Løsnet 26 2000 12

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund December 2000

Nye fællesskaber på vej

nr. 26

I n d h o l d LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanumre dog 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanumre dog 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanumre dog 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

R e d a k t i o n e n på d e t t e n u m m e r : Sekretariatet, Allan Elm L a y o u t og DTP: Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 e-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k , Trykning: I n d t r y k , Nimtofte Tlf.: 86398442 Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l eller som. e-mail til: l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 27 er 20. januar 2001.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i år 2000 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

Formand: Heather Smith Annebergvej 31, Linå 8600 Silkeborg.

Tlf.: 8684 1770 E-mail:

heather@boform2000.dk

M e d l e m s s k a b pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

3

Leder Redaktionen, Allan Elm

4

Indkaldelse t i l årsmøde og generalforsamling, 2001

5

Om procesbevisthed Af Søren Hansen

9

Fizoner er en af vejene t i l belivning af landdistrikterne Indtryk fra en visionskonference Af Allan Elm

Fælleskaber på vej 12

Tilstandsrapport fra mølposen - hvor det stadigvæk summer Af Kasper Borgård-Jørgensen, fra 5 i een

14

Munkesøgård Af Mikkel Strange og Nina Jensen

15

Et lille landsbysamfund i Nordsjælland

15

Bæredygtig bosætning i Nørre Snede

Foreninger, fællesskaber under etablering

16

Kalvehave

Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem-i-En, Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund

16

Landsby2000

16

Naturligt byggeri ved Skelbækken

17

Status for Kirstinelund

17

Erhvervsdrivende campingplads på midtsjælland

17

Foreningen Halkær Ådalen

18

Foreningen t i l økologisk bebyggelse på Teglmosegrunden Af Jakob Groth

19

Sidste n y t fra Bofællesskabet Meilgaard Slot Af Insa Freese

20

Naturhusene i Svanninge

21

Foreløbig rapport fra WIN WIN gruppen, som bygger Thors Hammer ungdomshuset på Økosamfundet Dyssekilde

22

Sådan v i l vi bo Af Thomas Steen Seiersen

24

Ferie på en utraditionel måde?

Grishino i Rusland

25

Grishino sommerprogram

27

Kalender

28

Om Frigg Fra Dan Nordlys Nielsen: Rund Aasa-tro

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive EcoCentrica, det økologiske internetvarehus Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst T ø r r i n g - U l d u m kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

Leder

af Allan Elm

I forbindelse med vor deltagelse i Landdistrikternes Fællesråds Visionskonference, viser det sig, at der er mange forskellige bosætningstiltag rundt om i Danmark, som heller ikke vi hører o m . Der sker rigtig meget derude i landet, som fortjener videre omtale. Derfor har v i viet dette nummer af LØSNET t i l en omtale af nogle få af de mange projekter, som arbejder frem MOD bæredygtig bosætning. Vi har medtaget både nogle af de, der endnu kun eksisterer som visioner i en gruppes hoveder, de, der allerede er godt i gang og endelig nogle af de tiltag, hvor bæredygtig bosætning indgår som del af et overordnet projekt.

I LØS v i l vi meget gerne bakke op omkring de, der forsøger at stable bæredygtige bosætninger og fællesskaber på benene. Derfor opfordrer v i dig, kære læser, t i l at fortælle om LØS, når du møder projekter, der er under vejs og som handler om bæredygtig/økologisk/alternativ bosætning i en eller anden form - også gerne i kombination med andre projekter. Vi v i l så kontakte dem og sende dem vores materialer og så håbe at de kan gøre brug af os. J o flere v i bliver i LØS, og j o mere erfaring vi får indsamlet, des mere slagkraftig bliver v i som forening, og des mere indflydelse får vi på lovgivningen. En lovgivning, som man j o nok må sige, kunne være bedre skruet sammen, når det gælder muligheden for at bosætte sig i bæredygtige fællesskaber og derved hjælpe os alle sammen med at leve op t i l Agenda 21 dagsordenen.

Begrebet økologiske eksperimentelle frizoner er på dagsordenen i mange sammenhænge, bl.a. i amts- og landdistriktssammenhæng. Landdistrikternes Fællesråds visionære formand Thorkild Ljørring Pedersen mener således, at eksperimentalzoner er en vej frem mod at få realiseret nye visioner for belivning af Landdistrikterne. Flere amter diskuterer begrebet ud fra konkrete henvendelser og ansøgninger fra bl.a. Landsby2000, Boform2000 og a n -

dre. I amterne synes der at være en optøning på vej i retning af forøget interesse for økosamfund. Derfor er det godt at vide, at hvis man ansøger om tilladelse t i l etablering af økosamfund, skal man ikke lade sig nøje med et "embedsmands-nej", men forlange en dialog og en politisk behandling af sin ansøgning.

LØS's store projekt "Sådan vil vi b o . . . " viser som et af delresultaterne, at de indre barrierer opleves som lige så store som de ydre barrierer, når man f.eks. ønsker at etablere et økosamfund. Det skinner også igennem mellem linierne i flere af de beskrivelser af projekter der er på vej som v i bringer i dette nummer, at de gennemgår mange processer og faser. Søren Hansen fra Hertha LevefælLesskab har funderet over nogle af de lovmæssigheder, som erfaringsmæssigt gælder for projekter i forskellige grader af realisering.

LØS's hjemmeside har fået forøget sin funktionalitet på et par områder. Dels har v i etableret en søgefunktion fra nederst på forsiden. Her kan man indtaste søgeord og derved lettere finde det materiale man har interesse for.

Der udover har v i etableret et debatforum, hvor alle er velkomne t i l at skrive indlæg, både som svar på eksisterende indlæg, men også t i l at oprette nye debatter. Brug dem! Hvis I har forslag eller kommentarer t i l hjemmesiden er I ligeledes velkomne t i l at kontakte os.

Endelig er det blevet tid til at forny medlemskabet af LØS for det kommende år. Der v i l derud over blive udsendt rykkere til de, der endnu ikke har betalt for indeværende og tidligere år. Benyt indlagte girokort og vær med t i l at gøre foreningen stærkere...

Sidst men ikke mindst v i l v i ønske jer alle en rigtig glædelig j u l og et godt, lyst og lærerigt nytår og husk at stresse ned i god tid før juleaften!

Indkaldelse til årsmøde og generalforsamling år 2001 sammen på Båring Højskole

Hermed indkaldes til årsmøde og generalforsamling d. 2-4. marts 2001.

Dagsorden f o r g e n e r a l f o r s a m l i n g i Landsforeningen for Økosamfund søndag d . 4. marts k l . 10-13 år 2001: Valg af dirigent Formandens beretning Beretning fra arbejdsudvalgene Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Fremlæggelse af regnskab til godkendelse Fremlæggelse af budget for det kommende år Valg af formand Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af revisor Eventuelt

med LØB på Fyn.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen (sekretariatet) senest 1 måned før generalforsamlingen - altså senest d. 2. februar. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside (www.gaia.org/losdanish) senest 7 dage før generalforsamlingen.

Udførligt program for hele årsmødet følger i næste nummer af LØSNET. Vi kan dog allerede nu afsløre at t e maet for årsmødet, der som nævnt foregår sammen med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), bliver Uddannelse.

Om Procesbevidsthed Interview

med Søren

Hansen,

medinitiativtager

til Hertha

Levefællesskab,

et økosamfund

i Herskind

uden for Århus, erne integrerer vendt"

hvor bebosig

"om-

med en gruppe

udviklingshæmmede.

Søren

har en uddannelse pædagog

og har

som arbejdet

med masser af projekter forskellig

af

art. Her opsum-

merer han nogle af sine erfaringer processer grupper

vedrørende som

de

opstartende

typisk bør være

opmærksomme

på.

1. del, 2. del af interviewet bringes i næste nummer.

Allan: Du har somme tider snakket om noget, du kaldte procesbevidsthed over for projektbevidsthed. Vi du uddybe det lidt?

er man i et eller andet omfang nødt til at skære af.

Allan: Samtidig snakker vi jo meget om vigtigheden af visionsarbejde.

J a , altså i virkeligheden kom jeg t i l Hvad er det for nogle ting, du mener at tænke på det efter det der øko- der går tabt? tamtam i Roskilde (Økotræf2000 (red.anm.)), hvor man ser den der Hvis vi begynder et andet sted, v i l utrolige målrettethed, som sådan jeg sige, at hvis man samles i en nogle projektgrupper har, der skal gruppe om et projekt - f.eks. en økostable et økosamfund på benene. landsby - er det utroligt vigtigt at Hvor man nærmest kan opleve det man gør sig klart, hvad det er for en som sådan en tunnel, hvor man står gruppe man sidder i. Og der er j o fori den ene ende og så har man målet skellige typer af grupper. Man kan ude i den anden ende og går blindt snakke o m , at der er studiegrupper, efter det. Der er nogen der er i stand hvor man samles for at studere et elt i l kolossalt at målrette sig. Og så går ler andet emne. Det foregår j o meget de egentlig blindt derudaf. Det er oppe i hovedet. Og så er der sociale utrolig, så meget der let går tabt un- grupper, hvor man samles for at lære dervejs. Det bliver meget resultatori- hinanden at kende og finde venner enteret og en stor del af det, man og have det rart sammen og finde skulle være vågen overfor uden o m , kærester. Og den tredje slags grupper

- hvis v i snakker om rene grupper det er aktionsgrupper. Det er nogen, der kommer sammen for at realisere et eller andet projekt, gøre noget, stille noget ind i verden som er n y t .

Det er de tre typer hovedgrupper man ser. De rene grupper findes selvfølgelig sjældent. Som regel er det blandede grupper. Der er egentlig alle tre typer behov t i l stede i et projekts opstartsfase. Og det er der også, hvis man samles i en gruppe for at realiser en økolandsby. For at man ikke går fejl af hinanden, burde man bevidstgøre sig lidt om hvad mit motiv er til at sidde her? Og så ved jeg godt at motiverne skifter under vejs. Hvad er lige NU mit motiv t i l at sidde her?

Er jeg blevet så hooked på at sidde her, at det ikke bare er interessant mere og et studie objekt mere. Eller har j e g ændret motiv og kunne j e g egentlig have lyst t i l også at flytte

ind, hvis vi realiserer dette projekt?

Og det er j o en del af procesbevidstheden og der er det, jeg mener, at det er man for lidt bevidst om.

gøre det med billede og man bør gøre det med form, og egentlig også i det sociale. Der bliver man tit overrasket over, at man har arbejdet med et projekt i lang tid, og når man så stiller sin sidemand spørgsmålet "hvis du nu skulle lave en tegning af, hvordan du forestiller dig dette her projekt elLer dig selv i dette her projekt" - der kan man godt blive meget meget overrasket over, hvordan naboen f o restiller sig hvordan realiteten er, og hvordan han ser sig selv i det.

A t gøre d e t r e t t e t i l rette t i d Og så tror jeg også, at der er noget andet, der er vigtigt, nemlig tidsfaktoren. At man får lagt de rigtige handlinger ind på de rigtige tidspunkter i forløbet. Altså j e g tror, at de fleste grupper går meget, meget hurtigt i opløsning, hvis de f.eks. starter med at snakke økonomi før de har lavet en fælles billeddannelse og S k r i v h j e m t i l m o r en fælles vision. Jeg tror, at i sådan Der er j o mange arbejdsredskaber en projektproces er der nogle helt fa- man kan tage i anvendelse når man ste ting man skal planlægge og gøre v i l arbejde inden for dette område. på de rigtige tidspunkter. Det kan Jeg kan huske en gang i vores prof.eks. være at prøve at skole sig i, at jekt, hvor vi skulle sætte os ned og "nu snakker vi kun v i s i o n " eller " n u skrive et brev hjem t i l vores mor om, laver v i kun billeddannelse. Og det hvordan hverdagen ville være i dette gør v i indtil v i alle sammen er sikre projekt, når vi nu havde realiseret på, at nu har v i et fælles billede af, det. Der får man nogle fantastiske hvad det er, v i v i l " . J e g tror det er overraskelser over, hvordan folk har meget vigtigt at den visions- eller forestillet sig det. Der var nogle, der billeddannelsesfase får sin t i d . I v o - forestillede sig, at hver eneste dag res projekt fyldte den meget af de 5 kl. 12 gik de hen i et spisehus og spiår, der gik forud for realiseringen af ste deres middagsmad. Og det var der projektet. godt nok nogle andre, der ikke havde forestillet sig som virkelighed.

Allan: Jeg kunne godt tænke mig at Og det er min helt klare gå lidt mere ned i hvad du konkret erfaring, at man skal bruge meget, mener med billeddannelse. meget tid på J a , for det behøver ikke entydigt at at arbejde i der have noget med vision at gøre. Der det fantasivar det, at jeg havde sådan en model, som v i kalder " r ø d s p æ t t e n " , (figur 1, næste side) hvor man kan sige, at vi har et startpunkt og så siger man i gruppen, at "så skal vi også have et eller andet om visionen". Der mener jeg egentlig at det, der hedder billeddannelse, rækker noget videre.

Det er et noget videre begreb end v i sion. Og hvad er det så?

Fællesbilledet og v i s i o n e n Hvis vi nu forestiller os, at vi skulle male et stort fællesbillede, som v i alle sammen kunne se os selv i, og som også et eller andet sted som billede udtrykte helheden, så er det v e l det tætteste man kan komme på sådan et begreb. Og billeddannelse kan man j o så arbejde sig ind på mange måder. Man kan sætte sig ned og gøre det intellektuelt og med ord.

Men jeg synes j o også, at man burde

felt, hvor man arbejder på ligesom at trække visionen ned på jorden, og arbejde med at beskrive den som reel hverdag. Og det kan j o gribes an på utrolig mange måder. Og der synes j e g , at det kunstneriske felt er utrolig brugbart. Og selv om vi j o ikke er kunstnere, kan man j o godt arbejde med det værktøj og trække det med ind i processen. Jeg synes, man skal lave en rigtig lang billeddannende fase og det er ikke helt det samme som vision.

Vision Fordi vision kan man som regel hurtigt blive færdigt med. Det bliver tit noget meget "rent" noget og meget "moralsk" og noget meget simpelt noget, når det kommer t i l stykket.

Men billeddannelse er noget meget mere nuanceret, hvor jeg hele tiden skal forholde mig t i l , " h v o r er jeg henne i det her". Der kommer individet mere ind. Visionen har tit en tilbøjelighed t i l at lukke individet og skyggesiderne af det menneskelige og negative og det asociale ude, og t i l sidst kan visionen blive så stor, at

slet ingen kan se sig selv i det, når det kommer t i l stykket. Der er billeddannelse noget mere flersidigt. Det er j o et forholdsvis nyt begreb, det der billeddannelse. Og jeg har j o været med t i l masser af projekter, store og små og har hele mit liv haft et eller andet projekt, der skulle realiseres sammen med nogle andre. Og det bliver tit utroligt produktorienteret - og " n u skal v i simpelt hen have det her projekt t i l at lande på j o r d e n " og så glemmer man processen.

Og hvad sker der så, når man målretter det så meget? Der sker tit det, tror j e g , at man lukker nogle mennesker ude under vejs, uden at man overhovedet lægger mærke t i l det.

Mennesker, som for den videre proces ville havde haft nogle utrolig vigtige kvaliteter. Det tror j e g , er den primære " s y n d " kan man sige, hvis man ser det i forhold t i l projektets realisering. Så er det j o synd, for projektet kommer t i l at mangle de kvaliteter, som de menneske havde. Og kvaliteter på denne måde er j o de vigtigste ressourcer.

H v o r f o r er v i samlet her?

Der kan også Ligge meget i, at hvis man ikke v e d , hvor man er henne i gruppen - om man er der for at socialisere eller for at realisere eller for at studere - så går man helt forkert af hinanden, for så er de forventninger, man havde t i l hinanden skæve og forkerte. Og pludselig bliver man frygtelig skuffet, når man skal t i l at tage fat f.eks. på det økonomiske. Så opdager man pludselig, at man har nogle helt forkerte forventninger t i l hinanden. Der tror j e g , at de der forventninger, der opstår ud af de forskellige motiver man kommer med der skal vi ikke lade os skuffe af hinanden - der skal man vide hvor man har hinanden og acceptere, at det her menneske er her kun f.eks. for at socialisere eller finde en kæreste og det er bare helt legalt - hvis motivet ligger klart.

taler j o om menneskelige ressourcer.

Selv om en persons underliggende motiv er at finde nye venner, så skal man ikke underkende det arbejde personen kan lægge i gruppen og for formålet. Og motiver kan j o ændre sig undervejs. Og man kan j o gøre det i sådan en proces, at man kan lave nogle "døde punkter", hvor man laver en procesanalyse: " N u er vi nået så og så langt i vores billeddannelses- og visionsarbejde" og så simpelthen stille spørgsmålet: "Hvem har egentlig lyst til at være med t i l at realisere det her projekt, og gå ind i en egentlig ansvarsgruppe?". Det er en helt anden snak. Én ting er at sidde og svømme hen i visionen om et projekt. Noget andet er at stille gruppen spørgsmålet: " H v e m kunne så tænke sig at være med t i l at realisere det her projekt?". At man ligesom laver nogle "døde punkter", hvor man bliver stillet frit. Og på et eller andet tidspunkt i sådan et proDøde p u n k t e r og a n s v a r s g r u p p e r jekt er vi nødt til at stille spørgsmåAltan: Hvordan skal gruppen legitilet " V i l du så også være med t i l at remere at denne eller hin person kun er aLisere dette projekt KOSTE HVAD DET herfor at finde en kæreste eller finde VIL? Er du villig til at flytte? Hvad nye venner, hvis gruppens erklærede med dine børns skole?" Og på et elmål er at lave en økolandsby? ler andet tidspunkt står ethvert projekt i det punkt, hvor man kan sige, Det kan man sagtens leat nu er det ikke bare en aktionsgitimere, ved en gruppe, som v i l realisere et projekt gang i mellem at nu er det en ansvarsgruppe, som v i l tage det op, så tage ansvar for at det her projekt bliman ved hvor ver realiseret - koste hvad det koste hinanden er vil. Her sker et kvalitetsskift i gruphenne. Vi pen. Jeg tror ikke på, at man kan realisere sådan et stort projekt uden at der er en ansvarsgruppe omkring det, som består af et eller andet antal mennesker - og jeg v i l ikke sætte tal på antallet. Det har mere noget med kvaliteter at gøre.

Kimplanter Ethvert projekt må også på et eller andet tidspunkt stille sig selv spørgsmålet: Er der de mennesketyper, der skal være t i l stede, for at dette projekt kan realiseres? Eller står v i nu i en situation, hvor vi skal ud og hente de mennesker ind, der har de kvaliteter vi mangler, enten v i skal betale for dem eller få dem knyttet til gruppen som fuldgyldige medlemmer af ansvarsgruppen. Det drejer sig f.eks. om økonomi, det kreative og en utrolig masse andre ting -

det er vigtigt at de er tilstede i gruppen. Eller bliver det nemlig en abort!

Det er helt i orden, at man sætter kimplanter i verden, som ikke er hele og fuldbyrdede, men så skal man j o bare i de næste år være opmærksom på, at der er skæve sider og mangler.

For det er klart, at hvis man sætter et træ i verden, som er utroligt ensidigt - f.eks. en gruppe som v i l lave en økolandsby, men kun v i l lave landbrug - så må man stille sig spørgsmålet, om et landsbyprojekt, som kun vil lave landbrug ikke v i l blive totalt produktionsorienteret - v i l børnene ikke blive "slagtet" af produktionen og hvor er alle de sociale

I forbindelsen med at Danmark, som det nok er de fleste læsere bekendt, har forpligtet sig t i l at udarbejde en national Agenda 21 strategi t i l år 2002, er v i af Dansk Center for Byøkologi blevet bedt om at gøre opmærksom på Agenda 21-databasen. Databasen er en i n ternetbaseret base fyldt med ek-

bløde værdier henne i sådan nogle projekter? Det er klart, at man godt kan sætte et projekt i verden, som er ensidigt, men så skal man beskære planten og styrke den anden side. Ser man f.eks. på vores projekt i Hertha Levefællesskab, så var det j o også en skæv kimplante, hvor der var for mange udviklingshæmmede i forhold t i l for få "normale" mennesker, som egentlig skulle være det bærende.

Idéen var j o , at der skulle være en venligtsindet stamme omkring de udviklingshæmmede som kunne være med t i l at bære dem et stykke ad v e j e n . Så må man virkelig begynde at dyrke det blad, der er for lille og

sempler på lokale Agenda 21 aktiviteter. Den er udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi. Databasen findes på www.lokalagenda21.dk. Vælg " l o kalagenda21-database" >"søg på databasen".

Yderligere information kan fås hos

hæmme og beskære det blad, der er for stort. For projektet fortsætter j o efter fødslen. Masser af projekter får problemer 5-10-20 år efter at de er sat i verden, problemer som i virkeligheden lå i, at det var en skæv kimplante, som man ikke sørgede for at beskære og kultivere hen ad v e j e n .

Og så kommer der så og så mange år efter en konflikt, og man kan slet ikke se hvor den kommer fra, og i virkeligheden kom den fra, at man fik født en plante, som fra starten var skæv og manglede nogle dimensioner.

Miljøkoordinator Søren Nyskov, Dansk Center for Byøkologi, Jægergårdsgade 97, Postboks 5095, 8100 Århus C, Tlf: 89405880, Fax: 89405884, e-mail: dcue@dcue.dk.

Frizonen er en af vejene til belivning af la

Indtryk fra en

visionskonference

Af Allan Elm

Den aldrig hvilende for bæredygtig

forening

bosætning

har

været på

højskole!

Nærmere

betegnet

Båring højskole

nord for

Middelfart.

Nærmere

betegnet

til

Landdistrikternes Fællesråds "Nye

visionskonference

boformer

landdistrikter

i landsbyer

og deres

og

indpas-

ning i natur og miljø".

Båring højskole var næppe tilfældigt valgt t i l arrangementet, måske især fordi den tidligere lukkede højskole er kommet på benene igen, ikke mindst takket være den visionære forstander Bjarne Ottesens mange, ideer og planer. Én af planerne er, at bygge et særligt landsbymiljø op t i l højskolen, hvor beboerne i et eller andet omfang har tilknytning t i l skolen. Et centralt område v i l være økologi og miljømæssige felter. En af et sådant landsbysamfunds funktioner skulle være et "seniorunivers", hvor mennesker, der er på vej UD af arbejdsmarkedet, på forskellig måde kan omsætte deres erfaringer og ideer t i l virkelighed, samtidig med at de hjælper unge der er på vej IND i arbejdslivet. I næste nummer af LØSNET bringer vi en artikel om dette projekt.

Og for at fortsætte med visionerne var der inviteret ca. 65 personer fra

alle mulige organiseringer med interesse for landdistrikterne t i l visionskonference. Der var repræsentanter fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen af Landsbysamfund, Miljø og Energiministeriets Landsplankontor, Håndværksrådet, Sammenslutningen af Danske Småøer, Dansk Rodzoneteknik, Familie og Samfund, Dansk Cyklistforbund, og mange beboerforeninger, boligforeninger, borgerforeninger, kommuner, sogneforeninger og Landsbyråd.

LØS var repræsenteret bredt ved formand Heather Smith, Susanna Maxen fra Landsby 2000 (som også deltog i det forberedende visionsarbejde), Hildur og Ross Jackson, Niels-Peter Nielsen fra "Naturhusene i Svanninge" og undertegnede fra sekretariatet. Vi arbejdede alle hårdt for at gøre bæredygtighed, økologi, lokale kredsløb, lokale fællesskaber, lokal

energiforsyning og affaldsbehandling, lokale byggematerialer, byggeriets æstetiske indplacering i natur osv. til vigtige pointer i visionerne.

Formålet var, som det også ligger i titlen, at visionére omkring fremtiden for landdistrikterne. Hvad stiller vi op med landet? Hvordan sikres livet på landet? Hvordan opnår vi en bæredygtig fremtid? Ønsker vi stokroseidyl eller parcelhuskvarterer i landsbyerne?

Forud for konferencen havde en visionsgruppe over tre dage gødet jorden for os. De havde delt arbejdet op i 8 værksteder, hvoraf LØS repræsentanterne deltog i de fire, der måske var af størst interesse for foreningen.

Nedenfor er i stikordsform nævnt nogle af de væsentligste pointer fra disse grupper.

Landdistriktspolitik Landdistrikterne er et " h o t " emne, som har meget høj prioritet både i amter og i regeringen for øjeblikket.

Det er regeringens målsætning, at der skal skabes muligheder for nye og anderledes beboelser i landdistrikter og landsbyer. Flere amter har direkte ytret interesse for økologiske eksperimentelle frizoner.

Omkring landdistriktspolitik blev det endvidere bl.a. anført, at der eksisterer mange myter om hvor vanskeligt det er, at få lov at bygge f.eks. nye landsbyer i det åbne land. Det kom frem, at det principielt ikke behøver være så vanskeligt. Det er ikke planloven som sådan (der er en procedurelov - dvs. en lov, der fortæller hvordan afgørelser skal træffes), der udstikker de store hindringer - her er det stort set kun kystnærhedsgrænsen på 300 m. og fredningsbestemmelserne, der regulerer bebyggelse.

Der hvor der er problemer er i - Bestemmelser om zoner (landet er opdelt i land- og byzone samt sommerhusområder. Det er kommunerne der administrerer den del af land- og byzone som ligger inden for kommunernes lokalplaner, og amterne administrerer resten. Det hele skal foregå inden for rammerne af amternes regionsplaner.

-Landbrugsloven (som bl.a. handler

om, at der er landbrugspligt på jorden i det åbne land, hvis ikke andet gør sig gældende. Efter særlige regler kan områder undtages fra landbrugspligt - f.eks. hvis det drejer sig om undervisnings- og forskningsbrug).

-jordbrugskommisionen (som træffer afgørelse efter lov om landbrugsejendomme og bistår Strukturdirektoratet med varetagelse af jordbrugsmæssige interesser i arealplanlægningen. I Århus Amt består j o r d brugskommisionen f.eks. således af en jurist og et medlem udpeget af hver af de to store landbrugsorganisationer).

Også magtfulde interesseorganisationer som Dansk Naturfredningsforening kan modsætte sig nye bebyggelser i det åbne land.

Endelig kan man rent politisk i amterne modsætte sig. Men der er en tendens (som vi beskrev i sidste nummer af LØSNET) til, at man i amterne tænker mere ud fra målsætninger end stringent efter regler og paragraffer. Og mange amter v i l meget gerne have mere aktivitet i landdistrikterne. Hvis man ansøger om at få lov at lave en bæredygtig bosætning, men får afslag, skal man derfor ikke tage et (embedsmands-)nej for et nej, men forlange at få en politisk behandling af og dialog omkring sin ansøgning.

Fysisk b æ r e d y g t i g e b y g n i n g e r Her arbejdede man bl.a. med forslag om, at der skal gives tilladelser til eksperimenter med naturlige lokale materialer og der skal sikres erfaringsopsamling mhp. at opstille retningslinier for naturbyggeri. Forhindringerne i lovgivningen skal overvindes. Der bør laves livscyklusanalyser og miljøbelastningsanalyser på ikke bare bygning af huse, men også på driften af dem og recirkuleringen ved nedrivningen. Endvidere bør i n frastrukturen i langt højere grad bestå af lokale kredsløb. Dette v i l bl.a. skabe lokal aktivitet og arbejdspladser. Det gælder specielt på spildevandsrensningsområdet, energiforsyningen, vandforsyning mv. Der bør oprettes økosamfund i alle kommuner, som bl.a. kan bidrage til lokal forsyning af friske fødevarer.

Hvordan f å r den n y e landsby identitet?

Her handlede det meget om hvilke faktorer man skal tage i betragtning ved placering af en ny landsby. Det kan f.eks. dreje sig om placering i forhold til udsigt, infrastruktur (veje, jernbaner, butikscentre og andre servicefaciliteter. Bl.a. fik man introduceret en type digitale kort, som kan bringes til at vise snart sagt hvad som helst i landsskabet. F.eks. kan det indstilles til at vise servicefunktioner, togruter, mindesmærker, butikker, turistattraktioner, skovlinier osv osv. Ikke så lidt smart, hvis man pusler med at finde et egnet sted for placering af sin økolandsby (se eks. på www.gis.aaa.dk, hvor der er lagt forskellige bygge- og beskyttelseszoner ind på et digitalt kort over Århus Amt).

L a n d d i s t r i k t s k u l t u r - hvad er det?

Her arbejdedes bl.a. med forslag om, at lokalsamfundet skal lave en analyse af hvilke ressourcer de selv har, hvad de egentlig v i l med deres landsby/landdistrikt, et årligt " s e r v i ceeftersyn"mv. Skolen kan i højere grad end nu bruges som udviklingscenter; fællesskab og identitet skal dyrkes, bevidsthed om det særlige historiske ved det område, man bor i skal udvikles. Der skal gøres "reklame" for de kvaliteter der er i området. Dialog med myndighederne om integration af indvandrere skal forbedres, økologisk bæredygtighed i landbruget må være målet over en årrække. F.eks. kunne man overveje forbrugerstøttet produktion.

Alle disse tiltag kan være med til at tiltrække nye beboere og forbedre livskvaliteten for de eksisterende.

L a n d d i s t r i k t e r n e s Fællesråd er en paraplyorganisation bestående af en lang række organisationer med interesse i landdistrikterne, ( w w w . landdistrikterne.dk). Formanden er Thorkild Ljørring Pedersen, og han indledte visionskonferencen med at fortælle, at man har som en af visionerne, at der skal 250.000 mere ud i landdistrikterne over de næste 20 år.

Og som han sagde " H v o r f o r skulle det ikke kunne lade sig gøre?" Han fortalte videre, at afvandringen fra land til by så småt er ved at vende. Fra

1994 til i dag er ca. 8000 flyttet fra byerne til landet/landsbyerne, og der synes at være en tendens til at flere - især børnefamilier - gerne v i l bo på landet. Han var sikker på at videnbaserede arbejdspladser bliver femtiden. Derfor bliver landdistrikterne bl.a. afhængig af, at telekommunikationsforbindelserne og anden infrastruktur udbygges, så vi også bliver i stand til at byde de, der flytter derud ordentlige forhold. "Det er en kæmpe udfordring, som vi må tage op. Danmark er j o sådan et forskelligt ø-rige.

Der skulle gerne opstå konkurrence i at tiltrække folk til landdistrikterne".

Han mente, at mange mennesker h i ger efter at få tættere kontakt til naturen, vejrliget, skovene og dyrene.

Og han mente at også landmændene v i l byde nye mennesker i landdistrikterne velkomne og blive mindre e n somme når flere folk flytter ud.

I sin afslutningsreplik ved slutningen af konferencen sagde Thorkild Ljørring bl.a. at han mente, at frisætning af nogle områder til eksperi-

De forskellige visioner

for

forslag udviklingen

landdistrikter studeres

og

ivrigt

på

Landsdistrikternes Fællesråds visionskonference på Båring i

oktober

Højskole

til i

landsbyer

mentelle zoner, v i l være en af de g n i ster, der bringer nogle af alle visionerne til virkeliggørelse. Der sker meget på landet og vi står over for en ny dagsorden, som v i l få stor betydning for os alle.

Visionskonferencer som dette arrangeret af Landdistrikternes Fællesråd kan være pejlemærker og et godt arbejds- og beslutningsredskab frem mod en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, hvis den bliver brugt rigtigt.

Tilstandsrapport fra mølposen - hvor det stadigvæk summer

dog

Af Kaspar Borgård Jørgensen, 5 i een

På de næste sider v i l der være præsentation af helt nye og lidt ældre projekter, som på forskellige niveauer er på vej mod etablering

» 5 i een« - et bæredygtigt kultur- noget som vi egentligt betragter som og bosætningsprojekt. J a , sådan kal- ret naturligt at forsøge på. Men vi der vi os, en gruppe på d.d seks unge har t i l mange weekendmøder gennem mennesker mellem 21 og 33 år, der de sidste tre år snakket mere om de alle har en drøm og en vision om en aktiviteter der skal foregå på gården, anden måde at bo og virke på. Ideen og hvordan vi i det hele taget skal få udsprang for 3 år siden i et koloni- lov t i l at føre vore planer ud i livet, havehus i Århus, og for at beskrive end hvordan vi v i l bygge vores små ideen for andre, har vi nogle gange halmhuse. kaldt det en kolonihaveforening på landet. Udgangspunktet for projektet J a , vi har snakket meget. Delt hinanskal være en landbrugsejendom vi dens visioner og drømme, og forsøgt køber i fællesskab. Udover en andel i at definere vores fælles plan, der som gården får hver deltager ret t i l at det nok kan fornemmes indeholder bygge et hus på ca. 60m2. mange aspekter. Vi har lavet en projektbeskrivelse, som vi har sendt ud Vi v i l bygge husene af naturens ma- t i l næsten alle kommuner på Sjælterialer, og bruge dem kreativt t i l at land og øerne, og som hovedsageligt skabe spændende småhusarkitektur, har fået ret gode tilbagemeldinger. hvor vi v i l kunne bo dejligt og billigt. Men så er der ikke sket så meget Fællesområdet skal omdannes t i l et mere, også selvom vi har været t i l en art kulturcentrum, hvor vi som møder i flere kommuner og diskutemere eller mindre fastboende har v o - ret vore planer med både politikere res daglige virke, og danner bag- og græsrødder. For som de alle samgrund for mangeartede kulturarran- men har sagt, kan de ikke rigtigt tage gementer. Der skal være håndværks- stilling t i l projektet før vi har en og ITværksteder, foredrags- og dan- konkret gård vi ønsker at købe. Og selade, fælleskøkken og galleri. Vores selv om vi også har været bag facaegne huse skal være små private å n - derne på en hel del t i l salg-skilte, har dehuller, hvor v i kan finde ro i e n , vi endnu ikke fundet et sted, som har forhåbentlig, t i l tider hektisk hver- passet ind i alles hoveder. Det kan dag. Fortællekunst, drama, musik, måske skyldes at projektet ikke er moderne installationskunst, hånd- helt modent endnu, at vi ikke er klar værk i forskellige afskygninger, t i l at satse stort, at vores ideer ikke permakultur og selvforsyning er passer sammen når det kommer t i l nogle af de ting vi gerne v i l arbejde stykket, eller at v i simpelthen bare med, og have t i l at præge stedet. Vi ikke har været heldige nok, at finde håber at v i både kommer t i l at ar- et sted vi kan bruge. Vi har i perioder bejde sammen, også meget gerne været op t i l 10 personer, der var klar med folk der ikke bor ved gården, og t i l at slå t i l og købe en gård, hvis den rigtige dukkede op. Men vi er også en hver for sig. samling omflakkende eksistenser, som ikke altid har tid t i l at engagere Vi har ingen intentioner om at skabe sig i projektet, og lysten t i l for alvor en hel landsby, men snarere at blive at komme i gang har været svinet supplement t i l en allerede eksistegende. rende landsby. Det er vigtigt for os at vores bo og levevis på så mange områder som muligt bliver bæredygtig - Sidst på foråret i år, da det gik op for

os, at der stadig Lå mange ting i v e j e n inden, vi kunne købe et sted, begyndte vi at overveje hvordan vi kunne holde liv i projektet, selvom flere havde en forestilling o m , at vi snart ville komme i gang med at bygge vore egne huse og omforme fællesgården. Der var mange forslag på bordet til, hvordan vi kunne skabe noget sammen, der på en eller anden måde ville bringe os tættere på vores egentlige mål. Vi besluttede at bruge august måned t i l at skabe et spændende halmballehus, t i l at droppe diskussionerne over mødebordet en tid, og lære hinanden at kende gennem en mere handlingsorienteret indsats. Det endte med at vi rejste til den lille østtyske landsby Auerstedt, hvor et par telefonopringninger var nok, inden vi fik grønt lys til at komme og lave "et halmballehus eksperiment" på kommunal grund! Se billederne.

Det begyndte at gå op for os, hvor svært det også kan være at arbejde sammen. Der har altid været en flad struktur i vores gruppe, og ingens ord har uden videre haft mere v æ g t end andres. Og når vi så er en gruppe på syv personer der alle er gode t i l at have meninger om mangt og meget, kan det være svært at blive enige, især når vi ikke engang ved hvad det er v i skal være enige o m . Efter vi er kommet hjem har v i fået en fornemmelse af, at det var en for dårlig definition af hvad det egentlig var vi var gået i gang med, der var årsagen t i l mange af vores diskussioner.

Den antagelse holder vi lidt fast på i vores videre arbejde. I dag er v i kun seks personer samlet om 5 ieen projektet, men der melder sig ind i mellem nye interesserede, som selvfølgelig er velkomne. I øjeblikket overvejer vi dog også om det er hensigtsmæssigt, at v i er mange flere i defiVi tog af sted uden at have planlagt neringsfasen af projektet, hvor vi må synderligt meget andet end afrejse- indrømme at vi stadigvæk befinder tidspunktet, og tre uger efter at vi os. Siden v i kom hjem fra Tyskland havde taget det første spadestik i den har projektet været lidt på standby, bløde lerjord, stod der faktisk et fint og det v i l det nok blive ved med at lille sekskantet halmhus i udkanten af være nogen tid endnu. Ved vores sidAuerstedt. Det blev bygget på en ste møde brugte v i lang tid på at stjerneformet platform, og har ingen snakke o m , hvordan vi kunne holde vinduer, men en stor åbning i taget, gejsten oppe i projektet den komog en lille linseformet døråbning. En mende t i d . Vi må indrømme at v i er form for shelter, hvor man kan sidde i ikke nok folk i øjeblikket til at købe ro og betragte himmelen over sig, og en gård, selvom vores drømmested dens spejling i den brønd som v i gra- skulle dukke op i morgen, og derfor er der heller ikke rigtig nogen der har vede under åbningen midt i huset.

Det var nogle meget lærerige, spænd- Lyst til at holde skarpt øje med ejenende og hårde uger i den lille landsby, domsmarkedet for tiden. I det hele hvor beboerne mødte os med en v e n - har vi det lidt svært på det private lighed og åbenhed, som gjorde mange ejendomsmarked, da det ville være umulige ting mulige. Vi boede i en i n - en stor satsning at købe et sted, hvor termistisk teltlejr lige ved byggeplad- vi ikke er sikker på vi kan få lov t i l at sen, hvor vi spiste, arbejdede og fe- føre vore planer ud i livet. Hvis vi stede sammen. Der blev også plads til skal opnå en sådan tilladelse på u n lange diskussioner om 5 i een, og v o - der et år, skal vi være heldige, selvom res fælles fremtid. Byggeriet og vores vi har hørt at amtet har en mulighed forventninger til det endelige resul- for at give en dispensation i løbet af tat, stillede mange spørgsmål, og da fjorten dage, når projektet ikke er vi hverken havde tegninger eller et større end det er. fast defineret mål med huset, måtte vi mange gange stoppe op for at disku- Lige nu går snakken derfor mere på tere næste skridt i byggeriet. Det blev hvordan vi kan holde sammen på i længden trættende hele tiden at gruppen, og være tålmodige i forhold skulle stoppe op, og et minimum af til at komme i gang med at bygge. privatliv var med til at sætte tingene Det kunne godt se ud til, at vi næste lidt på spidsen. sommer prøver at lave en lille to ugers sommerskole, hvor deltagerne

kan arbejde med deres natursyn gennem et land-art projekt, halmbyggeri og fortælling - eller også finder vi på noget helt andet. Indretter en projektbus, bygger et pilepalads. For os vil det være oplagt, da vores drøm er at have et sted hvor v i kan skabe lignende ting sammen - indtil videre må v i så bare handle lidt rundt o m kring.

Den lille røde diode lyser i øjeblikket nede i hjørnet af selve 5 i eenprojektet, men lidt sker der altså alligevel.

Et par nye folk, en stille vinter eller en dejlig sommer kan måske give os frisk mod, t i l at snakke med politikere og prøve at presse projektet igennem, og holde øjnene på stilke efter det rette sted. En anden mulighed er at vi bare køber et sted, og så langsomt prøver at få lov til at eksperimetere lidt på vores grund, efterhånden som stedet udvikler sig. Det er måske en chance at tage, men nogle gange kan det virke som den eneste mulighed for at realisere v o res drømme.

Birgitte Kristensen, Lars Keller, Randi Kjær, Birthe Jakobsen, Kenneth Skipper, Kaspar Borgaard Jørgensen.

Kontakt os på e-mail: 5ienn@ofir.dk Ps: [www.auerworld.de] viser spændende billeder af et meget specielt bygningsværk - grunden t i l v i endte i Auerstedt i sommer.

Munkesøgård Det økologiske bofællesskab Munksøgård er i disse dage ved at være en realitet. Endnu mangler mange flyttekasser at blive tømt, mange billeder at blive hængt op og mange udenomsarealer at blive beplantet, men boligerne og fælleshusene står der og er godt i gang med at blive v o res hjem.

Det er hårdt, der er meget arbejde, men det er også fantastisk spændende og dejligt pludselig at være o m -

givet af mennesker man kender godt og holder af.

Vi v i l gerne skrive meget mere om projektet, om vores aktiviteter og om de mennesker der bor her, men det bliver i et senere nummer af LØSNET. Denne gang v i l v i lade billederne tale.

Kærlig hilsen og på alles vegne Mikkel Strange

Et lille økologisk landsbysamfund i Vi har siden sommer arbejdet på at samle beboere t i l økosamfundet, så vi står klar næste gang der viser sig et godt sted at etablere os. Et rigtig godt sted i Slangerup glippede, da det ikke var muligt hurtigt nok at samle beboere og penge nok. Nu er vi en kreds, som synes at have nogenlunde samme synspunkter. Vi v i l gerne etablere os i Nordsjælland eller evt. lidt sydligere. I vore dage er byggejord den helt store mangelvare - særlig her på Sjælland.

Tanken er at lave et økosamfund på 12-15 enheder både t i l familier og enlige. Vi ønsker at skabe lokale arbejdspladser, bl.a. måske en institution for handicappede børn. Vi v i l lave fælles værksteder og computerrum og på den måde spare. En af t a n -

Bæredygtig

Nordsjælland

kerne bag de lokale arbejdspladser er at spare på den del af vort liv, hvor vi ligger på Landevejene. Hvis man t æ n ker på at mange bruger 1 1/2 time hver vej 5 dage ugentligt i måske 40 uger årligt... Måske bygges også nogle udlejningsejendomme til unge.

Vi regner med at vi kan bygge vore Iglo-huse meget billigere end de gængse priser: færdig byg på ca.

6000 k r . / m og selvbyg på fra 3000 Interesseret? Henvendelse til arkitekt kr. / m for godt, solidt, spændende, Tommy von Pein, tlf.: 47171190 eller praktisk, brugsrigtigt super fleksibelt e-mail: pein@minitegl.dk økologisk byggeri - opbygget lige efter hver beboers vildeste ønsker. Man laver selv finish på huset, så det er PS. op t i l den enkelte hvor "pudset" det Det er os i øvrigt bekendt, at der er et bliver. Selv om v i bruger halm i kon- par andre grupper, som er ved at struktionerne snakker vi ikke om samle sig i Nordsjællandsområdet. halmhuse med plastfolie på taget 2

2

bosætning

Vi er i Nørre Snede i færd med at få udstykket 11-13 grunde til bæredygtigtbyggeri. Vi er kommet med forslaget - det er kommunen som ejer og udstykker j o r d e n .

Der er lavet Lokalplan, som er et tæt på at blive endeligt vedtaget. Vi regner med at den bliver vedtaget i januar eller februar, 2001.

Grundene ligger i smukt landskab, tæt på skov og by. De er på 2-3000 kvadratmeter og kommer formodentlig t i l at koste 140-160.000 kr. inkl. udgifter t i l byggemodning.

Læs mere på h t t p : / / w w w . s k o v d a len.dk, hvor der også er billeder at se. Interesserede kan kontakte os for yderligere oplysninger.

Grundejerforeningen Skovdalen (forberedende) v / Bjørn Kassøe A n dersen og Nina Jensen Postboks 8 8766 Nr. Snede Tlf: 75 77 03 30 www.skovdalen.dk mail: info@skovdalen.dk

men om det nye årtusindes gedigne organiske byggeri og design. Måske med teglkunst eller anden keramisk/glas/naturstens eller træudsmykning. Med vor nye/gamle (søjlefunderings+ramme)teknik kan vi bygge på de mest umulige jorde som v i kan få billigere. Det vil give os mere plads. Samtidig kan vi få en åben underetage næsten gratis.

i Nørre Snede

Kalvehave

Landsby2000

Projektet går ud på at etablere en økologisk bebyggelse på et område udlagt af kommunen. Tanken er at der skal være børnehave, landbrug, vandrehjem, fælleshus, seniortiltag mv. 50-100 huse omkring en biodyn/økologisk gård på Sydsjælland.

Landsby 2000 er hjemmehørende på Midtsjælland. Formålet med projektet er at skabe et selvforsynende, etisk og bæredygtigt økospirituelt landsbysamfund.

Visionen bag projektet er et ø n ske om at skabe et økospirituelt samfund, hvor v i ikke har nogen formelle læresætninger men anerkender alle verdens religioner, idet vi tror at der er mange veje til Gud, og at vores fokus er at øve os på at bringe de spirituelle principper ind i vores daglige liv gennem vores arbejde, måden vi relaterer os t i l hinanden på, og hvordan v i udtrykker vores omsorg for j o r d e n . Hvor beboelserne v i l blive udført som bæredygtigt byggeri i så stor overensstemmelse med naturen som m u ligt. Hvor vi bliver delvis selvforsynende både hvad angår landbrug og gartneri, med tanke om at lede udviklingen mere og mere i retning af:

Projektet træder lidt vande for øjeblikket, kommunen har foreslået 3 mulige steder t i l amtet t i l indarbejdelse i regionsplanrevisionen. Gruppen er på ca. 35 og den er åben for nye deltagere.

Henvendelse til Michael Ingvorsen Østervej 7, 4771 Kalvehave Tlf.: 5538 0818

- ligeværd og fællesskabsfølelse - respekt for det enkelte menneskes værdighed - respekt for det enkelte menneskes spiritualitet

Naturligt Et bofællesskab

- respekt for alt liv - respekt for jorden Landsbyen v i l færdigbygget komme til at rumme ca. 100 boenheder.

Vi har været tæt på at kunne købe et rigtig lækkert område, men det glippede. I øjeblikket har vi mindst 10 bolde i luften og v i kikker på forskellige steder. Vi er ca. 50 medlemmer og mødes hver første søndag i måneden hos mig. Vi v i l holde j u l sammen i et sommerhus vi lejer og nytåret fejrer v i på Paradisco.

Vi har lige været ude og fortælle om os selv hos en gruppe som Yngve er med i. De v i l gerne i gang med et bosætningsprojekt. (Yngve Christensen er med i LØS bestyrelse.

De er 13 som gerne v i l lave en økolandsby (red.anm.))

Henv. Susanna Maxen, Vigersted Bygade 47, 4100 Ringsted, tlf. 57533095, e-mail: landsby2000@hotmail.com

byggen ved Skelbækken

bestående

af 6 - 8 bæredygtige

boliger, til en rimelig

Idégrundlaget er at minimere energiforbruget (totalt) v e d etablering af boligerne og v e d det daglige liv i dem.

familier, jorden, maskinhus og stuehus ejes i fællesskab. Prisen pr. andel v i l antagelig ligge omkring 150.000 kr. + byggemodning + hus.

Det v i l vi tilstræbe ved hovedsagelig at vælge naturlige byggematerialer (halm, ler, træ) og ved at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, der belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige at forvalte. Vigtige elementer heri er vedvarende energi (solfanger, varmelager, masseo v n ) , vand- og affaldsforvaltning (komposttoiletter, spildevandsrensning, regnvandsopsamling).

Vi er ved at søge Svinninge Kommune om tilladelse t i l at opføre 8 huse på vores 40.000 m store husmandssted.

Stedet ligger i Nordvestsjælland ved landevej nr. 155, mellem Svinninge og Snertinge, 20 km fra Holbæk og Kalundborg.

Vi sendte ansøgning t i l Svinninge Kommune 7/12-99. Der var politisk velvilje og det modsatte i administrationen "Teknisk Forvaltning". Efter vores opfattelse var det grunden t i l at sagen i første omgang stoppede

Husene bygges og ejes af de enkelte

2

pris

i Vestsjællands amt. Politikerne fik sat den i gang igen.

Vi kan imidlertid først få behandlet vores sag, når Regionplanen er v e d taget. Det ser ud t i l , at det er vores projekt de har skrevet ind i planen, så forhåbentlig får den godkendelse i dette område!!! (Der er to andre ansøgninger i amtet). Vi er meget i n teresserede i at komme i kontakt med folk, som v i l være med t i l at holde liv i projektet.

Med venlig hilsen Peter Dahl Skelbæk 2 4460 Snertinge pelotte@post.tele.dk Tlf 59 26 82 58

Status for Kirstinelund På Kirstinelund (mellem Ry og Skanderborg) bor der nu 10 voksne og 5 børn. Vort fællesskab er i øjeblikket præget af grundlæggende arbejde.

På det fysiske plan gælder det stuehuset - opbygningen af fælles faciliteter er godt i gang.

STRUKTUR: Vi er nu et kommanditselskab - det letter t i l og afgang til projektet betydeligt. Vi har fået uvurderlig hjælp fra advokat Uffe Beck fra Udgaarden i Lading i denne proces.

En stærk opfordring t i l andre: Sørg for at få en god og klar struktur!

BYGGERI: Vi har fået grønt lys til 6 byggegrunde beregnet til "eksperimenterende økologisk b y g g e r i " . P.t.

K/S

mangler vi at få sat priser på g r u n dene, men flere interesserede har allerede meldt sig. Er d u / I interesserede i at knytte an t i l projektet, v i l vi gerne opfordre jer t i l at møde op på en arbejdsweekend (den 2. weekend i hver måned). Det er en god mulighed for at møde os og opleve energien på stedet. Endelig er der også mulighed for at bosætte sig i stuehuset.

KONTAKT: Benjamin 86 5 7 73 97, Helmer 86 5 7 74 27 eller Charlie 86 5 7 74 86 Med kærlig hilsen, Charlie E-mail: jespergaard@hotmail.com

Erhversdrivendecampingpladspåmidtsjælland?

Et n y t projekt er ved at se dagens lys på midtsjælland. En gruppe fra Økologiske Igangsættere er i gang med at købe en campingplads.

Campingpladsen har 5 ½ hk. j o r d , hus, 100 campingenheder, købmand, overdækket scene, swimmingpool, 3 campingvogne, 4 hytter (9m2), æbleplantage, ved Stenlille 3 km fra Fornyet Energi.

(Flemming Abrahamsson).

duktionsskole og en naturforening i Roskilde. Idéen er at skabe en erhvervsdrivende økologisk camping og forretning, bygge økologiske campinghyttter. Det er sådan, at campingpladsen kan bruges både sommer og vinter. Derfor er der store muligheder.

Hør nærmere hos Jean Pascal på tlf. 35 36 38 86, De er tre i projektet lige nu, men E-mail: jp@evrakedabra.dk, har opbakning fra Økologiske Web: www.evrakedabra.dk Igangsættere, Den Økologiske Pro-

Foreningen Halkær Ådalen Med afsæt i Agenda 21 og begrebet "økologisk eksperimentel z o n e " er det målet at koordinere og igangsætte miljø- kultur- og erhvervsmæssige initiativer i og omkring Halkær Ådal. Disse initiativer skal understøtte bæredygtig udvikling i området, der o m fatter de tre landsbyer Halkær, Ejdrup og Vegger. Projektet har således som udgangspunkt et konkret lokalt sigte, men suppleret med et mere generelt om at undersøge og vise, hvorledes der kan skabes bæredygtigt liv på landet.

Foreningen Halkær Ådalen er dannet. Vi har et samarbejde med Aalborg Universitet. Een af ideerne kunne være at lave et økologisk levefællesskab et sted i Halkær Ådalen - og indenfor det område v i regner med bliver eksperimentalzonen. Men det er kun en ide og ikke omdrejningspunktet for vores virke. Omdrejningspunktet er i første omgang at få defineret et afgrænset område indenfor hvilket det bliver muligt at disponere økologisk og økonomisk bæredygtigt anderledes, end udenfor. For at eksperimentere, for at være visionære, for at vise bæredygtige alternativer og for at få et sted at opsamle erfaringer.

Den videns- og erfaringsopsamling, der v i l finde sted, skal løbende systematiseres og gøres tilgængelig. Vi v i l stræbe efter projektets eksemplariske gennemførelse, så det kan virke som inspiration og katalysator for andre med lignende ideer.

Peter Søndergaard, Hedegårdvej 10b, 9240 Nibe.

Tlf./fax: 98666438.

E-mail: petrus@image.dk

Foreningen til økologisk på Teglmosegrunden

bebyggelse

Af Jakob Groth

Vi er en forening som gerne v i l opføre et økologisk bofællesskab på en grund midt i Albertslund. Vi v i l bygge 30- 35 ejerboliger i tæt-lav stil. Vi er i øjeblikket 37 husstande som medlemmer, de fleste familier med børn, men også nogle seniorer. Mange er Albertslundere, som er glade for deres by, men ønsker en anden bolig.

Der er også folk udefra.

Vort p r o j e k t b y g g e r på 3 hovedstolper: Økologi: Vi v i l gerne se, hvor langt man kan komme med økologiske tiltag inden for en fornuftig økonomi, når man bygger i et forstadsmiljø.

Det gælder vand, varme, elektricitet, affald og andre tiltag.

fælleshus og en række andre fælles faciliteter t i l beboernes brug. Vi forventer ikke arbejdspladser (ud over kontor-hjemmearbejdspladser).

Arkitektur: Vi ønsker et byggeri, som er en fryd og glæde for øjet. Vi ø n sker et byggeri, som er t i l daglig glæde for beboerne med sit smukke udseende.

Status: Vi har arbejdet målrettet i snart 4 år. Albertslund Kommune ø n sker byggeri, som svarer meget t i l vore ideer. Kommunen har udskrevet en idékonkurrence for Teglmosegrundens disposition.

Grunden kan rumme 100-150 boliger. Vi har medvirket t i l at udforme konkurrencen.

Konkurrencens resultat offentliggøres 24. januar 2001.

Fællesskab: Vi v i l gerne skabe en bebyggelse, hvor socialt fællesskab kan Vi forventer, at kommunen på bagtrives og hvor børnene får optimale grund af konkurrencens resultat udopvækstmuligheder. Der skal være byder (dele af) grunden til salg f o -

råret/forsommeren 2001 og at vi kommer med bud her på og får lov at købe en del af grunden t i l vort projekt. Boligerne kunne i så fald stå færdig om ca. 2 år. Vi er i øjeblikket ved at omstille os fra en almindelig (interesse) forening t i l en byggeforening.

Hvis du v i l vide mere, så læs på v o r hjemmeside www.eco-net.dk/ftobpt, især vor projektbeskrivelse og de seneste Nyhedsbreve. Man kan også kontakte undertegnede.

Mange venlige hilsener Jakob Groth, formand Ulfbuen 34 2620 Albertslund Tlf. 43 62 78 34 E mail ulf34@image.dk

Sidste nyt fra Bofællesskabet Meilgaard Slot Af Insa Freese, Meilgaard

Landsby projektet

Vores "lille" øko-spirituelle bofællesskab i den Djurslandske udørk bevæger sig nu hen mod slutningen af sit 6. leveår - vi flyttede ind i j a n .

'94 - og d. 1. april fylder fællesskabet 7 år!

Bofællesskabet har nu eksisteret så længe, at det har slået rødder, både internt og lokalt. De interne rødder handler o m , at stedet har fundet "stil" eller struktur og mere eller mindre kører af sig selv. Vi har stadig en del udskiftning i kraft af vores kursister, men en større og større kerne af seriøse fastboende er ved at manifestere sig, og mange af de ting, vi snakkede meget og længe om i starten, er blevet til gode, selvfølgelige rutiner med plads til afvigelser og undtagelser. Hos "de gamle" er der en følelse af, at vi har overlevet så mange prøvelser, at der er ikke rigtig noget tilbage, at være bange for.

Det er dejligt og giver en utrolig ro i al den bevægelse, der også er på stedet.

Lokalt er vi ved at være en "kendsgerning", folk ved hvem v i er, og vi prøver også at skabe muligheder for at folk kan komme og opleve, hvordan v i er bl.a. gennem "åbent hus" arrangementer og de koncerter vi afholder på stedet gennem vores m u sik- og kulturforening.

"Projekt

Djursland"

Som beskrevet sidste LØS-nyt, tog vi sidste år fat på vores gamle drømme om at etablere en ø k o landsby. Vi havde møde med kommunen, mange interne møder og sendte en ansøgning t i l amtet om projektet.

Siden da har projektet kørt stille og roligt, uden de store krampetrækninger, men med en masse gode åbninger. Lige inden afleveringsfristen for forhåndsgodkendelser til regionplanen, fik v i afleveret en kort projektbeskrivelse til amtet.

Vi sendte forespørgsler t i l flere o m kringliggende kommuner, og fik kontakt til nabokommunen Rougsø, hvis borgmester viste sig at være fyr og flamme over ideen. Han fik en kort orientering om projektet og en status over, hvor vi var i processen.

Kort efter - inden ferien - fik vi så en henvendelse fra en kvinde fra selvsamme kommune, der muligvis gerne ville sælge jorden fra sin gård og e v t . være med i projektet. Gården ligger ca.

med i Århus

amts

regionsplan!

Læggere, hvor vi uddybede vores ideer, og mødte meget opbakning og positivitet. Der var ikke de store spørgsmål eller t v i v l , og borgmesteren havde allerede haft kontakt til amtet, for at lægge pres på at få en forhåndsgodkendelse t i l regionsplanen. Han lovede yderligere at få et møde i stand med amtet, og på en lille uge fik vi fremtryllet et oversigtskort over området med forslag til placering af fælleshus, p-plads, rensningsanlæg m.m.

Mødet med amtet er nu fastlagt t i l d.

6.12., og den sidste melding fra borgmesteren lyder, at amtet har taget projektet med ind i regionsplanen!

Nu vi er selvfølgelig meget spændt på, hvordan mødet går, og tingenes videre forløb!

Som sagt er meget af dette sket stille og roligt og næsten af sig selv. I slutningen af foråret - efter afleveringen af projektbeskrivelsen til amtet - havde vi stort set opbrugt "mødebegejstrings-kvote".

1½ km fra v a n - vores det i et let kupe- Ikke desto mindre sker tingene alliret terræn og med gevel, måske endda lidt lettere, fordi havudsigt fra de vi med afmatningen også har sluppet højeste punkter. noget omkring at skulle have afklaret Nogle af os var alle detaljer inden opstart. Nu arbejude at kigge, og der tingene, og det er hammer blev meget be- spændende, og så må det, der skal gejstrede for ste- ske, ske. Vi håber i hvert fald, at røddet. Lige efter fe- derne har fået kræfter nok t i l et nyt rien fik vi endelig skud, som med årene v i l vokse t i l et tilsagn fra vores endnu større fællesskab! gårdejer, om at Det sidste nye (primo december) er, kunne købe at amtet har opfordret os t i l at sende størstedelen af endnu en ansøgning som skal være jorden - ca. 10 mere detaljeret og visuel - angivelse ha, hvilket vi syntes var nok t i l at af størrelse, bygninger og erhverv. starte vores projekt på, for at det Formentlig bliver det t i l et tillæg t i l ikke skulle blive for uoverskueligt fra regionsplanen starten.

Midt i oktober fik vi på opfordring fra borgmesteren fra Rougsø arrangeret et møde med ham, kommunaldirektøren og en af kommunens plan-

Med et kærligt ønske om god vind til alle jer andre med projekter og grønne tiltag fra Bofællesskabet Meilgaard Slot.

Naturhusene Bofællesskab

med 10 husstande

i og et

Svanninge fælleshus.

Mulighed for ler- og halmbyggeri samt selv- og medbyg Handlingsplan Når lokalplanen er vedtaget, og v i er min. 6 grundkøbere, v i l v i købe grunden, udstykke og byggemodne.

Lån til grundkøb, byggemodning og fælleshus samt byggelån kan tilvejebringes gennem Andelskassen Merkur, som forventer at deltagerne kan stille 15-20 % i egenkapital.

Vi regner med at gå i gang med fælleshuset, når vi er 8 grundkøbere.

Grundejerforeningen Kukkenbjerg For at blive medlem og kunne reservere en grund, skal man indbetale 4.000 kr i startgebyr + 500 kr/kvartal (fra j a n . 2000).

Desuden skal man underskrive foreningens vedtægt, indsende økonomiske oplysninger og udfylde et spørgeskema.

Er du interesseret i at blive medlem, kan du rekvirere relevant materiale hos: Niels-Peter B. Nielsen, formand, Tlf.: 62 60 24 36 E-mail:naturbyg@vip.cybercity.dk

Jesper Bruun-Schmidt, kasserer, Tlf.: 66 15 57 54 E-mail: bruun-schmidt@infosport.get2net.dk Se mere på Internettet: http://members.xoom.com/svanninge Meget kort kan der resumeres op om vores projekt, at vi p.t. - så vidt vides - er 3 familier, der ønsker at købe grund.

Sted: Kukkenbjerg (14-22), Svanninge, 5600 Faaborg (Sydvestfyn).

Vi har en færdigkorrigeret lokalplan (der har været t i l høring) liggende klar, og som byrådet egentlig gerne ville vedtage i marts 2000 - trods en del naboprotester. Forudsætningen har dog været, at v i skulle købe hele grunden, hvilket vi i februar/marts var 6 familier, der var indstillet på. Vi havde oprettet en grundejerforening og indbetalt et depositum og var i øvrigt efter af tale med Merkur indstillet på at

købe grund, byggemodning samt indskud t i l et fælleshus - i alt 200.000 kr. pr familie. Men da 2 familier sprang fra, måtte v i udsætte lokalplanvedtagelsen - og projektet - på ubestemt tid.

Evt. v i l vi prøve at overtale kommunen t i l at etapedele grundkøb og byggemodning (som i Nr. Snede), så det v i l blive lettere at få startet op.

Vi kan sende brochure helst pr e-mail - og andet materiale ved henvendelse t i l : Niels-Peter B. Nielsen Assensvej 386, 5642 Millinge.

Tlf. 6260 2436. email: naturbyg@vip.cybercity.dk

Foreløbig gruppen

rapport

fra

som bygger

ungdomshuset

på

WIN Thors

WIN Hammer

Økosamfundet

Dyssekilde Huset SKAL være færdigt t i l indflytning omkring j u l , for Søren har alvorlige planer om at holde pause fra værktøjskasse og byggeledelse i nogle måneder fra 1. januar. Der arbejdes fortsat ihærdigt med at få h u Det går ret stærkt med at få Lukket Thors Hammer. Samtidig må man i Arbejdsholdet har - bortset fra som- sets endelige finansiering på plads. sandhed sige, at WIN WIN byggeriet merlejren - aldrig været større. De 7 Merkur har foreløbig forhøjet byggeLever op til forventningerne om unge mand på pladsen lige nu er Finn, to lånet t i l 1,6 mill. Og er positive overbeboere. At indflytter nr. 2 skulle af de i alt fem besøgende navere, tre for at forhøje til 1,9 mill, når byggeblive en nyfødt, havde vi trods alt unge i uddannelses- eller praktikfor- riet er afsluttet. Men der er stadig ikke regnet med, da vi startede plan- løb - og så selvfølgelig Søren, som tale om 20 årigt lån, som v i l belaste driftsøkonomi væsentligt farer rundt og sørger for, at alle de husets Lægningen af ungdomsboligerne. mere end lån med en løbetid på 30 andre har materialer, værktøj, tegår.

Derfor er v i i fuld gang med at unI Thors Hammer er alle ydervægge nu ninger og instruktioner nok t i l at få dersøge alternative muligheder. ved at være færdige, og der arbejdes noget fra hånden. på højtryk med lerpusning af vægge Fra Dyssekildes nyhedsbrev nr. 17.

Ungdomshusbyggeriet Thors Hammer blev udførligt beskrevet i LØSNET nr. 23 (red.anm.)

og meget andet indendørs. Solfangerne er på plads, græstaget lyser grønt og saftigt - og V I synes altså, at det efterhånden ligner et meget flot og tiltalende hus.

Sådan vil vi bo Af arkitekt MAA, Thomas Steen

Seiersen,

Landsforeningen for Økosamfund

I et tværfagligt netværk mellem Landsforeningen for Økosamfund, Landsforeningen Økologisk Byggeri og Dansk Center for Byøkologi etableredes en projektgruppe i 1999 med det mål at generere den dialog og det samarbejde på tværs af myndigheder, fagligheder, politiske opfattelser og forskellige samfundsgrupper, som er nødvendig, hvis begrebet bæredygtig bosætning skal bevæge sig fra det specielle - det enlige eksempel - til at være det almindelige.

De økonomiske rammer for det fælles projekt "sådan v i l vi bo" faldt på plads i foråret 2000 med støtte fra By- og Boligministeriet, Den Grønne Fond og Realkredit Danmark. Projektet er igangsat og v i l afsluttes i j u n i 2001 og v i l i denne periode have indbefattet 3 selvstændige projekter begyndende med 1) en forundersøgelse af hvorfor man bosætter sig som man gør, 2) et seminar til belysning af visionerne og barriererne v e d etablering af bæredygtige bosætninger og 3) dels et folkeoplysningskursus 2 steder i landet og dels et kursusforløb for institutionelle og administrative bygherrer.

Det er projektgruppens håb, at "Sådan v i l v i b o . . . " projektet v i l blive det forum, hvorunder debatten om bæredygtighed i boligsammenhæng kan være med t i l at afdække, i hvilket omfang familien Danmark ø n sker at bo bæredygtigt, og igennem fokus på bosætningsvisioner at belyse og bearbejde barrierer. Dette kan ske, når de nedenfor nævnte målgrupper involverer sig i projektet og yder til det fælles mål at uddybe e m net.

Forundersøgelsen Hvorfor, har nogle danskere valgt at bosætte sig i såkaldte økosamfund, og hvilke tanker gør beboerne sig i

- bæredygtig i landsbyen

bosætning

i byen,

og på landet

den almennyttige-, andelsbolig- og den private sektor sig om bæredygtig bosætning? Projektgruppen har henover sommeren udført en interviewundersøgelse af 22 forskellige typer fællesskaber. Spørgeskemaet, som er blevet benyttet i interviewerne er oprindelig udarbejdet af Global Ecovillage Network, og er udformet som en checkliste t i l fællesskaber/lokalsamfund. Spørgsmål og besvarelser er udformet til at karakterisere graden af bæredygtighed ud fra livsstil, aktiviteter og karakteristiske træk, men stiller ikke krav til forskning, beregninger og detaljerede størrelser. Med andre ord en kvalitativ undersøgelse, hvor der tages højde for både økologisk-, social- og kulturel bæredygtighed. Resultatet af forundersøgelsen v i l foreligge på projektets seminardel.

Seminar I februar 2001 v i l der over 2 dage blive afholdt et seminar, hvor resultatet af forundersøgelsen præsenteres og hvor boligbrugere, planlæggere, arkitekter, den almennyttige sektor, institutionelle bygherrer og finansieringsinstitutter sammen og i dialog skal formulere visioner om fremtidens danske boligmarked. Ligeledes skal en synliggørelse af barriererne for en bæredygtig bosætningsudvikling danne grundlag for workshops, der skal udarbejde løsningsforslag. Som en del af seminaret kan der blive nedsat arbejdsgrupper til en dybere bearbejdning af visionerne og barriererne, med henblik på projektets videre forløb. Se rammen til højre for detaljer.

Kursus som f o l k e o p l y s n i n g I en kursusrække på 5 aftener og en ekskursion i hhv. Horsens og København skal der lægges op til diskussion af måder at bo på. Diskussionerne tager udgangspunkt i en række

foredrag om boligkultur, økologi, design, arkitektur, fællesskab og samarbejde. Vi tager på tur til et eller flere bofællesskaber eller økosamfund og slutter af med et café-værksted om "Din ønskebolig". Kurset henvender sig til alle, hvad enten de bor i Parcelhus, lejlighed, seniorbolig, bofællesskab, minimalbolig eller økosamfund. Kurserne v i l blive afholdt i Horsens og København i et samarbejde med de lokale oplysningsforbund. Se rammen til højre for detaljer.

Kursus f o r i n s t i t u t i o n e l l e og administrative bygherrer Endelig v i l vi lidt senere på året over 2 dage tilrettelægge et kursusforløb rettet mod ønsket om at få rådgivere, boligselskaber og offentlig myndigheder til at tænke og handle bæredygtigt. Derfor v i l der over 2 dage blive tilrettelagt et kursusforløb, hvor løsningsmodeller for det videre arbejde med bæredygtige bosætninger præsenteres og diskuteres. Hvis den danske boligmasse skal udvikle sig i en bæredygtig retning er der behov for formidling af oplysninger o m kring allerede igangværende initiativer og om de muligheder og umuligheder den gældende lovgivning rummer. Kurset v i l forsøges udført i samarbejde med brancheorganisationer for ovenstående.

Kontakt Hvis noget af ovenstående har fanget din opmærksomhed og du ønsker i n vitation til de enkelte delprojekter tilsendt, kan du kontakte projektets sekretariat, Landsforeningen for Økosamfund, tlf. 87 54 60 20 eller kigge indenfor på vivilbo.dk. Alle medlemmer af projektgruppens 3 foreninger v i l automatisk modtage invitation til de enkelte arrangementer.

Sådan vil vi bo

Sådan vil vi bo

Boligseminar på A s k o v Højskole fredag d. 2. f e b r u a r k l . 14 - lørdag d. 3. f e b r u a r k l . 15

-kurser fra februar - a p r i l 2001

Hvordan ønsker vi den danske boligsektor skal udvikles i det nye årtusinde - i byen, i landsbyen og på landet???

Med udgangspunkt i det stadig mere markante ønske om at fremme bæredygtige løsninger, sætter vi fokus på boligen og i n viterer til dialog og samarbejde "på tværs".

Deltagerne: Askov Højskole er rammen om et grænseoverskridende seminar for alle der beskæftiger sig med bosætning i Danmark: Den almennyttige boligsektor, det private boligbyggeri, realkreditinstitutterne, bygningsmyndighederne i kommuner og amter. Ministerier og styrelser samt forskningsinstitutioner og de rådgivere, som skal videreudvikle boligsektoren og ikke mindst, de brugere som skal stille kravene til boligen, hvad enten de bygger selv eller er lejere. Seminaret bliver stedet hvor idealister, pragmatikere, teoretikere og praktikere mødes og påvirker hinanden og udviklingen.

Indhold: 1. Analysen: hvordan v i l vi gerne bo - hvor vi præsenterer resultatet af en stor boligbrugerundersøgelse og eksempler på forskellige boligbebyggelser som har opfyldt brugernes ønske om bæredygtighed, fællesskab og medindflydelse.

2. Visionen: hvordan kunne vi bo - hvor visioner præsenteres og barrierer bearbejdes - via oplæg og i arbejdsgrupper.

Resultat: Seminaret skal sætte fokus på nyudviklinger indenfor boligsektoren - både renovering af eksisterende boligområder og nybyggeri, boligbyggeeksperimenter, arkitektkonkurrencer og nye samarbejdsformer i den almennyttige sektor skal være med til at pejle fremtiden i en bæredygtig dansk boligsektor.

Arrangørerne: Seminaret er en milepæl i et samarbejde mellem Landsforeningen Økologisk Byggeri, Landsforeningen for ØkoSamfund og Dansk Center for Byøkologi om projektet "Sådan v i l vi bo".

Projektet er støttet af By- og Boligministeriet, Den Grønne Fond og Realkredit Danmark: Pris med fuld forplejning (excl. drikkevarer) og overnatning på Askov Højskole: dobbeltværelse med bad kr.650,- enkeltværelse med bad kr.750,- dobbeltværelse med bad på gangen kr. 450,enkeltværelse med bad på gangen kr. 550,Medlemmer af LØS, LØB og DCB rabat kr. 100,- pr. person Programfolder og tilmeldingsformular fås ved henvendelse til Dansk Center for Byøkologi, www.dcue.dk, e-mail d c u e @ d c u e . d k , tlf. 8940 5880.

Som en del af projekt "Sådan vil vi bo", tilbyder LØS, LØB og DCB til foråret en kursusrække i Horsens og en kursusrække i København om bæredygtige bosætninger i byen, i landsbyen og på landet.

Drømmer du om at bo på en anden måde? Vil du gerne leve mere bæredygtigt og med mulighed for mere fællesskab i hverdagen? I en kursusrække på 5 aftener og en ekskursion lægger vi op til diskussion af måder at bo på.

Diskussionerne tager udgangspunkt i emner om boligkultur, økologi, design, arkitektur, fællesskab og samarbejde med en række spændende foredragsholdere. Vi tager på tur til et eller flere bofællesskaber eller økosamfund og slutter af med et café-værksted om "Din ønskebolig". Kurset henvender sig til alle, hvad enten de bor i parcelhus, lejlighed, senior-bolig, bofællesskab, minimalbolig eller økosamfund.

Obs! Undervisningen er kun i Lige uger, i Horsens fra onsdag d. 21.2. og i København fra mandag d. 19.2. kl.

18.45 - 21.30. I uge 16 foregår undervisningen lørdag d. 21.4 (Horsens) og søndag d. 22.4. (København), hvor der er ekskursion. Transportudgifterne til ekskursion afholdes af deltagerne.

T i l m e l d i n g og udførligt program fås v i a AOF Horsens tlf. 76 25 99 99, aofhors@aofhors.dk, www.aofhors.dk Hold nr. 19008 "boligdrømme" Sted: AOF Horsens, Holmboes Allé 2, 8700 Horsens pris: 200 kr.

AOF København på tlf. 33 69 85 00 eller www.aof-hovedstaden.dk Hold nr. 70142 - sted: Kvarterscenter Nord Vest - 18 lektioner pris: 465 kr. / 395 kr. for "Lavindkomst" grupper

Ferie på en utraditionel Kombiner

muligheden

for at hente inspiration

uspoleret

dyrerig natur nordøst for Skt. Petersborg.

måde?

fra russisk økologisk

byggen

med en ferie i

Pris: 10 US$ pr. dag

Af Kent Trolle Den russiske økolandsby Grishino tilbyder en række forskellige sommer workshops/kurser med undervisning på engelsk og russisk (se separat beskrivelse af sommerprogram år 2001). Der er også mulighed for, i perioder hvor der ikke er nogen arrangementer, at vælge et rent ferieophold eller at tilbyde sin arbejdskraft ( t i l byggeri o.a) mod gratis kost og logi. I alle tilfælde efter nærmere aftale med Grishinos kontaktpersoner.

Landsbyen byder bl.a på vegetariske måltider med økologisk dyrkede grøntsager af egen avl, rent kildevand, russisk sauna, dagligt varmt brusebad og svømning i de rene floder. Og ikke mindst naturoplevelser i den omliggende uspolerede og rene natur med enge, floder og store skovområder med rigt dyreliv, bl.a ræve, bævere, ulve, bjørne og elge.

Desuden er der mange vilde urter og bær i området, som også supplerer landsbyens daglige kost.

Nærmeste større by er Podporozhiye, ca. 30 km fra Grishino.

Prisen for sommerkurser er 10 US$ pr. dag for undervisning, fuld vegetarisk kost og ophold i gæstehytte eller eget telt (egen sovepose medbringes). Opholdet betales i US$, og overskud går t i l støtte for opbygningen af landsbyen. Man sørger selv for rejsen fra hjemland t i l og fra Grishino: Fly, færge eller tog t i l Skt. Petersborg, herfra videre med tog t i l byen Svir 20 km fra Grishino.

Her henter man almindeligvis workshop/kursus gæster på førstedagen af arrangementet. Eventuelt kan man kombinere med nogle dage i Skt. Petersborg. Kontaktpersonerne tilbyder, at deres venner i byen eventuelt kan hjælpe med at finde overnatningsmuligheder, guide, togbilletter t i l Svir e.a.

Beskrivelse af f æ l l e s s k a b e t G r i s h i n o , Rusland Grishino landsbysamfund har v e n skabsrelationer t i l Findhorn i

Skotland og et søstersamfund i USA. Fra "Directory of eco-villages in Europe" (oversat fra engelsk)

Vi kombinerer videnskab med intuition for at finde balance mellem os selv og naturen.

Vores fællesskab er bosiddende i det nordlige Rusland i udkanten af vildmarken, hvor floderne Vazhenka og Muzhala Løber sammen. Her er jorden frugtbar, luften og floderne er rene og den lokale befolkning er gode mennesker.

Vores fællesskab har kun eksisteret i få år, og vi inviterer j e r t i l at slutte jer t i l os for at udforske vores indre potentiale og vores tilknytning t i l jorden gennem fælles arbejde og meditation.

Gennem undervisning stræber v i efter at opøve den enkeltes evne t i l at komme i kontakt med sin medfødte indre visdom og kreativitet, og at hjælpe mennesker t i l at blive selvforsynende gennem det arbejde, de holder mest af.

Landbrug: Vi stræber efter at blive selvforsynende. At det v i spiser dyrkes i egne haver suppleret med vilde bær og urter fra skovene og engene.

Vi tillægger det stor betydning at bevare muldlaget bl.a gennem udstrakt brug af kompost.

Spirituelt: Vores fællesskab er baseret på den grundlæggende tro, at enhver handling, enhver tanke, hvert et åndedræt er en bøn og en meditation. Vi søger det guddommelige i hver en ting og hver en skabning, og er overbevist om, at uanset hvilken indre vej vi følger, så v i l den føre os t i l samme mål. Vi mediterer dagligt sammen i denne ånd og afholder seminarier med lærere fra hele verden.

Healing: Krop, sind og hjerte er uadskilleligt forbundet, den enkeltes helbred afhænger af alles helbred.

Dette er grundtanken i vores holistiske indstilling t i l healing. Vi støtter studier og praktisering af alternative healingsteknikker, såsom urtemedicin, diæter, folkemedicin, massage og spirituel healing. Økologi: I erkendelse af de n u værende kriser i vores globale miljø, den ødelæggelse det moderne samfund har tilføjet vores jord, forsøger vi at finde frem t i l mulige løsninger.

Folklore: Vi støtter bevarelsen af folkelig kunst, som hastigt er ved at gå tabt i den moderne verden. Dette inkluderer folkesange og folkedanse, grovsmedearbejde, keramik, v æ v ning og Landsby arkitektur. Vi overholder også forskellige traditionelle helligdage.

Børn: For at sikre jorden og dens beboere en fremtid, er det vores ansvar at lære vores børn at leve i harmoni med hinanden og med jorden. Hver sommer afholder vi en sommerlejr for børn, hvor vi underviser i økologi, havebrug, dans, m u sik, kunst og håndværk, med lærere fra hele verden.

Fællesskabet vokser åndeligt gennem nært samvær, når mennesker mødes gennem vores danse og børnesommerlejre, workshops og byggeprojekter. Vi lærer at leve og arbejde sammen ved at acceptere vores forskelligheder og fejre vores færdigheder og talenter.

Fremtiden: Vi har planer om at bygge et stort fælles hus med ekstra gæsteværelser, fælleskøkken og en mødesal t i l workshops. Og endelig håber v i at kunne købe omkring 40 acres (16ha) eng på toppen af en bakke med frugtbar jord og med en betagende udsigt over landsbyen.

Det er her, v i gerne v i l bygge et tempel i nærmeste fremtid.

Grishino sommerprogram

år 2001

Alle kurser foregår på engelsk og russisk (de eksakte datoer er endnu, her i November, ikke fastlagt). Arrangementerne

er almindeligvis af omkring 10 dages varighed, og har deltagere fra

Rusland, Europa, USA og New Zealand.

M e d i o / u l t i m o A u g u s t 2001 Introduktion t i l økologisk russisk bygg e r i og l a n d s b y s a m f u n d k o m b i n e r e t med naturferie: Vi bruger halvdelen af tiden på at lære om russisk økologisk byggeri (rundtømmer) og landsbysamfund, og den anden halvdel på ferie og naturoplevelser i den omliggende smukke og uspolerede natur, bl.a arrangeres vandreture i skov og eng med stedkendt guide.

J u l i 2001 " F a m i l y c a m p " Arrangementet er for forældre med børn i alderen 4-15 år. Vi arrangerer vandreture i skov og e n g , hvor v i lærer om vilde svampe, bær og urter, og v i er sammen om havearbejde og kreativt b y g g e r i . Desuden har v i aktiviteter såsom håndværk, sang, dans, leg, at arbejde med ler og t e g n i n g .

Om aftenen samles børn og voksne for at være sammen om spil og eventyr. (medbring farver, kridt og papir).

J u l i 2001 "Grishino experience program" Oplev livet i en russisk landsby, hvor du har en mulighed for at deltage i det spirituelle og arbejdsmæssige fællesskab. Vi er sammen om meditation, dans, arbejde, leg og andet. Programmet rummer bl.a at praktisere spontan kreativitet gennem ord, leg, t e g n i n g , bevægelse, skrift, håndværk og lerskulpturering i en atmosfære af nær kontakt med den russiske natur.

31 December - 2. J a n u a r h v e r t år " N y t å r s f e s t " : Hvert år arrangerer v i en stor fest, hvor venner fra nær og fjern er fælles om at fejre det nye år med bl.a sang, dans, historiefortælling, kostume show, russisk sauna og snebadning og meget andet. Vi inviterer vore venner fra vesten t i l at deltage sammen med os i denne festlige russiske v i n t e r ferie.

Se billeder fra Grishino på bladets bagside

J u n i 2001 "Man and W o m a n w o r k s h o p " Et n y t kursusprogram.

Beskrivelse er ikke færdig endnu.

23. J u l i 2001 " E a r t h celebration d a y " : (En enkelt dag.)

Vi inviterer dig t i l at deltage, når v i i fælleskab fejrer vores forbundethed med j o r den. Vi tilbringer morgenen i stilhed med meditation, for at gøre vores kontakt t i l naturen og os selv dybere. Derefter v i l v i fejre jordens overflod, der gives os fra vore haver, enge og skove, med en fest. Vi v i l vise vores taknemmelighed gennem sang, dans og på andre måder, v i måtte ønske.

S l u t n i n g af J u n i 2001 " T r a i n i n g camp f o r t h e dances of u n i v e r s a l peace" Instruktør: Narayan Waldman fra USA. Dette kursus er beregnet på dem, der er i n teresseret i at lære at lede dans for universel fred, og for ledere, der ønsker at d y g tiggøre sig yderligere. Andre danseinteresserede er også meget velkomne. Alle v i l få muligheden for at lede dansere og praktisere sine evner herfor.

B e g y n d e l s e n af A u g u s t 2001 "Tao T'ai Chi-Tsuan c a m p " Instruktør: Andrey Serednyakov, Rusland.

Lao Tsu's budskab i det 21 århundrede. Kurset indbefatter studie af taoistisk healing, introduktion t i l dadzo meditation og ø v e l ser, anskuelser vedr kunsten og livet og meget andet. Undervisningen v i l finde sted i den smukke russiske natur, og som en del af arbejde og spirituelt liv i Grishino fællesskabet.

For nærmere information kontakt Kent Trolle på Email: kent.trolle@itpc.dk eller telefon: 58 54 00 10 eller GRISHINO direkte på Email: vasudeva@mail.spb.org (Der er endnu ikke telefonlinier til Grishino, så der kan gå længere tid før svar modtages.)

Enhver håndsrækning modtages med taknemmelighed.

Kan du undvære 50kr. eller lignende, vil det være til stor gavn og glæde for Grishino, i deres bestræbelser på at videreopbygge deres økologiske samfund, der kan tjene som foregangsbillede for det omkringliggende områdes befolkning.

Alle vi der er økologisk bevidste, ønsker jo at den økologiske tankegang og livsform må brede sig som ringe i vandet over hele kloden, så ud over at støtte den danske økologiske udvikling, er der måske nogle af os, der kan give en håndsrækning til støtte for den økologiske udvikling i andre lande, hvor beboerne har trange og langt sværere økonomiske vilkår. I givet fald er det hjælp til selvhjælp. For midler, der er små for os, kan de i Grishino nå langt med deres planer om højere og højere grad af selvforsyning, naturbevaring (de store tømmerselskaber rydder mange steder skovene i Rusland, og Grishino vil gerne bevare skovene i området) og videreudbygning af landsbyen, bl.a med en skole, for at gøre det muligt for børnefamilier at bo der året rundt, et fælleshus, et universaltempel i traditionel russisk arkitektur o.a.

Har du lyst til at bidrage, kan du overføre/indsætte et beløb i: Merkur Bank Kontonavn "LØS/Grishino", Regnr.: 8401 kontonummer: 10 25 23 0 Jacob Dannefærdsvej 6B, 1973 Frederiksberg C Gør opmærksom på, at dit navn skal anføres som tekst til indbetalingen.

Tegning af det tempelbyggen, som du kan støtte ved at indbetale beløb på den særlige Grishino konto i Merkur.

Bevidst

bankvalg

V æ l g M e r k u r s o m d i t p e n g e i n s t i t u t - så f r e m m e r d u e n b æ r e d y g t i g s a m f u n d s u d v i k l i n g o g får s a m t i d i g alle m o d e r n e b a n k f a c i l i t e t e r : L ø n k o n t o m e d v i s a / d a n k o r t • B u d g e t k o n t o • P B S - b e t a l i n g s service • PC-bank o g W E B - b a n k • Pensionsopsparing • Børneopsparing I Merkur kan d u ø r e m æ r k e d i n e i n d l å n til: Økologisk og biodynamisk landbrug. Økologisk byggeri og vedvarende energi.

Bæredygtig produktion og handel. Økosamfund og bofællesskaber.

Frie skoler, b ø r n e h a v e r .

Social o m s o r g .

Kunst o g kultur.

www.merkurbank.dk A a l b o r g tlf. 98 10 18 35 • K ø b e n h a v n tlf. 35 36 72 10 • Å r h u s tlf. 8 7 3 0 9 7 60

Annonce: Socialt netværk/livskammerater Jeg er K 34 med to små sønner. Min start på et ukonventionelt personligt liv blev teenage- og ungdomskriser, som betød et gennembrud t i l en rigere og mere autentisk bevidsthed. Har siden, trods stort indre glædespotentiale, ikke fået ændret meget på mit ydre Liv - og derfor også alenemor-status efter umage forhold. Den personlige udvikling er j o helt individuel, men venner og frænder en berigende nødvendighed. Jeg er t i l det nære kvalitative Liv med masser af udeliv - og sang, musik, leg og grøn madlavning indendørs. Vi bor på grøn " f a r m " med selvforsyning og brændefyring og savner venner t i l glad menneskeligt nærvær.

Henv. LØS sekretariatet under Billet mrk. 20001

Bæredygtig forvandling kulturel fornyelse

Foredragsrække et mix af foredrag og workshop

d. 5. februar kl. 19.30-23.00 Socialøkologi - stier der kan blive til veje d. 5. marts Icl. 19.30-22.30 Bæredygtig økonomi - lokale penge og bytteringe

28 økologiske huse til salg i St. Merløse 25 km fra Roskilde

d. 19. marts kl. 1930 - 22.30 Kunsten at løse konfliter d. 2. april kl. 19.30-22.30 Utopier og sociale eksperimenter - en demokratisk ressource Entré: 30 kr.

G a l l o p p e r i e t , Christiania Foredragene holdes af Ditlev Nissen, tlf. 3 2 5 4 6536 www.christiania.org/utopia/economi

k

20-21 j a n

Seminar om u n g d o m s b o l i g e r

År 2001

Den 2 0 - 2 1 / 1 - 0 0 samles v i i R o s k i l d e og d e r s k u l l e v i g e r n e f å e n masse i d e é r og bane v e j e n f o r d e t v i d e r e a r b e j d e m e d ø k o l o g i s k u n g d o m s b o l i g b y g g e r i . V i har f å e t 1,9 m i l l . kr. af b o l i g m i n i s t e r i e t og p r ø v e r at søge og låne f l e r e p e n g e . B o l i g e r n e skal så v i d t m u l i g t b y g g e s e f t e r " s e l v b y g p r i n c i p p e r " og v o r e s f ø r s t e t a n k e e r at b y g g e d e m i h a l m , l e r og t r æ . V i har f å e t a n v i s t e n g r u n d i Roskilde af k o m m u n e n .

E r w i n S t e i n b e c k , b y g n i n g s k o n s t r u k t ø r og ø k o m u r e r , der har lagt a d s k i l l i g e ø k o l o g i s k e huse bag sig og T o n i A n d e r s e n ark i t e k t og en af g r u n d p i l l e r n e i p e r m a c u l t u r dk, v i l holde o p l æ g t i l s e m i n a r e t .

Ring t i l A n d e r s på t e l e f o n 4 0 5 2 6 9 5 6 og f å f l e r e o p l y s n i n g e r .

a

20-21 J a n

Økolandsbyer og det f r e m v o k s e n d e paradigmet K u r s u s i O s l o , N o r g e m e d Craig G i b s o n e f r a F i n d h o r n .

K u r s e t v i l f e i r e d e n u n i k e b l a n d i n g e n av ø k o l o g i og s p i r i t u a l i t e t s o m har b l i t t s k a p t på F i n d h o r n , og u t t r y k t som e n f i l o s o f i av h a r m o n i og i n n l e v e l s e , d r ø m o g v i s j o n , j o r d og k o s m o s , t e k n o l o g i og å n d , dans og chant, s y k l u s e r og balance, død og f o r n y e l s e . K u r s e t v i l i k k e bare p r æ s e n t e r e ø k o l a n d s b y m o d e l l e n i h e l e s i n b r e d d e , m e n også g i m u l i g h e t e r f o r d e l t a k e r n e t i l å p r e s e n t e r e d e r e s e g n e p r o j e k t e r , b y g g e b r o m e l l o m v i s i j o n og v i r k e l i g h e t , og å u t v i k l e f r e m d r i f t s p l a n e r .

K u r s u s a v g i f t 1500 Nkr. Mer i n f o r m a t i o n : t e l . ( + 4 7 ) 6 1 3 1 1 0 1 6 , e - m a i l : o s o l u m @ o n l i n e . n o . H j e m m e s i d e : w w w . k i l d e n okosamfunn.no

l

2-3 Feb

Sådan v i l v i bo - B o l i g s e m i n a r på A s k o v Højskole 2. februar kl. 14.00 t i l 3. februar k l . 15.00 H v o r d a n ø n s k e r v i d e n danske b o l i g s e k t o r skal u d v i k l e s i d e t n y e å r t u s i n d e - i byen, i l a n d s b y e n og på landet???

Med u d g a n g s p u n k t i d e t stadig m e r e m a r k a n t e ø n s k e o m at f r e m m e b æ r e d y g t i g e l ø s n i n g e r , s æ t t e r v i f o k u s på b o l i g e n og i n v i t e r e r t i l d i a l o g og s a m a r b e j d e "på t v æ r s " .

P r o g r a m f o l d e r og t i l m e l d i n g s f o r m u l a r f å s v e d h e n v e n d e l s e t i l Dansk C e n t e r f o r B y ø k o l o g i , w w w . d c u e . d k , e - m a i l d c u e @ d c u e . d k , t l f . 8940 5 8 8 0 . Se e n d v i d e r e a r t i k l e n i n d e i b l a d e t .

Feb.

e n

Sådan v i l v i bo - kurser fra f e b r u a r - april 2001 Som e n d e l af e t s t ø r r e p r o j e k t "Sådan v i l v i b o " , t i l b y d e r LØS, LØB og DCB t i l f o r å r e t e n k u r s u s r æ k k e i H o r s e n s og e n k u r s u s r æ k k e i K ø b e n h a v n o m b æ r e d y g t i g e b o s æ t n i n g e r i b y e n , i l a n d s b y e n og på l a n d e t .

D r ø m m e r du o m at bo på en a n d e n måde? V i l d u g e r n e leve m e r e b æ r e d y g t i g t og m e d m u l i g h e d f o r m e r e f æ l l e s s k a b i h v e r d a g e n ? I e n k u r s u s r æ k k e på 5 a f t e n e r og e n e k s k u r s i o n l æ g g e r v i o p t i l d i s k u s s i o n af m å d e r at bo p å .

D i s k u s s i o n e r n e t a g e r u d g a n g s p u n k t i e m n e r o m b o l i g k u l t u r , ø k o l o g i , d e s i g n , a r k i t e k t u r , f æ l l e s s k a b og s a m a r b e j d e m e d en r æ k k e s p æ n d e n d e f o r e d r a g s h o l d e r e . V i t a g e r på t u r t i l et e l l e r f l e r e b o f æ l l e s s k a b e r e l l e r ø k o s a m f u n d og s l u t t e r af m e d et c a f é - v æ r k s t e d o m " D i n ø n s k e b o l i g " . Kurset h e n v e n d e r sig t i l alle, hvad e n t e n de b o r i p a r c e l h u s , l e j l i g h e d , s e n ior-bolig, bofællesskab, minimalbolig eller ø k o s a m f u n d .

Obs! U n d e r v i s n i n g e n e r k u n i lige uger, i Horsens h v e r a n d e n onsdag s t a r t e n d e d . 2 1 . 2 . og i K ø b e n h a v n h v e r a n d e n m a n dag s t a r t e n d e d . 19.2. k l . 18.45 - 21.30. I u g e 16 f o r e g å r u n d e r v i s n i n g e n lørdag d . 21.4 ( H o r s e n s ) og søndag d . 22.4. ( K ø b e n h a v n ) , h v o r der er e k s k u r s i o n . T r a n s p o r t u d g i f t e r n e t i l e k s k u r s i o n a f h o l d e s af d e l t a g e r n e .

T i l m e l d i n g og u d f ø r l i g t p r o g r a m f å s v i a AOF H o r s e n s t l f . 76 25 99 99, a o f h o r s @ a o f h o r s . d k , w w w . a o f h o r s . d k H o l d nr. 19008 " b o l i g d r ø m m e " - s t e d : AOF H o r s e n s , H o l m b o e s A l l é 2, 8 7 0 0 H o r s e n s - p r i s : 200 kr.

AOF K ø b e n h a v n på t l f . 33 69 85 00 e l l e r w w w . a o f - h o v e d s t a d e n . d k Hold nr. 70142 - s t e d : K v a r t e r s c e n t e r Nord Vest - 18 l e k t i o n e r - p r i s : 465 kr. / 395 kr. f o r " l a v i n d k o m s t " g r u p p e r Se e n d v i d e r e a r t i k l e n i n d e i b l a d e t .

Jan/feb

d

Selvbygger-weekends/netværk 4 t i l 5 w e e k e n d s i j a n u a r og f e b r u a r , h v i s der e r t i l s t r æ k k e l i g i n t e r e s s e .

F o r m å l e t er at g i v e e t m e r e g r u n d i g t i n d b l i k i v i g t i g e a s p e k t e r af e t h u s b y g g e r i .

Tanken er: - at d u lærer o m v i g t i g e a s p e k t e r v i a e n k y n d i g e v i d e r e f o r m i d l i n g , p r a k t i s k e forsøg s a m t s k r i f t l i g t m a t e r i a l e .

- at d u k n y t t e r k o n t a k t t i l l i g e s i n d e d e .

S e n e s t e t i l m e l d i n g : 1. dec. 2000. P r i s : c a . 3000,- i n k l . l o g i og m a d s o m v i selv laver.

K o n t a k t : Steen Møller ( t l f . 9719 8 8 8 1 ) Lars Keller ( t l f . 2024 0 5 0 5 ) B l å b j e r g v e j 2, 7280 Sdr. Felding 8,15, 22 f e b + 1. m a r t s

e

Bæredygtig økonomi Med u d g a n g s p u n k t i 7 oplæg og e n proces o m d e l t a g e r n e s ( o g deres l o k a l e f æ l l e s s k a b e r s ) h o l d n i n g e r og e r f a r i n g e r m e d p e n g e , v i l v i u d f o r s k e e m n e t b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Og v i v i l u n d e r s ø g e h v i l k e n m u l i g h e d e r v i har for, at f å v o r e s p e n g e i n d i e t b æ r e d y g t i g t ø k o n o m i s k e k r e d s l ø b . K u r s u s i n d h o l d e t kan ses på w w w . o k o i g a n g . d k / e c o n o m i Pris: 1.000 kr. i n k l . a f t e n s m a d .

S t e d : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , R a v n s b o r g g a d e 18, 2200 K b h . N T i l m e l d i n g : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , t l f . 3535 3 5 4 0 , e m a i l : p o s t @ o k o i g a n g . d k A r r a n g ø r : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e 81 U t o p i s k e H o r i s o n t e r Marts 2001

r

I n t e r n a t i o n a l Studenterfestival i T r o n d h e i m

(ISFiT) afholder "den største tematiske studenterfestival i verden

m e d 400 d e l t a g e r e " o v e r 10 dage. H o v e d t e m a e t e r " G l o b a l t A n s v a r " Y d e r l i g e r o p l y s n i n g e r : w w w . i s f i t . o r g

Foto fra det russiske økologiske fællesskab Grishino Se artikel inde i bladet

Frigg bliver der ikke talt ret meget om. Hun er så selvfølgelig og så stilfærdig, at ingen rigtig lægger mærke til hende. Hun er temmelig tavs for de fleste. Hun taler som dyr og planter, hun taler som børn. Hendes visdom og verden egner sig ikke godt til heltekvad. Højene er hendes bryster, her giver hun liv til slægterne. Frigg kan man forstå med sin mave, sit hjerte og sine lemmer.

Vasudeva (som er kontaktperson til Grishino) og hans to døtre Nastya og Lena, begge 4 år, bosidende i Grishino udenfor Oleg's hus.

Frigg er god for fødsler, for maden og for søvnen. Når man vil bygge hus er det godt at bede frigg om at lede en til det rigtige sted, at lade hende indrette huset og bygge det. Bygmesteren bør ære Frigg med sit værk, hvis det skal blive et sundt hus. Det er godt at give Frigg en æresplads i huset, et brændende lys og en skål med lidt havvand, for hun er også Ran, det store havs gudinde. Til hendes sal fører glemslens flod, thi vi kan kun se hendes prægtige bolig, når vi ingenting ved. Hendes bolig hedder Fensale. Her forstår vi fuglenes tale og hvad vinden hvisker i træerne. Fiskenes dans bliver til musik, muldvarpens skud til glæde.

Så ordløs er Frigg, som når elskov går ud over al forstand. Så tavs er hun, som det lig, du ikke forstår. Smuk er hun, som de orme og fluer og biller og alle de bitte små levende væsner, der giver liv til det døde kød!

Smuk er hun som denne dags helt nyfødte løv, smukkest dog når hun svanehvid sejler i blomsternes sommerhav. Svanehvid også om vinteren, når hun sover i den store fred. Oh, at kysse hende ganske blidt på den klare pande!

Barfodet forstår man Frigg bedst. Sortmuldte hånd giver visdom. Din have - Friggs mave! Hendes regnorme arbejder for dig, hendes fugle hjælper dig hver dag. Den smule sved, du giver hende, er for intet at regne mod det hun gør for dig.

Dans i Grishino

Ved sommersolhverv, når Solen står højest på himlen, brænder vi bål på Friggs bakker og i hendes dale. For at fejre, at Solen elsker med Jorden, at Jorden åbner sig for Solen. Med bålet brænder vi jorden, som solen brænder jorden.

Det er det, digteren i Havamal mener, når han siger at kvindenikke bør roses, før hun er "brændt". Bag denne lidt kyniske bemærkning ligger den visdom, at man ikke bør rose høsten når man lige har sået. Og bag denne visdom ligger den meget simple visdom, at man bør gøre hver ting til sin tid. Det har Frigg det bedst med.

Når du tænker på høsten, mens du sår dine frø, ser du ikke den jord, du sår i. Når du tænker på høsten, ser du høsten og ikke jorden for dit indre blik. Og når du ikke også ser jorden for dit indre blik, når du arbejder med den, ser du den ikke en gang halvt. Når du ikke kender jorden, du sår i, hvordan skal du så kende høsten?

Fra Dan Nordlys Nielsen: Rund Aasa-tro

Hus og russisk sauna (banya), begge bygget af Oleg Kovalenko, som bor i Grishino på tredje år