Beretning-2013

Danmarks Optikerforenings Ă…rsberetning 2013

Indhold Din brancheforening....................................................... 3 Medlemmer................................................................... 5 Optikmarkedet............................................................... 5 Optikerforeningen.dk...................................................... 5 OPTIKEREN ................................................................... 6 Presse........................................................................... 7 Rådgivning – spørgsmål fra kunderne................................ 8 Momsfritagelse af synsundersøgelser................................ 8 Danmarks Optikerforening som........................................ 9 høringspart.................................................................... 9 Fluoresceinstrips - Et lægemiddel?.................................... 11 Samarbejdet med øjenlægeforeningerne........................... 12 Optometristuddannelsen.................................................. 12 Uddannelsesudvalget/Ekspertudvalget............................... 13 Dansk Optometri og........................................................ 14 Kontaktlinsekonference................................................... 14 VidSyn - Videncenter for ................................................. 14 Synsoptimering.............................................................. 14 Optik Branchens Efteruddannelses Sekretariat.................... 15 Nordisk Optikerråd......................................................... 15 European Council of Optometry and Optics........................ 16 6 gode grunde............................................................... 17 Bestyrelse & udvalg........................................................ 18 Ekstern repræsentation................................................... 19 Forside: Kontaktlinsekontrol med spaltelampe (foto: Colourbox) 2

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Din brancheforening

Mange brancheforeninger har det svært for øjeblikket. Konkurrencen i detailbranchen er stor, og virksomhederne ser meget kritisk på alle overflødige omkostninger. Dette har medført en nedgang i medlemstallet hos flere foreninger, som igen får ondt i økonomien, og måske endda er nødt til at lukke ned eller fusionere med andre.

Som detailbrancheforening er det væsentlig at skabe værdi for medlemmerne, og nogle vælger at fokusere meget på aftaler, som giver medlemmerne økonomiske fordele her og nu.

Danmarks Optikerforening adskiller sig fra andre detailbrancheforeninger ved at være en brancheforening for autoriserede sundhedspersoner og virksomheder, der både sælger sunhedsydelser og produkter. Foreningens vigtigste opgave er derfor at sikre, at medlemmernes ydelser bliver anerkendt af forbrugere og myndigheder, og at medlemmernes kompetencer udvikles i trit med samfundets behov.

Danmarks Optikerforening arbejder derfor meget med lobbyarbejde for at sikre optikerens/ optometristens position og arbejdsvilkår i fremtidens samfund. Blandt andet arbejder foreningen for at der skal være lige konkurrencevilkår og pligter for alle uanset virksomhedstype.

Foreningens holdning til korrigerende laser øjenoperationer er et godt eksempel. Danmarks Optikerforening har ingen ønsker om at fraråde laseroperationer, men foreningen finder det problematisk, at flere klinikker i deres markedsføring lover, at patienten ikke vil få brug for briller efter operationen. Danmarks Optikerforening arbejder derfor på, at klinikkerne i forbindelse med operationer giver patienten en fyldestgørende information om fordele og risici.

Et andet eksempel er internetsalg af kontaktlinser, hvor kravet om kontrol er ens for alle, der sælger kontaktlinser, men hvor flere internetfirmaer blot beder om en afkrydsning i en rubrik, i stedet for den nødvendige dokumentation. Foreningen er i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen for, at sikre at gældende regler bliver overholdt Danmarks Optikerforenings store informationskampagne om UV-beskyttelse og kampagnen om synets betydning for livskvaliteten på Verdens Synsdag viser, at foreningen har fokus på nødvendigheden af informationskampagner, der gør samfundet bevidst om optikerens rolle som i sundhedsperson.

For at optikeren og optometristen kan blive den sundhedsperson, som forbrugeren retter henvendelse til ved øjenproblemer, er det nødvendigt med kontinuerlig efteruddannelse og videreuddannelse. Derfor arbejder Danmarks Optikerforening med udvikling og tilbud som aftenkurser og konferencer, hvor medlemmerne har mulighed for at opgradere deres viden og få kendskab til de nyeste forskningsresultater, så de har den nødvendige viden til at møde den moderne forbrugers krav.

Dette er din brancheforening

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

3

Danmarks Optikerforenings formål At være en forening for alle optikere/optometrister

At drive informationsvirksomhed overfor samfundet og foreningens medlemmer

At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for borgerens syn og optikerens arbejde

At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens anerkendelse og virksomhedsområder

At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren

At opretholde et kontinuerligt samarbejde med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer

4

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Detailomsætningsindeks 120

Indeks (2005 = 100)

115 Detailhandel i alt

110

Optikere 105 100 95 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Danmarks Statistik

Medlemmer

Som tidligere nævnt har mange brancheforeninger det svært for øjeblikket, de oplever faldende medlemstal. I Danmarks Optikerforening er vi i dag 263 medlemmer en lille tilbagegang på kun 4, hvoraf flere af virksomhederne er blevet opkøbt af en kapitalkæde. I løbet af året har der været butikker, der ophørte, blev solgt eller som meldte sig ud, men samtidig har der været en større interesse for at starte nye virksomheder.

Foreningen har i dag 114 personlige medlemmer, hvilket er en lille fremgang.

Optikmarkedet

Danmark er fortsat ramt af krisen, de spæde tegn på optimisme, der viste sig for et år siden, har vist sig ikke at blive opfyldt. Den positive udvikling i detailomsætningen i 2011 stagnerede i 2012, så branchen lige akkurat kunne følge den øvrige detailhandel.

Anderledes ser det ud hvis man vælger at se på forbrugsmønsteret pr. husstand, hele forbruget er steget med 4 % siden 2007, men hustandens forbrug på briller mv. er i samme periode faldet med hele 40 %. Forbruget pr. husstand i 2007 på 1.766 kr. er således faldet til kun 1.049 kr. i 2012 Indekseret forbrug pr. husstand 2007 = 100

110 100 90

Forbrug i alt

80

Briller mv.

70 60

Forbrug pr. husstand i 2007 Ialt = 308.033 kr.

Briller mv. = 1.766 kr.

50 40 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Denne tendens kan mærkes i virksomhederne, som med samme antal ekspeditioner ikke kan holde omsætningen, og det er et klart udtryk for den hårde konkurrence, der er i optikbranchen, hvilket også kommer til udtryk i konkurBeretning 2013 - Danmarks Optikerforening

rencestyrelsens seneste undersøgelse af forbrugerforhold, også kaldt FFI. Optikbranchen er gået 4 pladser frem med hensyn til gennemsigtighed, og er stadig helt i toppen blandt de 49 brancher, som er omfattet af undersøgelsen.

Internethandelen har ikke ramt den danske optikbranche så hårdt, som i det øvrige Europa. Vores nærmeste naboer bruger internettet i langt højere grad, derfor kan det blot være et spørgsmål om tid før denne tendens også rammer Danmark.

En af årsagerne kunne være, at de danske forbrugere stiller høje krav til produkterne, og derfor er usikre på, om de kan få de samme produkter, hvis de valgte at handle på nettet, men de kommende generationer har et helt andet forhold til internethandel, så branchen skal forberede sig på at en større del af salget flyttes over til internethandlen.

”Internethandelen har ikke ramt den danske optikbranche så hårdt, som i det øvrige Europa” Som brancheforening er det et område, vi allerede nu er meget opmærksomme på. Det vigtigste for Danmarks Optikerforening vil i fremtiden være, at forbrugeren sikres de samme rettigheder, og at der fra myndighederne stilles de samme krav til de virksomheder, som vælger at bruge internettet som handelsområde i forhold til de virksomheder, der er i markedet i dag.

Optikerforeningen.dk

I løbet af 2012 blev der etableret 3 nye websites, Syn og UV, Optometrikonference og Verdens Synsdag.

Syn og UV (beskytdineøjnemodsolen.nu) har været så stor en succes, at vore nordiske kolleger har valgt at bruge den samme ide. Sitet bliver opdateret i 2013 med samme fokus.

Optometrikonference.dk blev også godt modtaget. Alle informationer om konferencen kunne findes på siden, ligesom tilmeldinger kunne foretages via et link. Der var enkelte ”skønhedsfejl” som der vil blive rettet op på i 2013, når 5

årets konferencesite bliver præsenteret i april.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens kommunikationsform er internettet, og der vil blive arbejdet med en yderligere optimering af de forskellige platformene i 2013.

Med disse forskellige sites ønskede Danmarks Optikerforening at gå direkte ud med foreningens budskaber, og det har været en stor succes, som nedenstående statistik meget tydeligt viser. I lang tid havde hjemmesiden ca. 3.000 besøgende pr. måned, men fra maj 2012 steg antal besøgende op til ca. 100.000 besøgende, det er et meget fint antal, og viser tydeligt at foreningens hjemmesider er blevet kendt.

I løbet af 2012 udsendtes i alt 22 nyhedsbreve og 14 kursusinvitationer. Nyhedsbrevene er et af foreningens absolut stærke tilbud til medlemmerne med oplysninger af såvel faglige karakter som informationer, der har betydning for den daglige drift af virksomheden. Nyhedsbrevene er derfor et uundværligt ”redskab” for alle foreningens medlemmer.

faringer og forskningsresultater indenfor optikken. Det afspejles i det stigende antal af abonnenter, som tæller både optikere/optometrister, virksomheder, kæder, leverandører, offentlige virksomheder m.v.

Leverandørernes interesse for at eksponere deres produkter i Optikeren er ligeledes steget, hvilket sammen med en målrettet indsats har betydet, at hvor andre fagblade har en vigende annonceomsætning, har Magasinet Optikeren en stigende omsætning.

For at effektiviserer salget af annoncer og minimere omkostningerne, har foreningerne hjemtaget af salget af annoncer. Det forventes, at det nye koncept, vil betyde en væsentlig formindskelse af omkostningerne og dermed et forøget overskud på Optikeren.

Danmarks Optikerforening foretog i 2012 en læserundersøgelse og en annoncetest af Optikeren. Undersøgelsen har været med til at understrege, at bladet er attraktivt både for læsere og annoncører. 90% af læserne fandt Magasinet godt/meget godt. 88% af læserne kunne betegnes som loyale - gennemsnittet for loyale læsere i andre testede blade er 80%, og 79% læser hver gang ca. halvdelen eller mere af stoffet i bladet, hvor gennemsnittet er 62% i andre blade.

”90% af læserne fandt Magasinet godt/meget godt” Resultatet er udtryk for at læserne er enige i den linje, som er lagt i Magasinet Optikeren.

En linje der vil blive fulgt op på og udviklet i de kommende år.

Optikeren

OPTIKEREN

Optikeren har i 2012 forsat udviklingen i retning af et moderne Magasin med temanumre, spændende faglige artikler og modereportager for hele branchen.

Magasinet Optikeren er en uundværlig kilde til inspiration og en nem tilgang til de nyeste er6

16%

20% Annoncesalg Redaktion

26%

Produktion 38%

Foreningsbidrag

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Presse 2012 var præget af 2 store kampagner, UV-kampagnen og Verdens Synsdag, og dette valg er blevet så godt modtaget, at vi også i 2013 vælger at fokusere på få, men nogle store kampagner.

UV-kampagne var en øjenåbner I 2012 gik Danmarks Optikerforening ud med en sol- og UV-kampagne for at øge danskernes kendskab til UV-stråling og motivere dem til at beskytte øjnene på samme måde, som de er vant til at beskytte huden.

Baggrunden var en undersøgelse, som foreningen havde udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Hver anden af de godt 1.000 adspurgte i undersøgelsen (45%) vidste nemlig ikke, at UV-stråling er farligt for øjnene, mens hele 95 % udmærket kendte til de skader, UV-strålingen kan påføre huden.

Dette gjorde det klart, at der er et stort behov for oplysning om dette emne.

”Hver anden af de godt 1.000 adspurgte i undersøgelsen (45%) vidste nemlig ikke, at UV-stråling er farligt for øjnene” Det 5. solråd på dagsordenen Gennem en stor national og lokal presseindsats lykkedes det Danmarks Optikerforening at komme langt ud med UV-budskabet, herunder også at ny forskning viser, at solens stråler også er skadelige på de skandinaviske breddegrader.

Og så blev foreningens opfordring om at udbygge Kræftens Bekæmpelses fire solråd: siesta, solhat, solcreme og sluk solariet med en femte følgesvend, Solbriller, godt modtaget.

Presseindsatsen førte bl.a. til en stor artikel i BT, et interview på P4 og et indslag i Go’ morgen Danmark samt op mod 60 artikler/omtaler på nettet og i de trykte medier.

Verdens Synsdag 2012 WHO har valgt den anden torsdag i oktober Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

måned til Verdens Synsdag, dagen hvor hele verden sætter fokus på synet. Danmarks Optikerforening valgte at benytte lejligheden til at hylde synet og alle de smukke ting, vi ser gennem vores øjne med kampagnen Se, livet er smukt!

Fokus blev rettet mod det at miste synet eller at opleve unødvendig blindhed, der kunne afhjælpes med en brille, og at man derfor ikke kunne se disse ”smukke ting”. European Forum Against Blindness (E-FAB) publicerede i anledning af Verdens Synsdag en undersøgelse som viste, at det som de fleste europærerne frygtede mest at miste var hukommelsestab og dernæst synet.

Alligevel overvejer hele 30 procent ikke at opsøge en sundhedsfaglig person, før de kan mærke, at noget er galt.

På kampagnesitet kunne man blandt andet læse om 58-årige Christine Schultz, der tog til sin optiker efter nye briller, men fik at vide, at der var noget alvorligt galt med hendes øjne. Morgenen efter blev hun opereret akut for grøn stær. Der er rigtig mange historier som Christines, hvilket vidner om, at der bør være et større fokus på øjensundhed og de symptomer og forandringer i synet, man bør være opmærksom på.

”Alligevel overvejer hele 30 procent ikke at opsøge en sundhedsfaglig person, før de kan mærke, at noget er galt” Omdrejningspunktet for kampagnen var dog fotokonkurrence Hvad gør livet smukt for dig?, hvor danskerne var med til at sætte fokus på synet ved at uploade billeder af det, der gør livet smukt for dem. Alle billeder blev uploadet på kampagnesitet, hvor et dommerpanel bestående af fire af Danmarks mest innovative brilledesignere, kårede vinderne bag de tre bedste billeder.

Der var stor opbakning til kampagnen både fra foreningens medlemmer, der i stor stil bød ind med casepersoner, der havde lyst til at fortælle deres historier, og de optometristuderende i Randers og på Frederiksberg, der gik på gaden og uddelte postkort (Go Cards) forud for 7

kampagnen. De samme kort blev også uddelt af medlemmer landet over. Desuden skiltede flere af foreningens medlemmer med Verdens Synsdag på deres Facebooksider og websites, lige som flere fotosider bragte information om fotokonkurrencen.

Rådgivning – spørgsmål fra kunderne Danmarks Optikerforening er ved at blive der, hvor forbrugeren henvender sig, når man søger oplysninger om synsproblemer og om briller/ kontaktlinser. Via foreningens hjemmeside kan forbrugeren stille spørgsmål til sekretariatet, og det er der stadig flere, der benytter sig af.

Henvendelserne er meget varierede og går lige fra spørgsmål om øjensygdomme, spørgsmål af optisk karakter til spørgsmål om priser.

Momsfritagelse af synsundersøgelser

Reglerne for momsfritagelse af synsprøver har været skærpet siden den 1. juli 2011, og Danmarks Optikerforenings sekretariat har løbende haft den del henvendelser fra både virksomhedsejere og deres revisorer. Henvendelserne har blandt andet drejet sig om prisen for en synsprøve. Brancheforeningernes fastsættelse af priser er i strid med konkurrenceloven, og foreningen har derfor ikke mulighed for at rådgive om prisen, men har i stedet kunne henvise til en udarbejdet beregningsmodel, som virksomheden kan anvende for at fastsætte en individuel pris.

”Via foreningens hjemmeside kan forbrugeren stille spørgsmål til sekretariatet” Foreningen modtager også henvendelser fra utilfredse kunder, som klager over, at den købte brille ikke fungerer til fredsstillende eller over den behandling, som de har oplevet hos optikeren. Sekretariatet forsøger indledningsvis, gennem en juridisk vurdering og en dialog med kunden og optikeren at finde frem til en løsning, som begge parter kan acceptere. Hvis dette ikke er muligt foretages en egentlig klagesagsbehandling, som også involverer en sagkyndig bedømmelse.

Det overordnede formål med tilbuddet om klagesagsbehandlingen er at undgå, at sagen udvikler sig og ender hos Forbrugerstyrelsen.

Klagesager skal løses internt, og i de fleste tilfælde lykkes det at forlige sagerne.

Foreningen bistår også medlemmer med svar til Forbrugerstyrelsen i de tilfælde, hvor forbrugeren er gået direkte til Forbrugerstyrelsen. Det har blandt andet resulteret i, at Forbrugerstyrelsen har afvist sagen, fordi forbrugeren på baggrund af svaret ikke ville kunne få medhold.

Vurderer sekretariatet, at sagen ikke kan vindes, rådes medlemmet til at forlige sagen for at spare det høje klagesagsgebyr.

8

Udarbejdelse af faktura og betalingsoversigt for køb, der indeholder en momsfri ydelse, har også givet anledning til en del henvendelser.

Ifølge reglerne skal det momsfrie altid skal fremgå selvstændigt af fakturaen. Danmarks Optikerforening har udarbejdet en vejledning, som er tilgængelig for foreningens medlemmer på ekstranettet.

”Ifølge reglerne skal det momsfrie altid skal fremgå selvstændigt af fakturaen” Det er fortsat flere optikere, som ikke har indrettet sig i overensstemmelse med reglerne om momsfritagelse og i stedet fortsat har faktureret med tillæg af moms til den fulde pris for salget Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

af brillen. Disse optikere, men også andre optikere kan glæde sig over en række EU- domme, der siger, at SKAT er forpligtet til at tilbagebetale moms, der fejlagtigt er blevet opkrævet fra en kunde.

Momsen vil som udgangspunkt kunne søges tilbagebetalt for den periode, der ligger forud for 1. juli 2011, men som endnu ikke er undergået forældelse efter den almindelige 3 års regel. Det betyder, at både dem, der har indrettet sig efter de nye regler pr. 1. juli 2011, og dem der ikke har, kan kræve moms retur.

Der har allerede nu været flere eksempler på, at optikvirksomheder har fået et ikke ubetydeligt beløb retur fra SKAT, som følge af fejlagtig opkrævet moms på synsprøven. Da det er meget komplicerede sager, og da der er meget store forskelle på, om det kan betale sig at søge momsen retur, anbefaler Danmarks Optikerforening, at medlemmerne kontakter deres revisor.

Danmarks Optikerforening som høringspart

Danmarks Optikerforening er en vigtig høringspart for specielt sundhedsmyndighederne. I 2012 har foreningen blandt andet afgivet følgende høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser Forslaget blev fremsat på grund af udviklingen indenfor markedsføringen af lægelige behandling på privatklinikker og et ønske om at styrke patientsikkerheden.

Danmarks Optikerforening tilkendegav overfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at foreningen var enig i, at markedsføringen skal være saglig, og at der ikke må anvendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser.

F.eks må markedsføringen af laser øjenoperationer ikke love, at patienten aldrig skal bruge briller efter operationen.

Det fremgik imidlertid også af forslaget, at det skulle fremgå af markedsføringen, hvis der på behandlingsstedet var tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn for forhold, som er relevant for udførelse af den markedsførte ydelse, eller hvis Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

der var tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn som følge af mangelfuld journalføring.

”Forslaget ville derfor have samme konsekvens som en fratagelse af autorisationen” Foreningen påpegede, at dette ville betyde en væsentlig skærpelse af ”straffen” om skærpet tilsyn, og at det ville betyde, at en optiker ikke ville kunne få ansættelse i nogen optikerbutik, så længe skærpelsen var virksom. Forslaget ville derfor have samme konsekvens som en fratagelse af autorisationen.

Hertil kom spørgsmålet om, hvordan kravet skal opfyldes ved en kædes landsdækkende markedsføring. Skulle det fremgå af annoncen, at annoncen ikke var gældende i en given butik, eller skal det fremgå, at der i afdelingen i f.eks X-by var ansat en optiker under skærpet tilsyn?

Foreningen foreslog derfor, at kravet ikke blev gjort obligatorisk, men at der i stedet skulle foretages et skøn over nødvendigheden af, at behandlingsstedet skal oplyse om, at der var ansat en person under skærpet tilsyn. Det kan være nødvendigt ved f.eks. kosmetiske operationer og lignende.

Loven træder i kraft 1. juli 2013.

Forslag om ændring af Lov om medicinsk udstyr (markedsovervågning) Forslaget blev fremsat i forlængelse af regeringens beslutning om at styrke patientsikkerheden, og var specielt affødt af sagerne om brystproteser og hofteimplantater.

Danmarks Optikerforening var stort set enig i principperne i det fremsatte forslag, ifølge hvilket importører og distributører skulle registreres med mulighed for Sundhedsstyrelsen til at føre tilsyn, og dermed hurtigt kunne spore, hvilke behandlere, der havde aftaget produkterne, hvis det viste sig, at produktet indeholdt en risiko for patienten.

Ifølge forslaget skal udgifter til registrering af virksomhederne og udstyr samt tilsyn og kontrol betales af virksomhederne. Det blev fore9

Stolte Optimusprisvindere

slået, at der skulle betales et registreringsgebyr og et årsgebyr. Registreringsgebyret blev foreslået til 1.120 kr. og årsgebyret til 985 kr. om året. Alle virksomheder skulle betale det samme gebyr.

Foreningen påpegede, at gebyrets størrelse burde afspejle risici gruppe og omfanget af Sundhedsstyrelsens tilsyns/kontrolopgaver vedrørende den pågældende branche, og hvis myndighedstilsynet/kontrol fik et omfang, der ville betyde væsentlige gebyrstigninger, burde disse stigninger finansieres af den branche, hvis virksomhed nødvendiggjorde det forøgede tilsyn m.v.

Loven træder i kraft 1. juli 2013.

Høring om Europa-Kommissionens forslag til forordning om ”medicinsk udstyr og om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning 178/2002 og forordning 1223/2009” samt forslag til forordning om ”medicinsk udstyr til in-vitro diagnostik” i høring.

Forslaget vedrørte kun i begrænset omfang optikbranchen, med undtagelse af et væsentligt område, nemlig kosmetiske kontaktlinser.

Ifølge forslaget skulle ikke korrigerende kontaktlinsers risikoprofil ligestilles med medicinsk udstyr, og som følge heraf reguleres efter de samme regler. Begrundelsen var, at undersøgelser havde vist, at uautoriseret salg af kosmetiske/party kontaktlinser forøger risikoen for øjenskader væsentligt, og forslaget ville derfor være afgørende for brugernes fremtidige øjensundhed.

Ifølge forslaget skulle importører m.v. også være omfattet af forordningen.

Foreningen har igennem flere år været i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og ministeriet forsøgte for et par år siden at fremsætte et lovforslag, der skulle forbyde uautoriseret salg af kosmetiske/party linser.

Desværre blev det trukket tilbage, fordi linser10

ne ikke var medicinsk udstyr, og derfor ikke var omfattet af direktivet.

Igennem ECOO har foreningen sideløbende arbejdet for at kosmetiske/party linser, blev kategoriseret som medicinsk udstyr, og forslaget vidner om, at det endelig er lykkes.

Forordningen skal senest være implementeret i 2016, men foreningen er i dialog med Ministeriet med henblik på at fremskynde implementeringen, som er helt i tråd med regeringens bestræbelser på at styrke patientsikkerheden.

Forslag om overførelse af Kennedy Centret til Region Hovedstaden.

Foreningen gjorde i sit høringssvar opmærksom på, at en overførelse af Kennedy Centret til Region Hovedstaden indebar risiko for, at øjenlæger, læger på specialafdelinger på sygehuse, synskonsulenter for børn og optikere ansat i Synscentralerne på sigt ikke ville henvise personer med specielle synsproblemer til Øjenklinikken. Grundlaget for Øjenklinikkens forskning ville derfor blive væsentligt reduceret, og indsamling af erfaring ville gå tabt. Dette ville ikke kun være til skade for patienter i Region Hovedstaden, men for samtlige synshandicappede på landsplan.

”Grundlaget for Øjenklinikkens forskning ville derfor blive væsentligt reduceret, og indsamling af erfaring ville gå tabt” Endvidere henledte foreningen opmærksomheden på Synsregistret, som er en enestående database, hvor det er lovpligtigt for læger, speciallæger og andre, der virker indenfor sundhedsvæsenet, at videregive informationer om unge med nedsat synsfunktion under 18 år. Foreningen gjorde opmærksom på nødvendigheden af at bevare Synsregistret, at de nødvendige bevillinger blev foretaget, og at der blev afsat de nødvendige midler til driften af WebSyn. Endelig udtrykte foreningen frygt for, at der med overflytningen til Region Hovedstaden ikke fremover ville være økonomi og mulighed for at lave undervisningstilbud, som er et vigtigt eleBeretning 2013 - Danmarks Optikerforening

ment i uddannelsen af oftalmologer og optometrister, der arbejder med synshandicappede.

Planerne om en overførelse til Region Hovedstaden er siden blevet frafaldet.

Hvem er fabrikanten af et medicinsk udstyr - Anke Hvornår er det optikeren, der betragtes som fabrikanten af en brille, og hvornår er det centralværkstedet? Det var der indtil fornylig ingen tvivl om. I en afgørelse fra det tidligere Sundhedsministerium hedder det, at den der i sleb brilleglassene i et stel var, på grund af sin centrale rolle, fabrikant af brillen.

”det nu er den, der markedsfører udstyret i eget navn og påtager sig ansvaret herfor, der betragtes som fabrikant” Fortolkningen fik fornyet betydning, da gebyret for fabrikanter af medicinsk udstyr blevet forhøjet drastisk. Samtidig ændrede Sundhedsstyrelsen fortolkningen af bekendtgørelsen om medicinsk udstyr, så det nu er den, der markedsfører udstyret i eget navn og påtager sig ansvaret herfor, der betragtes som fabrikant. Optikere, der sælger briller, betragtes derfor som fabrikanter, selv om brillen er fremstillet af en anden virksomhed. Centralværkstedet er således ikke længere fabrikant af udstyret.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Styrelsen mente ikke, at fortolkningen af fabrikantbegrebet strider mod den tidligere tilkendegivne fortolkning, hvad foreningen har undret sig over, da vi ved flere møder med Lægemiddelstyrelsen har fået bekræftet, at et centralværksted ville blive betragtet som fabrikant.

Om den nye fortolkning er forårsaget af, at der er kommet nye sagsbehandlere på sagsområdet eller, om det er de nye gebyrregler, vides ikke, men foreningen har ikke umiddelbart ville acceptere den ændrede fortolkning og klagede derfor til Sundhedsstyrelsen, som ikke uventet fastholdt fortolkningen. Afgørelsen er nu anket til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Meldingen herfra er, at de ikke har færdigbehandlet sagen endnu, men at foreningen nok kan regne ud, hvad afgørelse bliver.

Så desværre må vi indstille os på, at også Ministeriet holder fast i den nye fortolkning.

Fluoresceinstrips - Et lægemiddel?

Det har skabt en del panik hos optikere i EU, da det forlød, at EU kommissionen arbejder på, en afklaring af, om fluoresceinstrips skal klassificeres som et lægemiddel. I Danmark har fluorescein altid været et lægemiddel, hvor i mod fluoresceinstrips er medicinsk udstyr og derfor kan forhandles frit.

Alle der arbejder med tilpasning og kontrol af kontaktlinser ved, at fluoresceinstrips er uundværlige, og Patientklagenævnet har i en afgørelse udtalt, at der altid bør anvendes fluoresceinstrips, og at optikeren kan blive idømt påtale for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, hvis der ikke ved kontrol og tilpasning af kontaktlinser anvendes fluoresceinstrips.

Foreningen har derfor etableret et tæt dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der er repræsenteret i The Medical Devices Expert Group, som er nedsat af Europakommisionen. Ministeriet har forståelse for foreningens synspunker og vil forelægge disse for Expert 11

gruppen.

Hovedmålet med henvendelsen er, at få fluoresceinstrips klassificeret som medicinsk udstyr i EU, men da kommissionens beslutning alene er vejledende, vil foreningen som alternativ arbejde for, at fluoresceinstrips klassificeres som medicinsk udstyr i Danmark, så de fortsat kan forhandles frit.

De erfaringer der er til stede i dag viser, at brugen af døgnlinser, der anvendes til døgnbæring giver op til 28 gange større risiko for en infektion. Patienterne bør ved udlevering af døgnlinser til døgnbæring oplyses om de risici, der er forbundet med brugen i forhold til, at den samme linse alene anvendes til dagbæring, og at brugeren får foretaget de anbefalede kontroller.

Samarbejdet med øjenlægeforeningerne

”Ifølge Dansk Oftalmologisk Selskabs retningslinjer, bør der ikke opereres tidligere end ved en synsstyrke på 0,5”

På foreningens årlige møde med Danske øjenlægers organisation og Dansk Oftalmologisk Selskab, repræsenteret ved Jesper Skov, Speciallæge i øjensygdomme og Jesper Hjortdal, Professor overlæge, dr., drøftes aktuelle sager af fælles interesse, her under hvordan samarbejdet mellem optikere og øjenlæger kan udvides og styrkes.

Der var i 2012 specielt to emner af fælles interesse: Infektioner forårsaget af kontaktlinsebrug, henvisning ved katarakt og svagsynsoptik.

Jesper Hjortdal ønskede at drøfte et samarbejde til at forhindre kontaktlinserelaterede øjeninfektioner. Årsagen var, at der på Århus Universitetshospital var konstateret en stigning i tilfælde af svampe karatitis og enkelte tilfælde af amøber hos kontaktlinsebærere.

Uopdaget kan en svampekeratitis have fatale konsekvenser, og behandling skal foretages i det tidlige stadie.

Da det er uafklaret om infektionerne relaterer sig til bestemte kontaktlinseprodukter, eller om de skyldes manglende kontrol eller håndteringsfejl, opfordredes der til, at optikere og øjenlæger ved infektioner er opmærksomme på kontaktlinseproduktet og patienternes håndtering af linserne.

12

Hvornår skal der skal henvises ved konstatering af en begyndende katarakt? Ifølge Dansk Oftalmologisk Selskabs retningslinjer, bør der ikke opereres tidligere end ved en synsstyrke på 0,5, men det betyder ikke, at optikeren skal vente med at henvise. Optikeren bør henvise allerede ved 0,7, dels fordi ventetiden hos øjenlæge, kan betyde, at katarakten har nået at udvikle sig, så synet er blevet væsentligt forringet inden patienten kommer til hos øjenlægen, dels vil der være mulighed for at iagttage hastigheden af udviklingen. Der kan også være indikationer i det konkrete tilfælde, der gør, at der skal foretages operation på et tidligere tidspunkt.

Danske Øjenlægers Organisation skal mødes med de sundhedspolitiske ordførere, hvor emnet med den faldende kvalitet indenfor svagsynsoptik vil blive drøftet. Årsagen er, at kommunerne af sparehensyn hjemtager opgaven med bevilling af svagsynsoptik fra synscentralerne. Risikoen ved denne ændring er, at optikere, der ikke har den fornødne kompetence og interesse, overtager leveringen.

Optometristuddannelsen

Det var 74 glade optometrister, der i sommer dimitterede som professionsbachelorer i optometri.

De dimitterende studerendes bachelor projekterne var på et meget højt niveau, så der er ingen tvivl om, at de fremtidige professionsbachelorer vil komme til at sætte deres præg på branchen i fremtiden.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

I løbet af foråret var det tydeligt, at der kunne blive problemer med nok praktikpladser til de studerende, der skulle ud i det første praktikophold i august måned. Og det viste sig holde stik.

Der skulle findes plads til 88 studerende, men der var kun 65 pladser til rådighed. De manglende antal praktikpladser er et stort problem for branchen og de studerende, som føler, at de ikke var velkomne i virksomhederne.

derne er tiden inde til en revision” Det er nu 5 år siden, den nye uddannelse startede, og blandt andet på grund af praktikperioderne er tiden inde til en revision. Danmarks Optikerforening har sammen med Servicefor-

bundet - Urmagerne og Optikerne, Dansk Erhverv og begge uddannelsesinstitutioner henvendt sig til Uddannelsesministeriet for at se på muligheden for en ændring af studieordningen.

Der har været afholdt det første møde med ministeriet, og der afventes for øjeblikket et svar.

En rundspørge til virksomhederne afslørede imidlertid, at den manglende lyst til at ansætte studerende primært skyldtes praktikperiodernes opbygning, der betød, at virksomheden skulle få 3 praktikophold fordelt over 18 måneder til at gå op med et 12 måneders kalenderår. Ved ændringen af uddannelsen, var der en forventning om, at dette overlap kunne bruges til at sikre en vis kontinuitet i de pågældende praktikvirksomheder. Det har imidlertid vist sig, at det i stedet har skabt problemer for virksomhederne.

”Det er nu 5 år siden, den nye uddannelse startede, og blandt andet på grund af praktikperioBeretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Uddannelsesudvalget/Ekspertudvalget Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalgs primære opgave har været at udvikle og afholde kurser for foreningens medlemmer og andre, der ønsker at opgradere deres viden med de seneste erfaringer indenfor optometri og kontaktlinser.

De fleste kurser er blevet afholdt som aftenkurser, og disse er blevet en så stor succes, at det til tider er vanskeligt at finde plads til alle, som ønsker at deltage. Variationer af emner har været stor og spænder lige fra: Optikerens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi, synstræning, progressive brilleglas, degressive ergonomiske brilleglas og til ny medicinsk behandling af nethindelidelser og case præsentationer af

13

patienter med samsynsproblemer.

Begge uddannelsesinstitutioner har også i 2012 meget velvilligt stillet lokaler til rådighed for afholdelse af aftenkurserne, men forholdene specielt på Frederiksberg har været lidt trange.

Dette problem vil imidlertid blive løst med KEAs flytning til nye lokaler henover sommeren 2013. Årets største event var Kontaktlinse- og Optometrikonferencen i november måned, som blev planlagt og udarbejdet i samarbejde med Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne.

Konferencen var stort anlagt og krævede mange ressourcer af de involverede parter både under planlægningen, men også i forbindelse med afviklingen af konferencen. Konferencen var helt igennem en succes, som vil blive gentaget i 2013. Læs mere andet sted i beretningen.

Det er besluttet at ændre uddannelsesudvalgets opgaver, så udvalget ikke fremover skal involveres i det praktiske arbejde i forbindelse med udviklingen og afholdelse af kurser, men alene være rådgivende. Samtidig ændres navnet til ekspertudvalget.

Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference

Årets Optometri og Kontaktlinsekonference i november måned var med sine 400 deltagere den hidtil største faglige konference, som foreningen har afholdt. Det høje faglige niveau kombineret med en spændende udstilling gjorde konference til en kæmpe succes, med høj stemning hos deltagerne fra de ankom lørdag morgen til det sidste foredrag sluttede søndag eftermiddag.

”Konferencen var også en milepæl for den danske optikbranche” Konferencen var også en milepæl for den danske optikbranche, fordi det var første gang, at Danmarks Optikerforening og Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne gik sammen om afholdelse af en fælles konference. Planlægningen af konferencen blev foretaget i et tæt samarbejde, og resultatet var så stor en succes, at det hurtigt blev aftalt at fortsætte samarbejdet også i 2013.

14

For alle deltagerne var der rig mulighed for at suge ny viden til sig. I løbet af de to dage konferencen varede, bød den på intet mindre end 36 foredrag, der tog fat om vidt forskellige emner som blandt andet øjenhovedpine, Sportsvision, tørre øjne, UV-stråling og sammenhængen mellem synet og hjernen. Og netop det vidtfavnende program og høje niveau fik mange rosende ord med på vejen af konferencens deltagere, der så det som en god mulighed for også at snuse til andre områder, end dem de beskæftiger sig med til dagligt. Desuden lå det deltagerne såvel som foredragsholderne meget på sinde, at man skulle kunne omsætte den viden, man fik på konferencen, til praksis i butikkerne.

Som noget helt nyt var de 3 vinderhold af optimusprisen 2012 inviteret til at fremlægge deres afsluttende projekter. Indlæggene var til stor inspiration for alle, ikke mindst for de over 50 studerende, der deltog i konferencen 20 af fagets leverandører havde valgt at bruge én weekend til at vise deres produkter, og komme i dialog med de mange fremmødte optikere.

Med deres tilstedeværelse var de med til at give konferencen et højt niveau, og gøre det muligt at gennemføre konferencen til en meget fordelagtig deltagerpris.

VidSyn - Videncenter for Synsoptimering

VidSyn er nedsat af Danmarks Optikerforening med det formål at fremme og styrke interessen for visuel terapi, og at arbejde for en anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.

Udvalget har afholdt to møder i Jylland og et i København. På møderne blev der blandt andet arbejdet med organisering af aftenmøder og drøftet emner og foredragsholder til Danmarks Optikerforenings konference i november 2012.

Der var planlagt 2 opstartende møder med formand og næstformand, et i Randers og et i København. Desværre var man nødsaget til at aflyse Randers mødet grundet for lille tilslutning. I København mødet deltog 50 personer, og emnerne var: Binokulære øjenproblemer der kan afhjælpes med synstræning, hvilke værktøjer har jeg som optiker eller optometrist til Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

rådighed, henvisning m.v.

”Der blev på begge møder fremlagt 3 cases, hvilket var i overkanten, da diskussionslysten var stor” Der blev i efteråret 2012 afholdt to aftenkurser med case præsentationer. Begge kurser var en succes med rimeligt fremmøde og gode faglige diskussioner. Der blev på begge møder fremlagt 3 cases, hvilket var i overkanten, da diskussionslysten var stor.

Det er planlagt, at der i foråret 2013 igen vil blive udbudt to aftenkurser med case præsentationer.

I efteråret 2013 vil der blive indkaldt til VidSyns første generalforsamling. Der arbejdes på at udsende 4 nyhedsbreve om året. Og som noget helt nyt arbejdes der på udvikling af et fagligt forum på Danmarks Optikerforenings hjemmeside.

Optik Branchens Efteruddannelses Sekretariat

Optikerfagets Fællesudvalg varetog tidligere administrationen af efteruddannelsespoint. Da Fællesudvalget blev nedlagt ved ændringen af uddannelsen, var det, for at sikre en registrering, nødvendigt at etablere et nyt forum til registrering af uddannelsespoints.

Serviceforbundet - Urmagerne & Optikerne og Danmarks Optikerforening ønskede at administrationen af uddannelsespointene fortsat skulle varetages internt, og da Dansk Erhverv ikke ønskede at påtage sig den administrative byrde, blev det besluttet, at oprette OBES, eller Optik Branchens Efteruddannelses Sekretariat.

Til brug for registreringen er der udviklet en database, der ejes i fællesskab. Administrationen foretages af Danmarks Optikerforening, og de økonomiske omkostninger er brugerfinansieret.

Alle optikere har i dag mulighed for at gå ind på deres profil og se hvor mange CET point, der er registreret, og hvilke kurser vedkommende har deltaget i. Disse oplysninger kan bruges som dokumentation for, at man har vedligeholdt sin Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

viden og specialiseret sig indenfor specifikke områder, hvilket er afgørende i forhold til samarbejdet med offentlige myndigheder, forbrugere, udarbejdelse af CV m.v. Det er af stor betydning for hele branchen, at disse registreringer er så korrekte som mulig.

Der er nu et krav om obligatorisk efteruddannelse indenfor flere faggrupper, og kravet vil utvivlsomt komme til at omfatte sundhedsfagene, som det er tilfældet i andre europæiske lande. Det er derfor nødvendigt, at branchen har udviklet og administrere et velfungerende og troværdigt system, så administrationen også fremover kan foretages af branchen selv.

Nordisk Optikerråd

NOR er stiftet af de nordiske optikerorganisationer i 1947 med det formål gennem erfaringsudveskling at: Udvikle og forbedre optikeruddannelsen, at varetage optikernes interesser såvel brancheøkonomisk som erhvervsmæssigt, at påvirke nordiske og internationale myndigheder og at repræsentere NOR ved internationale kongresser.

Danmarks Optikerforening har haft præsidentskabet de sidste to år og overgav det på det det seneste møde i september 2012 til Sverige.

Af emner af speciel interesse kan nævnes at Kontaktlinseuddannelsen i Norge bliver opdelt så tilpasning af basiskontaktlinser bliver indeholdt i bacheloruddannelsen, mens avanceret kon15

taktlinsetilpasning bliver et modul på den nye masteruddannelse, som har 2 retninger. Det ene speciale er almen optometri og det andet er ortoptisk-og pædiatriskoptometri.

I Finland er brugen af diagnostiske medikamenter nu en del af pensummet på optikeruddannelsen, og optikere, der uddannes i dag, har ret til at anvende diagnostiske medikamenter.

Optikerförbundet i Sverige har indgået et samarbejde med øjenlæger i Malmø og Lund, der skal øge kvaliteten af øjenlægehenvisninger og dermed optimere samarbejdet. I den forbindelse afholdes der kurser, der skal gøre optikeren i stand til at vurdere, om en akut henvisning er påkrævet eller om, der skal henvises til en kollega, der er specialist på det pågældende område.

I Sverige er kontaktlinsesalget af konkurrencemæssige årsager blevet givet frit. Den eneste restriktion er, at kontaktlinseoptikere ikke må sælge kontaktlinser til børn under 8 år uden lægekontrol. Andre udbydere er ikke underlagt samme restriktion. Optikerne skal indrapportere, hvis de bliver opmærksomme på skader forårsaget af medicinsk udstyr. Når optikere indrapporterer kontaktlinserelaterede skader, bliver rapporteringen imidlertid afvist, fordi salget ikke er lovreguleret. Situationen er uacceptabelt og øjenlæger og Optikerförbundet arbejder på at salg af kontaktlinser igen bliver reguleret som i de øvrige skandinaviske lande.

Economic Committee, og Paul Folkesson, formand for Optikerförbundet i Sverige, blev valgt som Vice President for ECOO. De nordiske lande er således nu stærkt præsenteret i ECOO, og foreningen vil sammen med de andre nordiske lande udnytte de muligheder, det giver for at påvirke ECOOs lobbyarbejde i EU. Som centrale emner kan nævnes: undersøgelser af børn, uregulerede områder og patientsikkerhed.

At plane kontaktlinser ifølge forslaget til den nye EU forordning nu betragtes som medicinsk udstyr er et eksempel på betydningen af ECOOs lobbyarbejde, så foreningen forventer sig meget af den nye konstellation.

European Council of Optometry and Optics ECOO er en organisation, der repræsenterer 75 000 optikeres interesser i 27 europæiske lande ECOO arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til øjensundhed, at skabe en fælles standard for såvel det kliniske arbejde som den optometriske uddannelse og at skabe samme høje uddannelsesniveau i hele Europa.

”De nordiske lande er således nu stærkt præsenteret i ECOO” På det seneste møde i november måned blev Danmarks Optikerforenings formand Per Michael Larsen valgt til formand for Public Affairs and 16

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

6

gode grunde til at være medlem

1. Medlemmernes forening

Danmarks Optikerforening er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark.

Foreningen er en demokratisk organisation, hvor du som medlem har mulighed for at få indflydelse på din fremtid som optiker/optometrist både med hensyn til udvikling af kompetencer, men også på det politiske arbejde. Vedtægterne foreskriver et flertal af fagfolk i bestyrelsen. Dette sikrer, at beslutninger træffes med baggrund i fagets uddannelse og daglige arbejde.

2. Rådgivning til medlemmerne

Hos Danmarks optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige eksperter. Er der spørgsmål, såvel faglige som juridiske i forhold til lovgivningen, kunder eller andet samarbejde, kan du derfor altid få kompetent vejledning hos os.

Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for assistance, hvis du bliver involveret i patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål.

3. Synlighed i samfundet

Danmarks Optikerforening er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige. Samtidig bruger vi medierne til at fremme foreningens budskaber, når relevante emner er til debat i samfundet. Via medlemskabet er du med til at give Danmarks Optikerforening en stemme i samfundsdebatten.

4. Fagligt fællesskab og vidensdeling

Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenkurser, og du kan deltage i diverse konferencer og endagskurser til fordelagtige priser. Det er en integreret del af medlemskabet, at man modtager branchebladet Optikeren 6 gange om året.

Som medlem vil du også blive opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser inden for optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev.

5. En stemme Internationalt

Danmarks Optikerforening er med i ECOO, det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister, desuden er vi en del af Nordisk Optikerråd. Vi er som organisation også medlem af EAOO, det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder hårdt i EU-regi med at sikre de samme rettigheder overalt i Europa og en udvidelse af Optikernes/optometristens arbejdsområde.

6. Dansk ErhvervsOptik

Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at komme med i Dansk Erhvervsoptik. Dansk Erhvervsoptik er blandt de store udbydere indenfor erhvervsbriller herunder specielt skærmbriller. Medlemskabet giver mulighed for at levere til offentlige institutioner og mange store private virksomheder.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

17

Bestyrelse

Per Michael Larsen, Formand, Optometrist Steen Saust, Næstformand, Optometrist, Kraskin Skeffington Institute Rasmus Planck, Optiker, Kædedirektør, F.A. Thiele A/S Søren Broberg, Optiker, Kædechef, Profil Optik A/S Jeanet Lembeck, Direktør, Optogruppen Tom Skovbon, Direktør, Nyt Syn Erik Severin, Optometrist, Unik Optik Rasmus Dalsgård, Optometrist, Direktør, Heiko Stumbeck A/S

Ekstern bestyrelsestil- Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank forordnet Expertudvalg

Steen Saust, Optometrist, FCOVD - Formand Anette Slyngborg, MSc. (Optom) Bo Lauenborg, Optometrist Steen Aalberg, MSc. (Optom) Nicolaj Aagaard, Optometrist, FCOVD-I Per Michael Larsen, Optometrist

Videncenter for Synsoptimering

Lene Frigast Kriegbaum, Optometrist Maria Beadle Kops Rømer, Optometrist Finn Abildgaard, Optometrist, MSc. (Optom), Cand.scient Per Carlsen, Optometrist Steen Saust, Optometrist, FCOVD Per Michael Larsen, Optometrist

18

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Oversigt over ekstern repræsentation 2012

Område

Forening, udvalg mv.

Navn

Uddannelse og Kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsfonden

Per Michael Larsen

Erhvervsakademi Dania’s Bestyrelse Erhvervakademi Dania’s Uddannelsesudvalg, Optikerhøjskolen Københavns Erhvervsakademi’s Uddannelsesudvalg Pointudvalget

Birger Borch Larsen Steen Saust Per Michael Larsen Steen Saust

Samarbejdsgruppen med Øjenlægerne

Birger Borch Larsen Jette Møller Per Michael Larsen Jette Møller Per Michael Larsen

Nationalt samarbejde

Detailhandelens Brancher

Internationalt samarbejde

NOR, Nordisk Optikerråd ECOO, European Counsil of Optometri and Optics ECOO’s Executive Commitee

Hans Bleshøy Hans Tærsbøl

Jette Møller Per Michael Larsen Jette Møller Per Michael Larsen Per Michael Larsen

Foreninger

Øjenforeningen Værn om Synet, HovedbePer Michael Larsen styrelsen Øjenforeningen Værn om Synets’s fagkyndi- Svend-Erik Runberg ge komite

Klagenævn

Sundhedsvææsenets diciplinærnævn Patientombuddets sagkyndige konsulenter

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Birger Borch Larsen Peter Smaakjær Hans Bleshøy Henrik Holton Hanne Weihrauch

19

Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: 4586 1533 do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk