[Title will be auto-generated]

Danmarks Optikerforening september 2013

Optikeren R0%&/450$, %/&ZF® 4$"//&3

REVOLUTION der er til at få øje på

På ALLE synsafstande får dine kunder: t 4LBSQFSF LPOUSBTUFS t .FSF OBUVSMJHF TZOTJOEUSZL t 4U SSF TZOTGFMUFS t #FESF OBUUFTZO

05

Innovative teknologier udviklet til at give enestående komfort, synskvalitet og sundhed Tynd zone under øjenlåget Fugtgivende ingredienser Gradvis stigning Optisk zone UV-blokering Stabiliseringspunkter Vand Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget

Linse Ilt

UVA UVB Synligt lys UV-blokering

Tynd zone under øjenlåget Gradvis stigning Optisk zone Stabiliseringspunkter Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget NO

Også for

Hos Johnson & Johnson bestræber vi os på at levere kontaktlinser, der ikke kun byder på fremragende komfort og synsegenskaber, men som også understøtter sundt linsebrug.

Alle ACUVUE®-kontaktlinser er unikt designet med innovative fugtbevarende og UV-blokerende teknologier, som er en permanent del af hver linse.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge www.jnjvisioncare.dk

skjeve hornhinner DK

for for AlsoOgså available

bygningsfejl astigmats SE

Även för

astigmatiker

INNOVATION FOR HEALTHY VISION™

Alle ACUVUE ® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjetog området omkring øjet. UV-stråling målt med en -1,00 D-linse.

1. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Chamberlain P, Moody K. Ocularphysiology and comfort in neophyte subjects fitted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens and Anterior Eye 2013; 36: 118-125. 2. Data on file JJVC 2012; survey with wearers of ACUVUE ® OASYS ® (n=1207) and ACUVUE ® OASYS ® for ASTIGMATISM (n=316), aged 18-64; in UK, Russia, Germany, Italy, France and Poland; conducted 2012. 3. Morgan P, Brennan N, et al.

Central and Peripheral Oxygen Transmissibility Thresholds to Avoid Corneal Swelling During Open Eye Soft Contact Lens Wear. Appl Biomater 92B:361-365, 2010. 4. Walsh K. UV radiation and the eye. Optician 2009; 237 (6204): 26-33.

5. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. OVS 2011; 88: E534-538. 6. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. CLAE 2010; 33:23-26.

ACUVUE®, INNOVATION FOR HEALTHY VISIONTM, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, LACREON® og HYDRACLEAR® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.

SPORT HD HIGH DEFINITION SPORT- & FASHION LENSES

S PÅ BESØG O ESSEN SILMO M Brilleglas: PRO SPORT HD Poly 159 Polar Energy med Flash Silver Spejlbehandling.

HALL 5 33 0 J D N A ST

OPFYLDER DE HØJESTE OPTISKE KRAV

High Definition kurvede enkeltstyrke og progressive glas til sport og mode

Kunde Support Danmark T +45 89 88 88 88 9 F +41(0)61 337 16 29 info@optiswiss.ch 9 www.osshop.dk

flotte besvarelser i årets Optimus Priser

indhold

18

5

Leder

6

Synsfejl og samsynsanomalier blandt danske skolebørn

14

Et langsigtet partnerskab med fokus på faglighed og en styrket markedsposition

18

Flotte besvarelser i årets Optimus-opgaver

20

Funktionsevne hos AMD-patienter

24

Skønne farver til efteråret og vinteren

30

Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitets-målingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse?

34

Allergi og kontaktlinser - hvad kontaktlinsebrugere brænder efter at få at vide

38

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013

40

Orthokeratologi kontaktlinsens effekt. som myopikontrol hos børn i alderen 6-16 år

24 ”Skønne farver til efteråret og vinteren

Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

4

Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk

38 42

Bløde toriske linser:

5

GODE GRUNDE

Første valg til dine astigmatiske patienter

til at DU skal deltage i Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference

49

Læserdebat

55

Butiksindtryk fra San Fransisco

56

Klumme

57

Nyt fra branchen

Leder

59

Nyt om produkter

Samsynstræning

60

Nyt om uddannelse

61

Kurser

62

Kursuskalender

Det er godt med debat om vores fag, og samsynstræning har altid været genstand for meningsudvekslinger i fagkredse. Der var derfor også en del, der reagerede på Ivan Nisted’s artikel i sidste nummer om myter og evidens. Man kan sige meget om evidens, og det kan være svært at sætte sig imod den etablerede videnskab, der med deres store krav til videnskabelige beviser kan drukne ethvert forsøg på nytænkning.

Vi kender alle myten om Humlebien, der ifølge videnskaben slet ikke kunne flyve, men gjorde det alligevel, også langt tid før videnskaben beviste, den ikke kunne. Historien opstår i 30’erne, hvor en Ingeniør i aerodynamik beregner sig frem til, at humlebien slet ikke kan flyve, fordi den, i forhold til de kendte modeller, ikke har vingeareal nok til at løfte sin egen vægt.

Men i begyndelsen af 70’erne finder en anden forsker ud af, at der er andre mekanismer end blot vingearealet, der hjælper til bæreevnen, og kommer derved frem til det selvfølgelige resultat, at humlebien kan flyve.

Hvad har det så med optometri at gøre?

Vi ved ud fra klinisk erfaring, at synstræning i en eller anden form hjælper rigtig mange patienter. Det skal faget selvfølgelig blive ved med at gøre, også selvom der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidens.Man kunne forestille sig, at de modeller man i dag bruger til at beregne behandlingseffektivitet, ikke er korrekte, og at man derfor om 10-15 år har fundet modeller, som beviser, at de forskellige former for synstræning alligevel har en endog meget gavnlig effekt.

Vi lever i nuet og skal fortsætte med det, vi erfaringsmæssig ved virker. Det vigtigste er hele tiden, ikke at gøre det, fordi nogle andre har gjort det, men at gøre det fordi vi ser forbedringer hos patienterne.

Hvis man skal styrke sig på det danske marked … så er man nødt til af differentiere sig 16 Nyt Syn

FORSIDEN

Rodenstock See better.

Look perfect.

SE MERE HER: WWW.RODENSTOCK. DK

På ALLE synsafstande får dine kunder: s Skarpere kontraster s Større synsfelter s Mere naturlige synsindtryk s Bedre nattesyn

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

5

FAGLIGT

Siden 2008 har Optikerhøjskolen i Randers i samarbejde med Synoptik Fonden foretaget årlige synsundersøgelser på skolebørn fra Hobrovejens skole i Randers. Det primære formål er dels at identificere børn med behov for optometrisk behandling, dels indsamling af data til forskningsprojektet ”Børns syn og læsning”. Baggrunden for forskningsprojektet er manglende viden om børns synsudvikling, læseudvikling og relevante optometriske behandlingsmuligheder. Denne viden er vigtig for at sikre, at skolebørn får den bedst mulige synspleje.

AfMArIANNE LEDET MAAgAArD cAND.ScIENT I BIOLOgI Og IVAN NISTED, OpTOMETrIST, MpH

Synsfejl og samsynsanomalier blandt danske skolebørn

Introduktion Danske skolebørn får tilbud om synsundersøgelse på 0., 6. og 7. klassetrin. Undersøgelsen afdækker kun problemer med at se på afstand, hvilket medfører at myope børn bliver opdaget langt hyppigere end hyperope børn. Skolebørn med op til 2.12D hyperopi vil typisk have visus 1.0 eller bedre, mens blot -0.37D myopi vil nedsætte afstandsvisus til 0.8. Disse tal kommer fra en undersøgelse af 2452 børn i alderen 5-15 år.1 Som det fremgår af visus-tabellen, er afstandsvisus særdeles velegnet til at opdage selv meget lav grad af myopi, mens astigmatisme og især hyperopi kun reducerer visus,

VISUS OG UKORRIGERE T SYNSFE JL

6

hvis synsfejlene er forholdsvis store. Langt de fleste samsynsanomalier vil heller ikke blive opdaget ved undersøgelse af afstandsvisus.

Da sundhedsplejersken og børnelægen oftest anvender visuel inspektion, vil kun åbenlys skelen blive opdaget. Nedenfor ses grænseværdierne for, hvornår skelen opdages med visuel inspektion.2 Mens hovedparten af børn med skelen ikke har symptomer ved skolearbejde, så har børn med samsynsproblemer som konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens markant flere og alvorligere symptomer.3-5 De rapporterede symptomer er fx træthed, tabt koncentration, nedsat læsehastighed,

HVORNÅR KAN SKELEN OBSERVERES

genlæsning af samme linje, problemer med at fastholde læsested samt astenopi ved læsning og andet nærarbejde.

Det er dermed velundersøgt, at fx konvergensinsufficiens giver symptomer ved læsning og andet nærarbejde, men hvorvidt skolebørns læseinteresse, læseeffektivitet og læseforståelse rent faktisk nedsættes af konvergensinsufficiens er ukendt. Tilsvarende viser enkelte undersøgelser, at moderat stor ukorrigeret hyperopi nedsætter børns læseinteresse6, mens det er ukendt, om læseeffektivitet og -forståelse også nedsættes.

Vi savner desuden grænseværdier for, hvilken størrelse af hyperopi, der kan forventes at give anledning til samsynsproblemer og/ eller symptomer ved læsning. Undersøgelser viser dog, at ukorrigeret hyperopi større end 1.00D og især mod-regel-astigmatisme ses sammen med samsynsproblemer, og at korrektion af hyperopi og astigmatisme i over halvdelen af tilfældene er tilstrækkelig til at afhjælpe symptomer og samsynsproblemer.7 Figur 1 viser hvilke sammenhænge mellem syn, symptomer og læsning, der er velundersøgte,

»

Trilogy – Feinschmecker kampagne 2013/2014 ‘Passion’ er første del af ‘Trilogy’ kampagnen, som er udviklet i samarbejde med bureauet Openminded og Fashion fotograf Henrik Adamsen. Kampagnen kan følges i de kommende måneder i vores butikker og på feinschmeckeroptik.dk.

Kontakt os evt. for at høre nærmere om Danmark´s mest attraktive netværk for individuelle optikere.

Scan og se trilogiens første film – ‘Passion’

FAGLIGT

SynSfejL og SaMSynSanoMaLier bLandt danSke SkoLebørn

og hvilke vi reelt ikke kan udtale os om i dag.

Som det fremgår af figur 1, er der en del forhold, der er uafklarede. Der er derfor i første omgang behov for at få kortlagt problemernes omfang hos en gruppe skolebørn, der er repræsentative for danske skolebørn. I vores forskningsprojekts første fase er formålet dels at kortlægge forekomsten af behandlede og ubehandlede synsfejl og samsynsanomalier blandt skolebørn, dels at undersøge sammenhængen mellem ukorrigeret synsfejl og samsynsproblemer.

Metode Ved projektets start (baseline) deltog 466 børn fra 2., 4. og 6. klasse fra fire folkeskoler i randers, som kan regnes for repræsentative for danske folkeskoler. Alle tilstedeværende børn blev undersøgt, da ingen forældre takkede nej til, at deres børn deltog i undersøgelsen. 8 børn blev efterfølgende ekskluderet fra de statistiske analyser på grund af skelen (Figur 2).

FIGUR 1 SYNSANOMALI, SYMPTOMER OG L ÆSNING. HVAD VED VI I DAG?

Undersøgelsen foregik på børnenes skoler inden for normal skoletid, og blev udført af studerende fra Optikerhøjskolen med erfaring fra klinisk praksis. Børnene blev guidet rundt i tilfældig rækkefølge mellem en række stationer, hvor der hvert sted kun blev udført én måling. Hver af målingerne blev foretaget af de samme 2-3 studerende. Hele undersøgelsen varede ca. 1 time for hvert barn.

Den samlede undersøgelse bestod af målinger af visus, refraktion, binokulært syn, motilitet og symptomer ved nærarbejde (se tabel med målinger nedenfor).

MÅLINGER OG ME TODER

FIGUR 2 DELTAGERE I BASELINEUNDERSØGELSEN Undersøgelsesmetoderne blev valgt ud fra tre kriterier: 1. Metoderne skulle egne sig til aldersgruppen, dvs. være baserede på enkle psykofysiske principper, så de ikke var for svære at forstå eller tog for lang tid, så børnene blev ukoncentrerede.

2. Metoderne skulle være reproducerbare, både hvad angår intra- og interbedømmerreproducerbarhed.

3. De nødvendige instrumenter skulle være transportable.

Med henblik på at reducere fejl blev det indsamlede datamateriale indtastet to gange i Microsoft Excel og valideret ved, at de to regneark blev trukket fra hinanden. Hvor der

8

FOTO 1 UNIL ATERAL COVERTEST

Unilateral covertest udføres for at afdække skelen.

var forskel på indtastningerne, kiggede vi efter i journalen, og eventuelle tastefejl blev rettet.

Hvis der var tvivl om, hvad der var noteret i journalen, blev datapunktet ikke anvendt i de statiske analyser.

Efterfølgende blev datasættet eksporteret til statistikprogrammet Stata 11, som blev anvendt til alle statistiske analyser.

FOTO 2 INSTRUKTION TIL UDMÅLING AF FUSIONSRESERVE

Instruktion inden udmåling af fusionsreserve. prismestaven muliggør, at optikeren ikke kun er afhængig af barnet respons.

Hvis øjet drejer mod basis, registreres dette som objektivt break

FIGUR 3 FOREKOMST AF FRAKTIONSGRUPPER

Resultater Figur 3 viser forekomsten af synsfejl blandt de 8-13-årige skolebørn. Mens søjlerne viser de præcise forekomster i vores undersøgelser, angiver de sorte klammer den forventede forekomst blandt danske skolebørn (95% sikkerhedsinterval på forekomsten). på den baggrund anslås forekomsten af moderat hyperopi større end 2.00D blandt 8-13-årige danske skolebørn til at være mellem 2.6 og 6.4%. ca. halvdelen af både de moderat hyperope og de myope børn var ukorrigerede. Vi fandt som forventet et statistisk signifikant fald i

Da sundhedsplejersken og børnelægen oftest anvender visuel inspektion, vil kun åbenlys skelen blive opdaget. Nedenfor ses grænseværdierne for, hvornår skelen opdages med visuel inspektion[2].

forekomst af mild hyperopi og stigning i forekomst af myopi med alderen, mens andelen af moderat hyperopi var uforandret.

»

9

FAGLIGT

SynSfejL og SaMSynSanoMaLier bLandt danSke SkoLebørn

FIGUR 4 FOREKOMST AF SAMSYNSANOMALIER

FIGUR 5 FOREKOMST AF SAMSYNS-ANOMALIER FORDELT PÅ REFRAKTIONSGRUPPER

FIGUR 6 TILRE T TEL ÆGGELSE AF UNDERSØGELSE OG BEHANDLING

Figur 5 viser, at samsynsanomalier forekommer dobbelt så ofte hos børn med mild og moderat hyperopi som hos emmetrope og myope børn. Det er dog vigtigt at bemærke, at 84% af børnene med samsynsanomalier er mildt hyperope eller emmetrope, hvor afstandsvisus ikke er nedsat.

Diskussion

Figur 4 viser forekomsten af samsynsanomalier. Blandt 8-13-årige danske skolebørn anslås forekomsten til at være 3.0 til 7.0% for konvergensinsufficiens, 1.5 til 4.5% for akkommodationsinsufficiens og 0.5 til 2.5% for konvergensexcess. Disse forekomster varierede ikke med alderen.

10

Vores undersøgelse indikerer, at en del skolebørn har klinisk signifikante ukorrigerede synsfejl og uopdagede samsynsproblemer, hvilket understreger, at afstandsvisus ikke kan stå alene som synscreeningsmetode. Idet vi har anvendt autorefraktion, kan forekomsten af moderat hyperopi være højere end vores data indikerer på grund af instrument-myopi.8 Tilsvarende viser vores resultater, at vi som optometrister foruden visus og refraktion bør foretage supplerende undersøgelser for at afdække symptomgivende samsynsanomalier.

Vi bør foretage covertest og måle akkommodationsbredde og konvergensnærpunkt på alle skolebørn, der oplever gener ved læsning eller nærarbejde. Figur 6 er en anbefaling til, hvordan synsundersøgelse og behandling kan forløbe.

Som det fremgår af figur 6, inddeles børn med symptomer i to grupper: Med og uden klinisk signifikant synsfejl. Når der ikke er behov for korrektion, undersøger vi, om barnet lider af en samsynsanomali. Hvis barnet hverken har behov for korrektion eller en samsynsanomali, er årsagen til barnets symptomer sandsynligvis ikke visuelt betingede, og vi må henvise til praktiserende læge. Behandlingen af samsynsanomalier afhænger af lidelsen. Der er solid evidens for, at konvergensinsufficiens behandles mest succesfuldt med konventionel visuel træning inden for 3-4 måneder.9-10 men ved manglende motivation for visuel træning hos børn eller forældre bør effekt af basisind-prismekorrektion undersøges.

Akkommodationsinsufficiens og konvergensexcess behandles med høj succes med plusadditon til nærarbejde.11 Mens der er god evidens for, at akkommodationsinsufficiens kan behandles succesfuldt med konventionel visuel træning inden for 3-4 måneder12 er evidensen for behandling af konvergensexcess med visuel træning forholdsvis begrænset, og træningsforløbene er typisk af længere varighed.13

»

Vi præsenterer: Endagslinser i avanceret silikonehydrogel materiale til samme pris som hydrogellinser VERDENS FØRSTE silikonehydrogel endagslinse, udelukkende tilgængelig for optikere

VERDENS FØRSTE toriske silikonehydrogel endagslinse

VERDENS FØRSTE silikonehydrogel multifokale endagslinse

Uanset om dine kunder har behov for sfæriske, toriske eller multifokale kontaktlinser, kan clariti™ endagslinse familien opfylde behovet - enkelt og til kundevenlige priser.

Udelukkende tilgængelige for optikere

Affordable innovation For mere information og prøvelinser, kontakt Sauflon Nordic AB på: 89 88 03 02 eller info@sauflon.dk KUN FOR OPTIKERE SIDEN 1985

www.sauflon.dk

»

11

FAGLIGT

SynSfejL og SaMSynSanoMaLier bLandt danSke SkoLebørn

Vi bør foretage covertest og måle akkommodationsbredde og konvergensnærpunkt på alle skolebørn, der oplever gener ved læsning eller nærarbejde.

Hvis skolebarnet både har klinisk signifikant ukorrigeret synsfejl og samsynsproblemer, skal synsfejlen korrigeres først; efter 4-6 ugers brug af korrektionen foretages en opfølgningsundersøgelse. I mange tilfælde vil vi ikke længere finde en samsynsanomali, hvorfor behandlingen er afsluttet.7 Har barnet stadig har samsynsanomali, behandles denne som beskrevet ovenfor.

Når vi undersøger børn, er der en række forhold, vi bør være opmærksomme på. En del børn er latent hyperope, hvorfor vi ikke afdækker den fulde hyperopi ved almindelig refraktion. Den fulde hyperopi afdækkes ved en cykloplægisk refraktion hos øjenlægen, men vi kan typisk afdække latent hyperopi på skolebørn ved at måle negativ relativ akkommodation (NrA/#21) efter udmåling af subjektiv refraktion (#7a). Overstiger NrA +2.75, er det et klart tegn på, at plusstyrken skal forøges. Her kan vi med fordel lade resultatet fra NrA sidde i phoroptoren og langsomt reducere plusstyrken binokulært, mens barnet ser på 1.0-linjen på afstandstavlen. Alternativt kan vi retinoskopere efter subjektiv refraktion, hvor en med-bevægelse, der ikke neutraliseres med +2.00D, når vi sidder 50 cm foran barnet, er tegn på, at al hyperopi ikke er afdækket.

12

Vi bør også være opmærksomme på, at manglende koncentration let kan forveksles med et egentligt synsproblem. Ved anomale måleresultater bør vi gentage undersøgelsen for at sikre, at barnet er koncentreret og har forstået, hvad der forventes, han skal gøre.

Vi kan i dag informere skolebørn og forældre om, at samsynsproblemer og moderat ukorrigeret hyperopi ofte giver anledning til symptomer ved læsning og nærarbejde, men vi kan endnu ikke udtale os om, hvilken betydning det har for børns læseeffektivitet.

Derfor har Optikerhøjskolen med økonomisk støtte fra Synoptik Fonden sat sig for at følge en gruppe skolebørn med det formål at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilken alder skal børn have, før en sikker samsynsanomali kan diagnosticeres?

2. Er samsynsanomalier stabile over tid, eller vokser nogle børn fra dem?

3. Nedsætter ubehandlede samsynsanomalier og hyperopi børns læseudvikling?

4. Har korrektion af hyperopi og behandling af samsynsanomalier effekt på læseudvikling? Sidst nævnte undersøges kun, såfremt en sammenhæng mellem læseudvikling og hyperopi og/eller samsynsanomalier kan dokumenteres.

Referencer 1. Peters, H.B., The relationship between refractive error and visual acuity at three age levels. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1961. 38: p. 194.

2. Rutstein, R.P., et al., Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby St Louis.

3. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1983.

60(5): p. 352-359.

4. Daum, K., Convergence insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1984. 61(1): p. 16-22.

5. Rouse, M., et al., Validity of the convergence insufficiency symptom survey: a confirmatory study. Optometry and vision science: official publication of the American Academy of Optometry, 2009. 86(4): p. 357.

6. Williams, W., et al., Hyperopia and educational attainment in a primary school cohort. Archives of disease in childhood, 2005. 90(2): p. 150.

7. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224-232.

8. Williams, C., et al., The use of non-cycloplegic autorefraction data in general studies of children’s development. British journal of ophthalmology, 2008. 92(5): p. 723-724.

9. Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: a literature review. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448.

10. CITT., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children.

Archives of Ophthalmology, 2008. 126(10): p. 1336.

11. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins.

12. Scheiman, M., et al., Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optometry & Vision Science, 2011.

88(11): p. 1343.

13. Gallaway M, Scheiman M. The efficacy of vision therapy for convergence excess. J Am Optom Assoc.

1997 Feb;68(2):81-6.

MESSE

Copenhagen Specs 2014

Skandinaviens nye messe for smukt og nyskabende brilledesign.

KØBENHAVN D. 8.- 9. MARTS 2014

læs mere på copenhagenspecs.dk

Marts 2014 slår København dørene op til en ny skandinavisk messe for high-end brilledesign med deltagelse af branchens mest kreative og inspirerende kræfter.

København har for alvor slået sig fast som modeby inden for tøjindustrien – og nu er turen kommet til briller. Dansk brilledesign har længe været (aner)kendt på den internationale scene for dets unikke teknologiske løsninger, gode kvalitet og enkle design.

Derfor er det på tide at genskabe en platform for inspiration, nyeste trends og forretning på dansk grund, som kan profilere dansk brilledesign og ikke mindst vise, hvad dets kreative DNA består af. copenhagen Specs omfavner originalitet, kvalitet og smukt design – dansk såvel som udenlandsk - og det afspejler sig i listen over udstillere, der blandt andre tæller trendsættere som LINDBErg, Ørgreen, rOLF Spectacles, Theo Eyewear og MOScOT.

Vi glæder os til at se dig d. 8. – 9. marts 2014.

København er det naturlige geografiske knudepunkt i Skandinavien, derfor har copenhagen Specs potentiale til at blive et internationalt samlingspunkt for smukt og nyskabende brilledesign.

National Museet, der ligger i et af Københavns ældste og mest charmerende kvarterer med små, smalle stræder og skæve huse, danner en fantastisk ramme om copenhagen Specs og giver masser af mulighed for kreativ udfoldelse.

Bemærk at copenhagen Specs er en business to business handelsmesse, der kun er åben for branchen.

Sæt kryds i kalenderen Hvad enten du er optiker/optometrist, optometristuderende, leverandør eller på anden vis beskæftiger dig inden for branchen – så garanterer vi, at copenhagen Specs vil være spækket med inspiration samt det nyeste, smukkeste og mest innovative inden for brilledesign i hyggelige og autentiske omgivelser.

13

REPORTAGE

Et langsigtet partnerskab med fokus på faglighed og en styrket markedsposition Zeiss Nyt Syn vil der fremover stå på alle NYT SYN-facader rundt om i landet. Optikbranchens sidste frivilligprofilerede kæde og glasmastodonten ZEISS har netop indgået et banebrydende samarbejde, der vil gøre op med branchens fokus på rabatter og i stedet slå et slag for fagligheden. Hvad dette mere konkret indebærer, og hvad det kommer til at betyde for NYT SYN som frivillig kæde, har Optikeren taget en snak med manden, der er drivkraften bag projektet, Tom Skovbon, om.

Af MALENE ØSTErBY

D

Det er oppe i tiden med co-branding, hvor virksomheder går sammen for at øge værdien af deres brand og forbedre konkurrenceevnen. Se blot på lokalbanken, der anbefaler Nykredit, AUDI der samarbejder med SMc eller TDc, der omsætter indkøb i Netto til taletid. Nu er tiden kommet til optikbranchen. Samarbejdet mellem ZEISS og NYT SYN er det første af sin slags, og foreløbigt har de to parter givet hinanden håndslag på 5+5 år. partnerskabet vil være synligt i alt fra butiksindretning og teknologi til kundeservice og markedsføringsaktiviteter, og hos NYT SYN er man ikke i tvivl om, at det vil give et løft rent fagligt og være med til at styrke kædens position på markedet. ”Hvis man skal styrke sig på et marked, der er så konkurrencepræget som det danske marked for optik, så er man nødt til at differentiere sig og finde nye samarbejdsformer. rigtig mange har fokus på pris og opfindsomme rabatter, men vi ønsker at cementere vores position som den faglige stærke high end kæde ved netop at investere i teknologi og uddannelse, og derfor er vi stolte af at have fået ZEISS som strategisk partner,” lyder det fra administrerende direktør i NYT SYN, Tom Skovbon, der samtidig ikke lægger skjul

14

på, at samarbejdet også gerne skulle medføre vækst i både medlemmer og omsætning.

ZEISS på hylderne partnerskabet med ZEISS er en naturlig forlængelse af NYT SYN’s strategi gennem flere år om at satse på faglighed. I 2012 tog kæden en beslutning om at differentiere sig ved at investere i ZEISS’ i.profiler til samtlige butikker, og sidste år kunne kæden præsentere sit bedst regnskab til dato. Den helt store forskel på dengang og nu er dog, at de to partnere har indgået et formaliseret samarbejde omkring udvikling af teknologi og faglighed, og at ZEISS fra 1. september 2013 vil være den eneste glasleverandør på hylderne hos NYT SYN-kæden. Kollegaer i branchen har allerede været ude og problematisere dette ægteskab set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt, men Tom Skovbon er overbevist om, at kunden får både den bedste rådgivning og de bedste betingelser med denne aftale. ”Når du koncentrerer dig om ét produkt, så får du en dybere faglig forståelse og viden om dette – så kan du rådgive kunden bedre. Og det bliver vi jo endnu skarpere til med dette samarbejde, fordi vi får en større integration og mere uddannelse. Jeg mener, det er naivt at tro, at man, blot ved at have flere leveran-

dører, kan presse dem mere i pris. Markedet er så transparent, at man kender priserne, og i det lange seje træk tror jeg, man kan få mere ud af et strategisk samarbejde både økonomisk og kompetencemæssigt.”

Tom Skovbon frygter ikke, at partnerskabet vil isolere NYT SYN på den måde, at kunderne foretrækker en optiker, hvor de har muligheden for selv at vælge glas. ”Kunderne er meget loyale over for de råd og den vejledning, vores optikere giver.

Desuden er ZEISS den glasproducent, der har den klart højeste brandposition på det danske marked efterfulgt af rodenstock.

Der findes derfor ikke noget stærkere brand end ZEISS, og jeg er overbevist om, at vi får nye kundegrupper ind på grund af dette samarbejde,“ lyder det fra kædedirektøren.

Krav til NYT SYN-medlemmer For at opnå den faglighed, NYT SYN slår sig op på, stilles der krav til medlemmerne om løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

Kunderejsen hedder ét af de mange faglige koncepter, ZEISS og NYT SYN i fællesskab har udviklet. Kunderejsen er defineret ved 30 forskellige situationer, hvor optikeren møder kunden - så som synsprøven - og bygger på, at kunden, når han forlader butikken, skal

ZEISS og NYT SYN har udviklet en række butikskoncepter, som medlemmerne kan lade sig helt eller delvist inspirere af. Koncepterne integrerer det personlige og faglige fra NYT SYN-butikkerne med ZEISS’ professionelle og minimalistiske udtryk.

være tryg, glad og klogere på sit syn. Tom Skovbon forklarer: ”Vi ved eksempelvis, at mange kunder, når de skal have foretaget en synsprøve, er meget usikre på, hvad der skal foregå, og om de rent faktisk kommer til at svare forkert. Det er derfor vigtigt, at vi sætter os i kundens sted og forklarer, hvad der rent faktisk skal foregå. Det skaber tryghed og gør kunden glad.”

Et andet vigtigt element i styrkelse af NYT SYN’s faglighed er en såkaldt ZEISS-certificering. I samarbejde med ZEISS har kæden udviklet en særlig certificering af den optiske faglighed, der skal være med til at synliggøre, at NYT SYN kan tilbyde noget andet end den øvrige branche. For at en butik kan blive certificeret af ZEISS, stilles der særlige krav til teknologi, uddannelse samt gennemførelse af kundetilfredshedsmålinger. ”Alle i butikken skal for eksempel bestå en eksamen i forlængelse af et uddannelsesforløb, og der er årlige krav om vedligeholdelse af kompetencerne. Vi håber, vi på den måde kan synliggøre vores faglighed og sikre tilfredse kunder og flere ambassadører,” fortæller Tom Skovbon.

NYT SYN i Slagelse (Tofte Optik) efter den nye facade-makeover.

»

15

REPORTAGE

Tom Skovbon tog en beslutning om at investere i ZEISS’ teknologi, da en best practice-test viste, at butikker med en i.profiler havde en omsætning, der var 17% højere end hos butikker uden i.profiler.

Om samarbejdet s $ET F RSTE SPADESTIK TIL samarbejdet mellem NYT SYN og ZEISS blev taget allerede i 2011, hvor NYT SYN lancerede konceptet ”Fra optiker til forretningsmand“. s 3AMARBEJDET L BER FOREL BIGT over en periode på fem år med mulighed for forlængelse på yderligere fem år. s 3AMARBEJDET MEDF RER PER 1. september nyt logo og ny facade uden beregning for den enkelte butik, lige som der gives støtte til at friske butiksindretningen op. s 3AMARBEJDET SIKRER AT .94 SYN-medlemmer får særlig adgang til ny teknologi, kompetencer og nye produkter. s 4O VIGTIGE ELEMENTER I satsningen på faglighed er kunderejsen og den såkaldte ZEISS certificering.

16

Kim fra Svendborg bestemmer stadig Frivillighed har altid været en af hjørnestenene i NYT SYN, som Tom Skovbon selv udtaler: ”Det eneste, vi rigtig har til fælles, er, at vi er forskellige.” Og man kan derfor ikke lade være at spekulere i, om kæden med dette partnerskab er ved at sælge ud af sit koncept, og om man overhovedet vil kunne genkende NYT SYN i samarbejdet. ”Det var selvfølgelig med i overvejelserne, om vi nu også kunne tillade os at tage den beslutning som frivillig kæde, og der er jo altid den risiko, at nogen vælger at springe fra. Men beslutningen var utrolig nem, både fordi det strategisk føltes rigtigt, og fordi der var 100 procent opbakning til samarbejdet blandt medlemmerne” siger kædedirektøren og forsikrer, at NYT SYN fortsat kan manøvrere frit med ZEISS ombord. ”ZEISS ejer jo hverken den enkelte butik eller kæden, og det er rigtig vigtigt, fordi vi netop ønsker, at det er Kim Wichmann i Svendborg, der er den lokale verdensmester. Samarbejdet med ZEISS sikrer en faglighed, nogle kompetencer og produkter, der kan gøre kunden tryg. Det tror jeg er et fantastisk miks mellem det multinationale og ultralokale.”

I samme ombæring påpeger han: ”Kædens medlemmer har stadig en stor grad af frihed både i forhold til stelsortiment og lokale markedsføringsaktiviteter. Og så betyder samarbejdet med ZEISS jo ikke, at vi er 100% låst.

Hvis man skal styrke sig på et marked, der er så konkurrencepræget som det danske marked for optik, så er man nødt til at differentiere sig og finde nye samarbejdsformer.

Hvis en kunde ønsker et rodenstockglas, jamen så får kunden det. Vi er til for kundens skyld, ikke for ZEISS’. Men omvendt er det jo også soleklart, at når der står ZEISS på facaden, så forventer kunden, at vi sælger ZEISS. Så selvfølgelig tager vi udgangspunkt i ZEISS’ produkter.”

Tom Skovbon spår, at den slags strategiske samarbejdsaftaler, som NYT SYN og ZEISS netop har indgået, er en tendens, man vil se mere til i detailbranchen. Men om der er grobund for en lignende alliance inden for optikbranchen, tør han ikke gætte på.

Se alting skarpt med én og samme kontaktlinse Og her

Og her

Se skarpt her Og her

Nr.1

i verden1

AIR OPTIX® AQUA Multifocal

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

INDEN kundetilpasning af AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser EFTER kundetilpasning af AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser

80,5%

afstand 34,5%

8,5%

0,0%

AIR OPTIX AQUA PureVision Multifocal Multi-Focal kontaktlinser kontaktlinser ®

nær

29,5%

®

5,0%

5,5% 3,0%

13,0%

0,5%

2,5% 0,0%

3,0% 0,0%

Proclear ACUVUE OASYS SofLens FREQUENCY 55 BIOMEDICS EP Multifocal for PRESBYOPIA Multifocal Multifocal kontaktlinser kontaktlinser kontaktlinser kontaktlinser kontaktlinser ®

®

®

®

12,0%

2,5%

Andre kontaktlinser

mellem

AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser med unikt Precision Profile Design, for et skarpt og klart syn på alle afstande**

Mest foretrukne linse

I en klinisk undersøgelse, hvor 221 optikere hver tilpassede AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser til ca. 10 kunder med en præference (p<0,001). De samlede resultater overstiger 100 procent på grund af afrunding.

*AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) kontaktlinser: Dk/t = 138 til -3,00 D. **Hos personer med begyndende presbyopi. ^Varemærker tilhører deres respektive ejere. Vigtige oplysninger om AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) kontaktlinser: Til daglig brug eller forlænget brug op til 6 nætter til nær/langsynethed og/eller presbyopi. Risiko for alvorlige øjenproblemer (dvs. sår på hornhinden) er større ved forlænget brug. I sjældne tilfælde kan der ske tab af synet. Der kan forekomme bivirkninger som ubehag, en mild brændende fornemmelse eller svie.

Referencer: 1. Based on third-party industry report, 12 months ending May 2012; Alcon data on file. 2. Rappon J, Bergenske P. AIR OPTIX® AQUA Multifocal contact lenses in practice. Contact Lens Spectrum. 2010;25(3):S7-S9. 3. In a survey of 221 eye care professionals in the U.S. who fit over 2000 customers with AIR OPTIX® AQUA Multifocal contact lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009.

Se produktanvisninger for komplet brug, pleje og sikkerhedsoplysninger. © 2013 Novartis AG. 2012-295-06536. CIBA VISION® er nu en del af Alcon, en afdeling af Novartis AG.

Få mere information på airoptix.com og seethedetails.dk

CV/HW/AOMF/PA/12052013/DK 91014694

Procent (%) optikere

Optikernes foretrukne kontaktlinser til kunder med presbyopi 2,3

REPORTAGE

Flotte besvarelser i årets Optimus-opgaver

Vinderholdene af årets Optimus Priser præsenterer en ny testmetode og ser ud over fagets traditionelle rammer.

Af BJArNE HANSEN foto Kim Agersten

O

ptimus prisen har udviklet sig til at være en institution i den danske optikerbranche. Der er sket meget på uddannelsesfronten fra 1986, siden idéen til påskønnelse af dygtige elever blev udviklet af daværende direktør for Essilor Danmark, Alex ruus, og til i dag, hvor uddannelsen er blevet en mellemlang videregående uddannelse.

Optimus har gennem hele denne periode stået på en hædersplads på en af fagets skoler og motiveret studerende til at yde en ekstra indsats med den afsluttende opgave. Sideløbende med ændringerne i optikeruddannelsen er kvaliteten i besvarelserne blevet bedre og bedre. Og ved årets prisuddeling i Tivoli i København kunne Martin Yde poulsen, professional Service Manager i Essilor, konstatere, at årets besvarelser fulgte den tradition. Martin lovede ved samme lejlighed, at Essilor vil fortsætte med Optimus-traditionen, blandt andet

fordi den er helt i tråd med Essilors generelle ønske om at stå for udvikling og kvalitet.

Nye indfaldsvinkler i besvarelserne Dommerpanelet havde udpeget Ivan Nisted, underviser på Optikerhøjskolen, til at motivere de enkelte priser. Ivan, der selv var en af de første vindere, indledte med at konstatere, at kvaliteten af Optimus-besvarelserne gennem alle årerne har været støt stigende. ”Det vidner om et fag i udvikling, og det svarer helt til intentionen hos Alex ruus og Essilor, da prisen blev indstiftet,” sagde han og fortsatte: ”Kvaliteten af årets besvarelser har været fin. Der har i år været mange besvarelser i høj kvalitet, så det er ekstra flot at være på podiet i år.”

Ud over kvaliteten af årets opgaver er det også nogle nye og anderledes indfaldsvinkler til faget, der kommer til udtryk i vinderbesvarelserne.

Effekten af Orthokeratologi

Optimus på sin hædersplads på Optikerhøjskolen.

Her føler den sig ifølge Svend-Erik runberg godt hjemme.

18

Mette Østergaard og christina Søndergaard fra TEc vandt 3. prisen for en besvarelse om Orthokeratologi-kontaktlinsers mulige effekt på myopiprogressionen blandt 6-16-årige.

For Mette Østergaard, den ene af 3. prisvinderne, har arbejdet med opgaven nærmest været en hobby. Mette har siden 2010 interesseret sig meget for at bremse myopiudviklingen ved hjælp af Orthokeratologi. Mette og christinas besvarelse er et litteraturstudie. Og de fik meget ros for et flot arbejde med at have vurderet relevant litteratur sagligt og kritisk.

Udviklet ny målemetode Karin Louise Mikkelsen, Line Krogh Lauridsen og pernille Skov Hansen, Optikerhøjskolen, vandt 2. prisen for deres besvarelse: ”Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitets-målingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse?”

Baggrunden for deres opgave var en fælles iagttagelse om, at der ikke altid er en sammenhæng mellem målinger og patienters oplevelse af synsproblemer eller rettere mangel på samme. Faktisk oplevede de, at patienter ved rutinekontroller udtrykte tilfredshed med brillerne på trods af, at enkelte målinger tydede på et dårligt samsyn.

Holdet har med stor opfindsomhed konstrueret to fiksationsdisparitetstavler til seks meter, hvor forskellen er, at den ene også har fire perifere fusionslåse. Måleresultaterne med de nye aftaler giver en bedre sammenhæng mellem objektive mål og patientens oplevelse af synsproblemer. ”Jeres forsøg er udført efter alle kunstens regler og I demonstrerer, at jeres nye tavle, der i højere grad tilnærmer sig vores hverdagssyn, giver færre og mindre udslag. projektet yder et væsentligt bidrag til at forbedre vores daglige kliniske arbejde, og kommende læsere har noget at se frem til. Tak for det,” sluttede Ivan Nisted sin tale til 2. pris-vinderne.

Fokus på funktionsevne og det sociale liv 1. prisen gik Anne-Mette rosenlund Jesper-

Mød optimusprisvinderne på Dansk Optometriog Kontaktlinsekonference i København 9.-10. november 2013 3

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013 Vinder af 1. Prisen Fra venstre: Anne-Mette rosenlund Jespersen, Johny Haslund Madsen og Anne-Katrine Østergaard.

Vinder af 3. Prisen Fra venstre: christina Søndergaard og Mette Østergaard.

Vinder af 2. Prisen Fra Venstre: Karin Louise Mikkelsen, Line Krogh Lauridsen og pernille Skov Hansen.

sen, Johny Haslund Madsen og Anne-Katrine Østergaard, Optikerhøjskolen, for deres besvarelse: ”Funktionsevne hos AMD-patienter”.

Holdet har undersøgt, hvordan diagnosen AMD påvirker patienternes funktionsevne og sociale liv. Fokus er flyttet fra den optiskbiomedicinske tankegang, hvor sygdom og visustab er slutningen på historien, til vigtigheden af information og social kontakt, når sygdommen skal håndteres.

Ivan Nisted roste vinderholdet og sagde: ”I formår at give læseren en unik indsigt i, hvad det vil sige at leve med AMD, hvilke krisereaktioner patienten gennemløber og hvilken rolle, vi som optometrister bør spille i de forskellige krisestadier.

Hele holdet Vinderne er i front og i bageste række ses fra venstre: Jacob rønnenfelt, Essilor, Martin Yde poulsen, Essilor, Anette ristorp Olesen, dommer, Ivan Nisted, dommer, Torben Helstrup og Alex ruus initiativtager til Optimus prisen.

»

19

AFGANGSPROJEKT

3

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013

Funktionsevne hos AMD-patienter – et kvalitativt multiple-casestudie Hvordan går AMD-patienter egentlig og har det? Her startede vores nysgerrighed. Vi havde på forhånd en forestilling om, at AMD-patienter ville begrænses i deres hverdag i takt med progressionen af sygdommen både på det fysiske og psykiske niveau.

Af ANNE-METTE rOSENLUND JESpErSEN, JOHNY HASLUND MADSEN Og ANNE-KATrINE ØSTErgAArD

Baggrund Aldersrelateret macula degeneration (AMD) er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor fandt vi det relevant at sætte fokus på AMD-patienters funktionsevne, da tab af centralsyn kan have store følger for patienternes hverdag i mange tilfælde. Funktionsevne er et udtryk for en persons fysiske, psykiske og sociale muligheder for at opretholde og deltage i det daglige liv, men også et udtryk for konsekvenser af livets hidtidige påvirkninger, sygdomme og uundgåelige aldringsforandringer.

Vores formål med undersøgelsen var at belyse og fortolke AMD-patienters funktionsevne og dermed få en forståelse af patienternes hverdag. Vi ønskede at undersøge i hvilke hverdagssituationer den nedsatte funktionsevne gav begrænsninger, og hvorledes patienterne forholdte sig til det. Desuden ønskede vi at finde ud af, om optikere kunne anvende optimerede strategier til at håndtere

fIGUR 1 Flowdiagram over patientudvælgelse

Samtale og udlevering af spørgeskemaer til 40 AMD-patienter

patienterne og evt. give dem vejledning, som kan bedre deres hverdag.

Metode Vi valgte at benytte et kvalitativt forskningsdesign, da det var velegnet til at få en dybere forståelse for patienternes oplevelser og erfaringer. Vi gennemførte interviews med tre AMD-patienter (p1, p2 og p3), som vi strategisk udvalgte for at belyse forskellige grader af AMD’s hæmmende faktorer. Udvælgelsen forgik over tid, da vi ville sikre os, at de udvalgte patienter var de mest informative, troværdige og menneskeligt tilgængelige (se figur 1).

1 patient udvalgt til pilotinterview 3 patienter udvalgt til endelige interview

20

CHOKFASEN Oprevethed og fortvivelse

REAKTIONSFASEN Sorg og erkendlese af tab

BEARBEJDNINGSFASEN Konstruktive og realistiske tanker

NYORIENTERINGSFASEN Sorg dominerer ikke længere hverdagen

Resultater Vores resultater dannede baggrund for vores fortolkning af de gennemførte interviews, og disse gav os mulighed for at sammenligne patienterne ud fra valgte temaer (se figur 2).

Vores resultater viste, at de tre patienter har haft et godt liv inden sygdomsudbrud. Efter

Hverdagen

udbrud adskiller patienterne sig fra hinanden på adfærd. De befinder sig i forskellige AMDprogressionsstadier, og de er ikke begrænset i samme omfang. Begrænsningen starter med små fysiske ting, som med tiden udvikler sig til mere markante begrænsninger både socialt og i praktiske gøremål.

Vi vurderede, at patienterne kunne befinde sig i en traumatisk krise, hvor den kriseramte kunne opleve et eller flere vigtige behov som truet, og deres opfattelse af sig selv kunne i nogen grad være sammenstyrtende. Traumet består af tab af synet og dermed tab af selvstændighed i hverdagen. Sådan krise kan defineres ud fra forskellige reaktioner (se figur 3).

Informationer, behandling og hjælpemidler

Sammenligning af patienterne

fIGUR 2

TEMAER Fortid Sygdom og syn

Tilbagemelding på spørgeskemaer

fIGUR 3 Krisereaktionens fire faser

Socialt liv

Fremtidsudsigter

Ud fra vores fortolkning af p1 afledte vi, at han ikke befandt sig i en krisetilstand, da han

»

INSPIRERENDE

DYNAMISK INNOVATIV

ffektEN

AFGANGSPROJEKT

»

Vinder af 1. PriSen

ikke kunne placeres i nogle af faserne. Han kan på et senere tidspunkt rammes af en sådan, hvis hans AMD udvikler sig. Vi karakteriserede ham som værende let ramt af AMD, og funktionsevnen var let nedsat i hverdagen.

Ud fra vores fortolkning af p2, kunne det derimod ses, at hun var midt i en krise. Hun befandt sig i reaktionsfasen, hvor hun havde erkendt tab af synet men udviste mismod over AMD’ens konsekvenser. Dog kunne vi se tegn på, at hun var på vej ind i bearbejdningsfasen, idet hun viste små aktive handlinger til selvhjælp. Vi vurderede hende som værende betydelig ramt af AMD, og funktionsevnen var betydelig nedsat.

Ud fra fortolkningen af p3 fandt vi, at han havde gennemgået de første tre krisefaser, og at han på daværende tidspunkt befandt sig i nyorienteringsfasen. Han havde været gennem en depression, men han accepterede med tiden sit tab og lod ikke længere sorg dominere sin hverdag. Han karakteriseredes som hårdt ramt af AMD, og funktionsevnen var betydelig nedsat.

Vi vurderer på baggrund af vores fortolkning, at samliv med ægtefælle er en væsentlig faktor i optimering af patienternes funktionsevne. Her tænker vi ikke kun den fysiske hjælp men også den mentale støtte, der kan være brug for. Her fandt vi, at det kunne være sværere for p2 at skabe de trygge rammer, vi fandt hos p1 og p3. Vi kunne dermed se en sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og isoleret socialt liv.

Det er vores vurdering, at det er grundlæggende for patienternes forståelse af sygdommen, herunder prognose, at de har været igennem et godt informations- og behandlingsforløb hos øjenlæger. p2 skilte sig også her ud, da hun gav udtryk for at have været igennem et forvirrende forløb med modstridende informationer. Vi vurderede på baggrund af p1 og p3, at det kan være nemmere for patienterne at forholde sig til fremtidsudsigterne, hvis de får en klar udmelding om, hvad de kan forvente.

Vi mener desuden, at der påhviler patienterne et ansvar for at få tvivlsspørgsmål udredt.

Der fandtes ingen utilfredshed hos patienterne angående informationer fra deres optiker. Men idet både p1 og p2 ikke fik mange informationer derfra, tolkede vi, at patienterne

22

P2 Betydelig ramt af AMD Visus > 0,1

P1

Hverdagen

Let ramt af AMD Kun AMD på et øje Hverdagen Hjælpemidler

Information fra optiker Hjælpemidler

Information

Krisereaktion

Krisereaktion

LEt NEDSAt fUNKtIoNSEVNE

BEtYDELIG fUNKtIoNSEVNE

AMD lupper

Ægtefælle Lader ikke AMD styre hverdagen god Øjenlægeinformation rejser

Intet kørekort

P3 Hårdt ramt af AMD Visus < 0,1 Hverdagen sætter i opvaskemaskine

Hjælpemidler

Krisereaktion

BEtYDELIG NEDSAt fUNKtIoNSEVNE

fIGUR 4 Oversigt over komparation af patienter

ikke gik ud fra, at optikeren havde ansvaret for at give dem oplysninger. Deres tilfredshed kom dermed på baggrund af manglende forventninger. Derimod forudsatte vi, at p3’s tilfredshed kom på baggrund af fyldestgørende orientering fra hans optiker. Denne havde den faglige viden til at kunne videregive reelle nyttige oplysninger og fungerede dermed som optimal støtte i p3’s bearbejdningsfase under den opståede krise.

Perspektivering AMD er som nævnt den hyppigste årsag til tab af centralsyn i den vestlige verden, og på den baggrund synes vi, det er væsentligt, at optikere har kendskab til sygdommen, herunder sygdomsudvikling, patienternes reaktioner herpå samt deres funktionsevne ift. progressionsstadie af AMD. Dette giver størst mulighed

for at vejlede patienterne bedst muligt. Hvis optikere ikke har den fornødne faglige viden til at informere patienterne om sygdomsudviklingen, ser vi det som en pligt at få dette opdateret. Da der ikke er mange undersøgelser, der viser noget om AMD-patienters funktionsevnenedsættelse og disses reaktioner herpå, håber vi, at vi ved at formidle vores resultater kan give optikere forståelse for, hvordan nogle patienter lever med AMD, og hvilke begrænsninger sygdommen kan give.

Vi ønsker at vise optikere, at patienterne har behov for støtte. Vi mener, at støtten bør bestå af en samtale, hvor optikere udviser empati og identificerer patienternes forståelse for deres sygdom. Her bør de være opmærksomme på, at patienterne kan befinde sig i en traumatisk krise. De bør forhøre sig om patienternes viden om prognose, følgevirkninger, ægtefælle,

VINDER AF 1. PRISEN I ÅRE TS OPTIMUS PRIS

3

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013

DANISH DESIGN andre familiære og sociale relationer, foreninger og hjælpemidler. Jo mere patienterne fortæller, jo nemmere er det at definere, om eller hvor de befinder sig i en krisereaktionsfase. Optikere skal gennem placeringen af patienterne i krisereaktionsfaserne vurdere ud fra en menneskelig betragtning, hvad de forskellige begreber dækker over og dermed vurdere hvilken informationsstrategi, der skal lægges i vejledningen. Fx skal en patient i reaktionsfasen håndteres med større mental støtte end en patient i nyorienteringsfasen. Med denne vurdering kan det være nemmere at give patienterne redskaber til at lette deres hverdag. patienternes behov kan bl.a. bestå i at få en klar prognose, som kan være med til at skabe bedre indsigt i deres fremtid. Hvis de ikke har ægtefælle og nære sociale relationer, der er vigtige i den mentale støtte, kan disse patienter have behov for støtte andre steder. Dette kan bl.a. findes i diverse foreninger. Vi mener, at optikere er forpligtede til at være velinformerede om, hvilke muligheder der findes for svagsynede og blinde både i lokalområdet og på landsplan.

Vi ønsker at understrege, at der hviler et ansvar på optikere for at fastholde en sundhedsfaglig kompetence, der ser ud over detailhandel. Derfor er optikere forpligtede til at kunne formidle sin faglige viden og tilmed fungere som vejledere i sundhedsmæssigt øjemed og dermed gøre patienterne opmærksomme på disse kompetencer.

Konklusion

SINCE 1987

IF 8356

patienterne begrænses i deres hverdag i takt med progressionen af sygdommen. Dermed er patienternes funktionsevne også nedsat i forskellig grad i takt med udviklingen af AMD. Vi fandt sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og isoleret socialt liv. patienterne sætter pris på reelle informationer fra øjenlæger og optikere, hvilket giver dem en bedre forståelse for sygdommen. på baggrund af vores resultater betragter vi tab af synet som en traumatisk krise. Vores patienter kan placeres forskellige steder i krisereaktionsfasen, og de forholder sig derfor forskelligt til sygdommen.

Optikere bør tage ansvar for at yde støtte til AMD-patienter i form af faglig viden og vejledning efter patienternes behov. Hvis optikere ikke er velinformerede på området, er de forpligtede til at indhente den fornødne viden.

»

23

MODE Et tyndt metalstel i en smuk orangegul nuance fra cogan/Alivestyle.

Også solbriller fås i den nye nuance. Fra rodenstock.

Den orangegule er helt ny i moden både på tøj- og brillefronten. cathy i orangegul fra carlottas Village

Orangegult fra rodenstocks Baldessarini-kollektion

– SKØNNE FARVER – til efteråret og vinteren Optimismen spirer, forbrugertilliden øges langsomt og der ses atter en lyst til at købe. Det ses straks i modebilledet, i tøjmoden – og helt klart også i brillemoden, hvor farver igen spiller en rolle i efteråret.

Af pIA FINNE

D

et gælder de kraftige nuancer som blå, grøn, vinrød og orangegul. Det gælder de blidere pasteller, og det gælder jordnuancerne. Der spilles på alle tonerne i moden til efteråret og vinteren, og brillemoden følger fint med.

Stilen er en fin leg med det maskuline og det feminine – det rå og det blide, og individualiteten sættes i højsædet. Det handler om personlighed, og det handler om at udtrykke sit image. Efter flere sæsoner i sort og gråt, trækker kvinderne for alvor i farver til efteråret.

24

Blå og grønne toner ses der masser af. Fra de dæmpede nuancer til de kraftige dueblå og græsgrønne, der sætter et flot spil i trenden.

Vinrød eller bordeaux er også en ny nuance, der for alvor kommer til sin ret i efteråret og vinteren, og det samme er den orangegule, der skaber god harmoni med de traditionelt mørkere efterårsfarver.

Men vinteren er også lys. Fra de beige og sandfarvede toner til de pastelblide sarte lyserøde, lysegrønne og lyseblå.

Mændene er heller ikke grå og kedelige i efteråret og vinteren. For de mænd, der

Efterårsstemning fra Mykita der forhandles af Alives tyle.

»

25

MODE

cogan/Alivestyle er klar med en blå udgave med lilla undertoner.

Blåt rykker!

Fra havblå til turkisblå og blå med lilla undertoner.

Også det matcher moden.

Melleret blåt stel – som ishavet eller himlen – fra carlottas Village.

Smuk blå nuance fra carlottas Village, model HAAT.

En mere lilla udgave fra rodenstocks Baldessarini-kollektion.

gotti lancerer disse briller i lidt kraftigere pasteller.

Pastellerne er også med i trenden, og selvfølgelig rykker de nuancer også, når det gælder briller.

Et helt klart brillestel fra LINDBErg, der med den nye serie præsenterer et karakteristisk blødere udseende.

Mykita/Alivestyle i en sart rosa.

Super cool brillestel i sandfarvet fra rodenstock.

26

» har modet, er der mange muligheder for at klæde sig kreativt - og eksperimentere med en masse farver, mønstre og former.

Også mændene trækker i de blå, grønne og vinrøde toner, og de går igen i brillemoden.

Hvad enten det gælder det super trendy eller det mere stilfulde, handler det om udtryk.

Selvfølgelig ses også gråt og sort til mændene, og selv om der er farver på, må vi nok erkende, at det fortsat vil være de sorte og mørke brillestel, der sælges flest af. charlotte Dokkedal fra carlottas Village ser også en tendens til dybe, mættede farver. ”Vi ser mange grønne toner, både den blåtonede grangrønne og den mørke oliven.

MD_DA0010_130705

MyDay™

Premiere 2.9.

Oplev den optimale kombination af komfort, sundhed og håndtering.

Med MyDay™ fra CooperVision kan dine kunder fokusere på andet end deres kontaktlinser. Takket være Smart Silicone™ forbedres iltgennemtrængeligheden effektivt, der kræves mindre silikone i linsen, så der bliver plads til mere hydrogel. Derfor er MyDay™ bekvem, god for øjnene og let at anvende – den perfekte linse for dine kunder og din forretning.

MyDay™ daily disposable Yderligere information fås ved at kontakte kundeservice på 80 88 47 75 eller ved at besøge os på www.coopervision.dk.

MODE

Trælook fra Munic eyewear/Alivestyle.

Der er farver i brilletrenden, ja.

Men jordnuancerne – de sorte og brune toner – spiller fortsat en hovedrolle.

Super trendy solbrille fra rodenstock.

Grøn ses i efteråret i rigtig mange variationer fra den helt klare til den dæmpede olivengrønne.

Dæmpede jordtoner fra gotti/Alivestyle.

Skrap grønt stel fra gotti/Alivestyle.

Fra rodenstocks Baldessarinikollektion med grønne stænger.

Fra Blutsgeschwister/Alivestyle.

Hubert til børn fra Fleye.

28

Hoop fra carlottas Village.

»

Solbriller fra LINDBErg i en flot brun nuance.

Bordeaux er med både i en gennemfarvet version og funklende transparent som granater.

En mættet orange bruger vi som accent til at give liv til de mørke toner, ligesom turkis er med til at give lys og liv til de matte grønne toner.

Matte blå nuancer fra det dybe åbne hav og skiffer ses“, siger hun og påpeger, at det er den sydlige halvkugle; caribien og Afrika, der har tegnet farverne for os denne sæson mere end de skandinaviske lande.

En smuk metallic nuance fra Blutgeschwister/Alivestyle.

gotti rustfrit stålstel i smukke nuancer.

Forhandes af Alivestyle.

29

AFGANGSPROJEKT

3

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013

Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse?

– Effekten af flere fusionsstimuli på fixationsdisparitets-tavlen Af KArIN LOUISE MIKKELSEN, LINE KrOgH LAUrIDSEN Og pErNILLE SKOV HANSEN

Indledning Idéen til dette projekt blev født af observationer i klinikken, hvor asymptomatiske patienter rapporterede om relativt stort udslag på afstands-FD-tavlen. Den efterfølgende nysgerrighed og litteratursøgning gjorde det hurtigt klart, at teorien bag FD og målemetoderne af denne er til stadig diskussion blandt forskere. Et af parametrene, der debatteres, er tavlens udformning, og vi har afgrænset vores bachelorprojekt til at undersøge, hvorvidt tilføjelsen af 4 perifere fusionslåse (FL) til den centrale FL har en påvirkning på den horisontale associerede fori på afstand i forhold til, hvis der kun var 1 central FL.

I projektet er der ikke skelnet mellem associeret fori og FD, og begge dele omtales FD. Vi har lavet et kvantitativt, eksperimentelt studie med 136 deltagere, der hver har fået målt FD på to tavler med henholdsvis 1 central FL og 1 central + 4 perifere FL.

Baggrund En FD opstår, når billederne af et binokulært fikseret objekt ikke stimulerer præcist korresponderende retinapunkter men stadig falder inden for panum’s fusionsområde, således objektet ses enkelt (Objekter uden for panum’s fusionsområde ses dobbelt). FD er altså en meget lille forskydning af synsakserne, og

fIGUR 1 De anvendte rød/grøn-tavler med henholdsvis 1 og 5 fusionslåse.

30

man taler om en overkonvergens (eso) og underkonvergens (exo) af disse. Målingen foretages under binokulære omstændigheder, hvor fusion aldrig brydes.

Der er to hovedteorier på fortolkningen af FD. Den ene lyder på, at FD er en nyttig fejl i det visuelle system, som giver stimulus til vedligeholdelse af innervationsniveauet til vergenssystemet. Med andre ord er det altså en normal, fysiologisk tilstand, og det er generelt ikke nødvendigt at kompensere for den. Anden hovedteori går på, at en FD er et tegn på et stresset binokulært system. Ifølge denne teori bør man behandle i forsøget på at kompensere for FD og fjerne den unødige stress på det visuelle system. I den seneste tid har den brede holdning været, at begge forklaringer er korrekte, og at de to faktorer ikke er uafhængige af hinanden (Svede, A., et. al, 2011, s. 4356). Hvis man antager, at FD er et symptom på stress, er den mængde prismer, der eliminerer/reducerer FD til nul, den mængde, der bør afhjælpe patientens symptomer. Af den grund bruger vi FD (associeret fori) til at nå frem til en patients prismekorrektion.

Flere forhold har indflydelse på det binokulære syn og dermed også på FD. Her kan bl.a. nævnes patientens individuelle karakteristika,

ÅRE TS OPTIMUSPRIS

tekstens opbygning og en række psykofysiske forhold. I Danmark bruger vi typisk en FD-tavle leveret af AO Optik, som kun indeholder en enkelt central fusionslås. Da vi benytter FDmålingen til prismekorrektioner til symptomatiske patienter, finder vi det meget interessant at bore i, hvor præcis målingen er. giver den benyttede tavle i Danmark et sandt billede af patientens øjenposition, eller trænger den til en revurdering? fIGUR 2 Histogram. Fordeling af data. Blå søjler = 5 FL, røde søjler = 1 FL.

Materialer og metoder Vi har konstrueret vores egne tavler til projektet og har hentet inspiration fra Mallett nærtavlen og AO-tavlen. Tavlerne er lavet i rød/ grøn grundet økonomi og tilgængelighed, og vi har tilpasset størrelsen til tre meter, således spejl-opsætning ikke var påkrævet.

Sammen med vores tavler har vi brugt et spørgeskema til at frasortere de patienter, der ikke opfylder inklusion- og eksklusionskriterierne. Disse er: Alle over 18 år inkluderes, Visus under 0,8, ingen binokulært syn ekskluderes.

Når accept er givet til at deltage i forsøget gennemgås spørgeskemaet med patienten.

FD-målingen foretages på 3 m, og rækkefølgen varieres fra patient til patient, således bias i form af adaptation og træthed undgås. patienterne er ikke blevet oplyst om, hvad forsøget omhandler. Nysgerrige patienter har fået forklaringen, efter målingen er foretaget.

I den første FD-måling får px en rød/grøn brille på, og vi beder vedkommende om at kigge på prikken i midten under hele målingen.

Standard-instruktion:

på tavlen? der fokus på prikken i midten. for hinanden? hinanden?

Hvis stregerne er forskudte, indsættes prismer med prismestav. Her anvendes flashteknik for at undgå prismeadaptation. Herefter gentages proceduren med tavle nr. 2.

Resultater I projektet har vi et godt udsnit af fordelingen af ametropi blandt befolkning. I alt har vi 136 deltagere, heraf 62 myope, 30 emmetrope og 44 hyperope. Den gennemsnitlige alder er 38 år, som spænder fra 18-76 år.

Under bearbejdning af vores resultater (figur 2) opdagede vi, at alle eso og exo målinger går mod ortho, når tavlen med de perifere fusionslåse anvendes. Altså bliver exo-målinger mindre exo og eso-målinger mindre eso. Dette var tydeligt, når man lavede et histogram over fordelingen af værdierne på de to tavler.

Vi har behandlet vores indsamlede data i STATA 11 og udførte bl.a. x2-test og parret t-test. For at beregningerne kunne gennemføres, måtte vi inddele vores data op i exo, eso og ortho.

X2-testen tager ikke hensyn til type eller størrelsen af forien, men tester om der er en fori eller ej. Ved x2-testen ser vi, at der er markant flere ortho-målinger på tavlen med 5 FL. Denne betragtning kan fastlås med stor statistisk signifikans, da p<0,05 (p=0,0039).

Vi har ikke fundet studier, der understøtter dette fund, hvilket kan skyldes, at de fundne kilder ikke specificerer hvilken forskel, der er på de to tavler, men blot at der er forskel. på trods af at vi ikke kan støtte vores fund op af tidligere studier, betragter vi resultaterne som klinisk signifikante på baggrund af p-værdien og den statistiske styrke på 98,5% (omvendt styrkeberegning er foretaget).

X2-testen viste os, at markant flere orthomålinger blev fundet på tavlen med 5 FL. Denne observation gav os anledning til at

grave dybere ned i data og sammenligne exoværdierne målt på de to tavler ved hjælp af parrede t-tests. Samme sammenligning fandt selvfølgelig også sted med eso-værdierne.

De parrede t-test for hhv. exo og eso giver os meget lave p-værdier, hvilket viser en klar signifikant forskel på de to tavler. Den gennemsnitlige forskel for exo-værdierne er 1,1875D og for eso-værdierne 0,8571D. Dette betyder for exo-værdierne, at tavlen med de 5 FL måler gennemsnitligt 1,18D mindre end tavlen med 1 FL. Tendensen er desuden større for exo-værdierne end eso-værdierne, omend p-værdierne stadig viser stor statistisk signifikans. Vi mener ikke, man kan se bort fra ortho-værdierne, hvorfor vi tilføjede disse til henholdsvis eso- og exo-værdierne. Dette resulterede i en stadig klar statistisk signifikant forskel, dog mindre gennemsnitlig forskel. Den mindre gennemsnitlige forskel skyldes selvfølgelig, at vi tilføjer flere 0-værdier, hvorfor forskellen bliver udvandet.

Vores statistiske resultater viser altså, at tavlen med 5 FL giver 1) flere ortho målinger, 2) lavere exo-værdier og 3) lavere eso-værdier.

Diskussion/konklusion Vi har sammenlignet vores studie og resultater med andre forskningsprojekter, heriblandt et studie fra 1984 (cameron Wildsoet), et studie fra 1995 (David goss) og et nyere fra 2000 af Michael Ukwade. De tre studier er enige om, at jo større område på FD-tavlen uden fusionsstimuli, jo større FD. M. Ukwade fastslog desuden i 2000, at FD bliver mindre, når der måles med en central + perifere FL i forhold til én central FL alene. De tre studier har dog

»

31

AFGANGSPROJEKT Vinder af 2. PriSen

3

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013

TABEL 1: X2-TEST. TESTER PÅ DET FULDE DATASÆT, OM DER ER FORI ELLER EJ. FLERE ORTHO-VÆRDIER NÅR TAVLE MED 5 FL ANVENDES. Fixation disparitet

Ortho

Tavle m. 5 FL

31 (22,79%)

101 (74,25%)

Tavle m. 1 FL

53 (38,97%)

83 (61,03%)

TABEL 2: PARRET T-TEST PÅ OPDELT DATASÆT. STOR GENNEMSNITLIG FORSKEL PÅ EXO-VÆRDIER ISÆR. LAVE P-VÆRDIER VISER STOR STATISTISK SIGNIFIKANS. Observationer

P-værdi

Gennemsnitlig forskel

Exo

32

0,0000

1,1875

Eso

21

0,0014

-0,8571429

Exo+ortho

115

0,0000

0,3391304

Eso+Ortho

104

0,0144

-0,1634615

en stor risiko for type 1 fejl, altså at finde en sammenhæng der ikke er der i virkeligheden.

Dette skyldes studiernes størrelse (max 10 deltagere), og at de bevidst kun har inkluderet asymptomatiske patienter i forsøgene. I vores studie har vi 136 deltagere med og har ikke ekskluderet symptomatiske patienter, hvorfor vi mener, at der er endnu større belæg for vores fundne tendens.

Undervejs i vores projekt er vi ofte stødt på spørgsmålet om, hvad der er den sande værdi af FD. Vi kender ikke den ”virkelige mængde FD”, da der ikke findes en golden Standard, der fortæller os sandheden. Studierne viser, at der er mindre FD ved 5 FL – men vi ved ikke, hvad den virkelige FD er og med andre ord, om det er tavlen med 1 eller 5 FL, der giver den mest rigtige værdi.

Hvis vi tænker sandheden som værende det, der minder mest om patientens daglige situation, må det være tavlen med 5 FL, som giver den værdi, der ligger tættest på ”sandheden”.

Det er sjældent, at vi i dagligdagen går rundt og kigger på noget, hvor der kun er en lille prik, vi ser med begge øjne. Oftest er der mange ting, der kan hjælpe vores fusion til at holde tingene samlede.

32

patienter med problematisk FD har typisk symptomer så som astenopi, hovedpine, slør og/eller lejlighedsvis diplopi (Sheedy, J., et. al 1983, s. 517). Der er mange problematikker/ anomalier, der medfører lignende symptomer eksempelvis spændingshovedpine. Ud fra dette kan det tænkes, at optikeren i nogle situationer kan udlede den fejltolkning, at patientens problemer stammer fra den FD, der måles på tavlen med 1 central FL. Denne måling kan lige så godt være en fejlmåling, forstået på den måde at patientens FD kun er til stede i de kunstige testomstændigheder og ikke i dagligdagen. patientens problemer stammer andet steds fra fx spændingshovedpine, men patienten bliver korrigeret med prismer i den tro, at det er FD, der er årsagen. Kunden får ikke løst sit problem, og butikken skal måske ombytte eller returnere brillen.

Da FD bruges til at korrigere patienten med prismer (Scheiman, Wick, 2008, s. 103), er det nyttigt at bruge den mest præcise tavle, der kommer tættest på hverdagens synsstimuli.

Hvis vi går ud fra, at tavlen med 5 FL fjerner nogle falsk positive målinger og er mere lig sandheden, vil dette udmunde sig i en tids-

besparelse i prøverummet, idet den problemorienterede synsundersøgelse hurtigere vil gå mod bedst mulige behandling. Vi anbefaler derfor at foretage FD-målingen med 1 central og 4 perifere FL. Konklusion: Der er klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitets-målingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse.

Tavlen med 5 fusionslåse finder generelt flere ortho-målinger og måler generelt en mindre FD, hvor denne er til stede.

Referencer 1. Sheedy, J. , Saladin, J., 1983, Validity of diagnostic criteria and case analysis in binocular vision disorders, Am J Optom – Pacificu.edu.

2. Rutstein, R., Daum, K., 1998, Anomalies of Binocular Vision: Diagnosis & Management, Mosby 3. Ukwade, M., 2000, Effects of Nonius Line and Fusion Lock Parameters on Fixation Disparity, Optometry and Visual Science, Vol 77, No. 6, pp. 309-320 4. Wildsoet, C., Cameron, K., 1984, The Effect of Illumination and Foveal Fusion Lock on Clinical Fixation Disparity Measurements with the Sheedy Disparometer, Ophthal. Physiol.

Opt, Vol 5, No. 2, pp. 171-178 5. Goss, D., 1995, Ocular accommodation, convergence, and fixation disparity, 2. Edition, Butterworth-Heinemann Scheiman, M., Wick, B., 2008, Binocular vision, 3. Edition, Wolters Kluwer

Synoptik Norge AS, representert med kjedene Brilleland og Interoptik er en ledende aktør i optikerbransjen. Selskapet har 136 butikker over hele landet, mer enn 1000 ansatte og en omsetning på over 1 milliard kroner. Synoptik Norge AS er et offensivt og vekstorientert selskap i kontinuerlig endring. Selskapet eies av Grand Vision, Europas største innen optisk detaljhandel. Våre to optiske kjeder gjør oss til den største aktøren i det norske markedet.

Optiker? Vi vil ha deg i Norge!

OM Å JOBBE HOS OSS Våre optikeres hovedoppgave er å gjennomføre synsundersøkelser og kundeoppfølging etter offentlig pålagte helsemessige standarder og gjeldende retningslinjer i kjeden. Sammen jobber vi for å beholde et høyt faglig fokus og en meget profesjonell kundebehandling. I våre kjeder er kundene viktigst og målet er at alle blir sett og får en god opplevelse i våre butikker. Alle våre optikere oppdateres på faget med kontinuerlige kurs og fagseminarer.

HVEM SØKER VI? Er du en optiker med godkjent autorisasjon som vil oppleve noe nytt? Da vil vi gjerne invitere deg til en samtale.

AUTORISASJON I OPTOMETRI? Med dansk autorisasjon får man automatisk godkjent autorisasjon i Norge.

FLYTTE TIL NORGE ELLER JOBBE HOS OSS EN PERIODE? Om du kan tenke deg å flytte permanent, jobbe her ett år eller kanskje kan du ønsker å pendle imens du bor her? Vi hjelper deg med det praktiske rundt dette. Reise, flytting, bolig, skatt etc.

Slikt avtaler vi når vi blir enige om de generelle betingelsene og hvor du skal jobbe.

HVOR I NORGE SKAL JEG JOBBE? Det er for tiden flere muligheter i hele landet. Ta kontakt med oss for å finne ut mer om hvor det kan være aktuelt for deg å starte i ny jobb.

HVA SLAGS BETINGELSER KAN MAN FORVENTE? Våre optikere har meget gode betingelser med konkurransedyktig lønn, overtidsbetalt og med gode muligheter for bonus. Det første året kan vi blant annet bidra økonomisk med støtte til bolig. Vi kan også dekke kostnader til transport av møbler og annet du ønsker å ha med deg til Norge. Det er viktig å huske at du som dansk i Norge vil få en svært mye lavere skatt enn du har i Danmark. Normalt ca 30-35% er vanlig.

INTERVJU? VI BETALER DIN FLYBILLETT! Kontakt oss i dag og sjekk ut DINE muligheter hos oss her i Norge. Vi dekker din reise over hit og blir vi enige hjelper vi deg med alt det praktiske og bidrar økonomisk til flytting fra Danmark - eller om du ønsker å pendle, så er det også en mulighet. Send en e-mail med ditt CV til oss, så tar vi en samtale om dine muligheter hos Synoptik Norge i en av våre to kjeder.

Send oss en e-mail i dag: hr@synoptik.no Synoptik Norge AS - Eyvind Lyches vei 19 A - Pb. 77 - 1300 Sandvika - Norge - Tel: +47 67 55 28 00 - www.synoptik.no

FAGLIGT

Allergi og kontaktlinser – hvad kontaktlinsebrugere brænder efter at få at vide Af JAYNE ScHOFIELD Og ANDrEW ELDEr SMITH, prOFESSIONAL AFFAIrS ALcON, STOrBrITANNIEN

I modsætning til hvad der gælder for kærlighed og ægteskab, har det ikke været den gængse opfattelse, at kontaktlinsebrug og allergi passede som fod i hose (yngre læsere – spørg jeres forældre eller bedsteforældre!).

En afhandling skrevet af James Wolffsohn og Jean Emberlin1, der blev offentliggjort i 2011, påviste, at personer, som var hårdt ramt af øjenallergi (pollenallergi), oplevede, at kontaktlinser rent faktisk lindrede deres reaktioner og symptomer. De allergiramtes øjne så med andre ord ofte bedre ud og føltes bedre, når de brugte kontaktlinser. I denne artikel forklares det, hvorfor nogle kontaktlinser er bedre end andre til at lindre symptomerne på pollenallergi.

Hvor stort et problem er sæsonbetonet allergi?

En stor del af befolkningen i Storbritannien lider af sæsonbetonet allergi. Ifølge Allergy UK rammes hver tredje af allergi mindst én gang i livet.2 Mange optikere synes måske, det er et lavt tal, når de tænker på, hvor mange af deres kontaktlinsebrugere, der rapporterer om (pollen)allergi, overfølsomhed over for fødevarer, parfume og høfeber. Ifølge Wolffsohn er antallet af personer i USA, der lider af allergi, nået op på 50 procent, hvoraf hovedparten har forskellige øjensymptomer. I betragtning af at det især er børn, teenagere og yngre voksne, der rammes af øjenallergi3, er det vigtigt, at optikere giver en god vejledning og fortæller folk, at forskningen understøtter synspunktet om, at visse kontaktlinser er bedre end andre til pollenallergikere. Sæsonbetonet allergi er stigende, og antallet af allergikere i Europa vokser og forventes at nå samme niveau som i USA i løbet af de næste par år.

Hvad er allergi generelt set?

Allergi er en overreaktion i immunsystemet på et stof, som immunsystemet normalt ikke vil reagere på. Det fører kort fortalt til frigivelse af betændelsesmarkører f.eks. histamin og en række fysiologiske reaktioner, der

34

kan antage mange former og have forskellige grader. En hudreaktion kan f.eks. føre til kløe, rødmen, udslæt og evt. hævelse. Hvis reaktionen forekommer i åndedrætssystemet, kan den pågældende opleve nysen, hoste, pibende vejrtrækning og åndenød. Øjenreaktionerne og symptomerne omfatter kløe, øjne, der løber i vand, konjunktival injektion, hævelser af øjenlåget og øjets bindehinde, nedsat tårefilmsstabilitet, papillære ændringer i øjenlågets bindehinde, corneal staining og reduceret synskvalitet.

Der er en lang række stoffer, man kan være allergisk overfor, og reaktionen kan være sæsonbetonet som ved høfeber eller vedvarende som ved skæl fra dyr og husstøvmider. pollenallergi kaldes normalt høfeber og betragtes som et sommerrelateret problem.

Høfeber er en misvisende betegnelse, og antagelsen, om at pollenallergi er et sommerrelateret problem, er en misforståelse, da mange ikke er allergiske over for græspollen men for træpollen. De forskellige træer frigiver pollen på forskellige tider af året (tabel 1), så hvis man

er så uheldig, at man reagerer på forskellige træer, kan symptomerne vare i månedsvis. Årsagen, til at symptomerne historisk set var værre i høsæsonen, er, at slåning og tørring af høet resulterede i, at støv og pollen, der havde samlet sig på græsset, blev kastet op i luften.

Kontaktlinser og pollenallergi Instinktivt virker det forkert at placere en kontaktlinse på et øje, der er påvirket af en allergisk reaktion, specielt hvis det er en flerdagslinse, der bliver forurenet med proteiner, fedtbelægninger og mucin fra tårerne, hvilket kan føre til nedsat komfort4. Hayes et al.

(2003) offentliggjorde imidlertid bevis for, at endagskontaktlinser reducerer symptomerne fra pollenallergi5, at endagslinserne var mere komfortable end brugernes normale flerdagslinser og at de var effektive til behandling af kontaktlinsebrugere med pollenallergi.

Nyheder Wolffsohn og Emberlain så på den reaktion, der kom, når asymptomatiske kontaktlinsebru-

»

Valget er dit...

SPAR PENGE PÅ INDLØSNING AF VISA & MASTERCARD Din brancheorganisation og S5 har lavet en samarbejdsaftale, som giver din virksomhed mulighed for rigtig gode priser på indløsning af Visa & Mastercard, samt udbetaling på kun 2 dage.

Betalingsterminaler fra S5: š š š š š

Uden PSAM – dvs. frit valg af indløser.

Kan klare alle korttyper – også DANKORT. Mulighed for videresendelse af gebyrer.

Klar til NFC og contactless.

Bedste modeller fra Ingenico.

Indløsning af VISA og MasterCard:

FRIE BETALINGSTERMINALER – UDEN PSAM KORT

š š š š

Udbetaling efter kun 2 bankdage.

Lave priser på indløsning.

Intet årsgebyr.

Mulighed for at videredebitere gebyrer på kreditkort.

Du får nu også mulighed for at købe S5 betalingsterminaler, som ikke er bundet op på NETS infrastrukturer. Det betyder en fri terminal, hvor din virksomhed for fremtiden selv bestemmer hvor jeres transaktioner indløses.

Derfor – vælg den rigtige betalingsløsning med det samme og opnå besparelser på VISA & Mastercard.

Det er nemt for dig at skifte - S5 sørger for alt det praktiske omkring tilslutning.

Kontakt os allerede i dag, så finder vi den helt rigtige løsning til din virksomhed.

Du træffer os på tlf. 7026 2110 eller salg@s5.dk

»

35

FAGLIGT

» gere, der reagerede positivt på en priktest for græspollen, blev udsat for luftbårne partikler af det samme pollen. Deres reaktioner og symptomer blev klassificeret ved starten af hver undersøgelsesfase, og alle deltagerne blev udsat for pollen under tre forskellige omstændigheder i tilfældig rækkefølge: Uden linser, ved brug af etafilcon A-endagskontaktlinser og ved brug af DAILIES Aquacomfort pluskontaktlinser.

Deltagerne blev derefter bedt om at vurdere symptomernes grad og varighed. De observerede reaktioner og symptomer er beskrevet i tabel 2.

Resultater Deltagerne i undersøgelsen syntes, at deres øjne havde det langt bedre ved brug af DAILIES Aquacomfort plus sammenlignet med ingen linser overhovedet, og selv om etafilcon A reducerede reaktionerne og symptomerne, var forbedringen mindre markant her. Ved brug af DAILIES Aquacomfort plus fandt deltagerne, at graden af svien og den brændende fornemmelse samt varigheden af de generelle symptomer var væsentligt reduceret. DAILIES plus reducerede også hyperæmi sammenlignet med ingen linser og etafilcon A-linser.

Komfort er nøglen Komfort spiller en central rolle, når det gælder brugen af kontaktlinser. Manglende komfort er stadig den vigtigste årsag til, at kontaktlinsebrugere holder op med at bruge kontaktlinser, og frygten for ubehag afholder endda mange fra overhovedet at prøve kontaktlinser.

Forbedring af kontaktlinsekomforten øger antallet af personer, der fortsætter med at bruge linser, og det vil forbedre kontaktlinsernes omdømme som en behagelig form for synskorrektion. Hvis man forhindrer, at brugerne falder fra, har det også en positiv

TABEL 1 TIDSPUNKTER FOR FRIGIVELSE AF POLLEN FRA ALMINDELIGE ALLERGIFREMKALDENDE PLANTER 8 Reaktion

Symptom

Bulbær hyperæmi Limbal hyperæmi Palpebral hyperæmi Corneal staining Bulbær staining Palpebral ruhed

Ubehag Brænden Tørhed Kløe Brændende fornemmelse

36

indvirkning på virksomhedens økonomi, da kontaktlinsebrugere bidrager forholdsmæssigt mere til indtjeningen end brillebrugere, de er mere loyale og de kommer med flere anbefalinger end brillebrugere. Så det giver god mening at øge salget af kontaktlinser.

Blinkaktiverede genfugtende stoffer DAILIES Aquacomfort plus-kontaktlinser indeholder tre stoffer, der fungerer som komfortdråber dagen igennem. HMpc (hydroxymethylcellulose) smører linsen, pEg (polyethylenglycol) fugter linsen og pVA frisker linsen op hele dagen. Det er almindeligt anerkendt, at DAILIES plus giver en enestående tårefilmsstabilitet på grund af den blinkaktiverede frigivelse af pVA.6 I afhandlingen skriver Wolffsohn: ”Brugen af en kontaktlinse, der har den kendte egenskab, at den frigiver polyvinylalkohol – et klinisk tårefilmssupplement – til tårefilmen, giver en yderligere reduktion af limbal og palpebral rødmen [sammenlignet med etafilcon A-linser]”.

Forbedring af livskvaliteten Undersøgelsen viser, at brugen af kontaktlinser rent faktisk reducerer både graden og varigheden af reaktionerne og symptomerne i de perioder, hvor brugerne lider af sæsonbetonet allergi. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den blinkaktiverede frigivelse af fugtgivende stoffer, der er helt unik

for DAILIES plus, reducerede symptomerne mere end kontaktlinsematerialer uden denne funktion. Som professionelle optikere skylder vi vores kontaktlinsebrugere at give dem den bedste totaloplevelse ved kontaktlinsebrug med hensyn til syn, komfort og øjets sundhed på langt sigt. Manglende komfort er stadig den vigtigste årsag til, at brugerne holder op med at bruge kontaktlinser 7. Ved at optimere komforten kan vi således fastholde flere kontaktlinsebrugere og opmuntre andre til at opleve fordelene ved et klart syn uden briller. DAILIES plus med blinkaktiveret frigivelse af fugtgivende stoffer giver større komfort ved at forbedre tårefilmsstabiliteten dagen igennem og reducerer de sæsonbetonede allergireaktioner og -symptomer.

Referencer 1. Wolffsohn J og Emberlain J 2011 CLAE 34 169-172 Role of contact lenses in relieving ocular allergy 2. www.allergyuk.org Marts 2011 3. www.bsaci.org 4. Lemp MA 2008 Contact lenses and allergy Curr opin Allergy Clin Immunol 2008 8 457-460 5. Hayes V, Schnider CM Veys J An evaluation of 1-day disposable contact lens wear in a population of allergy sufferers 2003 26: 85-93 6. Wolffsohn J et al Clinical Performance of daily disposable soft contact lenses using sustained release technology CLAE 2006:29:127-134 7. Rumpakis J (2010) New Data on Contact Lens Dropouts: An International Perspective http://www.revoptom.com/ content/d/contact_lenses___and___solutions/c/18929/ 8. http://www.metoffice.gov.uk/health/public/pollenforecast#calendar

Denne artikel er tidligere publiceret i Optician (07.07.2012) og er godkendt til publicering i oversat dansk version i Optikeren.

Artiklens udarbejdelse og oversættelse er støttet af Alcon.

TABEL 2 VURDEREDE REAKTIONER OG SYMPTOMER

Annonce

Fem indblik i en teknologisk landvinding: Kontaktlinser med gradueret vandindhold Ubehag i form af tørre og irriterede øjne udgør til stadighed det største problem for kontaktlinsebrugere1 og er fortsat det væsentligste fokus under udviklingen af nye kontaktlinser. En af de væsentligste udfordringer har været at forene exceptionel komfort med høj åndbarhed, og samtidig have bekvemmeligheden ved en endagslinse.

Når man overvejer hvilke egenskaber, der er vigtige med henblik på udvikling af den ‘ideelle’ kontaktlinse, vil der ofte være uoverensstemmelse mellem de egenskaber, der ønskes hhv. i linsens kerne og linsens overflade. Det kan medføre et kompromis i forhold til brugerens behov for både sundhed og komfort. Udviklingen af DAILIES TOTAL1® kontaktlinser med gradueret vandindhold udgør en ny epoke inden for kontaktlinser i forhold til materialeteknologi og brugerkomfort. Herunder giver vi dig 5 indblik, der kan bidrage til en dybere forståelse af det nye koncept, som er helt unikt for DAILIES TOTAL1®.

GRADUERET VANDINDHOLD

>80%†

33%

>80%†

Tværsnit af kontaktlinse

1. Linsens kerne har både høj ilttransmissibilitet og mekaniske egenskaber, som sikrer god linsetilpasning og linsehåndtering.

Qua den ultrabløde overflade-gel, der er sammensat af et netværk af hydrofile polymerer, er linsen biokompatibel med hornhinden og tårefilmen. Linseoverfladen er ekstremt glat og har lav friktionskoefficient.

2. I modsætning til alle andre bløde kontaktlinser2 kan der påvises en målbar variation i linsens materiale (figur 1)3, vandindhold og modulus fra linsens kerne til linsens overflade. Kombinationen af Dk/t 156@-3.00D og et vandindhold i linsens overflade på >80% muliggør en linse vis kerne er yderst åndbar, med en hydrofil og glat overflade som er stort set fri for silikone.†

Kerne

Overflade med gradueret vandindhold

6 µm

Figur 1. AFM-billede af DAILIES TOTAL1® kontaktlinse-tværsnit3.

3. Overfladen af hydrofile polymerer har en tykkelse på ca. 6 µm (ca. 10% af den totale linsetykkelse). Linsen har et vandindhold på næsten 100% i den absolutte overflade,

hvilket gør den højst kompatibel med tåre– filmen.

Kernen • Silikonehydrogel materiale med lavt vandindhold og høj ilttransmissibilitet, hvilket giver fremragende linsehåndtering

5. Det skematiske billede til venstre viser, hvordan vandindholdet varierer fra kerne til overflade, og opsummerer de forskellige egenskaber i kernen og på overfladen.

4. Der er stort set ingen silikone i linsens overflade. Den ultrabløde overflade-gel er med til at minimere interaktion med øjets sarte væv.

Overfladen • Over 80%† vand og helt op til 100% i den absolutte overflade • Ultrablød overflade-gel med gradueret vandindhold – sammensat af et netværk af hydrofile polymerer • Indeholder stort set ikke silikone • Lavere kompressionsmodulus end i kernen

Figur 2.

†In vitro-måling af ubrugte kontaktlinser; Alcon data on file, 2011.

References: 1. R umpakis J. New data on contact lens dropouts: An alternative perspective, Review of Optometry, 2010:37-42. 2. ACLM Yearbook, 2012. 3. Thekveli S, Qiu Y, Kapoor Y, Kumi A, Liang W, Pruitt J. Structure property relationship of delefilcon A lenses. CLAE, Vol 35, Supplement 1, Dec 2012, p e14. © 2013 Novartis AG. DAILIES Total1®, DAILIES Total1®-logoet, CIBA VISION®-logoet og Alcon-logoet er registrerede varemærker tilhørende Novartis AG. CIBA VISION® er nu en del af Alcon, en division af Novartis AG.

»

37

KONFERENCE

Den 9. og 10. november

5 GODE GRUNDE

til at DU skal deltage i Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference

1 5 2 4 3 Du bliver klogere

Du får en koncentreret viden på to dage, som du kan lade dig inspirere af eller gå hjem og bruge i butikken eller i din virksomhed.

Du møder kollegaer fra hele landet

Du får det store helikopterblik

Du får en unik mulighed for at møde og udveksle erfaringer med nye såvel som tidligere kollegaer fra hele landet.

Oplægsholdere fra både ind- og udland sætter fokus på optometri og kontaktlinser ud fra vidt forskellige perspektiver og erfaringsgrundlag.

Du får fingeren på teknologipulsen Du kan møde producenter og leverandører af bl.a. kontaktlinser, brilleglas og instrumenter og blive opdateret på de nyeste teknologiske løsninger.

38

Du finder noget for dig

De mange sideløbende sessioner sikrer, at der er noget for dig, hvad enten du er nyuddannet, erfaren eller studerende.

Fire oplæg du kan glæde dig til på konferencen: Scleral Contact Lenses – Factors for Success

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013 Den 9. og 10. november 2013 Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg, København

Du kan få mere info om konferencen og se hele programmet på optometrikonference.dk.

Her kan du også tilmelde dig.

Foredragsholder: William L. Miller, OD, PhD, Associate Professor and Chair Clinical Sciences Department Texas Eye Research and Technology Center.

Moderne sclerallinser er et foretrukket valg til at korrigere patienter med forskellige corneal ectasias. Desværre er det ikke alle patienter, der kan tåle at bære disse linser uafbrudt en hel dag. Denne præsentation giver en forståelse for scleral-designs og tilpasningsstrategier samt hvilke hornhindesygdomme, der egner sig til scleral linser.

Keratoconus – New Discoveries, New Controversies

I November gentager Danmarks Optikerforening og Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne sidste års store succes, hvor mere end 300 deltagere gæstede Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference i København.

I år er vi stærkt tilbage med et bredt og varieret program med fokus på alt fra den seneste forskning inden for keratoconus og sclerallinser til kommunikation og brugen af sociale medier krydret med præsentationer af de tre afgangsprojekter, der blev belønnet med dette års Optimuspriser. på konferencens store udstilling møder du også producenter og aktører inden for brillestel, brilleglas, kontaktlinser, instrumenter og komponenter, der står klar til at give dig et indblik i den nyeste teknologi ind imellem lektionerne.

Vi har planlagt det sådan, at du, som sidste år, kan vælge mellem tre forskellige spor med hovedvægt på henholdsvis kontaktlinser, almen optometri eller binokulært syn og synstræning – men du kan selvfølgelig også shoppe mellem de emner, der interesserer dig mest.

Konferencen åbnes med en spændende paneldebat om myopi, hvor øjelæge Klaus Trier blandt andet vil gøre os klogere på, hvordan et særligt stof fra cacao kan være med til at bremse udviklingen af myopi hos børn – og derefter kan du glæde dig til en perlerække af spændende oplæg og inspirerende foredragsholdere fra ind- og udland.

Foredragsholder: Jan P.G. Bergmanson, Professor of Optometry at the University of Houston College of Optometry and founding Director of the Texas Eye Research and Technology Center.

Keratoconus har været kendt som en hornhindesygdom i snart 150 år, alligevel har vi svært ved at forstå dens ætiologi, eller hvorfor nogle mennesker udvikler denne sygdom i hornhinden. Der findes en lang række teorier om baggrunden for og oprindelsen af keratoconus, og under dette foredrag vil du få den nyeste viden om sygdommen.

Synets neurologi Vi siger nogle gange, at ”det sete afhænger af øjnene, der ser”, men mere præcist afhænger det sete i høj grad af hjernen. Op mod en tredjedel af hjernen er dedikeret til nervebaner og områder, som understøtter det visuelle system. Det er derfor sjældent, at neurologiske forandrinForedragsholder: Signe Allerup ger som degenerative sygdomme eller blodpropper ikke Vangkilde, Post doc. Cand. psych. også påvirker evnen til at opfatte verden omkring en. De Ph.d. to foredrag med synets neurologi fokuserer på det neurale grundlag for grundlæggende visuelle funktioner og på nogle af de mulige metoder, der med fordel kan anvendes i rehabiliteringen af visuelle forstyrrelser med et neuralt grundlag.

Danske skolebørn, synsudvikling og læseeffektivitet

Foredragsholder: Marianne Ledet Maagaard, cand. scient., lektor ved Danish College of Optometry og optometrist Ivan Nisted, lektor ved Danish College of Optometry.

I 2008 påbegyndte Optikerhøjskolen i randers et samarbejde med en lokal folkeskole med årlig synscreening på 2. til 8 klassetrin. Målet er at belyse, hvorvidt synsfejl og samsynsproblemer har konsekvenser for indlæring hos skolebørn. præsentationen vil afrapportere aktuelle resultater og sætte dem i relation til den eksisterende viden på området.

»

39

INDHOLD AFGANGSPROJEKT

3

Orthokeratologi kontaktlinsens effekt som myopikontrol hos børn i alderen 6-16 år

1

2

OPTIMUSPRISEN 2013

Af cHrISTINA SØNDErgAArD Og METTE ØSTErgAArD

M

yopi er det mest forekommende øjensyndrom i verden. Det vurderes i dag, at det påvirker 1,6 milliarder mennesker på verdensplan, og det forventes at stige til 2,5 milliarder i 2020 ifølge Institute of Eye research.1 Man bør derfor fokusere mere på en forebyggende behandling, hvor man kan bremse udviklingen af myopi og dermed mindske udviklingen af den axiale længde (AL).

Myopi i sig selv er ikke en sygdom, men ved høje styrker er der en risiko for at udvikle chorioretinal degeneration, retinal detachement, glaukom og katarakt, som kan resultere i synsnedsættelse eller synstab.1 Disse komplikationer har ikke kun en betydning for den berørte person men også samfundsmæssigt, hvor det skønnes at koste Danmark 500 millioner kr. på årsbasis.3 Med udsigterne til en stigning i antallet af myope personer, kan man kun forvente en proportionel stigning i udgifterne for det danske sundhedsvæsen.

En mulig og anerkendt, dog ikke særlig udbredt, behandlingsform i Danmark er Orthokeratologi, i daglig tale kaldt ortho-k.

Orthokeratologi er en midlertidig reduktion af myopien opnået ved en speciel kontaktlinse, der omformer cornea og på denne måde bremser udviklingen af AL (se billede 1).

Når man omformer cornea, får man lysets stråler til at ramme retina centralt, men man får ved denne teknik også de perifere stråler til at ramme inden for nethinden og undgå perifer hyperopisk defokusering, som det ellers ikke er tilfældet for det myope øje (se billede 2).

Ifølge Esben Sørensen, ejer af Enseyes, kan man sagtens foretage denne behandling på børn i 6-7 års alderen. Når der er opbakning fra forældrene, som skal hjælpe barnet med linsehåndteringen, er der ingen nedre aldersgrænse3. Man bør dog fortsætte denne behandling eller korrektions-mulighed, indtil barnet er minimum 17-18 år, da ter her omkring myopien stabiliseres. Afbryder man

behandlingen før dette tidspunkt, kan man risikere en acceleration i AL.4

Materiale og metode Dette systematiske review har til formål at vurdere de nyeste forskningsresultater og udlede effekten af ortho-k linser som myopikontrol på AL. Der blev fundet fire studier og to case-rapporter. Alle studier var på engelsk fra 2000 til 2012, var videnskabelige og kvalitetssikrede studier, omhandlende myopikontrol hos børn mellem 6-16 år ved brug af ortho-k linser, myopi fra 0,25 D - 5,00 D, astigmatisme < 2 D og studiets varighed på minimum to år, indeholdende kontrolgruppe og minimum 40 deltagere ved afslutning.

Artiklerne blev kvalitetsvurderet ud fra evidenshierarkiet i Den sundhedsvidenskabelige opgave.5 1b: retardation of Myopia in Orthokeratology (rOMIO) Study: A 2-Year randomized clinical Trial; pauline cho; Sin-Wan cheung; Investigative Ophthalmology & Visual Science October 2012, Vol. 53, No. 11.6

BILLEDE 1 cornea der tager form efter ortho-k linsen [2]

2a: Myopia control with Orthokeratology contact Lenses in Spain: refractive and Biometric changes; Jacinto Santodomingo-rubido; c´esar Villa-collar; Bernard gilmartin; ram´on guti´errez-Ortega; IOVS, July 2012, Vol. 53, No. 8.7

Eye surface profile with no lens

40

with lens fitted

after overnight adjustment

with lens removed

2b: Long-Term Effect of Overnight Orthokeratology on Axial Length Elongation in childhood Myopia: A 5 Year Follow-Up Study; Takahiro Hiraoka; Tetsuhiko Kakita; Fumiki Okamoto;

Hideto Takahashi; Tetsuro Oshika; Investigative Ophthalmology & Visual Science, June 2012, Vol. 53, No. 7. 8 2b: The Longitudial Orthokeratology research in children (LOrIc) in Hong Kong: A pilot Study on refractive changes and Myopic control; pauline cho; Sin-Wan cheung; M Edwards; current Eye research 2005, Vol. 30, 71–80.9 3b: Asymmetrical Increase in Axial Length in the Two Eyes of a Monocular Orthokeratology patient; S.W cheung; p cho; D Fan; Optometry and Vision Science, Vol. 81, No. 9, September 2004.10 3b: Discontinuation of Orthokeratology and Myopic progression, T Lee; p cho; Optometry and Vision Science, Vol. 87, No. 12, December 2010.11

Konklusion De fire studier samt de to case-rapporter viser en tendens til, at ortho-k har en mulig hæmmende effekt på myopi progressionen på baggrund af den mindskede vækst af AL. I alle studierne har ortho-k-gruppen en mindre vækst af AL på op imod halvdelen af den vækst kontrolgruppen har.

Man vil dog ikke kunne konkludere, at vores studie er alment gyldigt for effekten af ortho-k linser som myopikontrol, da vi har forholdsvis få studier med relativt få deltagere. Det vil kræve flere studier for at kunne bekræfte dette.

Perspektivering I alle de inkluderede studier viser sig en tendens

I alle de inkluderede studier viser sig en tendens til, at ortho-k linser har en forebyggende effekt mod myopi progressionen hos børn i alderen 6-16 år. til, at ortho-k linser har en forebyggende effekt mod myopi-progressionen hos børn i alderen 6-16 år. Det vil i fremtiden være oplagt for øjenlæger og optikere at tage denne korrektionsmulighed med i deres overvejelser, når en ung myop person kommer til synsprøve og viser tendens til progredierende myopi.

Der er lidt uenighed omkring alder, hvornår et barn skal påbegynde behandling, men ud fra disse studier er der en tendens til, at det er bedst at starte i 6-7 års alderen. Da det i dansk lovgivning i henhold til bekendtgørelsen nr. 817 § 412 ikke er lovligt for danske optikere at foretage en synsprøve på børn under 10 år, uden de først er tilset af en øjenlæge, er det derfor vigtigt, at øjenlægerne anerkender ortho-k linser som en mulig myopireducerende behandling, og at de henviser klienterne til behandling hos optikere og optometrister, der arbejder med denne behandling.

I det moderne samfund er der en tendens til, at vi har mere og mere nærarbejde fra en meget tidlig alder i form af tablets, smartphones og computere. Dette kan muligvis forårsage en øget myopiudvikling hos den almene befolkning. Spørgsmålet er, om vi skal følge med fremskridtet og forske mere i ortho-k og andre former for myopikontrol, eller skal vi forsøge at nedsætte vores nærarbejde, hvis

det er muligt?

Referencer 1. Grosvenor Theodore. Primary Care Optometry. Fifth Edition 2007. Butterworth Heinemann Elsevier. s. 41-67 2. What is Orthokeratology. My Eye Room. Tilgængelig på: http://www.streetdirectory.com/businessfinder/ page/171715/130222/199/ 3. Introduktions kursus til ortho-k linser foretaget af Esben Sørensen, Enseyes, d. 19-20. december 2012 4. Trier Klaus. Ny medicinsk behandling af progredierende axial myopi. Oftalmolog 8. december 2008 5. Lindahl M, Juhl C. Den sundheds videnskabelige opgave, vedledning og værktøjskasse. 1. udgave, 2.oplag 2009; Munksgaard Danmark, København 6. Cho P, Cheung SW. Retardation of Myopia in Orthokeratology (ROMIO) Study: A 2-Year Randomized Clinical Trial.

Investigative Ophthalmology & Visual Science October 2012, Vol. 53, No. 11; 7077-7085.

7. Santodomingo-Rubido J, Villa-Collar C, Gilmartin B, Guti´errez-Ortega R. Myopia control with Orthokeratology Contact Lenses in Spain: Refractive and Biometric Changes.

Investigative Ophthalmology & Visual Science juli 2012, Vol. 53, No. 8; 5060-5065 8. Hiraoka T, Kakita T, Okamoto F, Takahashi H, Oshika T. Long-Term Effect of Overnight Orthokeratology on aksial Length Elongation in Childhood Myopia: A 5 Year Follow-Up Study. Investigative Ophthalmology & Visual Science juni 2012, Vol. 53, No. 7; 3913-3918 9. Cho P, Cheung SW, Edwards M. The Longitudial Orthokeratology research in children (LORIC) in Hong Kong: a pdilot study on refractive changes and myopic control. Current Eye Research 2005, Vol. 30, 71–80 10. Cheung SW, Cho P, Fan D. Asymmetrical Increase in Axial Length in the Two Eyes of a Monocular Orthokeratology Patient. Optometry and Vision Science September 2004, Vol. 81, No. 9, 653-656 11. Lee T, Cho P. Discontinuation of Orthokeratology and Myopic Progression. Optometry and Vision Science december 2010, Vol. 87, No. 12, 1053-1056 12. Vejledning om forebyggende sundsydelser hos børn og unge. Udgivet af Sundhedsstyrelsen.

BILLEDE 2 Fra Enseyes ”Et færdigkoncept til OrTHOKErATOLOgY” introduktionskursus, et myopt øje venstre med almindelig kontaktlinse korrektion og til højre med ortho-k linse.

41

FAGLIGT

Bløde toriske linser:

Første valg til dine astigmatiske patienter Anna Sulley og dr. Graeme Young forklarer, hvordan den nyeste forskning har afkræftet myterne og de fejlagtige forestillinger om toriske bløde kontaktlinser.

D

er var et tidspunkt, hvor tilpasning af toriske bløde kontaktlinser blev betragtet som en specialitet og forbeholdt et dedikeret fåtal. I dag har bløde toriske linser vundet bred accept. Men kunne endnu flere astigmatikere bruge toriske kontaktlinser?

Hvor succesfulde og lette er de nyeste design at tilpasse? Og hvis dine astigmatiske patienter ikke bruger dem, hvorfor så ikke?

Nyere undersøgelser har givet svar på disse spørgsmål samt en indsigt i holdningen hos patienter og optometrister til at korrigere astigmatisme.

Kunne flere astigmatikere bruge toriske kontaktlinser?

Få optometrister ignorerer cylinder i en brillekorrektion, men andelen af tilpassede toriske bløde linser når ikke op på det niveau, der ville forventes, hvis alle astigmatiske brugere af bløde linser blev fuldt korrigeret.1 Næsten halvdelen af potentielle brugere af bløde kontaktlinser (47%) har astigmatisme (figur 1), hvilket er det niveau, hvor toriske linser normalt overvejes. For nærsynede er incidensen endnu højere (55%).2 Tal fra industrien tyder dog på, at kun ca. én ud af fem tilpasninger af bløde linser i Storbritannien i 2010 var en torisk linse (19%).3 Data for ordineringstendens4 tyder på et højere tal (35%) for tilpasninger med toriske design, men dette når stadig ikke op på de

42

potentielle tilpasningsniveauer. Man ved endvidere, at astigmatikere er overrepræsenteret blandt kontaktlinse-”dropouts”, hvilket tyder på, at dårligt syn som følge af ukorrigeret astigmatisme er en bidragende faktor ved afbrydelse af brug af kontaktlinser 5-8.

En markedsundersøgelse udført i år i Storbritannien og Italien giver nogen indsigt i barriererne mod tilpasning af bløde toriske linser. Selv om optometrister er klar over, at toriske linser er en bedre løsning for patienter, hersker der fortsat en opfattelse af, at de er komplicerede og tidskrævende at tilpasse 9.

Bekymringer med hensyn til øget stoletid, behovet for at forklare astigmatisme, og hvordan toriske linser virker, samt en tendens til at overvurdere patienternes tilfredshed med deres nuværende korrektion, er nogle af de bemærkede barrierer.

Forretningsmæssige overvejelser, såsom en formodning om at patienterne ønsker den billigste løsning, eller at toriske linser er mindre profitable end andre løsninger, er en hindring for nogle optometrister. Nogle mangler tillid til deres færdigheder inden for tilpasning eller viden om de nyeste produkter. Optometristerne kan vurdere graden af astigmatisme til at være for lav til at kræve en torisk linse eller antage, at astigmatismen er tilstrækkeligt korrigeret med sfæriske linser. Endvidere kan de være mindre tilbøjelige til at overveje en torisk linse til deltidsbrugere af linser.

fIGUR 1 Forekomst af tærskel-astigmatisme pr. patient (px) og øje.2

Partnerskab med os kan gøre enhver misundelig Timingen og mulighederne har aldrig været bedre end nu i forhold til at blive partner i Louis Nielsen

Kontakt Karsten Spaabæk allerede i dag på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os på www.louisnielsen.dk

»

43

INDHOLD FAGLIGT

Har astigmatikere kendskab til toriske bløde linser?

En nyere undersøgelse i Storbritannien har givet mere indsigt i astigmatiske patienters årsager til ikke at bruge toriske linser 10.

Undersøgelsen inddrog tre grupper af astigmatikere: Brugere af sfæriske kontaktlinser, kontaktlinse-dropouts og brillebrugere, der aldrig havde brugt kontaktlinser.

De mest almindelige årsager, der blev anført af brugere af sfæriske kontaktlinser, til ikke at bruge toriske kontaktlinser var manglende viden om, at der fandtes kontaktlinser mod astigmatisme, eller endog at de havde astigmatisme. Andre årsager var, at toriske linser var for dyre, eller at deres optometrist ikke havde foreslået dem. For astigmatiske dropouts var en faktor til afbrydelse af brugen af linser, at kontaktlinser ikke opfyldte deres specifikke synsbehov.

Brillebrugende astigmatikeres årsager til ikke at bruge kontaktlinser afspejlede holdningen blandt ikke-linsebrugere: At briller var mere bekvemme, eller at kontaktlinser ville være ubehagelige at bruge. prisen blev også anført som en faktor i denne gruppe.

En online-spørgeundersøgelse blandt 600 astigmatikere og 200 ikke-astigmatikere har også vist, at kendskabet til toriske linser er lavt blandt synskorrigerede forbrugere i Storbritannien.11 Selv om næsten alle (94%) var interesseret i at høre mere om astigmatisme, havde kun 55% af astigmatikerne kendskab til toriske linser som en mulighed. Optometristens anbefaling var den mest afgørende faktor i deres valg af kontaktlinser.

Disse opdagelser tyder på et behov for, at optometristerne forbedrer kommunikationen med patienterne og vælger en mere proaktiv metode til at informere om toriske linser og deres fordele.

Hvilke kontaktlinsemuligheder er der for astigmatikere?

Optometrister har en række forskellige mulig-

44

heder for at tilpasse astigmatikere med kontaktlinser. Toriske bløde linser findes nu i mange forskellige materialer, modaliteter og udskiftningsfrekvenser. Med moderne prøvelinsesæt er det nu lige så bekvemt at lade astigmatiske patienter prøve bløde toriske linser som sfæriske linsetilpasninger. produktionsfremskridt har ført til forbedringer i reproducerbarheden og den optiske kvalitet. Linsernes design er mere forudsigelig i pasform, orientering og stabilitet, ud over at de er tilgængelige i et bredere spekter af parametre.

Hvis astigmatismen er corneal, er sfæriske rgp-linser en mulighed. Disse linser giver god synskvalitet og er relativt lette at tilpasse men generelt mindre behagelige end bløde linser. I tilfælde af høj corneal toricitet kan tilpasningen være ustabil, men toriske bagflade-rgp’er kan vise sig succesfulde i tilfælde, hvor selv toriske bløde linser er utilfredsstillende. Andre muligheder, man kan overveje, er hybridlinser, linser med stor diameter eller i exceptionelle tilfælde rgp sclerallinser. Alle har deres plads i tilpasning af astigmatikere med kontaktlinser.

Ved lave grader af astigmatisme kan optometristerne være fristet til at tilpasse sfæriske bløde linser med øget tykkelse eller af et nyt materiale med højere modulus i den tro, at en tykkere eller stivere linse ikke vil følge corneas form så tæt og således maskere mere astigmatisme. Forsøg har dog vist, at der ikke er nogen signifikant maskeringseffekt ved nogen af strategierne 12-14.

Selv om nogle overvejer, om brugen af asfæriske bløde linser muligvis kan forbedre den visuelle ydeevne ved lave grader af astigmatisme sammenlignet med sfæriske bløde linser, er der kun ringe dokumentation herfor i litteraturen. Okulære aberrationer varierer imidlertid betydeligt fra person til person, hvilket kan forklare den varierende succes med denne type af linser. Når en asfærisk linse blev tilpasset til personer med en lav grad af astigmatisme, faldt den visuelle ydeevne for denne med større pupiller, og den matchede

ikke den visuelle skarphed, der opnåedes med fuld astigmatisk korrektion 15.

Unilaterale astigmatikere er en anden gruppe, der er værd at overveje.

En nyere undersøgelse har vist, at en overraskende høj andel af patienterne, næsten halvdelen, har en signifikant astigmatisme 2 . patienter i denne gruppe, som mest sandsynligt vil kræve astigmatisk korrektion, inkluderer dem med astigmatisme i deres dominerende øje, en skrå akse, lav sfæriskstyrke, store pupiller eller utilfredsstillende visuel ydeevne i anamnesen.

Til astigmatikere er muligheden for valg af en enkelt kontaktlinse mere begrænset, selv om motivationen for at forblive fri for briller er stærk. Nogle patienter kan have brug for en velgennemtænkt kombination af kontaktlinser og brillekorrektion til forskellige opgaver og situationer.

Multifokale rgp-linser er generelt bedre egnede til eksisterende rgp-brugere og kræver igen yderligere tilpasningsfærdigheder.

Succesen med anvendelse af rgp bifokale linser afhænger af øjenlågstonicitet og position, mens asfæriske multifokale design er mindre egnet til ældre personer med presbyopi, personer med kritiske behov til afstandssynet eller med store pupiller.16 Toriske bløde multifokale linser (såsom proclear® Multifocal Toric) er en nyttig tilføjelse, selv om de fleste på nuværende tidspunkt er specialtilpassede linser med et begrænset materialevalg.

Hvordan fungerer de nyeste design af bløde toriske linser?

Nyere forsøg har ført til en bedre forståelse af de faktorer, der har indflydelse på linsetilpasning, og åbnet mulighed for en revurdering af tilpasning af bløde toriske linser.17-19 En nyere litteraturgennemgang af udviklingen i designet af toriske linser og dens indvirkning på ydeevnen så på de forskellige metoder, der

til ASD-linser, og reorienterer generelt hurtigere, jo længere væk de er fra den normale orienteringsposition.23,27 Traditionel måling af VA afspejler ikke fuldt ud oplevelsen i det virkelige liv hos brugere af bløde toriske linser, da denne registrerer den bedste VA, der opnås under testforløbet, selv hvis den kun opnås flygtigt.22,25 Et nyere forsøg viste, at VA reduceres umiddelbart efter versionale øjenbevægelser. på grund af linsestabilitetsmålingers tilsyneladende manglende evne til at forudsige visuel ydeevne forslås det, at man overvejer mere dynamiske metoder til vurdering af visuel ydeevne. 25 fIGUR 2 Antal forsøgs-tilpasningsforsøg pr. forsøgsdeltagergruppe.10

anvendes til stabilisering af rotation: prismeballast, periballast, tynd zone (også kendt som dobbelt-slab-off eller dynamisk stabilisering), trunkering og bagflade- og forflade-toriske linser.20 gennemgangen konkluderer, at nyere linsedesign har en tendens til at reducere linserotation og forbedre rotationsstabiliteten.

Bedre reproducerbarhed, hyppigere udskiftninger, udvidede parametre, høj permeabilitet og bedre befugtningsegenskaber har også bidraget til øget succes. prismeballast var den første metode, der blev anvendt til at stabilisere linsen på øjet.

Designene er siden blevet forfinet til opnåelse af prismefri optik og tyndere linseprofiler med forbedret ilttilførsel. Med tyndzonedesign kan den centrale del af linsen fremstilles i tykkelser, der nærmer sig sfæriske linser med tilsvarende styrker, hvilket optimerer komforten og øger ilttilførslen, omend det undertiden er på bekostning af rotationsstabiliteten.

Edrington20 bemærker, at ASD (Accelerated Stabilisation Design)-linser er mere stabile under store versionale øjenbevægelser end andre thin-zone designs, er mindre påvirket af tyngdekraften og viser en mere stabil hastighed for reorientering end andre design.

Andre forfattere har undersøgt ASD-linsers ydeevne sammenlignet med traditionelle design 21. I prismeballast- og dobbelt tyndzonedesign interagerer linsen med øjenlåget, selv når linsen er korrekt placeret. Ved ASDlinser er der, når linsen er korrekt placeret, mindre destabiliserende øjenlågsinteraktion.

De øvre og nedre øjenlågskræfter orienterer og stabiliserer kontinuerligt linsen.

Disse linser har vist sig at blive orienteret hurtigere og mere nøjagtigt, at være mere rotationsstabile end prismeballast- eller dobbelt tyndzonedesign 22 og er signifikant mere stabile under anbringelse og store versionale opgaver end et prismeballastdesign 23. Forsøg har endvidere vist, at ASD-linser fungerer bedre end andre design, når brugerne er i en tilbagelænet stilling, under påvirkning af tyngdekraften eller i ekstreme versioner og posturale positioner.24, 25 Nyere prismeballastdesign forsøger at minimere destabiliseringsinteraktionen med det nedre øjenlåg 26. Der er tegn på, at nyere forbedringer i designet af prismeballastlinser har forøget nogle aspekter af deres ydeevne.

For eksempel viser moderne prismeballastdesign hastigheder for reorientering, der svarer

Hvor let er det at tilpasse nuværende toriske bløde linser?

Ny forskning afkræfter nogle af fejlopfattelserne vedrørende tilpasning af toriske bløde linser og viser, hvor let og hurtig det er at tilpasse de nyeste design.10 Forsøget rekrutterede 200 astigmatikere, som aldrig havde brugt toriske linser, med afstandskorrektioner på +4,00 D til -9,00 D og astigmatisme på mellem -0,75 Dc og -3,00 Dc på begge øjne.

Tre grupper af patienter – brugere af sfæriske kontaktlinser (SW), kontaktlinsedropouts (DO) og brillebrugere (Neo) – blev udstyret med én af to toriske bløde linser med ASD-design: En linse til endagsbrug, 1-DAY AcUVUE® MOIST® for ASTIgMATISM, eller en linse af silikonehydrogel med udskiftning hver 14. dag, AcUVUE® OASYS® for ASTIgMATISM. Hvis brugerne blev kategoriseret efter graden af astigmatisme, var 60% i den lave cylindergruppe (< 1,50 D i mindst ét øje) i mindst ét øje).

En høj andel af øjnene (88%) blev tilpasset i det første forsøg - blandt eksisterende brugere af sfæriske linser (94%) (figur 2).

Den første indledende tilpasning tog i gennemsnit 22 minutter, og brillebrugere tog kun lidt længere tid (25 minutter). Størstedelen af

»

45

FAGLIGT

og nye brugere (70%). Disse strenge kriterier underestimerer sandsynligvis den virkelige succesrate.

Interessant nok så det ikke ud til, at sandsynligheden for succes var bestemt af alder, køn eller grad af astigmatisme. Succesraten ud fra disse kriterier var identisk for ældre patienter og var kun marginalt bedre for lavere grader af astigmatisme (< 1,50 D i mindst ét øje) end for højere grader af astigmatisme.

Nærsynede har en tendens til at være mere succesfulde end langsynede, selv om ingen af disse forskelle var statistisk signifikante.

Selvom astigmatikere, der bruger sfæriske linser, med lav til moderat grad af astigmatisme sandsynligvis er de bedste kandidater til opgradering til toriske linser, kan mange frafaldne brugere og nuværende brillebrugere i alle aldre og refraktioner være meget succesfulde. fIGUR 3 Linseorientering ved vurderingen efter en uge pr. forsøgsdeltagergruppe.10

linserne orienterede i nul-positionen (figur 3), orienteringspositionen var stabil over tid, og linserne viste acceptabel centrering og bevægelse. ASD-designet viste sig at være alsidigt, da linsetilpasningen blev vurderet acceptabel hos alle undtagen to forsøgsdeltagere efter en uge, og ingen forsøgsdeltagere havde behov for efterfølgende ændringer.

Hvor succesfulde er brugere med de nyeste design?

Bekymringer for, at patienters brug af toriske bløde linser kan mislykkes, er også en barriere for, at optometrister anbefaler disse. Igen tyder det nylige forsøg med toriske ikke-brugere på, at denne bekymring er malplaceret.10 For forsøgsdeltagere, der med succes gennemførte det måned lange forsøg, var succesraten høj, 92%. Ydermere var sandsynligheden for succes lige så stor for tidligere dropouts som for brugere af sfæriske linser. Disse resultater er

46

sammenlignelige med resultaterne af et forsøg i Storbritannien i 2002 med frafaldne brugere, der på ny blev tilpasset med kontaktlinser.5 Succesraten efter en måned for de frafaldne brugere var 94% i det nye forsøg sammenlignet med succesraten efter en måned på 69% for de dropouts, der blev tilpasset med toriske bløde linser ti år tidligere. Denne forskel kan muligvis tilskrives forbedringer i toriske bløde linser i løbet af det forløbne tiår.

Det nylige forsøg så også på succesrater i forhold til forudbestemte kriterier med hensyn til linseorientering og tilpasning, VA, subjektivt syn og komfort. Linserne skulle have stabil orientering efter anbringelse, god centrering og bevægelse og binokulær VA inden for én linje af brille-VA, samt være i top-tre-felterne for syn og komfort. Samlet set var succesraten høj, 75%, og selv om succesen var højest blandt brugere af sfæriske linser (80%), var resultaterne opmuntrende for dropouts (74%)

Vil mine astigmatikere kunne se lige så godt som med deres briller, og vil de føle sig godt tilpas?

Forskning viser, at optometrister er bekymrede for, at bløde toriske linser måske ikke opfylder patientens forventninger, især i forhold til synet.9 Ifølge det seneste forsøg kan synet med toriske bløde linser dog blive mindst lige så godt, hvis ikke bedre end, som ved brug af andre korrektionsmåder.10 Alle tre grupper af astigmatikere opnåede en gennemsnitlig monokulær VA med ASDlinserne, der var inden for ét bogstav af 6/6, og en gennemsnitlig binokulær VA, der var ca. en halv linje bedre end 6/6. Som forventet var VA med de toriske linser signifikant bedre i gruppen af brugere af sfæriske linser sammenlignet med deres sædvanlige linser.

For de to andre grupper kombineret (det vil sige brillebrugerne) var VA sammenlignelig med deres sædvanlige briller. resultaterne for synskvaliteten afspejlede resultaterne for VA. Optometristerne kan muligvis også opfatte toriske linser som mindre behagelige end sfæ-

riske linser, men dette forsøg tyder på noget andet. I gruppen af brugere af sfæriske linser var komfort og symptomer sammenlignelige mellem toriske og sædvanlige linser. Forsøgsdesignet gentager den mest sandsynlige rækkefølge af linsebrug i normal praksis og giver derfor nogen indsigt i den sandsynlige oplevelse for brugere af sfæriske linser, når de skifter til toriske linser.

Hvad er de kommercielle fordele ved tilpasning af toriske linser?

Selv om de nyeste design af toriske bløde linser giver kliniske fordele for astigmatikere, spiller kommercielle overvejelser også en rolle i valget af kontaktlinser. Forskning tyder på, at nogle optometrister opfatter kontaktlinser som mindre profitable end briller eller mener, at den tid, der anvendes til at informere om toriske linser, kan være spildt, hvis patienterne ikke er indstillet på at opgradere 9. Der er også noget, der tyder på, at prisen er en faktor for astigmatikere, der ikke bruger toriske bløde linser.10 Hvad angår profitabilitet er fordelen ved kontaktlinser frem for briller stor. En undersøgelse foretaget af London Business School viste, at selv om fortjenesten ved kontaktlinser indledningsvis er dårligere, er den på mellemlang sigt større end ved briller alene.28 Toriske linser er en voksende sektor ud fra en værdibetragtning. Industrielle data for første halvdel af 2011 viser, at markedet i Storbritannien for toriske linser voksede med næsten dobbelt så stor hastighed som for sfæriske linser (7,2% versus 3,7%).29 Nogle forfattere har foreslået brug af kontaktlinser som et supplement ved brilleudlevering for at give patienterne mulighed for at prøve at bruge kontaktlinser.30 Det at få patienter til at prøve linserne i praksis, så de kan opleve fordelene, er et vigtigt værktøj til nedbrydning af barriererne.

En nylig undersøgelse introducerede konceptet ”pris pr. brugsgang”, der baseres på

linseudskiftning og antallet af dage pr. uge, de blev anvendt, og viste, at toriske linser har en pris pr. brugsgang, der svarer til sfæriske linser. 31 For at opgradere brugere af sfæriske linser til toriske kræver det en grundig anamnese for at afdække eventuelle problemer med deres nuværende korrektion samt en gennemgang af de ekstra egenskaber og fordele ved toriske linser, der vedrører disse problemer. At stille et simpelt spørgsmål som f.eks. ”på en skala fra et til ti, hvor tilfreds er du med dit syn?” åbner muligheden for at introducere en linse, der giver et bedre syn, som så kan demonstreres på tavlen ved at holde en cylindrisk overkorrektion op.

Konklusioner på trods af en øget ordinering kunne potentielt flere astigmatikere bruge toriske bløde linser. Optometristens anbefaling er den mest afgørende faktor i valget af synskorrektion.

Mange astigmatikere er enten uvidende om, at kontaktlinser og især bløde toriske linser er en mulighed, eller at de har astigmatisme. Af alle tilgængelige valgmuligheder giver toriske bløde linser mange fordele i forhold til andre korrektionsmetoder, og de er egnet til et bredt spekter af patienter.

De nyeste design af toriske bløde linser giver en forudsigelig og stabil tilpasning i dynamiske såvel som statiske situationer. En stor andel af de astigmatikere, der i øjeblikket ikke bruger toriske bløde kontaktlinser, kan let og hurtigt tilpasses med toriske bløde linser og vil opnå en høj succesrate. Astigmatikere, der bruger sfæriske kontaktlinser, får et bedre syn, når de bliver tilpasset med toriske bløde linser, og det går sjældent ud over komforten. Brillebrugere opnår et syn og en komfort, der er sammenlignelig med briller, når de tilpasses med disse linser.

Mange astigmatikere, der ikke bruger toriske bløde kontaktlinser på nuværende tidspunkt, kunne gøre dette med succes uanset alder eller refraktiv status.

Referencer 1. Morgan PB and Efron N. Prescribing soft lenses for astigmatism. Cont Lens Anterior Eye 2009;32:2 97-98.

2. Young G, Sulley A and Hunt C. Prevalence of astigmatism in relation to soft contact lens usage. Eye & Contact Lens 2011;37:20-25.

3. GfK UK disposable fits audit, FY 2010.

4. Morgan P. Trends in UK contact lens prescribing 2011.

Optician 2011;242:6314 14-15.

5. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthal Physiol Opt 2002;22:516-527.

6. Young G. Why one million contact lens wearers dropped out. Cont Lens Anterior Eye 2004;27:1 83-85.

7. Rumpakis J. New data on contact lens dropouts: an international perspective. Rev Optom 2010:147:1 37-42.

8. Richdale K, Sinnott LT, Skadahl E et al. Frequency of and factors associated with contact lens dissatisfaction and discontinuation. Cornea 2007;26:168-74.

9. Qualitative market research, UK & Italy, 2011.

10. Sulley A, Young G, Osborn K, et al. A multi-centre study of astigmatic non-users of soft toric contact lenses. BCLA Conference 2011, Poster Presentation.

11. Astigmatism Consumer Awareness and Usage Study.

Bruno and Ridgeway Research Associates, 2007.

12. Cho PC and Woo GC. Vision of low astigmats through thick and thin lathecut soft contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2001;24:153-160.

13. Bernstein PR, Gundel RE and Rosen JS. Masking corneal toricity with hydrogels: does it work? Int Contact Lens Clinic 1991;18: 67-70.

14. Edmondson LL, Edmondson W and Price R. Masking astigmatism Ciba Focus Night & Day vs Focus Monthly.

Optom Vis Sci, 2003;80 (supp) 184.

15. Morgan PB, Efron SE, Efron N et al. Inefficacy of aspheric soft contact lenses for the correction of low levels of astigmatism. Optom Vis Sci 2005;82:9 823-828.

16. Bennett ES. Contact lens correction of presbyopia. Clin Exp Optom 2008;91:3 265-78.

17. Young G, Hunt C and Covey M. Clinical evaluation of factors influencing toric soft contact lens fit. Optom Vis Sci 2002; 79:11-19.

18. Young G. Reassessing toric soft lens fitting. CL Spectrum 2005;20:1 42-45.

19. Sulley A. A turning point in toric soft lens design. Optician 2009;237:6192 20-24.

20. Edrington TB. A literature review: The impact of rotational stabilization methods on toric soft contact lens performance. Cont Lens Anterior Eye 2011;34:3 104-110.

21. Hickson-Curran S and Rocher I. A new daily wear silicone hydrogel lens for astigmatism. Optician 2006;232:6067 21-25.

22. Zikos GA, Kang SS, Ciuffreda KJ et al. Rotational stability of toric soft contact lenses during natural viewing conditions. Optom Vis Sci 2007;84:11 1039-45.

23. Young G, McIlraith R and Hunt C. Clinical evaluation of factors affecting soft toric lens orientation. Optom Vis Sci 2009;86:11 E1259-66.

24. McIlraith A, Young G and Hunt C. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Anterior Eye 2010; 33:1 23-26.

25. Chamberlain P, Morgan PB, Moody KJ et al. Fluctuation in visual acuity during soft toric contact lens wear. Optom Vis Sci 2011;88:4 E534-8.

26. Whittaker G. A clinical evaluation of the Biomedics Toric. Optician 2002;224:5867 15-18.

27. Tan J, Papas E, Carnt N et al. Performance standards for toric soft contact lenses. Optom Vis Sci 2007;84:5 422-428.

»

47

L ÆSERDEBAT

Mod. 33560

28. Ritson M. Which patients are more profitable? CL Spectrum 2006;21:3 38-42.

29. GfK UK disposable fits audit, June 2011.

30. Atkins NP, Morgan SL and Morgan PB. Enhancing the approach to selecting eyewear (EASE): A multicentre, practice-based study into the effect of applying contact lenses prior to dispensing. Cont Lens Anterior Eye 2009;32:3 103-107.

31. Efron N, Efron S, Morgan P et al. ‘Cost-per-wear’ of contact lens replacement. Clin Exp Optom 2010;93:4: 253–260.

DESIGNED TO PERFORM

Anna Sulley er clinical Affairs Manager EMA hos Johnson & Johnson Vision care og Dr graeme Young er managing director for the clinical research organisation Visioncare research Ltd.

NØGLEPUNKTER VEDRØRENDE BLØDE TORISKE LINSER • Ordinering af toriske linser er stigende, men flere astigmatikere kunne potentielt bruge kontaktlinser.

Jaguar_A4_quer.indd 1

CMTS Distribution Aps www.cmts.dk Telefon 2030 1200

• Astigmatikere er ofte uvidende om, at toriske linser er en mulighed for dem.

• Bløde toriske linser giver en række fordele for alle typer af astigmatikere.

• De nyeste toriske bløde linser giver fordele i forhold til traditionelle design og et klart, stabilt syn i situationer i det virkelige liv.

LOVPLIGTIG

POSTKASSE

TIL ALLE VIRKSOMHEDER, FORENINGER MV.

• Tilpasning af toriske linser er let og hurtigt med et moderne linsedesign.

• Optometrister kan forvente at tilpasse toriske bløde linser succesfuldt til et bredt spekter af patienter.

• Syn og komfort er sammenlignelig ved briller og toriske bløde kontaktlinser.

48

Digital Post

fra det offentlige

Ny lovpligtig digital postkasse til virksomheder Nu bliver det lovpligtigt for alle med et cVr-nummer at have en særlig postkasse til Digital post fra det offentlige. postkassen er gratis og skal oprettes senest 1. november 2013. Fra den dag vil eksempelvis meddelelser om årsregnskab, sygedagpenge, straffeattester m.v. lande i den digitale postkasse. Det tager et par uger at få den specielle medarbejdersignatur, som skal bruges til at oprette postkassen. Bestil derfor signaturen allerede nu. Se mere på virk.dk/postkasse.

05.08.13 11:20

læser debat

KOMMENTARER TIL: Samsynstræning: Myter og evidens Optikeren 2013 nr. 4

HOVMOD OG EVIDENS Af LENA rASMUSSEN, HANS TÆrSBØL Og THOrKILD rASMUSSEN

Centre of Neurodevelopmental Optometry Initiativtagere til Academy of Neurodevelopmental Optometry

Ivan Nisted tillader sig i en artikel i Optikeren 2013 nr. 4 at kalde mange års kliniske erfaringer for myter – uden at have evidens for dette. Ivan mener ellers i artiklen, at man kun må benytte sig af viden, der er evidens for.

Ud fra nogle studier, der viser effektiviteten af det, Ivan kalder konventionel synstræning, drager han den forhastede konklusion, at motorisk integration ikke er nødvendigt i et synstræningsforløb.

Her er lige et par spørgsmål Ivan Nisted: • Hvem afgør, hvad der er konventionel synstræning? - Motorisk træning i forbindelse med synstræning har været brugt, længe før end du blev født!

• Hvordan kan du drage konklusionen, at motorisk træning ikke har nogen effekt, ud fra de artikler du henviser til? – Artiklerne fortæller om effektiviteten af en given behandling men sammenligner ikke to forskellige behandlinger. Bare fordi en behandling er effektiv, betyder det jo ikke automatisk, at den er bedre eller dårligere end andre!

• Har du for øvrigt nærlæst dine referencer?

• Drager de deres konklusioner på et forsvarligt grundlag? - Alt for mange accepterer bare forskerens konklusioner af deres studier ukritisk.

Din konklusion virker til at bygge mere på dine egne fornemmelser end på viden om forskellige behandlinger, hvilket vi finder direkte upassende set i lyset af dit krav om evidens.

Vi synes, din artikel afspejler den akademiske hovmod, man møder hos sundhedspersonale, som ikke forstår den holistiske tilgang, og som dækker over deres manglende indsigt bag ordene: Hvor er der evidens for det?

Dr. Arnold gesell lavede flere års studier af børns neurologiske udvikling. Der var mange fantastisk dygtige optometrister involveret i disse studier, og kombinationen af deres forskningsresultater og mange års intensive kliniske erfaringer kalder du myter! Dette er enten, fordi du ikke har læst hans værker, ikke har deltaget i nogle af de mange internationale optometrikongresser, som bygger

på disse resultater, eller fordi du simpelthen ikke selv kan forstå det. Det kalder vi hovmod – uden dog at have evidens for det.

Vi er rigtig mange, der, ud over den ”konventionelle” tilgang til faget, også har studeret en anden linje inden for optometrien end dig Ivan.

Til sammen har vi rigtig mange års kliniske erfaringer, som vi gennem årene har vejet op mod hinanden og ad filosofisk vej har kunnet drage nogle konklusioner, der er anerkendt internationalt. Dette er videnskabeligt også en acceptabel fremgangsmåde – og faktisk den måde som mennesket kom til månen på. Først senere kunne man afprøve, om konklusionerne var rigtige.

Akademisk hovmod klæder dig bestemt ikke Ivan – eller nogen anden for den sags skyld. Det begrænser kun kreativitet og udvikling. Jorden var rund, før end det blev bevist – men mange måtte lade livet, fordi de turde tro på deres egne iagttagelser!

»

49

læser debat

KOMMENTAR: Af MArIA BEADLE rØMEr, TrAINYOUrEYES

Til dagligt arbejder jeg sammen med mange forskellige faggrupper, der sagtens kan se sammenhængen mellem syn og balance/ motorik. Jeg og mange andre har brugt rigtig mange år på, at andre faggrupper skulle få respekt for det arbejde, som vi laver i synstræningsklinikkerne.

Det er derfor med stor undren, at jeg må sande, at den selvsamme skole, som jeg blev færdiguddannet fra for 19 år siden, stort set ikke er kommet længere end dengang.

Vores egne kollegaer og endda dem, der er ansvarlige for at uddanne vores kommende kollegaer, viser sig at være os synstræneres værste ”fjende”. Det er virkelig trist at tænke på og rigtig synd for vores fag.

Skolelærdom anno 1994 Da jeg blev udlært i 1994, lærte vi intet om sammenhængen mellem binokulært syn og balance/motorik. De to øjne var nærmest to separate og avancerede apparater, der ikke stod i forbindelse med resten af kroppen.

Hvis de ikke kunne dreje indad, så var der tale

om diagnosen konvergensinsufficiens, hvilket skulle behandles med konvergenstræning.

Super enkelt - i teorien.

Behov for yderligere viden Med den viden startede jeg mit arbejde med samsynstræning for 19 år siden. Der gik dog ikke lang tid, før jeg fandt ud af, at mange af mine patienter ikke kunne komme igennem et synstræningsforløb for konvergensinsufficiens alene med konventionel konvergenstræning, som jeg ellers havde lært på skolen.

Mange af dem gik simpelthen i stå i træningen og kunne ikke komme videre trods en ihærdig indsats.

F.eks. havde jeg en pige med konvergensnærpunkt på over 40 cm. Lige meget hvilken type konventionel konvergens-træning, jeg lavede på hende, kunne jeg ikke flytte konvergens-nærpunktet særligt langt ind.

Jeg var derfor nødt til at tage yderligere uddannelse, der også omhandlede neurologi, balance, motorik og ikke mindst primitive reflekser.

Nu efter testning/træning af mange tusinde børn, unge, voksne, elitesportsfolk, ældre og hjerneskadede patienter er jeg på ingen måde i tvivl om sammenhængen mellem

syn og motorik/balance/primitive reflekser.

Efter jeg havde været på de første synstræningskurser med motorisk indhold, blev pigen med det omtalte konvergensnærpunkt kaldt ind igen. Hun lavede vestibulær- og grovmotorisk træning og vupti, strøg hendes konvergensnærpunkt ind til næsen.

Balance og syn De ydre øjenmuskler er dannet af samme væv som vestibulærorganet (balanceorganet) i det indre øre.

En lille simpel test, som alle kan foretage derhjemme, er udløsning af den vestibulookulære refleks: Drej otte hurtige gange rundt om dig selv på en kontorstol. rejs dig op og prøv at fokusere på en tekst. Du vil opleve, at det er lidt svært, fordi provokation af din vestibulære balance i det indre øre udløser nystagmus.

Balancen består af fire dele: Følesansen, muskelledsansen (den bevidste balance) samt netop vestibulærsansen og synet. Både følesans, muskel-ledsans og vestibulærsans udvikles og stimuleres allerede fra første trimester af graviditeten – dvs. længe før barnet fødes, og ikke først efter barnet har krøbet og kravlet!

Hvis du vil teste, om det nu er rigtigt, at synet er en del af din balance, kan du gøre således: Stil dig på ét ben og se på et objekt på væggen. Luk øjnene og stå helt stille på ét ben. Mærk selv efter om det ikke er lettere at holde balancen, når du kan bruge synet.

I synstræningen betyder ovenstående i praksis, at det ikke er muligt at optræne øjenmusklernes indbyrdes koordination ordentligt, hvis den vestibulære balance ikke fungerer korrekt.

Motorik og syn En stor del (overvejende flertal) af de patienter, som jeg i min tid har testet og fundet nedsat konvergensevne hos, har også haft en ikke optimalt fungerede motorik/balance og/eller integrerede primitive reflekser. Dette

50

gælder også elitesportsfolk på højeste plan.

Og dette er ikke bare fund fra en selektiv og subjektiv hukommelse men fakta fra den store database.

I praksis kan man bruge en tommelfingerregel om, at ligger konvergens-nærpunktet ud over de 20 cm, så ligger problemet i grovmotorikken – dvs. konvergensinsufficiensen er ikke et konvergensproblem men et motorik-problem.

Dvs. når patienten har optrænet sin motorik og balance samt har fået integreret sine primitive reflekser, ses konvergensnærpunktet at være rykket enten ind til næsen eller i hvert fald tæt på.

Selv ortoptisterne på rigshospitalet opfordrede allerede for over ti år siden deres ”konvergensinsufficienspatienter” til at lave fysisk træning som opvarmning til den traditionelle konvergenstræning, fordi de ved, at det virker.

Et andet eksempel fra den virkelige verden, som kan nævnes, er, at når man som barn ikke har gennemgået ”midterlinjekrydsning” godt nok i sin motoriske udvikling, ses der hoppende øjenbevægelser netop ud for næsen, hvis man som voksen skal følge et mål i vandret bevægelse. Hvis man ikke træner en sådan patients midterlinje-kryds, får man aldrig fine vandrette øjenbevægelser.

Primitive reflekser og syn Der er i praksis mange sammenhænge mellem de primitive reflekser og syn/samsyn.

Hver gang jeg tester en person og finder esoforier/tendens til at overkonvergere (angiveligt kompensationen for primitive reflekser), tester jeg for flere af de primitive reflekser f.eks. STNr (symmetrisk tonisk nakke refleks) og ATNr (asymmetrisk tonisk nakke refleks).

Det viser sig næsten altid, at netop disse primitive reflekser ikke er integreret tilstrækkeligt, ligesom den vestibulære balance ikke er optimalt stimuleret.

Hvilket udover for ”overaktiv” konvergensevne også giver nakke/skulder problemer og generel anspændthed pga. patientens

kompensationsstrategier for den manglende integration af disse primitive reflekser.

Dette gælder både hos børn, vokse og elitesportsfolk. Faktisk testede jeg en af de bedste norske fodboldspillere og fandt netop denne kombination. Igen er dette ikke baseret på hukommelsesforvridninger men kolde fakta fra en stor database.

For at normalisere konvergensevnen er det nødvendigt først at få integreret de primitive reflekser kombineret med nakke/ skulder massage og træning af den vestibulære balance, ellers bliver patienten ved med at spænde op, lige meget hvor meget konventionel synstræning denne laver.

kunne have været rettet op med konventionel visuel træning uden grovmotorisk træning, og hvad med hendes køresyge og hendes indlæringsvanskeligheder???

KOMMENTAR: MULIGHEDER, POTENTIALE OG LIVSKVALITE T

KOMMENTAR:

Af KIM FOgELBErg cHrISTOFFErSEN,

Neurooptometrist, motorikkonsulent.

Syn & Motorik

Af DOrIS HOLMEr, SAMSYNSKLINIKKEN

Sikke dog nogle udtalelser Ivan Nisted kommer med i OpTIKErEN, juli 2013. Da jeg først læste Ivans indlæg, tænkte jeg, at han da vist er ude på at få en dialog i gang, eller også har Ivan bare ikke forstået, hvad syn er.

Jeg tror desværre, at Ivan ikke har forstået et dyt af, hvad syn handler om.

Syn bygger på opfattelse af det motoriske.

Det ses jo tydeligt, når bl.a. børn med indlæringsvanskeligheder kommer i gang med et træningsprogram. Det er jo fantastisk at se og opleve den ændring, træningen udretter for dem.

Jeg gad godt vide, om min klient, som havde et konvergensnærpunkt på fem meter,

Efter at have læst artiklen: ”Samsynstræning: Myter og evidens”, skrevet af Ivan Nisted, er jeg overbevist om, at der er tale om en eller flere misforståelser.

Evidens er i mine øjne fantastisk – med de begrænsninger der nu engang er, men det var ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig, at den skulle bruges. Endvidere er evidens jo ikke bare evidens men kan inddeles i mange niveauer. Klinisk erfaring er også evidens. ”Evidens er blevet vendt fra at være en positiv understøttelse af erfaringer til at være blevet en hindring for konstruktiv tænkning,” citat Thorkild rasmussen, Optometrist, FcOVD. ”Mange praktikere begræder, at teori ikke altid holder trit med de ændrede krav fra praktikken eller behandler alle de situationer og problemer, som de møder i praksis.

51

læser debat

Derfor støtter terapeuter sig ofte til erfaring og sund fornuft.” (Fra gery Kielhofner, Ergoterapi - det begrebsmæssige grundlag, FADL´s forlag).

Eller som paul Harris, OD, FcOVD, FAcBO, sagde d. 21. juni 2013 på Sutton mødet: ”Klinikere er altid i front. Forskning viser, hvorfor det virker og er som regel 40 til 50 år bagefter.”

Det er vi nogle stykker, der ikke kan vente på.

Min klinik hedder Syn & Motorik, så man kan jo godt sige, at folk på forhånd er blevet advaret. Jeg har lavet traditionel synstræning siden elevtiden i slutningen af firserne og nogle år frem, og her oplevede jeg også forbedringer hos mine klienter. Dengang var det primært børn med indlæringsvanskeligheder, jeg havde i træning. Jeg observerede, at flertallet af disse børn havde generelle motoriske problemer og henviste dem til en ergoterapeut. Ergoterapeuten konstaterede det samme og henviste børnene til motorisk træning. Denne blev bevilget, og børnene kom på et motorik hold typisk med ni andre børn og fik så motorisk træning 40 minutter om ugen – altså fire minutters opmærksomhed per barn. Som det fremgår af artiklen ”Synstræning: Myter og evidens,” skal man træne betydeligt mere, før der er effekt – her fem-seks dage om ugen, 15-20 minutter per dag. Det var også min erfaring dengang.

Overførte man det til den motoriske træning, børnene blev tilbudt, blev konklusionen, at det stort set var lige så godt som ikke at gøre noget. Det var årsagen til, at jeg tog en motorisk uddannelse, som jeg siden har anvendt som en integreret del af synstræningen.

Det, som på den generelle kropskoordination.

Der, hvor jeg helt utvetydigt kan konkludere, er, at traditionel synstræning ikke har den store effekt, jeg for alvor finder træning af motorikken uundværlig er, hvis barnet har virkelig dårlig øjenmotorik (i særdeleshed følgebevægelser) – her er det min klare fornemmelse, at øjenmotorikken indirekte

52

stimuleres af den motoriske træning. Jeg er ikke bekendt med, at der er lavet undersøgelser omkring dette – hvilket i mine øjne er ganske uforståeligt. personligt giver jeg heller ikke udtryk for, at jeg træner konvergensinsufficiens (hvis jeg ser på mit samlede klientel, er det også kun en ganske lille del, der kan diagnosticeres med denne diagnose) men sammensætter træningsprogrammet efter en holistisk tankegang.

Hvis man tager et barn på tolv år og spørger, hvor god barnet er blevet til at spille bold

”Evidens er blevet vendt fra at være en positiv understøttelse af erfaringer, til at være blevet en hindring for konstruktiv tænkning”

på en skala fra 1-10 efter et træningsprogram, så er jeg overbevist om, at det barn, der har gennemgået et motorisk træningsprogram, vil score højere – i det hele taget vil barnet samlet set få en bedre livskvalitet.

Man skal selvfølgelig fra starten af træningsprogrammet være enige om, hvad målet med træningen er.

Dagen efter jeg læste artiklen, spurgte jeg alle dem, der kom i klinikken den dag, hvad de syntes om den motoriske del, og om de ville undvære den. rikke 13 år: Ville ikke undvære motorikken,

”meget bedre balance og kropskoordination, ser nu 3D film”. Mor: ”rykket voldsomt på alle punkter.”

Bertram 9 år: Bertrams far er idrætslærer og ville bestemt ikke have undværet motorikken – ”kæmpe sammenhæng – der er sket noget hele vejen rundt. Læser nu højt for klassen. Ikke bange for test i skolen.” Balance væsentlig bedret, slår nu saltoer.

Mathilde 8 år: ”godt men hårdt – ros i skolen.” Bedre koncentration, søger redskaber til at løse en opgave – blev før hysterisk og forlod lokalet.

Mikkel 10 år: Ville ikke undvære motorikken – ”nemmere ved at dyrke sport, lettere ved stavning.” ros i gymnastik, kan nu løbe (åndedrætsøvelser).

Emma 15 år: Mente godt, at hun kunne have undværet motorikken – dog kan hun nu dyrke sport, kaste og gribe, men som hun sagde: ”jeg er teenager og tilbringer alligevel det meste af tiden under dynen med min mobiltelefon – imens der kører en film på computeren.” Øjnene virker fint – hun var trods alt ikke utilfreds. casper 12 år: Ville ikke undvære motorikken, cykler nu, bedre til sport, meget bedre balance.

Malene 15 år: ”Motorikken har hjulpet meget, er ikke længere køresyg, øjnene er blevet meget bedre.” Har nemmere ved at falde i søvn – nok pga. fokus på åndedrættet.

Den sidste var en undersøgelse, Natasja 12 år, hvis mor er dagplejer. Hun mente selv, at der var en sammenhæng, og de ville ikke drømme om at springe motorikken over.

Dagen efter glemte jeg desværre at spørge halvdelen, men her kommer lige et par stykker.

Simon 14 år: Ville bestemt ikke undvære motorikken, ”meget bedre til at skate – kan stejle 3 km. Meget bedre til at spille fodbold, kan nu ramme trekanten fra midtbanen.”

Sofia 12 år (balletskolebarn): Ville ikke undvære motorikken, ”meget nemmere ved at danse ballet og meget nemmere ved at tegne.”

ALCON SØKER NORDISK CLINICAL APPLICATION SPECIALIST (CAS) Alcon er et global farmasøytisk og medisinsk utstyrsselskap med virksomhet i over 75 land og produkter som er tilgjengelige i ca 180 land. Selskapet spesialiserer seg i forskning, utvikling, produksjon og markedsføring av produkter innen øye. Alcon AS Nordic er delt inn i tre salgsdivisjoner: Pharmaceutical, Surgical og Vision Care og er i dag den nest største divisjonen i Novartis.

“To be the most trusted leader in eye care”

Nordisk Clinical Application Specialist Alcon er i utvikling og styrker derfor den nordiske organisasjonen med en Clinical Application Specialist (CAS) for å jobbe med våre kjente og markedsledende lasere.

Clinical Application Specialist (CAS) er ansvarlig for klinisk opplæring av våre eksisterende laserkunder og for våre nye laseroppstarter i samarbeid med salgs- og teknisk divisjon. Stillingen er feltbasert med reisevirksomhet.

Vi søker deg som er optiker. Du bør være detaljorientert, god til å planlegge og ha gode kommunikasjons- og formidlingsevner.

Du er flink til å avdekke kundens behov og er serviceminded.

Full produktopplæring vil bli gitt.

Vi tilbyr en spennende jobb, i et hektisk og faglig miljø. Skulle dette fange din interesse, ta kontakt med Marianne GoodchildSjursen på e-post: marianne.goodchild-sjursen@alcon.com, eller på telefon: +47 98 80 96 22

a Novartis company

»

53

læser debat

Marianne 55 år: Ville ikke undvære motorikken, ”kroppen er i meget bedre balance.”

Hvis jeg skulle svare på Oves vegne (67 år, senhjerneskadet), så kunne han ikke have undværet motorikken. Oves hustru har tidligere udtalt: ”går forbavsende godt, er ikke længere så desorienteret.” Ove har tillige fået sit kørekort tilbage – han havde ved træningsstart en hemianopsi.

Karen 62 år er primært i træning pga. dårlig balance (meget kraftig hjernerystelse), så her kunne vi heller ikke springe over.

Louise 36 år, undersøgelse (piske smæld).

Hendes primære problem var en rigtig dårlig balance. Kropskoordinationen var fantastisk, øjnene var det svært at udsætte noget på, så hvis hun skal have det bedre, kan jeg ikke se anden udvej end at stimulere vestibulært.

Louise er af andre faggrupper blevet kaldet hysterisk.

Ud af disse 14 ville kun rikke, Mathilde, Mikkel, casper og Emma kunne puttes ind under de i artiklen nævnte diagnoser.

Som det ser ud har jeg højst ”overtrænet” en, de øvrige tretten ville ikke have fået så stort et udbytte, hvis de kun var blevet tilbudt traditionel synstræning.

Omkring motorikken som en forudsætning for udvikling af samsyn – her tror jeg også, der har sneget sig en misforståelse ind.

Jeg tror, vi her skal ind på kompensationer, der begrænser klientens potentiale, i stedet.

Med hensyn til kropskoordination har jeg siden 1995 testet mine klienter for, om de kunne hoppe skihop – børn over seks år skulle meget gerne kunne hoppe i et krydsmønster og gerne rytmisk.

Det kan 80% af mine klienter over seks år ikke.

Jeg har i ti år søgt efter en øvelse, der kunne få mine klienter til at hoppe skihop efter et træningsforløb – uden at have øvet selve skihoppet. Den øvelse ”fandt” jeg for ca. fem år siden efter at have været på et FHc kursus.

64% af mine klienter kan ikke krybe i krydsmønster ved træningsstart.

54

Efter at have givet kryb som en øvelse er succesraten steget fra henholdsvis 20% (motorisk træning) og 25% ( + program for integration af primitive reflekser) til 70%.

Har det noget med øjnene at gøre? Det mener jeg bestemt – dels måske gennem integration af primitive reflekser, dels ved, som før nævnt, indirekte stimulation af øjenbevægelser. ”crawling and creeping are important for the further development of hand-eye coordination. Symptoms suggestive of a residual or retained ATNr: poor ocular pursuit movements, especially at the midline.” (reflexes Learning and Behavior, Sally goddard, MSc, (psych) ”The developmental tasks of this refleks pattern (ATNr) are activation of: 1) motorproprioceptive-vestibular system, 2) monoauditory perception, 3) auditory memory, 4) crossing the body midline and activation of binaural hearing, listening and binocular vision.” (”Integration of Infant Dynamic and postural reflex patterns”, Svetlana Masgutava, ph.D.) At fysisk aktivitet forbedrer kognition.

Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. At fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. (Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference Udgivet i november 2011 af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning). ”Kryb, kravl og læs. Krydsbevægelser og koordinationsøvelser udvikler de samme områder i hjernen, som børn bruger, når de skal lære at læse.” (Ann E. Knudsen, Hjerneforsker). http://ann-e-knudsen.dk/uf/800 00_89999/80327/9f2ebba2ee22e9d86d543040fc8b87a5.pdf Det er tillige min fulde overbevisning, at det har med muligheder, potentiale og livskvalitet at gøre.

Dansk Detail har sammen med en række andre brancheorganisationer været på studietur til bl.a. San Fransisco-området for at se på butikker, centre m.m.

For Dansk Detail er det en afgørende ledetråd gennem turen, at indtrykkene kan ”oversættes” til danske forhold, så indtrykkene ikke bare står tilbage for sig selv uden forbindelse til dansk detailhandel. I denne artikel koncentrerer vi os om 3 hovedområder, nemlig 1) bystruktur, 2) centre og 3) outlets.

IMPULSER FRA UDL ANDE T

Butiksindtryk fra San Francisco Af JENS BIrKEHOLM, DIrEKTØr , DANSK DETAIL

Bystruktur Hele området omkring San Fransisco er i vidt omfang vokset sammen til et stort byområde uden et reelt andet centrum end San Fransiscos centrum, der indeholder et stort og varieret antal butikker, og hvor variationen og udbuddet i den grad afspejler, at man befinder sig i en amerikansk storby. Der er med andre ord meget at vælge i mellem, og det i alle prisniveauer. Og så er det faktisk muligt at bevæge sig rundt til fods og opsamle indtryk fra butikkerne i centrum af byen.

Som sagt er variationen stor, men husk at det er antallet af potentielle kunder også. Så meget smalle butikskoncepter, der fungerer fint i San Fransisco, vil næppe kunne oversættes til danske forhold; dertil er kundegrundlaget gennemsnitligt for lille.

Centre rundt omkring San Fransisco finder man en række mindre (alt er relativt) byer, der er vokset sammen til et stort byområde. Her finder man også en række centre, der alt i alt minder meget om de danske centre, som vi kender fra placeringerne i danske byers udkant, dvs. butikkerne er samlet rundt om et relativt stor parkeringsareal og er suppleret med et par fastfood-restauranter.

Disse centre indeholder stor set kunder kædebutikker, der drives af franchisetagere, mens de eneste ikke-kædetilknyttede butikker oftest er f.eks. et par skønhedssaloner.

Hvad der imidlertid er interessant er, at fraværet af et decideret bycentrum disse steder, har ført til etableringen af en række nye, højprofilerede åbne centre (de har vejret med sig), hvor man etablerer det, som vi ville kalde for et bycentrum med en kombination af flotte

butikker, et mindre stormagasin og beboelse. Det er flot, velgennemtænkt, og det fungerer; der er mange kunder.

Så i virkeligheden etablerer man det bycentrum, som man her hjemme har været ved at spolere gennem flere liberaliseringer af planloven – tankevækkende!

Andre steder så vi centre, der på trods af, at de indeholdt f.eks. en stor Walmart-butik, var sunket helt til bunden, både omsætnings- og udseendemæssigt, da krisen ramte. Der var forsat butikker, men lejemålene var i vidt omfang overtaget af midlertidige lejere, centrene var slidt totalt ned og fik basalt bare lov til at passe sig selv; der blev ikke investeret eller udviklet mere. Meget trist og skræmmende.

Outlets Outlets var der mange af rundt omkring San Fransisco. Lige fra det meget, meget store til det lille og hurtigt overskuede. Men igen handler det meget om, at de var placeret på steder og i byområder, hvor der ikke var et egentligt bycentrum, så man med placeringen forsøgte at skabe liv. Mange af outlet-butikkerne var rigtig flotte, dvs. ofte på højde med almindelige butikker. Og der var outlet-butikker inden for hvilken som helst branche, så ingen branche kunne sige sig fri for at være påvirket.

Opsamling Har du muligheden, så tag af sted og få set på butikker, for der er altid inspiration at hente. Men sortér i indtrykkene, men hold dem hele tiden op mod dagligdagen i din butik, så du får brugt de rigtige indtryk, når du kommer hjem og ikke bare dem, der var imponerende – for dem er der mange af!

55

KLUMME

Har optikbranchen det image, den fortjener?

I denne sommer har der igen igen været en række artikler i medierne om ”det høje prisniveau” på briller i Danmark.

Denne gang var det Politikken, der førte an.

N

AF SUSANNE QVIST, FORRE TNINGSUDVIKLER OG KARSTEN L AUGESEN, ALIVEST YLE.

56

ogen vil blot sige, at det er ”agurketid”, og det bliver glemt.

Vi, der har stor brancheindsigt, synes heller ikke, at den valgte prissammenligning er repræsentativ for prisforskellene.

Men uanset, hvad vi og branchen mener, så understøtter den type artikler mange forbrugers opfattelse af optikere, og det er uheldigt og skadende for branchen.

Der er for os ingen tvivl om, at briller i Danmark er dyre, og at de kan blive billigere!

Konkurrencestyrelsen har tidligere undersøgt markedet og konkluderede på baggrund heraf, at de danske brillepriser var 30-40 procent højere end i andre nordeuropæiske lande.

Det var dog før finanskrisen, og der er sket en del siden. Det er dog et generelt problem, at mange varer koster mere i Danmark. Derfor synes vi, at det vil være relevant, at der blev gennemført en reel prissammenligning, før man begynder at sætte størrelse på problemet.

Som vi ser det, er man nødt til at sammenligne æbler med æbler.

Der er noget, der indikerer, at der på udvalgte briller kan være tale om meget store besparelser ved at handle i andre lande, men den besparelse gælder ikke generelt for hele markedet. Vi er af den opfattelse, at uanset problemets størrelse, er der ingen tvivl om, at branchen som helhed har nogle udfordringer.

Umiddelbart er det kun discountbutikkerne/kæderne, der har interesse i at gøre forbrugerne endnu mere usikre. Den larmende tavshed fra branchens største organisation: Optikerforeningen, kan let tolkes i den retning, at der er noget om det, medierne skriver. Derfor bør der gøres noget ved dette. ’Minna & gunnar – Det er ikke så ringe endda’, der fik forbrugerne til at spise væsentlig mere fisk, er et godt eksempel på en kampagne, der

havde brancheforeningen som opdragsgiver, og som ændrede forbrugernes holdning.

Måske kan denne være til inspiration for Optikerforeningen.

Konkurrencestyrelsen fremhævede i deres undersøgelse den manglende prisgennemsigtighed, hvilken nu giver bagslag. Derfor påhviler der også detailledet; butiksindehavere, butiksledere, optikere og salgsassistenter et ansvar. Alle har de et ansvar for, at forbrugerne forstår, hvad det er, de køber. Det er en udfordring pga. kompleksiteten, men det er ikke umuligt.

Hvorfor laver branchen ikke selv en undersøgelse, og så tager udgangspunkt i den?

Der er for os åbenlyst, at branchen er nødt til at arbejde med optimering af butiksdriften!

Høje priser og mangel på indtjening afslører et stort behov for en effektivisering. - gamle vaner skal evalueres, og der skal tænkes nyt!

Susanne Qvist har stor erfaring i at gennemføre en 360 graders forretningsanalyse i detailleddet. Disse viser ofte, at optikerbranchen har udfordringer i forhold til de fleste andre detailhandlere. De væsentligste problemområder er dog; ledelse/styring, processer/produktion, bemanding/kompetencer, markedsføring/ branding og indkøb/sortiment.

Alivestyles erfaring er, at optikerne har et alt for stort stelsortiment. En omsætningshastighed på 1 eller derunder ses jævnligt. Vi har erfaring for, at den med lidt omtanke og planlægning kan ligge på 2,5. Det mindsker kapitalbindingen, reducerer spild og sikrer, at der altid er aktuelle varer på hylderne.

Vores opfordring lyder derfor: professionaliser branchen inden det er for sent!

Så får branchen måske det image, den fortjener.

branchen

Seminar og generalforsamling i Foreningen af Svagsynsspecialister Weekenden den 26. - 27. oktober 2013 afholder Foreningen af Svagsynsspecialister seminar og generalforsamling på Signatur hotel Storebælt Nyborg Emnet er: Farvesyn – det hyppige og det sjældne – betydninger for dagligdagen og hvad kan vi gøre for at forstå det og afhjælpe det.

Tilmelding på: dorthejen@roskilde.dk

NY PRojEct MANAGER FOr OpTI Melanie Binder er tiltrådt stillingen som project manager for Opti. Melanie har en B.A. i Business Management med speciale i messer, og samtidig har hun god erfaring med messer fra udstillerside.

Melanie får ansvaret for at videreudvikle det gode forhold mellem udstillere og gæster på Opti.

LÆS MERE PÅ WWW.SVAGSYN.NET ELLER WWW.SVAGSYNSFORENINGEN.DK

Fair Erhvervsoptik udvider igen Optiker Nana Lannik, der i en årrække har arbejdet i Thiele og senest i Optikhuset, er tiltrådt i en nyoprettet stilling som jobsynskonsulent hos Fair Erhvervsoptik. Nanna skal primært tage sig af rådgivning og konsulenttjeneste i forbindelse med virksomheders køb af skærmbriller i Nordsjælland.

oPtI UDVIDEr OpTI-BOXEN Der bliver endnu bedre muligheder for nystartede virksomheder på Opti 2014. Opti-boxen, der er et særkende for Opti, udvides fra otte til tolv stande. Boxen har allerede vist sin bæredygtighed for flere nystartede virksomheder. Mest kendt er nok Rolf med træbrillerne.

Opti-boxen ligger altid centralt placeret i trendafdelingen, hvor den er et ”must see” for både indkøbere og presse.

Opti 2014 afholdes i Fairground Messe München fra den 10.-12. januar 2014.

WWW.OPTI.DE /EN

57

branchen

Silmo 2013 fornyer sig Silmo udstiller igen i år sine kreative talenter og lancerer to nye fora — FASHION STYLE og LA MANUFACTURE — der fokuserer på varemærke- og produktinformation via innovative scenografier.

FASHION STYLE, der ligger i hal 6, beskriver alle de nye modetrends, der præsenteres på Silmo. Godt 100 franske og internationale mærker inden for luksus, casual og moderne ready-to-wear bliver udstillet i et unikt forum på 1.000 m², der omfatter tre områder i hal 6:

• Catwalk-området er en 35-meter lang catwalk, hvor ca. 100 mannequiner viser brillenyheder.

• Showroom-området omfatter 40 udstillingsområder, hvor mærkerne kan skabe et komplet univers med en mannequin, accessories, et brand m.m.

• Style on View-området giver et samlet overblik over de nyeste stilarter og tendenser via en non-stop audiovisuel præsentation. Her placeres udstillernes mærker i en autentisk modekontekst.

”The best look I ever had!”

58

LA MANUFACTURE ligger i passagen mellem hal 5 og 6. Her er der fokus på know-how, færdigheder og kompetencer inden for den internationale brilleog optikbranche.

I en livlig og moderne stemning, der minder om et modeatelier, giver La Manufacture vigtige informationer om materialer, former og farver – nøgleinformationer, der afspejler de mange nyheder fra designere, brilleproducenter og alle dem, der værdsætter flotte produkter med høj merværdi.

La Manufacture, med en helt ny scenografi, tager også udgangspunkt i aktuelle sociologiske udfordringer, der fanger øjeblikkets ånd: ønske om ægthed, søgen efter produkter med sjæl og ikke mindst behovet for en bæredygtig dimension.

WWW.SILMOPARIS.COM

produkter oPtikaMPad – ny aPP

Dalies Total1®

til fotocentrering og vejledning

patenteret i Europa

Dalies Total1® er den eneste linse med gradueret vandindhold. Vandindholdet ændres gradvist fra 33% i kernen til over 80% på overfladen, og på den alleryderste overflade nærmer vandindholdet sig 100%. Linsen er en højtydende kontaktlinse, der er specielt udviklet med henblik på at optimere komforten. Den er mere smørende på overfladen og mere åndbare end nogen andre endagslinser og giver således større komfort hele bæretiden.

Overfladen består af et ultra blødt netværk af hydrofile polymerer. Linsen er meget smørende og minimerer interaktion med de sårbare væv i øjet. Med en DK/t på 156 i midten af en -3.00D-linse er DAILIES TOTAL1® kontaktlinser også usædvanligt åndbare. ”Kontaktlinsen har gennemgået en meget omhyggelig toårig vurderingsproces med henblik på at opnå dette vigtige patent fra EpO", siger Erich Bauman, der er leder af forsknings- og udviklingsprogrammet for Dalies Total1® kontaktlinser.

"Udstedelsen af patentet afspejler Alcons engagement i at skabe innovative øjenprodukter, der forbedrer folks syn og dermed deres livskvalitet og udgør samtidig en belønning for Alcons utrættelige indsats for at skabe innovation inden for øjenpleje," slutter Erich Bauman.

NY LUPLAMPE FrA EScHENBAcH ”Vario LED flex” er en ny luplampe, der er ideel til svagtseende, som gerne vil arbejde med begge hænder fri. Luplampen, der har 2.5x forstørrelse, er let at indstille til den givne arbejdssituation, og den giver en skyggefri LED-belysning. Linsen på 76 mm i diameter sikrer et stort synsfelt uden forvrængning.

Belysning Afhængigt af den konkrete opgave kan brugeren også skifte mellem skyggefri cirkulær belysning og segment belysning, som giver en mere punktformet lysstråle. Lysniveauet er på ca. 6.000 lux ved en arbejdsafstand på 150 mm.

Schulz præsenterer en ny spændende app til videocentrering: Optikampad er et innovativt fotocentrerings- og vejledningssystem.

Den nye app kombinerer Optikam videocentreringsenhedens avancerede funktioner med ipad'ens fleksibilitet. Med de integrerede salgsmoduler kan optikeren visualisere en hel verden af brilleglas for sine kunder på en innovativ måde.

Optikampad byder på 4 integrerede moduler: Måling: på blot ét minut gennemføres en automatisk måling af alle de individuelle parametre, der er nødvendige for fremstilling af FreeForm-brilleglas.

Valg af stel: Med stelmodulet kan optikeren på én gang lave op til fire optagelser af kunden med fire forskellige stel. glasdemonstration: Optikampad giver optikeren mulighed for at præsentere forskellige udførelser af brilleglas, brydningsindeks og coating klart og tydeligt. reality: reality-modulet har to unikke anvendelser. Der er en bred og virkelighedsnær billedsamling til rådighed under salgssamtalen, så der er mulighed for at sammenligne synsfelter for skarpt syn og coatinger. Og det integrerede ipad-kamera kan tage fotos i eller uden for forretningen, hvilket giver kunden mulighed for en direkte og realistisk sammenligning.

Som supplement til Optikampad tilbyder Schulz en app Schulz til præsentation af brilleglas på ipad'en.

Denne app bruges allerede med stor succes af optikere i Tyskland.

cOOpErVISION LANcErEr ENDAgSLINSEN

Myday™

coopervision har udviklet en blødere og mere komfortabel endagslinse.

Linsen er fremstillet i et nyt materiale kaldet Smart Silicone™. Det nye materiale indeholder mindre silicone og mere hydrofilt materiale. Linsen har en højere iltgennemtrængelighed end krævet ved daglig brug. resultatet er en linseoverflade med forbedret fugtbarhed, højere væskeindhold og lavere hydrogellignende modulus.

»

59

kurser

Kraskin & Skeffington Institute tilbyder Kursus i Neurooptometrisk rehabilitering – Hjerneskader© Til dig, der vil arbejde med rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade. oBS. DETTE kurSuS STArTEr DEn 27, SEPTEMBEr 2013 Det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet byder os udvidede og kontante krav om et synligt uddannelsesniveau, dels af hensyn til patientsikkerheden og dels som et nødvendigt grundlag for henvisninger. på området med rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade har vi hidtil været sparsomt rustet. Nu efterspørges disse kvalifikationer med stigende interesse på landsplan, hvor især vores offentlige samarbejdspartnere hidtil har forholdt sig tøvende - dels på grund af uddannelsesproblematikken - dels på grund af manglende geografisk dækning af denne kompetence.

Disse behov har skabt grundlaget for et helt nyt intensivt kursus i neurooptometrisk rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade.

KSI udbyder kurset over 2 tredages-weekender (fredag-lørdag-søndag) samlet på i alt 50 lektioner.

Nødvendige forudsætninger for fuldt udbytte af kurset er enten det igangværende intensive kursus Neurooptometrisk rehabilitering, eller anden uddannelse i synstræning, der samlet modsvarer 176 lektioners relevant teoretisk/klinisk undervisning i synstræning. Som eksempel vil deltagere have den nødvendige baggrund, hvis de har deltaget i følgende kursusrække udbudt af Optometric Extension program Foundation: The Art and Science of Behavioral Vision care + VT1, VT2 og VT3.

Kurset er designet til sammen med den tidligere uddannelse til optometrist, den nuværende erhvervsbacheloruddannelse og vores intensive kursus i neurooptometrisk rehabilitering og træning, at opfylde de undervisningskrav sundhedsstyrelsen stiller til registrerede behandlere i andet regi.

Mere information på: www.optikerforeningen.dk/KSI tILMELDING tIL: StEEN SAUSt, tLf.: +45 4019 9660 E-MAIL: StEEN-SAUSt@KSI-INt.DK

60

Kursus

i Synstræning og Neurooptometrisk rehabilitering En af fremtidens store udfordringer er at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse ad optisk vej alene.

Synstræning har været på banen længe, men både forebyggelse af synsproblemer, børneundersøgelser, skele- og amblyopibehandling samt rehabilitering af synsproblemer efter hjerneskader er områder, hvor vi hidtil har været sparsomt rustede.

Specielt i det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet møder vi udvidede og kontante krav om et synligt uddannelsesniveau, dels af hensyn til patientsikkerheden, dels som et nødvendigt grundlag for henvisninger. Samtidig efterspørges disse kvalifikationer med stigende interesse på landsplan, hvor vores samarbejdspartnere hidtil har forholdt sig tøvende på grund af manglende geografisk dækning.

Det har skabt grundlaget for “Kursus i synstræning og neurooptometrisk rehabilitering”, som udbydes af KSI over 8 tredages weekender (fredag-lørdag-søndag) i alt 24 dage.

Kurset kan suppleres med et kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Det tilbydes separat over en periode på 2 tre dages weekender i alt 6 dage.

Kursisten vil løbende igennem hele kursusforløbet blive forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, som skal besvares. Der kalkuleres med et tidsforbrug på ½ time daglig igennem hele kursusforløbet.

Indholdet er udviklet fra et tidligere masterprogram målrettet et rent kliniksk virke, hvorfor der i undervisningen på kurset skelnes mellem, hvad der er god empirisk erfaring for og hvad, der er direkte evidensbaseret. Den professionelle kliniker må nødvendigvis agere på sin totale viden, men skal kunne redegøre for grundlaget for samme.

Kurset giver kursisten en grundigt indsigt i og forståelse for hvorfor synstræning kan være et behov og hvilke kriterier der skal være opfyldt, inden synstræning iværksættes.

relevante undersøgelsesmetoder, heriblandt hornhindetopografi og hvordan synskvaliteten beskrives. Øjenlæge Klavs Højgaard vil på KEA, Frederiksberg og øjenlæge Jesper Hjortdal på Optikerhøjskolen i randers beskrive de forskellige årsager til irregulær astigmatisme og hornhindelidelser samt informere om mulige behandlinger: UV cross linkning, intacs og hornhindetransplantation.

AFTENKURSER IRREGULÆR ASTIGMATISME tirsdag 3. september KEA - Københavns Erhvervsakademi Frederiksberg torsdag 5. september Optikerhøjskolen/DcOVS randers

Hvad er årsagen til, at hornhinden bliver irregulær? Hvordan opdages det? Hvad kan der gøres?

Det vil øjenlægerne Jesper Hjortdal og Klavs Højgaard i samarbejde med optometrist claus van Weezel komme med deres bud på i løbet af dette aftenmøde.

Mødets formål er at sikre, at personer med svære hornhindelidelser får den optimale behandling og støtte via et samarbejde mellem optikere og øjenlæger.

Mødet indledes af claus van Weezel, der fortæller om optisk udredning og afdækning af det funktionelle syn ved irregulær astigmatisme som for eksempel keratoconus, pellucid marginal degeneration og andre hornhindekomplikationer. claus fortæller om

optisk rehabilitering Efter pausen er der fokus på optisk rehabilitering med cases af optiske løsninger heriblandt briller og kontaktlinser, ved forskellige forhold som for eksempel Keratoconus, corneatransplantation og Intacs. claus van Weezel vil præsentere mangfoldigheden af de forskellige kontaktlinsetyper blandt andet kvadranttoriske designs, scerallinser og bløde linser til irregulære hornhinder. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige kontaktlinsetyper, og hvilke overvejelser er der undervejs i valg af kontaktlinsedesign? Desuden vil claus beskrive, hvordan et forløb kan være i forbindelse med optisk rehabilitering.

sten kan risikere at få en sag på nakken, hvis en klient føler sig uretfærdigt behandlet.

Hvilke forholdsregler bør optometristen tage, og hvordan skal handlinger dokumenteres.

Der vil blive taget udgangspunkt i faktuelle sager, som har været behandlet i patientombuddet (patientklagenævnet).

OPTOMETRISTENS ANSVAR onsdag 9. oktober KEA - Københavns Erhvervsakademi Freriksberg torsdag 5.september Optikerhøjskolen/DcOVS randers

Skandinaviens nye messe for smukt og nyskabende brilledesign.

copenhagenspecs.dk

KØBENHAVN D. 8.-9. MARTS 2014

Med baggrund i sit arbejde i patientklagenævnet fortæller Hans Bleshøy, ph.D., McOptom., FAAO om, hvornår optometri-

www.OPTikErFOrEninGEn.Dk/kurSuS Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

61

kalender

26. – 29. S EPTEMBER 2 0 1 3

2 6 . – 2 7 . OK TO B E R 2013

1 0 . - 1 2 . JA N UA R 2014

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66

Signatur hotel Storebælt Nyborg

New Munich Trade Fair Centre, Munich

www.svagsynsforeningen.dk

www.opti-munich.com

SILMO 2013 International messe for briller og optik

Weekend seminar og generalforsamling i foreningen af svagsynsspecialister

Opti ‘14 International Trade Show for Trends in Optics

www.silmo.fr 3. – 5. OKTOBER 2 0 1 3

International Vision EXPO West 2013 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com

3 . NOV EM B E R 2013

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

1 . - 3 . M A RT S 2014

Mido 2014 International messe for briller og optik Rho-Pero, Milano www.mido.it

6 . - 8 . NOVE M B E R 2013

8 . - 9 . M A RT S 2014

Hong Kong Optical Fair

Copenhagen Specs 2014

Hong Kong

National Museet, København

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

www.copenhagenspecs.dk

9 . - 1 0 . NOVE M B E R 2013

28. - 30. marts 2014

23. – 26. OKTO BER 2 0 1 3

American Academy of Optometry

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2013

International Vision EXPO East 2014

Seattle, USA

København

New York

www.optometrikonference.dk

www.visionexpoeast.com

8. – 12. O KTO BER 2 0 1 3

COVD 43nd Annual Meeting Orlando Florida, USA www.covd.org

62

Læsevaner Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

81% af læserne kigger i alle numre af Optikeren

61% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

79% læser halvdelen eller mere af Optikeren.

75% gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

ADRESSER & TELEFONNUMRE DANMARKS oPtIKERfoRENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

SERVIcEfoRBUNDEt – URMAGERNE oG oPtIKERNE

BESTyrElSEn:

Formand: Anette pedersen Upsalagade 20, 4.

2100 København Ø

E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

næstformand: gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen Tlf. 20 64 46 00 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48

Arbejdende formand per Michael Larsen

Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30

BESTyrElSEn: Formand: per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37 næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 06 rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 rasmus planck Tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08 DANSK ERHVERVSoPtIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

oPtIKERNES KoMPEtENcEUDVIKLINGSfoND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 Formand: Anette pedersen Tlf. 35 47 34 00 næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33 oPtIKBRANcHENS LEVERANDØRfoRENING Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri oPtIKERHØjSKoLEN Vester Allé 26 8900 randers c Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØjENfoRENINGEN VÆRN oM SYNEt Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DEt DANSKE oPtIKMUSEUM Formand: pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05

Sekretariat: Advokat christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

Optikeren

Optikeren er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig professionelt med optik.

ANSVARLIG oVERfoR PRESSELoVEN:

Ekstra blade til samme adresse:

per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

ÅRSABoNNEMENt: 6 numre: Kr. 460.- ekskl. moms + porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OpTIKErEN (nr. 6, 2013) udkommer 30.10.2013 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 10.09.2013.

Annoncer til dette nummer skal være Morten gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 07.10 .2013.

63