Økosamfund i Danmark #80

Tema: GRØN

LEVE

VIS ?

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Oktober 2016

„Business as usual is not an option“

– vi går i dybden med klodens tilstand

Bæredygtigt byggeri – skovhave – tøjbytte – elbil Her støvsuger vi, som vinden blæser, og slår græs, når solen skinner – at leve i et off-grid hus

#80

Leder

En masse små skridt til en bæredygtig levevis Af Niels Aagaard, formand for LØS

D

a jeg flyttede til Århus, ­goog­lede jeg „økologisk tøj”. Én butik meldte sig. Navnet lød på noget så lidt bæredygtigt som ’Hollywood’, og da jeg dukkede op, viste det sig, at de egentlig kun havde økologisk tøj til kvinder – „Det interesserer ikke mænd”, som de sagde til mig.

For nylig skulle vi købe ny seng, min kone og jeg – efter års nedslidte senge, ville vi gerne have en splinterny. Vi fandt én slags, der var en lille smule økologisk – baseret på latex fra gummitræer. Men gummitræer vokser jo i Sydamerika, så der var noget med transporten, som ikke var helt bære­dygtigt.

Det kan være svært nogle gange at vælge en bæredygtig levemåde. Derfor har vi lavet dette temanummer af LØS’ blad med en masse eksempler på, hvordan vi kan indrette os bæredygtigt i hverdagen. Helt lavpraktisk til inspiration – sådan kan det for eksempel gøres.

Lave byttemarkeder, gavecirkler, deleøkonomi, der skaber fællesskab og genbruger ressourcerne. Leve Off the Grid uden at være på el-nettet. At leve en grøn livsstil.

Eller transport via el-cykler, man deles om.

Omstillingen til bæredygtighed haster, som vi alle ved. Og efter alt at dømme er det civilsamfundet – borgerne, økosamfun­ dene, virksomheder og grønne foreninger, byerne og efterhånden kommunerne, der skal tage teten.

Når du og jeg, og efterhånden alle, begynder KUN at købe økologisk, og lever en ny livsstil, SÅ ændrer firmaerne deres produktion. Og SÅ begynder vi at indrette en helt ny form for bæredygtig økonomi, hvor vi gør alt det, der skal til : Genbruger, komposterer, bytter og deler, stopper overforbruget, dropper kød mest muligt, investerer vores penge og pensioner i grønne firmaer, insisterer på at leve økologisk hele vejen rundt også mht. fødevarer, tøj, huse, energi, transport.

Det er erfaringer fra økosamfundenes mangeårige eksperimenter med at u ­ dvikle bæredygtighed på alle livets områder : Bygge huse, der er økologiske. Eller lave tøj via re-design og up-cykling. Etablere skov­haver, der lagrer kulstof og opbygger jordens ressourcer og samtidig giver os et væld af sunde fødevarer,

„Business as usual is not an option” siger Johan Rockstrøm, en af verdens mest anerkendte klimaforskere – Det er ikke muligt at fortsætte, som vi plejer. Bag den udtalelse står Stockholm Resilience Center med 28 af verdens førende klimaforskere, der bygger på 50 års global klimaforskning.

Eksempler med : Sådan kan du lave en grøntsagsordning, skabe kompost og byhaver inde i byerne, rense og bruge spildevand, så du ikke spilder kostbare vandressourcer.

Rockstrøm m. fl. siger umisforståeligt og uimodsigeligt velunderbygget : HVIS kloden og menneskeheden skal overleve, skal vi inden for de næste få årtier, formentlig under 20 år, fundamentalt og fuldstændig

radikalt ændre vores måde at leve på. Men det kan vi også, er hans pointe.

Foråret 2016 har vi overskredet 4 af de 9 planetære grænser, som afgør alt liv på kloden. Klimaet er blot én af dem. Den helt afgørende faktor bag den alarmerende udvikling for kloden er væksten, ’Den Store Acceleration’ – med dens eksponentielle stigning i vores forbrug og produktion globalt.

Danmark og verden står over for et klima og et vildt vejr med havstigninger, orkaner og oversvømmelser. Global fødevarekrise pga. tørke og muldflugt. Et dansk og globalt landbrug, der er kuldsejlet. Vandkrise og mangel på dyrkbar jord. Stigende befolk­ ningstal og en udryddelse af planetens biodiversitet så massiv, at man taler om den 6. store masseudryddelse. I midtersektionen „Klodens tilstand” undersøger vi alt dette for at finde ud af, hvor alvorligt det står til. Det viser kun én ting : Vi skal ændre alt – primært det økonomiske system og vores livsstil – og vi har kun ganske få år at gøre godt med, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig fremtid.

Leder

8

Bæredygtigt byggeri tager mange former på Friland

4

Gode råd til en sund økologisk bolig

6

Jeg har det stramt med akryl ! – og jeg er glad for uld

8

Skal vi bytte ?

9

Vand bliver en knap ressource

10

Behold vandværkerne på borgernes hænder

10

Spildevand – brug eller smid væk ?

11

Skovhaver for fremtiden

12

Opskrifter uden kød

13

Grøntsagsordning i Andelssamfundet

14

Klodens tilstand

15

Fælles grøntsagsdyrkning i lange lige rækker

23

Biodynamisk landbrug i Hertha

24

Det samfundsnyttige landbrug

25

Permakultur : Fra spildevandsanlæg til produktionsanlæg

25

Off the grid

26

Tillidsøkonomi i byen

28

Deleøkonomi i økosamfund

29

Grøn elektronik ?

29

Et andet vækst-begreb

30

Rækkeviddeangst : Om livet med elbil

32

Hvorfor eje hver sin bil – eller cykel?

33

Friland 30 – et lille hus med stor vision

34

Invitation til efterårsseminar

36

Nyt navn ?

36

15 „Business as usual is not an option“ – vi går i dybden med klodens tilstand

11

26 Økosamfund i Danmark

Indholdsfortegnelse

34

3

Artikel

Bæredygtigt byggeri tager mange former på Friland Af Helle Hestbjerg, forkvinde for Andelsforeningen Friland Fotos af Helle Hestbjerg og Ulla Trædmark Jensen

M

eget

forskellige drømme og rigtig mange tanker, timer, sved, grin og ­tårer ligger bag Frilands, primært selvbyggede, huse.

Friland startede med 14 byggelodder og et fællesareal i 2002. Siden er økosamfundet blevet udvidet et par gange. I dag er vi ca.

100 beboere fordelt på 42 husstande. Nogle har været effektive og bygget færdig for længst, mange er stadig undervejs, mens de sidste har det første spadestik til gode.

Denne udvikling har blandt andet haft som konsekvens, at husene på Friland skal godkendes i henhold til forskellige bygningsreglementer med stadig skrappere krav.

Restaurant med drivhus : En del af Frilands værdigrundlag tager også sigte på etablering af erhverv og arbejdspladser i økosamfundet, så der skabes liv i dagligdagen. Den sidst tilkomne virksomhed er vegetar-restauranten Moment v.

Rikke Overgaard. Restauranten har tilhørende væksthus og permakulturhave, som på sigt skal levere en stor del af varerne til køkkenet. Det træbeklædte halmhus er bygget som prototype på elementbyggeri, hvor lerpudsede halmvægge er præfabrikerede.

Krav om bedre huse er jo overordnet positivt, men byggeri kan ses fra mange vinkler.

På Friland finder vi det vigtigt at vurdere ud fra en bæredygtig tankegang med inddragelse af livscyklusvurdering, miljøbelastning i bred forstand og menneskers sundhed. Og her synes lovgivningen af halte på visse områder.

Vi har dog ingen specifikke krav til husenes bæredygtighed, men en række overordnede hensigter, som vi prioriterer forskelligt, alt efter viden, nysgerrighed på at lære nyt og økonomisk eller energimæssigt overskud.

Halm, hamp, tang og træfiber Bæredygtigheden kommer blandt andet til udtryk ved en hensigt om at anvende natur­ materialer, fortrinsvis i uforarbejdet form.

Der er mange forskellige udgaver af halmhuse på Friland. I de første år gav folk sig mest i kast med halmballer, som blev lerpudset og eventuelt yderligere beklædt med træ. I de senere år er der

blevet ­ eksperimenteret med udvikling af halmvægge til elementbyggeri. Dette indebærer spændende muligheder for udbredelsen af halmhuse.

Flere har også valgt lidt mindre arbejdstunge løsninger som isolering med indblæst træfiber eller træfiberbats. Eksempler på andre isoleringsmaterialer er hamp og hør, og nu afprøves ålegræs i tre af de huse, der er undervejs. Ålegræsset skyller op på strandene og er mindre brandbart end for eksempel halm.

Tænk småt Gennem adskillige årtier har vi vænnet os til at tænke stort og udviklet behov for meget plads og mange rum. Med fokus på CO2-regnskab og ressourceforbrug er det mere meningsfyldt at udvikle arkitekturen, så både plads og naturlig opvarmning udnyttes optimalt.

Flere på Friland har tænkt i at bygge småt, eventuelt kombineret med ekstra, flytbare huse, som kan supplere i årene med børn.

Artikel

Off-grid og selvforsyning : Frilands eneste off-grid hus er bygget af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb. Et lerpudset halmhus med stråtag, som lægges på efterhånden som rughalmen høstes på en mark, de selv dyrker. En frodig permakulturhave med drivhus og udestue giver basis for en meget høj grad af selvforsyning.

Elforsyning sker fra solceller. Vinduerne mellem stuen og udestuen er genbrugsvinduer, men har krævet en dispensationsansøgning.

Da huset som helhed producerer mere strøm end det forbruger, virker det ligefrem tåbeligt, at der skal bruges tid på dispensationer.

Billigt byggeri med genbrug En anden vinkel på bæredygtighed i byggeriet er anvendelsen af genbrugsmaterialer.

For nogle er det en vigtig principsag. Det tager tid, men giver til gengæld også mulig­ hed for meget billigt byggeri.

Rigtig mange frilændere anvender genbrug på udvalgte områder som for eksempel genbrugsbrædder til vægge og gulve ­eller gode, brugte vinduer. Disse vinduer er et eksempel på, at det nye bygnings­ reglement ikke er baseret på en overordnet bæredygtig tankegang, da der er særskilte isoleringsmæssige krav til vinduerne. En større vægtning af den samlede tilstand for et hus synes mere hensigtsmæssig.

Mindre energiforbrug Opvarmning sker i mange huse med masseovne eller fleksmasseovne. De er meget brændebesparende i forhold til almindelige brændeovne, da der typisk kun er brug for at have bål en times tid hver dag. Især

i huse, hvor ovnen er kombineret med lerstensvægge eller lerpudsede vægge og lofter, er der en effektiv opsamling af varmen, som afgives fordelt over døgnet.

Masseovnene giver flere steder også bidrag til opvarmning af brugsvand, ligesom solvarmeanlæg prioriteres af en del. Som alternativ til færdigkøbte anlæg kan de bygges af kobberrør og fladtrykte øldåser og fungere efter selvcirkulerende princip, så der ikke er behov for pumpe eller anden elektronik til styring af systemet.

vores håndværksmæssige kunnen. Det mener jeg dog, at vi overordnet set skal byde velkomment. Det er i både menneskers og miljøets interesse, at vi dygtiggør os. Når vi vil være selvbyggere, har vi fordel af gode muligheder for at prioritere kreativiteten og med økosamfundene skabes rum, som potentielt kan give nye, konstruktive inputs til industrien og håndværksfagene.

Vidensformidling og opbygning af en god dialog mellem de eksperimenterende økosamfund, myndighederne og det øvrige samfund bør have stor prioritet.

I de senere år er der blevet eksperimenteret med udvikling af halmvægge til elementbyggeri.

Dette indebærer spændende muligheder for ­udbredelsen af halmhuse Også solceller har fundet vej til nogle af Frilands huse, som i større eller mindre grad er selvforsynende med el.

Større udfordring selv at bygge Da de lovmæssige krav er blevet skærpet betydeligt på mange områder, er det blevet sværere at være bæredygtig selvbygger.

Der er mange regler og, vi udfordres på

Jeg har en dyb tro på, at kreativiteten og trangen til at bidrage til en god, bæredygtig udvikling for vores samfund vil fortsætte med at være en drivkraft, der skaber glæde og trivsel inden for byggeriet såvel som inden for mange andre områder.

Halmhus med fleksovn og passiv varme : Inger og Jørgen Slots Hansen har bygget halmhus, som er kalkpudset udvendigt og lerpudset indvendigt.

Huset opvarmes med en centralt placeret fleksmasseovn mod væggen til badeværelset.

Udestue bidrager med passiv opvarmning. Byggeriet er godkendt efter BR10 og i henhold til dette, er der lagt varmeslanger i gulvet på 2 værelser. Disse kan evt. kobles til, men er ikke nødvendige i praksis, og kan forekomme at være ressourcespild.

Økosamfund i Danmark

Store vinduespartier mod syd kombineret med lergulv eller stengulv til naturlig lagring af den solvarme, der trænger ind, giver i flere af disse huse et væsentligt bidrag til opvarmningen.

5

Artikel

Gode råd

til en sund økologisk bolig LØS har bedt Karen Abrahamsson, bestyrelsesmedlem i LØB (Landsforeningen for Økologisk byggeri) med mere end 20 år som koordinator i det økologiske arkitekt- og byggefirma Fornyet Energi (www.fornyetenergi.dk) om at samle lidt gode råd hvis du vil skabe et sundt hjem, som bygger på omtanke for mennesker og jorden.

Af Karen Abrahamsson Fotos af Flemming Abrahamsson og Kira Brandt

D

e fleste mennesker bygger kun bolig 1-2 gange i livet – og betaler til dem over mange, mange år. Kapital akkumuleres i huse, som gør dem dyre. Husets udformning vil have afgørende betydning for familiens liv i mange, mange år frem i tiden. En boligs indeklima er helt afgørende for velvære og helse. Sunde mennesker i et sundt hus. Danmark bruger mellem 40 -50 % af vores energiforbrug på fremstilling og brug af huse, så boligerne har en kolossal betydning for nedslidning af kloden og klimaet.

Gør dig klart, at et hus i dagens Danmark er meget kompliceret og komplekst at bygge :

DERFOR :

Emirater, Qatar og Bahrain. Gennemsnitsdanskeren bruger ressourcer svarende til 8,26 globale ha. Mira Illeris, Svanholm, fortæller : „Vi ønsker at vise, at det økologiske fodaftryk på 1,8 globale hektar er muligt og ønsker med vores permakultur at vise det med vores eget liv. Vores mål er at opnå en høj grad af komfort med et lavt energiforbrug.

Husene bliver små, max 80 m² – bygget ind i en sydvendt skråning (= masser af passiv sol og god „jordisolering”) – samtidig planlægges diverse produktions- og fællessteder.

Beboernes livsførelse skal samlet set have en dæmpende indvirkning på klimaforandringerne”.

1. Se på helheden hvor huset indgår Placér huset rigtigt i.f.t. verdenshjørner. Lad huset indgå i planen for hele grunden. Skab uderum, solkroge, skure og annekser gerne med et permakultur design for helheden. Svanholms permakultur /skovhaveprojekt er et eksempel på dette.

Du kan læse mere her : www.permakulturliv.dk Vores klodes ressourcer er udregnet til at være max. 1,8 globale hektar pr verdensborger. Danmark har det 4. højeste globale ­økologiske fodaftryk pr indbygger kun overgået af De ­Arabiske

• Myndighedernes krav til huse er vidtgående • Materialeudbuddet enormt og uigennemsigtigt og indeholder ofte kemiske stoffer, hvis virkninger vi ikke kender • Arbejdslønnen er dyr (indtil vi får skatten væk fra arbejdet) • Det meste byggeri i dag er styret af kapital- og industriinteresser, og ekspresopførelse, hvor et sundt hus med et godt indeklima ofte har en sekundær rolle.

Linda Smiley foran The Heart House på COB Cottage Company, Oregon. Huset er bygget af COB med ler- & kalkpuds.

Lokal energi bl. a. raketovn. Kompost­ toilet og rensning af spildevand. Vand fra lokal kilde. Genbrugsvinduder/døre. www.cobcottage.com.

COB huset hos Fornyet Energi.

Lokale materialer: ler, sand, halm, granrafter. Langhalm på taget.

Hvor langt kan vi komme med lokale naturlige materialer?

Artikel

Tegning af Permakulturhus.

Se mere om hele projektet www.permakulturliv.dk.

3. Overvej realistisk, hvordan I selv kan indgå i planlægning og udførelse Find en god rådgiver og gode håndværkere (se f. eks. LØBs firmaer her : www.lob.dk ). Desværre bliver der ikke uddannet økologiske håndværkere i Danmark. I fremtiden håber vi naturligvis, at alle håndværkere overalt mestrer de økologiske materialer og ­teknikker. Brug alligevel lokale håndværkere, MEN det er meget vigtigt, at de er i stand til at udføre arbejdet, som de måske – på trods af deres håndværksmæssige baggrund – ikke har prøvet før. Jeg kan kun opfordre økosamfundene til at hjælpe med uddannelse af de lokale håndværkere. Indlæg i byggeriet „ekstra timer/dage” for de lokale tømrere / murere / VVS / elektrikere med undervisning og træning fra erfarne økologiske håndværkere.

Det kan være kortere eller længere workshops for de håndværkere, som skal bygge alle husene (eller hjælpe til der hvor egne kræfter og evner ikke rækker). De håndværkere vil ikke blot blive dygtigere til at bygge det aktuelle hus, men i det hele taget få lært sig de finesser og materialer at kende, som gør dem kvalificerede til at bygge sunde huse – og det må jo gerne blive en selvfølge i fremtiden. Jo mere naturlige materialerne er, jo bedre håndværk kræves for at udføre det, så alle reglementer kan opfyldes, og huset bliver langtidsholdbart.

4. Vælg en åndende, diffusionsåben konstruktion Et hus skal være vindtæt, så varmen bliver inde. Ligesom vor egen hud, skal klimaskærmen (det som skærmer et hus udadtil) være regn- og vindtæt. Vi ånder og fugtregulerer dog også gennem vor hud, og det skal huset også kunne. De allerfleste huse som bliver bygget i dag er „tvangsventilerede plastposer” med dampspærre og usunde konstruktioner, som ofte resulterer i råd og svamp.

Se f. eks. www.ecoinnovation.dk, hvor forskellige økologiske ydervægskonstruktioner gennemgås.

5. Indtænk alle aspekter af energi og vand ind og ud af huset Vælg lokale løsninger, som ikke kræver transport af spildevand og energi. Det kan være : akkumulerende energi som : passiv sol, aktiv sol, solceller, masseovn. Lav lokal rensning af spildevand, gerne komposttoiletter, så gør du dit personlige affald til en ressource.

Vælg naturlig ventilation. Altså, lad luften komme ind i huset og ud igen UDEN elektricitet og støj. Lad dit hus være et stille hus. Der stilles i dag meget store krav til luftskiftet i huse, hvorfor varmeveksler systemer er meget populære og højt prioriteret i energiberegningsprogrammerne. Det viser sig imidlertid, at det reelle energiforbrug i et nyt hus er 3 gange større end det ­beregnede energiforbrug, hvilket LØB i denne vinter vil efterprøve i samarbejde med bl. a.

Roskilde Kommune. Ved naturlig ventilation kan du f. eks. få frisk luft ind i huset gennem jord (lidt afkølet om sommeren, lidt opvarmet om vinteren), bruge ventilationsvinduer m.v. Åndende diffusionsåbent hus. Indvendigt tunge akkumulerende murede vægge, så isolering og yderst en træbeklædning.

6. Vælg materialer og konstruktioner, som ikke forurener huset med giftige stoffer Byg ikke „som man plejer”, men overvej hvert enkelt materiale.

Er det sundt at omgive sig med ? LØB har lavet en anbe­falet materiale liste i LØB Nyhedsbrev juni 2016. www.lob.dk 7. Brug materialer, som er skånsomme i naturen Lavt energiforbrug ved fremstillingen, genbrug sparer fremstillingsenergien, mulighed for problemfri bortskaffelse efter levetiden, brug ikke uerstattelige naturressourcer osv.

Økosamfund i Danmark

2. Lav et program for huset Tænk i funktioner – ikke i rum. Lav en liste over jeres behov : Hvordan er jeres familie ? Hvormange / hvornår ? Kan I trække på gæsteværelser, større lokaler i nærheden ? Hvilke funktioner kan være i samme rum ? Hvor bruges funktionen ?

Grundlæggende : HVOR LIDT KAN VI NØJES MED !

Overvej muligheden for at gøre huset fleksibelt, med en kerne, hvor alle de nødvendige funktioner ligger, og buffere i form af annekser, shelters, væksthuse o.lign. Det har ingen mening at bygge et stort hus af skræk for de ganske få år, hvor der er teenagere i huset. Brug zoning i husplanen. Ikke alle rum behøver altid stabil høj temperatur. Åben huset mod syd med masser af akkumulerende materiale, som kan holde på solens varme. Luk huset mod nord og placér de kolde rum her : spisekammer, vaskerum, depoter m.v. Planlægningen er vigtig, for her ligger alle de svære og gode afgørelser, som senere kommer til at være jeres „anden hud” – ly for vejr og vind med gode energikilder og sunde materialer, som ikke forgifter jeres familie.

7

Interview

Interview med

Lotte Sjelborg Pring, Thylejrens økosamfund

Jeg har det stramt med akryl !

– og jeg er glad for uld Upcykling og redesign af tøj Interviewer : Niels Aagaard Fotos af Lotte Sjelborg Pring

J

eg syr om og laver nyt tøj af gammelt – upcykling og redesign som det hedder. Mest fordi jeg ikke kan lade være ; det er sådan jeg udtrykker mig kreativt. Jeg bliver inspireret af det, jeg ser i det tøj, jeg står med. Derudfra ser jeg, om det skal være en frakke, en poncho, en hue eller f. eks. nogle håndledsvarmere.

Heroppe i Thylejren er uldbukser jo et stort hit. Ved upcykling tager du noget, som er tænkt på én måde, og bruger det på en anden. F. eks. en trøje, der bliver til et par bukser.

Danmark forbruger 90.000 tons tøj om året, meget af det produceret i Asien. En tredje­ del ryger direkte til afbrænding, en del bliver til genbrug, noget bliver brugt til andre ting – møbelfyld og isoleringsmåtter og alt mulig andet. Moden skifter otte gange om året, så det er masser af næsten ikke-brugt tøj, vi smider væk. Og tøj er den 4. største kilde til forurening.

Redesign og upcykling er én måde at forøge genbrugsprocenten på. Vi livsforlænger tøjet på den måde. Der er flere og flere, som beskæftiger sig med redesign. F. eks. et firma hvor du kan komme med dine gamle yndlingsstoffer og dit gamle tøj og få det

syet om til noget mere tidssvarende, lige efter dit eget hovede.

Jeg har ikke købt nyt tøj i årevis Jeg køber aldrig noget nyt tøj, det er ikke nødvendigt. Det gamle tøj som jeg omsyr, får jeg f. eks. fra økosamfundets tøjbytte-­ arrangementer eller vores genbrugs­butik eller den fælles tøjbænk, vi har, hvor man lægger sit brugte tøj, så andre kan bruge det.

Jeg laver noget tøj, som jeg kan lide – synes er smukt osv. Og der er kun den ene af slagsen. Det er jo også værd at tage med : Dét man laver er unikt, for der er kun én af slagsen i verden. Her i vores samfund er folk glade for, at der kun er den ene af slagsen. Hvis jeg laver noget til folk, så er

hængt på ham lige siden, han fik den. Og han fryser aldrig.

Og så er det en sjov og kreativ proces at lave tøjet. Det er både terapi for folk der er kreative, det er billigt, og det er unikt, og så er det virkelig ressourcebesparende.

Så der er mange grunde til at gøre det. Jeg tror, vi i fremtiJeg køber aldrig noget nyt den vil se mange butikker o.l. tøj, det er ikke nødvendigt dukke op med redesign. Det er ikke de pæne mennesker det jo personlige gaver, med et personligt på kontor, der er mit publikum. Det gør, at udtryk. Der er nogle af dem, som jeg har jeg kan lave tøjet mere legende, levende, syet tøj til, som nærmest bor i det. Jeg har kreativt og livsgladt. Jeg syr efter mit eget f. eks. syet en jakke til min mand, lavet af hjerte, og så må folk kunne lide det, hvis de to gamle filttæpper – den har kostet 20 kr. synes. Der meget inspiration at hente på for de to tæpper, og de er varme. Den har www.pinterest.com, slutter Lotte.

Artikel

Østerbro byttemarked

I Den Selvforsynende Landsbys tøjbytte går man ikke forgæves efter børnetøj, men de voksne kan også være heldige at få fornyet garderoben. De særligt lækre stykker tøj har efterhånden siddet på alle landsbyens børn.

Mange udefra vælger at donere deres brugte tøj til landsbyen.

Tøjbytte i Thylejren

Skal vi bytte ?

Mange økosamfund har tøjbytte – her kan du se eksempler fra Toustrup Mark, Thylejren og Den Selvforsynende Landsby. Men selvom du ikke bor i økosamfund, er der alligevel masser af muligheder for at bytte.

„Byttemarked – giv, hvad du har – tag, hvad du skal bruge”

Byttebutikker

er overskriften for de byttemarkeder, der pibler frem overalt i landet. Konceptet er som regel enkelt : 1. Du finder noget af værdi, og som du ikke bruger mere 2.

Du tager det med på byttemarkedet og fordeler det i de rette kategorier (tøj, elektronik, køkkenudstyr, bøger, ­legetøj, osv.)

3. Du finder noget, du selv vil have, og tager det med hjem

Der findes også deciderede byttebutikker for tøj, som eksempelvis tøjbutikken SWOP i Svendborg. Her kan man gennem et medlemskab bytte sit brugte tøj til nyt. Når du kommer med et stykke tøj, bliver det inddelt i enten kategori A eller B, og du kan bytte det et stykke tøj i samme kategori eller få et tilgodebevis. Det kræver medlemskab at være med, og man kan bytte sit tøj lige så tit, man har lyst. SWOP har også udviklet et franchisekoncept, hvis du drømmer om at få din egen tøjbyttebutik.

Hvor svært kan det være ? Læs mere på www.byttemarked.nu

Læs mere på www.swop-svendborg.dk

Tøj byttes på Toustrup Mark i TØNDEN. Navnet kommer sig af, at det oprindeligt blot var en tønde placeret i Vaskehuset. Nu er den tønde ekspanderet til flere baljer, bøjlestang og hylder med børnetøj i forskellige aldersklasser.

Økosamfund i Danmark

Fotos af byttemarked.nu, Lotte Sjelborg Pring, Pia Duus Jensen og Louisa Bisgaard

9

Artikel

Vand bliver

en knap ressource

V

and er en begrænset ressource.

Der findes kun det vand, planeten har nu, og der kommer ikke mere. Vand er en forudsætning for alt liv på jorden. Lige fra den tørreste ørken til den frodigste regnskov, fra insekter og til mennesker. Ingen kan leve uden det. Mennesket består af 6070 % vand, og vi kan leve højest én uge uden vand.

Jorden består af 70 % vand, så det kan være svært at forestille sig, at der ikke skulle være vand nok på jorden til at dække alles ­behov. Men kun 2,5 % af vandet er ferskvand. R ­ esten er saltvand og kan ikke bruges som drikkevand.

Der er et stigende pres på verdens vand­ ressourcer. Fra år 1900 til 2000 er verdens vandforbrug steget mere end dobbelt så

meget som verdens befolkning. Ifølge FN vil verdens samlede vandforbrug stige med 30 % frem til år 2030, og vandmangelen vil ramme 3 mia. mennesker på kloden.

Kampen om vand er spået at skabe ligeså betydningsfulde konflikter i det 21. århundrede, som olie har gjort i det forrige.

Problemerne med at skaffe vand nok bliver yderligere forstærket af, at den globale

Behold vandværkerne på borgernes hænder Godt og rigeligt drikkevand er et af vores største goder – men vi glemmer ofte, hvor vigtigt det er, fordi det langt de fleste steder er billigt og bare fungerer. Lokale vandværker er et godt eksempel på, at en lokal forsyning kan være forbrugerejet og drives med en høj grad af frivillig indsats.

Men den lokale organisering er under pres disse år – og har brug for aktive bestyrelsesmedlemmer.

Af Ole Dall, bestyrelsesmedlem i Bjert-Stenderup Vandværk

G

odt halvdelen af landets husstande får vand fra et at de 2000 mindre, forbrugerejede vandværker. De drives typisk af en bestyrelse med en håndfuld lokale medlemmer, evt. i samarbejde med en administrator og nogle forskellige konsulenter. Landets kommuner driver de fleste af de resterende vandværker, men har ofte udskilt forsyningen i kommunale driftselskaber. Der er stor interesse fra private virksomheder i at overtage en større del af drift og ejerskab af vandforsyningen.

Samtidig stilles der stigende krav til vandværkerne vedr. dokumentation, kvalitet og finansiering, så flere mindre vandværker kan blive tvunget til at ophøre som selvstændige forsyningsforeninger.

Lav nabo-vandværker En måde at modvirke denne udvikling på, er at styrke de lokale vandværker ved frivillig opbakning til foreningernes drift og udvikling. I stedet for kommunal overtagelse (med risiko for senere privat­ isering) af de lokale vandforsyninger kan

man samarbejde om driftsopgaver mellem nabo-vandværker, hvilket er den udvikling, Foreningen Danske Vandværker anbefaler sine medlemmer at arbejde for.

Tag snakken om gift i haven Nogle af fordelene ved at beholde vandforsyningen på lokale hænder er, at der er større viden og bevidsthed blandt forbrugerne om betydningen af at passe på vores vandressourcer. Vandværkerne kan være med til at formidle oplysning om vandets oprindelse og følsomhed for lokal

Artikel

temperatur stiger, ørken breder sig og isen smelter, samtidig med at meget vand forurenes gennem gødning, sprøjtemidler, vores kemi og affald.

Om mindre end 50 år vil vi være vidne til et kollaps af verdens vandressourcer, hvis vi fortsætter. Store globale firmaer er begyndt i stor stil at opkøbe verdens vandressourcer.

Så det bliver vigtigt for os, at have indflydelse på vores vandreserver. Og at sørge for, at vandet har en tilstrækkelig god kvalitet.

Kampen om vand er spået at skabe lige så betydningsfulde konflikter i det 21. århundrede, som olie har gjort i det forrige.

Spildevand

– brug eller smid væk ?

For de fleste er spildevandet noget, vi bare skal af med – vi skyller ud i toilettet og så er det væk. Eller hvad ? Nej, det er det jo ikke. Mange økosamfund renser selv deres spilde­ vand, i stedet for at pumpe det ind til rensningsanlæggene, med deres energi- og kemikrævende processer.

Pilefordampningsanlægget i Den Selvfor­ synende Landsby – her pumpes alt spildevand fra toilet, vask og bad ud. Nogle har kompost­ toiletter og håndterer selv afføring, mens andre har træk og slip. Spildevandet løber til to bund­ fældningstanke og her bundfældes afføring, papir mv. Herefter pumpes spildevandet ned i det lukkede pileanlæg. Pilene suger væske og næring fra spildevandet og lader det fordampe igen gennem bladene. På den måde kommer spildevandet hurtigt tilbage i kredsløb igen.

Foto : Pia Duus Jensen.

Det lokale vandværk er med i www.giftfrihave.dk og holdt en kampagnedag i samarbejde med beboerforeningerne, kommunen og den lokale havenetværksgruppe for foreningen Praktisk Økologi.

På Munksøgård har vi separationstoilet, hvor urinen opsamles i tanke i hver enkelt bogruppe og køres ud på markerne som gødning. Resten renser vi sammen med det grå spildevand i et sandfilter.

Sandfilteret består af 1 bundfældningstank og 2 kamre, som spildevandet skal igennem, før det pumpes ud i selve sandfilteret, som er anlagt mellem Munksøgård og Himmelev Bæk.

Spildevandet renses i en biologisk proces, inden det efter gennemstrømning ledes ud i Himmelev Bæk. Spildevandsgruppen overvåger systemet på ugentlig basis, tilser tankene, aflæser elfor­ brug og tester vandet i udløbsbrønden for at sikre, at vi ikke udleder spildevand med for høje værdier af skadelige stoffer.

forurening bl. a. med sprøjtegifte i private haver og ved professionel brug. Et konkret eksempel er lokale kampagner for giftfri haver. Bjert-Stenderup vandværk organiserede således en giftfri have dag i foråret 2016 i samarbejde med 10 lokale beboerforeninger, Kolding Kommune og Praktisk Økologis lokale havenetværk.

Plocheranlægget på Hesbjerg er etableret centralt i landsbyen, og er et biologisk vand­rensningsanlæg, der fungerer via vandbassiner, bakteriekulturer og filtre. Anlægget frem­ står som en frodig have med forskellige vandbassiner, der udover vandrensningen også skaber levested for en mangfoldighed af insekter og små dyr. Lyden af det klukkende vand samt synet af den smukke have er afstressende i sig selv og skaber en værdi i landsbyen. Desuden kan man hente vand til havebrug, og der er mulighed for at genan­ vende vandet til toiletskyl. Anlægget fylder omkring 200 m2 og er designet til at dække det daglige behov for 50-100 mennesker.

Økosamfund i Danmark

Foto : Susanne Koch Andersen.

Foto : Christian Krog Rasmussen.

11

Artikel

Svanholm Permakultur Skovhave har haft mange hundrede besøgende. Her er det kursister fra et permakultur certifikatkursus, der er på workshop. Foto af Mira Illeris

Skovhaver for fremtiden Af Esben Schultz og Mira Illeris

I

2012, kort efter vi havde tilknyttet os Svanholm Storkollektiv for at arbejde på at realisere seks små permakultur­ landbrug, gik vi i gang med at etablere en skovhave på 3000 m2. En skovhave til demonstration, erfaringsopbygning og planteopformering. Og hvad er så en skovhave ? … Jo, skovhaven er et permakulturelt dyrkningssystem, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske og flerårige grøn­ sager dyrkes i blandingskultur. Skovhaver er højproduktive, kulstoflagrende, opbygger jordens frugtbarhed, og er modstandsdygtige over for sygdomme, skadedyr og tørke. Skovhaver er et bud på et alternativ til landbruget, et bud på hvad vi skal leve af i fremtiden.

Udbytte – Skovhaven springer ud nedefra Skovhaven har en tempereret urskov som model og den springer ud nedefra. Først

på foråret kommer de flerårige grønsager i bunddækkelaget, og her er vores erfaring, at vi kan høste den første salat en uge efter frost – længe før vi sår de enårige grønsager og på et tidspunkt, hvor der i Danmark importeres store mængder grønt. Salater fra skovhaven er fulde af vitaminer og smagsoplevelser pga. den store mangfoldighed i arter. Bunddækkelaget er der, hvor vi har den store diversitet af planter, hvilket bl. a. understøtter bier og andre nyttedyr.

Så efter bunddækket springer buskene ud, både de kendte som f. eks. hindbær og solbær, men også en række mindre kendte bær og nøddebuske.

Endelig kommer kronlaget med frugt og nødder, hvor sidstnævnte vil kunne erstatte noget af det korn og kartofler, vi ellers spiser som basismad i dag.

Dyrkning der modvirker klimaforandringerne Hver gang jorden vendes ved pløjning for at skabe et såbed til de enårige afgrøder, kommer der unaturligt meget luft ned i jorden. Ilten (O) går i forbindelse med kulstoffet (C) i det døde plantemateriale, og sammen stiger det op i atmosfæren som CO2 . Sammen med det høje forbrug af fossile brændsler, f. eks. til kunstgødning og kørsel af maskiner, gør dette, at op mod 25-50 % af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning kan tilskrives landbruget.

Kulstofindholdet i markerne er unaturligt lavt, men heri ligger netop et kæmpe potentiale for at modvirke klimaforandringerne, for så kan indholdet genopbygges. Hvis vi omdanner pløjet jord til skov, kan vi regne med, at der i opbygningsperioden på 50-90 år vil blive optaget kulstof svarende til 540-900 tons CO2 pr. hektar – svarende til 10 tons pr år i 70 år.

Alt i alt står skovhaven grøn og produktiv fra det helt tidlige forår til det sene ­efterår, og det gør samlet set, at vi udnytter ­fotosyntesen bedst muligt og dermed får et højt samlet udbytte. Et udbytte som egner sig til selvforsyning og lokalt salg.

Skovhaven i juni er overdådig med spiselige blomster.

Foto af Mira Illeris

Arbejdsmængden Vores skovhave er stadig ung, og vi har ikke erfaringer med den fuldt etablerede ­skovhave. Men vi har erfaret, at det ikke tager lang tid at plante kron- og busklag.

Etablering af bunddækkelagets mange planter er derimod tidskrævende. Der er intet arbejde med jordbehandling, vanding og gødning i den etablerede skovhave, men lidt lugning og en del høstarbejde vil være der være permanent. Fordi vi arbejder med naturens egen frodighed i stedet for i mod den, er arbejdsindsatsen alt i alt lille. De flerårige planter vokser uden vores hjælp.

En skovhave som reelt alternativ til fødevaresystemet Vores hovedinteresse med skovhaven har fra starten været, om den kan være med til at udvikle et reelt alternativ til det

Artikel ❘ Opskrift

i­ndustrialiserede fødevare­system baseret på enårige afgrøder, som har en lang række uheldige virkninger på miljøet og klimaforandringerne.

Arbejdet har derfor båret præg af forsøg med blandingskulturer, bl. a. med mindre kendte plantearter. Nogle har vist sig gode, mens der er andre, vi nu vælger fra. Vi er gået efter de planter, vi synes er lækrest, lettest at dyrke og mest produktive. Vi har afprøvet 170 plantearter.

Vores erfaringer bygger vi nu videre på under etableringen af Svanholm Permakultur landbrug. Vi formidler egne og andres erfaringer videre gennem Tidsskrift om Permakultur. For skovhaver er en ny dyrkningsteknik i vores del af verden, mens den i f. eks.

Kina og dele af Indien har været kendt i år tusinder.

D

Esben Schultz og Mira Illeris ved indgangen til skovhaven. Ønsker du mere dybdegående viden om skovhaver er der bragt mange artikler om emnet i Tidsskrift om Permakultur og du kan høre P1– natursyns udsendelse „Skovhaven skaber fødevarer og modvirker klimaforandringerne”. Foto af Dorte Dalgaard

Kødfrie dage

et vakte opsigt, da et flertal i Etisk Råd i foråret foreslog afgifter på oksekød. Årsag : Ifølge forskningen kan vi nedbringe udledningen af drivhusgasser fra fødevarer med 20-35 % ved at skære ned på kød fra drøvtyggere. Fødevarerne står allerede for en cirka en fjerdedel af den globale udledning af drivhusgasser, så der er et stort potentiale i at udskifte bøffen med en vegetarret.

Men det er ikke kun oksekødet, vi skal skære ned på. Kød er generelt ressourcekrævende, og vi lægger beslag på kæmpe arealer i andre dele af verden for eksempelvis at lave foder til vores mange grise.

Skal vi så alle sammen være vegetarer og veganere ? Måske ikke, men ‚hverdagsvegetarisme‘ er en betegnelse, der er kommet for at blive. Derfor får du her lidt inspiration til de kødfrie dage.

Vegedeller Ingredienser Kan laves af alle mulige grøntsager.

Som grundopskrift skal du bare have noget : Kogt kartoffel / cous cous / ris / quinoa / bulgur / kogte kerner / kogte bælgfrugter Løg og / eller porre De grøntsager du har kogte, revne, snittede Lidt mel – gerne kikærtemel Frø, nødder, kerner (sesam, solsikke, græskar, hasselnødder) Evt. æg Evt. ost Krydderier : spidskommen, hvidløg, paprika, timian, Det du kan lide

Sådan gør du Ned i foodprocessoren eller rør det godt sammen i en skål.

Lad det gerne stå og trække et stykke tid.

Er massen for våd, tilsættes en smule mel.

Paneres evt i cornflakes eller rasp.

Steges i olie over svag varme til de er gennemstegte.

Gode sammen med bagte grøntsager, noget godt brød og en salat / råkost.

Kan fint puttes i et pitabrød eller en tortilla dagen efter, eller bare på et stykke brød eller i en sandwich.

Slip fantasien og kreativiteten løs og prøv dig frem.

Økosamfund i Danmark

Af Lotte Sjelborg Pring Illustration af Phillip André Simon

13

Artikel

Grøntsagsordning i

Andelssamfundet Af Jan Kølbæk Foto af Karen Margrethe Jensen

G

røntsagsordningen i Andels samfundet i Hjortshøj er en mulighed for alle interesserede for at kunne høste friske, økologiske og biodynamiske grøntsager direkte fra jorden på marken. Friskopgravede grøntsager af egen avl smager nu engang bedre end dem, som man køber i butikken. Samtidig sparer man miljøet for en klimapåvirkning ved at spise grøntsager, som ikke skal transporteres nogen steder (undtagen måske på cykel !).

Ideer og motivation Konceptet er, at alle medlemmer er fælles om at dyrke et udvalg af grøntsager på en del af landbrugsarealerne (1,2 ha) i Andelssamfundet. Man betaler et beløb for at være med i ordningen og skal samtidigt regne med at bruge et minimum af 20 timer per voksen i arbejdet på marken. Herefter kan man frit høste af grøntsagerne på marken til eget forbrug.

I 2016 er vi 84 voksne medlemmer og ca.

45 børn. Heraf er godt en fjerdedel medlemmer, som ikke bor i AIH, men som bor andre steder i byen. Så ordningen er også en god eksponent for at knyttte Andelssamfundet tættere sammen med resten af byen i Hjortshøj.

Tilfredsstillelsen ved at gå ud på marken og høste gode, økologiske grøntsager, som man selv har været med til at plante og passe, er den gennemgående drivkraft bag ordningen. Sammen med den gode samvittighed ved at nedsætte miljøbelastningen og det gode sociale fællesskab i ordningen er det den bærende motivation bag grøntsagsordningen.

Derudover betyder det biodynamiske og økologiske en stor del for nogle medlemmer, mens det for andre har stor betydning, at der kan spares en del på madbudget ved at være med i ordningen. Men fælles for alle er glæden over friske grøntsager af egen avl.

Arbejdet Ordningen organiseres af en styregruppe, som planlægger arbejdet, lægger en markplan, sørger for indkøb af frø og planter, står for kommunikationen til medlemmerne og generelt er tovholdere.

Medlemmerne er inddelt i forskellige arbejdsgrupper, som håndterer specifikke opgaver. Såsom udplantning, håndsåning, drivhus, radrensning og vanding. Derudover er medlemmerne også inddelt i lugegrupper, hvor hver lugegruppe har a­ nsvar

for at luge og hakke nogle specifikke rækker på marken gennem sommeren. E­ndelig er der et antal større fællesopgaver (løgsætning, porreplantning, m.m.), hvor alle hjælper til.

Til hjælp med arbejdet har vi en mindre og overvejende ældre maskinpark og traktor, som kræver lidt fingerfornemmelse, men som er en uundværlig hjælp i arbejdet.

Udfordringer Vores landbrugsjord er ikke optimal til grøntsagsdyrkning, da den er for leret og tung. Sammen med det ustadige danske sommervejr gør det, at det undertiden kan være frustrerende og arbejdskrævende at få et fornuftigt udbytte ud af anstrengelserne. Men generelt lykkes det nu ganske fornuftigt alligevel, på trods af, at vi i bund grund jo er glade amatører ud i grøntsagsdyrkningens kunst. Der er dog altid en enkelt eller to af afgrøderne, som ikke lykkedes så godt hvert år.

Endvidere er det et stort arbejde at håndluge og hakke 1,2 ha grøntsager. Så det kræver en indsats af medlemmerne i nogle perioder. Og vi har også problemer med en stor bestand af harer, som vil spise vores små planter. Hvilket gør, at vi må lægge fiberdug over en del grøntsager efter plantningen, hvilket er en stor arbejdsopgave.

Men alt i alt, så kommer vi hvert år i mål med tilfredse medlemmer og masser af grøntsager til høst på marken.

Artikel

Klodens tilstand „Business as usual is not an option“, Johan Rockstrøm, Klimaforsker Af Niels Aagaard, Formand for LØS Fotos af The Ocean Agency, Stockholm Resilience Centre, Irum Shahid, Ayhan Yilmaz

De fleste af os ved vel, at det står temmelig galt til med klimaet. Men hvor meget ? – er det først år 2100, vi begynder at mærke noget, sådan for alvor? Og hvad med alle de andre ting : Fødevarekrisen, vandmanglen, befolkningstilvæksten, havenes ødelæggelse osv. ?

Jeg arbejder for omstillingen til bæredygtighed, fordi det for mig repræsenterer et bedre liv – livskvalitet, sunde fødevarer og boliger, mere fællesskab, mere tid og selvbestemmelse, et enkelt liv med omsorg for kloden.

Det har været et større studie. Og en øjenåbner : For det haster, og det er nødvendigt.

Meget mildt sagt. Vi har, siger en af verdens førende klimaforskere, noget der ligner maksimalt 20 år til omstillingen. Steen Hildebrandt giver et sigende eksempel i forhold til dét : Hvis du opsummerer al produktion siden vores tidsregnings start år 0 og frem til året 2011, så vil du opdage, at 25 % af al den produktion er skabt fra år 2000-2011, en fjerdedel på bare 11 år. Det viser lidt om, hvor hurtigt vi bevæger os den forkerte vej (tiltrædelsesforelæsning ved Aalborg Universitet, 2016).

Som f. eks. filmen „Domain“ – og alle mulige eksempler fra hele verden, fra økobevægelsen og bare dette blad – viser, så kan det lade sig gøre at omstille.

Vi skal bare handle, og det skal være nu.

Vi skal ændre tingene. Vi har viden ; vi har magten – og det er os, som skal gøre det Johan Rockstrøm 2016

Økosamfund i Danmark

Men også fordi det skal ske af hensyn til fremtidige generationer. Og et eller andet sted har jeg savnet at forstå situationens alvor, både bedre og grundigere : Hvor vigtigt eller nødvendigt er det at omstille til bæredygtighed ? – Og hvor meget haster det ?

Dét ville jeg forsøge finde ud af : Hvor galt står det egentlig til ?

15

Artikel

De 9

planetære grænser „

B

usiness

as usual is not an option.“ Udtalelsen stammer fra Johan Rockstrøm, én af verdens mest anerkendte klimaforskere, da han i 2009 præsenterer „De 9 planetære grænser“ udviklet af Stockholm Resilience Center. Bag rapporten og systemet står 28 af verdens førende klimaforskere.

Han siger umisforståeligt og uimodsigeligt velunderbygget : Hvis kloden og menneskeheden skal overleve, skal vi inden for de næste få årtier, måske kun 20 år, fundamentalt og fuldstændig radikalt ændre vores måde at leve på. Men det kan vi også, er hans pointe, og nævner gennem alle sine foredrag lige siden en lang række eksempler på dét.

Centrets mange forskere har på grundlag af 50 års global klimaforskning defineret de 9 områder af alle økosystemer og alt kredsløb på jorden, som er altafgørende for selve livet på planeten. Og for hvert område har de defineret de grænser, som vi ikke kan overskride, uden at afgørende økosystemer bryder sammen.

4 af de 9 grænser er overskredet i 2015 I 2009 havde vi overskredet 3 af de 9 grænser fortæller deres første rapport : Klimaet, Biodiversiteten og kredsløbet for kvælstof og fosfor (forklares nedenfor). I januar 2015 præsenterer Centret en opdateret og langt mere udviklet udgave af de 9 planetære grænser. Den viser, at vi nu har overskredet 4 af de 9 grænser : Den fjerde overskredne grænse er „brugen af land og jord“, hvor vi hastigt er på katastrofekurs.

De 9 planetære grænser giver os med ét et redskab, som vi kan styre efter globalt.

Et redskab som viser det rum, som al menneskelig aktivitet skal holde sig inden for.

Dermed bliver det et redskab for„fuldstændig omvæltning med innovation af helt nye systemer„, som Rockstrøm sagde ved præsentationen i 2015.

Den store accelleration

„Business as usual is not an option.“ Johan Rockstrøm er en af verdens mest anerkendte klimaforskere, som i 2009 præsenterede „De 9 planetære grænser“.

Den helt afgørende faktor bag den alarmerende udvikling for kloden er væksten, „Den Store Acceleration“ : „Tag alle para­ metre, som har betydning for menneskelige livsvilkår“, siger Rockstrøm i en amerikansk ­T V-udsendelse fra 2015, – „fra befolkningsvækst, til byernes vækst, den voldsomt øgede produktion, en mangedoblet transport, tab af regnskov og biodiversitet, muldflugt, forsuring af oceanerne, udledning af CO2 og methan, accelereret

tab af frisk drikkevand osv. Alle kurverne for disse parametre viser kun én tendens : En eksponentiel stigning. Vores forbrug og produktion er gået amok og har skabt denne store accelleration“.

På vej ind i en ny æra : Den Antropocene I 11.000 år har vi levet i den Holocene tidsalder, som var den bedst tænkelige ramme om menneskehedens liv med stabile, forudsigelige økosystemer. Alle tidlig­ ere perioder i klodens historie har budt på voldsomt vanskelige livsvilkår. Men den Holecene periode var Edens Have, hvor menneskenes eksistens blev understøttet af planetens stabilitet som aldrig før.

Nu bevæger vi os ind i en ny tidsalder, siger Stockholm Resilines Centers forskere : Den Antropocene tidsalder, hvor det er menneskeheden som afgør planetens udvikling og dermed dens skæbne. Så store er vores påvirkninger allerede.

Den nye tidsalder kendetegnes ved, at forudsigelighed og stabilitet forsvinder. Når belastningerne når visse tipping points går økosystemernes resiliens / modstandskraft tabt, og så bryder de sammen, pludseligt og uforudsigeligt. Alle de 9 planetære områder hænger sammen og påvirker hinanden. Så sammenbrud ét sted fører andre med sig.

Sådan vil vi opleve pludselige sammenbrud i økosystemer, som da Australiens store koralrev for ikke så længe siden pludselig mistede sin modstandskraft, kollapsede og blev til død havbund. Årtiers mishandling fra havforurening, turisme, overfiskeri, klima­ændringer osv. havde nået et tipping point – hvorefter økosystemet brød sammen på ganske kort tid.

Artikel

Klima

– en overskredet planetær grænse

Derfor er vi nødt til at „bøje kurverne“ – stoppe den eksponentielle vækst, Den Store Accelleration i forbruget, produk­tionen, CO2-udledningen osv.

Montreal­ aftalen 1987, hvor verdens lande aftalte at stoppe udledning af stoffer, der ødelægger ozonlaget, er ét godt eksempel på, at det lader sig gøre.

I dag er denne grænse ikke længere overskredet.

Vi kan ændre grundlæggende på måden, vi lever. „Intet forhindrer os i at skabe udviklingen selv“, som en af pointerne i Resiliens Centrets 2015 rapport lyder. Men det skal ske snart, for vi skal til et lav-CO2 samfund på ingen tid : „Vi står over for den største og hurtigste transformation i det næste årti i menneskets historie“ (Johan Rockstrøm, 2015).

Filmen „Domain“ viser det så fantastisk og enkelt : Vi kan bøje kurverne og omstille til et bæredygtigt liv. Alle artiklerne i dette blad er enkelt eksempler på det samme, – folk der omstiller. Det samme gælder verdens økosamfund, grønne foreninger og øko virksomheder : Når civilsamfundet, landsbyer, virksomhederne, stadig større regioner og lande starter den store omstilling, så kan det gå rigtig hurtigt. Så „Act now !“ som den svenske professor Rockstrøm så indædt insisterende fortæller verden.

De næste afsnit giver et billede på, hvorfor det er så forbandet vigtigt at omstille nu. Vi har valgt at lægge vægten på to af de fire overskredne grænser.

D

en 30. oktober 2012 ramte orkanen Sandy USA’s østkyst og skabte voldsomme oversvømmelser. Orkanen kom med en bredde på 1600 km svarende til området mellem København og Paris og med vindstød på op til 160 km i timen. Den ramte New York City 1½ time efter, den indtog østkysten ved New Jersey og fyldte biltunneler, gader og motortrafiknettet. I den sydlige del af Manhattan steg vandstanden til 4,2 m over det normale. Helt symbolsk satte Sandy Wall Street, pengenes magtfulde mekka, under vand og ude af drift.

I Bangladesh lever 30 mio. mennesker i lavtliggende deltaområder, der jævnligt rammes af tsunamier – 30 m høje flodbølger som kommer med en fart af 50-100 km/t og raserer alt på sin vej – mennesker, landsbyer, vejnet, jernbaner etc. De ødelægger befolkningens muligheder for et trygt liv, overhovedet at leve. Mange områder i Burma og andre dele af Asien oplever det samme. Tsunamierne er fremkaldt af jordskælv eller forskydninger i havbunden, som begge skyldes ændringer i vandets globale cyklus og klodens opvarmning, der øger havenes tryk på havbunden.

Orkanen Sandy og Tsunamierne i Asien skyldes – på hver sin måde – klimaforandringerne.

Drivhus effekten skaber global opvarmning Fra 1950 til i dag er den globale temperatur steget med 1 grad celsius. Sidste rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) 2014 siger, at vi vil få en global temperaturstigning på 4 grader celsius år 2100, – baseret på et forsigtigt og konservativt skøn.

Kloden bliver varmere. Det skyldes især øget udledning af drivhusgasser, bedst kendt som CO2 og methan. Gasserne i atmosfæren skaber en drivhuseffekt og dermed en opvarmning.

Ved Rio topmødet i 1992, for 24 år s­ iden, sagde verdens ledere til hinanden, at kloden ikke måtte nå over en 2 graders opvarmning, for så vil irreversible og ukontrollerbare katastrofe-processer sætte i gang. Det vil kræve, at CO2-indholdet i atmosfæren holdes under 350 ppm (parts per million luftenhed). I dag 2016 har vi nået 409 ppm. Og det går eksponentielt den forkerte vej.

Hvor IPCC i 1990 sagde, at vi bliver nødt til at mindske CO2-udledningen, er de globale årlige udledninger i stedet steget med næs­ ten 30 %. Hvis udledningerne af CO2 bliver ved med at stige som hidtil, må der om 20 år ikke udledes ét gram CO2, hvis 2 graders målet skal holdes.

Opvarmningen skaber havstigninger og orkaner Opvarmningen skaber havstigning. IPCC regner med, at havstigningen vil være 2 m ved år 2100. Det er et politisk og meget forsigtigt skøn, som antager en moderat afsmeltning af iskapperne på Grønland og Antarktis og udelukkende ser på den termiske udvidelse af havene, den der sker pga. havets opvarmning.

Men i dag ved vi, at Antarktis smelter langt hurtigere end nogen havde troet.

Den smelter nedefra, via floder af smeltevand under isen. Det samme gælder Grønland. Ved et sted mellem 1 og 4 graders global stigning – man ved ikke præcis hvor

Økosamfund i Danmark

De 9 planetære grænser giver os med ét et redskab, som vi kan styre efter globalt. Et redskab som viser det rum, som al menneskelig aktivitet skal holde sig inden for.

17

Artikel

– vil al Grønlands is smelte. Det alene vil få havene til at stige 7 m.

Havstigningerne skaber oversvømmelser og mindsker det land, menneskeheden har til rådighed f. eks. til at producere føde­ varer. Og opvarmningen af verdenshavene skaber orkaner og stormflodsbølger, fordi der er mere varmeenergi i havet, der ved fordampningen overgår til luften. Jo varmere, jo kraftigere orkaner.

Selvforstærkende virkninger Temperaturstigningen sætter samtidig en proces i gang, hvor isen smelter – glet­ schere, bjergtoppe, Grønlands indlandsis, isen ved polerne, tundraen, Arctic. Der hvor isen før reflekterede 90 % af al energi fra solens stråler, suger jorden, hvor isen nu er smeltet væk, i stedet solens stråler til sig – og bliver opvarmet. Det øger processen og skaber en ond cirkel, der ikke ender noget godt sted. Irreversible processer kaldes det, uigenkaldelige, selvforstærkende og uden for vores kontrol.

En af de store jokere er permafrosten.

Både Alaska og Sibirien oplever histo­ riske varmerekorder. Der er sommerdage, hvor det er varmere i Alaska end i Florida.

Vintertemperaturerne er mange steder 10 grader højere end tidligere. Det medfører, at permafrosten tør. Permafrost er jord, der permanent er frossen. Det dækker 24 % af den nordlige halvkugle. I denne frost er der methan, en drivhusgas, der er 22 gange stærkere end CO2 i forhold til at skabe drivhuseffekt. Når permafrosten tør, nedbryder mikroorganismerne jordens organiske materiale og udleder CO2 og methan. Der findes ingen kendte metoder til at fryse permafrost, når det først er optøet. „Vi har kurs direkte mod et af de mest alvorlige klimamæssige Tipping Points – og politikerne ser apatisk passive til“, skriver Per Henriksen fra Klimabevægelsen, 2016, om dette. „Vi ved, at vi skal udfase de fossile brændstoffer som olie, kul og gas, men vores globale olie-afhængighed har ALDRIG historisk været større, og olieforbruget vækster fortsat (…) Vores globale ­gas-forbrug har heller ALDRIG været større,

og det er i kraftig vækst, fordi gas i stigende grad erstatter kul (…) ifølge de mest seriøse globale energi-fremtidsstudier vil den årlige globale udledning af drivhusgasser om 20 år være 5-20 % højere end i dag, først og fremmest som følge af ikke-OECD landenes øgede vækst“, vurderer han.

Konsekvenserne er mange og voldsomme Konsekvenser er mange og delvist kendte.

Den globale opvarmning skaber tørke. ­Texas, der er hårdest ramt af klimaforandringer i USA, var ramt af en tørke fra 2011-2015. Maj 2015 kom regnen som et voldsomt skybrud. Regnen kom i mængder svarende til 27 års forbrug af drikkevand for hele verden. Men jorden var for tør til at opsuge regnvandet. Derfor endte vandet med i stedet at erodere landbrugsjord med ud i floder og hav. De sidste 10 år har Texas haft over 100 dage per år med over 55 grader celcius. Landbruget dør. Og hele verden kender den globale opvarmning : 14 af de 15 varmeste år i planetens historie har været siden 2000.

I Grønland var der 2 uger i sommeren 2012, hvor den grønlandske indlandsis skiftede farve fra hvid til blålig-mørk. Fra at være en af de vigtigste afkølende faktorer for planeten, blev Grønland pludselig varmelagrende. I de 2 uger mere end USA og Kina tilsammen. Det er blot ét udtryk for et muligt tipping point.

Klimaforandringerne skaber tørke og vildt vejr. Og det skaber klimaflygtninge, for man kan ikke dyrke noget under tørke (selv om det kan vendes ved nye dyrkningsmetoder). FN regner med, at 1,2 mia. mennesker år 2050 vil være flygtninge pga. klimaforandringerne.

I store områder af jorden vil der blive tørke, år efter år. Intet kan gro, for der er ingen vand. I andre områder får vi vildt vejr, med skybrud, haglbyger, orkaner, tyfoner og flodbølger. Overalt vil vi opleve oversvømmelser. F. eks. lever 40 % af USA’s befolkning ved kyststrækninger, som man regner med vil blive oversvømmet inden 2050. Og hvis man tror, at klimaforandrin-

gerne er noget, der „kun“ rammer andre, langt væk – ­Polerne, eller lande i Afrika, mennesker i Asien, så er det en fatal misforståelse. Klimaet vil sætte dagsorden for EU og for Danmark helt ned i mindste detaljer. Alene nedbørsforøgelsen vil vanskeliggøre almindeligt landbrug. Byer skal flyttes. København bliver oversvømmet.

Lolland og store dele af Jyllands vestkyst forsvinder osv.

IPCC sagde i sidste rapport : „Risici forbundet med temperaturer på fire grader eller mere omfatter en markant udryddelse af arter, global og regional fødevareusikkerhed, og deraf følgende begrænsninger på almindelig menneskelig aktivitet“. Al Gore klima-ambassadørerne taler i deres uddannelsesprogram om „Et vejr på steroider“ – fuldstændig vildt og uforudsigeligt.

James Hansen, leder af NASA’s klimaforskning og anerkendt klimaforsker, siger efter års observationer af Arctic fra rummet : „De hurtigt voksende havstigninger vil ødelægge hovedparten af verdens store byer.

Og skabe massive flygtningestrømme, som vil gøre store dele af kloden umulig at styre.

Dét vil være resultatet af ‚blot‘ en 2 graders global opvarmning“. Med andre ord : Det niveau for CO2-udledning, som verdens ledere har besluttet som værende acceptable, og man derfor styrer ­CO2-udledningen ud fra – vil lede til udslettelse af store dele af vores civilisation om bare 1-2 generationer.

– Hvis ikke vi gør noget nu.

Hvad gør vi ?

100 % grøn energi er ikke nok. Vi skal opbygge et helt nyt økonomisk system, som ikke laver blind vækst. Vi skal nedbringe vores ressourceforbrug, leve en grøn livsstil med vægt på livskvalitet. Lave genbrug af alle ressourcer, skabe bytte-dele-gave økonomier. Et helt nyt CO2-lagrende landbrug overalt på kloden. Lokal produktion af varer. Vedvarende energi. Olie, kul og gas skal blive i jorden osv. Vi skal gøre det hele.

Artikel

Brugen af jorden og landet

– overskredet planetær grænse

J

orden

er en endelig ressource – der bliver ikke mere af den. Og der er ikke noget liv uden jord, for uden jord ingen planter, ingen dyr og ingen mad. Så vi kan kun brødføde verdens befolkning, hvis der er jord nok, og den bruges hensigtsmæssigt. Og verdens­ befolkningen stiger fra i dag 7 til knap 10 mia. i 2050.

Men det samlede areal af dyrkbar jord svinder hver eneste dag som følge af den måde, vi bruger jorden på, f. eks. det industrielle landbrug og dets monokultur som udpiner jorden. I løbet af de seneste 40 år er 30 % af planetens dyrkbare jord forsvundet alene

pga. jorderosion og muldflugt (NOAH, Bæredygtig Omstilling).

I et oplæg, Al Gore holdt i forbindelse med COP15 i 2009, sagde han tørt : „Efter mine oplæg siger folk af og til : Bare vi dog kunne finde på noget, der kan binde al den CO2.

Og jeg svarer venligt : Det har vi faktisk allerede. Det hedder et træ !“ Men siden 1950 har vi fældet halvdelen af al regnskov for at få træ og plads til landbrug, plantager, kvægdrift, byer, veje osv. Den massive skov­ rydning overalt på kloden er katastrofal for klimaet, fordi træerne kunne have lagret CO2. År 2050 vil de tropiske regnskove, ifølge forskerne på feltet, være fuldstændig

ødelagte og have frigivet en kulstofbombe på 200 mio. tons til atmosfæren (Jason Hickel, The Guardien / Information 2016).

En fortsat brug af planetens land på den måde vil være en katastrofe.

Omfanget af verdens samlede landareal mindskes i takt med at havet stiger. Samtidig ødelægger de accelererende oversvømmelser med saltvand stadig større dyrkningsområder. Det øger problemerne : Mindre jord og land at gøre godt med til en global voksende befolkning. Til billedet hører, at de rige lande bruger størstedelen af jorden, sådan bruger f. eks. EU land i Asien, Afrika og Latinamerika, som de selv skulle

Økosamfund i Danmark

Siden 1950 har vi fældet halvdelen af al regnskov for at få træ og plads til landbrug, plantager, kvægdrift, byer, veje osv. Den massive skovrydning overalt på kloden er katastrofal for klimaet, fordi træerne kunne have lagret CO2.

19

Artikel

bruge for at skaffe sig føde. Halvdelen af al den jord, EU bruger, kommer fra 3. verden.

Planetens rigdom af land med dets mang­ foldighed af forskelligartede økosystemer bliver verden over i stort omfang omdannet til landbrug. Det medfører et katastrofalt fald i biodiversiteten. Og ligeså afgørende : Landbruget dyrkes i stigende grad industrielt og monokulturelt, hvilket gør at mulden forsvinder.

For monokulturen udpiner jorden, fordi man dyrker én sort, år efter år, på samme mark. Det betyder, at mulden bliver fattig på næringsstoffer, på biodiversitet og liv i form af bakterier, svampe, insekter, regn­ orme, der er en forudsætning for planternes vækst. Det betyder igen, at udbyttet falder år for år. Landbrugets svar på det har været øget brug af gødning og pesticider. Men gødning består af kvælstof og fosfor, som ødelægger vandløb, søer og have og øger drivhusgasserne. Og pesticider er gift, der går i maden, vi spiser. Øget gødning er som et fix : En dyr, kortvarig glæde. Og udpiningen fortsætter. Gødning, pesticider, mekaniseret landbrug m.v. er baseret på olie, hvorved de kæmpemæssige agroøkonomiske interesser kommer til at spille uskønt sammen med de kæmpestore oliefirmaer.

Den udpinte jord bliver tør, let og porøs og dermed et let bytte for storm og regnskyl, som blæser eller skyller mulden væk.

Det hedder muldflugt eller jorderosion – 1/3-1/2 af al dyrket jord i USA er truet af muldflugt.„De øverste jordlag af de globale landbrugsarealer kan være udpint inden for blot 60 år“ (The Guardian / Information).

Samtidig ændrer jordens udpinthed på planetens samlede vandcyklus : Regnvandet opsuges i stadig ringere grad, fordi udpint jord, mangel på vådområder samt mindre skov opsuger mindre vand, som i stedet løber til havet uden at gøre gavn.

Klimaforandringerne fører til tørke og ørkendannelse, hvilket ødelægger landbrugsjorden. 52 % af al landbrugsjorden er ifølge FN påvirket af nedbrydning.

Industrilandbrugets dyreproduktion er som bekendt en anden væsentlig del af hele denne måde at producere og tænke landbrug på, hvor naturen og dyrevelfærd tilsidesættes for pengeinteresser.

FN siger i ny rapport at vi skal væk fra det industrielle landbrug En rapport om det globale landbrugs- og fødevaresystem fra FN’s internationale ekspertpanel, 2016, – „From Uniformity to Diversity“, – opsummerer omkostningerne ved det nuværende system sådan : Udbredt nedslidning af den frugtbare jord, samt vandmiljøet og økosystemerne verden over. Store udledninger af drivhusgasser. Tab af biologisk mangfoldighed.

Stress for landmænd samt hårdnakket sult og underernæring i dele af verden – samtidig med hastigt voksende problemer med fedme og livsstilssygdomme andre steder.

2 mia. mennesker lider af sult, mens 1,9 mia. lider af fedme.

Rapporten konkluderer : „En undersøgelse, der dækker 55 afgrøder dyrket på 5 kontinenter gennem 40 år, viste, at det økologiske landbrug var mærkbart mere profitabelt, trods lavere arealudbytte“, fortæller rapporten. „På grundlag af den dokumentation, der er samlet her, findes der muligvis ingen større risiko end den, der er forbundet med at fastholde det industrielle landbrug og de systematiske problemer, det skaber“. Siger altså 22 af verdens fødevareeksperter via FN i år 2016.

Men det er svært for verdens landbrug at skifte. For de er fanget i onde cirkler og kontrolleret af store selskaber. „Tre selskaber kontrollerede næsten 50 % af verdens kommercielle marked for såsæd i 2007, syv selskaber kontrollerer reelt hele forsyningen med kunstgødning, og fem selskaber deler 68 % af verdens agrokemiske marked“ (fra FN rapporten). „Det er ikke mangel på beviser, der holder det agroøkologiske alternativ tilbage.

Det er misforholdet mellem dets meget store potentiale for at forbedre udbyttet på tværs af fødevaresystemerne og dets

meget ­mindre potentiale for at generere profit til de agroindustriellle selskaber“, som Olivier de Schütter sagde ved rapportens offentliggørelse. Det er kortsigtede profitinteresser, som gør at vi misbruger jorden.

Småbønder er ansvarlige for langt størstedelen af verdens fødevarer – globalt set for 70 % af al den mad, verden spiser, – og de producerer langt mere effektivt end det industrielle landbrug i modsætning til den udbredte tro på, at vi kun kan skaffe føde nok, hvis vi industrialiserer verdens landbrug. Sult løses primært ved, at verdens små landbrug øger evnen til at blive selvforsynende. Her er økologi en effektiv løsning. FN-registreringer fra mere end én million østafrikanske landbrug viser, at små producenter med økologisk landbrug får 2-3 gange mere mad ud af marken. Det skyldes simple økologiske metoder, som styrker jordens frugtbarhed. Og fordi mere frugtbar jord holder bedre på vand, er produktionen mere robust over for tørke og erosion, som følger med klimaforandringer.

Men det er de store Agrofirmaer, som tjener pengene, – samtidig med at de magtfuldt står bag en fortsat ødelæggelse af planetens jord og land.

Hvad gør vi?

Landbrug må skifte til agroøkologi. Til permakultur, biodiversitet og vekselvirkning mellem arter som lagrer CO2 og opbygger jordens ressourcer igen. Til intensiv udnyttelse af jorden i mindre enheder. Til et landbrug uden pløjning med et minimum af de maskiner, som i dag ødelægger humuslaget. Til lokal produktion og afsætning (korte værdikæder), med fødevarepriser, der afspejler produktionens reelle og miljø­ indregnede pris. Vi kan selv ændre samt satse på verdens småbønder og standse al køb hos de store agrofirmaer. Vi kan lave jordfonde, så økolandmænd kan opkøbe jord. Droppe al kemi, gødning og pesticider. Og meget andet. Vi har allerede opskrifterne til et landbrug, der gør os langt mindre sårbare, mere robuste og med et langt større udbytte end konventionelt landbrug.

Artikel

Frisk drikkevand,

biodiversitet og de øvrige planetære grænser

Vand bliver en knap ressource I bund og grund har vi drikkevand nok.

Men fordi vi forgifter én stor del af vand­ ressourcerne gennem forurening og lader en anden stor del forsvinde ud i havet samtidig med, at vi alle forbruger stadig mere vand mindskes vores vandressourcer drastisk. Om mindre end 50 år vil vi være vidne til et kollaps af verdens vandressourcer, hvis vi fortsætter.

Vand er en begrænset ressource – der findes kun det vand, planeten har nu, og der kommer ikke mere. Vand er en forudsætning for alt liv på jorden. Men der er et stigende pres på verdens vandressourcer : Ifølge FN vil verdens samlede vandforbrug stige med 30 % frem til år 2030, og vandmanglen vil ramme 3 mia. mennesker på kloden. Det er en grænse, som ikke er overskredet i dag, men som er i risiko for at blive det.

Biodiversiteten – den sjette masseudryddelse af arter er i gang Biodiversiteten er for længst overskredet som grænse – den tredje grænse. Verdens dyrebestand er blevet halveret siden 1970. I øjeblikket udrydder vi 1000 arter ud af hver

million art på kloden hvert år. Biodiver­ siteten er afgørende for fødevarer, regulering af vand- og klimacyklusser samt det meste af vores produktion. Så det er en ekstraordinært uklog gren at save over, mens vi sidder på den.

70 % af alle store fisk i oceanerne og 20 % af dyrene på landjorden er forsvundet. 75 % af den genetiske diversitet i landbrugsafgrøder er tabt, fordi lokale bønder opgiver deres egne afgrøder til fordel for de kommercielle. Derfor lever menneske­heden i dag af blot 12 forskellige plantearter. Forskerne siger åbent, at vi er vidne til den sjette masseudryddelse af arter i planetens historie – den femte var udryddelsen af dinosaurerne. Og det er os mennesker, som skaber den. Det gode er, at vi kan ændre adfærd.

Kvælstof og fosfor udledning har overskredet, hvad planeten kan holde til Planetens biokemiske cyklus er den fjerde overskredne grænse. Kvælstof (nitrogen) og fosfor er de to helt dominerende stoffer i den forbindelse, og de kommer især fra landbruget og industrien. Begge stoffer er afgørende for al plantevækst og indgår f. eks. i industrilandbrugets gødning.

Det meste fosfor ender i have, floder og søer, hvor det skaber iltsvind, mens det meste nitrogen ender i havene og atmosfæren. Begge stoffer ødelægger planetens økosystemer, når de udledes i de mængder, der har været tale om de sidste 50 år. Også her er det inden for menneskers mulighed at gøre noget for radikalt at mindske udledningen.

De sidste 4 grænser De sidste 4 grænser er : 1. Oceanernes forurening og ­forsuring.

2. Atmosfærens forurening med partikler og kemiske stoffer i røg, støv og giftige luftarter 3. Kemisk forurening, tungmetaller og radioaktivt materiale 4. Ozon i jordens stratosfære.

Denne sidstnævnte grænse er ikke længere overskredet som følge af 200 landes aftaler i Montreal 1987 om ikke at udlede ozon-nedbrydende stoffer. Som Stockholm Resilience Center siger : Det er et klart eksempel på, hvad vi som menneskehed kan gøre for at redde planeten (læs mere om disse grænser på http://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html).

Vi vil opleve pludselige sammenbrud i økosystemer, som da Australiens store koralrev for ikke så længe siden pludselig mistede sin modstandskraft, kollapsede og blev til død havbund.

Økosamfund i Danmark

D

e øvrige 7 planetære grænser skal blot omtales helt kort. Her er tale om vand – biodiversitet – kvælstof og fosforudledning – oceanernes forurening og forsuring – atmos­færens forurening – kemisk forurening, tungmetaller og ­radioaktivt mate­ riale – og ozon i jordens stratosfære. Først om vand.

21

Artikel

Planeten er forudsætning for produktionen og alt liv

V

ed den internationale konference i Stockholm om verdens fødevaresituation, EAT, i juni 2016, siger Johan Rockstrøm i sit oplæg „A New Economic Model for Food, Planet and Health“ : „Vi står på toppen af et bjerg, nemlig dét bjerg, som kurverne fra Den Store Acceleration, al vores vækst, repræsenterer. Og herfra har vi en unik udsigt, som sætter os i stand til at indse, at vi skal handle og tage aktion nu, globalt“. Og han fortsætter med den helt afgørende pointe, at vi skal have et økonomisk system, hvor produktion og økonomi passer til planetens grænser – ikke omvendt !

Vi må indføre en ny form for governance (offentlig styring) og management tankesæt, siger han : Vi bliver nødt til at gå fra at have fokus på kontrol og linearitet, og i stedet udvikle vores evne til at agere fleksibelt i et system med turbulens og

Texas, der er hårdest ramt af klimaforandringer i USA, var ramt af en tørke fra 2011-2015. Maj 2015 kom regnen som et voldsomt skybrud. Regnen kom i mængder svarende til 27 års forbrug af drikkevand for hele verden. Men jorden var for tør til at opsuge regnvandet.Derfor endte vandet med i stedet at erodere landbrugsjord med ud i floder og hav.

uforudsigelige skift. Vi skal udvikle en helt ny styreform, hvor vi evner at omdanne kriser til innovation – så enhver større krise fører os til at udvikle passende svar.

Det var det, der skete i Latinamerika, da man i større regioner fandt ud af, at det pløjningsbaserede, monokulturelle landbrug udpinte jorden. I stedet begyndte man med nye dyrkningsmetoder. Man gik fra CO2-udledende til CO2-oplagrende og biodiverst landbrug. Det samme sker i Australien, hvor man forsøger at opbygge modstandsdygtighed for det store koralrev : Great Barrier Reef. Eller i Sverige, hvor man genopbygger store vådområder. Vedvarende energikilders udbredelse er nok et eksempel. I et interview fra 2016 tilføjer Rockstrøm : „Vi skal ændre tingene. Vi har viden ; vi har magten – og det er os, som skal gøre det“.

Der er en mildt sagt stærk tendens til at tilsidesætte bæredygtighed af hensyn til økonomi og vækst. Argumentet lyder i al lammende enkelhed : Vi har ikke råd til at tage hensyn til planeten eller miljøet, for det vil gå ud over økonomien, væksten, arbejdspladserne.

Men intet kunne vel være mere forkert.

Planeten er selve forudsætningen for økonomien, og produktionen kan kun lade sig gøre, hvis vi har en nogenlunde stabil planet med de nødvendige ressourcer. Al produktion fra biler, til huse, fødevarer, tøj, osv. – alt kommer fra jorden. Så den er vores forudsætning. Derfor har vi ikke råd til at lade stå til, vi har ikke råd til at lade være med at gøre noget for klimaet og de øvrige områder.

FN’s 17 Verdensmål bliver også kaldt for Bæredygtighedsmål, fordi de opstiller mål for hele verdens befolkning i de kommende årtier frem til 2030 med stor vægt på bæredygtighed. Heri hedder det bl. a. : Vi skal opnå fødevaresikkerhed og bære­ dygtigt landbrug. Skabe bæredygtig forvaltning af vand. Bæredygtig energi.

Bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst. Gøre vores byer resiliente og bæredygtige. Sikre bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre. Sikre bæredygtig brug af oceanerne, skovene, genoprette biodiversiteten, bekæmpe ørkendannelsen. Og styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.

Man kan sige, at FN langt hen har gjort den internationale grønne bevægelses mål gennem 30 år til sine og har udbredt dem som mål for hele verden. Målene – og hele den verdensomspændende pondus bag – gør dem for mig at se til relevante pejlemærker i den omstilling, som nu så småt er gået i gang overalt.

Artikel

Fælles grøntsagsdyrkning i lange lige rækker

September måned. „Lange lige rækker“ af porrer, gulerødder, pastinak, kål og meget andet.

be

r

Fe br ua r

No ve m

s

Okto

ber

Mart

mber

April

Septe

st

M

gu Au

Juli

aj

Juni

I „lange lige rækker” har vi rykket køkkenhaven ud i marken : Vi bruger maskiner i produktionen, men kun i meget begrænset omfang, og vi har fokus på reduceret jordbehandling. Eksempelvis har vi højbede og faste kørespor, hvor hjulsporene fungerer som stier og arealet mellem hjulene som såbed. Vi undlader at pløje jorden, men harver og fræser i alt to gange. Der er brug for mange arbejdstimer i „lange lige rækker”, og i april måned laver vi derfor et skema med oversigt over arbejdsopgaver og deres timeforbrug, som alle i Den Selvforsynende Landsby kan skrive sig på. Størrelsen på de „lange lige rækker” er tilpasset antallet af mandetimer, så vi sikrer os, at opgaverne bliver løst.

er emb D ec

I

Den Selvforsynende Landsby laver vi maden i fællesskab – herunder grøntsagerne. Vi har en række mindre køkkenhaver, hvor alt dyrkes ved håndkraft og med faste bede, to polytuneller – og så har vi ‚lange lige rækker‘ ; 1500 m2, hvor vi dyrker de ting, vi spiser rigtig meget af og kan opbevare i vintermånederne.

Janu ar

Af Kai Glad og Pia Duus Jensen Foto af Pia Duus Jensen og Illustration af Phillip André Simon

Årshjul for „lange lige rækker“ (2016) Januar : Frøindkøb hos Bingenheimer.

Marts : Forspiring af porrer og kålsorter i varmebænk. Skema med arbejdsopgaver sendes ud.

April : Hele arealet harves med traktor. Der bliver kørt en del

Afgrøder i „lange lige rækker”

omsat kompost ud.

5. maj : Hele arealet fræses med traktorfræser, og umiddelbart efter sår vi valske bønner og udplanter kålsorter. Al såning foregår

Alle rækker er 60 meter lange.

manuelt med såmaskine.

10 rækker gulerod

2 rækker porrer

2 rækker rødbede

1 række kål

Pinsen 14. 15. og 16. maj : Der bliver sat løg, udplantet porrer

2 rækker pastinak

2 rækker valske bønner

og knoldselleri og sået rødbede, gulerødder og pastinak.

6 rækker løg

15 stk. squash

Slut maj: Squash og hokkaido plantes ud på areal dækket af

2 rækker knoldselleri

15 stk. hokkaidogræskar

ukrudtsdug.

Juni – juli – august : Alle bede og stier renholdes med 2 hjulhakker

Mange tilgange til selvforsyning Der er mange tilgange til selvforsyningen. Nogle laver grøntsager, andre holder dyr til kød, uld og mælk, nogle sylter, laver

udtyndet.

Slut juli : Vi begynder at høste løg med top og spidskål.

Først i august : Vi kan høste gulerod og valske bønner.

marmelader, rugbrød, mælkesyregæring, andre laver hø, wrap

Midt i august : Alle løg bliver høstet, og vi kan begynde at høste

og korn til dyrefoder, osv. En har sat sig for at producere og

alle afgrøder til konsum.

tilberede så mange tomater, at vi kan være selvforsynende med

Oktober : Vi høster grøntsager til vinteropbevaring. Gulerod,

flåede tomater og ketchup. Alt selvforsyning er til fælles brug og

pastinak og rødbede bliver lagt i kasser i lag med sand. Løgene

hver voksen forpligter sig til fire timers frivilligt arbejde om ugen,

tørrer på loftet og bliver opbevaret frostfrit i laden. Grønkål og

som dog også kan være med andet end selvforsyning. Mange

rosenkål overvintrer på marken og porrer opbevares frostfrit i

lægger mere end det.

polytunnel.

Økosamfund i Danmark

uden brug af maskiner. Der bliver håndluget i selve rækken, samt

23

Artikel

Biodynamisk landbrug i Hertha Levefællesskabet Hertha i Galten har valgt biodynamik som dyrkningsmetode.

Biodynamisk gartner Birthe Holt fortæller her om principperne i det biodynamiske landbrug.

Tekst og fotos af Birthe Holt, biodynamisk gartner, Hertha

I

Herthas dyrkes grøntsagerne ud fra biodynamiske principper. I Hertha har vi taget et fælles ansvar for, at den jord som skal brødføde os, kan give os de stoffer og kræfter vi har brug for. De kræfter vi skal bruge for at udfolde os optimalt. Vi valgte det biodynamiske, da det fokuserer på frembringelse af fødevarer af højest mulig kvalitet. I et samarbejde med naturen bruger vi de biodynamiske præparater til at styrke opbygningen af en levende jord.

Skånsom jordbearbejdning, luft og gode betingelser for mikrolivet i jorden sammen med udbredt brug af grøngødning er elementer i opbygning af den gode, levende jord. Grøngødningen består af en mangfoldighed af bælgplanter, græsser, urter, bi-planter og meget mere, eller kløvergræsmarker, som afgræsses i mange folde. Sådan øges jordens

indhold af mikroorganismer, regnorme mm. og kulstof, humus og dets kvaliteter øges. „Vi bliver i det levende” Koen er vigtig for opbygning af jordens frugtbarhed, så vi har et begrænset kohold og komposterer gødningen med de seks biodynamiske præparater – lægeplanter, der har gennemgået en proces, så de understøtter livet i jorden. Jorden belives herved på mange planer, fysisk, homøopatisk, biologisk, og vi bliver i det levende.

Vi har fokus på at skabe liv og frodighed og ernære planterne gennem humusen i jorden. Når solen skinner kan planten vokse gennem fotosyntesen, og den kan hente de næringsstoffer, den har brug for, i jordens humus. Når man bruger kunstgødning, gylle eller for meget kompost (letopløste næringsstoffer) går det i vandet

Tip til den lille have : – Opbyg jorden med grøngødning, løsn jorden før såning og sprøjt humus-præparat lige

Litteratur og mere viden om biodynamisk landbrug www.bdgrowing.com, top kvalitets infor­mation på engelsk.

Søg på www.biodynamisk.dk Marie Thuns havebog er god.

Culture and Horticulture af Wolf D. Storl er på engelsk og rummer et væld af god information.

Se også www.birtheholt.wix.com/ biodynamisk for mere information, kurser mm.

i jorden, og man får en tvangsfodret plante.

Se billeder af planter, der strutter – ikke af tvangsfodring – men af sundhed.

Rytmer I det biodynamiske stræber vi efter at samarbejde med naturen. Vi lever bevidst med i årstidens og dagens rytmer ; vi sår efter månens og planeternes stilling på himlen, bruger sædskifte mm.

efter såning og kisel efter tre uger. Slå grøngødningen ned, når den blomster, fræs evt. øverligt og så din afgrøde, eller grav.

– Lav kompost, få fat på noget komøg og tilsæt de seks biodynamiske kompostpræparater.

– Dyrk det du kan lide, og det du kan overkomme.

– Find en have-ven i området.

– Dyrk en mangfoldighed af træer, buske og grøntsager.

– Gå på et havekursus, hvis du er helt grøn.

Vi arbejder ikke kun med stoffer, men også med kræfter, som er det, der giver os liv og vitalitet.Det er vigtigt at få et personligt forhold til den jord, man arbejder med, og de naturånder, landskabsformer mm., der er på gården. Det er en hjertesag at dyrke jorden, og vi øver os i at kultivere en intuitiv

Leder

Hvad er biodynamisk dyrkning For at dyrke biodynamisk kræver det et begejstret menneske, som vil påtage sig opgaven og gå ind i den læreproces, det er. Der er masser af dygtige mennesker at lære af, gode kurser og bøger.

Biodynamisk er økologisk plus meget mere : Det er køer med horn, livgivende

Kunde-Bonde samarbejde

­ fterårsafgrøder, og de afgrøder for vine teren, som vi helst vil høste frisk – f. eks. grønkål, rosenkål og diverse grønt.

Gartneriet er organiseret i et Kunde-­Bonde -samarbejde, hvor kunderne dækker driftsomkostningerne og har adgang til udbytterne efter et høst-selv princip. Hvert år laves nye aftaler om samarbejdet. Der er også et samarbejde med nogle lokale avlere, som dyrker samme høje kvalitet, da vi ikke kan dyrke nok i gartneriet på Hertha. Vi ­dyrker 1 ha. med over 40 forskellige afgrøder, mest forår, sommer og

Samfundsnyttigt landbrug

Det Samfundsnyttige Landbrug er et projekt under Økologisk Landsforening, som udspringer af de udfordringer, som økologiske landmænd i Danmark oplever. Det kan være presset økonomi, svære generationsskifter og krav om store produktionsenheder.

Målet er at skabe både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i landbruget, samtidig med at rammerne og tilgængeligheden for den næste generation af økologiske landmænd forbedres.

Det Samfundsnyttige Landbrug arbejder med fem temaer: • Samarbejde mellem landmænd • Generationsskifte • Lokal jordformidling • Løsning af sociale opgaver og naturpleje i samarbejde med kommuner, staten eller sociale institutioner • Samarbejde med borgeren Læs mere på www.samfundsnyttigtlandbrug.dk

præparater, kompost, som går ind og bringer vitalitet til jorden, samarbejde med naturen og kosmos, og ingen gmo, ingen hybridfrø, ingen konventionel gylle og heller ikke brug af nanoteknologi eller homogenisering af mælken. Økologi kan være en materialistisk intellektuel adgang, hvor vi i det biodynamiske stræber efter et individuelt levende samspil med naturen, hvor vi fremelsker en levende jord, som giver livskraftige planter, der giver os mennesker styrken til at udfolde os maximalt.

Permakultur : Fra spildevandsanlæg til Produktionsanlæg I sidste nummer af Permakultur fortæller Steen Møller, hvordan han har arbejdet med at omdanne sit affald til produktion af mad. Fra spildevandsanlæg til produktionsanlæg.

Alt fra toilettet går igennem et anlæg, som renser affald og derfra til et drivhus, hvori der dyrkes druer, tomater, agurker, peber, auberginer, figner, nektariner m.v.

Planterne får vand og næringsstoffer fra spildevandet.

Artiklen fortæller kort, hvordan man gør dette. Og Steen siger : „Jeg har haft anlægget i tre år, og jeg synes rent ud sagt det er fantastisk … I stedet for at betale spilde­ vandsafgift og svine naturen til, har jeg et produktionsanlæg, der producerer for 2-3000 kr. årligt.“ Find artiklen via Tidsskrift om Permakultur, www.levbaeredygtigt.dk

Økosamfund i Danmark

forbindelse med vores jord, så vi ved, hvad vi skal gøre.

25

Artikel

Et kig ind i teknikrummet

Off the grid Jeg bor i et hus med et 24 volt strømsystem, er selvforsynende med strøm og ikke koblet på el-nettet. I vores hus kan vi kun krølle hår, når der er nok input.

Her støvsuger vi, som vinden blæser, og slår græs, når solen skinner.

Tekst og fotos af Karen Margrethe, Den Selvforsynende Landsby

J

eg har ikke selv designet og udtænkt systemet, men har købt et hus, hvor det allerede fungerede.

Jeg har boet i huset i 4 år med mine to, nu store teenagebørn. I den tid har vi lært en masse om volt og watt, som vi ikke var bevidste om før. Vi har også fået en ubevidst fornemmelse af vejret og hvor meget strøm, der er på batterierne.

I de mørke vinterdage hænder det, at vi kun har strøm til én lampe. Og når årstiden skifter, sommeren bliver varm, og vi har strøm i overflod, så må vi flytte kødpålæg og andet sårbart over i campingkøleskabet, der bruger strøm. For så er svaleskabet (uden strømforbrug) ikke køligt nok ­længere.

Strøm-systemet i mit hus er designet til at være tilknyttet et fælleshus, hvor jeg har adgang til fryser og tøjvask. Derudover er en stor del af min madlavning også placeret i fælleshuset, fordi tanken her er, at det giver

mindre klimabelastning at tænde en stor ovn end 26 små, hver eneste aften.

Alt i dag skal bruge strøm En af de ting, vores 24 volt strømsystem har givet os, er en bevidsthed om forskellige apparaters forbrug af watt. At der er forskel på, om man bruger en ipad eller et krøllejern. Vi har f. eks. lært, at alt hvad der udvikler varme, har et stort strømforbrug. I den forbindelse har vi også studset over, at alt i dag skal bruge strøm. Badeog ­køkkenvægte, kan man f. eks. godt få, uden at de er digitale og dermed strøm ­forbrugende.

En anden interessant opdagelse er, at transformation af strøm også forbruger strøm.

At i Danmark går 7 % af vores samlede strømforbrug til transformation (den samme mængde som til at oplyse hele vores vejnet). En transformation der til dels er nødvendig for, at vi kan transportere strømmen over store afstande og dels

nødvendig til opladningen af alle vores mange gadgets, der faktisk får brugt en del strøm - ved du f. eks., at i en gennemsnitsfamilie står underholdning for 40 % af strømforbruget … !

Teenagesøn er ikke off grid Hos os har jeg måtte kapitulere mht. min søns forbrug. Han har ikke valgt denne livsstil og har stor interesse i at spille computerspil. Så lige nu har vi lavet en aftale med naboen om, at når han vil spille, kan han trække en ledning over til dem. Så det

Fakta Karen Margrethes hus er ikke tilsluttet elnettet og producerer al strøm ved hjælpe af en lille vindmølle og fire små solceller. Strømmen lagres på to stk.

12 volts batterier, og i stikkontakterne er der 24 volt som på en båd, i stedet for 230 volt.

Artikel

ikke skal være hans ansvar, at vi løber tør for strøm, når han har spillet.

Fire små solceller og en lille vindmølle laver al strømmen til huset.

og slå græs, når der er overskud af strøm.

Følelsen af glæde ved at vide, at strømmen ikke har forurenet. Men når jeg så skal købe nye batterier eller overvejer at købe flere solceller, føler jeg ubehag, for jeg ved, hvor meget produktionen sviner.

Så selvom det føles godt det meste af tiden, så virker det også ret absurd de dage, hvor det er tydeligt, at vi har for lidt strøm. Absurd fordi vi lever i et samfund, Vi har f. eks. lært, at alt, hvad der hvor der ikke rigtig udvikler varme, har et stort strømforbrug er mangel på noget.

At gå rundt og se at andre har meget af Og når jeg igen igen står med en kæmpe noget, vi virkelig skal spare på, føles dumt i opvask og drømmer om opvaskemaskinen et overflodssamfund. Så kan jeg godt blive i i lejligheden i København, eller har lyst til at tvivl om, hvorvidt jeg skal blive ved med at sy på symaskinen en stille mørk vinterdag, udfordre mig selv på den måde. Det kræver ja så føles det så tungt og så fatter jeg ikke, noget styrke at være pioner eller forsøgs- hvorfor jeg gør det her. Og når jeg om station. Ja det ville nok være betydeligt vinteren ser de andre huse fyldt oplyst og lettere, hvis vi var flere, der kunne dele de går hjem til mig, hvor der er lavvande på oplevelser og savn, der er. At vi kunne dele strøm, så føler jeg mig udenfor og begrændet at udstå de døde perioder, at kunne set. Men når jeg så i en lang periode har besøge hinanden og dele den strøm, der haft vind og sol i uendelige mængder og var tilbage, at sammen kunne glædes over, slet ikke har skullet bekymre mig, ja, så er når blæsten eller solen endelig kom og gav følelsen god, så er jeg bare overbevist om, strøm til de tomme batterier. at det er den bedste løsning ever. En god følelse af uafhængighed, selvstændighed Det handler om følelser og handlekraft.

Ja, for mig kommer det til at handle meget om følelser. Følelsen af at samarbejde med Et off-the-grid system er billigt i drift, uden vejr og vind er vidunderlig. At støvsuge tvivl, vi har ingen regninger og afgifter til

­ lproducenterne. Men helt gratis er det e ikke, systemet skal vedligeholdes, batterier og møllevingerne skal udskiftes og solcellerne har også begrænset levetid. Så selvom sys­temet er forbrugs- og afgiftsfrit, så er det vigtigt at afsætte penge til ­udskiftninger. Lige nu skal vi f. eks. have skiftet batterierne. Det er en udgift på 7.000 kr., og så kommer overvejelserne … Er det nu jeg skal tilslutte mig elnettet og droppe den romantiske og bæredygtige, korrekte og til tider møgbesværlige ide om at være selvforsynende med strøm … ?

Forsøgscenter Mit hus er vel et slags forsøgscenter, og som sådan er det interessant. Her kommer mange forskellige gæster til rundvisninger og via vores skoletjeneste. Det er tydeligt, at huset giver en læring om vores alle sammens strømforbrug og sætter tanker i gang hos mange, for de fleste af os tænker jo indimellem på, at vi gerne vil og godt kan spare lidt mere på strømmen. Som mange af de unge siger, jeg behøver nok ikke have både computer, fjernsyn, anlæg og mobilen tændt samtidig.

Økosamfund i Danmark

Når årstiden skifter, sommeren bliver varm, og vi har strøm i overflod, så må vi flytte kødpålæg og andet sårbart over i campingkøleskabet, der bruger strøm.

For så er svaleskabet (uden strømforbrug) ikke køligt nok længere

27

Artikel

Tillidsøkonomi i byen Hvem har ikke oplevet et lille barn, der uden tøven giver sit bedste legetøj til en vildt fremmed ?

At give er indkodet i os fra fødslen, og børn bruger gaver som det mest naturlige til at få opmærksomhed og skabe personlige relationer.

Af Tanja Ærtebjerg

D

et vi kalder økonomi, har sit udspring i gaven. Fordi ingen får noget ud af at have for mange æbler, der ligger og rådner.

Gave­økonomi handler om at undgå spild, og at sørge for at resurserne kommer derhen, hvor der er mest brug for dem. Mange steder – især i de mindre byer og på landet – er gaveøkonomien stadig stærk, fordi relationerne er stærke. I storbyen derimod, hvor vi ofte skifter bolig og befinder os blandt fremmede – og hvor vi i øvrigt ikke

Så hvad gør man, hvis man bor i byen og gerne vil spare på resurserne uden at støtte et sygt økonomisk system ? Svaret er lokalt fællesskab. Det kan være et nabofællesskab, hvor man deler værktøj og andre ting med de andre i opgangen eller området. Det kan være en fælles byhave, eller for dig der har egen have, at dele de afgrøder du ikke selv kan nå at bruge. Det kan være fælles internet, kogræsserlaug, fælles ­hønsegård, delebiler eller tøjbyttemarkeder.

Så hvad gør man, hvis man bor i byen og gerne vil spare på resurserne uden at støtte et sygt økonomisk system ? Svaret er lokalt fællesskab har brug for hinanden, fordi vi kan købe os til alt – skal tilliden have lidt hjælp.

Den efterhånden meget omtalte deleøkonomi er måske tegn på, at vi ønsker os noget andet, også i byerne. Når Morten tager et lift med Jakob via GoMore, så er det måske ikke kun ønsket om at spare penge, men også en øget resursebevidsthed, og ikke mindst et socialt behov, der ligger bag.

Deleøkonomien er dog kun et lille skridt på vejen mod en tillidsbaseret økonomi. De tjenester, som faciliterer deleøkonomien – som f. eks. Uber og airbnb – er ofte profitmaksimerende virksomheder, der konkurrerer på globale markedsvilkår. Derfor regner vi dem ikke som en del af en egentlig tillidsbaseret dele- eller gaveøkonomi.

Ofte viser det sociale fællesskab sig at være en langt større gevinst end de sparede kroner. Det er især vores erfaring fra de gavecirkler, vi har sat i gang i Københavnsområdet.

I gavecirklerne er der en tendens til, at der bliver ønsket immaterielle ting. En at gå ture med, tale med, én til at dele en kande te og læse sammen med. Det er netværks­ opbyggende aktiviteter, som „Klippe-dag“, hvor de der har tilbudt klipning inviterer alle dem, der har ønsket at blive klippet.

Eller udflugter, sanketure, og teater- og biografbesøg. Der er også efterspørgsel på håndværk eller færdigheder som syning, ­reparation af cykler og elektronik, eller hjælp til at flytte ; aktiviteter der ofte får en meget social karakter.

Det er sjovt at se hvordan folk, fra at være generte med ønsker og beskedne med tilbud, begynder at blomstre og få tillid til sig selv og fælleskabet, efterhånden som de får øjnene op for den„kapital“, de får opbygget.

Sådan skaber vi sammen et bæredygtigt og modstandsdygtigt samfund med en sund økonomi, der fungerer for os alle.

Mere information Omstillingdanmark.dk (gavecirkel og byhave) Byttemarked.nu (få hjælp til at arrangere et byttemarked) https://reparationsnet.wordpress.com (netværk for grupper og foreninger, der arrangerer reparations-events) Naboskabet.dk (undersøg trygheden i dit lokalområde) Foodisfreeproject.org (international bevægelse for deling af havens overskud) Vil du gerne i gang med et deleprojekt, men er i tvivl om hvordan du griber det an, så tjek ovenstående links. Du kan også skrive til os på mail.omstillingdk@gmail.com

Artikel

Deleøkonomi i økosamfund Øverst : Toustrup Mark. Nytilkomne haveredskaber males røde – det signalerer at de nu tilhører kollektivet. I Loppen kan vi hente brugte møbler og nips fra andre beboere, og i værktøjsrummet kan vi finde maskiner, skruer, søm, beslag etc.

Til højre : Andelsboligforeningen Baungaard. Værktøjs-deleordningen behøver vist ikke nogen ord med på vejen – så nemt kan det være at lave en enkel deleordning.

Grøn elektronik ?

Af Louisa Bisgaard

Grreenpeace har udviklet et point­system for elektronik, som hedder „Guide to G ­ reener Electronics“ – det er dog desværre ikke længere i funktion. Systemet måler på ting som brug af farlige stoffer, grad af genanvendte råmaterialer, levetid, energiforbrug ved fremstillingen, brug af universel opladertype, udskiftelige dele, udvidet batterilevetid, ingen konfliktmineraler, returpapirsystem og tilbagetagningssystem af produktet.

Og der er Phonebloks, der er designet efter et slags legoklods-­ princip, hvor hver enkelt del af telefonen kan udskiftes, når man har lyst til en anden komponent, den er gået i stykker, eller man gerne vil have en opgraderet udgave af f. eks. kameraet i telefonen.

Så er der også muligheden at købe et genbrugsprodukt – repareret og opgraderet f. eks. ved et firma som Refurb.

Lovgivning skal fremme grøn elektronik EU har lovgivning på vej inden for cirkulær økonomi, der betyder at der inden for de kommende år kommer regler for genanvendelighed og levetid, produkters mulighed for at blive repareret, og også sådan noget som leasingordninger fremfor salg.

Nye elektronikfirmaer viser vejen Der er nogle spændende, nye elektronikfirmaer på markedet, f. eks. Fairphone, der er en gruppe unge hollandske designere, som forsøger at researche for at få fat i de leverandører, der kan levere de mest bæredygtige materialer og med de bedste forhold for de kinesiske arbejdere.

Greenpeace har udviklet et pointsystem for elektronik, som hedder „Guide to Greener Electronics“

Økosamfund i Danmark

N

oget af det mest miljøbelastende i moderne forbrug er vores elektroniske apparater. Det skyldes, at de inde­ holder en lang række komplicerede komponenter, og at råmaterialerne har været gennem mange kemi-, vand- og energikrævende forarbejdningsprocesser for at komme i mål som f. eks. en færdig mobiltelefon.

29

Klumme

Et andet vækst-begreb Af Steen Hildebrandt, Professor, Aarhus Universitet og adjungeret professor, CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet Illustration af Phillip André Simon

I

mange sammenhænge er vækst blevet en selvfølge. Man stiller ikke spørgsmål. Det handler om kortsigtet og snæver økonomisk vækst – i familien, virksomheden, landet, EU, OECD, hele verden. Mere og mere og hurtigere og hurtigere. Økonomisk vækst er mantraet – er svaret. Men hvad er spørgs­ målet ? Hvad er målet ? Hvad er formålet ? Hvad er meningen ? Økonomi som videnskab er en ung og meget sammensat videnskab. Der er uenighed og uklarhed ; der er mange spørgsmål og endnu flere svar. Samtidig har økonomi og økonomer fået en meget stor betydning i stort set alle dele og aspekter af samfundslivet. Vi spørger altid til pengene ; hvad koster det ? Hvad kan vi spare ? Hvor er det billigst ? Økonomi handler om at holde hus med knappe ressourcer ; handler om at økonomisere ; om at allokere, effektivisere og optimere.

Og det kan vi kun gøre, hvis vi véd, hvad vi vil. Vi kan ikke bare sige vækst. Vi kan ikke bare spare. Vi skal vide, i hvilken retning, noget skal vokse eller reduceres.

Skal DONG-aktierne sælges til den, der byder mest, eller har det en selvstændig værdi, at DONG-aktierne forbliver danske ?

Skal vandforsyningen i Danmark sælges til den, der vil betale mest, eller har det en selvstændig betydning, at dansk vand og vandforsyning er et offentligt dansk anliggende ? Skal man producere så meget som muligt i en privatejet virksomhed, uanset hvad forbruget af ressourcer er, eller har det en værdi i sig selv at begrænse forbruget af visse ressourcer og at kunne genbruge eller recirkulere ? Skal karakterniveauet i en skole være så højt som muligt uanset med hvilke midler, man når det, eller har det en selvstændig værdi, at børnene f. eks. trives, får mulighed for og tid til at lege, bevæge sig rundt i naturen, tale og udveksle sammen ?

Man kan tale om værdi og mål i flere retninger og dimensioner.

Noget kan og bør måles i kroner. Andet kan måles ved nogle karaktertal og -gennemsnit. Noget kan måles ved opgørelse af ressourceforbrug, ikke nødvendigvis målt i penge, men måske i tons eller kubikmeter. Andet kan måles i dimensioner som livskvalitet, kærlighed, rummelighed, tillid, robusthed, bæredygtighed, omsorg m. m.

Samtidig med, at vi har mål og retning for, og stræber efter at gennemføre aktiviteter, der fører i den ønskede retning, kan der også være begrænsninger eller grænser, som virksomheden,

Klumme

„Kan det måles, kan det ledes“ „Ledelse forudsætter retning og måling“ Ledelse, mål, retning og måling er vigtige og sammenhængende begreber.

Begrebet vækst hører til her, men hvad er det, der skal vokse ?

familien eller samfundet skal respektere – holde sig inden for. Der gælder grænser for landbrugets brug og udledning af forskellige stoffer ; der gælder regler og begrænsninger for, hvordan produktionsprocesser må og skal gennemføres i en virksomhed. Der findes et stort antal grænser og begrænsninger, som det moderne menneske og den moderne virksomhed skal respektere. Så der er mål, midler og begrænsninger.

I det moderne samfund tales der meget om bundlinjer og om BNP. Bundlinje refererer til en virksomheds økonomiske indtjening ; BNP refererer til den økonomiske aktivitet og værdiskabelse i et samfund – eller i verden, og begge begreber og opgørelsesmetoder er meget mangelfulde ; måske skal man i virkeligheden sige, at de er ubrugelige. De er mangelfulde og ubrugelige, fordi de kun måler en begrænset del af, hvad der kan og bør måles. En virksomheds bundlinje siger ikke nødvendigvis noget om virksomhedens forurening af natur og mennesker, siger ikke noget om virksomhedens bidrag til bæredygtigheden i samfundet og i verden, siger ikke noget om værdien af de partnerskaber, som virksomheden er med til at etablere og indgår i.

BNP siger intet om de indsatser i et samfund, der ydes af hundrede

Realiteten er, at når vi taler om fremgang og vækst i virksomheder og samfund, så mener vi i virkeligheden vækst i økonomisk bundlinje og BNP. Så mener vi ikke bare økonomisk vækst, men kortsigtet økonomisk vækst, dvs. vækst uden tanke på det lange sigt. Det betyder, at vi tager en gevinst nu og her, selv om en grundigere kalkulation ville vise, at vi på længere sigt kommer til at sætte til på grund af den pågældende beslutning. Men ikke nok med det : Hensynet til de endnu ikke fødte generationer indgår overhovedet ikke i de kalkulationer og beregninger, vi her taler om. Det er måske i virkeligheden den mest alvorlige kritik, der kan rejses mod den tænkning og den form for beregning og ansvarlighed, der her er tale om : At der kun tænkes på de mennesker, der lever nu. Det er ikke kun i overvejende grad vore interesser, der varetages : Det er udelukkende vore interesser.

Albert Einstein har sagt noget genialt om dette : „Det er ikke alt, der tælles, der tæller ; og det er ikke alt, der tæller, der tælles“. Hvad tæller, og hvad skal derfor tælles ? Hvad betyder noget i forhold til, hvad der er meningen, måske den dybere mening, med vort forehavende ? Hvordan vil vi måle betydningen, hvordan vil vi tælle ? Vi skal her væk fra den automatreaktion, vi ofte møder, nemlig at alt, hvad der skal måles, skal måles i kroner ; alt skal omsættes eller oversættes til kroner.

Selvfølgelig skal det ikke det ; selvfølgelig kan og skal lærkens sang eller naturens skønhed ikke oversættes til kroner ; selvfølgelig skal værdien af et godt liv for mennesker og dyr ikke måles i kroner ; selvfølgelig er der mange fænomener, der skal måles og opgøres på andre måder, end de traditionelle produktionsomkostninger i en virksomhed. Vi skal acceptere et flerdimensionelt vækstbegreb og derfor et mere sammensat bundlinje- og BNP-begreb.

Økosamfund i Danmark

„Man kan ikke lede, uden at have noget at lede efter“

tusinder af frivillige mennesker, siger intet om den indsats, der ydes af mennesker i hjemmene. Mange ofre eller opofringer i virksomheder og samfund tælles ikke med, når man opgør bundlinje og BNP. På den måde er disse opgørelser ikke retvisende, men undertiden stærkt misvisende.

31

Artikel

Rækkeviddeangst :

Om livet med elbil 2. Opladning Roskilde

Af Louisa Bisgaard Illustration af Kimikawa

1. O pl adning Århus Havn

3. Opladning Gentofte

E

t nyt begreb er dukket op i det danske sprog. Os, der har haft en elbil i flere år, kender til bekymringen om bilens rækkevidde. Vi tog en tur fra Østjylland til København og fik testet følelsen af.

4. Hjemad – vi tager chancen og kører helt uden at tanke – pilen nærmer sig det røde felt

Netværket af ladestandere i Danmark og i udlandet udbygges hele tiden, og nye elbiler lades relativt hurtigt op. Det betyder, at du egentlig ikke behøver være bekymret længere. Heller ikke hvis du skal ud på en længere tur. Det kræver blot planlægning ved, at du på forhånd tjekker hvor, der er opladere på din rute.

5. Rækkeviddeangsten mærkedes – vi har kørt cirka 2 km på NUL procent inden Odden

6. Yes vi kla

rede det ! Odden Færgehavn

Artikel

Hvorfor eje

hver sin bil – eller cykel ?

Læs her om deleordningerne for bil og elcykler i Andelsboligforeningen Baungaard og på Svanholm. Få inspiration til at starte noget selv – og del din deleordning.

Tekst af Toke Baillie og Birtha Søe

SVANHOLM:

ANDELSBOLIGFORENINGEN BAUNGAARD :

Vi er fælles om medvinden på cykelstierne

Delebiler siden 1985

Siden Svanholm Gods storkollektiv købte den første fælles e ­ lcykel i sommeren 2014, har brugerne kørt over 55.000 km. på dele-­ elcyklerne. I dag består flåden af 9 almindelige elcykler og en el-Long John. Fra Godset nær Skibby pendles der bl. a. til Frederikssund, Slangerup og så langt som til Hillerød. Jacob Haugaards gamle drøm om medvind på cykelstien er i den grad blevet til en realitet.

Andelsboligforeningen Baungaard har haft delebil siden 1985, og i 2011 udvidede de med to dele-elcykler.

Man booker via en Google kalender. Nøglen til bilen ligger i udhuset, bilen holder i carporten – og så er det bare afsted. Der føres km-regnskab i bøger, og ansvar for rengøring, regnskab og vedligehold er fordelt på brugerne.

Det er vigtigt at have nogle tovholdere og ildsjæle til at få overblik over efterspørgsel, indkøb, samt samle trådene til en egentlig delekultur. Vores initiativ er baseret på, at det skal være så let som muligt at gøre det rigtige. Det vil sige et online bookingsystem, der også sammenregner de timer, man har booket (det koster kr. 1,5,i timen at have cyklerne).

Beboerne på Baungaard har ikke problemer med forsikringer og autohjælp, selvom de er flere ejere til bilen. Driften af delebilen er ikke dyrere end private biler, men der skal køres ca. 1500 km om måneden for at prisen holder. Det fordrer, at der ikke er for mange, der har egen bil.

Vi har gode vedligeholdelses-faciliteter som pumpestation og vaskeplads. Herudover har vi en fast cykelsmed, der hurtigt kan lappe og servicere. Det er vigtigt, at cyklerne er robuste og af høj kvalitet, da der ellers opstår for mange fejl, og batterierne bliver slidt for hurtigt. Dyre cykler er desværre også højt på listen hos cykeltyve. Derfor er det også vigtigt med gode låse, og at cyklerne er låst inde om natten.

Da behovet for miljørigtig transport var vigtigt og højt, udvidede Baungaard dele-transport-ordningen med 2 gode elcykler (med to store bagagetasker) i 2011. Det gjorde det muligt for et par, der havde 12-14 km på arbejde, at klare sig uden privat bil. Parret har forret på elcyklerne om dagen, mens andre kan booke dem aften og weekend. Elcyklerne passes af de to, der kører mest på dem.

De koster 1 kr. pr. km, og det er nok til reparation og opsparing til nye batterier, punkteringer etc., men kun hvis de selv står for reparation. Hvis cyklerne skal repareres hos cykelforhandler er kr. 1,- pr. km ikke nok.

Næste skridt bliver at udvide med gode cykeltrailere, så der kan handles ind, og man kan få børnene med.

#smartdeleordning

Elcykler udvider mulighederne

Pris for delebil i Baungaard

Deltager du i en smart deleordning, eller kender du noget til

Bilen, en Skoda Fabia Greenline, blev købt som ny, og Merkur har finan-

en smart deleordning, så skriv en statusopdatering om det på

sieret med billån. Alle udgifter ligger på kørslen og er kr. 3,50,- pr. km incl.

facebook, og tilføj tagget #smartdeleordning. Når man så søger

brændstof. Hvis man kører under 10 km, koster det mindst kr. 35,- for at

på #smartdeleordning kan man se alt det, der har fået dette tag.

sætte en dæmper på de helt korte ture. Hvis man er ansvarlig for skader

Del din deleordning !

på bilen, betaler man halvdelen af selvrisikoen.

Økosamfund i Danmark

Her lidt om de erfaringer vi indtil videre har gjort os

Delebil :

33

Artikel

Friland 30

– et lille hus med stor vision På vores lille grund på Friland vokser glæden ved at leve en enkel livsstil dag for dag.

Vores mangfoldige have rummer et væld af liv, som forsyner os med smagfuld og sund mad, smukke farver og nuancer for øjet, og ikke mindst tro på, at man kan leve med omtanke for sine omgivelser.

Tekst og fotos af Karoline Nolsø Aaen

V

ores hjem er designet ud fra permakulturprincipper, hvilket vil sige, at vi har nedsat vores energi- og ressourceforbrug ved at indtænke sammenhæng og forbindelse i indretningen, fra jord til bord og fra fundament til skorsten. Vi har bevidst valgt at fokusere på en bæredygtig dagligdag, hvor vi ikke går på kompromis. Men kan man det ? Hvordan lever man bæredygtigt i et samfund med en ubæredygtig økonomi, et overforbrug af naturressourcer og en stresset hverdag ?

På vores lille grund på Friland vokser glæden ved at leve en enkel livsstil dag for dag.

Som alle andre er vi dybt afhængige af infrastruktur, når det kommer til især kommunikation og transport. Selvom telefonen er en Fairphone og bilen deles med naboen, sætter vi et økologisk fodaftryk ligesom alle andre. Fremfor at have et mindre negativt fodaftryk, tilstræber vi imidlertid at have et stort positivt fodaftryk. Vi vil påvirke så meget vi kan i en konstruktiv og regenererende retning.

Foruden en udsøgt interesse i det spiselige univers, har vi også et levende hus. Vores hjem er et selvbygget halmhus med bærende rundtømmerkonstruktion af douglastræ fra lokale skove

Vi eksperimenterer lystigt med dyrkningsmetoder, nye plantesorter, arter og sammenplantninger, og dyrker afgrøder både horisontalt og vertikalt. Vi er selvforsynende med æg, kød og grøntsager fra vores høns, ænder, kaniner, får, køkkenhave og skovhave. Især dyrkning af spiselige planter er vores store passion, og vores lille grund er spækket til med især flerårige planter, der har en længere høstsæson, større produktivitet og mindre arbejdsbyrde end traditionelle enårige grøntsager. Dyrene har vi integreret i dyrkningen, så de kan gøde, græsse og hjælpe os med at holde skadedyr i ave. Vi udnytter også det frodige danske land til fulde, for mens vores træer endnu er unge med et lavt udbytte af frugt og nødder, bringer efteråret os mange gode ture til strand og skov for at sanke hyben, havtorn, spisekastanje, agern, æbler og brombær.

Foruden en udsøgt interesse i det spiselige univers, har vi også et levende hus.

Vores hjem er et selvbygget halmhus med bærende rundtømmerkonstruktion af douglastræ fra lokale skove. Taget er delvist stråtag af rughalm, som vi selv har dyrket, høstet, tærsket og tækket. Husets vinduer er genbrugsvinduer og kun ganske få materialer er købt fra ny. Vi har bygget huset med håndkraft, dels for at reducere vores energiforbrug, men også fordi vi synes, det

er sjovest at kunne selv. Huset er passivt opvarmet af en udestue. Mod nord ligger koldrummet, der er uopvarmet og fungerer som vores køleskab med direkte adgang fra køkkenet. Midt i huset står vores fleksovn, som foruden at opvarme husets rum også varmer brugsvand, har indbygget bageovn og komfur. De velisolerede halmvægge, fleksovnen og udestuens placering betyder, at vi kun bruger 500 kr. om året i indkøb af brænde til opvarmning. Krøllen på halen er, at vi ikke er tilkoblet elnettet (off-grid), så vi er prisgivet den mængde sol, som vores 600W solcelleanlæg kan opfange fra taget. Det har uden tvivl reduceret vores energiforbrug og betyder, at vi er helt sikre på, at vores strømkilde er etisk forsvarlig.

Vi har tilpasset vores livsstil til vores behov og motivation i livet. Måske kan det inspirere andre, måske er det blot en dråbe i havet.

Læs mere på www.permakulturhaven.dk

Vi eksperimenterer lystigt med dyrkningsmetoder, nye plantesorter, arter og sammenplantninger, og dyrker afgrøder både horisontalt og vertikalt.

Kolofon Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Louisa Bisgaard Lotte Sjelborg Pring Niels Aagaard Pia Duus Jensen, sekretariatet for LØS Layout og DTP : Kirsten Frandsen Forsidefoto : Mira Illeris Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A / S Indlæg, arkiveret som tekst- eller wordfil sendes til redaktøren (husk billeder særskilt) sekretariatet@okosamfund.dk Deadline for næste blad : 16. januar 2017 Hjemmeside : www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets udlodningsmidler, samt af Gaia Trust.

Giro : 596-6752 Bank : 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet : Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1 / 6 side 340 kr.

1 / 3 side 600 kr.

1 / 2 side 800 kr.

2 / 3 side 1000 kr.

1 / 1 side 1600 kr.

Bagside 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Formand :

Medlemskab pr. år i 2016 :

Niels Aagaard Tlf: 4018 9019 E-mail : niels@okosamfund.dk

* Enkeltperson : 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber : 200 kr.

* Fællesskaber og organisationer : Op til 20 deltagere : 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere : 2.000 kr.

Over 50 deltagere : 3.000 kr. Økosamfund på vej : 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber : 500 kr. * Virksomheder : 1.000 kr.

Abonnement på bladet : 125 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemmer af LØS

Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Andelsboligforeningen Baungård, Vejle Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Birkegården – økosamfund på vej, Kirke Eskilstrup Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Det ny samfund Thylejren, Frøstrup Duemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Fejø Foreningen Frikøbing, Hvalsø Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Karise Permatopia, Karise

Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Land.skab, Rønde Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Skelbæklund, Økosamfund på vej, Dianalund Sorø Økosamfund, Økosamfund på vej, SorøSvanholm Storkollektiv, Skibby Tornsbjerggård, HundslundTorpegaard, Økosamfund på vej, Faaborg Toustrup Mark, Sporup Tranehøj, Snertinge Udgaarden, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Økosamfundet Hallingelille, Valsømagle Økosamfundet SOLENG, Broager Åbakkehuse, Mern

Virksomheder : Brenderup Højskole, Brenderup BrugZen Helse- og kursuscenter, Bjedstrup Chora Connection, København Den Grønne Genbrugshal, Christiania Egen Vinding og datter APS, Ringsted Fremtidens Miljø Grøn Omsorg, Nyrup HOUSE arkitekter, København Involvering Nu, København Kalø Økologiske Landbrugsskole, Kalø Kilian Water, Vrads Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur Andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested UNL /Michael Thomsen, Roskilde Vestjyllands Højskole, Ringkøbing World Story Festival, Odense

Økosamfund i Danmark

Økosamfund og fællesskaber :

35

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Den Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 3

Modtager :

5762 Vester Skerninge

LØS’ EFTERÅRSSEMINAR 5. – 6. november 2016 :

… Hjælp til opstart af nye økosamfund … nye spor i eksisterende økosamfund

PROGRAM LØRDAG

PROGRAM SØNDAG

9-10 Morgenmad.

10-10.30 Oplæg: LØS’ „Startpakke“ for nye økosamfund og økosamfund i udvikling.

10.30-11 Oplæg fra nyt økosamfund : Hvilke spørgsmål har de nye økosamfund ?

11-12 World cafe over temaet.

12-13 Frokost.

13-14 Walk and talk.

14-17 Erfaringsudveksling og sparring. Internt imellem nye økosamfund hhv. etablerede.

Derefter erfaringsudveksling i plenum.

17-17.30 Opsamling.

18-?

Aftensmad efterfulgt af massiv hygge.

For nye økosamfund : Etablering af netværk mellem nye økosamfund.

Etablering af platforme for erfaringsudveksling.

Udvikling af „service­pakke“ for nye økosamfund : hjælp til opstart at nye økosamfund.

For eksisterende økosamfund „Nye spor“ – og de næste skridt. Hvordan kan LØS spille en rolle i udviklingen.

STED : Brenderup Højskole, Stationsvej 54 i Brenderup på Fyn. TILMELDING : til sekretariatet@okosamfund.dk, cc til niels@okosamfund.dk

Nyt navn ?

Vi i bestyrelsen overvejer at give foreningen et nyt navn. „Landsforeningen for Økosamfund“ er rigeligt langt, og „LØS“ giver ikke umiddelbart associationer til det, vores forening står for, for de der ikke kender den i forvejen.

Derfor efterlyser vi forslag fra jer til et nyt navn.

Send dit forslag til info@okosamfund.dk, skriv „nyt navn“ i emnefeltet

Hvilket navn synes du / I, LØS skal have ? Er det f. eks.

Bæredygtig Bosætning – Frodige Fællesskaber Morgenspirerne – Bæredygtig Fremtid – Samskaberne Foreningen for en Bæredygtig Fremtid – Fællesskab – De nye landsbyer – Menneskelige Levefællesskaber Omstilling til Bæredygtighed Øko Samfundet