/Optikeren%202007_4

Nr. 4 • Juli 2007 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

Vær med i sommerens

STORE AKTIVITET Frem til 31. August 2007 kan du, hver gang du bestiller Transitions® glas med Teflon® coating, spare sammen til kameraer med Carl Zeiss Optik fra SONY. Den søde ferietid nærmer sig med hastige skridt, og vi vil gerne sørge for at du kan forevige ferien i en superkvalitet.

3/,! ./2$)#

SOLA NORDIC A/S • INDUSTRIVEJ 22-24 • 3550 SLANGERUP • +45 47 33 58 88 • WWW.SOLANORDIC.COM

I Sverige, Norge og Finland er alle optometrister samlet i en fælles forening.

Dette har kunnet lade sig gøre, fordi Norges Optikerforbund, Optikerförebundet og den finske Optikerforening alene har beskæftiget sig med fagrelaterede opgaver - det samme som Danmarks Optikerforening gør i dag.

At alle optikere er samlet i en fælles forening har medført en synergi effekt, som har betydet, at de øvrige skandinaviske lande har været forud for Danmark indenfor uddannelse, efteruddannelse og forskning.

Med ændringen af optikeruddannelsen til en professionsbachelor i optometri, har faget taget et afgørende skridt mod at opnå samme anerkendelse som i de øvrige skandinaviske lande. For også at opnå samme synergi effekt, har Danmarks Optikerforening længe ønsket at tage det endelige skridt mod en fælles faglig optikerforening for danske optikere.

På Foreningens årlige generalforsamling bakkede medlemmerne op om dette ønske og med en vedtægtsændring, er det nu muligt for alle optometrister fra 2008 at blive medlemmer af Danmarks Optikerforening.

Det nye Danmarks Optikerforening primære mål er fortsat at løfte faget, hvilket skal ske ved udvikling af kurser og kursustilbud. Kurserne skal udvikles i samarbejde med skolerne, med de øvrige skandinaviske lande, ligesom der vil blive trukket på den erfaring, som foreningen opnår via sit medlemskab af ECCO. Bestyrelsen har hele tiden været klar over, at dette mål kun vil kunne nås, hvis der indgås et tæt samarbejde med foreninger/personer med interesse og erfaring indenfor kursusvirksomhed. Det var derfor oplagt for bestyrelsen at indlede forhandlinger med DOKS om en ”sammenlægning”. Dette lykkedes efter længerevarende forhandlinger, som bl.a. skulle sikre at DOKS aktiviteter kunne fortsættes i Danmarks Optikerforenings regi. Med det mål for øje blev der i vedtægterne indføjet, at foreningen skulle nedsætte et uddannelsesudvalg og DOKS blev garanteret at uddannelsesudvalgets medlemmer i de første år kom til at bestå af medlemmerne fra DOKS´ bestyrelses og Uddannelseskomite samt 2 repræsentanter fra Danmarks Optikerforenings bestyrelse.

Selvom den formelle ændring først sker fra januar 2008, har Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg udarbejdet et kursuskatalog med et bredt tilbud til optikerne sammensat af såvel aften som dagkurser. Kataloget vil blive fremsendt som indstik i Optikeren nr. 5.

Danmarks Optikerforening ser frem til på denne måde at løfte foreningen og DOKS mod en højere faglig profil, og derigennem ruste medlemmerne til at møde de udfordringer, som fremtiden vil bringe.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

Danmarks Optikerforening - optikernes faglige forening

OPTIKEREN 4 . 2007

JULI 2007

3

Trænger du til ny inspiration?

Bliv en del af Nyt Syn og få adgang til et stærkt kædekontor, der står klar til at rådgive dig om stigende omsætning og indtjening i din forretning. Vi har bl.a. forhandlet en særaftale med Dennis Knudsen i 2007, hvor han kommer i Nyt Syn butikkerne til inspiration og styling af kunderne.

Få del i en stærk markedsføringspakke Kontakt kædedirektør Claus Petersen på 61555156 eller cp@nytsyn.dk og hør mere om mulighederne hos Nyt Syn.

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 39 . 5220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk

I n d h o l d

NUMMER 3 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Per Michael Larsen

3

OPTIKER OG FORRETNINGSMAND . . . . . . . . . . . . . . . .

Claus Suk Yong Jacobsen

6

SYNSUNDERSØGELSE AF ÆLDRE MENNESKER MED ALZHEIMERDEMENS . . . . . . . . . . . . 12 Henrik Holton

Synsundersøgelse af ældre mennekser med Alzheimerdemens Læs side 12

OPTIMUS PRISEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bjarne Hansen

FLIPTESTEN MED +/- 2,00D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Gitte Kæseler, Katrine Lindholm og Rikke Winther

ER AUTOREFRACTOMETERMÅLINGER REPRODUCERBARE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Alex Christensen og Hans Præst

Mido 2007 Læs side 24

MIDO 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Bjarne Hansen

NYE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER FOR KONTAKTLINSEOPTIKERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Gry Høngsmark Knudsen

VÄRFOR GÖR DU PÅ DETTE VISET? . . . . . . . . . . . . . . . 30 Dorthe Stadsgaard

SØLV – DEN GYLDNE DEN NYE GYLDNE STANDARD INDEN FOR KONTAKTLINSEPLEJE . . . . . . . 32 Nis Jacobsen

Värfor gör du på dette viset?

Læs side 30

AMERCIAN ACADEMY 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hanne Weihrauch

HELBREDSSIKRING GENNEM DANMARKS OPTIKERFORENING . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Jan Borup

NYT FRA UDLANDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Ny og endnu bedre PureVision Læs side 42

OPTIKEREN 4 . 2007

OPTIKEREN

5

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

6

Optiker og forretningsmand Af Claus Suk Yong Jacobsen

Koldby Optik er på blot to år blevet til to driftige butikker, der beskæftiger i alt tre optikere. Det er først og fremmest indehaveren Peter Koldbys vedholdenhed og forretningsmæssige overblik, der giver løfter om at Koldby Optik kan blive en af de optikervirksomheder, der markerer sig på landkortet i fremtiden. Vi har talt med Peter Koldby om den forretningsfilosofi, der har sikret ham en plads på markedet.

Da kirkeklokkerne i tårnet på Skt. Jakobs Kirke på Østerbrogade i København slår seks, er der stadig kunder i optiker Peter Koldby’s lille butik i nummer 108. Peter Koldby er i gang med at betjene et ungt par på udkig efter solbriller, da en af de lokale, en gråsprængt og vejrbidt herre, stikker hovedet ind og siger opmuntrende:

"Nå, det er da ellers blevet flot herinde " Det er den 1. maj 2007, og en vrimmel af mennesker er på vej hjem fra arrangementer i Fælledparken. Også til

daglig er Østerbrogade velbesøgt, og så er der den demografiske fordel, at det er det sted i København, der har den højeste gennemsnitsindkomst.

Hvis noget kendetegner den kun 33 år gamle Peter Koldby – der blev udlært som både optiker og merkonom i 2001 – så er det arbejdsmoral og målrettet planlægning. ”På optikerskolen savnede jeg den merkantile udfordring, og det syntes jeg var helt absurd ikke blev gjort mere ud af”, siger Peter Koldby om sin beslutning om at tage to uddannelser samtidigt.

I 2005 forlod han Poul Stig Briller i Østergade for at åbne sin første butik på Østerfælled Torv. Åbningen af butik nummer to den 30. marts i år – efter blot to år som selvstændig optiker – er et gennemtænkt strategisk træk fra Peter Koldby’s side. ”Den nye forretning er et led i min branding af hovedforretningen på torvet. Kunderne behøver ikke at vide, at vi også har butikken på Østerfælled Torv, men alfa og omega er, at vi bliver den foretrukne optiker”, siger Peter Koldby, der bevidst har valgt at leje sig ind på en trafikeret hovedgade.

Tilbage på Østerfælled Torv er tempoet et andet. Der er kun et stenkast mellem butikkerne, men både indretningen og arbejdsrytmen i hovedbutikken signalerer, at fokus er en mere personlig kontakt: Her hænger der billeder af Peter Koldby’s lille datter i værkstedet, og den åbne adgang mellem forbutik, værksted og synsprøverum skal medvirke til at give stedet en hjemlig, afslappet atmosfære.

Det er her, Peter Koldby’s hustru, Maria Koldby, tager imod kunder fra 10 til 17.30 hver dag. Selv starter Peter Koldby i hovedbutikken sammen med sin hustru, og lidt i 11 begiver han sig over til butikken i Østerbrogade, der har åbent fra 11 til 18. Opstartsfasen har været krævende. ”Vi afleverer babyen klokken 9 i vuggestue, så går vi op i den første forretning klokken kvart over ni, hvor jeg sliber briller til kvart i elleve og åbner den anden butik klokken 11.

Vi har haft så meget pres på, at jeg har måttet slibe briller til sent ud på aftenen”, fortæller Peter Koldby, der betegner det som ”en speciel situation”.

Til gengæld hviler den første forretning allerede i sig selv, og den nye butik er ikke langt fra det samme mål. Det går godt. Og Peter Koldby har lagt vægt på ikke at tage arbejdet med hjem. Det eneste, han håndterer hjemmefra er formandsposten i Torveforeningen, Østerfælled Torvs butiksforening, hvor Peter Koldbys talent for networking og markedsføring kommer hele området til gavn.

Som selvstændig står man ikke i kæde Med uddannelsen som merkonom og en række erhvervskurser i ryggen er Peter Koldby en ny type optiker, der først og fremmest gør sig gældende som forretningsmand og ikke er bleg for at underkaste sit eget fag almene principper for erhvervsdrift. For Peter Koldby er succes som optiker ”et spørgsmål om effektivisering”. Han arbejder fokuseret på at gøre Koldby

BRÆNDER DU FOR:

Bygn ingsfejl, bundlinje & Björn Borg?

I løbet af det sidste års tid er Synoptik ikke bare blevet lidt skarpere. Med en ny ledelse i spidsen er vi også blevet langt mere ambitiøse.

Vi har fokus på fagligheden og har fx certificeret vores synsprøver hos Dansk Standard. Hele personalepolitikken er under revision, og vi bruger mange ressourcer på at forbedre den interne kommunikation.

Vores mål er at skabe optimale arbejdsvilkår for de medarbejdere, som har kontakten med kunderne ude i butikkerne. Du skal vide alt om både mode og macula – og så skal du kunne sælge. Det kræver sin mand m/k, så der skal være masser af energi og engagement. Har du det?

Ring til International HR Manager Käthe Franklin på 36 73 77 55 og hør, hvad vi kan tilbyde.

Du kan også sende en e-mail: kaf@synoptik.dk.

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

8

Optik til et stærkt brand. Ti procent af omsætningen går til markedsføring, der følger en på forhånd udarbejdet medieplan og blandt andet involverer biografreklamer og sponsorship i FC København. Samtidig skriver Peter Koldby en klumme i lokalavisen om modetendenser. ”Når jeg ringer til avisen, så siger jeg: Jeg synes, I skal komme og se det her arrangement. Som formand for torveforeningen har jeg både min egne markedsføringspenge og torvets i ryggen, forklarer Peter Koldby, der også forud for åbningen af sin første butik udviklede en forretningsplan, der blandt andet indeholdt en analyse af forventede reaktioner fra konkurrenter i området. Reaktionen udeblev.

”Der overvurderede jeg nok mig selv”, siger Peter Koldby smilende. ”Der skete simpelthen ingenting” Når Peter Koldby beretter om dengang han valgte optikerfaget, bruger han udtrykket ”som blommen i et æg”. Han havde altid været fascineret, når han som dreng besøgte optikeren for at få taget synsprøve, og hans strategiske overblik svigtede ikke, da han på et handelskursus i London i midten af halvfemserne besluttede sig for at blive optiker. Den 15. maj i år ansatte Peter Koldby sin første nye medarbejder, en kvindelig optiker der kommer til at tage sig af den nye butik på Østerbrogade. ”Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig”, siger Peter Koldby. ”Vi har foretaget et valg, at det er vores fremtid. Mange af de unge, der kommer ud nu, ved ikke hvad de vil. Den lige linje ser man efterhånden ret sjældent.”

Iværksætteren i ham skelner skarpt mellem det at være selvstændig og det at drive en forretning, der er del af en franchise. For Peter Koldby er det selv at kunne udpege virksomhedens retning, bestemme butikkens indretning og visuelle udtryk, og det at kunne markedsføre sig frit og i forhold til egne strategiske overvejelser noget helt centralt: ”Det er helt forkert at tro, at man er selvstændig, hvis man er i en franchise. Når man starter op, så skal man gøre op med sig selv, hvad der en ens

F a g l i g t s t o f

Koldby Optik er indrettet til vækst Man kan let få det indtryk, at Peter Koldby er en mand, der slavisk følger hævdvundne principper for forretningsdrift, men lige netop fravalget af franchise-konceptet er udtryk for et andet karakteristisk træk: Peter Koldby bryder sig ikke om ”de der retningslinjer”, som han udtrykker det. Vendingen kommer i brug, mens vi taler om brilledesign og mode, endnu et område hvor Peter Koldby forsøger at være helt i front med sin service. Han har udviklet konceptet ”dialog-synsprøve” for at slå fast, at Koldby Optik er et brand, der markerer sig på samtale, rådgivning og information. ”Jeg lytter meget til mine kunder.

Vi har meget dialog og ikke kun salg.

Derfor sker der det, du så, at ham der kom ind og sagde: Nå, det er kommet til at se fint ud”, siger Peter Koldby, der betegner sig selv som ”en nørd”, der tænker optik i forhold til alt, hvad han ser og oplever.

Han taler meget om positionering og vækst, og han lægger ikke skjul på, at han ser Louis Nielsen-kæden som en generelt positiv indflydelse i optikerbranchen, men der er ikke noget forceret forretningsmæssigt over Peter Koldbys fremtoning: Påklædningen er afslappet, hældende mod det flamboyante, og hans optræden er bemærkelsesværdigt blottet for stress, selv om han konstant skal jonglere mellem mange forskellige arbejdsopgaver og kundehenvendelser.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, når man tænker på, at han og hans hustru indtil for nylig har været alene om at drive forretningen. Faktisk startede Peter Koldby helt alene med et enkelt synsprøvelokale.

For at fastholde kunderne, når der er ekstra tryk på, gør han blandt andet brug af Smart Look, der giver brillekunder mulighed for at prøve brillestel og se sig selv uden at være hæmmet af manglende styrke i glasset – samt en aftale med de nærliggende cafeer: ”Hvis vi har meget travlt, og jeg ved, at der er et salg, så har jeg en aftale med cafeen om, at kunden kan gå derover og få en kop kaffe på min regning. Asept [SmartLook] fastholder kunderne i 1-5 minutter – det er

vigtigt for mig at jeg har nogle ting i butikken, der kan fastholde kunderne.

Ellers lægger jeg nogle prøver frem, eller jeg giver dem et signal om at jeg har en brille, de lige skal prøve”, siger Peter Koldby, der også i ansættelsen af nye optikere vil lægge vægt på social intelligens.

Optikerfaget er stadig en branche med gode vækstvilkår, og i kraft af det momentum Koldby Optik allerede har opnået og et rimeligt resultat på bundlinjen, er det næppe sandsynligt, at virksomheden lider iværksætter-døden. Når samtalen falder på fremtiden, er Peter Koldby dog henholdende.

Han vil ikke rigtig ud med, hvor stor han har tænkt sig, at Koldby Optik skal blive:

”Lad mig sige det på den måde: Jeg er klart vækst-orienteret” Så vil han hellere tale om fremtiden for branchen i mere generelle vendinger. Her ser Peter Koldby ikke den store trussel, hverken fra Internettet eller fra de store franchise-koncepter. ”Mange taler om vindere og tabere, men jeg tror godt, der kan være mange vindere. Kæderne er med til at

OPTIKEREN 4 . 2007

stærke eller svage sider. Hvis man vil være selvstændig og stå uden for en kæde, er administration og markedsføring noget, man skal interessere sig for”.

9

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

10

positionere alle os andre på det her store kort. Vi arbejder jo i et lukrativt marked. Det bedste for branchen er, at Louis Nielsen er kommet. Det positionerer jo alle os andre. Det rusker op i os, så vi siger: Hvad sker der her? Det har kostet nogen noget. Nogen har rystet i bukserne, men det får os også til at se indad og skærpe vores indsats.” ”Han lyttede til, hvad vi sagde” I mangel af optimal location har Koldby Optik valgt at positionere sig som et brand karakteriseret ved en vis eksklusivitet og en høj grad af service.

Når en kunde forlader en Koldby Optik, skal de helst sige: ”Han lyttede til, hvad vi sagde”. ”I dagens Danmark kan du sagtens have en optikerforretning med en ansat, der sælger tre briller om dagen, men kunsten er at sælge 6-10 om dagen”, siger Peter Koldby, der mener at et stærkt engagement i kunden er centralt for, om de oplever de får en god service. Han sammenligner sin forretning med en god restaurant: ”Hvis du har hørt om en god restaurant der ligger ude af en skovsti uden vejskilte, så skal du nok finde den alligevel.”

Netop det at sælge en oplevelse er ifølge Peter Koldby afgørende for, om branchen formår at få rettet op på gensalget af briller, der ofte slæber sig afsted med en enkelt brille hver tredje år. Koldby Optik på Østerbrogade er ligeligt opdelt mellem solbriller og briller, og ideen er at ”kommunikere med solbrillekunder og regne med brillekunder den vej rundt”. Alene ved at fokusere på solbrillesalg udvides markedet fra rundt regnet 50 procent af befolkningen til 90 procent, og i Koldby Optik opfattes solbriller ikke som sæson-salg, men som et helårsprodukt. ”Jeg kan kun se marked, jeg kan ikke se begrænsninger”, siger Peter Koldby med den succesfulde iværksætters karakteristiske optimisme.

Hans budskab til branchen: ”Hvis alle kommunikerede ud som en selvfølge, at det er naturligt at have flere par briller, ville det være meget lettere. Lad være med at gøre briller til et problem eller stimulere den tankegang. Når kunderne siger: Jeg skal have en brille, og den skal jeg jo have i mange år, svarer jeg gerne: Jamen, moden skifter, så du bliver jo træt af den.” Peter Koldby er kritisk overfor den mangel på koordineret strategisk

tankegang, der for eksempel giver sig udtryk i annoncer, der siger at du kan blive fri for dine tunge brilleglas og få kontaktlinser i stedet. ”Det er jo en ren falliterklæring”, siger Peter Koldby. ”Jørgen Vesterby har sagt det mange gange, at det er ligesom sko: Dem har du også mange af.”

Overlevelse forudsætter stillingtagen Det Peter Koldby har at bidrage til branchen er først og fremmest en stringent, jordnær og meget proaktiv tilgang til fagets udfordringer, der ikke levner meget plads til modløshed.

Hvis der er et problem, sætter han sig ned og laver en analyse, der udmønter sig i en plan. ”En af mine bedste sparringspartnere er min kone. Hun er den, der siger til mig: Har du lige tænkt på sådan og sådan. Vi taler meget praktisk om markedsføring og kommunikation”, siger den 33-årige optiker og iværksætter, som ikke udelukker at Koldby Optik selv udvikler sig til en kæde. ”Det mener jeg sagtens, vi kan blive, men vi skal blive det i det tempo, vi er modne til det”, siger Peter Koldby, der dog i øjeblikket vil koncentrere sig om at promovere og raffinere sit koncept.

En tredje Koldby Optik indenfor en

overskuelig fremtid er næppe utænkelig: ”Jeg har brugt halvt så meget energi på at lave nummer to, så hvis jeg skulle lave en mere, så ville jeg bruge endnu mindre energi på det.”

Peter Koldby er dog også opmærksom på ikke at glemme forankringen i den faglige optometri. Han har stillet op til bestyrelsen i Værn om Synet, og en af hans forhåbninger til fremtiden er, at han får bedre tid til at rejse ud i verden og få nye input. Den del har været lagt på hylden i den kritiske opstartsfase. Med en ny medarbejder håber Peter Koldby at kunne sætte mere tid af til at sondere mulighederne i faget. Hjemmevant blandt forretningsmænd og mindst lige så funderet i forretningsdrift som optometri er det helt naturligt for ham at fremtidssikre sin virksomhed til den dag, hvor der ikke længere er højkonjunktur eller optikerbranchen skal kæmpe med kriser skabt af ny teknologi og forandringer på markedet:

”Jeg tror, man overlever ved at tage stilling – og det gør jeg hver dag.”

Peter Koldby. Foto: Oliver Goldsmith

e e Y s n N sli ker g ati a d gm n e sti it l a

Vi har kombineret fordelene.

ENDAGSLINSE • Etafilcon A • NEM AT HÅNDTERE •

• SKARPT, STABILT SYN • STABILISERES PÅ 60 SEK. • UNIKT DESIGN

Ny endagslinse til astigmatikere.

Desuden i et bredt styrkeinterval 3 cylinderstyrker og 4 akseretninger.

Plano til -9,00. Tre cylinderstyrker: -0,75 (Plano til -6.00D), -1,25, -1,75, Akseretninger: 90º, 180º, 160º, 20º.

Den nye 1•DAY ACUVUE® for ASTIGMATISM kombinerer det unikke Accelerated Stabilization Design fra ACUVUE® ADVANCE™ for ASTIGMATISM med materialet Etafilcon A som anvendes i 1•DAY ACUVUE®. Med 3 cylinderstyrker og 4 akseretninger kan astigmatikere nu tilbydes et bredt udvalg af endagslinser.

ACUVUE® og ACUVUE® ADVANCE™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2007

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

12

Synsundersøgelse af ældre mennesker med Alzheimerdemens Af Henrik Holton, optometriat, fa.a.d.

I de kommende år vil vi som følge af den nye optikeruddannelse få et større netværk af samarbejdspartnere inden for sundhedssektoren. En øget henvendelse til optikeren fra læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er derfor ikke et urealistisk scenarie.

Som optikere skal vi derfor være i stand til at kunne modtage klienter med forskellige diagnoser.

Blandt disse vil der være nogle, hvor særlige behov skal tilgodeses, før en synsundersøgelse kan udføres effektivt, rationelt og professionelt. I denne gruppe ser vi bl.a. mennesker med demenssygdomme.

Når synet skal testes hos en dement person er det vigtigt at tilrettelægge testproceduren således, at den passer til klientens intellektuelle kapacitet. Dette fordrer ikke en masse ekstraudstyr, men derimod at de forskellige test udføres så enkelt som muligt, samt at optometristen har et basiskendskab til demenssygdomme og deres påvirkning af synet.

Alzheimers sygdom Alzheimerdemens er en folkesygdom der rammer 10% over 65 år og 25% af befolkningen over 80 år.

Alzheimerdemens er dermed den hyppigst forekommende demenssygdom og udgør 50-60% af de forskellige demenssygdomme. Sygdommen er direkte relateret til alderen og stiger proportionalt med denne.

Sygdommen er autosomal dominant og man regner med at 1-5% af tilfældene er arveligt betinget.

Sygdommen opstår ved, at der dannes to typer proteinudfældninger i hjernens nerveceller. Disse proteinudfældninger udvikles forskelligt.

Den ene type protein (beta-amyloid) danner nogle kugleformede ardannelser i cellerkernens udløbere og i dens synsaptiske forbindelse og påvirker derved cellens axon. Denne type celleforandring kaldes senil plaque. Den anden type proteinudfældning giver snoede og sammenfiltrede forandringer i selve cellekernen og benævnes i faglitteraturen som tangles. Disse to unormale proteinudfældninger påvirker særskilt de celler, som anvender acetylkolin som transmittorsubstans.

Både plaque og tangles kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen af plaque og tangles som giver Alzheimerdemens (2).

De celleforandringer, der opstår i forbindelse med senil plaque og tangles bevirker, at hjernens celler langsomt degenererer. Det er særligt i hjernens parietal- og temporallaps sekundære cortex, der sker forand-

ringer. Ved skade i disse områder forringes evnen til at samordne information/indtryk fra andre områder i hjernen. Sygdommen skader ikke de sensoriske og motoriske funktioner, hvilket gør at syn, hørelse, følesans og motorik ikke forstyrres direkte. I stedet skades en del af hjernens netværk.

Skaderne medfører forandringer i de mest sammensatte intellektuelle egenskaber.

Dette bevirker, at Alzheimerpatienten får funktionsnedsættelse, der viser sig i form af: • Nedsat hukommelse (amnesi) • Nedsat sprogfunktion (afasi) • Nedsat evne til at tolke synsindtryk • Nedsat evne til at genkende ansigter (prosopagnosi) • Nedsat evne til at orientere sig (forstyrrelse i rum/retning) • Nedsat evne til at udføre indlærte handlinger (apraxi) Årsagen til at Alzheimerpatienten får problemer med at tolke sine synsindtryk skyldes, som tidligere nævnt, forandringer i den sekundære synscortex. Hjernens synscentre modtager synsstimuli fra 2 forskellige synsbaner. Disse benævnes som den primære og den tectrale synsbane (3).

Begge synsbaners nervetråde (magnoog parvocellers axoner) løber ens fra retina, via n. opticus, chiasma, tractus og frem til corpus geniculatum laterale. I corpus geniculatum laterale deles synsbanen.

Den primær synsbane, der udgør størstedelen af synsbanen, løber

F a g l i g t s t o f

Healthy brain

Advanced Alzheimer's

Billedet illustrerer, hvor meget hjernevævet skrumper ind som følge af de degenerative forandringer, der opstår i forbindelse med Alzheimerdemens.

Hjernen til højre for billedets midtlinie viser et tværsnit af hjernevævet hos en Alzheimerpatient. Hjernen til venstre for midtlinien viser et tværsnit af en rask og sund hjerne. De celleforandringer, der opstår i forbindelse med Alzheimerdemens bevirker, at hjernens celler langsomt degenererer. Det er særligt i hjernens parietalog temporallaps sekundære cortex, der sker forandringer. Ved skade i disse områder forringes evnen til at samordne information/indtryk fra andre områder i hjernen.

fra corpus geniculatum via radiator optica og bagud til area striate, der ligger i occipitallappen. Det er i area stiate skarphedssynet dannes. Dette område benævnes ofte i faglitteraturen som hhv. V1 eller det primære synscenter. Fra det primære synscenter sendes signaler ud til det sekundære synscortex, der ligger fordelt i hjernens parital -, temporal- og occipitallap.

Den tectrale synsbane, der består af et langt mindre gennemløb af nervetråde, udgår fra corpus genuculatum laterale, går over colliculus superior (den øverste del af hjernestammen styrer øjenbevægelser) og pulvinar (en delkerne i thalamus 25 kerner) og ender i henholdsvis parital- og occipitallappen uden at have haft kontakt med det primære synscenter i area striata (3).

Det er i de sekundære synsområder, tolkningen af bl.a. bevægelse, form, farve og kontrastsyn dannes. Hos Alzheimerpatienten viser forskning, at disse områder ofte

skades (4), hvilket forklarer, hvorfor Alzheimerpatienten bl.a. kan have problemer med at tolke og forstå synsindtryk, have nedsat kontrastsyn, venstre hemineglect, dårlige følge- og saccadebevægelser samt prosopagnogsi (ansigtgenkendelse). Næsten alle patienter med prosopagnogsi har andre visuelle deficits, der viser sig i form af nedsat kontrastsensitivitet til trods for normal visus eller som synsfeltsdefekter. Synsfeltsdefekterne kan fremstå som enten homonym hemianopsi, øvre kvadrantanopsi, bilateral kvadrantanopsi eller kombinationer af disse(1)(5). Endvidere kan Alzheimerpatienten have fokuseringsproblemer til trods for, at der ikke er parese af de ydre øjenmuskler. Dette syndrom er bedre kendt som Balint’s Syndrom(5).

Problemer, som kan opstå ved synsundersøgelse af Alzheimerpatienter Når en Alzheimerpatient synsundersøges skal optometristen være

OPTIKEREN 4 . 2007

Ved synsundersøgelse af demente mennesker er det nødvendigt at udføre de forskellige test så enkelt som muligt. Ved brug af retinoskopi får optikeren foruden øjets synsstyrke også en fornemmelse af øjets øvrige brydende medier.

13

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

14

opmærksom på, at klienten kan have forskellige kognitive svagheder, og at disse yderligere forstærkes ved nedsat syn og hørelse. De kognitive svagheder afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig. Yngre mennesker med alzheimer er i reglen mere bevidste end ældre om hvordan deres intellektuelle kapacitet aftager, og om, hvordan kløften mellem forventet og faktisk præstationsniveau vokser.

Erfaring viser derfor, at den yngre Alzheimerpatient har en øget risiko for at udvikle angst og depression i forhold til den ældre Alzheimerpatient. Yngre mennesker med alzheimerdemens har som følge heraf ofte stærkere frustrationer end ældre, når de lider nederlag i forbindelse med at besvare spørgsmål, som der jo er mange af ved f.eks. en synsundersøgelse (2).

Det er derfor vigtigt, at synsundersøgelsen udføres så enkelt som muligt.

Eksempelvis kan refraktionen udføres objektivt ved hjælp at retinoskop, prøvebrille og prøveglas. Når synsfeltet skal undersøges, bør man bruge en meget enkel metode. At få målt synsfeltet kræver et mentalt overskud og kan være svært at medvirke til, selv

for et friskt ældre menneske. Når en Alzheimerpatient skal have undersøgt synsfeltet, skal man være opmærksom på Balint’s syndrom, der som tidligere nævnt bevirker, at klienten kan have svært ved at fokusere. Ved dårlig og flakkende fokusering oplever klienten det perifere syn som udvisket og uklart.

Desuden kan evnen til at opfatte bevægelse være reduceret eller helt ophørt.

En brugbar undersøgelsesteknik er konfrontationsmetoden (synsfelt for hånd).

Denne metode afslører dog kun de grove synsfeltsdefekter. Ønskes en mere detaljeret undersøgelse, bør man vælge en så enkel og hurtig test som muligt.

Til dette vil eksempelvis kampimetrimetoden være egnet, idet optometristen kan afstemme undersøgelseshastigheden i forhold til klienten latenstid.

Selv om det kan være svært at synsbestemme en Alzheimerpatient, er undersøgelsen vigtig at få udført, idet ældre mennesker nemt kan have andre former for vaskulære sygdomme, der kan påvirke synet. Optikeren kan via sin uddannelse hurtigt konstatere, om der findes en bagvedliggende øjensygdom, der kræver lægebehandling. En ubehandlet øjensygdom, der fører til

synstab, vil yderligere reducere livskvaliteten for Alzheimerpatienten.

■ Alois Alzheimerpsykiater og neuropatalog i Münchenpublicerede i 1907 en af den medicinske histories mest berømte rapporter.

Ved mikroskopi af hjernevævet hos en 50 årige kvindelig patient, der var død af progredierende hjernesygdom, kunne Alzheimer konstaterer atrofiske forandringer af hendes hjernebark. Denne opdagelse blev en milipæl i neuropsykiatriens historie og har dannet grundlaget for sygdommen Alzheimerdemens.

Litteraturliste: 1. Hans Bynke, neurooftalmologi. 2. Håkan Erikson, Neuropsykologi 3. Understanding the behaviours of children with CVI. A position paper by Lea Hyvariner, MD. For the SKI-HI institute webcast March and april 2004. 4. Dysfunction of the magnocellular pathway in Alzheimer’s disease. Jacob B, Hacke JC, Pasquier F. Revue neurologiqui 2002; 158-5: 555-564. 5. Walsh & Hoyt’s.

Clinical Neuro-Ophthalmologi, 5th Edition.

Neil R. Miller & Nancy J. Newmann.

Prøv en Swopper stol og få nærkontakt med kunden på en afslappet og uformel måde

Design selv din Prøve swopper på www.swopper.dk så den passer i dit koncept. Swopper fås i 7 flotte alcantara® farver og med Titanlook eller anthrasit grå fod.

Udstillet på Museum of Modern Art i New York Designer: Henner Jahns

14 dages gratis* prøvetid. Levering fra dag til dag.

Priser fra

Kr. 3.995,eks. moms og levering.

* Returomkostninger må påregnes, hvis du ikke vil beholde stolen.

Jørgen P. ApS . Bjerringbrovej 143 . 2610 Rødovre www.swopper.dk . Tlf: 44 94 52 44 . kasper@jpe.dk

Årsag nr. 1

8UDAF10 BRUGERE FORETRÆKKER TRANSITIONS BRILLEGLAS. En nylig brugerundersøgelse* har påvist, at patienter, der prøver Transitions brilleglas foretrækker disse frem for deres egne klare brilleglas. Det er helt forståeligt... Transitions brilleglas gør mere end blot at korrigere synet. Udendørs hjælper de med at beskytte mod skarpt lys, øjentræthed og UV-stråler. Indendørs tilbyder de alle de fordele, der er ved almindelige klare brilleglas.

Transitions og swirl er registrerede varemærker tilhørende Transitions Optical, Inc. Healthy sight in every light er et varemærke tilhørende Transitions Optical, Inc. © 2007 Transitions Optical, Inc.

Det rette valg for at sikre et sundt syn.

Kilde: Guideline Research, NY, 2004

MÅSKE

EN RIGTIG GOD ÅRSAG TIL AT ANBEFALE TRANSITIONS BRILLEGLAS? LÆS OM FLERE ÅRSAGER PÅ WWW.TRANSITIONS.COM

OPTIKEREN 7 . 2006

s t o f F a g l i g t

16

Optimus Prisen 2006 Optimus er tilbage på Optikerhøjskolen i Randers efter et år med fine besvarelser, der vidner om, at skolerne er gearet til den nye uddannelse.

Af Bjarne Hansen Foto: Kim Agersten

Et af de sikre forårstegn i optikerbranchen er uddelingen af Optimus Prisen på Fregatten Sct. Georg III i Tivoli.

Med prisen er Essilor Danmark med til at sætte fokus på det faglige niveau på optikerskolerne. Kun elever, der har opnået mindst karakteren 9 for deres afgangsprojekt kan deltage i konkurrencen.

Direktør Henrik Bense Petersen, Essilor Danmark bød velkommen til prisoverrækkelsen og indledte med at fortælle, han er stolt over at repræsentere et firma, der belønner elever, der lægger vægt på det faglige. ”Jeg tror, det er meget vigtigt i disse tider at lægge vægt på fagligheden inden for vores branche. Der vil blive meget fokus på pris og mode, men på den lange bane vil det blive fagligheden, der sejrer. Og netop prisvinderne har ydet en indsats, der repræsenterer den vej,” sagde Henrik, og gav derefter ordet til Hans Tærsbøl fra dommerkomiteen for at motivere de enkelte priser. ”Der har i år været nogle spændende og interessante opgaver til bedømmelse. Dommerpanelet er på vanlig demokratisk vis nået frem til de 3 opgaver, som vi mener bør belønnes,” indledte Hans og fortsatte: ”Flere og flere opgaver inddrager den statistiske metode, hvilket afspejler ændringerne i undervisningsformen på de to skoler hen imod den kommende ændring af optometristuddannelsen. Vore udvælgelseskriterier ændrer sig samtidig i takt med ændringen af opgavernes karakter.”

3. Prisen gik til optometristerne Alex Christensen og Hans Præst fra Optikerhøjskolen i Randers for opgaven: ”Er autorefraktormetermålinger reproducerbare”.

Hans Tærsbøl fra dommerkomiteen taler til prisvinderne og dommerne Torben Helstrup og Ivan Nisted.

Dan Killum, Essilror, overækker 3. prisen til (fra Venstre) Alex Christensen og Hans Præst fra Optikerhøjskolen i Randers.

Dommerpanelet fandt emnet yderst relevant i en tid, hvor automatiseringen mere og mere gør sit indtog i vores branche. Alex og Hans blev rost for et flot, stort stykke arbejde med at indsamle data og sammenligne resultaterne. Rapporten konkluderer, at det ikke har været muligt at reproducere

autorefraktometer-målingerne inden for det kliniske konfidensinterval. ”I nævner desuden, at det viser, at autorefraktometeret ikke bør anvendes som ”Gold Standard” for måling af refraktion, men som en objektiv måling på lige fod med f.eks. retinoskopi.

De to metoder kan begge anvendes i synsundersøgelsen, men på ingen måde sidestilles, da der er et væld af informationer i retinoskopiresultatet i modsætning til refraktometerresultatet.

I har præsteret en flot opgave med et relevant emne, der forhåbentlig vil give anledning til diskussion og yderligere forsøg omkring fremtidig anvendelse af autorefraktometeret”, sluttede Hans Tærsbøl sin bedømmelse af 3. Prisvinderne.

2. Prisen gik til optometristerne Rasmus Martensen, Jesper Jeppesen og Rasmus Aakerlund fra Opto-

s t o f

Direktør Morten Bense Petersen overrækker 1. Prisen til (fra venstre) Rikke Winther, Katrine Lindholm og Gitte Kæseler fra Optikerhøjskolen i Randers.

F a g l i g t

metristafdelingen i København for besvarelsen: Morgans normtal – Aktualitet & Validitet.

Formålet i opgaven er at undersøge om Morgans normtal fra 1944 stadig er aktuelle. Og holdets hypotese går på, at der vil vise sig et esoskift på nær som følge af tidens forandrede visuelle krav til synet på nært hold. ”Set ud fra en adfærds/udviklingsmæssig vinkel ville dette jo ikke være en stor usandsynlighed. Emnet har relevans og aktualitet i diskussionen omkring den menneskelige disposition i forhold til arv og miljø.

Interessant nok finder I ikke det skred i esoretningen på nær som forventet – ligesom andre tidligere undersøgelser heller ikke finder dette forventede skift.

Henrik Bense Petersen og sin forgænger i Essilor direktør Alex Ruus, der er idemanden til den eftertragtede Optimus Pris. skrivelse af hele forløbet er rigtig godt skrevet og med relevant henvisning til noter til de, der måtte have lyst til at læse mere om emnet.

Samtidig er jeres metode generelt god med fin grad af detaljer sammen med en god beskrivelse af databehandlingen. En mulig fejlkilde i forsøget kan være brugen af førnævnte autorefraktometer som udgangspunkt for et korrektionsbehov. I nævner selv at en fuld undersøgelse ville være det bedste grundlag.

I konkluderer samtidig interessant nok, at der ikke som helhed er den store forskel på om testtiden forkortes.

Selv om der er lidt skønhedsfejl hist og pist, så er resultatet et rigtig godt og læseværdigt afgangsprojekt, som når det offentliggøres, forhåbentlig vil få flere til at anvende fliptesten i undersøgelsen.

Stort til lykke til til 1. Prisvinderne Gitte Kæseler, Rikke Winther og Katrine Lindholm, og tak til Essilor for påskønnelse af det faglige,” sluttede Hans Tærsbøl sin tale ved årets Optimus arrangement.

Arrangementet blev afsluttet med en lækker middag for alle deltagerne i kaptajnens kahyt.

■

OPTIKEREN 4 . 2007

Jacob Rønnenfelt, Essilor, overrækker 2. prisen til (fra venstre) Rasmus Aakerlund, Rasmus Martensen og Jesper Jeppesen fra Optometristafdelingen i København.

Og I slutter, at ud fra dette speciale dannes der et klart billede af, at der ikke kan plukkes en enkelt måling ud som baggrund for at forudsige sandsynlighed for symptomer. Ved at fokusere på klynger af unormale målinger vil sandsynligheden for identifikation øges.

Så selv om I måske er lidt skuffede over ikke at kunne påvise rigtigheden af jeres hypotese, så har resultatet af jeres projekt den værdi for optometristen i dag, at tiden tilbragt i prøverummet er guld værd. Der er ikke nogen let løsning. En vurdering af synsfunktionen er resultatet af mange elementer i undersøgelsen. Der er tydelige indikationer af selvstændigt arbejde og gode analyser,” sluttede Hans sin motivering til 2. Prisvinderne.

1. Prisen gik til optometristerne Gitte Kæseler, Rikke Winther og Katrine Lindholm fra Optikerhøjskolen i Randers for opgaven: Fliptesten med +/-2.00D. Projektet omhandler fliptesten som en metode til at afdække akkomodationstræghed, og holdets hovedformål er at undersøge, om testen kan afkortes til et kortere tidsinterval idet den tilsyneladende af mange optometrister opfattes som både tidskrævende og besværlig. ”Fliptesten er et håndgribeligt værktøj til brug i klinikken, som er meget relevant, let at anvende og ikke synderlig ressourcekrævende. Jeres be-

17

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

18

Vinder af 1. Prisen i årets Optimus Pris

Fliptesten med +/- 2,00D Fliptest er den eneste metode, vi har til at afsløre det næsthyppigste akkommodations syndrom, akkommodationstræghed. Denne undersøgelse viser, at vi kan afkorte den tid, det tager at udføre testen. Der er derfor ingen grund til at udelade den.

Af Rikke Winther, Katrine Lindholm og Gitte Kæseler

Træghed i akkommodationen Evnen til at indstille akkommodationen hurtigt til forskellige afstande, bruges hele tiden i dagligdagens situationer, for eksempel når der skiftevis skal stilles skarpt på tavlen og i bogen.

Akkommodationstræghed er den næst hyppigste akkommodative dysfunktion efter akkommodationsinsufficiens (Loerzel R. m.fl. 2003 ).

Man kan opleve klienter, som har helt normal akkommodationsbredde, men vil have svært ved at ændre akkommodation, når ændring i stimuli sker hurtigt (Birnbaum, M. H. 1993).

Derfor anbefales det, at flip-testen indgår i en standardundersøgelse, for at kunne afsløre akkommodationstræghed.

Hvis der i en undersøgelse nævnes patientklager, såsom slør, omstillingsbesvær, hovedpine, astenopi og diplopi, kan der være tale om akkommodationstræghed (Daum, K. M. 1983). Klager som disse hører til blandt de mest nævnte i et synsprøverum. Hvis akkommodationstræghed er til stede, er det vigtigt at få stillet

diagnosen, så et træningsforløb eventuelt kan igangsættes. Succesraten for træning af akkommodationsfleksibiliteten er høj, så der er tale om klienter, vi faktisk med stor sandsynlighed kan hjælpe af med gener (Rutstein, R.P. og Daum, K.M., 1998).

Formålet med forsøget Fliptesten opfattes ofte af optikere som tidskrævende og besværlig. Ligeledes er testen for nogle klienter forbundet med ubehag. Der måles almindeligvis over 60 sekunder, men i litteraturen er der ingen begrundelse for netop at anvende dette tidsinterval. Derfor har vi i vores undersøgelse efterprøvet, om man kan afkorte testen. Det er denne problematik, der har haft hovedvægten i undersøgelsen. Derudover vil vi meget kort vurdere relevansen af at udføre testen både monokulært og binokulært. Dominansens indflydelse i den monokulære måling undersøges ligeledes, for at afdække om det er uden betydning, hvilket øje den monokulære fliptest udføres på.

Det er således i denne undersøgelse uinteressant om klienten dumper eller består testen, men det interessante er, om udfaldet er det samme for forskellige tidsintervaller. Vi har ikke til hensigt at diskutere de nuværende normer eller udlede nye normværdier for testen.

Forsøgets udførelse Undersøgelsen er udført på Randers Tekniske Skole, hvor 51 forsøgsper-

soner gennemførte forsøget. Alle forsøgspersoner var mellem 18 og 35 år, uden ukorrigerede synsfejl, og med visus 0,40/0,50 eller bedre.

Vi har valgt at følge den mest anvendte metode for fliptesten, blandt andet beskrevet af Goss, D. A. (1995).

Således anvendes bogstavsstørrelsen 0,40/0,50 i læseafstand 40 cm og med en påvirkning af akkommodationen på +/-2,00 D i flipbrillen. Vi har noteret tiden for hvert flip med brillen, så vi bagefter kan diskutere tidsfaktorens indflydelse.

Tidsfaktoren For at se den umiddelbare sammenhæng mellem præstation og tid, lavede vi grafer for henholdsvis de binokulære og monokulære målinger, hvor vi har antal flip hen ad x-aksen og tiden op ad y-aksen, se figur 1 og 2.

Vi indtegnede de gældende normværdier, som en sort ret linie, så vi kunne se resultaterne i forhold til denne linie. Graferne viste, at kurverne for de enkelte forsøgspersoner, så ud til at være lineært forløbende og lå henholdsvis over eller under normlinien. Det så altså umiddelbart ud til, at tiden ikke havde haft indflydelse på vores forsøgspersoners præstation.

Efter optælling af de indsamlede data opstillede vi, hvor mange der er bestået, og hvor mange der er dumpet efter 15, 30, 45, og 60 sek., i forhold til de gældende normer. Her viste det sig, at antallet af dumpede forsøgspersoner alligevel er lidt stigende over tid.

F a g l i g t s t o f

Figur 1: Grafen viser resultaterne for alle binokulære målinger på 51 forsøgspersoner, målt i antal flip over tid, hvor hver skarphedsindstilling er tidsangivet. Den fremhævede sorte linie illustrerer den gældende binokulære norm.

2.

Figur 2: Grafen viser resultaterne for alle monokulære målinger på 51 forsøgspersoner (102 målinger), målt i antal flip over tid, hvor hver skarphedsindstilling er tidsangivet. Den fremhævede sorte linie illustrerer den gældende monokulære norm.

Denne stigning analyserede vi med 2testen, hvor vi sammenlignede 15 sek. med 60 sek. og 30 sek. med 60 sek.

Her kunne vi konstatere, at forskellen ikke er signifikant. Det indikerer, at testen kan udføres på et vilkårligt tidsinterval, hvilket både er gældende for den mono- og binokulære måling. Det, der giver den lille variation i udfaldene, må tilskrives de målinger, som ligger lige omkring normlinien og lige såvel kan dumpe, som de kan bestå.

Vi har været opmærksomme på et vigtigt fænomen, som ville være usynligt i vores dataoptælling: Hvis én per-

son består på 30 sek. men dumper på 60 sek. udlignes med en anden person, som har det omvendte udfald. Dette ville være uhensigtsmæssigt, og vi har derfor taget forbehold for fænomenet ved at koncentrere os om at finde ud af, hvorvidt det er den samme person, som dumper igennem hele testperioden. Det er svært at se ud fra de før omtalte grafer om de kurver, der ligger omkring normlinien, ophæver hinanden i deres udfald. Vi har derfor i vores optælling fundet frem til, at en sådan udligning kun sker i ét enkelt tilfælde, hvilket må anses for en tilfældighed.

Mono- binokulærproblematikken Den binokulære måling er normalvis lavere end den monokulære, hvorfor normen også er sat derefter. Dette skyldes, at der ved den monokulære test udelukkende stilles krav til akkommodationen, hvor der ved den binokulære test både stilles krav til akkommodationen såvel som vergensapparatet. Dette kan forklares ved to faktorer: Der er her tale om akkommodationskonvergens og konvergensakkommodation.

Akkommodationskonvergens er dén mængde konvergens, som stimuleres af akkommodationen.

OPTIKEREN 4 . 2007

1.

19

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

20

Konvergensakkommodation er dén mængde akkommodation, som stimuleres af konvergensen, da konvergensen reagerer hurtigere end akkommodationen. Den først nævnte tillægges størst betydning, men begge fænomener spiller en vigtig rolle under de binokulære forhold, hvor man ser, at vergenssyndromer og AK/A-forholdet kan have stor betydning for det endelige udfald (Griffen J. R. og Grisham J. D. 2002).

I vores undersøgelse er der således også signifikant forskel, når de binokulære målinger sammenlignes med de monokulære på 30 sek. De føromtalte faktorer må altså siges at have indflydelse på henholdsvis den binokulære og den monokulære måling: I den binokulære, fordi der stilles krav til vergensapparatet. I den monokulære, fordi det kan påvirke testen, at der ikke er hjælp fra konvergensakkommodationen. En vigtig betragtning i den sammenhæng er, at i undersøgelsen er der overraskende mange, som er bedre binokulært end monokulært. Der er muligvis tale om personer, hvis akkommodation er afhængig af konvergensen.

Dominansens indflydelse I undersøgelsen noterede vi vores forsøgspersoners dominerende øje, for at se om dette skulle have nogen betydning. Det viser sig ved beregning,

at der ikke er en signifikant forskel på, om testen udføres på det dominerende eller ikke-dominerende øje.

Omsat til praksis Vi mener, at man ud fra vores undersøgelse og litteraturstudier, kan udlede nogle retningslinier for, hvordan fliptesten kan anvendes i praksis: • Selvom testen kan forkortes, må man overveje et realistisk tidsinterval at udføre testen på i praksis. I denne henseende er det vigtigt, at man kan nå at observere, om der er tale om en klient, som tangerer normen, om instruktionen er forstået, og at man i øvrigt når at gøre sig nogle objektive betragtninger.

• Selvom testen er subjektiv, kan man som undersøger notere nogle objektive betragtninger: Fx om klientens akkommodationsfleksibilitet er konstant eller bliver ringere over den testede periode, og om der undervejs i testen ses skelen, sammenknebne øjne, anstrengelse eller forsøg på at øge eller reducere afstanden til objektkortet.

• Ud fra vores erfaringer med forsøget, mener vi, at 30 sek. vil være et passende tidsinterval for testen.

Man bør dog aldrig lægge sig fast på et givent tidsinterval, men derimod være opmærksom på, om man har fået det fulde udbytte af testen, og

eventuelt forlænge eller gentage målingen.

• Alternativt kan man se isoleret på én cyklus, og betragte hvor hurtigt der er akkommodationsrespons.

Svarende til den gældende normværdi, vil tiden for den binokulære cyklus være max. 7,5 sek. og den monokulære vil være max. 5,45 sek.

• Hvis en klient ligger lige under normværdien, bør testen gentages inden man endeligt kan stille diagnosen akkommodationstræghed.

• Særligt i forhold til hvorvidt testen udføres mono- eller- binokulært eller begge dele, bør man overveje, hvad man gerne vil opnå med testen. Det er vores opfattelse, at testen primært er en akkommodationstest. Når der er tale om en dysfunktion i vergensapparatet, har vi andre målinger, som er bedre til at klarlægge dette.

Ved udtrætning af akkommodationen, har vi supplerende målinger til diagnosticering af syndromet akkommodationstræthed, og er altså ikke udelukkende afhængige af fliptesten.

Her tænkes på gentagne tests af akkommodationsbredden, binokulær krydscylinder og positiv/negativ relativ akkommodation. Men er der derimod tale om akkommodationstræghed, er fliptesten den eneste metode (dog med undtagelse af nærfjernfokusering) til diagnosticering. ■

FRA

19 22 07 TIL

OKT.

책r

Porte de Versailles Paris - France www.silmo.fr

For yderligere information - Tel : 33 93 62 66 - Email: denmark@promosalons.com - www.silmo.fr

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

22

Vinder af 3. Prisen i årets Optimus Pris

Er autorefractometermålinger reproducerbare? (+2,00 sf. +1,25 cyl. axe 160) + (+1,25 sf. +2,50 cyl. axe 33)? Hvordan lægger man disse to styrker sammen? Eller trækker dem fra hinanden? Og hvordan laver man statistik på en sådan rx? Alle disse spørgsmål samt flere var motivationsgrundlaget for projektet ”Er autorefractometermålinger reproducerbare?” tive data” kunne vi omskrive vores normale data til 3 koordinater, der tilsammen danner en vektor. Dette gav os muligheden for at beregne og sammenligne vores klassiske data på en ny og anderledes måde.

Af Alex Christensen og Hans Præst

Et kendt problem for optikere har længe været, at det har været nærmest umuligt at sammenligne forskellige målemetoder med hinanden.

For hvordan trækker man 2 målinger fra hinanden og finder forskellen?

En måde at anskue dette problem på blev i 1992 beskrevet af Thibos, Wheeler og Horner. Ved hjælp af Fourier Analyse kunne de omskrive den klassiske refraktion til 3 koordinater, der beskriver en vektor. Denne metode er siden blevet benyttet af Næser og Hjortdal, dog med modifikationer.

I projektet ville vi introducere denne, for os anderledes måde at behandle refraktive data på. I vores fag benytter vi os normalt af den klassiske måde at opskrive en styrke på. En sfærisk styrke, en cylinder styrke og en akseretning. Dette giver os nogle problemer, når vi forsøger at sammenligne data med hinanden.

Ved hjælp af Naeser og Hjortdal´s artikel ”Multivariate analysis of refrac-

Klinisk konfidensinterval Da vi testede Autorefractometerets evne til at reproducere sine målinger, vidste vi ikke, hvad forsøgspersonernes faktuelle styrke var. Derfor var statistikdelen i projektet baseret på middelværdi. Dette gav en lille usikkerhed. For at minimere denne, blev 95 % konfidensniveauet udregnet for middelværdierne. Dette tal fortæller, at middelværdien med 95 % sikkerhed ligger indenfor: middelværdi +/95 % konfidensniveauet.

Da man i udregningen af 95 % konfidensniveauet benytter standardafvigelsen af målingerne, kan størrelsen af 95 % konfidensniveauet fortælle noget om præcisionen af de individuelle målinger.

For at vise om autorefractometeret kunne reproducere sine data, var det nødvendigt at introducere et klinisk konfidensinterval for forsøget. I henhold til Goss & Grosvenor´s artikel “Reliability of refraction – a literature review”blev der i projektet arbejdet med +/- 0,25 D sf, +/-0,25 D cyl. og +/- 10° axe som klinisk konfidensinterval. For at finde maksimum og

minimumsværdien for vores konfidensinterval tog vi middelværdien +/- 0.25 sf +/- 0,25 cyl og +/-10°.

Dette gav os 33 = 27 kombinationer, som vi efterfølgende kunne fastsætte maksimum- og minimumsværdierne på det kliniske konfidensinterval ud fra.

Forsøgspersoner For at måle reproducerbarheden af autorefractometermålinger, blev der lavet 20 målinger på hvert øje på hver enkelt forsøgsperson i forsøget.

Med fem forsøgspersoner gav dette 40 målinger på hver enkelt klient, og 200 målinger i alt på alle forsøgspersoner.

Da det kun var reproducerbarheden, der var interessant for projektet, kan man diskutere om det ikke havde været bedre at lave 200 målinger på det samme øje alene.

Dette ville dog give anledning til et nyt spørgsmål; nemlig om autorefractometeret ville reproducere data præcist uanset type synsfejl.

Resultater Ud af målingerne på de 10 på øjne, henholdsvis højre og venstre, var der 3 målte øjne, hvor alle 3 komponenter lå inden for vores kliniske konfidensinterval.

Kigger man på de enkelte komponenter for hvert enkelt målt øje, var

Resultater n_(1)

1

Middelværdi n _( 1))

0 ,8

K lin isk konf idens in interval tervalmax max. .

F a g l i g t

0 ,9

K lin isk konf idens in interval tervalmin min. .

0 ,7

Individuelle n _( 1 ) målinger

Figur 1. Grafen viser resultatet for den ene af vektorkomponenterne. Desuden viser den, hvorledes vi har opstillet vores kliniske konfidensinterval omkring middelværdien, og de individuelle målinger i forhold til dette interval.

0 ,5 0 ,4 0 ,3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Måling nr.

2.

Forsøgsperson 1

Forsøgsperson 2

Forsøgsperson 3

Forsøgsperson 4

Forsøgsperson 5

Høj myopi m. cyl.

Myopi

Emmetropi

CHyperopi m. stor cyl.

Hyperopi

95% konfidensniv.

Komponent n´(1)

0,056740646

0,094448476

0,027991

0,059647667

0,098729515

Højre øje

n´(2)

0,066315931

0,04382017

0,0667393

0,040634713

0,062220639

n´(3)

0,05824704

0,147982792

0,086328

0,282041148

0,161587192

n´(1)

0,193788713

0,071884865

0,0158434

0,045946614

0,138295449

Venstre øje n´(2)

0,135418316

0,085803943

0,0472665

0,045420915

0,084191749

n´(3)

0,082372704

0,127972092

0,0659862

0,079915214

0,118938242

Figur 2. Skemaet viser størrelsen af 95 % konfidensniveauet for de individuelle komponenter, fordelt på de 5 forsøgspersoner.

der 19 komponenter ud af i alt 30, hvor samtlige målinger ligger inden for vores kliniske konfidensinterval.

Sammenholder man det med skemaet i figur 2, kan man se, at de komponenter hvor målingerne var forholdsvis præcise og ensartede også havde et lille 95 % konfidensinterval.

Konklusion Ud fra resultaterne fra de 5 forsøgspersoner kan det konkluderes, at autorefractometeret ikke kunne reproducere sine målinger.

Dette viser at autorefractometeret ikke bør anvendes som ”golden standard” for måling af refraktion, men som en objektiv måling på lige fod med eks. retinoskopi.

Perspektiver Perspektiverne i denne måde at behandle data på er for os som optikere utrolig store. Det vil fremover give os mange muligheder for at sammenligne forskellige målinger og målemetoder, f.eks. forskel fra autorefractometer test til SBV eller forskel fra autorefractometer test til retinoskopi.

■

s t o f

0 ,6

OPTIKEREN 4 . 2007

1.

23

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

24

Mido 2007 Af Bjarne Hansen

Den nye Mido levede til fulde op til forventningerne hos både gæster, udstillere og arrangører. Rammerne i det futuristiske udstillingscenter i Rho-Pero uden for Milano er noget nær perfekte. Gæsterne ankommer via en imponerende overdækket gangvej direkte fra metrostationen til de store lyse udstillingshaller. Overalt er der et behageligt og fint indeklima, der gør det udholdeligt at trave rundt og iagttage den overflod af briller og alt, hvad der hører til optikbranchen.

Findes det, findes det her. Det kunne sagtens være et postulat fra

arrangørerne – Mido lever op til det.

Lige fra nye materialer til skisportsmasker, der skifter farve efter temperaturen til avancerede maskiner til de nyeste progressive glas, så er det der.

For de teknikinteresserede er der meget legetøj. Et komplet minisliberi til værkstedet, så der kan fabrikeres coatede, progressive glas på et par timer, fylder ikke mere, end det kan være i et velindrettet værkstedslokale. Linser og brilleglas virker lidt mere anonyme, men udstillerne forstår at tiltrække kunderne, så de kan vise og fortælle nyhederne.

Det er brilleområderne med det nyeste inden for briller, der drager de fleste. Der er allerstørst interesse for hallen med alle de trendy firmaer. Det

er her, indkøberne kan tage temperaturen på moden og udsøge sig specialiteter. Åbenheden i trendhallen står i skærende kontrast til de store lukkede stande, hvor de største udbydere som Safilo og Luxottica gemmer deres kollektioner i små lukkede celler.

Farver i massevis møder os, når vi kommer til brillestandene. Der er kulør i branchen, og der eksperimenteres med nye materiale- og farvesammensætninger. Designerne har udviklet nye teknikker til at skifte enkeltdele ud på brillerne, så kunderne har mulighed for at give brillen lige det personlige touch, der passer til dagen og temperamentet.

Individualitet er i højsædet, og den modebevidste kunde vil skille sig ud og være synlig i mængden.

Retro vinder frem. Pantobrillen og havanafarverne er poleret op, og det varme udtryk er populært. Nostalgien er i i højsædet. De ligner briller fra 70’erne, men de har fået et elegant pift. De minimalistiske stel er blevet udstyret med farverige stænger.

Brillen må godt være diskret og synlig på én gang.

Kunden tænker i signaler. Hvordan virker jeg på andre? Det er en selvfølge, at optikeren kan finde de rigtige glas, men det er evnen til at rådgive om mode, der er succeskriteriet.

Optikeren skal samtidig være farveog stilkonsulent for at tilfredsstille den moderne kunde.

Det er inspirerende at møde den overflod af teknologi, innovation og kreativitet, der ses på Mido.

s t o f

Efter succesen på Silmo holder Frands Jensens successolbrille, Prego, sit indtog på Mido. Den nye kollektion består af et bredt udvalg af unikke og individuelle solbriller i 100 procent dansk design.

Der er sket meget siden Frands Jensen A/S blev grundlagt i 1966 af Frands Jensen. I 1976 stødte sønnen Carl Kristian til og man besluttede at fokusere alene på solbriller til det skandinaviske marked. Frands Jensen A/S ejes og ledes i dag af Carl Kristian Jensen, og traditionen med familievirksomheden fortsætter i og med Carl Kristians søn Jesper Jensen blev ansat i 2001.

Frands Jensen A/S designer selv mærkerne Bluepoint og Prego, der begge sælges i mere end 17 forskellige lande.

Prego er gennem de seneste år vokset eksplosivt og er i dag Danmarks hurtigst sælgende solbrillemærke. Med den nye 2007 kollektion tager Pregomærket for alvor kampen op mod de mange udenlandske mærker og designs.

Scandinavian Eyewear er også med på retrobølgen. Pantobrillen med acetatstænger fra Skaga er et eksempel på en 70’er brille, der har fået et pift i form af en smart detalje i overgangen mellem front og stang.

Alle modeller har sit særpræg Prego solbriller imødekommer tidens ønske om individualitet. Alle solbriller har sin helt egen historie og sin egen lille specielle detalje. De er håndlavede i nøje udvalgte acetater eller metalkombinationer. Der lægges vægt på perfekt pasform og komfort.

Som noget helt nyt introduceres den nye kollektion i tre unikke temaer, nemlig: Nordic Philosophy, Metropolitan Living og Black Label. Hvert tema har sit helt eget udtryk og stil.

Derudover er udvalgte modeller monteret med ægte Swarovski krystaller, der funkler og glimter.

Ørgreen Optic er helt sig selv. De har en bæredygtig stil med store maskuline herrebriller med flotte detaljer.

Airline med de bukkede linjer og lækre indslibninger er nyskabende. De introduceres nu i nye farver med skinnende yderside og mat inderside. Indersiden i neon pink eller orange ses ikke hos andre firmaer – endnu. Virkningen er effektfuld. Når ansigtet ses under forskellige vinkler, opleves farven fra indersiden som et lysglimt, der kommer bag fra brillen. Brillen virker levende og mystisk på samme tid.

F a g l i g t

Frands Jensen A/S holder sit indtog på MIDO

Velegnet til solbriller med styrke Prego modellerne fremstilles i samme høje kvalitetsstandard som almindelige brillestel. Det giver mulighed for, at alle kan få glæde af Prego kollektionen.

Til det traditionelle solbrilleglas anvendes alene optiske CR39, polariserede eller splintfrie polycarbonat glas.

Udover at forestå egne mærker er Frands Jensen A/S også distributør for de internationalt kendte mærker Serengeti og Bollé.

OPTIKEREN 4 . 2007

Hos ProDesign er den nye maskuline acetatkollektion inspireret af den ultimative mandebil fra 60’erne, Ford Mustang. Det var bilen for den, der ville ses og beundres. Vinduet i stangen med fartstriber vækker minder om siden på en Mustang.

Den grønne farve står som en flot kontrast til den sorte forkant og giver et udtryk, der henvender sig til manden, der gerne vil udstråle en livsstil med fest og farver. Det er retro tilført nye måder at arbejde med materialerne på.

25

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

26

Verdens førende firma i mærkevarer, Safilo, er det sikre valg, når kunderne ønsker den anerkendte mode. Her er næsten alle de kendte modehuse repræsenteret.

Panto i acetat fra Giorgio Armani understreger, at både acetat og retro er på vej frem.

FLEYE tilbyder 1001 muligheder på en dag med den nye Full Rim med udskiftelige fronter. Konceptet lever op til tidens ønske om at skifte udseende over dagen, alt efter hvilke signaler bæreren ønsker at udsende. Systemet er let at arbejde med. Kun et lille klik, så sidder fronten fast.

Carrera fra samme mærke er til actionsport. Det er strømlinjede briller, der udstråler fart og maskulinitet.

Lindbergs nye 3000-serie er målrettet den unge teenager, der ønsker et ”cool” design. Det er relativt små glasfaconer, hvor hightech og mode når nye højder, uden at det går ud over komforten.

Face á Face leger med acetaten ud fra en arkitektonisk vinkel. Her arbejdes med facetter i fronten, der på én gang giver brillen et voluminøst og sensuelt udseende. Måske derfor er brillen døbt Elvis.

Theo har sin trofaste fanskare.

Igennem hele sortimentet er retro og avantgarde godt mikset sammen. Her er det en meget synlig og utraditionel over- og siderand, der understreger den rektangulære facon. Den smalle og synlige brille vækker opsigt på ethvert ansigt.

Kamæleonen indtager en markant position hos Bellinger. Stængerne er i endnu højere grad blevet en accessory eller et smykke. I den nye kollektion imødekommer Bellinger i endnu højere grad kundernes ønsker om indi-

Inface Company er kommet med en super flot og spændende brille lavet i ren acetat. Den findes i 4 smarte faconer til både mænd og kvinder i lækre totonede farver.

Konstruktion,en hvor stangen går igennem fronten af brillen, er en raffineret detalje, som giver en flot effekt med kontrastfarverne.

Teknikken, der er brugt til at laminere de to kontrastfarver, giver brillen et spændende og meget iøjnefaldende udtryk.

F a g l i g t

vidualiserede produkter, hvor der er kælet for detaljen.

”Stjerner fra det 20. århundrede” er navnet på retroserien fra Mykita. De gamle overrande er fundet frem til lejligheden. Butterflybrillen er til den selvbevidste kvinde, der ønsker et lidt skrappere udseende. Herrebrillen understreger de kraftige øjenbryn – eller giver farve til ansigtet med lyse eller næsten ingen øjenbryn.

s t o f

Kamæleonen er blevet udvidet med nye fronter i acetat og metal, og de er med bl.a. nitter, stof og vedhæng i Sterling Silver - og også helt enkle stænger.

Den nye aftenbrillekollektion ”Crystal Pearl” fra Daniel Swarovski er både ekstravagant og glamourøs - designet til unikke personligheder, der ønsker den ultimative accessory til særlige begivenheder.

Perler har længe været de ultimative stjerner inden for modeverdenen. Med deres chikke image og intense glød tilføjer de et klassisk look til garderoben.

Det luksuriøse understreges ved, at alle metaldele er belagt med guld.

OPTIKEREN 4 . 2007

Under navnet Jacob Jensen Executive har Danish Eyewear frembragt et helt nyt koncept for herrebriller i blok Titanium. Det er lykkedes at implementere en metalbrille uden synlige skruer, og de skarpe facetter på stang og front viser en ny dimension i brilledesign.

27

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

28

Nye efteruddannelsesmuligheder for kontaktlinseoptikere Af Gry Høngsmark Knudsen, kommunikationschef hos Kontaktlinse Instituttet

Johnson og Johnson har fået endnu en filial af deres verdensomspændende uddannelsesinstitution Vision Care Institute.

Denne gang er det Europa, der får glæde af Johnson og Johnsons mission, der drejer sig om at forbedre verden for de mange med synsproblemer gennem uddannelse af optikere.

Tidligere i år indviede Johnson og Johnson deres første Vision Care Institute i Europa. Instituttet er helt oplagt blevet placeret i Prag, byen, hvor Otto Wichterle opfandt den første bløde kontaktlinse. Johnson og Johnson har tidligere åbnet lignende uddannelsesinstitutioner i Jacksonville, USA, Seoul i Sydkorea, Taipei i Taiwan og Sao Paolo i Brasilien. I Prag er det en historisk bygning der lægger rum til institut-

tet. Den er nænsomt renoveret, men Johnson og Johnson har også formået at sætte deres fingeraftryk på indretningen. For eksempel er den store forelæsningssal formet som en kontaktlinse!

Fremtidens øjenklinik Vision Care Institute er en topmoderne uddannelsesinstitution, hvor kontaktlinseoptikere kan modtage undervisning i de nyeste innovationer på kontaktlinseområdet og lære om forbedringer i relation til øjenundersøgelser. Samtidig er den nyeste pædagogik tænkt med ind i læringssituationen.

Det betyder at en del af undervisningen slet ikke foregår i klasselokaler, men derimod finder sted i interaktive klinikker. På den måde får deltagerne mulighed for at arbejde med den mest avancerede teknologi på feltet.

Instituttet indeholder også ”Fremtidens øjenklinik”, hvor man kan afprøve de nyeste instrumenter og metoder på øjenundersøgelsesområdet.

Klasselokalerne er på samme høje niveau som klinikkerne, deltagerne har således via en computer adgang til at interagere med underviseren eller stille spørgsmål. Samtidig kan man inddrage film, powerpoint og video i undervisningen, så de problemstillinger undervisningen drejer sig om, bliver anskueliggjort.

Desuden bliver man altid undervist på sit eget sprog af specialister og professionelle undervisere inden for både praksis og teori.

Ikke kun optik En af underviserne er Bo Lauenborg, optometrist i Kontaktlinse Instituttet i Århus. Bo Lauenborg skal undervise i blandt andet kommunikationsteknikker, som kan gøre optikeren bedre i stand til at forstå og opfylde kundens behov. Emnerne spænder fra både kropssprog, spørgeteknik og væsentlige spørgsmål i mødet med kunden.

Og det er en af Bo Lauenborgs kæpheste, der her er blevet trukket af stalden.

Efter hans mening kan en optiker være så fagligt dygtig det skal være uden at

have en professionel kontakt til sine kunder. Hvis for eksempel optikeren synes, det er for pinligt eller akavet at spørge en ung kvinde om hun eventuelt bruger p-piller, så kan han overse en væsentlig grund til, at hun får tørre øjne og føler sig generet af kontaktlinser. Men som Bo Lauenborg også siger, så er det nødvendigt, at man netop stiller sådan et spørgsmål på en professionel måde, så kunden ikke føler sig intimideret af spørgsmålet. Derfor mener han, at det er helt afgørende at optikere kommer på kommunikationskurser, så de kan blive bedre til at knytte en professionel kontakt til kunden.

Udover kommunikationskurserne er der også undervisning i for eksempel øjenkomplikationer, spaltelampeteknik, astigmatisme og torisk linsetilpasning.

Udover Bo Lauenborg underviser den svenske optiker Peter Karvik og den norske lektor Ann E. Ystenæs også på Vision Care Institute.

Danmarks Optikerforening har vurderet, at kurserne svarer til 10 uddannelsespoint, her følger Danmark den internationale bedømmelse af uddannelsen. Dette efterårs kurser om kontaktlinser og astigmatisme er allerede fyldt op, men der er nye muligheder i foråret. For mere information om forårets kurser kontakt eller Bo Lauenborg, Kontaktlinseinstituttet, ■ bo@kontaktlinseinstituttet.dk

Bo Lauenborg

Produktspecialist

Martin Kristensen

Produktspecialist

Martin Kristensen

Produktspecialist

Martin Kristensen

Produktspecialist

Martin Kristensen

"

MMC Optical A/S Englandsvej 358 DK-2770 Kastrup Mobil: +45 40 76 71 09 Telefon: +45 32 46 09 10 Telefax: +45 32 51 42 43 Internet: www.mmcoptical.dk E-mail: martin@mmcoptical.dk

MMC Optical A/S Englandsvej 358 DK-2770 Kastrup Mobil: +45 40 76 71 09 Telefon: +45 32 46 09 10 Telefax: +45 32 51 42 43 Internet: www.mmcoptical.dk E-mail: martin@mmcoptical.dk

MMC Optical A/S Englandsvej 358 DK-2770 Kastrup Mobil: +45 40 76 71 09 Telefon: +45 32 46 09 10 Telefax: +45 32 51 42 43 Internet: www.mmcoptical.dk E-mail: martin@mmcoptical.dk

MMC Optical A/S Englandsvej 358 DK-2770 Kastrup Mobil: +45 40 76 71 09 Telefon: +45 32 46 09 10 Telefax: +45 32 51 42 43 Internet: www.mmcoptical.dk E-mail: martin@mmcoptical.dk

Ny øjenkontakt hos MMC Optical

Kære optiker

Jeg hedder Martin Kristensen og er netop blevet håndplukket til et job som salgskonsulent og produktspecialist hos MMC Optical.

Jeg er 32 år og er uddannet optiker i 2002. De seneste 5 år har jeg arbejdet hos bl.a. Profil Optik og Unik Optik.

Min opgave hos MMC er at tilføre din forretning værditilvækst i form af rådgivning og gennem salg af MMC Opticals specielle produkter til optikerbranchen.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for både store og små spørgsmål.

Mobil: 4076 7109

Jeg ser frem til et frugtbart samarbejde.

Med venlig hilsen

vv MMC Optical A/S, Englandsvej 358 DK-2770 Kastrup, Telefon: +45 32 46 09 10

KLIP UD OG GEM

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

30

Varför gör du på dette viset?

Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

Det er langt fra alle klienter, der stiller spørgsmål til optikeren om synsundersøgelsen, diagnosen og det eventuelle korrektionsforslag.

Klienter generelt er ikke som de små Rumpnisser i filmen om Ronja Røverdatter – de små vimse væsener, der hele tiden spørger: ”Varför det?”, ”Varför det?”, ”Varför gör du på dette viset?”.

Hvis klienterne ikke stiller spørgsmål af sig selv, er det så ikke optikerens opgave at tilvejebringe et miljø og en stemning, hvor klienten føler sig indbudt til at spørge løs og kommentere på det, der foregår i prøverummet?

Har optikeren ikke en pligt til at informere og forklare for dem undervejs, hvad de gør og hvorfor? En pligt til at inddrage klienterne i håndteringen af deres synsproblemer.

Rundforvirret patient For kort tid siden overhørte jeg en ung kvinde fortælle en veninde om sit besøg hos en øjenlæge. Undersøgelsen skulle afgøre, om hun havde behov for synskorrektion. Øjenlægens konklusion var, at hun ikke behøvede briller.

Men hun anede ikke, hvad der var foregået under konsultationen, eller hvordan øjenlægen nåede frem til sin konklusion.

Der blev foretaget diverse tests af synsfunktionen, men på intet tidspunkt blev det forklaret for hende, hvad de enkelte tests skulle måle, eller hvorfor de blev foretaget. Der blev heller ikke lagt op til, at hun kunne stille spørgsmål til øjenlægen. Med andre ord var der ikke plads til Rumpnissens spørgsmål og undren.

Resultat: En ung kvinde, der føler sig usikker på, om det synsproblem hun oplever at have i sin dagligdag, overhovedet er blevet undersøgt – og undersøgt af en kompetent person. En diagnose, der blev stukket ud, men ikke blev forklaret eller begrundet.

En klient, der er forvirret og oplever afmagt overfor eksperten. En potentiel kunde, der langt fra har fået et godt indtryk af den branche, der håndterer synsområdet.

Det foregik som sagt hos en øjenlæge og ikke hos en optiker. Men spørgsmålet melder sig alligevel: Kan optikerbranchen sige sig fri for den slags oplevelser?

Er optikerne gode nok til at forklare, hvad de gør og hvorfor, når de har klienter i prøverummet?

Er anamnesen grundig nok? Får man for eksempel spurgt detaljeret ind til klientens jobfunktion? At en klient er tømrer, fortæller egentlig ikke så meget om vedkommendes konkrete arbejdsmæssige hverdag. Og den har jo betydning for hvilken korrektionsløsning, der skal udarbejdes.

Taler man med klienten om dennes forventninger og ønsker, før man sætter i gang med undersøgelse og opstilling af diagnose? Fortæller man dem om deres valgmuligheder, og viser dem forskellen på at opnå 80 % eller perfekt visus.

Helt enkelt: Svarer optikerne på klienternes Rumpnissespørgsmål?

Den gyldne tavshed Hvad skulle der til, for at den omtalte unge kvindes oplevelse var blevet helt anderledes positiv? Én eneste ting: Kommunikation.

Information, dialog, kommunikation, snakken og sludren med klienten – kald det hvad man vil. Det vigtige er, at det foregår både før, under og efter synsundersøgelsen.

Man ser det overalt i sundhedssektoren i disse år; patienter og klienter ønsker i stigende omfang information fra og dialog med læger og andre behandlere om deres sundhedsproblem.

De vil vide, hvorfor lægen vælger netop dette præparat og ikke et andet, de har en mening om deres symptomer og hvilken behandling, der er den rette, og de vil vide hvad der står i deres journal. Tavshed er med andre ord ikke længere sin egen vægt værd i guld.

Hvis den omtalte øjenlæge for eksempel havde fortalt sin klient, hvad brillen med det blå og det røde glas skulle fortælle ham om hendes syn, og hvis han havde brugt 2 minutter på at begrunde beskeden ”Du trænger ikke til briller”, så var hun gået derfra som en tilfreds og tryg patient.

Demokratisk dialog På hospitalet skal en patient ifølge sundhedsloven give informeret samtykke til enhver behandling, der foretages. Behandling dækker ikke kun over det rent lægelige, men også for eksempel pleje, genoptræning og forebyggelse.

skal der fokuseres på en anden løsningsmodel?

Kilde: Bjarne Bruun Jensen, diverse publikationer om sundhedspædagogik.

s t o f

Giv Rumpnisserne svar Hvis du sidder og føler, at det her, det gør du som den naturligste ting i verden, så er det kun godt. Min erfaring fortæller mig dog, at vi alle sammen kan nyde godt af med jævne mellemrum at granske vores egen praksis. Uanset om vi er hjernekirurger, social- og sundhedsassistenter eller optikere.

Det handler om kundeservice og kundetilfredshed, om at inddrage klienterne og hjælpe Rumpnisserne til at få svar på deres spørgsmål.

Men det handler lige så meget om at være en bevidst sundhedsperson, der lever op til idealet om informeret samtykke.

Så varför gör du på dette viset? ■

F a g l i g t

Eksperten besidder en specialviden, men klientens egne holdninger og ønsker inddrages som mere eller mindre ligeværdige.

Ambitionen er at klienten gennem den fælles dialog udvikler sin evne til at handle kompetent i forhold til sit sundhedsproblem.

Et eksempel fra optikkens verden kunne være, at en klient med samsynsproblemer inddrages i en grundig dialog om problemets karakter og årsager, medfølgende gener i hverdagen og de forskellige mulige løsninger.

Optikerens opgave er ikke at fortælle klienten, hvad der skal gøres, men i stedet via dialog og kommunikation at hjælpe klienten til at forstå sit synsproblem og til at træffe et informeret valg i forhold til, hvordan det skal behandles. Ønsker klienten at sætte tid af til samsynstræning?

Kan og vil klienten ændre de hverdagspraksisser, der udløser eller forstærker samsynsproblemet, eller

OPTIKEREN 4 . 2007

Hos optikeren kan man sige, at man giver man sit samtykke til behandlingen, idet man aktivt opsøger optikeren for at få foretaget en synsundersøgelse, og bestiller og betaler for en eventuel korrektionsløsning.

Personalet på hospitalerne gør sig konstant overvejelser om, hvordan man afgør, at et samtykke er informeret. Hvornår har man givet den nødvendige og relevante information, og hvordan sikrer man sig, at den rent faktisk er forstået hos modtageren?

Optikerne er som bekendt også omfattet af sundhedsloven. Men selv om det ikke var tilfældet, mener jeg de med fordel kan gøre sig en del af de samme overvejelser i forhold til deres kommunikation med og vejledning af klienter.

Som et redskab til dette vil jeg introducere det demokratiske sundhedsbegreb. Begrebet er lånt fra sundhedspædagogikken, som beskæftiger sig med forebyggelse af sundhedsproblemer i befolkningen og sundhedsfremme generelt. Det udgør halvdelen af et begrebsmæssigt makkerpar, hvor man skelner mellem et moraliserende og et demokratisk sundhedsbegreb.

De to begreber fører blandt andet til hver sin type kommunikation. Det er på denne dimension begrebet kan anvendes i optikerbranchen.

Meget kort fortalt opererer det moraliserende sundhedsbegreb med, at eksperterne ved bedst. Eksperten på det givne sundhedsområde har til opgave at anvende sin viden til at fortælle klienten og befolkningen, hvordan sundhedsproblemer forebygges og afhjælpes. Kampagnen ”6 om Dagen”, der handler om, at vi bør spise 600 gram frugt og grønt hver dag, er et kendt eksempel på sundhedsinformation med udgangspunkt i det moraliserende sundhedsbegreb: Eksperter inden for ernæring fortæller befolkningen, hvad de skal gøre.

Det demokratiske sundhedsbegreb tager i stedet afsæt i kommunikation og dialog. Idealet er, at ekspert og klient i fællesskab identificerer både sundhedsproblemet og dets løsning (for eksempel et synsproblem). Navnet demokratisk kommer af, at begge parter involveres aktivt og har noget at skulle have sagt.

Klienten tages med andre ord med på råd, og inddrages i processen frem mod den løsning, der er den optimale for lige præcis denne person, med det livsmønster vedkommende har.

31

s t o f

OPTIKEREN 4 . 2007

SØLV

F a g l i g t

32

Den nye gyldne standard inden for kontaktlinsepleje

Oversat og bearbejdet af Nis Jacobsen, Ciba Vision

I løbet af det sidste årti har teknologien inden for kontaktlinser udviklet sig drastisk, hvilket har resulteret i forbedret komfort for brugerne og bedre øjensundhed. Men forurening af kontaktlinseetuier er dog stadig et almindeligt forekommende problem, der kan føre til manglende komfort, ophør med brugen af kontaktlinser og øjeninfektioner. Med introduktionen af de moderne og mere standardiserede kontaktlinsevæsker er problemet blevet mindre, men det er dog ikke helt afhjulpet.

Tilbage i 1980'erne gav tilbagevendende forurening af linseetuier anledning til stor bekymring. I henhold til Karen Lindley, der nu er projektchef for kategorien daglinser hos CIBA Vision, skyldtes problemet delvist, at mange linsebrugere på "amatørkemiker-facon" rensede deres linser med en kombination af vand og steriliseringstabletter eller ved hjælp af en hjemmelavet saltvandsopløsning og varmedesinfektion, selv om de kunne købe kontaktlinsevæsker, der var beregnet til formålet.

Ud fra de undersøgelser, hun foretog på daværende tidspunkt, blev hun opmærksom på, at sølv i stigende grad blev anvendt som antibakterielt middel i en lang række hverdagsprodukter fra babylegetøj til opvaskemaskiner. Hun delte denne viden med sin forsknings- og udviklingsafdeling, og efterhånden som teknologien blev mere og mere avanceret, begyndte CIBA Visions udviklingsafdeling at undersøge, hvordan denne teknologi kunne anvendes på linseetuier.

Der er mange forskellige mikroorganismer, der har en tendens til at sætte sig fast på kontaktlinsers overflade, og som nogle gange bliver mere resistente over for desinfektion, når de har sat sig fast. Der er også mange linsebrugere, der stadig ser bort fra renseanvisningerne og opbevarer deres linser i gammel, allerede brugt kontaktlinsevæske, i saltvand eller i vand fra vandhanen, hvorved der kan komme bakterier i linseetuiet, som så vil formere sig. Selv hvis linser renses korrekt, kan de blive forurenede med

bakterier, når de lægges i et etui, der selv er fyldt med mikrober.

Hvorfor sølv?

Siden 1980'erne har forskerne hos CIBA Vision været meget opmærksomme på behovet for at udvikle nye strategier med henblik på at reducere infektion og forbedre teknologien i forbindelse med fremstilling af linseetuier. Et af resultaterne var lanceringen af engangsetuier - med hver ny flaske kontaktlinsevæske fulgte der et nyt etui.

Mange års forskning og løbende forbedringer førte senere til udviklingen af CIBA Visions MicroBlock-linseetui, der indeholder sølvioner som antimikrobielt middel.

Sølv er et af de ældste antimikrobielle midler, vi kender. De gamle grækere brugte sølv på sår for at forebygge infektion, og fønikere brugte sølvkar til at holde vand, vin og eddike rent på deres lange rejser.

I Amerika lagde de pionerer, der drog vestpå, sølv- og kobbermynter i deres vandtønder for at holde dem rene.

Med den resistens, der er opstået over for antimikrobielle stoffer, har det været nødvendigt at udvikle nye infektionsbekæmpende strategier.

Sølv angriber bakterieceller flere steder på én gang med det formål at gøre kritiske, fysiologiske funktioner inaktive, herunder cellevægssyntese, membrantransport, nukleinsyresyntese og -omdannelse, proteinfoldning og -funktion samt elektrontransport.

Det er ekstremt sjældent, at der opstår resistens over for sølv, da sølv

I N T R O D U C I N G

CV/HW/AIRG/PA/070510/DK

Har du udfordrende tilpasninger?

Om kort tid har vi “Skræddersyede” silikone-hydrogellinser.

A Worldwide Leader in Silicone Hydrogel Technology

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

I støbeprocessen tilføres der sølvioner til det plastmateriale, som MicroBlock-linseetuiet fremstilles af.

angriber så mange forskellige af mikrobens funktioner.

Sådan fungerer MicroBlock Linseetuier forurenes normalt med mikrober på flere forskellige måder, f.eks. i forbindelse med linsehåndtering, skylning af linseetuiet med vand fra vandhanen eller via forurenede desinficerende væsker og saltvand.

Da linseetuier ofte er fugtige eller indeholder væske, er der her et miljø, hvor mobile, planktoniske (fritsvømmende) bakterier kan sætte sig fast på overflader ved hjælp af cellestrukturer og ændre sig til fastsiddende former. I denne tilstand kan de udskille polysaccharidglycocalyx (slim). Disse bundne

Sølvionerne frigives ved kontakt med fugt og dræber bakterier og mikroorganismer.

celler kan formere sig og danne mikrokolonier og biofilm.

Glycocalyxen og de yderste cellelag beskytter mikroberne mod desinficerende midler og gør dem meget vanskeligere at dræbe end i deres planktoniske form. Klumper af resistente celler og datterceller, der afstødes fra biofilmen, kan eventuelt starte en koloniseringsproces på andre overflader som f.eks. en kontaktlinse. Det er meget vanskeligt at fjerne biofilm, og derfor er det af overordentlig stor betydning at forhindre, at der i det hele taget dannes biofilm, hvis man skal reducere infektion. CIBA Visions antimikrobielle MicroBlock-linseetui blev specielt udviklet for at løse dette problem.

DRØMMMER DU OM AT FÅ FODEN UNDER EGET BORD? Optik forretning til salg i Nordsjælland. Næsten nyindrettet flot butik, god beliggenhed med meget pendlertrafik.

Det er alletiders forretning for den, der har lysten til at prøve kræfter med det at blive selvstændig og udvikle butikken.

Der er opbygget god fast kundedatabase siden etablering i 2004.

Der kan rettes henvendelse til: Revicon ApS Att. Henrik Grønvold Gartnerbakken 8 · 2625 Vallensbæk · Tlf. 28181449

MicroBlocks antimikrobielle funktion opnås ved hjælp af et tilsætningsstof, der gennem ionudveksling frigiver sølvioner, når der er fugt til stede. Tilsætningsstoffet, der tilføres i støbeprocessen, findes i hele plastmaterialets tykkelse, hvilket betyder, at det er effektivt på både den ind- og den udvendige side af etuiet, og at det ikke kan slides bort.

Nyhed inden for linsepleje Kliniske forsøg med MicroBlock-linseetuiet har påvist en statistisk signifikant reduktion i forureningen af linseetuier med bakterier sammenlignet med kontrollinseetuier, hvor der blev anvendt samme desinficerende væske.

MicroBlock-linseetuiet ikke blot dræber de skadelige mikroorganismer, der findes i vand, på badeværelser og i linseetuier, men forhindrer også vækst af nye bakterier. Forsøg har også vist, at etuiet er effektivt over for okulære patogener som f.eks. Pseudomonas aeruginosa og Serratia marcescens.10 Forskning har påvist, at der stadig er mange kontaktlinsebrugere, der ikke følger linseplejeanvisningerne, og at de ofte ikke engang er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at holde deres linseetui rent. MicroBlock-linseetuiet - der leveres med hver flaske SOLOCARE AQUA - medvirker til at forhindre forurening af linseetuiet og udfylder dermed et hul i kampen mod bakteriel forurening. Med dette etui kræves der ingen ændrede rutiner i forbindelse med rensning og desinficering af linserne, og samtidig yder etuiet ekstra værdifuld beskyttelse mod forurening forårsaget af bakterier.

Referencer kan fås ved henvendelse til redaktionen.

■

FÅ ET JOB MED GOD BRILLEKARMA

PROFIL OPTIK SØGER BRANCHENS MEST POSITIVE OPTIKERE, MODE- OG SERVICEMEDARBEJDERE Vil du arbejde i en landsdækkende optikerkæde, der satser på faglig dygtighed, service og en positiv atmosfære, som både du og kunderne føler sig hjemme i? Så kontakt vores hovedkontor og fortæl os hvor i landet, du helst vil arbejde.

KAN DU SE DIG SELV I ET STÆRKT FAGLIGT MILJØ?

Som den eneste danske optikerkæde, har Profil Optik valgt at satse 100% på fagligheden – vel vidende at vi ikke samtidig kan være de absolut billigste på markedet. Men kvalitet og pris hænger nu engang sammen. Derfor går vi også efter de absolut dygtigste medarbejdere i alle funktioner.

KAN DU SE DIG SELV I EN SERVICE ORGANISATION? I Profil Optik er service en integreret del af hverdagen. Fra det øjeblik kunderne kommer ind, skal de opleve et serviceniveau som intet andet

sted i branchen. Et miljø hvor man straks føler sig hjemme, hvor der er tid til at vælge og hvor man ikke er glemt igen, så snart man går ud ad døren. Derfor går vi efter de mest servicemindede medarbejdere.

KAN DU SE DIG SELV I EN DESIGNVERDEN? Som medarbejder hos Profil Optik, kan du tilbyde dine kunder Danmarks største og mest opdaterede udvalg af designbriller – både fra de store internationale modehuse og fra de spændende nye danske designere. Derfor går vi efter de mest modebevidste medarbejdere.

KAN DU SE HVOR VI VIL HEN? Så kontakt Profil Optiks hovedkontor på tlf 36 88 86 86 eller på mobil 30 53 39 44 efter 16.30 og hør om de aktuelle jobmuligheder.

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

36

American Academy 2006, Denver CO Optometric Council on Refractive Technology

Af Hanne Weihrauch, Msc Optom, FAAO

Forventningen til årets fremmøde var deltagelse af 4500 optometrister. Der var mere end 300 timers godkendt CE undervisning.

Kongressen breder sig over emnerne inden for optometri.

Der er en bred vifte af forelæsninger, fremlægning af forskningsresultater og posters sammensat i forhold til subspecialer, endvidere er der workshops og en imponerende udstilling med 300 enheder repræsenterende 170 firmaer.

Til de, der er mest interesseret i, hvordan man udvider forretningen på forskellige områder, er der også foredrag og workshops med fokus på dette.

Kongressen foregår mellem kl. 8 og 17, i 4 dage. Har man lyst til mere, kan man deltage i de ”sponsor betalte foredrag” der oftest også er af høj kvalitet.

Fra kl. 7-8 om morgenen, i frokostpausen og igen om aftenen, har man muligheden for at dyrke sin indre ”fagidiot”.

For de der er interesserede i svagsynsoptik, glaucom eller refraktiv teknologi, ja så kan man starte en dag før.

OCRT (Optical Council on Refractive Technology) Dagen før kongressen afholdes det årlige møde med en interessant forelæsningsrække.

OCRT består af en række optometrister ansat i refraktive enheder inden for katarakt kirurgi, refraktiv laser kirurgi eller i forskningsenheder. Jeg har sjældent været i så entusiastisk et forum som dette, og denne dag var ingen undtagelse.

Der har i år været flere tiltag inden for katarakt- og refraktiv teknologi end i de seneste to til fem år, indledte Paul Karpecki (Præsident for OCRT).

Post-LASIK Keratoectasi (frembuling af cornea) var blandt årets emner.

Michael Twa, OD PhD, FAAO. Michael Twa definerede karakteristikken af ectasi ud fra en artikel i 2004 i ”Cornea”, og forsøgte at fastslå risk factors for at udvikle ectasi post LASIK kirurgi.

Post operativ karakteristik er myopi korrektion med forøget astigmatisme og nedsat visus med brillekorrektion, forøget corneal torisitet med topografiske anormaliteter og progredierende corneal udtynding.

Dette er naturligvis ikke nogen ønsketilstand, hvorfor man ved grundige forundersøgelser forsøger at finde de ikke egnede patienter til laserkirurgi.

Dette kender de optometrister, der er ansat i laserklinikkerne jo alt til.

I OCRT er der et diskussionsforum på nettet, og netop emner som dette optager en stor del af diskussionerne.

Nogle ”red flags” ved forundersøgelsen finder man ved den corneale topografi: ”Pachymetri (cornea tykkelsen) under 470 micron og forskelle i pachymetrien i 7 mm zonen på 100 micron eller mere. Evaluering af bagre corneale overflades protusion ud fra topografi billedet ”posterior float” kombineret med ”best fit sphere” på Orbscan eller på Pentacam med ”elevation map posterior” kombineret med ”float sphere”, en BFS (best fit sphere) på 50 D er med et obs. og mere kritisk ved 55 D og derover.”

Dette er væsentlige parametre præoperativt. Men enkelt er det ikke, for blandt et normalt materiale vil man kunne operere patienter med disse parametre, men blandt personer med post LASIK ectasi vil man finde betydeligt antal, hvor nævnte parametre er til stede præ-operativt.

C3R kaldes teknikken Corneal Cross linking Riboflavin.

Denne teknik benyttes til behandling af corneal ectasi og keratokonus. Corneal cross-linking øger den biomekaniske stabilitet af cornea.

Behandlingen tager 30 min pr. øje og foregår ved at man påfører en dråbe riboflavin 0,1 % hvert 5. minut og aktiverer dette med ultraviolet A stråling.

Metoden er ikke voldsomt brugt.

Den benyttes få steder i Europa og er lige ved at blive FDA godkendt i USA, hvor man har store forventninger til den, fortæller Kirsten Fry, OD, MS, FAAO What's hot and What's not? Paul Karpecki, OD, FAAO gennemgik en række cases med oplæg til forskellig korrektion ved brug af forskellige teknologier som aberrations korrigerende IOLs (intra occular lens), nye toriske IOL, LASIK, intra stromale ringe osv. osv.

Det geniale her var diskussionen.

Paul Karpecki havde sat et panel på podiet, der skulle vurdere om den teknologi, der blev foreslået til løsning af casen, var HOT or NOT. Det blev til en livlig debat, og som tilhører fik man selv vendt en række løsningsmoduler og tænkt nogle kreative tanker.

Dette var en genial og interaktiv måde at få fremlagt og diskuteret en række cases.

Samme dag efterlyste Melissa Bailey, OD, PhD, FAAO lang-tids data på LASIK patienter , ligesom man mente, at der var dårlig opfølgning på effekten af LASIK. William Tull, OD gennemgik teknologi og muligheder med femtosecond laseren, Cynthia Roberts, OD, diskuterede på sin fantastisk entusiastiske

Figur 1: Elevation map on topography

F a g l i g t s t o f

måde corneal hysterese og biomekanik.

Charlotte Joslin, OD, FAAO, viste, hvorledes man beregnede IOL ved post LASIK patienter, her skal man nok have mere end middelsvær matematisk indsigt for at holde ørerne åbne.

What lens will you choose or not?

Spurgte David Geffen, OD; FAAO og Marc Bloomenstein, OD, FAAO. En interaktiv gennemgang af cases, hvor man kom i berøring med de forskellige nye typer IOL's, ligesom man kom omkring diverse faldgrupper.

Jeg selv er ikke nørdet nok til at sætte mig ned og beregne, at en asfæriske IOL giver flere sfæriske abberationer ved en patient der post operativt har en torisk cornea? Men kunne man ikke måle patienterne efterfølgende med en wavefront?

Denne dag var fantastisk. Jeg kan kun anbefale de, der er interesseret i Refraktiv Teknologi at deltage, samt opfordrer til at blive medlem og følge, samt deltage i de interessante diskussioner på nettet.

Så var der AAO kongressen med alt, hvad den byder. Jeg deltog i det store hele i emner omkring øjets forreste afsnit. Med som altid stort udbytte.

Det er jo imponerende at høre Dennis Burger fra University of California Berkely berette om: ”Everything that you could possibly want to know about keratokonus: The complete course”. Jeg synes jo selv, jeg ser en

Figur 2: Dennis Burger's CL prøvesæt til keratokonus patienter

del keratokonus patienter, men overfor en mand, der har 1200 af slagsen i sin praksis og mange mange års erfaring, får jeg sat tingene i relief.

Et andet meget imponerende foredrag var ”Contrast Sensitivity and Color Vision: from Basic Science to Clinical Application”. Jeff Rabin, OD, PhD, FAAO, chef for “Visual Function Laboratory, Ophthalmic Branch, USAF School of Aerospace Medicine”.

Hvad den mand ikke vidste om det funktionelle syn, var ikke værd at vide. Formidlingen var virkelig god og ligeledes illustreret praktisk.

Få skandinaver med!

Dorthe Jensen og jeg mødte Gunnar Horgen og Magne Helland fra skolen i Kongsberg, Norge. Det var dejligt at se de to fra Kongsberg igen.

Vi ærgrede os lidt sammen over, at vi ikke fulgtes med flere af vore medstuderende.

Så hermed er opfordringen bragt videre til de danske tidligere master studenter. Kom med over og hold den gode uddannelse ved lige.

Opfordringen gælder også de øvrige optikere, det er en stor faglig oplevelse, og den fylder en med lyst til at arbejde intenst med sit fag.

USA har med sin store befolkning og så vidt jeg ved 17 optometriske universiteter en fantastisk stab af forelæsere, der virkelig er værd at

lægge øre til. Det kræver ikke medlemskab at være med.

CE point Med stor aktivitet nåede jeg 33 CEpoint, det siger noget om udbuddet af foredrag, undervisning og workshops. Det skal dog siges, at man ikke kommer så let til pointene i USA som herhjemme. En fuld dag giver 8 point (forleden opnåede jeg i DOKS regi 6 point for 3 timer). Niveauet af forelæsningerne er nøje gennemgået af fagekspertise, således at alle stater i USA godkender pointene, ligesom man i øvrige europæiske lande godkender disse.

Glæden ved at lære er dobbelt stor, når jeg straks efter ankomsten til min arbejdsplads får brug for min reviderede kunnen, da vi skal i gang med at evaluere patienternes effekt af en transplanterede cornea på baggrund af diagnosen keratokonus.

Næste American Academy of Optometry er den 24.-27. okt. 2007 begge dage inklusive, og det er i Tampa, Florida. Se dette på www.aaopt. org. Det er optikkens Mekka, som Magne Helland kalder det. En stor tak skal lyde til Dansk Blindesamfund, Øjenforeningen Værn om Synet og Synoptikfonden for igen i år at have støttet mig. Det er både min arbejdsplads ”Rigshospitalet's Øjenklink” og jeg glade og taknemlige for.

■

OPTIKEREN 4 . 2007

Magne Helland, Dorthe Jensen, Johnson og Johnsons robot, Hanne Weihrauch og Gunnar Horgen

37

OPTIKEREN 4 . 2007

s t o f F a g l i g t

38

Helbredssikring gennem Danmarks Optikerforening Få hurtig og nem adgang til privathospitaler og klinikker...

Af Jan Borup

Danmarks Optikerforening og dahlberg assurance har etableret en ny forsikringsaftale med If Skadeforsikring, der giver optikeren, medarbejdere, ægtefælle og børn mulighed for hurtigt at få stillet en diagnose og få behandling, således at et sygdomsfravær mærkes mindst muligt og sikrer en hurtig tilbagevenden til arbejdet.

Helbredssikringen samt tilvalgsdækningerne Kritisk Sygdom og Misbrugsdækningen er ikke en garanti for at blive rask, men en tryghed der sikrer omgående behandlingsrådgivning og behandling på hospital, hos speciallæger og andre medicinske specialister indenfor 14 dage.

Ventetiden på behandlinger og operationer i det offentlige hospitalsvæsen er ofte meget lang. Spørger man personer, der har været i behandling i det offentlige hospitalsvæsen, er det dog ikke kun ventetiderne, de er utilfredse med.

Mange klager går således også på, at man i behandlingsforløbet er i kontakt med alt for mange forskellige læger og at informationsniveauet er lavt, fordi lægerne simpelthen ikke har den nødvendige tid til at tale med patienterne.

Sygdom er aldrig behagelig, men lange ventetider på behandling kan gøre situationen meget værre. I nogle tilfælde kan det betyde en økonomisk katastrofe - oven i sygdommens besvær - hvis man ikke kan passe sit arbejde i en længere

periode, mens man venter på behandlingen. Med en Helbredssikring kan du springe ventetiden over og blive behandlet inden for 14 dage, så unødvendige smerter undgås, og sygefraværet bliver kortest muligt, samtidig med at du kun bliver behandlet af én læge, der også har tid til at give den information, du ønsker. Udgifter til forundersøgelse, selve behandlingen, genoptræning samt medicin dækkes af Helbredssikringen.

Genoptræning, rekreation, behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor er også en del af dækningen - så den sygdoms- eller ulykkesramte hurtigt kan blive rask igen og få en normal hverdag både derhjemme og på jobbet. Det sparer mange sygefraværsdage.

Formålet er enkelt: At få dig på benene igen så hurtigt som muligt, så du igen får en normal hverdag såvel derhjemme som på jobbet.

Et eksempel fra det virkelige liv En mand på 37 år havde gennem 6 måneder haft stærke smerter i den nederste del af ryggen med udstråling til det ene ben. Fysioterapi, kiropraktik eller smertestillende medicin havde ingen virkning haft.

Efterhånden havde han et meget stort smertestillende morfinforbrug.

Han blev undersøgt ved offentligt sygehus, neurokirurgisk afdeling, hvor man mistænkte diskusprolaps.

Ventetid på scanning og operation var ca. 3 måneder. Det ville han ikke vente på, og henvendte sig derfor til et privathospital. Han blev scannet dagen efter henvendelsen og opereret inden for 1 uge. Efter operationen kunne han hurtigt genoptage sit arbejde. Det eneste “problem” han derefter havde var afvænning fra morfinforbruget.

Forsikringen betaler, hvis du får brug for: ¸ Behandlingsrådgivning døgnet rundt via vores egen alarmcentral, der er dedikeret til at assistere i tilfælde af utryghed. ¸ Operation og indlæggelse. ¸ Rejseomkostninger og rejseservice. ¸ Rejseledsagelse ¸ Efterbehandling og rekreation. ¸ Fysioterapi og kiropraktorbehandling op til 10 behandlinger om året efter en operation. ¸ Anden specialistbehandling hos

¸ ¸ ¸ ¸ ¸ ¸

kiropraktor eller fysioterapeut - op til 5 behandlinger og et røntgenbillede indenfor 12 måneder.

Krisehjælp.

Medicin og hjælpemidler.

Medicinsk ledsagelse.

Second Opinion(Medicinsk vurdering af en anden læge) Speciallægebehandling og konsultation.

Hospiceudgifter i Danmark.

F a g l i g t s t o f

Kritisk Sygdom i tilknytning til Helbredssikringen Vi frygter alle, at vi selv eller en af vore kære skal blive ramt af livstruende sygdom. Ingen forsikring kan desværre forhindre sygdom, men et kontant beløb kan hjælpe med til at forsøde livet lidt i en svær periode.

Kritisk sygdomsdækning udløser erstatning ved 22 forskellige sygdomstilfælde – heriblandt: - Blodprop i hjertet, dissemineret sklerose, hjerneblødning, kræft og svulster.

Forsikringssummen kan være fra kr.

100.000 til kr. 500.000.

Pris Helbredsforsikringen koster kr. 1.324 for optikeren, medarbejderen og evt. ægtefælle. Børn kan medforsikres for kr. 255.

Kritisk sygdom koster kr. 306 for kr.

100.000 i forsikringssum og børn kr.

204.

Optikerens forsikringer Danmarks Optikerforening har sam-

men med dahlberg assurance endvidere forhandlet en forsikringsaftale for alle forsikringstyper, med markedets bedste priser og betingelser, der samlet giver Tryghed for optikeren og hans forretning.

Der er tale om: - Bygningsforsikring - Virksomhedsforsikring - Glasforsikring - Arbejdsskadeforsikring - Ansvarsforsikring inklusiv retshjælp - Motorkøretøjsforsikring - Pensionsordning

dahlberg assurance brokers as dahlberg assurance brokers as er Optikerforeningens og optikernes forsikringsrådgiver, der tager sig af alle spørgsmål og etablering af forsikring til ordningen, tillige med rådgivning i forbindelse med skader.

Spørgsmål om forsikringerne samt bestilling af informationsmateriale skal rettes til: Forsikringsmægler Jan Borup, - tlf.

33704490 eller mail: jb@dahlberg.dk.

OPTIKEREN 4 . 2007

Din oplevelse - Hvis du er uheldig Med Helbredssikring får du hurtig og kvalificeret hjælp, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Et internationalt netværk af privathospitaler og behandlere står parat til at hjælpe dig omsorgsfuldt og hurtigt på benene igen. Det handler om at skabe ro til helbredelse, såvel fysisk som psykisk.

39

EUROPEAN COUNCIL OF

OPTOMETRY AND OPTICS

April 2007

Newsletter

Volume 2, Issue 1

Letter from the President Dear Colleagues, With great pleasure we herewith send you the second issue of ECOO’s eNewsletter of what must become a regular series of monthly communications!

Recent months have seen quite a lot of activity of ECOO officers. Soon after stepping into Bob Chappell’s footsteps I realised how much work is done by the people who run ECOO’s day to day business. At the moment we are still working intensively on the ECOO 2007 Spring Meeting on 25 to 27 May in Dubrovnik. The themes of the meeting are “The Economic Realities of the European Ophthalmic Market” and “The Politics and Clinical Imperatives of Paediatric Optometry & The Use of Diagnostic Drugs”. You have already received the registration form, I hope that you have by now returned the form. We will soon send you full details of the programme. The executive committee met in January in London. In March I attended meetings in Potsdam, Bologna, London and Brussels. I’ll give you a quick rundown of the meetings I attended.

Potsdam

Bologna

The Zentralverband Augenoptiker, our German member ZVA, organized the ZVAMitgliederversammlung on March 10 and 11 in Potsdam, a beautiful town near Berlin. As a Dutchman I felt immediately at home because of the Holländisches Viertel opposite the meetings hotel. ZVA president Thomas Nosch does a great job in the transformation of German Augenoptik from a purely technical occupation into a primary eye care profession. The delegates voted almost unanimously to financially support a new Bachelor education for Augenoptikermeister at the ZVAFortbildungszentrum Knechtsteden in Dormagen in cooperation with Fachhochschule Gelsenkirchen.

The ZVA grant will be used to appoint a professor.

Mrs. Bärbel Scholtysik, the European Diploma co-ordinator at the ZVA office in Düsseldorf, reported on recent developments. I presented on optometry in Europe and expressed the hope that Germany would join within five years the UK, Ireland, The Netherlands and Norway where optometrists can use diagnostic drugs. It was very nice to meet the German colleagues. Although I am no stranger to our German optical situation, the meeting provided me with a much better understanding of the German profession.

Optometry in Germany is definitely on the move!

One week later I participated on March 18 in a Round Table discussion at the joint meeting of the Albo Degli Optometristi and Federottica in Bologna. The Bologna Declaration has also catalysed developments in optometry in Italy, as it should be since the most significant change in European education started in 1999 in Bologna!! Our colleagues Alberto Benzoni and Giulio Velati organized a most useful discussion with representatives of the Ministry of Health, the universities, ECOO, and, last but not least, Juan Carlos Martinez Moral, Dean of the Spanish College. Juan Carlos was at one with the Italians because of his impressive fluency in the language. Italy is developing from a country with a great variety of optical schools to a uniform system of education. Six universities now offer Bachelor courses in optometry, the universities of Firenze, Lecce, Milano, Molise, Padova and Roma Tre. The Milan University was the first to offer an optometry programme. Professor Rosella Fonte, in ECOO well-known for her membership of the Board of Management of the European Diploma in Optometry, is one of the founders of the Milan programme. So far 27 optometrists have graduated as Bachelor in Optometry but a few hundred new colleagues are in the pipeline. The Round Table discussion addressed topics such as mobility of optometrists in Europe, the need to regulate and the need to have university education based on the European Diploma.

Again, the meeting was an excellent opportunity to get a better insight into the developments in Italy, and it was very nice to enjoy Alberto’s and Giulio’s hospitality and meet their colleagues. Optometry in Italy is also definitely on the move!

Published and produced by European Council of Optometry and Optics 61 Southwark Street London SE1 0HL Phone: +44 (0)20 7928 9269 Fax: +44 (0)20 7260 1140 Email: richardecoo@aop.org.uk

BUCO BUCO stands for the British Universities Committee on Optometry in which all British and Irish universities cooperate. BUCO has representatives in the UK regulatory body, the General Optical Council (GOC), and in The College of Optometrists. Richard Carswell, Bob Chappell and I attended a BUCO meeting on Friday March 23 at the GOC headquarter in Harley Street in London. We explained ECOO’s mission and invited BUCO to contribute to the future structure of ECOO. We hope that we have stimulated the members of BUCO to be actively involved in the workings of the European Academy of Optometry and Optics.

www.ecoo.info EHMA

President: Feike Grit Vice-President: Wolfgang Cagnolati Treasurer: Jesús Garcia Poyatos Secretary General: Richard Carswell

On March 30 Richard Carswell and I attended a one-day conference in Brussels, “Shaping the future for Community action in health services”, organized by the European Health Management Association. European affairs is really Richard’s turf but I found it very interesting to observe the meeting. I was most impressed by the presentation of the keynote speaker, Robert Madelin, the Director-General for Health and Consumer protection, the right hand man of the EU Commissioner for Health, Markos Kyprianou. Later this month the Commissioner will announce the EU plans for the right of easy access to health care for every European citizen.

Health care has moved onto the economic agenda. In 10 years time economic growth as a result of increase of population will have come to a halt.

Our prosperity is based upon growth of the population. In 10 years time economic growth will only be possible by higher productivity and that requires good health. By 2013 health will be one of the priority areas of the European Union. The dynamics of health care are changing, life style choices have become the drivers of health, citizens want to be in control of their own health. Health care is no longer driven by providers but by consumers. Other topics were mobility of practitioners and mobility of patients. After all, the first European court case about patient mobility began over a pair of glasses!!

All very important issues for ECOO. I concluded that it is most important that

ECOO continues to keep an ear close to the ground in Brussels. A task that has always been safe in the hands of Richard Carswell.

People in the News On March 12th Bob Chappell, ECOO’s immediate past-president, retired as treasurer of The College of Optometrists (UK). Bob has been on the council of The College since its foundation in 1980 and including the three years on the council of one of The College’s predecessors, the British Optical Association; he has completed 30 years of service to the British profession. In these modern and fast times where time is money this is an almost unique achievement. In those 30 years Bob has held a great variety of positions, including President of The College. Paying tribute to Bob, College President, Kevin Lewis said: “Bob has been the rock on which the College has been founded for the past 27 years”. Bob is succeeded by David Parkins as College Treasurer. Bob will fortunately continue to serve international optometry. In April he will become President of the World Council of Optometry and his experience and astuteness continue to be a great help to his colleagues in ECOO.

Dear Colleagues,

That is all for now! I will not bother you further with details of the meeting of the Mapping working group this week in London with Frank Buijs, Adrian Jennings and Bob Chappell. That is for the next issue of ECOO’s eNewsletter.

With best regards, Feike Grit Gouda, 11th April 2007

Newsletter The newsletter will be sent to members by e-mail or fax and we want to make sure it is received by every member: Are your details up to date?

Telephone Sara: +44 (0)20 7787 1114 or email: saralea@aop.org.uk

OPTIKEREN 4 . 2007

P r o d u k t n y t

42

Produktnyt Ny og endnu bedre PureVision Bausch & Lomb fortsætter med at udvikle silikonehydrogelteknologien. Den nye linse bygger på samme design som den første silikonehydrogellinse PureVision, der revolutionerede linsemarkedet, da den blev lanceret i foråret 1999. Med PureVision får kunden en fortræffelig synskvalitet, eftersom teknologien bygger på at minimere sfærisk aberration.

Forbrugeren oplever en klar, skarp synskvalitet i alle situationer – også ved lav belysning.

Den nye version af PureVision har en forbedret udformning af frontkurven, hvilket giver en endnu bedre komfort. Materialet har en lavere modulus, der gør linsen blødere, uden at der er ændret ved ilttransmissionen.

Bedre komfort hele dagen Den forbedrede og mere smidige linse har resulteret i en signifikant forbedring af komforten. Den største forbedring opleves på ”sidst på dagen komfort” – en vigtig faktor når optikeren vælger den bedste linse til sine kunder.

Nu med to bagkurver Bausch & Lomb har udviklet yderligere en bagkurve, 8.3, som snart vil være tilgængelig på det nordiske marked. Den nye bagkurve er et komplement til 8.6 bagkurven, som linsen har haft siden lanceringen. Dermed øges mulighederne for at tilpasse linsen til endnu flere kunder.

PureVision leveres i en ny brugervenlig emballage.

Allan Prost, firedobbelt verdensmester i Formel 1 og nyudnævnt ambassadør for Serengeti.

Serengeti udvikler ny kørebrille Serengeti sætter fokus på køresikkerheden med en ny solbrille. Serengeti er i forvejen kendt for sine kontrastfremmende og farveskiftende solbriller. I sin stræben efter at udvikle den perfekte solbrille til bilkørsel har Serengeti fremstillet en solbrille, der kombinerer den kontrastfremmende effekt med polariserende filter og maksimal beskyttelse af øjnene overfor skadelige stråler.

For at sætte fokus på værdien af en optimal kørebrille er Allan Prost, der er firedobbelt verdensmester i Formel 1, udnævnt til ambassadør for det nye topprodukt. Allan Prost har altid lagt vægt på køresikkerhed.

Med den nye teknologi opnår bilisten en bedre kontrastvirkning, både når det gælder trafikskilte, vejmarkeringer og lyssignaler.

Glassene fremhæver ligeledes kontrasterne i naturen.

Det polariserende filter fjerner 99.9% af det reflekterede lys, og eliminerer den blændende effekt.

Den farveskiftende virkning absorberer 82 – 90% af lyset, men på grund af den kontrastfremmende effekt opleves glasset ikke mørkt.

Glasset er anti-refleksbehandlet på bagsiden.

Blue-blockeren fjerner 95% af det skadelige lys og totalt fjerner glasset 99,8% af UV-strålingen.

Totalt giver den nye solbrille bedre afstandsbedømmelse og gør det lettere at se detaljer. Det betyder bedre køresikkerhed – også selvom der ikke køres med hastigheder som i Formel 1.

Focus® DAILIES® Progressives endagslinser nu med AquaComfort™ !

Nyhed

CV/DD/FDPR/PA/070403/DK

Focus DAILIES Progressives, den første og eneste endagslinse for presbyopi med Aqua Comfort, et unikt fugtende emne som frigøres ved blinkning, som bibeholder fugten i linsen og medfører øget komfort hele dagen.

Focus DAILIES Progressives tilhører den eneste familie af endagslinser som findes tilgængelige som sfæriske, toriske og progressive, for at imødekommer enhver kundes behov for synskorrektion.

Focus DAILIES Progressives - giver dig gode muligheder for vækst i din forretning, med tanke på den øgende andel af presbyoper. 91% af kontaktlinsebærere mellem 35-55 vil absolut fortsætte med at anvende linser*

Lad dine presbyope kunder opleve komforten og enkeltheden med Focus DAILIES Progressives Få mere information, ring til kundeservice på 46 38 00 00 eller kontakt din CIBA Vision repræsentant * Edmunds F, Reindel W. Optician 2003; 225:30–32.

OPTIKEREN 4 . 2007

P r o d u k t n y t

44

Produkt- og Branchenyt Stor/lille verdensnyhed fra Eschenbach

TrainYourEyes ansætter konsulent i Danmark

EasyPocket er navnet på den nye lille indslagslup. Luppen måler 85x55x6 mm og er dermed på størrelse med et kreditkort – og derfor let at have med overalt.

TrainYourEyes har succes både i Danmark og udlandet. For fortsat at kunne give de tilknyttede butikker hurtig service er Louise Wollrath Hansen startet som konsulent i Danmark. Louise er uddannet hos Bleshøy Optik i Sønderborg og har arbejdet som optiker i Brilleland i Norge.

Luppen har en 3x forstørrelse og er udstyret med en kraftig diodelampe, der tænder automatisk når linsen trækkes ud. Luppen fås i sort og sølv.

Louise W. Hansen

Louise er uddannet kontaktlinseoptiker og har taget kursus i motorik på Kolding Pædagog seminarium.

Louise Wollrath Hansen driver synstræningsklinikken: ”Synogsanser” i Sønderborg, som hun fortsat vil have sideløbende med konsulentarbejdet. Her har Louise evnet at synliggøre klinikken både lokalt og i hele landet og på kort tid etableret en klinik med et stort kundeunderlag.

Synstræningsklinikken hjælper børn og voksne, der har samsynsproblemer, læseproblemer og dårlig motorik. Louises erfaring kan bidrage til fortsat fremgang for optikere, der er tilknyttet TrainYourEyes.

Runde dage efterlyses Ønsker du at markere dine mærkedage sammen med kolleger og forretningsforbindelser skriver vi gerne datoen i OPTIKEREN under runde dage.

Du skal blot maile eller faxe oplysningerne til redaktionen inden for samme tidsramme som andet redaktionelt stof.

B r a n c h e t n y t

Scandinavian Eyewear henter priser på optikmessen OptraFair i Birmingham Scandinavian Eyewear AB fik hele to førstepladser og en hæderfuld andenplads i designkonkurrencen ”FMO Frame of 2007 Awards” på optikmessen OptraFair i Birmingham.

Attling-modellen Ahollywood fik førsteprisen i kategorien solbriller. I kategorien børnebriller vandt Cirkusbågen førsteprisen, og det blev til en andenplads kategorien herrebriller til Oscar Magnuson modellen Malcom.

De vindende modeller er i den sædvanlige Scandinavian Eyewear stil, der kendetegnes ved stor omsorg for de små detaljer, form og funktion.

Scandinavian Eyewear har de senere år satset meget på markederne i England, Skotland og Irland, derfor er koncerndirektør Sonnie Byrling ekstra stolt over belønningerne.

Nyt ansigt hos Alivestyle Alivestyle udvider aktiviteterne, og Lars Rindebæk træder ind i firmaet som partner til Karsten Laugesen.

Karsten og Lars kender hinanden gennem mange års arbejde i grossistledet i den europæiske brillebranche. I fællesskab markedsføres kollektionerne Mykita, Paul Frank, MunicEyewear og Götti Switzerland til skandinaviske optikere.

Derudover kreerer Alivestyle køreklare marketingkampagner og events til optikere, der gerne vil synliggøre deres butik med en anderledes og opsigtsvækkende markedsføring.

Som noget helt specielt åbner Alivestyle et showroom i forbindelse med kontoret i Fredericia. Her kan optikerne se alle kollektionerne og samtidig blive præsenteret for kampagnerne i deres rette element. www.alivestyle.dk

Ny konsulent hos Frands Jensen A/S Charlotte Kj. Kjær er ansat som konsulent til at varetage kollektionerne, Prego, Bluepoint og Serengeti i distriktet Fyn og Jylland.

Charlotte Kj. Kjær.

OPTIKEREN 4 . 2007

Branchenyt

45

OPTIKEREN 4 . 2007

K a l e n d e r e n

46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

3. – 6. oktober 2007 International Vision Expo West 2007 Las Vegas. www.visionexpowest.com

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

19.-22. oktober 2007 SILMO 2007. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 4. november 2007 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. November 2007 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com 11.-13. januar 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com 23.-27. februar 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf. International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de 11. – 13. april 2008 International Vision Expo East 2008 New York www.visionexpoeast.com 9. – 12 maj 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillingskompleks www.mido.it

28. august 2007 TEC. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter!

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org 29. august 2007 Optikerhøjskolen. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter!

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org

t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70,

Annoncebestilling: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

Annoncemateriale sendes til: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG overFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – Teknisk Erhvervsskole Center Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 Optikerhøjskolen Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 410,- excl. moms LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2007) udkommer 30. august 2007 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 6. juli 2007 Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 3. august 2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 4 . 2007

A d r e s s e r

47

foto: ulrika.g

skaga 9347

Scandinavian Eyewear AB. Gräshagsgatan 11. Box 1052. SE-551 11 Jönköping Tel 86 99 39 00. Fax +46 36 30 53 20. www.scandinavianeyewear.dk