/Optikeren%202007_2

N r. 6 路 N o v e m b e r 2 0 0 6 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI * 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D * UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi.

Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktion Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas..

Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGI Individuel optimering HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: • brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser • brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) • brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

Danske optikere nyder stor troværdighed i befolkningen. - Det er et af de positive udsagn fra en omfattende omdømmeundersøgelse, der er sat i værk af Danmarks Optikerforening i samarbejde med Synoptik, Profil Optik, Nyt Syn, Thiele og Optogruppen.

Optikere placeres i undersøgelsen på linje med apotekere. - Læs om undersøgelsen på side 6 og fremefter.

Vi bliver betragtet som gode fagfolk. Vi scorer højt som rådgivere og sælgere og kunderne er loyale over for deres optiker. Det tyder på tillid og tilfredshed, når kunden kommer ind og stifter bekendtskab med os.

Undersøgelsen viser samtidig, at en meget stor gruppe foretrækker synsprøve hos øjenlægen. Hovedargumenterne herfor er øjenlægernes uddannelse og dermed mulighed for at se, om der er sygdom og troværdighed.

Det giver anledning til selvransagelse. Her mere end 10 år efter at faget er autoriseret som sundhedsfag, er det under halvdelen af de adspurgte, der betragter os som sådan.

Danmarks Optikerforening må som brancheorganisation være initiativtager til en debat om fagets placering i sundhedssektoren. Er vi tilfreds med tingenes tilstand, skal vi blot forsætte i samme spor.

Vil vi noget andet med faget? - Hvad gør vi fremover, når vi bliver en professionsbacheloruddannelse? Ændrer det forventningerne til os? - Og hvad betydning får det for efteruddannelse af alle os ”gamle” optikere?

Det bliver en spændende debat og en udfordring for branchen.

Vi er en del af sundhedssektoren, samtidig med at vi også er rådgivere i mode. Vi er i den del af sundhedssektoren, hvor vi skal hente næsten alle indtægterne direkte hos vore kunder. Men det er jo ikke naturgivent, at vi fortsat skal hente næsten alle indtægterne som avance på produkterne.

Læsebrillerne er næsten forsvundet ud af optikerbutikkerne. Det samme gælder en stor del af solbrillesalget. Internethandlen er stadig i sin vorden og må forventes at stige.

Og hvem siger, det alene er optikbutikkerne, der skal sælge alle brillestellene?

Det er let at sige, at vi skal omlægge til en betaling for honorarer på vore kerneydelser.

Men det er lettere sagt end gjort. Der er ingen andre lande, hvor det praktiseres i en udstrækning, så vi blot kan efterligne dem.

Der er enkelte butikker herhjemme, der praktiserer betaling for synsprøver, men det er typisk mindre butikker, der dygtigt har skabt sig en niche. En enkelt større kæde tager penge for synsprøven, og selv om det kun er en symbolsk pris, de beregner sig, har de vist vejen. Og fælles for dem er, at de er foran, når det drejer sig om at udbygge synsundersøgelsen med nye grundige tests. Kunderne vil finde det naturligt at betale for det.

Hvis vi skal udføre de grundige synsprøver samfundet allerede må kunne forvente af et autoriseret fag i sundhedssektoren, må vi finde modeller for betaling af synsprøven.

Der er ingen undskyldninger, der tæller, når optikerne ikke opdager de synsrelaterede sygdomme, vi kan finde blot ved enkle tests. Kunder, der har betalt 5.000,- kr. for en brille, må forvente, at de har fået foretaget en grundig synsprøve - selv om den er gratis.

Vi roser os af at være dygtige sælgere. Men er vi dygtige, når vi lader de gode kunder betale for, at de dårlige kunder kan få tingene gratis? - Accepterer vi det, når vi selv køber ind? - Nej vel! - Hvorfor tror vi så, at vore kunder accepterer det? Vi er blot så heldige, at de ikke har opdaget det endnu.

Vi skal finde en løsning, så vi som moderne optikere kan agere i krydsfeltet mellem sundhed, mode og salg på en sundhedsfaglig forsvarlig måde. Det må både vore kunder og samfundet forvente af os. - Hvis vi skal fastholde og gerne øge vor troværdighed.

Bjarne Hansen Redaktør

L e d e r

Optikerens placering i sundhedssektoren

OPTIKEREN 2 . 2007

MARTS 2007

3

I n d h o l d

NUMMER 2 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Bjarne Hansen

INGEN KENDER FAGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

OPTIKEREN 2 . 2007

OPTIKEREN

Fremtidens optiker er en moderigtig sundhedsperson Læs side 10

FREMTIDENS OPTIKER ER EN MODERIGTIG SUNDHEDSPERSON . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Claus Suk Yong Jacobsen

KUNDER GÅR EFTER SIKKERHED . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Claus Suk Yong Jacobsen

8 UD AF 10 PRESBYOPER KAN IKKE LÆSE ETIKETTEN PÅ DERES MEDICINEMBALLAGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Gry Høngsmark Knudsen

Kunder går efter sikkerhed Læs side 16

PRESBYOPI OG KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Gry Høngsmark Knudsen

FÆLLES NORDISK KONFERENCE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

NYT OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Pernille Andersen

BILLEDDANNELSE I SFÆRISKE BRILLEGLAS . . . . . . . . . . 30 Karsten H. Nielsen

HVERDAGEN SOM ORTOPTIST PÅ EN ØJENAFDELING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Malene Hjorth

ØJENHOVEDPINE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Torben Helstrup

Øjenhovedpine Læs side 44

NYE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER FOR KONTAKTLINSEOPTIKERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Gry Høngsmark Knudsesn

MINDEORD OVER JENS RAHLFF . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Lars Bo Delkus, Ove Dormann Frandsen og Ole Larsen

PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Nye uddannelsesmuligheder for kontaktlinseoptikere!

Læs side 48

5

6

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

Ingen kender faget Af Claus Suk Yong Jacobsen

Den danske optiker er ikke en truet dyreart, men et klart defineret og snævert afgrænset brand. Det viser den omfattende Omdømmeundersøgelse iværksat af Danmarks Optikerforening i efteråret 2006. Discount-markedet har ædt sig ind på bestemte dele af optikernes territorie, særligt markeder som læsebriller, kørebriller og solbriller, men truslen fra Internet-handel med kontaktlinser er tilsyneladende overdrevet. Kunderne ønsker kvalitet, og optikerne opfattes som saglige rådgivere, selv om de færreste aner noget om optikernes uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Begrebet branding er i stigende grad blevet et centralt element af moderne markedskultur og økonomi. Ikke blot produkter og firmaer markedsfører sig ved hjælp af branding, men også foreninger, institutioner og nationer gør brug af symbolsk representation af ekspertise og værdier. Der tales generelt om et skel mellem brand identity og brand image, hvor en koordineret kommunikations-indsats går ud på at reducere afstanden mellem det ønskede billede og det indtryk, som forbrugeren bærer.

For optikerne handler det om at finde den hårfine balance mellem tre centrale elementer i deres identitet, nemlig rollen som sundhedsperson, rollen som faglig rådgiver og rollen som sælger.

Ifølge Omdømmeundersøgelsen, som blev udført af Ziirsen Research – en rådgivnings- og kommunikationsvirksomhed med speciale i denne type dybdegående undersøgelser – ser forbrugerne ikke optikere som sundhedspersoner eller en del af sundhedssystemet.

Kun 36 procent svarede utvetydigt ”ja” til, at optikere er sundhedspersoner, mens 51 % svarer ”i mindre grad, slet ikke” og 13 procent undlod at tage stilling. Samme mønster gør sig gældende, når spørgsmålet lyder om optikerne er ”en del af sundhedssystemet”. Her svarede 44 % ”ja”, mens nøjagtigt halvdelen af de adspurgte svarede ”i mindre grad, slet ikke” og 6 procent undlod at tage stilling.

Optikeruddannelse?

Hvad er det?

Engang var rollen som sundhedsperson noget, som mange optikere efterspurgte. Dengang var mange optikere iklædt den hvide kittel, som signalerer sundhedsfaglig autoritet, og kontakt-

linse-klinikkerne bar lugten af æter.

I dag er der meget få optikere, om overhovedet nogen, der bærer hvid kittel. Optikerne er kommet i øjenhøjde med forbrugerne. Ziirsen undersøgelsen tyder på, at dette ikke har forårsaget et væsentligt efterslæb i forhold til optikerstandens omdømme i befolkningen.

Over halvdelen af de adspurgte (54 procent) havde svært ved at tage stilling til spørgsmålet om, hvordan de oplever ”optikeren, hvis han eller hun bruger hvid kittel”, og besvarelserne afslørede en betydelig overvægt af forbrugere, der mente at virkningen ville være negativ.

Det interessante er, at optikere ved lov har fået reel status som sundhedsfagligt personel og dermed er mere berettigede til at signalere klinisk autoritet end dengang de rent faktisk gjorde det. Det ved forbrugerne bare ikke.

Brugere af synshjælpemidler har nemlig stort set intet kendskab til optikerens uddannelsesmæssige baggrund. 81 procent af de adspurgte indrømmer blankt, at de intet kender til optikeruddannelsen, mens 13 procent svarer at de har hørt om uddannelsen, men ikke kender til indholdet (spgsm.

36).

Optikeren, din lokale ”øjenapoteker” Ikke desto mindre nyder optikere høj troværdighed i befolkningen, hvilket først og fremmest skal ses som et produkt af de enkelte optikeres ansvarsfølelse og i mindre grad som følge af en koordineret oplysningsindsats.

Omdømmeundersøgelsen, hvis mål var at afdække og kortlægge den danske befolknings opfattelse af optikerstanden, peger på at optikerne har samme grad af troværdighed som apotekere, en profession der også

Omdømmeundersøgelse

F a g l i g t s t o f

Der er stort set intet kendskab til optikeruddannelsen (spg. 36) 36

Kender du til optikeruddannelsen?

Nej, kender ikke

Har hørt om, men kender ikke indhold

81%

13%

En del foretrækker synstest hos øjenlægen pga. større tiltro til øjenlægen (spg.42)

42

Årsag til synstest hos øjenlæge?

Bedre / anderledes uddannet

Læger er mere troværdige

13%

9%

Forholdet til optikerne Optikernes markedsandel er næsten 100% når det gælder heldagsdagligbrille, uanset om der er tale om enkelt- elller flerstyrkeglas (spg.1).

Billedet ser ganske anderledes ud for læse- og solbriller (spg. 1 og spg. 63).

1+63

Køber (normalt) brille hos optiker

Heldagsbrille med enkeltstyrkeglas

Heldagsbrille med flerstyrkeglas

Læsebriller

Solbriller

98%

96%

73%

44%

Det forekommer ikke helt naturligt, at optikerne beskæftiger sig med sundhedsområder, som ikke er direkte relateret til øjnene (spg. 33 høreprøve, blodtryk, kosttilskud, piller).

33

Meget tilfreds / tilfreds med tilbud om...

Høreprøve

Blodtryksmåling

Kosttilskud

Hovedpinepiller

41%

29%

14%

15%

Ved valg af briller synes kvalitet, service, rådgivning og faglighed at være vigtigst, mens beliggenhed, kendskab til kunden, pris og design vægtes højt af færre, og mærket har kun betydning for mget få (spg. 7).

7

Vægtes meget højt / højt ved køb af briller

Kvalitet 84%

Service/ Beliggen- Kendskab Faglighed rådgivning hed til kunden 86%

86%

53%

40%

Pris

Design

Mærket

48%

54%

7%

Der synes ikke at være den store trussel fra Internettet, når det gælder linser (spg. 11), og årsagen synes at være ønsker om service og faglighed i forbindelse med køb, som ved briller (spg. 15).

11

Hvor køber du dine linser?

15

Vægtes meget højt / højt ved køb af linser

Optiker / brillebutik

Internettet

91%

9%

Kvalitet 78%

kombinerer fagtekniske og merkantile aspekter.

53 procent af de adspurgte placerer optikere på linje med apotekere. Syv procent tildeler endda optikere højere troværdighed, mens 15 procent synes optikere er mindre troværdige end apotekere, og 25 procent undlader at tage stilling.

Undersøgelsen afslører samtidig, at en del stadig foretrækker synstest hos øjenlægerne. Antallet af besvarelser, der tildeler øjenlægerne større trovær-

Service/ Beliggen- Kendskab Faglighed rådgivning hed til kunden 87% 39% 52% 87%

dighed på netop dette område, er dog overraskende lavt: Kun 9 procent svarer bekræftende på dette, mens 13 procent svarer, at øjenlægerne er ”bedre/anderledes uddannet” (spgsm. 42). En fjerdedel af forbrugerne har fået en synsundersøgelse hos en øjenlæge indenfor de sidste par år, men den primære årsag er synsbesvær i forbindelse med øjensygdom, operation eller diabetes.

Pris

Mærket

39%

9%

Dobbeltrolle som rådgivere og sælgere Befolkningens opfattelse af optikeren er i hovedtrækkene sammensat af rollen som faglig rådgiver og sælger, hvor henholdsvis 84 og 72 procent af de adspurgte i omdømmeundersøgelsen svarer bekræftende.

Forbrugerne lægger også stor vægt på bestandighed. 62 % har en fast optiker, og 68 procent oplever, at optikerne forstår deres behov. På brillemarkedet er optikernes markedsandel

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømme

7

8

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

næsten 100 procent, når det gælder heldagsdagligbrille, uanset om der er tale om enkelt- eller flerstyrkeglas (spgsm. 1 og 63).

Væsentligt anderledes ser det ud på markedet for læse- og solbriller, hvor andre forhandlere såsom supermarkeder, materialister og discount-butikker har opslugt omkring en fjerdedel af markedet for læsebriller og mere end halvdelen af markedet for solbriller.

I forhold til kontaktlinsemarkedet er den store overraskelse, at Internettet ikke ser ud til at frembyde den store trussel. Kun 9 procent køber deres linser på Internettet, hvilket hænger sammen med ønsket om kvalitet, service og faglighed, der rangerer meget højt hos linsebærere.

Dette kan igen tolkes som den direkte årsag til en anden af omdømmeundersøgelsens væsentlige konklusioner, nemlig at der er et indtjeningspotentiale i betaling for synstest: 38 procent af de adspurgte er positivt indstillet overfor synstest i forbindelse med køb af briller eller linser, mens tallet stiger til 59 procent i forbindelse med anden synskontrol.

Kun fem procent af de adspurgte følte, at optikerne i mindre grad eller slet ikke forstod kundens behov eller tog hensyn til ønsker om pris og kvalitet, og 69 procent af disse uddybede opfattelsen med at optikeren prøvede at oversælge i forhold til behov eller betalingsevne.

Optikeres brand kræver enighed Den hvide kittel bliver næppe nogensinde in blandt optikere igen, men som symbolsk repræsentation af branchens værdier og samlede erfaring kan det være rimeligt at spørge, hvorvidt den sundhedsfaglige autoritet kan udnyttes til at profilere optikere i forhold til konkurrerende markeder.

Alt i alt forventes Internet-handelen at vokse på alle tænkelige områder af retail, også på markedet for kontaktlinser. Den væsentligste konkurrence for optikerne ligger i midlertid på området for læse- og solbriller, mens de største muligheder ligger indenfor området for synsrelaterede særundersøgelser.

Omdømmeundersøgelsen peger på,

at undersøgelser uden direkte relation til øjnene, såsom høreprøve, blodtryk, kosttilskud og piller, ikke opfattes som naturligt og ønskværdigt at et lille flertal af forbrugerne (spgsm. 33).

For brugere af synshjælpemidler spiller kvalitet, faglig rådgivning og service stadig en væsentlig rolle, og i forhold til salg af briller er kvalitative aspekter af rådgivningen vigtigere end moderigtighed og design (spgsm. 7 og 15).

Omdømmeundersøgelsen konkluderer, at fordelene ved øget fokus på optikerens rolle som sundhedsperson kan øge kundernes loyalitet, men næppe vil tiltrække flere købere af standard- og solbriller.

Omvendt forventes et øget fokus på optikeren som fagperson på højt niveau at kunne føre til både øget loyalitet og flere kunder på markedet for solbriller og standardbriller.

Ifølge Ziirsen Research kan markedsandele vindes og fastholdes ved hjælp af en koordineret markedsføringsindsats på områder som faglighed (høj uddannelse, erfaring), i forhold til sikkerhed og betydningen af optimal synsevne, samt betydningen af kvalificeret rådgivning ved køb af læse- og solbriller.

Omdømmeundersøgelsens vurdering er, at kvalitet er et væsentligt begreb i markedsføringen, hvor merprisen hos en optiker kan modsvares af argumenter for en generelt højere kvalitet på standardprodukter.

Endelig lægger rapporten vægt på, at optikernes lokale og individuelle markedsføring bør afspejle den fælles brand identitet.

Optikeren som superbrand Der er i enkle vendinger tale om et allerede klart etableret og snævert afgrænset brand image, som selvfølgelig roterer om synet og sekundært øjets generelle sundhedstilstand. Optikeren er et brand, der kun kan slås itu indefra på grund af ringe overensstemmelse mellem optikeres brand identity eller selvopfattelse og de forventninger, der allerede er skabt i befolkningen.

Risikoområderne er først og frem-

mest ligevægten mellem rollen som faglig rådgiver og sælger, hvor salg af service og produkter uden direkte relation til synet i øjeblikket er en større trussel mod optikerens image end manglende evne til at pejle sig ind på prisspænd – en evne de fleste danske optikere synes at besidde.

Den danske optikerbrance kan per definition ikke være et superbrand, da denne betegnelse traditionelt dækker brands som overskrider grænser, kulturer og brancher. Men selv med en solid identitet, der i mange tilfælde afspejles entydigt i befolknigens opfattelse, kan optikerfaget bruge erfaringer fra superbrands til at styrke sin position.

Superbrands er baseret på stærke, værdiladede relationer til forbrugerne, og relationer med en vis bestandighed over tid. De udløser unikke, positive associationer og følelser, der til enhver tid koresponderer med forbrugernes grundholdninger.

Hvis den danske optikerstand vil styrke sit omdømme, gælder det om at undgå de faldgruber, den almindelige markedsudvikling og de skelsættende faglige og uddannelsesmæssige landvindinger åbner op for, og omvendt at udnytte mulighederne for løbende at informere bredt om disse tiltag.

I øjeblikket ligger den største konkrete mulighed ligger i at informere bredt om optikeruddannelsen: Danmarks Optikeforenings omdømmeundersøgelse 2006 afslører et uudtømt potentiale i at gøre optikeres faglighed folkelig.

Undersøgelsen er udført ved hjælp af et omfattende spørgeskema bestående af 75 spørgsmål samt med mellem fem og ti svarmuligheder, der er blevet præsenteret for 401 kunder i fem af de store kæder, som er medlem af Danmarks Optikerforening. Ziirsen Research har tidligere udført undersøgelser for bl.a. Konkurrencestyrelsen, Dansk Byggeri, Københavns Lærerforening, Aabenraa Sygehus, Amtssygehuset i Gentofte, Ugeskrift for læger, ITD (International Transport Danmark), Biblioteksstyrelsen og MP Pension.

■

10

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

Fremtidens optiker er en moderigtig sundhedsperson Af Claus Suk Yong Jacobsen

Det hold optikere, der påbegynder den nye akademiske uddannelse i august 2007, skal balancere på en knivsæg mellem status som sundhedsperson og sælger, og den ideelle optiker må gerne forene kendskab til mode med solid faglig rådgivning. Danmarks Optikerforening planlægger – på basis af Omdømmeundersøgelsen fra efteråret 2007 – at iværksætte en kommunikationsplan, der både skal tjene som redskab for virksomhedernes egen markedsføring og informere bredt i den danske befolkning om optikerens kompetencer, først og fremmest på sundhedsområdet.

”Er det bedst sådan? Eller er det bedre sådan her?”

Sådan kender forbrugeren den danske optiker, og sådan synes optikerbranchen som en helhed at spørge sig selv, når det gælder den overordnede formidling af fremtidige optikeres status som sundhedsperson med en akademisk titel i ryggen.

Optikerforeningens Omdømmeundersøgelse har været længe undervejs. I 2006 kom den så endelig og satte nøjagtige tal på de formodninger og antagelser, der har svirret i branchen. Danmarks Optikerforening er generelt ikke overraskede over undersøgelsens resultater. ”Mange af svarene kendte vi i forvejen. Nu er det ikke en fornemmelse længere, men fakta”, siger Danmarks Optikerforenings arbejdende bestyrelsesformand, Per Michael Larsen.

Undersøgelsen kan dermed danne en solid basis for en konkret kommunikationsplan for branchen, et af branche-organisationens ambitiøse mål. ”Det væsentligste fokus har været at finde ud af, hvordan vores image er, især fordi vi af pressen er blevet sammenlignet med blandt andet brugtvognsforhandlere”, siger Per Michael Larsen.

Optikerne får pæne karakterer.

Deres image holder langt hen ad vejen, viser Omdømmeundersøgelsen.

Danske optikere er gode til at holde på kunderne, og der er – fagligt og teknisk set – en sund kultur.

Udfordringerne ligger i at få det overført på andre niveauer. Dels er det en af undersøgelsens hovedkonklusioner, at kunderne intet aner om optikernes faglige baggrund. De har hørt en fugl synge om uddannelsen, men ved ellers intet om optikerens faglige bag-

grund. Et andet eksempel er synstræning, hvor 75 % af de adspurgte ikke ved, hvad synstræning er, og 75 % af de som kender til det, ikke ved at det er en service flere optikere tilbyder.

Synstræning er bare et af de tilbud Danmarks Optikerforening ønsker, at den danske befolkning skal gøres bekendt med. Et andet centralt område er det direkte salg af briller til slutbrugeren. Omdømmeundersøgelsen peger på, at det største tab af marked har været læsebriller og kørebriller.

Efter bestyrelsesformand Per Michael Larsens opfattelse er problemet her, at optikerne ikke er helt komfortable med deres egen rolle. ”Det er os selv, der spænder ben.

Det er os selv, der skal ændre vores indstilling”, siger formanden og forklarer, hvordan optikere har en tendens til at sælge nogle glas af høj kvalitet, der så skal tjene til alle mulige formål. ”Der er masser af butikker, hvor de sælger ekstrabriller i form af jobbriller, sportsbriller, ”gå i byen briller” etc. De har en indstilling til det, at det en god ide, og det skal de have tilbud. Hvis vi gjorde noget hver eneste dag, ville vi sælge langt mere”, siger Per Michel Larsen og peger på andre lande i Europa, hvor det er almindeligt for kunder at eje flere par briller.

Nu kommer pigerne Efterspørgslen skal skabes dels ved at gøre opmærksom på, hvordan briller kan tjene forskellige formål. At det ikke er godt at bruge en progressiv brille til golf eller tennis er et rent teknisk argument, men der er også behov for et større fokus på modefunktionen. ”Kunder går rask væk ud og køber

12

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

to fladskærme. Hvorfor så være så kedelig at bruge det samme par briller?

Folk går jo heller ikke i det samme tøj, når de er på arbejde eller hjemme, og kvinderne går jo ud og køber dyre kjoler, når de skal til fest”, siger Per Michael Larsen, som langt fra ser det som noget naturgivent at briller opfattes som ”et nødvendigt onde”.

Her bliver diskussionen af optikerens nuværende image og fremtidige status præsenteret for et wild card, for størstedelen af de unge optikere, der bevæger sig ud i krydsfeltet mellem sundhedsfagligt ansvar og direkte salg, er piger. ”Nogle gange bliver vi for meget teknikere”, erkender Per Michael Larsen, der hører til den generation af optikere, der forlod en uddannelse med en klar overvægt af drenge.

Nu er pigerne i stigende grad begyndt at interessere sig for faget. Dels er piger i stigende grad bogligt og teknisk orienterede, og dels er optikerfaget ved at blive et rigtigt pigefag, fordi der mere mode i det end tidligere.

70 procent af de elever, der har bestået afgangseksamen i de seneste år er piger, så uanset hvad er det pigerne, der kommer til at overtage.

På uddannelserne er fokus lagt på det tekniske, på synsprøven og refraktionen, og om udmålingen af synet er korrekt. Den kommercielle del af faget overlades til virksomhederne. Ud over de store brillemesser i ind- og udland er der ikke meget fokus på efteruddannelse i for eksempel mode.

Per Michael Larsen mener, at de butikker, hvor man sælger mange briller ofte er der, hvor ledelsen har formået at få modebevidste medarbejdere i butikkerne. Det gælder herhjemme, og erfaringer fra udlandet viser, at de rig-

tig dygtige også kan få succes med avantgarde projekter. I Stockholm har en optiker åbnet en butik, der kun servicerer sportsfolk, og i Paris har de butikker, der kun sælger brillestel.

En lettere skizofren branche Hvad er det så lige for en arv, de nye optikere kommer til at overtage? Først og fremmest er det en lettere skizofren branche med ikke færre en fire hovedidentiteter, der skal kombineres i den rette orden: En moderne optiker er en sundhedsperson, faglig rådgiver, sælger og modekonsulent i en og samme person.

En altoverskyggende udfordring er at fortælle kunderne det, de ikke er klar over, nemlig at optikerne er sundhedspersoner, der under udførelse af synsundersøgelser og tilpasning af kontaktlinser står til regnskab overfor Patientklagenævnet. ”Vi får ikke lutter positive tegn. Vi opfattes som sælgere i høj og nogen grad, og det er godt nok. Vi bliver også opfattet som rådgivere i høj og nogen grad, og det er også udmærket.

Men spørger vi kunderne, om de ser optikeren som en sundhedsperson, så svarer 29 procent slet ikke”, siger Per Michael Larsen og henviser til et spørgsmål, der går på hvordan kunden oplever optikeren. ”Vi har brug for en kampagne for at fortælle, at optikeren er en autoriseret sundhedsperson. Det er det vigtigste i billedet her: Hvordan vi kan være behjælpelige med at forkorte ventetiden hos øjenlægen, at vi kan hjælpe med at screene ældre for visse synslidelser, altså alle de forskellige aspekter af, hvad vi kan som fagpersoner.”

Så begynder balancegangen for al-

vor. I den ene ende af skalaen ligger sælgeren, der ved hjælp af kvalificerede argumenter får slutbrugeren til at aftage et bedre produkt eller en bestemt service. Rollen som rådgiver på mode lægger sig lige op ad denne rolle, og på dette område er det langt lettere for den almindelige forbruger at følge med. ”Vi skal på den ene side acceptere, vi er en sundhedsfaglig profession, men ikke desto mindre huske, at vores kunder har behov for at få et produkt.

De er lige glade med, om det er den ene sundhedsfaglige vinkel eller ej – de vil bare have en fornuftig rådgivning. Det gælder om at sørge for ikke at oversælge produktet, men give en konkret vurdering af, hvad der er kundens reelle behov”, siger Per Michael Larsen.

Omdømmeundersøgelsen peger på, at den sundhedsfaglige vinkel kan bruges som løftestang for, at optikeren kan få et større arbejdsområde. Den formelle status spiller dog ikke en afgørende rolle i forhold kunderne. Det er også Danmarks Optikerforenings opfattelse. Rådgivning om, hvorvidt for eksempel en kunde skal til øjenlægen eller ej, skal tænkes som en del af den faglige rådgivning.

Med omlægningen af optiker-uddannelsen til en akademisk uddannelse sker der også et skift på et andet plan. Håndværkerne, der er teknisk dygtige men ikke så bogligt indstillede, forventes at falde fra på sigt.

Den håndværksmæssige del af faget er i stadig højere grad outsourcet til leverandører og producenter, så det er på mange måder en ny type optiker, der skal kommunikeres til den danske forbruger.

Vore dages optiker skal helst være

14

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

fortrolig med alle fagets facetter, men i kundernes øjne er han eller hun først og fremmest en specialiseret rådgiver.

Kunderne har en ganske enkel og klar forventning om, at optikerne udelukkende beskæftiger sig med områder, der er knyttet til synets helbred og velvære, og det kan være vanskeligt at gøre op med. ”Man skal passe på med at udvande

konceptet”, erkender Per Michael Larsen. ”Vi skal gøre er det, vi er gode til, nemlig at rådgive om kontaktlinser, briller og solbriller.”

Mode har potentiale til virkelig at skabe gang i salget, men allerede der risikerer optikerne at udvande konceptet, fordi mode ikke har noget med sundhed at gøre. Men en effektiv kombination af faglig dygtighed og fi-

nesse, både som sælger og som moderådgiver kan være løsningen. En anden mulighed kan være at lade en optiker stå for synstest og udmåling – og så overlade slutsalget til en modekyndig.

Forhandlere af et nødvendigt onde Den helt store udfordring ligger i at vende det nuværende billede af synshjælpemidler som et nødvendigt onde og få skabt et positivt billede af briller og kontaktlinser, som reflekteres i kundernes syn på optikerne.

I øjeblikket går der tre-fire år mellem, at brillebærere overvejer at skulle skifte briller, så optikerne er måske nok meget troværdige og kunderne vældig loyale, men brillebærere opsøger stadig kun butikkerne af nød.

Det, at der er mange andre årsager til at gå til optikeren end at få en synsprøve, kan gå hen og blive det centrale budskab, hvis branchen skal nå ud over deres kernegruppe og oplyse bredt om den generelle service, optikere kan yde med hensyn til øjets sundhed og velvære.

Omdømmeundersøgelsen viser, at de enkelte optikere er gode nok til at kommunikere med deres faste kunder og generelt fremstår som troværdige faglige rådgivere. Det er branchen som en helhed, der ikke har været god nok til at forklare, hvad optikerens kompetencer er. ”Når kunderne kommer ind i butikken, så er vi rigtig gode til at forklare, hvad vi kan gøre for dem. Vi skal ud til dem, der ikke har et akut behov for briller eller andre synshjælpemidler.

Kan vi give borgerne i Danmark et indtryk af, at det at få et par briller kan forbedre deres livskvalitet? Det er spørgsmålet”, siger Per Michael Larsen.

Bestyrelsesformanden efterlyser en større dialog med medlemmerne af Danmarks Optikerforening. Og så forsikrer han, at der kommer en kommunikationsplan for branchen. Den er på vej.

■

16

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

Omdømmeundersøgelse

Kunder går efter sikkerhed Af Claus Suk Yong Jacobsen

I Ganer & Robenhagen i Aalborg ser optikerne en lys fremtid i high end udvalg, faglig ekspertise og udvidede synsundersøgelser. Butikkens ledelse har kontant besluttet at skære discount-produkter bort og satse entydigt på kvalitet. Og de mener, at navnet på optikerens hovedprodukt er sikkerhed.

En af hovedkonklusionerne i Danmarks Optikeforenings omdømmeundersøgelse er, at et øget fokus på optikeren som sundhedsperson næppe vil føre til øget kundetilstrømning, men snarere er et redskab til fastholdelse af kunder.

Nogle optikere er dog mere optimistiske: ”Jeg tror, at det indirekte og i det små kan føre til øget kundetilstrømning i kraft af, at man taler om det rundt omkring”, siger Henrik Bo Jensen fra Ganer & Robenhagen i Aalborg, hvor der lægges stor vægt på den sundhedsfaglige profil.

Ganer & Robenhagen i Aalborg er en af de ganske få selvstændige optikere i Nordjylland, der har overlevet på et marked domineret af store kæder. Hemmeligheden har været at profilere sig på kvalitet og faglig rådgivning.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at butikken i vid udstrækning har fjernet de billigere produkter fra hylderne og samtidig satset stærkt på samarbejde med byens øjenlæger.

Øjenlægemangel og synsundersøgelser Ude i landet er Aalborg kendt for de forbilledlige relationer mellem optikere og øjenlæger. ”Her i byen har vi et rigtig godt samarbejde med øjenlægerne. Jeg tror, der er lidt misundelse fra andre byer over det forhold, vi har til øjenlægerne her i Aalborg”, siger Henrik Bo Jensen.

Foruden kontakten til de praktiserende øjenlæger, har Ganer & Robenhagen også et formaliseret samarbejde med øjenlægeafdelingen på Sygehus Syd i Aalborg.

Et af de områder, Ganer & Robenhagen har valgt at satse på, er trykmålinger. ”Vi er begyndt med trykmålinger. Øjenlægerne beder os om at lave trykmålinger, og de henviser til synsprøver hos os”, fortæller Henrik Bo Jensen og fortsætter: ”I øjeblikket taler vi om at udvide med flere målinger og inkorporere synsfelts-screening i den almindelige synsprøve”.

De positive erfaringer med trykmåling har givet optikerne ”blod på tanden”, og Ganer & Robenhagen oplever en positiv respons fra kunderne i klinikken. Når optikerne spørger kunder over 40 år, om de vil have målt øjets tryk, er de fleste godt klar over, hvad undersøgelsen går ud på. ”Mange kunder efterspørger sikkerhed. En større og større del af kunderne efterspørger det, og øjenlægemanglen gør, at der er flere, der søger det hos optikeren”.

Væk fra discount Ganer & Robenhagen blev grundlagt i 1986 med udspring i optikere fra Synoptik. Henrik Bo Jensen trådte til i 1989, og han har siden været med til at drive virksomheden som partner.

Også han har rødder i Synoptik.

Virksomheden er flere gange blevet nyistandsat. I 1990 udvidede Ganer & Robenhagen med gadeplanet, efter at have drevet klinikker på første sal i Gravensgade 14. Senest, for tre år si-

den, følte virksomhedens ledelse et behov for mere åben plads i forbutikken.

Samtidig besluttede ledelsen i optikervirksomheden, der har oplevet en jævn vækst gennem årene, at det var tid til at reagere på markedsudviklingen og skille sig af med den billigste del af deres brillesortiment. ”For tre år siden tog vi de billigste solbriller ud af butikken. Det marked er skredet. De billigste solbriller lever ikke længere op til kundernes forventninger til optikerne”, forklarer Henrik Bo Jensen.

Ikke desto mindre er butikkens andel af brillesalg gennem årene steget fra ganske ubetydeligt i begyndelsen til mellem 40 og 50 procent i dag, så noget tyder på, at strategien bag virksomheden fungerer.

Henrik Bo Jensen i Ganer & Robenhagen.

Butikken i Gravensgade, Aalborg, blev nyinstandsat for tre år siden for at følge tidens trend og skaffe mere rum i forbutikken i takt med, at kundene blev flere.

Omdømmeundersøgelse

F a g l i g t s t o f

”Da vi startede, forsøgte vi at favne så bredt som muligt”, beretter Henrik Bo Jensen. ”De første solbriller, vi tog ud, var mellemklasse-solbrillerne. I og med at de andre forretninger tog fat på salget, opstod der et skel mellem high end og discount.”

Ganer & Robenhagens betragter ikke konkurrencen fra supermarkeder, materialister og discount-butikker som en trussel, men som ”en selektering af kunderne”. ”Vi er high end”, siger Henrik Bo Jensen uden tøven. ”Vi tilbyder god kvalitet til rimelige priser. Sådan foretrækker vi at sige det. Vi vil også gerne have, at kunderne føler, de har gjort en god handel, når de træder ud af butikken.”

Ganer & Robenhagen har beholdt et lille udvalg af selvvalgsbriller, men det er ikke et område, virksomheden bruger tid og energi på. ”Hvis kunden vil kigge sig om efter en brille, de kan tage med ud af butikken med det samme, er der også mulighed for det, men det er ikke et område, vi bruger meget tid og energi på.

Vi kan ikke begge dele”, slår optikeren fast.

Faglig rådgiver frem for sælgerrolle Uden at bruge mange penge på marketing eller dyre markedsføringsundersøgelser har Ganer & Robenhagen opbygget et solidt grundlag af stamkunder og et ry for kompetence på mange af de væsentligste områder indenfor moderne optometri.

Optikerne er også opmærksomme på ikke at ødelægge deres omdømme ved at optræde for merkantilt. Nok har de aldrig båret hvide kitler i Ganer & Robenhagen, men det hænger sammen med virksomhedens filosofi ikke at oversælge. ”I stedet leverer vi service-garantier.

Vi leverer briller sammen med brilleklar, etui og alle de andre acessories, som traditionelt går under betegnelsen mersalg. Så skal man ikke som optiker stå og sælge op”, siger Henrik Bo Jensen.

Det højere formål for Ganer & Robenhagen er og bliver at sælge sikkerhed: ”På nær vore endagslinser er vi ved at føre vore kunder over på silikonehydrogeler. Vi bruger dem først og fremmest til dagbrug. Vi anbefaler dem ikke til døgnbrug, men hvis kunden insisterer, tilpasser vi dem selvfølgelig til døgnbrug”, siger Henrik Bo Jensen.

I overensstemmelse med Danmarks Optikerforenings Omdømmeundersøgelse 2006 oplever de ålborgensiske optikere, at kunderne er meget kvalitetsbevidst, men de kan ikke helt genkende de tilbageholdende udmeldinger omkring mærkevarer, brillemode og design. ”Mærket har meget at sige, men det er mere det, at det er en garanti for en vis kvalitet. Mærket er med til at bekræfte folk i deres valg”, siger Henrik Bo Jensen, der ser en klar tendens til, at briller stadig skal tage sig godt ud. ”Vi er som mennesker helst fri for

hjælpemidler, men når det så endelig skal være, så må det jo gerne være noget, man lægger mærke til. Så er det, at ”Casper Christensen”-effekten spiller ind.”

Omdømmeundersøgelsen peger på, at der er et indtjeningspotentiale i betaling for synstest. Men det er et af de områder, hvor Ganer & Robenhagen som de fleste andre holder igen. Der tages et gebyr for brilleudmåling, hvis kunder kommer og vil have en 'recept', men ellers er optikernes timer som de fleste andre steder inkluderet i brilleprisen eller linseabonnementet. ”Vi venter på et udspil fra faget.

Priserne på glas og stel er jo ned til at gå ned rundt omkring i butikkerne, hvis vi skal til at tage penge for vores service”, siger Henrik Bo Jensen.

Han understreger, at Ganer & Robenhagen ikke ser et behov for adskilte service-honorarer på kontaktlinseområdet: ”Det er unødvendigt på nuværende tidspunkt. På kontaktlinseområdet ser vi sådan på det, at styrken i abonnementet er, at alt er inklusive. Man kan lige så godt inkludere honoraret i abonnementet. Hvis der kommer nogen, der vil købe på nettet, så har vi en prisliste for det.”

Ifølge Omdømmeundersøgelsen er det mindre end ti procent af kontaktlinsekunderne, som køber deres kontaktlinser på Internettet. Samtidig peger undersøgelsen på, at linse- og brillekunder generelt har en høj grad af loyalitet til deres optiker.

■

OPTIKEREN 2 . 2007

Marie-Lousie Vangsgaard har været kunde hos Garner & Robenhagen siden 1993.

Her er hun ved at få taget en trykmåling på autorefraktor med lufttonometer.

17

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2007 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik tirsdag den 24. april 2007 i foreningens lokaler Vester Voldgade 96, 3. th, København V, kl. 18.00 Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

K 6. Eventuelt.

EMÆR

B

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen - det vil sige senest den 3. april 2007.

DATO

Generalforsamlinger i Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab (DOKS) DOKS afholder EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING lørdag den 28. april 2007 kl. 19.45-

DOKS

Dagsorden: Evt. sammenlægning med Danmarks Optikerforening DOKS byder på middag kl.18-19.30 (tilmelding til middagen) ORDINÆR GENERALFORSAMLING søndag den 29. april 2007 kl.10.00 DOKS byder på kaffe/te/rundstykker Dagsorden iflg. vedtægterne + videre behandling af beslutning på den ekstraordinære generalforsamling.

Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab Afholdes på Radisson SAS H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense www.radisson.com/odense Der kan reserveres værelse lørdag-søndag.- Pris enk.vær. inkl. morgenmad kr. 950,RK Der afholdes orienterende møder om den evt. sammenlægning: BEMÆ R Tirsdag den 20. marts 2007 på TEC E DATO Onsdag den 21. marts 2007 på Randers Tekniske Skole Ret til ændringer i datoerne forbeholdes. Se også www.doks.org

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2007 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening søndag den 29. april 2007 på Radisson SAS H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, Odense.

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen - det vil sige senest den 10. april 2007.

RK BEMÆ DATO

20

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

DOKS aftenmøder

Gry Høngsmark Knudsen

Velbesøgte aftenmøder i DOKS-regi Dansk Optometri og Kontaktlinseselskab afholdt i december to velbesøgte aftenmøder om presbyopi og kontaktlinser.

På møderne fremlagde Anita Hermelin fra Bausch & Lomb en forskningsundersøgelse om presbyopi og livskvalitet.

Desuden fremlagde Tom Løfstrøm sine kliniske undersøgelser af kontaktlinsers reproducerbarhed.

4 kontaktlinseproducenter fik lov til at præsentere deres løsninger til presbyoper og aftenen afsluttedes med en paneldebat, hvor garvede optikere og producenterne svarede på spørgsmål fra salen.

8 ud af 10 presbyoper kan ikke læse etiketten på deres medicinemballage!

Af Gry Høngsmark Knudsen Foto Gry Høngsmark Knudsen

I 2005 fik Bausch & Lomb lavet en rapport om presbyopi og dets indvirkning på dagligdagen.

Rapporten fortæller om et skræmmende højt antal mennesker, der lever i fuldstændig uvidenhed om de muligheder for synskorrigering, der findes for presbyoper.

En væsentlig konklusion i Bausch & Lombs rapport er, at presbyoper føler sig generet af briller, og det er ikke kun, fordi man er afhængig af læsebrillerne, når man skal se. 30% af deltagerne i undersøgelse mener f.eks., at læsebriller giver associationer til ældre mennesker, og de vil derfor hellere undlade at bruge læsebriller end at blive opfattet som gammel.

Gennem telefoninterviews med 1400 deltagere, som alle havde rundet 40 år, har Bausch & Lomb formået at få netop den presbyope målgruppe selv til at definere deres opfattelse af øjets ældningsproces. I den forbindelse blev det klart, at 40% af de adspurgte ikke vidste, at deres syn ændres på grund af øjets ældning, og at kun 1/3 kendte udtrykket presbyopi.

Ingen af de 1400 deltagere i undersøgelsen var fra Danmark, men der er grund til at tro, at resultatet for en lignende undersøgelse i Danmark ville give samme resultater. Undersøgelsen er foretaget i en række europæiske lande, som f.eks. Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien, lande som

Danmark plejer at sammenligne sig med. Forskerne har desuden spurgt et repræsentativt udsnit af landenes presbyoper. I undersøgelsen er der således taget højde for forskellige aldersgrupper over 40 og deres behov for synskorrigering. Det vil sige at der blandt deltagerne både var brille og linsebrugere, men også personer som levede helt uden nogen af delene.

Samtidig blev både personer med og uden arbejde og pensionister inddraget, på den måde har Bausch & Lomb fået flest mulige synsvinkler på presbyopi og dets indvirkning på dagligdagen.

Og presbyopi har ganske voldsom indflydelse på livskvaliteten for de adspurgte. Helt op til 78% kan ikke læse etiketten på deres medicinemballage eller fødevareemballage. 21% har underskrevet en kreditkortnota uden at kunne læse, hvad der stod på den.

65% kan ikke se tallene på deres mobiltelefon og 33% har problemer med at køre bil. Alt sammen er det helt almindelige dagligdags aktiviteter, som altså skaber fundamentale problemer for presbyoper. Alle disse problemer kan afhjælpes ved et besøg hos en optiker. Og her kan alle optikere virkeligt sætte ind, 22% af presbyoperne anvender ingen form for synskorrigering!

Grunden til at hele 22% ikke anvender nogen form for synskorrigering er, at mange ikke kender deres muligheder for synskorrigering. Og det gør de ikke, fordi kun 1/3 regelmæssigt går til deres optiker og får foretaget en synstest. For optikerne ligger der altså en stor opgave med at få presbyoperne ind i stolene og så bruge den nødvendige tid på at finde den rigtige løsning.

DOKS aftenmøder

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f

Og den rigtige løsning er altså ikke nødvendigvis briller med glidende overgang eller læsebriller. Bausch & Lombs undersøgelse viser netop, at presbyoperne ikke vil associeres med gamle mennesker, de vil derfor helst undgå nogen form for briller. Derimod vil helt op til 59% gerne overveje multifokale kontaktlinser, hvis deres optiker anbefalede dem. Det er således værd at overveje at tilbyde en kontaktlinseløsning, næste gang du mærker en kundes modstand mod briller. Men det er også væsentligt i højere grad at arbejde på at få befolkningen til at tage deres øjensundhed alvorligt og få dem ind i stolene. 8% af deltagerne i undersøgelsen havde aldrig fået foretaget en synstest. Der er således mange, der går rundt helt uden at kende deres behov for synskorrigering!

■

21

22

s t o f

Presbyopi og kontaktlinser

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

DOKS aftenmøder

Gry Høngsmark Knudsen

Med en lyttende og grundig adfærd hos optikeren kan presbyope sagtens blive et udbytterigt område for kontaktlinseoptikere, selvom der er vanskeligheder med linsernes reproducerbarhed.

Af: Gry Høngsmark Knudsen Presbyopi er et vanskeligt område for mange kontaktlinseoptikere. Det kræver stor omhyggelighed at tilpasse linser til en presbyop, og ofte skal kunden og optikeren igennem et stort udvalg af linser før den rigtige løsning er fundet. På DOKS aftenmøder i december fremlagde optometrist, Tom Løfstrøm, Msc sine kliniske undersøgelser af kontaktlinsers reproducer-

barhed. Linsernes reproducerbarhed gør det lettere at forudsige succesraten ved tilpasning af kontaktlinser. Derfor var der også stor opmærksomhed om Tom Løfstrøms foredrag om kontaktlinsers reproducerbarhed på møderne.

Hvis optikeren ikke kan være sikker på effekten af de linser kunden prøver, så er der ekstra lang vej til en succesfuld tilpasning både for optikeren og den presbyope kunde.

Kliniske studier, som Tom Løfstrøm har foretaget i Synoptiks Research & Development Clinique viser netop manglende konsistens i kontaktlinsernes styrker og reproducerbarhed.

Gennem systematiske målinger på 6 linser i hver styrke opdagede Løfstrøm, at der er stor forskel på de forskellige kontaktlinseproducenters stabilitet. Det vil sige, at hos nogle linsemærker er der stor forskel mellem den styrke, der står på pakken og den styrke, som linsen rent faktisk har.

Løfstrøm opdagede også, at der generelt er mindre afvigelser i de høje styrker end i de lave. Når kunderne ind i mellem giver udtryk for en anden oplevelse, skyldes det, at den optiske zone er mindre i de høje styrker, og det gør, at linsen skal placeres meget

præcist for at ramme synsfeltet.

Men for den almindelige optiker, der ikke har samme avancere måleudstyr til rådighed som Løfstrøm, er optikeren afhængig af, at lytte til kundens oplevelse af linsen. Desuden er det ifølge Løfstrøm vigtigt både at undersøge linsen inden kunden får den på, samt at undersøge kundens perifere syn, når linsen er anbragt. Der kan være store forskelle på kundens perifere syn, og det skyldes ikke nødvendigvis en dårlig linse. Retina hos den enkelte kunde kan se meget forskellig ud, og det betyder, at kunder har forskellige asfæriske behov. Der findes altså ikke nogen patent-løsning, når det drejer sig om tilpasningen af kontaktlinser - og slet ikke når der er tale om presbyoper.

Løfstrøms ønske til producenterne var således, at de udviklede ordentlige linser med en høj reproducerbarhed.

Det vil gøre det muligt at opnå en større succesrate med kortere chair time. Samtidig lægger Tom Løfstrøm vægt på, at lytte til kunden og gør det klart, at når man tilpasser linser til presbyoper kan det være nødvendigt at gå på kompromis, men også at tage chancer og tænke utraditionelt.

■

Dansk ErhvervsOptik tilbyder kurser i erhvervsoptik Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik Kurset henvender sig til optikere, der ønsker faglig viden til at systematisere salget af skærm- og jobbriller til håndværkere.

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller til supplement til den progressive privatbrille?

- Og sådan skabes kontakten til virksomhederne i lokalsamfundet.

Deltagerne opnår 12 kursuspoint.

Kurset afholdes på: Byggecentrum, Middelfart onsdag den 23. maj 2006, kl. 10.00 - 16.00 Pris: Kr. 1.500,00 excl. Moms.

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik Tilmelding senest fredag, den 16. marts 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk 2-dages kursus i erhvervsoptik Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne i opmåling på arbejdspladsen, samt i at udarbejde en politik på området.

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus.

Deltagerne opnår 32 kursuspoint Kurset afholdes som internatkursus på: Byggecentrum, Middelfart fra onsdag, den 6. juni 2007 kl. 10.00 til torsdag den 7. juni 2007, kl. 16.00 .

Pris: Kr. 7.000,00 excl. Moms. - Indkvartering i enkeltværelse Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus.

Undervisere: Fysioperapeut Pernille Andersen Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo Ole Steen Rasmussen, sikkerhedsleder Middelfart Kommun Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik Tilmelding senest fredag, den 31. marts 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

ANNONCE

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

24

Fælles nordisk konference lørdag den 2. juni 2007 i Island Nordisk Optikerråd giver dig mulighed for at kombinere en enestående faglig oplevelse med en rejse til det sagnomspundne Island.

Konferencen afholdes lørdag den 2. juni 2007 i Reykjavik med foredragsholdere fra Danmark, Norge, Sverige og Island.

Yderligere information kan du finde på www.optiker.is Tilmelding på www. optikerforeningen.dk

Nordic Optical Council - Optometrie Conference in Reykjavík - Iceland - 02.06 2007 Grand Hótel - Reykjavík Sigtúni 38 - 105 Reykjavík tel: + 354 514 800 Registration 8.15 - 8.45 Opening of the Conference, President of NOR welcomes the guests.

Norway: Jan Richard Bruenech: "Clinical Ocular Neuroanatomy" Norway: Jan Richard Bruenech: "The oculomotor system in a new perspective" Denmark: Svend-Erik Runberg: "Colour Vision: Understanding of colour vision theories and inherited Defects " Denmark: Svend-Erik Runberg: "Colour Vision: Acquired Deficiencies, types of tests and results with ChromaGen Lenses" Lunch at Grand Hotel Iceland: Einar Stefánsson “Diabetic Retinpathy: screening and prevention of Blindness“ Iceland: Einar Stefánsson “Retinal Spectrophotometric oximetry” Fetke Grit »European Optometry Development« Coffe Brake Sweden; Rune Brautaset: “Understanding the accommodation and convergence complex.

The key to binocular problems. Part 1“ Sweden: Rune Brautaset: 7“Understanding the accommodation and convergence complex.The key to binocular problems. Part 2“ Final words from the Conference committee.

“Happy hour“ at Grand Hotel.

“Get together party“ and dinner at Grand Hotel Reykjavík “Nightlife“ …….

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

26

Nyt om skærmbriller

Af Pernille Andersen

Fysioterapeut Pernille Andersen yder uvildig ergonomisk rådgivning til offentlige og private virksomheder om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsrelaterede gener,arbejdsmiljøoptimering, arbejdspladsvurdering (APV) og indretning af skærmarbejdspladser m.m. Kommentarer og spørgsmål til artiklens indhold er velkomne: Tlf.: 4089 4940, e-mail: ergonomi@stofanet.dk

Der er netop udkommet en ny At-vejledning omfattende reglerne om skærmbriller. Endvidere udsendte Arbejdsmiljøinstituttet i foråret 2006 et litteraturstudie om øjenirritation og nakke-skulder besvær ved computerarbejde. Litteraturgennemgangen er forud for publiceringen gennemgået og kommenteret af bl.a. Gunnar Horgen, som vil være mange af bladets læsere bekendt.

Ny At-vejledning om skærmarbejde Arbejdstilsynet har som noget nyt samlet alle specifikke regler om skærmarbejde i én vejledning: At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde. Den nye vejledning, der trådte i kraft i november 2006, erstatter således de tidligere At-vejledning D.2.3/juli 2001 om arbejde ved skærm og At-vejledning F.0.2/februar 2003 om skærmbriller.

Mht. skærmbriller er reglerne ikke egentligt ændret, men teksten er blevet mindre i omfang i forhold til den tidligere selvstændige vejledning om skærmbriller (F.0.2/februar 2003), og formuleringerne er også blevet en smule anderledes: Det er atter blevet pointeret, at forudsætningen for at være berettiget til skærmbriller er, at man i forvejen har egne, private briller/kontakttaktlinser, der ikke kan bruges til skærmarbejdet.

I den nye At-vejledning står der om valg af glastype: ”Til normale kontoropgaver o.l. vil skærmbriller med enkeltstyrkeglas generelt være tilstrækkelige til at opfylde kravet om skærmbriller, mens flerstyrkeglas kan være nødvendige ved visse kombinerede arbejdsopgaver”. Desværre er den tidligere præcisering af, hvad der forstås ved kombinerede arbejdsopgaver, ikke medtaget i den nye udgave.

Det er således fortsat optikernes ud-

fordring at forklare sikkerhedsorganisation og ikke mindst ledelsen/indkøbere, hvorfor virksomheden med fordel og som hovedregel bør købe flerstyrke skærmbriller til deres medarbejdere: 1. De fleste med skærmarbejde har kombinerede arbejdsopgaver - det gælder fx ved alle former for skrankebetjening (reception, bank, posthus og lign.) og ved arbejde i kontorer større end enkeltmandskontorer - i storrumskontorer (som der bliver stadig flere af) er meningen jo netop, at kolleger skal kommunikere, hvilket normalt kræver, at man kan se hinanden. Selv hvis man sidder alene på et cellekontor, er det en stor fordel at kunne se, hvem det er, der står i døren.

I mange job - især i den offentlige sektor - er der tillige et sikkerhedsmæssigt aspekt i til enhver tid at kunne se klart på andet end klods hold.

2. Det er både tidskrævende og særdeles uhensigtsmæssigt, når man skal skifte briller, hver gang der skal hentes et print eller kaffe. Den praktiske konsekvens er som oftest, at medarbejderen slet ikke anvender sine enkeltstyrke skærmbriller han eller hun foretrækker forståeligt nok fleksibiliteten i den progressive privatbrille, men betaler tit en urimelig pris i form af gener i nakke-skulderåg og/eller hovedpine. Arbejdsgiveren får på sin side overhovedet ingen glæde af sin investering: Skærmbrillerne ligger ubrugte i skuffen, medarbejderen sidder i fastlåste og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og virksomheden må lide med heraf afledt nedsat effektivitet og evt. sygefravær.

F a g l i g t

hvilken type skærmbrilleglas, der fungerer bedst ved computerarbejde.

Begge studier er gennemført af Gunnar Horgen et al. Det første studie er fra 1995 (1) og sammenligner enkeltstyrke skærmbriller med skærmbriller med progressive glas (Datacomfort) med hensyn til effekt på spændingsgraden i skulderåg/nakke (m. trapezius) under gentaget, kortvarigt koncentreret skærmarbejde (30 minutters indskrivningsarbejde i laboratorium).

Forsøgspersonerne var alle presbyope over 50 år. Efter en 3 måneders tilvænningsperiode viser det sig, at spændingsgraden i m. trapezius er lavere end før skærmbrillerne blev introduceret for begge glastypers vedkommende, men lavest for enkeltstyrkebrillerne. Forklaringen er mulig-

s t o f

ningen er nedadrettet, uden at hovedet bøjes ubehageligt forover, og at afstanden mellem øje og skærm er minimum 60 cm. Optimal skærmafstand afhænger dog af skærmtype, skærmstørrelse, vinkling, belysning og brug af eventuelle briller.

Set med optikerøjne er det mest interessante ved litteraturstudiet nok konklusionerne mht. brug af briller.

Blandt de refererede studier er der enighed om, at skærmbriller tilpasset efter behov kan have en positiv effekt på såvel forskellige former for øjenbesvær som på muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Ergonomiske og indeklimamæssige forhold bør dog altid tages i betragtning, før behovet for skærmbriller vurderes.

Der refereres bl.a. et par undersøgelser, der har haft til hensigt at belyse,

OPTIKEREN 2 . 2007

Litteraturstudie om øjenirritation og nakke-skulder besvær ved computerarbejde ”Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang” belyser 6 eksponeringsfaktorers betydning, herunder skærmplacering og brug af briller. Den overordnede konklusion er ikke overraskende, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor for visuelt og muskel-skelet besvær. Og graden af oplevet øjenubehag stiger, når mængden af computerarbejde stiger, når skærmen placeres højt, når man bruger briller, og når man er over 40 år.

De generelle anbefalinger mht. skærmplacering er (fortsat), at skærmen placeres relativt lavt, så synsret-

27

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

28

vis at forsøgspersonerne - ifølge undersøgelsen - holdt hovedet mere løftet med Datacomfort end med enkeltstyrke skærmbriller.

I en senere arbejdspladsundersøgelse fra 2004 (2) spørges der til forekomst af hovedpine og øjenirritation ved anvendelse af skærmbriller med Essilors Interview (funktionsafstand op til 2 meter), Zeiss Gradal RD og Technica fra American Optical (begge med funktionsafstand op til 4 meter) sammenlignet med enkeltstyrke skærmbriller.

Den tidligere fundne tendens til forhøjet muskelspænding hos brugere af skærmbriller med progressive glas sammenlignet med brugere af skærmbriller med enkeltstyrkeglas (1) kunne ikke genfindes i dette studie. Efter et år spores der kun små forskelle mht. hovedpine og øjengrener, mens deltagernes generelle tilfredshed og subjektive vurdering af området med klart syn for de forskellige glastyper faldt ud til fordel for Interview og Zeiss RD. Min udlægning er, at tilfredsheden med disse glas hovedsageligt skyldes, at de kan beholdes på hovedparten af arbejdstiden.

Konklusionen set med optiker øjne må være, at skærmbrillebrugere med en relativ lav alder under (næsten) alle

omstændigheder fint kan klare sig med Interview, hvorimod brugere med højere alder og behov for at se klart længst muligt væk, bør tilbydes Zeiss RD. Arbejdsmiljøinstituttets rapport bekræfter således mine og mange optikeres praktiske erfaringer, mht. hvad der er velfungerende skærmbrilleløsninger. Men det er et irritationsmoment, at rapportens hovedafsnit om brug af briller ikke præciserer, om den ældste af Horgens undersøgelser (1) sammenligner enkeltstyrke skærmbriller med privat progressive briller eller med progressive skærmbriller. At det sidste er tilfældet bliver først klart, når man læser i oversigten over udvalgte studier bagest i rapporten, og endeligt bekræftet, når man har selve artiklen (1) i hånden. Til rapportens ros tjener, at den går videre end Arbejdstilsynets regler ved at nævne de mange faktorer - både individ-bestemte, organisatoriske og omgivelsesrelaterede - der skal tages i betragtning, når den bedst egnede glastype skal findes til den enkelte medarbejder.

Rosen gælder også, at rapporten pointerer, at storrumskontorer sætter særlige rammer for valget af skærmbriller. Den rigtige skærmbrille er ikke længere kun afhængig af personens

øjenstatus, men i høj grad også af omgivelserne, som personen arbejder i.

Referencer (1): Gunnar Horgen et al. Is there a reduction i postural load when wearing progressive lenses during VDT work over a three-month period? Applied Ergonomics, 1995.

(2) Gunnar Horgen et al. Will visual discomfort among visual display unit (VDU) users change in development when moving from single vision lensesto specially designed VDU progressive lenses? Optometry and vision science, 2004.

■

At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk.

Rapporten ”Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang” kan downloades gratis fra Arbejdsmiljøinstituttets (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøforskning) hjemmeside: www.ami.dk.

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

30

Billeddannelse i sfæriske brilleglas Karsten H. Nielsen, Faglig konsulent, F.A.. Thiele A/S

Første brilleglas De første brilleglas, der kom på markedet, var de såkaldte biglas. I første omgang var der udelukkende tale om bikonvekse glas til afhjælpning af presbyopi. Herefter fulgte bikonkave glas til korrektion af myopi.

Selv om såvel de bikonvekse som bikonkave glas var en stor landvinding i forhold til ingen brille at have overhovedet, lod billeddannelsen meget tilbage at ønske. Derfor fortsatte udviklingen frem mod nye brilleglas, der gav bedre billeddannelse og hermed bedre syn. To af de forskere, der er kendt for udvikling af brilleglas, er Ostwald og Wollaston, der hver især beregnede, hvor krumme glas skulle være for at give den bedste billeddannelse.

Alle fabrikanter af brilleglas udviklede deres egne serier af brilleglas, der var designet til at minimere én af de aberrationer og optiske fejl, der opstår i forbindelse med billeddannelsen i glassene. Problemet er, at det kun er muligt at korrigere for én aberration i designet af et brilleglas. Fabrikanterne

skal derfor vælge, hvilken aberration, de ønsker at korrigere for.

Aberrationer i sfæriske brilleglas Selv moderne sfæriske glas har, som det fremgår, stadigvæk diverse aberrationer og andre optiske fejl. Den mest kendte aberration er sandsynligvis den, der kendes som sfærisk aberration. Det betyder, at stråler fra det aksenære område og stråler fra glassets kant ikke mødes i det samme fokuspunkt. Princippet for sfærisk aberration fremgår af figur 1.

Sfærisk aberration Tegningen til højre viser den ideelle situation, hvor alle stråler mødes i brændpunktet. Imidlertid viser tegningen til venstre den reelle situation, hvor alle stråler ikke mødes i brandpunktet. Denne situation skaber et lidt sløret billede, og er derfor med til at sløre billedet lidt for brillebrugeren.

Den fokusering, der vises på højre side, kan opnås med et asfærisk glas.

Dette er en af årsagerne til at asfæriske glas giver bedre syn end almindelige sfæriske.

Skrå astigmatisk fejl Nogle af de mest udtalte fejl opstår imidlertid, når blikket rettes mod et objekt, der ligger til siden i synsfeltet, således at øjet drejes væk fra den optiske akse. I et sådant tilfælde vil synsaksen passere igennem glasset et andet sted på overfladen end i det optiske centrum. I alle sådanne punkter vil der opstå fejl i form af uønsket cylinder og uønsket fejl i glassets styrker. Fejlene er også forskellige fra punkt til punkt på glasset. Yderligere varierer de med en mængde faktorer, blandt hvilke kan nævnes glassets kurver, toppunktsafstand, objektafstand og andet. I tilfælde af et torisk glas er aberrationerne også forskellige afhængigt af, om der er tale om et forside- eller bagsidetorisk glas. Den mest udprægede fejl er den aberration, der betegnes skrå astigmatisk fejl. Det er også denne aberration, der volder de største problemer for brillebrugeren. Derfor er det også denne fejl, de fleste fabrikanter af brilleglas forsøger at reducere eller helt at eliminere, når de designer brilleglas. Principperne for skrå astigmatisk fejl, også kaldet marginal astigmatisme, fremgår af figur 2. Selv om dette er den mest generende aberration, er der som sagt, også

SFÆRISK ABERRATION

Figur 1

Figur 2

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

32

tale om en række andre aberrationer.

Desværre er det som sagt kun muligt at korrigere én aberration i designet af et brilleglas.

På figur 2 er ”O” er et objektpunkt, der er placeret skråt i forhold til glasset. Når lyset fra objektpunktet går gennem glasset, dannes der ikke et fokuspunkt, men to objektlinier, en lodret og en vandret som vist på tegningen. Disse betegnes henholdsvist Ss og St. Årsagen til, at der opstår to objektlinier er, at glasset når blikket rettes skråt igennem glasset, har én styrke i den lodrette retning og en anden i den vandrette. Styrkerne i disse retninger betegnes også som den sagitale styrke og den tangentiale styrke. Afstanden mellem de to objektlinier er et udtryk for den skrå astigmatiske fejl, der til stede i glasset i dette punkt.

I det følgende har jeg anvendt oversættelser, som jeg selv har fundet på.

Jeg håber, at mine oversættelser af de forskellige funktioner, det drejer sig om er fyldestgørende. For god ordens skyld har jeg valgt også at anvende de engelske betegnelser og forkortelserne for disse. De engelske betegnelser, jeg har brugt, stammer fra de kilder, jeg har anvendt.

Ved at medtage de engelske betegnelser, håber jeg, at have gjort det lettere for de læsere, der måtte være interesserede i at gå videre med selvstændig læsning om emnet, at sammenligne oplysninger i denne artikel med tilsvarende oplysninger fra andre kilder.

Styrkerne i de to retninger benævnes i det efterfølgende for Ft ´ og Fs´.

Forskellen på disse to styrker (Ft´- Fs´)

Figur 3

svarer til astigmatismen i punktet.

Denne astigmatisme vil i det følgende blive betegnet skrå astigmatisk fejl.

(OAE = Oblique astigmatic error).

Når man har fundet styrken i den lodrette og i den vandrette retning, kan man også finde den gennemsnitlige sfæriske styrke i punktet. Denne styrke er (Ft´+ Fs´)/2, og vil i det følgende blive betegnet gennemsnitlig skrå styrke (MOP = Mean oblique power).

Den gennemsnitlige skrå styrke (MOP) får vi brug for, når vi skal beregne den anden af de to aberrationer, vi skal anvende i det følgende, nemlig den gennemsnitlige skrå styrkefejl (MOE = Mean Oblique Power Error).

MOE = MOP - Fv´, hvor den sidstnævnte værdi står for bagerste toppunktsstyrke (det, vi i optikken kalder glassets styrke). Det betyder, at den gennemsnitlige styrke i det punkt, vi taler om, ikke er den samme som den bagerste toppunktsstyrke. Forskellen er det, vi betegner gennemsnitlig skrå styrkefejl.

Fig. 3 viser hvorledes fokuseringen finder sted i øjet, efter brydning i brilleglasset. Figuren viser, hvorledes de to fokuslinier fokuserer i øjet. De blå og røde linier viser brændvidderne for henholdsvis den tangentiale og sagitale styrke. Den grønne linie viser midtpunktet mellem disse, det vil sige den gennemsnitlige skrå styrke. Den stiplede linie viser en linie, der svarer til bagtoppunktsstyrken. Det betyder, at forskellen mellem den stiplede og den grønne linie skematisk viser den gennemsnitlige skrå styrkefejl.

Når udviklingsafdelingerne skal

Figur 4

konstruere nye glastyper, er det som tidligere nævnt først og fremmest den skrå astigmatiske fejl, de prøver at neutralisere. Det er som sagt muligt at konstruere brilleglas, der eliminerer disse fejl. Desværre er det ikke muligt at neutralisere begge fejl samtidig. Da den skrå astigmatiske fejl medfører et forvrænget billede, mens den skrå styrkefejl giver et sløret billede, skal producenten altså så at sige vælge mellem pest og kolera. Da glassets design har stor betydning for brillebrugerens syn, er der flere forskere, der har forsøgt at beregne principperne for de bedste kurver. blandt disse forskere har Ostwald og Wollaston, beregnet linsedesigns, der skulle neutralisere den skrå astigmatiske fejl.

Tscherning er senere blevet kendt for sit koordinatsystem med Tschernings ellipser, hvorpå det er muligt at aflæse de krævede kurver på glassets konkave overflade for en lang række af ønskede bagtoppunktsstyrker.

Fig. 4 viser Tschernings ellipse for glas, der korrigere for skrå astigmatisk fejl. Figuren er kun nøjagtig for glas af indeks 1,5. Figuren viser også, at kravene til glas, der skal anvendes til læsebriller, er forskellige fra krav til glas, der skal bruges til afstand.

Mange kendte glas er fremstillet på princippet om at reducere skrå astigmatisk fejl. Blandt disse er det, i hvert fald blandt lidt ældre kollegaer, kendte Tillyer Masterpiece glas fra American Optical.

Som det er blevet nævnt, har glassets tykkelse betydning for billeddannelsen. Kurverne på Tschernings ellipse er lidt imaginære, idet de er

Figur 5

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

baseret på, at glasset ikke har nogen tykkelse.

Figuren viser resultaterne af såvel Wollastons som af Ostwals beregninger. Som det også fremgår af Tschernings ellipse, er der to løsninger for hver styrke, én i bunden af ellipsen og én i toppen. Disse viser, at selv i bedste fald, vil glassene blive uacceptabelt krumme set ud fra et kosmetisk synspunkt. For eksempel skal en -6,00 linse designet efter Wollaston´s design have en bagkurve på -22,3 D. Hvis man anvender Ostwald´s design, kan man ”nøjes” med en bagkurve på -10,1 D. Ved en linse med en styrke på +6,00 er kravene til bagkurve henholdsvist -18,00 og -7,00 D. Hvis det ikke er muligt at finde en løsning på Tschernings ellipse, er det slet ikke muligt at designe et glas, der er helt fri for skrå astigmatisk fejl.

For at hjælpe optikere med at vælge et glas med den bedste basekurve, er

der udviklet skemaer, der hjælper optikeren med dette. Fig. 4 viser et eksempel på et sådant skema. Glassets styrke er afmærket på den vandrette akse. Herefter kan den ønskede basekurve aflæses på den lodrette akse.

Den fuldt optrukne linie viser den bedste basekurve, mens de to stiplede linier viser begrænsningerne for henholdsvis +/- 1,00 dioptris variationer i basekurven.

Som det fremgår, er glas, der giver en god billeddannelse ret krumme. De fleste brillebrugere vil sandsynligvis være utilfreds med glas, der ifølge beregninger giver den bedste billeddannelse, idet de ikke vil være kosmetisk acceptable. Derfor vælger de fleste producenter af brilleglas i dag at fremstille glassene fladere og fladere.

Et muligt svar på problemet om, hvordan man kan fremstille et brilleglas, der både giver en kosmetisk tilfredsstillende løsning og en god bil-

OCP søger værkstedspersonale OCP er en mindre virksomhed med direkte online-salg af brilleglas til danske optikere.

Vi har meget travlt og søger derfor endnu en person til vores centralsliberi.

Vi er et lille team med orden i sagerne, og vi sætter en æra i at levere et optimalt resultat til vore kunder.

Alder, køn, fuld- eller deltid, alt har vores interesse, blot er det en betingelse at du er dygtig til dit håndværk, og du kan montere, rette og samle garniturebriller.

Til hulboringer får du markedets nyeste fuldautomatiske maskiner til hjælp, så dette giver ingen anledning til problemer.

Vi forventer naturligvis at du er stabil og vi vil sætte pris på et venligt og smilende gemyt.

Ring til Michael Krasnik på tlf.: 3323 1514 eller mail på: info@ocp.dk

Knudslundvej 19-21, 2605 Brøndby, Denmark. Tlf: +45 3323 1514

leddannelse, er at fremstille glasset asfærisk.

Dette gøres som oftest ved at fremstille forfladen asfærisk. Dette tillader fabrikanten at anvende bagfladen til at tilføje glasset dets endelige styrke inkl. korrektion for en eventuel bygningsfejl.

I modsætning til sfæriske linser er det ved konstruktion af asfæriske linser muligt at korrigere for enten den skrå astigmatiske fejl eller for den gennemsnitlige skrå styrkefejl over hele linsens overflade, samtidig med at glasset konstrueres i en kosmetisk pæn, flad facon. Imidlertid er det heller ikke her muligt at gøre begge dele i samtidig.

Der findes i dag mange løsninger på asfæriske glas fra forskellige producenter.

Kromatisk aberation Den aberration, vi ofte skal tage stilling til er kromatisk aberration, også kaldet farvespredning. Denne aberration betyder, at forskellige farver fokuserer i forskellig afstand fra linsen.

Kromatisk aberration er en funktion af materialets egenskaber og kan ikke ændres ved ændringer i glassets design. Kromatisk aberration opgives ved materialets Abbetal. Jo højere Abbetallet, jo lavere er farvespredningen. Generelt ønsker man at opnå et højt Abbetal. Abbetallet er da også én af de faktorer, fabrikkerne fremhæver, når de præsenterer et nyt materiale.

Der er imidlertid stor forskel fra person til person på, hvor stor betydning Abbetallet har.

Andre aberrationer i sfæriske glas er koma, distortion og krumning af billedet. Den sidstnævnte aberration består i, at et objekt ikke ideelt bliver dannet på en plan overflade, men på en kurvet overflade. Det vil dog falde uden for min hensigt med denne artikel at beskrive de sidstnævnte aberrationer i detaljer.

Morale Som det fremgår, er de brilleglas, der giver den bedste billeddannelse, krumme. Moralen af alt dette er, at når en kunde henvender sig med et problem med f.eks. en ny brille, kan problemet være, at glassene er for flade.

■

Norges optikerforbund inviterer til

Nordisk konferanse om kontaktlinser og fremre segment i Kongsberg 20. – 22. april 2007 Fredag: 1030-1100

Beste studieprosjekt 2006: Fargesyn hos personer med diabetes type II, uten tegn til retinopati En prospektiv 2-årig studie av endotelet hos linsebrukere etter LASIK eller retilpassing med SiHy linser

1330-1430

Hvordan oppfatter vi bevegelse og retning? Utvikling av synsevnen hos skolebarn

1630-1715

Forundersøkelse LASIK

1730-1830

Paneldiskusjon – hvorfor må jeg til kontroll?

Binokularitet i et nytt perspektiv

Lørdag: 0830-0845

Åpning av Nordisk konferanse for kontaktlinser og fremre segment

0845-0930

Examination of the ocular surface

0945-1030

Update refractive surgery techniques

1045-1115

Live surgery

1130-1215

Vem väljer att ibland handla på nätet og varför?

1215-1300

Panel discussion: Contact lenses for sale online – safety for the wearers?

1430-1700

Fire parallelle sesjoner med valgfrie korte foredrag og workshops

Søndag: 0900-0945

Etterkontroll LASIK

1015-1100

Risk factors for contact lens associated keratitis eller Extraordinary silicone hydrogels for extraordinary people

1115-1200

Clinical management of dry eye eller Mangement of the irregular cornea with contact lenses

1300-1345

Unhealthy surface – contact lens related of pathology? eller Advances in contact lens cornea reshaping

1400-1445

Ocular allergy eller Case discussions

1500-1545

Nye behandlingsformer for hornhinneanomalier

Kongsberg by ligger 8 mil fra Oslo, og det går regelmessige ekspressbusser og tog mellom Oslo sentrum og Kongsberg. Quality Grand Hotell er vårt konferansehotell.

For spesifisert program og påmelding, se www.optikerne.no / Landsmøte etter 20. februar.

Påmeldingsfrist: 15. mars 2007.

oPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

36

Hverdagen som ortoptist på en øjenafdeling Det er en 3-årig uddannelse med teori samt nogle praktikophold, som vi kender det fra optiker uddannelsen.

Af Malene Hjorth, optometrist og ortoptist

Siden august 2004 har jeg været ansat som ortoptist samt optometrist på øjenafdelingen, Aalborg Sygehus, hvilket er en meget spændende faglig udfordring i hverdagen.

Som ortoptist arbejder man med undersøgelse og behandling af samsynsproblemer og øjenmotilitetsdefekter.

Vi er 16 ortoptister, der arbejder rundt om i Danmark, deraf 6 personer i Jylland og Fyn. Derfor har vi også startet en lille ”Erfa” klub, hvor vi mødes 3 gange om året. Her fremlægger vi cases for hinanden, fortæller om spændende møder samt kongresser, da vi jo til dagligt sidder meget alene, også set i forhold til resten af Norden.

De fleste af os er ansat på Sygehuse, nogle dog med en enkel dag i praksis, og ellers mig bekendt kun 3 ortoptister udelukkende i praksis. Det er kun på Rigshospitalet, der er ansat 2 ortoptister. Sammenlignet med resten af Norden er de i Sverige ca. 430 ortoptister, Norge ca. 140 ortoptister og Finland 3 ortoptister.

Her i Danmark har vi så de 2 eneste ortoptister, der også er uddannet optometrister nemlig Anne Bye Rasmussen, Århus samt forfatteren til denne artikel.

Man kan ikke læse til ortoptist i Danmark, men derimod på universiteter rundt om i verden. omkring Danmark kan ortoptist uddannelsen læses i England, Tyskland og fra efteråret 2007 højst sandsynligt også i Norge.

De fag der bliver undervist i er: • Pædiatri • Visuel perception • Børnesygdomme • Etik • Kommunikation • Første hjælp • Forskningsmetoder og informationsteknologi • Speciale Da det ikke er en uddannelse, der kan tages i Danmark, er der mulighed for at tage sin SU med sig.

Mit daglige arbejde her på øjenafdelingen er et meget tæt samarbejde med lægerne, da det altid er dem, der har det overordnede lægelige ansvar. Dvs. at der altid er tilknyttet en læge til alle mine patienter.

Men ellers er det at udføre optisk og ortoptisk arbejde for de læger, der er færdige med deres specialuddannelse dvs. afdelingslæger og overlæger, hvorimod jeg skal undervise og vejlede reservelæger og 1. reservelæger, således at alle læger, der har været her på afdelingen kan refraktionere og udmåle en skelevinkel, inden de får mulighed for at operere en skelepatient.

Mit arbejde og behandling består ofte af: • Behandling af diplopi evt. med prisme behandling • Amblyopibehandling • Refraktionering • Ortoptisk status • Prisme udmåling inden skeleoperation • Prisme udligning inden skeleoperation

• Vejledning i valg af brilleglas og stel inden køb af børnebriller • Kontaktlinsevejledning • Samsynstræning Patientgruppen er meget blandet, men kan bestå af: • Diplopi af ukendt årsag, og derfor ortoptisk status (evt. første attak af dessimineret sclerose (DS)).

• Diplopi som følge af anden grund sygdom eller behandling af den (evt. cancer) • Diplopi efter traume • Præmature børn • Korrektionsbehov • Diplopi som følge af anden system sygdom (diabetes, forhøjet stofskifte (thyreoidea) og en neuromuskulær sygdom (myastenia gravis)).

• Medfødte eller erhvervede øjenmuskellammelser inkl. syndromer og innervations anomalier • Almindelig medfødt skelen uden øjenmuskellammelser Jeg har selvfølgelig mange patienter, der skeler, men også mange neurooftalmologiske patienter, da afdelingen har landsdelsfunktion i neurooftalmologi. Disse patienter bliver henvist med diplopi eller nedsat syn. Min opgave er så, i meget tæt samarbejde med vores neurooftalmologer, at forsøge ophævelse af deres diplopigener, imens de bliver udredt og starter behandling op.

Dette er ”kun” et lille udsnit af hvad en hverdag som ortoptist på en øjenafdeling kan indeholde. Jeg vil sige, at udfører man en god covertest samt en grundig motilitets undersøgelse, så er man meget langt på vej til den rette diagnose. Selv er det altid stjernen jeg laver ved motilitets undersøgelse, da jeg derved kortlægger alle øjenmusk-

oPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

38

Prisme covertest udmåling af en patient med diplopi pga sin thyreoidea sygdom (TAO)

lernes trækretning, og derfor både kan se over- og underfunktioner.

I gruppen af neurooftalmologiske patienter er patienterne med thyreoidea associeret orbitopati (TAO) ofte stor, og de har mange symptomer: Diplopi, Exophtalmus, Periorbital hævelse, Tåreflåd, Røde øjne/irritation, Tørre øjne, Okulært pres med smerte, Angry-looking eyes og Synsnervepåvirkning (synstab og nedsat farvesyn pga. den periorbitale hævelse samt exophtalmus). Som overlæge dr. med. Hans Fledelius, Rigshospitalet siger: Øjenhulen er jo at betragte som et kræmmerhus med knoglevægge, der ikke kan give efter.

Synsnerven, der bagtil forlader øjenhulen, kan herved presses, hvilket kan føre til tab af synet og farvesyn.

Derfor er det et samarbejde i mellem; Medicinsk Endokrin afd., Neurooftalmologisk amb. samt Neurologisk afd. og i nogle tilfælde ortoptist.

TAO patienterne oplever ofte vertikal diplopi på afstand, og ingen diplopi ved læsning, da de har begrænset eller ophørt elevation af et eller begge øjne. Hvis det er binokulært, er det ofte ikke ens på de to sider. Disse patienter bliver først tilbudt prismebehandling, hvis det er muligt, og senere operation når sygdommen er ”brændt” ud.

TAO patienterne får altid undersøgt deres monokulære farvesyn, Lee screen, Hertel mål samt MR scanning (for at se evt. fortykkelse af øjenmusklerne).

15 % af thyreoidea patienterne får ydermere også konstateret myastenia gravis, hvilket er en autoimmun neuromuskulær sygdom, hvor signaloverførslen fra nerveceller til muskelfibre er forstyrret. Det opleves med tiltagende almen træthed og muskelsvaghed, og øjensymptomer som: Ptose, Nedsat blinkevne, Diplopi og

Lee screen af patient med både TAO og Myastenia Gravis.

Det ses at pt.s h. øje ikke kommer over midtlinien i elevation, og derfor overreagerer v. øje med en ekstrem elevations funktion

Nedsat ansigtsmimik. Diplopien opleves jo kun i de tilfælde, hvor ptosen ikke er ”stor” nok.. Men de kan heller ikke udføre ganske almindelige ting lang tid af gangen, som f.eks. børste tænder, rede hår eller pudse vinduer.

Diagnosen stilles ved at fortage en tensilon test (indsprøjtning). Hvis denne kliniske test er positiv, ses at patienten nu kan udføre det, de ikke kunne før f.eks. hoppe sprællemand, dog kun for en kort bemærkning ca. 10 min.

De mest dårlige af disse patienter, og hvor medicinen (Mestinon) ikke har den ønskede effekt, får tilbudt tymektomi (fjernelse af brislen). Tymektomi anvendes på folk over 55 år, hos 35-45 % ses der en bedring i løbet af 2-3 år.

En del patienter med dissemineret sclerose (DS) bliver også henvist til neurooftalmologerne pga. akut opstået diplopi, nystagmus eller blikpareser.

Ved disse patienter kan øjensymptomerne godt være de første symptomer (første attak), der ofte har en varighed på 4-6 uger. Derfor vil patienten også altid få foretaget en MR scanning med henblik på at fastsætte diagnosen. Det man ser efter på MR scanningen er, om der ses forandringer (plaque) i den hvide substans i hjernen i så fald er det DS. Samtidig forsøger man altid at afhjælpe dem med deres diplopigener med enten prismer eller okklusion.

Af øjenmuskel lammelser ser jeg mange erhvervede, men også en del medfødte (kongenitte): • Abducensparese er lammelse af rectus lateralis (hjernenerve VI). Derfor vil øjet sidde inde ved næsen, og ved motilitetsundersøgelsen kan øjet ikke føres over midtlinien.

Erhvervet abducens parese det kan ses ved blodprop/blødning (infakt) i

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

40

hjernestammen evt. hos patienter med diabetes.

• Trochlearisparese er lammelse af obliqus superior (hjernenerve IV).

Hvor der ved motilitetsundersøgelsen ses en underfunktion af obliq. sup.: indad rotation (intorsion), ned ad (depression) og udad (abduktion). Derfor ses altid en lille tvangshovedholdning til den raske side (for at ophæve diplopien), og tiltes hovedet til den modsatte (syge) side drejer øjet op. Ved kongenit trochlearisparese ses der altid en ”sød lille” tvangshovedholdning på foto anamnese, og de dekompenserer ofte først i presblyopi alderen, hvor de oplever intermitterende diplopigener. Erhvervet trochlearisparese ses f.eks., hvor en cyklist er blevet påkørt og har slået baghovedet i asfalten. De kommer med diplopigener, og deres omgivelser har ofte gjort opmærksom på intermitterende tvangshovedholdning.

• Oculomotoriusparese er lammelse af (hjernenerve III), og denne innerverer: rectus medialis, rectus inferior, rectus superior samt obliqus inferior.

Ses øjet stå udad og nedad drejet og evt. nedsat akkommodation, og er oculomotoriusparesen komplet, ses der også ptose samt pupil påvirkning, da m. palp. sup. (interne muskler til sphinter pup. og m. ciliaris også er påvirket). Dette ses ved store hovedtraume, og der er ofte hjernestamme påvirkning. Derfor er det næsten også umuligt at ophæve diplopien og genskabe samsyn.

Af syndromer skal nævnes: • Duanes Syndrom der er medfødt pga. fejlinnervation af rec.lat., således at dele af oculomotorius innerverer lateralis, som kompensation for manglende eller defekte VI hjernenerve fibre. Derfor ses: manglende abduktion pga. dårlig eller manglende VI hjernenerve innerva-

Sahlgrens farvesyns test, der bør anvendes til erhvervede farvesyns defekter.

Lee screen udmåling, som er en kortlægning af motilitetsundersøgelsen.

Hvor der kan ses pareser, under- og overfunktioner af en eller flere øjenmuskler.

Hertel mål. Med dette måles der evt. exophtalmus.

MR scanning. Her af en TAO pt. hvor man kigger efter om der ses fortykkelse af en eller flere øjenmuskler i forhold til hinanden.

“har løsningen” Et udsnit af CooperVisions fremgangsrige kontaktlinser 1-day hydrogel 1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse

Månedslinse med kvalitet og komfort

Månedslinse med kvalitet, komfort og UV-beskyttelse

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort og optimeret optik

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort, optimeret optik og ”round-edge”

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv prismeballast. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25

Månedslinse med komfort og uniform horisontal tykkelse for øget stabilitet. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25

Sfæriske hydrogel

Asfæriske hydrogel

Toriske hydrogel

Toriske hydrogel Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv prismeballast. Cyl -2,75, -3,25, -3,75

Premium sfæriske hydrogel

Premium asfærisk månedslinse med øget komfort, lavere dehydrering og optimeret optik

Premium månedlinse med stabilitet, mindre dehydrering og øget komfort

Premium torisk månedlinse med stabilitet, mindre dehydrering og øget komfort

Premium multifokal månedslinse med øget komfort, specifikt design og øget synsskarphed

Premium hydrogel

Premium silikone hydrogel

Traditionelle linser

Premium silikone hydrogel månedlinse med høj ilttransmissibilitet, mindre belægningsgrad, optimeret optik, ”round-edge” og exceptionel komfort Lunelle ES70 Torique RX Torique Standard

Proclear Sphere Tailor-Made Toric

Nu forstår I sikkert, hvorfor vi siger: vi har løsningen!

CooperVision Nordic AB Ågatan 26 A 431 35 Mölndal Tel: 80 88 47 75 Fax: 80 88 47 74 orders@coopervision.dk

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

42

tion eller manglende adduktion pga. co. contraktion af rec. med. og rec. lat. Der findes 3 typer af Duanes Syndrom: 1. Indskrænkning (restriktion) i ab duktion pga. maksimal innerva tion, når øjet er adduceret.

2. Restriktion i adduktion pga. øjeæblet trækkes tilbage i øjenhulen, hvor ved der ses mindre øjenspalte (co. kontraktion).

3. Restriktion i både abduktion og adduktion pga. kombination af ovenstående.

Som karakteristika kan nævnes: 1. Tvangshovedholdning, som regel for at opnå samsyn.

2. Typisk esotropi, som øger ved afstand.

3. Globe retraktion: co. kontraktion.

4. Up-shoot og down-shoot, typisk fordi øjet smutter under eller over

den stramme rec. lat. ved retraktion i adduktion.

• Marcus Gunn er medfødt. Pga. fejlinnervation har patienten ptose, da elevationen af palpebra superior ikke bliver innerveret, men i stedet for innerverer overlæben. Dette opdages ofte når barnet er helt spæd, da der ses ptose, og babyen kan kun åbne øjet, når munden er åben/skriger eller der suttes og ammes.

• Browns syndrom er en fortykkelse af obliqus superior, som derfor bevirker, at obliq. sup. ikke glider så let igennem trochleas lille benøje.

Ved motilitets undersøgelsen kan obliq. sup. først have en glidende bevægelse, derefter hakkende, for derefter at igen have en glidende bevægelse. Nogle gange kan man også hører et lille ”klik” lige, når den passerer igennem trochlea øjet. Den kan blandt andet ses efter bihulebetænd-

else, så hvis infektionen er af nyere dato, kan man give en lokal steroid injektion.

Jeg har haft en patient med Browns syndrom, der blev henvist pga. diplopigener. Selv var han blevet opmærksom på, at hvis han et øjeblik gnubbede på øjenbrynskanten, kunne han ophæve din diplopi i ca. 20 sek. Det var nok til, at han kunne slå sin golfbold af sted, men samtidig var han også opmærksom på, at det ikke lød så lækkert, når han gjorde det. Det lød, som om han pudsede næse. Sådan havde han haft det i de sidste 4-5 år, og da jeg spurgte ham lidt ud, havde han også dengang haft en del problemer med pande- og bihulebetændelse.

Han blev glad for sin diagnose, da der ikke var noget alvorlig galt i hovedet på ham

CV Udlært optiker i 1989 fra optikerskolen, Frederiksberg, med læreplads hos F. A. Thiele, Lyngby.

1990 - 1993 som brilleoptiker i Stockholm, hvor jeg også har fået alle efteruddannelseskurser i Sverige indenfor optik.

Tilbage i Danmark 1993 - 1996 som chefoptiker, hvor jeg også har fået alle efteruddannelseskurser indenfor optik i Danmark.

1997 - 2001 som konsulent for Lunelle Scandinavia med Danmark og Syd Sverige som distrikt. Her underviste jeg i speciel kontaktlinsetilpasning på kontaktlinsekurserne på optikerskolen, Randers samt på Karolinska Instituttet, Stockholm.

2003 - 2004 uddannet ortoptist fra Karolinska Instituttet, Stockholm.

2005 - 2006 kursus i neurooftalmologi på Karolinska Instituttet, Stockholm.

■

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

44

Øjenhovedpine Af Torben Helstrup, optometrist FCOVD

Øjenbetinget hovedpine har været kendt i mange år. På alle tiders topfem liste, over årsager til en synsprøve, er hovedpineklagen givetvist at finde. Ikke meget nyt der, og alligevel, for nu er funktionelle synsfejl opført på den officielle hovedpineliste.

De synsbetingede hovedpiner er klassificeret i World Health Organisation og har fælleskoden; WHO ICD10NA code G44.843. Som bekendt er det her, man lister alle kendte og anerkendte menneskelige skavanker.

Der er to konkrete symptomprofiler som specificeres i The International Headache Society; henholdsvis den refraktive ICHD-II code 11.3.2 og den binokulære ICHD-II code 11.3.3. Forkortelserne er standardbetegnelsen for The International Classification of Headache Disorders, 2. reviderede udgave, sekundær hovedpine i kategori 11, omhandlende øjne.

(Originalbeskrivelser og link bagerst i artiklen).

Så vidt jeg kan spore, optræder funktionelle synsfejl første gang på listen samtidigt med den 2. reviderede udgave, som udkom i juni 2003. Min første tanke er, hvorfor i al verden har vores fagpolitiske organer og organisationer ikke registreret ændringen og omtalt den indgående. Uanset hvordan jeg vender og drejer sagen, må begivenheden få konsekvenser for optikernes daglige virke.

Den refraktive hovedpine ICHD-II code 11.3.2 I korthed: Refraktive hovedpinetyper er klassificeret som relativt milde frontale hovedpiner. Der skal registreres refraktionsfejl f.eks. hyperopi, astig-

matisme eller presbyopi. Hovedpinetypen er ikke tilstede om morgenen, men opstår i løbet af dagen (og forværres), når øjnene anvendes til synskrævende opgaver. Korrekt brillebestemmelse og anvendelse ophæver hovedpinetypen indenfor en uge.

Bemærk, der er hverken knyttet bestemte tests eller dioptriske, cylindriske værdier til diagnosen. Men efter bestemmelserne, skal en cocktail af objektive fund og symptomprofil imødekommes.

Den binokulære hovedpine ICHD-II code 11.3.3 Den binokulære hovedpine omhandler hovedpine i forbindelse med heterofori og heterotropi. Kun denne type er klassificeret indtil videre. Som bekendt findes mange andre binokulære svigt, og en samlet oversigt over minimumshåndteringen kan ses i Consensus Clinical Practice Guidelines - lettest tilgængelig fra hjemmesiden tilhørende American Optometric Association (link bagerst i artiklen).

Men i korthed: Smerteprofilen der er omtalt her ligner, et stykke af vejen, den refraktive hovedpine. Smerterne kan dog føles værre, men letter typisk hvis det ene øje lukkes. Yderligere skal registreres en grad af ufrivilligt indsættende sløring eller dobbeltsyn, samt nedsat hastighed ved fokusskift fra nærafstand til fjernafstand eller vice versa.

Optikernes hovedpiner Det ser ud til, at optikerne har fået deres egne hovedpiner nu. Ikke i eneret, men nok i praksis. Næppe andre autoriserede faggrupper har både baggrund og antal, til at foretage den endelige vurdering, i betydende omfang.

Men i en helt anden forstand er det nu også optikernes hovedpine, dels at differentiere de to smerteprofiler indbyrdes, dels at adskille dem fra andre kendte hovedpineprofiler.

Helt centrale punkter i autorisationsbestemmelserne er jo netop faglig ajourføring, samt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige ar-

F a g l i g t s t o f

11.3.3 Headache attributed to heterophoria or heterotropia (latent or manifest squint) Diagnostic criteria: A. Recurrent non-pulsatile mild-tomoderate frontal headache fulfilling criteria C and D B. Heterophoria or heterotropia has been demonstrated, with at least one of the following: 1. intermittent blurred vision or diplopia 2. difficulty in adjusting focus from near to distant objects or vice versa C. At least one of the following: 1. headache develops or worsens during a visual task, especially one that is tiring 2. headache is relieved or improved on closing one eye D. Headache resolves within 7 days, and does not recur, after appropriate correction of vision.

Originalbeskrivelser

Yderligere findes link til vores eget hjemlige hovedpineselskab, gode artikler om emnet, samt evt. download af hovedpinedagbog mv.. (I parentes bemærket: En væsentlig drivkraft i hovedpineselskaberne er neurologerne fra smerteklinikken på Glostrup Amtssygehus).

11.3.2 Headache attributed to refractive errors Diagnostic criteria: A. Recurrent mild headache, frontal and in the eyes themselves, fulfilling criteria C and D B. Uncorrected or miscorrected refractive error (eg, hyperopia, astigmatism, presbyopia, wearing of incorrect glasses) C. Headache and eye pain first develop in close temporal relation to the refractive error, are absent on awakening and aggravated by prolonged visual tasks at the distance or angle where vision is impaired D. Headache and eye pain resolve within 7 days, and do not recur, after full correction of the refractive error

Links www.i-h-s.org Internationale hovedpineselskab: Find ”Guidelines” > ”Classification” > til oversigt over forskellige filtyper og dybder i beskrivelserne. Vælg efter nysgerrighed.

www.aoa.org/x4813.xml American Optometric Association; Consensus Clinical Practice guidelines (nr. 18: Care of the Patient with Accommodative and Vergence dysfunction).

Egen hjemmeside www.privatsyn.dk Til de komfortable typer. Begge links findes aktive, i den elektroniske udgave af artiklen, på min hjemmeside. Opsøg ”Egne artikler” i venstre bjælke, og se nederst på siden.

■

OPTIKEREN 2 . 2007

bejde. Her er en opdatering der vil noget. Det her vedrører alle mennesker.

Enhver borger i landet må jo fremover kunne forvente, at optikerne anvender spørgeteknikker, måleteknikker og journalføringsteknikker til at be- eller afkræfte sandsynligheden for øjenbetinget hovedpine, og i givet fald, at differentiere typerne indbyrdes. Såfremt der er begrundet mistanke, da at behandle hovedpinen korrekt eller henvise til anden relevant behandling.

Det må endda være en vigtig opgave for optikerfaget. I den virkelige verden er hovedpine ofte en styg lidelse og kan være svær at have med at gøre. Især hvis flere af slagsen er på banen samtidigt. Vanskelige hovedpiner kan føre til mange, langvarige og kostbare undersøgelser. Forbandet ærgerligt, hvis mere banale årsager kan kortlægges og helt eller delvist afhjælpe hovedpinen. Det manglede da også bare, både menneskeligt set, men også før det store apparat sættes i gang.

Helt enkelt må man vel sige, at optikerne må træde i karakter nu. Grundlaget er i hvert fald klart tilstede.

45

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

46

Nye efteruddannelsesmuligheder for kontaktlinseoptikere!

Af Gry Høngsmark Knudsen, kommunikationschef hos Kontaktlinse Instituttet

Gry Høngsmark Knudsen

Johnson og Johnson har fået endnu en filial af deres verdensomspændende uddannelsesinstitution Vision Care Institute.

Denne gang er det Europa, der får glæde af Johnson og Johnsons mission, som drejer sig om at forbedre verden for de mange med synsproblemer gennem uddannelse af optikere.

Tidligere i år indviede Johnson og Johnson deres første Vision Care Institute i Europa. Instituttet er helt oplagt blevet placeret i Prag, byen, hvor Otto Wichterle opfandt den første bløde kontaktlinse. Johnson og Johnson har tidligere åbnet lignende uddannelsesinstitutioner i Jacksonville, USA, Seoul i Sydkorea, Taipei i Taiwan og Sao Paolo i Brasilien. I Prag er det en historisk bygning, der lægger rum til instituttet. Den er nænsomt renoveret, men Johnson og Johnson har også formået at sætte deres fingeraftryk på indretningen. For eksempel er den store forelæsningssal formet som en kontaktlinse.

Fremtidens øjenklinik Vision Care Institute er en topmoderne uddannelsesinstitution, hvor kontaktlinseoptikere kan modtage undervisning i de nyeste innovationer på kontaktlinseområdet og lære om forbedringer i relation til øjenundersøgelser.

Samtidig er den nyeste pædagogik

tænkt med ind i læringssituationen.

Det betyder, at en del af undervisningen slet ikke foregår i klasselokaler, men derimod finder sted i interaktive klinikker. På den måde får deltagerne mulighed for at arbejde med den mest avancerede teknologi på feltet. Instituttet indeholder også ”Fremtidens øjenklinik”, hvor man kan afprøve de nyeste instrumenter og metoder på øjenundersøgelsesområdet.

Klasselokalerne er på samme høje niveau som klinikkerne, deltagerne har således via en computer adgang til at interagere med underviseren eller stille spørgsmål. Samtidig kan man inddrage film, power-point og video i undervisningen, så de problemstillinger, undervisningen drejer sig om, bliver anskueliggjort.

Desuden bliver man altid undervist på sit eget sprog af specialister og professionelle undervisere inden for både praksis og teori.

Ikke kun optik En af underviserne er Bo Lauenborg, optometrist i Kontaktlinse Instituttet i Århus. Bo Lauenborg skal undervise i blandt andet kommunikationsteknik-

ker, som kan gøre optikeren bedre i stand til at forstå og opfylde kundens behov. Emnerne spænder fra både kropssprog, spørgeteknik og væsentlige spørgsmål i mødet med kunden. Og det er en af Bo Lauenborgs kæpheste, der her er blevet trukket af stalden. Efter hans mening kan en optiker være så fagligt dygtig, det skal være, uden at have en professionel kontakt til sine kunder. Hvis for eksempel optikeren synes, det er for pinligt eller akavet at spørge en ung kvinde om hun eventuelt bruger p-piller, så kan han overse en væsentlig grund til, at hun får tørre øjne og føler sig generet af kontaktlinser. Men som Bo Lauenborg også siger, så er det nødvendigt, at man netop stiller sådan et spørgsmål på en professionel måde, så kunden ikke føler sig intimideret af spørgsmålet. Derfor mener han, at det er helt afgørende at optikere kommer på kommunikationskurser, så de kan blive bedre til at knytte en professionel kontakt til kunden.

Udover kommunikationskurserne er der også undervisning i for eksempel øjenkomplikationer, spaltelampeteknik, astigmatisme og torisk linsetilpasning. Udover Bo Lauenborg underviser den svenske optiker Peter Karvik og den norske lektor Ann E. Ystenæs også på Vision Care Institute.

Danmarks Optikerforening har vurderet, at kurserne svarer til 10 uddannelsespoint, her følger Danmark den internationale bedømmelse af uddannelsen. Dette efterårs kurser om kontaktlinser og astigmatisme er allerede fyldt op, men der er nye muligheder i foråret.

■ For mere information om forårets kurser kontakt eller Bo Lauenborg, Kontaktlinseinstituttet, bo@kontaktlinseinstituttet.dk

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

48

Mindeord over Jens Rahlff På vegne kollegerne på TEC skriver Lars Bo Delkus Jens Rahlff død Efter nogen tids sygdom døde Jens Rahlff den 18. december på Gentofte Sygehus.

Optometristafdelingen på TEC og optikerfaget har dermed mistet en højt værdsat kollega.

Jens Rahlff blev uddannet som optiker hos Eriks Optik i 1964. Allerede samme år suppleres med en uddannelse på Mueller Welt Kontaktlinseninstitut i Stuttgart. I 1969 uddannede Jens Rahlff sig som optometrist og startede umiddelbart der-

efter som timelærer på Frederiksberg Tekniske Skole.

Jens Rahlff viede en meget stor del af sit liv til undervisning og vidensdeling. I 1971 blev han således fastansat som ledende lærer på skolen. Udover at have været en uerstattelig kapacitet på skolen har Jens Ralhff haft stor betydning for dansk optometri.

Med tilsvarende entusiasme spillede Jens Rahlff en meget aktiv rolle i indførelsen af kontaktlinsekurser for udlærte optikere på skolerne i henholdsvis Randers og på Frederiksberg.

Med kurser og studieophold i udlandet, bl.a. som Professor in Residence på Indiana University of Optometry, skabte Jens Rahlff grundlaget for den kundskab i kontaktlinser og patologi, der skulle gøre ham til en uundværlig og skattet instruktør på kontaktlinseklinikken.

Med Jens Rahlffs bortgang siger eleverne og kollegerne på TEC farvel til et generøst og hjælpsomt menneske med et positivt og optimistisk livssyn.

Jens Rahlff blev 63 år.

■

Optiker Ove Dormann Frandsen skriver Mindeord om min gode ven og kollega optometrist Jens Rahlff med en hjertelig tak for et godt, professionel samarbejde i bestyrelsen for Dansk Selskab for Optometri i alle årene fra 1972 og til 1982. Og også en hjertelig tak for det efterfølgende gode og varme venskab, som blev resultatet af dette samarbejde.

Jens Rahlff blev i 1972 valgt til ny formand for Dansk Selskab for Optometri, DSO, det nuværende Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab. Jens var meget aktiv med at sætte nye aktiviteter i gang i form af gode og interessante foredrag på aftenmøder, weekendkurser, Optikkens Dag og Skandinavisk Optometri Kongres.

Alle disse aktiviteter betød, at DSO fik en stor stigning i medlemstallet, der i disse år nærmede sig 300.

Det faglige niveau for foredragsholdere i DSO øgedes i disse år. Det var et naturligt resultat af Jens Rahlffs personlige engagement i udviklingen af niveauet på Optikerskolen i

København, hvor han var daglig leder, og af hans meget aktive deltagelse i udviklingen af Optometri på internationalt niveau.

For Jens Rahlff blev det en stor glæde, at udenlandske foredragsholdere fandt det attraktivt at besøge Dansk Selskab for Optometri.

Dette stærke personlige engagement i udviklingen i national og international optometri, førte i 1977 til at Jens Rahlff med familie blev inviteret på et års ophold på Indiana University i Bloomington i USA under Professor Henry Hofstetters supervision. Under dette ophold blev han også inviteret til at besøge andre universiteter, og deltog i mange forskellige møder inden for amerikansk optometri. Her fik Jens kontakt til adskillige andre undervisere på universitetsniveau.

Efter sin hjemkomst var Jens Rahlff meget aktiv i ændring og strukturering af en ny uddannelse af optometrister i Danmark. En ændring som ganske givet har været med til at forberede grundlaget for den nyeste uddannelse som Bachelor of Science og Mater of Science.

I 1978 var Jens Rahlff som én af initiativtagerne med til at stifte

Skandinavisk Optometri Kongres, der blev én af de største succeser i det officielle samarbejde i skandinavisk optometri. En kongres som i årenes løb har været besøgt af mange af de største navne inden for international optometri.

En hjertelig tak til Jens Rahlff for hans store personlige indsats for Dansk Optometri.

■

Ole Larsen, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening skriver: Jens Frederik Rahlff har altid været engageret i udvikling af optik og optometri. Som ledende faglærer ved optikafdelingen på Frederiksbergs Tekniske Skole fulgte han med i fagets udvikling i USA såvel som Europa.

Da Danmarks Optikerforening valgte at etablere en privat optometrihøjskole, var Jens ikke et øjeblik i tvivl om, at det var fagets chance for at bringe uddannelsen op på niveau med de øvrige lande - det var her, den hørte hjemme. Det var derfor trist, at skolen måtte lukke, fordi der ikke var tilstrækkelig enighed om målet med faget.

For Jens betød det, at han vendte tilbage til den etablerede undervisning. Her valgte han at arbejde med kontaktlinser. Mange af fagets udøvere har mødt Jens på kontaktlinsekurserne, hvor han som kursusleder var garant for et højt fagligt niveau.

Jens delte gerne ud af sin store viden, og man gik aldrig forgæves, hvis man havde et optometrisk problem, så kendte Jens forskellige løsningsmuligheder.

Det er et stort tab for dansk optometri, at Jens ikke er her mere.

■

OPTIKEREN 2 . 2007

P r o d u k t n y t

50

Produkt- og branchenyt Synstest på 23 tommer LCD-skærm

Drømmesyn 2007

Den nyeste teknologi inden for højteknologiske synstests - Computerized Chart System CC-100P kan tilsluttes CV-5000. Som noget helt unikt har CC-100P indbygget polariserende slides, hvilket optimerer synsundersøgelsen.

Der kan vælges mellem Snellen eller Log MAR tavler, og der er mulighed for at foretage kontrasttests.

I weekenden den 10. - 11. marts 2007 danner Øksnehallen på Halmtorvet igen rammen om Drømmesyn. ”Øksnehallen er den perfekte ramme, derfor bryder vi med princippet om nye rammer hvert år,” siger Henrik Ørgreen, der igen i år står som arrangør af messen.

Det er femte gang Drømmesyn afholdes, og messen har manifesteret sig som et must for danske og skandinaviske optikere, der vil være på forkant med moden.

De danske firmaer er kendt world-wide inden for trend, design og kvalitet. Nu har de skandinaviske optikere mulighed for at se dem alle på hjemmebane side om side med de mest trendsættende internationale mærker.

Der vil være en speciel afdeling for instrumenter.

Under Drømmesyn 2007 vil der blive arrangeret happenings i form af loungemusik og små spændende events, der tilsammen vil være med til at skabe en rar atmosfære for såvel udstillere som besøgende.

Samtidig bliver 5-års fødselsdagen fejret med en stor brilleudstilling.

Traditionen tro er der arrangeret festmiddag for gæster og udstillere lørdag aften. I År afholdes den i Moltkes Palæ, København.

Palæet daterer sig tilbage til begyndelsen af 1700-tallet og kaldtes i folkemunde for ”Gyldenløves lille Palæ”. Dengang var det grever, storkøbmænd, kunstnere og andet godtfolk, der kom i palæet. Under ”Drømmesyn” bliver det danske og udenlandske brilledesignere, der hygger sig med optikere og andet godtfolk med tilknytning til optikbranchen.

Messen er åben for alle i branchen, og der er fri entre.

CC-100P fra Topcon har indbygget polariserede slides, for optimering af synstesten. Der er mulighed for at foretage kontrasttests

Optical Concept Partner udvider med Østrig OCP´s bestillingsplatform har allerede vundet anerkendelse flere steder i verdenen, og derfor er softwaren blevet udbygget til at ”snakke” sammen med flere internationale sprog. Østrig er det første land som OCP og Shamir indtræder på franchise basis.

Samtidig søger OCP efter samarbejdspartnere i Sverige og Norge samt andre lande hvor Shamir endnu ikke er repræsenteret.

Ny medarbejder hos Ricardo Nordica Ricardo Nordica har ansat Peter Steen Jensen til distrikt Jylland. Peter afløser Kim Ravn, der er flyttet til Ricardo's hovedkontor i Mölndal i Sverige. Peter Steen Jensen

Tilmelding til middagen skal ske gennem info@drommesyn.dk.

OPTIKEREN 2 . 2007

B r a n c h e n y t

52

Branchenyt Mido i nye rammer Mido 2007 holdes i nye futuristiske omgivelser i et nyt messecenter centralt beliggende lige uden for Milano.

I perioden 4. til 7. maj 2007 er Milano igen samlingspunkt for hele den optiske branche.

Mido er verdens største brillemesse målt på antal udstillere. I år holdes messen i det nye Rho-Pero udstillings kompleks, der ligger lige uden for Milano. Centret ligger centralt I forhold til Metroen. Der er en metrostation lige midt i udstillingsområdet.

De nye messelokaler er et plan og arrangørerne lægger vægt på, at det vil være nemt at finde rundt i området.

Mido følger igen linien med fokus på specialområder. De besøgende har derfor nemt ved at danne sig et overblik over tilbuddet og mulighederne inden for teknik, sport, børn, uddannelse og mode.

Der vil i år være yderligere fokus på design og mode i trend området. Det nye Mido Design Laboratorium er resultatet af en stort research arbejde verden rundt for at være helt ude på forkant af moden. Her vises de nyeste patenter, de nyeste materialer, farvekombinationer og det mest glamourøse.

Indkøbssamarbejdet mellem Nyt Syn og Synoptik stopper Synoptik-koncernen har besluttet at sælge sin andel på 50% i Nyt Syn Gruppens administrationsselskab tilbage til Nyt Syn's butiksaktionærer. "Tanken med ejerskabet var at skabe synergier. I stedet har de to kæder mere og mere udviklet sig til at blive direkte konkurrenter," siger administrerende direktør i Synoptik, Ulrik Bülow.

Den situation har siden gradvist ændret sig.

"Synoptiks engagement i Nyt Syn har tilført kæden en betydelig fremgang i forhold til øvrige frivillige optikkerkæder på det danske marked," siger Niels Nebeling, bestyrelsesformand for det nystiftede Nyt Syn Holding der har købt Synoptiks aktieandel i Nyt Syn kæden. "Vi er den af de frivillige kæder på det danske marked, der kan vise den største organiske vækst i både 2005 og 2006, det giver os et fantastisk afsæt for kædens videre udvikling," siger Niels Nebeling.

Nyt Syns administrationsselskab varetager administration, indkøb og marketing for de ca.

100 selvstændige optikere i Nyt Syn kæden.

Da Synoptik købte aktierne i Nyt Syn for 3 år siden, supplerede de to kæder i højere grad hinanden geografisk og positionsmæssigt.

"Vi er 100% tilfredse med forløbet af de 3 år Synoptik har været med i vores ejerkreds, men er også klar over, at vi er nået til det punkt, hvor ikke kan tilbyde hinanden mere.

Derfor går vi nu hver til sit," siger Niels Nebeling.

B r a n c h e t n y t

Eye D Denmark - Ny stelgrossist Idé, eyeDesign og identitet er nøgleordene hos den nye danske stelgrossist. Bag firmaet står optikerne Charlotte Charlotte B. B. Arnhild og Ruben Enger, Amhild der er to kreative ildsjæle med mange års erfaring i optikerbranchen. De har gjort deres drøm til virkelighed og tilbyder nu optikerne nye mærker.

Deres mission er at finde spændende og anderledes kollektioner udvalgt med professionelle øjne.

Ruben Enger Charlotte B. Arnhild har indtil for 3 år siden haft butikken Godt Syn i Ebeltoft, og har siden da arbejdet som konsulent for Sola Nordic. Ruben Enger har arbejdet dels hos en optiker på Solkysten, og senest som chefoptiker hos Buris Briller i Århus.

Deresælles store passion er brilledesign og trends. www.eyed.dk

Mykita fik prisen for Collektion nr. 1

Mykita vinder iF Produkt Design Award 2007-01-25 IF product design prisen er en af verdens tre største design priser, med en mere end 50årig lang historie bag sig.

Prisen, der uddeles i Hannover Udstillingscenter, gives til et produkt, der er helt fremme på forkanten inden for sit område.

Mere end 2000 produkter fra 37 lande var tilmeldt konkurrencen.

Forhandles i Danmark af Alivestyle, www.alivestyle.dk

Ny Marketing & PR Koordinator i ProDesign Louise Krusell tiltrådte er tiltrådt som ny Marketing & PR Louise Krusell Koordinator i ProDesign.

Louise vil fremover varetage koordinering af al marketing, PR samt messer i ind- og udland.

Nye ansigter hos Rodenstock Morten Hansen (i midten) er ansat i en ny stilling i kundeservice, hvor han dels skal betjene kunder og dels arbejde med projekter og implementering af nye it-løsninger.

Morten kommer fra en tilsvarende stilling hos Bifo Optik.

Optiker Janne Kristensen er ansat i en nyoprettet stilling i indslibningsafdelingen. Her skal hun være med til at arbejde med kvalitetskontrol og indslibningsopgaver. Janne har de seneste 10 år arbejdet hos Profil Optik i Grenaa.

Marketingafdelingen er udvidet med Morten Bruun Enemærke, der er ansat som produktchef. Han skal arbejde med markedsføring, produktlanceringer og øvrige værktøjer til sortimentsudvikling af det danske glasmarked. Morten kommer fra en lignende stilling i Arla.

OPTIKEREN 2 . 2007

Branchenyt

53

OPTIKEREN 2 . 2007

K a l e n d e r e n

54

K a l e n d e r 8.-10. MARTS 2007 China (Shanghai) International Optics Fair 2007. http://www.orientexhibition.com.hk 10.-11. MARTS 2007 ”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. www.drommesyn.dk 23. - 25. MARTS 2007 EXPOOPTICA 2006, 26th International Optics and Optometry Exhibition. Madrid, Spanien. Tel: +34 91 722 50 30/50 00.

Fax: +34 91 722 57 91.

E-mail: expooptica@ifema.es. http://www.expooptica.ifema.es 23.-25. MARTS 2007 International Vision Expo East 2007.

Javitz Convention Center, NY, USA. www.visionexpoeast.com 21.-23. APRIL 2007 OptraFair, NEC, Birmingham. www.optrafair.co.uk 24. APRIL 2007 Dansk ErhvervsOptik - Ordinær generalforsamling -. Vester Voldgade 93, 3.th, København V 28.-29. APRIL 2007 Doks - Ordinær generalforsamling.

Hotel H C Andersen, Odense 29. APRIL 2007 Danmarks Optikerforening.

Ordinær generalforsamling.

Hotel H C Andersen, Odense 4.-7. MAJ 2007 MIDO Milano, tel:020 74 886 3103, E-mail: otsa@mantex.co.uk, http://www.mido.it/ 10.-12. MAJ 2007 EyeQuest. Rosemont, Illinois. USA. www.eyequest.com 19.-22. OKTOBER 2007 SILMO 2007. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 4. NOVEMBER 2007 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6.-8. NOVEMBER 2007 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. http://www.hkopticalfair.com 11.-13. JANUAR 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf.

International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de

K u r s u s k a l e n d e r Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 7. & 8. FEBRUAR 2007 Aftenmøder: Henvisning! Hvornår, hvorfor og til hvem. Ingebrett Mojord, Optm. M.Sc. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org 24 - 25 FEBRUAR 2007.

Foreningen af Svagsynsspecialister tilbyder i samarbejde med Statens Øjenklinik kursus i kontaktlinsetilpasning. Se kursus indhold på: www.svagsyn.net Kurset foregår på Statens Øjenklinik. Rymarksvej 1. 2900 Hellerup.

10. MARTS 2007 DOKS generalforsamling. http://doks.org 20. MARTS 2007 TEC. Orientering og debat om bestyrelsens arbejde omkring forslag om fusion med Danmarks Optikerforening. DOKS. http://doks.org 20. & 21. MARTS 2007 Aftenmøder: Visuel Rehabilitering. Steen Aalberg. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org 21. MARTS 2007 RTS. Orientering og debat om bestyrelsens arbejde omkring forslag om fusion med Danmarks Optikerforening. DOKS. http://doks.org 17. APRIL 2007 TEC. Aftenmøde: Kontrastfølsomhed - hvorfor og hvordan! DOKS. http://doks.org 18. APRIL 2007 RTS. Aftenmøde: Kontrastfølsomhed - hvorfor og hvordan! DOKS. http://doks.org 28.-29. APRIL 2007 ??

Generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling (lørdag) - OBS! Vi skal beslutte sammenlægning med DO - og ordinær generalforsamling (søndag) DOKS. http://doks.org 23. MAJ 2007 Erhvervsoptik. Skærm- og jobbriller.

Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00.

Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80.

Tilmelding senest den 19. marts 2007.

6. - 7. JUNI 2007 Erhvervsoptik. 2-dages internatkursus med praktiske øvelser på erhvervsvirksomhed.

Byggecentrum, Middelfart den 6. juni kl. 10.00 - den 7. juni kl.16.00.

Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80.

Tilmelding senest den 31. marts 2007.

28. AUGUST 2007 TEC. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter!

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org 29. AUGUST 2007 RTS. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter!

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org

t e l e f o n n u m r e

O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

REDAKTION:

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70, Jens Melvej, tlf. 75 22 33 66.

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: hh@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Henrik Hansen Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98

Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57

KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT:

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

6 numre, kr. 410,- excl. moms

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

Tlf. 44 44 19 95

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

udkommer 27.04.2007.

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2007)

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 08.03.2007.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 03.04.2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 2 . 2007

A d r e s s e r

55