Løsnet 39 2004 03

LØS NET

Indkaldelse til årsmøde Monte Cerro eksperimentet Seniorbofællesskaber

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Marts 2004

_________Nr. 39

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm. Omslag: Udsigt ved det ungarnske økosamfund Gyurufu. Foto: Gyurufu.

Layout og DTP: Allan Elm Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 40

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. april 2004

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: -Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr. Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70, Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Den Selvforsynende Landsby, Fyn Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hare Krisna Samfundet, Mørkøv Fri & Fro, Selvbyggerforening NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3

Leder Af Insa Freese

4

Miljørigtigt byggeri ved Herning Af Finn Schou, Yvonne, Tohmsen, Lise Kronbo og Carsten Markussen

5

LØS-aktiviteter i 2003

6

Maharishi Vediske Kursuscenter ved Silkeborg Af Bjarne Landsfeldt

8

Jordens Dag og Rashmi Mayur Af Hildur Jackson

10

Indkaldelse til årsmøde

12

Seniorbofællesskab i Trørød Interview med Jesper Hyldgård af Hildur Jackson

13

Projekt Healende Biotoper Af Dieter Duhm

18

Copenhagen Consensus Bogomtale

19

Kalender

Leder Kære venner i LØS! Hermed indkaldes I til det næste Årsmøde, som igen i år ligger i forbindelse med Jordens Dag, nemlig d. 23-25 april. Økosamfundet Dyssekilde vil gerne huse os. Vi glæder os til et gensyn. Sidst vi holdt årsmøde på Dyssekilde var i 1997!

Temaet for årsmødet er ligeledes besluttet. Grundet efterspørgsel og erfaringerne om vigtigheden af at mestre dette redskab, har vi sat et program op omkring temaet ”Konfliktløsning”. Vi satser på èn eller to store, arbejdende workshops (Vi har lovning på, at der kommer en fra ZEGG-fællesskabet i Tyskland, som kan lede en Forumworkshop), derefter mindre erfarings – og diskussionsoplæg fra forskellige fællesskaber og som afslutning en ”sharing” eller gruppearbejde i mindre grupper.

Forhåbentlig vil det, at opleve andres metoder og dele erfaringer, nederlag og succeser med hinanden, give ny inspiration til dagligdagens situationer rundt omkring.

Derefter kommer afholdelsen af den årlige generalforsamling, og i år er der det særlige, at vi fra nytåret har måttet opsige vores sidste medarbejder på sekretariatet grundet bortfald af fondsstøtte. Vi har stadig et sekretariat, men altså kun en sekretær som ”løsarbejder” - helt bogstaveligt! Det er derfor vigtigt med nye indspark og nye, geniale ideer til hvordan og hvor vi kan søge støttemidler f.eks. gennem nye projekter, og hvordan vi i det hele taget holder liv i vor lille forening også rent socialt. Vi vil derfor gerne bede jer alle lægge hovederne i blød desangående, og desuden overveje, om I ikke skulle have lyst til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Halvdelen af bestyrelsen går på valg hvert år, og vi har en ledig plads under alle omstændigheder, da der kun er 6 bestyrelsesmedlemmer inkl. formanden, hvor vi må have 7. Derudover er der 2 suppleanter. En stor bestyrelse, som til gengæld også er meget mangfoldig og som kan sætte meget i bevægelse, hvis den er aktiv og brænder for foreningen er et stort aktiv. Og så er der jo altid mulighed for at bidrage med sin indsats, selvom man ikke er medlem af bestyrelsen – ikke et ondt ord om det. Al støtte og initiativ modtages med kyshånd.

Med udgangspunkt i den skrabede økonomi kommer den siddende bestyrelse med et forslag til ændringer af kontingentsatser til generalforsamlingen. Disse er godt nok ikke omfattet af vedtægterne, men det er en væsentlig ændring, som vi mener skal op til høring/afstemning, inden den iværksættes. I stedet for blot at forhøje kontingentsatsen foreslår vi en differentiering af samme efter antallet af medlemmer. Lidt mere indviklet men til gengæld mere fair end en generel stigning. Vi håber at få en massiv meningstilkendegivelse angående dette til generalforsamlingen.

Se mere på midtersiderne.

Dette nummer af LØSNET er lidt tyndt, men til gengæld har bestyrelsen besluttet, at dette års temanummer skal handle om spiritualitet og fællesskab. En arbejdstitel kunne være “Det åndelige i fællesskaber”. Hvis I har lyst til at bidrage med artikler til dette nummer hører vi meget gerne fra jer. Vi satser på, at det bliver efterårsnumret (deadline 10 august) eller (afhængig af finansieringsmulighederne) julenumret.

Men først har vi et forår og en sommer foran os. Og vi glæder os meget til at se jer i april!!

F/bestyrelsen i LØS Insa Freese

3

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Miljørigtigt byggeri af institution og boliger i Studsgård ved Herning.

Af Initiativgruppen Studsgård Forsøgssted: Finn Schou, Yvonne Thomsen, Lise Kronbo og Carsten Markussen

Initiativgruppen Studsgård Forsøgssted arbejder med et projekt forslag til en helt ny bydel i Studsgård, syd for Herning, planlagt efter nye sociale og miljømæssige standarder.

ette indebærer blandt andet, at vi gerne ser en døgninstitution for sentudviklede/retarderede voksne, og at de boliger der bygges, skal overholde strenge standarder med hensyn til påvirke miljøet så lidt som muligt.

Vi ønsker at der udarbejdes en masterplan for den fremtidige udvikling i Studsgård, hvor der bliver taget udgangspunkt i de tanker og ideer der er beskrevet i dette brev og den efterfølgende projektskitse.

D

Målet Målet er at Studsgård skal vedblive at fungere som en landsby. På den ene side ønsker vi, at Studsgård bliver lidt større for fortsat at kunne understøtte lands-

byens nuværende funktioner med friskole, biblioteksbus, timedrift med tog, købmand, idrætsforening og andre sociale tiltag, samt være i stand til at skabe nye spændende tiltag. På den anden side ønsker vi ikke at Studsgård skal blive så stor, at de kvaliteter den har i form af nærhed, ”alle kender alle”, og at vi kerer os om hinanden, kort sagt vil vi at landsby-miljøet kan fastholdes. En ny bydel skal være en integreret del af byen, ikke ligge som et isoleret appendiks.

Oplagt område Studsgård er oplagt at flytte til, hvis man vil bo nær landlige omgivelser tæt på Herning. Her er offentlige transport-

Luftfoto af Studsgård. Det ønskede område ligger øverst til højre i billedet. Foto: www.Studsgaard-by.dk

4

LØSNET nr. 39 Februar 2004

midler, gode færdselsforhold, som i løbet af den nærmeste fremtid bliver nærmest helt optimale, for såvel cyklister som bilister og folk der benytter den offentlige transport. Nær ved Messecentret og det nye stadion og med friskole, kirke, gode indkøbsmuligheder og et levende foreningsliv, er Studsgård et oplagt valg at flytte til for aktive og miljøbevidste mennesker. Økonomi Vi satser i første omgang på at byrådet bevilliger penge, så Herning Kommune kan købe et større areal beliggende på hjørnet af Voldsgårdvej og Hvæslundvej, hvoraf en del i kommuneplanen er udpeget som muligt byudvidelses område.

Alternativt vil initiativgruppen gå i gang med at rejse så mange penge som muligt i byen, til erhvervelse af et areal.

Den gamle forsøgsstation omfatter i alt godt 40 ha, hvoraf en del er plantet til med træer. Det optimale vil være at hele arealet erhverves til formålet, men vi må nok erkende at det kun kan lade sig gøre hvis der snarest kan dannes en egentlig forening, hvor en del af medlemmerne er interesseret i at erhverve en grund og bygge et hus og på denne måde tilføre projektet midler i form af interesse, energi, ideer og penge.

Udkast projektforslag for Studsgård Forsøgssted Der ønskes miljørigtigt byggeri, helst bestående af en palet af forskellige boligtyper, hvor der her især tænkes på lejerboliger, andelsboliger, ældreboliger, døgn-institution, parcelhuse, og dobbelthuse, med forskellige grundtyper varierende fra tæt-lav og åben-lav bebyggelse på forholdsvis små grunde, til husmandssteder/jordbrugsparceller på 0,5-1,0 td. land.

Miljørigtigt Det miljørigtige består blandt andet i at følgende krav skal være opfyldt: · Miljøvenlige byggematerialer skal bruges. · Lavt energi forbrug (standard for max antal kwh pr person i husstanden). · Alternative energikilder f.eks. masseovn, brænde/stokerfyr, solvarme, solceller o.lign. Dette indebærer at der ikke skal være tilslutningspligt til fjernvarme-nettet i det nye boligområde, hvis alternativet er mere miljøvenligt.

· Miljørigtig affaldshåndtering, her tænkes bl.a. på komposteringsanlæg og evt. på lokal spildevandsafledning. · Grønne tage med bevoksning af husløg græs etc.

Minimumsstandarder i lokalplanen En stor del af de overordnede miljømæssige standarder kan eventuelt ligge i lokalplanen for området, som en slags minimumsstandarder. Det er imidlertid ikke sådan at initiativgruppen som den ser ud nu, har ambitioner, kompetencer eller viden til at fastlægge betingelserne for byggeri i Studsgård Forsøgssted. Vi vil meget gerne indgå i projektet i udformningsfasen, sammen med de der ønsker at bygge bolig i området.

Grundejerforeningens kompetence Grundejerforeningens bestyrelse skal være i stand til og have kompetence til at vurdere de enkelte projekters bæredygtighed. Hvis de planlagte byggerier ikke lever op til mindstestandarderne, skal bestyrelsen foreslå ændringer, henvise til eksperter på området og i sidste ende godkende eller forkaste enkelte byggeprojekter.

Socialt Vi ønsker en døgninstitution etableret i Studsgård Forsøgssted, en døgninstitution for voksne handicappede, som her kan have rolige omgivelser og som vi mener kan have gavn af byen. Dele af eksisterende bygninger på forsøgsstationen kan eventuelt indgå som værksted for institutionen. Vi mener at det vil til gavn for bydelen, byen og til fremme af projektet at der etableres en sådan døgninstitution.

Der bør være et samlingssted for bydelen, i form af f.eks. bålsted, tingsted, gadekær, kælkebakke og lign. som også til visse lejligheder kan fungere som hele Studsgårds samlingssted f.eks. til Sct. Hans el. lign. Vi foreslår at dette bliver anlagt i landzone umiddelbart udenfor området.

Nærmere oplysninger hos Carsten Markussen, tlf.: 97164432, e-mail: volsgaard@mail.dk

LØSAKTIVITETER 2003 Januar Afholdt bestyrelsesmøde på Baungård ved Vejle.

Deltaget i Øko-nets årsmøde.

Februar Udgivet LØSNET nr. 35.

Møde i uddannelsesgruppen på Væksthøjskolen Djursland – endelig udfærdigelse af kursusprogram.

Marts Deltaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktskonference.

April Årsmøde og generalforsamling i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Maj Udgivet LØSNET nr. 36.

Juni Deltagelse i Folkecentrets Eco-site møde med mere end 100 deltagere med bevilling fra EU. Juli Deltagelse i GEN-Europes Generalforsamling på Centre of Alternative Technology i Wales.

August Flyttet sekretariat.

Udgivet "Økosamfund i Danmark - hvordan drømme bliver til virkelighed" på Morgenstedet på Christiania.

Bestyrelsesmøde på Christiania samt deltagelse i Folkeoptoget for Retten til Forskellighed ved samme lejlighed.

Planlagt afholdelse af 3-ugers kurset ”Velkommen til fremtiden” på Væksthøjskolen – kurset måtte desværre aflyses p.g.a. for få tilmeldinger.

Deltagelse med foredrag om økosamfund på New Wave Vision of the Youth's internationale konference i Kroatien, Dubrovnik om "Creating a Sustainable ExistenceDemonstrating Solutions.

September Evalueringsmøde i uddannelsesgruppen.

Deltagelse i 92 gruppens møder hos DN i Kbh. Besøg på Galgafarm økosamfundsprojekt i Ungarn og oplæg på konference.

Oktober Deltaget med interview i radioens P1-morgen i anledning af den nye bog.

Udgivet LØSNET nr. 37.

November Afholdt bestyrelsesmøde i Hallingebjerg Bestyrelsesmøde i GEN-Europe og deltagelse i Europæisk Social Forum i Paris.

December Udgivet LØSNET nr. 38 om det internationale samarbejde i GEN-Europe og GENInternational.

5

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Maharishi Vediske Kursuscenter ved Silkeborg.

Af Bjarne Landsfeldt

Bygningerne på i alt 1200 kvm. er bygget i overensstemmelse med principperne i Maharishi Sthapatya Veda – den vediske arkitektur (se nærmere i artikel i LØSNET i dec. 2003). ette tilføjer nogle meget markante kvaliteter til husene – de er præget af en dyb stilhed og det er forbundet med stort velvære at opholde sig i husene (billeld 1 og 2).

D

Rum med stengulve har gulvvarme, mens rum med plankegulve har radiatorvarme. Der er installeret centralstøvsugeranlæg, som dækker de 3 hovedhuse.

Alt udvendigt træværk, herunder 450 kvm. overdækket veranda er udført i lærketræ (billed 3).

Tagbeklædningen er udført i græsgrønne glaserede tagsten, i alt 21.000 sten, 64 tons. Der er lavet 36 kviste på tagene. På toppen af tagene sidder et ovenlysvindue på 2 x 2 m, med 1 sektion der kan åbnes. Opvarmningen kommer fra et Reka pille/flisfyr i kombination med en 48 kvm. solfanger og supple-

ment i en brændekedel. Elinstallationen er IHC. Spildevandet renses i et lukket piletræsbed/bassin på 1000 kvm. Overløbet fra bundfældningstanken føres over til fordeling i bunden af pilebeddet.

Indeklima Et uovertruffet indeklima kombineret med den helt fantastiske virkning af den vediske arkitektur har gjort dette byggeri til noget helt unikt i Danmark i dag.

Men ord og beskrivelser er selvfølgelig ikke nok – det der tæller er direkte oplevelse. Så aftal tid til at deltage i en rundvisning mv.: www.globalcountry.dk/mausing. Kursusophold og ophold

Konstruktion Den bærende konstruktion er bindingsværk i 5”, 6” og 8” tømmer. Der er høj sokkel, som giver god plads til en krybekælder, så alle installationer er let tilgængelige og lette at ændre på. Alt murværk er udført i pressede lersten, i alt ca. 250 tons. Husene er isoleret med 500 kbm. papiruld, samt hør i indvendige skillevægge på 1. sal, samt i etageadskillelsen. Der indgår ikke dampspærre noget sted i konstruktionen, men en ideel diffusionsåben konstruktion er skabt.

2 for bare at ’koble af’ og høre lidt mere om den vediske viden er muligt hele året. Går man med byggeplaner er det en rigtig god idé at prøve et par dages ophold i det vediske center for at opleve værdien af arkitektur baseret på fuldstændig viden om naturens funktionsmåde.

1 6

Kursusstedet ligger i et skønt naturområde ca. 10 km nord for Silkeborg.

Grunden er 11 ha. og består af et meget kuperet terræn med skov, skrænter og

LØSNET nr. 39 Februar 2004

dalsænkninger. Haven omkring bygningerne er næsten 8000 kvm. og vil efterhånden blive fyldt med blomster, buske og træer (baggrundsbillede foregående side).

Den Vediske Kalash pryder toppen af tagene – dens specielle og meget smukke form symboliserer mødepunktet mellem himmel og jord. I Mausing er der endvidere sat lys indeni, så de lyser flot om natten. (billede 5) De faste beboeres fællesskab er

4

3 baseret på den fælles udøvelse af de vediske bevidsthedsteknikker; Transcendental Meditation og det videregående TM-Sidhi-program. Formålet er et liv uden stress og træthed – mere energi og overskud, klar tænkning og større kreativitet. Når sind og krop tilføres tilstrækkelig hvile kan mennesket i langt højere grad begynde at anvende sit egentlige potentiale, som dybest set er ubegrænset. Resultatet er at man individuelt kan vokse og udvikle sig hele livet og kollektivt, ud i samfundet, medvirker fællesmeditationerne til en højnelse af landets kollektive bevidsthed.

Herudover er der også etableret et hyggeligt fællesskab om de daglige måltider, som alle fremstilles af friske, økologiske råvarer. Et godt grundlag for optimal vækst i sundhed, velvære og livsglæde. (billede 4) For nærmere oplysninger kontakt: Bjarne Landsfeldt, e-mail:bjarne.landsfeldt@business.tele.dk

7

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Jordens Dag og Rashmi Mayur Af Hildur Jackson

Ideen til at fejre Jordens dag i Danmark fik jeg fra Rashmi Mayur, som hvert år blev inviteret til Los Angeles for at holde talen på Jordens Dag ofte for 30.000 tilhørere. Han så det som en vigtig festdag - og en anledning til at gøre opmærksom på, at Jorden har behov for vores omsorg. LØS fejrer nu Jordens Dag for tredje gang.

Vi synes det er en ide, der passer rigtig godt til økosamfundene og deres formål.

Om Rashmi Mayur Rashmi Mayur var leder af IISF (International Institute for Sustainable Future, www.iisfb.org) i Mumbai Indien og var mange gange på besøg i Danmark og deltog i økosamfundenes liv. Hans kærlighed til jordkloden var enorm. I en film jeg lavede med ham erklærede han, at formålet med hans liv var at bevare 3 billioner års af arternes udvikling her på jordkloden og at forstå hvorfor vi var her på kloden. Det var ikke bare en

Rashmi i Økosamfundet Dyssekilde i Torup under Det Sociale Topmøde i 1993. I Hanne Lykkebergs dome med Hanne og Ross Foto: Hildur Jackson

talemåde. Det drev og bestemte ham i alt hvad han gjorde. Han brændte for at forbedre forholdene på jorden. Han elskede dyr og planter og led med dem når de blev udryddet. Og han identificerede sig med befolkningerne på den sydlige halvkugle, som ofte lever fattige og uværdige liv. Den 10 februar forlod han jorden. 10 minutter før sin død sagde han: ”Nu dør jeg”.

Talsmand for sydlige NGO´ere Jeg talte med ham flere gange op til topmødet i Johannesborg i 2002 - 10 år

Rasmi Mayur var en af hovedtalerne i Miljøministeriet ved uddelingen af præmierne for prisopgaven om “Det 21 århundredes bæredygtige bosætning”, som i 1996 blev udskrevet af LØS sammen med Gaia Trust og 5 ministerier. Foto: Hildur Jackson.

efter Rio, hvor han var med til at definere Agenda 21. Han var blevet valgt af den sydlige halvkugles NGO'ere i FN til at være deres talsmand på konferencen, og regnede med at skulle holde 28 foredrag. Han sendte mig sit manuskript som er en slags overordnet vision for, hvad vi bør gøre på jordkloden. ( Hvis du vil se den kan jeg sende den elektronisk.

Blot send mig din e-mail). Heri sammentænker han de store globale problemer: Ødelæggelse af naturen, den sydlige havkugles fattigdom, sygdomme som AIDS og malaria, den vestlige verdens åndelige fattigdom og materialisme, terrorisme og oprustning. Han havde en dyb forståelse af sammenhængene. Han hjalp 280 - ja, tohundred-og-firs NGO'er fra den sydlige halvkugle med at blive tilmeldt . Det er ikke så let, da man skal være anerkendt af FN. Hvem i "u-landene" har råd til det? Og så brugte han alle sine kontakter i FN til utrætteligt at prøve at standse den krig han allerede da kunne se nærme sig. Jeg kunne mærke i telefonen, at han var meget stresset og bad ham lade være med at tage til konferencen. Selvfølgelig uden held. Den første dag faldt han om med en blodprop i hjernen.

Genoptræning I 4 måneder lå han bevidstløs i respirator på hospitalet i Sydafrika mens hans søster sad ved hans side uafbrudt. Efter

8

LØSNET nr. 39 Februar 2004

det måtte han igennem en årelang, sej og langsommelig genoptræning. Indere har jo ikke sygeforsikring, så det var hans bror og søster der måtte træde til.

For 2 uger siden kom en e-mail med glade nyheder: Nu var han ved at være sig selv igen, han kunne gå og talen var ved at være o.k. For 10 dage siden fortalte han sin søster, at han kunne huske de 4 måneder i bevidstløs tilstand. Han befandt sig i en anden verden. Og han fortalte om hvor smuk jorden havde set ud derfra og at der specielt var 7 lysende stjerner. Nu var han ikke bange for at skulle dø. Hun optog det hele på bånd.

Nu vil han, er jeg sikker på, arbejde videre fra hvor han er, med at hjælpe os.

Økosamfunds undervisningsmøde på Fjordvang i 1998: Rashmi. Foto: Hildur Jackson Og vi kan ære hans indsats ved at fejre Jordens Dag. Og ved at fortsætte med udviklingen af økosamfund. Økosamfund som vigtigt globalt initiativ Rashmi så økosamfundene som et vigtigt globalt initiativ og gav det sin fulde opbakning. Han opfattede dem som en model for, hvordan man kunne løse de globale problemer. Hans kærlighed til

den sydlige verdens landsbyer, hvor den sociale struktur stadig er intakt, var stor. 70% af befolkningen bor der stadig i landsbyer, men de trues af urbaniseringen og globaliseringen. Han forsøgte selv at starte en modernisering af landsbyer i Indien , at genopbygge økologiske landsbyer efter jordskælv og forsøgte at skaffe jord til et "Living and Learning Center" i form af et økosamfund uden for Mumbai. Men det lykkedes ikke, da han samtidig skulle skaffe penge til sit institut (med 34 ansatte, den største databank på den sydlige halvkugle, se www.iisf.org) og sine mange rejser.

About IISF International Institute for Sustainable Future (IISF), a non-profit independent research training and educational institute, is one of the leading global organizations committed to the creation of a sustainable world order. Formerly, the Urban Development Institute (UDI) set up by the Government of India in collaboration with the United Nations in 1974, it is one of the pioneering institutions to bring environmental concerns to the fore. The institute is registered with the NGO / DPI and ECOSOC (Economic and Social Council) of the United Nations as the Global Futures Network (GFN).

Objectives and Activities: The main objective of the institute is to bring education and awareness about the critical issues related with environment and ecology of the planet and in formulating solutions so as to create a sustainable future. The institute conducts research, training, planning, besides advising governments, international organizations, and corporations in the field of environment, urban planning, ecological architecture and design, industrial safety, disaster management, sustainable energy, organic agriculture, and global ecology.

With its focus on brining sustainability to developing countries in Africa, Asia and Latin America, it has worked in more than 32 countries in the last 15 years, on varied projects such as food development in Mexico, waste recycling in Malaysia, appropriate technology development in Sri Lanka, sustainable energy development in Kenya, water planning and IT in Ghana, environment and epidemiology programs in Bangladesh and population programs in Egypt, besides innumerable projects in India, US, Germany, Japan and Russia.

Læs mere på. www.iisf.org

9

LØS-årsmøde og og generalforsamlin

Ideernes By - Økosamfundet Dyssekilde har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. Økosamfund Solen” Også i år ligger årsmødet tæt op ad Jordens Dag, som måske med tiden kan udvikle sig til en økosam Når vi spørger vore fællesskabsmedlemmer hvad de kan bruge LØS til, giver de tit udtryk for, at det er og som netværksorganisation for nye fællesskaber. Men de savner sommetider noget for de etablerede fliktseminar. Vi får besøg af Ina fællesskabet ZEGG i Tyskland, som har forstand på de dele, og hele lø Program (forbehold for ændringer, følg med i evt. ændringer på vor hjemmeside) Fredag d. 23. april Kl. 19.00-21.30: Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende!

Lørdag d. 24 april Kl. 8.00-9.00 Morgenmad Kl. 9.00-10.00 Indcheckning for nye Kl. 10.00-12.00 Velkomst og oplæg til dagen om konfliktløsning. Første session.

Kl. 12.00-13.00 Frokost og rundvisning Kl. 13.00-15.00 Anden session Kl. 15.30-18.00 Tredie session, opsamling Kl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften.

Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur og Ross Jackson.

21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!).

Søndag d. 25. april Kl. 8.00-10.00 Morgenmad Kl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til vedtægterne (se særskilt ramme) Kl. 13.00 Frokost og afrejse.

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2004.

Jeg tilmelder mig: ___Hele weekenden ___Kun lørdag ___Kun Søndag (generalforsamlingen) Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år Jeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by) Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by) Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt: Kr. 200 for individuelt medlemsskab, hvoraf kr. 50,- er en gave til LØS. Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ..............., hvoraf kr.

50 er gave til LØS. Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab, hvoraf kr. 50 er gave til LØS. Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet på check.

10

Praktiske oplysninger Tilmelding til: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, tlf.: 87546020, fax: 87546021, e-mail: los@pip.dknet.dk senest tirsdag d. 20. april.

Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antal børn u/12 år; hvilke dage du tilmelder dig til, om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra), eller om du ønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresseliste og de sidste oplysninger.

Indkvartering bliver på madras i fælleshus og evt. hos private i Dyssekilde. Medbring: liggeunderlag/sovepose/sengetøj, festtøj.

Vi forsøger at arrangere børnepasning/-aktiviteter for de, der har behov herfor. Ring evt. og hør nærmere. Økonomi: Hele arrangementet koster kr. 300,- incl. alle måltider. Børn under 12 år ½ pris. Deltagelse i selve generalforsamlingen søndag er gratis.

Fredag aften (kaffe/kage) koster kr.

25,- Lørdagen incl. festmiddag og fest koster kr.

250,og morgenmad/frokost søndag koster kr.

25,-

Baggrundsfoto: Omslaget fra Leif Hierwagens nye bog om Dyssekilde: Ideernes By

ing, med temaet “Konfliktløsning”

undet, som fortsat udvider med nye spændende huse og den nye bageri/butik/cafe/klinik “Under

samfundsfestdag. et er godt at vi er der, og at vi gør et godt stykke arbejde især for udbredelsen af økosamfundstanken rede fællesskaber. Det har vi i år taget konsekvensen af, og afholder under årsmødet derfor et konle lørdagen vil stå i konfliktløsningens tegn.

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 25. april 2004.

1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

10)Valg af revisor 11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest d.

25. marts 2004. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 18. april 2004. Der er foreløbig indkommet følgende forslag til punkter og vedtægtsændringer: Bestyrelsen foreslår følgende ændring: “§ 5 : Generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt inden 31 maj. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse enten i foreningens medlemsblad eller i en af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med 2 måneders varsel. Udsendelsen kan foregå via e-mail”. foreslås ændret til (ændring med kursiv): “§ 5 : Generalforsamling: .... i en af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med 1 måneds varsel. Udsendelsen kan foregå via e-mail”.

Begrundelse: Det ønskes at LØSNET udkommer kvartalsvis. Årets sidste nr. udkommer i december og første nr. er i øjeblikket nødt til at udkomme allerede i februar, for at få årsmødeindkaldelsen med, med 2 måneders varsel. Hvis varslet ændres til 1 mdr. kan bladet udkomme kvartalsvis og der bliver bedre tid til at finde et sted til årsmøde osv.

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlemmer: - Fællesskaber op til 20 medlemmer: 500 kr - - " mellem 20 og 50 medl.: 800 kr - - " over 50 medl.: 1200 kr Til gengæld får de et antal blade efter eget ønske (fast).

Det foreslås desuden at antallet af stemmer ved generalforsamlingen gradueres således: - Fællesskaber op til 20 medlemmer: 2 stemmer - - " mellem 20 og 50 medl.: 3 stemmer og - - " over 50 medl.: 4 stemmer - eller alternativt 3, 5 og 7 (for at give fællesskaberne større fordel end enkeltmedlemmerne).

Det foreslås at enkeltmedlemmer i fællesskaber fortsat har stemmeret.

Endelig foreslås det, at virksomheder udenfor fællesskaber betaler 1200 kr. i medlemskab, da beløbet må antages at være fradragsberettiget.

11

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Seniorbofællesskab i Trørød Hildur Jackson interviewer Jesper Hyldgård, der er tæt på at flytte ind i Trørødlund sammen med sin kone Kirsten

Der bygges i disse år en række “ollekoller”, seniorbofællesskaber i Danmark. Vi har ikke tidligere haft dem med i LØS's arbejde, men synes at de hører med.

Hildur Jackson har været ude at se på et i nærheden af hvor hun bor og talt med en af initiativtagerne, Jesper Hyldgård, som hun tidligere har arbejdet sammen med i mange år om at lave lokalt beboerhus, da hun boede i Gl Holte.

slutningen af 1990'erne havde foreningen SØLLERØD SENIORBOFÆLLESSKAB ca. 200 medlemmer, som var interesseret i at danne bofællesskaber i kommunen. Villaerne var blevet for store og man ønskede nogle mindre huse og fællesskab og tryghed.

I

12

Man fandt et gammelt bevaringsværdigt hus med en 10,000 m2 stor grund i Trørød, og 12 medlemmer besluttede sig til at slå til og købte grund og hus. Den 8. maj 2001 var der stiftende generalforsamling i foreningen Trørød Seniorbo.

Trørødlund Seniorfællesskabet omfatter 19 rækkehuse placeret smukt på grunden og så det gamle stråtækte lyserøde hus med anneks, som skal være fælleshus.

Husene er alle færdige nu. Træhusene er malet sorte. Grundene skriger på planter, men det kommer så snart foråret gør det muligt.

Forskellige husstørrelser Der er forskellige husstørrelser og dermed priser. De er indrettet forskelligt alt efter ejerens ønsker. Husene vender alle ud til et åbent areal i midten. Måske skal det være legeplads for alle børnebørnene?

Arkitektkonkurence Man måtte give 18 mil for arealet, det vil sige ca. 1 mil kr. for hvert hus, men så er fælleshuset også inkluderet. Og så taler vi også om et fællesskab tæt på en dejlig bøgeskov og kort fra en badestrand i Søllerød kommune. Man lavede en arkitektkonkurrence med 3 arkitekter.

Der var heldigvis fuld enighed om hvilket projekt der skulle vælges. Det første entreprenørselskab gik fallit. Det betyder alt i alt, at husene er blevet ret dyre. Derfor er nu kun 9 af de 19 huse solgt i dag. Og man skal nu til at starte forfra med at skabe sammenhold og visioner for fællesskabet. Det må så komme efterhånden.

Hvad et seniorbofællesskab?

Hver kommune kan lave sine egne regler for fællesskaber. Ved at lave et fællesskab for ældre har man fået lov at bygge mere per m2 end man ellers kunne. Reglen er at mindst en person i huset skal være fyldt halvtreds.

Bestyrelsen skal godkende de nye købere. Hvis man vil bo sammen med sine børn og børnebørn kan det altså ikke lade sig gøre. En af beboerne udtalte, at de hellere ville have noget mere aldersintegreret, men så var det blevet for dyrt. Kommunen har været meget positiv, da det er deres første byggeri af den art.

Hvad er et seniorbofællesskab Seniorbofællesskaber bliver mere og mere populære. Boformen tiltrækker mange fordi den tilbyder et trygt boligmiljø, og et socialt fællesskab, som man kun sjældent finder i parcelhuskvarterer eller udlejningsejendomme. Typisk bygger og indretter man en række mindre, meget praktiske - og hyggelige! - boliger, hvor dét at bo godt indbefatter mere end blot dét at bo. Nemlig de mange ekstra muligheder som fællesskabet kan rumme. En forudsætning for et godt seniorbofællesskab er, at der bliver skabt et stærkt socialtfundament for bofællesskabet hvis det sociale ikke fungerer, fungerer bofællesskabet heller ikke. Boligtrivsel i Centrum har lang erfaring i den sociale forberedelse, og anbefaler at man forbereder sig godt inden en flytning. Et seniorbofællesskab er selvstændige boliger med stuer, køkken og bad samt et antal fælleslokaler. Det kan oprettes som almen- andel- eller ejerboliger.

Vil du vide mere om processen med at oprette et seniorbofællesskab, har Boligtrivsel i Centrum udgivet bøger om emnet. BiC har medvirket ved oprettelsen af mere end 50 bofællesskaber. Se mere på www.boligtrivsel.dk

LØSNET nr. 39 Februar 2004

ØKOLOGISKE OG MELLEMMENNESKELIGE STRUKTURER TIL HEALING AF LIVET PÅ PLANETEN JORDEN. Projekt Healende Biotoper og eksperimentet ”Monte Cerro” Dette er en ganske let forkortet udgave af ovennævnte (engelske) papir, som kan rekvireres i kopi fra sekretariatet. Oversat og forkortet af Allan Elm. Vi beklager hvis oversættelsen lader noget tilbage at ønske, idet originalen er oversat først til engelsk og derefter til dansk.

I sidste nummer bragte vi et par artikler om Dieter Duhm fra ZEGG/Tamera fællesskaberne. Gruppen omkring ham vil starte et epokegørende forskningsprojekt op, som vi gerne vil dele med læserne.

Første del herunder og resten i næste nr.

Del 1: Projektoverblik Menneskehedens udvikling synes at være på vej ind i en blindgyde; en som vi ikke kan komme ud af ved traditionelle midler.

FN, NGO-grupper og utallige fredsprojekter er både vigtige og uundværlige. Det kan imidlertid ikke forlede os fra den kendsgerning, at der næsten ikke eksisterer nogle globalt orienterede positivt orienterede mål mere. Under de givne omstændigheder er et overbevisende perspektiv for en uvoldelig samboen af pla-netens beboere ikke længere synlig.

Nødvendigheden af nye centre For at skabe bedre forudsætninger er det nødvendigt, at der kan opstå centre i hvilke der kan spejles og udvikles en voldsfri samboen mellem mennesket og dets medskabninger.

Projektet Healende Biotoper er at skabe sådanne centre.

Projektet består af udvikling af internationale og så vidt muligt autonome fællesskabsmæssige organismer i hvilke livsomstændighederne for en voldsfri fremtid udforskes og udføres i praksis. Det er resultatet af mange års forskning i Tyskland, Schweiz og Portugal, hvor forskellige grupper har arbejdet på et koncept, som kan påvirke den verdensomspændende globalisering af vold med nye tanker frem mod

en verdensomspændende globalisering af fred. Under dette forløb er der knyttet tætte forbindelser med grupper i Colombia, Indien, Kroatien og især med Israel og Palæstina.

Biosfære 2 De nye centre defineres som ”healende biotoper” eller ”freds landsbyer”. Den første har været under udvikling i nogle år nu i fremtidsværkstedet Tamere i Portugal.

Den næste er planlagt til at være i Israel/Palestina. Det som skal udvikles i disse centre er en slags ”Biosfære 2”, men ikke længere som et lukket økosystem som i Arizona, men et nyt levende system, som har mulighed for at forbinde sig med menneskehedens levende områder og med naturen, socio-sfæren og biosfæren på en voldsfri måde, og at skabe de nødvendige indre (sociale, menneskelige, spirituelle) forudsætninger for dette i menneskelig fællesskaber.

Monte Cerro Eksperimentet ”Monte Cerro” skal foregå med 200 deltagere på den 134 ha store healende biotop I i Tamerea fra den 1. maj 2006 og frem. ”Monte Cerro” er det portugisiske og foreløbige navn på området, hvor eksperimentet vil foregå. De 200 deltagere i eksperimentet vil leve sammen, arbejde sammen og tænke sammen i 3 år

Inden for disse rammer er det planen, at eksperimentet ”Monte Cerro” skal foregå med 200 deltagere på den 134 ha store healende biotop I i Tamerea fra den 1. maj 2006 og frem. ”Monte Cerro” er det portugisiske og foreløbige navn på området hvor eksperimentet vil foregå. De 200 deltagere i eksperimentet vil leve sammen, arbejde sammen og tænke sammen i 3 år.

Mulighederne for menneskers sam-leven og sam-leven mellem menneske og natur vil blive udforsket. Derigennem vil alle spørgsmål om sam-boen – social organisering, kønsroller, økologi, etik osv. blive ud-

forsket på nye måder. Det handler om spørgsmålet: Hvordan skaber vi virkelige livsstrukturer uden frygt og vold? Under hvilke omstændigheder kan en menneskelig kultur af solidaritet fremstå? Er der muligheder for nye løsninger for de centrale områder som kærlighed, seksualitet og parforhold? Hvordan opstår tillid? Hvordan opstår lykke? Hvordan fremkommer en ny integration af menneskets verden ind i livets højere ordner og skabelse?

Initiativet I starten havde initiativgruppen i området i Tamera ingen overlevelsesmæssig infrastruktur – hverken vand, elektricitet eller boliger. Initiativgruppen har bevidst valgt de mest simple livsomstændigheder mhp. at udvikle nye løsningsmodeller ud fra denne basale situation. I dag lever omkring 80 mennesker i området og de vil forberede eksperimentets nødvendige infrastruktur. Der er behov for eksperter inden for områder som teknologi (vand, information, energiforsyning), økologi, arkitektur, medicin, workshops og administration. Yderligere er finansielle støtte til forberedelsen nødvendig. Derfor planlægges en non-profit fond i Schweiz.

Grundtanker Projektet rummer følgende grundlæggende tanker: Først og fremmest: Den ydre (økonomiske, militære) vold, som i dag udøves mod naturen, folk og biosfæren, er forbundet med en indre (sjælelig og sindsmæssig/spiri-

13

LØSNET nr. 39 Februar 2004

tuel) tæring og tab af det menneskelige livs rødder på jorden. Den økologiske og den psykologiske/ spirituelle destruktion er to sider af det samme generelle problem: Kun ved at kikke på dem samtidig kan de forstås og løses rigtigt.

For det andet: De menneskelige problemer som følger af denne destruktion, er konsekvensen af en kollektiv civilisationssygdom, og kan derfor ikke løses på det individuelle niveau alene. ”Terapien” forudsætter oprettelse af nye humane og økologiske livssystemer.

For det tredje: Et fredsprojekt kan kun virke med så meget fred udenfor, som det har nået i dets egne menneskelige indre. Derfor hører det ydre arbejde til det indre arbejde, forstået som selv-forandring i alle deltagerne.

For det fjerde: Indre healing kræver healing i kærlighedsområdet, for der ligger de største skader (se senere) For det femte: Det nødvendige helingsarbejde kræver et omfattende samarbejde mellem de menneskelig væsener og alle væsner i naturen og en ny indplacering af det menneskelige samfund i livets højere orden og skabelse.

Sammen med alt liv på jorden er menneskeheden en del af et holistisk system. Helheden virker i alle detaljer og vice versa: Hvad der sker i én del, har en virkning på helheden. Denne effekt kan være minimal, men tiltager med den betydningen, som den lokale forandring har for helheden.

disse rødder. Gennem hele den kapitalistiske "kolonisation" (Edward Goldsmith) og dens følger, mister milliarder af mennesker deres indre og ydre forankring, deres basale menneskelige værdier, deres hjem, deres tillid og deres oplevelse af mening med livet. Den økologiske og militære ødelæggelse, som finder sted uden for os, og som er uafvendeligt forbundet med den kapitalistiske kolonisation, korresponderer med en umålelig elendighed inden i os.

Derfor må der etableres nye sociale organismer, hvor disse retningslinier for en voldsfri fremtid tages i betragtning og indarbejdes i praksis. Dette er ikke et privat projekt, men et menneskehedens projekt. Eksperimentet ”Monte Cerro” er et skridt på vejen mod realiseringen af dette.

Del II: Globale aspekter Projektet rummer globale aspekter på to måder: For det første: Gennem den økonomiske globalisering er menneskeheden blevet løsrevet fra dens forankring. Sådanne forankringer er eller var: Den jord man le-vede på og af, livet i stammen eller den store familie, organiske samfundsorganismer, i stor udstrækningselvstændig økonomi, det at være indføjet/indlejret i naturen og skabelsen, at føle sig hjemme i beskyttelsen af et overordnet hele. Denne naturlige forankring spejles i et indre værdisystem af sandhed, tillid, sammenhold, gensidig støtte, gæstfrihed, at hjælpe sin nabo, at drage omsorg for det naturlige miljø.

Splittelsen af værdisystemet Dette naturlige værdisystem er blevet splittet af den historiske ødelæggelse af

14

Den epidemiagtige tiltagen af kriminalitet, narkoafhængighed, alkoholisme, vold, depression og psykosomatiske sygdomme hører også til her. Set i denne sammenhæng forklarer også vor tids krige, udført med en epidemisk myrden og destruktion også sig selv. Det er indlysende, at menneskeheden er nødt til at finde nye måder at leve på, for at afslutte denne epoke af terror.

Denne globale synsmåde resulterer automatisk i den absolutte nødvendighed af, at opbygge nye samfundsorganismer (community organisms) i hvilke indbyggerne kan genopdage deres naturlige værdier og

ressourcer på et nyt niveau. I de Healende Biotoper opbygges sådanne samfundsorganismer som modeller. På den måde bliver ingen gamle systemer kopieret, men nye udviklet.

Udelukkelse For det andet: Med den "nye verdensorden" som er tilsigtet af globaliseringen, med varernes frie transport og elektroniske identitetskort, såkaldte frihandelsområder og nedbrydningen af alle lokale økonomier etc., bliver en tiltagende del af jordens population udelukket fra vareforsyningen.

Det drejer sig f.eks. om de oprindelige folkeslag, de fattige, de arbejdsløse, de som ikke ejer jord, de syge, de som er i opposition, frihedskæmpere, sandhedssøgere, autonome tænkere og upopulære opfindere osv). Herved vil der opstå et særligt globalt vakuum i takt med, at en del af jordens befolkning dropper ud af det økonomiske system, og de vil have behov for nye muligheder for overleve. Her kunne de Healende Biotoper også vise hen til en mulig løsning. Det der skal opbygges, er nye samfundsorganismer, som er uafhængige af banker, multinationale eller stater, og med en hovedsagelig selvstændig forsyning på alle vitale områder. Det er på en vis måde en "tilbagevenden" til lokale økonomiske systemer, som er baseret på fællesskab, men i sammenhæng med ny teknologi og nye sociale strukturer, inklusive et nyt forhold mellem kønnene (se senere) Del og helhed: Holistiske systemer Hvordan kan lokale grupper resultere i en global effekt? Hvordan kan betingelserne i en strukturel fred, som skabes i få områder, have en virkning på hele jorden?

Svaret er et resultat af betingelserne i holistiske (alt omfattende) systemer. Sammen med alt liv på jorden er menneskeheden en del af et holistisk system. Helheden virker i alle detaljer og vice versa: Hvad der sker i én del, har en virkning på helheden.

Denne effekt kan være minimal, men tiltager med den betydningen, som den lokale forandring har for helheden. I tilfælde af høj betydning (significance) udvikler der sig i helheden en proces, som kan beskrives med begrebet "resonans", "iteration" og "morfo-genetisk feltopbygning". Dette er den afgørende proces for globaliseringen af

LØSNET nr. 39 Februar 2004

fred (jeg beskriver dette i flere detaljer i min bog "The Sacred Matrix").

Sansynlighedsfelter Når en informationsbid, som er tilstrækkelig kompleks, tilstrækkelig vigtig og tilstrækkelig kompatibel med helheden, kommer ind i en organisme vil denne information have en effekt på alle celler. Når en informationsbid indføres i jordens "informationskrop", som er vigtig for en voldsfri samboen af alle væsner, går jordens mentale/spirituelle lag (noosfæren) over i et sandsynlighedsfelt for fremkomsten af lignende livsformer mange steder på jorden. Det der er afgørende for sådanne fredsprojekters succes, er ikke hvor store og stærke de er (sammenlignet med det eksi-sterende voldsapparat) men hvor omfattende og komplekse de er; hvor mange elementer af livet de kombinerer og forener i sig selv på en positiv måde.

I evolutionens feltopbygning er det ikke "den stærkestes lov" men "det mere omfattendes” succes, der gælder. Hvis det var anderledes, ville ingen ny udvikling have haft mulighed for at foregå, for de begynder alle som små og ubetydelige (Teilhard de Chardin).

Det centrale spørgsmål I denne sammenhæng kan vi formulere det centrale forskningsspørgsmål for de healende Biotoper således: Hvilke sociale, økologiske, økonomiske og spirituelle forudsætninger skulle realiseres, som - på basis af det nuværende evolutionsstade vil være den generelle information, der vil være nødvendig for at et planetart helingsarbejde kan starte?

Hovedproblemet Hovedproblemet ligger ikke i spørgsmålet om hvorvidt disse centre kan blive globalt effektive, men hvorvidt vi er i stand til virkelig at skabe dem. De kan kun blive

Forestil dig at verdensånden kommer til en gruppe på 200 mennesker og giver dem følgende opgave: "I skal finde ud af under hvilke omstændigheder jorden kan heales. Dertil har I jeres sind/ånd, jeres krop, jeres evner til at kommunikere og menneskehedens opsamlede viden til jeres rådighed. Først må I finde ud af hvordan i selv kan leve sammen på en voldsfri, healende måde, også med de øvrige væsner i naturen. Begynd forfra og brug al jeres intelligens, al jeres viden og evner, jeres sammenbragte styrker, intuition og visioner for at finde en fælles vej. succesfulde, hvis de når den "universelle" grund, som de deler med helheden. Den universelle grund er den usårlige basis som er fælles for alle menneskelige væsner,

deres fælles kilde og medgift, den guddommelige kerne. Den viser sig selv i muligheden for sandhed, for kærlighed og for accept af livets højere ordner. Samfund begynder at være globalt effektive, når de har fundet den dimension i menneskehedens væv, i hvilken alle beboere på jorden er forbundene med hinanden.

Adskillelse heles På dette grundlag vil fragmenter af liv, som har været adskilte så længe vil løbe sammen og forene sig: Mand og kvinde, menneske og menneske, seksualitet og sind/ånd, Eros og Agape, menneske og natur, menneske og Gud. Her bliver den nødvendige spirituelle dimension i det

fremtidige healende arbejde indlysende.

Healing er tilbagekomsten fra uddrivelsen, det er negationen af den oprindelige smerte, som bestod i adskillelsen.

Del III: Monte Cerro eksperimentet.

Vi begynder med at lave et tankeeksperiment: Forestil dig at verdensånden kommer til en gruppe på 200 mennesker og giver dem følgende opgave: "I skal finde ud af under hvilke omstændigheder jorden kan heales. Dertil har I jeres sind/ånd, jeres krop, jeres evner til at kommunikere og menneskehedens opsamlede viden til jeres rådighed. Først må I finde ud af hvordan i selv kan leve sammen på en voldsfri, healende måde, også med de øvrige væsner i naturen. Begynd forfra og brug al jeres intelligens, al jeres viden og evner, jeres sammenbragte styrker, intuition og visioner for at finde en fælles vej. Verden lidelse, inklusive jeres egen, er forårsaget af mennesker, derfor kan det også heales af mennesker. Jeg vil give jer tre år til dette forskningsprojekt. Åben jeres sind/ånd for mit nærvær, for jeg vil hjælpe jer, når i har brug for hjælp.

Jeg ønsker jer meget mod og udforskningsglæde i jeres arbejde".

Ikke tabula rasa Faktisk planlægger vi at gøre denne historie til virkelighed. Mange mennesker, som føler det apokalyptiske tryk af vor tid, er nu klar til at samarbejde om et projekt af denne størrelse. Vi vil ikke begynde med en "tabula rasa" (ren tavle), da eksperimentet har været forberedt i mere end 25 år. Derigennem har en gruppe erfarende arbejdsgruppeledere vist sig: Sabine Lichtenfels (medgrundlægger af det generelle projekt), Rainer Ehrenpreis, PaulGisler, Barbara Kovats, Roland Luder, Gabrielle Brüggmann, Oskar Eckmann og andre. De vil fortsætte med at med-skabe dette projekt og lave en yderligere detaljeret projektdeklaration for de individuelle arbejdsom-

15

LØSNET nr. 39 Februar 2004

råder.

Ydermere har Tamere kørt en fredsskole i 4 år hvor hovedsagelig unge mennesker forberedes på deres opgaver og professioner i det kommende fredsarbejde. Uddannelsen består af teoretiske fag, træning i håndværk, rejser af historiskrelevans og sommetider arbejde i kriseområder (Disse aktiviteter er beskrevet i detaljer i det sidste nummer af projekt magasinet "IGFMagazine") Infrastruktur At være i stand til at huse 200 mennesker i 3 år (også i den våde årstid) kræver en solid infrastruktur: beboelse, sanitet, samlingssteder, energiforsyning, vandforsyning etc. Yderligere kræver den modelkarakter, som eksperimentet har, en i hovedsagen autonom forsyning af fødevarer, drikkevand og energi. Da fremtidige Healende Biotoper må frigøre sig fra afhængigheden af de store forsynings- og økonomiske systemer, er en optimal selvforsyning ikke kun en økologisk, men også et etisk krav. Vi må igen selv vide, hvor den mad vi spiser, kommer fra. Gradvis gælder dette også for andre forbrugsområder.

Monte Cerro eksperimentet har 134 ha. dårlig jord til rådighed, som skal gøres til en frugtbar biotop. Gennem erfaringer med permakultur (Holzer, Fukuoka etc.), med kommunikation med planter (Findhorn, Dorothy McLean), med fredshaver (Eike Braunroth), med aqua-kultur og vand-healing (Schauberger og andre) med solar teknologi (Kleinwäachter og andre) med energi-arbejde og geomantri (Pogacnik og andre) vil der opstå nye økologiske begreber, som har en betydning, der rækker langt ud over lokale interesser. Jord og vegetation i hele regionen har et presserende behov for en omfattende biologisk og geomantrisk healing. Vi leder efter inspirerede eksperter, som er i stand til at udvikle passende tekniske begreber inden for gavebrug, jordbehandling og landskabsdesign. Det ville være godt hvis de kunne begynde deres arbejde allerede før eksperimentets start.

Et nyt forhold til naturen og alle med-skabninger.

I samarbejdet med naturen vil Albert Schweitzers principper anvendes: Lydhørhed over for naturen og respekt for alle medskabninger. Dette indbefatter et levende system, som forholder sig til naturen og også giver plads til dyrene, når de søger kontakt med mennesker. Dette gælder ikke kun for hvad der allerede er accepteret som domesticerede dyr, men også for dyr som

16

mus, rotter, fugle og frøer. De har en vigtig plads i skabningen. Til de Healende Biotopers mål hører en anderledes samliv med naturens levende væsner generelt, og også en voldsfri holdning til såkaldte skadedyr. De er alle en del af den store familie, vi kalder livet. Naturvæsnerne (Devaerne) følger en mental/spirituel retning, som er bestemt til at samarbejde med mennesker. Mennesker og dyr udgør et planetarisk samfund. I skabelsens hellige matrix er de ikke bestemte for krig, men for samarbejde og med-udvikling. Vi arbejder ikke kun for vor egen overlevelse, vi arbejder for en model af en voldsfri, bæredygtig økologi i harmoni med de love, der gælder for livet i biosfæren.

Grundlæggende forskning: Virkelighedens struktur Parallel med det praktiske projekt vil der være en afdeling for grundlæggende forskning i det (planlagte) universitet: EnTil de Healende Biotopers mål hører en anderledes samliv med naturens levende væsner generelt, og også en voldsfri holdning til såkaldte skadedyr. De er alle en del af den store familie, vi kalder livet.

ergiforskning (muligheden for at bruge "fri" kosmisk energi etc.). Udforskning af stoffet (hvad er stof/materien egentlig?) vand-forskning, forskning i flow (Alfred Wakeman, Theodor Schwenk og Victor Shauberger), svingning og resonans, livsforsking. Det levendes funktionelle og strukturelle logik. Et andet begreb for kraft. Effektiviteten af kraftfelter.

Fænomenet "synkronicitet" af mentale/spirituelle og materielle hændelser. Principper for spirituel tiltrækning.

Ikke-materiel energi og informationscykler.

Harmoniforskning. Effekten af toner på livsprocesser. Betydningen af æg-formen etc. Grundlæggende udforskning som er målrettet teknologisk og økologisk fornyelse, men med tiltagende forbindelse med bevidsthedsudforskningen, da det ultimativt er mentale/spirituelle kræfter, som styrer den materielle verden. Grundlaget for virkelighedens struktur er en mental/spirituel matrix. Derfor er healende arbejde, som retter sig mod en forandring af vort materielle miljø, altid også arbejde med den mentale/spirituelle matrix.

Tilhørende dette er ikke mindst mentale/spirituelle områder, som forskning i bøn, meditation, etik, visionsarbejde osv.)

Kunst.

Projektets kulturelle liv omfatter alle former for kunstnerisk arbejde: Maling, musik, dans, teater, sten-placering og skulptur til healing af landskabet, landskabsdesign i forskellige former. Det hand-ler blandt andet om genopdagelsen af designprincipper, som er at finde i Skabelsen selv, såsom ikke-intentionel handling med høj præcision og succes, anstrengelsesløs koncentration og legende forholden sig til vanskeligheder (Wu-wei og Mo-chi-chu i Taoismen). Kunst i denne forståelse er anvendelse af autonome skabelsesprocesser i bevidst udformning; på denne måde tilnærmer det sig den originale sammenhæng mellem kunst og kult.

Gennem fælles handlinger og ritualer med humor skabes glæde og kreative energier.

Kunstnerisk handlen som dokumenteret f.eks. i vor kunstbog "Die Wäscheleine" (The Washing Line) tilhører den kommende kulturs healende processer. Etablering af en kunsthus som kunstgalleri og teater rum, af "open air" atelier, og en særlig bygning ("futuroskob") til opførelse af futuristiske teaterstykker er planlagt.

Yderligere arbejdsområder (Omkring udformningen af den humane infra-struktur og udviklingen af forskellige arbejdsområder vil yderligere projekt deklarationer blive udsendt. Herunder er kun de mest vigtige områder omtalt, for hvilke der er brug for yderligere medarbejdere og specialister).

Workshops, håndværk og teknologi, opbygning af et ungdomsområde, ungdomsskole, børns opvækst, gæsteområde, hesteprojekt, håndværk, butik, healing, politisk og menneskeligt netværksarbejde, mediekontor, computer, kongresser og events, køkken, ernæring etc. administration, økonomi, økologi… Alt dette kan kun i det lange løb blive succesfuldt på basis af et stabilt samfund, som fungerer i det menneskelige område. Med denne udtalelse er vi nået frem til fællesskabet - et af kerneområderne i projektet, som ikke kan beskrives i nogle få linier. Vi kan ikke nå de bedste mål, hvis vi ikke er i stand til, at

LØSNET nr. 39 Februar 2004

grundlægge velfungerende fællesskaber med evnen til at overleve. Den økologiske humanisme har behov for en ny social struktur. Med hensyn til menneskelige samleven er overraskende erfaringer indsamlet gennem projektets historie, som har fået os til at tænke dybere over fællesskabsopbygning og mellemmenneskelig solidaritet.

Derfor omtaler jeg dem i sidste afsnit. For at fællesskaber i vor tid kan fungere, er der behov for bl.a. et nyt begreb for sameksistens af kønnene og en ny opfattelse af kærlighed. Også dette vil jeg kikke nærmer på i sidste afsnit.

giver mening for unge ud?

-Hvordan kan en sund udvikling for børnene sættes i værk?

-Hvad er sund ernæring?

-Hvordan kan kildevand og drikkevand vitaliseres?

-Hvordan kan det fælles forbrug begrænses til det lokale, uden at man synker ned på et huleboerniveau?

-Hvordan opbygges et genbrugssystem med maksimalt brug af affald ("Naturen kender ikke til affald")?

-Hvordan er det muligt at arbejde koncentreret i lang tid uden at blive træt?

-Hvad består en spirituelt livspraksis af, som udspringer af personlige erfaringer?

-Hvordan kan et levende netværk organiseres?

-Hvordan kan en fælles vibration af ro og glæde skabes i forhold til de enorme opgaver?

Spørgsmål omkring projektet: 200 mennesker forventes at lære hvordan man harmonisk kan leve og arbejde sammen. Ydermere vil de samarbejde om de store historiske og menneskelige emner, som optager vor tid.

Det bliver et lille modelsamfund, hvor de grundlæggende spørgsmål må genstilles uden at læne sig op ad præfabrikerede svar: -Hvor meget lederskab behøver et samfund af denne størrelse?

-Hvordan kan en effektiv koordinering af de forskellige arbejdsområder sikres?

-Hvordan er den sunde relation mellem individets frie rum og fællesska- Tameras gæstehus. Foto: Tamera bets behov?

-Gennem hvilke livs- og arbejdsformer vækkes individernes højeste potentialer?

Vi regner ikke med at alle disse -Hvad er det, der gør et menneske ved- spørgsmål vil blive besvarede, for vi varende lykkeligt? befinder os i et univers, som er i proces. Vi -Hvordan kan konflikter løses? tror dog, at hvis vi gør et godt stykke ar-Hvordan kan vanskelighederne i forholdet bejde, vil retningen for overbevisende løsmellem kønnene løses? ninger udkrystalliseres. Det handler om at -Hvordan kan andre væsner i naturen blive finde nye veje i sam-eksistensen i den involveret i fredsarbejde? menneskelige biotop. Veje, hvor den men-Hvordan ser et forhold til de dyr ud, som neskelige orden kan genforbinde sig selv holder til i vore huse og haver uden at med livets og skabelsens orden. være inviterede, fordi de søger menneskenes nærhed (fugle, mus, rotter, Det spirituelle anker Al jordisk liv er vævet ind i det kosmiske frøer, slanger - såkaldte skadedyr")?

-Hvordan er det muligt at kommunikere liv. Der er ikke nogen egentlig adskillelse mellem denne verden og den næste, med naturvæsner (Devaer)?

-Hvordan ser uddannelsesprogrammer, som mellem jordisk og kosmisk, materiel og

mental/spirituelt. Den opgave der skal løses, kunne ikke løses, hvis en guddommelige hjælp ikke kom til os fra verdenshelet. På den ene side er det de selvhealende kræfter, som ligger i alle områder af livet, der må stimuleres på den rigtige måde, for at den kan nå sit mål. På den anden side er det de spontane kraftfelter, som altid bliver aktive, når ny udvikling er i samklang med helheden.

Et grundlæggende mål for projektet, er at komme i et vedvarende sam-arbejde med "Den Hellige Matrix". Det er skabelsens kraft, der som et grundlæggende mønster af "indfoldet orden" (David Bohm), er grundlaget for alle livsformer og som regulerer deres relation.

Spirituelt fokus Projektets spirituelle fokus er ikke rettet mod det næste liv, men mod den fysiske, sensuelle jordiske verden. Deltagerne vil derfor genopdage de feminine kilder, som har været undertrykte i tusinder af år, og integrere dem i deres fremtidige arbejde Derfor den store betydning af områder som kærlighed, seksualitet og kønnenes nye roller (se sidste afsnit).

Et spirituelt fundament En særlig "Ashram" har været under udvikling i 2 år nu, og er et sted, hvor samarbejdet mellem skabelsens kræfter kan læres. Alle projektets deltagere har mulighed for at praktisere deres spirituelle øvelser eller retreats i dette rum.

Opbygningen af funktionelle fremtidige samfund vil ikke længere være mulige uden opbygningen af en solid spirituel fundering. En ny kultur træder frem ved genforbindelsen med livets og universets guddommelige love. Der er afgjort mange veje til dette mål, men der er måske kun en nøgle til at åbne porten: Genopdagelsen af TILLID.

17

LØSNET nr. 39 Februar 2004

Copenhagen Consensus En kommentar af Hildur Jackson “Copenhagen Consensus sætter fokus på verdens vigtigste udfordringer fra klimaændring og epidemier til korruption og underernæring. Hvordan kan man sikre en bedre prioritering af indsatsen over for verdens store problemer? Det er det væsentlige spørgsmål, som Copenhagen Consensus sætter på dagsordenen. Målet er at bidrage til et gennemtænkt og samlet grundlag for globale beslutninger og dermed til bedre levevilkår for verdens befolkning. Det er en krævende dagsorden og et omfattende projekt, som munder ud i et møde i København d. 24.-28. maj 2004. Målet med mødet er at nå frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store udfordringer. Copenhagen Consensus-mødet samler ni af verdens førende økonomiske eksperter, hvoraf fire er nobelpristagere. De ni eksperter vil på mødet tage udgangspunkt i en liste over 10 store globale udfordringer. 10 anerkendte økonomer udarbejder op til mødet videnskabelige artikler om de 10 udfordringer. Disse artikler anvendes som beslutningsgrundlag for prioriteringen. Copenhagen Consensus er arrangeret af Institut for Miljøvurdering”.

Danmark er ovenstående initiativ på vej med at definere verdens 10 største problemer og skaffe konsensus om, hvordan man skal løse dem. Det er Bjørn Lomborgs fortjeneste med hans globale konference i Maj. Selv Clinton har sagt ja til at komme. Det har skabt mange konflikter indtil nu, men det virker rigtigt på mig, ikke at skille miljøproblemer fra andre globale problemer. Vi har brug for et helhedssyn. Men projektet går ikke vidt nok. Det begrænser sig til økonomer og de vigtigste problemer er defineret på forhånd. Måske skulle man lave et alternativt forløb og starte helt på en frisk.

I min familie prøvede Ross, jeg og mine to sønner sammen at definere de 20 største problemer. Det var let nok. Prøv selv med familie og venner. Det er en rigtig spændende oplevelse. I stedet for diskussion får man en dialog. Sæt så tal på de 10 største. Sammenlign først de 3 største problemer.

Det blev hurtigt klart, at nogle af problemerne helt klart oplevedes som årsager og andre som virkninger. TV burde få hele Danmark til at deltage i denne prioritering. Det kunne være en spændende proces.

For mig var materialisme og mangel på lokalsamfund, hvor folk sammen direkte sætter en fælles dagsorden, i forbindelse med det neoliberale økonomiske system, hovedbegrundelsen for hvorfor vi er havnet, hvor vi er. Global ulighed, terrorisme, oprustning, overforbrug af ressourcer ser jeg som afledet af disse. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, da jeg jo har arbejdet for økosamfundet i så mange år.

Yderligere oplysninger om konferencen, der afholdes 24-28 maj 2004: www.imv.dk

I

Nye bøger er er et yndigt land er beretningen om Danmarks naturs skæbne gennem de sidste 200 år. Hvordan har vi behandlet vort lands natur, hvilke værdier har vi sat over styr, og hvad har vi vundet. Hvordan står det til med naturens mangfoldighed anno 2003? Er det korrekt, at Danmarks natur aldrig har haft det ringere end i dag?

D

Der er et yndigt land anlægger en række tankevækkende vinkler på spørgsmålet om naturens forvaltning, samtidig med at bogen peger på den forarmelse, som har været prisen for verdens mest intensivt dyrkede landbrug - og som den dag i dag betales af den almindelige skatteborger i form af tilskud til

18

landbruget.

Som modvægt fremhæver bogen dog også de vellykkede projekter, hvor naturen i disse år genskabes.

Der er et yndigt land påpeger, at natur i dag er kultur, og kultur skabes af mennesker. Deri ligger mulighederne - og nødvendigheden.

"Det svundne er ingen drøm," hedder det i bogen, "men skabelonen for en strålende fremtid." Men hvem skal forme denne fremtid?

Kjeld Hansen: Der er et yndigt land ISBN 87-12-04026-6 Gads Forlag 2003

k År 2004

a l

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tvog radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm 19-22 februar: BioFach 2004 Messe. Arrangør: Nürnberg Messe GmbH. The world's biggest trade fair for organic food and natural products.www.biofach.de 28-29 februar: Økologisk Landsforenings generalforsamling 2004. Arrangør: Økologisk Landsforening (www.okoland.dk) 19. Marts: Foreningen Dansk Byøkologi afholder generalforsamling i Århus. Nærmere oplysninger: www.dcue.dk 26-28 marts: Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Nærmere oplysninger hos Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 33315694, e-mail: vestergror@dk-online.dk 17-25 april: Halmbygge workshop med Steen Møller. Kom og vær med til at bygge et 39 m2 snegleformet gæstehus på Møn i april 2004. Huset er med bærende rundtømmer, lerpudsede halmvægge og ålegræs isoleret tag. Steen Møller, kendt fra Frilands udsendelser i DR, er underviser på et 8-dages workshop forløb. Vi bliver mellem 15-20 personer der har interesse i at afprøve byggeformen gennem at lære teknikkerne fra en erfaren selvbygger. Sted: 10.000 m2 naturgrund på Møn, Udbyvej 11, Udby, tre kilometer fra Stege.

Læs mere på http://www.dr.dk/friland/undersider/kalender/annoncer/040417_halmbyggeri_kursus_steen.htm 24-25 april: LØS afholder årsmøde og generalforsamling. www.løs.dk 24-25. april: DanMijø - Miljømesse. Hent ny viden på Danmarks største miljømesse. Arrangør: Messecenter Herning.

e n d e r

9. maj: Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Kursus over 72 timer, internat på Båring Højskole. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 33315694, e-mail: vestergror@dk-online.dk 24-28. maj: Copenhagen Consensus - Today's challenge - Tomorrow's opportunity Copenhagen Consensus sætter fokus på verdens vigtigste udfordringer fra klimaændring og epidemier til korruption og underernæring.

Hvordan kan man sikre en bedre prioritering af indsatsen over for verdens store problemer? Det er det væsentlige spørgsmål, som Copenhagen Consensus sætter på dagsordenen. Målet er at bidrage til et gennemtænkt og samlet grundlag for globale beslutninger og dermed til bedre levevilkår for verdens befolkning. Det er en krævende dagsorden og et omfattende projekt, som munder ud i et møde i København d. 24.-28. maj 2004.

Arrangør: Institut for miljøvurdering. www.imv.dk 9-11 juni: Aalborg +10 Konference will be the opportunity to look back over 10 years of local sustainability action, to evaluate and to monitor progress and obstacles, to set new targets for strategies and action and to continue the successful partnership between European networks of local authorities, European local authorities and the European Commission, culminating in the participation of over 2,000 local authorities in the Campaign to date. E-mail: aalborgplus10@akkc.dk Telefon 99 35 55 33. www.aalborgplus10.dk 10-24. juli: Klods Hans Karavanen 2004 Årets karavane går til Vejleområdet / Østjylland. Et inspirationstogt for at finde og fortælle videre om mangfoldige perspektivrige bud på en mere frodig og fredelig fremtid.En vandring af glemte stier gennem underskoven i samfundets periferi.Et fællesskab, der vokser frem af oplevelser, samtaler og fælles gøremål. Arrangør: Klods Hans Karavanen, www.klodshanskaravanen.dk 11-18 juli: Dette års generalforsamling i GEN-Europe er planlagt til d. 1118 juli i fællesskabet ZEGG i Tyskland. Selve generalforsamlingen starter om morgenen torsdag d. 1517. Alle medlemmer er meget velkomne! Husk at gennem dit LØS-medlemsskab er du medlem af GEN-Europe!

18-22 juli: Complementary Currencies in Europe - Their Importance for the Economy, Regional Development and the Employment. In the Catholic Social Institute, Bad Honnef ( near Bonn ). Regional and local economic structures have developed with their own complementary currencies in many parts of Europe. The emergence of alternative currencies at ever-shorter intervals gives an impressive documentation of the dynamic with which independent economic subsystems come into being.

The goal of the conference is to gain an overview of the complementary currencies that already exist and of their origin, to discuss their meaning for future economic development in the regions and to clarify their role in the overall economy and the social security networks. Arr.: Agnieszka Komoch, Conference Manager, Tel: +49 5764 93040 Fax: +49 5764 93042 31 juli - 28 aug.

Halmhus kursus på Vestjyllands højskole. 2 14-dages kurser, hvor vi opfører et 80 m2 dansehus. Med muslingeskaller i gulvet, halm i væggene, ler i... det hele.

Inspiration, ekskursion, foredrag, hænderne i pløret, økomad i maven, fester, gæster og stort orkester! Fokus på egne projekter/idéer som man lyster. Vel mødt på Vestjyllands højskole, Caroline Meyer White. Hjemmeside: www.sommerkursus.dk/halmhus Kontakt højskolen : tlf 96 75 37 77 16-17 november Stor økologikongres. Nærmere oplysninger: E-mail: info@okologi-kongres.dk Telefon: 87 40 50 00 www.okologi-kongres.dk/

Hvad kan lille jeg gøre for at bringe fred til verden? Jeg er bestemt magtesløs. Hvilken vægt har vel min stemme?

Hør hvad en fabel har at sige: "Fortæl mig", sagde spætten til duen, "Hvormeget vejer et snefnug?"

"Så godt som ingen ting" sagde duen.

"Så lad mig fortælle dig en mirakuløs historie" sagde spætten.

"Jeg sad på en fyretræsgren tæt ved stammen, da det begyndte at sne. Ikke en rasende snestorm, åh nej, men som i en drøm, stille og så let, så let. Da jeg ikke havde andet at gøre, besluttede jeg at tælle de snefnug, som faldt på grenen og nålene på "min" gren, og som slog sig ned der.

Det blev til præcis tre millioner, syv hundrede og enogfyrre tusinde ni hundrede og to og halvtreds.

Og da det tre millioner, syv hundrede og enogfyrre tusinde ni hundrede og tre og halvtredssindstyvende snefnug faldt - som vejede så godt som ingenting - knækkede grenen".

Derpå fløj skaden sin vej.

Duen, som var ekspert i sådanne sager lige siden Noah´s dage, tænkte over dette en tid. Så sagde den til sig selv: "Måske er der bare brug for yderligere én persons stemme for at bringe fred til verden".

Derpå fløj duen sin vej.