Løsnet 30 2001 12

Medlemsblad f o r Landsforeningen for Ă˜koSamfund December 2001

Referat af Lev og LĂŚr uddannelsesseminar Hvad skal der nu ske?

nr. 30

I n d h o l d LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening f o r sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig u d v i k l i n g .

L Ø S N E T udkommer 4 gange årligt: Februar, m a j , september og d e c e m ber. Deadline d. 20 i måneden før.

I n d h o l d e t i de enkelte artikler udtrykker ikke n ø d v e n d i g v i s f o r e n i n gens h o l d n i n g .

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) / side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) fi side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

R e d a k t i o n e n på d e t t e n u m m e r : Sekretariatet Omslagsbilleder: Forside: Susanna Maxen og Line A r n v e d på rundvisning v e d LØS bestyrelsesmøde på H j o r t s h ø j Foto: T o r b e n " T r o m m e " I v e r s e n Bagside: Multlokum fra Hjortshøj L a y o u t og D T P : Troels Dilling-Hansen og Allan Elm Trykning: Indtryk Tlf.:86 62 40 33 Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l eller som e-mail t i l : los@pip.dknet.dk Deadline f o r nr. 31 er 20. j a n . 2002.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund L a n d s b y v æ n g e t 11 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2001 s t ø t t e t af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

LØSNET er også s t ø t t e t af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 / 24846221 E-mail: L a n d s b y 2 0 0 0 @ h o t m a i l . c o m

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er f ø g e n d e :

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Båring Højskole Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, K ø b e n h a v n NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munksøgård, Roskilde Naturhusene i S v a n n i n g e , S v a n n i n g e Nordvestjysk Folkecenter f o r Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads S v a n h o l m , Skibby S æ t t e d a m m e n , Hillerød U d g å r d e n , Lading Vaarst V e s t e r v a n g , Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor F e m - i - E n , Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af T e g l m o s e g r u n d e n , Albertslund Halmstaden, Silkeborg Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, K ø b e n h a v n V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske I g a n g s æ t t e r e , Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: A n l æ g s g r u p p e n Permakultur, APK, København Borry H e n r i k s e n , ApS, Strøby Den Grønne G e n b r u g s h a l , Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst T ø r r i n g - U l d u m kommune V æ k s t h ø j s k o l e n , G i n n e r u p , Djursland ISSN 1 3 9 5 - 1 2 7 0

Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

3

Leder Troeis Dilling-Hansen og Allan Elm

4

Uddannelsesseminar på Båring Højskole Allan Elm Referater fra foredrag Allan Elm

5

Velkomst fra Båring Højskole

6

Hvis man ikke ved, hvor man vil hen...

7

Uddannelsernes historie i Danmark

8

Læring i kvalitet

9

Lev og Lær uddannelse

10

Skole-gården

11 12

Læring og eksperimentelle zoner Nye dimensioner Kaos-pilot Lebensgarten

13

Økologisk pædagogik i enløbskverden

14

Organisering i Afrika

15

Earth Restoration Corps Referater fra workshops

16

ERC, Økosamfund og samarbejde Af Allan Elm

17

Lev og Lær i grundskolen Af Britt Schak Hansen

18

Spiritualitetens rolle i økobevægelsen AfInsaFreese

19

Læringsprocesser og læringsrum Af Allan Elm

19

Mødeindkaldelser Finansieringsmøde i landstingssalen Agenda 21-møde på Christiania

20

Pi - en ny politisk kultur Af Rolf Jackson

22

Afrunding og fremtid Af Troels Dilling-Hansen

23

Lokalisering! Et globalt manifest Anmeldelse af Ross Jackson

24

"Lev Godt" Af Villy Christensen Gen-Europe News

26

GEN-Europe i Polen Af Agnieszka Komock

27

Nyheder fra det franske netværk Af Murielle Gehlen og Bertrand Olivier

28

Ny CD med André Nordlys Thomsen Af Michael Pertmutter

30

Annoncer

31

Kalender

32

Om krigen

Leder

Vi ser uddannelserne som et meget vigtigt element i at opbygge: - vores netværk mellem økolandsbyerne - blivende arbejdspladser i økolandsbyernes uddannelsesenheder - det lokale hverdagsliv i landsbyerne

Vi går et år imøde med mange nye udfordringer. Én af de væsentsligste er at opbygge Lev- og Lær-uddannelser.

Hjælp os!

Men alting skal j o ikke gå op i arbejde - så derfor har bestyrelsen besluttet, at vi skal afholde et sommermøde på "Sådan v i l v i bo"-gruppen (LØS, LØB, Samsø i j u n i lige efter sommerferiens DCB) har arrangeret endnu et aften- start. Sæt kryds i kalenderen for en afskolekursus i København og er i færd slappende familieferie i 5 dage på den med at arrangere et stort møde i Land- grønne energi ø den 21-25 j u n i . stingssalen på Christiansborg d. 12 april 2002 omkring finansiering og Mange - især fra nye fællesskaber og byggeøkonomi i økologisk byggeri, fællesskaber, som stadig kun er en idé, rettet særlig mod finansieringsinstituthar efterlyst en manual - en praktisk håndbog i hvordan man etablerer økosamfund hvad man skal tænke på, hvilke myndigheder man Indkaldelse til årsmøde i LØS skal tage i ed, hvilke lovd. 19-21 april 2002 givninger der er involveret Dagsorden i flg. vedtægterne: osv. osv.

Mange har også Valg af dirigent efterlyst en opdatering af Formandens beretning vor første bog "Økosamfund Beretning fra arbejdsudvalgene i Danmark 1997" og alt Fastsættelse af kontingent dette har vi tænkt os at gøre Indkomne forslag noget ved næste år.

Fremlæggelse af regnskab t i l godkendelse.

Af Sekretariatet t kæmpe arbejde er overstået i LØS for denne gang. Uddannelsestemanumret var det største blad LØS nogensinde har lavet. Og umiddelbart efter arrangerede vi uddannelsesseminaret på Båring Højskole. Selvom der ikke kom så mange som v i havde håbet - i lyset af hvor mange indbydelser vi sendte ud, lå der alligevel et meget stort arbejde i at arrangere og få alt t i l at klappe.

Heldigvis blev det da også, hvad v i v i l kalde en succes.

Fornemmelsen efter seminaret har v i bedst kunne i l lustrere v e d dette nummers forside...

lørdag med et projekt som det gæstende sted har glæde af og søndag formiddag med generalforsamling. Det kommer v i tilbage t i l i næste nummer.

E

Fremlæggelse af budget for det kommende år.

Valg af formand Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af revisor Eventuelt.

Forslag t i l generalforsamlingens beslutning skal indgå t i l bestyrelsen (sekretariatet) senest 1 måned før generalforsamlingen - altså senest 21. marts 2002.

Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes t i l medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside (www.gaia.org/losdanish) senest 7 dage før generalforsamlingen.

Udførligt program for hele årsmødet følger i næste nummer af LØSNET.

Men arbejdet begynder først n u . Og det begynder med et møde d. 2. februar 2002 for alle j e r i vore medlemsfællesskaber, som interesserer sig for uddannelse. Målet for mødet er at arbejde konkret med at få etableret en økosamfundsuddannelse i Danmark. Nogle af de spørgsmål v i v i l drøfte er: Hvordan stykker v i en uddannelse sammen? og hvordan v i arbejder konkret videre.

Skole og samfund er uadskillige dele af hinanden. Økosamfund og Lev og Lær-Uddannelse er Alfa Omega i opbygningen af et nyt samfund - den lokale model med den globale horisont.

Derfor v i l uddannelse være et meget vigtigt tema for LØS de kommende år.

ter, byggebranchen og politikere. Her er I naturligvis også meget velkomne t i l at være med.

Vi indkalder med dette blad t i l årsmøde d. 19-21 april-2002. Stedet er ikke fastlagt i skrivende stund, men med næste blad får I mere at vide. Traditionen lidt utro har bestyrelsen i år valgt, at v i afholder årsmødet for os selv, og følger den form v i "plejer" at bruge dvs. med fredag som en mere uformel og hyggelig læren hinanden at kende,

Hildur Jackson og Karen Svensson sidder i øjeblikket og arbejder på en manual i GEN regi. Det overvejes, om den skal oversættes t i l dansk og suppleres med en opdatering af Økosamfund i Danmark, eller om v i skal lave en helt ny, helt dansk bog.

Under alle omstændigheder ligger der et stort, men nødvendigt stykke arbejde, der skal gøres. Også her v i l v i henvende os til fællesskaberne for at få en status t i l brug i bogen.

Den opmærksomme læser v i l bemærke at v i har indstukket et girokort i dette nummer t i l indbetaling af kontingent.

Vi v i l endvidere udsende rykkerskrivelser inden j u l for manglende kontingentindbetalinger for de sidste år. Vi håber selvfølgelig at I v i l støtte foreningen og vores arbejde ved at betale.

Vi ønsker j e r alle en rigtig glæde lig j u l og et lykkebringende og lærerigt nyt år.

Uddannelsesseminar i Båring -hovedtræk og referater Nedenfor

vil vi kort

om seminaret det forløb enkelte

-

hvordan

og referere indlæg

shops,

fortælle

således

og

kan få

indlæggene

der ikke kunne en idé om, hvad

og de,

være til-

stede, forhåbentlig foregik.

work-

at såvel de,

der var til stede opfrisket

kan få der

(Referaterne

gennemset

af

fra de

er ikke

oplægshold-

erne).

Af Allan Elm verordnet var seminaret struktureret på den måde, at fredag og lørdag indtil ud på eftermiddagen, gik med oplæg afbrudt af "pauseindlæg", som Pernille Schiøtz meget kompetent styrede. Vi fik sunget, råbt, strakt os og danset. Takket være disse afbrud og indbrud, synes det i det store hele at have været muligt, at holde opmærksomheden på de mange oplæg.

O

Andre mødeformer I erkendelse af, at vi jo netop plæderer for ændrede uddannelsesformer, havde vi programlagt en rejse i en række andre måder at afprøve pædagogiske tiltag på. Desværre trak foredragene og debatterne ud, som det så ofte sker.

Men da vi gennem Pernilles tiltag allerede havde været gennem f.eks. den musikalske og dele af den kropslige intelligens, valgte vi at lade eftermiddagen slutte med, at Insa Freese fra Meilgård Slot guidede os gennem en kropslig genoplivning fra fod til hoved og fra individ til par. Det var meget betagende, at erfare hvordan vi oplevede hinanden efter at vi havde siddet (relativt) stille og hørt på alle foredragene - og så igen efter at vi fik genskabt en grundig kontakt til kroppen.

Et

andet

højdepunkt

mellem

oplæggene var Lars Ørn Rasmussens opfordring til os, om at rejse os med vor stol (som på god traditionel vis stod på rad og række foran talerstolen), og så gå rundt og mærke hvor vi under hensyn til os selv og fællesskabets behov fandt, at det føltes rigtigt at placere os. Det gav en helt anderledes placering af stole og personer - nemlig i en halvcirkel omkring talerstolen.

Cirkel og b l a d m ø n s t e r - s t r u k t u r e r Efterfølgende demonstrerede Lars hvordan naturlige strukturer opstår med udgangspunkt i cirkelformen og inden for denne skaber mønstre og former, som kan genkendes andre steder i naturen og det sociale felt - og hvordan vore begreber, kasser og normer bryder disse organiske former. Og hvordan de efterfølgende kan genskabes ved at vi "slipper hovedet" og giver os hen til vore andre intelligenser. Lars illustrerede det ved at tage to glasplader og komme lidt gele imellem. Når man lægger pladerne sammen opstår cirkelformen. Hvis man så trækker pladerne fra hinanden opstår former, som kan genkendes fra f.eks. floddeltaer og planteformer. Når vi så lægger vore begreber ned over- illustreret ved at kradse streger på kryds og tværs, brydes disse organiske former. Når man så samler pladerne igen, gendannes de naturlige strukturer.

Hans og Grethe i A f r i k a Som et af de mange små og store højdepunkter i løbet af seminaret som ikke eksplicit handlede om indlæggene - må Elise Guldaggers fortælling om Hans og Grethe i Afrika fredag aften så afgjort nævnes.

Veloplagt, humoristisk og intenst og med lysbilleder som illustrationer, fortalte hun inciterende om hvordan et ældre par fra "Cykler til Senegal" mødte den afrikanske kultur. Hvordan de oplevede en utrolig anderledes enkel og intens livsform - tættere på fødsel og død og det magiske i naturen, og hvordan de i mødet med de afrikanske

mennesker alligevel fik skabt bro og forståelse og oplevede stor kærlighed, humor og genkendelse. Elise Guldagger er i sig selv en oplevelse at høre fortælle, og hun udstråler så stor kærlighed til sin afrikanske familie, til sin mand, Demba og til den afrikanske kultur.

Afro Tradition Lørdag aften var der festmiddag med vanlig dejlig økologisk mad, leveret fra Båring Højskoles dygtige køkken, og en kort festtale af Bo Bramming. Til den efterfølgende fest blev stemningen sparket i top af Mayuette Ndiaya og hans trio Afro Tradition. Begejstringen for bandet var så stor, at LØS fluks hyrede dem til at lave afrikansk diskotek på LØS's sommermøde i juni 2002 (se kalenderen) Open Space Søndag bestod af et såkaldt Open Space, som blev styret af Ditlev Nissen sammen med Marlene Lundén fra Samsø, hvor deltagere, som ønskede at danne grupper om bestemte emner, annoncerede det og lavede en liste, som hængtes på væggen.

Efter dette kunne de resterende del-tagere så skrive sig på disse emneområder og dermed danne grupper.

Følgende grupper nedsattes: - Lev og Lær i grundskolen - Spiritualitetens rolle i øko-bevægelsen - Pi - en ny politisk kultur - Samarbejde økosamfund imellem og med Earth Restoration Corps - Læringsprocesser og -rum På de følgende sider følger korte referater fra oplæg og fra de nedsatte workshops dels leveret af deltagerne selv og dels efterfølgende stykket sammen af noter.

Velkomst fra Båring

Højskole

Bjarne Ottesen, som er forstander på Båring Højskole, stillede beredvilligt sine fine faciliteter til rådighed for uddannelsesse-minaret.

Han bød velkommen og fortalte lidt om højskolen og dens mange aktiviteter (Båring Højskole er fællesskabsmedlem i LØS) Af Allan Elm itlen på seminaret fandt han falder helt i tråd med det, de vil på Båring Højskole. Det er kun 1½ år siden den nye medarbejderkreds trådte til efter en fallit, som kun blev overvundet med en enorm lokal opbakning. Udgangspunktet for højskoler bør være, at de udfylder en plads, hvor der er brug for dem. Der er i dag en meget stor gruppe mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet - 980.000 personer. Det er vigtigt, at se på mennesker ikke som problemer, men som ressourcer. Disse ting hænger nøje sammen med Lev og Lær tankerne.

T

Mad og p æ d a g o g i k Der er på højskolen oprettet et kostpædagogisk center. Den viden vi har om kost og læring viser det sig svært at

få implementeret på institutionerne rundt om i samfundet. På Båring Højskole arbejdes meget inden for det økologiske. Man har endvidere lagt grundstenen til et grønt Jobeksperimentarium på en gård i nærheden, hvor man bl.a. v i l arbejde med de såkaldte Effektive Microorganismer (EM). F.eks. kan folk med mælkeallergi godt tåle EM behandlet mælk.

De ældre En anden gruppe, som er interessant for højskolen er seniorer, som er stoppet på arbejdsmarkedet. Denne store mangfoldige ressource bør komme flere til gode. Derfor har man oprettet KreaUni, hvor folk kan mødes og udveksle ideer og tanker.

Samarbejdspartnere Højskolen er meget optaget af bære dygtighedsbegrebet og arbejder sammen med Øko-net. Bl.a. afholdes bæredygtighedsseminarer på skolen.

Højskolen er endvidere centrum for Green Cross Denmark og er derigennem meget aktiv internationalt. Bl.a. laves projekter i Chile, Rumænien, Kina og i Indien.

Hvis man ikke v e d , h v o r man v i l h e n , kommer man der nok heller ikke.

Med ovenstående

citat

fra

indledte

Forrest

Gump

Helle Beknes,

pædagogisk

konsulent

Undervis-

fra

ningsministeriet grundskoleområdet oplæg på LØS's

inden

for

sit uddan-

nelsesseminar.

Af Allan Elm ndervisningsministeriet er et stort ministerium - der er over 800 ansatte. Folkeskolerådet, som rådgiver ministeren på folkeskoleområdet, har 20 medlemmer.

Man snakker her meget om fremtidens skole - og skolen er j o fremtidsrettet det er j o børn der vokser op for fremtiden.

U

Folkeskolernes formål Allerede i 1993 udarbejdedes folkeskolernes formålsprogram om de grundlæggende værdier.

I 1998 spurgte ministeren folkeskolerådet om fremtiden og rådet besluttede at lave en vision for år 2010.

Herunder gjorde man sig bl.a. overvejelser om hvorvidt der overhovedet v i l være en folkeskole i 2010.

gen er, at der skal være en folkeskole, som magter sin samtid.

V i s i o n 2010 Alternativer t i l den eksisterende folkeskole kunne være, at der fortrinsvis v i l være privatskoler og en hensygnende folkeskole dvs. "amerikanske tilstande". Eller at private virksomheder uddanner deres medarbejderes børn i meget højere grad end i dag, således som det f.eks. foregår i Japan.

Visionen 2010 kan hentes på ministeriets hjemmeside. Grundindstillin-

Fællesskab og i n d i v i d u a l i t e t Fællesskab i relation t i l det individuelle skulle sikres i og med at skolen skal beskrive " d e n alsidige udvikling". Derfor forventes det, at skolerne v i l opprioritere dette område.

Skolerne skal endvidere sætte ord på elevernes personlige alsidige udvikling, og støtte mange måder at lære på.

Rådet ø n s k e r at satse på: - At lære at navigere i en forvirrende verden - Sprog og kommunikation - Samarbejde og samvær - Deltagelse og ansvar - Problemløsning og aflæring.

Forhold skole, k o m m u n e , stat.

Helle Beknes oplyste, at kommunerne er skoleejere, og derfor kan man ikke fra ministeriets side diktere kommunerne, hvordan de skal undervise.

Hvis v i derfor har ønske om at påvirke uddannelserne inden for folkeskolen, skal vor indflydelse gøres gældende via politikerne - specielt de uddannelsespolitiske ordførere for forligspartierne: Radikale, Socialdemokratiet, Venstre, CD, SF og Kristelig Folkeparti - som udstikker rammerne for indholdet.

Pernille Schiøtz fik os alle op af stolene med hendes sange og sjove øvelser.

(Foto: Troels Dilling-Hansen)

Uddannelsernes historie i Danmark Jørgen

Gleerup

dannelser

fra

Syddansk

Universitetscenter

og viste på en meget

dannelsesområdet

gennem

underholdende

de sidste

i Kolding

har forsket

i bl.a.

måde træk af udviklingen

ungdomsudinden for

ud-

år.

Af Allan Elm rem til 50'erne og 60'erne levede vi i Danmark i en håndværker- og Landbokultur, hvor den afgørende værdi var kontinuitet. Det var "de store fortællingers" tid. Det var den praktiske mesterlære, og det var folkeoplysningen som via højskolerne stod for oplivning og oplysning.

F

Netværk I disse år (omkring årtusindskiftet) går trenden i retning af et uddannelsesnetværk. Hver uddannelse definerer sin identitet i relation til samarbejdspartnere, og fusionsdannelser opstår.

Højskolerne ved endnu ikke, hvor de hører hjemme.

Omkring 60'erne slår industrikulturen afgørende igennem og folkeskole og ungdomsuddannelsen rives ud af den hidtidige sammenhæng, og sættes ind uddannelsespyramiden - startende med vuggestue og børnehave og sluttende med en videregående uddannelse og evt. efteruddannelser.

Undervisningen opliver og beliver ikke mere. Den nye matematik opstod, og først nu som voksen forstod Jørgen Gleerup hvad det er, den skal bruges til: T i l at hjælpe ungerne med lektierne.

Det står fast, at uddannelserne skal være meritgivende på noget andet end det rent formelle.

Den afgørende v æ r d i b l i v e r v æ k s t .

Det handler nu om store masseproducerende enheder (plejehjem, charterrejser, produktion, boligkomplekser osv.). Der sker det, at højskolerne placerer sig selv udenfor og i opposition til systemerne.

Folkeoplysningen eksperimenterede meget på den tid, hvilket fik stor betydning fremover.

60'ernes pyramidetankegang sidder stadig dybt i mange politikere, eksemplificeret v e d , at en kendt forhenværende finansminister kalder højskoleåret for "fjumreåret" Trenden i firserne I 80'eme bevæger vi os i retning af et uddannelsesmarked. I industrien bevæger vi os fra en produktionsverden til en ustabil turbulent salgsverden.

Det nye begreb er at læse trenden dvs. et forsøg på at Læse et mønster i turbulensen.

Markedssegmentet bliver centralt.

Højskolen geråder i identitetskrise og laver farvestrålende salgsbrochurer i forsøget på at læse "trenden".

De t r a n s n a t i o n a l e f ø r e r an Det er fra M.I.T. og OECD og andre transnationale organisationer, at den nye pædagogik kommer - de nye pædagogiske impulser. Pædagogikken har ikke noget konkret indhold. Disse steder producerer tomme begreber, som det er opgaven at konkretisere. Denne konkretiséren skal nødvendigvis komme nedefra. Og det nye " b u z z w o r d " er Knowledgemanagement. Her tales om tre faser: 1) Fokus på eksplicit viden (publikationer, I T databaser, videncentre osv.) Viden skal blot formidles. Man kan tale om kvalifikation.

2) Fokus skifter til viden som proces.

Den tavse viden i brug/handling.

Professionsviden/-kultur.

Implicit viden i handling. Det handler om kompetence (kvalifikationer i b r u g ) .

Der åbnes for selvrefleksion.

3) Hvordan opstår ny viden? Hvordan ny viden emergerer og opstår i samspil med mange parter. Her kommer eksistensfilosofi ind i billedet: fra hvad vi er, til at vi er. Det handler om dømmekraft, empati osv., - ting, som kun kan læres af livet. Den eksperimentelle jeg-overskridende uddannelse kan få en ny status.

Hints o m u n g d o m s u d d a n n e l s e r Jørgen Gleerup afsluttede med nogle hints om ungdomsuddannelserne. Hvis man vil have indflydelse på ungdom-

suddannelserne, er det "Fællesrådet for den fri ungdomsuddannelse" som skal påvirkes.

Fællesrådet rådgiver undervisningsministeren om alle forhold v e drørende den fri ungdomsuddannelse.

Derudover formidler rådet oplysninger om uddannelses-ansvarlige skoler og varetager kursus- og oplysningsvirksomhed samt administrative opgaver, herunder vurdering af visse private uddannelser.

Fællesrådet er sammensat af 1 repræsentant fra henholdsvis højskolerne, efterskolerne, husholdningsskolerne, håndarbejdsskolerne, de kommunale ungdomsskoler, produktionsskolerne og daghøjskolerne. Derudover består rådet af indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren, der også udpeger formanden.

Ungdomsuddannelserne får fra 1. januar 2002 desværre en overgrænse på 25 år. Målet bliver "det rige liv" og "livslang læring".

Læring i kvalitet Max Lindegger et hertil Waters

var

fra

fløj-

Crystal

i Australien

han indledte fortælle,

og

med at

at han fak-

tisk deltog

i det

første

permakulturkursus

i

Danmark

på

sammen

med bl.a.

Hamish Floyd

Fjordvang

Stewart

og

Stein som har

fortsat dannelserne Af Allan Elm

permakulturudi

Danmark

ax Lindegger fortalte om de forskellige kursustyper de kører på Crystal Waters; at de har fået deres uddannelser godkendt af universiteter rundt omkring i verden. Bl.a. får de studerende fra Japan, som får kurserne akkrediteret som del af deres uddannelse.

M

Det skal v æ r e sjovt at lære Crystal Water kører bl.a. kurser i at starte projekter op fra "brownfieLd" (dvs. i eksisterende byggerier) og fra "greenfields" (på bar mark). Han u n derstregede betydningen af de oplevelser, de studerende får, v e d at indgå i Crystal Waters fællesskab og paradisiske natur og at det skal være sjovt at lære.

Han citerede Vanessa Redgrave for at have sagt, at vi lever i en tid, hvor mennesker på 20 år kan skrive deres memoirer. Dette fandt han absolut ikke er sandt. Han oplevede, at unge i vore dage har langt færre livserfaringer end tidligere, fordi de er opdraget i institutioner i så stor en del af deres liv.

Lyst t i l l æ r i n g En del af uddannelsen o m fatter en "kontrakt" mellem stedet og de studerende, hvori de tilskyndes t i l at holde pauser, t i l at finde ting de har lyst t i l at gøre, og gøre noget ekstraordinært, at deltage og påtage sig ansvar.

T i l at finde et "helligt sted" for sig selv og opholde sig der og tænke over " h v a d ønsker jeg n u , hvad betyder det at være mig". Denne "kontrakt" evalueres ind i mellem på Max's veranda over en hjemmebrygget ø l .

Crystal Waters CW startede i 1985, folk flyttede i n d i 1988, det ligger i subtropisk klima og rummer 210 indbyggere.

Designet er tænk t i l at

passe t i l indbyggernes og de studerendes behov. Lokaler og møbler er komfortable. Husene bygges i det sidste nye inden for økologisk byggeri.

Mange eksempler på god økologisk byggeskik og design og teknologi kan demonstreres. Der er 80 bygninger med mange forskellige byggematerialer og stile. Én af de ting, de hovedsagelig har specialiseret sig i, er spildevand.

Størst l æ r i n g v e d at m æ r k e v e r d e n Deres hovedkoncept er "Experiental learning through experience and i m mersion" - altså oplevelse - indlæring gennem erfaring og fordybelse. Han beskrev en graf, der viste at indlæringen stiger gennem læremetoderne: at læse, at se billeder, at føle, opleve/mærke, med størst indlæring gennem den sidste form.

Hverdagen på Crystal Waters består af en fordeling på teori og udendørsoplevelser. De bruger alle former for u n dervisningsmaterialer overhead, bøger, fotos, videoer, DVD osv., men har også den anden del med - at føle jorden og snavset og at få vabler - at aktivere "muskelhukommelsen".

Lærergruppen underviser ud fra lidenskab og ud fra evner t i l at skabe kontakt og venskab med de studerende. Økologisk værktøj De er ikke fanatiske på CW. Hvis folk efter at have smagt friskpresset appelsinsaft direkte fra træet, fortsat ønsker at drikke cola, er det deres eget problem. Men på Crystal Waters v i l de gerne give folk værktøjet t i l at tage kvalificeret stilling.

Han mente, at vi lever i en tid, hvor det for mange mennesker er sidste udkald for at opleve "hands o n " oplevelser af at malke en ko, at så og opleve afgrøderne gro og spise resultatet.

Læs mere om Crystal Waters uddannelser i LØSNET nr. 29 Temanummer om uddannelse og på deres hjemmeside: www.crystalwaterscollege.org.au

Lev og Lær uddannelse Hildur Jackson,

medstifter

af LØS, Global Network

Ecovillage

(GEN) og af Gaia

Trust fortalte

om

behovet

for Lev og Lær

uddan-

nelsen

optakten

gennem

og om

de senere

3) En organisering - dvs. strukturen på uddannelsen Endelig kan man tale om en koordinering, som vil kunne blive til gavn for de enkelte projekters kundekreds, økonomi og mulighed for at påvirke den pædagogiske debat i samfundet i øvrigt.

år.

Af Allan Elm ildur Jackson startede sit indlæg med at vise en overhead med tre cirkler, og fortalte hvordan opdelingen mellem det civile/lokalsamfundet, det statslige og det forretningsmæssige har forrykket sig siden år 1900, således at det civile er stadig mere trængt dels af transnationale virksomheder og organisationer som f.eks. WTO og dels af det offentlige, EU og nationalstaten. I det civile område har vi organisationer som f.eks. fagforeninger (som i vor tid nærmest er lammede), politiske partier (som i stigende grad mister befolkningens tillid og sorti stort set kun kan finde ud af at fremskrive den nuværende udvikling) og endelig er der NGO'er og herunder økosamfund.

H

Håbet ligger i NGO'erne Det er altså i realiteten NGO'erne, vi må satse på, eksemplificeret ved lokale og globale folkelige organisationer.

Earth Restoration Corps (se andet steds i bladet) og andre blev nævnt.

I erkendelse af denne uheldige udvikling på verdensplan og for at bidrage til en løsning, inviterede Hildur og Ross i 1995 til en konference på Findhorn, og deltog siden meget aktivt i skabelsen af GEN, som bl.a. indsamler information og oplyser om økosamfund i hele verden, og hvis hjemmeside nu rummer 4000 sider (se www.gaia.org) Lev og lær paradigmet Hildur fremhævede, at dette paradigme består af tre dele: 1) Et curriculum - dvs. undervisningens indhold 2) En pædagogik - dvs. måden det foregår på

L æ r i n g tilbage t i l f æ l l e s s k a b e t Hun citerede den udtalelse, som man enedes om på det efterfølgende internationale møde på Fjordvang i Thy i 1998 om "Education, Sustainability and Spirituality in the 21st. Century": "Læring skal tilbage til sine rødder i

fællesskabet og ikke længere forgå i særskilte institutioner. På denne måde vil indhold, metoder og personlig udvikling gå hånd i hånd på samme tid og for alle aldre. Dette er et levende, udviklende undervisningssystem, som på samme tid har et globalt og lokalt sigte. Dette system er velegnet til at så frø for de næste 7 generationer" Heltidsundervisning I økosamfund har vi det hele samlet, og dermed muligheden for at sætte lærerprocessen ind på en anden og

mere helhedspræget måde etablerede institutioner.

end

i

Partnerskab Omkring pkt.3 nævnte hun forskellige former for partnerskaber og Living Routes som 12 amerikanske universiteter har startet (se http://www.livingroutes.com). Hun fremviste en overhead til illustration af, hvor der er undervisning i økosamfund rundt om i verden (se den i LØSNET nr. 28 p. 11), og hun viste eksempler på curriculum for den undervisning, der foregår i økosamfund.

Det er nødvendigt, at vi får sat massivt ind på disse fronter for at få jorden til at fungere ordentligt igen. En vej mod dette mål, er at lave et samarbejde mellem økosamfundene nationalt og internationalt, således at uddannelsessøgende kan tage en uddannelse i, hvordan man etablerer en helt ny bæredygtig kultur. Yderligere kunne enkelte moduler taget i økosamfund give akkreditering i etablerede uddannelser.

Se også Hildur Jacksons artikel i LØSNET nr. 29 - Temanummer om uddannelse.

Skole - gården Christina jekt

Parow

Levande

tæt kontakt af eksempler

var som studerende

Skule - et projekt til naturen. på, hvordan

på Landbrukshøgskolen

i Norge,

initiativtager

som tager sigte på at belive skolens

Siden

1997 har den norske

skolen

kan belives

gennem

regering

indlæring

bevilliget

et fællesløft

til

pro-

gennem

7 mill til

fra skole, forældre

udvikling og

kommune.

Af Allan Elm hristina Parow kom fra Norge og fortalte, at 8 skoler indtil nu har fået støtte. Parallelt har 8 "rigtige" økologiske gårde fået hjælp t i l etablering af en kontrakt med naboskolerne, for at kunne tilbyde børnene på disse skoler tilbud o m , at en del af undervisningen foregår på gårdene.

C

Initiativet t i l dette samarbejde mellem skole og landbrug er udsprunget fra Norges Landbrukshøgskole og Det norske Hageselskab, og initiativtagerne t i l disse ideer med at lade skole og gård samarbejde t æ t fik meget hurtigt et rungende J A fra regeringen, da de beskrev deres forslag - et forslag som faldt helt i tråd med en norsk skolereform.

L a n d m æ n d og lærere på s k o l e b æ n k e n Bonde og lærer kommer på kursus over 1½ år og får hjælp t i l at opstarte, gennemføre og ikke mindst vigtigt: at evaluere et sådan projekt.

Motiver Motiverne til skolegårde falder i t o kategorier: 1) Nøden i landbruget - omgivelserne mangler respekt for landbruget, landbrugeren oplever ensomhed i arbejdet og der er manglende vilje t i l at betale for de ydelser, landmanden Leverer.

2) Nøden i skolen hvor der er mere uro end bevægelse, mere

inde end ude, mere voksenstyrede aktiviteter end selvstyrede. Undersøgelser viser, at mere end 30% af skolebørnene har underudviklede sener i knæene og har svært ved at skifte fokus fra hånd til tavle. De oplever sig som små gæster i verden, som opleves som gennem en "fjernsynsskærm". En oplevelse af at "samfundet er konstrueret for mig, men jeg er ikke en del af det".

H j æ l p og krav f r a s y s t e m e t Skolen/gården får ikke direkte penge fra systemet, men konkret hjælp t i l selv at finde veje, idet landbrugshøjskolen ikke startede ud med noget facit, men kunne støtte gården/skolen i selv at skabe deres form.

De krav, der stilles t i l gården, som skal indgå i et sådan samarbejde er 1) Der skal være tilstrækkelig med opgaver som børnene kan indgå i.

2) Det skal være meningsfulde opgaver - ingen opgave er for lille, så længe den præsenteres med alvor. Det må være ægte opgaver.

3) Der skal kunne skabes en kontinuitet. Børn og lærer får opbygget en slags "ejerskabsfølelse" i forhold t i l gården op gennem hele skoleforløbet.

4) Det skal være alment pædagogisk.

5) Der skal etableres et reelt samarbejde mellem lærer og bønder - en udveksling.

To hovedudfordringer for fremtiden: 1) Økonomien skal løftes op på kommuneniveau.

2) Det må ikke vokse for hurtigt. Specielt gården må have tid t i l at indstille sig på at modtage små børn.

Herefter viste Christina den meget poetiske og smukke film "Det store spelet", som viste billeder fra børns arbejde i skolegårdene kommenteret af en meget engageret og veltalende filosof.

Læs mere i LØSNET nr. 29 om uddannelse og på http://levandeskule.nlh.no/

Læring og eksperimentelle zoner Claus Heinberg funderede over, at vi som noget nyt skal til at være opmærksomme på konsekvenserne af vore handlinger for et andet sted og i en anden tid - vore børns fremtid.

For at opnå balance bør samfundets institutioner lære af naturen og søge nye erfaringer gennem eksperimentersamfundseksperimenter Af Allan Elm laus Heinberg lagde ud med Brundtlandrapportens bæredygtighedsbegreb: Vi skal stille vore egne behov på en måde, så vore efterkommere også kan få stillet deres.

Vi skal altså t i l at være opmærksomme på konsekvenserne af vore handlinger for et andet sted og i en anden tid (vore børns fremtid). Bæredygtighed er altså ikke mere noget sanseligt og erfaringsbaseret, som det v i normalt lærer ud fra, men noget meget mere abstrakt.

Udfordringen er, at v i skal t i l at basere vore handlinger nu på prognoser af klimaforandringer for år 2050.

C

I Eksperimentelle Økologiske Zoner er der en konkret læring - f.eks. at når det er koldt og vindstille, så er der i n gen strøm, fordi møller og solfanger/celler ikke producerer. Hvis vi altså

EØZ Økologiske Eksperimentalzoner er bl.a. karakteriseret ved at: - Være 1:1 - altså fuld skala.

- Gå ud fra eksisterende teknologi, men indsat i nye sammenhænge med anden eksisterende teknologi.

- Starte med skridtvise forandringer ud fra noget der er kendt.

- Være integreret men prioriteret, således at også de, der ikke umiddelbart er i n teresserede, ikke får trukket noget ned over hovedet (f.eks. at landmænd, som ikke ønsker at dyrke økologisk, får lov at fortsætte, men med en klausul o m , at ved salg af gården, skal den sælges t i l en økologisk landmand).

Kan e t s a m f u n d lære Spørgsmålet er så, hvem der skal lære om en anden tid og et a n det sted. Kan et samfund lære?

Kan en stat?

Hele evolutionen kan ses som en læreproces. Samfundsmæssigt set laver man eksperimenter for at lære - men hvordan lærer egentlig en stat eller et samfund?

Tilsyneladende er det svært at få et samfund t i l at lære. Der er i tidens løb udført tonsvis af undersøgelser og evalueringer, men stadig synes det svært at få de gjorte erfaringer implementeret i nye handlinger på niveauet for samfundsmæssig handling - nemlig det politiske.

Fuldskala e k s p e r i m e n t e r Man kan sige, at et samfund kan lære ved at lave fuldskala eksperimenter i hele sammenhænge, hvor erfaringsbaseret viden kan opsamles.

Små t e k n o l o g i e r f r e m m e r o r d e n t l i g e sociale s a m m e n h æ n g e Hvis vore produktionsformer er overskuelige i størrelse, kommer der nye sociale relationer og nye erfaringer opstår. Rimelige teknologier i sig selv fremmer altså ud over samfundsmæssig erfaringsopsamling, også ordentlige sociale sammenhænge.

-

vælger de rigtige teknologier, kan vi lære på lokalt samfundsmæssigt plan.

Her synes Eksperimentelle Økologiske Zoner at være et godt bud.

Være lavpandet og langsomt, dvs. ikke filosofisk og abstrakt.

Læs også Claus Heinbergs artikel i LØSNET nr. 29 Temanummer om uddannelse.

Kaos-pilot Nye dimensioner Vita Storborg Væksthøjskolen grundlag.

fortalte

om

og dens

Lemmy

Kook

Lyngholt

Jensen

kom fra

loterne

i Århus

Kaospiog

te med at gøre det

begyndklart,

at prorektor

(som

oprindelig

annonceret)

altså ikke kom, og at vi i Af Allan Elm ormålet med Væksthøjskolens stedet måtte tage til pædagogik er at give mennesker takke med ham, som han et bevidsthedsløft. Den startede i var. Han er med i Caos1996 som resultat af en vision helt tilbage fra 1984. Grundlaget er en academy, som er Kaospioverbevisning om, at v i er i gang med loternes udviklingsafdelet bevidsthedsskifte fra det nuværende ing og bindeleddet mellem 3 dimensionelle t i l et nyt 5 dimensionelt. Grundlaget er, at al lidelse er uddannelsen og omverden projektion og det handler om aftrække energien ud af f.eks. penge, skilsmisse Af Allan Elm osv. Det handler om at bevidstgøre det ubevidste og om meditation. Hun reemmy fortalte om Kaospiloternes fererede undersøgelser, der viser, at historie ind i mellem han på velhvis bonden mediterer på sine kartofoplagt og fleksibel vis responfelplanter, vokser de faktisk hurtigere derede på publikums spørgsmål. og bliver større.

Lemmy virkede meget kompetent og t i l stede under sit oplæg.

De metoder der bruges på vækUddannelsen t i l kaospilot er 3 årig sthøjskolen er meditation, arbejde med rod i Århus. Der er 35 studerende med det indre liv, integration af skygge på et hold og der laves 3 hold om året. og modsatkønnethed, øvelser i at udDer er en gennemsnitsalder på 24, 1/3 sende kærlighed og meget mere. er fra Norge, 1/3 fra Sverige og 1/3 fra Danmark og en eller t o tyskere. Der er Læs mere i Vita´s artikel i LØSNET 29 20 medarbejdere og ½ er M og ½ K. Temanummer om Uddannelse.

F

L

Oprindelig opstod Kaospiloterne ud af Frontløberne som var "moder" til flere andre initiativer, bl.a. Mousehouse og Café Kølbert.

Never, never, never, never, never, never, never, never give up Uddannelsen er bestandig under forandring og tilpasses løbende t i l deres "kunders" behov, uden dog at give køb på deres hovedværdier, som for øjeblikket er, at uddannelsen skal være legende (alvorlig l e g ) , i n d - og medfølende, den skal relatere sig t i l den virkelige verden, der skal være balance på flere planer, der skal være et element af risiko og man v i l gerne beholde den lidt frække, flabede og selvbevidste form. Det er vigtigt, at alle situationer bliver win-win-win-situationer - uddannelsen, den studerende og " k u n d e n " skal alle v i n d e ) .

De uddannede danner et mangfoldigt billede. Der er mange entreprenører i nye eller allerede eksisterende organisationer og virksomheder.

Læs mere om Kaospiloterne i LØSNET 29 Temanummer om Uddannelse, samt på hjemmesiden www.kaospilot.dk/dk/kp/index.html

Lebensgarten Agnieszka

Komoch

er præsi-

dannelsen er nærmere beskrevet i sidste nr. af LØSNET, temanumret om uddannelse. (Se også kalenderen bag i bosiddende i Lebensgarten. dette blad. For fællesskaber er der mulighed for at hente støtte t i l uddannelsen).

Af Allan Elm Agnieszka, som taler perfekt dansk, un berettede, at det faktisk var Lebensgarten, der i 1998 start- viste en række spændende lysbilleder ede på en international Lev og fra Lebensgarten - en tidligere StasiLær uddannelsen, men det viste sig at lejr, som de har arbejdet meget med at være for tidligt. May East (som skulle ændre energien på. Bl.a. var de med på have deltaget med oplæg på seminaret, Expo2000 og fik derigennem en pose men måtte melde afbud), overtog og penge t i l at restaurere den 800 m2 videreudviklede ideen på Findhorn. I store sal. dag er uddannelsen på Findhorn en model for økosamfund verden over. U d - Se mere på www.lebensgarten.de

dent for GEN-Europe

H

og

Økologisk Ole Hansen Kaasbøl

og Else

arbejder

pædagogik - i e n løbsk v e r d e n digmeskiftet rette sig mod det grundlæggende og drages ind i det pædagogiske område.

Han fortalte om en oplevelse fra en børnehave, hvor de fandt en død mår, som de kikkede på og tog med hjem og lagde i en kasse. Pædagogen og børnene holdt øje med hvordan den blev levested for alskens biller og larver og t i l sidst blev helt ren. I afskedsgave fik hvert barn en knogle fra det døde dyr.

Mane

på

Ikast Seminarium,

som

på sin side er med i Center for

Videregående

dannelser større

(CVU),

Udet

uddannelses-

og

udviklingsfællesskab, hvor de arbejder udviklingsnings-projekt og

på et

og forskom

Økologi

Pædagogik.

Af Allan Elm

\

e fandt, at i det 21 århundrede er den store fortælling Pædagogik. Spørgsmålet i dag er: Hvordan laver v i udviklings- og læringsprocesser, som kan formidle en sammenhæng og bevidst væren i verden, som den ser ud i dag.

D

Sammenhængsforståelse Ole Hansen startede med at fundere over hvordan v i kan formidle sammenhængsforståelse t i l vore børn. Her kommer økologibegrebet ind som en mulighed. Imidlertid er det vigtigt, at nå ud over økologi som blot og bart salgsobjekt (økologisk mælk, økologiske samfund).

Den menneskelige natur er måske den vigtigste at bygge ind i en økologisk tænkning. Vi skal stille spørgsmål om liv, død, sammenhæng, mønstre, symbol, system. Det handler ikke blot om naturbeskyttelse og praktisk økologi - det handler ikke mindst om det metafysiske / psykiske / åndelige aspekt - om erkendelse af alle tings sammenhæng.

Ole gjorde opmærksom på, at han ikke har en færdig forståelse af økologi, men mange ubesvarede spørgsmål. Spørgsmål må pga. para-

Der blev ud af denne enkle hændelse udviklet samtaler om eksistentielle grundvilkår som liv og d ø d , som demonstrerede livscyklus og som i forfaldet viste en ny og egen skønhed, som naturen også har for vane, når mennesket ser på den. Cirklen blev sluttet.

noget nyt, men også en bestræbelse på en fortsættelse af erkendelse. Vi har frisat individet gennem retssystemer (som vi eksporterer t i l hele verden).

Spørgsmålet er så, hvad v i skal uddanne i forhold t i l , uddanne efter. Hvis enhver har ret t i l selv at tolke hvad som helst hvordan som helst, har v i et problem.

F o r b u n d e t h e d e n r æ k k e r ud og i n d Her er økologibegrebet, med dens indbyrdes forbundethed måske noget at gribe i. Økologien siger, at det har betydning hvad vi tænker og gør - for vi er forbundne - som sommerfuglen hvis vingestag resulterer i jordskælv på den anden side af j o r d e n . Det bliver altså en etisk diskussion - en mellemmenneskelig ting. Den nye tolkning skal således række ud over mennesket. Forbundethed rækker ud over mennesket - ud i natur - det ydre/indre, naturen/menneskets natur.

Ø k o l o g i kontra e r k e n d e l s e Så hvad er natur? Ud over absolutte begreber? Kan man finde det i begreber som tomhed eller andre religiøse begreber?

Det nye er den personlige erkendelse - ikke det, der sker i institutioner. Nu er det friheden, der skal realiseres. Og hvordan udvikler v i en pædagogik herudfra, når man nu ikke kan undervise i erkendelse. Vi skal både frisætte og give pejlepunkter, men hvordan? Måske gennem realisering af forbundethed. Det kommer Økologi- En åbent rum af forbundethed t i l at handle om viden versus er Else Marie Kaasbøl gik videre og fandt, kendelse.

A l t det nye inden for pædaat økologi primært handler om en dyb forbundethed. Økologi tænkes som en gogik handler om dette dilemma. skærpet form - en dyb forbundethed en åben søgeform - en søgen efter nye forklaringer.

Læs mere i de to lektorers artikel i LØSI vor modernitet er absolutismen NET nr. 29 Temanummer om uddannedbrudt. Vi står i et åbent tolknings- nelse. projekt - frisætningsprojektet. Det er

Organisering i Afrika Demba

er leder af en

landsbysammenslutning i Vestafrika.

I

60'erne

drog han ud til de små landsbyer

og

organis-

erede dem i 3 lande. underfundige

veje

han kontakt

til

bad hende, kunne

fik

Elise

og

om hun

skaffe

venner fra

Ad

cykler

Danmark.

det fik han -

og Og

begge

dele.

Af Allan Elm

Han ville egentlig lave organiseringen hurtigt og "vesterlandsk", men landsbyerne viste sig at have en anden rytme og måde, og han indså, at han måtte lære af dem i stedet for omvendt.

om denne ide, og som. gemte sin gamle farfar på loftet. Kongen kom så med den opgave, at de skulle lave en hestesko af sand, således som man tidligere havde kunnet. Ingen af de rådvilde unge kunne løse denne opgave - bortset fra den gamle, som fra sit U n g d o m s b e v æ g e l s e e f t e r 7 å r s - p r ø v e skjul gennem de unge opfordrede konEfter 4 år fandt han ud af, at han var gen til at komme med en prototype, så nødt til at blive der i mindst 7 år, før de kunne lave den præcis i den rigtige han overhovedet kunne begynde at størrelse. Så måtte kongen bøje sig. De foreslå forandringer. (Han måtte yder- to billeder løste op for konflikten og de mere ikke selv have nogle laster i de 7 unge og de ældre begyndte at samarår (drikke, gå med piger, bande osv.) bejde og fik den bedste generalforsamhvis han ville vinde respekt). En vis- ling nogen sinde. mand fortalte, at man ikke må opgive et projekt før efter 7 år. Hvis projektet A n a l f a b e t i s m e og n e t v æ r k stadig ikke er lykkedes, kan man droppe Demba v i l gerne nedbringe den 70-80% det og stadig have Guds velsignelse. store analfabetisme. Hvordan udvikler man sådanne små jomfruelige landsbyer? Gennem kontakten til Hildur fik han indsigt i netværks-/økolandsbytanken. Økolandsbykonceptet kan være én af flere måder at udvikle det nye menneske på. Og det er en lang, lang udvikling af de unge, og det starter med børnene.

De a f r i k a n s k e v æ r d i e r I de frankofone lande er de afrikanske værdier slet ikke med i de statslige uddannelsesprogrammer. Skolen er kun hoved og én lang repetéren. Derfor er det nødvendigt at styrke de lokale ressourcer og de oprindelige værdier.

a Demba Mansara kun taler fransk, simultanoversatte Elise Guldagger, lige som hun hviskende oversatte alle de øvrige foredrag for Demba.

Demba tager udgangspunkt i egen erfaring. Han er uddannet i en "kæft og trit" skole, og han har erkendt, at han har lært mest af at være blandt "almindelige" mennesker i de små landsbyer.

D

Herefter startede han en landboungdomsbevægelse. Han fortalte historien om en konflikt i en fjern landsby mellem de unge og de gamle, hvor han havde bidraget til løsning ved at bruge metaforer om løvens karakter og at fortælle historien om kongen og landet hvor de unge ikke fandt, at de gamle gjorde nytte og slog dem alle ihjel. Men der var é n , som ikke syntes

O r g a n i s e r i n g er kodeordet Det der er brug for, er tre ting: at lære at organisere sig, at lære at organisere sig, og endelig at lære at organisere sig. Det vigtigste er at uddanne uddannere - dvs. lærere. De uddanner derfor folk i landsbyerne som i forvejen er respekterede, og de har stor succes med bl.a. at reintroducere sesam som afgrøde og lave sesam produkter. Økolandsbyen er én måde at videreudvikle den traditionelle landsby på.

Herefter fremsagde Demba en v e l signelse og sluttede sit indlæg.

Earth Restoration Corps Peter Engberg,

som er

filminstruktør

hen-

vendte

sig til LØS

for

uddannelsessem-

inaret

og tilbød

fortælle Marstrand

forud

ERC i Europa og D a n m a r k Han er af Hanne Marstrand Strong er blevet bedt om at koordinere ERC i Europa. Han bad os kontakte ham, hvis v i kender t i l områder hvor f.eks. vildmarksture kunne arrangeres eller hvis vi kender ressorucepersoner som kunne interessere sig for ERC. Opfordringen er hermed givet videre!

at

om den

nelse, som

Idealet er 2 årige kurser i stedet for militærtjeneste.

Han viste herefter en kort og meget intens film om Earth Restoration Corps.

uddan-

Hanne Strong

fra

USA på 10ende år er i færd

med at

Af Allan Elm

etablere. \

et overordnede formål med ERC er at bibringe unge færdigheder i at restaurere verden og ideen er, at bruge de penge, der i dag bruges på militærtjeneste t i l genopretning af jordklodens økosystemer og sociale fællesskaber og undervise i en økospirituel livsforståelse. Hun finder, at økosamfund er en ideel ramme for denne uddannelse.

D

Det man v i l u n d e r v i s e i e r : - Træning i lederskab gennem træning i præsentation af informat i o n , mødestyring, kommunikation, konfliktløsning, teambuilding, projektstyring m m .

- Træning i miljøarbejde v e d praktisk erfaring i genetablering af ødelagte områder, kendskab t i l miljøteknologier, bæredygtigt landbrug og byggeri, styring af affald, energi og vand m m .

- Udforskning af forskellige spiri tuelle perspektiver, kulturelle traditioner og oplevelser i naturen.

Peter Engberg har bl.a. lavet en film om 40 japaneres møde med naturen. Som eksempel fortalte han, at en del af oplevelsen bestod i, at de skulle finde deres eget " s t e d " at overnatte og være på. Denne oplevelse var livsforandrende for mange deltagere.

Der kører nu kurser i mange lande.

U d d a n n e l s e s k o n f e r e n c e i Damanhur Hildur gjorde opmærksom på en uddanneleskonference t i l sommer i Damanhur. Hun fandt, at det er naturligt at lave ERC kurser i økosamfund og i øvrigt samarbejde t æ t , da der ikke synes at være basale forskelle på ideerne med uddannelser de to steder.

Læs mere på http://www.manitou.org/erc.html

Earth Restoration Corps, Ø k o s a m f u n d og s a m a r b e j d e I denne jedes

workshop

et

uddannelsessamar-

bejde mellem dene og et evt. med

overveøkosamfunsamarbejde

ERC.

Af Allan Elm ruppedeltagerne præsenterede sig kort og der blev hurtigt enighed om, at alle økosamfund ville få noget ud af, at der bliver etableret uddannelser. Peter Engberg, som har fået til opgave at starte Earth Restoration Corps op i Europa, deltog i gruppen og fandt ikke, at der er væsentlige forskel på ønskerne til en økosamfundsuddannelse og det, der er behov for til en ERC uddannelse. Der er dog fortsat behov for to navne. Begge dele skal vokse organisk og det er vigtigt med en gruppe velansete lærere, som kan sikre, at uddannelsen har kvalitet og anseelse udadtil. Der bør være mulighed for at tage enkelte moduler som led i andre uddannelser og/eller tage et helt curriculum. Folkehøjskolerne kunne være en slags ideal.

Der blev udtrykt glæde og forundring over at opleve hvor mange, der egentlig er engageret i at lave alternativer inden for det eksisterende skolesystem. Og der

G

blev i samme åndedrag udtrykt skuffelse over, hvor få der var kommet til seminaret fra økosamfundene i Danmark.

At komme videre Måden at komme videre på må derfor være, at give ansvaret tilbage til "ildsjælene" i økosamfundene

med henblik på at samle en gruppe, som kan danne grundlaget for en uddannelse.

Folkeskolerne kan ses som en ressource for økosamfundene, i og med at der kan knyttes kontakter således at børnene kan knyttes til økosamfund, lidt i stil med det norske Levende Skole projekt.

Uddannelse i GEN-E Agnieszka gav udtryk for sin interesse for økosamfundsuddannelser i GEN-Europe regi. Hun er i færd med at undersøge mulighederne for fundraising i EU systemet. Hun finder, at det er vigtigt at kunne skaffe penge til kvalificerede undervisere. Hun fandt ideen med at 56 økosamfund starter op med at skabe en alternativ uddannelse og så hjælper andre i gang brugbar. Hendes personlige interesse ligger i EU-østeuropasamarbejdet. Hun fandt, at det virkelig er tiden til at gå ind i uddannelsesetableringen.

Earth Restoration Corps Peter Engberg fortalte kort om hvad ERC handler om (se mere andetsteds i bladet) Han har brug for at få knyttet kontakter til potentielle lærere og andre, som kunne tænke sig at engagere sig i arbejdet med at oprette en uddan-

nelse, der tager sigte på genopretning af vor j o r d .

Han fortalte videre, at der bliver en EXPO 2005 i J a p a n , hvor temaet bliver Rediscovering Nature's Wisdom.

Akkreditering Max Lindigger påpegede vigtigheden af, at vi selv skaber vor uddannelse uden at forsøge at få den til at passe ind i "akademika", og samtidig arbejder på at få den akkrediteret i det etablerede system. Det er også vigtigt, at der er et kraftigt folkeoplysende element og at det omfatter en slags dannelsesrejse for unge. Det samme gælder for ERC. Det, der skal gøres: -Der skal søges midler til etablering af Lev og Læruddannelse. Det kan ske fra erhvervslivet, fra private fonde og nationale og overnationale myndigheder.

-Der skal skabes en mailingliste o m kring en international uddannelse og oprettes en hjemmeside om Living and Learning i GEN-E regi.

-Der skal arrangeres et dansk netværk for økosamfundsuddannelse / L e v og Lær uddannelse og efterfølgende arrangeres møder.

-Der skal udvikles et egentligt uddannelsesprogram.

-Deltagelse i Øko-net's e-mail uddannelsesdebatforum.

-Der skal oprettes en ERC gruppe. Peter E n gberg er kontaktperson.

Lev og Lær i grundskolen I denne

workshop

diskutere-

pædagogikken. Skolens fysiske rammer skal fremstå som et godt eksempel for elever og lærer! Skolen bør i sig selv at livet i skolen bliver være en økologisk "demonstrationsbæredygtigt. bygning", hvor ressourceflowet synligSkolehave og l æ r i n g s r u m i det f r i gøres. Eleverne skal kunne se hvordan Skolehaver bør atter indføres i grundRefereret af Britt Schak Hansen. skolen. Elever skal lære at dyrke af- tingene fungerer og hænger sammen. grøder, som de bagefter kan høste, Her et par eksempler: tilberede og nyde. På skolens udendør- ( Nedløbsrør i plexiglas, så kan man Problemer m e d g r u n d s k o l e n se, at vandet er rent, når det løber Den fagopdelte undervisningsform slår sarealer bør der indrettes undervisind og beskidt når det løber ud. ningsrum/læringsrum, således at lærdet kreative ihjel. erne har mulighed for at undervise i det ( Målere der viser rumtemperatur, Indeklima er dårligt luftfugtighed mv. Når eleverne åbfri, f.eks. under et stort egetræ eller i ner vinduerne, kan de se hvordan en have omgivet af blomster, krydLæringsrum = livsrum temperaturen falder mv.

Skolens læringsrum skal være livsrum, derurter e.lign. ( Måler der er koblet på skolens solhvor børn og unge lærer at tage ansvar fangere, så eleverne kan se, hvor for deres eget rum. Eleverne skal i fæl- L æ r e r r o l l e n meget energi der produceres, når lesskab være med t i l at indrette, Lærerne bliver pålagt mange ting, som solen skinner mv. forbedre og passe på deres "klas- de skal lære eleverne. Der er behov at ( Nogle vægge monteres med plexiseværelse" og skolen som helhed. lærerne aflastes. Det kan bl.a. ske ved glas, så elever kan se, hvad der er Herved lærer eleverne forskellige so- at lærerrollen revideres. Lærerne skal isoleret med, hvor ledningerne løber ciale kompetencer som f.eks. samarbe- lære at give kridtet fra sig, lære at se mv. jde, ansvarlighed, hensyn, selvtillid mv. hvilke muligheder skolen har t i l Foruden at det sociale miljø styrkes rådighed i kommunen. Hente hjælp og forbedres det fysiske miljø også. Et inspiration fra ressourcepersoner i Princippet er at "man skal kunne pege godt indeklima er vigtig af hensyn t i l lokalområdet, hos forældre og deres på det". I undervisningen kan lærerne både elevernes sundhed og læring. bekendte mv. pege på tingene og forklare eleverne, hvordan det hænger sammen. Der er Når eleverne starter et nyt skoleår skifter de ofte klasselokale. Her skal Inddrag f o r æ l d r e / b e d s t e f o r æ l d r e / imidlertid ikke krav om at skoler skal bygge økologisk/miljøvenligt. I dag eleverne have bedre muligheder for at de lokale sociale ressourcer være med t i l at bestemme hvordan Lærerne bør i større grad inddrage sker det af frivillighedens vej og god deres læringsrum skal se u d ; de skal f.eks. forældre t i l at komme og velvilje. For at nå ud t i l skolerne og være med t i l at udføre deres ideer i fortælle/undervise i de ting, som de er arkitekterne, v i l deltagerne i workshoppraksis ved at male, pynte op, dyrke "eksperter", i frem for at eleverne kun pen skrive en artikel om dette emne i planter mv. (et kriterium for materiale- læser om det i bøgerne. Her tænkes relevante fagblade! valg bør selvfølgelig være, at det ikke ikke blot på forældrenes arbejdslivserer miljø- eller sundhedsskadeligt) faringer, men også deres fritidsinter- Økologiske-baser esser og hobbyer. En forældre, der hele Lærerne bør inddrage det omgivende sit liv har interesseret sig for f.eks. fysiske miljø i undervisning i langt Passe på o m g i v e l s e r : vikingeskibe eller falke, v i l med sin e n - større grad, end det generelt sker i dag.

Bo Bramming kom med mange eksemtusiasme og viden nemmere kunne lære Dette kan ske ved at skolerne tilknyttes pler fra sin skole, der viser, at det kan eleverne om emnet i 1-2 timer end en et naturområde i deres kommune eller lade sig gøre at få eleverne t i l passe på lærer, der ikke brænder for det og som amt, som de kan bruge og får et deres omgivelser, ved at inddrage måske først skal sætte sig ind i emnet. medansvar for at passe på. elever i følgende aktiviteter: -Rengøring: T i l dagligt hjælper Et besøg af en bedsteforælder eller et I Københavns kommune har man eleverne med at rydde op og gøre rent besøg på plejehjem, hvor eleverne kan etableret 7 økobaser i Nordsjælland for efter sig både i deres klasseværelse, på se hvordan man laver håndarbejde eller 47 Københavnske skoler. Økobaserne toiletter mv. Klassen får ca. 500 kr. om høre om livet under anden verdenskrig skal give de Københavnske elever måned t i l deres klassekasse. Renhold- er også muligheder. nærkontakt, fortrolighed og viden om else af lokalerne er vigtig for indeklinatur og miljø. maet.

Skole s o m ø k o l o g i s k d e m o n s t r a -Madbod: Eleverne fra 8. klasse står t i o n s b y g n i n g for skolens madbod. De får 10 % af Mange skoler står overfor at skulle overskuddet til deres studierejse i bygge ud. Her er det vigtig, at bygge 9.klasse.

Resten går t i l skolens økologisk/miljøvenligt og medtænke

des

hvad der bør gøres,

for

fælleskasse. Såfremt eleverne ødelægger skolens inventar trækkes det fra skoles fælleskasse.

S p i r i t u a l i t e t e n s rolle i øko-bevægelsen Workshop

om hvordan

spiritualiteten

vi får

-

ind i

dagligdagen.

Refereret af Insa Freese. emaet udsprang af en oplevelse hos initiativtagerne o m , at der er en generel barriere mellem den spirituelt funderede og den praktiske økologi, og et ønske om at bygge bro mellem disse ved at synliggøre misforståelser/manglende forståelse mellem parterne.

T

-

3. T i l sidst forsøgte v i at finde metoder t i l afklaring.

-

Vi delte emnet op i tre underoverskrifter, for at tydeliggøre problemstillingen.

1. Først forsøgte v i at definere: Hvad er spiritualitet?

-

-

-

-

Respekt for alt liv Balance helt ned i det jordiske Visheden om altings sammenhæng Helhed Tolerance Åbenhed Uselvisk kærlighed Visdom Visheden o m , at der er en mening i alting / med livet Visheden o m , at der er ånd i alting / at ånden er kilden t i l alt Åndelig energi, der går ud over ego-et / en højere v i bration af ånd Visheden o m , at tanker er energi, som v i skaber med At vi er bevidste om hensigten med energien At vi er en del af gud / gud er en del af os

2. Så forsøgte v i at indkredse modstanden.

-

A t det er virkelighedsflugt Ordet "kærlighed"

At der ikke handles / ikke er e n gagement i det ydre For stort et fokus på det indre At det indre er lig med det ydre At vi er medskabere (skaber j e g så alt det dårlige?)

Påstanden om, at alt er energi Frelsersyndromet / bedrevidenhed Frygt for det ukendte / psykens grænseområder (sindssyge)

-

At få defineret, hvad hensigten bag engagementet i den praktiske økologi og hensigten i engagementet i den udøvende spiritualitet er, for at anskueliggøre ligheder og forskelle og betydningen af disse.

At få en intern debat om emnet, så

misforståelser kan ryddes af v e j e n .

At gøre klart, at almene spirituelle definitioner ikke giver mening, uden at de er blevet oplevet, og at oplevelsen og dermed fortolkningen vil være afhængig af bevidsthedstilstanden / - niveauet.

- At skabe mange spirituelle erfaringsrum, så man kan få egne oplevelser (det er ofte noget andet end man t r o r ) .

Vi endte med at definere spiritualitet og praktisk økologi, som værende to

-

forskellige metoder, der sagtens kunne vise sig at have samme mål, men som udtrykker deres engagement på forskellig vis: Meditation / bearbejdning af det indre Praktisk handling / bearbejdning af det ydre Vi talte om at forkortningen ØKO også kunne stå for: Ønske om Kær-lighed og Omsorg, og ud fra det "Omdøbe" LØS t i l Landsforeningen for Ønskesamfund!

Finansiering af økologiske boliger

Læringsprocesser

Møde i Landstingssalen

og læringsrum Opfattelsen

af vejen

læring

var meget

denne

workshop.

handler

ens i Det

om hænder,

at mærke

koen. At

til

om åbne

hjertet.

Af Allan Elm et er nødvendigt med værktøj til at bevæge sig ud over problemet - vi skal formidle en oplevelse af, at vi er en del af løsningen i stedet for af problemet.

Dvs. der skal være handlingsveje specielt for børn.

D

Begejstring og eksemplets magt hører sammen. Undervisere skal selv være begejstrede og selv gøre hvad de siger.

Vi skal fremme den sociale fantasi og hjælpe til at overvinde bekymring, angst og fortrængning.

den

LØS sammen

12. april 2002

med

ØS er igang med at arrangere et møde i forbindelse med Sådan v i l vi bo-projektet. Mødet er specielt rettet mod bygherrer, realkreditinstitutter og politikere, men alle er velkomne til denne dag.

L

LØB og

12.00 13.00

Programmet er endnu lidt usikkert, men skitsen ser foreløbig sådan u d : 10.00 Tre oplæg om finansiering, dels fra en gruppe under Sådan v i l vi bo, som blev nedsat på vores Boligseminar i Middelfart, dels fra et realkreditinstitution, dels en tredie part.

11.00 Oplæg fra udenlandske inspiratorer, evt. fra den hollandske

14.00 14.15

arrangeret

af

DCB.

bank Triodor som har medfinaniseret Hertha Levefællesskab.

Frokost i Snapsetinget.

Oplæg ved Byggeriets Taksforce, som sammenligner billigt byggeri i Sverige med dyrt dansk byggeri. Oplæg også om S B I undersøgelse af byggeomkostninger i Danmark.

Pause Paneldiskussion mellem diverse politikere fra Folketinget, evt. suppleret med nogle oplægsholdere.

I næste nummer af LØSNET vil der komme et udførligt program.

Agenda 21møde 13.marts 2002

Det bæredygtige lokalsamfund.

Hvad kan vi lære af Christiania?

Vi

vil gerne invitere dig til at deltage i et café-debatmøde om det bæredygtige lokalsamfund.

Hvilke perspektiver er der for vores lokalsamfund med udgangspunkt i den nationale bæredygtighedsstrategi, som blev vedtaget i forsommeren 2001?

Disse strategier skal fortløbende udvikles og revideres hvert 5. år.

Hvad betyder det, at vi har fået en borgerlig regering? Kan et lokalsamfund stadig stræbe efter at erklære sig økologisk eksperimentalzone?

Vi har afholdt 4 møder og skal holde endnu tre i foråret. Ét af disse møder vil vi afholde den 7. Marts 2002 i fæl.esskabet Christiania.

Ud fra Cafémøde-strukturen og med udgangspunkt i oplæg fra Christiania og oplæg fra e n / t o MF-politikere vil vi debattere, hvad en national bæredygtighedsstrategi bør indeholde. Vi mener, at det først er, når vi kan overskue et sundt og velfungerende lokalt, bæredygtigt liv, at den nationale og gloDale horisont har mening.

Alle møder vil blive evalueret i en afsluttende rapport, som gives til regeringen.

Forslag til tidsplan cafémødet 7. marts 2002, kl. 19.00-22.30: 19.00 Velkomst og introduktion til aftenens program ved Troels DillingHansen, LØS. 19.15 Oplæg fra Ditlev Nissen, Christiania, om " H v a d kan v i lære af Christiania?" perspektiveret til hele Christianshavn/ Københ a v n / Danmark.

19.45 Oplæg fra é n / t o MF-politikere om National Agenda 21 med linier til lokalsamfundet på Christianshavn.

20.30 Diskussion ved cafébordene.

21.30 Oplæg fra cafébordene.

22.00 Fremlæggelse fra bordene.

22.30 Afslutning.

Venlig hilsen

Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen På vegne af Økosamfund.

Landsforeningen

for

Pi - e n n y p o l i t i s k k u l t u r Workshop kultur

om en ny

- med en

af menneskelig broderskab, tænkning

politisk

grundtone enhed,

universal og uselvisk

tjen-

este.

Refereret af Rolf Jackson rion.com)

(rolf@obe-

ruppen Pi, blev dannet på undertegnedes initiativ, udfra en overvejelse o m , at hvis de v i sioner der ligger til grund for LØS konferencen skal realiseres, så er der et overordnet politisk opgør, som er nødvendigt.

G

Pi s o m s y m b o l Som en del af oplægget blev det fortalt hvordan ideen med " p i " som symbol blev født ud af navnet "Praktiske Idealister", som var en måde at indfange en essens, som mangler i dagens politik.

Praktiske idealister forkortes P I og dermed det græske bogstav Pi. Pi er forholdet mellem diameteren i cirklens omkreds fortolket som relationen mellem mennesket (diameteren) og helheden (cirklen). Pi er også et symbol på det universelle og det abstrakte i en konkret form, og endelig kan symbolet pi tolkes som "et lille hus" eller et hjem, og dermed forbindelsen mellem det nære og det universelle. Å n d , k æ r l i g h e d og i n t e l l i g e n s Oplægget t i l gruppen var endvidere at, det er nødvendigt at forlade den traditionelle polaritet mellem højre og v e n stre og i stedet se på det politiske spektrum som en triade som esoterisk set udgøres af ånd, kærlighed og aktiv intelligens.

I dagens politiske spektrum kan man sige, at socialisterne t i l en hvis grad repræsenterer broderskabet og solidariteten som et udtryk for kærligheden, mens de liberale udtrykker friheden og dynamikken som et udtryk for den aktive intelligens. I den esoteriske forståelse af det politiske aspekt er der således ikke tale om konkurrerende størrelser, men om kom-

plementære størrelser. Dertil tilføjes ånd - eller åndelig vilje, som en væsentlig yderligere dimension, som er stort set fraværende fra dagens politik.

Ved at tilføje en tredje dimension kunne man håbe, at den politiske proces ville blive mere kreativ og mindre polariseret.

•

Man skal være opmærksom på talens magt og den betydning det v i l have for den politiske proces, hvis man blot får mulighed for at formulere og udtale nye visioner.

•

Det skal være grænseoverskridende, bogstaveligt og i overført betydning. Der skal gøres op med dogmer og partiet skal være et globalt initiativ, idet problemerne er globale.

En n y p o l i t i s k k u l t u r Oplægget startede som et spørgsmål om hvorvidt der er behov for et nyt politisk parti, men bevægede sig hurtigt over i, Bidrag, bagland og f o r t i d e n s synder at der i virkeligheden er brug for en ny Hvis man laver et internationalt propolitisk kultur. Den nuværende politiske jekt, kunne man opfordre lande og kultur gør, at de fleste idealistiske og v i - civilisationer t i l at forsøge at svare på sionære mennesker fravælger at deltage hvad deres særlige bidrag er t i l den direkte i den politiske proces og søger globale bevidsthed og kultur. over i Ngo'er, fordi her er mere frihed.

Dette overlader i vid udstrækning banen Det er et hårdt slid at deltage i de polit i l andre med mere begrænsede dagsord- .tiske kampe. Det er derfor vigtigt, at ner, hvilket afspejles i at Danmark reelt vore politikere har et bagland (fælingen vision har for fremtiden, udover lesskaber), som kan give dem varme, materiel velfærd (sørgeligt accentueret knus og kram når de kommer hjem, og ved regeringsskiftet ( r e d . a n m . ) ) . at vi værdsætter deres indsats.

Projektet skal være oplivende.

Grafisk afbildning bestående af symbolet pi, cirklen som står for enhed samt den universelle triade: vilje, kærlighed og intelligent aktivitet.

Dagsorden I diskussionen om hvordan et sådant parti skulle fungere og hvilken dagsorden den skulle forfølge, blev følgende nævnt: •

Partiets primære loyalitet skal være hos menneskeheden eller helheden.

•

Det skal være en levende bevægelse, der arbejder med den indre dimension og ikke stivner i ydre former og paroler.

Det er vigtigt med en forsoning - at v i tager fortidens synder alvorligt og skaber forsoning på alle niveauer.

Det er vigtigt at forholde os t i l naturens cyklus og erkende vores eksistentielle dødsangst, og at smerte, kærlighed, død og fødsel er et universelt menneskeligt grundvilkår. Ved at åbne vores hjerter for hinanden u d fra denne forståelse, skabes muligheden for en sand forståelse af broderskab og samarbejdets ånd, som der er hårdt brug for i politik.

Essentielt set handler den nye politiske kultur om at skabe nogle rammer for at give i stedet for at tage.

Realisme og i d e a l i s m e Tidligere politiske initiativer med et idealistisk udgangspunkt er strandet pga. en manglende realisme. Det er nødvendigt at arbejde ubundet og med en pragmatisk sans. At være både realist og idealist og forstå, at kompromiser ikke nødvendigvis er at sælge ud, men derimod første skridt hen imod realiseringen af sine visioner.

Der skal være plads t i l både individu-

alitet og kommunalitet. Ritualer er vigtige, idet de er med t i l at belive fællesskabet og skabe en rytme og indre struktur i aktiviteterne.

N ø d v e n d i g t at g i v e sig t i d Hvis man ønsker at gå videre med denne idé, er det nødvendigt at give sig tid t i l at udvikle en ny politisk kultur. Det er afgørende, at projektet bliver lødigt og der udarbejdes konkrete policies for de mange og væsentlige problemstillinger i samfundet, der skal tages hånd o m .

I 2004 skal EU formulere en ny forfatning, og et græsrodsprojekt af denne karakter ville formentlig kunne bidrage med væsentlige synspunkter i en debat hen imod formulering af denne forfatning.

Kærlig i n t e l l i g e n s og i n t e l l i g e n t kærlighed Målet for menneskets udvikling er esoterisk set at udvikle kærlig intelligens og intelligent kærlighed, og dette kunne således være et mål for projektet at lave løsninger med disse kvaliteter indbygget.

Det er vigtigt at tjene alle riger, både menneskelige, åndelige samt dyre- og planterigerne.

V i skal lære at l y t t e . Derfor har v i f å e t t o ører m e n k u n en m u n d .

Det er vigtigt at udvikle en sans for ydmyghed over for vores begrænsede forståelse af universet, samtidig med at v i gør os vores store ansvar klart.

Vi skal se på grundloven og " g r u n den t i l l o v e n " , dvs. den dybere mening med den.

Vi skal se på hvad v i ønsker at leve for (og hvilke idealer v i er parat til at dø for hvis det bliver nødvendigt) Et par m o t t o e r blev n æ v n t : Ved at dele blir' v i hele In serving each other we become free Hierarkier?

Der blev desuden snakket om hierarkier og der blev gjort opmærksom på forskellen mellem dominans hierarkier og aktualiserings hierarkier.

Dominans hierarkier er der hvor no-

gen bestemmer over andre for at nå deres egne mål. Aktualiserings hierarkier er hierarkier, der muliggør en kreativ udvikling, som skaber en struktur hvor en levende udviklingsproces kan finde sted. Uden struktur og dermed hierarkier kan udvikling ikke finde sted, men det er vigtigt, at man lægger v æ g t på livet i formen og ikke på strukturen som sådan.

Hvordan k o m m e r v i v i d e r e ?

Det blev endvidere foreslået at måden at komme videre på kunne være at: Flad s t r u k t u r e l l e r h i e r a r k i Denne problemstilling er fremhævet • Formulere nogle universelle principper, som v i mener er selvindlysende fordi den er vigtig og mange gode iniog som fungerer som vores fundatiativer er faldet fra hinanden pga. et ment malplaceret ideal om flade strukturer • Formulere en række hypoteser og en manglende forståelse for det omkring de sammenhænge v i opernødvendige og rigtige i at have en v e l erer med, herunder hvordan man arfungerende organisation. bejder med ånd, visioner, praktisk I de sammenhænge hvor man har idealisme etc. forsøgt med flade strukturer har der altid enten udviklet sig en skjult ledelse • At opfordre andre græsrodsorganisaeller tingende er faldet fra hinanden. tioner t i l at tage denne ide op og Der er således langt at foretrække at tænke politisk langs disse linier. At have klare strukturer, men at sørge for arbejde konkret med ideerne, at de, som forvalter et overordnet anssåledes at en ny politisk kultur kan var, ikke blokerer lyset. fødes ud af dette praktiske arbejde.

Når omridset af en ny politisk kultur begynder at tegne sig, kan man så etablere nationale partier samt et internationalt parti t i l at koordinere samt håndtere de mere globale spørgsmål.

I dag findes i tusindvis af græsrodsorganisationer som arbejder for en bedre verden, men har svært ved at finde sammen om et fælles mål.

Hvis man kunne være med t i l at skabe en proces, som forenede disse mange kræfter i en fælles forståelse og nogle fælles mål, præget af universal tænkning samt en forståelse af samspillet mellem det indre og det ydre, ånd og form, så ville det være smukt.

Rolf Jackson fortæller om Pi. (Foto: Red.)

A f r u n d i n g og fremtid Vi har gennem

de sidste

LØS haft en vision skabe nogle

udgangs-

i menneskers

lige erfaringer, en anden gennem

om at

uddannelser,

som tager deres punkt

person-

eller sagt på

måde: at

år i

Vi vil lære

leve.

Af Troels Dilling-Hansen, LØS Dette ønske, at lære gennem at leve, har udmøntet sig i forskellige uddannelsesprojekt-ønsker: En ny Lev og Læruddannelse opbygget som en form for moduler.

Uddannelsesmoduler som kan give merit på eksisterende uddannelsesinstitutioner.

Netværk mellem Økosamfund, Uddannelsesinstitutioner i ind og udland.

Lokale netværk mellem skole, lokalsamfund og økosamfund (gårde).

I år 2001 har v i sat yderligere fokus på at få vore ønske om disse uddannelsesprojekter opfyldt, og v i har foreløbig lavet et temanummer, der spænder meget vidt. Vi har lavet et seminar, hvor idéerne er blevet problematiseret og konkretiseret.

LØSNET 29. Her kan det nævnes, at dette indhold også ligger i tråd med i n tentionerne i Earth Restauration Corps, som er beskrevet andetsteds i bladet.

Man kunne godt forestille sig, at v i kan samarbejde om en fælles uddannelse.

(f.eks. Fjordvang). Derfra sendes man ud t i l f.eks. 4 grundskoler, der helt overordnet har ansvaret for en fjerdedel af dette år (f.eks. Væksthøjskolen(spirituelt/kulturelt), Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende Energi (økologisk/permakulturelt), Svanholm og Hertha Levefællesskab Længde For det andet har v i snakket om mo- (socialt/produktion/beslutningtagdulernes/ uddannelsens længde og i n - ning/konfliktløsning). tensitet (fra ugemoduler t i l årsværker), hvor den mest ambitiøse idé er en u d - U d d a n n e l s e s n e t v æ r k dannelse på 3 år, med et grundår på 1 For at realisere målet er det helt nødår, et rejse og specialiseringsår, og e n - vendigt, at få skabt et velfungerende delig et projektår rettet ud i samfunuddannelsesnetværk mellem eksidet, som en form for økosociale kon- sterende økosamfund, først og sulenter. fremmest herhjemme, men også i det store udland. Derfor v i l v i indkalde repræsentanter for alle økosamfund t i l et møde den 2. februar 2002, hvor vi fra bestyrelsen v i l fremlægge vore intentioner, og hvor v i samlet v i l forsøge at sammensætte en uddannelse, konkretisere vore målsætninger og fremtidige arbejde.

Målgruppe Endelig har v i diskuteret vores målgruppe, elever og kunder. Eleverne forestiller v i os hovedsageligt kommer fra vores egne kredse og andre alternative miljøer. Men v i håber selvfølgelig, Næste fase Nu er LØS-bestyrelsen i gang med at at der kommer en lige så stor del andre planlægge næste fase af dette arbejde. steder fra, bl.a. unge, der ville have Til dette har v i nedsat en uddannelses- valgt en anden ungdomsuddannelse, gruppe, som følgende er med i: Line herunder den Fri Ungdomsuddannelse.

Kunderne t i l konsulenterne kunne være A r n v e d , Møllegården, Insa Freese, Meilgaard, og Troels Dilling-Hansen, LØS- statslige og kommunale instanser og institutioner, men det kunne også være sekretariatet og Boform 2000.

Vi har besluttet at fokusere på ø n - private firmaer og organisationer. sket om at skabe en egentlig Lev og Læruddannelse, hvorigennem flere af S t r u k t u r Men har økosamfundene overhovedet de andre ønsker forhåbentlig opfyldes. kapacitet t i l dette? Vi har arbejdet på forskellige modeller, hvor v i f.eks. har Indhold Diskussionen i bestyrelsen har for det forsøgt at konkretisere en grunduddanførste gået på uddannelsens indhold, nelse på ét år v e d , at der kunne være og her er v i enige o m , at udgangspunk- én samlende skole/økosamfund, hvor tet er det curriculum, som står bag på uddannelsen tager sit udgangspunkt

Ud over nærværende invitation, vil vi fra bestyrelsens og sekretariatets side tage personligt kontakt gennem brev og telefon t i l hver enkelt økosamfund inden mødet. Vi ønsker virkelig at tage uddannelse op som et vigtigt element i vores fælles netværk, og vi håber, at I v i l tage det op i jeres lokale sammenhænge, så v i kan få et stærkt mandat på mødet den 2. februar og videre frem.

Internationalt uddannelsesnetværk Sluttelig vil jeg nævne, at dette uddannelsesprojekt ikke ender ved Danmarks grænser. Vi er med i det internationale uddannelsesnetværk indenfor GEN, hvor Agnieszka Komock, præsident i GEN-Europe netop har sendt en diger ansøgning af sted t i l EU om midler t i l opstart af en uddannelse i europæisk regi, hvor vores danske forarbejde kan blive guld værd for os alle sammen. Økosamfundet Damanhur i Norditalien v i l være vært for et stort møde t i l sommer om Living and Learninguddannelser. Findhorn v i l være vært for et møde om Earth Restauration til april (se kalenderen).

L o k a l i s e r i n g ! Et g l o b a l t m a n i f e s t af Colin Hines,

udgivet

af Forlaget

Hovedland

Anmeldt af Ross Jackson olin Hines, forhenværende cheføkonom for Greenpeace i U.K., har skrevet et vigtigt bidrag til globaliseringsdebatten. Alt for ofte har vi hørte budskabet fra tilhængere af den såkaldte "frihandel", at alle verdens borgere v i l drage fordel af den kommercielle globalisering, og at der ikke er noget alternativ. Hines velargumenterede bog påpeger, at begge disse påstande er lodret forkerte.

C

For det første er handel i det eksisterende WTO (World Trade Organisation) regime langtfra "fri". Udtrykket er snarere beregnet til at dække over, at de Vestlige lande opretholder en barrierer overfor de produkter, specielt landbrugsprodukter og tekstiler, hvor u-landene kan konkurrere, mens disse fattige lande tvinges til at åbne for i m port af stort set alle vestlige produkter, hvis de v i l have adgang til vestens kapitalinvesteringer. Resultatet er, at WTO stort set kun gavner de vestlige landes rigeste elite og gør lokalsamfundene over hele verden ringere. Hines giver mange eksempler på dette ud fra en enorm viden.

lig i deres teori at kapitalen forblev lokal Men Hines går videre end til blot økonomiske forklaringer på problemerne.

Han præsenterer nemlig det alternativ, som globaliseringstilhængere nægter eksistensen af, nemlig hans Verdenslokaliseringsorganisaton WLO, der fremmer lokalisering ud fra en global synsvinkel.

Hines WLO lægger hovedvægten på styrkelsen af lokalsamfundene — det direkte modsatte af globalisering, som ødelægger lokalsamfundene. Heri ligger, efter min mening, Hines mest betydningsfulde bidrag. Han giver en direkte opskrift på hovedvedtægterne i en ny handelsorganisation, som prioriterer menneskets behov for et social netværk, et bæredygtige miljø, og Lokal selvbestemmelse i stedet for det nuværende system, der giver mere og mere magt fra sig til fremmede kommercielle interesser.

Der er faktisk ingen tal, der viser, at "frihandel" overhovedet er en gevinst i forhold til det tidligere handelsregime. Tværtimod. Påstanden er ren propaganda og i bedste fald ønsketænkning. Hines forklarer os hvorfor — fordi den gamle liberale ide om den komparative fordel er sat ud af kraft ved kapitalens fri bevægelse. Smith og Ricardo forudsatte nem-

Derefter gennemgår han på nationalt og lokalt niveau alle de initiativer, der vil føre til Lokalisering. Om nogle år v i l dette begreb, som han har skabt forhåbentligt være lige så kendt som globalisering er i dag. Alle, der interesserer sig for globaliseringsdebatten og udvikling af bæredygtige lokalsamfund bør læse denne bog. Den bør blive lærebog for studerende både i økonomi, politik og sociale studier. Tak til Hovedland for modet til at udgive en bog om en ny økonomi så hurtigt på dansk.

Et par juledigte Jørgen DillingHansen

I dag din sjæl skal bruges og ødselt øses ud og tygge liv og suges og herligt ånde u d !

J u l , det er livsfanfaren, der ler i barnets mund; gudstro til yrdeskaren; Hans nåde uden grund.

Ved bæltet fisk og ørred går skvulpetur i takt, søstjernen er indtørret i hver en retning l a g t !

23. dec. 4. Søndag i advent "Sig altid Gud, vor Fader, din tak for alle ting; så sandt Guds freden lader dig ind i hjemmets ring".

25. dec. Juledag.

Hvor skulle vi begive os selv i julen hen, hvis ikke her i live vi hører det i g e n !

22. dec. Lørdag.

Stå lidt i ly af latter fra et forelsket par; det sene hjerte fatter, hvor ungt det engang var

24. dec. J u l e a f t e n .

Mit sind er selvoptaget i julens univers; mit haver bjergbetaget og mågen højt til vejrs.

af

20. dec. Torsdag. Flygtning En flygtning julebarnet.

Han ejer ingenting Herodes holdt i garnet, så spring, du lille, s p r i n g !

En infektion i sindet kan stikke som en dolk: En smerte! Vi blev m i n d e t : Har gud fordømte f o l k ?

21. dec. Fredag. Solhverv.

Når vejrudsigten vises, und vintertid en s k æ r v , men den kalender prises, der lover s o l e h v e r v !

0, I n g e m a n n , o, Grundtvig,

0, Luther, Brorson skjald, hil Kingo og dem alle, som fik et lovsangskald!

"LEV GODT" Århus

Amts

lesskab,

hvor

såkaldt

tilbud

udviklingshæmmede

til

udviklingshæmmede.

amtet

derfor

i oktober

til rådighed,

meget

bor og arbejder

ønskede

om, at amtet

dagligdagen

er blevet

Amtet

inviterede

udmelding

og Handicapudvalg

voksne

normale.

den slags Derfor

Psykiatri

at udforske

til en konference

kan stille både faglig samt arbejde

for

inspireret

af Hertha

i et tæt fællesskab

mulighederne for

viden,

at rydde

for

interesserede, sparring

andre

Levefælmed

at oprette samtidig

flere med

i opbygningsfasen

barrierer

af en

og

af vejen for

etabler-

ing.

Vi bringer udvikle

et referat

lignende bidrag

konferencen

nytænkning.

drefællesskaber, bet,

fra

i håb om, at det kan inspirere

Samtidig

håber

løfte en social

Dette referat

af Århus

Amts

komprimeret

Som hovedregel

des navne

udeladt.

medtaget,

men hovedindtrykket

opgave,

konference

i retning

samt skabelse på Lyngåskolen,

er både spørgsmål,

Også langt fra

af belivning

til

flow.

den 27. oktober

2001

fra

navne amtet

til

af

af et økonomisk

de spørgendes

alle svar og oplysninger

er søgt

amter

vi, at det kan tjene som inspiration

idet der her ligger et stort potentiale til at

andre

at an-

fællesskaer

samt de

og forsamlingen

meget svarener

gengivet

Af Villy Christensen Der er etableret et hold, der fejer byens fortove, og holder haver rent "for fremmede". Et hold udbringer varer for brugsen, og et "Grønt hold" "dyrker" får, grise og øko-grøntsager, der sælges på boder, samt med leverancer til brugsen.

Derudover er der faste værksteder med keramik, v æ v n i n g , og teater.

mtets initiativ til at udveksle erfaringer i et stormøde om "LEV GODT spørgsmål" bragte mange oplysninger frem til interesserede og (måske) kommende bofællesskaber og/eller værkstedsinitiativer.

Forsamlingen talte i alt små hundrede personer.

A

Mødet startede med at formanden for amtets Psykiatriudvalg Louis Rolander indledte med at fortælle, at amtet med dette møde ønsker at undersøge nye muligheder.

Fra amtet deltog desuden direktør Niels Aalund og kontorchef Asger Birger Klausen.

Efter formandens indledning hørte vi to inspirerende oplægsholdere, der fortalte om historien bag og livet i to projekter.

Else V i n t e r Bech f r a K ø b m a n d s gården i Brovst.

Købmandsgården er en kombineret boog arbejdsplads for ca. 25 udviklingshæmmede, fordelt på to bofællesskaber. Der er ingen såkaldt normale fastboende omkring bofællesskaberne, og der er ingen fast nattevagt, men der er gåafstand til landsbyen hvor flere pædagoger bor.

Formålsparagraf: " E t s a m m e n h æ n gende l i v " .

Via værkstedsfunktioner er der mange samarbejdsrelationer med landsbyen Torslev.

F.eks. er der etableret "Håndværkshold" som udfører reparationsarbejde "for fremmede" efter opgave. Holdet står også for vedligeholdelse af egne bygninger.

Hertha Levefællesskab Den anden oplægsholder var Per Clauson-Kaas fra Hertha Levefællesskab, som berettede om hvordan den "omvendte integration" af pt. 19 udviklingshæmmede har virket positivt ind i Levefællesskabet.

Han fortalte hvordan de udviklings-hæmmede som gruppe i løbet af de sidste 25 år har gennemgået en enorm udvikling, væk fra store institutioner til små bofællesskaber. Nøgleordene i denne udvikling har været integration, normalisering og individualisering.

I de 25 år er der sket utrolige forandringer, men det er overvejende sket inden for det økonomiske og juridiske område. Den virkelige integrering og normalisering har fundet sted primært

på de fysiske områder og ikke på det sociale / mellemmenneskelige plan. De udviklingshæmmede omgås stadig kun familie og pædagoger.

mandsgården og i Hertha.

Der var speciel fokus på hvad der kræves af en organisation og dens f y siske rammer for at etablere bofællesskab og værkstedstilbud.

De udviklingshæmmede har nu så stor Der var generelt enighed i gruppen en egenstyrke, så de er klar t i l at gå ind om, at en eksisterende organisation er et i samfundet, hvis samfundet v i l dem og vigtigt grundlag at starte på, og at det hvis samfundet ser de store sociale er vigtigt, at der i initiativgruppen er ressourcer, de bringer med sig. både pædagoger og ikke-pædagoger, der Her har samfundet en stor opgave i ser sig selv i det kommende arbejde. at opdage disse ressourcer. En vej t i l Da det var nyt for de andre i gruppen, dette kan være små samfund som i at Hertha Bofællesskab ikke er det samme forvejen har et stærkt kulturelt og s o - som Hertha Levefællesskab, fortalte jeg cialt fællesskab - så som økosamfund. om, hvordan det i virkeligheden er, specielt Her er der mulighed for at optage ud- på ledelsesniveau fordi ledelsesemnet især viklingshæmmede t i l gensidig gavn og interesserede gruppen. glæde. Dette arbejde er for øjeblikket i sin vorden.

Herunder har vi fra hjemmesiden sakset amtets konklusion af konferencen. Det fulde referat kan læses på I Hertha Levefællesskab bor og arwww.aaa.dk/levgodt: bejder 19 udviklingshæmmede sammen med ca. 80 såkaldt nor-det er muligt at udvikle alternative bo- og male. Indtrykket er, at den posiaktivitetstilbud til voksne udviklingtive/eksplosive udvikling, som shæmmede i form af levefællesskaber.

Leve-fællesskabet har gennemgået -konferencen har givet inspiration til udvikling af eksisterende botilbud for voksne i de 6 år det har eksisteret, ikke udviklingshæmmede. ville have kunnet lade sig gøre, -værkstedsgruppen har på fornem vis illustrhvis ikke de udviklings-hæmmede eret hvordan et levefællesskab for unge studhavde været rygraden i dette arbeerende og unge udviklingshæmmede kan opjde. bygges.

-man skal være opmærksom på at fagligheden Man taler så meget om økologi også videreføres i mindre levefællesskaber. og helhed på det fysiske plan, men -økonomien kan gøre det vanskeligt at få ophvis v i kun arbejder på det mabygget et levefællesskab men ikke umuligt. terielle plan, opbygger vi små egoistsamfund. Med t i l økologi og helhed på det sjælelige plan hører så absolut udviklingshæmmede og andre svage grupper.

Det overordnede indtrykket fra mødet Forsamlingen: Forsamlingen var delt i to grupGruppearbejdet: Vi var på forhånd opdelt i 10 grupper, peringer: hvor en amtsrepræsentant i hver gruppe Den ene gruppering var repræsentanter havde en referentopgave fra egen for etablerede private projekter/grupper gruppe. Vi skulle samtale og lave en v æ - samt amtets embedsmænd / institutionsgavis, som bagefter kunne stu-deres i forstandere, der har udviklingshæmmede fællesskab med de andre grupper. indsluset i projektet eller er selve projektet Gruppe 6, der var min gruppe, havde (de amtslige institutioner). følgende sammensætning og repræsenDen anden gruppering var tation: etablerede private projekter/grupper, Købmandsgården, Århus A m t , A n - der endnu ikke har bo- eller arbejdstildelssamfundet i Hjortshøj, En foræl- bud t i l udviklingshæmmede, men som dreforening i Silkeborg, Meilgård Slot, søger mulighed for at indsluse udviklingshæmmede i deres organisation.

Hertha Levefællesskab.

Indtrykket fra gruppearbejdet var, at Interessen synes mest at omhandle arman generelt søger efter nye metoder, bejdstilbud, v e l nok fordi det i første der kan implementeres i etablerede bo- omgang er det letteste, men også former. Der var i gruppen fokus på e v t . botilbud søger flere at kunne tilbyde. ledelsesproblemer i f.b.m. den flade Der er mindst tre etablerede projekstruktur, der eksisterer i både Køb- ter, der gerne v i l " n o g e t " :

-

Det er en gruppe fra Meilgaard Slot.

Det er en gruppe fra Andelssamfundet i Hjortshøj.

- Det er en gruppe fra Snabegård i Vrads.

Kendetegnende for de tre grupper er, at de ikke hver for sig "tegner" hele deres egen organisation, men mener, at bag Landet accepterer.

Flere andre etablerede projekter/grupper tilkendegav at ville noget, men de fleste (vist nok) på et løsere og foreløbigt grundlag.

Amtet Amtet efterlod det helt klare indtryk, at grænserne for amtets medvirken i forbindelse med etablering af nye projekter er ret fleksible.

Således blev det mere end én gang tilkendegivet, at økonomiske bidrag fra amtet t i l et privat projekt ikke er nogen hindring.

Dette gælder både t i l drift og t i l anlæg, men der blev - desværre ikke klart meldt ud o m , hvorvidt økonomisk tilskud t i l start ( a n lægstilskud) forudsættes anbragt i f.eks. en bygningsenhed, der skal være amtets e j e n d o m ?

Der var derimod ingen t v i v l i tilfælde, hvor det private projekt selv klarer anlægsfinansieringen eller allerede råder over fysiske rammer.

Det blev pointeret fra amtets side, at det alt sammen forudsættes at ske i god forståelse med amtet.

Den videre proces er nu således, at amtet samler dagens indtryk og forslag, og disse indtryk og forslag v i l inden længe være at finde på amtets hjemmeside: www.aaa.dk/levgodt Der er mulighed for at stille spørgsmål og fortsat at melde ud med nye idéer på amtets nye handicap-tlf-linie, HandiI n f o , på nr. 8611 2377.

Mødet sluttede med at oplyse o m , at Hertha v i l påtage sig yderligere at i n formere t i l hvem der måtte være interesseret. Søren stod parat v e d udgangen, og det så ud t i l , at der var behov for dette (interesserede kan henvende sig t i l Per Clauson-Kaas, Hertha Levefællesskab).

Det er mit indtryk, at der nok skal komme resultater ud af dette møde i form af nye tiltag. Det bliver spændende at observere hvordan.

GEN-EUROP GEN-Europe i Polen En uforglemmelig

oplevelse

årsmødet og t i l det sideløbende arrangement "Interplanetary Ecovillage Festival". Vi så, hvordan stedet efterhånden forvandlede sig t i l en international scene udført af en gruppe energiske polakker, få udlændinge og ...regn!

Af Agnieszka Komock EN-Europes årsmøde blev afholdt i Polen. På opfordring fra Nicole Grospierre, stifteren af "Polish A l -ternative Village Network", dannede Wolimierz i det syd-vestlige hjørne af Polen ramme for begivenheden. Wolimierz er en halvforladt landsby med en stationsbygning, som fungerer som et multifunktionelt fællesskabscenter.

Projektet startede i 1990, hvor studerende fra en nærliggende teaterskole i Wroclaw var på udkig efter et sted, hvor de kunne udvikle deres kunnen og leve sammen som en gruppe. I dag

G

lever 25 familier i nærheden af stationen - alle med arbejde indenfor musik og teater.

De to uger GEN-Europe holdet tilbragte på stationen var fyldt med interessante udvekslinger med de lokale og den polske alternative bevægelse. Vi var vidner t i l de intense forberedelser t i l

3 m ø d e r i Polen På trods af vejret og meldinger om oversvømmelser i Polen, afholdt GENEurope 3 arrangementer i Wolimierz: 10 - 15 juli "Facilitering og Konsensus" - et kursus afholdt af Beatrice Briggs fra økosamfundet, Huehuecoyotl - Mexico 16 - 19 juli GEN-Europe generalforsamling for medlemmer 20 - 22 juli "The Interplanetary Ecovillage Festival" Kurset var en del af GEN-Europes u d dannelsesprogram, hvorimod generalforsamlingen og festivalen fokuserede på netværksdannelse og diskussion af fremtidige aktiviteter. Der deltog ca. 50 personer fra 15 forskellige lande i Europa samt repræsentanter fra Senegal, USA, Brasilien og Mexico.

Set i et perspektiv over de sidste 4 års aktiviteter prøvede vi i år noget nyt. For første gang holdt v i årsmødet i et land fra østblokken. Vi prøvede også at udbyde forskellige muligheder for deltagerne: arbejdslejr, kursus, festival og årsmøde. Specielt den polske ungdom deltog i arbejdslejren, der var sponsoreret af den polsk-tyske fællesskabskooperation.

Kurset var en god måde at "varme o p " t i l generalforsamlingen. Vi blev ledt

igennem øvelser i måder for mennesker at mødes og beslutte - metoder blev indøvet og den umiddelbare praktik for de 10 deltagere lå lige for under de efterfølgende møder. Det var en stor oplevelse for alle.

Oprindeligt var årsmødet tænkt som en hjælpende hånd t i l at støtte økosamfund og netværk i Østeuropa.

Desværre kom kun én ud af fem i n viterede fra Rusland. Men flere deltagere fra polske Dabrowka (30 år gammelt polsk internationalt fællesskab), Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn vejede det østeuropæiske ganske godt blandt deltagerne.

Ekskursion t i l T j e k k i e t Et af højdepunkterne på årsmødet blev en ekskursion til Tjekkiet. Wolimierz samarbejder tæt med et tjekkisk økosamfund "Morning Star" kun 5 kilometer derfra. Stedet arbejder, som Wolimierz, på at revitalisere en halvforladt Landsby/område. Det er skabt et lokalt landbrugsmuseum, bibliotek og børneteater, som gav os en forestilling.

Vi deltog i - eller lad os sige forsøgte, da regnen silede ned - at sætte en grundsten under en vindmølle, som skal indgå i et program for produktion af blomster og frø t i l landsbyen.

Det var også skønt at deltage i dansen rundt om bålet t i l den traditionelle folkemusik. Under festivalen og i de sidste dage af generalforsamlingen åbnede myndighederne fra de to lande (Polen og Tjekkiet) en "grøn grænse" imellem sig, så v i kunne v a n dre uhindret imellem landsbyerne igennem hvedemarker og smukke kirsebærlunde.

Der gik v i så i illusionen o m , at vi kunne skabe et rigtigt Europa uden b u reaukrati og med åbne grænser.

Desværre skulle deltagerne fra Tyrkiet, Ukraine og Senegal dog fortsat vise Visa. Selvom vores bestræbelser på lokalt niveau mødte den modstand, kan vi betragte det som en europæisk suc-

netværk (2000 deltagere) og i år var det så GEN-Europe.

Formodentlig betød vejret at kun 300 deltog. " P u p pets Clinic" improviserede en fremførelse, som en protest mod et svensk firmas ønsker om at omdanne et nærliggende bjerg t i l et stenbrud for at kunne bygge flere motorveje i Sverige.

De øvrige deltagere ved GEN-E generalforsamling var meget imponerede af det danske økosamfundsnetværk. Insa og Line beretter. (Foto: GEN-E) ces. Og dagen før vores afrejse fra Polen kom nyheden om at GEN-Europe sekretariatet havde modtaget 72.000 Euro i støtte fra EU's Miljødirektorat.

Det blev fejret med champagne og ritualer til markering af denne milepæl i vores historie.

Musik og t e a t e r Under årsmødet var der heftig gang i aktiviteter. Musik og teatergrupper øvede, der kom hele tiden nye folk t i l og der blev sendt bønner t i l vejrguderne. Mange af os havde hørt om "Mama B u m " en kvindetrommegruppe fra Dabrowka, som kom og optrådte på festivalen. De var modstykket t i l de lokale "Papa Drum", som v i havde hørt øve i mange dage op t i l festivalen.

Vores favoritter var nu Mama Bum. Under festivalen lavede de deltagende økosamfund en præsentation af sig selv overfor festivaldeltagerne.

Der blev efterfølgende danset og sunget. T i l lejligheden havde v i indøvet nogle sange, bl.a. blev "Mester J a c o b " sunget på 7 sprog!

Men ellers lod vi festivalen blive ledet af musikerne og Wolinierz's teater. Wiktor, lederen af et af Wolinierz 3 teatre, "Puppets Clinic", organiserer hvert år en festival med et økologisk tema. Sidste år's festival var tilegnet det polske alternative landsby

E f f e k t e n af v o r e s samling Det er vanskeligt at måle effekten af vores samling i Polen. V i l medlemstallet stige? Vil flere fatte interesse for at skabe økosamfund? V i l det betyde noget i fremtiden? Her og nu kan jeg mærke, at det har styrket båndene imellem os og at vi har fået endnu en erfaring, som organisationen kan gro videre på. Vi er kun i begyndelsen af denne store rejse, og kære deltager, hvor mon næste station ligger?

Med hengivelse Agnieszka Komoch Præsident GEN-Europe Se www.gen-europe.org

Nyheder fra det franske netværk Af Murielle Gehlen og Bertrand Olivier, RFEV et var svært at etablere et økosamfundskoncept med en global betydning i Frankrig. I år skiftede " T h e French Ecovillage Network" navn t i l "Réseau Francophone des ecovillages" (RFEV). Der er alt i alt blevet arbejdet i 5 år - i forskellige retninger og med en vanskelig virkeliggørelse: Bevægelsen er sammensat af 3 forskellige grupperinger - anarkister, nybønder og spirituelle fællesskaber alle negligerer hinanden og der er man-

D

gel på global forståelse i de udlevede alternativer.

De franske myndigheder har megen modstand og uforståenhed mod de ukonventionelle landbrugsmetoder i økosamfundsmodellerne.

I RFEV har vores b e s t r æ b e l s e r v æ r e t : - at vise og fremdyrke global bevidsthed i økosamfundene ved at implementere agenda 21 kriterier.

- at vise franske uddannelsesinstitutioner indenfor økologi, bæredygtighed og socialpolitik, at økosamfund er ideelle steder for udvikling af uddannelsesprogrammer.

RFEV er medlem af CFEE (Environment Concerned Education Collect i v e ) og vi skal deltage på "Planet'Ere 2 Forum".

- at skabe netværk imellem eksisterende fransktalende økosamfund.

Det første år fokuserer v i på eksisterende økosamfund bl.a. v e d at yde reduceret medlemsbetaling for fællesskaber. Ved sommerens generalforsamling deltog 10 økosamfund, og af disse er følgende mest aktive: - Ecohamlet Biolopin i Jurabjergene tel. +33 384442820 Organiserer workshops i økologiske selvbyggekonstruktioner og i sundhed.

- Ecosite Carapa i Cevenne - t e l - +33 46631342 Permakultur og et godt eksempel på, at et fællesskab kan etableres for små midler.

- Ecohamlet La Ferme du Collet i alperne - t e l . +33 493058893 Eksperimenterer og demonstrerer at permakultur og egen økonomi er globale løsninger til bæredygtige samfund.

Alle tre bygger på konsensusprincipper både i eget projekt og i netværk. Takket være GEN-Europe's støtte og moralske opbakning hjælpes v i t i l at opnå den nødvendige energi i pionerarbejdet.

N y CD m e d A n d r é N o r d l y s T h o m s e n 1957 - 1999 : " T i l dig A n d r é " En lille julehistorie af Michael Perlmutter. in brors skraldespand er altid t o m , for han smider aldrig noget væk og det kan vi være glade for!

Det, der kasseres er ofte noget, der bliver brug for, så snart det er smidt ud (det har jeg oplevet o f t e ) .

En dag kom min bror med en gammel pose fuld af bånd fra gamle dage, hvor vi brugte spolebåndoptagere - og som han mente tilhørte mig. Nu har jeg j o ingen spolebåndoptager og har aldrig haft e n , for sådan een var ret dyr dengang, og hvor skulle jeg få fat på en nu, for at høre båndene? Derfor lå den gamle poses indhold i mit skab i endnu nogle år.

En dag ringede det på døren og min bror stod prustende udenfor (jeg bor på fjerde sal) med en gammel spolebåndoptager ( S o n y ) , som han havde f u n det på genbrugsstationen i Hvalsø. Den kunne godt nok ikke optage, men afspille kunne den. Den gamle pose blev fundet frem og spolerne rullede. Det meste viste sig at være fra en radioudsendelse, jeg producerede for DR's båndværksted, om Thylejren da jeg boede der i 1980, men eet af båndene viste sig at indeholde noget, der vist nok er helt unikt!

1983 var jeg begyndt på optagelserne af en film om Thylejren set indefra. Min arbejdstitel var: " T h y l e j r e n - min elskede", for sådan var virkeligheden for mig dér, dengang. I 1984 bad jeg André om at synge en sang live på filmen og André sagde som altid j a til at hjælpe. Senere opstod den tanke, at bruge nogle af hans sange til underlægningsmusik i hele filmen, og jeg bad ham tænke over et udvalg specielt til dette formål. Senere optog vi 9 sange som André omhyggeligt havde udvalgt fra sit repertoire. Filmen om Thylejren blev til noget - den hedder

"Drømmen Der Ikke Vil D ø " , men A n dré's underlægningsmusik blev aldrig brugt, fordi jeg ikke kunne få den til at passe ind. Men André medvirker med 2 vers fra en sang om Det Nye Samfund, skrevet af en sommerlejrdeltager.

På det tidspunkt, hvor jeg hørte spolebåndoptagelserne med André's dejlige sange - efter fuldstændig havde glemt alt om eksistensen af dem - fik jeg efter en rejse til Tyskland det triste budskab, at min bedste ven var død nogle dage før min hjemkomst. Der fødtes ideen om at lave en plade med hans sange. I første omgang lavede jeg nogle kassettebånd til uddeling til først og fremmest Patrizia, men også til andre på Hesbjerg og i T h y og rundt omkring. Kvaliteten var j o ikke noget at skrive hjem om, men det var heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at hans stemme ikke er forsvundet for evigt og at vi nu igen kan glædes over den og hans specielle guitarspil og tekst.

Det kom til at tage sin tid med CD pladen. På et tidspunkt kom en gammel veninde fra Thylejren og gav mig et kassettebånd i hånden, som jeg "gerne måtte låne og bruge til hvad jeg ville". Det viste sig at indeholde det meste af en udsendelse fra en københavnsk lokalradio Sokkelund fra september 1986, hvor V i v i , som gav mig båndet, havde åbnet for sin radio, som stod på Sokkelunds frekvens - og ud vældede André's kærlige stemme. Han var i gang med at læse sit eventyr om Kaj og Andrea (Eventyret Om Fredens Port) med underlægningsmusik stillet til rådighed af Stig Møller, plus en efterfølgende samtale med studieværten Peter Jains, om André's eventyr, plus et tidstypisk indslag fra BeZættelsen af Ryesgade i 1980'erne.

Jeg har siden erfaret fra en anden medarbejder på Sokkelund Radio den-

gang, at originalbåndet er gået tabt, fordi hele radioens lydarkiv blev opbevaret i en fugtig kælder! En anden gammel ven fra tiden i Thy-lejren fortalte mig en nat i samtalens løb, at han søn Rølike havde udgivet en plade med sin egen musik, som han har lavet i sit eget studie: Gizmo Studio i Århus.

Rølike, der også er en rigtig sød og kærlig ny-hippie, tilbød vederlagsfrit sin assistance med at rense lyden for støj og lave en såkaldt Remastering.

Hans søde far, cand. psyk Volker Bunzendahl, som også er noget af en computerfreak, tilbød sin assistance med at lave layout til omslaget til pladen og da jeg ikke har nogle fotos af André, fik jeg den idé at affilme nogle af Patrizia's billeder med mit digitale videokamera, for derefter at køre dem over på mit tv. Jeg købte en sort hvid film og vidste godt, at der ville blive

nogle problemer med striber, så jeg tog hele filmen og valgte de 2 mest brugbare. Disse sort-hvide fotos er så blevet skannet ind. Resultatet er efter min mening fremragende til denne undergrundsplade.

I de seneste 2 måneder har jeg arbejdet frivilligt på en lille græsrods t v station N-tv, som kan ses i københavnsområdet på kanal København og jeg har fået et

lille program en gang om ugen hver torsdag, som jeg kalder 5 minutter med perlmutter. Kanalens program kan ses på www.n-tv.dk På denne station har j e g , som frynsegode adgang t i l alt tænkeligt it-isenkram, og kan derfor også kopiere pladen (Selvom den er hurtig, tager det en helvedes tid, fordi jeg skal lægge en ny cd i hvert ottende minut. Da jeg ikke har mange penge, kunne jeg ikke få lavet den professionelt, da det ville koste 12.500 kr. for 500 stk. J e g har derfor selv fået den lavet som et nonprofit projekt, men jeg ville svært gerne kunne stikke Rølike en tudse ved lejlighed, da han er en fattig studerende musiker. I n d t i l nu er omkostninger ikke dækket i n d , men hvis j e g kan afsætte 100 stk. skulle der

være en chance - derfor er prisen 50 kroner.

T i l sidst v i l j e g fortælle en lille anekdote: J e g sad i kirken ved Andrés begravelse og hørte Patrizias dejlige tale om sin døde mand, hvor hun blandt andet fortalte om en drøm, hun havde haft, hvor døren t i l deres hus pludseligt blæste op midt om natten og en masse visne blade blæste ind i stuen. Hun kunne ikke lukke døren på grund af v i n dpresset.

Bagefter, da kisten var blevet båret ud i rustvognen og v i alle stod i en halvcirkel rundt om og tænkte hvert vores, kom der på denne smukke klare og vindstille dag pludseligt et kraftigt vindstød, der fik bladene t i l at hvirvle op rundt om os, medens vognen med hans kiste stille kørte v æ k . Så

lagde vinden sig igen som før.

Senere samme aften, da j e g kom hjem og så t v avisens vejrudsigt på 2'eren, sagde meteorologen "der kan ventes nordlys over Danmark i nat". Andrés nordlys.

CD en T I L DIG André er blevet t i l med gode venners hjælp og udgivet på 2 års dagen for Andrés død d.

12.10.2001 og kan købes ved henvendelse t i l LØS eller michael perlmutter, overskæringen 3, 2200 kbh. N. t l f 3581 3181. Pris 50 kr. plus forsendelse. Email: Glædelig j u l og godt nytår 2002 og kærlig hilsen t i l alle fra

Perlmutter....

CD'en sælges fra sekretariatet for 60 kr. excl. porto.

Bogsalg fra LØS' sekretariat Nedenstående er blot et lille udvalg af vore mange spændende bøger og blade. Rekvirer venligst brochure.

Velkommen t i l Fremtiden - Bæredygtige bosætninger i Danmark. Udgivet af Landsforeningen for Økosamfund, forlaget Modtryk 1998 kr. 118,-

I fuld gang - erindringer og visioner Af Ross Jackson. Kr. 248,-

Directory of Eco-Villages in Europe Udgivet af GEN-Europe 1999 kr. 120,-

Erindring og forandring - eksempler på økologiske bosætninger i Nordeuropa. A f Kirsten Klein og Inger Klingenberg 1995. Kr. 165

Samfundets Udviklingsafdeling - bæredygtig udvikling gennem eksperimenter Ålborg Universitetsforlag 2001 kr. 195,-

Økosamfund i Danmark 1997 - Bud på bæredygtig udvikling. Udgivet af Landsforeningen for Økosamfund 1997. Kr. 20

Education for Sustainability. Spring 2001 Magazine from The Global Eco-Village Network Vol 2 2001 kr. 20,-

Directory of Ecovillages in Europe Udgivet af Gen-Europe 1999. Kr. 120,

Creating Harmony - Conflict Resolution in Community. Edited by Hildur Jackson 1999 kr. 160,-

Økologisk eksperimentalzone i Halkær Ådal. Rapport nr. 1 fra følgeprojektet.

Aalborg Universitet 2001. Kr. 250,-

Bygg for en ny Tid - Mot en miljøvennlig arkitektur - 127 norske eksempler. Udgivet af Chris Butters, Finn Østmo, Norske Arkitekter for en Bærekraftig Utvikling, år 2000. kr. 295,-

Sådan v i l v i bo - bæredygtig bosætning i byen, i landsbyen og på landet.

Forundersøgelsen år 2000. Kr. 70,-

V i bringer en rettelse....

I det nye temanummer af LØSNET har der desværre indsneget sig en fejl i annoncen på side 104. Kirstinelunds gamle telefonnummer er kommet på både under Meilgaard Slot og Kirstinelund.

Det korrekte nummer til Kirstinelund er 86577486 og til Meilgaard Slot 86318166. Vi beklager f e j l e n !

Annonce:

Rækkehus til salg i Hertha Levefællesskab Rækkehuset består af 66 kvm. Fordelt på entré, åbent køkken, stue, soveværelse og bad. Huset opvarmes af fjernvarme og brændeovn.

Hertha Levefællesskab er beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca 15 km. fra Århus. Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art. Økonomiske hovedtal: Kontant pris: 855.282 kr.

Finansieret pris: 871.161 kr.

Kontant udbetaling: 50.000 kr.

Månedlig brutto: 6.950 kr.

Månedlig netto: 5.484 kr.

Ovennævnte tal er baseret på at køber overtager eksisterende realkreditlån og resten finansieres af banklån i Merkur. Andre finansieringsmåder er mulige.

Ovennævnte tal er ekskl. forbrug af el, vand, varme samt bidrag til fælleskasse.

Henvendelse vedr. rækkehuset rettes til Søren 86954527 eller Kennerth 86954466

DANMARK - PÅ TVÆRS TV2 skal til at lave en række TV-programmer om danske familier og par, der bryder op og skal til at starte en ny hverdag et andet sted i landet. Baggrunden for opbruddet kan være et nyt job, drømmen om at bo på landet, eller noget helt tredje.

Undersøgelser viser, at mange familier går med drømme om at flytte og få et bedre liv med f.eks. mere ro og overskuelighed i hverdagen. Den nye teknologi med internet og computere, og de bedre vej - og broforbindelser gør det muligt for flere at realisere drømmene om at bo på landet og passe arbejdet hjemmefra eller som pendlere.

TV2 er interesseret i at komme i kontakt med familier og par, der står for at tage springet til at realisere drømmen.

Målet er at skildre processen og få et indtryk af, hvordan livet udfolder sig i moderne danske familier og par i disse år.

Er du én af dem, der står for at skulle tage et nyt og spændende skridt i dit og din families eller partners liv, så kontakt os for en uforpligtende snak. Vores mål er at finde 4-5 par eller familier, som synes det kunne være interessant at fortælle om deres planer. Udsendelserne skal sendes i 2003.

Heidi Kim Andersen og Kerstin Freiesleben.

Koncern T v - og Filmproduktion Esromgade 15, opg. 1, 5.sal 2200 København N Tlf.: 3582 8221 Email: heidikim@koncern.dk

År 2002

k erd a l e

n

18-20 j a n u a r Øko-net s seminar og årsmøde Båring Højskole - se program i Nyhedsbladet Øko-net nr. 47 der udkommer i december 2001 30 j a n u a r Foredrag om Bæredygtig økonomi - om lokale valutaer,kredsløbsøkonomi og de indre barrierer der ligger i vejen for nytænkning af lokale økonomier. Sted: Operaen, Christiania. Arr.: Utopiske Horisonter v / D i t l e v Nissen. Mere info: www. christiania.org/utopia 2 februar Møde for repræsentanter fra i økosamfundene i Danmark vedr. etablering af en Lev og Lær uddannelse.

4-9 f e b r u a r Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsninger i praksis på Sdr. Felding Højskole. Anden del af kurset ligger fra 2. dec. til 7 dec. 2002. Pris 3800 kr. Studerende: 1400 kr. Tilmelding: Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej 5, 7280 Sdr Felding, tlf.: 97198300 13 f e b r u a r Socialøkologi. Foredrag/workshop. Socialøkologi er en demokratisk håndtering afudfordringer og konflikter, hvor vi som deltagere selv er den del af problemet, i kraft af den måde vi lever v o r t liv på. Socialøkologiens opgave er, at skabe sammenhæng mellem Løsningen af (miljø)problemerne og de sociale sider f vores liv. Udgangspuktet er, at det enkelte menneskes vilkår er lige så vigtigt som gruppen og hele organisationens vilkår. Sted: Operaen, Christiania. Arr. Utopiske Horisonter v / Ditlev Nissen. www.christiania.org/utopia.

2-27 marts Findhorn Ecovillage Training Programme. The training, based at the Findhorn Foundation's Ecovillage Project, is in eight separate modules, which may be attended as a whole or separately. It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from the Findhorn Foundation Ecovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans. I t is designed to those who wish to be involved with shifting humankind towards a more sustainable existence. It will serve individuals involved in green issues and in building and sustaining communities; students and professionals in architectural, engineering and building careers; permaculture and horticultural researchers; alternative technologists; buisness people interested in etical development; local and central government officers, and members of Non-Governmental Organisations Tilmelding inden 30. december 2001. Medlemmer af GEN-Europe kan få op til 60% støtte. Pris: £1190 for hele forløbet, £ 150 per modul. Yderligere oplysninger: eller Sekretariatet. Læs også om Findhorns økosamfundskurser i sidste nummer af LØSNET 13 marts Agenda 21 møde på Operaen kl. 19.00. Mulighed for at spise på Operaen inden mødet. Yderligere oplysninger: Sekretariatet 12 a p r i l Projektgruppen "Sådan v i l vi b o " LØS, Dansk Center for Byøkologi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) afholder konference om finansiering og byggeøkonomi i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10-16. Yderliger oplysninger hos ovenstående organisationer.

19-21 a p r i l LØS afholder årsmøde. Kryds af i kalenderen allerede nu. Mere følger i næste nr. af LØSNET 19-21 a p r i l Permakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Pris: 800 kr. Foregår hos Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, tlf.: 33315694, fax: 33257179, e-mail: hvor nærmere oplysninger kan rekvireres.

30 a p r i l - 5 maj Findhorn Foundation and Trees for Life are convening an international conference called Restore the Earth! during Easter Week, March 30th — April 5th, 2002. The conference will highlight the inspiring and innovative Restore the Earth project, which aims to catalyse substantial restoration action around the world, and to gain UN support for the declaration of the 21st century as the Century of Restoring the Earth. Læs mere på under events and programmes.

21-25 j u n i Sommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange (?) spontane arrangementer.

Bl.a. v i l der være afrikansk diskotek. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt kryds allerede nu. Mere følger i næste nummer af LØSNET

2-7december Anden del af permakulturkursus. Se under 4 februar.

35.615 døde børn I følge FAO (www.fao.com) er omkring 35.615 børn døde af sultrelaterede omstændigheder d. 11. september 2001 Relevant statistik: * Ofre: 35.615 børn (Kilde: FAO) * Hvor: I fattige lande * Specielle TV programmer: ingen * Avisartikler: ingen * Solidaritetsudtryk: ingen * Minutter med stilhed: ingen * Sørgende ofre: ingen * Organiserede fora: ingen * Pavelige meddelelser: ingen * Alarmeringsniveau: nul * Militær mobilisering: ingen

Hvem er hvem i krigen?

Er du forvirret? Har du svært ved at skelne de gode fra de onde? Brug denne praktiske opskrift til at skelne mellem terrorister og den amerikanske regering: TERRORISTER: Formodede leder er den forkælede søn af en magtfuld politiker, fra en ekstremt velhavende oliefamilie AMERIKANSK REGERING: Formodede leder er den forkælede søn af en magtfuld politiker, fra en ekstremt velhavende oliefamilie TERRORISTER: Lederen har erklæret hellig krig ( " J i h a d " ) mod sine "fjender"; mener at enhver nation som ikke er med ham, er imod ham; tror Gud er på hans side og at ethvert middel er berettiget AMERIKANSK REGERING: Lederen har erklæret hellig krig ("Korstog") mod sine "fjender"; mener at enhver nation som ikke er med ham, er imod ham; tror Gud er på hans side og at ethvert middel er berettiget TERRORISTER: Støttes af ekstremt fundamentalistiske religiøse ledere, som prædiker had, intolerance, undertrykkelse af kvinder og forfølgelse af ikke-troende AMERIKANSK REGERING: Støttes af ekstremt fundamentalistiske religiøse ledere, som prædiker had, intolerance, undertrykkelse af kvinder og forfølgelse af ikke-troende TERRORISTER: Lederskabet var ikke valgt af et flertal af befolkningen i et frit og fair demokratisk valg AMERIKANSK REGERING: Lederskabet var ikke valgt af et flertal af befolkningen i et frit og fair demokratisk valg TERRORISTER: Dræber tusinde uskyldige civile, hvoraf nogle er børn, under koldblodige bombardementer AMERIKANSK REGERING: Dræber (ti-)tusinde uskyldige civile, hvoraf nogle er børn, under koldblodige bombardementer TERRORISTER: Opererer via illegale hemmelige organisationer (al Qaeda) med agenter i mange lande; bruger bomber, snigmord og andre terroristiske taktikker.

AMERIKANSK REGERING: Opererer via illegale hemmelige organisationer ( C I A ) med agenter i mange lande; bruger bomber, snigmord og andre terroristiske taktikker.

TERRORISTER: Bruger krig som påskud til at slå ned på dissidenter og underminere civile rettigheder AMERIKANSK REGERING: Bruger krig som påskud til at slå ned på dissidenter og underminere civile rettigheder Har v i nu vundet krigen? Hvad med at bruge alternative udrensningsmetoder til vores egen sjæl og krop