Fortællingen om et Gæstebud

fortællingen om et gæstebud 2016–2020 En fortælling om hvem vi er som folk

Louise Beck og Miriam Frandsen

Udgivet af OPE-N Redaktion Louise Beck og Miriam Frandsen Grafisk Design Mar Mar Co. Studio Copyright 2020 Louise Beck og Miriam Frandsen OPE-N Individuelle taler, fortællinger og citater, forfatterne 1.

Karen Blixen citater anvendes efter aftale med Rungstedlundfonden

1 Publikationen er baseret på dokumentarisk materiale og der er foretaget en nænsom redaktionel behandling af teksterne.

DEN AFDØDE PROVST FORTÆLLEREN DEN BARMHJERTIGE SØSTER MARTINE DEN BARMHJERTIGE SØSTER PHILIPPA DEN HOVMODIGE GENERAL LÖWENHIELM DEN GAMLE TANTE LÖWENHIELM DE TO SLADDERTANTER DE TO STRIDENDE ENKEN SLAGSBRODEREN DEN FØRSTE SØFARENDE DEN ANDEN SØFARENDE BABETTE TOASTMASTEREN MUSIKEREN

fortællingen om et gæstebud 2016–2020 En fortælling om hvem vi er som folk

Kunstnerisk Hold Fortællingen om et Gæstebud er initieret af Louise Beck og udviklet i samarbejde med Henrik Birch, Miriam Frandsen, og Egill Palsson.

TAK En dybfølt tak til alle, vi har samarbejde med og som på forskelligvis har hjulpet projektet: dramaturgiatet i Skuespilhuset, Christine Seierstad, Vibeke Flesland Havre og Festspillene i Bergen, Maria Utsi og Festspillene i Nordnorge, Catherine Lefebvre, Rungstedlund og Karen Blixen Museet, Kristoffer Møller Hansen og Holbæk Teater, Jacob Engmann og Baggårdsteatret, Niels Vendius og Thy Teater, Louise Møller Kjeldager, Morten Kristensen og Hanstholm Madbar, Bettina Senff og Claudia Marchegiani fra Goethe Instituttet, Simon Faber og Genforeningssekretariatet, Christa Hansen, Kim Fuglsang, Johannes Engholm Gjessing, Thorsten Bjerg Christensen, Alena Strelow, Jacob Ørsted, Alberte Ørsted, Katrin Quist-Møller, Birgitte Fredsby, Betina Bendix, Karsten Villadsen, Anni Kirkeby Lauridsen, Andreas Rønne Nielsen, Louise Adrian, Inge Beck, Jeppe Birch Plum, Christine Walther Sørensen, Katrine Ganer Skaug og OPE-N’s bestyrelse.

Tak for økonomisk støtte: Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Nordisk Kulturkontakt, Kulturpuljen Region Nordjylland og Den Obelske Familiefond.

De sidste fem gæstebud har været et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og OPE-N. Gæstebuddene var en del af genforeningsfejringen og det dansk-tyske kulturelle venskabsår i 2020.

De er støttet af Goethe Instituttet, Kulturministeriets- og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, samt lokale partnere: Haderslev Kommune, Tønder Kommune, Region Syddanmarks Kulturpulje og Sydslesvigsk Forening e.V.

4

Fortællingen om et Gæstebud

Garnisonskirkens Menighedshus

5

FORTÆLLINGEN OM ET GÆSTEBUD Da den såkaldte flygtningestrøm skyllede ind over Danmark i 2015 og landets befolkning viste nye sider af sig selv – både ved at spytte fra broer og bryde loven for at hjælpe folk i nød – gik det op for os, hvor lidt vi egentlig kendte til det folk, vi var en del af. Vi fik lyst til at undersøge, hvordan kunsten kunne opløse jordens gøglerier og vise os verden, som den virkelig er. Citatet kommer fra Karen Blixens Babettes gæstebud, og det var netop læsningen af den fine fortælling om den fremmede Babette, der med sin kogekunst forløser et lukket samfund, som satte os på sporet af gæstebuddets muligheder.

Babette er flygtet fra borgerkrigen i Frankrig til Berlevåg i Nordnorge. Babette har i sit hjemland været en tilbedt og berømmet gourmet, og efter mange identitetsløse år i eksil, opstår muligheden for, at hun kan udleve sin skæbne som kunstner og tilrettelægge en udsøgt middag. Selvom gæsterne er den vrangvillige lutherske menighed, tager middagen form som en symbolsk nadver, hvor himlen kortvarigt bringes ned: gamle fjendskaber opløses, kærlighed, tolerance, lykke og forløsning breder sig, mens maden lader englene synge, som Blixen så smukt skriver.

Babettes gæstebud er ikke kun en allegori over kunstens væsen, den er også en fejring af menneskets forskelligheder, og den fejring ønskede vi fra starten at gøre til rammen om gæstebuddet.

Vi ønskede at gøre festmåltidet til den livgivende kerne, der indbød til samvær og samtaler mellem meget forskellige gæster om bordet.

Vi introducerede ideen til KGL Dansk i Skuespilhuset og blev i 2016 indbudt til at udvikle formatet til forestillingen Fortællingen om et Gæstebud. Vi havde på det tidspunkt ingen anelse om, at dette format ville danne grundlag for 17 vidt forskellige gæstebud, og at vi – ved hvert eneste gæstebud – ville opleve, at jordens gøglerier opløste sig på magisk vis.

Ved de 17 gæstebud, vi har afholdt rundtomkring i Danmark, Norge og Tyskland, har vi hver gang haft tolv nye gæster om bordet, som har bidraget med indlæg og beretninger fra deres eget liv.

Vi har også haft et medlevende publikum, der har spist med os og er blevet inddraget i samtalerne undervejs. Hvert gæstebud har været en uforudset uropførelse, for hver gang har samtalerne bevæget sig i forskellige retninger og ikke kun sat fokus på de politiske, religiøse, og filosofiske temaer, som Blixen indfletter, men også løftet sig ud af historiens ramme for at diskutere troens fundament, sladderens funktion eller migrationens udfordringer.

Forestillingens format har været i stadig udvikling og formet sig efter det sted, gæstebuddet er blevet afholdt og de gæster, vi har indbudt. Vi har også afprøvet forskellige funktioner, der kunne drive fortællingen frem. Bl.a. har vi haft en ’fortæller’ om bordet, der var Blixens talerør, men da vi afholdt gæstebud hjemme hos forfatteren selv på Rungstedlund, opdagede vi den dynamik, der opstod, når alle gæsterne varetog Blixens stemme, og siden da har vi ikke haft en bestemt stol til fortælleren. Inden vi fjernede stolen, havde vi Madame Nielsen, Mette Sø, Vibeke Koehler og

6

Fortællingen om et Gæstebud

Herbjørg Wassmo siddende, og en stor tak skal lyde til disse fire vidunderlige forfattere.

Andre afprøvninger har koncentreret sig om gæsternes karakteristika og hvilke opgaver, vi gav dem på forhånd. I Bergen prøvede vi at holde pladserne åbne om bordet, så folk fra byen kunne ansøge om deltagelse, fremfor at vi på forhånd håndplukkede de tolv gæster. Det var et interessant eksperiment, men det medførte også et endnu større forarbejde, end det vi i forvejen går igennem før hvert gæstebud. Fremadrettet valgte vi derfor at bruge de begrænsede ressourcer, projektet havde til rådighed, på selv at sammensætte gæstelisten.

Helt afgørende for konceptet og oplevelsen af aftenen har været vores samarbejde med lokale musikere, der både har fortolket Per Nørgårds musik fra filmen Babettes Feast og akkompagneret gæstebuddets forskellige fællesange. Festmiddagen var aldrig blevet så stemningsfuld uden Nour Amora, Kjell Bråten, Håvard Lund, Jacob Rose, Povl Christian Balslev, Jakob Kullberg og musikerne fra Esbjerg Ensemble: Bogdan Bozovic, Michel Camille, Pau Codina Masferrer, Kerstin Thiele, Ron Chen-Zion og Antti Salovaara.

Sidst men ikke mindst har gæstebuddene budt på vidunderlig mad fra nær og fjern. Hver gang har vi bedt et fremmed menneske om at lave sit livs måltid, der lige som Babettes gæstebud, fortæller os hvem personen er. Tusind tak for mad skal lyde til Haitham Yassin, Fauz Salim, Medna Jakhjajeva, Zarmina Ghyasi, Louise Møller, Cam Hang Pham, Muthita Loharkat, Adnan El Khatib, Roald Bøgh Nissen, Nabil Alkhateeb, Nabila Saidi, Assia Elhassar og Kani Zarei. Oh, hvor I vil henrykke englene, som Blixen skriver i den sidste linje i sin bog.

I en tid, hvor kunstens betydning forklejnes, og angsten for det fremmede til stadighed forvrider vores verdensbillede, har vi ønsket at skabe en nærværende oplevelse, hvor både den åndelige og den kropslige føde, nutidens magt og fremtidens håb var til stede. Vores mål var at lade kunsten gribe fat i den fællesmenneskelige krise: at vi som mennesker er blevet fremmede for hinanden.

Hvis vi er lykkedes med dette, tilfalder fortjenesten alle de generøse mennesker, der har siddet omkring bordet og åbnet deres hjerter for at vise os en flig af hvem de er. Denne publikation er en hyldes til alle disse mennesker.

Louise Beck, Henrik Birch, Miriam Frandsen og Egill Palsson

Introduktion

7

Thomas Borchert ved gĂŚstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

PERSONGALLERI OG OPGAVER Ved Babettes gæstebud, samler der sig både tilrejsende og folk fra det lokale samfund. Gæsterne er indbudt for at fejre den afdøde provsts 100-årsdag og ankommer med forskellige forventninger, betænkeligheder og fortællinger i bagagen. Rundt om bordet sætter der sig ifølge Karen Blixen både sladdertanter, barmhjertige søstre og stridende brødre, men også hovmod, slagkraft, udlængsel og afsavn præger gæsternes karaktertræk. Disse træk fæstnede sig ved pladserne om bordet ved Fortællingen om et Gæstebud og blev givet videre, til den gæst, der satte sig i stolen. Hver gæst fik således tilsendt en opgave, de skulle forberede inden middagen. Alle opgaverne var inspireret af Karen Blixens historie, og det var helt op til gæsterne, hvordan de valgte at løse den, så længe den lagde op til en samtale omkring bordet.

Den afdøde provst er aftenens vært, der ved, hvad det vil sige at samle folk og hvad fællesskabet kan bruges til. Gæstebuddet kan foregå hjemme hos værten.

Værten indbydes til at sætte sig i provstens stol og skal forberede to bønner eller taler, om man vil.

1. Den første tale ligger i starten af middagen og byder gæsterne om bordet velkomne og skal afsluttes med ordene inspireret af Blixens historie: Vi er her i dag for at fejre det, der samler os, og for at tale med hinanden om hvem vi er som folk.

2. Den anden tale ligger som afslutning på aftenen. Den kan være improviseret eller delvist forberedt og skal reflektere aftenens forløb.

Fortælleren læser op fra Babettes gæstebud undervejs. Fortælleren har desuden til opgave at skabe drama og dynamik under forestillingen ved at udfordre værten og gæsterne.

Den barmhjertige søster Martine ved, hvad det vil sige at være bange for det fremmede, fordi hun har oplevet fremmedangst rettet imod sin person.

Martine skal tænke over en episode fra sit liv, hvor vedkommende mødte noget ukendt, eller en fremmed, som hun/han blev bange for. Hvis Martine ikke har oplevet dette, kan episoden omhandle en situation, hvor vedkommende oplevede, at nogen blev bange for dem selv.

Den barmhjertige søster Philippa er en kunstner, der ved, hvad det vil sige at opgive eller forfølge en drøm.

Philippa skal fortælle om en uforglemmelig oplevelse, vedkommende har haft i sit liv, som gav hende/ham modet til at følge sit hjerte frem for sin fornuft.

Den hovmodige General Löwenhielm er en magtfuld person, der kan se tilbage på et liv, der har været præget af karriere fremfor kærlighed.

10

Fortællingen om et Gæstebud

Generalen skal holde en personlig tale, hvor vedkommende fortæller om livets svære valg og forløsende åbenbaringer. Talen skal afsluttes med Karen Blixens ord: Thi miskundhed og sandhed mødes, og retfærd og fryd skulle kysse hinanden.

Den gamle tante Löwenhielm ved, hvad det vil sige at være tro, men også, hvad det vil sige at tvivle.

Den gamle tante skal fortælle ud fra sin personlige livserfaring, hvad det vil sige at være tro, og om den tro har været udfordret af omgivelserne eller af vedkommende selv.

De to sladdertanter ved, hvad det vil sige at løbe med historier, men også hvad det vil sige at blive sladret om.

De to sladretanter skal fortælle ud fra egne livserfaringer, hvad sladder er for dem og hvilke historier, der er vigtige at løbe med.

De to stridende ved, hvad det vil sige at ligge i strid.

De stridende skal fortælle en personlig historie om at være i strid eller kæmpe for noget i livet.

Enken ved, hvad det vil sige at have mistet sine kære eller mistet sig selv.

Enken skal fortælle ud fra egen livserfaring hvad en bøn kan være, og hvad det vil sige at miste sine kære og derfor ikke længere at have noget at bede om.

Slagsbroderen ved, hvad det vil sige at leve på livets skyggeside og kæmpe sig ud af mørket.

Slagsbroderen skal beskrive en personlig oplevelse med et ’mirakel’, hvor vedkommende med hjælp fra højere magter eller tilfældighedernes spil overvandt livets modstand eller naturens kræfter.

Den første søfarende ved, hvad det vil sige at være på ’dybt vand’ og ikke have lyst til at vende hjem.

Den første søfarende skal vælge en fællessang, der for vedkommende, siger noget om at drage væk (eller være på dybt vand). Inden sangen synges, skal den søfarende fortælle om sangvalget, og hvordan sangen har påvirket hendes/hans liv.

Den anden søfarende ved, hvad det vil sige at vende hjem efter at have været udenfor fællesskabet.

Den anden søfarende skal vælge en fællessang, der for vedkommende siger noget om at føle sig hjemme (evt. efter at have været væk). Inden sangen synges, skal den søfarende fortælle om sangvalget og hvordan sangen har påvirket hendes/hans liv.

Persongalleri og opgaver

11

Babette er en kok eller et menneske med et forhold til mad, der på en eller anden måde står uden for samfundet.

Babette er en tilrejsende kok, et flygtet menneske eller en ny borger i lokalsamfundet, som elsker at lave mad. Babettes opgave er at skabe sit livs måltid, der siger noget om hvem hun/han er.

Som afslutning på gæstebuddet, fortæller Babette om maden og de personlige fortællinger, der følger med.

Alle gæsterne fik også bogen Babettes gæstebud tilsendt på forhånd og blev bedt om at læse den og udvælge et yndlingscitat, som de skulle læse op for publikum, og fortælle om hvorfor de havde valgt netop dette citat.

Forret ved gæstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

12

Fortællingen om et Gæstebud

Udover de indbudte gæster er følgende til stede: Toastmasteren leder slagets gang, samler trådene, faciliterer samtalerne og giver ordet til både gæster og publikum.

Musikeren spiller Per Nørgårds The Dunes og The Homecoming fra filmen Babette’s Feast og forstår desuden at skabe liv under måltidet med taffelmusik inspireret af Nørgaards filmmusik.

Musikeren akkompagnerer også fællessangene under middagen.

Jakob Kullberg ved gæstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

Persongalleri og opgaver

13

Henrik Birch ved gÌstebud, Skuespilhuset, Morten Hesseldahls kontor, København

Toastmasterens noter til gÌstebud, Garnisonskirkens Menighedshus, København

�Der er i Norge en lang snæver fjord mellem høje fjelde, der hedder Berlevåg fjord. Ved fjeldenes fod ligger Berlevåg by som et barns legetøjs by af små træklodser malede i grå, gule og hvide, rosa og andre kulører (...) For femogtres år siden levede i et af de små gule huse to søstre. De var døbt Martine og Philippa efter Martin Luther og hans ven Philip Melanchton.

Deres fader havde været provst og profet, stifter af en from og streng kirkelig retning. Denne retnings tilhængere forsagede verdens glæder, jorden og alt hvad dens var.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

3 Jakob Ørsted ved gæstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

Gæsterne ved gæstebud, Skuespilhuset, Morten Hesseldahls kontor, København

18

Fortællingen om et Gæstebud

5 NOVEMBER 2016, KØBENHAVN , SKUESPILHUSET PÅ TEATERCHEF MORTEN HESSELDAHLS KONTOR Dette første gæstebud afsluttede et udviklingsforløb i samarbejde med KGL Dansk. Både gæster og publikum var indbudt til at give feedback efter gæstebuddet. På baggrund af dette forløb videreudviklede og færdiggjorde vi konceptet til Fortællingen om et Gæstebud, så vi kunne søge om yderligere midler til fortsættelsen.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Nour Amora, palæstinensisk/syrisk guitarist, som kom til Danmark via Middelhavet i 2015 og mistede sin Oud 2 på bunden af havet.

Den afdøde provst: Jakob Ørsted, daværende præst i den danske Helligåndskirke i Flensborg og forfatter til bogen Godbidder med opskrifter og citater fra Martin Luthers frimodige taler omkring middagsbordet.

Fortæller: Madame Nielsen, forfatter, performancekunstner med flere slags liv bag sig. Havde i 2016 netop udgivet dannelsesromanen Invasionen – en fremmed i flygtningestrømmen.

Den barmhjertige søster Martine: Merete Bonde Pilgaard, Sygeplejerske fra Vendsyssel, som i 2013 stiftede bevægelsen Venligboerne, der nu er en landsdækkende organisation.

Den barmhjertige søster Philippa: Louise Adrian, fængselsorganist i Kriminalforsorgen og initiativtager til fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel, som hun har ledet i over 25 år.

Den hovmodige General Löwenhielm: Hans Jørgen Bonnichsen, pensioneret chefkriminalinspektør, og tidligere chef for PET, forfatter til en række artikler og antologier om kunst og overvågning.

Den gamle tante Löwenhielm: Brita Schall Holberg, godsejer og tidligere medlem af Folketinget og minister for Venstre (måtte desværre melde afbud på dagen).

De to sladdertanter: 1. Mona Mahmoud, freelancekorrespondent i Mellemøsten og videoproducer på The Guardian.

2. Simi Jan, udenlandsrapporter og korrespondent for TV2, forfatter til bogen: Til te hos Taleban.

De to stridende: 1. Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter med dansk-palæstinensiske rødder. Havde i 2016 netop udgivet den selvbiografiske bog Sort Land. Er sidenhen blevet medlem af SF. 2. Morten Pape, roman og manuskriptforfatter. Hans selvbiografiske debutroman Planen, udkom sammen dag som Sort Land i 2016, men de to forfattere havde aldrig mødt hinanden. Pape har siden bl.a. skrevet Guds bedste børn.

2 En Oud er et strengeinstrument 5 November 2016 / København

19

Enken: Camilla Brink Jakobsen, fysioterapeut og enke efter den første danske jægersoldat, der faldt under en aktion i Afghanistan.

Slagsbroderen: Ivan Slotved Christensen, forhenværende leder af specialpatruljen i Frederikshavn.

Kender alt til narkomiljøet og kan spotte en kriminel på 10 km’s afstand.

Den første søfarende: Kurt Andersen, fisker fra Hirtshals, også kaldet Stille Kurt. Har levet hele sit liv i Hirtshals og aldrig været i Kbh. Blev en gang reddet fra druknedøden af en gummistøvle.

Den anden søfarende: Kurt Kristensen, en fisker fra Hirtshals, også kaldet Kringle Kurt fordi han har været bager. Har levet hele sit liv i Hirtshals.

Babette: Haitham Yassin, mesterkok fra Damaskus og medstifter af Conflict Café – pop-up restaurant events, der rundt om i London indbyder til dialog mellem indbyggerne. Haitham serverede bl.a. retter fra den sidste fødselsdagsfest, hans mor holdt for ham i Damaskus, inden han måtte flygte.

…

Den afdøde provst indgangsbøn af Jakob Ørsted Voldsomt plaget af diarre og nyresten sagde Luther: “Kære Gud, hvor er det uvurderligt at være rask, så man kan spise, drikke, sove og tisse. Hvor lidt takker vi ham for det. Forestil jer hvilket skrigeri der ville være i verden, hvis Gud tog alt det fra os som vi behøvede”. Luther giver os det her gode råd: “plages du af depression, fortvivlelse eller en dårlig samvittighed, så skal du spise, drikke og være sammen med venner. Hjælper det dig at tænke på piger, så gør det.” Om I tænker på piger eller drenge, det er jeg ikke herre over, men vi har alle tiders mulighed for at være sammen om et fyrsteligt måltid a la Babettes gæstebud. Vi skal spise og sammen beruse os i ord og meninger og ikke mindst være taknemmelige over det frirum, der her er givet os. Lad os bruge det til at rykke ved andres meninger, men ikke mindst ved vores egne. Bon appetit!

Faktaboks Der findes to filmede udgaver af Fortællingen om et Gæstebud. En dokumentation af den første afprøvning i KGL Dansk i 2016 filmet og klippet af Jeppe Lawetz, og en dokumentarfilm lavet af TV-Syd i februar 2020 fra Gram kirke. Der findes link til begge film bagerst i denne publikation.

20

Fortællingen om et Gæstebud

…

Uddrag fra Generalens tale af Hans Jørgen Bonnichsen Afgørende øjeblikke hvor miskundhed og sandhed mødes, hvor retfærd og fryd skal kysse hinanden.

Kan et gæstebud og et måltid være sådan et øjeblik? Holder teksten i det hele taget i dag? Ja, hvis det er kunst, så er jeg som Karen Blixen ikke i tvivl. Jeg tror virkelig på, at hvis man fortsat vil bevæge sig, så må man lade sig påvirke. Lade en dør stå åben for kunst og tanker man ikke selv har tænkt.

Tale og spise med nogen der har en hel anden uddannelse, kulturel, religiøs og etnisk baggrund, social eller politisk observans. Håbe at der altid vil være nogen, der kan rokke ved ens opfattelse og gøre én klogere på, hvad det betyder, når miskundhed og sandhed mødes og retfærd og fryd de skal kysse hinanden og måske forstå at noget er uendeligt.

{ SANGE } Hallelujah Tekst og Musik: Leonard Cohen, 1984 Valgt af Louise Adrian I Danmark er jeg født Tekst HC Andersen, 1850. Melodi: Poul Schierbeck, 1926 Valgt af Kurt Kristensen

“Det var et spændende eksperiment, så stor tak for at jeg fik lov til at deltage. Indimellem var der stærke og bevægende momenter, og frem for alt mærkede man, og ganske forunderligt, hvorledes selskabet – mod dansk tradition – drak sig op over bordet, Tilligemed i ‘limonade’ der medførte en egen ‘ophøjet sindsstemning’ for at blive i Babette-sproget.� hans jørgen bonnichsen, Skuespilhuset 5. november 2016

�Jeg synes på mange måder, det var en fin og særlig oplevelse, men jeg synes også at den løb fra jer.

Tiden løb, og fokus blev uklart. Jeg savnede, at temaer blev fastholdt og foldet ud. Jeg savnede ganske enkelt intensitet og dybde.

Det episke forløb, der knytter sig til et måltid, er en god motor, og Babettes gæstebud er en klar og fin historie, men hvordan dens optagethed af sanserne og kunstens betydning kom til at spille sammen med alt det andet, som de inviterede havde på hjerte, forblev uklart for mig.

Hvad skulle aftenen rykke? Hvem skulle den rykke? Og med hvilke midler skulle der rykkes?

Tre spørgsmål, som jeg ikke helt fik svar på. Bortset fra det var der også øjeblikke af ren magi.” morten hesseldahl, Skuespilhuset 5. november 2016

5 November 2016 / København

21

�Det var hundredårsdagen for den gamle provsts fødsel.

Hans døtre havde i lang tid levet i tanken om denne dag.

De ville gerne højtideligholde den som om deres kære fader endnu havde været tilstede i sin menighed. Det havde da været dem en sorg, ja den største sorg, de i mange år havde haft, at der just i dette sidste år havde vist sig styg ufordragelighed og splittelse i hans flok. (…) Det var som om deres far var kommet fjernere fra sine børn, og som om hans væsens elskelige kraft var fordampet fra menigheden, således som hoffmannsdråber i en flaske fordamper, når man lader den stå åben uden prop�.

Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

7 Folkene bag gæstebud, Skuespilhuset, Morten Hesseldahls kontor, København

24

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

7 APRIL 2018, SØBORG, GENERALPRØVE HJEMME HOS HENRIK BIRCH OG LOUISE BECK Ved dette gæstebud havde vi indbudt venner og kollegaer til at afprøve et nyt gæstebudsformat sammen med os og give os feedback. Målet var at blive klar til vores første officielle gæstebud i Bergen d. 27. maj 2018.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller og en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Nour Amora, palæstinensisk/syrisk guitarist, som kom til Danmark via Middelhavet i 2015 og mistede sin Oud på bunden af havet.

Den afdøde provst: Andreas Rønne Nielsen, forfatter og samtale coach med fokus på personaleledelse og værdiskabende netværksprogrammer. Har vejledt holdet bag gæstebudskonceptet i samtaleteknikker mm.

Fortæller: Mette Sø, forfatter til en lang række bøger og manuskripter med primært kvindelige hovedpersoner, der er i færd med at blive sig selv.

Den barmhjertige søster Martine: Simon Boberg, dramaturg, instruktør og tidligere teaterleder på Husets Teater. Skal senere iscenesætte sin egen version af Babettes gæstebud på Østerbro Teater.

Den barmhjertige søster Philippa: René Kruse, stifter af projektkontoret Behind the Scenes, forretningsfører Får 302, der administrerer Fortællingen om et Gæstebud. Tidligere performer, opvokset på landet.

Den hovmodige General Löwenhielm: Joen Bille, skuespiller, stor erfaring med oplæsning af Blixen og tidligere uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole.

Den gamle tante Löwenhielm: Annemari Brogaard Clausen, udstillingsinspektør og kurator på Karen Blixen museet, Rungstedlund, der senere på sæsonen skal afholde gæstebud sammen med os.

De to sladdertanter: 1. Miriam Frandsen, dramaturg og kreativ producent, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

2. Katrin Quist Møller, producent og medejer af produktionsselskabet Made By Us, der planlægger at lave en dokumentarfilm om Fortællingen om et Gæstebud.

7 Generalprøve på gæstebud, Søborg

7 april 2018 / Søborg

25

De to stridende: 1. Anna Schulin Zeuthen, freelance instruktør, uddannet i Stockholm og skribent på Nordisk Film.

2. Mette Obling Høeg, studielektor og uddannelsesleder på Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Proceskonsulent, freelance underviser og dramaturg, der arbejder med kollektive processer og er god til at give feedback.

Enken: Rikke Lund Heinsen, studielektor på Den Danske Scenekunstskole. Konsulent med speciale i facilitering af workshops og arbejdsrum.

Slagsbroderen: Jeppe Nielsen Wernberg, lektor Ørestad Gymnasium. Oplevede at kæmpe for sit liv, da han gled ned i en sydamerikansk vulkan og ikke kunne komme op igen. Det lykkes kun, i bogstavelig forstand, at komme op ved at bruge tænder og negle.

Den søfarende: Kerstin Anderson, tidligere danser og koreograf, daværende leder af Efter- og videreuddannelsen samt Diplomuddannelsen på Den Danske Scenekunstskole. Svenske rødder.

Babette: Fayz Marras Salim, flygtede fra Damaskus og kom til Danmark i 2015, via Dubai. Dansk gift og siden 2017 indehaver af det familiedrævede cateringfirma Shammfood. Ved gæstebuddet tilberedte Fayz bl.a. en speciel lammeret, der havde fået en fransk diplomat i Dubai til at hjælpe ham til Europa.

{ SANGE } Smile Musik: Charles Chaplin, 1936. Tekst: John Turner and Geoffrey Parsons, 1954 Valgt af René Kruse Det haver så nyligen regnet Tekst: Johan Ottosen, 1890. Melodi: Dansk folkemelodi Valgt af Kerstin Anderson

“Det var rigtig fint at få lov til at deltage i denne begivenhed (…) interessant koncept.

Det var rigtigt fint – og tankevækkende – at få lov til at opleve det. På alle måder en smuk aften.” mette obling høeg, Generalprøve, Søborg 7. april 2018

“Det var en stor oplevelse at være til stede under gæstebuddet! Jeg havde faktisk en ‘nadver’-agtig oplevelse af at overvære middagen/samtalen. Det var en meget varm og lys oplevelse. Jeg synes i den grad, I har (mere end) fat i noget med jeres gæstebud! Vidunderligt generøst og åbent for al slags menneskelighed! ” peter weiss, Generalprøve, Søborg 7. april 2018

26

Fortællingen om et Gæstebud

Nour Amora ved gæstebud, Søborg

Publikum og folkene bag gÌstebud, Søborg

H

MENU LAVET AF FAYZ MARRAS SALIMS OG SKREVET AF HANS DANSKE KONE CLAUDIA. Vi pĂĽtĂŚnker dagen kunne se sĂĽdan ud.

Kl. 15.00 Fayz ankommer, stiller sine ting ind, klargør og gennemgĂĽr sin prĂŚsentation med jer.Â

16.30-17.00 Der anrettes Uzo/Arak i smĂĽ snapseglas og stilles oliven frem i smĂĽ skĂĽle med tandstikker. (Vi medbringer Uzo og oliven.

I stĂĽr for snapseglas, smĂĽ skĂĽle, og tandstikker) Fayz vil ogsĂĽ gerne at I til snack fĂĽr Kebbeh Neye, som er meget typisk at spise med arak. (Det er tatarkød)Â

đ&#x;˜

HĂĽber,I et til lidt af hvertÂ

17. 50 1. Ret er klar til afgang.

Arabisk Hummus, bestik) vi skal

meze: Falafel, Sambosa grøntsager, Tabbouleh, Baba Ghanoush, Arabisk brød (Vi medbringer fade, I stür for tallerkner og Vi medbringer lemonade og I stür for glas (vi tÌnker ca 7 liter) bruge kander.

18.20: 2. Ret er klar til afgang. Kebbeh Armenieh, Yalanci (vinbladeruller), Fatayer med spinat.

(Vi medbringer fade, I stĂĽr for tallerkener og bestik) Vi medbringer Ayran/yoghurtdrik. I stĂĽr for glas og kander til drikken.

19.15 3. ret er klar til afgang. Mansaf med lam. (Ìndret fra Maqloube med lam, da Mansaf er mindre tungt) Arabisk salat. Laban Khiar (Tzaziki) (Vi medbringer fade, I stür for tallerkner og bestik) Vi medbringer vin – I stür for glas.

20.00 dessert klar til afgang Kenafe & Baklava anrettes pü tallerkner til 15 personer og et fad med hver kage til 11 personer der kan sendes rundt. Hertil en meget speciel te som hedder MatÊ. Det er virkelig en folkedrik i Syrien, ALLE kender til det. Det stammer oprindeligt fra Argentina. Vi har brug for smü tyrkiske teglas. Kan I skaffe det? Sü har vi südan nogle smü specielle sugerør med, som man drikker det med. Og jeg blev forstyrret i gür da jeg sendte mailen sü nu hüber jeg at jeg har husket at skrive alt.

07 .

Sø 04  borg Em ail

Skildpadden ved gÌstebud, Søborg

32

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

27 MAJ 2018, BERGEN, LYSTGÅRDEN ENGANG EDVARD GRIEGS SOMMERHUS Afholdt i samarbejde med Festspillene i Bergen.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Kjell Bråten, komponist, multiinstrumentalist og musikproducer med fokus på verdensmusik.

Den afdøde provst: Agnes Vevle Tvinnereim, social iværksætter, debattør og initiativtager til netværket Bærekraftige Liv, der bl.a. driver Lystgården og andre nabostyrkende lokale initiativer.

Fortælleren: Vibeke Koehler, forfatter og oversætter, samt projektleder hos Bærekraftige Liv. Den barmhjertige søster Martine: Rudi Soltvedt, entreprenør. Tidligere medlem af det højre populistiske parti FRP, men ændrede kurs og arbejder nu med at forbedre vilkår for asylansøgere.

Den barmhjertige søster Philippa: Karina Bjørnes, operasanger, dirigent og daværende leder af Opera Bergen. Læste oprindeligt teologi, men valgte sangkarrieren fremfor at blive præst.

Den hovmodige General Löwenhielm: Anne-Margrete Bollmann, leder af civilforsvaret i Hordaland og første kvindelige præsident i Norges Forsvarsforenings 127-årige lange virke.

Den gamle tante Löwenhielm: Christian Rieber, velgører og formand for den verdensomspændende familievirksomhed GC Rieber, der igennem fire generationer har præget Bergen.

De to sladdertanter: 1. Ann Elise Ellingsen Skjerping, fængselsbetjent der kæmper for ytringsfrihed og imod frygtkultur i Kriminalforsorgen.

2. Marco Estafadi, palæstinensisk ophav, basketballspiller på det norske landshold, leder af New Page, der arbejder med unges rus– og alkoholproblemer, forfatter, tv-vært og foredragsholder.

De to stridende: 1. Cecilia Brækhus, verdensmester i boksning. Født i Colombia, men adopteret og opvokset i Sandviken. Kæmper stadig for sin ret som kvinde i en mandsdomineret sportsgren.

2. Nancy Herz, tidligere muslim, nu ateist. Kæmper for ytringsfrihed og kvinderettigheder for unge kvinder i den arabiske verden.

Enken: Linn Cecilie Moholt, blev administrerende direktør for familiebedriften Karsten Moholt AS efter at hun mistede sin far og bror i en Air France ulykke i 2009. Besidder nu lederstilling i Statoil.

7 Lystgården og gæsterne ved gæstebud

27 maj 2018 / Bergen

33

Gæster og folkene bag gæstebud, Lystgården

Slagsbroderen: Roger Ellingsen, tidligere kriminel med lang straffeattest, nu daglig leder af Way Back Bergen, der hjælper tidligere kriminelle tilbage til hverdagen.

Den første søfarende: Samuel Massie, foredragsholder, gast på det forliste skib Beserk, hvis besætning gik ned ved Antarktis i 2011. Samuel oplevede efterfølgende en voldsom mediestorm.

Den anden søfarende: Franc Ole Olsen, sanger og gammel sømand, som har været på havet siden han var 15 år og oplevet både skyderier og selvmord ombord.

Babette: Medna Jakhjajeva, konditor fra Tjetjenien, flygtede højgravid med sine fire børn, da hendes mand var medlem af oppositionen. Ægteparret er blevet genforenet i Norge. Medna tilberedt bl.a. noget af den mad, de havde med på flugten.

…

Den afdøde provsts bordbøn af Agnes Tvinnereim Kjære venner En aprildag i 1995 gikk jeg på et fly som skulle ta meg hjem fra Israel. Jeg hadde vært på en tolv dagers studiereise, som hadde gitt meg en innsikt jeg hadde lengtet etter. Gjennom nære, oppriktige, varme og såre møter med mennesker, som fra utsiden så ut som de levde i ulike verdener, hadde jeg kjent at alt henger sammen med alt. Helt fra jeg var ganske ung, hadde jeg levd med en uklar og utydelig indre fornemmelse av at det fantes et større bilde jeg ikke hadde fått øye på enda. En sammenheng jeg ikke forstod.

Denne reisen til Israel gav meg et innblikk i en universell menneskelighet, der hver enkelt av oss i bunn drømmer om det samme. Uavhengig av bosted, alder, tro, sosial status, utdanning, eller hvor høyt vi snakker, lengter vi alle etter tilhørighet. Synlighet. Ekthet. Og fred – både indre og ytre.

Det er noe naivt over denne erkjennelsen. Noe barnlig nesten. Og likevel har jeg aldri vokst det av meg. Jeg er hellig overbevist om at det er langt mer som forener oss, enn det er som skiller oss.

Og samtidig at den tiden vi lever i, gjør det ekstra utfordrende å finne roen i fellesskapet. En god venninne sier at “Vi sammenligner vår egen innside, med de andres utside. Det kan aldri bli rettferdig.”

Det er først når alles ulike styrker får komme frem, at fellesskapet blir robust. Gjennom initiativet Bærekraftige liv, som har bygget opp Lystgården, har vi nå i ti år lett etter gode veier mot et mer bærekraftig lokalsamfunn, med lavere økologisk fotavtrykk og høyere livskvalitet. Vi tror at en av nøklene til tilhørighet ligger i de små enhetene. I nabolaget. Der kan vi bygge det hverdagslivet vi drømmer om, som gir rom for alle og har behov for alle talenter. Små og store.

Vi er samlet her i dag for å snakke om hva som samler oss som folk, og hvem vi er som fellesskap.

Hjertelig velkommen og vel bekomme!

36

Fortællingen om et Gæstebud

MENU D. 27.05 BERGEN AF MEDNA JAKHJAJEVA Før forestillingen: Grillet lam, Kefirbrød med cottage cheese, løk og avocado-saus.

Forrett: Sild med røbet Kylling med valnøtt Vaktelegg med rogn

Hovedrett: And med nykål og ramsløk

Dessert: Kvede med granateple saus Etter måltidet er det kake og kaffe til alle

H 27 .

Be 05 ¬ rgen Em ail

{ SANGE } Stygge på ryggen Tekst og Musik: OnkelP & de fjerne slektninge, 2014 Valgt af Samuel Massie San Quentin Tekst og Musik: Johnny Cash, 1969 Valgt af Franc Ole Olsen

27 maj 2018 / Bergen

37

38

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

3 JUNI 2018, BERGEN, LYSTGÅRDEN ENGANG EDVARD GRIEGS SOMMERHUS Afholdt i samarbejde med Festspillene i Bergen. Ved dette gæstebud indbød vi ikke specielle gæster, men lod folk fra Bergen ansøge om at deltage.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Kjell Bråten, komponist, multiinstrumentalist og musikproducer med fokus på verdensmusik.

Den afdøde provst: Agnes Vevle Tvinnereim, social iværksætter, debattør og initiativtager til netværket Bærekraftige Liv, der bl.a. driver Lystgården og andre nabostyrkende lokale initiativer.

Fortælleren: Vibeke Koehler, Forfatter og oversætter, samt projektleder hos Bærekraftige Liv. Den barmhjertige søster Martine: Margrethe Kvalbein, daglig leder af Korsvei. Tidl. sorgnepræst i den frei kirke, danser og scenekunstner.

Den barmhjertige søster Philippa: Karina Bjørneby, økonom, der drømmer om at blive sanger.

Den hovmodige General Löwenhielm: Sarah Abraham, jødisk psykolog som arbejder med optagelsesprøven til politihøjskolen.

Den gamle tante Löwenhielm: Halvor Nordhaug, biskop i Bjørgvin, det største bispedømme i Norge og biskop for de norske kirker i udlandet. Har bl.a. i sine bøger sat spørgsmålstegn ved sin tro.

De to sladdertanter: 1. Camilla Haug, politiske aktiv socialantropolog og rådgiver i Red Barnet, med fokus på fremmedhad.

2. Olav Rune Godø, forsker ved Chr. Michelsens institut, tidl. forsker ved Havforskningsinstituttet og har i den forbindelse reddet bådflygtninge på havet.

De to stridende: 1. Ingrid Morken, akademiker. Tidl. Generalsekretær i FN og rektor for kvindeuniversitetet, optaget af ligestilling og Karen Blixen fan.

2. Ingrid Wessel Bernal, fotograf og kunstner fra Venezuela, kæmper for sin hjerneskadede lillebror der lå i koma efter, uvidende, at have indtaget et rusmiddel til en fest.

Enken: Helge Sårheim, palliativ læge med speciale i sorgarbejde i forbindelse med uhelbredelig sygdom.

7 Gæsterne ved gæstebud, Lystgården

3 juni 2018 / Bergen

39

Slagsbroderen: Ole Andreas Opshaug, tidligere straffedømt for salg og brug af bl.a. amfetamin.

Arbejder nu for Way Back Bergen, der hjælper fængslede tilbage til hverdagen.

Den første søfarende: Kristine Moskvil Thorsen, socialantropolog. Leder for EMPO, et flerkulturelt ressourcecenter ved Kirkens Bymission. Er opvokset og har levet det meste af sit liv i Afrika.

Den anden søfarende: Dag Adrian Bjaarstad, gammel sømand, der har været til søs siden han var 16 år.

Babette: Medna Jakhjajeva, konditor fra Tjetjenien, flygtede højgravid med sine fire børn, da hendes mand var medlem af oppositionen. Ægteparret er blevet genforenet i Norge. Medna tilberedte bl.a. noget af den mad, de havde med på flugten.

…

Den afdøde provsts afskedsbøn af Agnes Tvinnereim Kjære venner I kveld har jeg vokst. Jeg går fra dette bordsetet rikere og klokere, enn jeg kom inn, med biter av deres livshistorier som nye referansepunkt. Gjennom åpenhet og raushet, også om livets skyggesider og kamper, styrer vi verden i en retning som gagner oss alle.

I lyttende møter med hverandres fortellinger, vokser forståelse, toleranse, raushet og respekt frem.

Det er ikke enkelt å møte hverdagen med fordomsfri åpenhet – det skal være sikkert – men vi må fortsette å strebe etter det. Jeg drømmer om at bordseter som dette, med publikum, skal bli vanlig. Rundt om i landet skulle det blitt rutinepreget å sette seg ned for å lytte til åpne samtaler om hvordan livet ser ut fra ulike menneskers ståsted. Ikke debatt. Ikke panel. Ikke diskusjon. Bare dialog, som søker økt forståelse og innsikt. Ikke friksjonsfri dialog, men dialog.

I boken Hvis jeg har en sjel skriver Kjell Arnold Nyhus om åtte langtidsdømte fanger som gjennomfører stille retreat gjennom 3 sommeruker i Halden fengsel, og hva som skjer med dem i møte med seg selv i stillheten. De voldsdømte mennene viser frem en naken sårbarhet de færreste av oss våger å blottstille. Nyhus skriver i boken: “Jeg tror ikke på et liv uten savn, uten angsten for at det hele er fåfengt, på lykke uten sprekker, på hellighet uten skitt, og på nære relasjoner som er smertefrie lenge av gangen.”

I kveld har vi fått lytte til ekte livserfaringer. Gjennom våre 14 liv har vi fått se glimt av ulike verdensanskuelser. Vi har forhåpentligvis fått økt forståelse av hvordan ulike styrker, svakheter og tilfeldigheter har ført oss i ulike retninger og til ulike standpunkt.

I bunn ligger lengten etter fellesskap og tilhørighet. La oss gå ut igjen i verden og holde fast på det.

La oss jakte på fellesnevnere og fremheve det som forener oss, på tvers av alder, livshistorier, kulturelle, religiøse og politiske referanser.

Til slutt er vi alle mennesker på jakt etter oss selv. Gå i fred.

40

Fortællingen om et Gæstebud

MENU D. 3.06 BERGEN AF MEDNA JAKHJAJEVA Forrett:

H 03 .

Be 06 ¬ rgen Em ail

Gjestene: Samme som sist (Sild med rødhet, kylling med valnøtt og vaktelegg) Publikum: Sild med rødbet på kjeks

Hovedrett: Gjestene: And med gulrotpure og nykål m jordskokk chips Publikum: Smaksprøve av and, pure, nykål og jordskokk pent lagt opp i skål

Dessert: Gjestene: Posjert kvede, evt. den lille kaken med marengs Publikum: Posjert kvede, evt. den lille kaken med marengs Vi vil gjerne servere kake og kaffe i hagen etterpå, da dette gjør at folk blir igjen og prater sammen. I Norge er kake og kaffe et begrep, og dette må nesten serveres sammen. (På kontinentet serveres kaffen etter kaken, dette er vi ikke vant til i Norge.)

{ SANGE } Home again Tekst og Musik: Michael Kiwanuka, 2011 Valgt af Kristine Moskvil Thorsen Stygge på ryggen Tekst og Musik: OnkelP & de fjerne slektninge, 2014 Valgt af Dag Adrian Bjaarstad

3 juni 2018 / Bergen

41

42

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

24 JUNI 2018, HARSTAD TONEHUSET Afholdt i samarbejde med Festspillene i Nordnorge.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Håvard Lund, klarinet og saxofon. Landsdelsmusiker i Nordnorge, aktiv debattør og skribent med fokus på Nordnorges sociale problemer.

Den afdøde provst: Jens Johan Hjort, advokat og tidligere populær politisk ordfører i Tromsø for partiet Højre. Bestyrelsesformand for Festspillene i Nordnorge.

Fortælleren: Herbjørg Wassmo, én af Norges bedst sælgende forfattere. Hendes forfatterskab kredser om menneskesindet, kvindeperspektivet og den nord-norske virkelighed. Blev som barn misbrugt af sin far og har bl.a. brugt sit forfatterskab til at skrive sig fri af skammen og hadet.

Den barmhjertige søster Martine: Kadra Yusuf, Norsk-somalisk aktivist og researchjournalist i NRK. Må leve i skjul pga. sine afslørende programmer om bl.a. kvindeundertrykkelse og indoktrinerende imamer i parallelsamfund i Norge.

Den barmhjertige søster Philippa: Trine Lise Olsen, samfundsengageret komiker, skuespiller og feminist med en omtumlet opvækst som plejebarn, som hun taler åbent om og bruger humoren til at bearbejde.

Den hovmodige General Löwenhielm: Skjalg Fjellheim, samfundsdebattør og politisk redaktør på Nordlys. Hjernen bag debatplatformen nordnorskdebatt.no – et talerør for lokale meningsdannere.

Den gamle tante Löwenhielm: Hanne Punsvik Øygard, hjemvendt præst i Harstad, der arbejder på at nedbryde fordomme om kirken og gøre op med den entydige måde at være kristen på.

De to sladdertanter: 1. Sophie Elise Isachsen, én af de mest populære bloggere i Norge, ”influencer”, DJ, sanger, forfatter og reality-stjerne. Sophie medbringer sit eget TV-hold til gæstebuddet.

2. Torill Olsen, skribent og tidligere programleder på NRK Finnmark. Ansvarlig redaktør på Sett Nordfra: et digitalt nyhedsmagasin med et tydeligt og uafhængigt nord-perspektiv.

De to stridende: 1. Torgeir Knag Fylkesnes, filosof og politiker (SV), repræsenterer Troms i Stortinget og har fokus på større uafhængighed i Nordnorge, det bæredygtige hav og fiskeriindustrien.

2. Renate Larsen, administrerende direktør i Sjømatrådet siden 2016. Har været med til at skabe mange nye arbejdspladser i Nordnorge. Brænder for at udbrede norsk seafood i hele verden.

7 Gæsterne ved gæstebud, Tonehuset

24 juni 2018 / Harstad

43

Enken: Egill Palsson, islandsk instruktør, der som helt ung mistede sin bror fordi han begik selvmord. En del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Slagsbroderen: Nils Reida Utsi, landskendt skuespiller. Den første samiske studerende ved skuespilskolen i Oslo i 1964. Døde i januar 2019 efter et langt og ofte hårdt liv, hvor han bl.a. kæmpede imod fordomme.

Den første søfarende: Mads Gilbert, læge og tidl. professor i akutmedicin. Politisk engageret i solidaritetsarbejdet med palæstinensere og den eneste ikke-arabiske læge, der sammen med en norsk kollega fik lov til at rejse ind i Gaza og arbejde på lokale sygehuse i 2009. Dermed blev de også de eneste ikke-arabiske, der kunne rapportere derfra.

Den anden søfarende: Tor Ivar Nordvik, langturschauffør, som kender til at føle sig langt væk hjemmefra. Tilhænger af Fremskridtpartiets værdier.

Babette: Zarmina Ghyasi, kom til Norge fra Afghanistan i 2016. Tidligere jordemoder fra Kabul.

Har taget imod mindst 5000 babyer og oplevet familiens skuffelse når pigebørn blev født. Zarmina tilberedte sit bryllupsmåltid, der for hende var en ’rædselsmenu’, da hun som 16-årig blev tvunget at gifte sig med en meget ældre mand.

…

Enkens fortælling af Egill Palsson 1 Godaften alle sammen, jeg hedder så Egill Palsson, jeg er 43 år gammel, islænding og far til 3.

Men nu vil jeg tage jer tilbage i tiden. Da jeg var 12 år gammel, det er året 1987, den 22. april.

Jeg skulle til at åbne lejligheden til min far, da min søster kom løbende op ad trappen, på hendes pust og råb vidste noget inde i mig hvad det var som havde sket og hvad hun skulle sige, så jeg sagde højt inden hun kunne tale: Vores bror er død, han har hængt sig!

Tyvær hade min 6. sans fuldstændig ret. Min bror Pall, eller Palle, havde taget sit liv pa sin 21-års fødselsdag.

Den sorg, og det fald som hele familien stod overfor, var så stort at man ville tro at der aldrig ville komme en ny dag.

I mødet med det ubegribelige, mærker vi tilværelses nådesløse storhed.

2 Efter flere negative og mindre lykkelige udslag af sorgens vrede, angst og skyldfølelse fandt jeg ligesom af selve tilværelsens-skæbne-kraft, min afdøde brors bibliotek. Han havde hele verdenslitteraturen stående inde på sit værelse.

44

Fortællingen om et Gæstebud

Der søgte jeg tilflugt ind i litteraturen, i min søgen efter svar, mening og forståelse.

Kunsten bliv min terapi, dens helende effekt på mig har så været, at jeg har tilegnet mig kunsten som fortæller af menneskenes tilværelse, i form af at skabe fortællinger i teateret. I dag er jeg professor ved teaterhøgskolen Ernst Busch i Berlin og freelance teaterregissør.

3 Oplevelsen af min brors skæbnesvangre selvmord, har givet mig opdagelsen af at vi deler tilværelsen.

På islandsk, som jo er alle vores oprindelige sprog, findes ordet tilværelse “Tilvera”. Dette ord er sammensat af to ord for at give mening.

Til, er ligesom når du giver en gave til nogen, så det retter sig mod andre; Til nogen anden…. og ordet “vera” har dobbelt betydning: det kan være Hamlets “To be”/ at være, dvs. at eksistere.

Men det betyder også og samtidig et “vårelse” et “væsen”. Tilvera betyder altså: For andres eksistens – dvs. at eksistere i eksistensens væsen for andre… Det er min bøn for hver dag jeg står op.

Jeg er sikker på at jeg er ikke den eneste her inde i dag som har oplevet sorg: derfor spørger jeg om nogle af jer andre også har oplevet: Tilværelsens nådesløse kraft som kan være en styrke til at genopstå?

{ SANGE } Sorgen og gleden de vandre til hope Tekst: Thomas Kingo, 1681. Mel.: Visemelodi omkring 1670 Valgt af Mads Gilbert Har Du Fyr? Tekst og Musik: Ola Bremnes, 2009 Valgt af Tor Ivar Nordvik

24 juni 2018 / Harstad

45

�(…) en regnvejrsnat i juni 1871, blev der trukket kraftigt tre gange i klokkestrengen til det lille gule hus, hvor søstrene boede.

Husets ejerinder åbnede døren for en svær, mørk, ligbleg kvinde med en vadsæk i hånden. Hun stirrede på dem, tog et skridt frem og faldt afmægtig om på dørtærsklen. (…) I sin hånd holdt hun et brev, hvor der stod: �Den ulykkelige, som overgiver dette brev i Deres hænder, madame Babette Hersant, har måttet flygte fra borgerkrigen i Paris. Madames mand og søn er blevet skudt ned som rotter. Selv har hun været arresteret og er kun med nød og næppe undsluppet. (...) Alt hvad hun ejer i livet, har hun mistet, og hun vover ikke at forblive i Frankrig. (…) Jeg overrækker dem her et menneskeliv.�� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

MENU AF ZARMINA GHYASI Forret:

H 28 Ha .06 r ¬ stad Em ail

Samosas af forskellig slags (portionsanrettes også til publikum og står klar på deres stole.)

Hovedret: Risret med lam, gulerødder, rosiner og diverse krydderier (lammet grilles udenfor). (portionsanrettes til publikum og serveres på bakke. De får også en lille gaffel).

Dessert: Ikke afklaret endnu, bliver det senest lørdag. (portionsanrettes også til publikum) Kaffe/te og lille kage til sidst. Stilles hurtigt op på buffetbord, når middagen er slut.

Der servers vand til alt maden, bortset fra en lille youghurtdrik med hvidløg til gæsternes forret. Publikum får vandflaske ved deres stole.

48

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

19 AUGUST 2018, RUNGSTEDLUND KAREN BLIXENS DAGLIGSTUE Afholdt i samarbejde med Karen Blixen Museet.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Nour Amora, palæstinensisk/syrisk guitarist, som kom til Danmark via Middelhavet i 2015 og mistede sin Oud på bunden af havet.

Den afdøde provst: Niels Hausgaard, sanger, sangskriver, folkekær satiriker, der ofte bruger humoren i samfundsdebatten. Niels har selv haft døden tæt på, så han kan godt affinde sig med at repræsentere en afdød.

Den barmhjertige søster Martine: Zaki Youssef, dansk-egyptisk rapper, hiphopper, skuespiller og dramatiker, der med selvbiografiske greb sætter danskheden til debat.

Den barmhjertige søster Philippa: Catherine Lefebvre, daværende direktør for Karen Blixen museet. Uddannet i filosofi fra Sorbonne i Paris og idehistorie fra Århus Universitet.

Den hovmodige General Löwenhielm: Peter Viggo Jakobsen, Ph.d., lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og professor ved Center for War Studies, SDU med speciale i forsvars- og sikkerhedspolitik.

Den gamle tante Löwenhielm: Hanne Sander, pensioneret sognepræst i Jægersborg Kirke.

Er optaget af kristendommen som basis for menneskets frihed og glæde ved livet.

De to sladdertanter: 1. Ellen Hillingsø, skuespiller med oplevelser af at blive sladret om helt tæt på livet. Spillede senere på sæsonen Babette i Babettes gæstebud på Østerbro Teater.

2. Natasha Al-Hariri, Jurist, debattør og bestyrelsesmedlem i Refugees Welcome. En del af “Den Nydanske Kvindekamp”. Tidl. Formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, der blev nedlagt efter kritik fra Dansk Folkeparti.

De to stridende: 1. Hans Bonde, historiker, professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Forsker i maskulinitet og køn. Er aktiv i kønspolitiske debatter, som modstander af kønskvotering.

2. Jens Philip Puriya Yazdani, tidl. formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor han på TV oplevede at måtte forsvare sin danskhed over for politiker Martin Henriksen (DF).

7 Gæsterne ved gæstebud, Rungstedlund

19 august 2018 / Rungstedlund

49

Enken: Pernille Strøm Øster, mistede sin 16-årige lillebror, da hun selv var 19 og havde taget ham med til en fest. Skrev umiddelbart efter ulykken bloggen Tankestrøm og streger, der senere udkom som bog.

Slagsbroderen: Martin Bentsen, læser teologi og har fundet ro efter tidligere at have været rocker, kriminel og stofmisbruger. Har 18 voldsdomme bag sig.

Den første søfarende: Nils Carlsen, sejler og erhvervsmand. Som søn af Blixens husholderske, flyttede han ind på Rungstedlund som treårige. Her hjalp han Blixen med at pynte juletræ og fejrede juleaften med hende, hvis hun ikke havde andre gæster.

Den anden søfarende: Simone Aaberg Kærn, tidl. bz’er og aktivist. Pilot og kunstner. Malede som den første kvinde en statsminister; Anders Fogh Rasmussen. Har lavet dokumentarfilm om sine flyvninger til det krigshærgede Afghanistan.

Babette: Fayz Marras Salim, flygtede fra Damaskus og kom til Danmark i 2015, via Dubai. Dansk gift og siden 2017 indehaver af det familiedrævede cateringfirma Shammfood. Ved gæstebuddet tilberedte Fayz bl.a. en speciel lammeret, der havde fået en fransk diplomat i Dubai til at hjælpe ham til Europa.

…

Enkens fortælling af Pernille Øster Det er underligt, dét der med at bede en bøn – eller generelt det der med, at have et inderligt ønske om noget. For mig, er det som om, at bønnen først blev relevant, da der ikke længere var noget at bede om og for.

Den 30. august 2014 blev min lillebror ramt af et tog på vej hjem fra gymnasiefest og døde på stedet.

Han var 16 år og hans gymnasie-liv med nye venner, fester og starten på et voksenliv, skulle kun lige til at begynde. Jonas var så smuk, sjov og levende – at jeg aldrig i min vildeste fantasi, havde tænkt at han kunne dø fra mig. Lillebrødre kan ikke dø før deres storesøstre.

Jeg selv var 19, og havde fuld fart på mit liv. Ungdomsnaiviteten fyldte meget og til tider, følte jeg mig nærmest udødelig. Sådan husker jeg det i hvert fald, når jeg tænker tilbage på vind i håret, store smil og skrig og brøl ud fra studentervognen, 2 måneder inden Jonas døde.

Jeg havde det perfekt. Jeg bad sjældent om noget, for jeg havde alt, hvad jeg ønskede mig. Hvis jeg bad om noget, skulle det da lige være de nyeste par sko, eller den helt rigtige flaske alkohol til gymnasiefesten, men det var jo ligegyldige bønner.

Og så. Fra den ene dag til den anden, ændrede alt sig. Jeg blev 70 år ældre natten mellem den 29. og 30. August. Ungdomsnaiviteten var forduftet på et sekund, og mit sind var pludselig tungt og mørkt.

Jeg kunne pludselig ikke følge med hele verden, som fortsat bragede afsted i samme tempo, som før.

Og dér midt i alt meningsløsheden, kan jeg huske at jeg skreg, hvad gør man nu.

50

Fortællingen om et Gæstebud

For endnu en gang, var bønnen nytteløs. Før, var det unødvendigt – nu, var det ikke nok. Lige meget hvor meget jeg tigger og beder resten af mit liv, kommer Jonas aldrig igen. Og alle de små ligegyldige bønner, der fyldte før, er væk nu.

Så hvis jeg beder nu, så beder jeg om, at jeg skal se Jonas igen. Måske i mine drømme, måske genkende hans fregner og smil i mine fremtidige børn eller måske turde drømme om, at der findes et sted, hvor vi engang mødes igen. Jonas og mig.

{ SANGE } Sailing Tekst og Musik: Sutherland Brothers, 1972. Berømt i Rod Stewart’s udgave fra 1974 Valgt af Nils Carlsen Noget om helte Tekst: Halfdan Rasmussen, 1955. Melodi: Robert Normann Valgt af Simone Aaberg Kærn

“Det er mig, der takker. Det var specielt på den gode måde. Fantastisk mix af gode folk.

Jeg nød det meget.” niels hausgaard, Rungstedlund 19. august 2018.

“Jeg synes det var en helt fantastisk rørende, sjov, spændende og lærerig aften, hvor man følte sig tryg og velkommen. Min far, som sad blandt publikum, var også helt blæst bagover.” pernille øster, Rungstedlund 19. august 2018.

�Det var simpelthen den største fornøjelse at være med i søndags.

Sikken aften! Det hele snurrede, og der var masser af stof til eftertanke.

Og sikke et smukt set-up og omgivelser.

Ganske enkelt en fantastisk aften.” natasha al-hariri, Rungstedlund 19. august 2018

19 august 2018 / Rungstedlund

51

52

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

�Provstens to døtre Martine og Philippa havde som unge været usædvanlig smukke, med en skønhed af samme lysende, næsten overjordiske art som de blomstrende frugttræers og den evige snes.

Man så dem ikke til fester eller hvor der blev danset, men folk vendte sig om efter dem på gaden, og de unge mænd i Berlevåg gik i kirke for at se dem komme op ad kirkegulvet. Den yngste søster Philippa havde dertil den dejligste stemme, der om søndagen fyldte kirken med vellyd.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

7 Spisestuen på Rungstedlund

“Tak vi hyggede os også, men manglede bare lige en Tuborg Classic, men der var heldigvis Vand og Vin” hjalmar jernstang, Hanstholm, 9. november 2018

Vesterhavet ved Hanstholm

54

Fortællingen om et Gæstebud

9 NOVEMBER 2018, THY HANSTHOLM MADBAR Afholdt i samarbejde med Thy Teater og Hanstholm Madbar.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Jacob Rose, basklarinet og saxofonist fra Nordjylland. Aktiv musiker i hele landet.

Den afdøde provst: Finn Jorsal, formand for Friends of Cold Hawai, der siden 2010 har skabt netværk og økonomisk grundlag for at kunne trække verdens bedste surfere til Klitmøller, og afholde Worldcuppen her hvert år i september. Tidl. rektor for Thisted gymnasium.

Den barmhjertige søster Martine: Hjalmar Jernstang, driver bl.a. Sømandshjemmet i Hanstholm.

Tidl. fisker, fortaler for kvotefiskeri og ikke bange for at udtale sig om, hvem der ikke hører til i Hanstholm.

Den barmhjertige søster Philippa: Maria Helleberg, forfatter, der bl.a. har skrevet romanen Kvinderne fra Thy om sin egen slægt i Thy (måtte desværre melde afbud på dagen).

Den hovmodige General Löwenhielm: Lars Sloth, direktør i Børne- og familieforvaltningen, Thisted Kommune. Var tidligere ansvarlig for indkvartering af asylansøgere i kommunen.

Den gamle tante Löwenhielm: Sigrid Wilbrandt Kjær, sognepræst i Hillerslev-Kåstrup-Sennels pastorat og sygehuspræst ved Sygehus Thy-Mors.

De to sladdertanter: 1. Connie Juel, lærer på Tingstrup Skole med stor betydning for mange unge i Thy. 2. John Jørgensen, fisker og manden bag videoen fiskerlussingen, der var en reaktion mod Dansk Folkepartis tørklædepoliti, og som blev et viralt hit op til sidste folketingsvalg.

Den stridende: Jan Nikolaj Hansen, formand for havnen – også kaldet Jamse. Meget vellidt og respekteret i lokalsamfundet, med har oplevet voldsom modvind pga. private anliggender.

Enken: Peter Sloth, kommunal erhvervskonsulent og tidl. leder af Midtfyns festivalen. Har mistet begge sine søstre og også oplevet dødelig sygdom tæt på livet.

Slagsbroderen: Maria Lee, har levet et hårdt liv med omtumlet opvækst, udfordringer, diagnoser og misbrug.

Den første søfarende: Casper Steinfarth, professionel paddlesurfer fra Klitmøller. Har vundet guld ved WM og EM otte gange. Den første surfer i verden, der krydsede Skagerrak på et surfbræt.

9 november 2018 / Thy

55

Den anden søfarende: Anita Olesen, hestehvisker og hestelejrearrangør, der har levet et hårdt liv med bl.a. alkohol og overgreb. Hestene har givet hende ro og mening med livet.

Babette: Louise Møller, medejer og køkkenchef på Hanstholm Madbar, der kom som fremmede og bymenneske til Hanstholm i 2016. Faldt for stedet og omdannede den tidligere restaurant Pynten til madbar.

{ SANGE } Fuglene letter mod vinden Tekst: Henning Toft Bro, 2003. Melodi: Johnny Duhan Valgt af Casper Steinfarth Regnvejrsdag i november Tekst: Ebba Munk Pedersen, 1978. Melodi: Pia Raug Valgt af Anita Olesen

“Tak for en helt igennem fantastisk og lærerig aften!! Skønt selskab og koncept, der fik en dyb samtale frem og sider af vores naboer her i Thy, som vi måske ikke kendte eller havde set før.

Jeg gik derfra totalt høj på oplevelsen. Tak!! :) ” casper steinfath, Hanstholm, 9. november 2018

“Jeg havde en fantastisk aften, og jeg synes, at mange tilstedeværende nåede frem til et punkt, hvor de vante facader krakelerede og rigtig mange satte ord på oplevelser og livserfaringer, som normalt er svære at formulere i et offentligt rum. For mig var det det hele værd.” peter sloth, Hanstholm, 9. november 2018

56

Fortællingen om et Gæstebud

MENU TIL BEGGE GÆSTEBUD I HANSTHOLM SKREVET AF LOUISE MØLLER

H

Hej Louise, Endnu en gang vil jeg sige tak for sidst. Vi har stadig gæster, som enten var tilskuere eller gæster ved bordet, som stadig taler om to fantastiske aftenener. Det var magisk.

MENU Velkomst drik: Citronvand Hjemmelavet oksekødssuppe med hjemmelavede kød- og melboller Vildtgryde med svampe, mos og syltede grønne tomater Rabarbergrød med fløde og sprødt

Mit gæstebud handlede om kærlighed til mad og kærlighed gennem mad, med udgangspunkt i min farmor Else. Min farmor Else har altid været en meget vestjysk dame, som ikke just var den store krammer, da jeg var barn. Hun er nok hvad jeg vil kalde for en “tough cookie”, som ikke smed eller smider om sig med store kærlighedserklæringer. Jeg tror hun på mange måneder har brugt maden, som en måde at vise kærlighed igennem. Det bilder jeg mig i hvert fald selv ind, for hendes mad har altid været noget som har været en meget vigtig del i vores familie. Noget hun har gjort sig umage med, og som altid var meget velsmagende. Det vil helt sikkert ikke være noget hun selv har tænkt. Hun brugte hvad hun havde – min farfar og far var jægere, så der var ofte vildt på menuen – hare, fasan og vildt. Og hun havde også en urtehave. Når man kom hjem til min farmor, var der altid dessert.

Altid! Det kunne være forskellige typer at frugt/bær grøde, fløderand og fromager. Selvom det var en alm tirsdag aften og der ikke var en festlig anledning, så skulle der bare altid være dessert. Måltidet var et vigtigt samlingspunkt, og børn og voksne sad ved det samme bord - børnene i enden med deres citronvand og de voksne i den anden ende. Jeg kan huske at stå i døren til hendes køkken (verdens mindste, som stort set ikke har ændret sig de sidste 40 år og som stadig er uden opvaskemaskine), og se på hendes lethed ved hjemmelavede melboller, den helt perfekte blanke rabarbergrød, marmeladen med bær fra haven, og et “spotless” køkken, som på ingen måde bar præg af at hun lavede mad til 12 mennesker.

For mig handler meget af glæden ved at lave mad om at gøre andre glade gennem maden, og gennem maden vise kærlighed og omsorg for dem der spiser den.

Min farmor er 87 nu, og laver ikke de store middage mere, men hun laver mad til sig selv hver dag stadigvæk, og får altid to retter til sin aftensmad, som spises punktligt kl. 17. Det er sgu da sejt!

Og så var hun da også ret stolt over at jeg brugte hendes service med guldkant til middagen. Tror ikke helt hun forstod/forstår hvorfor i alverden hun var “temaet”.

Kh Louise

0 Ha 9.11 ns ¬ tholm Em ail

58

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

10 NOVEMBER 2018, THY HANSTHOLM MADBAR Afholdt i samarbejde med Thy Teater og Hanstholm Madbar Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Jacob Rose, basklarinet og saxofonist fra Nordjylland. Aktiv musiker i hele landet.

Den afdøde provst: Thomas Højrup, formand for Thorupstrands Kystfiskerlaug; et kooperativ af kystfiksere, der i fællesskab driver naturskønsomt fiskeri fra Thorupstand. Tidl. professor i etnologi.

I en verden, hvor kvotekongerne regerer, har kystfiskerlauget formået at drive fiskeri på naturens betingelser.

Den barmhjertige søster Martine: Alle til stede ved bordet, da gæsten meldte afbud på dagen.

Den barmhjertige søster Philippa: Merete Mærkedahl, skuespiller, opvokset i Nors mellem Thisted og Hanstholm. Landskendt for sin medvirken i Badehotellet på TV2.

Den hovmodige General Löwenhielm: Jytte Nielsen, arkæolog og museumsleder af Thy Museum siden 2002. Omtales som et omvandrende bibliotek om Thy. Den gamle tante Löwenhielm: Finn Feilan, sognepræst i Hansted-Klitmøller-Ræhr og Vigsø Sogn.

De to sladdertanter: 1. Stine Ellerbæk, tilflyttet journalist. Har bl.a. skrevet bogen De Farlige Mænd om asylansøgerne i Danmarks første teltlejr i Thisted.

2. Christian Kjeldsen, kontroversiel pressemand og tidl. journalistisk redaktør på Radio Limfjorden.

De to stridende: 1. Rasmus Johnsen, én af drivkræfterne bag Cold Hawai og netværksmiljøet i Klitmøller, hvor han kæmper for kommunikationen mellem surferne og et lokalmiljø, med andre interesser end surfing.

2. Lene Kjelgaard Jensen, tidl. Borgmester i Thisted med dramatisk politisk karriere og uro i byrådsgruppen.

Enken: Ghassan Nasser, flygtede fra Syrien, og har oplevet kampen om overlevelse på Middelhavet.

Bor og arbejder nu i Nordjylland.

Slagsbroderen: Michael Grant, surfer fra Klitmøller med en vild ungdom bag sig.

Den første søfarende: Rasmus Hald, skipper på Karbak, der bedriver storfiskeri. Ivrig blogger med opskrifter og film om fiskeriet.

7 Gæster og publikum ved gæstebud, Hanstholm Madbar

10 november 2018 / Thy

59

Den anden søfarende: Mads Madsen, ildsjæl og lokal skoleleder på den skole i Hanstholm, han selv har gået på som barn.

Babette: Louise Møller, medejer og køkkenchef på Hanstholm Madbar, der kom som bymenneske og ‘outsider’ til Hanstholm i 2016. Faldt for stedet og omdannede den tidligere restaurant Pynten til madbar.

{ SANGE } Ole sad på en knold og sang Tekst: Jeppe Aakjær, 1899. Melodi: Alfred Tofft, 1911 Valgt af Mads Madsen Hanstholmvalsen Tekst og Musik: H. Rugård Poulsen, 1973 Valgt af Rasmus Hald

“Tusind tak for indbydelsen til at sidde med til bords ved gæstebuddet!

Jeg er meget taknemmelig for det, idet det har beriget mine dage i lang tid.

Genlæsning af Blixen, udgravning i hjernens inderste kroge og spænding over det ukendte set up!

Forløsningen – bare gode mennesker – staben, ‘gæsterne’ og publikum.

Det har været en udsøgt fornøjelse – dog kunne jeg selv køre hjem uden ‘at trimle rundt i sneen’!!!” jytte nielsen, Hanstholm, 10. november 2018

60

Fortællingen om et Gæstebud

“Jeg siger også tak for en rigtig dejlig oplevelse.

Tak fordi jeg måtte være med og tak for alle historierne – glade som sørgelige.

Det er en aften, jeg tror, ofte vil dukke op i mine tanker.” tove bonnichsen, Tølløse 6. oktober 2019 Gæsterne ved gæstebud, Kulturhuset no. 1

62

Fortællingen om et Gæstebud

6 OKTOBER 2019, TØLLØSE KULTURHUSET NO. 1.

Afholdt i samarbejde med Holbæk Teater og kulturhuset no. 1 Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Jacob Rose, basklarinet og saxofonist fra Nordjylland. Aktiv musiker i hele landet.

Den afdøde provst: Christina Krzyrosiak Hansen, efter valget i 2017 blev hun som 24-årige udpeget som Danmarks yngste borgmester i Holbæk. For Christina betyder alder langt mindre end evnen til at udstikke en tydelig retning.

Den barmhjertige søster Martine: Nilgün Aslan, formand for Holbæk Multikulturelle Kvindeforening og én af initiativtagerne bag From Street to School.

Den barmhjertige søster Philippa: Marie Louise Bahn, sanger og afspændingspædagog. Én af arrangørerne bag Tølløse festival.

Den hovmodige General Löwenhielm: Søren Bo Bojesen, Oberst og stiftsforvalter på Aastrup kloster. Tidl. privatsekretær for D.K.H Prins Joachim og Prinsesse Maries hof.

Den gamle tante Löwenhielm: Lise Trap, daværende sognepræst i Soderup og Kirke Eskilstrup Sogn. Gik i juni 2020 på pension efter 25 års virke i sognet.

De to sladdertanter: 1. Lotte Scharff, freelance journalist på BT med fokus på kongefamilien. Var som ung en del af strippermiljøet og overvejer at skrive en bog om de mange fordomme om den verden.

2. Tove Bonnichsen, chefredaktør Sjællandske medier. Sidder i styregruppen for Q4300, et lokalt initiativ, der skal skabe forpligtende møder mellem etniske danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund.

De to stridende: 1. Per Ramsdal, præst ved Islands Brygges Sogn. Har været i centrum i to stridssager; først da han åbnede kirken for en gruppe afviste irakiske asylansøgere og senere, da han blev citeret for ikke at tro på den kristne trosbekendelse.

2. Anna Baastrup Rønne, aktivist, debattør, og projektmedarbejder hos miljøbevægelsen NOAH, der kæmper for en retfærdig og bæredygtig verden, hvor beslutningerne bliver taget demokratisk.

Enken: Karen Ingversen, jordemor, der har taget imod 700 børn, heraf 200 ved hjemmefødsler og ind imellem selv født seks børn hvoraf to var dødfødte.

6 oktober 2019 / Tølløse

63

Slagsbroderen: Thomas �Guffi” Vestergaard, Nazist i 16 år og Jonni Hansens højre hånd i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Fik konstateret PTSD i 2014 og stiftede motorcykelklubben Knights of Saint Anthony MC. Den første søfarende: Kenn Askler, lokal gammel sømand, fuld af røverhistorier fra de syv have.

Den anden søfarende: Anders Larsen, tilflyttet erhvervsmand, der har engageret sig lokalt.

Direktør for det familiedrevne analysefirma Q-Interline.

Babette: Fayz Marras Salim, flygtede fra Damaskus og kom til Danmark i 2015, via Dubai. Dansk gift og siden 2017 indehaver af det familiedrævede cateringfirma Shammfood. Fayz tilberedte bl.a. en speciel lammeret, der havde fået en fransk diplomat i Dubai til at hjælpe ham til Europa.

…

Enkens fortælling af Karen Ingversen Jeg har ikke prøvet at miste alt, men mændene i min slægtslinje er ærligt talt nogle skvat, så jeg har mistet min far, som jeg var meget knyttet til, da han var 63 år og fået to dødfødte sønner med ni år imellem. I mellemtiden er der rullet den ene store, sunde og hylende tøs ud af maven på mig, og en enkelt dreng som trodsede familieforbandelsen og blev født levende, over fem kilo stor og lignede en mellemting mellem en gris og en rocker med tre store deller i nakken.

Så jeg har mistet, men ikke alt. Da min søn Vidar blev brændt her i august, var jeg med. Jeg så hans meget lille kiste, som hans søskende havde malet så fint, rulle ind i ovnen. Og efter han var brændt, så jeg kisten, hvor alle fire side-planker var væltet ud til siderne og i midten lå hans kranie og glødede – det så ud som om han med stor kraft var sprunget ud af kisten og ud af sin stakkels martrede babykrop.

Og i den situation havde jeg mest lyst til at kravle ind i kremationsovnen til min lille dreng, men det gjorde jeg ikke.

For jeg har stadigt mennesker omkring mig, jeg elsker og som stoler på at jeg ikke laver den slags narrestreger. OG det der gode, bekvemme danske velfærdsliv som jeg sætter stor pris på: At stå op om morgenen, til en god kop the, i en lun og lys lejlighed og en dag med tryghed, en vis forudsigelighed og en spænding som kun er behagelig: Hvem skal føde i dag eller ikke.

Når jeg har bedt old school, på knæ om aftenen, bliver jeg vildt stresset over at jeg hellere vil snakke med en anden end Gud, ordne noget eller sove. Men jeg elsker at forstille mig at Gud sidder ved siden af mig når jeg kører bil alene og jeg kan snakke med hende, vende mine inderste tanker med hende og lytte til hendes visdom. Det er min favorit måde at bede på. Gud er stor, hun er overalt.

64

Fortællingen om et Gæstebud

{ SANGE } We Be Three Poor Mariners From Songs from Shakespeare's Plays, Kines ca. 1609 Valgt af Kenn Askler Go’nu nat Tekst: Benny Andersen. Melodi: Povl Dissing, 1981 Valgt af Anders Larsen

“Hej alle Babettes budne, tak for en fantastisk aften, som vil lejre sig som et langvarigt minde. Tak for den gode ide, professionelle gennemførsel, musik, historier, maden og det gode selskab.

Nyd efteråret, læs en tosset bog – lev.

Ohøj og god vind ønskes alle” anders larsen, Tølløse, 6. oktober 2019

Det var vist det, man kalder en 'once in a life time experience'. anna rønne, Tølløse 6. oktober 2019

6 oktober 2019 / Tølløse

65

66

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

3 DECEMBER 2019, SVENDBORG BAGGÅRDSTEATRET Afholdt i samarbejde med Baggårdsteatret.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikeren: Povl Christian Balslev, lokal pianist, organist, komponist, klokkenist og korleder.

Den afdøde provst: Josefine Ottesen, forfatter og ejer af Svendborg Forsamlingshus, der har til formål at skabe rammerne for lokalt fællesskab og samvær.

Den barmhjertige søster Martine: Bolette Havlys, ergoterapeut med egen klinik og ejer af helsebutikken Det Grønne hjørne i Svendborg.

Den barmhjertige søster Philippa: Klaus Kjeldsen Hansen alias Klaus Handsome, multikunstner, historiefortæller, sanger og musiker mm.

Den hovmodige General Löwenhielm: Poul Holm Johnsen, instruktør og tidl. teaterdirektør på Odense Teater.

Den gamle tante Löwenhielm: Mette Jørgensen, sognepræst i Sct. Nikolai Kirke. Gårdmandsdatteren, der aldrig troede, at hun skulle blive præst.

Sladdertanten: Desiree Lensberg, indehaver af Bandit Productions, der med humoren som fortællegreb, laver kontroversielle reportager om politikere, kendte og store begivenheder.

Den stridende: Kristian Hansen, MAA-arkitekt, leder af center for Maritimt Arkitektur, iværksætter og debattør, der bl.a. kæmper for at bevare Svendborg havn.

Enken: Ida Stride, pædagog og ung lokal pige, der har mistet sin far.

Slagsbroderen: Martin Kampmann, også kaldet Hitman, hjemvendt MMA fighter fra USA, hvor han har været professionel kæmper siden 2006.

Den første søfarende: Jannie Schjødt Kold, journalist og forfatter, der tog et livsændrende skridt, da hun flyttede hele familien fra Albertslund til Thurø. Jannie arbejder nu som kommunikationschef på Baggårdsteatret.

Den anden søfarende: Karen Elberg, etnolog og lokal by-guide med fokus på at vise andre sider af Svendborg end normalt via guidekonceptet Meet the Locals.

7 Gæsterne ved gæstebud, Baggårdsteatret

3 december 2019 / Svendborg

67

Babette: Cam Hang Pham, født i det sydlige Vietnam og opvokset i Saigon. Cam bor nu i Svendborg og driver den lille restaurant Hêllô Bánnh Mì, der laver Vietnamesiske street food. Store dele af Cam’s menu bestod af ris, som var det eneste hendes familie havde råd til, da hun var barn.

…

Den afdøde provsts tale af Josefine Ottesen Vi er samlet her i dag for at huske alt det, der binder os sammen.

I en tid, hvor det særegne, det nyskabende, det ’aldrig-set-før’, har højeste prioritet er det tid til at reflektere over alt det, vi har fælles.

Vi har alle behov for mad, søvn, kærlighed og latter. Brug for at føle os indlejret i et fællesskab.

Brug for at vide, at vi ikke er alene.

Men det er svært at træde ind i det fælles. For de sidste 40 år har vi fået tudet ørene fulde af, at den sande frihed er at kunne rulle sig i guld og være uafhængig. At alle muligheder altid skal stå åbne.

FOMO Jagten på identitet understreges af forestillingen om, at hver eneste af os er unik, enestående, noget helt særligt … Vi giver vores børn sære navne, så de aldrig oplever den tort, at der er andre i klassen, der hedder det samme, vi fremhæver det specielle, dyrker det unikke – og giver i øvrigt alle dem, der virkelig er noget særligt, ekskluderende bogstavdiagnoser!

Som lemminger følger vi strømmen gennem den moderne identitets spejllabyrint, blot for igen og igen at se os fanget i ensomhedens blindspor.

For vi har alle brug for det fælles tredje. Det muliges rum, hvor vi kan blive mere end det vi er, fordi rummet deles med andre. Jeg er stadig mig, men jeg er også del i det fælles ikke-jeg.

Tidligere fungerede slægten, landsbyen, kirken som ramme for det fælles tredje – det var kun i sjældne tilfælde nogen satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt man ønskede at være en del af de næsten naturgivne fællesskaber, og de fleste kunne rummes indenfor rammerne.

I dag er det et personligt ansvar at melde sig ind i – eller ud af – et fællesskab. Intet er givet på forhånd.

Derfor må du hele tiden være på vagt, tjekke ud om du har forstået reglerne, være sikker på at du passer ind med al din særlige unikke fuldstændig specielle personlighed ...

Stien, som alle de her totalt forskellige unikke individer, skal vandre af, er nemlig helt utrolig smal.

Frygten er derfor en fast følgesvend – frygten for at blive ekskluderet, at være speciel på den forkerte måde. Du er låst i de mange usagte forventninger – måske især fra dig selv.

Jagten efter identitet, efter at blive �DEN RIGTIGE DIG”, tvinger dig videre, giver dig aldrig ro, men vejen, du har valgt, er forkert.

68

Fortællingen om et Gæstebud

Forestillingen om at jo mere individuel, jo mere afgrænset, du lever, jo stærkere vil du opleve din identitet, er en fejltagelse.

Martin Buber, en tysk-amerikansk filosof fra sidste århundrede, sagde: �Jeg bliver først jeg, når du er du.”

Altså først i mødet med en anden bliver du til. Først når du tør møde en andens blik – ikke for at spejle dig selv, men for åbent at lade den anden få plads i dit sind, bliver du til nogen.

Først, når du tillidsfuldt rækker ud efter andre og erkender, at I deler skæbne som levende væsner på denne klode, først da, indlejret i fællesskabet, mærker du, at du er �du”, og at jeg er �jeg”.

Så vend jer nu mod den, der sidder til venstre for jer, læg hånden på hjertet, og se hinanden i øjnene, for vi er her i dag for at fejre det, der samler os, og for at tale med hinanden om hvem vi er som folk.

{ SANGE } En sømand har sin enegang Tekst: Johs. V. Jensen, 1925. Melodi: Folkemelodi Valgt af Jannie Schjødt Kold I Danmark er jeg født Tekst HC Andersen, 1850. Melodi: Poul Schierbeck, 1926 Valgt af Karen Elberg

Publikum ved gæstebud, Baggårdsteatret

3 december 2019 / Svendborg

69

“Tak for en meget fin og tankevækkende aften.

Det gæstebud vil jeg tage med mig videre.

Så gennemført, sjovt og rørende, Tak Henrik for meget fin guidning og nærvær.

Selv skildpadden var med til bords.” annette vilhelmsen, Svendborg 10. december 2019

Gæsterne ved gæstebud, Baggårdsteatret

70

Fortællingen om et Gæstebud

10 DECEMBER 2019, SVENDBORG BAGGÅRDSTEATRET Afholdt i samarbejde med Baggårdsteatret.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikeren: Povl Christian Balslev, lokal pianist, organist, komponist, klokkenist og korleder.

Den afdøde provst: Uffe Strandby, forstander Ollerup Gymnastik Højskole. Er som ægte højskolemenneske optaget af at man skal ride på to heste – den faglige og den personlige.

Den barmhjertige søster Martine: Hamid Bouhrouje Pedersen, mentor og interkulturel familiekonsulent i Svendborg, hvor han bl.a. leder ’Mindspring’ forløb for syriske krigsbørn.

Den barmhjertige søster Philippa: Mai Britt Schultz, kunstner, engageret samfundsborger, stifter af Venligboerne i Svendborg og tidl. formand for Radikale Venstre Svendborg-Langeland kredsen.

Den hovmodige General Löwenhielm: Jørgen Frederiksen, lokalkendt sømand og kaptajn.

Aktiv i bl.a. Marineforeningen og Bevar Svendborg Havn. Har skrevet bogen Mit livs sejlads om sit lange liv på havet.

Den gamle tante Löwenhielm: Rebecca Maria Aagaard, præst i Tved Kirke. Halv indisk – halvt dansk. Fraskilt og har børn med en anden kvinde. Forklarer dåbens mysterium ved at koge nudler, for det skal være sjovt at gå i kirke.

Sladdertanten: Rikke Bekker, chefredaktør Fyns Amtsavis. Tidl. redaktionschef på TV2/Fyn. Kendt for sine skabe tunge og dygtige ledelse.

Den stridende: Annette Vilhelmsen, nuværende direktør for uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense. Tidl. medlem af Folketinget, formand og minister for SF. Annette måtte trække SF ud af regeringen og selv gå af som formand, pga. stor splittelse i partiet.

Enken: Britta Kristensen, musiker, maler, forfatter og kunstterapeut. Er optaget af at bruge kunsten til at hjælpe os igennem følelsernes labyrint. Har selv mistet sin søster.

Slagsbroderen: Christel Jane Black, bokser og ambulanceredder. Årets idrætsleder i Svendborg og formand for bokseklubben Rollo, der bl.a. bruger boksning som et socialt redskab til at hjælpe unge på vej.

Den første søfarende: Lis Mylenberg, styrmand og havnemester hos Nyborg Marina. Har haft et langt liv på havet og elsker at sejle.

10 december 2019 / Svendborg

71

Den anden søfarende: Martin Fischer, tilflytter, iværksætter, debattør og ildsjæl. Ejer butikken Køkkenfreaks i Svendborg og er et passioneret mad– og køkkengrejsmenneske, der har fundet sin plads.

Babette: Muthita Loharkat, fra Thailand, driver sammen med sin danske mand Muei’s Thaifood i Svendborg. Muthita tilberedte bl.a. noget meget stærk mad, da chili fik hende til at glemme sulten som barn.

{ SANGE } Så længe skuden kan gå Tekst: Otto Leisner, Melodi: Evert Taube, 1960 Valgt af Lis Mylenberg Far, verden, far vel Tekst: Kingo, 1681. Melodi: Dansk visemelodi 17. årh.

Valgt af Martin Fischer

Gæsterne ved gæstebud, Baggårdsteatret

72

Fortællingen om et Gæstebud

�Gamle brødres og søstres egne synder kom med sen, pinefuld anger, som en tandpine (…). Der var i menigheden to gamle kvinder, som inden deres omvendelse havde udspredt slem sladder om hinanden og derved for hinanden forspildt henholdsvis et godt ægteskab og en arv.

De huskede i deres høje alderdom ikke længere ret klart fra dag til dag, men de huskede disse forhold fra fyrretyve år tilbage og tog regnskabet over dem op til gennemgang, de skulede til hinanden. Der var en gammel broder, som med ét var kommet i tanke om, at en medbroder engang havde drejet ham en knap i en handel. Han for sit vedkommende ville gerne slå den sorte streg fra fortiden ud af tankerne, men han formåede det ikke, den sad i ham som en indgroet splint dybt i sindet.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

74

FortĂŚllingen om et GĂŚstebud

19 JANUAR 2020, JYDERUP SKARRIDSØSALEN Afholdt i samarbejde med Holbæk Teater.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikeren: Povl Christian Balslev, pianist, organist, komponist, klokkenist og korleder.

Den afdøde provst: Poul-Henrik Jensen, forstander på Jyderup Højskole. Sled for at få højskolen etableret på et tidspunkt, hvor mange troede at højskolerne var døende. Skolen kørte længe uden statstilskud, men blev alligevel hurtigt en del af lokalområdet med en aktiv skolekreds.

Den barmhjertige søster Martine: Iulia Fotea, tilflytter fra Rumænien, bor i Jyderup med sin familie og arbejder i Holbæk.

Den barmhjertige søster Philippa: Katinka Fogh-Vindelev, sopran, performer og komponist, der er flyttet til Jyderup med sin familie.

Den hovmodige General Löwenhielm: Søren Bøtker Pedersen, kendt og engageret erhvervsmand i området, der arbejder med målrettet kompetenceudvikling til dansk erhvervsliv.

Den gamle tante Löwenhielm: Lars Ulrik Jensen, sognepræst i Jyderup-Holmstrup sorg. Aktiv foredragsholder, der under titlen På Sporet af min far fortæller om at vokse op med en ukendt og fjern grønlandsk far.

De to sladdertanter: 1. Laura Maria Schütze, museumsinspektør fra Roskilde Museum. Gæsteforsker på Roskilde Universitet. Passioneret formidler af kirkehistorie.

2. Gitte Karlshøj, kunstner, væver, passioneret samler og fantastisk historiefortæller. Aktiv i Vævernes hus, der er en platform for vævehåndværket, med fokus på forskning og formidling.

De to stridende: 1. Line Aagot Hede Rohde, Holbæk borger, der har ligget i offentlig strid med Holbæk Kommune og en række lokalpolitikere, som ville placere en offentlig sti igennem hendes have.

2. Nanna Thomsen, tidligere leder af miljøorganisationen Verdens skove. Nuværende linjeleder med fokus på Bæredygtig Landbrug på Jyderup højskole.

Enken: Rikke Klindt, terapeut og mentor, der arbejder med personlig udvikling og selvværd.

Har oplevet død og sygdom tæt på livet.

7 Gæsterne ved gæstebud, Skarridsøsalen

19 januar 2020 / Jyderup

75

Slagsbroderen: Sidsel Søndergaard, tidl. prostitueret og stofmisbruger. Har levet et omtumlet liv på det ene opholdssted efter det andet. Fandt kærligheden og blev hjulpet ud af sit misbrug, men mistede den igen, da kæresten døde af en overdosis.

Den første søfarende: Birgit Marie Johansen, blev sammen med sin familie holdt fanget af pirater i 6 måneder. Familien fra Kalundborg var på deres drømmetur, da de, som de første danskere, blev taget som gidsler. Takket være lokal opbakning og pengeindsamling blev de frikøbt.

Den anden søfarende: Povl Christian Balslev (stand in pga. afbud). Pianist, organist, komponist, klokkenist og korleder, der har fundet hjem i musikken og bruger den til at finde ro.

Babette: Adnan El Khatib, driver Orienten Grill i Holbæk, hvor han bor med sin familie. Er flygtet fra Syrien. Adnans søn har læst Babettes gæstebud i skolen og hjalp sin far med at sammensætte menuen.

…

Philippas fortælling af Katinka Fogh-Vindelev Jeg er vokset op langt fra havet. Set fra et barns perspektiv. I Himmerland omgivet af opdyrket landbrugsjord og fritgående kreaturer. Men min indremissionske mormor og morfar boede yderst ude på en tange i en gammel fiskerby i Vestjylland. Og jeg har spænderet samtlige ferier hos dem i min barndom. Denne morgen er det kun min søster og jeg der er på besøg, og jeg tror jeg har været omkring ti-tolv år. Vi sover i kælderen lige under stuen hvor kun bornholmerurets tikken bryder stilheden. Tik-tok, tik-tok. Jeg vågner med et sæt af mig selv. Klokken er omkring halv fem om morgenen. Og uden at vide hvorfor står jeg op og tager mit tøj på. Min søster, der er præcist et år og ni dage yngre end mig, sover stadig tungt. Men jeg må gå fra hende. Jeg må alene afsted. Jeg må ud ad døren nu. Så jeg følger de små fiskergader og kravler op over diget og mærker skridt for skridt hvordan afstanden mellem min mormors hus og jeg selv vokser. Og der, foran mig, i en funklende solopgang, blev jeg mødt af et bølgende brusende sansebombardement, der den dag i dag stadig føles præsent i kroppen. Jeg står alene for første gang ansigt til ansigt med havet.

{ SANGE } Dejlig er jorden Tekst: B. S. Ingemann, 1850. Melodi: Schlesisk, 18. årh.

Valgt af Birgit Marie Johansen Spurven sidder stum bag kvist Tekst Jeppe Aakjær, 1910. Melodi: Thorvald Aagaard, 1915 Valgt af Povl Christian Balslev

76

Fortællingen om et Gæstebud

H 19 Jy .01 de ¬ rup Em ail

♥

“Det var altså en virkelig god og nærmest ud af kroppen-oplevelse at blive bænket sammen med fremmede og gå lige i flæsket på nogle meget private fortællinger i zigzag mellem Blixen og syrisk mad, genialt!

En yderst generøs aften!!” katinka

fogh

vindelev , Jyderup 19. januar 2020

�Babette trådte et skridt frem. Der var noget frygtindgydende ved denne bevægelse. (…) På sit brudte norsk tog hun til orde med klassisk fransk veltalenhed, hendes stemme var som en sang: Mine damer! Havde hun nogen sinde i alle disse fjorten år bedt dem om noget? Nej. Og hvorfor ikke? Mesdames, De som hver dag beder Deres bønner, kan De vel forestille Dem, hvad det betyder for et menneskehjerte ikke at have nogen bøn at fremføre? For hvad kunne vel Babette have at bede om? Intet! Men i aften havde hun en bøn at fremføre, en bøn fra hjertet.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

78

Fortællingen om et Gæstebud

�Sent ud på aftenen ringede det på døren, og da Martine lukkede op, stod hun endnu engang over for trillebøren, denne gang med en rødhåret skibsdreng bag (…). Drengen grinede til hende og løftede en stor ubestemmelig genstand op fra trillebøren. I lampelyset lignede den en slags mørkegrøn sten, men da den var blevet sat ned på køkkengulvet, skød der pludselig ud fra stenen et slangeagtigt hoved, der bevægede sig fra side til side. Martine havde set billeder af skildpadder (...) men denne var et uhyre af størrelse og frygtelig at skue. (...) Hun turde ikke fortælle sin søster, hvad hun havde set. Men om aftenen kunne hun ikke falde i søvn, hun tænkte på sin fader og følte det som om hun og hendes søster stod i begreb med, på selve hans hundredårsdag, at overgive hans hus til en heksesabbat.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

“Jeg ville bare lige skrive og sige TAK for en fuldstændig fantastisk oplevelse forleden i Haderslev. Det var en helt utroligt vellykket begivenhed. Den vil jeg altid huske.” kristian ditlev jensen, Haderslev 2. februar 2020

Gæsterne ved gæstebud, Fuglsang Bryggeri

80

Fortællingen om et Gæstebud

2 FEBRUAR 2020, HADERSLEV FESTSALEN PÅ FUGLSANG BRYGGERI Afholdt i samarbejde med Det Kongelige Teater, Esbjerg Ensemble, Genforeningssekretariatet og Fuglsang Bryggeri.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikere fra Esbjerg Ensemble: Bogdan Bozovic (violin) Michel Camille (bratschist) og Pau Codina Masferrer (cello).

Den afdøde provst: Christa Hansen, sognepræst for den tyske del af menigheden i Haderslev Domsogn. Christa er ansvarlig for kontakten til den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland. Hun taler både tysk, dansk og sønderjysk i kirken og har både en dansk og en tysk præstekjole.

Den barmhjertige søster Martine: Nilofar Azmoon, ung Afghansk flygtning, aktiv i frivilligt hjælpearbejde og omsorg- og pædagogmedhjælper i Aabenraa Kommune.

Den barmhjertige søster Philippa: Anna Elisabeth Jessen, forfatter, journalist og dokumentarist inden for tv, film og radio. Finalist til DR’s Romanpris 2020 for bogen Om Hundrede år, der fortæller hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Den hovmodige General Löwenhielm: Carl Holst, tidl. Regionsformand og Forsvarsminister og minister for Nordisk samarbejde. Måtte frasige sig ministerposten efter en række skandaler.

Ridder af Dannebrog.

Den gamle tante Löwenhielm: Kristian Ditlev Jensen, forfatter og tidl. ateist. Ordineret som præst i Haderslev Domkirke, siden indsat som præst i Holbøl sogn og nu kirkebogsførende sognepræst i Skagen Pastorat. Kristian får ofte at vide at efternavnet Ditlev indikerer sønderjyske rødder.

De to sladdertanter: 1. Siegfred Matlok, dansk/tysk Journalist. Tidligere chefredaktør på det danske mindretalsblad Der Nordschleswiger og en meget aktiv debattør. Matlok bruges ofte som kommentator i danske medier om politiske forhold i Forbundsrepublikken Tyskland.

2. Britt Tryde Hårlev, medlem af den Sønderjyske Borgerliste og aktiv debattør. Tidl. sognepræst i Kliplev og amtsrådsmedlem for Socialdemokratiet. Blev ekskluderet da hun stillede op for JuniBevægelsen til EU-parlamentet.

De to stridende: 1. Helene Appel, aktiv i Enhedslisten (som eneste kvinde i Haderslev) og lige indtrådt i Byrådet.

Har tidligere været engageret i asylcentret, da det var placeret på Haderslev Sygehus.

2 februar 2020 / Haderslev

81

2. Hans Heinrich Hansen, siden 2007 formand for den Europæiske Mindretals-Union F.U.E.N. (Federal Union of European Nationalities) og tidl. formand for det tyske mindretal i Danmark (1993-2006).

Enken: Ester Larsen, forfatter til den selvbiografiske bog Bliv nu ikke bitter Fru Larsen om den smilende bankdame, hvis liv bliver fyldt med traumer, sygdom og død.

Slagsbroderen: Thom Jepsen, arbejder som våbenkyndig hos politiet. Tidl. soldat i Afghanistan.

I Helmand-provinsen arbejdede han med at befri lokalbefolkningen fra Taleban-tyranniet og fungerede som sygeplejerske for især områdets børn. Modtog Forsvarets tapperhedsmedalje for at redde en kammerat, der fik en kugle gennem hånden og brystet.

Den første søfarende: Linnea Fabricius, Cand. mag i Teatervidenskab. Vender til foråret hjem til Haderslev for at skabe teater for unge, som Linnea selv savnede, da hun boede i byen.

Den anden søfarende: Kim Fuglsang, direktør i det familieejede bryggeri Fuglsang, der siden 1865 har brygget sønderjysk øl. Fuglsang familien er en del af det tyske mindretal.

Babette: Roald Bøgh Nissen, lokalkendt sønderjysk kok, der efter svære år har rejst sig igen og fået en ny mulighed for at lave mad. Roald sammensatte en menu, der førte os igennem hans liv fra ung skibskok til kræsen gourmet.

{ SANGE } Sig nærmer tiden, da jeg må væk Tekst: Steen Steensen Blicher, 1837. Melodi: Oluf Ring, 1922 Valgt af Linnea Fabricius Die Gedanken sind frei Ukendt komponist og forfatter. Melodi: Tysk folkemelodi Valgt af Kim Fuglsang

“Gæstebuddet var en meget, meget stor oplevelse. Jeg talte i aftes til kor med to af de fremmødte gæster, og de var begge dybt begejstret for aftenen. Den ene sagde ordret: “Jeg fornemmede slet ikke, at vi var der i næsten fire timer. Jeg kunne slet ikke falde i søvn, efter jeg kom hjem, og hele formiddagen kørte aftenen atter igennem mit hoved”.

Jeg må tilføje, at jeg har haft det ligeså. Og Roald, Tina, Lene og jeg fik et par øl, efter de sidste gæster var gået. Vi havde slet ikke lyst til at lukke ned, men sad endnu en time og snakkede, for at få hele aftenens oplevelser til at sætte sig en smule. Storartet.” kim fuglsang, Haderslev 2. februar 2020

82

Fortællingen om et Gæstebud

MENU SKREVET AF ROALD BØGH NISSEN EN HYLDEST TIL SØNDERJYLLAND MED ET TVIST Forretten har jeg dedikeret til min mor, en vestjyde fra Henne Strand egnen. Ved alle besøg her, nu som tidligere undgår jeg ikke at spise bakskuld, dette velvidende at jeg udmærket kender smagen osv. Retten har jeg dog valgt at ledsage på lidt anderledes vis. Dette med hvad der betyder noget for mig, naturen. Den ledsages med naturens smagsvariation af krydderurter og mørkt maltbrød.

Hovedretten afspejler en tilberedning som i gammel tid var meget brugt og samtidig en hyldest til grænselandet: her serveres en triologi af gris, Eisbein af mini grise, urtebraiseret svinekæber og en øl glaseret svinebryst, hertil serveres en mos på stampet kartofler, en reduktion af porter samt frisk fra gartneren.

Osten er en hyldest til min kone, og en dedikation til hvad jeg står for: at have næse for det bedste. Gennem mange rejser på flere kontinenter endte vi engang på Bornholm, Valdemars dag. Min kone er af den opfattelse at hvad hun ikke bryder sig om, vil hun hellere ej servere. Så skimmelost var for hende en udfordring. Stedet vi besøgte, havde en specialitet, skimmelost fra Bornholm med en pærekompot. Jeg bestilte menu, til mig selv, men vi endte med at sidde begge to og spise den, og jeg mindes også at min kone efterfølgende bestilte en til sig selv.

Desserten er derfor Rogue River Blu fra Neal`s Yard Dairy, sammen med en kompot af pære, rosiner, ahornsirup og pærelikør. Osten er netop kåret som verdens bedste af alle oste i 42 lande.

For ikke at glemme vi er i Sønderjylland og for at afslutte en aften med hvad vi hernede er kendte for, serveres et udpluk af det Sønderjyske kaffebord sammen med hvad vi kalder et godt dryp (kaffe).

H 02 Fu .02 gls ¬ ang Em ail

“Sikke et brag af en fest, fantastisk forberedt og styret, således at vi alle fik en unik oplevelse. Henriks dygtige og omsorgsfulde tackling som toastmaster gjorde, at vi alle kunne forblive rolige og trygge. Det var en oplevelse for livet.” edith moltke-leth, Hostrup, 16. Februar 2020

Gæsterne ved gæstebud, Hostrup præstegård

84

Fortællingen om et Gæstebud

16 FEBRUAR 2020, HOSTRUP HOSTRUP PRÆSTEGÅRD Afholdt i samarbejde med Det Kongelige Teater, Esbjerg Ensemble, Genforeningssekretariatet, Hostrup og Højst menighedsråd.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikere fra Esbjerg Ensemble: Kerstin Thiele (fløjte), Ron Chen-Zion (klarinet) og Antti Salovaara (fagot).

Den afdøde provst: Thorsten Bjerg Christensen, sognepræst i Hostrup og Højst sogn. Tidl. feltpræst der bl.a. arbejdede med soldater med posttraumatisk stress, præst på Svalbard og modebladsudgiver og redaktør i Paris.

Den barmhjertige søster Martine: Ursula Dieterich Petersen, ny-udpeget forstander for Løgumkloster Højskole. Tilflytter med tysk baggrund. Tidligere distriktschef i hjemmeplejen og direktør for kulturinstitutionen BassEurope. Aktiv i politik for Enhedslisten.

Den barmhjertige søster Philippa: Frauke Andresen Steiner, uddannet kunsthåndværker og tilhørende det tyske mindretal. Lærer i lokal tysk skole i Tønder, hvor hun underviser i billedkunst.

Den hovmodige General Löwenhielm: Thomas Ørting Jørgensen, aktiv i lokalpolitik i Tønder for Borgerlisten. Skovejer og bestyrelsesformand for bl.a. Rømø Havn og Lydersholm forsamlingshus.

Tidl. direktør for Mærsk og Danfoss.

Den gamle tante Löwenhielm: Nanna Bonde, ung SF-politiker og folketingskandidat. Fra Hostrup.

Læser sociologi i København. Har tidligere vundet DM i debat.

Sladdertanten: Kirsten Elley, projektchef hos Flensborg Avis. Tidl. DR-chef for DR Syd. Opvokset i en dansk-tysk familie og kender til spændingerne i grænselandet.

Den stridende: Uffe Buchard, uddannet frisør og makeupartist, kreativ direktør, tv-vært, modeskribent. Opvokset i Åbenrå og oplevede specielt som ung at kæmpe mod fordomme.

Møder dem dog stadig i sit voksne liv.

Enken: Edit Moltke-Leth, direktør i Moltke-Leth Gruppen, en erhvervspsykologisk rådgivningsog konsulentvirksomhed. Mødte tit Karen Blixen, når hun som 14-årig gik søndagstur med sin kræftsyge mor. Sammen læste de Karen Blixens samlede værker, inden moderen døde alt for ung.

Slagsbroderen: Thomas Bøkman Jacobsen, tidl. dansk soldat udsendt i Afghanistan.

Oplevede massiv modstand fra Auditørkorpset, da han indberettede militærets håndtering af fanger i Afghanistan.

16 februar 2020 / Hostrup

85

Den første søfarende: Anne-Mari Pedersen, tidl. konsul i Damaskus under Muhammedkrisen og oplevede i sin tid i Syrien mange ubehageligheder. Gift med ægyptisk mand.

Den anden søfarende: Andreas Roepstorff, antropolog og professor ved Aarhus Universitet, Interacting Minds Centre. Et institut han selv har skabt og bygget op. Præmieret som årets forsker.

Tilflytter, der finder ro, når han taler til træerne, som han har skrevet en bog om.

Babette: Nabil Alkhateeb, flygtet fra Syrien og har opbygget en dansk-syrisk forening i Sønderjylland, hvis formål er at danne bro mellem kulturer. Han bor alene i Haderslev, da resten af familien er i Tyskland. Nabil serverede retter skabt af en lang række syriske familier i Sønderjylland.

…

Den afdøde provsts bordbøn af Torsten Bjerg Christensen Herre i aften beder vi om, at du lader poesien opflamme vore hjerter, hvori du i sin tid lagde din kærligheds urkraft. Kærlighedens urkraft – den poesi, der er nøglen til livet, som fortæller, at dine bibelord skal tydes poetisk, ligesom ordene i et digt, der f.eks. fortæller: ”Jeg er helt blå indeni”; at det skal tydes som en stemning eller følelse, og ikke, at jeg har slugt en bøtte blå maling. Tyder man altså bibelens ord bogstaveligt forstå man hverken det første eller det sidste af, hvad der står skrevet – det bliver en rose, som aldrig åbner sig for dig; hvor meget du end tvinger dig på…

Så, Herre, i aften beder vi dig om, hjælp os med at tænder op i vores hjerter og lad os mærke – som aftenskumringens dis – drømmene sive op i vores sjæle; imens saft drikkes af konvekse frugter under vespers bedeslag, der dunkende gennemtrænger vores korte eksistens. Herre, lad os mærke kirkeklokkernes kraftfulde kald– der som en brusende flod fletter os sammen – Ja! Slynger os sammen med den brusende flod af kærlighedsliv, som udgår fra dig, altid er vi tæt på rosens duft – der er ingen grund til at holde vores sanser tilbage – under din himmel slynges vi sammen og suges ind og ud af livet.

Så giv os dog, Herre, at gennem forløsningens umarmung 3 – at lade os suse hen over himlens stjerneflor sammen for evigt – som Orpheus og Eurydike for altid – for det var dig, Herre, der satte os stævne i nådens evige kys. I din kærligheds ånd; lad os ikke glemme, at vi er her i dag for at fejre det det som samler os, og for at tale med hinanden om, hvem vi er som folk!

3 Umarmung er tysk og betyder omfavnelse

86

Fortællingen om et Gæstebud

{ SANGE } Ole sad på en knold og sang Tekst: Jeppe Aakjær, 1899. Melodi: Alfred Tofft, 1911 Valgt af Anne-Mari Pedersen I Danmark er jeg født Tekst HC Andersen, 1850. Melodi: Poul Schierbeck, 1926 Valgt af Andreas Roepstorff

“Tak for en meget nærværende og fin aften i går! I formåede at skabe en ramme, der var tilpas tryg til at man turde give slip og dele, og netop derfor et forløb der var så udfordrende, at man blev overrasket og nysgerrig. Jeg tog beriget hjem!

Jeg tror også I rammer noget helt centralt ‘i tiden’. I den kunstnerromantik, Karen Blixen vel skriver sig ind i, er der jo et eller andet sted en ulidelig forherligelse af Kunstneren, der har en privilegeret adgang til de dybe transcendentale lag, vi almindelige dødelige kun kan drømme os til og højest får åbnet for en flig af ved mødet med geniets skaben. Det er jo et eller andet sted et ret ulideligt kunst- og kunstnersyn.

Jeg synes at jeg i øjeblikket oplever en række ‘værker’, der for alvor rykker, men griber sagerne noget anderledes an. Her handler det mere om at kunne skabe et rum, der gør det muligt at få et lille indblik ind i den smukke, komplekse virkelighed, der er et andet menneske, og vel at mærke ikke blot som tilskuer, men som en deltager, der også åbner for, at den anden kan se ind i én selv.

Når det lykkes, er det for mig at se stor kunst, og det synes jeg I skabte i går.” andreas roepstorff, Hostrup, 16. februar 2020

16 februar 2020 / Hostrup

87

“Først og fremmest en stor tak for gæstebuddet – det var en fantastisk aften og en kæmpe oplevelse – det er alle enige om. Og det var jo de rammer, som I har skabt, der gjorde aftenen til en stor succes og en glæde for alle, hvilket jo bl.a. viste sig i den tryghed, der kom til udtryk i indhold og fremførelse i taler og kommentarer ved bordet og parket-galleriet. En stemning som på Caféteatret i 80’ernes København – dette intimteater, hvor alt kunne ske.

Alt det og meget mere skøn dynamik tog I med, og det ville bestemt ikke havde kunne lade sig gøre uden jer og det af jer besjælede gæstebud. I sandhed genialt! Og måden – Henrik – både før og under gæstebuddet løste op med charme og indsigt i det menneskelige og selvfølgelig også med kæmpe faglig dygtighed og erfaring førte os alle til det forjættede land!

Og dog er rosernes navne jo givet ved Louise og Miriam, dette feminine touch, man bliver helt rundtosset af; bare dette, Louise, hvordan i præstegårdene stolene blev placeret med sne under, logistik kombineret med helhedsforståelse, så oplevelsen af det hele kunne blive fulgt op i interaktiv bevægelse – krop og sind i skøn glædelig forening. Det var dans fra begyndelse til slut.

Uden jer alle tre – og det knaldhårde arbejde – gennemvædet af kunstnerisk forståelse af højeste karat – kunne intet have været af al det skønne, hverken her i præstegården eller de andre steder, I velsigner ved jeres gæstebud.

Tak, I bringer sand glæde og højner i den grad debatten i dette genforeningsår på en intelligent og skøn måde – jeres gæstebud, vil man tale om i de næste hundrede år!” torsten bjerg christensen, Hostrup, 16. februar 2020

3 Gæster og publikum ved gæstebud, Hostrup præstegård

88

Fortællingen om et Gæstebud

16 februar 2020 / Hostrup

89

“Jeg har aldrig i mit liv hørt om historien eller forfatteren (…) Karen Blixen, hun er en rigtig god forfatter og jeg skal læse andre af hendes bøger.

Jeg kommer aldrig til at glemme den her middag.

Jeg fortæller om den til mine børn.” avrin nabo, Gram, 2020 Gæsterne ved gæstebud, Gram Kirke

90

Fortællingen om et Gæstebud

23 FEBRUAR 2020, GRAM GRAM KIRKE Afholdt i samarbejde med Det Kongelige Teater, Esbjerg Ensemble, Genforeningssekretariatet og Grams menighedsråd.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikere fra Esbjerg Ensemble: Kerstin Thiele (fløjte), Ron Chen-Zion (klarinet) og Antti Salovaara (fagot).

Den afdøde provst: Johannes Engholm Gjessing, præst i Gram Kirke med en kontroversiel tilgang til kirkens rolle i samfundet. Er ikke bange for at bruge sig selv for at sprede sit budskab; spiser græshopper, overtager kommunens grimme juletræ, synger fra kirketårnet og deler kondomer ud på bytorvet.

Den barmhjertige søster Martine: Avrin Nabo, syrisk flygtning, tilhører det religiøse mindretal yazidier, som er blevet forfulgt af IS, går i 9. kl. på Gram skole og elsker at spille fodbold. Blev én af hovedpersonerne i TV-Syds dokumentarfilm Gæstebuddet i Gram.

Den barmhjertige søster Philippa: Rikke Thomsen, sanger og sangskriver, der sætter en ære i at synge på sønderjysk. Modtog i 2019 Modersmål Prisen som yngste modtager nogensinde.

Den hovmodige General Löwenhielm: Svend Brodersen, direktør på Gram slot og har på 10 år omdannet det forfaldne herresæde til en moderne økologisk landbrugs- og oplevelsesvirksomhed med tusindvis af besøgende. Tidl. aktiv i lokalpolitik som viceborgmester i Kolding og Formand for Venstres byrådsgruppe.

Den gamle tante Löwenhielm: Simon Faber, projektleder for markeringen af 100-året for Genforeningen i 2020. Tidl. korleder og overborgmester i Flensborg, hvor han er opvokset i en tysk familie og har gået i en dansk skole.

De to sladdertanter: 1. Per Uldal alias Per Vers, landskendt rapper, forfatter og performer med en skarp tunge. Den første vinder af MC's Fight Night, en freestyle-rap-battle-turnering. Født i Gram. Udover sin solokarriere har han været med i gruppen Sund fornuft og også lavet Tv-programmet Rejsende i Dansk med Niels Hausgaard.

2. Thomas Warberg, landskendt standupkomiker med en lang række comedypriser og shows bag sig.

Aktuel med showet Perfektion, overskud og andre lorteord, der handler om at vise den uperfekte side af livet.

23 februar 2020 / Gram

91

De to stridende: 1. Ingrid van den Hengel, landmand fra Holland. Sidder i Landbo Syds bestyrelse som eneste kvinde.

Kæmper for dyrevelfærd og bæredygtighed. Meget aktiv, og ofte udskældt, i debatten om vildsvinehegn mellem DK og Tyskland. Blev den anden hovedperson i TV-Syds dokumentarfilm Gæstebuddet i Gram.

2. Karen Holdaway Grøn, direktør på Trapholt i Kolding. Kæmper for bred formidling af kunst og kunstens berettigelse. Er ikke bange for modvind ved bl.a. at pege på de store og urimelige forskelle i statstilskud.

Enken: Anette Lynggaard, kunstner. Opvokset i et strengt hjem og fik aldrig det ungdomsliv, som hun har givet sine døtre. Mistede sin mand og oplevede et enormt ansvar over for sine børn.

Slagsbroderen: (måtte desværre melde afbud på dagen).

Den første søfarende: Søren Ryge Petersen, folkekær TV-vært, journalist og forfatter. Født i Gram, opvokset i Sydslesvig. Selvlært haveekspert og passioneret naturmenneske, der dog hader at sejle.

Den anden søfarende: Ruth Brik Christensen, soldaterhjemsleder i Irak, Libanon og senest i Afghanistan. Har bagt tonsvis af kage og brygget spandevis af kaffe for at skabe et hjem for soldaterne i krig. Blev i 2010 kåret som Årets Helt af Jyllands-Posten og har skrevet bogen Ruth i krig.

Babette: Nabil Alkhateeb, flygtet fra Syrien og har opbygget en dansk-syrisk forening i Sønderjylland, hvis formål det er at danne bro mellem kulturer. Han bor alene i Haderslev, da resten af familien er i Tyskland. Nabil serverede retter skabt af en lang række syriske familier i Sønderjylland.

Faktaboks Der findes to filmede udgaver af Fortællingen om et Gæstebud. En dokumentation af den første afprøvning i KGL Dansk i 2016 filmet og klippet af Jeppe Lawetz, og en dokumentarfilm lavet af TV-Syd i februar 2020 fra Gram kirke. Der findes link til begge film bagerst i denne publikation.

92

Fortællingen om et Gæstebud

…

Den første søfarendes fortælling af Søren Ryge Petersen Jeg vil fortælle om mit livs bedste måltid og min ven Niko, fordi det handler om et Gæstebud.

Karen Blixen valgte Babette, fordi hun digtede. Jeg har valgt pølsefesten hos Bruno, for jeg er god til at huske.

Det begyndte, da jeg var 10-11 år og fik lov til at gå til danseskole på kroen, for det gjorde mange af Agtrups store børn. En af drengene hed Niko, som jeg kun kendte lidt, selv om mine forældre fortalte, at vi havde leget sammen som ganske små, da vi boede i nærheden af hinanden. Men Nikos forældre var ikke danske, og han gik i tysk skole og boede et par km. fra os. Han hørte altså ikke til min dagligdag.

Det kom han til – i en sådan grad, at jeg i resten af min barndom tilbragte en meget stor del af min fritid på Süderfeld, en lille gård en km. syd for byen. Det må have været sympati fra første færd, og derefter gjorde vi det, som alle børn altid har gjort og stadig gør: Besøgte hinanden og legede.

Vi gjorde det næsten dagligt i 3-4 år, indtil jeg blev konfirmeret og flyttede hjemmefra. Siden var jeg på Süderfeld, hver gang jeg var i Agtrup. Det var næsten lige så vigtigt at besøge Bruno og Marta som at besøge min far og mor.

Sagt meget kort: Jeg var så heldig, at jeg fik et ekstra hjem og en ekstra familie i Agtrup – ikke fordi jeg var socialt eller familiært underernæret (tværtimod), men fordi jeg mødte Niko.

Det var en sjældent harmonisk familie. Far og mor og seks børn plus en Oma på en lille gård, hvor der altid var en masse, der skulle laves. Hvor de store børn altid skulle hjælpe… Jeg tror aldrig, at de voksne legede med børnene. Der var aldrig tale om at tage hjemmefra for at lave et eller andet med børnene, for den slags er umuligt på en gård med dyr, og desuden havde de ingen bil. Men børnene var højt elskede hver og en, og Søren blev det også. Far og mor og Oma var altid hjemme, og hvert eneste måltid var en fest, fordi vi altid var sultne.

Apropos maden hos Bruno, så var den anderledes end hjemme. Jeg spiste jo altid aftensmad derude, inden jeg cyklede hjem, og det var altid risengrød og fedtemadder. De var meget fattige. Men et par gange om året var det anderledes, og Niko fortalte det med ophidset stemme, allerede når jeg kom. ’Hyt åben søn vi vurst hem’ (plattysk: I aften skal vi have pølser). Han blev ved med at snakke om det hele eftermiddagen – glædede sig voldsomt.

Det var fordi Bruno skulle sælge en ko. Det skete vel et par gange om året, og så trak han af sted med den til kroen, hvor den autoriserede vægt stod, og al handel med kreaturer foregik. Efter handelen drak bønderne grog, romtoddyer. De fleste drak mange, men Bruno drak kun en enkelt og cyklede derefter de fire km. til Læk og slagter Hans Paulsen. Her købte han pølser, mange pølser, jeg gætter på mindst fem kilo. Det var Bockwurst, store, tykke pølser i bedste tyske pølsestil, for i dag havde han penge på lommen.

Når vi var færdige i stalden om aftenen, gik vi ind i køkkenet, og nu var der fest. Til daglig var den gode mad rationeret. En frikadelle eller to kødboller til hver, et stykke franskbrød, men den aften

23 februar 2020 / Gram

93

var der guddommelige pølser, og vi måtte spise så mange vi kunne. Niko åd som en løve og stønnede af glæde. Pigerne og Oma gjorde deres bedste, jeg fulgte med så godt jeg kunne, mens Bruno bare sad ved bordenden og så glad ud, og det er dét billede, jeg husker fra pølsefesterne, selv om det aldrig blev taget. Den lille Bruno Brodersen med sit glade smil. Han var i krig i fem år, det var de alle. Han blev bonde, selv om han drømte om at blive snedker. Han knoklede for at holde skindet på næsen. Han fik seks børn plus en mere et par år efter, og i aften skal de spise sig lykkeligt fordærvede i Bockwurst og gå lige så glade i seng.

Pølsefesterne hører til de bedste og gladeste måltider i mit liv, og når Niko og jeg er sammen, hvilket sker jævnligt, mindes vi dem med glæde. Men har aldrig spist pølser sammen siden.

{ SANGE } Det haver så nyligen regnet Tekst: Johan Ottosen, 1890. Melodi: Dansk folkemelodi Valgt af Søren Rye Petersen Spænd over os dit himmelsejl Tekst: Leif Rasmussen. Melodi: Hans Holm, 1988 Valgt af Ruth Brik Christensen

“Det er den mest mystiske, mærkelige invitation man har fået til noget nogen sinde” søren rye petersen, Gram, 2020

“Hvordan kunne de ramme noget så godt, spot on?” ingrid van den hengel, Gram, 2020

3 Gæster og publikum ved gæstebud, Gram Kirke

94

Fortællingen om et Gæstebud

23 februar 2020 / Gram

95

�(…) på forunderlig vis blev tungerne denne aften hurtigt løste.

En af de gamle brødre berettede om sit første møde med provsten (…)

En anden gentog med mærkelig styrke den præken, som havde ført til hans omvendelse fra slagsbror og svirebroder til stræbende kristen (…). En af de gamle søstre (…) førte samtalen ind på de forunderlige tildragelser, der var forekommet mens provsten endnu færdes blandt sine børn, og som man meget vel kunne kalde mirakler. Huskede de (…) den jul, da han havde lovet at holde julepræken i kirken på den anden side af fjorden? I fjorten dage havde vejret været så hårdt, at ingen skipper eller fisker havde vovet overfarten, og folkene i landsbyen havde været ved at opgive håbet. Men Provsten fornyede med stor kræft sit løfte: Kunne han ikke få nogen båd til at føre sig over, da ville han komme gående til dem på bølgerne. Og tre dage før jul lagde stormen sig, og det faldt i med streng frost, så at fjorden, hvad der aldrig var sket i mands minde, lagde til fra bred til bred.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

96

Fortællingen om et Gæstebud

�Brødrene og søstrene havde ikke helt fattet generalens tale, men hans højtideligt besluttede ansigt, og klangen af kendte og kære ord havde grebet og bevæget dem (…) Om hvad der hændte senere på aftenen kan her ikke afgives nogen bestemt beretning. Ingen af de tilstedeværende havde siden nogen helt klar erindring herom.

De huskede kun at stuen havde været fyldt med himmelsk lys, som om en samling små glorier var løbet sammen til en stor stråleglans. (...) Tiden selv løb sammen til en evighed.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

Gæsterne ved gæstebud, Valsbøl Menighedshus

98

Fortællingen om et Gæstebud

8 MARTS 2020, VALSBØL VALSBØL MENIGHEDSHUS Afholdt i samarbejde med Det Kongelige Teater, Esbjerg Ensemble, Genforeningssekretariatet, Sydslesvigsk Forening e.V. og Valsbøl Pastorat.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musikere fra Esbjerg Ensemble: Bogdan Bozovic (violin) Michel Camille (bratschist) og Pau Codina Masferrer (cello).

Den afdøde provst: Alena Strelow, helt ung og nyindsat præst i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund for det danske mindretal i Sydslesvig. Opvokset i Sydslesvig og aktiv i Grænseforeningens Kulturmødeambassadørerkorps, der går i dialog med unge om mindretalsidentitet, fordomme og danskhed.

Den barmhjertige søster Martine: Shahpour Sobhani, kurdisk flygtning fra Iran. Flygtede for at undgå værnepligt og krig, og for at uddanne sig til apoteker. Arbejder og bor nu i Aabenraa.

Den barmhjertige søster Philippa: Thomas Clausen, voksede op som slagtersøn i Ravsted, nær Tønder og arbejder nu som skuespiller på Møllen i Haderslev. Bor på Fyn med sin familie og taler sønderjysk med sine børn.

Den hovmodige General Löwenhielm: Flemming Meyer, dansk-sydslesvigsk politiker og nuværende formand for Sydslesvig Vælgerforening (SSW). Vellidt og respekteret i lokalbefolkning pga. hans store engagement.

Den gamle tante Löwenhielm: Niko Grünfeld, fra Sønderborg. Københavnsk kommunalpolitiker og medstifter af Alternativet. Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune i 2018. Måtte efter hård kritik trække sig fra borgmesterposten og forlod partiet i 2020 efter valget af Josephine Fock som partileder.

Sladdertanten: Ella Warming, tidl. journalist på Ugeavisen MidtSyd. Kom i voldsom modvind, da hun udtrykte forståelse for de syriske flygtninges desperate situation. Klarede sig igennem kampen og gik på efterløn i 2019.

8 marts 2020 / Valsbøl

99

De to stridende: 1. Alexander von Oettingen. Prorektor og ansvarlig for uddannelser, forskning og videreuddannelse på UC SYD. Mistede en stilling som professor på DPU, fordi den blev nedlagt inden han blev ansat.

Det har han åbenlyst undret sin over, og kæmpet for at få en forklaring på.

2. Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker, forfatter, naturfotograf og politisk skribent.

Medstifter af Minoritetspartiet, medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening og Etiske Råd.

Enken: Flemming JR Nielsen, har været i militæret i 23 år. Udsendt seks gange i perioden 19972006. Lider af PTSD og medbringer sin servicehund til gæstebuddet. Flemming har oplevet det, ingen mennesker bør opleve: han var såkaldt Senit, dvs. ham der lappede kammeraterne sammen.

I Iran hjalp han også ildetilredte børn, der var overhældt med brændende olie o. lign.

Slagsbroderen: Lis Aagaard Hansen, tidl. menighedsrådsmedlem i Flensborg. Udsat for en række ulykker og sygdomme, der har tvunget hende til at kæmpe for sit liv.

Den første søfarende: Rasmus Andresen, sidder i EU-parlamentet for Die Grüne. Født i Flensborg (måtte desværre melde afbud på dagen).

Den anden søfarende: Cathrine Loff, er netop hjemvendt til Sønderjylland efter ti år i restaurationsbranchen for at arbejde i familievirksomheden Krusmølle og åbne familiens nye restaurant Skuden på lystbådehavnen i Åbenrå.

Babette: Nabil Alkhateeb, flygtet fra Syrien og har opbygget en dansk-syrisk forening i Sønderjylland hvis formål det er at danne bro mellem kulturer. Han bor alene i Haderslev, da resten af familien er i Tyskland. Nabil serverede retter skabt af en lang række syriske familier i Sønderjylland.

{ SANGE } Ole sad på en knold og sang Tekst: Jeppe Aakjær, 1899. Melodi: Alfred Tofft, 1911 Valgt af Rasmus Andresen Kære linedanser Tekst og Musik: Per Krøis Kjærsgaard, 1998 Valgt af Cathrine Loff

100

Fortællingen om et Gæstebud

�I gaderne lå sneen så dyb at det var umuligt at bevæge sig fremefter i almindelig gang. Gæsterne fra det gule hus vaklede på benene, satte sig brat ned eller gik ned på alle fire, og blev herunder dækkede med sne, som om de virkelig havde fået deres synder vasket hvide som uld og nu i disse nye skind sprang og tumlede som lam. Det var, for hvert enkelt af dem, velsignet at være blevet gjort til barn igen (…)

De snublede og kom på benene, ravede lidt videre eller stod stille, hånd i hånd legemligt såvel som åndeligt, og dannede af og til den store kæde i en salig lanciers.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

�Idet Martine og Philippa igen lukkede gadedøren, huskede de pludselig Babette. (…) Deres hjerter fyldtes med det samme med den inderligste taknemlighed. Thi det gik nu med stor klarhed op for dem at ingen af gæsterne havde sagt et ord om hvad de havde fået at spise (…). Langt borte fra, som fra en helt svunden tid, dukkede skildpadden op i Martines erindring. Men den havde jo ikke vist sig siden, det var muligt (…), at den ikke havde været andet end en ond drøm.� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

Gæsterne ved gæstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

102

Fortællingen om et Gæstebud

19. SEPTEMBER 2020, KØBENHAVN GARNISONSKIRKENS MENIGHEDSHUS Afholdt i samarbejde med Det Kongelige Teater, Genforeningssekretariatet og Garnisonskirkens menighedsråd.

Toastmaster: Henrik Birch, skuespiller, en del af det kunstneriske hold bag Fortællingen om et Gæstebud.

Musiker: Jakob Kullberg, verdensberømt cellist og bl.a. anerkendt for sit tætte samarbejde med Per Nørgård der skrev musikken til filmen Babette’s feast.

Den afdøde provst: Jakob Ørsted, sognepræst i Garnisonskirken, tidligere præst i den danske kirke i Flensborg. Sad også som den afdøde provst ved det første gæstebud på Skuespilhuset i 2016, og har hjulpet med gennemførelsen af genforeningens gæstebud i grænselandet.

Den barmhjertige søster Martine: Sørine Gotfredsen, journalist, forfatter, samfundsdebattør og sognepræst ved Jesuskirken i Valby. Sørine er en flittig deltager i den aktuelle debat og specielt hendes ærlige menneskesyn har, frivilligt eller ufrivilligt, givet anledning til en række kontroverser.

Den barmhjertige søster Philippa: Henrik Ruben Genz, filminstruktør med en række anerkendte film og priser bag sig. Aktuel med filmen Erna i Krig 2020. Sammen med sin barndomsnabo Erling Jepsen har han skrevet erindringsbogen Alting begynder i Gram.

Den hovmodige General Löwenhielm: Thomas Borchert, freelance journalist, tidl. korrespondent i DK for diverse tyske medier. Dansk gift og afventer dansk statsborgerskab. Er begyndt at gruble over hvorfor han i sine 30 år som korrespondent i stigende grad har måtte berette om et land, der bliver erobret af uvenlige populister.

Den gamle tante Löwenhielm: Claes Kirkeby Theilgaard, ateist og stifter af foreningen Gudløs Ungdom. Chefredaktør på netavisen 180Grader og radiovært på Radio Loud. Aktiv i Liberal Alliances Ungdom.

De to sladdertanter: 1. Frederik Cilius Jørgensen, fra Sønderborg, dansk satiriker, skuespiller og klarinettist. Landskendt for sin rolle som den åbenmundede Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Den Korte Radioavis (Radio24syv) og senere Den2Radioavis.

2. Ane Høgsberg fra Tønder, grænsesøgende og kompromisløs komiker, som holder af at tale om de mørke og bortgemte sider i mennesket. Hendes seneste show Døden har en årsag blev skabt efter opdagelsen af en knude i brystet, der sidenhen viste sig at være godartet.

19 september 2020 / København

103

GĂŚsterne ved gĂŚstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

Nicoline Olsen Sjøberg, Garnisonskirkens Menighedshus

De to stridende: 1. Morten Kirkskov, skuespilchef, instruktør, forfatter og aktiv debattør med klare udmeldinger om fremmedhad og Danmarks populistiske menneskesyn. Debuterede med den delvis selvbiografiske roman Kapgang om sorg og tabubelagt seksualitet.

2. Nicoline Olsen Sjøberg fra DM i debat 2019, tidl. officer der både kæmpede imod interne fordomme om kvinder og eksterne fordomme om militæret. Har forladt militæret og er nu sygeplejestuderende på barsel.

Enken: Sedra Alyousef, ung syrisk flygtning, bosat med sine forældre i Sønderjylland. Debattør og lægestuderende i Kbh. Oplevede at se live på Facebook, da noget af hendes familie blev dræbt af en kemisk bombe i Syrien.

Slagsbroderen: Mohammad Diya Jamal-Alddine alias Hudi, har haft en omtumlet barndom med opgør mod sin muslimske familie, som er flygtet til Danmark fra Iran. Flyttede til Christiania, blev misbruger og hashhandler. Dømt i en stor narkosag, men er nu ude af fængslet og læser til lærer på seminariet.

Den første søfarende: Sophie Wennerscheid, tysk, lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. Har forladt sit hjemland for at arbejde i Danmark.

Den anden søfarende: Cecilie Ullerup Schmidt, performancekunstner og forsker, uddannet i Tyskland og nu Adjunkt på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Er vendt hjem til København efter at have boet mange år i Berlin.

Babette: Nabila Saidi, Assia Elhassar fra Marokko og Kani Zarei fra Kurdistan er en del af Sisters’ Cuisine Madklub, der er drevet af flygtninge og asylsøgende kvinder fra Trampolinhuset. Menuen bestod bl.a. af: 1) ris der mindede Kani om de bank hun fik som ung brud, når hun brændte risene på 2) fyldte peberfrugter der mindede Assia om det første måltid, hun lavede til sine søskende, da hendes mor var forsvundet og 3) appelsindessert der mindede Nabila om samvær med familien i Marokko som barn.

…

Den afdøde provsts tale af Jakob Ørsted Skønt død står jeg her lyslevende iblandt jer.

En midlertidig udgang som Lazarus – der af Jesus blev kaldet ud af sin grav fordi han var elsket og savnet.

Her er vi søstre og brødre samlet om dette smukt pyntede bord, hvor en liflig duft profetisk fortæller os om alt der herlige vi har i vente.

Men søstre og brødre jeg kender jer ikke mere!

Det er som den rene kilde er blevet mudret og ugennemsigtig.

106

Fortællingen om et Gæstebud

Kærligheden der tidligere var naturligt i jer, er væk.

Hvor der før var en fremstrakt hånd, ser jeg nu en knyttet næve!

De fingre der blev foldet i ømhed for hinanden, peger nu udleverende og spottende mod sin næste.

Og tungen der med omsorg byggede op – river nu hvislende alt ned og lægger øde.

Der er rigtig hvad Martin Luther siger: Der findes i verden ingen hurtigere til at fælde dom end hyklerne.

Man møder større barmhjertighed hos forbrydere og ludere end hos en hykler.

Kære søstre og brødre lad atter kilden blive ren – gøre denne fejring til et Agapemåltid, en kærlighedens middag hvor vi tænker mere på hinanden end på os selv. Der er maske påbud – men ikke spise- og taleforbud.

Så lad os spise os sammen og tale med hinanden om hvem vi er som folk.

…

Generalens tale af Thomas Borchert Kære medgæster, Mit første møde med en flok danskere for 40 år siden blev overvældende. De fleste var kvinder, mange uimodståelige. Aldrig før havde jeg oplevet sådan en sympatisk, charmerende forsamling, fyldt med livsglæde og blid venlighed. Selv var jeg en lidt for alvorlig, småneurotisk vesttysk 68er-aktivist. Den ret store flok spadserede gennem min hjemby Bremen på vej fra København til Paris. Det var noget med protest imod atomvåben, som også lød ok. Jeg fulgte efter i min Opel Kadett. Et par måneder senere bankede jeg på den mest uimodståeliges dør på Christianshavn, Strandgade 46.

Om Danmark vidste jeg rundt regnet så meget som Babette, da hun ankom til Berlevåg.

Da vi blev gift på Københavns Rådhus, kunne jeg på dansk kun sige �ja�. De første år helt væk fra mit gamle liv, oplevede jeg som en fantastisk opdagelsesrejse. Hverdagen i det nye land bekræftede mit allerførste indtryk, især da vi havde fået vores tre børn. Sikke et held, at skæbnen lod en flok skandinaviske kvinder krydse min vej.

Min anden dansk tidsregning begyndte i 1997 med Ekstra Bladets kampagne �De Fremmede�.

Den blev præget af min korrespondent-rapportering fra det politiske Danmark. Det føltes tungere og tungere at måtte skrive den sammen hæslige historie igen og igen og igen. Efter ti år med udlændingepolitik som eneste emne prøvede jeg at flygte og søgte arbejde i Berlin og London.

Kun halvhjertet, som I kan se.

Min tredje tidsregning er begyndt den 30. december 2018 med ansøgningen om dansk statsborgerskab. Processen er udformet som en fornedrelse for at afskrække så mange som muligt. Jeg har endnu ikke fået det. Men min holdning er alligevel udelt positiv. Fordi det er payback-time for det, dette samfund har lært mig om et godt, socialt, lykkeligt liv. Ikke at jeg tror, at jeg med min alt for trætte stemme kan udrette noget.

19 september 2020 / København

107

GĂŚsterne ved gĂŚstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

Men det fine ved at have statsborgerskabet er jo, at ens stemme helt bogstaveligt tæller.

Over det jubler mit indre på tysk med de ord, General Løwenhielm under Babettes gæstebud sagde på dansk eller også norsk: “Gnade und Wahrheit sind einander begegnet.

Rechtschaffenheit und Himmelssegen sollen vereint sein in einem Kuss.”

Og så på dansk: “Thi miskundhed og sandhed mødes, og retfærd og fryd skulle kysse hinanden.”

{ SANGE } Gute Nacht (Fremd bin ich eingezogen) D 911,1 d-Moll, fra Franz Schuberts Winterreise, 1827 Valgt af Sophie Wennerscheid Septembers himmel er så blå Tekst: Alex Garff. Musik: Otto Mortensen, 1949 Valgt af Cecilie Ullerup Schmidt

Gæsterne ved gæstebud, Garnisonskirkens Menighedshus

110

Fortællingen om et Gæstebud

“(…) tak for en virkelig fin, eftertænksom og underholdende aften.

Interessant sammenrend af vidt forskellige gæster med gode og rørende beretninger, og godt sat i scene af jer/Henrik.

Og hvilken begavet og bevægende afslutning med de tre Babetter og deres personlige beretninger.

Det var alt i alt en af årets rigtig gode oplevelser. Tak for det.” henrik ruben genz, København, 19. september 2020

Nabila Saidi, Assia Elhassar og Kani Zarei, Garnisonskirkens Menighedshus

19 september 2020 / København

111

�Denne jords gøglebilleder havde for deres øjne opløst sig som røg, og de havde set verden, som den virkelig var. Der var blevet skænket dem en enkelt time af tusindårsriget….� Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

�Men dette er ikke afslutningen, Babette! Jeg føler med vished, at dette ikke er afslutningen. I Paradis vil du være den store kunstner, som det var GUDs mening at du skulle være. Oh!” tilføjede hun, idet tårerne strømmede ned ad hendes kinder. �Oh, hvor du vil henrykke englene” Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1950

Folkene og platformen bag Fortællingen om et Gæstebud OPE-N, tværkunstnerisk platform, der står bag en række symposier, workshops og forestillinger, hvor de indbudte kunstneres arbejdsmetoder udfordres med det formål at nytænke kunstens udtryk og funktion. www.ope-n.dk Louise Beck (f. 1965), scenograf og kunstnerisk leder af OPE-N, der initierede Fortællingen om et Gæstebud. Gæsteprofessor på Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin.

Henrik Birch (f. 1956), skuespiller. Har medvirket i en lang række teaterforestillinger, film og TV. Senest Efterforskningen på TV2, The Rain på Netflix samt Ordet på Århus Teater.

Miriam Frandsen (f. 1973), dramaturg og kreativ producent i Scenekunst v. Miriam Frandsen.

Tidligere dramaturg i Skuespilhuset, Det Kongelige Teater 2015-2019.

Egill Pàlsson (f. 1974), instruktør med opsætninger i hele Norden og Tyskland. Nyudnævnt Teaterchef på Hålogaland Teater i Tromsø, Norge.

Yderligere dokumentation og omtale Tv-Syd 2020: Se Gæstebuddet i Gram Kirke Det Kongelige Teater 2016: Se Gæstebuddet på Det KGL Teater Fotografi Camilla Winther Side: 1, 5, 8, 9, 12, 13, 15, 17, 102, 104, 105, 108, 109, 110, 111, 112 Jeppe Lawaetz Side: 14, 18, 22, 23 Helene Mogensen de Monleon Side: 24, 27, 28, 29, 31 Eirik Brekke Side: 34, 35 TV-SYD Side: 95 OPE-N Øvrige fotografier

114

Fortællingen om et Gæstebud

Bogen Fortællingen om et Gæstebud er primært sat med skrifttypen Mrs Eaves XL Serif Narrow.

Formgivet af Zuzana Licko, Emigre Graphics.

Tegnestuen Emigre Graphics blev etableret i 1984 af parret Rudy VanderLans og Zuzana Licko.

VanderLans, født i Hague, Holland emigrerede til USA i 1981. Licko, født i Bratislava, Tjekkoslovakiet, emigrerede til USA med sine forældre da hun var 7 år gammel. Emigre Graphics har vundet adskillige priser og flere af deres skrifttyper er optaget i den permanente samling for design og arkitektur på Museum of Modern Art, New York.

115

OPE – N

Expanding Performance Art

Præsten Johannes Gjersing rydder op efter gæstebud i Gram kirke