/2007_3_2_eyes_on_computere

Page 1

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

22

Eyes On Computer Test - En ny måde at teste på

Af Per Carlsen optometrist, FCOVD

I begyndelsen af 2005 havde jeg en dreng på 12 år til synstræning (herefter kaldet ”S”). S. havde blandt andet problemer med sin visuelle perception, så en af de øvelser vi lavede var Parqerty Bloks (PB). ( PB er en øvelse, hvor man ved hjælp af trekanter, kvadrater og romber skal danne forskellige figurer, der er trykt i en bog). Det var tydeligt, at denne opgave ikke var en af hans favoritter. En dag ændrede jeg proceduren. Jeg scannede de næste sider, så de nu lå på computeren og derefter skete der en forandring. Meget større end jeg havde forestillet mig. Fra at være en meget kedelig opgave, blev det pludselig en spændende og sjov opgave. Den eneste forskel var, at figurerne blev flyttet fra en bog til en computerskærm. Denne hændelse fik mig til at tænke på de drenge i samme alder som S, der kommer ind i forretningen sammen med deres forældre, for at få taget en

Parqerty Bloks ”kedelig”

synsprøve. Det første de siger, er: ”Jeg skal ikke have briller”. Samarbejdet med dem kan til tider kan være udfordrende, fordi det eneste de tænker på er: ”Hvordan kommer jeg hurtigst muligt ud herfra”. Eyes On Computer Test Jeg fik så den ide at flytte nogle af prøverne fra phoroptoren til computeren, og i foråret 2005 startede min kone Anne Marie og jeg, de første forsøg med Eyes On Computer Test. Det viste sig hurtigt, at det blev meget lettere at få et samarbejde i gang med drengene. Når de fik rød/ blå briller på og vi begyndte at undersøge deres samsyn på computeren, blev de interesserede og glemte ofte, hvorfor de var kommet. I dag bruger jeg Eyes On Computer Test til alle, jeg laver en synsundersøgelse på. Det har nemlig vist sig, at der er flere fordele ved at tage prøverne på en computerskærm: 1. Det er mere naturligt for en klient at se på en computerskærm, hvor vi kan lave de binokulære målinger i deres habituelle skærmafstand og skærmhøjde. Samtidig ser de i en vinkel, der mere svarer til almindelig læsning modsat phoroptoren, hvor de ser vandret frem, og ser

Parqerty Bloks ”sjovt”

gennem ”to små rør”, der eliminerer deres perifere syn. 2. Vi kan meget lettere iagttage klientens reaktioner og kommunikerer med klienten. Flere af dem bliver overraskede, når de tager rød-/blåbrillerne af og ser hvordan objekterne egentlig ser ud. 3. Det er lettere for forældrene at følge med. Det gør det dermed lettere for os at forklare dem, hvilke udfordringer deres barn har med sit syn. Et eksempel er, hvis svaret i Worth 4 Dot er 2, 3 eller 5 kan forældrene umiddelbart ikke se hvad deres barn ser. Ved alle tests bruges en rød/blå brille og testene er lavet med henblik på, at vi på kort tid får et godt og præcist billede af klientens synsfunktion. Inden for de enkelte tests kan vi skifte sider (eller ændre prismevirkning) med Scroll eller piltaster. Når vi har fået vores resultat i en test, kan vi skifte direkte til den næste test med PgDn, eller gå tilbage til en tidligere test med PgUp. Worth 4 Dot Den første test er Worth 4 Dot (W4D). Det er altid rart fra start at vide om


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
/2007_3_2_eyes_on_computere by Optikerforeningen - Issuu