Løsnet 5 1995 09

LØS-NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund september 1995 Nr 5

Indholdsfortegnelse Forside: Illustration af R. Njust.

Agenda 21 .

13

Indholdsfortegnelse

2

Anmeldelser

16

Tele-sym-pati

3

Omtale af 'Fra baggård til byhave'

17

Formanden; Ny struktur i LØS?

4

Omtale af de sidste to bestyrelsesmøder i LØS . . . 18

Økosamfund i cyberspace

5

Kalender

18

En ny skole i en grøn kontekst

9

Annonce

19

Undervisningsmateriale om økologi

LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land.

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØS'NET udkommer 4 gange årligt: medio september, december, marts, juni.

Deadline senest en måned for.

Redaktion: Niels Bandholm Kaj Hansen, Andelssamfundet i Hjortshøj Lay-out: Mette Gadegaard Tlf .97 93 90 68

11

Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf 86 39 84 42 Annoncer: for medlemmer: 1/4 side gratis for ikke-medlemmer: 1/4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr 1/1 side måler 17,5 x 26,5 cm henv.: Sekretariatet Medlemsskab pr. år: Enkeltpersoner; 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Giro 596-6752 Sekretariat: Landsforeningen for ØkoSamfund Skyumvej 101 7752 Snedsted Tlf 97 93 66 55 Fax 97 93 66 77

Bagside: Konkurrence Økohus 99

Formand: Kaj Hansen Gl. Kirkevej 46 8530 Hjortshøj Tlf 86 74 12 98 Fax 86 74 12 98

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende: Andelssamfundet i Hjortshøj Landsby for Grøn Forskning, Thy Gaia Fjordvang, Skyum Hertha, Herskind Hjulbygruppen, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup KoKoo, København Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved

Njord, Stockholm Nørre Haugaard, Yding Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby SRCM, Vrads Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup Merkur Andelskasse, Ålborg Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle Blaa Gaard, Boddum Lading Andelsboligforening, Sabro Thorshammer, Skive Torsted Vest, Horsens Vesterbro, København Vaarst Vestervang, Gistrup Hesbjerg, Blommenslyst Ibsgården, Roskilde A-70 Toustrup Mark, Sporup Græsrodsgården, Herlev Skovsgård, Brovst

Tele-sym-pati Verden udvikler sig væk fra det materielle, men bliver den mere åndelig?

visions-seminar som foreslået i foreningens vedtægter?

Engang var økonomien baseret på byttehandel. Så blev værdien symboliseret i penge med prisen på ædelt metal. Nu er værdien på plastkort og elektroniske tal i en datamaskine. Men denne værdi er faktisk fiktiv og afhænger af vores fælles forventninger og frygt. Et økonomisk-kollaps truer

Den ydre kommunikation kunne så foregå gennem et årligt temablad af LØS'NET i farver eller gennem artikler i andre blade f eks. LØFT.

Engang var kommunikationen baseret på ord, betoning, fagter og kropssprog. Man kunne se hinanden i øjnene og mærke om hjertet var med. Så blev den symbolsk, først tegninger og billeder, der lignede, så bogstaver, ord og sætninger, ja hele fortællinger i bøger og blade, der kunne fortolkes. Den blev frigjort fra forfatteren og kunne fremmed- og mangfoldiggøres. Nu kan kommunikationen foregå i den globale hjerne: Internettet. Nye muligheder for løgn og intimitet opstår i "virtual reality" og gør det klart for os at vi er på vej væk fra hinanden - selv om vi knyttes tættere sammen. Et tillids-kollaps truer.

1 bogen "Det ægte folk" beskrives, hvordan de australske aboriginies kan holde kontakt med hinanden over store afstande p r telepati. De siger vi har mistet den evne fordi vi ikke kan være stille og fordi vi ikke er ærlige overfor hinanden og os selv. Efter syndefaldet lever vi nu i larm og må tjene vores brød i ansigtets sved. Vi snyder hinanden og vi frarøver naturen dens værdier - undtagen selvfølgelig os, der lever i et økosamfund - ikke sandt?

LØS'NET er i øjeblikket vores fælles kommunikation ved siden af åbne bestyrelsesmøder i skiftende fællesskaber, men dækker det ønsket om hurtig relevant kommunikation og tætte personlige kontakter?

1 forbindelse med en ændring af LØS' struktur, som foreslået af Kaj (se "Ny struktur i LØS") kunne den interne relevante kommunikation - mellem medlemmer, økosamfundene, arbejdsgrupperne og bestyrelsen indbyrdes - forgå elektronisk (telefon, fax og email) og den tætte personlige kontakt foregå pr. øjeeller kropskontakt (evt. telesympati) ved åbne temamøder arrangeret af bestyrelsen eller arbejdsgrupperne. Hvad med et årligt sommerstævne eller

Som 1 kan se har vi i dette nr. skruet ned på LØS'NET's standard og udgifter, men samtidig skruet op for forventningerne til en tættere elektronisk og personlig kontakt.

Niels Bandholm og Kaj Hansen. e-mail adr: niels@gaia.org kaj@gaia.org

Ny struktur i LØS? af Kaj Hansen

Jeg vil hermed lægge op til diskussion af en evt. ny struktur for arbejdet i LØS. Jeg synes der foregår meget i foreningen, men måske kan der forgå endnu mere?

Vi holder nogle meget hyggelige bestyrelsesmøder rundt i fællesskaberne, det er meget dejligt sådan at holde sig lidt orienteret om, hvad der foregår rundt om i projekterne.

Efterhånden synes jeg, at bestyrelsesmøderne er blevet meget tætte af informationer, som vi måske godt kan udveksles på anden vis, og som vil kunne effektivisere vores arbejde, f.eks. via elektronisk medie tlf, -fax, elektronisk post.

Jeg synes ligeledes, at vores bestyrelsesmøder mangler tid til brede diskussioner, temamøder og lignende.

Sådanne diskussioner kræver, at vi mødes og har bedre tid.

Af disse grunde vil jeg foreslå diskussion af en evt. ny struktur, en struktur baseret på arbejds-grupper til foreningsarbejde. Disse grupper kan have deltagere, der også er medlemmer af bestyrelsen, men ikke nødvendigvis. Vores erfaringer i Andelssamfundsprojektet er, at hvis man kan vælge lige præcis den arbejdsopgave, der interesserer en mest, så giver det en masse god energi.

arbejde kan så f.eks. være temamøder arrangeret af bestyrelsen eller andre.

- Intern kommunikation mellem økosamfund, nationalt. Den meget specielle del af denne kommunikation kan foregår direkte mellem interesserede fællesskaber - enten elektronisk eller gennem møder Den internationale del af denne kommunikation kan foregå via tilsvarende kanaler Extern kommunikation, dvs der hvor vi gerne vil nå ud over vores egen kreds nationalt og internationalt.

Her mener jeg vi skal bruge medier som læses i brede kredse, nationalt og internationalt.

I den forbindelse vil jeg nævne initiativet, der blev introduceret på Brusgård: LØFT BLADET, der er et reklamefinansieret magasin der sigter mod en meget bred kreds af den danske befolkning.

Hvad vil en sådan struktur betyde i forhold til vores nuværende form? -Jeg tror det vil kunne betyde, at vi ikke fremover ville satse på et medlemsblad, men mere præcis information til de involverede.

Hvad så med dem, der ikke har telefon, fax eller email? Jeg mener, at også her vil sorteringen af informationerne være relevant, man kan j o så vælge at skrive sammen.

Men hvad så med dem, der h o l d e r bladet af interesse?

De kan så finde flere og b r e d e r e informationer i

Jeg ser følgende behov for kommunikation i arbejdsgrupper, mellem disse og videre ud til andre interesserede:

f eks. LØFT BLADET, og så u n d g å r de, de interne

- Intern kommunikation mellem medlemmer i en specifik arbejdsgruppe. Her kan man nøjes med elektroniske medier, man kan selvfølgelig stadig vælge også at mødes.

Nå, - hvad siger I så- lige som vi faktisk h a r fundet

informationer, d e r er b e r e g n e t til specielt interesserede.

frem til et m e g e t flot blad (sidste n u m m e r ) ?

Har I ikke selv en række medlemsblade, hvor i k u n læser en artikel eller to, og faktisk ikke bruger resten?

- Intern kommunikation mellem arbejdsgrupper (en del af det nuværende bestyrelsesarbejde).

Den orienterende del af dette arbejde kan afvikles via elektroniske medier Den resterende del af det nuværende bestyrelses-

- eller hva' - og hvad mener vi, når vi gerne vil i snak med dem, vi tror er interesserede i den samme udvikling som os, men for hvem LØS-NET vil være for speciel, eller som bare ikke kommer til at kende det, fordi det ikke ligger i kiosken?

Økosamfund i cyberspace af Niels Bandholm

Kan man bruge naturvidenskaben til at forstå verden?

Jeg ved det ikke, men jeg vil her prøve at beskrive livets "under" og udviklingen af fremtidssamfundet med nogle begreber, der kommer fra termodynamikken og kaosteorien.

Varmedøden Termodynamikkens 2. lov siger at "entropien stiger i et lukket system" eller at alting bliver mere rodet eller forfalder helt af sig selv. Det kender vi godt fra hverdagen. Vi må stadig kæmpe med rodet og overlader vi ting til sig selv vil de efterhånden forfalde.

Men hvad med livet? Er det levende ikke netop et eksempel på at der stadig opbygges orden og at verden stadig udvikler sig og bliver mere og mere kompliceret, altså det modsatte af forfald. Nej - for termodynamikkens 2. lov siger at systemet skal være lukket både for stof og energi. Hvis vi f.eks. spærrer en kanin og en plante inde i en mørk lukket kiste vil de snart dø og forfalde. Gud forbyde den slags eksperimenter Hvis vi derimod gør kassen gennemsigtig, men stadig tæt, så kan planten udskille ilt og leve af solens lys og kaninens affald og kaninen kan spise af planten. I princippet så længe der kommer lys ind. Lysets energistrøm skaber livet.

Jorden er et sådant system, der er åbent for energi, men næsten lukket for stof. Jorden modtager mindre entropi end den afgiver Her vil livet fortsat udvikle sig

så længe solen skinner Men når den engang slukkes om 5 milliarder år, så slutter livet på jorden. Den tid den sorg.

Nogle mener at universet som helhed vil forfalde. Det kaldes varmedøden. Universet vil efterhånden ende med at blive lunkenvarmt uden de forskelle, der skaber livet. Men det gælder kun, hvis universet er lukket, og det er endnu et åbent spørgsmål.

Ude af ligevægt.

Termodynamikken 2. lov beskriver dødens tilstand, hvor alt er uforandret og uden dynamik. Det kaldes ligevægt. Termodynamikkens 2. lov kan bruges til at beregne denne ligevægt. Videnskaben er i det hele taget langt bedre til at beskrive det døde end det levende.

Men livet er hele tiden ude af ligevægt. Findes der da en termodynamik, der kan beskrive sådanne systemer?

Ja hvis systemet er tæt ved ligevægt vil det opføre sig lineært og kan relativt nemt beregnes og beskrives.

Det er gjort af Onsager omkr. 1930. Han har vist, at ret simple systemer med en lille energi-gennemstrømning vil søge mod en tilstand, hvor effektiviteten er maksimal og enteropiproduktionen mindst.

Man kalder sådanne systemer for stationære, idet tilstanden er uforandret på trods af den dynamiske gennemstrømning af energi. Det minder om en flod, hvor vandet strømmer roligt. Trods den stadige strøm ser floden ens ud.

Spontan skabelse.

Men livet udvikler sig, skaber spontant stadig nye former af højere og højere kompleksitet. Findes der her en termodynamik, der kan beskrive denne spontane skabelse.

Ja, den kaldes: uliniære termodynamik den er bl.a. udviklet af belgiske forsker Prigogine, der fik nobelprisen herfor i 1977.

Gruppen omkring Prigogine har vist, at forøges energigennemstrømningen så systemet tvinges længere væk fra ligevægt, så opstår der spontant et system med højere grad af orden end den gamle. En såkaldt dissipativ struktur, der er i stand til at omsætte mere

iagttager de mest intelligente systemer!

Danskeren Per Bak har i 1992 beskrevet systemer, der søger hen til kanten af kaos.

Som billede på et selvorganiseret kritisk system beskriver Per Bak en sandkegle, man laver med en fin stråle.

Man ser små og store laviner Undertiden kan et enkelt sandkorn udløse en stor lavine andre gange sker der intet.

Sandbunken opretholder en hældning, der netop holder det på grænsen mellem stabilitet (hvis den er for flad) og katastrofe (hvis sandbunken er for stejl).

Man genfinder sådanne selvorganiserede kritiske systemer overalt i naturen. Laviner, jordskælv, skovbrande, børskurser, turbulens i væsker, støj m.m.

energi, end den den udviklede sig fra. Man kan tænke på en flod, hvor vandet strømmer stadigt kraftigere, pludselig opstår der hvirvler Nu er det mere vanskeligt at beskrive flodens udseende. Der er opstået en struktur af høje orden. Imidlertid er det vanskeligt at forudsige hvordan denne mere komplekse struktur vil se ud. Men sænker man den kraftige strøm vil floden atter blive rolig og stationær Livet på kanten af kaos.

Studiet af uliniære fænomener kaldes ofte for kaosteori. Her har man studeret hvordan overgangen fra det stationære forgår Ofte foregår det ved, at der opstår et system med en enkel rytme. Dette ser man også overalt i det levende, der pulserer af liv. Men øges afstanden til det lineære opstår mere og mere komplicerede rytmer og mønster indtil man siger, at systemet bliver helt kaotisk og ikke gentager sig selv i nogen fast rytme. Overgangen fra orden til kaos kaldes kaoskanten og er meget interessant, da det er her man

Selvorganiseret kritikalitet.

Det viser sig at man også kan lave computer-modeller af evolution af biologiske systemer. Det kaldes kunstigt liv og de udvikler sig ofte som selvorganiserede kritiske systemer Computerforsøg viser, at systemer på grænsen til kaos selv kan foretage beregninger og således udvise en simpel form for intelligens.

Selvorganiserede kritiske systemer er udbredte i naturen, og de forekommer, når en ydre kraft fører systemet op mod en grænse, hvor spændingen stadig udløses i store eller små "laviner" - eller en stadig energitilførsel holder systemet nær et "koge- eller smeltepunkt". Muligvis er livet, som vi kender det her på jorden, opstået nær en sådan fasegrænse og de første simple kerniske systemer har efterhånden lært at bruge og udvikle den indbyggede intelligens til at bevare den indre tilstand trods ændringer i omgivelserne. Disse ændringer skyldes - dels udvikling i parallelt udviklede systemer - dels kosmiske påvirkninger udefra f eks. meteornedslag.

Ud over kanten.

Ikke blot er livet ude af ligevægt, men det skubbes undertiden ud over kanten, så der skabes "lebensraum" for nye kreativt opståede livsformer Jordens klima har været ret stabilt indtil for ca. 2 millioner år siden, hvor istider med jævne mellemrum har givet mennesket en større udfordring end tidligere. Det er i dette tidsrum at menneskets hjerne har udviklet sig til at klare de hastigt skiftende tilstande. Det kunne lønne sig at være smart.

Livet har udviklet sig i indbyrdes konkurrence og samarbejde gennem 4 milliarder år og har gennem selektion samlet erfaringer til at klare næsten alle udfordringer Livets "Under" er dels et udtryk for dette ufattelige tidsspand, dels at vores hjerne, på trods af at den er det mest komplekse system på jorden, ikke kan rum-

me den komplekse mangfoldighed, som udviklingen har skabt.

Virtuel reality.

Gennem vores sanser skaber vi i vores hjerne et billede af verden, som vi aldrig kan se som den er. Men ligesom vi med kikkerten og mikroskopet kan udvide vores sanser og se ind i makro- og mikroverden, så kan vi med computerens hjælp eftergøre de komplekse fænomener man finder i livets under.

Men vil det give os en større forståelse af verden? Vil det ikke blot lægge et nyt lag af abstraktion mellem os og tilværelsen? Vil det føre os tættere på livets formål, hvis et sådant findes? Eller rummer vores bevidsthed (hvad det så end er) en mulighed for direkte at opfatte virkeligheden oversanselig som mystikere gennem alle tider har påstået og hvorfor de har udviklet øvelser . til at frigøre sjælen fra kroppens og sansernes fængsel?

Jeg ved det ikke, men jeg ser disse modsatte muligheder afspejle sig i de to komplementære samfund vi kan forestille os vil udvikle sig i fremtiden.

Samfundets termodynamik.

Lad os et øjeblik prøve at anvende de termodynamiske begreber på samfundssystemer. De gælder for relativt simple kemiske og fysiske systemer og man må nok være varsom med at overføre dem til biologiske og sociale systemer, der rummer både det forunderlige liv og bevidsthed. Men alligevel Menneskehedens kulturudvikling kan groft set karakteriseres som udviklingsskift efterfulgt af roligere perioder med stationære samfund.

De større udviklingsskift svarer til skabelse af nye dissipative strukturer og her kan nævnes: 1) Menneskets beherskelse af ilden.

2) Overgang fra jæger og samler til agerbrug og husdyrhold.

3) Den industrielle revolution.

Hver af disse omvæltninger er karakteriseret ved at menneskeheden lærer at benytte større energimængder, men samtidig opstår et samfund med højere teknik og specialisering. Med hvert skift skete en kraftig befolkningstilvækst.

Den medfølgende vækst i befolkningstallet vil p.g. af ressourcemangel nødvendiggøre en stigende effektivitet i energiomsætning (fødevareproduktion) - eller reduktion i befolkningstallet gennem krige og sygdomme. Der er relativt stationære samfund før og mellem de nævnte udviklingsskift. (Her vil en historiker sikkert protesterer og påpege den stadige kulturelle udvikling mellem vækstperioderne, men jeg ser

hovedsagelig på energiforbruget pr indbygger og befolkningstallet).

I vækstperioderne, hvor der er en positiv feedback, dannes nye "dissipative strukturer" og i de stationære perioder, hvor der er negativ feedback, stabiliseres produktionen.

Vækstens vanvid.

I øjeblikket lever vi i et vækstsamfund, hvor politikerne og det ledende erhvervsliv stadig hylder en fortsat vækst med dertil hørende forøget energiforbrug. Det har kun ladet sig gøre gennem en udstrakt anvendelse af fossilt brændsel og mineraler. Det betydet, at vi bruger ressourcerne ca. en million gange hurtigere end naturen deponerer dem. I realiteten er det teknologiske samfund energimæssigt koblet ud af en stationær balance med biosfæren.

Det er kun en forsvindende brøkdel af solens energistrøm, der optages i biosfæren, ca. 130 TW ud af de 120.000 TW, som jorden modtager Men ikke desto mindre er det herfra vores teknologiske system modtager hovedparten af energien på 10 TW i form af lagret fossil energi (bortset fra lidt kernekraft og vandkraft på ca. 4%). På den måde lever vi på lånt tid.

Imidlertid er det ikke urealistisk at tænke sig, at hele det globale teknologiske energiforbrug på 10 TW dækkes af solceller. Med 15%-effektivitet, vil det i Sahara svare til 3% af ørkenarealet. (Et kvadrat på 500 km X 500 km - et areal på ca. 50 m2 pr. person på jorden). Denne energi kunne bruges direkte som el eller lagres og transporteres som hydrogen, der de fleste steder kan erstatte kul og olie.

Jeg mener, at solenergi er en langsigtet og realistisk løsning på de globale energiproblemer, men selv med næsten ubegrænsede rene og vedvarende energimængder vil energien fortsat kunne bruges til at øge

livsform for få hundrede år siden. Måske er en sådant kultur den automatiske forsættelse af nutidens fremmedgørende samfund. Måske er storbyerne rumkolonier, der endnu ikke er frigjort fra jorden.

entropien i form af forurening og fortynding af ressourcerne. Og så er vi lige vidt. Problemerne opstår altså ved energiforbruget og ikke ved energiproduktionen, som der ofte forkuseres på.

En betydelig del af energien må derfor bruges til at genoprette skadevirkningerne af energiforbruget.

Fremtidssamfundet.

På længere sigt kan man forestille sig to modsatte scenarier for udviklingen af en stabil kultur på jorden, der må følge efter nutidens vækstvandvid.

1) En kultur, der som de australske aborigines, kun er baseret på biosfærens produkter. Det vil betyde at den materielle levestandard vil reduceres voldsomt og sandsynligvis også jordens befolkningstal, men man kan udmærket tænke sig, at den fortsætter som en højt udviklet åndelig kultur Måske vil en frigørelse fra teknologien frisætte sjælen, så der bliver tid til at beskæftige sig med livets væsentlige spørgsmål: Kærligheden til næsten og alt levende.

Men det kan være, at sygdomme, krig med kernevåben eller klimakatastrofer automatisk fører os tilbage til dette samfund. Men det kunne også være et bevidst valg.

2) En kultur, hvor den teknologiske kultur i energi og resourcemæssig henseende kobles fra biosfæren og udvikler sig videre. I første omgang kan man tænke sig at ørkenområder inddrages i produktion af energi og teknologiske produkter. På længere sigt vil det naturlige sted for et sådant superteknologisk samfund dog være i rummet, hvor der er ubegrænsede ressourcer af energi og stof

Økosamfundet på kanten af kaos.

Jeg har meget svært ved at se et frit samfund, der kan rumme begge scenarier samtidig. Det vil kræve meget høj grad af bevidsthed hos de mennesker, der frivilligt vælger en minimal mængde af den højteknologiske verdens velsignelser og samtidig arbejder på at genopretter den ubalance, der følger med en teknologisk livsform. For mig at se vil et sådant samfund før eller siden føre frem til det "økofasistiske samfund" som André Gorz fremmanede for mange år siden. Men jeg tror også, at sådanne totalitære systemer vil udvikle sig til byrokratier, der før eller siden vil bryde sammen.

Zygmunt Bauman har i bogen Modernitet og Holocaust beskrevet det fascistiske styre som en sandsynlig udvikling i et moderne samfund med et rationelt og effektivt byrokrati, hvor der er lang afstand mellem beslutningstager og udøver. Han mener også at modgiften er et levende pluralistisk demokrati, hvor meninger og holdninger kan brydes. Ligesom i et selvorganiseret kritisk system kan de spændinger, der opstår i samfundet stadigt udløses og holde det flydende på grænsen til en byrokratisk stivnen.

Er de økosamfund vi vil skabe ikke sådanne, der ligger mellem de to beskrevne scenarier, hvor vi - dels bevarer nogle af teknologiens velsignelser og - dels en stabil og bæredygtig anvendelse af biosfærens produkter?

Den drivende kraft er en bevidst kreativ medvirken i samfundsdialogen. Falder bevidstheden i søvn og lader bekvemmelighed og magtbegær være styrende, så tror jeg samfundet vil stivne og ende - enten i natursamfundet barske idyl efter en katastrofe - eller i det superteknologiske samfunds kolde verden.

Vi må lære af naturen hvordan vi holder balancen.

Illustrationerne til denne artikel er hentet fra Gerald O 'Neill: Rumstationer, Rhodos 1978.

1) p. 133

Nogle vil sikkert føle sig provokeret af en sådan tanke, men nutidens liv i storbyerne minder mere om et liv i en rumkoloni end det minder om den stabile feudale

2) p . 186

3) p. 93 4) p. 135

LØS' skolepolitik?

En ny skole i en grøn kontekst af Niels Bandholm

Økosamfundene og fremtidens ungdomsuddannelse.

Her skitsere en model for fremtidens ungdomsuddannelse, der kunne blive LØS' bud på hvordan økosamfundene kan bidrage til at give de unge de kvalifikationer, der er nødvendige til at løse fremtidens økologiske problemer.

Små kostskoler, der giver kvalificerende uddannelser som studentereksamen eller HF (evt. 3 årig), beliggende i små økologiske samfund. Det er vigtigt at skolerne er små - ca. 3 klasser - så overskuelighed og ansvarlighed bevares. Det er også vigtigt at det praktiske og teoretiske arbejde integreres i langt højere grad end i nutidens skoler.

Faktisk har Andelssamfundet i Hjortshøj allerede søgt EU om 700.000 kr til en forundersøgelse om en sådan skole sammen med partnere i Holland, Wales, Sverige og Findland. 1 skrivende stund ved vi dog ikke om vi får pengene. Her følger et lille uddrag fra ansøgningen: "En verden i forandring.

Verden gennemgår en voldsom forandring især forårsaget af et kraftigt stigende energiforbrug og anvendelsen af ny videnskabelig erkendelse i den højteknologisk produktion.

Bagsiden af det moderne samfunds materielle velfærd er miljøproblemer, befolkningsvækst og sociale uligheder af globalt omfang.

Det er nødvendigt at den voldsomme vækst stabiliseres gennem erkendelse af miljøproblemernes alvor og gennem uddannelse af fremtidens ungdom til aktivt at skabe el bæredygtigt samfund. Økologiske problemer opstår ofte når det højteknologiske samfund vil "erobre" eller "bekæmpe" naturen.

Det er derfor vigtigt, at den intime sammenhæng mellem fredsarbejde, økologi og sundhed klargøres så eleverne gennem selvindsigt og etisk ansvarlighed udvikler evnen til at samarbejde og acceptere den globale diversitet i kulturer og trosretninger. Det er en vigtig forudsætning for den økologiske forståelse, der slutter fred med naturen.

Viden om miljøproblemer.

Det er efterhånden klart, at der må ske grundlæggende ændringer i livsformen og forbrugsvanerne i det vestlige samfund. Der er nu viden og indsigt i tilstrækkeligt omfang til at belyse dette. Denne viden har resulteret i mange projekter og konferencer. Hertil kommer at økologisk og miljømæssig viden i stigende grad allerede formidles i de fleste undervisningssystemer i Europa. Der savnes altså ikke viden om problemernes alvor, men der er ikke lavet skoler i EU, med det formål konsekvent at påvirke elevernes adfærd og livsvaner. Der er enkelte eksempler på en sådan tilgang f.eks. ecocabinerne i Center of Alternativ Tecknology i Wales.

"Learning by living".

Det næste trin i udviklingen af en miljøundervisning med en varig transformerende effekt må være, at elevernes vaner og forbrugsmønster ændres. Dette medfører en anden pædagogik, der ikke blot inddrager elevernes erkendelse, men også deres krop og praktiske færdigheder. Den vigtigste nyskabelse er at eleverne lever det de lærer Dette kræver igen, at skolens udformning ændres. Ideelt set må det være en kostskole. Men det kræver også, at der anvendes en anden praksis og didaktik, at eleverne får et medansvar for skolens funktion og for deres egen indlæring og at lærernes rolle ændres. Dette har selvfølgelig også betydning for det undervisningsmateriale, der anvendes.

Miljøundervisningen og miljøbevægelsernes praksis.

Gennem næsten 25 år har miljøemner i undervisningen repræsenteret en stadig større del af pensum, men trods det er en egentlig miljøundervisning endnu ikke institutionaliseret.

Samtidig hermed har en række NGO-ere arbejdet med miljøoplysning og praktisk arbejde i forbindelse med miljøproblemer f.eks. etablering af økologiske levesteder.

Disse to udviklingstendenser kan integreres i en ny

skoleform, hvor det der læres også leves. Dette vil vise vigtigheden af praktisk arbejde, sætte den teoretiske viden ind i en meningsgivende kontekst og medvirke til en permanent holdningsændring.

For at illustrere disse tanker kan man tænke sig at skolen etableres i et økologiske samfund f eks. Andelssamfundet i Hjortshøj.

Andelssamfundet i Hjortshøj.

I 1987 blev de kommunale myndigheder involveret i planerne med at opbygge et helt nyt lokalsamfund på et socialt og økologisk grundlag, og 2 år senere reserveredes et område på 100 ha til projektet. Planen er at skabe en økologisk landsby for 500 mennesker i 200 boliger Samfundet er delt i mindre bogrupper.

Bogruppe 1 består af 22 mennesker, der bor i 5 dobbelthuse. Bogruppe 2 består af 20 andelsboliger, der i øjeblikket er ved at blive opført af boligselskabet Lejerbo. Bogruppe 3 er ved at designe deres huse.

Boligerne er lavenergihuse og består hovedsagelig af stampet ler fra grunden. Alle huse har multtoiletter, så vandforbruget er 1/3 af landsgennemsnittet.

20 tønder landbrugsjord i tilknytning til boligerne er omlagt til økologisk brug. Dette samt yderligere 160 tønder vil i fremtiden blive udlagt til økologisk dyrkning og dyrehold til eget forbrug og som indtægtskilde.

Yderligere lokale job findes i andelssamfundets eget firma Økotech, der leverer byggemateriale, afholder kurser og laver oplysningsarbejde.

Skolens kontekst Disse rammer vil være en naturlig kontekst for en lille kostskole, hvor eleverne kan deltage i økologisk dyrkning, vandrensning, økologisk byggeri m.m.. Skolen vil samtidig skabe job for beboere i Andelssamfundet og kunne benyttes til den kursus- og informationsvirksomhed som Andelssamfundet allerede er involveret i og som allerede nyder national bevågenhed.

Den nationale kontekst for skolen vil være det danske undervisningssystem, hvor staten f eks. dækker op til 80% af driftudgifterne til private skoler Desuden er der tradition for en høj grad af frihed indenfor pensavalg (indtil 30% af pensum vælges frit af elever og lærere) lærebogssystemer, undervisningsmetoder m.m. i de kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Det er vigtigt ved forhandling med ministeriet, at få afklaret, hvor grøn en sådan miljuddannelse kan gøres indenfor de givne rammer og samtidig bevare sin almene og kompetencegivende karakter Hvis en sådan skole indpasses i en europæisk kontekst, vil den kunne have en varig multiplikatoreffekt på udviklingen af miljøuddannelsen i resten af EU. Det bør tilstræbes, at fagindhold og lærebøger direkte kan

overføres til tilsvarende uddannelser i samme land og at dele af uddannelsen kan give merit ved flytning til et andet europæisk land. Hertil kommer at denne pædagogiske nytænkning vil have en generel overførselsværdi, der kunne have indflydelse på den eksisterende miljøundervisning i øvrigt.

Pædagogisk nytænkning I de sidste 25 år er der også sket en stor udvikling indenfor de pædagogiske ideer og metoder. F.eks. i form af projektorienteret undervisning, konstruktivisme, der bygger videre på elevernes allerede erhvervede viden, samt arbejdsformer, der lægger op til større elevansvar og samarbejde f eks gruppearbejde og temaorienteret undervisning med udgangspunkt i praktisk arbejde. Mange af disse metoder er velegnede til at indgå i en skole, hvor miljøspørgsmål er en integreret del af skolens praksis. Projekter, der opstår i denne kontext vil naturligt kræve tværfagligt samarbejde ligesom skolens integration i lokalsamfundet og dens øvrige kursusvirksomhed vil kræve mange samtidige talenter hos eleverne f eks sprogfærdighed, miljøfaglig indsigt, praktiske færdigheder og evne til social samarbejde og indsigt i egne evner og begrænsninger. Ny erkendelse indenfor kognition og pædagogik som f.eks Howard Gardners teori for multiple intelligens, suggestopædi m.m. vil her finde en mere naturlig ramme end den traditionelle skole. Eleverne skal ud over den rent faglige indlæring også beskæftige sig med kreative og musiske fag, som der er tradition i for i det danske undervisningssystem, men de skal også kunne mestre den nye teknologi.

Anvendelse af computere.

Computeren i forbindelse med et moderne kommunikationsnet er et eksempel på den nye teknologi, der kan erstatte et urimeligt højt energiforbrug til transport og kan hente nyttig viden fra de internationale net. Hver elev bør have sin egne bærbare computer, der kan kommunikere med skolens net, bruges til email og skal også kunne give adgang til Internettet.

Ligeledes er brugen af computere uundværlige til at afprøve hypoteser om komplekse systemers udvikling så som økosystemer og klimaet. Eleverne skal lære at bruge disse nye medier - dels i det daglige arbejde dels som et instrument til ny erkendelse ligesom kikkerten eller mikroskopet.

Samarbejde med forskning.

Mens medierne ofte nøjes med en overfladisk behandling af miljøemner er det vigtigt at ungdomsuddannelsen får et samarbejde med forskningsinstitutioner fortsættes næste side

(f.eks. Center for økologi og miljø, Landbohøjskolen, DTU m.fl.) så undervisningen kan formidle resultaterne af den seneste forskning og give eleverne mulighed for fordybelse. Her vil den kontakt der allerede er etableret med flere af disse institutioner kunne være til nytte. Ligesom undervisningsprojekter, der er inspireret af sådanne kontakter kan, indgå i efteruddannelse af lærere og danne grundlag for udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale Herved vil skolerne kunne udvikles til "center of excellence", der kan virke som dynamoer i lokalsam-

fundet og være knudepunkter i et internationalt miljøundervisnings netværk.

Skolen er altså et møde mellem flere udviklingstendenser i Europa i det sidste kvarte århundrede.

Dels mellem • den teoretiske miljøundervisningen i skolerne og miljøbevægelsernes praksis i samfundet • nye pædagogiske udviklingstendenser og skolernes didaktiske praksis.

• elektronisk informationsformidling og traditionelt undervisningsmateriale • miljøforskningen og undervisningssektoren."

Undervisningsmateriale om

økologi af Peder Hovgaard og Inge Lisbeth Sørensen Skolen for Økologisk Afsætning laver emnehæfter og database til bl.a. daghøjskolerne

stykker undervisningsmateriale sammen af aktuelle avisklip, passager fra biblioteksbøger osv. Man ønsker materiale, som er fleksibelt og som ikke er for "fær"Undervisningsmaterialet skal rejse spørgsmål, som er ved- digt". Det skal være projektorienteret, og det skal kommende for den almindelige dansker. Det skal have et læk- kunne bruges som diskussionsoplæg. Materialet skal fokusere på den almindelige forbrugers rolle i udkert design ~ må ikke stinke af 70'erne og hippier. " viklingen mod et miljøvenligt og bæredygtigt landSådan lyder et par af de mange kommentarer, vi fik i brug, og det skal være aktuelt og gøre kursisterne til forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse om been aktiv del af læreprocessen. hovet for undervisningsmateriale om økologi. Undersøgelsen blev gennemført blandt daghøjskoler og Vi sammenkoblede informationerne fra spørgeskemaandre undervisningsinstitutioner sidste efterår. erne med vores egne erfaringer her fra skolen. Og Vi vidste på forhånd - gennem mange henvendelser efter et "inspirations- og udviklingsseminar", hvor vi her til Skolen for Økologisk Afsætning - at der er et havde inviteret fagfolk med en baggrund inden for stort behov for materiale. Men vi ønskede at få et mere design, projektudvikling, forlagsverdenen, undervisbredt billede af, hvad de forskellige undervisningsning, økologi, landbrug, forskning og edb, lavede vi institutioner (inden for almen voksenuddannelse, en model for, hvordan et godt undervisningsmateriale folkeskolens ældste klasser, handelsuddannelser og om økologi skal se ud - både med hensyn til form og levnedsmiddeluddannelser) i forvejen bruger - og indhold. nok så vigtigt - hvad underviserne går og drømmer Modellen er svær at beskrive med få ord, men kort om med hensyn til form og indhold af et godt undervisningsmateriale. fortalt går den ud på, at vi vil lave et materiale, som ikke er så fastlåst, at man for at komme til punkt "å" Fleksibelt materiale bliver nødt til at starte ved punkt "a". Man skal kunne Undersøgelsen viste bl.a. at underviserne inden for starte stort set hvor som helst i materialet. Samtidig den almene voksenundervisning i meget høj grad selv fortsættes næste side

bliver materialet sammensat af delelementer, der hver i sær repræsenterer tre forskellige kategorier: oplevelse (besøg, praktik, smagsprøver og andre sanseoplevelser), referencer (faktuel viden og fordybelse) og simulationer (lege, øvelser og indlæring). Materialet skal også være forholdsvis let at opdatere, for der er j o ikke noget, der er mere uinspirerende end uaktuelle faktaoplysninger.

Det er nu det sker , Vi er nu i fuld gang med at realisere modellen. Der skal laves materiale til fire målgrupper: den almene voksenuddannelse, handelsuddannelser, levnedsmiddeluddannelser og folkeskolens ældste klasser. Det er en stor og spændende mundfuld, men vi arbejder ikke med alle målgrupper på én gang. Vi har valgt at starte med den almene voksenuddannelse, og den første del af materialet hertil er færdigt sidst på året.

Ved udgangen af 1996 er materialet til alle fire målgrupper færdigt.

Materialet vil komme til at belyse forskellige sider af økologien - isser med fokus på produktion, forarbejdning afsætning og forbrug af økologiske produkter Grunden til, at vi netop har valgt disse fire vinkler på økologien er, at det er vigtige emner, når man taler om økologi, og det er emner, der er til at forholde sig til som almindelig forbruger. Og så er det også disse fire emner, skolen i forvejen arbejder med og underviser i og dermed har stor erfaring med. Økologiske åbninger Med undervisningsmaterialet vil vi gerne vise, at økologiundervisningen ikke behøver at fremstå som et selvstændigt fag. Vi mener, at de økologiske principper og det økologiske idegrundlag skal være orienteret mod, hvad vi kalder "økologiske åbninger" i den eksisterende undervisning. På denne måde bliver emnet relevant for kursisterne, og undervisningen kommer til at give et godt udbytte.

For folkeoplysningens vedkommende håber vi, at materialet vil inspirere til undervisning, der giver ideer til, hvordan kan man som almindelig forbruger kan være med til at støtte en miljømæssig gavnlig udvikling i forhold til de miljøproblemer, vi alle hører og læser om.

Alle disse uoverskuelige problemer med "ozonhullet", regnskoven, der bliver mindre dag for dag, forurening af verdenshavene, hvor livet forsvinder osv. gør, at man som almindeligt menneske let kommer til at føle en stor afmagt: - hvad kan jeg gøre ved det hele?

Miljøproblemerne er blevet en "mur", som er umulig at forcere.

Men med udgangspunktet i økologi - og med produktion, forarbejdning, afsætning og forbrug af fødevarer som omdrejningspunkt - vil vi forsøge at modvirke sådan en handlingslammelse. For når det gælder den mad, vi tilbereder og spiser, kan vi alle være med.

Miljøspørgsmålet bliver i den forbindelse noget nærværende og vedkommende.

Ingen løftede pegefingre Men vi vil ikke gå ud med løftede pegefingre og fortælle, at her er "sandheden" om økologi, og at sådan skal man gøre for at være en "god miljøbevidst forbruger".

Der er jo ikke kun én løsning på problemerne. Vi ønsker derimod at give en indsigt i problemerne og en forståelse for, at det drejer sig om komplekse sammenhænge, hvor der er forskellige interesser og holdninger Vi vil give kursisterne en nuanceret basisviden, så de får "handlekompetence" - altså bliver i stand til selv at tage kritisk stilling til tingene. Det gælder om at få en forståelse for, at hver gang man som forbruger træffer et valg, har det en miljømæssig konsekvens. Det er så muligt, at man ikke altid foretager det bedste valg rent miljømæssigt, men så er man i hvert fald klar over de konsekvenser valget medfører. Man handler ikke i blinde.

Alle disse fine ord, håber vi at kunne føre ud i livet gennem en serie emnehæfter, en database og et spil.

Masser af emnehæfter Til hver af de fire målgrupper laver vi fire emnehæfter, som er specielt målrettet den enkelte målgruppe. (Et par titler er f.eks. "At være økologisk forbruger", "Økologi på internationalt plan") Her udover bliver der produceret 16 emnehæfter af mere generel karakter, som vil være relevante for samtlige målgrupper (Et par tider her er f.eks. "Fødevarekvalitet", "Ressourceforbrug", "Bæredygtig produktion?" "0mærket").

Det er tanken, at man som underviser og kursist skal kunne bruge hæfterne på kryds og tværs alt efter interesse og relevans. Det er underordnet om man starter med hæfte nr. 1 eller 7 - lige som man heller ikke behøver bruge alle hæfter for at få et godt udbytte.

Pointen er, at der på denne måde er mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes personlige/faglige ståsted. Man skal ikke nødvendigvis igennem to hæfter, før der er et emne, som fænger. Man kan starte

med det emne, der interesserer umiddelbart. Herefter føler man som kursist måske behov for at søge supplerende viden i andre hæfter.

I tilknytning til emnehæfterne bliver der lavet en meget brugervenlig database med baggrundsmateriale i form af f.eks. relevante rapporter, regler og love, supplerende opgaver, adresser, litteraturlister og aktuelle avisklip. Informationerne vil kunne bruges i forbindelse med emnehæfterne, men det vil også være muligt for underviseren selv at stykke sit eget materiale sammen via databasen. Databasen vil blive opdateret hyppigt og vil kunne fås dels på diskette og dels via edbnetværk.

Der er desuden ved at blive produceret et økologispil - et rollespil, som giver kursisterne mulighed for at leve sig ind i alle de interessemodsætninger og holdningsforskelle, der opstår, når borgere og virksomheder i den lille by Grønkøbing forsøger at etablere den økologiske landsby. Spillet er klar i løbet af 1996.

Hvem er vi Projektet er støttet af Strukturdirektoratet, Landbrugsog Fiskeriministeriet og Den Grønne Fond.

Agenda 21

Undervisningsministeriet søges pt. om medfinansiering. Vi har hentet god inspiration fra bl.a. Danmarks Lærerhøjskole med hensyn til de pædagogiske vinkler og får nogle gode faglige input fra forskellige økologiske organisationer og fra Skolen for Økologisk Afsætning, hvor alle arbejder med økologiemnerne til hverdag. På projektet arbejder vi to personer på fuld tid samt en projektleder, Jesper Loehr-Petersen på deltid. Vi skriver selv noget af materialet og har tilknyttet en forfattergruppe af dygtige og kompetente fagfolk, formidlere og konsulenter Med deres hjælp sikrer vi bl.a., at materialet bliver "vedkommende for den almindelige dansker", og at det ikke kommer til at "stinke af 70'eme og hippier"...

Skolen for Økologisk Afsætning har nu tre år på bagen og udvikler til stadighed nye kurser og uddannelser med økologi som hovedtema. Gennem undervisning, undervisningsmateriale, formidling, praktisk rådgivning bidrager skolen til en integration af økologien inden for især detailhandel, storkøkkener, kantinedrift og undervisningssektoren. Skolen er et projekt under Fonden Projektsekretariatet.

af Ia Brix Jensen

L ø s er, via formanden, med i redaktionen for eksempelsamlingen fra CIBU: "Det er Madsen, der tæller" I denne eksempelsamling er der mange gode ideer til, hvordan man kan starte Agenda 21 processen. Her bringes nogle af overvejelserne over, hvordan man kan komme igang, samt over hvor vi er p.t og endelig over, hvad der rent faktisk sker "Hvordan kommer vi i gang med Agenda 21?" spørger de studerende på MiljøAkademiet i Nyborg. Og spørgsmålet lyder bekendt. Svaret er besværligt: der findes ikke ét svar, én metode, én facitliste, som vi kan forholde os til. Desværre og heldigvis.

Det er bl.a. fordi svaret kommer an på hvem man er, og hvor man befinder sig. Ansatte i kommunerne tager måske fat inden for kommunens vægge ved at diskutere ressourceforbrug, grønt regnskab, den manglende politiske opbakning. Græsrødder uden for væggene går i gang med folkeoplysning eller kompostering eller

diskussioner med andre organisationer samlet i et byøkologisk forum. Virksomheder samarbejder med amtet om at indføre renere teknologi. Mange af os har flere roller, hvilket kan forvirre og berige processen yderligere.

Tredje del af den globale Agenda 21 gennemgår en række befolkningsgrupper, der bør forpligtes og engageres i den politiske udvikling, hvis Agenda 21's globale mål skal virkeliggøres. Det samme kan siges på det lokale plan. "Enkeltpersoner, grupper og organisationer skal have kendskab til og deltage i beslutninger om miljø og udvikling" står der i den forkortede danske udgave.

Nogle af grupperne nævnt i den globale handlingsplan er måske mindre relevante i en lokal dansk sammenhæng, f.eks. oprindelige folk. Men hvis der hermed , fortsættes næste side

menes, at også minoriteter skal høres og have indflydelse, kan flygtninge og asylansøgere pludselig fremstå i et nyt lys. Desuden har vi en række grupperinger herhjemme, som ikke er nævnt i det globale dokument, men som kunne bidrage til den lokale debat, f.eks. præster og menighedsråd, naturvejledere, beboer- og grundejerforeninger, medborgerhuse osv.

Vi ved, at vi skal ende med en helhedsorienteret, gennemarbejdet og veldiskuteret handlingsplan. Alle kender den, og dem der brænder for det, har været med til at formulere den (ikke alle er lige interesseret i at formulere politiske handlingsplaner. Nogle vil hellere dyrke økologiske gulerødder - men alle skal inviteres til at være med). Den er kommunal for så vidt, at den gælder hele kommunen. Men det er ikke kun kommunens ansvar at udarbejde den. Den fungerer som en oversigt over hvor vi vil hen - ikke bare de næste to eller fire år, men helt ind i det næste århundrede. Hvordan Værløse eller Randers eller Østermarie ser ud i år 2030. Og videre frem.

Det er vigtigt at huske, at vi faktisk arbejder henimod et færdigt papir. Vi lovede i Rio i 1992 at tage de nødvendige diskussioner m.v. og have den lokale Agenda 21 klar inden udgangen af 1996. Vi har mindre end 1 år tilbage - så de fleste af os må nok erkende, at det når vi ikke. Men vi kan da rapportere tilbage til FN om hvor langt vi er nået. , • Og vi er i gang! Vi har måttet erkende, at selve processen, som mange sammenligner med en rejse, tager tid.

Men at diskussionerne og forsøgene og alle erfaringerne er nødvendige og mindst lige så vigtige som det færdige papir.

Fra kommunal side er processen blevet indledt som i Albertslund med en vision - et debatoplæg, som bygger på flere års samarbejde med miljøudvalgets brugergruppe og udarbejdelse af et grønt regnskab. Og i Hyldespjældet begyndte beboerne ikke med at formulere en handlingsplan sammen, men byggede en hønsegård. De samledes om et fælles projekt, som lærte dem en del om at samarbejde med det kommunale system, at overkomme uenigheder, at være stædig og tro på sine idéer, ligesom Mette Tranberg har gjort på Bomholm i forbindelse med sit komposteringsprojekt.

Nogle steder har borgergrupper eller beboere erfaret, at kommunen endnu ikke har taget politisk stilling til at arbejde med Agenda 21. Derfor må en del af arbejdet handle om at få politisk opbakning - og hvordan gør man det som borger? Få Langeland indbød Ø-

Dynamoerne en række kommunale politikere og embedsfolk samt forskellige organisationer til en stor konference. I Randers er oplysningsforbund gået sammen og har etableret et byøkologisk forum.

Andre steder er kommunen i fuld gang, men har erfaret at det kan være vanskeligt at involvere travle græsrødderne, som allerede har deres mærkesager, og som frygter at blive taget som "gidsler" i en kommunal strategi. 1 øvrigt er der - som altid i politisk arbejde mange forskellige interesser på spil i Agenda 21 arbejdet. At opnå konsensus og indgå kompromisser er måske sværere end at stå på hver sin side og fokusere på uenighederne.

Miljøministeriets introduktion, udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforenig og Amtsrådsforeningen, taler om at Agenda 21 spiller på tre strenge: - en amts- eller kommunalpolitisk Agenda 21-strategi, der - i dialog med lokalbefolkningen - opstiller miljømæssige mål og peger på indsatsområder, der kan fremme opfyldelsen af målene. Region- og kommuneplanlægningen kan være et redskab i denne forbindelse, og flere kommuner har da også fremført at de vil bruge den igangværende kommuneplansrevision som et led i Agenda 21-arbejdet. Her er der tale om en revitalisering af planarbejdet og fornyet fokus på "borgerinddragelse".

- amtets og kommunens specifikke handlingsplaner inden for forskellige sektorer - miljøhandlingsplaner eller initiativer, der støtter en mere bæredygtig udvikling i forvaltningen, f.eks. grønne regnskaber og grøn indkøbspolitik.

- en vifte af forskellige projekter og tiltag, som f.eks. grøn byfornyelse, naturgenopretning eller teknologiske forsøg inden for kollektiv trafik - projekter som amtet, kommunen eller borgergrupper er initiativtagere til. Her er Rønde kommunes samarbejde med Grønne Familier om Grøn Livsstil spændende. Viften af forskellige projekter og tiltag kunne også fokusere på nogle af grupperne, det er vigtigt at få med i Agenda 21: børn og unge eller det private erhvervsliv.

1 introduktionen bliver kommuner og amter bedt om at udpege en Agenda 21 kontaktperson. I juni havde godt en fjerdedel af kommunerne meldt tilbage hvilket er fint! Mange steder er vedkommende den, der i forvejen arbejder med miljøet. Her skal lyde en hel anden anbefaling: hyr en Agenda 21 projektmager ligesom Køge kommune gjorde her i foråret. Placér vedkommende centralt og ikke i den tekniske forvaltning, det vil lette arbejdet med at gå på tværs af sektorerne og tænke i helheder!

Efter at have hørt fra nogle af dem, der er gået i gang, må vi konkludere, at noget af det allervigtigste er at gøre noget konkret, udføre et praktisk projekt. Jo, vi skal snakke sammen og etablere dialog på tværs af de eksisterende grupperinger og skel. Men lige så vigtigt er det at handle. Er kvarteret for stort, er kommunen kolossal, så begynd med at følge Grøn Livsstilskampagnens anvisninger derhjemme. Er det uoverskueligt at definere mål for et helt amt i samarbejde med alle borgerne, så begynd diskussionen om indikatorer på bæredygtighed med socialforvaltningen.

(O.V.E.) indkaldte i maj til træf om grønt samarbejde blandt græsrødderne, hvor også Agenda 21 blev nævnt i forbindelse med idéen om lokale grønne kontorer.

Nu taler Boligministeriet om Agenda 21 i sin splinternye handlingsplan. Økologisk Råd vil skrive om Agenda 21 i sin kommende årsrapport; andelsbevægelsen EVA har en artikel med om Agenda 21 i sin nye årbog "Hvor går grænsen". Jeppe Læssøe arbejder i DTU-regi med Socialøkologiske centre, hvor der også er etableret en Agenda 21 arbejdsgruppe, som planlægger en international konference i Taastrup maj 1996.

Jeppe Læssøe, psykolog fra Danmarks Tekniske Universitet, anbefaler, at man starter med at plukke de frugter, der hænger lavest. Så kan vi finde stigen frem og nå frugterne aller øverst oppe hen ad vejen. Povl Markussen, idémager fra Albertslund, siger: ha' visionerne i orden, men start i det små. Og giv for guds skyld ikke op. Vis at du mener det alvorligt, ved selv at være tilstede i hele processen. Og tag selv initiativet.

Vent ikke på at andre skal gøre det for dig.

Men hvis vi alligevel skal vove pelsen og gøre en slags status - sensommeren 1995, så lyder den sådan her: Agenda 21 er endnu ikke et ord alle danskere nikker genkendende til. Men flere end 80 kommuner har udpeget Agenda 21 kontaktpersoner. Og fra CIBUs side er der efterhånden udsendt 6000 idékataloger.

Hvor er vi nu?

1 december 1993 fik CIBU den idé at sende et spørgeskema ud til alle danske amter og kommuner sammen med et hæfte om Klima-alliancen. De spurgte blandt andet, om kommunen var gået i gang med, eller havde tænkt sig at gå i gang med Agenda 21.

"Hvad søren er det?" var det mest almindelige svar, selvom der ind i mellem var nogle, der mente, at den nye miljøhandlingsplan måtte være svaret. Siden hen er vi alle blevet klogere, ikke mindst fordi miljø- og energiminister Svend Auken i maj 1994 på konferencen om Bæredygtige Byer i Aalborg opfordrede samtlige danske kommuner til at gå i gang med at udarbejde lokale Agenda 21'ere...

Det kan være svært at danne sig et overblik. Det kan være vanskeligt at svare på hvem gør hvad - og hvorfor?

Det er, som det skal være; Agenda 21 er i sin essens decentral og lokal og når tingene vokser op nede fra og ikke styres centralt kan det være vanskeligt at se det hele oven fra.

Kan man kategorisere de nationale organisationer og aktører alt efter hvem de servicerer? Sådan at forstå, at Kommunernes Landsforening og Landsplanafdelingen "tager sig a f kommunale ansatte og politikere og CIBU "tager sig" af de folkelige organisationer? Egentlig ikke. Kommunale folk ringer også til CIBU - og heldigvis har de Grønne Familier Agenda 21 på programmet i 1995. Organisationen for Vedvarende Energi

For nogle er det at gå i gang et spørgsmål om at bruge Grøn Livsstilhåndbogen til at gøre husholdningen mere bæredygtig. For andre er det et spørgsmål om lave fremtidsværksteder i beboerområder.

Kommunernes Landsforening har i løbet af foråret tilbudt en Agenda 21 temadag, som foreløbig 5 kommuneforeninger har taget imod (temadagene fortsættes i løbet af efteråret). Borgerdeltagelse bliver nærmere belyst og diskuteret, kommune-plansrevisionen tages frem som en metode for Agenda 21 og i hver kommuneforening fremlægger et par lokale kommuner deres erfaringer. Andre steder tager enten foreninger (som f eks. Ø-Dynamoerne på Langeland) eller undervisningsinstitutioner (som f eks. Aalborg Universitetcenter) initiativ til at holde seminarer eller konferencer, hvor en række oplægsholdere gør deltagerne klogere.

Hvad sker der så?

"Vi er klar til at gå et spadestik dybere", siger de, som har hørt de indledende bemærkninger i løbet af årets løb, enten på Miljøministeriets møder i Grenaa i december 1994 eller på Brusgård-seminaret i februar 1995. Det gør man bedst ved at holde op med at "tale om" - og gå igang. Men vi vil også forsøge at gå videre end indledende bemærkninger, når vi træffes i tre dage på den kommunale højskole midt i august, og når Brusgård inviterer til Grønt Landsskue.

At komme videre kunne blandt andet være at afholde en række fremtidsværksteder og indsamle erfaringer eller begynde arbejdet med bæredygtighedsindikatorer fortsættes næste side

Omtale af:

Fra baggård til byhave en håndbog i byøkologi Håndbogen "Fra baggård til byhave" er lavet i Økologiske Igangsætteres regi. Økologiske Igangsætteres formål er at folkeliggøre økologien og samtidig være et samlingssted, hvor nye idéer kan afprøves og realiseres.

Bogen er bygget op omkring de fire elementer; jord, vand, luft og energi. Hvert element har et kapitel.

Derudover indeholder bogen en intro om forberedelse, et kapitel er delt op i opslag, der konkret beskriver de praktiske opgaver.

Klip fra omtale af bogen: "Det er et meget flot initiativ de Økologiske Igangsættere har taget med at lave denne håndbog. Den fortæller på en letforståelig måde, hvordan man kan lave sin egen økologiske byhave. Det er mit håb, at mange vil blive inspireret til at gå igang, så baggårde kan blive forvandlet til byhaver, der er til gavn for miljøet, og samtidig er til glæde for menneskene i byen."

Miljø- og Energiminister Svend Auken

På den måde kan bogen både bruges som opslagsbog med krydshenvisninger og læses fra start til slut, og dermed give et samlet overblik over sammenhænge i en byøkologisk byhave.

Bagerst i bogen er en udførlig adresseliste over alle de instanser, man kan få brug for at kontakte ved arbejdet med en byhave, samt en litteraturliste til videre fordybelse.

Udgivet af Økologiske Igangsættere.

"Hvor ofte har jeg ikke hørt spørgsmålet: Hvordan gør man 1 Hvor findes de mennesker? Hvor kan man se det i praksis'? For at afhjælpe nogle af alle de svar der skal til, er det en stor glæde at der kommer en bog som denne. Jeg vil ønske alle der tager hul på at skabe nye meningsfyldte levevilkår held og lykke, og glæd Jer til arbejdet med ånd og hånd."

Jytte Abildstrøm

Agenda 21 fortsat som pilotprojekt. Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) har netop etableret et nyt projekt: FUTURA, som bl.a. tilbyder rådgivning og kurser om Agenda 21.

Desuden udsender CIBU endnu et nyhedsbrev i løbet af efteråret (og vil meget gerne opfordre læsere til at komme med indlæg om deres erfaringer til dette!).

Landsplanafdelingen vil udsende deres Agenda 21

nyhedsbrev hver 6.-8. uge og har yderligere planer om erfaringsudveksling m.v.

Det er som med en rejse: så snart vi er undervejs og nærmer os målet begynder tingene at skifte form. Det er vanskeligt at vide, når vi står på toget i København på vej mod Rom, hvad der sker undervejs. Men ét er sikkert: vi er ikke de samme mennesker, når vi når frem!

Anmeldelser

forbrug og forurening. For at æ n d r e p å dette vil der kræves e n a n d e n g r u n d l æ g g e n d e værdi for vore samfund e n d fortsat økonomisk vækst.

1 d e n n e forbindelse er det inspirerende at læse o m

Jordens fremtid - og vor

erfaringerne m e d landbrugsfællesskaber i forskellige

Nye veje til forskning og etik i landbruget

lande, hvor m a n æ n d r e r dyrkning af j o r d e n fra at

Redigeret af: Jørgen Heide-Jensen og Oskar Borgman

være højtindustrialiserede virksomheder m e d en eller

Hansen, Borgen 1995.

få ansatte, til at blive produktionsselskaber m e d flere ansatte og, hvor rentebyrden er væk g e n n e m frikøb af

Det m o d e r n e l a n d b r u g er i krise, det kan der ikke

j o r d e n til dyrkning og levering af varerne til andels-

længere være tvivl om. Vi h a r desværre beviserne bl.a.

haverne. Dette fungerer f.eks. p å "Sophienlust" n æ r

i vores grundvand.

Kiel i Tyskland.

Vi vil n u gerne have b e d r e fødevarer, det ses af

I disse selskaber er der s p æ n d e n d e bud p å udvikling,

efterspørgslen på økologiske varer.

for folk som g e r n e vil have f.eks. økologiske p r o d u k t e r

Men, hvad er det, d e r er gået galt? og, hvordan

og, som gerne vil betale for, at p r o d u k t e r n e produ-

k o m m e r vi videre?

ceres i en bæredygtig livsstil i landbruget, samt at aftagerne kan involveres i de g r u n d l æ g g e n d e

'Jordens fremtid - og vor" tager fat i en diskussion af

diskussioner, d e r vil foregå o m k r i n g dyrkningen af

vores etik og natursyn, d e r er b e s t e m m e n d e for d e n

vore fødevarer.

måde, vi tænker l a n d b r u g på.

Desuden introduceres en s u p p l e r e n d e betragtning til

Bogen er som h e l h e d et tiltrængt og s p æ n d e n d e

d e n naturvidenskabelige, nemlig "Livets ide" i vore

indlæg i diskussionerne om, hvordan e n bæredygtig

omgivelser.

udvikling kan blive.

Kaj Hansen

Hvad e n t e n m a n er enig i d e n n e betragtning eller ej, så er dette et vigtigt indlæg i en diskussion, der er nødvendig, for at gøre vores forståelse bedre, da det m o d e r n e natursyn er b a g g r u n d e n for p r o b l e m e r n e i

U d af industrikulturen

industrikulturen generelt, ikke k u n i landbruget, og

Skrevet af Poul Bjerre

vores forståelse er givet for snæver i det m o d e r n e natursyn.

Den danske arkitekt og filosof, PoulBjerres seneste b o g , U d af industrikulturen, er intet m i n d r e e n d et

I bogen præsenteres også d e n teleologiske forskning,

forsøg på at m o d n e det p o s t m o d e r n e m e n n e s k e til at

dvs en forskning, d e r er styret af værdier, i modsæt-

slippe godt fra det igangværende paradigmeskift.

ning til d e n påståede værdifrie forskning, der stadig

Midlerne er en ny logik, e n ny filosofi og en ny,

postuleres i vore samfund.

g a m m e l tro, der s a m m e n skal d a n n e grundlag for små human-økologiske samfundsforsøg. Som igen skal

Dette er helt centralt, idet al forskning b æ r e r bestem-

b a n e vejen for en o m s t r u k t u r e r i n g af hele samfundet.

te værdier, og derfor er det vigtigt at diskutere de

Bogen er bl.a. skabt p å erfaringerne fra Danmarks

værdier, der skal ligge til g r u n d for vores forskning.

første og mislykkede human-økologiske samfunds-

Industrikulturens forskning er styret af ønsket om

forsøg i Krejbjerg i Nordjylland, og h e r o m skriver h a n

individuel og statslig rigdom, dvs forskningen skal

at "det var godt, det gik sådan. Projektet var for

sikre fortsat økonomisk vækst.

u m o d e n t og for ambitiøst til at k u n n e lykkes. Bl.a. er j e g overbevist o m i dag, at det er muligt at skabe loka-

D e n n e forskning h a r medvirket til, at vi står m e d en

lsamfundsmodeller, så længe der e n d n u ikke er skabt

række p å t r æ n g e n d e forhold, der skal rettes o p på.

et g e n n e m b r u d for en ny f o r e n e n d e tro. Indtil da må

180 lande har tilsluttet sig ideen om bæredygtig

pionerorganisationer skabes som idealistforetagender,

udvikling, og diskuterer n u , hvad d e t k o m m e r til a t

d e r h a r u d g a n g s p u n k t i små subkulturers tro, og d e

betyde for vores livsform i lokale p l a n e r for bære-

nye andelslandsbyer, der er på vej nu, er alle bygget

dygtig udvikling. En vigtig diskussion i d e n industri-

p å d e n måde."

aliserede verden bliver nødvendigvis vores alt for store pres på n a t u r e n g e n n e m vores e n o r m e ressource-

fortsattes næste side

Som initiativtager til den eneste af de danske lokalsamfundsmodeller, der ikke er bygget på den måde, Social-Økologisk Samfund, S.Ø.S. i Spørring, må jeg give ham ret. Vi startede i 1992 uden udgangspunkt i en lille subkulturs tro, og stopper nu i efteråret 1995 af mangel på samme. Derfor læste jeg også Poul Bjerres bog med stigende interesse.

Med belæg i den danske filosof Villy Sørensens bog 'Jesus og Kristus', hævder Poul Bjerre, at kirken fra begyndelsen har spaltet vores kultur i to, en underdanig Paulus-Pave-Luther kultur, bygget op over de berømte ord: "Det gode jeg vil, gør jeg ikke. Det onde jeg ikke vil, gør jeg." En kultur, der bygger på hvermands afmagt. Og en modsatrettet kultur, der bygger på hvermands myndiggørelse, nemlig Jesuskulturen med kærligheden som højeste værdi. En værdi, vi evner at stræbe imod!

Renæssancen befriede os fra kirkens kulturelle afmagts-fælde. Og desværre samtidig fra jesuskulturen, for "i samme øjeblik et folk kollektivt mister troen på kærlighed og harmoni som overordnet princip, mister magten sit relationsgrundlag, den bliver selvgyldig, og man får magt som højeste princip."

Med lægevidenskaben som model skitsere Poul Bjerre en almen og ikke-positivistisk videnskab, en teknologisk videnskab med kærligheden som højeste værdi og en optimeringslogik som suplement til maximeringslogikken. Samt en filosofi baseret på visdom i stedet for værdifri viden. Jeg er ikke kompetent til at vurdere de omfattende konsekvenser af dette projekt, men det falder så godt i tråd med mine egne tanker og oplevelser i 6 forsøg gennem 28 år, at jeg tror på Poul Bjerres intentioner, selvom jeg ikke betragter hans bog som en bibel. Jeg har for eksempel et par spørgsmål, som jeg håber han vil hjælpe mig med: Du taler om kærlighed og harmoni som overordnet princip, men nåes kærligheden ikke ofte gennem disharmoni? Et godt skænderi er ofte vejen til et solidt venskab. Og er kravet om harmoni ikke selve substansen i den infame Jantelov? Når Du bruger skalaen fra had til kærlighed som procesbeskrivelse for: "den gode vej" er vejen uendelig lang. Men i virkeligheden er had og kærlighed ofte så nært forbundne, at de kan omfatte en og samme person på samme tid? Disse indvendinger faldt mig ind, for flere år siden, da jeg læste din bog "Menneskets natur", og jeg tror andre også har brug for at få den forklaring, for med bogen "Ud af industrikulturen", har du belyst et alment behov så klart og krævende, at alle vi, der arbejder med opfyldelsen af dette behov, må have krav på bedre

belysning af disse uklare punkter. Og hvem kan vel gøre det bedre end du? Med venlig hilsen og tak!

Bent Windeløv

Omtale af de sidste to bestyrelsesmøder i LØS. 1 stedet for at bringe referaterne fra de sidste to bestyrelsesmøder, har vi valgt at uddrage nogle punkter, som vi finder vigtige. Vi vil gerne have respons på denne form.

Grønt samarbejde Der har været tre møder om grønt samarbejde, et initiativ fra OVE. Der diskuteres bl.a. samarbejde om en årlig fælles udgivelse fra de involvedere foreninger Kaj Hansen prøver at starte en arbejdsgruppe, der kan forberede deltagelse i Habitat II konferencen i 1996, p.t. undersøges muligheder for samarbejde med tyrkiske NGO'ere.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i arbejdet.

Nyt fra kreditfronten Efter vedtagelsen af en statsgaranti på 30% til økologisk byggeri den 31/5 i år er der ansøgt om lån til boliger i Andelssamfundet og i Hertaprojektet.

Begge ansøgninger er afvist med sædvanlig begrundelse. Det betyder, at statsgarantien ikke virker!

Der diskuteres p.t. med Boligministeren og Realkredit Danmark, og det forventes, at man snarest finder en løsning.

Futuragruppen En række personer med tilknytning til økosamfundene har dannet foreningen Futuragruppen.

Foreningens almennyttige formål er at fremme en bæredygtig udvikling for det 21. århundrede ("Agenda 21") gennem tværfaglig rådgivning til offentlige myndigheder, virksomheder, privatpersoner og andre samfundsgrupper.

Foreningen vil arbejde med etablering af bæredygtige systemer og bosætninger, samt undervisning og formidling.

Futuragruppen skal støtte LØS's aktiviteter.

Interesserede bedes henvende sig til Leif Hierwagen, tlf 47988687

L ø s i fremtiden Vi har en diskussion i bestyrelsen om, hvordan LØS skal udvikle sig. Dels tager diskussionen udgangspunkt i økonomien , og dels i strukturen i foreningen, vedrørende dette, se oplæg til fornyelse af strukturen andet steds i dette blad. Økonomien i foreningen er p.t. sådan, at omkostningerne til bladet svarer til abbonementsindtægterne. Det betyder, at udgifterne til sekretariat og andet arbejde betales af Gaia Villages, hvilket svarer til ca. 200.000,- kr på årsbasis.

Støtten fra Gaia Villages skulle oprindeligt kun have været givet i to år, vi bliver nu støttet på tredie år.

Fremover vil Gaia aftrappe støtten ved at supplere med tilskud, der svarer til andre tilskud fra anden side inden for en ramme der ser således ud: 1996, max 100.000,-kr.

1997, max 75.000,- kr.

1998, max 50.000,- kr.

Det betyder, at vi på kort sigt må satse på fondsstøtte til vore aktiviteter og, at vi på længere sigt må satse på bl.a. støtte gennem Futuragruppen.

erindring & forandring ARKITEKTUR

NATUR

SKULPTUR

TURBINEHALLERNE Adelgade 10 (v. Kgs. Nytorv)

27. oktober - 26. november 1995 dgl. 10-17 (torsdag 10-22) Foredrag hver torsdag kl. 19.30

Udstillergruppen: Flemming Abrahamson, Hanne Kais, Inger Klingenberg, Niels P. Nielsen, Jørn Rønnau, Floyd K. Stein o. m.fl.

Café Svanholm

Kalender erindring & forandring ARKITEKTUR NATUR SKULPTUR Turbinehallen, Adelgade 10, København, fra d. 26. okt. til d. 26. nov. -95.

Næste bestyrelsesmøder: Den 27. okt. "Den Grønne tråd", Overgade 19, Odense C , kl. 10-16.

Den 11. dec. hos Ross og Hildur Jackson, Storkevænget 8, 2840 Holte, kl 13.

Tilmeldling på sekretariatet: tlf 97 93 66 55, Hamish Stewart.

Udstillingen erindring & forandring søger frivillige hjælpere i opbygningsperioden i København 9.10.-26.10.

Henvendelse Inger Klingenberg, tlf. & fax 97 95 90 20

K A B

Boligministeriet Konkurrence om

ØKOHUS 99 plan fra maj 1995, "Byøkologi, bygninger og boliger".

Konkurrencens formål er opførelsen af to til fire demonstrationsprojekter, hver med 40-50 boliger.

En gennemført økologisk kvalitet vil være det væsentligste bedømmelsesgrundlag.

I prækvalifikationsrunden kan samme virksomhed/ person indgå i flere grupper. I selve konkurrencen kan virksomheder/personer kun deltage i én gruppe.

Henvendelse om program

Indbydelse til prækvalifikationsrunde KAB - Bygge- og Boligadministration og Boligministeriet indbyder herved byggeriets parter og andre, der interesserer sig for økologisk byggeri, til i samarbejde at deltage i løsningen af Boligministeriets økologiske demonstrationsprojekt: ØKOHUS 99.

Arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og brugere opfordres til at danne grupper og anmelde ønske om deltagelse I en prækvalifikationsrunde med henblik på en senere konkurrence om opførelse af byøkologiske demonstrationsprojekter, primært som almennyttigt byggeri.

Demonstrationsprojekterne vil udgøre en væsentlig del af Boligministeriets byøkologiske handlings-

Grupper, som er interesseret i at deltage i prækvalifikationen, kan skriftligt anmode om at få programmet tilsendt ved henvendelse til KAB - Byggeog Boligadministrationen, Byggefunktionen, Vester Voldgade 17, 1552 København V, mærket "ØKOHUS 99".

Tidsfrist Idéoplæg til prækvalifikationen skal være KAB Bygge- og Boligadministrationen i hænde senest den 2. oktober 1995 klokken 12.

Nærmere oplysninger: Nærmere oplysninger- herunder krav til prækvalifikationsmateriale - fås ved henvendelse til Chefarkitekt Søren Tang Ørnebjerg eller projektleder Knud Munch, KAB - Bygge- og Boligadministration, Vester Voldgade 17, 1552 København V. Telefon: 33 14 37 67.

Telefax: 33 11 35 08.