Løsnet 35 2003 02

Page 1

Indre Tantra Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone når himlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indre og ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk i selvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skulle gerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både i selvet og på kloden. Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor alt sjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres i overordnede cykliske forløb. Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening. Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stof kan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere. Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang række besværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres over på de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Det infantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes. Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, det tilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet, fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det til Afrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinanden og for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikke at se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør det samme. Overser og fornægter helheden, hævder delen. Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er, som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farlige kemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, der er bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere. Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og genbruge affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodens mennesker forstår dette i det store og i det ydre. Jes Berthelsen

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Februar 2003

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August Bundmøde og Borgerløn Konfliktløsning i Auroville, 2. del

nr. 35


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.