/Optikeren%202009_5

Danmarks Optikerforening Nr. 5

SEPTEMBER 2009

Den vigtige refraktion i socialoftalmologien

Et optometrisk forskningsperspektiv

I Svendborg kan de lære børnene at læse

Multipurpose-væsker og antimikrobiel effekt

Solbriller og rådgivning Sommeren har altid været ”agurketid”, og årets sommer er ingen undtagelse. Med overskriften ”Optikernes råd helt hen i vejret” bragte dagbladet Politiken flere artikler, hvor de påstod, at optikerne vildleder kunderne med forkerte udsagn, når de køber solbriller.

Ifølge artiklen havde optikerne i 5 udvalgte butikker oplyst overfor journalisten, at det var nødvendigt at bruge solbriller, fordi solens UV-stråler kunne fremprovokere grå stær, ødelægge øjnene, fremkalde hovedpine m.v. Interviewede øjenlæger afviste udsagnene og tog disse som et udtryk for stærk mangelfuld faglighed.

Såvel i Politikken som i et radiointerview støttede Danmarks Optikerforening optikerne i, at internationale undersøgelser viste, at det kunne være skadeligt ikke at beskytte sig mod solens UV-stråler, specielt hvis man opholdt sig på vandet, i sneen eller ferien gik til de mere sydlige himmelstrøg.

Men hvor langt skal vi gå i vores rådgivning Der er ingen i branchen, der er i tvivl om fordelene ved at bruge solbriller. Når branchen som her bliver udsat for kritik, giver det god anledning til selvransagelse. Rådgiver vi nok? Hvad kan en kunde forvente af rådgivning, når de f.eks. vælger at købe solbriller hos optiker?

Det er en god ide at finde de gamle dyder frem og udspørge kunden om behov og ønsker. I de fleste tilfælde er det enten almindelig beskyttelse mod skarpt lys for at undgå at knibe øjnene sammen eller ønsket om at skifte til en ny smart model, der er årsag til, at kunden kommer ind i butikken.

Mange kunder er meget fokuseret på UV-stråling. Vi ved godt, at det kun er under ekstreme forhold med lang tids ophold i områder med forøget UV-stråling, der er forøget risiko for f.eks. grå stær. Vi skal derfor være meget opmærksomme på ikke at overspille behovet for UV-beskyttelse under hjemlige himmelstrøg.

Komforten alene ved en god solbrille, der er rigtig tilpasset og med optisk gode glas, der modsvarer kundens krav, er grund nok til, at kunden ønsker at købe brillen hos optikeren.

Der skal her lyde en opfordring til at sørge for, at alle i butikken er opdateret med den nyeste viden om solbriller – med artiklen: Hvilken type solbrilleglas skal jeg anbefale min kunde?

I OPTIKEREN nr. 2, 2009 har du et godt udgangspunkt.

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

LEDEREN

SEPTEMBER 2009

3

OPTIKEREN

NUMMER 5 · 2009

INDHOLD

Indhold

5 LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

DEN VIGTIGE REFRAKTION I SOCIALOFTALMOLOGIEN . . . 6 Henrik Holton

Forside

I SVENDBORG KAN DE LÆRE BØRNENE AT LÆSE . . . . . . . . . . . . . . . 12 Bjarne Hansen

ET OPTOMETRISK FORSKNINGSPERSPEKTIV . . . . . . . . . . . . 16 Steen Aalberg

KØREKORTET BLEV MOTIVATIONEN TIL AT TRÆNE SYNET EFTER EN HJERNESKADE . . . . . . . . . . . . . . . 18 Lene Frigast

MAN KAN GODT VÆRE VILD MED SINE BRILLER . . . . . . . 20 Claus Suk Yong Jacobsen

CATWALK RAPPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Marie Nielsen

MULTIPURPOSE-VÆSKER OG ANTIMIKROBIEL EFFEKT . . . 28 Catherine Scheuer, Fang Zhao, Tara Erb og Gary Orsborn

DATASELSKABET RYKKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Claus Suk Yong Jacobsen

OPTIK I MEXICO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Tone Aguilar

EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS (ECOO) IN LAUSANNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Jette Rosenstand Møller

PRODUKT-/BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forside annonce: Designit Eyewear A/S Vi ses på Silmo - La Village, hal 3 - stand D59 For mere info: www.Designiteyewear.com eller ring 70221412.

FAGLIGT STOF

6

Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Introduktion

Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Schh@Vordingborg.dk

Abstract Formål: At undersøge hvor stor en pro-

centdel af patienter med diagnosticeret svagsyn og social blindhed, der kunne opnå visusforbedring med brillekorrektion.

Metode: Effekten af brillekorrektion hos

2888 ældre patienter henvist til Synscentralen i Vordingborg som svagsynede (6/60 < visus 6/18) eller socialt blinde (1/60< visus 6/60) blev retrospektivt opgjort efter refraktionsundersøgelse.

Resultater: I svagsynsgruppen kunne 35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion, og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet. I gruppen af socialt blinde kunne 34% få visusforbedring med ny brillekorrektion. Heraf kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen og 3,5% kunne rykkes til normalsynsområdet. (p=0,0001) Konklusion: Undersøgelsen viste, at en

tredjedel af de henviste patienter fik en signifikant visusforbedring med ny brillekorrektion.

Nøgleord: visusforbedring, faldulykker, brillekorrektion.

Det er et velkendt problem, at livskvaliteten forringes, når synet svigter pga. øjensygdom (Mangione et al. 1998). Med aftagende syn vil forskellige daglige gøremål, herunder ADL (almindelige daglig levevis) og mobility (at kunne færdes selvstændigt som blind eller stærkt svagsynet) blive sværere at udføre end tidligere (Kuyk et al. 1996; Kuyk & Elliott 1999). Selv en lille forringelse af visus kan få konsekvenser i dagligdagen. Er visus ringere end 6/12 på bedst seende øje, er det ikke længere muligt at læse almindelig avistekst uden ekstra stærk læseaddition, ligesom kørekortet ikke kan generhverves. Opstår det dårlige syn i den erhvervsaktive alder, kan revalidering være nødvendigt for at patienten kan forblive på arbejdsmarkedet. I andre tilfælde vil førtidspension være en konsekvens.

Herudover viser forskning, at der er en direkte sammenhæng mellem faldulykker og dårligt syn blandt ældre mennesker (Cummings et al. 1995; Lord et al.

1991). Studier har vist, at faldrisikoen stiger lineært med graden af visustabet (Kelsey et al.1992; Cummings et al.

1995), samt at risikoen for en faldulykke fordobles, når visus er nedsat (Klein et al. 1998; Lord et al. 1994, 1991, 1991).

I Danmark er der årligt 45.000 faldulykker blandt mennesker over 65 år, hvilket foranlediger 13.000 hospitalsindlæggelser og 1350 dødsfald. Knoglebrud er den hyppigste skade, der ses på skadestuen og det udgør 44% af skaderne.

Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben, hvilket i Danmark sker ca. 6000 gange årligt.

Hoftebrud medfører ofte lange hospitalsindlæggelser og i endnu længere tid nedsat funktionsevne (Statens Institut for Folkesundhed).

Der er fire forskellige faktorer, der har indvirkning på balanceevnen: Synssansen, vestibularsystemet, den

proprioceptive refleks og den taktile følsomhed i fødderne. Evnen til at bruge den proprioceptive refleks (at kunne svaje i kroppen og samtidig holde balancen) er en af de vigtigste sanser, vi har for at kunne afværge et fald. Undersøgelser viser, at ældre mennesker er langt mere afhængige af synet for at kunne holde balancen end unge mennesker (Pyykko et el. 1990), hvilket skyldes, at den muskulære reaktionstid nedsættes med alderen (Lord et al. 1994). Man regner med at ca. en fjerdedel til halvdelen af registrerede faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat syn (Harwood 2001).

Et dårligt syn kan, udover øge risikoen for faldulykker, medføre store psykosociale problemer, og patienten vil i visse situationer have sværere ved at kunne udføre almindelige daglige gøremål end tidligere. Det er derfor væsentligt, at patienten, foruden at være oftalmologisk/ medicinsk velbehandlet, også er refraktivt udredt.

Refraktion, der er et subspeciale i den oftalmologiske disciplin, kræver uddannelse og erfaring og udføres af øjenlæge og optiker. At kunne udmåle en god brillekorrektion forudsætter, at undersøgeren er i stand til at kombinere patientens synsklage med andre parametre som resultatet af spaltelampeundersøgelsen, keratometeret, patientens mentale kapacitet m.m.

Refraktionsundersøgelse er ofte kompleks, hvis patienten har en høj alder og er svagsynet. Her kræves ofte ekstra god tid til undersøgelsen, da disse patienter ofte har en længere reaktionstid end øjenraske, yngre mennesker.

På Synscentralen i Vordingborg modtages patienter, der er svagsynede eller socialt/praktisk blinde med henblik på rådgivning og vejledning vedrørende deres synshandicap. Ved hver henvendelse indhenter Synscentralen, med samtykke fra patienten, øjenoplysninger fra pati-

FAGLIGT STOF

8

Henrik Holton

var henvist 991 mænd med en gennemsnitsalder på 75 år og 1897 kvinder med en gennemsnitsalder på 81 år. 1677 af patienterne var kategoriserede som svagsynede og 1211 som socialt blinde.

Patienterne blev henvist i perioden 1997-2009.

Samtlige patienter gennemgik en refraktionsundersøgelse på Synscentralen.

Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi/retinoscopi og den subjektive refraktion ved hjælp af prøvebrille, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på Log Mar ETDRS 4 meters visustavle med baggrundsbelysning. Alle undersøgelser blev udført i samme klinik, der var udstyret med blændfrit lys og mørklægningsgardiner.

Patientens data blev registreret i Synscentralens journalsystem.

Forskellen i visus på bedst seende øje før og efter korrektion blev statistisk vurderet med McNemars´ test.

Resultater

entens øjenlæge, og med baggrund i disse vurderer Synscentralens øjenlægekonsulent, om patienten opfylder indstillingskravene, dvs. om patienten ser 6/18 med senest udmålte brillekorrektion, har hemianopsi eller et synsfelt under 20 grader. De patienter, som øjenlægekonsulenten vurderer kan få udbytte af en refraktionsundersøgelse, henvises til Synscentralens optiker.

Ved optikerundersøgelsen registreres patientens data via Synscentralens elektroniske journalsystem. Her lagres oplysninger om visus med habituel og ny korrektion, kontrastfølsomhed, scotomer, metamorfopsi, diagnose, lyspræferencer, m.m.

Med baggrund i disse data har formålet med dette studie været at undersøge, hvor stor en procentdel af øjenpatienterne, der kunne opnå visusforbedring med ny brillekorrektion. Alle patienter var diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede.

Metode

Effekten af brillekorrektion hos 2888 patienter henvist til Synscentralen i Vordingborg som svagsynede (6/60 < visus 6/18) eller socialt blinde (1/60 < visus 6/60) med diagnosticeret øjensygdom blev retrospektivt opgjort. Der

Diagnoserne hos de henviste patienter fordelte sig på 47 forskellige diagnoser.

De fire hyppigste diagnoser var aldersbetinget makula degeneration (AMD), der udgjorde 63%, efterfulgt af diabetisk retinopati (8%), glaukom (6%) og katarakt (4%).

Resultatet, der er statistisk signifikant (p=0,0001 udregnet med McNemar), viste følgende: I svagsynsgruppen kunne 35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion, og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet.

I gruppen af socialt blinde kunne 34% få visusforbedring med ny brillekorrektion. Heraf kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen, og 3,5% kunne hæves til normalsynsområdet.

Diskussion

Nedsat syn påvirker væsentligt livskvaliteten, både hvad angår de synsmæssige begrænsninger i hverdagen, og de konsekvenser en faldulykke kan medføre.

En engelsk undersøgelse baseret på 2002 ældre kvinder viste eksempelvis, at der over en 12 måneders periode var en markant stigning af faldulykker, når patienterne havde et moderat visustab på enkelte bogstaver på visustavlen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der

ikke havde synstab eller fik forbedret deres syn via brillekorrektion (Coleman et al. 2004). En forbedring af synsevnen, f.eks. med at par velkorrigerede briller er derfor af stor betydning for såvel de menneskelige som de samfundsmæssige omkostninger.

Mange ældre mennesker, med eller uden øjensygdom, kan til tider have svært ved at medvirke optimalt ved den subjektive refraktion. Det kan være svært for patienten at skelne mellem de forskellige linser, der hurtigt og konstant udskiftes foran øjnene, samtidig med at man skal svare på, om glassene gør synet bedre eller dårligere. Forudsætningen for en god refraktionsundersøgelse er derfor, at der foretages en god objektiv refraktionsudmåling, så måleresultatet ligger så tæt på øjets reelle synsfejl som muligt. En rutineret øjenlæge eller optiker kan ved hjælp af et retinoskop udmåle patientens synsfejl med en kvart dioptris nøjagtighed og med maksimalt 10 graders afvigelse i astigmatismens akseretning.

I dag foretages de fleste objektive refraktioner ved hjælp af en autorefraktor.

Det er min erfaring, at så længe patienten er øjenrask og kan kooperere, kan en autorefraktor være et udmærket alternativ til retinoscopi/sciascopi. Men ved uklare øjenmedier, excentrisk fiksation, nystagmus eller ved dårlig kooperation, vil en autorefraktor ikke kunne måle præcist nok. Dette kan måske være forklaringen på, hvorfor omkring en tredjedel af patienterne, der deltog i denne undersøgelse, kunne opnå visusforbedring med ny brillekorrektion udmålt vha. retinoscopi/sciascopi.

Hos AMD-patienterne, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. AMD patienter er ofte af den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5% af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus 6/15) med optimal korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en patient, der opnår en visusforbedring med briller, vil naturligvis over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan optimeres med brille, bør dette gøres.

FAGLIGT STOF

9

30

Procent

25 20 15 10 5 0 Katarakt

Glaukom

Diabetisk retinopati

AMD

Diagnose

Procent

Diagram 1. Patienterne, der var kategoriseret som svagsynede, opnåede langt hyppigere synsforbedring til normalsynsområdet end de patienter, der var kategoriseret som socialt blinde. Søjlediagrammet viser at ca. 25% af svagsynspatienterne med hhv. katarakt, glaukom og diabetisk retinopati kunne hæves til normalsynsområdet, dvs. visus 6/15 med ny brillekorrektion. Hos AMD patienterne kunne 13,5% løftes til normalsynsområdet.

Antal patienter: Katarakt 89, glaukom 124, diabetisk retinopati 151, AMD 991.

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 6/6

6/7,5

6/9

6/12

6/15

Visus

Diagram 2. 18,5% af patienterne med svagsyn og 3,5% med social blindhed kunne efter fornyet brillekorrektion hæves til normalsynsområdet. Søjlediagrammet viser de visusforbedringer, der kunne opnås med optimal korrektion. Eksempel: En patient kan med habituel korrektion se 6/48, men kan forbedres til 6/12 med ny brillekorrektion.

3. Visusforbedring

35 30 25

Procent

Til sammenligning kunne 26% af svagsynspatienterne, der var henvist med katarakt, hæves til normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse har vist, at der var færre faldulykker blandt kataraktpatienter efter kataraktoperation (Brannan et al. 2003). Da der kan være lang ventetid på en kataraktoperation, vil en patient, hvor visus kan forbedres med korrektion i perioden frem til operationen, derfor få nytte af ny brille. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for få hundrede kroner.

Et godt syn kan ikke kun defineres ud fra hvor god scoring der kan opnås på visustavlen. Nedsat kontrastsensibilitet, farvesyn, adaptationsevne, metamorfopsi og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller.

Ved nedsat kontrastsyn svækkes evnen til at se farver og konturer, og derfor vil patienten opleve synet som tåget og diset. Niveauforskelle som trapper, kantsten og lign. ses og perciperes pga. deres skygger, afgrænsninger og konturer. Er patientens kontrastfølsomhed nedsat, vil patienten som følge heraf have svært ved at se disse niveauforskelle i terrænet. Kontrastfølsomhed er derfor yderligere et at de symptomer, der har stor betydning for balanceevnen (Lord et al. 1991). Årsagen til nedsat kontrastsyn skyldes enten ukorrigerede refraktionsanomalier, uklare øjenmedier, patologi i enten synsnerven eller i retina eller en kombination heraf. Nedsat kontrastsyn kan forbedres betydeligt med optimalt korrigerede briller, evt. kombineret med brilleglas med særlige spektrale egenskaber.

Da det estimeres, at ca. en fjerdedel til halvdelen af alle faldulykker kan skyldes dårligt syn, vil man med en national indsats omkring refraktionsudredning af ældre mennesker sandsynligvis kunne forbygge antallet af faldulykker. På landets forskellige Synsrådgivninger og på enkelte øjenafdelinger er der ansat optikere, der udelukkende tager sig af disse komplekse refraktionsopgaver og derfor har stor erfaring med disse ofte øjenkomplicerede patienter.

20 15 10 5 0 6/18

6/24

6/30

6/36

6/48

Visus

Diagram 3. Af de 1211 patienter der var kategoriseret som socialt blinde kunne 21% med optimalt korrigerede briller hæves til svagsynsgruppen. Søjlediagrammet viser de vidusforbedringer der kunne opnås med fornyet brillekorrektion. Eksempel: En patient kan se 3/60 med habituel korrektion, men kan forbedres til 6/24 med ny brillekorrektion.

FAGLIGT STOF

10 Konklusion

Litteratur

Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de patienter, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves til normalsynsområdet. En optimering af visus kan måske forebygge antallet af faldulykker blandt ældre mennesker samt generelt give bedre livskvalitet. Det kan derfor kun anbefales, at øjenpatienten i forlængelse af øjenlægeundersøgelse bliver refraktivt udredt hos optiker.

Brannan S, Dewar C, Sen J, Clarke D, Marshall T, Murray P I. A prospective study of the rate of falls before and after cataract surgery. Scientific correspondence. Br j Ophhalmol 2003; 87:560-562.

Cummings SR, Nevitt MC, Browner WS Stone K, Fox KM, Ensrud KE, Cauley J, Black D & Vogt TM (1995): Risk factors for hip fracture in white women.

Study of Osteoporotic Fractures Research Group. New Engl J Med 332: 767-773.

Tak

Til overlæge Michael Albeck for forslag til ændringer af manuskriptet og den statistiske bearbejdelse.

Coleman et al. Changes in visual acuity and falls. Ophthalmology, volume 111, november 5, may 2004.

Harwood R H. Visual problems and falls.

Age and Aging 2001; 30-S4: 13-18.

British Geriatrics Society.

Kuyk T, Elliott JL, Biehl J & Fuhr PS (1996): Environment variables and mobility performance in adults with low vision. J Optom Assoc 67: 403-409.

Kuyk T & Elliott JL (1999): Visual factors and mobility in persons with age-related macular degeneration. J Rehab Des Dev 36: 303-312.

Kelsey JL, Browner WS, Seeley DG, Nevitt MC, Cummings SR. Risk Factores for fractures of the distal forearm and proximal humerus. The study of Osteoporotic Fractures Research Group. Am J Epidem 1992; 135:477-89.

Klein BE, Klein R, Lee KE, Cruickshanks KJ. Perfomance-based and self-assessed measures of visual function as related to history of falls, hip fractures, and measured gait time. The Beaver Dam Eye Study. Ophthalmology 1998: 105: 160-4.

Lord SR, Clark. RD & Webster IW (1991): Physiological factors associated with falls in an elderly population. J Am Geriatr Soc 39: 1194-1200.

Lord SR, Clark JA, Williams P, Anstey KJ. Physiological factors associated with falls in older community-dwelling whomen. J Am Geriatr Soc 1994; 42: 1110-7.

Lord SR, Clark RD, Webster IW. Visuale acuity and contrastsensitivity in relation to falls in an elderly population. Age Aging 1991; 20: 175-81.

Mangione CM, Lee PP, Pitts J, Gutierrez P, Berry S & Hays RD (1998): Psychometric properties of the National Eye Institute Visual Function Questionnaire (NEI-VFQ). NEI-VFQ Field Test Investigators. Arch Ophthalmol 116:1496-1504.

Pyykko I, Jantti P, Aalto H. Postural control in eldery sujects, age Aging 1990; 19: 215-21.

FAGLIGT STOF

12

I Svendborg kan de lære børnene at læse ”Der er ikke noget, der hedder ordblind, men der er noget, der hedder forkert undervisning,” siger Jesper Ege, læselærer på Byhaveskolen i Svendborg

Af Bjarne Hansen

Byhaveskolen er Svendborg Kommunes specialskole for et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte.

Skolen ligger godt gemt bag træer og høje hække på en af indfaldsvejene til byen. Bag hækkene gemmer der sig en flot skole med en smagfuld arkitektonisk indretning og nogle lækre udenoms fa-

ciliteter, der giver børnene gode udviklingsmuligheder. Og som det allervigtigste et engageret læreteam, der skaber resultater med eleverne. Skolen blev landskendt i januar 2009, da den blev udpeget til ”Månedens gode eksempel” af undervisningsminister Bertel Haarder.

Ideen med den pris er, at folkeskolerne skal lære af hinandens succeser. For Byhaveskolen blev det samtidig oplevet som en cadeau at blive betragtet som en folkeskole.

Læselærer Jesper Ege

Lydbilledemetoden

Det hele startede med en ferie i London, hvor Jesper Ege tilfældigvis fandt en bog med titlen: ”Why children can’t read, and what we can do about it”.

Titlen vækkede straks hans interesse, og en hurtig bladring overbeviste ham om, at den handlede om læseundervisning på en anden måde, end det normalt praktiseres i Danmark. Metoden hedder lydbilledlæsning, og den bygger på teorier om læseundervisning, som den amerikanske psykolog og læseforsker, Diane McGuiness har udviklet. Hendes hovedtese er, hvis et barn, der går i skole ikke lærer at læse, så ligger fejlen ikke hos barnet, men i undervisningen.

Jesper Ege fandt det med det samme meget mere motiverende at arbejde ud fra det princip end det traditionelle danske syn på det problem - med stemplet: Ordblind, du kan ikke lære at læse.

FAGLIGT STOF

13 Ved lydbilledlæsning handler læseprocessen om at kende den kode, der er mellem tale- og skriftsprog. Fra et tidligere læseprojekt på Byhaveskolen vidste læseteamet på skolen, at motivation er en vigtig faktor, når et barn skal lære at læse. Motivation skabes ved succesoplevelser, og succesoplevelser kommer, når en elev kan klare de udfordringer, der stilles.

Udgangspunktet for den nye læsemetode er talespoget, og fordelen er, at det kan eleven. Læreren begynder med at sige ord i modsætning til traditionel læseundervisning, hvor man begynder med noget nyt – skriftsproget.

Resultaterne er overbevisende. På otte år har skolen næsten otte-doblet antallet af elever, der lærer at læse. For otte år siden var det kun hver tiende af skolens 137 elever, der havde lært at læse, når de forlod skolen. I dag kan tre ud af fire elever læse, når de forlader skolen.

Det danske sprog er svært

Alle sprog, der har et skriftsprog, har en kode, der koder tale til skrift og omkoder skrift til tale.

Danske børn har det sværere end finske og italienske børn, når de skal lære at læse. Fælles for finsk og italiensk er, at hvert bogstav kun har en lyd. På dansk skal børnene lære at holde styr på 42 lyde og 70 lydbilleder.

Det viser sig i praksis ved, at i lande med en nem kode, lærer børn at læse i løbet af det første skoleår, medens det er almindeligt, at man i lande, der har en svær kode, først får de fleste med i løbet af tredje skoleår. Og en del af dem, der ikke har brudt koden på tidspunkt, får prædikatet ordblind.

Et eksempel fra det danske sprog er lyden ”å”, den findes i ordene ål, ost og kun.

Et lydbillede kan bestå af et eller flere bogstaver. I ordene vis og hvis er henholdsvis v og hv repræsentant for lyden ”v”.

Et lydbillede kan repræsentere flere lyde. Lydbilledet ”o” i Ole, ost og som.

I lydbilledlæsning skal eleverne ikke i første omgang lære bogstavernes navne.

De er kun med til at skabe forvirring.

Eleverne begynder med at lære, hvordan lyd og lydbillede hører sammen i små lydrette ord.

For at kunne omsætte tale til skrift (skrivning) og skrift til tale (læsning)

skal eleven kunne skille og samle lydene.

For forfatteren til denne artikel virker det teoretiske kompliceret, men det fungerer overbevisende i praksis. Når eleven arbejder sig igennem lydende, kommer ordet helt af sig selv.

Læsning er alle fags moder

Undervisningsminister Bertel Haarder var imponeret over skolens resultater med den nye metode. ”Læsning er alle fags moder. Man kan ikke hverken løse regneopgaver eller lære geografi og historie, hvis man ikke kan læse,” sagde Bertel Haarder ved prisoverrækkelsen.

Det er også svært at få en uddannelse uden at kunne læse, ligesom det er næsten også er umuligt at klare sig, hvis man ikke kan tyde en brugsanvisning.

Undervisningsmetoden kan også anvendes med fordel i almindelig læseundervisning, og Jesper Ege fremhæver, at det ikke at kunne læse eller blot lærer det senere end andre, har stor betydning på en elevs selvværd. En dårlig skolestart kan have betydning hele livet.

Tegnediktat

Sideløbende med læseprojektet har Byhaveskolen arbejdet med at lære børnene at tegne og skrive bedre ved hjælp af en teknik, der hedder tegnediktat /

Thomas viser sit flotte billede frem.

skriftlig opmærksomhed. Lærerne Ene Kissov og Mette Vestergaard hentede inspiration fra en amerikaner Mona Brooks, der har skrevet bogen ”Tegn med børn”. Mona Brooks har udviklet en metode, der giver eleverne et fantastisk

Eleverne er meget disciplinerede og følger aktivt med.

FAGLIGT STOF

14 Lærer Kathrina Gaard arbejder intensivt med den enkelte elev.

redskab til at lære at tegne. Hun har bl.a. været med i projekter for elever med forskellige indlæringsproblemer og ordblinde børn. Det viste sig, at de elever, der havde modtaget systematisk undervisning efter tegnediktatmetoden, hurtigere lærte at genkende og gengive bogstaver, og Ene Kissov og Mette Vestergaard har videreudviklet metoden, så den dels kan virke som skriveundervisning, og også som en metode, der sandsynligvis medvirker til:

1. At eleverne bliver bedre til at lægge strategier 2. At elverne bliver bedre til at fokusere 3. At eleverne bliver bedre til at tilegne sig viden Og selvfølgelig: 4. At eleverne bliver bedre til at tegne.

Tidlige var det almindeligt på skolen, at børnene blot tegnede krusseduller på mange stykker papir, derefter blev ”tegningerne” gemt alle vegne i skuffer og skabe, fordi ingen nænnede at smide dem ud. Med den nye teknik kan børnene lave flotte farvelagte billeder, de med rette er meget stolte af.

Metoden tager udgangspunk i, at tegninger, tal og bogstaver tager udgangspunkt i ”De fem form familier”: • Cirkel • Punkt • Rette linjer • Krumme linjer • Vinkler

Fra venstre: Ene Kissov og Mette Vestergaard

Med rigtigt brug af de fem, kan alt opbygges. Eleverne lærer de fem familier ved som udgangspunkt at finde dem i deres omverden. Dermed skærpes elevernes opmærksomhed overfor, hvad de ser.

Resultaterne er overbevisende. Vejen

er overraskende kort fra krusseduller til farvelagte tegninger og flotte tal og bogstaver.

Byhaveskolen udbyder kurser

Summen af lydbilledlæsning og tegnediktat har været med til at sætte Byhaveskolen i Svendborg på Danmarkskortet.

Med Bertel Haarders ord: ”I Svendborg kan de lære de mest svage elever at læse”, kan skolen være med til at sætte nye standarter. Gæster på skolen bliver imponeret over den entusiasme, stedets elever og lærere udstråler. Det er tydeligt, at opmærksomheden fra omverden er med til at bekræfte, at succes avler succes.

Med ministeriets opmærksomhed kan Lydbilledlæsning og Tegnediktat / skriftlig opmærksomhed være med til at reformere læseundervisningen i folkeskolen.

Byhaveskolen vil gerne udbrede metoden og udbyder kurser så interesserede folkeskolelærere og andre kan tilegne sig den nødvendige viden.

Det måske være en barriere, at metoden kan opleves svær for lærerne, men så må seminarierne på banen, så lærerne får den som basisviden.

FAGLIGT STOF

16

Et optometrisk forskningsperspektiv Syn og visuel funktion ved rehabilitering af hjerneskade

Af Steen Aalberg, optometrist, Fellow of College of Optometrists in Vision Development, (F.C.O.V.D.), Synsplejeklinikken i Sønderborg & Carla Caetano, Ph.D., neuropsykolog, forskningsleder, Center for Hjerneskade (CFH), Københavns Universitet.

I vores hverdag ser vi et stigende antal hjerneskaderamte, der søger hjælp på grund af synsproblemer. Typisk kommer de ret sent i forløbet, fordi der sjældent fokuseres på synsproblemer i rehabiliteringen af hjerneskadede. Den klinisk-optometriske vurdering viser dog, at der er et stort potentiale til forbedret syn for denne gruppe. Optometrisk behandling er endnu ikke et almindeligt tilbud i Danmark. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er meget forskning, der kan dokumentere effekten af behandlingen.

ofte påvirket (3). Alle disse komponenter indgår i mere komplekse funktioner som f.eks. læsning, der kan derfor vise sig at afspejle en forringet synsfunktion.

På Center For Hjerneskade er vi p.t. i gang med at identificere omfanget af synsproblemer hos en gruppe voksne med erhvervet hjerneskade. Gruppen testes i begyndelsen af deres træningsforløb på centeret og igen efter for at undersøge, om de fortsat har synsproblemer. Hvis det er tilfældet, undersøger vi, om der kan opnås et forbedret syn ved at lade dem indgå i et optometrisk synstræningsforløb.

Optometrisk synstræning

Optometrisk synstræning har to formål: 1. At genudvikle kvalitet, præcision, hastighed og udholdenhed af øjenmotorik og samsyn.

2. At udvikle en sikker, stabil og detaljeret indre repræsentation af den ydre verden, som kan danne en solid base

for al bevægelse og planlægning.

Optometrien har en række midler og værktøjer til kontrol af visuelle input fra synsmiljøet. Anvendelse af farver, lysfiltre og optik giver mulighed for at skabe en unik læringssituation, hvor færdigheder kan udvikles. For eksempel kan polariseret lys bruges til at give en entydig tilbagemelding til patienten om, hvilket øje den aktuelle information kommer fra.

Synstræning ved hjælp af optometrik er helt nyt i rehabiliteringen af hjerneskadede i Danmark. Om kliniske forsøg i rehabiliteringen understreger Whyte (2003), at der er behov for at definere forskningsdeltagerne, den undersøgte behandling og de måleredskaber, som skal bruges til at bedømme behandlingseffekten. I overensstemmelse med dette er Center for Hjerneskade ved at lave et deskriptivt studie, som kan beskrive relationer mellem patienttype og behand-

Synsevnen

“Synet” kan defineres som evnen til at uddrage mening af – og at reagere på – lysbåret information. Syn og perception gør det muligt for os at skabe en detaljeret, intern repræsentation af verden, som vi kan agere ud fra. Både den indre repræsentation og de tilknyttede fysiske synskomponenter, som f.eks. øjenmotorik, kan tage skade ved en hjerneskade.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere synsfelter, synsskarphed og dobbeltsyn. Ved hjerneskader er samsynet mellem de to øjne (binokularitet), følgebevægelser, sakkader (1), fiksation (2)

Mette træner central-perifer visuel opmærksomhed og simultankapacitet. To områder som har stor betydning for vores evne til at færdes og orientere os ubesværet

FAGLIGT STOF

Malene øver stabil øje-hånd koordination, balance og øjenfølgebevægelser på samme tid på roterende skive. Billedet kan ikke rigtigt illustrere den dynamik, træningen indeholder, men det er faktisk svært

lingstype, og et Single-Case Design (4) (en eller få personer i et eksperiment), hvor vi håber at identificere de kritiske variable for diagnostik, behandling og optræningsresultater.

Den gyldne standard inden for evidensbaseret forskning anses for at være randomiserede (5) kontrollerede studier (RCT). I forhold til hjerneskaderehabilitering kan det dog diskuteres, om det altid er den mest relevante forskningsmetode (Se f.eks. Reiper & Folke Hansen, 2007).

Behandling af binokulære problemer er velbeskrevet og figurerer i den internationale klassifikation af diagnoser og behandlinger med egne koder (WHO-koder). Mens konvergensinsufficiens behandlingsmæssigt er særdeles veldokumenteret i den optometriske litteratur (Scheiman 2005), finder man, når det gælder effekten af optometrisk behandling i forhold til erhvervet hjerneskade i databaserne PsycInfo, Medline og Cochrane Library, derimod kun tre review artikler med få undersøgelser: 1. Cicerone et al. (2005) fandt ved en søgning på kognitiv træning kun ét kontrolleret studie (RCT), der vedrørte synsfeltsbehandling (Kasten et al., 1998). Studiet viste, at et computerbaseret program havde medført betydelig (signifikant) udvidelse af synsfeltet hos 95 procent af deltagerne, og at effekten havde holdt sig stabilt frem til to-års opfølgningsundersøgelsen.

2. Riggs et al (2007) fandt ved søgning på halvsidig synsfeltudfald (6) eller udfald af en fjerdedel af synsfeltet (7) kun to mindre studier, som begge dokumenterede en vis forbedring efter behandling, og hvor effekten havde holdt sig i henholdsvis tre og seks måneder. Med hensyn til dobbeltsyn og konvergensinsufficiens fandt de kun ét casestudie, som dokumenterede forbedring, dog uden opfølgning. De konkluderede, at der er er utilstrækkelig evidens for behandling af halvsidig synsfeltudfald,

17

dobbeltsyn (8) og konvergensinsufficiens (evnen til at rette blikket stabilt mod nære objekter), at der mangler opfølgningsdata, og at det er begrænset, hvad der findes af dokumentation for, at træningens resultater kan overføres til patientens dagligliv.

3. Bouwmeester & Lucas (2007) beskrev fem studier med signifikant effekt af “Vision Restoration Therapy” og to studier uden synlig effekt. Dog viste alle studier om skannings-kompensationsterapi en betydelig (signifikant) effekt på op til 30 graders øgning af visuelt afsøgningsfelt og en betydelig forbedret læsehastighed og læsning uden fejl. Bouwmeester & Lucas påpeger endvidere, at validerede spørgeskemaer giver de mest pålidelige data til vurdering af overførselsværdi af træning til dagligdags færdigheder.

Konklusion

Der er en udbredt mangel på forskning inden for behandling med optometrisk synstræning i rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Optometrisk synstræning bør vise behandlingseffekt både på testresultater (impairmentniveau) og på funktionelt niveau samt i forhold til patientens subjektive oplevelse af eget funktionsniveau. På det beskrivende niveau er det nødvendigt at definere optometriske kriterier for diagnostik og behandling af hjerneskaderamte. På det experimentielle niveau kan

single case design og gruppestudier bruges til at vise effekt og varighed af behandlingen. Center for Hjerneskade vil i samarbejde med optometrister derfor forsætte denne forskning med henblik på at optimere rehabiliteringsindsatsen for mennesker med hjerneskade.

Litteratur

Links til engelsksprogede referencer om synsproblemer og træning af vergensog akkommodationsproblemer kan findes på: http://covd.org/Portals/0/10b.Summaryof ResearchandClinicalStudiesonVT.pdf og http://covd.org/Portals/0/10a.Summaryof ResearchonVisionandLearning.pdf Noter

1) Øjnenes bevægelse fra et fiksationspunkt til det næste 2) Imellem sakkaderne står øjet stille; dette kaldes fiksation, hvor den visuelle information opfattes.

3) Cohen & Rein, 1992; Ciuffreda, 2008 4) Skal ikke forstås som en case beskrivelse; der henvises til specifikke eksperimentale krav. Se f.eks. Kazdin, A.E. (1982). Single-case research designs: Methods for clinical and applied settings. New York: Oxford University Press 5) Tilfældigt udvalgte 6) Hemianopsi: halvsidig synsfeltudfald 7) Kvadrantanopsi: En fjerdedel synsfeltudfald 8) Diplopi: dobbeltsyn

FAGLIGT STOF

18

Kørekortet blev motivationen til at træne synet efter en hjerneskade Martin blev som 16-årig hjerneskadet og fik så alvorlige synsforstyrrelser, at han måtte opgive skolegang og fritidsjob. Tre år efter skaden begyndte han i synstræning. I kraft af en stærk motivation til at få et kørekort, lykkedes det at få synet så forbedret, at Martin i dag har kørekort og kører rundt på store landbrugsmaskiner

Af Lene Frigast, uddannet optiker i 1994. Indehaver af Holstebro syns- og motorikklinik.

Gennem mit daglige arbejde med synstræning har jeg oplevet mange gode resultater hos patienter med synsproblemer efter en hjerneskade, eksempelvis efter piskesmældslæsioner, hjerneblødninger eller traumer efter trafikulykker.

Ofte har klienten mindre lammelser af en hjernenerve, en nedsat funktion af en/flere øjenmuskler og/eller andre problemer med koordineringen af øjnene.

Patienten oplever dobbeltsyn, nogle i en eller flere blikretninger, mens andre oplever konstant dobbeltsyn. Ofte er patienten forsøgt hjulpet ved tildækning af det ene øje med klap/kontaktlinse, med pupilblænde, operation eller med prismebriller.

At løse et dobbeltsynsproblem ved tildækning af det ene øje kan give store tilvænningsproblemer. Dels er det mindre synsfelt og det manglende stereosyn (dybdesyn)afgørende for afstandsbedømmelsen, dels er mange kede af det kosmetiske i at skulle gå med et tildækket øje. Prismebrillerne kan kun løse dobbeltsyns-problemerne til en vis grad. Årsagen er, at skelevinklen oftest er afhængig af blikretningen på grund af lammelsen, og at det skrøbelige samsyn, der er opnået ved prismebrillerne, ikke har den nødvendige udholdenhed.

Derfor oplever mange fortsat lejlighedsvise gener som dobbeltsyn/sløret syn/urolige bogstaver med prismekorrektionen. Mine egne erfaringer er, at prismernes styrke jævnligt skal øges for at opretholde enkelt-syn, hvis korrektionen med prismer ikke suppleres med synstræning.

Operation er oftest en kosmetisk løsning og hjælper ikke klienten til at genvinde den tabte styring af øjenbevægelserne. Kun meget sjældent lykkes det at ramme så præcist ved en operation, at der opnås enkelt syn og klart syn efter indgrebet.

Ved synstræning kan patienten oftest opnå en væsentlig forbedring af symptomerne, og nogle gange forsvinder symptomerne for altid ved at genoptræne den tabte styring og koordinering af øjnene.

Martins ulykke

I februar 1999 bliver Martin 16 år gammel alvorligt hjerneskadet. Tre år efter ser jeg Martin. Han har store problemer med at passe sin skole og simple pligter i hjemmet som at passe kaniner. Han bliver hurtig træt og skal sove mindst 12 timer for at klare dagligdagen. Han har problemer med hukommelsen og andre kognitive funktioner.

Efter ulykken har Martin flere sansemotoriske problemer og synsproblemer.

Hans balance er dårlig, og han bliver svimmel ved rotationer. Kinæstesisansen (1) er velfungerende. Men efter kort tids læsning oplever han dobbeltsyn. Martin kan ikke samle billedet igen, og han må holde sig for det ene øje eller lukke det for at undgå dobbeltsyn. Han har opgivet at læse og bruge computer. Han kan ikke bedømme afstande eller færdes i trafikken. Martin lider endvidere af daglig hovedpine i venstre side.

Martin får diagnosen oculomotoriusparese – en lammelse i de muskler, der styrer øjet til drejning indad, op og ned, og som også har betydning for fokuseringen. Lammelsen har også givet Martin en let ptose (2) på venstre øje.

Martin er ikke motiveret for at yde den store indsats, det kræver at genoptræne synet via synstræning – og han modtager derfor heller ingen synstræning.

Farvel til kørekortet!

Jeg ser Martin igen til en synsundersøgelse to år efter. Martin har nu oplevet, at det er umuligt at klare skolegangen og at tilpasse sig et normalt liv på grund af synsproblemerne. Det betyder også, at han ikke kan tage kørekort, og det bliver for alvor motivationen for

Martin til at komme i gang med synstræningen. Hans klare mål er at få et kørekort!

En fornyet synsundersøgelse viser, at Martin stadig har dobbeltsyn og daglig hovedpine. Han ser dobbelt 50 cm fra næsen og indefter og undgår derfor nærarbejde som læsning og brug af computer. Forsøger han at læse, slører bogstaverne fortsat efter kort tid og begynder at stå uroligt på linjerne, han kan ikke følge tekstlinierne i bogen og mister hele tiden læsestedet.

Problemerne er stort set uændret i forhold til den undersøgelse, der er foretaget to år tidligere (3).

Træningen

Martin starter med genoptræning af synsfunktionen. På det tidspunkt bor han stadig på Aktivitets- og Udviklingscenterets botræning i Holstebro, og han har derfor altid en pædagog eller ergoterapeut med, som hjælper med synstræningen derhjemme. Det er nødvendigt for Martin, da han stadig har kognitive problemer efter ulykken.

Kommunen bliver ansøgt om tilskud til betaling af synstræningen, og det lykkes efter nogen korrespondance at få bevilget synstræning og materialer til Martins hjemmetræning.

Igennem halvandet år arbejder Martin dagligt med synstræning i sin lejlighed.

Han laver øvelser inden for balance- og ligevægtssansen, samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel (4), rum og retningssans, øjenkoordination og øjenbevægelser, fokusering, øje-hånd koordination, samsyn, visualisering og visuel hukommelse.

Udover synsproblemerne har Martin også problemer med balancen. Balancen er afhængig af en god funktion og et godt samarbejde mellem følesansen (taktilsansen), labyrintsansen (vestibulærsansen), muskel og ledsansen (kinæstesisansen – også kaldet stillingssansen) og synssansen. Martins labyrintsans er meget dårligt fungerende, og

Efter halvandet års intensiv træning

Efter halvandet års træning er målet nået. Martins hovedpine og dobbeltsyn er forsvundet. Han læser uden problemer og læser nu også gerne længe.

Bogstaverne er ikke slørede, og han kan uden problemer følge tekstlinien med øjnene og uden at miste læsestedet.

Teksten på computeren fremstår enkel og tydelig.

Men for Martin er det allervigtigste, at han nu kan takle hverdagens udfordringer og ikke længere oplever den voldsomme træthed. Han færdes i trafikken uden dobbeltsyn og vurderer afstande og rumlige forhold uden problemer. Han kan tilmed passe et skånejob og har fået et aktivt fritidsliv med heste og ridning.

Vi sendte derfor et brev til Martins læge og øjenlæge, og der blev fortaget en ny vurdering af synsfunktionen.

Papirerne herfra gik videre til embedslægen, som nu skulle afgøre, om Martin måtte få lov til at tage kørekort. I efteråret 2005 kom der et positivt svar fra embedslægen – og Martin gik straks i gang!

I dag er Martin fastansat som medhjælper på en landbrugsskole i et skånejob. Han har opnået det, der motiverede

ham hele vejen igennem synstræningsforløbet – at få taget et kørekort, og han mestrer nu de store landbrugsmaskiner. For Martin har synstræningen betydet, at han ikke længere er handicappet på grund af sine synsproblemer. Og han har ikke behov for synshjælpemidler – takket været en vedholdende og ihærdig indsats fra hans side.

Se mere på www.HolstebroSYNogMotorik.dk Noter

1) Følesansen for muskler og led 2) Nedhængende øvre øjenlåg 3) Se synsundersøgelsen før og efter synstræning i netudgaven af Fokus på www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1872

4) Lateralitet

Heldagskurser Hvor godt ser dine kunder på jobbet Afholdes: Dato: Undervisere: Indhold:

Pris:

Byggecentrum i Middelfart 9. september 2009 Pernille Andersen, fysioterapeut og Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Introduktion til erhvervsoptometri Lær hvordan du hurtigt og nemt optimerer din kundeservice, får endnu mere tilfredse kunder og samtidig øger styksalget af briller.

Dette kursus er en appetitvækker til optikere, der: Har lyst til at bevæge sig ud på virksomhederne og rådgive om brille- og kontaktlinseløsninger.

Tør se, hvordan briller og kontaktlinser virker på jobbet.

Optikerne er medansvarlige for mange nakke og rygskader, men det burde være omvendt. Optikeren kan hjælpe med at forebygge netop de skader.

Samtidig vil du få en uvurderlig viden om behovet for et bedre syn ude på arbejdspladserne. - Det kan du udnytte til et mere tilfredse kunder i butikken.

Kr. 2.750,00 – for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr. 3.450,00 – for ikke medlemmer

Basisforståelse for synstræning Grundlæggende forståelse for behandling og træning af lidelser i synsfunktionen – med fokus for voksne mennesker.

Afholdes: Dato: Underviser: Indhold:

Pris:

Byggecentrum i Middelfart 20. oktober 2009 Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD Vi gør status over fagets videnbase for lidelser i synsfunktionen og trækker en linie bagud til fagets start. I den sammenhæng kommer vi omkring WHO’S lidelsesklassifikation og kodebetegnelser for relevante øjenfejl samt deres mulige anvendelse i Danmark.

Vi gør status over synsfunktionens rolle og sammenhæng til balancefunktionen og andre hverdagsopgaver.

Herfra belyses andre fagfelters indsats på synstræningsområdet.

I sammenhæng til ovenstående vil vi diskutere forskelle og ligheder i begreberne sygdom og lidelse samt hjælpemuligheder.

Vi vil fokusere stærkt på tegn og signaler i anamnese og synsprøve, som indikerer, at der er mulige væsentlige indsatsområder ud over refraktionsopgaven, herunder også prismekorrektion. Praktiske eksempler vil belyse pointerne for forskellige lidelseskategorier og personer.

Vi kommer omkring de mest almindelige øvelser og belyser pointer og faldgrupper.

Formålet med kurset er at forstå grundlaget og virkningen af udvalgte lidelser i synsfunktionen samt mulige afhjælpningstiltag. Alt sammen, med henblik på at være i stand til at yde god up-to-date rådgivning, evt. selv være i stand til at iværksætte lettere træningsopgaver.

Kr. 2.750,00 – for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr. 3.450,00 – for ikke medlemmer

FAGLIGT STOF

han bliver svimmel, når han drejer rundt eller får hovedet nedad. En velfungerende labyrintsans har stor betydning for styringen af øjenbevægelserne (pga. vestibular ocular refleksen). Det er derfor vigtigt, at Martin får genoptrænet funktionen af labyrintsansen og dens samarbejde med de ydre øjenmuskler, og at Martin udfører øvelserne inden for dette derhjemme.

19

FAGLIGT STOF

20

Man kan godt være vild med sine briller Ren, rå kærlighed til design har fremtryllet et dansk brillemirakel: Ørgreen Optics har lært os at elske at gå med briller – med designs så trendy, at arme stakler med helt udmærket syn går rundt og lader som om, de har en synsfejl.

Brillebærerne krævede det

Af Claus Suk Yong Jacobsen Nogle af verdens mest populære brilledesigns kommer fra et hold af danske designere med rødder i action sport som surfing og skateboarding. Det er mere end nogen andre Ørgreen Optics, der har introduceret lir og gejl i optikerbranchen med nyskabende design og farver inspireret af 50’ernes bildesign i USA. Bare fem år efter Henrik Ørgreen sprang fra at sælge udstyr til action sport og begyndte at designe high end briller sammen med partnerne i Ørgreen Optics blev deres vitale stil så toneangivende, at brilleproducenter verden over begyndte en massiv kopiering af deres designs.

I dag har Ørgreens briller kultstatus blandt bærerne, der sjældent går ud og vælger et andet mærke, når de skal have nye briller.

Den hyppigste tilbagemelding fra kunderne er ganske enkelt: ”Jeg får enormt mange komplimenter for mine briller nu”.

Et design fra Ørgreen Optics har netop prydet forsiden af maj- udgaven af musikmagasinet Rolling Stone, der viser det ekstremt stilskabende og tidløst populære engelske orkester Depeche Mode – det er keyboard-spilleren Andrew Fletcher, som fører sig frem med en Ørgreen. ”Ifølge Mick Jagger er det at komme på forsiden af Rolling Stone den største ære, der kan overgå dig”, siger Henrik Ørgreen med et grin. ”Det er så sket for os”.

Ørgreen Optics er kendt som brilleproducenten, der designer og fremstiller bemærkelsesværdige designs, man kan være stolt af at tage på ansigtet. Det har der været brug for i brillebranchen, hvor det længe har været svært at finde nogen, der med begejstring erklærer deres udødelige kærlighed til en brille.

Ligesom forbrugere af alt fra tøj, mobiltelefoner, computer, biler og møbler somme tider nærer en nærmest kultisk hengivenhed for deres produkter og mærker, har Ørgreen Optics opnået både kultstatus og kommerciel succes. Ørgreens brilledesign får ligefrem folk til at købe stel med neutrale glas bare for at kunne indramme øjnene med noget frækt.

Faktisk begyndte brille-eventyret, da Ørgreen Optics opdagede, at flere købere af deres tidligste solbrillemodeller – Arrow, Nord, C53 – var så glade for designet, at de tog solbrilleglassene ud og

brugte stellene som almindelige brillestel.

Dengang, i 1998, producerede det nystartede Ørgreen Optics udelukkende solbriller og havde bare tre designs på markedet. ”Det var en af grundene der fik os til at sige: Så skal vi da til at lave briller”, fortæller Henrik Ørgreen, der ifølge sit visitkort er virksomhedens ”kingpin”.

Action sport er mere innovativ end modebranchen

Alle indehaverne af Ørgreen Optics – Henrik Ørgreen selv, Tobias Wandrup og Gregers Fastrup – er gamle venner og er fælles om kærligheden til action sport. ”Vi er alle tre stadig aktive indenfor ekstrem-sport. For eksempel kører vi rigtig meget off piste rundt omkring i verden”, siger Henrik Ørgreen, der i øvrigt selv ser ud som om han lige har stået på vandski i en time.

Håret stritter uberegneligt ud fra hans

Fra venstre: Tobias Wandrup, Gregers Fastrup og Henrik Ørgreen

hoved, og der er en umiskendelig aura af friluftsliv og festivitas omkring ham – den tidligere festmager og importør af sports-udstyr er da også lige kommet hjem fra en af Europas største dragefestivaller på Fanø samme morgen.

Netop indflydelsen fra ekstrem-sport og street-kultur er en af hemmelighederne bag den unikke indstilling til design, som driver Ørgreen Optics: ”Der sker så meget teknisk udvikling hele tiden, og action sport-branchens markedsføring er meget alternativ end modebranchens, også fordi den bliver kørt med væsentlig mindre budgetter.

Både på innovation og marketing ligger action sport branchen væsentlig længere fremme end modebranchen”, siger Henrik Ørgreen, der understreger at Ørgreen Optics' designs retter sig mod alle stilbevidste personer og ikke blot de, der går op i action sport.

Innovation og kreativitet er egenskaber som Ørgreen Optics fra første dag forsøgt at overføre til brilleproduktion.

Den første solbrille Ørgreen Optics producerede var så avanceret af brilleproducenten, der også fremstillede RayBan, flere gange fortalte danskerne, at det simpelt hen ikke var muligt at fremstille sådan en brille. ”Vi var ligeglade og kæmpede og kæmpede, og til sidst fik vi den ene brille – det krævede research og alternative løsninger, men det kunne jo godt lade sig gøre”, fortæller Henrik Ørgreen.

Den ypperste måde at designe

Problemet lå i de komplekse detaljer og samlinger. Idegrundlaget bag Ørgreen Optics’s brilledesign stiller enorme krav.

Designs er ofte inspireret af bildesign, flyformer og high tech udstyr fra 50’erne, både hvad angår farver, former og materiale-sammensætning. ”Hvis vi tager et eksemplet fra den første brille vi laver – den er 12 år gammel – så kommer inspirationen til indslibningen på siden fra en Corvette fra 1956…”

Henrik Ørgreen holder et brillestel op

og kører fingeren hen over acetat-stangen: ”… hvor altså stafferingen er fortolket over i en brillestang. Rillerne i siden svarer faktisk til luftindtaget eller gællerne, og de forskellige farver er en fortolkning af kontrasten på indtrækket i sæderne.

Det er ikke retro for nostalgiens skyld men et udtryk for, at Ørgreen Optics stræber efter at gå helt tilbage til udgangspunktet i design, en proces defineret af kærlighed til design og ikke så meget af begrænsninger. ”Dengang havde du en epoke i USA, der stillede designere på en nem opgave – man skulle ikke tænke på økonomi, materialeforbrug og aerodynamik, men bare lave det største og det flotteste og det vildeste, du kunne finde på. Og så sagde man: Nu putter vi fire hjul og en motor i den, og så kører vi”, siger Henrik Ørgreen og fortsætter: ”Den periode har været den vildeste indenfor bildesign – den mest pompøse og her kommer jeg-agtige – og det har vi ladet os inspirere meget af. Den måde at designe på er jo det ypperste.”

Stjernedrys og film-produktioner

Ørgreen har et godt fodfæste i kolonien af danskere med succes i Hollywood, fra Connie Nielsen til Mads Mikkelsen, og mere internationalt stjernestøv på mærket kommer blandt andet fra alle tiders mest hårdtslående trommeslager, danske Lars Ulrik fra Metallica.

Også hjemlige kendisser som Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus, Martin Brygmann, Simon Juul, MC Clemens, Jokeren og Funkstar De Luxe fører sig frem med Ørgreen på næsen. Ørgreen Optics leverer også jævnligt briller til store internationale filmproduktioner.

Berømtheder er selvfølgelig med til at bære Ørgreen navnet frem, men det med at lave briller til spillefilm handler mere om at bevare gejsten, om at huske at have det sjovt, at gøre plads til skæve indfald og blive ved med at udfordre sig selv:

Masser af ”uønskede komplimenter”

Det siges, at den ærligste kompliment du kan få er en efterligning; hvis det er sandt bliver Ørgreen i forvejen overdænget med lovprisninger fra store og små brilleproducenter i både Danmark og resten af verden.

Konkurrencen fra kopister og rendyrkede tyveknægte er blevet så voldsom, at det både går ud over målsætninger og, fra tid til anden, entusiasmen.

Retssager er blevet et kapitel for sig selv i historien om det seneste danske brillemirakel.

Mangler du en hjælpende hånd?

Du kan læse om os på www.optikernesvikarservice.dk eller kontakt os på kontakt@optikernesvikarservice.dk eller

tlf. 60 80 75 25 og spørg efter Tina

FAGLIGT STOF

”Vi har lavet specialbriller til et par film, fordi det er sjovt og fordi det er fedt at få lov at lege med en anderledes udfordring”.

Netop det med økonomien er noget, som drengene i Ørgreen Optics er kommet efter – i begyndelsen var motivationen ren kreativitet og iværksætteri med det erklærede formål at skabe ”rigtig fede briller.” ”Vi startede som super-idealister, men i dag vil jeg nok mere karakterisere os som idealister”, siger Henrik Ørgreen og fortsætter: ”I starten var vi fuldstændig ligeglade med, om det kunne sælge i butikkerne, hvis vi selv syntes det var godt design og god kvalitet. Det er en tankegang, der skaber opmærksomhed og får dig i de vigtigste butikker, men på lang sigt kan du ikke leve af det. I dag er det vores opfattelse at for at lave et godt design, så skal det også være noget, du kan sælge. Forretning og design skal også høre sammen.”

21

FAGLIGT STOF

22

”Vi er et af de mærker på verdensplan, der er mest kopieret. Det omfatter også mange danske firmaer, uden at jeg skal nævne nogen navne”, siger Henrik Ørgreen, der ikke lægger skjul på, at han ikke har meget til overs for branchens kopister og ”tyveknægte”.

Det eneste tidspunkt i interviewet Henrik ser træt ud er faktisk, mens han fortæller om at forberede tykke sagsmapper mod virksomheder, der skrupelløst kopierer Ørgreens brilledesigns. ”Det koster en masse til advokater, og det giver en masse timer, hvor man sidder og ærgrer sig”, siger Henrik Ørgreen.

Han er mødt op i hovedkvarteret på Hauser Plads i København iført jeans, med hættetrøje og gummisko.

Hvis det ikke var for grå stænk i det store, vindblæste hår, kunne han på afstand – siddende foran sin computer med de store mørke briller og et ret skødesløst trimmet fuldskæg – gå for at være en stor dreng, der lige skal ind og checke sine e-mails, før han tager ud og surfer igen.

I virkeligheden er Henrik Ørgreen den hovedansvarlige for en multinational virksomhed, der leverer højkvalitetsbriller i 42 lande verden over. ”Jeg har blandt andet ansvaret for at styre produktionen og designretningen, så jeg rejser mellem 150 og 200 dage om året, og det er lange rejser”, siger Henrik Ørgreen og fortsætter: ”Jeg bliver aldrig træt af at designe briller, men det kan godt være trættende at lede en virksomhed.”

En kreativt styret virksomhed

I dag er Ørgreen Optics blevet et stort hus med 16 ansatte I Danmark og 3 fastansatte i Japan. Hovedkvarteret på Hauser Plads her for to år siden blevet udvidet med flere afdelinger – design, PR, marketing, produktion og distribution styres alt sammen fra kontoret, der med udvidelsen af kontorpladser i ejendommen har taget form a en hestesko. ”Det er den måde vi foretrækker at gøre det på, for så kan vi selv holde øje med, hvad der sker, hele vejen rundt”, siger Henrik Ørgreen, der i øvrigt betegner sig selv som den fødte entreprenør, en

ildsjæl og ”en lille smule DAMP.” Der skal ske noget og helst være fart over feltet, både på jobbet og i fritiden – ellers bliver det for kedeligt: ”Hvis man har det sådan, at man hver dag tænker, at man ikke orker at gå på arbejde, så er det ikke her, man skal være. Det er en udfordrende arbejdsplads, og vi arbejder nogle gange 80 timer om ugen, men det bliver opvejet ved glæden over at kunne præsentere et virkelig stærkt design”, siger Henrik Ørgreen, der også lover, at Ørgreen altid vil være en ”kreativt styret virksomhed”. ”Den dag han selv bliver led og ked af briller, er det på tide at kigge sig om efter noget andet.”

Hvad er der tilbage at opnå, efter at Ørgreen Optics er blevet en merkantil succes, et household name i førende optikerforretninger i hele verden og efterspurgt af superstjerner?

I dag oplever man, at personer der ikke har brug for briller, køber briller for lookets skyld. Det er ikke bare os. Vores mål er at blive det brillemærke, som forbrugerne forbinder med det ypperste indenfor design, innovation og kvalitet”, siger Henrik Ørgreen, ”… ikke bare i dette årti, men i det kommende.”

Ørgreens dedikation til at forsvare sit ry som markedets indenfor design og innovation omfatter også strenge kvalitetskrav. Ørgreen Optics er et af de få brillefirmaer i branchen, der har hele deres produktion liggende i Japan, hvilket fordobler omkostninger i forhold til produktion i Europa og mere end firedobler produktionsprisen i forhold til andre dele af Asien. ”Vi vil ikke konkurrere på prisen – vi konkurrerer ene og alene på produktets design, finish og kvalitet. Man kunne godt producere i Kina, men så kommer slutbrugeren også tre måneder efter og siger: Mit glas faldt ud, min stang er knækket og farven er blegnet – hvad skal jeg gøre? Det kan vi ikke bruge til noget.”

Det var forbrugernes dom – word of mouth markedsføring og deres kærlighed til produktet, der i første omgang har skabt succes for Ørgreen Optics, og det er fortsat omdrejningspunktet.

Henrik Ørgreen formulerer det som altid i mundrette vendinger: ”Den bedste cadeau er at folk kommer og køber vores briller igen og igen. Det er respekt.”

Partnerne i Ørgreen Optics

Før Ørgreen Optics opstod i 1997 arbejdede Henrik Ørgreen en overgang for det amerikanske solbrillefirma Arnette, hvor han også mødte Gregers Fastrup, der i dag er salgsdirektør i Ørgreen Optics.

Siden kørte Henrik Ørgreen et importfirma (SMW Sport, senere Total Skate Distribution) og Player-butikken i Kronprinsensgade, der dengang som nu solgte clubfashion og udstyr til action sport gear.

De tre partnere i Ørgreen Optics har alle rødder i action sport og er stadig aktive udøvere.

Ideen med at gøre briller lige så fede som gear og lir til grænseoverskridende sportsgrene som surfing, skating, snowboarding og BMX var en grundtanke for initiativtagerne til Ørgreen Optics – Henrik Ørgreen selv og vennen Tobias Wandrup, der er uddannet industriel designer.

Gennem tiden har Ørgreen Optics puttet briller på næsen af berømte danskere som Casper Christensen, Iben Hjejle, Martin Brygmann, Simon Juul, Oliver Bjerrehuus, MC Clemens, Jokeren, Funkstar De Luxe og Poul Krebs.

Også verdensnavne som Tom Cruise, Mads Mikkelsen, Connie Nielsen, Metallica’s Lars Ulrich og Morten Harket fra A-ha er blevet set med Ørgreen på næsen.

Uimodståelig.

Din TITANflex-præmiekampagne.

Få del i ’’uimodståelige’’ præmier.

Bonushæfte er fremsendt pr. post.

Ekstra kan rekvireres på tlf.: 70203888 eller mail@eschenbach-optik.dk

Brillen til mænd

FAGLIGT STOF

24

CATWALK RAPPORT TENDENSERNE Hvilke tendenser kendetegner moden i efteråret ’09 og foråret ’10? Vi kaster et blik på hvilke trends og strømninger, der ses på de seneste modeuger i Paris. Hvad ses på catwalken, og hvilke bud giver et dansk designerhus som Lindberg på hvilke tendenser, du skal holde øje med, når du køber eyewear ind til efteråret ’09 og foråret ’10? sekund. Sådan klæder man en moderne kvinde økonomisk på til at gå en hård tid i møde.

Den Britiske designer Alexander McQueen havde den mest politiske vision under modeugen i Paris. Her var konceptet genbrug ikke blot tænkt ind i form af mange tilbageblik og genfødsler af forrige kollektioners bestsellers, men også tænkt ind i stylingen, hvor plastik og dåser blev til prangende hatte og håropsætninger. Det var en mørk, men kreativ realisering af finanskrisen, personificeret som en meget stilfuld gotisk posedame. Selv scenedesignet var et stort og meget dystert display af genbrug fra forrige catwalk scenografier, props og materialer. Samlet var det en stærk, gennemført kreativ vision eller reaktion på tidens krise, kan man konstatere.

Af Marie Nielsen

Inden for modebranchen kan man hver sæson forsøge at tegne et billede af de strømninger, der ses på de internationale modeuger. Det er en svær opgave at give en entydig analyse af tidens tendenser. Vi taler om hundredvis af meget individuelle designerhuse med hver deres historiske DNA som hver sæson genfødes i en ny version eller vision. Her er det kun chefdesignerens fantasi, der sætter grænsen. En kendetegnende faktor man både så og hørte om under modeugen i Paris, er at finanskrisen spiller en rolle i alles bevidsthed. Dermed ser vi nogle hovedstrømninger som svar eller reaktion på den finansielle lavkonjunktur. Den ene udmønter sig som en aggressiv og kreativ realitet i form af råhed, sexede silhuetter og en stadig 80’er rivival med den korte nederdel, de markante skuldre og habitjakker i både klassiske og futuristiske snit. Den anden reaktion er en mere modsat drømmende, poetisk, romantisk reaktion. En venden tilbage til noget stabilt, en drøm om en mere bestandig og afdæmpet periode, der ses i kreativt brug af materialer, enkelthed, sensualitet og unik brug af farver. Eller igen det modsatte en trodsig drøm om mere luksus, flere ædelstene og diamanter. Som John Galliano slog fast, så oplever vi en ”credit crunch” ikke en ”creative crunch”. Han mener, kvinder har behov for at drømme nu mere end nogensinde før, og han ser sin rolle som at levere drømmen til kvinder, der vil blive mere og mere krævende.

John Galliano PARIS FASHION FALL RTW 09

Højdepunkterne fra efterårets women’s ready-to-wear modeshows i Paris kom uden tvivl fra de store veletablerede modehuse. Louis Vuitton leverede en sexet, legende kollektion, der både spillede på 80’ernes markante snit og ruflede stoffer med stærke farvesammensætninger som en Ungaro kollektion for ti år siden.

Ligeledes så vi masser af draperinger og sjove men yderst elegante silhuetter hos Balenciarga, der legede med 40’ernes snit mikset med moderne sari-inspirerede kjoler og bukser i glinsende satin sammensat med glitrende bluser.

Hos det Franske modehus Lanvin blev en ny Hitchcock heltinde genfødt i et couture punk look med lange handsker, der igen bragte en tilbage til 1940’erne, samt tæt tilskåret jakkesæts og elegante film noir kjoler. En ægte femme fatale trådte frem, der udstrålede styrke og skrøbelighed på samme tid. Ifølge Lanvin’s chefdesigner, Alber Elbaz, er det en klassisk chic kvinde, der kan forvandles til en nådesløs kriger på mindre end et

Stella McCartneys agenda var en helt anden. Hendes kollektion var en overbevisende demonstration af, at hun kan levere et fantastisk look til en hvilken som

Lanvin

FAGLIGT STOF

25

helst kvinde til en hvilken som helst begivenhed på dagen. Fra hot på jobbet til elegant aftenbeklædning. Stella McCartney beviste, at det kan gøres helt uden at få dyrenes blod på samvittigheden.

Det står klart, at hun ønsker at være først fremme indenfor brug af anti-animalistiske materialer i modebranchen og samtidig være leveringsdygtig indenfor rå sensuelle looks med de sexede stramme ”gummi” bukser, de lette og legende silkekjoler med blondepaneler, de store voluminøse ”fake fur” frakker, der gør moderne kvinder til frække forførende og stærke kvinder.

Mesterdesigneren Dries van Noten tog brug af en farvepallet, der mindede om et Francis Bacon maleri med beige, orange, okker og rejepink. På den måde bragte han liv til hvert enkelt stykke beklædning, der ellers i sig selv ville have virket tamt og usexet. Hos modehuset Yves Saint Laurent, handlede det om enkel sensuel luksus, frembragt med simple virkemidler som sorte læderbukser og den perfekte hvide skjorte. Der blev spillet på kønnene i en udpræget stolt maskulin kollektion overtrukket med feminin elegance. Helt modsat John Galliano, der præsenterede Paris for en gennemført drøm om en jomfruelig Ukrainsk brud. Det var en meget poetisk og romantisk kollektion med detaljerede perlebroderinger og lange delikate kjoler, der fuldendte Mr. Galliano egen drøm om, at kvinder skal have lov og råd til at glemme sig væk i en drøm om noget helt andet end det, de lige befinder sig i.

DANSK LUKSUS DESIGN

Det danske eyewear brand Lindberg, der blev grundlagt i midten af 80’erne er et af de mest succesrige danske brillebrands på verdensplan. Lindberg har slået sig op på at lave skræddersyede, individuelle briller i en uovertruffen kvalitet. Desuden gælder det for alle deres styles, at de på grund af deres lethed er ekstremt komfortable, også selvom de godt kan have et "tungt" retro look.

Lindberg

Lindberg

Peter Warrer salgs og marketing direktør for Lindberg spår at efterårets og forårets (09/10) farver bliver ovre i de mere klassiske nuancer. ”I lyset af finanskrisen tror vi, at folk går efter noget mere afdæmpet. De slapper af med de vilde hidsige farver og vælger klassiske farver som Havana, sort, brun, mørke brun og guld. Når man ikke ved, om man har råd til at købe en ny brille til næste år, så er det naturligt at vælge noget mere funktionelt og klassisk.

Generelt synes jeg, at man kan fornemme en ny-minimalisme i industrien på grund af finanskrisen. Vi skruer ned for farverne og de store ornamenterede detaljer. Men på trods af det går vi aldrig på kompromis med kvaliteten og funktionalismen. Hos Lindberg er brillen altid super let. Det er Lindberg varemærket,” fastslår Peter Warrer.

Efter det Danske designbrand bragte ædelmetalkollektionen Lindberg Prescious på markedet har de ligget i toppen af verdens mest luksuriøse brilleprodukter. ”Materialerne spænder fra ren 18 karats guld, rødguld, hvidguld,

samt luksuriøse hornmaterialer som bøffelhorn, moskushorn, og endda mammutstødtand. Vi indfatter desuden de fineste diamanter i stel af guld eller platin.” fortæller Peter Warrer.

På den internationale brillemesse Silmo D’or i Paris vandt Lindberg prisen for bedste luksusbrille i efteråret 2008.

Det drejer sig om Precious-brillen, en brille i hvidguld med 36 diamanter indfattet i stellet til en samlet værdi af ca.

50.000 kr. Prislejet for luksuskollektionen afhænger af materialevalget og mængden af diamanter, der ønskes indfattet. Så alt fra 12.000 til 100.000 kr. gør sig gældende. På den måde må man sige, at Lindberg som virksomhed er optimistisk anlagt og satser på at luksus stadig vil gøre sig gældende i en periode med lavkonjunktur. ”Lige nu er det spændende, at der er forskellige tendenser, der præger stilen.

Hos Lindberg ligger vi vægt på både funktionaliteten, hvilket altid er i top kvalitet samtidig med, at vi har fokus på moden. Vi ser en tendens, der går mere i den organiske retning. Vi går væk fra de

FAGLIGT STOF

26

stærk farve der skiller sig ud i forårskollektionerne er farven rød. Vi snakker den knaldrøde-gummibåd-rød. Den sås også i glimt hos Louis Vuitton samt hos Issey Miyake, Lanvin, Emporio Armani, Bottega Vennetta og Salvatore Ferragamo.

Så selvom farvepaletten generelt var mat på podierne i Paris var der enkle stærke farver der slog igennem til foråret ’10.

Lindberg

Lindberg

små kantede stel og formerne bliver mere bløde og runde. Vi har mange varianter af de klassiske Wayfarers og Aviator stel med et moderne twist. Vi er fashion og funktionalistisk orienteret.

Du kan finde alt fra det helt minimalistiske klassiske stel, enkelt og letvægts til de mere heavy retro-præget styles i tunge former og kraftige farver. Men selv et mere tungt retro-look hos os vil altid være overraskende let, når du løfter det og tager det på næsen.” udtaler Peter Warrer.

double-breasted overfrakker, bukser pakket godt ned i snørestøvlerne, og farver i matte monokrome nuancer.

I forår/sommer ’10 kollektionen, der blev vist i Paris for nylig, præsenterede Lanvin derimod mange flere feminine detaljer. Denne gang var kodeordene lethed, farver og begær, fortæller chefdesigneren Alber Elbaz til Vogue’s online modeforum style.com. Elbaz havde kreeret en glamourøs forårskollektion til mænd med mange små feminine detaljer, så som små sløjfer bundet om halsen og om livet, kimono tilskæringer, silke shorts og puffede ærmer. Lanvin viste en stærk solbrilletendens på podiet, der manifesterede sig i runde organiske former både i store og små enkle stel.

MENS FASHION IN PARIS

Årets herrekollektioner var præget af leg med feminine detaljer, modenhed og matte farvepaletter. Hos Lanvin var efterårskollektionen nærmest et modsætningsfyldt paradoks, hvor skrøbelighed mødte virkelighed. Konceptet kan sammenfattes som et miks af skarp tilskæring og jogging, en slags ”klar-i-hovedet, mode”, men ikke kedelig trend.

Der var tilpas mange små detaljer sat ind til at holde looket interessant, voksent og lækkert, bl.a. smoking med gummisko, sløjfer og bow-ties, militæragtige

Hos Louis Vuitton så vi et friskt forårsunivers af skarpe atletiske cykelbud, som Vuitton-teamet meget poetisk kaldte for ”gentlemen sommerfuglene”. Her blev knald gule habitjakker, bukser og bluser blandet med skjorter, shorts og jakker i beige, creme og grå farvetoner, alt i klassisk, skarpe tilskårne snit, der er Louis Vuittons varemærke. En anden

STÆRKE TRENDS Man kan aldrig vide sig hundrede procent sikker på, om en trend vil floppe eller hitte. Men som hovedregel kan sige, at hvis mere en tre førende designhuse viser den samme trend, så er der en god chance for, at indkøberne indfanger tendensen, og at forbrugerne dernæst vil købe varen. I lyset af kongen af pop, Michael Jacksons tidlige død, kan man nemt forudse et boom af MJ solbriller med spejlglas, perle-ornamenterede militærjakker og hvide handsker. Men om det blot bliver en døgnflue eller en vedvarende flod af MJ trends, vi vil se de næste par måneder, er ikke til at sige.

Til gengæld var gamacher en af de helt klare trends på herrernes catwalks. Også her førte Louis Vuitton an og viste gamachen under shorts. Ja, du læste rigtigt under shortsene! Mest iøjnefaldende var mængden af herrekollektioner, der viste Gladiator sandaler. Fra Givenchy til Emporio Armani og Hugo Boss, så endelig har mændene også fået deres helt egen sandal trend. Sammenfattet ser det ud til, at vi går en spændende eksperimenterende tid i møde indenfor herremode, hvor mange af kvindernes tendenser bliver overført til herrekollektionerne.

Tiden er kort sagt kommet for modeinteresserede mænd til at vise sine skrøbelige sider frem. Indenfor eyewear så vi ikke meget brug af briller på catwalken.

De tendenser, der stod frem hos især modehusene Lanvin og Louis Vuitton, var solbriller og stel i stadig meget organiske runde og enkle formgivninger. Vi taler mindre retro mere minimalisme og futurisme.

FAGLIGT STOF

28

Multipurpose-væsker og antimikrobiel effect Af Catherine Scheuer, master of science, Fang Zhao, doctor of philosophy, Tara Erb, master of science og Gary Orsborn, doctor of optometry, master of science, fellow of the American Academy of Optometry Formål: At undersøge hypotesen, at en rimelig desinfektionseffekt kan opnås, når mikroorganismer eksponeres for multipurpose-væsker i relativt kort tid.

Til dette formål bedømmes her fem forskellige multipurpose-væskers selvstændige desinfektionseffekt over for fem forskellige patogener, som optikere kan støde på i forbindelse med kontaktlinser.

Desinfektionseffekten i 10, 20 respektive 30 minutter bedømmes for hver væske.

Metoder: ReNu MultiPlus, ReNu MultiPurpose, AQuify, OptiFree Express og OptiFree RepleniSH bedømmes for deres respektive antimikrobielle effekt med selvstændig metode ved 10, 20 og 30 minutters eksponering over for enten Fusarium solani, Candida albicans, Staphylococcus aureus, Serratia marcescens eller Pseudomonas aeruginosa.

Resultat: De væsker, som havde en signifikant større desinfektionseffekt i 30 minutter, var ReNu MultiPlus over for Fusarium solani og Candida albicans, og både ReNu MultiPlus og AQuify over for Staphylococcus aureus og Serratia marcescens. Væskerne fremviste ingen statistisk signifikante forskelle over for Pseudomonas aeruginosa ved 30 minutters eksponering.

Konklusion: Produktegenskaben hurtig desinfektionseffekt kan give optikere større tryghed, når forbrugerne ikke desinficerer deres linser i den anbefalede tid. Resultaterne af studiet skal dog ikke betragtes som en anbefaling til at anvende nogen af de testede væsker i kortere desinfektionstid end den anbefalede

iblødlægningstid. Det er meget vigtigt, at forbrugerne overholder pleje rådene for kontaktlinser for at minimere risikoen for, at linserne og linsetilbehøret bliver forurenet.

Nøgleord: Multipurpose-væske – MPS – antimikrobiel effekt – kontaktlinse – bakterier – svamp – desinfektion – biofilm.

(Eye & Contact Lens 2009;2: 88–91) En af udfordringerne i forbindelse med forbrugere, som anvender kontaktlinser, er at få dem til at følge rådene om, hvordan linserne skal bæres og plejes, og i særdeleshed følge de anbefalinger for desinfektion, der angives på produktets etikette. Forbrugerne er i reglen dårlige til at følge optikernes anbefalinger. I en metaanalyse undersøgte DiMatteo 569 studier af, hvordan forbrugere i mere end 50 år havde fulgt lægernes ordineringer ved et stort antal sygdomme som HIV, artritis, lungesygdomme og diabetes. Resultatet af analysen viste, at i gennemsnit havde 24,8% af forbrugerne ikke fulgt lægernes ordineringer.1 En undersøgelse af litteraturen om kontaktlinser bekræfter, at forbrugere, der bærer kontaktlinser, ofte ser bort fra optikernes anbefalinger, og at optikernes bekymring er berettiget. I et studie undersøgte Yung et al.2 hvordan erfarne kontaktlinsebærere fulgte pasningsrådene. Man opdagede, at samtlige linsebærere i et vist omfang så bort fra pleje rådene for kontaktlinserne eller linsetilbehøret. Cirka 60% af de erfarne kontaktlinsebærere fulgte ikke mindst 6 af i alt 15 pleje råd.2 I et studie af studerende og personale i sundhedssektoren, som blev udført af Oliveira et al.3 oplyste 54,2% af deltagerne selv, at de ”ikke var gode kontaktlinsebærere”. Blandt grundene til denne opfattelse var, at de ikke

rengjorde deres kontaktlinser i tilstrækkeligt omfang (44,3%), eller at de ikke fulgte optikernes anbefalinger (15,1%).

Ifølge forfatterne angav 29,9% af deltagerne desuden, at de vidste for lidt om, hvordan kontaktlinserne skulle rengøres og plejes. På baggrund af denne tendens til, at forbrugerne ikke følger pleje rådene, kan optikerne forvente, at de fleste forbrugere ikke vil anvende en væske korrekt, selv om multipurpose-væskerne (MPS) er meget enkle at håndtere.

På et møde den 10. juni 2008 med Ophthalmic Devices Panel, som indgår i USA’s levnedsmiddel- og lægemiddelmyndighed Food and Drug Administration (FDA), fremlagde Tu anbefalinger om prækliniske tests af kontaktlinseprodukter, inklusive strengere og mere standardiserede virkelighedsscenarier, der bedre afspejler forbrugernes vilkår og miljøer.4 I anbefalingerne indgik en bedømmelse af plejeprodukternes effekt, når eksponeringstiden (den tid linserne ligger i linseetuiet) er kortere end den anbefalede.4 Et klinisk spørgsmål. som kan stilles i denne sammenhæng er: ”Hvilken desinfektionseffekt har multipurpose-væsker, hvis forbrugerne ikke følger producentens anbefalede korteste iblødlægningstid?”.

Desinfektionseffekten er en egenskab, som giver optikerne information om forskellige multipurpose-væskers effekt i forhold til hinanden, især i starten af desinfektionen.

I dette studie undersøges fem forskellige multipurpose-væsker selvstændige desinfektionseffekt over for fem forskellige patogener, som optikere kan støde på i forbindelse med kontaktlinser.

Desinfektionseffekten i 10, 20 respektive 30 minutter bedømmes for hver væske.

Formålet er at undersøge den hypotese, at en rimelig desinfektionseffekt kan opnås, når mikroorganismer eksponeres for multipurpose-væsker i relativt kort

FAGLIGT STOF

29

tid. Bemærk, at formålet med dette studie ikke er at påvise og anbefale, at væskerne kan anvendes i en kortere desinfektionstid end den iblødlægningstid, der angives på produktets etikette.

Material og metoder

Både FDA og Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) har opsat specifikke metoder til bedømmelse af desinfektionsvæskers antimikrobielle effekt i en selvstændig test.5 Den selvstændige metode giver et kvantitativt mål, som kan anvendes til at bedømme desinfektionsvæskerne over for FDA’s og ISO’s kriterier, samt til at bedømme forskellige desinfektionsvæskers relative antimikrobielle effekt. Producenterne forsyner FDA med data til selvstændig desinfektionseffekt for 25%, 50%, 75% og 100 % af den kortest anbefalede desinfektionstid. For en væske med en anbefalet desinfektionstid på 4 timer udgør 1 time 25% af denne tid. For en væske med en anbefalet desinfektionstid på 6 timer udgør 1½ time 25% af denne tid. ISO kræver, at en standardopsætning mikroorganismer bliver bedømt, og væskerne skal give mindst en 1 logreduktion (90%) af svamp (Fusarium solani och Candida albicans) og 3 logreduktion (99,9 %) af bakterier (Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og Serratia marcescens) i den korteste desinfektionstid, der angives på producentens etikette.

I dette studie testede man fem multipurpose-væsker på de fem mikroorganismer (Fusarium solani ATCC 36031, Candida albicans ATCC 10231, Staphylococcus aureus ATCC 6538, Serratia marcescens ATCC 13880 og Pseudomonas aeruginosa ATCC 9027) med FDA’s modificering af ISO’s selvstændige metode inklusive organiske jordtyper (mere krævende testforhold end ved ISO’s selvstændige metode).

ReNu MultiPlus (Bausch & Lomb, Rochester, New York), ReNu MultiPurpose (Bausch & Lomb), AQuify (CibaVision, Atlanta, Georgia), OptiFree Express og OptiFree RepleniSH (Alcon Laboratories, Fort Worth, Texas) blev inokuleret, hvorved den aktuelle organisme klargjort i en passende koncentration af organisk jord. Væskerne blev der-

efter inkuberet ved 20°C til 25°C i 10, 20 og 30 minutter og blev derefter overført til en neutraliserende opløsning og placeret på agarpladen for at undersøge mikroorganismernes vækst. Mindst tre forskellige sæt hver multipurpose-væske (alle fremstillet indenfor 6 måneder for at efterligne tiden fra producent til forbruger og for at minimere variationerne i holdbarhed mellem produkterne) blev testet over for tre forskellige opsætninger af mikroorganismer. De data, der blev genereret i samtlige tests, blev inkluderet i den gennemsnitlige logreduktion for hver væske. Variationerne blev analyseret ud fra delmængden af de selvstændige data, der var genereret over for separate opsætninger af hver enkelt af de fem mikroorganismer (hvorved man undgik variationer, der skyldtes anvendelse af flere opsætninger af mikroorganismer) for tre omgange af hver væske. En P-værdi på mindre end 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.

Complete MPS Easy Rub blev ikke testet,

TABEL 1.

Multipurpose-væskerne med den højeste desinfektionseffekt i 30 minutter Mikroorganisme

MPS

Fusarium solani ReNu MultiPlus Candida albicans ReNu MultiPlus Staphylococcus aureus ReNu MultiPlus AQuify Serratia marcescens AQuify ReNu MultiPlus Pseudomonas aeruginosa Ingen forskel Multipurpose-væskerne med den højeste desinfektionseffekt blev defineret som de væsker, der både havde en total gennemsnitlig antimikrobiel effekt på mindst 0,5 logreduktion højere end den multipurpose-væske, der ikke listes i tabellen, og en statistisk større antimikrobiel effekt (med 0,05) sammenlignet med den multipurpose-væske, der ikke listes i tabellen. De multipurposevæsker, der blev undersøgt i denne statistiske analyse, var ReNu MultiPlus, ReNu Multi-Purpose Solution, AQuify, OptiFree Express og OptiFree RepleniSH.

Figur 1.

Hver multipurpose-væskes selvstændige desinfektionseffekt over for Fusarium solani (ATCC 36031). Den stiplede linje viser den mindste logreduktion, som kræves for at overholde ISO’s kriterier for godkendt selvstændig effekt med producentens anbefalede desinfektionstider (kun iblødlægning).

eftersom den endnu ikke var på markedet, da undersøgelsen blev gennemført.

Resultat

De multipurpose-væsker, som havde den højeste desinfektionseffekt ir 30 minutter, listes i tabel 1. De væsker, som havde en signifikant større desinfektionseffekt i 30 minutter, var ReNu MultiPlus over for Fusarium solani og Candida albicans, samt både ReNu MultiPlus og AQuify over for Staphylococcus aureus og Serratia marcescens. Væskerne fremviste ingen statistisk signifikante forskellige over for Pseudomonas aeruginosa ved 30 minutters eksponering.

Hver væskes gennemsnitlige logreduktion for de fem mikroorganismer vises i billede 1 til 5. Da multipurpose-væskernes effekt over for svampeorganismer blev undersøgt, fremviste ReNu MultiPlus størst effekt. Da multipurposevæskernes desinfektionseffekt over for Fusarium solani blev analyseret viste det sig, at ReNu MultiPlus og OptiFree Express producerede en 1 logreduktion i løbet af 10 minutter. I løbet af 20 minutter opnåede samtlige testede væsker en 1 logreduktion af Fusarium solani (billede 1). Kun ReNu MultiPlus opnåede en 1 logreduktion af Candida albicans efter 10 minutter (billede 2). Efter 30 minutter producerede kun fire af de fem multipurpose-væsker, der blev undersøgt, dvs. ReNu MultiPlus, ReNu Multi-

FAGLIGT STOF

30

Purpose, AQuify og OptiFree Express, en 1 logreduktion af Candida albicans.

OptiFree RepleniSH opnåede ingen 1 logreduktion inden for tidsgrænsen på 30 minutter.

Figur 2.

Hver multipurpose-væskes selvstændige desinfektionseffekt over for Candida albicans. (ATCC 10231). Den stiplede linje viser den mindste logreduktion, der kræves for at overholde ISO’s kriterier for godkendt selvstændig effekt med producentens anbefalede desinfektionstider (kun iblødlægning).

andre opløsninger, som gav en 3 logreduktion. Over for Serratia marcescens (billede 4) opnåede ReNu MultiPlus og AQuify en 3 logreduktion af bakteriemængden inden for tidsgrænsen på 30 minutter. Samtlige undersøgte multipurpose-væsker var særlig effektive over for Pseudomonas aeruginosa: alle væskerne opnåede en 3 logreduktion inden for tidsgrænsen på 10 minutter og en 4 logreduktion inden for 30 minutter (billede 5).

Diskussion Det skal understreges, at samtlige produkter, der indgik i studiet, er godkendt som multipurpose-væsker af FDA med fastlagte pleje råd for hver væske. For korrekt linsepleje er det meget vigtigt, at forbrugeren overholder producentens anbefalinger for desinfektion. Desinfektionseffekten kræves ikke angivet, for at FDA skal godkende, at produktet sendes på markedet. Bemærk, at formålet med dette studie ikke er at påvise og anbefale, at væskerne kan anvendes i en kortere desinfektionstid end den iblødlægningstid, der angives på produktets etikette. Denne undersøgelse giver information om, hvordan desinfektionsegenskaberne hos forskellige førende pleje produkter adskiller sig ved at efterligne situationer, hvor forbrugere ikke følger anbefalingerne, men kun desinficerer deres linser i de testede tidsperioder.

Figur 3.

Hver multipurpose-væskes selvstændige desinfektionseffekt over for Staphylococcus aureus (ATCC 6538). Den stiplede linje viser den mindste logreduktion, der kræves for at overholde ISO’s kriterier for godkendt selvstændig effekt med producentens anbefalede desinfektionstider (kun iblødlægning).

I billede 3 vises hver væskes antimikrobiell effekt over for Staphylococcus aureus. ReNu MultiPlus og OptiFree RepleniSH opnåede en 3 logreduktion inden for tidsgrænsen på 10 minutter.

Efter 30 minutter opnåede ReNu MultiPlus en 4 logreduktion af Staphylococcus aureus, sammenlignet med de

Figur 4.

Hver multipurpose-væskes selvstændige desinfektionseffekt over for Serratia marcecscens (ATCC 13880). Den stiplede linje viser den mindste logreduktion, der kræves for at overholde ISO’s kriterier for godkendt selvstændig effekt med producentens anbefalede desinfektionstider (kun iblødlægning).

Figur 5.

Hver multipurpose-væskes selvstændige desinfektionseffekt over for Pseudomonas aeruginosa (ATCC 9027). Den stiplede linje viser den mindste logreduktion, der kræves for at overholde ISO’s kriterier for godkendt selvstændig effekt med producentens anbefalede desinfektionstider (kun iblødlægning). Bemærk: Linjerne for OptiFree Express og OptiFree RepleniSH overlapper hinanden.

Kontaktlinsebærere, som ikke følger anbefalinger om desinfektion og linsepleje, er et udfordrende og mangesidet problem. For at fremme korrekt linsepleje skal plejeprodukterne anvendes på en korrekt måde, men forbrugerne skal også undervises. At undervise forbrugerne løser dog ikke selve problemet.

Ifølge Morgan angav 58% af de 1.402 kontaktlinsebærere, som deltog i en webundersøgelse, at de hverken gnubbede eller skyllede deres kontaktlinser, når de desinficerede dem. 77% af deltagerne angav dog, at de havde fået anvisninger om korrekt linsepleje.6 I et pilotstudie af Donshik et al.7 angav 99,1% af deltagerne, at de havde fået anvisninger om, hvordan linserne skulle plejes, men 45,5% svarede, at de ville pleje deres linser bedre, hvis de fik undervisning.

Desuden følger forbrugerne ikke nødvendigvis skriftlige pasningsråd, selv om de er tilgængelige. Ifølge Cardona og Llovet7 fremviste forbrugerne ingen forskel på, hvordan de plejede deres linser afhængigt af, om de havde fået mundtlige eller skriftlige instruktioner.

Om forbrugere plejer deres linser eller ej, har delvist at gøre med, om de følger den kortest anbefalede iblødlægningstid.

Yung et al.2 opdagede, at 12% af deltagerne i deres studie ikke lagde deres linser iblød i mindst den korteste angivne desinfektionstid. På baggrund af den generelle tendens til, at kontaktlinsebærere

FAGLIGT STOF

32

ikke følger pleje rådene, bør en multipurpose-væskes evne til hurtigt at reducere mængden af mikroorganismer være af særlig stor interesse for optikere og deres kunder. De pleje råd, som følges i mindst udstrækning, er pleje af linseetuiet. Andelen af linseetuier, der er forurenede med mikroorganismer lå så højt som 40%.2 Mange mener, at dannelsen af en biofilm, dvs. en gruppe mikroorganismer, som sidder på overfladen og normalt er lukket inde i en ekstracellulær matrix9, kan have betydning for, hvor godt mikroorganismerne lever videre på kontaktlinser og linseetuier.10 In vitro-studier har vist, at mikroorganismer, der vokser som en biofilm på plader på linseetuiets materiale, er mere resistente over for desinfektion end fritflydende planktonceller.11 Ud fra forskningen om bakterier, der danner en biofilm, angiver Lappin-Scott og Bass12 , at dannelsen af biofilm kan minimeres, hvis planktonpopulationerne reduceres til lave niveauer ved hjælp af antimikrobielle behandlinger. En multipurposevæske med en hurtig desinfektionseffekt kan reducere den tid, som kontaktlinsens eller linseetuiets overflade er eksponeret for mikroorganismerne, hvilket reducerer sandsynligheden for, at en biofilm bliver dannet.

Produktegenskaben hurtig desinfektionseffekt kan derfor give optikere større tryghed, når forbrugerne ikke desinficerer deres linser i den anbefalede tid.

Resultaterne af studiet skal dog ikke tages som en opfordring til at anvende nogen af de testede væsker i kortere desinfektionstid end den anbefalede iblødlægningstid. Det er meget vigtigt, at forbrugerne følger pleje rådene for kontaktlinserne for at reducere risikoen for, at linserne og linsetilbehøret bliver forurenet. Sammenfattende kan optikere ikke regne med, at forbrugerne følger pleje rådene for kontaktlinser. Derfor kan det være i deres og forbrugernes interesse at anbefale en linsevæske, der giver hurtigt desinfektion.

Forfatterens tak Forfatterne takker Susan Burke, Denise Callahan, Sue Groemminger, Michael Schoene og Dale Usner for deres bidrag til dette arbejde.

Referencer 1. DiMatteo MR. Variations in patients’ adherence to medical recommendations: A quantitative review of 50 years of research. Med Care 2004;42: 200-209.

2. Yung AMS, Boost MV, Cho P, et al. The effect of a compliance enhancement strategy (self-review) on the level of lens care compliance and contamination of contact lenses and lens care accessories. Clin Exp Optom 2007;90:190–202.

3. de Oliveira PR, Temporini-Nastari ER, Ruiz Alves M, et al. Self-evaluation of contact lens wearing and care by college students and health care workers.

Eye Contact Lens 2003;29:164-167.

4. Tu, EY. Contact lens disinfection systems: recommendations for preclinical testing and development. US Food and Drug Administration Web site.

2008. Available at: http://www.fda.gov/ohrms/dockets/ac/08/slides/ 20084363s1-00-index.html. Accessed June 25, 2008.

5. International Organization for Standardization. Ophthalmic optics-contact lens care products-microbiological requirements & test methods for products & regimens for hygienic management of contact lenses. EN ISO 14729 2001.

6. Morgan P. Contact lens compliance and reducing the risk of keratitis.

OpticianOnLine Web site. 2007 Available at: http://www.opticianonline.net/Articles. Accessed June 25, 2008.

7. Donshik PC, Ehlers WH, Anderson LD, et al. Strategies to better engage, educate, and empower patient compliance and safe lens wear: compliance: What we know, what we do not know, and what we need to know. Eye Contact Lens 33:430–433, 2007; discussion 434.

8. Cardona G, Llovet I. Compliance amongst contact lens wearers: Comprehension skills and reinforcement with written instructions. Cont Lens Anterior Eye 2004;27:75-81.

9. Costerton JW, Cheng K-J, Geesey GG, et al. Bacterial biofilms in nature and disease. Annu Rev Microbiol 1987;41:435-464.

10. McLaughlin-Borlace L, Stapleton F, Matheson M, et al. Bacterial biofilm on contact lenses and lens storage cases in wearers with microbial keratitis. J Appl Microbiol 1998;84:827-838.

11. Evans E, Dart JKG. Efficacy of contact lens disinfecting solutions on Pseudomonas aeruginosa biofilms growing on contact lens storage case plastics. Invest Ophthalmol Vis Sci 1995;36(Suppl):4714.

12. Lappin-Scott HM, Bass C. Biofilm formation: Attachment, growth, and detachment of microbes from surfaces. Am J Infect Control 2001;29:250-251.

FAGLIGT STOF

Dataselskabet rykker

34

Under ledelse af direktør Marianne Louring skifter Optikbranchens Dataselskab både stil og tempo: I dag er OD et aktieselskab, der yder telefonsupport og tilbyder konsulentbesøg i kraft af en udvidet stab på nu fem ansatte foruden direktøren selv.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Optikbranchens Dataselskab A/S (OD) har udviklet sig kraftigt i de seneste fem år, siden selskabet i 2004 ændrede status fra anpartsselskab til aktieselskab og året efter ansatte direktør Marianne Louring.

Endnu stærkere er det gået i det seneste år, hvor OD fra at råde over en deltidsansat på 20 timer – foruden Marianne Louring – nu er blevet en hyperaktiv virksomhed med seks ansatte, der yder telefon-support og kørende konsulent-bistand.

Support-afdelingen åbnede for telefonsluserne den 1. april i år, og da havde konsulenterne – egentlig imod forventningen – allerede været i gang i flere uger. Så stort var det behov, OD gik ind og dækkede ved at yde bistand til optikere med behov for opsætning, instruktion, fejlservice eller uddannelse i OptikIT. ”Det er gået rigtig hurtigt. Jeg har hele tiden været nødt til at skubbe tingene frem snarere end at udsætte dem”, siger direktør Marianne Louring, som har modtaget mange positive tilbagemeldinger på de nye tjenester.

Telefonerne har glødet, og konsulenterne har været så meget på farten, som det overhovedet er muligt, siden OD lancerede sit tiltag.

På support-siden er 90 virksomheder i skrivende stund registreret som brugere af det, der i realiteten er en tilkøbs-service til OptikIT i direkte konkurrence med tilsvarende service-tilbud fra Retal Planit A/S, hvor OD gennem årene har

bestilt udviklingen på OD’s OptikIT program. ”Vi har simpelt hen løbet solen sort. Det er gået rigtig stærkt, ikke blot for mig men også for de ansatte”, siger Marianne Louring.

Optikbranchens Dataselskab blev dannet som forening i 1986 af frivillige optikere og leverandører med det formål at samle hele branchen om EDB. Behovet for konkurrence er på det seneste blevet drøftet i selskabets bestyrelse, idet OD erkender at der især på service-området er behov for kraftig fornyelse: ”Det var vigtigt for os og for selskabet at udvikle virksomheden. En enkelt virksomhed, der udliciterer til en enkelt l everandør kan ikke overleve i branchen – det tror jeg ikke på,” slår Marianne Louring fast.

Telefonsupport og udrykningstjeneste

Optikbranchens Dataselskab har siden stiftelsen leveret et skræddersyet CRMprogram til optikere, et program der i dag bærer navnet OptikIT. Optikerbranchen er en af de brancher, hvor avanceret Customer Relations Management (CRM) er afgørende for forretningsdriften. OptikIT leveres til optikere, der holder en aktie i OD og betaler brugerafgift hvilket gælder et flertal af optikere i Danmark.

Så ligesom der for optikere er penge i at kontrollere en stor kundedatabase, er der et betydeligt forretningsgrundlag i udvikling, opdatering, vedligeholdelse og service i forbindelse med OptikIT. I første omgang handler udvidelsen af Optikbranchens Dataselskab om at tilbyde hurtigere udrykning og et bredere service-netværk til situationer, hvor brugere af programmet oplever problemer eller har behov for at få instruktion i de mange nye anvendelsesmuligheder.

Mange af disse kriser kan løses over telefonen, mens de kørende konsulenter rykker ud, når der er brug for at undersøge hardware, opsætning af netværk, problemer med routere og lignende.

Samtidig er konsulenterne også behjælpelige med konvertering af data og uddannelse.

”Målet er at få OD til at fungere og sørge for, at optikerne får mest muligt for pengene og at sikre OD’s fremtid, så vi ikke bliver opslugt af store selskaber”, siger Marianne Louring.

Flere ansatte tidligere Retail Planitmedarbejdere

2009 er et skelsættende år for Optikbranchens Dataselskab. Under Marianne Lourings ledelse vælger selskabet selv at gå ind og tilbyde en alternativ support-tjeneste ”med et minimum af ventetid og maksimal effektivitet.”

Særlig effektiv bliver OD, da Marianne Louring ansætter tre tidligere ansatte i Retail Planit: Kørende konsulent i Århus, Søren Nielsen og projektchef og konsulent Thomas Ketelsen, der dækker Sjælland fra sin stol i OD’s hovedkontor i Jyllinge er begge uddannet i OptikIT. Samtidig er Bente Jakobsen i salg og administration også tidligere Retail Planit-medarbejder.

Support-afdelingen udgøres af Martin Jacobsen, Jeanette Kjeldsgaard, samt en freelancer ved navn Ulrik Nyland.

En anden freelancer fungerer som hardware-konsulent – Thomas Skougaard, der kører firmaet TS Consult, yder teknisk assistance på Sjælland, eftersom

Marianne Louring

FAGLIGT STOF

35

den kørende konsulent for området, Thomas Ketelsen, i opstartsfasen er stærkt involveret i projektledelsen.

Når man medregner Marianne Louring og de to freelancere har Optikbranchens Dataselskab nu lønudgifter til otte medarbejdere, og det kan godt løbe rundt i kraft af de nye indtægter fra honorarbaserede tjenesteydelser.

Prisen for konsulenthjælp er ifølge Marianne Louring bevidst gjort konkurrencedygtige i forhold til alternativet med op til 20 til 30 %, hvad enten det drejer sig om teknisk assistance eller uddannelse i programmet. Desuden er de såkaldte klippekort, som kan købes hos OD, designet til at gøre tilkøb af tjenester mere fleksibel i forhold til kundens behov.

OD skal kunne konkurrere på prisen

Retail Planit har meldt ud, at de på sigt vil lancere et produkt, der konkurrerer med OptikIT, hvilket selvfølgelig er medvirkende til, at OD yderligere udbygger deres strategi vedrørende fremtiden.

Som noget nyt kan OD i dag tilbyde abonnementer SMS-varsling integreret med OptikIT til konkurrencedygtige priser og uden ekstragebyr for opsætning hos OD – i modsætning til tidligere, hvor prisen lå på 60 øre indtil december sidste år og siden på 40 øre per besked, samt en konsulenttime til opsætning hos Retail Planit.

OD er samtidig begyndt at sælge hardware, først og fremmest i forbindelse med opsætning af netværk til OptikIT. Desuden tilbyder OD fjern-backup af data. ”På sigt er det en af mine opgaver at sikre mere konkurrence-dygtige priser”, siger Marianne Louring. ”Det er klart, at vi gerne vil have at optikerne køber deres hardware hos os. På den måde bliver det lettere at yde en god service og support fordi vi kender deres hardware.”

En konkret målsætning for OD er at være i stand til at give et totaltilbud på alt fra telefoni, internet-forbindelse og elektriker til leje af hardware, når nogen vil starte ny optikervirksomhed.

Et andet konkret mål er at integrerer FUNDUS-kameraet med OptikIT, en målsætning Marianne Louring forventer indfriet allerede i 2009 eller starten af 2010.

Muligheden for at udføre scanninger for potentielle øjenlidelser holder hun og bestyrelsen øje med, men det afhænger i høj grad af en formalisering af samarbejdet mellem øjenlæger og optikere på det område.

Der er også stadig nogle få leverandører, som ikke betaler til OD og derfor ikke kan lægge deres produkter ind,

tilbyde glas- og linse-bestilling gennem systemet eller integrere deres maskiner.

OD har i kraft af ejerskab til OptikIT og en meget nær kontakt til brugerne et solidt forspring i forhold til konkurrenter på markedet for bruger-tilpasset CRM. Marianne Louring, der før sin ansættelse i OD var drifts- og HR chef hos Ikea, har brugt meget tid på at skabe forbindelser – i de første år besøgte hun 120 butikker om året.

Siden har hun i kraft af samarbejdet med dataselskabets testgruppe og leverandør-kontakt fået indgående kendskab

FAGLIGT STOF

36

til branchens behov og problemstillinger, og med egne specialister i huset oplever Marianne Louring nu at få et endnu mere konkret grundlag for beslutninger i kraft af øget feedback fra supportere og konsulenter: ”I dag kommer jeg endnu tættere på beslutningerne, fordi jeg kan trække data direkte fra vores support-afdeling og supportprogram med hensyn til henvendelser fra medlemmerne om, hvad de bruger vores service til, hvilken form for support de ønsker”, siger Marianne Louring.

Web-kalender og superbruger-kurser

2009 er også året, hvor webkalenderen – eller online booking kalender – står klar som en integreret del af OptikIT med tovejs overførsel af data mellem de to systemer, OptikIT på skrivebordet og kalenderen på nettet.

Optikbranchens Dataselskab har først for nylig selv fået en hjemmeside (optikit.dk), og der vil man formentlig kunne læse om en række andre nye tiltag, blandt andet et superbruger-kursus i OptikIT, så brugerne kan anvende funktionaliteten optimalt – hvad enten det

Aftenkurser i efteråret 2009 Alle aftenmøder afholdes på Optikerhøjskolen/DCOVS om onsdagen og på TEC om tirsdagen. Kurserne tilbydes gratis til Danmarks Optikerforenings medlemmer.

For ikke medlemmer koster det kr. 450,00 at deltage.

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn Dato: 15. og 16. september 2009 Foredragsholder: Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand af rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Indhold: Aftenens tema er et oplæg om etiske overvejelser, der kommer, når man bruger teknologien til at forbedre mennesket – aftenens fokus vil være synet, men der vil også være eksempler på andre områder.

Pris: Gratis – for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr. 450,00 – for ikke medlemmer Visitering til synstræning Dato: Undervisere: Indhold:

Pris:

6. og 14. oktober 2009 Hans Tærsbøl, O.D., FCOVD Pernille Østberg, Optometrist Har du oplevet dette?

At sidde med en klient i stolen - du har foretaget en hel analyse og er gået lidt kold med hensyn til det videre forløb. Du har en fornemmelse af, at det måske er synstræning, der skal til, men er usikker.

Aftenens foredrag henvender sig til alle optometrister. Hans og Pernille vil komme ind på tidens synstræningstendenser. Hvem skal henvises, og hvornår skal de henvises til synstræning? Der vil være eksempler fra tidligere cases.

Hvordan kan man ved den rutinemæssige undersøgelse afdække problemer, der ikke lader sig løse ved optik alene? Hans og Pernille vil endvidere komme ind på, hvor længe et træningsforløb er og komme med priseksempler samt orientere om, hvilke krav der stilles til klienten.

Gratis – for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr. 450,00 – for ikke medlemmer

Tilmelding til ovennævnte kurser mbf@optikerforeningen.dk – tilmeldingen er bindende og bedes så vidt muligt ske senest 8 dage før kursusstart.

drejer sig om overførsel af refraktionsresultatet til systemets database, online bestilling af varer fra leverandører eller udsendelse af nyhedsbreve til kunder.

OptikIT integrerer blandt andet bestilling af linser, stel og glas, samt flere af de hyppigst anvendte maskiner til optometriske tests. ”Vi har talt om at lave et superbrugerkursus inden næste generalforsamling, der er gratis. Hvis folk tilmelder sig, kan det eventuelt blive til et årligt tilbagevendende kursus”, siger Marianne Louring, der i efteråret 2009 vil tage på landevejen sammen med projektchef Thomas Ketelsen og afholde en række informationsmøder i Ålborg, Århus, Kolding, Odense og på Sjælland, hvor også nyheder præsenteres fra såvel OD som fra leverandører.

Marianne Louring håber, det kan blive en lejlighed til ikke blot at informere, men også at indsamle input og tanker om, hvordan optikeren forestiller sig et fremtidigt program skal fungere. ”Jeg har også direkte kontakt med linseleverandører, glasleverandører og maskinleverandører, hvor vi diskuterer hvilken fremtid de ser for OptikIT,” siger Marianne Louring, hvis kontakt til optikerne siden 2008 er blevet mindre, idet strategi og administration er kommet til at fylde mere.

Direktøren sammenligner udviklingen i Optikbranchens Dataselskab med Kommune Data og andre selskaber, der er startet mere eller mindre på frivillig basis, men siden er vokset og har formået at udvikle sig til mere forretningsorienterede virksomheder. ”Vores aktie har altid været mere værd end 1500 kroner, men det er da en positiv bivirkning, hvis aktien også kan blive flere penge værd, svarer Marianne Louring.

FAGLIGT STOF

Briller fascinerer optometrist, Cecilia Escobar Gómez. - Både far og bedstefar var optometrister, så jeg har optikken i blodet, fortæller hun. Hun overtog optikerkæden som bedstefaren grunnlag for 60 år siden.

38

Optik i Mexico Der er masser af stimuli til synssansen i Mexico. Intense farver i utallige nuancer og bogstaver, der kæmper om pladsen møder blikket

Af Tone Aguilar Foto: Marco Aguilar

og optometristerne har meget, der venter på at blive lavet.

Optisk potpurri

Ikke alle mexicanere har lige adgang til den velstand, der findes rundt omkring dem. ”Ude på landet har jeg oplevet hele familier, der næsten ikke kan se,” siger optometrist Cecilia Escobar Gómez.

Cecilia Gómez er indehaver af "Opticas America", den førende optikerkæde i det sydlige Mexico. Hun er også leder af optometristenes forening i staten Oaxaca. ”Studier viser, at over halvfjerds procent af befolkningen har brug for briller,” fortsætter hun.

Ifølge Den nationale optometristforening bruger 15 millioner af de i alt 105 millioner mexicanere briller. Antallet, der lever med et dårligt syn er derfor stort,

”Jeg forstår ikke hvorfor, det er så få optometrister,” siger Cecilie. ”I Oaxaca er der kun fjorten, men når man går ned af gaderne i byerne synes virkeligheden at være en anden. Man bevæger sig ikke langt mellem facaderne, før der er malet ”Optica” på de tykke murstensvæge.” ”Optometristfaget er ikke beskyttet i Mexico,”forklarer Cecilia. ”Kvaliteten på tjenesteydelserne varierer derfor meget.”

Alle kan sælge briller. Mange får deres første viden om optik bag salgsdisken.

De begynder langsomt at udføre synstest, og senere åbner de egen forretning. En anden gruppe, der ofte supplerer med brillesalg, er oftalmologene.

Det findes dessuden flere teknikere

Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen. Med undtagelse af mer specialicerede tester, er normale synsundersøgelser sædvanligvis gratis i Mexico.

med forstand på optik, der har en videregående handelsuddannelse. Optik i Mexico er derfor en meger broget affære. Optometristuddannelsen er femårig, fire år med teori og et år i praktik. Det findes to hovedretninger: Klassisk optometri og funktionell optometri. I dag tilbydes udannelsen på syv universiteter i Mexico. ”Et af målene for optometristforeningen i Oaxaca er at få en optometristuddannelse her,” siger Cecilia. ”Der er et stort behov for flere kvalificerede personer.”

Hun arbejder også for at branchen skal reguleres af staten. Selv om der ikke findes nogen lovgivning på føderalt niveau, har fire af de 31 mexicanske staterne indført krav om uddannelse for at kunne praktisere optometristerhvervet. ”Se godt for at lære bedre”

Kvalitetsforskellene i optikerbranchen svarer meget godt til forholdene i mexicanske samfund generelt, et samfund hvor forskellen mellem fattig og rig er stor, og hvor optikerbutikkerne glimrer med sit fravær i de fatige egne og brillierer med sin styrke i de bedst udviklede.

Mange mexicanere har, selvom de trænger briller, hverken penge eller adgang til optikerens tjenesteydelser.

I Oaxaca findes der et program, hvor staten uddeler gratis briller. Som en del af kampagnen mod analfabetismen, indgår udtrykket:” Se godt for at lære bedre”. ”Da de skulle lære folk at læse og skrive, opdaget de, at der var en meget stor procentdel af befolkningen, der ikke så godt,” fortæller Cecilia.

Løsningen blev, at medarbejderne ved instituttet for voksenopplæring har både bøger og briller med sig i bilerne, når de lister sig frem på bugtede grusveje i et uvejsomt bjerglandskab til afsidesliggende landsbyer.

FAGLIGT STOF

39

”Problemet er, at det ikke tages nogen synsprøve,” fortsætter Cecilia. ”Brillerne er færdigbriller med styrke, og det er personernes egen bedømmelse af, hvilken brille, de ser godt med, der afgør hvilken styrke de får.” ”Tiltaget er bedre end ingen hjælp, men de bør selvfølgelig undersøges af personer med optisk ekspertise,” siger Cecilia. ”Dette er et af flere eksempler på, hvad virkning det får, når der er mangel på optometrister i Mexico.”

Personerne på alfabetiseringskurserne er hovedsaglig ældre mennesker. Blandt disse eksisterer den opfattelse, at det er normalt at miste synet med alderen. ”Oppe i bjergene i Oaxaca, findes det fortsat trakom,” fortæller Cecilia. ”Selv om den skyldes en infektion forårsaget af fluestik, der kureres ved en antibiotikakur, tror folk, det er viktig at få børn,

så der er nogen, der kan passe på dem, når de bliver blinde.

Det findes i dag statslige programmer, der tager sigte på at udrydde øjesygdomme som trakom.”

Præventive briller

De hyppigste diagnoser, der findes i Mexico, er nærsynedhed og astigmatisme. ”De er lette at korrigere. - Det er værre med trakom og grøn stær,” siger Cecilia.

Stadig flere af Mexicos befolkning lider desuden af diabetes, hvilket medfører yderligere synsproblemer.

Et af Cecilias mange mål er at informere om visuel helse, et tema hun planlægger at lave sit eget informationshæfte om. ”Hele 75 procent af det, der forårsager

Den største glæden jobbet giver Cecilia er visheden om at en række mennesker får bedre livskvalitet takket være hende. - Et bedre syn, er som et lys i hverdagen, siger hun.

Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen. Med undtagelse af mer specialicerede tester, er normale synsundersøgelser sædvanligvis gratis i Mexico.

blindhed, kan undgås, hvis der passes bedre på synet,” siger hun.

Sygdommen, der hyppigst fører til blindhed i Mexico er grå stær. En anden faktor, der påvirker øjets helse er solen.

Til trods for det stærke sollys i Mexico, er det kun få, der bruger solbriller. Der er ikke kultur for det her. ”Jeg fortæller altid, hvor vigtig det er, at folk beskytter øjene mod solen, men specielt solbriller er det mange, der synes, det er flovt at bruge,” siger Cecilia.

– Almindelige briller bruger de kun, når de ikke har nogen anden mulighed, som for eksempel damerne når de syr.

Der er alligevel flere, der bruger briller end tidligere. Optometristen arbejder specielt for at personer, der sidder foran datamaskinen, skal begynde at bruge briller som et præventivt virkemiddel.

Hendes primære fokus er de yngste brugere.

FAGLIGT STOF

40

”Opticas America” er en av de vigtigste optikerkæderne i det sydlige Mexico. De har et stort utvalg i forhold til de mange små optikerbutikkerne som findes i Mexico.

”Alle børn burde have briller for at forebygge synsproblemer, mener hun.”

Generelt i Mexico fokuseres det meget på forebyggelse. Under sidste præsidentperiode blev blandt andet ”Det nationale råd for prævention og behandling af øjesygdomme” oprettet. Et af rådets mål er at udrydde alle de årsager til blindhed, det er mulig at gøre noget ved inden 2020.

Et lys i hverdagen

Tilbage i de mange optikerbutikker er det naturlig nok brillerne som det korrigerende middel, der dominerer.

Brillepriserne varierer enormt. ”Fra 400 til 10.000 pesos,” siger Cecilia.

Det vil sige fra rundt regnet 200 til 5000 danske kroner. Priserne afhænger af hvilket stel og glastype, der vælges.

Man kan vælge mellem mexicanske mærker og mærkebriller som Armani, Gucci, Pierre Cardin, Cartier, Calvin Klein og Nautica. Listen er lang. Når det gælder glassene, så findes der almindelige glas, farvede, antirefleksbehandlede og tynde glas. ”De dyreste glas er med teflonbehandling, der er smudsafvisende og ikke

Ekspertisen i ”Opticas America” er sikker. Her jobber flere optometrister.

suger støv eller dugger til,” siger Cecilia.

Synstestene er sædvanligvis gratis.

Der findes nogle optikere, der tager penge, hvis patienten ikke køber brillerne hos dem, men det er ikke almindelig praksis.

Optometristen har ved siden af arbejdet i ”Opticas Americas” sin egen klinik, hvor hun gennemfører mere specialiserede undersøgelser. Disse undersøgelserne, der varer en time, tager hun 400 pesos for.

Foruden den femårige uddannelse fra Mexico, har hun en master i optometri og visuel træning fra Spanien. ”Hjernen har mange synsområder, og det drejer sig om at aktivere neuronerne så kommunikationen i hjernen stimuleres, og på denne måden få et bedre syn, forklarer Cecilia. - Skeløjethed og indlæringsvanskeligheder forbedres ved hjælp af visuel træning.

Som optometrist beskæftiger hun sig også med tilpasning af kontaktlinser. ”Jeg andbefaler ofte patienter at bruge kontaktlinser,” siger hun. ”Specielt ved høje styrker.”

I situationer, hvor der er stor styrkeforskel mellem øjnene burde det, ifølge den mexicanske optometrist, være obligatorisk at bruge kontaktlinser. Blandt de ældre er der mange svagsynede, der trænger til lupbriller. ”Jeg har imidlertid flest unge pasienter,” siger hun.

For Cecilia er der intet, der overgår glæden når et barn får briller og fortæller hende, hvordan det er at se godt. ”Det er flot at kunne give unge og ældre en bedre livskvalitet,” siger hun. ”Et bedre syn, er som et lys i hverdagen.”

FAGLIGT STOF

42

European Council of Optometry and Optics (ECOO) in Lausanne The General Assembly

Af Jette Rosenstand Møller, Danmarks Optikerforening ECOO's forårsmøde blev afholdt i Lausanne i maj måned sammen med det første EAOO-møde.

Fokus på internetsalg

På ECOOs general assembly rapporterede bl.a. formanden for The Professional Services Committee – Tone GaarasMauerdalen, om komiteens arbejde og

drøftelser om det øgede internetsalg af briller samt behovet for rådgivning.

Komiteen var bekymret for udviklingen, men var også bevidst om, at det ikke var muligt at standse handlen. Som et alternativ havde komiteen besluttet at udarbejde en redegørelse over de ulemper, der er forbundet med brugen af ikke korrekt tilpasset briller og briller med ringe glaskvalitet. Redegørelsen vil blive tilbudt samtlige medlemslande, som vil kunne benytte den til informationskam-

pagner rettet mod forbrugeren. Kampagnen burde også skal indeholde en opfordring til forbrugeren om at få foretaget en synsundersøgelse, hvis forbrugeren vil det bedste for sine øjne.

Ecoo's sekretariat præsenterede EUdirektiv om harmonisering af kørekortskravene. Direktivet skal være implementeret i de nationale love senest i år 2013. På flere væsentlige områder er der frihed for det enkelte medlemsland til at påvirke deres respektive regering til at indføre strengere krav. Dette gælder specielt i relation til hvor ofte kørekortene skal fornyes, hvor ofte de skal fornyes for specielle kategorier af befolkningen, og hvor ofte der bør foretagelse af synsprøver. ECOO opfordrede specielt medlemmerne til at forsøge at påvirke deres respektive regeringer til at skærpe kravenetil foretagelse af synsprøver af fx at nye bilister og ældre over 50 år.

Optikere i Schweiz er fuldt ud kapable til at afsløre glaukom

Fra Schweiz orienterede Christian Stebler President of The SOV om, at den schweiziske øjenlægeforening havde udtaget stævning imod ham, fordi han tilbød screening for glaukom og for at bruge instrumenter og procedurer som fx tonometer, perimetri og fundus fotografering. Myndighederne havde netop afvist sagen med den begrundelse, at optikere var fuldt ud kapable til at afsløre glaukom.

Endvidere drøftedes World Council of Optometry's opfordring til ECOO om at lade sig repræsentere i samtlige ad WCO s udvalg såvel som i bestyrelsen. Det blev bl.a. påpeget, at medlemskabet ville signalere et officielt kommitment til optometri i hele verden.

Som yderligere emner drøftedes ECOO's hjemmeside www.ecoo.info, det europæiske diplom, det europæiske Academy of Optometry and Optics's møder.

Svagsynskursus i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik Optikerhøjskolen kan glædeligvis meddele, at det er blevet muligt at afholde kursus i svagsynsoptik i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik, i uge 44, 2009 (26.10. – 30.10.).

I de seneste år har Optikerhøjskolen modtaget mange henvendelser fra optikere, der ønskede at komme på svagsynskursus.

Desværre har henvendelserne været forgæves, da Optikerhøjskolen ikke har kunnet afse hverken undervisere eller klinikker til gennemførelse af et svagsynskursus.

Men nu har vi i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik fundet en løsning: Optikerhøjskolen udbyder kurset, men kurset afvikles fysisk på Kennedy Centrets Øjenklinik i Glostrup.

Undervisere vil være praktikere fra Kennedy Centrets mangfoldighed af tværfaglige specialister i svagsyn, samt undervisere fra Optikerhøjskolen.

Praktiske informationer: Pris for kurset er kr. 550,- pr. deltager.

Lønrefusion: Du/din arbejdsgiver har mulighed for at søge lønrefusion – kr. 703, pr. dag.

Indkvartering og diæter: Når den samlede daglige transport mellem din bopæl og Kennedy Centret er mere end 120 km. pr. dag, har du ret til kost og logi efter retningslinjer udarbejdet af Optikerhøjskolen, på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens regler.

Rejseomkostninger: Dine rejseudgifter dækkes af din A-kasse, efter Statens takster.

Deltagerantal: Deltagerantallet er begrænset til 20 deltagere, - så hold dig til og sørg for hurtig tilmelding!

Yderligere information og tilmelding: Kurset administreres af Optikerhøjskolen hvorfor enhver henvendelse for yderligere information samt tilmelding skal ske til: OPTIKERHØJSKOLEN, Vester Allé 26, 8900 Randers C. Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen), mail: dcovs@dcovs.dk Uddannelsesmål: Målet med faget er, at du kan redegøre for, identificere og vejlede om de almindeligste årsager til svagsynethed og blindhed i Danmark. Du kan udføre alle relevante målinger og observationer, som kan klarlægge, om den svagsynede kan få gavn af specielle optiske hjælpemidler.Du lærer at udmåle og tilpasse svagsynsoptik og at tilrettelægge udlevering, instruktion og træning i brug af svagsynsoptik. Du kan bedømme og vejlede om belysningsforhold i forbindelse med anvendelse af stærkoptik. Og du kan føre journal og kommunikere med andre faggrupper, som er involveret i rehabilitering af svagsynede. Endelig kan du give information om øvrige hjælpe- og støttefunktioner, som eksisterer for blinde og svagsynede.

Eksamen: Undervisningen afsluttes med en bedømmelse, som skal vise, at kursisten har nået de opstillede mål.

FAGLIGT STOF

OPTIKERHØJSKOLEN udbyder

43

PRODUKTNYT

44

Produkt-/Branchenyt Fornem pris til Maui Jim Esa, The European Sunglass Association, der er en organisation af solglasfabrikanter i Europa, har givet Maui Jim årets pris som en påskønnelse for firmaets gode produkter og fremtrædende placering i solbrilleindustrien.

Historien om Maui Jim begyndte allerede i 1980’erne, hvor et lille solbrillefirma solgte solbriller på de smukke Maui strande på Hawaii. Solbrillerne viste sig hurtigt ikke at kunne klare den skarpe sol og uv-stråling på Hawaii, og ideen om at udvikle bedre solbriller opstod. Under navner Maui Jim blev der startet et firma, der skulle udvikle solbriller, der både skulle beskytte øjnene og samtidig kunne gengive de klare farver, Hawaii er kendt for. Alle sagde, det var umuligt at kombinere en ordentlig beskyttelse samtidig med en god farvegengivelse. De to forskellige krav er hinandens modsætninger.

Igennem årene har Maui Jims udviklingsteam bevist, at det kunne lade sig gøre. Først med PolarizedPlus® og siden med den nyeste PolarizedPlus2® teknologi, der på samme tid eliminerer blænding og fremhæver farver.

Kunderne har for længst godkendt kvaliteten. Prisen er med til at bekræfte Maui Jims betydning i solbrillebranchen.

Eyewear by Carlottas Village SILMO sætter fokus på vinduesdekoration SILMO lancerer hvert år en række innovative initiativer med det formål at give de besøgende den bedst mulige service. I år gælder det ”Merchandising-Workshoppen” Den allerførste Silmo merchandising workshop henvender sig til optikere, der er på udkig efter nye idéer til butiksindretning, og som i særdeleshed søger ny inspiration til vinduesdekorationen.

Workshoppen bruger en dynamisk og enkel iscenesættelse i et åbent forum på messen til at præsentere inspirerende idéer til kreative vinduesdekorationer over aktuelle temaer.

Workshoppen giver endda de besøgende mulighed for at tale med professionelle dekoratører, der kan hjælpe med konkrete svar og løsninger.

Optikere, der ønsker at benytte sig af tilbuddet om gratis personlig rådgivning, opfordres til at tilmelde sig på www.silmoparis.com. Tilbuddet gælder alle fire messedage.

”Eyewear by Carlottas Village” er et nyt dansk firma, der allerede har etableret sig på det danske marked og som nu er på vej ud i verden.

Firmaet tegnes af Charlotte og Bo Dokkedal Leth, som med Eyewear by Carlottas Village har udvidet det private partnerskab til også at være en fælles levevej.

Charlotte Dokkedal Leth, der har en baggrund som management konsulent i it-branchen, har løbende uddannet sig indenfor kunst og design.

Bo Dokkedal Leth er allerede et kendt i brillebranchen som agent for forskellige udenlandske mærker. Bo har oprindeligt baggrund i modebranchen og har derfor også et godt øje for brillers betydning for brugerens udtryk og personlighed.

Stilen er trendy uden at være avantgarde. Designeren vil gerne være med til at understrege den individuelle personlighed uden at overskygge den. Målgruppen er den stil- og kvalitetsbevidste forbruger, som går ud i livet med afslappet elegance og et humoristisk glimt i øjet.

Virksomheden, der er hjemmehørende på Djursland, deltager på Silmo i Paris den 17. – 20. september 2009.

KALENDER

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

17. - 20. september 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Eller se e-mail under kurset

1. - 3. oktober 2009 International Vision EXPO West 2009 Las Vegas www.visionexpowest.com 1. november 2009 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk 14. - 15. november 2009 Danmarks Optikerforenings konference Retina - Det biologiske biointerface

2010 17.-19. januar 2010 OPTI ‘10 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 30. januar - 1. februar 2010 Stockholm Optical Show 2010 - en helt ny optikmesse Arrangør: SOLF www.sthlmopticalshow.com 5. - 7. marts 2010 Mido 2008 International messe for briller og optik.

Rho-Pero, Milano www.mido.it 19. - 21. marts 2009 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com 27. - 30. maj 2010 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk

9. september 2009 Hvor godt ser dine kunder på jobbet.

Byggecentrum Middelfart 15. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg 16. september 2009 Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen Randers 6. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg 14. oktober 2009 Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg Optikerhøjskolen Randers 20. oktober 2009 Basisforståelse for synstræning Byggecentrum Middelfart 26. – 30. oktober 2009 Svagsynskursus Kennedy Centret Tilmelding til Optikerhøjskolen 87 10 04 74 – dcovs@dcovs.dk 10. november 2009 Erhvervsoptik - grundkursus Byggecentrum Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 26. – 27. november 2009 Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk

o g

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Jarl Riise, tlf. 70 26 09 08 Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: dtp@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2009) udkommer 28.10.2009.

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 www.optikerskolen.dk

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 11.9.2009.

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 5.10.2009.

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

ADRESSER

A d re s s e r

47