Optikeren 03 2019 epaper

#03

SEPTEMBER 2019

OPTIKEREN

X-tra Clean.

Det glatteste og reneste Rodenstock-glas nogensinde.

20 YEARS TMA, Mod. 1589 in 1040

YOU‘LL NEVER WANT TO WEAR ANYTHING ELSE AGAIN. Incomparably light.

Extraordinarily comfortable.

Try it. Wear it. Love it.

Are you one of the winners?

Nordic Optical Awards 2020 takes place in Copenhagen on the 25th of April. Nordic Optical Awards is a part of the NCLF, Nordic Contact Lens Forum, but next year the event stands on its own. It will be an amazing award night recognizing the people that push the boundaries within the optical industry.

The award categories will remain the same as the year before. There are four different categories for each country: • • • •

Best Optician Best Sales Person Best Store Best Multiple Practises

Nominations are open from the 19th of August to the 15th of December.

Nominate at nclf.com.

For the top three nominees in each country and category alla expences are payed for. So don’t miss out on a full day and the award of the year.

Welcome to Copenhagen in 2020.

Powered by CooperVision®

Make your nomination today www.nclf.com

OPTIKEREN ANSVARLIG UDGIVER Optikerforeningen Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K Tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk KOMMUNIKATIONSCHEF Redaktør OPTIKEREN Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk REDAKTION & LAYOUT Mediegruppen a/s, tlf. 75 84 12 00 www.mediegruppen.net ANNONCESALG Jette Sterndorff-Jessen Rosendahls Mediaservice Tlf. 76 10 11 47, jsj@rosendahls.dk TRYK Schweitzer A/S, tlf. 76 73 30 00 www.emballagegruppen.dk NÆSTE NUMMER OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2019. #04 udkommer 27.11 Deadline redaktionelt indhold 07.10 Annoncer bestillingsfrist 01.11 01# 2020 udkommer 13.02 OPTIKEREN ONLINE magasinetoptikeren.dk

#03

SEPTEMBER 2019

10 TRENDGUIDE – KLASSIKERNE, DER ALDRIG GÅR AF MODE

OPTIKEREN

X-tra Clean.

Det glatteste og reneste Rodenstock-glas nogensinde.

Optikeren_nr. 3_forside_sept_19.indd 1

28-08-2019 15:11:24

X-tra Clean gør at glassene har en mærkbar glattere overflade, hvilket sikrer at glassene holder sig rene dagen igennem: for et langvarigt krystalklart syn. Testet og godkendt af slutbrugere.

Kontakt Rodenstock: 8626 3311

4 | OPTIKEREN

06 JEG KAN GODT LIDE AT VINDE

38 VERDENS SYNSDAG 2019

INDHOLD

OPTIKEREN #03 SEPTEMBER 06

”JEG KAN GODT LIDE AT VINDE”

VI GØR DET GODT…

10

TRENDGUIDE – KLASSIKERNE, DER ALDRIG GÅR AF MODE

Konference, uddannelse, mode, virksomhedsledelse, salg, service, regler, love... og en lang række andre vigtige opgaver. Det bliver aldrig kedeligt at være optiker/optometrist.

I dette nummer af OPTIKEREN byder vi på hele paletten af faget, lige fra store faglige artikler med Optimus by Essilor, et virksomhedsportræt af en af branchens mest innovative personer til spændende artikler om at have studerende i praktik, og hvad det kræver som indehaver af en forretning. Og jeg må sige, at det gør mig utrolig glad at læse artiklen ”Mesteren og lærlingen” på s. 32, hvor ejer af Frandsen Optik, Lise Frandsen og hendes praktikant og eneste kollega, Mette Lund, fortæller om deres fantastiske samarbejde, og hvordan de er i stand til at udfordre og udvikle hinanden fagligt. ”Sammen er vi klart stærkest”, siger de, og det får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at branchen fortsat samarbejder, finder og tilbyder gode praktikpladser.

I dette nummer kan du også læse om en af branchens helt store events Optometrikonference ’19, som jeg personligt glæder mig meget til. I samarbejde med Synoptik-Fonden og Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne har vi virkelig gjort os umage for at lave et interessant og inspirerende program, som byder på hele paletten inden for faget. Foredrag, udstilling, workshops, networking, prisoverrækkelser – alt sammen for at gøre alle os, der arbejder med optometri, endnu dygtigere.

Et helt nyt spor ser også dagens lys på konferencen: Om søndagen vil der være et program udelukkende for optikerassistenter.

Det skal bl.a. ruste dem endnu bedre til hverdagen i butikken.

Styrelsen for Patientsikkerhed besøger også konferencen og fortæller, hvad et tilsyn reelt indebærer. I 2018 var de på besøg hos 81 optikere, og konklusionen i deres nye evaluering (s. 46) er klar: Der er meget lidt at komme efter.

Det synes jeg godt, vi kan være stolte af.

Jeg håber, vi ses til Optometrikonference’ 19 i Odense 9.-10. november.

18 OPTOMETRIKONFERENCE '19 22

OPTIMUS BY ESSILOR – HVEM VINDER I 2019?

32

MESTEREN & LÆRLINGEN

36

SAMMEN ER VI STÆRKEST

38

VERDENS SYNSDAG 2019

40

ER DU EN GOD BRILLESTYLIST?

44

FOKUS PÅ FREMTIDENS SKÆRMARBEJDE

46 BRANCHENYHEDER 50

KURSUSKALENDER

51

OVERSIGTSKALENDER

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen 44 FREMTIDENS SKÆRMARBEJDE

40 ER DU EN GOD BRILLESTYLIST?

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 5

VIRKSOMHEDSPROFIL

”Jeg kan godt lide at vinde” En af branchens mest innovative optikere, Bo Lauenborg, har stået i spidsen for at skabe et nyt sundhedstilbud, som skal sikre en ny form for synergi mellem de to sundhedsfaglige professioner – optometristerne og øjenlægerne. Han brænder for høj faglighed og gode kundeoplevelser.

Hemmeligheden bag hans succes er, at han kæmper for det, han vil opnå – og at han ikke giver op.

AF FREJA FREDSTED DUMONT FOTO: BRIAN RASMUSSEN

I 26 år har den inkarnerede århusianer, Bo Lauenborg, drevet og været medejer af Kontaktlinse Instituttet og Buris Briller, der ligger i ”Øjengaden” i Århus. Siden Bo i 1982 blev uddannet som optiker på Optikerskolen i København, har interessen for øjensundhed fyldt alt næstefter familien. ”Spørger man min hustru, vil hun måske svare anderledes,” griner den 59-årige butiksindehaver, da vi besøger ham i den nyrenoverede øjenklinik i hjer tet af Århus.

Entusiasmen er til at få øje på hos Bo Lauenborg – måske fordi han har regnet ud, hvordan man skaber sig et godt arbejdsliv, som aldrig bliver kedeligt eller ensformigt.

Bo mener, at nysgerrighed for faget, videreuddannelse og glæden ved at hjælpe kunderne er grundstenene for at blive en succesrig optiker i dag.

Det nyeste innovative tiltag, Bo har stået i spidsen for, er et banebrydende samarbejde mellem den praktiserende øjenlæge i Salling Stræde, Øjenlægernes Center og Kontaktlinse Instituttet. Det har længe været et ønske at knytte en tættere relation mellem de to

6 | OPTIKEREN

Ved at lave et samarbejde mellem optikere og øjenlæger giver det mulighed for at deles om maskiner, instrumenter, rum og meget mere.

Bo Lauenborg er optiker og medejer af Kontaktlinse Instituttet og Buris Briller i Aarhus. Her arbejder han for at samle forskellige fagligheder under ét tag for dermed at bidrage til en god kundeoplevelse.

”Nå ja, det handler jo om at servicere og parter til gavn for patienter og kunder – og gøre folk glade – og hvis de får en god opdet er nu blevet en realitet. levelse, så kommer de måske igen. Det gør ”Det, vi bestræber os på med det nye de jo nok ikke hos bedemanden.” Så derfor koncept, er at kunne tilbyde hele pakken og blev jeg optiker,” smiler Bo. dermed den rette løsning for den enkelte, Efter et lille sidesom har behov for spring, der omhandlede enten briller, kontaktet lavt militærnumlinser eller synskirurgi.

"Dengang jeg skulle mer og derfor et par Det smarte er, at vi nu år i Den Kongelige kan dele maskiner, appatil at uddanne mig, var Livgarde, blev interesraturer, instrumenter, der stor arbejdsløshed. sen for optikerfaget rum, faciliteter og lave Så jeg tog den store ikke mindre. Faktisk fælles uddannelser. På Politiken bog ”Hvad blev den kun større, den måde får vi samlet da Bo i en ung alder ekspertisen i faget kan jeg blive” frem og blev ansat hos den under et tag,” siger Bo begyndte at bladre." århusianske brille og fortsætter: legende, Michael Qvist, som grundlagde Qvist Fra bedemand Briller i Århus i 1939.

Her var Bo ansat i et til brillemand år.

Men han havde en smule svært ved det ”Dengang, jeg skulle til at uddanne mig, var der med brillerne. Skulle de være røde, gule der stor arbejdsløshed. Så jeg tog den store eller grønne? Og brillestellene runde eller firPolitiken bog ”Hvad kan jeg blive” frem og kantede? Det var med andre ord ikke brillebegyndte at bladre. Da jeg kom til B for delen af jobbet, der tændte noget i Bo. Til bedemand, satte jeg den første seddel. Da gengæld syntes han, det var fascinerede jeg endelig kom til O for optiker, tænkte jeg:

BLÅ BOG NAVN: Bo Lauenborg ALDER: 59 år UDDANNELSE: Udlært optometrist i 1982 fra Københavns Optikerskole. I gang med at tage enkeltfag på kandidaten i Optometri og Synsvidenskab på Aarhus universitet.

JOB: Optometrist og ejer af Buris Briller og Kontaktlinse Instituttet.

PRIVAT: Bor i Århus med sin kone, Lise.

Sammen har de datteren Amanda på 25 år. Bo elsker sport og løber på arbejde hver morgen. Derudover elsker han at gå på jagt.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 7

VIRKSOMHEDSPROFIL

BO LAUENBORGS 5 GODE RÅD TIL EN SUCCESRIG FORRETNING 1. H vis man vil sikre driften, skal man både elske sine kunder og fagligheden.

Man må bare ikke glemme den servicemæssige del. Det skal altid være en oplevelse at komme hos os.

2. T ivoli-reglen: Hver enkel kollega i virksomheden er ”direktør” i en cirkel på tre meter i diameter. Kommer man forbi noget papir på gulvet inden for denne radius, så samler man det op. Rammer man ind i en kunde, så spørger man lige, om man kan hjælpe. På den måde tager alle ansvar for sig selv og alt inden for de tre meter.

3. D et er vigtigt at sætte holdet rigtigt. Vi er alle forskellige, og det skal der være plads til. Vi kan ikke alle score mål, der skal også være forsvarsspillere, der står på mål. Og som jeg siger til mine kollegaer, hvis alt går galt så spil ”Messi” Bo Lauenborg.

4. Trivsel på arbejdspladsen er et vigtigt parameter. Vi går ikke på arbejde for at finde fem fejl hos hinanden – vi går på arbejde for at have det sjovt. Hvis vi har det sjovt her, så smitter det af på vores kunder. For at det sociale skal fungere, skal vi vise respekt og tolerance over for hinanden.

5. Efteruddannelse er så utrolig vigtigt. Det er vigtigt at turde at være innovativ og tage chancer.

Udvikler vi ikke, så afvikler vi.

8 | OPTIKEREN

at røre ved folks øjne og få lov til at vejlede dem der. ”Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med kontaktlinser, for det begyndte jeg allerede at brænde for, da jeg gik på Optikerskolen,” fortæller Bo.

Kontaktlinserne er et hjertebarn

praktiserende øjenlæge i Salling Stræde, Øjenlægernes Center og Kontaktlinse Instituttet. ”Jeg synes, det er rart nu at have muligheden for at gå op til øjenlægerne og spørge dem til råds, hvis jeg har mistanke om, at en kunde kunne have eksempelvis grå stær.

Samtidigt kan øjenlægerne sige, at en kunde kan gå ned til mig og få vejledningen om linser, hvis vedkommende har lidt for tynde hornhinder. Vi udkonkurrerer ikke hinanden, men samarbejder og bruger hinandens kompetencer.”

Da Bo Lauenborg i 1982 blev uddannet som optiker, var kontaktlinser et relativt nyt og uudforsket felt. I dag er der sket mange store landvindinger inden for området, og en af de danske optikere, der har været med til at skubbe til udviklingen i Danmark, er Bo Lauenborg.

Efteruddannelse er alfa og omega ”Når vi laver en synskorrektion med Bo har forsøgt at skabe et arbejdsmiljø, linser, der ikke kan ses, så er vi jo meget tæt hvor medarbejderne naturligt bliver klogere på vores naturlige udseende. Det, synes jeg, hver dag igennem vidensdeling på tværs af er fedt. I dag vil jeg sige, at briller de driller. professionerne.

Kontaktlinser kan også udfordre, men med ”Vores fag handler jo egentlig om at udde teknologier, der findes i dag, kan vi tilpas- danne vores kunder ved at formidle viden, se kontaktlinser til stort set alle mennesker,” så de forstår, hvilke løsninger der er bedst lyder det fra Bo. for dem. Det betyder, Interessen for at vi hele tiden skal kontaktlinser bragte i være up to date med 1984 Bo til Kontaktlinse vores viden – hvilket "Vores fag handler Instituttet i Århus. kræver efteruddanneljo egentlig om at Her arbejdede han se,” siger Bo. uddanne vores kunder i et par år, indtil han Han hæfter sig ved, ved at formidle viden, blev headhuntet af et at der i dag ikke findes norsk firma, der ville nogle krav til, hvor så de forstår, hvilke have ham til at starte meget efteruddannelløsninger der er bedst kontaktlinseklinikker se optikerne skal have for dem." i Norge. ”I de syv år – men at englænderne jeg var i Norge, havde til gengæld har et Tom Buris, stifter system, der sørger af Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet, for, at man er forpligtet til at forny sin viden og jeg meget stærke relationer. Vi hjalp regelmæssigt. hinanden og havde tæt kontakt alle årene,” ”I England kan de ikke opretholde deres siger Bo. autorisation, hvis ikke de får et vis antal I 1993 blev Bo derfor tilbudt partnerskab ECTS-point om året. Vi skal hele tiden blive i virksomheden, hvor han samtidig blev ansat dygtigere til at se på kundernes øjne og lave som chefoptiker og daglig leder. nogle gode henvisninger – og det kræver, Interessen for kontaktlinser har gjort, at at vi efteruddanner os og tager på kurser,” Bo i dag er anerkendt i Danmark og Europa uddyber han. som foredragsholder inden for specialer Selv er Bo dybt engageret og deltager som tilpasning af multifokale kontaktlinser, i udviklingen af faget. Han har i mange år tørre øjne og dropout på kontaktlinser. været bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab For Optometri (DOKS) og Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg, der Al hjælp til øjnene under et tag planlægger og afholder konferencer og Sidste år kunne Bo så fejre sit 25-års efteruddannelses-seminarer for optikere og jubilæum hos Buris Briller & Kontaktlinse optikerassistenter.

Instituttet, som i kraft af en fremtrædende Siden 2000 har han også fungeret som faglig position, engagement i optometri, censor på optikerskolerne i Randers og efteruddannelse og et innovativt syn på København. Og nå ja – så læser han også teknologi er blevet en dynamisk virksomhed sideløbende ét fag på kandidaten i med 25 ansatte.

Optometri og synsvidenskab på Aarhus Det nyeste innovative tiltag er det Universitet. banebrydende samarbejde mellem den

Det nye stærke team: Bo Lauenborg og Tom Buris, begge optometrister og medejere af Kontaktlinse Instituttet og Buris Briller samt de to medejere af Øjenlægernes Center Rene Madelaire og Sven Asp, øjenlæge dr. med.

At være optiker er også en sundhedsfaglig opgave

Bidrager i sportsverdenen

Selvom Bo mener, at man skal undgå at blive for kommerciel som optiker, så kan Qua sit store engagement for hele tiden at udvikle branchen har Bo også et ønske om, at århusianeren alligevel ikke dy sig helt, når det kommer til én bestemt sportsklub. For optikere en dag vil blive respekteret og anset er man født og opvokset i Århus, så støtter som sundhedsfagligt personel på niveau med man også de blå-hvide gutter med logoet fra tandlæger, læger og fysioterapeuter.

Ceres på brystet – bedre ”Øjenlægerne kendt som AGF-spillerne. er rigtig dygtige på Hvert år kommer alt det, der hedder superligaholdet forbi til medicin, operati"Jeg kan godt lide den årlige synsprøve, og oner og generelt at vinde. Og det er til hver hjemmekamp det, der foregår nok også det, mit liv udlodder Kontaktlinse inde i øjet. Men bærer præg af – at jeg Instituttet fribilletter i en alt det, der ligger konkurrence. uden for øjet, altså ikke giver op, og at Privat er Bo også synsfunktionen, om der ikke er noget, der engageret i sport, og øjet drejer rigtigt, stopper mig." han arbejder som klinisk samsyn, tårefilmen, direktør for Norden til tørre øjne, vand”Special Olympics,” som tilførsel etc. – der er et velgørenhedsprojekt for udviklingser vi som optikere virkelig gode til både hæmmede. Som en del at dette projekt at behandle og finde den rigtige optiske bidrager Bo til at give dem et bedre syn. løsning til kunderne,” siger Bo.

Han lægger meget tid i projektet, som typisk hjælper idrætsfolk, der bl.a. er autister eller har Downs Syndrom.

Selvom det hovedsageligt er i sin fritid, at Bo engagerer sig i sportens verden, så er det også noget, han kan bruge professionelt.

I sit daglige virke som optiker inddrager han de værktøjer, han har med fra elitesportsverdenen og viser, hvordan han gør brug af dem i sit arbejde til at overvinde modgang og skabe glæde og begejstring. ”Jeg kan godt lide at vinde. Og det er nok også det, mit liv bærer præg af – at jeg ikke giver op, og at der er ikke noget, der stopper mig. Det er der heller ikke i relation til de samarbejder, jeg har,” siger Bo og fortsætter.

Selvom jeg mange gange er stødt hovedet mod en mur, går jeg lige et skridt tilbage, ryster mig lidt, og så finder jeg et andet punkt, hvor muren er blød. Det, tror jeg, er en af de ting, der gør, at jeg kan blive ved og synes, at alt det, jeg engagerer mig i, er sjovt,” siger Bo.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 9

TRENDGUIDE

KLASSIKERNE der aldrig går af mode

Vilde, anderledes og farverige briller inspirerer og skaber opmærksomhed. Klassikerne danner til gengæld basis for alle tendenserne og er det sikre valg. Vi har fundet en række skønne klassikere – både dem vi kender og dem, der aspirerer til at blive fremtidens nye, klassiske must haves.

AF PIA FINNE FOTO: PR

TIL RACE PÅ EN SOLRIG DAG Solbrillerne fra Blackfin er som skabt til en solrig dag på Modena Cento Ore racerbanen i Italien.

Blackfin

10 | OPTIKEREN

SKABT TIL AT VÆRE KLASSIKER

Når du mikser virkelig god kvalitet med tidløst design, er en klassiker skabt. Og netop den kombination har LINDBERG her formået.

MULTIFUNKTIONELT LINDBERG

LINDBERG MøF titanium.

En sand klassiker og perfekt både ude og inde, da glasset tilpasser sig lyset.

IKONISK!

Moscot har opnået status som ikonisk. Det samme har deres sorte Lemtoshstel. Designet i 40’erne og båret af kendisser verden over.

Moscot

LINDBERG

INSPIRERET AF BRED FARVEPALETTE

I forening med farverne formår Komono at holde designet flot og simpelt. Her en model, hvor også formen understreger ansigtet på bedste vis.

LESS IS MORE

Med sit tynde metalstel i guld er denne brille fra Carrera både enkel, klassisk og tidløs.

Carrera

Komono

DIVASTYLE

Store, skønne, runde divasolbriller. Ikke til at komme udenom og en stil, der altid vender tilbage.

NORDISK UDTRYK

Ørgreen har kreeret en nordisk og stilren brille – en kombination, der helt klart giver den klassikerpotentiale.

Ørgreen Face a Face

IKONISKE DIOR Klassikere har potentiale til at udvikle sig til ikoner.

Det gælder Moscots briller fra 40'erne og Diors ikoniske firkantede solbriller, som spiller en central rolle i modebilledet.

Nok er 70’erne et overstået kapitel, men de klassiske firkantede briller fra den tid holder stadig. Her overzise solbriller, der efterhånden er synonymt med Dior.

Dior

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 11

TRENDGUIDE

RET RÅT STEL

Bellinger-klassikeren med det sorte, cool stel og en maskulin form.

RENE LINJER OG FARVESPIL En Ørgreen klassiker med et smukt farvespil i acetaten.

Rene linjer og et stilrent udtryk danner basis for et klassisk brillestel.

Bellinger

Ørgreen

30’ER DESIGN ORIGINAL AMERIKANSK

Er der nogen, der ved, hvordan man indkapsler original, amerikansk stil, er det Tommy Hilfiger.

Her solbriller i en ikonisk form og stil, der understreger designarven.

Den økonomiske krise i 1930’erne bragte ikke kun dårligdom med sig. De runde, full-vue MILTZEN blev nemlig designet i 1930’erne og holder stadig.

Tommy Hilfiger Moscot

Maskuline former og markante stel i nuancer af sort og brunt ses blandt klassikerne.

Metalstel er helt klart blandt favoritterne.

UDØDELIG KLASSIKER COOL OG KLASSISK

Aviator-modellen er elsket af de fleste og ligger i helt i top over sande klassikere.

Her Polaroids bud på den kendte aviator-form i råt metal.

Aviator inspireret brille i turtoise.

Et must have hos den stilsikre mand.

Prodesign Denmark

Polaroid

12 | OPTIKEREN

KLASSISKE RUNDE GULDSTEL

RUNDE OG STILFULDE

Runde, tynde stel i guld. Fendi er kommet med sit bud på en ægte klassiker, som med garanti vil holde i mange år.

Runde stel er en all time klassiker, der altid skaber personlighed.

Fendi

Andy Wolf

DANSK DESIGN MED OVERRASKELSE Designarven spiller hovedrollen i et udtryk, der forener teknisk innovation, farver og super fit.

Cateye eller runde former.

Tynde metalstel er med på klassikerlisten.

Klassikerne er det sikre valg.

Her er enkelthed og rene linjer et gennemgående element men med mulighed for at tilsætte et tvist.

PRODESIGN Denmark

OSER AF MASKULINITET

Hører du flyene, og ser du Tom Cruise i rollen som den toptjekkede jagerpilot? Det er vi mange, der gør. Siden Top-Gun har vi elsket Aviator-stilen.

Her er Boss’ bud i en rå herremodel.

CATEYE ANNO 2019

Den klassiske cateyeform, som vi har set i 50’erne og 60’erne har fået et tvist og er her i en moderne udgave anno 2019.

Boss

Scojo New York

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 13

TRENDGUIDE

NATURENS NUANCER

Med sit titaniumstel i smukke nuancer bringer Canadiske FYSH tankerne ud i Canadas kæmpemæssige skove, hvor efterårets gyldne farver spiller op mod hinanden.

KLASSISK CATEYE

Det bliver ikke meget mere fashion og klassisk.

De kvindelige 60’er ikoner Brigitte Bardot, Twiggy og Audrey Hepburn har gjort cateyeformen til en klassiker, der aldrig uddør.

Gotti FYSH

GANSKE ENKELT UNIK

Vil du gerne skille dig ud fra mængden men stadig holde formen enkel og farven stilren?

Så er Komono-brillen et godt valg.

KLASSISKE SOLBRILLER Cateyeformen er grundformen for mange klassikere – markant eller mere afdæmpet.

Briller med dobbeltbro til både hende og ham.

Komono

Silhouette

VILDE CATEYES

TIDLØSE TONER

Rund brille fra Kilsgaard, som i sit enkle, sorte stel og tidløse design emmer af kvalitet.

1950’erne er flere steder kåret som det årti, hvor kvinderne klædte sig mest stilfuldt.

Lad den stilsikre ånd leve videre med et par vilde og sjove Cateyes á la 50’erne.

Marc Jacobs

Kilsgaard

14 | OPTIKEREN

T LE

2019.09.142019.09.15

shop.opo.se | www.opo.se | @oposcandinavia

-

OPO Scandinavia tilbyder: Hurtige leverancer, enkle returneringer, reservedele på lager, gratis forsendelse på værktøj og tilbehør via webshop & muligheden for gode margener.

Kontakt venligts Poul Nielsson for booking af messeaftale, tel: 028 60 80 43

AM FAIR-

’S MEET

h e OP TI K TE

t AT

TRENDGUIDE

NORDISK LOOK

NEDTONEDE OG ENKLE

Når stilen er minimalistisk, er ingen i tvivl om relationen til de nordiske lande. Her skinner den igennem i Kliik Denmarks enkle og stilrene brille.

Når dæmpede farver spiller smukt sammen med titaniumbrillens rene, enkle udtryk, kommer der en helt særlig ro.

Nine Eyewear Kliik Denmark

DISKRET ELEGANCE KLASSISK EVERGREEN

Tynde metalstel, der på diskret vis skaber et både elegant og maskulint udtryk.

Ingen kan ikke tale om klassikere, uden det tynde metalstel kommer op. Den enkle brille fra Safilo er derfor et godt bud på en ægte, klassisk evergreen.

Safilo Kilsgaard

TITANIUM-MAND NUTIDIG NOSTALGI

Supermands civile udgave, Clark Kent, har gjort den firkantede brille synonym med en ægte mand.

Den lette model i Titanium fra In Face holder – også trendmæssigt.

Den firkantede navigatormodel er perfekt til dem, der hylder nostalgi.

In Face

Nirvan Javan

16 | OPTIKEREN

Den lidt firkantede navigatorform ses rigtig meget, når det gælder briller og solbriller til mænd.

Formen er markant, og den lettes af tynde metalstel. Diskret og elegant i udtrykket.

Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selv­ stændighed og får samtidig en række kædefordele.

Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretnings­

Vores præcision – din styrke

plan til finansieringsløsninger, og vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring. Vil du høre mere om Nyt Syn, så kontakt Adm. Direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 30783067.

KONFERENCE

Viden * Forskning * Foredrag * Udstilling * Networking Du kan godt begynde at glæde dig til årets konference, hvor flere end 40 foredragsholdere og udstillere er klar til at opdatere dig på alle væsentlige nyheder i optikbranchen. Som noget nyt har Optikerforeningen arrangeret et program om søndagen kun for optikerassistenter. Vi håber at se dig til et brag af en konference i Odense 9.-10. november. Læs mere og book din billet på optometrikonference.dk AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH

18 | OPTIKEREN

Indhold på højt niveau

Der er planlagt prisoverrækkelser, workshops og mere end 20 foredrag med forskere og eksperter fra ind- og udland på Optometrikonference ’19. Under temaet ”Syn & Sundhed” får deltagerne den nyeste viden og indblik i emner som tørre øjne, myopikontrol ved brug af linser, kosttilskud, behandling af konvergens-insufficiens, vejen til bedre nethindekirurgisk behandling og meget, meget mere.

Se hele konferenceprogrammet på næste side.

Kun for optikerassistenter – arrangeret af Optikerforeningen

Landets optikerassistenter kan glæde sig til deres helt egen kursusdag på konferencen med fokus på viden, salg og socialt samvær. Første halvdel af dagen stilles der skarpt på faglige emner som øjets anatomi, det røde øje og årsager til dårlig tårefilm. Eftermiddagen byder på foredrag om service, kundepleje og relationer samt et møde med stylist Liselotte Thygesen, der fortæller om mænd og kvinders forskellige indkøbsmønstre.

Se assistent-programmet på side 21.

Vinderen af Kandidatprisen

Det blev cand.san. Carina Toftelund og Malene Jakobsen, der sikrede sig den fornemme titel som vindere af Kandidatprisen 2019. Prisen fik de for specialet ”Ændring af akkommodationsamplitude, akkommodationsrespons samt akkommodationsfacilitet efter en SMILE-operation”, som de skrev i forbindelse med deres afsluttende kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab fra Aarhus Universitet. Specialet belyser, hvorvidt akkommodationen påvirkes af smallincision lenticule extraction (SMILE).

Den eftertragtede pris er stiftet af Carl Zeiss Danmark og Konferenceselskabet, og vinderen modertager 10.000 kr. samt en rejse og deltagelse i EAOO (European Academy of Optometry and Optics) i Helsinki i foråret 2020.

Du kan høre Carina Toftelund og Malene Jakobsen oplæg lørdag kl. 12.10, mens selve prisoverrækkelsen finder sted under festmiddagen om aftenen.

Mød lægen og patienten

Forskning af lejringens rolle ved nethindeløsning samt øjensygdommen maculahul har vist, at lejring er et væsentligt element, da det har en indflydelse på operationsresultatet. Lejring er ofte ubehagelig og kan være til stor gene for patienten, så det er af interesse at balancere et succesfuldt kirurgisk resultat og samtidig skåne patienten for unødvendigt ubehag. Øjenlæge Mark Jensen Alberti har været med til at udvikle en lejringsmåler, som objektivt måler patientlejring. Han vil i sit foredrag ”Kortlægning af patientlejring: En vej til bedre nethindekirurgisk behandling” fortælle om sammenhængen mellem lejring og behandling af nethindekirurgiske sygdomme.

Patient Bjarne Kure er blevet opereret for nethindeløsning og vil i sit oplæg ”Fra nærsyn til klarsyn – med bump på vejen” dele sine erfaringer og resultater med deltagerne.

Du kan lytte til Mark Jensen Albertis foredrag og Bjarne Kures patienthistorie søndag kl. 13.15-14.00.

Guldsponsorer

Sølvsponsorer

Optometrikonference '19

Optometrikonference '19

SÅDAN DELTAGER DU Optometrikonference ’19 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden.

HVORNÅR: 9.-10. november 2019 HVOR: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense

Det får du: En faglig og social weekend med fokus på den nyeste forskning og optometribranchens mest aktuelle emner. Mulighed for at møde nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops, tale med udstillere og networke med kolleger.

Hvem kan deltage: Optikere, optometrister, leverandører, studerende og andre med interesse for branchen.

Pris: Medlem (Optikerforeningen,

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Norges Optikerforbund, Sveriges Optikerforbund eller Islands Optikerforening) 2.995 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.145 kr. Ikke-medlemmer 3.795 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.995 kr. Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Festmiddag lørdag aften 525 kr. inkl. velkomstdrink, 3-retters menu, 3 glas vin samt te eller kaffe.

Ophold: Hvis du ønsker overnatning i forbindelse med konferencen, er der en særlig pris på 1.095 kr. pr. nat. for dobbeltværelse og 895 kr. for enkeltværelse. Du booker værelset direkte hos hotellet ved at sende en mail til: hcandersen@radissonblu.com eller på telefon: 66 14 78 00. Ved bookning skal du oplyse koden: BlockID 79204.

Der er 90 gratis p-pladser ved Radisson Blu H.C. Andersen Hotel samt 500 pladser i parkeringskælderen under det nærliggende Hotel Odeon. Her er prisen 12 kr. pr. time.

Mere information og tilmelding: Få mere at vide og køb din billet i dag på www.optometrikonference.dk

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 19

PROGRAM OPTOMETRIKONFERENCE ’19

LØRDAG 09:50 - 10:00

Velkomst

10:00 - 10:40 Hvad er et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed?

Sprog: DK | Foredragsholder: Birgitte Nielsen 10:55 - 11:40

Contact Lens Myopia Control Sprog: UK | Foredragsholder: Jeffrey Walline

10:55 - 11:40 Filters and meshes:

Are they effective, and if so how?

Sprog: UK | Foredragsholder: Catherine Suttle 10:55 - 11:10

Workshop: Et kig på tørre øjne Sprog: DK |Arrangør: Alcon

11:40 - 12:10

UDSTILLING & PAUSE

12:10 - 12:55

Optimus by Essilor & Kandidatprisen

12:55 - 14:25

FROKOST & UDSTILLING

14:25 - 15:10 Diagnosis and Treatment of Convergence Insufficiency

Sprog: UK | Foredragsholder: Mitchell Scheiman 14:25 - 15:10 Gradering i dagligdagen

– hvordan sikrer vi, at vi graderer ens?

Sprog: DK | Foredragsholder: Bo Lauenborg 14:25 - 15:10 Workshop: Scleral lens fitting & troubleshooting

Sprog: DK |Arrangør: ens eyes 15:20 - 16:05

Rød, gul eller grøn? Henvisning, selv-monitorering eller falsk alarm Sprog: DK | Foredragsholdere: Danson V. Muttuvelu og Heidi Buchholt

Årsager til ombytninger, nomineret til Optimus by Essilor Sprog: DK | Foredragsholdere: Merethe Biller Rasmussen, Marie-Louise Nedergaard Pedersen, Nathalie Gundelach-Taabbel og Josefine Nielsen Sund

15:20 - 16:05 Atropine Myopia Control

Sprog: UK | Foredragsholder: Jeffrey Walline 15:20 - 16:05

Workshop: Skuffebrillen Sprog: DK | Arrangør: FNS, Forum for Neurooptometrisk Synstræning

Kvalitativt studie af optikeres

anvendelse af synstræning,

nomineret til Optimus by Essilor Sprog: DK | Foredragsholdere: Benjamin Sukusu Nielsen, Bue Winther Kjær, Simon Sivebæk Lodahl og Ryan Lauridsen

16:05 - 16:35

UDSTILLING & PAUSE

16:35 - 17:20

Sundhed er blevet den nye religion Sprog: DK | Foredragsholder: Peter Qvortrup Geisling

Implementering af funduskameraet i optikerforretningen: Optometristens ven eller fjende? nomineret til Optimus by Essilor

Sprog: DK | Foredragsholdere: Trine Olsen,

Regitze Overby og Jonathan Binder Ændring af akkommodationsamplitude, akkommodationsrespons samt akkommodationsfacilitet efter en SMILE-operation, vinder af Kandidatprisen

Sprog: DK | Foredragsholdere:

Carina Toftelund og Malene Jakobsen

20 | OPTIKEREN

Læs mere & køb billet på

optometrikonference.dk

OPTIKERFORENINGENS PROGRAM

SØNDAG 09:00 - 09:45 Coloured filters for reading

difficulty: do they help?

Sprog: UK | Foredragsholder: Catherine Suttle 09:00 - 09:45 Tørre øyne – Hvordan gjøre forretningssuksess?

Sprog: NO | Foredragsholder: Ylber Dervari 09:55 - 10:40 The Optometrist Role in

the Management of Concussion Related Vision Disorders

Sprog: UK | Foredragsholder: Mitchell Scheiman 09:55 - 10:40 OCT´en og dens forunderlige verden

Sprog: DK | Foredragsholdere:

Søren Andersen og Nikolaj Andersen

FOR OPTIKERASSISTENTER 09:00 - 09:15

Velkomst ved Bo Lauenborg

09:15 - 10:00 Øjets anatomi & lægemidler

Foredragsholder: Dr. med.

Kristoffer Poulsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet 10:00 - 10.45 Det røde øje

Foredragsholder: Dr. med. Kristoffer

Poulsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet 11:00 - 11.45 Årsager til dårlig tårefilm og behandling

Foredragsholder: Cand. Oecon.

Claus Oldenburg 11:55 - 13:15

UDSTILLING & FROKOST Service & kundebetjening Foredragsholder: Søren Bechmann, direktør i Service Design Institute Mænd og kvinders indkøbsmønstre Foredragsholder: Liselotte Thygesen, stylist og indehaver af Stylechange

10:40 - 11:10

UDSTILLING & PAUSE

13:15 - 14.15

11:10 - 11:55

Can optometrists help to prevent falls?

Sprog: UK | Foredragsholder: Alison Anderson

14:15 - 15.00

11:10 - 11:55

Rapid Sessions

11:10 - 11:55

Workshop: Skuffebrillen Sprog: DK | Arrangør: FNS, Forum for Neurooptometrisk Synstræning

11:55 - 13:15

UDSTILLING & FROKOST

13:15 - 14:00

Kortlægning af patientlejring: En vej til bedre nethindekirurgisk behandling. Fra nærsyn til klarsyn – med bump på vejen Sprog: DK | Foredragsholder: Mark Jensen Alberti og Bjarne Kure

Udstillere Optometrikonference '19

13:15 - 14:00 Øjets kontrastfølsomhed

Sprog: DK | Foredragsholder: Henrik Holton 14:10 - 14:55 Myter og fakta om refraktiv kirurgi

Sprog: DK | Foredragsholder: Anders Ivarsen 14:10 - 14:55 Kosttilskud og øjnene

Sprog: DK | Foredragsholder: Kjersti Lindblad #03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 21

OPTIMUS BY ESSILOR

OPTIMUS BY ESSILOR

Hvem vinder i 2019?

Et af Optometrikonferencens højdepunkter er kåringen af de bedste bachelorprojekter, og dommerpanelet har fundet årets tre prisvindere.

Hvem, der løber med førstepladsen på 10.000 kr. og statuetten ”Brillesælgeren”, forbliver en hemmelighed indtil konferencen.

Her kan du læse et resumé af de tre spændende vinderopgaver.

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH. M.FL.

I år er det 33 år siden, Essilor Danmark stiftede den eftertragtede pris ”Optimus

by Essilor”, og lige siden har de studerende på KEA og Optikerhøjskolen i Randers kæmpet om at gøre sig fortjent til en af de eftertragtede præmier.

Den prestigefyldte statuette ”Brillesælgeren” er udført af kunstneren Eric Sinz efter et gammelt kobbertryk.

22 | OPTIKEREN

Optimus by Essilor skal fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i faget. Vinderopgaverne præmieres med en 1. præmie på 10.000 kr. og æren af at få sit navn på den eftertragtede kobberstatuette, en 2. præmie på 7.500 kr. samt en 3. præmie på 5.000 kr.

Dommerkomitéen, der består af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, optometrist M.Ed Anette Ristorp fra KEA og optometrist og kvalitetschef Thomas Østergaard Pedersen fra Memira Øjenklinkker i København, blev i år præsenteret for en række interessante bachelorprojekter og har udvalgt de tre bedste.

På Optometrikonference ’19 giver prisvinderne en kort præsentation af deres projekter inden frokosten lørdag, mens selve prisoverrækkelsen finder sted under den store festmiddag lørdag aften.

Årets bedste projekter • I mplementering af funduskameraet i optikerforretningen • Årsager til ombytninger • K valitativt studie af optikernes anvendelse af synstræning Du kan læse de tre vinderprojekter på optometrikonference.dk under program og derefter foredragets navn.

Funduskamera i forretningen:

Optometristens ven eller fjende?

AF LOUISE REGITZE THERKILDSEN OVERBY, PER MICHAEL, JONATHAN BINDER & TRINE STENDAL OLSEN, KEA

Introduktion

Over de senere år er udbredelsen af funduskameraer i optikerforretninger steget, og det er blevet et krav for mange optometrister at bruge instrumenterne (Jacobsen 2016, s. 6-8; Louis Nielsen).

Tidligere fandt vurdering af fundusbilleder kun sted hos øjenlægerne, men med funduskameraernes indtog i optometristernes verden lægges der større vægt på, at optometristerne skal forholde sig til retina (Larsen 2016, s. 55).

At optometrister kan undersøge retina er ikke nyt: Ophthalmoskopering og brug af 90D linse er andre måder at vurdere retinas sundhed på og opdage de første stadier af for eksempel tør Aldersrelateret Makuladegeneration (herefter tør AMD), Primært Åbenvinklet Glaukom (herefter POAG), hypertensiv retinopati og diabetisk retinopati.

Der stilles krav til, at optometristerne bruger funduskameraerne, og det er derfor relevant at undersøge, om optometrister kan betjene instrumenterne og analysere på resultaterne derfra. Ifølge ”Bekendtgørelse om optikervirksomhed” skal en optiker/ kontaktlinseoptiker: ”følge udviklingen indenfor sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for erhvervsudøvelsen” (Retsinformation 1994).

Det er således den enkelte optometrists ansvar at være fagligt opdateret og rustet til at bruge funduskameraer, og det er i virksomhedernes interesse, at deres medarbejdere er opdaterede. Der har været en bølge af efteruddannelse, og det er essentielt at undersøge, om det har dækket behovet for at udnytte teknologien og bruge resultaterne derfra (Jacobsen 2016, s. 6-8). I et samfundsmæssigt perspektiv er det økonomisk afgørende, at borgere ikke bliver svagsynede eller mister synet, fordi de med en vis sandsynlighed får brug for ydelser fra staten (Bengtsson, Mateu & Høst 2010, s. 18). Hvis svagsynethed eller blindhed kommer fra okulære tilstande, der kan opdages på retina, kan optometrister i nogen grad være med til at begrænse svagsynethed og blindhed, hvis de bl.a. formår at leve op til kravet om at vurdere fundusbilleder.

Problemformulering

Hvor rustede føler optometrister sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag?

Hvordan afspejler det sig i deres vurdering af ti sæt fundusbilleder med de mest almindelige tilstande på retina, herunder normal retinae?

Baggrunden for udarbejdelsen af dette bachelorprojekt er en anonym digital spørgeskemaundersøgelse af: Optometristers subjektive vurdering af deres niveau indenfor vurdering af fundusbilleder samt Optometristers reelle niveau i en vurdering af 10 øjenpars fundi.

For at vurdere om optometristen evner at genkende raske fundusbilleder, er der raske øjenpar med i spørgeskemaundersøgelsen. Det er et krav for optometrister at genkende raske retinae for deraf at genkende anomalier på patologiske retinae.

Spørgeskemaet består af tre dele: Den første del er faktuelle spørgsmål såsom uddannelsessted og subjektiv vurdering af respondenternes rustethed, og anden del er

deres vurdering af ti øjenpars fundusbilleder.

I den tredje del foretager respondenterne en ny subjektiv vurdering af deres rustethed samt giver deres mening om og kommentarer til udviklingen indenfor brug af funduskamera.

På spørgsmålet om hvor rustet optometristen føler sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag, er der seks svarmuligheder: 1. Jeg har ikke adgang til et funduskamera og føler mig ikke rustet til at vurdere fundusbilleder 2. Jeg har ikke adgang til et funduskamera men føler mig rustet til at vurdere fundusbilleder 3. Jeg føler mig slet ikke rustet nok til at vurdere fundusbilleder men tager dem alligevel 4. Jeg føler mig ikke rustet nok til at vurdere fundusbilleder og undlader derfor at tage dem

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 23

OPTIMUS BY ESSILOR

I en undersøgelse viste det sig, at størstedelen af optometrister ikke følte sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag.

5. Jeg føler mig nogenlunde rustet til at vurdere fundusbilleder og tager dem 6. Jeg føler mig fuldt rustet til vurdere fundusbilleder og tager dem

Metodekritik

I bearbejdelsen af respondenternes svar på vurderingen af ti øjenpars fundusbilleder, er 4≤ rigtige svar betegnelsen for rigtig i Odds Ratio-udregningen. Det var en lavere barriere, end gruppen havde forventet at arbejde ud fra, som det er beskrevet i hypotesen.

Det er en subjektiv vurdering, der ligger til grund for besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket taler imod valget af spørgeskema: Det vil sige, at hver person ikke vurderer sig selv efter “indiskutable rammer”. Det giver en usikkerhed, selvom svarmulighederne er beskrevet så klart som muligt. Hvis det var 63 andre respondenter, var det blevet 63 andre vurderinger af egne evner. Dog forventes det, at tendensen vil være det samme, fordi der er spurgt optometrister i alle aldre og i flere dele af landet. Grup-

24 | OPTIKEREN

pen har således været opmærksom på at “brede viften ud” i forhold til geografi, alder og arbejdserfaring. I dagligdagen er det sandsynligvis den subjektive vurdering af egne evner, der gør, om optometrister tager fundusbilleder og/eller vurderer dem.

Det antages, at den subjektive vurdering i spørgeskemaet ligger tæt på optometristernes arbejdstilgang i hverdagen.

Respondenter

Respondenterne er af alle køn, og deres aldre er ikke kendte. De er uddannede optikere med KL2 eller optometrister mellem 1961 og 2018 med varierende grad af efteruddannelse eller kursuserfaring indenfor brug af funduskamera og vurdering af fundusbilleder. Disse grænser er lavet for at få en så bredt dækkende besvarelse som muligt.

Med henblik på at undersøge optometrister i den danske optikerbranche er hverken rådgivere eller kandidat- og masteruddannede adspurgt i spørgeskemaundersøgelsen.

Diskussion

Resultaterne viste bl.a. fordelingen af, hvor stor en del af respondenterne der følte sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag. Det gjorde 44%. De viste desuden, i hvor høj grad respondenterne svarede rigtigt i deres vurdering af ti sæt øjenpars fundusbilleder, herunder hvordan fordelingen var mellem de rustede og ikke rustede.

43% svarede rigtigt og fandt dermed den rette patologi (eller vurderede øjenparrene korrekt rask), hvorimod 79% af respondenterne svarede rigtigt i forhold til at vurdere, om øjenparrene var patologiske eller raske.

Desuden viste resultaterne, hvor mange rigtige svar respondenterne gennemsnitligt havde.

Når der ikke skelnes mellem, om optometristerne fandt den konkrete patologi på de 10 øjenpars fundi, men om retinae var raske eller patologiske, svarede 79% af respondenterne rigtigt. Det vil sige, at respondenterne teoretisk set fandt, at de givne retinae enten var raske og ikke henvisningskrævende eller patologiske i en

eller anden form og kunne sendes videre til yderligere undersøgelse.

Gruppen forventede ikke, at alle svarede rigtigt på 10 ud af 10 øjenpars fundi, og gruppen mener heller ikke, at det er målet for en succesfuld fundusvurdering. Derimod vægter det tungere at kunne skelne mellem raske og patologiske fundi over en bred kam, og en anden respondent har denne holdning: ”Optikeren skal kunne skelne det raske øje fra det syge øje...”

Den videre undersøgelse hos egen læge eller øjenlæge vil fastslå, hvad den konkrete patologi er.

Odds Ratio viste, at der var 5,2 gange større sandsynlighed for at svare rigtigt og finde den rigtige patologi eller frikende øjenparrenes fundi for de respondenter, der følte sig rustede i forhold til dem, der ikke følte sig rustede. Det tyder på, at det gør en forskel at føle sig rustet til at vurdere fundusbilleder i sin hverdag.

10 ud af 28 af de respondenter, der følte sig rustede, svarede forkert. Overført til praksis tyder det på, at en del af respondenterne overvurderede sig selv, hvilket i sidste ende kan betyde, at kunder ikke gennemgår et optimalt forløb. Det kan både betyde, at de vurderes falsk positivt (Type 1 error), hvor fundi er raske men vurderes syge eller at de vurderes falsk negativt (Type 2 error), hvilket betyder, at syge fundi bliver vurderet raske (Lindahl & Juhl 2014, s. 204).

I takt med at danskerne bliver ældre og ældre, vil flere få aldersbetingede patologier som for eksempel tør AMD (Danmarks Statistik 2 2010). Sandsynligheden for, at optometrister møder tegn på patologier, der kan ses på retina, bliver derfor højere. Af den grund vil bedre kendskab til vurdering af fundusbilleder være en fordel i forhold til at henvise kunder til relevante fagpersoner.

Konklusion

Overvægten af optometrister i undersøgelsen følte sig ikke rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag. Desuden afspejlede optometristernes subjektive vurdering af deres rustethed, hvor godt de vurderede fundusbilleder. Hvis optometristerne følte sig rustede, var der godt fem gange større sandsynlighed for, at de var rustede, når der sås på mængden af deres rigtige svar.

Perspektivering

Efter gennemgang af respondenternes vurdering af fundusbillederne i spørgeskemaet, tyder det på, at der er plads til forbedring: Flere optometrister kan løfte deres niveau i at vur-

dere fundusbilleder. De fleste af de adspurgte respondenter følte sig ikke rustede, og en respondent nævnte, at vedkommende mangler uddannelse i at vurdere fundusbilleder: ”Jeg har sagt, jeg intet ved om billederne.

Jeg har et gæt til flere, men jeg er ikke sikker, derfor mangler jeg efteruddannelse.”

Respondenten pegede på efteruddannelse som en løsning på at føle sig mere sikker i vurdering af fundusbilleder: Det kunne være som et kortere kursus for dem, der er færdiguddannede. I den modsatte ende af uddannelsesforløbet kunne mere fokus på patologi og vurdering af retinae i løbet af uddannelsen til optometrist sandsynligvis løfte niveauet for de kommende optometrister. I et irsk studie pegede de adspurgte optometrister også på efteruddannelse som løsning på at løfte niveauet indenfor det undersøgte emne. I begge tilfælde er det ikke mangel på udstyr, der sænker fagligheden men mangel på kendskab (Barrett & Loughman 2017).

Om optometrister kan finde den præcise patologi er mindre vigtigt end, at de finder, at noget er anormalt på retina.

For hvis der findes noget anormalt, kan optometristen søge online hjælp hos tilknyttede lægeuddannede eller ved brug af analyseprogrammer. Det findes allerede visse steder, og det kan være en løsning, hvis optometristerne ikke føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder - og måske heller ikke er rustede. Kundernes helbred står og falder således ikke på, at optometristerne finder sygdommene, og nogle gange er kunderne allerede i behandling og går til kontroller hos egen læge og/eller øjenlæge.

Men omvendt har optometristerne mulighed for at forbedre menneskers liv ved at opdage tidlige stadier af tilstande, der ikke er diagnosticerede. Dermed kan de være med til at redde syn og orienteringsfunktion.

Det er en svær diskussion at placere ansvaret for eventuel efteruddannelse eller andre tiltag, der kan højne niveauet af vurdering af fundusbilleder. Ifølge Retsinformation er det den enkelte optometrists ansvar at tilegne sig ny viden, men hvis der stilles krav fra arbejdsgiver om, at en ny teknologi skal benyttes, kunne arbejdsgiveren også tage en del af ansvaret (Retsinformation 1994). Arbejdsgiveren kan desuden tage ansvar ved at overveje oplæring og videreuddannelse forud for eventuel fremtidig implementering af ny teknologi.

Samlet set kan bedre kendskab til udnyttelse af teknologien sandsynligvis få optometrister til at føle sig mere rustede til

at vurdere fundusbilleder, men det betyder ikke, at alle optometrister kommer til at føle sig rustet nok. Det er desuden svært at afgøre, hvornår den enkelte optometrist føler sig rustet og er rustet.

REFERENCER • Bengtsson S, Cayuelas Mateu N, Høst A. (2010). ”Blinde og stærkt svagsynede - barrierer for samfundsdeltagelse”. SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD. s. 18. URL: https://pure.sfi.dk/ ws/files/260634/1017_Blinde_voksne.pdf • L arsen, P. M. (2016). ”Optikerforeningens svar på indlægget: Fundusfotografering hos optikeren”. Optikeren. nr. 6. s.

55. URL: http:/www.optikerforeningen. dk/Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/ Optikeren/2016_06_16.pdf • R etsinformation. Bekendtgørelse om optikervirksomhed (Virksomhedsbekendtgørelsen), (set 2018 november) Tilgængelig fra URL: https://www. retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=46496 • L indahl, M & Juhl, C. (2014). ”Den sundhedsvidenskabelige opgave”, 2. udg.

Munksgaard Forlag, København.

• B arrett C & Loughman J. Expanding the traditional role of optometry: Current practice patterns and attitudes to enhanced glaucoma services in Ireland. J Optom, (set 2018 november).

Tilgængelig fra: URL: https://www. sciencedirect.com/science/article/pii/ S1888429618300219?via%3Dihub • D anmarks Statistik 2. Vi bliver flere ældre, (set 2019 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.dst.dk/da/presse/ Pressemeddelelser/2010/2010-05-18Flere-aeldre • J acobsen, C. S. Y. (2016). ”Forebyggende screening rejser krav om større ansvarlighed”. Optikeren. Nr. 2. s. 6-8.

URL: http://www.optikerforeningen.dk/ Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/ Optikeren/2016/optikeren_ 02_16.pdf • L ouis Nielsen. Louis Nielsen historie - kort fortalt, (set 2018 november).

Tilgængelig fra: URL: https://www. louisnielsen.dk/om-louis-nielsen/ louis-nielsens-historie

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 25

OPTIMUS BY ESSILOR

De hyppigste årsager til ombytninger AF NATHALIE GUNDELACH-TAABBEL, JOSEFINE NIELSEN SUND, MARIE-LOUISE NEDERGAARD PEDERSEN OG MERETHE BILLER RASMUSSEN, OPTIKERHØJSKOLEN I RANDERS

Introduktion

De fleste optometrister har i sin daglige praksis stået i en situation, hvor patienten ikke er i stand til at bruge det udleverede produkt. Dette studie vil derfor belyse, hvilke årsager til ombytninger af briller, der hyppigst forekommer i vores daglige praksis. Der vil være fokus på ombytningsområderne samt diskuteres, hvad der fremadrettet kan gøres for at mindske ombytninger.

Materiale og metoder

Populationen for dette studie var 725 patienter, som fik ombyttet deres briller indenfor 182 dage fra udleveringstidspunktet i perioden fra 1/12-17 til 30/11-18. Der var ingen systematisk udvælgelse af patienterne, da alle ombytninger blev taget med i studiet. Henvendte patienten sig mere end én gang indenfor perioden med samme eller flere briller, blev hver ombytning noteret som en enkeltstående ombytning.

Resultater

Der blev i perioden på 12 måneder solgt 12.266 briller og foretaget 725 ombytninger, hvilket gav en ombytningsprævalens på 5,91%. 95%-sikkerhedsintervallet gav, at prævalensen med 95% sikkerhed ville ligge mellem 5,49% og 6,33% i et studie som dette. Ombytningsantallet betød, at der i gennemsnit blev foretaget én ombytning hver anden dag på hvert af de fire behandlingssteder. Studiet viste, at der ud af de 725 ombytninger i visse tilfælde var mere end én årsag til ombytningerne, hvilket gav 840 fundne årsager (figur 1).

Samlet antal ombytninger fordelt på årsager Årsager

årsager

Proglængde Kommunikationsfejl Produktionsfejl Binokulær problemstilling Patologi Værkstedsbrækage Glasvalg Fejl i tilpasning til rigtig RX Uforklarlige årsager Tilvænning til progressiv Tastefejl Glasdiameter Brydningsindex Refraktion Stel LH PD

årsager årsager

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

220

Figur 1: Viser antal årsager til ombytninger. Blå viser de 627 (86,48%) ombytninger pga. én årsag, rød viser de 82 (11,31%) ombytninger, der er kombineret med en anden årsag (dvs. to fundne årsager i samme ombytning), og grøn viser de 16 (2,21%) ombytninger, der er kombineret med to andre årsager (dvs. tre fundne årsager i samme ombytning).

26 | OPTIKEREN

240

Antal

Fordelingen af alder og køn

Aldersfordelingen i studiet strakte sig fra 6 til 97 år. Gennemsnitsalderen lå på 58 år og den hyppigst forekommende aldersgruppe befandt sig hos de 60-69årige (26,21%). Der var 452 (62,34%) kvinder og 273 (37,66%) mænd (Figur 2).

Der blev beregnet 95%-sikkerhedsintervaller på fordelingen af køn, hvor intervallet for kvinder lå på [0,5882;0,6587] og [0,3413;0,4118] for mænd. Ud fra sikkerhedsintervallerne kunne det vurderes, at der var statistisk signifikant forskel mellem kønnene. Sikkerhedsintervallerne viste dog ikke, om fordelingen skyldtes en tilfældighed, da det ikke var muligt at sammenligne antal kvinder og mænd i forhold til antal solgte briller i perioden.

Refraktion

Ud af de 840 fundne årsager var der 227 (27,02%), hvor der var fejl i refraktionen.

I 104 tilfælde blev der opdaget én fejl i refraktionen, og i 123 af tilfældene var der mere end én refraktionsfejl, der lå til grund for ombytningen. Da de 123 refraktionsfejl blev fordelt ud, var der i alt 426 fundne fejl i refraktionen som lå til grund for de 227 ombytninger.

Sfærisk Ud af de 426 fundne refraktionsfejl udgjorde fejl i den sfæriske refraktion 175 (41,08%) af tilfældene. I studiet blev 147 (84,0%) ombyttet med sfærisk refraktionsændring indenfor ±0,50 D. Uanset refraktionsanomalien var der i 111 (26,06%) af tilfældene tildelt for meget plus, og i 64 (15,02%) af tilfældene var der tildelt for lidt plus på afstand (figur 3).

Cylinderstyrke og -akse Ud af de 426 var der 85 (19,95%), som fik ændret cylinderstyrken, og 84 (19,72%) som fik ændret cylinderaksen.

Den gennemsnitlige ændring i cylinderstyrke var ±0,50 D. Den største ændring i cylinderstyrke var 2,25 D, og den mindste ændring var 0,25 D. Addition Ud af de 426 var der 76 (17,84%), som fik ændret additionen. Den gennemsnitlige ændring i additionen var ±0,25 D. Tilfælde, hvor der var blevet tildelt for meget addition, udgjorde 7,28%, og tilfælde hvor der var blevet tildelt for lav addition, udgjorde 10,56% i forhold til de 426 overordnede refraktionsændringer.

Fordeling mellem køn og alder

Kvinder Mænd

Antal 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0;9 10;19

20;29

30;39

40;49

50;59

60;69

70;79

80;89

90;99

Aldersgrupper

Figur 2: Oversigt over fordelingen af aldersgrupper samt fordelingen mellem køn i forhold til antal ombytninger i hver aldersgruppe.

Spredning af sfæriske refraktionsændringer Antal 60 50 40 30 20 10 0 -1,75 -1,25

-0,75

-0,5

-0,25

0,25

0,5

0,75

1

1,25

Ændring sfærisk

Figur 3: Viser spredningen af sfæriske refraktionsændringer. De negative værdier viser ændringer, hvor der er blevet tildelt for meget plus på afstand, og de positive værdier viser de ændringer, hvor der er blevet tildelt for lidt plus på afstand.

Prismer Ud af de 426 var der 6 (1,41%), hvor prismekorrektionen blev fjernet, da patienten ikke havde en binokulær problemstilling.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 27

OPTIMUS BY ESSILOR

Stelvalg

Ud af de 840 fundne årsager var der 151 (17,98%) ombytninger af stel. Heraf udgjorde kvinder 119 (78,81%) og mænd 32 (21,19%).

De 151 kunne fordeles ud på to underkategorier, hvorved der var 80 med fortrudt stelvalg og 71 med stelproblemer (figur 4).

Ombytning af stel - fordeling af køn

Kvinder Mænd

Årsag Stelproblemer Fortrudt stelvalg

Læsehøjde

Ud af de 840 fundne årsager var der 123 (14,64%), hvor der var fejl i opmålingen af læsehøjde. Den gennemsnitlige ændring var 2,65 mm. 73 (59,35%) af de 123, blev ombyttet med en ændring op til 2,50 mm.

Spredningen var fra 6 mm til -8 mm. I 50 af tilfældene blev der opmålt for højt, og i 73 tilfælde blev der opmålt for lavt.

Øvrige kategorier

Glasvalg udgjorde 75 (8,92%) af de fundne årsager. Kategorien kunne inddeles i tre underkategorier: 32 (42,67%) fortrød deres tilvalg, 23 (30,67%) fik ændret glastype, og 20 (26,67%) fik ændret glaskvalitet. 42 (5,00%) tilfælde skyldtes produktionsfejl af enten stel eller glas. Der var 38 (4,52%), hvor der var lavet tastefejl i enten synsprøven eller ved bestillingen.

Der var 36 (4,29%), hvor der var fejl i pupildistancen. Progressionslængden stod for 31 (3,69%) fundne årsager. Der var 23 (2,74%), som havde tilvænningsproblemer i forhold til deres progressive glas. Der var 18 (2,14%), hvor årsagen til ombytning

28 | OPTIKEREN

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Antal

Figur 4: Viser fordelingen af antal årsager i forbindelse med ombytning af stel, samt fordelingen af køn. skyldtes patologi. I 17 (2,02%) af tilfældene var årsagen binokulære problemstillinger, hvor der var fejludmåling af prismer eller manglende diagnosticering af en binokulær problemstilling. Indenfor kategorien brydningsindeks var der 16 (1,90%), hvor klagerne omhandlede tykkelsen eller manglende forstørrelse. Tilpasningsproblemer til den subjektive refraktion stod for 14 (1,67%). Tilfælles for disse var, at de ikke kunne tilpasse sig til den refraktion, som ved efterkontrollen blev vurderet til værende den korrekte. Værkstedsbrækage udgjorde i alt 14 (1,67%) af de fundne årsager. I kategorien uforklarlige årsager var der 9 (1,07%), hvor det ikke var muligt at finde en specifik årsag. Kommunikationsfejl udgjorde 3 (0,36%), og glasdiameter udgjorde 2 (0,24%) af de fundne årsager.

Diskussion af resultater og konsekvens for praksis

I studiet fandt vi ombytningsprævalensen til værende 5,91%, hvilket var markant højere sammen-lignet med andre studier på 1,6% (Hrynchak, 2006) og 1,8% (Freeman & Evans, 2010). I forhold til studierne af Freeman & Evans (61,0%) og af Hrynchak (59,0%) var refraktion ligeledes den hyppigste årsag (Freeman & Evans, 2010; Hrynchak, 2006). Dette studies prævalens for refraktion fremstod lavere grundet flere ombytningskategorier. Det kunne derved vurderes, at refraktion i dette studie stadig ville give et repræsentativt billede af ombytningerne sammenlignet med andre studier.

Da refraktion var den hyppigste årsag til ombytning, blev denne opdelt i underkategorier. Man kunne bl.a. se på ændringer

da vi har med mennesker at gøre, vil en ombytningsprævalens på 0% være usandsynligt. Kiggede man på reproducerbarheden i refraktionsudmåling har tidligere studier vist 95% af tilfældene kunne måle indenfor ±0,50 D, når der blev målt på samme patient mere end én gang (Goss & Grosvenor, 1996; Smith, 2006). Derfor kunne det diskuteres, hvorvidt optometristens måleusikkerheder kunne påvirke antallet af ombytninger, da den hyppigste sfæriske ændring i dette studie var på ±0,50 D.

Konklusion

Studiet viser, at de hyppigste årsager til ombytninger er refraktion, stelvalg og læsehøjde. Fremadrettet er det vigtigt at have fokus på ombytninger, da studiet har vist, at hvert behandlingssted i gennemsnit har én ombytning hver anden dag.

REFERENCER

af sfærisk refraktion i forhold til, om der blev overkorrigeret med plus eller minus.

Hrynchaks studie fandt, at der blev overkorrigeret med plus i 26,4% og overkorrigeret med minus i 13,9% af tilfældene på afstand (Hrynchak, 2006). Vores studie fandt, at der blev overkorrigeret med plus i 26,06% og overkorrigeret med minus i 15,02% af tilfældene på afstand. Desuden fandt Hrynchak, at der blev overkorrigeret med plus i 10,3% og overkorrigeret med minus i 13,0% i udmåling af addition (Hrynchak, 2006). I vores studie fandt vi, at der blev overkorrigeret med plus i 7,28% og overkorrigeret med minus i 10,56% af tilfældene i udmålingen af addition. Fejlene i både afstands- og nærkorrektion kunne give anledning til mistanke om, at der i disse tilfælde ikke var blevet afprøvet i prøvebrillen i forhold til forskellige afstande og/eller efterkon-trolleret med f.eks. flipbrille med ±0,25 D (Elliott, 2014, pp. 83).

Den andenstørste kategori i studiet var stelvalg. Patienter med tilpasningsproblemer, fik gennemsnitlig ombyttet deres stel efter 62 dage. Vi kunne derved formode, at disse patienter havde henvendt sig til behandlingsstedet i forbindelse med tilretning op til flere gange før ombytningen fandt sted.

Hvorimod patienter med fortrudt stelvalg i gennemsnit fik ombyttet efter 30 dage. Som tidligere nævnt indeholdt studiet overordnet set flere kvinder end mænd, hvilket gjorde

sig særligt gældende i denne kategori. Heraf kunne man stille spørgsmålstegn ved, om det kunne være en tilfældighed, at kvinder fortrød deres stel oftere end mænd. Et dansk casestudie indenfor området belyste, at patientens intolerance kunne skyldes psykologiske årsager. Årsagerne kunne f.eks. være, at patienten følte sig presset til brillekøbet eller at familiemedlemmer og/eller bekendte havde udtalt sig med negative vendinger (Jensen, 2012 no. 5). Dette kunne bidrage til, at patienten vendte tilbage og havde fortrudt købet.

I den tredje største kategori læsehøjde var der stor spredning af data. Dette kunne bidrage til en mistanke om, at der i nogle tilfælde kunne være tale om en tastefejl eller mangelfuld opmåling. Den hyppigste årsag til ombytning var, at læsehøjden blev placeret for lavt. Hyppige fejlkilder ud fra teorien i opmåling af læsehøjde var: Ikke at tilrette brillen før opmåling, ikke at stå i øjenhøjde med patienten samt ikke at efterkontrollere opmålingen alt efter patientens holdning (Rosenfield & Logan, 2009, pp. 455, pp.

559). Studiet kunne indikere, at patienterne i 59,35% af tilfældene havde stået for rank i forhold til deres naturlige holdning, hvilket kunne være en årsag til, at der blev opmålt for lavt.

I den daglige praksis ville det være ideelt, at der ikke var nogle ombytninger, men

• Elliott, D. B., (2014) “Clinical Procedures in Primary Eye Care”, Saunders Elsevier, fourth edition.

• F reeman, E. C. & Ewans, B. J. W. (2010), “Investigation of the causes of non-tolerance to optometric prescriptions for spectacles”, Ophthal. Physiol. Opt. vol. 30, no. 1, pp. 1-11.

• G oss, D. A. & Grosvenor, T. (1996), “Reliability of refraction – a literature review”, J. Am. Optom. Assoc. no. 67, pp.

619-630.

• H rynchak, P. (2006),”Prescribing spectacles: reasons for failure of spectacle lens ac-ceptance”, Ophthal. Physiol.

Opt. vol. 26, no. 1, pp. 111-115.

• J ensen, T. D., (2012), “Brilleintolerance 2 – flerstyrke briller”, Optikeren, no. 6, pp. 6-12.

• J ensen, T. D., (2012), “Brilleintolerance”, Optikeren, no. 5, pp. 6-12.

• R osenfield, M. & Logan N., (2009), “Optometry: Science, Techniques and Clinical Manage-ment”, Butterworth Heinemann Elsevier, second edition.

• S mith, G. (2006), “Refraction and visual acuity measurements: what are their measure-ment uncertainties?”, Clin.

Exp. Optom. no. 89, pp. 66-72.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 29

OPTIMUS BY ESSILOR

Optikeres anvendelse af synstræning AF BUE WINTHER KJÆR, SIMON SIVEBÆK LODAHL, BENJAMIN SUKUSU NIELSEN OG RYAN LAURIDSEN, OPTIKERHØJSKOLEN RANDERS

Introduktion

Vi har i løbet af vores uddannelsesforløb undret os over, hvorfor synstræning ikke i højere grad bliver anvendt ude i butikkerne, til trods for, at synstræning og behandling af det binokulære syn bør anses som et kerneoptometrisk område. Derudover er der evidens for, at synstræning er den bedste behandlingsmulighed ved visse binokulære problemstillinger (Rutstein & Daum, 1998, p. 156). Der er ikke lavet særligt mange undersøgelser, der viser noget om, hvorfor synstræning ikke anvendes i højere grad.

Formålet med vores projekt har derfor været at klarlægge, hvilke årsager som ligger til grund for, at synstræning ikke i større grad bliver anvendt ude i butikkerne, og hvad der kan gøres for, at synstræning bliver mere udbredt.

Metode

Vi benyttede os af det kvalitative forskningsdesign, da vores problemformulering bedst lod sig besvare ved hjælp af samtale med optikerne om deres personlige erfaringer og holdninger til synstræning. Vi gennemførte et komparativt casestudie, og data blev indhentet via to semistrukturerede fokusgruppeinterviews. Det ideelle ved et fokusgruppeinterview er, at det bygger på en åben diskussion blandt fokusgruppedeltagerne (Henricson, 2014, p. 192). Dermed skabes der mere komplekse data, da deltagerne udveksler og diskuterer hinandens kommentarer og erfaringer (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 123). Måden, hvorved vi fandt frem til de endelige fokusgruppedeltagere, var via en spørgeskemaundersøgelse, som vi brugte til at lave en strategisk udvælgelse af vores fokusgruppedeltagere. De resterende deltagere blev selektivt udvalgt gennem interne bekendtskaber. Det havde været optimalt, hvis alle deltagere var udvalgt via spørgeskemaet. Det var dog ikke muligt, da spørgeskemaet ikke kunne generere nok deltagere. Problemet ved dette er, at vi har personlige relationer til nogle af deltagerne, og også har en forforståelse for deres holdninger. Inklusionskriterierne for begge grupper var som følgende: Autoriserede optikere af begge køn, med meget erfaring og med lidt erfaring. Vi endte med at have

30 | OPTIKEREN

fire deltagere i fokusgruppen, der ikke laver synstræning og fem deltagere i fokusgruppen, der anvender synstræning. Ideelt set skulle projektet gerne have endt ud i det, der kaldes “teoretisk mætning”. Dette ville dog kræve, at vi blev ved med at oprette nye fokusgrupper, indtil der ikke længere ville opstå ny viden. Vi er derfor også klar over, at resultaterne ikke nødvendigvis afspejler en generel holdning blandt alle optikere i Danmark, men snarere giver et indblik i holdningen blandt et lille udsnit af optikerne (Henricson, 2014, p. 196). Vi valgte, på baggrund af resultaterne fra vores fokusgruppeinterviews, at afholde to individuelle kvalitative interviews. Dette gjorde vi med henblik på at få et dybere indblik i de temaer og problematikker, der blev belyst i fokusgrupperne. Vi valgte derfor at interviewe chefen for klinisk udvikling i Louis Nielsen, Heidi Buchholt samt formanden for Danske Øjenlægers Organisation, Jens Lundgaard Andresen.

Resultater

Vores resultater dannede grundlag for vores fortolkning af vores fokusgruppeinterviews.

Hvilket gav os mulighed for at sammenholde

forskelle og ligheder i udtalelser mellem de to fokusgrupper. Vi har gennem bearbejdningen af vores data fundet frem til en række kategorier og underkategorier.

De to fokusgrupper nævner mange af de samme problemstillinger, men har forskellige holdninger og erfaringer med disse. De mest centrale temaer har vi inddelt i kategorier og underkategorier (se figur 1).

Vi havde nogle klare forventninger til hvilke temaer, der ville blive lagt mest vægt på i fokusgrupperne. Det var temaer som tid, økonomi, dropouts, manglende facilitering fra kæden og manglende udstyr, som, vi forventede, havde størst indflydelse på den manglende udbredelse af synstræning i butikkerne.

Ved at bruge fokusgruppeinterviews som dataindsamlingsmetode, har det været muligt at få nogle nuancer frem, gennem interviewdeltagernes samtaler, som vi ikke havde forventet. Der blev lagt større vægt på emner som dårligt samarbejde mellem øjenlægerne og synstrænerne, hvor der specielt var fokus på problematikkerne omkring behandling baseret på evidens eller klinisk erfaring. Et andet tema vi ikke selv havde overvejet, var besværet med at sælge ser-

Kategorier og underkategorier

Faglighed • Optikerens ansvar • Henvisning

Økonomi • Tid • Tab af penge ved henvisning • Produkt vs. Serviceydelser

Uddannelse • Efteruddannelse • Uddannelse på skolen • Opsporing af binokulære problemer

Synstræning • Motivation • Information om synstræning • Øjenlægernes rolle • Evidens vs. klinisk erfaring • Hvad er synstræning?

Figur 1: Viser, hvilke problemstillinger der har betydning for manglende synstræning i optikbutikkerne.

viceydelser i butikkerne, hvor man primært er vant til at sælge produkter.

Konklusion

I vores undersøgelse har vi fundet frem til en række forskellige problemstillinger, der begrænser udbredelsen af synstræning i Danmark. Patienter med binokulære problemer bliver ikke altid henvist til synstræning, til dels fordi man i butikkerne er bange for at miste forretning til en kollega, men også fordi at de binokulære problemer ikke altid bliver opsporet.

På skolen lærer man, hvordan man anvender evidensbaseret synstræning, men det kræver vedligeholdelse og efteruddannelse for, at optikerne kan være komfortable med at anvende synstræning. Derudover spiller det økonomiske aspekt i forbindelse med synstræning også en vigtig rolle, da man i den almene butik fokuserer på at sælge produkter frem for serviceydelser som synstræning. Øjenlægerne ønsker kun at henvise til evidensbaseret synstræning, hvilket står i kontrast til, at mange af de danske synstrænere arbejder ud fra klinisk erfaring. Med så forskellige indgangsvinkler til synstræning vanskeliggøres et samarbejde mellem disse to faggrupper.

Hvis synstræning skal udbredes mere, vil det derfor kræve nogle faste retningslinjer for, hvordan man skal arbejde med denne behandlingsform. Ligeledes vil et større kendskab til synstræning blandt befolkningen skabe en større efterspørgsel efter behandlingen, og vil dermed kunne medføre øget udbredelse af synstræning.

Perspektivering

Vi mener, at synstræning er et kerneområde for optikere, og at det er vores pligt enten at tilbyde eller at henvise vores patienter til synstræning, såfremt dette er den bedste behandling. Vi erkender, at det ikke nødvendigvis bør være alle optikere, der udfører synstræning, men at det bør være et krav, at optikerne kan henvise korrekt. Vores undersøgelse giver et broget billede af, hvordan binokulære problemer håndteres ude i butikkerne. Vi mener derfor, at der mangler nogle klare retningslinjer inden for synstræning, med særlig henblik på at skabe en fælles forståelse for, hvordan synstræning skal udføres. Disse retningslinjer bør bl.a. bygge på dialog mellem øjenlæger og optikere. Det kræver dog, at øjenlægerne lytter til den erfaring, synstrænerne har, og at synstrænerne underbygger deres erfaring med valid forskning. Vi ser dette som et stort skridt mod at

fremme udbredelsen af synstræning inden for vores fag. Der findes kun få undersøgelser, der beskæftiger sig med anvendelsen af synstræning i Danmark, og vi håber derfor, at vores resultater kan være med til at give et indblik i, hvilke udfordringer, synstræning indenfor optikerregi står overfor. Der ses i optikerbranchen en tendens til, at vi bliver mere sundhedsorienterede, hvor vi i højere grad kommer til at arbejde med serviceydelser, hvilket leder os mod en forventning om, at binokulære problemstillinger og korrekt behandling heraf kommer mere i fokus i fremtiden.

REFERENCER • Henricson, M., (2014), ”Videnskabelig teori og metode”, 1st edition, Munksgaard.

• B rinkmann, S. & Tanggaard, L., (2010), ”Kvalitative metoder”, 1st edition, Hans Reitzels Forlag.

• R utstein, R. & Daum, K., (1998), “Anomalies of Binocular Vision”, 1st edition, Mosby.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 31

UDDANNELSE

MESTEREN

lærlingen

Hvordan er det at være i praktik som optometrist, og hvad kræver det af ejeren af en optikerforretning? Det ved butiksindehaver Lise Frandsen og studerende Mette Lund alt om. ”Det skader ikke at møde store udfordringer og at blive usikker under sin praktiktid,” mener Mette Lund, der læser på KEA. Efter flere år i kædebutikker har hun valgt at være elev hos en selvstændig optiker og opdaget mange nye facetter ved faget.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: FRANDSEN OPTIK

Indehaver Lise Frandsen og hendes elev Mette Lund har stor glæde af samarbejdet.

32 | OPTIKEREN

Egentlig er det lidt skørt, at Mette Lund ikke blev optiker tidligere, for alt pegede hende i den retning. Allerede efter gymnasiet fik hun job som assistent i den lokale Thielebutik hjemme i Vejle. ”Jeg var glad for arbejdet og glad for mine chefer. Det var bare ikke lige det, jeg forestillede mig på den lange bane,” siger hun.

Efter jobbet tog hun på højskole i fire måneder på Zanzibar og rejste bagefter rundt i Tanzania og Kenya. Hjemme igen fik hun via sin gamle chef igen job i Thiele, denne gang på Vesterbro i København, hvor hun var i et år. ”Så skulle jeg i gang med at uddanne mig. ”Vi lægger stor vægt på at holde morgenmøder og tale om alt det, På Nationalmuseet hørte jeg et foredrag vi ikke når til hverdag,” siger makkerparret. med en arkæolog. Det lød så spændende, at jeg kastede mig over arkæologistudiet i der ligger kun halvtreds meter fra RådhusÅrhus. Det var megafedt. Indtil jeg efterer meget anderledes end de kædeforretpladsen, og hvor hendes chef, indehaveren hånden sad mere og mere i laboratoriet og ninger, hun har arbejdet i gennem mange år.

Lise Frandsen, også er hendes eneste kiggede ned i et mikroskop og intet havde Hun var glad for at være i Thiele, men havde med mennesker at gøre, så blev det bare for kollega. brug for at få indblik i andre dele af faget og kedeligt.” få ny inspiration.

Hun sprang fra studiet, flyttede tilbage til ”Da jeg kom, blev alt, hvad jeg vidste, Rykket grænser København og blev for tredje gang assistent kastet op i luften. I begyndelsen var det Det vigtigste for Mette har været at få i en Thiele-forretning, denne gang i Fields på mulighed for at bruge sin viden fra skolen i hårdt og svært. Jeg troede jo, jeg havde Amager. Nu opdagestyr på arbejdsgangene. Thiele-butikken i praksis. de hun, at hun havde Fields, hvor jeg var, havde 11 ansatte. Det ”En ting er at tage savnet det. hele kørte professionelt og effektivt, og det synsprøver på mine "Da jeg kom, blev ”Mens jeg studereforventede kunderne også, at det gjorde. klassekammerater. alt, hvad jeg vidste, de, arbejdede jeg i en Men her er forventningerne nogle andre.

Vi ved jo alle, hvad tøjbutik. Men det er Jeg skal være mere personlig i min betjening vi taler om.

Noget kastet op i luften. I altså mere spændende og mindre sælgeragtig, udvise et større helt andet er at sidde begyndelsen var det med en brillebutik. Jeg nærvær og give noget mere af mig selv. over for almindelige hårdt og svært." havde opsamlet en del Det skulle jeg lære.” mennesker og kunne specialviden og kunne Lise Frandsen kender alle navnene på forklare dem om Mette Lund lide udfordringen med sine faste kunder, og der er flere, som tit resultaterne. Jeg har at formidle den. Så kommer forbi for at kigge på nye brillestel. lært meget om, hvordet blev tydeligt for mig, at jeg selvfølgelig ”I begyndelsen gik jeg lidt i panik over, dan jeg formidler min viden på en måde, skulle bygge ovenpå det, jeg vidste, og blive om jeg kunne huske så mange navne, men så kunderne forstår det, og det er altså ret optiker.” efterhånden er jeg kommet efter det. Jeg centralt at kunne.”

I dag er hun 30 og langt inde i sin anden skulle også lære at bruge et nyt synsprøveMen hun vil også gerne have al mulig praktikperiode i Frandsen Optik på Vester rum og komme ind i en ny arbejdsrytme. anden viden med sig. Det er helt bevidst, Voldgade i København. En lille forretning, hun har valgt at være i praktik i en butik, der Det gjorde, at jeg blev usikker og var

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 33

UDDANNELSE

være om en svær case, som Lise eller jeg end at opleve, at jeg kan løse problemet, har haft, hvor vi diskuterer, om vi kunne og kunderne bliver glade og viser deres have gjort noget anderledes. Lise kunne altaknemlighed. Så vokser jeg lige et par drig finde på at pege fingre ad mig, det gør centimeter.” mig tryg. Hun giver Som udgangspunkt mig mere gode råd er både Mette og Lise om, hvilke mulighetilstede i forretningen "Det kan sagtens være, der der også er. Eller gennem en arbejdsat jeg en dag vender vi undrer os over et dag. Hvis de tager på tilbage til en kædebutik, eller andet og diskurser og konferencer kuterer det. Alt i alt sammen, lukker de men det at være privat er det et supergodt butikken den dag. Men optiker har tændt noget læringsmiljø.”

Mette har også prøvet i mig. Det, at vi kan gå at stå alene i nogle nye veje, specialisere os uger, hvor Lise var væk.

Vi bestemmer selv ”Det gik fint. Skulle Fordi butikken er så og samarbejde med jeg have hjælp, har lille, har Mette underøjenlæger." jeg gode kolleger hos vejs også fået indsigt andre små optikere, i, hvordan Lise kører Mette Lund jeg kan sparre med,” sin butik økonomisk siger hun. og administrativt.

Til hverdag har de så travlt, at de ikke altid ”Det er en ekstra bonus ved at være så når at få gjort status over, hvordan det går. lille et sted. Men Lise har også været meget ”Men så holder vi små møder før eller åben på det punkt. Det har alle butiksindeefter åbningstid, hvor vi snakker. Det kan havere måske ikke lyst til, og måske har alle praktikanter heller ikke lyst til at lære om den side af optikerlivet, men for mig har det været interessant.”

Endnu har det dog ikke fået Mette til at drømme om at havde sin egen forretning. ”For samtidig har jeg jo fået stor respekt for det overblik, Lise skal have, og mængden af ting hun skal have styr på.”

I det hele tage har praktiktiden fået øjnene op hos Mette for, hvor mange facetter der er i hendes nye fag. Og hun vil gerne opdage endnu flere. Det er en af grundene til, at hun har sagt ja til at fortsætte i Frandsen Optik. ”Lise og jeg har aftalt, at jeg skal fastansættes, når jeg er færdig med min uddannelse til marts næste år. Det kan sagtens være, at jeg en dag vender tilbage til en kædebutik, men det at være privat optiker har tændt noget i mig. Det, at vi kan gå nye veje, specialisere os og samarbejde med øjenlæger. Det kan jeg godt lide. The sky is your limit, som man siger. Ingen bestemmer over os. Det giver selvfølgelig samtidig nogle udfordringer, når vi ikke bare kan ringe til hovedkontoret, hvis vi f.eks. får problemer med IT. Men vi finder ud af det og bliver klogere undervejs.”

Når Mette skal tilbage til skolen i december, glæder hun sig til at bygge ovenpå sin viden med bl.a. en bacheloropgave om optikeres kendskab til myopikontrol. ”Lise er ikke bare en god chef, men lægger også vægt på at være ”Og så ser jeg frem til i februar at være en god sparringspartner. Hun får hele tiden skubbet mig i nye klar til at stå helt på egne ben.” retninger,” oplever Mette.

nødt til at tænke mig om. Det er sundt. Jeg fandt ud af, at jeg hele tiden kan blive bedre og få flere strenge at spille på. F.eks. laver Lise mange specialting, og det vil jeg også gerne med tiden. Så er det godt at huske at tage ekstra målinger, som giver flere muligheder for at rådgive kunden nuanceret bagefter. Jeg har også lært at give mig god tid til anamnesen. Vi spørger ikke bare ind til hovedpine og dobbeltsyn og den slags, men går meget mere i dybden.”

Hele vejen igennem har Lise Frandsen og hun fungeret glimrende sammen. ”Lise er ikke bare en god chef, hun går også op i at være en virkelig god sparringspartner. Hele tiden skubber hun mig fremad, så jeg får rykket mine grænser for, hvad jeg tror, jeg kan. Hvis der kommer en kunde ind med dobbeltsyn, kan hun f.eks. finde på at sige: ´Kunne du ikke tænke dig at prøve at tage den? Og hvis der er noget, ved du, at jeg er her’. Umiddelbart har jeg måske ikke lyst, for ved jeg nu nok, og kan jeg finde ud af det? Men så gør jeg det alligevel og lærer noget nyt. Der ikke noget mere fantastisk

34 | OPTIKEREN

PRESBYOPIA MYOPIA EXTENDED DEPTH OF FOCUS

MANAGEMENT - EDOF

AXIAL POWER PROFILE

Extended Depth Of Focus (EDOF) is the patented technology by the Brien Holden Vision Institute to provide optimal vision for a wide range of viewing distances. EDOF lenses were designed using deliberate manipulation of higher order aberrations to provide good vision at all viewing distances, minimising unwelcomed visual compromises like ghosting and haloes.

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

CHORD DIAMETER (mm) This figure does not represent the real power profile.

It is only to illustrate the optical design.

www.visioncare.dk ¡ www.hydrolens.se

UDDANNELSE

SAMMEN ER VI

t s e k r stæ

Det er på alle måder en god oplevelse for indehaveren af Frandsen Optik i København, Lise Frandsen, at have en elev. Hun nyder at lære fra sig og får selv meget igen. ”Jeg kan varmt anbefale det,” siger hun.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: FRANDSEN OPTIK

vorfor besluttede du dig til H for første gang at have en elev?

”Som selvstændig har jeg været optaget af at bygge en lille butik op med høj service og en stor faglighed. Det har taget tid, og i de første seks år havde jeg ikke råd til den store hjælp. Men nu er jeg begyndt at få mere travlt og tænkte, det var på tide at få den hjælp og inspiration, en elev kan give. I tidernes morgen hed det sig jo, at man skulle være to optikere for at tage en elev. Men den regel er heldigvis lempet, for jeg synes jo absolut, at en elev kan få noget ud af at være i en butik som min. Men det er klart, at jeg kan tilbyde noget andet, end en kædebutik kan. Jeg er både Mettes chef og eneste kollega, det er der fordele og ulemper ved.

Ulempen er, at man ikke kan holde sig til andre den dag, en af os er sur. Omvendt er fordelen, at eleven får en indsigt i alt, hvad det kræver at drive en optikerforretning.

For mig var det samtidig en prøve på, om det kunne hænge sammen økonomisk med en ansat mere. Det kan det, og derfor har jeg nu tilbudt Mette et fast job, når hun er færdig på skolen næste år.”

vad lagde du vægt på, H da du valgte Mette?

”Jeg er glad for, at Mette ikke er super ung, at hun har en masse livserfaring. Desuden mærkede jeg hurtigt, da vi snakkede sam-

36 | OPTIKEREN

men, at det var en god kemi imellem os.

Og det er jo vigtigt, når vi kun er os to. Det gjorde indtryk, at hun selv kunne fortælle, hvad der interesserer hende ved faget, og jeg fornemmede, at hun har ben i næsen og samtidig ikke er for fin til at gå ud med skraldet.”

vad lægger du vægt på, H at hun skal lære?

”Jeg forsøger at gøre hende til en dygtig, alsidig optiker og samtidig klæde hende på til, at hun en dag kan åbne sin egen forretning, hvis hun ønsker det. Det er nødvendigt, hvis vi skal skabe en modpol til de mange kædebutikker. Hun skal kunne lægge et budget og have en ide om, hvordan hun fagligt positionerer sig i et marked, hvor nogen kører mange tv-reklamer, mens andre må klare sig uden.”

forundersøgelse, end de fleste andre. Det har givet os gode faglige tilkendegivelser fra optikere og skele-terapeuter i området og har betydet, at jeg kan give Mette mere avancerede opgaver.”

vad har du erfaret, får praktikH tiden til at glide nemmere?

”Selv om jeg har været chef før, bl.a. butikschef i Profiloptik og partner i Thiele Briller på Frederiksberg, havde jeg gået her alene

Hvad får du selv ud af det?

”Det er simpelthen en gave. Ikke mindst fordi Mette er den, hun er: Interesseret, engagereret, god at sparre med og en god menneskekender. Desuden giver det mig faglig stolthed at præsentere hende for de sider af faget, jeg holder mest af. Jeg har bevæget mig langsomt henimod at få flere kunder med specialbehov, fordi jeg godt kan lide fordybelsen. Vi sætter en hel time af til en synsprøve og laver en grundigere

”Jeg får meget ud af at sparre med Mette, og vi inspirerer gensidigt hinanden,” fortæller Lise Frandsen.

”Det er simpelthen en gave at have en studerede som Mette i praktik, så jeg har meget mod på at gøre det igen,” siger Lise Frandsen.

så længe, at jeg opsøgte en coach for at få Har du videregivet noget af det, råd om, hvordan jeg fik det til at fungere. du oplevede i din egen praktik?

Nu da Mette havde arbejdet i en kæde, ”Ja, jeg var selv glad for at opleve lidt var min store angst, at hun skulle komme til forskelligt dengang. Jeg havde en chef i at kede sig. Coachen Thiele i Brønshøj, anbefalede mig at som inddrog mig i forventningsafstemme alt og lærte mig at "I det hele taget har jeg undervejs. Jeg fik at være grundig. Efter været heldig at møde folk vide, at jeg har en halvdelen af tiden popcornhjerne. Jeg er der blev jeg flyttet på min vej, der har hjulpet ret impulsiv og hurtig til en forretning i og støttet mig. På samme til at gå fra et emne Hellerup, hvor der måde vil jeg gerne hjælpe og til et andet. Så jeg har var travlt og gang i støtte Mette. Det er dejligt sagt til Mette, at hvis den. Det var en fin jeg lige mister den kombination. at se, når hun vokser og i røde tråd, skal hun Efterfølgende har stigende grad har mod på bede mig om at finde jeg haft en chef, der at tage ansvar." tilbage til den. Coavar god til at give chen foreslog også, at mig ansvar, uden Lise Frandsen vi holder morgenmøat jeg fornemmede der, så vi ikke går op det som en byrde. og ned ad hinanden og tror, at alt bliver sagt. Det medvirkede til, at jeg i dag tør være På møderne fortæller vi, hvad der går godt selvstændig. Jeg kommer fra en familie med og skidt, og hvor vi kan forbedre os. Det har to ufaglærte forældre, så ingen forberedte været meget brugbart.” mig på det hjemmefra. I det hele taget har

jeg været heldig at møde folk på min vej, der har hjulpet og støttet mig. På samme måde vil jeg gerne hjælpe og støtte Mette. Det er dejligt at se, når hun vokser og i stigende grad har mod på at tage ansvar.

Fx var jeg i Senegal for at lave velgørende optisk arbejde, og da var Mette så sød at passe forretningen alene og klarede det glimrende.”

E r der et særligt godt råd, du har givet Mette?

”At hun skal blive ved med at opsøge ny viden og dele den med mig, når hun har lyst til det, fordi sammen er vi klart stærkest.

Hun skal være nysgerrig, prøve tingene af og ikke være bange for noget, heller ikke for at spørge en ekstra gang.”

ar du mod på at H få en elev igen?

”Det har jeg, og nu bliver vi jo snart to optikere, der gerne vil være med til at forme de nye optikere og give dem mulighed for også at prøve en butik som min.”

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 37

VERDENS SYNSDAG

TJEK

DIT SYN

Følg årets kampagne ”Tjek dit syn” på Facebook og vores hjemmeside tjekditsyn.dk

Sundhedsstyrelsen støtter

VERDENS SYNSDAG 2019 Sundhedsstyrelsen, Optikerforeningen og Øjenforeningen har indledt et helt nyt samarbejde for at markere Verdens Synsdag, og lancerer i oktober en fælles kampagne, der skal sætte fokus på danskernes syn og sundhed.

AF LONE HELLESKOV

Verdenssundhedsorganisationen WHO har i år udnævnt 10. oktober til Verdens Synsdag, og i år får Øjenforeningen og Optikerforeningen en ny samarbejdspartner.

Sundhedsstyrelsen har valgt at støtte den landsdækkende kampagne ”Tjek dit syn”, der bl.a. vil sætte fokus på, hvordan rygning kan skade synet. ”Meget få danskere ved, at rygning kan føre til øjensygdomme som AMD, grå stær og i værste fald blindhed, og det vil vi gerne sætte fokus på. Det er en stor anerkendelse af vores kampagne, at Sundhedsstyrelsen også ser vigtigheden i fortsat at informere danskerne om syn og sundhed og går aktivt ind i arbejdet,” siger direktør i Optikerforeningen Per Michael Larsen.

I årets ”Tjek dit syn” kampagne vil Sundhedsstyrelsen, Øjenforeningen og Optikerforeningen bl.a. udarbejde informationsma-

38 | OPTIKEREN

teriale til brug i landets optikerforretninger, på hospitaler og hos øjenlæger.

I lighed med sidste års kampagne bliver der produceret artikler og videofilm med fagpersoner og cases til Facebook, og der publiceres artikler i medlemsmagasinere VÆRN OM SYNET og OPTIKEREN. Samtidig er der planlagt presse- og PR-indsats i både landsdækkende og lokale medier. ”Det er utrolig vigtigt, at vi som brancheorganisation, patientforening og sundhedsfaglig myndighed er med til at skabe både synlighed men i høj grad også dele viden om synet. Via oplysning og behandling kan vi hjælpe flest mulige med at se godt hele livet,” siger direktør i Optikerforeningen Per Michael Larsen.

Verdens Synsdag er udnævnt af WHO og finder sted hvert år den anden torsdag i oktober.

SÅDAN SÆTTER DU FOKUS PÅ VERDENS SYNSDAG Ingen ”Tjek dit syn” kampagne uden Optikerforeningens medlemmer.

Sidste år var I med til at skabe stor opmærksomhed om det vigtige budskab og gøre kampagnen til en succes. Vi håber selvfølgelig, at I har lyst til at deltage igen ved at sætte fokus på synet med vores: • I nformationsmateriale til optikerbutikker, øjenlæger og hospitaler • Videofilm til Facebook og hjemmeside • Nyheder og daglige posts til Facebook • Pressemeddelelser og artikler Optikerforeningens medlemmer har gratis adgang til alt materiale, som bliver sendt til jer inden kampagnestart sammen med detaljeret program for de mange aktiviteter.

Og vi holder jer også opdateret via nyhedsbreve.

af alle presbyoper ville gerne prøve multifokale kontaktlinser, hvis de blev spurgt.

95% af alle presbyoper bruger IKKE kontaktlinser i dag.*

Presbyopi rammer alle.

Det skal ikke begrænse deres passion.

Med de helt nye Alcon® Multifocal kontaktlinser kan du hjælpe dine kunder med at holde fokus på deres passion. Ikke mange ved, at multifokale løsninger kan hjælpe presbyope med at holde fokus både tæt på og langt fra, men potentialet er enormt.

Kontakt din lokale Alcon®-salgsrepræsentant eller Alcons kundeservice på tlf. 36 36 43 60 og få flere oplysninger om kampagnen. *Alcons forbrugerundersøgelse 2017, Alcon®-arkiv og Alcon® logoet er varemærker tilhørende Novartis.

AOSEPT® er et varemærke tilhørende American Optical.

ALVC/GE/AIRAHMF/OM /DK/180701 / 10000293 / ACT: N11807857872

40%

STILGUIDE

ER DU EN GOD B R ILLEST YLIST ?

Stylist og indehaver af STYLECHANGE, Liselotte Thygesen, har en mission.

Hun vil lære danske kvinder at blive den bedste udgave af dem selv og fremhæve deres stil med det rigtige tøj og briller. Hun er aktuel med bogen ”Bliv din egen stylist – en guide til kvinder i alle aldre og størrelser” og laver også kundeevents i forretninger med fokus på brillestyling og øget salg. Her får du hendes bedste råd til, hvordan du bliver en god brillestylist.

AF LONE HELLESKOV FOTO: JAKOB MARK PHOTOGRAPHY OG MICHAEL BERG

De fleste optikere, optometrister og optikerassister oplever dagligt, at kunden spørger ”Klæder de mig?” Derfor er det nødvendigt, at du som ekspert kan lytte, rådgive og finde den perfekte brille til kunden, da den er en vigtig del af et look.

Ifølge stylist Liselotte Thygesen er det optimale at tage udgangspunkt i, hvilke farver der klæder kunden, størrelse og form på næse,

"Kundens personlighed har stor betydning for valget af briller. Og som salgsperson er det selvfølgelig vigtigt at spørge ind til kundens ønsker."

Liselotte Thygesen

40 | OPTIKEREN

øjne og kinder, personlighed, stil og ikke mindst ansigtsform, når der skal vælges nye briller. Som stylist arbejder hun med seks forskellige ansigtsformer, som du med fordel kan tage udgangspunkt i, når du skal hjælpe kunden med det perfekte brillevalg. En vurdering af kundens ansigtsform kan hjælpe til hurtigere at finde frem til de helt rigtige briller.

OVAL ANSIGTSFORM Kendetegn: Smal pande, høje kindben og smal kæbe.

Hagen er lidt smallere end panden.

Briller: De fleste briller klæder denne ansigtsform.

Undgå: For store briller.

Tip: Personer med oval ansigtsform kan tillade sig at gå efter de lidt mere vovede briller, fordi de fleste briller klæder deres ansigtsform.

FIRKANTET ANSIGT Kendetegn: Pande, kindben og kæbeparti har næsten sammebredde, og kæben er ofte markeret.

Briller: Briller med bløde og ovale stelformer klæder denne ansigtsform rigtig godt.

Undgå: Firkantede briller.

Tip: Blød op for de lidt kantede ansigtstræk ved at vælge briller med runde eller bløde former.

Liselotte Thygesens nye bog indeholder et udførligt brilleafsnit, og som optiker er det muligt af få bogen til salg i sin forretning, så kunden kan få de gode tips til styling med hjem.

LANGT SMALT ANSIGT Kendetegn: Ansigtet er længere, end det er bredt.

Briller: Store briller med bløde, runde former er gode til denne type. Det er vigtigt, at stellet fylder i højden.

Undgå: Smalle brillestel.

Tip: Ansigtet syner kortere, hvis man vælger briller, der har tyngde på ydersiden af brillen og med bredde på brilleglasset i højden.

RUNDT ANSIGT Kendetegn: Ansigtet er bredest ved kindbenene og er omtrent lige så bredt, som det er højt.

Briller: Vælg briller med kantede former og gerne højt placerede stænger.

Undgå: Runde briller.

Tip: Undgå runde brillestel, da de vil fremhæve det runde ansigt. Brug i stedet kantede stel, som vil skærpe det bløde ansigtstræk.

HJERTEFORMET ANSIGT Kendetegn: Bred pande, høje kindben og et smalt kæbeparti karakteriserer et hjerteformet ansigt (også kaldet trekantet ansigtsform).

Briller: Bløde stelformer, nedadgående linjer og gerne lavt placerede stænger er gode til den type.

Undgå: Rektangulære briller og store stel.

Tip: For at afbalancere ansigtet er det en god idé at vælge briller med flest detaljer på den nederste del og undgå briller, der forstørrer bredden af panden.

DIAMANTFORMET ANSIGT Kendetegn: Panden og kæbepartiet er smallere end kindbenene.

Briller: Mandelformede og ovale briller klæder denne type.

Undgå: Firkantede briller.

Tip: Mandelformede briller understreger personens øjne og høje kindben. Det samme gør briller med en markeret linje ved brynet.

STYLISTENS

7 GODE BRILLERÅD 1. B riller skal sidde godt på næse, øjne og kinder.

2. B rillens øverste kant må ikke dække øjenbrynene, men bør flugte eller ligge under øjenbrynene.

3. Ø jnene skal helst sidde midt i brilleglasset. Undgå briller, der hviler på kinderne eller sidder stramt ved tindingen.

4. S elve brillestellet skal være lige så bredt, som ansigtet er ved tindingen.

5. P ersoner med tætsiddende øjne kan med fordel vælge et stel med en mørk farve på siderne og en lys farve på broen over næsen.

6. E r næsen stor, så vælg gerne et kraftigt stel. Er næsen lille, så sørg for, at den del af stellet, der går hen over næsen, sidder højt placeret på næsen. Hvis den går for langt ned, får den næsen til at se mindre ud.

7. L igesom med tøj handler det om, at proportionerne skal passe sammen. Et stort ansigt kan bære større briller end et lille ansigt.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 41

STILGUIDE

Til et ovalt ansigt

Til et hjerteformet ansigt

hjerteforTmileett ansigt

Til et diamantformet ansigt ”Tag udgangspunkt i kundens personlighed og ansigtsform, når du skal guide til de perfekte brillevalg, så er du nået langt,” lyder rådet fra Liselotte Thygesen.

Til et firkanetet ansigt

Til et rundt ansigt

Til etnrsuigntdt a

Til et laanngsit gt og smalt

Til et firkanetet ansigt

Til et diamantformet ”Styling kan læres af alle, da det langt hen ad vejen handler om teknikker,” ansigt siger Liselotte Thygesen.

STYLISTKURSUS & EVENT I DIN BUTIK I sin virksomhed STYLECHANGE tilbyder Liselotte Thygesen undervisning, kurser og events. Hun har bl.a. været arrangør af events til butiksindehavere, der ønsker at give kunder og ansatte en særlig oplevelse og dermed også et mersalg. Eventen varer typisk 3-4 timer og tilbyder bl.a. kunderne en unik mulighed for at høre foredrag om de nyeste trends, personlig brillestyling, køb af briller, små happenings og et møde med indehaveren. Målet er mersalg og fuld pris for varerne.

Flere store brillekæder har også brugt Liselotte Thygesen på kurset ”Bliv brillestylist” til optikerassistenter. Kurset byder på undervisning i en blanding af teori og praksis med fokus på emner som valg af brille ud fra ansigtsform, farver og farvevalg, mersalg gennem service, etc. Stylistkurser og events har hun gennemført med succes hos flere store kæder.

Se mere på stylechange.dk

42 | OPTIKEREN

Liselotte Thygesen understreger, at kundens personlighed har stor betydning for valget af briller. Og som salgsperson er det selvfølgelig vigtigt at spørge ind til kundens ønsker. ”Du kan fx spørge kunden, om hun gerne vil skille sig ud? I givet fald kan en markant brille i en skarp farve, f.eks. rød eller grøn, være en mulighed. Ønsker kunden derimod en mere neutral stil, vil en diskret brille være god”, råder Liselotte Thygesen.

Hun tilføjer, at det også kan være en god idé at tilbyde kunden flere forskellige briller at skifte imellem og på den måde understrege eller ændre look.

Liselotte Thygesen bog ”Bliv din egen stylist” er en guide til kvinder i alle aldre og størrelser. Den indeholder en trin-for-trin guide med de bedste råd til at skabe en basisgarderobe i farver, der klæder, fremhæver formerne på smukkeste vis og finder de briller, der klæder en allerbedst.

Du kan møde Liselotte Thygesen på Optometrikonference '19 søndag kl. 14.15. Her giver hun bl.a. sine bedste stylingtips videre og fortæller om mænd og kvinders indkøbsmønstre.

Dynamisk syn, hele dagen

HOYAs nyeste progressive glas Teknologi for et bredere synsfelt Rigshospitalet Øjenklinikken Kennedy Centret

SPECIALLINSEKURSUS Uge 48 (25.-29. nov. 2019) Øjenklinikken Kennedy Centret udbyder et 5-dages speciallinsekursus med det formål af at styrke og opdatere kontaktlinseoptikere inden for behandling og optisk rehabilitering af personer med sygdomme og uregelmæssigheder i hornhinden. Erfarne klinikere fra både ind- og udland vil stå for undervisningen i teori og for supervisering ved arbejde med patienter.

På kurset vil der blive undervist i sygdomme, som kan forårsage behov for speciallinser og i deres behandling.

Grundlæggende teori om corneatopografi vil også blive gennemgået. Både som redskab til at vurdere muligheder inden for behandling og som støtte ved linsetilpasning.

Der vil blive vekslet mellem teori og praksis vedr. alle de relevante design indenfor primært formfaste men også bløde kontaktlinser. Deltagerne vil blive guidet igennem tilpasningsfilosofien for at opnå en selvstændig og klinisk kompetence i tilpasning og håndtering af speciallinser.

Det er ikke en forudsætning, at man har erfaring med specialkontaktlinsetilpasning, men vi forventer, at du har en vis erfaring med standard kontaktlinser.

Kurset er på Optikernes Kompetenceudviklingsfonds positivliste, hvor du kan ansøge om at få dækket deltagergebyr, transport, ophold og løntab til arbejdsgiver.

Mødested: Kennedy Centret Gamle Landevej 7, 2600 Glostrup

Uddannelsespoint: 37 CET-point.

Deltagergebyr: 9.850 kr.

Tilmelding skal ske på e-mail: pernille.naaby.johansen@regionh.dk inden den 1. november 2019.

Der kan max. optages 20 kursister.

For yderligere information søg på speciallinsekursus på: www.rigshospitalet.dk/oejen

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 43

SKÆRMARBEJDE

Fokus på

fremtidens skærmarbejde På årets European Academy of Optometry and Optics (EAOO) i Rom var der bl.a. fokus på skærmbriller og ergooptometri. Leder i Dansk ErhvervsOptik Nana Lannik deltog i den spændende konference og fik ny viden med hjem, som hun kan bruge i sit daglige arbejde.

AF NANA LANNIK FOTO: DAN DIMMOCK

44 | OPTIKEREN

Efter af have deltaget i fire spændende foredrag med fokus på ergooptometri er konklusionen, at Danmark og Dansk ErhvervsOptik er med langt fremme med både viden, vejledning og behandling, når det gælder ergooptometri. De tilbud, vi praktiserer i Danmark, er også gældende de fleste steder i Europa.

1

IT workers and Computer Vision Syndrome abier Rodriguez-Alonso, University X Complutense de Madrid

Formål: At identificere de mest hyppige tegn og symptomer i forbindelse med arbejde ved LED-skærm.

I den sammenhæng fik 45 testpersoner i alderen 26-53 år udleveret et ja/nej spørgeskema. Her var spørgsmål om okulær træthed, sløret syn, hovedpine, med mere, som de skulle udfylde efter en arbejdsdag ved skærmen. Individuelle data blev oplyst på skema omkring alder – køn- digitale enheder.

Resultat: De hyppigste symptomer for personer med arbejde ved LEDskærme var: • 6 1 pct. okulær træthed • 5 5 pct. sløret syn • 5 3 pct. hovedpine • 5 0 pct. irriterede øjne • 5 0 pct. kløe • 4 1 pct. rødme • 4 1 pct. blænding Konklusion: Okulær og mental træthed samt øje og hoved ømhed er de største syndere ved skærmarbejde. De generende symptomer reducerer testpersonernes effektivitet og tvinger dem til at afbryde deres arbejde, hvilket resulterer i, at produktivitet reduceres signifikant.

2

The effects of long hours of computer work on accommodation in adults Rachel Eichler, Hadassah Academic College, Jerusalem

Formål: At undersøge akkommodationens amplitude (Push-up) samt monukulær akkommodations facilitet test og konvergens insufficiens symptom blandt 30 unge studerende ml. 18 og 27 år. Testen blev

udført efter kort og lang tids arbejde ved skærmen. Kort tid = under 3 timers daglig skærmarbejde. Lang tid = mere end 10 timers arbejde om dagen ved skærm. Begge test blev udført 3 gange i tilfældig rækkefølge.

Konklusion: Det viste sig, at der ingen forskel var for monukulær facilitet og konvergens insufficiens symptom uanset, om testpersonerne havde siddet i kort eller lang tid ved skærmen. Men ved Push-up amplituden var der for dem, der havde siddet lang tid ved skærmen, en mindre amplitude af akkommodation end hos dem, der havde siddet i kort tid ved skærmen.

3

filter og den anden uden. Herefter blev der sat LED-lys på kasserne.

Konklusion: Resultatet viste, at rotterne i kassen med filter havde en uforandret retina, mens der hos rotterne i kassen uden filter var et retina celle død på 23 pct.

A randomized controlled trial of low power plus lenses for pre-presbyopia with digitaleyestrain L ecture sponsored by Hoya

Formål: 107 testpersoner i alderen 18-36 år fik undersøgt effekten af en plus behandling. Testpersonerne, der alle oplevede astenopi på grund af skærmarbejde, fik en plus behandling i form af 3 forskellige test med 3 forskellige plus. Spredningen var henholdsvis +0,5, +0,75 og +1,25. Herefter fik testpersonerne til opgave at læse en lang række usammenhængende ord i tekstform.

Konklusion: Plus kompensationen havde en indflydelse på ydeevnen. De fleste testpersoner foretrak +0,75, hvor de oplevede, at de både blev hurtigere til at læse, samt at det er nemmere og føltes rart. Det kunne ikke forklares med amplitude af akkommodation – akkommodations lag eller alderen. Foredragsholderen tilføjede dog, at man ikke kunne se sig fri fra andre faktorer, da der er tale om en multifaktuel tilstand.

Men plus kompensation kan være en måde at påvise en behandling for patienter, som klager over DES = Digital Eye Strange.

4

Effects of LEDs screen on the retina of pigmented rats Celia Sanchez-Ramos, University Complutense de Madrid

Formål: At undersøge på rotter, om påvirkning af lys fra LED-skærme giver en forandring på retina. Rotterne blev placeret i to forskellige kasser, hvor den ene var med

Nana Lannik, optometrist og daglig leder hos Dansk ErhvervsOptik.

OPTOMETRISTEN ER VIGTIG De fire mindre studier fra EAOO i Rom bekræfter, at optometristens virke fortsat er særdeles vigtig og spiller en afgørende rolle for nutidens og fremtidens skærmbrugere.

Den nyeste viden om skærmarbejde viser, at vi i gennemsnit har 8,5 timers skærmbrug dagligt. Mellem 64-90% af brugerne oplever visuelle symptomer heriblandt træthed, hovedpine, tørre øjne, dobbelt syn eller sløreret syn på enten nær el. afs.

Og for at nævne Skeffinton, som udtalte omkring nærpunkt stress, at: ”Kronisk nærarbejde ved social trang er biologisk uacceptabelt”. ”Derfor er det som optometrist en god start at kende sin ergooptometri og vejlede sine patienter omkring visuel hygiejne.”

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 45

BRANCHENYHEDER

Evaluering af tilsyn med optikervirksomheder AF LONE HELLESKOV

Som en del af det sundhedsfaglige tilsyn oplevede en del optikervirksomheder at få besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af 2018. Styrelsen har evalueret besøgene, og heldigvis lever langt de fleste optikervirksomheder op til de sundhedsfaglige krav, de skal opfylde.

Det viser den nye erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med landets optikervirksomheder. ”Tilsynsbesøgene hos landets optikere og optometrister har vist, at det går rigtig godt hos de fleste med at leve op til retningslinjerne og de sundhedsfaglige krav. Vi blev mødt med faglig kompetence og nysgerrighed. Tilsynene viste også, at optikerne bør have et større fokus på at instruere medhjælpspersonalet og sikre, at opgaverne løses efter reglerne på området. Det kan bl.a. sikres ved at have skriftlige instruktioner, der er letforståelige og enkle at bruge i dagligdagen,” forklarer Charlotte Hjort, der er overlæge og enhedschef hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Optikervirksomhederne havde generelt et stort fokus på korrekt håndhygiejne.

Tilsynsbesøgene viste dog, at der flere steder var tvivl om, hvilke konkrete tiltag, der er nødvendige for at leve op til retningslinjerne på området. Derfor blev der ved tilsynene rådgivet om korrekt brug af papirhåndklæder, sæbe og håndsprit for at bryde smitteveje.

Værd at vide:

• S tyrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle former for behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Optikervirksomheder betragtes som behandlingssteder på lige fod med eksempelvis hospitaler og lægeklinikker. Det betyder, at de skal leve op til sundhedsfaglige krav. De 81 tilsynsbesøg viste, at langt de fleste lever op til kravene.

• Formålet

med det sundhedsfaglige tilsyn er at vurdere patientsikkerheden og understøtte læring på behandlingsstederne.

Tilsynet er organisatorisk, hvilket betyder, at det ikke er de enkelte sundhedspersoner, der føres tilsyn med, men behandlingssteder.

• De 81 tilsynsbesøg førte til to påbud, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at der var ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”. 50 ud af de 81 behandlingssteder havde mindre problemer med betydning for patientsikkerheden, mens 29 ingen problemer havde.

Få mere inspiration til læring og læs mere om tilsynsbesøgene i erfaringsopsamlingen om optikervirksomheder: medlemsnet.dk/optikervirksomhedernestilsyn-2018/

Klim avenlige koll ektioner Billeder af verdenshave fyldt med plast og lidende dyr, kommer hurtigt på nethinden, når man hører ordet plastik. Et godt materiale – også til briller – men også et udskældt materiale og en udfordring for klimaet, mener flere brilleproducenter, som nu tager klimaudfordringen op. En er dem er VISION OF TOMORROW. Med materialer, der er lavet af 100% genanvendte vandflasker, tilbyder de klimavenlige materialer til fremstilling af briller. Konkret er der tale om materialet PET (polyethylene terephthalate), der er et syntetisk materiale lavet på olie og gas. Et let og fleksibelt materiale, som kan genanvendes igen og igen, hvilket flere sports- og modebrands allerede har fået øjnene op for.

Ud over at tilbyde PET materialet til alle, der er interesseret i at udvikle grønne, klimavenlige kollektioner, lancerer VISION OF TOMORROW på MIDO 2020 også deres egen brille-kollektion, som er fremstillet af genbrugsflasker i PET plastik.

46 | OPTIKEREN

SÆT X I KALENDEREN!

VÆR MED TIL SYNOPTIKFONDENS ÅRSSEMINAR 2019 Vil du gerne blive klogere på øjengenetik, genterapi og optiske løsninger, er det temaet på Synoptik-Fondens Årsseminar.

Som altid vil der være spændende oplæg og nye perspektiver fra danske og udenlandske forskere og eksperter.

Søndag den 3. november samles branchen til Synoptik-Fondens Årsseminar 2019. Årets tema er: Øjengenetik, genterapi og optiske løsninger til bedre syn. Arbejder du med synet, øjet og det at se, som optometrist, øjenlæge, øjensygeplejerske, studerende eller forsker inden for det brede øjenfaglige felt, vil du uden tvivl gå fra seminaret med ny viden og nye perspektiver i bagagen.

Derudover giver dagen altid anledning til networking og masser af erfaringsudveksling. Årsseminaret finder sted fra kl. 9.30-15.30 i Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S. Du finder programmet på synoptik-fonden.dk Der er et begrænset antal pladser til Årsseminaret. Ønsker du at deltage, skal du sende en mail med dit navn og arbejds-/uddannelsessted til Synoptik-Fondens sekretær: BRA@kromannreumert.com senest den 22. oktober.

It’s no coincidence when passion and precision meet. # onschedule

10. – 12.

JANUARY

Fairground Munich

www.opti.de

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 47

BRANCHENYHEDER

Præcis synsundersøgelse & unik brilleguide ZEISS har netop lanceret VISUFIT 1000 på det danske marked. Det er en digital 3D-centreringsplatform med højeste præcision og en række innovative funktioner, som skal give kunderne en endnu bedre oplevelse hos optikeren.

AF LONE HELLESKOV

Den digitale tidsalder betyder nye arbejdsformer for landets optikere. Kunderne kræver bedre service end nogensinde før, og individuelle løsninger og komfort er centrale faktorer, hvis man ønsker, at ens optikforretningen skal skille sig ud fra mængden.

VISUFIT 1000 kan være med til at sikre, at optikeren kommer fuldt på højde med den nyeste digitale udvikling uden at gå på kompromis med præcision og brugervenlighed.

Stor præcision og brugervenlighed

3D-centreringen udføres med 9 indbyrdes kalibrerede kameraer, som genererer et komplet 180° billede med kun én optagelse. For at undgå vergens på korte afstande er apparatet udstyret med et laserpunkt til uendelighedsprojektion, hvorved de registrerede data bliver pålidelige.

Fastlæggelsen af højre og venstre toppunktsafstand giver en helt ny præcision ved beregningen af glassenes design, idet alle brugerens individuelle parametre inkluderes.

Styringen af centreringsapparatet er let og hurtig – fuldstændig uafhængig, af, om man bruger en computer (PC) eller en iPad, og erfaring og optiske uddannelse.

48 | OPTIKEREN

Kropsholdnings-assistenten er en hjælp til at korrigere unaturlige kropsholdninger, som kan påvirke centreringsprocessen.

Hvis kunden har valgt et stel med brede stænger, er overlayfunktionen en hjælp til problemfrit at kunne fastlægge corneas position og toppunktsafstanden.

Simulering af glassene i stellet

VISUFIT 1000 kan også bruges til at give kunderne en bedre fornemmelse af, hvordan de ser ud med forskellige brillestel, ligesom funktionen med simulering af glassene i stellet er populær.

Den hjælper kunden med at vælge de rigtige glas og den korrekte overfladebehandling eller indfarvning af glassene til et bestemt stel. Funktionen viser alle egenskaberne samlet, så kunden kan danne sig et indtryk af det færdige produkt, hvilket er med til at give en positiv oplevelse af rådgivningen i forretningen.

"Data, der er fanget af VISUFIT 1000, er så detaljerede, at det gør det muligt for forbrugerne at prøve briller virituelt og skræddersy brilleglas. Vi arbejder på at tilføje funktioner, der gør det til meget mere end bare et centreringssystem," fortæller Thomas Andersson Wikman, produktchef hos ZEISS Vision Care.

LOG PÅ MIT PFA – OG BLIV KLOGERE PÅ DIN PENSION AF LONE HELLESKOV

KOM TIL COPEHAGENS SPECS IN BERLIN Den 5.-6. oktober 2019 inviterer copenhagen specs til brillemesse i Berlin for anden gang. Her kan du blive opdateret på de nuværende og kommende trends blandt de uafhængige brillemærker.

Kom og oplev brillemærker som MYKITA, Blackfin, Masunaga, Andy Wolf, Anne et Valentin, Ørgreen, MODO, Morel, Einstoffen, IC! Berlin, Lafont og mange flere. copenhagen specs in Berlin er kendetegnet ved små og overskuelige stande, der er opbygget efter helt samme princip, så det er let at få et overblik over udstillerne og ikke mindst sætte fokus på produkterne. Atmosfæren er helt unik og bliver skabt i et samspil imellem de fantastiske udstillere, det historiske lokale og ikke mindst copenhagen specs egen DJ. På messen vil der være korte foredrag på tysk og engelsk om aktuelle emner som mode, trends og hvad det vil sige at være miljøvenlig i optikerbranchen. copenhagen specs in Berlin er den oplagte brillemesse at besøge, hvis du vil have god tid til at tale med udstillerne og samtidig se noget af byen, da messen finder sted meget tæt på centrum.

Som altid er der gratis adgang til messen, og du kan få din billet her: http://copenhagenspecs.de/visitor/

Som ansat i en optikerforretning har du en PFA pension og adgang til din personlige profil på mitpfa.dk. Her kan du hele tiden følge udviklingen på din pensionsopsparing og få anbefalinger fra PFA. Kaviar eller kattemad Først og fremmest kan du på mitpfa.dk se, hvor meget du har sparet op til pension. Du kan også tjekke, om dit opsparingsniveau ligger over eller under gennemsnittet. Og ikke mindst kan du få et bud på, om din pensionstilværelse kommer til at byde på kaviar eller kattemad. Dét får du nemlig et fingerpeg om via dit Pensionstal, som viser, hvor stor del af din nuværende indtægt, du kan forvente at have til rådighed, når du går på pension.

Er fremtidsudsigterne mere grå end grønne, behøver du ikke at fortvivle. Du kan nemlig altid vælge at indbetale mere, og du kan på mitpfa.dk nemt lege med dine tal og se, hvad en lille forhøjelse af indbetalingen betyder på den lange bane. Det kan også være, at dit Pensionstal er lavt, fordi PFA ikke har tilstrækkeligt med oplysninger om din økonomi. Og så skal du bare tilføje oplysningerne, så retter tallet sig automatisk. Jo flere og bedre oplysninger PFA har om dig, des mere præcis bliver den rådgivning, du får.

Gå ikke glip af anbefalinger fra PFA På mitpfa.dk kan du også finde anbefalinger, som hjælper dig med at tilpasse dækningerne på dine forsikringer til netop din livssituation. Du kan tage PFA’s Investeringsguide og se, om du i dag har den risiko på din opsparing, der passer til dit behov for sikkerhed og forventninger til afkastet.

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 49

O P T I K ER F O R EN I N G EN 2019

KURSUSKALENDER

TIRSDAG 24. OKTOBER

FILTERGLAS VED LYSFØLSOMHED

Sted: Kommunikationscenter Bornholm Kontakt: Karsten Haarh, G64L@kk.dk

LØRDAG 9.-10. NOVEMBER

TIRSDAG 26. NOVEMBER

Optometrikonference 2019

Aldersrelaterede ændringer

Sted: Radisson Blu H.C. Andersens Hotel, Odense Se mere: www.optometrikonference.dk

Sted: KEA Se mere: www.optometrikonference.dk ONSDAG 27. NOVEMBER

Aldersrelaterede ændringer

Sted: Optikerhøjskolen Erhvervsakademiet Dania Se mere: www.optometrikonference.dk

TIRSDAG 19. NOVEMBER TIRSDAG 5.-6. NOVEMBER

Myopikontrol

Sted: KEA Se mere: www.kea.dk

Prismekorrektion og refraktion update, dag 1 Sted: KEA Se mere: www.kea.dk

ONSDAG 4.-6. DECEMBER

Starterkursus i samsynstræning: træning af balance, koordination og binokulært syn Sted: TrainYourEyes.com, Vejle Kontakt: Maria Beadle, Maria@TrainYourEyes.com FREDAG 8. NOVEMBER

MANDAG 25.-29. NOVEMBER

FNS Årsmøde

Speciallinsekursus

Sted: Radisson Blu H.C. Andersens Hotel, Odense Se mere: www.optikerforeningen.dk/ kursuskalender

50 | OPTIKEREN

Sted: Øjenklinikken Kennedy Centret, Glostrup Se mere: Søg på ”speciallinsekursus” på www.rigshospitalet.dk

Vi opdaterer løbende kurser, arrangementer og nyheder på vores hjemmeside optikerforeningen.dk

O P T I K ER F O R EN I N G EN 2019

OVERSIGTSKALENDER

OPTIKERFORENINGEN St. Kongengade 110 E, 2. sal, 1264 København K Tlf. 45 86 15 33 Telefontid: 9-16 (fredag 9-15) do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk FNS Forum for Neurooptometrisk Synstræning kontakt Optikerforeningen OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Tlf. 35 47 34 00 / okf@forbundet.dk www.okuf.dk

SØNDAG 3. NOVEMBER LØRDAG 5.-6. OKTOBER

copenhagen specs in Berlin International messe for briller og optik Sted: Arena Berlin, Berlin Se mere: www.copenhagenspecs.de

Synoptik-Fondens Årsseminar for alle, der arbejder med synet

Sted: Mogens Dahl Koncertsal, København Se mere: www.synoptik-fonden.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK St. Kongensgade 110 E, 2. sal, 1264 København K Tlf. 88 44 06 00 Telefontid: 9-15 (fredag 9-12) deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk DANSK ERHVERV Tlf. 33 74 60 00 info@danskerhverv.dk www.danskerhverv.dk OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Tlf. 33 13 33 31

ONSDAG 23.-27. OKTOBER

FREDAG 10.-12. JANUAR 2020

American Academy of Optometry 2019 and 3rd World Congress of Optometry

opti 2020 International messe for briller og optik

Sted: Orlando, USA Se mere: www.aaopt.org

Sted: New Munich Trade Fair Centre, Munich Se mere: www.opti.de

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Tlf. 35 47 34 00 / uol@forbundet.dk www.uol.dk KEA Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Tlf. 46 46 03 18 / kea@kea.dk www.kea.dk/optometri OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi Dania, Randers Tlf. 72 29 10 00 eadanica@eadanica.dk www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN Tlf. 33 69 11 00 kontakt@ojenforeningen.dk www.ojenforeningen.dk

magasinetoptikeren.dk Få aktuelle nyheder og spændende artikler om alt, hvad der rører sig i branchen døgnet rundt.

FASS Foreningen af svagsynsspecialister info@svagsynsforeningen.dk www.svagsynsforeningen.dk

#03 SEPTEMB ER 2019

OPTIK ER EN | 51

IDAG VILLE DU ALDRIG KØBE ET EN ELLER ET

, .

SÅ HVORFOR SÆLGER DU UMODERNE

?

75 % af alle de linser som sælges i Danmark er fremstillet i et materiale som er mere end 10 år gammelt.*

Lad dine kunder opleve forskellen med moderne linser som holder sig fugtige hele dagen.

*Exklusive private label. Källa: GfK Point of Sale Data.

BOD/DK/1904/0060

Contact lenses are medical devices. Bausch + Lomb Nordic AB, www.bausch.dk