/Optikeren%202008_4

Mido magnific.

Prævalens af pterygium og katarakt i Peru.

Hvor stive er bløde kontaktlinser?

Lav skærmhøjde er godt for øjnene.

Sker der overhovedet noget i Danmarks Optikerforening Der er mange, der i foråret har udtrykt forundring over en tilsyneladende inaktivitet i Danmarks Optikerforening.

Jeg kan forsikre jer for, at Danmarks Optikerforening er en forening, der kører i højeste gear. Vores medarbejdere arbejder på højtryk, og vores stab er mere homogen og kompetent, end den har været i mange år.

Omstillingen efter vores tidligere direktør har virkelig trukket tænder ud, og det har været en lang og sej kamp for at få alle ender til at nå sammen. Vi mangler endnu afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling efter sommerferien, før vi kan sige os helt fri af fortiden. Når den er overstået vil banen være ryddet for vores vej fremad, som en betydningsfuld organisation for dig og dit fag.

Det har ikke været nogen hemmelighed at Danmarks Optikerforening var kommet ud i et, fra bestyrelsens side, utilsigtet overforbrug, der havde sin årsag i fejlagtige og mangelfulde dispositioner. Det er der nu kommet styr på, og fremtiden ser nu meget bedre ud.

Danmarks Optikerforening er nu på vej imod en ny æra, hvor faget og fagets udøvere kommer til at stå i højsædet. Vi skal være synlige, og du vil helt sikkert komme til at høre meget fra Danmarks Optikerforening i din hverdag.

DO vil være din vej frem imod en hverdag, hvor du vil føle faglig stolthed, og hvor der bliver sat pris på dit arbejde, hvad enten du er arbejdsgiver eller ansat.

Steen Saust næstformand

LEDEREN

JUNI 2008

3

INDHOLD

OPTIKEREN

NUMMER 4 · 2008

5

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Steen Saust MIDO MAGNIFIC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Lars Rindebæk OPTIMUS PRISEN 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bjarne Hansen LAV SKÆRMHØJDE ER GODT FOR ØJNENE . . . . . . . . . . . . . 14 Pernille Kofoed Nielsen NÅR SYNET LAVER FEJL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Jan Skøt HVOR STIVE ER BLØDE KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . . . 18 Sebastian Marx PRÆVALENS AF PTERYGIUM OG KATARAKT I PERU . . . . . 20 Optometristeleverne VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Jette Rosenstand Møller MESOPISK MYOPI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Optometristeleverne PROBLEMORIENTERET SYNSANALYSE . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Optometristeleverne KONTAKTLINSEKONGRASSEN I STOCKHOLM . . . . . . . . . . . 34 Johanna Enbuske, Johan Östlund og Kurt Östlund MEDIATION AF MOBNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hans b Boserup PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

FORSIDE INFO: Hermod fra Kunoqvist, Rustfrit stål i 7 Farver Firma: OPO Danmark tlf. 35860000. www.opo.se

MODE

6

Mido magnific det velorganiserede center, der er godt indrettet og klimatiseret, så solen gerne må skinne fra en høj italiensk forårshimmel.

Af Lars Rindebæk, partner Alivestyle I pinsen løb Mido messen af stablen for 38. gang. Det største arrangement af sin art i verden er samtidig det mest spektakulære. 1.246 udstillere fylder de knap 55.000 m2 messeareal og byder 46.000 besøgende velkommen til et show af mode, ideer, teknologi og design.

Messen afholdtes for anden gang i Fiera Milano i Rho-Pero i udkanten af Milano.

Messecentret er et af de nyeste, og det danner en moderne ramme om udstillingen. På trods af den enorme mængde indtryk gæsterne udsættes for, er oplevelsen god. Man mister ikke overblikket i

”Sidste år var den store udfordring for os at flytte messen fra Fieramilanocity til Rho-Pero centret, men det gik godt, og årets messe er endda vokset lidt.” fortæller Midopresidenten Vittorio Tabacchi med et smil. ”Mode, trends, design og forretning er elementerne i det koncept, som har gjort Mido så stor. Det handler naturligvis ikke blot om gode udstillingslokaler. Vi ser hele tiden fremad for at vise vore udstillere og besøgende, at vi formår at forandres og forbedres. Det stigende antal stande og gæster viser, at vi er på rette vej.” mener Vittorio Tabacchi.

Helt på linje med en af tidens flere modestrømninger var årets Grand Gala Show fredag aften en retro-oplevelse ud over det sædvanlige. Temaet var sat med en interaktiv oplevelse gennem The World of Cinema. Gæsterne blev budt velkommen som stjerner på den røde løber blandt look-alike skuespillere, statister, paparazzi’er med kameraer og håndholdte blitzer og journalister i bedste 50’er Hollywood stil. Scenariet kryd-

ret med gamle Vespa scootere ved indgangen kunne få enhver til at føle sig som Gregory Peck eller Audrey Hepburn i filmen ”Roman Holiday”.

I aftenens løb gjorde selveste den italienske filmdronning Sophia Loren entré – måske det var en look-alike – og et fantastisk akrobatik show af gruppen Flic trak opmærksomhed på denne storslåede aften.

Tre haller husede Midos ”core business”, nemlig de store italienske leverandører af stel som Luxottica – som fyldte en fjerdedel af hal 1 – Marcolin, Safilo, Marchon, De Rigo m.fl. I hal 5 kunne man gå på opdagelse blandt hovedsageligt asiatiske brilleproducenter fra bl.a. Taiwan, Kina og Hong Kong. Under navnet Mido Tech var hal 7 omdannet til et forum for teknik, maskiner og råvarer i alle afskygninger.

Mido Education i samme hal gav rum til indlæg og diskussioner om branchens behov for udvikling indenfor optometri, marketing, mode og management.

Mido Design Lab var genopstået i hal 6, hvor man fandt de mest innovative design produkter. En hal fyldt med danske og udenlandske design-firmaer, som gav deres bud på brillemoden i de kommende sæsoner.

MODE

7

Et betragteligt udbud af kraftige ”fullbody” briller overbeviser om, at branchen vil fremad på markedet for personlige accessories. En brille må gerne være stor og udtryksfuld, blot den samtidig er æstetisk og nytænkt.

Modens forskellighed Efter en periode med en ensartet linje i modebilledet, oplever man i Design Lab, at der igen er givet frit løb for individualitet med skøre som geniale påfund til følge. Ved første indtryk er den spændende hal 6 et overflødighedshorn af nyskabte stande. Her er overdådige, farverige firmapræsentationer og stringente, stilrene stande. Mangfoldigheden afspejler de mange retninger brillemoden bevæger sig i. Det er blevet sjovere at komme på messe – og det vil blive sjovere at købe briller i butikkerne.

Som dansker falder man hurtigt over en original bybus, som Bellinger har lakeret kulsort og taget med til Milano for at danne en spektakulær ramme om præsentationen af den nye, seje Blac kollektion. Blac kendetegner en ny tid ved at vælge nye materialer som kul- og glasfiber i kombination med titanium.

I den anden ende af skalaen hersker retrobøljen – i takt med gallaaftenens tema. Mange orienterer sig bagud og resultatet er en elegant, moderne retrostil.

Inspirationen er fundet i de klassiske catseye og panto former, som er opdateret elegant, sobert passende til den enkelte designers udtryksform. På samme måde finder aviator og pilotfaconerne genanvendelse i mange kollektioner.

Acetat indtager scenen med et gennemgående blødt aldrig aggressivt farvevalg.

Man søger de raffinerede farver som sand, creme, perlemor, mørk og lys brun, lys grå, dyb rød og lavendel i en kombination af forslag fra fortiden og forventninger til fremtiden.

Den sofistikerede vintage-stil med former fra 50’erne og 60’erne findes på mange stande. Igen har flere producenter formået at kombinere nutidens materialer og udtryk med den gamle stil, som man i årtier blot har trukket på smilebåndet af.

Metropolitan look inspireres af datidens og nutidens ikoner som Sophia Loren, Woody Allen og Dalai Lama.

Nye forarbejdningsteknikker forfiner de traditionelle materialer.

Således ser nye overfladebehandlinger, laminater, mønstre og montagesystemer dagens lys for at modernisere og i denne tid blødgøre de hårde elementer.

Naturlige – miljørigtige – materialer er stærkt i trend. Vi finder mange fine briller i horn, guld, træ og læder. Ingen tvivl om, at producenterne er blevet teknisk dygtigere gennem tiden og kan nu ramme en meget høj kvalitet i disse følsomme materialer.

MODE

8

Honoreres begreberne pureness og comfort er næsten alt tilladt i de kommende sæsoner. De fleste designs bliver bredere, dybere, rundere og blødere i facon som i farve. Samtidig er der plads til kollektioner med stærke, klare farvevalg i frække kombinationer af metal og acetat. Der er rum for fast-living-style og rum for slowliving-style. Mangfoldigheden gør det muligt for forbrugeren at tage stilling og træffe bevidste stilvalg.

En tydelig trend er, at logo’er bliver mindre eller forsvinder helt fra brillernes udvendige sider. Den voldsomme overeksponering af brand names er ved at være passé, og æstetikken vinder frem.

Fremtidens Mido Fra 2009 ændres tidspunktet for Mido til 6.-9. marts og afholdes samtidig med den internationale messe for sko, læder og pelse.

”Vi gør det således for at betone, at vi er med i modeudviklingen. Milanos fashion week ligger tæt op ad, og det vil skabe en slags World fashion accessory week” fortæller Vittorio Tabacchi.

I samme åndedrag arrangeres Mido Business Forum i Rom i september næste år.

”Markedet har ændret sig de seneste år” beretter Mido’s vice president Dan Emanuel Levi. ”Globaliseringen og den teknologiske udvikling har ændret branchens mønster. Vore udstillere efterspørger en mere forretningsorienteret messe.

Marts og september er bedre tidspunkter for mange firmaer at præsentere deres modeaccessories. Mido Business Forum får ikke samme målestok som Mido i Milano, men bliver et forum, hvor branchen får mulighed for at mødes og diskutere erfaringer på tværs.” siger Dan Emanuel Levi.

FAGLIGT STOF

10

Flotte besvarelser ved Optimus prisen 2007 Humøret var højt ved årets Optimus prisuddeling. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og de vindende besvarelser i årets Optimus pris var af usædvanlig høj kvalitet.

Af Bjarne Hansen Tivoli i København dannede igen en festlig ramme om årets arrangement. I mere end 20 år har Essilor med initiativet påskønnet optometristeleverne til at yde en ekstra indsats til glæde for dem selv og faget. Gennem tiden er der kommet mange flotte besvarelser, men årets prisvindere fik flotte ord med på vejen af dommer Torben Helstrup, der på dommerpanelets vegne motiverede de enkelte priser.

Problemorienteret synsanalyse.

Torben Helstrup fremhævede deres fine argumentation om differentierede synsprøver, og sagde: ”Det lyder måske banalt, men det er det ikke på nogen måde. Det betyder nemlig at man skal tage sine klienter alvorligt. Optikeren skal lytte og forstå deres situation og teste, afklare og sortere til den relevante løsning.

Historisk tyder noget på, at den opgave er for stor for det danske optikermarked, og man derfor er havnet i det der kaldes ” 7A/14B – løsningen”. I foreslår meget konstruktivt, at man via nogle enkle og godt validerede fortest prøver at udskille de klienter, der har særlige behov, og naturligvis knytte den relevante opmærksomhed og tid til dem.

2. prisen fik også rosende ord af dommerpanelet. Prisen gik til Nelly Højgaard, Regin Thomsen og David D. Carlsen, for deres opgavebesvarelse: Mesopisk Myopi.

Torben Helstrup fremhævede dels relevansen af at behandle emnet, men også den store praktiske betydning det har i dagligdagen. ”Essensen er ganske enkelt: Hvornår - og i givet fald hvordan skal refraktionen bestemmes, når vi skifter fra dagslysforhold til varierende grader af mørke,” sagde Torben og forsatte: ”Som I erfarer i jeres undersøgelse kan spørgsmålene her ikke besvares entydigt. En række forhold skal iagttages og afprøves. Lige præcis her gør i det rigtigt godt. I samler godt op det arbejde der er gjort før jer. I belyser og beskriver testmetoder og værktøjer klart og ligetil. Og det er på denne baggrund, at vi anbefaler alle vores kolleger at opdatere sig på jeres materiale.” Årets 1. prisvindere fik de flotteste ord med på vejen nogen sinde. ”Alt omkring litteraturgennemgang, metodevalg, fortolkning og præsentation er i absolut topklasse. Jeres besvarelse kan ganske enkelt bruges som model, eller skabelon, til hvordan opgaver skal gribes an og løses,” sagde Torben Helstrup.

1. Prisen, fra venstre: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller

3. prisen gik til Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen, Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén, for deres opgavebesvarelse:

Dommerkomiteen ønsker og håber virkelig, at mange vil læse jeres opgavebesvarelse. Dels er den god, dels trænger faget til tanker og fornyede overvejelser i lige præcis den boldgade.”

1. prisen gik til: Jane Möller, Jeannie Svart Olsen, Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes – for deres opgavebesvarelse: Prævalens af pterygium og katarakt i Peru. ”Emnevalget virker måske i første omgang som om det er i yderkanten af vores fagdisciplin. Men i virkeligheden berører i en så elementær ting, som hvordan vi skal forholde os i en verden

2. prisvinderne har taget synsprøven seriøst ud fra en anden synsvinkel. ”Mørkesyn” er nok en af de hyppigste klager under anamnesen. Og her var der ikke meget at hente, hverken fra skolerne eller kollegerne på praktikstederne.

Hvad er så mere nærliggende for engagerede studerende end selv at undersøge det?

Vinderne sammen med resten af de involverede i arrangementet i baggrunden (fra ventre) Jacob Rønnenfelt, Essilor, Ivan Nisted, dommerpanelet fra Optikerhøjskolen, Alex Ruus, pensioneret direktør i Essilor og initiativater til Optimus prisen , Torben Helstrup, dommerpanelet, Københavns Private Synsplejeklinik, Martin Poulsen, dommerpanelet, TEC og Dan Killum, Essilor.

af lys - eller mere præcist; lysenergi.

Som bekendt kan vi slet ikke undvære lys, men for meget kan altså også fremme nogle sygdomme eller direkteskade os. Det er ikke nyt.

Dommerkomiteen vil især fremhæve jeres evne til at binde alle ender i besvarelsen sammen: Den er så elegant og flot, at vi kun har rosende ord, og vi tror ikke at det kan gøres bedre. Vi håber naturligvis at mange vil læse og nyde jeres opgavebesvarelse,” sluttede Torben sine rosende ord til holdet.

Der var ligeledes fortjente roser til Essilor for et langt og vedholdende engagement i dansk optometri. ”I er med til at gøre en positiv forskel,” sagde Torben.

2. Prisen, fra venstre: Nelly Højgaard, Regin Thomsen og David D. Carlsen.

Men hvad er der er forskelle og ligheder rundt på vores klode, og hvad sker der når vi bevæger os meget rundt? Hvad sker der med en generel øget længere levetid? Hvad sker der, hvis vi får mere tid til rekreativt udendørsliv? – svaret er jo helt klart øget eksponering af lysenergi, og det helt interessante er jo, hvordan skal vi forholde os til den situation og evt. beskytte os.

Så emnet er ikke kun interessant for en landsby i Peru, det har relevans for alle på vores klode. Jeres opgavebesvarelse bidrager ganske enkelt med oplysning og viden. Det er i sig selv meget fornemt.

Under middagen var der mere ros til Essilor. David D. Carlsen fra 2. prisvinderne takkede på alle vindernes vegne for Essilors opbakning til afgangsprojekterne: ”I er med til at motivere til en stor indsats. Tak for det.” Og med et glimt i øjet sluttede han henvendt til vinderne: ”jeg glæder mig til at læse jeres speciale, det må være godt, når det er bedre end vores.” Årets flotte besvarelser er resultatet af en målrettet indsats fra de studerende.

Fælles for alle tre vindere har været ønsket om at tilføre noget nyt.

3. prisvinderne havde et dobbelt formål med projektet. De ville lave noget, der kunne ruste dem selv bedre til eksamen ved hurtigt at se, hvor de skulle koncentrere deres indsats i forbindelse med en synsanalyse. Samtidigt ville det være et godt arbejdsredskab i deres fremtidige virke. At dommerpanelet så synes, at

3. Prisen, fra venstre: Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen.

Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén var forhindret i at deltage i arrangenmentet.

1. prisvinderne følte sig privilegerede over at en tur med Vision for All Norge kunne resultere i et så spændende datamateriale, at de kunne udlede noget generelt om et så vigtigt emne. I en tid, hvor der er meget fokus på solens stråler og mulige risici for øjnene har det været spændende at studere det i et land, hvor lysintensiteten er mere udtalt end her i landet. For Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes var det en ekstra oplevelse selv at være med på turen til Peru. Men for Jane Möller og Jeannie Svart Olsen var det også spændende at arbejde med et emne ingen andre havde taget op. – Og så præstere den flotteste besvarelse i Optimus historien, det luner selvfølgelig.

FAGLIGT STOF

mange i branchen kan have glæde af besvarelsen, er de selvfølgelig glade og stolte af.

11

FAGLIGT STOF

14

Lav skærmhøjde er godt for øjnene Din computers skærmhøjde har afgørende betydning for øjets overfladeareal og blinkfrekvens og dermed også for, om man kan få trætte eller irriterede øjne.

Det fremgår af en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel, som fire forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

Af Forsker Pernille Kofoed Nielsen Resultaterne stammer fra en undersøgelse, hvor forskerne både har kigget på hvilken betydning computerens skærmhøjde og opgavens kognitive krav har for øjets overfladeareal og blinkfrekvens. Med opgavens kognitive krav menes i hvor høj grad opgaven kræver en intellektuel indsats som fx tænkning, beslutningstagen, erkendelse eller problemløsning.

Det viste sig, at øjets overfladeareal var signifikant lavere, når skærmen var placeret så testpersonerne kiggede cirka 25 grader under øjenhøjde sammenlignet med, når de kiggede lige ud.

Jo større øjets overfladeareal er desto lettere kan øjet udtørre. Resultaterne peger på, at en lav skærmhøjde mindsker øjets overfladeareal, og dermed kan mindske øjets udtørring, så man undgår, at øjnene bliver trætte eller irriterede. Isoleret set er det derfor bedre at placere sin computerskærm, så man ser nedad, når man arbejder.

Undersøgelsen føjer således ny viden til en langvarig diskussion mellem øjeneksperter og forskere med speciale inden for ergonomien om den mest hensigtsmæssige placering af computerskærmen.

Resultaterne fra denne undersøgelse omhandler udelukkende effekten på øjnene af computerskærmens placering, og de opgaver man arbejder med. Hvis man vil vurdere disse resultater i forhold til effekten på nakkemusklerne, er det nødvendigt at gennemføre nye undersøgelser, hvor man følger langtidseffekten på både øjne og nakkemuskler.

fessor Peder Wolkoff, NFA, tlf. 3916 5272, pwo@arbejdsmiljoforskning.dk.

Resultaterne fra undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Applied Physiology i januar 2008: Nielsen, PK, Søgaard K, Skotte J & Wolkoff P. Ocular surface area and human eye blink frequency during VDU

Derudover viste resultaterne, at computerarbejde med høje kognitive krav mindsker blinkfrekvensen markant.

Testpersonerne havde mere åbne øjne og blinkfrekvensen var 69 procent lavere, når de udførte en krævende hånd-øje koordinationsopgave på tid, end når de sad afslappet foran skærmen og så film.

Samtidig viste det sig, at testper¬so¬nerne blinkede ekstra mange gange i de første 15 sekunder efter, at de skiftede fra den mere krævende opgave til at se film.

Det stemmer meget godt overens med tidligere undersøgelser af, hvordan computer¬ar¬bejde påvirker øjets blinkfrekvens og dermed også kan medvirke til trætte og irriterede øjne. Øjet prøver tilsyneladende delvist at kompensere for de manglende blink, når kravene til opgaven falder, så det er faktisk godt for øjnene med mikropauser af et halvt til et minuts varighed, hvor øjet ser langt væk og får gennemblinket flere gange. Det vil også gavne, hvis man har mulighed for at skifte mellem opgaver med forskellige kognitive krav gennem arbejdsdagen.

Nielsen, P.K., Sjøgaard, G., Bengtsen, E., Wolkoff, P. Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulderbesvær i forbindelse med computerarbejde – en litteraturgennemgang”, Arbejdsmiljøinstituttet, p. 1-41. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Udgivelse r/B%C3%B8ger-RapporterArbejdsrapporter/492.aspx?lang=da

Yderligere oplysninger: Forsker Pernille Kofoed Nielsen, NFA, tlf. 3916 5372, pkn@arbejdsmiljoforskning.dk eller pro-

Læs mere om indeklimas betydning for computerarbejde på www.indeklimaportalen.dk.

work: the effect of monitor position and task. Eur J Appl Physiol (2008) 103, 1-7.

Supplerende læsning:

Wolkoff, P., Nøjgaard, J.K., Franck, C., Skov, P. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene?

Ugeskrift for læger, 168/45 (2006) 3893-3896.

FAGLIGT STOF

16

N å r sy n e t LAVER FEJL En eksotisk fejl i vores syn afslører, hvordan vi ser ting - og hvorfor vi ikke kan læse ud af øjenkrogen Af Jan Skøt

Det er den naturligste ting i verden, og du gør det tusinder af gange hver dag.

Dit syn danner et indtryk af alle de genstande, du ser. Synet gør det af sig selv og tilsyneladende uden den mindste anstrengelse.

Men videnskaben har haft virkelig svært ved at forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Et af de helt store mysterier er det, man kalder integration. Når du læser bogstaverne på denne side, får din hjerne en strøm af nerveimpulser om noget hvidt og noget sort. Men hvordan danner hjernen bogstaverne - og hvorfor bliver de ikke blandet sammen?

Bogstaver er endda den letteste opgave, fordi de har en simpel form og stor kontrast. De ting, vi kigger på til daglig, er som regel meget mere indviklede. De har ikke klare konturer og ensartede farver, men er snarere et spil af skygger, farver og overgange.

Så det er indviklet at forklare, hvordan vi ser. Det er næppe tilfældigt, at det tilsyneladende er næsten lige så svært at lære robotter at se, som det er at lære dem at tænke.

Men professor Denis Pelli og hans kolleger har lavet en række forsøg, som fortæller noget helt centralt om, hvordan vores syn fungerer. Pelli er professor i psykologi og neurologi ved New York Universitet, hvor han har studeret synet i 26 år. På det seneste har han fået et gennembrud i studiet af et specielt fænomen, som kaldes crowding.

Crowding er et særtilfælde, hvor vores syn laver en pudsig fejl. Det har været kendt siden 1923, hvor den tyske forsker Wilhelm Korte beskrev det. Man har mest været opmærksom på det omkring bogstaver, fordi det kan være meget tydeligt ved bestemte læsevanskeligheder, men crowding kan optræde med alle objekter.

Hvis du ser på figur 1, kan du med egne øjne opleve, hvordan crowding virker.

Figuren giver en fornemmelse af, hvordan vi ville se, hvis vores syn ikke kunne

integrere de enkelte dele af det sete til en helhed.

Når vi kigger på A’erne til venstre, kan vi uden problem ser fire A’er. Men blandingen af A’er og B’er til højre gør vores syn forvirret. I stedet for hele bogstaver, ser vi en mystisk suppe af buer og skråstreger, som vi ikke danner nogen særlig god mening af.

Det virker fornuftigt at formode, at hvis vores syn ikke var i stand til at skelne forskellige objekter fra hinanden, så ville alt, hvad vi så, have den samme uklare forvirring som gruppen af A’er og B’er.

For at se crowding i denne tegning, skal du fokusere på krydset i midten. I periferien af dit syn vil du til venstre stadig kunne se de fire A’er, selvom de måske er lidt uklare. Til højre derimod vil du hverken kunne se A’er eller B’er, men i stedet en hybrid blanding, som er hverken er det ene eller det andet.

I øvrigt er det sådan, at hvis du dækker de tre af bogstaverne i blokken med A og B, vil du straks se det fjerde bogstav klart.

Crowding er et mystisk fænomen, fordi det passer dårligt med den generelle konsensus om, hvordan vi ser. Her taler man om såkaldt feature detection altså egenskabs opdagelse. Man går ud fra, at hver egenskab ved for eksempel et bogstav bliver Aopdaget@ af en enkelt neuron eller en lille gruppe neuroner (Ingeniøren har tidligere bragt et interview med Rüdiger von der Heydt, der fortæller, hvordan dette kan lade sig gøre. Han har bevist, hvordan enkelte neuroner i synet hos aber kan afgøre forskellen mellem forgrund og baggrund).

Sådanne egenskaber kunne for bogstavet B være sort, bue, kant, ende, deltaform og så videre. Altså de enkelte dele af bogstavet, som til sammen beskriver det.

De forskellige egenskaber bliver så på en

eller anden måde koblet sammen i hjernen til et helt billede af et B. Hvordan de bliver koblet sammen, og hvordan hjernen undgår at koble de forkerte ting sammen, har imidlertid været en hård nød at knække. Denis Pelli mener, at flere forskere helt tilbage til 1935 har forstået crowding korrekt, men at forståelsen var så meget imod deres intuitive forståelse af synet, at de ikke kunne acceptere og formulere deres indsigt.

Nogle af problemerne med crowding er: Hvordan kan det være, at vi kan se A’erne til venstre, men ikke kombinationen af A’er og B’er til højre, selvom de har præcis samme størrelse og placering? Hvordan kan B’erne forstyrre, så vi ikke kan se A’erne, selvom de ikke dækker noget og ikke en gang står tæt ved?

Hvorfor kan vi næsten se bogstaverne, og hvorfor bliver de blandet på denne underlige måde? Og hvorfor bryder synet sammen på så speciel en måde under disse særlige betingelser?

Det interessante ved crowding er, at det modsiger vores intuitive idé om, hvordan vi ser noget. Vores fornemmelse er, at synet kan opdage grænserne for et bogstav og på den måde forstå alt det sorte indenfor grænserne som en helhed men det passer ikke med crowding.

-Det er som om oplysninger om form kommer fra et område af en anden størrelse end oplysningerne om placering - forklarer Pelli.

Det kunne tyde på to ting: At det vi normalt opfatter som et objekt, måske bare er et løst bundt af egenskaber, som lettere kan bringes i uorden, end vi ellers tror.

For det andet synes der er at være en forskel på simple egenskaber, som farve eller placering, og mere komplekse egenskaber som form. De simple egenskaber, er dem, vi ser med en enkelt feature detektor, mens de komplekse egen-

Crowding har længe været set som en underafdeling af et andet fænomen ved navn masking - maskning på dansk.

Maskning er et fænomen, der har en del til fælles med camouflage. Det handler simpelthen om, at hvis man placerer noget andet i nærheden af eller hen over det, man ønsker at se, så bliver det vanskeligere eller umuligt at se.

Figur 2 og 3 viser nogle af de forskellige måder man kan lave maske på. Hver for sig påvirker de, hvor godt vi kan se bogstavet.

måde, vi kan spare plads ved at komprimere et billede mod at miste nogle detaljer.

Men det betyder, at synet ikke kan vælge et integrationsfelt, der er lille nok til at indeholde et enkelt af de fire bogstaver i figur 1. I stedet vælger det et felt, der dækker alle fire bogstaver og forsøger at integrere de fire bogstaver i hinanden - og får volapyk ud a det.

Beskrivelsen af integrationsfelterne er langt fra hele vejen til at forstå, hvordan vores syn virker. Der er for eksempel stadig problemet med, hvordan synet vælger den rigtige

Teksten i det store billede er et forsøg, hvor Pelli har forsøgt at undersøge, om vi genkender ordbilleder eller kun bogstavbilleder.

Ned ad siden falder frekvensen af støjen og det viser sig, at støjen næsten kun generer, når den har samme frekvens som bogstaverne. Altså læser vi kun bogstaverne, vi ser ikke ordbilleder - eller måske er det korrekt at sige, at vi bruger et integrationsfelt på størrelse med bogstaver, ikke på størrelse med ord.

eller indtryk er forandret af masken. I crowding derimod ser man altid bogstaverne, men de er typisk en blanding af bogstavet og masken.

En anden stor forskel er, at ved maskning skal masken været meget tæt på eller overlappe bogstavet. Ved crowding kan der være meget større afstand mellem bogstaver og maske, alligevel man får tydelig crowding.

De maskede bogstaver er eksempler på forskellige typer af masker, som man bruger i synseksperimenter.

Det karakteristiske for maskning er, at man får sværere ved at skelne bogstavet eller i nogle tilfælde overhovedet ikke kan se det - det gælder både i det perifere syn og det centrale syn.

Pelli lavede en lang serie af forsøg for at finde ud af, hvilken særlig udgave af maskning crowding var. Forsøgene var af samme type, som vises i figur 4. Undervejs i forsøget fandt han ud af, at crowding faktisk er væsentligt anderledes end maskning.

En af de vigtigste afvigelser er, at i crowding forsvinder der aldrig noget. Forsvinder betyder her, at en feature detektor ikke bliver udløst. Detektoren for buen i B kan for eksempel undgå at blive udløst, hvis det visu

Hvorfor gør synet noget så dumt, som at blande A’er og B’er, når det faktisk tydeligt har opfattet begge dele? - spørger Denis Pelli.

Hans forklaring er den hypotese, som øger vores forståelse af, hvordan vores syn virker.

Pelli tror, at vores syn arbejder med såkaldte integrationsfelter. Det er en slags rammer, som synet lægger ned over det sete, så alt indenfor integrationsfeltet bliver set som ét objekt.

I den centrale del af synet kan det vælge størrelsen af disse integrationsfelter næsten frit, derfor oplever vi ikke crowding. Men i periferien af synet forøges den mindst mulige størrelse af integrationsfeltet, så synet kun kan vælge mellem større felter.

Det skyldes sandsynligvis både, at der er færre synsceller pr. areal synsfelt, og at hjernen forsøger at spare på sin opmærksomhed.

Ved at bruge færre nerveceller på at analysere et udsnit af billedet kan synet spare opmærksomhed. Det er næsten analogt til den

En forsøgsopstilling til Pellis forsøg. Billedet bliver vist på en computerskærm, og forsøgspersonerne skal fokusere på den lille sorte firkant. De to lyse bogstaver er masken, mens det mørkere R er det bogstav, der skal genkendes. Eccentricity er hvor langt ude i periferien af synet, bogstaver står, og spacing er afstanden mellem bogstaverne.

Ved at variere blandt andet eccentricitet og spacing kom Pelli frem til dels nogle meget præcise definitioner på, hvornår crowding optræder, og dels nogle tydelige forskelle til almindelig maskning. Blandt andet at crowding optræder ved meget større afstand mellem bogstaverne end maskning, og at crowding øges jo længere man kommer ud i periferien af synet.

størrelse på integrationsfeltet.

Men det er et stykke på vejen og måske vil det være muligt at forstå hele synet snart?: - Det er jeg alt for ung til at svare på - siger Denis Pelli grinende (han er 52) - men vi gør væsentlige fremskridt i øjeblikket. Det føles som om, vi bare skal strække vores forståelse nogle centimeter længere. Men det er også tænkeligt, at det her slet ikke fører hele vejen.

Umiddelbart har Pelli tænkt sig at bruge den nye indsigt til forskning i ordblindhed.

Ordblindhed og crowding har visse lighedspunkter, som måske kan give et gennembrud i forståelsen af, hvad ordblindhed er, og hvordan man kan håndtere det.

Læs mere om Denis Pellis forskning her: www.psych.nyu.edu/pelli Eller læs mere om synet hos Journal of Vision: www.journalofvision.org

FAGLIGT STOF

skaber kræver integration af flere forskellige feature detektorer.

Ved crowding ser vi stadig de simple egenskaber, mens de komplekse egenskaber bliver rodet sammen.

17

FAGLIGT STOF

18

Hvor stive er bløde kontaktlinser?

Diplomingeniør (FH) Sebastian Marx, JENVIS Research, Jena.

Publiceret i DOZ i januar 2008.

Oversat af Mona Laursen

DEL 1. Modulus Kontaktlinsetilpassere, der følger med udviklingen, stiller sig af og til dette spørgsmål. I litteraturen støder du ofte på ord som blødhed, stivhed, rigiditet eller modulus i forbindelse med bløde kontaktlinser. En del af disse udtryk anvendes dog ikke korrekt. Denne artikel belyser, hvad der gemmer sig bag begreber som modulus, og hvordan de skal forstås.

Tekst i figuren: Stress = spænding (MPa) Engage effect = påvirkningen begynder Hooke’s line = Hookes linje Break = brud Strain = forlængelse

Figur 2: Svingningsafhængighed af den viskøse komponent i kontaktlinsematerialer² Materiale Glas Plexiglas (PMMA) Gummi Bløde kontaktlinser

Hvad er modulus egentlig?

Engelsksprogede lande anvender ofte udtrykket ”modulus”, der også bruges i stigende grad i forbindelse med bløde kontaktlinser. Du har måske undret dig over, hvad dette ord egentlig betyder, og hvilken relevans det har for tilpasningen af kontaktlinser. Da ordet modulus ikke findes i alle sprog, erstattes det ofte med andre ord som f.eks. materialets stivhed. Modulus stammer oprindeligt fra latin og betyder mål.

Med modulus menes elasticitetsmodul, et begreb, der er opkaldt efter den engelske læge og fysiker Thomas Young, og som også betegnes Youngs modul eller trækmodul. Betegnelsen elasticitetsmodul kommer fra materialeteknikken og beskriver sammenhængen mellem spænding og tøjning (forlængelse), når man strækker et fast legeme i en lineær, elastisk reaktion. Elasticitetsmodul forkortes til E-modul eller symbolet E. Elasticitetsmodul måles i enheden spænding (N/mm² = MPa). Det betyder, at en Newton pr. kvadratmillimeter er lig med en Mega-Pascal.

Testkurve ved stræk: 1. område for elastisk deformation 2. område for Lüders tøjning 3. område for varig deformation (plastisk) 4. brudområde

som f.eks. temperatur, fugtighed, deformationshastighed og frekvens (figur 2).

Elasticitetsmodul [MPa] 40.000 til 90.000 3.000 1 til 10 0,4 til 1,2

Tabel 1: Elasticitetsmodul for forskellige materialer

Figur 1: Skematisk spændings-tøjningskurve¹: Hookes linje med stigning E. Elasticitetsmodulet defineres som en stigende kurve i spændings-tøjningsdiagrammet inden for det lineære område af elasticitetskurven. Det lineære område kaldes også Hookes linje (se område 1 i figur 1).

dσ E = ------------- = konst dε σ beskriver den mekaniske spænding og ε forlængelsen. Forlængelsen er forholdet mellem længdeforandringen og den oprindelige længde. Elasticitetsmodulet er en materialekonstant. Elasticitetsmodulet sammen med tværkontraktionstallet (forholdet mellem den relative ændring af tykkelsen og den relative længdeændring) giver loven om elasticitet.

Elasticitetsmodulet er dog ikke konstant for alle fysiske størrelser. Den er afhængig af en række forskellige miljøbetingelser

Er modulus er lig med stivhed?

Man ser ofte i litteraturen, at stivhed anvendes som synonym for modulus for nemmere at forklare sagens sammenhæng. Dette er dog ikke fysisk korrekt.

Stivheden af et legeme, et stof, er pr. definition afhængigt af, hvilket materiale, der anvendes, men også af dets geometri. For et legeme er stivheden et produkt af E-modul og inertimoment.

Stivheden er altså en egenskab hos et legeme, hvis tværsnit kan ændre sig over længden. Som følge heraf kan stivheden være forskellig på forskellige punkter på legemet. På lige lange længder spiller tykkelsen en stor rolle. Tykkelsen bidrager overproportionelt til stivheden, hvilket vises grafisk i figur 3.

Generel formel for stivhed c = E x A/L³ c = stivhed (kN/mm) E = E-modul (N / mm²) A = geometrisk inertimoment (m4) L = legemets længde (m)

FAGLIGT STOF

19

Geometrisk inertimoment af et rektangulært legeme A = b x a³/ 12 A = Geometrisk inertimoment (m4) b = bredde (m) a = højde (m)

Figur 3: Rigiditet afhængigt af profil

For en kontaktlinse er bøjning og torsion et produkt af elasticitetsmodul og inertimoment. For komplekse geometrier kan man ikke formulere et enkelt udtryk for ”stivhed”. Kontaktlinser har ikke samme enkle tværsnitsprofil som et rektangulært legeme (figur 3). I stedet må man bruge integralregning. Stivheden består altid af en materiale- og en geometri komponent.

Modulus er altså ligesom Dk-værdien en materialekonstant, mens stivhed derimod præcist som Dk/t-værdien er værdien af et bestemt legeme (f.eks. en kontaktlinse).

Blødhed Bag begrebet blødhed, der anvendes i daglig tale, gemmer sig egenskaben elasticitet, der er det modsatte af stivhed og betegner et legemes evne til at give efter for en kraft (tryk eller træk).

Derved ændrer legemet form, og der opstår en bøjning. l Б= E x A L = længdeforandring/trykdybde, E = elasticitetsmodul, A = tværsnitsareal Hårdhed Hårdhed er et legemes mekaniske modstand mod et andet legemes indtrængen, f.eks. en kontaktlinses modstandskraft mod en fingernegl. Hårdheden kan principielt kun fastslås ved at sammen-

ligne flere materialer. Hårdhed er ikke kun modstandskraften over for hårdere legemer men også over for blødere og lige så hårde legemer. Et materiales hårdhed kan måles på forskellige måder, og der anvendes normalt forskellige metoder til forskellige materialegrupper.

For kontaktlinsematerialer testes hårdheden i Shore. En lignende måleteknisk metode er IRHD = ”International Rubber Hardness Degree”, og den kaldes i en del lande for mikrohårdhed. Et materiales hårdhed har kun i visse sammenhænge noget med dets fasthed at gøre, selv om fastheden påvirker hårdhedsprøvningerne, der er baseret på, hvor dybt forskellige testlegemer kan trænge ind.

Fasthed Fasthed er en materialeegenskab, der beskriver den mekaniske modstand, et materiale yder mod at ændre form eller dele sig.

I del 2 i næste nummer af OPTIKEREN kan du læse om, hvilken betydning modulus, stivhed eller hårdhed har for kontaktlinser.

Denne artikel er tilpasset efter en publikation af diplomingeniør (FH) Sebastian Marx fra JENVIS Research, c/o University of Applied Science, Jena i det tyske tidsskrift DOZ i september 2007.

Kilder 1.

Seidel W. Werkstofftechnik, Carl-Hanser-Verlag München Wien 2006, 6th edition.

2.

Sweeney, D.F. Silicone Hydrogels, Edinburgh, ButterworthHeinemann 2004

FAGLIGT STOF

20

Vinder af 1. prisen i året Optimus pris

Prævalens af pterygium og katarakt i Peru Overeksponering af UV-stråler kan føre til langsigtede øjenskader som pinguecula, pterygium, katarakt og endda kræft. Disse tilstande er mest almindelige omkring ækvator, da man her udsættes for langt større UV-påvirkning end ved polerne. Kan en simpel ting som en hat ændre dette?

Af optometristeleverne: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller

Vi har i denne opgave ønsket at undersøge forekomsten af katarakt og pterygium i forskellige folkegrupper i Peru.

Opgaven er baseret på resultater, indsamlet på en rejse med ’Vision for all Norge’ i efteråret 2006, hvor de to destinationer der blev besøgt var Contamana og Cajamarca.

Problemstillingerne vi ønskede svar på, var som følger: 1) Er der en statistisk signifikant forskel på prævalensen af pterygium og katarakt i Contamana i forhold til Cajamarca og hvad kan dette skyldes?

2) Ved sammenligning af de to folkegrupper i Cajamarca, som bor i hhv. by og fjeld, vil der da findes en forskel i prævalens? Hvad kan dette skyldes?

3) Er der forskel på prævalensen af pterygium og katarakt blandt kvinder og mænd?

De to patologiske tilstande Pterygium og katarakt er to synstruende patologiske tilstande, hvis ætiologi i høj grad tilskrives UV-strålernes påvirkning.

Pterygium er en opak fibrovaskulær fortykkelse af conjunctiva, som kan vokse ind over cornea. Det ses som en trekant der, med spidsen ind mod limbus, gradvist kan vokse ind mellem corneas epithellag og Bowmans membran. Hvis pterygiumet når corneas optiske del, vil det medføre stort synstab.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem alder og udviklingen af pterygium, men faktorer som høj eksponering af sol, blæst, støv og varme kan fremskynde processen.

Katarakt er en fællesbetegnelse for uklarheder i linsen, der giver visusnedsættelse, og inddeles overordnet i nukleær-, kortikal- og subkapsulær katarakt.

Sygdommen menes i høj grad at afhænge af eksposition af UV- og synligt lys, og øges med alderen. Tilstanden kan også være medfødt og har samtidig en arvelig komponent.

Metode Vi har lavet et tværsnitstudie med 1130 undersøgte personer (659 kvinder og 471 mænd). Forsøgspersonerne var fattige, som fik gratis synsundersøgelser og briller som led i velgørenhedsarbejde. De blev ikke selekteret på nogen måde, men der blev ført statistik efter hvilken dag de mødte op, aldersgruppe, refraktionsgruppe, køn, samt patologisk tilstand. Vi har ud fra dette lavet følgende gruppeinddeling: Tabel 1

1) Contamana (Con) Geografi Bebyggelse Klima Arbejde Solbeskyttelse

Lavland/jungle Landsby Fugtigt/regnskov Udendørs Ingen

2) Cajamarca dag 1 (Caj 1) Geografi Højland/fjeld Bebyggelse Større by Klima Tørt Arbejde Prim. indendørs Solbeskyttelse Ingen 3) Cajamarca dag 2 og 3 (Caj 2) Geografi Højland/fjeld Bebyggelse Spredt Klima Tørt Arbejde Udendørs Solbeskyttelse Hat

Vi har i statistikken slået Caj 1 og Caj 2 sammen i en gruppe kaldet Caj total.

Den samlede gennemsnits-alder er 42,07 år for kvinder og 43,92 år for mænd.

Pterygium og katarakt blev ikke graderet eller klassificeret, blot noteret som værende til stede eller ej.

Vi har aldersstandardiseret vores data ud fra vægtede gennemsnit de forskellige dage, så prævalensen er direkte sammenlignelig i de forskellige grupper. På baggrund af disse prævalenser har vi beregnet odds ratio (OR) med sikkerhedsinterval (CI) manuelt vha. Woolfs metode. Vi har desuden justeret antallet af kvindelige deltagere ud fra vægtede gennemsnit, for at kunne teste for en forskel i prævalens for katarakt og pterygium mellem kønnene.

Resultater Tabel 2

Con Caj total Caj 1 Caj 2

Pt Kat Pt Kat Pt Kat Pt Kat

Prævalens 21,25% 13,65% 2,67% 3,85% 1,48% 2,24% 3,27% 4,65&

Tabel 2 viser de aldersjusterede prævalenser for de forskellige grupper.

Tabel 3

Pt Kat

Kvinder Mænd 11,05% 12,86% 7,40% 10,09%

Tabel 3 viser de kønsjusterede prævalenser.

Holder vi vores resultater op mod tidligere stillede problemstillinger får vi:

FAGLIGT STOF

1) De statistiske analyser viser, at der er 7,96 gange højere forekomst af pterygium (OR = 7,96 [95 % CI 4,42 – 14,31]) og 3,55 gange højere forekomst af katarakt (OR= 3,55 [95 % CI 2,09 – 6,01]) i Con sammenlignet med Caj total. Der er således statistisk signifikant større risiko for at udvikle pterygium og katarakt i Con frem for Caj total.

2) Forskellen mellem Caj 2 og Caj 1 er ikke signifikant; pterygium (OR= 2.21 [95 % CI 0,54 – 8,97]), katarakt (OR= 2,08 [95 % CI 0,60 – 7,22]).

3) Der er ikke en statistisk signifikant forskel i prævalensen de to køn imellem; pterygium (OR=1,1638 [95 % CI 0,78 – 1,74]), katarakt (OR=1,3635 [95 % CI 0,86 – 2,16]).

21

Diskussion Der er mange forskellige faktorer vi må tage højde for, for at kunne forklare de fundne prævalenser.

De geografiske faktorer der kan være afgørende for mængden af UV-eksposition kan eksempelvis være: - Placering i forhold til ækvator. Dette har vi set bort fra, da breddegraden for de to lokalisationer kun adskilles med 0,09˚. - Højde over havets overflade. Det er påvist, at UV-strålingen øges med 1012 % pr. 1000m, hvilket med en højdeforskel på 2565m, svarer til 20-30% større UV-stråling i Caj i forhold til ConLandskab. Junglen er mindre udsat for sol og vind i forhold til bjergene, hvilket betyder flere risikofaktorer i Caj. - Derudover er der også graden af luftforurening, tåge og skylag, hvilket vi har været nødsaget til at se bort fra.

De geografiske faktorer taget i betragtning, burde Caj altså være i den største risikogruppe for udvikling af pterygium og katarakt. Dette viser vores resultater dog ikke, og vi må se nærmere på kultur og adfærd i de forskellige grupper.

Internt i Caj, er der først og fremmes forskellen mellem byfolket i Caj 1 og

bønderne i Caj 2, mht. graden af udendørs arbejde. Skygge reducerer UVlys med mindst 50 %, og folk med indendørsarbejde udsættes kun for 10-20 % af den UV-stråling i forhold til de der arbejder udendørs. Dette kan forklare den lave prævalens i Caj 1, hvor man primært arbejder indendørs eller i skyggen. Brugen af hatte i Caj 2, synes også at være en afgørende faktor for den lavere prævalens sammenlignet med Con. Den øgede UV-stråling pga. højdeforskel kan så at sige kompenseres for ved brug af hat, men er dog ikke lige så forebyggende som at holde sig væk fra solen.

Materialet blev indsamlet på en rejse i Peru med Vision for All Norge. Her deltog Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes og de havde derfor adgang til de data, der blev indsamlet på turen. Hele holdet syntes derfor, at det var spændende at være med til at lave et speciale, der ikke var skrevet om før.

Vinderholdet ønsker at takke: • • •

•

Vores vejledere: Merethe Freiding og Ivan Nisted Vision for all Norge De økonomiske støttegivere, der muliggjorde rejsen til Peru: Brilleland AS, Essilor Norge AS, Alcon Norge AS, Lions Club Namsos, Synsam Namsos AS, Drecker Optikk AS, Optik –Spesialbutikken I Nord, Brillehuset Tromsø AS Alle andre som har hjulpet os og svaret på vores mange spørgsmål

FAGLIGT STOF

22

Vision 2020 The Right to Sight - i nordisk regi.

Af Jette Rosenstand Møller, Danmarks Optikerforening.

Norges Optikerforening afholdt workshop for dedikerede optikere i Norge og med repræsentanter fra Danmarks Optikerforening. Workshoppen blev ledet af professor Kovin Naidoo, bestyrelsesmedlem af IAPB og associeret professor ved universitetet i Kwa Zulu Natal’s Optometry Department, og deltidsunderviser på PCO (USA).

Vision 2020 – The Right to Sight er et globalt initiativ med det formål at udrydde unødvendig blindhed i verden inden 2020.

I 1999 blev Vision 2020 – The Right to Sight officielt iværksat af verdens sundhedsorganisation WHO. Initiativet udsprang af et samarbejde, der startede i 1994 mellem International Agency for The Prevention of Blindness (IAPB), WHO og andre interesseorganisationer.

Optometrien var i mange år fraværende i arbejdet, og dette til trods for, at en stor del af verdens unødvendige blindhed skyldes manglende tilgang til synsprøver og synshjælpemidler. I juni 2004 blev WCO imidlertid anerkendt som officiel samarbejdspartner til WHO. Siden da har optometrien været en aktiv og anerkendt part i Vision 2020.

Norsk optometri har altid haft et stærkt internationalt engagement, og derfor er Vision 2020 også et vigtigt satningsområde for Norges Optikerforening, og allerede I 2005 tog Norges Optikerforbund initiativ til dannelse af national komite, der i samarbejde med WHO 2020 skulle arbejde for udryddelse af unødvendig blindhed inden udgangen af 2020.

Initiativet har indtil videre resulteret i flere internationale projekter, hvoraf det sidste er oprettelse af en optisk klinik i Tanzania.

3 undervisere fra Kongsberg har været involveret i projektet, og en gruppe studerende rejste i 2007 til Tanzania, hvor de på øjenklinikken på det missionsdrevne Haydon Hospital opbyggede en optisk klinik. De studerende medbragte ældre optometrisk udstyr fra en nedlagt optikerbutik, og oplærte det tekniske personale i l at arbejde på værkstedet, endvidere blev en lokaloptiker tilbudt ansættelse på øjenklinikken, der i dag drives efter de norske principper.

Norge er det eneste nordiske land, hvor der er etableret en national 2020 komité. De ressourcer såvel finansielt som mandskabsmæssigt, der er til rådighed erimidlertid begrænsede og derfor har IAPB opfordret Norges Optikerforbund til at påtage sig ansvaret for etableringen af et Nordisk Vision 2020 med deltagelse af samtlige nordiske lande. Med det formål for øje inviterede Norges Optikerforbund til en workshop – Vision 2020 – The Right for Sight.

Professor Kovin Naidoo indledte workshoppen bl.a. med en appel til optikerne i Norden om at tage ansvar for at Vision 2020 bliver muligt at nå. ”Optikeren skylder verdens befolkning, at al unødvendig blindhed bliver udryddet”.

153 mio. mennesker er blinde (ser under 6/18 på bedste øje) på grund af ikke eller ukorrekt korrektion. I nogle lande har de svagtseende adgang til optometriske ydelser men manglen på briller/brilleglas betyder, at kun et fåtal får hjælp. I andre områder gøres der absolut intet for at hjælpe en synshandicappet. På verdensplan er der et stort og akut behov for, at de rige lande er med til, at flertallet af verdens befolkning har mulighed for at få adgang til synsun-

dersøgelser og synshjælpemidler. Dette skal gøres ved nem adgang til synsklinikker, synsundersøgelser af skolebørn samt adgang til billige synshjælpemidler.

Professor Kovin Naidoo fortalte om det store arbejde, der allerede blev gjort, men også at de involverede organisationer ikke havde mulighed for at bidrage med tilstrækkeligt til individuelle projekter. Den model der har vist sig at være den optimale er etablering af et samarbejde med firmaer, som allerede er engageret i det pågældende land. Det kunne f.eks. være firmaer, der byggede brønde eller lignende.

Workshoppen koncentrerede sig herefter om optikkens forpligtelse til at bidrage med en løsning af det på verdensplan utroligt store behov for hjælp, og om hvordan optikeren i de nordiske lande bedst muligt kan bidrage til, at al unødvendig blindhed blev udryddet inden 2020. Det første skridt ville være at fremme optometriens rolle i Vision 2020 og at nedsætte nationale Vision 2020 komiteer. Først herefter ville der kunne dannes en nordisk Vision 2020 komite, og nordisk optometri vil kunne bidrage med hjælp til de mange millioner mennesker, der lider unødvendig blindhed.

World Council of Optometry Optometry Giving Sight The World Health Organization recently released data that reflects the gravity of uncorrected error and low vision: 153 million people are blind or visually impaired due to uncorrected distance refractive errors (less than 6/18 in their best eye), including at least 13 million children and 45 million working-age adults. This data does not even include presbyopes, which could add another 150 million people to the count.

90% of all people with uncorrected refractive errors live in low and middle-income countries Clearly, the magnitude of the problem is staggering -- and its impact on everyone profound.

The burden of refractive error touches every man, woman and child. Whether it is an adult who cannot work or a child who cannot read… the burden falls upon the individuals, families, communities, countries and world. Ultimately, everyone is affected by the prevalence of uncorrected refractive error, either directly or indirectly.

Optometry Giving Sight (OGS) is a collaborative venture between the World Optometry Foundation, International Agency for the Prevention of Blindness (IAPB) and International Centre for Eyecare Education (ICEE) to raise funds for sustainable projects that address uncorrected refractive error and low vision. OGS plans to raise and distribute over US$900,000 in 2007 – a tremendous sum that will significantly contribute to the development and delivery of eye and vision care services in underserved areas. The burden of preventable blindness will be relieved as optometry maintains its leadership role and generosity.

ww w.w ile yx .d k

Vil du være samarbejdspartner?

W i ley X Eu rope LCC leverer og ser vicerer d irekte fra vor es hovedkontor i Dan mar k ti l f or handler e, m i l itær, Pol iti samt B2B kunder i hele Eu ropa.

W i ley X ser sa ma r bej det som et pa r tnerskab. Et tæt, loyalt og troværdigt samspi l.

Samar bej det tager udga ngspunkt i vores optikerkoncept, hvor v i har taget høj de f or alt det der betyder noget for vores samar bej dspa r tner e. I konceptet lægger vi vægt p å sy n l ighed, dialog , opf ølgn i ng , loyal itet og udv i k l i ng.

Vi l du vær e vor es sa marbejdspa r tner? En god løsning star ter med et godt samar bej de. . .

D es ig n W iley X desig n er a ltid p å forka nt med moden og lever es i et læk ker t og tr endy design, uanset anvendel se. W iley X har en helt sær l ig pasf orm der følger hovedets facon, hvilket gør, at kunderne f i nder br i l lerne behagel ige at bær e.

Kv ali t e t W iley X er pro ducer et i den absolut bedste kva litet, og glassene i mater ialet polycar bonat. Br i l lerne er si k kerhedsgo dkendte pro du k ter ef ter højeste normer i Europa & US A .

A nv e n d e l se Vor es sor ti ment dæk ker over ca. 10 0 forskellige brillemodel ler så du kan af dæk ke kundens behov. Vor es ser ier kalder vi f or: St ree t Men, Str ee t Woma n, Active , Climate control, Tac tical, og RX-styr ke.

ww w.w ile yx .d k

S er v i ce W iley X ha r den m i ssion at give den bedst op nåelige ser v ice ti l vor es f or handler e – på al le om r åder.

De t be tyder a lt i vor es sa ma rbejde.

RX W iley X ha r en ded i ker et RX afdeling , hvor det optis k uddan nede per sonalet udel uk kende f okuser er på at ser vicere optikerne i sa ma r bej det.

Ud af vor es s tor e sor ti ment, ka n v i lever e hele 97 % med s ty r keglas, tes te t og go d kend t l ige ti l at udlever e ti l ku nden. A l le med s i kker hedsgo d kend te linser, fremstillet i Sa n Diego, US A (HoYa).

Lever ingstid er kor t d vs. 2-3 uger. Og så tilbyder vi en af bran chens bedste av an cer på styr kebr i l ler hvor i der ingen værks teds tid er f or bu ti k ken.

R X on l i n e F å dit ege t br ugernav n og adga ngskode af vores RX af del i ng , så du nem t og over skuel igt kan sam mensætte brillerne ef ter kundens ønske og sy nsprøve. Der er rigtigt ma nge var ianter af glas og ”coati ngs” hv i l ket gi ver kunden et un i k t des ig n. Vi sørger for at i nstr uer e d ig i ONLINE modulet.

L ev eri n g W iley X Eu rope LCC ha r til huse i Da nma rk og er 10 0% lager f ør ende i al le model ler. Der f or ser v icer er v i vor es f orhandlere med ” dag ti l dag” lever ing.

S a m h a n d e l sa f t al e S om Wiley X sa ma r bej dspa r tner sætter vi fokus p å at opsætte de fæl les m ål og af taler i en si mpel sam handel saf tale, der på en over skuel ig måde v iser det vi afta ler som funda ment i samar bej det.

Ma r ke d sfø ri n g W iley X er p å f or ka nt med de kreative tiltag. Vi er er farne med mar kedsf ør i ng på detai l n i veau og bidrager gerne med vores er fari nger ti l at lave en må lrettet indsats i d it område. Kontak t di n per son l ige sælger og hør mer e om al le mul ig hederne.

S how t ru ck D u har mu l ig hed f or at leje vores ShowTr uck til lokale ar rangements som f x nat åbent, messe, udsti l l i nger og lig n. W iley X S howTr uck er kend t i de t ga nske la nd og tiltrækker kunderne i en sådan grad, at det er hele umagen værd!

Kontakt os og hør e mere om mulighederne!

Sådan ko mme r d u i g a ng : 1.

K ont a k t Wi l e y X tel. +45 9 6 93 0 0 45 inf o@ w i leyx. dk 2.

Aftal k o nsu l e nt b e sø g 3.

For øg d i n o msæt ni ng

WileyX Europe LLC S øndergade 8-10 · 7570 Vemb · Den mark · Tel. +45 9 6 93 0 0 45 · Fax: +45 9 6 93 0 0 40

ww w.w ile yx .d k

FAGLIGT STOF

28

Vinder af 2. prisen i året Optimus pris

Mesopisk myopi Af optometristeleverne Regin Thomsen, Nelly Højgaard og David D. Carlsen I praksis støder vi alle på patienter med klager angående synet om aftenen, der i nogle tilfælde ikke afhjælpes med nyudmålt korrektion. De fleste har hørt om nattemyopi, dog uden helt at have præcis kendskab til årsagen samt korrektionsmulighederne. Vi besluttede os for at undersøge, om fænomenet kunne have sin berettigelse i bl.a. optikerens anamnese, samt gøre rede for prævalens og størrelse af nattemyopi. Vi vil også undersøge, om der er sammenhæng mellem patientens subjektive symptomer og fund, samt forsøge at give løsninger på, hvordan optikeren bedst muligt detekterer og udmåler nattemyopi med de faciliteter, som normalt forefindes i en optikerforretning.

Teori Fænomenet nattemyopi omtales første gang i 1789 i forbindelse med den engelske astronom Nevil Maskelyns iagttagelser af stjernehimlen ved brug af sfærisk minuskorrektion.

Nattemyopi er en tilstand, som medfører, at øjnene er mindre hyperope eller mere myope i mørke i forhold til i normal belysning. Der er tre faktorer der bidrager til fænomenet: Akkomodation Under fotopiske lysforhold stimuleres akkommodationen af ønsket om, at se tingene vi beskuer klart. Under scotopiske lysforhold mister øjet evnen til at skelne detaljer. Dette øger dybdefokus,

men hæmmer samtidigt akkommodationens præcision. Ved fuldstændig udeblivelse af akkomodationsstimulus, har man påvist at de fleste unge mennesker vil indstille deres akkomodation på ca. 1 meter. Denne indstilling kaldes i litteraturen ”dark focus”. Nyere forskning har påvist, at øget akkomodation i mørke typisk vil bidrage med 0,50 - 1,00 dioptriers myopi.

Kromatisk aberration Kromatisk aberration i optiske systemer forekommer, fordi lys med kort bølgelængde brydes kraftigere end lys med stor bølgelængde. I øjet betyder det, at ikke alle bølgelængder har brændpunkt på retina, som naturligvis ville være det optimale. Øjet har i lysadapteret tilstand sin højeste følsomhed overfor lys med bølgelængde på ca. 555 nm, hvor det primært er tappene, som absorberer lyset. Under scotopiske forhold, hvor stavene absorberer lyset, har øjet sin højeste følsomhed overfor lys med ca. 507 nm. Denne sensitivitetsændring benævnes purkinjeskiftet. En kombination af purkinje skiftet og den kromatiske aberration gør, at øjets refraktive tilstand bliver mere myop ved lav lysintensitet. Den maksimale værdi er vurderet til -0,40 D.

Grundet belysning fra eget køretøj, modkørende bilister samt gadelygter, vil vi aldrig befinde os under scotopiske forhold, men derimod under mesopiske forhold. Lysniveauet kommer sjældent under 1 cd/m2. Vi indfører derfor udtrykket mesopisk myopi, jf. figur 1. Der gøres opmærksom på, at både stave og tappe er aktive under disse forhold, i modsætning til nattemyopien, hvor kun stave er aktive.

Lysforhold Scotopisk 2

-6

-3

candela pr. m 10 – 10

Mesopisk -3

10 – 3,0

Fotopisk over 3,0

Figur 1: Luminansinddeling

Sfærisk aberration Under scotopiske lysforhold udvides pupillen, hvilket blotter linsen perifert.

Grundet højere brydning i den perifere del, afbøjes lyset her mere, således at en del af lysets brændpunkt dannes foran retina. Den maksimale værdi er vurderet til -0,50 D.

Korrektion Øget myopi er en potentiel risikofaktor ved kørsel om natten, derfor kan der argumenteres for, at denne evt. synsfejl bør korrigeres. Vi betragter det som en selvfølge, at den samme korrektion til alle trafikanter, mesopisk myope eller ej, ikke er en god løsning. Udfordringen består i, at identificere dem, der har gavn af en alternativ korrektion til aften- og nattekørsel.

Der rejser sig flere spørgsmål med hensyn til at afsløre mesopisk myopi. Bl.a. om optikeren vil være i stand til at måle myopien med de værktøjer, der er til rådighed, og om de mesopisk myope selv er bevidste om refraktionsfejlen.

Vi vil med kliniske undersøgelser forsøge at identificere personer med mesopisk myopi. Afdække deres subjektive symptomer, samt undersøge om en korrektion er behjælpelig. Hermed kan vi bedømme, om klager korrelerer med fund, og om det i almen praksis bør være muligt at påvise og korrigere mesopisk myopi.

Lysniveau Når patienter har klager over synet under nedsat belysning, er det typisk i forbindelse med bilkørsel om aftenen og natten. Disse klager tilskrives ofte ”nattemyopi”, men nattemyopi dækker, efter vores opfattelse, kun over scotopisk udmålt myopi.

Forsøgspersoner Alle 51 forsøgspersoner er i alderen 1835 år og har en monokulær visus på min. 6/6 med SBV. For at afdække klager relateret til nedsat natte- og mørkesyn, udfylder forsøgspersonerne et spørgeskema, som sammenholdes med den mesopiske udmåling.

FAGLIGT STOF

29

Målemetoder Den indlysende løsning på hvilken korrektion en person bør have til brug ved bilkørsel i mørke, er at foretage en synsprøve, under de forhold brillerne skal bruges i. Dette gør man tilnærmelsesvis i et mørklagt 6 m synsprøverum, som vi benævner metode A. De normale projicerede optotyper erstattes af en almindelig Snellen-tavle, som belyses, så den svarer til lysniveauet i trafikken.

Metoden anvender vi som en ”golden standard” for udmåling af mesopisk myopi. Eftersom denne metode ikke er praktisk mulig at udføre i mange butikker, anvender vi yderligere en metode; lysprikken (Grimm-test). Det er vores indtryk, at mange danske optikere kender og evt. bruger denne metode.

I et standard synsprøverum med målt SBV i phoroptoren betragtes en lyskilde ved normal rumbelysning. Der indføres +1,00 D for at opnå lysspredning. Der reduceres gradvist og lysspredningen aftager. Når lysspredning ikke aftager yderligere, noteres resultatet som lysværdien. Forsøget gentages i mørklagt lokale, hvorved mørkeværdien findes.

Den mesopiske myopi noteres som differencen mellem lys- og mørkeværdi. For at undersøge om lysprikkens størrelse har betydning for resultatet, besluttede vi os for at afprøve metoden under tre forskellige omstændigheder, som herefter benævnes metode B, C og D. Metode B er udført med en 2 mm pinhole monteret foran lyskilden på bagvæggen. Metode C er udført på samme måde som B, men uden aperture, dvs. objektet er en 7 mm lyspære. Ved metode D anvendes projektorens prik på visustavlen som objekt, diameteren er 29 mm.

I vores metode B, C og D er objektet et relativt lysstærkt og lille punkt (hhv.

1,01, 3,54 og 14,66 bueminutter), som registreres af tappene i makula. Vi antager at adaptation derfor er unødvendig.

Afprøvning af effekt For at undersøge hvilken effekt en korrektion af mesopisk myopi har, foretager vi forsøg i trafiksituationer om aftenen med udvalgte testpersoner. Der udvælges mesopisk myope personer med og uden klager, for at se om der er overensstemmelse mellem fund og klager.

-0,50 D er erfaringsmæssigt en hyppig anvendt korrektion. Ved at lave praktisk afprøvning med denne styrke, afsløres det hvorvidt en korrektion er gavnlig.

Der konstrueres to par briller til hver af de udvalgte forsøgspersoner. Personerne får til opgave, efter mørkets frembrud, at afprøve de to korrektioner ved by- og landevejskørsel.

Klinikresultater I figur 2 ses de fire testmetoders nøgletal. Det fremgår, at middelværdien for de fire metoder varierer, dog er der parvis overensstemmelse A/D og B/C. Vi har valgt at fastsætte en såkaldt grænseværdi for, hvornår vi vil definere vores forsøgspersoner, som værende mesopisk myope. Denne grænseværdi er 0,50 D. Målemetode

A

Middelværdi -0,25 (dioptri) Prævalens / 13 forekomst (antal) Prævalens / 25,49 forekomst (%)

B

C

D

-0,16

-0,16

-0,24

13

13

13

25,49

25,49

29,41

Figur 2: Nøgletal

Adaptation I vores metode A er der, som tidligere beskrevet, et lysniveau som svarer til det mesopiske interval. Derfor er det ikke nødvendigt at bruge mere end 5 minutter på adaptation, da det ikke alene er stavene, som anvendes til orientering.

Sammenligning Ved hjælp af statistiske værktøjer kan vi konstatere, at der ikke er signifikant forskel på gennemsnitsværdierne på de fire målemetoder.

Alle fire metoder finder, at prævalensen for mesopisk myopi i vores testgruppe er 25-

30 %. Men hvis vi ser lidt nærmere på tallene, viser det sig, at det ikke er helt de samme personer, som findes i hver metode.

Figur 3 viser overensstemmelsen imellem metoderne, f.eks er det gældende for metode A og B, at af de 18 personer som de tilsammen finder mesopisk myope, er kun 8 personer (44 %) i fællesmængden. 5 personer (28%) er identificeret kun af A, og andre 5 kun af B. Metode C og D har den største fællesmængde med 47 %.

Figur 3: Fællesmængder

Klager ifht. fund Ifølge vores spørgeskema har 15 personer problemer med deres syn i nedsat belysning.

Hvis der er entydig sammenhæng mellem klager og fund, vil de klagende have de højeste mesopiske myopier. De mesopiske myopier er jævnt fordelt på både klagende og ikke klagende, og korrelation er således ringe.

Yderligere finder vi det relevant at lave en egentlig opdeling for den enkelte tests forsøgspersoner i to grupper, henholdsvis med og uden klager. Der testes for signifikant forskel i fund mellem de to grupper. Hvis den udmålte myopi hos klagende er større end hos ikkeklagende, kunne det tyde på en sammenhæng mellem fund og klager. Resultatet viser at den udmålte myopi ikke er større hos de klagende.

Praktisk afprøvning Af figur 4 fremgår det, at forsøgspersonerne 16, 30 og 43 oplever mindst slør og mindst lysspredning med den mesopiske korrektion i

FAGLIGT STOF

30

Testperson

Mindst slør

Mindst lysspredning

Foretrukket styrke

by

landevej

by

landevej

by

landevej

1

if

mm

if

mm

sbv

mm

3

mm

mm

mm

mm

sbv

mm

11

sbv

mm

sbv

mm

sbv

mm

16

mm

mm

mm

mm

mm

mm

30

mm

mm

mm

mm

mm

mm

43

mm

mm

mm

mm

mm

mm

Figur 4: De 6 forsøgspersoners subjektive vurdering. if = ingen forskel, mm = mesopisk korrektion, sbv = subjektiv bedste visus

begge situationer, og de foretrækker således også denne. Hvad der er nok så interessant er, at de samme tre personer er dem med færrest klager. Der er generel enighed om, at den mesopiske korrektion er bedst ved landevejskørsel, hvorimod halvdelen foretrækker SBV til bykørsel.

Konklusion Resultaterne fra de kliniske undersøgelser viser, at der for grænseværdien -0,50 D, er ca. en fjerdedel af de 18-35-årige, der har mesopisk myopi. Der er ved sammenligning af metoderne ikke signifikant forskel på resultaterne.

Kun en tredjedel af de klagende har mesopisk myopi. Mere overraskende er det, at blandt de ikke klagende har over en femtedel mesopisk myopi. På denne baggrund mener vi ikke, at spørgsmål henledt til mørkeproblemer bør være en fast bestanddel af optikerens anamnese.

Vi har påvist relativ stor udbredelse af mesopisk myopi, og mener derfor, det er nødvendigt at gøre noget ved problemet. Vi ved, hvor meget visus påvirkes af

en ukorrigeret myopi, og har den indstilling, at specielt trafikanter bør være bedst muligt korrigerede. Det er dermed relevant med en form for kontrol af mesopisk myopi, med optikeren som det mest naturlige bud på en kontrolinstans.

Hvis der skulle gøres en indsats på området, skulle der, efter vores overbevisning, undersøges for mesopisk myopi i relevante målgrupper, som f.eks. langturschauffører og sælgere m.fl. Med andre ord, dem der jævnligt befinder sig på mørklagte vejstrækninger.

De praktiske forsøg med prøvebriller er en klar indikator for, at korrektion af mesopisk myopi har sin berettigelse. Alle forsøgspersoner foretrækker den mesopiske korrektion på landevejen, til gengæld er begejstringen mindre i byen, hvor der er mere lys. Eftersom de færreste udelukkende befinder sig på landevejene, kunne det være en fordel med et clip-on system.

Desværre kan vi ikke uden videre anbefale en af de tre prikmetoder, da vi på

baggrund af vores udmålinger samt korrelationen mellem klager og fund, ikke får et entydigt resultat. Vores ”golden standard” er indtil videre stadig det bedste bud, trods praktiske vanskeligheder.

Dog bør den kombineres med f.eks. priktest, for til sidst at afprøve korrektionen i praksis.

Diskussion Vi havde forventet en bedre overensstemmelse metoderne imellem, og at klager og resultater hang bedre sammen.

Vi har sammenlignet metoderne B, C og D med A, med den antagelse at A måler det rigtige resultat. Det kan vi dog ikke fastslå med sikkerhed, da ikke alle vores forsøgspersoner har afprøvet resultatet i praksis. Hvorvidt klager i mørke skyldes nedsat belysning eller blænding fra lyskilder kan diskuteres. Dette rejser spørgsmålet, om hvorvidt metode A overhovedet er den metode, som repræsenterer virkeligheden bedst, som vi indledningsvis havde en teori om.

Metode B, C og D vurderes som kunstige situationer, men det er muligt, at de bedst repræsenterer lysspredningen, som vi oplever fra gadelygter og billygter om aftenen, fordi objektet er et lyspunkt.

Der er fortsat ubesvarede spørgsmål angående emnet, som kræver yderligere og mere omfangsrige undersøgelser.

Branchekendt

brille sælger søges dansk brillefirma med eget design/produktion, søger nye sælger - del Sjælland - udland/ norden udlandsrejser aftales start og aflønning aftales billet mrk.408001 Optikeren Mvh Danoptik Aps - Rudesøvej 4 2840 Holte - 22343777

FAGLIGT STOF

32

Vinder af 3. prisen i året Optimus pris

Problemorienteret synsanalyse Af optometristeleverne Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen, Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén

Introduktion Specialet tager udgangspunkt i problemorienteret synsundersøgelse.

Indfaldsvinklen har været et ønske om at undersøge, hvorvidt få målinger kan differentiere klienter med behov for fuld analyse fra klienter med simpel refraktion.

Formålet er at undersøge, hvor anvendelig problemorienteret synsundersøgelse er i det kliniske arbejde i forhold til at udføre fuld analyse på samtlige klienter.

Vores hypotese er, at man kan adskille klienter med akkommodations- og vergensanomalier fra klienter med simple refraktioner ved målingerne: Akkommodationsfaciliteten, akkommodationsbredden, konvergensnærpunktet og binokulær krydscylinder.

Vi er bevidste om, at målingerne kun tester det visuelle system på nær, og derfor ikke vil være i stand til at adskille divergensinsufficiens og divergensexcess fra klienter uden syndrom.

Metode for den kliniske undersøgelse Til afdækning af vores hypotese har vi taget udgangspunkt i tværsnitsdesign. Vi har indsamlet relevant data fra 159 klienter, som vi har udført fulde synsanalyser på i forbindelse med vores seneste praktikperiode.

Eksklusionskriterierne for de 159 udvalgte analyser omhandler amblyope, skelere, patologiske årsager samt analy-

Syndrom Konvergensinsufficiens Konvergensexcess Akkommodationsinsufficiens Akkommodationsexcess Akkommodationsinfacilitet Basal Eso Basal Exo Reducerede fusionreserver Divergensinsufficiens Divegensexcess IALT ser, hvor der ikke er foretaget monokulære udmålinger i akkommodationsfaciliteten og akkommodationsbredden. Desuden udelukker vi presbyope ved kun at benytte klienter, der aldersmæssigt ligger inden for intervallet 15 til 35 år, hvilket har givet en gennemsnitsalder på 19,4 år.

Ud af de 159 klienter kan de 64 klassificeres under følgende syndromer:

Resultater Fig. 1, 2, 3 og 4 er sensitivitets- og specificitetsanalysen for, hvor god de fire målinger er til at adskille syndromcases fra simple refraktionscases. Skillelinien er sat forskellige steder og viser dermed hvor mange syndromer vi identificerer ved forskellige kriterier.

Heraf kan vi aflæse hvor mange målinger uden for norm der minimum skal til for at vi skal foretage fuld analyse.

Sensitivitetsberegningerne viser, hvor gode målingerne er til at identificere syndromcases ud af alle syndromcases i undersøgelsen. Specificiteten viser derimod, hvor gode målingerne er til at identificere simple refraktionscases ud af alle simple refraktionscases. Den prædiktive værdi viser, hvor gode målingerne er til at adskille syndromcases fra simple

Antal 15 12 20 5 2 2 1 6 1 0 64

% 23,43 18,75 31,25 7,81 3,13 3,13 1,56 9,38 1,56 0 100

refraktionscases. Hvis den prædiktive værdi er høj, kan målingerne med stor sikkerhed adskille klienterne. Den prædiktive værdi af postiv test er ensbetydende med, hvor gode målingerne er til korrekt at identificere syndromcases, mens den prædiktive værdi af negativ test fortæller, hvor gode målingerne er til korrekt at identificere simple refraktionscases.

Fig. 1 Syndrom

0-3 dårlige 4 Dårlige målinger målinger 56 8

I alt 64

Ikke syndrom

95

0

95

I alt

151

8

159

Fig. 1. Skillelinie ved 4 dårlige målinger* Sensitivitet: 12,5 % Specificitet: 100 % Prædiktiv værdi af positiv test: 100 % Prædiktiv værdi af negativ test: 62,9 % Fig. 2 Syndrom

0-2 dårlige 3-4 Dårlige målinger målinger 37 27

I alt 64

Ikke syndrom

95

0

95

I alt

132

27

159

20

FAGLIGT STOF

Fig. 2. Skillelinie ved 3-4 dårlige målinger* Sensitivitet: 42,19 % Specificitet: 100 % Prædiktiv værdi af positiv test: 100 % Prædiktiv værdi af negativ test: 72,0 % Fig. 3 Syndrom

0-1 dårlige 2-4 Dårlige målinger målinger 10 54

33

I alt 64

Ikke syndrom

91

4

95

I alt

101

58

159

Fig. 3. Skillelinie ved 2-4 dårlige målinger* Sensitivitet: 84,38 % Specificitet: 95,79 % Prædiktiv værdi af positiv test: 93,10 % Prædiktiv værdi af negativ test: 90,1% Fig. 4 Syndrom

0 dårlige 1-4 Dårlige målinger målinger 2 62

I alt 64

Ikke syndrom

74

21

95

I alt

76

83

159

Fig. 4. Skillelinie ved 1-4 dårlige målinger* Sensitivitet: 96,88 % Specificitet: 77,89 % Prædiktiv værdi af positiv test: 74,7 % Prædiktiv værdi af negativ test: 97,4 % *Dårlige målinger, er målinger uden for normtal.

Vores resultater viser at de fire målinger med stor sikkerhed kan adskille syndromcases fra simple rekfraktionscases. Spørgsmålet er, hvor det er mest optimalt at sætte skillelinjen.

Statistisk set er der ingen tvivl om, at det er optimalt at sætte grænsen ved 2-4 målinger uden for norm, idet der opnås en god sensitivitet og specificitet samt en høj prædiktiv værdi både af den positive og negative test. Dette betyder dog, at 10 syndromklienter ikke får den nødvendige synsanalyse.

Forekomsten af syndromerne akkommodationsinfacilitet, reducerede fusionsreserver og basal eso er ikke så stor i den undersøgte gruppe, men de har alligevel indflydelse på udfaldet af sensitivitet og specificitet.

Syndromerne har alle det til fælles, at de kun har en ud af de fire målinger som klinisk kendetegn. Med skillelinjen ved 2-4 målinger uden for norm kan vi ikke identificere denne gruppe, medmindre de har flere anormale målinger end den ene, der kendetegner syndro-

met.

Vælger vi at sætte kriteriet ved 1-4 anormale målinger, identificerer vi 62 syndromcases, men til gengæld får 21 simple refraktionscases fuld analyse.

Vi mener dog, at det er bedre at udføre én fuld synsanalyse for meget end én for lidt, så flest klienter får den rette behandling.

Perspektivering De fire målinger er et godt arbejdsredskab i klinikarbejdet til hurtigt og effektivt at afdække, hvorvidt en klient har en akkommodations- eller vergesanomali eller ej. Optikeren er herved i stand til at sortere målinger fra hvor disse ikke er relevante, samt foretage analyser hvor det er nødvendigt. Herved undgår optikeren at trætte klienten med unødige målinger for at nå frem til den rette behandling, og samtidig skabes der ekstra tid til en grundigere patologisk undersøgelse. Tidsbesparelsen kan samtidig efterlade tid til andre vigtige arbejdsopgaver, hvilket kan være gavnligt i en presset branche præget af mangel på optikere.

Konklusion Vi kan konkludere, at de fire målinger med stor sikkerhed kan adskille syndrmcases fra simple refraktionscases.

Vores beregninger viser, at vi opnår en høj sensitivitet og specificitet ved to til fire dårlige målinger. Herved identificerer vi 54 syndromcases ud af 64 der har behov for fuld analyse, men til gengæld får fire simple refraktionscases ligeledes fuld analyse.

Vi vurderer, at det optimale er, at klienten kun skal have minimum en anormal måling før at vi udfører fuld synsanalyse på vedkommende. Herved er der kun to syndromcases vi ikke identificerer, men til gengæld vil 21 simple refaktionscases få fuld synsanalyse, hvilket er relativt mange i forhold til ved et kriterium på minimum to anormale målinger. Som optikere er vores mål at klienterne får den nødvendige behandling og derfor vil vi hellere udføre én fuld synsanalyse for meget, end én for lidt.

Vi mener vores undersøgelse er brugbar i en diskussion om problemorienteret synsanalyse.

FAGLIGT STOF

34

Kontaktlinsekongressen 2008 Tredje weekend i marts hvert år arrangeres Kontaktlinsekongressen, der er Sveriges Kontaktlinseforenings årlige kongres, og i år deltog 230 personer for at høre om den seneste udvikling indenfor kontaktologien.

Tekst: Johanna Enbuske, Johan Östlund og Kurt Östlund Oversat af Britt Winkler Kontaktlinsekongressen 2008 fandt sted på konferencehotellet Aronsborg, beliggende i Bålsta et stykke uden for Stockholm. Weekendens sociale højdepunkt var lørdagens traditionelle gallamiddag, hvor gæsterne blev underholdt af showgruppen Made in Sweden, for siden at fortsætte festen i hotellets egen natklub. En kontaktlinsekongres er nemlig ikke bare et forum for kontaktologi uden, det også er et mødested kollegaer imellem, hvilket deltagerne unægtelig gør deres bedste for at tage vare på.

For 3. år i træk var Kontaktlinsekongressens videnskabelige program blevet udvidet, og i år var antallet af forelæsere derfor større end nogensinde.

Med 3 kurser, 4 seminarer, 12 udstillende virksomheder samt totalt 18 forelæsninger fremført af 14 forelæsere fra fem forskellige lande var deltagerne garanteret en god kongres.

Af internationalt kendte forelæsere, der i år medvirkede på Kontaktlinsekongressen, var Jan Bergmanson, Patrick Caroline og William Miller fra USA, Eric Papas fra Australien, Nicole Logan fra England samt Tom Løfstrøm fra Danmark. Fra Sverige medvirkede Bertil Sterner, Saber Abdi, Anna Lindskoog Pettersson, IngaLill Thunholm-Henriksson, Baskar Theagarayan, Mats Kristoffersen, Annika Boman og Susanne Wahlström.

Her følger referatet af nogle af de forelæsninger, der blev holdt under kogressweekenden.

Orthokeratologi i børn Patrick Caroline, BS, Pacific University College of Optometry, USA. De metoder, der hidtil har været anvendt for at forsøge at kontrollere myopiprogessionen hos børn har desværre vist sig at være ineffektive. I dag forsøger man i stedet ved hjælp af orto-klinser at skabe optiske aberrationer i øjets periferi.

Perifera retina har stor betydning for øjets refraktive udvikling. I et hyperopt øje kommer de perifere stråler til at fokuseres bagom retina og det billede, der falder på den perifere retina bliver dermed sløret. Øjet forsøger at kompensere for dette gennem at ”lede” fokus, hvilket i praksis indebær at øjet øger sin aksiale længde. Dette kan medføre øget myopi.

Med orto-k-linser kan man eliminere dette hypereropa defokus, hvilket medfører at de perifere stråler fokuseres på den perifere retina. I visse tilfælde kan man skabe et myopt defokus, hvor strålerne fokuseres foran retina, hvilket har vist sig at kunne bremse myopiprogressionen hos børn.

punktatastaining spredt over hele cornea. Forekomst af SICS kan medføre dårlig komfort for kontaktlinsebæreren specielt sidst på dagen. SICS øger endda risiko for corneala infiltrat. Det er derfor vigtigt, at vi som kontaktlinsetilpassere ikke entydigt ordinerer kontaktlinserne uden at tage hensyn til rensesystem.

Conjunctival responses to contact lens wear Tom Løfstrøm, MSc Optom, Danmark Introduktionen af silikonehydrogel-linser med sin høje iltgennemtrængelighed har for mange kontaktlinsebærere medført en forbedring af øjenhelsen. Men i lighed med andre kontaktlinsematerialer

Care system induced ocular reponses in daily CL wear, IER Matrix Study Eric Papas, PhD, The Institute of Eye Research, Australien.

The Institute of Eye Research har I et studie taget IER Staining Matrix frem, hvilket er et værktøj, der kan anvendes til at se hvilke kombinationer af rensesystemer og linsetyper, der mindsker risikoen for SICS, Solution Induced Corneal Staining. SICS ses som en ring af diffus punktatastaining mod limbus eller som

Tom Løfstrøm

FAGLIGT STOF

35 har SIHY sine ulemper, hvilke hidtil har været relateret til cornea og øjenlåg, fordi, der har kun har været minimalt fokus på, hvordan materialet påvirker konjunktiva.

En ny type af konjunktival påvirkning – Lens Induced Flap Excess of Conjunctiva (LIFE) – er blevet opdaget i sammenhæng med bærere af SiHy-linser og kan beskrives som små sprækker i konjunktiva forårsaget af en kontaktlinse. Et lokalt område med LIFE er formodentlig forårsaget af en skade på kontaktlinsens kant. Ser man derimod LIFE rundt om hele limbus er årsagen formodentlig en for stram pasform eller linsens kantdesign.

Som kontaktlinsetilpassere bør man være medvidende om at høj iltgennemtrængelighed ikke løser alle problemer.

Det er med de nuværende SiHy-linser vigtigt at satse på optimal pasform, og at man tager konjunktival påvirkning alvorligt.

til staining kan være corneal skade, udtørring, toxicitet forårsaget af eksempelvis kontaktlinsevæsker eller helt enkelt den naturlige cellefornyelse (apoptos). Corneal staining kan findes endda hos ikke-kontaktlinsebærere, her kan forekomsten være så høj som 79 procent.

Visse typer af fluorescein kan penetrere epitelet og altså forårsage staining. Ved indfarvning med fluorescein bør man derfor tænke på at anvende så lille en mængde som muligt, da en

større mængde vil ligge tilbage på cornea og dermed forårsage mere staining.

For lettere at kunne bedømme stainingens udbredelse, placering og dybde findes forskellige gradueringsværktøjer at benytte. Opfattelsen af hvilken grad af staining som bør accepteres er blevet ændret, og det er vigtigt at huske på, at stainingens dybde har større betydning end dets udbredelse.

Når øjet er tørt Jan Bergmanson, OD, PhD hc, University of Houston College of Optometry, USA. Tørre øjne er et underdiagnosticeret problem meget på grund af, at en stor del af patienterne behandler sig selv med receptfrie øjendråber. For en mere effektiv behandling må man dog foruden en lokal behandling yderligere behandle de betændte komponenter, hvilket berører hele kroppen. Man ved i dag at Omega3-fedtsyrer eventuelt i kombination med Omega6-fedtsyrer har antibakterielle egenskaber og den positive effekt disse fedtsyrer har på tårefilmen er veldokumenteret.

Med den konstante udvikling af nye produkter til behandling af tørre øjne må praktikerne holde sig velinformeret om den nyeste udvikling. Det er af stor betydning f.eks. at vide hvilke produkter, der gennem kliniske forsøg har vist sig at være ineffektive for behandling af tørre øjne. For ikke at lave fejl som f.eks. at anbefale lægemidler, patienten allerede har testet uden resultat må tilpasseren desuden lære at forstå indholdsfortegnelser.

Corneal Staining William Miller, OD, PhD, University of Houston College of Optometry, USA Den staining vi sædvanligvis ser er mindre og inferiørt placeret. Årsagen

William Miller

Fokus på Air Optix Individual Af Bjarne Hansen Ciba Vision havde inviteret en lille eksklusiv gruppe af kontaktlinsespecialister fra de nordiske lande til at udveksle erfaringer med Air Optix Individual.

Der er enighed om de helbredsmæssige fordele ved Silikone Hydrogelmaterialet selvom en enkelt gjorde gældende, at det ikke er et salgsargument overfor den store gruppe af kunder, der ikke tager hensyn til helbredet, så længe det går godt.

Hvis alle agerer fornuftigt ville der jo ikke være rygere, er argumentet.

Med Air Optix Individual er det nu muligt at tilpasse en større andel med det nye materiale. Der er stort set enighed blandt kontaktlinsetilpasserne om, at linserne er lette at handle i minusstyrker, men vanskelige for mange i plusstyrker og vanskelighederne stiger proportionalt med styrken.

Samtidig kan det være et problem med en lille optisk zone i høje plusstyrker.

Gevinsten for brugerens helse er imidlertid evident i forhold til de gamle materialer, om end der var lidt kritik af, at mange kunder giver udtryk for, at de kan mærke linsen. Der gælder især kunder, der er bruger Night & Day og O2 Optix, der begge er meget komfortable linser.

FAGLIGT STOF

36

Mediation af mobning Forebyggelse og håndtering af mobning i virksomheder og organisationer Af Lektor i mediation Hans Boserup

Hvad er mobning?

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning i tilstande af ubalance, og når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.

Mobning kan komme til udtryk som bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Den kan også foregå ved, at en leder nedgør en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.

tid. Rovmobning er der tale om, når ofrene ikke har gjort noget, som kan forklare mobbernes adfærd. En leder, der forfølger en underordnet, begår rovmobning. Et andet eksempel på rovmobning kan være Janteloven, når dens udøvelse antager karakter af forfølgelse og grov bagtalelse. Denne form for mobning ligner i sin natur den form for vold, som straffeloven beskæftiger sig med. Også straffelovsovertrædelser kan medieres.

At sikre mod mobning er en arbejdsgiverforpligtelse. Men det er også sund fornuft. Mobning koster helbredet for den enkelte og koster betydeligt på bundlinjen i regnskabet.

Mobning er ikke blot et problem blandt børn og unge. På mange arbejdspladser sker der mobning i et omfang, som gør det til et reelt arbejdsmiljøproblem. Hvor mange der mobbes vides ikke med sikkerhed, men danske og nordiske undersøgelser viser, at 2-5 % af alle ansatte mobbes.

To typer mobning 1) Overgreb i konflikt: Mobning kan være en valgt strategi til håndtering af en uløst konflikt på arbejdspladsen.

Mobberen behøver ikke at have bevidst ”onde” hensigter. Lad os kalde denne mest almindelige form for mobning for konfliktmobning.

2) Andre overgreb: Såkaldt rovmobning opstår tilsyneladende uden grund. Nogle gange er mobberen - men ikke altid præget af mindreværdsfølelse eller psykopatiske træk. Men det passer ikke al-

Hvad tales der om under mediation om mobning?

Under redegørelsen Mobbeofferet fortæller om følgerne af mobningen. Typisk vil offeret fortælle om psykisk og fysisk lidelse.

Akutte reaktioner: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004: Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane. (§ 9 a).

Mediation af mobning Hvorfor gøre noget ved mobning?

velse i virkningen af mobningen og eliminering og neutralisering af mobningens virkninger.

Man kan mediere sig ud af mobning.

Mediation er assisteret forhandling mellem parterne. Mediationen består af 1) Redegørelse, 2) Afgrænsning af opgaven med at forhindre mobning og neutralisere virkningerne af mobning, 3) Brainstorming af løsningsforslag, 4) Forhandling om løsningsforslag og 5) Indgåelse af aftaler.

1) Når mobning er valgt som en strategi i konflikt, er både konflikten og mobningen til forhandling, og løser man konflikten, holder mobningen op.

Temaet er indlevelse i virkningen af mobningen og eliminering og neutralisering af mobningens virkninger.

2) Ved rovmobning skal der ikke forhandles om mobningen eller de interesser eller behov, der ligger til grund for rovmobningen. Rovmobning skal som strafbar vold erkendes, beklages og elimineres, førend der kan blive tale om mediation af mobningen. Det er ikke til forhandling, om mobningen har fundet sted, eller om den skal ophøre. Det skal parterne være enige om, før meningsfuld mediation kan finde sted. Temaet for mediation ved rovmobning er indle-

Psykiske reaktioner: Nervøs, usikker, urolig, irritabel og aggressiv. Fysiske symptomer: Hovedpine, kvalme og muskelsmerter.

Reaktioner efter langvarig mobning: Psykiske reaktioner: Stresssymptomer, depression, angst, hukommelses og koncentrationsproblemer. Fysiske reaktioner: Allergiske reaktioner, muskelsmerter, mavetarm problemer, smerter i brystet og hjertebanken. Adfærdsmæssige reaktioner: Passivitet, rastløshed, søvnløshed.

Det går ud over arbejdsevnen, og man isolerer sig fra kolleger. Man ønsker at forlade arbejdspladsen. Reaktionerne kan være midlertidige. Men de kan blive kroniske, hvis mobbehandlingerne er meget alvorlige eller fortsætter over lang tid.

FAGLIGT STOF

38

Symptomer på PTSD. Nogle mobbeofre kan udvikle symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Den kendetegnes bl.a. ved: Et øget vagtberedskab, flash back til situationen. Offeret vil undgå alt, der minder om arbejdspladsen, eller at komme i nærheden af arbejdspladsen. Man kan miste hukommelsen, miste tidligere interesser, overreagere på støj m.v.

Under afgrænsning af opgaverne, der skal løses under mediationen Der tales om omgangstonen. Den enkelte skal vise mod og ansvarlighed ved at blande sig, når der ses noget, der ligner mobning. Man skal ikke passivt se til, men tydeligt vise, at den slags ikke kan tolereres på arbejdspladsen. Er der for stramme tidsplaner, uoverensstemmelse om målsætninger og kvalitet i arbejdet, eller uklare prioriteringer, der i perioder skaber frustrationer, konflikter og stress?

Under brainstormingen efter forslag Man skal tale åbent om konflikter på sin arbejdsplads, så udvikler de sig ikke til forfølgelse og mobning. Enhver skal reagere hurtigt, når de oplever mobning.

Der skal siges fra overfor mobberen, gerne når der er kollegaer til stede. Den enkelte skal søge støtte og opbakning hos sin tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, eller sin leder. Den enkelte skal være opmærksom på sit helbred.

Der skal sørges for tid og plads til oplæring og samarbejde. Der skal sørges for god introduktion af nye kollegaer.

Det skal tages alvorligt, hvis en føler sig dårligt behandlet og vælger at fortælle om det. Der skal lyttes til både ofret og mobberen. Passive vidner skal gøres aktive og få mobberen til at holde op.

af adgang til professionel rådgivning samt uddannelse af relevante personer i organisationen. Man skal tale med hinanden og ikke om hinanden.

Under aftalefasen Opstår mobning, kontaktes enten tillidseller sikkerhedsrepræsentant, arbejdsleder, eller anden person i organisationen.

Der skal indgås klare aftaler for, hvad man i praksis gør ved mobning, herunder ansvar, kompetence og sanktioner.

Når forandringer på arbejdspladsen er nødvendige, skal tilstrækkelig information og medinddragelse finde sted. Konflikter og uenighed skal frem i lyset og løses i åbenhed. Når man oplever mobning, rygtedannelser el. lign. på arbejdspladsen, skal man blande sig og sige fra.

Mobbeofre har svært ved at sige fra over for angreb eller føler sig svage i en konflikt. Mange mobbeofre er dygtige medarbejdere, der aldrig tidligere har haft problemer. Den mobbede kan af frygt for konsekvenserne benægte, at der foregår mobning.

Ofte er kollegerne passive tilskuere til mobningen. Det kan skyldes mange forhold: Måske er de konfliktsky og bange for misforståelser, at fornærme eller fremkalde aggression, eller de frygter at blive det næste ”offer”. De har måske tidligere erfaret, at mobberen oplever indblandingen som angreb eller kritik og går til modangreb.

En norsk undersøgelse viser, at mobningen også belaster de passive tilskuere.

14 % af dem oplevede mobning som en daglig belastning, og 21 % oplevede, at mobning reducerede deres trivsel.

Hvem er parterne i mediationen?

Under forhandlingerne om de enkelte forslag Arbejdspladsen skal i ord og handling vise, at mobning af ledere og medarbejdere er uacceptabelt. Alle medarbejdere har ret og pligt til at gribe ind, hvis mobning finder sted. Arbejdspladsen skal til stadighed være ”klædt på” til at varetage konflikt og mobningssager i form

I forhold til mobning er der tre grundlæggende roller: Mobber, offer og passiv tilskuer. De bør alle være repræsenteret under mediation af mobning.

Mobberen kan være en kollega, der mobber andre kollegaer. Medarbejdere kan mobbe lederen. Lederen kan mobbe medarbejderen.

(Yderligere litteratur: Ståle Einarsen og Eva Gemzøe Mikkelsen: Mobning i arbejdslivet Hvad er det og hvad ved vi om det? Artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 1, 2000, side 7 – 24.)

PRODUKTNYT

40

Produktnyt DriveWear®, det nye solglas fra Hoya DriveWear® er det perfekte glas til bilkørsel og fritidsbrug. Det yder maksimal beskyttelse mod skarpt lys og blænding samtidig med, at det giver brugeren et klart og kontrastrigt syn.

DriveWear® er et sandwichglas med en unik kombination af polarisationsfilter og fotokromatisk belægning. Farven skifter fra gulgrøn i overskyet vejr, kobberfarvet i skarpt lys gennem forruden, til mørk rødbrun i sollys uden for bilen.

Dette farvevalg sikrer optimal kontrast under alle lysforhold. Det har stor betydning for rigtig afstandsbedømmelse og dermed sikkerhed i trafikken.

Nyt Suntech 2.0 - helt ny farveskiftende teknologi Suntech 2.0 er et nyt, fotokromatisk glas fra Hoya med en markant forbedring af opklaringshastigheden.

Glasset tilpasser sig hurtigt skiftende lysforhold, og er derfor velegnet for de kunder, der ønsker en solbrille, der kan lidt mere. Det skifter fra 70% til 30%, hvilket for de fleste er acceptabelt til indendørs brug, på kun 2 minutter.

Suntech 2.0 leveres på alle Hoyalux iD FreeForm produkter i indeks 1,6 og indeks 1,67 samt det komplette program af progressive og singlevision design i samme indeks.

Varilux Physio f-360°™ - Det bedste bliver endnu bedre Essilor introducer Varilux Physio f-360°™, der er et nyt teknologisk gennembrud, der hjælper brugerne med at se bedre og samtidig giver lettere tilvænning. Det nye glas er en videreudvikling af succesen Varilux Physio™.

Glasset er designet med Essilors eksklusive W.A.V.E. Techonolgy™ (Wavefront Advanced Vision Enhancement), der er inspireret af astronomien og analyserer hele strålebundtet af lys og reducerer glassets højere ordens aberrationer. Dermed opnår brugeren et skarpere syn med større kontrast.

De individuelle parametre, der skal opgives sammen med bestillingen af glasset (PD, monteringshøjde, pantoskopisk vinkel, wrap vinkel og toppunksafstand), minimerer ulemperne i specielt nærdelen, hvis kunden

ikke rammer nærområdet optimalt pga. for lille eller for stor konvergens i forhold til standardglas design.

Den nye innovation, der tager højde for den individuelle konvergens, kaldes Dual Positioning System™, og virker som et GPS system i bilen. Ved hjælp af en kombination af både forside og bagside kan Varilux Physio f-360° tilpasse placeringen af nærfeltet til brugerens behov. De avancerede beregninger og Pointby-Point slibningen gør, at glasset opnår en ”rumlig fleksibilitet” af nærområdet og brugeren har dermed opnået et individuelt placeret nærfelt, med 30% lettere og ubesværet syn i nærdelen.

Monteringshøjden er 15-18 mm og varieres efter den bestilte monteringshøjde.

Varilux Physio f-360°™ leveres i alle materialer, Orma 1,50, Ormix 1,60, Stylis 1,67, Lineis 1,74 i både klar og Transitions med Crizal A2 uden undtagelse.

PRODUKTNYT

Produktnyt

41

Visioffice - et nyt opmålinssystem til progressive glas Essilor har lanceret Visioffice, der er det nyeste instrument til opmåling og centrering af brilleglas.

Systemet er et meget avanceret multifunktionelt High Tech system. Instrumentet har samlet flere funktioner i et meget brugervenligt system.

Samtidig er opmålingen gjort hurtigere, mere præcis og dynamisk. Den præcise opmåling medfører flere tilfredse kunder dels pga. bedre centrering af brilleglassene og dels fordi kunden får en bedre oplevelse, ved den professionelle opmåling.

Hele opmålingen tager kun 20 sekunder. Dette sker ved hjælp af videosekvenser, der sikrer en dynamisk opmåling og dermed opnås en mere naturlig holdning hos kunden. Videosekvensen sikrer, at kunden slapper af, og den rigtige vinkel til kameraet vælges automatisk af apparatet. Videoen kan selvfølgelig også benyttes i stelvalgsfunktionen, hvor kunden kan se brillen fra flere vinkler og i bevægelse.

Visioffice indeholder en funktion til opmåling af PD, monteringshøjde, wrapvinkel, pantoskopisk vinkel, toppunktsafstand og mål til f.eks. de avancerede Varilux Ipseo glas.

Systemet indeholder et program, hvor det er muligt at sammenligne progressive design, og glastykkelser. Der findes også en interaktiv guide til valg af de optimale brilleglas ud fra den enkelte kundes behov. Desuden er der indbygget demonstrationer og forklaringer på samtlige behandlinger, materialer og glastyper.

Samtidig har instrumentet en funktion til fremvisning og valg af stel.

Visioffice er yderst præcis og foretager målinger inden for 0,1 mm og 1° nøjagtighed ved hjælp af chromakey -teknologien. Det er den teknologi, der benyttes til de store Hollywood film, hvor der placeres en grøn baggrund bag skuespillerne og dermed gør det muligt at ændre baggrunden på computer.

PRODUKTNYT

42

Produktnyt ACUVUE® OASYS™ godkendt til terapeutisk brug Acuvue® Oasys™ med Hydroclear™ Plus fra Johnson & Johnson Vision Care er blevet godkendt i Europa til terapeutisk brug som bandagelinse i forbindelse med visse akutte og kroniske okulære tilstande. Linsen kan samtidig korrigere synet, hvis det er nødvendigt.

I mange tilfælde kan det være nødvendigt at bruge terapeutiske linser som døgnbrug i mange dage.

Fugtbarheden, den glatte overflade, den høje oxygen transmission, komforten og UV blokering gør Acuvue® Oasys™ til et godt valg som terapeutisk bandagelinse til en serie af tilstande.

Acuvue® OasysTM kan bruges i op til 6 sammenhængende nætter/7 dages døgnbrug efter optikerens anbefaling. Denne fremgangsmåde er ligeledes gældende når linsen bruges til terapeutisk brug.

Et studie med 43 patienter, hvor alle blev tilpasset med ACUVUE® OASYS™, i en terapeutisk applikation har vist gode resultater. I alle situationerne viste linsen sig effektiv ved reduktion af cornea blottelse, smerte kontrol, barriere beskyttelse og imod tilbagefald. Der blev ikke observeret sikkerhedsproblemer i situationerne.

Den amerikanske og europæiske godkendelse af linsen som terapeutisk bandage linse inkluderer følgende akutte og kroniske okular tilstande:

Solbriller til de yngste

• Til cornea beskyttelse i øjenlåg og cornea unormalheder som fx entropion, trichiasis, tarsal ar og tilbagevendende cornea erosion. Ligeledes, som beskyttelse ved sutur eller okular strukturmisdannelse, degenerering og lammelser som kan nødvendiggøre beskyttelse af cornea imod blottelse og gentagende irritation.

• For cornea smerte behandling ved lidelser som blæreformet keratopaty, epithel erosion og afskrabning, filament keratitis, post-keratoplastik.

Baby Banz er etil de yngste. Kræftens Bekæmpelse har vurderet og godkendt solbrillerne, og der bliver henvist til dem på deres hjemmeside.

Brillerne er konstrueret med elastisk neopren-rem, der sikrer, at solbrillen ikke falder af – eller hos de mindste bliver hevet af hele tiden. Remmen giver fleksibilitet, åndbarhed og komfort. Brilleglassende kan endvidere udskiftes til glas med styrke, såfremt dette er nødvendigt.

Det anbefales at babyerne samtidig bruger solhat.

• Til brug som beskyttelses barriere under healingprocessen af epithel defekter som fx kronisk epithel defekt, cornea ulcus, neurotrofisk og neuroparalytisk keratitis, og kemikalie forbrændinger.

• Efter kirurgiske indgreb hvor bandage linse brug er anbefalet ved fx efter refraktiv kirurgi, lamellær implantation, cornea flapper, og andre okular kirurgiske tilstande.

• Til struktur stabilitet og beskyttelse ved piggy back linse brug, hvor cornea og tilhørende overflader er for uregelmæssige til at bruge hårde linser. Endvidere kan brug af linsen modvirke irritation og afskrabninger i tilstande hvor der er niveauforskelle pga. arvæv eller i overgangen mellem transplantat og eneg hornhinde.

www.babybanz.dk

Mette Dyhr er ny marketingdirektør i Synoptik Efter stor succes og ni år i Irma skifter Mette Dyhr dagligvarerne ud med briller og kontaktlinser i Synoptik. Mette Dyhr skal have ansvaret for den nye strategi og kommunikation. Mette Dyhr er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen og har siden været ansat i mediabranchen i Danmark og udlandet. I Irma var Mette Dyhr en del af det ledelsesteam, der vendte udviklingen i dagligvarekæden, skabte en stærk position og senest en succesfuld ekspansion til Århus og Odense. Med Mette Dyhr i spidsen for kommunikationen skal Synoptik i langt højere grad blive bedre til at ramme kundernes forventninger.

Mette Dyhr

Carl Zeiss Vision og Brock & Michelsen opbygger en ny fælles organisation Carl Zeiss Vision og Brock & Michelsen opbygger en ny fælles organisation i Danmark, som består af det tidligere Sola Nordic A/S og optikdivisionen i Brock & Michelsen A/S. Navnet er Carl Zeiss Vision Danmark A/S. Den nye organisation består af medarbejdere fra begge firmaer.

Divisionschef Morten Kreutzmann fra Brock & Michelsen er udnævnt til adm. direktør i det nye selskab. Jakob Ingvaldsen, der har arbejdet i Sola Nordic i mange år er udnævnt til Business Development Manager.

Selskabets kombinerer det bedste fra Sola Nordic A/S og fra Brock & Michelsens Optikdivision, og optikerne vil fremover opleve en endnu bedre service og en endnu stærkere produktportefølje.

Morten Kreutzmann

Jacob Ingvaldsen

PRODUKTNYT

Branchenyt

43

PRODUKTNYT

44

Branchenyt Louis Nielsen skifter logo Nu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optiker-gigant Specsavers havde i tankerne, da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. Louis Nielsen markerer 30 år med konstant vækst. Det sker, når kæden her i jubilæumsåret skifter logo og tilføjer Part of the Specsavers Group som sit efternavn for at markere det tætte partnerskab med Specsavers.

Julie Perkins og Mads Nygaard

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes, selv om Specsavers indtil videre holder brandet Louis Nielsen i live. Julie Perkins, der er International Development Director i Specsavers koncernen og landechef for Specsavers i Holland lægger vægt på, at Specsavers ønsker at støtte og bygge videre på den succes, der allerede er.

”Specsavers lægger vægt på at have den laveste pris på synspleje uden at gå på kompromis med kvaliteten”, siger Julie Perkins, der lægger vægt på, at den væsentligste forudsætning for Specsavers’ succes er brugen af kvalificerede optikere.

Adm. direktør Mads Nygaard, der har været adm. direktør for Louis Nielsen siden Specsavers overtagelse i 2005 er tilfreds med, at kæden er sikret af en stærk forsyningskæde, der arbejder hurtigt og meget professionelt. Det sætter Louis Nielsen i stand til at håndtere en stor volumen.

Specsavers, der er den største privatejede optikerkæde i verden, har over 1000 butikker i England og resten af Europa og satser i øjeblikket på ekspansion i Norden og Australien.

BAUSCH & LOMB VINDER MEDALJER I FRANKRIG Bausch & Lomb har fået den prestigefyldte ceremoni Ponts d’Or Award anerkendelse for sit engagement indenfor kontaktlinseområdet. Flere end 800 personer fra den franske øjenprofession stemte, og blandt de alle førende optiske varemærker vandt ReNu og PureVision anerkendelser for forbrugerfokuserende produkter og initiativ.

ReNu® MPSTM vandt kategorien linsepleje og fik guldmedaljen for den innovative, forbrugerorienterende “compliance” pakke. Bausch & Lomb’s linseportfølje PureVision® fik tildelt en sølvmedalje for den første komplette silikonehydrogelfamilie med linsetyper til korrigering af alle typer synsfejl.

Ny salgskonsulent hos Essilor Danmark Essilor har ansat Vicky Christensen til at besøge og vejlede optikerne på Sjælland og Fyn. Vicky overtager stillingen efter Jacob From, der er ansat som marketing manager.

Vicky har tidligere arbejdet som optiker i Profil Optik og på det seneste som butikschef i Top Tik i Slagelse.

KALENDER

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

3. – 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo West The Sands Expo Center, Las vegas www.visionexpowesr.com

Tilmelding til kurser til: Britt Winkler Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: bw@optikerforeningen.dk

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons.

Tel. 33936266. www.silmo.fr

26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 19. - 22. OKTOBER 2008 SILMO 2008 International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris Promosalons.

Tel. 33936266. www.silmo.fr 2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 23.-25. JANUAR 2009 OPTI MUNICH 2008 - 10th.

International Optics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich.

6. – 9. MARTS 2009 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings kompleks www.mido.it

27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 17. SEPTEMBER 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Villa Blide, Ballerup 30. SEPTEMBER 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Byggecentrum Middelfart 19.-20. NOVEMBER 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum Middelfart

o g

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56 e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk, DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 11.07.2008.

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2008) udkommer 28.08.2008.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 04.08.2008.

ADRESSER

A d re s s e r

47