Løsnet 44 2005 06

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Juni 2005_______Nr. 44

Referat fra Årsmøde Gaia Prisen 2005 Solby21 Klodshanskaravanen

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm Layout og DTP: Allan Elm Omslag: Forside: Find dronningen! Bier på Friland. Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Invitation til GEN´s 10 års jubilæum på Findhorn.

Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 45 er 15. august 2005 Send til: Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: *Enkeltperson: 200 kr. *Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning). *Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. *Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere: 1200 kr. *Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boligforeningen Vedaparken, Slangerup NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder Af sekretariatet

4

Referat af årsmøde og generalforsam ling Af Allan Elm

10

Gaia Prisen 2005 Af Hildur og Ross Jackson

12

Det første år i Den Selvforsynende Landsby Af Esben Schultz

14

Solby-21 Af Rolf Jackson

15

Klodshanskaravanen

17

Annoncer og notitser

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Leder Af sekretariatet Endnu et LØSNET er på gaden. Endnu en sommer brager ned over os..

Måske er dette det sidste LØSNET lavet på den måde, det er sket på de sidste mange år - nemlig ved at sekretariatet har indkaldt og indsamlet materiale, lavet opsætning og layout og udsendt. Som det vil fremgå af referatet af årsmødet, var der en overvældende opbakning til at uddelegere så mange opgaver som muligt, så sekretariatet mere får en mindre tidskrævende koordinerende funktion. Dvs. der blev dannet en bladgruppe med John fra Hesbjerg som tovholder, som fremover skal være redaktion for LØSNET, en hjemmesidegruppe, en fondsansøgningsgruppe osv. Alle disse nye funktioner er vi langsomt men sikkert ved at “implementere”. Bogsalget er allerede lagt i hænderne på Charlotte Perlfors, hjemmesiden er ved at få en grundig overhaling af Sune fra Svanholm, og Eberhart sammested fra er nu vor “udenrigsminister”, som bl.a. tager til GEN-Europes generalforsamling her i sommer i Galgafarm i Ungarn. Dejligt at vi fortsat kan opretholde den gode kontakt til det internationale netværk, som Insa og Hildur startede.

På det første bestyrelsesmøde, som vi afholdt på Hesbjerg i strålende sol, besluttede vi bl.a. at foreningen skal købe en skurvogn på 18 m2, som pt. står i Hertha. Her kan den blive stående i hvert fald et år, og den skal fungere som lager i første omgang. Vi har nemlig også fået lov at bruge et lille kontor i det nye fælleshus/bageri/café, hvor vi vil indrette et minimalistisk sekretariat, også foreløbigt for et år. Hvad der derefter skal ske, må tiden vise. Økonomisk fik vi ved årsmødet 50.000 i støtte fra Gaia Trust endnu en gang. Og mange tak for det! Derforuden - og nu kommer det: Vi har fået 120.000 til at lave en CD-rom om økosamfund fra Undervisningsministeriet (som også støttede den folder, som vi allerede har lavet til at lægge ved CD´en).

Formentlig vil der blive et sommertræf i LØS-regi de 2 første uger af juli 2006, i forbindelse med mulig GEN-generalforsamling på Svanholm, hvor vi også håber andre organisationer og grupper med beslægtede synspunkter kommer til at deltage (jvf. årsmødets tanker om “nye legekammerater) til gensidig inspiration, synergi, konspiration og almindeligt samvær. Se også bagsiden om GEN jubilæum på Findhorn. Der er 40 pladser til økosamfundsfolk med rabat.

I dette nr. ville vi gerne have bragt både et referat af LEV GODT konferencen i Århus Amt og en supplerende artikel fra Carl Christensen fra Råd og Dåd Butikken om behovet for et alternativt arbejdsmarked, hvor også de udviklingshæmmede og de ikke så veluddannede kan få et meningsfuldt job (og hvor de større økosamfund fint kunne gå foran).Og en, som supplerer artiklen om Solby21 om Danmark som Livets Universitet af Rolf Jackson. Desværre gør de nye portoregler, at det bliver næsten dobbelt så dyrt i porto, hvis vi bringer blot 4 sider mere, og det kan økonomien ikke bære. Snarest vil vi lave en artikeldatabase på vor hjemmeside hvor artikler, som vi ikke aktuelt har plads til i bladet, kan placeres.

Vi har valgt at bringe et fyldigt referat af årsmødet, da så mange spændende ting kom frem der, som kan få stor betydning for foreningens fremtid. Vi har også bragt vort nye medlem Klodshanskaravanens folder. Forhåbentlig når bladet ud inden starten d. 10 juli. Ellers kan man støde til undervejs. Hvis du mangler en engageret og hyggelig familieferieform, så er dette måske noget. En anden mulighed er at wwoof´e rundt i Danmark eller udlandet.

Rigtig god sommer. Måske ses vi derude i sommerlandet...!

3

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Referat af LØS årsmøde 29-30/4-2005 på Friland Af Allan Elm

Beskeden på årets generalforsamling var klar: LØS skal fortsætte, og opgaverne skal i videst muligt omfang væk fra sekretariatet og ud til medlemmerne/fællesskaberne. eltagere fra følgende medlemsfællesskaber mødte op på Friland til en spændende dag: Hallingelille (Landsby2000/Hallingebjerg), Frøstruplejren / Det Ny Samfund, Hesbjerg, Svanholm, Kirstinelund, Hertha Levefællesskab, Riddersalen/Jytte Abildsstrøms teater (meldte sig ind som fællesskab på mødet!!), Købmandsgården, samt Friland + 5 personer udenfor fællesskab.

D

Hallingelille er blevet godkendt til 20 boliger, men fik som nævnt ikke dispensation til fælles eje af landbrug. De kan således snart “gå i jorden”.

Svanholm udvider og har ikke så meget fællesøkonomi mere.

Efter denne korte runde instruerede Tine i en serie sjove lege på græsplænen, som satte energien op.

Brainstorm Jytte Abildstrøm deltog og fik med vanlig blanding af sjov og alvor kørt os derop, hvor vi seriøst begyndte at overveje om sekretariatet kunne ligge i Zoo eller i sammenhæng med en Fair Trade butik, eller i Træ og Byg oven på Netto på Roskildevej… Hun opfordrede til at vi finder nye legekammerater i er-

Uddelegering Og kreativiteten udviklede tankerne frem mod at uddelegere de funktioner, som hidtil har ligget centralt i LØSsekretariatet med forøget sårbarhed til følge. Der var ros til LØSNET og forslag om at lave en bladgruppe, så bladet praktisk taget kan laves uden et sekretariat. Mange andre funktioner kunne også spredes ud i fællesskaberne.

Forslaget om at lave LØSNET til et rent computerblad vakte ikke den store opbakning. Det er rart at have et blad i hænderne. Men det skal selvfølgelige også kunne hentes på nettet.

Hjemmeside Og videre udviklede ideerne sig med forslag om at lave et program der gør det let at lægge stof ud på hjemmesiden også for medlemmerne.

Man kunne lave et ”FoFredag aften rum” som de Under præsentahar på Svantionsrunden opstod holm, hvor en diskussion om man kan kaste muligheden for at et debatemne eje landbrugsjord i ind og hvor fællesskab i lyset deltagerne i af, at Hallingelille gruppen får en har fået afslag på mail hver gang ansøgning om diset nyt indlæg pensation for fælles er lagt ud. ejerskab af landHjemmesiden brugsjorden.

Det kunne være i mundede ud i et to dele – et udforslag om at lave stillingsvindue et mini-temanumfor folk, der mer om ejerformer søger inspiraog herunder undertion til en ny søge reglerne for Vi samles til Steens rundvisning foran Ravnen, Frilands fælleshus, som er isoleret med et utal af forskellige materiealer, og som Teknologisk Institut følger med sensore som livsform og landbrugsjord, jord- måler isolering og fugt mv. (Foto: Allan Elm) søger på fælbrugskommisionlesskaber og ernes rolle osv. kendelse af, at underkjolen fortsat LØS, og en intern del med intern komhænger lavt hos regeringen. munikation for medlemmer. F.eks. om Fra fællesskaberne Denne lidt vilde brainstorm (af ejerformer i landbruget…

Fra Hesbjerg fortalte John, at nye ”unge” kommer til og vil lave mange hvilken referenten med skam at melde ting anderledes. Der er nonner fra Rus- kun fik fat i hovedtrækkene…) bragte os Nettet skal dog primært bruges til at land på Slottet for det meste, og der er alle derhen, hvor vi kunne frigøre os hjælpe rigtige mennesker til at finde stadig usikkerhed om ejerformen for mere eller mindre fra vanetænkningen hinanden fysisk og til at annoncere sine arrangementer. og lade kreativiteten komme til.

Hesbjerg.

4

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Meddelelsen Alt i alt blev meddelelsen fra aftenmødet en opfordring til at arbejde på at funktionsopdele sekretariatsopgaverne.

Samtidig er det en gammel erfaring, at der skal mindst 2 til at dække en funktion, hvis det skal holde. I princippet kunne kontorfunktionen sagtens være tilknyttet en butik ell. lign., hvor der er folk i forvejen.

Infiltrering af det politiske system Susanna fortalte, at hun hidtil er gået på valg til formandsposten på, at vi skal infiltrere det politiske system, for det er der, det bremser. Friland-udsendelserne og bogen “Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed” har f.eks. gjort noget for at få økosamfundsbegrebet ud i det “offentlige rum”, men vi skal tænke stort…

Manglende repræsentation fra “de store” Troels gjorde opmærksom på at medlemstallet er faldet, men at interessen sådan set ikke er dalet, og der er nok af fællesskaber og nye undervejs. Der var almindelig undren over, at der ikke var repræsentation fra de helt store fællesskaber.

Økosamfund som pionérere Sten fra Riddersalen pointerede, at det er vigtigt, at vi tror på, at det er rigtigt, hvad vi gør – at vi er pionérer og skal blive ved og ved. Han stod i dyb beundring for folk, som gør det umulige – Hertha, Torup, Andelssamfundet, Friland. ”I er klare billeder på det rigtige.

I løbet af nogle år vil mange mange få brug for det, I gør”. Og derfor er det vigtigt med en effektiv og informativ hjemmeside, så folk kan finde det rigtige.

Behov for LØS Der var ligeledes enighed om at der er behov for foreningen – om ikke andet så som et info-medie, som det er godt at vide er der. Grunden til at så mange stadig betaler kontingent må være, at man føler sig som en del af et bredere fællesskab og selvfølgelig en længsel efter at leve sit liv på en anden måde.

Mange søger noget andet og opdager at det med pengene ikke opfylder alle behov – at økosamfund kan lade sig gøre og gør livet mere spændende. Mange mangler noget… En stor gruppe søger noget andet og mangler inspiration. Og det gælder også mennesker oppe i årene, hvor bo- og levefællesskab i ”ollekoller” integreret i økosamfund kan være en oplagt mulighed.

Økosamfund på Danmarkskortet Og Jytte tog os igen op i det blå: Tænk hvis der i flyene lå flyers, hvor man kunne se hvor økosamfundene lå, med adresser. Vi skal flytte vores berøringsangst. Der kunne være appetitvækkere på bladet og fællesskaberne. ”Tag skridtet i morgen!” Og Sten spurgte supplerende, hvorfor der på de officielle kort ikke er angivet økosamfund lige som ruiner og benzintanke.

Byggegrunde for 1 krone Og der er nok af muligheder for de, der vil lave fællesskaber, blot de ikke gør det tæt på de store bycentre. Steen Møller fortalte om, hvordan Friland får byggetilladelse på 4-5 uger med en or-

dentlig lokalplan, som man også i det store og hele selv kan lave. Det er nemt at få jord på Djursland og tager man vest på kan man angiveligt købe en byggegrund i Lemvig for 1 krone! Udkantskommunerne vil gerne have økosamfund. De kan se, at der kommer liv i lokalsamfundet. Så det behøver ikke være der, problemerne ligger – for der er selvfølgelig problemer eller udfordringer her, som i alle livets forhold. På Friland skal man f.eks. komme med 100200.000 og boligen kan ikke belånes.

Men oplevelsen af at være gældfri overskygger problemerne. I Friland er således ca. halvdelen helt gældfri.

Alt i alt var det en dejlig og inspirerende optakt til lørdagens generalforsamling, hvor visionerne fik mere konkrete udtryk.

Referat af Generalforsamling i LØS d.

29. april 2005 Ad 1) Valg af dirigent Til dirigent valgtes Troels, som konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt gennem foreningsbladet og på hjemmesiden, hvorefter han straks gav ordet til formanden, som afleverede sin årsberetning.

Ad 2) Årsberetning.

Beretningen skal ses som supplement til den skrevne beretning i sidste nr. af LØSNET. Susanna har nu været formand i 4 år. Og havde været meget i tvivl om hun skulle genopstille. Hun oplevede ikke, at hun havde opfyldt sin mission de sidste par år og havde næsten tabt modet. Og så sad vi nu midt i en stor gruppe engagerede deltagere og med en konkret liste over opgaver med interesserede ”opgaveløsere”. Dejligt!

Vigtigt infomedie Ligeledes er foreningen et vigtigt informationsmedie. John fortalte (og det er John (nyt bestyrelsesmedlem fra Hesbjerg), Steen Møller og Hildur og Ross Jacknæppe specielt for son under årsmødets lækre frokost (Foto: Troels Dilling-Hansen).

Hesbjerg), at i Blom- Baggrundsbilled: Et af de mange specielle huse på Friland. Bygherren mener, at et menslyst få km. fra hus bør være en skulptur. (Foto: Allan Elm).

Hesbjerg ved folk ikke hvad Hesbjerg er… Faktisk er det lige ved at være Danmarks bedst bevarede hemmelighed…

LØSNET burde bredere ud – i stil med ”Hus Forbi”.

Den burde ud i kiosker og på gader og stræder...

Troels og Allan kom med i bestyrelsen sidste år og der har været gode suppleanter.

Det har været en lille flok, som har båret en stor opgave.

Representation fra LØS Alligevel er LØS blevet repræsenteret i flere gode sammenhænge.

Susanna selv havde været til

5

LØSNET nr. 44 Juni 2005

bestyrelsesmøder i Landdistrikternes Fællesråd, som bl.a. har arbejdet for frizonetanken.

Vi er medlem af 92-gruppen, hvor vi dog ikke har været særlig aktive, bortset fra, at vi har støttet nogle af deres initiativer.

Der har været 3 bestyrelsesmøder og 2 telefonbestyrelsesmøder.

Vi har været engageret i at få GENEurope generalforsamlingen til Christiania, dog uden held. Der arbejdes på at få den til Svanholm til næste år, hvor det søges arrangeret på en måde, så det kan give et løft til hele den danske økosamfundsbevægelse.

til at genopstille, hvis der ikke var andre kandidater, (hvilket viste sig ikke at være tilfældet…), men mere som foreningens ansigt udadtil, end som egentlig aktivt arbejdende formand. Der var almindelig applaus til genopstillingen og løfter om at støtte op om formanden.

Spørgsmål Til beretningen blev forespurgt, om man havde evalueret på grunden til den magre interesse for sidste årsmøde. Hertil lød svaret, at det selvfølgelig havde været drøftet intensivt i bestyrelsen – og i den forbindelse var foreningens berettigelse og fællesskabernes interesse i LØS drøftet. (Dette sidste havde det i øvrigt været tanken at arbejde med

Bedre profilering af LØS Spørgeren foreslog at LØS bliver bedre til at profilere sig. LØS har jo to funktioner – en funktion for de, der er interesserede i at komme ind og lave fællesskaber osv. – og en mere intern informationsudveksling. Måske skulle denne sidste del opprioriteres, så det blev mere synligt, at der er noget LØS kan bruges til internt.

Landdistrikternes Fællesråd Et andet spørgsmål lød på, hvad vi får for vort medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd, og om dette skal fortsættes. Susanna oplyste, at vort medlemskab udløb ved sidste generalSidste årsmøde forsamling, og at Landdistrikternes Sidste år ved denne tid havde vi årsmøde Fællesråd (LDF) for i Økosamfundet nylig har fået ny Dyssekilde med et formand, og at de stort anlagt proformentlig fortsat gram med seminar vil arbejde for emom konfliktløsner, hvor også LØS ning, men på har interesser – grund af manf.eks. frizoneglende tilmelding tanken. LDF har måtte vi aflyse bl.a. sikret, at LØS programmet og fik støtte til den kun afholde gennye bog, og der har eralforsamlingen været udsendt mails over en enkelt når formanden har dag. skullet til Christiansborg mhp. at Sekretariatet få medlemmernes Sekretariatet har mærkesager bragt ikke haft betalt arfrem på ”Tinge”. Vi bejdskraft bortset har været medlem i fra små opgaver to år, og vi har måtsom tet slås for de bogføring/regn10.000 kr. som et skab og LØSNET. medlemskab koster.

Applaus for, at de Det gode fremmøde på generalforsamlingen fyldte godt op i “Ravnen” (Foto: Troels Susanna syntes alligevel er blevet Dilling-Hansen) fortsat, at vi skal løst. Sekretariatet ligger fortsat i et pauserum i Hertha på under seminaret på sidste års være med hvor beslutningerne tages. Og ”tålt ophold”. Vi har søgt andre, som vil årsmøde…). Berettigelsen i årsmødets vi har kunnet bruge LDF´s sekretariat, overtage sekretariatet uden held, og tema konfliktløsning havde ligget i et som har været meget vidende og som fællesskaberne har doneret godt 16.000 telefonrundspørge for et par år siden, gerne har villet dele denne – f.eks. kr. til en art kontorvogn til et flytbart hvor fællesskaberne var blevet spurgt omkring fondsansøgning o. lign. Hun sekretariatet, som dog endnu ikke er in- hvad de kunne tænke sig af LØS, og her foreslog, at vi fortsat skulle være havde konfliktløsning haft meget høj medlem. Dette blev godkendt af generdkøbt. alforsamlingen. prioritet.

Hildur supplerede, at fællesskaberne de Genopstiller!

Susanna havde som nævnt tænkt sig første mange år er så travlt optagne med Nye samarbejdsparter ikke at genopstille til formandsposten at få det hele til at fungere, at de ofte Hildur syntes det var rigtigt at drøfte pga. for meget arbejde og der havde ikke kan forventes at have overskud til hvilke parter vi skal samarbejde med. været snakke om at ændre på ret meget andet. Men der er mange grup- Som eksempler nævnte hun Fair Trade vedtægterne, så bestyrelsen kunne kon- per rundt omkring i samfundet, som er og Simple Living bevægelsen som stituere sig selv. Denne mulighed forelå klar. Selv havde hun haft kontakt til mulige samarbejdsparter, ud over 92 dog ikke ved dette årsmøde. Efter nogen Simple Living bevægelsen, som på gruppen (som er paraplyorganisation for overvejelse havde hun dog besluttet sig mange måder deler synspunkter med os. over 20 miljø- og ulandsorganisationer).

6

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Hun mente, at disse bevægelser har meget brug for at kende til økosamfundsbevægelsens helhedsvisioner.

Ad 3) Beretninger fra arbejdsudvalg Da der ikke har været nedsat formelle arbejdsudvalg i det forløbne år, besluttedes det, at anskue fredagens drøftelser som en arbejdsgruppe, og søge at konkretisere forslagene om at få organiseret os anderledes i LØS, og hvordan vi konkret får åbnet alle disse opgaver ud i fællesskaberne. Allan havde skrevet faste sekretariatsopgaver og projekter på tavlen:

Ideer til projekter: Temanummer af LØSNET: Spiritualitet Lokal økonomi Ejerformer ”Nabotilfredshedsundersøgelse” (undersøgelse af hvordan naboer til økosamfund har det med dem, fordommene før etablering, deres oplevelse af integration i lokalsamfund, bidrag til økonomi, liv osv. mhp. dokumentation for fremtidige økosamfund, som står over for etablering). ”Kommuneundersøgelse” (undersøgelse af hvilke kommuner der er interesserede i at få økosamfund og under hvilke betingelser).

Skurvogn/mobilt sekretariat

essegruppe ell.lign).

Pt har vi ingen direkte personlig kontakt til GEN-Europe. Hidtil har vi fået midler til at oversætte og bringe nyheder fra det internationale netværk i LØSNET, men den aftale er nu ophævet (vi søger dog fortsat at bringe internationale nyheder (red.anm.)).

Hildur gjorde opmærksom på, at GENEurope ikke har fået de forventede midler fra EU, og derfor også kører på lavt blus. Det er mest Jonathan som laver stof bl.a. til Permaculture Magazine, som bringer 2 faste sider om økosamfund og nyheder herfra. Hildur vil gerne formidle stof – det kan være kurser, nyheder, annoncer osv. I maj kommer bl.a. en artikel om Solheimar på Island og hun vil også skrive noget om Friland.

KONTAKT: Næste oktober tager GEN-E nogle initiativer i anledAllan ning af 10 års juHele best. bilæum, hvor der vil blive gjort status Charlotte og set frem (se Sune bagsiden af Troels nærværende blad (red.anm.).

Susanna

Deideelt set faste opgaver omhandler: LØSNET redigering LØSNET layout og udsending 4 gange årligt Vedligeholdelse af GRUPPE: E-MAIL: hjemmeside – udstillingsvindue og fællesskabsforum Sekretariatet info@losnet.dk Bogføring / medBestyrelse bestyrelse@losnet.dk lemsadministration Bogsalg bogsalg@losnet.dk Udfærdigelse af CD-projekt cd@losnet.dk årsregnskab og Fundraising fond@losnet.dk budget Bogsalg Indenrigs im@losnet.dk Rykkere og i losnet-Mail-admin postmaster@losnet.dk Sune Ny økosamfundforbindelse losnet-web-admin webmaster@losnet.dk Sune suddannelse hermed manuel Hildur berettede udsendelse af LØSNET-redaktion blad@losnet.dk John videre at Daniel LØSNET og PR pr@losnet.dk Eberhard Greenberg fra ”Livgirokort én gang Presse-kontakt presse@losnet.dk Susanna ing Routes” årligt. Evt. en ek(www.livinstra udsendelse af Uddannelse uddannelse@losnet.dk Hildur groutes.org) sidste rykkere Udenrigs udenrigs@losnet.dk Eberhard år inviterede til et ”UdenrigsminisWEB-redaktion web@losnet.dk Sune uddannelsesmøde terfunktion” – at holde kontakt Økonomi bogholder@losnet.dk Troels, Allan på Findhorn, et initiativ, som nu er med det internaØnsker du kontakt til en af de undergrupper, der opstod på mødet, endt med et curtionale netværk er du velkommen til at benytte ovenstående e-mailadresser. riculum (en lære”Indenrigsminisplan) omfattende terfunktion” – at alle aspekter af det holde kontakt til at lave økosamfund fordelt over et 4 (og besøge) medlemsfællesskaberne og GEN-Europe årsmøde 2006 have styr på, hvad der ellers foregår på At få LØS på Danmarkskortet (”Informa- ugers kursus. Det er en slags grunduddannelse i stil med Permakulturuddan”øko-scenen” tionsminister”/PR-gruppe) nelsen, som kan tages verden over, og Fondsansøgning (kan være en bag- PBS til indbetaling af kontingent grundsgruppe for professionel Nyhedsbrev pr. mail – redaktionsgruppe som kan bruges som overbygning til ekfundraiser) (f.eks. a la Økologisk Landsforening sisterende uddannelser.

Læreplanen er accepteret i UNITAR Daglig telefonpasning eller Landdistrikternes Fællesråd) Oversættelser (f.eks. internationale ar- CD-rom (”Multimedie CD-rom om (FN´s undervisningsorganisation). I juni tikler til dansk til LØSNET) økosamfund (som har været under foretages en 2 ugers test i Galgafarm og Sørge for dansk materiale til Permaculvejs længe – vi har fået lavet om- dernæst laves en læreruddannelse.

Efter mødet i Ungarn laves en ofture Magazine slagsfoldere)) fentlig brochure, hjemmeside osv. Ideen Daglig e-mail besvarelser Flyers (til omdeling hvor som helst) Projektarbejde (se eks. nedenfor) Økologisk Ollekolle (få samlet inter- er at uddannelsen skal være dækkende essen, måske lave en særlig inter- for hvad folk skal vide for at lave

7

LØSNET nr. 44 Juni 2005

økosamfund. Gaia Trust har finansieret opstarten, ligesom de finansierer de første 6 kurser mhp. at sikre at kvaliteten bliver høj, så der f.eks. kan komme eksterne lærere. Planen er at lave et forløb i Danmark, måske over flere fællesskaber. En gruppe i Danmark kan sagtens begynde at køre et forløb op over de næste år. May East er sekretær for projektet i den næste 3 år. Det lanceres officielt på GEN jubilæet i oktober næste år.

Analyse af LØS-visioner Den efterfølgende diskussion omhandlede bl.a. en opfordring til grundigere at analysere hvad fællesskaberne kan bruge et netværk som LØS til, så vi kan finde ud af, om vi skal overleve ambitiøst eller på resignationsniveau. Her kunne en ny bestyrelse være mere aktiv mhp. at tage rundt og undersøge hvad fællesskaberne vil med LØS og diskutere bæredygtighed, visioner og LØS-visionen og hvordan den hænger sammen med andre spændende og visionære grupper i samfundet, som vil det samme.

Et konkret forslag lød på at have en ”meddeler” i hvert fællesskab som gav et input hver måned (evt. om, at der intet er sket), og så have en til at koordinere det.

vendigvis bestyrelsen, der skal lave bladet.

Konklusion Konklusionen på snakken fredag var, at det er nemmere at overskue konkrete delopgaver for den enkelte end en hel sekretariatsfunktion. Lidt større opgaver kunne med fordel uddeles på en gruppe, som kunne være landsdækkende. På den måde vil foreningen blive mindre sårbar og ekspertisen kan deles ud på flere.

Men det forudsætter nok en bestyrelse

tidig var der en opfordring til at komme ud over egne cirkler og få etableret samarbejde med andre ligesindede organisationer.

Simple Living: Mulig samarbejdsparter Hildur fortalte at de var blevet kontaktet af initiativtageren til Simple Living bevægelsen, som vil holde foredrag i Danmark, og som har skrevet tre bøger.

Han vil lav økosamfund og vil rejse rundt for at lære af os. Så det er ikke så ringe det vi gør. Sidste år havde de PROJEKTER I LØS besøg af Paul *Temanummer af LØSNET (Spiritualitet, Lokal økonomi, Antonelli fra Australien, som Ejerformer, Uddannelse Lev og Lær (4 ugers kurser): har lavet et Primært bestyrelsen, specielt Ditlev økosamfund der. (ditlev@christiania.org), Hildur (hildurjackson@gaia.org), Så der foregår vidensindsamSusanna (maxen@landsby2000) ling fra de eksi*”Nabotilfredshedsundersøgelse”: (”Indenrigsministeriet?” sterende fæl(im@losnet.dk)) lesskaber. Hun foreslog, at vi *”Kommuneundersøgelse” (Evt temanummer af LØSNET) kunne holde et *Skurvogn/mobilt sekretariat: (Bestyrelsen møde med de (bestyrelse@losnet.dk), Allan og Troels undersøger mufire stærke kvinder fra Soligheder) cialdemokratiet.

*GEN-Europe årsmøde 2006: Eberhart (eberhard@svanholm.dk) *At få LØS på Danmarkskortet (”Informationsminister”/PR-gruppe (pr@losnet.dk)) *PBS til indbetaling af kontingent (løses af bogføringsfolkene (bogholder@losnet.dk) *Nyhedsbrev pr. mail – redaktionsgruppe: (en daglig redaktionsgruppe – ikke nedsat) *Cd-rom: Troels, Sune (cd@losnet.dk) *Flyers (pr@losnet.dk) *Økologisk Ollekolle (få samlet interessen, måske lave en særlig interessegruppe ell.lign): Birgitte (bifa2004@get2net.dk).

Oversættelsesteam: Insa (i-free@12move.dk), Hildur (herunder kontakt til Permaculture Magazine: hildurjackson@gaia.org)

Decentral drift Der var enighed i forsamlingen om, at vi vil indføre den decentrale drift af foreningen, og projekter og opgaver blev gennemgået og ”bemandet” således som vist i nærværende rammer. Sune har lavet nye emailadresse til grupperne.

Nogle af projekterne blev også Fastholdelse af vibesatte således sionen Oversigt over projekter og deres tovholdere. Har du lyst til at deltage i en arbejdssom vist i På Svanholm har de gruppe, er du velkommen til at skrive til gruppen. ramme 2 brugt LØS til at holde Ad 4) fastsætfast i visionen. Derfor telse af kontinhar de brugt penge på gent at få flere blade, så det kan komme bredt ud (det koster 100 til at holde styr på det. Samtidig er det Det nuværende kontingent på hhv. 500, kr./år pr. ekstra blad man ønsker også vigtigt at få et dansk ”Findhorn”, 800 og 1200 kr. pr. år blev fastholdt, om tilsendet). Vi kan i fællesskaberne let hvor der sker noget udadvendt. I det end der var forslag til faste kontingenter fordybe os i egne projekter, så det er hele taget er der behov for en op- + ekstra blade mod et yderligere fast vigtigt med bladet. Og det er ikke nød- stramning af hvad LØS skal og vil. Sam- beløb, og en opfordring til bestyrelsen

8

LØSNET nr. 44 Juni 2005

om at lave et forslag til næste generalforsamling.

Ad 5) Indkomne forslag Det blev under dette punkt præsiceret, at fællesskabernes stemmer ved generalforsamlingen gradueres således: Op til 20 deltagere i fællesskabet: 2 stemmer, mellem 20 og 50 deltagere: 3 stemmer og over 50 deltagere: 4 stemmer. Fællesskaber får i overensstemmelse med det ligeledes graduerede kontingent ét blad pr. 100 kr. i kontingent (og de kan selvfølgelig bestille om flere).

Ad 6) Regnskab Det blev påpeget, at regnskabet fremover bør ud sammen med indkaldelsen.

Det omdelte regnskab blev gennemgået og godkendt uden anmærkninger.

Ligeledes blev budgettet gennemgået og godkendt. I den forbindelse lovede Ross at Gaia Trust vil donere LØS et driftstilskud for 2005 på 50.000 kr.!!

Det blev endvidere vedtaget, at vi fortsætter medlemskabet af Landdistrikternes Fællesråd endnu et år.

Muligheden for fortsat at have et mindre sekretariat blev drøftet, og Allan fortalte, at Hertha fortsat ser det som et stort aktiv at huse sekretariatet, og de har tilbudt et lille kontorrum i det nye fælleshus formedelst 1000 kr./mdr incl. drift (senere er det besluttet, at vi kan leje kontoret foreløbig for et år for 300 kr./mdr. incl. forbrug). Der står ligeledes en 18 m2 skurvogn på Hertha som formentlig vil kunne erhverves for omkring 18.000 kr. Charlotte Perlfors havde et ”Fanø-sommerhus” på 28 m2 som står ved Hadsund, som hun ville sælge for 10.000 kr.

Fo rsamlingen henstillede til den nye bestyrelse om at undersøge tilbudene og træffe beslutning herom.

Ad 7) Valg af formand Der opstod lidt diskussion af formands-

rollen, og efter at den var på plads tilbød Susanna at fortsætte endnu 2 år, da der ikke var andre kandidater til posten. Generalforsamlingen henstillede til bestyrelsen at udpege Troels til en art viceformand.

Ad 8) Valg af bestyrelses-medlemmer Følgende opstillede og blev valgt: Helene Ree fra Frøstruplejren / Det Ny Samfund Eberhart fra Svanholm John fra Hesbjerg De øvrige i bestyrelsen (som ikke var på valg) er Troels Dilling-Hansen og Allan Elm, og altså Susanna som formand.

Suppleanter er Mona fra Frøstruplejren / DNS, Hildur og Insa.

Ad 9) Valg af revisor Det besluttedes at fortsætte det gode samarbejde med Irene Vickk.

måde at starte et fællesskab op på, er at man mødes i en gruppe og snakker og snakker og snakker. Det resulterer ofte i, at dem, der er gode til at snakke bliver, mens de, der har det mere i hænderne går. Den måde de havde startet Friland på, var at initiativtagerne havde formuleret projektet og de grundlæggende præmisser, og så var gået ud og havde spurgt interesserede, om de ville være med.

Der er nu 12 besatte lodder, og om et år udbydes yderligere 20 lodder. Man har organiseret det således, at jorden ligger i en fond, og dermed ikke kan belånes og ændring af en fonds vedtægter er som bekendt meget vanskelig.

(Under rundvisningen fortalte Steen uformelt, at medlemskab af LØS havde været drøftet i Friland, men at man er i en meget konkret og fysisk etableringsfase, så fællesskabsfølelsen skal først opbygges. Foreløbig var stemningen, at medlemskab af LØS er en privat sag).

Ad 10) Evt. Intet.

Troels takkede generalforsamlingen for god ro og orden, og man skred til et overdådigt lækkert frokostbord, som en af Insa´s bekendte havde fremtryllet.

Under frokosten uddelte Ross og Hildur GAIA-Prisen til Steen Møller for hans store arbejde for økosamfundssagen med understregning af behovet for gæld-, affalds- og tilskudsfrihed, og han kvitterede med en glimrende rundvisning på Friland.

I hans takketale gav Steen udtryk for glæde over det skulderklap, som prisen på 25.000 kr. repræsenterer, og han nævnte at Anton Gammelgård fra DR faktisk havde en meget stor del i, at Friland står som det står. Han havde faktisk mere eller mindre sat sin stilling ind på projektet. Steen fortalte levende om Frilands start – hvordan den almindelige

Den nye bestyrelse i LØS: Fra venstre: Troels, Helene fra Frøstruplejren/DNS, Allan fra Hertha, Susanna fra Hallingelille (Landsby2000), Eberhart fra Svanholm og John fra Hesbjerg.

9

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Gaia Prisen 2005 Af Hildur og Ross Jackson, Gaia Trust

Gaia Prisen uddeles for fjerde gang i anledning af Jordens Dag 2005 ved LØS´s årsmøde for at hædre en person, der har gjort noget særligt for GAIA, vores smukke og fantastiske moder jord og for økosamfundene. risen er på 25.000 kr. Gaia Prisen tildeles af Gaia Trust, en dansk forening, der i 13 år har støttet udviklingen af et dansk (LØS) og et internationalt (GEN) netværk af økosamfund. Økosamfundene forsøger at realisere ideen om at leve et bæredygtigt liv, både økologisk, socialt, økonomisk og spirituel/kulturelt.

P

Modtageren af Gaia Prisen i 2005 er: Steen Møller, Friland

Steen som vi kender ham - engageret fortællende om enkelheden i verden. (Foto: Allan Elm)

Steen Møller får prisen for initiativet til Friland og det grundlag projektet bygger på: - fri for gæld, - fri for affald og - fri for tilskud.

Derudover er en bærende ide at folk selv skaber deres arbejdsplads på Friland.

lade sig gøre at leve, som man gerne vil på en meget enkel og jordnær måde selv i et samfund, der er gennemreguleret af staten og pantsat til erhvervslivet. Det har han gjort ved hjælp af DR2 og Anton Gammelgaards indsats ud til hele Danmark på en så selvfølgelig måde, så at man kommer til at tænke på drengen i kejserens nye klæder, der udbryder: Jamen, han har jo slet ingen klæder på.

I 1979 var han med til at købe Søgård Andelsbrug med 200 ha jord i Vestjylland. I 17 år sloges de for at få anerkendt at andelsselskaber kan eje landbrug.

Det er muligt Og Steen Møller får prisen for at have formidlet dette budskab om, at det kan

Her er mit liv Steen Møller har tidligt valgt retningen for sit liv.

Fra 1988-1992 arbejdede han på den Økologiske Jordbrugsskole, hvor han bl.a. tog initiativ til at oprette en naturskole, der stadig eksisterer som et selvstændigt initiativ, selv om landbrugsskolen nu er blevet en økologisk efterskole. En række lokale skoler sender deres børn herhen 1 uge om året, så at de kan lære om naturen.

I 1885 startede han en højskole i Sdr. Felding i Vestjylland for at skabe en tilnærmelse mellem land og by og skabe en fælles iværksætterkultur.

Gældfrihed Fra 1992 har Steen arbejdet med ideen om det gældfri, som han anser for at være den vigtigste ide.

Den glade modtager og de glade givere af Gaia Prisen 2005 (Foto: Allan Elm)

10

LØSNET nr. 44 Juni 2005

råd” gratis. Steen håber, de vil blive hinandens netværk. En arbejdsgruppe på 4 af de yngste står bag projektet, Steen inkluderet.

Fremtiden?

Friland planlægger at sælge endnu 20 lodder på 5 ha jord syd for den eksisterende bebyggelse, som det lokale menighedsråd sælger til dem. Det er gået igennem regionalplanlægningen og er til høring.

Steen på hjemmebane, her fortællende om planerne med sit eget hus. (Foto: Allan Elm) Han byggede sit berømte gældfri økologiske hus i Sdr. Felding og har siden kunnet leve af foredrag og rundvisninger. Han kom her i kontakt med Anton Gammelgaard som lavede flere udsendelser om huset.

Klodshanskaravanen Fra 1999 har han været involveret i Klodshanskaravanen som hvert år drager rundt i Danmark til fods og besøger grønne projekter. I år går turen til Odsherred og bl.a. til Fri og Fro - en aflægger af Friland (www.klodshanskaravanen.dk, se også senere i dette blad).

Friland I 2001 udformede han så Friland projektet. Hvad er Friland nu?

Friland er et stykke dejlig natur i udkanten af landsbyen Feldballe på Djursland.

Her har frilænderne (28 voksne og 9 børn) bygget 15 huse på 12 jordlodder.

Steen beskriver det som en stor kolonihave med mange slags huse og arkitektur. Man kan ikke belåne husene eller jorden. Kun 3 har fast arbejde udenfor.

Men det kender vi jo alle fra de mange dejlige fjernsynsudsendelser som beboerne og Anton Gammelgaard har lavet i fællesskab på DR2.

Hoved, hånd og hjerte Steen beskriver virksomhederne på stedet som et møde mellem hoved, hånd og hjerte. I tidens sprog er der vidensvirksomheder, håndværksvirksomheder og kulturarbejdere. Friland rummer mange nydannelser: Det har fået mange danskere til at drømme om at starte på en frisk og forlade globaliseringsfælden.

Om Friland: Steen snakker ikke kun om nye visioner. Han gennemfører dem. På en djærv og humoristisk måde lykkes det ham at gøre de mest umulige og komplicerede forhold enkle, logiske og selvfølgelige. Han er et led i en ubrudt linie af danske initiativer fra ”græsrødderne” til at løse samfundsproblemer nedefra: andelsbevægelsen, højskole-bevægelsen, økologisk jordbrug, vindmøller, bofællesskaber og nu FRILANDE. Symbolsk kan han beskrives som et udtryk for drengen i kejserens nye klæder og Klodshans - når vi nu er i April 2005. Han gør jorden til et bedre sted. Tillykke med prisen.

Sidste skud på stammen: Værkstedet for et bedre liv.

I stedet for at lave en skole på stedet har de lige oprettet en selvejende institution: Værkstedet for et bedre liv for unge. De vil bygge en småhytte-landsby med fælleskøkken og toilet. Her kan unge komme og bo for 500 kr om måneden. Betingelsen er, at de har et projekt eller en ide, de vil udvikle samt en tidsplan og egenfinansiering. De kan være der fra få uger til flere år og modtage ”sparring og gode

Med Gaiaprisen 2005 på 25.000 kr. følger dette følsomme billede.

11

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Det første år i Den selvforsynende landsby Af Esben Schultz

Den selvforsynende landsby har nu rundet sit første leveår, og der er sket utroligt meget siden de første selvforsynere flyttede ind i maj 2004. i har fået de basale ting på plads, for at der kan opføres en landsby fra den bare mark, altså lagt kloak, el, vand, telefon og lavet veje samt etableret et pilefordampningsanlæg til rensning af vores spildevand. Vi har indrettet Højgård, så vi kan bruge den til fælleshus, og 5 af de private huse er nu under opførsel. På landbrugsområdet har vi anskaffet dyr (får, kaniner og høns), plantet læhegn og i dette forår er vi begyndt dyrkningen af grønsager og et mindre stykke med korn.

Vi har også brugt tid og kræfter på at holde møder og få klarlagt vores interne organisation og økonomi. Vi kender efterhånden hinanden godt, vi har spist sammen i vores fælleshus på Højgård og holdt fester, vi har arbejdet sammen og løst de problemer og uenigheder, vi er stødt ind i.

V

Permakultur Som permakulturprojekt er det vores målsætning at opbygge vores ressourcer af frugtbar muldjord, rent vand og luft samt energi (f.eks. i form af vedmasse i træer).

Endelig skal vi også skabe sociale strukturer, der fremmer gode relationer mellem mennesker.

Organisering af fællesarbejde Det er os bekendt første gang i nyere tid, at nogen i Danmark har etableret et landsbyfællesskab med et centralt formål om at blive selvforsynende. Hvordan organiserer man så det? Jo, vi er i vinterens løb nået frem til en model, hvor vi fordeler arbejdsopgaverne i landsbyen for et år af gangen. Hvert voksent medlem af landsbyen forventes at lægge 8 timers fællesarbejde om ugen. Niveauet på 8 timer planlægger vi at sætte op til 12, efterhånden som vi får etableret os i permanente boliger, og får mere tid til at lave selvforsyning, men samtidig er det også muligt at få en individuel nedsættelse i tid, hvis man har behov for det f.eks. når man har børn.

Arbejdsgrupper Fællesarbejdet, bortset fra den daglige madlavning, varetages af arbejdsgrupper.

Vi har f.eks. en værkstedsgruppe, en gruppe for fællesbygninger, regnskabsgruppen, højbedsgruppen, fåregruppen osv. Hver gruppe melder ved årets start ud, med et budget for hvor mange timers arbejde den vurderer, at der skal bruges inden for dens ansvarsområde i årets løb.

Derefter melder hvert enkelt medlem ind, hvor meget det ønsker at lave på hvilke opgaver, og så skulle det gerne gå op i en højere enhed! Denne øvelse er vi nu færdige med, og det er faktisk lykkedes rigtig godt, uden at det har været noget problem at få dækket alle opgaver ind med tilstrækkelig arbejdskraft. Ja, faktisk er der mange, som uden opfordring har tilbudt at arbejde mere end de forventede 8 timer om ugen og det er jo bare dejligt!

Fællesarbejdet Fællesarbejdet er med til at gøre landsbyen til et sted der er summer af liv og aktivitet, og det at vi driver landbrug sammen, gør at der også kommer til at ske en masse, når vi en skønne dag er færdige med at bygge vores huse. Man kan se fællesarbejdet som vores eget lille arbejdsmarked, men et arbejdsmarked, hvor arbejdet ikke er isoleret fra der hvor vi bor, således kan de som normalt ikke er inde på arbejdsmarkedet, både børn og gamle også følge med i og være med til de ting der sker.

Den organisationsform vi har fundet for fællesarbejdet, skal imidlertid ikke ses som en endelig løsning, sidst på året vil vi således evaluere, hvordan det har virket og om det er sådan vi skal køre videre fremover.

Byggeri At bygge sit eget hus er et stort projekt.

De fleste af os planlægger at bygge huse med halm som isolering. Tre af de påbegyndte huse har en bærende konstruktion af træ, hvor halmisoleringen sættes ind mellem spærene. Her har man valgt at opføre husene som selvbyg.

Selvbærende halmhuse De to andre er selvbærende halmhuse, som er et relativt uafprøvet koncept i Danmark.

Her bæres taget af halmvæggene, som bygges op af 60 cm tykke minibigballer. Halmvæggene står på et lag muslingeskaller uden et egentligt fundament. Taget bygges ved siden af halmvæggene og hejses derefter på plads med en kran. Annette og Mai som begge har valgt denne byggeform, har samtidig valgt at opføre deres huse ved medbyg, hvor professionelle håndværkere, som har prøvet det før, sørger for at det hele går rigtigt til. De har selv stået for at gøre klar til deres huse ved at lægge Der bygges på livet løs hos Den Selvforsynende Landsby. Billedet er fra sidste år. 5 halmhuse er på vej, de to med selvbærende og de tre med bærende trækonstruktion. Der er rig mulighed for ved selvsyn at se området. Se kalenderen eller www.selvforsyning.dk (Foto: Allan Elm)

Fra Den Selvforsynende Landsbys indvielse, hvor der kom folk fra nær og fjern. Foto: Allan Elm muslingeskallerne ud og lægge de nødvendige installationer i form af kloak og vand. Håndværkerne kom så og lavede taget og halmvæggene samt hejste taget på plads i løbet af 5 intensive bygge dage, hvor der samtidig var hjælp fra familie, venner og kursister. Råhusene står nu og venter på at blive pudset med ler puds, og der mangler endnu en god del arbejde med at lave skillevægge, gulve, loftisolering, isætning af døre og vinduer osv.

Tiltrække nye andelshavere Vi håber, at dette byggeprincip kan være med til at trække nye andelshavere til landsbyen, nemlig de som ellers ikke har kunnet overskue at skulle bygge eget hus, enten økonomisk eller arbejdsmæssigt.

Her er en måde, som faktisk ser ud til at gøre det en hel del lettere.

Billigt bosted - også for fremtidige generationer Fælles for husene i landsbyen er at de, før de bliver påbegyndt, skal fremlægges på et af vores ugentlige gårdmøder, hvor man fortæller om byggeplanerne og alle kan komme med spørgsmål og kommentarer, og hvor man kan gennemgå det permakulturelle design i forhold til f.eks. passiv solvarme, isolering, valg af varmekilde osv. Derudover har vi sat et loft over huspriserne, sådan at for eksempel et hus på 100 m2 højest kan sælges til ½ million kroner, dermed ønsker vi at påvirke hinanden til at bygge billigt, sådan at landsbyen bliver et sted, hvor det er billigt at bo, også i næste generation, når husene er blevet solgt til nye andelshavere.

Landbrug, fødevarer og energi I 1996 udgav Forbrugerstyrelsen rapporten ”Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter”. Rapporten viste, at aktiviteten spisning (fødevarefremstilling, indkøb med bil, opbevaring, madlavning og opvask mv.) udgør over 1/3 af en normal dansk families ressourceforbrug og miljøbelastning, derfor er måden vi forsyner os med fødevarer på, et vigtigt aspekt i det at opbygge et økosamfund.

Jord - før og nu Den jord, som vi har overtaget, har i mange år været drevet som konventionelt industrilandbrug, dvs. med sprøjtegift, kunstgødning og store mængder svinegylle. Store maskiner har pløjet, harvet,

tromlet, sået og høstet jorden. De gentagne pløjninger har løsnet jorden i de øverste 20 cm, men lige under dette er der skabt en hård skorpe af sammentrykket jord, som planternes rødder har svært ved at trænge igennem. Dette forværres kun af, at de tunge maskiner laver tryk skader over en meter ned i jorden. Under dette arbejde er der løbende blevet brugt enorme mængder af energi til fremstillingen af kunstgødning og til brændstof til maskinerne.

Alt dette sluttede i sensommeren 2004, da mejetærskerne for sidste gang kørte hen over Højgårds marker. Størstedelen af jorden ligger nu hen med kløvergræs, der skal give hø og græsningsmulighed til vores dyr. I en græsmark opbygges jordens frugtbarhed og vi vil lade denne proces ske uforstyrret, da græsmarkerne får lov at ligge som vedvarende græs uden pløjning.

Køkkenhaver Vores køkkenhave arealer er vi begyndt at anlægge som højbede med faste stier imellem, så vi undgår at træde i bedene, på den måde holdes jorden løs og gennemtrængelig for planternes rødder og vi undgår også her at tage ploven i brug. Der lægges organisk materiale som fladekompost mellem grønsagerne, f.eks. afklip fra græsmarkerne, herved tilføres afgrøderne næring og der sker en hurtig opbygning af mikrolivet og muldlaget i denne jord.

Fælles madlavning og spisning Fælles madlavning og fællesspisning sparer energi ved tilberedning af maden, og der skabes et socialt rum, hvor man mødes og snakker over maden. Vi spiser efter eget valg aftensmad sammen på Højgård næsten hver dag.

Læbælter Også på energiområdet har vi taget de

første små skridt i retning af selvforsyning. Der er temmelig forblæst på Højgård og vi er derfor begyndt med at plante ca.

1200 træer som læbælter rundt på gården. Disse vil oplagre energi i form af vedmasse og give læ for afgrøder, dyr og mennesker. I foråret satte vi desuden stiklinger af energipil i pilefordampningsanlægget, når disse i sommerens løb er kommet lidt op i højden, vil vi begynde at lede vores spildevand til anlægget, og vi vil således forvandle næringsstofferne i spildevandet fra at være et affaldsstof til at være en værdifuld ressource, når vi skal dyrke biomasse til opvarmning af vores huse.

Et godt liv i et godt samfund I Den selvforsynende landsby har vi i det sidste år brugt mængder af ressourcer på indkøbte byggematerialer, indkøbte fødevarer samt til byggemodning og udgravning til huse. Men vi har samtidig ændret samfundsstrukturen i vores eget lille samfundseksperiment, sådan at vi nu har en følelse af at være på vej mod en mere bæredygtig livsform, end den vi kommer fra. Vi har også brugt mange menneskelige kræfter både psykisk og fysisk på at holde møder og tage beslutninger, nogen gange svære beslutninger som vi har været uenige om, og det at vi forsøger at skabe noget så helhedsorienteret som et økosamfund har gjort, at vi igen og igen har skullet klare opgaver, som vi har haft ingen eller kun meget begrænset erfaring med. Dette er også med til at gøre det til en krævende proces at være pioner. Men landsbyen er på vej til at finde sin form, og vi håber den kan hjælpe os der bor her, både børn voksne og ældre, i retning af det alle mennesker vel i virkeligheden ønsker sig, nemlig at kunne leve et godt liv i et godt samfund.

Læs mere om Den Selvforsynende Landsby på www.selvforsyning.dk

13

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Solby-21 Af Rolf Jackson

Solby-21 er en vision om at skabe en række kulturelle frizoner over hele landet, hvor livskunst, åndelig frihed og bæredygtighed danner udgangspunkt for at finde ny inspiration til Danmark som helhed. anmark som Livets Universitet.

Solbyerne har potentiale til at blive for Danmarks åndelige liv, hvad universiteterne har været for dets intellektuelle liv. Man kan derfor også se Solby21 som en vision om at gøre Danmark til "Livets Universitet".

Denne vision ligger i naturlig forlængelse af Grundtvigs frigørelsestanker og Danmark har nogle unikke muligheder for at blive foregangsland for nye åndelige, kulturelle og økologiske tanker i verden.

D

Bidrag med din underskrift Der er dog betydelige forhindringer af politisk, økonomisk og planmæssig art for at dette kan ske. Hvis dette skal blive en realitet har vi derfor brug for din støtte. Du kan bidrage til vores underskriftsindsamling eller støtte initiativet praktisk og/eller økonomisk.

Beskrivelse af visionen Du kan downloade en beskrivelse af visionen for Solby21 på www.solby21.dk Her finder du en forklaring af baggrunden for projektet, såvel som hvorfor vi kalder det "Solbyer".

Du kan også kontakte Solby21 sekretariatet hvis du har spørgsmål. Kontaktinformationerne finder du sidst i artiklen.

Visionen for en Solby En Solby er udtryk for en vision, om at finde en ny måde at leve sammen på, der er i samklang med de nye åndelige impulser, der er ved at fødes i menneskeheden. Der er ikke en bestemt måde at gøre dette på. Det vigtige er, at grupper af engagerede medborgere spørger sig selv "hvordan ønsker vi at leve sammen?" Og dernæst forsøger at virkeliggøre det. Ud af dette vil de nødvendige erfaringer vokse.

14

De tre søjler En Solby kan overordnet set beskrives som et vitalt minisamfund, der bygger på tre centrale søjler: * Fremtidsforskning og livskunst. Dette indebærer en åbenhed for det indre liv, således at livet i fællesskabet får åndelig næring og belives indefra. * Kreativt fællesskab. Dette indebærer, at de sociale og økonomiske relationer bygger på en erkendelse af altings broder-søsterskab som en åndelig kendsgerning. * En bæredygtig livsstil. Dette indebærer, at produktion og forbrug sker ud fra en respektfuld holdning til naturens kredsløb.

Solbyens størrelse En velfungerende og fuldt udbygget solby har etableret en lokaløkonomi, der har tilstrækkelig størrelse til at fungere effektivt. Dette kræver formentlig omkring 500-1000 husstande, og et lokalt erhvervsliv med f.eks. landbrug, gartneri, bager, købmand, og små serviceerhverv. Boligerne vil i mange tilfælde bygges i mindre grupper omkring et fælleshus, således at man kan tale om mindre fællesskaber inden i det større fællesskab. I starten vil en Solby dog være lille, og disse funktioner kan kun opbygges gradvist, eller ved at tage udgangspunkt i en eksisterende landsby, hvor der er en fornuftig opbakning omkring visionerne.

Institutioner og erhvervsliv En Solby vil typisk også have en skole, børneinstitutioner, en kirke (baseret på en ny og levende forståelse af religion), samt et forsamlingshus eller en kro. En Solby vil generelt være engageret i aktiviteter relateret til uddannelse, og forskning, og til de grundlæggende institutioner kan derfor ofte tilføjes ting som et kursuscenter, ældrecenter, hospice mv. Disse institutioner vil ikke kun servicere Solbyens beboere, men også det omgivende samfund.

Dertil kommer liberalt erhvervsliv, både små serviceerhverv samt kommercielle initiativer, som er i samklang med Solbyens overordnede vision.

Danmark som "Livets universitet" Visionen med "Danmark som livets universitet" er at skabe rum for at en dy-

bere forståelse af livets mysterium kan spire frem, hvor der findes et menneskeligt engagement heri. Hvis det lykkes vil det tilføre samfundet vital og inspirerende nytænkning som er forankret i det levede liv.

Denne vision kan dog ikke implementeres af politikerne. De skal blot fjerne de politiske og økonomiske barrierer for at det kan ske, og overlade resten til folket. For som Florence Robinson formulerede det (1940): If the people will lead, eventually the leaders will follow.

21 levefællesskaber Visionen er at bygge 21 levefællesskaber, eller centre for livskunst, kaldet Solbyer. Nær ethvert større befolkningscenter skal ligge en Solby, således at det bliver en realistisk mulighed for borgere over hele landet at realisere en ny livsstil og kultur.

Hvorfor det kaldes "Solbyer" er forklaret i hæftet "Frihed i fællesskab" som kan downloades som pdf fra hjemmesiden.

Her er også de økonomiske og filosofiske tanker uddybet.

Adresse: Solby-21 sekretariatet Bjergager Åsum Bygade 18 5240 Odense NW Danmark Sekretariatsleder: Rolf Jackson Tel: 7022 3380 Fax: 4556 6030 Email: webmail@solby21.dk Web: http://www.solby21.dk Læs også artiklen "Danmark som livets universitet" som også kan hentes på www.solby21.dk Gruppen har netop erhvervet ejendommen Bjergager (vist nedenfor), og arbejdet med at realisere visionerne begynder for alvor.

LØSNET nr. 44 Juni 2005

LØSNET nr. 44 Juni 2005

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Af Henrik Rudoph Willing Workers On Organic Farms (WWOOF) er et verdensomspændende netværk, hvor man for 4-6 timers dagligt arbejde på et økologisk værtssted får gratis kost og logi. Desuden har man mulighed for at lære noget om økologi, om selvforsyning, om alternativ levevis og om meget andet. Det kræver blot, at man er interesseret i økologi og er villig og interesseret i at hjælpe til. På dansk kaldes netværket ”Vi Hjælper Hinanden” (VHH).

WWOOF startede i England tilbage i 70´erne og ideen bredte sig via New Zealand og Australien til resten af vesten og i dag er der WWOOF værtssteder spredt over hele verden i form at kommercielle økologiske gårde, eksperimenterende fællesskaber, eller i form at familier og enkeltpersoner, der her en lille have med økologiske grøntsager. I Danmark er der ca. 30 værtssteder, der tage imod frivillige arbejdere, kaldet ”vuffere”. I Australien er der 1600 WWOOF-værter.

Workshop i alternativt byggeri 2-3-4 august 2005 Vi skal bygge et græstørvstag på en gammel bygning ved hjælp af “post-and-beam” metoden. Workshoppen vil indeholde en teoretisk del med bl.a. forevisning af eksisterende byggeri, herunder jordkælder og komposttoilet. Endvidere vil der være mulighed for at danne et netværk af selvbyggere. Praktisk arbejde i 2 dage. Pris kr. 450,- incl. diverse måltider, kaffe og the.

Henv. snarest til: Henrik Rudolph “Englemark” Guldagervej 4 4160 Herlufmagle Tlf.: 55501230

Åbent hus på Friland Friland er åben for alle lørdag d. 11 september kl. 11-17.

Flere huse kan ses indefra og der bliver forskellige aktiviteter og demonstrationer samt mulighed for køb af mad og drikke. Hold dig orienteret på www.dr.dk/friland.

Pris kr. 100,- pr person over 15 år.

Jeg lærte WWOOF at kende på en rejse til Australien i 1988. Jeg var nygift og nybagt far og rejste sammen med min lille familie langs den australske østkyst i et folkevognsrugbrød, som var vores hjem i over ½ år. Vi besøgte vidt forskellige WWOOF-steder, og lavede alt muligt forskelligt arbejde, som f.eks. brændehugning, træplantning, havearbejde, husbygning m.m.m. Vi ”vuffede”, og vi oplevede mange forskellige måder at bo og leve på, lige fra ”almindelige” byboere der var flyttet på landet, til unge kollektivister, der havde plantet en regnskov fyldt med tropiske frugter og havde bygget deres huse af sten de havde samlet. Det var meget spændene og inspirerende at møde alle disse mennesker og deres forskellige livsformer, og det kom til at påvirke vort liv fremover. Det jeg bl.a. lærte var, at man med få midler selv kan gøre tilværelsen og dagliglivet mere indholdsrigt ved -at skabe noget mere liv hvor man bor -at skære ned på lønarbejdet -at gøre tingene selv -at leve i og med naturen -at have mere tid til hinanden -at tro på at det kan lade sig gøre Vil du vide mere om WWOOF og om at ”vuffe”, så kig på Internettet: www.wwoof.org og www.wwoof.dk

17

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Den mest omfattende og aktuelle bog om fællesskaber i Europa. 410 sider, “lommeformat” 21x15 cm.

Yderligere information, links, tysk udgave m.m.: www.eurotopia.de

Vi søger søde mennesker som giver vores ko "Grethe" et godt og kærligt hjem.

Grethe er en dejlig Jersey-ko, meget kælen og nemt til at malke i hånden (selv småbørn fik lov til at malke hende). Det er nogle år siden hun fik et kalv og trods alt giver hun stadigvæk den lækkerste mælk. Grethe skal have kontakt til andre dyr (fx.: gæs, æsel og får) og helst en åben stald, hvor hun kan gå ud og ind året rundt.

Kontakt: Gabrielle Tel.: 62502552 Sælges: 2 septum - fritidskomposttoiletter (seperationssystem) fra "Fornyet Energi", komplett med udluftning og ventilator. Nemt at sætte op, kun lidt brugt. Nypris pr. stk. 5.200 kr. Sælges for 1.200 kr. pr. stk.

Kontakt: Gabrielle tel.: 62502552 18

k År 2005

a

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tvog radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

3. -10 Juli Generalforsamling i GEN-Europe. Foregår i år på Galgafarm i Ungarn. Nærmere oplysninger på http://www.gen-europe.org 4-17. juli Foreningen Fri og Fro afholder halmbyggeworkshop på fælleshus med Steen Møller i uge 27 og 28. Sted: Egebjerg i Odsherred. Kontakt: 48355825/23654414 og se www.friogfro.dk 2.-4. august Workshop i alternativt byggeri. Se annonce på foregående side.

l

14. august Høstmarked kl. 10-17: Igen i år inviterer haven til sit årlige marked for hele familien,hvor der vil være 40 stande med mad, tøj, bolig, grønt, kosmetik, legetøj, energi og fornøjelser, i øvrigt rundvisninger, børneaktiviteter, musik og teater.

Se mere på www.ecogarden.dk 11. september Friland er åben for alle kl. 11-17. Flere huse kan ses indefra og der bliver forskellige aktiviteter og demonstrationer samt mulighed for køb af mad og drikke. Hold dig orienteret på www.dr.dk/friland. Pris kr. 100,- pr person over 15 år.

e n d e r

1.-8. Oktober Global Ecovillage Network afholder 10 års jubilæum på Findhorn i Skotland. Der er 40 pladser til folk fra økosamfund til 295£. Se bagsiden.

Afsender: LĂ˜S, LandsbyvĂŚnget 11, 8464 Galten

Modtager:

B