/Optikeren%202010_4

VW[PRLYLU

Danmarks Optikerforening Juli 2010 Nr. 4

Peter Jensen og Kaj Trane, Partnere i Ballerup, Ballerup Stationscenter 60.

LOUIS NIELSEN SÆTTER PARTNEREN I FOKUS ”Opstarten af vores butik var en kæmpe, spændende udfordring. Der var virkeligt tryk på, og det var fantastisk at opleve at der var tænkt på alt - helt ned til den mindste detalje.

Vi skulle egentlig bare hænge stel op, sætte varer på plads, og så var vi klar til at møde kunderne. Var der udfordringer, vi ikke uden videre kunne løse, var der altid hjælp at hente på hovedkontoret eller hos vores kollegaer i de andre Louis Nielsen butikker. Dette gælder i øvrigt stadig. Alle hjælper alle, og vi kan altid få svar på vores spørgsmål. Denne support og hjælpsomhed kendetegner virkelig alle i Louis Nielsen, og det er en helt unik styrke for virksomheden. Det er samtidig en fantastisk støtte at have, når man står som ny partner og skal åbne en butik fra bunden.

Vi er utroligt glade for at være i Louis Nielsen, et firma med en super kommunikation mellem hovedkontoret, ledelsen og medarbejderne i butikkerne. Det er første gang, vi oplever et hovedkontor, hvor der er forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe butikkerne, og at det er i butikkerne, pengene tjenes. Der er ikke den der følelse af, at det er dem og os.

Tværtimod føler man virkelig, at alle er en del af det samme team.

Og så er hele Louis Nielsen konceptet jo åbent og ærligt, service og kvalitet er i top, mens priserne er i bund, og som partner er det en fornøjelse at arbejde med de betingelser”.

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk

LEDEREN

Kontrol af kontaktlinser - ude af kontrol?

Den svenske Rigsdag har netop vedtaget en lovændring, der tillader alle at sælge kontaktlinser.

Det samme er sket i British Colombia, og i begge lande er det sket ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt.

Nu er det snart 15 år siden, at de første internetfirmaer lancerede salg af kontaktlinser. Dengang som nu gav det anledning til bekymring hos både øjenlæger og optikere. Dengang forsøgte faget at få salget forbudt, og selv om det ikke lykkedes, fik det Sundhedsmyndighederne til at udarbejde retningslinjer, som skulle overholdes, for at salget var lovligt.

Men siden er internetsalget eksploderet, og forbrugeren bliver bombarderet med tilbud fra ikke kun danske men især udenlandske internetfirmaer, som de danske myndigheder ikke kan opsætte regler for.

Men det er ikke kun frit internetsalg af kontaktlinser, der kan true linsebrugerens øjensundhed, det er også de stadigt større europæiske krav til fri konkurrence.

Ved aktiv lobbyisme er det netop lykkedes at få Rigsdagen i vores naboland Sverige til at vedtage en lovændring så alle, både internetfirmaer og den lokale købmand, kan sælge kontaktlinser uden nogen form for dokumenteret kontrol af øjnene – ud fra et argument om fri konkurrence. Og nøjagtigt det samme er sket i British Colombia i Canada.

I USA har det længe været muligt at købe kontaktlinser uden nogen form for kontrol, men flere stater ændrer nu langsomt i lovgivningen, så der stilles krav om en gyldig recept for at kunne købe kontaktlinser. Ændringerne sker netop, fordi flere forbrugere har fået infektioner i øjnene efter at have købt kontaktlinser uden nogen form for kontrol.

Principielt er det ikke problematisk, at forbrugeren køber linser over nettet eller andre steder, så længe linserne er af nøjagtigt samme fabrikat og med de samme parametre, som foreskrevet af optikeren, og hvis kunden ikke fristes til at købe et andet produkt på grund af prisen. Problemet er, hvis branchen ikke er dygtige nok til at lære forbrugeren, at det er absolut nødvendigt at få foretaget regelmæssige kontroleftersyn. Hvis forbrugeren kun besøger optikeren, når det de har problemer med øjnene eller trænger til ny styrke, så varer det ikke længe, før vi oplever de første tilfælde af karindvækst, alvorlige øjenbetændelse og synsnedsættelse.

Vores mission er derfor at få forbrugeren til at forstå, at man ikke skal spille hasard med sine øjnes sundhed. Og selv om man vælger at købe kontaktlinser et andet sted end hos optikeren, er det af afgørende betydning at lade optikeren ”passe på øjnene.”

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3

nsererr e p m o K ĂĽ fo nu ognsgsfejl bygni

LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved TM

% Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse)

100 80 60

bevarende middel simulerer mucinlagets

anvendelse bidrager vĂŚsentligt til ube-

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

™

40

Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse

20 0

Ændringer i linsens egenskaber pga. hag sidst pü dagen. Med LACREON -

opbruges ikke ved anvendelse og hjĂŚlper

teknologien indbygges et fugtbevarende

med at bevare tĂĽrefilmsstabiliteten og de

middel i linsematerialet og det forbliver

hydrofile egenskaber ved linsen, sĂĽ kom-

1

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

i linsen under hele bĂŚretiden . Det fugt-

forten sidst pĂĽ dagen forbedres markant.

Tid (timer)

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1s$!9 ACUVUEŽ MOISTŽ and 1s$!9 ACUVUEŽ Contact Lenses. !26/ UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dÌkker øjet og dets omgivelser fuldstÌndigt.

ACUVUEŽ, 1s$!9 ACUVUEŽ MOISTŽ, 1s$!9 ACUVUEŽ MOISTŽ for ASTIGMATISM og LACREON™ er varemÌrker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ŠJJVC 2010.

INDHOLD

6

Optometrist Steen Aalberg leverede det danske bidrag ved European Academy 2010.

18 Hele vinderholdet og bagest Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark Prisen ved optikerbranchens uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli.

6 8

European Academy 2010 skabte grobund for nyt samarbejde

14

Presbyopi

14

Lindberg – Et design, der kan tale for sig selv

18

Optimus Prisen 2009

20

Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret

24

Der er forskel på brilleglas

26

Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem von Graefe-metoden og den subjektive covertest

30

En mulig forklaring på, hvordan hornhinden har fået sin anatomiske form

32

Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien

36

Er OEP fortid?

38

Klumme: Hvor er optikeren placeret?

40

Nyt fra uddannelsesudvalget

42

Produktnyt

44

Branchenyt

46

Kurser/Kalender

30 Forsiden Model J8006. 100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, men blændingen (det reflekterende lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn.

Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50

Et anderledes forretningskoncept og en unik sans for detaljen er hemmeligheden bag Danmarks største brillesucces, LINDBERG.

Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt.

20

Vinder af 1. prisen i årewts Optimus pris Ulrik Fredsø, Anders Sinding Kristiansen og Peter Donslund Thomsen

Johanna Tukler-Henriksson,B. Sc. Optom fortæller om hvordan hornhinden har fået sin anatomiske form.

5

6

FAGLIGT

European Academy 2010 skabte grobund for nyt samarbejde Netværk og samarbejde var i fokus i weekenden d. 16.-17. maj, da professionelle og studerende fra hele Europa var samlet i København for at diskutere og udbrede den seneste forskning inden for optometri og optik.

TEKST OG FOTO AF MALENE ØSTERBY

O

ptikere, optometrister, studerende, professorer og andre med interesse for den optiske branche havde mulighed for at møde ligesindede fra hele Europa, da København slog dørene op for European Academy 2010. Tyrkiet, Slovenien, England, Tyskland og Spanien var blandt de repræsenterede lande på konferencen, og det gav anledning til gode diskussioner og nye bekendtskaber på tværs af landegrænserne. »Konferencen er en god mulighed for at møde nye venner og skabe spændende forskningskontakter« lød det blandt andet fra Dr. Frank Eperjesi, der arbejder som forsker ved Aston University i Birmingham, England.

Den samme holdning var at finde hos lektor på optometristuddannelsen ved Optikerhøjskolen i Randers, Ole Ravn. »Det er dejligt at møde andre mennesker fra andre lande, der interesserer sig for optometri – faktisk er konferencen jo meget eksotisk,« sagde han og understregede, at det er vigtig at støtte op omkring et arrangement som dette.

Spot på forskning og uddannelse Det var EAOO (The European Academy of Optometry and Optics), der, i samarbejde med Danmarks Optikerforening, stod bag arrangementet. EAOO arbejder som organisation for at udbrede og udvikle forskningen inden for optometri og optik i Europa.

I år satte konferencen bl.a. spot

på uddannelse og forskning gennem diverse workshops og oplæg, og formålet var at fremme samarbejdet blandt europæiske optikere og optometrister.

lektor ved Optikerhøjskolen i Randers, Amond Adsersen. »Jeg havde forventet et større program, når det er så stor en europæisk konference,« lød det fra ham.

Det sociale overgik det faglige

Et skridt på vejen

Networking, og dermed grobund for fremtidigt samarbejde, var der masser af på messen. »Jeg har i høj grad brugt konferencen til at netværke. Det er enormt vigtigt for mig at være sammen med mennesker, der beskæftiger sig med kontaktlinser, så jeg kan beholde den gule førertrøje inden for mit felt. Jeg fik bl.a. en ny tysk kontakt,« fortalte optiker og medindehaver af Kontaktlinse Instituttet i Århus, Bo Lauenborg.

Og han var ikke den eneste.

Pauserne mellem oplæggene blev udnyttet til at sludre med folk fra andre lande og udveksle erfaringer og visitkort. En udstilling af forskningsprojekter trak stor opmærksomhed, og folkene bag tog sig god tid til at uddybe projekterne. Men desværre nåede konferencen ikke de højder, som flere af deltagerne havde håbet på rent fagligt. »Jeg fik mest ud af konferencen på det personlige plan, det var smadder hyggeligt. Men jeg er lidt skuffet over paper-præsentationerne (red. Præsentation af forskningsprojekter). Det var meget tyndt, og der kunne godt være noget mere kød på,« vurderede praktiserende optiker hos Buus Optik i Roskilde, Annette Slyngborg.

Den samme opfattelse havde

Deltagerne havde dog forståelse for, at European Academy stadig er i opstartsfasen, og at det tager tid at finde et passende fagligt niveau. For det kan være svært, når franskmændene ikke må tage synsprøver, englænderne må anvende øjendråber og vi har en helt tredje praksis herhjemme. Og så spiller det også en faktor, at forskning inden for optometri stadig er et nyt fænomen i Europa, mener Annette Slyngborg. »Det er stadig meget nyt, at der forskes i optometri i Europa i modsætning til UK og USA som har haft universitetsniveau i flere årtier,« sagde hun og tilføjede, at konferencen netop er et skridt i den rigtige retning til at får hævet standarden: »Det er enormt vigtigt med disse konferencer, da de åbner en mulighed for at mødes og følge med i, hvad der sker i de forskellige lande og udveksle erfaringer med henblik på at komme videre og få et højere akademisk niveau.« Andre bekymrede sig i mellemtiden ikke kun om det faglige aspekt men havde også tid til at nyde lidt dansk kultur. »Vi har opdaget, at Carlsberg laver en rigtig god lagerøl,« sagde to herrer fra England med store smil på læberne og fortalte, at de ville tage eftermiddagen fri til at se sig lidt omkring i København.

7 Optometrist Steen Aalberg leverede det danske bidrag på talerstolen foran en fyldt sal.

Omkring 200 mennesker med interesse for den optiske branche deltog i European Academy 2010.

Der var stor interesse for de mange spændende forskningsprojekter, der blev vist frem på store plancher.

I pauserne blev der netværket på tværs af landegrænserne – både socialt og i et mere fagligt øjemed.

Med sin centrale beliggenhed ved Københavns Kanal dannede Ingeniørhuset en smukke ramme om konferencen.

8

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Presbyopi Lille årsag – stor virkning: Øjets linse består af protein, vand og få celler og vejer ca. 0,25 gr.; i forhold til et voksent menneskes vægt er det ubetydeligt lidt. Forandringer i denne lille del af menneskekroppen vil dog hos os alle være at spore som alderssynsnedsættelse og katarakt. Næppe nogen anden alders forandring i kroppen er så vedholdende og gennemgribende som presbyopi. Dens begyndelse i fyrrerne ligger mange år før den egentlige alderdom, der, ifølge gerontologien, starter i 65-årsalderen.

P

AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM)

resbyopien rammer mennesket midt i livet, når man er på toppen af sin skaberkraft. Når man tænker på, at mængden af tilbageværende leveår statistisk set ligger et sted mellem 35 og 40 år, må betegnelsen »gammelmands-syn«, som for 100 år siden var en meget træffende betegnelse, siges at være usaglig.

Den ramte 40 – 50 årige opfatter dette første tegn på alder, med alle dens begrænsninger i det daglige liv og virke, som en betragtelig indskrænkning af livskvalitet. De grundlæggende aldersforandringer af akkommodationsmekanismen, fra linse til ciliarlegeme, er på sin vis i vid udstrækning bekendt, men de fører ikke til en entydig teori om årsagen til presbyopi.

1. Betydning af akkommodation og presbyopi Presbyopi repræsenterer et totalt tab af en kropsfunktion; sammenligner man det med tab af andre organers funktioner, ville det i mange tilfælde være livstruende. Det giver os et fingerpeg om, at akkommodationsevnen nok er praktisk og vigtig, men dog ikke livsnødvendig. Et blik på dyreriget viser, at et decideret nærsyn – med undtagelse af primater og fugle – ikke er særligt ud-

bredt. Fugle er i stand til at akkommodere op til 50 dioptrier; som mere eller mindre værgeløse flugtdyr er de afhængige af et optimalt syn under alle forhold. Den menneskelige akkommodations evne på højst 15 dioptrier er temmelig beskeden i forhold til fuglenes, den er dog langt bedre end nærsynet hos vore husog nyttedyr. Hunden råder over ca.

2 dioptriers akkommodation, heste og kvæg kan akkommodere omkring 1 dioptri og svin er overhovedet ikke i stand til at akkommodere.

For disse dyr var et skarpt afstandssyn vigtigere end nærsyn for artens overlevelse.

At se er en afstandssans, på nært hold dominerer andre sanser såsom følesansen. Derfor er menneskets akkommodationsformåen på højst 15 dioptrier heller ikke tvingende nødvendig. Den relativt gode akkommodationsevne hos mennesket må ses som en funktionsreserve, der gør, at vi har et tilstrækkeligt nærsyn indtil afslutningen af vores forplantnings fase. Aldersforandringerne af akkommodationsevnen starter allerede i de yngre år. I gennemsnit mister mennesket allerede fra 30 års alderen ca. 0,25 dioptris akkommodation pr. leveår. Først i det femte leveårti er funktionsreserverne brugt så meget op, at aldersforandringerne manifesteres som

presbyopi. Da presbyopi i fortiden først optrådte efter reproduktionsfasen, opstod der ikke et evolutionspres som et øje uden presbyopi ville have kunnet frembringe.

Man må tage hensyn til dyrenes ringe akkommodationsevne, når der foretages eksperimentelle studier vedrørende behandling af aldersforandringerne på dyr med henblik på at overføre teknikkerne til mennesker. Eksperimenter med laserbehandling for at øge smidigheden af linsen udføres ofte på svine- eller kvægøjne. Disse dyrearters linser er slet ikke lavet til akkommodation.

Også Ronald Schachars teori om presbyopi er baseret på dyreeksperimenter foretaget på hovdyr, der ikke er i stand til at akkommodere.

En tilfredsstillende akkommodationsteori kan kun fremkomme på baggrund af eksperimentelle studier foretaget på mennesker eller menneskeaber. Fugle er ikke velegnede som forsøgsdyr til videre forskning af akkommodationen, da de benytter en anden akkommodationsmekanisme end mennesker. De benytter sig bl.a. af en ekstra muskel, den cramptonske muskel, der ved kontrahering kan ændre hornhindens krumning og derved også dens brydning. At hornhinden skulle have noget med akkommodationen at gøre hos mennesket, kan udelukkes.

>>

2. Grundlaget for akkommodation Det optiske apparats indstilling til forskellige objektafstande er et sammenspil mellem mange forskellige anatomiske strukturer i øjet. Her i blandt er ciliarlegemet med zonulatråde, øjets linse og årehinden. Akkommodationen bliver udløst som refleks af et uskarpt nethindebillede.

Akkommodationen er sammenkoblet med tappenes funktionsevne.

Sygdomme i den centrale nethinde kan forhindre akkommodation. På samme måde er der i mørke, hvor kun tappene er aktive, ingen aktiv akkommodation. Heller ikke perifert liggende nethindebilleder kan udløse akkommodation.

2.1 Zonulatråde og ciliarlegemet Zonulatrådene overfører kraften fra ciliarlegemet til øjets linse. Denne kraftudveksling foregår dog udelukkende ved fjernakkommodation.

Nærakkommodationen er ikke afhængig af udefra kommende kraft for at påvirke linsen. Kræfterne, der overføres via zonulatrådene til linsen ved fjernakkommodation, sørger for, at linsekapslen og dens indre afflader. Et ungt menneskes linse ville uden påvirkning fra linsekapslen have et stærkt kugleformet udseende.

Ved nærakkommodation forskydes ciliarlegemet i øjet samtidigt fremad og ind mod linsen. Ved denne fremad forskydning af ciliarlegemet vil også choriodea, som består af talrige elastiske fibre, blive strakt.

Den nu oplagrede elastiske energi bruges til at bevæge ciliarlegemet tilbage til udgangspositionen igen ved fjernakkommodation. Dét at choriodea medvirker ved akkommodation er nødvendigt, da ciliarmusklen ikke har nogen anden muskel som antagonist (modspiller), som kan ophæve dens virkning.

Idet ciliarlegemet forskydes indefter mod linsen, slappes zonulatrådene, så der ikke mere kan overføres kraft fra ciliarlegemet til linsekapslen. Som følge af dette vil linsen hos ikke-presbyope mennesker indtage en naturligt mere krum geometri. Linsens brydningsværdi

10 mm

øges herved, hvilket gør, at der kan stilles skarpt på nære objekter.

2.2 Øjets linse Når ciliarlegemets trækkraft i zonulatrådene aftager, og linsekapslen ikke påvirkes af fjernakkommodation, vil det medføre forskellige ændringer i selve linsen. Linsekernen fortykkes, hvilket medfører, at den forreste del af cortex forskydes fremad. Den bagerste del af cortex, og dermed også bagerste linsepol, forandrer sig stort set ikke ved nærakkommodation. Når forreste linsepol forskydes fremad mod cornea, betyder det en lille affladning af forkammeret i øjet. Man antager at for hver dioptris akkommodation afflades forkammeret med 0,037 mm (Koretz et al. 1997). Fortykningen af linsen medfører, at forfladen bliver krummere, hvilket er årsagen til ,at brydningsværdien øges ved nærakkommodation.

3. Aldersforandringer af akkommodationsmekanismen Forskningen omkring aldringen af øjet har afdækket en mængde af

Linseelasticitet I forhold til alder. Man ser, at den kraft, der skal til for at ændre linsens form, øges efterhånden som alderen tiltager.

forandringer af akkommodationsapparatet, som har mulig forbindelse med presbyopi. Ciliarlegemet og linsen er berørt på forskellig vis af disse aldersforandringer, medens linsen med alderen bliver uarbejdsdygtig, er ciliarlegemet stadigt aktivt.

3.1 Aldersforandringer af linsen Øjets linse har en del særegne egenskaber, der på den ene side giver den relativt høje brydningsværdi på ca. 20 dioptrier, på den anden side også er årsagen til de uundgåelige aldersforandringer som presbyopi og linseuklarheder. Proteinindholdet i linsen er betydeligt større end 30%; det ligger dermed langt højere end proteinandelen i andre væv og organer i organismen.

Det store proteinindhold er en forudsætning for at linsen har sin høje brydningsværdi. Kammervandet og glaslegemet har brydningsindex, der nærmer sig vands (1,333). Det høje proteinindhold gør, at linsen i højere grad er udsat for forandringer. Proteiner kan let forandre sig eller blive beskadigede. Disse pro-

9

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

teinforandringer optræder spontant, men kan optræde hurtigere og forstærkes ved lyspåvirkning.

Linseproteinerne hører til krystalinerne. Det drejer sig her om proteiner med en molekylevægt på ca. 50 kDa. Byggestenene for dette krystalin er nedarvede. Gennem spontane reaktioner eller fremskyndet gennem påvirkning af lys vil flere og flere små krystalinmolekyler sætte sig sammen til større protein komplekser.

Jo ældre øjet er, des flere af disse store protein komplekser vil der være sammenføjet. Følgen af disse biokemiske forandringer i linsen er, at der vil være færre opløselige proteiner tilstede. Dette medfører videre, at brydningsindekset aftager, da det er afhængigt af antallet af opløselige proteiner.

Når brydningsindekset i linsen falder, vil brydningsstyrken også falde. For hver dioptri linsen taber i brydningsværdi, vil øjet sammenlagt miste ca. 0,9 dioptri. Dette fænomen kendes også som aldershyperopi.

Mange lav-myoper vil nyde godt af denne aldersforandring af linsen. Når linsens brydningsværdi har neutraliseret myopien, vil de være i stand til at fokusere på afstand uden brug af optisk korrektion. Dette fald i linsens brydningsværdi kan hos yngre mennesker kompenseres med en krummere forflade på øjets linse. Da en del af faconændringen på linsen allerede bruges til fokusering på afstand, vil den mangle ved fokusering på nær.

Dannelsen af større proteinkomplekser kan også anses for at være en af hovedårsagerne til dannelsen af uklarheder, og evt. senere katarakt, i linsen. Disse proteinkomplekser danner diffusionsområder, hvor indfaldende lys bliver spredt og derved giver et nethindebillede med nedsat kontrast. De oprindelige krystaliner er for små til at kunne fremkalde en spredning af lyset.

Forandringer i linseproteinet medfører også forandringer i linsens elastiske egenskaber. Når linsekapslen er fjernet vil en ældre linse ikke mere ændre facon. Eksperimentelle undersøgelser viser, at linsen med alderen bliver hårdere. Linsens modstandskraft over for ændringer

af formen tredobles. Hærdningen af linsesubstans (linsesklerose) udgør den afgørende faktor i udviklingen af presbyopi (Glasser og Campbell, 1999). Dette tab af linseelasticitet skyldes forandringer af linseproteinerne eller en stærkere adhæsion proteinerne imellem.

Et videre kendetegn ved øjets linse er dets appositionelle vækst. Den for akkommodationen overordentligt vigtige linsekerne omfatter den del af øjets linse, der var ved fødslen.

Livet igennem lagres igen og igen nye linsefibre oven på de allerede eksisterende, så linsen både bliver tykkere og tungere. Ved fødslen er linsen ca. 3,6 mm tyk. Indtil det 70 leveår tiltager den i tykkelse med ca. en tredjedel, til 4,5 – 5,0 mm. Også dens vægt øges; fra ca. 200 mg ved fødslen til 300 mg i alderdommen.

Forøgelsen i vægt er tilnærmelsesvis lineær.

Den appositionelle vækst af linsen påvirker også dybden af forkammeret. I takt med forøgelsen af tykkelsen flader forkammeret ud.

Fortykkelsen af øjets linse sker næsten udelukkende på forsiden af linsen. Linsekernen og bagsiden af linsen udviser ingen aldersafhængig tykkelsesændring.

Ved hjælp af Gullstrands formel omkring hovedplaner kan man hurtigt udlede, at en affladning af forkammeret på 0,01 mm vil føre til en stigning i det samlede øjes brydning på 0,06 D. En affladning af forkammeret på 0,4 mm, som der foregår fra fødslen til 50 års alderen, ville altså kunne øge øjets samlede styrke med ca. 0,25 D. En videre følge af den appositionelle vækst er, at zonulatrådene forskubbes. De sidder som udgangspunkt langs ækvator på linsen, men vil med tiden forskubbes fremefter til linseforfladen. Dette vil med tiden gøre det svært at slappe zonulatrådene, når ciliarmuskulaturen spændes ved nærakkommodation.

En 20-årigs linsekapsel er ca. 10 μm tyk. Ved oplagring af proteiner fortykkes kapslen. En 60 årigs linsekapsel er op til tre gange så tyk som en 20-årigs. Når linsekapslen bliver tykkere, sker der samtidig også en ændring af dens mekaniske egen-

skaber. Elasticitetsmodulus for en ældre linsekapsel er mindre end modulus for en yngre linsekapsel med en faktor på 3. Dette medfører at de mekaniske kræfter, der skal overføres fra linsekapsel til linse, bliver mindre. Fra det 20. til det 60. leveår kan man regne med en halvering af den overførte kraft fra linsekapsel til linse.

3.2 Aldersforandringer i ciliarlegemet I takt med at øjets linse gennemgår forandringer, gennemgår ciliarlegemet også forskellige forandringer med alderen. Indtil 40-års alderen dannes nye muskelfibre i ciliarlegemet, så dennes volumen øges. Dannelsen af nye muskelfibre sker ikke for at øge muskelkraften ved nærakkommodation, men for at kompensere for linsens appositionelle vækst. Zonulatrådenes anlægssteder forskubbes mere og mere fremefter, fra linsekapslens ækvator til dennes forside. Det fører med tiden til, at zonula trådene, der til stadighed har samme længde, får sværere ved at slappes under fjernakkommodation. Da ciliarlegemet, på grund af sin tiltagende størrelse, rykkes længere frem mod linsen, vil zonula trådene dog stadig kunne slækkes. Dermed kan øjets linse også ændre facon, for så vidt der stadig er elasticitet tilbage, så nærakkommodation stadigt er muligt for en tid. Først når linsefibrene er forhærdede så meget, at linsen ikke mere kan ændre facon, stopper ciliarlegemet med at vokse.

Muskelfibrene ændres allerede tidligt i livet til bindevæv. I trediverne lagres kollagen og hyalin mellem fibrene. Bindevævet mellem muskelfibrene fortættes, da der opbygges et netværk af kollagene fibre mellem dem. Ciliarlegemet mister en del af sin bevægelighed. I 60-årsalderen begynder der også at lagres lipofuscin i ciliarlegemet. På trods af disse forandringer af ciliarmuskulaturen er specielt de langsgående muskelfibre i ciliarlegemet stadigt aktive, også hos presbyope.

I modsætning til linsen, hvis diameter og tykkelse gør, at man senest i 50-årsalderen ikke mere kan foku-

>> 11

Akk. formåen (dpt)

2 i forhold til yngre mennesker, så burde afstandssynet jo også være forringet.

50 45

4.2 Den geometriske teori om presbyopi

40 35 30 25 20 15 10 5 0 Fugle

Mennesket

sere på nær, ændrer diameteren på ciliarmusklen sig signifikant også i de ældre år.

Sammentrækningen af muskelfibrene gør, at, også hos ældre mennesker, kan kammervandet flyde frit, da porerne i trabekelværket udvides ved kontraktion af musklen. Det at ciliarlegemet stadigt er aktivt, også hos ældre mennesker, udnyttes i udviklingen af såkaldte akkommoderbare intraokulære linser. Bevægeligheden af ciliarlegemet kan overføres til den intraokulære linse, så denne ændrer position i øjet. Denne forandring i afstand mellem linse og nethinde giver så en ændring i billedafstanden, og dermed en måde at kunne akkommodere på, i lighed med visse dyrearter.

4. Presbyopiteorier Som netop beskrevet kender vi i dag en mængde af de aldersforandringer, der sker i øjets akkommodations mekanisme; det er dog stadig ikke lykkedes at udvikle en enstemming teori om presbyopi, der kan beskrive alle aspekter om dette ud fra hvad vi ved med sikkerhed. Det kan derfor ikke undre at der er flere, ofte modstridende teorier omkring presbyopi, der diskuteres. De vigtigste teorier er : • Den lentikulære teori • Den geometriske teori • Desakkommodations teorien • Scharchars teori • Den multifaktorielle teori

Katte

Hunde

Heste

Kvæg

De vigtigste udsagn fra de forskellige teorier bliver fremlagt i det følgende.

4.1 Den lentikulære teori om akkommodation Teorien med størst forklaringspotentiale for presbyopiens opståen er den lentikulære teori. Aldersforandringer i øjets linse menes at være den førende årsag til presbyopi.

En tiltagende hårdhed af linsekernen fører til, at når trækkraften fra ciliarlegemet aftager ved nærakkommodation, kan den ikke mere ændre facon. Tykkelsen af linsen vil tiltage hos en person, der fokuserer på nær, hvis vedkommende stadig er i stand til at akkommodere. Hårdheden af linsekernen umuliggør dette hos den presbyope. Linsen er fikseret i en form, der gør, at en emmetrop vil kunne se skarpt på afstand. Den lentikulære teori forklarer, at brydningsværdien af linsen ikke mere kan ændres på grund af linsens ubevægelighed, den formår dog ikke at forklare, hvorfor linsen er indstillet til afstand i stedet for nær. En linse indstillet til nærfokusering ville være lige så sandsynlig.

Det er ligeledes uklart, hvordan de elastiske forandringer i linsen med alderen påvirker brydningsværdien. Affladningen af linsen ved afstandsfokusering sker som følge af en mekanisk kraftpåvirkning fra linsekapslen på dens indhold. Når denne påvirkning aftager med en faktor

Svine

Akkommodationsevnen hos mennesket i sammenligning med diverse dyr og fugle.

Den geometriske teori om presbyopi bygger hovedsageligt på linsens appositionelle vækst. Når linsen bliver tykkere, forrykkes zonula trådene fremefter fra deres oprindelige position omkring ækvator. Dette påvirker akkommodationen på to måder. Den større afstand mellem hæftningsstederne på linsekapslen og hæftningsstederne på ciliarlegemet gør, at når ciliarlegemet forrykkes indad kan zonulatrådene ikke mere slækkes. Linsen er altså fikseret i fjernakkommodations tilstand.

På den anden side er påvirkningen fra ciliarlegemet over zonulatrådene til linsekapslen hovedsageligt tangentiel, hvilket betyder at det kun er ubetydelige kræfter, der kan overføres til linsekapslen. Dermed burde linsen være i en tilstand af konstant nærakkommodation. Den geometriske teori er altså i sig selv selvmodsigende.

4.3 Desakkommodationsteorien Baggrunden for desakkommodationsteorien er Browns paradoks.

Brown målte krumningen på linsens forflade ved nær akkommodation med et Scheimpflugkamera. Ved samme objektafstand vil der ses en væsentlig stejlere krumning ved nærakkommodation hos en 35-årig end hos en 17-årig.

Desakkommodationsteorien siger så, at presbyopi ikke opstår pga., at linsen er ude af stand til at indstille til nære afstande, men pga. at den er ude af stand til at forblive i uakkommoderet tilstand.

Den krummere linseforflade bliver kompenseret gennem en aftagen af brydningsindeks i linsen.

Muligvis bliver der i denne teori byttet rundt på den rækkefølge forandringerne sker i. Det er mere sandsynligt, at brydningsindekset først ændres pga. proteinforandringerne, og linseforfladen dernæst krummes op som kompensation herfor. Teoriens rækkefølge har den

12 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Øjets linse har en gennemsnitsdiameter på 9 – 10 mm som er stort set uafhængig af levealder. Vægten på linsen kan variere afhængigt af alder fra ca 0,2 – 0,3 gram.

6

Relativ modstand

5 4 3 2 1 0 0

20

40

60

80

100

Alder i år

af linsen er en væsentlig faktor, men også forskydningen af zonulatrådenes vedhæftninger på linsekapslen spiller ind ved presbyopi. Derudover råder øjet, som eksemplet med Browns paradoks viser, over andre muligheder. Aldersforandringer af en del af akkommodationssystemet bliver i det mindste for en tid kompenseret gennem andre forandringer af andre dele af systemet.

Linsens aftagende brydningsindeks kan kompenseres gennem en krummere linseforflade. Forskydningen af zonulatrådene kan neutraliseres gennem en tiltagende volumen af ciliarlegemet.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med: fordel, at man kan forklare linsens aftagende brydningsindeks som en spontan molekylær reaktion, altså en biokemisk forandring af linseproteinerne. Men hvorfor skulle linseproteinerne forandre sig så målrettet, som desakkommodations teorien angiver?

4.4 Scharchars teori En besynderlig teori omkring presbyopi er Scharchars teori (Atchinson, 2000). Denne teori går ud fra undersøgelser foretaget af Tscherning, som udførte undersøgelser foretaget på linser fra hovdyr (heste, kvæg osv.). Tscherning fandt ud af, at linsen ved nærakkommodation afflader i den centrale del, mens linseperiferien bliver krummere. Ved sine undersøgelser af linsen fra heste og køer fandt han ud af, at trykkræfter ved linseækvator gav en affladning, og trækkræfter ved linseækvator gav en krumning af linseforfladen. Denne betragtning blev overført til det menneskelige øjes akkommodation i Scharchars teori. Denne overførsel af egenskaber fra dyr til mennesker er ikke mulig, da heste og køers linser overhovedet ikke er i stand til akkommodation fra naturens side.

Scharchars teori går ud fra, at trækkræfter fra ciliar legemet bliver overført til linsen ved nærakkommodation, og dette skulle så medføre en krummere linseforflade. Derfor burde afstanden mellem ciliarlegeme og

linse øges ved nærakkommodation.

I virkeligheden viser talrige undersøgelser med billeddokumentation, at præcis det modsatte sker: afstanden mellem ciliarlegeme og linse mindskes.

Scharchars teori forudsætter at zonulatrådene opfører sig forskelligt ved nærakkommodation. Ifølge teorien burde zonulatrådene, der har fæste på linsens for- og bagflade, slappes ved kontraktion af ciliarmusklen ifb med nærakkommodation, mens zonulatrådene der har fæste ved ækvator, samtidigt burde spændes.

En sådan selektiv aktivitet af zonulatrådene har ikke kunnet påvises.

Presbyopi ifølge Scarchar sker som følge af linsens appositionelle vækst. Som følge af den kontinuerlige vækst skulle linsens diameter ved ækvator øges, hvorved zonulatrådene er konstant spændte og derfor ikke kan udøve nogen formforandrende kraft på linsen, som det er nødvendigt ved nærakkommodation. I virkeligheden fører den appositionelle vækst af linsen dog ikke til en forøgelse af linsens diameter men af dens tykkelse.

4.5 Den multifaktorielle teori De multifaktorielle teorier tager hensyn til, at akkommodationssystemet er underlagt aldersforandringer flere forskellige steder. Ikke blot øjets linse, men også ciliarlegemet og zonulatrådene ældes. Stivheden

Litteratur: Atchinson DA, Smith G: Optics of the Human Eye, Oxford, 2000 Glasser A, Campbell MCW: Biometric, optical and physical changes in the isolated human crystalline lens with age in relation to presbyopia, Vision Research, 1999; 39:1991 – 2015 Koretz JF, Cook CA, Kaufman PL: Accommodation and Presbyopia in the Human Eye, Invest. Ophthalmol. Vis. Res., 1997; 38:569 – 578 Artiklen er oprindeligt skrevet af Dr. Andreas Berke og udgivet i »Optometrie« nr. 4, 2009.

model: skaga 2372

design: carina mollsjรถ

www.scandinavianeyewear.com

+ ) 2 9 - 2 ) 7 ' % 2 ( - 2 %: - % 2 ) = ) ; ) % 6 7 - 2 ' )

14 TRENDS

3PUKILYN – L[ KLZPNU KLY RHU [HSL MVY ZPN Hvad er mere fascinerende end at gå bag om virksomheden, der gjorde det legalt at bære briller? Bag om den banebrydende brilleproducent, der producerer eksklusive luksusbriller til de mest kritiske forbrugere, og som har vundet intet mindre end 47 internationale design-awards. Optikeren besøgte LINDBERG i et roligt beliggende villakvarter lidt uden for Århus.

Å

byhøj – Der bliver skåret, poleret og samlet. Det foregår med håndkraft og stor koncentration. En brille er ved at blive skabt i hjertet af den danske brilleproducent, LINDBERG. Brillefirmaet LINDBERG er historien om en virksomhed, der gjorde brillen moderne og med en helt unik sans for detaljen skabte Danmarks største brillesucces.

Sans for detaljen Allerede i 1983, da Poul-Jørn Lindberg i samarbejde med arkitekt, Hans Dissing, udviklede den karismatiske AIR Titanium-brille, stod det klart, at han havde øje for detaljen. Sammen skabte de en brille helt unik for sin tid – en ultra let brille uden skruer eller lodninger med en næsten usynlig konstruktion, der kunne justeres efter den enkelte person. Og den pionerånd har hængt ved LINDBERG i generationer, fortæller salgs- og marketing manager hos LINDBERG, Birgitte Bøjvad, og leder tankerne hen på nuværende direktør og søn af PoulJørn, Henrik Lindberg. »Henriks søgen efter det innovative er noget, vi hele tiden mærker her i huset. Han er med i designgruppen, og de undersøger og tester konstant muligheder i materialer og teknologi. Et design kan være længe under udvikling, før den helt rigtige finish på en overflade er godkendt.«

>> 15

ZLS] Og fordi LINDBERG hele tiden bevæger sig på kanten for, hvad der kan lade sig gøre rent teknisk og stræber efter at forny sig selv, oplever de ofte at være forud for deres tid på design og innovative løsninger. »Da vi lavede AIR-brillen, var vi så anderledes, at mange oplevede det som en provokation,« fortæller Henrik Lindberg med et skævt smil på læben.

Samme skepsis var også at spore, da LINDBERG lancerede den såkaldte plade-brille. »Folk synes, den var grim, da den kom frem, men i dag anvender mange andre brilleproducenter også plader i stængerne,« forklarer Birgitte Bøjvad.

Fra handicap til moderigtig accessory Lige så vel som flere var teknologiforskrækkede over LINDBERGs banebrydende design, var modebranchen heller ikke parat til at acceptere brillen som en trendy accessory. Det oplevede Birgitte Bøjvad i årene 1999-2002, da hun gjorde en ihærdig indsats for at besøge de store modemagasiner som ELLE og Vogue. »Det at gå med briller blev betragtet som et handicap dengang, men nu skriver de hele sektioner alene om brillemode. Pludselig er det blevet interessant at sætte fokus

LINDBERG, med Henrik Lindberg i spidsen, har produceret briller til en stribe af berømtheder, heriblandt rockstjernen David Bowie, popdronningen Kylie Minoque, skuespiller Tommy Lee Jones og kronprinsesse Mary.

på ægte håndværk med fashionkant og innovativt design,« siger hun.

Og i dag behøver den danske designperle da heller ikke at bekymre sig om spalteplads. Med de kræsne italienere som det tredje største marked og to af støvlelandets største modeskabere, Roberto Cavalli og Giorgio Armani, på kundelisten, har LINDBERG ikke alene slået sig fast som et stykke unikt håndværk men også som et fashionabelt brand på den internationale modescene.

Alt under et tag Den århusianske brilleproducents kompromisløse perfektionisme er ikke alene kendetegnende for deres design men skinner også igennem i den måde, de har opbygget virksomheden. For at sikre at de selv er med hele vejen ud til slutbrugerne og at produkterne bliver et hundred procent, som de gerne vil have dem, håndterer LINDBERG alle aktiviteter selv – lige fra design og teknologiløsninger over udvikling af egne maskiner og produktion til promotion og direkte kontakt til optikere i 90 lande. LINDBERGs eget in-house reklamebureau opstod blandt andet på baggrund af en misforstået brillereklame. »Vi forsøgte engang at lade et reklamebureau om at producere et reklamefoto for os. Men det kunne

LINDBERGs design og håndværk er skræddersyet efter den enkelte persons ønske ift. farver, form, materialer og størrelse. Derfor gennemgår hver brille en lang række processer og passerer intet mindre end 50 forskellige hænder, inden den er færdig.

16 TRENDS

Det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren.

Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores briller, så bliver man ekstra glad. Henrik Lindberg

LINDBERG Sun spænder fra eksklusiv elegance og understatet luksus til det rå og ekstremt funktionelle. De forhandles kun af autoriserede og specialtrænede LINDBERG-forhandlere, der er udvalgt blandt de førende optikere i verden.

lige så godt ha’ været en reklame for den puddelhund eller det tæppe, som også var på billedet. Siden da har vi klaret tingene selv, og det har været en succes,« fortæller Henrik Lindberg og tilføjer, at de nu også har fået eget studie og fotograf.

Men selv om LINDBERGs forretningsmodel er helt sin egen og ikke følger tidens effektiviserings-teorier, så har den århusianske brilleproducent ingen interesse i at ændre konceptet med at have alt under et tag, forklarer Birgitte Bøjvad. »Vores kunder køber også den kultur, vi har. Med vores ’in-sourcing’ har vi bevaret den lille virksomheds fleksibilitet, og ofte laver vi individuelle løsninger både inden for brilledesign og grafik. Derfor ønsker vi ikke at skære processer fra, som en ’virksomhedsanalytiker’ måske ville foreslå,« siger hun.

Men ingen forretning uden dygtige medarbejdere. Og også på det punkt har LINDBERG haft stor succes med at holde folk i huset. »Hele vejen rundt i LINDBERG har folk været her i mange år. Og det er en know-how, man ikke kan købe for penge,« siger Birgitte Bøjvad, der selv har arbejdet hos LINDBERG i ti år.

Følger konceptet til dørs For at slutbrugerne får fuld valuta for pengene sørger LINDBERG for at klæde deres forhandlere godt på til at sælge deres produkter. »Vi laver seminarer, hvor vi underviser optikerne i at udstille vores

17 Kun 500 nøje udvalgte forhandlere verden over har retten til at forhandle LINDBERG Precious. De største markeder er Sydøstasien, Sydtyskland, Italien, Schweiz og ’Harrods’ i London.

produkter rigtigt og sælge dem på en inspirerende måde ved hjælp af storytelling,« siger Peter Warrer, der er salgs- og marketingsdirektør hos LINDBERG. For LINDBERG handler det nemlig om at give kunderne en totaloplevelse – fra de studerer butiksvinduet og bestemmer sig for at gå ind i butikken og kigge nærmere på udstillingen til de snakker med optikeren. Og for at det kan gå op i en højere enhed, er det vigtig, at optikerne også leverer sit ypperste.

Med så stor en verdensomspændende succes som LINDBERG har opnået, kan man ikke lade være med at spekulere over, hvornår vi mon får den første danske konceptstore side om side med Armani, Fendi og Hermés på den fashionable ’Via Sant’ Andrea’ i Milano. Men de spekulationer fejer Henrik Lindberg hurtigt af banen. »Vi har super dygtige kunder, der giver os meget plads. Vi vil hellere fokusere på vores kerneydelse og bruge energien på nye sjove design frem for at kaste os ud i konkurrence med vores egne forhandlere,« lyder meldingen klart.

LINDBERG på juvelérkurs Brillen, der er ved at blive lavet, er snart færdig. Overfladerne bliver poleret en sidste gang, så de får det rette matte look. Med sit stel af 18 karat guld er brillen seneste skud på stammen. Den er en del af LINDBERGs Precious kollektion, som også byder på en million år gammel mammuttand fra Sibirien, grønlandsk guld, platin, vandbøffelhorn og diamanter fra en lille mine i Australien Med den løfter LINDBERG den optiske industri til et helt nyt niveau, som tidligere kun er set hos urmagere og juvelerer. Ud over at se verden gennem perfekte briller kan den kræsne forbruger nu også udtrykke sig via brillen på samme måde som

det i årtier ar været muligt med smykker, ure, sko og tasker. »Der er et high-end segment inden for brilleverdenen, som aldrig er blevet udnyttet. Og det ville vi være de første til at erobre«, siger Peter Warrer og fortæller en sjov historie, som netop understreger, at LINDBERG har fat i den lange ende.

Historien forlyder, at LINDBERG blev kontaktet af en forhandler i Hong Kong, der efterspurgte mere ekstravagance og eksklusivitet, da han havde en kunde, som gerne ville spendere 100.000 euro på en brille. »Problemet var simpelthen, at vores briller ikke var dyre nok. Så er vi i en verden, der er langt fra ’Hansen Optik’, men hvor vi nærmer os de dyre juvelérforretninger i Italien,« siger Peter Warrer.

Selv om der er langt fra den første AIR Titanium-brille, forsikrer Henrik Lindberg dog, at der fortsat er kontinuitet i brandet. »Vi følger i høj grad tråden til dørs.

Vi overfører hele designteknologien fra den ene kollektion til den anden

kollektion, og selve byggesystemet er det samme.« Og det er netop det karakteristiske minimalistiske letvægtsdesign, der gør, at selv en brille i 18 karat guld ikke føles tung.

Alt imens den eksklusive Precious-brille bliver poleret færdig, tager direktøren sine berømte klienter – Pave Benedict XVI, Kylie Minoque, Dronning Margrethe II, Lars Von Trier, Bill Gates, David Bowie mfl. – med sindsro. »Det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren. Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores briller, så bliver man ekstra glad. Men faktisk nyder vi, at vi er lidt anonyme og kan leve lidt vores eget liv,« lyder det ydmygt fra Henrik Lindberg.

Om det er den lette, diskrete AIR Titanium-brille eller den ekstravagante Precious-brille i 18 karat guld med indfattede, brillantslebne diamanter, så har LINDBERGs design det til fælles, at de taler deres helt eget sprog.

Eksklusive butiksudstillinger er en vigtig del af LINDBERGs koncept. Her ses udstillingsvinduet i LINDBERGs butik i Shanghai, Kina.

18 OPTIMUSPRISEN 2009

Randers sætter sig på priserne Eleverne fra Optikerhøjskolen i Randers sætter sig på alle 3 priser. Fælles for besvarelserne er en stram, ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling.

E

t af de sikre forårstegn i optikerbranchen er uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli. Vejret i år ledte ikke tanken hen på forår, men at der er forår på vej i branchen fremgår tydeligt med årets specialer.

Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark roste i sin velkomsttale prisvinderne for deres engagement og faglighed. Henrik Bense-Petersen lagde i sin korte tale til prisvinderne stor vægt på, at fremtiden tilhører den faglige optiker, der sætter kvalitet i højsædet.

Essilor er stolte over interessen for prisen og lovede fortsat at motivere fremtidige elever til at fokusere på udvikling af faget.

Dommerpanelet havde i år overladt det til optiker Martin Yde Poulsen, der er produktkoordinator i Profil Optik, at motivere de enkelte priser. »Det er åbenlyst, at vi i dommerpanelet er forskellige og har forskellige tilgange til de projekter, vi har læst», sagde Martin og forsatte: »Vi er allesammen optikere, men har meget forskellige hverdage i faget.

Ikke desto mindre er det et fuldstændig enigt dommerpanel, der kan præsentere 1., 2. og 3. prisen.

Fælles for de tre opgaver er et emnevalg, som er yderst relevante for danske optikere. Alle tre opgaver er praksisnære og giver ny indsigt, der lader sig overføre til praksis. Alle 3 opgaver er meget fine eksempler på en stram, ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling. Når man mikser disse elementer er der ganske stor sandsynlighed for, at produktet bliver relevant, lærerigt og kommunikativt.

I har vist, at I besidder en kritisk systematisk tilgang, der er et vigtigt redskab i jeres virke som optikere.

Det gælder både i forhold til leve-

AF BJARNE HANSEN FOTO: KIM AGERSTEN

randører i jeres produktvalg og i dagligdagen i valg af målinger, metoder, analyser og så videre i jeres undersøgelser af kunderne».

Martin Yde Poulsen omtalte de enkelte afgangsprojekter og hvert enkelt fik nogle ord med på vejen.

3. Prisen gik til Mette Skøttegaard Simonsen, Rebecca Saksager, Anne Dissing Pedersen og Tilde Glad for specialet: Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien.

Martin roste holdet og sagde: »Det er spændende undersøgelse af adaptation og ændrede forimålinger efter en periode med prismepåvirkning ved syn på nær fra en simpel afstandskorrektion. I sætter fokus på, at der jo er prismevirk-

2

ninger i alle briller. Det er et faktum, der bestemt kan give stof til eftertanke og afføde masser af yderligere spørgsmål. Det er et område, der til stadighed er genstand for mange fordomme, teorier og undersøgelser. Og I er kommet med et absolut relevant bidrag til viden på dette område.»

2. Prisen gik til Pernille Nedenskov Nyby, Marie Louise Arp og Christina Frederikke Baastrup Kjær for specialet: Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem von Graefe-metoden og den subjektive covertest. »I sætter covertesten op overfor von Graefe-metoden», sagde Martin og fortsatte: »I diskuterer på bag-

Fra venstre: Vinderne af 2. prisen Pernille Nedenskov Nyby, Marie Louise Arp og Christina Frederikke Baastrup Kjær.

19

grund af relevant litteratur og en spændende undersøgelse. I konkluderer klart og praktisk relevant på jeres undersøgelse, og det er interessant læsning. I bringer den vigtige diskussion omkring reproducerbarhed op, og I gør på en meget overskuelig og forståelig måde rede for dybden og problemstillingerne i de to tests.

Man kan ikke overvurdere vigtigheden af en stadig kritisk tilgang til de målinger, vi benytter i vores praksis. Jeres opgave viser på meget flot vis, hvordan en seriøs kritisk tilgang er mulig. Det er eksemplarisk.»

1

Fra venstre: Vinderne af 1. prisen: Ulrik Fredsø, Peter Donslund Thomsen og Anders Sinding Kristiansen.

I sin ros til vinderholdet Ulrik Fredsø, Peter Donslund Thomsen og Anders Sinding Kristiansen fremhævede dommeren, at der havde været enighed om, at netop det projekt skilte sig ud og fortjente 1. prisen i årets Optimus Pris. »I har med opgaven: Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret, været det første hold, der har valgt lige netop at behandle den problemstilling.

I tager fat på i et utilgængeligt emne, hvis vigtighed ofte undervurderes. Vigtigheden af indsigt og viden om autorisationen samt de rettigheder og forpligtelser, der følger med, er indiskutabel. Lovstof, bekendtgørelser og tolkninger af disse tekster er ikke nogen nem opgave.

I formår at gøre området tilgængeligt, og I formår desuden at forholde jer sagligt til nogle af de allervigtigste punkter på området. Samtidig

formår I at diskutere punkterne på en meget kommunikativ måde. Eksempelvis er det rigtig godt tænkt også at interviewe et medlem af klagenævnet.

I dommerpanelet er vi helt sikre på, at langt størstedelen af danske optikere vil få vigtig ny indsigt og brugbar viden omkring autorisationsgrundlaget og herunder journalføring ved læsning jeres opgave. Det er altså en flot, sober og veludført opgave i har præsteret. Opgaven er meget læsevenlig, og sammen med sin relevans gør det den til en opgave, som bør læses af alle danske optikere. Stort tillykke med 1. prisen.»

Sluttelig var der ros fra Martin Yde Poulsen til Essilor for med Optimus Prisen at holde fokus på et højt niveau af seriøsitet og faglighed.

Vores prisvindere har dokumenteret, at det er med til at motivere til at yde nogle flotte præstationer.

3

Fra Venstre: Mette Skøttegaard Simonsen, Rebecca Saksager, Anne Dissing Pedersen og Tilde Glad.

Dommerpanelet fra venstre: Anette Ristorp Ohlsen, Martin Yde Poulsen, Ivan Nisted og Torben Helstrup.

I forgrunden er Alex Ruus, der opfandt Optimus Prisen og bagest Henrik BensePetersen, direktør i Essilor Danmark Prisen.

20 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF ULRIK FREDSØ, ANDERS SINDING KRISTIANSEN OG PETER DONSLUND THOMSEN

Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret

D

er har hidtil været megen forvirring omkring, hvilke krav man som optiker skal leve op til for at kunne opfylde sit professionsansvar, der er en følge af, at optikerne er blevet autoriserede sundhedspersoner og dermed underlagt den retlige regulering, der følger af lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, populært kaldet autorisationsloven.1

Autorisationsloven Reglerne for sundhedspersoners ansvar findes i autorisationsloven.

Formålet med loven, og dermed indførelsen af autorisationsordningen, er at styrke patientsikkerheden og højne kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Som optiker er man en sundhedsperson jf. autorisationslovens §67, stk. 1, hvorfor optikeres retsstilling, i forbindelse med udøvelsen af hvervet, er reguleret i denne lov.

Autorisation som optiker meddeles af Sundhedsstyrelsen jf. autorisationslovens §2, stk. 1 og er således dokumentation for, at den pågældende sundhedsperson opfylder nærmere bestemte uddannelsesmæssige krav, som er nødvendige for at kunne benytte den beskyttede titel optiker jf. autorisationslovens §1, stk. 2, ligesom der opnås eneret på at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, i dette

tilfælde erhvervet som optiker, jf. autorisationslovens § 1, stk. 3. Dette må betegnes som autorisationsbegrebets to vigtigste funktioner.2

Professionsansvaret Autorisationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af de generelle pligter og rettigheder, der påhviler alle sundhedspersoner, herunder også optikere. Det fremgår af §17, at alle autoriserede sundhedspersoner har en pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket betyder, at den enkelte sundhedsperson har et selvstændigt personligt ansvar for, at den sundhedsfaglige virksomhed der udøves, er i overensstemmelse med de gældende normer for god klinisk praksis.3 Der er ingen regler i autorisationsloven, som nærmere definerer, hvad der anses for værende omhyggelig og samvittighedsfuld sundhedsfaglig virksomhed. Det er mere en standard, som langsomt defineres og udfyldes af retspraksis og de til enhver tid gældende normer for god klinisk praksis indenfor de enkelte professioner. Disse normer, for udøvelse af god sundhedsfaglig virksomhed, afhænger i høj grad også af niveauet af den teknologiske udvikling, den medicinske viden og samfundsudviklingen generelt.4 Normen vil altså aldrig være statisk, men derimod i et vist omfang dynamisk, og normerne er heller ikke ens for de forskellige faggrupper, idet

den anerkendte faglig standard afhænger af uddannelsesniveauet og den enkelte profession.

Af autorisationsloven kan der altså ikke udledes noget om, hvad der defineres som værende manglende omhu og samvittighedsfuldhed, og det er ikke muligt at liste mulige handlinger eller forsømmelser op, som betyder, at sundhedspersonen har forbrudt sig mod §17. Vurderingen af om sundhedspersonen har levet op til den faglige standard eller norm, beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, og disse afgørelser er med til at kodificere ansvarsbestemmelserne i autorisationsloven.

Indholdet af §17 bliver altså langsomt defineret af de afgørelser, der bliver truffet af Patientklagenævnet og domstolene.5 Man skal dog have in mente, at præjudikatet6 af de enkelte afgørelser kan have svingende værdi, idet Patientklagenævnet og domstolene træffer deres afgørelser i konkrete sager, hvor der kan have været individuelle forhold som gør, at sagerne ikke direkte kan sammenlignes, selvom mere generelle principper dog stadig kan udledes.

Overordnet er det dog således, at de 21 afgørelser, som er truffet af Patientklagenævnet siden 1998, er med til at opstille en mindstenorm for almindelig anerkendt faglig standard, som netop er en mindstenorm, forstået således, at Patientklagenævnet ikke tager stilling til, om en patient har fået den optimale behandling.

>> 21

Patientklagenævnet tager derfor kun stilling til, om sundhedspersonen har overholdt en mindstenorm for god klinisk praksis. Der kan altså godt findes en mere avanceret behandling eller undersøgelse af højere kvalitet, som vil være mere optimal for den enkelte patient, uden at det udløser kritik i Patientklagenævnet, hvis den udførte behandling kan siges at opfylde mindstenormen for sundhedspersoners udøvelse af omhu og samvittighedsfuld sundhedsfaglig virksomhed.

BASISSYNSPRØVEN BØR SOM MINIMUM OMFATTE: 1) Anamnese

2) Synsundersøgelse

3) Øjenundersøgelse

4) Konklusion

Hovedårsag til besøg

Visusbestemmelse

Ydre øje

Diagnose – Dx

Subjektive symptomer

Refraktionsbestemmelse

Forreste øjenafsnit

Evt. differential Dx

Øjen- og brille-/ kontaktlinsehistorie

Afdækning af akkommodative afvigelser

Brydende medier

Anbefaling

Øjenbaggrunden

Besluttet behandling

Helbred og medicinforbrug

Vurdering af den binokulære synsfunktion

Synsfeltundersøgelse

Patientvejledning

Pupilreaktioner

Evt. opfølgende undersøgelser

Familiehelse

Evt. henvisning

Journalføringspligten Journalføringspligten er hjemlet i autorisationsloven §§21-25. Det følger af autorisationsloven §21, stk.

1, at optikere bl.a. skal føre patientjournaler over deres sundhedsfaglige virksomhed. Dokumentationen for den sundhedsfaglige behandling har betydning for patientsikkerheden, derfor skal patientjournalen indeholde oplysninger og dokumentation for den behandling, patienten har modtaget jf. autorisationslovens § 22, stk. 2, som også fordrer, at journalføring af oplysningerne udføres så snart som muligt efter patientkontakten.7 Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, § 22, stk. 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 2, § 25, stk. 3 og 4, at sundhedsstyrelsen administrativt kan fastsætte nærmere regler for journalens indhold og sundhedspersoners pligter i forbindelse med journalføringen.

Dette er gjort i bekendtgørelse om patientjournaler,8 populært kaldet journalbekendtgørelsen, hvor journalføringspligten er detailreguleret ned til mindste detalje. En nærmere gennemgang af journalbekendtgørelsens indhold vil være for omfattende i denne fremstilling, men kort sagt defineres det i journalbekendtgørelsen, hvem der er omfattet af journalføringspligten, hvad en patientjournal er, hvad den skal indeholde, herunder hvilke oplysninger, informationer og bilag, der betragtes som en del af journalen, hvordan journalen skal føres og opbevares, hvem der har adgang til journalen, hvilket sprog journalen skal føres i, hvorledes rettelser i journalen skal udføres, for blot at

Basissynsundersøgelse. Anbefalet standard for basissynsundersøgelse.

nævne nogle af de forhold, der er reguleret i journalbekendtgørelsen.

Overordnet er der dog nogle få bestemmelser, som generelt har en større betydning for udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed. Af journalbekendtgørelsen § 7, stk. 1 fremgår det, at patientjournalen skal indeholde alle nødvendige oplysninger om undersøgelser og behandling i et sådant omfang, at man ud fra journalen kan se, hvad der er sket i forbindelse med patientbehandlingen, og sundhedspersonen skal på denne baggrund kunne redegøre fyldestgørende herfor.9 Det fremgår ligeledes af journalbekendtgørelsen, at patientjournalen også fungerer som et kommunikationsmiddel mellem flere sundhedsfaglige personer, ligesom journalen tillige udgør et informationsgrundlag for patienten.10 Patientklagenævnet har i flere sager givet udtryk for, at journalføringspligten skal tages alvorligt, og at denne er omfattet af en sundhedsfaglig professionsnorm, og at denne også omfatter faggrupper, der ikke er omfattet af autorisationslovens regler om journalføringspligt.11 Gør en sundhedsperson sig skyldig i grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed i udøvelse af sin sundhedsfaglige virksomhed, kan denne straffes med bøde eller hæfte efter autorisationslovens § 7512

Basissynsundersøgelsen Basissynsundersøgelsen13 blev i foråret 2007 vedtaget af Optikerfagets

Fællesudvalg. Forarbejdet til basissynsundersøgelsen blev udført af optikerne Ivan Nisted og Annette Slyngborg, der fandt og oplistede de bedste undersøgelsesmetoder, dvs. »the golden standard» indenfor alle målinger. Oplægget var, at resultatet af Ivan Nisted og Annette Slyngborgs arbejde, skulle danne grundlag for en diskussion om hvilke målinger, der ville være relevante i en ny standard, som basissynsundersøgelsen var tiltænkt at blive indenfor optikerfaget. Denne debat kom dog aldrig, og oplægget blev stort set vedtaget som det forelå, dog har man udeladt nogle fundusundersøgelser i den endelige version.14 Med den nye Basisundersøgelse ønsker Danmarks Optikerforening at højne fagligheden og sætte en norm for, hvad en førstegangsundersøgelse minimum bør indeholde. Uddrag fra Danmarks Optikerforenings hjemmeside »Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt, i tilfælde af, at der opstår sager, hvor faget bliver rådspurgt.»

I basissynsundersøgelsen står der bl.a.: Basissynsundersøgelsen bør udføres ved førstegangsundersøgelser. Ved efterfølgende synsundersøgelser bør der foretages en konkret vurdering af, om samtlige delundersøgelser skal udføres. Resultatet af vurderingen journalføres.

22 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

Med basissynsundersøgelsen lægges der op til, at den problemorienterede anamnesebaserede synsundersøgelse underkendes, idet man her opstiller en meget omfattende undersøgelse, som altid bør foretages ved førstegangsundersøgelser af nye patienter. Der skal også udføres undersøgelser, som ikke er relevante set i forhold til anamnesen.15 Ivan Nisted, der har udarbejdet oplægget til basissynsundersøgelsen sammen med Annette Slyngborg, præsenterede basissynsundersøgelsen på de kun 2 foredrag, der blev afholdt. Ved disse foredrag blev der lagt vægt på, at alle målinger skulle foretages. Basissynsundersøgelsen skulle altså ikke opfattes som en problemorienteret synsprøve.16

Danmarks Optikerforening og basissynsundersøgelsen Danmarks Optikerforening er en af de repræsentanter, der har været med til at vedtage Basissynsundersøgelsen. Ifølge formand for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen, er basissynsundersøgelsens primære mål at oplyse borgeren og Sundhedsstyrelsen om, hvad der kan forventes af en optiker ved en almindelig synsundersøgelse.17 Undersøgelserne er blevet udvalgt på baggrund af den nyeste viden og de måleteknikker, der bliver undervist i på de to skoler. Derudover skal undersøgelserne repræsentere den nye norm indenfor dansk optik, hvilket også er et af argumenterne for at indføre basissynsundersøgelsen.18 Basissynsundersøgelsen skal ifølge Per Michael Larsen opfattes som en problemorienteret synsprøve, lig den der undervises i på skolerne, hvor der skal lægges speciel vægt på anamnesen for at afklare, hvilke målinger der er nødvendige, og hvilke der kan undværes.

Danmarks Optikerforening er godt tilfreds med basissynsundersøgelsen, men erkender, at mange optikere ikke kender basissynsundersøgelsen, hvilket Danmarks Optikerforening finder utilfredsstillende.

I basissynsundersøgelsen er der afsnit, der godt kunne indikere, at der er eller har været visioner om, at optikerne med basissynsundersøgelsen skulle forestå en generel screening af befolkningens øjne bl.a. med en synsfeltsundersøgelse, men ifølge Per Michael Larsen har der ikke været intentioner om dette. Som tidligere nævnt, er det kun en problemorienteret undersøgelse, der skal udføres, og ikke nødvendigvis hele basisundersøgelsen.19

Patientklagenævnet og basissynsundersøgelsen For at undersøge om almen anerkendt faglig standard er ændret eller uændret efter Optikerfagets Fællesudvalgs vedtagelse af basissynsundersøgelsen som ny norm, har vi bedt Patientklagenævnet oplyse, om basissynsundersøgelsen har været inddraget i sagsbehandlingen siden vedtagelsen i 2007. Patientklagenævnet har ikke kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen har været inddraget på noget tidspunkt, og juristerne/sagsbehandlerne i Patientklagenævnet kender umiddelbart intet til basissynsundersøgelsen. Patientklagenævnet oplyser endvidere, at nævnet, populært sagt, kun beskæftiger sig med at afgøre, om en sundhedsperson har handlet efter almindelig anerkendt faglig standard, og dermed har »bestået».

Da Patientklagenævnet ikke har kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen bliver anvendt i bedømmelsen af sagerne, har vi bedt en af de sagkyndige, optiker, Ph.d., FAAO, Hans Bleshøy20 om udtale sig om, hvad god klinisk praksis er og evt. bekræfte, om basissynsundersøgelsen inddrages i vurderingen heraf.

I vurdering af sagerne tages der udgangspunkt i autorisationsloven § 17, hvoraf det fremgår, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Der kigges derfor på, om anamnesen er fyldestgørende, ligeledes om efterfølgende under-

søgelse har taget udgangspunkt i problemet/klagen i anamnesen.

Afdækkes der yderligere symptomer, som ikke er nævnt i anamnesen, skal disse naturligvis behandles/undersøges og journalføres.21 Basisundersøgelsen inddrages ikke i vurderingen af, om optikeren som sundhedsperson har opfyldt sin pligt til at agere med omhu og samvittighedsfuldhed, idet basissynsundersøgelsen er alt for omfangsrig og dermed urealistisk at gennemføre i en praktisk klinisk dagligdag. Det er Hans Bleshøys vurdering, at mange af de målinger, som følger af basissynsundersøgelsen ikke er specielt relevante for at foretage en fyldestgørende synsundersøgelse, som vil opfylde de almindeligt anerkendte faglige standarder. Den problemorienterede anamnesebaserede synsprøve, der udføres samvittighedsfuldt er god klinisk praksis, og vil aldrig medføre en kritik fra Patientklagenævnet.22 Mange klager opstår, fordi patienten ikke er rigtig informeret eller har misforstået given information, og med en mangelfuld journalføring er det svært at dokumentere, at en infor-

Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt. mation er givet, hvilket typisk kommer patienten til gode i en klagesag.23 Den problemorienterede synsprøve, baseret på anamnesen, er også den metode der undervises i på skolerne, også efter at Basissynsundersøgelsen blev vedtaget af Optikerfagets Fællesudvalg i 2007.24 Hvad forventer øjenlægerne af optikernes synsundersøgelser?

Ifølge professor, overlæge, dr. med. Toke Bek, og professor, overlæge, dr. med. Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, er basissynsundersøgelsen meget omfattende og urealistisk at praktisere i en hverdag i en optikforretning, idet basissynsundersøgelsen også er væsentligt mere omfattende, end

23 Kilder:

den undersøgelse, der udføres på øjenafdelingerne. Det er ligeledes tvivlsomt, hvad de enkelte målinger egentlig vil fortælle en optiker, der jo ikke må diagnosticere og heller ikke har den fornødne patologiske viden og erfaring. Basissynsundersøgelsen virker mere teoretisk end praktisk anvendelig og lægger ifølge Jesper Hjortdal op til, at optikerne skal udføre en form for screening, da man jo med basissynsundersøgelsen undersøger patienternes øjne meget grundigt uden indikation for, om alle disse undersøgelser er nødvendige, og dermed fraviges et godt og meget anerkendt princip om, at undersøgelsen udføres problemorienteret med basis i anamnesen.25

Basissynsundersøgelsen er vedtaget af Optikerfagets Fællesudvalg, og er som retningslinje uden juridisk betydning og har dermed ingen retlig relevans for optikerne. Basissynsundersøgelsen kan altså alene ses, som Optikerfagets Fællesudvalgs opfattelse af behovet for regler på området for god klinisk

Der er i faget to meget divergerende opfattelser af normen for hvad der er god klinisk praksis.

Konklusion Der er i faget to meget divergerende opfattelser af normen for hvad der er god klinisk praksis. Optikerfagets Fællesudvalg har vedtaget basissynsundersøgelsen, som er en meget omfattende og tidskrævende lidt »amerikaniseret» metode, der meget slavisk skal følges punkt for punkt. På den anden side er der den problemorienterede anamnesebaserede synsprøve, som er mere løs i strukturen, hvor kun de områder, der er indikeret i anamnesen, undersøges. Denne metode er den mest anvendte i faget generelt, og den støttes af optikerskolerne, den højere sagkundskab personificeret ved flere fremtrædende øjenlæger og sagkyndige i Patientklagenævnet og de hidtidige afgørelserne i Patientklagenævnet, hvoraf det fremgår, at man har betragtet den problemorienterede synsprøve som værende almindelig anerkendt faglig standard.

Hans Bleshøy, en af Patientklagenævnets sagkyndige, har direkte afvist at basissynsundersøgelsen anvendes og mener, at den problemorienterede anamnesebaserede synsundersøgelse er langt at foretrække, fordi den er praktisk gennemførlig og samtidig sikrer et højt fagligt niveau.26

praksis. Der har tidligere været tilsvarende sager i andre sundhedsprofessioner, hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråd har vedtaget nogle regler og retningslinjer, som skal regulere hvorledes sygeplejersker skal agere for at opfylde en professionsnorm, men disse retningslinjer er ikke juridisk bindende.27 Per Michael Larsen mener, at basissynsundersøgelsen skal opfattes som en problemorienteret synsundersøgelse, hvor der specielt skal lægges vægt på anamnesen for at afklare, hvilke målinger der er nødvendige, og hvilke der kan undværes. Det kan forekomme tvivlsomt, om man kan tolke basissynsundersøgelsen som en problemorienteret synsundersøgelse, da det klart og utvetydigt fremgår, at basissynsundersøgelsen er en undersøgelse, der som minimum skal udføres, men skulle man acceptere Per Michael Larsens tese om, at basissynsundersøgelsen er en problemorienteret synsundersøgelse, kan man blot konstatere, at den problemorienterde synsundersøgelse baseret på anamnesen stadig er god klinisk praksis i faget og så undre sig over, hvorfor man har indført basissynsundersøgelsen.

Sammenfattende kan man konkludere, at hvis man udfører den anamnesebaserede problemorienterede synsundersøgelse og overholder journalbekendtgørelsen, vil man kunne løfte sit professionsansvar, idet man har opfyldt den definition, som gennem praksis er fastlagt af Patientklagenævnet og domstolene for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

1. LBK nr. 1350 af 17/12/2008 2. p. 199 3. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 202 4. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 206-207 5. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 210 6. Præcedens afledt af en (rets)afgørelse 7. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 240 8. Bekendtgørelse nr. 1373 af 12/12/2006 9. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 237 10. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 230 11. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 236 12. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 207 13. Basissynsundersøgelsen: se bilag 4.

14. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 15. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 16. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 17. Interview med optiker, Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 18. Interview med optiker, Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 19. Interview med optiker Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 20. http://www.pkn.dk/hvemervi/sekretariatet/ 21. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 22. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 23. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 24. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted og faglærer Anette Brandstrup, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 25. Interview med professor, overlæge dr. med., Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital 26. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 27. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 233

24 FAGLIGT

Der er forskel på brilleglas Hos Hoya er de ikke i tvivl. Der er forskel på brilleglas, og Preben Paludan, direktør i Hoya Lens Danmark A/S er sikker på, at forbrugerne vil vælge Hoya glas i større udstrækning end i dag, når de finder ud af det.

AF BJARNE HANSEN

B

ladet »Optikeren« har været på besøg hos Hoya Lens Danmark A/S og interviewet direktør Preben Paludan i forbindelse med den store markedsføringskampagne, der lanceres under overskriften: »Brilleglas er ikke bare brilleglas«.

Er I ikke tilfredse med omsætningen og markedsandelen af Hoya glas i Danmark, siden I bruger så mange penge på en reklamekampagne til slutbrugerne? »Der er mange, der har været så venlige mig at fortælle mig, at jeg er komplet idiot at kaste så mange penge ud i sådan noget«, siger Preben Paludan og forsætter: »Men nu har jeg det sådan, hvis man i 20 år i vores branche har gået og sagt til hinanden, at det ikke nytter noget, så er det på tide at prøve påstanden af for på ny at se, om den stadig holder.

Vi vil have afprøvet påstanden, og det gør vi for Hoya Lens Europa. Vi er så heldige, at kampagnen testes i netop Danmark, og det er vi selvfølgelig glade ved og stolte af.

Det, der glæder mig på nuværende tidspunkt er, at der er blevet lagt mærke til kampagnen, og stemningen er vendt.

Efter vi er begyndt at vise vores spot på TV, og optikerne synes, det er et godt indslag, er holdningen hos mange ændret. Spottet er ikke noget pjank, det er ikke vulgært, og det er stille og roligt. Fra at det er »knald i låget«, er der nu flere, der ringer ind og siger, at kampagnen er en god ide«.

Preben Paludan lægger vægt på, at det er en branding kampagne, og hvis den bliver en succes, kan det være Hoya vil begynde at annoncere for specifikke produkter.

Er det en kampagne, der er kommet som en reaktion mod lavprisoptikernes succes?

Her er Preben Paludan lidt mere tøvende i sit svar: »Nej – og alligevel er det et både og. Der er ikke noget odiøst i lavpris. Det koncept har bevist sin bæredygtighed. Det er tydeligt at se succesen i føde- og dagligvarehandel. Vi kan også se på Ikea eller spørge i Jysk. Hvorfor skulle det så ikke være en succes i vores branche – og kunne leve side om side i fordragelighed med den øvrige del af branchen?

I Hoya har vi valgt side. Vi vil satse på de forbrugere, der vil betale ekstra for et bedre produkt. Uden at sige det helt præcise tal, vil jeg udtrykke det sådan: I Hoya har vi valgt at levere et glas, der er 97 % perfekt, og det kan vi sælge for 400 kroner.

Hvis glasset skulle være 100 % perfekt, ville det koste 9.700 kroner, og det kommer man ikke langt med. Vi kunne også vælge at lave et glas, der er 85 % perfekt og sælge det for 200 kroner. Det marked har vi også fravalgt.

De kunder, der går efter de laveste priser, spørger ikke til kvaliteten, og det er helt i orden med os. Det er deres valg.

Med vores kampagne vil vi blot gøre forbrugeren opmærksom på, at der rent faktisk er forskel på brilleglas. Og hvis forbrugeren får øjnene op for det, tror jeg, at de vil vælge et Hoya produkt hyppigere, end de gør i dag.

Der er ingen optikere, der har sagt til mig, at det er noget skidt, vi laver. Vi får faktisk ros for mange af de produkter, vi laver. Vi har lige fået to anerkendte europæiske priser for vores brilleglas. Det tyder på, at vi laver noget godt, og det er vi stolte af.

Vi vil gerne have, at forbrugerne finder ud af, hvad vi kan tilbyde.

Som det er i dag, viser vores undersøgelser, at det store flertal af

I Hoya har vi valgt at levere et glas, der er 97 % perfekt, og det kan vi sælge for 400 kroner… Vi kunne også vælge at lave et glas, der er 85 % perfekt og sælge det for 200 kroner. forbrugere ikke interesserer sig for forskelle i glaskvaliteter. Det er endnu ikke lykkedes at få forbrugerne til at fokusere på dét – selvom nogle forbrugere faktisk har givet udtryk. Det vil vi i al beskedenhed gerne hjælpe dem med«.

Har optikerne fået for meget magt, så det er dem, der bestemmer, hvad der sælges? »Nej«, siger Preben Paludan, »men i andre brancher bruger kunderne internettet til at kvalificere inden købet. Dette gælder især inden-

25

for TV- og hvidevarebranchen. Hér sidder mange forbrugere og sammenligner kvalitet og pris på produkterne, inden de køber.

Vi vil gerne fortælle forbrugerne, hvad et dobbelt-asfærisk glas er for noget. Eller sammenligne kvalitet, hårdhed, refleksbehandling og brydningsindeks. Vi vil gerne have, at forbrugerne interesserer sig for deres brilleglas – og gerne sammenligner vores glas med andre leverandørers produkter.

Er prisforskellene på lavpris og Hoya produkter for store? »Jeg blander mig ikke i optikernes priser. Hverken lavprisbutikkernes eller de øvrige optikeres.

Men det er jo klart, at jo mere tid, man bruger på en kunde – til f.eks. udmåling med elektronisk udstyr og detaljeret information – jo mere kommer brillen naturligvis til at koste. Vi ser en udvikling mod at flere og flere anskaffer sig udstyr til nøjagtig opmåling af briller; dén udvikling hilser vi velkommen. Ligesom vi også ser en tendens til, at flere og flere optikere sælger flere par briller per kunde – og det er tendens, som vi er meget glade for, og som vi gerne vil støtte med nogle initiativer.« Preben Paludan har lige været på Færøerne og lært dem et nyt ord: Brillegarderobe. Han fortæller: »Ligesom man ikke har sine skistøvler på, når man skal i kirke og giftes, skal man heller ikke have de samme briller på, når man står på ski. Og man har naturligvis et behov for en særlig arbejdsbrille. Én brille

Preben Paludan, direktør i Hoya Lens Danmark A/S

kan ganske enkelt ikke løse alle opgaver. Det må være indlysende for enhver. Hvis man indfører begrebet brillegarderobe, og giver kunden en lille boks med – med plads til 6 par briller, lægger det jo op til, at 6 briller er naturligt at have. Venner og veninder vil være imponerede. Og man kommer faktisk hurtigt op på 6 briller. Universalbrillen, enkeltstyrkebril-

len til læsning i sengen, sport, edb, havearbejde og brillen til pænt brug, og hvorfor ikke i flere farver, så det matcher den øvrige garderobe. Hvor svært kan det være?« Preben Paludan virker sikker på, at kampagnen vil stå distancen og være med til at gøre forbrugeren opmærksom på, at der er forskel på brilleglas.

26 VINDER AF 2. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF MARIA LOUISE ARP, CHRISTINA FREDERIKKE BAASTRUP KJÆR, PERNILLE NEDENSKOV NYBY

Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem von Graefe-metoden og den subjektive covertest

D

ette projekt sammenligner von Graefe-metoden og den subjektive covertest. Et studie viser, at von Graefe-metoden er den mindst pålidelige metode til forimålinger (Rainey et al. 1998). Alligevel er det den metode, der bliver brugt mest hos landets optikere. Vores erfaring viser dog, at den kan være svær at benytte på nogle patienter og ikke altid viser samme resultat ved retests. Derfor har vi en hypotese, der siger, at den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden.

Forimålinger er vigtige, fordi de fortæller noget om, hvorvidt øjenparret er i stand til at samarbejde (Elliott 2007, s. 153, 154). Hvis patienten har symptomer som f.eks. hovedpine ved nærarbejde eller diplopi, kan det skyldes, at der er en høj esofori eller exofori. Optikeren måler foristørrelsen for at afklare relationen mellem patientens eventuelle klager og med henblik på at afhjælpe problemet. I optikerfaget bruger vi foristørrelsen til at stille diagnoser på en evt. vergens eller akkommodations anomali. Hvis der er forhøjet fori, så kan det henvise til et syndrom, men dette vil først kunne bekræftes ved flere dybdegå-

ende målinger. Ved at afklare diagnosen, hjælper det optikeren med at bestemme en behandlingsplan (Goss 1995, Preface, s. 94,95).

Formålet med vores projekt er at undersøge, om den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden, og derved kunne acceptere vores hypotese.

På den måde kan vi vise, at der er en mere pålidelig metode til at måle forier på end von Graefe-metoden.

2007, s. 164-177). Følgende er blevet brugt til at udføre målingerne: Fokusmåler, PD mål, phoropter med rotary prismer, nærkort med »frimærke», nærkort med ordene: »KIG HER» i en størrelse svarende til visus 0,9 linjen, coverske, prismestav, skema til at notere resultater. For at vi kan sammenligne og få ensartede resultater er begge metoder blevet testet på 40 cm og med almindelig belysning på følgende måde:

Materiale og metoder

Von Graefe-metoden

Vores kliniske forsøg har til formål at vise, at den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden ved hjælp af en interbedømmertest.

Vi har udført forsøgene på 58 raske optikerstuderende i alderen 20 til 36 år, der meldte sig frivilligt som patienter til vores forsøg. Patienterne havde en visus på min. 0,9 på nær på begge øjne, ingen skelen og ingen kendte okulære sygdomme.

Både von Graefe-metoden og den subjektive covertest blev målt to gange på hver patient af to forskellige H3-studerende fra Optikerhøjskolen. Begge målinger blev målt ved samme besøg. Begge metoder er udført på samme måde efter standard klinisk procedure (Elliot

Patientens habituelle afstandskorrektion sættes i phoroptoren, der placeres foran patienten. Der sættes 66 basis op på højre øje og 206 basis ind på venstre øje, mens patienten kigger på »frimærket» på nærtavlen, der sidder i 40 centimeters afstand. Patienten instrueres i at holde det nederste billede skarpt hele tiden og sige stop, første gang det øverste billede står lige over det nederste. Optikeren drejer venstre prismehjul langsomt imod 06, ca. 26 /sek. indtil patienten siger stop. Står pilen nu ved basis ind, noteres exofori. Hvis den står ved basis ud noteres esofori. Ved 06 noteres orthofori. Foriens størrelse kan nu aflæses på prismehjulet foran patientens venstre øje (Elliott 2007, s. 177; Grosvenor 2007, s. 225,226).

>> 27

Figur 1-4 Ved at sammenligne figur 1 og 2 med figur 3 og 4 ses det, at der er flere, der ligger uden for normen ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest.

Den subjektive covertest Patienten bærer sin habituelle korrektion enten i form af briller, kontaktlinser eller ingen korrektion.

Først laver vi en objektiv unilateral covertest for at udelukke patienter, som skeler. Et nærkort holdes derefter op med teksten »KIG HER» i en størrelse svarende til visus 0,9.

Ved at lave denne bogstavstørrelse, udelukkes patienter med dårligere visus end 0,9 på nær. Patienten instrueres i at holde linjen skarp og holde øje med, om teksten flytter sig. Optikeren udfører en alternerende covertest. Hvis teksten ikke flytter sig noteres ortho. Hvis teksten flytter sig spørges: »Hvor flytter den sig hen?» og coverskeen flyttes én gang. Der fastslås, om der er medbevægelse (exofori) eller modbevægelse (esofori). Fx siger patienten, at teksten flytter sig den modsatte vej af coverskeen. Med en prismestav

sættes der nu 4 basis ud foran det ene øje. Observerer patienten medbevægelse reduceres prismerne indtil billedet står stille, og der noteres, hvor mange prismer, der skulle til for at neutralisere. Hvis patienten stadig oplever modbevægelse, tilføjes flere prismer indtil medbevægelse observeres (Elliott 2007, s. 164; Grosvenor 2007, s. 119).

Resultater

Tabel 1 Antal målinger hvor prismevariation imellem måling 1 og 2 med samme testmetode er større end henholdsvis 2,4,6,8 og 10 prismers forskel.

Prismeforskel

Von Graefe-metoden

Den subjektive covertest

>2 ?

15

6

?

6

4

?

>6

2

1

>8?

1

0

0

0

>4

?

>10

Vi har valgt at lave en t-test (2 stikprøver med ens varians), hvor den ene kolonne er differencen mellem måling 1 og 2 ved von Graefemetoden, og den anden kolonne er differencen mellem måling 1 og 2 ved den subjektive covertest. Dette viser, om der er ringere reproducerbarhed ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest.

P(T<=t) to-halet: 0,9122. Den gennemsnitlige difference mellem måling 1 og 2 ved von Graefe-metoden og den subjektive covertest er henholdsvis 0,02 exofori og 0,03 esofori, men der er ikke en statistisk signifikant forskel (p>0.05).

Derfor har vi i stedet valgt at koncentrere os om den kliniske signifikans imellem måling 1 og 2 ved de to tests for at sammenligne reproducerbarheden og variationen

af foriens størrelse i forhold til de to tests. Vi ser også på, hvordan målingerne ligger fordelt i forhold til Morgans normtal. Vi har valgt at se på disse resultater for at kunne danne os et overblik over eventuelle forskelle imellem de to tests. Vi har derefter valgt at tage udgangspunkt i Morgans normtal, da det er bl.a. er Morgans normtal, vi stiller diagnoser ud fra.

I tabel 1 ses der, at antallet på de personer, hvor der er en variation på mere end 2 prismer mellem måling 1 og 2, er mere end dobbelt så højt ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest. Faktisk skal man helt op over 10 prismer før, der ikke er nogen variation. Von Graefe-metoden varierer 15 gange og den subjektive covertest varierer kun 6 gange. Vi mener derfor, at den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden.

Grunden til, at vi måler forier, er som nævnt tidligere at kunne diagnosticere eventuelle syndromer (Goss 1995, s. 95-108). Her er foristørrelsen vigtig, da vi ser det i forhold til Morgans normtal (Goss 1995, s. 63). Det er lettere at tro, at der er et syndrom, hvis testen måler højere forier. Derfor er det vigtigt, at testen er pålidelig.

28 VINDER AF 2. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

Figur 5 Figur 5 viser fordelingen i procent. I 71% af de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, er personen blevet målt med von Graefe.

Ved at sammenligne figur 1 og 2 med figur 3 og 4 ses det, at der er flere, der ligger uden for normen ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest. Vi mener, at der er for mange, og at man derfor let kan komme til at stille en forkert diagnose. Ved at bruge den subjektive covertest undgår man at fejldiagnosticere. At halvdelen af vores målinger ligger uden for normen ved von Graefe-metoden, kan også forstås på den måde, at halvdelen af de patienter, vi får i stolen, ligger uden for Morgans norm, hvis vi bruger denne metode. Men kun en fjerdedel ved den subjektive covertest.

Af det kan vi udlede, at hvis man bruger von Graefe-metoden vil man hyppigere få et resultat, der ligger uden for normen, end man vil med den subjektive covertest. Da de to diagrammer for von Graefe-metoden er så forskellige, må det betyde, at der er nogen, som ligger inden for Morgans norm i den ene måling, men uden for normen i den anden måling.

Ved gennemgang af vores data fandt vi hele 12 personer, der havde denne uoverensstemmelse, når de blev målt med von Graefe. Men kun 5 havde det ved den subjektive covertest. Dvs. 17 i alt. Figur 5 viser fordelingen i procent. I 71% af de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, er personen blevet målt med von Graefe. Ved hjælp af odds ratio kan vi se, hvor meget større sandsynligheden er for at patienten er målt med von Graefe-metoden end

med den subjektive covertest, når der er en uoverensstemmelse. Odds ratio giver 2,76 (95% -sikkerhedsinterval 0,91-8,44), hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at patienten er uden for Morgans normtal ved den ene måling og inden for ved den anden, er 2,76 gange højere ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest.

Konklusion Ved første evaluering af data så det ud som om, at vores hypotese ikke kunne accepteres, da middelværdierne næsten var ens, og der ikke var statistisk signifikant forskel. Ved mere dybdegående evaluering viste det sig, at der alligevel var større variation imellem de to tests end først antaget og derved en klinisk signifikant forskel. Derfor kan vi nu ud fra vores diagrammer konkludere, at den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden. Derfor kan vores hypotese accepteres.

Vores projekt indikerer, at von Graefe-metoden generelt måler højere forier end den subjektive covertest. Derfor viser vores projekt også, at von Graefe-metoden oftere måler, at forien er udenfor Morgans normtal i forhold til den subjektive covertest. Vi konkluderer dermed, ved at bruge den subjektive covertest undgår man at mistænke et syndrom, som ikke er der. Derfor kan man spare tid ved synsprøven ved at benytte den subjektive covertest frem for von Graefe metoden, da man

undgår at skulle udføre yderligere målinger.

Ideen om, at von Graefe-metoden skulle være nemmere at udføre end den subjektive covertest, afkræfter vi i dette projekt. Den subjektive covertest er både nemmere metodisk og tidsmæssigt besparende i forhold til von Graefe-metoden. Den subjektive covertest måles også under mere naturlige omstændigheder. Da patienten ikke er bag en phoropter som ved von Graefemetoden, kan patienten selv holde læsekortet i en afstand, der er naturlig for den enkelte patient. På den måde måler vi forien i netop patientens naturlige læseafstand.

Vi går også ud fra at reproducerbarhed er lig med pålidelighed. Vi må derfor konkludere, at den subjektive covertest viser et mere reelt billede af foriens størrelse. Derfor vil vi anbefale, at man fremover bruger den subjektive covertest frem for von Graefe-metoden.

Referencer Rainey, B.B., Schroeder, T.L., Goss, D.A. & Grosvenor, T.P. 1998, “Inter-Examiner Repeatability of Heterophoria Tests», Optometry and Vision Science, Vol. 75, No. 10, pp 719-725 Elliot, D.B. 2007, Clinical Procedures in Primary eye care third edition, Elsevier Goss, D.A. 1995, Ocular accommodation, convergence and Fixation Disparity second edition, Butterworth-Heinemann Grosvenor, T. 2007, Primary Care Optometry fifth edition, Butterworth-Heinemann

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Tydeligt klart syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPER

ETABLEREDE PRESBYOPER

LAV ADD ≤ +1.00D

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug.

86 % af AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL linserne fungerer ved første tilpasning hos tidlige presbyope.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

HØJ ADD > +2.00D

30 FAGLIGT

En mulig forklaring på, hvordan hornhinden har fået sin anatomiske form I

AF JOHANNA TUKLERHENRIKSSON,B.SC. OPTOM

Læs artiklen og glæd dig til at møde forfatteren Johanna Tukler-Henriksson på kontaktlinsekonferencen i København den 13.-14. november 2010.

mere end halvandet århundrede har det været kendt, at den menneskelige hornhinde er tykkere periferisk og tyndere centralt, det vil sige formet som et timeglas eller en negativ linse. En anatomisk forklaring på dette tykkelsesforhold er dog aldrig blevet givet1.

I dag er musen det mest anvendte forsøgsdyr i øjenforskningen2 på grund af, at der findes mange forskellige arter, at den forplanter sig hurtigt og er kosteffektiv at arbejde med.

Et af vore tidlige studier konkluderede, at musens hornhinde har en distinkt forskel i tykkelsen mellem den central og perifere hornhinde, og at denne kan være helt op til 60 %. Til forskel fra menneskene er musens hornhinde tykkere centralt og tyndere perifert, altså formet som en positiv linse (Figur 1). På trods af at tykkelsesforskellen i musens hornhinde er modsats menneskets kan den stadig studeres som en model og give os en forklaring på, hvordan en tykkelsesvariation anatomisk er blevet til.

Næsten uden undtagelse har tidligere beskrivelser fremhævet, at den menneskelige hornhindes lameller er konstrueret som broer fra limbus til limbus 3,4,5,6 , men en ny rapport indikerer, at det måske ikke er tilfældet med alle lameller7. Derfor er det tænkeligt, at en korneal tykkelsesvariation kan have sin forklaring i antallet af lameller tilstede perifert og centralt. I dette studie undersøges den hypotese, at musen har flere lameller ved korneale apex end ved den limbale kornea.

Keratocyter er den hovedsaglige

type af celler, som forekommer i det korneale stroma. Det anslås, at den voksne hornhinde indeholder cirka 1.4 millioner keratocyter.8,9 Disse celler kan studeres både med et lysog et elektron-mikroskop i et vertikalt snit gennem hornhinden10,11,12,13 og genfindes hovedsaglig mellem stromas lameller.14,15 Er det derfor muligt, at antallet af keratocyter, som genfindes fra anterialt til posterialt i et tværsnit kan give et fingerpeg om antallet af lameller, der bidrager til den korneale tykkelse ved et bestemt punkt på kornea?

Målet med dette studie, som anvender musens hornhinde som model, var anatomisk at forklare den korneale tykkelsesvariation og etablere, om antallet af keratocyter regnet axialt kan give indblik i antallet af tilstedeværende lameller.

Metoder Alle eksperimenter er udført i henhold til myndighedernes retningslinjer og i henhold til ARVOs regler for anvendelse af forsøgsdyr indenfor oftalmologisk og øjenrelateret forskning. Seks voksne, 6 til 8 uger gamle C57BL/6 mus blev aflivet, og et par dråber fixativ 2% glutaraldehyde i 80mM sodium cacodylate buffer, 330mMOsm/kg16 blev tilføjet direkte på hornhinden.

Siden forberedtes og farvedes vævet til elektron-mikroskopi (TEM).

Vævet placeredes i kobberskåle (200MP, Cat # G200P, Electron Microscopy Sciences) og undersøgtes i et ett Tecnai G2 Bio Twin Spirit (FEI Company, USA) elektronmikroskop.

Overlappende digitale fotos blev taget med 890 gange forstørrelse over den totale tykkelse af hornhinden både centralt og perifert. Fo-

tografierne blev stykket sammen til en montage og afbildedes endeligt i en forstørrelse på cirka 5000 gange (Figur 2).

Antallet af lameller blev beregnet, og deres tykkelse målt både centralt og perifert ved hjælp af på forhånd etablerede kriterier17. I henhold til disse kriterier kendetegnes to lameller ved, at de har en distinkt kontrast-skillelinje. Ved tydelige forgreninger af lameller opdaget i et billede, blev alene en af grenene talt med. Forekomst af en keratocyt blev taget som en indikation om, at der fandtes en lamelgrænse, og lameller tyndere end 0.2 μm blev ikke inkluderet 17.

For at opnå en konsistent beregning af lamellernes tykkelse defineredes den perifere cornea som præcis anterialt med de limbale blodkar og trabekulum. Den centrale hornhinde defineredes som halvdelen af den corneale diameter ± 14 % fra de perifere [riktmärkena] (Figur 1).

Den corneale diameter for C57BL/6 musene er 2.6 mm.18 Antallet af keratocyter kvantifierades også langs en anterialposterial linje både ved hjælp af et lysmikroskop på 1 μm tykke vævssnit farvet med toluidine blå og ved hjælp af et elektronmikroskop, for at fastslå, om det er muligt at antallet af keratocyter i et tværsnit kan give en indikation af, om antallet af eksisterende lameller.

Resultat Morfologisk var det corneala stroma hovedsagligt formet af kollagenfibre organiserat i lameller. De flesta af dissa lameller var avgrænsede og arrangerade som flade skiver, der gik parallellt med hornhindens epi-

31 Referencer

Figur 1. Vævudsnit farvet med toluidine blå, som viser tykkelsesforskellen mellem den centrale og perifere del af musens hornhinde (40X).

i antallet af celler mellem den centrala och perifere hornhinde. Dog etablerades ingen forskel mellem antaltet af målte keratocyter i den centrala og perifera hornhinde når keratocyterna måltes ved hjælp af ett elektronmikroskop. Denne forskel mellem metoderne beror tænkeligt på, at vævsudsnittene som blev undersøgt under et lysmikroskop er tykkere, h vilket tillader at flere keratocyter bliver inkluderet i beregningen.

Keratocyterna er ikke ensartet nedlagt med en celle direkte overfor en anden, men i stedet spredt ud horisontalt i cornea. Når det handler om at vurdere, om antallet af eksisterende celler kan give en indikation af antallet af lameller udviklet i en corneal region i forhold til en anden, er lysmikroskopet derfor den bedre metode at anvende.

Konlusioner

Figur 2. tel og PLL. Til forskel fra mennesker har musen ikke noget ALL, hvilket vi har berettet i Investigative Ophthalmology Visual Science.18 Keratocyter fandtes regelmæssigt mellem lamellerne.

Ifølge dette studie kan hele 50%, alltså den væsentligste del af musens hornhindes tykkelsesforskel, forklares med et færre antal lameller perifert i forhold til centralt. En yderligere faktor, der bidrager til 20% af tykkelsesforskellen, er at lamellerna mindskes i tykkelse perifert. Epitelet bidrager også til den perifere tykkelsesforskel og står for 30% af den totale fortynding.

Studiet viste også at når keratocyterna måltes axialt ved hjælp af et lysmikroskop afsløredes en forskel

Montage af central og perifer muse-cornea.

Dette studie viste altså, at musens hornhinde indeholder færre lameller, og at de er tyndere perifert sammenlignet med centralt. Dette er en vigtig observation, da det kraftigt antyder, at alle stromas lameller ikke går fra limbus til limbus, hvilket strider imod stort set al tidigere litteratur. En anden interessant opdagelse var, at når keratocyter taltes axialt med et lysmikroskop kunne antallet af celler give et indtryk af forholdet mellem antallet af eksisterende lameller centralt sammenlignet med perifert. Tykkelsesforskellen i den menneskelige hornhinde, med dens centrum tyndere end periferien, har sandsynligvis en lignende anatomisk forklaring. Øget indsigt i stromaets arkitektur er nødvendig for udvidet forståelse af konreal ødem og sygdomme, som dræber det corneala stromat, for eksempel keratokonus, men også for bedre at kunne forudse det kliniske resultat og komplikationer efter refraktivkirurgi, samt bedre fortolkning af kliniske virkninger efter ortokeratologi.

En stor tak En stork tak til Optikbranchen for det årliga stipendie og for rejsestipendiet, som blev tildelt til rejsen til ARVO.

1. Gerlach J. Handbuch der allgemeinen and speciellen gewebelehre des menschlichen körpers. Mainz, Verlag von Eduard Janitsch, 1854.

2. Smith RS, John SWM, Nishina PM, Sundberg JP. The anterior segment and ocular adnexae, Smith RS. Systematic Evaluation of the Mouse Eye, Anatomy, Pathology and Biomethods, Boca Raton, FL, CRC Press;2002:3-24.

3. Duke-Elder S, Wybar KC. DukeElder S. The eye. In: System of ophthalmology, vol 2. The anatomy of the visual system, St Louis. Henry Kimpton; 1961:92-131.

4. Hogan MJ, Alvarado JA, Weddell JE. Histology of the Human Eye. Philadelphia: WB Saunders; 1971;55-111.

5. Klyce SD, Beuerman RW. Structure and function of the cornea. Kaufmann HE, Barron BA, McDonald MR. The Cornea, Boston. Butterworth-Heinemann, 1998;14.

6. Edelhauser HF, Ubels JL. The cornea. Kaufman PL, Alm A. Adler’s Physiology of the Eye, St. Louis, CV Mosby, 2003;56.

7. Mathew JH, Bergmanson JPG, Doughty MJ. Fine structure of the interface between the anterior limiting lamina and the anterior stromal fibrils of the human cornea. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2008;49(9):3914-3918.

8. Möller-Pedersen T, Ledet T, Ehlers N. The keratocytedensity of human donor corneas. Curr Eye Res. 1994;13:163-169.

9. Möller-Pedersen T, Ehlers N.A three-dimensional study of the human corneal keratocyte density. Curr Eye Res. 1995;14:459-464.

10. Goldman JN, Benedek GB, Dohlman CH, Kravitt B. Structural alterations affecting transparency in the swollen human cornea. Invest Ophthalmol.

1968;7:501-519.

11. Hamada R, Giraud J-P, Graf B, Pouliquen Y. Etude analytique et statistique des lamellas, des keratocytes, des fibrilles de collagene de la region centrale de la cornee humaine normale (Microscopique optique et electronique). Arch ophthalmol (Paris).

1972;32:536-570.

12. Kuwabara T. Current concepts in anatomy and histology of the cornea. Contact Intraocular Lens Med J. 1978;4:101-132.

13. Müller LJ, Pels L, Vrensen GFJM. Novel aspects of ultrastructural organization of human corneal keratocytes. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1995;36():2557-2567.

14. Doughty MJ, Seabert W, Bergmanson JPG, Blocker Y. A descriptive and quantitative study of the keratocytes of the corneal stroma of albino rabbits using transmission electron microscopy. Tissue Cell. 2001;33(4):408-422.

15. Bergmanson JPG. Clinical ocular anatomy and physiology. 16th edition.

Houston, Texas Eye Research and Technology Center; 2009:67-94.

16. Doughty MJ, Bergmanson JPG, Blocker Y. Shrinkage and distortion of the rabbit corneal endothelial cell mosaic caused by a high osmolarity glutaraldehyde-formaldehyde fixative compared to glutaraldehyde. Tissue Cell. 1997;29(5):533-547.

17. Bergmanson JPG, Horne J, Doughty MJ, Garcia M, Gondo M. Assessment of the number of lamellae in the central region of the normal human corneal stroma at the resolution of the transmission electron microscope.

Eye Contact Lens. 2005;31(6):281287.

18. Tukler Henriksson J, McDermott AM, Bergmanson JPG. Dimensions and morphology of the cornea in three strains of mice. Invest Ophthalmol Vis Sci. Accepted February, 2009.

32 VINDER AF 3. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF REBEKKA SAKSAGER WILDENSKOV, METTE SKØTTAGAARD SIMONSEN, ANNE DISSING PEDERSEN OG TILDE GLAD.

Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien

F

ormålet med dette projekt er at undersøge om prismerne, der opstår i brilleglas, når en afstandskorrektion, bruges på fuld tid og dermed også til nærarbejde, har indvirkning på nærforien.

Vi har arbejdet ud fra den hypotese, at der er en sammenhæng mellem brillestyrke (Rx) og nærfori.

Vi mener, at myope udvikler mere exofori, og hyperope udvikler mere esofori, og at jo højere den habituelle styrke er jo højere fori. Det er interessant at undersøge denne sammenhæng, da vi ved, at der opstår en prismeeffekt, når en afstands brillekorrektion bruges til nærarbejde. Når der fikseres på et nært objekt med en afstandsbrille udløses nærrefleksen. Øjnene konvergerer og glassenes centerdistance er dermed ikke længere tilsvarende pupildistancen (PD).

Når lyset fra et objekt rammer brilleglasset afbøjes lysstrålen mod prismets basis, hvilket nedsætter konvergenskravet for den myope.

Det modsatte gør sig gældende for den hyperope med pluskorrektion, hvor basis ud effekten øger konvergenskravet.

Vores hypotese er, at patientens visuelle system med tiden vil tilpasse sig situationen, og at den myope vil udvikle mere exofori, og den hyperope vil udvikle mere esofori.

For at finde ud af, om der er en sammenhæng, har vi foretaget en række undersøgelser.

Vores patienter er en gruppe prepresbyope fuldtids brille- og linsebrugere. Vi har målt patienternes nærfori i habituel situation med Thorringtons forimåling og derefter analyseret resultaterne ved hjælp af beskrivende statistik.

For udelukkende at vide, hvordan prismepåvirkningen har indflydelse på nærforien, er det nødvendigt at tage højde for den okulære akkommodation (OA).

Vi er klar over, at den okulære akkommodation spiller en rolle ved nærarbejde med en brillekorrektion og har taget det faktum med i vores betragtninger. Den okulære akkommodation gør, at en brillekorrigeret

myop skal akkommodere mindre end en hyperop eller emmetrop.

Det modsatte gør sig gældende for den hyperope, der skal akkommodere mere end den myope og emmetrope.

Prismevirkningen og den okulære akkommodation opstår udelukkende i forbindelse med en brillekorrektion, så vi vil ikke forvente en påvirkning af forierne hos kontaktlinsebrugerne. Kontaktlinsebrugerne fungerer derfor som en kontrolgruppe i vores projekt.

Undersøgelsen Vi har undersøgt 97 prepresbyope patienter i alderen 13-35 år. Ud af dem er 59 brillebrugere og 38 kontaktlinsebrugere. Patienternes styrker varierer fra -12,76 til +5,76 og

Strålegange for det myope og det hyperope øje ved læsning på 40 cm med afstandskorrektion.

Pilene markerer retningen øjet skal dreje for at lyset samles i macula.

>> 33

Figuren viser størrelsen af konvergensbehovet for ametrope brille og kontaktlinsebrugere med en PD på 65 mm. For brillebrugerne er toppunktsafstanden 14 mm. Alle patienterne kigger på henholdsvis et objekt på 33 og 50 cm foran brilleplanet. (Borish, 2006, s.

1231 figur 26-29)

nærforierne varierer fra 22 exo til 7 eso.

For at det er muligt at undersøge korrektionens indvirkning på forierne, har vi valgt udelukkende at bruge patienter med en fuldtidskorrektion. Vi har undersøgt både brilleog linsebrugere for at kunne sammenligne resultaterne.

Fordeling af nærforier ved de 73 myope og 21 hyperope brille- og kontaktlinsebrugere Før vi har målt nærforien på vores patienter, har vi foretaget en covertest for at udelukke skelere, og vi har målt akkommodationsbredden for at udelukke patienter med evt. akkommodations syndrom.

I vores statistik bruger vi den habituelle styrke på venstre øje, da maddoxglasset udelukker akkommodationsstimuli til højre øje. Ved alle astigmater har vi udregnet styrken i 180 grader, da der regnes på horisontale forier. Da vi udelukkende ønsker at finde prismevirkningens effekt på nærforien, er det nødvendigt at fratrække effekten af den okulære akkommodation.

Den okulære akkommodation beregnes med følgende formel Endvidere er det nødvendigt at kende AK/A forholdet, der sættes til 46/1D, som er normalen ifølge Morgan. AK/A forholdet bruges til beregning af

den okulære akkommodations effekt på nærforien.

Når effekten af den okulære akkommodation fratrækkes, vil en brillekorrigeret myop med exofori gå mere mod esofori og en myop med

esofori vil gå mere i eso retning.

Omvendt vil en brillekorrigeret hyperop med exofori gå mere mod exo og en hyperop med esofori gå mere i exo retning.

Vi kan ud fra vores målinger og

4HUNSLY K\ LU OQ¤SWLUKL OrUK P O]LYKHNLU LSSLY MLYPLU så ring til Optikernes Vikarservice på

tlf. 60 80 75 25 eller skriv til kontakt@optikernesvikarservice.dk www.optikernesvikarservice.dk Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

34 VINDER AF 3. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

statistik se, at der er en sammenhæng mellem brillekorrektion og nærfori. Det er statistisk signifikant, at de myope har mere exofori, og de hyperope har mere esofori, og at jo højere styrken er, jo højere fori.

Vores resultater indikerer samtidig, at det primært er prismevirkningens effekt, der har indflydelse på nærforien. Dette kan forklares, idet sammenhængen mellem fori og brillestyrke stadig er statistisk signifikant, efter effekten af den okulære akkommodation er fratrukket.

Vores resultater indikerer samtidig, at prismepåvirkningen alene har større indvirkning på nærforien end den okulære akkommodation. Det visuelle system tilpasser sig altså prismepåvirkningen, når brillekorrektionen bruges over længere tid.

Hos kontaktlinsebrugerne ses der som forventet ingen statistisk sammenhæng mellem styrke og fori.

Vi har opbygget vores hypotese og undersøgelse ud fra, at brillebrugerne udelukkende bruger briller, og kontaktlinsebrugerne udelukkende bruger kontaktlinser. Vi er dog klar over, at nogle af patienterne skifter mellem briller og linser.

Ved gentagelse af studiet kunne man med fordel udelukke patienter der skifter mellem de to korrektionsmuligheder.

For at følge udviklingen i patienternes tilvænning til prismevirkningen i deres afstandsbrille, kunne det være interessant at følge en større gruppe patienter, over en længere årrække. Patienterne skal som udgangspunkt være emmetrope. Re-

MYOPE

HYPEROPE

fraktion og fori måles regelmæssigt, så udviklingen kan følges og et eventuelt mønster iagttages. Ud fra vores undersøgelse vil forventningen til dette projekt være, at forien vil stige i takt med refraktionen.

Vores resultater indikerer, at den prismatiske effekt ved brug af en afstandskorrektion har en betydning for nærforien. Denne viden kan med fordel bruges i praksis.

Første gang, man skal korrigere en myop patient, kan korrektionstypen tages med i overvejelserne. Når man tildeler en brillekorrektion, påføres patienten en exofori. Udvikler denne patient høj myopi, og dermed høj exofori, vil et skift til kontaktlinsekorrektion senere hen højest sandsynligt give problemer. Havde man omvendt valgt at korrigere med kontaktlinser fra starten, ville et skift til briller ikke give problemer i forhold til konvergens og akkommodationskrav. Derimod vil andre aspekter som ændring af billedstørrelsen spille ind.

Ved brillekorrektion af hyperopi påføres en esofori. I praksis bør man overveje at give en kontaktlinsekorrektion, idet den stiller lavere krav til konvergens og akkommodation, især hvis patienten har nedsat akkommodationsbredde. Har man fra starten tildelt en brillekorrektion, kan et skift til kontaktlinser give problemer, da den hyperope ikke opnår forstørrelse i kontaktlinserne.

Projektet giver også anledning til overvejelser over, hvordan Morgans normer kan bruges i praksis.

På baggrund af vores fund mener vi, at det vil være relevant at tolke fori-

normerne anderledes hos patienter med høj myopi og høj hyperopi, da det i disse tilfælde synes at være mere sandsynligt, at der også findes en høj fori.

På Y-aksen angives en exofori med negativt fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen er lavet over 56 patienter.

På Y-aksen angives en exofori med negativt fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen er lavet over 38 patienter.

På Y-aksen angives en exofori med negativt fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen er lavet over 56 patienter.

Nye ambitioner

En ny generation

PARIS NORD VILLEPINTE 23 J 26 SEPT . 2010 silmoparis.com

36 FAGLIGT

Er OEP fortid?

D

a jeg har fungeret som OEP repræsentant i Europa siden 1991 og igennem mange år har været fast medlem af OEP Curriculum Development Committee, kan nogen måske påstå, at jeg er inhabil. Alligevel tillader jeg mig at påpege et par facts.

Optikerhøjskolen prøver i en ny artikelserie at påpege, at det er ved at være tid til fornyelse vedrørende hele den måde, hvorpå mange af vores fagfæller foretager deres synsundersøgelse på.

Tillykke med det – det har været tiltrængt i mange år.

OEP lever og har det godt Først vil jeg gerne understrege, at OEP går fuldt og helt ind for evidensbaseret optometri. OEP er ikke en forstokket og forældet organisation, som bare holder fast i fortiden.

OEP er den største efteruddannelsesudbyder til OD’ere i USA, hvor der er ca. 40.000 af dem. OEP har et tæt samarbejde med Southern College of Optometry www.sco. edu og Western University of Health Science College of Optometry www. westernu.edu. OEP udbyder årligt dobbelt så mange undervisningstimer i sit efteruddannelsesprogram som alle de Nordamerikanske universiteters optometriafdelinger tilsammen.

Det er også i denne sammenhæng værdifuldt at nævne, at der her er tale om efteruddannelse til OD’ere, hvis uddannelse ifølge dem selv svarer til en kandidatuddannelse i vores regi.

Hvis man vil forlade sig på evi-

AF STEEN SAUST, OPTOMETRIST, FCOVD

INDLÆG VEDR. OPTIKERHØJSKOLENS ARTIKEL I OPTIKEREN NR. 3. 2010: »FRA OEPANALYSE TIL EVIDENSBASERET OPTOMETRI», SKREVET AF IVAN NISTED, OPTIKER, OPTIKERHØJSKOLEN (OPH).

densbaseret optometri, så er det absolut forståeligt. Årsagen til, at man ønsker at gå væk fra OEP-analysen, synes at være at den opfattes besværlig, hvilket må bunde i ukendskab til OEPs aktuelle anvendelse af deres metode. Skolerne har forsømt at opdatere denne vurderingsform, hvorimod OEP selv har gennemgået en massiv udvikling de sidste 30 år.

OEP analysen udmærker sig ved at give informationer om, hvad patienten kan acceptere. Frem for kun at give en kompensatorisk retningslinje.

Ivan Nisted hævder i artiklen, at OEP-analysen er så godt som slettet af pensumlisten over hele verden.

Det er nok lige at tage munden lidt fuld, men det er nok rigtigt, at man mange steder »glemmer» at sige, hvor målingerne og måleteknikken stammer fra. Man kan jo bare se på skolens egen artikel, her har man svært ved at udtrykke sig, uden at nævne målingerne ved de gamle OEP numre – selv om OEP er slettet fra pensum J. I OEPs nye terminologi finder man hverken »Typing» (A- type, B1+2+3-type, C-type), »Chaining», »Informative sekvens» eller » Psykofysiologiske rækkefølge» mv. Det er alt sammen væk. Det vigtige er her at bemærke, at det er skolernes egen beslutning, at de ikke er fulgt med udviklingen i en meget lang periode, men har hængt fast i gamle vaner og fortsat med at undervise i den gamle OEP metode.

Så kan man måske påstå, at skolerne ikke har vidst det. Hus forbi!

OEP har tilbudt skolerne, at deres lærere kunne komme på kursus i Danmark imod at lægge lokaler til

undervisningen. OEP har holdt sine kurser i Danmark siden 1994, og der er mange lærere, der har deltaget i disse kurser.

Også i dag udbyder OEP undervisning og tilbyder et helt curriculum, som kan ses på www.OEPF.org.

Evidens Der bliver i disse tider talt utrolig meget om evidens og evidensbaseret undervisning – ikke mindst i skolens artikel.

Det er dejligt, at skolerne er opmærksomme på, at undervisningen skal funderes på undervisningsmateriale, der har en solid forankring i fagets normer samt hævdvundne og gennemprøvede metoder. Når vi taler optometri, taler vi også om arbejdet med mennesker og i vores tilfælde om menneskers synsproblemer og deres subjektive symptomer.

Vi bevæger os i det psykofysiologiske område, som er et område, der naturligt benytter sig af empiri, altså erfaring, og især også erfaring, der er overleveret fra praktikvært eller lærer til den studerende.

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvad de forskellige lande og undervisningssteder (universiteter) opfatter og tolker som værende evidensbaseret.

En klinisk evidenstest kan forekomme på flere niveauer. Det niveau, der antydes i artiklen, er på et omfattende niveau, der henviser til en ganske særlig testmetode: Nemlig en randomiseret, dobbeltblindet, placebo kontrolleret klinisk test, og denne metode er ikke nødvendigvis det, man forlanger i det store udland.

Det, som Norge godkender som kli-

37

nisk gennemtestet, kan meget vel vise sig ikke at slå til i Danmark – Det samme gælder for England og USA m.fl. Derudover vil jeg tillade mig at påstå, at ikke alt, hvad vi gør i vores faglige regi, kan testes på den foreskrevne måde. Tag for eksempel en simpel testprocedure, som vi alle sammen kender: »Hvad er bedst – et eller to». Her er tale om en subjektiv fortolkning, som der ganske vist findes metoder til at tolke, men det bliver set på som en slags

BilledtekstPos adit et aut maximporiae porporest, quam quiaerit prationet qui in natiore doluptatur, quisquam aut ut vendissi alitiassit, estia si

pseudovidenskabelig metode. Der er så vidt jeg ved ingen, der endnu har lavet evidensforskning på lige præcis dette.

Jeg har det fint med, at vi har nogle særlige danske retningslinjer, men vi skal jo også kunne arbejde sammen med andre lande og måske især USA, hvor størstedelen af vores viden indtil nu er kommet fra.

Vi skal jo heller ikke glemme, at hovedparten af vores faglitteratur er på engelsk.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg er sikker på, at begge vore skoler gør deres bedste for at formidle den viden, de finder, at vi som fag skal præsenteres for. Jeg har stor respekt for både Optikerhøjskolen og for Ivan Nisted, som jeg opfatter som en særdeles kompetent underviser.

Jeg vil blot understrege, at viden er et mangehovedet uhyre, og man skal være varsom med at tro, at man ved det hele – hele tiden.

Som Danmarks eneste frivillige optikerkæde ser vi frem til at kunne føje nye butikker til Nyt Syn; vi har allerede i 2010 budt velkommen til 5 nye butikker i henholdsvis Faaborg v/Ole Madsen, Kolding v/Mads Seerup, Haderslev v/Jesper Hald/Henrik Lauridsen/Britt Kongstad, Randers v/Annie Munk samt Aalborg v/Henrik Ilsø og flere er på vej.

Vil du også være med - så tag en uforpligtende snak med Charlotte Mikkelsen på 40 46 27 78 eller send en mail til cm@nytsyn.dk

Dit syn betyder alt for os

38 KLUMME

Hvor er optikeren placeret?

AF BIRGER B. LARSEN, SLOTS OPTIK, RANDERS

H

vis man alene fokuserer på fagets signalering til omverdenen gennem trykte og elektroniske medier, så er der vist ingen tvivl; optikeren er en købmand, der faldbyder mode og briller og helst til fordelagtige priser – eller i det mindste så prisbilligt, at man kun kan gøre kunderne glade.

Måske skulle jeg hellere spørge: »Er det gået op for optikerne (og kædecheferne), at de er en del af sundhedssektoren?« Jeg kan godt blive i tvivl, når jeg ser på markedsføringen af faget.

Da vi i sin tid måtte argumentere overfor diverse myndigheder etc. for, dels at få en faglig anerkendelse i form af autorisationen, og siden opnå en tilsvarende uddannelse, var vores argumenter, at optikeren var en sundhedsperson.

Vores argumenter var stærke: »Optikeren skal være en autoriseret sundhedsperson, fordi synet, og det at bevare det hele livet, er så vigtigt, at man fra samfundets side

må være sikker på, at optikeren er en fagmand. Optikeren skal være i stand til at vurdere, om der blot er brug for er en almindelig styrkebestemmelse eller, der er behov for en egentlig helbredsmæssig undersøgelse hos en læge eller øjenlæge.« Vi fik autorisationen, men lever vi som fag op til den?

Det forventes, at optikeren laver en funktionsundersøgelse på patienten (det hedder personen i prøverummet, og sådan skal vedkommende behandles). Ved en funktionsundersøgelse er det naturligt at vurdere visus, synsfelt, samsyn og kontrastsensivitet samt eventuelt tension og farvetest, hvis dette synes nødvendigt.

Jeg tvivler på, at dette kan klares på få minutter i prøverummet!

Hvis vi som optikere ikke agerer som sundhedspersoner, men blot som »refraktionerende modesælgere«, som en øjenlæge kalder den type optikere, er vi selv ude om, at der ikke står respekt for vores fag.

Så er det, at vi er nemme at hænge ud. Og når kriser kradser skæres der ned på budgettet på mode. Det ses på arbejdsløsheden for optikere.

Hvis vi som optikere satser på helse er situationen en helt anden.

Når krisen kradser og økonomien strammer til, så er vendingen: »Jamen jeg har da stadig mit gode helbred«, meget aktuel. Det at miste eller få skader på synet er noget af det alvorligste for helbredet, derfor er optikeren en meget central person i helsesektoren.

Hvis det, at krisen kradser i vores fag kunne være med til, at vi fik sat fokus på forventningerne til os som sundhedspersoner, så kunne det gamle udtryk: »Intet er så galt, at det ikke er godt for noget», vise sin gyldighed.

Der er brug for optikere, der tager uddannelsen, autorisationen og patienten alvorligt.

At vi så også skal finde flotte kosmetiske løsninger, det er helt naturligt i 2010.

Ulla Dukholm, holm, Partner i Vordingborg, Algade 69.

PARTNERSKABET LEVER OP TIL DRØMMEN ”Opstart og åbning af min butik forløb rigtig godt. Det professionelle bagland i Louis Nielsen sørgede for hjælp til alt, lige fra rekruttering af medarbejdere til bestilling af alt det, der er behov for ved opstart af en ny butik.

Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket betød, at jeg på selve åbningsdagen kunne slå dørene op til en butik, som var helt køreklar. Tiden efter åbning har været flyvende, og jeg er ikke landet endnu! Kunder har der været mange af, de er via forskellige medier blevet gjort opmærksomme på åbningen. Louis Nielsens marketingafdeling har virkelig styr på, hvordan budskabet om åbningen bedst muligt kommer ud til kunderne. Også her har jeg haft stor glæde af baglandet.

De andre partnere i koncernen har også været alle tiders til hjælp og sparring i forbindelse med opstarten. Det at være partner er præcist som forventet. Jeg er blevet utroligt godt informeret om, hvad partnerskabet indebærer, så indtil videre er der ikke noget, der er kommet bag på mig. Jeg er rigtig tilfreds og synes faktisk, det er lidt af et eventyr.

Tænk, at der er kunder, som kommer ind og siger: ”Tak fordi I har åbnet butik i mit lokalområde” - Det er da lidt vildt”.

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk

40 NYT FRA UDDANNELSE

I juli kvartal har Danmarks Optikerforening uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner:

AFTENKURSER HHV. 24 OG 25. AUGUST:

Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed?

I samarbejde med Copenhagen West* har Danmarks Optikerforening udviklet et nyt aftenkursus. Dette kursus har særlig fokus på, hvordan optikeren med sine indkøb, kalkulationer og serviceydelser, sikrer sig imod tabsgivende aktiviteter.

Kurset vil indeholde smagsprøver på de kommende kursusaktiviteter. * Undervisningsinstitution som Danmarks Optikerforening samarbejder med vedrørende den kommende uddannelse for ledende medarbejdere i optometriske virksomheder.

DAGSKURSUS D. 6. SEPTEMBER. 2010.

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han giver en gennemgang af eksempelvis: • ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning) • VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget af stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography.

• Synsfeltscreening • Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m.

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter med visuelt relateret nærarbejdsproblemer.

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests.

Aftenkurserne foregår som altid på henholdsvis Optikerskolen på Frederiksberg (TEC) og på Optikerhøjskolen i Randers (DCOVS).

AFTENKURSER HHV. 21 OG 22. SEPTEMBER. 2010

Heldagskurset afholdes i Danmarks Optikerforenings lokaler på Vester Voldgade 96, 3. sal, København V.

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem?

Bo Lauenborg, Optometrist, og medlem af DOs uddannelsesudvalg, har igennem længere tid studeret kommunikation, specielt med henblik på vores branche.

Det er blevet til et spændende foredrag, hvor du vil blive indviet i de mest moderne kommunikationsteknikker. Både internt i virksomheder og udadrettet mod dine patienter.

Husk at afsætte tid til

DOs kontaktlinsekongres 13. + 14. november, 2010 Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en perlerække af internationale foredragsholdere.

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser.

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk

Year

2010

2010

2011

2011

2011

2011

2011

2011

Module

1

2

3

4 Part 1

4 Part 2

5

6 Part 1

6 Part 2

6&2

6 days of VT2 â&#x20AC;&#x201C; Learning Related Vision Problems

Jan. 25th â&#x20AC;&#x201C; 30th

2(3

OBS! These two courses are held in 5 days after each other.

You only need ONE TRIP.

OBS! These two courses are held in 5 days after each other.

You only need ONE TRIP.

7KHUHVD .UHMFL 'LUHFWRU RI 6XSSRUW 6HUYLFHV 2(3) 7KHUHVD.UHMFL2(3#YHUL]RQ QHW

3OHDVH FDOO RU ZULWH WKHVH RIÃ&#x20AC;FHV IRU D IXOO LQIRUPDWLRQ SDFNDJH 3ULFH IRU WKH FRXUVH LV '.. ½ 0LQLPXP DWWHQGHHV SHU FRXUVH LV UHTXLUHG )XOO FRXUVH GHVFULSWLRQ ZZZ RHS RUJ

$GPLQLVWUDWLRQ RIÃ&#x20AC;FH IRU 2(3 6FDQGLQDYLD .UDVNLQ 6NHIÃ&#x20AC;QJWRQ ,QVWLWXWH 6WHHQ 6DXVW 2SWRPHWULVW )&29' %\YDQJHQ '. 6ODQJHUXS 'HQPDUN 3K )D[ ( 0DLO VWHHQ VDXVW#NVL LQW GN _FHOO PRELO SKRQH

May. 1st â&#x20AC;&#x201C; 3rd

2½ days of TBI (Traumatic Brain Injury & Aquired Brain Injury) + ½ day individual student consult + test.

The test is not mandatory.

2 days of The Optometric Care of Patients with Autism

th

April. 29 â&#x20AC;&#x201C; 30

th

4 days of VT3 â&#x20AC;&#x201C; Strabismus & Amblyopia

2 days of Sports Vision

March. 24th â&#x20AC;&#x201C; 27th

Feb. 26th â&#x20AC;&#x201C; 27th

3 day of clinical application and patient management, case consult + + case analyzing, questions & answers

5 days of VT1 â&#x20AC;&#x201C; Binocular Dysfunction

Nov. 17th â&#x20AC;&#x201C; 21rd

Feb. 23th â&#x20AC;&#x201C; 25th

5 days of Art & Science of Optometric Care â&#x20AC;&#x201C; A Behavioral Perspective

Title

Sept. 15th â&#x20AC;&#x201C; 19th

Date

3URJUDP DQG GDWHV IRU WKH 2(3 FRXUVHV ² LQ &RSHQKDJHQ 'HQPDUN ² ZLWK 3DXO +DUULV 2 ' )&29' )$&%2 )$$2 %RE +RKHQGRUI 2 ' 6WHHQ $DOEHUJ 2SWRPHWULVW )&29' 7KH FRXUVH WDNHV SODFH LQ &RSHQKDJHQ 7KH FRXUVH LV UHZDUGHG &(7 PD[LPXP IRU RQH FRXUVH SRLQWV E\ WKH 'DQLVK &RXQFLO RI 2SWRPHWU\ 7KHVH SRLQWV DUH WUDQVIHUDEOH WR (8 FRXQWULHV DV ZHOO DV DOO WKH 1RUGLF FRXQWULHV

7KH 2SWRPHWULF ([WHQVLRQ 3URJUDP )RXQGDWLRQ 2(3)

7KH 6RXWKHUQ &ROOHJH RI 2SWRPHWU\ 6&2

$GG D ZKROH QHZ DUHD RI FOLQLFDO VHUYLFHV WR \RXU SUDFWLFH 7KLV SRVW JUDGXDWH FRXUVH VWDUWV 6HSWHPEHU PRGXOHV RYHU D SHULRG RI PRQWKV 0RUH WKDQ (XURSHDQ 2SWRPHWULVWV KDYH DOUHDG\ JUDGXDWHG IURP RXU FRXUVHV VLQFH WKH VWDUW LQ

Course in Vision Therapy

3 days

2 days

4 days

2 days

3 days

6 days

5 days

5 days

Days

42 NYT OM

WYVK\R[LY

Johnson & Johnson Vision Care lancerer ny torisk endagslinse I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han giver en gennemgang af eksempelvis: • ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning) • VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget af stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography.

• Synsfeltscreening • Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m.

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter med visuelt relateret nærarbejdsproblemer.

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests.

FORNEMME PRISER TIL HOYA

Optical Product of the Year 2010 Hoya vandt med brilleglasset Hoyalux iD MyStyle den flotte pris »Optical Product of the Year 2010» ved årets »Optican Awards», der blev afviklet i London i april måned. Hoyas topprogressive glas sig den fornemme pris som årets mest innovative optiske produkt – i skarp konkurrence med produktnyheder fra både stel- og kontaktlinsesektionen. iD MyStyle blev tildelt prisen med baggrund i såvel innovation, design, instore support og feedback fra både optikere og kunder. iD MyStyle fremhæves især for dets brede, forvrængningsfri synsfelt på alle afstande og den høje grad af individuel tilpasning i forhold til livsstil og behov.

IF Material Award Hoyas nye topcoatning, Hi-Vision LongLife (HVL) vandt prisen på grund af sine mange overbevisende egenskaber.Ingen anden overfladebehandling forener hårdhed og lang levetid til brilleglassene med en så suveræn klarhed. Derudover er HVL antistatisk, superanti og ekstremt vand- og smudsafvisende. Glasset sikrer dermed optimal synskvalitet og komfort til brillebrugeren.

100% lys

1,05% restrefleks

98,6% lystransmission

0,35% absorption

43

Dansk ErhvervsOptik tilbyder nye kurser i erhvervsoptik Virksomhederne mangler optikere, der kan vejlede om rådgivning og køb af de nødvendige jobbriller.

Typisk går forespørgslerne på skærmbriller, men når vi fortæller om mulighederne for også at lave specialbriller til håndværkere og ansatte i industrien med lignende jobfunktioner, er interessen stor.

1-dags kursus i erhvervsoptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Kurset henvender sig til optikere, der vil yde en professionel vejledning i salg af skærm- og jobbriller. Sådan får du implementeret de nye glastyper i din butik!

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne og samarbejde med andre faggrupper, der beskæftiger sig med APV (Arbejdspladsvurdering).

Du vil lære at sælge de nødvendige jobbriller til supplement til den progressive privatbrille – og hvordan du skaber kontakt til virksomhederne i lokalsamfundet.

Der er praktik på en virksomhed.

På de nye endagskurser er der vægt på de nye glastyper.

Der er ansøgt om 14 kursuspoint.

Kurset afholdes som internatkursus på: Byggecentrum i Middelfart mandag den 15. novenber 2010 kl. 10.00 til tirsdag, den 16. november 2010 kl. 16.00.

Der er ansøgt om 5 kursuspoint.

Kurset afholdes på: Byggecentrum i Middelfart onsdag, den 3. november 2010, kl. 10.00 – 16.00 Villa Blide, Ballerup torsdag, den 9. november 2010, kl. 10.00 – 16.00 Pris: Kr. 1.600,00 ekskl. Moms.

Underviser: Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik Tilmelding senest fredag, den 3. september 2010 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@deo.dk

Pris: Kr. 7.000,00 ekskl. Moms. – Indkvartering i enkeltværelse Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus.

Undervisere: Fysioterapeut Pernille Andersen, Belysningskonsulent fra Luxo og Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik.

Tilmelding senest fredag, den 10. september 2010 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

44 NYT FRA

IYHUJOLU

Essilor Danmark A/S har ansat ny konsulent, marketing- og værksteds medarbejder

Generationsskifte i agenturet for Traction

Johnny Jensen er blevet ansat som konsulent, hvor han skal besøge og vejlede optikere.

Johnny er uddannet optometrist og har en baggrund som chefoptiker og selvstændig med Profil Optik i Horsens.

Derudover har han også en kommerciel baggrund som Akademi Merkonom og erfaring som sælger for Safilo og Ørgreen. Med denne baggrund er Johnny fuldt klædt på til at vejlede dig i dagligdagen og være med til at udvikle din forretning. Tag godt i mod ham, hvis du ikke allerede har mødt ham.

Hanne Godthaab er ansat som marketing og management assistent.

Hanne er uddannet Markedsøkonom og har mange års erfaring i at arbejde bredt med marketing og har bl.a. erfaring fra den grafiske og dentale branche.

Hanne skal bl.a. supportere konsulenterne, koordinere marketingtiltag og produktlanceringer samt nyhedsbreve. Derudover vil Hanne supportere managementgruppen.

Kurt Ettrup er netop ansat på Essilors værksted, hvor han skal tage sig af indslibning af glas.

Kurt er uddannet optometrist og har tidligere arbejdet 15 år hos Synoptik i Køge. Kurt kommer senest fra Synoptik i Holbæk, hvor han både solgte briller og kontaktlinser samt arbejdede på værksted.

Majbritt Lykke Ingemann har overtaget agenturet for Traction Production fra sin mor Vivian Ingemann, der har kørt for det franske firma i mere end 15 år.

Majbritt har en baggrund indenfor både salg og marketing, og hun har gennem en lang årrække beklædt adskillige produkt- og marketingchef stillinger i forskellige firmaer med tilknytning til dagligvarehandlen.

Majbritt Lykke Ingemann har via sin mors mange år i branchen, et lille forhåndskendskab til optikerbranchen. Med sin erfaring fra andre jobs vil Majbritt skabe en revitalisering til Tractionbrandet i norden.

Ny salgskonsulent hos Carl Zeiss Vision Danmark A/S

Ny konsulent hos Schulz Optische Fabrik i Danmark

Optiker Dorthe Allerslev er ansat som salgskonsulent med ansvar for Jylland/Fyn distriktet. Dorthe har en bred erfaring med salg af brandede kvalitetsprodukter til optikere fra blandt andet en 10-årige ansættelse som salgskonsulent hos Lindberg A/S. Dorthe Allerslev har et solidt kendskab til forretningsgangene i detailleddet samt en god evne til at sætte kunden i centrum.

Optiker Tanja Stougaard er ansat som konsulent hos Schulz Optische Fabrik i Danmark.

Tanja overtager stillingen fra Ellen Madsen, der har været personificeret med firma Schulz i en årrække.

Tanja kommer fra en lignende stilling i branchen.

Ellen Madsen vil fremover kunne træffes pr. telefon på Schulz hovedkontor.

GR BB

BLÆNDENDE LAV INTRODUKTIONSPRIS SOMMEREN 2010!

Å GR ! , N 15 RU D G B E I ES TILM D FIN NU OG

BBGR tilbyder et bredere sortiment af polariserende glas end nogensinde før – du kan tilbyde det bedste korrigerende alternativ uanset kundens behov og ønsker!

r 100% UV-beskyttelse r Naturlig farvegengivelse r Øget kontrast r Blændingsfrit syn

r Anateo PdM Tilium r Anateo Tilium r Evolis DS Tilium r Selective 15 r Unor 16 r Tilium r Unor 15

- SE OMVERDEN I DETALJER!

46 KURSER / KALENDER

2\YZLY Uge

Dato

34

24. august

34

Længde

Emne

Sted

Aftenmøde

Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed.

TEC – Frederiksberg

25. august

Aftenmøde

Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed.

DCOVS – Randers

36

6. september

1 dag

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg

København

38

21. september

Aftenmøde

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg

TEC – Frederiksberg

38

22. september

Aftenmøde

Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg

DCOVS – Randers

43

26. oktober

Aftenmøde

Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen

TEC – Frederiksberg

43

27. oktober

Aftenmøde

Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen

DCOVS – Randers

45

13.-14. november

2 dage

Danmarks Optikerforening – Kontaktlinse Symposium

Middelfart

1 dag

CL – Formfaste kontaktlinser – Toriske og Keratokonus – Hans Bleshøy

Conlens

49

7. december

Aftenmøde

Belysning – kundevejledning

TEC – Frederiksberg

49

8. december

Aftenmøde

Belysning – kundevejledning

DCOVS – Randers Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

2HSLUKLY 23. - 26. september 2010 SILMO 2010 International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

4. - 6. marts 2011 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it

18. - 20. marts 2011 7. - 9. oktober 2010 International Vision EXPO West 2010 Las Vegas www.visionexpowest.com

International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

26. - 29. maj 2011 7. november 2010 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

28. - 30. januar 2011 opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

Husk at afsætte tid til

DOs kontaktlinsekongres 13. + 14. november, 2010 Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en perlerække af internationale foredragsholdere.

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser.

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk

47

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax. 45 76 65 77 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

ANNOCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr.5, 2010) udkommer 30.08.2010.

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.07.2010 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 10.08.2010

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 77 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: do@danskerhvervsoptik.dk Web: www. danskerhvervsoptik.dk Bestyrelsen Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 – Fax. 44 91 00 81 SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 – fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 – Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Meld dig ind!

Danmarks Optikerforening er den faglige forening for fremtidens optometri og et stærkt politisk talerør, der sætter optometrien på dagsordenen.

Danmarks Optikerforenings vision er: • at være en ledende og anerkendt repræsentant for samtlige optikere overfor politikere, medier, forbrugere og andre sundhedsgrupper.

• at skabe kendskab til og anerkendelse af optikerens kompetencer • at arbejde for fortsat udvikling af optikerens kompetencer og kompetenceområder Som medlem kan du være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste udvikling indenfor optometrien.

Find os på:www@ optikerforeningen.dk eller kontakt os for yderligere information på 4586 1533

DAILIES® AquaComfort Plus™ – Blinkaktiveret genfugtning Traditionelle endagslinser lm Tårefi

1

Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

2

Linserne behandles med fugtgivende midler, der holder fugten tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager hurtigt, efterhånden som dagen skrider frem.

Linse

Øje

DAILIES® AquaComfort Plus™ lm Tårefi

Linse

Øje

1

Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

2

Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

3

Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed.

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Unikt Triple Action Moisture™-system, der smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!