/2008_2_1_Fremtiden_er_graa

OPTIKEREN 2 . 2008

s t o f F a g l i g t

6

Fremtiden er grå som guld På globalt plan vokser antallet af presbyope hurtigere end befolkningstilvæksten. Samtidig er ”baby boomers” den befolkningsgruppe i Vesten med den største købekraft. Meget tyder på, at ældre bliver en ny, lukrativ kundegruppe for optikere.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Hvad har som Madonna, Sean Connery, George Clooney og Mick Jagger til fælles med 40 procent af jordens befolkning? De er presbyope og tilhører desuden en ny befolkningsgruppe, der ikke blot er den mest købekraftige i Vesten, men også mode- og livsstilsbevidst som aldrig før: Dem over 50.

Fremtidens ældre lever længere og stiller større krav til helbred og livsudfoldelse, selv om kroppen forfalder.

For optikere og branchens producenter betyder dette både en faglig udfordring og en mulighed for at tjene penge ved at fokusere på de ældre som målgruppe.

Dette var udgangspunktet for foredragsholderne på Skandinavisk Optometri Kongres i slutningen af november 2007. ”I kommer til at beskæftige jer rigtig meget med ældre”, fastslog professor i epidemiologi, Kaare Christensen, der har arbejdet med emnerne ”aldring” og ”livstid” i over 15 år.

Kaare Christensen er forfatter til bøgerne ”Hvorfor ældes vi så forskelligt?” og ”Kend din krop, mand”.

På basis af sin forskning på området gennemgik Kaare Christensen de biologiske og miljømæssige faktorer, der

betinger den stadigt voksende gennemsnitslevealder i Vesten.

Ifølge den såkaldte ”Fries hypotese” ligger gennemsnitslevealderen for moderne mennesker 85 år, men den værdi er allerede blevet sprængt af japanske kvinder, der i gennemsnit lever næsten 86 år.

Alene i Danmark er antallet af 100årige 25-doblet over de seneste 100 år, og i dag modtager omkring 400 personer årligt en royal lykønskning i anledning af deres 100 års fødselsdag.

Det store spørgsmål, som Kaare Christensen påpeger, er selvfølgelig: ”Er det et liv, som er værd at leve?”

I den forbindelse viser en undersøgelse, at tab af synsevne rangerer lige efter frygt for cancer hos den ældre befolkningsgruppe.

Presbyope overhaler befolkningstilvæksten En af de mest iøjnefaldende følger af øjets aldring er presbyopi. Hver måned udvikler 795.000 mennesker presbyopi, og ud af 52 undersøgte lande vil 29 lande opleve mere end en fordobling af antallet af presbyope.

Cirka hver 7. sekund er der et menneske i Vesten, der fylder 50. ”Antallet af presbyope i verden hurtigere end jordens befolkning”, siger Alex Canella, der er forfatter til bogen ”Correction of Presbyopia with GP Contact Lenses” udgivet af The Centre for Contact Lens Research på School of Optometry, University of Waterloo, Canada. ”Mange presbyope ikke ved, hvad presbyopi er. De registrerer blot, at de

har svært ved at læse”, understreger Alex Canella.

Alex Canella mener, der er gode muligheder for at tilpasse kontaktlinser til modne kunder, og i særlige tilfælde er GP linser (Gas Permeable lenses, hårde linser eller formfaste linser) at foretrække.

I øjeblikket bærer kun 1% af alle presbyope kontaktlinser, og oplysning til den ældre befolkningsgruppe om denne mulighed for synskorrektion er ikke blot interessant for producenter af kontaktlinser, men også for optikere der ønsker at tilbyde den ældre befolkningsgruppe det bedst mulige syn.

Alex Canella refererer til en undersøgelse, der viser at GP linser giver

Optometrist Henrik Holton fortæller om betydningen af et godt kontrastsyn.

F a g l i g t s t o f

det bedste kontrastsyn, endog sammenlignet med briller.

Kontrastsyn er vigtigere for ældre Nedsat kontrastsyn betyder, at en person kræver større kontraster for at skelne dem. Grå skrift på hvid baggrund er eksempelvis meget vanskeligere at se end en sort skrift på hvid baggrund.

Ifølge optometrist Henrik Holton, der var blandt foredragsholderne på Skandinavisk Optometri Kongres i Middelfart, er det vigtigt at holde øje med kontrastfølsomhed, der er et vigtigt parameter for at vurdere ældre menneskers synsevne i dagligdagen.

Kontrastfølsomheden er et mål for den mindste kontrastforskel, der lige netop kan opfattes, og kontrastfølsomheden varierer for forskellige objektstørrelser.

Ved en almindelig synsprøve på for eksempel en Snellen Synstavle bestemmes almindelige synsfejl, men det afslører ikke i sig selv tidlige morfologiske forandringer i synsapparatet, og derfor giver det ikke et præcist billede af klientens funktionelle syn.

Ved en undersøgelse af øjets kontrastfølsomhed undersøges øjets evne til at opfatte figurer med forskel i lysstyrke mellem objekt og baggrund.

Henrik Holton påpeger, at ældre mennesker er mere afhængige af den visuelle information for at stabilisere balancen end unge, der ofte har tilbøjelighed til at bruge reflekser.

Måling af kontrastsynet kan også give varsel om begyndende øjensyg-

Billedet af det tågede Gåsetårn fra Vordingborg illustrererer, hvordan en klient med meget dårligt kontrastsyn ser.

dom under udvikling. Nedsat kontrastsyn kan forekomme ved refraktive fejl, uklart brydende medier, sygdomme i nethinden og synsnerven, samt ved neurologiske lidelser som Alzheimers.

Både visus og kontrastsyn er væsentlige faktorer for at se niveauforskelle og dermed måske undgå faldulykker. Trods god visus, kan lysspredning fra linsen ved for eksempel katarakt give et dårligt kontrastsyn. Både diabetes, glaukom og AMD kan give tilsvarende dårligt kontrastsyn.

Kontrastsynet er særdeles følsomt overfor de tidligste morfologiske forandringer ved øjensygdom, så måling af kontrastsynet kan være med til hurtigt at fortælle optometristen, om der er en begyndende øjensygdom under udvikling.

Aldersbetingede ændringer i øjet Også selvom der ikke nødvendigvis følger øjensygdomme med, ændres synet på en lang række områder med alderen. Linsen bliver tykkere og får et højere brydningsindex, og krumningen bliver stejlere.

Per årti øges linsens tykkelse fra fødsel til død med 0,025 mm efter hvad øjenlæge Thomas Køllner Olsen betegner som en ”forbavsende lineær funktion”.

Man kan også observere, at overfladekurven øges og bliver stejlere eller krummere, mens ”the refraktive index gradient” eller krumningsindexet bliver fladere.

Menneskets biologiske alder spiller desuden ind på øjets aberrationer i kraft af betydningen af de enkelte delkomponenter i øjets optiske system, såsom tårefilm, hornhinde, pupil og linse.

For eksempel stiger middelværdien for aberrationer eksponentielt i forhold til pupilstørrelsen, som en undersøgelse udført af Applegate i 2007 viser. ”Jo større pupil og jo højere alder, desto større er din sfæriske abberation”, fastslår øjenlæge Thomas Køllner Olsen.

80% af alle øjets aberrationer tilhører ”den lavere ordens abberationer”, mens de resterende 20 % tilhører den ”højere ordens aberrationer”, der ikke opdages ved almindelige synsundersøgelser, men kan kortlægges ved hjælp af en Wavefront Analyzer. Ældre bliver samtidig dårligere til at se dybde, skelne kontraster og opfatte farver, end de har været tidligere. De får tørre øjne, ”fluer for øjnene” og en generelt nedsat synsstyrke. Ældre har, som øjenlæge Kirsten Baggesen fra Institut for Syn og Teknologi påpeger, et øget behov for lys. ”En 20-årig får cirka seks gange så meget lys ind i øjet som en 80-årig og cirka 16 gange så meget i mørke”, siger Kirsten Baggesen.

Endelig medfører ældningsprocessen nedsat turgor og nedsat elasticitet i huden, som kan føre til Blepharochalasis. Det går lige så meget ud over forfængeligheden som synsevnen.

OPTIKEREN 2 . 2008

Ved nedsat kontrastfølsomhed fremstår farver og nuancer udviskede i forhold til hinanden. Klienten klager typisk over tågesyn, til trods for at visus er inden for normalområdet.

7

OPTIKEREN 2 . 2008

s t o f F a g l i g t

8

”Langt de fleste problemer, vi støder på, er i 45-års-alderen, hvor kvinderne begynder at synes, de ser lidt trætte ud. Det er jo ikke nogen sygdom at se lidt træt ud, når man har Blephorachalasis i 45-års-alderen,” berettede øjenlæge Kirsten Baggesen.

I nogle tilfælde fører dette aldringsfænomen til, at øjenlåget vokser ud over sin egen kant og begynder at begrænse synsfeltet. ”Det er ikke ualmindeligt, at når vi opererer den slags patienter, så kan vi fjerne cirka to centimeter hud fra et øjenlåg”, siger øjenlæge Kirsten Baggesen og understreger, at ved gener der ikke blot er kosmetiske bør man blive opereret, og at det kan ske over den offentlige sygesikring.

Nogle signaler optikere bør være opmærksomme på Et andet alderdomsrelateret problem er basocellulært carcinom i øjenlåget eller øjenomgivelserne. Basocellulært carcinom kan ses som små sår, der giver kløe, og lidelsen kan behandles med kirurgi eller stråling. ”Det er jo klart, at hvis patienter kommer ind til jer med sådan nogle

sygdomme i øjenlåget, så skal I jo reagere”, fastslår øjenlæge Kirsten Baggesen med henvisning til optikeres status som en del af sundhedsvæsenet. ”Det er ikke noget, der behøver at være hverken i dag eller i morgen, men det er absolut heller ikke noget, der skal vente en måned eller et halvt år. Rent formelt er det sådan, at fra I opdager patienten har vi 48 timer til at være i gang med behandlingen. Det tror jeg dog ikke, vi når nogen steder i Danmark. Det betyder ikke noget, om det sker i dag eller om en uge, men det betyder noget, at det bliver sat i gang”, siger øjenlæge Kirsten Baggesen.

Kirsten Baggesen gennemgik også en række alderdomsrelaterede svækkelser, der kan føre til gener, men som ikke nødvendigvis er patologiske. ”Rigtig mange ældre får tørre øjne, fordi det mokøse lag, mosin-laget, bliver tyndere. Selve tårefilmen er oftest af samme tykkelse, men det der bliver tykkere er det vandige lag. Det mokøse lag beskytter hornhinden, og øjet sætter en øget tåreflåd i gang, men uden at det indeholder mosin. Det fører ofte til den lidt absurde situation,

at vi behandler både for øget tåreflåd og med kunstig tårevæske. Ved at tilsætte kunstig tårevæske, kan man faktisk undgå denne negative spiral”, forklarede Kirsten Baggesen og rådede til, at man afprøver forskellige tårevæsker for at finde den, der reducerer tåreflådet bedst.

Corneas ældning gør, at ældre ofte oplever blændingsgener på grund af små uregelmæssigheder i cornea, som man ikke engang nødvendigvis kan se med en almindelig spaltelampe, men afsløres ved fotografering med konfokale mikroskoper eller med Wavefront Analyzer.

Da disse blændingsgener ikke er noget lægevidenskaben kan behandle, skal de ikke opfattes som sygdomme, der skal henvises for. Ligeledes er arcus senilis - en hvidlig, bueformet aflejring formet i cornea - et ganske normalt aldringsfænomen, der ifølge en amerikansk undersøgelse forekommer hos 25 procent af alle over 90, men ikke indikerer en sygdomstilstand, medmindre den findes hos yngre.

Forandringer i corpus vitreum, øjets glashinde, er dog noget som kan føre

Optometristerne Ingebrett Mojord (tv) og Brian Tompkins opfordrer optikerne til at tilbyde moderne presbyoper kontaktlinser.

OPTIKEREN 2 . 2008

s t o f F a g l i g t

10

det er grå stær, men man kan også sige at alle linseuklarheder er grå stær, men ikke nødvendigvis noget, der kan behandles”, forklarer Kirsten Baggesen.

Fra 20/20 til 20/Happy

Professor i epidemiologi, Kaare Christensen indledte weekenden med et meget inspirerende og underholdende foredrag konsekvenser af den stadig stigende gennemsnitsalder.

til corpus-sammenfald, som ofte indtræffer i 45-50 års alderen. ”Det, der sker, er at glaslegemet ikke kan holde faconen længere og falder sammen. Corpus vitreum har tilhæftningssteder på retina – symptomer er lysglimt eller ”indre lyn”, som skyldes at corpus vitreum hiver i retina, og det opfattes som lyn”, forklarer Kirsten Baggesen.

Fem procent af patienter med corpus-sammenfald får rifter i retina, og i et procent af alle tilfælde af corpussammenfald resulterer det i en retinaløsning. ”Så det er noget man skal være lidt på vagt overfor”, understreger Kirsten Baggesen.

Hvis patienten når til en øjenlæge, undersøger øjenlægen for huller. Hvis der ikke er huller, får patienten besked på at være opmærksom på skyggedannelser, som ofte er tegn på en retina-løsning.

Med alderen afsættes der proteiner på linsekernen, som gør linsen mindre klar, og når det udvikler sig patologisk, bliver det til grå stær. ”Man kan have mange forskellige variationer af linseuklarheder, uden at

Ikke blot giver den teknologiske udvikling stadigt forbedrede måleredskaber og metoder til synskorrigering, men generationen over 50 er også optaget af downageing og fast besluttet på at opretholde den livsstil, de er vant til. Og de har penge til at investere i deres sundhed og velvære som aldrig før.

De nye generationer af ”ældre” vil ganske enkelt ikke affinde sig med en livsstil, der er begrænset af aldersbestemte faktorer. ”Mange berømtheder er langt over 40 og stadig stærkt kørende”, sagde den engelske optometrist Brian Tompkins i sit foredrag ved Skandinavisk Optometri Kongres.

Han peger på stjerner som Madonna, Sean Connery, George Clooney og Mick Jagger, der alle er presbyope, men fører sig frem med stort vigør. Det er dem, der sætter standarden.

Øjenlæge Kirsten Baggesen gennemgik en række aldersrelaterede svækkelser.

For moderne forbrugere handler det først og fremmest om at bevare udfoldelsesmuligheder snarere end fremtoning. En undersøgelse udført af Bausch & Lomb viser, at dobbelt så mange bekymrer sig om at være afhængige af briller end de bekymrer sig om at få grå hår eller rynker. ”Moderne presbyoper ønsker social frihed. Vi er bevidste forbrugere og mere selvbevidste end tidligere. Vi vil ikke holde op med at lege, bare fordi vi bliver ældre. Der skal stadig være plads til at udfolde sig, hvad enten det drejer sig om golf eller en eksotisk sportsgren”, siger Brian Tompkins, der sammen med den norske optometrist Ingebrett Mojord slog på tromme for, at optikere i stigende grad bør satse på at tilpasse kontaktlinser til presbyope.

Ingebrett Mojord mener, at modviljen mod kontaktlinser blandt kunder over 40 beror på uvidenhed om de fordele, kontaktlinsetilpasning indebærer, og han tilbyder et friskt staldtip til de, som har svært ved at overbevise den modne, men måske lidt konservative kunde: ”Jeg spørger ikke kunden, om de har lyst til at prøve kontaktlinser. Jeg siger, at jeg lige vil prøve at give dem en linse i øjet og teste, hvordan det fungerer. Når de først oplever den frihed og den forbedring af synet, der følger med, er det ikke svært at overbevise dem om at skifte til kontaktlinser”, forklarer Ingebrett Mojord og fortsætter: ”Jeg har kunder, der spørger: Hvorfor ser jeg bedre med +2.00D kontaktlinser end med +2.00D briller?”

Ingebrett Mojords pointe er, at du ikke kan måle det bedre syn, men kun en begrænset række parametre i et langt bedre spektrum. Et af branchens store buzzword i den forbindelse er ”20/Happy”, en ny standard for synskorrektion.

I stedet for at sætte visus 20/20 op som den ideelle standard lægger 20/Happy op til at møde kunden, hvor han er og satse mere på at optimere det funktionelle syn og oplevelsen af fuld bevægelsesfrihed og komfort.

■