Økosamfund i Danmark #81

Tema: VERDENSBILLEDER – Elementer til en

bæredygtig mentalitet

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • April 2017

#81

Leder

En bæredygtig Mentalitet

Indhold Naturen som gud

4

Tema: Økosamfund

Af Niels Aagaard, formand for LØS

V

ores

mentalitet eller verdenssyn er vores måde at forstå os selv, samfundet og verden på. Lige nu er menta­liteten skabt af kapitalismens verdens- og menneskesyn: Vækst, konkurrence, uhæmmet forbrug, globalisering og individualisme.

Den mentalitet har en masse konsekvenser. Vi bliver hinandens fjender. Gør hinanden små, konkurrerer, behandler skidt og kæmper om magten. Alt for tit, på alt for mange af vore skoler og arbejdspladser. I hele landet og i verden. Det er en usund og umenneskelig mentalitet.

Konkurrencen mellem os ødelægger os.

Vi går efter at blive magtfulde, frem for at blive medmennesker. Det er vigtigere at få succes end at blive livsklog og hjertelig. Vi bliver kolde, materialistiske og egoistiske.

Men vi står i en historisk unik situation, en overgangstid: Alt skal ændres radikalt.

Inden for få år siger verdens førende klimaforskere – 15 - 20 år. Vi kan vælge at betragte de nuværende systemkriser (økonomiske, politiske, miljømæssige, kulturelle) som enden på en æra, der ender i ragnarok og kaos, eller vi kan vælge at se kriserne som fødselsveer til en ny tid, hvor vi har muligheden for at være kreative medskabere af en bæredygtig fremtid.

Vi kan vælge at fortrænge alle megakriserne, lade stå til, benægte og gøre som strudsen. Eller vi kan vælge at lade det blive en enestående mulighed for at skabe et godt liv for menneskene her på planeten.

En ting er sikkert. Vi kan ikke løse problemerne med den samme tænkning, som vi brugte, da vi skabte dem. Med Albert Einsteins ord – „We cant solve problems by using the same kind of thinking we used, when we created them“. Vi kan ikke løse problemerne med at bruge VÆKSTSAMFUNDET eller kapitalismen, som løsning.

For det er præcis dét økonomiske system, der er hovedårsag til problemerne.

Det bliver ikke de kæmpestore globale koncerner, som skaber omstillingen. Og det bliver ikke hovedparten af de øvrige virksomheder – selvom en del begynder at vågne op og se fordele i en vis bæredygtighed. Det bliver ikke staterne og deres regeringer, for de er så dybt sovset ind i hensyn til økonomisk magt, arbejdspladser, populisme etc. – bortset fra få spredte initiativer fra fx FN, EU og enkeltlande. Det er kort sagt ikke realistisk at omstillingen sker ’af sig selv’, eller via de eksisterende systemer. Og det er urealistisk under nogen form at tage et ’opgør’ med kapitalismen.

Så det må blive civilsamfundet – dig og mig – som starter. Ghandi sagde det meget enkelt: „Be the change you want to see in the world“. Og andre har suppleret: „... instead of fighting a dysfunctional institution, create the alternative ...“.

Det kunne blive civilsamfundets borgere sammen med alle de kommuner, bystyrer, landsbyer, byer og virksomheder, som kan se, at fremtiden – hvis der skal være nogen – ligger i en bæredygtig omstilling, herunder i en bæredygtig økonomi. Det kunne blive en omstilling båret af fx de grønne foreninger, landsbyer, økosamfund, regionale omstillingsbevægelser, andelsbevægelse, bæredygtige byer, resilienskommuner, vækstlaget af økologiskeog cradle-to-cradle-firmaer, internationale kræfter m.fl.

Og dét begynder med et kæmpemæssigt wake up call – udviklingen af en ny fortælling og en ny bæredygtig mentalitet: Udbredelsen af en indsigt i, hvor galt alt står til, både lokalt og globalt. En forståelse for, at vi allerede har redskaberne til at gøre det hele anderledes og bæredygtigt.

At vi kan vælge – SELV vælge – at leve med en anden livsstil, leve enkelt og bæredyg-

tigt – intet stopper os, kun os selv. Vi kan vælge selv at skabe en produktion, som er bæredygtig. Vi kan vælge at skabe lokale demokratier, hvor borgerne tager magten tilbage og genskaber et reelt demokrati.

Virksomheder kan vælge at omstille. Kommuner og byer kan vælge bæredygtighed.

Overnationale organer kan vælge en ny vej. Hele verden kan sætte magt bag en alternativ kurs. Henimod bæredygtighed på alle planer, socialt, økologisk, økonomisk og mentalt. Så vi opfatter hinanden, som det vi ér: Brødre og søstre på én klode, som vi har lånt af vores børn – „A Brotherhood of Man“, som John Lennons ’Imagine’ siger det.

En bæredygtig mentalitet er på vej. Spirer frem overalt. I dette nummer har vi valgt at lade økosamfund, landsbyer, byer, foreninger, bevægelser, filosoffer, forfattere og forskere fortælle om deres bud på fremtidens bæredygtige mentalitet.

Bladet rummer samtidig en civilisationskritik. Af det økonomiske system, kapitalismen, som ligger som fundamentet under alt, vi foretager os. Af VÆKSTsamfundet, accelerationssamfundet. Af samfundet hvor vi ikke har tid til vores egne børn og liv. Af fællesskabernes opløsning, hvor fanden tager den sidste, og alle systemer er indrettet ud fra et bestemt menneskesyn: ’Homo Economicus’, hvori mennesket forstås som et væsen, der alene er drevet af egen økonomisk vinding.

Men ligesom kapitalismen er ved vejs ende, sådan er dets menneskesyn også.

Menneskesynet om økonomisk vinding er, som enhver kan se, dybt skadeligt for menneskene og for kloden. Vi er ved at slå planeten ihjel for økonomisk vinding.

Og som Århus Kulturår 2017 siger det på store plakater: „DER ER INGEN PLANET B“.

God læselyst.

• Friland er lidt af en blæksprutte • At være enige uden at være ens – Om bæredygtighed på Svanholm • At generobre handlekraften

10

Det gode liv er i al hast forvrænget

12

6 8

Tema: Børn

• • •

Rudolf Steiner-skoler

13

Fremtidens morads kræver selvberoende og empatiske børn

14

Når vi inddrager børn, skaber vi bæredygtige løsninger

16

8

Tema: Nyt verdenssyn

• Pengene eller livet – syv elementer til en bæredygtig mentalitet • Problemerne • Elementer til løsningerne • Afslutning

18

Restaurant Moment på Friland

26

Opskrifter

27

Organiske organisationsformer

28

19 22 25

14

Tema: Lokalsamfund

• •

Fællesskab i Alken

29

What does a one planet town look like?

30

Livet efter væksten

32

Tema: Tro

• Shamanisme – bæredygtighedens urmoder • Asatro – de gamle nordiske guder i moderne tid

34

Den Tredje Bølge

36

Metamoderna

38

Workshop på årsmødet: Verdensregering?

39

Invitation til LØS’ Generalforsamling og Årsmøde

40

35

26 16 Børn kan da ikke bestemme over deres eget liv

30

Naturen som gud

Naturen som gud

Af Andrea Hejlskov Fotos af Andrea Hejlskov

F

or seks år siden flygtede min familie og jeg fra det moderne hektiske og materialistiske samfund.

Sådan føltes det. Det føltes som en flugt.

Vi flygtede langt ud i de svenske skove, hvor vi bosatte os som nybyggere og byggede vores egen bjælkehytte og så levede vi dér. Vi lavede hugelkulturbede, som hurtigt blev overrendt af skovmyrer, vores første salat kom elgen og åd, indtil vi lærte, at i vildmarken skal menneskets grøntsager være indhegnede. Vi byggede et skævt hus. Vi kæmpede, sloges, råbte og skreg.

Nu, kan jeg da godt sige, at jeg tror på vigtigheden af learning by doing.

Nu, kan jeg da godt sige, at det ikke nytter noget at man skal have gået på 800 kurser, før man tør plante en gulerod. Men dengang... var det bare hårdt. Hårdt og træls.

Jeg har talt og skrevet meget om vores liv i skoven. Det har været vigtigt for mig at prøve at være med til at sætte en konkret

historie på den følelse af magtesløshed, som jeg ved mange mennesker sidder med. De skriver det til mig. De siger det efter mine foredrag. Magtesløsheden overfor klimakrisen, de indespærrede dyr, magtesløsheden overfor hamsterhjulet, der bare snurrer.

Men min aktive historiefortælling omkring vores liv og vores valg stikker dybere end det. Det er ikke kun for at rodfæste følelserne i et eksempel eller en konkret situation, det er ikke kun for at folk kan spejle sig i noget og føle sig genkendt, mødt. Det er også fordi jeg virkelig, inderligt, tror på, at vi har brug for et nyt – og meget mere personligt– sprog i ’det nye paradigme’.

Med min bog, mine foredrag, mine klummer, min blog og mine profiler på sociale medier har jeg udforsket det personlige sprog (det personlige sprog har klart sine fordele og ulemper og der er uden tvivl en masse udfordringer omkring det). Jeg har forsøgt at fortælle andre, ved min egen krop at eksemplificere det, at man altid, altid, altid kan gøre noget. Når det abstrakte bliver for abstrakt og så kompliceret at man end ikke kan røre det... kan man hive det ned i virkeligheden. Ned i sine hænder. Ned i dagligdagen.

Så dér gik vi rundt langt ude i skoven og eksperimenterede med gave/bytteøkonomi, communitybuilding, permakultur og skovhaver. Vi lærte en masse om affaldshåndtering, om at leve uden indlagt el og vand, vi lærte at leve fattigt, uden penge, vi lærte at bygge, vi lærte at bo... og mens vi lærte alt dét, fortalte jeg om det. Jeg fortalte alle og enhver der gad høre på det, at man kan tilbageerobre magten, den magt over vores egne liv som vi i mine øjne har mistet. At man har RET til at forsøge at gøre noget.

Noget der giver mening. Men mest prøvede jeg jo selvfølgelig at overbevise mig selv.

Dén øvelse (at tilbageerobre en følelse af magt og medbestemmelse) kommer med en lang række meget store og ret voldsomme udfordringer.

Sådan er min erfaring.

ude i naturen føler man kun glæde). Og jeg blev vred på mig selv, for hvis sandheden skal frem – og det SKAL den jo – så havde jeg måske også selv håbet på at jeg ville blive lidt ophøjet. Slippe for alle mine problemer.

Hvis nu jeg levede et bæredygtigt liv i overenstemmelse med alle de normer og værdier der findes i denne subkultur, hvis jeg omfavnede identiteten og gik all in...

Altså: et bedre menneske.

Er jeg et bedre menneske fordi jeg hver dag henter mit vand i en brønd, gemmer mine grøntsager i en jordkælder, oplader denne computer via solpaneler?

Nej. Helt ærligt mand, det er jeg sgu da ikke. Jeg er et menneske og mennesker tvivler, har angst, keder sig.

Ser du, det var ikke meningen at jeg skulle tvivle. Mennesker modsiger sig selv. Mennesker fejler. Mennesker kæmper. Menneskedyret Det var meningen at jeg skulle være et godt er ikke sådan en ophøjet art, der svæver over forbillede. Gode forbilleder tvivler ikke. vandene som en engel. Heller ikke selvom Gode forbilleder kører bare derudaf vi er økohippier. Dét har været det sværeste – det allersværeste overhovedet. For bæreNu gentager jeg lige mig selv: jeg tror virkelig på, at vores dygtigheden var lidt blevet jesus og hvis bare man overholdt de samtaler om bæredygtighed, vores kommunikationer omkring ti bud ville man komme i paradis. Ikke? bæredygtighed skal ud af det gamle paradigmes sprog (et sprog Og paradis det var naturen. Så gik man rundt i sin hørkjole der handler om optimering, effektivitet, objektivitet, videnskab, med sit barn viklet omkring sig, så samlede man skovsyre og vækst). Det bliver for abstrakt. Jeg tror på det konkrete. Der er vilde æbler, man dansede mod sin elskede, henover engen. Lyst. ingen der kan forholde sig til statistik om klimakrisen. Men alle Luftigt. Smukt. kender angsten.

Her er min pointe: naturen er vild. Og hvis det nye paradigme Men når jeg skrev om angsten blev folk sure. Eller, det er måske skal slå rod skal det ned i mudderet. Vi må og skal arbejde med så hårdt sat op, de blev måske bare skuffede. ideen om naturen som paradis og det bæredygtige menneske Ser du, det var ikke meningen at jeg skulle tvivle. Det var som gud. Jeg vil have det vilde, det blodige, det voldsomme meningen at jeg skulle være et godt forbillede. Gode forbilleder tilbage i bæredygtigheden. Mudderet. Regnen. Råddenskaben. tvivler ikke. Gode forbilleder kører bare derudaf. Og lever man et Hvis vi kun taler om det lyse og det lykkelige, det vil sige det bæredygtigt liv skal man simpelthen være anderledes end folk er effektive, det målbare, væksten – så reproducerer vi det gamle flest. Man skal være lidt ophøjet. Man skal være FINERE. BEDRE paradigme. Som en ulv. I fåreklæder. (mere effektiv? Produktiv? Succesfuld?)

Det provokerede mig så meget fordi jeg meget hurtigt blev positioneret i en boks/kasse/ramme/rolle som var endnu mere indsnævrende og ufleksibel end den rolle, jeg var flygtet fra.

Og det handlede ikke kun om mig. Det handlede også om naturen eller, skal man sige; natursynet.

Når vi fik besøg ude i vildmarken lukkede folk deres øjne og ventede på at frelsen ville indfinde sig. Og hvis den ikke gjorde det, hvis livet i vildmarken var koldt, hårdt, træls, vådt, rodet eller grimt kunne man se håbet slukke i deres øjne, som om de var et lille barn der ikke fik den julegave de havde ønsket sig. Åh, hvor blev jeg vred! Jeg blev så VRED ude i vildmarken! (det er en anden ting man absolut ikke må føle ude i naturen,

Økosamfund i Danmark

Naturen som gud

Det er ikke så meget de praktiske udfordringer i at forsøge at leve et mere bæredygtigt liv, der slog mig omkuld. Nej. Det der slog mig omkuld (og omkuld blev jeg slået) var NATURSYNET. Meget hurtigt blev jeg nemlig mødt med et absolut krav fra mine læsere, lyttere, followers – om at være LYKKELIG. Når jeg boede i naturen måtte jeg da være lykkelig! Så måtte jeg leve i nuet og i balance og harmoni. Jeg måtte have fundet mig selv, meningen med livet, den ophøjede tilstand af nirvana.

God tid. Tid til refleksion. Lykke.

Vores liv var ikke harmonisk og velafbalanceret; når jeg tænker tilbage på de første seks år, tænker jeg på det som absolut kaos.

Jeg skrev om det. Jeg skrev om min tvivl.

5

Tema: Økosamfund

Tema: Økosamfund

En af grundpillerne i Frilands bæredygtighedsforståelse er økonomisk frihed, som skal give grundlag for et livligt lokalsamfund med masser af initiativ. En anden af grundpillerne er mangfoldighed.

Frilands forkvinde fortæller her om visionen, og om hvordan et på én gang livligt og mangfoldigt lokalsamfund i praksis stiller store krav til rummelighed og kommunikation.

Af Helle Hestbjerg, forkvinde for Andelsforeningen Friland Fotos af Gary Snider

D

okumentet

’Principper for Friland’ starter med denne opremsning: Friland er baseret på, at man: • bygger sit eget hus uden gæld, • starter selvstændig virksomhed, • renser sit eget spildevand, • ikke modtager tilskud • og i øvrigt reducerer sit energi- og ressourceforbrug mest muligt.

Flere detaljerede hensigter er beskrevet nærmere – fx om at minimere kørsel og støj.

Principperne er tænkt til at åbne op for det gode liv med en høj grad af frihed, hvor den enkelte kan skabe balance mellem hånd, hoved og hjerte gennem en bæredygtig hverdag i det nære samfund. Økonomisk frihed Trods gode muligheder for at søge penge til etablering af Friland, blev Frilandssamfun-

det til via beboernes egne indbetalinger til fælles køb af jorden samt byggemodningen.

En vedtægtsbestemt maxpris ved hussalg er også med til at sikre grundtanken om økonomisk frihed i stedet for at være styret af tilskudsgivere og gæld.

Hvis leveomkostningerne er tilstrækkeligt lave qua et selvbygget, billigt hus, kan man måske ligefrem leve af sin hobby, selv om den ikke indbringer det helt store beløb. Hensigten med selvstændige erhverv, som drives hjemmefra, er at få liv i landsbyen og mindske de daglige kilometer på landevejen.

Mangfoldighed Et nøgleord på Friland er mangfoldighed.

Det er tilstræbt at give plads for forskellig­ heden. ’Hånd, hoved, hjerte’-princippet er også anvendt ved sammensætning af be­ boergruppen og sikrer, at der er styrker

både indenfor det håndværksmæssige, det intellektuelle og det sociale/kunstneriske. Endvidere er der stor aldersmæssig spredning.

Friland udgøres i dag af 70 voksne og 30 børn. Mangfoldigheden giver liv og kulør, da der er en bred vifte af tilgange og dermed er det meget forskelligt, hvordan frilænderne vægter principperne.

Nogle bygger entusiastisk af 80 % genbrugsmaterialer, mens andre har fra­­valgt selvbyggeriet. Ikke alle har opnået den eftertragtede gældfrihed og må tilmed acceptere dyre lån, fordi Frilands vedtægter hindrer, at jord og huse kan stilles som lånegaranti.

I nogle husstande er begge hovedsageligt hjemmearbejdende, og i andre har begge fuldtidsjob udenfor økosamfundet. Det sidste kan være økonomisk begrundet, men kan også være et bevidst valg. Nogle lægger rigtigt mange timer i tiltag for fællesskabet, og andre har ikke overskud.

Nogle ønsker kontingentet lavest muligt og andre ønsker det øget væsentligt, så der er råd til flere fælles tiltag.

Rummelighed og kommunikation Mangfoldigheden afføder naturligvis mange besværligheder og udfordringer. Det er umuligt at finde fælles fodslag indenfor ret meget, og der kaldes hele tiden på rummeligheden, præcision i kommunikationen og behovet for at se på, hvad der er mest Masser af snak og oplevelser giver de mange gæster på den årlige FrilandsMesse lidt indblik i den mangfoldighed af aktiviteter, der fylder Friland.

Også folk og virksomheder udefra præsenterer forskellige aspekter af bæredygtighed.

hensigtsmæssigt i et større perspektiv, når beslutninger skal tages.

Der er ikke ret mange, som magter at have bevidsthed på ALLE Frilands principper på én gang, og for mange har kun nogle af principperne høj prioritet.

Friland kan opleves som en mangearmet blæksprutte, der rækker ud i alle retninger!

Fællesskab Ordet ’fællesskab’ er ikke nævnt i Frilands formålsparagraf, og man kan jo spørge om det findes overhovedet? Svaret er et stort JA. Der er et hav af større og mindre fællesskaber om alt fra grøntsagsdyrkning og hønsehold over spildevandsrensning og affaldssortering til indkøb og virksomhedstiltag.

I disse år synes Friland at vokse ind i en ny tidsepoke, hvor hovedfokus ikke længere udelukkende er på etablering og byggeri.

Spørgsmål toner frem: Hvem er vi egentlig?

Hvad er det, vi står for? Friland søger efter identiteten, nærdemokratiet søger efter en bæredygtig kurs, og samtidig får sociale og kulturelle arrangementer lidt mere fokus.

Man kan måske sige at Friland – med sine 15 år – er blevet teenager!

Nogle har behov for, at de demokratiske beslutningsprocesser bliver givet god tid og at alle aspekter vendes og drejes uden forhastede beslutninger. I den anden ende af skalaen svinder lysten til at bidrage til demokratiet, hvis beslutningsprocesserne bliver for langtrukne. Her er mere behov for handling og at lære af erfaringerne.

Økosamfundsbevægelsen Økosamfundene har gennem de sidste 40 år eksperimenteret med at skabe en bæredygtig livsstil. Man kan se dem som fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil for at opnå en høj livskvalitet med tid og fællesskab en lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.

Der er eksperimenteret inden for alle områder af vores liv: Fællesskaber og demokrati. Økologiske huse. Sunde føde­varer lagrer CO2 og genopbygger jorden. Lokale økonomier og jobs. Vedvarende energi. Bæredygtig transport.

At leve off-grid. Genbrugsøkonomi og 0-affald. Livsglæde og kultur, fejring af livet. Et liv i kontakt med naturen.

BÆREDYGTIGHEDSHJULET samler i kort form økosamfundsbevægelsens erfaringer og verdensbillede i 5 dimensioner: • Den miljømæssige eller økologiske bæredygtighed • Den sociale bæredygtighed • Den økonomiske bæredygtighed • Den mentale bæredygtighed • Verdenssamfundet set som én forbundet helhed, én jord I øjeblikket oplever vi i Danmark en stærkt stigende interesse for at flytte i bæredygtige fællesskaber og begynde at skabe bæredygtige bykvarterer.

Nogle sukker dybt. Andre smiler i øjenkrogen, trækker på skulderen eller vender blikket indad og ofrer ikke fællesskabet mange minutter. Andre igen gør en ihærdig og ivrig indsats for, at vores skønne plet for foden af de molske bjerge kan gro og blomstre.

Næste år er rollerne måske byttet om.

Respekten for menneskers forskellighed må og skal veje tungt i verden, og det er godt at øve sig i lokalsamfundet. Omsætning af Frilands grundlæggende principper i praksis er en kringlet og nogle gange bumlet vej. Men Friland vil fortsætte med at udvikle sig. Vi vil fortsætte med at afprøve, hvad der er det gode liv og hvad der kan blive til bæredygtige beslutninger.

Formidling DR er ikke længere en del af Friland. Men det står stadig i vores formålsparagraf, at vi skal „udvikle en livsstil i balance mellem hånd, hoved og hjerte og oplyse om denne“.

I dagligdagen kan det indimellem føles, som om der ikke rigtig er noget anderledes ved Friland. Men reaktionerne fra de besøgende, hvad enten de er på rundvisning, på kursus i byggeri eller permakultur, gæster i Frilands vegetariske gourmet-restaurant eller på anden vis er havnet i vores lille samfund for en kortere periode, viser igen og igen, at vi er med til at skabe nye og forskelligartede veje ind i fremtiden.

Blækspruttens mange arme vil fortsat være i bevægelse i alle retninger, men den har alligevel en kurs!

Økosamfund i Danmark

Friland er lidt af en blæksprutte

Frilands restaurant Moment er bygget af halm­ elementer, der er produceret i IA Udvikling’s værk­ sted lige ved siden af. Spildevandet ledes ud i et stort drivhus, som sammen med haven leverer en del af grøntsagerne til den vegetariske gourmet-mad. Her formidles om bæredygtighed gennem oplevelse.

7

Tema: Økosamfund

Tema: Økosamfund

Om bæredygtighed på Svanholm

Af Freja Nygaard Rasmussen og Andreas Kamp

S

vanholm

storkollektiv har i henved 40 år forsøgt at praktisere en livsstil, der manifesterer en bæredygtig mentalitet. De tanker og værdier, der udgør denne mentalitet, kan skildres som fire hjørnesten: 1: Konsensus-demokrati Alle større beslutninger træffes ved enstemmighed. Det modvirker fløjdannelse, og det betyder, at alle skal tænkes ind i forandringer – ikke kun 51%. I praksis gør det fællesskabet tættere, fordi de mennesker, der ventes at blive mest berørt på godt og ondt af beslutningerne, skal samarbejde for at opnå en løsning, der er acceptabel for alle. Vores beslutningssystem fungerer godt, men det er tydeligt, at i en hverdag med mange gøremål er det ikke alle, der kan deltage i fællesskabets møder. Det er naturligvis tidskrævende at holde sig informeret, forme og give sin mening til kende i diverse spørgsmål. Desuden kan konkrete problemstillinger vedrøre mennesker i fællesskabet, man ikke personligt har megen kontakt med. Det får os indimellem til at spørge: „Er der en øvre grænse for mængden af personer i et samfund med en flad demokratisk struktur?“.

2: Fællesøkonomi I en fællesøkonomi hvor alle indkomster går ind på samme Nemkonto og hvor vi i udpræget grad deles om tingene, er der flere økonomiske fordele. Gevinsten kommer særligt til udtryk på to måder: mere

Vi har en række lokale fester, som er med til at definere livet på Svanholm: 31. maj fejrer vi Svanholms fødselsdag med fællesmorgenmad under valnøddetræerne som vist på billedet.

Høstfest, vintersolhvervsfest og den store nytårsfest er også helt særlige begivenheder.

fri tid til den enkelte og fokus på lighed. Vi kan prioritere at beskæftige ca. 15 personer som hjemmearbejdende i henholdsvis landbrug, køkken, administration og vedligehold/drift. Det frigør megen tid, vi ellers ville bruge efter arbejdstid på indkøb, madlavning, papirarbejde, køkkenhave, vedligehold osv. Den tid omsætter vi til at holde fester, være sammen med familien og præge den lokale udvikling. Ligheden styrkes, når fællesøkonomien bruges til at udligne sociale skel, og det gør den, når vi når til enighed om hvor stort et personligt økonomisk råderum, vi vil give hinanden. Vi er ikke upåvirket af tidens forbrugermentalitet – vi er også kulturelt skolet til at tjene og bruge penge. Men når Foto af Toke Baillie

vi bruger fællesøkonomien til at sikre alles basale behov, så bliver indtjeningsevne og købekraft sekundært. Vi betragter den ekstra tid i hverdagen og den store lighed som en særlig svanholmsk velfærd.

3: Økologisk forbrug og produktion Princippet om udelukkende at benytte økologiske produkter i fælleshusholdningen garanterer kvalitet og miljømæssige hensyn. Det er en lettelse for mange, at vores fælleskøkken køber samlet ind hos økologiske grossister – når det kommer til vores private småindkøb kan det være svært at være helt principfast omkring økologi. I gårdens produktion (ca. 240 ha agerjord og 110 malkekøer m.m.) følges

4: Lokal forankring Der er tydelige fordele ved at være lokalt forankret. Det, at vi er helt eller delvist selvforsynende med en lang række fødevarer og energi, gør at vi kender produktionsforhold og producenterne. Vi ved, at lokale, økologiske fødevarer er værdifulde, fordi de kræver omhyggelighed at dyrke – vi kan jo se hvordan vores landmænd arbejder.

Vi kan ved selvsyn opleve, hvordan vores dyr trives, når vi prioriterer deres velfærd.

Vi forstår, hvad der skal til af genplantning og anden skovpleje for at opretholde en stabil flisforsyning, så vi kan holde varmen.

Vi kender hinanden som hele mennesker: Det er medkollektivister, som tager imod børnene i børnehaven, som driver vores køkken, laver vores selvangivelser, vedlige­ holder vores hjem, reparerer vores biler osv.

Mennesker som vi samtidig spiser med, debatterer beslutninger med, fester med, brokker os til, trøstes af og hvis børn vi har besøg af. Det er med til at opbygge en respekt for hinanden, som sikrer en god

tone, når der opstår problemer af den ene eller anden art.

Fællesskabets og individets interesser er ikke altid de samme Det er en evig udfordring at balancere fælles og individuelle interesser. For nogle kan der være store umiddelbare fordele ved at dele med andre, men ikke for alle.

Vi har for eksempel i mange år forsøgt at opretholde en delebilsordning, der gør at alle har adgang til en bil, og til en fast kilometerpris. Det er et stort plus for dem, som behøver en bil nogle få gange om året. Men det er en dyr ordning for dem, som bruger bil dagligt – de ender med at betale en relativ stor del af den udgift, der er forbundet med at stille bil til rådighed til dem, som kun kører lidt. En del pendlere anskaffer sig derfor egen bil, og det underminerer delebilsordningen. Vi forsøger med diverse subsidier og overførsler at udligne den økonomiske byrde og imødegå den udvikling. Det påvirker

Vores grøntsager er til eget forbrug samt salg i vores gårdbutik. Muligheden for at deltage i vores selvforsyning og lære om landbrug, og samtidig prøve at bo i kollektivet, trækker mange volontører til. Det giver dynamik i de sociale relationer og er med til at udbrede de værdier, vores fællesskab bygger på.

lig pleje osv. Set udefra er vi nok temmelig ens hvad angår tanker om personligt forbrug, men vi er ikke mere ens, end at vi sagtens kan blive uenige!

Svanholm i samfundet Vores ambitioner om at inspirere verden omkring os blev cementeret for et par år siden, hvor vi for hvem ved hvilken gang italesatte strategier for en bæredygtig

Svanholm vil være et solidt, dynamisk og inspirerende fællesskab, som trives inden for naturens rammer imidlertid andre økonomiske balancer og kræver administration – ganske som vi ser det i det omkringliggende samfund.

At være fælles er ikke det samme som at være ens – men det kræver enighed

En anden løbende udfordring er at nå til kompromis angående privatforbrug og fællesudgifter. Vi debatterer hvert efterår, hvor stort et rådighedsbeløb vi vil give hinanden det Mælken til den fælles fødselsdagsmorgenmad i 2015 var helt frisk! kommende år. I denne debat Svanholms mælk leveres til Hansen-mejeriet som ligger nede ad mødes en række livsstilsholdvejen, hvor det bliver til den lækreste is. ninger. F.eks. bliver ønsker om at prioritere langsigtede investeringer, beskæftige flere hjemmearbejdende og øge serviceniveauet eller afprøve nye forretningsmodeller stillet over for ønsker om større personligt råderum til at rejse for, kulturelle oplevelser, bedre Foto af Andreas Kamp råd til gaver, medicin, person-

udvikling for Svanholm. Vi formulerede visionen „Svanholm vil være et solidt, dynamisk og inspirerende fællesskab, som trives inden for naturens rammer“. Inspirationen håber vi opstår, når vi giver rundvisning på stedet (løbende året rundt) og holder åbent hus-dage (økodag i april, høstmarked først i september og julemarked først i december). Vi regner også med at de hundredvis af volontører, der har boet hos os og hjulpet til i selvforsyning, køkken og med vedligehold, tager vores værdier og idéer med sig. Vi forsøger at bakke op om lokale madmarkeder – det er primært en politisk aktivitet, der sigter mod større sammenhængskraft i lokalmiljøet og reduktion af afstanden mellem jord og bord. Endelig blander vi os også i debatten – dette indlæg er et af mange i magasiner og aviser i årenes løb, vi skriver bogindlæg (senest i omstillingsantologien Modvækst) og vi stiller ofte op til radio- og tv-programmer, når vi inviteres til det.

Økosamfund i Danmark

At være enige uden at være ens

økologi-forskrifterne. Vi er bevidste om, at den certificerede dyrkningsmetode sikrer nogle meget vigtige ting, men også at der er en række mangler. Det er en balance at være med til at udvikle økologiordningen i retning af dyrkning, der i endnu højere grad er i overensstemmelse med økologiske sammenhænge, og samtidig producere fødevarer på markedsvilkår. For tiden arbejder vi med holistisk afgræsning og dyrkning i bionedbrydelig folie, blandt andet for at reducere dieselforbrug og mindske traktose. Vi eksperimenter desuden med permakultur.

9

Tema: Økosamfund

Vi er bevidste om, at vi alle er en synlig og vigtig del af fællesskabet.

At generobre handlekraften I Den Selvforsynende Landsby forsøger vi på 13. år at generobre handlekraften og ejerskabet til vores eget liv, blandt andet gennem det forpligtende fællesskab. Vi er i stadig bevægelse og stadig langt fra målet, og vi må erkende, at tid og penge gør bæredygtighedstanken sårbar.

Af Pia Duus Jensen og Karen Margrethe Jensen – med bidrag fra andre beboere i Den Selvforsynende Landsby Fotos af Kasper Andersen

D

en Selvforsynende Landsby er baseret på permakulturens principper. De handler i enkelthed om øget omsorg for jorden og for mennesker, men også om selv at tage ansvaret og ændre livsstil, og ikke vente på, at andre gør tingene for dig. Man kan også sige, de handler om at få handlekraften og ejerskabet tilbage i vores eget liv – og det er en af drivkræfterne i Den Selvforsynende Landsby. Et eksempel: Det er kun to af landsbyens cirka 30 voksne, der har en håndværkerbaggrund, alligevel har langt de fleste af os bygget vores egne huse – med vores egne hænder. For når du kommer som ny og møder gymnasielæreren, der er i gang med at bygge sit hus selv, tænker du „så kan jeg vel også“. Ja – selvfølgelig kan det

ses, at vi ikke er professionelle. Det afspejler sig fx i kvaliteten af mange af husene og i vores landbrug, som kunne køres meget mere effektivt, for vi er jo bare almindelige mennesker med drømmen om et liv med mere handlekraft; og gradvist lærer vi at tage skeen i egen hånd.

Det forpligtende fællesskab Hos os har vi et forpligtende fællesskab. I vores idegrundlag har vi besluttet, at det er nødvendigt, at vi har et fælles landbrug, at vi alle sammen bidrager med frivilligt arbejde til fællesskabet, og at vi alle sammen er med i den fælles madordning. Det gør, at vi har en fælles nødvendighed, noget vi skal sammen, som ikke står til forhandling – med respekt selvfølgelig for den enkeltes livssituation. Det forpligtende fællesskab

betyder, at jeg oplever, at nogen kan bruge det, jeg bidrager med. Om det er at aflevere æg til den fælles husholdning eller plante hindbærbuske langs stien, som børnene spiser af på vej hjem fra skole og børnehave.

Om det er at lave det fælles bogholderi, gøre rent i køleskabet eller dyrke korn.

Selvfølgelig er det ikke uden knaster, for også her er vi i gang med at lære. De første 13 år i DSL har været en kæmpe rejse, hvor mange ting har forandret sig, som de gør, når drømme og virkelighed skal følges ad.

Vi har været samspilsramte og tæt på at gå

Den Selvforsynende Landsby ligger på Sydfyn og blev etableret i 2004. I dag tæller DSL cirka 30 voksne og 40 børn.

Læs mere på www.selvforsyning.dk

En af drivkræfterne i Den Selvforsynende Landsby er at få handlekraften og ejerskabet tilbage.

fra hinanden, vi har været i supervision og opdaget nye sider hos os selv og hinanden, og vi er i stadig bevægelse for at finde vejen til et mere bæredygtigt liv.

Hvad er fællesskabet?

Vi har opdaget, at begreber som ’fællesskab’ er svære at definere: Hvad er fællesskabet, hvem har ansvaret for fællesskabet – og kan man pege fingre af fællesskabet uden at pege fingre af sig selv? Vi har opdaget, at det at bo så tæt på andre mennesker er en endeløs række af kameler, der skal sluges, at idealer kan være svære at omsætte til virkelighed, og at praksis ikke altid opfører sig, som teorien lærer os. Uanset er vi bevidste om, at vi alle er en synlig og vigtig del af fællesskabet. At vi er afhængige af gruppen og fællesskabet og den nødvendighed, vi har sat op som en besluttet præmis. Uden det forpligtende fællesskab var der ingen nødvendighed, intet incitament til at tage ansvar og autoritet. Her er det ikke lige meget – det har vi nemlig aftalt. Måske er det vores spiritualitet eller fælles religion, eller i hvert fald det kit, der binder os sammen – lige nu.

Tid og penge Det er én lang bevægelse, og vi er ikke færdigformede som landsby endnu. Vi udforsker stadig dilemmaer, fx mellem indsats

og udbytte. Vi er ikke økonomisk eller tidsmæssigt rationelle i fx vores landbrug. Vi har mange forskellige dyr, få af hver slags, og en grøntsagsproduktion baseret på frivillig – og af og til ustabil – arbejdskraft. Vi taler om, om vi bør tænke mere rationelt – lave 1000 høns og kun det, bytte mere med lokalsamfundet og blive selvforsynende af den vej. Men vi holder fast i vores enkle, komplicerede, irrationelle livsstil, fordi

det er skønt at producere, skønt at høste, skønt at opleve mangfoldigheden. Tid og penge gør bæredygtighedstanken sårbar.

Vi har forsøgt at lave en økonomisk model med relativ gældfrihed, og vi har en etik, der handler om at gøre op med forbrug, bruge det forhåndenværende søms princip, bygge enkelt, leve enkelt – fordi der i den enkelthed også ligger en respekt for naturen. Men alligevel har de fleste af os stadig almindelige job uden for landsbyen – og dermed mindre tid til fællesskabet.

Mange af os kører i bil til arbejde, selvom det strider imod vores etik, men tiden er jo vigtig. Vi overvejer – skal vi investere i en elbil eller en bil, som kører lidt længere på literen, men så længe den gamle kører, bruger man ikke lige penge på det og siger til sig selv, at det jo på en måde også er bæredygtigt først at skrotte ting, når de virkelig ikke kan mere. Vi er stadig i gang med at lære, udvikle os som mennesker og flok – og det er nok heller ikke for meget forlangt, for bevægelsen hen mod en mere bæredygtig mentalitet sker ikke på en nat – eller et årti.

Vi er stadig i gang med at lære, udvikle os som men­nesker og flok. Og det er nok heller ikke for meget forlangt, for bevægelsen hen mod en mere bære­ dygtig mentalitet sker ikke på en nat – eller et årti.

Økosamfund i Danmark

Tema: Økosamfund

11

Civilisationskritik

Tema: Børn

Det gode liv er i al hast forvrænget Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver med sin tese om ’accellerationssamfundet’, hvordan hastighedsforøgelsen i vores samfund hindrer det nærvær, den sansning, den omtanke og samtale, som er altafgørende for at tage aktivt stilling til hvilke liv og hvilken samfundsudvikling, vi ønsker.

At blive opmærksom på denne accelleration og at det ikke behøver at være sådan, er derfor helt afgørende for at skabe en bæredygtig mentalitet.

kommer blandt andet til udtryk ved demokratiets krise, hvor folket ikke føler sig hørt af politikerne, når nye lovforslag bliver hastet igennem, uden der har været tid til at have en demokratisk samtale omkring hvilken retning, vi ønsker, vores samfund skal bevæge sig. Det sker, når vi i forsøget på at fylde flest mulige oplevelser, præstationer og bedrifter ind i vores liv – Rosa kalder det, at vi forsøger at leve flere liv på én livstid – mister vores sensibilitet og haster forbi der, hvor samklangen, resonansen, kunne opstå med et bestemt sted,

Af Kristine Lykke Roed, sociolog Fotos af Kristine Lykke Rod

Det er ikke en nødvendighed, at alt går hurtigere Vi lever i et højhastighedssamfund, konkluderer Hartmut Rosa, når han iagttager vores samfund og den acceleration, han ser på alle livets fronter. Som barn af den kritiske sociologi ser Rosa det som sociologiens opgave at afdække og kritisere magt­ strukturer, der kan hæmme fri udfoldelse og muligheden for at leve det gode liv. Og i hans optik er det hastighedsforøgelsen, der er hæmskoen, for vi ender med at løbe på stedet.

I det kapitalistiske samfund, hvor vi har stillet skarpt på målet om vækst, antager accelerationen tre former: • En teknologisk acceleration, der omfatter transport, kommunikation og produk­ tion, og som har minimeret transporttid og muliggjort hurtig og grænseoverskridende kommunikation;

Gentænk visionen Ifølge Rosa må løsningen på accelerationssamfundets problematikker nødvendigvis være kollektiv. Hvis en enkeltperson eller et enkeltstående land nægter at løbe stærkere, vil man blot stille sig selv i en dårligere position i forhold til omverdenen, der suser videre. Højhastighedssamfundene er dra-

gende og rummer en masse potentialer for rige oplevelser, og det handler således ikke om at få verden til at stå stille. Snarere skal vi i fællesskab gentænke visionen om det gode liv og sørge for en modvægt til det blinde ræs mod vækst ved at skabe tid og rum for meningsfulde, resonante udvekslinger mellem mennesker, men i høj grad også på samfundets vegne. Problemet er, at de gensidige, udvekslende erfaringer tager meget længere tid at nå frem til. Men tiden er tiden værd.

Rudolf Steiner-skoler • En acceleration af den sociale forandringsproces, som betyder, at ændringer i normer og adfærd sker hurtigere nu end tidligere; • Og en acceleration af livstempoet, der indebærer, at vi forsøger at gøre flere ting på mindre tid.

Det er vigtigt at belyse accelerationen, fordi vi er underlagt en totalitær magt, der har afgørende betydning for vores liv, men som vi ikke taler om, og som fremstår som en naturgiven størrelse. Ifølge Rosa er der tværtimod tale om en tavs, normativ kraft, der blandt andet viser sig i tidsfrister, tidsskemaer og tidsplaner, hvor vi ikke forholder os til, at vi kunne organisere os og handle anderledes. Men der findes et naturligt mætningspunkt for, hvor hurtigt vi kan løbe og stadig opnå det gode og bæredygtige liv.

Det gode liv eksisterer i den meningsfulde udveksling Ifølge Rosa er vejen mod det gode liv, at vi som mennesker og samfund genfinder vores sensibilitet og indgår i meningsfuldt samspil med omverdenen, at vi oplever genklang og resonans, som er det begreb, Rosa knytter til svaret på accelerationens problem.

Som det er nu, arbejder højhastighedssamfundene

ikke i retning af klart definerede mål, men forsøger med skyklapper på at slukke ildebrande, og for første gang i nyere tid nærer forældre ikke et håb om at efterlade verden som et bedre sted til deres børn. I stedet løber de stærkere i håb om at kunne videregive en tilværelse på niveau med den, de selv har haft, til deres egne børn. For at undgå at tabe værdi på egne og ens børns vegne står hverken samfund eller menneske stille ret lang tid af gangen. Tiden er blevet en knap ressource, vi investerer dyrt i. Det bør kunne betale sig at stoppe op og tage sig tid til noget, men den tid tager vi os sjældent, for i det øjeblik, vi stopper op og tager en pause, er vi allerede væltet omkuld af menneskeflokken, der galoperer videre mod horisonten med nye trends og nye dagsordener.

Vi ender ud med kortsigtede og indadvendte investeringer og løsninger. Det

Børnene er vores fremtid. Det er afgørende, at vi skaber skoler, som både skaber bæredygtige børneliv og klæder vores børn på til at skabe et bæredygtigt samfund. Der er mange forskellige måder at lave skole på. Rudolf Steiner-skolen er en af dem, som kan inspirere til udviklingen af vores skoler i en mere bæredygtig retning.

Af Louisa Bisgaard

E

n Steiner-skole (Waldorfskole) bygger på østrigeren Rudolf Steiners uddannelsesfilosofi, som har sit udspring i antroposofien. Ifølge antroposofien gennemgår det enkelte barn hele menneskehedens udvikling fra drømmende, mytisk billedbevidsthed frem til klar, intellektuel, begrebsmæssig tænkning som voksen.

Lige fra første klasse har eleverne tysk og engelsk, og det musiske, det kropslige og det kreative og håndværksmæssige fylder meget. Tanken er, at det ene understøtter det andet i dannelsen af det hele balancerede menneske.

En Steiner-skole har ideelt set 1.-12. klasse, og skolerne er karakter- og eksamensfri, men der gives til gengæld fyldige udtalelser og vidnesbyrd. Eleverne er efter 12. klasse på niveau med studenter fra gymnasiet/HF (der kan dog ved visse videregående uddannelser være behov for at tage enkelte ekstra fag for at blive optaget). Steinerskolernes 11.-12. klasse er med gymnasiereformen netop blevet godkendt som ’Steiner-HF’ og er som sådan ligestillet med almindelig HF. I 12. klasse arbejder eleverne ved siden af den almindelige skolegang med en årsopgave, som består af en skriftlig og en praktisk/ kunstnerisk del. Emnet vælges af eleven i 11.klasse og kan f.eks. være: Kajak-bygning, minimalisme, folkedragter, litografi, el-gui-

tar, SOS-børnebyer, tango, italiensk mad osv. Planen er, at eleven ved skolens afslutning efter 12. klasse står som ’helt’ og frit og selvstændigt individ, klar til at ’gå ind i sin tid’.

Der eksisterer børnehaver, skoler og lærerseminarier samt steder for udviklingshæmmede. Der er i Danmark 16 Steinerskole (2015) og over 60 børnehaver. På verdensplan er der over 800 skoler, 1500 børnehaver og seminarier fordelt over hele verden.

Læring i Steinerskoler er baseret på leg og eksperimenteren tilpasset det enkelte klassetrin, og Steiner er kendt for de helt specielle udtryk af runde, organiske former og pastelfarver, og for den dybe respekt for mennesker med særlige behov.

Rudolf Steiner skolen Silkeborg

Økosamfund i Danmark

V

ores samfund er ifølge den tyske sociolog Hartmut Rosa underlagt en hastighedsforøgelse, som gennemsyrer alle aspekter af samfundslivet, påvirker vores vilje og handlinger, og er nærmest umulig at kritisere og bekæmpe. Vi løber hurtigere i hamsterhjulene for at opleve og udrette mest muligt på mindst mulig tid, men paradoksalt nok ender vi med at misse det gode liv.

en særlig oplevelse, en kær person eller en spændende opgave, der skal løses. Konsekvensen er, at vi bliver rige på oplevelser, men fattige på genuine erfaringer.

13

Tema: Børn

Fremtidens morads kræver selvberoende og empatiske børn Der findes ingen opskrift på bæredygtige børneliv. Men præcist som i økologiens tidligste faser kan vi i dag konstatere, at der er et eller andet, som ikke er godt for rigtigt mange børn.

Og det er ikke børnene, den er gal med, men de livssituationer, vi placerer dem i.

Af Anders Laugesen, journalist og medstifter af Foreningen Børns Livskundskab Fotos af Marie Chimwemwe Degnbol & Poul Degnbol

F

orleden

holdt vi fastelavnsfest for vores 9-årige datter. Hun og veninderne havde samme glæde ved udklædning og leg, som vi kendte i vores barndom. Men samtidig var der også nye toner i børnegruppen sammenlignet med min opvækst: Alle ville være i centrum og opmærksomheden hang ved den iPad, de ikke havde fri adgang til.

Pigerne i Voldum er hverken værre eller bedre end alle mulige andre børn. Men de er vokset op i en ny tid med rigtigt mange alvorlige udfordringer, som vi voksne ikke rigtigt ved, hvordan vi skal tackle. I skolerne tales der om koncentrationsbesvær, børn med selvskader, unge med identi-

tetsproblemer, børnedepressioner og lavt selvværd. Eller som forfatter Jesper Juul ynder at sige det: „Mange børn er i dag ude af sig selv“.

Vi spørger derfor os selv – præcis som i økologiens barndom: Hvad er det, vi gør forkert? Er vi for lidt sammen med børnene, ser de for meget fjernsyn, ødelægger iPads og computere deres barndom, bliver de presset for meget, er de for længe i skole, styrer vi dem for meget – har de for lidt mulighed for at være børn? Og svaret er formentlig „ja, ja, ja“. Samtidig med, at svaret også er, at vi ikke kan trylle tiden tilbage. Vi må med andre ord til systematisk at arbejde med, hvad en bæredygtig barndom kan

betyde i et moderne, presset industri- og videnssamfund.

Betydningen af empati I Foreningen Børns Livskundskab har vi i ti år arbejdet med at give bud på, hvordan først og fremmest pædagoger og lærere kan gøre deres til, at børn og unge lettere kan finde deres egen midte og møde samtidens mange udfordringer. Hvordan skaber vi selvberoende børn, som ikke er selvcentrede, men hviler så meget i sig selv, at de kan navigere i tidens komplekse barneliv?

I gruppen bag Foreningen Børns Livskundskab har vores udgangspunkt været,

at børn som alle andre har en naturlig empati, de kan være i kontakt med til gavn for sig selv og andre. Hjertet besidder en styrke og en visdom, der kan hjælpe til at finde vej igennem livet. En robusthed, som ikke bygger på at råbe højest, men som giver plads til social intelligens og gør det muligt samtidig at lytte til andre og til sig selv.

Vi har udviklet en række værktøjer og gode råd, som i en årrække er blevet afprøvet i først og fremmest folkeskolen og blandt lærerstuderende. De repræsenterer vores bud på redskaber til at give børn et grundlag for større bæredygtighed i deres opvækst. Man kan inde på foreningens hjemmeside lære mere om vores arbejde.

Vores bidrag til samtalen om bæredygtige børneliv er naturligvis ikke en endegyldig løsning på børns udfordringer i dag. Dertil er livet alt for sammensat.

Bæredygtighed og ansvar Et står dog fast, og det er, at vi alle har et ansvar for vores børn. Ikke kun de af børnene, der er vores egne. Men alle børn. Om det er som bedsteforældre, professionel i skolesystemet eller som almindelig borger.

Alle har vi et ansvar for at gøre et forsøg på at rette op dér, hvor vi ser, at bæredygtige liv er brudt sammen.

I gamle dage var det mere almindeligt, at man som voksen kom med færdige svar på, hvad børnene skulle gøre. Man kaldte det principper for god opdragelse. I dag gentager vi på en måde samme tilgang til børnene. Nu hedder det ikke ro, renlighed og regelmæssighed, men derimod kon-

stant beskæftigelse, uafbrudt mental bevægelse, brudte relationer og rigtigt mange andre livsprincipper, vi hver især dyrker.

Men vi ved godt, hvor tampen brænder.

Vi fornemmer, når vores travlhed, filmflimmer og manglende nærvær rammer børnene. Vi ved godt, at det ikke er børnene, den er galt med, men de livssituationer vi placerer dem i.

Bæredygtige børneliv kræver voksne, som foretager en selvbesindelse og et opgør med, hvad de ikke ønsker at give videre til børnene. Alle voksne har et ansvar for, at vi i fællesskab udruster børnene med livsmod, glæde, finurlighed, sunde kroppe med sans for motion og god mad, foruden tillid, empati og nysgerrighed. Og det er ikke kun gjort ved gode økonomiske og socialpolitiske rammevilkår. Vi må hver især spørge til egen bæredygtighed og på den måde tro på, at det er muligt, at vi sammen med børnene lader os smitte af livets herlighed. Vi voksne må tage os selv og vores livsførelse alvorligt, før vi kan regne med, at børnene tager os alvorligt.

Bæredygtighed er på én og samme tid enkelt og komplekst. Der er mange ting at forholde sig til i et moderne børneliv.

Men samtidig er fortællingen, engagementet hos den voksne og de helt basale naturoplevelser uovertrufne konkurrenter til den stribe af skærmoplevelser, som i dag præger børns forståelse af virkeligheden. Økologisk og økonomisk bæredygtighed er en nødvendighed for klodens fortsatte eksistens som hjemsted for gode liv.

Men bæredygtighed er i dag ikke længere et idealistisk mål. Det er blevet en livs- og eksistensbetingelse for mennesker og dyr.

Men der skal bæredygtige, selvberoende og empatiske børn til for i fremtiden at finde veje igennem det morads, vi efterlader til de næste generationer. Fremtiden stiller nye krav til mennesket, og det er børnene i dag, der bliver morgendagens voksne.

Hjemmeside: http://www.bornslivskundskab.dk

Økosamfund i Danmark

Tema: Børn

15

Foto af Jeppe Carlsen

Tema: Børn

Tema: Børn

beslutning udelukkende beror på en faglig vurdering, er det efter min mening tid til at skifte perspektiv. Børneperspektivet er ét perspektiv blandt flere, og det kan ikke erstattes udelukkende af et professionelt og fagligt perspektiv. Men det kan naturligvis heller ikke stå alene.

Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

Det skal gøres helhjertet

Rigtigt mange børn oplever, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem eller i værksat foranstaltninger, de ikke er blevet hørt om. I Børnerådet er vi ikke i tvivl om, at det er en af grundene til, at mange indsatser fejler. Hvis vi vil skabe bedre og mere bæredygtige løsninger på børneområdet, er vi nødt til at inddrage børnene fra start.

Det er ikke kun til gavn for børnene, men også for samfundet som helhed.

Børn kan da ikke bestemme over deres eget liv

Af formand for Børnerådet Per Larsen

I

Børnerådet arbejder vi ud fra den grundholdning, at børn og unge er eksperter i deres eget liv, og at de skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem. Inddragelse handler om at lytte til barnet i den enkelte sag, men også om at inddrage børn og unge som gruppe og repræsentanter for en større børnegruppe. Fx i udviklingen af fællesarealer på en skole eller i organiseringen af hverdagen på en børneafdeling på et hospital.

Vi har mange års erfaring med at inddrage børn og unge i arbejdet med at påvirke den politiske virkelighed og de konkrete velfærdsløsninger, som har betydning for deres liv. Børneinddragelse er omdrejningspunktet, når vi gennem

undersøgelser med og om børn sætter fokus på forskellige aspekter af børneliv, peger på lovgivningsmæssige huller eller uhensigtsmæssigheder i praksis, der kan forandres til fordel for børn og unge. Det er vores erfaring, at der ofte er forandrings­ potentiale både på de store linjer og i det helt nære miljø. Forandringer der fx giver bedre anbringelser, bedre behandlingsforløb for indlagte børn og unge og bedre trivsel i skoler og dagsinstitutioner.

Inddragelsen halter Selvom der gennem de seneste år har været et øget fokus på brugerinddragelse og medskabelse, halter inddragelse af samfundets yngste borgere stadig bagefter.

Vi oplever rigtigt mange børn og unge, der ikke bliver inddraget i forhold, som er relevante for dem selv. Og rigtigt mange områder på det børnepolitiske og -faglige felt, hvor inddragelse ville have hævet kvaliteten af børns hverdag generelt eller af et konkret slutresultat.

Lad mig give tre forskellige eksempler.

For nogle år siden lavede vi en undersøgelse med unge anbragt uden for hjemmet. De fortalte enstemmigt, at de savnede at blive lyttet til og taget alvorligt blandt andet i forhold til deres ønsker om bopæl, samværmed forældre og tilrettelæggelsen af hverdagen på institutionen. Vi har også talt med unge frihedsberøvede, og der var det slående, at mange af dem ikke

række grundlæggende misforståelser om børneinddragelse, som vi ofte hører, når vi taler med praktikere og politikere.

Eksempelvis „Børn kan da ikke bestemme over deres eget liv.“ Denne tilgang er et svært udgangspunkt for at lave reel børneinddragelse. Den er oftest udtryk for en diskussion om, hvem der har retten til at definere, hvad der er det rigtige for barnet eller for en gruppe af børn. Her er det vigtigt at finde balancen mellem anerkendelse af professionel faglighed

Fælles for disse børn og unge er, at de ikke har oplevet sig selv som aktive og vigtige medspillere i deres egen tilværelse. Det har naturligvis konsekvenser for børnene selv, fx for hvor godt eller mindre godt de håndterer den situation, de står i, men det har også konsekvenser for, hvordan de tager imod og udnytter de tilbud, samfundet giver dem.

og barnets unikke indsigt i sit eget liv.

Hvis fagpersoner er tilbageholdende med at inddrage børns perspektiver, fordi det alligevel er ligegyldigt, da den endelige

Økosamfund i Danmark

Når vi inddrager børn, skaber vi bæredygtige løsninger

kendte deres rettigheder, altså ikke fik dem formidlet på en god nok måde. Det betød dels, at de ikke kunne gøre brug af deres rettigheder, dels at de ikke altid forstod, hvorfor de fx ikke måtte ringe til deres venner eller kæreste. Og da vi talte med børn, der har prøvet at være i Statsforvaltningen i forbindelse med deres forældres skilsmisse, fortalte de, at de oplevede Statsforvaltningen som et meget voksent sted, der slet ikke var fysisk indrettet til, at der også kom børn.

Et andet eksempel er: „Når du først har spurgt børnene, hvad de gerne vil, så forventer de også, at de får deres ønsker opfyldt.“ Mange voksne har den opfattelse, at når man tager børn med på råd og lytter til dem, så forventer de også, at man imødekommer deres ønsker. Men vores erfaring er en anden: hvis man bruger kræfter på at rammesætte inddragelsen på den rigtige måde og forventningsafstemme med børnene i forhold til, hvad der kommer ud af inddragelsen, så kan børn godt skelne mellem det at levere en ønskeseddel og det at bidrage med deres perspektiv i en større sammenhæng. At blive taget alvorligt er ikke det samme som at ville bestemme.

Som det forhåbentligt fremgår, er det både vigtigt og nyttigt at inddrage børn og unge. Men det kræver også en række forudsætninger og klare rammer, ellers risikerer inddragelsen at have den stik modsatte effekt: at børnene oplever ikke at blive taget alvorligt, og at det alligevel ikke nytter noget, at de har deltaget. Med andre ord skal man mene det, når man vælger at invitere børn og unge ind i en udviklings- eller beslutningsproces. Og vores erfaring er, at børnene både er motiverede, engagerede og leveringsdygtige i unikke indsigter, som fører til bæredygtige løsninger.

Misforståelser og myter Viljen til at inddrage børn og unge er der langt hen ad vejen, men alt for ofte går tingene i stå, når der skal handles. Argumenter som: Det er dyrt, det er besværligt, eller det er alt for komplekst for børn, afholder mange fra at kaste sig ud i arbejdet med at inddrage børn og unge. Og så er der en Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

17

Tema: Nyt verdenssyn

Tema: Nyt verdenssyn

– syv elementer til en bæredygtig mentalitet I dag er både planet og menneskehed truet på sin eksistens. Men vores økonomiske system skaber en mentalitet, der forhindrer os i at se alternativerne.

Her er syv bud på en alternativ mentalitet.

Af Niels Aagaard

D

er går en lige linje fra vores mentalitet og syn på verden til vores handlinger og derfra til vores skæbne, dvs. vores liv.

Ghandi sagde det sådan: „Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver dine ord. Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til dine handlinger. Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver dine vaner. Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din skæbne“.

I dag er både planet og menneskehed truet på sin eksistens. Og det vil kræve en ny mentalitet, en ny bevidsthed, at ændre dette. Vores nuværende verdensbillede har baggrund i mange ting, – i økonomisk system, historie, kultur, samfundsstrukturer, opdragelse osv., – og er et samlet resultat heraf. Men helt afgørende er vores økonomiske system, som langt hen definerer vores hverdagsliv og det meste af de andre systemer, vi lever med. Det skaber en bestemt mentalitet, en måde at tænke på og et syn på verden, som afgør vores handlinger hver dag, hele livet.

Vi tror simpelthen på kapitalismen, flertallet i al fald. Den er blevet os så naturlig, at vi nærmest ikke ser den som noget særligt eller historisk unikt. Og vi ser da slet ikke, at den er bare én mulig måde at organisere økonomien på, ud af et hav af muligheder.

Vi har lært, at alternativet til kapitalisme er enten stenalder eller kommunisme. Derfor tror vi også på kapitalismens myter. Først og fremmest på vækst. Uden vækst, tror vi, så ryger arbejdspladserne. Vi tror på, at al produktion skal give overskud og skal

have overskud som sit egentlige formål. At det bedste system er markedet – det ’frie’ marked, som vi ynder at kalde det – hvor forbrugerne ’frit’ kan vælge. Og vi tror på forbrug og reklamer. Vi tror på at ’udnytte’ naturen og dens ressourcer. Kapitalismen er p.t. end ikke til debat, den har fået karakter af naturlov.

Kapitalismen satte sig først på produktionen, den private sektor. Bagefter satte den sig på det offentlige. Primært staten som blev en konkurrencestat med den hovedopgave at skabe systemer, som gør os konkurrencedygtige globalt. Uddan­ nelsessystemet bliver – ligesom alle øvrige systemer – indrettet efter dette primære formål: At styrke vores økonomiske system.

Helt ned til børnehaven skal vi være klar til den globale udfordring. Til sidst satte den sig på vore tanker.

Der et begreb for menneskesynet bag kapitalismen: ’Homo Economicus’. Adam Smiths teori fra 1776 siger, at menneskers handlinger først og fremmest motiveres af ønsket om at maksimere personlig vinding. Som forbruger i form af nytte­ maksime­ring, som producent i form af profit. Men vores teorier om hinanden, vores menneskesyn, har det med at blive en selvopfyldende profeti: Hvis vi tror, at mennesker drives af økonomisk vinding, så bliver vi sådan. Og hvis vi indretter alle vore systemer ud fra dét menneskesyn, så ender vi med at blive, som det siger. Vi skaber de systemer, som fremmer kapitalismen, og vi ender med at blive hinandens konkurrenter. Materialistiske forbrugere

og behovsoptimerende, pengeorienterede egoister.

Men folk er ikke dovne, og drives ikke alene til at handle ved motivationen om økonomiske vinding. Forskning – og al erfaring – viser, at mennesker rummer mere end dét. Hvorfor al den frivillighed uden økonomisk vinding? Hvorfor alt det fællesskab? Helt enkelt fordi menneskesynet og teorien bag kapitalismen er forkert.

Mennesker motiveres bedre gennem leg, gennem glæde, engagement eller ved at dyrke vores talenter og forfølge vore drømme. Vores aktuelle menneskesyn er fuldstændigt ude af trit med virkeligheden. Og ligesom kapitalismen er ved vejs ende, så er dets menneskesyn også. For det er dybt skadeligt for menneskene og for kloden. Vi er ved at slå planeten ihjel for økonomisk vinding.

Og vi kan gøre det hele fuldstændigt anderledes ved at starte med at tænke det anderledes. Og så handle ud fra dét, skabe nye systemer og adfærd. Vi kan leve i harmoni og balance med hinanden og med naturen. Producere og forbruge på helt andre måder. Skabe et samfund, der hjælper mennesker til at motivere sig selv, hvor arbejdskraft er blevet til skaberkraft og grænsen mellem ’leg’ og ’arbejde’ er udvisket. Det er på høje tid med et nyt menneskesyn.

Første halvdel i denne artikel handler om alle de sider af vores liv, som vanrøgtes af kapitalismens tankegang og systemer. Anden halvdel handler om, hvad alternativet kan være, og om den mentalitet, der kan bære det.

Problemerne 1. PLANETEN OG ØKONOMIEN – Planeten er på vej mod ødelæggelse og borte tager menneskeheden Al videnskab er enig: Vi er ved at destruere vores livsgrundlag. Alt skal omlægges fra a til z, og vi har højest 15-20 år til omstillingen. Ellers vil irreversible processer, som vi ikke kan styre, bestemme klodens og alle samfunds udvikling. I 2016 var 4 af planetens 9 grænser for alt liv overskredet – klima er blot én af dem (se en grundig gennemgang i sidste nummers midtertema ’Kloden tilstand’). Alle har et forståeligt behov for at benægte disse ting. Men det er virkeligheden.

Forklaringen kan søges mange steder, men primært ét sted: Vi har skabt et økonomisk system, kapitalismen, som systematisk ødelægger kloden og udsuger den for ressourcer. Systemets krumtap er bestandig VÆKST for at skabe overskud til ejerne og bygger på en præmis om, at kloden kan klare uendelig belastning, og at vækst derfor er en ubetinget positiv ting.

Men vækst kræver stadig mere produktion, acceleration og ressourceforbrug, som belaster klima og miljø uholdbart.

Hvis væksten er på 2 % årligt, så vil vi på 30 år have fordoblet jordens økonomi, og så er ressourcerne opbrugt. Og logikken i kapitalismen er katastrofalt nok, at alle virksomheder globalt hele tiden skal vækste for at skabe mere overskud til deres aktionærer, og at forbruget skal følge trop.

Og væksten er blevet eksponentiel: ¼ af al produktion siden år 0 er skabt i de første 11 år af dette århundrede. Vi er kommet til accelerationssamfundet (Steen Hildebrandts tiltrædelsesforelæsning som professor ved Aalborg Universitet, foråret 2016).

Væksten styrer os. Vi producerer bare, også selvom vi ikke har brug for det. Vi lever i stigende grad for at producere. En undersøgelse blandt 230.000 mennesker i 142 lande viste, at „90 % af voksne men-

nesker bruger deres vågne tid på at lave noget, de egentlig ikke vil lave, på steder de egentlig ikke vil være“ (Barry Schwartz citeret i Rutger Bregman, Zetland).

IKEA er verdens 3. største skovbruger.

Halvdelen af træet fældes i Rusland og sendes til Kina, som producerer møbler, hvorfra de transporteres til hele verden.

Møblerne er fulde af kemi, usolide og korttidsholdbare, så man kan sælge flere.

Apple og de store giganter i mobil­ industrien kunne sagtens lave mobiler, der er langtidsholdbare, men laver nye serier hvert år for at øge indtjeningen.

Mineralerne hertil udvindes fx i Congo, hvor man med børnearbejde, massevoldtægt og overfald skaber angst hos befolkningen, så industrien kan tjene mest muligt på den billige børnearbejdskraft i minerne. Monsanto – et af de 3 globale firmaer, som sidder på al handel med såsæd – laver gensplejset såsæd, som tåler firmaets giftige ukrudtsdræber round-up. Så kan det industrielle landbrug tilsprøjte hele marker ad gangen med round-up, og vi, der spiser fødevarerne, indtager giften i kroppen. „På den måde udsletter kæmpestore koncerner liv på Jorden i løbet af en rutinepræget forretningsdag“, som Richard Smith siger i ’6 teser om at redde menneskene’ fra bogen ’Økosocialisme’.

Logikken i kapitalismen er, at markedet regulerer ressourcerne bedst mulig, og at politisk regulering bør minimeres. Derfor – og fordi virksomhederne har haft magt til at forhindre det – er hovedparten af markedet ikke underlagt en demokratisk styring. Virksomheder er privat ejendom og er således uden for samfundets fælles

beslutninger. Derfor er økonomien er heller ikke til afstemning, selvom den har afgørende betydning for os alle. De 147 største globale firmaer ejer 40 % af verdens værdier og omsætning og har en politisk indflydelse, som er langt større. De er blevet nutidens feudalherrer, og verdens befolkning deres livegne arbejdskraft, mens staterne har mistet indflydelse over for dem og langt hen i realiteten styres af dem.

Styringen af økonomien foregår diskret uden for rampelyset, ledet af ganske få personer, som træffer afgørende beslutninger på befolkninger og nationers vegne.

Verdens økonomiske system, kapitalismen, er kommet til vejs ende og er stødt på de naturlige grænser for vækst. Hvis vi skal overleve, skal vi omtænke det økonomiske system radikalt fra grunden. Ikke bare fx energi, men alt. Måden vi producerer på. Vores livsstil. Tilpasse vores forbrug til klodens ressourcer. Kapitalismen er ingen naturlov – den er menneskeskabt, og vi kan erstatte den med noget andet.

2. MENNESKENE – Vi passer ikke på menneskene, fordi vi vælger pengene Forestil dig et øjeblik, at det var omsorgen for menneskers liv, der var centrum for al vores aktivitet og samfundskultur (i balance med klode og dyr). Og at alle vores systemer, hele vores økonomi og hverdag, alt var indrettet efter dét princip.

Så ville vi naturligvis tilrettelægge alle samfundsprocesser ud fra, hvad der giver flest mulig mennesker størst mulig livskvalitet og lykke. Og alt i vores samfund ville se fundamentalt anderledes ud – fx: Vi ville ikke placere marginaliserede samfundsborgere i endeløse, triste og oplevelsesfattige betonghettoer, der dræber livsglæden.

Vi ville sige: Hvis 20 % årligt diagnosticeres ’sindssyge’ primært pga. samfundets

Økosamfund i Danmark

Pengene eller livet

19

inhumane indretning, så skal samfundet gøres mere menneskevenligt.

Og vi ville sige: Når hver sjette i arbejdsstyrken bliver syg af stress pga. et galoperende arbejdstempo, så må dét ændres.

Vi ville aldrig ’tage’ børnenes barndom fra dem og indrette skolerne som små fabrikker, fordi børn skal blive til global arbejdskraft hurtigst mulig.

Vi ville ikke bygge byer af stål, glas, beton og højhuse, hvor der ikke er plads til naturen, til legen og børnene, til dyr, til fællesskaber ude og inde, samvær på tværs af generationer, til solens stråler og lyset, til menneskelig udfoldelse.

Vi ville ikke skabe en livsstil, hvor 500.000 får diabetes, 500.000 er alkoholikere, hver fjerde ældre føler sig stærkt ensom og med verdensrekord i selvmord osv.

Vi ville ikke lade den ene rigeste procent eje halvdelen af alle værdier i landet, for ulige ressourcefordeling er usundt for mennesker og samfund på alle planer. Og vi ville ikke gå i krig, for krig har kun tabere.

Alt ville være – og kan blive – fuldstændigt anderledes, hvis samfundet og alle dets institutioner var baseret på omsorgen for mennesker i stedet for at lade pengene bestemme.

Vi har glemt menneskehensynet i vores samfund. Vores tanker om, at vækst er et ubetinget og nødvendigt gode, betyder, at jo hurtigere vi løber, des bedre. Ligesom kapitalismen ikke respekterer de plane­ tære grænser, respekterer den heller ikke menneskers. Tempoet på arbejdsmarkedet er løbet løbsk og skaber udbrændte og trætte borgere med ringe livskvalitet. For lang arbejdstid, lang transport, stress døgnet rundt. Ingen tid til børn, familie, venner eller sig selv. Ingen ro og balance.

Tema: Nyt verdenssyn

Uligheden vokser i Danmark og overalt i verden. Ulighed i indtægt og uddannelse følges af ulighed i sygdom, i kultur, politisk indflydelse og skaber konflikter, angst og vrede – muld for fremmedhad. Mens eliterne bliver stadig mere fremmede for flertallets skæbne, og demokratiet bliver for de få. Mennesker uden indflydelse har markant mindre trivsel.

Vores økonomiske system og dets voldsomme effektivitetskrav marginaliserer store grupper af mennesker, fordi det kapitalistiske arbejdsmarked ikke kan bruge dem.

3. DEMOKRATIET – Det reelle demokrati bliver en tom skal, hvor kun økonomisk magt tæller I 1982 samlede daværende leder af Volvo i Sverige 42 af de mest magtfulde industriledere i Europa og skabte European Roundtable, en tænketank der lige siden har spillet en afgørende rolle i Europa. De var arkitekterne bag ’The Missing Links’, en hvidbog som pegede på alle de ændringer, der skulle til for at skabe en højeffektiv og for virksomhederne lukrativ transport af varer i Europa. Broer, tunneler, motorveje, højhastighedstog og satellitstyret lastbilstransport med robotter. De stod blandt andet bag Storebæltsbroen, Øresundsbroen og nu Fehmernbroen. Det var alle de store i Europa, elektronikindustrien, vejindustrien, bilindustrien osv.

I EU har firmaer i dag 32.500 fuldtidsan­ satte lobbyister, som skal påvirke EU’s politiske beslutninger til firmaernes fordel. I USA har Trump inviteret de store kapitaler, bl.a. den fossile industris lobbyister, med i sin nærmeste stab. Helt ned til den mindste by og kommune i Danmark kender man til den slags indflydelse.

Når det ikke er borgerne, men magtfulde kapitalgrupper usynlige for debat, der bestemmer, udhules vores demokrati. Den markante centralisering af vore samfund har samtidig øget afstanden fra borger til magten. Men vi lever i et demokrati, og vi kan tage det på ordet og tage magten tilbage. Blive dem, der skaber fremtidens bæredygtige samfund, som Naomi Klein siger det i ‘This Changes Everything’: „It will only be when the vast mass of ’ordinary’ people link together their disparate movements that the essential changes required to enable a sustainable future are achieved“.

4. BØRNENE/SKOLERNE – Vi tager barndommen og ødelægger systematisk vores børn Børn er autentiske, kreative, kompetente, livsduelige væsner. Men vi ødelægger systematisk vores børn. I vuggestuer og børnehaver med travle pædagoger, underbemanding, støj og forvirring. Med alt for lange dage helt fra barnsben, fordi far og mor er på arbejde. I skolerne med alt for stor vægtning af ’fagligt’ stof, – ikke hånd, ånd, hjerte, krop og sjæl. Bæredygtig omstilling og praksis fylder intet i sko­lerne.

Sociale kompetencer fylder alt for lidt – ofte på tværs af folkeskolelærernes ønsker – og foregår mere som damage-control, frem for på en proaktiv, opbyggende måde. Indsigten og engagementet i virkeligheden og lokalområdet er lig nul. Håndens arbejde er nul og nix.

Konkurrencestaten skaber systemer, som har det primære formål at gøre os til konkurrencedygtige borgere i en global verden. Og skolen bliver indrettet efter det.

Travlhed, lange dage, masser af lektier, stadige målinger – har du nu lært noget?

I strid med al forskningsviden: Vi lærer mest, når vi selv vil lære. Når vi leger det ind. Når vi eksperimenterer og skaber. Når det er sjovt. Og ret beset, så lærte vi vist betydelig mere per år i de første 6 år af vore liv, end efter vi kom i skole.

Vi er godt i gang med at stjæle den unikke del af livet, som barndommen er. Tiden Næsten hele byen er mødt op for at fejre åbningen af Alken Købmanden. Læs om Alken på side 29 Foto af Søren Slebo

uden krav, hvor der er fri plads til leg og fantasi, og hvor man er fri for voksenstyring, forsvinder. Til gengæld gør vi børnene til forbrugere og global arbejdskraft in spe.

De skal helst være små voksne allerede som 6-årige. Og klodens firmaer gør alt, hvad de kan, for at børnene bliver deres købedygtige forbrugergruppe. Så børn skal underholdes, ikke finde på.

5. ARBEJDET – Produktionen presser arbejdsglæden og skaberkraften ud af os. Det hele bliver penge Vores arbejde er stærkt ydrestyret og oftest ikke begrundet i vores lyst til at skabe, jf. Barry Schwartz-citatet ovenfor under punkt 1. Hovedparten af alle de varer og tjenesteydelser, vi producerer, behøver vi overhovedet ikke. Håndens arbejde, som gav både stolthed og identitet, er væk.

Industrialiseringen, samlebåndet, tekno­ logien har taget over. Eller arbejdet er flyttet til Kina.

Arbejdskraften er blevet en vare. Og vi kan uden videre erstatte danske chauffører, gartnere eller bygningsarbejdere med billigere arbejdskraft fra østlande pga. EU’s regler. I dag er hele transportsektoren uden dansk arbejdskraft, og i stigende grad gælder det også vidensindustrien – for Indiens animatører osv. er både billigere og bedre.

Vores arbejdsmarked er samtidig blevet ’brutaliseret’ og tempoet er sat så meget op, at mange ikke kan holde til det.

Næste skridt er robotiseringen. I 90erne startede robotternes erstatning af industriprocesser. I 0’erne startede robotterne med at overtage administration og service.

Og det går kun en vej: Mere. Man regner med, at robotter vil overflødiggøre cirka 25 % af den danske erhvervsstyrke de kommende 15 år. De 25 % kommer oveni de 25 %, som igennem de sidste 25 år har været sat uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke kunne bruges som effektiv arbejdskraft.

Den gennemsnitlige arbejdstid for en familie er de sidste 20 år blevet sat op – ikke på papiret, men reelt. Og typisk koblet til en længere transport. Så arbejdet, hvor vi bruger det meste af vores vågne tid, er blevet mindre menneskeværdigt og humant. Det presser os, skaber angste og

trætte borgere. Eller det sætter os uden for, som marginaliserede. Og hvis du ikke er på arbejdsmarkedet i Danmark, er du nul og nix. For arbejdet er prestigeskabende. Ikke blot ved sin løn, netværk, kolleger, uddannelse, magt, titel, adgang til goder og indflydelse. Men i høj grad ved det selvværd og den identitet, som knytter sig til det. Der gemmer sig imidlertid meget skaberkraft blandt de udstødte, og vi kan ændre på alt det ovennævnte, hvis vi vil. Har man arbejdet med mennesker, ved man, hvordan hjertevarme, fælles­skab, engagement og evner vokser frem, når rammerne er de rigtige.

6. HUMANISMENS VÆRDIER, ETIK OG MORAL SMULDRER Der er jo ikke fordi der ikke er værdier i vores samfund i dag. Liberal Alliance har masser af værdier, som handler om en bedre verden.

Men der er nogle bestemte værdier – de humanistiske – som smuldrer. Der finder en fremmedgørelse mellem mennesker og en dehumanisering sted. Vi føler os ikke forpligtede over for andre end enten dem, der står os nært, dem der ligner os, eller dem der er del af samme nationalstat.

Som 10-årige så vi Morten Korch film.

Volden heri bestod i, at Ib Mossin på et tidspunkt fik nok af den helt urimelige godsejer og stak ham en på kassen; sådan nødtvungent. Det kunne vi snakke en del om, for det var jo lidt dramatisk. I dag er vold på film og tv af en fundamental anden og rå kaliber. Afhuggede lemmer, folk på kødkroge osv. Sådan flyttes vores grænser og værdier. Der er flere reklamepenge i vold. Og det er ærlig talt noget foruroligende, hvordan billeder af flygtninge i gummibåde på Middelhavet ikke vækker forfærdelse, omsorg og solidaritet, men mistænkeliggørelse og vrede.

Siden 2000 har Danmark været i krig i Irak og Afghanistan og er måske på vej ind i Syrien? I 50 år efter 2. verdenskrig var alene tanken om, at Danmark skulle gå i krig imod nogen, horribel. Krig var så stort og så frygteligt. Men nu er det blevet naturligt.

Vores grænser og værdier har ændret sig.

Og olie skal der til.

I efterkrigstiden var stemningen i befolkningen præget af chokket fra 2. verdens-

krig: Jødeforfølgelsen og koncentrations­ lejrene. Man skulle være sød mod folk fra fremmede lande og andre racer. I dag er det stigende fremmedhad i Danmark så udbredt og dominerende, at FN’s racismekomité i 2016 udarbejdede en endog meget skarp kritik af dansk racisme i det politiske system, i mediernes racistiske skildringer og ’den stigende islamofobi’. Og tonen skærpes hastigt. En undersøgelse fra 2017 placerer Danmark øverst på listen: Som det mest racistiske land i Europa (yougov.com).

Voldelige overfald på flygtninge øges, og der skabes en atmosfære, hvor muslimer i hele vesten skal retfærdiggøre sig selv og vise, at de ikke er terrorister. Langt fra Martin Luther Kings berømte ord: „I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character“.

Sådan smuldrer fundamenter for vores liv i form af vores værdier og etik. Værdier som ’ordentlighed’. Værdien om ’solidaritet’ og ’at deles’ om tingene, så de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Et økonomisk system, hvor alt baseres på egen økonomisk vinding, bakket op af en konkurrencestat, som organiserer alle systemer for at understøtte dét. Det skal logisk nok sætte sig på vores værdier og etik.

7. SUNDHED OG TRIVSEL – Mental og fysisk sundhed.

Kapitalismen undergraver sundhed og livskvalitet Kapitalismen og dens livsstile gør os syge.

En voksende andel af vestens befolkninger har en eller flere kroniske sygdomme: Type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, overvægt, stress, angst, depression m.v. Vor tids fremherskende livsstilsbetingede sygdomme hænger tydeligvis sammen med vækstsamfundet. De skyldes faktorer som fx et belastende arbejdsliv, usund og giftig kost, stresset livsstil, ensomhed, stillesiddende hverdag, skadelig kemi i vores omgivelser og minimal natur­kontakt – „Samfundet kunne undgå halvdelen af disse sygdomme gennem sundhedsfremme og forebyggelse“ (Torben Jørgensen: ’Forebyggelse og Sundhedsfremme’ fra ’Livet efter Væksten’).

Økosamfund i Danmark

Tema: Nyt verdenssyn

21

Tema: Nyt verdenssyn

Elementer til løsningerne 1. OMSORG FOR KLODEN – En bæredygtig produktion for behov, en ny livsstil og en økologisk lokal økonomi I bogen ’This Changes Everything’ fører Naomi Kleins omfattende analyse til en konklusion, at det er nødvendigt at gøre op med kapitalismen for at afværge klimakatastrofen. Og at klimaudfordringerne samtidig giver os almindelige mennesker en historisk chance for at gøre op med systemets mange andre dårligdomme og opnå bedre rammer for tilværelsen.

Hvis vi skal passe på jorden, så skal vi først og fremmest tilrettelægge en fuldstændig alternativ måde at producere og forbruge på, som passer ind i naturens økosystemer.

Og skabe en livsstil, som passer til det. Vi har alle redskaber til det, og det meste af den viden, der skal til. Resten er at tage de konkrete omstillingsinitiativer.

Bhutan kunne tjene som god inspiration for alternativet. Et helt land har besluttet sig for, at produktionen skal have til formål at skabe ’livskvalitet og lykke’. Det har man så omsat til 9 mål såsom befolkningens sundhed, netværk, uddannelse, politiske indflydelse, arbejde, fødevaresikkerhed, livskvalitet etc. Og løbende måler man så på, om det økonomiske system i praksis understøtter målene.

Jeg tror, økonomen Richard Smith har ret, når han i ’6 teser om at redde menneskene’ siger: „Jeg vil gætte på, at mindst tre fjerdedele af alle de varer og tjenesteydelser, vi producerer i dag, ganske enkelt ikke behøver at blive produceret“. Nej, for vi kan tilrettelægge økonomien på en helt anden måde. I grove træk kunne det lyde sådan: Vi producerer fremtidigt kun for behov, jf. Bhutan, ikke for overskud. Vores behov

er defineret af vores livsstil, en bæredygtig enkel livsstil, hvor vi overholder 1 klode-­ princippet. Det betyder, at vi ikke bruger flere ressourcer, end kloden kan reproducere. Al produktion er 100% økologisk, med 0 affald og en genbrugsøkonomi – cirkulær økonomi.

Vi skaber en lokal, bæredygtig økonomi med en lokal valuta. Det lokale område på måske 80-100.000 mennesker er selvforsynende i store træk. Vores fødevarer produceres på måder, som opbygger jordens ressourcer, lagrer CO2, så vi forbedrer mulden, anlægger skovhaver, dyrker flerårige grøntsager og genplanter skov. Vi har dyr, men minimerer kødspisning – og intet oksekød. Vi genopbygger havenes og fjordenes bestand af fisk. Og vi opsamler og genbruger regnvand.

Vores huse produceres økologisk af lokale, åndbare, naturlige materialer plus genbrugsting. Vi bruger ler, sten, strå, træ, sand osv. Og vi genskaber de gamle håndværk med al deres viden om naturen og deres faglige kunnen.

Vores energi baseres på vedvarende energikilder, sol, vind, jord, masseovne. Vores tøj og møbler produceres af lokale materialer eller up-cykles og gensyes fra genbrugstøj. Transporten omlægges, så den minimeres, vi deles om transportmidler og kører fælles på el-cykler og i -biler, hvis el kommer fra vedvarende energi.

Det kræver mennesker, der engagerer sig, samarbejde og stærke fællesskaber.

Masser af praktiske eksempler og erfaring. Det kræver fællesejede virksomheder som andelsvirksomheder, kooperation og socialøkonomiske virksomheder, og ved siden af en underskov af små værksteder og private virksomheder.

Vi opbygger det et skridt ad gangen – civil­samfundet sammen med de bystyrer, kommuner og virksomheder, som kan se, at det er her, fremtiden ligger. Vores produktion skal tjene livet, og den skal være bæredygtig.

hele vores livsstil tilrettelægges som punkt 1 ovenfor antyder, så kan vi faktisk passe på menneskene.

2. OMSORG FOR MENNESKER – Udgangspunktet er, hvad der skaber gode menneskeliv

Almindelige mennesker kan tage magten tilbage, så vi engagerer os og demokratiet bliver reelt. Byen Frome i Sydengland er et godt eksempel. I 2011 stillede en gruppe borgere op til byrådsvalget. De fik 11 af 17 poster. Ved næste valg fik de alle 17 poster. Og så begyndte de på en ny stil.

Borgmesteren lagde sin borgmesterkæde og fik en ny, lavet af børnene i en af Fromes skoler. Der var ikke så meget guld i den nye, men noget mere sjæl.

Byrådsmøderne havde et stift og formelt præg. Derfor inviterer borgmesteren på sin hjemmelavede mad og tager den stive stemning ud af mødet. Lidt efter lidt ændrer man vanerne, tager almindeligt tøj på, snakker enkelt og lige ud af posen. De-

Mennesker er geniale og kan være fantas­ tiske, når de får de rette omstændigheder. Så lad os simpelthen skabe sådanne rammer. Og gøre det selv.

Kodeordene kan være: Fællesskaber.

Et aktivt demokrati. Kultur. Omsorg for hinanden. Livsglæde. Vi kan skabe en ny fortælling og adfærd baseret på en ny mentalitet. Den kan handle om: At vi standser marginalisering og skaber inklusion.

Standser mobning og skaber en god tone – venligmennesker. Skaber livsglæde på arbejdet, i landsbyen, i byhaverne. Skaber inkluderende fællesskaber. Vi kan deles om tingene og opgaverne. Hjælper hinanden.

Glade mennesker er store mennesker. Alt dét kan vi gøre ved at ændre produktionen, vores livsstil og vores måde at tænke på.

Uligheden skaber angst og utryghed, tabere og vindere, konflikter og ballade.

Men vi kan tilrettelægge hverdagslivet, så det er uden de ødelæggende faktorer som stress, meningsløshed, ensomhed, konkurrence og de alt for store krav. Vi kan give plads til menneskelighed og forskellighed.

Kultur og kreativ udfoldelse kan samle, skabe fællesskaber og livsglæde – give mening. Så lad os indføje det alle steder, hvor det er muligt. Latter er medicin, kærlighed er livseleksir. Nydelse er glæde. Og sammen skaber det mennesker, der egner sig til livet og kan med andre mennesker. Oplev en sauna i en vinterbadeklub – ingen har tøj på, al rang og fernis er væk, alle er lige.

Tilbage er kun snakken mellem livfulde mennesker.

Så hver gang vi tilrettelægger en arbejdsplads, en produktion, en institution, et fællesskab, en landsby, en by, en skole, et system, kan vi spørge os selv: Gør vi det på en måde, der skaber livsduelige, glade og sunde mennesker? Passer vi på menneskene? Og hvis al produktion og

3. DEMOKRATIET – Magten og demokratiet tilbage til almindelige mennesker

mod en bæredygtig fremtid. I Danmark oplever vi tendenser til sådanne tiltag, fx Langeland, Samsø, Orø, og så småt i Vejle, Sønderborg, Lejre.

4. BØRNENE/SKOLERNE – Lade børn udfolde deres bedste sider

Børn har livskundskab. De er spontane, autentiske og taler fra hjertet i et ’personligt sprog’. Hvis de får lov, er de både kreative, fulde af fantasi og har anlæg for imødekommenhed, samarbejde og hjertelighed. Forskning viser, at børn er formidable til allerede fra fødslen at skabe relationer til deres forældre. Vores opgave er at bevare deres grundkompetencer og kontakt til hjertets visdom. Ikke at aflære dem alt det gode.

Vores børn skal have deres barndom tilbage. Friheden til bare at være og lege.

Og deres læring skal hjælpe dem til at udvikle deres hånd, krop, psyke, deres empati og evner som sociale væsner. Det er i folkeskolen meget af vores verdensbillede

Fremtiden efterspørger voksne, der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling mokratiet bliver levende, de folkevalgte er bare sig selv, og borgerne kan gå lige ind fra gaden og tale med dem, som de har brug for.

Og bystyret begynder at gøre nye ting.

Lave medborgerhus, cykelstier, byhaver som Incredible Edible, hvor borgerne hjælpes ad med at producere lokale fødevarer. Skabe en begyndende selvforsyning, præget af hensyn til miljø og en venlig og hjælpsom tone menneskene imellem.

Bystyret involverer borgerne og begynder selv at bestemme mindre, og lade borgerne bestemme mere. Og man begynder at tage større spørgsmål op. Klima, miljø, flygtninge, bæredygtighed osv. for at blive en aktiv del af de udfordringer, der er i hele verden, og forbinde sig til det internationale.

Sådan bliver et bystyre langsomt til starten på parallelsamfund med parallelle systemer, der danner grundlag for en helt ny livsstil. Ud af det vokser en dag borgerejede virksomheder, el-laug, andelslandbrug osv. som alt sammen former spor

og vores kulturelle værdier formes. Den bæredygtige omstilling må derfor ind som noget grundlæggende på alle planer: Børnene kan lære at leve i og begå sig i naturen, så den bliver vedkommende for dem. En del af undervisningen kan foregå dér og/eller tage naturen med ind i skolen, som væksthuse osv. Vores kultur prioriterer hovedet frem for kroppen, men vi kan lære børn at bruge, nyde og beherske deres kroppe, til at danse, skabe indre kontakt, synge, dyrke yoga, mindfulness, sport og leg.

De kan lære respekt for håndens arbejde, og dyrke evner til at sy, arbejde i træ, bygge med på skolen, anlægge haver. De kan lære at lave mad, måske til lokale arbejdsplad­ ser, måske lære at sælge og transportere det. Så de lidt efter lidt opbygger evnen til at igangsætte og skabe nyt og får mod og tiltro til sig selv. Og de kan udvikle deres kreative evner ved at lave teater, spille, synge, fortælle – og gøre det åbent for andre, landsbyen, bykvarteret, som deres bidrag til en mere poetisk, musisk verden.

Økosamfund i Danmark

Når to milliarder mennesker på kloden lider af fedme, mens en milliard lider af underernæring, fortæller det sin egen historie: Vi har ikke indrettet verden efter menneskenes sundhed, men efter økonomi. Og sigende nok er Coca Colas årlige reklamebudget lige så stort som verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, samlede årlige budget.

Man kunne tro, at Sundhedsstyrelsen og -ministeriet styrer sundheden. Men i det omfang, der overhovedet er tale om en styring, så er medicinalindustriens rolle langt nemmere at få øje på.

Vi diagnosticerer og medicinerer som aldrig før. „Et gennemkommercialiseret sundhedsvæsen synes at presse teknologiske og dermed salgbare løsninger ned over samfundet langt ud over det rimelige“ (Peter La Cour: ’Sundhed og det hele menneske’ fra samme).

20 % af alle over 18 lider af minimum én diagnosticeret psykisk sygdom. 25 % af unge piger 14 - 25 år har svære psykiske mén. 25 % af alle over 65 år føler sig stærkt ensomme, siger en undersøgelse, samtidig med at hjemmeplejen skæres ned til 7 minutter per besøg.

Lige nu er 420.000 sygemeldte i Danmark pga. stress. 450.000 danske (8 %) var i antidepressiv behandling i 2011 (tal – se sidst i artiklen).

Man vælger teknologiske/medicinske løs­ ninger på sociale, samfundsmæssige problemer. Arbejdsløshed, kærestesorg, ensomhed, alderdom, ægteskabsproblemer bliver behandlet med SSRI = lykkepiller. Og der træffes hele tiden sundhedsvalg, som vi ikke kender til. Når folk bliver arbejdsløse, landdistrikterne udtømmes, folk bor i ghettoer, gamle lever ensomt, hver femte bliver psykisk syg osv., så har det konsekvenser for sundheden. Men vi bliver ikke spurgt, for det bestemmes uden for rampelyset, hvor økonomien sætter dagsordenen.

Og det er svært for staterne at modsætte sig de store firmaer. De store sygdomsfremmende virksomheder er økonomisk stærke og truer de enkelte landes regeringer til at undlade lovindgreb pga. frygt for sagsanlæg.

Tema: Nyt verdenssyn

23

Tema: Nyt verdenssyn

5. ARBEJDET – Arbejde for bæredygtighed, udfoldelse, livskvalitet og lykke.

Arbejde som skaberkraft I den bæredygtige omstilling ligger potentialer til fundamentale reformer af vores arbejdsmarked. Vi kan fx genskabe den faglige stolthed og respekten for håndens arbejde. I dag er der overvældende meget administration og service. Og alt for få, der fremstiller, for ikke at tale om omstiller eller fremstiller bæredygtigt.

Men vi kan gøre det anderledes. Vi kan skabe bæredygtige produktionsvirksomheder, som er demokratiske og inkluderer.

Vi kan bringe de gamle håndværk tilbage.

I dem ligger utrolig meget viden om at producere bæredygtigt, enkelt, lokalt og holdbart med lille ressourceforbrug. Gerne i en version 2 kombineret med kunst.

Og vi kan skabe arbejdspladser, som er rare at være på – hvor arbejdspladsen er et kollektiv, et fællesskab, med et minimum af hierarki og konkurrence. I den franske film ’Demain’, der har eksempler på omstilling fra hele verden, viser de en fransk konvolutfabrik, hvor alt fra a til z er bæredygtigt, – med genbrug, økologi, vedvarende energi, plantning af nye træer.

Alle på fabrikken stråler af stolthed og glæde. Opfindsomheden har ingen ende, og alle tager ansvar og bidrager, for det giver så meget mening.

Den nye form for landbrugsproduktion, som vi ser spire frem i Danmark, er god til at skabe fællesskaber og nye arbejdspladser. Det gælder mange andre erhverv. Fx

inden for byggeri, energi, lokale værksteder med up-cykling af tøj og møbler, håndværk af mange slags, deleøkonomier, kultur, uddannelser osv. Her kan vi starte. Og byerne kan danne økologiske bykvarterer.

Arbejdskraften kan blive skaberkraft.

Hvor vi bruger vores evner, kombinerer leg og arbejde, har ansvar. Hvor vi innoverer og producerer noget meningsfyldt. Produkter der er et reelt behov for, som er bæredygtige og langtidsholdbare.

I dag producerer vi ikke så meget. Det lader vi Kina om. Vores varer fragtes i snit 4.000 km før de står på vores butikshylder.

Men hele vores landbrug, vores husbyggeri, energisektoren, transporten, tøjet, møblerne – alle vores hverdagsvarer – skal inden længe, senest inden 15 år - 20 år, produceres på helt nye måder, lokalt og bæredygtigt, hvis planeten skal holde til det.

6. HUMANISMENS VÆRDIER, ETIK OG MORAL – Værdier og etik der hjælper os

Det er svært at se, hvad der er vores værdier i Danmark. Jeg savner, at vi som samfund formulerer fælles værdier, der støtter en omstilling til bæredygtighed, og som vi begynder at praktisere.

En af dem er for mig ORDENTLIGHED. At man kan stole på folk – et ord er et ord.

Den nordiske mytologi har fortællingen om, Nåstrand, det sted, hvor mordere, voldtægsmænd, edsbrydere ender i et hus dannet af flettede og levende giftige slanger. Et gammelt billede på, at det i Norden har været en vigtig værdi, at man kunne stole på folk.

Til ordentlighed hører for mig også rækken af værdier på tværs af verdensreligionerne, – fra kristendom til buddhisme, islam, taoisme m.v. – samlet til mange fælles værdier, der kan understøtte en bære­dygtig verden. Værdien om næstekærlighed som eksempel: Elsk din næste, som du selv gerne vil elskes. Drag omsorg for din næste. Pas på jorden thi den er liv og skal gives til kommende generationer.

Til ordentlighed hører for mig også AT VI DELES. Deles om ressourcerne fx. I øjeblikket ejer de 85 rigeste enkeltpersoner ligeså meget som den fattigste del af menneskeheden, altså 3½ mia., tilsammen.

Det er fuldstændig absurd. Alternativet til at deles er krig om ressourcerne, sådan som vi allerede er vidner til.

En anden af de centrale værdier er for mig FÆLLESSKAB – at vi hjælpes. I familien, på arbejdet, i landet og i verden.

Den verdenskatastrofe, vi står overfor, kan ingen enkeltnation klare alene. Vi skal have nationalstaterne til at standse nationalismen, og vi skal standse de multinationale selskabers kamp om ressourcerne ved at deles om dem. Vi skal turde sige: Vi er én jord. Et folk af brødre og søstre. Og handle sådan. Hjælpe flygtninge fra krige og klimakatastrofer, i stedet for at sætte dem i koncentrationsagtige lejre. Løse problemer på verdensplan i fællesskaber a la FN, blot langt stærkere og langt mere buttom-up.

LIVSGLÆDE OG HJERTEVARME hører til de mest betydningsfulde værdier, set med mine øjne. Den kulde, der sniger sig ind, når økonomien styrer hjertet, ødelægger selve livet for os. ’Livet er et kort sekund’, en kort stund. Og ’du kan ikke tage det med dig’. Så er det særlig klogt at bruge al din tid på at rage til dig? Hvad med at nyde livet, være tilstede. Mærke nuet.

Vi skal kort sagt opbygge en ny mentalitet. Genindføre moral, etik og nogle bæredygtige værdier, der kan fungere som retningslinjer for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Alt er ikke lige godt. Vi skal ikke (gen)indføre snæversyn, kontrol og moralisme. Blot visdom og ansvarstagen og en evne til at basere vores samfundsdebatter på viden og lytten.

7. SUNDHED OG TRIVSEL – Mental og fysisk sundhed, livsglæde

Sundhed er social, fysisk, psykisk og åndelig – et samspil af alle vort livs faktorer.

Vores sundhed er vores hverdag, den måde vi lever på. Sundhed er ikke bare ’fravær af sygdom’, men snarere tilstedeværelse af ressourcer eller evner. På alle planer – ikke bare fysisk men også personligt og socialt. Sundhed er livsglæde og livsappetit. Mod, lyst, håb, lykke, til­lid.

Evnen til at tage vare på hinanden. Til at kunne lære, forandre os, være fleksible, tilgive (også os selv) og kunne acceptere.

Evne til at kunne modnes og udvikle visdom og mening med livet.

I WHO’s sundhedsdefinition fra 1986 opfattes sundhed som personens modstandskraft over for de udfordringer, det daglige liv byder på. Balancen udtrykkes i den såkaldte sundhedsbrøk: Sundhed = Ressourcer/Krav. En brøk eller balance der gælder på alle niveauer, fra celleplan over individ til samfundsplan.

De personlige og sociale ressourcer er en vital del af menneskets sundhed, udover de biologiske, som vi altid fokuserer på.

Forskning viser, at jo større fornemmelse af sammenhæng, et menneske har, des bedre modstandskraft. Sammenhængsfornemmelsen bestemmes af 3 faktorer: 1. begribelighed – du forstår og ved, hvad der kræves af dig, 2. håndterbarhed – du har ressourcerne til at klare kravene, og 3. meningsfuldhed – det giver mening at engagere sig i disse krav eller udfordringer (jf. Claudi Jensen: ’Sundhed og bæredygtig omstilling’).

Med det som udgangspunkt giver det vældig god mening at satse stærkt på at om-

stille og udvikle skoler og arbejdspladser, så de i fremtiden fremmer trivsel, fællesskab og sundhed ved netop at rumme disse 3 faktorer. Som sundhedsfremmende rammer der udvikler menneskers ressourcer og handlekompetencer i stedet for det modsatte: Lammer dem med uoverskuelige krav, man ikke kan håndtere, og som ikke giver engagerende mening.

Social kapital er afgørende for vores sundhed. Social kapital kan forstås som den lim, der binder os sammen og de fak­torer i et samfund, der fremmer sammenhold og en følelse af at høre til i et fællesskab med dets identitet og normer. Høj social kapital indebærer mindre sygdom, større trivsel, længere liv med større kvalitet.

Vi ved, at „Ensomhed og svage sociale relationer er lige så skadeligt for helbredet, som at være storryger“. (Claudi Jensen).

Derfor er revitalisering af lokale fællesskaber afgørende, ikke bare for den bære­ dygtige omstilling, men for vores sundhed som mennesker. Skoler og arbejdspladser er to oplagte steder at starte. Og vi kan

roligt gå videre til vores boligområder, vores lokale demokrati – skabe mening, fællesskab, engagement.

Man kan sige, at vi bliver nødt til at omstille konkurrencestaten til en borgernes stat, som har den opgave at skabe ’Health in all policies’ (WHO’s begreb). Skabe systemer, der skaber sunde mennesker.

Systemer hvor sundhed er indtænkt på alle niveauer. Samfundets førsteprioritet må være at tage vare på og håndtere liv med omsorg.

Mennesket er natur. Hver celle er opbygget ved hjælp af luft, vand og føde fra naturen. Vi er en del af et større kredsløb i naturen og fuldstændig afhængige af, at naturen er sund. Naturoplevelser fremmer heling og forebygger stress. Vores hverdagsliv er ved at fjerne os fra naturen, og det gør os syge. Den bæredygtige omstilling kan vende det om igen, så vi lever forbundet med naturen.

Afslutning

V

ækstsamfundet

hører fortiden til. Det har nået sine grænser og er tvunget til omstilling. Vi lever i begyndelsen af en kriseagtig overgangsperiode, en omstillingstid, hvor alt skal nytænkes og indrettes på nye måder. Endnu har vi ikke alle dele af det nye. Men rundt om på kloden samles elementer til en stadig mere konkret vision for en bæredygtig verden. Det haster med at udvikle et konkret alternativ, der kan fungere som et bredt forståeligt og indlysende modstykke til markedsøkonomien, den globale kapitalisme og den frie konkurrences lyksaligheder. Ikke bare som en vision, men også og helt afgørende som konkrete redskaber til at omstille i praksis.

Vækstsamfundets fundament er produktionen og det økonomiske system, kapitalismen. Dens tankegang præger alle de centrale institutioner, der tilvejebringer systemets betingelser. Vi kan blive spirituelle, flytte i fællesskaber, dyrke skovhaver og alt mulig godt. Men vi skaber ikke bæredygtig omstilling, hvis vi ikke også ændrer dette fundament og dets tankegang eller mentalitet.

partikelrensning. Det giver et billede på fremtidens krav.

Hvis vi skal overleve, skal vi omtænkte det økonomiske system radikalt fra grunden. Ikke bare fx energi, men alt: Fødevarer, byggeri, transport, tøj. Al produktion. Og tilpasse vores forbrug til klodens ressourcer. Kina har lige bygget en ’lodret skov’ (højhus) med 1100 træer og 2500 planter til CO2 lagring og

get Solidaritet, 2015. Niels Aagaard m.fl.

Kilder: Tal og citater fra følgende bøger: John Holten-Andersen m.fl.: ’Livet efter væksten’, forlaget Hovedland, 2016.

Finn Kjeller m.fl.: ’Økosocialisme’, forla’Inklusion – et socialpolitisk indspark’, forlaget Frydenlund, 2014. Naomi Klein: ’Intet bliver som før – kapitalisme vs. klima’, forlaget KLIM 2014. Niels Aagaard m.fl.: ’Fremtidens Danmark’ – LØS’ vision for et bæredygtigt Danmark,

Økosamfund i Danmark

Nutidens og fremtidens virksomheder efter­spørger mennesker, som er fleksible, kreative og socialt kompetente – netop dét om udgrænses i dagens uddannelse.

Frem­tiden efterspørger voksne, der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling. Så lad vores uddannelser og skoler uddanne børn i bæredygtig omstil­ ling, fra grunden. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer.

Vi kan skabe helt nye skoler, hvor under­ visningen foregår i tæt samspil med bæredygtig omstilling af virkeligheden i lokalområdet – hvor børn bliver engagerede samfundsborgere.

Tema: Nyt verdenssyn

2016, findes på www.okosamfund.dk

25

Bæredygtig mad

Opskrifter

Lun salat

af spidskål, agurk, vilde urter og vores rygeost Til 2 personer.

Den tørrede sukkertang ristes let i ovnen 15 min ved 90 grader for at fremhæve smagsnuancerne.

Ingredienser:

Rygeosten røres blød og kommes på en sprøjtepose.

1 agurk 100 g spinat

Spidskålen skylles. Yderbladene løsnes og tages fra. Det inderste af kålen halveres og steges på skærefladen i olie og brunet smør.

Afslutningsvis glaceres med hyldeblomsteddiken.

1 spidskål 2 spsk hyldeblomsteddike 50 g smør 100 g rygeost (køb eller lav selv)

Spinatagurkepureen smøres på tallerken med en ske eller en pensel.

5 g tørret sukkertang 2 håndfulde vilde urter (brændenældeskud, fuglegræs, bibernelle, strandbede og cikorie) olie til stegning salt efter behag Foto af Winnie Methmann

Restaurant Moment på Friland

Læs mere om Moment og hold øje med arrangementer på www.restaurantmoment.dk og på restaurantens facebookside (søg på ’Restaurant Moment’).

mest klimabelastende kategori af fødevarer. Derfor valgte vi at lave en vegetarisk restaurant. Der ligger et kæmpe, uopdyrket område af potentiale inden for det grønne nordiske køkken. Samtidig er et enormt, vildt spisekammer tilgængeligt lige uden for døren, da Friland ligger i Nationalpark Mols Bjerge“ (Rikke Storm Overgaard & Morten Overgaard).

I øjeblikket er et stort udekøkken under opførelse, som skal indeholde en brændefyret ovn og have en kapacitet på op til 40 gæster. Udekøkkenet skal få gæsterne endnu tættere på naturen og vil i løbet af 2017 danne ramme om en række ’events’, der mere aktivt inddrager gæsterne på forskellig vis. „Vi forsøger at lave mad på højt gastronomisk niveau. Det skal smage fantastisk.

Fremgangsmåde: Skyl spinaten, kog den i saltet vand i 3 min.

Hæld vandet fra og nedkøl spinaten.

Agurken skrælles, kugles med et noisettejern.

Kuglerne saltes og stilles på køl. Agurkeresterne blendes med den nedkølede spinat og smages til med salt.

Rens de vilde urter. Skyl dem grundigt og slyng dem tørre. Brændenælderne blancheres i letsaltet vand tilsat 1 tsk sukker.

Det skal pirre alle sanser og være smukt anrettet. Vi henvender os til folk, som går ud for spiseoplevelsen, og ikke kun for det bæredygtige“ (Rikke Storm Overgaard & Morten Overgaard).

Restauranten er opført som test- og demonstrationsbygning for flere bæredygtige teknologier, bl.a. rensning af partikelud­ ledning fra masseovne og genanvendelse af spildevand i produktion.

Foto af Ulla Trædmark Jensen

Hjemmelavet rygeost Ingredienser: 1 l sødmælk 1 dl kærnemælk ½ spsk salt 4 dråber vegetabilsk osteløbe

Foto af Gary Snider

Fremgangsmåde: De to typer mælk og saltet varmes op til 26 grader. Tages af varmen og tilsættes osteløben under piskning. Står tildækket på køkken-

bordet i 24 timer. Hældes herefter i en sigte dækket af et osteklæde.

Stilles til dræning på køl i ca. 8 timer. Vendes forsigtigt og drænes yderligere ca. 8 timer. Osten er nu klar til rygning. Smid ikke vallen væk, da den kan bruges til bl.a. brødbagning. Rygningen kan enten laves på komfuret under emhætten indendørs eller udendørs på grillen. Osten skal ryges i ca. 3 min.

Opskrifterne er udviklet af Restaurant Moments køkkenchef, René Warn, særligt til denne udgave af ’Økosamfund i Danmark’.

Økosamfund i Danmark

R

estaurant

Moment er en vegetarisk gourmetrestaurant, der baserer serveringer på egen grøntsagsproduktion, lokale avlere og den vilde natur. Restauranten er omgivet af en spiselig skovhave, hvor serveringen flyttes, ud når vejret tillader det. „Fødevarer er noget af det mest klima­ ødelæggende globalt. Så bæredygtige fødevarer er vigtige. Det er bredt accepteret, at kød, i særdeleshed oksekød, er den

De store rå spidskålsblade pyntes med rygeostdutter og anrettes på tallerkenen. Den glacerede spidskål anrettes ovenpå de rå blade. Der pyntes med agurkekugler, urter og den ristede tang.

27

Bæredygtig organisering

Tema: Lokalsamfund Foto af Søren Slebo

Organiske organisationsformer

Af Louisa Bisgaard

I

virksomheder opbygget i traditionel pyramideform er det ofte få personer som direktøren eller den kreative direktør, der får de gode ideer, som medarbejderne så skal føre ud i livet. I organiske organisationer er det de mange ansatte, der i fællesskab finder på, mens underliggende procedurer sikrer, at de levedygtige ideer samles ind og fordeles til organisationens øvrige afdelinger.

Fremtidens organisationer vil nok være mere eller mindre selvorganiserende. To af de mest kendte, store organiske virksomheder er det hollandske hjemmeplejefirma Buurtzorg og den amerikanske tomatdistributør Morning Star. De mange tusinde medarbejdere er organiseret i små selvledende teams, der serviceres af meget små sekretariater. Alle ansatte har fuld beslutningskompetence inden for deres felt. De skal dog altid rådføre sig med folk, som har ekspertise på området, og med personer, der bliver påvirket af deres beslutninger.

Og medvirken til konfliktløsning er obligatorisk. Beslutninger kan tages væsentligt hurtigere end normalt, og er langt bedre rodfæstet i virkelighedens behov.

Det kan lyde som det rene anarki. Det er det tværtimod – der er udviklet en række strikse guidelines, som skal følges, før det kan fungere. Denne organiske tilgang har vist sig at virke – også i store virksomheder.

Sociokrati og holakrati – er nye, cirkulære måder at selvorganisere sig på. De er opstået i to forskellige steder i verden, og ligner på flere måder hinanden.

Holakrati er mest udbredt i virksomheder,

mens sociokrati er mest udbredt i organisationer. S3 (Sociokrati version 3) adskiller sig ved at være designet til at kunne indføres i en eksisterende organisation lidt efter lidt.

Sociokrati har 3 grundprincipper: Samtykke: Princippet om samtykke styrer alle andre beslutningsprocesser. Ved samtykke er et forslag vedtaget, hvis ingen har en væsentlig og begrundet indsigelse mod det. Dialogen i sociokratisk samtykke er struktureret i runder, så den når løsninger meget hurtigt.

Cirkler: Organisationen består af cirkler af semi-autonome cirkler af personer. Hver cirkel har sit eget formål og domæne og står selv for både at lede, udføre og vurdere sit arbejde. En cirkel træffer sine egne politiske beslutninger og sørger selv for at fastholde sine egne erfaringer.

Dobbelt link: Forbindelsen mellem to cirkler kaldes ’dobbelt link’ Det betyder, at mindst to personer fra en cirkel deltager i beslutningsprocessen i den næste højere cirkel: cirklens tovholder og en eller flere valgte repræsentanter.

Fællesskab i Alken Landsbyen Alken er en almindelig landsby. Men en usædvanlig en af slagsen. Her mærker man ikke landsbydødens ånde i nakken. Tværtimod er her et blomstrende lokalt liv og fællesskab.

Hvad er det, de har fat i – hvad kan vi lære? En begejstret Alken-borger beretter.

Hvis vi sammenligner fly og fugle, når

Af Hans Hornbek, Alken-borger

menneskene ikke fuglene til sokke-

H

holderne, når det kommer til effektive flydesigns. Måske vi kan finde inspiration i, hvordan naturen arbejder med udvikling, relationer og kreativitet?

Kernen i det moderne sociokrati blev udviklet i Holland af Gerard Endenburg som en ny metode for medarbejdere til at lede sig selv. Metoden bruges nu også i offentlige, private og non-profit organisationer, såvel som i fagmæssigt baserede sammenslutninger.

Det globale øko-netværk GEN, flere af dets afdelinger og flere danske økosamfund (bl.a.

Hallingelille på Sjælland og Soleng i Sønderjylland) bruger sociokratiske metoder.

Litteratur: Frederic Laloux: Fremtidens organisation

Anbefalede links: www.sociocracyforall.org www.holacracy.org www.sociocracy30.org

Youtube-videoer: Intro to Sociocracy – Valhalla Movemen Sociocracy. The Operating System Of The New Economy What is Holacracy?

ist hvor vejen har slået sin bugt og er på vej op mod Bjedstrup-bakken på Skanderborg-Ry landevej, er der en afvisning til Øm Klosterruin samt et ydmygt skilt, der viser til Alken.

Alken ligger på nordsiden af Mossø og er med sine ca. 100 boliger og sine omkring 250 indbyggere netop stor nok til at kunne kaldes en landsby. Man kommer nemt til at fortsætte mod Gl. Rye, men heri begår man en fejl. Slå et smut til højre, lige hvor byens nu lukkede købmand lå, ned mod trinbrættet og jernbane­ overskæringen, for her ligger byens nye købmand, ejet og drevet af byens borgere, bygget i enden af medborgerhuset, som holder til i det gamle mejeri – ligeledes ejet af byen.

Hos købmanden kan man, ud over almindelige dagligvarer, også få mange lokale produkter, fortrinsvis økologiske, og til konkurrencedygtige priser. Man kan også via online-bestillinger hos OSUMA fra Kvickly i Ry, få adgang til en stor del af COOPs vareudbud. Varerne kan senere afhentes i butikkens åbningstid. Her både handles og snakkes. Sæt dig i cafeen med en kop kaffe og fald ind i stemningen.

Byens udhængsskabe findes stadig, men det meste af den nødvendige kommunikation foregår her i Købmanden eller på hjemmesiden Alken.dk, som er en meget levende og velopdateret kilde til viden om stort og småt i Alken og omegn.

Du kan også vælge at gå bag om mejeri­ bygningen og op ad bagtrappen til 1. Sal. Her finder du byens bibliotek med mange klassikere og helt nye bøger, skænket af borgere, som synes, at de er værd at læse for andre. Sæt dig i en sofa og læs eller lån bogen/videoen med hjem.

Medborgerhuset drives med det formål at danne rammen om det sociale liv i byen.

Her kan du deltage i Borgerforeningens mange tiltag så som kor, yoga, koncerter, bordtennis, fællesspisning, film, træarbejde, mødeaktivitet, fester etc. Du kan også holde dine egne private fester her.

Hvordan og hvorfor er alle disse fordele netop kommet Alken-borgerne til gode?

Jo... Lidt held! – der fandtes en bygning, som for 20 år siden kunne erhverves billigt. Megen vilje! – rigtig mange kunne og kan se, at fællesskabet er en god ide. Stor arbejds­ indsats! – Der er knoklet mange, mange timer frivilligt for at skabe de rigtige rammer både i mejeri-bygningen og senest hos Køb­manden og for at drive byens forenin­ ger, som også indbefatter vandværket, der sørger for byens fremragende drikkevand.

Er der så en særlig Alkensk måde at ordne tingene på? Tja! Alt er frivilligt! Dvs. fungerer med baggrund i frivillig arbejdskraft.

Al magt til de aktive! Du har stor mulighed for at præge, hvad der foregår.

Alt er billigt! Fordi du betaler for alt, hvad du deltager i, også selvom du er arrangører eller barpasser.

Åbenhed! Alle er velkomne til at være med.

Ovenstående principper, er ikke kanoniseret i foreningsvedtægter, men er praktisk fungerende.

Alken er også en del af et større landsbyfællesskab i et samarbejde med 4 andre småbyer i nærheden. ’Liv i Landsbyen’ er en socialøkonomisk forening, som støtter bæredygtige initiativer i lokalsamfundene.

Foreningen opstod i behovet for et fælles indkøbssted og førte til Alken Købmanden for 4 år siden.

Byen har også mindre interessefælles­ skaber som gåseholdet, der fælles opdrætter økologiske julegæs, eller saftklubben, der råder over et saftpresseanlæg, så havens æbler kan indtages i flydende form.

Alken-borgernes udfordring er, at vi, for at gøre vores lille samfund attraktivt gennem bevarelse af skole, jernbanestation, indkøbsmulighed og medborgerhus, er nødt til at stå sammen og bruge en del af vores frie tid på de fælles opgaver. Det er selvfølgelig ikke alle beboere i Alken, som er medlemmer af foreningerne, benytter Købmanden eller bruger medborgerhuset, men en betingelse for at byen fungerer som beskrevet er, at der til stadighed er mindst 50 personer aktive som købmænd eller bestyrelsesmedlemmer og en mindst lige så stor gruppe, som støtter og er parat til at give et nap, når der er behov.

Sammen kan vi!

Økosamfund i Danmark

Organisationer og virksomheder har traditionelt en hierarkisk ledelsesstruktur. Men rundt omkring vokser der nye organisationsformer frem, hvor der lægges vægt på selvledelse og på at beslutninger skal tages med rodfæste blandt de, beslutningerne påvirker. Måske er disse nye organisationsformer og de værdier og idéer om ledelse, de bærer frem, væsentlige elementer i omstillingen til bæredygtighed?

29

Tema: Lokalsamfund

Tema: Lokalsamfund

Almindelige mennesker kan helt enkelt tage magten tilbage. Så vi engagerer os lokalt, selvstyrer og gør demokratiet reelt. Den engelske by Frome er et godt eksempel. Her overtog en gruppe aktive borgere bystyret, skabte en flad struktur og en ny, bæredygtig politisk dagsorden.

Af Niels Aagaard

I

2010 mødtes repræsentanter for ’Sustainable Frome’ op til møde med Fromes bystyre for at høre, hvad byens politik for bæredygtighed var, inspireret af Transition Town bevægelsens råd: Skab kontakt til dit lokale bystyre. „Vi har en park“, var svaret, „hvad mere vil I have?“ Det virkede mildt sagt noget utilfredsstillende, og enden på dét blev, at en række aktive lavede en borgerliste, Independents for Frome. En politisk, men ikke-partipolitisk gruppe, knyttet sammen af et engagement og en utilfredshed med alle de muligheder, der lå lige for, men som aldrig blev brugt. Klimaet på kollisionskurs, men intet skete i Frome.

I 2011 stillede gruppen op til byrådsvalget. De fik 11 af 17 poster. Og så begyndte de simpelthen på en ny stil og en ny form for politik. Borgmesteren lagde sin tunge borgmesterkæde, og fik en ny, lavet af

børnene på en af Fromes skoler. Der var ikke så meget guld i den nye, men så meget mere sjæl og signalværdi. Ved næste valg i 2015 og efter en masse initiativer fik listen alle 17 poster.

Folk hilser det nye velkomment, for de er trætte af rækken af jakkesæt, der har glemt, at deres eneste virkelig væsentlige opgave er at varetage borgernes tarv.

Væk med den stive, bureaukratiske stil

Og bystyret begynder at føre en grøn politik, for det var det, de aktive i borgerlisten ønskede – inspireret af Transition Town bevægelsen. Laver cykelstier til bæredygtig transport. Og byhaver som Incredible Edible, hvor borgerne hjælpes om at producere lokale fødevarer. Man udvikler rammer for kompostering og skaber en begyndende selvforsyning, præget af hensyn til miljø og med en venlig og hjælp­ som tone, menneskene imellem. Man skaber et kæmpe bymarked, som samlingspunkt og fællesaktivitet. Når markedet afholdes aflukkes alle gader i bymidten, så der bliver plads til denne månedlige festlighed med markedsboder og tusinder deltagende, med salg af både økologiske og konventionelle fødevarer, møbler, tøj, genbrug osv.

En af de første ting, man ændrede, var den stive og formelle stil, som kendetegnede hele forvaltningen og især bystyret. Som om man ikke kan være seriøs, hvis man er menneskelig, venlig, humoristisk og sig selv. Byrådsmøderne havde haft et stift og formelt præg. Så borgmesteren inviterer på sin hjemmelavede mad og tager den stive stemning ud af mødet. Lidt efter lidt ændrer man vanerne, tager almindeligt tøj på, snakker enkelt og lige ud af posen. Demokratiet bliver levende, de folkevalgte er bare sig selv, og borgerne kan gå lige ind fra gaden og tale med dem, som de har brug for. I forlængelse heraf mindskede man beslutningsvejen fra bund til top. 5 led i beslutningsvejen blev til 3 led. Og man fik ansat nye folk med masser af nye ideer og gåpåmod. Sådan revitaliseres lidt efter lidt det lokale demokrati.

Starter en grøn politik

Et bystyre kan en masse En af de ting, et sådant bystyre kan gøre, er at bringe en lethed, glæde og fejring ind i byens fællesskab. Big Lunches for alle borgere, fællesspisning, byfester, torvedage osv. Det samler folk, skaber fællesskab og stemning af en ny tid med håb. Af samme grund tog bystyret initiativ til at skabe et medborgerhus, hvor man mødes lokalt

Foto af James Bartholomew

bæredygtig fremtid. I Danmark oplever vi tendenser til sådanne tiltag mange steder, fx Langeland, Samsø, Orø, delvist Vejle, Sønderborg, Lejre.

En af de store udfordringer er involvering af de unge. „Vi er nødt til at få de unge med ind i lokale bystyrer. Ungdomsarbejdsløsheden er et stort problem, og det er vigtigt at have unge med til at skabe løsninger.

Bystyret i Frome har involveret borgerne i stigende grad, bl.a. gennem de sociale medier, og begynder selv at bestemme mindre, og lade borgerne bestemme mere ingen har tænkt sig at opgrave olie i Frome, men som signal til borgerne og omverden har det en betydning: Vi tager stilling. Og langsomt bliver én, mindre by til en del af hele verden. Forbinder sig med andre byer, verdensdele og markerer: Vi lever på én planet. Også derfor er det vigtigt, at man ikke stopper ved begejstringen over, at et lokalt demokrati er skabt, men også forpligter sig på bæredygtighed, fx CO2 mål.

Parallelle systemer Sådan bliver et bystyre langsomt til starten på parallelsamfund, der danner grundlag for en helt ny bæredygtig livsstil. Ud af det kan vokse bl.a. borgerejede virksomheder, el-laug, andelslandbrug, genbrugsbutikker, som alt sammen former spor mod en

Her kan de sociale medier hjælpe os til at nå bredt ud“, siger Fromes borgmester Peter MacFayden. Dermed peger han på betydningen af at skabe byens egen, bæredygtige produktion og nå bredere ud blandt folk.

Peter MacFayden siger om Englands nuværende demokrati i England: „Faktisk er vores system ved at kollapse fra toppen og ned, med en voldsom kløft imellem de to niveauer. Det regeringen kan gøre er at give reel magt til lokale folk. Fx ved at give dem ressourcer til en stor gruppe af veluddannede folk og facilitatorer, som kan lære lokale mennesker, hvordan man træffer kloge beslutninger og involverer flest mulige borgere. Det er kompetencer, vi har mistet, som vi skal have tilbage.“ Han

fortsætter: „Vi befinder os på et stadium eller i en tid, hvor det er let at tage magten lokalt, og virkelig gennemføre betydningsfulde ændringer“.

Et alternativ til det traditionelle partibårne politiske system kan således være det lokale styre. Peter MacFayden slutter med et citat fra Naomi Klein, ’This changes everything’: „..it will only be when the vast mass of ’ordinary’ people link together their disparate movements that the essentiel changes required to enable a sustainable future are achieved“. – Citatet siger oversat: „..det er først, når den store masse af ’almindelige’ mennesker sammenkæder deres forskellige bevægelser, at de essentielle ændringer, der kræves for at muliggøre en bæredygtig fremtid, opnås.“

Peter MacFayden er grundlægger af Sustainable Frome alias Transition Frome. Direktør for Fromes Vedvarende Energiselskab. Medstifter af borgerlisten Independens for Frome, borgmester i byen og forfatter til ’Flatpack Demo­ cracy’ – en håndbog i lokal bystyre og at genvinde det lokale demokrati.

Ordet ’Flatpack’ kommer af de pakker IKEA o.l. sælger varer i: Flade. Lige til at åbne, samle og bruge. Sådan også med Peters bog.

Økosamfund i Danmark

What does a one planet town look like?

med masser af aktiviteter, musik, teater, kurser osv. Kultur samler. Mad er også godt at samles om. Ved en af byens fælles­ spisninger rejstes snakken om fattigdom i Frome, om muligheden for at deles om maden og om sundhed og mad. Og det førte til nye måder at hjælpe hinanden på.

Bystyrer kan en masse andet – fx opkøbe land, bygge nyt, tage initiativer, skabe rammer om fællesskaber. Bystyrer har adgang til penge, modsat de grønne foreninger. Så hvis en lokal butik, en virksomhed, en pub eller lignende er til salg, så kan bystyret gå ind og byde på den, ikke fordi det nødvendigvis skal være en offentlig bygning, men for at beholde den til borgerformål.

Og dermed skabe en borgernes, fremfor en pengenes, byudvikling.

Bystyret i Frome har involveret borgerne i stigende grad, bl.a. gennem de sociale medier, og begynder selv at bestemme mindre, og lade borgerne bestemme mere.

Og man begynder at tage større spørgsmål op. Klima, miljø, flygtninge, bæredygtighed osv. for at blive en aktiv del af de udfor­ dringer, der er i hele verden og forbinde sig til det internationale. Frome er nu ’frackingfri-zone’. I sig selv er det meningsløst, fordi

31

Samfundsvisioner

Livet efter væksten

I slutningen af 2016 udgav NOAH i samarbejde med Forlaget Hovedland bogen ’Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid’. Bogen er en antologi bestående af 20 forskellige bidrag, der giver hver sit bud på en bæredygtig omstilling af forskellige sider af samfundet.

Bogen er en opfølgning på ’Modvækst – omstilling til fremtiden’ som NOAH og Hovedland udgav i 2011. I det følgende præsenterer John Holten-Andersen nogle af de redaktionelle overvejelser bag bogen såvel som nogle af dens hovedbudskaber.

Af John Holten-Andersen Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

I

den almindelige samfundsdebat handler den ’grønne omstilling’ helt overvejende om, hvordan vi kan omstille samfundets tekniske infrastruktur på en måde, så den er mindre belastende for natur og miljø. Der er af gode grunde fokus på fysisk tunge sektorer i økonomien såsom energisektoren, landbruget og industrien, hvor bestræbelsen handler om at udvikle mindre ressourcekrævende teknologier, der samtidig udleder færre affaldsstoffer til miljøet.

Hele denne indsats er i høj grad drevet af en ingeniørmæssig tilgang til problemstillingen, ja, den implicitte antagelse er, at løsningen på den økologiske krise kan reduceres til et spørgsmål om teknologi.

På denne måde ignoreres betydningen af de økonomiske strukturer og drivkræfter i samfundet, ligesom man bekvemt undlader at stille spørgsmålstegn ved de grund-

læggende kulturelle normer og værdier, der nu har bragt os på kollisionskurs med naturgrundlaget. Tværtom hævdes det, at den hidtidige stræben efter økonomisk vækst må fortsætte uantastet, blot skal det angiveligt ske på en mere miljøvenlig måde, hvilket markeres ved at kalde det for ’grøn vækst’.

Troen på at den ’grønne omstilling’ kan reduceres til teknologi og at vi kan forlænge den hidtidige vækst-kurs ved blot at iklæde den en grøn fernis, er imidlertid en illusion. Den gør vi op med i ’Livet efter væksten’. Her argumenterer vi tværtimod for, at det er selve vækst-paradigmet, der er roden til den fremadskridende økologiske krise, som i øvrigt er flettet ind i en social, økonomisk, politisk og kulturel krise.

Derfor må ’den grønne’ dimension i omstillingen indlejres i en bredere bæredygtigheds-tænkning, der omfatter alle de

bærende institutioner i vort samfund. Det kræver på sin side at vi gentænker en række af de grundlæggende tankekonstruktioner i vor kultur.

Fremmed for naturen – og os selv Det vækst-paradigme, som har præget samfundsudviklingen de seneste i hvert fald hundrede år, er drevet frem af en om­fattende modernisering af alle sider af til­værelsen. Det er sket ved at sætte stadigt større dele af virkeligheden på sproglig form og dermed reducere den til de symbo­ler, som vort sprog betjener sig af.

Det, som nemlig adskiller os mennesker fra vort naturgivne ophav, er vort ganske særlige sprog, der er symbolsk og abstrakt, hvorimod naturens sprog er sanseligt og konkret.

I kraft af dette symbolske sprog har vi gennem tiden skabt en kultur, der mere og

mere har skilt sig ud fra den natur, hvoraf den oprindeligt er vokset frem. Ja, med tiden har vi skabt en kultur, der har gjort symbolsk beherskelse af naturen til sin afgørende forudsætning. Det er, hvad teknologisk udvikling handler om: Her erstatter vi naturens processer, som vi ikke har kontrol over, med stadigt mere avancerede teknologier, der er konstrueret ved hjælp af vort sprog og dermed i dets billede.

Det har mennesket gjort siden tidernes morgen, men det var først i kølvandet på de moderne videnskabers fremvækst i 1700-tallet og den industrielle revolution i 1800-tallet, at dette for alvor blev en menneskelig besættelse. I dag er vi derfor omgivet af symboler og teknologi til alle sider,

værd, da den ikke består af andet end symboler. Og hvor uskyldigt et sådant program end kan synes, så kræver det en utrolig mængde naturressourcer at producere det.

Og sådan er det hele vejen rundt: Desto flere symbolsk konstruerede produkter, vi omgiver os med, og desto rigere vi dermed bliver i penge, desto fattigere bliver vi uundgåeligt i konkret og sanselig natur.

Det er essensen af den økologiske krise, vi i dag konfronteres med.

Krop, arbejde og fællesskab forarmes Forarmelsen gælder ikke blot den ydre natur, men også vor egen natur som sanselige væsener. Vi har fået et forkvaklet forhold til vores egen krop, som er blevet

Vi må på alle områder af tilværelsen satse på vækst i konkret og sanselig livskvalitet. Det kan vi imidlertid kun gøre ved samtidigt at afvise den vækst, der handler om de abstrakte og sanseløse penge men det har haft sin pris. For samtidig er vi blevet stadigt mere fremmedgjorte fra vort ophav: Den sanseligt givne natur, herunder vor egen natur som kropslige væsener.

I dag mærker vi således i stadigt mindre grad verden på egen krop for i stadigt stigende omfang at opleve den formidlet gennem et medie, dvs. som symboler på en skærm. Det sætter os på afstand af virke­ligheden, ja, det får os til at tro, at virkeligheden er symbolsk – og dermed fjern og abstrakt, snarere end sanselig – og dermed nærværende og konkret. Derfor tror vi også, at det er vor bestemmelse som menneske at beherske verden symbolsk, hvorfor vi ubønhørligt omformer stadigt større dele af den levende natur til stadigt flere døde ting, som i øvrigt bliver stadigt mere symbolske i deres karakter. I dag bruger vi f.eks. en større del af vor indkomst på symbolsk kommunikationsteknologi end vi gør på mad!

Dermed bliver vi stadigt rigere målt i penge, for pengene er blot et mål for antallet af symboler, vi har nedlagt i tingene.

Naturen som sådan har ingen værdi målt i penge, for i den har vi ikke nedlagt et eneste symbol, hvorimod f.eks. et TV-program om naturen kan være ganske mange penge

et passivt vedhæng til alle vore symbolsk konstruerede teknologier. Fra morgen til aften udsættes vi for et sandt bombardement af symboler fra alle sider, som vores stakkels hjerne skal forsøge at skabe mening i, hvorimod vores krop kun sjældent får lov til at udfolde sig som en sanseligt aktiv krop. Så samtidig med at vore hjerner overbebyrdes, sygner vore kroppe hen, hvorfor stadigt flere mennesker døjer med stadigt flere ’livsstilssygdomme’. De diagnosticeres som enten psykiske eller somatiske, men i bund og grund handler de om, at vi har skilt de to fra hinanden: Vores bevidsthed har mistet forbindelsen til kroppens erfaringsverden.

Det samme kan siges om vort arbejde, som i dag er blevet underkastet et teknologisk regime, der har erstattet stadigt flere kropslige funktioner med symbolsk styrede maskiner. Konsekvensen er, at håndens arbejde i vidt omfang er forsvundet, hvilket ikke blot er et problem for håndens arbejdere. For samtidig har vi som samfund mistet den omsorg for det stofligt og sanseligt konkrete, som kun håndens arbejde kan levere, men som aldeles går tabt i den højteknologiske produktion. I dag producerer vi en helvedes masse kvan-

titet, hvorimod kvaliteten af det, vi laver, bliver stadigt ringere.

Endelig lider også vore fællesskaber under symbolernes herredømme. For et ægte fællesskab må nødvendigvis være sanseligt nærværende og kropsligt konkret: Man må kunne se hinanden i øjnene og give hinanden hånd. Derfor må et fællesskab være lokaliseret et kropsligt givent sted, det kan umuligt være kropsløst og stedløst, dvs. virtuelt. Men netop det er jo, hvad vi i stigende grad oplever: I rationaliseringens navn undermineres de lokale fællesskaber af stadigt mere virtuelle og distancerede forbindelser. Dermed mister fællesskaberne uomgængeligt deres krop for i stedet at blive stadigt mere flygtige og uforpligtigende. Det kan et samfund ikke holde til i længden, hvad det aktuelle politisk-kulturelle opbrud i hele den vestlige verden er et udtryk for.

Livet eller pengene Tingene hænger sammen: Den økologiske krise er vævet uhjælpeligt sammen med en krise for vores sundhed, vores arbejdsliv, vore fællesskaber – og dermed for hele det kulturelle, politiske og økonomiske fundament som vort samfund hviler på. Derfor må problemerne anskues i deres helhed, ligesom vi må forsøge at udvikle et samlet ’bæredygtigt’ svar. Det er, hvad vi ydmygt forsøger i ’Livet efter væksten’.

Fællesnævneren for det hele er, at vi må genskabe respekten for det kropsligt og sanseligt konkrete: For naturen, for vores egen kropslighed, for håndens arbejde og for de menneskelige fælles­skaber af kød og blod. Vi må på alle områder af tilværelsen satse på vækst i konkret og sanselig livskvalitet. Det kan vi imidlertid kun gøre ved samtidigt at afvise den vækst, der handler om de abstrakte og sanseløse penge. Livet eller pengene – det er i sidste ende det valg, vi står overfor!

John Holten-Andersen er medredaktør af ’Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid’ og lektor-emeritus ved Aalborg Universitet.

Økosamfund i Danmark

Samfundsvisioner

33

Tema: Tro

Tema: Tro

Shamanisme

Asatro

– bæredygtighedens urmoder

– de gamle nordiske guder i moderne tid

Det shamanistiske verdenssyn kan være en rigtig fin inspirationskilde til at leve mere harmonisk i verden, og indgyder til bæredygtighed i højeste potens.

Gudrun Victoria Gotved, der er ansat ved Ribe Vikingecenter, fortæller om Asatro, de nordiske guder, at være vølve og spørge runerne til råds.

Gudrun hedder også Vanadisdottir og har skrevet bogen: ’Asatro’.

Af Nicolas Alstrup

S

hamanisme

bliver ofte betegnet som en natur-religion, men det er faktisk ikke så meget en religion, som det er en livsanskuelse, en måde at forholde sig til verden på. En af grundstenene i shamanistiske kulturers verdenssyn er, at de mener, at alting, jordisk såvel som overnaturligt, er gennemstrømmet af en hellig livskraft eller livsessens.

Dette inkluderer mennesker, dyr, og også objekter, som vi i den vestlige verden normalt opfatter som ikke-levende, som f.eks. sten, huler, planter, skyer, planeter, osv.

Den store ånd, universets altgennemtrængende hellige kraft, er indeholdt i alting, og hermed er alting også forbundet.

Eftersom alt indeholder denne hellige kraft, ser de shamanistiske kulturer ikke sig selv som værende hævet over alt andet, som vi mennesker i den vestlige verden

ofte gør. Dyrene, planterne, jorden eller bjergene, ja al eksistens, er ligeværdige familiemedlemmer, søstre og brødre, der skal behandles med den samme respekt.

Det er derfor med stor ydmyghed og ærbødighed, at de shamanistiske folkeslag ofrer deres åndsfæller – planter og dyr, og benytter dem som føde, en nødvendighed for at overleve. De tager kun lige hvad de har brug, og lader heller ikke noget gå til spilde – bruger f.eks. hele dyret, knogler til redskaber, skind som tøj, etc.

Mennesket har, især de sidste par århundreder, haft en tendens til at adskille sig mere og mere fra naturen – der er os, menneskene, og så er der naturen. Men vi kan ikke løbe fra naturen, for vi er selv en lige så stor del af den som planterne og dyrene, vi er en uadskillelig del af naturens økosystem. Mennesket er som små kemiske fabrikker. Cellerne i vores krop lever af den ilt, vi indånder, og alle kropsfunktioner er afhængige af åndedrættet; over 90 procent af vores energi kommer fra den ilt, vi indånder. Den mad vi spiser, bliver nedbrudt i vores fordøjelsessystem, og de forskellige stoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, mineraler, vitaminer osv. bliver herefter brugt som byggeblokke til kroppen – muskler, hormoner, blod-

Foto af Andrea Hejlskov

A Nicolas Alstrup har en bachelor i Indianske sprog og kulturer, og har netop udgivet den shamanistiske inspirerede eventyr-roman ’Sjælehenterne’, som kan købes hos Saxo.

celler, nerveceller, etc. Vi er altså i bund og grund opbygget af den mad, vi indtager.

Ved fordøjelsens nedbrydningsproces frigives samtidig en mængde energi, som vi kan lagre i vores krop, og senere omsætte til bevægelse, organprocesser, etc. Denne energi er i virkeligheden solenergi, som planterne har oplagret via fotosyntese. Når vi spiser dyr, får vi den samme solenergi fra planterne, som de har spist, og lagret energien i deres krop. Vi er altså opbygget og vedligeholdt af naturen, den giver os liv, den er vores kød og blod, og den måde hvorpå vi behandler den, rammer i sidste ende os selv. Shamanistiske kulturer erkender, at deres liv er en gave fra den omkringliggende natur, som nærer og holder dem i live, og behandler den derefter – med respekt.

satroen har vundet flere og flere tilhængere i Skandinavien, Island og mange andre steder i den vestlige verden. For Gudrun Victoria Gotved er det en tro, hun føler, passer til hendes nordiske temperament.

Niels: Hvilken livsanskuelse ligger der I Asatroen, og hvad er det, man tror på?

Gudrun: For mig betyder Asatroen, at man er et ordentligt menneske, så man kan være sig selv bekendt. Et ordholdende menneske, hvor et ord er et ord. Evnen til at tænke selv, tage ansvar for sit eget liv og ikke bare følge strømmen er vigtig for mig. Hvis du vil have en mere harmonisk verden, må du begynde med dig selv, for det du sender ud, er det du får tilbage igen. Det vi sår, det høster vi.

Asatroen er troen på det nordiske gudeunivers, som på mange måder udmønter sig i en naturtro. Naturen er vores helligdom, det er dér langt de fleste laver vores ritualer. Vi vægter naturen og er opmærksom på den i al dens rigdom og levende magi.

De nordiske guder repræsenterer billeder på forskellige sider af menneskers personlighed. Thor styrken, Freja kærligheden osv. For mig betyder det, at jeg kan bruge gudernes styrker til at sende min opmærksomhed derhen, hvor jeg har brug for en særlig styrket indsats.

I Asatroen ligger fortællingen om skæbnegudinderne, Nornerne, der har skabt et net, som vi alle kravler nedad igennem vores liv. Og hver gang jeg rammer en knude i det net, så har jeg et valg. Det er 100% mit eget. Og når jeg går videre, kommer jeg til en ny knude. Osv. Og på den måde, så er det sted, jeg er i mit liv, altid en sum af de valg, jeg har foretaget i mit liv. Det er for mig et billede på en vigtig værdi i Asatroen, nemlig at man har ansvaret for sig selv og sine valg.

Tilsvarende med mytologiens fortælling om Nåstrand, det sted, hvor man kommer hen, hvis man er meneder, nidding, dræber i det skjulte og ikke holder ord. Det er en værdi, vi har haft heroppe i Norden langt, langt tilbage, at man skal kunne stole på et menneskes ord. Det er ikke i orden at ’dræbe i skjul’, fx sladre, manipulere, tage magten med ufine midler bag om folks ryg.

Vi har et fællesskab, fx omkring ritualerne. Og jeg kan se, hvordan alle der deltager går styrket derfra. Der sker nogen ting, og der er nogen kræfter på spil. ’Blót’ er et sådan ritual. Men vi har også arrangementer, cafemøder osv. hvor man bare mødes og snakker.

Og mange er med i vikingetræf og -markeder.

Niels: Du er vølve. Vil du forklare, hvad det er?

Gudrun: Vølven er en troldkvinde, en slags shaman. Vi har forskellige styrkesider, som vi dyrker. Mine er primært runekendskab og magisk sang, ’Galder’. Sangen kan heale og fx tage smerter væk. Du kan se det som resonanssang, vibrationer som går ind og healer Derudover er jeg med i ’Seid’ grupper, hvor en gruppe holder den fælles sang og 1-2 personer rejser ud og for at hente svar på et vigtigt fælles spørgsmål.

Runekastning giver svar på ting, folk tumler med. Min holdning er, at man trækker den rune, man skal have. Den repræsenterer et svar på din udfordring.

Som regel siger folk: ’Hold da op! Det kan jeg godt relatere til’. Jeg arbejder til hverdag med unge på produktionsskolen i Vikingecentret, og de lytter på en helt anden måde, når jeg trækker runer, end hvis det bare var mig, der gav dem svar. Det er et virkelig godt redskab.

Niels: Jeg har et spørgsmål, som

Økosamfund i Danmark

Interview ved Niels Aagaard

35

Tema: Tro | Regional udvikling

Regional udvikling

vi har styrken til det. Vi skal bare turde tro på, at vi kan, og at vi har styrken.

Den tredje rune: ’Gefu’ er runen for balance. Det handler om at turde både give og modtage, hvilket passer meget godt, synes jeg, med harmonien: Alle skal turde både give og modtage. Vi skal fx turde modtage det, som andre – fx flygtninge fra 3. verden – kan give os. Balancen og ligeværdigheden imellem os skal genoprettes. Vi skal stoppe med at gældsætte dem.

Gudrun slutter med at sige: Jeg synes det er vigtigt at tilføje, at asatroen er forskellig fra menneske til menneske. Så det jeg siger her er min tolkning, min version af asatroen, og ikke sådan alle ser på det.

Den Tredje Bølge Økosamfundsbevægelsen opstod i 1990’erne, hvor bæredygtighed var kommet på dagsordenen.

At leve let på jorden, i fællesskaber og tæt på naturen, helst med dyr i nærheden, blev et attraktivt alternativ for mange familier. Nu i 10’erne er en tredje bølge på vej, en videre udvikling af økosamfunds bevægelsens vision til at omfatte en hel region. Visionen er en udvidelse af det sociale og det bæredygtige til at også at omfatte regionens lokaløkonomi.

Af Ross Jackson

D

en første bølge var bofællesskabsbevægelsen i 1970’erne i Danmark. Motiveringen var primært social – en utilfredshed hos mange børnefamilier med de begrænsede muligheder som samfundet kunne tilbyde. På den en side, kunne kvinden – der modsat sin mor, ofte havde en høj uddannelse – blive hjemmegående husmor i et parcelhus i en søvnig omegns­ kommune eller en lejlighed i byen – i begge tilfælde uden meget kontakt med naboerne. Hun skulle opgive sin karriere, men kunne til gengæld give børnene sin fulde opmærksomhed. På den anden side, kunne hun prioritere karrieren og – mod sin vilje – anbringe barnet i en børnehave flere timer hver dag med ukendte virkninger på

barnets fremtid. Ingen af delene var særlig et rigt fritidsliv. Ideen fangede, både i Danattraktive for en del unge kvinder, som mark og udlandet, og ikke mindst senere søgte en tredje vej. Min kone, Hildur, var til seniorerne, der så en alternativ løsning en af dem, der tog initiativet til etablering til en ensomme alderdom, men konceptet af et af de første bofællesskaber med seks blev aldrig mainstream. Det passede ikke familier. Her var der et socialt netværk til alle. med ligesindede fra starten. Her At leve let på jorden og tæt på kunne man deles naturen, helst med dyr i nærheden, blev om en fælles leje­ plads imellem huet attraktivt alternativ for mange familier sene og væk fra trafikken, og man kunne aftale fællesspis- Den anden bølge – endnu engang med ning en gang om ugen, dele haveredskaber udgangspunkt i Danmark – var økosamog biler. Her kunne man deles om børne- fundsbevægelsen i 1990’erne. Bæredygtigpasning, idet der var typisk nogen, som ikke hed var kommet på dagsordenen. At leve var udarbejdende hele dagen. Her havde let på jorden og tæt på naturen, helst med børnene mange voksne rollemodeller og dyr i nærheden, blev et attraktivt alterna-

tiv for mange familier. Mange aktivister og ildsjæle så bevægelsen som en positiv vision i modsætning til bare at være imod de utilfredsstillende samfundsnormer. Man følte, at man var en del af fremtiden – avantgarde. Sådan bliver vi nødt til at bo på længere sigt, tænkte mange. Et økosamfunds økologisk fodtryk er kun det halve af det nationale gennemsnit ifølge flere undersøgelser. Og det er ovenikøbet et bedre liv.

Motivering var derfor delvis socialt, delvis økologisk. Visionen var noget større end bofællesskabsbevægelsens. Snart spredte ideen til resten af verden og Global Ecovillage Network (GEN) blev født i 1995. De største økosamfund omfattede flere hundrede personer samt en del virksomheder og de holdte kurser i bæredygtighed for folket i deres område, der førte med tiden til etableringen i 2005 af Gaia Education, der havde undervist i over 40 lande med de 17 verdensmål før FN opfandt navnet i 2015.

Nu i 10’erne er en tredje bølge på vej, en videre udvikling af økosamfunds bevægelsens vision til at omfatte en hel region.

Hvad skal vi kalde det? I Gaia Education bruger navnet Regional Design Education i modsætning til den snævrere Ecovillage Design Education, som er nu 12 år gammel.

Nogle i udlandet kalder fænomenet for ’regional development’. I Danmark kaldes en af de første prototyper på Langeland for AndelsTanken 2.0. Det er et godt navn, fordi i virkelighed er den tredje bølge en genoplivning af den danske andelsbevægelse,

I Alken tager lokalsamfundet mejeriets vinduer under kærlig behandling på en arbejdslørdag.

Læs om Alken på side 29 Foto af Søren Slebo

Ross Jackson

der uddøde i 1950’erne, da gældsbaseret vækst og regneark tog over fra, hvad der havde været en meget tilfredsstillende og modstandsdygtig samfundsmodel. Resultatet har været udsultning af det man lidt nedladende kalder ’udkants Danmark’.

Den tredje bølges vision er en udvidelse af det sociale og det bæredygtige til at også omfatte lokaløkonomien i en region.

Målet er at bevare de værdier der skabes i en region til regionen og ikke sende dem til hovedstaden og videre til udlandet for at ende i et skattely. Nej, de skal bruges til

geninvestering i lokale virksomheder og kulturen og et bedre lokalt liv. Det skal gøres igennem et samarbejde imellem lokale producenter og forbrugere, hvor fødevareproduktion er central, med hovedvægten på CO2-neutrale lokalproducerede varer.

Men det omfatter også et samarbejde med lokale virksomheder, foreninger, uddannelses institutioner, de politiske partier og kommunen, et ægte ’fjerde sektor’ projekt. ’Udkant på forkant’ kalder jeg det.

Alken Købmanden 2 år: Alken Købmanden har 2-års fødselsdag, og mange er mødt op for at fejre, at den har overvundet alle begynder-vanskeligheder.

Læs om Alken på side 29 Foto af Søren Slebo

Økosamfund i Danmark

jeg gerne vil høre runernes svar på. Spørgs­målet er stort og hedder: „Hvad kan menneskeheden gøre for at skabe en harmonisk verden?“ Gudrun: Jo, det er et stort spørgsmål. Det vil jeg have 3 runer på.

Den første hedder ’Ing’ runen for drømme. Den fortæller, at man skal kigge på, om de drømme, man har, er realistiske. Er det overhovedet realistisk med en harmonisk verden? Måske skal vi starte med et harmonisk land, og så kan vi gå videre bagefter.

Når du så har fundet dine mål og delmål, så er du nødt til at gøre noget for at realisere det. Det kommer ikke af sig selv. Så hvis du vil have en harmonisk verden, så er du nødt til at gå ud og gøre noget for det.

Den næste rune hedder ’Urs’ – uroksens rune. Og den handler om styrke, om at vi faktisk godt kan få en harmonisk verden, fordi

37

Unges visioner

Kolofon Økosamfund i Danmark

Metamoderna

Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Hjemmeside: www.okosamfund.dk

Hvordan har vestlige kulturer forstået sig selv, samfundet og forholdet gennem naturen? Hvilket filosofisk tankegods kan vi trække på, til opbygningen af en bæredygtig mentalitet? Og hvor er der brug for at tænke i helt nye baner? Det er nogle af de ting, tænketanken Metamoderna giver bud på.

Af Louisa Bisgaard

tikken og samfundet. Ikke blot at reagere mod alle de nye udfordringer vi står over for som individer og samfund, men proaktivt at tænke ud over de umiddelbare vanskeligheder og for alvor spørge os selv, hvad vi egentlig ønsker os af livet, og hvilken verden vi gerne så vores børn og børnebørn vokse op i. „Vi er i øjeblikket i gang med at skrive vores første bøger. Den første regner vi med, kommer ud til foråret og hedder The Listening Society: a metamodern guide to politics, book one og omhandler personlig udvikling og dens politiske retning. Bog to, Nordic Ideology: a metamodern guide to politics, book two, kommer ud til efteråret og handler om, hvad vi kan gøre politisk for at udvikle samfundet videre. Bøgerne

Redaktionen: Louisa Bisgaard Lotte Sjelborg Pring Niels Aagaard Marie Chimwemwe Degnbol, sekretariatet Layout og DTP: Malene Terp Forsidefotos: Ulla Trædmark Jensen (øverste) & Louisa Bisgaard (nederste) Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S

Daniel Görtz

Emil Ejner Friis

udgiver vi på Metamoderna, som fra da af kommer til at fungere som et forlag. Vi regner også med at holde en lang række foredrag i forbindelse med bogudgivelserne“ ­– Emil Ejner Friis

Formand: Niels Aagaard Tlf: 4018 9019 E-mail: niels@okosamfund.dk

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Medlemskab pr. år i 2017:

Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr.

1/3 side 600 kr.

1/2 side 800 kr.

2/3 side 1000 kr.

1/1 side 1600 kr.

Bagside 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

* Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Workshop på årsmødet: Verdensregering?

Hjemmeside: Metamoderna.org

Traditionelle idéer

Moderne idéer

Postmoderne idéer

Metamoderne idéer

Tro på Gud

Tro på videnskaben

Kritisk sætten spørgsmålsten ved al viden

Hvordan kan man tage det bedste fra de foregående perspektiver?

Livet går i cykler

Udvikling og fremskridt

Mistænksomhed overfor alle store beretninger om ”fremskridtet” Fokus på symboler og sammenhænge

Kan vi skabe bedre processer for menneskers personlige udvikling?

Monarki

Demokrati

Afsløringen af demokratiets uretfærdigheder

Kan vi omskabe de processer, som vi kontrollerer samfundet på?

Slægt

Individ

Relationerne skaber individet

Kan livets indre dimensioner få størrebetydning i samfundet?

Traditionerne

Det moderne samfund

Ironisk distance Kulturer er blevet undertrykt og ødelagt af det moderne samfund

Hvordan kan “traditionelle”, “moderne” og “postmoderne” mennesker leve godt sammen?

En orden hvor alle har sin plads

En orden hvor alle fortjener sin plads

En multikulturel orden hvor de svare er inkluderet

Hvordan kan politikken tilpasses en mere kompleks virkelighed?

Mennesket har en særlig plads i skaberværket

Mennesket kan omskabe na­tu­­ren vha. sin fornuft

Mennesket har ødelagt naturen

Hvad er menneskets særlige rolle i naturens økologiske systemer?

Facilitator: Louisa Bisgaard, Toustrup Mark

H

vem kan løse de store globale udfordringer som klimaforandringer, krige/konflikter, flygtningefordeling, fattigdom og plastik i verdenshavene?

Hvordan er magtfordelingen i verden mellem finanssektor, loger, multinationale selskaber, nationalstater, FN, NGO’er, sociale medier, befolkninger etc.?

Hvad kunne være det juridiske, politiske og økonomiske grundlag for en ny ledelse for menneskeheden, som vil arbejde for stabilitet og sikkerhed for mennesker, dyr og natur?

Kan Trump blive den nye leder af verden – eller kan den kinesiske præsident Xi, eller Merkel? Kan FN få gennemslagskraft som global ledelse ved at opbygge det største militær og/eller den største økonomi i verden? Hvordan kan et valg til poster i FN gøres mest muligt demokratisk – og praktisk mulig? Hvad skal der til for at en verdensregering ikke bliver til en Big Brother?

Hvad vil der ske, hvis FN tilbyder en borgerløn til alle borgere i verden på 5000,- kr/måned? Hvilke reaktioner vil det give at inddrage alle skattely-formuer i FNs varetægt til at gennemføre bæredygtighedsmålene og klimaaftalen?

Bill Gates har fundet sammen med cirka 25 andre milliardær-filantropister om at omstille verdens energiforsyning til ’Clean Energy’ i gruppen ’Breakthrough Energy Coalition’, og en svensk milliardær har udskrevet en konkurrence om bud på globalt lederskab. Er det milliardærerne, der tegner en løsning?

Richardt Schmidt, forfatter til bogen ’Økosocialisme’: Vi må have en plan for reduceret ressourceforbrug, omstilling af produktionen, det vil sige starten på en overgang fra profitstyret til demokratisk behovsstyret økonomi – hvem kan udføre sådan en plan?

Økosamfund i Danmark

M

etamoderna er et uafhængigt forlag / tænketank registreret i Danmark, somarbejder med at ud­vikle en ny filosofi for verden. De er 3 unge filo­soffer fra henholdvis Schweiz, Sverige og Danmark.

Metamoderna ønsker at støtte bevægelser, regeringer, ngo’er, virksomheder og netværk af enkeltpersoner i forbindelse med overgangen til den digitaliserede, globale og stadigt mere postindustrielle økonomi.

Det metamoderne fokuserer på genskabelsen af det lokale i det globale, relationer, samhørighed, værdier og traditioner og kompleksitet. Det er en positiv vision for samfundet og et bud på, hvordan vi kunne tænke nyt og anderledes vedrørende poli-

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

39

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Den Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 3

Modtager :

5762 Vester Skerninge

Invitation til LØS’ Generalforsamling og Årsmøde GF lørdag den 29. april 2017 samt Årsmødet søndag 30. april

Landsforeningen for Økosamfund, LØS, afholder generalforsamling lørdag den 29. april kl. 13-18. Herefter er der fællesspisning og fest. Det foregår på Toustrup Mark ca. 30 km vest for Århus, Lykkegårdsvej 352 – 400, Toustrup Mark, 8472 Sporup i deres store dejlige fælleslokale.

Søndag den 30. april afholder vi samme sted Årsmøde med en række workshops kl. 10-13, hvorefter vi afslutter med en fælles frokost.

Vi glæder os til to seriøse og festlige dage med masser af folk fra økosamfundene. LØS er midt i en spændende udvikling med nye projekter, kurser, samarbejde med hele den grønne bevægelse og omstillingsaktiviteter bredt. Kom og vær med til at præge udviklingen.

Vi sørger for nogle inspirerende oplæg. Bl.a. kommer Steen Møller lørdag og Ross Jacksson søndag. Der er også indlagt

tid til pauser, fællessange og aktiviteter. Lørdag aften kommer der et orkester og spiller op til dans. Der er overnatningsmuligheder i nærheden af Toustrup Mark.

Lørdag er der beretninger og valg til bestyrelsen samt gruppearbejde om bl.a. de 7 pakker til medlemsservice udarbejdet af LØS. Efter 15. april kan du læse den endelige dagsorden på LØS’ hjemmeside www.okosamfund.dk. Forslag til generalforsamlingens beslutning sendes til bestyrelsen@ okosamfund.dk og skal være modtaget senest 14 dage før generalforsamlingen.

Du må meget gerne tilmelde dig af hensyn til mad, drikkelse, overnatning og en hel masse andet – det kan ske til Pia Edahl på pia.e@okosamfund.dk På gensyn Niels Aagaard, formand for LØS

Medlemmer af LØS Økosamfund og fællesskaber: • Ananda Gaorii Ashram Community, Vig • Andelsboligforeningen Baungård, Vejle • Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping • Andelssamfundet i Hjortshø • Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup • Christiania, København • Den selvforsynende landsby, Skerninge • Det Ny Samfund Thylejren, Frøstrup • Duemosegård, Birkerød • Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ • Foreningen Frikøbing, Hvalsø • Fri & Fro, Odsherred • Friland, Feltballe v. Rønde • Hertha, Galten • Hesbjerg, Blommenslyst • Karise Permatopia • Kollektivet Maos Lyst, Hellerup

• Land.skab, Rønde • Munksøgård , Roskilde • Resendal Mølle, Silkeborg • Skelbæklund, Dianalund • Sorø Økosamfund • Svanholm Storkollektiv, Skibby • Tornsbjerggaard, Hundslund • Toustrup Mark, Sporup • Tranehøj, Snertinge • Udgaarden, Lading • Økosamfundet Dyssekilde, Torup • Økosamfundet Hallingelille, Valsømagle • Økosamfundet SOLENG, Broager • Åbakkehuse, Mern Virksomheder: • Brenderup Højskole • BrugZen Helse- og Kursuscenter, Skanderborg • Chora Connection, København

• Den Grønne Genbrugshal , København • Den økolokiske butik Taraxacum, Hundested • Egen Vinding og datter APS, Ringsted • Gartneriet Rødmose, Viuf • Grøn Omsorg, Nyrup • HOUSE Arkitekter, København • Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde • Kilian Water, Bryrup • Levende Lokalsamfund, Køge • Merkur Bank, København • Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy • Råd og Dåd Butikken, Brovst • UNL /Michael Thomsen, Roskilde • Vestjyllands Højskole, Ringkøbing • World Story Festival, Odense Samt enkeltpersoner. Bliv medlem af LØS via www.okosamfund.dk/blivmedlem