Løsnet 31 2002 02

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Februar 2002

Referat af Lev og Lær uddannelsesmøde i Hertha.

Årsmøde og Jordens dag på Munksøgård Fællesskaber i proces

nr. 31

I n d h o l d LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Allan Elm Omslagsbilleder: Forside: Påfugl på Hesbjerg Foto: Patrizia F. Thomsen Bagside: Vinterklædt stupa på Hesbjerg. Foto: Patrizia F. Thomsen Layout og DTP: Allan Elm Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som email til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 32 er 15. april. 2002.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: susanna@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er føgende:

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Båring Højskole Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, Jystrup NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

3

Leder Af Allan Elm

4

Lev og Lær-uddannelsesmødet d. 2. februar 2002 Af Troels Dilling-Hansen

5

Årsberetning 2001 Af Susanna Maxen

9

Landsby 2000 Af Susanna Maxen

10

DR-Friland Fra hjemmesiden

12

S.E.L.V. - Spiritual Ecological Living Village Af Heather Smith

13

Skovdalen, Nørre-Snede Af Søren Raffnsøe

14

Nyt fra Andelssamfundet i Hjortshøj Af Lis Ellemann

15

Boligforeningen Vedaparken Af Bente Østergaard

15

Kort nyt fra Snabegård Af Lydia Sørensen

16

LØS årsmøde og Jordens Dag

18

Det uheldige Thy Af Preben Maegaard

20

Den selvforsynende landsby Af Karsten Petersen

21

Nybyggerne.dk Af Michael Meiner

21

Møllegården - anno 2002 Af Line Arnved

22

Petersgård i Dronninglund Af Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo,Elsie og Kris

23

Bæredygtige Samfund i Nordsjælland Af Tommy von Pein

24

Kender I “Vi hjælper hinanden netværket?”

Af Henrik Busk

24

Anmeldelse: Den Grønne Hat Af Claus Hedegaard Sørensen

26

Den lille prinsesse - et eventyr uden slutning Af Line Arnved

27

For de højeste Af André Nordlys Thomsen

28

Lokal valuta i Fristaden Christiania Af Ditlev Nissen

30

Boligseminar i Landstingssalen

31

Kalender

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 3

LØSNET Februar 2002

Leder På trods af, at de politiske vinde ændrer sig, viser der sig nye muligheder...

Af Allan Elm, sekretær er er sket meget siden sidste blad i januar. Det mest vidtgående er måske regeringsskiftet og den efterfølgende nedlæggelse af “overflødige råd, nævn og kommissioner”.

Herunder fjernelse af bidrag til en række uafhængige grønne organisationer og virksomheder - bl.a. Grøn Information, Naturrådet, Den Grønne Jobpulje, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og ikke mindst Den Grønne Fond. Følgerne af nedlæggelsen af sidstnævnte for LØS er endnu uafklarede.

I værste fald betyder det en 50% reduktion i sekretariatet fra sommeren 2003. Emnet vil nok komme op på årsmødet i april…

D

han opfordrer kommuner og amter til at komme med ideer til, hvordan systemgrænser og regelbyrokrati kan nedbrydes. ”Regeringen vil være meget lydhør over for forslag, der tilsigter at skabe større kommunalt beslutningsrum og giver plads til løsninger, herunder pilotprojekter og forsøgsordninger, der imødekommer den enkelte kommunes behov”.

Dette brev kunne åbne op for nye

Lukningerne var også hovedtemaet på Øko-net´s årsmøde i januar, hvor en række organisationer, foreninger og politikere diskuterede konsekvenserne af regeringens (aktuelle og forventede) politik på miljøområdet. Hovedkonklusionen blev, at vi ikke skal forvente store visioner og moralske og solidariske overvejelser omkring miljøet fra regeringens side. I stedet skal vi blive langt mere konkrete og lokale i vort miljøarbejde. Hvis vi skal (gen-)vinde befolkningens en- Munksøgård, fælleshuset under opbygning gagement og opbakning omkring de (Foto: Red.) ”grønne” organisationer, således at vi muligheder for etablering af Økologiske kan sætte ”magt” bag vore krav, må vi Eksperimentelle Zoner. Bl.a. Landdisforklare os, så det er forståeligt og gøre trikternes Fællesråd (www.landdistrikdet i vort nærmiljø. Regeringen giver terne.dk) tolker brevet som et grønt lys os hvad vi kræver, hvis vi kan sætte til at påbegynde oprettelse af, hvad de trumf på. kalder for udviklingszoner - noget der ligger meget tæt på vort begreb ØkoloIntet er dog så skidt at det ikke er godt giske Eksperimentelle Zoner. LDF er for noget. Indenrigsministeren har ud- paraplyorganisation for en række store sendt et såkaldt “frihedsbrev” til amter organisationer og foreninger med inog kommuner (kan læses på følgende teresse i landdistrikterne. LDF har udarweb-adresse: http://www.inm.dk/in- bejdet en vision for landdistrikterne år dex.asp?d=1062&n=0&o=3&s=4), hvor 2020, som rummer mange spændende

elementer (kan læses på www.landdistrikterne.dk./visionen/vision.htm ) Og så over til dette nummer af LØSNET. Uddannelsestemaet, som har fyldt så meget siden sidste årsmøde, fortsætter med at konkretisere sig. På mødet for uddannelsesinteresserede økosamfundsrepræsentanter d. 2. februar i Hertha Levefællesskab præsenterede LØS en vision om en treårig uddannelse. På mødet diskuterede vi bl.a. formål med uddannelsen og fik indsamlet en oversigt over, hvad der findes af kurser o.lign. i vore medlemsfællesskaber, og vi fik lavet et spændende fremtidsværksted, som en gruppe arbejder videre med.

Men ellers er hovedtemaet i dette nummer ”Fællesskaber i proces”. Der er livstegn fra mange spændende små og store projekter, både de, der er ved at konkretisere sig, de der søger deltagere og fra de store og etablerede.

Vi indbyder jer traditionen tro til årsmødet, som i år ligger lidt senere end normalt. Der bliver lagt op til et spændende program på Munksøgård, som venligt har tilbudt at huse os. Årsmødet bliver i år kombineret med introduktionen af en ny spændende økosamfundstradition, nemlig Jordens Dag. Her kommer til at ske mange spændende ting. Se midtersiderne.

“Sådan vil vi bo”- samarbejdet slutter sit projekt af med et seminar i Landstingssalen på Christiansborg om finansiering af økologiske boliger d.

12. april. Læs programmet bagerst i bladet.

Om finansiering af økologiske boliger i fremtiden kan foregå med alternativ valuta, står foreløbig hen i det uvisse, men Christiania har taget et første skridt med deres 1 LØN. Rigtig god læselyst.

3

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 4

LØSNET Februar 2002

Lev og Lær-uddannelsesmødet den 2. Februar 2002 27 mennesker var samlet fra økosamfund over hele landet for at påbegynde realiseringen af Lev- og Lær-uddannelser. Vi præsenterer her et referat fra mødet. Vi vil fortsætte den påbegyndte gode dialog ude på nettet, hvor du er velkommen til at deltage.

afsluttende med en kort gennemgang af Findhorns otte uddannelsesmoduler.

Oplægget til denne konkrete Lev og Lær-uddannelse henter i strukturen inspiration fra Kaospilot-uddannelsen.

Idéen er at skabe en treårig uddannelse, hvor første år er en grundskole, andet år en slags rejsende skole til udenlandske økosamfund/ øko-projekter, afsluttende med tredje års projektopgave rettet ud i samfundet.

Grundskolen Grundskolens idé er, at man udgår fra en central skole i et økosamfund, hvorfra man i løbet af året kommer rundt til 4 andre uddannelsescentre i andre økosamfund, således at man praktisk og teoretisk kommer rundt om alle de moduler, som beskrives i curriculummet på bagsiden af LØSNET 29. Uddannelsen er holografisk, både i struktur

en smagsprøve på et fælles billede af et uddannelsesprogram, begyndte vi helt ved begyndelsen med en gruppediskussion om formålet med denne nye uddannelse.

De fire nedsatte arbejdsgrupper var præget af almindeligt kaos med meget forskellige diskussioner og til tider svært opnåelige enigheder. Jeg har prøvet at sammensætte gruppernes fremlæggelser:

1.

Personlige, spirituelle formål og kompetencer: Det hele menneske skal leve og lære et var med fryd, at vi lørdag den - et helt og opmærksomt liv 2. Februar kunne lukke op for - et liv i balance mellem tanker, Staldbygningen på Hertha Levefølelser og kroppen fællesskab, som dannede rammen om - et liv i balance mellem teori og dette indledende møde om det frempraksis, mellem det logiske og mutidige samarbejde mellem økosamfunsiske, mellem det iagttagende og dene om at skabe nogle Lærdet kreative, mellem det at og Lev-uddannelser. Hele 27 give og at modtage mennesker dukkede op, så det sande liv og den store dejlige varmestue magiske liv og erkende og remed tændt masseovn var alisere genialitet fuld. et spirituelt menneskesyn og selvrefleksion Der var repræsentanter alle aspekter af et fra mange økosamfund, bæredygtigt liv på jorden og Svanholm, Andelssamfundet en bedre fremtid på det fyHjortshøj, Vrads Sande, siske, psykiske, sociale og Tigerens rede (tidl. Munach), spirituelle plan, ved at erkMeilgaard, Væksthøjskolen, ende på egen krop Hesbjerg, Økologiske helbredelse og healIgangsættere, Landsby ing 2000, Boform 2000 og Ny- På uddannelsesmødet blev der afsat tid til både en inspiat blive iværksætter, byggerne. Desværre man- rerende rundvisning, bl.a. i Foreningen til Biodynamisk projektmager, konsulent med glende mange store økosam- Forsknings laboratorie... (Foto: Troels Dilling-Hansen) selvvalgt speciale fund som Munksøgård, Økosamfundet Dyssekilde, Udgården, og indhold på den måde, at dels har Desuden diskussion om spiritualitetens Tovstrup Mark, Nordvestjysk Folkecen- hvert uddannelsessted ansvaret for plads i uddannelsen, hvor de fleste ter for vedvarende Energi (de var dog hver sin del af helheden, dels afspejles mente, det var vigtigt, hvor nogle undskyldt, da de desværre sidder midt i helheden i de enkelte moduler, og dels mente, det var dårligt, og hvor nogle at miste alle deres statstilskud). afspejler det praktiske og det teo- mente, at spiritualitet ikke skulle have retiske hinanden. Oplægget kan man en selvstændig pladsering, men være LØS-oplæg læse i sin fulde længde på vores en del af hele uddannelsen.

Vi startede med en præsentation af et hjemmeside. konkret uddannelsesforslag fra LØS´s 2. Økologiske kompetencer: uddannelsesudvalg, som består af Line Formål At leve og lære Arnved, Insa Freese og undertegnede, Efter oplægget, som blot skulle være - at genoprette naturen overalt på Af Troels Dilling-Hansen

D

4

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 5

LØSNET Februar 2002

kloden - at genoprette kontakten med naturen og vores egen indre natur - at genoprette vildskaben i naturen og i os selv

Spørgsmål til afklaring Formålsdiskussionen stillede nogle vigtige spørgsmål, som skal afklares 1. Skelne mellem -Generelle kvalifikationer, højskoleagtig uddannelse eller almen uddannelse, f.eks. HF for unge og ældre og –Rent faglig uddannelse, der kræver mere tid og fordybelse (landbrughåndværker, osv.) Altså enten noget der ligger før eller efter den egentlige uddannelse, der giver et perspektiv/udgangspunkt for ens faglighed. Uanset hvilken er der efterspørgsel efter den form for uddannelse i dag hos de unge (se på antallet af gæster) 2. Hvem er modtagergruppen ?

3. Diskussion om spiritualitetens plads i uddannelsen, hvor de fleste mente, det var vigtigt, hvor nogle mente, det var dårligt, og hvor nogle mente, at spiritualitet ikke skulle have en selvstændig pladsering, men være en del af hele uddannelsen.

nelserne et skridt nærmere realisering.

Hovedopgaven for gruppen er, at sætte gang i en netdiskussion, hvor alle kan deltage, samle denne diskussion til et mere fælles billede og fremsætte et konkret forslag, som næste stormøde kan indkaldes på basis af.

3.

Sociale, samfundsmæssige At leve og lære - nok praktisk og teoretisk viden til at Derefter lavede vi efter forslag fra kunne skabe og lære at skabe Niels Bandholm et fremtidsværksted, bæredygtige bosætninger og genomhandlende vores resurser, visioner oprette naturen overalt på kloden. og realisering.

At ruste folk til at skabe selvberoende samfund, hvor levestDer viste sig jo at være rigtig mange eder og arbejdspladser er integrressourcer, både indenfor vore egne erede steder med plads til eksperirækker, men jo endnu flere i vores menter og mangfoldighed og soliumiddelbare nærhed. Der er ingen tvivl daritet, lokalt og globalt. Første om, at vi har kapacitet til dette tiltag. skridt er at få en dyb kontakt med Vi skal bare blive enige om et fælles Naturen og Selvet (Ydre og Indre grundlag, et fælles billede, og her var natur) for at opnå den beslutder i visionsfasen jo enighed om at vi somhed, vedvarenhed og viden til at ønsker paradis på jord, også indenfor blive en pioner indenfor dette felt. uddannelser. Vidensbyer, der spejler - dynamisk bæredygtigt samspil med universet i hverdagen. Realiseringsjorden, andre væsener og mennesker fasen åbenbarede både et ønske om en og med vores egen åndelige essens egentlig uddannelse og om tillægsud- Iværksætterliv og organisering dannelser til eksisterende uddannelser - mødeformer i forskellige økosampå forskelligt niveau. Derudover fund, kommunikation og ønskede Agnieszka fra GENudveksling af erfaringer Europe et samarbejde - socialøkologi og konflikomkring denne uddannelse, tløsning, samarbejde og som i hendes vision også ”loving life” gerne rummer en Cand.mag.

- organisering og fondsanog Ph.D-mulighed. Referater søgninger fra disse tre seancer kan ses - at kunne arbejde med på vores hjemmeside. fremtids- og dialogværksteder Vi siger tak til alle jer, der - lokalisering, lokal ommedvirkede til at gøre denne sætning, lokal økonomi dag inspirerende og spæn- at række ud over dende. Vi synes, vi er nået et økosamfund skridt videre, og vi vil opfor- at skabe alliancer med dre alle til at deltage aktivt universiteter og lære- ... og til et besøg i Hertha´s traditionelle og velforsynede på vores netdiskussion om anstalter uddannelsen. Hvad for en Lev lørdagscafé. (Begge fotos: Troels Dilling-Hansen) - at være katalysator for og lær- uddannelse ville en større problemstilling tænde dig? Har du selv Godt med lidt frokost, en gåtur og resurser? Og hvordan mere konkret 4.

Integrale, holografiske Herthacafé forestiller du dig det realiseret?

At leve og lære Efter en god pause, hvor vi fik lidt mad - den ubrudte cirkel og en rundvisning på Hertha sluttende Hvis du vil med på mailinglisten mailer - at skabe en holografisk skole og i Lørdagscaféens kaffe- og kageorgie, du til rolf@gaia.org og beder om at pædagogik var vi atter klar til en ny runde om blive tilmeldt lev og lær mailinglisten.

- at skabe vidensbyer, der spejler uni- eftermiddagen. verset i hverdagen - at det lokale er globalt, det globale Der blev dog først nedsat en gruppe er lokalt på 9 mennesker, der fik til opgave at bringe arbejdet med Lev og Lær-uddan-

5

40770-indmad.qxd27-02-0211:47Side6

LØSNET Februar 2002

Årsberetning 2001 Et alsidigt år i LØS i uddannelsens tegn.

Af Susanna Maxen, formand for LØS estyrelsen har i år bestået af: Susanna Maxen formand (Landsby 2000), Line Arnved (Møllegården), Insa Freese (Meilgård Slot), Mikkel Strange (Munksøgård), Vibeke Konoy (Landsby2000), Yngve Christensen (Landsby 2000), Karen Svensson (Gaia Villages), Dorthe de la Cour (Christiania), Birgit Løvgren (Fjordvang), Hildur Jackson, (suppleant) (GEN), Heather Smith (suppleant) (S.E.L.V.), samt Carin Sigga Clausen (suppleant) (Økosamfundet Dyssekilde).

B

Foreningen tæller lige nu 51 fællesskaber samt ca. 360 enkeltpersoner.

Sekretariatet Sekretariatet ligger stadig i Herta Levefællesskab. Det styres til daglig af vor 2 meget effektive og uundværlige sekretærer Allan Elm og Troels Dilling-Hansen.

Derudover har vi i år fået en ekstra hjælp i Jesper Andersen, der er ansat som revalidend og som overgår til flexjob.

Bestyrelsesmøder Vi har i årets løb afholdt 5 bestyrelsesmøder. På Munksøgård, Vårst Vestervang, i Sættedammen, i Andelssamfundet i Hjortshøj og i Landsby 2000 Bestyrelsesmøderne strækker sig over et døgn – fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag.

Foreningsbladet LØS-NET er som sædvanlig udkommet med 4 numre i løbet af året. 4 numre, som vi kan være meget stolte af.

Specielt bør selvfølgelig det flotte temanummer om uddannelse fremhæves, specielt i betragtning af, at sekretariatet selv står for layout og opsætning.

$

Efter generalforsamlingen 2000 var vel overstået, gik det for alvor op for mig, hvad jeg havde sagt ja til, nemlig at være formand for en stor forening med en masse medlemmer, 2 sekretærer, en masse igangværende aktiviteter og et i mine øjne enormt budget. – Så det var med stor ydmyghed jeg gik til opgaven.

100 mill. kr. til økosamfund Allerede på årsmødet indledtes et arbejde omkring et forslag til regeringen om 100 mill. til oprettelsen af 20 økosamfundseksperimenter. Det blev udformet som et høringssvar på regeringens udspil til en bæredygtighedsstrategi for Danmark, og blev til et flot hæfte (kan downloades fra hjemmesiden), som blev sendt til samtlige folketingsmedlemmer, samt til de forskellige ministerier, med opfordring til et møde mellem de relevante ministre og os. Det blev ikke til nogen møder, men nogle skriftlige, mest positive tilbagemeldinger på vores forslag. Først på efteråret blev vi kontaktet af Enhedslisten, som bad os om at lave en kortere formulering af vores forslag, hvor vi skulle beskrive hvordan vi ville anvende midlerne, hvis vi fik f.eks. 20 mill. kr., så ville de tage det med til finanslovsforhandlingerne.

Det gjorde vi så, men desværre blev der så udskrevet valg og så røg de finanslovsforhandlinger.

Vi har ikke droppet at få regeringen i tale omkring ideerne, men har måske ikke lige så store forventninger som tidligere, men opgive gør vi ikke.

Bæredygtighedsstrategi I det hele taget har der været gjort meget ud af arbejdet omkring regeringens bæredygtighedsstrategi. Vi har som forening skrevet under på Økonets forslag til regeringen (”Danmarksdeklarationen”) med LØS´s forslag til ændringer, og derudover har vi selv i foreningen stået for 4 møder om bæredygtighedsstrategien rundt omkring i landet.

Sådan vil vi bo Sådan vil vi bo–projektet, som har kørt i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi, Landsforeningen Økologisk Byggeri og Grøn Innovation har i samarbejde med AOF gennemført meget vellykkede og velbesøgte kursusrækker både på Sjælland og i Jylland, og i det kommende år gentages det som et AOF kursus i København og en AOF foredragsrække i Århus (se mere i kalenderen bag i bladet) Derudover har der været afholdt et inspirerende boligseminar på Byggecentrum i Middelfart i maj måned. Og der vil blive arrangeret en konference d. 12.april om finansiering og byggeøkonomi i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10-16.

Landdistrikternes Fællesråd I forlængelse af sidste år er vores samarbejde fortsat med Landdistrikternes Fællesråd med deres visionsarbejde omkring nye boformer i landdistrikterne og deres indpasning i natur og miljø. Visionen er mundet ud i en visionsrapport, hvor en mulig vej hen imod det fremtidige mål, 250.000 nye indbyggere på landet inden år 2020, beskrives (et ønske, som vi i LØS naturligvis kan tilslutte os). Den blev præsenteret ved et arrangement i september på Krogerup Højskole og blev meget omtalt i pressen.

Landdistrikternes Fællesråd er en

40770-indmad.qxd27-02-0211:47Side7

LØSNET Februar 2002

paraplyorganisation, der arbejder med alle områder indenfor landdistriktspolitik, og vi har i årets løb holdt flere møder mellem formænd og sekretærer hos dem og os. Vi har aftalt et samarbejde omkring bl.a. eksperimentelle zoner, som de har taget til sig som en god mulighed for en fremtidig udviklingsmulighed for landdistrikterne.

Vi har også andre planer for yderligere samarbejde med L.D.F. i det kommende år, og vi har besluttet at melde os ind i foreningen. Foreningen har en stor berøringsflade i det politiske system og i samfundet i øvrigt, og et af LØS’ indsatsområder i år har netop været at blive mere synlige udenfor vores egne rækker. Som Heather også nævnte sidste år, er det ikke spor almindeligt, at den almindelige borger (eller politikerne for den sags skyld) tænker i de baner, der falder så naturligt for os.

fortsætte i lang tid fremover.

Fremtidige opgaver Vi har i bestyrelsen talt en del om, hvordan vi skal definere vores primære opgave. Vi er klar over, at vi har en stor mission omkring opstart af nye økosamfund – støtte, hjælp og rådgivning omkring lovgivning og lignende. Men hvad de allerede etablerede fællesskaber ønsker sig af os, var vi ikke helt sikre på. Vi ringede rundt til et tilfældigt udpluk af fællesskaberne og fik faktisk ikke rigtig entydige svar.

Vi er enige om i bestyrelsen, at vores indsatsområde bør brede sig over både nye og veletablerede fællesskaber, og håber at rigtig mange vil dukke op til

man kan uddanne sig ikke blot i økosamfund i Danmark, men også ude i Europa er nærliggende. I sommer deltog Insa Freese og Line Arnved i GENE´s generalforsamling i Polen og det var en hel klar oplevelse, at man i europæiske økosamfund ser meget op til det danske netværk. Det er vor intention i det kommende år at blive repræsenteret i bestyrelsen. Nævnes bør også vor aftale om at bringe nyt fra GEN-E i 2-3 numre af LØSNET om året.

LØS var også repræsenteret ved en stor ICSA (International Communities Studies Association) konference, som blev afholdt i ZEGG et økosamfund udenfor Berlin i starten af sommeren.

Nye bestyrelsesmedlemmer For første gang blev bestyrelsen i 2001 valgt ind for 2 år. Det vil sige, at kun den halve bestyrelse er på valg til den kommende generalforsamI uddannelsernes tegn ling. Vi håber det vil gavne År 2000 har i høj grad stået i udforeningen, at der er skabt dannelsens tegn. Vi har udgivet denne mulighed for kontinuitet vores temanummer omkring udi bestyrelsen. Samtidig håber dannelse, og afholdt et meget jeg på denne generalforsamvellykket uddannelsesseminar ling, at få 4 engagerede og enpå Båring Højskole i oktober tusiastiske bestyrelsesmedlemmåned. Vi ønsker os at organismer valgt ind for en 2-årig peere en uddannelse i økosam- Formand Thorkild Ljørring Pedersen og sekretær i LDF riode. Bestyrelsesmedlemmer, fundsregi med udgangspunkt i på besøg hos LØS formand og sekretariat i Hertha Lev- der er optaget af uddannelse, efællesskab (Foto: Red.) det curriculum, som står bag på love og regler, landdistriktsudLØSNET nr. 29. I februar blev der vikling, bæredygtighedsafholdt et uddannelsesmøde for vores generalforsamling og gøre deres strategi, økocamping og –turisme, eller samtlige økosamfund, for at afdække indflydelse gældende, og dermed andre relevante emner, kan berige de allerede eksisterende muligheder hjælpe bestyrelsen med at målrette vor bestyrelsens arbejde og dermed vor samt at konkretisere målsætninger og indsats. forening. Selv ser jeg frem til endnu et det fremtidige arbejde (se artikel anår som formand for foreningen, hvor detsteds i bladet). Et arbejde, der vil Sommermøde jeg oplever efterhånden at have fået Mange har opfordret os til at gentage nogenlunde styr på opgaverne. Vi vil succesen fra 1999, hvor LØS holdt som- fortsætte arbejdet med de opgaver, der Plads til fordybelse og børn på mersolhvervs seminar på Fjordvang har kørt i år, og jeg vil gøre mit yderste LØS´s årsmøde 2001. Ditlev og med 80 deltagere fra hele landet. Vi er for at synliggøre vores forening og Bjarke hygger sig meget glade for at kunne sige, at vi dens arbejde i såvel den brede befolkn(Foto: Torben Iversen) igen har skabt mulighed for et arrange- ing som på Christiansborg. ment omkring Sct. Hans. Denne gang på Samsø fra den 21. til den 25 juni. Økonomi Læs mere om dette arrangement i Foreningens økonomi er sund med et næste nummer af LØS-NET. overskud på ca 25.000 for år 2001. Vi har fået driftsstøtte fra Den Grønne Global Ecovillage Network Fond, fra Landdistriktspuljen, HypotekLØS er med i Global Ecovillage Network bankens tips og lottomidler, samt fra Europe (GEN-Europe), som vi bl.a. er i Gaia Villages. Herudover har vi modtæt kontakt med omkring skabelse af taget projektmidler til bl.a. temanumLær og Lev uddannelse. Tanken om at ret af LØSNET.

%

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 8

LØSNET Februar 2002

Hvad har LØS arrangeret, udrettet og deltaget i i år 2001 Januar Deltaget i Øko-net´s årsmøde med temaet Bæredygtighed og uddannelse på Båring Højskole. Bestyrelsesmødepå Munksøgård Februar Redigeret og udsendt LØSNET nr. 27 Marts Afviklet LØS årsmøde og generalforsamling i samarbejde med LØB på Båring Højskole for ca 100 mennesker. Afholdt to oplæg under “Sådan vil vi bo...” projektet i hhv. København og Horsens. Deltaget i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde i Jelling. Deltaget i Indenrigsministeriets konference “Aktuelle temaer i landdistrikterne” i Hirtshals Arrangeret debatmøder om den Nationale Bæredygtighedsstrategi.

April Afholdt to cafédebatmøder i hhv. Hertha Levefællesskab og Økosamfundet Dyssekilde mhp. høringssvar til regeringens udspil til en national Agenda 21 strategi. Udfærdiget høringssvar til regeringen. Udfærdiget forslag til regering og folketing om midler til etablering af 20 økosamfundseksperimenter i Danmark Høringssvar og forslag afleveret til regering og folketing. Bestyrelsesmøde på Vårst Vestervang.

Maj Redigeret og udsendt LØSNET nr. 28. Deltaget i reception på Aalborg Universitetscenter ved udgivelse af bogen “Samfundets Udviklingsafdeling” om frizoner, til hvilken LØS har bidraget med et kapitel. Deltaget i Boligseminar på Byggecentrum i Middelfart arr. af projektgruppen bag “Sådan vil vi bo...” projektet.

Juni På “rundtur” til økosamfund på Sjælland og Jylland mhp. at tage billeder til CD-ROM. Deltaget i radioudsendelse i Århus. Bestyrelsesmøde på Sættedammen i Hillerød. Deltaget i ICSA konference i Zegg i Tyskland.

Juli Deltaget i GEN Europes generalforsamling i Polen.

August Deltaget i Fødevareministeriets landdistriktskonference på Lolland.

September Deltaget i præsentation af Vision for bosætning i landdistrikterne 2020 ved Landdistrikternes Fællesråd på Krogerup Avslgård. Arr. Konference med Landsplanafdelingens 5 kontor, som blev orienteret om økosamfundsideen, Global Ecovillage Network og permakultur og fik rundvisning på Munksøgård. Bestyrelsesmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Oktober Udgivet og udsendt 2000 ex. af LØSNET nr. 29 - temanummer om uddannelse.

Arrangeret formøde sammen med Hertha Levefællesskab om Århus Amts LEVGODT konference d. 27. oktober. Deltaget i Øko-nets Økologisk Samling om Bæredygtighed 1:1 på Båring højskole. Arrangeret Uddannelsesseminar på Båring Højskole.

November Bestyrelsesmøde hos Landsby2000 i Valdsømagle December Formands- og sekretariatsmøde med Landdistrikternes Fællesråd i Jelling.

Meditations- og selvudviklingscentret Munach ved Gedved har skiftet navn til Tigerens Rede. I den forbindelse kunne vi ikke lade være med at bringe dette vidunderlige billede, som kan ses i sin fulde (farve-) pragt bag på den nye brochure. Kan rekvireres på tlf.: 75665410, e-mail: kontor@tigerensrede. Web: www.tigerensrede.dk

8

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 9

LØSNET Februar 2002

Landsby 2000 forskellige og kreative tiltag lykkedes det os ikke at stykke en model sammen, hvor de tidligere ejere kunne blive boende på ejendommen. – Så det er endt med, at en gruppe fra Landsby 2000 har købt ejendommen til overtagelse 1.3.2002.

Permakultur og offentlig høring Det arbejde er vi netop gået i gang med på en herlig weekend hvor Tony Andersen gennemgik jorden med os udfra permakulturprincipper, og vi skal have Af Susanna Maxen, formand for LØS endnu en weekend i slutningen af februar. Vi skal lave en bebyggelsesplan og et har været år med op- og nedbeskrive hvad forsøget helt præcis inture, men sjove og spændende år.

Det vil sige, at en gruppe under debærer m.h.t. energi og spildevand. – Efter generalforsamlingen i april Landsby 2000 nu ejer en ejendom med Så skal det hele fremlægges ved en 2001 besluttede vi os til, at nu måtte masser af udbygninger og 25,3 ha økol- forudgående høring. Sådan en høring vi altså i gang igen, efter en ”død” vin- ogisk jord beliggende i et meget er nødvendig, når der skal laves tillæg ter ovenpå efteråret 2000’s nedtur, naturskønt område på Midtsjælland til kommuneplanen og det samtidig har hvor en handel glippede. stor offentlig interesse. Det betyder altså, at der skal hele 2 Amt og kommune høringer til inden vi kan gå i Vestsjællands Amt havde i gang med at bygge. Nu håber vi deres forslag til regionplanen bare, at befolkningen i Valsølagt op til, at der i amtet skulle magle synes det er en god ide kunne etableres 5 områder med at få pustet lidt nyt liv i en forsøgsbyggeri, og det greb vi ellers hensygnende landsby fat i. Vi fik defineret hvad (omkring 35 husstande / købideen bag forslaget var og henmanden lukket / skolen vendte os til Ringsted Komlukket). Det er i hvert fald det mune for at høre om de stadig eneste sted, det kan gå galt nu. var interesserede i at huse Så vi ser frem til, når vi til vores projekt. næste år skal fortælle nyt til Da det var afklaret gik vi i LØSNET, at kunne fortælle, at vi gang. Vi krydsede ind på kortet er etablerede og i fuld gang Kort over Landsby2000´s område (det trekantede i hvor vi kunne ønske os at midten med gården til venstre i “spidsen” og skov til med forberedelserne til forårets etablere os (sammenholdt det højre). byggeri. med amtets ideer) – kørte ud og kiggede på områderne og sorterede lige nord for Haraldsted Sø / 6 km nord Desuden har vi netop holdt stifnogen fra – holdt møde med teknisk for Ringsted / 24 km fra Roskilde og tende generalforsamling i Landsby forvaltning i kommunen og sorterede med fredsskov som den nordlige 2000’s byggeforening, hvor de af støtigen nogen fra. grænse af jorden. temedlemmerne, der mener det så alvorligt, at de gerne vil sikre sig en 15 muligheder Lokalplan byggegrund, kan melde sig ind. Det Nu havde vi omkring 15 steder vi kunne Tilbage står arbejdet med lokalplanen. koster 10.000 kr. nu og 10.000 kr. når koncentrere os om og gav os så til at Amtet har givet os tilladelse til (på lokalplanen er godkendt (pengene ringe rundt til ejerne for at høre om de visse betingelser) at gå i gang med at bliver naturligvis refunderet hvis evt. var interesserede i at sælge os no- udarbejde lokalplan for 20 – 30 hus- lokalplanen mod forventning ikke get af deres jord. Ret hurtigt fik vi et stande i området. Byrådet i Ringsted skulle gå igennem). Der er i skrivende positivt svar. Det var en ejendom i Val- har enstemmigt udtalt, at de finder stund 19 indmeldte. sømagle. Der havde været drevet økol- vores ideer spændende og at komogisk hønseri, men desværre var den munen skulle gå i dialog med os Læs mere på: www.landsby2000.dk begæret konkurs og ejerne så nu en omkring størrelse og beliggenhed af mulighed for at redde bedriften ved at vores bosætning. Det er sket og også sælge os jorden. kommunen har givet tilsagn om at - For at gøre en meget lang og hektisk støtte os i en forudgående høring historie kort, så endte det desværre omkring en lokalplan for vores område med at ejendommen gik på tvangsauk- med 20 – 30 boliger. tion i september 2001, og trods mange

Støtteforeningen Landsby 2000 er nu godt på vej til at have eksisteret i 3 år.

D

9

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 10

LØSNET Februar 2002

DR-Friland Baggrunden for og planerne med projekt DR-Friland, som Steen Møller og Danmarks Radio er ved at starte op i Feldballe på Djursland.

Af red. (sakset fra hjemmesiden med venlig tilladelse). ig en gang på (parcel-husene): Ensartede, upersonlige industriprodukter klemt inde på bitte små grunde fjernt fra beboernes daglige arbejdsplads. Hvorfor ser de sådan ud? Hvorfor er husene ens i by og på land, og hvorfor skal vi gældsætte os i 30 år for at bo i dem? Hvor er fantasien, forskelligheden og friheden?

K

Kunne fremtiden ikke byde på andre og bedre måder at bygge og bo på? For 75 år siden kendte menigmand de få gængse byggematerialer, der var til rådighed, og langt de fleste var uforarbejdede fra naturens hånd. Vi var vi en nation af selv- og medbyggere.

Nødtvungent, ja, men fordelen var en meget lille gæld og dermed større frihed eller bedre mulighed for at klare dagen og vejen. I dag har vi overladt det at bygge hus til industrien. Antallet af byggematerialer er på flere tusinde, og langt de fleste er industrielt forarbejdede.

Lad os give et bud, der går i en anden retning. Et bud der lytter til de fremtidsforskerne, der siger, at skrabeæggene og det selvgjorte pilehegn kun var begyndelsen. Krav om ordentlige produkter vi kender og kan forholde os til, er på vej ind overalt i vores samfund - også til måden vi bygger på. Lad os skabe et sted hvor byggeriet kommer tilbage til sit udgangspunkt: At bygge enkle huse af sunde materialer, som folk har råd at bo og leve i.

Formål Formålet med DR-Friland er at skabe et eksperimentarium for byggeri og erhvervsudvikling i byerne på landet. Et sted hvor vi arbejder med byggeri, der giver folk mindre gæld - og dermed forhåbentlig større frihed og flere muligheder for at beskæftige sig med det, de har lyst til herunder f.eks. at blive freelancer eller starte egen virksomhed.

Feldballe (Foto fra hjemmesiden) Men er det pengene og umagen værd? Har vi fået bedre huse og et bedre liv, nu hvor vi på klods køber folk til det grove?

Vores byggeri er fyldt med standarder og regler udarbejdet efter devisen: Det værst tænkelige ganget med flere hundrede! Men hvis interesser er det, der plejes? Når vi i dag kræver armeret jernbeton i børneværelset, hvad bliver så det næste?

10

DR-Friland er et projekt, der arbejder i spændingsfeltet mellem lav- og højteknologi. Lavteknologisk fordi husene bygges af uforarbejdede naturmaterialer. Højteknologisk fordi vi i projektet bruger informations-teknologien til at indrette os på nye og bedre måder i forhold til arbejde, familie og det nære samfund.

Med et gældfrit, selvbygget hus i naturmaterialer giver vi et bud på, hvordan beboerne i fremtidens landsby kan skabe et lokalt kraftcenter i informationssamfundet. Vi vil vise hvordan landdistrikterne kan få del i den digitale udvikling. DR-Friland er landsbyernes svar på Ørestaden.

Multimedialt I Friland skaber vi selv den gode historie: Der vil blive bygget spændende og utraditionelle huse, vi vil opleve mennesker/familier, der bogstaveligt talt tager livet i hænderne, springer ud som selvbyggere og starter et nyt liv. Og så vil vi se en ny og anderledes landsby vokse frem og tage form som et alternativ til et liv i storbyen.

Alle aktiviteterne udmøntes i en lang række multimediale ydelser og produkter med fællestitlen: DR-Friland Drømme Hvordan landsbyen Friland ellers vil udvikle sig vil fremtiden afgøre, men rammerne er sat, og så er det op til indbyggerne at fylde dem ud - men det er jo tilladt at drømme: Om 10 år vil DR være ude af Friland. Stedet vil være et lokalt kraftcenter for en masse forskellige erhverv og aktive mennesker. Stedet er og har været til inspiration for en masse mennesker.

Mange fik et skub til at slippe lønmodtagerrollen og i stedet forsøge sig som selvstændig eller freelancer.

Danmark tilhører nu et af de lande i Europa med den stærkeste selvstændighedskultur og DR-Friland betød, at flere landsbyer fik nyt liv og i dag står i fuld blomst. Byggelovgivningen er gjort mere fleksibel og brugen af uforarbejdede naturmaterialer er indarbejdet i lovgivningen. Flere

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 11

LØSNET Februar 2002

har skabt en landsby magen til Friland, andre bor i et gældfrit hus på en storparcel og mange byggemarkeder har fået en afdeling for uforarbejdede naturmaterialer.

free-lancer eller selvstændig. Det kunne f.eks. være en håndværker, en grafiker, en glaspuster, en journalist, konsulenter af forskellig slags, vidensarbejdere, en ovnsætter og folk med tilknytning til IT branchen. Alle mennesker der vil bruge den nye fysiske og sociale ramme til en fornyelse af deres liv. De uforarbejdede naturmaterialer er ikke et mål, men et middel til et andet og bedre liv.

DR-Friland er et projekt, der forholder sig til en verden, der er under hastig og konstant forandring.

De vigtigste forhold som DR-Friland tager udgangspunkt i, er danskernes dyre bolig, nye værdier i informationsog drømmesamfundet og de nye muligheder, som informationsteknologien giver for vækst i byerne på landet.

vinke farvel til den trygge lønmodtagerrolle -nogen starter egen virksomhed, andre bliver freelancere.

Danske iværksættermiljøer fortæller, at den unge generation af danskere anno 2000 viser stor interesse for at starte som selvstændig. Hidtil har udviklingen hen imod flere selvstændige eller freelancere gået langsomt herhjemme.

Nogen mener det skyldes vores tradition, eller at danskerne ikke har modet til at tage springet væk fra den trygge lønmodtagerrolle. Andre, at danskerne på grund af den dyre privatbolig er tynget af gæld og ikke har mulighederne.

Til støtte for det sidste fortæller Teknologisk Innovation, at det er en gammel kendt erfaring, at handlekraft herunder økonomisk handlekraft - er en afgørende forudsætning for at starte som selvstændig.

For hvem?

Husene i Friland vil derfor blive bygget, indrettet og kablet, så beboerne kan bo og arbejde i dem. Informationsteknologien ænder imidlertid ikke kun de fysiske rammer for vores arbejde. Mange virksomheder er begyndt at ændre ansættelsespolitik. I stedet for at fastansætte medarbejderne så tilknyttes de til projekter. Flere og flere vil derfor

Med en gældfri bolig som udgangspunkt kommer DR-Friland med et bud til de mange, der drømmer om at ændre livet i en ny retning. En retning, der er dikteret af lyst og ikke af de månedlige afdrag til kredit-foreningen.

Vi vil derfor søge et samarbejde med iværksættermiljøer, der støtter folk, som ønsker at skifte rollen som lønmodtager ud med en tilværelse som

materialer kan overleve og udnytte de muligheder, som Informations- og Drømmesamfundet giver.

Men ude i Friland snakker de ikke længere så meget om rundtømmer, ler, hør, halm osv. De er i stedet optaget af de udfordringer og glæder, som deres nye liv har givet dem.

I Friland vil vi skabe en landsby, der imødekommer tidens nye krav til bolig, familie, dagligt netværk og arbejdsliv.

Ved hjælp af selvbyggeri vil vi arbejde på at skabe et miljø med både økonomisk og pladsmæssigt råderum for den enkelte. Gennem det konkrete byggeri vil vi give et bud på hvordan byer på landet med deres lette adgang til billig jord og gode naturlige bygge-

Læs mere på www.dr.dk/friland

11

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 12

LØSNET Februar 2002

S.E.L.V.– Spiritual Ecological Living Village Foreningens formål er at skabe et internationalt økologisk–spirituelt lærings-og næringssted der viser nye veje gennem bæredygtig levevis og har til hensigt at udvikle det enkelte menneske gennem psykisk, socialt og åndeligt samvær.

Af Heather Smith isionen er at skabe et levested, som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jorden sammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv.

Fællesskabet skal ikke bygges på et fælles politisk eller religiøst grundlag, men på en spiritualitet, der ikke tilhører en bestemt retning eller tro med respekt for, at spiritualiteten har mange forskellige udtryk.

V

alternativ energi, sundhed/livskvalitet, kreativitet og samværsformer.

Placering og de fysiske rammer Jorden ligger ved den lille landsby Skannerup i Gjern Kommune. Der er ca.

14 tønder land med en smuk udsigt udover Gudenådalen og Gjern bakker.

En del af jorden er bliver dyrket og resten ligger i en slugt beklædt med træer og buske. Det er et helt unikt stykke jord med mange muligheder.

etableres multtoiletter og eget spildevandsanlæg i alle husene.

Jorden skal anvendes til køkkenhave, forsøgshaver, græsarealer til hygge dyr. Resten af jorden skal ikke ”bruges”, men hvile og give plads til den forskellighed, der vokser ud af det, til fælles glæde for alle. Økologisk – spirituelt videns- og ressource center Hele området med boliger, fælleshus og jord fungere som centret og alle som bor på stedet er en del af realisering og driften af centret. Centret skal fungere som et formidlingscenter med undervisning, foredrag og andre aktiviteter.

Amtets tilladelse er givet på grundlag af, at jorden ikke primært anvendes til bolig område.

Spiritualitet og fællesskab Som nævnt i visionen så har spiritualiteten mange forskellige udtryk og skal ikke begrænses til en bestemt form eller retning. Vi Gældfrihed og enkelheder ønsker at spiritucentral for at kunne frigøre aliteten skal være hjertet ressourcer til at skabe frihed Allerede i 1999 startede tidligere LØS formand Heather Smith i fællesskabet, det stof på at finde folk til opstart af et økosamfund på et seminar i til nytænkning, kreativitet Silkeborg, som samlede 180 mennesker.(Foto: Red.) som binder os sammen og og andre måder at leve samsom integrerer det men på. bæredygtige/økologiske, Stedet skal fungere som et vindue ud til I december gav Århus Amt den ved at manifestere det i praksis i form verden, som et levende eksperi- usædvanlige tilladelse til at bygge i det af et fysisk fællesskab. Spiritualiteten menterende værksted for bæredygtig åbne land på dette stykke jord. Der er kan være at fejre livet sammen, fordylevevis, et sted hvor nytænkning om- givet tilladelse til at opføre 12 boliger, belse, kreativitet og at udtrykke det sættes til konkrete løsningsmodeller fælleshus og faciliteter til et økologisk sammen gennem ritualer, højtider, cersom inspiration til det omgivende sam- – spirituelt videns & ressource center. emonier, dans, sang, bøn og meditafund. Et økologisk – spirituelt videns Boligerne skal være enkle og tion. Det handler om at leve livet dycenter hvor der eksperimenteres med fælleshuset skal indrettes med fælles bere, følge hjertet, have tid til livets byggeri, dyrkningsmetoder, spildevand, vaske/fryse faciliteter. Der skal store spørgsmål, i stedet for at jage

12

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 13

LØSNET Februar 2002

formålsløst af sted for at betale af på gælden og fylde livet op med unødvendigt posefyld. Økonomi/struktur Grundtanken bag købet af et stykke jord på 14 tønder land er, at en gruppe mennesker frikøber et stykke jord til fælles glæde og gavn. Det er dog muligt, at det er en juridisk nødvendighed at stykke boligområdet op i grunde. Andelsforeningen skal eje jorden og køb af en andel giver ret til et jordlod og til brug af jorden som er bestemt i principperne. Det betyder at man udover et jordlod får del i et stort stykke jord. Vi ønsker på denne måde at fremme virkelyst, kreativitet, fællesskab ved at skabe et smukt område – en smuk ”have” med mange formål og med plads til mangfoldighed, hvor alle kan have glæde af hinandens kreative påfund.

På nuværende tidspunkt regner vi med at en andel kommer til at koste ca.

125.000 kr. for en jordandel og 20.000 kr. til fælleshus pr. voksen ( 2 år senere skal der påregnes et beløb mere til fælleshus på 15.000 kr pr. voksen) Ved at betale jordandelen bliver jorden frikøbt! Udover jordandel og fælleshus andel kommer der udgifter til byggemodning, vand, el, spildevand, landmåler som afholdes individuelt.

Prisen på byggemodning afhænger af, om vi får lov til at lave vores eget spildevandsanlæg. Såfremt vi ikke er fuldtallige fra starten, kan det blive nødvendigt med optagelse af et fælles lån, som indfries efterhånden som nye kommer til.

Deltagelse i projektet Det er vigtigt at understrege, at projektet ikke fungere som et nøglefærdigt projekt, men at projektet og dets vision skal skabes i fællesskab af de mennesker, som kan sige ja til visionen og de eksisterende principper. Da stedet ikke ”bare” er et bosted, men et levested med en fælles vision, kræver det, at den enkelte har ressourcer, handlekraft og mod til at være pioner, til at gå nye veje i fællesskab med andre.

Den enkelte skal have en økonomi, der muliggør en lav gæld ved opstart, have

en bæredygtig plan for en økonomisk indkomst og en plan for helt eller delvis erhverv på stedet. Man skal have lyst og overskud til at leve på et sted , som er ”åbent” for andre og dermed være en del af formidlingen af stedet og dets vision. Der vil i fremtiden være mange opgaver i forbindelse med dette og som vil indgå som en del af stedets økonomi.

Hvis man er interesseret i at deltage,, skal man først lave en ansøgning, herefter bliver man indkaldt til et fællesmøde og en efterfølgende individuel samtale. Hensigten er at sammensætte et miks af mennesker med forskellig baggrund, erfaring og ressourcer.

Tidsplan Amtets tilladelse er som sagt givet og der er lavet en forhåndsaftale på køb af jorden. I samarbejde med Gjern Kommune er det udarbejdet en plan for det videre forløb. Som optakt afholdes et borgermøde med borgerne i Skannerup, hvorefter vi selv udarbejder en lokalplan. Den færdige lokalplan skal derefter til offentlig høring i marts måned. Såfremt lokalplanen går glat igennem, skulle det være muligt at bygge til sommer i juli/august.

Det er en stor vision, som måske kan virke ganske overvældende og det ville være en illusion at tro, at ”alt dette” kan laves på kort tid. Det er en proces som tager tid! Første fase er derfor de individuelle boliger og det lille fælles mødehus.

For nærmere oplysninger kontakt: Heather & Karsten Smith, Anebjergvej 31, 8600 Silkeborg, tlf. 86841770, email

Skovdalen, NørreSnede Skovdalen er 13 parceller udstykket af Nørre-Snede kommune til bæredygtigt byggeri.

Af Søren Raffnsøe deen til udstykningen blev undfanget af Bjørn Kassøe Andersen og Nina Jensen, der fik kommunen med på projektet.

Lokalplanen blev endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen i maj 2001.

I

Områdets parceller er fra 2500 til 3700 kvm. og fire grunde er solgt. Der er opført et halmhus på Skovdalen 17 - og Skovdalen 10 bliver påbegyndt i starten af 2002, også som halmhus. I området er der ikke ført kloak, så hver parcel skal selv rense sit spildevand. Der er ikke gadebelysning og vejen er grusbelagt.

Skovdalen ligger på sydsiden af NørreSnede by og støder op til Nedergård Skov, der strækker sig hele vejen til Rørbæk Sø.

Står man i Skovdalen er man i landlige omgivelser med mark, eng og skov som nærmeste nabo og stadig i gå-afstand fra Nørre-Snede by.

Udstykningen er ikke opstået på grundlag af et eksisterende fællesskab, men med den hensigt at skabe et område for bæredygtigt byggeri og inden for denne ramme at skabe et fællesskab.

Skovdalen er pt. beboet af Bjørn og Nina i skurvogn/kommende halmhus og Marie, Julie og Søren i halmhus. På de to øvrige solgte grunde vil der inden for de næste 2 år blive opført træhuse.

For yderligere information kan man besøge www.skovdalen.dk eller kontakte Søren Raffnsøe på 75770719

Parti fra Skovdalen (Foto: Søren Raffnsøe)

13

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 14

LØSNET Februar 2002

Nyt fra Andelssamfundet i Hjortshøj -et år med mange aktiviteter.

Vækst og aktivitet i Hjortshøj Af Lis Ellemann, Andelssamfundet i Hjortshøj or Andelssamfundet har det seneste år været præget af vækst og mange aktiviteter. I 2001 lagde Andelssamfundet et stort arbejdede i at få ændret udkastet til den kommende kommuneplan således, at Andelssamfundet kan beholde de nærliggende ca. 20 hektar landbrugsjord. Det økologiske jordbrug er grundlaget for, at vi kan realisere vores visioner om en tæt sammenhæng mellem natur, produktion og mennesker. I lokalsamfundet fik vores synspunkter stor opbakning, og efter et par afklarende møder, fik vi også opbakning i Århus Byråd. Samtidig lunede det, at Århus Kommune i efteråret hædrede Andelssamfundet med Kommunens miljøpris.

F

Nye bygninger og boliger For knapt et år siden var der indvielse af demonstrationsbygningen, også kaldet “Petersborg” efter Peter Myatt, der er bygmester. Forskellige typer af miljøvenlige byggemateriale og teknikker er anvendt, så besøgende kan se disse. Bygningen har to tårne, der rummer kontorer, behandlingsrum og toilet og i mellem de to tårne er der et stort rum beregnet til kurser, møder og udstillinger.

Om blot 14 dage sker den hidtil største enkelte udvidelse af Andelssamfundet. Da står 26 nye lejeboliger og et fælleshus færdigt. Det bliver spændende at se byggeaktiviteterne blive afløst af mange beboeres aktiviteter. Lejlighederne er

14

rækkebyggeri af træ i et og to plan med udvendig beklædning af lærk og et fælleshus med 100 m2 solvarmeanlæg.

Af miljøvenlige tiltag kan nævnes brug af hørisolering, PVC-frie materaler, brug af miljøvenlig maling både udendørs og indendørs, separationstoiletter og ventilationssystem, der giver en naturlig ventilering.

Kommende bo-grupper I det seneste år har der været meget grøde i etablering af nye bo-grupper (Andelssamfundet er organiseret i bogrupper). Efter flere år med lidt stilstand i dannelsen af nye bo-grupper er

Alsidigt byggeri i Andelssamfundet (Foto: Red.) det meget bekræftende at der i 2001 blev etableret tre nye bo-grupper, der arbejder med henholdsvis andelsboliger, ejerboliger og ungdomsboliger.

Landbrug Stor grad af selvforsyning mht. kød (ko, ged, høns, kyllinger og kalkuner), æg og de fleste grønsager. Frugthave etableret med 300 frugttræer podet i foråret. Det hele er selvfølgelig af økologisk kvalitet. Naturgenopretning, en 1000 m2 sø er blevet genskabt til glæde for dyr, planter og mennesker.

Aktiviteter og værksted Flere har mødtes med henblik på at etablere fælles værkstedsfaciliteter, mens en gruppe allerede har etableret en klinik i Petersborg. Endnu en gruppe er i gang med at undersøge mulighederne for at integrere udviklingshæmmede i Andelssamfundet, et spændende initiativ, da de kan være med i en masse af de aktiviteter, som allerede er etablerede. Dette inkluderer også en ny grønning, som mange især bruger til boldspil.

Ny børnehave med miljøvenlige tiltag Århus Kommune har vedtaget at bygge en ny børnehave med plads til 40 børn tæt ved Andelssamfundet, så en gruppe arbejder med forslag til udformning og byggematerialer, så faringerne fra Andelssamfundet om miljøvenlige materialer kommer byggeriet til gode. På sigt er det idéen, at børnene skal kunne bruge Andelssamfundets faciliteter, så som besøge de forskellige dyr.

Informationsarbejde I løbet af foråret begyndte Andelssamfundet at annoncerer i den lokale presse for den månedlige rundvisning.

Det gav et stort tilgang i antallet af besøgende til den enkelte rundvisning.

Med støtte fra Den Grønne Fond, Århus Kommunes Grønne Pulje og Tipsmidlerne arbejder Andelssamfundet på at lave udstilling om miljøvenlig byggeri.

Denne forventes færdig i løbet af foråret – og vil give besøgende mulighed for at få mere at vide om stedet – også ved bare at gå rundt på egen hånd.

Bessøg Andelssamfundet på www.andelssamfundet.dk

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 15

LØSNET Februar 2002

Boligforeningen Vedaparken En beskrivelse af vore ønsker med etablering af Vedaparken.

Af Bente Østergaard, Formand for Boligforeningen Vedaparken oligforeningen Vedaparken er oprettet i efteråret 1999 med det formål at etablere et boligområde/økosamfund for udøvere af Transcendental Meditation (herefter TM). Vi ønsker at bo sammen, for at få lejlighed til dagligt at meditere sammen, da fællesudøvelse af TM giver et langt større personligt udbytte.

B

Vores egen erfaring og talrige videnskabelige undersøgelser viser, at TM har mange positive virkninger på den enkeltes sundhed og livsglæde. TM har desuden en harmoniserende indflydelse

Boligområdet, som forventes at bestå af parcelhuse, andelsboliger og lejeboliger etableres efter principperne i Maharishi Sthapatya Veda: · Med øst- eller nordindgang til jordstykket · Med østindgang til den enkelte grund · Med østindgang i alle bygninger · Alle bygninger etableres efter sthapatyavediske principper mht. proportioner og rumplacering Boligforeningen har nu 25 aktive og 21 passive medlemmer. Vi håber at kunne bygge 30 boliger samt et fælleshus.

Vi vil helst bo i Nordsjælland og har kigget på en del forskellige muligheder i feks. Hillerød, Lynge, Slangerup, Måløv mm.

Vi ønsker at skabe omgivelser og boliger, som er i overensstemmelse med naturens lovmæssigheder og dermed skabe optimale vækst- og udviklingsbetingelser for den enkelte beboer. Vi er interesseret i åndelig udvikling og sundhed, og det er en selvfølge for os at vægte økologiske og miljørigtige principper meget højt. Vi vil desuden anvende nogle vediske byggeprincipper, kaldet Sthapatya Veda.

Snabegård som sådan befinder sig i en stærk forvandlingsproces og man kan sige, at vi vokser ud i et større fællesskab, som man kan kalde ”Vrads-fællesskabet” Af Lydia Sørensen er er utrolig mange aktive mennesker i Vrads by. Bl.a. er der startet en mødeklub i ”Den Gamle Smedje” som fritidsklub for børn og alle andre aldersklasser, som vil benytte sig af det. Snart får Susan Marcia Pedersen (tidl. Bestyrelsesmedlem i LØS (red.)) kontor i ”Købmandsbutikken” som ”Vrads´ Landsbykontor”.

Formidling og information om hvad der sker rundt omkring, er hendes opgave.

D

De første huse i Danmark, som er bygget efter Maharishi Sthapatya Veda er beliggende i Mausing ved Silkeborg. Foto: Bente Østergaard på de nære omgivelser og på samfundet, hvilket ses som større livskvalitet og mindre kriminalitet.

Kort nyt fra Snabegård -fællesskabet i Vrads

Vi prøver at sætte os ind i de forskellige miljørigtige principper. Vi vil gerne være i stand til at vælge de bedste løsninger. Vi har derfor deltaget i forskellige kurser, seminarer o.l. for at samle viden.

Evt. henv.: Bente Østergaard, e-mail: benteostergaard@yahoo.dk

Flere aktiviteter er i udvikling: En ny folder til ”Det grønne hus” (Økologisk bygemarked og foredrag om materialer og byggeri). Lydia Sørensen har startet en virksomhed, som hedder ”Jin Shin Jyutsu-Happy Hands”, formidling og behandling af og med denne flere tusind år gamle kunst, som er genopdaget i det sidste århundrede.

Ud over det, er der keramikarbejde, kor, spillemandslaug, orkester, pileflet, hjemmeside, koncerter, etc., og man kan følge med i det hele på www.vrads.dk

15

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:38

Side 16

LØSNET Februar 2002

Program Fredag d. 19. april Kl. 16-18 Ankomst til Munksøgård.

Kl. 16.00 LØS bestyrelsen holder møde.

Kl. 18.00 Aftensmad Kl. 19.00 Velkomst v. Susanna Maxen, formand for LØS. Praktiske orientering.

Herefter aftenhygge-lær-hinandenat-kende-nyt-fra-fællesskaberne.

Lørdag den 20 April Kl. 8.00 Morgenmad Kl. 10.00 Vel mødt på Munksøgård til fejring af Jordens dag (se særskilt ramme) Kl ca. 17.00 Omklædning til aftenens fest.

Kl. 19.30 Festaften for LØS og Munksøgård.

Musik bl.a. ved Munksøgårds kor.

Søndag d. 21. april Kl. 8.00 Morgenmad Kl. 10.00 LØS generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne (se særskilt ramme) Kl. 13.00 Frokost og derefter hjemrejse.

LØS-årsmøde og Munksøgård og LØS (Landsforeningen af Dagen afholdes som et led i LØS’ årsmøde. Verden over har man fejr Danmark, som en måde at manifestere behovet for at tænke på he bæredygtig livs Jordens Dag på Munksøgård Programmet ligger endnu ikke helt fast, men følgende indslag vil indgå: -Rundvisning og præsentation af Munksøgård og visionen bag projektet.

-Præsentation af nye økosamfundsprojekter, der er undervejs.

Frokost kan købes. Salg af sodavand, te og øl.

-Derefter fest, praktisk arbejde, plantning og arrangementer for børn i teatervogn samt diverse overraskelser.

-Overrækkelse af Gaia-prisen til 2 personer, der har gjort noget helt specielt for udviklingen og udbredelsen af økosamfund v/ Ross Jackson, Gaia Trust.

-Præsentation af 2 nye økosamfunds relaterede bøger: “Ecovillages, Restoring Earth and her People”, ved Karen Svensson og Hildur Jackson.

“Fremtidens pengesystem” af Bernard Lietaer, en ny bog fra Borgens forlag.

Se mere om arrangementet på www.munksoegaard.dk eller www.gaia.org/losdanish

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 17

LØSNET Februar 2002

og Jordens Dag af Økosamfund) - inviterer til forårsfest. fejret Jordens dag sidst i April i årevis. Vi introducerer traditionen i å hele jordkloden som en enhed og på hvordan vi finder frem til en livsstil overalt.

Praktiske oplysninger: Tilmelding: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, Tlf.: 87546020, Fax: 87546021, E-mail: los@pip.dknet.dk senest d. torsdag d.11. april 2002.

Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antal børn u/ 12 år; om du tilmelder dig for hele weekenden eller kun søndag (generalforsamlingen), om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra) eller om du ønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresseliste og de sidste oplysninger.

Indkvartering bliver formentlig hos private på Munksøgård.

Kørselsvejledning: Munksøgård ved Roskilde Bil: Afkørsel fra motorvejen ved Trekroner, der også er nærmeste togstation, forbi RUC og 1 rundkørsel og så til højre ad Nordens Parkvej i næste rundkørsel.

Munksøgård nås ved at dreje til højre ved enden af Nordens Parkvej.

Tog fra Roskilde st. til Trekroner st: Afg. Roskilde kl. 15.51 - ank. Trekroner st. kl. 15.54.

Bus: Der er bus (604) 1-2 gange i timen mellem Roskilde St. og Trekroner St., som kører forbi Munksøgård. Timedrift: hver 48.

Der er ca. 15 minutters gang fra Trekroner st. til Munksøgård, via Nordens Parkvej. Økonomi: Hele arrangementet koster kr. 300,- for hele weekenden, dog excl. frokost lørdag i forb.m. Jordens Dag, som betales separat på Munksøgård. Selve generalforsamlingen søndag er gratis.

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 21. april 2002.

1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

10)Valg af revisor 11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest d. 22. marts 2002. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 14. april 2002. Der er foreløbig indkommet følgende forslag til vedtægtsændringer: § 6 : Bestyrelse: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer…."

Foreslås ændret til: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Herudover er sekretærer fødte medlemmer…".

Ja tak, Jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2002.

Jeg tilmelder mig: ___Hele weekenden og vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år ___Kun søndag (generalforsamlingen) Jeg har plads til ... i min bil fra....... (angiv by) Jeg har behov for transport fra.........(angiv by) Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2002 og indbetalt Kr. 200 for individuelt medlemsskab Kr. 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet.........

Kr. 500 for medlemsskab for fællesskabet................

Jeg har indbetalt kr......... på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet på check.

17

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 18

LØSNET Februar 2002

Det Uheldige Thy Konsekvenserne af regeringens fjernelse af tilskuddet til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi bliver store, ikke blot for Thy, men for hele den førkommercielle udvikling af alternativ energi.(Folkecentret er fællesskabsmedlem i LØS).

Af Preben Maegaard, forstander, Folkecenteret for Vedvarende Energi, præsident, World Wind Energy Association, WWEA lederen i lørdagsavisen (De Bergske Blade d. 12. januar (red.)) skriver "hasp" om de uheldige kartofler, hvormed menes de råd, nævn og udvalg, som regeringen vil sanere bort.

Men i realiteten siger man ét, men gør en hel masse andet.

I

"Haps" nævner som eksempel smagsudvalget for vin og udvalget for Jægersborg Hegn, hvorimod han helt overser, at der for resten også var et center i Sydthy, som i farten røg med på dødslisten. Men pyt med det.

For hvad forskel gør det, at en udkantskommune som Sydthy mister et højt specialiseret udviklingscenter med stor kompetence og utrolig megen aktivitet. Her får man virkelig noget for pengene, har førende politikere offentligt udtalt i årenes løb. Tager de pludselig alle sammen fejl ?

Er det overflødigt at udføre et forskningsbaseret udviklingsarbejde for erhvervslivet, som har vundet international anerkendelse for at skabe nye produkter og erhvervsområder: Som har titusinde besøgende om året; som ofte har sat Sydthy på verdenskortet, og som har samarbejdsaftaler med førende institutter og energiorganisationer verden rundt i et omfang, som mange langt større steder misunder os. Det tilfører Danmark viden og impulser, som ikke kan betales med penge.

At centeret så samtidigt har været en stabil arbejdsplads for 15 til 20 højtuddannede personer siden 1983, og at det lokale erhvervsliv, handlende og håndværkere henter omsætning, er så jordnære ting, at det beskæftiger man

18

sig ikke med i Bergsk Debat i støtten til regeringens korstog.

Evalueringsrapport Jo, nu skal der sandelig omprioriteres i Danmark. Til hvad har regeringen bare ikke fortalt os, udover det med ømme hofter og knæ. Her gik vi ellers og troede, at den nye regering skulle styrke erhvervslivet, sætte gang i hjulene gennem mere forskning, forsøg og udvikling. Øjensynligt har regeringen så travlt, at den ikke kan se forskel på overflødige nævn og råd og så de interesser, som den selv siger, den vil fremme og varetage.

Jeg behøver såmænd kun at henvise til en nyudkommen evaluerings-rapport, lavet af NIRAS a/s, for den forrige regering for at finde dokumentation for, at ved at fratage Folkecenteret sin bevilling, så skyder regeringen sig selv kraftigt i foden. Hvis den overhovedet ved i hvad retning den skyder i den vendetta, der foregår lige nu.

Man siger jo et og gør noget andet.

Fra time til anden er råd og centre slettet eller taget til nåde igen. Det minder mere om overfladiskhed, smag og behag end den saglighed, grundighed og analyser, som ellers præger resten af samfundet. Således ved vi fra en pålidelig kilde i Folketinget, at endnu torsdag aften var vi i den kategori, der skulle have bevilling og eventuelt opgaver tilpasset, hvilket vi fandt var i orden.

Men vips, næste dag klokken 12.00, så var vi på dødslisten. Hvad mon der var sket i løbet af natten og morgenen?

Det bliver måske et kendetegn ved den nye regering at vise mod og handlekraft, tage friske og uberegnelige beslutninger. Eller var det sogneråds politik ? Herom nedenfor.

Muligheder der svækkes Det vil ikke styrke kvaliteten af det danske samfund, som vi alle sammen er med til at bygge op, at svinge med dørene på den måde.

Det strider imod dansk mentalitet. En håndfuld toppolitikere ejer jo ikke Danmark.

Lever Ny bog fra Folkecentret måske Nordvestjysk Folkecenter har for gans ikke også ergien fra Thy - fra det lokale til det pressen, spillet imellem de mindre virksomhed partierne, udvikling og formidling, som bringer idrætten ter til markedspladsen" Bogen kan bestilles fra Folkecentret: og talrige ergy@folkecenter.dk eller fra hjemme andre af

statsstøtte. Hvilket er helt ok. Hvorfor så slagte en selvejende institution, der udfører opgaver for erhvervslivet inden for udvikling af miljøvenlige teknologier og som er støttet af vigtige brancheorganisationer ? Som endda har kunnet operere i en periode, hvor falske anklager fra EU gjorde hverdagen ulidelig.

Vi vil ikke sætte vores lys under en skæppe. Igennem 20 år har vi været

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 19

LØSNET Februar 2002

centralt placeret i en udvikling, der først førte til, at landbruget blev storleverandør af energi fra vinden. Lige nu er der et boom med tre-cifrede millionbeløb inden for gårdbiogas direkte baseret på den teknologi, vi har udviklet siden 1988, oplyser evalueringsrapporten. Og snart vil landbruget kunne blive leverandør af brændstof til transport-sektoren, hvor Folkecenteret har banet vejen, udtalte Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke på et møde i Sjørring i november, med et blik ned til Folkecenterets repræsentant.

Fra at landbruget har levet af at levere fødevarer, leverer det i stigende grad energi i en vigtig omstilling.

Et stort ganske nylig udgivet bogen "Enlandbrug det globale - 10 års revue om sammed megamheder og Folkecentrets forskning, watt mølle nger nye vedvarende energiprodukog eget tret: Tlf.: 97956600, e-mail: enbiogasanemmesiden: www.folkecenter.dk læg kan levere energi i dag til 1000 til 2000 husstande. Altså nye indtægter til landbruget. Er det den udvikling regeringen vil have sat en stopper for ?

Eller mener den, at den slags går af sig selv ? Så skal man bare se på de omkringliggende lande, hvor der ikke findes forskningssteder, der skubber en miljøvenlig energiudvikling i gang. De fik ingen ny industri med masser af arbejdspladser og eksport. I de lande

findes der ingen Folkecentre, men talrige fra udlandet har besøgt os for at lure os modellen af. Hvordan skaber man nye teknologiområder, nye markeder ? Hvad er det, som vore ingeniører og biologer har i værktøjskassen.

Sammenligning med Risø og Foulum Folkecenteret - om end et lille sted opererer inden for de samme forskningsmæssige områder som eksempelvis Risø og Foulum, dog med en meget anderledes arbejdsmetode. Men det er resultaterne der tæller. Og her stiller vi gerne op for at blive sammenlignet, hvem der skabte flest resultater miljømæssigt og i erhvervslivet pr. investeret krone. I en kommentar til føromtalte evaluering har vi efterspurgt en sådan sammenligning, om end forgæves.

En fremtrædende politiker har forsvaret overgrebet med, at nu er der vedvarende energi nok, og at erhvervslivet selv kan betale forskningen, hvis den duer til noget. Dersom regeringen mener det, den siger, så må det få konsekvenser for Risøs forskning. Her står alene vindenergiforskningen til at blive forøget fra 90 til 130 millioner kroner om året, med en industri som målgruppe, som tjener masser af penge.

Her er virkelig penge at hente gennem en omprioritering, så fru Petersen kan få udført sin hofteoperation.

virksomhederne er store og selv kan forske.

Måske er vi i Thy, som så ofte, de uheldige kartofler der end ikke forstår at arbejde for egne interesser. Det tyder "hasp"s leder på. Måske er det allerede planlagt, at de otte millioner, der det sidste år har været sendt til Thy, i fremtiden skal sendes til Herning. Allerede sidste år offentliggjorde byen i centrum en plan, der til forveksling ligner det, vi laver på Folkecenteret.

Det er sognerådspolitik af den velkendte slags. Med en forskningsminister for bordenden kan alt andet skubbes til side. Har "hasp" allerede indrettet sig på, at så billigt er vi til salg ?

oooOOOooo Det skal retfærdigvis nævnes, at ovennævnte "hasp" d. 15. januar i samme blad dementerer at Folkecentret hører hjemme på Dødslisten. "Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har været en absolut frontkæmper, som også har sat sig energiske fingeraftryk…det er yderst samfundsrelevant at forske i og arbejde med nye og bedre energiformer, som oven i købet også er yderst erhvervsrelevante." (red.)

Følg med i Folkecentrets situation på www.folkecenter.dk

Førkommercielt arbejde Folkecenteret har som bekendt ikke forsket i store vindmøller siden 1990.

Vi udvikler til gengæld fremtidens nye teknologier som brint til transportformål, bølgeenergi, integrerede solceller, små møller til verdensmarkedet og lignende felter, som endnu er førkommercielle. Vi har virksomhederne med i arbejdet, men det skal startes fra bunden af og det er kun de små virksomheder som ser mulighederne i disse helt nye teknologier, der en dag uden tvivl vil få det samme markedsgennembrud, som det er sket med vindmøllerne og gårdbiogassen. Men det sker ikke af sig selv.

Nye industrier er investering i fremtiden, som mindre virksomheder ikke selv kan klare. Det er statens opgave.

Derimod kan staten spare meget, hvor

19

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 20

LØSNET Februar 2002

Den Selvforsynende Landsby En gruppe ved navn PermAgro fra Tølløse afholdt for nylig en inspirationsweekend om økosamfund. Gruppen, som har aner til Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro (fællesskabsmedlem af LØS), har en idé til en permakultur bosætning på Fyn eller i nær omkreds heraf - Kom og vær med!

med haver. Det skal også være muligt at lave familie-, ungdoms- og ældreboliger, kollektiver eller andet inden for fællesskabets rammer, så man kan vælge hvor høj grad af privatliv man ønsker.

Selvbyg Hvis der er eksisterende huse, der hvor vi kommer hen, vil vi selvfølgelig bruge dem. Men der ud over regner vi med selv at bygge vores huse i lokale materialer som ler, halm og træ. Ved at designe husene efter permakultur principper kan vi opnå en høj grad af bæredygtighed.

Af Karsten Petersen

I

En fælles selvforsyning De fleste af vores fødevarer, samt energi og på længere sigt også tømmer til byggematerialer, vil vi skaffe ved hjælp af landbrug, havebrug, dambrug og

Vi har interesseret os for andre økosamfunds projekter, som Friland, Landsby 2000, Skovbo-1, Økosamfundet Dyssekilde, og Svanholm. Vi har stor respekt for disse projekter, og finder at de har meget at byde på. Men alligevel passer de ikke rigtig på det vi vil, f.eks. i forhold til vores vision om selvforsyning og permakultur, eller fordi vi ikke tror, vi vil passe ind i et spirituelt fællesskab. Derfor lægger vi her vores egen ide ud, i håbet om at kunne samle en gruppe omkring den.

Hvis du går rundt med en drøm, der ligner vores, så kan vi måske skabe noget sammen.

skovbrug efter permakultur teknikker.

Det at udvikle og eksperimentere med fødevare produktion i permakultur, ser vi som et mål i sig selv, da vi ikke er nået ret langt på dette område i Danmark. Vi ser det også som en opgave at udbrede permakultur, f.eks. ved at holde kurser om emnet.

Udover selve produktionen af fødevarerne, vil vi også selv forarbejde råvarerne, ved f.eks. bagning og fremstilling af ost.

Det overordnede design Vi håber at kunne blive en landsby med omkring 40 indbyggere. Den kan evt. laves som en udbygning af en eksisterende landsby. Der laves et overordnet design af stedet, med placering af fælleshus, landbrugsarealer og boliger

En landsby med plads til alle Vi vil prøve at skabe et alternativ til den institutionsopdeling vi kender, og i stedet integrere børn, ældre og handicappede i landsbyens praktiske liv. Alle skal have lov til at deltage i fællesskabet og mærke, at der er brug for dem.

ndtil videre er vi Mira, Esben og Karsten, og vi har mødt hinanden under uddannelsen til økologisk landmand. Vi har en fælles drøm om en anden måde at leve på. Det er den drøm vi vil prøve at nå med følgende projektbeskrivelse. Vi ser samtidig vores drøm, som ikke bare en drøm for os selv, men håber også, at projektet kan være med til at påvirke det samfund vi lever i.

20

Hermed vil vi opnå et samværd og et samarbejde på tværs af forskelle i alder, uddannelse og kulturbaggrund, hvilket vi tror kan være meget værdifuldt. Permakultur teknikkerne gør, at hele selvforsyningen, også landbrugsdelen, kan fungere uden brug at tungt og farligt maskineri, hvilket vil gøre, at alle kan være med.

En lokal økonomi En selvforsynings produktion til en landsby kan sandsynligvis ikke løbe rundt, hvis den skal konkurrere med det øvrige samfunds industriproduktion. Vi mener imidlertid, at dette arbejde har en økologisk, social og æstetisk værdi, f.eks. det, at kunne spise friske fødevarer og være omgivet af dyr og menneskelig aktivitet, der hvor man bor.

Dette kan ikke gøres op i penge, men alle i landsbyen vil få glæde af det.

Derfor foreslår vi et time-system, der sikrer selvforsyningen, ved at alle forpligtiger sig til at lægge et bestemt antal arbejdstimer om ugen med selvforsynings arbejde. Timetallet sættes så højt, at vi kan nå at passe alle dele af selvforsyningen. Til gengæld for arbejdet får man dækket sit behov for mad og biobrændsel. Hvis nogen ønsker at arbejde f.eks. 5 timer mindre end det fastsatte timetal, da kan de i stedet betale 5 timelønninger fra deres lønarbejde til en fælleskasse. De indbetalte penge kan bruges til investering i redskaber og vedligehold.

LETS Ved siden af selvforsyningen, kan vi prøve at sætte gang i en LETS ordning, hvilket er en slags lokal valuta, hvormed man kan udveksle især tjenester med hinanden. Selvforsyningen og LETS vil tilsammen kunne udgøre et økonomisk sikkerhedsnet, som gør, at vi kan klare os med en meget lav indtægt udefra.

Gældfrihed For at kunne skabe dette idealistiske sted, hvor der er tid til at have børn med i arbejdet og til at lave selvforsyning, er det vigtigt at vi ikke sæt-

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 21

LØSNET Februar 2002

ter os i en for hård økonomisk situation. Dermed synes vi det er vigtigt, at opnå en høj grad af gældfrihed på jorden og fællesbygninger. Vi opfordrer altså til, at folk hver især begynder at lave en opsparing. Om husene også skal være gældfri, det kan være op til den enkelte.

Virksomheder Det vil selvfølgelig være godt, hvis der udover selvforsyningen kan skabes nogle indtægtsgivende virksomheder i landsbyen. Dette vil være med til at skabe yderligere liv på stedet. En mulighed er at lave en børnehave for lokalområdets børn, som kunne indgå på lige fod med vores egne børn. En anden oplagt mulighed er produktion af grønsager til lokalt salg. Virksomhederne kunne fungere ret uafhængigt af landsbyen i øvrigt, dog med krav om, at de fungerer efter permakultur principper, og at de har en åben demokratisk struktur.

Beslutningsform Det vil være nødvendigt at holde regelmæssige fællesmøder, for at træffe beslutninger om selvforsyningen, fælleshuset og andre fælles anliggender. Vi tror på, at de mest hensynsfulde beslutninger træffes efter konsensus princippet, hvor man diskuterer sig frem til en løsning, som alle kan leve med, uden at alle nødvendigvis skal være helt enige. Vi tror, at dette vil give plads til, at alle bliver hørt, at folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.

Kom med i opstartsgruppen!

Dette var så vores oplæg. Vi er meget interesserede i at gå sammen med andre og skabe en gruppe, så vi i fællesskab kan komme videre med projektet. Der er stadig områder, der står åbne, hvor vi må diskutere os frem til løsninger. Men hvis vi nogenlunde har det ovenstående som fælles udgangspunkt, da vil det også være muligt, at blive enige om resten.

Kontakt os på e-mail: mirailleris@hotmail.com; esbenschultz@hotmail.com; freak_dk@hotmail.com. Læs om permakultur i “Permakultur i en nøddeskal” af Patrick Whitefield eller gå ind på www.permakultur.dk

Nybyggerne.dk Et konkret bud på fremtidens ungdomsbolig Af Michael Meiner Nybyggerne er en forening af unge, der har taget initiativet til at realisere visionen om at opføre 20 ungdomsboliger i den nye bydel nær Roskilde ved RUC. i Trekroner.

Ideen bag projektet udspringer fra fire unge i København, det første møde blev afholdt d. 4. august 2000 i en lejlighed i København. Nybyggerne vil bidrage til en aktivt skabende ungdomskultur, der i sig selv er et fællesskab, som skaber et brændpunkt for visioner, drømme, identitet, faglighed og virkeliggørelse i et konkret byggeprojekt.

Vores mål er at indgå et utraditionelt samarbejde mellem unge, græsrødder, fagfolk og uddannelsesinstitutioner, for at gennemføre et byggeprojekt, der kan være eksemplarisk i forhold til at: - afhjælpe boligmanglen for unge - udarbejde et uddannelsesforløb for unge med afsæt i det konkrete byggeri i 2003

- opbygge netværk og en byggemanual for udviklingen af fremtidens ungdomsbolig - arbejde i bæredygtige materialer (halm, lerjord, træ) - evaluere projektet i et info/uddannelsesmateriale til efterfølgende bygherrer og håndværkere Nybyggerne har i samarbejde med Roskilde kommune valgt en centralt beliggende byggegrund til at udvikle, planlægge, og bygge et hus som uddanner og opfylder de foreløbige ønsker og ideer, der er blevet udviklet siden Nybyggerne startede.

Det grundlæggende arbejde for et videre udviklingsforløb er lagt. Derfor kan vi nu invitere unge, græsrødder, fagfolk og uddannelsesinstitutioner til at være med til at sætte dagsordnen for uddannelsesforløbet i 2002 - og byggeplanerne i 2003.

Henvendelse til nybyggerne: kontaktperson/koordinator Michael Meiner Blågårdsgade nr.31 C. 2200 Kbh. N Tlf: 35353540 lokal 12 Email: mail@nybyggerne.dk

Møllegården -anno 2002 Af Line Arnved, Møllegården i er en gruppe på 7 voksne (6 ejere og en lejer) og 3-5 børn + to på vej, der pr 1. jan. 2002 har overtaget landejendommen Møllegården i Resenbro øst for Silkeborg og omdannet den til en andelsforening.

Vi har ca. 37 tdr. land, meget kuperet, med skov, sø, marker og kilder. Her er meget smukt og ikke langt til Gudenåen. Stuehuset er på 110 m2 og i alt er her 600 m2 på sokkel. Vi skal have bygget en del om og arbejder på planerne. Den fælles vision eller målsætning: 1) Økonomisk frihed 2) Socialt fællesskab der kan rumme personligheder og deres udvikling og et godt miljø for børn.

3) Et eksempel på bæredygtighed og økologi 4) Selvforsyning 5) Legeplads for børn og voksne med plads til græsrodsforskning og eksperimenter 6) Godt naboskab Med tiden regner vi med at vi skal være flere i fællesskabet, men lokalplan og fredningsbestemmelser sætter grænser, så i starten bliver udvidelsen langsom og på eksisterende sokkel.

V

21

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 22

LØSNET Februar 2002

Petersgård i Dronninglund Bofællesskab på vej i Vendsyssel, Dronninglund kommune.

det individuelle og det fælles. Der bliver skabt nogle rammer, som det bliver beboernes opgave at udnytte til fælles aktiviteter.

Af Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo, Elsie og Kris.

Arkitektur og områdets udformning.

For at alle kan føle sig godt tilpas, skal der være stor frihed i boligens ud-

i er en flok mennesker, der gerne vil realisere en drøm om at leve i større overensstemmelse med naturen og bo i et fællesskab, hvor vi kan være os selv i vores egne huse og samtidig deltage i nogle aktiviteter omkring et fælleshus. Vi ønsker et fællesskab, men hvor omfattende det skal være, finder vi ud af efterhånden. Vi forestiller os en gård, hvor stuehuset kan fungere som fælleshus og udhusene bruges til forskellige aktiviteter.

V

Målsætning og værdigrundlag Vi ønsker at skabe en økologisk bæredygtig bebyggelse bestående af 12-15 individuelle huse, der kan være bolig for mennesker med forskellig alder, job og interesser. En ting skal vi dog være fælles om: vi skal bestræbe os på at leve ordentligt med hinanden og i overensstemmelse med naturen med hensyn til energi, vand og affald.

Beslutninger skal træffes demokratisk, og praktiske opgaver løses i fællesskab.

Der tilstræbes altså en balance mellem

22

formning. En landskabsarkitekt vil hjælpe med at placere husene ud over arealet, så alle kan få sol og udsigt, men dog så tæt, at der opstår en slags landsbyfornemmelse med fælles gangarealer, frugttræer og økologisk nyttehave, område til børnene, petanquebane, bål- /grillplads osv. Omkring hvert hus bliver der et mindre, privat område, hvor man kan udfolde sig frit, indrette en terrasse, plante blomster og buske osv., men arealet bliver ikke delt op i egentlige parceller med hæk omkring. Selv om boligerne får en individuel udformning, har vi nogle retningslinier, så området får et vist fællespræg (kan rekvireres).

- 25.000 m2 grund + 10 tønder land strandeng - 12-15 huse, 60-130 m2 - 250.000 kr for bygge-moden grund inkl. fællesgrund og -hus.

-Dertil kommer bygge-omkostninger for jeres eget hus.

Fælleshuset Her kan vi lave fællesspisning, fester og meget andet. Der skal være gæsteværelser, vi kan indrette et værksted til almindeligt småhåndværk, lige som vi forestiller os rum til kunstnerisk udfoldelse som tegning og maling osv. efter beboernes behov. Der kan måske

etableres en lille fælles butik, hvor man kan købe økologiske grøntsager og sælge kunsthåndværk. Vi kunne også tænke os forskellige udadvendte aktiviteter som musik, film osv, som vi kan dele med vores naboer. Kun fantasien sætter grænser.

Vi har plads til flere Vi har et godt sted i kikkerten og har brug for ganske hurtigt at få nogle flere med, så vi kan slå til og købe. Det er en gård på en stor grund med byggetilladelse, midt i den lille havneby, Asaa.

Til gården hører en stor strandeng, hvor der kan gå dyr. Vores skitse til bofællesskabets udformning kan forandres, når I kommer til med gode ideer.

- Hvis I tror, det er noget for jer, glæder vi os til at høre fra jer. Allan, tlf. 9884 3198 eller Elsie ek@udd.aalsem.dk Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo, Elsie og Kris.

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 23

LØSNET Februar 2002

Bæredygtige Samfund i Nordsjælland Tommy von Pein har i en årrække arbejdet for et fællesskab i Nordsjælland.

Faciliteter Beboernes alder er fra baby til olding (med tiden). Så vi har glæde af hinanden.

Selvfølgelig skal der være køkken, møde- og fest-lokaler, værksteder for træ, metal og ler, børnehus, kontorer for fællesskabet og for selvstændige, samt øko-vaskeri.

Alt opbygget super-flex efter nye principper, så alt kan flyttes rundt efter behov.

Hertil kommer dele-personbiler, bus og varevogn (alle planteolie drevet) (evt. EL /vindmølle).

Bliv medlem Gå med i byggelauget (anparts selskabet) så vi kommer i gang NU. Minimum indskud 50.000 kr. + senere 50.000 til eget hus, = 20 % af omkostning. Ydermere kræves et LÅNEBEVIS fra en kredGrundtanken “vær mod anitforening så det fra starten er sikkert, dre, som du ønsker de er at interesserede virkelig er seriøse, og minimum kan give 100.000 kr i indskud mod dig” = 20 % af kostpris for et ca 80 kv m Af arkitekt Tommy von Pein A formet medbyghus,+ egen grund + fællesgrund + fhængig af hvor vi bygger, planandel af stor lægger vi ca. 25 til 50 boliger + fælles bygnmasser af fælles-lokaler. Heruning (ca 500 kv der faciliteter til erhverv for beboerne. m med alt) + m.f. DET AFHÆNGER AF MEDLEMMERNS stor fællesERHVERV / ØNSKER Det tegner til: De fritliggende individugrund . ( (A) Øko-gartneri og lidt dyrehold = elle boliger, bygges efter svarende til økomad til os og andre. evt salg af nye bæredygtige princip- Iglobyggeri i Stenløse kommune ca 3000 kr / færdig mad. per; md brutto (Foto: Tommy von Pein) (B) en slags SOS mini-børneby, hvor vi Gode-sunde-flexible-bilmed alt) hjælper dem til at få et godt liv.. lige-spændende-smukkeEt 170 kvm (C) EDB afdeling så folk kan arbejde nemt byggede -holdbare. hus + alt fælles, ca 1,2 mill kr som in100 m. fra deres hjem På søjler og bærende ramme, med dvendig selvbyg (det tager nogle (D) produktudviklings center for plante fibre i vægge, loft og gulv. Der- måneder ) bæredygtige produkter herunder til træ, glas, tegl og natursten. Med byggeri.

VVS unit.

Vand-recirkulation, Da det bliver ekstremt billigt og Massseovn, Solvarme. spændende at bo i, skal huse ved fraflyStatus jantning sælges til selskabet for (kostpris uar 2002 ser Byggepriser fra ca. 3000 + eget arbejde + prisstigning (parcelsåledes ud: kr. / kvm. for selvbyg til ca. hus index)]) sà det bæredygtige (1) Vi skal nu 6000 kr. for 80% færdigbyg. fælIesskabs gode intentioner bevares bestemme Samlet pris for 100 kv m bolig og styrkes og kan spredes til nye minios for + grund + masser af fælles fra samfund. hvilken af 0,7 mill (0,3+04). Priserne grundene afhænger bl.a. af grunden, 5 Samtidig arbejder vi på at oprette et vi vil Mere iglobyggeri i Stenløse kom- kommuner har tilbudt os store “Udviklingscenter for Bæredygtigt Bygstarte områder geri og Bæredygtige Samfund.” med mune (Foto: Tommy von Pein) med. proto-type-byg og undervisning. En (2) Stifte anpartsselskabet der skal Leveomkostninger smeltedigle... købe og eje jord og fælles Samlede leveomkostninger bliver ca. Et NYT BAUHAUSE bygninger. det 1/2 af de normale for villa, bil og Vi søger også partnere og medarbejdere (3) Udarbejde lokalplanen, og få den fjernarbeide. til dette projekt. godkendt, så vi kan Og så sparer du 700 til 1000 timers (4) Starte den unique byggemodning årlig kørsel, og får et bedre liv med Kontakt: arkitekt-pein@get2net Tlf. 47 og beplantning til forsommeren - og venner.

17 11 90 se også www.arkitekt-pein (5) Bygge de første huse og fælles- Hvert hus får en privat oval grund bygninger fra ca. 1/7 til indflytning rundt om huset, dertil naturområder, før jul fællehaver, dyrkningsområder, græsning til heste, får m.m.. FRITog SKØNT

A

23

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 24

LØSNET Februar 2002

Kender I “Vi hjælper hinanden netværket”?

Vi er en gruppe unge kunstnere og andre alternativt tænkende individer bosidene i København, der har afholdt en række workshops over emnet: Flyt på landet og opret en økologisk landsbysamfund for unge hjemløse, udstødte m.fl.

Af Henrik Busk ort fortalt er vi ude i noget med, at vi vil finde en gård omgivet af marker, der kan være rammen om et permakulturlandskab, hvor vi vil opføre små cob-ungdomsboliger. Gården skal være fælleshus med vegansk køkken (evt. vegetar- og kødkøkken kan oprettes separat). Derudover skal stuehus og tilbygninger indeholde mørkekammer, syværksted, indkøbscentral, fællesbad, lydstudie, smedeværksted, internetTVstation, fest/mødelokale, atelier, galleri osv. Der skal drives landbrug med selvforsyning for øje.

K

Arrangementer: Sommerfestival, vintersolhvervsfest, kurser, undervisning, events…

Stedet er tænkt som et fristed inspireret af Christiania, Thy-lejeren, diverse økosamfund og især Gade-rummets mislykkede projekt fra 2001 (Vi skal lære af deres fejl og succeser). Det skal være et socialt økologisk eksperiment støttet af staten og en kommune der vil bevilge noget byzone ude på landet og derudover tør satse på at få en ny kæmpe turistattraktion (se Christiania, Torup m.fl.)

Vi ved godt, at der er mulighed for at få støtte fra By- og Boligministeriet og det er vi i fuld gang med at undersøge.

Ellers skal vi nok vinde i lotto et par gange.

Kontakt Henrik Busk, tlf.: 33861603

Anmeldelse: Det Økologiske Råd: Den grønne hat – visioner for år 2020.

2001.

Af Claus Hedegaard Sørensen, Roskilde Universitetscenter. et er en pudsig oplevelse at læse Det Økologiske Råds visisoner for år 2020 med regeringens massakre på råd, nævn og puljer som baggrundsmusik. Bogen hedder ”Den grønne hat”, og er udgivet i anledning af Det Økologiske Råds 10 års jubilæum. Den indeholder en historisk del, hvor især Rådets tre formænd gennem tiden, fortæller om Rådets historie. Bogens anden del indeholder en række bud på en bæredygtig udvikling i år 2020.

D

Artiklerne i den historiske del er ikke alene interessante som fortællinger om Det Økologiske Råds historie. Det er også bidrag til dansk (og international) miljøhistorie. Det fremgår, at Det Økologiske Råd i sin tid er dannet ud fra en tankegang om at samarbejde økonomi og økologi, og fremme helhedsløsninger på miljøområdet. Det blev ved dannelsen set som Det Økologiske Råds niche blandt andre miljøbevægelser. Netop Rådets fokus på helhedsløsninger er formentlig en årsag til, at Rådet i begyndelsen af 1990’erne kunne hilse orlovsordningerne velkomne som et skridt i en økologisk retning, fordi arbejdsløshed blev omsat til frihed fremfor miljøbelastende produktion. Den historiske del afsluttes med en artikel af journalist Hans Pedersen, som viser en række problemer, som Det Økologiske Råd står overfor. Han spørger bl.a.: Hvordan får man en professionaliseret miljødebat ud i forsamlingshusene?

I bogens anden del kommer økonomi, øko-samfund, økologisk jordbrug, transport, kemikalier og miljøbistand under behandling. Alle artiklerne indeholder en kort beskrivelse af drømmen om år 2020, og alle afsnit peger også på en række konkrete virkemidler. Noget er kendt stof, og indeholder ikke mange nyheder, mens der i andre artikler er ny viden at hente.

Bl.a. de problemer man støder på, når Danmark bidrager til etablering af miljømyndigheder i 3. Verdenslande er spændende læsning for mig. fortsættes næste side...

24

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 25

LØSNET Februar 2002

Den grønne hat er en god bog. Men jeg savner nogle strategiske overvejelser.

Hvordan pokker skal man komme nogle skridt nærmere gennemførelsen af virkemidlerne og dermed tættere på visionen. Selve lanceringen af virkemidler gør det ikke alene. Det Økologiske Råd må stille sig spørgsmål som: Hvem er allianceparterne? Hvordan kan befolkningen vindes for virkemidlerne og visionerne? Er der synergi-effekter med andre politikområder i samfundet?

Uden besvarelse af sådanne spørgsmål, hænger virkemidler og visioner lidt i luften. Ikke mindst i lyset af den aktuelle situation, hvor den nye regering ikke just forekommer positiv overfor et økologisk projekt, og tilmed har fremlagt initiativer, som vil føre til nedlæggelse af størstedelen af Det Økologiske Råds sekretariat.

Der er behov for både visioner, virkemidler og strategi.

endnu har etableret bæredygtige løsninger på alle områder. Specielt transportområdet og forbrugsmønster fremhæves som forsømte områder.

Herefter gennemgås et par definitioner på økosamfund og deres visioner og eksempler fra Økosamfundet Dyssekilde, Svanholm, Hertha Levefællesskab, Munksøgård, økologiske byer og Hyldespjældet i Albertslund fremdrages.

Det konkluderes, at økosamfund er vigtige øjenåbnere og at de er med til

Ligeledes er der et stort behov for en folkelig debat omkring samfundets bærende værdier, livskvalitet og nye livsformer, samt et opgør med den eksisterende økonomiske væksttankegang.

LØS´s kommentar omkring bogens afsnit om økosamfund.

Af Allan Elm, sekretær, LØS I bogen tages økosamfund op til debat i forhold til faktor 10 – dette, at hvis der skal bedre balance i det forhold, at de rige lande, som udgør 20% af befolkningen, i dag bruger over 80% af verdens ressourcer – så er det nødvendigt med en reduktion i de rige landes ressourceforbrug med en faktor 10 i 2050 i forhold til i dag.

Det konstateres ganske rigtigt, at ingen af de eksisterende økosamfund

bæredygtige planer for lokalområderne, lade folk komme med ideer og arbejde med det. Kommunen/amtet kunne sørge for inspiration og vejledning i, hvilke muligheder der kan være, ligesom udfordringen med faktor 10 bør bøjes i neon, så alle kan forstå de alvorlige udfordringer menneskeheden står overfor. Alt dette kunne ske som led i Agenda 21 arbejdet. Der er dog næppe tvivl om, at en stor del af dette arbejde ikke kommer i gang uden støtte og påskønnelse fra regeringen.

at anvise nye veje. Men også at vi mangler at få den brede befolkning med, før det rigtig batter noget (her er Munksøgård jo en god begyndelse). Og at vi mangler ideer til hvordan vi får indrettet den eksisterende boligmasse – med de livsformer der er knyttet hertil – bæredygtigt. Forslaget fra DØR er, at kommuner og amter bør lade de forskellige lokalområder skabe

Der er for os i LØS ingen tvivl om, at økosamfund ganske rigtig er vigtige øjenåbnere og 1:1 eksperimenter og modeller for, hvad der kan lade sig gøre i retning af mere bæredygtighed, uden at man dermed mister livskvalitet.

Det bør også fremhæves, at der faktisk findes økosamfund, hvor forbrugsmønstret er ændret radikalt i retning af mindre forbrug på alle områder (f.eks. Hesbjerg). Ligeledes bør det nævnes, at i takt med, at der etableres flere lokale arbejdspladser i økosamfund, vil transporten kunne reduceres markant. Dette er netop en af grundtankerne i langt de fleste økosamfund. Men vi kan selvfølgelig kun være enige i, at det er nødvendigt med et opgør med og en debat om den eksisterende økonomiske vækst-tankegang.

25

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 26

LØSNET Februar 2002

Den lille prinsesse – et eventyr uden slutning Tanken med dette eventyr uden slutning er at invitere folk – dig! – til at fortsætte fortællingen i næste nummer af LØSNET. Send dit bidrag på ca. 1 A4 side til sekretariatet.

Af Line Arnved er var engang for meget længe siden og lige nu en lille prinsesse, som skulle til at være dronning for sit folk. Hendes rådgivere fortalte hende lange historier om velfærd, skatter, meningsmålinger, popularitets kampanger, pressen og økonomien.

Men hun følte sig ikke tilfreds, for det var for hende ikke nok at kende sit folk i teorien, gennem aviser og meningsmålinger, hun ville møde sit folk, for at finde deres livsgnist og deres sande behov i livet. Derfor klædte hun sig som en ganske almindelig gennemsnits borger og drog ud i landet for at møde menneskene!

D

Det slog hende straks hvor fremmede folk var for hinanden og hvor svært det var at komme i kontakt med det enkelte menneske på gaden. Hun stoppede op et sanseløst sekund, for at mærke sit hjertes slag og i det samme brasede en fortravlet forretningsmand, med sin mappe under armen ind i hende, så alle de vigtige papirer fløj til alle sider og manden udbrød et højt: ” Åhh nej!”. Med et standsede tiden, papirerne hang ubevægelige i luften og al bevægelse standsede, kun de to eksisterede i dette lange sekund! Hun så ham, hun så hans væsen, hans liv og hans tanker og det var som om hans øjne lyste op, ved det bare at være uden ord, tid eller forventninger. I dette sekund så han gennem hende sig selv og fandt, at det vigtigste i livet ikke var det han altid havde troet, nemlig karriere og økonomisk status, men friheden til at være og glæden ved

26

nuet, som så pludseligt fyldte ham så fuldstændigt. Tiden fortsatte langsomt, papirerne dalede til jorden og omgivelserne fik liv. De samlede hans ting op, rejste sig og omfavnede hinanden varmt, til stor forundring for de forbipasserende, som jo ikke havde opfattet den fantastiske indsigts gave de to netop havde fundet. De blev enige om at mødes igen en uge senere på en nært liggende cafe og fortsatte herfra i hver deres retning videre ud i livet. Han nåede dog at viske i hendes øre, at meget skulle blive anderledes nu!

Den lille prinsesse nærmest svævede videre hen ad gaden, hun satte sig på en bænk for at nyde glæden og solens varme stråler, det var dejligt at mærke varmen i hjertet og på huden. En stemme fangede hendes opmærksomhed, en mand, sad på bænken ved siden af hende og snakkede snøvlende med sig selv om samfundets uretfærdigheder og verdens forfald, han var en bitter mand at høre på og hun vendte sig mod ham, for bedre at høre hans ord. Han bød hende en øl, som hun tog imod, mens hun begyndte at spørge ind til hans vrede. Han fortalte hende om sit liv før flasken, om den familie han havde mistet på tragisk vis i en ulykke, om det gode liv han havde levet, han havde knoklet, men aldrig manglet noget. Det var som om hendes væsen åbnede døre i ham som længe havde været lukkede, han fortalte hele sin historie og det hun fandt bag flaskens facade facinerede hende. Det væsen som åbnede sig for hende, var det mest følsomme og smukke hun længe havde set, han viste sig også at være mere intelligent end de fleste. Det der havde knækket ham var håbløsheden, han havde indset, at der ikke var noget sted eller rum i dette rige, hvor næste kærlighed, forståelse og sand udvikling var normen, kun forbrug, stress og industriel udvikling talte. Med andre ord kunne han ikke finde at der var plads til ham som menneske, så nu

var han stået af ræset, opfyldt af frustration over ikke at kunne se nogen udvej. Hun tog hans hånd, så ham i øjnene og mærkede hans fortvivlede hjerte, mens hun såede mod, tro og tillid i hans sind. Ud af ingenting kom dybt fra hans indre, drømme om en bedre verden, ideer til skabelse af et åndehul, et sted, hvor mennesker betyder noget for hinanden, et sted hvor livet har mening og indhold. Han ville slippe sit had, finde sig selv og skabe sig et værdigt liv. Han vidste, at det ville blive en lang og sej proces, men nu havde han mod på at møde denne udfordrings mangehovede drage af regler, kontrol, personlige barrierer, økonomiske begrænsninger og mange andre forhindringer, for at hugge dem af et for et med troen og modets tveæggede sværd.

Overbevisningen og håbet om forandring og forvandling til drømmenes realisering ville drive ham igennem.

Efter dette møde med denne mand, som fyldte hende med medfølelse og beundring rejste hun sig og gik, hen for at tage en bus ud af denne hektiske by, hvor den ene store indsigt afløste den anden. Hun trængte til at fordøje sine indtryk, mærke sig selv og naturens blide, kraftfulde og rensende virkning på kroppen, sindet og ånden. Hun steg ind i en bus, fandt en god vinduesplads og kiggede stille på alt det liv, der passerede forbi.

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 27

LØSNET Februar 2002

En ældre dame satte sig overfor hende og smilede et forsigtigt smil, mens hun fandt sig tilrette på sædet.

Prinsessen sad og kiggede lidt på hende. Sikke et ansigt, der var tusindvis af små og store rynker, som alle gjorde hende så utrolig smuk, hendes hår var langt, fuldstændig gråt og dannede en lysende ramme om hendes ansigt. Hendes rynker viste tydeligt at kvinden bag dem havde brugt en stor del af sit liv på at smile og være glad, en stor visdom lyste også ud af hende, her sad virkelig et menneske, som var ældet med den største værdighed!

En stemme lød ganske tydeligt inde prinsessens hoved. Hendes blik mødte den ældre dames og det var uden tvivl fra hende, stemmen kom, hun sagde: ”hvis du kan gøre som de to, du lige har mødt, finde dig selv, dine drømme og din vej, kan du nå dit mål og løse din opgave som dronning” Prinsessen så forvirret på den ældre dame, hvordan kunne hun vide det? Hvordan finder man sig selv, sine drømme og hvilken vej skal man gå ?

Det lyder nemt! Det virkede også nemt, da det var de andre, der tilfældigt stødte ind i åbenbaringen, men hvordan skulle hun selv gøre det?

Den ældre dame hørte hendes tanker og sagde inde i hendes hoved: ” du skal have tillid til dine åndelige guider, processen og at løsningerne kommer efterhånden, når bare du kan følge dit hjerte!” Damen fortsatte: ”Tag ud i skoven, der vil du finde din hjælp til det næste skridt! Held og lykke på din vej!”

Prinsessen stod af bussen, nu havde hun fået mange svar, men også nye spørgsmål og hun vidste med sig selv, at hun måtte ud i verden, for at finde sig selv. Derigennem kunne hun lære at forstå andres værdier og behov i livet, således at når hun skulle til at have det fulde ansvar for sit land og sit folk, kunne hun forvalte det på en god måde.

FOR DE HØJESTE Trofaste læsere af LØSNET vil huske, at André fra Hesbjerg var et skattet medlem af bestyrelsen i mange år, som utrættelig kæmpede for et mere retfærdigt samfund. Han døde alt for tidligt d. 12.11.1999. Hans kone Patrizia har fundet dette fra hans hånd...

Af André Nordlys Thomsen d. 19.9.1999 kl. 01.05 et fortvivlet skrig uden en lyd, der nu havde varet alt for længe, strakte han fingrene ud i evigheden. Var det en anråbelse om et svar, en søgen efter mening med de menneskelige mangler, eller en fange i uforløst gråd?

Faktisk anede han det ikke, og heller ikke hvordan det gik til, at han pludselig stod der, foran de højeste….

I

Som suget ud gennem himlens blå, op i atmosfæren, ud hvor himmelrummet sortner, ud i det voksende mørke, hvor solen langsomt forvandledes til den lysplet af en stjerne, som den jo egentlig blot er, helt der ude hvor det så storslået er, at skimte den yderste planet Pluto svævende let, endda i dobbelt forstand i sin universelle balance. Missende mod mørket, skimtede han de to drabanters forunderlige dans, i nøjagtigt så afstemt et tempo, at de bestandigt i deres langsomme rotéren kun viste sig fra den samme side overfor hinanden.

Men det allermest overraskende var nu mørket, tænk at der var så mørkt helt derude ved planetsystemets alleryderste kant, og at solen var så lille…

Ja, det var det sidste, han huskede, inden han fandt sig selv stående der, foran De Højeste… Han vidste ikke hvor, for stedet var ubeskriveligt, men den følelse af let boblende munterhed, der var begyndt at blande sig med det mørke, der havde bragt ham helt derud, det ville han for alt i verden ikke undvære. De Højeste sad bare der, smilende stille, ventende på hans ro. De var gamle, men alligevel, som den alders mest forunderlig ungdommelighed, udgjorde de den fuldendte kreds omkring bålet, i hvis flammer alting sås…

Alle spørgsmål, der gennem årene havde klumpet sig sammen i hans hjerte, begyndte at vokse indtil de, uden ene eneste lyd forløstes i et kæmpe altomfavnende H V O R F O R? Tanker betog ham, mens endnu flere tog til, og fyldte på en gang hans hjerne med alverdens O R D… Da så han med ét ned af sig selv og på de andre: Han var jo den eneste hvide mand! Rædslen greb ham, som om årtusinders hvide synder var blevet lagt på netop hans skuldre, en følelse af skam så overvældende, at han næsten ikke var i stand til at møde de andres blikke. Enuiter, indianere, sorte i mangfoldige størrelser og farver, asiatiske gule i ophøjet ro, indere, folk fra mellemøsten, talrigest synes naturfolkene at være repræsenteret – men ingen hvide – kun ham…

-Se- hviskede en tanke – se ind i flammerne, og se selv!

En anden tanke tog over, hvor den første slap, og en tredje, og således begyndte tankerne i stadig stille strøm klukléende at strømme inden i.

-ALT er energi.

-Al begyndelse, alle ender, alle veje, alle mål og alle midler – er ét.

-Selve spørgsmålet – hvorfor – er meningen, derfor.

-ALT lever, ånder, pulserer, veksler, reagerer.

-Intet er adskilt, alt er sammen.

27

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 28

LØSNET Februar 2002

Lokal valuta i Fristaden Christiania I december 1997 startede et nyt og spændende økonomisk eksperiment. Vi lavede vores egen lokale valuta med navnet Løn.

Af Ditlev Nissen, december 2001 vert år slår vi en ny mønt med et nyt motiv på forsiden. I 1997 kom Sneglen, i 1999 Cykelvognen, i 2000 Solmønten og i 2001 kom Gærdesmutten.

Alle mønter har en værdi af 50 kr. Til dato har vi slået 9.000 mønter som præges i kobber og messing. Desuden laver vi en samlermønt i sølv hvor ideen er, at de skal finansiere den samlet produktion.

H

Kredsløbet Den lokale valuta kan bruges overalt i fristaden: I barer, restauranter, butikker, virksomheder og i Christianias fælleskasse. Mønterne forvaltes af Møntgruppen, som sætter dem i omløb som driftstilskud (lønninger etc.) til institutioner der er omfattet af Christianias budget. Mønterne kommer tilbage til Møntgruppen fra virksomheder som ønsker at veksle mønterne til den nationale valuta. For hver mønt der sættes i omløb indbetaler fælleskassen 50 kr. til Guldreserven.

Guldreserven garanterer møntens værdi.

Den lokale valutas kredsløb fungerer endnu ikke optimalt. Vi arbejder på at få alle virksomhederne til at virke som små hjerter der pumper mønterne videre ud som byttepenge til kunderne og som betaling af leje og afgifter til fælleskassen. En ting er at få tillid til den lokale valuta, en anden ting er at få en fælles bevidsthed om ens rolle og ansvar i det økonomiske kredsløb.

Souveniroverskudet Mønten er en gave som giver fællesskabet nogle fantastiske muligheder. For det første fremkommer der et overskud når turister og møntsamlere tager mønter ud af kredsløbet. Når Møntgruppen

28

vurderer at det er økonomisk forsvarligt overføres souveniroverskuddet til økonomimødet, som hidtil har uddelt 112.000 d.kr. til 5 forskellige projekter.

Pengene uddeles ud fra følgende retningslinier: * Kulturelle, økologiske, sociale og eksperimenterende initiativer, som gør Christiania smukkere, sjovere og mere bæredygtig, til glæde for Christianias fællesskab og dets gæster (90%) * Uddannelses-legater, der støtter enkeltpersoner eller grupper der ønsker, at lære noget der er til gavn for fællesskabet (10%).

Penge til investeringer Den store økonomiske mulighed ligger i Guldreserven, som garanterer værdien af den lokale valuta. Guldreserven repræsenterer de penge som christianitterne låner til fællesskabet ved at bruge mønten i dagligdagen. Hvis alle der bor og arbejder i Christiania bruger mønten regelmæssigt, vil Guldreserven blive så vel konsolideret, at vi kan investere 50% af Guldreserven i bæredygtige projekter til glæde for fællesskabet.

Indtil videre har økonomimødet besluttet at investere 50.000 d.kr. af Guldreserven i Christianias kommende investeringsforening (etableres jan.

2002). Investerings-foreningen er en sammenslutning af lokale pengekasser, der har til formål at investere i projekter der giver besparelser eller i virksomheder der forventes at give overskud, således at pengene efter en årrække kommer tilbage til investerings-foreningen og de lokale pengekasser. Yderligere er formålet at opnå besparelser på det fælles budget og øgede virksomhedsindbetalinger til fælleskassen.

På et møde om bæredygtig bankvirksomhed i maj 2001 tilkendegav de to alternative banker i Danmark, at de gerne vil stille deres erfaringer med projektfinansiering til rådighed for

den kommende investeringsforening.

På den måde får vi en tiltrængt økonomisk ekspertise, som kan være med til at sikre kvaliteten i investeringsfondens beslutninger. (Desuden er der ingen tvivl om, at der vil kunne skabes grundlag for investeringer i lokal iværksættelse, hvis lokalsamfundets institutioner, virksomheder og borgere flytter deres penge fra de konventionelle banker og etablere lånefællesskaber i de alternative banker.)

Støttemønter Der ligger et endnu uprøvet potentiale i, at slå en støttemønt til fordel for et konkret projekt, som får mønten til lønninger og indkøb i lokal-samfundet.

Hvis projektet senere hen besøges af turister, er det også projektets opgave at give turisterne mønterne tilbage som byttepenge/souvenir, således at mønterne i løbet af en årrække forsvinder ud af kredsløbet.

Lokale valutaer er afhængig af alles indsats Lokale valutaer er et stort fælles projekt, hvor alle i lokal samfundet har et medansvar for valutaens succes. Jo flere der bruger mønten jo flere muligheder er der. I Christianias tilfælde vurderer jeg, at vi kan sætte 10 gange så mange mønter i omløb før vi når inflationspunktet; grænsen for hvor mange lokale penge vi kan have i omløb uden at den lokale valuta taber værdi. Men der er mange barrierer der skal forceres før kredsløbet fungerer optimalt. Den første barriere i Christiania er, at vi endnu ikke har fået anskueliggjort, at vores lokale valuta er et pengetræ. Hvis bevidstheden var klar og fri for intriger og magtkampe, ville vi nemt kunne formidle pengetræets mange muligheder til alle borgerne i fristaden. Den anden barriere er en flade struktur hvor der mangler forståelse for det nødvendige og rigtige i, at have en velfungerende organisation. De gode intentioner glider i baggrunden til fordel for skjult ledelse og sociale relationer der er præget af magtkampe og mistillid.

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 29

LØSNET Februar 2002

2.600 forsøg med lokale valutaer I dag er der mere end 2.600 lokalsamfund rundt om i verden der eksperimenterer med forskellige former for komplementære valutaer. De har det til fælles, at de skaber social kapital; jobs, velstand og udvikling, i lokalområdet.

Et eksempel er Damanhur, et økospirituelt samfund i Norditalien, hvis lokale valuta hedder Credito. De har deres egen bank og har aftaler med skatte-myndighederne og nationalbanken. Det vurderes at Damanhur har en økonomisk aktivitet der er 3 gange større end hvis de ikke havde deres Credito.

I Ithaca i staten New York introducerede deres lokale valuta “Ithaca Hours” i 1991, som en reaktion på Golfkrigen. De opdagede at federale dollars som blev tjent i byen, blev trukket ud af lokalsamfundet efter at de havde trykkede nogle få hænder, hvorefter de endte i den nærmeste metropol for til sidst at blive brugt til indkøb af regnskovstræ, krigsudstyr etc. Ithaca Hours er designet til at opmuntre folk til at bruge deres penge lokalt. Rygmarven i systemet er en 14 dages avis som reklamerer for de varer og tjenesteydelser som personer og forretninger tilbyder for den lokale valuta.

I England, Canada og New Zeeland har de succes med LETS systemer (Local Employment and Trading System).

Mange steder er LETS opstået som selvhjælpsinitiativer der har genskabt økonomisk aktivitet i områder hvor der er stor arbejdsløshed og kun begrænset adgang til den nationale valuta.

I Japan har de en sundhedspleje-valuta hvor man handler med tid. Hvis man bor i nord og har sin gamle mor i syd, kan man hjælpe en gammel eller handicappet i lokalområdet og derefter sætte timerne ind på en time-konto.

Derefter kan ens mor bruge timerne til at få lokal hjælp i den anden ende af landet. Mange ældre foretrækker denne time-bytte, da kvaliteten er bedre end den service de kan købe for yen, den nationale valuta.

Lokale valutaer tænker globalt og handler lokalt Christianias valuta er et økonomisk eksperiment der tænker globalt og handle lokalt. Med den lokale valuta vil vi styrke lokalsamfundet og være med til at fremme et bæredygtigt alternativ til den globale økonomis Titanic agtige kurs. Lokale valutaer indgår som en synlig del af det lokale økonomiske kredsløb. Går kredsløbet godt vil overskuddet kunne geninvesteres i lokalsamfundet. Og går det dårligt vil konsekvenserne være synlige i lokalsamfundet og borgerne vil være nødt til at tage ansvar for deres handlinger.

For mig er der ingen tvivl om, at lokale valutaer er med til at styrke lokalsamfundets og den enkeltes identitet. Når vi bruger den lokale valuta, støtter og nære vi det lokalsamfund som vi selv er en del af. Vores individuelle behov og kompetencer bliver tydelig for alle og leder til en øgede forståelse for hinanden og for det fællesskab som vi alle er en del af. Lokale valutaer er en myndiggørelse af det lokale medborgerskab og vil være med til at skabe social, kulturel og bæredygtig udvikling.

Agenda 21møde 13.marts 2002

Det bæredygtige lokalsamfund.

Hvad kan vi lære af Christiania? i vil gerne invitere dig til at deltage i et café-debatmøde om det bæredygtige lokalsamfund.

Hvilke perspektiver er der for vores lokalsamfund med udgangspunkt i den nationale bæredygtighedsstrategi, som blev vedtaget i forsommeren 2001? Disse strategier skal fortløbende udvikles og revideres hvert 5. år.

Hvad betyder det, at vi har fået en borgerlig regering? Kan et lokalsamfund stadig stræbe efter at erklære sig økologisk eksperimentalzone?

Vi har afholdt 4 møder og skal holde endnu tre i foråret. Èt af disse møder vil vi afholde den 7. Marts 2002 i fællesskabet Christiania.

Ud fra Cafémøde-strukturen og med udgangspunkt i oplæg fra Christiania og oplæg fra en/to MF-politikere vil vi debattere, hvad en national bæredygtighedsstrategi bør indeholde.

Vi mener, at det først er, når vi kan overskue et sundt og velfungerende lokalt, bæredygtigt liv, at den nationale og globale horisont har mening.

Alle møder vil blive evalueret i en afsluttende rapport, som gives til regeringen.

V

Forslag til tidsplan cafémødet 7. marts 2002, kl. 19.00-22.30 : 19.00 Velkomst og introduktion til aftenens program ved en repræsentant for LØS. 19.15 Oplæg fra Ditlev Nissen, Christiania, om ”Hvad kan vi lære af Christiania?” perspektiveret til hele Christianshavn/ København/ Danmark.

19.45 Oplæg fra én/to MF-politikere om National Agenda 21 med linier til lokalsamfundet på Christianshavn.

20.30 Diskussion ved cafébordene.

21.30 Oplæg fra cafébordene.

22.00 Fremlæggelse fra bordene.

22.30 Afslutning.

Venlig hilsen Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen På vegne af Landsforeningen for Økosamfund.

29

40770-indmad.qxd

22-02-02

13:39

Side 30

LØSNET Februar 2002

Boligseminar i Landstingssalen d. 12 april Finansiering af miljøvenlige boliger Boligseminar i Landstingssalen på Christiansborg fredag d. 12.april 2002 kl. 9.30 - kl. 17.00 (registrering fra kl. 9.00).

Tilmelding senest 1. april 2002 til LØS, tlf.: 87546020 eller e-mail: los@pip.dknet.dk. Pris: medlemmer af LØS, LØB eller DCB kr. 750. Ikke medlemmer kr. 1000.

Program Kl. 10.00 Kl. 10.15 Kl. 11.00 Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 13.00 Kl. 13.45 Kl. 14.00

Kl. 16.45 Kl. 17.00

Velkomst med introduktion til programmet. Anders Pedersen, Direktør, DCB Er der god økonomi i miljøvenlige boliger, Niels Haldor Bertelsen, Seniorforsker, By og Byg. Salg af miljøvenlige boliger, Palle Ulstrup, Direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Finansiering af miljøvenlige boliger, Kontorchef Per Jakobsen, Realkredit Danmark.

Frokost i Snapstinget Finansiering af miljøvenlige boliger, Bankdirektør Lars Pehrson, Merkur Kaffe og te i salen Paneldiskussion med oplægsholdere samt politikere fra Folketinget, bl.a. Næstformand for Folketingets Miljøudvalg Ole M. Nielsen (KRF) og Næstformand for Folketingets Boligudvalg Ulrik Kragh (V), samt repræsentanter for LØS, LØB og DCB. Afslutning og godkendelse af pressemeddelelse Slut

Indhold og deltagere: Med udgangspunkt i både behov for og ønsker om bæredygtige løsninger, sætter vi fokus finansiering af den bæredygtige ejerbolig og inviterer til dialog og samarbejde "på tværs".

Landstingssalen er rammen om et seminar for alle, der beskæftiger sig med finansiering af den økologiske ejerbolig i Danmark: Det private boligbyggeri, realkreditinstitutterne, banker, politikere og husejere.

Vi håber, at dette seminar kan åbne op en tiltrængt dialog og for nye tiltag, så det vil lette adgangen til at have råd til at bosætte sig bæredygtigt!

Baggrund Dette seminar er den foreløbige afslutning på et toårigt samarbejde mellem de tre arrangerende foreninger LØB, DCB og LØS om "Sådan vil vi bo", et projekt, der har haft som formål : -At fremme en udvikling af bæredygtige bosætningsformer i byen, i landsbyen og på landet. Ved "bæredygtig bosætning" menes der måder at leve og bo på, som ikke belaster naturgrundlaget mere end, vi kan overdrage Jorden til kommende generationer i en bedre tilstand end den p.t. befinder sig i.

Nøjere beskrevet er projektets formål: -at afdække i hvilket omfang familien Danmark ønsker at bo bæredygtigt, og at stimulere debatten i krydsfeltet mellem pionerer og det almene og mellem by- og landområder om, hvordan vi vil bo nu og i fremtiden.

-at sætte fokus på bosætningsvisioner og belyse og bearbejde barrierer for bæredygtig bosætning gennem undersøgelser, seminarer, arbejdsgrupper, kurser og andet formidling, samt handlingsprægede projekter.

Tidligere har vi foretaget en stor interview- undersøgelse om danskernes ønsker i relation til en bæredygtig boform.

Denne undersøgelse kan rekvireres som rapport på nedenstående adresse.

Derudover har vi lavet 4 velbesøgte serier af folkeoplysningskurser om økologisk bosætning og et stort boligseminar 15.maj 2001, som havde vores boligkultur mere generelt som emne.

Sidst og ikke mindst har vi skrevet en række artikler, og nedsat to arbejdsgrupper om finansiering og økologiske eksperimentelle zoner.

Hjælp - Hvem kan bygge for os? Ønskes: Økologisk træhus i to planer med 45 grader tag. Boligareal max. 110 m2. Huset ønskes bygget, så bygherren kan opnå stor besparelse ved at være medbygger i et nærmere aftalt omfang. Langside mod syd. Mulighed for væksthus op ad vestgavl.

Henv. Olsen, tlf.: 45811456, e-mail: gernerby@post.tele.dk

30

k År 2002

a

Kalender 2002

Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-web, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dcue.dk 13 TV udsendelser om økologi: Læs mere her:http://www.dr.dk/tvaaben/undervis/oekoland/sendetider.htm 18. februar Kursusrække om boliger med fællesskab og økologi hos AOF i København: Vil du gerne bo et sted med mere fællesskab og hvor økologi og miljø er en del af hverdagen? eller er du bare nysgerrig efter at vide mere om byøkologi og bofællesskaber? Kurset løber over fire mandage i 2002 (d.18.2., 25.2., 4.3. og 18.3.) kl. 19.00-21.30 i Medborgerhuset, Nørre Allé 7, 2200 København N. Derudover indgår der en ekskursion søndag d. 10.3. kl. 13 -16 til det økologiske bofællesskab Munksøgård ved Roskilde. Tilmelding og nærmere oplysning: AOF København, tlf.: 33698300. Holdnr. 20209 (få ledige pladser!)

20. februar

l

AOF foredragsrække i Århus: Boliger med økologi før og nu. 2 sammenhængende foredrag den 20. og den 27. februar 2002 på arkitektskolen i Århus. Foredragene foregår to onsdage kl. 19.00-21.30 på arkitektskolen på Nørreport 20 i Århus C. De to aftener er der følgende oplæg med debat: 20.2.: Oplæg ved arkitekt MAA Michael Lauring, forsker ved Arkitektskolen i Århus: Boligens arkitektur og økologi gennem 100 år. 27.2.: Oplæg ved arkitekt Flemming Abrahamsson, leder af byggefirmaet Fornyet Energi: Økologisk byggeri - hvad kan du selv gøre? Foredragene er gratis.

2. marts LØB (Landsforeningen Økologisk Byggeri) afholder generalforsamling i konferencesalen på Båring Højskole. Henv. LØB-sekretariatet, tlf.: 64416496.

2-27 marts Findhorn Ecovillage Training Programme.The training, based at the Findhorn Foundation´s Ecovillage Project, is in eight separate modules, which may be attended as a whole or separately.

Medlemmer af GEN-Europe kan få op til 60% støtte. Pris: £1190 for hele forløbet, £ 150 per modul.

Yderligere oplysninger: www.findhorn.org, info@gen-europe.org eller LØS sekretariatet.

e

13 marts Agenda 21 møde på Operaen kl. 19.00. Mulighed for at spise på Operaen inden mødet.

14. marts Generalforsamling i Foreningen Dansk Byøkologi. Arkitektskolen i Århus kl. 14.00-16.00. Nærmere oplysninger tlf.: 89405880, e-mail:dcue@dcue.dk. Web: www.dcue.dk

22-31 marts 250 young people will gather in Denmark in March 2002. UNEP Global Youth Forum a youth event on the way to the Earth Summit in South Africa in September 2002. Se mere på http://www.natur-og-ungdom.dk/docs/eaGlobal%20Youth%20Forum/a_a.asp og www.globalyouth2002.org

12 april

n

Projektgruppen “Sådan vil vi bo” LØS, Dansk Center for Byøkologi og LØB afholder konference om finansiering og byggeøkonomi i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10-16. Yderliger oplysninger hos ovenstående organisationer eller på www.vivilbo.dk.

19-21 april LØS afholder årsmøde og fejrer Jordens Dag på Munksøgård. Se midtersiderne her i bladet.

19-21 april Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Pris: 800 kr. Foregår hos Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, tlf.: 33315694, fax: 33257179, e-mail: vestergror@dk-online.dk hvor nærmere oplysninger kan rekvireres.

30 april-5 maj

d

Findhorn Foundation and Trees for Life are convening an international conference called Restore the Earth! during Easter Week. The conference will highlight the inspiring and innovative Restore the Earth project, which aims to catalyse substantial restoration action around the world, and to gain UN support for the declaration of the 21st century as the Century of Restoring the Earth. Læs mere på http://www.findhorn.org/ under events and programmes.

5 maj Latterens Verdensdag på Rådhuspladsen, kl 14:00 til 16:00. Jacob Haugaard har igen sagt “Ja Dak” og Rådhuspladsen er bestilt. Jeg udvider med Kærlighed, så dagen nu kommer til at hedde: Kærlighedens & Latterens Verdens Dag...danskerne skal få øjnene op for al den kærlighed, der er faktisk er i vores fantastiske land. Nærmere oplysninger: Tlf: 35 38 45 42

7. maj-11.maj

e

Cob-workshop. Bliv inspireret til at arbejde mere med økologien i byggeri.5 dages workshop på Broby gamle skole ved Sorø. Nærmere oplysninger: Fornyet Energi ApS, Øbrovej 9, 4295 Stenlille.

Tlf.: 57804522, Fax: 57804528, e-mail: fornyetenergi@fornyetenergi.dk Web: www.fornyetenergi.dk

12.maj-16.maj Cob-workshop. Se under 7-11 maj

24-26 maj OVE/SEK afholder landsmøde på Samsø. Tlf. 86760444, www.VedvarendeEnergi.dk

21-25 juni Sommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange (?) spontane arrangementer. Bl.a. vil der være afrikansk diskotek. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt kryds allerede nu. Mere følger i næste nummer af LØSNET og her i kalenderen.

13-28 Juli Klodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klodshanskaravanen.dk

r

26 aug-4.sept World Summit on Sustainable Development i Johannesburg (Rio+10). FN møde om opfølgningen på Rio-konferencen i 1992. Læs mere på:http://www.johannesburgsummit.org eller på http://www.citnet.org/worldsummit/

Noget over 1 milliard mennesker, næsten 29% af den menneskelige familie lever for under 1$ om dagen.

51 af verdens 100 største økonomiske enheder er private virksomheder.

Den rigeste femtedel af verdens befolkning tjente i 1960 30 gange så meget som den fattigste femtedel, i 1991 over 60 gange så meget og i 1998 i følge de nyeste tal fra FN 78 gange så meget.

Globalt har 358 dollar milliardærer samme rigdom som de 49% fattigste af verdens befolkning.

De 447 (hovedsagelig amerikanske) dollarmilliardærer, som Forbes opregnede i 1996,anslås ... at eje mere, end den fattigste halvdel af verdens befolkning tjener om året.

De tre rigeste personer ejer lige så meget som bruttonationalproduktet i alle verdens mindst udviklede lande – med en samlet befolkning på over 600 mio. mennesker.

"Jeg giver dig en talisman. Når som helst du er i tvivl eller når dit Selv tager overhånd, så gør følgende: Genkald dig ansigtet af den fattigste og svageste mand du nogensinde har set og spørg dig selv om det skridt du netop nu overvejer, er til gavn for ham. Vil han have nogen fordel af det ? Vil det gengive ham kontrollen over hans eget liv og skæbne?

Med andre ord, vil det lede til Swaraj (uaghængighed/selvbærende udvikling) for de sultne og de åndeligt sultne millioner? Så vil du opleve at din tvivl og dit Selv smelter."

M.K. Gandhi

359 virksomheder svarer for 40% af verdens handel.

Koreas Daewoo med en arbejdsstyrke på 91000 har samme årlige omsætning som Bangladesh med en befolkning på 116 millioner.

Den tredje verdens gæld er vokset fra $9 mia i 1955 til 572 mia i 1980 til 2.177 mia i 1996. I 1997 var renter og afdrag på denne gæld $245 mia, hvilket var 5 gange så meget som u-landshjælpen; det er blevet beregnet, at de hårdest plagede afrikanske lande kunne redde 7 millioner børn om året, hvis de slap for disse betalinger til IMF og de vestlige banker.

Antallet af multinationale selskaber er vokset fra en håndfuld i 50erne, til mere end 7000 i begyndelsen af 70erne. I 1998 var der 53.000 multinationale selskaber med 450.000 afdelinger.

I 1980 anslog Brandt Rapporten, at mellem 25% og 33% af verdensproduktionen varetages af de multinationale selskaber.

500 af disse kontrollerer ca 30% af verdens samlede BNP. I 1993 ejede de 300 største selskaber 25% af verdens produktive aktiver. De 500 største selskaber kontrollerede omkring 1993 ikke mindre end 70% af verdenshandlen.

Inden for landbrug og primærproduktion varetager 6 selskaber 85% af kornhandlen, 15 selskaber 85-90% af bomuldshandlen, 8 selskaber 5560% af kaffehandlen, 7 selskaber 90% af thehandlen, 3 selskaber 80% af bananhandlen.

33% af verdenshandlen er handel internt mellem et selskabs afdelinger.

For en halv snes år siden blev det beregnet, at af verdens 100 største økonomier, er de 50 selskaber (mens de øvrige 50 er lande, med USA i spidsen); og salget fra de 10 største selskaber overgik det samlede Bruttonationalprodukt for verdens 100 mindste økonomier.

Turisme domineres af 13 multinationale selskaber, hvoraf de 6 er fra USA. Ofte ender kun 1/3 eller mindre af de beløb, som turisterne betaler, i turistlandet, mens resten finder vej til selskabets hjemland.

I 1998 besad de 10 største selskaber følgende andele af den totale omsætning inden for deres branche: Kommerciel såsæd: 32% af en omsætning på $23 milliarder. Farmaceutiske produkter: 35% af $297 milliarder. Veterinær medicin: 60% af $17 milliarder. Computere: næsten 70% af $334 milliarder. Pesticider: 85% af $31 milliarder. Telekommunikation: mere end 86% af $262. De 5 største bioteknologiske virksomheder kontrollerer 95% af patenterne for genoverførsel.

I USA betaler de 100 største selskaber for ca 75% af de kommercielle kanalers TV-tid og 50% af de såkaldte offentlige kanalers TV-tid.

Amerikanske voksne tilbringer daglig 5 timer foran skærmen (for børn mellem 2 og 5 år er det 3fi time.

De fattige lande er kilde til 90% af verdens biologiske ressourcer, men 97% af patenterne befinder sig i de rige lande.

Kilder: Anders Lundkvist: De Riges Samfund - Nyliberalismen i globaliseringens epoke. Hovedland 2001 og Colin Heines: Lokalisering – et globalt manifest. Hovedland 2001.

Spørgsmål: Er globalisering vejen til en mere retfærdig og bæredygtig verden?