DENMARK
EL-INGENIØR TIL PRODUCENT AF BELYSNING & TEKNISKE PRODUKTER Vi søger en dygtig og erfaren el-ingeniør, til at indgå i vores dynamiske udviklingsteam. Du vil arbejde indenfor det el-faglige område på udvikling af vores produkter. Du har dyb indsigt i produktudvikling, el installationer, styresystemer og kan sikre den elektriske funktion og sikkerhed for produkterne. I forbindelse med vores udviklingsprojekter, vil du indgå i et projektteam. Dine opgaver vil f.eks. være
• Design, dimensionering og beregning af elektriske løsninger og systemer.
• Udarbejde testplaner og specifikationer for afprøvning af produkter og deltage i arbejdet med prototyper samt test i vores laboratorium.
• Udarbejdelse af overensstemmelses erklæringer for CE mærkning. Kendskab til UL godkendelser er en fordel.
• Udarbejde produkt dokumentation som diagrammer, styklister osv. til vores produktion og supply chain
• Udarbejde dokumentation til teknisk dossier iht. til de relevante standarder.
• Kendskab til bygnings installationer, styringssystemer som KNX, Dali osv.
• Definering af LED lyskilder samt strømforsyninger.
• Udvikling af produktionsmateriale til fremstilling af LED print board.
Erfaring og kvalifikationer: Vi arbejder i tværorganisatoriske projekter, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde. Som person er du faglig stærk og arbejder selvstændigt med et stort drive. Du er en udadvendt teamplayer med et godt humør og du brænder for det, du laver. Du opsøger selv viden og informationer, og du deler gerne viden og kompetencer med resten af teamet. Din ansvarsbevidsthed samt professionelle indstilling sikrer, at det du lover, bliver overholdt. Du har en faglige baggrund med en videregående el-uddannelse eller anden relevant el-teknisk baggrund. Erfaring med produktudvikling gerne fra branchen er en fordel men ikke et ubetinget krav. Måske har du også en håndværksmæssig baggrund, som giver dit arbejde en praktisk forankring. Du skriver og taler engelsk og det er en fordel, hvis du også kan tysk. Virksomheden tilbyder:
• Vi tilbyder dig en selvstændig og spændende stilling i en dynamisk virksomhed med gode kollegaer. Jobbet er en fast fuldtidsstilling med pensionsordning samt sundhedsforsikring.
• Løn forhandles individuelt og vil afspejle kvalifikationer.
Er du interesseret i stillingen, og besidder du de beskrevne kvalifikationer, så send din ansøgning til technical@onea.dk Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte CTO, Steen Bjerg Lauridsen på telefon 25 14 74 74. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtale. oneA producerer, udvikler og designer eksklusive produkter til eksklusivt byggeri, produkt paletten indeholder belysning, ventilationsaggregater, røgalarmer, højtalere, bevægelsessensorer, kameraer, nødbelysning, sprinklere, udtag osv. – hele produktpaletten er opbygget som et system og er i dag verdens eneste af sin slags. Systemet er markedsført under navnet STORM SYSTEM® by oneA og bliver anvendt i projekter verden over, med hovedvægt på private villaer, restauranter, hoteller samt eksklusive butikker. Udviklingen af oneA startede tilbage i 2007/2008 hvor selve ideen omkring montagen af hvert enkelt produkt blev udviklet, i årene frem til 2015 blev oneA udelukkende anvendt i egne projekter. December 2015 deltager oneA på første udenlandske messe i Düsseldorf og oplever en massiv interesse, april 2016 udstiller vi igen på verdens største belysningsmesse i Frankfurt og starter herefter eksport til en række lande, pr dags dato eksporterer vi til 34 lande, hvor vi har etableret distributører/forhandlere/agenter. STORM SYSTEM® har vundet flere priser blandt andet Bo Bedres: Best Smart Home 2016, RED DOT AWARD blev modtaget i 2017 og samme år var vi imellem finalisterne til Danish Design Award