Løsnet 3 1995 03

LØS-NET

Agenda 21 på Brugsgaard Findhorn Kirstinelund

Medlemsblad for Landsforeningen for marts 1995

ØkoSamfund Nr 3

Indholdsfortegnelse Futura a.m.b.a., Midler fra g r ø n fond,

Forsidefoto: Mejlgård slot 1993 Indholdsfortegnelse

2

Fortræde for boligudvalg, Digte

(Vej)leder

3

T i n g m ø d e på Hesbjerg

20-21 22

Munach's urtehave

4

O m at leve m e d brændefyret stenkomfur

24

Bent Windeløv: Er der e n ny tid?

5

Anmeldelse af Michael Roads

26

E m n e til visionsseminar

7

Mazda - "Sportsvogn m e d ' b r i n t b o m b e '

Fire landsbyer som pilotprojekt

8

i bagagerummet"

27

Formandens beretning

28

FN's sociale t o p m ø d e

30

F i n d h o r n som vært for internatinal økolandsbykonference

9

Anmeldelse af USA fællesskabs-tidsskrifter

12

Referat fra bestyrelsesmødet d. 10. feb. 95

32

Sommerlejr i økologisk landsby i Karelia

13

Global kalender

33

Kirstinelund - Krig og Kærlighed II

14

Annoncer

16

Bagside: Generalforsamling d. 18.-19. marts 95

Agenda 21

LØS'NET er medlemsblad for m e d l e m m e r n e i Landsforeningen for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske og

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende:

åndelige fællesskaber i byer o g på land.

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Andelssamfundet i Hjortshøj LØS'NET udkommer 4 gange årligt:

Landsby for grøn forskning, Thy

medio september, december, marts, juni.

Gaia Fjordvang, Skyum Herta, Herskind

Deadline senest en måned før.

Hjulby, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup

Lay-out: Mette Gadegaard, Blå Gaard Tlf

97 95 92 90

KoKoo, København Landsforeningen for Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved Njord, Stockholm

Medlemsskab pr. år:

Nørre Haugaard, Yding

Enkeltpersoner: 200 kr.

Snabegård, Vrads

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Svanholm, Skibby

Giro

SRCM, Vrads

596-6752

D e n økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup

Sekretariat: Landsforeningen for økosamfund

Merkur andelskasse, Ålborg

Skyumvej 101

Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle

7752 Snedsted

BlåGaard, Hurup

Tlf

Lading andelsboligforening, Sabro

97 93 66 55

Fax 97 93 66 77

Thorshammer, Skive

Formand:

Vesterbro, København

Kaj Hansen

Vaarst Vestervang, Gistrup

Gl. Kirkevej 46

Hesbjerg, Blommenslyst

Torsted Vest, Horsens

8530 Hjortshøj

Ibsgården, Roskilde

Tlf

A-70 Toustrup Mark, Sporup

86 74 12 98

Fax 86 74 12 98

Græsrodsgården, Herlev

.....34-35

(Vej)leder Du sidder n u med e n d n u et n u m m e r af n y h e d e r fra LØS. Som du allerede ved, er bladet h e r udarbejdet af en skiftende redaktionsgruppe, m a n kan derfor sige: e n d n u et udkast til et blad er på b a n e n !

Redaktionsgruppen d e n n e gang består af Troels fra Kirstinelund og T h o m a s fra Munach.

Vores ønske m e d dette n u m m e r er at vidregive nogle af de aktiviteter, som foregår o m k r i n g os. Dette er ikke et t e m a n u m m e r , da aktiviteterne er spredte, m e n der er en fælles tese: samarbejdet, s a m m e n h o l d e t og synliggørelsen overfor h i n a n d e n og a n d r e . I bestyrelsen har arbejdet siden sidst k o n c e n t r e r e t sig om Agenda 21 seminaret på Brugsgård 10-12 februar, fordeling af midler fra Grøn Fond, foretræde for Folketingets Boligudvalg og oprettelse af rådgivende selskab "Futura a.m.b.a.". Ønsket m e d disse nyhedsblade er bl.a. en levende debat! Det er derfor vigtigt at m e l d e ud, hvis m a n h a r noget p å sinde. Som skiftende redaktionsgruppe kan det være svært at følge tråden fra de forige n u m r e op, og vi m e n e r også, at det h e r i opstarten er vigtigt m e d en mangfoldighed og alsidighed. Dette skal d o g ikke forhindre a n d r e i at r e s p o n d e r e p å materialet.

I skrivende stund er landet udenfor hvidklædt af sne, og blomsterløgene fik sig vistnok en forskrækkelse, m e n e n spire er hårdfør og m o n ikke i læsende stund, at d e tidlige forårsblomster allerede står i fuld flor? Foreningen såede sin spire i j a n u a r 1993 på Fjordvang og i w e e k e n d e n 1 8 / 1 9 marts fejres dens 2 års d a g m e d generalforsamling p å Skovsgård Hotel, Skovsgård, 9460 Brovst. Må d e n n e fødselsdag blive e n dag i blomst!

Kærlig hilsen Thomas og Troels PS: Husk kontingent for 1995!

Munachs's urtehave

Munach har anlagt en urtehave i april 1994! Haven er 2

på godt 3000 m og ligger som en nyligt opstået sol p å en sydskråning tæt ved M u n a c h . F o r m e n er tegnet m e d inspiration fra stedets nikantede bygning. Haven er e n oase for fred, dufte, sommerfugle, farver, etc. og er på d e n n e m å d e en lise i det store r u m !

Alt dyrkes selvfølgeligt u d e n n o g e n som helst form for kunstgødning og sprøjtemidler. Af u r t e r i haven kan nævnes: B r æ n d e n æ l d e , citronmelisse, citrontimian, hvidtjørn, hyldeblomst, kamille, morgenfrue, mælkebøtteblade, pebermynte, røllike, salvie, timian, basilikum, dild, estragon, løvstikke, oregano, rosmarin, salvie og sar.

Munachs gartner h e d d e r Solveig Bjerre Hanghøj, og udover salg af udplantningsplanter og u r t e r / t h e ' e r , tilbyder h u n foredrag o m urter, undervisning som gæstelærer og vejledning i a n l æ g n i n g af urtehaver.

H u n har også forårs-, sommer- og efterårskurser, samt urtedage og havevandringer i urtehaven.

Man kan rekvirere p r o g r a m og prisliste hos Solveig på adressen: Skanderborgvej 15 A 8751 Gedved

Er der en ny tid? af Bent Windeløv

ER DER EN NY TID ? -SØS fra D a n m a r k ?

et behov for nye livsformer, d e r kan r u m m e de nye erfaringer. En slags "drivhuse" for (for)-underlige

I Løs'net nr. 3 tog j e g Århus-teologen professor

vækster.

J o h a n n e s Sløks bog EUROPAS SJÆL som udgangs-

Måske D a n m a r k k u n n e blive inspirator eller ligefrem

p u n k t for nogle tanker om, hvad vi m o n kan enes o m

eksportør af nye livseksperimenter baseret på en

i LØS; idet j e g huskede de 10 timer, vi brugte u d e n

bevidsthed o m s a m m e n h æ n g e n mellem økologi og

held i et visionsudvalg o m k r i n g d e n stiftende general-

spiritualitet. For j e g tror, at behovet for nye livsformer

forsamling.

vil b r e d e sig overalt i Europa, hvor kernefamilien vil vise sig at være for svagt et netværk, n å r flere mister

For m a n g e af os er det naturligt at tage det spirituelle,

kontakten til arbejdsmarkedet.

det åndelige, som fællesnævner for vores fælles

O g vi h a r j o tradition for at opfinde dem, livsformer-

SocialØkologiske-Spirituelle bevægelse, og d e n n e

ne. Lige fra Grundtvigs folkehøjskoler og andels-

gang vil j e g tage u d g a n g s p u n k t i et citat af Suzanne

mejerier til 1970'ernes kollektiver, hvor j e g husker,

Brøgger, som Ejvind Larsen bragte i Information d e n

at verdenspressen stimlede s a m m e n i Danmark."

25. n o v e m b e r : Der er lidt af e n heks i Suzanne Brøgger i dette navns "Gamle Grundtvig p r o f e t e r e d e : Efter

bedste betydning, og det f o r e k o m m e r mig, at J o r d e n

m e n n e s k e h e d e n havde levet i Faderens billede, Det

n e t o p er særdeles godt g ø d e t h e r i D a n m a r k for d e n

Gamle Testamente, så ville Sønnens tidsalder k o m m e ,

slags eksperimenter. Måske b e d r e e n d n o g e t a n d e t

Det Ny Testamente, og endelig e n dag ville Hellig-

sted på vor lille, levende klode.

å n d e n k o m m e over os, og d e r m e d indvarsle Det Ny Palæstina, som ville genopstå n e t o p i Danmark.

O g j e g tror, at d e n nye k o m m e n d e middelalder, som

Når Helligånden for alvor k o m m e r over os i takt m e d

d e n franske filosof, Alain Minc, skriver så deprime-

Europas afvikling som civilisatorisk dynamo, lurer d e r

r e n d e om i sin nye bog, Le Nouveau Age Medienne,

en fare for åndelig inflation og for, at det religiøse

kan blive meget anderledes, e n d h a n profeterer. H a n

vanvid vil b r e d e sig. Derfor vil d e r igen, tror j e g , opstå

forudser, at regioner og byer river sig m e r e eller

Er der en ny tid (fortsat)

m i n d r e løs af fællesskabet og lever deres eget liv

hedsskabte ligegyldighed, h v o r m e d masserne m ø d t e

i stadig skræk for vold og hærværk - såvidt j e g er

deres egen død, var helt uventet.... De lider et radikalt

underrettet. Måske e n d d a m e d landevejsrøvere

svind af sund fornuft og d e n n e s dømmekraft, såvel

i vildsomme egne mellem befæstede byer.

som af et ikke m i n d r e radikalt svigt i de mest e l e m e n t æ r e selvopholdelsesdrifter."

Den tyske filosof og forfatter, Hans Magnus Enzenbergers profetti er absolut ikke m o r s o m m e r e

På d e n n e b a g g r u n d forudser Hans Magnus Enzen-

i bogen,"Med udsigt til Borgerkrigen".

b e r g e r et s a m m e n b r u d i vores europæisk inspirerede kultur ligeså dramatisk som det s a m m e n b r u d , d e r

I kapitlet, Uselvidskhed, ødelæggelse af Selvet, citerer

førte os ind i d e n såkaldte "mørke middelalder" efter

h a n sin l a n d s m a n d i n d e H a n n a h Arendt, d e r om tiden

529, hvor antikkens filosofiske Platon-Akedemi

mellem de to verdenskrige skrev følgende i 1 9 5 1 :

lukkede i Athen. Det var afslutningen på d e n d ø e n d e klassiske kultur, hvor alle k æ m p e d e imod alle u d e n

" H a d h a r der formentlig aldrig været mangel p å h e r

synderlig selvopholdelsesdrift. Måske n e t o p fordi

i verden; m e n n u voksede det til og blev en afgørende

oldtidens m e n n e s k e r havde mistet deres SELV, som

faktor i alle offentlige anliggender ... H a d e t k u n n e

H a n n a h A r e n d t skriver o m n u t i d e n s masser.

ikke for alvor k o n c e n t r e r e sig om n o g e n eller noget; det fandt ingen, det k u n n e gøre ansvarlig - ikke

M e n måske bliver d e n nye middelalder lige så lys, som

regeringen og ikke bourgeoisiet og ikke de forskellige

d e n "mørke" i virkeligheden var i m a n g e henseender.

udenlandske magter. Altså trængte det ind i alle

Måske er de danske øko-samfund ikke blot et SOS i e n

dagliglivets p o r e r og k u n n e b r e d e sig i alle reminger,

d e k a d e n t tid, m e n også et SØS i en ny og lovende tid,

k u n n e antage de mest fantastiske, d e mest

som Benedict af Nursia og h a n s brødres kloster på

uforudsigelige former....

M o n t e Cassino i året 529. Der lærte de igen at leve ET HELT LIV i selvrespekt og respekt for m e n n e -

H e r var enhver m o d enhver og frem for alt imod sine

skelige og naturgivne omgivelser. O g i tro og tillid til

naboer....Men det, der adskiller d e m o d e r n e masser

Gud. ET HOLISTISK LIV, o m m a n vil.

fra (tidligere tiders) pøbel, er Uselviskheden og den m a n g l e n d e interesse for eget vel... Uselviskhed, ikke

Det gik først rigtigt galt igen, da kirken glemte

som godhed, m e n som en følelse af, at det ikke

k r o p p e n og overlod d e n til fanden og hans b e r ø m t e

afhænger af en selv, at ens eget selv til enhver tid og

pumpestok, m e n det kan d e r måske rådes b o d på.

overalt kan erstattes af et a n d e t . . . D e t t e f æ n o m e n , det

O g det v e n d e r j e g tilbage til i næste n u m m e r af

radikale tab af selvet, d e n n e kyniske og kedsom-

Løs'net.

Emne til visionsseminar: Årslagringaf passiv solvarme.

Nyt om bygge- og energisystemet 'Årslagring af passiv

På dette træf vil vi efter e n o r i e n t e r i n g og gennemsyn

solvarme' (på engelsk: Passive A n n u a l Heat Storage

se på:

(PAHS)). Det h a n d l e r o m hvordan m a n integrerer solvarme i j o r d d æ k k e t byggeri.

1.

Hvilke dele af systemet, d e r vil være egnet til vore

nordlige kystklima (Montana svarer til Alpernes Fra J o h n Hait, Rocky M o u n t a i n Research Center,

b r e d d e g r a d ) - og hvordan m a n kan sikre e n tilstræk-

Montana, har j e g for nylig m o d t a g e t en pakke m e d al

kelig varme-back u p , hvis passiv solvarme ikke er nok.

tilgængelig viden o m systemet i form af bøger,

2.

byggetegninger, 12 timers videofilm m e d mere.

og testhus.

GAIA TRUST og Ross Jackson h a r muliggjort dette

firmamed

indkøb, hvilket j e g g e r n e vil udtrykke en tak for her.

videre? Vil d e r være interesse indenfor bygge-

I min ansøgning h a r j e g foreslået, at materialet k u n n e

branchen? Osv.

være u d g a n g s p u n k t for byggefolk, d e r vil være

4.

3.

Mulige projekter, evt placering af demonstrationsO m der er basis for at starte et egentlig byggespeciale i PAHS. O g hvordan k o m m e r vi

Skitser for e n øko-lansby-vision (a la 2005?).

interesseret i d e n n e "niche" indenfor økologisk byggeri - m e d henblik p å at starte byggeri samt evt

Hvis du er interesseret i at deltage eller h ø r e mere om

forskning og rådgivning.

mit eget byggeri, kan henvendelse ske til:

I den forbindelse vil j e g foreslå et seminar eller træf i

Niels-Peter Nielsen

foråret evt i LØS-regi. Det vil afhænge af interessen.

Stjernerne 3

Foreløbig vil j e g u d s e n d e nyhedsbrev og invitation til

Torup

ca. 30 byggefolk og arkitekter, hvoraf e n del er LØS-

3390 H u n d e s t e d

medlemmer.

Tlf 47 92 44 82 (evt 47 92 45 68)

Fire landsbyer som pilotprojekt LØS og Landsforeningen af landsbysamfund, LAL,

Spørring (800), plus e n af d e små landsbyer på 50-100

har fremsent en opfordring til Teknisk Udvalg i

indbyggere, og vi foreslår derfor, at Århus k o m m u n e

Århus k o m m u n e i g e n n e m Århus Stiftstidende

indføjer b e m æ r k n i n g e r om m u l i g h e d e r herfor

28.12.94.

i K o m m u n e p l a n 1994-2006, uanset planens definition af begrebet landsby.

Opfordringen lyder: "Vi konstaterer et stadigt stigende behov for kvalitet

Teoretisk vil disse pilotprojekter k o m m e til at omfatte

i e n livsstil som den, d e r leves og opleves i de over-

forsøg m e d

skuelige landsbysamfund, hvor m a n h a r mulighed

1) delarbejde og fritid,

for at tage et virkeligt medansvar for e g n e omgivelser.

2) integration af arbejde og fritid, 3) integration af alle aldersklasser,

Ligesom Århus by h a r gjort erfaringer, d e r n u ud-

4) styrkelse af sociale netværk,

møntes i e n byfornyelse p å Frederiksbjerg og en helt

5) retablering af korte økologiske kredsløb.

nu bydel i Skejby, ser vi d e t muligt i landdistrikterne at gøre tilsvarende erfaringer, som derefter kan

I praksis kan pilotprojekterne for eksempel omfatte

u d m ø n t e s i værdifuld planlægning af landsbyerne.

forsøg m e d bogdepot, telebus, lokale erhvervsmuligheder, lokalt servicekontor, værested, blandede

På vegne af de to landsforeninger b e d e r vi derfor

boliger, lokal omsorg, genvindingsanlæg for vand

Teknisk Udvalg overveje følgende:

og n æ r i n g i tilknytning til gartneri m e d animalsk

I Skejby og på Frederiksbjerg er livskvalitet sat

p r o d u k t i o n samt anlæg for vedvarende energi som

i højsædet u n d e r navn af byøkologi, og vi ved,

sol, vind og biogas. - O g forsøg m e d indslusningsskole!

at Århus k o m m u n e arbejder på, at et byøkologisk center for viden og formidling får hjemsted i Århus.

Specielt hvad a n g å r p u n k t e t "lokal omsorg" ser vi

Forsøg med egentlige livsændringer vil k u n n e

lokalsamfundet som basis for det forebyggende

gennemføres med pilotprojekter i landdistrikterne i

tværsektorielle arbejde, idet frivillig, privat indsats

delvis selvbærende landsbysamfund, hvor livet kan

supplerer d e n offentlige i form af almindeligt, godt

leves i sin helhed.

naboskab. Men det kræver n e t o p d e n aldersspredning og det interessefællesskab, d e r karakteriserer det

Det fordrer løbende planlægning og tilpasning m e d

helstøbte lokalsamfund, som hviler i sig selv.

dispensationer, der forsøgsvis kan gives for klart afgrænsede samfund af forskellig størrelse, for

D e n k e n d t e samfundsforsker Poul Bjerre er k o m m e t

eksempel Beder-Malling (8000), Hjortshøj (2500),

til det resultat, at d e r skal ca. 1000 b o r g e r e til at skabe d e n fornødne diversitet og det f o r n ø d n e interessefællesskab i et lokalsamfund, d e r kan hvile i sig selv, hvis det samtidig skal fungere g o d t som socialt sikkerhedsnet.

Vi mener, det b ø r k o m m e a n på prøver i praksis og ser Århus k o m m u n e som et muligt laboratorium for disse prøver. Vi b e d e r derfor Århus k o m m u n e s Tekniske Udvalg o m at lade disse tanker indgå i K o m m u n e p l a n 1994-2006 og - o m muligt - også i arbejdet med at gøre Århus til Nationalt Byøkologisk Videns- og Formidlingscenter."

Findhorn som vært for international økolandsbykonference

F i n d h o r n Foundation's konference i Skodand i oktob e r 1995 vil h a n d l e om økolandsbyer! Vi er meget begejstrede for d e n gode timing for d e n n e konfer e n c e dels set u d fra det stigende antal fællesskaber r u n d t om i verden, d e r stiler m o d at blive økolandsbyer, og dels fordi disse e k s p e r i m e n t e r skaffer et laboratorie for d e n slags æ n d r i n g e r og løsninger, d e r er behov for i hele samfundet for at skabe en positiv og bæredygtig fremtid. Økolandsby konferencen, s o m afholdes d. 7. - 13. oktober, vil samle d e n stigende økolandsby erfaring, og vil d e m o n s t r e r e hvordan d e n n e erfaring kan fremstå som m o d e l l e r for e n positiv fremtid.

Konferencen vil tilbyde værktøjer, inspiration, fælles-

ECO-VILLAGE REPORT af Diane A. Gilman og John L. Talbott

skab og støtte for at skabe bæredygtigt liv i fællesskaber i by og på land, i b å d e industri- og udviklingslande. Der vil være m u l i g h e d e r for at udveksle ideer og undersøge nye løsningsmodeller for e n større opnåelse af de menneskelige behov, b e d r e beskyttelse af miljøet og forbedret livskvalitet. Deltagerne vil lære af økolandsby pionerer, hvordan d e m e d stor succes

har overvundet p r o b l e m e r og fundet løsningsmodel-

esserede i det sidste nye indenfor økologiske mate-

ler g e n n e m bæredygtig teknologi, ø k o n o m i og sociale/

rialer og design; individualister d e r er aktivt involveret

kulturelle, økologiske og spirituelle værdier. Øko-

i "grønne" politiske e m n e r / o m r å d e r ; p e r m a k u l t u r -

landsbyer er ikke kun for d e få; d e er selve grundlaget

og havebrugsspecialister, d e r ønsker at opbygge et

for en positiv og bæredygtig fremtid. De kan tilbyde

netværk og lære fra eksisterende økolandsbyer;

løsningsmodeller som er b r u g b a r e for os alle fordi de:

alternative teknologer d e r søger at udveksle og lære o m nye teknologier; forretningsfolk m e d sigte på

• Er i en menneskelig målestok

potentielle trends og etiske udviklingsstrategier for

• Omfatter alle de væsentlige funktioner ved et

forretningsverdenen; og helsespecialister på udkig

normalt liv såsom beboelse, arbejde, fritid, socialt liv

efter sundere m å d e r at leve på.

og handel.

• Er et sted hvor menneskelige aktiviteter på en

Konferencen vil også være e n katalysator for en

næsten harmløs m å d e er integreret i d e n naturlige

konsolidering af det stadigt voksende internationale

verden.

netværk af økolandsby projekter, og vil derved styrke

• Støtter en sund menneskelig udvikling

og støtte bevægelsen. Mange allerede etablerede

• H a r kontinuitet i e n ubestemt fremtid.

fællesskaber stiler m o d at blive økolandsbyer, herib l a n d t T h e Farm i Tennessee, USA; Crystal Waters

Økolandsby konferencen vil samle et stort udsnit

i Queensland, Australien; Lebensgarten i Steyerberg,

af internationale deltagere, h e r i b l a n d t arkitekter,

Tyskland; og F i n d h o r n F o u n d a t i o n i Forres, Skotland.

ingeniører og bygningshåndværkere d e r er inter-

Repræsentanter fra disse, såvel som fra helt nystartede

økolandsbyer i Ungarn, Rusland, Norge, Sverige og

Cluny Hill College, Forres, IV36 ORD, Scotland.

Danmark har d a n n e t et netværk, som forsøger at

P h o n e : (44) 0309-673655. Fax: (44) 0309-673113.

finde internationale m i d l e r til støtte for økolandsbyer.

Diane A. Gilman, g r u n d l æ g g e r af Context Institut og En økolandsby udstilling, d e r k o m b i n e r e r det sidste

IN C O N T E X T J o u r n a l , er for tiden m e d a r b e j d e r på

nye indenfor økologisk byggeri, teknologier og a n d r e

Global Eco-Village Network d e r er u n d e r udvikling af

økolandsby displays, vil være en del af konferencen.

Gaia Trust, D a n m a r k . H u n assisterer m e d

(Organisationer der ønsker at sponsorere en særligt

organisering af Findhorn's O k t o b e r 1995 Økolandsby

o m r å d e / e m n e på konferencen, eller k u n n e tænke sig

Konference. For øjeblikket b o r h u n s a m m e n med sin

at forelægge workshops, er velkomne til at kontakte

familie i Winslow Cohousing Community, Bainbridge

Diane Gilman, se n e d e n f o r ) . Økolandsby konferencen

Island, Washington. Forslag vedr. workshops bedes

vil koste omkring $650, inclusive kost og logi. Der vil

stilet til h e n d e p å Context Institute, P.O. Box 11470,

være mulighed for legater og glidende betalings-

Bainbridge Island, WA 98110.

skalaer for lavtlønnede og arbejdsløse. Alle er h e r m e d

John L. Talbott er for tiden k o o r d i n a t o r af Eco-Village

inviteret til at tage del i n æ r m e r e at udforske

Project på F i n d h o r n og co-coordinator af O k t o b e r

bæredygtige fællesskaber i h a r m o n i m e d j o r d e n !

1995 Konferencen. J o h n h a r b o e t på F i n d h o r n de sidste 14 år, hvor h a n h a r fungeret som F i n d h o r n

For yderligere information v e d r ø r e n d e Økolandsby

Community's byplanlægger. H a n h a r forfattet Simply

Konferencen, 7.-13. oktober 1995, kontakt venligst:

Build Green: Technical Guide to Ecological Houses

Accomodations Secretary, F i n d h o r n Foundation,

at the F i n d h o r n Foundation.

Anmeldelser på to af LØS's amerikanske søsterorganisationer

Bofællesskaber en dansk opfindelse med vokseværk

Mangfoldighed af fællesskaber i USA

"Co-Housing - C o n t e m p o r a r y A p p r o a c h e s to H o u s i n g Ourselves"

"Communities - J o u r n a l for Cooperative Living"

Der siges at være 150 g r u p p e r i N o r d Amerika, d e r p å forskellige stadier er i g a n g m e d udvikling af bofællesskaber. Antallet af færdige projekter h a r vokset fra 2 i 1991 til 4 i 1992, 8 i 1993 og 16 i 1994.

Tidskriftet Co-Housing, n u i syvende år, giver et godt overblik over d e n n e s p æ n d e n d e udvikling. Tydeligt også er hvor central e n rolle økologi spiller i design og planlægning af projekterne. For nyligt blev d e r afholdt e n conference "Bæredygtighed i Bofælles-skabsplanlægning", og hver n u m m e r af bladet inde-holder en d e l artikler hvor økologiske hensyn er i højsædet.

Bofællesskabsbevægelsen blev "født" i D a n m a r k for ca. 20 år siden. Bofællesskaber i E u r o p a varierer fra i størrelsen fra 6 - 80 husholdninger, m e d d e fleste mellem 1 5 - 3 3 husholdninger. S a m m e s p æ n d v i d d e findes også i d e n amerikanske udvikling, igen m e d 20 - 30 h u s h o l d n i n g e r som e n god g e n n e m s n i t .

Ideen blev bragt til Amerika af Kathryn M a c C a m a n t o g Charles Durrett i 1988, o g d e r e s b o g m e d s a m m e titel som tidskriftet blev e n b r a g e n d e succes. D e n e r for nylig blevet o p d a t e r e t m e d kapitler o m d e amerikanske bofællesskaber.

Co-Housing Netværket h a r også o p r e t t e t en diskussionsforum på Internet, ( d e n v e r d e n s o m s p æ n d e n d e c o m p u t e r netværk), som kan a b o n n e r e s på. Ligeledes findes m a n g e a n d r e steder p å I n t e r n e t m e d oplys-ninger o m bofællesskaber. Interesserede k a n hen-vende sig i LØS's sekretariat (tlf. 97 93 66 55) for d e relevante adresser.

Efter e n af de n æ s t e n uungåelige pauser, som let k a n r a m m e e n græsrodsblad, e r C o m m u n i t i e s magazine igen tilbage o g i en stabil o g m e g e t livskraftig gang. Bladet blev startet for 22 år siden o g udgives af d e n amerikanske Fellowship of I n t e n t i o n a l C o m m u n i t i e s .

C o m m u n i t i e s tidskrift e r fyldt m e d artikler, breve, a n n o n c e r o.l. o m amerikanske fællesskaber. Betegnel-sen "intentional" kan oversættes som, "bevidst eller målrettet" o g artiklerne i bladet afspejler d e n n e b r e d definition. Der e r fællesskaber og eksperimenter for enhver smag; religiøse, sociale, økologiske, små og store, vildnis o g bymidte. Fællesskaber ° g grupper, d e r vil finde deres egen form for s a n d h e d h a r e n lang historie i USA. Nogle af s t e d e r n e e r n u ved at r u n d e d e 100 år, som g ø r d e m særdeles interessant.

Med ca. 80 sider 4 g a n g e o m året, til k u n $22, er d e n n e indblik i USA's mangfoldige fællesskabsliv en sand fornøjelse at få i n d ad d ø r e n .

Communities - Journal for Cooperative Living koster $22 pr. år og fås fra: Route 1, Box 155, Rutledge, MO 63563, USA F o r e n i n g e n udgiver også en opslagsbog " T h e Direc-tory of I n t e n t i o n a l Communities", som e r uundværlig for enhver fællesskabsinteresseret, d e r rejser r u n d t i USA. Den i n d e h o l d e r oplysninger o m m e r e e n d 350 amerikanske og 50 internationale fællesskaber, artikler o m fællesskabsliv, og a n d r e nyttige ressourcer.

The Directory of Intentional Communities koster $16 (plus $4 Tidskriftet "Co-housing - Contemporary Approaches to Housing forsendelse) fra: Ourselves" fås ved henvendelse til: Communities Directory, c/o Alpha Farm, Deadwood, OR 97430, The Co-Housing Network, PO BOx 2584, Berkely, CA 94702, USA USA. (pris $25 pr. år).

Bogen ""Co-Housing - Contemporary Approaches to Housing Ourselves" fås ved henvendelse til: The Co-Housing Company, 1250 Addison St. 113, Berkeley, CA 94702, USA (send check for $ 28).

Sommerlejr i Økologisk Landsby i Karelia, Rusland

To til tre u g e r fra d e n 20 j u n i .

En sommerlejr er ved at blive a r r a n g e r e t på Ecoville Nevo, n o r d for St. Petersburg, n æ r d e n Russisk-Finske grænse.

Stedet e r p r æ g e t af en storslået s m u k n a t u r i s ø o m r å d e t ved Ladoga Søen, en af E u r o p a s største søer.

Ecoville Nevo e r et økologisk landsbyprojekt. Det h a r navn efter Neva åen, som u d m u n d e r i Ladoga søen. Både d e n store Neva flod, som løber g e n n e m St. Petersburg, og Neva åen er, efter et lokalt sagn, hjem for å n d e n fra Ladoga søen.

Når m a n h a r set o m r å d e t , er d e t ikke svært at forestille sig.

Stedet, som p r o j e k t g r u p p e n h a r valgt at bygge på, e r e n lille halvø o m r i n g e t af skov og sø. L a n d "halsen", hvor halvøen er f o r b u n d e t m e d fastland, e r kun 20 m b r e d og ligger lav og sumpet. Det giver e n fornemmelse af en ø - særskilt fra fastlandet. F o r u d e n d e 15 ha. på halvøen, h a r g r u p p e n 16 ha. j o r d på fastland til huse og et besøgscenter. Der går e n vej 2 km herfra g e n n e m statsskov m o d byen Sortavala, som ligger 20 km. væk.

Projektgruppen består af seks familier, d e r til s o m m e r begynder på de første bygninger til økofællesskabet, som bygges o p over flere år. G r u p p e n h a r b e d t os o m hjælp, m e n først og fremmest ønsker de at etablere kendskab og venskab til a n d r e projekter r u n d t o m i verden.

De to t e m a e r vil b e h a n d l e s g e n n e m en b l a n d i n g af: • praktiske opgaver • afslappede seminarer, som o m h a n d l e r d e praktiske opgaver o m k r i n g udvikling af stedet (og os som g r u p p e ) • afholdelse af ferie • udflugter i d e t o m k r i n g l i g g e n d e o m r å d e . F.eks. til " m o n k e ø e n " Valaam og Ladoga søen.

Overnatnings Faciliteter: Fire p e r s o n e r s fhv. hærtelte, fremstillet til vinterbrug og velisoleret. Et stort telt m e d gennemsigtigt tag vil stå på en m e t e r høj sten sokkel og fungere som fælles- s p i s e / m ø d e / festlokale.

A n d r e p u n k t e r på p r o g r a m m e t : • Valaam 1 el. 2 dage • Sø- strandtur • Midsommerfestival. J u n i bliver kaldt for "hvide nætter" m e d m e g e t lidt m ø r k e .

• Finsk sauna • Sortavala festival 27-28 j u n i • Svømme-, lystfiske- og sejltur p å søen

• • • • •

Arbejdsopgaver: etablering af en 2 km lang vej g e n n e m skoven o p d æ m n i n g af e t lille v a n d l ø b fældning og tyndning i selvsået krat madlavning alt mulig andet...

Rejse: En form for grupperejse fra D a n m a r k og Tyskland.

Ideen for sommerlejren er følgende: Internationale deltagere: 25-30 deltagere, helst ledere og e n g a g e r e d e m e d l e m m e r af a n d r e økosamfund.

Sprog: Russisk og engelsk, m e n alt kan lade sig gøre.

Pris:

Russiske deltagere: Ca. 20 deltagere, hovedsagelige fra k e r n e g r u p p e n .

Program: De to h o v e d t e m a e r vil være: • Permakultur og • Socialteknologi ( g r u p p e d y n a m i k , selvudvikling mv.)

Rejsen er u d e n tvivl d e n største o m k o s t n i n g . En r e t u r flyvebillet fra Kbh. koster kr. 2.700,- ($450). Busmuligheder e r ved at blive undersøgt.

Yderligere oplysninger fra: Gaia Villages Skyumvej 101, 7752 Snedsted Tlf 97 93 66 55

Kirstinelund - Krig og kærlighed II For at skabe en k o n t i n u i t e t h o l d t vi m ø d e r , hvor hovedvægten blev lagt p å strukturelle og ø k o n o m i s k e spørgsmål.

Ind imellem har vi så etableret m e r e terapeutiske forløb m e d udefra k o m m e n d e lærere, d e r k u n n e hjælpe os m e d at blive m e r e c e n t r e r e d e , selvansvarlige u d e n b e h o v for m a n g e projektioner.

Disse forløb h a r altid været succesrige og båret frugt i tiden, d e r fulgte lige efter, m e n vi h a r ikke v æ r e t gode til at følge dette arbejde o p . Dvs at g ø r e d e t lige så kontinuerligt som vores emotionelle, intellektuelle diskussioner o m struktur.

Men hvad er d e n dybere liggende årsag til disse diskussioner. J e g fornemmer, at d e r er nogle o v e r o r d n e d e problematikker for os allesammen, d e r h a r vanskeliggjort vores forløb u d e n at u n d e r k e n d e vores indsats eller d e helt personlige å r s a g s s a m m e n h æ n g e .

Vi k o m m e r m e d hver vores d r ø m m e til d e t t e sted, fordi vi ikke h a r fået opfyldt disse a n d r e steder. Kærlighed, økologi og spiritualitet er noget, vi ikke er blevet tilfredsstillet m e d i vores liv. D e n n e utilfredsstillelse h a r skabt et selvhad eller m a n g l e n d e selvværd, r e s u l t e r e n d e i m a n g l e n d e s e x u e l t / sensuelt samvær og m a n g l e n d e materielt/fysisk udtryk.

Ved ikke at have fået d e n f u n d a m e n t a l e fysiske tilfredsstillelse giver d e t udslag i o v e r o p h e d e d e intellektuelle diskussioner, drømmeforestillinger og illusioner o m egen og stedets formåen.

Nu h a r vi b o e t på d e n n e dejlige gård i 2 år, og vi forsøger stadig at skabe en spirituel og økologisk landsby.

Vi b o r 4 voksne og 2 b ø r n i stuehuset; 3 voksne og 2 b ø r n i skurvogne og eksperimentelt byggeri.

Vi har allesammen m a n g e forestillinger o m Kirstinelund.

D e n n e fortælling er min d r ø m o m vort sted og mit syn på de problemer, vi h a r haft.

Vi kom hertil som u n g e , s ø g e n d e m e n n e s k e r mellem 30-40 år, d e r hver for sig havde ledt i alle v e r d e n s h j ø r n e r efter s a n d h e d , s u n d h e d og kærlighed, individets frihed og kollektiv ansvarlighed, osv.

Vi opstillede m e g e t hurtigt nogle o v e r o r d n e d e r a m m e r o m spiritualitet og økologi, m e n d e r opstod h u r t i g t brydninger mellem forskellige udtryk, disse målsætninger skulle have.

Kærlighed/følsomhed, F r i h e d / k u n s t , T r y g h e d / o m s o r g eller Meditation/spiritualitet.

Det var som om, vi alle k o m m e d é n d r ø m , hvor d e t var enten/eller.

Derudover var vi o p d e l t i to lejre, H i p p i e r n e og Borgerdyrene.

H i p p i e r n e ville hele tiden u d til g r æ n s e n af deres fysiske formåen. Ned m e d g r æ n s e r n e og formynderiet, fri kreation, musik og sang og overlevelsesøkologi.

Borgerdyrene ville have tryghed, ansvarlighed, klart definerede rammer, Spiritualitet m e d stort S og luxus.

Kirstinelund e r j o e n stor gård m e d 13 tdr. l a n d og 4 store længer, så d e r skulle være r u m m e l i g h e d nok, skulle m a n tro, m e n istedet gjorde vi d e t til en kampplads, hvor magtk a m p e n e florerede, så d e t var en lyst. Vi ville hellere diskutere, e n d give o p og blive enige.

Vores m a n g l e n d e selvværd, angsten for nærvær, d e n fysiske utilfredsstillelse e r blevet trukket ind i stedets parforhold, som i n t e r n t har m a n g l e t fysisk elskov mellem p a r t n e r n e , hvorimod d e t ikke h a r skortet på p r o b l e m e r og kontrol overfor h i n a n d e n .

Eksternt h a r d e n n e dynamik skabt s p æ n d i n g i d e t ydre parforhold mellem H i p p i e r n e og Borgerdyrene, d e r heller ikke h a r v æ r e t i fysisk kontakt.

Til sidst bliver s p æ n d i n g e n så voldsom, at n o g e n m å flytte.

J e g betvivler ikke vores formåen, d a vi i n d e h o l d e r store potentialer, både fysisk, følelesesmæssigt, m e n t a l t og spirituelt. Lige n u er vi blot kørt træt i illusioner, som h a r d r æ n e t vores energi, således at d e n fysiske opbygning er

ikke h a r kærlighed, e r j e g e t r u n g e n d e m a l m og e n klingende bjælde!

O g o m j e g så h a r profetisk tale og k e n d e r alle h e m m e ligheder og ejer al tro, så j e g kan flytte bjerge, m e n ikke h a r kærlighed, e r j e g intet. ( A l t a n d e t vil f o r g å ) , Kærligheden h ø r e r aldrig op."

Kærligheden flyder som vand, u d e n m o d s t a n d , hvor d e r er åbninger.

Kærligheden er som e n kat, d e r altid søger varme og b l ø d h e d . Hvis d e r opstår voldsomheder, går d e n bare u d e n diskussion videre til d e n n æ s t e b l ø d e modtagelige varme.

Men hvorledes g ø r e k æ r l i g h e d e n m e r e fysisk. Ved at have gruppesex eller m e d i t e r e n o g e t m e r e s a m m e n ?

trukket i langdrag, og således at vi h a r låst h i n a n d e n i n d e i firkantede billeder.

Der er ikke a n d e t at gøre e n d " b r e a k down the wall".

P.T. hvor dette skrives, er d e r kræfter igang på stedet for at vende d e n n e udvikling til en opbygningsenergi, hvor vi kan bruge h i n a n d e n s ressourcer, og d e r foreligger et oprydningsarbejde i alle d e stive fortidsmønstre og m o n s t r e , vi h a r skabt i os selv og imellem os.

Det kræver en indsats på d e t fysiske og d e t følelsesmæssige o m r å d e , hvor vi h a r efterladt os selv og h i n a n d e n .

Men hvad, d r ø m m e n o m kærlighed er vel også d e n højeste d r ø m af d e m alle, som Paulus skriver: " O m j e g så taler m e d m e n n e s k e r s og engles tunger, m e n Det, m i n d r ø m går u d på, e r p æ r e e n k e l t og alligevel m e g e t svært: Den m e n t a l e / e m o t i o n e l l e k o n f l i k t / s p æ n d i n g m å aflastes g e n n e m sessioner m e d masser af massage, dans, afslapning, evt sport, så k æ r l i g h e d e n til d e t fysiske aspekt bliver tilfredsstillet.

G r u p p e m ø d e r , hvor vi k u n n e skiftes til at være lærere for h i n a n d e n , ville tage b r o d e n af vores autoritetsproblemer og m a n g l e n d e respekt for h i n a n d e n .

Dernæst k u n n e vi lave nogle ryk s a m m e n r e n t fysisk ved at hjælpe h i n a n d e n m e d vores individuelle boliger.

Livet er vel nøjagtig lige så sjovt/svært, som vi gør d e t til.

Det eneste p r o b l e m e r at disse tiltag m å opstå, fordi vi h a r lyst til det, ikke som e t krav. For hvor vi går m e d lyst, bliver d e r lyst. Og d e t vil tiden vise.

Uanset vil k æ r l i g h e d e n altid sejre.

H v o r n å r er d e t vi skal ha' d e n fest?

Troels D-H

Agenda 21 JA TIL ØKOLOGISK BRØD PÅ BORDET,

Politik, m e n e r Marilyn, bliver m e r e og mere kort-

JA TIL EN ØKOLOGISK MAND I SENGEN.

sigtet, og lovgivningen er så dobbeltmoralsk, at flere

Seminar på brugsgård produktionsskole o m d e n lokale

ligger i "den m a n g l e n d e drøm".

og flere simpelthen ikke overholder den. Årsagen Agenda 2 1 , 10-12/2-1995.

Vi bliver n ø d t til at skabe e n d r ø m , o m det vi vil, som CIBU- Center for International Bæredygtig udvikling -

enkeltmenmnesker, som g r u p p e og som samfund

havde indkaldt til dette seminar s a m m e n m e d "Vor

(lokalt, regionalt, nationalt og g l o b a l t ) .

fælles fremtid" i Århus Amt og LØS. CIBU arbejder

N o r m e n og samfundet vil da æ n d r e s i takt m e d

som formidler af internationale forbindelser og

presset fra n a t u r e n og b o r g e r n e .

informationer til b r u g for en bæredygtig udvikling i

Borgerne eller k u n d e r n e , fordi vi hver gang, vi køber

verden og h e r h j e m m e .

en vare, sætter e n stemme p å d e n vares p r o d u k t i o n .

Langsomt ril sanfundet æ n d r e sig g e n n e m "Social

Fredag aften satte godt 100 m e n n e s k e r h i n a n d e n

diffusion", hvor p i o n e r e r n e i samfundet først står helt

stævne til dette seminar p å Brugsgård produktions-

udenfor samfundet, siden finder flere og flere til-

skole, som er en skole for u n g e arbejdsløse mellem

h æ n g e r e indenfor systemet, således at samfundet

16-30 år, bosat i Randers k o m m u n e .

tilsidst tipper til e n ny livsstil m e d e n grøn og bære-

Det er en m e g e t gammel gård, nævnt første gang i

dygtig n o r m .

historien i 1393, revet n e d og bygget o p flere gange,

H u n m e n e r iøvrigt, at k u n 5-10% synlige, k æ m p e n d e

indtil Randers k o m m u n e overtog stedet i 1979.

ildsjæle af befolkningen er nødvendig, for at få

Eleverne får a l m e n undervisning, og derudover kan

samfundet til at tippe. Som e n slags krystalisering.

de vælge forskellige værkstedsfag, litografi, textil, økologisk landbrug, gartneri og skovbrug, hushold-

I d e n efterføgende diskussion, var d e r m a n g e

ning, metal, træ, maling, auto, foto, butik og musik.

o p m u n t r e n d e vidnesbyrd om, at lokalt k u n d e p r e s havde affødt økologiske butiksvarer, og der var for-

Økologi, økonomi og etik

skellige b u d på fremtidens økologiske varefremstød

Seminaret indledtes m e d et oplæg af Marilyn

fra Max Havelers produkter, d e r bygger på bæredygtig

Mehlman fra "Svenska instituttet for Sociala

international handel, økologiske svin og ikke mindst

Uppfinninger" om " S a m m e n h æ n g e n mellem økologi,

lokal produktion af brød, u r t e r og grøntsager m e d

ø k o n o m i og etik".

k a m p for urtehave i græsplænen.

Vi er vokset o p m e d etik og økonomi, hvorimod økologi er et nyt ord. I 1959 fandtes det k u n som e n

Det lysner over agres felt

betegnelse for e n fjern sommerfugl, og efterhånden

Lørdag startede vi m e d folkedans og " D e t lysner over

er det rykket tæt på som et begreb for bæredygtighed.

agres felt"

Marilyn mener, at rentesystemet i finansverdenen

Ia Brix Jensen, Cibu, d e r h a r lavet et kæmpearbejde

tager fra de fattige og giver til de rige. Forskellen

o p til dette m ø d e , indledte dagens oplæg m e d e n

mellem indlåns- og u d l å n s r e n t e n dækker udover

k o m m e n t a r om d e n nye udgave af "Verdens Tilstand,

bankens administration og overskud, også tabet til

der lige er udgivet. F o r u r e n i n g e n er nået et stade, at

store investeringer, til d e rige.

d e n er begyndt at volde m e g e t alvorlige økonomiske

Er det etik?

konsekvenser, og d e r er over hele verden en voksende

Det progressive skattesystem giver d o g lidt tilbage.

bekymring, størst i U-landene. Gunvor Auken h a r

Vi skulle istedet skabe lokale pengeudlånssystemer,

sagt, at disse p r o b l e m e r skal kobles, så de bliver

så folk m e d p e n g e k u n n e låne ud til folk u d e n , dvs

h i n a n d e n s løsninger. Disse løsninger skal i n d e h o l d e

låne h i n a n d e n .

miljøbeskyttelse, livskvalitet og retfærdighed.

Den lokale agenda 21-planlægning

Marilyn afsluttede oplæggene m e d , hvad borger- og

Dorit Røtzler Møller fra Miljøministeriet lyste af

græsrodsinddragelse havde medført i udlandet.

optimisme og gå-på-mod. H u n fortalte o m ministeriets

- Økologisk u d d a n n e l s e .

A-21 planlægning, hvor d e allerede havde sendt én

- Inddragelse af økologiske inddikatorer i samfundet,

opfordring til k o m m u n e r og a m t e r o m at gå igang, og

dvs forskellige mål for forureningstilstanden i det

nu er der en introduktion o m A-21 p å vej, som h a r 5

n æ r e miljø.

overskrifter:

- Økonomiske fornyelsesprojekter m e d LET-systemer

1) Helhedssyn og tværsektoriel tænkning.

etc.

2) Aktiv borgerinddragelse.

3) Kredsløb.

- Livsstilsprojekter.

4) Det globale perspektiv.

5) Det lange sigt. (Hele det 21. å r h u n d r e d e )

Gruppearbejde og kinklusion

Hvad kan kommunen gøre?

alle k u n n e k o m m e til orde, udveksle erfaringer og

- De kan indlede en målsætningsdiskussion i

m ø d e h i n a n d e n på lidt tættere hold.

Efterfølgende gik vi i g r u p p e r resten af dagen, for at

k o m m u n e n m e d aktiv borgerinddragelse u d m ø n t e t

Der blev ført m a n g e gode snakker, som søndag

i en handlingsplan.

m u n d e d e ud i o p s u m m e r e n d e konklusioner m e d

- De kan internt lave miljøhandlingsplaner og g r ø n n e regnskaber på tværs af sektorerne.

eksempler på, hvad vi k u n n e gå hjem og tage fat på.

1) U d l æ g n i n g af byrådsmøder til lokale forsamlings-

- De kan støtte grøn boligbyggeri, lokal affaldssortering og evt en m i n d r e e k s p e r i m e n t e r e n d e

huse.

2) Konkurence mellem borgere, landsbyer,

samfundsmodel i en udvalgt landsby.

k o m m u n e r og a m t e r o m forureningsbekæmpelse, vandspareprogrammer, kompostering, livsstil.

Som Dorit meget klart u d t r y k t e : "Vi ser j o alle k u n e n

3) Vandrensning p å skoler og institutioner.

del af kagen/løsningen."

4) Modelsamfund i hver k o m m u n e .

5) Miljøindikatorer, som arbejdsløse k u n n e tjekke hele tiden og sætte i dagspressen.

Chefkonsulent J.U.Moos s u p p l e r e d e Dorit og m e n t e , tiden var k o m m e t til at vaske tavlen ren.

Den ny tids samfund m å tage u d g a n g s p u n k t i

6)

Kulturudveksling mellem I- og U-lande, som en slags I-landshjælp, glæde, dans og musik.

kredsløbstanken, hvor kredsløbene er

7) Ansvarliggøre b o r g e r n e .

1) små og lokale,

8) Økologisk skolemælk.

2) lukkede (affald til g e n b r u g ) og

9) Tage sit u d g a n g s p u n k t helt tæt, lave e n lille øko-

3) synlige.

gruppe, d e r efterhånden vil vokse og sprede sig som økologiske celler.

Politikere, græsrødder og andre borgere Moos m e n t e , at dialogen mellem politikere og

10) Udforme m ø d e r således, at hele familien m e d b ø r n kan deltage.

græsrødder skal styrkes g e n n e m

11) Dele arbejdet.

1) græsrødder, der lærer at tale politikersprog.

12) Give b ø r n e n e l o m m e p e n g e , n å r d e r spares.

2) ny k o m m u n a l p r o c e d u r e m e d borgerinddragelse,

13) Økologiske u d d a n n e l s e r p å alle niveauer, b ø r n er

lokale byrådsmøder, d e r sikrer b r e d d e i diskussionen.

3) k o m m u n a l støtte til spontal, lokal aktivitet.

Han m e n t e , demokratiseringen er overstået, n u gælder det holdningsændring.

j o de letteste at påvirke.

14) T æ n k e i helhed. Følsom h a n d l e n .

15) De snavsede tanker er en del af h e l h e d e n , især h e r i svinets år 1995.

16) Processen er det vigtigste. Nuet.

Vores nye m o t t o "Sex, b r ø d og vand", som udgangs-

Jesus, hvis rigtige navn er Joshva, og h a n s ubekym-

p u n k t for livet og for et evt nyt seminar til næste år.

rede, livsnære og naturlige væsen, er blevet brugt til

I d e n forbindelse k o m d e n n e vits:

at slå a n d r e kulturers naturreligioner i smadder, slå

"Hvorfor er økologisk sex k e d e l i g ?

ihjel mennesker, hvis respekt for n a t u r e n s s k ø n h e d

H a n må ikke sprøjte, og h u n må ikke besprøjtes."

h a r m o n e r e d e m e d Jesus eget budskab.

Rundtur

"Hvis noget dør, spirer det og sætter frugt"

Lørdag eftermiddag var vi p å rundvisning, hvor j e g

Men istedet for at dø, h a r vi p i n t og plaget livet u d af

især b e m æ r k e d e kunsten overalt p å Brugsgård.

n a t u r e n , naturfolk og u d af os selv. Vi h a r beskyttet os

J ø r n Rønnau, kunstner, er h o v e d m a n d e n bag en

m o d livet og d ø d e n i e n stadig j a g t efter fremtiden og

kæmpeslange, d e r i sten, træ, græs og j e r n snoede sig

det perfekte. Den perfekte kvinde, d e n perfekte

på gårdspladsen, som en kontrast til d e n

m a n d og d e n r e n e sandhed.

indkransende fire-længede gård.

Forskerne er k o m m e t så langt, at de i det nye

Derudover var der KRAKA-marken, 50 tdr. land

n u m m e r af T h e Times mener, at: "Kloning af m e n n e -

naturkunstpark m e d 25 forskellige kunstværker i

sket er d e n eneste mulige logiske konsekvens af d e n

naturmaterialer. Kraka-marken er å b e n og gratis hele

udvikling, der begyndte m e d kunstig befrugtning."

året rundt.

Allerede n u er dette virkelighed og bliver diskuteret i d e n amerikanske kongres, og vi m å spørge h i n a n d e n ,

Vor kulturs undergang

om dette er fremskridt, m e n s millioner af m e n n e s k e r

Ejvind Larsen, Informatiuon, lagde lørdag aften o p til

d ø r af sult i vores b a g g å r d ? Hvor er e t i k k e n ?

eftertanke i hans indlæg o m "Økologi og teologi".

Med en sviende sarkasme og mistro til vor kultur og

En skizofren tidsalder

de intellektuelle, så h a n vores eneste h å b i Sokrates og

Ejvind mener, at vi lever i e n skitzofren kultur, der på

specielt Jesus, d e r m e d deres naivitet og naturlighed,

d e n ene side h a r religionen, m e d dens synd, for-

kun overleverede deres budskab mundligt, fra

dømmelse af k r o p p e n og m a n g l e n d e livsglæde. På

menneske til menneske.

d e n a n d e n side står videnskaben, d e r m e d LOGOS,

Jesus var d e n første økolog, d e r i sin bjergprædiken

d e n g u d d o m m e l i g e logik, d e r m e d Descartes og

bad os om at lade være m e d at bekymre os o m frem-

naturvidenskaben h a r gjort n a t u r e n til e n maskine.

tiden." Se til himlens fugle. De sår ikke og høster ikke

Vores kultur h a r i sin skitzofrenitet aldrig a c c e p t e r e t "

og samler ikke i lade, og vor fader i himlen giver d e m

det naturlige, urreligiøse menneske", der lever i

føden. Så vær ikke bekymrede for dagen i morgen."

h a r m o n i med n a t u r e n ; og m e n n e s k e r indenfor vores kulturkreds, som h a r efterstræbt dette ideal, er som

Men hvad er der blevet af vores tro?

Frans af Assissi blevet n ø d t til at søge ud i n a t u r e n og

Villy Sørensen skriver: " I gamle dage k u n n e vi tro

prædike for fuglene og de udstødte, de spedalske,

u d e n at vide. I dag kan vi ikke e n g a n g tro det, vi ved."

nøjagtig som Jesus gjorde det for 2000 år siden.

O g vi ved j o , det står skidt til. Så hvorfor kan vi ikke tro og handle efter det, vi ved.

Askese og materialisme

Det er fordi, vores kultur h a r fordrejet s a n d h e d e n .

Vores hensynsløse forbrugskultur h a r ofte betragtet

Sokrates, der afskyede eksamen, m e n t e , at vi i sam-

livets enkelthed, livets fylde og livets nu. Som n å r

talen, i studier og i praksis langsomt k u n n e dygtig-

Frans af Assissi følte, at "det at læske t u n g e n k u n n e

gøres til ansvarlige b o r g e r e og myndighedsudøvere,

give n æ r i n g til k r o p p e n og sindet for e n hel dag".

disse hellige m æ n d som asketer, selv o m disse selv n ø d

er blevet forvandlet til eksamensjagt og efterfølgende,

Nej, d e var ikke asketer, d e r i m o d åndsmennesker,

hektisk karierre.

n a t u r e n s og materiens vogtere og elskere.

Asketisk er tværtimod vores kultur, d e r selv i det mest

Grænser du ikke kan standse ved

hektiske forbrug, ikke kan mættes. O g det er

Hele din J o r d er m e d

religionen og videnskaben, der h a r n æ g t e t os selv

D e n n e levende J o r d

livet. Det er askese.

hvor syd, vest, øst og n o r d er tæt på h i n a n d e n .

Fra jægersamfund til bondekultur Clay Roudins, der h a r skrevet "En grøn verdens-

Afslutning

historie", mener, at vores kultur startede for 8000 år

Det var et dejligt m ø d e mellem få k o m m u n a l e

siden m e d overgangen: fra jægersamfund til

e m b e d s m æ n d og m a n g e græsrødder, som vil blive et

bondekultur, hvor m e n n e s k e t ønskede at få m a g t e n

slags startskud til en m e r e k o o r d i n e r e t indsats mellem

over n a t u r e n . Udspecificerede vandingssystemer blev

d e meget ivrige tekniske afdelinger r u n d t o m i

regnet ud, og b ø n d e r n e fik tildelt præcise j o r d l o d d e r ,

k o m m u n e r n e og g r ø n n e g r æ s r ø d d e r til at fremme

opmålt af tidens landmålere i S u m e r og Ægypten.

"den g r ø n n e livsstil", som er d e n af k a m p a g n e n i hele

"Og n å r vi idag betragter e n præst, m å vi huske, at

verden, der h e d d e r Global Action Plan.

han ikke er a n d e t end en forkædt l a n d m å l e r " , sagde Ejvind Larsen tørt.

Tak til Cibu, Løs og Vor fælles fremtid.

Tak til Brugsgård, som er et vidunderligt samlingssted

Præster og videnskabsmænd h a r p u m p e t vores liv med

m e d masser af god mad og e n god stemning.

paradokser og løgne, som f.eks., at vi hele tiden opfinder noget, fortæller at vi sparer tid ved at bruge

J e g er d o g ikke klar over, hvor m a n g e d e r efter-

dem, m e n i stedet h a r vi udvidet arbejdspresset.

prøvede slagordet "økologisk m a d p å b o r d e t og en

Til forskel fra naturfolk, d e r måske h a r en arbejdsdag

økologisk m a n d i sengen."

p å 3 timer, har vi opfundet et liv m e d stress, unaturlighed, angst og livsfjendskhed.

Vort eneste håb idag er det naturlige menneske, der i kærlighed til j o r d e n og h i n a n d e n , dyrene og planterne, kan genvinde balancen m e d sig selv og a n d r e mennesker, sluttede Eivind af.

Nuet, den eneste virkelighed Vi afsluttede aftenen m e d musik og u n d e r h o l d n i n g .

Søren Eppler tog os allasammen m e d på en uendelighedsrejse i r u m og tid m e d sin musik, guitarakrobatik og ordkunst.

Med en fascinerende rytme, lune, h u m o r og åndrige tekster tryllebandt h a n os i en time, og gid dette vers fra, "Stenen slår smut på det danske vand", m å blive virkelighed: Danmark, i dag brydes grænser n e d m o d et E u r o p a i fred

Futura a.m.b.a.

Midler fra den grønne fond

I efteråret 1994 opstod ideen i LØS's bestyrelse o m at

I efteråret m o d t o g LØS midler fra d e n g r ø n n e fond

oprette et konsulentfirma p å andelsbasis. Baggrunden

ialt 150.000 kr. ø r e m æ r k e t til projekter indenfor

er, der til LØS efterhånden k o m m e r en del henven-

oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Vi prioriterer

delser fra bl.a. k o m m u n e r om, hvorledes m a n

p e n g e n e m e d 50.000 kr. til hver af 3 o m r å d e r :

k o m m e r igang m e d at tænke i bæredygtige processer.

1)

Samtidig finder vi det vigtigt at vores erfaringer

2) undervisning og

k o m m e r ud, hvor d e n er velkommen. Vores erfaringer

3) a g e n d a 21. Der er nedsat arbejdsgrupper, som

er oftest dyrt købte, og derfor skal vi også kræve

oplysning,

definerer b r u g e n indenfor d e enkelte områder.

betaling for et reelt stykke arbejde. Det h a n d l e r j o om at skaffe arbejdspladser til fællesskaberne! Der er k u n intentioner om at fungere som et rådgivnings-selskab vi er altså ikke et byggefirma! Et evt. økonomisk overskud tilfalder FUTURA og LØS m e d 5 0 % til hver.

Fortræde for boligudvalg

Vores arbejdsfelt ligger p.t. indenfor: Agenda 21 planlægning, igangsættelse af økologiske d e m o n -

LØS's fortræde for Folketingets Boligudvalg d.

strationsprojekter og -byggerier, permakultur, grøn

01.12.94

økonomi, sociale systemer (bofællesskaber, fællesskaber, konflikdøsning), undervisning og formidlings-

LØS a n m o d e d e om fortræde d. 28.06.94 m e d bag-

systemer og rådgivning for offentlige m y n d i g h e d e r i

g r u n d i, at det ikke var muligt at få finansieret øko-

ovenstående.

logiske byggerier.

Som m e d l e m m e r optages enkeltpersoner, der aktivt

Siden vores a n m o d n i n g h a r vi fortsat vore bestræ-

vil arbejde for ovenstående, og som m e n e r de h a r

belser - senest m e d et m ø d e mellem r e p r æ s e n t a n t e r

erfaringer til vidregivelse. Vi er p.t. 9 personer, og

for S, V, Merkur, Borgmester-initiativet i Nordjylland

vi kan godt være flere. Vores arbejdsform er, at ved

og Realkredit Danmark.

en opgave udvælges e n projektgruppe bestående af

Fra dette m ø d e h a r vi foreslået, at statsgarantien på

de aktive i forhold til projektet og e n følgegruppe til

15% i lov nr. 1073 af 1993 sættes o p til 30% i n d e n for

intern opbakning.

samme u d l å n s r a m m e dvs., at d e r så kan igangsættes byggeri for ca. 85 mill. kr. m o d tidligere ca. 150 mill.

Arbejdsopgaver som sådan h a r vi ikke ved opstart,

k r . Vi h a r forstået, at d e r arbejdes m e d dette i

m e n i g e n n e m opsøgende arbejde og henvendelser

Boligministeriet.

har vi kontakt m e d H e r n i n g Musikskole, Kolding k o m m u n e og "Health a n d E n v i r o n m e n t G r o u p " i

Vi h a r også diskuteret "Grøn realkredit" og fritagelse

Horsens.

for realrenteafgift til pensionskasser, d e r vil investere i økologisk byggeri.

Selskabets sekretariat er Skyumvej 101

Vi vil pointere, at vores formål er at medvirke til

7752 Snedsted

ordninger, der gør det muligt at fremme udviklingen

Tlf

97 93 66 55

vigtigt for os, hvilken teknik d e r bruges.

Fax

97 93 66 77

og opførelsen af økologisk byggeri. Det er altså ikke

Vi forstår de politiske signaler således, at der er generel o p b a k n i n g bag ønskerne o m udviklingen og opførelsen af økologisk byggeri.

Vi ved, at m a n g e grupper, enkeltpersoner og p.t. blokeres i d e n n e udvikling som følge af

firmaer

Digte kreditinstitutternes politik på området.

Derfor ser vi frem til udspil, der vil fremme Folketingets politik p å området.

ALT ER I

HARMONI,

da al ubalance et sted modsvares af en balancerende ubalance

Som følge af oplæg k o m d e r følgende

et andet sted.

BLINDHED

spørgsmål fra Boligudvalgets m e d l e m m e r :

Jeg sidder i mørket

Sonja Mikkelsen (A):

og prøver

Skal det forståes, at det ikke er Folketinget,

at elske lidt

der bestemmer o m d e r bliver økologisk

mig selv.

byggeri, m e n snarere kreditforeninger?

Knæ, lår, tissemand,

Kaj Hansen:

død, styrke og potens,

Ja.

skamben og kors i røven.

Gud, hvor er jeg dejlig.

Jes Lunde (SF): Er kreditforeninger i m o d økologisk byggeri?

Jeg sidder i mørket,

KH: De vil i hvert fald ikke give lån.

stilheden råber;

Kirsten Jakobsen (Z):

Rundt om mig,

mørket fornøjer sig selv.

Vil de overhovedet ikke give lån, eller er det

aiskinds kvindfolk

mangel på fuld lån?

og bløde mænd

Kaj Hansen:

accept, magt,

Gav eksempel på Hjortshøj, hvor d e r er givet et

tolerance, misbrug.

40% lån og derefter afslag på a n d r e lån.

Latter, kom og styrk min essens.

Sonja Mikkelsen (A):

Tænd nu lyset!

Hvad er de bagvedliggende årsager?

Tør jeg?

Kaj Hansen:

Tør jeg erkende i et nu,

Det er svært at svare entydigt. Svaret d e r er blevet

hvem jeg har været?

givet er, at det er projektet i sin helhed.

og hvem jeg er?

Kreditforeninger vil ikke være m e d til at fremme

Men hvis jeg ikke tør være mig,

sagen.

hvem skal jeg så være?

Lyset?

Kirsten Jakobsen(Z):

Hvad er lyset?

Er det alle organisationsformer for økologisk

Det må være livet.

byggeri, der ikke kan få lån?

Kaj Hansen: Nej, det er k u n de private lån. 21 almennyttige boliger i Hjortshøj blev belånt p å m i n d r e end time, g r u n d e t k o m m u n e g a r a n t i e n .

Og i øjeblikket er livet blindt!

LIVSTANKER O, du boblende glæde, der banker mit bryst.

Hvilken fryd at bade sig i din lyst.

Fortrædet varede ca. 15 m i n .

Himlen banker, Lyset klukker, Livstanker.

Troels Dilling-Hansen

Tingmøde på Hesbjerg Nordisk Tingmøde - Hvad er d e t ?

Ingen tvivl om, at d e skandinaviske traditioner også

De fleste "kendere" er enig om at selve "tinget" er

i n d e n for retsvæsen og politik h a r sine r ø d d e r dybt

ubeskriveligt - og måske derfor kan e n temmelig stor

gemt i tingmødet - og selvom det kan lyde særdeles

del af tingmøderne n e t o p gå m e d at beskrive dette

ufolkeligt og kedeligt, så er s a n d h e d e n den, at de store

ubeskrivelige.... Hvad er det? Hvorfor er vi her?

tingsamlinger ( h e r h j e m m e kaldt Landstinget) i gamle

Hvordan og hvad skal vi gøre for at gøre

dage var en folkelig begivenhed af dimensioner. Hvis

tingmødet

rigtigt godt o.s.v? - J a alt det er uvilkårligt spørgsmål

du kan forestille dig en u n d e r d l i g "gensplejsning" af et

der må melde sig, n å r et m ø d e er samlet u d e n

Hjallerrup-marked og e n m o d e r n e retssal, hvor selve

"formål"! Intet er på forhånd fastlagt eller defineret,

begivenheden udspillede sig over 14 dage, og hvor folk

så m a n kan n o k sige, at tingmødet i aller højeste grad

k o m fra n æ r og fjern ( d e n g a n g m ø d t e s folk j o k u n

former sig efter hvad d u som deltager bringer med,

sjældent) - j a så skal d e r ikke m e g e n fantasi til at fore-

tager op og lægger ind i kredsen!

stille sig, hvor folkeligt det k u n n e blive. T i n g m ø d e t var begivenheden - som hele vores kultur bygger p å - selv

Alligevel er d e r en masse uskrevne love, "regler" eller

statsdannelserne af de nordiske lande er helt sikkert

snarere ting-traditioner, og n å r j e g n u for dig - kære

grundlagt på tinge, m e n da begyndte det "folkelige" og

læser - forsøger at skrive d e m ned, så bliver de

d e r m e d "tinget" også for alvor at gå i g l e m m e b o g e n

alligevel stadig uskrevne - for tingtraditionen er så levende, at ikke e n g a n g g u d e r n e kan vide hvad vi

Tingmøde idag

finder på næste gang...

O m Nordisk Ting idag er som d e n g a n g er umuligt at sige, alene af d e n simple grund, at ingen længere kan huske, hvordan det var. Men behovet for at m ø d e s

Tingmøde i gamle dage Historisk er ordet "ting" i bogstaveligste forstand

eksisterer stadig - og det var dette helt universelle

temlig oldnordisk, selv d e gamle nordiske g u d e r holdt

behov, der gjorde, folk atter i 1978 tog traditionen op;

som bekendt deres "ting" u n d e r verdenstræet Ask

kaldte alle "alternative" folk fra hele N o r d e n s a m m e n

Ydrasil. Men selv den dag i dag, findes o r d e t "ting"

til det aller første Nordiske T i n g m ø d e - og det var i

stadigvæk i vores sprogbrug, så som i ting & sager,

Thy-lejren!

betingelser, at tinglyse, at tinge om noget, eller sågar Folketing! O r d e n e r ø b e r at "ting", så afgjort h a r været

Svenske-Dorthe fra Christiania var m e g e t hurtig til at

betinget af det verdslige jordiske -ja alting der så blev

skabe enighed o m to m e g e t vigtige ting-traditioner,

tinget om... På tingstederne blev konflikterne løst,

cirklen og alles ret til at tale ud. At sidde i kredsen,

der blev ret til ret - så tingstederne var ikke bare

hvor alle u d e n afbrydelse h a r ret til at tale færdigt -

samlingssteder - "tinget" var det, d e r h o l d t folkene

føltes naturligt - så på tingmødet blev d e r talt ud....

sammen. H e r blev freden skabt, retfærdigheden skete

F o r m e n satte folks tålmodighed og evner til at lytte på

fyldest og selvom galgebakken aldrig lå langt væk, så

e n stor prøve - en prøve hvoraf "noget nyt" u n d e r stor

var al vold på selve tinget bandlyst, for på

forundring voksede frem....

tingstederne

herskede tingfred.

Først 4 år senere, u n d e r det historiske tingmøde på Hvert lille landsbysamfund havde således sit "ting",

Svanholm, blev "talestokken" indført. Når d e n nøje og

m e n som tiderne gik, og samfund & konflikter

efter tur går venstre o m i kredsen (med solen), gør

voksede, nødvendig gjorde det tingsteder over større

d e n det praktisk synligt for enhver, hvem der h a r

og større l a n d o m r å d e r - idag h a r vi måske b r u g for et

ordet. En facinerende situation. T æ n k helt udelt at

nordisk-, og et europæisk-, j a måske e n d d a et globalt -

have alles o p m æ r k s o m h e d - og så i det omfang du h a r

"ting"!

b r u g for det - hvornår og i hvilken s a m m e n h æ n g har n o g e n i det hele taget sidst prøvet det?

i Skandinavien, hvad k u n n e så være m e r e indlysende, e n d at vi flyttede tingstedet fra sted til sted og fra land til land. Nordisk T i n g h a r derfor hver s o m m e r siden 1978 gået r u n d t de nordiske l a n d e imellem: Danmark, Sverrige, Norge, o g Finland o.s.v...., hvor hvert nyt tingsted bestemmes fra gang til gang. De sidste par år h a r traditionen udviklet sig til, at vi også h o l d e r "Vinterting". Som følge af vind & vejr holdes det oftest i n d e n d ø r e hvilket skaber e n egen form for fysisk begrænsning, som vi ikke b e h ø v e r at k o m m e ind p å her. (Enhver af de ca. 25o deltagere p å vintertinget 9 4 / 9 5 - Hesbjerg Slot ved, hvad j e g taler om....)

Tilbage er vel så blot at tilføje, at vi h e r p å det sidste er blevet så velbesøgt af helt utroligt m a n g e smukke v e n n e r n e d e sydfra, at vores "fællessprog" p å tinge de sidste 5 år p å e n g a n g h a r æ n d r e t sig til engelsk! U d e n beslutning og p å g r u n d af stor nordisk å b e n h e d er vores folkerigdom af alle de skandinaviske sprog n æ s t e n gået tabt p å tinge - hvor alle går r u n d t og taler engelsk.... Da det aldrig h a r været m e n i n g e n , og da det stiltiende & længe h a r været til stor mistrøst for m a n g e , vil det talte sprog fremover p å tinge hovedsageligt være skandinavisk!

Dette var n o k d e n mest vidtrækkende beslutning fra vintertinget 9 4 / 9 5 - hvor det ligeledes blev afgjort at det næste s o m m e r t i n g vil finde sted 14 dage i Thylejren fra sidst i J u n i m å n e d . Yderlige oplysninger o m Mange talere var særdeles overrasket over at opdage -

Nordisk T i n g m ø d e kan fås ved henvendelse hos:

en tryghed - der p å e n g a n g gjorde d e m istand til at tale til m a n g e mennesker, og det var første gang i

H e n n i n g Strange

Rob Wood

deres liv, at de fik så m e g e t ord på "deres inderste"

Solar Plexhus

Spanien 9 b 3. sal

også overfor d e m selv! Folk talte pludseligt frit fra og

J p e . H a r t m a n n s alle 35

med hjerte. Magien lå i kærligheden, i respekten og i

2500 Valby

alles udelte o p m æ r k s o m h e d , og det vi i det

tlf 31 16 17 13

tlf

8000 Århus C 86 13 81 48

bevidstheds lys så s a m m e n - og det blev til så m a n g e magiske og helt unikke øjeblikke, d e r står p r e n t e t i hukommelsen.

På det allerførste t i n g m ø d e besluttede m a n hurtigt (det er ellers ikke noget, m a n h a r for vane...), at da et af de allermest indlysende og derfor helt uskrevne formål så afgjort var, at vi lærte h i n a n d e n at k e n d e h e r

Venlig hilsen fra A n d r é Nordlys T h o m s e n p å Hesbjerg

Om at leve med et brændefyret stenkomfur.

Da j e g lever af at bygge stenovne,- og også komfurer,- følte j e g d e t næsten som en forpligtelse at skifte vores gamle gaskomfur u d m e d e t sten-ditto.

Selvfølgelig havde j e g da m e g e t lyst til at bygge e t komfur helt efter mit eget hoved, og j e g elsker d a også at stege ben o.lign. over et bål i haven, m e n o m j e g selv og m i n k o n e i l æ n g d e n ville k u n n e acceptere d e t extraarbejde, j e g formodede, d e t ville være f o r b u n d e t m e d , var j e g ærligt talt n o g e t i tvivl o m .

Det bør h e r siges, at hverken m i n k o n e eller j e g selv e r særligt "pjattede" m e d at lave m a d . Vi kan egentlig g o d t begge to, m e n uviljen h a r d e t m e d at starte allerede på d e t tidspunkt, hvor vi skal "finde på noget", hvorfor vi plejer at "finde på n o g e t nemt".

Er én af os alene h j e m m e , k o m m e r d e n n e m t dl at stå på leverpostej og ost.

J e g tror ikke, vi er alene o m at have d e t sådan, og d e t e r derfor ikke mindst til vores "lidelsesfæller", at dette er skrevet.

Siden vores h å r d t a r b e j d e n d e m ø d r e / b e d s t e m ø d r e stod i køkkenet dagen lang, e r vi blevet b o m b a r d e r e t m e d reklamer for "tidsbesparende køkkenmaskiner". J e g h a r selv stiftet bekendtskab m e d e n del af d e m , og h a r ofte konstateret, at tidsforbruget blot e r blevet flyttet fra selve processen, til r e n g ø r i n g af "dimsen". Hertil k o m m e r selvfølgelig d e n tid, d e r skal arbejdes for at tjene p e n g e n e hjem til "dimsen". Besparelsen h a r ofte været m e r e e n d tvivlsom.

Et stenkomfur er ikke en "tidsbesparende dims",- måske snarere tværtimod,- m e n efter en halv vinter m e d d e n n e indretning, er j e g k o m m e t alvorligt i tvivl o m d é t at spare tid i køkkenet overhovedet h a r n o g e n værdi,- eller o m d e n n e værdi m o n skulle være negativ?

Siden vi tog vores komfur i b r u g , h a r vi b r u g t m e g e t m e r e tid i køkkenet. Ikke fordi d e t egentlig h a r v æ r e t nødvendigt, m e n simpelthen fordi d e t er blevet rigtig hyggeligt Tiden går godt, selv n å r vi vasker op,- og tid d e r går godt,går hurtigt.

Da køkkenet e r blevet vores hyggeligste r u m at o p h o l d e sig i, e r vi d e r tit,- også n å r d e r ikke er n o g e n (arbejdsmæssig) g r u n d til det.

Det er pludselig blevet m e g e t rarere,- (ikke hurtigere),- at dække et af vores mest basale livsbehov,- m a d . Det betyder selvfølgelig også, at vi gør m e r e u d af det, o g d e t er vist også blevet lidt s u n d e r e , d e t vi spiser.

Selvfølgelig skal vi forberede spisetiderne lidt før vi plejer,d e r skal j o h e n t e s b r æ n d e og t æ n d e s o p , m e n d a vi alligevel klarer varmeforsyningen i huset m e d b r æ n d e , e r d e t for os ikke n o g e t ekstra arbejde, d e t er bare blevet flyttet et a n d e t sted hen.

Vi fyrer 2 gange dagligt. M o r g e n b å l e t er mest for h u s o p v a r m n i n g e n , og aftenbålet også til madlavning.

Vand koges i en el-kedel,- d e t e r trods alt h u r t i g e r e .

M å d e n k o g e p l a d e r n e fungerer på h a r overrasket os m e g e t positivt. Det er utroligt n e m t at finde stedet m e d lige d e n rigtige temperatur, også n å r d e t "lige skal simre".

Til risengrød,- som b ø r n e n e m e g e t g e r n e vil há tit,- h a r j e g indbygget en "hø-kasse" i komfuret. Der e r g o d t n o k ikke h ø i, m e n d e n virker p å s a m m e m å d e , og er n o k d e t køkkenredskab d e r mest ufortjent e r gået i g l e m m e b o g e n .

Til forskel fra de g a m m e l d a g s b r æ n d e k o m f u r e r , skal gryderne ikke n e d i r i n g e n e og blive sorte n e d e n u n d e r .

K o g e p l a d e r n e e r forsynet m e d v a r m e l e d e n e ribber n e d e n u n d e r som virker utroligt effektivt, så vi b r u g e r alm. el-kogegrej.

Hvis n o g e t koger over er d e t n æ s t e n e n salig fryd, for vi skal ikke til at gøre hele komfuret r e n t for fastbrændt s u p p e eller a n d e t bagefter. Det d e r r e n d e r u d på p l a d e n svæver s i m p e l t h e n på en dampsky indtil d e t e r væk. Selvfølgelig kan d e t lugte lidt m e n s d e t står på, m e n da komfuret i sig selv "sluger" 120m3 luft/time, e r d e t ikke n ø d v e n d i g t at starte e m h æ t t e n .

Selvfølgelig kan ikke alt f o r d a m p e , m e n d e t d e r bliver tilbage b r æ n d e r ikke fast, og kan b a r e fejes n e d u n d e r p l a d e n , hvor ilden tager sig af resten.

R e n g ø r i n g e r faktisk mest noget, d e r foregår, n å r vi skal h a ' n o g e t i ovnen.

Fyrrum og bageovn er d e t s a m m e . Det betyder selvfølgelig, at d e r ligger lidt aske i ovnen, n å r d e n skal bruges, m e n d e t e r n e m t m e d en "miniature-sneskraber" at feje dette n e d i a s k e r u m m e t . O v n e n er ellers aldeles selvrensende. Når d e r e r ild i, k o m m e r t e m p e r a t u r e n o p o m k r i n g l 0 0 0 o C , så d e r e r ikke m a n g e baktusser tilbage, og heller ingen sod,- heller ikke på r u d e n i lågen, som oftest e r m e r e ren e n d husets øvrige vinduer.

At benytte bageovnen er n o g e t h e l t specielt.

Vi skulle lige v æ n n e os til at d e n virker o m v e n d t af det, vi var vant til. Man skal vente til t e m p e r a t u r e n er faldet,- og ikke steget,- til d e t m a n ønsker. Et g o d t o v n t e r m o m e t e r er anbefalelsesværdigt i tilvænningsperioden, og vi blev da også i d e n tid klar over, at d e t e m p e r a t u r e r d e r var angivet på vores gamle komfur (el-bageovn) vist ikke havde m e g e t m e d virkeligheden at gøre,- vi havde b a r e v æ n n e t os til hvad d e r stod.

Leverpostejen,- som før ofte u d g j o r d e aftensmaden,- købte vi færdiglavet og bagt. Nu bager vi d e n selv, for ovnen er j o alligevel varm hver dag, d a komfuret j o også e r en væsentlig del af vores h u s o p v a r m n i n g (udnyttelsesgraden for træet e r m e g e t tæt p å masseovnenes),- n u smager d e n væsentlig b e d r e , og e r m e g e t billigere.

En u l e m p e er dog, at m a n n e m t g l e m m e r at m a n h a r n o g e t

i ovnen. Al lugt forsvinder lige så stille u d i g e n n e m d e små utætheder, d e r er i spjældet til skorstenen. Skulle d e t imidlertid blive helt forkullet, kan såvel b r ø d som leverpostej fint bruges til næste o p t æ n d i n g , på d e n m å d e e r d e t også n e m t at skjule eventuelle bagværksmæssige fadæcer,- (det h a r vi d o g e n d n u ikke haft b r u g for). løvrigt bliver bagværk m e r e lækkert e n d i e n hvilken som helst a n d e n ovn, j e g har prøvet. S k o r p e n på bollerne bliver n æ r m e s t som en tynd kiks,- også i b u n d e n . Det medvirker for mig stærkt til, at j e g overhovedet k o m m e r igang m e d at bage.

Vores første forsøg i stenkomfuret var en hel del forskellige kager til m i n kones 40års fødselsdag, og d e r var ikke tid til at de mislykkedes,- d e t gjorde de bestemt heller ikke.

Langtidsstegning h a r også vist sig at være nemt,- b a r e m a n sætter stegen ind ved e n lidt højere temperatur, e n d d e n d e r står i opskriften, så bliver resultatet en flot sprød og b r u n steg. J e g tror n o g e t af årsagen ligger i, at ovnen er m e g e t tør, også n å r d e r er n o g e t vådt i d e n .

Komfuret er også g l i m r e n d e til at tørre våde vanter og lignende på, eller til at l u n e h å n d k l æ d e t og d e t r e n e tøj, m e n s vi e r i bad,- selvfølgelig ikke direkte på j e r n p l a d e n ,

m e n på alle d e dejligt varme sten d e r er u d e n o m (40-60°).

Det er også n e m t at finde d e t perfekte sted til rødvinen, hvis m a n h a r glemt at t e m p e r e r e d e n i n d e n gæsterne kommer.

Som d e t vist fremgår, e r vi blevet m e g e t m e r e glade for vores komfur, e n d vi havde r e g n e t m e d . Det sparer måske ikke tid, m e n d e t g ø r i høj grad d e n tid, vi b r u g e r ved det, m e g e t m e r e værd at leve, og så e r d e t n o k d e n mest økologisk forsvarlige m å d e at sørge for varm mad,- varme i huset,- og v a r m t vand,- på,- i hvert fald o m vinteren.

Det var ikke n e m t at bygge. J e g m å t t e trække på al min viden o m træforbrænding, varmetransmission m.v. for at o p n å en effektiv udnyttelse af træet, og e t brugsrigtigt køkkenredskab, m e n d e t h a r b e s t e m t været anstrengelserne værd.

Lars Helbo

P.S. Vi h a r også e t enkelt gasblus, m e n d e t e r 3 u g e r siden flasken gik tør og d e n er ikke blevet fyldt o p e n d n u , og vi savner d e t n o k ikke før til sommer.

Journey into Nature -Journey into Oneness.

Michael Roads, Australien Michael h a r en direkte kontakt m e d N a t u r e n og det

kommunikationsvej h a n h a r fået åbnet. Floden svarer

Skabende. H a n har skrevet: "Talking with Nature",

lakonisk "Det er Dit p r o b l e m , det er dig d e r er

"Journey into Nature", "Journey into Oneness",

menneske". På d e n m å d e snakker h a n m e d dyr og

"Simple is Powerful", "A Guide to Organic

planter og træer - og får svar tilbage. En dag går det

Gardening", "A Guide to Organic Living", T h e

o p for h a m at d e t egentlig er e n fortsat diskussion

Natural Magic of Mulch".

uanset hvem og hvad h a n snakker m e d . At de alle er

H a n var l a n d m a n d , da h a n begyndte at interessere

dele af e n større h e l h e d .

sig for meditation og økologi. Dette ledte h a m ind i et

"Journey into Nature" h a n d l e r o m det næste trin, hvor

arbejde som økologisk konsulent og til at stifte

h a n oplever at være et m e d n a t u r e n . Pan bliver hans

"Homeland Community", et spirituelt storkollektiv

guide og lærer, som kaster h a m hovedkuls ud i

inspireret af Findhorn, hvor h a n b o e d e i 4 år.

oplevelser af konsekvenserne af h a n s h a n d l i n g e r og

Efterhånden å b n e d e d e r sig e n kontakt m e d n a t u r e n ,

uvidenhed. Sådan oplever h a n at være e n h u n d h a n

i takt med at h a n kom i større kontakt m e d sig selv.

h a r haft og som h a n blev n ø d t til at skyde. At være en

En kontakt som først var en dialog og senere blev til

ukrudtsplante som h a n sprøjtede imod, da h a n var

en direkte oplevelse af at være et m e d n a t u r e n og

l a n d m a n d . At være en storm. Det er en b o g som stiller

opleve ud fra dens præmisser. En oplevelse af, at vi er

krav til læseren o m at være å b e n og fordomsfri.

en del af naturen, og d e n er en del af os. Det er

Dette er i højere grad g æ l d e n d e for h a n s sidste b o g

d e n n e kontakt m e d sig selv og d e r i g e n n e m n a t u r e n

"Journey into Oneness". D e n h a n d l e r m e g e t om hans

og alt omkring os, h a n skriver om i sine bøger. H a n

integration m e d sig selv. I d e n k o m m e r h a n langt

siger: "Alle m e n n e s k e r på d e n n e planet er gravide -

r u n d t i tid og r u m . Oplever sig selv i en lang række

m æ n d og kvinder. Vi er alle gravide, og graviditeten

situationer, som tvinger h a m til at tage stilling til,

skal give fødsel til Den Vi Er. Vi kan trække det så

hvem h a n er og hvad h a n vil m e d sig selv. Psykologisk

længe ud som vi vil, m e n d e r er ingen vej u d e n o m . Vi

vil j e g kalde det e n beskrivelse af integrationen af alle

skal i g e n n e m d e n fødsel."

vore subpersonligheder til e n hel person. En proces

Michael er er godt eksempel på det, som h a n selv

vi alle skal igennem, m e n vægrer os imod og udsætter

underviser. Hans viden k o m m e r g e n n e m hans

længst muligt.

personlige udvikling og oplevelser.

J e g synes at Michaels m å d e at beskrive tingene på er "Nature is not "only" the outer expression ofform and beauty

lige u d af landevejen, selv n å r det er komplicerede

that surround us. This is the reflection in the mirror; a

sager. I de bøger som j e g har beskrevet her, er der

physical reflection of a metaphysical Nature. To experience a

fokuseret p å samværet m e d og oplevelsen af Naturen.

Nature that eludes our physical senses requires a letting go of

De a n d r e bøger h a r j e g ikke læst og kan derfor ikke

the known and "trusting" the unknown. You are the

k o m m e n t e r e d e m . J e g h a r været m e g e t inspireret af

unknown. As a participant you are required to be involved,

Michaels bøger og h a r prøvet at få h a m til Danmark.

and trust is required, a trust in self. The connection with

Det lykkedes desværre ikke i år, da de æ n d r e d e planer

Nature is not intellectual; it is a oneness with Life"

i sidste øjeblik, Men j e g glæder mig til at det lykkedes.

I bogen "Talking with Nature" Beskriver h a n sine

Kaare Heistein Sørensen

første dialoger med n a t u r e n . Bogen starter m e d en

Skovvejen 7

samtale h a n h a r m e d floden o m at skrive e n bog. H a n

8000 Århus C

spørger hvordan h a n skal beskrive d e n

Tlf 86 76 00 10

"Sportsvogn med 'brintbombe' i bagagerummet" Flere bilfirmaer forsker i d a g p å højtryk for at finde alternativer til d e stærkt f o r u r e n e n d e benzin- og dieselmotorer.

Mazda er e n af d e m . Giganten fra J a p a n e r igang m e d at prøvekøre flere BRINT-biler, og h e r følger e n artikel skrevet i Mazda-nyt, marts 1 9 9 4 :

Det tager op til 15 minutter at tanke op, og så snart man har fjernet de kølende vandslanger, stiger temperaturen igen i brændstofcellerne, og bilen er klar til at køre videre.

Rækkevidden på en brintbil afhænger af hvor mange brændstofceller, man binder sammen i bilen.

Afløb erstatter

Mazdas brint-bil sender el-bilen til tælling. Nul forurening, samme motoreffekt og rækkevidde som benzinbilen.

men

Mazda tog en hel bilverden med storm,da man søgte tilbage til rødderne, og sendte den frække og klassiske MX-5'er ud af samlebåndet.

Her var igen en ægte to-personers sportsvogn, der var til at betale, og derfor var det lidt af en provokation at bruge "den ægte vare" til den første halv-offentlige test af Mazdas nye brintteknik.

Godt placeret i den lave sportsvogn, benene udstrakte, et lille vip med den ultrakorte gearstang med det korte frække skift, koblingen i bund, og så det lille vip med startnøglen. Brintmotoren starter med det rigtige brøl, men rækkemotoren er skiftet ud med en Wankelmotor.

Metalspåner

gemmer

brint.

Mazdas brint-teknik er klar til den sidste finpudsning. Allerede i 1994 kommer de første brintbiler i "praktik" hos store japanske virksomheder, der i forvejen bruger brint i hverdagen. Deres bilpark forøges med et par brintbiler, som skal afprøves under realistiske forhold.

Mazda har tæmmet brintteknikken takket være Wankelmotoren, og en helt ny teknik til opbevaring af brint i bilen. Den store gastank er erstattet af små celler med et helt specielt indhold.

Brændstofcellerne er fyldt med en blanding af titaniumstøv og jernstøv i en ganske bestemt blanding, som Mazda selvfølgelig ikke vil oplyse, for det er disse brændstofceller, der gør brintbilen til et ægte bud på en O-forurenende bil.

Den O-forurende MX-5'er var forsynet med 18 celler på hver 20 kg.

Cellerne var pakket ned i bagagerummet, men i fremtidens brintbiler er de placeret under førerkabinen, for at få bilens tyngdepunkt så lavt som muligt.

Metalstøvet i brændstofcellerne har den egenskab, at det binder brint, når det afkøles. Brint, der er det mindste af alle molekyler, stuves af vejen i metalstøvet uden at fylde noget som helst.

Metalstøvet frigiver brint, når temperaturen er over tankens konstante 60 grader, og derfor afkøles brændstofcellerne, når der skal tankes.

Man bruger 3 slags slanger til optankning. En til brint, og to til almindeligt postevand. Det holde vand afkøler cellerne, og under afkøling forsvinder brinten ind i metalstøvet, som vand i en svamp.

udstødning

Mazda MX-5 med brintmotor har udstødningsrør som alle andre biler, men det burde omdøbes til afløbsrør, for det er vand, og ikke benzindunster, der kommer ud af hullet.

Mens

man

endnu

engang

glæder

sig over Mazdas

lille

sportsvogn,

kører man rundt og vander grøftekanterne.

Den brint, der er midlertidigt bundet i bagagerummet, er oprindeligt spaltet af almindeligt postevand.

Populært sagt tager man almindelig vand, sender strøm gennem det, hvorved det spaltes til ilt og brint. Ilten har ferie, mens man sætter ild til det meget brandbare brint.

Ilt og brint mødes igen i Wankelmotoren, og det, der løber ud af afløbsrøret, er i princippet det samme vand, som man spaltede et helt andet sted.

Mazdas brændstofceller binder masser af brint på meget lidt plads, men holder samtidig så godt fast i brinten, at det ikke kan brænde.

Man kan sætte en tændstik til de brintholdige metalspåner, uden det bryder i brand, så brintbilen er samtidig en meget sikker bil.

Mazda MX-5 med brintmotor har nogenlunde samme motoreffekt som benzinmodeller. Den kan få samme rækkevidde som benzinbilen, så den eneste ændring er øget vægt, men her deler brint-bilen skæbne med el-bilerne. Den brintdrevne MX-5 vejer 400 kg mere end en almindelig MX-5.

Før brintbilerne kan blive til fremtidens miljørigtige biler, skal man udvikle en ny teknik til fremstilling af brint. En af mulighederne er udvidelse af eksisterende vandkraftværker, hvor man har råmaterialet til brint. Vandkraftværker kan med en ekstra turbine skabe den fornødne elektricitet til spaltning af vand til ilt og brint, uden at man belaster det omkringliggende miljø.

Mazda har løst brint-motorens hemmelighed, og resten af teknikken er kendt. Nu handler det om vilje.

Så vidt Mazda-nyt. Det bliver s p æ n d e n d e , o m disse nye tiltag kan vise sig frugtbare i fremtiden, m e n d e t ser u d som om, at vandets m u l i g h e d e r som energikilde b å d e i h j e m m e t og til t r a n s p o r t e r tæt på at blive til virkelighed.

Samtidig er g e n b r u g e t for bildele m e g e t stort efterhånden.

VW-fabrikkerne e r sandsynligvis d e m , d e r er n å e t længst på dette område.

J e g håber, vi i næste n u m m e r får e t indlæg o m d e erfaringer Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi h a r gjort sig m e d deres "planteolie-bil".

Formandens beretning Beretning om bestyrelsens arbejde i 1994

Vi h a r arbejdet mest m e d

Bestyrelsen:

Det forslag til statsgaranti, som blev vedtaget i dec. -

Kaj Hansen (fmd)

93, virkede ikke. Derfor h a r vi arbejdet m e d forslag til

finansieringsproblemerne.

Thorkild Jakobsen

"Grøn realkredit", "Grønne Aktieselskaber",

Thomas Steen Seiersen

statslåneordning og udvidelse af statsgarantiordning

H a n n e Wegge

fra -93.

Floyd Stein

Det ser ud til, at det er statsgarantiordningen, d e r er

Troels Dilling-Hansen

d e n mest farbare lige n u . Der er udarbejdet et forslag

Niels B a n d h o l m

til e n statsganti p å 30%, et niveau, som vi ved vil

Suppleanter:

vedtaget, n å r vi h o l d e r generalforsamling. Når dette

Hildur Jackson

forslag er vedtaget vil det give mulighed for økologisk

Inger Klingenberg

byggeri for samlet ca. 80 mill. kr. Med det behov, der

Sekretariat:

allerede n u skal prøve at samle lånebehovet op, så vi

interessere realkreditten. Forslaget er

forhåbentlig

er, vil dette beløb hurtig blive brugt. Det betyder, at vi Hamish Stewart

så hurtigt som muligt, kan forberede næste statsgarantipulje eller a n d e n o r d n i n g .

Bestyrelsen h a r afholdt 7 møder, d e r holdes fremover m ø d e r hveranden m å n e d . Vi h o l d e r bestyrelsesmøder-

ad 2) Intern formidling i foreningen - nyhedsbrev:

n e r u n d t ved fællesskaberne så m a n kan deltage i

Vi synes, at dette arbejde er godt igang m e d de tre

bestyrelsesmøderne der.

n u m r e af nyhedsbrevet, der n u er u d e . Størrelsen af sucessen afhænger af dig og d e n m å d e du b r u g e r

Vi besluttede efter generalforsamlingen i 1994 at

k o m m u n i k a t i o n e n på, dvs vi vil g e r n e have e n d n u

koncentrere os om opfølgning af

flere, der skriver i bladet.

1) Kontakten til politikerne og 2) Intern formidling i foreningen via et nyhedsbrev.

Udveksling med andre foreninger/organisationer: Vi er som forening m e d l e m m e r af, eller udveksler ad 1) Kontakten til politikerne:

nyhedsbreve m e d :

Vi præsenterer politikere for to

Øko-Njord, der er e n svensk økosamfundsforening

hovedproblemområder:

Øko-Net, der er et netværk for økologisk folkeoplysning og praksis

A. Finansieringsproblemer indenfor erhverv, boligbyggeri, udvikling, formidling og projektstart.

Praktisk Økologi Landsforeningen af Landsbysamfund C e n t e r for International Bæredygtig Udvikling

B

Sociale og organisatoriske barrierer, som f.eks. by- og landzoneloven.

Fælleseje i j o r d b r u g og i projekter i deres helhed,

Deltagelse i konferencer/møder:

Firmaer/selskaber, d e r blokerer for det folkelige

M e d l e m m e r af foreningen h a r deltaget i:

engagement.

TeknologiNævnets konference: Det Hele Liv, se ref. i

Integration af d ø g n b e b o e r e fra flere k o m m u n e r .

LØS-NET, nr. 1, sept. -94.

k o m m u n a l anvisning af uinteresserede.

Europæisk m ø d e i Ålborg: Bæredygtige byer, se ref. i

udviklingsarbejde på b i s t a n d / d a g p e n g e .

LØS-NET, nr. 1, sept.-94.

Kirken i lokalsamfundet: Internationalt kirkearbejde,

Vi h a r fået bevilget 85.000,- kr. fra Gaia Trust a.m.b.a.

se ref. i LØS-NET, nr. 1, sept. -94.

Vi vil ansøge Indenrigsministeriet og Friluftsrådet om

Krop, sind, å n d messe, hvor m e d l e m m e r

midler til formidlingprojekter.

præsenterede foreningen. Øko-Net seminar, se ref. i LØS-NET, nr. 4, j u n i -95.

EVA-seminar, se ref. i LØS-NET, nr. 4, j u n i -95.

Konsulentvirksomhed:

Grønt Universitet, se ref. i LØS-NET, nr. 4, j u n i -95.

Landsforeningen h a r fået henvendelser o m hjælp til

Grønt marked i Holstebro, se ref. i LØS-NET, nr. 2,

opstart af projekter som vores, dels fra grupper, der ril

dec. -94.

starte økosamfund og dels fra k o m m u n e r , d e r gerne

First Global Eco-village Network Meeting, se ref. i

vil have økosamfund i deres k o m m u n e .

LØS-net, nr. 1, sept-94.

For at k u n n e h å n d t e r e disse opgaver p å e n

rimelig

m å d e , er vi nogle i foreningen, d e r h a r besluttet at oprette en rådgivende virksomhed: Futura-Gruppen.

Landsforeningen for økosamfund har været

Vi vil gerne have flere med.

medarrangør i: Møde om: Kreditinstitutter, miljø og lokalsamfund,

Senest er landsforeningen blevet kontaktet af

arrangeret i samarbejde m e d Økologisk råd, se ref. i

H e r n i n g k o m m u n e , v e d r ø r e n d e o p l æ g i forbindelse

LØS-NET, nr. 2, dec-94.

m e d k o m m u n e n s "Grøn uge -95.

Seminar: I gang m e d d e n lokale a g e n d a 21, se ref. i LØS-NET, nr. 3, marts -95. Seminaret blev a r r a n g e r e t i samarbejde med. C e n t e r for International Bæredygtig

Oplæg til diskussion af arbejdsopgaver fremover:

udvikling (CIBU) og Vor Fælles fremtid, Århus Amt.

Vi skal selvfølgelig følge o p p å d e t arbejde, der er startet og i n t e n t i o n e r n e fra sidste generalforsamling.

Der er noget, som vi synes altid rykker i b a g g r u n d e n ,

FN's sociale topmøde i København, marts 1995:

nemlig visionsseminarerne.

Landsforeningen h a r udtalt sig i forhold til det danske oplæg til FN's sociale t o p m ø d e i Købenavn, se

Måske skulle vi prøve at beskrive, hvad d e r ville ske,

udtalelsen i LØS-NET, nr. 3, marts -95.

hvis rigtig m a n g e etablerer sig i fællesskaber, som vores?

Fondsansøgninger:

Kaj Hansen vil give et oplæg til diskussion af vore

Landsforeningen h a r ansøgt o m økonomisk støtte til

visioner m e d u d g a n g s p u n k t i dagspressens

sekretariat, oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. der

diskussioner af d e n danske velfærdsstat.

er ansøgt hos "Indenrigsministeriets pulje vedr. udvikling i landdistrikterne", "Den G r ø n n e Fond" og hos Friluftsrådet.

Vi fik afslag hos Indenrigsministeriet og Friluftsrådet, m e n fik tildelt 150.000,- kr. fra D e n G r ø n n e Fond.

Friluftsrådet opfordrer til at ansøge o m konkrete projekter.

Bestyrelsen h a r prioriteret at fordele midlerne fra Den G r ø n n e Fond med: 50.000,- kr. til oplysning, uddannelse og a g e n d a 21 arbejdet, arbejdsgrupperne er i gang.

FN's sociale topmøde Landsforeningen for Økosamfund h a r indsendt k o m m e n t a r til d e n nationale r a p p o r t til FN's sociale t o p m ø d e i København, marts 1995.

Vores bidrag er bragt her. Desuden er det trykt s a m m e n med d e øvrige k o m m e n t a r e r i d e n danske NGO rapport: D a n m a r k -Bag facaden. R a p p o r t e n kan fås g e n n e m Bech Distribution A / S , Himmelevvej 2, 4000 Roskilde, tlf 46 322044, giro 6518222. Rapporten koster 35 kr.

Landsforeningen Skyumvej

for

Økosamfund

101

7752 Snedsted

d. 8/11 -94

Til:

FN's sociale topmøde i København,

marts

1995

Topmødet skal, ifølge den danske nationale rapport koncentrere sig om tre overordnede temaer: • at afbøde og begrænse fattigdommen • at bekæmpe arbejdsløsheden • at øge den sociale integration At afbøde og begrænse fattigdommen er helt oplagt et internationalt

ansvar, som katastrofe- og nødhjælp.

Hvis man ser på nogle store bagvedliggende problemstillinger, så drejer det sig i alt fald om, befolkningstilvæksten

og den

ulige fordeling af ressourcer til opretholdelse af livet.

Overfor befolkningsvæksten

kan vi kun sætte ind med forøget oplysning, uddannelse

vores del af verden viser, at dette vil bevirke en mindre vækst i befolkningerne. ligelige fordeling af ressourcer for at skabe tryghed og begrænse

og social tryghed, da erfaringer i

Et centralt indsatsområde

bliver den mere

fattigdommen.

Bekæmpelse af arbejdsløsheden foreskriver mere arbejde. Vi er vænnet til at tænke, at dette vil kunne sikres gennem øget vækst.

Vi kan, i vores del af verden, se, at øget vækst ikke nødvendigvis

skaber beskæftigelse. Vi ved også, at øget vækst i vores

del af verden, giver et voldsomt ekstra pres på ressourcerne, samtidig med, at ulighederne bliver større.

Den materielle vækst, der er brug for, skal ikke foregå i vores del af verden, men i de fattige lande, og give beskæftigelse der.

Vores arbejdsløshedsproblem skal løses ved at opprioritere andre end materielle værdier, og dermed starte en vækst inden for sociale og kulturelle områder. Men dette kan kun give øget beskæftigelse, hvis vi vil give afkald på nogle af de materielle værdier og føre ressourcerne til de sociale og kulturelle områder.

Det betyder ikke, at vi kommer til at leve i armod. Ved at omstrukturere samfundsfunktioner

kan vi på lang sigt foretage

betydelige ressourcemæssige og økonomiske besparelser, samtidig med, at vi kan forbedre livskvaliteten. gennem omstrukturering

til bæredygtig produktion

og bedre sammenhæng

Det kan f.eks.

ske

mellem bo- og arbejdssted.

Temaet om at øge den sociale integration refererer til de voksende problemer med blandinger af kulturer og den tiltagende fremmedgørelse i vores del af verden.

Megen af den blanding af kulturer, vi ser i dag, har baggrund i ulykkelige forhold, hermed tænkes på folk, der flygter fra krig eller armod.

Egentlige bud på løsning af disse problemer ligger i at forsøge at bedre folks vilkår, der hvor de føler sig hjemme. Lykkes det, vil de have de bedste forudsætninger

for integration der.

Den tiltagende fremmedgørelse, vi ser, i vores del af verden, har sandsynligvis

rod i industrikulturen,

ensidige prioritering af det materielle, på bekostning af sociale værdier. Det er derfor nødvendigt

med dennes

at opprioritere disse

værdier på bekostning af de materielle.

Når man ser på forholdene, som skitseret her, så drejer det sociale topmøde sig altså i hovedtræk om de samme forhold, som Topmødet i Rio 1992, nemlig om at arbejde på en bæredygtig udvikling. nævnte

Dette forekommer jo også indlysende med de

sammenhænge.

Men det betyder også, at skal vi gøre noget radikalt ved disse forhold - og det skal vi - så skal vores del af verden, til at lægge livsstilen om, så vi kan medvirke til oplysning, skabelse af tryghed, mere ligelig fordeling af vore fælles ressourcer og opprioritering af ikke materielle værdier.

Rio - topmødet gav os et godt fælles instrument,

nemlig Agenda 21 planlægning,

dvs vores bud på, hvad vi - du og jeg -

vil gøre, her hvor vi er, for at bedre de omtalte forhold.

For det er først, når vi hver især tager fat, at der kommer til at ske noget.

Derfor vil et flot dansk bidrag kunne være præsentation

af lokale Agenda 21'ere, hvor de omtalte hensyn er udtrykt i en

omstillingsprocess, som vi enten allerede er startet på, eller som vi er i opstart af.

I landsforeningens

regi prøver vi at skabe bud på, hvordan vi kan finde nye værdier i et rigt liv.

Foreningen har 23 projekter tilknyttet, hvor hver især forsøger at finde veje til bæredygtige livsstile.

Med venlig hilsen p. v. a.

Landsforeningen Kaj Hansen,

for

Økosamfund

formand

Gl. Kirkevej 46 8530 Hjortshøj Tlf 86 741298, fax 86

741289

Referat fra bestyrelsesmøde d. 10. feb. 95 Referat fra Bestyrelsesmøde afholdt på Hjulby H e g n , Spørring, d. 10. februar 1995 Deltagere: Kaj H a n s e n (KH), Niels B a n d h o l m (NB), Thorkild J a k o b s e n (TJ), H a n n e Wegge ( H W ) , Troels Dilling-Hansen ( T D H ) , Floyd Stein (FKS), Inger Klingenberg (IK), Niels Peter Nielsen ( N P N ) , Bent Windeløv (BV) - Hjulby, S u s a n n e Engberg (SE) - Hjulby, H a n s J ø r g e n J o h a n s e n (HJJ)H e r t h a , Susanne L a u t r u p (SL) - vedr. bladet.

i n t e r n kursus ved Bolette Schiøtz, ( M u n a c h ) , NPP foreslår d o m e kursus m e d Einar Thorstein.

Der skal priorites. Forslag skal være g r u p p e n eller sekretariatet i h å n d snarest. Endelig prioritering laves ved næste bestyrelsesmøde.

A g e n d a 21: T D H , KH, TSS Planer o m at udvikle og tilbyde kurser udatil, f.eks til k o m m u n e r , Ø-Dynamo osv. Afventer k o n f e r e n c e n på Brugsgård for endelig pejling.

Afbud: T h o m a s Seiersen (TSS), H i l d u r J a c k s o n (HJ)

1. Siden sidst Finansiering: 30% statssgaranti skulle blive klar til foråret.

Video projekt: Compass h a r søgt Indenrigsministeriet o m et forprojekt. BW og SE holder kontakt til Compass. LØS's m e d i a g r u p p e (NPN, FKS) vil evt. søge o m e t LØS video projekt. H W foreslåede at m a n k u n n e b r u g e Lise R h e i n h o l d t ' s materiale o m 4 fælleskaber, som basis.

A n d r e synes at d e t vil være g o d t m e d diasserie o m fælleskaber. H W samler Svanholm billeder til sommer.

Futura: Stiftelse afventer stadig færdiggørelsen af vedtægter. Der h a r været flere henvendelser, bl.a. fra H o r s e n s S u n d By og H e r n i n g Musikskole.

Langeland:

3. Opfølgning fra sidste m ø d e Nyhedsbrev: TSS og T D H h a r afleveret til Mette Gadegaard.

Næste nyhedsbrev: IK, BV, SE, SL. Deadline for bidrag 7 maj 1995.

Susanne L a u t r u p , journalist, som tidligere h a r arbejdet m e d bl.a. u-landsstof e r interesseret i at i n d g å som fast m e d l e m af b l a d g r u p p e n . H u n deltager i generalforsamling m e d en workshop o m afklaring af forventninger i.f.t. bladet.

W o r k s h o p p e n k ø r e r fra kl. 20.00 til 21.30, lørdag d. 18 februar.

Bosætningsøkologi: LH, HW, IK Så kom d e n . Den lang v e n t e d e udspil o m hvordan m a n kan definere bosætningsøkologi. Der er af a r b e j d s g r u p p e n lagt o p til en mangfoldig og gradvis udvikling, som skal udfolde sig g e n n e m spalterne af dette blad. L H og H W h a r udtrykte n o g l e af deres syne på e m n e t g e n n e m artikler i d e seneste n u m r e af bladet. IK k o m m e r m e d e n arkitektonisk vinkel i en af de k o m m e n d e . F o r u m ' e t er å b e n . Værs'go.

NB har været i kontakt m e d ø-Dynamo projektet.

4. Planlægningsopgaver Andet: Sekretariatet h a r m o d t a g e t materiale fra Boligministeriet om Handlingsplan for Økologisk Byggeri, og fra EYFA o m Eco Agro Tourism.

NPN og KH vil samarbejde o m e t k o m m e n t a r til DTI's ny r a p p o r t o m økosamfund.

2. Prioritering af midler Oplysning: FKS, HS, HJ HS og FKS h a r h o l d t m ø d e og d i s p o n e r e t over kr. 50.000: kr. 20.000 til nyhedsbrev, kr. 20.000 til trykning af oplysningsmaterialer, kr. 10,000 til hverv k a m p a g n e .

Hvis m a n mangler informationsmaterialer o m foreningen kan de altid rekvireres i sekretariatet.

Uddannelse: NB, TSS, Pierre Lecuelle (PL) G r u p p e n h a r ikke m ø d t e s m e n h a r talt s a m m e n . NB foreslår udvikling af d e n grøn gymnasium. PL foreslår intern kursus om miljøisolering og hvælvinger i lerbyggeri. TSS foreslår

Generalforsamling: KH g e n n e m g i k f o r m a n d e n s b e r e t n i n g .

Ansøgningsarbejde: Der er behov for oprettelse af en særskilt arbejdsgruppe til p l a n l æ g n i n g af d e t t e o m r å d e . Friluftsrådet h a r frist d. 1 marts.

BW vil arbejde for en tættere k o n t a k t til LAL. Sekretariatet fortsætter 1995 p å Fjordvang.

5. Økonomi Status blev g e n n e m g å e t .

Global kalender 1995 Med d e n n e k a l e n d e r vil vi gerne prøve at rette o p m æ r k s o m h e d e n ud i d e n store verden, hvor d e r j o også sker m e g e t på øko-området. Vi h a r ikke forudsætning for at bringe alt, m e n kan m e d d e n n e start opfordre a n d r e til at indsende materiale o m e m n e t , så vi kan fremtrylle en n o g e n l u n d e oversigt. Er du i besiddelse af globalt materiale, som kan have interesse for m e d l e m m e r n e , skal du indsende det til sekretariatet i n d e n næste deadline.

Marts

E A U E , Bismarckallee 46-48, D-14193 Berlin, ph. 49-30-895999-0.

12-19 EYC, European Youth Center in Strassbourg

Konferencen er kun for netværksmedlemmer!

(France). "International Communities Seminar" med vægt på, hvilken rolle "sustainable

22

communities" vil få i fremtiden. Arbejdssprog:

LØS bestyrelsesmøde. Sted ikke besluttet!

engelsk. Pris: 225 franske francs med mulighed for reduktion.

Maj

Program og tilmelding: Achim Ecker, JETZT e.V, Rosa Luxemburgstr. 39, D-14806 Belzig, Germany.

30-02 "Communalism: Contribution and Survival". 5 th

12-19

International Conference of the International

Seminar: "The glue that keeps a community

C o m m u n a l Studies Ass.,Yad Tabenkin, Israel.

together", Budapest.

Prof. Yaacov Oved, ICSA, Yad Tabenkin,

European Youth Forest Action (EYFA).

Ramat Efal 52960, Israel. Tlf. (3) 534-3311, Fax: (3) 534-6376.

17-19 SunCon '95, Tucson, Arizona, USA. Konference organiseres af Netværket for den Udvidede Familie.

Juni-Juli

Tlf. +1-602-628-8720.

Sommerlejr ved Ecoville Nevo, Sortavala, Rusland 18-19

(nord for St. Petersburg), (se omtale).

LØS generalforsamling, ved Skovsgård Hotel

Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted.

(se a n n o n c e på bagsiden).

Tlf 97936604.

April

Oktober

3-5

7-13

Berlin, European Academy of the U r b a n

International Eco-village Conference på Findhorn.

Environment, EA.UE. "Climate protection in

Oplægsholdere fra økolandsbyprojekter verden

European Cities", som konference og workshops.

over. (se omtale).

Oplysninger:

Fax:+44-309-673113.

GAIA FJORDVANG International Centre For Sustainable Living Honoring the n a m e of Gaia the seminars will focus on where ecology and spirituality meets and b e c o m e o n e .

The following activities will take place at Gaia Fjordvang, Thy: May 3 1 - J u n e 5

Will Keepin & J o h a n n a Johnson, USA Retreat / workshop: Human love, divine love and d e e p ecology.

June 9 - 1 1

Liselotte & Tad Mann: T h e age of transformation

June 15 - 18

Ulla & Erik Sandersen, Australien: Hjertets Åbnen

June 2 1 - 2 5 July 8 - 9

Ulla & Erik Sandersen, Australien: Egne ressourcer Ulla & Erik Sandersen, Australien: Musik, meditation, stilhed

July 2 9 - Aug. 4

H o w to create an eco-village, - and live in harmony with all of nature.

Hildur Jackson (Gaia), Erik Sceldon Nielsen (D.T.I.), Hamish Stewart (biologist) Floyd K. Stein (architect), Stephen Wik. Mucisian (Findhorn, Gaia)

Aug. 12 - 17

T.D. Lakha Lama, Tibet Retreat: To be or not to be, - that is your decision

Aug. 2 7 - Sept. 2

Iégor Rezinikoff, Paris: Voice ressonance and spirituality

The following activities will take place in Copenhagen, contact Hildur Jackson, Tel. 42 42 55 11 May 2 3 , at 7 p . m .

Place: May 2 5 Place:

Lecture with Will Keepin Science and Spirituality: T h e emerging intergration Tårnselskabet, Vesterbros Torv, Vesterbrogade 4 0 , 5. sal Workshop with Will Keepin & J o h a n n a J o h n s o n H u m a n love, divine love, and the ecological crises.

Havartigården, Havartivej 6, Holte

For futher information, please contact: GAIA FJORDVANG Skyumvej 101 • 7 7 5 2 Snedsted, Thy • Denmark • Tel. 97 93 6 6 55 • Fax: 97 93 66 77

Udfordring til ØKO-landmænd!

SOMMER-KURSER I DEN ØKOLOGISKE Ellekærgård, som er e n n a b o g å r d til ØKOLOGISK LANDSBYSAMFUND i Torup h a r været på tvangsauktion og kan n u købes for ca. 2,3 mio kr (udbetaling: 500.00 kr; m d l b r u t t o ca 20.000 kr).

Foruden 31 h a j o r d (både i by- og landzone) består e j e n d o m m e n af et stuehus m e d ialt 278 m

2

2

boligareal (heraf 103 m tagetage), avlsbygninger 2

med et samlet erhvervsareal p å 1500 m samt større maskinpark m.m.

Kurser (m. kost* og logi) Byg din egen "Dome" -en bolig efter naturens former. 5 - 7 maj. 1.100,- kr. (gentages 18 - 20 august. 1.100,- kr.)

"Return to Creation" (engelsk) Selvudvikling og sweatlodge med amerikansk indianer.

24-28/5, 1.600 kr. (gentages 15 - 17 september. 1.200,- kr.)

"Natural Ecoliving" (engelsk) Oprindelige livsformer og spiritualitet.

30 juni - 9 juli. 2.000,- kr.

"Permakultur" Regnskovens metode for en bæredygtig fremtid.

15 - 16/7. 1.600 kr.

Undervisning (u.kost og logi)

Vi i ØLK synes det ville være herligt, hvis g å r d e n

T'AI CHI

k u n n e drives videre m e d økologisk landbrug,

v. Ellen Berring. 10 - 14 juli, 17 - 21 juli, 24 - 28 juli - daglig fra 9 - 10. 150 kr. for alle dage eller 30 kr. pr. gang.

hvilket kræver o m l æ g n i n g - og m e g e t gerne i samarbejde m e d os og vore erhvervstiltag. H ø r n æ r m e r e om vore planer.

Henv: Niels-Peter Nielsen tlf 47 92 44 82

Alfred Holter tlf

"YOGA" Jette Berring og Claus Wittig, "Yoga i Centrum".

24 - 28/7. 500 kr. (3 timer daglig) Kurserne afholdes i dome og tipi i Det Økologiske Landsbysamfund i Torup, tæt ved strand og skov.

Mulighed for overnatning i eget telt på kursusplads m. kompost-toilet og solfanger brusebad og ude/inde-køkken. *Maden vegetarisk med brug af vilde planter.

47 98 89 0 8 / 4 7 98 75 15 Ring for brouchure 47 98 70 26 daglig 10 - 14 eller på telefonsvarer.

Til etablering af:

ØKOLOGISK BOFÆLLESSKAB - NÆR SILKEBORG Søger vi mennesker / familier.

TANKEN ER: en gruppe mennesker som kan inspirere hinanden praktisk, k r e a t i v t menneskeligt og åndeligt.

r

Et smukt sted m e d j o r d til.

Hver familie får en "parcel" at bygge på.

Vi bygger så økologisk som muligt Det fælles spire frem efterhånden som der er grobund for det.

R I N G T I L : Line og Bjarne 8 6 8 6 9 0 3 8

Indkaldelse til generalforsamling i LØS Lørdag d. 18. marts

Generalforsamlingen afholdes på Skovsgård Hotel, Skovsgård, 9460 Brovst, d. 19 m a r t s 1995, kl. 10.00.

Vi r e g n e r m e d at folk a n k o m m e r i løbet af formiddagen, hvor m a n kan få en k o p kaffe eller k ø b e en øl eller vand.

Dagsorden Valg af dirigent og stemmetællere.

Formandens beretning.

Fremlæggelse af regnskabet til g o d k e m d e l s e .

I n d k o m n e forslag.

Fastsættelse af kontingent.

Valg af formand.

Valg af bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter.

Valg af revisor Eventuelt.

kl. 12.30

Velkomst Frokost, "ta' selv bord".

kl. 14.00

Formålet m e d w e e k e n d e n er, udover d e t formelle, at: - have tid til at mødes, snakke s a m m e n og have d e t r a r t - besøge et af vores medlemsfælleskaber, - bidrage m e d et par timers praktisk arbejde til værtsfælleskabet

Diverse opgaver til gavn for fælleskabet i Skovsgård Følgende opgaver k u n n e være interessante at få løst: 1. Udkast til gavlmaleri (laves i salen på papir, skal ideelt k u n n e laves af hotellets folk).

2. Energiregnskab for hotellet, m e g e t g e r n e m e d b u d på k o n k r e t e sparemuligheder.

3. G e n n e m g a n g af m e n u k o r t e t specielt m e d henblik på: a. b u d på priser, hvis økologiske råvarer b. forslag til "konkurrencedygtige" økologiske retter. c. forslag til en eller flere "specialiteter", som hotellet k u n n e markedsføres på.

kl. 18.30

Skovsgård ligger ca. 5 km vest for Brovst.

Hotellet, ligger på højre h å n d n å r m a n k ø r e r ind i byen fra hovedvejen.

Aftensmad, forskellige småretter m e d m u l i g h e d for e t g o d t måltid også for vegetarer (ta' selv bord).

kl. 21.00

Aften u n d e r h o l d n i n g , evt. K ø b m a n d s g å r d s rockband

Forslag skal være sekretariatet i h å n d 7 dage i forvejen.

Vel mødt!

Kort o m Skovsgård Hotel.

Skovsgård Hotel, e r efter flere års n e d t u r genopstået som et andelsselskab, d e r udover n o r m a l hotelvirksomhed tilbyder beskyttet beskæftigelse for mennesker, d e r ikke kan klare ræset på en n o r m a l arbejdsplads.

Søndag d. 19. marts kl. 08.30

M o r g e n m a d - selvservering

Samtidig arbejdes d e r på at g ø r e hotellet til et levende og aktivt miljø på tværs af g e n e r a t i o n e r og social status, bl.a. til spillested for levende musik.

kl. 10.00

Generalforsamling

kl. 13.00

Frokost

I og omkring hotellet e r d e r e n række a n d r e sociale og kulturelle eksperimenter. Bl.a.: K ø b m a n d s g å r d e n , m e d en række tilbud til psykisk u d v i k l i n g s h æ m m e d e , og d e r e r n e t o p o p r e t t e t en "Råd og d å d - butik", som g e r n e skulle forbinde lokale sociale, kulturelle og praktiske b e h o v m e d nogle af d e menneskelige ressourcer, som samfundet af d e n e n e eller d e n a n d e n g r u n d h a r placeret p å et sidespor.

"Primitiv overnatning" ca. 14 sengepladser, resten på madrasser, på værelser eller i salen. Bad og toiletter på g a n g e n . M e d b r i n g sovepose.

Opfordring Du gode

kan, folk

til at deltage hvis

du

ikke

har

ind

fra

marken

i

Prisen for m a d og overnatning (excl. drikkevarer) bliver 165 kr.

Der laves rejsomkosningsudligning

Generalforsamlingen råd

til at komme

og den

friske

luft.

til Brovst, Måske

ville

ansøge det

LØS i det

om hele

transportmidler. taget

være

en god

Troels idé

går

ud

at udskifte

af bestyrelsen,

og det

bestyrelsesmedlemmer

er

vigtigt, efter

at max

der 3

år.

kommer

nye