/2009_1_2_Kontaktlinser_til

Page 1

FAGLIGT STOF

10

Kontaktlinser til børn og unge gavner folkesundheden Der er store fordele ved at tilpasse kontaktlinser til børn og unge, både for kunderne, for optikerne og for den generelle folkesundhed. Men en række myter afholder nogle optikere fra at satse på denne attraktive målgruppe. I et foredrag på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 skød den engelske foredragsholder Caroline Christie nogle af fordommene i sænk.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Ifølge den britiske regerings officielle statistik findes der i Storbritannien 14 millioner i alderen 5 til 19 år, og 17% af de 5 til 15-årige har brug for synskorrektion, mens tallet for 16 til 19-årige er 29%. Ikke desto mindre bruger kun 8% i øjeblikket kontaktlinser, fremgår det af en artikel i Optometry Today fra 2004 . De fleste kontaktlinseoptikere begynder at tilpasse kontaktlinser til kunder i alderen 11 til 13 år, men ifølge artiklen ”Kids and contact lenses” fra Optometry Today 30/11/2007, skrevet af Caroline Christie og David Ruston, kan alderen med fordel sættes ned til 9 år. Det er den alder, hvor mange børn begynder at bruge synshjælpemidler, men interessen for kontaktlinser viser de typisk først omkring 3 år senere. ”For pigerne handler det mest om deres udseende, mens drengene er mere optaget af sport”, siger Caroline Christie, der holdt foredrag om tilpasning af kontaktlinser til de yngste målgrupper på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 i København.

Redskab mod nærsynethed og fedme Særlig i forhold til sportsudøvelse ser Caroline Christie en mission for optikere i at forbedre den generelle folkesundhed. Når børnene tidligere får tilbudt kontaktlinser, opnår de også fordele som øget selvtillid og forbedret mulighed i at deltage i sport.

Den massive vækst i udviklingen af overvægts-problemer i Vesten ses som en af de helt store udfordringer for sundhedsmyndighederne, og ”fedmeepidemien” har også indflydelse på antallet af diabetes-patienter – som igen er en sygdom, der afstedkommer relaterede synsproblemer.

”Mange børn og unge føler sig marginaliseret, når de er henvist til at dyrke sport med briller. Ved at tilpasse kontaktlinser tidligere får de mere mod på at bevæge sig”, siger Caroline Christie.

Fordele ved kontaktlinser i stedet for briller Ifølge en artikel fra 2003 er unge fire gange mere tilbøjelige end voksne til at prøve kontaktlinser, hvis de får dem tilbudt. Kontaktlinser bringer dem ikke blot ud over et eventuelt psykologisk stigma knyttet til briller, men giver også bedre periferisk syn og et større billede på retina, særlig når der er tale om høje styrker.

Ny forskning i udviklingen af nærsynethed kobler myopi sammen med meget nærarbejde og tid foran computeren. ”Hvis børnene bliver mere aktive sportsudøvere, kommer de også væk fra computerspillene”, siger Caroline Christie. Mere fokus på børn og unges sportsudøvelse kan også være med til at bremse udviklingen af nærsynethed. En meget omtalt ph.d.-afhandling udført af den danske øjenlæge Nina Jacobsen viser, at sportsudøvelse – særlig udendørs sport – hæmmer udviklingen af myopi. I artiklen ”Kids and contact lenses” slår Caroline Christie og David Ruston på, at børn kan opfatte briller i sig selv såvel som nedsat bevægelighed eller præstation på banen som ydmygende og noget, der helt afskrækker dem fra sport. “Overvægt er et stigende problem i Vesten, og vi ønsker jo at få børnene til at dyrke mere sport. Hvis de ikke kan se, eller deres briller er en hindring – somme tider får de jo besked på at tage brillerne af – så kan de ikke fange bolden. De bliver ikke for alvor en del af holdet, for de andre børn lægger mærke til, at de ikke kan se,” siger Caroline Christie.

Omkring 6% af alle børn er hypermetrope over +3.00 D og får brug for synskorrektion resten af livet for at undgå eller bremse skelen. De tunge brilleglas kan med fordel erstattes af kontaktlinser. Anisometropi fører til aniseikoni, altså forskelle i størrelse i det billede, der dannes på nethinden, samt forvrængning og dermed nedsat billedkvalitet. Også her er kontaktlinsernes øgede periferiske korrektion med til at forbedre samsynet. Samtidig er beskyttelse mod solens skadelige UV-lys et område, hvor kontaktlinser til børn spiller en stor rolle: 80% af den påvirkning øjet udsættes for igennem hele et menneskes levetid indtræffer i teenage-alderen, understreger Caroline Christie. Årsagen er, at pupillen bliver mindre med alderen, samtidig med at teenagere tilbringer væsentligt mere tid udendørs end voksne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
/2009_1_2_Kontaktlinser_til by Optikerforeningen - Issuu