Løsnet 4 1995 06

LØS'NET

Medlemsblad Landsforeningen juni

1995

for for

ØkoSamfund Nr 4

Indholdsfortegnelse Forside: Interiør fra Lebensgarten, Steyerberg.

Arkitektur & økologi

13

Foto: Kirsten Klein.

Bofællesskabet BLAA GAARD p å B o d d u m

14

Se iøvrigt side 31 Indholdsfortegnelse

2

(Ind)leder

3

Økologisk bosætning - p æ n t eller grimt?

16

Er d e r e n ny tid?

18

Skovsgård, fællesskab p å tværs i Brovst k o m m u n e . . . . 22

Formanden:

Anmeldelser

28

Status og fremtidsperspektiver for

Referat af generalforsamlingen

29

Landsforeningen for ØkoSamfund.

Referat fra Hesbjerg

30

LØS på langfart.

Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S H e r t h a levefællesskab Sex på vand og brød

LØS'NET er medlemsblad for m e d l e m m e r n e i Landsforeningen for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske

4-6 7 10

Referat fra Steyerberg

31

Kalender

32

Annoncer

34

Bagside: Herthas plan

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende:

og åndelige fællesskaber i byer og på land.

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Andelssamfundet i Hjortshøj Landsby for Grøn Forskning, Thy

LØS'NET udkommer 4 gange årligt: medio september, december, marts, juni.

Deadline senest en måned før.

Gaia Fjordvang, Skyum Hertha, Herskind Hjulbygruppen, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup

Redaktion: Susanne Engberg, Hjulby H e g n Inger Klingenberg, Blaa Gaard Bent Winkler, Hjulby Hegn

KoKoo, København Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved Njord, Stockholm Nørre Haugaard, Yding

Lay-out: Mette Gadegaard, Blaa Gaard Tlf

97 95 92 90

Trykt af Indtryk, Nimtofte Tlf

86 39 84 42

Medlemsskab pr. år: Enkeltpersoner: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Giro

596-6752

Annoncer: for medlemmer: 1/4 side gratis for ikke-medlemmer: 1 / 4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr henv.: Sekretariatet Sekretariat: Landsforeningen for ØkoSamfund Skyumvej 101 7752 Snedsted Tlf

97 93 66 55

Fax 97 93 66 77 Formand: Kaj Hansen Gl. Kirkevej 46 8530 Hjortshøj Tlf

86 74 12 98

Fax 86 74 12 98

Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby SRCM, Vrads D e n økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup Merkur Andelskasse, Ålborg Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle Blaa Gaard, Boddum Lading Andelsboligforening, Sabro Thorshammer, Skive Torsted Vest, Horsens Vesterbro, København Vaarst Vestervang, Gistrup Hesbjerg, Blommenslyst Ibsgården, Roskilde A-70 Toustrup Mark, Sporup Græsrodsgården, Herlev Skovsgård, Brovst

(Ind) leder Til m ø d e r n e i LØS taler vi e n del o m visioner for

Steyerberg, hvor d e r h a r været afholdt internationalt

fremtidens samfund.

m ø d e . Forsidebilledet er herfra - fra Margriet og Decían Kennedys hjem. Kirsten Klein h a r fotograferet.

Een ting står klart for mig - uanset hvad må forandringerne baseres på demokrati og solidaritet.

"Vi" er d e n n e gang e n redaktionsgruppe på tre

To forslidte ord, m e n ikke m i n d r e sande.

p e r s o n e r - Bent Windeløv, d e r h a r sat ord på en vision o m e n ny tid (en fortsættelse fra sidste n u m m e r ) ,

Det b u r d e være let for os i Danmark, hvor disse to

Susanne Engberg, samt u n d e r t e g n e d e . Mette

principper ligger til g r u n d for vores aktuelle

Gadegaard h a r sørget for lay-out.

samfundsmodel - alle d e fejl og uretfærdigheder ufortalt, som d e n også repræsenterer. Det b u r d e være

Der er meget og righoldigt stof i dette n u m m e r -

muligt på folkelig, demokratisk vis at æ n d r e vores

forhåbentlig også stof til eftertanke! D e r

samfund til et eksempel på bæredygtighed. Ikke

eksperimenteres stadig også m e d bladets form - det er

løsrevet fra resten af verden - snarere noget m e d først

faldet i vor lod at få lov til at lege lidt m e d farver.

at feje for egen dør, i n d e n m a n går ud og er kreativ

Hvilket er k o m m e t b å d e "det g r ø n n e " og det

hos de a n d r e .

kunstneriske til g o d e . H å b e r vi!

Idag tror j e g et flertal af befolkningen h a r e r k e n d t

Inger Klingenberg

n ø d v e n d i g h e d e n af forandring. Men såvidt j e g ved, er der kun to m e t o d e r til bevidst at æ n d r e et samfund.

Den ene er revolution, og d e n er hverken særlig farbar eller anbefalelsesværdig. Den a n d e n er eksemplets magt - det at realisere - synliggøre - sine tanker og overbevisninger. Turde satse. For os naturligvis først og fremmest ved at bygge økosamfund, både på d e n bare m a r k og i d e n eksisterende struktur. Realisere projekter, der kan d a n n e basis for diskussioner og erfaringsudvekslinger internt - og m e d d e m "ude i byen".

Som f.eks. d e fællesskaber, vi p r æ s e n t e r e r i dette n u m m e r af LØS-net. LØS er fuld af interessante og fantastisk forskellige fællesskaber, som vi efterhånden vil præsentere allesammen - m e n h e r drejer det sig altså o m Skovsgård, som var en inspirerende oplevelse p å alle m å d e r på generalforsamlingen i marts. (Som alt for få desværre m ø d t e o p til og n ø d godt af!).

Skovsgård er e n del af et eksisterende landsbysamfund - og arbejder m e d integration af u n g e udviklingsh æ m m e d e . Også Hertha-projektet, som vi ligeledes præsenterer, vil arbejde m e d h a n d i c a p p e d e - og det bliver skabt helt fra b u n d e n , på d e n bare mark.

Hvilket h a r d e n store fordel, at m a n kan planlægge efter permakultur-principper. Så viser vi lidt o m Blaa Gaard på Boddum, et minifællesskab i et eksisterende, traditionelt landsbysamfund. O g endelig er d e r lidt fra et af de udenlandske fællesskaber, Lebensgarten i

Status og fremtidsperspektiver for

Landsforeningen

for

ØkoSamfund

af Kaj Hansen

L.Ø.S. blev d a n n e t i foråret 1993 p å initiativ af Gaia

L.Ø.S., som en af m e g e t få græsrodsorganisationer,

Villages. Landsforeningen blev d a n n e t for at fremme

blev inviteret til diskussion af Boligministeriets

bæredygtig udvikling g e n n e m styrkelse af

"Udkast til Handlingsplan for Byøkologi", i n d e n den

demonstrationsprojekter.

endelige plan skal udarbejdes.

Som start på foreningens virke blev d e r udarbejdet en

statsgarantiordning i efteråret 1993. O r d n i n g e n

I praksis er det lykkedes at få g e n n e m f ø r t e n oversigt over ønsker til og barrierer for en sådan

fungerede ikke generelt, d o g forstået således, at

udvikling, samt forslag til, hvordan vi kan overkomme

Andelssamfundet i Hjortshøj h a r k u n n e t b r u g e

disse barrierer (På vej m o d Bæredygtige Bosætninger,

o r d n i n g e n i en speciel aftale m e d Magistrenes

juli-93).

Pensionskasse og Den Almennyttige Andelskasse Merkur. Samlet h a r dette betydet en finansiering på 3.000.000,- kr., som ikke havde været mulig u d e n

H e r i foråret 1995 kan vi konstatere, at vi er godt p å

d e n n e statsgaranti, samt det n æ v n t e samarbejde.

vej til at opfylde nogle af målsætningerne fra 1993.

O r d n i n g e n på d e 1 5 % statsgaranti er imidlertid ikke

Vi har etableret e n dialog mellem økosamfunds-

statsgaranti, som resultat af L.Ø.S.' lobbyarbejde.

projekterne, b å d e g e n n e m personlige kontakter og

D e n n e statsgaranti h a r en b e l ø b s r a m m e p å

specielt g e n n e m vores medlemsblad. D e n n e kontakt

25.000.000,- kr., dvs at der kan opføres økologisk

h a r resulteret i erfaringsudvekslinger p å forskellige

byggeri for ca. 80.000.000,- kr. efter vedtagelsen af

planer. Disse udvekslinger bidrager væsenligt til

dette forslag. Forslaget blev fremsat d. 4 / 5 -95 og

udviklinger i projekterne og medvirker til udvidelse af

forventes vedtaget i n d e n folketingets sommerferie

kredsen af økosamfund.

3 / 6 -95.

En af vore væsentlige barrierer for e t a b l e r i n g /

Samlet h a r vores arbejde allerede udløst 3.000.000,-

udbygning af økosamfund er d e n finansielle. L.Ø.S.

kr. i lånekapital, og i n æ r fremtid vil det udløse ca.

har gjort o p m æ r k s o m p å dette p r o b l e m p å en m å d e ,

80.000.000,- kr. yderligere.

tilstrækkelig og d e r k o m m e r n u et forslag til 30%

så det h a r haft stor indvirkning p å politik og praksis.

Politisk er det lykkedes at gøre effektivt o p m æ r k s o m

Det er selvfølgelig vigtigt, at d e r snarest muligt efter

på p r o b l e m e r n e . Et af de seneste resultater er, at

vedtagelsen af d e n nye statsgaranti, samles o p p å

eksisterende projekter m e d lånebehov, så vi kan

L.Ø.S., m e n i s a m m e n h æ n g e u d e n for L.Ø.S.

udvirke, at der k o m m e r en ny garantipulje - eller

Desuden skal firmaet give e n del af sit overskud til

e n d n u b e d r e - , at d e r bliver generelt acceptable

drift af L Ø S .

lånevilkår for økologisk byggeri.

Med de regler vi planlægger for anvendelse af overskud fra F u t u r a g r u p p e n , vil det kræve e n årlig

U d over finansiering er d e r en række strukturelle

omsætning i firmaet på m e l l e m 1- og 2.000.000,- kr.

barrierer, som vi også bearbejder politisk. Der er d o g

for at drive foreningen p å det n u v æ r e n d e niveau.

ikke sket afgørende g e n n e m b r u d p å dette o m r å d e

Vi skønner at k u n n e n å d e n n e o m s æ t n i n g i løbet af 3

e n d n u . Vi h a r d o g fået anerkendelse for vores arbejde

- 5 år.

g e n n e m støtte p å 150.000,- kr fra D e n G r ø n n e Fond til informationsarbejde og til igangsættelse af

Tiltag af d e n n e type, samt d e firmaer, d e r er i vore

aktiviteter, d e r kan etablere beskæftigelse i vore

projekter, er eksempler p å det potentiale, d e r er for

projekter (kursusudvikling).

arbejdspladser i n d e n for d e n n e udvikling. For at

L.Ø.S. er inviteret til at deltage i e n konference o m

fremme disse initiativer kræves investeringer, som det

bæredygtig livsstil, a r r a n g e r e t af D e n G r ø n n e Fond,

feks. sker g e n n e m Gaia Technologies A / S .

m e d et oplæg om økosamfund som ændringsstrategi for samfundet.

Generelt kan m a n sige, at resultaterne af L.Ø.S.' virke

G e n n e m kendskabet til h i n a n d e n i L.Ø.S. h a r vi fået

h a r k u n været muligt g e n n e m støtte fra Gaia Villages.

er over forventning til en forening på k u n to år. Dette kendskab til en række kompetancer, som ikke kun efterspørges internt i foreningen, m e n faktisk i

På d e n a n d e n side m å m a n konstatere, at resultaterne

stigende grad også u d e n for. Dette forhold, s a m m e n

ikke er tilstrækkelige, derfor er det vigtigt, at arbejdet

med ønsket om at k u n n e drive L.Ø.S.' aktiviteter u d e n

kan fortsætte.

omfattende støtte fra fonde, h a r bevirket, at vi n u h a r firmaet F u t u r a g r u p p e n u n d e r dannelse.

F u t u r a g r u p p e n skal altså virke for s a m m e formål som

fortsættes næste side

L.Ø.S. på langfart.

istedet for i forbindelse m e d forsøg p å æ n d r i n g af

De gode erfaringer m e d landsforeningen h a r også

vedtagne r e g l e r / o r d n i n g e r . Vi får således e n

inspireret a n d r e lande til at forsøge tilsvarende, f.eks.

indflydelse på det rigtige tidspunkt, således at vi bedst

U.S.A. Vi synes også at resultaterne er så gode, at

muligt fremmer vores synspunkter.

vores m e t o d e vil være b r u g b a r også i a n d r e lande.

Det skal forstås således, at m a n f.eks. i n d e n for

D e n endelige u d f o r m n i n g af h a n d l i n g s p l a n e n for

E u r o p a kan forsøge at etablere lignende nationale

byøkologi vil sandsynligvis være klar sidst i maj -95.

foreninger m e d Gaia Villages som fødselshjælper.

D e n vil k u n n e rekvireres hos Boligministeriet, tlf.

Man kan f.eks forestille sig at Gaia kan bidrage m e d at

33926100.

finde frem til projekter, d e r vil k u n n e være basis for etableringen af nationale foreninger. M a n vil så k u n n e

Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S.

søge støtte til etablering af nationale foreninger, f.eks.

På generalforsamlingen lagde j e g o p til e n diskussion

g e n n e m "Life -programmet".

af, som j e g ser det, d e n t r u e n d e opsplitning af det

Når sådanne nationale foreninger er d a n n e t , o g f.eks.

danske samfund, - f.eks. diskussionerne af, hvilke

støttes af nationale fonde, kan vi b r u g e disse

betingelser der er for, at d e r e r råd til k o m m e n d e

organisationer som samarbejdspartnere til projekter,

pensioner etc.

der kan finansieres delvist af E.U., samt forskellige

Disse overvejelser er senere blevet forsøgt

fonde i d e respektive lande.

bagataliseret, bl.a. af stats- og økonomiministeren.

På d e n n e m å d e kan Gaia være katalysator i en

Uanset dette, står det klart, at opretholdelse af det

international bæredygtig udvikling. Byøkologi -

eksisterende niveau for overførselsindkomster

bygninger og boliger

afhænger af, at d e r sker en væsentlig r e d u k t i o n i antallet af ledige o g / e l l e r e n nedbringelse af

Den 1 6 / 3 -95 deltog j e g i Boligministeriets konference

udlandsgælden, hvis regeringens stil skal fortsættes.

o m byøkologi. Konferencen var en præsentation af

I begge tilfælde h a r m a n ét b u d fra regeringen,

Boligministeriets forslag til handlingsplan på området.

nemlig øget vækst.

Konferencen var en m e g e t positiv oplevelse i d e n

D e n n e udvikling m å imødegås, idet dette er u h o l d b a r t

forstand, at m a n fra boligministeriets side arbejder

kulturelt, miljømæssigt etc.

m e d en handlingsplan for at fremme byøkologi - f.eks. er ét af m å l e n e på kort sigt, at -"Boligministeriet vil

J e g h a r derfor foreslået, at vi som landsforening

ved en aktiv og o p s ø g e n d e indsats fremme realisering

forsøger at finde frem til a n d r e m u l i g h e d e r p å kort og

af økologiske demonstrationsprojekter."

længere sigt. Med henvisning til eksemplet m e d udarbejdelsen af handlingsplan for byøkologi, m e n e r

Udkast til handlingsplan i n d e h o l d e r m a n g e gode og

j e g , at vi skal forsøge en indsats tidligt i d e n politiske

s p æ n d e n d e tiltag. Der blev p å konferencen påtalt e n

process.

række mangler, som ministeren tog m e d hjem, for at

Indtil videre er vi tre i d e n g r u p p e , der arbejder med,

inddrage disse i d e n endelige handlingsplan.

hvordan vi udvikler b u d på alternativer til vækstlogikken på kort sigt, m e n vi vil gerne være flere.

Konferencen var også positiv i d e n forstand, at vi som forening bliver i n d b u d t p å et tidligt tidspunkt i udarbejdelsen af p l a n e r for nye initiativer. Det er j o

Kh

noget n e m m e r e at blive i n d d r a g e t p å dette

Kaj Hansen

tidspunkt,

Hertha

Levefællesskab

Uddrag af foreningen Herthas skrift ved Floyd K. Stein

I 1993 købte HERTHAs landsbyfond g o d t 40 t ø n d e r

pyskisk udviklingshæmmede. En sådan integrations-

l a n d j o r d beliggende o p til et parcelhuskvarter i

situation, der er gensidigt ønsket, er det vi kalder

Herskind, 17 km vest for Århus.

"omvendt integration".

D e n n e j o r d , hvortil der n u foreligger g o d k e n d t

Siden 1985 h a r e n g r u p p e m e n n e s k e r arbejdet med

lokalplan, skal d a n n e b a g g r u n d for et levefællesskab

projektet, der n u står foran sin fysiske realisering.

med psykisk udviklingshæmmede og såkaldt n o r m a l e mennesker.

Projektets udvikling

I første o m g a n g skal d e r opføres 6 énfamiliehuse, tre

I projektets fire første år arbejdede vi (30-40

rækkehuse og et storhus, d e r skal d a n n e r a m m e for et

personer) i landsbygruppen p å at d a n n e et fælles

bofællesskab for 10 u n g e psykisk udviklingshæmmede,

billede af det projekt, vi s a m m e n ville realisere.

en sal, et væveværksted og to lejligheder. Endvidere er

Efterhånden d a n n e d e s der ud fra d e n n e g r u p p e tre

en landbrugs- og værkstedsbygning projekteret.

hovedarbejdsgrupper: En pædagogisk, e n økonomisk

Dette levefællesskabsprojekt er det første af sin art og

og e n bo-og byggegruppe. Senere d a n n e d e s en

bygger på d e n selvskabte idé om o m v e n d t integration,

koordineringsgruppe. H e r u d o v e r er d e r arbejds-

socialøkologiske principper,

g r u p p e r for l a n d b r u g og værksteder. Arbejdsgrupper-

helsepædagogik/socialterapi samt et e n g a g e m e n t i

n e fungerer som tillids- eller m a n d a t g r u p p e r . Dvs der

den sociale krise, vort samfund befinder sig i.

h a r m a n d a t til selvstændige beslutninger fra d e n store landsbygruppe.

Foreningen HERTHA h a r siden begyndelsen af

Landsbymøderne og g r u p p e r n e h a r hele tiden været

80'erne arbejdet m e d at frembringe r a m m e r for

å b n e for interesserede, der ønskede at arbejde med.

pædagogisk arbejde m e d psykisk udviklingshæmmede

Det h a r helt fra begyndelsen stået os klart, at et så

b ø r n på basis af Rudolf Steiners pædagogik for

omfattende projekts bæredygtighed afhænger af de

udviklingshæmmede, kaldet helse-pædagogik og

menneskelige relationers karakter, m e r e e n d noget

socialterapi.

andet. I socialøkologien findes d e r konkrete m e t o d e r

G e n n e m overvejelser o m k r i n g fremtiden for disse

til b e d r e samarbejdsprocesser g e n n e m tolerance og

b ø r n og deres voksenliv, n å r skoleforløbet er overstået,

indsigt i andre mennesker og forståelse for sociale

opstod idéen om et levefællesskab, hvor såkaldt

processers lovmæssigheder. Allerede fra starten h a r vi

normale m e n n e s k e r integrerer sig m e d e n g r u p p e

h e n t e t professionel assistance fra A n k e r h u s g r u p p e n i

Danmark og det svenske socialøkologiske institut,

organiske former og menneskeskabte vinkler og

SEA.

spring i terrænet. En j o r d b a l a n c e sikres ved udnyttelse af al j o r d fra udgravninger til jordformer.

Fællesliv - pædagogik (kunst og arbejde) Det plejende og virkende er i socialterapien p r i m æ r t

Situationsplanen lægger samtidigt o p til at å b n e sig

plejen af det sociale liv, som det udfolder sig mellem

overfor det omgivende samfund og fysiske forhold.

mennesker, hvor stærke eller svage d e e n d er.

Således skal der anlægges g e n n e m g å e n d e stier, der er

Værktøjet til at skabe givende sociale s a m m e n h æ n g e

en del af et foreslået regionalt stinet g e n n e m Galten,

er almenmenneskelige kvaliteter som kærlighed,

H a m m e l og Århus k o m m u n e r .

humor, respekt, interesse og omsorg.

Ikke alle n u m r e er vist på planen, da d e n er gengivet i

Øvepladsen, hvor disse kvaliteter bedst og rigest kan

så lille målstoksforhold.

udfoldes, er i det fælles fysiske arbejde, det fælles kunstneriske virke og g e n n e m d e n menneskelige sam-

Bygninger

tale - ordrig eller ordløs - dens formidlende

1. Bofællesskabet for udviklingshæmmede.

muligheder.

2. Ældreboliger (overfor bofællesskabet) og a n d r e

I bofællesskabet k o m m e r d e r til at bo 10 unge m e n -

boliger.

nesker mellem 18 og 28 år, som alle er pyskisk udvik-

3. Værkstedsbygning/café/forsamlings- og

lingshæmmede (mongol, autist, hjerneskadet o. lign.).

udstillingsbygning.

Alle får de deres eget, individuelt i n d r e t t e d e værelse,

4. Landbrugsbygning m e d plads til løsdriftstald.

og fælles skal de dele bad, køkken og forskellige

D e n n e bygning indtager en central beliggenhed i

opholdsrum.

bebyggelsesplanen, som d e n landbrugsmæssige m o d p a r t til bofællesskabet, d e t sociale tyngdepunkt.

Situations- og permakulturplan

5. Landbrugsrelaterede produktionsfaciliteter, så som

Se bagsiden, hvor p l a n e n er gengivet i farver.

forædlingsprocesser (mælkesyregæring, syltning,

E j e n d o m m e n ligger på en sydskråning (fra 55 m.o.h.)

forskellige p r o d u k t e r fra landbrugets afgrøder.

osteri, mølle, honingslynge) og tilvirkning af i den ualmindelig smukke Lyngbygård Ådal - en

6. Gartneriets bygninger. På pladsen står et stort træ

storslået smeltevandsdal.

m e d plads omkring til udstilling og afhentning af afgrøder.

Den færdige plan er et udtryk for et følsomt m ø d e

7. Diverse m i n d r e strukturer: redskabsskure,

mellem terrænets n a t u r og menneskets kultur. Der

brændeskure, sorteret affaldsbeholdere, flytbare huse

arbejdes bevidst med samspillet mellem bløde

til fjerkræ og kaniner, små væksthuse, bistader, læskur

til dyrene samt små, beskyttende strukturer spredt

ud i s o m m e r m å n e d e r n e .

i g e n n e m landskabet, hvor b e b o e r n e og gæster kan

26. Det interne stinet er fingrenet og kan bruges både

hvile og betragte d e n n æ r e og fjerne natur.

til gående, cyklende og evt. små motorkøretøjer. Nye stier vil opstå efter behov.

Anlæg

27. Det offentlige stiforløbs forbindelse til egnsstierne

8. "Torvet" med en terrasseret have o g vandkunst

baseret på e n genetablering af d e oprindelige

langs d e n nordlige kant.

historiske, kulturelle forbindelser: kirkestier, poststier

9. Adgangsvejen. Parkering sker til daglig som vist i

og lignende.

fire lommer, og ved særlige lejligheder p å selve torvet.

10. G r ø n n i n g til boldspil og lignende udfoldelse.

Mere om landskabet.

11. Spredte dværgfrugttræer, m e d forskellige urter.

Et fælles begreb i u d f o r m n i n g e n af arealerne er d e n

Bistader og fjerkræ findes blandt træerne.

levende "organisme", hvor alle d e l o m r å d e r og

12. Kraftig t r æ b e p l a n t n i n g af blandet løv og

funktioner indgår i et dynamisk samspil m e d

stedsegrønt, m e d sydvendte, skålformede kanter langs

h i n a n d e n . Det biodynamiske l a n d b r u g og gartneri er

n o r d g r æ n s e n . I d e n trekantede skovbeplantning syd

e n integreret del af Levefællesskabet.

for adgangsvejen, ved Engvej, gemmes en legeplads

Idéen om alsidighed og o m skabelsen af en

for de lidt større børn.

13. T æ t kratbeplantning m e d spredte m i n d r e træer.

14. Bærbuske og flerårige u r t e r og blomster -som timian, lavendeljordskokker, morgenfruer - langs stierne.

15. Fold m e d en eg og ask, hver på sin sin side, og en r u n d forhøjning til Skt. Hans bål i midten.

16. "Ammehave" til træer og a n d r e flerårige planter til udplantning.

17. Gartneriets marker og specialbede.

18. Kompostpladsen bag beskyttende jordvold.

C e n t r u m i det biodynamiske landbrug.

19. Demonstrationshave m e d homøopatiske præparater.

"organisme" kan udfoldes her, hvor m a r k e r med dyr,

20. Landbrugspladsen.

korn, grønsager, urtehave og t r æ a m m e h a v e giver mulighed for m a n g e aktiviteters samspil.

Staldbygningen står som samlingspunkt. På d e n ene side ligger k o m p o s t b u n k e n fra k o g ø d n i n g og planteaffald. På d e n a n d e n side dyrkes d e r biodynamiske p r æ p a r a t p l a n t e r i e n slags kulturbiologisk have.

Ved gartneribygningerne kan m a n forestille sig, at der u n d e r et lindetræ er besøgende, d e r besigtiger gartneriets afgrøder, d e r er stillet frem i kasse. H e r falder vi måske i snak m e d e n besøgende, og får at vide, at de er m e d i et forbruger/ p r o d u c e n t s a m a r b e j d e , s o m aftagere af Levefællesskabets afgrøder. G e n n e m et sådant

21. En have til ro og fordybelse, omgivet af e n høj

samarbejde skabes d e bånd, d e r er nødvendige for

avnbøghæk.

dannelsen af e n ny, fremtidig landbrugskultur.

22. Gæsteparkering for gartneriet.

Vandets bevægelse og anvendelse g e n n e m hele

23. Mikroklima-stativer langs stengærdet til dyrkning

landskabet er et g e n n e m g å e n d e tema. Fra vindrosens

af sarte planter.

p u m p e øverst o p p e p å g r u n d e n og regnvandet fra

24. Regnvandsbassin, udformet som sø. Herfra kan

tage og belagte arealer sendes vandet n e d til d a m m e

vandet anvendes til vanding i gartneriet.

og bække til det store opsamlingssted ved gartneriets

25. Vindrose, der p u m p e r g r u n d v a n d op. Således

drivhus. Herfra kan vandet b å d e bruges til vanding i

satses d e r på at d a m m e n e og søen aldrig tørrer helt

gartneriet og til rekreative formål.

SEX PÅ VAND OG BRØD

Arkitektur

& økologi

Redaktør Kim Dirckinck-Holmfelds forord til en pragtudgave af ARKITEKTUR

7-1994

sen k u n n e vise frem, var m e d få undtagelser så lidet overbevisende, at de blev betragtet som dybt reaktio-

Indhold: Talrige danske øko-bebyggelser

n æ r e , da yuppietidens b o b l e ø k o n o m i efterforskede de

Arkitektens Forlag. Pris 198 kr.

sidste m o d e p å h i t i arkitekturen.

I stedet for at græsrodsbevægelsens e n g a g e m e n t og

"For ikke m a n g e år siden var økologi et græsrods-

løsningsmodeller blev integreret i det etablerede

anliggende o g i begyndelsen decideret suspekt i d e t

system og blandt etablerede tegnestuer, skete der sna-

etablerede systems øjne. Det søgte at bagatellisere de

rere e n polarisering. Også i arkitekters bevidsthed blev

økologiske problemstillinger, d e r indenfor arkitek-

økologisk orienteret arkitektur betragtet som ube-

turen blev reduceret til et energi-økonomisk spørgs-

hjælpsom.

mål. Det førte til vældige stramninger i bygnings-

Så m e g e t smittede tankerne d o g af, at danske arkitek-

reglementet og til enkelte forsøg m e d lavenergihuse,

ter g e n n e m flere år k u n n e vinde k o n k u r r e n c e n o m

som snart efter blev e n n o r m for dansk byggeri - til

d e n europæiske solpris. M e n derved blev tingene

gavn for energiøkonomien, m e n til svær skade for arki-

stående.

tekturen.

I slutfirserne og m e d stigende styrke i 90erne fremfør-

De øvrige aspekter i d e n økologiske bevægelse blev

tes det økologiske budskab fra især det offentlige. Pro-

undertrykt eller associeret m e d livsformer, der u n d e r

blemet var imidlertid, at d e smukke intentioner sjæl-

eet blev betegnet som 'hønsestrik'. Typisk blev de tidli-

d e n t blev fulgt o p pekuniært. Et økologisk forsvarligt

ge økologiske bestræbelser slået i hartkorn m e d det

byggeri skulle - det var hovedreglen - opføres inden

nye venstres knopskydninger, og betragtet som et

for samme ø k o n o m i og på s a m m e præmisser som

kuriøst, m e n økonomisk uansvarligt og uigennem-

almindeligt byggeri. Det var måske én af årsagerne til,

førligt projekt. 20 år skulle d e r gå efter Freja-bevægel-

at d e n arkitektoniske fornyelse udeblev; og ofte følte

sens frodige tid, før økologi for alvor blev accepteret i

bygmestrene sig foranlediget til at avertere det glade

magtens centre.

økologiske budskab, o m d e t så var i form af en glas-

I mellemtiden udviklede d e r sig en k æ m p e n d e bevæg-

k a m a p , en solfanger, et økologisk rensningsanlæg eller

else, hvis budskab var det jordiske øde, som tekno-

et multlokum. Først p å det seneste h a r økologiske pro-

kratisk snæversyn og d e n evige dynamiske kapitalistiske

blemstillinger interesseret de større tegnestuer. KHR,

vækst ville føre m e d sig. 1 visse h e n s e e n d e r udviklede

H e n n i n g Larsen, C.F. Møller, Vilhelm Lauritzen og

dele af d e n økologiske bevægelse en nærmest religiøs

a n d r e af de store danske tegnestuer går n u seriøst ind i

fanatisme, der satte det økologiske spørgsmål foran

opgaverne, og løsningerne f o r e k o m m e r m e r e overbevi-

alle a n d r e problemstillinger - e n tankegang, som de

sende fra Lauritzens b o b g e r i Ullerød til KHR's

selv betegnede som holistisk, m e n som dog havde d e t

Brundtlandcenter o g Globorama, og også H e n n i n g

lidt ensidige præg, at d e n så bort fra tekniske, politiske

Larsens Solar House.

og økonomiske realiteter og fra m o d e r n e livsformer.

Det er løsninger, som signalerer, at økologisk eller

Ikke desto m i n d r e var disse p i o n e r e r medvirkende til

bæredygtigt byggeri kan være m o d e r n e ,

det økologiske g e n n e m b r u d m e d mærkværdige projek-

og produceres i symbiose m e d teknikkens muligheder.

ter som Arken I og siden Arken II, Paolo Soleris Arko-

På d e n a n d e n side h a r "økologi" i dagens eufori ten-

sànti fra begyndelsen af 70erne, og herhjemme m e d

dens til at overskygge alle a n d r e hensyn i arkitekturen.

tidssvarende

bofællesskaber, økologiske produktionskollektiver etc.

Hvis det bliver tilfældet, k a n økologien blive lige så ska-

Permakulturfolket p r æ d i k e d e o m lukkede systemer og

delig som al a n d e n satsning. For hvad nytter det, hvis

balance i stof- og energiudvekslingen. I begyndelsen

ingen bruger det, eller d e t får en levetid p å 10 år?

for døve øren, m e n siden m e d stigende effekt selv o m

Så er sund byggeskik og god arkitektur m e d e n levetid

resultatet indtil slutnigen af 80erne var, at de økolo-

p å 100 år m e r e bæredygtig.

giske forsøg og det eksistrende produktionsapparat

Målet m å derfor være, at økologi og miljørigtige pro-

fjernede sig fra h i n a n d e n . Økologi var da synonymt

blemstillinger indgår som en natulig del i projekterin-

med lavteknologi, tilbagevenden til førindustrielle livs-

gen, m e n før det kan ske, m å e n række pilotprojekter

former, og de arkitektoniske resultater, som bevægel-

b a n e vejen."

Bofællesskabet BLAA GAARD på

Boddum

af Inger Klingenberg

BLAA GAARD ligger i Thy, på halvøen B o d d u m i

efter de skiftende b e b o e r e - som skifter for ofte i et

Limfjorden - langt fra det meste og tæt p å det

lejeforhold. En organisationsform, hvor alle er

væsentlige, hvis m a n betragter himmel, j o r d , vand og

m e d e j e n d e og medansvarlige deltagere, er langt at

nærsamfund som væsendigt.

foretrække. Derfor er 2 / 3 af e j e n d o m m e n n u u d b u d t til salg - i h å b o m at det kan fortsætte som et m e r e

Det er et økologisk minibofællesskab m e d 3

p e r m a n e n t bofælleskab, for b o f o r m e n er d e r ikke

boenheder, startet i 1989 m e d købet af et nedlagt

n o g e t i vejen m e d . Specielt d e t sidste år h a r vist hvor

landbrug. Det er placeret i u d k a n t e n af et traditionelt

positivt det kan være, n å r folk h a r et vist mål af fælles

landsbymiljø i Sydthy k o m m u n e .

interesser og holdninger.

Ide og målsætning

Lejlighedernes størrelse, form, udstyr og indbyrdes

1) At afprøve bæredygtigheden i forskellige

beliggenhed fungerer u d m æ r k e t , m e n stuehuset

økologiske tiltag og principper i praksis - i et

mangler e n d n u økologiske k o m p o n e n t e r . Disse

eksisterende landsbysamfund og i et eksisterende

fungerer helt

bygningskompleks.

også i social h e n s e e n d e . Forholdet til n a b o e r n e er

tilfredsstillende

i d e nye lejligheder,

m e g e t godt, og nogle er m e d i m a d k l u b b e n .

2) At skabe et æstetisk og funktionelt bolig og arbejds miljø på landet for flere personer, m e d madklub,

2) Ø k o n o m i . O m b y g n i n g e n af stalden til 3oo kvm

gensidig støtte og hjælp, socialt samvær.

nyt boligareal beløb sig til godt 3 o o o kr p r kvm. Det

3) At skabe rimeligt billige boliger, både hvad angår

k o m p o n e n t e r ikke h a r fordyret byggeriet, i

er m e g e t tilfredsstillende, at de økologiske m o d s æ t n i n g til hvad m a n n o r m a l t tror.

anlægsudgifter og drift.

Driftsudgifterne e r ligeledes m e g e t rimelige. De to Status

nye lejligheder, som opvarmes v.hj. af finske

1) Organisation. E j e n d o m m e n ejes af 1 person, da det

masseovne, solfanger, klimaskærm og m e g e t lidt

på købstidspunktet ikke var muligt at o p n å

s u p p l e r e n d e el, h a r en årlig varmeudgift tilsammen

til opdeling. (Der er i mellemtiden k o m m e t

tilladelse tilladelse

p å mellem 4 og 6 o o o kr.

til at dele e j e n d o m m e n i to dele, m e d to ejere.) Der er 390 kvm bolig og erhverv, ca. 200 kvm u d h u s ( h e r u n d e r fælles vaskeri, værksted, fårestald m . v ) , og 33oo kvm ubebygget j o r d (terrasser, køkkenhave og fårefolde). Der er tre selvstændige lejligheder, hvoraf de to er lejeboliger. Stuehuset er fra 1924, mens staldlængen, der er blevet til to lejligheder, er bygget til i 1968.

2) Økologiske boligkomponenter: G e n b r u g (hus og m a n g e materialer) Solfangeranlæg til brugsvand og delvis opvarmning Glastilbygning på sydvæg som er k l i m a s k æ r m / væksthus/ passiv s o l o p s a m l i n g / recipient af gråt spildevand til vanding 2 finske masseovne Sunde materialer og overfladebehandlinger Energiglas Delvis selvforsyning m e d grønsager fra køkkenhave Affaldssortering og kompostering Resultat 1) Trivsel og funktion. Bofællesskabet eksisterer n u på femte år, og mest h a r d e t været s p æ n d e n d e og g o d t m e n sommetider for dramatisk. Det sociale såvel som det arbejdsmæssige fællesskab varierer i intensitet

fortsættes næste side

Økologisk bosætning - pænt eller grimt - eller hvad? af Inger Klingenberg

Ikke bare i kriser, viser sjælen sig. Som oftest finder vi den i

Hvad vil en økologisk bosætning sige?

alle de små gøremål, hvor vi umager os for at gøre vore hjem

Ja, det er der j o givet m a n g e b u d på. De fleste af d e m

kønnere, laver ordentligt håndværk, reparerer vore ting, går

taler o m

en god lang tur, stopper ved ét kunstværk, hjælper en

bæredygtighed

kammerat. For sjælen er det alt det almindelige, der er helligt.

små synlige kredsløb

Men sjælen næres også af tanker og følelser for noget højere.

g r ø n økonomi, bl. a. minimalt ressourceforbrug

Sjælen vender både mod det hverdagslige og det højtidelige,

s u n d t klima ude og inde

spiritualiteten. Sjælens virke er en puls mellem disse to kilder

selvforsyning

til energi.

og de er allesammen vigtige og rigtige at stræbe efter.

Finn Abrahamowitz i anmeldelse af bog af T h o m a s

ser omtalt, m e n som måske i virkeligheden e r de

Moore: Tag vare på sjælen.

vigtigste:

M e n d e r er nogle a n d r e punkter, som m a n sjældnere

trivsel æstetik sjæl.

I mit lange liv som arkitekt og rummager, h a r j e g tit u n d r e t mig over d e n berøringsangst, som m a n g e udviser overfor disse begreber.

O g d o g ligger der i os alle indbygget en længsel efter skønhed og velbefindende. J e g vil sige det på d e n måde, at u d e n skønhed e r d e r ingen trivsel. O g u d e n trivsel ingen økologi.

Hvad er trivsel - det at trives?

Det er at være i balance - fysisk og psykisk - m e d sig selv og omgivelserne.

Når tomatplanten får d e n rette blanding af lys, varme, v a n d , kompost og kærlige tanker - så kvitterer d e n ved at vokse sig stor. O g sætte smuk frugt - d e n trives.

Går der koks i et af l e d d e n e , bliver planten syg og stresset, og angribes måske af skadedyr. Dens balance k o m m e r i u o r d e n , og b å d e frugt og skønhed forsvinder.

Man k u n n e måske sige, at plantens udviklingsdrift hele tiden søger m o d d e n fuldendte udfoldelse.

Eller at dens åndelige stræben går ud på at blive det smukkest tænkelige virkeliggjorte eksempel p å det

ind i forchromede millionærhjem m e d tjek på det

urbillede, som ligger i d e n s gener. Hvilket kun kan

hele, som m a n forventer er enhver lønmodtagers

ske i symbiose med omgivelserne og livsbetingelserne.

drøm.

Altså i økologisk balance.

Det er ikke helt det j e g mener.

Menneskene har i de senere år ikke haft m e g e n sans for økologisk balance. Vi h a r drevet rovdrift på

D e n trivsel d e r k o m m e r af s k ø n h e d - og d e n skønhed

ressourcerne, på n a t u r e n og h i n a n d e n - og m e g e n

d e r k o m m e r af trivsel - d e n h a r n o g e t at gøre med

grimhed er d e r k o m m e t ud af det. F o r u d e n alle de

sjæl - vores og tingenes.

andre ulykkelige og katastrofale sider af udviklingen.

Vi har drevet g r i m h e d e n derud, at vi næsten føler det

Den sjæl, som e n h å n d v æ r k e r eller designer h a r lagt

er n o r m e n - ja, m a n g e betragter e n d d a æstetik som

i udførelsen af et smukt værktøj eller brugsgenstand -

noget finkulturelt, d e r ikke k o m m e r "almindelige"

en skål, en stol, en kurv, et tekstil.

m e n n e s k e r ved.

D e n fantasi, d e r er udtrykt i en kunstners valg af mateLigesom k u n s t n e r n e i øjeblikket k u n synes optaget af

rialer og farver - d e n glæde, d e r ligger i husbyggerens

enten t o m h e d e n eller beskrivelser af tilværelsens mest

leg med lyset og skyggerne og formerne i et rum. Eller

hæslige sider. Ihvertfald de kunstnere der er i

i gartnerens u d f o r m n i n g af de levende, organiske rum.

mediernes søgelys.

Det duftsignal, et b l o m s t r e n d e citrontræ udsender.

Vi ved efterhånden, at vi gør vold p å os selv, n å r vi øver vold m o d n a t u r e n .

Det sidste synes d u måske ikke er så økologisk i nordisk forstand - citroner h ø r e r syden til! Men

Men vi h a r stadig svært ved at forstå, at vi også skader

økologi er også mangfoldighed. Udvidelse af vores

os selv, n å r vi fornægter betydningen af det æstetiske -

begrebsverden. Muligheden for at k u n n e dyrke

af den skønhedslængsel, som ligger i os.

citroner i et væksthus. Beskæftige sig m e d a n d r e o m r å d e r og professioner e n d lige de vante.

Ikke at der ikke kastes tilbud n o k i hovedet på os reklamer vælter ind ad d ø r e n m e d "stilrene stuer",

Muligheden for nye dufte og lyde. Ny skønhed.

helt uundværlige k ø k k e n e r og badeværelser,

Ny å b e n h e d og erkendelse.

fantastiske gardiner, d e r vil få enhver veninde til at blegne af misundelse. Bo Bedres blanke sider lukker

Måske en fremtid.

Er der en ny tid ? af Bent Windeløv og Susanne Engberg

Bent Windeløv sluttede sin artikels 2. afsnit i nr. 3 med ordene "Det gik først rigtig galt igen, da kirken glemte kroppen og overlod den til fanden og hans berømte pumpestok, men det kan der måske rådes bod på."

Han og Susanne Engberg trækker sig som formand og sekretær ud af Social-Økologisk Samfund i Spørring og drager på den baggrund en tankevækkende parallel mellem de katolske og protestantiske kirkesamfund og nutidens danske kollektiver, bofællesskaber og økosamfund. En parallel, der tegner EN NY TID - hvis vi virkelig tør bryde med den gamle og lære den ædle kunst AT TABE ANSIGT.

Et økosamfund mindre i Danmark?

m e n m e r e som et Social-Økologisk Samfunds forsøg,

Vi to har besluttet at afvikle vores e n g a g e m e n t i

der fortsætter m e d os som m e n i g e deltagere og

foreningen HJULBY-GRUPPEN til efteråret, når

"forsøgs-kaniner". Fordi de største barrierer hverken

foreningen h a r afleveret så meget af projektet som

var myndigheder, love eller økonomi, m e n de

muligt til Spørring Borgerforening, og hvem der

almenmenneskelige barrierer, d e r k e n d e t e g n e r vore

ellers måtte have interesse i at føre dele af projektet

små og store lokalsamfund o m k r i n g år 2000.

videre. Da der

tilsyneladende

ikke er arvtagere til

posterne som sekretær og formand, m å vi desværre gå

S.Ø.S. som forsøg

ud fra, at HJULBY-GRUPPEN også m å afvikle sit

Planen var oprindelig, at g r u p p e n skulle skabe

e n g a g e m e n t i det Social-Økologiske Samfund i

r a m m e r n e om et fællesskab, o g at fællesskabet

Spørring, og d e r m e d risikerer projektet, set som e n

derefter ville udvikle sig af sig selv i det g o d e fysiske

helhed, at gå tabt. Det anfægter os da også som

klima, de gode r a m m e r havde fremkaldt. G r u p p e n

initiativtagere og frontløbere g e n n e m 8 år med en

skulle derefter satse på godt samarbejde m e d

foreløbig investering på 20 m i o k r o n e r og g r u p p e n s

afdelingsbestyrelsen o m fortsat udbygning af fysiske

indsats p å langt over 30.000 timers gratis arbejde og

r a m m e r for flere b e b o e r e , lidt let industri, samt

gode visioner. M e n p å d e n a n d e n side skal projektet

genvinding af vand og n æ r i n g i bioværk og gartneri

ikke blot ses som et nyt Social-Økologisk Samfund,

m e d husdyrhold. O g endelig ville projektet k o m m e til

at fungere som m o d e l og inspiration for

hvor meget d e r kan videreføres. Vi h a r lært m e g e t af

lokalsamfundet Spørrings 800 indbyggere. - Troede og

det, d e r er gennemført. — M e n måske er det

h å b e d e vi. 1992 blev projektet synligt for enhver. Vi

allervigtigste, vi h a r lært....

flyttede ind i de første 32 ungdoms-, ældre og almennyttige boliger. 7 ha, vi havde forpagtet af Århus

At tabe ansigt

K o m m u n e , blev omlagt til økologisk drift, og vi havde

At tabe ansigt er en ædel sag

et fint samarbejde m e d borgerforeningen i Spørring.

som vel kan frelse klodens folk en dag

Socialministeriet, amtet og k o m m u n e n havde givet

og være taberen til evig hader

projektet status som Social-Økologisk Samfundsforsøg.

hvor tåber kun vil se hans nederlag Piet Hein

Og så gik det galt Vi havde haft så travlt m e d det m e g e t praktiske, at vi

For hele mis'eren opstod, fordi de fire "udbrydere"

ikke havde sørget for konsensus i styringsgruppen. Vi

for tre år siden hverken turde tage imod vores

overså det "ukrudt", d e r var groet o p på vores "indre

undskyldning for vores fejltagelse, eller i n d r ø m m e

stier" mellem styringsgruppens 6 m e d l e m m e r . En

deres egen fejltagelse. - De t u r d e ikke tage deres

gruppe, vi ellers var g o d t tilfredse m e d , fordi d e n

overdramatiske ord i sig igen!!!! Vi b u r d e forlængst

havde fungeret så effektivt som "junta", siden vores

have trænet os i d e n ædle sport AT TABE ANSIGT,

plenumforsamling sprængte sig selv 1989, i vild

m e n vi havde ikke givet os selv og h i n a n d e n tid og

uenighed om, hvorvidt målet eller processen var det

kræfter til at skabe det psykiske klima, d e r var

vigtigste i projektet. Tre års succes havde gjort os

forudsætningen for, at vi s a m m e n k u n n e bygge videre

blinde for uoverensstemmelser, d e r derfor fik lov at

p å d e fysiske r a m m e r efter indflytningen i Hjulby

vokse som "ukrudt" i form af to o n d e konflikter, d e r

Hegn.

pludselig fik de 4 udaf " j u n t a e n s " 6 m e d l e m m e r til at forlade " j u n t a " og HJULBY-GRUPPE u d e n varsel!! -

Angstens afvæbning

O g ikke nok med det. - Med vores støtte var d e n e n e

Det almenmenneskelige p r o b l e m vi fik så tæt ind på

af de 4 n e t o p blevet valgt til formand for Hjulby

livet i foråret 1992 var, at d e r g r o e d e "ukrudt" på vores

Hegns allerførste afdelingsbestyrelse, d e r straks afbrød

stier, og at vi ikke gjorde os d e n ulejlighed, at luge det

samarbejdet m e d HJULBY-GRUPPEN og satte en

væk, før vi mistede kontakten m e d h i n a n d e n .

stopper for samarbejdet m e d Bo83, d e n

Forklaringen er j o alt for enkel: Det gør o n d t at tabe

boligforening, HJULBY-GRUPPEN forærede de

ansigt og luge hos sig selv. J e g lader helst være, og

kvoter, g r u p p e n havde fået af Århus k o m m u n e i

som regel g r o r der lige m e g e t i begge e n d e r af stierne

1990!!!

imellem os. Det er så n e m t at lade s o m o m der kun er

Katastrofen var en kendsgerning

n a b o e n ud for det. Psykologer kalder det

Nu i marts m å n e d 1995 gik det omsider op for os,

"projektioner", i bibelen h a n d l e r det om "synde-

hvor undergravende dette var i bebyggelsen, Spørring

bukke" og sociologer kalder d e t "fjendebilleder". Men

Borgerforening og hele Spørring, - hvordan HJULBY-

følgen er helt d e n s a m m e : "Fjenden" ser n u mig som

GRUPPEN var lammet som forening. - O g det tager vi

sin "fjende" og føler sig truet, og derfor gælder det for

konsekvensen af m e d vores beslutning o m at gå af

mig o m o m at luge først på min del af stien til

som formand og sekretær. - Selvom g r u p p e n s

n a b o e n . For d e r efter sker d e r som regel det positive

vedtægter blev æ n d r e t m e d henblik p å fornyet

m e d n a b o e n , at h u n / h a n b e s k æ m m e t luger p å sin del

samarbejde m e d Spørring Borgerforening. - Selvom vi

af vores fælles sti. Men af og til ser n a b o e n sit snit til

nu s a m m e n h a r startet e n Dagklub for alle

at bruge m i n

hjemmegående i d a g t i m e r n e . - Selvom vi s a m m e n h a r

u k r u d t p å m i n del af stien, trods mit venlige signal.

oprettet Service-kontor m e d PC-er, printer, telefon

O g så er det j o mit j o b "at vende d e n a n d e n kind til",

o.s.v. til gavn for byens foreninger. Selvom vi starter

indtil n a b o e n er beroliget.

samarbejde m e d b o r g e r f o r e n i n g e n o m salg af 8

H e m m e l i g h e d e n er, at n a b o e n - min næste -

"ukrudt" i d e n a n d e n e n d e af stien, og at skælde

tilsyneladende

svaghed til at lede efter

andelsboliger nu. - O g selvom vi h a r positive

"afvæbner" sig selv ved at slippe sin ANGST for at tabe

tilkendegivelser o m et evt. samarbejde om et Fristed

ansigt, da j e g j o h a r foregået h a m / h e n d e m e d et godt

for Spørrings b ø r n m e d byggelegeplads, urtehaver og

eksempel. O g ANGST ER MENNESKETS

gartneri m e d husdyrhold p å d e n j o r d , vi har forpagtet

GRUNDVILKÅR.

til genvinding af vand og g ø d n i n g fra bebyggelsen.

Tiden frem til oktober vil blive brugt til at finde ud af,

(fortsættes)

Befrielsen.

formlen MAKE LOVE N O T WAR. Hvad kirken havde

Det sagde Søren Kierkegaard. Det er d é n bevidsthed

opgivet som from utopi, k u n n e erhvevsfolk n u få til at

om d ø d e n , der adskiller os fra dyreverdenen, som

fungere i praksis. D e n kunst AT TABE ANSIGT blev

skaber angsten. - O g gør os til m e n n e s k e r PÅ G O D T

big business og kunsten AT ELSKE blev

O G ONDT. Befriede for angsten formår vi det helt

afmystificeret. M e n kirken b l e g n e d e af misundelse og

sublime, m e n i angstens vold begår vi til gengæld

fordømte NEW AGE. Af årsager vi senere skal vende

også det helt infame!

tilbage til, blev det D a n m a r k , d e r bedst forvaltede

Derfor er troen p å Gud og t r o e n p å a n d r e

NEW AGE m e d sine tusinder af kollektiver. Senere

m e n n e s k e r så befriende, n å r d e n d u k k e r op af

m e d flere h u n d r e d e bofællesskaber og n u m e d d e

tvivlens tåger - og derfor er d e t så afgørende vigtigt,

hidtil tyve økosamfund. Hvoraf d e t i Spørring altså

at vi giver a n d r e g r u n d til at tro p å os, og p å Gud,

falder fra h i n a n d e n , fordi vi alle véd for lidt og gør

hvem det så er? Derfor er det så befriende at se

for lidt ved DEN KUNST AT TABE ANSIGT og

h i n a n d e n tabe ansigt i gensidig tro og tillid. I m e n t a l

d e r m e d også ved

striptease. For det er forudsætningen for d e n overbærenhed, der gør, at vi s a m m e n k o m m e r til

Kunsten at elske.

b u n d s i konflikten. Får gjort r e n t b o r d . O g får os en

Begge dele er kunster vi måske kan lære i

befriende latter s a m m e n .

parforholdet, i d e n lille og d e n store familie og i skolen. - O g måske vil de s a m m e n m æ t t e d e n sult

Det nøgne par.

efter liv, der ellers får os til at slås o m d e materielle

Nu er det j o sin egen sag at tabe ansigt n å r som helst,

surrogater på klodens, h i n a n d e n s og nye slægters

hvor som helst og overfor hvem som helst, og derfor

bekostning. Men hvordan? Som p a r b u r d e vi to

er d e t også g o d t at have en p a r t n e r m / k at øve sig på.

måske have lært så m e g e t o m dét, at vi havde "taget

Det er måske d e n kristne kirkes største fejl, at d e n fra

tyren ved h o r n e n e , m e n s d e n e n d n u var der" for tre

starten h a r gjort det svært for m a n d e n at tabe ansigt

år siden. Vi k u n n e have b e d t en psykolog o m at give

over for k o n e n . Dels fordi h u n skulle være h a m så

os ny dynamik i g r u p p e n da vi ikke selv m a g t e d e det.

u n d e r d a n i g , og dels fordi kirken stjal d e n livgivende

Eller fået e n erfaren ven fra et a n d e t økosamfund til

proces, at tabe ansigt, og skjulte d e n i skriftestolen. -

at stå os bi. Men n u er det for sent for g r u p p e n som

Indtil L u t h e r smed d e n helt væk! En proces, d e r

forening. O g for os som par ser det håbløst ud. "Vi

allerhelst h ø r e r hjemme i parforholdet, hvor Eva og

h a r ikke b e d t J e r o m at k o m m e til Spørring!" var den

Adam befries og"bliver som b ø r n igen", ved mentalt

besked vi fik for et p a r år siden, da vi prøvede at

at se h i n a n d e n "nøgne og genfødte" - M e n også i

forstå b o r g e r f o r e n i n g e n s nye h o l d n i n g d e n g a n g . O g

hudløs fortrolighed, d e r kan misbruges, n å r den

fra de m a n g e tavse m u n d e i Hjulby H e g n og i

genfødte kærlighed er blevet "gammel og grim". Så

Spørring a n e d e vi d e n usagte anklage: "I skal ikke

kærligheden er som livet selv: m a n kan dø af den,

tro, I er noget! - I skal ikke k o m m e h e r og presse

m e n ikke leve u d e n .

n o g e t n e d over hovedet p å os!" En d o m for b r u d på Janteloven, som vi ikke k u n n e forsvare os imod, da

Den ny tid!

ingen t u r d e afsige d e n åbent.

Da b l o m s t e r b ø r n e n e indledte DEN NY TID for

Janteloven kræver ingen beviser og ingen

tredive år siden, begyndte d e t som et psykologisk og

domsafsigelse, og d e n er - så vidt vi kan se - g r u n d e n

psykedelisk flip, og d e n borgerlige kristenhed slog

til, at det er så svært at lære k u n s t e n at elske i

kors og kryds for og bag. Trylleformularen MAKE

D a n m a r k og måske skal vi helt om bag Janteloven, for

LOVE N O T WAR holdt da heller ikke, hvad d e n

at få en naturlig forklaring på dét?

lovede. O g dog! En ny tid m å begynde m e d , at vi blotter os mentalt for a n d r e , for at frigøre d e e n o r m e

"Jesu Jantelov"

energier, der ligger b u n d n e i alle os højisolerede,

Da D a n m a r k m e l d t e sig u d af kirken, ved ikke at

e n s o m m e mennesker. Fordi vi er e n s o m m e . Derfor er

k o m m e d e r m e r e , overtog vi "Jesu Jantelov" og førte

det befriende at fri til et a n d e t m e n n e s k e .

d e n videre som vores egen, nationale Jantelov. I

Kærlighedens kernekraft frigøres, n å r vi smelter

kirken lyder det: "Du er ussel synder, der hverken kan

s a m m e n i mental fusion.

eller vil noget godt. For alle g o d e gaver k o m m e r oven

Blomsterbørnene oplevede det, og dygtige psykologer

n e d fra Gud." Sådan! O g i Jantelovens D a n m a r k kom

udnyttede det er hvervsmæssigt i gruppedynamiske

det til at h e d d e : "Du skal ikke tro, Du er n o g e t - Du

kurser og sensikurser, d e r fik firmaernes

skal ikke tro, Du kan n o g e t - Du skal ikke tro, Du ved

medarbejdere til at arbejde b e d r e s a m m e n efter

n o g e t - Du skal ikke tro, Du er m e r e e n d os a n d r e "

osv og d e n n e "lov" l a m m e r muligvis D a n m a r k m e r e e n d d e n internationale "lov", d e r lyder: "Den største og stærkeste h a r mest ret". Måske kan d e n ugudelige, danske Jantelov aflæres, hvis vi begynder m e d at aflære d e n gudelige, d e r b u n d e r i kirkens krav o m , at vi først skal tabe ansigt overfor e n præst i e n skriftestol.

O g igen efter reformationen, i en forestilling om, at det er privat sag, d e r o r d n e s bedst i stilhed ved altergangen. At vores fejl er private sager, d e r ikke rager a n d r e e n d G u d i h i m l e n - selv om de faktisk går ud over vores naboer, v e n n e r og familie. Efter Danmarks kollektive udmeldelse af Folkekirken - som flertallet e n d n u er m e d l e m m e r af privat for en sikkerheds skyld - er skyldfølelsen blevet hjemløs hos d e n enkelte, uskyldige dansker!

Den uskyldige dansker.

Den rare, uskyldige dansker h a r lagt al skyld over på "de a n d r e " og p å samfundet som h e l h e d . Der gør d e n u b o d e l i g skade ved ikke at k u n n e bødes på. - M e n hvad værre er, så går vi n u også glip af d e n desinfektion af s i n d e n e , d e r b a n e r vejen for kærlig lægedom, fordi vi b å d e mister viljen og evnen til at a t b e ansigt. Så vi o p t r æ d e r som selve p æ n h e d e n s apostle og missionerer for d e n .

Den u m i d d e l b a r e følge af dette hykleri er, at vi bliver m e r e og m e r e f r e m m e d e for h i n a n d e n og os selv.

-

O g at vi derfor søger

s a m m e n i kollektiverbofællesskaber-økosamfund, i h å b o m at h e l b r e d e DEN DANSKE SYGE. M e n f o r u d s æ t n i n g e n for, at k æ r l i g h e d e n kan bringe landet l æ g e d o m er, at vi begynder at praktiserer e n form for spiritualitet, som vi muligvis k u n n e nøjes m e d at kalde

mental hygiejne

Skovsgård "Fællesskab på tværs i Brovst Kommune". af Carl Christensen I Brovst k o m m u n n e i Nordjylland arbejdes der p å at

1. at være r a m m e om arbejdspladser m e d et kulturelt

skabe et "udfoldelsesrum", hvor nogle af de

og socialt sigte.

mennesker, d e r af d e n e n e eller a n d e n g r u n d er u d e n

2. at formidle samarbejde mellem offentlige, private

store chancer på det n o r m a l e arbejdsmarked, h a r

og frivillige initiativer p å det sociale og kulturelle

mulighed for at udvikle deres ressourcer til gavn for

område.

sig selv og det omliggende samfund.

3. at forsøge at skabe et debat- og udviklingsmiljø med

Der er tale om anderledes arbejdstilbud og sociale og

erfaringsformidling.

kulturelle aktiviteter, som udvikles i forskellige organisatoriske rammer. D e r er ikke tale o m en præcis

Dette "fællesskab" adskiller sig fra "Økologiske

målgruppe, der passer ind i det "normale båsesystem",

fællesskaber",

og det er svært at trække præcise grænser for, hvad

a. ved forankringen i et eksisterende lokalt miljø og

der gøres til gavn for "dem" og hvad d e r gøres til gavn

m e d et klart sigte m o d at indgå i e n aktiv

for "os".

vekselvirkning m e d lokalsamfundet.

Faktisk er g r u n d i d e e n , at udvikle m u l i g h e d e r for

b. ved b e t o n i n g e n af d e n sociale og kulturelle

"fællesskab på tværs i et lokalområde", h e r altså et

dimension,

hjørne af Brovst k o m m u n e .

c. ved en meget b r e d tolkning af

Det følgende er et b u d på e n beskrivelse, d e r

"bofællesskabsideen", og m i n d r e vægt på e n

forhåbentligt kan give et indtryk af hvad det drejer sig

konsekvent økologisk linje. Man k u n n e derfor hævde,

om.

at det ligger u d e n f o r det fællesskabsbegreb, som

Først en lidt faktapræget opremsning, herefter en lidt

dækker de Økologiske Landsbymiljøer, m e n vi h å b e r

m e r e uddybet beskrivelse m e d i n d k r e d s n i n g af

alligevel at der kan være gensidig inspiration at h e n t e

idegrundlag og videre perspektiver.

i et samvirke.

Faktagennemgang:

Et sammenhængende liv.

a. Stiftelsen Købmandsgården,

Fårene og bukkene.

- en r a m m e om bo-, arbejds- og fritidstilbud for

At lave en primitiv filosofi

pyskisk udviklingshæmmede. Fysisk er d e r tale om:

med båse, som menneskene inddeles i,

1. en gammel købmandsgård, i en lille landsby,

er en fejl, hvoraf alle folk lider.

indrettet til bofællesskab for 8 udviklingshæmmede.

Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå

2. Et musik- og teaterhus, indrettet i et nedlagt

én måde at inddele menneskene på:

missionshus i samme landsby.

Man skal dele dem i individer.

3. Et bofællesskab for 4 udviklingshæmmede i

Piet Hein.

nabobyen Skovsgård.

En ide udvikler sig: b. Skovsgård Hotel,

D e n n e artikel er skrevet af é n p e r s o n og er ikke

- et andelsorganiseret lokalt hotel, d e r tilbyder

drøftet i fælles s a m m e n h æ n g e . Den h a r måske derfor

beskæftigelse for mennesker, d e r arbejdsmæssigt er

slagside i retning af m i n e "kæpheste" og skrives delvis

placeret på et sidespor i forhold til det almindelige

i jeg-form for at markere d e n subjektive vinkel.

arbejdsmarked. Udover n o r m a l hotelvirksomhed forsøges det at udvikle et socialt og kulturelt miljø,

Der var oprindeligt ikke n o g e t fælles

bl.a. som spillested for "levende musik".

forestillingsbillede om, hvad "initiativerne" skulle styres efter. Det startede for 12 år siden m e d et

c. En "Råd og dåd - butik",

socialpædagogisk kollektiv for 5 - 6 u n g e udviklings-

som har tre hovedformål:

h æ m m e d e og h a r siden udviklet sig via knopskydning.

Men efterhånden også m e d tilløb til at udvikle nogle

m å m a n skubbe det fra sig, og dele strækningen fra

fælles overordnede forestillinger om en udviklings-

start til top op i etaper,- i overskuelige dagsmarcher.

retning, som så fik indflydelse p å konkrete valg på

O g så k o n c e n t r e r e sig o m e n etape af gangen. Roder

praksisplanet. M e n p r o b l e m e t var - og er -, at der er

alle strabadserne og mulige forhindringer på hele

m a n g e tolkninger af, hvad d e r er d e n overordnede

strækningen r u n d t i hovedet på en, bliver m a n

vision.

handlingslammet, j a , m a n k o m m e r måske aldrig fra start.

J e g h ø r t e for nogle år siden e n bjergbestiger give et p a r enkle tommelfingerregler:

Trækker m a n lidt m e r e på bjergbestigningsbilledet,

- på d e n ene side er det vigtigt at fastholde bjergets

kan m a n sige at t o p p e n j o ofte er hyllet i tåge og m a n

top som mål for bjergbestigningen, m e n ret hurtigt

kan k u n "ane", hvordan d e r er p å t o p p e n .

Sådan også m e d målsætninger. De er ofte vage og

Lad det være "toppen" i al sin naive tågethed.

tågede. Glimtvis kan de så fremstå m e r e klart for e n

J e g h å b e r m e g e t at det kan lykkes at fastholde e n -

selv, også selvom det måske ikke lykkes at videregive

måske lidt tåget vision - samtidig m e d stor selvansvar-

klarheden 100% til a n d r e .

lighed i forhold til, hvordan m a n klarer de enkelte

Det som j e g ser som målet for "fællesskab på tværs" er at

etaper, og r u m m e l i g h e d i forhold til at acceptere

d e r i overskuelige lokale s a m m e n h æ n g e udvikles

forskellige m å d e r at takle u d f o r d r i n g e r n e på.

levedygtige fælleskaber, hvor d e r i princippet er udfoldelsesrum for alle uanset værdi og

Det som skal beskrives i det følgende er etablering af

anvendelighed på arbejdsmarkedet.

basislejren og måske d e første etaper. Med a n d r e ord:

Der skal være udviklende aktiviteter, d e r p r i m æ r t h a r

d e r er ikke n o g e n illusion om, at vi h a r n å e t toppen,

sit u d g a n g s p u n k t i fundamentale menneskelige behov

eller er tæt på. Vi er højst p å vej.

og grundforudsætninger.

N o g e n er stået af, og n o g e n er k o m m e t til. Nogen vil

J e g tror det forudsætter en o p d e l i n g i et effektivt A-

gå frivilligt, a n d r e vil blive presset u d p å sidespor. O g

samfund (hvordan det skal reguleres, så d e r bliver

m a n g e gode undskyldninger vil blive udviklet for ikke

taget nødvendige hensyn til miljøet og globale

at arbejde sig videre frem m o d d e tågede mål. Sådan

balancer, har j e g ikke n o g e t bud på h e r ) , og et B-

er vilkårene i bjergbestigning, og sådan er d e også -

samfund, der som sagt baserer sig p å realisering af

m e n e r j e g - i bestræbelserne på at b a n e nye veje i en

menneskelige behov, og udvikling af kvalitativt a n d r e

kaotisk verden.

livsformer. Fællesskaber, hvor det ikke er etiketter,

Det sværeste er måske at fungere, u d s p æ n d t mellem

båse og markedsværdi, d e r er d o m i n e r e n d e , m e n

d e n ideale fordring og realiteterne, hvor m a n dels selv

"individer", ressourcer og fælles omsorg. Altså relativt

k o m m e r til kort - n æ r m e s t dobbeltmoralsk - i forhold

a u t o n o m e civilsamfund. Det kræver også afsøgning af

til de flotte ord o m solidaritet, n æ r h e d og fællesskab,

sit indre landskab at n å frem til d e "emotionelle

og dels i forhold til de bestandige t e n d e n s e r til

anelser", der måske kan vise at vi r u m m e r behov,

kompromisser i forhold til målsætningerne. Det

kvaliteter og ressourcer, som er blevet undertrykt og

k u n n e der skrives m e g e t m e r e om, og d e n største

perverteret u n d e r de vilkår vi n u lever under. Det

udfordring i b å d e vores og l i g n e n d e fællesskaber er at

kræver et klima, hvor længslerne og d r ø m m e n e kan

finde en organisationsform, d e r muligggør at fanen

trives, også selvom evnerne k u n strækker til at udvikle

hæves højt, samtidig m e d at d e r er r e m t r æ k til

karikaturer.

realiterne. Den debat lægges d e r h e r m e d o p til.

H e r lidt mere konkret om, hvordan aktiviteterne h a r

PHIL-projektet, kaldte vi det.

udviklet sig.

P-for produktion: Socialpædagogisk kollektiv:

vi ville eksperimentere m e d et a n d e t

For snart 12 år siden udvikledes p å Limfjordsskolen -

produktionsbegreb, e n d d e t styrende p å beskyttede

et ungdomstilbud for udviklingshæmmede - i d e e n om

værksteder.

i e n fløj af "Købmandsgården" at lave et "social-

1. Der skulle satses på "udviklende udfoldelse" (altså

pædagogisk kollektiv" for 5 - 6 u n g e

ikke bevidstløst m o n t a g e a r b e j d e ) ,

udviklingshæmmede.

2. Der skulle ideelt set p r o d u c e r e s / y d e s noget, som

Det var en reaktion m o d de fysiske rammer, (i e n

k u n n e være til nytte for det omgivende lokalområde,

iøvrigt smuk og arkitekttegnet bygning), bureaukratiet

3. d e r skulle være "kvalitet" i det p r o d u c e r e d e

og de stive fagopdelinger og arbejdstidsregler i det

(grønsager skulle være økologiske, teater og musik

offentlige system. Tilsammen satte det grænser for,

skulle udvikles så professionelt som muligt,

hvad m a n k u n n e lave af miljø, d e r k u n n e sikre

håndværksmæssige ydelser skulle ikke være

eleverne maximal livskvalitet.

klamphuggeri, e t c ) .

Det socialpædagogiske kollektiv, efter bistandslovens § 66.2, blev etableret som e n stiftelse (selvejende

H-for h a n d i c a p p e d e :

institution) u d e l u k k e n d e m e d medarbejdere i

vi ville prøve at bygge bro, dels mellem h a n d i c a p p e d e

bestyrelsen.

og såkaldt normale, dels mellem forskellige g r u p p e r

Med visse modifikationer er det d e n form, d e r er

af "udstødte", altså udjævne skel, fremfor at at

fastholdt siden.

fastholde båsesystemer. Således blev arbejds- og fritidstilbud å b n e for alle, d e r havde lyst til at være

Der blev ansat medarbejdere, de fysiske r a m m e r blev

med.

indrettet og projektet k o m forholdsvis hurtigt og smertefrit igang.

I - for Integration:

Den oprindelige ide var, at de u n g e

som nævnt var "de usædvanlige m e n n e s k e r "

udviklingshæmmede k u n skulle b o i fællesskabet 2 - 3

accepteret i området, m e n passivt, vi ville arbejde for

år. I d e n p e r i o d e skulle d e lære at klare daglige

e n "aktiv integration", altså m e d m a n g e

rutiner. G e n n e m rejser, teateraktivitet og opgaver i

berøringsflader i dagligdagen, og m e d vægt på at

hus og have skulle d e udvikle selvtillid og

"have n o g e t at tilbyde". Hvis det m a n laver bliver

nysgerrighed, så de siden k u n n e bo m e r e selvstændigt

værdsat, - kan bruges af a n d r e , vokser m a n både i

og få et indholdsrigt voksenliv.

andres og egnes øjne. Man får selvtillid. Det gælder

Da de første af vores b e b o e r e skulle til at flytte var d e r

for "normale" og det gælder for "usædvanlige

efter vores m e n i n g ikke n o g e n oplagte muligheder.

mennesker".

Derfor købte vi en nedlagt landbrugsejendom (Poststræde) og i n d r e t t e d e et ekstra bofællesskab. H e r

L - for lokalsamfund:

k u n n e m a n blive i længere tid og d e r skulle satses

Det er j o et a l m e n t f æ n o m e n , at lokalsamfundet i

mere p å arbejde e n d på "læring".

gammeldags forstand er u n d e r nedbrydning. Det

PHIL - eksperimentet:

af m e r e tværgående netværk, feks. o m k r i n g sport,

t ø m m e s for funktioner og gamle n æ r e netværk afløses Efter de første 4 - 5 år m e d socialpædagogisk kollektiv

skole og kulturelle s a m m e n h æ n g e og i

viste det sig, at b e b o e r n e k u n n e være m e d til m a n g e

interesseforeninger.

flere opgaver end vi oprindeligt forestillede os, og

M e n disse netværk e r oftest for d e i forvejen aktive og

også at lokalsamfundet var rimeligt a c c e p t e r e n d e i

mobile. Ideen var at overførselsindkomster, hvis de

forhold til at have "usædvanlige mennesker"

blev gjort aktive i lokalsamfundet k u n n e give et lille

(udtrykket er fra Niels Christies bog: "Til forsvar for

bidrag til at "revitalisere" u d d ø e n d e lokalområder, og

ghettoen") i deres midte.

h e r m e d være m e d til give det civile samfund overskud

Men at der i høj grad var tale o m en passiv

til på naturlig m å d e at varetage nogle af de

integration.

omsorgsforpligtelser overfor svagere grupper, som

Vi trak på tolerance og m u l i g h e d e r i lokalsamfundet,

g e n n e m årtier er blevet overladt til "det offentlige".

m e n havde ikke m e g e t at "tilbyde".

Det provokerede til et forsøgsoplæg, som vi fik

H e r er PHIL-ideerne p r æ s e n t e r e t i datidsform, m e n

forsøgsmidler til at realisere.

det er i vid udstrækning stadig i d e g r u n d l a g e t , også

Skovsgård Hotel, amba: Så langt tilbage folk kan huske h a r der været hotel i Skovsgård. Det var r a m m e n o m private fester, årstidsfester m e d tant og fjas, såvel som m i n d e s a m l i n g e r n å r n o g e n gik bort. M a n g e r e p r æ s e n t a n t e r overnattede, d a Skovsgård stadig var stationsby.

Men g e n n e m de senere år svandt g r u n d l a g e t for n o r m a l hoteldrift ind.

Flere forsøgte sig, nogle også m e d m e g e t fantasifulde løsninger, m e n måtte e n efter e n dreje n ø g l e n om.

Panikken i lokalbefolkningen b r e d t e sig: skal vi midt i byen have sådan et hotel liggende som monument over et døende

lokalsamfund?

Med u d g a n g s p u n k t i PHIL-ideerne blev d e r lavet et udspil: hotellet skulle g e n å b n e s p å andelsbasis, der for de aktiviteter - Skovsgård Hotel og "Råd og dåd -

skulle etableres e n række arbejdspladser for

butikken", som s i d e n h e n er k o m m e t til, jvf.

m e n n e s k e r parkeret på sidesporet i forhold til d e t

nedenfor.

n o r m a l e arbejdsmarked, d e r skulle satses p å at

Man kan også sige, at det er tilløb til e n lidt m e r e

udvikle medborgerhusagtige aktiviteter, bl.a. skulle

konkret u d m ø n t n i n g af d e n "tågede målsætning",

d e r skabes basis for at gøre hotellet til "spillested for

som blev skitseret i tilknytning til "bjergbestignings-

levende musik". Der skulle laves småkurser, og der

billedet".

skulle udvikles et debatmiljø, hvor teorier og praksiserfaringer k u n n e brydes.

Konkret betød det:

Der viste sig at være o p b a k n i n g til d e n n e m å d e at

1. Etablering af et arbejds- og servicehold, m e d en

gribe sagen a n på, og hotellet blev købt i aug. 92.

professionel h å n d v æ r k e r som a n k e r m a n d .

Den første p e r i o d e var temmelig problemfyldt og gav

Arbejdsholdet påtager sig reparations- og

et d r ø n e n d e u n d e r s k u d . Det viste sig også, at der var

indretningsopgaver for interesserede i o m r å d e t . D e r

store p r o b l e m e r m e d finansieringen - kredit-

er indgået aftale m e d d e n lokale brugs om

f o r e n i n g e r n e ville ikke sætte e n k r o n e i projektet og

vareudbringning.

lokale pengeinstitutter var også betænkelige ved at

2. Udvikling af et "grønt hold", som dels arbejder

låne os det nødvendige. Heldigvis var "Andelskassen

m e d et m i n d r e økologisk o r i e n t e r e t gartneri m e d

Merkur" m e d på, m o d f o r n ø d e n kaution, at sætte

frilandsgrise og får, dels påtager sig græsslåning og

p e n g e i foretagendet.

havearbejde for pensionsister og a n d r e i

Der var også en del p r o b l e m e r m e d at få "Told og

lokalområdet.

skattestyrelsen" til at g o d k e n d e "amba-modellen".

3. Køb af et nedlagt missionshus, som er indrettet til

Faktisk er den sag ikke i o r d e n e n d n u .

"Musik og teaterhus" og å b e n t for alle i nærmiljøet.

Mærkværdigt er det, at vi i Grundtvigs og andels-

Det er r a m m e o m teateraktivitet, K ø b m a n d s g å r d e n s

bevægelsens fædreland, skal b r u g e så m e g e t energi

Rockband, K ø b m a n d s g å r d e n s aftenskole. Der er også

på at tigge "systemerne" om at få lov til at løse nogle

indrettet tekstilværksted, som s a m m e n m e d

af vores fælles p r o b l e m e r på e g n e vilkår.

keramikværksted i K ø b m a n d s g å r d e n giver basis for a n d r e former for kreativ aktivitet.

Nå, vi er k o m m e t igang. Vi h a r n e t o p h o l d t vores

4. at m o d e l l e n m e d "socialpædagogisk kollektiv" efter

tredie o r d i n æ r e generalforsamling og h a r k u n n e t

bistandslovens § 66.2, blev æ n d r e t til d e n

konstatere e n solid fremgangslinje og et m i n d r e

rummeligere "bofællesskabsmodel", § 68, som

driftsoverskud.

tilbyder e n varig og m e r e selvstændig bolig.

Hovedformålene, a. at sikre at d e t lokale hotel fortsat kan være r a m m e o m fester og socialt liv, b. at få

Det er r a m m e r n e . I n d h o l d e t er så dagligt liv,

udviklet meningsfyldte arbejdspladser for p e r s o n e r

indimellem trælst og slidsomt, m e n oftere "jævnt og

u d e n d e store c h a n c e r p å d e t n o r m a l e

m u n t e r t og virksomt". Det er "krydret" m e d e n

arbejdsmarked, er g o d t på vej til at blive realiseret.

m æ n g e rejseaktivitet til ind - og u d l a n d , som giver

O g d e r bliver n u

s p æ n d e n d e og minderige oplevelser. D e s u d e n sport

udvikle det sociale og kulturelle miljø o m k r i n g

forhåbentlig

overskud til at videre-

og idræt i m a n g e s a m m e n h æ n g e .

hotellet, få m e r e gang i kursusaktivitet o g få m e r e

gang i eksperimenter m e d g r ø n n e og økologiske middagstilbud. Der er o m k r i n g 100 andelshavere.

forskellig art.

Et p a r VUC-lærere arbejder m e g e t seriøst p å i Råd og

F o r m a n d s b e r e t n i n g e n p å d e n n e t o p afholdte gene-

d å d - s a m m e n h æ n g at få etableret e n Friskole for

ralforsamling k u n n e afsluttes med: "Skovsgård Hotel er

Voksne. Et l æ n g e r e v a r e n d e forløb, hvor voksne

i god gænge, og vil fortsat være et aktiv for lokalområdet. "

m e n n e s k e r i "friskolens" form kan udvikle og

Råd og d å d - butikken, -

psykologi, kunst, reliogion, historie mv.

udveksle livserfaringer, i samspil m e d undervisning i er det seneste initiativ, d e r e r taget h u l på og er kun så småt ved k o n k r e t at k o m m e igang. Det h a r samme

Meget af det h a r altså det sigte at udvikle et socialt og

idegrundlag som skitseret u n d e r PHIL-projektet, og

kulturelt miljø, hvor der ikke over d ø r e n står: det er

k u n n e forsåvidt have udfoldet sig i s a m m e organisato-

for d e udviklingshæmmede, eller for folk m e d

riske r a m m e som hotellet.

psykiske problemer, for d e arbejdsløse, eller de rød-

Men af forskellige g r u n d e er "Råd og dåd - butikken"

h å r e d e osv., m e n for "individer", som u d e n at skulle

etableret som e n selvejende institution. Bag dette kan

give g r u n d e eller have et p r o b l e m h a r lyst til at være

indlæses m a n g e og a n s t r e n g e n d e diskussioner og

med.

konflikter.

O g tænk, hvis det virkelig lykkedes at få frigjort

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet h a r

energi og ressourcer i et lokalmiljø, og få d e m aktivt

givet økonomisk støtte u n d e r forudsætning af, at d e r

k o m b i n e r e t m e d alle de overførselsindkomster, der

etableres 2 - 3 jobtræningsforløb m e d sigte m o d det

pt. bruges i diverse aktiveringsordninger m e d henblik

sociale og kulturelle o m r å d e .

p å at bevare illusionen o m e n tilknytning til det

Kort formuleret: i p r i n c i p p e t er det stedet, hvor alt

n o r m a l e arbejdsmarked!!

kan lade sig gøre. Man kan m ø d e s o m e n vild ide, og

Så er d e r "et fællesskab p å tværs" som vil noget, er j e g

evt. få "råd" om hvordan d e n realiseres. Folk, d e r

sikker på.

synes de h a r overskud kan m ø d e o p og "give og modtage" i et samspil m e d a n d r e , som måske føler sig

S u p p l e r e n d e til det, er det h å b e t at få udviklet et

kvast eller udenfor.

debatmiljø, hvor d e r forhåbentlig vil blive m a n g e

Vi vil lave en konkret butik, hvor der kan sælges

frugtbare diskussioner o m k r i n g et p a r centrale

hjemmelavede ting, specialiteter fra gartneri og hotel,

temaer:

keramik mv. fra K ø b m a n d s g å r d e n . Måske k u n n e

1. H v o r d a n får vi en meningsfyldt dialog mellem teori

"tomme" hylder inspirere d e n kreative fantasi til at

og praksis, og hvilke organisationsformer skal

p r o d u c e r e "kunsthåndværk", som alternativ til d e n

udvikles for at frigøre kreativiteten u d e n at kvæle

strømlinede masseproduktion.

den?

Der bliver indrettet et værksted, hvor d e r eksempelvis

2. Hvordan gøres sloganet "tænk globalt, h a n d l

kan repareres en båd, så d e r kan fanges fisk til

lokalt" til a n d e t en flot klingende overskrift?

hotellet, d e r kan laves e n hestevogn til turistrundfart, så natur og kultur i H a n h e r r e d kan opleves i

Afslutning:

afstresset t e m p o , og værkstedet kan være udgangs-

Så blev det måske alligevel lidt "glansbilledversionen"

p u n k t for s m å r e p a r a t i o n e r og s m å p r o d u k t i o n e r af

af, hvad der er igang.

Men skulle d e t ikke helt være lykkedes at sætte alle de nødvendige kritiske spørgsmålstegn ved ide og virkelighed i dette projekt, h å b e r j e g d e r kan blive lejlighed til det i a n d e n s a m m e n h æ n g .

Skulle n o g e n være nysgerrige efter m e d egen øjne at se "hvad d e r sker her", skal I være m e g e t velkomne p å Skovsgård Hotel. Det skal I også selvom I bare h a r lyst til e n afslappet familieovernatning.

Fik j e g nævnt, at telefonnummeret er: 98 23 04 00.

Artiklen er skrevet af Carl Christensen, kultursociolog, deltidsansat på Aalborg Universitet. Medarbejder i Købmandsgården indtil for 2 år siden.

Formand for bestyrelsen for Skovsgård Hotel og projektleder på "Råd og dåd - butikken".

Anmeldelser af Susanne Engberg

m.m.m. H å n d b o g e n er på 124 sider, i n d e h o l d e r illustrationer og henvisninger til faglitteratur for den, d e r vil vide mere, og den er GRATIS. Den kan rekvireres fra: Specialarbejderforbundet, Nyropsgade 30, 1790 København K, tlf nr. 33 14 21 40.

Håndbog i grøn livsstil David Gershon - Robert Gilman

Grøn hverdag

ilustreret af Carsten Graabæk.

Udg. af Landssammenslutningen

af Grønne Familier.

H å n d b o g e n giver et hav af gode råd og praktiske

Redaktion: Anne Friis (ansv.).

anvisninger på alt det, du og din husstand m e d små

Bladet kører n u på a n d e t år og fortjener omtale som

ændringer i daglige rutiner kan gøre for at o p n å en

bladet m e d letlæste, oplysende artikler,

"grøn livsstil". Samtidig m e d at du efterhånden vil

litteraturhenvisninger, a n n o n c e r o m øko-kurser og

spare penge på husholdningsbudgettet, skåner du

øko-varer. Bladet fremstår som et meget farverigt blad,

miljøet og sparer på ressourcerne, og det er det aller

og det vil være til inspiration for enhver, der ønsker

vigtigste.

"grøn livsstil". Bladet u d k o m m e r fire gange årligt,

H å n d b o g e n h e n v e n d e r sig til mennesker, der k u n n e

næste n u m m e r j u n i 1995.

tænke sig at deltage i et projekt u d s p r u n g e t af en

Abonnement koster 100 kr for en årgang og kan tegnes i

kampagne, d e r blev startet globalt i 1990 u n d e r navnet

Landssammenslutningen

GAP, Global Action Plan for the Earth. Tilsvarende

1171 København K, tlf. nr. 33 15 33 45.

Grønne Familier, Fiolstræde 17, 2.,

projekter er i gang i tolv a n d r e GAP-lande.

H å n d b o g e n skal inspirere til at k o m m e igang og skal

Den grønne fonds årsberetning 1994

bidrage til at skabe lokal debat. Vil m a n være m e d i

udg. af Miljø- og Energiministeriet. Den Grønne Fonds

projektet, skal m a n derfor være mindst to husstande,

sekeretariat.

som inspirerer og o p m u n t r e r h i n a n d e n og udveksler

Årsberetningen gør status over fondens virke i

erfaringer og resultater. Undervejs vil m a n k u n n e søge

p e r i o d e n fra fondens start 1. juli 1994 og resten af

vejledning ved henvendelse til sekretariatet, og d e n

året. Den beskriver, hvad bestyrelsen h a r lagt vægt på

løbende kontakt sikrer sekretariatet mulighed for at

ved vurdering af ansøgningerne, og hvad p e n g e n e er

indsamle data om æ n d r i n g e r i miljø, energi og

gået til, og den vil være god at orientere sig i, hvis m a n

ressourcer, som vil blive sammenlignet m e d data fra de

vil vide noget om fondens bevillingspraksis fremover.

andre deltagerlande for til sidst at blive bearbejdet til

Der er i 1995 afsat 25 mio. kr. til fonden. Desuden

en samlet opgørelse. God fornøjelse.

i n d e h o l d e r beretningen en liste over samdige de

Udg. af Kaj Hansen (Andelssamfundet) og Kjeld Hansen

projekter, som fonden har støttet, m e d en kort

(BæreDygtighed ApS). 132 sider.

beskrivelse af indholdet.

Støttet af GAIA TRUST a.m.b.a., Friluftsrådets tipsmidler til

Årsberetningen kan rekvireres fra Den Grønne Fonds

friluftslivet samt Grøn Forbrugerpulje.

sekretariat, Højbro Plads 4, 1200 København K,

Bogen kan kun rekvireres fra sekretariatet, Gl. Kirkevej 46 i

tlf. nr. 33 92 76 00.

Hjotshøj, tlf. nr. 86 74 12 98 og koster kr. 220,- inkl. fire nyhedsbreve.

Nyhedsbrevet Aktuel Miljøret h e n v e n d e r sig til inginiører, biologer, jurister, revisorer

Grøn pleje

og andre, der professionelt arbejder m e d

udgivet af Specialarbejderforbundet i Danmark. Sept.

miljøspørgsmål. Nyhedsbrevet vil formidle nyt stof om

1994.

miljøreguleringen og dens u d m ø n t n i n g i praksis.

Landsforeningen Økologisk J o r d b r u g h a r sendt d e n n e

Orienterer o m nye regler, k o m m e n d e regler,

h å n d b o g gratis til alle sine medlemmer. H å n d b o g e n er

principielle afgørelser og a n d r e nyheder fra

en opfølgning af SID's tidligere pjece o m "Alternativer

miljørettens o m r å d e .

til Bekæmpelsesmidler". H å n d b o g e n omfatter afsnit

Ansvarshavende redaktør: lic. jur. Mogens Moe, der tidligere

om "Grøn Pleje" af offentlige områder, i landbruget, i

har været knyttet til Miljøstyrelsen.

skovbruget, i planteskoler, i væksthuse og i private

Udgiver: Koch-Nielsen & Grønborg. Nyhedsbrevet er gratis og

haver.

fås ved henvendelse på tlf. nr. 32 96 08 08.

H å n d b o g e n orienterer p å e n meget anskuelig m å d e om snart sagt alt lige fra hensigtsmæssig "nabo"

Økologiske storkøkkener - sådan kommer man i gang.

beplantning, alternative skadedyrs- og

Levnedsmiddelstyrelsens Storkøkkencenter. 44 sider -

ukrudtbekæmpelsesmidler til mekaniske redskaber

82 kr.

Referat fra LØS Generalforsamling afholdt på Skovsgård Hotel d. 18 marts 1995 Deltagere: Der var ca. 20 m e d l e m m e r til general-

Det blev vedtaget at bestyrelsen skal sørge for

forsamling. Der var afbud fra Thorkild Jakobsen.

afholdelse af visionsseminar i løbet af det k o m m e n d e år. Det blev foreslået at LØS skulle gøre m e r e u d af

I forbindelse m e d generalforsamling blev der også

iværksætterområdet.

holdt oplæg om: Det sociale udfordring ved Kaj H a n s e n

Regnskab: Regnskabet blev g o d k e n d t .

Forslag til aktiviteter i forbindelse m e d FN's t o p m ø d e

Følgende p u n k t e r blev vedtaget:

i 1996, Habitat II - ved H i l d u r Jackson

Kontingent i D e n Trojanske Hest b ø r erstattes med

Hvad vil vi m e d LØSNET? - ved Susanne Lautrup

forslag om udveksling af nyhedsbreve.

D e r udarbejdes b u d g e t for 1995.

Lørdag eftermiddag gik d e r g r u p p e r i gang m e d

Der skal anvendes en professionel revisor til

projekter relevante for Skovsgård Hotel, og d e r kom

godkendelse af regnskab. F o r e n i n g e n vælger en

forslag til: gavlmaleri, energiforbedringer og

revisor fra medlemskabet til at k o m m e n t e r e

økologiske retter.

regnskabet.

(Rundvisning i Skovsgård og de m a n g e s p æ n d e n d e projekter kan der læses o m andesteds i bladet)

Fastsættelse af kontingent: U æ n d r e t .

Generalforsamlingens dagsorden var ifølge vedtægter.

Valg af formand: Kaj H a n s e n

Valg af dirigent: H a n n e Wegge

Valg til bestyrelsen: Følgende blev valgt:

Valg af stemmetællere: Troels Dilling-Hansen, Hildur

Inger Klingenberg

Jackson

Carl Christensen Niels-Peter Nielsen

F o r m a n d e n s beretning: Beretningen er trykt i

H a n n e Wegge

LØSNET Nr. 3, Marts 1995.

T h o m a s Steen Seiersen

Herudover orienterede Kaj H a n s e n om Boligmini-

Niels B a n d h o l m

steriets Byøkologiske Handlingsplan. Der blev afholdt

Suppleanter: Floyd Stein, Hildur Jackson

m ø d e d. 16 marts til drøftelse af udkastet til planen.

Kaj Hansen foreslog endvidere at LØS b u r d e arbejde

Valg af revisor: Sekretariatet skal finde e n

videre m e d planer om deltagelse i FN Topmødet,

professionel revisor til godkendelse af regnskab.

Habitat II som finder sted j u n i 1996. Endelig at d e r

Valg af revisoren skal godkendes af bestyrelsen.

kan gøres m e r e ud af at fællesskaber hjælper

Troels Dilling-Hansen blev valgt, som foreningens

h i n a n d e n på forskellige planer.

revisor.

En stor tak fra forsamlingen til f o r m a n d e n for det

Eventuelt:

forløbne års arbejde.

Der blev foreslået meditation som fast p u n k t på

Beretning fra arbejdsudvalgene: Prioriteringen af

generalforsamling.

midlerne bevilget fra d e n G r ø n n e Fond er lavet for

Der var forslag o m begrænset antal af år som

oplysnings- og Agenda 21 o m r å d e r n e .

bestyrelsesmedlemmer. I n g e n vedtagelse. Det blev

dagsorden ved bestyrelsesmøder samt

Kursusudviklingen er e n d n u ikke helt på plads.

også foreslået at opstillere til bestyrelsen burde

Sidste udkald er næste bestyrelsesmøde. (se vedlagt

r e d e g ø r e for deres hidtidige arbejde samt p l a n e r for

materiale om Agenda 21 prioritering).

fremtiden.

HS

Referat af bestyrelsesmøde på Hesbjerg d.22 april 95 Tilstede:

Frigørelsen af de sidste beløb afhænger af resultaterne

Kaj Hansen, Inger Klingenberg, Niels Peter Nielsen,

af i n d l e d e n d e mødeaktivitet.

Floyd Stein, Lars Myrthu, Rannvá Simonsen, A n d r é

Kaj, Troels og Niels h a r og vil h e n v e n d e sig til

Nordlys, NielsBandholm.

k o m m u n e r , a m t e r og erhvervsliv.

Fraværende:

Resultatet af arbejdet bliver materiale som eks. p å

Carl Christensen, H a n n e Wegge, T h o m a s Seiersen.

hvordan m a n kan starte m e d A g e n d a 21 i forskellige

Valg af dirigent: Kaj Madsen.

kommuner.

Punkterne refererer til u d s e n d t dagsorden, m e n

7. Evt.

behandledes i fgl. rækkefølge:

Lars Myrthu fortæller o m p l a n e r n e for at lave et

Resten behandles på næste m ø d e .

"jordværksted". LØS v. Kaj vil lave e n anbefaling.

Efter

5. Kommende arrangementer:

1. Godkendelse af referat og

•

G r ø n t Landsskue p å Brusgård 1-3 sept.95. Floyd og Niels laver udkast til mobil LØS-stand.

2. Godkendelse af dagsorden

•

Arkitekturens dag i Kolding 1. j u n i . Kaj rep. LØS.

hvor rækkefølgen blev æ n d r e t b e h a n d l e d e s p u n k t e r n e

•

Grøn fonds årsberetning. 18-19 sept. Kaj r e p . LØS.

i fgl. rækkefølge:

•

Økologisk byggeri på F i n d h o r n 7-13 okt. 95. interesserede skriver sig på liste til Hamish. Fgl. meldte sig:Kaj, Rannvá, Floyd, Niels Peter og

4. Prioritering af foreningens midler i de tre

Niels.

områder: 1) Oplysning (50.000 kr)

•

fælles a r r a n g e m e n t . Floyd, Kaj, (Rannvá, Niels)

om fællesskaber i LØS. 10.000 kr. Brevhoved og Logo.

Habitat 2. j u n i 96. LØS deltager s a m m e n m e d a n d r e tilsvarende organisationer fra a n d r e lande i

20.000 kr: Hamish og Floyd laver et trykt materiale •

Idé-seminar et a r r a n g e m e n t for politikere bl.a.

5.000 kr IK Trykkes bladet m e d farver er det

undervisningsministeriet, boligministeriet og

prisen for 4 sider.

miljøministeriet. - Forberedes ved Rannvá, Kaj

15.000 kr. til forarbejde til video ved Lars Brydesen

(Niels som Futura person) Niels P. vil holdes

(Niels Peter, H a n n e W og Floyd)

orienteret om m ø d e d a t o .

2) Undervisning (50.000 kr)

A n d r é foreslog skattefri forsøgsområder.

27.000 kr. Byggekursus ved Pierre L. og Niels B.

Støtte til udvikling af økologiske produkter.

20-30.000 kr for kursus på M u n a c

Inddragelse af arbejdsløse.

Beløbene kan holdes u n d e r 50.000 p.g.a.

Rannvá vil præsentere "Kubus" modellen.

deltagerbetaling på ca. 225 kr pr. dag.

Niels Peter foreslår Statskontrolleret økologisk

Desuden skal der være depositum ved tilmelding.

byggeri.

LØS ved Kaj skriver støtteerklæring til ansøgning til EU. om G r ø n t Gymnasium i Hjortshøj

3. Siden sidst.

Kaj havde orienteret o m Kolding - Byøkologi, H e r t h a

3) Agenda 21 (50.000 kr) 13.000 kr Forberedelse 5.000 (Kaj) F o r b e r e d e n d e

og Hjortshøj u n d e r Agenda 21's f o r b e r e d e n d e arbejde.

mødeaktivitet 8.000 kr.

20.000 kr Materiale pjecer m.m.

Udskydes til næste m ø d e : Beretning om

17.000 kr Opfølgning og henvendelse til offentlige

generalforsamling og orientering o m Futura.

myndigheder.

NB

Internationalt Netværk for Økosamfund mødtes i Lebensgarten, Steyerberg, d. 18-22 april 1995

praktisk og politisk b r u g af netværket.

• Drøftelse af bestemte e m n e r såsom; "Økosamfund og byfornyelse", "Hvad er et økosamfund i tredjeverdens sammenhæng?".

• GEN I n t e r n e t projektet.

Det Internationale Netværk består i øjeblikket af en k e r n e g r u p p e , som vil blive r e p r æ s e n t e r e t p å F i n d h o r n . G r u p p e n består af følgende: T h e F i n d h o r n Foundation, S k o d a n d Lebensgarten, Tyskland Ecoville, Rusland

Dette m ø d e i Internationalt Netværk for Økosamfund

T h e Gyûrûfû Foundation, U n g a r n

blev holdt i Tyskland i Lebensgarten, Steyerberg.

Crystal Waters, Australien

Dette fælleskab på 130 p e r s o n e r e r etableret i e n

T h e Farm, USA

bebyggelse, som blev bygget u n d e r krigen, og består

T h e Manitou Institute, USA

hovedsageligt af klynger af rækkehuse (4 boliger i

T h e Ladakh Project, Indien

hver række). Lebensgarten blev m e g e t inspireret af

Landsforening for Økosamfund, D a n m a r k

F i n d h o r n og idag 10 år efter etablering køres d e r

Gaia Villages, D a n m a r k (sekretariat)

m a n g e kurser i selvudvikling, helse, musikterapi osv.

O m m o r g e n e n tilbydes forskellige meditationer,

Netværket h a r gradvis udviklet sig over d e sidste 4 år

chanting og cirkel dans. Disse faste daglige rytmer

og k e r n e g r u p p e n er n u i gang m e d at drøfte

bringer besøgende hurtigt ind i fælleskabet.

r a m m e r n e for udvidelse af netværket. Interesserede opfordres til at deltage i k o n f e r e n c e n p å Findhorn.

Det internationale netværksmøde samlede circa 20 personer fra 9 økosamfunds-projekter.

Netværkets formål er: • udveksling af erfaring og opbygning af b å n d

Formålet m e d m ø d e t var: • strategisk planlægning m e d hensyn til netværkets udvidelse samt nationale og internationale fund raising aktiviteter

mellem m e n n e s k e r og projekter • nationale og internationale fundraising og lobby aktiviteter • oplysning og formidling

• diskussioner o m k r i n g etableringen af nationale og regionale netværker • demonstration af et nyt projekt om hvordan

For yderlige oplysning kontakt: Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted

oplysninger o m k r i n g økosamfund kan præsenteres

Tel. 97 93 66 55 Fax. 97 93 66 77

over Internet

E-mail: hstewart@findhorn.org

• udveksling af erfaringer og opbygning af personlige kontakter projekterne imellem vedr. planlægning af en stor international konference, som holdes p å The Findhorn F o u n d a t i o n i Skodand. "Eco-villages and Sustainable Communities - Models for 21st Century Living" afholdes d. 7-13. oktober 1995.

Det Internationale Netværk h o l d e r e n række workshops u n d e r konferencen på F i n d h o r n . Følgende e m n e r vil d a n n e basis for disse workshops: • Introduktion til GEN (Global Eco-Village Network), baggrund, formål og status; eksempler af eksisterende projekter og de foreslåede regionale netværker.

• Præsentation af udvalgte projekter, som ønsker at deltage i netværket • Diskussion af strategier for udvidelsen samt

HS

Kalender

Global kalender Eco-villages. Bæredygtige samfund

Gamle Driftsformer.

7. - 1 3 . oktober 1995.

26. - 30. j u n i 1995. B e d e r Gartnerskole.

Modeller for det 2 1 . å r h u n d r e d e s livsform.

N æ r m e r e oplysninger fås ved henvendelse på

Konferencen afholdes p å F i n d h o r n , Scotland.

tlf. nr. 86 93 13 66. Bredballegård.

For yderligere information og tilmelding kontakt: Eco Village Conference

Nordisk Tingmøde.

Accommodations Secretary

28. j u n i - 1 2 . juli 1995. Frøstrup Lejren, Thy.

F i n d h o r n Foundation

N æ r m e r e oplysninger fås ved henvendelse på

Cluny Hill College

tlf. nr. 31 16 17 13 ( H e n n i n g Strange).

Forres, IV36 ORD Scotland.

Tlf. nr. (44) 01309-673655

Grønt Landsskue, som i gamle dage næsten.

fax nr. (44) 01309-673113.

8. - 1 0 . september l 9 9 5 .

Brusgaard Produktionshøjskole.

Eco-city Conference.

Brusgaard vil på forskellig vis p r æ s e n t e r e en lang

8. - 1 2 . j a n u a r 1996.

række emner:

D e n 3. internationale konference bliver afholdt i en

Produkter (dyr, afgrøder, forarbejdede p r o d u k t e r ) .

traditionel fiskerlandsby, Yoff i Senegal, Vest Afrika.

Produktionsmidlerne (staldsystemer,

For yderligere information og tilmelding kontakt:

dyrkningssystemer osv).

Rakey Cole

Teknologi (vindmøller, solfangere, vandrensning,

EcoCity Conference

biogas, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, permakultur,

Anabel Taylor

kompostering, grønt byggeri, gårdslagteri).

Hall Cornell University

Viden og forskning (forskning offentlig og privat,

Ithaca, NY 14853

grundvandsrensning, pesticider, biodiversitet p å

USA.

dyrkede arealer, folkeoplysning osv). Evt. a n d r e

Tlf. nr. (607) 255-8276

emner.

fax nr. (607) 255-9985.

Samt gennemføre workshops m e d højaktuelle e m n e r og kendte oplægsholdere.

For a r r a n g e m e n t e t står: Brusgaard Produktionshøjskole, Andelsselskabet EVA og

Kurser

Landsforeningen Økologiske J o r d b r u g .

N æ r m e r e oplysninger fås ved henvendelse på

Følgende kurser afholdes p å Kursuscentret Gaia

tlf. nr. 86 49 14 62.

Fjordvang:

Brusgaard Produktionshøjskole Brusgaardvej 25 8900 Randers.

Hjertets åbnen.

15 - 1 8 . j u n i 1995. v / Ulla og Erik Sandersen.

Konference om bæredygtig livsstil.

18. - 1 9 . september 1995. D e n G r ø n n e Fond.

Egne ressourcer.

Afholdes i Nationalmuseets Festsal.

2 1 . - 2 5 . j u n i 1995.

Organisationer, der h a r m o d t a g e t støtte (over 10.000

v / Ulla og Erik Sandersen.

kr.) fra D e n G r ø n n e F o n d inviteres til at deltage m e d én person gratis samt til at opstille s t a n d e / p l a n c h e -

Musik, meditation, stilhed.

udstillinger el.lign. H e r u d o v e r regnes m e d deltager-

8. og 9. juli 1995.

pris på 300 kr.

v / Ulla og Erik Sandersen.

Endeligt p r o g r a m kan rekvireres i begyndelsen af j u n i fra

How to create an eco-village - and live in harmony

Den G r ø n n e Fonds sekretariat,

with all of nature.

Højbro Plads 4,

29.juli - 4 . august 1995.

1200 København K,

v / Hildur Jackson, Erik Sheldon, Hamish Stewart,

tlf. nr. 33 92 76 00.

Floyd K. Stein og Stephen Wik.

To be or not to be - that is your decision.

12. - 1 7 . august 1995.

Retreat: v / T. D. Lakha Lama, Tibet

Finansiering TØFF-lån.

Voice, ressonance and spirituality.

For at fremme økologiske driftsformer og vedvarende

27. august - 2. s e p t e m b e r 1995.

energi tilbyder Fælleskassen S a m ø k o n o m i lån,

v / Iégor Reznikoff (Paris).

såkaldte TØFF-lån. D e n n e m u l i g h e d findes, fordi e n del af Fælleskassens andelshavere h a r givet afkald p å

N æ r m e r e oplysninger o m Gaia-kurserne fås ved

deres mulighed for selv at optage rentefri lån. Herved

henvendelse på tlf. nr. 97 9 3 66 55.

opstår en låne-pulje, som kan ansøges af p e r s o n e r såvel som firmaer, d e r vil iværksætte g r ø n n e projekter.

Følgende kurser afholdes i Den Økologiske Landsby:

Interesserede kan h e n v e n d e sig til: Fælleskassen S a m ø k o n o m i

Natural eco living (engelsk).

Korsgade 56

3 0 . j u n i - 9 . j u l i 1995.

2200 København N

- er et praktisk kursus o m s t a m m e p r æ g e t levemåde,

Tlf. nr. 31 39 45 40

der bygger p å en miljømæssig stabilitet og et spirituelt

(Poul Busk S ø r e n s e n ) .

samspil med n a t u r e n .

Permakultur.

Den Grønne Fond.

1 5 . - 1 6 . juli 1995.

Frist for indsendelse af a n s ø g n i n g e r til fonden i resten af 1995: 24. juli, 28. august, 25. september, 23.

Regnskovens m e t o d e for e n bæredygtig fremtid.

oktober, 20. november.

T'ai Chi. 10. - 1 4 . og 17. - 2 1 . og 24. - 28. j u l i 1995.

Danida rejsestipendier.

v / Ellen Berring.

N æ r m e r e oplysninger om søgekriterier fås ved

Yoga i centrum.

henvendelse til

2 4 . - 2 8 . juli 1995.

Niels Erik Nielsen på

v / J e t t e Berring og Claus Wittig.

tlf. nr. 33 92 00 00 (Det lange Udvalg!)

N æ r m e r e oplysninger fås ved henvendelse på

Danidas Informationskontor

tlf. nr. 47 98 70 26.

Asiatisk Plads 2

Udenrigsministeriet

1448 København K Følgende kuser afholdes i Hjortshøj

Ansøgningsfrist: 26. j u l i 1995.

(Andelssamfundet)

Det anbefales at være i god tid.

Økologi i boligen.

I weekenderne 5. - 6. august (lerjord).

12. - 1 3 . august (alternative isoleringsmaterialer).

19. - 20. august (miljørigtig klimaskærm).

26. - 27. august (solvarmesystemer).

2. - 3. september ( h u s h o l d n i n g og økologi).

Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde finder sted torsdag d e n 22. j u n i på Fjordvang, Skyum.

Sæt økologi i din bolig. (se a n n o n c e n side 34) 8. - 15. juli 1995.

N æ r m e r e oplysninger fås ved henvendelse på tlf. nr.

86 22 69 01 (Pierre Lecuelle).

M ø d e t er å b e n t for alle m e d l e m m e r .

Grafisk design?

BOMÆRKER ANNONCER BROCHURER KATALOGER BREVPAPIR

B o f æ l l e s s k a b e t Blaa Gaard i Thy

VISITKORT HAR 2/3 AF EJENDOMMEN TIL SALG. NATURSKØN BELIGGENHED PÅ LILLE ROLIG VEJ, MED STORSLÅET UDSIGT OVER LIMFJORDEN.

PRÆSENTATIONSMATERIALE KATALOGER

TO SÆRPRÆGEDE, NYINDRETTEDE, SAMMENHÆNGENDE

PLAKATER

ATELIERLEJLIGHEDER, HHV. 160 OG 100 KVM, PLUS 40 KVM DRIVHUSE OG 40 KVM GARAGE. SOLFANGERANLÆG, TO MASSEOVNE, NATURMATERIALER, SPILDEVANDSANVENDELSE I DRIVHUS. KØKKENHAVE, FÅREFOLDE, FÆLLES VASKERI. MEGET LAVE VARMEUDGIFTER. KONTANTPRIS: 1.100.000 KR.

Mette G a d e g a a r d Blaa G a a r d 97 95 92 90

HENVENDELSE EFTER 4. JULI INGER KLINGENBERG TEL. 97 95 9 0 20.

Alternativ rejseklub N e t v æ r k e t for økologisk folkeoplysning og praksis

V.H.H. = Vi hjælper hinanden udgiver en nyredigeret adresseliste over økologiske/biodynamiske jord- og havebrug.

ARBEJDER M E D DET FOLKELIGE ØKOLOGISKE OPLYSNINGS-ARBEJDE OG BROBYGGERI MELLEM

Du tager selv kontakt med værtsstederne i

ETABLEREDE FOLKELIGE BEVÆGELSER OG

adresselisten og arrangerer, hvornår du kan

MILJØBEVÆGELSER.

komme.

NETVÆRKET UDGIVER NYHEDSBLADET ØKO-NET 4 GANGE O M ÅRET, DER ER OPLYSENDE INDEN FOR

Gratis kost og logi mod 3-4 timers dagligt arbejde.

ØKOLOGI, NATUR OG MILJØ, MÅLRETTET FOR ALLE FOLKEOPLYSERE, GRÆSRØDDER, OFFENTLIGE OG

Adresselisten indeholder oplysninger om lignende

PRIVATE PERSONER.

organisationer i udlandet og fås ved at sende 50

MEDLEM?

kroner til

RING ELLER SKRIV TIL:

NETVÆRKET

Inga Nielsen

SVENDBORGVEJ 1 5

Asenvej 35

OLLERUP

9881 Bindslev

5 7 6 2 VESTER SKERNINGE TLF 6 2 2 4 4 3 2 4 • FAX 6 2 2 4 1 4 8 5

Thy Lille h u s i u d k a n t e n af landsby, t æ t p å flot natur.

950 kr pr u g e / 150 kr pr d ø g n .

L e d i g før o g efter skoleferien.

Chr. A s b j e r g 97 95 64 16

WEEK-END KURSUS - LØS SÆT ØKOLOGI I D I N BOLIG Vi planlægger et kursus hovedsageligt til L Ø S medlemmer.

Det bliver plads til 10/15 pers.

Det foregår i Hjortshøj på Økotech byggegrund.

Program 1. del. Emnet er træ: Foredrag om træsorter, om konstruktionsprincipper og træbeskyttelse.

Der vil blive bygget plastdækket træskelet til en dome på 35 m2.

2. del. Emnet er isolering:

Kursets formål er at give en række praktiske færdigheder i økologisk byggeri. Det drejer sig om trækonstruktion, massive vægge og isolering som tilsammen repræsentere mellem 60 og 80% af bygningsmassen.

Det bliver holdt foredrag, men kurset er meget praktisk orienteret.

Med papirisolering er det meningen at deltagerne skal blive i stand til selv at udføre arbejdet som selvbygger eller som professionel efter kurset.

Præsentation af alternative isoleringmaterialer.

Der lægges vægt på papirisolering og kursisterne få muligheder for at øve sig praktisk, samt at blive fortrolig med maskinerne og arbejds-processen, og at blive i stand til at regne på mængder, priser, osv...

Den byggede dome vil blive isoleret 3. del. Emnet er massive vægge: Præsentation af lerjord som byggemateriale.

Foredrag om de forskellige muligheder for at producere ubrændte lersten. Kursisterne øver sig i opmuring af vægge i den byggede dome.

Budget

Den praktiske del bliver udført på en rigtigt bygning, en dome, således at sammenhængen mellem de forskellige byggematerialer vises og samtidigt er det en konstruktion, som er billig og som kursisterne nemt kan reproducere i deres eget projekt og som kan blive brugt både som midlertidig eller som permanent bygning.

Løn til 1 instruktør + forberedelse 12.000,Hvis der bliver mere end 6 kursister, bliver det nødvendigt med endnu en instruktør.

Løn til en anden instruktør (30 timer) 7.500,lokalefaciliter, materiale leje af maskiner 500,I alt 27.000,- kr.

Kurset varer en uge og bliver afholdt fra d 8. til d. 15. juli 1995.

Pris 225 kr pr. dag inkl kost og logis. (Kursisterne laver selv mad). For medelemmer af L Ø S .

Tilmelding og nærmere oplysning Niels Banholm 97 33 75 75 eller Pierre Lecuelle 86 22 69 01

Hertha

Levefællesskab Bygninger 1. Bofællesskabet for udviklingshæmmede 2. Ældreboligen 3. Værkstedsbygning / c a f é / forsamlings- o g udstillingsbygning 4. Landbrugsbygning 5. Bygning til forædling af landbrugsprodukter 6. Gartneribygningen 7. Diverse mindre redskabsskure

Anlæg 8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

Torvet Adgangsvejen Grærareal til leg Spredte dværgfrugttræer Træbeplantning m e d sydvendte varme skåle o g legeplads Tæt kratbeplantning Bærbuske og flerårige urter Dyrefold Træammehave Gartneriets marker og specialbede Kompostplads Biodynamisk præparathave Land brugspladsen En have til ro o g fordybelse Gæsteparkering for b e s ø g e n d e til gartneriet "Varmehave" til sarte planter Regnvansbassin, udformet som sø.

Vindrose, der pumper grundvand op, o g leder det ind i eksisterende d a m a n l æ g

Stiforløb 26.

27.

28.

29.

30.

Det interne stiforløb Det offentlige stiforløb Forbindelse til regionalstinet Vandregulerende grøfter Marker i 8-vangs sædskifte (1 H a pr. vang) 31. Flerårige afgrøder