Beretning 2015 ny

ÅRSBERETNING FOR 2014

Optikerforeningens formål At være en forening for alle optikere / optometrister.

At drive informationsvirksomhed overfor samfundet og foreningens medlemmer.

At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for borgerens syn og optikerens / optometristens arbejde.

At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikeren / optometristens anerkendelse og virksomhedsområder.

At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren / optometristen.

At opretholde et kontinuerligt samarbejde med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer.

Årsberetning for 2014

Danmarks Optikerforening bliver i dag modtaget som en troværdig samarbejdspartner og betragtet som en seriøs medspiller i mange sammenhænge.

Danmarks Optikerforening arbejder målrettet med foreningens formål, som blandt andet indeholder samarbejde med andre organisationer, arbejde for videreudvikling af optikerens anerkendelse og virksomhedsområder samt dygtiggørelse af den enkelte optometrist. Men Danmarks Optikerforening arbejder også for at imødegå det moderne samfundets og medlemmernes krav.

Forum for Neurooptometrisk Synstræning

Derfor har Danmarks Optikerforening har længe haft et ønske om at fremstå med en mere tidssvarende visuel identitet, og med et navn, der passer med tidens trends. Mange danske foreninger har fjernet landebetegnelsen i deres navn, og nu er turen så kommet til Danmarks Optikerforening. Foreningens nye navn bliver: Optikerforeningen.

Medlemmerne, men også andre interesserede kan deltage, mødes mindst en gang årligt til et heldags arrangement, med foredrag og fri debat om visuel terapi. På årets heldagsmøde talte Steen Aalberg om Neurooptometrisk Rehabilitering, og nedsatte arbejdsgrupper arbejdede efterfølgende på debatoplæg blandt andet om, hvordan man sikrer den rigtige efteruddannelse af synstrænere, en mentorordning, og uddannelse af kommende synstrænere

Samtidig ændres foreningens logo. Det nye logo er også en del af foreningens nye identitet, som løbende vil blive implementeret på foreningens website, grafiske udgivelser og sociale medier.

Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et forum nedsat af Danmarks Optikerforening med det formål at fremme og styrke interessen for visuel terapi, og at arbejde for en anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.

Forummet styres i det daglige af et udvalg med en formand og 5-6 udvalgsmedlemmer, som er valgt af medlemmerne.

Aftenkurserne afholdes sædvanligvis med casepræsentation med efterfølgende debat.

Forummet er en oplagt mulighed for såvel de førende indenfor dansk visuel terapi som optometrister med begyndende interesse indenfor dette felt til at mødes, udveksle erfaringer og få ny viden, og Danmarks Optikerforening opfordrer derfor alle med interesse for dette specialområde til at melde sig ind.

Optikbranchen ude af finanskrisen!

Logoet forestiller et 4 delt øje eller linse, som i bevægelse og samspil repræsenterer medlemmerne, virksomhederne, branchen og forbrugerne som Danmarks Optikerforenings fokusområder.

Optikbranchen har overstået finanskrisen og er inde i en positiv udvikling. Det fremgår blandt andet af detailomsætningsindekset, der viser en større stigning i forhold til detailhandlen i øvrigt. Branchen havde i 2014 en vækst på 5,5 % hvor den øvrige detailhandel havde en vækst på 0,2%. Den positive tendens fremgår også tydeligt af momsindberetningerne fra Danmarks Statistik.

Danmarks Optikerforening arbejder målrettet med foreningens formål, som blandt andet indeholder samarbejde med andre organisationer, arbejde for videreudvikling af optikerens anerkendelse og virksomhedsområder samt dygtiggørelse af den enkelte optometrist.

I denne beretning er beskrevet udvalgte fokusområder, som blot udgør en lille del af det store arbejde foreningen laver.

Foreningen afholder flere aftenmøder til stor gavn for optometristerne, blandt andet kan nævnes: Foredragene om ”Børn og Kontaktlinser” og ”Henvisning til øjenlæger” som havde stor deltagelse. Foreningen har derudover valgt at opprioritere specialeområdet synstræning.

Årsberetning for 2014

Detailomsætningsindex. Kilde: Danmarks Statistik

Den momspligtige omsætning var i 2014 på knap 3 milliarder, og den har aldrig været højere. Selv i 2007, som var et meget positivt år, var den momspligtige omsætning ”kun” opgjort til 2,8 milliarder. Oveni den momspligtige omsætning på 3 milliarder skal tillægges omsætningen på kontaktlinsetilpasning og synsundersøgelser som i dag er momsfri, og som vurderes til knap 1 milliard kr. Omsætningen i hele optikbranchen kan derfor anslås til lidt over 4 milliarder i 2014.

briller og kontaktlinser i samme periode er faldet med 30% pr husstand. Tendensen er meget tydelig, den enkelte forbruger bruger færre penge på briller i dag end før krisen, ikke sådan at de køber færre briller, men konkurrencen i markedet har betydet at priserne generelt er pressede nedad til gengæld er der flere husstande der køber briller.

Forbrugerprisindex. Kilde: Danmarks Statistik Omsætning i optikerbranchen. Kilde: Danmarks Statistik

Den gennemsnitlige hustandstands forbrug af briller og kontaktlinser var i 2013 på 1.190 kr. og i 2007 på 1.938 kr.

Forbruget pr. husstand er således faldet, mens omsætningen er steget. Det er ikke umiddelbart indlysende hvad forklarin-

Det er nærliggende at konkludere, at antallet af brille/kontaktlinse brugere er steget markant i de senere år gen er, men selv om køb fra offentlige institutioner, kommuner og private virksomheder ikke er indregnet i forbruget pr. husstand, og selv om det må antages, at der flere husstande i 2013 i forhold til 2007, er det nærliggende at konkludere, at antallet af brille/kontaktlinse brugere er steget markant i de

Optikbranchen har gennem flere år være i Konkurrence og Forbrugerstyrelsens søgelys på grund af den påståede lave konkurrence, dog har Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med de gentagne prisundersøgelser sidste år udtalt, at der vist ikke er noget at komme efter.

Forbrugerforholdsindekset Konkurrence og forbrugerstyrelsen offentliggør hvert år forbrugerforholdsindekset, som i de seneste år er blevet en del af EU’s Consumer Markets Scoreboard. Forbrugerforholdsindekset er et udtryk for, hvordan forbrugerne forholder sig til 50 forskellige brancher på 3 underområder som: Gennemsigtighed, tillid og opfyldelse af forventning.

Forbrugerprisindex. Kilde: Danmarks Statistik

Forbrugerprisindex. Kilde: Danmarks Statistik

senere år. Sammenligner man forbruget på briller og kontaktlinser med det øvrige forbrug, så viser det øvrige forbrug en fremgang fra 2007 på omkring 10 %, mens forbruget på

Optikbranchen er igen i år med i toppen med en placering som nr. 13 med en samlet score på 77,7, hvor den bedste branche har 81,5 (Kultur og underholdning), og den dårligste har 63,1 (TV-abonnementer). Scoren for gennemsigtigheden i branchen er faldet en anelse, mens tilliden til branchen er helt i top, og opnår en 3. plads og en 8. plads i opfyldelse

Årsberetning for 2014

af forventning. Det kan alene tolkes således, at den danske optometrist har et godt renommé og en stor troværdighed.

Sammenlignes den danske optikbranche med de øvrige europæiske lande, halter branchen lidt bagefter, men opnår generelt en højere score end de øvrige nordiske lande. Men også i det øvrige Europa er det gennemsigtigheden, der trækker ned, og tilliden der opnår den højeste score.

Udbuddet af foredrag var gjort så bredt, at det var muligt for konferencedeltageren at fordybe sig i netop de emner, som havde speciel interesse, hvilket betød at alle kunne komme hjem med ny viden, nye indtryk og nye impulser inden for deres specialområder og i andre områder indenfor optometrien.

Ud over de mange spændende og underholdende faglige foredrag præsenterede Øjenlæge Jesper Hjortdal den nye kandidatuddannelse Optometri og Synsvidenskab, som de første studerende startede på i september. I tråd hermed blev der afholdt en ”Free papers session” hvor PHD studerende og en forsker fra Journal Club, Aarhus Universitet fremlagde deres resultater. Et tiltag som mange fandt utroligt spændende.

Den festlige årlige overrækkelse af Optimus Prisen, som hvert år tildeles et af de tre bedste bachelorprojekter, er nu flyttet til Optometri og Kontaktlinse Konferencen. Lørdag eftermiddag præsenterede de tre vindere deres projekt og vinderen fik overrakt det gyldne trofæ.

Forbrugerprisindex. Kilde: Danmarks Statistik

Det kan alene tolkes således, at den danske optometrist har et godt renommé og en stor troværdighed

Fagligheden prioriteres højt Optikbranchens årlige begivenhed med foredrag, prisoverrækkelse, diskussioner og mulighed for networking - Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference 2014 Danmarks Optikerforening, Serviceforbundet og som ny medarrangør, Synoptik Fonden, havde sammen med en stribe frivillige hjælpere skabt forudsætningerne for årets succesfulde konference.

Og med valget af konferencecentret Radisson Blue i Aarhus var der yderligere skabt smukke og funktionelle rammer for konferencedeltagere, foredragsholdere og udstillere. Dørene blev slået op lørdag morgen, og de forventningsfulde deltagere, der kunne vælge imellem 28 foredrag med nogle af de førende danske og udenlandske foredragsholdere, indfandt sig tidligt.

Der deltog i alt 450 optikere, optometrister og udstillere i konferencen, som startede med et foredrag af jurist og enhedschef for sundhedsjura i Region Hovedstaden - Anna Murphy, der talte om rettigheder og pligter, som optikere har som sundhedsperson. Foredraget afslørede til stor forbavselse hos publikum, at på trods af at det er 20 år siden, autorisationen blev vedtaget, er der fortsat stor uvidenhed om, hvilke regler der gælder for det daglige arbejde i butikken.

Over 500 deltagere var med til at skabe 2 fantastiske dage i Aarhus.

Foto: Anders Bach

En af foreningens målsætninger, er at arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens og optometristens anerkendelse og virksomhedsområder, og at medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren og optometristen. Konferencen giver optikeren og optometristen en enestående mulighed for at få et indblik i, hvad der sker indenfor optometrien såvel i Danmark som i udlandet, en indsigt som er nødvendig for at fremtidssikre optometristens arbejdsområder.

Konferencens betydning for faget gør, at Danmarks Optikerforenings bestyrelse har valgt at lade sekretariatet varetage de administrative opgaver, der er forbundet med planlægning og administration af konferencen. Beslutningen kræver mange mandetimer, men allerede høstede erfaringen gør, at mange af processerne nu er blevet effektiviseret, og resultatet, som kan

Årsberetning for 2014

man læse ud af meningsmålingerne, er en stor succes og en begivenhed, som danske optikere og optometrister ser hen til.

Konferencen 2015 afholdes den 7. og 8. november i Falkoner Centret på Frederiksberg.

Arbejdsområder og samarbejde med øjenlægerne I takt med at optometristens faglige viden bliver større, vokser også tilbuddene til patienterne, og ikke alle er lige begejstret for, at optometristen nu også rådgiver om f.eks glaucom, tager fundusbilleder og i stigende grad i øvrigt benytter oftalmologiske instrumenter.

Afgørelsen er et udtryk for, at optometristen godt kan bevæge sig ud over autorisationens rammer, men man skal være opmærksom på, at hvis det går galt, og man overser indicier for en sygdom, vil man kunne anklages for kvaksalveri En øjenlæge er gået så vidt som til at indberette et medlem for kvaksalveri til Sundhedsstyrelsen, fordi han mente, at optometristen ikke burde give sundhedsfaglige råd, som er udenfor hans fagfelt. Samtidig blev der klaget over at en patient var blevet undersøgt for grå stær, at der var foretaget trykmålinger for glaucom, og at optometristen havde misinformeret patienten, så vedkommende havde fået en synsnedsættelse.

Sekretariatet undersøgte sagen og formulerede et svar til Embedslægen på vegne af medlemmet, og resultatet blev at Embedslægen ikke fandt anledning til påtale, men det blev pointeret, at optometristen ikke måtte give patienten det indtryk, at de foretagende undersøgelser udelukkede øjensygdomme, herunder at trykmåling på et rask øje ikke udelukker diagnosen grøn stær. Sundhedsstyrelsen har tidligere påpeget, at foretages der trykmålinger skal disse altid følges op af en synsfeltundersøgelse.

Afgørelsen er et udtryk for, at optometristen godt kan bevæge sig ud over autorisationens rammer, men man skal være opmærksom på, at hvis det går galt, og man overser indicier for en sygdom, vil man kunne anklages for kvaksalveri.

Danske Øjenlægers organisation har også ytret betænkelighed ved det stigende brug af oftalmologiske instrumenter, samtidig anerkender organisationen optometristens berettigelse til at anvende instrumenter specielt, når det bidrager til opdagelse af øjensygdomme, som patienten på grund af den lange ventetid hos nogen øjenlæger først ville have fået konstateret på et langt senere tidspunkt. Øjenlægerne gør også opmærksomme på, at der er faglige problemer ved tolkningen af billederne og øvrige informationer, som billederne giver optometristen, og at enhver fortolkning giver risiko for overfortolkning eller manglende afsløring

af tilstedeværende øjensygdom.

Danmarks Optikerforening og Øjenlægernes organisation er enige om, at anvendelse af de nye optiske instrumenter kræver, at brugeren har den nødvendige viden til at læse resultaterne, og det kræver, at der udvikles efteruddannelses kurser, som optometristen bør deltage i før, de benytter instrumenterne. Kun på denne måde undgår man falske eller negative fund, som gør at optometristen løber en risiko for ansvarspådragende fejlfortolkning.

Formanden for øjenlægernes organisation, Jens Lundgaard Andresen, har også på foreningens årlige møde med øjenlægerne fortalt, at der er stor interesse hos de praktiserende øjenlæger for behandling af børn, der henvises med læseproblemer, men der mangler et overblik over, hvornår børn henvises, ligesom øjenlærernes mangler et større kendskab til samsynstræning, herunder testmetoder.

Foreningen har derfor på opfordring foranledige kontakt med en optometrist, der skal udarbejde en artikel om testmetoder, som eventuelt kunne bringes i tidsskriftet Oftalmolog. For at opnå et større kendskab til testmetoder og samsynstræning har Jens L. Andresen også udtrykt ønske om, at der blev udviklet efteruddannelseskurser, som kunne afholdes på DØOs efteruddannelseskurser.

Jesper Hjortdal og Toke Beck har også rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen om udarbejdelse af kliniske retningslinjer for synstræning, men mangler en tilbagemelding fra Styrelsen. Øjenlægerne erkender således nu, at synstræning er en videnskab, som de ikke har den store kendskab til, og som de ønsker at vide mere om det. Øjenlægernes nye formand sætter ikke spørgsmålstegn ved synstræning som en af optometristens kompetencer Øjenlægernes organisations anerkendelse af optometristen som samarbejdspartner har taget et stort skridt fremad, som kan være med til på sigt at skabe nye arbejdsområder for optometristen, men det er vigtigt, at optometristen sørger for at opdatere sin viden, så faget også kan få Sundhedsstyrelsens anerkendelse at optometristens kompetencer.

Optometristen og EU EU databasen om lovregulerede erhverv i EU Ønsker man som optometrist at praktiserer indenfor EU, kan man ved hjælp af EU-databasen vedrørende lovregulerede erhverv i EU, se hvilket krav man skal opfylde. Databasen har imidlertid ikke været opdateretlænge, og slår man op i databasen fremgår det at uddannelsen ikke findes i Danmark.

Derimod er uddannelsen registreret som en håndværksuddannelse og med betegnelsen optiker.

Årsberetning for 2014

Foreningen har været i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Styrelsen for International Uddannelse, for at få ændret registreringen af den danske optometrist uddannelse.

Styrelsen har oplyst, at databasen er ved at blive opdateret som følge af ”transparensinitiativet”, og at Styrelsen i den forbindelse vil anmode Europa-Kommissionen om at slette erhverv ”optiker” fordi den gamle optikerordning ikke mere er gældende. I EU-databasen vil der under DK derefter kun være angivet ”Kontaktlinseoptiker/optometrist”

Skal optometristerhvervet være lovreguleret i EU? Transparensinitiativet er en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv i EU, og udgør en del af den samlede gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv i samtlige medlemsstater. Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for at regulere adgang til udøvelse af visse erhverv gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Det endelige udkast til den danske rapport blev redigeret i Styrelsen for International Uddannelse og sendt til Kommissionen og andre EU-medlemsstater.

De efterfølgende drøftelser i EU tager udgangspunkt i de besvarelser, som medlemsstaterne sender, og på møderne deltager Uddannelsesministeriet, Styrelsen for internationale uddannelser, en dansk koordinator for anerkendelsesdirektivet og en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen eller Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse.

Forud for den gensidige evaluering på områder, blev Danmarks Optikerforening anmodet om at bidrage til udarbejdelse af en del af en rapport som bliver omtalt ”Transparensrapporten” Første møde fandt sted den 24. november 2014 og vedrørte blandt andet optometrister. Der gik rygter om, at man ville forsøge at opnå enighed om at erhvervet i samtlige EU lande ikke skulle være reguleret, hvilket Danmarks Optikerforening selvfølgelig er stærk modstander af. For at sikre at de korrekte informationer kom frem under mødet i Bruxelles, var foreningens formand med i den danske delegation. Forud for mødet havde Danmarks Optikerforening været i tæt dialog med den danske repræsentant, som støttede foreningens synspunkter.

Arbejdet med transparentrapporten forventes ikke at forventes tidligst færdigt med udgangen af 2015, men det er foreningens forventning, at optometrist erhvervet fortsat vil være lovreguleret.

Møde med Europakommisionen om mulig deregulering af forskellige autoriserede fag i Europa, blandt andet optiker / optometrist faget. Foto: Per Michael Larsen

Lovforslag i høring Samarbejde med andre sundhedsfaglige personer

I EU-Kommissionen arbejder derfor på, en nøjagtig kortlægning af samtlige lovregulerede erhverv for derefter at foretage en gennemgang af begrundelsen for de enkelte lovregulerede erhverv og den gensidige evaluering. Visse erhvervsområder er desuden blevet udvalgt med henblik på en dybtgående analyse, og blandt de erhverv er erhvervet som optometrist.

Forud for den gensidige evaluering på områder, blev Danmarks Optikerforening anmodet om at bidrage til udarbejdelse af en del af en rapport som bliver omtalt ”Transparensrapporten” Foreningen skulle blandt andet beskrive uddannelsen, dennes udvikling, oplyse om den økonomiske status af erhvervet, om antal af erhvervsudøvere (både arbejdstagere og selvstændige), antal af nyuddannede, antal af ledige, om lønforhold for arbejdstagere og ledere i branchen samt om erhvervets omsætning og deltagelse af erhvervet i samfundet.

Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har fremsat en række forslag, der har til hensigt at styrke habilitetsreglerne, så de også kommer til at omfatte. sundhedspersoners samarbejde med Lægemiddel- og Medicoindustrien samt tilknytning til selvstændige detailled, der forhandler medicinske udstyr i de højere risikoklasser. Det vil blandt andet sige lægers tilknytning til specialforretninger, der forhandler kontaktlinser. Ved en faglig tilknytning menes, at sundhedspersonen f.eks. udfører arbejdsopgaver med undervisning, foredrag, rådgivning i ekspertgrupper og andre opgaver af faglig art for virksomhederne.

Foreningen har i sit høringssvar primært haft fokus på den del af forslaget, der havde betydning for medlemmerne.

Foreningen har i sit svar gjort opmærksomt på, at et tværfagligt samarbejde mellem læger og specialbutikker er positivt og giver mulighed for erfaringsudveskling, der er med til at højne den faglige standard til glæde for patienterne, men foreningen

Årsberetning for 2014

var også enig i, at det var nødvendigt at styrke habilitetskravene.

Ministeriet for Sundhed og forebyggelse havde blandt andet foreslået, at der blev fastsat klare retningslinjer for, hvornår en læges større økonomisk engagement i / ejerskab af en specialbutik var tilladt. Ministeriet fandt, at en sådan tilknytning rummede en ikke ubetydelig habilitetsrisiko både ved valg af produkter og ved henvisning af patienter, som kan føle sig presset til at følge lægens opfordringer.

cinsk udstyr m.v.) blev fremsat med et ønske om en generel styrkelse af patientsikkerheden, så borgeren kunne føle sig tryg ved og have tillid til sundhedssystemet.

Danmarks Optikerforening meddelte i sit høringssvar, at foreningen var enig i forslaget om, at importører og distributører skal registreres med mulighed for Sundhedsstyrelsen til at føre tilsyn, og at man fandt, at forslaget ville være med til at styrke patientsikkerheden Danmarks Optikerforening meddelte i sit høringssvar, at foreningen var enig i forslaget om, at importører og distributører skal registreres med mulighed for Sundhedsstyrelsen til at føre tilsyn, og at man fandt, at forslaget ville være med til at styrke patientsikkerheden.

Der blev også fremsat forslag om, at udgifter til registrering af virksomhederne og udstyr samt tilsyn og kontrol skulle betales af virksomhederne. Registreringsgebyret skulle fastsættes til 1.120 kr. og årsgebyret til 985 kr. Alle virksomheder skulle betale samme gebyr.

Der er nye regler for autoriserede sundhedspersoners samarbejde med producenter af medicinsk udstyr. Disse regler gælder i et lille omfang også optikere. Foto: Colourbox

Ministeriet foreslog derfor, at det kun skulle være tilladt for læger at have en mindre økonomisk interesse i en butik. Det kunne foreningen kun være enig i, men lobbyarbejde gjorde desværre, at denne regel ikke kom med i det endelige lovforslag.

Danmarks Optikerforening henstillede i sit svar til, at reglerne også kom til at omfatte lægers samarbejde med indehavere af hjemmesider, der tilbyder salg af medicinsk udstyr, men heller ikke dette forslag blev en del at det endelige lovforslag.

Loven væsentligste betydning for optikbranchen blev derfor, at øjenlægers faglige tilknytning til specialbutikker fremover skal registreres i Sundhedsstyrelsen til brug for en bruttoliste, hvor patienten kan se om en specifik øjenlæge har et samarbejde med en detailbutik.

Loven har derfor ikke den største betydning for branchen, men hovedformålet er også at begrænse og føre tilsyn med sundhedspersoners samarbejde med Lægemiddel og Medicoindustrien herunder sponsering af faglige aktiviteter og repræsentation af sundhedsfaglige personer.

Forslag til lov om medicinsk udstyr (styrkelse af markedsovervågning af medicinsk udstyr m.v.)

Markedsovervågningen af medicinsk udstyr er blevet intensiveret.

Foto: Colourbox

Foreningen gjorde opmærksom på, at et gebyrs størrelse burde afspejle risici gruppe og omfanget af Sundhedsstyrelsens tilsyns/kontrolopgaver vedrørende den pågældende branche. Foreningen havde ingen indvendinger mod den foreslåede model og gebyrernes nuværende størrelse. Skulle det imidlertid vise sig, at myndighedstilsynet/kontrol fik et omfang, der betød væsentlige gebyrstigninger, burde disse stigninger finansieres af den branche, hvis virksomhed nødvendiggjorde det forøgede tilsyn m.v.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forslag til lov om medicinsk udstyr (styrkelse af markedsovervågning af mediÅrsberetning for 2014

Forslag om bekendtgørelse om gebyrer for medicinsk udstyr og udkast til bekendtgørelse om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr I udkastet til en ændring af bekendtgørelsen om gebyrer foreslog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en forhøjelse af taksterne.

Ifølge bekendtgørelsen skal en fabrikant af medicinsk udstyr registreres hos Sundhedsstyrelsen blandt andet fordi, oplysninger skal indføres i den europæiske database - EUDAMED for medicinsk udstyr. Det gælder dog ikke for medicinsk udstyr efter mål og i Danmark betragtes optikeren som fabrikant af medicinsk udstyr efter mål.

for bespisning, rejser m.v. Det er dog en betingelse, at det kun er de nødvendige og direkte udgifter, der bliver dækket, og at der indgår information om medicinsk udstyr eller om fagligt stof, der er fagligt relevant for deltageren. Ægtefæller kan kun deltage i betalte rejser, konferencer m.v. hvis vedkommende selv betaler for udgifterne. Det er ikke tilladt at deltage gratis i gallamiddage eller i luksuriøse rejser.

Foreningen havde ingen specifikke kommentarer til forslaget, men man kan undrer sig over, at optometrister ikke er omfattet, når sundhedspersoner indenfor de fleste andre sundhedsfag er. Det er dog ikke et punkt, som foreningen vil arbejde på, at få ændret.

Da gebyrstrukturen blev ændret, var begrundelsen for det forhøjede gebyr blandt andet, at forpligtelse til at indsende oplysninger til EUDAMED var en omfattende ny arbejdsopgave, og at det derfor var nødvendigt at hæve gebyrerne. Endvidere skulle gebyret dække de omkostninger, der var forbundet med at foretage tilsyn med fabrikanten og produktkontrol.

Danmarks Optikerforening gjorde i sit høringssvar opmærksom på, at omfanget af Sundhedsstyrelsens tilsyn med fabrikanter af medicinsk udstyr efter mål og kontrol af produktet er meget begrænset, og da optikerne ikke skulle registreres i EUDAMED, stod indtægterne fra det foreslåede årsgebyret ikke i rimeligt forhold til de omkostninger, der var forbundet med registrering, tilsyn og kontrol. Foreningen henstillede derfor, at forslaget blev genovervejet.

Gebyrerne er en urimelig afgift, der er pålagt optikbranchen, og foreningen arbejder forsat på at få ændret gebyrenes størrelse. Det forventes ikke, at reglerne bliver ændret i det fremsatte forslag, men foreningen har fået kendskab til, at der overordnet arbejdes på en omlægning af gebyrstrukturen, men at det stadig er på det forberedende plan. Foreningen vil forsøge ad den vej at få ændret gebyrstrukturen.

Reklame for medicinsk udstyr Reglerne for markedsføring af medicinsk udstyr blev skærpet ved en ændring af loven, så loven også kom til at omfatte de særlige økonomiske fordele, som sundhedspersoner kan opnå ved at modtage sponsorgaver. Hvad der forstås ved sundhedspersoner er nærmere defineret i loven og lovbestemmelserne omfatter ikke umiddelbart optometrister. Til gengæld omfatter den indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der sælger medicinsk udstyr.

Det man vil forhindre er, at beslutningstagere i butikker, der sælger medicinsk udstyr til forbrugeren får et afhængighedsforhold til leverandøren af det medicinsk udstyr ved at modtage økonomiske fordele. Det kan være i form af gaver, deltagelse i konkurrencer og lignende.

De nye regler for markedsføring af medicinsk udstyr betyder at det ikke længere er tilladt for leverandører af medicinsk udstyr at invitere virksomhedsejere på gallamiddage eller luksuriøse rejser.

Foto: Colourbox

Samarbejde med andre partnere SKAT Danmarks Optikerforening ser SKAT som en vigtig samarbejdspartner og er høringspart i sager, der vedrører optikbranchen.

SKAT igangsatte i foråret et projekt, der skulle afsløre, hvad der skete med pengene og varestrømmen fra varen blev produceret i f.eks Kina til den landede hos forbrugeren. Det var specielt brancher med høje avancer og ringe prisgennemsigtighed, der var i søgelyset.

Før igangsættelsen af et pilotprojekt, der omhandlede optikbranchen, orienterede SKAT omhyggeligt foreningen, om projektet, der omfattede en kæde og 5 selvstændige butikker.

Pilotprojektet skulle vise om, der var grundlag for en bredere undersøgelse.

Det er fortsat tilladt at deltage i faglige kurser, konferencer, efteruddannelse der er betalt af leverandører, som også betaler Årsberetning for 2014

I december mødtes sekretariatet igen med SKAT, som kunne rapportere, at man ikke havde konstateret nogen form for uregelmæssigheder, og at der ikke ville blive igangsat en egentlig undersøgelse.

Foreningen har også arbejdet på at der etableres en ensartet praksis på landsplan om et rimeligt tilskud til pensionisterne, men det har vist sig, at ingen politikere ønsker at indgå i et forslag, der begrænser kommunernes selvbestemmelsesret.

Også SKATs uensartede fortolkning af reglerne har været genstand for drøftelser, og der vil efter henstilling fra Sekretariatet blive foretaget en undersøgelse, så SKATs praksis bliver ensartet på landsplan SKAT havde imidlertid på deres besøg i virksomhederne stødt på nogle misforståelser om reglerne for momsfritagelse. SKAT og sekretariatet har drøftet problematikken, og det har resulteret i, at SKAT nu udarbejder en kommentar til styresignalet, der skal gøre reglerne mere forståelige. Også SKATs uensartede fortolkning af reglerne har været genstand for drøftelser, og der vil efter henstilling fra Sekretariatet blive foretaget en undersøgelse, så SKATs praksis bliver ensartet på landsplan.

Ældresagen Pensionisternes utilfredshed med de forskellige prisaftaler, som optikerne har indgået med kommunerne vokser fortsat.

Sekretariatet modtager mange henvendelser fra utilfredse pensionister og det samme gør Ældresagen. Danmarks Optikerforening indgik derfor i et samarbejde med Ældresagen med henblik på at få politikerne til at reagere på den måde, kommunerne administrerer loven på. Endvidere ville man forsøge at få ændret lovgivningen, så pensionisten fremover også ville kunne få tilskud en progressiv brille.

Foreningen har også arbejdet på, at der etableres en ensartet praksis på landsplan om et rimeligt tilskud til pensionisterne, men det har vist sig, at ingen politikere ønsker at indgå i et forslag, der begrænser kommunernes selvbestemmelsesret Ældresagen indsendte et forslag om ændring af reglerne for tilskud til pensionistbriller som en del at finansforslaget. Desværre var der ingen interesse for forslaget hos nogen af de politiske partier. Det er for tiden overordentligt svært at vinde politisk gehør for ændringer, der betyder en forøgelse af de kommunale omkostninger.

Foreningen har aftalt med Ældresagen, at spørgsmålet drøftes endnu engang i deres Samfundsanalyseafdeling, og vi arbejder på at det genfremsættes i forbindelse med finanslovforslaget for 2015.

Ældresagen og Danmarks Optikerforeningen arbejder sammen for at få forbedret pensionisternes muligheder for et ordentlig tilskud til deres briller. Foto: Colourbox

Samarbejde i Norden Nordisk Optiker Råd (NOR) er stiftet af de nordiske optikerorganisationer i 1947 med det formål gennem erfaringsudveskling at: Udvikle og forbedre optikeruddannelsen, at varetage optikernes interesser såvel brancheøkonomisk som erhvervsmæssigt, at påvirke nordiske og internationale myndigheder og at repræsentere NOR ved internationale kongresser.

Formandskabet går på skift og blev i 2013 - 2014 varetaget af Paul Folkesson, formand for Optikerförbundet.

På det seneste møde i Malmø drøftedes blandt andet den svigtende rekruttering af studerende til uddannelserne i alle de nordiske lande. I Norge har optikerskolen og Optikerforbundet arbejdet sammen på messer og på informationsmøder for at øge kendskabet til uddannelsen. Det har medført, at antallet af ansøgninger til uddannelsen er fordoblet, så der p.t. er to ansøgninger pr. plads.

På trods af det større antal af studerende, er der stadig mangel på optometrister i Norge. En af årsagerne er, at mange uddannede forlader faget ofte på grund af skuffede forventninger.

I Sverige har man sat uddannelseskravene ned, og det har betydet en øget tilgang, men på trods heraf er det fortsat vanskeligt at besætte ledige stillinger i udkantsområderne. Det skyldes blandt andet den øgede kædedannelse, der betyder, at

Årsberetning for 2014

butikken ikke længere går i arv. Det ses også på rekrutteringen, der primært sker fra byerne af studerende uden tilknytning til de tyndt befolkede områder.

I Island tegner der sig et andet billede. Her er der ikke umiddelbart mangel på optometrister, til gengæld betyder den store konkurrence, at der ikke er overskud til at udvikle efteruddannelseskurser. NOR har tidligere hjulpet de Islandske optometrister med planlægning af en større konference, og man vil sandsynligvis igen gå sammen om at hjælpe, så optometrister der arbejder på Island også har mulighed for at få den nødvendige efteruddannelse uden at skulle rejse til et andet nordisk land.

Inden for EU træffes der mange beslutninger, der har betydning for de nordiske lande. Blandt andet har EU indbudt repræsentanter fra Norge og Holland for at drøfte om optometrist uddannelsen skal suppleres med en uddannelse på et lavere niveau – en optikeruddannelse, svarende til den engelske ”optician”. Man vil i NOR arbejde for, at hvis uddannelsen bliver etableret, vil den ikke give kompetence til at foretage synsundersøgelser.

I Finland arbejdes der allerede på en supplerende optikeruddannelse og i Norge arbejder Optikerforbundet på en optikeruddannelse som supplement til uddannelse til optometrist. Det sker for at kunne styre kursusindholdet og for at forhindre, at uddannelsen giver ret til refraktion.

6 gode grunde til at være medlem af Optikerforeningen 1. Medlemmernes forening Optikerforeningen er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark. Som medlem har du indflydelse på din fremtid som optiker/optometrist såvel fagligt som politisk..

Vedtægterne foreskriver et flertal af optometrister i bestyrelsen. Dette sikrer, at bestyrelsen altid har den nødvendige faglige ekspertise og kendskab til faget.

2. Rådgivning til medlemmerne Optikerforeningen har et tæt samarbejde med faglige eksperter. Har du spørgsmål af såvel faglig som juridisk karakter, vil du derfor altid kunne kontakte foreningen..

Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for vejledning, hvis du bliver involveret i patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål.

3. Synlighed i samfundet Optikerforeningen er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige.

Samtidig bruger foreningen medierne til at fremme budskaber, når relevante emner er til debat i samfundet.Via medlemskabet er du med til at give Optikerforeningen en stemme i samfundsdebatten.

For at opnå indflydelse og kendskab til, hvad der rører sig i EU, har man i NOR lagt vægt på, at være repræsenteret i den europæiske optikerorganisation, ECOO. Det sker blandt andet ved at de nordiske lande er repræsenteret i komiteer m.v. For øjeblikket er Paul Folkesson, Sverige præsident for ECOO, og formand forDanmarks Optikerforening Per Michael Larsen er formand for Public Affairs & Economic Commitee.

4. Fagligt fællesskab og vidensdeling Som medlem kan du være med til at præge fagets udvikling og til at få kendskab til den nyeste viden inden for optometrien.

På mødet i Malmø blev præsidentskabet givet videre til Norge for de næste to år.

5. En stemme Internationalt Optikerforeningen arbejder international gennem sit medlemskab i ECOO - det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister og gennem sit medlemskab af Nordisk Optiker Råd.

Du kan deltage gratis I aftenkurser og i konferencer og andre kurser til fordelagtige priser. Som en del af dit medlemskab modtager du Magasinet Optikeren 6 gange om året.

Gennem medlemskabet af ECOO er foreningen også medlem af EAOO - det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder hårdt i EU-regi for at sikre en udvidelse af Optikernes/optometristens arbejdsområde.

6. Dansk ErhvervsOptik Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at være med i Dansk ErhvervsOptik.

Dansk ErhvervsOptik er blandt de store udbydere indenfor erhvervsbriller herunder specielt skærmbriller.

Medlemskabet giver mulighed for at levere til offentlige institutioner og mange store og mindre virksomheder. Årsberetning for 2014

Uddannelse og Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsfonden - Per Michael Larsen Erhvervsakademi Dania’s Bestyrelse - Birger Borch Larsen Erhvervakademi Dania’s Uddannelsesudvalg - Hans Bleshøy & Per Michael Larsen Københavns Erhvervsakademi’s Uddannelsesudvalg - Steen Saust Pointudvalget - Hans Bleshøy & Hans Tærsbøl Nationalt samarbejde Samarbejdsgruppen med Øjenlægerne - Birger Borch Larsen, Jette Møller & Per Michael Larsen Detailhandelens Brancher - Jette Møller & Per Michael Larsen Internationalt samarbejde Nordisk Optiker Råd - Jette Møller & Per Michael Larsen European Counsil of Optometri and Optics - Jette Møller & Per Michael Larsen ECOO’s Executive Commitee - Per Michael Larsen Foreninger Øjenforeningen Værn om Synet hovedbestyrelsen - Per Michael Larsen Øjenforeningen Værn om Synets’s fagkyndige komite - Svend-Erik Runberg Klagenævn Sundhedsvæsenets diciplinærnævn - Birger Borch Larsen & Peter Smaakjær Patientombuddets sagkyndige konsulenter - Hans Bleshøy, Henrik Holton & Hanne Weihrauch Forbrugerklagenævnet - Per Michael Larsen Ekspertudvalg Steen Saust - optometrist, FCOVD - formand Anette Slyngborg - MSc. (Optom) Bo Lauenborg - optometrist Steen Aalberg - optometrist, FCOVD-I Nicolaj Aagaard - MSc. (Optom) Per Michael Larsen - optometrist Forum for Neurooptometrisk Synstræning Finn Abildgaard - optometrist, Cand.scient - formand Jesper Nørgaard - optometrist Thomas Kirkfeldt - optometrist Per Carlsen - optometrist Steen Saust - optometrist, FCOVD Per Michael Larsen - optometrist Bestyrelsen Per Michael Larsen - formand, optometrist Steen Saust - næstformand, optometrist Rasmus Planck - kædedirektør F.A. Thiele A/S, optiker Søren Broberg - kædechef Profil Optik A/S, optiker Jeanet Lehmbeck - direktør Opto gruppen Tom Skovbon - direktør Nyt Syn Erik Severin - Unik Optik, optometrist Rasmus Dalsgaard, optometrist Ekstern bestyrelsestilforordnet Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank Årsberetning for 2014