Løsnet 43 2005 03

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Marts 2005_______Nr. 43

Rejsebrev fra Auroville Økologisk byggeri Årsmøde på Friland Havekulturbyen

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm Layout og DTP: Allan Elm Omslag: Forside: Solopgang fra hytte ved Auroville (før tsunami´en) Foto: Troels Dilling-Hansen

Bagside: Sneklædte træer ved Hertha. Foto: Allan Elm

Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 44 er 15.april 2005 Send til: Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Den Selvforsynende Landsby, Fyn Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hare Krisna Samfundet, Mørkøv Fri & Fro, Selvbyggerforening NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro

Tlf.: 87546020 E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: -Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder Af sekretariatet

4

Auroville - et økosamfund i Indien Af Nini Julia Bang

5

Visioner om et lyssamfund Af Kim, Sune og Marianne

6

Byggeri for nye generationer Af Claus Bech-Danielsen

10

Generalforsamling i LØS

11

Årsberetning 2004

12

Svar fra Miljøministeriet

13

Christianias lære - hvad med et bedre samfund?

Boganmeldelse af Bent Windeløv

14

En Tsunami af venlighed: Adoptér en landsby Af Guy Dauncey

16

Havekulturbyen - arkitekternes svar på økosamfundet?

Af Hildur Jackson

17

Ny økosamfunds design uddannelse godkendt af Unesco og Unitar Af Hildur Jackson

18

Nyheder fra Hertha Af Allan Elm

19

Program for LEVGODT II konferencen

20

Annoncer og notitser

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Leder Af sekretariatet

Så er det tid til årsmøde i LØS. Det bliver – som det fremgår af midtersiderne – denne gang på Friland, hvor vi har fået lov at bruge Ravnen, og det siger vi tak for, og glæder os til en spændende rundvisning. Forhåbentlig bliver der fredag aften lejlighed til at møde en masse ”frilændere”. På årsmødet skal vi som sædvanlig have valgt et antal nye bestyrelsesmedlemmer og vi skal bl.a. have fundet ud af hvad der skal ske med sekretariatet. Vi mangler stadig seriøse henvendelser fra fællesskaberne om interesse i at huse dette!!! Så meld dit kandidatur som sekretær, sekretariat og/eller mød op og giv dit besyv med!

Vi vil endnu engang præcisere, at der ikke pt. er midler til at lønne en hel sekretær, men der vil være råd til beskedne honorarer til bogholderi, LØSNET-journalistik og husleje. Derudover medfølger et kontor med en masse bøger og blade til salg, computere, printer og diverse programmer.

Endelig vil der jo altid være mulighed for at søge om nye midler hos private og offentlige fonde, specielt hvis du har et godt projekt. F.eks. har vi jo igen mulighed for at søge landdistriktsmidler og EU’s Lifeprogram til efteråret.

Vi har i dette nummer valgt at bringe et par artikler relateret til det tsunamiramte Asien. Både Sarvodayaprojektet og Auroville (begge med i GEN) blev påvirket af flodbølgen, som på trods af, at mediernes bevågenhed allerede er andre steder, fortsat har brug for vor hjælp og bevidsthed. Derfor en rejseberetning og en artikel om en alternativ måde at hjælpe på: Adoptér en landsby.

Da vi fik en ny miljøminister sendte vi vor bog ”Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed”, og fik et venligt brev tilbage – et brev som giver forøget tro på, at vor lille forening – og ikke mindst vore medlemsfællesskaber – gør en forskel.

Det leder hen til, at det nu er tid at forny dit/jeres medlemskab af LØS. Sammen med dette blad følger et brev og et girokort. Skal vi fortsat have en betydning som forening, er det altafgørende, at vi har et stærk bagland af mange medlemmer og en mangfoldighed af fællesskaber – økologiske, sociale og spirituelle.

En måde at udbrede økosamfundstanken på er, at uddanne folk, som er i stand til at skabe – designe – økosamfund helt ned i detaljen. Dette har vi i LØS arbejdet på de sidste 4-5 år. Nu lader det til at initiativet kommer fra udlandet. En international ecovillage designer uddannelse er godkendt af UNESCO og der er planer om at køre et 4 ugers forløb herhjemme.

I dette nummer er der bl.a. nyt fra Hertha. Hvis I har nyheder fra jeres fællesskab bringer vi meget gerne en notits i LØSNET. Det er altid spændende at følge de forskellige projekter. So keep it coming! Derudover er der bl.a. en artikel om økologisk byggeri, havekulturbyprojektet og program for LEVGODT II konferencen.

Rigtig god læsning og på gensyn til årsmødet.

3

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Auroville - et spirituelt økosamfund i Indien.

Af Nini Julia Bang, rejsende i verden...

Auroville er et samfund med omkring 2000 beboere på østkysten i det sydlige Indien. Nini fortæller om sine oplevelser og lidt om flodbølgen. eg rejste rundt i Asien i over fire måneder før jeg kom til Auroville.

Gennem Rusland, Mongoliet, Kina og Myanmar - det meste af vejen over land. Efter endnu halvanden måneds rejse i Indien var det både en lettelse og et kulturchok at komme tilbage til noget vestligt. Indien er pågående, larmende, hektisk, åben, spirituel, farvestrålende og underfuld og når først det er krøbet ind under huden på een slipper det ikke sit greb så let igen. Man forelsker sig. Men det er en stormfuld forelskelse fuld af stærke følelser.

J

yoga, meditation, dans, tai chi, svømning, basketball, fodbold, osv. Der er næsten alt hvad man kan forestille sig, og det ville være let for mig at være evigheds student der.

The Mother og Sri Aurobindo Auroville blev startet i 1968 af en fransk kvinde kaldet The Mother. Hun fortsatte det arbejde som Sri Aurobindo havde startet. Han var en indisk guru født i 1872 og uddannet i England. I midten af tyverne gav Sri Aurobindo sig fuldt til meditation og The Mother fik da ans-

banyantræ. Dets grene deler sig og vokser ned i jorden som rødder. Ved siden af det er der en stor guldbygning formet som en kugle. Det er Matrimandir - meditationscenteret. Stedet er ikke færdig endnu, da den hovedsaglig bliver bygget vha. private donationer, men der arbejdes, og det vigtigste rum - meditationsrummet bliver flittigt brugt. Det ligger øverst i kuglen, og består af et fuldstændigt hvidt rum som man går op til af en spiraltrappe. Der er tolv hvide søjler i en kreds og i midten står en 70 cm/diameter stor krystalkugle. Den bliver oplyst af solenergi samlet fra en solfanger på taget.

Der bliver ikke praktiseret nogen speciel form for meditation. Det er et frit rum til at være stille med sig selv og det spirituelle. Økologiske tiltag Meget af Auroville fungerer vha. solenergi, vindkraft og andre økologiske tiltag og størstedelen af deres madprodukter er også økologiske. De har et mejeri der levere økologiske mælkeprodukter til de få steder i Indien hvor man har råd til det.

Alt i samfundet er gennemstruktureret. De har udvalg til alle grupper og aktiviteter i samfundet og også som gæst bliver man registreret og opretter en bankkonto.

Auroville Midt i alt det ligger Auroville.

Det er blevet mit pusterum fra den asiatiske verden. Med alle gæster og turister bor der nær de 3000 mennesker på stedet, men målet er at Auroville vokser til godt og vel 50.000 indbygEfter tsunamien gere, der - på tværs af nationDet aller helligste: Det indre af Matrimandir. Foto: Troels Efter tsunamien blev der lavet alitet, religion, kultur og politik Dilling-Hansen en frivillig gruppe af hjælpere - skaber et sted for en fysisk og til at genopbygge landsbyerne spirituel udvikling hen imod en samlet menneskehed. varet for den ashram der spontant var ved kysten og sørge for at skaffe mad, Husene ligger spredt ud over skovlan- vokset op omkring dem. Derudfra start- tøj og medicin. Der blev også oprettet det få kilometer fra kysten, og det kan ede hun Auroville op og arbejde aktivt en konto hvor man kunne indbetale penge til ofrene. være svært at vide hvilken grusvej man til sin død på at skabe dette samfund.

Jeg deltog i genopbygningsarbejdet i skal vælge for at blive ført til nogle af Stedet fungere stadig ved hjælp af de alle de spændene ting der sker på to menneskers ideer og de er spirituelle en landsby en enkelt dag og det var først der det rigtigt gik op for mig hvor galt stedet. De har alt - fra butikker á la su- ledere for de fleste aurovillians. det var. De fleste i landsbyerne har haft permarkeder, cafeer, restauranter, mere end rigeligt at gøre med at få deres bagerier, potterier, papirmagere og Matrimandir musikinstrumentbyggere til timer i I midten af Auroville står et stort huse tilbage i normal stand og overalt

4

LØSNET nr. 43 Marts 2005

ligger der stumper af ting bølgen bragte med sig. Fiskerbåde spredt på ulogiske steder og nettene hænger i træer og huse. Alt flyder og fiskerne har mistet alt hvad de ejede. Mange af dem også håbet.

Jeg har været i Auroville tre gange indenfor de sidste par måneder og tager måske derned igen snart. Folk der bor der siger det er det bedste sted i verden.

Måske har de ret. oooOOOooo Uddrag af mail fra GEN-Europe om hjælpemuligheder: HELPING AUROVILLE AND THE NEARBY VILLAGES Your support and contribution is more than welcome. Even small, it will help in the present tragic circumstances.

Two accounts have been opened by Auroville

for the immediate relief of the surrounding villages and Auroville Communities: 1- Village flood relief (account No 0901) 2- Flood relief Auroville beaches (account No 0909) How to send your contribution : 1- by Cheque or Demand Drafts Donations from abroad can sent by drafts or cheques in the name of Auroville Fund Description - Flood relief Cheque should be sent with a covering letter/note to: Auroville Fund Financial Service Townhall /ACUR Auroville 605101 TN India 2- by SWIFT transfer to: STATE BANK OF INDIA AUROVILLE TOWNSHIP Branch Code - 03160 Swift Code - SBININBB474

Account - AUROVILLE FUND Account Number - 01000060095 Description - Flood relief We advise you to send an email to Auroville Fund (otto@auroville.org.in) to inform us of your transfer.

3- by bank transfer to: State Bank of India Auroville Township Kuilapalayam Auroville 605101 TN India Branch Code -03160 Account - Auroville Fund Account number - 01000013310 Description - flood relief In your letter/email informing us of your contribution, please mention "for flood relief" and specify to which account you wish to contribute: 1- Village flood relief (account No 0901) 2- Flood relief Auroville beaches (account No 0909).

Visionen om et Lyssamfund Af Kim, Sune og Marianne

Vi har en vision om at skabe et lyssamfund i samfundet.

Det er vores ønske og en del af vores vision at skabe dette unikke lyssamfund sammen med andre ligesindede lysarbejdere. i forestiller os, at vi sammen med andre sjæle kan skabe et lille lyssamfund på omkring 15 til 25 boliger i naturskønne omgivelser, hvor der er langt til andre naboer. I dette lille samfund ser vi for os et dejligt område, hvor vi sammen kan hæve energien og vibrationerne, så vi får et harmonisk og fredfyldt sted, hvor vi kan leve et spirituelt liv og være forbundet med vores sjæle.

Det er vores ønske at skabe et lyssamfund med mange grønne og frodige områder. Her i dette skønne deva-rige vil vi bygge nogle fantastiske boliger, der er energibesparende, lyse og rummelige, samt harmoniske og smukke af udseende. Vi ser for os, at vi i dette samfund kan have et fælles bibliotek med spirituelle bøger, lokaler til lysarbejde,

et helligt tempel, et fredfyldt sted til meditation, samværsrum med mulighed for fællesspisning, yoga og motionsrum, samt en fantasifuld udendørs naturlegeplads.

Visionen Vi skal sammen udarbejde visionen og i sidste ende skabe muligheder for, at vi kan finde et område, hvor vi kan skabe vores fælles vision til en rimelig sum

V

penge, så vi alle økonomisk har mulighed for at være med. Der skal være forskellige størrelser boliger, hvilket vil give os mulighed for at bo i den størrelse

bolig som vi har brug for og økonomi til.

Vi ønsker at skabe et lyssamfund, hvor vi kan være et med vores sjæle og give udtryk for, hvem vi er. Det er vores håb, at fællesskabet vil kunne rumme og åbne muligheder for, at vi kan være sammen om forskellige fælles interesser og ligeledes være alene, når vi ønsker dette. Der skal være rum til at være den sjæl man nu engang er. Vores livssyn på nuværende tidspunkt i visionen er et rummeligt og holistisk samfund, hvor der er plads og frirum til ligesindede lysarbejdere. Åbent hus Du er mere end velkommen til at komme forbi til åbent hus og høre mere om vores vision, så du får mulighed for at finde ud af om det er noget for dig.

Vi holder åbent hus søndag den 06.03.05 kl. 14.00 hos Kim Mühlenfeldt, der bor Dagmarsgade 26, 4. sal, lej. 174 på Nørrebro.

Det vil glæde os, hvis du deler med andre, at du har hørt om vores vision. Fortæl gerne, at vi har oprettet en hjemmeside, hvor alle interesserede kan gå ind og se om det er noget for dem. Adressen på vores hjemmeside er www.lyssamfundet.dk

5

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Byggeri for nye generationer Arkitekt m.a.a., ph.d. seniorforsker Claus Bech-Danielsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Der har hidtil været tre generationer af økologiske byggeri1. I disse år er en ny og fjerde generation på vej. ørst var der græsrødderne. Det var i 1970’erne, da de i Thy, på Christiania og andre steder opbyggede kollektiver, hvori de søgte alternative livs- og boformer. Som led i en protest mod ‘det borgerlige liv’ og det etablerede samfund kastede græsrødderne sig over byøkologiske forandringer, der medførte en alternativ boligkvalitet.

Beplantning skulle blødgøre byens stenede udearealer, dyrkning af egne grøntsager skulle føre til en genopdagelse af fundamentale livskvaliteter, og gør-det-selv-byggeri og anvendelse af billige genbrugsmaterialer skulle frigøre beboerne fra økonomiske bindinger og forpligtelser, så de kunne ’stå af ræset’ i det omgivende samfund.

Dernæst kom ingeniørerne på banen.

Det skete i forlængelse af Brundtlandrapporten, der i 1987 slog fast, at det var en samfundsopgave at skabe en bæredygtig udvikling. Det måtte få konsekvenser for byggeriet, alene af den grund at 40-50 % af det samlede danske energiforbrug anvendes til opførelse og drift af byggeri.2 Den byggetekniske indsats, der siden energikrisen i 1973 især havde drejet sig om at forbedre byggeriets isolationsstandard, blev udvidet med ny miljøteknik som eksempelvis varmevekslere, solpaneler, vandbesparende armaturer etc., og på forskningssiden udvikledes computerprogrammer og livscyklusanalyser, der kunne kortlægge byggeriets samlede energiforbrug fra vugge til grav.

Endelig kom også arkitekterne på banen. Både græsrøddernes og ingeniørernes byggeri havde ført til spændende resultater på miljøområdet, men det havde fået en uskøn udformning, kun en snæver gruppe af særligt miljøinteresserede ildsjæle kunne drømme om at bo i. I løbet af 1990’erne opstod der derfor en bevidsthed om, at det økologiske

F

6

Figur 1: Tre generationer af økologisk byggeri: Øverst: Græsrodsbyggeri – der for alvor tog start i 1970’erne. Midt: Ingeniørprægede løsninger i byggeriet - fandt for alvor indpas i byggeriet i 1980'erne. Nederst: Arkitekternes byggeri - der for alvor tog start i 1990’erne.

LØSNET nr. 43 Marts 2005

byggeri måtte bearbejdes arkitektonisk, og bl.a. Miljøministeriet forsøgte gennem Den Grønne Fond at tilskynde til projekter, hvor økologisk byggeri blev udformet i nyt, spændende design. Det økologiske byggeri skulle gøres attraktivt, så det kunne appellere til en bredere kreds af mennesker - arkitekterne skulle bearbejde den økologiske nødvendighed, så den kom til at fremstå som et spændende alternativ til konventionelle, velkendte løsninger.

Disse tre første generationer indenfor økologisk byggeri fremviser tre forskellige former for miljøindsats. Græsrødderne opnår primært deres miljømæssige resultater gennem en ændret adfærd, ingeniørerne opnår primært deres

miljømæssige resultater gennem anvendelse af teknik, mens arkitekterne primært opnår deres miljømæssige resultater ved at lægge miljømæssige overvejelser til grund for formen - ved at planlægge og formgive byggeriet med tanke for ressourceforbruget.3 Målet må imidlertid være, at forene de tre former for miljøindsats i byggeri, der både rummer kimen til adfærdsmæssige, tekniske og arkitektoniske forandringer. Den form for byggeri, viser sig nu i en spirende fjerde generation af økologisk byggeri.

FREMTIDENS BOLIG - EN PRISOPGAVE Men det har gået trægt med at få arkitekter til at interessere sig for miljø

og økologi. Byøkologiens image har været præget af, at græsrøddernes byggeri var arkitektonisk utidssvarende det fik blandt arkitekter betegnelser som ’smølfehuse’ og ’nisselandsbyer’ – og det ingeniørprægede byggeri hjalp ikke synderligt på dette forhold. Da økologi samtidig blev forbundet med politisk korrekthed, der med en blanding af fornuft og moral syntes u-trendy og kedelig, har det været svært at skabe interesse for de økologiske problemstillinger på arkitektskolerne.

På arkitektskolerne var der faktisk engagerede lærere og elever, der allerede i 1970’erne havde taget de økologiske problemstillinger op. Men i 1980’erne reagerede arkitektfaget imod denne periodes politiske og samfunds debatterende tilgang til byplanlægning og arkitektur - arkitektfaget havde i 1970’erne snakket samfund frem for at tegne byer og bygninger, og nu skulle faget genfinde sit basale fundament i arbejde med formgivning. Den æstetiske oplevelse - arkitektfagets kunstneriske side - kom i fokus, og det skete på bekostning af arkitekturens konkrete og praktiske aspekter, her i blandt de økologiske.

Der er imidlertid tegn på, at udviklingen nu er ved at vende. En ny generation af arkitekter og designere, der kaster sig sultent over samfundsmæssige problemstillinger og giver bud på en sammenkædning mellem økologi og arkitektur, er ved at blive færdige fra skolerne.

Det fik vi syn for, da vi for et par år siden udskrev en prisopgave på de danske design- og arkitektskoler. Statens Byggeforskningsinstitut tog initiativ og udskrev i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding en prisopgave for skolernes studerende. Prisopgaven fordrede, at de studerende skulle danne grupper på tværs af skolerne, så de i tværfaglige samarbejder kunne fokusere på emnet for prisopgaven: ‘Fremtidens Bolig - med vægt på bæredygtighed og tilgængelighed’. Det var dermed intentionen, at få en yngre generation af arkitekter og designere til at interessere sig for disse problemstillinger samt at tilføre diskussionen omkring bæredygtighed og Figur 2: Model af BOASE ”Vi skaber et sted over tid. Ved at indtage utilgængelige områder i byen.Forurenede områder. Plante træer, der renser jorden og gør området tilgængeligt.” (fra vinderforslagets manifest).

7

LØSNET nr. 43 Marts 2005

tilgængelighed en række nye bud.

Det er ofte i mødet mellem forskellige fagligheder, at noget nyt opstår, og prisopgaven viste, at også mødet mellem designere og arkitekter var frugtbart.

I prisopgaven deltog seks grupper, der hver bestod af fire arkitektstuderende og fire designstuderende, og prisopgaven var arrangeret, så de studerende i løbet af projektarbejdet kunne trække på viden fra forskere og andre konsulenter fra de fem involverede institutioner.

Prisopgaven førte til seks visionære forslag, hvoraf vinderprojektet - BOASE siden er blevet udstillet, bl.a. på Louvre i Paris og på Bienalen i Venedig. Projektet fik umiddelbart efter prisopgavens afslutning tildelt Danske Designeres Visionspris 2001.

BOASE - EN NY GENERATION AF ØKOLOGISK BYGGERI “Vi erobrer jorden tilbage til de kommende generationer.” Sådan formulerer vindergruppen ‘Force4’ intentionen bag

deres projekt, BOASE.4 Projektet tager udgangpunkt i de mange forurenede grunde, der findes i alle større byer. I Danmark er der registreret 14.000 forurenede grunde, og det vil koste et svimlende beløb at rense denne forurening ved hjælp af traditionelle rensningsmetoder.

Vinderforslaget går ud på at etablere en beplantning på de forurenede grunde – en beplantning, der fører naturen og den tilhørende naturoplevelse ind i byen samtidig med, at planterne (bl.a. poppel og pil) renser den forurenede jord. Rensningen foregår ved at planternes rødder nedbryder forureningen, og den kan gennemføres i løbet af en kort årrække.

Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by. I dette grønne åndehul opføres en boligbebyggelse, løftet op på søjler, så boligerne tillader lys og luft at finde ned til beplantningen.

Søjlerne fungerer som sonder, der leder boligernes spildevand ned til planternes rødder. Her giver spildevandet næring til planterne og er på den måde med til at fremskynde renseprocessen.

Al færdsel til og fra boligerne sker ad gangbroer, der er anlagt i højde med trækronerne. Langs disse gangbroer vokser boligerne frem – som reder på en gren, der vokser ud over grunden med afstikkere i forskellige retninger.

Boligerne består af en privat del og en fælles del. Den private del fremstilles som en præfabrikeret letvægtskonstruktion, der kan skilles ad, så materialerne kan kildesorteres og genbruges senere hen. Byggeprocessen er optimeret ved hjælp af industriel præfabrikation, der gør det muligt at styre produktionen og reducere forurening og spild af ressourcer.

De private boliger er grupperet omkring et fleksibelt fællesrum, der efter ønske og i forskelligt omfang kan inddrages i de mindre, private boliger.

Vindergruppen forestiller sig, at fællesrummet danner udgangspunkt for skabelsen af nye sociale relationer blandt beboerne. Mens de private boliger fremtræder i et stramt, kubisk design, er fællesrummet afgrænset af en teltlignende konstruktion, bestående af et oppusteligt tekstil.

Tekstilet er en intelligent klimaskærm, der kombinerer kendte teknologier i et nyt byggemateriale. Materialet opsamler energi i indvævede selcellefibre, det isolerer og ventilerer, og det reagerer på lys- og temperaturændringer, idet materialets oppustelighed gør det i stand til at skifte form og karakter afhængig af omgivelserne: som fuglene gør det om vinteren, puster materialet sig op og danner et isolerende luftlag ved lave temperaturer, mens luften slippes ud af materialet, når temperaturen stiger.

BOASE er et boligprojekt, der placeret i grønne omgivelser i den tætte midtby skaber nye forestillinger om at bo i byen. Nye tekniske, kulturelle og arkitektoniske tendenser samles under samme tag, nye materialer kombineres og sammenkædes i ny og visionær formgivning. Og dermed har byggeriets målgruppe uden tvivl flyttet sig i forhold til det økologiske byggeri, vi hidtil har set.

Der er tale om en ny generation af økologisk byggeri, der henvender sig til nye generationer af byboere.

Og der er vel at mærke ikke tale om en utopisk luftkastel. Vindergruppen har Figur 3: Vi forvandler et negativt sted til et positivt. En oase i byen til glæde for alle. En skov, der fortæller om en anden tid end byens.” (fra vinderforslagets manifest).

8

LØSNET nr. 43 Marts 2005

siden prisopgavens afslutning været tilknyttet en professionel tegnestue, og støttet af Fonden Realdania er gruppen i færd med at professionalisere projektet med henblik på realisering. En bygherre har meldt sig til opførelse af en ’Boase’ bestående af 30-40 boliger, en række danske og udenlandske firmaer bidrager til udviklingen af ny teknik og nye byggematerialer, og København Kommune har inddraget projektet i kommunens store byggeudstilling, Copenhagen X. I juni 2005 vil resultaterne af den foreløbige projektering blive udstillet og afprøvet i en mock-up; en enkelt bolig opført i fuld størrelse. Opførelsen af det samlede byggeri forventes påbegyndt i 2006 med forventet indflytning i 2007.

Fem år senere vil den forurenede grund være renset.

Claus Bech- Danielsen har netop udgivet bogen: Moderne arkitektur – hva’ er meningen? Han er ansat som seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, hvor han gennem flere år har fungeret som koordinator for instituttets arkitekturforskning. Han har skrevet en ph.d.-afhandling, hvori han anskuer byøkologien i et arkitektonisk perspektiv.

I 1998 udgav han bogen ’Økologien tager form’, der samme år blev præmieret med Den Europæiske Solpris, og han har siden skrevet en lang række artikler omhandlende arkitektoniske konsekvenser af miljøindsatsen i byggeriet.

Claus Bech-Danielsen var initiativtager til den beskrevne prisopgave – Fremtidens Bolig - og fungerede som koordinator for dens afvikling.

beskrevet mere udførligt i: Bech-Danielsen, C.: Økologi teknik, adfærd, form, der er publiceret I: Østergaard m.fl.: Byens Bolig / Rum i tiden. København, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2001.

4 For yderligere information om Boase-projektet se: www.boase.dk.

1 De tre generationer af økologisk byggeri er beskrevet mere udførligt i: Bech-Danielsen, C.: Økologien tager form. København, Christian Ejlers Forlag, 1998.

2 Østergaard, J. (red.): Miljøpåvirkning fra byggeri. SBImeddelelse 93. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut, 1992.

3 De tre forskellige former for miljøindsats i byggeriet er

9

LØSNET nr. 43 Marts 2005

10

LØSNET nr. 43 Marts 2005

CHRISTIANIAS LÆRE - hvad med en bedre fremtid?

Anmeldt af Bent Windeløv, arkitetk m.a.a., Børupvej 218,8310 Tranbjerg.

ed den fejende flotte bog CHRISTIANIAS LÆRE forsvarer Arkitektens Forlag Christianias ret til at fortsætte som samfundsforsøg, og med en totalt mislykket arkitektkonkurrence har den samlede arkitektstand protesteret mod at aflive Christiania som samfundsforsøg.

M

Tivoli og Christiania Da politiet tog sig sammen til at fjerne narkomarkedet på Christiania, dukkede et 33-årigt sundt samfundsforsøg frem af hashtågerne, og sammen med Tivoli er Christiania i dag Københavns største turistmagnet.

Men sammen med narkoen forsvandt også myndighedernes undskyldning for at aflive Christiania som samfundsforsøg.

Den kærlige kultur Hvad der ikke er lykkedes for samfundet uden for voldene, er ved at lykkes i samfundet inden for voldene. Ligeløn og fælleseje forbindes i talrige virksomheder med udstrakt frihed til at bo og leve som man vil i et frit fællesskab. Og det har de gjort i noget, der ligner den kærlige kultur, som samfundet har eksperimenteret med, siden den franske revolution i 1789 tvang os til at tage parti for frihed eller fællesskab, liberalisme eller socialisme. At andelsbevægelsen hundrede år senere modbeviste læren fra Frankrig

gennem andre hundrede år, er desværre ved at gå i glemmebogen efter liberalismens totale sejr i 1989.

Fra andelssamfund til velfærdssamfund De nordiske andelssamfund blev til de nordiske velfærdssamfund, som vi nu er ved at aflive i den globale liberalismes navn.

Men med 800.000 uden for nutidens arbejdsmarked, er der udsigt til mange flere i fremtiden, og Christiania viser en uprøvet vej ud af dette mareridt ved at give sociale og teknisk/ økonomiske iværksættere langt friere tøjler, end det øvrige samfund tillader. Man kunne jo forsvare det store samfund ved at nedlægge lille Christiania.

Lov om frizoner Men man kunne jo også lade Christiania leve og samtidig lave en lov om ‘frizoner’ for nye og eksisterende samfundsforsøg - tanker som vi jo kender fra L.Ø.S. Bogen er på 96 sider og rigt illustreret. Indbundet format 23x31 cm. Særudgave af Arkitektur OK. Dansk og engelsk tekst.

Pris 298 kr.

ISBN 877407321 4.

Forfattere: Kim Dirckinck-Holmfeld, Martin Keiding, Jakob Reddersen, Marete Ahnfeldt-Mollerup, Jens Kvorning.C hristianias lære - Learning from Christiania, Grafisk tilrettelæggelse: Karin Larsen og Per Henrik Skou, ARKITEKTENS FORLAG, januar 2005.

11

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Generalforsamling i LØS De fleste kender Friland fra DR´s store satsning med talrige tv-og radioudsendelser, en stor flot hjemmeside osv. Nu får LØS´s medlemmer en unik lejlighed til selv at besøge dette spændende og inspirerende sted, når vi d. 29-30 april afholder årsmøde og generalforsamling!

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund lørdag d. 30. april 2005 på Friland.

1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

10)Valg af revisor 11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest d. 30. marts 2005. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 23. april 2005. Der er foreløbig indkommet følgende forslag til punkter og vedtægtsændringer: Det ønskes præciseret, at antallet af stemmer ved generalforsamlingen gradueres således: - Fællesskaber op til 20 medlemmer: 2 stemmer - - " mellem 20 og 50 medl.: 3 stemmer og - - " over 50 medl.: 4 stemmer Til gengæld får de et antal blade efter eget ønske - dog max. svarende til kontingentets størrelse ved en bladpris på 20 kr.

Herudover skal vi bl.a. diskutere LØS´s fremtidige placering, så MØD OP, så vi kan få en aktiv forening i et engageret fællesskab!

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2005.

Jeg tilmelder mig: ___Både fredag aften og lørdag (kr. 100,-) ___Kun fredag aften (kr. 25,-) ___Kun lørdag (morgenmad+frokost kr. 50,-) Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år (½ pris) Jeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by) Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by) Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2005 og indbetalt: ...Kr. 200 for individuelt medlemsskab, hvoraf kr. 50,- er en gave til LØS. ...Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ............................................., hvoraf kr. 50 er gave til LØS. ...Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab, hvoraf kr. 50 er gave til LØS. Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d................/vedlægger beløbet på check.

12

Praktiske oplysninger Tilmelding til: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, tlf.: 87546020 eller 40890383, e-mail: los@pip.dknet.dk senest mandag d. 25. april.

Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antal børn u/12 år; hvilke dage du tilmelder dig til, om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra), eller om du ønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresseliste og de sidste oplysninger.

Indkvartering bliver på madras. Medbring: liggeunderlag/sovepose/sengetøj. Økonomi: Begge dage koster kr. 100,incl. alle måltider. Børn under 12 år ½ pris. Deltagelse i selve generalforsamlingen søndag er gratis. Fredag aften (kaffe/kage) koster kr. 25,Lørdagen incl. frokost koster kr. 50,og morgenmad lørdag koster kr. 25,-

Program (forbehold for ændringer, følg med i evt. ændringer på vor hjemmeside) Fredag d. 29 april Kl. 19.00-? Ankomst, registrering, præsentation og almindelig uformel økosamfundshygge.

Lørdag d. 30 april Kl. 8.30-10.00 Morgenmad kl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til vedtægterne (se særskilt ramme) Kl. 13.00 Frokost med uddeling af Gaia Prisen.

Efter frokost: Rundvisning på Friland og herefter afrejse.

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Årsberetning 2004 Bestyrelsen Bestyrelsen har i 2004 bestået af Susanna Maxen (formand, Hallingebjerg), Torben Iversen, Metha Krogh, Ditlev Nissen (Christiania), Troels DillingHansen og Allan Elm. Suppleanter har været: Hildur Jackson, Insa Freese, Bente Hove, Anne Mette Rasch og Søren Midtgård.

Bestyrelsen har bl.a. repræsenteret LØS ved en række arrangementer og møder bl.a. i Landdistrikternes Fællesråd og i 92-gruppen.

Aktiviteter Aktivitetsniveauet i LØS har i det forløbne år været relativt lavt (relativt set i forhold til de foregående 5-6 år, hvor vi har haft lønnet sekretariatsansatte).

Der har været afholdt 3 bestyrelsesmøder (ét i forbindelse med Øko-net´s årsmøde og 10 års jubilæum i Ollerup, et i Jelling, og endelig et på Hallingebjerg). Årsmødet Vi har afholdt et hyggeligt årsmøde i Økosamfundet Dyssekilde med bl.a. uddelingen af Gaia Prisen. Årsmødet måtte desværre indskrænke sig til kun at være en generalforsamling og frokost pga. for få tilmeldte til det ellers stort opsatte konfliktseminar. Her blev nogle væsentlige beslutninger omkring kontingent og fællesskabernes stemmeret besluttet, som træder i kraft fra 2005.

blade, hvoraf ét var et minitemanummer om omvendt integration. Dette sidste har nu bl.a. resulterer i en ny LEVGODTkonference, arrangeret af Århus Amt, Hertha Levefællesskab og LØS d. 21 maj 2005, hvor arbejdet omkring etablering af Omvendt Integration af marginaliserede grupper i nye og etablerede fællesskaber vil blive bragt et stykke videre (se side 19 og mere på www.aaa.dk/levgodt).

Sekretariatet Sekretariatet har været bemandet på frivillig basis med ujævne mellemrum af Allan. Det er på denne måde lykkedes at klare de mest påtrængende administrative opgaver. Troels og Insa har desuden hjulpet med bogføring og regnskab, samt udfærdigelsen af LØSNET. Sekretariatet har pt. (huslejefrit) til huse i et kombineret pauserum og kontor oven på stalden i Hertha. Denne løsning er det nødvendigt at bringe til ophør, da mejeriet har behov for hele lokalet. Der er derfor et påtrængende behov for, at et andet fællesskab med engagerede mennesker kan overtage sekretariatet.

Indsamling Der er i løbet af 2004 indsamlet kr. 16.256,50 til indkøb af sekretariatsbygning og på årsmødet må det besluttes om (og i givet fald hvordan) disse midler skal anvendes.

Hvad har LØS arrangeret, udrettet og deltaget i i år 2004 Januar Opsigelse af sekretær Allan Elm (ikke flere ansatte på sekretariatet) Afholdt bestyrelsesmøde i sammenhæng med deltagelse i Øko-net´s årsmøde og 10 års jubilæum på Den Fri Lærerskole i Ollerup Februar Deltaget med stand og bogsalg i Naturkoncert i Alken.

Redaktionsgruppemøde omkring kommende temanummer af LØSNET. Marts Udsendt LØSNET nr.

39 Afholdt bestyrelsesmøde i Jelling April Afholdt generalforsamling i Økosamfundet Dyssekilde.

Deltaget i Indenrigsministeriets Landdistriktskonference på Bornholm Maj Juni Juli August Deltaget i møde i Orust nord for Gøteborg om økosamfund Deltaget i planlægningsmøde for LEVGODT II konference September Afholdt bestyrelsesmøde i Hallingebjerg Deltaget i indvielsen af Den Selvforsynende Landsby Udsendt to nr. af LØSNET: 40+41, hvoraf sidstnævnte var et minitemanummer om Omvendt integration.

Oktober Deltaget i møde på Christiania vedr. placeringen af GEN-Europes næste årsmøde.

Deltaget i 2. planlægningsmøde for LEVGODT II konference November December Udsendt LØSNET nr. 42 Herudover forskellige møder i 92 gruppen og i 4 bestyrelsesmøder i Landdistrikternes Fællesråd i årets løb

LØSNET Herudover har vi igen i år udsendt de traditionelle 4 årlige 13

LØSNET nr. 43 Marts 2005

En tsunami af venlighed: Adoptér en landsby Af Guy Dauncey, som er forfatter til Stormy Weather: 101 Solutions to Global Climate Change (New Society Publishers, 2001) og præsident for the BC Sustainable Energy Association (http://www.bcsea.org). Han bor i Victoria, B.C., Canada. http://www.earthfuture.com Oversat af Allan Elm

Hele vejen ned af Thailands, Indonesiens, Sri Lankas og mange andre kyster, ser man det samme hjerteknusende billede af tab og ødelæggelse. De overlevende er ikke kun nødt til at håndtere tab af deres familier og naboer, men også deres hjem, både, arbejder og lokale økonomier er skyllet væk. erdenssamfundet er i fuld gang med at organisere en massiv hjælpeindsats, men genopbygningsarbejdet vil skulle fortsætte i måneder, måske år.

Vi skriver allerede checks og klikker på mobiltelefoner og computere for at sende penge til de organisationer, som arbejder på at få forsyninger frem til de mennesker, som har brug for det.

Men lige så stille på sidelinien ventende på at blive ordentlig organiseret - ligger en hel ny bevægelse, som radikalt kunne få betydning for den måde hvorpå vi reagerer på katastrofer af denne slags.

Det kaldes “Adoptér en landsby”

Eventyrenes klub, Vancuver I Vancouver har eventyrenes klub Campoverde opfordret Vancouver til at adoptere en landsby, som er hærget af tsunamien. De siger: “Ved at fokusere hjælpen på en bestemt landsby kan vort lille samfund gøre en synlig forskel”. De opfordrer andre samfund i Canada og over hele verden til at gøre det samme.

Den Katolske Kirke, New Jersey I New Jersey har den Katolske Kirke adopteret den lille fiskerby Colachel på Indiens sydlige spids, hvor hundrede blev dræbt af den dødelige tsunami.

Skuespiller Den indiske Bollywood-skuespiller Vivek Oberoi har adopteret en landsby i Nagapattinam-regionen i Tamil Nadu, og støtter med medicin, fiskenet og fødevarepakker India Gospel Leauge, Indien For to år siden adopterede medlemmer af the India Gospel League en landsby i den jordskælvsramte Gujaratområde, velvidende, at de fleste hjælpeorganisationer ville trække sig ud efter at det akutte nødhjælpsbehov var ovre. De planlægger nu at bruge den samme strategi for at hjælpe folk genopbygge deres hjem, forsyne dem med basale fornødenheder og sørge for mikro-kreditter på 500$ til hver af 100 familier, for at hjælpe dem med at få deres fiskerierhverv på fode igen.

Eks-premierminister Den tidligere Indiske premierminister Atal Bihari Vajpayee har opfordret alle hans partis parlamentsmedlemmer til at adoptere en landsby.

V

Ejendomsmæglerforening, Indien I Hyderabad i Indien har Andhra Pradesh´s ejendomsmæglerforening tilbudt at adoptere en landsby, som er ramt af tsunamien og genopbygge mindst 50 huse til genhusning af de hårdest ramte mennesker.

Nelson, British Colombia I den lille by Nelson i British Colombia har et kristent fællesskab startet en indsamling for at skaffe $10,000 til at adoptere en lille fiskelandsby nær Mamallapuram på den katastrofehærgede Indiske kyst.

14

Squamish-samfundet, British Columbia Og som sidste eksempel her kan nævnes Squamish-samfundet i British Columbia, som også ønsker at adoptere en landsby. Rådgiver Jeff Dawson, som er initiativtager til projektet, husker hvordan Squamish´erne modtog en masse hjælp, da de blev ramt af en oversvømmelse for godt et år siden, og han ønsker at gengælde denne hjælp, og håber at Squamish-samfundet vil kunne indsamle hundredetusinder af dollars.

I researchen til denne artikel opdagede oversætteren, at der er utrolig mange, som på forskellig måde samler ind til tsunamiofrene. Se f.eks. http://www.artforgood.org, hvor bl.a. Melody Koerts, som har hjemme på http://www.artattack2go.com, sælger sine værker, fra hvilket disse to collager er lånt. Desværre yder sort/hvid dem langt fra retfærdighed.

Rotary Club, Indien I Indien har Rotary Club´s district 3000 i Tamil Nadu planlagt at adoptere en landsby eller to, og tage ansvar for al genopbygningsaktivitet.

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Og mange andre eksempler i Amerika og Indien kan nævnes.

Globalt perspektiv Så lad os stoppe her og kikke på dette fænomen globalt. Der er fem millioner mennesker, som har brug for hjælp til at genopbygge deres liv og deres landsbyer. Kan vi reagere på tsunamiens grusomhed med en tsunami af venlighed?

Der er millioner af mennesker, som lever i verdens mest velstående nationer, og mange i Indien, Thailand og andre lande, som også ønsker at hjælpe.

Internettet Ved at bruge Internettet kan man forestille sig nogen skabe en hjemmeside, som oplister alle de landsbyer, som har brug for hjælp fra kystområderne i Thailand til fiskelejerne i Indien og Sri Lanka. Andre byer, landsbyer, Rotary klubber, kirker, virksomheder og fællesskabsgrupper (og økosamfund (overs. anm.)) kunne så træde frem og sige ”vi vil sponsere denne landsby”. Man kunne inkludere byen Gonaives på Haiti, som blev ramt af oversvømmelse forårsaget af hurrycanen Jeanne i sommer, og den Karibbiske ø Grenada, ødelagt af hurrycanen Ivan, sammen med andre små samfund, som er ramt hårdt af naturkatastrofer.

dringerne i det 21ende århundrede – med klimaforandringer og naturkatastrofer i kølvandet. Denne måde vil også give almindelige mennesker mulighed på at deltage i store globale projekter.

Den største naturkatastrofe Tsunamien er den største naturkatastrofe, som har ramt os i moderne tid, bortset fra krige og hungersnød. Hvis nogen kunne hjælpe initiativet ”Adoptér en landsby”-bevægelsen med at finde sine ben gennem brug af Internettets muligheder, vil vi blive overraskede over hvor hurtigt det kan gå.

Tidligere trykt i Vancouver Sun, Globe & Mail, Tyee and Straight Goods. Dette er Tyee’s version: (http://www.thetyee.ca/Views/current/ATsunamiKindness.htm) Links: Hyderabad Realtors:

Hjælp hjælpeorganisationerne Man kunne også forestille sig, at globale og lokale hjælpeorganisationer ville ønske denne slags deltagelse velkommen. Deres største udfordring er, hvordan de opretholder deres pengeindsamling og hjælpeindsats, når mediernes kameraer har bevæget sig videre til andre ting. Ved på denne måde at tage hånd om en enhed på landsbyniveau, hvor individet føler de kan gøre en indsats, Melody Koerts: Tsunami, no words needed. kunne vi stabilisere strømmen af http://www.artattack2go.com/gallery/410107 hjælp og opbygningen af længere- /1/16388008 varende forhold kunne berige folks liv i årevis. Nødhjælpsorganisationerne kunne hjælpe med at skabe http://www.hindu.com/2005/01/01/st partnerskab mellem det sponserende ories/2005010103400500.htm fællesskab og personlige kontakter, som Nelson, BC: http://www.nelsonbc.ca/adopt_a_vilkunne få det til at leve. lage.html Rotary Club: Nye måder at tænke på Internettet giver os mulighed for at http://www.rotary.org/programs/wcs/d tænke, planlægge og organisere på helt isaster/reliefefforts.html (stor oversigt nye måder, når vi forholder os til udfor- over Rotarys hjælpeindsatser)

Udavum Karangal: http://www.udavumkarangal.org/default.asp

Uddrag af mail fra GEN-Europe om hjælpemuligheder: IMMEDIATE NEEDS AT SARVODYA COLLECTION CENTRES: 1) Food, dried goods, especially powdered milk 2) Clean drinking water 3) First aid supplies and people to administer at refugee shelters 4) Medical supplies (see list attached) 5) Getting accurate information to people to avoid rumours, making sure that facts not guesswork guide the relief efforts 6) Helping people to locate their missing loved ones Financial Assistance For Foreign remittance Account Name Lanka Jathika Sarvodaya Shramadana Sangamaya (Inc.) Account No Acct. No 159000 8015 Account Currency US Dollars Bank Commercial Bank of Ceylon Ltd. Branch Moratuwa Address No.116, Galle Road, Moratuwa, Sri Lanka SWIFT CCEY.LK.LX Contact Us Sarvodaya HQ No98, Rawatawatta Road , Moratuwa , Sri Lanka Phone +9411 2655 255 +9411 2655 110 Fax +9411 2656 512 www.sarvodaya.com

15

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Havekulturbyen—arkitekternes svar på økosamfundet?

Af Hildur Jackson

Udstillingen ”Havekulturbyen” turnerer i øjeblikket i Danmark efter sin debut i forhallen til Politikens hus.

gangspunkt i en gård i udkanten af en landsby og så derfra defineret projektet ”Havekulturbyen”.

Projektet vender således blikket mod

var ikke kun et boligområde, men også et erhvervs- og forsyningsområde med jorde i flersidig drift, hvortil kom fællesarealer i form af grønninger og mindre pladsdannelser.

Parcelhusbyggerier De sidste årtier har disse principper for byudvikling været kraftigt nedprioriteret. Parcelhusbyggeriet er blevet realiseret i højt tempo, uden hensyn til de enkelte landskabers og områders særpræg. Samtidig har nedgangen i antallet af aktive landbrug og dræningen af erhvervsmuligheder i landdistrikterne markant ændret vilkårene for liv på landet.

Mange steder i Danmark ligger der i udkanten af landsbyerne bevaringsværdige landbrug, der enten er

i holdt møde med de to arkitekter der har formuleret ”Havekulturbyen”. Efter at have set udstillingen og talt med projektmagerne har jeg lyst til at tilføje: en arkitektmåde at introducere økosamfundet på. Navnene er: Hans Peter Hagens og Jørgen Nimb Larsen.

V

Udgangspunktet (fra www.havekulturbyen.dk) “Hver dag nedlægges i gennemsnit 5-

Fig 1

Fig 2

de oprindelige danske landsbyer, som var betinget af det pågældende områdes naturgrundlag, terrænets forløb, jordens beskaffenhed, materialers tilgængelighed samt nærheden til andre byer.

Dette samspil medførte en langsigtet og helhedspræget udvikling, hvor bygningerne oftest samledes som gadehuse omkring diskrete vejforløb, og landsbyen underlagde sig landskabets og naturens forudsætninger. Landsbyen

nedlagte eller i fare for at blive det.

Bygningerne kunne med fordel genanvendes i samspil med boligerne i Havekulturbyen”.

6 landbrug i Danmark. Bygningerne rives ned eller får nye formål, og stadig flere landmænd må indstille sig på et liv i andre erhverv.

Hvert år bygges 10-15.000 nye parcelhuse, ofte på tidligere landbrugsjord, men sjældent i samspil med eksisterende landsbyer, gårdejendomme og erhverv.

Alternative løsninger Det er til denne komplekse problemstilling Havekulturbyen kommer med alternative løsningsforslag I udstillingen er der taget ud-

16

Fig 3

Ildsjæle Ross og jeg sidder på deres lille tegnestue i Gothersgade og oplever to mennesker der brænder for det, de arbejder med. De har selv lyst til at være med til at lave et projekt men har også kontakt med en række grupper og kommuner, der er interesserede i deres ideer.

Fig 4

Fig 5

LØSNET nr. 43 Marts 2005 Th.: Deltagerne på uddannelsesmødet på Findhorn samlet rundt om jordkloden.

Foto: Hildur Jackson Huse så alle kan være med De små lave huse er lagt langs to vejfingre på hver sin side af gården. En ca.

20 huse i forskellig størrelse, så alle slags familier kan være med — og evt. bygge større senere.

De åbne landskaber rundt om fingrene er en del af projektet og er tænkt i 4 varianter: -Fritidslandskabet med græs til får, geder og heste (Fig. 1) -Landbrugslandskabet med spiselige haver og grønsagsmarker (Fig. 2)-Skovlandskabet med lysninger (Fig. 3) -Spiseligt landskab med frugtplantage r (Fig 4) Gården har de indrettet i 4 tilsvarende varianter - i alle tilfælde som fælleshus for bebyggelsen, og derudover med faciliteter til de forskellige varianter nævnt ovenfor.

Projekt til inspiration Alt i alt et meget gennemtænkt koncept.

Mange nye økosamfundsgrupper vil kunne hente inspiration i deres ideer.

Der er ingen grund til, at man ikke kan kombinere de forskellige ideer - ja mange vil måske ønske at få alle ideerne med i deres projekt. Og forhåbentlig vil dette gennemarbejdede materiale få rigtig mange kommuner til at indse, at dette er en vej frem, som de vil kunne have glæde af. www.havekulturbyen.dk

Ny økosamfunds design uddannelse godkendt af Unesco og Unitar.

FN har lige indledt sit 10 år for uddannelse for bæredygtighed. May East fra Findhorn var inviteret med til åbningen sammen med Kofi Annan på grund af den ny uddannelse som økosamfundene jorden over har startet og fået FN's blåstempling af. Den ny uddannelse: Ecovillage Designer Education (Økosamfunds Designer) er foreløbig en fire ugers introduktion til hvordan man designer bæredygtige lokalsamfund jorden over. Den kan tages af studerende fra alle fag og blive en del af en eksisterende uddannelse. Med tiden håber vi på at det kan udvikle sig til en hel uddannelse. Uddannelsen finder sted i et økosamfund eller et sted som er blevet accepteret af lærergruppen.

Det er en vigtig del af uddannelsen at man kan leve, det man lærer. Vi taler om en "Lev og Lær pædagogik" som inddrager alle sanser i undervisningen.

I løbet af de 4 uger kommer man igennem alt hvad man børe vide for at kunne hjælpe andre med at starte et økosamfund eller udvikle et lokalsamfund økologisk. Man får her et overblik som så siden kan uddybes. Ud fra et holografisk princip begynder man med helheden. Der bliver en social, en økologisk en spiritual/kulturel og en økonomisk uge. Det er også muligt at integrere det sociale og spirituelle i hele forløbet.

24 undervisere fra hele jorden mødtes sidste maj på Findhorn for at starte uddannelsen. Siden har man udviklet et globalt dækkende curriculum som samme gruppe vil teste i Galgafarm i Ungarn i juni i år. Efter det vil man involvere andre, der er interesserede i at være med til at udbrede denne ny uddannelse. Curriculet vil snart være at se bl.a. på www gaia.org. Et dansk forløb vil blive iværksat.

Henvendelse til Hildur Jackson, Tlf.: 45425511.

17

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Nyheder fra Hertha Levefællesskab Af Allan Elm

Aktivitetsniveauet her i Hertha er fortsat højt.

Landsbyfonden (som ejer jorden og en del bygninger) har de seneste år prioriteret at få værkstedsfaciliteterne (arbejdspladserne) for vore hæmmede beboere forbedret. ageriværkstedet har haft til huse i en skurvogn; vi har længe savnet et drivhus i gartneriet osv. Derfor blev det besluttet at rette Fondens midler mod dette område. Vi har nu i ét år haft midler til ansættelse af en projektkoordinator og sekretær, som har sørget for, at der er styr på alle disse projekter – praktisk, økonomisk og tidsmæssigt.

Ansættelsen af sådan et par personer, hvis opgave har været at være byggestyrer, sørge for budgetter og disses overholdelse, økonomistyring, koordinering af håndværkere, evaluering, møder af en hver slags og referater heraf og meget meget mere, har været alle pengene værd.

B

Fælleshus/bageri/café/etc.

Det har resulteret i, at vi nu står med starten på et fælleshus, som i øjeblikket rummer indkøbsforening, bageriværksted og i løbet af foråret en café og måske et kontor. Når vi finder finansiering er det planen, at der skal opføres en ny sal i tilknytning hertil.

Villy og Esters smukke røde hus, hvis tag har karakter af en omvendt båd (Foto: Allan Elm)

Hertha´s nye fælleshus/bageri/butik (indkøbsforening) og kommende bageriudsalg og café. Et multifunktionelt hus med store potentialer. (Foto: Allan Elm)

Gaver En privat gavegiver har for nogle år siden skænket 100.000 til gartneriet, og dette har givet afsæt til at få bygget et drivhus på 200 m2 med tilhørende driftsbygning med forskellige økologiske tiltag. En gaveindsamling rettet mod værkstederne har indtil nu resulteret i ca. 270.000 kr., hvor målet var 150.000.

Disse mange gavepenge sammen med et kludetæppe af andre finansieringsformer, har sat os i stand til at komme så langt.

Mejeri Parallelt med disse initiativer har en driftig ung mand været primus motor i etablering af et gårdmejeri i tilknytning til stalden, så vi nu har frisk mælk, yoghurt, ost, tykmælk, smør mv. fra egene biodynamiske køer. Aldeles dejligt!

Ledige grunde Samtidig er 4 nye private huse skudt op og er på vej mod færdiggørelse. Vi har besluttet at udstykke endnu 3 grunde, så vi sammen med de to allerede ledige nu har 5 byggemodnede grunde til salg til omkring 260.000 kr./stk. Planen er at rette de overskydende midler fra grundsalget mod billigt lejeboliger, men det ligger lidt ude i fremtiden endnu.

Lørdagscafé Vi har stadig lørdagscafé med rundvisning og kaffe og kage den første lørdag i måneden i næste alle måneder (undtagen maj, hvor det er d. 21 og juni, juli, august og januar).

Check på www.hertha.dk Interiør fra den smukke butik. De store vinduer for oven er ind mod bageriet.

(Foto: Allan Elm)

LØSNET nr. 43 Februar 2005

Program for LEVGODT II - konference om levefællesskaber med Omvendt Integration af marginaliserede grupper Arr.: Århus Amt, LØS, Hertha Levefællesskab.

Lyngåskolen i Skejby ved Århus d. 21. maj 2005 kl. 9.00-16.30.

9.00-9.30 9.30-9.40

Ankomst - kaffe og underholdning Derfor ønsker Århus Amt en LevGodt konference 2 Louis Rolander, Formand for Psykiatri- og Handicapudvalget.

9.40-10.40 Udfordringer for levefællesskaber -hvordan sikres overlevelse/udvikling uafhængig af personer/ildsjæle.Oplæg v/ Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus.

10.40-10.50 Pause 10.50-11.20 Galten Kommune og den socialøkologiske landsby Hertha Levefællesskab: vilkårene for samarbejdet om etablering og udvikling af Hertha Levefællesskab.Oplæg v/ Villy Jeppesen, medlem af Galten Byråd og souschef i Socialforvaltningen.

11.20-12.00 Åben debat 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Opfølgning på LevGodt konferencen i oktober 2001. Hvilke initiativer er iværksat og hvordan er det gået etablerede levefællesskaber.Oplæg fra den socialøkolo giske landsby Hertha Levefællesskab (Per Clauson-Kaas, Erling Deigaard fra Andelssamfundet i Hjortshøj og Carsten Ørting Andersen, Pionergruppen i Kragebjerg.

14.00-15.00 Workshops: udvalgte temaer drøftes i grupper.· Levefællesskabets værdigrundlag/idegrundlag. Igangsætter: Per Clauson-Kaas, Hertha. Økonomiske og juridiske problemstillinger i forbindelse med opbygning af et levefællesskab.

Dorte Suell, Socialevangeliske Landsbyer.

Mødet med det offentlige. Hvordan et levefællesskab kan etableres. Kommunes rolle ved opbyggelse af et levefællesskab. Igangsætter: Villy Jeppesen, Galten Kommune.· Dialogen/samspillet mellem de frivillige og professionelle (arbejdsliv og privatliv). Igangsætter: Anne Bjerg, Faglig koordinator i Socialcentret Århus Amt. · Fra vision til virkelighed. Faser i et projekt med det formål at etablere et levefællesskab.

Igangsætter: Søren Hansen, Hertha Levefællesskab.· Overlevelse: Fokus på beboernes behov for tryghed - en livsbolig ikke bare et eksperiment!

Igangsætter: Niels Jørgen Berg, pårørende fra Hertha Levefællesskab.

15.00-15.10 Pause 15.10-16.30 Gruppedrøftelserne fremlægges. Herefer åben debat og afslutning og strømpile for fremtiden v/Louis Rolander, Århus Amt.

Yderligere oplysninger om baggrunden for og indholdet i konferencen samt praktiske oplysninger om blandt andet tilmelding til konferencen kan findes på hjemmesiden: www.aaa.dk/aaa/vokpsyk-levgodt.htm Hjemmesiden opdateres løbende med nye oplysninger eller eventuelle rettelser i programmet for konferencen.

19

LØSNET nr. 43 Marts 2005

3 forslag der kan fremme Økosamfund i Danmark Til Enhedslistens konference 25 sept 04 på Christiansborg).

Udarbejdet af Landsforeningen for Økosamfund (LØS) v/Hildur Jackson

Baggrunden er, at det globale samfund er ude af balance. Terrorisme er svaret fra nogle af dem, der ikke ser en mulig fremtid for sig.

De fleste i den tredje verden ønsker Vestens livsstil og forbrugsgoder. Dette kan kloden ikke klare. Vi i Vesten må vise vejen med en ny livsstil, der er mulig for alle jorden over. Og som bygger på værdier som kærlighed, solidaritet og bæredygtighed.

Det er vejen til at løse den voksende ulighed, terrorisme, det globale overforbrug og forarmelse af naturen. ndustrisamfundet er i dag ved begyndelsen af det 21 århundrede en integreret del af det globaliserede samfund med en grundstruktur bestående af storbyer, sovebyer, industrilandbrug og naturreservater. Det er denne struktur og medfølgende livsstil, der er så forarmende og ødelæggende, og det er den vi skal skabe alternativer til. NGO'erne verden over har i årevis arbejdet på dele af dette: vedvarende energi, økologisk jordbrug, økologisk byggeri, alternativ medicin, lokale valutaer/grøn økonomi etc. LØS har et bud på en integration af alle disse i en ny struktur: Økosamfundet. På engelsk "Ecovillages".

I

Eksperimenter I Danmark og verden over eksperimenteres der med denne nye bosætningsstruktur. Den er et alternativ til in-

20

dustrisamfundets grundstruktur.

Bevægelsen er startet på landet (ofte på forladte gårde), men vil kunne udfolde sig overalt - også i byområder.

Visionen om økosamfundet tager sit udgangspunkt i det civile samfund, nogle steder kaldet subsistensøkonomien eller den uformelle økonomi. Den er således en lokalsamfundsutopi og kvindeutopi, der siger: Sådan vil vi gene leve med hinanden, vore børn, gamle og handikappede og med den levende natur: planter og dyr. Så må økonomi og teknologi tilpasse sig det og ikke omvendt.

Visionen lever.

De mange eksperimenter jorden over med økosamfund de sidste 30 år har været en lang lære- og forskningsproces.

Danmark er godt med og har været inspirator ved at bygge bofællesskaber: co-housings og økosamfund i stort tal.

Vi er nu begyndt at bygge de første "mainstream" økosamfund, hvor alle de gode ideer og erfaringer fra de sidste 30 års eksperimenter integreres til et levende hele. Nye projekter lærer hele tiden fra de gamle. Det er en vej mod den nye livsstil, der kan være mulig for alle jorden over.

Litteratur og netværk Mange projekter har forsøgt at realisere visionen om økosamfundet. Erfaringerne er samlet i bøgerne "Ecovillage Living, Restoring the Earth and Her People" redigeret af Hildur Jackson og Karen Svensson. Udgivet i 2002. 200 sider med mange farvefotos. "Økosamfund i Danmark, hvordan drømme bliver til virkelighed" redigeret af Allan Elm og Troels DillingHansen. Materiale fra 49 økosamfund.450 sider og 600e farvebilleder.

Udgivet i 2003.

Der findes det danske netværk LØS (Landsforeningen for Økosamfund) og et internationalt netværk af økosamfund: GEN (Global Ecovillage Network). I 10 år har LØS udgivet et tidsskrift LØSNET 4 gange årligt hvoraf en del er specialnumre. Sekretariatet på Hertha mistede

sin økonomiske base samtidig med alle de andre NGO'er. Se www gen-europe.org ; www.gaia.org/losdanish , www.løs.dk .

Det er et stort problem at fortsætte arbejdet uden støtte.

Hvad skal der til for at der kommer flere økosamfund?

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Det er et spørgsmål vi er meget glade for at blive stillet, da det stadig er alt for svært at realisere ideen om at skabe et økosamfund. Alligevel er der hele tiden mange nye projekter undervejs både herhjemme og rundt i verden. Og der er mange, der er parate til at satse deres liv på det. I 2000 udarbejdede LØS et forslag om 100 millioner til etablering af

20 nye økosamfund som led i regeringens bæredygtighedsstrategi. Vores forslag 1 er derfor en gentagelse af det: 1. En lov om støtte til et antal økosamfund.

100 mil synes rimeligt til 20 projekter.

Det kan dække jordprisen. Det vil give

nye projekter luft under vingerne, så at man ikke i årevis skal "suge på lappen" og så at der bliver råd til forskning og eksperimenter. Projektet kan administreres af LØS' sekretariatet.

2. En ny lov, der gør det lettere lovgivningsmæssigt at få tilladelse til at bygge økosamfund.

Den skal også pålægge at det bygges ind i fremtidige regionplaner i hele landet at der er tilladelse til nogle eksperimenter i hvert amt, kommune. Vestsjælland har som eneste amt givet tilladelse til 5 eksperimentelle økologiske projekter. Også Vejle Amt og Nordjyllands Amt ser med velvilje på sådanne projekter.

Normalt er eneste mulighed at lægge et projekt i udkanten af en landsby, men det volder ofte problemer, da de eksisterende beboere ofte bliver meget ængstelige. Måske man kunne finde nogle nye steder at lægge en landsby, der kunne vokse sig stor ved at flere projekter vokser ud af den første bo-gruppe.

Noget af al den jord, der ligger brak kunne bruges til økosamfund. Den er der jo ikke landbrugmæssig behov for.

LØS har derfor foreslået at man gav nogle projekter status af eksperiment og oprettede eksperimentelle økologiske zoner ligesom man nu har byzoner og sommerhuszoner.

Ligeledes er der behov for nye regler omkring finansiering. Der eksisterer en støtteordning med statsgaranterede lån, men den er ikke blevet brugt ret meget, da ejerforholdene volder problemer for kreditforeningerne.

3. Støtte til oprettelsen af en ny uddannelse: "Ecovillage Designer" i hvordan man etablerer økosamfund og lever en bæredygtig livsstil. Uddannelsen er afprøvet flere steder i udlandet og ved at blive fastlagt internationalt og anerkendt. Den vil blive tilbudt i økosamfund jorden over og vil kunne bruges overalt.

Der er behov for, at den kan blive anerkendt som en del af en eksisterende uddannelse til f.eks ingeniør, arkitekt, socialarbejder, landmand, gartner, miljørådgiver osv. og få støtte. Den kommer til at foregå i eksisterende økosamfund, så at man kan lære og leve det man lærer på samme tid. (Lev og Lær pædagogik). Flere universiteter i USA bruger ophold i økosamfund som en del af akkrediterede programmer.

Hello Økosamfundfolk, Det er med stor glæde, at The Fellowship for Intentional Community (FIC) hermed annoncerer dets nye online oversigt over økosamfund i USA: Communities Directory (http://directory.ic.org).

Denne gratis service er til rådighed for mennesker over hele verden. De deltagende fællesskaber kan nu selv opdatere deres information på databasen. Folk der søger økosamfund i USA kan således finde den mest aktuelle information og derved gøre det lettere at finde deres drømmefællesskab.

Denne information vil ydermere blive den primære kilde til vor næste trykte udgave af the Communities Directory som ventes udgivet til sommer 2005 Klik ind på http://directory.ic.org Vi håber I får glæde af hjemmesiden Venlig hilsen Tony Sirna Fellowship for Intentional Community http://www.ic.org http://directory.ic.org directory@ic.org

21

LØSNET nr. 43 Marts 2005

Bæredygtigt byggeri er andet en halm og ler.

Mange forbinder bæredygtigt byggeri med halm og ler men der findes mange flere muligheder end det.

Bæredygtigt byggeri handler også om renovering af parcelhuse, moderne arkitektur, alternativ opvarmning, solceller og solvarme, gode konstruktioner, energirigtige vinduer, overfladebehandling, valg af tagmateriale, naturlegepladser og meget mere. Lørdag d. 12. marts på Friland i Feldballe v. Rønde kan du møde et bredt udvalg af håndværkere, projekterende, materialeleverandører og selvbyggere m.v. indenfor det miljørigtige og bæredygtige byggeri. løbet af dagen vil der være rundvisninger i selve bebyggelsen på Friland, hvor man vil kunne se mange fantasifulde boliger af halm, muslingeskaller og genbrugsmaterialer af alle slags.

Den bæredygtige byggemarkedsplads bliver en festlig dag for hele familien og med en adgangspris på 10 kr. skulle ingen være forhindret i at deltage.

Vel mødt i sportshallen v. Friland, Feldballe, Lørdag d.

12.03.05 LØB`s arrangementsgruppe: Kontaktperson: Britta Edelberg, Hover Kirkevej 49, 7100 Vejle, tlf. 75 85 38 65, Mail: vejlebyg@worldonline.dk

Flaget hejst på Folkecenteret!

Med en fornyet bevilling kan Folkecenter videreføre tyve års indsats indenfor energibesparelse, vedvarende energi og integrerede energiløsninger som vejen frem til fremtidens bæredygtige samfund. Bevillingen kommer fra ELFOR's nye energisparepulje. Herfra modtager Folkecenteret 4,5 millioner kroner i 2005 og 2,5 millioner i hvert af årene frem til 2008.

Bevillingen skal styrke energibesparelser og alternative løsninger for energianvendelse i husholdninger, erhvervslivet såvel som indenfor den offentlige sektor. Med de nye midler vil der komme en øget indsats for en bredspektret oplysning og uddannelsesvirksomhed. Det vil i praksis føre til flere besøg af studiegrupper og kurser. Yderligere oplysninger kan få hos Preben Maegaard, forstander, på 9795 6600 eller 2127 6677.

Email pm@folkecenter.dk og preben@maegaard.net

Arrangement med Margrit Kennedy.

Andelskassen J.A.K. Slagelse og Landsforeningen J.A.K har den 21. maj inviteret Margrit Kennedy til Skælskør Folkehøjskole d. 21. maj for en dag om bæredygtig økonomi og alternative pengesystemer.

Margrit Kennedy har i et langt liv beskæftiget sig med komplementære penge. I forbindelse med hendes arbejde med økologisk arkitektur i starten af 80'erne "opdagede" hun nødvendigheden af et alternativt pengesystem. En opdagelse hun beskrev efterfølgende i en lang række artikler, bøger m.v.

Dagens mål vil være rettet mod at få ting til at ske. Målet er nedsættelse af en personkreds, der efterfølgende skal skabe rammerne for etablering af et komplementært pengesystem i Danmark. Der forventes derfor at deltagerne aktivt deltager i dagen. Dagen vil blive forsøgt tilpasset de ønsker, der deltager blandt de tilmeldte.

Har du blot interesse i deltagelse i et netværk omkring alternativ økonomi kan du tilmelde din e-mail til djurtoft@andelskassen-jak-slagelse.dk.

Endelig plan og materiale vil blive tilsendt inden den 21. maj.

Margrit Kennedys indlæg vil blive på engelsk.

Deltagerpris incl. frokost: 250,00 kr.

Tilmeldingsfrist: 10. maj 2005 Peter Djurtoft, Andelskassen J.A.K. Slagelse, Løvegade 63, 4200 Slagelse, 58 50 47 70, djurtoft@andelskassen-jakslagelse.dk.Arrangementets sted: Skælskør Folkehøkjskole, Møllebakken 29, 4230 Skælskør.

22

k År 2005

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tvog radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

10-11. marts Dansk åbningskonference for FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Foregår på Christiansborg og Vartov.

Arrangeret af Øko-net. Se mere på www.eco-net.dk 12. marts Bæredygtig byggemarkedsplads på Friland Lørdag d. 12. marts kl. 10 – 15,30 Bæredygtigt byggeri er andet en halm og ler. Mange forbinder bæredygtigt byggeri med halm og ler - men der findes mange flere muligheder end det. Bæredygtigt byggeri handler også om renovering af parcelhuse, moderne arkitektur, alternativ opvarmning, solceller og solvarme, gode konstruktioner, energirigtige vinduer, overfladebehandling, valg af tagmateriale, naturlegepladser og meget mere.

Firmaer kommer fra hele landet.

Alt indenfor bæredygtigt byggeri på een dag på eet sted. Kan det blive nemmere? Landsforeningen Økologisk byggeri er vært ved en festlig og folkelig markedsplads for hele familien – en markedsplads med repræsentanter for alle de mange firmaer, der arbejder indenfor byggeriet ud fra en holdning om at vi skal bo og leve på en måde, så vi ikke ødelægger naturen og livet for vore efterkommere. Lørdag d. 12. marts på Friland i Feldballe v. Rønde kan du møde et bredt udvalg af håndværkere, projekterende, materialeleverandører og selvbyggere m.v. indenfor det miljørigtige og bæredygtige byggeri.

Kontaktperson: Britta Edelberg, Hover Kirkevej 49, 7100 Vejle, tlf. 75 85 38 65, Mail: vejlebyg@worldonline.dk 17 marts Offentligt møde om vækst og bæredygtighed. Oplæg ved Marianne Jelved, Jørgen Nørgaard og Steen Gade Sted: Trekanten, Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, 1502 København. Arrangør: Det Økologiske Råd. www.ecocounsil.dk 7 april Fremtidspædagog og udviklingskonsulent Ditlev Nissen introducerer - bl.a. med udgangspunkt i vinterens øvrige foredrag - Socialøkologien som en demokratisk fornyende arbejdsproces. Indholdet skabes udfra deltagernes ønsker, behov og ressourcer, og Ditlev lover en engagerende og handlingsorienteret aften.Se mere på: www.christiania.org/~ditlev/utopia 29-30 april LØS afholder årsmøde på Friland. Se program inde i bladet.

30 april kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 21. maj LEVGODT II konference på Lyngåskolen i Skejby d. 21. maj 2005 kl. 9.00-16.30. Konference om at integrere marginaliserede grupper i nye og eksisterende fællesskaber. Arr. Århus Amt, Hertha Levefællesskab og LØS. Se mere inde i bladet og på www.aaa.dk/levgodt.

28. maj kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 3. -10 Juli Generalforsamling i GEN-Europe. Foregår i år på Galgafarm i Ungarn. Nærmere oplysninger på http://www.gen-europe.org 4-17. juli Foreningen Fri og Fro afholder halmbyggeworkshop på fælleshus med Steen Møller i uge 27 og 28. Sted: Egebjerg i Odsherred. Kontakt: 48355825/23654414 og se www.friogfro.dk

Et oplyst perspektiv Jeg har lært… at det bedste klasseværelse i verden er ved fødderne af en gammel person.

Jeg har lært… at når du er forelsket, kan det ses.

Jeg har lært… at når blot én person har sagt ”du har gjort en forskel” – har det gjort en forskel.

Jeg har lært… at det at lade et barn falde i søvn i sine arme, er en af de mest fredfyldte følelser i verden.

Jeg har lært… at det at være venlig er mere vigtigt end at have ret.

Jeg har lært… at man aldrig skal sige nej til en gave fra et barn.

Jeg har lært… at jeg altid kan bede for én, selv om jeg ikke har styrken til at hjælpe vedkommende på andre måder.

Jeg har lært… at uanset hvor alvorlig livet kræver at man er, har alle behov for en ven til at opføre sig fjollet sammen med.

Jeg har lært… at sommetider er alt hvad en person har brug for, en hånd at holde og et hjerte som kan forstå.

Jeg har lært… at de simple gåture med min far rundt om huset i sommeraftnerne da jeg var barn, har gjort underværker for mig som voksen.

Jeg har lært… at livet er lige som en rulle toiletpapir. Jo nærmere det kommer slutningen, jo hurtigere går det.

Jeg har lært… at vi skal være glade for, at Gud ikke giver os alt, hvad vi beder om.

Jeg har lært… at penge ikke kan købe stil.

Jeg har lært… at det er de små daglige hændelser, som gør livet så specielt.

Jeg har lært… at under folks hårde skal, er der én, som ønsker at blive anerkendt og elsket.

Jeg har lært… at Gud ikke nåede det hele på en dag. Hvorfor tror jeg så at jeg kan?

Jeg har lært… at ignorere de kendsgerninger, som ikke ændrer kendsgerningerne.

Jeg har lært… at kærlighed – ikke tiden – læger alle sår.

Jeg har lært… at den nemmeste måde at vokse på som person, er at omgive mig med mennesker, som er klogere og smartere end jeg.

Jeg har lært… at alle jeg møder, fortjener at blive mødt med et smil.

Jeg har lært… at der ikke er noget sødere, end at sove med mine børn og mærke deres åndedræt mod mine kinder.

Jeg har lært… at ingen er perfekt før jeg forelsker mig i dem.

Jeg har lært… at livet er barskt, men at jeg er barskere.

Jeg har lært… at muligheder aldrig mistes; der er altid en anden, som vil tage den.

Jeg har lært… at når jeg rummer bitterhed, vil lykken gå i havn andetsteds.

Jeg har lært… at jeg vil ønske, at jeg havde fortalt min far, at jeg elsker ham en gang mere før han gik bort.

Jeg har lært… at man skal holde sit ord, for i morgen risikerer jeg at være nødt til at æde dem i mig igen.

Jeg har lært… at et smil er en billig måde at forbedre ens udseende på.

Jeg har lært… at jeg ikke kan vælge hvad jeg føler, men at jeg kan vælge hvad jeg vil gøre ved det.

Jeg har lært… at når mit nyfødte barnebarn holder min lillefinger i sin lille hånd, har han lænket mig for livet.

Jeg har lært… at alle ønsker at leve på bjergets top, men at al lykke og vækst sker mens man bestiger det.

Jeg har lært… at der kun er to omstændigheder, hvor man gode råd er på sin plads; når nogen beder om det og i en livstruende situation.

Jeg har lært… at jo mindre tid jeg har, jo mere får jeg fra hånden.

Jeg har lært... at jeg altid kan lære...

Andy Rooney.