stedet for traditionel dervende sker et større optag af

lutein ogi forhold zeaxanthin kombination med de to grupper til hinandeni (p = og optaget af lutein krill-olie, og zeaxanthin end er

fiskeolie i kosttilskud med lutein og

hvis lutein zeaxanthin zeaxanthin, giverog anledning til at vur-

0,3465), men der ses en signifikant for-

dere, hvorvidt det kan lade sig gøre større i kombination med krill-olie kombineres med traditionel4% fiskeolie efter fire måneders tilskud.

skel i MPOD værdierne i testgruppe 2

i forhold til kombination med fiskeolie

at producere bedre kosttilskud, hvor

Efter fire måneders tilskud er lutein og zeaxanthin medoptag af efter to måneders tilskud (p = 0,0164). patienternesteget opnår et bedre efteroptaget to månedersaf tilskud.

Ud fra dette konkluderes det, at

macula-pigment og derved får den

20,5% i testgruppe 2, som krill-olie fik tilskud med krill-olie, ogmest 7%optimale i testgruppe 1, som beskyttelse i forhold til øger optagelsen af lutein

KONKLUSION

Ud undersøgelsesresultaterne er fikfratilskud med fiskeolie.

og zeaxanthin i forhold til traditionel

der statistisk signifikant belæg for, at

fiskeolie.

AMD. O

OPTIKEREN

| 21

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

LENSACT –

ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE

LensAct hjælper med at indsamle data fra de enkelte patienter omkring, hvordan de oplever brugen af deres eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlinser, som de har på prøve.

”Metoden er simpel og meget brugervenlig. Patienten får udleveret en iPad med nogle enkle spørgsmål omkring syns- og bærekomfort samt sundhed, som skal besvares, medens patienten er i butikken. Svarene vil umiddelbart kunne ses på et patient-

/// AF PERNILLE HARTON, PR-RÅDGIVER

kort/dashboard således, at optikeren hurtigt kan danne sig et overblik over,

M

ange patienter oplever,

markedet. Dette kundesegment vender

hvor justeringerne skal ske. Bliver pa-

at de ikke er fuldt ud

som regel ikke tilbage, da de har fået en

tienten og optikeren enige om, at der

tilfredse med de kon-

overbevisning om, at kontaktlinser ikke

skal prøves en ny linsetype, kan pa-

taktlinser, som de får

er noget for dem.

tienten downloade lensact appen, hvor

hos egen optiker. År-

Ud over patienterne oplever opti-

kundetilfredsheden bliver målt i prøve-

sagerne kan være mange, f.eks. sidder

keren også en frustration over ikke at

perioden, fortæller Christian Overgaard,

linserne ikke helt, som de skal, synet

kunne imødekomme patientens behov,

development director i LensAct.

bliver ikke 100% forbedret, eller patien-

og at et stort kundepotentiale og her-

terne oplever, at de får røde eller tørre

med indtjening går tabt.

Ved at implementere LensAct systemet vil optikeren opnå at mindske drop

øjne. Dette resulterer ofte i, at patien-

Thomas Agerholm, som har arbejdet

terne fravælger kontaktlinser til fordel

i kontaktlinse-branchen i mange år, har

mindst øge indtjeningen. Endvidere vil

for briller. Ifølge The Vision Council er

været vidne til dette problem længe og

implementering af systemet minimere

det hele 69% af patienterne, der er util-

satte sig for at finde en løsning. Hvor-

spildtid både for patienten og optikeren.

fredse, og 10% fravælger kontaktlinser-

dan kan optikeren spore sig mere ind

ne helt hvert år i Danmark.

på patientens behov og derved fasthol-

i udvalgte butikker landet over og vil

de patienten som kontaktlinsebruger?

blive præsenteret på Dansk Optome-

Problemet er ifølge grundlægger af LensAct Thomas Agerholm, at når

”Løsningen er at indsamle data fra

out, øge kundetilfredsheden og ikke

Systemet bliver i øjeblikket testet

tri og Kontaktlinse Konference, hvor

optikeren spørger patienterne, om de

de enkelte patienter omkring, hvordan

deltagerne kan afprøve systemet og få

er tilfredse med deres kontaktlinser,

de oplever brugen af deres eksisteren-

yderligere informa-

er de ofte rimeligt positive, fordi de

de kontaktlinser eller de kontaktlin-

tioner om sy-

ikke er klar over, at linserne rent faktisk

ser, som de har på prøve. Optikeren/

stemet.

kan blive endnu bedre ved at målrette

butikken eller kæden får således også

spørgsmålene på flere parametre for

adgang til en lang række værdifulde

herved at gøre patienterne så tilfredse

statistikker, som kan bruges målrettet i

som overhovedet muligt. Dette resul-

forhold til patienterne, og som endvi-

terer ofte i, at patienterne holder op

dere giver en indsigt i den overordnede

med at bruge linserne, og derfor ser vi

kundetilfredshed pr. produkt,” fortæller

så markant et dropout på kontaktlinse-

Thomas Agerholm.

22

| OPTIKEREN

HØR

OM

DET PÅ DA NSK O PTOM OG K ET O KONF NTAKTLIN RI S EREN CE 20 E 16

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

LensAct Udviklingsdirektør Christian Over-

løsningen har et tilhørsforhold til

gaard er ansvarlig for udarbejdel-

den virkelighed, patienter, optikere

sen af kravspecifikationen samt

og butiksejere befinder sig i.

programmeringen af LensAct.

CEO Thomas Agerholm er an-

Christian studerer informationsvi-

svarlig for overordnet udvikling

denskab på Aarhus Universitet.

af LensAct. Thomas har arbejdet i

Christian stiftede i 2014 virksom-

kontaktlinsebranchen i mere end 7

heden CO Visuals og har arbejdet

år og har stor erfaring med de ud-

med markedsføring for medicinal-

fordringer, branchen har.

Christian Overgaard

varefirmaer og klinikker indenfor kontaktlinseindustrien.

Thomas har de sidste 5 år arbejdet

Christian har haft hyppig kontakt

på løsninger på, hvordan der kan

med optikere, butikschefer og le-

laves virkningsfulde værktøjer til at

verandører og benytter denne for-

mindske dropout ” og dermed sikre

ståelse til at udarbejde LensAct, så

flere tilfredse kontaktlinsekunder.

Thomas Agerholm

倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 䔀爀 搀甀 猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀 猀漀洀 欀甀渀渀攀 琀攀渀欀攀 搀攀最  琀爀愀瀀瀀攀 渀攀搀㼀 䈀攀猀琀攀洀洀攀 愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀 猀攀氀瘀㼀 䐀甀 猀漀氀最琀攀 欀愀渀猀欀樀攀 戀甀琀椀欀欀攀渀 昀漀爀 渀漀攀渀 爀 猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀 渀礀琀琀 昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀 猀愀瘀渀攀爀 氀椀琀琀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀 漀最 昀愀最攀琀㼀 䴀愀渀最攀 栀愀爀 攀爀昀愀爀琀 愀琀 搀攀琀 欀愀渀 瘀爀攀 攀渀 搀爀氀椀最 椀搀攀ᤠ 漀最 戀爀 猀氀甀琀琀攀  樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀 搀攀琀 攀爀 搀攀琀 搀攀 昀氀攀猀琀攀 最樀爀⸀ 伀昀琀攀 昀漀爀搀椀 愀琀 愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀 椀欀欀攀 昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀 琀椀氀氀漀琀 瘀椀 漀猀猀  氀渀攀 昀爀愀 伀瀀琀椀欀攀爀攀渀 渀爀 ㈀⸀ 嘀椀 栀愀爀 猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最 漀最猀 瀀渀椀渀最 昀漀爀 搀攀 猀漀洀 栀愀爀 渀搀搀 瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀 欀愀渀 琀攀渀欀攀 猀攀最  樀漀戀戀攀 渀漀攀 椀最樀攀渀⸀ 䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 栀愀爀 愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀 漀最 攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀 椀 戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀 搀甀 瘀椀氀 愀爀戀攀椀搀攀 漀最 栀瘀漀爀 洀礀攀 戀攀猀琀攀洀洀攀爀 搀甀 猀攀氀瘀⸀ 吀愀 欀漀渀琀愀欀琀 洀攀搀㨀 䴀攀爀攀琀栀攀 䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㐀㠀 㜀㌀ ㄀㌀㈀ 洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 攀氀氀攀爀 䈀攀渀琀攀 䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㔀㄀ 㜀 㠀 㐀 戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 猀 昀爀 搀甀 栀爀攀 洀攀爀 漀洀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀 漀最 戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀ 伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 戀氀攀 猀琀愀爀琀攀琀 椀 ㈀ ㄀㈀ 愀瘀 䨀漀渀 䨀爀最攀渀猀攀渀 漀最 吀漀洀 䘀氀攀洀洀椀渀最⸀ 䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀 瘀愀爀 甀琀氀攀椀攀 愀瘀 瘀椀欀愀爀攀爀 漀最 爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最 琀椀氀 漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀 椀 一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀 瘀椀猀琀攀 猀攀最 愀琀 戀攀栀漀瘀攀琀 瘀愀爀 猀琀漀爀琀 漀最 猀攀氀猀欀愀瀀攀琀 攀爀 椀 搀愀最 瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀 洀攀搀 ㈀ 漀瀀琀椀欀攀爀攀 猀漀洀 樀漀戀戀攀爀 椀 欀漀爀琀攀 漀最 氀愀渀最攀 瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀 椀 一漀爀最攀 漀最 匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀 昀爀愀 匀瘀攀爀椀最攀 栀愀爀 欀漀洀洀攀琀 甀琀攀渀 猀瀀攀猀椀攀氀氀 戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀 昀爀愀 瘀爀 猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀 最樀爀 愀琀 瘀椀 猀愀琀猀攀爀 愀欀琀椀瘀琀 瀀 搀攀琀 猀瘀攀渀猀欀攀 洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀ ㄀㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀 琀爀攀渀最攀爀 昀氀攀爀攀 漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀 昀漀爀 搀攀最㼀

OPTIKEREN

| 23

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM Vores øjne udfordres af pc’er, smartphones og tablet-pc'er. Mere end 60% af respondenterne i en amerikansk undersøgelse oplever træthed i øjnene mere end én gang om ugen, og ifølge amerikanske forskere får brugerne ikke den hjælp, de har brug for, på grund af manglende dialog med deres optiker.

/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

V

ores øjne er ikke byg-

manente øjenskader. Symptomerne

raturen, men dog i begrænset omfang

get til at stirre på digi-

kan være utydeligt syn, tørre og irrite-

i sammenhæng med den stigende ud-

tale skærme hele da-

rede øjne, øjentræthed, nakkesmerter

bredelse af digitale enheder. Derfor har

gen, men ikke desto

og hovedpine.

to amerikanske forskere ved Indiana

mindre bruger mange

Astenopi er godt beskrevet i litte-

University School of Optometry, Dawn

af os computer, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle symptomer på digital belastning af øjnene. Generne er

BEHANDLING AF CVS

forskellige fra person til person og kan

Computer Vision Syndrome (CVS) behandles og forebygges på følgende måde:

variere over tid.

• Find dit "sweet spot", det vil sige der, hvor du ser optimalt. Vores øjne rettes

De syns- og øjenproblemer, som

naturligt udad og nedad. For at understøtte dette kan du placere computer-

opstår på grund af for meget tid ved

skærmen, så skærmens midtpunkt befinder sig 5 til 10 cm under øjenhøjde

computeren, kaldes med et samlet be-

og 50 til 70 cm fra øjnene.

greb for CVS (Computer Vision Syndrome) eller computerøjne. Men kært barn har mange navne. I den medicinske litteratur kaldes trætte øjne eller digital øjentræthed for astenopi.

Astenopi er en betegnelse, der hen-

• Juster belysningen. Sørg for, at du har god belysning, men placer computerskærmen og lyskilder, så du ikke blændes.

• Anvend antirefleksbehandlede skærme. Et antirefleksfilter, som kan sættes på skærmen, kan mindske reflekser, når mulighederne for at påvirke omgivende lyskilder er små eller ikke eksisterende.

• Hold pauser og blink ofte. For at undgå at anstrenge øjnene bør du hvile øj-

viser til en række symptomer, hvor

nene 15 minutter hver anden time, og lad øjnene skifte fokus ved at se dig

man føler ubehag, når man ser på

omkring i rummet hvert 20. minut. Når du blinker, genfugtes øjnene, hvilket

noget – ofte i længere tid ad gangen.

mindsker risikoen for at få tørre øjne.

Selv om det ofte er smertefuldt, medfører anstrengelse af øjnene ikke per24

| OPTIKEREN

Kilde: Cooper Vision

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

Vores øjne er ikke bygget til at stirre på digitale skærme hele dagen, men ikke desto mindre bruger mange af os computer, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle symptomer på digital belastning af øjnene.

Meyer og Pete Kollbaum, for nylig un-

svarede, at de oplever det mere end

og hvilke risici det medfører for syns-

dersøgt, hvor udbredt træthed i øjnene

én gang om ugen. Kun 12% oplevede

og øjenproblemer.

egentlig er.

træthed i øjnene mindre end én gang om måneden.

60% OPLEVER TRÆTHED I ØJNENE

Ifølge undersøgelsen fra The Vision Council er det også værd at bemærke, at 27% ikke er klar over, at der rent

MERE END ÉN GANG OM UGEN

HVAD KAN OPTIKEREN GØRE?

faktisk findes f.eks. specielle computer-

609 respondenter i alderen 18-39 år,

At der er en klar sammenhæng mellem

briller, der kan beskytte øjnene

der hverken bruger multifokale briller

træthed i øjnene og brug af digitale

mod digital belastning.

eller formfaste linser, er blevet spurgt

enheder, dokumenterer en 2016-un-

om, hvor ofte de oplever træthed i

dersøgelse fra amerikanske The Visi-

øjnene, der blev defineret som: ”Træt-

on Council. Mere end 9 ud af 10 med

hed i øjnene er det fysiske ubehag, du

træthed i øjnene bruger således digi-

føler i dine øjne efter at have tilbragt

tale enheder i minimum to timer hver

tid i løbet af dagen foran en digital

dag. Set med optikerøjne er det be-

skærm, som f.eks. en computer eller

kymrende, at 90% ifølge undersøgelsen

en smartphone”. Med udgangspunkt

ikke taler med deres optiker om, hvor-

i denne definition svarede mere end

dan de bruger digitale enheder. Der er

en fjerdedel (27,5%) af de adspurgte,

således meget, der taler for, at mange

at de oplever træthed i øjnene mindst

undervurderer, hvor meget tid de rent

én gang om dagen, og mere end 60%

faktisk bruger f.eks. deres smartphone,

‹

HØR

OM

DET PÅ DA NSK O P OG K ONTA TOMETRI KT KONF EREN LINSE CE 20 16

OPTIKEREN

| 25

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

‹ Mange kæmper altså med symptomer på træthed i øjnene i forskellig grad, og alligevel er det de færreste kunder, der

11 %

giver udtryk for deres bekymringer og

1x om ugen

symptomer, når de er hos deres optiker.

10 %

Optikeren spørger derfor Pete Kollbaum,

2-3 x om måneden

hvorfor det efter hans opfattelse er så

Mere end 1 x pr. uge

få patienter, der giver udtryk for deres

4%

symptomer på træthed i øjnene over

1 x om måneden

for deres optiker. ”Det er der nok flere grunde til. Min teori er, at patienterne tror, det er "normalt", og/eller der ikke kan gøres noget

35 %

12 % Mindre end 1 x om måneden

ved det. Jeg tror, det skyldes, at hvis vi

14 %

er vant til at se eller føle på en bestemt

Mere end 1 x dagligt

måde, er det ikke før, vi oplever noget

13,5 % 1 x dagligt

andet, at vi indser, det kan være anderledes. For eksempel ved nærsynede børn ikke, at det er meningen, at de skal se bladene på træerne, indtil de får deres første par briller. Håbet er, at hvis vi som øjenbehandlere specifikt spørger

To amerikanske forskere, Dawn Meyer og Pete Kollbaum, har undersøgt, hvor udbredt træthed i øjnene egentlig er. 27,5% oplever træthed i øjnene mindst én gang om dagen, og mere end 60% svarede, at de oplever det mere end én gang om ugen. Kun 12% oplevede træthed i øjnene mindre end én gang om måneden.

ind til, hvad kunderne oplever, kan vi hjælpe langt bedre, uanset hvilke problemer de har.”

problem-fokuseret undersøgelse,

fortable så lang tid i løbet af dagen,

hvor vi koncentrerer os om at stille

som du ønsker?”

HVORFOR IKKE MERE DIALOG?

ja/nej spørgsmål og spørge ind til de

Mange af de problemer, patienterne

problemer, patienten giver udtryk for,

tror jeg, vi først er ved at lære om år-

oplever, kan altså løses ved bedre dia-

og som vi ved, vi kan løse. Men ef-

sager, virkninger, sammenhænge og

log. Men hvorfor er optikerne, efter

terhånden som vores muligheder for

mulige behandlinger, og vi har brug for

Pete Kollbaums opfattelse, ikke bedre til

at hjælpe er blevet bedre, er der flere

at vide meget mere. Men måske har vi

at stille de rigtige spørgsmål?

og flere spørgsmål, vi bliver nødt til at

nu for første gang nok viden til på en

stille. Vi skal i højere grad bruge åbne

logisk og systematisk måde at gøre no-

er enig i, at det rent teoretisk er nemt,

spørgsmål, som går ud over “if it ain’t

get ved de symptomer, vores patienter

men jeg tror, vi, inklusive mig selv, føler

broke don’t fix it”-filosofien, som vi

oplever. Så forhåbentlig, mens vi alle

os pressede på tiden, og så har vi en

har lært på Optikerskolen, så vi risi-

fortsætter med at lære mere om træt-

naturlig tendens til at udføre en meget

kerer at få en længere undersøgelse

hed i øjnene, nye effektive produkter

”Det er et interessant spørgsmål. Jeg

26

”Med hensyn til træthed i øjnene

og få flere

bliver tilgængelige, og vi bliver dygtige-

problemer,

re til at stille de rigtige spørgsmål, kan

Pete Kollbaum er lektor og prode-

vi skal løse.

vi måske løse problemer, som vores

kan for forskning samt direktør

F.eks. spør-

patienter måske ikke var klar over, de

for Borish Center for Ophthal-

ge noget i

havde. Så selv om flere åbne spørgsmål

mic Research ved Indiana

retning af:

kan forlænge vores undersøgelser, og

University School of Opto-

”Føler du,

vi kan komme til at skulle løse endnu

metry. Pete Kollbaum har

at dine øjne

flere problemer for vores patienter, er

publiceret utallige artikler og

og/eller

det samtidig en mulighed for at overgå

modtaget adskillige priser.

kontaktlin-

deres forventninger og forbedre deres

ser er kom-

tilfredshed.”

| OPTIKEREN

O

Forum for Neurooptometrisk Synstræning holder årsmøde fredag den 28. oktober 2016 kl. 12.45–18.00 på Radisson Blu i Aarhus. lægge sit årsmøde i forbindelse med Optometri og Kon-

ÅRSMØDET ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE FOR NEUROOPTOMETRI.

taktlinse Konferencen 2016, hvilket giver mulighed for at

Kontakt Optikerforeningen for yderligere information.

Forum for Neurooptometrisk Synstræning har valgt at

opleve en weekend med mange aspekter inden for optometrien.

På årsmødet kan du være med til at vælge de nye medlemmer af styregruppen og høre Susanne Stenbo Sonne og Anne Preisler fortælle om deres vej gennem uddannelsen til Fellowship of College of Optometrists in Visual Development.

Torben Helstrup vil præsentere aktuelle emner, som

Torben Helstrup

Anne Preisler

Susanne Stensbo

er blevet drøftet i Forum for Neurooptometrisk Synstrænings lokalgruppe i København: Udviklingen af synssan-

Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et

sen og støttesanserne, vigtige egenskaber for det opto-

forum under Optikerforeningen. Formålet er at

metriske apparat, top-down og buttom-up tankegangen

fremme og styrke interessen for visuel terapi og at

og træningsbehandling.

opnå anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.

PASSION FOR HØJ SERVICE, SUPPORT OG BRUGERVENLIGE IT-LØSNINGER VORES PASSION ER: • •

at give dig mere tid til kunderne at opfylde kundernes behov for booking 24 timer i døgnet.

• • •

at sikre dine data ved virus og nedbrud at tage ansvar for din backup at automatisere til fornuftige priser

Vi ses på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonferencen i Århus den 29-30. oktober 2016

WWW.OPTIKIT.DK DIN TOTALLEVERANDØR I NORDEN

OptikIT Ann_200X148_0816.indd 1

OPTIKEREN | 27 10/08/16 09:57

FIRMAPROFIL

NYT FORÅR FOR MARIMEKKO I mere end 50 år har Marimekko været kendt som et designikon fra Finland. Nu lancerer finnerne både solbriller og almindelige briller. Målet for damekollektionen er som, det hele tiden har været for firmaet: At bringe glæde ind i hverdagen.

/// TEKST OG FOTO: DAG ØYVIND OLSEN, OVERSAT AF BJARNE HANSEN. ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE OPTIKEREN

er er sket meget, siden

D

ægteparret Armi og Viljo Ratia udvikle-

den kendte Marimekko-valmue malet på Finnairs fly.

Selv om der var turbulens i firma-

de Marimekko om-

et både i 60’erne og 70’erne, var det

kring køkkenbordet i

først efter at Armi Ratia døde i 1979 i

1951, til den globaliserede

en alder af 67 år, at firmaet revnede.

verden brandet er en del af i dag. Sel-

Ingen kunne åbenbart udfylde skoene

skabet blev drevet af idealister, som tog

efter den visionære og kre-

store chancer, der lykkedes – selv om

ative grundlægger. Firmaet

Marimekko oplevede store problemer i

kom først på banen igen i

1980’erne og også før det.

1990’erne med nye ejere,

Viljo Ratia startede Printex, et lille

frisk kapital og nye de-

tekstiltrykfirma i 1949, medens hu-

signere. I 2008 oplevede

struen Armi var lidenskabeligt optaget

Marimekko et boom, som

af design og produktion. Hun ønske-

har gjort firmaet mere kendt

de at lave modetøj i glade farver og

end nogensinde. Der er blevet lanceret

spændende mønstre – netop det, som

nye produkter i en lind strøm,

Marimekko blev kendt for. I første om-

alt fra glas og bestik til lamper

gang var målet at lave et selskab, der

og nu briller.

producerede alle typer klæder og til-

Et år før sin død formule-

behør, og i 1951 så Marimekko dagens

rede Armi Ratia sin vision for

lys. Året efter åbnede ægteparret den

firmaet således: ”At være til

første butik i den finske hovedstad.

stede i folks hverdag og få vores

De fik hurtigt opmærksomhed. Tøjet

hemmelige drømme til at gå i opfyl-

skulle være løst og give bevægelses-

delse. Hverken mere eller mindre.”

frihed. Sammen med et designteam

Hvad kendetegner så den nye bril-

havde Armi ramt rigtigt. Tøjet fik stor

lekollektion? Vil den blive ikonisk? Det

opmærksomhed uden for landets

bærende i mange af

grænser, og i 1960 købte Jacqueline

brillerne er far-

Kennedy syv Marimekko-kjoler. Den

verigdommen

amerikanske præsidentfrue blev foto-

kombineret

graferet i kjolerne, og Marimekko blev

med varemær-

internationalt kendt som både et fæ-

ket med meget

nomen og en hel livsstil.

synlige mønstre

Selv om Viljo ikke ønskede, at Mari-

og kreative

mekko skulle blive kendt for blomster-

kontraster.

mønstre, er det netop valmuen Unikko,

Producenten

der er blevet signaturen for brandet.

Mondottia og Marimekko

Den dukker frem overalt, og i dag er,

beskriver det selv som livsglæde. O

28

| OPTIKEREN

Advertorial

”HER VIL JEG ARBEJDE EN DAG!” Som nybagt student gik Gitte Mose ind i en Louis Nielsen-butik for at få et par briller, og konceptet tiltalte hende. ”Jeg sagde: Her vil jeg arbejde en dag! Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville være optiker. Medarbejderne er så fantastiske, og jeg er begejstret for konceptet – så jeg ville gerne være en del af det.” Her 14 år senere er hun optiker og ejer af butikken i Thisted.

hun for nylig taget en ny udfordring op, idet hun har overtaget den meget mindre butik i Thisted. ”Det er skønt, at jeg nu efter at have løbet frem og tilbage mellem to butikker kan have fuldt fokus på én butik. Det betyder, at jeg har mere tid til at koncentrere mig om mit team og vores kunder – det nyder jeg virkelig.”

Brede karrieremuligheder ”Jeg opmuntrer altid mit team til at lære nyt og komme videre i livet. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan begynde som medarbejder i vores virksomhed og derefter kan blive optiker eller endda partner med alle de muligheder, det indebærer.

Man kan altid lære mere og tage et skridt op ad karrierestigen.”

”HOS LOUIS NIELSEN KAN MAN ALTID LÆRE MERE OG TAGE ET SKRIDT OP AD KARRIERESTIGEN.”

Gitte begyndte på optikeruddannelsen i 2002, efter at hun havde fået tilbudt et studenterjob i butikken i Holstebro. Hendes ønske om at være en del af Louis Nielsen blev ikke bare opfyldt. Det viste sig også, at hun havde særlige evner for optikerfaget. Da hun afsluttede uddannelsen, modtog hun nemlig Optimusprisen for optikstuderende. ”Det var en dejlig anerkendelse af alt det hårde arbejde! Og min fornemmelse angående Louis Nielsen var rigtig: Det er et virkelig godt sted at arbejde.”

“Før Louis Nielsen kom ind på markedet, var briller temmelig dyre. En del mennesker besøgte ikke en optiker i over 10 år, fordi de syntes, det var for dyrt. Så da Louis Nielsen gik ind på markedet, kunne de endelig købe kvalitetsbriller til en overkommelig pris og dermed få et bedre syn! Det koncept tiltalte mig rigtigt meget.”

”Som optiker hos Louis Nielsen får man lov til at fokusere helt og holdent på sit fag. Det professionelle team omkring dig tager sig af mange andre opgaver: booking af aftaler, fortest, nethindefotografering, dispensing. Derfor er det meget vigtigt, at ikke bare optikeren, men også de enkelte teammedlemmer er veluddannede og med alle de uddannelsesmuligheder, vi har, er det tilfældet hos Louis Nielsen.”

God hjælp fra kollegerne ”For mig er det fedt, at jeg får lov til at beskæftige mig med det, jeg helst vil og samtidig eje min egen butik. Det er derfor, jeg valgte at blive butikspartner. Det er tilfredsstillende at have kombinationen af egen butik og et supportkontor at falde tilbage på. Det er dejligt at være en del af et større team, så man altid kan bede kolleger om feedback eller hjælp. Hvis man gerne vil have sin egen butik, men ikke ønsker at klare alt selv, er Louis Nielsen værd at overveje.”

Hvis Gittes historie har vækket din interesse og du ønsker at høre mere om Louis Nielsen, så kontakt endelig Karsten eller besøg vores hjemmeside. Vi håber at høre fra dig.

Karsten Spaabaek Head of Partner Recruitment 0045-3038 3995 karsten.spaabaek@louisnielsen.dk job.louisnielsen.dk

Fokus på medarbejdere og kunder Gitte havde været optiker i butikken i Holstebro i mange år, da hun blev ejer af begge butikker i Holstebro. Efter fire år har OPTIKEREN

| 29

LOKALMESSE

”SYN OG BALANCE” PÅ MESSE Malene Sværke fra samsynsklinikken ”Syn og Balance” i Nykøbing har været på messe, og det var en både spændende og en stor succes. Der var stor interesse for at prøve de forskellige øvelser, og der blev fyldt godt op i aftalebogen. /// AF BJARNE HANSEN

M

alene Sværke fra sam-

Øvelserne viste sig at være både un-

synsklinikken ”Syn og

derholdende for den enkelte, de øvrige

Balance” i Nykøbing er

gæster samt de omkringliggende stan-

en aktiv optometrist

de. Malene havde fået en stand med tre

lene lavet slikkepinde med øjne på, og

med stort gå-på-mod.

åbne sider og seks stande omkring sig.

deltagerne fik først slikkepinden, når de

Malene er nystartet samsynstræner i

”Messen var en stor oplevelse, og jeg

med enten Brocks snor eller leg med fluesmækkere og balloner.

Til børn og barnlige sjæle havde Ma-

havde lavet øjenøvelser med den.

TrainYourEyes-regi, og da hun så en

fik talt med både børn, unge og ældre

reklame for den lokale Nykøbing Fal-

om synet og kroppen. Ja, selv borgme-

deltagerne, der husker mig som ”hende

ster-messe, var der ikke langt fra tanke

steren fik en salgstale i forhold til børn,

med øjnene,” siger Malene grinende.

til handling, og hun bookede en stand.

unge og indlæringsproblemer. Vi talte

Malene fortæller, det er hårdt at

også om skolernes udfordringer med

være på messe, men også meget inspi-

og jeg havde planlagt nogle øvelser, og

læsetræning og ordblindhed,” fortæller

rerende.

jeg var meget spændt på, hvad messen

Malene med smil i stemmen.

”Jeg fik trykt plakater og brochurer,

ville byde på. Jeg vidste jo slet ikke,

”Jeg er sikker på, at der er nogle af

”Jeg har ikke noget at sammenligne med, så det er svært at måle størrelsen af

hvordan jeg ville blive modtaget,” siger

POPULÆRT MED ØVELSER

succesen. Det var en aktiv og sjov mes-

Malene.

Malene beretter også om stor interes-

seweekend, og jeg fik spredt

se blandt de besøgende for at prøve

budskabet samtidig med,

de forskellige øvelser. Der var rigtig

at jeg fik 9 aftaler i bogen,

mange, der forsøgte sig med en tur

hvilket jeg er godt til-

med krydsede ben på walking-railen,

freds med. Jeg håber

og andre afprøvede deres afstands-

på, at det blot er

bedømmelse på spaceboardet, mens

starten, og at

nogle prøvede at udfordre sig selv

flere vil rette

med yoked prism-briller for øjnene.

henvendelse

Mange prøvede også at træne deres

i den kom-

øjenbevægelser ved at ligge under

mende tid. Jeg

bogstavbolden, eller de forsøgte sig

kan mærke på mig selv,

‹

De flotte slikkepinde med øjne på var meget populære.

at messen var det rigtige skub for mig, og jeg har en fed fornemmelse i kroppen og kan næsten ikke få armene ned.

Standen er allerede booket til næste år, hvor der skal være fuld power på med endnu flere aktiviteter,” slutter en glad Malene Sværke. O

‹ Mange får testet deres konvergens nærpunkt af Malene Sværke.

30

| OPTIKEREN

Så er der krydsgang på walking-railen med yoked prism-briller på.

SiHy Revolution Gennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?

Future of retail Vores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detailhandel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.

Business partner Markedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som hjælper dig med at leve op til alle løfter.

GA _CVN_DA_008_T_151218

Let’s grow together • Markedets bredeste sortiment • Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed

Vil du vokse med os?

Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83

FORSKNING

KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SE Børn fortæller ikke når de har synsproblemer, og derfor skal man blandt andet kigge efter, hvordan de leger, for at opdage de børn, der har synsproblemer. I Roskilde undersøger Projekt Børn og Unges syn, hvordan man bedst kan synsscreene børn, inden de sidder på skolebænken, hvor et godt syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen og fremover. /// AF MADS HENNELUND KJÆRGÅRD

S MADS HENNELUND KJÆRGÅRD Mads Hennelund Kjærgård er projektassistent i Nextwork og læser Business Administration & Philosophy på Copenhagen Business School.

må børn er i stand til at

eller værre og derfor ikke har noget at

der ofte kan snyde hos

sammenligne med:

lægen, når de bliver

”De har aldrig prøvet andet og ved

undersøgt for eksem-

derfor ikke, om deres syn burde være

pelvis langsynethed. Og synsproblemer

bedre. Børn vil bare gerne lege og have

kan have store konsekvenser for barnets

det sjovt, og derfor er det vigtigt også

fremtid, da det at kunne læse en tekst,

at observere børnenes adfærd, hvor

bruge en tablet og følge med på tavlen

synsproblemer i nogle tilfælde kan

er basis for at kunne klare sig i skolen og

være årsag til, at et barn stikker lidt ud

senere på de højere uddannelser. Derfor

fra de andre,” siger Hanne, der har stor

undersøger Synoptik-Fonden, hvordan

erfaring med børns syn.

vi kan blive bedre til at opdage børn med

| OPTIKEREN

Der kan altså være årsager til børns

synsproblemer. Det er første gang, at

adfærd, som måske kan afspejle for-

man i Danmark foretager en systematisk

skellige synsproblematikker. Derfor

undersøgelse på dette område.

er det ifølge Hanne Weihrauch nogle gange værd at spekulere over, om år-

TING MAN SKAL VÆRE

sagen til, at et barn har svært ved at

OPMÆRKSOM PÅ

sidde stille, kunne skyldes eksempelvis

Ifølge optometrist Hanne Weihrauch,

langsynethed.

som er en del af arbejdsgruppen og ta-

34

da de ikke ved, om de kunne se bedre

autofokusere i en grad,

”Hvis barnet ikke kan lide at tegne

ger imod børn og forældre på øjenafde-

eller lege med Lego i længere tid, så

lingen ved Roskilde Sygehus, gælder der

kan det give mening at prøve at finde

et særligt forhold for børn. De kan nem-

ind til årsagen. Hvis det er synet, der er

lig ikke fortælle om deres synsproblemer,

problemet, skyldes det, at barnet sim-

FAKTA Øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte Tubæk udgør arbejdsgruppen på projektet. De synstester børn ude i børnehaver og efterfølgende på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus. 600 børn er blevet screenet i børnehaverne, og godt 450 er kommet videre til Øjenafdelingen. De tre forskere er snart klar til at give sig i kast med databehandlingen.

pelthen bliver træt af at fokusere på ting

tidligere, så hun ikke skulle døje med

håber på, at flere børn fremover kan

tæt på, da det kræver energi at fokusere

det de første år i skolen.” fortæller

blive opdaget i tide, hvis de har syns-

på den måde, hvis man er langsynet,”

Mette Pilmann.

problemer:

fortæller Hanne.

Dette er en væsentlig grund til, at Mette bakker op om projektet, og hun

”Hvis man kan gøre noget for de her børn, der som min datter ikke bliver

BØRN DER IKKE BLIVER OPDAGET

opdaget ved de normale sundhedstjek,

VED NORMALE SUNDHEDSTJEK

så vil det være rigtig godt. Derfor bak-

Mange børn kan gå igennem de nor-

ker jeg op om projektet,” siger Mette.

male sundhedstjek, uden at nogen bemærker deres synsproblemer, og de kan således risikere at komme langt op i alderen, før der bliver gjort noget ved det.

Mette Pilmann, der er mor til Conrad på 6 år, har fået et godt indtryk af projektet og sætter pris på, at der nu sættes fokus på optimal screening inden skolestart. ”Conrad er blevet synstestet, og det er gået rigtig fint. Heldigvis fejlede han ikke noget. Men hans ene storesøster kom først til optiker i 2. klasse, efter at hendes lærer havde bemærket, at hun kløede sig meget i øjnene. Det viste sig, at hun havde synsudfordringer, hvoref-

HVIS MAN KAN GØRE NOGET FOR DE HER BØRN, DER SOM MIN DATTER IKKE BLIVER OPDAGET VED DE NORMALE SUNDHEDSTJEK, SÅ VIL DET VÆRE RIGTIG GODT.

Det handler om at gøre indlæringen bedre for børn med synsproblemer Undersøgelsen af bedste screeningpraksis for børn er endnu ikke afsluttet, men Lisbeth Sandfeld, som er overlæge på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus og en del af arbejdsgruppen på projektet, ser frem til resultaterne: ”Hvis det viser sig, at vi kan finde gode metoder, så håber vi at kunne hjælpe børn med betydelige synsproblemer, så de ikke oplever nederlag ved skolestart, fordi de har svært ved at lære, ikke kan fokusere, får hovedpine og bliver trætte. Vi vil gerne kunne

ter hun fik briller – hun har det fint nu,

gøre indlæringen bedre for disse børn,”

men det ville være godt at have vidst

fortæller Lisbeth Sandfeld. O OPTIKEREN

| 35

UDDANNELSE

‹ Min første kunde blev så glad, da han pludselig kunne se igen, og den glæde giver mig enormt meget selvtillid,” fortæller Helena Jørgensen fra Randers om sin praktiktid ved Louis Nielsen.

Foto: Dania.

”Jeg har altid været forfærdelig genert, men det dur ikke i en optikerforretning. Her er man nødt til at sige hej til kunderne og tale med folk, man ikke kender i forvejen. Det måtte jeg også, og langsomt blev det mere og mere. Efter første praktik sagde

PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLID

en af mine medstuderende, at jeg var blevet anderledes - på en god måde,” siger Helena Jørgensen med et stort smil.

SJOV OG SYNSPRØVER I løbet af den videregående uddannelse til optometrist skal man i lønnet praktik i henholdsvis 6 og 12 måneder.

Al Helena Jørgensens praktik har været ved optikerkæden Louis Nielsen i Silkeborg. ”Min praktikansvarlige har ikke

I starten af studiet til optometrist turde Helena Jørgensen

bare givet mig svarene, når jeg har

næsten ikke sige hej til folk, hun ikke kendte. Det ændrede

spurgt, men fået mig til at reflektere

sig fuldstændig i løbet af praktikken ved optikerkæden

og forsøge selv at finde frem til svaret.

Synsprøver på helt unge mennesker

Louis Nielsen.

er svære, men her har han og kollegerne hjulpet i synsprøverummet, så jeg blev helt sikker på, hvordan man

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA

gør,” fortæller Helena Jørgensen.

Men det har ikke kun været ren alvor og synsprøver.

D

et var en helt speciel

store mand om, hvor brillerne klemte

”Der har også været plads til sjov,

dag, som randrusian-

henne. Men manden var virkelig rar,

humor og latter, ligesom vi tit har jo-

ske Helena Jørgensen

og det endte med, at han gik glad og

ket med, at addition +0.75 løser alle

aldrig glemmer. For

smilende fra butikken. Det gav virkelig

verdens problemer både optisk og

et selvtillidsboost,” fortæller Helena

psykisk. Jeg tror, at det er blandingen

Jørgensen.

af det og alvoren, at jeg er gået fra at

første gang skulle hun rette briller til for en kunde: En stor muskuløs mand med overarme på størrelse med hendes lår.

Netop oplevelser som denne har

stå i det fjerneste hjørne af butikken

betydet meget for den 24-årige nyud-

og ikke turde sige hej til kunderne til

”Der stod jeg så med knap en må-

dannede optometrist fra Erhvervs-

i dag selv at gå forrest,” smiler Hele-

neds erfaring i kundehåndtering såvel

akademi Dania i Randers. Hun har i

na. I dag har hun et barselsvikariat i

som brilletilretning og skulle med min

både barndommen og på HF været en

forretningen, som hun håber på at

forsigtige person til at snakke med den

forsigtig pige, der ikke turde gå forrest.

fortsætte. O

36

| OPTIKEREN

NORDIC DESIGN. NEW LOOK. NORR OPTICAL COLLECTION. For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller lars@dcompanynordic.com Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, info@dcompanynordic.com, dcompanynordic.com

SYN OG ERNÆRING

ER DER

SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI Gode kollegaer har informeret mig om, at jeg under et

KOSTEN

foredrag for optometrister, af foredragsholderen indirekte

Gennem millioner af år har vores ge-

er blevet udpeget som kvaksalver, fordi jeg bruger vævsmineralanalyser i mit arbejde. Dette viser en udtalt mangel på

ner tilpasset sig den kost, vi kunne finde i naturen, men gennem de sidste 10.000-11.000 år har vores kost

indsigt og viden om mit arbejde fra "anklagerens" side. Hvis

ændret sig dramatisk. Vi har gennem

vedkommende vidste, hvordan jeg bruger det, og havde

millioner af år udviklet os på en meget

samme indsigt i ernæring, som jeg gennem mere end 40 år har samlet, ville han næppe have udtalt sig sådan. Jeg håber med denne artikel at bringe lidt lys over, hvordan det, vi spiser - eller ikke spiser, kan påvirke hjernens funktioner og dermed synet.

næringsrig kost med få kalorier, hvor vi nu tiltagende spiser meget kalorierigt med langt færre næringsstoffer.

Vitamin- og mineralforekomsten i naturligt forekommende dyr og vækster er langt højere end i nutidens raffinerede mad. Førhen døde man snarere af sult - underskud på kalorier i forhold til næringsstoffer, medens man i dag oftest dør af overskud på kalorier og/ eller mangel på næringsstoffer.

ENERGIOMSÆTNING /// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD FANO. SPECIALIST I NEUROOPTOMETRI.

38

| OPTIKEREN

Vi ved alle, at kalorier omsættes til energi i kroppen. Men de fleste glem-

‹ Gennem millioner af år levede vi af naturlige, hele og friske råvarer. Sammen med landbrug og industri blev vores kost mere raffineret.

mer, at denne metabolisme kræver en

EPIGENETIK

mod en række lidelser og sygdomme.

række kemiske funktioner i kroppen.

Nyere forskning forklarer, hvordan vo-

Der er ikke meget voodoo eller kvak-

Kemiske reaktioner, som er afhængi-

res arveanlæg kan påvirkes af forskellige

salveri over det, men bare ren biokemi.

ge af vitaminer, mineraler, phytonæ-

faktorer som stress, energiomsætning,

Der er viden indsamlet gennem forsk-

ringsstoffer (antioxidanter) og ilt for at

toxiner, stråling og frie radikaler.

ning.

fungere. Alle ved, hvor vigtig brænd-

Hvis cellen har et gunstigt miljø,

stofsammensætningen er for at en

herunder nok af de essentielle næ-

OPTOMETRISTEN

forbrændingsmotor skal yde det mak-

ringsstoffer, så kan visse udtryk i vores

Nu kan vi så begynde at diskutere, om

simale, men de fleste glemmer, at dette

DNA undertrykkes. Herved kan visse

optometristen skal vide noget om pa-

også gælder kroppens forbrændings-

genetiske fejlkodninger undertrykkes

tientens kost, næringsoptagelse, stress

motorer.

således, at de ikke kommer til udtryk.

og energiomsætning. Det letteste er at

Hver eneste levende celle i vores krop

Omvendt kan et ugunstigt miljø,

stikke hovedet i busken og sige: "Det

fungerer som en lille forbrændingsmo-

herunder stress eller mangel på essen-

jeg ikke forstår, ser jeg ikke", eller "ikke

tor, som producerer sin egen energi. Jo

tielle næringsstoffer, føre til fejlkodnin-

mit bord". Men både optometristen og

mere energi cellen har behov for, jo flere

ger i vores DNA. Altså at der udvikles

dennes patienter vil få langt mere ud

mitokondrier indeholder cellen. Hjer-

genetiske fejl, eller at genetiske syg-

af det, hvis der bare er en vis forståel-

neceller, der er nogle af de mest ener-

domme kommer til udtryk.

se for sammenhængen mellem stress,

gikrævende, er derfor blandt de celler,

energi, kost, funktion og sygdom.

som indeholder flest mitrokondrier - alt-

KOSTEN HAR BETYDNING

så flest "forbrændingsmotorer".

Dermed er det åbenlyst, at vores kost

lægger en ære i at undersøge for øjen-

Mitrokondrierne omsætter glucose

De fleste optometrister i Danmark

har betydning både for vores ener-

sygdomme ved siden af deres refrak-

til ATP (adenosintrifosfat). ATP leverer

giomsætning, og hermed for cellernes

tion. Hvis man nu med en vis indsigt i

energien til stort set alle energikræven-

funktion, men også for beskyttelsen

ernæring også kunne hjælpe med at

de processer i levende organismer. For

vejlede sine patienter, således at de

at omsætte glucose til ATP, og for at

på lang sigt måske kunne undgå visse

omdanne ATP til energi, kræves der en

øjensygdomme, ville det også have

lang række mineraler og vitaminer, lige-

stor betydning for patienten. Der findes

som der er brug for antioxidanter for at

masser af evidens på sammenhængen.

beskytte cellerne mod de frie radikaler,

Endelig tager det selvfølgelig også tid

som denne proces frembringer. Mang-

af tale med patienten omkring disse

ler der vitaminer, mineraler eller ilt,

emner. Men de patienter, som godt vil

bliver forbrændingen mindre effektiv,

tage ansvar for deres eget helbred, er

og dermed bliver cellefunktionen redu-

oftest lydhøre og betaler gerne dit ho-

ceret. Fuldstændig som en bil der kører

norar for en god rådgivning. Så findes

på en dårlig benzinblanding. Mangel på

der godt nok også rigtig mange, som

vitaminer, mineraler og antioxidanter

ikke ønsker at høre om dette, men det

kan udover en nedsat funktion også

er jo deres valg.

lekernens DNA.

‹

Epigenetik forklarer, hvordan kosten kan påvirke cellens funktion og arveanlæg.

For de af os, der arbejder med synstræning, har det stor OPTIKEREN

‹

medføre skader på cellen - og på cel-

| 39

SYN OG ERNÆRING

DE FLESTE OPTOMETRISTER I DANMARK LÆGGER EN ÆRE I AT UNDERSØGE FOR ØJENSYGDOMME VED SIDEN AF DERES REFRAKTION. HVIS MAN NU MED EN VIS INDSIGT I ERNÆRING OGSÅ KUNNE HJÆLPE MED AT VEJLEDE SINE PATIENTER, SÅLEDES AT DE PÅ LANG SIGT MÅSKE KUNNE UNDGÅ VISSE ØJENSYGDOMME, VILLE DET OGSÅ HAVE STOR BETYDNING FOR PATIENTEN.

‹

betydning, at hjernen fungerer optimalt.

energi. Dermed også til kost og næ-

børn ved fødselsdagsfester). De om-

Hjernen er det organ i kroppen, som

ringsoptagelse. Hvis optometristen ikke

sætter lynhurtigt sukkeret til energi, og

har det største energiforbrug og derfor

selv føler sig klædt på til at rådgive, så

ligesom en bil, der køres i for lavt gear,

er mest afhængig af en god energiom-

bør der efter min mening henvises til

så "laver de hjulspind uden at komme

sætning. Vi må ikke glemme at huske

andre, der er kyndige på dette område.

ret langt".

på, at øjnene er en fremskudt del af

Her kan jeg varmt anbefale at lede efter

hjernen, og at styringen af øjnenes ind-

medlemmer af Danske Ernæringstera-

har kørt med hjulspind, får ofte biny-

stilling styres af hjernen. Vores energisi-

peuter, som har et meget højt krav til

retræthed og lavt stofskifte. De rea-

tuation påvirker dermed også styringen

efteruddannelse, og som har et stort

gerer som en bil der køres i for højt et

af øjnene.

indblik i sammenhængen mellem kost

gear, de sejtrækker og har svært ved at

og helbred. Se deres hjemmeside www.

komme op ad bakkerne. Udfordringer

detforening.dk

bliver uoverkommelige, og de bliver

Der er lavet et utal af studier på, hvordan en mangelfuld kost kan påvirke adfærd og indlæring. Personligt har jeg

Vil du gerne have et indblik i, på hvil-

Personer, som gennem længere tid

fysisk og psykisk trætte. Begge tilstan-

et utal af kliniske observationer på, at

ket plan Danske Ernæringsterapeuter

de kan afspejles i både synsanalyser

børn, som lever på store mængder raf-

arbejder, så læs bogen:

og i vævsmineralanalyser, og specielt

finerede kulhydrater, kan forbedre de-

”Andre boller på suppen” af Mia

hvis man sammenholder disse to ana-

res synsfunktioner, deres adfærd og de-

Damhus, Ernæringsterapeut DET,

lyser, får man et hav af brugbare in-

res indlæring betydeligt, hvis deres kost

Ccand.pharm.

formationer. Hvis man altså ved, hvad

lægges radikalt om. Jeg har ligeledes

Jeg forsøger at holde denne artikel

man skal kigge efter.

set, hvordan tilsvarende børn som IKKE

kort. Hvis jeg skulle gå i dybden om-

lægger deres kost om, viser en meget

kring al den accepterede viden, der er

ind i emnet, så er en god start en me-

langsom eller næsten ingen progressi-

omkring biokemien bag dette, så ville

get let læst bog: "Binyretræthed" af

on med deres synstræning.

det blive uoverskueligt. Det er nemlig

James L Wilson, ND, DC, Ph.D., som

ikke bare det, vi spiser eller ikke spiser,

fortæller om nogle af konsekvenserne

til at afkorte en del træningsforløb samt

der har betydning for vores energiom-

ved en dårlig balance mellem stress og

opnå et langt bedre slutresultat ved at

sætning og dermed hjernens funkti-

ernæring. O

bruge en del af min tid på at informe-

on. Den stress vi udsættes for, hvilket

re om kostens betydning for hjernens

nervesystem der dominerer os, vores

funktion. Det er ikke spor kvaksalveri,

næringsoptagelse samt hvor længe

jeg informerer blot mine patienter om

næringsbrist og eller stress har stået på,

Ellers vil der på Akademiets Dag den

virkninger og bivirkninger og alternative

spiller alt sammen ind på det. Børn har

25. november 2016 være et foredrag

løsninger, præcis som autorisationen

oftest et hurtigt stofskifte og reagerer

om ernæring og optometri.

påbyder mig.

anderledes på en dårlig kost end voks-

Her er alle velkomne - også kritikere

ne, som ofte har et langsomt stofskifte.

af mine arbejdsmetoder. Så kan vi jo få

tometrister bør forstå, at der kan være

Når personer med hurtigt stofskifte

en åben og meget lærerig diskussion.

en direkte sammenhæng mellem dår-

spiser en kost på simple kulhydrater, så

(Se Akademiets aktivitetskalender på:

lige visuelle funktioner, stress og dårlig

bliver de typisk hyperaktive (tænk på

www.academy-2015.org)

Jeg kan altså hjælpe mine patienter

Som et minimum mener jeg, at op-

40

| OPTIKEREN

Har du lyst til at sætte dig lidt mere

OPTIKEREN

| 41

INTERNATIONAL KONFERENCE

DEL•2

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS OKTOBER 2015 I forbindelse med afholdelse af American Academy of Optometry (AAO) i New Orleans fra den 7. til 10. oktober 2015, deltog jeg som en af de delegerede, sammen med fagfæller fra resten af verden. I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi.

I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi. /// AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,

af cycloplegi for at hæmme den ak-

sten viser indsigt i kvaliteten af det

kommodative evne.

binokulære syn. Ved patienter med

Ved nogle patienter ses der en

esotropi vil man mistænke forringet

pseudo esotropi, og disse tilfælde bør

binokulært syn, og stereopsis-te-

følges tæt, da mellem 10 og 19% udvik-

sten vil således være medvirkende

ler en ”ægte” esotropi over tid.

til, at optometristen kan stille en korrekt diagnose.

TEST & MÅLINGER VED PATIENTER

• Selve stereopsis objekterne fore-

MED ESOTROPI

kommer i forskellige udformninger,

• Covertesten er essentiel ved alle

men man anbefalede ikke en særlig

synsundersøgelser, også ved mis-

test ved konferencen, udover at op-

tanke om esotropi. Man bør være

tometristen skal tage udgangspunkt

observant i forhold til valg af objekt,

i patientens alder, og hvilke krav det

INDEN FOR BINOKULÆRT SYN:

da der skal være et krav til akkom-

ESOTROPI.

modationen i forbindelse med ud-

Et par af forelæsningerne ved AAO hav-

førelse af testen. Ved små børn kan

skeleundersøgelse for at bestemme,

de primært fokus på esotrope patienter.

man spørge ind til objektet f.eks far-

hvor stor skelevinklen er. Testen skal

Patienterne fødes ikke som esotrope,

nu en gang stiller til alle test.

• Hirschberg test skal foretages som

ve eller form, mens testen foretages,

foretages både monokulært & bino-

men tilstanden kan opstå i løbet at de

så patienten bliver ved med at være

kulært som ekstra kontrol. I stedet

første levemåneder. Desuden er det ka-

opmærksom. Det er helt væsentligt,

for at udføre testen med en penlight

rakteristisk, at esotrope patienter har få

idet ikke alle patienter akkommo-

kan optometristen anvende sit of-

eller ingen klager i forbindelse med deres

derer for at se på objektet, og i de

talmoskop. Når lysmængden øges,

syn, og derfor vil det ofte være patien-

tilfælde vil esotropien ikke opstå,

kan det være lettere at se refleksen i

tens omgivelser, der opdager problemer

hvilket giver problemer i forhold til

pupillen, samt hvor meget refleksen

i det binokulære syn.

at stille diagnosen og sætte en be-

er forskudt. Dette kan ellers være

handling i gang.

vanskeligt at se, især ved patienter

Udvikling af esotropi sker, når patienten akkommoderer, og derfor bør man altid udmåle en synsfejl ved hjælp 42

| OPTIKEREN

• Stereopsis er ligeledes en del af en minimumssynsundersøgelse, da te-

med en mørk iris. Efterfølgende bør optometristen neutralisere refleks-

forskydningen ved hjælp af prismer,

fordi patienten ikke kan akkommo-

og atropin. Der var enighed om, at man

svarende til Krimsky testen.

dere. Derimod skal behandlingen

skal tage afsæt i hver enkelt patient i

rette esotropien op, og derfor skal

forhold til, hvilken af de to behandlin-

patienten ”tvinges” til at bruge additi-

ger der skal sættes i værk.

KLINISKE POINTER INDEN FOR ESOTROPI

onen ved alle aktiviteter på nær.

På konferencen blev der henvist til

• Når en patient med esotropi skal kor-

• Man skal huske, at der ikke er tale

forskning, som viste, at okklusion i 2

rigeres for en evt. ametropi, bør man

om modstand mod bifokale glas i

timer har samme effekt som 6 timer,

ikke være ”bange” for at tildele den

børnehøjde, de tænker ikke på sig

hvorimod at det ingen effekt giver, hvis

maksimale plus. Hvis der er tale om

selv som gamle og presbyope, og

man okkluderer det ikke amblyope øje i

patienter i førskolealderen, er der ikke

det er den eneste løsning til at sikre,

mindre end en time.

de store krav til at se på afstand.

• Man skal korrigere vha. max. plus

at øjnene rettes op.

• Hvis der er behov for en prismekor-

Uanset hvilken okklusions-metode der vælges, er det vigtigt at fortælle

ved esotropi – hermed bliver der

rektion, kan behovet udmåles ved

både patienten og forældrene, at selve

mulighed for binokulær fiksation,

hjælp af den alternerede covertest.

behandlingen strækker sig over længe-

fordi synsakserne rettes op til paral-

• Man kan ligeledes udføre den as-

lel, og derved er der ingen eso tropi.

socierede fori ved hjælp af fiksation

• Det er helt essentielt at udmåle sub-

disparitets testen og en prismestav i

re tid, og man skal møde op til løbende efterkontroller.

Behandlingsforløbet vil ofte se så-

jektiv refraktion meget præcist – og

en prøvebrille – hermed bestemmes

ledes ud:

det kan tage tid, især hvis der er tale

det antal prismer, patienten har be-

a) Behandlingen udvikler sig som for-

om meget små børn.

hov for.

• Udmåling af ametropi på børn under

• Patienten bør sidde med korrekti-

ventet (mod 20/20): Fortsætte samme behandling.

10 år bør altid foretages under cy-

onsforslaget i 30 minutter og gerne

cloplegi, idet man skal afdække den

uden for synsprøverummet i mere

forventet (mod 20/20): Tale med

fulde hyperopi for at sikre den op-

naturlige omgivelser. Hvis der udmå-

patienten (og forældrene), om de

timale udvikling af patientens syns-

les det samme antal prismer, er der

rent faktisk gør som aftalt.

funktion.

ikke tale om adaptation, og man kan

Øge antal timer, der okkluderes på

iværksætte en behandling.

det ikke amblyope øje, hvis behand-

• Fokus i behandlingen af denne pa-

b) Behandlingen udvikler sig ikke som

tientgruppe er at få ”fjernet eso-

• Efterkontrol er essentiel i forhold til

lingen ikke virker efter hensigten.

tropien”, så patienten kan få mu-

behandling af esotrope, også selv

c) Aldrig stoppe, når patienten har op-

ligheden for at udvikle et normalt

om korrektionen ikke ændres. Com-

nået 20/20 – først når patienten er

binokulært syn. Det kan derfor være

pliance i forhold til at brillen sidder

stabil over længere tid, bør behand-

hensigtsmæssigt at tildele en addi-

korrekt, er essentiel, idet patienten

lingen stoppes.

tion ved højt AK/A-forhold, da eso-

ikke selv kan se, om behandlingen

fori/esotropi på nær altid vil give et

bruges efter hensigten.

højt AK/A-forhold. Dette indikerer

Ud over selve okklusions-behandlingen er det essentielt, at man også iværk-

plus addition, selv om der er tale om

Esotropi og amblyopi kan hænge sam-

sætter et synstræningsprogram, idet

meget unge patienter.

men, og derfor vil jeg ligeledes referere

det kan motivere patienten. Der vil ofte

fra forelæsningerne omkring amblyopi.

være tale om et relativt langt trænings-

• Hvis der er behov for en bifokal brilleløsning, bør man sætte segmentet

forløb, og synstræningen får patienten

højt, gerne midt i pupillen, da pa-

INDEN FOR AMBLYOPI

til at opleve at ”han/hun flytter sig” og

tienten ikke naturligt vil lede efter

Ved forelæsningerne inden for amblyo-

bliver bedre og bedre til at bruge sine

additionen. Det er vigtigt at huske,

pi var der blandt andet fokus på to for-

øjne, hvilke giver patienten

at behandlingen ikke sættes i værk,

skellige okklusions-metoder: Patching

”blod på tanden”.

‹

OPTIKEREN

| 43

INTERNATIONAL KONFERENCE

Det er aldrig for sent at behandle en amblyop patient, men jo ældre patienten er, jo længere tid tager det – derfor skal patienten være meget motiveret for at starte i et behandlingsforløb.

KLINISKE POINTER INDEN FOR AMBLYOPI • Ved mistanke om amblyopi bør man altid undersøge, om der er excentrisk fiksation, idet det har betydning for behandlingen af amblyopien.

• Ved patienter med amblyopi skal man være meget præcis omkring udmåling af visus. Nogle optometrister udmåler visus ved at isolere en optotype og kan forbedre visus markant.

• Man bør udmåle den subjektive re-

• Ca. 25% får optimal behandling blot

• Målinger og test, som blev nævnt ved

fraktion så korrekt som muligt, også

ved tildeling af korrekt refraktion,

alle de forelæsninger, jeg deltog i:

selv om der er nedsat visus på det

hvis man ser på børn mellem 7 og

- Covertesten skal foretages for at

amblyope øje. Dog skal man være

10 år.

observant i forhold til, at der kan

• Der opleves ofte problemer med

opstå aniseikoni ved fuld korrektion

compliance inden for behandlin-

af amblyopi.

gen af amblyopi. Det er vanskeligt

• Patienten skal tilvænne sig den

at kontrollere ”hjemme-træningen

eller tropi.

- Fixation disparitet skal foretages som suppressionstest.

- Stereopsis skal foretages for at få

subjektive refraktion, inden der be-

med okklusion”, og hvis behand-

indsigt i kvaliteten af binokulære

handles for amblyopi, idet det giver

lingen ikke forløber som forventet,

syn.

det bedste udgangspunkt i forhold

skal man spørge ind til, hvordan der

til den videre amblyopi-behandling

”hjemmetrænes”.

– med andre ord skal patienten skal okkluderet i kortere tid.

• Forskningen tyder på, at okklusion i weekenden har samme effekt som okklusion løbende i alle ugens dage

Op til

75%

tyndere brilleglas!

Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og meget, meget mere.

Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik Designers Smart Optique Vestergade 9, 4600 Køge +45 2444 5645 info@ds-optique.dk

| OPTIKEREN

- Subjektiv refraktion skal udmåles præcist og omhyggeligt – det er essentielt, uanset hvilken patient der er tale om.

- Associeret fori foretages i en prø-

– det kan have betydning i forhold

vebrille, gerne med en prismestav,

til børnenes skolegang og fritidsakti-

når man skal korrigere ved hjælp

viteter.

af prismer.

• Max. minus – ved underkorrektion

OPSAMLING EFTER HJEMKOMST FRA NEW ORLEANS. Der er ingen tvivl om, at jeg har fået en

af myopi er der øget risiko for, at patienten udvikler yderligere myopi.

• Max. plus til hyperope – og gerne en

masse viden med hjem fra de 18 spæn-

addition uanset alder, hvis max. plus

dende forelæsninger i New Orleans, og

giver patienten gener på afstand.

det har ikke været muligt at ”komme hele vejen rundt” i de to artikler.

Jeg vil dog afslutte med en kort opsamling af de kliniske pointer, der var på tværs af de forelæsninger, som jeg

• Løbende efterkontrol af den iværksatte behandling for at sikre, at behandlingen har den tilsigtede virkning.

• Compliance inden for brillekorrekti-

deltog i, og som direkte kan anvendes i

on er ikke optimal, og man bør sikre

den daglige kliniske praksis:

sig, at patienten anvender sin be-

• Man skal foretage en grundig

handling efter hensigten – gerne ved

anamnese.

44

få indsigt i, om patienten har fori

løbende efterkontroller. O

SILMO 2016 KLAR MED SPÆNDENDE NYHEDER

Fra optiker til manager – Vi søger nye medarbejdere brillen.de er SuperVista AGs tyske brand og er den eneste hybridoptiker i Europa.

Den store forskel fra alle andre udbydere er den unikke kombination af online markedsføring og salg gennem et netværk af lokale optikere (mere end 800 i Europa allerede). Således vinder SuperVista AG de kunder tilbage, som de store kædebutikker har tabt.

Med egen produktion af individualiserede freeform flerstyrkeglas og stel er det muligt for kunden at købe briller til online priser, men også få glæde af en lokal optikers knowhow og gode service.

Konceptet er utroligt succesfuldt ikke kun i Tyskland, men også Østrig, Spanien og Storbritannien og vil nu udvide til Skandinavien. Vi planlægger at åbne et kontor i København og søger motiverede medarbejdere til vores team.

Dine opgaver Selvstændig erhvervelse af optikere for at opbygge et landsdækkende netværk af lokale partnere Skoling af partnerne i hybridsystemet og den nødvendige software

Den 23. september 2016 åbner branchens markedsledende messe i Paris. Mere end 100 nye firmaer er klar til at møde nysgerrige og seriøse indkøbere fra hele verden. Dertil kommer det store udbud inden for alle sektorer i optikbranchen.

Støtte af partnere som del af en daglig rutine Etablering af nationale teams til part nersupport Det kan du

EXPERIENCE STORE Her er der fokus på de nye digitale muligheder, der er for at skabe interaktive oplevelser i butikken. Det giver den enkelte optiker mulighed

Du er uddannet optiker og en ekspert i faget

for at udvikle nye serviceområder til at forbedre kontakten til kunderne.

Du har et medfødt salgstalent

SILMO ACADEMY

Du tænker som en iværksætter og kan begejstre nye kunder og medar bejdere med vores system

Her er der mulighed for at udvide den faglige kunnen og deltage i diskussioner.

Vi tilbyder Et ungt, internationalt og motiveret arbejdsmiljø

ÅRETS TEMA ER LÆSNING: Lørdag den 24. september fra 10.00 til 13.00:

Aflønning efter præstation

Læsning og læseprocesser.

Søndag den 25. september fra 10.00 til 13.00: Læseprocesser hos børn og voksne.

Mandag den 26. september fra 10.00 til 13.00: Specifikke læseprocesser hos ældre mennesker – en udfordring for folkesundheden.

p ro g S e ramm et på silm opar is.co : m

Være med fra start i et nyt koncept inden for optikerbranchen Er du interesseret i stillingen, bør du sende din ansøgning med mulig ansættelsesdato til jobs@brillen.de

OPTIKEREN

| 45

UDDANNELSE

NYE KOLLEGAER I DEN O AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING, UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA

Den 1. august 2016 startede der en masse unge optometriststuderende i deres første praktikperiode.

De har gennemført deres 1. & 2. semester på skolen og har ventet længe på endelig at prøve alt det, de har lært, på ”rigtige patienter i det virkelige liv”. Praktikanterne er ligeledes de første studerende, der påbegyndte deres rejse i den forunderlige optometriske verden under den nye studieordning, der trådte i kraft den 1. august 2015. Det har givet mig anledning til at skrive lidt omkring, hvilken betydning det vil få i forhold til krav og forventninger i den kommende første praktikperiode samt baggrunden for ændringerne i den nye studieordning.

KRAV OG FORVENTNINGER I DEN KOMMENDE FØRSTE PRAKTIKPERIODE Ændringerne i studieordningen bety-

heller ikke, hvilken korrektion patien-

den største del af det patientgrundlag,

der, at de krav og forventninger, man

ten havde brug for.

man vil finde i en almen klinik i den

tidligere har haft til de kommende

Fra den 1. august 2016, vil prak-

optometriske verden.

førsteårs praktikanter, nu vil være lidt

tikanterne kunne håndtere de fleste

anderledes.

patienter, der kommer ind i klinikker-

have den dybe indsigt i det binokulære

ne og skal have løst et basalt visuelt

system, da undervisningen nu befin-

problem.

der sig primært på 4. og 5. semester.

Tidligere har praktikanterne skullet opøve en rutine inden for alle målinger i en synsundersøgelse.

Det vil sige, at der var fokus på den

De er klædt på til at hjælpe en pa-

Derimod vil praktikanterne ikke

Derfor er der intet krav til at få rutine

tient med en ikke korrekt korrigeret

inden for udmåling af eksempelvis fori,

brede viden inden for en bred vifte af

ametropi og kan løse akkomodative

tropi og vergenser. Praktikanterne skal

emner, men det gav ikke nødvendigvis

problemer for ikke-presbyope patien-

opøve en rutine i at foretage en cover-

den store indsigt i, hvad man kunne

ter samt tage hånd om de presbyope

test, som vi anser som en del af en ba-

bruge måleresultaterne til og derfor

patienter. Derved kan de hjælpe langt

sal synsundersøgelse.

ÆNDRINGER I DEN NYE STUDIEORDNING I forbindelse med revideringen af studieordningen blev kerneområdet

Årsagen til ændringen i studieordning

Optometri delt i tre uddannelseselementer:

er at give de studerende mulighed for at starte med den basale optometriske

Uddannelseselementer

viden på 1. semester og arbejde sig vi-

1. & 2. semester

Refraktion 1 Refraktion 2 & Ergooptometri

dere mod det mere avancerede afslut-

4. & 5. semester

Binokulært syn 1 & Svagsyn Binokulært syn 2 & Skelen

er placeret i grupper, og der er fokus

4. & 5. semester

Kontaktlinser

på, at der skal være en tydelig sammen-

tende niveau på 5. semester.

Emnerne på de forskellige semestre

hæng for de studerende, så det giver mening i forhold til de patienter, der skal have løst deres visuelle problemer i klinikkerne.

Forskning på området viser desuden, at selv helt basale emner er mere end vanskelige at få til at give mening, når 46

| OPTIKEREN

PTOMETRISKE VERDEN

man ikke kan forstå, hvorfor et emne er relevant i forhold til den virkelighed, der venter lige rundt om hjørnet. Det er derfor den største årsag til ændringerne i den nyeste studieordning – den faglige viden skal give mening og skal kunne anvendes allerede i 1. praktikperiode.

Derudover har det været hensigten, at de studerende opnår en dyb viden inden for sammenhængende emner fremfor en bred viden indenfor mange forskellige emner, som ikke nødvendigvis har den store sammenhæng.

Inden for Refraktion & Binokulært syn er undervisningen tilrettelagt efter det visuelle hierarki. patientens ametropi.

OPTIKEREN

‹

1. valg: Man skal først korrigere

| 47

UDDANNELSE

‹ 2. valg: Hvis korrektion af ametropi ikke

For at opnå tilstrækkelig viden inden

er tilstrækkelig i forhold til at

for elementerne i det visuelle hierarki

løse patientens klager, under-

er der udarbejdet en række undervis-

søges det monokulære system,

ningsemner. Den følgende tabel er en

og man iværksætter eventuel

overordnet oversigt over de emner,

behandling.

som de studerende vil blive præsente-

3. valg: Hvis 1. og 2. valg heller ikke er

ret for i løbet af deres studie inden for

tilstrækkeligt, undersøges det

faget Optometri: Refraktion & Binoku-

binokulære system, og man

lært syn:

iværksætter evt. behandling.

1. semester

Visuelle hierarki

Undervisningsemnerne

Grundlæggende element inden for Refraktion 1 & 2.

Korrektion af patientens ametropi

• Anamnese • Visuel evne • Det emmetrope øje • Ametropier • Udmåling af ametropi • Korrektionsprincipper i forbindelse med ametropierne • Epidemiologi i forbindelse med ametropierne

De praktikanter, der starter i forretningerne den 1. august 2016, har gennemført undervisningen i 1. og 2. semester.

De har således opnået en dyb viden

2. semester

Hvis korrektion af ametropi ikke er tilstrækkelig i forhold til at løse patientens klager.

Indsigt og korrektion af det monokulære system.

• Akkommodation • Akkommodative anomalier • Korrektionsprincipper i forbindelse med akkommodative anomalier • Presbyopi • Korrektions principper i forbindelse med presbyopi • Ergooptometri

omkring udmåling og korrektion af forskellige problemstillinger inden for ametropierne, de akkommodative anomalier, presbyopi og ergooptometri.

Det er givet, at der er tale om en teoretisk viden, idet den praksisnære viden først rigtig kommer i spil i starten af august, når praktikanterne kaster sig ud

3. semester

• Korrektionshierarki • Problemorienteret synsundersøgelse • Vergens • Vergens anomalier • Korrektionsprincipper i forbindelse med vergens anomalier • Primær samt sekundær anomali • Patologi knyttet til akkommodations- og vergensanomalier • Psykofysik • Svagsyn og svagsynshjælpemidler

i ”det virkelige liv” og skal håndtere de rigtige visuelle problemer, som deres kommende kunder, klienter og patienter vil præsentere dem for.

Desværre er nogle af de nye praktikanter allerede blevet mødt med en undren over, ”hvad de ikke kan”, men som jeg tidligere har beskrevet, er det helt bevidst set ud fra et læringsmæssigt synspunkt, og jeg håber hermed at

4. semester

Hvis korrektion af ametropi og det monokulære system ikke er tilstrækkelig i forhold til at løse patientens klager.

Indsigt og korrektion af det binokulære system.

48

| OPTIKEREN

• Forskellige former for amblyopi • Korrektionsprincipper i forbindelse med amblyopi • Comitant og incomitant skelen • Undersøgelsestekniker inden for skelen • Korrektionsprincipper i forbindelse med skelen

have fået kastet lys over, hvorfor det er den mest hensigtsmæssige tilgang til den nye fagre verden, når man er nybegynder inden for det optometriske virkefelt. O

Partnerskab med os kan gøre enhver grøn af misundelse Mulighederne har aldrig været bedre for at blive partner i Louis Nielsen og få sin egen butik Det seneste år har været endnu et gyldent år i vores 38-årige historie. Vi så 15% flere kunder end året før.

For første gang solgte vi mere end en halv million par briller på et år og sidder solidt på en tredjedel af brillemarkedet i Danmark. Og med en samlet omsætning på 869 millioner kroner er vi også Danmarks største optikerkæde målt på salget i kroner og øre! Med på holdet har vi også fortsat verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som sidste år solgte næsten 20 millioner par briller og omsatte for over 19 milliarder kroner. Det er facts, der kan gøre de fleste i både optikerbranchen og detailhandlen grønne af misundelse.

I Louis Nielsen er vi i dag ca. 115 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er mulighederne bedre end nogensinde for, at du også kan få chancen. Både hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top, eller hvis du hører til blandt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

Kontakt Karsten Spaabæk allerede i dag på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

Se mere om os på www.louisnielsen.dk

KLUMME

Jeg vil arbejde på, at vi som optikere kan få flere børn ind bag vores phoropter og håber, I står klar til at modtage dem.

eg ser mig selv som en helt almindelig optiker, der tager mange synsprøver, sælger en masse briller, og gerne vil give den bedste oplevelse

I første omgang ved jeg godt, det

masser af nederlag og begrænsninger

ikke er så økonomisk attraktivt at sælge

med i rygsækken.

børnebriller. Men forældre i dag lever

En anden gang for omkring 7 år si-

ofte igennem deres børn, så hvis bør-

og det bedste syn til alle mine kunder.

den lavede jeg synsprøve på en 17-årig

nene bliver behandlet godt, så kommer

Jeg er nu tilbage i butikslivet efter 5 år

pige. Hun havde på nær så mange eso

resten af familien til samme optiker –

med andre fokusområder, hvilket har

og dårlige reserver, at hun så dobbelt på

sådan kan man få kunder for livet. Og

lært mig at få handlet på tingene, i stedet

nær. Hun havde gået på flere forskellige

dem er der rigtig mange penge i. Selv

for som tidligere, blot at ærgre mig over

specialskoler og var tydeligt mærket af

hvis man henviser til en kollega, som

tingenes tilstand.

mange nederlag. Tænk at det ikke var

laver synstræning, vil kunderne normalt

konstateret tidligere!

komme igen hos den optiker, der kon-

En gang imellem har jeg oplevet noget mærkeligt under synsprøven, noget

Det gjorde ondt i mit hjerte at tænke

staterede problemet, når der skal købes

som har sat en masse tanker i gang –

på, så nu har jeg sat mig for, at jeg vil

briller. Hvis ikke man vil henvise til en

kunder som for mig at se har fået en fejl-

gøre mit til, at der ikke skal findes flere

anden optiker, må man selv i gang med

agtig diagnose med læseproblemer.

som dem – altså ikke flere børn eller

at undersøge, hvordan man i butikken

unge, som får en diagnose som ord-

kan lave synstræning. Men vi må ikke

24 år, som jeg lavede synsprøve på. Han

blind, koncentrations- eller læsebesvær,

fokusere så meget på hverken tiden eller

kom vist ind i butikken som tidsfordriv

som reelt set kun har dårligt syn eller

økonomien, at vi ikke tager os ordentligt

uden nogen rigtige klager. Han havde

samsyn.

af alle kunder og får vejledt alle på en

Denne gang var det en ung mand på

lidt ondt i hovedet en gang imellem,

Jeg håber, at også vi almindelige

ansvarsfuld måde.

men det mente han ikke havde noget

optikere tør tage synsprøver på børn,

med synet at gøre. Han havde ikke fået

fra de starter i skole. De optikere, som

vi rigtig meget for at få lov til at tjekke

tjekket sit syn tidligere. Jeg målte 3 exo

laver synstræning, er lige nu langt foran

deres syn efter ca. 2 år, hvorfor skal det

på afstand stort set plan i #7A, men 10-

mange af os andre. De tør lave synsprø-

være anderledes for børn?

13 exo på nær (målt med forskellig styr-

ver på børn og hjælper mange børn af

ke), lave fusionsreserver og et højt LAG

med samsynsproblemer – det skal vi

kan få flere børn ind bag vores phorop-

på 2,50.

også turde. Ifølge vores autorisation må

ter og håber, I står klar til at modtage

vi gerne lave synsprøve, blot ikke udle-

dem.

Jeg kan se, at hans forudsætninger

50

med en diagnose som ordblind har man

Når det gælder voksne kunder, gør

Jeg vil arbejde på, at vi som optikere

for at læse/se på nær er meget nedsat,

vere korrektionen uden at have en læge

ift. hvad de burde være. Jeg kan ikke

evt. øjenlæge inde over, indtil barnet er

ler unge, som får en diagnose som ord-

vide, om hans syn er eneste faktor for,

fyldt 10 år. De fleste børn lærer at læse

blind, koncentrations- eller læsebesvær,

at han var konstateret ordblind. Men jeg

i 0. eller 1. klasse, hvor de jo kun er 6-7

hvis de reelt set kun har dårligt syn eller

har da min mistanke om, at hvis jeg eller

år. Hvis de skal vente med at få tjekket

samsyn. O

en anden optiker havde lavet synsprø-

deres syn af en optiker, til de er 10 år, og

ve på ham, da han var 6, 8 eller 10 år

de har samsynsproblemer, kommer de

gammel og havde korrigeret ham med

rigtig langt bagud, hvilket kan være svært

læsebriller eller synstræning, så var det

at indhente. Hvis barnet kommer op til

Venlig hilsen

slet ikke sikkert at han havde været kon-

en øjenlæge, bliver samsynet jo alligevel

Laila Rohde Hougaard, optometrist,

stateret ordblind. Jeg forestiller mig, at

ikke tjekket – det er kun os, som gør det.

NYT SYN Viborg

| OPTIKEREN

Mit mål er: Der må ikke være børn el-

TM

Unique adjustable focus technology. reading magnification digital devices

Adlens Select™ offers an adjustable power range from -4D to +5D, ideal for the correction of farsightedness.

Adlens’ unique dual lens technology offers an adjustable solution for the correction of near, intermediate and distance vision. Each lens can be adjusted independently to suit the wearer’s needs for both eyes.

‹

For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller lars@dcompanynordic.com

www.adlens.com

Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, info@dcompanynordic.com, dcompanynordic.com OPTIKEREN |

51

©2016 Adlens Ltd. ADLENS & ADLENS SELECT™ are trademarks of Adlens Ltd. ®

UDDANNELSE

I løbet af fem år har 79 procent flere valgt uddannelsen til optometrist. En af de kommende studerende er 20-årige Mathilde Fuhr Frandsen fra Randers, som på egen krop har oplevet, hvilken forskel en god optiker kan gøre.

Foto: Dania.

OPTOMETRIUDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØR I år er den videregående uddannelse til optometrist topscorer på antal ansøgninger på Erhvervsakademi Dania. 20-årige Mathilde Fuhr Frandsen fra Randers er en af de mange unge, som er blevet lokket til et studie med både biologi, mennesker og gode jobmuligheder.

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA

D

en videregående uddannelse til optome-

dannelse på Erhvervsakademi Dania.

En af de nye studerende er 20-årige

at læse. Pludselig kunne jeg se ordene, så det forandrede rigtig meget,” smiler

trist er populær som

Mathilde Fuhr Frandsen. Siden hun var

Mathilde Fuhr Frandsen, der netop er

aldrig før. Mens kun

helt lille, har hun haft samsynsproble-

blevet færdig som student på Randers

19 valgte uddannelsen

mer og set dobbelt. Trods tur til øjen-

Statsskole.

i 2011, er 98 unge optaget på uddan-

læge var det først ved et besøg ved

nelsen i år. Alene fra sidste år til i år

optiker Birger Larsen ved Slotsoptik i

OPTIKERARBEJDE BEKRÆFTER

er 27 procent flere blevet optaget på

Randers, at det blev opdaget i 6. klasse.

STUDIEVALG

den 3½-årige professionsbachelorud52

| OPTIKEREN

”Indtil da havde jeg rigtig svært ved

Siden hun fandt ud af, at optometriud-

dannelsen var den rigtige vej, har hun

lighed,” forklarer Mathilde, der i første

og der er stadig få ledige studieplad-

læst kemi op som enkeltfag ved siden

omgang bare glæder sig til studiestart

ser på optometrist-uddannelsen og

af 3.g, fået job ved netop Slotsoptik,

til september.

på andre af Danias 20 videregående

som opdagede hendes samsynsproblem, samt fået styr på de første seks

I alt er 1153 nye studerende blevet

uddannelser. O

optaget på Erhvervsakademi Dania,

måneder af studiets i alt 1½ års praktik. ”Jeg kan godt lide at være på forkant,” griner Mathilde Fuhr Frandsen, der derfor siden april har rettet briller til, lavet trykmålinger og synsscreening,

Optagne studerende på Professionsbachelor i optometri

samlet briller, udmålt glas og mærket dem op. ”Nu har jeg arbejdet med håndværket og lært rigtig meget. Jeg tror, at det bliver en fordel på studiet, samtidig med at jeg virkelig har fået bekræftet,

120 100

98

80

77

at det er det rigtige felt for mig. Blandingen af mennesker, biologi og fysik

60

57

er helt perfekt. Men jeg glæder mig til at få teori på og mere viden om de

45

40

ting, vi gør i butikken,” siger hun.

20 FULD BESKÆFTIGELSE OG KANDIDAT LOKKER

19

21

0

Hun tror, at studiet oplever stor popularitet, fordi det er anderledes end

2011 2012 2013 2014 2015 2016

mere almindelige studier som f.eks. ingeniør eller lærer. Samtidig er det ikke uvæsentligt, at der er et job for enden af studietunnelen. På landsplan er kun 0,5 procent af alle optometrister ledige i øjeblikket, og det betyder noget, me-

STUDERENDE VISER STOR INTERESSE FOR OPTOMETRISTUDDANNELSEN!

ner den kommende studerende. ”Jeg vil ikke bare tage en uddan-

Af Per Michael Larsen, formand for Optikerforeningen

nelse uden at kunne få et godt og spændende job bagefter. Det er vigtigt og betyder meget, at jeg kan få et job bagefter, og det kan jeg som optometrist,” siger Mathilde Fuhr Frandsen.

Efter studiet ved Erhvervsakademi Dania vil hun gerne læse videre på kandidaten i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet. ”Den åbner op for nogle andre døre som f.eks. at arbejde på et sygehus med forundersøgelser. Der kommer flere og flere optikerforretninger, og det øger konkurrencen, så faget bliver mere sælgerorienteret, og selv om jeg er en god sælger, vil jeg gerne have så

195 studerende er blevet optaget på optometristuddannelsen samlet, og de fordeler sig nu med lige mange på hvert erhvervsakademi.

Aldrig har der været så mange optagne studerende, mens uddannelsen har været en professionsbacheloruddannelse. I 2015 var optaget på 175, dvs. en stigning på knap 12%, mens det i forhold til 2014 er en stigning på hele 77%.

Dermed har fagets store satsning på at få udbredt kendskabet til uddannelsen givet gevinst og samtidig sikret fremtiden for faget.

Samtidig kan vi oplyse, at næsten alle fra årgang 2015 har fået praktikplads til første praktikperiode med start den 1. august 2016. Skulle der være virksomheder, der kunne tænke sig en praktikant i perioden fra nu og frem til den 30. januar 2017, kan de kontakte praktikvejlederen på de to erhvervsakademier: Even Forwald, KEA, efo@kea.dk, og Vibeke Bak, EADania, vb@eadania.dk

mange muligheder som muligt. Sygehuset kunne være en spændende muOPTIKEREN

| 53

STRATEGIUDVIKLING

HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST

- PLANLÆGNING GØR Mon ikke alle optikbutikker har et ønske om vækst i omsætning og vækst på deres bundlinje?

Men der er som oftest langt fra et ønske til at opnå det ønskede, hvilket kræver handling og planlægning. Medmindre man satser på held og tilfældigheder. /// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

T

om Skovbon, adm.

rende, at hver enkelt butik fastlægger

har haft en markant vækst,” siger Tom

direktør for NYT SYN

nogle konkrete mål og en vækstplan

Skovbon.

ønsker ikke at satse

for at styrke såvel den samlede om-

på held og tilfældig-

sætning som vækst på bundlinjen.

FREMTIDSSIKRING AF BUTIKKEN

Derfor har vi indgået et samarbejde

Lise Reese, indehaver i NYT SYN Ham-

sat gang i forskellige initiativer, der fo-

heder. Derfor har han

med en dygtig forretningscoach, der

mel etablerede sin butik i 2007, og har

kuserer på, hvordan NYT SYNs eksiste-

samtidig har stor erfaring med optiker-

haft vækst hvert år. Alligevel valgte

rende og kommende butikker kan ar-

branchen. Sammen har vi udviklet en

hun for 2½ år siden at gennemføre en

bejde med strategiudvikling og vækst.

model, der hjælper den enkelte optiker

strategiproces med NYT SYNs strategi-

til at konkretisere en sådan handlings-

rådgiver, og siden er top- og bundlinje

der har en klar plan for, hvad de vil

eller forretningsplan, og de af vores

fortsat med at vokse hvert år. Hun vil

med deres butik klarer sig bedst. For at

butikker, der har valgt at investere tid

hellere investere i sin butik, mens det

opnå den ønskede vækst, er det afgø-

og kræfter i et sådant strategiforløb,

går godt, fremfor når omsætningen er

”Det er min erfaring, at de butikker,

54

| OPTIKEREN

LISE REESE Lise Reese NYT SYN Hammel havde haft vækst

lidt skeptisk over, at det blev stillet som et krav,

seks år i træk. Alligevel valgte hun for 2½ år siden

at han, udover de øvrige opstartsomkostninger,

at gennemføre en strategiproces med NYT SYNs

skulle investere tid og penge i en strategiproces.

strategirådgiver, og siden er top- og bundlinje

”Men det viste selvfølgelig også, at kæden var

fortsat vokset hvert år. Hun vil hellere investere,

ambitiøs på mine og egne vegne, så jeg kunne

mens det går godt, fremfor når omsætningen er

også se det positive i det.”

dalet flere år i træk, og der er meget, der ikke kører, som det skal.

Kent Sørensen tror, det er meget få, der kan gennemføre en strategiproces uden hjælp, og at

Kent Sørensen, indehaver af NYT SYN i Aars,

det er vigtigt at have en sparringspartner som ka-

havde været væk fra optikerfaget i et par år, da

talysator, der sætter gang i tanker og handlinger

han skulle starte en butik fra bunden af. Han var

og samtidig holder én sporet.

dalet flere år i træk, og der er meget,

Man får hjælp og sparring undervejs,

medfører et mentalt overskud, som alle

der ikke kører, som det skal. For ellers

men det bliver ikke lavet for én,” lyder

kan mærke. Hun føler, at hun har taget

kan det være for sent.

det fra Lise Reese.

styring på forretningens fremtid frem-

”På et eller andet tidspunkt flader

Man kan ikke have det hele i ho-

for at lade sig styre.

kurven ud, og der kommer der en na-

vedet, og for Lise Reese, som ikke er

turlig stilstand for de fleste butikker,

særlig excel-agtig, var det f.eks. guld

tikken har fået en klar profil og meget

men jeg ønsker at være på forkant og

værd at få hjælp til udarbejdelse af en

tilfredse kunder.

at udvikle fremfor at afvikle, og jeg be-

overskuelig fokus-handlingsplan, hvor

tragter en strategiproces som en frem-

man for hvert enkelt hovedområde

gien, og det har sparet mig for utroligt

tidssikring og en helgardering, der skal

og delaktivitet kan se målsætning, og

mange bekymringer og for at rende i

sikre fortsat vækst.”

hvem der er ansvarlig.”

alle mulige retninger.”

Kent Sørensen brugte to arbejds-

”Jeg er gået helhjertet efter strate-

Kent Sørensen bruger også planen

tegiproces skal lykkes, skal man bruge

dage med strategirådgiveren med 3-4

som dialogværktøj. I opstarten

en person, man har tillid til.

ugers mellemrum.

over for nye medarbejdere, så

”Man skal turde komme ud på det

‹

Lise Reese mener, at for at en stra-

I Aars er strategien rygraden, og bu-

”Det var mega svært. Jeg skulle

dybe vand og have modet til at se ens

forholde mig til masser af ting. F.eks.

svage sider i øjnene og udvikle dem,

hvad skal butikken stå for? Hvilke med-

for man bør ikke kun fokusere på at

arbejdere skal jeg bruge? Hvad skal de

udvikle de stærke sider. Det er ikke rart

kunne fagligt, og hvordan skal deres

at være ude, hvor isen er tynd, men det

personlighed være? Det er lidt lige-

er der, jeg lærer mest.”

som, når man som slalomløber, sving for sving, inspicerer banen, inden man

PROCESSEN

sætter i gang. Når først hverdagen er i

NYT SYNs forretningscoach forholder

gang, er det svært at finde tid til at sæt-

sig individuelt til hver butik, da hver

te sig ned og finde ud af, hvad man vil,

forretning har sit særlige udgangs-

så derfor har jeg været utroligt glad for

punkt, og man er forskellige som per-

strategiprocessen, som har hjulpet mig

soner.

til at nå mine mål.”

KENT SØRENSEN

”Der er ikke tale om raketvidenskab, men han er god til at se hver butiks

FORTSAT VÆKST OG MENTALT

NYT SYN i Aars, fik hjælp af NYT SYNs

potentiale og udviklingsmuligheder,

OVERSKUD

forretningscoach til at udarbejde en

og det er en kæmpe fordel, at han har

I NYT SYN Hammel er væksten fort-

strategiproces. ”Jeg er gået helhjertet

stort branchekendskab, og så ved han

sat, og Lise Reese tror, at det i høj grad

efter strategien, og det har sparet mig

hvilke teknikker og arbejdsmetoder, der

skyldes, at kunderne oplever masser af

for utroligt mange bekymringer og for at

virker forskellige steder i processen.

energi og glæde i butikken, og at det

rende i alle mulige retninger.”

OPTIKEREN

| 55

STRATEGIUDVIKLING

‹

de på et kvalificeret grundlag kunne

te butik – altså en slags ERFA udvikling

vurdere, om de kunne se sig selv i hans

mellem optikere. Hertil er der også

butik. Og i dagligdagen. F.eks. hvis der

koblet salgs- og markedsføringsaktivi-

er noget, der er gået mindre godt over

teter, hvilket samlet kan resultere i en

for en kunde, og det er hans erfaring,

lokal handlings- og markedsførings-

at det giver en konstruktiv snak, der

plan,” siger Tom Skovbon.

ikke bliver personlig og ubehagelig.

En vækstgruppe mødes hver tredje måned og består af 6-8 indehavere,

VÆKSTMOTORER

som er sammensat efter hvilke butik-

”Udover strategiprocessen, som den

ker/indehavere, der passer sammen.

MÅL MED STRATEGIPROCES

enkelte butik gennemfører ved behov,

Gruppen koordineres af en såkaldt

Når NYT SYNs butikker gennemfø-

har vi udviklet en såkaldt vækstmotor,

Vækstkatalysator, der er en velanset

rer en strategiproces med kædens

som er navnet på den proces, som vi

indehaver, som de øvrige indehavere

faste forretningscoach, er proces-

tilbyder alle kædens medlemmer for at

har tillid til. Blandt de emner, der drøf-

sen og strukturen ens, men den ta-

udvikle den individuelle plan, der skal

tes, er, hvordan der skabes vækst over

ger udgangspunkt i hver enkelt bu-

danne grundlaget for væksten. Det er

for nye kunder (segmenter, produkter

tiks individuelle forhold, og målene

en proces og et dialogværktøj, hvor

og synergi), vækst blandt eksisteren-

er følgende:

den enkelte butik, i samarbejde med

de kunder (sælge op og loyalitets-

andre butikker, drøfter, hvad der kon-

program) samt vækst på bundlinjen

kret er muligt at planlægge i den enkel-

(finansieringsløsninger, momsfradrag

differentierer dig lokalt og sikrer

og nøgletal). Målet er, at hver butik

muligheder for en succesfuld for-

får lavet en plan, der kan give 10-20

retning.

% vækst på top- og 20-30 % vækst på bundlinjen. borg, har i en periode været vækstkatalysator.

• Skabe klarhed over forretningens vision, mission og værdier.

• Analysere den nuværende situa-

”Der er en stor grad af åbenhed og

tion for at vurdere muligheder og

villighed til at blotte sig og smide sine

problemstillinger samt planlægge

målsætninger og tal på bordet. Har

de fremtidige indsatser hen imod

man fx udfordringer med sine med-

Kim Wichmann, NYT SYN i Svendborg,

• Skabe klarhed om passionen, der får dig/jer til at drive virksomhed.

Kim Wichmann, NYT SYN i Svend-

KIM WICHMANN

• Skabe et stærkt fundament, der

forretningens succes.

arbejdere, sin markedsføring, eller har

• Udarbejde en fokus-/handlings-

man nogle faglige spørgsmål, får man

plan, der støtter op om proces-

næsten altid konkret hjælp, man kan

sen, før-under-efter.

bruge.”

• Afstemme forventninger mellem

deltager i NYT SYNs vækstmotormøder,

”Jeg er selv lidt af en talnørd, og

som er navnet på den proces, som tilby-

uden at pege fingre af nogen, kan man

des kædens medlemmer for at udvikle

sammenligne de andres tal med ens

den individuelle plan, der skal danne

egne og få inspiration til, hvor man kan

Få strategien til at leve i organisa-

grundlaget for væksten. Det er en proces

hente besparelser, eller hvor man kan

tionen gennem kommunikation,

og et dialogværktøj, hvor den enkelte

indsætte ressourcer for at få effekt. Og

ledelse og en stærk kultur, der mo-

butik, i samarbejde med andre butikker,

selv om der er forskel på butikkernes

tiverer den valgte strategi.

drøfter, hvad der konkret er muligt at

størrelse, kan man lære noget af hin-

planlægge i den enkelte butik.

anden alligevel.”

56

| OPTIKEREN

O

kæden, ledelsen, partnerne og butikkens medarbejdere.

Available in prescription.

STYLE SHOWN: FRIGATE

Colour. Clarity. Detail.

At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2® lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.

Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.

Recommended as an effective UV filter for the eyes and surrounding skin.

OPTIKEREN

| 57 ©2016 Maui Jim, Inc.

TILLYKKE! UDDANNELSE

Fra venstre: Jesper Hjortdal, Ruhan Aydin, Hajer Ahmad, Marianne Brandt Sørensen, Anne-Kathrine Østergaard, Marie Heilskov, Karen-Marie Hulgaard, Pernille Lindhardt Mikkelsen, Signe Krejberg Jeppesen, Christina Lysholm Eckmann, Christina Ditte Vestergaard Maglekær, Anne Herborg og Toke Bek.

/// TEKST OG FOTO: PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR OPTIKERFORENINGEN

D

en 28. juni 2016 var en

skab. Allerede i de indledende taler blev

Alle de nye kandidater har fået job,

stor dag for optome-

de flere end 100 dimittender og deres

og det bliver meget spændende at følge

trien i Danmark. 2 års

mange pårørende mindet om, at netop

de nye kandidater og se, hvordan de vil

hårdt arbejde for de 12

denne dag var en helt særlig dag, og da

være med til at forme fremtiden.

optometrister, der valg-

talen fra dimittenderne blev holdt af Signe

te at starte på 1. hold af den nye kan-

Krejberg Jeppesen, cand.san. i Optometri

didatuddannelse i Optometri og Syns-

og Synsvidenskab, blev der sat et fint af-

videnskab, blev afsluttet med en festlig

tryk fra optometrien på denne dag.

Claus Hansen var til stede på dimissionsdagen.

dag på Aarhus Universitet.

Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet havde inviteret til dimission for

Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab er et fuldtidsstudie på 2 år.

en masteruddannelse og fem kandidat-

Uddannelsen starter hvert år i september, læs mere på Aarhus Universitet

uddannelser, deriblandt vores kandidat-

http://kandidat.au.dk/optometriogsynsvidenskab/

uddannelse i Optometri og Synsviden-

58

| OPTIKEREN

BRANCHEN

tearsagain

R

sensitive www.tearsagain.dk

ndling, Lipidbeha sservering uden kon middel!

Enkel og effektiv behandling af tørre øjne

tearsagain sensitive øjenspray

NYT SYN HAR ANSAT NY BRAND ANSVARLIG NYT SYN har ansat Bodil Just som brand ansvarlig, hvor

stabiliserer tårefilmen, reducerer fordampning og opretholder øjets naturlige fugtighed.

8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en forstyrrelse i øjets lipidlag*

hun har det overordnede ansvar for kommunikationsstrategien og for kædens videre digitale udvikling.

De seneste fem år har Bodil arbejdet som Marketing Manager hos eBay/DBA/Bilbasen, hvor hun har haft ansvaret for en bred vifte af digitale opgaver inden for branding, online strategier og marketingkampagner.

Derudover har Bodil blandt andet været marketingchef i

4 gode grunde til at vælge tearsagain sensitive: • Enkel og effektiv • Kan bruges med kontaktlinser og make-up • Uden konserveringsmidler og med B5-vitamin • Sprayformat Forhandles hos udvalgte optikere.

Dansk Supermarked.

Bodil har blandt andet været projektleder for udvikling af nyt design til website, udvikling af mobil-app, produktlanceringer og content-site med inspiration til genbrug i form af YouTube-videoer, blogindlæg og anmeldelser, Abigo Pharma- 082016

som aktiveres på DBA-sitet og på sociale medier.

Bodil Just har en stærk marketing-tech forståelse, og hun brænder for at understøtte salget ved at skabe re-

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

sultater gennem digital branding og kampagner, der giver kunder i butikken.

ABIGO Pharma A/S - +45 4649 8676 - www.tearsagain.dk

OPTIKEREN

| 59

KURSUSKALENDER O

P

T

I

K

E

R

PRAKTISKE SYNSTRÆNINGSPROCEDURER Foredragsholder: Hans Tærsbøl

LØRDAG OG SØNDAG 17. OG 18. SEPT. 2016 Sted: Roskilde Synspleje, Algade 15D, 4000 Roskilde.

Tilmelding: tr@academy-2015.org

F

O

R

E

N

I

N

G

E

N

2

0

1

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNE

HOVEDPINE Foredragsholdere: Fysioterapeut Lotte Telvig og Fysioterapeut Zerrin Serik

Foredragsholder: Claus Oldenburg

TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00

TIRSDAG 20. SEPT. KL. 19.00–22.00

Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.

Sted: KEA, København N.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

TORSDAG 22. SEPT. KL. 19.00–22.00 Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.

Tilmelding se mere: www.optikerforeningen.dk/ kurser Claus Oldenburg

Hans Tærsbøl

SEPTEMBER 2016

ØJNENE SER IKKE FARVER - DET GØR HJERNEN Foredragsholder: Ivan Nisted

SØNDAG 18. SEPT. KL. 12.00–17.00 Sted: Aros, Aarhus.

Tilmelding: Optikerafdeling Øst, Ramsingsvej 30, 2500 Valby uol@forbundet.dk

OKTOBER 2016

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNE Foredragsholder: Claus Oldenburg

TORSDAG 29. SEPT. 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSEKONFERENCE LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016 Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.

Se mere www.optikerforeningen.dk

DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE

Claus Oldenburg Ivan Nisted

60

| OPTIKEREN

2O16

6

SPALTELAMPETEKNIK TIRSDAG 6. DECEMBER Sted: KEA, København N. Se mere: www.kea.dk/kompetence/ forside/sundhed/optometrister/

KURSUS I UNDERVISNING SAMT OPLÆRING AF MEDARBEJDER I OPTIKERFAGET TIRSDAG 1. NOVEMBER KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, København N. Se mere: www.kea.dk/kompetence/ forside/sundhed/optometrister/

NOVEMBER 2016

DECEMBER 2016

PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION UPDATE TIRSDAG 22. NOVEMBER 2016 Sted: KEA, København N Se mere: www.kea.dk/kompetence/ forside/sundhed/optometrister/

OPTIKEREN

| 61

OVERSIGTSKALENDER O

P

T

I

K

E

R

F O

R

E

SILMO 2016 23. SEP. - 26. SEP. 2016.

International messe for briller og optik. ParisNord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

SYNOPTIKFONDENS SEMINAR 6. NOVEMBER 2016 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere

N

I

N

G

E

N

2

0

1

6 / 2

0

1

7

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS 28. - 30. JANUAR 2017 OPTI ‘17 New Munich Trade Fair Centre, Munich

COPENHAGEN SPECS 2017

www.opti-munich.com

København www.synoptikfonden.dk

4. - 5. MARTS 2017

Messe for briller og optik www.copenhagenspecs.dk

SEP. 2016

NOV. 2016

JAN. 2017

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016 15. SEP. - 17. SEP 2016 Sands Expo & Convention Center, Las Vegas www.biztradeshows.com/ international-vision-west/

FEB. 2017

MAR. 2017

MIDO 2017 25. - 27. FEBRUAR 2017

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM 19. - 22. JANUAR 2017 Caesars Palace in Las Vegas, USA www.gslsymposium.com

International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017 31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York www.visionexpoeast.com

62

| OPTIKEREN

LÆSEVANER

ADRESSER & TELEFONNUMRE

Hvorfor annoncere i Optikeren?

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer

81%

af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk BESTYRELSEN: Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 88 44 06 00 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Thomas Grouleff Rodenstock Danmark Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4.

2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi Dania Minervavej 63 8960 Randers SØ Tlf. 72 29 10 00 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21 FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne Jensen Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

OPTIKEREN ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 6-2016 Udkommer: 29.10.2016 Stof i hænde: 09.09.2016 Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.10.2016

OPTIKEREN

| 63

VI SØGER BUTIKSCHEFER MED DRIVE Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med et stærkt fokus på Eye Fashion og Eye Care. I øjeblikket er vi på en spændende rejse, hvor vi investerer massivt i alle vores butikker.

Alt hvad vi gør, handler om kundefokus! Som de eneste i branchen, bygger vi samtlige vores butikker om og har indkøbt den nyeste teknologi, der giver os udvidede muligheder for rådgivning. Vi præsenterer netop nu nye og innovative koncepter for branchen, som ikke før er set. Vi fokuserer på et nyt, stærkt sortiment, som afspejler det kunderne efterspørger. Vi tilbyder ligeledes løbende uddannelse til vores medarbejdere på alle niveauer! Alt det – og ikke mindst vores dedikerede medarbejdere – er med til, at vi har et fælles mål om at forbedre vores kunders livskvalitet.

På udkig efter nye udfordringer?

Vi søger butikschefer til hele landet – og er på udkig efter dig, der med engagement og drive har lyst til at være med til at gøre en forskel for vores ansatte i butikken – og for vores kunder og deres øjensundhed.

Mere om dig: • Du behøver ikke at komme med en baggrund fra branchen, selvom det heller ikke er en hindring - du kan ligeså vel være en skarp butiksmedarbejder med detailbaggrund.

• Du er handlekraftig og drevet af at skabe resultater, og vil være med på vinderholdet.

• Du har din ledelsesværktøjskasse i orden, og ved, hvordan du vil skabe resultater gennem dine medarbejdere.

• Du trives med forandringer, og ser det som en spændende udfordring, at få dit team motiveret og med på de nye ting vi laver i øjeblikket.

• Du er sympatisk og serviceminded, og kan lide at arbejde i et højt tempo.

Det får du: • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i en veldrevet optikerkæde.

• Mulighed for at udfolde dine lederegenskaber og sætte dit eget præg på hverdagen for at sikre salg og de gode kunderelationer.

• En arbejdsplads, der fokuserer på din faglige og personlige udvikling, og som både lytter til dig - og ser dig!

• Et team af dedikerede, dygtige kolleger.

• En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke.

Søg nu!

Hvis du er klar til udfordringen, så send din ansøgning og CV via vores hjemmeside https://www.profiloptik.dk/ledige-stillinger

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om dine muligheder hos os, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Nicolaj Bruun på 4188 4903.

Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med omkring 138 butikker fordelt over hele landet. Vi har et stærkt fokus på faglighed, design/service og vores medarbejdere har alle et højt kompetenceniveau. Profil Optik har et unikt udvalg af designerbriller, solbriller og kontaktlinser fra ledende mærkevarer og leverandører, flere med eksklusiv forhandlerret.

Profil Optik er en del af Synsam Nordic, der har mere end 400 butikker i Skandinavien og en samlet omsætning på 3 milliarder 64

| OPTIKEREN