Løsnet 27 2001 02

LØS-NET

Årsberetning og indkaldelse til årsmøde og generalforsamling på Båring Højskole Beskyt naturen ved at bo i den

Medlemsblad for Landsforeningen for Økosam Februar 2001

nr. 27

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanumre dog 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanumre dog 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanumre dog 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på d e t t e nummer: Sekretariatet Foside- og bagsidebilleder: Vinterskovmotiver, Silkeborg af Niels Erik Boesen Layout og DTP: Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 e-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k Trykning: I n d t r y k , Nimtofte Tlf.: 86398442 Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l eller som e-mail til: l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 28 er 20. april 2001.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i år 2001 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

Formand: Heather Smith Annebergvej 31, Linå 8600 Silkeborg.

Tlf.: 8684 1770 E-mail: s m i t h . f a m i l y @ i m a g e . d k Medlemsskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem-i-En, Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive EcoCentrica, det økologiske internetvarehus Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst T ø r r i n g - U l d u m kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

3

4

Leder Redaktionen Om procesbevisthed Af Søren Hansen

10

Højskolen i landsbyen/ landsbyen i højskolen »Grundtvighuse« Af Bjarne Ottesen, Båring Højskole

13

Årsberetning for år 2000 Af Heather Smith

16

Årsmøde og generalforsamling i LØS 2001 Program og tilmelding

18

Bæredygtighed og/i uddannelse Fra Økonets årsmøde Af Troels Dilling-Hansen

22

Beskyt naturen ved at bo i den Af Finn Gemynthe Madsen

25

Gentle power - et møde mellem kvinder Af Heather Smith

27

GEN-Europe News

31

Kalender

32

Digt om undervisning Fra Kahlil Gibran, Profeten

Leder

Af sekretariatet

Du står nu med dette nye årtusindes første nummer af LØSNET - tidsskriftet for mennesker med in teresse for økosamfund, økolandsbyer, og økologiske fællesskaber af enhver art.

LØSNET skulle nu have barslet med et temanummer om børn og ældre i økosamfund, men vi fik ingen økonomisk støtte til dette. I stedet arbejder vi nu på et temanummer om uddannelse til efteråret.

Temaet for dette års årsmøde og for hele året i øvrigt bliver nemlig uddannelse. Årsmødet bliver en afklaring af begreber, tanker og muligheder og danner optakt til et større seminar om uddannelse, som vi arrangerer i sidste weekend i oktober. Derfor vil vi også opfordre de (forhåbentlig mange) repræsentanter fra vore medlemsfællesskaber, der kommer til årsmødet, til at medbringe hvad de har af materialer og tanker omkring kurser og uddannelse, så vi kan få en grundig debat om mulighederne for at lave noget lidt mere overordnet, koordinerende eller lige frem helhedspræget inden for uddannelsesområdet. Tankerne om at leve og lære samtidig, om forskellige former for kompetence, om højre og venstre hjernehalvdel, hånden og ånden osv.

Global Ecovillage Network (GEN) kommer i den nærmeste fremtid med et spændende temanummer af deres tidsskrift, som også handler om uddannelse. Her er det særlig ud fra det internationale perspektiv - Living and Learningcentre, udveksling af unge mellem økosamfund osv., ting som vi i LØS, Danmark i høj grad kan få glæde af at deltage aktivt i. Se også nyhedssektionen fra GEN-Europe inde i bladet.

LØS årsmøde afholdes i år d. 2-3. marts på Båring Højskole. Lige som sidste år afholder vi det sammen med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB). LØB har lige som v i , uddannelse på dagsordenen. LØB interesserer sig (som vi) meget for kontakten til de etablerede uddannelser og vil bl.a. præsentere forskellige typer u n dervisning på en række workshops. Båring Højskole nord for Middelfart danner rammer om årsmødet og ge-

neralforsamlingen, og den har faciliteter til, at vi alle kan udfolde os.

Højskolen har i øvrigt spændende planer om at lave et økologisk fællesskab rundt om og ind i højskolen. Læs artiklen længere fremme.

Vi har fået gode reaktioner på sidste nummers artikel om procesbevidsthed omkring opstart af projekter og bringer sidste del i dette nummer.

Sekretariatet og en repræsentant fra bestyrelsen deltog i år i Øko-nets årsmøde i januar, som både havde uddannelse og bæredygtighed som tema. Især fik Danmarks strategi for bæredygtighed og Danmarksdeklarationen stor opmærksomhed. Læs om mødet og deltag i debatten på miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk under "Tværgående Indsats"-> "Bæredygtig udvikling") LØS's formand Heather Smith har været i Damanhur i Italien til et internationalt kvindetræf - Gentle Power, et spændende initiativ som også planlægges opstartet herhjemme.

Vi har som måske bekendt, en aftale med GEN-Europe om at bringe nyt herfra. I dette nummer en beretning fra GEN-E årsmødet i oktober i Lakabe i Spanien, samt noget om GEN-E's muligheder for at bistå ved økoturisme og ungdoms udveksling.

Vigtigt! Sådan vil vi bo-seminaret den 2-3. februar på Askov blev desværre ikke til noget pga. for få tilmeldte.

Det er nu rykket og ændret til et heldagsseminar som afholdes d. 15. maj kl. 10-17. Den første delrapport fra projektet kan i øvrigt hentes på www.vivilbo.dk. Tilmelding til Dansk Center for Byøkologi, tlf.: 8940 5885 Afslutningsvis skal nævnes, at fortsættelsen af Troels Dilling-Hansens artikel fra nr. 25 følger i næste nummer.

Vi glæder os til at se jer til årsmødet, som I kan melde jer til ved at sende tilmeldingsblanket og gebyr.

Om

Procesbevidsthed Anden

del af

med Søren

interview Hansen,

medinitiativtager

til

Hertha

Levefællesskab,

et

fund

uden

i Herskind

Århus,

økosamfor

hvor beboerne

inte-

grerer sig "omvendt" en gruppe

med

udviklingshæm-

mede. Søren har en

uddan-

nelse som pædagog arbejdet

med masser

projekter

af forskellig

Her bringes

art.

anden del af af

af hans erfaringer

ved-

de processer

opstartende

J a , netop, hvad skal vi nu med hinanden? Og det er også lidt af det med, at man laver sådan en. målrettet tunnel, ikke? At selvfølgelig skal man være målrettet, men vi skal også være opmærksom på, at gruppen, helt frem til at vi skal til at blive en ansvarsgruppe, som har de mennesketyper og kvaliteter, der kan få det til at gå hurtigt og skride voldsomt fremad og som kan arbejde under stress og pres, som har de talenter også kan give plads t i l de bløde værdier - " n u holder vi altså en fest, nu skal v i lige slappe lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre kvaliteter i denne her gruppe". Ellers bliver det nogle bestemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som lukker de andre ude. Og der er det bare det, jeg v i l sige, at vi har for lidt procesbevidsthed og for meget produktbevidsthed. Det v i l hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og analyse-

af

hans opsummering

rørende

Allan: Nogle projekter finder sig selv stående i en situation, hvor f.eks. byggeræset er overstået og hvor de så må spørge sig selv "Nåh, hvad så"

og har

nogle

som

grupper

typisk

bør være opmærksomme Første del blev bragt sidste

nummer

af

på.

i

LØSNET

metoder og lukke alle de andre lige så kvalificerede måder at anskue verden på ude. Og det mener jeg er en risiko.

Så er der også en anden ting, man også skal være opmærksom på. Man kan sige, at v i for det første står i en slags jordisk realitet, og her er der nogle brikker, man kan flytte rundt på, og der er nogle ressourcer - og det v i l selvfølgelig i begyndelsen være nogle menneskelige ressourcer. Senere hen, hvis man pludselig får nogle penge at administrere med, og måske et lille sted at arbejde ud fra, så er det klart, at der begynder at komme nogle andre ressource til også. Men oven over det har man så billeddannelsen og visionen og sine ideer om, hvad det skal være. Og det, det så drejer sig om i sådan en proces, det er j o , kan man sige, at få løftet alle de j o r d i ske realiteter, modkræfter, bøvl og

ballade op i nærheden af den vision og den billeddannelse man har lavet. Man skal j o gerne have de t o ting til at falde nogenlunde sammen, således at de mennesker, der er i gruppen, stadig kan se sig selv i det, der så kommer ud af det, og så de kan føle, at vi alligevel nåede et stykke med vores vision, og vi fik løftet alle de der jordiske problemer op i nærheden af vores vision. Og i den proces skal man også være meget bevidst om, hvad det egentlig er for nogle kvaliteter der er brug for.

Her kan man j o sige, at det er nogle kvaliteter som mod og fantasi, der er brug for. Her er det ikke kun det teknokratiske og "hvordan løser v i det her problem-holdninger" der skal til. Der er det nogle helt andre menneskelige kvaliteter der skal til i sådan en proces.

Allan: Hvad mener du mere præcist med ordene mod og fantasi?

Disse begreber dækker j o o v e r j o r d i ske realiteter. Tør du f.eks. give slip. Tør du give slip på alt dit jordiske gods. Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal

til, når man overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at det er en kvalitet der hedder mod. At give slip kræver et kæmpemæssigt mod. Det er j o det nutidens mennesker har aller aller sværest v e d , det at bære kaos. At turde begive sig ud i kaos.

For nogen er det j o kaos, når karkluden hænger forkert. For andre skal der heldigvis mere t i l , for ellers opstod der j o aldrig noget nyt. Det er j o meget nemmere at beskrive en aflæringsproces end en indlæringsproces. Der sker j o ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man j o nok sige, at det vesteuropæiske menneske, der er bundet så utroligt t i l ting, har utroligt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identitet.

Og der mener j e g , at man ikke kan komme uden om mod - at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på og kaster sig ud.

Og her ude i kaos må man så t i l at strukturere: hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet tidspunkt kræver det mod i de her processer. Hvem t ø r så, når det kommer t i l stykket. Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige " s å , nu begiver vi os ud i realiteterne" og så håbe på, at man har værktøj nok og navigationsinstrumenter nok i kufferten, til at man kan navigere i kaos. Og der vil det j o meget blive noget med at stole på hinanden. Jeg elsker navnet kaos-piloterne, for det er j o det, det drejer sig om. Det drejer sig o m , hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt, for at noget nyt kan opstå. Det sker j o også i fosterets udvikling; der ved man j o godt, at Lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos. Og så pludselig begynder nogle ordnende principper at indfinde sig. Tilsvarende kan man sige, at hvis de ordnende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at man kan stole på hinanden Og det kan man k u n , hvis man har haft modet til at tage ansvar, t i l at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for

at jeg tager ansvar for at min egen ugeløn forbliver den samme.

Allan: Men man kan vel tale om mod på forskellige niveauer - i forhold til andre mennesker, i forhold til "rodchakra-ting" som f.eks. at give afkald på alt jordisk gods osv. Og man kan vel tale om en mere eller mindre kalkuleret risiko...

J a , j a selvfølgelig - redningsmanden er j o v e l forberedt. Han v e d , at han har de og de redskaber og værktøjer t i l at kaste sig ud i det her med, og han har øvet sig i at bruge de værktøjer, og så må han se, om de kræfter han er oppe imod, er stærkere end det talent og det værktøj han har t i l rådighed. Men et eller andet sted ligger der et punkt, hvor man giver slip. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig blindt ud i det.

Men det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her. Er der lovmæssigheder, som man kan forberede sig på at møde. Er det sådan, at på bestemte tidspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvaliteter, og der møder man bestemte modstandskræfter. Og kan man bevidstgøre sig de lovmæssigheder, så man kan forberede sig på, at nu kommer det. F.eks. er der afgjort lovmæssigheder i det økonomiske, når der pludselig dukker økonomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op t i l en koordinator, som man har søgt. Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der noget i det sociale og i det psykologiske og i det gruppedynamiske lige på stedet, når man kommer den i n grediens ind i sådan nogle frivillige, idealistiske, visionære sammenhænge. Så skal man være opmærksom. Og sådan er der mange ting, at være opmærksom på, når sådanne nye ting bliver aktuelle og kommer ind i billedet. Og der er det at j e g mener, vi kan blive meget, meget dygtigere t i l at vide, at nu kommer det; hvordan kan v i tackle det og forberede os på det, for v i ved at det kommer ind i sammenhængen.

Og det er det, jeg mener med procesbevidsthed.

Allan: Hvad kunne det f.eks. over det økonomiske?

være ud

Det kunne være, at nu har v i fået et stykke jord og fået Lagt en v e j , og nu skal v i t i l at fordele jordstykkerne, og hvem v i l have den og hvem v i l have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet t i l en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er det nødvendigt at dele os ud i forskellige arbejdsgrupper, som får forskellige arbejdsområder. Der sker også noget i det der. Så er der pludselig nogen der siger "Hov, hvorfor sidder de fire t a lentfulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?" "Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad t i l o s . . . ? " Vi starter j o altid med en intention om en flad struktur, og på et eller andet tidspunkt i sammenhængen v i l man opleve, at

strukturen begynder at spidse t i l og så bliver der et hierarki de forskellige gruppe imellem, og så kan man begynde at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor. Og om det er rigtigt, at de placerer sig der. Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent. Og jeg tror det er vigtigt at bevidstgøre sig de her ting, så man hele tiden prøver at klemme strukturen flad, så det f.eks. ikke hele tiden er de økonomiske ting, der er det overordnede. Det er vigtigt, at man arbejder i det felt og hele tiden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så t i l sidst styrer det hele. Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som mennesker, så v i virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan arbejde på at bekæmpe en pyramidestruktur. Men alene at være sig bevidst, at det er der vi står, er vigtigt. For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projekter, der har et socialt sigte, det er det antisociale - det er, at v i j o alle

sammen i bund og grund er dybt antisociale - og jeg siger ikke asociale, men antisocial - at vi hele t i den har en tilbøjelighed til at stille vore egne behov over det at realisere noget sammen. Og sådan er det og det kan man lige så godt se i øjnene. Men vi har j o også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale. Vi v i l egentlig gerne på den måde komme hinanden nærmere, og det er er j o egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene - husene og hvad ved jeg. Det er j o egentlig et forsøg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinanden.

Allan: Hvad er drivkraften bag det sociale?

Det er v e l angsten for at se i øjnene, at vi er helt alene og befinder os på en øde ø. Og at vi samtidig har det totale ansvar for klodens fremtid, og at vi ikke kan skubbe det ansvar nogen steder hen, men

at det ligger her, hvor vi står med os selv og vor egen ansvarlighed og moral.

Allan: Mener du, at vor drift mod det sociale er en "væk-fra" en angst for at være alene?

Om Procesbevidsthed

J a , det er min egen oplevelse. Men jeg synes, at man t i l alle tider og alle steder skal arbejde på at finde forbundsfælle og bygge broer melLem mennesker, ellers er det j o uudholdeligt. Så får man j o eksistentiel kvalme og hvem kan lide at gå rundt i den tilstand?

Allan: Men hvad giver det? Det er vel ikke blot noget "væk-fra"? Der må også være noget "hen-imod"?

J o , selvfølgelig, v i kan j o ikke realisere et Liv og en overlevelse på den her planet helt selv. Jeg kan j o ikke snitte alle mine træsko selv eller konstruere mit lommeur. Vi er j o dybt afhængig af hinanden på masser af planer, for at kunne overleve, og for at kunne opfylde vores mission både som enkeltindivider og

som befolkning på den her planet.

Der ligger en nødvendighed i det sociale, samtidig med at vi er så befængt med antisocale kræfter. Det er hele tiden den balance, der må arbejdes i. Og dybest set har sådanne landsbyprojekter deres udgangspunkt i et socialt behov, et

behov for at komme tættere på hinandens øde øer. Det er er j o også en enorm drift vi har. Vi vil j o gerne tættere på hinanden.

Allan: Og det handler måske et eller andet sted om hele slægtens eller artens overlevelse.

Det gør det selvfølgelig, det er klart. Og det drejer sig også om planetens overlevelse. Spørgsmålet er om hele universet - lige meget hvor uendeligt det er - om det i virkeligheden er afhængigt af menneskets overlevelse. Vi ved i øjeblikket, at planetens overlevelse afhænger af menneskets bevidste handlinger i forhold af det, der er tilbage af planeten. Det er der slet ikke ret mange, der er i t v i v l om. Og det er noget af et bevidsthedsskred i forhold t i l bare for få år siden. Det er helt sikkert at verdensbilledet er u n der omvæltning i øjeblikket, og det er ikke bare i forskningskredse, det er inde i det enkelte menneskes bevidsthedsområder. Der sker lige så stille og på et bredt plan nogle utrolige ændringer i øjeblikket. Så

ser man selvfølgelig de synlige spor, og det er helt klart økolandsbyer og sådan nogle tiltag.

Allan: Det er de positive tegn, men jeg oplever også en stærk polarisering på alle planer.

J a , alle er j o efterhånden en subkultur. Det store spørgsmål er, om v i kan holde sammen på samfundet.

Og her ser vi j o , at vi j o virkelig v i ser vores svaghed. Vi er så utrolig bange for at vor nationale identitet skal gå i opløsning bare fordi der kommer et par af en anden farve ind i landet og fordi EU stiller nogle nødvendigheder op for os. Der er vi virkelig i knibe. Og så kapsler vi os inde. Og så kan det gå os lige som Normannerne i Normandiet, som blev ved med at være vikinger 500 år efter, at der ikke var vikinger til mere. Så kapsler vi os inde i en kultur og t i l sidst går v i i folkedragter alle sammen, for overhovedet at holde sammen på noget som helst.

Allan: På et eller andet tidspunkt nærmer et projekt sig en realiseringsfase...

J a , det er j o det tidspunkt, hvor man har fået formen på de rent materielle ting. Man har fundet de huller i loven man skal bruge, man har fået knyttet de kontakter der skal til. Og man er nået t i l den situation, hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhåbentlig uden at man har solgt alt for meget af ideen. Selvfølgelig har man måttet gå på kompromiser i forhold til de jordiske realiteter nogle steder, men forhåbentlig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.

Og så kommer man t i l et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele t i l at smelte sammen, og nu fanger bordet. Og den proces kan være meget kort, eller den kan strække sig over flere år. Den kan være presset sammen til, at nu skal vi tage beslutningen, for nu står v i med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af hegnet med en pose penge i hånden. Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje gør det ondt på de fleste. For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her. Nu er det næste

der skal ske, at du SKAL flytte dine børn t i l en anden skole, eller du SKAL selv flytte hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst eller hvad ved j e g . Det opleves som noget utroligt smertefuldt af de fleste i realiseringen af sådan et projekt. Og det skal man bare være opmærksom på, og der vil jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærksomme på, at det gør ondt på folk og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde omstændighederne omkring det. Og det har j o også noget med procesbevidsthed at gøre.

som på, om man stadig er nok i a n svarsgruppen til at realisere. Men på dette punkt må man ikke gå død.

Det skal man bare se som en realitet. Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vrede på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbevidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her - så v i l man opdage, at når man er kommet hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen. Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj til barnet.

Når det er ét, t o , tre år, står de der pludselig igen. Men det er klart, at man, inden man når t i l nåleøjet, kan nå jage dem så langt væk og Og her v i l man opleve, at der er smerte dem så dybt og nedgøre dem nogle der står af, som man egentlig så meget, at de ikke kommer igen, troede var i en ansvarsgruppe o m men flygter et andet sted hen. Der kring projektet og som turde. Og det tror jeg man skal være opmærksom skal man tage helt koldt og roligt. og sige "Det er bare i orden". De er Man skal selvfølgelig være opmærk-

bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang. Og det er også i orden.

Allan: Eller også skal de bruge længere tid til det.

Det kan være de skal bruge længere tid t i l det. Og så er der en anden ting der er gået op for mig. Det er helt utroligt, så svage nutidens mennesker er i deres evne til at f o restille sig hvad man kunne gøre og hvordan tingene kunne blive. Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe, der egentlig har den f o restillingskraft. Nødvendigheden af den forestillingskraft er selvfølgelig størst meget tidligt i sådan en proces. Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den.

F.eks. mener jeg, at det er meget, meget vigtigt, at man i begyndelsen, hvor man arbejder med vision

og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks. økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces. At man siger " V i har tid nok, vi er lige glade med, at vi ikke har penge nok" osv. osv. At man virkelig holder sig det bevidst i den del af processen, fordi vi har en meget svag forestillingskraft og derfor skal man virkelig arbejde i det felt. Der er også nogle, der har brug for at man har modeller. Når man er nået frem til at lave en projektbeskrivelse og er kommet ud over visionen, v i l der være nogle der siger " n å h , sådan ser det ud". Og når man så har fået lavet nogle modeller vil der være en anden flok, der v i l sige "nåh nu kan jeg forestille mig det". Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at vor forestillingskraft generelt er svag. Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentlig af at alle de fremmede billeder stilles op for os hele tiden. Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarderes med hele tiden, både visuelle og auditive billeder og scenarier. På et eller andet sted forkramper det v o res forestillingsevner. Og det er vel også meningen. Det er modkraften, der arbejder mod at vi gør os vore egne billeder og vore egne forestillinger. Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de sider - det er ikke ligegyldigt! For man ser også, at når man går i gennem nåleøjet, er der folk, der står på. Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet.

Når man er kommet igennem det nåleøje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her. Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her v i l man underligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurtigt nogen gående hen imod projektet. Det kan være mange ting. Det kan f.eks. være "tilfældige" møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre. Og

det bliver man måske grebet af og siger " n å h , ja det er j o egentlig det vi lige nu står og mangler". Og så kan man gøre to ting: Man kan sige "Det var da en sjov tilfældighed" og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det. Men der tror j e g , man skal være meget opmærksom på, at man måske meget hellere skulle sige "Det er ikke tilfældigt at jeg nu læser i den avis at det menneske har en løsning på det problem. Jeg går hen og ringer til ham lige på stedet". Og der kan man få nogle sjove oplevelser. J e g har opLevet masser af gange, at det menneske lige stod og manglede et proj e k t til at realisere sin ide i. Det kan også være én, der kommer og siger " J e g har en knippelgod ide til noget, der skal ligge i jeres projekt".

Og så kan man igen gøre to ting.

Man kan sige "Det har vi godt nok ikke tid til. En anden gang et andet sted synes jeg, at vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det. Men vi har så travlt med at realisere os selv", eller hvad det nu er. Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige "Prøv lige at komme ind i varmen, og lad os se om det er noget" og "Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synes vi faktisk det er en god ide". Man v i l opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er

gået gennem nåleøjet og er inkarneret, om man så må sige. Især i de første år skal man være meget opmærksom på de ting, for jeg tror, det netop er dem, der er med til at bringe de kvaliteter ind i sammenhængen, der er brug for at det kan udvikle sig sundt. Og så v i l jeg ikke hænges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan. Det kan du godt droppe. Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der v i l forhindre én i at realisere det, man er ved at frembring - også selv om det måske falder uden for ens egen snævre v i sion.

Og så kunne man gå videre herfra og sige "Hvordan udvikler en organisation sig?" "Er der lovmæssigheder i en organisations udvikling, så vi kunne tage højde for nogle ting og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i en organisations udvikling?". Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem til inkarnationen i n teresserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærksom på. Og den er i virkeligheden i vores sammenhæng meget mere i n teressant, for der er det mange af os befinder sig.

Højskolen i Landsbyen/ Landsbyen i Højskolen -

Af forstander Bjarne Ottesen, Båring Højskole

Med j æ v n e mellemrum blusser debatten om højskolens rolle i samfundet op. Hvad er en rigtig højskolevirksomhed og hvad er ikke. På Båring Højskole har v i den opfattelse, at højskolen for det første skal være en aktiv medspiller i løsningen af nogle af de samfundsmæssige problemstillinger v i står overfor - og det gennem folkeoplysning. For det andet skal v i i højskolen sikre, at de kurser vi udbyder er så rummelige, at v i med rette kan tale om højskolen for alle. Højskolen må aldrig blive et snævert lukrat i v t miljø for studentikose. Højskolen må aldrig blive et krystalpalads fjernt fra virkelighedens verden. Vi skal være en del af det almindelige samfundsliv.

V i konstaterer, at: • 936.000 personer i aldersgruppen 18 - 66 år er sat t i l side af forskellige årsager.

• Ca. 3.000 af en ungdomsårgang stemples som "mindre egnede" pga. lav boglig og social kompetence.

• På landsplan findes mindst 90.000 personer med særlige behov mellem 18 og 50 år.

•

Godt 1.000.000 af arbejdsstyrken har svært ved at læse og regne.

• Stadig flere v i l blive udstødt pga. manglende relevant kompetence.

• Flere og flere mistrives i deres arbejde som følge af virksomhedsfusioner i større enheder, som betyder længere kommandoveje, og hvor hvert organisatorisk niveau foretager en forvaltningsvenlig tilretning af topledelsens anvisninger i konflikt med faglige traditioner og erfaringer.

•

A l t for mange forlader arbejdsmarkedet fra den ene dag t i l den anden, desillusionerede og udbrændte fordi man ofte netop ikke har en særlig positiv status når man er på vej ud, man har svært ved at følge med, og man bliver ikke tilbudt efteruddannelse.

Om s a m f u n d s u d v i k l i n g e n v e d v i , at: • I 2005 v i l v i have den mindste gruppe 18-årige og den største gruppe 60-årige nogensinde.

• At den fynske gennemsnitsalder er højere end i andre regioner.

• I dag er den typiske tilbagetrækningsalder 60 år hvilket igen

betyder tab af viden og kompetence.

• Om få år v i l såvel den offentlige som den private sektor stå overfor massive rekrutterings-problemer.

• Det bliver umuligt at opretholde vort nuværende velfærdssystem samtidig med at flere og flere får behov for offentlige ydelser.

• Hvis udviklingen fortsætter, v i l de sociale udgifter i nær fremtid runde 200 mia. kr. om året.

Vi v e d også, at der er mange u u d n y t t e d e ressourcer. F.eks. a t : • Mange +60-årige selvvalgte pensionister langt fra er udbrændte, men uhyre aktive indenfor deres specifikke interesseområde.

• Mange mennesker allerede er i n volveret i organisationer og foreninger med et socialt sigte, samt flere kunne ønske at søge optagelse, hvis de oplevede, at det kunne skabe et n y t indhold og mening i deres 3. alder.

Lad os holde op med at se den stigende gruppe af ældre som et problem. Lad os holde op med at se

unge med særlige behov som et problem. Lad os se mennesket som en ressource, der uanset forudsætninger kan bidrage til det fælles bedste - hvis vi giver l o v ! ! !

Vi skal have skabt et kreativt univers, hvor vi på den ene side benytter os af de ældres erfaringer, kreat i v i t e t og livskundskab og hvor vi på den anden side medvirker til at

få flere unge med særlige behov og herunder indvandrere og flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for et sted, hvor kreative visioner og ideer kan virkeliggøres - et sted

hvor der virkelig bliver sat fokus på en nyttiggørelse af de reserveressourcer, samfundet i dag lader ligge uudnyttede hen.

Landsbyen i højskolen / højskolen i landsbyen v i l være et oplagt sted for udvikling af et sådant kreativt univers.

Helt konkret tænkes der opbygget et landsbysamfund omkring højskolen - et landsbysamfund, hvor beboeren på den ene eller den anden måde og i større eller mindre o m fang, har tilknytning til højskolen.

Nogle er ansat, andre er førtidspensionister eller efterlønsmodtagere, andre igen ønsker at fordybe sig i jobskabende udviklingsprojekter osv. osv. i en periode. Fælles er, at man inspirerer hinanden.

De beboer gæstehusene og er enten sendt af en virksomhed eller er kommet af egen drift. Det centrale er, at højskolen både byder på et kreativt univers (Krea Uni) og på nogle værkstedsmæssige faciliteter og herunder det mest veludbyggede IKT - center (informations og kommunikationsteknologi) samt et grønt j o b - og pædagogikeksperimentarium.

Landsbyen i h ø j s k o l e n / h ø j s k o l e n i landsbyen v i l være tæt forbundet med det omgivne erhvervs- og foreningsliv.

Et centralt område v i l være økologi og miljømæssige felter. Det både for at finde bedre miljømæssige løsninger i virksomhederne og for at skabe flere jobs indenfor området.

"Senioruniverser" Et "Seniorunivers" er en udviklingsog arbejdsmæssig ramme for de seniorer, som har gået med en ide, en opfindelse, som de aldrig har fået taget fat på i arbejdslivet, som de aldrig har fået afprøvet og som kunne udvikles og virkeliggøres her.

Efter nærmere aftalte retningslinier stilles "senioruniversets" produktideer og opfindelser til rådighed både for virksomheder i almindelighed og for n y e s o c i a l - ø k o l o g i s k e v i r k s o m h e d e r eller i n s t i t u t i o n e r , som kunne tænkes etableret med

henblik på beskæftigelsen af ældre, unge med særlige behov og herunder førtidspensionister, handicappede, socialt skæve unge samt flygtninge / indvandrergrupper.

"Senioruniverset" honoreres fx ud fra resultatet af opfindelsen, og samfundets gevinst ved at nævnte grupper kommer i arbejde.

De danske virksomheder og institutioner er i færd med at miste en betydelig del af deres videnbase i form af medarbejdere i alderen 55-60 som ønsker at gå på efterløn. "Senioruniverset" skal tilbyde sig som brobyggere mellem virksomheder, der ønsker at få løst latente udviklingsopgaver og de ældre medarbejdere, der ønsker en fleksibel arbejdssituation med mere indholdsrige arbejdsopgaver. Interesserede virksomheder og institutioner skal opsøges af "Senioruniverset", som i samarbejde med virksomhederne og de ældre medarbejdere stiller uddannelse og faciliteter til rådighed.

"Senioruniverset" eller som nævnt Krea-Uni er tænkt som et innovativt " r u m " som består af faciliteterne og atmosfæren på Båring Højskole, Grundtvighuse (se senere) samt en række virksomheder og institutioner primært på Fyn. Krea-Uni er altså tænkt som en form for åben universitet - et Grundtvigs Universitet, hvor hånd og ånd går op i en højere enhed.

Som udgangspunkt har vi valgt at sætte fokus på to former for "Senioruniverser": Et social-økologisk og et IKT-baseret " S e n i o r u n i v e r s , som dog udmærket kan supplere hinanden.

Et social - ø k o l o g i s k og e v t . I K T baseret " S e n i o r u n i v e r s " Formålet er at aktivere de + 60 åriges intelligens- og arbejdskraftreserve i en balanceret aktivitet i samarbejde med kommuner, virksomheder, institutioner m.v. i udvalgte sammenhænge inden for de social-økologiske områder og hvor IKT indgår i det omfang, hvor det er relevant.

Gevinsten falder i flere led.

• Etablering af ny bæredygtig vækst som bl.a. v i l kunne give beskæftigelse til udsatte grupper jf. ovenstående.

• Oprettelse af et "Seniorunivers", hvor seniorer, som har forladt arbejdsmarkedet, kan bruge og/eller formidle deres viden og erfaringer i valgte sammenhænge som rammen for seniorers fleksible tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

• Oprettelse af et "Seniorunivers", hvor arbejdspladserne primært skal gå til de udsatte grupper i samfundet, de grupper, som i dag har svært ved at finde fodfæste på det "almindelige" arbejdsmarked.

• "Senioruniverset" kan blive en hovedhjørnesten i aktiveringspolitikken. Her skabes de meningsfyldte rammer for aktivering og udvikling. En aktivering skabt og drevet af erfarne seniorer. Her indtænkes ligeledes en mentorordning, hvor ældre erfarne medarbejdere i en virksomhed guider unge med ingen eller ringe erhvervserfaring ind i virksomheden.

• "Senioruniverset" forbereder og påbegynder projekter for virksomheder og institutioner, der i løbet af få år er i færd med at miste vigtig viden i form af ældre medarbejdere, der er på vej over i efterlønnen.

• Senioruniverset er udklækningssted for udvikling og afprøvning af seniorers potentielle bæredygtige forretningskoncepter.

• Senioruniverset sætter handling bag de mange flotte ord om "det rummelige arbejdsmarked" • Senioruniverset styrker og kvalificerer debatten om seniorers på arbejdsmarkedet.

• Etablering af ny bæredygtig vækst i industrien, som kunne skabe eksistensgrundlag for eksisterende og nye virksomhedstyper.

• De afprøvede, bæredygtige elementer i "Senioruniverset" markedsføres nationalt og internationalt via IKT-baserede løsninger.

Årsberetning for året Af Heather Smith, formand for LØS

Det var så mit første år som formand for foreningen. Mit første år tog jeg hul på sammen med flere nye bestyrelsesmedlemmer. I bestyrelsen sidder Heather Smith (S.E.L.V. - Spirituel Ecological Living Village), Karen Svensson (Gaia Villages), Line A r n v e d , Carsten Damkjær (Fjordvang), Insa Freese (Meilgaard slot), Susanna Maxen (Landsby 2000), Mikkel Strange (Munkesøgaard) Suppleanter: Hildur Jackson (Gaia Villages), Y n g v e Christensen, Carin Sigga Clausen (Økosamfundet Dyssekilde, T h o r u p ) , Ingrid Nielsen.

Det daglige arbejde på kontoret v a retages af vores to særdeles aktive sekretærer Troels Dilling- Hansen og Allan Elm. Uden dem som foreningens tovholdere ville aktiviteten i foreningen være betydelig lavere og det ville ikke være muligt at opretholde et kontor som medlemmer og andre interesserede kan kontakte.

Sekretariatet fungerer også som for-

midler af netværk og links mellem mennesker, som er interesserede i fællesskaber, økologi og meget andet.

Det har ikke været uden problemer at være så mange nye i bestyrelsen, idet det har været svært at finde vores roller. Jeg har selv oplevet, at det var meget svært at definere min rolle som formand og set i bakspejlet, at vi i bestyrelsen ikke har gjort nok ud af at afdække hinandens forventninger i forhold til arbejdet i bestyrelsen. Udover bestyrelsens indbyrdes forventninger kunne det være interessant at afdække medlemmernes forventninger og ønsker til bestyrelsens rolle i fremtiden.

Her v i l jeg opfordre jer som medlemmer til at komme med indlæg og kommentarer omkring jeres forventninger og ligeledes komme med andre indlæg og ideer til bestyrelsen.

Det er meget vigtigt fortsat at huske på, at LØS er en græsrodsbe-

vægelse og det er derfor vigtigt at tingene ikke centraliseres og institutionaliseres, hvilket er en af svaghederne når græsrødder studses og struktureres.

LØS har også i år 2000 deltaget meget aktivt i mange forskellige arrangementer og her v i l jeg henvise til oversigten over alle aktiviteterne på LØS's hjemmeside og dermed ikke lave en hel opremsning af de forskellige aktiviteter.

I januar havde LØS arrangeret et møde for LØS-fællesskaberne på Mejlgaard slot, med det formål at indsamle erfaringer omkring hvilke barrierer der blokerer for etablering af bæredygtige bosætninger. Knud Foldschack deltog bl.a. med et oplæg (som kan læses på vor hjemmeside: http://www.ecovillages.org/denmark/network/danish/barriere_frizoner.htm#Knud Foldschack). Det var betydningsfuldt for deltagerne

at dele deres erfaringer omkring de fælles barrierer og det kunne også give værdifulde erfaringer til de nye, som gik med planer om at gå i gang. Det er en vigtig del af LØS's arbejde at indsamle disse erfaringer omkring barrierer og her har det været meget fint med opbakningen fra de mange medlemmer, som har

afholdes et heldagsseminar på Byggecentrum i Middelfart den 15. maj med et spændende program. Seminaret bliver samtidig et mødested for idealister, pragmatikere, teoretikere og praktikere som mødes og påvirker hinanden og udviklingen, som det står skrevet i programmet.

Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det!

Et fællestræk ved mange af LØS's arrangementer har været et bredt samarbejde og deltagelse sammen med andre organisationer. Det gælder f.eks. deltagelse i Øko-net's årsmøde, Dansk Center for Byøkologi's årsmøde, og ikke mindst deltagelsen på Økotræf2000, hvor LØS var stærkt repræsenteret med 10 oplæg på 3 workshops. Indlæggene med beskrivelse af Økotræffet er flot beskrevet i LØSNET nr.25. Jeg kan i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på Bernard Lietaers oplæg omkring alternative økonomiske systemer, som det stærkt kan anbefales at genlæse. Disse alternative økonomiske systemer er uhyre vigtige for økosamfundene at få kendskab til, og det er en af de ting der kan styrke økosamfundene på mange måder nu og i fremtiden.

Jeg kan ikke lade være med lige at nævne LØSNET's temanummer om byggeri, bosætning og bæredygtighed, som blev udsendt i februar 2000 i 5000 eksemplarer. Dette nummer blev udgivet med støtte fra Den Grønne Fond, Kulturministeriet, By-og Boligministeriet og I n d e n rigsministeriet.

Et nummer fyldt med flotte illustrationer og mange beretninger fra igangværende og etablerede fællesskaber, som giver håb for en mere bæredygtig fremtid.

LØS var ligeledes stærkt repræsenteret med 5 deltagere til Landdistrikternes Fællesråds visionskonference "Nye boformer i landsbyer og deres indpasning i natur og miljø". Det var et møde hvor mange forskellige mennesker havde mulighed for at tale sammen og det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at udbrede budskabet om bæredygtighed. Når vi så'n går sammen i vores egne " s m å " kredse, er der en tendens til at tro, at "alle" ved hvad bæredygtighed og økologi er. Men når " m a n " kommer ud i et bredere forum, så er det ikke længere en selvfølgelig sandhed.

Derfor er det godt at vi blander os i debatten på de steder, hvor fremtidens muligheder diskuteres, og hvor der efterlyses nye løsningsmodeller.

"Sådan v i l vi bo"-projektet blev søsat som planlagt og har kørt planmæssigt - baggrunden omkring dette projekt er nøje beskrevet i årsberetningen for 1999 og der skal

Det er vigtigt at LØS fortsætter sin kurs med at samarbejde med andre organisationer. Dette er med til at styrke og synliggøre foreningens formål i det officielle Danmark. At

indsendt dokumenter og erfaringer om barrierer og løsningsforslag.

Hermed en opfordring til fortsat fortsat at indsende materiale og kopier af dokumenter.

snakke bredt, stort og småt om alternativer til den eksisterende samfundsmodel, er med til at skabe mange små bække, som i fællesskab kan udvikle sig til et brusende vandfald, så fyldt med kraft, at man ikke kan undgå at høre det.

I bestyrelsen synes vi at det fortsat er vigtigt at satse på udgivelsen af LØSNET og ligeledes fortsætte med den flotte stil og layout. Det er et blad, som er værd at gemme og som kan vises frem til andre. Jeg havde den pudsige oplevelse sidste år på en campingplads i Assisi at møde den eneste dansker på hele pladsen, som samtidig var ansat ved Arden kommune og som også abonnerede på LØSNET. Han roste bladet og foreningens formål i høje toner! Bladet er desuden med til at skabe netværk mellem mennesker, som ønsker at etablere bæredygtige samfund.

Fremtid LØS's arbejde med at indsamle i n formation omkring barrierer i forhold til etablering af økologiske fællesskaber er det uhyre vigtigt at fortsætte med. Der er stadig et alt for stort skel mellem myndigheder, politikere og borgere. På trods af regeringens fine glitter målsætninger omkring bæredygtighed og efterle-

velse af Rio-konferencens målsætninger, er budskabet ikke nået igennem. Økologi og bæredygtig er stadig moderne ord, som kan bruges politisk uden reel handling. De mange ildsjæle, som forsøger at etablere bæredygtige alternativer, som fuldt og helt lever op til Agenda 21's målsætninger, bliver mødt med modstand og vanskelige arbejdsgange. Der mangler dialog, imødekommenhed fra politikere og offentlige myndigheder, som i stedet alt for ofte betragter disse aktive borgere med skepsis.

Politikerne efterlyser borgerindflydelse i de nye regionplansoplæg. Det ser fint ud på papiret, men for at det kan fungere i praksis, kræver det en total holdningsomlægning hos de mennesker, som administrerer lovgivningen og hos de lokale politikere.

Det er derfor efter min opfattelse vigtigt at fokusere på at få en dialog med politikere, kommuner og amter, hvilket kunne være en opgave for LØS efter en periode med indsamling af materiale omkring barriererne. Den manglende vilje til dialog og uvidenhed om regeringens

egne målsætninger hos de som administrerer lovgivningen, er med til at standse mange ildsjæle i "kampen" om at efterleve regeringens egne målsætninger omkring miljø og bæredygtighed.

Hvordan vi skal skabe denne dialog kan være vanskeligt at overskue, og det kræver et fortsat tæt samar-

bejde på tværs mellem organisationerne. Det store spørgsmål er, hvordan vi kan være med til at gøre økologi og bæredygtig levevis til at være mere mainstream!

Vedrørende bestyrelsens fremtid for det nye år, så vil jeg hermed meddele, at jeg trækker mig som formand for foreningen. Det skyldes dels at jeg ikke har nok tid til det arbejde, som forventes af mig som formand og dels at jeg bliver nødt til at bruge min tid på etablering af et økologisk fællesskab i Vrads. Det handler om at prioritere min tid og jeg har været hårdt presset på flere fronter. Tid og overskud er netop nogle af de personlige faktorer, der gør det yderligere svært at skabe bæredygtige alternativer, og det er en af grundene til, at det er vigtigt at etablere alternative økonomisystemer, som kan frigive tid til at arbejde med nye samfundsmodeller.

Så længe vi er slaver af tid og økonomi, er vi slaver at et system, hvis primære mål er vækst. Derfor må vi i fællesskab finde andre løsninger til at give hinanden tid til at skabe Livsbetingelser for de mange græsrødder, der kæmper for at bryde igennem betonens grå overflade. Vi må give hinanden tid til livet - tid til at blomstre og vokse sammen!

Tilmelding til Årsmøde og generalforsamling i LØS 2 0 0 1 Program for LØS/LØB årsmøde og generalforsamling 2. - 4, marts 2001

Fredag Kl. 16-18: Ankomst og indkvartering på Båring Højskole.

Kl. 18: Aftensmad Båring Højskole Kl. 19: Velkomst v/højskoleforstander Bjarne Ottesen (se også artikel i dette nummer) Kl. 19.15: 3 indlæg og debat om accelerationsprogrammet for økologisk byggeri, som ved LØB's hjælp er vedtaget som en del af finansloven. Oplæg ved chefen for boligministeriets 10. kontor Ella Bloustgaard og LØB-bestyrelsesmedlemmerne Henning Risvig Henriksen og Steen Østergaard.

K l . 20.45: Kaffe/the Kl. 21.00: 3 introduktioner t i l emnet uddannelse: Hildur Jackson: Danske økosamfund som en del af et nationalt og internationalt uddannelsesnetværk Floyd Stein: Skabelse af moduluddannelse som tilbud t i l etablerede læreanstalters studerende - nationale og internationale.

Niels Bandholm: Uddannelse til økolandsbygger. Hvad kan vi tilbyde hinanden?

Kl. 22.30: Slut.

Lørdag

Søndag

Kl. 8: Morgenmad.

Kl. 8: Morgenmad

Kl. 9 - i 3 : Proces ledet af Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter omkring fordybelse i og afklaring af bl.a. følgende spørgsmål: Hvilke muligheder har vi i økosamfundet for at tilbyde uddannelse? Kan/skal vi i Danmark etablere en sammenhængende modulopbygget uddannelse, som etablerede institutioner (forskere, ph.d. studerende og andre, som kan få point for ophold/arbejde i danske økosamfund) kunne have interesse i? Hvad kan vi egentlig tilbyde? Er der ressourcer t i l at indgå i et sådan formaliseret arbejde omkring kursus-/uddannelsesforløb? Hvordan kan vi lave en økolandsbyggeruddannelse? Hvad kan v i tilbyde hinanden inden for økosamfundene?

K l . 10-13: Generalforsamling

K l . 13.30: Frokost K l . 14.30-17: Arbejde i arbejdsgrupper omkring uddannelse mhp. efterårsseminar.

K l . 19.30: Festmiddag.

Kom festklædt.

K l . 20.45: J a n Thygesen Poulsen (præsident for den internationale latterklub) kommer og giver mulighed for at få rørt lattermusklerne.

K l . 22.00: Musik og dans v / Søren Eppler og band. "Søren Eppler's koncert er en ubeskrivelig tilstand. En palet af troubadourens melodier og tekster lader det ubeskrivelige beskrive gennem sang, humor, kropslige krøller og sanseligt n æ r v æ r . . . "

Kl. 13.30: Frokost K l . 14-

: Hjemrejse

Dagsorden f o r generalforsamling i Landsforeningen for Økosamf u n d søndag d. 3. marts 2001 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab t i l godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

10) Valg af revisor 11) Eventuelt.

Forslag t i l generalforsamlingens beslutning skal indgå t i l bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, altså senest d. 2 februar. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.

Ved f r i s t e n s a f s l u t n i n g er i n d k o m m e t f ø l g e n d e forslag t i l vedtagelse på generalforsamlingen: Det foreslås at vedtægternes § 6 ændres: §6 lyder i dag således: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år.

Bortset fra valg af formand konstituerer bestyrelsen sig s e l v . . . "

•

•

•

Foreslås ændret til: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at formand og halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg ét år, og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg året efter. Der gælder det specielle, at alle er på valg år 2001, halvdelen af bestyrelsen er på valg igen i år 2002, og formanden og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg igen i år 2003.

Bortset fra formand konstituerer bestyrelsen sig s e l v . . . " Motivation for forslaget: Det tager tid at finde sin rolle i en bestyrelse og at få indsigt i foreningens drift.

Ved dette forslag bliver der mulighed for større kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

Musik og dans lørdag aften Søren

ved

Eppler

og band

J a tak, jeg v i l gerne deltage i L05/LØB's årsmøde og generalforsamling.

Jeg tilmelder mig: Hele weekenden (fredag kl. 18 t i l søndag kl. 15) V i bliver .... Voksne og ... børn under 12 år Kun søndag (generalforsamllingen) V i b l i v e r ... voksne og ... børn under 12 år J e g ønsker •

Madras (kr. 500,-)

•

Dobbeltværelse (kr. 700,- begrænset antal)

Enkeltværelse (kr. 850,- meget begrænset antal) Hvis I bestiller enkelt- eller dobbeltværelse og der er optaget får I selvfølgelig differencen retur.

J e g har plads t i l .... I min bil fra J e g har behov f o r transport t i l Personer fra

(angiv b y ) (angiv by)

Jeg har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og indbetalt:

•

Kr. 200,- for individuelt medlemskab De 2 baggrundsbillederer fra Økonets årsmøde hvor Søren Eppler også gav et nummer.

•

Kr. 100,- for individuelt medlemskab boende i fællesskabet

•

Kr. 500,- for medlemskab af fællesskabet

J e g har i n d b e t a l t kr på giro 596-6752 d / v e d l æ g g e r beløbet på check Tilmelding senest fredag d. 23. februar 2001 på kuponen, pr. tlf.: 87546020, fax: 87546021 eller på e-mail: los@pip.dknet.dk

Af Troels Dilling-Hansen

Bæredygtighed Det var temaet på Økonets Højskole,

hvor 100 deltagere

og organisationer

årsmøde

d. 19.-21. januar

fra forskellige

havde en spændende

foreninger,

og på Båring kommuner

weekend.

Forstander Bjarne Ottesen bød velkommen og fortalte om højskolen, der netop har fået ny profil og forstander, hvilket der kan læses mere om andet steds i bladet.

Lars M y r t h u - N i e l s e n fra Økonet undskyldte derefter, at både Svend Auken og J ø r n Jespersen i sidste øjeblik havde meldt afbud, hvilket gav anledning t i l et suk i forsamlingen. Underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov holdt derefter planmæssigt et langt og rimeligt kedeligt indlæg om regeringens bæredygtighedsstrategi, dels den historiske baggrund, de fremtidige møder, arbejdet med den nationale strategi for bæredygtig udvikling, dels samarbejdet med andre nordiske lande om "Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling".

Som v e l alle v e d , indledtes Agenda 21-arbejdet med Brundtlandrapporten og senere Rio-mødet i 92. Vi står nu overfor en international opfølgning, Rio-plus 10 i J o h a n n e s burg i sommeren 2002, hvor hovedindsatsen v i l ligge på at få tilsagn om nye miljøindsatser fra de industrialiserede lande og en øget finansiering af en bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Der er også et vigtigt OECD-ministermøde i maj, som skal diskutere økonomiske i n strumenter i miljøpolitikken. Endelig er EU ved at udarbejde et nyt miljøhandlingsprogram, der skal afløse det fra 1992, og den er ved at have en EU-strategi klar for en bæredygtig udvikling.

De nordiske lande har lavet en nor-

disk deklaration, som kan læses nærmere på miljøstyrelsens hjemmeside. Denne deklaration, der som en trebenet stol prøver at koble miljøet med økonomien og det sociale, v i l have implikationer på den danske strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen ønsker at udarbejde inden den 5. j u n i i år, mente Karsten Skov. Han sagde videre, at den offentlige deltagelse og inddragelse er meget vigtig i den forbindelse. Her pointerede han vigtighe-

den af, at deltage i debatten om Danmarks bæredygtighedsstrategi på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk .

Der er lagt op til, at regeringen v i l fremlægge et debatoplæg i marts måned, som skal diskuteres med offentligheden, indtil det endelige dokument skulle foreligge den 5. j u n i .

Karsten Skov mente, at indholdet af strategien i hvert fald v i l være: 1. en sammenkobling af økonomisk vækst og miljø. 2. En integration af

uddannelse

Karsten Skovs og regeringens indstilling blev angrebet fra forskellig side fra salen, dels spørgsmålet om de folkelige bevægelsers inddragelse i processen op til den 5. j u n i , som af mange, deriblandt Ulrick Moos,

Kinesisk ordsprog:

Fortæl mig, og jeg Vis mig, og jeg Involver

husker.

inspireres.

mig, og jeg

forstår.

chefkonsulent fra D T I , blev betragtet som en hån mod folkestyret og de debatprocesser, som skal have tid til at gro nedefra. Hvorfor har regeringen ikke meldt ud for flere år siden? Og hvorfor skal det jabbes igennem på 3 måneder, som en form for høring, og ikke som det så smukt ønskes, en involvering, en folkelig inddragelse i denne vigtige proces om en national vision og strategi. miljøhensyn i sektorer og politikområder. 3. Offentlighedens inddragelse og endelig 4. Det internationale.

Danmarksdeklarationen er et vigtigt papir i den forbindelse, sagde Karsten Skov, selv om medunderskriverne j o ikke var den eneste befolkningsgruppe, der skulle tages hensyn t i l . I det hele taget skulle der afvejes mellem forskellige hensyn og grupper af folk, så alle blev tilfredse.

De fleste på mødet var enige om, at regeringen sikkert havde taget fejl; at processen her i indeværende forår skal munde ud i et udkast til en strategi og vision den 5. j u n i , som derefter skal ud til folkelig debat hele efteråret og vinter, inden regeringen til næste forår i 2002 kan stykke et endeligt papir sammen. Et meget folkeligt forslag gik ud på, at politikerne i folketinget skulle tage sig tid til (evt. indstille nogle m ø der i folketinget) at deltage i en

forsamlingshus-turné lige som ved Euro-debatten, så denne Danmarksvision kan få folkelige fødder at gå på.

Dette med, at strategien skal afvejes mellem forskellige befolkningsgrupper og holdninger er j o ikke nyt. Det har altid været sådan, at økonomisk vækst er Danmarks primære mål. Men er formålet med en bæredygtighedsstrategi og vision ikke netop at skue langt ud i fremtiden og udstikke nogle mål for bæredygtighed på trods af befolkningsgrupper, der ønsker en ubæredygtig vækst?

Formålet er j o ikke, at prøve at lave en laveste fællesnævner for alle fremtidsvisioner i dette land. Formålet er at skabe en konkret strategi for at opnå en vision om et miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtigt Danmark.

Salen diskuterede den nationale strategi i forhold til motorveje og det økologiske råderum. Her fremførte Karsten Skov, at "det økologiske råderum v i l medføre en kraftig reduktion i levestandarden i DK. J e g tvivler på, at man kan opnå en politisk enighed". J e s p e r Saxgren mente, at denne udtalelse netop var et eksempel på en negativ værdiladet holdning til bæredygtighed. I stedet for "kraftig reduktion i" skulle det hedde "omlægning af".

Ingen ønsker levestandardforringelse, derimod nok en omlægning til et bedre liv, et mindre stresset liv, et mere harmonisk og balanceret Liv.

Kai A r m a n n fra Idébanken i Norge fortalte om Norges nationale strat e g i . Han pointerede vigtigheden af, at de små skridt går i den rigtige retning. Idébanken har samlet mange eksempler fra hele norden, som inspiration til andre, hvilket kan ses på deres hjemmeside www.idebanken.no.

Søren Eppler, musiker supplerede med lidt livsvisdom om de små skridt:

To mænd sidder og

sten. Den ene oplever

hugger

det som

et hårdt og rigtig træls arbejde,

som værker i både

hænder og ryg. Den anden fuld af entusiasme,

fordi

ved, at han bygger

er han

en

katedral.

Søren mente, at den trebenede stol var alt for ustabil. Der er et ben mere, men det er usynligt...

Dagen efter var der forskellige i n d læg. Margot T o r p , MF for Socialdemokratiet indledte med at rose DD. Hun ville tage en del ting fra mødet med sig hjem, hvor bl.a. ønsket om, at 5. j u n i blev skæringsdato for et debathæfte om Danmarks nationale strategi og ikke sluttidspunktet for et færdigt dokument. Men hun mente, at vi også skulle vurdere risikoen for et muligt regeringsskifte og dermed et andet dokument og en helt ssanden proces. Hun pointerede vigtigheden af, at vi faktisk i øje-

blikket har en meget indflydelsesrig og ambitiøs politiker i spidsen for denne proces, nemlig Svend Auken.

Christian Ege fra Det Økologiske Råd tog over, som repræsentant for NGO'erne. Han udpenslede de mange økologiske krav fra Det Økologiske Råd, som man burde medtage i en national strategi. Uden at gå ned i for mange detaljer, mener D . Ø . R . , at strategien skal indeholde konkrete og målbare mål med tidsfrister og virkemidler til opfyldelse af målene. Eksemplerne var mange, f.eks.

80% reduktion af jordbrugets pesticidforbrug inden år 2010.

Reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning.

Halvering af ammoniakfordampningen inden år 2005.

Vurdering af alle uvurderede kemiske stoffer inden 2005.

Udledning af alle skadelige stoffer skal være bragt ned til 0 inden år 2010.

Virkemidlerne er mange, og Det Økologiske Råd sætter fokus på tre: 1.

Grøn skattereform, 2. Grøn indkøbspolitik, 3. Miljømærkning. Læs mere på www.ecocouncil.dk/ Der var efterfølgende en god diskussion, dels om hvordan det sociale og det kulturelle kan kobles sammen med målbare størrelser som miljø og økonomi. Undertegnede fra LØS anførte, at det var påfaldende, at det sociale og det kulturelle har en t e n dens til at blive underprioriteret i forhold til andre aspekter af det økologiske, af helheden, af samspillet mellem os og naturen. Det viser

Christian Ege, fra Det Økologiske Råd gav en masse krav til en national stategi mod bæredygtighed.

Foto: Troels Dilling-Hansen.

sig nemlig i en netop færdig rapport om økologiske bosætninger fra "Sådan v i l vi bo"-projektet, at folk primært bor i økosamfund på grund af sociale faktorer. Det sociale og til dels det kulturelle og åndelige er altså i et tæt samspil med miljømæssige faktorer, når det gælder om at skabe levende og bæredygtige helheder. Man kan læse om "Sådan vil vi bo"-projektet og hente rapporten på www.vivilbo.dk Christian Ege mente, at det sociale og det kulturelle er vanskeligt målbare størrelser. LØS mener derimod, at det er målbare størrelser, at vi kan og bør løftes på den sociale og kulturelle dimension for at opnå miljømæssig bæredygtighed. I starten af det grønne regnskab troede mange det umuligt, fordi det var nyt og uoverskueligt. Ligeledes nu med det sociale og det kulturelle/åndelige. Men det er det ikke. Det er blot nødvendig nytænkning, hvis vi ø n sker at skabe grundlæggende livsstilsændringer.

Ditlev Nissen fra procesværkstedet Utopiske Horisonter var oprørt over mødets form og mente, at et møde som dette om vigtige livsstilsændringer må kræve andre politiske mødeformer. Han savnede begejstringen i indlæggene. Her mødes alle vi græsrødder, og bruger hele vores tid sammen på at høre på den politiske og administrative elite, i stedet for at udveksle og diskutere hinandens erfaringer på et mere j o r d nært plan. Han mente, at den gode dagsorden blev dræbt af disse elendige mødeformer. Hans indlæg var helt i tråd med en gammel kæmpe fra LØS, A n d r é N o r d l y s , som i flere år provokerede på Økonets årsmøde med alternative bud på mødeformer.

(Han elskede at drille Lars Myrthu med at stille stolene i rundkreds, uddele små oprørssedler på stolene, osv.)

Hvis man skal tro klapsalverne, var der i hvert fald mange på dette årsmøde, der var enige med Ditlev.

Steen Puggaard, som er projektleder på Danmarksdeklarationen, fortsatte dagens program med at berette om Danmarksdeklarationen, som nu er underskrevet af 82 foreninger og 12 Kommuner. Han så DD,

som en bred alliance mellem NGO'er, fagforeninger og friluftsorganisationer, hvorfra der var udvalgt en repræsentant fra tre organisationer t i l at fortælle om deres begrundelse for at være medunderskrivere.

Nanna J o r d t J ø r g e n s e n fra Natur og Ungdom indledte med at fortælle, at deres underskrift v i l indæde en ekstra indsats for at delagtiggøre de unge i debatten. Hun opfordrede os " g a m l e " t i l at huske de unge i vores budskaber, og til at være mere slagfærdige og levende i vores budskaber for at nå bredt ud. De havde f.eks. indgået et væddemål Det pædagogiske problem: med Svend Auken Børn gør aldrig, hvad de om at spare 8% på voksne siger, de skal gøre. energi på skolerne på 8 mdr.

Børn gør, som de voksne

gør.

Borgmester T h o r kild Dahl Nielsen fra Tinglev fortsiger, de vil gøre. satte. Selv om de er en venstrekommune, var de den første Kommune, der underskrev. De gjorde en stor indsats for miljøet i Tinglev, og det virker som eksempel til efterfølgelse for de tilstødende kommuner. De har f.eks. 22,4% økologiske landbrugsbedrifter og en økologisk vareterminal. Deres dagrenovation betales efter v æ g t , hvilket har halveret mængden af affald.

Han sluttede med at citere fra "Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel". Tænk at vi skulle opleve en venstreborgmester både være Langt forud på miljøområdet og medrivende tale om z e n . Så er vi ved at være der!

Voksne gør aldrig, som de

Sidste indlæg kom fra Christian H j o r t h fra SID, som fokuserede på et bæredygtigt arbejdsmiljø. Det er meget vigtigt, at v i kan fastholde og forbedre dette, på trods af, at der i øjeblikket står 1 mio. arbejdsduelige og kigger på.

Ulrick Moos mente, at det var afgørende, at vi fik indarbejdet flere og bedre indikatorer på bæredygtighed - f.eks. antal arbejdsulykker, kollektiv andel af transport, antal af personer mellem 18-60 på overfør-

selsindkomster, antal voldsofre etc.

Lars M y r t h u afsluttede seancen med at give os den gode nyhed, at Økonet har fået 1,8 mio kr til at følge op på Danmarksdeklarationen og få den ud til bred debat i landet.

Så det sidste ord er langtfra sagt i den sag. Også v i i LØS v i l naturligvis involvere os i denne opgave med at skabe debat om vores nationale bæredygtighedsstrategi.

Folkeoplysning handler om livslang læring, om det at lære at være menneske, mente denne gruppe. Vi skal opdrages t i l det gode liv i balance

"Ja,

vi kalder

Undervisning. sjældent

Det er bare så

at vi kan vise

undere og undre Niels

Lørdag aften var der fest med Søren Eppler, (som alle kan glæde sig t i l at ( g e n - ) h ø r e ved vort kommende årsmøde), samt Tobias T r i e r med band. Tobias falder ikke langt fra hjemmets kunstneriske og humoristiske åre, og de gav en anderledes og danseglad koncert.

Søndag var emnet "Implementering af bæredygtighed i uddannelsessektoren". Christian V o g n s e n , seniorforsker fortalte om Haga-deklarationen, som er en ny uddannelses-deklaration, udarbejdet af undervisningsministerier i de baltiske lande.

De lægger sig meget op af uddannelseskapitel 38 i Agenda 21 fra Rio. Haga-deklarationen fastslår, at uddannelse skal være en livslang proces, at ESD (Educational Sustainabel Development) skal være i alle uddannelser og på alle niveauer, at uddannelser skal integrere økonomi, økologi og sociale spørgsmål og at der skal udarbejdes træningsprogrammer i bæredygtighed for lærere.

Læs mere om dette på www.ee/baltic21

Derefter førte B i r g i t t e H o f f m a n n fra DTU os ind i et dialogværksted, hvor vi diskuterede mulige eksempler på undervisningsinstitutioners bidrag t i l den lokale/globale bæredygtige udvikling. Der blev etableret 3 grupper: folkeskolen, folkeoplysning og universiteter.

Folkeskolegrupperne ville bl.a. integrere skolen, hverdagslivet og lokalsamfund i ord og handling, så der opstod en større harmoni melLem ord og handling, ml. ånd og stof og større sammenhæng mellem skole og nærsamfund. Skolerne skal indføre praktisk økologi (haver, rengøring osv.).

det

nogle

os",

Bandholm

med naturen, os selv og hinanden.

Skolerne skal være bedre til at o m sætte ord t i l handling. Vi skal lære af de fysiske rammer/a la skolerne som økologiske eksperimentarier. Bo Bramming afsluttede med at betone vigtigheden af hele tiden at udvikle vort sprog: "Vort sprog er svært, når vi taler om bløde værdier".

Universitetsgruppen mente, man burde genindføre filosofikum/en dannelsesproces, lave elev/lærerstyrede Agenda 21-grupper på hvert institut, udarbejde grønne/etiske regnskaber med både sociale, miljømæssige og økonomiske indikatorer, (måle den sociale tilfredshed, i hvor stor grad er bæredygtighed indarbejdet i læsestoffet, hvor stor en del af studiet er gruppearbejde/samarbejde, osv, osv) udvikle sig hen mod modulopbyggede uddannelser, der kan spredes ud i teori og praksis uden for universitetet osv. Årsmødet sluttede med bravur efter endnu et dejligt og inspirerende møde - vi er på v e j !

Jesper Årsagen, kommet

Saxgren: til at vi ikke er

længere mht.

dygtighed,

er, at vi som

nesker og som

men-

menneskehed

grundlæggende forstået

bære-

ikke har

de basale vilkår for

liv

på jorden,

og for det andet

at

vi mangler

en fælles

et

konkret fælles

vision,

billede

af en

anden vej, vi kan gå.

Af Finn Gemynthe Madsen

Foreningen Skovbo-1 arbejder på at finde skov- og landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen. Dér kan det blive en spændende hobby at hjælpes ad, med at skaffe en stor del af føden gennem jagt, samling, fiskeri, svampedyrkning, økologisk havebrug og et begrænset husdyrhold. Energien skal så vidt muligt komme fra v e d varende energikilder. Regnvand g e n anvendes, spildevand renses biologisk på stedet. Huse bygges af halm eller tømmer. Osv. - Men vi fornægter ikke moderne teknologi, selvom vi v i l leve i pagt med naturen. Computere, telefoner o. lign. udgør kun en minimal miljøbelastning sammenlignet med det daglige masseforbrug af energi, vand og konsumvarer.

Den bedste n a t u r b e s k y t t e l s e Skoven er Danmarks oprindelige natur. Den vokser op af sig selv, når den får lov, og den beskytter mod mange slags forurening. Desuden producerer skoven mere biomasse end en kornmark på den samme j o r d . Vi ved nu meget bedre end i stenalderen, hvordan skovens mange frembringelser kan forvandles t i l f o der og føde. Derfor er det på tide, at skoven får lov at vende tilbage, også når vi tænker i økologiske baner. Bedre naturbeskyttelse gives ikke!

Skove med m e n n e s k e r i Adam og Eva boede i paradisets have, dvs. en slags skov. Desværre blev de uddrevet og tvunget t i l at æde deres brød i deres ansigts sved, dvs. dyrke landbrug. Det var en ulykke for menneskene.

Men af skade bliver man klog, og vi ved nu, hvordan v i kan genopbygge et miljø, der minder om paradisets have. De, der v i l og tør, skal da ikke

Beskyt naturen ved at bo i den Skovbo-1 gi'r dig

holde sig tilbage, men prøve at genoplive drømmen.

Skoven kan sagtens bruges som levested & levevej. J a , hvorfor skulle den ikke kunne huse flere mennesker end det moderne landbrug?

Skoven må gerne betrædes, kornet ej!

Når vi bruger naturen som levested og levevej, kan vi følge med i, hvordan den har det. Og vi skåner den for industrilandbrug, transport, e m ballage, forurening og ressourcespild. Miljøbevidst selvforsyning er den bedste kur mod vor tids samfundssygdomme.

E k s p e r i m e n t e t at bo i naturens ø k o s y s t e m I USA har et eksperiment, Biosphere-2, handlet om, hvorledes folk kan overleve i et kunstigt øko-

muligheden

system. Noget der kan være af interesse efter fremtidige katastrofer. Vi synes imidlertid, at det v i l være et nok så konstruktivt eksperiment at genopdage, hvordan v i kan leve i den uspolerede natur. Det var faktisk dér, v i blev mennesker.

At bo i Skovbo-1 skal ikke være en prøvelse, men en fornøjelse. Man kan være sig selv eller indgå i et samarbejdende fællesskab. Børn og voksne kan udfolde sig på masser af plads og i frisk luft. Selvforsyning kan blive en sport, en hobby. Man kan blive menneske uden miljøbelastning.

Selve idéforlægget findes beskrevet i prisopgaven "Skoven som levested & l e v e v e j , " hvoraf der findes et uddrag i bogen "Velkommen til fremtiden- bæredygtige bosætninger i

Når vi bruger naturen som levested og levevej, kan vi følge med i, hvordan den har det

stand udarbejdet vedtægter for "Foreningen Skovbo-1". Disse kan rekvireres, sammen med en projektbeskrivelse.

Danmark." Landsforeningen for økosamfund, Modtryk, 1998. Hvad sådanne økosamfund på længere sigt kan udvikle sig t i l , kan man læse om i Finn Gemynthes økologiske science-fiction "Den fjerde verd e n , " Gyldendal, 1993.

Medlemskab af F o r e n i n g e n Skovbo-1 Man kan blive medlem af Foreningen Skovbo-1, hvad enten man ø n -

Andel i Skovbo-1 Falder du for et sted, kan du gøre drømmen t i l virkelighed ved at købe et andelsbevis. Det giver adgang t i l en bolig eller en byggegrund. Afhængig af stedets karakter kan der både blive tale om helårsbeboelse eller ferieboligvilkår. Endvidere giver andelsbeviset adgang t i l : Den fælles natur Deltagelse i frivillige selvforsyningsopgaver samt andel i udbytterne Deltagelse i fællesmåltider fremstillet af økologiske råvarer At dyrke egen have Rabatkøb på Skovbo-varer Ridning på Skovbo-heste, pasning af husdyr o.lign. dyrekontakt J a g t & fiskeri efter aftale En ny tilværelse, der måske v i l føles som at "vende h j e m "

nings blad Skoven. Vi står åbne for om det skal være t i l eje eller leje.

Problemer omkring finansiering, byggeri eller indflytning i eksisterende bygninger, offentlige myndigheder, eksperimentelle frizoner o.

Lign. Lader os ubekymrede. Der er endnu for mange ubekendte t i l , at vi v i l bruge "krudt" på dette. Hver ting t i l sin t i d .

S k o v b o - 1 , drøm og v i r k e l i g h e d Endnu findes skovøkosamfundet kun på papir og i ønskedrømme. Foreningen Skovbo-1 holdt stiftende generalforsamling i januar 2000, og vi er foreløbig kun omkring 14 medlemmer. Interessenetværket er dog oppe på over 50 personer, og der er en forventning om, at v i hurtigt kan få vokseværk, hvis vi "springer ud i det."

sker et nyt bosted eller bare et økoferiested. Medlemskabet koster 200 kr. årligt: Beløbet rækker selvfølgelig ikke t i l indkøb af Skovbo-1, men dækker porto, møder, besigtigelser o.lign. foreningsaktiviteter. Græsrodsfonden har for nylig støttet os med 3.000 kr. Vi har med advokatbi-

Det, vi gør mest ud af lige nu, er at finde natur- og skovområder, som synes velegnede til formålet. Vi har nogle steder i kikkerten, t i l mellem 1 og 6 millioner kroner. Det passer fint med disse bestræbelser, at vi får en artikel med titlen ØKOSAMFUND SØGER SKOV bragt i novembernummeret af Dansk Skovfore-

S k o v b o - 1 og r e g e l s æ t t e t I ovennævnte artikel i SKOVEN Lægger v i dog op t i l en polemik med det bestående regelsæt i form af følgende indledning: "Skov for sig og menneske for sig." Sådan er den officielle holdning, der adskiller menneske og natur - J o v i s t , vi kan

da få Lov at vandre ture ad dertil indrettede stier, men at økosamfund skulle have lov til at bruge udvalgte skove som levested og levevej, virker som en eksotisk tanke i dagens Danmark. Selve lovgivningen stiller sig i vejen. Hvilket bliver en stadig større skam i tider med forurening, skovrejsning og økologisk bevidste mennesker."

udelukke husdyr og Landbrug fra de genrejste skoves domæner. Nutidens miljøbevidste skovfolk v i l naturligvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af. Et vellykket samspil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produkt i v t miljø. Derfor er det en forældet, "skakbrætagtig" jordpolitik, der nægter at tillade sådanne eksperimenter.

Og videre: "Får skovfolkene lov, kan de give sig til at dyrke køkkenhaver omkring deres "boplads." Lade "skovsvin" gå på olden og kvæg græsse i lysninger. Dyrke stævningsskove og fodre dyr med grenenes løv.

Sådan gjorde man i gamle dage, men da det foregik uden hensyn til skovens fortsatte beståen, forstår man de historiske bevæggrunde for at

Men et økosamfund, der v i l i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning. Rammerne er nok snævre, men et økosamfund skulle nok kunne etablere sig i nær tilknytning til en skov. Eksempelvis kunne "nybyggerne" flytte ind i på en landejendom, hvortil hører både skov og åbent land."

Det er således vort håb at påvirke

lovgivning og myndigheder til ikke at modvirke bæredygtige bosætninger, men tværtimod at medvirke til deres oprettelse. Thi de må vide, at mange mennesker v i l stortrives ved at bo i eller ved en skov. Og det må kunne hæves over enhver t v i v l , at vi kan beskytte naturen v e d at bo i den.

Foreningen Skovbo-1, c/o Miljø & Energicenteret, Høje-Taastrup Boulevard 60, 2630 Taastrup, Tlf. 43 99 51 01, E-mail: Hoeje-Taastrup@sek.dk Kontaktperson: Finn Gemynthe Madsen

Gentle Power

Af Heather Smith, formand for LØS

et møde mellem

kvinder!

Baggrund:

I oktober

1999

mødtes

25 kvinder fællesskaber på jorden Italien

flere

fra steder

i Damanhur til et

i

3-dages

møde med

overskriften:

"Kvinder,

fællesskaber og

jorden"

Initiativtagerne t i l mødet var 3 kvinder fra henholdsvis Auroville, Indien, Lebensgarten, Tyskland og Damanhur, Italien. Ideen til et møde mellem kvinder var ikke at skabe et ny kvindebevægelse, men at skabe et forum, hvor kvinder kunne mødes for dels at dele erfaringer fra fællesskaberne, og dels sætte fokus på, hvordan de f e minine værdier i fremtiden kan blive en vigtig kerne i fællesskaberne. Dette første møde blev en så stor succes, at vi besluttede at mødes igen i Zegg t i l april og at dette forum i fremtiden skulle have navnet " G e n t l e Power". Jeg deltog ikke selv til mødet i Zegg, men deltog i stedet i det tredje møde som blev afholdt 8. - 12. november 2000 i Damanhur.

Vi var 24 deltagere denne gang, flot repræsenteret fra Danmark med Hildur Jackson, GEN, Birgit, Fjordvang, Karen Svensson, GEN og Heather Smith, LØS. Vi mødtes alle 4 i Kastrup og fløj sammen til Milano, hvor v i havde lejet en bil for at kunne køre t i l Damanhur, som ligger ved foden af alperne nær T o rino. Vi blev indkvarteret i et nye-

kaos, som kan opstå og give tid og rum t i l at lade en struktur tage form ud fra det, der rører på sig.

tableret gæstehus, som v i delte med kvinder fra Frankrig og Auroville. Temperaturen i Italien var koldere end i DK, men med klar himmel og hver morgen stod vi op til en vidunderlig udsigt over de snedækkede alper. Hver morgen ø n skede vi os derop, men det blev ved drømmen og vi mindede hinanden om, at det j o ikke var derfor v i var kommet.

Vi begyndte vores møde uden dagsorden eller mødeleder. På de tidligere møder havde v i valgt at lave en cirkulær ledelsesstruktur, hvor v i i fællesskab løbende skabte vores møde. Denne form rummer en del begyndervanskeligheder for de fleste, idet v i gennem mange år har vænnet os til brugen af en maskulin struktur og form. Det kræver, at man er parat til at bevæge sig i det

Vi begyndte mødet med en kort runde, hvor alle kunne nævne et tema, som man ønskede at arbejde med på mødet. Et af disse temaer var Kvindemanifestet år 2000, som blev vedtaget af 300 kvinder på en konference i Berlin i j u n i 2000 (se LØSNET sep. 2000). Flere i gruppen ønskede at tage udgangspunkt i manifestet og bruge det som afsæt t i l vores møde. Derefter blev " K v i n demanifestet år 2000" læst op. Vi besluttede at lave et forum o m kring vores tanker omkring manifestet. Forum er en proces, som foregår v e d , at man vælger to facilitatorer, som styrer processen. Gruppen sidder i en cirkel, og derefter kan hver enkelt rejse sig op og stille sig i midten af cirklen og udtrykke det, der rører sig omkring det valgte tema. Man rejser sig kun op hvis man føler, at man har noget på hjerte og når man træder ind i cirklen handler det om, at bruge kraften i cirklen og både udtrykke det man selv føler og det,

der rører sig i hele gruppen. Som en støtte t i l processen brugte vi en "talking stick". Facilitatorene og de andre må stille uddybende spørgsmål, men ikke vurdere eller kritisere det, der siges. Alle i cirklen skal hjælpe den enkelte til at udtrykke sig ved at lytte og acceptere det, der siges. Når den enkelte er færdig, viser gruppen sin accept og anerkendelse ved at klappe. Processen kører i en time, hvorefter man kan beslutte at fortsætte.

Det handler kvindekamp

ikke mere om

og

ligeberettigelse,

men om at skabe en tion af det feminine

integraog det

maskuline

på en

balanceret

måde

Grunden til at vi valgte at tage udgangspunkt i Kvindemanifestet var, at vi alle følte et behov for at gøre andre opmærksomme på, at jorden har brug for en feminin kraft t i l at skabe forandring uden vold. At gøre verden opmærksom på behovet for at skabe samfund, der bygger på gensidig respekt og med en ledelsesstruktur, der handler udfra hjertet, omsorg for det levende, i stedet for magt, konkurrence og økonomisk vækst. I vores forum udtrykte flere kvinder bekymringen over den stigende vold, deriblandt den daglige vold på de dyr, som bliver opdrættet og slagtet for at give os mad. Marti fra Auroville fortalte, at hun for nylig havde tilbragt et retreat i Tibet sammen med Dalai Lama, hvor han for første gang talte om at spise kød og hvorledes den måde dyrene behandles på, er en stor del af den vold, som eksisterer på jorden.

mødes og taler på denne måde om vores fælles bekymringer for jordens tilstand. Det at dele vores inderste tanker og drømme med hinanden i et fælles forum gav os en følelse af et fællesskab på tværs af grænser.

Ved at mødes fyldes vi med håb og mod for fremtiden og i fællesskab kan vi arbejde for helheden. Vi opdagede et fælles behov for at skabe andre modeller at leve på og skabe samfund, hvor alt Levende ikke er adskilt, men lever sammen i respekt for forskellighedens skønhed. Samfund der værdsætter omsorg og fred fremfor ødelæggelse og vold. Samfund der værdsætter, at vi alle er del af hinanden og som værdsætter børn og gamle uden at gemme dem væk i institutioner.

Det er netop disse værdier, som økosamfundene har mulighed for at skabe, og de kan derved være Levende eksempler på, at livet kan leves på andre måder. Flere samfund har allerede gjort det, og derfor er det vigtigt, at udvikle netværk og erfaringsudveksling mellem de eksisterende øko-samfund og samtidig bruge disse erfaringer t i l at skabe nye samfund. En vigtig del af vores møde var, at snakke om hvordan v i

kunne arbejde konkret på at integrere de feminine værdier og udvikle et samarbejde omkring mellem de eksisterende øko-samfund. Vi f o kuserede her på følgende områder: Udvikling af udvekslingsprogrammer for unge.

Udveksling af viden og erfaring.

Udvikling af forskellige former for bytte-økonomi mellem fællesskaberne.

At være fødselshjælpere for nye øko-samfund.

Informere F.N. om Gentle Power møderne.

Aktivt politisk arbejde ( v i talte om muligheden for at lave et globalt politisk parti) Fortsættelse af Gentle Power møderne.

Udbygge vores netværk.

Etablering af lokale Gentle Power grupper i de enkelte lande.

Vedrørende det sidste punkt er vi interesserede i at udvikle Gentle Power møder i Danmark. Hvis du er interesseret, kan du kontakte undertegnede. Vi ønsker at begynde med et møde for kvinder og senere åbne møderne for mændene.

Mødet i Damanhur var meget andet end snak! Vi delte et nært samværd fyldt med glæde, sang, dans og meditation - og bevægede os i et flow af udveksling af liv. Det er ikke muligt for alle de samme at deltage hver gang, men vi forsøger at have en kernegruppe af gennemgående personer, som forpligter sig til at komme. Der er her et problem omkring udgifterne t i l rejserne og vi snakkede her om mulighederne for fundraising til formålet. Damanhur har lavet en mailing liste, som vi bruger t i l vores interne kommunikation.

Der kan læses mere om Gentle Power på www.damanhur.org/GENtlePower

Vi oplevede alle betydningen af, at kvinder

G

EN-EUROPE

New's Fra årsmødet

i

GEN-Europe,

august 2000 i Lakabe Valle de Arce,

(Baskerlandet

Af Lucilla Borio, GEN-Europe.

fællesskabet,

Nafarroa-Euskadi

i

Nordspanien)

medlemmer (8 nationale netværksmedlemmer: Come Together (Tyskland), RIVE (Italien), EVNUK ( U K ) , Ekilat (Tyrkiet), NJORD (Sverige), RFEV (Frankrig) samt Findland og Ungarn), (9 Økosamfund: Artosilla and Val de Pielagos (Spanien), Damanhur, Bagnia og Torri Superiore (Italien), Lebensgarten og Sieben Linden (Tyskland), Ekbo/Gebers (Sverige) og Gyürüfü ( U n g a r n ) ) . Der var også repræsentanter fra Alcatraz Free University (Italien), Young Nature Friends (Romanien) og økosamfundsinitiativer i Kroatien og Portugal. Som speciel gæst var Maria Helena Avena fra økosamfundet Terra Mirim i Brasilien.

Årsmødet i GEN-Europe var en v i d underlig mulighed for alle medlemmerne at mødes og netværke/arbejde sammen. Lakabe var den perfekte vært for begivenheden i form af støtte og vedholdenhed hele v e jen igennem.

Der blev brugt mange timer på samtaler og diskussioner, men der blev også sunget (med Martin Stengel fra Sieben Linden, Tyskland som inspirator), udvekslet erfaringer, danset de traditionelle økosamfunds "circle dances" og vandret ture i de majestætiske omgivelser ved landsbyen.

Om aftenen vistes der videos og dias fra de forskellige steder, der var repræsenteret og om dagen flød en Meget kort o p s u m m e r e s her de lind strøm af informationer og u n b e s l u t n i n g e r , der blev t a g e t under derholdning. Afsluttende, om sønmødet: dagen, afholdtes et åbent hus ar• At medlemskab skal betales i Ecorarangement, med en præsentation af tes* og blev sat til 50 Euros/år for vores netværk og det officielle GEN fuldt medlemskab og 25 Euros/år diasshow. Her var et sammenrend af for støttemedlemskab. venner, nysgerrige, aktivister og • Vedtægter blev godkendt i konsenGEN-E folk der sang, snakkede, spisus og foreningen vil blive registreste og festede sammen. ret i Italien.

Mabel, Alfredo, Claudio og de andre • Regnskab 99/00 og budget 00/01 Lakabe medlemmer gjorde deres til, blev præsenteret og godkendt som at vi følte os hjemme og årsmødet det var udført af sekretariatet. afsluttede med at udråbe Lakabe t i l • Der valgtes ny bestyrelse: Lucilla æresmedlem af GEN-Europe, som Borio fra Torri Superiore (sekretær), symbol på vores taknemmelighed.

Mete Hacaloglu fra Ekilat (kasseLigeledes en tak t i l Agnieszka Komrer), Agnieszka Komoch fra Lebensoch, Ulysses og ikke mindst Susanna garten (formand), Jean Michel PoOnate, der alle hjalp t i l med overchat fra RFEV og Lepre Viola fra Dasættelse f r a / t i l spansk/engelsk. manhur. Alle er valgt for 2 år.

Omkring 60 medlemmer deltog i m ø • Næste årsmøde skal afholdes i juli i det og disse repræsenterede 17 Polen.

Under de fælles samlinger blev der diskuteret emner om: Generel opdatering af økosamfund og netværk i Europa, forslag og muligheder for fundraising, netværksorganisation og kommunikation.

Der blev også arbejdet i mindre grupper med emner som: udveksling af unge mellem økosamfund i Europa, "Volunteer" programmer, politik og økosamfund, kommunikation og konfliktløsning, fællesskabs "lim" samt bæredygtighed og uddannelse. De små grupper gav rum til mere afslappede og direkte udveksling mellem deltagerne og gjorde det muligt at skabe personlige kontakter og venskaber.

Afsluttende v i l jeg sige at årsmødet blev en milepæl for GEN-Europe ikke bare på baggrund af de beslutninger, som blev taget - men nok så meget p.g.a. følelsen af støtte og deltagelse blandt medlemmerne.

Selv om lange plenum møder kan være trættende vedblev energiniveauet at være højt og intens blandt deltagerne. Det blev svært at skilles fra gamle og nye venner, så jeg håber at se jer alle og mange flere i Polen t i l sommer. * Ecorates: alternativ valuta udvekslingssystem baseret på gennemsnits indkomstniveau i hvert land.

Udarbejdet af Eyfa (European Youth For A c t i o n ) .

"intelligent rejseform", som skal bringe den rejsende i tættere kontakt med natur og mennesker, der har viet deres liv t i l beskyttelse af jorden. Europa er den perfekte placering t i l opstart af økosamfundsturisme, da der er mange steder, der kan besøges med brug af offentlig transportmiddel og derigennem opnås et kendskab til den mangeartethed, der er af økosamfund i GEN regi. Ligeledes kan det give mulighed for at nogle tiltrækkes af økosamfundslivet og dermed bliver boende eller påbegynder nye projekter.

En rejseform med person-til-person kontakt.

P s y k o - s p i r i t u e l l e noter fra Lakabe - s k r e v e t af en m y s t i k e r

ter håndvask blev der givet varme knus.

Af Heikki H. Attila, Finland

Landsbyen gav os en oplevelse af jordens største elementer: smuk j o r d , landsbyens beliggenhed imellem to bjergtinder - mindede mig o m Tibet, bjergluft t i l klare tanker, bål så rent som overhoved muligt med minimal æterisk forurening og energiopladet drikkevand fra bjergene. Lakabe er en freds- og harmonifyldt dal. Vores møder blev afholdt i en forladt kirke. En af de mest bevægende stunder var da landsbyens moder bad os om at meditere over en nyligt død landsbyborger. Vi skabte og viste ham en vej t i l himlens port og jublede da ham trådte igennem den. Dette blev en ny dimension for mange af os. En demonstration af et liv efter døden - et evigt Liv.

Anede ikke hvor Lakabe var. Touristinformationen sagde: "Tag nordpå". De lokale sagde: "Øst for Pamplona". Heldigvis kom der en taxachauffør, der kendte stedet. Kun 10 km t i l fods langs en smal og beskidt v e j . Så lad Pyranærenes stjerner lede min v e j , tænkte jeg.

Da jeg ankom t i l porten (forståeligt nok i Taxa!) lidt før midnat kunne den store tyreflok udenfor have skræmt mangen en turist - men ikke en økosamfundsturist! Hurtigt kastede jeg bagagen over porten, åbnede og lukkede halvt blændet af Taxaens lygter. Jeg famlede efter min baggage og fandt først flere kokasser. Frem med lygten og bære med den ene hånd trådte j e g ind i en hyggelig stue, hvor der stadig brændte lys. Sikke en koordineret velkomst - som at komme hjem - ef-

Ecovillage T o u r i s m Med ønsket om at skabe et alternativ t i l traditionel "hotel og strand" ferie er udsprunget et tilbud om

GEN-Europe sekretariatet tilbyder hjælp t i l rejsende, der søger økosamfund t i l at aflægge besøg hos og t i l at finde ud af hvilke tilbud der er de forskellige steder. Et detaljeret spørgeskema er udfyldt af alle medlemmer af GEN-Europe med oplysninger om tilbud, såvel overnatning, bespisning, socialliv, kulturliv og arbejde. En brochure er undervejs med disse oplysninger, så den enkelte lettere kan orientere sig fra sted t i l sted. Som besøgende i økosamfund, ser vi gerne at den besøgende giver sig god tid - nogle dage - for at forstå ånden på stedet og møde beboerne. Specielt om sommeren tilbyder mange økosamfund kurser af forskellig art, hvilket kan gøre et besøg endnu mere interessant.

På vores web kan du finde en opdateret liste med økosamfund, der modtager besøgende. Listen udbygges løbende. www.gaia.org/activities/ecotourism.asp (alle GEN regioner) www.gaia.org/activities/ecotourism/index.asp#Europe (Europa) Sommeren 2001 organiserer GEN-Europe og "Legambiente", den italien-

ske miljøorganisation, et program med international arbejdslejre.

Grupper af unge og motiverede mennesker fra hele verden v i l besøge nogle få økosamfund og dele dagligliv og arbejde sammen med beboerne. Der ydes kost og logi t i l de unge som betaling for arbejde. Legambiente har arbejdet aktivt i 10 år med økologiske sommerlejre og er organiseret i det internationale netværk, "Alliance" og "European v o luntary Service organisations", hvilket indbefatter 12 lande.

For yderligere information: www. legambiente.com/canale8 www.alliance-network.org EVS - European voluntary Service er et EU program, som kan give midler t i l unge (18/25 å r ) , der er villige til at bosætte sig og arbejde i 3/6 måneder i økosamfund og andre projekter i EU. Udvekslingsprogrammet er udarbejdet med henblik på at Lære igennem direkte erfaringer i andre lande. Målet er at opbygge en fælles europæisk kultur på tværs af landegrænser. Alle omkostninger kan dækkes af EVS og interesserede skal anmode om midler flere måneder i forvejen. Teodora Anastasoaei støtter GEN-E kontoret og tilbyder rådgivning takket være hendes kendskab til den hollandske organisation EYFA. For yderligere information: www.evs-info.com/index_e.htm Al yderligere uddybelse om ovenstående kan rettes til GEN-Europe office tel. +39 0184215504, e-mail: info@gen-europe.org

Bevidst bankvalg V æ l g M e r k u r s o m dit p e n g e i n s t i t u t - så f r e m m e r d u e n b æ r e d y g t i g s a m f u n d s u d v i k l i n g o g får s a m t i d i g alle m o d e r n e b a n k f a c i l i t e t e r : L ø n k o n t o m e d v i s a / d a n k o r t • B u d g e t k o n t o • PBS-betalingsservice • PC-bank o g W E B - b a n k • Pensionsopsparing • Børneopsparing I Merkur kand u ø r e m æ r k e d i n e i n d l å n til: Økologisk og biodynamisk landbrug. Økologisk byggeri og vedvarende energi.

Bæredygtig produktion og handel. Økosamfund og bofællesskaber.

Frie skoler, b ø r n e h a v e r .

Social o m s o r g .

K u n s t o g kultur.

www.merkurbank.dk A a l b o r g tlf. 98 1 0 18 35 • K ø b e n h a v n tlf. 35 36 72 10 • Å r h u s tlf. 87 3 0 97 60

Kombineret bolig og kursus/erhvervsejendom til salg B e l i g g e n d e m e l l e m H o l b æ k og Kalundborg

M E R K U R

Vi har m o d t a g e t en mail fra miljøkonsulent Lars Vedsmand, som er medlem af LØB og meget engageret i at hæve arbejdsmiljøstandarden på danske byggepladser, hvori han kritiserer det billede, som v i brugte på forsiden af LØSNET nr. 23 - temanumret om byggeri. "Det er et spændende og inspirerende blad, men som konsulent med 20 års erfaring med at få

Velholdte bygninger med 5 boliger, 9 undervisnings lokaler- sal og værksted på hver 100 m .

hævet arbejdsmiljøstandarden på danske byg-

2

2

2 pavilloner, ialt 1.600 m , garage, 6 carporte, stor P-plads, grund 7.600 m .

2

Kan indrettes med yderligere 4-5 boliger foruden fællesarealer.

gepladser, må jeg sige at jeg er temmelig beskæmmet over forsiden. Billedet kunne være taget fra 70'ernes "pædagogiske" kampagner, hvor Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøfondet længe brugte metoden med "Godt Nok"-situationer. Billedet kan indgå fint som materiale til

Prisidé: 4.250.000 kr.

Tlf.: 5926 8670/5926 8840.

For mere information se hjemmeside: www.hjemmesider.econ.dk/nordal

kursus for lærlinge: Find 5 f e j l ! " LØS er helt enig i, at det var et uheldigt arbejdsmiljømæssigt signal at udsende.

Vi b e k l a g e r !

Februar: Som e n d e l af p r o j e k t "Sådan vil vi b o " , t i l b y d e r LØS, LØB og DCB t i l f o r å r e t e n k u r s u s r æ k k e i H o r s e n s og en k u r s u s r æ k k e i K ø b e n h a v n o m b æ r e d y g t i g e b o s æ t n i n g e r i b y e n , i l a n d s b y e n og på l a n d e t . D i s k u s s i o n e r n e t a g e r u d g a n g s p u n k t i e m n e r o m b o l i g k u l t u r , ø k o l o g i , d e s i g n , a r k i t e k t u r , f æ l l e s s k a b og s a m a r b e j d e m e d e n r æ k k e s p æ n d e n d e f o r e d r a g s h o l d e r e . Vi t a g e r på t u r t i l et eller f l e r e b o f æ l l e s s k a b e r eller ø k o s a m f u n d og s l u t t e r af m e d et c a f é - v æ r k s t e d o m " D i n ø n s k e b o l i g " . K u r s e t h e n v e n d e r sig t i l alle, hvad e n t e n de b o r i p a r c e l h u s , l e j l i g h e d , s e n i o r - b o l i g , b o f æ l l e s skab, m i n i m a l b o l i g eller ø k o s a m f u n d . O b s ! U n d e r v i s n i n g e n er k u n i lige uger, i H o r s e n s h v e r a n d e n onsdag s t a r t e n d e d . 2 1 . 2 . og i K ø b e n h a v n h v e r a n d e n mandag s t a r t e n d e d . 19.2. k l . 18.45 21.30. I u g e 16 f o r e g å r u n d e r v i s n i n g e n lørdag d . 21.4 ( H o r s e n s ) og søndag d . 22.4. ( K ø b e n h a v n ) , h v o r d e r er e k s k u r s i o n . T i l m e l ding og u d f ø r l i g t p r o g r a m f å s v i a A O F H o r s e n s t l f . 76 25 99 99, a o f h o r s @ a o f h o r s . d k , w w w . a o f h o r s . d k H o l d nr. 19008 " b o l i g d r ø m m e " - s t e d : AOF H o r s e n s , H o l m b o e s A l l é 2, 8 7 0 0 H o r s e n s p r i s : 200 kr. AOF K ø b e n h a v n på t l f . 33 69 85 00 e l l e r w w w . a o f h o v e d s t a d e n . d k Hold nr. 70142 - s t e d : K v a r t e r s c e n t e r N o r d V e s t 18 l e k t i o n e r - p r i s : 465 kr. / 395 kr. f o r "lavindkomst" grupper.

k År

2001

a

e n d e r

Andre aktuelle kalendersider på Nettet: eco-net, eco-web, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk

l

i n d s æ t t e l s e af 1000 kr. på k o n t o n r . 8401 1016452 s e n e s t 7. f e bruar. Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e d i n g k o n t a k t B e n t e på tlf.: 9 7 9 3 6 9 1 9 e l l e r 2 6 4 6 7 5 9 0 19. Marts:

K u n s t e n at løse k o n f l i k t e r , d. 19. m a r t s k l .

1 9 . 3 0 - 2 2 . 3 0 .

B æ r e d y g t i g F o r v a n d l i n g & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på e n f o r e d r a g s r æ k k e D i t l e v N i s s e n f r a U t o p i s k e H o r i s o n t e r h o l d e r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n e r e t m i x af foredrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : http://www.christiania.org/utopia 23-24 m a r t s : B y ø k o l o g i s k Å r s m ø d e a f h o l d e s i år i K ø b e n h a v n . T e m a : Ø k o l o g i og ø k o n o m i . Fra p r e s s e m e d d e l e l s e n : I n d l e d e r : B y - og B o l i g m i n i s t e r L o t t e B u n d s g a a r d . D e b a t s t y r e r : R e i m a r Bo, DR. Der s æ t t e s f o k u s på o m m i l j ø r i g t i g e huse også er de ø k o n o m i s k m e s t f a v o r a b l e . Med u d g a n g s p u n k t i 3 p a r c e l h u s e k o m m e n t e r e s og v æ r d i s æ t t e s af R e a l k r e d i t d i r e k t ø r B e n t F j o r d , R e a l k r e d i t D a n m a r k , B a n k d i r e k t ø r Søren Kaare-Andersen, BG Bank, B a n k d i r e k t ø r Lars P e h r s o n , Merkur. Sted: E i g t v e d s Pakhus i K ø b e n h a v n . T i l m e l d i n g s e n e s t 8. m a r t s . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e l d i n g : f a x 8 9 4 0 5884 eller e-mail: a m @ d c u e . d k . w w w . d c u e . d k

8. f e b r u a r : S p r i n g ud af p e n g e s k a b e t - f i r e dage m e d D i t l e v N i s s e n o m b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Kører t o r s d a g e f r a d . 8 f e b r u a r t i l 1. m a r t s kl. 1 6 - 2 1 . K u r s e t er p r a k t i s k o r i e n t e r e t m e d h e n b l i k på at u d v i k l e m u l i g h e d e r n e i d e n d a g l i g e f æ l l e s ø k o n o m i , s a m t i d i g m e d at k u r set har e t p o l i t i s k s i g t e , d e r handler o m s e l v f o r v a l t n i n g , å b e n h e d og b æ r e d y g t i g h e d l o k a l t og g l o b a l t . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : http://www.christiania.org/utopia

p æ d a g o g i s k r e s s o u r c e , d. 2. a p r i l k l . 1 9 . 3 0 - 2 2 - 3 0 . B æ r e d y g t i g F o r v a n d l i n g & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e e r t i t l e n på e n f o r e d r a g s række Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter holder i Gallopperiet på C h r i s t i a n i a . F o r m e n e r e t m i x a f f o r e d r a g og w o r k s h o p .

Nærmere oplysninger: http://www.christiania.org/utopia

8,15, 22 f e b + 1. m a r t s :

April-september:

2. a p r i l :

U t o p i e r og sociale e k s p e r i m e n t e r - en demokratisk og

B æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Med u d g a n g s p u n k t i 7 oplæg og en

Kursus på B r o b y g g e r s k o l e n , Norge. Åben f o r alle på

proces o m d e l t a g e r n e s ( o g deres lokale f æ l l e s s k a b e r s ) h o l d n i n g e r og e r f a r i n g e r m e d p e n g e , v i l v i u d f o r s k e e m n e t b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Og v i v i l u n d e r s ø g e h v i l k e m u l i g h e d e r v i har for, at f å vores penge ind i et bæredygtigt økonomiske kredsløb. Kursusindholdet kan ses på w w w . o k o i g a n g . d k / e c o n o m i Pris: 1.000 kr. i n k l . a f t e n s m a d . S t e d : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , R a v n s b o r g g a d e 18, 2200 K b h . N T i l m e l d i n g : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , t l f . 3535 3540, e-mail: p o s t @ o k o i g a n g . d k

m i n d s t 18 år s o m v i l lære ø k o l o g i i praksis, ø v e h e l h e d s t æ n k n i n g , v æ r e m e d i h a n d l i n g s r e t t e d e i n i t i a t i v e r . . . Med a n t r o p o s o f i og ø k o logi s o m r e d s k a b e r s ø g e r v i at f i n d e e n h e l h e d s f o r s t å e l s e .

Det centrale t e m a f o r d e n p r a k t i s k e u n d e r v i s n i n g v i l v æ r e m e d f o k u s på h a l m - , l e r - og k u b b e t e k n i k k e r . K o n t a k t f o r m e r e i n f o r m a t i o n : B r o b y g g e r s k o l e n , Solborg, J e v n a k e r , 3520 N o r g e .

Tlf.: 0047 3 2 1 3 2 4 8 0 e l l e r 0047 3 2 1 3 3 3 8 9 , fax: 0047 3 2 1 3 2 0 2 0 , e-mail: brobygg@start.no

1-5. m a r t s :

Munach i n v i t e r e r t i l k u n s t u d s t i l l i n g . "En sanselig beretn i n g o m e v o l u t i o n " - m a l e r i og f o t o s af E l s e b e t h S o m m e r . " T a v s h e d e n b r y d e s " - m a l e r i af N i n n a A r b o N o . F e r n i s e r i n g torsdag d . 1. marts k l . 16 - 19. U d s t i l l i n g e n er åben d e n 2. - 5. m a r t s k l . 14 - 18. Sted: M u n a c h , V e s t e r v e j 4a, 8751 G e d v e d 5. Marts:

B æ r e d y g t i g ø k o n o m i - lokale penge og b y t t e r i n g e , d. 5. marts k l . 19.30-22.30. Bæredygtig Forvandling & Demokratisk F o r n y e l s e er t i t l e n på e n f o r e d r a g s r æ k k e D i t l e v Nissen f r a U t o p i ske H o r i s o n t e r a f h o l d e r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x a f f o r e d r a g og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : http://www.christiania.org/utopia

15. m a j :

H e l d a g s s e m i n a r på B y g g e c e n t r u m i Middelfart kl. 10-17: Sådan v i l v i b o . . . Med u d g a n g s p u n k t i s t a d i g m e r e mark a n t e ø n s k e r o m b æ r e d y g t i g e l ø s n i n g e r , s æ t t e r v i f o k u s på b o l i g e n og i n v i t e r e r t i l dialog og s a m a r b e j d e " p å t v æ r s " . H e n v e n d e r sig t i l alle, d e r b e s k æ f t i g e r sig m e d b o s æ t n i n g i D a n m a r k : Den a l m e n n y t t i g e b o l i g s e k t o r , det p r i v a t e b o l i g b y g g e r i , r e a l k r e d i t i n s t i t u t i o n e r n e , b y g n i n g s m y n d i g h e d e r n e , m i n i s t e r i e r og s t y r e l s e r og f o r s k n i n g s i n s t i t u t i o n e r og r å d g i v e r e - og s i d s t m e n i k k e m i n d s t de b r u g e r e , s o m skal s t i l l e krav t i l b o l i g e n . T i l m e l d i n g t i l Dansk Center f o r B y ø k o l o g i , tlf.: 8 9 4 0 5885. H j e m m e s i d e : w w w . v i v i l b o . d k 19. Maj:

OVE a f h o l d e r landsmøde og l a n d s m ø d e t r æ f med 2-4. m a r t s :

Å r s m ø d e og g e n e r a l f o r s a m l i n g i LØS. T e m a : " U d d a n n e l s e " . A f h o l d e s på Båring H ø j s k o l e på F y n s a m m e n m e d L Ø B . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r i n d e i b l a d e t eller v e d h e n v e n delse t i l LØS s e k r e t a r i a t e t : T l f . : 8 7 5 4 6 0 2 0 , Fax: 8 7 5 4 6 0 2 1 , e - m a i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k e l l e r v i a hjemmesiden: www.gaia.org/losdanish.

5. m a r t s :

O V E / S E K s e m i n a r : Det rene v a n d . O m s p i l d e v a n d s r e n s n i n g og r e g n v a n d s o p s a m i n g i d e t å b n e l a n d . k l . 10-16 i O d e n s e .

Få p r o g r a m hos O V E / S E K s k u r s u s - / t r æ f s e k r e t a r i a t på 8676 0744 e l l e r på w w w . s e k . d k e l l e r w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k 9-11 m a r t s og 23-25 m a r t s :

P e r m a k u l t u r k u r s u s på F j o r d v a n g . i n t r o d u k t i o n t i l Permakultur og oparbejdelse af e n grundplan f o r Fjordvang. Undervisere er H a m i s h S t e w a r t og T o n y A n d e r s e n . De t o w e e k e n d e r e r e t s a m m e n h æ n g e n d e f o r l ø b o g er f o r a l l e i n t e r e s s e r e d e , med plads t i l 10-20 d e l t a g e r e . P r i s e n f o r k u r s e t e r 1000 kr. Der v i l b l i v e m u l i g hed f o r o v e r n a t n i n g og f æ l l e s m a d l a v n i n g / s p i s n i n g t i l e n pris på 200 kr p r w e e k e n d . T i l m e l d i n g e r b i n d e n d e og r e g i s t r e r e s v e d

"Energi t i l husbehov" som tema. Nærmere oplysninger: OVE/SEK tlf. 86760744. w w w . s e k . d k eller w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k 1-7 juli:

Det fjerde I n t e r n a t i o n a l e f æ l l e s s k a b s møde ( i n t e r n a t i o n a l C o m m u n i y t M e e t i n g ( I C M ) ) i Z E G G , n æ r B e r l i n . " W h a t is t h e i n n e r g l u e t h a t keeps c o m m u n i t i e s t o g e t h e r ? " For t h e f o u r t h t i m e representatives of European and international communities, n e tworkers f r o m t h e communities m o v e m e n t and colleagues from v a r i o u s i n i t i a t i v e s w i l l m e e t t o g e t h e r f o r an e x c h a n c e o f e x p e r i ences a b o u t t h e i r w o r k a n d a b o u t t h e practical aspects o f c o m m u n i t y . A r r i v a l : 1st J u l y . Start at 1900 w i t h a c o m m u n a l e v e n i n g m e a l . D e p a r t u r e : 7 t h J u l y . F i n i s h c. 1500 Costs: B e t w e e n 240 a n d 500 DM (Board a n d L o g i n g i n c l u s i v e ) , according t o y o u r o w n e s t i m a t i o n as t o w h a t y o u can a f f o r d .

B o o k i n g : T h r o u g h ZEGG R e c e p t i o n : +49 33841 595 10 Fax 12 e m a i l : e m p f a n g @ z e g g . d e

Nærmere oplysninger: LØS Sekretariatet.

Derefter sagde en Lærer: Tal t i l os om undervisning.

Og han sagde: Intet menneske kan åbenbare andet for jer end dét, der allerede ligger halvt sovende i jeres egen kundskabs dagning.

Læreren, som vandrer i templets skygge blandt sine tilhængere, skænker dem ikke sin visdom, men snarere sin tro og sin hengivenhed.

Dersom han virkelig er vis, byder han jer ikke sin visdoms bolig, men leder jer snarere t i l jert eget sinds tærskel.

Astronomen kan tale t i l jer om sin forståelse af himmelrummet; men han kan ikke give jer sin forståelse.

Musikeren kan synge for jer om rytmen, der vibrerer overalt i æteren; men han kan ikke skænke jer øret, der opfanger rytmen, eller stemmen der gengiver den.

Og den, som er velbevandret i tallenes videnskab, kan fortælle om vægts og måls regioner; men han kan ikke føre jer dertil.

Thi det ene menneskes indsigt låner ikke det andet menneske sine vinger.

Og ligesom hver især står alene i Guds viden, således må hver især være alene i sin viden om Gud og i sin forståelse af verden.

Fra Kahlil Gibran, Profeten