Løsnet 10 1996 12

LØS-NET

Medlemsblad Landsforeningen dec

1996

for for

ØkoSamfund Nr

10

ikke alle grise er en glædelig øko

Indhold Forsiden: Økogris fra de svenske skove

Årets gang i æbletræet af Marie Louise Lefevre

Foto:

Æbler af Bodil

Inger

Klingenberg

af Hanne

Nordahl

3

Wegge

Opfølgning af Hidroviaprojektet af Hanne

Nordahl

Wegge

En australier opdager Danmark af Ron Tooth Naverprojektet på Svanholm fotoes af Lars Dahl

Guldager

og Lene Lindeman

Økologi i Senegal af Hildur

Klingenberg

Jackson

Nyt fra Global Eco-village Network af Hamish

J a c k s o n . 28 29 32

Jackson

34

Stewart

38

Earth Charter

41

Selvevalueringsskema for øko-samfund/fællesskaber

14

af Hildur

16

Løst og fast af Thomas

Jackson

46

Seierseen

47

Kalender

af Claus

Stabat Mater af Hanne

Sortevala af Hildur

6 10

Byøkologi og æstetik Ph.d-afhandling

Nordlys

Solheima af Hildur

12

Jackson

Studietur til Sverige af Inger

Pyramiden og Cirklen af Andre

4

Giv din gamle cykel en ny fremtid i Afrika af Elise

25

Master Chari i Vrads Sande fotoes af Hildur

Leder: Det lokale i det globale

Bech-Danielsen

Nordahl

Wegge

18

20

23

Søgård

54

Bagsiden: et j u l e æ b l e Foto:

Marie

Louise

Lefevre

Tag-ud-midtersider med farvelade-konkurrence tegninger af Monica

LØS'NET er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d , d e r e r e n f o r e n i n g for s o c i a l e , ø k o l o g i s k e o g åndelige fællesskaber i byer og p å land.

A l l e , d e r a r b e j d e r for e n b æ r e d y g t i g udvikling.

LØS'NET u d k o m m e r 4 g a n g e årligt: september, december, marts, j u n i .

Annoncer: for m e d l e m m e r : 1 / 4 side g r a t i s for i k k e - m e d l e m m e r :

M e d l e m s s k a b pr. å r : E n k e l t p e r s o n e r : 2 0 0 kr.

F æ l l e s s k a b e r og o r g a n i s a t i o n e r : 5 0 0 kr.

Giro 5 9 6 - 6 7 5 2 Sekretariat: L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d Egebjergvej 46 8 7 5 1 Gedved Tlf 75 6 6 41 11 Fax 75 6 6 41 21 email: los@pip.dknet.dk http: / / w w w . g a i a . o r g / l ø s

1 / 4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr 1/1 side m å l e r 17,5 x 26,5 c m henv.: S e k r e t a r i a t e t

Formand: Hanne Nordahl Wegge S v a n h o l m Allé 2 4050 Skibby Tlf 42 32 15 41

I n d l æ g s e n d e s p å d i s k e t t e til s e k r e t a r i a t e t i n d s k r e v e t s o m ASCII-, text- e l l e r WordPerfect-fil.

F o r e n i n g e n e r stiftet 7 m a r t s 1993 o g blandt m e d l e m m e r er følgende:

D e a d l i n e s e n e s t e n m å n e d før.

Redaktion på dette n u m m e r : H a n n e N o r d a h l W e g g e og Inger K l i n g e n b e r g Lay-out: Mette Gadegaard Tlf 9 7 9 3 9 0 68 Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf 8 6 39 8 4 42

A70 Toustrup Mark, Sporup A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vejle A n d e l s s a m f u n d e t i Hjortshøj, Å r h u s B l å Gård, H u r u p Bofællesskabet Ibsgården, Roskilde Bofællesskabet Poststrædet, Brovst Den Almennyttige Andelskasse Merkur, Ålborg Den Ø k o l o g i s k e L a n d b r u g s s k o l e , A a b y b r o Ø k o - B o , F o r e n i n g e n til o p r e t t e l s e a f et Økologisk Bofællesskab, Roskilde Gaia Villages, Snedsted Græsrodsgården, Bregninge Hertha, Herskind

Lngelund

&

Sune

Kølster

Hesbjerg, B l o m m e n s l y s t Kirstinelund, S k a n d e r b o r g / R y L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k J o r d b r u g , Århus Munach, Gedved N ø r r e H a u g a a r d , Yding R å d og D å d - butik, Brovst Snabegaard, Vrads Stavnbogården, Aarup Svanholm, Skibby Torsted Vest, H o r s e n s Udgården, Lading Vaarst V e s t e r v a n g , Vaarst Vester Gror, K ø b e n h a v n Økologisk Landsbysamfund, Torup

Det lokale i det globale af Hanne Nordahl Wegge l u d e n s e r . En k a l d e r d e t fraktalteori, n å r e r f a r i n g e r n e fra S k j e r n å p l u s l i b l i v e r b å r e t a f f o l k e k r æ f t e r u d i æ t e r e n til FN's u d v i k l i n g s c h e f o g s k a b e r f o k u s p å m a n g l e n på demokratiske spilleregler og menneskerettigheder i det latinamerikanske vandmotorvejsprojekt Hidrovia. En kaldte det oplivning n å r h a n s o m australier rejser r u n d t i D a n m a r k p å folkehøjskoler, i ø k o s a m f u n d og byøkologiske centre, og m e n e r at D a n m a r k s s æ r e g n e m å d e at h å n d t e r e f o l k e l i g h e d s k y l d t e s G r u n d t v i g . D e t k a n vi i k k e v æ r e enige længe nok

om.

T a k for e n f a n t a s t i s k u g e p å H o l m e n h v o r d e n

L Ø S - N E T 10 e r e n s k ø n s o m b l a n d i n g a f l o k a l t o g

globale ø k o l a n d s b y blev v i r k e l i g h e d lige m e l l e m

globalt. M a n g e steder bliver besøgt og de folkelige

h æ n d e r n e p å os. N a t i o n a l i t e t e r n e s m e l t e d e bort,

ø k o l o g i s k e k r æ f t e r e r i spil o g alvor r u n d t o m , m å s k e

f o r s k e l l e n e b l e v til m a n g f o l d i g h e d , a n d e r l e d e s h a n d -

k a n d e t g i v e e t r y g k l a p til d e t d u l i g e ø n s k e r a t b r i n g e

ling blev s a n s e d e nye m u l i g h e d e r , inspiration o g

til v e r d e n s ø k o l o g i s k e h ø j b o r d . M å s k e b l i v e r d e r æ v l e t

b e f r i e n d e l a t t e r n å r u d s t i l l e r e u d b r ø d " d e t h a r vi

lidt, m e n h e r e r d e r så m u l i g h e d for at f a r v e l æ g g e

prøvet, det gik b a r e slet i k k e " h a h a .

ævleriet og vinde en kasse økologisk æ b l e m o s t eller

Munterhed,

glæde, forundring, gensyn, erfaringer, inspiration og

en kasse af d e fineste økologiske æ b l e r s o m s o m m e -

y d m y g lykke over at 25 års a r b e j d e , for m a n g e h e l e

ren bragte i hus. U d e n bier og blomster,

sommer-

livsværk, var m a n i f e s t e r e t lige d e r p å H o l m e n i 30

f u g l e o g t r æ e r l y k k e s d e t n e m l i g i k k e . H ø r t e d u sol-

telte af d e n fineste slags. Det g l o b a l e blev u h y r e

sorten i n d e n d e n gik i vinterhi? Eller m ø d t e du

n æ r v æ r e n d e og h å n d g r i b e l i g t s a m t i d i g m e d at det

bjørnen, m e n s d e n eller d u spiste h o n n i n g i s o m m e r ?

blev uhyre tæt og g a n s k e lokalt. Kloden

skrumpede

i n d så d e t føltes a t d e n v a r b æ r b a r . L i g e i h å n d e n , i

I al fald k a n d u n u n y d e o g b y d e e n d n u et øko-

m u n d e n og p å k r o p p e n var det globale

samfund velkommen blandt de økologiske medlem-

økosamfund

t i l s t e d e , o g vi k u n n e o v e r s v ø m m e d e t m e d

hjerternes

m e r a f Global Ecovillage Network, d e n n e g a n g et

befriede o g b e s k y t t e n d e kraft. D e n a l l e r i n d e r s t e

islandsk ø k o s a m f u n d . O g se Island s o m c e n t r u m

k e r n e af v æ r e n i det allerstørste ø k o l o g i s k e r å d e r u m

k l o d e k o r t e t . Det e r f o r u n d e r l i g t a t se h v o r d a n Asien

for H u m u s l u d e n s " d e t l e g e n d e

der oppe i toppen af kloden, n å r den er vendt på

eksperimenterende

på

og sansende menneske".

d e n n e m å d e , s t r æ k k e r sig u d og f o r b i n d e r sig m e d

D e n n e s a n s e o p l e v e l s e g a v i n s p i r a t i o n e n for L Ø S - N E T

Amerika.

10 s o m d i n e ø j n e n u h v i l e r i.

R e k t o r O l e J e n s e n fortalte f o r l e d e n , i et f o r e d r a g

om

A r t i k l e r n e b r i n g e r " h v a d g ø r d e t l o k a l e for d e t

n a t u r s y n og k r i s t e n d o m , at h a n troede, at hvis

globale" og "hvad gør det globale ved det lokale".

m e n n e s k e t havde skabt sommerfuglen, havde det nok

T ø r vi l ø s n e d e t n æ r e b å n d i v o r t l o k a l s a m f u n d o g

k u n lavet 4 slags og så seriefremstillet. Gud h a r skabt

l a d e d e l ø s n e d e b å n d f l a g r e for v i n d e n i h å b o m a t et

tusind o g atter tusind af s o m m e r f u g l e a r t e r og slagser,

a n d e t s ø g e n d e b å n d d e r u d e f r a strejfer, filtre sig i n d

og de h e d d e r alle sommerfugle. Alt imens

o g b l i v e r k n y t t e t m e d s e j g e , s t æ r k e f o r b i n d e l s e r til

s o m m e r f u g l e n e f l a k s e r m e d v i n g e r n e g ø r vi k l o d e n

e n d n u e t l o k a l s a m f u n d s o m s ø g e r ø k o l o g i s k e flet-

ø k o l o g i s k v e d a t f o r b i n d e d e l ø s e e n k e l t e t r å d e fra d e

v æ r k e r til a t d a n n e e t h j e r t e n s n e t v æ r k o m k l o d e n .

l o k a l e ø k o s a m f u n d til e t b æ r e d y g t i g t ø k o l o g i s k n e t -

V o r e s b o s t e d H a b i t a t II f o r t a l t e v i o m i L Ø S - N E T 9 .

værk, der passer på kloden vores bosted.

N u s æ t t e r vi f o k u s p å h v o r l a n g t d e b å n d vi k a n l ø s n e h e r h j e m m e s t r æ k k e r u d i k l o d e n s ø k o l o g i s k e viljer,

G o d j u l o g e t v e l s i g n e t n y t å r til a l l e ø k o e r o g a l l e

hjerter og sansninger hos andre økologiske H u m u s

ikke-økoer.

Hidroviaprojektet

i

Latinamerika

af Hanne Nordahl Wegge.

Fra Helene Nagel på Den økologiske Jordbrugsskole

Anders Wickmann siger: "Den information j e g har

lyder der midt i hendes eksamen en tak til LØS for at

fået af medarbejderne i UNDP er ikke så negativ, men

have taget opfordringen op om at give støtte til de

j e g må tager did og titta på projektet. J e g ved at

folkelige kræfter i Latinamerika.

projektet er kontroversielt."

Indianerhøvdingen Emilio Gimenez og Helene Nagel

Kirsten Larsen summer op. UNDP har til formål at

kom til bestyrelsesmødet på Christiana i forbindelse

bekæmpe fattigdom, at styrke de svage og hjælpe med

med IFOAM's verdensudstilling på Holmen i Køben-

at skabe en bæredygtig udvikling. UNDP stræber efter

havn. Lysbilleder fra "Hidroviaprojektet" blev vist og vi

at processen bliver mere åben og at de mennesker der

samtalede om hvad LØS kunne gøre for at hjælpe de

bliver berørt af udviklingsprojekter også bliver hørt.

lokale indianerstammer i de 5 latinamerikanske lande.

UNDP forsøger at se til at projekter ikke bare bliver

Bestyrelsen besluttede at give rejsehjemmel til de 5

tromlet igennem henover hovedet på mennesker

indianerhøvdinge, så de kunne mødes og samtale sig

uden hensyn til konsekvenserne.

frem til fakta om hvilke konsekvenser vandmotorvejnettet vil få for de truede vådområder og de lokale

Anders Wickmann siger: "UNDP vil hjælpe regionen

folk. Bestyrelsen henviste til geolog Claus Heinberg

med at udvikle sig hen mod en mere effektiv søtrans-

fra Det økologiske Råd og LØJ, idet Claus har megen

port. Når man åbner et område og man regner med

specialviden om hvordan Skjern å blev til en motor-

en tilstrømning af mennesker, gælder det om at

landvej og om hvordan den nu bliver tilbageført til en

minimere de negative konsekvenser ved at lave miljø-

svejende og bugtende å med gydepladser for laks og

konsekvensanalyser og kriterier for hvor meget der

alskens herlige vanddyr.

skal transporteres og hvordan."

Af Claus Heinberg blev Emilio og Helene budt til

På spørgsmålet fra journalist Kirsten Larsen om "hvor

samtale med repræsentant for Danida, LØJ og journa-

går smertegrænsen for hvilke projekter UNDP går ind

list Karen Hjulmann fra DRs program "Orientering".

i ? " sagde Anders Wickmann: " J e g tror det er umuligt,

Denne samtale blev bragt og fulgt op af et interview

som den her regionen ser ud, at bare lægge et låg på

mellem journalisten Kirsten Larsen og UNDP

den her frågon, og inte gøre nogenting. Det gælder

direktøren Anders Wickmann. UNDP er United

om at hitta nogen slags alternativ, som kan minimere

Nations developement programs.

de negative konsekvenser der er ved at åbne 3.400 km flod til en mere effektiv søtransport...UNDP er ikke en

Samtalen blev optaget af Thomas på sekretariatet og

kreditinstitution som låner penge til gennemførelse af

her bringes et par udpluk fra "Orientering" sidst i

ny infrastruktur, det gør Verdensbanken og de regio-

september:

nale banker..UNDP hjælper med at sikre folkelig

deltagelse i processen. Vi a r b e j d e r i over 100 l a n d e og

Kirsten L a r s e n oplyser at " u a f h æ n g i g e organisationer

d e t e r k l a r t a t v i d e n o g i n d s i g t i k k e e r u d b r e d t s o m vi

k l a g e r over at konstruktionsarbejdet er gået i gang,

k u n n e ø n s k e o s . V o r e s s i g t e e r a t få l a v e t m i l j ø u n d e r -

d e r bliver gravet o g rettet flodløb bl.a. i Argentina."

s ø g e l s e r . . . ! d e t t e p r o j e k t e r vi j o i k k e n o g e n s t o r partner, tværtom. UNDP er ikke en miljøorganisation

"Det e r h e l t forkasteligt, o m d e t e r p å d e t visset. For

i d e n n e s a m m e n h æ n g , m e n et FN o r g a n , og d e t er

d a h a r m a n j o b u n d e t sig op m e d investeringer, s o m

a l d e l e s vigtigt at hvis p r o j e k t e t o v e r v e j e n d e e r n e g a -

d e t e r v æ l d i g s v æ r t a t s i g e n e j til o m m i l j ø a n a l y s e n e r

tivt, s å s k a l v i o v e r h o v e d e t i k k e b e s k æ f t i g e o s m e d

negativ. S o s k a l d e t i n t a g å dl - først a n a l y s - s e n b e s l u t

det...Alle 5 l a t i n a m e r i k a n s k e l a n d e

- og sen arbejde - inta tværtom... J e g kan inta

h a r til U N D P

lovet i n g e n g å r i g a n g , før a l l e e r e n i g e o m

projektet."

g a r a n t e r e n o g e t s o m h e l s t , m e n vi vil fortsat a r b e j d e p å at g e n n e m g å det hele." s å d a n slutter interviewet m e l l e m j o u r n a l i s t K i r s t e n L a r s e n o g d i r e k t ø r for UNDP Anders Wickmann.

F r a b e s t y r e l s e n k a n vi k u n t a k k e for, a t vi fik l o v a t l ø f t e e n f l i g til n o g e t , s o m s k e r p å d e n a n d e n s i d e a f k l o d e n . Vi s e n d e r d e l o k a l e i n d i a n e r e og d e r e s høvdinge gode kærlige tanker samt ønsker dem

kraft

o g v i l j e til a t s t å o p i m o d d e t k æ m p e a p p a r a t , s o m vil l a d e v a n d m o t o r v e j n e t t e t g å f r e m for n a t u r o g m e n n e s k e l i v i u d v i k l i n g e n s h e l l i g e navn. Vi

tilslutter

os Claus H e i n b e r g s udtalelse, d a h a n blev introduseret til o m h a n s v i d e n o m S k j e r n å k u n n e h a v e n o g e t a t b i d r a g e til s a m t a l e r n e o m H i d r o v i a p r o j e k t e t .

'Jov

e g e n t l i g k a n m a n sige, at d e r e r n o g e t fraktalteori i det." - Det s y n e s vi n e m l i g at d e t l o k a l e i d e t g l o b a l e grundliggende handler om.

T a k til a l l e s o m b a r o s n æ r m e r e til d e t a t b l i v e b æ r e dygtige.

PULLENVALE ENVIRONMENTAL EDUCATION CENTRE

Storythread Excursion Programs 1996 PullenvaleEnvironmentalEducation Centre has the primarygoalof helping students of all ages discover, through story, their personal linksto nature and to understand the need for a socially ecological way of thinking, valuing and living. oversat og kommenteret af Hanne Nordahl Wegge

Centerleder og naturvejleder Ron Tooth, Pullenvale

oplevelser i Danmark. Det var imidlertid ikke før jeg

Environmental Education Centre i Brisbane fra den

opdagede eksistensen af Grundtvig at det til sidst

anden side af jorden - nemlig Australien - hvor nord

begyndte at tage form og danne mening hos mig. J e g

er syd og meget andet spændende - har været inviteret

begyndte at læse i hans livværk og fandt frem til det

til Danmark som del af Kulturby 96 København for at

unikke og kraften bag det originale ved

præsentere workshops om fortællinger i økologisk

folkehøjskolebevægelsen. J e g blev klar over at der var

uddannelse.

noget stort i gære her i retning af en særegen dansk tilgang til uddannelse. J e g vidste at jeg var ved at

Ron Tooth var på sine 3 uger i Danmark rundt og som

indsamle noget ganske nyt, som ikke bare var

tak for gæstfrihed og den venlighed han mødte, vil

brugbart under mit ophold i Danmark, men i høj

han her beskrive hvad han så, dermed giver Ron os

grad noget jeg kunne tage med hjem til Australien og

mulighed for at se på os selv et øjeblik igennem en

Pullenvale. Dette må lyde mærkeligt for en dansker,

australiers bevidsthed og livsvinkel. Et globalt kig på

men for en australier, som aldrig har hørt om

andedammen Danmark som har opfostret mangen en

folkehøjskoler og Grundtvig er påvirkningen

svane.

oplivende (*the impact was significant*).

Ron Tooths historie om Danmark fra

Igen det var ikke så meget, fordi j e g blev overbevist

september/oktober dagene i DK:

(*intrigued*) af nogen bestemt folkehøjskole som j e g så, men nærmere at jeg opdagede som så mange

"Jeg vil fortælle om mine indtryk af Danmark som en

andre før mig, at der i Grundtvigs ideer er

tilrejsende, der ved at denne korte tid i dit land har

begyndelsen til en enestående dansk tilgang til

gjort et dybt og vedvarende indtryk på mig. Det har

undervisning, politik og liv. Her er en fundamental

været spændende og stimulerende.

kulturel og historisk milepæl indeni det danske samfund, som kan hjælpe mig til at forstå og fortolke

Det hele begyndte ved Københavns Lufthavn for

de sociale økologiske eksperimenter som j e g så.

fjorten dage siden, da j e g gik ind i jeres smukke lille

Grundtvig og hans ideer om uddannelse til oplivning,

land for at blive varmt modtaget af min ven Jens

oplysning, det levende ord og de enestående

Kofoed og senere af hans vidunderlige kon Tove.

delopgaver løst af forskellige grupper til helheden gav

Deres gæstfrihed var min første oplevelse af den

mig meget at arbejde med og tænke over. Selvfølgelig

danske velkomst som strømmede mig imøde, hvorend

ved j e g at jeg kun har et yderst overfladisk forståelse

j e g rejste. Ved at beskrive hvordan Danmark har

af Grundtvigs ideer, men kimen til at forme mine

indvirket på mig gennemløber mit sind flere stærke

australske erfaringer til et dansk publikum blev lagt.

billeder, som har fæstnet sig i mit indre. Denne samling indre billeder vil j e g gerne give videre i den orden, de falder mig ind.

Bevidstheden om respekten for individuelle rettigheder så vel som virkeliggørelsen af, at alle mennesker bibringer med noget enestående til

Først var der Christiania's 25 års fødselsdag. Hvordan

løsningen af livsproblemer, specielt sociale og

skulle j e g kunne vide at min første aften i København,

økologiske problemfelter, var intetsteds så stærkt som i

da jeg tumlede ind i hvad der for mig oplevedes som

fælleskabet omkring Skovsgård med de mentalt

et tidskrifte (*time warp*) til 60'erne, at denne

handicappede individer. At se deres daglige livsførsel

oplevelse på mange måder ville komme til at

med hinanden og den måde det professionelle

repræsentere det unikke ved Danmark for mig.

personale og det lokale samfund støttede op på at arbejde med og nyde tilstedeværelsen af disse

Det var ikke alternativiteten, som overraskede og

handicappede medborgere, var meget inspirerende.

betog mig eller forbindelserne til en anden tid og

Det der gjorde mest indtryk var den "nede på jorden"

sted, men virkeliggørelsen - at Christiania aktuelt

måde, som hele lokalsamfundet tog del i de

eksisterer og højst sandsynlig vil fortsætte med at gøre

hverdagsproblemer og det forbløffende faktum at

det. Det var den helt ægte fasination. Hvilken slags

med utrolig små midler var der en meget klar social

situation er der her i Danmark, som tillader sådant et

forankring af 20 mentalhandicappede individer. For

eksperiment at begynde i det hele taget.

mig er Grundtvigs ånd levende og har det godt på

Det var dette dybe spørgsmål om naturen i det danske

Skovsgård. (*For me the spirit of Grundtvig is alive

demokrati, som begyndte at fænge hos mig og det er

and well in Skovsgård*).

dette tema, som mest har farvet de fleste af mine

fortsættes

næste

side

Ethvert af de andre fælleskaber som j e g besøgte havde

aldrig så klart udtrykt som nu, baseret på det

på deres egen måde givet mig et billed af danskere

Grundtvig formulerede og udbredte sine ideer om i

som et folk, der er villige til at eksperimentere og

det forrige århundrede. Der synes at være en

forsøge nye sociale og økologiske ideer. Denne

forunderlig (*uncanny*) sammenlignelighed mellem

flexibilitet har imponeret mig. I vil selvfølgelig

typerne af identitetsproblemer som danskere skal stå

indvende at det j e g har set og oplevet ikke er typisk

ansigt til ansigt med i dag som dem danskere skulle

mainstream dansk samfund, men det forandrer ikke

stå ansigt til ansigt med da Grundtvig levede. Hvert

det hovedfaktum at selv det større samfund synes at

enkelt af de økologiske initiativer som j e g besøgte er i

være villige til at give plads til disse alternative

mine øjne initiativer som støtter en dansk identitet på

stifindere. Jeg er oplivet og fascineret af

samme vis som Grundtvig. Der er store forskelle, og

mangfoldigheden, styrken og kreativiteten af de

ingen direkte sammeligning kan foretages, men det

muligheder, som åbent bliver udvist, opmuntret og

forekommer logisk i det mindste at identificere

opfostret i Danmark. Det er denne accept af det "det

initiativerne i økosamfundene med den tradition, som

forskellige" der udmærker Danmark som særegen (*It

er vist ved så mange danskeres fundamentale

is this acceptence of difference that marks out

forholden sig til deres nationale identitet.

Denmark as distinctive*).

Genopdagelsen af Grundtvig i den mijøorienterede tidsalder og identifikationen af tydelige fælles tråde,

Fremtidstænkningen på den økologiske Jordbrugskole

kunne medvirke til at kaste lys over ideen, at det at

i Nordjylland, den sociale bevidsthed på Hertha,

være økologisk er i sandhed meget dansk.

fredsstudierne på Hesbjerg samt opfindsomheden og selvforvaltningen på Svanholm er alle for mig nutidige

Nu er min tid i Danmark ved at rinde ud, og j e g er

manifestationer af denne særegne danske ånd. Ånden

ved at fokusere på de afsluttende workshops med de

er klart demonstreret gennem dansk historie, men

Grønne Centre i København. Oplevelsen som j e g har

det enkelte økosamfund i og udenfor LØS den

haft ved at rejse i N o r d j y l l a n d og i d e ø k o l o g i s k e fælleskaber, m e n i s æ r d e l e s h e d de indsigter s o m j e g

inderste væsensdel af k e r n e n i det fraktale

h a r s a m l e t fra m i n o v e r f l a d i s k e l æ s n i n g a f G r u n d t v i g

s o m er ved at tegne sig ikke bare i ø k o s a m f u n d e n e

mønster,

h a r å b n e t m i t v æ s e n m o d et hvælv af n y e m u l i g h e d e r .

Danmark, m e n på kloden. Da j e g personligt hørte om

D e t e r k l a r t a t " T h e S t o r y - t h r e a d P a t h " s o m vi f ø l g e r i

R o n s S t o r y t h e a d C e n t r e i P u l l e n v a l e v a r m i t første

i

Australien på m a n g e m å d e r b y g g e r på ideer, som er

indfald - w a u w dette er at s a m m e n l i g n e m e d

h e l t i s l æ g t m e d d a n s k e r n e s o m s t å r fast i

g r ø n l æ n d e r n e t r æ k k e r *pull* e n hval i l a n d -

f o l k e o p l y s n i n g e n s t r a d i t i o n o v e r 1 0 0 år. J e g s e r f r e m

P u l l e n v a l e S t o r y t h r e a d . N æ r i n g til l a n g e l a n g e

til a t u d v e k s l e d i s s e s a m m e n f a l d m e d

f o r m a n g e . U n d e r R o n s o p h o l d p å S v a n h o l m d e l t e vi

andre

undervisere i den følgende uge, og i det

når

tider

en musikoplevelse. Paul Winther havde lige sendt mig

fortsatte

arbejde m e d at udvikle d e n sociale økologiske

h a n s nyeste CD m e d h a m selv og Pete S e e g e r . Stille

u d d a n n e l s e i D a n m a r k o g d e t s t r å d e til m i t a r b e j d e i

førte m u s i k k e n os o p p å vinger, og m e d et sad R o n

Australien.

m e d varme tårer løbende n e d ad kinderne, og sagde: Ron

Tooth

7.10.96

" D e n s a n g j e g f o r m i n k o n e i 62". D e t v a r r ø r e n d e , j e g k u n n e ikke sige nej, da h a n b a d o m at lave en collect c a l l til s i n k o n e . E f t e r s a m t a l e n v a r R o n l e t t e t o g vi sang s a m m e n m e d Paul og Pete d e n russiske sang

B e r e t n i n g e n o m Rons rejse i de d a n s k e o g v i l j e n til a t b r i n g e i n s p i r a t i o n e n

økosamfund

tilbage

til

" O d e to J o y " s o m g å r p å B e e t h o v e n s n i e n d e , så d u k a n synge d e n h j e m m e i din stue, og opleve lidt af d e n

hjemlandet Australien, er hvad det store netværk

s t e m n i n g der skabes, når Grundtvig bliver båret i

m e l l e m Global Ecovillage Network udvikler. Der er

h j e r t e t f r a D a n m a r k til A u s t r a l i e n .

sommeren

Svanholm siger tak til naverne

96

Giv din cykel en ny fremtid i Afrika af Elise Guldager og Lene Lindeman fra Skibby.

Det hele startede med møde mellem Mr. Demba

FORENINGEN "CYKLER TIL SENEGAL"

Mansare fra Casamanse i Senegal og Elise Guldagger fra Skibby i februar 1996. Det blev et fantastisk møde og en enorm energi opstod. Demba var i København

Overordnede mål:

- A t få skabt el venskab med den afrikanske landbrugsorganisation

for at fortælle om sin landbrugsorganisation Colufifa.

COLIFIFA.

- A t v æ r e med ii] at bane vejen for en bæredygtig fremtid i verden

Han gav udtryk for et ønske om at få danske venner

- A t skabe mulighed for udveksling af børn og unge.

og brugte cykler.

Lokalt mål:

Dette blev startsignalet til vores lokale forening

- At få vores nabo til, ved egen aktiv indsats i form af cykelindsamling, at medvirke til at skabe en bedre fremtid.

"Cykler til Senegal".

Hvordan når vi m å l e t :

- Lokale cykelindsamlinger.

Colufifa er en landsbysammenslutning med ca 15.000

- Reperation af gamle cykler med hjælp fra

medlemmer i Senegal, Gambia og Guinie Canakry.

- Temadage på skoler.

Dens primære mål er at bekæmpe fattigdom og

- Samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

undertrykkelse og forbedre livsvilkårerne for de

forskellige lokale projekter.

- Oplysning og kampagne i lokale aviser og radio.

- Tilbyde lokale unge mulighed for projektarbejde i Senegal, med efterfølgende

rejsebeskrivelse

herhjemme.

afrikanske landmænd i området.

Vi dannede vores cykelforening og satte os nogle mål og udarbejdede en plan for at nå dem.

GIV DIN GAMLE CYKEL EN NY FREMTID I SENEGAL!

Da det var på plads gik vi ellers igang. Vi kontaktede

beliggende i Hornsherred og sendt den med cyklerne

alt og alle og i løbet af en uge var mange

til Senegal for dermed at give cyklerne ansigt og

samarbejdspartnere involverede.

hænder. En fotoudstilling om Senegal har været på plejehjemmet, Biblioteket, og på skolerne. Alle disse arrangementer har hver gang givet flere cykler.

Alt dette har ført til at vi i j u n i sendte 270 cykler, 10 symaskiner og 10 skrivemaskiner til Senegal. Efter et møde i Frankring omhandlende et samarbejde om opbygning af en sesamoliefabrik i Senegal kom Demba igen til Skibby, hvor han har mødt alle samarbejdsVi søgte og fik penge fra MS til cykelreparation 100kr.

partnerne i cykelprojektet. Mens han var i Danmark

pr. cykel samt forsendelse af en 44 fods container til

besøgte Demba Tahinfabrikken på Djursland, og er

Senegal.

vildt interesseret i at få denne enkelte produktion sat i gang i Senegal. Gaia Trust har tilbudt 2 permakultur-

Byrådet blev også grebet af ideen og bevilligede 3.000

kurser i Senegal som opstart af tahinproduktionen på

kr. til "Afrika cykelfest". Borgmester Kim Rockhill har

sesamoliefabrikken der.

været med i selve cykelindsamlingen. Kvindeprojektet var medarrangør af festen og lavede afrikansk ristaffel

Cykelprojektet har lige fået brev om at Danidas Oplys-

på det lokale plejehjem. Festen blev en kæmpesucces

ningsfond giver os 60.000 kr til en diasserie om cykler

med 150 mennesker. Mayuette fra Dakan underholdt

samt om Colufifas arbejde. Så vi rejser i j a n u a r til

og fik alle til at danse afrikanske danse. Det lokale

Senegal og fotografere sammen med Colufifas foto-

bogtrykkeri fremstillede brevpapir med cykellogo samt

graf, samt uddyber vores venskaber og samarbejde på

løbesedler og plakater. Og vores lokale cykelhandler

vejen mod en fredeligere verden.

er gået aktivt ind i projektet. Spejder og fritidsklubberne har været aktive ved cykelindsamlingerne. Vi

Det har været et fantastisk arbejde og vi fortsætter.

samlede aktivt ind 2 lørdag formiddage. Røde Kors flygtningecenter deltog aktivt i reperation af cykler

Ringene i vandet breder sig. Vi tager med glæde imod

hos vores cykelhandler. Vi arrangerede en hel cykel-

cykler og symaskiner. Ring til de to sygeplejersker i

dag på skolen. Børnene kom med cykler der blev sat

Sundhedsafdelingen i Skibby Kommune

istand. Kommunens Genbrugscentral tager hele tiden imod cykler og hjælper med alle transporter.

Ring 4232 9513 Elise Ring 4232 9198 Lene

Elise Guldagger rejste i april til Casamanse i syd Senegal for at bane vej og knytte kontakter. Landsbyen

så dette fantastiske cykeleventyr kan blive til en

Faoline, hvor Demba bor og Skibby blev venskabsbyer.

afrikansk landsby på cykel.

Dette venskab er blevet fordybet under Dembas besøg her for nylig i Skibby. Skibbys lokale daghøjskole har skabt fotoudstilling af lokalsamfundet Skibby

Økosamfund

i Senegal

af Hildur Jackson

Senegaleser besøger cykelvenner i Skibby.

Co-Lu-Fi-Fa's historie.

Demba Mansare fra Senegal (det vestligste punkt på

I 1984-85 var der hungersnød i Senegal. Demba boede

Afrika) er i Danmark på udvekslingsbesøg. Han

på det tidspunkt i en landsby Faoune i Casamanca

samarbejder med projektet: cykler til Afrika, hvis

distriktet, Senegals kornkammer. Han sammenkaldte

danske initiativtager er Elisa Guldagger tidligere

en gruppe mennesker fra landsbyerne: en komite, der

svanholmer, nu bosat i en lille landsby, Ferslev vest for

skulle slås for at gøre en ende på hungersnøden

Svanholm. Jeg møder ham sammen med Hanne

(comite de lutte pour 'fin de faim). De sad i dagevis

Wegge fra Svanholm en regnfuld mørk novemberdag

og diskuterede. Kritiserede sig selv og deres landbrugs

hos Elise, der har sat fuldt blus på pejsen. Han er iført

rotationssystem. Hvorfor var det gået så galt? Den

lang hvid, broderet kjortel og udstråler afrikansk

første aktion var at lancere to co-operative korn siloer.

hjerte, mildhed og humor. Det foregår på fransk (mit

Hver person skulle indlevere 3 kg korn. På 4 måneder

har ligget godt lagret og ubrugt i 30 å r ) . I næste uge

fik man indsamlet 28 tons korn. Da tørkeperioden

skal han til FAO, FN's fødevarekonference i Rom-

kom kunne de hente korn. De dyrker ris, majs og

hans første kontakt med store FN konferencer. Han

hirse. Komiteen fortsatte efter hungersnøden for at

har virkelig noget at fortælle dem:

følge de beslutninger op, man var kommet til. Nu er der 10 lokale kornsiloer. De bidrager også til at udjævne prisen året igennem. Colufifa har nu 350 landsbyer og 15.000 bønder, som medlemmer. Han er stadig leder af organisationen.

Hvordan startede det hele?

I 1974 boede Demba Mansare i Dakar. Han var

har nu sendt 279 cykler til Senegal, hvor postbudet og mange andre kører rundt på cykel. Han siger smilen-

nyuddannet revisor og havde fået sit ønskejob.

de at cyklen i Senegal langt er det bedste transport-

Alligevel besluttede han at flytte ud i en landsby

middel både til personer og varer.. Vi gir ham ret og

sammen med 3 venner for at blive bonde. Han blev

tilføjer, at det er den også i Danmark- vi har bare ikke

anset for at være tåbe. Ingen forstod, hvorfor han

opdaget det endnu.

gjorde det. Han blev behandlet som en gal mand.

Han er interesseret i at etablere gensidig samarbejde

Det var så vanskeligt, at de andre tog tilbage til byen.

og foreslår at unge danskere efter gymnasiet kan

Det tredie år overvejede han også at flytte tilbage.

komme ned til dem og arbejde og lære af dem. Og de

Han opsøgte en klog mand i landsbyen, der sagde til

gamle, som j o har al visdommen vil han også gerne

ham: "Nej, min søn. Når et menneske engagerer sig i

have på besøg. Her kasserer vi dem j o blot lige som de

noget, må man holde ud i 7 år." Det gav ham modet

brugte cykler og anbringer dem isoleret på plejehjem.

til at blive endnu nogle år. Efter 7 år havde folk fået

Han ryster på hovedet over vores uforstand.

tillid til ham. Han tog da initiativ til den første forening til udvikling af landdistrikterne, både økono-

J e g fortæller om GEN (Global Eco-village Network) og

misk, socialt og kulturelt. (AJAC- association Jeunesse

om Gaia Villages program med at give to perma-

Agricole de Casamance.) 10 år senere startede han så

kulturkurser med lærere efter eget valg. Han vil meget

Colufifa

gerne være en del af et sådant samarbejde. Uden det kommer vi ikke videre. Og vil gerne arrangere et

Colufifas 5 søjler.

permakultur kursus. Han spørger interesseret til

Demba Mansare fortalte at deres arbejde hviler på 5

muligheden for at blive knyttet til Internet. I dag må

søjler:

han cykle 40 km til nærmeste telefon. Det viser sig at

-Selvforsyning med fødevarer

Gaia Villages som opfølgning på eco-city konferencen

-økonomisk uafhængighed

i Yoff i Senegal arrangerer et pk- kursus i Januar med

-sundhed for alle

Serigne Mbaye Diene fra Yoff som lærer, som han så

-uddannelse for alle

vil deltage i med 3 personer. Senere vil de så arrange-

-beskyttelse af miljø og kultur.

re deres eget kursus. Måske er det ham, der ved mest

Dette er værdigrundlager, som alle tilslutter sig.

om permakultur uden at kende navnet. Under alle omstændigheder kan det starte et netværksarbejde.

Kvinder i Colufifa?

Fra starten af har kvinderne været ret meget aktive.

Fremtidsvisioner.

Han udtrykker det på denne måde: det er bedre at

Dembe er en realistisk mand. Han ønsker at nå frem

kvinder og mænd vandrer sammen og realiserer

til en virkelig og vedvarende udvikling. Og til solidari-

aktionerne sammen. At de får lige del i fordele,

tet mellem syd og nord i en dobbelt betydning. Om 5

uddannelse, rejser o.s.v. På den måde bliver vi alle

år i 2001 vil han gerne at 50% af befolkningen kan

vindere. 60% af vore medlemmer er kvinder.

læse og skrive på deres modersmål. Og så vil han ger-

Mændene laver indhegninger til dyrene og bearbejder

ne udrydde sulten i tørkeperioderne. Og forbedre

jorden. Kvinderne står for såning og pasning af

helbredstilstanden. Selv lever han med to koner

afgrøderne. Ud over ris, hirse og majs dyrker de

(muslimer må have op til 4) og 13 børn.

sesamfrø. Det er en buskagtig 1-årig plante, der er

Befolkningsvæksten ser han ikke som et problem. Der

bedre for det tørre klima end jordnødder, som

er j o r d nok i Senegal. De er 8 mil. på et areal 4 gange

franskmændene tvang dem til at plante. Tidligere

Danmarks. Flugten til storbyerne mener han er delvist

lavede de sesampasta ved at støde frøene i en morter.

standset. Han vil gerne have uddannelse til voksne og

Nu er de ved at anskaffe en presse for at kunne

mere samarbejde syd/nord. Selv vil han til at lære

bearbejde og sælge sesampasta. Da kvinderne tidligere

engelsk og j e g lover ham nogen engelsktimer næste

lavede arbejdet, er det en kvinde, der har fået ansvaret

gang han kommer her, eller når j e g kommer derned.

for pressen efter nogen modstand fra mændene.

Kontaktperson for brugte cykler og meget mere: Elise Internationalt samarbejde.

Demba er imod traditionel hjælp fra de rige lande.

Han har i 1995 videre uddannet sig i Belgien i styring af u-landsprojekter. Da han i Danmark så, hvordan vi kasserer cykler fik han ideen til cykelprojektet. Elise

Guldagger. Tlf: 42 32 95 13

Studietur i Sverige om økologisk byggeri.

3-6

oktober, Københavns

Miljø- og

Energikontor af Inger Klingenberg

Studieturen var først og fremmest et led i uddannel-

under hele turen i fire lejligheder i en forstad til

sen til økologisk bygmester, men den var åben for alle.

Gøteborg.

Så vi drog afsted en broget flok i alle aldre - økobygmestre, folk fra energikontoret, fra Det grønne

Det er ikke muligt at referere alt hvad vi så, men j e g vil

universitet, fra den grønne cafe i Griffenfeldtsgade, og

fortælle lidt om nogle af de mest karakteristiske ting.

så Deres udsendte fra LØS. Solenergi er noget som optager svenskerne meget- vi Det blev en spændende tur - dels så vi mange inter-

så mange forskellige anlæg. I Falkenberg blev vi vist

essante ting, dels faldt vi socialt set godt i trit, selvom

rundt i byens 5000 kvm store solvarmeanlæg, som

vi havde vidt forskellige indfaldsvinkler og forhånds-

drives i et koordineret system med et flisfyret fjern-

viden om "sagen". Vi kørte i en ældre bus og boede

varmeværk. Man var i kommunen godt tilfreds med

resultaterne - men disse store solvarmeanlæg er ingen

Et andet meget interessant besøg i Gøteborg var på

fryd for øjet. Det må kunne lade sig gøre at designe

Ecocentrum en form for energikontor med en meget

det bedre? Det er virkelig en udfordring. Hvem tager

stor udstilling om byøkologi. Særlig den meget store

den op?

afdeling om forskellige former for toiletsystemer var imponerende - i Sverige er f.eks. komposttoiletter

Solen var også hovedperson i Tingvall, som er et

blevet meget almindelige overalt, mens vi herhjemme

Center for tillempet økologi med landbrug, stort

slet ikke kan finde ud af det rundt omkring i kommu-

drivhus og kursuscenter. Kursuscenteret er en næsten

ner og amter. J e g tror det ville være en god ide at få

færdig bygning af helt traditionel karakter - men

den svenske udstilling til Danmark, og lade den

sydfacaden er tæt besat med skråtstillede solcelle-

vandre rundt i de forskellige amter.

paneler, og taget med solfangere. Specielt solcellepanelerne virkede som fremmedelementer på det traditionelle hus. Men alle energiteknikker vil blive

Rejsens største succes var besøget på kunstskolen

afprøvet på stedet, og meningen er, at alle bygninger

Gerleborg og det nærliggende Skärkälls. Gerleborg-

skal være helt selvforsynende med energi.

skolen er et inspirerende sted, som tager både kunsten og økologien meget alvorligt, som skolens

Meget interessant var besøget i Bergsjön - et forsøg på

rektor, Kenneth Orrebeck, gav en levende orientering

at lave en økologisk bydel i Gøteborg med særlig vægt

om. ( O g bagefter fik vi noget herlig mad i skolens

på de sociale og kulturelle relationer. 15000 beboere

cafe!) Folk, som er eller har været tilknyttet skolen

har Bergsjön, hvoraf de fleste er indvandrere. 54

som lærere eller elever, har besluttet at opføre en

sprog tales der. Bebyggelsen en kasernearkitektur fra

økologisk atelierby på en vidunderlig naturgrund i

60'erne af kedeligste slags, men dog med ret store

Skärkäll, og flere er allerede i gang. Et fælleshus er

grønne arealer og skov i nærheden. De store plæner

ved at blive bygget af ler og halm som demonstration-

har beboerne gravet op og lavet om til køkkenhaver,

shus for forskellige teknikker, og det vakte begejstring

med smukke, slyngede pilehegn omkring. En billed-

hos alle, ligesom Birgitta Bengtssons lille perle af et

kunstner har haft til opgave at farvesætte og dekorere

nærmest minimalistisk, men utrolig smukt hus.

husene - dog med tvivlsomt resultat, syntes vist de

Derefter var vi på besøg hos arkitekt Lena Falkheden

fleste af os. Men i mange af husenes stueetager er der

og hendes mand Frans Yzerman, som sammen bygger

oprettet forskellige aktiviteter - værksteder af mange

et værksted af halm på et gammelt fundament i Bot-

slags, cafeer og genbrugsprojekter og samlingsrum, og

tna - et meget interessant eksperiment, som alle blev

her summede det af liv, ligesom det var tilfældet i

meget optaget af. Hvornår får vi afprøvet halm i

køkken haverne og i skoven, hvor man var igang med

Danmark? Vi har masser af det, og det er både billigt

et større overfladevandsprojekt.

og højisolerende.

Bågskytten er et økologisk forsamlingshus, som er

Der var meget mere - men j e g skal slutte med at

bygget af en assyrisk forening, med støtte fra

nævne rejsens sidste punkt - besøget på Nimis ved

forskellige offentlige instanser og fonde, efter at det

Kullen. Denne berømte - og berygtede - landskabs-

tidligere klubhus brændte. Kvinder fra den assyrisk

skulptur så vi, da solen var ved at gå ned - ja, nogle,

forening serverede her en vidunderlig frokost for os,

bl.a. undertegnede, nåede aldrig helt ned af de stejle

og da vi spurgte deres indtagende leder om hvorfor

skrænter til stranden, hvor han har opført sit ikke hus,

huset var så svensk i sit udseende og næsten ikke

eller hvad man skal kalde det. Men de fleste nåede

etnisk, så svarede hun, at svenskerne gennem en

ned, og blev fascineret af den store skulptur, som i

længere periode var flyttet fra Bergsjön, og nu ville

tusmørket må have været endnu mere mystisk. Kunst

man gerne holde på de tilbageblevne, bl.a. ved hjælp

og økologi.

af fælles mødesteder - derfor det svenske tilsnit!

Læs mere om det i Claus Beck-Danielsens spændende Børn i Bersjön bliver tilgodeset på mange måder, og

afhandling, efter denne artikel.

undervisning om økologi indgår overalt i skoler og børnehaver. Det mest populære sted var nok den lille

Billeder: side 16: kursuscenter

med solcelle

bondegård med dyr, som børnene selv havde ansvar

side 18: lille økohus, demoprojekt

for at passe. Den lille julegris på LØS-NETs forside

side 19: havnen

bor på Bergsjöns bondegård Galaxen - i egen villa!

paneler (Bergsjön)

ved Gerlesborg-skolen

m gamle

pakhuse

BYØKOLOGI OG ÆSTETIK Ph.d-afhandling

af Claus Bech-Danielsen

Stedet udgør den før-sproglige virkelighed, man oplever med sine sanser. Når man færdes ved hjælp af sanserne, kan man ikke tænke sig til en ideel virkelighed fjernt fra de umiddelbare omgivelser. Verden opleves i sin helhed. Rummet udgør den sproglige virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når man orienterer sig ved hjælp af intellektet, skaber man sig indsigt i et ideelt univers, der er på afstand af de synlige omgivelser. Man adskiller sig fra omgivelserne og reducerer helheden. Verden betragtes i form af dens enkelte dele. Pladsen udgør den billedmæssige virkelighed, man former med sin kreativitet.

Den kreative proces opstår i en evig vekselvirkning mellem sansede indtryk og reflekterede udtryk. 1 dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer en ny virkelighed til syne. Man fokuserer ikke specielt på helheden, og man fokuserer ikke specielt på delen.

Stedets natursyn hører hjemme i en helhedsorienteret

Verden opfattes i form af dens sammenhænge.

verdensopfattelse, hvori Gud, menneske og natur er i et. Når det er tilfældet er naturen besjælet, den

Stedets æstetik er udtryk for en verden, hvori men-

rummer en mening, der ligger udenfor menneskets

nesket ikke er bevidst om sin egen placering i forhold

rækkevidde, og natursynet kommer til at virke som

til en omverden. Man oplever verden fordomsfrit,

begrænsning for menneskets indgriben i og udnyt-

lader skæbnen råde og ligger ingen personlige mo-

telse af naturen. Rummets natursyn hører hjemme i

tiver til grund for kunsten. Stedets æstetik er ikke-

en dualistisk verdensopfattelse, hvori mennesket

intentionel. På stedet udspringer al ide af de umidde-

tilriver sig al åndelighed og efterlader naturen tilbage

lbare omgivelser, og det ordnende princip søges i

som et materielt objekt. Naturen tingsliggøres og

form af stedets karakter - den topologiske orden.

rummer ikke anden værdi end den, mennesket selv

Rummets æstetik er udtryk for en verden, hvori kunst-

tillægger den. Naturen er en ressource, der frit kan

neren har indsigt i et univers, der er ordnet, overskue-

gøres til genstand for udnyttelse. Pladsens natursyn

ligt og forståeligt. Rummets kunstner har til hensigt at

udvikles i en kontekstuel verdensopfattelse, hvori

henføre opleveren til denne ophøjede virkelighed.

mennesket ser sig selv i sammenhæng med naturen.

Rummets æstetik er formålsrettet - intentionel. Med

Modsætningsforholdet mellem kultur og natur brydes

udgangspunkt i idealformer skaber kunstneren det

ned, idet mennesket indser, at enhver kultur bygger

fuldendte kunstværk, og med udgangspunkt i en over-

på et fundament i naturen. Man værner om naturen -

ordnet plan skaber arkitekten den ideelle by. Den

også for sin egen skyld.

topologiske orden underlægges den geometriske orden. Pladsens æstetik er udtryk for en verden, der

Det før-videnskabelige verdensbillede blev udviklet i

formes i en åben proces uden endelige mål. Pladsens

en steds-bundet kultur. Gud var alle-steds-nærvæ-

æstetik er ikke-intentionel. Men kunstneren er bevidst

rende, og al handling og ethvert naturfænomen var

om, at han trækker sig tilbage fra sin styrende rolle,

udtryk for Gudernes vilje. Det videnskabelige verdens-

og han vælger selv at give plads til det uforudsete.

billede indvarsledes i renæssancen, da rummets

Pladsens æstetik er intentionel ikke-intentionel.

universelle kulturform blev skabt. Al betydning skulle

Kunsten bliver til, idet nye former udvikles i mødet

søges i Guds himmelsk univers på afstand af de

mellem stedets oprindelige karakter og rummets

jordiske omgivelser, og naturen blev ladt tilbage som

ideelle form. Nye mønstre og nye betydninger kom-

betydningsløs. Dermed kunne mennesket frit gøre

mer til syne i mødet mellem den topologiske og den

naturen til genstand for naturvidenskabelige betragt-

geometriske orden.

ninger og teknisk udnyttelse. Miljøproblemerne

betragtes som resultat af det videnskabelige verdens-

sansning. I a n d e n halvdel af dette århundrede

har

b i l l e d e . Et n y t v e r d e n s b i l l e d e i n d f a n d t s i g i b e g y n d e l -

kunstnere og arkitekter eftersøgt et konkret grundlag,

s e n af d e t t e å r h u n d r e d e . N a t u r v i d e n s k a b e l i g i n d s i g t

s o m d e t a b s t r a k t e t e g n k a n r o d f æ s t e s i. I e n p r o c e s -

h a v d e erstattet r e l i g i ø s tro, o g d a m e n n e s k e t

orienterede kunstformer installeres den abstrakte

havde

erstattet Gud forsvandt også forståelsen af n a t u r e n

tanke i en konkret krop, og forbindelsen m e l l e m rum

som Guds skaberværk. M a n k u n n e ikke l æ n g e r e finde

og sted genskabes. Nyere kunst og arkitektur udvikles

sit m o t i v i d e n y d r e n a t u r o g f a n d t et n y t m o t i v i e n

i form af pladsens æstetik. I d e bestræbelser indgår

n a t u r a f i n d r e k a r a k t e r . D e t f ø r t e til n y e u d t r y k i k u n s t

byøkologien s o m e n n a t u r l i g del. Det k o m m e r

og arkitektur. Abstrakte kunstnere gjorde op m e d

u d t r y k i p h . d . - a f h a n d l i n g e n s to cases; Ö k o h a u s -

centralperspektivets enøjede betragtninger og ned-

Corneliusstrasse og Block 103 ( b e g g e i Berlin).

b r ø d a f s t a n d e n m e l l e m b i l l e d e o g motiv. D y b d e n i

Bebyggelsernes æstetiske udtryk opstår ikke som

billedet forsvandt. O g funktionalistiske a r k i t e k t e r

resultat af kontrolleret formgivning, hvor materialer,

gjorde op m e d den konventionelle æstetik og dens

b e b o e r e og b e p l a n t n i n g m å i n d o r d n e sig arkitektens

geometriske idealer, og skabte en dynamisk arkitektur,

formmæssige idealer. Bebyggelserne udtrykker inten-

til

h v o r i a r k i t e k t u r e n b l e v til i e n r u m s k a b e n d e v i r k s o m -

tionen o m d e n ikke-intentionelle form. Byøkologisk

h e d h o s o p l e v e r e n selv. M a n v i l l e r e h a b i l i t e r e s a n s -

byggeri bygges således på et i d e g r u n d l a g , der svarer

n i n g e n og p å b e g y n d t e et b r u d m e d r u m m e t s

afstands-

n ø j e til d e t , d e r k a n o p l e v e s i n y e r e k u n s t , o g b y ø k o l o gien kan betragtes som del af dette

skabende æstetik.

århundredes

p a r a d i g m e s k i f t e v æ k fra r u m m e t s a b s t r a k t e forestillinger henimod pladsens reflekterede indlevelse.

B y ø k o l o g i e n u d g ø r d e n del af p l a d s e n s æstetiske bestræbelser, der søger abstraktionens rod i konkret natur.

I p l a d s e n s æstetiske b i l l e d e afvikles a f s t a n d e n

mellem

subjekt o g objekt, o g d e n fastlåste g r æ n s e m e l l e m kultur og natur ophæves. I et f æ n o m e n o l o g i s k belt-perspektiv linder m a n n a t u r e n indenfor

dob-

kulturens

e g n e grænser, og omvendt. M a n indser, at nok

former

vi n a t u r e n , m e n n a t u r e n f o r m e r s i g o g s å i o s , o g m a n b l i v e r b e v i d s t o m sig selv s o m u b e v i d s t n a t u r . I lyset af pladsens natursyn udvikles en

tidssvarende

miljø-

indsats. Hidtil h a r miljøarbejdet fundet sted i henholdsvis miljøforvaltning og m i l j ø b e v æ g e l s e . MiljøD e r m e d s k a b t e s o g s å m u l i g h e d e n for et b r u d

med

forvaltning er baseret på intentionel p l a n l æ g n i n g i det

rummets natursyn, der kan betragtes som en afgøren-

abstrakte r u m og skabes i forlængelse af det viden-

de synder i forbindelse m e d miljøproblemerne.

skabelige verdensbillede. Miljøbevægelse er

Dette

udsprun-

århundredes kunst og arkitektur r u m m e d e således - i

get af intuitive h a n d l i n g e r p å et k o n k r e t sted, og

s i t i d e m æ s s i g e u d g a n g s p u n k t - e t g o d t g r u n d l a g for

udvikles m e d r ø d d e r i det før-videnskabelige verdensb i l l e d e . I n g e n a f d e to f o r m e r f o r m i l j ø i n d s a t s r u m -

udvikling af en økologisk velfunderet æstetik.

mer På et a f g ø r e n d e p u n k t tog abstrakte k u n s t n e r e

og

tidssvarende

løsninger på miljøproblemerne. I

p l a d s e n s d o b b e l t e p e r s p e k t i v u d v i k l e s e n n y f o r m for

funktionalistiske arkitekter imidlertid u d g a n g s p u n k t i

m i l j ø i n d s a t s , d e r l e v n e r p l a d s til i n t e n t i o n e l l e

hand-

e t v e r d e n s b i l l e d e , d e r s v a r e d e til d e t , d e v i l l e g ø r e o p

l i n g s p l a n e r såvel s o m intuitive f o r n e m m e l s e r - d e n

m e d . De søgte en u n i v e r s e l i d e p å afstand af d e t syn-

g l o b a l e t a n k e får p l a d s i d e n l o k a l e h a n d l i n g . I et

l i g e motiv, b l o t tog d e d e n f u l d e k o n s e k v e n s o g u n d -

spændingsfelt m e l l e m abstrakt p l a n l æ g n i n g og kon-

lod h e l t at afbillede d e synlige omgivelser. Kun

kret indføling udvikles en miljøindsats

var

tilbage.

ideen

D e n frie k u n s t n e r o p f a n d t et a b s t r a k t u d -

indenfor

r a m m e r n e af d e n n y e tids r u m o p f a t t e l s e . D e n

form

tryk, d e r i k k e h a v d e r o d i v i r k e l i g h e d a f k o n k r e t

for m i l j ø i n d s a t s k a n i n d a r b e j d e s s o m e n n a t u r l i g d e l i

karakter, og m a n endte i en ekstrem abstraktion. M a n

en

s k a b t e y d e r l i g e r e d i s t a n c e til d e n k o n k r e t e v i r k e l i g hed, og k o m i paradoksal modstrid m e d e g n e i d e a l e r o m at rehabilitere d e n

kunstens

afstandsløse

tidssvarende

arkitektur.

Stabat Mater af Hanne Nordahl Wegge

i Jan Erik Hansens nykomposition Medvirkende:

Jan Erik Hansen, komponist og dirigent Svetlana Timoschenko Hugo Rasmussen Manuela Lærke Richard Boone Mamas Locas Jægerspriskoret Skibby Sangkor og lokale musikere

Der var engang en varm varm varm sommer, hvor

Korværket var et kæmpe enormt stort korværk med

kornet stod gult og himlen var meget meget blå, j a

optrædende fra nær og fjern, og sågar med en som

ganske kongeblå. Kirkekulturgruppen i Jægerpris

kun taler russisk og latin. I lange tider måtte der

kommune havde lige lagt sidste hånd på en nydelig

fortælles højt bredt og længe om STABAT MATER,

folder om kommunens 5 dejlige kirker, og var nu på

som kun få havde hørt om og mange endog havde

udkig efter nye måder at gøre opmærksom på sam-

ganske svært ved at udtale. STABAT MATER er navnet

menhængen mellem kirke og kultur i kommunen. En

på korværket.

ide om at bringe stor musik til herredet blev bragt til torvs fra LØS's udsendte efter Vrå konferencen og

... Længe længe længe gik, efter en vinter, en sommer,

fængede hos samtlige kirkekulturgruppemedlemmer,

og endnu en vinter kom foråret hvor planen var at

som derefter inviterede kommunens kulturformand

korværket skulle opføres i pinsesolens glans. Arbejdet

til kaffe og kage for at drøfte mulighederne for at få

med financieringen trak ud og trak ud på trods af at

financieret et kirkekorværk af den fineste slags, skabt

kommunen velvilligt stillede 15 tudser fra 5% puljen

af en af landets nyskabende komponister helt over

og 20 tudser fra kulturpuljen til rådighed.

vesten for hovedlandets limfjord. Kommunes kultur-

Besværlighederne begyndte nu at regne ned i en lind

formand syntes godt om ideen, kirkekulturgruppens

strøm, og snart blev det klart at det ikke kunne lade

syntes godt om ideen, og nu forestod arbejdet med at

sig gøre under pinsesolens glans, intet kunne nåes,

finde lokale kor og lokale musikere, som også ville

intet ville klappe og intet ville være klart. Løvfaldets

komme til at synes godt om ideen.

novembersol med allerhelgenlyset fra oven blev valgt,

dette passede fint med STABAT MATERs ganske

september og ansøgningen til Povl Mathiesen fonden

sørgmodige klangbund for længsel, smerte og håb.

blev sendt.

Kommunens kulturformand accepterede årstidskiftet

Solisterne ville godt slå et par tudser af, hvis der blev 2

under forudsætning af at det blev indenfor det inde-

koncerter og 2 øveaftener op til koncerterne.

værende regnskabsår. Kirkekulturgruppen og de 3

Financieringen ville så lige kunne nå sammen, hvis

sangkor jublede og fortsatte med at øve korværket og

det lokale erhvervsliv kunne sponsorere restbeløbet

sende ansøgninger om financiering. Den første

sammen med hvad der måtte være tiloverst i de lokale

mandag i maj kom komponisten på besøg og de 3

menighedsrødders kulturpuljer.

sangkor blev samlet for første gang for at synge unisont

det lød nogenlunde, men der skulle nok

øves meget meget mere. Kirkekulturgruppen fik god

Håbet var meget meget blegt og slet ikke lysegrønt mere, nu så det hele ud som en drøm nogen havde

kontakt til en kirke i herredets største by og til en

drømt for længe siden, nu lignende det hele en farvel-

efterskole i den nordlige del af herredet. Nu blev de 3

øveaften med komponisten og et farvel til STABAT

sangkor kåde i ånden og sammen med komponisten

MATER. Der var molstemning i kirkekulturgruppen

syntes alle at den store by nordøsten for østfjorden

og 3 takkede af og 2 nye trådte til. Det var lige før

der havde en domkirke så fin og så flot osse skulle

gravøllet blev bestilt... men.. så kom posten med et

synge med i dette dejlige korværk. Organisten og

brev. Et JA fra Povl Mathiesen fonden værsgo her er

kordirigenten ved domkirken i den store by

15 tudser med kommunens 5%s 15 tudser og

nordøsten for østfjorden var straks fyr og flamme, og

kommunens kulturpuljes 20 tudser og

der blev talt og snakket, lagt planer, skrevet breve og

menighedsrøddernes kulturpuljes 5 tudser og det

talt i telefon,

lokale erhvervslivs 10 tudser og nabokommunes 5

og skrevet flere ansøgninger om

tudser var der nu de 70 tudser der skulle til for at

financieringen.

STABAT MATER kunne opføres.

Sommeren gik og svarene på ansøgningerne fra Plusli.... hang det hele sammen.

landets allerstørste tudseriger kom med posten og i telefonen: Frederiksborg Amts Kulturpulje nej, Kulturministeriets Kulturfond nej, Kirkeministeriets

Glæden boblede og brusede og korøveaftenen med

Kulturfond nej, Tuborgfondens grønne fond nej. Selv

komponisten den sidste mandag i september blev

Kulturby 96 fonden, hvor den store by nordøsten for

frydefuld, klangfuld og fantastisk livsbekræftende, så

østfjorden hentede tusinde af tudser nej. Mismodet

da vi sammen sang korværkets allerinderligste bud-

bredte sig og der var mange der mente, at det nok var

skab: "Giv din styrke fra kærlighedens ocean" alter,

for svært at få financieret korværket.

basser, sopraner og tenorer med klaver, fagot, klarinet, guitar og sax, da var der ikke et eneste hårdt hjerte-

Et telefonopkald fra organisten fra domkirken i den

slag tilbage i brystet. Livet var igen let og glædesfyldt.

store by nordøsten for østfjorden fik mismodet slået helt over i vemod, for den store by og domkirke Havde glemt at de den

2. a) Afmagt, sorg (kor) b) Fuit illa benedicta (mezzosopran) c) Barnet, uskyldige offer (kor)

sælsamme uge i løvfaldets novembersol med allerhelgenlyset fra oven havde byen 2 store koncerter og 3 koncerter var for meget for selv den store by med domkirke.

Kirkekulturgruppen kaldte til samling og en sagde har I husket på Povl Mathiesen fonden næ, en anden sagde hvad med at få solisterne til at slå et par tudser af på honoraret nåeh j a , en tredie sagde hvad med at nøjes med 2

Text/musik: Jan Erik

Hansen.

Solister: Svetlana Timoschenko, Manuela Lærke, Richard Boone, Hugo Rasmussen.

endnu engang den sidste mandag i

4. a) Moderen stod (kor) b) God created womens life (M. Lærke)

Klassisk orkester: Lokale musikere samt Evind Sanners, Løgstør Jazzorkester: Lokale musikere samt Irene Durinck (tværfløjte) Evind Sanners, Løgstør Kor: Mamas Locas, Jægerspris Jægerspriskoret Skibby Sangkor

koncerter også her i herredet nå j a .

Komponisten blev kaldt til herredet

3. J e s u s Christ hang on the cross (R. Boone)

a) Moderen stod ved korsets fod (kor) b) Stabat Mater Dolorosa (mezzosopran) c) Innocent people (M. Lærke/R. Boone)

5. Eja Mater fons amoris (mezzosopran) 6. Holy Mother, your love is life (M. Lærke) 7. Hellige Moder, livets trøster (kor) 8. Fac ut portem Christi mortem (mezzosopran) 9. a) Hele kloden skræmmes af krig (kor) b) Mother, please don't cry! (R Boone) 10. I lost my man and child, for nothing!

(M. Lærke) 11. a ) b) c) d)

Giv os at korset (kor) In flammatus (mezzosopran) Innocent people (M. L æ r k e / R Boone) Amen (alle)

Den russiske sangerinde blev hentet. Komponisten kom med sin datter, sin kone, pianisten og hans kone.

Solisterne kom, de lokale musikere kom, sangkorene kom, dørene blev åbnet og STABAT MATER kom - sang - spillede og sejrede. Det var så smukt, meget smukkere end nogen i sin allerhøjeste himmelfaren forestilling kunne have fantaseret sig til.

Virkeligheden er den bedste del af fantasier og drømme. Først var STABAT MATER på efterskolen, der var hun sjov og glad og overrasket over at det var nu, så i kirken.

Uhuhuhuhu da den russiske sangerinde sammen med koret sang kirkehvælvingen op, da randt der en glædeståre og endnu en. Englene sang med og allerhelgen blev fyldt helt til randen med frydesang, god stærk jazz godt krydret med klassiske middelaldertoner fra det gregorianske univers. I sandhed et univers salighed med historien om de 2 mariaer der måtte lide "in a war about nothing" og bede om at mænd bliver venner i stedet for krigere for at lave krig. Opfordringen lød "let love be your guiding light".

Da Manuelas sang - i sandhed en lærkes - nåede helt ind under huden og Hugos bas tømrede et fast solidt trægulv i kirkeskibet, da sejlede vi alle ind i "kærlighedens ocean" - da blev der budt op til dans i de himmelske haller med kirkerummet duvende blidt i rytmen og se til... enkelte kirkeruder duggede.

Korsangerne lignede et efterårsløv der af hjertets inderlighed med veltrænede stemmer gav sangen vinger og frembragte kaskader af varme smil fra dirigenten, der på bare fødder sendte STABAT MATER's budskab om smerte, håb, fryd og glæde ud i den stopfyldte kirke. Richard fangede pulsen med sin allerdybeste og fine fine inderlige klangbund da han sang "Mother! Please don't cry. Mother I'sm safe with the Lord".

Musikerne frembragte en altfavnende lydomfavnelse som bragte klapsalverne ind i kirkerummet, som den dag blev gæstet af alle aldre, alle størrelser, musik-

Music in some strange,

mystical

way brings people together, in

elskere af den fineste slags, j a selv en ambassadør fra Venezuela havde fundet den ydmyge lokale kirke i herredet.

Det var i sandhed et eventyr af den allerfornøjeligste

spite of our problems

slags. TAK

Årstiderne

i

æbletræet

af Marie Louise Lefévre

April.

Maj.

Solen begyndte at varme og det store æbletræ

Pernille står op på gyngen og holder godt fast i

vågnede langsomt op fra vinterens dvale. Det var

gyngens to tov, hun læner sig bagud og kigger op i

træets safter der vækkede det; de begyndte at stige op

æbletræets krone. Det er som at stå midt i en sky, der

fra rødderne, op i stammen og ud i grenene og ud i

er fyldt med hvide og rosa blomster, støvdragere og

kvistene og helt ud i knopperne. Saften bar med sig

lysegrønne blade. Der er en summen af bier,der flyver

den næring, som træet skulle leve af.

fra blomst til blomst. Fra støvdragerne samler de pollen op på deres bag, der blir tykkere og tykkere.

En kuldegysning farer igennem træet og det

Nogen gange taber de noget pollen fra een blomst

udbryder: "Nu går j e g søreme i g a n g ! "

ned i en anden, og så kan blomsten lidt efter lidt blive

"I gang med hvad?" Spørger Pernille. Hun sidder på

til et æble.

sin gynge, der hænger i et af æbletræets store grene. -

"Kan du godt lide at have alle de bier kravlende

" M e d at lave æbler selvfølgelig - j e g skal lave 232

rundt på dig?" Spørger Pernille træet.

æbler i å r ! " Svarer træet. - "Det kan j e g altså ikke se

"Det skal j o til." Svarer træet: "Vi har fået godt med

noget t i l . " Siger Pernille og ser på de nøgne grene. - "

regn og nu skal vi bare have sol og varme." Som det

Kan du slet ikke høre safterne stige?" Spørger træet.

står der med sin blomsterkrone føler træet sig som en

Pernille sætte benene på jorden, stopper gyngen og

dronning, og taler ligesom meget vigtige mennesker

lytter: " J e g synes godt, j e g kan høre det." Sagde hun,

om sig selv som "VI". - " V i har store forhåbninger i

for hun ville nødig virke dum og det kunne også godt

år." Siger det fornemt: "Det har j e g også!" Siger

være, hun kunne høre en stille susen inden i træet.

Pernille og hopper ned fra gyngen: " J e g har nemlig snart sommerferie og så skal j e g til Vesterhavet!" "Så kan vi få ro til arbejdet" Svarer træet.

Juni, July, August, september og oktober.

232 æbler hænger på æbletræets grene, nøjagtigt som træet har sagt, for det vidste at det var det antal, det havde næring til at lave.

Først havde de været bitte små, grønne og helt hårde og MEGET sure. Pernilles mund snerpede helt sammen, da hun tog en bid så hun lignede en gammel tandløs kælling.

Men fordi det havde regnet nok i foråret, havde været varmt nok i luften da bierne skulle bestøve blomsterne og solen havde skinnet tilstrækkeligt i sommeren, havde æblerne vokset og udviklet sig måned fra måned. De var først blevet grøngule, så gyldne og nu havde de fået røde kinder. Æblekødet var blevet blødere, saftigere og smagte så stærkt, at bare Pernille tænkte på det, løb hendes mund i vand.

Pernille sidder på gynger og smakser højlydt i et godt modent æble: " U h m m -!" Siger hun " N å ! " Siger æbletræet: "Hvad siger man så?" -"Tak, du gode, gamle træ!" Siger Perille.

Hendes mor og far har travlt med at plukke æbler ned

i kasser, s o m skal stå i k æ l d e r e n . S å k a n m a n spise af

November, december, januarfebruar

æ b l e r n e l i g e til j u l : N å r m a n k o m m e r n e d i k æ l d e r e n ,

Æ b l e t r æ e t faldt l a n g s o m t i søvn. D e r k o m frost o g s n e

kan m a n lugte æ b l e r n e og m a n kan huske

på det - og på gyngen! Pernille lavede en s n e m a n d

sommeren

og varmen, bierne og gyngen.

og marts. og

da den smeltede kom der vintergækker og gule e r a n t i s o p af j o r d e n r u n d t o m

træet.

N o g l e a f æ b l e r n e v a r s m å o g n o g l e s t o r e . N o g l e fik

Æ b l e k a s s e r n e i k æ l d e r e n e r for l æ n g t t o m m e o g

p l e t t e r o g n o g l e fik o r m . N o g l e f a l d t a f i e n s t o r m o g

blir Pernille u t å l m o d i g , satte h æ n d e r n e i siden og

tilslut

l å o g r å d n e d e p å j o r d e n . D e b l e v til m u l d , s o m g a v

s i g e r til t r æ e t : " N u k a n d u a l t s å g o d t b e g y n d e a t

n æ r i n g til æ b l e t r æ e t s r ø d d e r , d e r g a v d e n v i d e r e til

v å g n e ! Ellers n å r d u d e t overhovedet

t r æ e t s saft, d e r g e m t e d e t til n æ s t e år, n å r d e t s k u l l e

Æ b l e t r æ e t siger ikke e n lyd. Det s m u g s o v e r og tænker,

lave nye æbler.

at d e t n o k selv skal b e s t e m m e f a r t e n . D e s u d e n h a v d e

ikke!"

d e n h ø r t s o l s o r t e n f o r t æ l l e , a t d e t blev frost i g e n o m en uge: " M i n e æ b l e r blir modne, når de blir modne." træet og tager en lur

F o r m e n s m ø r e s m e d margarine, hvorefter æblerne l æ g g e s i, sukker og kanel d r y s s e s o v e r Rosinerne, som har været overhældt m e d portvin et par timer, fordeles henover æblerne.

En dej smuldres af: 2 dl. mel, 1½ dl. sukker 125 g s m ø r - og lægges henover æblerne. F o r m e n bager ca. 3 kvartet ved 180o. S e r v e r e s lunken med flødeskum.

til.

Tænker

Æbler af Bodil

Søgaard

kåret som årets økodronning på Holmen

insekt-, s v a m p e o g b a k t e r i e a n g r e b . M e n d e t k l a r e r m a n traditionelt v e d at sprøjte, så æ b l e r n e k a n blive 1. k l a s s e s f e j l f r i e .

For at gøre h e l e processen e n d n u m e r e

kompliceret

er både farven p å æ b l e r n e og a r o m a e n også a f h æ n g i g af, h v i l k e s o r t e r , m a n d y r k e r , h v o r m o d e n t æ b l e t f å r lov at blive, o g h v o r m e g e t s o l e n h a r s k i n n e t p å det. J o m e r e sol og j o m e r e m o d e n t , des m e r e s ø d m e ,

aroma

o g farve får æ b l e r n e .

U n d e r d e n naturlige modningsproces bliver æblet langsomt både sødere, syrligere og mere aromatisk indtil det når det spisemodne stadium, hvor æblet n a t u r l i g t f a l d e r n e d fra t r æ e t . H e r e f t e r aromastofferne,

omdannes

så æ b l e t bliver melet, blødt, rynket og

langsomt går i forrådnelse. Æblets naturlige holdbarI D a n m a r k h a r vi o v e r e n h e l d e l å r m e d t i l s k u d fra

h e d bliver derfor m i n d r e efterhånden

som

den

EU nedlagt de danske æbleplantager. Derfor er det de

naturlige m o d n i n g s p r o c e s skrider frem.

u d e n l a n d s k e d y r k e d e sorter, d e r d o m i n e r e r frugt og

De æ b l e r m a n p l u k k e r lige u d e n f o r i haven og spiser

grøntforretningerne.

m e d det s a m m e kræver naturligvis ikke den

samme

De æblesorter, m a n n o r m a l t k a n k ø b e i kantiner,

holdbarhed som de æ b l e r der transporteres

over

k i o s k e r o g til d e l s i s u p e r m a r k e d e r , e r h y p p i g t d e

l a n g e a f s t a n d e . De skal g e r n e k u n n e se lige så friske

franskdyrkede Golden Delicious og Granny Smith.

u d 10 m å n e d e r e f t e r s o m d e n d a g d e b l e v p l u k k e t o g

D e t e r k a r a k t e r i s t i s k for " i m p o r t æ b l e r n e " - i m o d s æ t -

derfor m å m a n gøre noget. Og det gør man!!

n i n g til d e h j e m m e d y r k e d e " h a v e æ b l e r " , a t a l l e e r

I Frankrig p l u k k e r m a n derfor de æbler, d e r skal

store, h a r s a m m e størrelse, e r i r g r ø n n e , k a n h o l d e sig

e x p o r t e r e s , l æ n g e før æ b l e r n e m o d n e r . F r a n a t a r e n s

m e g e t l æ n g e o g s m a g e r i k k e af n o g e t særligt. De e r så

s i d e d a n n e r o g u d s k i l l e r æ b l e r n e e t y l e n , d e r gør, at

"perfekte" og ens, at det er vanskeligt at skelne d e m

æ b l e r n e l a n g s o m t m o d n e r , o g s å selv o m d e er p l u k k e t

fra d e æ g t e p l a s t i k æ b l e r .

u m o d n e . For at forhindre at d e ligger og

F o r a t få m a n g e o g s t o r e æ b l e r p å t r æ e r n e - h v i l k e t j o

u n d e r l a g r i n g e n , og d e r v e d får e n

e r vigtigt for e n f r u g t a v l e r

hed, sprøjter m a n æ b l e r n e m e d et antimodnings-

gøder m a n traditionelt m e d

ringere

modner holdbar-

k u n s t g ø d n i n g og i økologisk frugtavl m e d d y r e g ø d n i n g .

h o r m o n for d e r e f t e r a t b e h a n d l e m e d v o k s - l i g e l e d e s

Kvælstof e r i b e g g e s i t u a t i o n e r d e t vigtigste n æ r i n g s s t o f

for at ø g e h o l d b a r h e d e n . H e n p å foråret, h v o r æ b l e r -

for a t d e r b å d e k a n blive m a n g e o g s t o r e æ b l e r .

ne har ligget p å køl i en r e g u l e r e t atmosfære i 3 / 4 år

Uheldigvis bevirker e n h u r t i g vækst at æ b l e r n e inde-

polerer m a n d e m op en extra g a n g m e d en ny om-

h o l d e r m e r e vand og d a n n e r m i n d r e sukker, syre og

g a n g "hattelak". Efterhånden

aromastoffer. J a , også farven p å æ b l e r n e bliver

æ b l e r n e f a r v e fra d e n u m o d n e i r g r ø n n e til d e n l i d t

m i n d r e . Æ b l e r n e bliver store, vandfyldte, smags- og

m e r e g u l e farve. Det farveskift skal m a n i k k e forveksle

duftløse. S a m t i d i g får d e m i n d r e m o d s t a n d

m e d d e n g y l d n e f a r v e s o m h ø r e r til e t

overfor

som

tiden

g å r skifter

solmodent

æ b l e . I de kunstige æ b l e r drejer det sig om, at d e n

tidig viser figuren også det f æ n o m e n , s o m sikkert alle

g r ø n n e farve, s o m s k y l d e s klorofyl, forsvinder

h a r oplevet: a r o m a i n d h o l d e t e r størst, n å r æ b l e t n e t o p

under

l a g r i n g e n , o g d e n g u l e f a r v e k o m m e r til s y n e .

e r m o d e n t , - n å r d e t af sig selv falder af træet. I dette

Dette er historien o m og n o g e t af forklaringen på,

t i l f æ l d e o m k r i n g 2 0 . nov. F ø r æ b l e t e r m o d e n t ,

hvorfor "haveæbler" s m a g e r af m e g e t m e r e , h o l d e r sig

opleves d e t s o m surt o g efter m o d n i n g bliver d e t

l a n g t d å r l i g e r e e n d " i m p o r t æ b l e r n e " , til t r o d s for a t

m e l e t , h u r t i g e r e e l l e r m e r e l a n g s o m t a l t a f h æ n g i g af,

d e i F r a n k r i g h a r l a n g t f l e r e s o l s k i n s t i m e r e n d vi h a r i

hvilken æblesort, det drejer sig om.

D a n m a r k o g d e r m e d et b e d r e u d g a n g s p u n k t for a t

M e n h v o r f o r g ø d e r m a n d a i k k e l i d t m i n d r e , vil

avle v e l s m a g e n d e æbler.

enhver læser, der h a r holdt u d så l æ n g e , spørge. Og

M å s k e e r b e h a n d l i n g e n a f " i m p o r t æ b l e r n e " å r s a g til,

det spørgsmål er netop n ø g l e p r o b l e m e t i ikke blot

at n e t o p Golden Delicious og Granny S m i t h ligger

æ b l e d y r k n i n g e n , m e n g e n e r e l t i d y r k n i n g af frugter,

øverst p å listen over æ b l e r , d e r e r a l l e r g i f r e m k a l d -

grøntsager og kornprodukter.

ende. Hvem v e d ? ?

punkt i forskellen m e l l e m økologisk og traditionel

O g et vigtigt kerne-

dyrkning. Æ b l e r n e bliver færre og m i n d r e .

Figurtekst På d e 4 figurer k a n m a n se resultatet af et stort æ b l e -

Gamle æblesorter

forsøg, d e r e r lavet p å L a n d b o h ø j s k o l e n af T o r b e n

På Landbohøjskolens forsøgsgård i Taastrup, ligger

Toldam-Andersen og Poul

d e r et æ b l e m u s e u m m e d 7 0 0 g a m l e æblesorter. H e r a f

Hansen.

F o r s ø g e n e viser, h v o r d a n k v æ l s t o f ( N ) h a r i n d f l y d e l s e

er de 200 g a m l e danske lokalsorter.

p å b å d e æ b l e f a r v e n f i g . 1, p å s y r e i n d h o l d e t f i g . 2 o g

H v i s n o g e n s k u l l e v æ r e i n t e r e s s e r e t i a t få e n

p å s u k k e r i n d h o l d e t f i g . 3. A l l e t r e f i g u r e r v i s e r , a t j o

g a m m e l sort h j e m m e i sin e g e n have, k a n m a n ved

m e r e kvælstof æ b l e t r æ e r n e bliver gødet m e d , j o

h e n v e n d e l s e til p o m e t m e s t e r C l a u s L a r s e n tlf. 3 5 2 8

m i n d r e farve, s y r e o g s u k k e r får æ b l e r n e . Det s a m m e

2 1 7 6 få

er

betaling. Vil m a n h e l l e r e h a v e et f æ r d i g t p o d e t træ, er

tilfældet

m e d a r o m a i n d h o l d e t fig. 4. J o m e r e k v æ l -

tilsendt

bestemt

podekviste m o d e n lille s y m b o l s k

s t o f j o m i n d r e a r o m a . T a l l e n e 4, 1 0 , 1 6 o g 2 4 v i s e r ,

det også muligt. Bestilling helst i d e c , d a

h v o r m e g e t kvælstof æ b l e t r æ e r n e h a r fået. M e n s a m -

foregår i januar.

podningen

Vil man gerne prøvesmage forskellige æblesorter,

forbindelse med sygdom, drukket meget lidt, bliver

inden man tager det store valg, er I også velkommen

ubalancen mellem natrium (salt) og kalium forskub-

til at aflægge haven et besøg og smage på sorterne.

bet, og æblesaft vil da gøre denne ubalance og

Adressen er Agrovej 10, 2630 Taastrup.

ustabile tilstand endnu værre.

Liste over økologiske og biodynamiske æbleavlere

virkning på stofskiftet. Æbleeddike virker gunstigt på

Ritt Bjerregårds Frugtplantage, tlf. 5348 0460

syre/base balancen, og hjælper også på flere legem-

Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev, 3500

lige forstyrrelser, ikke mindst ledbetændelser.

Der er næppe tvivl om, at æbleeddike har en gavnlig

Slangerup, tlf. 4233 5760 Günther Lorenzen, Nybjergvej 2, 6270 Tønder, tlf.

7573 4469

Opskriftsforslag:

S. & J . Andersen, Oddenvej 165, 4583 Sj. Odde, tlf.

5342 7241

Æblesaft

Peter Buus, Bispevej 11, 9640 Farsø, tlf. 9863 4295

En dejlig saft, der smager godt.

Flemming Permin, Svanholm Gods, 4050 Skibby, tlf.47

Æblerne skal hverken skrælles eller have fjernet

56 66 66

kernehuset, kun de brune pletter skal væk. For at

Blærefrugt, J a n Bruss, Kjelddalsvej 33, 9600 Års

undgå brunfarvning af saften, kan man tilsætte

Ventesødtgård, Jeanette Retzlov, Naurbjergvej 26,

citronsaft. Annoncer på æblesaftpresser findes andet

4623 Lille Skensved

sted i bladet.

Fejø Frugt, Villy Mortensen, skovvej 38, 4944 Fejø Bakkegårdens Frugtplantage, Ole og Jesper, Framlevvej 13, 8462 Harlev

Æblete Tørrede æbleskræller kan bruges direkte til te, men

Æbleeddike

smager også dejligt sammen med almindelig te.

Æbleeddikse anses af naturlæger for at have en bedre indflydelse på helbredet end både vin- og malteddike.

Denne opfattelse stammer fra gamle folkemedicinske

Bagte æbler

traditioner flere forskellige steder i verden.

En let og meget delikat dessert.

Der er ingen tvivl om, at æbleeddike er rig på mine-

Vask og tør æblerne. Stik kærnehuset ud fra den

raler, især kalium. Nogen har måske oven i købet

ende, hvor blomsten sidder, men undgå helst at bore

hørt, at man har frarådet et ældre sygt menneske at

helt igennem æblet. Anbring dem i et ildfast fad. Fyld

drikke æblesaft. Grunden er netop det store indhold

lidt smør i hvert tomme kernehushul sammen med

af kalium. Har man gennem længere tid, måske i

sirup. Æblerne bages ved ca. 150° en times tid og serveres med flødeskum, cremefraise eller råcreme.

Hvis man gerne vil have lidt mere sjov ud af æblerne kan man lægge rosiner og nødder ved. Kanel og sukker smager også fint. Og har I ikke sirup ved hånden så brug honning eller rørsukker.

Master Chari Vrads Sande

FAT FARVELADERNE OG FARVELÆG MIDTESIDERNE

ÆBLETRÆETs 4 ÅRSTIDER & SEND TIL

DE

T R Æ E T MED DE SURE ÆBLER

FARVELAGTE TEGNINGER IND Konkurrencekontrollantinden HANNE WEGGE SVANHOLM ALLE 2 4050 SKIBBY

ALLE BØRN OG FARVEGLADE KAN DELTAGE

CLAUS ME DOMMERKOMMITE OG KAFF BODIL SØG 1. PRÆMIE

T^TEfWlJB^

I fa- ørøLOAJsK / E & L E ^ T F M öVÄNtt^M:

5 PAKKER (ftyWtWeWfLÆR F M

/We io

^aljtøø fe ^HöKöMPER Wf

fW&T FOR IND5EMd1m^ T ' L - FARVELADEføKiMRREKEM •' 3 1 1 2 % U D N Æ V N E L S E . A F VINPE-KNEPRÆMIERNE I ^ u V e i r , pB^ffBR

ULTIMO JANUAR IfW^ — f ? £ N & r Ut>TJ<- V / N C 7 É R N E .

Pyramiden

&

Cirklen

- Kontur af gammel nøgle til & skitse til fælles

fællesskab

magi -

af André Nordlys Thomsen

Som i det små, således også i det store..

Der hviler

en pyramide

over

religioner

er gjort

drømme

&

massiv

og indholdsløs

alligevel

alle

tyngden

os - en pyramide

noget afgørende højere skridt opad evolutionsstigen! gjort

af det

af. Den er på engang

tom - og trods

tomheden

af dens

på vores

sorger

stof

tyngende

bærer

vi

skuldre....

Vi kriges & slås, for at få magt & ret, og vi finder på at kæmpe om magten - ofte med denne fanatismens blinde vished om at kun vi - og naturligvis ikke de har ret!

J a sådan kunne man meget vel, og endda meget

Og dog - nu skal man j o heller ikke male fanden mere

rammende beskrive den organisations form, vi alle

på væggen end han er berettiget til. Og skal sandt

mere eller mindre bevidst har underlagt os her på

siges, så har vi da trods alt søgt erfaringer i noget

denne klode. Og selvom menneskeheden i århun-

andet. Den franske revolution med sit: Frihed, lighed

drede har søgt at befri sig for dette magtens pyramidal

og broderskab - er ikke gået helt upåagtet henover os.

mønster, j a og selvom vi i græsrodsbevægelserne i

Og "Pariserkommunen" i 1871 - står som noget af de

årtier har forsøgt os med "paraplyorganisationer" og

ypperlige eksempel på anvendt praksis. Og lige siden

"flade strukturer" - så er det trods længslen efter

har vi da også forsøgt os med det, som vi kalder både

noget andet, alligevel dette usynlig pyramidemønster

folkestyre & demokrati. Men ingen kan vel længere i

vi ender op med at organiserer os efter!

disse EU-tider være i tvivl om - at folkestyret og

Pyramiden er nemlig meget svær at komme uden om,

spørgsmålet spøger da - hvor dette nye "styre" da kan

for lige meget hvilken organisation eller bevægelser,

vikle sig ud?

demokratiet - vist nok trænger til videreudvikling! Og

lige meget på hvilken konference eller fællesmøde, j a lige meget i hvilken stor stat eller lille landsby - så er der altid nogen der bliver lyttet meget mere til, mens andre praktisk talt ikke har et eneste ord at skulle have sagt.... og som i det små således også i det store

Og svaret kan nogen gange være så indlysende enkelt, at det lige foran os næsten ikke er til at få øje på: For hvor ellers - hvis ikke i vores små landsbysamfund? Inden for udvikling af folkestyre, gør vi

Mange mener pyramiden er indiskutabel, "der findes simpelthen ikke anden måde at organisere sig på" - siger de - med en vis form for berettigelse, for hvor er der en anden måde? Andre mener simpelthen det er et mønster, der genetisk set ligger nedarvet i os fra bavianerne, og når man kikker sig omkring i dag på verdens-arenaen, kan det da også være meget svært at få øje på, at vi her på jorden, virkeligt skulle have taget

måske her nogle afgørende erfaringer i det lokale, som måske en dag også kan bruges i det globale!

For hvor ellers eksperimenteres der så jordnært

praktisk med "styret", og hvad lærer vi i øjeblikket af

tvivl var der i deres hjerter, de havde set den bedste og

det? "Kampene" mærker vi i al fald dagligt på både

eneste rigtige løsning, på det hele landsbyen de dage

sjæl & krop (ikke sandt?), så dybe og smertelige

gik og puslede med: Løsningen på hvordan vores nye

erfaringer må vi da gøre os....

fælleshus skulle se ud! De så det for sig lysene klart, j a det stod nærmest blindende for dem, og for at alle

For ligesom at udkrystallisere nogen af disse erfaring-

endnu klarere skulle kunne se det - blev tegnet ned -

er, vil j e g derfor begive mig ud i den sandfærdige

der allerede i ånden stod så urokkeligt fast plantet der

beretning - om en pyramide - der engang (for ikke så

midt i landsbyen: Pyramiden!

længe siden), blev forsøgt bygget i det lille landsbysamfund, Hesbjerg, som ligger på Fyn. Og selvom

Det var en god tegner - og for alles øjne tegnede der

pyramiden vitterligt aldrig blev bygget, er der alligevel

sig nu det aller smukkeste 9 m høje plastik beklædte

nogen der stadig vil hævde, at pyramiden står der

drivhus, der som de sagde "ville bringe Hesbjerg ind i

endnu!

det enogtyvende århundrede". Og da drivhusets

Som i det store, således også i det små....

ken, under Hesbjergs årlige Gøglertræf, og da nogen

Som alting, begyndte dette også i det små. En lille

af de uindviede (resten af landsbyen) på et fælles-

nærmest "udvalgt" folk, så en dag lyset sammen. Ingen

møde formasteligt vovede at spørge om, hvor velvalgt

hovedformål blandt andet var, at være sommerkøk-

et drivhus var som køkken - j a da blev de blankt fejet

alle globale problemer- fællesskabet! Alle troede blot

af bordet med, "der ville selvfølgeligt være udluft-

vi diskuterede formen på vort fælleshus - og så

ning!" - underforstået - om man virkeligt troede dem

diskuterede vi i virkeligheden også blindt formen på

så idiotiske, at de ikke selv skulle havde tænkt på det...

vort fællesskab - pyramiden eller cirklen?

Der skulle ikke stilles spørgsmål, ved noget som helst i dette projekt - og desuden var det allerede så godt som vedtaget, "for det var der allerede flertal for!"

Og for at gøre en meget lang historie kort, endte vi op med - helt ubevidst og under en eller anden form for konsensus, - at vedtage en helt anden firkantet

Det kan nok være, at der med den fremfærd blev røre

form på vort nye fælleshus, og det står nu dér halv-

i andedammen - og stormen i den lille landsbys vand-

færdigt midt i landsbyen - der manglede kræfter til at

glas - fællesmødet - rejste sig til uanede højder, da

bygge! Og netop fordi vi ikke gjorde os det klart, hvad

man inden for en uge afholdte hele 5 på hinanden

vi gjorde - da vi besluttede os til, hvad vi skulle gøre -

følgende fællesmøder, der gennemtærskede alle og

j a så fortsætter den der ubevidste snak stadigvæk - om

enhver der understod sig i at kom med argumenter -

hvorvidt Hesbjerg - hver gang vi beslutter - skal bruge

tænk at folk dog ikke bare kunne forstå det? Lysende

"pyramiden" eller "cirklen"! Så under overfladen

og flot fik vi alle efter tur udpeget den hvide 9 m høje

kæmper ånderne stadig deres kamp, om formen på

plastik pyramide - der hvor den skulle stå - j a faktisk

vort fællesskab - for det har vi j o endnu ikke nået kon-

stod den der allerede, det var der bare nogle få dum-

sensus om! Og hvordan skulle vi også nå det, når vi

me og udemokratiske mennesker der ikke kunne

ikke engang ved at det er det vi snakker om... når vi

forstå!

snakker ... Og så tror vi at den hellige grav er velforvaret - thi hvad vi ikke ved har vi j o ikke ondt af-

Nu skete der det, at under al den snak begyndte folk

vel? Og så går vi i ring...

alligevel langsomt at dreje sig hen imod, hvad man nu engang kunne blive enige om. Vel går man i lands-

Der hviler

byen ind for det man kunne kalde - eksemplets magt -

drømme

altså hvis nogen virkeligt for alvor brændte for

massiv

"noget", hvorfor så ikke bare gøre det? Alle behøver

alligevel

en pyramide & religioner

og indholdsløs alle

tyngden

over

os - en pyramide

er gjort

tom - og trods

tomheden

af dens

på vores

sorger

absolut ikke at tale om alt med alle, før man beslutter sig til at gå i gang... Men nu var der lige det ved det - at Pyramiden var\'e9t stort fællesprojekt, for fælles

Med kærlig hilsen

penge, lige midt i hele vores fællesareal! Og ubevidst

André Nordlys Thomsen

vævede spørgsmålet sig usynligt gennem luften:

Hesbjerg 96

Hvordan dog beslutte så stort et fællesprojekt? Og kunne måden vi sluttede os sammen på, måske også have indflydelse på - fællesenergien - som vi senere skulle bruge, når vi i bogstaveligste forstand skulle samle os sammen til at bygge det fælleshus?

Mirakler & magi Som i det store så i det små

Der var nogen der snakkede om "mindretalsdiktatur"

der begynder alt

og andre om "flertaltsdiktatur" - men stadig uden vi bevidst gjorde os det klart - at vi nu reelt set diskute-

Som frø

rede selve måden vi burde diskuterer på! Skulle man i

tålmodigt ydmygt

ligeværdighedens navn - lytte færdigt til alle - og såle-

tar tid

des hen ad vejen snakke sig til rette, indtil vi nåede enighedens "laveste fællesnævner" eller den "højere-

Så vokser og gror

form-for-enhed" (konsensus-cirklen)? Eller skulle vi

alt i j o r d

slavisk hurtigt afgøre denne her for alle særdeles ubehagelige snak - og tage en afstemning - for dog

Vi ler og ser

Ye9n gang for alle at afgøre dette bravalderslag med

glæde i magi

almindeligt stemmeflertal (demokrati-pyramiden).

gjort

af det

af. Den er på engang

mirakler i det fri - Det forandre alt -

Ingen i landsbyen turde overhovedet forstille sig - at vi

når fællesskabet sker

sad "fanget" der - midt i en af de aller mest globale af

her

bærer

stof

tyngende vi

skuldre..

Besøg i Sortevala

øko-samfund.

3 unge amerikanske studerende på besøg i Rusland i august

1996.

Oversat af Hildur Jackson

Sue Dorman. Sep 1996

som arbejder med design for bosætningen og som

Denne september havde j e g det held på min første

oversatte for mig. J e g tilbragte min første morgen i

rejse til Rusland at møde Vladimir Shestakov gennem

planteskolen for træer med Mila, som - med hjælp fra

en fælles ven Bill Leland, skaber af The Global Action

en ordbog - forklarede mig de forskellige og gamle

and Information Network. Vladimir fortalte mig om

sorter af frugt og bærbuske, hun dyrkede med henblik

NevoEco-ville, en økologisk bosætning, der er under

på at sælge på markeder over hele Karelien. Hendes

udvikling i nærheden af Sortevala på nordbredden af

kunnen og villen som plantagedyrker kunne ses på de

Ladoga-søen langs den finske grænse.

robuste og velplejede afgrøder.

Hans beskrivelse af projektet fascinerede mig. Som

To unge kvinder fra St. Petersborg bistod hende. Mila

gammel tilhænger af ideen om bæredygtige bosæt-

forklarede at de hele den travle sommersæson havde

ninger, er jeg selv involveret i et lille projekt i det

konstant forsyning af frivillige fra byen, som boede i

nordlige Californien og derfor ivrig efter at opleve og

to store telte med trægulv nær planteskolen. Et

lære af den russiske model. Og som finsk amerikaner

køkken og et spiseområde blev indrettet i et tredje telt

var j e g specielt interesseret i at besøge mytiske Kare-

til dem. Ud over at være en værdifuld arbejdskraft er

lien, som er så vigtig en del af vores kulturelle arv.

de frivillige en måde at skabe forståelse for projektet i

Få dage efter var j e g undervejs. Efter en nat i toget

ville

byen og muligvis tiltrække fremtidige beboere til Ecoankom j e g til Sortevala., hvor projektets grundlægger: Ivan Goncharov tog imod mig. Vi kørte mod Nevo

Vladimir havde beskrevet Mila som Nevo Eco-villes

Eco-ville gennem et område med små gårde og skove.

hjerte. Da vi samledes rundt om hendes hyggelige

Nylig ankommet fra Sct. Petersborgs forbavsende

bord til en skål hjemmelavet suppe, kunne j e g se at

kompleksitet, blev j e g slået af bondelandskabets uni-

det var sandt. Efter frokost tog Mila mig på en

verselle genkendelighed- dets ånd og udtryk er så

rundtur på ejendommen og indviede mig i national-

grundlæggende ens verden over. Mit første indtryk, da

beskæftigelsen: svampejagt. Da vi gik over åen, viste

vi kom til Nevo Eco-ville, var en glad, målrettet

hun mig en stabel træstammer, der var anbragt på

aktivitet. Det var først i september, høet blev skåret og

stedet, hvor deres sauna skal være og hvor der skal

sat i stakke, grøntsags bedene blev tildækket med pla-

graves en dam. Nærmere søen var man ved at bygge

stik for at udsætte høsten endnu nogle uger, vinduer-

endnu et bjælkehus på cement sokkel som bolig til

ne tætnet for vinteren. J e g følte mig øjeblikkelig

Ivans far. Bjælkerne kommer fra træer på deres egen

hjemme, hvad j e g ikke havde gjort på rejsen i byerne.

ejendom. Tilskæringen sker mod at få en del af bjælkerne.

Jeg mødte Vladimir Berezin og Ludmila Soloviova, som bor året rundt i det første hus i Eco-ville og

Andy Stocking, Stanford forsknings studerende, 24 år

Vladlen Lyavdansky, en arkitekt fra Sct Petersborg,

Beliggende i uberørt, vild natur kan man ikke

forestille sig noget smukkere end Sortevala øko

Sortevala eksistere og skaber plads for både rene

samfund. Landsbyen er omgivet af flere krystalklare

fysiske omgivelser og et sundt mentalt miljø.

søer, mange duvende bakker og en mængde skønt vildnis. Selve landsbyen, i al sin lidenhed er en

Allison Bragg, 24 år økolog.

definition på fuldendthed. Hvert hjem er designet af

J e g tilbragte sidste weekend i ent øko-samfund i

en erfaren arkitekt og bygget af samme ekspert-

Rusland, nord for Sct Petersborg ved den finske

hænder. Dette er ikke tilfældigt konstruerede hjem og

grænsei byen Rouskula. Det var lige hvad, j e g trængte

haver, men omhyggeligt designede og kunstnerisk

til. Den rene luft og vand forfriskede mig nok til at j e g

udført. Alt dette er godt nok, men det, der gør SEV til

kunne vende tilbage til Sct. Petersborgs smog og larm.

et øko-samfund i modsætning til en samling dasha'er

Selv om dette øko-samfund er 5 år gammelt er det

er deres kommitment til en renlivet, enkel livsstil. Et

kun i startfasen og stadig meget lille( 2 faste beboere

øko-samfund bør ikke kun bekymre sig om "grøn tek-

og 4 hengivne støtter) Men med en konstant strøm af

nologi" for at holde de fysiske omgivelser rene, men

gæster, som de beskriver det, er der altid mange men-

skulle også arbejde for en "grøn" opbyggende energi

nesker til at hjælpe med arbejdet. De har også startet

for at holde det mentale miljø rent. En tilsmudset

et frivillig program, som får teenagers til landsbyen

mental atmosfære er lige så skadelig hvis ikke mere

om sommeren for at arbejde. Det vil forhåbentlig føre

end beskidte fysiske omgivelser. SEV har selvfølgelig

til at de finder nogen folk, som vender tilbage og

besluttet sig til at holde begge disse områder rene. 1:

bliver en del af beboerne. Landsbyen vil blive lagt på

Landsbyen sørger altid for at tilpasse nye ideer og

en halvø i en sø i nærheden. Landsbycentret ligger

teknologier, så at de kan samarbejde med jorden. De

foreløbig på hovedlandet lige over for halvøens spids.

beflitter sig på kun at bruge organisk gødning, og de

De har endnu ikke flyttet tingene over på halvøen,

arbejder henimod at fremstille al deres egen mad så

fordi de stadig mangler at bygge vejen derover, men

at de ikke bliver afhængige af produkter fra store,

de er i gang med denne proces, hvad j e g finder meget

ødelæggende, ineffektive gårde. 2 Endnu vigtigere er,

imponerende med de små midler, de har og de få

at SEV forsøger at skabe en landsby atmosfære med

mennesker, de er.

kollektiv ansvarlighed. Hvor alle forstår deres ansvar for jorden, landsbyen og landet. På denne måde fremmer SEV samarbejde, lederskab, evnen til kompromos, en uafbrudt bevidsthed om omgivelserne og vilje til at klare udfordringerne.

Disse kvaliteter er der voldsomt brug for i dagens Rusland, som man kan se af folks ligeglade holdning til svineri, store fodspor og ligegyldighed over for miljøet. Det var en stor oplevelse at se at noget som

Solheimar

ved

Grimsnes

af Hildur Jackson

Solheimar i Grimsnesi S I M I 98-64430. FAX 98-64427. 801 S E L F O S S

Solheimer er et økosamfund på det sydlige Island 80 km øst for Rejkavik.

I dag er Solheimar et øko-samfund med 100 beboere, heraf 40 retarderede. Den yngste beboer er 4 måneder, den ældste 64. Der er 450 ha jord.

Sesselja H. Sigmundsdottir (1902-1974) startede

Solheimar er stolt af sine varierede kulturelle-,

Solheimar den 5 juli 1930. Solheimar er det første

sociale- og sports-aktiviteter. På dens område findes

samfund af sin slags i verden, hvor så kaldt "normale"

børnehave, udendørs svømmebassin med varmt vand,

og "lidt mindre normale" lever og arbejder side om

gymnastiksal. Derudover er der en aktiv teatergruppe,

side. ("able and disable people"). Solheimer er også

grundlagt i 1932, et kor, en sports klub og en spejder

den første landsby i Skandinavien, der indførte

forening.

økologisk dyrkning.

Forskellige virksomheder har til huse på Solheimar.

Sesselja (udtales Cecilie) er uddannet i Tyskland og Schweiz. Hun blev inspireret af Rudolf Steiner og

l: Forretninger ejet af Solheimar er:

bragte hans ideologi ind i sit arbejde. Trods protester

•Drivhuset Sunna. Økologisk dyrkede grøntsager.

og chikaner veg hun aldrig fra vigtigheden af sund

(Tomater, agurker og grøn peber)

ernæring, økologisk dyrkning og kunstnerisk

•Planteskolen Ølur. Økologisk dyrkede træer, buske

udfoldelse.

og planter. Sælger 100.000 om året.

•Landhandlen: Vala. Den sælger produkter fra Sunne og almindelige dagligvarer.

•Galleri Solheimar. Kunst og kunsthåndværk lavet i de beskyttede boliger og af beboerne i Solheimar.

•Gæstehuset" Brekkukot". Værelser til 33 personer fra

Solheimer medlem af GEN The Global Eco-village Network

1 maj 1997. Gæstehuset lægger vægt på øko-turisme.

Fælles opholdsstuer og køkken /spiserum.

Solheimar som øko-samfund Island har fået sit første "øko-samfund", da Solheimar

2: Beskyttede arbejdspladser på solheimar:

blev medlem af GEN den 12 sep 1996. det skete ved

•Tekstilværksted. Tæpper vævet af bomuld, brugt tøj,

en større festlighed. Solheimar havde inviteret

sengetøj og linned.

Solheimars venner til at fejre 50 års dagen for

•Lysstøbningsværksted. Håndlavede voks-lys.

vedtagelsen af en særlov, der påbød Solheimar at

•Kunst og kunsthåndværks værksted. Kunst og

opføre en mur mellem normale og handikappede

kunsthåndværk. Kort og indpakningspapir.

børn og at sørge for at børnene fik ordentlig mad og

Af recirkuleret papir.

ikke alt det "græs" (vegetarmad dyrket på stedet) man gav dem. Loven blev aldrig gennemført, men lige

Beskyttede arbejdspladser findes også i kantinen,

siden har man levet "på kanten" af samfundet. Der er

rengøring, telefonsvarer og i landbruget, gartneriet og

stadig kræfter, der er imod idegrundlaget og som vil

planteskolen.

have Solheimar ind under normal offentlig forvaltning. Med sine 450 ha forsøger de nu at blive

Affald, pap og papir recirkuleres og kemisk affald

en selvstændig kommune.

sorteres.

Festens højdepunkt skulle være afsløringen af en statue i deres skulptur park (hvor der allerede var 9 skulpturer). Undertegnede blev sat til at foretage afsløringen af en bronzefigur forestillende en pige med fletninger. Nøjagtig som j e g selv havde set ud som 14 årig. Der blev holdt taler og fotograferet og bagefter var det på forsiden af "Dagbladet".

I begyndelsen var der ikke et træ på Solheimer, men i årenes løb er der plantet mange træer på Solheimer. I øjeblikket er man i færd med at plante en 80 ha skov op til landsbyen.

Solheimer bruger vedvarende energikilder. Alle husene er opvarmede af en lokal geyser. Solheimer

Mit navn var ridset ind i en plade under skulpturen.

har masser af ferskvand.

Dette blot for at vise symbolsk, hvor stor vægt de lægger på at være blevet medlem af vores netværk.

Solheimar er en selvejende institution. Solheimars

Det var meget bevægende. Bagefter holdt j e g en times

rådgivende råd består af 21 personer. En bestyrelse på

foredrag om øko-samfund i deres smukke

5 vælges blandt disse 21.

antroposofiske sal og overrakte dem materiale om øko-samfund, t-shirts og bæreposer med navnene på

Solheimars daglige leder er Odin, som kun har været

medlemmer af GEN. Vi blev enige om, at vi manglede

der et par år. Han er gift og har to små børn. Sammen

et papir, der lidt festligt kunne skrives under og

med bestyrelsesformanden: Petur Sveinbjarnarson fra

markere højtideligheden. Gode forslag efterlyses!!! Og

Rejkavik udgør de en dynamisk, visionær og

de efterlyste en klarere definition på hvad et øko-

handlekraftig ledelse.

samfund er.

Forhistorien.

klippe frem, hvor Sesslja modtog åbenbaringerne som

Først lidt forhistorie om hvordan, j e g havnede på

27 årig om at hun skulle starte Solheimar. Heldigvis

Island. Patrick fra The Farm i Tennessy mødte under

tog hendes forældre hende alvorligt og støttede

et besøg hos sin datter Tristan ( i k k e Isolde), der er

hende økonomisk i at komme i gang. På en halv time

gift på Island Baldvin Johnsson- man bruger ellers

kommer man til Geysir- Islands største, der springer

altid kun fornavn på Island. Baldvin har besluttet sig

hele tiden og ellers spyr hede dampe op gennem en

at gøre hele Island økologisk. Mindre kan ikke gøre

række huller med kogende vand, og til Gulfoss, et

det. Og det skal nok lykkes for ham. Baldvin ejer 3

utroligt overvældende flot vandfald. Jo, der er noget

radiostationer og har arbejdet i 10 år som chef for

for naturelskere her på Island. Her mærker man

marketing på Islands største avis. Han har en sikker

jordens vilde kræfter og føler sig meget lille.

sans for at få de rigtige ting til at ske hurtigt og festligt. Som led i sin overordnede strategi fik han

Solheimar ligger i en lille dal godt og lunt med

Patrick til at lave en report om øko-samfund på Island.

masser af høje træer. En hel lille landsby med huse i

Patrick blev naturligt nok meget begejstret, da han

mange farver. Det damper fra et udendørs svømme-

som sidste projekt på sin rundtur på Island til

bassin med varmt vand. For 20 år siden var j e g på

forskellige øko-samfund, kom til Solheimar. Her

Island. Da så j e g ikke et træ. Siden er det gået op for

arrangerede han også et seminar om øko-samfund.

mig, at det ikke er p.g.a. naturen, men er en menne-

Baldvin deltog på Ifoam på Holmen i August, for at få

skeskabt økologisk krise. Og nu plantes der overalt

Islands lam accepterede som økologiske. Det lykkedes.

samtidig med at man holder får og heste i indheg-

På Ifoam tog han også initiativet til en forening af ø-

ninger. Vi fik en varm modtagelse af Odin, der er

stater, som han mente havde en speciel interesse i

daglig leder af Solheimar. Vi spiser deres dejlige mad

klimaændringer og kunne blive en spydspids i den

af økologiske hjemmedyrkede grøntsager, frilands og

økologiske bevægelse hvis de alle besluttede at blive

fra deres store professionelle drivhuse, opvarmet med

økologiske. Han foreslog, at vi skulle etablere et øko-

geo-termisk energi. Her i det høje Nord. Venlige

samfund på hver af øerne.. Her fik han også ideen at

beboere opvarter os. J e g ser mig nysgerrigt omkring.

Solheimar skulle være medlem af GEN. Det førte til,

J e g kan ikke umiddelbart skelne de handikappede fra

at j e g pludselig befandt mig på Island, hvor mine

de øvrige beboere. Flere kommer hen og omfavner

forfædre kommer fra, og som j e g altid har følt mig

Odin, som de meget kærlige mennesker, de er. Og

meget forbundet med.

kigger nysgerrigt på os. Det kan kun være de handikappede, der er så kærlige.

Beliggenhed

Vi bliver indlogeret i et af deres gæstehuse. Vild

Solheimar nås på en times bilkørsel øst for Rejkavik.

luksus. J e g får egen lejlighed med dagligstue med tv.

Blot ved at lave en lillle omvej kan man komme forbi

Smukt møbleret. Køkken, spisestue og opholdstuer er

Thingvellir, det tusind år gamle mødested, hvor de

meget lyse og indbydende. Stedet er meget velegnet

tektoniske plader mødes: den amerikanske og euro-

og kan anbefales til ferier og kurser. Så kan man også

pæiske. Ganske vist rykker de hvert år lidt fra hinan-

benytte de mange fællesfaciliteter.

den. Det skaber den vulkanske aktivitet, som dagligt holder os fascineret i TV og det er baggrunden for at

Rundvisning

Island stort set har gratis opvarmning i hele landet af

Senere på dagen får vi den store rundtur. Først kører

termisk varme. Thingvellir er et betagende smukt sted

vi i j e e p op og ser den nyplantede skov og ned til

med en hel speciel mystik. J e g fik vist den specielle

floden, hvor de har planer om at bygge camping hytter til udlejning. Et vidtstrakt, vildt vidunderligt landskab. Floden er fuld af laks. Bare j e g sad på en Islandsk hest. Heroppefra har man overblik over hele Solheimar. Det første hus, som i dag er kontor ligger i centrum. Sesselja byggede det til de første 50 børn.( De startede i telte de første år opvarmet med varmt vand.) De boede tæt. Forældreløse og handikappede børn. Huset er præget af Steiners arkitektur: masser af udskåret træ i organiske former.

De "handikappede", som i dag alle er voksne, bor forskelligt alt efter deres behov. Nogen har deres helt egen lejlighed, som de passer selv. De tjener en løn

ved lønarbejde og betaler husleje m.m. Så tæt på et

kommune. Det skal nok lykkes altsammen.

almindeligt liv som det er muligt for den enkelte at

Islændingene er et herligt folkefærd. Det har nok

klare. Nogle bor flere sammen. Og nogle bor 4

noget med befolkningens størrelse og beliggenheds-

sammen i en villa med fast personale tilknyttet.

mæssige og klimatiske udsathed at gøre. Der er kort

En flot ny sal lyser op. Den er lyseblå udefra. Rudolf

fra ide til handling. De er stadig frie mænd og kvinder

Steiner arkitektur. Den er bygget for penge ,som

med stolte demokratiske traditioner. Man oplever dog

Reynir PEtur har indsamlet. Han gik på 14 dage alene

også at de har et behov for at være en del af noget

hele vejen rundt om Island og blev modtaget med

større- man kan let føle sig lidt isoleret her 250.000

åbne arme overalt. J e g fik en bog: Reynir PEtur og

mennesker med sydende lava under fødderne midt i

Islandsgangen om hans rundtur (1417 k m ) . Den er

det store Atlanterhav.

fuld af meget rørende billeder.

Konklusion At Solheimar har kunnet vokse sig så stort og stærkt skyldes også dets brede forankring i den Islandske offentlighed. Vigdis gav overskuddet fra sin præsidentkampagne til Solheimar, Islands forretningsverden har givet store beløb og støtter stedet moralsk. Alle Islændinge kender projektet (i hvert fald alle, j e g mødte). Det er nok grunden til at det offentlige accepterer dets specielle status, selv om de gerne så Solheimar lagt ind under offentlig myndighed. Jeg tror selv, at det vil være umuligt at skabe en stemning, eksperimenter, sammenhæng i tingene, fremdrift og visioner som Solheimar, hvis man er underlagt offentlig myndighed. Ingen steder har j e g set børn, ikke handikappede og handikappede have et så godt og rigt liv, som her. At bruge ordet handikappede er i sig selv misvisende. De er her blot medlemmer af samfundet. Er det ikke det, vi alle ønsker? Både for os Bagefter går vi rundt og ser alle husene og arbejds-

selv og de lidt svagere i samfundet? Og kan denne

pladserne. Som man vil kunne se i oversigten, blev det

integration finde sted på anden måde end netop i et

en lang tur rundt. Den endte i planteskolen, hvor de

øko-samfund?

dyrker 60 forskellige træer og buske. I sommer har de solgt 100.000 træer, som altså vil gøre Island en del grønnere. Planteskolen (med drivhus og udstillingslokale) og grøntsagsproduktionen er selvstændige virksomheder lige som forretning og atelier. De kører rundt på markedsvilkår bortset fra at ejeren får et beløb for de beskyttede arbejdspladser, h a n / h u n stiller til rådighed for øko-samfundet. I butikken købte j e g et smukt vægtæppe vævet af en meget glad beboer og sendte det med hilsener fra Odin til Hertha- et tilsvarende projekt i Danmark, som havde indvielse den følgende dag. Solheimer vil gerne have kontakt med Hertha og Skovsgaard, som j e g også fortalte dem om.

Fremtidsplaner.

Planerne for fremtiden er mange. Udbygning af drivhuse, flere værksteder, nye landbrugsbygninger, skove, turisthytter og turisme/konferencer. Man vil også gerne tiltrække flere beboere. Og have sin egen

Nyt fra Global Network

Eco-village

(GEN)

I september rejste Hamish Stewart til Australien i forbindelse med arbejdet, som sekretær i det globale økosamfundsnetværk (Global Eco-village Network).

Nedenfor gives beskrivelser af nogle af højdepunkterne.

Repræsentanter fra de tre regionale sekretariater mødtes på Crystal Waters Permaculture Village i Queensland fra d. 22-26 september. Der kan næppe være skønnere omgivelser for sådan et møde. Dalen har en gennemsnits dagstemperatur på omkring 23 0C, træerne er fuld af papagøjer, kookaburraer og andre eksotiske fugle, og kænguruer og andre vildt, der er så ubekymret at man kan gå forbi på kort afstand uden overhovedet at forstyre dem. Den lange I forbindelse med netværksmødet havde Crystal

dagsorden fik vi diskuteret i løbet af nogle dage, med

Waters arrangeret et Eco-village Design Seminar i

pauser, hvor man kunne springe i bækken, eller nogle

dagene 16-22 september. Der var ca. 30 deltagere, og

af de mange damme, eller gå tur for at se på

desværre ikke faciliteter til flere, da lige så mange

uopdagede huse eller haver.

måtte afvises. Følgende deltog, som undervisere, med deres emner angivet i parantes: Max Lindegger

Alle GEN's aktiviteter blev gennemgået og planer lagt

(Crystal Waters); Declan Kennedy (Lebensgarten);

for hver af de områder, vi arbejder med. Nye initia-

Frances Lang fra Crystal Waters (Områder for børn);

tiver, såsom undervisningsprogrammer for studerende

Lea Harrison, Maleny (Samfunds- og Økonomisk

fra USA, og besøgsmuligheder for unge mennesker

udvikling); Albert Bates (The Farm, USA); Michael

blev drøftet. Opfølgning og udvikling af Internet

Cowan fra Crystal Waters (Vandsystemer osv. fra

projektet, Eco-village Information Service på

tidligere tiders samfund - arkeologiske mønstre m.v.):

www.gaia.org blev diskuteret, og fremtidige konferen-

Keith Murray fra Brisbane byråd (Samarbejde med

cer og møder planlagt. Næste bestyrelsesmøde holdes

myndighederne); John Talbott (Findhorn); Linda

i Skt. Petersborg d. 7-14 j u n i 1997. Andre møder og

Joseph (Manitou Foundation, USA); og Hamish

seminarer bliver: Auroville, India, 10 Feb-20 March

Stewart (LØS og det globale netværk). Det er nu

1997; Thiolego, S. Africa, 11-25 October 1997, Mani-

anden gang et sådant Økosamfundsseminar afholdtes

tou Institute, Colorado, USA, May 1998; Findhorn,

og det blev besluttet at et lignende skal holdes i

Scotland. October 1998; Lebensgarten, Germany,

forbindelse med andre GEN møder, f.eks i Skt.

Sept/October 2000. Referatet af Crystal Waters mødet

Petersborg til juni.

kan rekvireres fra Gaia Villages (Tlf. 9793 6655).

og mere og mere øde svedjebrugsområder. De har, ved hjælp af Ali Sharif og andre permakultur folk, etableret en 1 ha. dam ved opstemning af en gren af floden og omringet det med mandalahaver, banancirkler, og en voksende "food forest". Lovende for projektet er den store viden om de 38 lokale fiskearter og de mange planteædende fisk, som kan nyde godt af den hurtigvosende plantevækst. Det er måske begyndelsen til en ny model for etablering af fødevare sikkerhed i Amazonas. Yderligere oplysning om projektet kan fås ved henvendelse til Gaia Villages (tlf. 9793 6655) eller kontakt til Kolding Højskole, som sender to elever fra Global Gardner kurset, som praktikanter i en 5 måneds periode (tlf. 7553 0600).

"Permakultur Training Centre of Uganda" er et andet projekt, der under vanskelige vilkår forsøger at oprette et demonstrationscenter, som kan føre til en større selvforsyning og selvstændighed i dette land, Den sjette internationale Permakultur konferense

som endnu er præget af mange års politisk uro.

(IPC VI) samlede ca. 500 deltagere - heraf 150 fra

Projektet er startet af australieren John Hunwick, som

lande udenfor Australien - fra d. 27 september - 2

solgte sin gård i Australien for at arbejde med

oktober. Permakultur bevægelsen vokser støt og det

forældreløse børn i Rwanda. Han kom sidenhen til at

kan tydelig mærkes hvordan erfaringer bliver større

arbejde med børn i Uganda og startede centret i

med tiden. Der er flere og flere inspirerende projek-

1995. For at skabe en indtægt til permakultur arbejdet

ter spredt over det meste af jorden og erfaringer

fungerer centret også som vandrehjem, som man er

findes fra de fleste klimazoner.

Der var både plenum og workshops om økosamfund, da såvel GEN som andre projekter, f.eks Auroville (India) og Jalumbaaa (Australien), var godt repræsenteret. Ideen om fælleskaber er en naturlig del af permakultur.

Blandt de mange projekter på konferencen, der bør nævnes, er et akvakultur og skovhave projekt hos en gruppe Shipibo indianerne i Peru. Det er første gang at dette fiskersamfund, som bor ved Yarinacocha Søen, er ved integrere opdræt af fisk og dyrkning af planter i et forsøg på at tilpasse sig et svindende fiskebestand i søen, reduceret samleområder i skoven, mere end velkommen til at besøge. Kontakt: Permakultur Training Centre of Uganda, Kalema Road, Lungujja, P.O. Box 8643, Kampala, Uganda. Tlf. 256 41 272012. e-mail: ptcu@starcom.co.ug. Internet: http//www.wolfnet.com/ptcu/ Projekt efter projekt kunne nævnes, og livshistorierne, som knyttes til disse indsatser for at skabe en bedre verden er ofte ganske overvældende. Det er nok det, der gør sådan en permakultur konference til noget særligt.

Under et kort ophold i Washington besøgte j e g CRLE, som ledes af folk, som vi mødte på Habitat II i Istanbul. Centret er oprettet under det amerikanske Humanist Society og har til formål at vække en Ti minutter fra downtown Los Angeles ligger det

økologisk bevidsthed og at omdanne livsstil,

spirende Los Angeles Eco-Village projekt (LAEV).

institutionel praxis og social politik så at de støtter

Kvarteret er meget spanskpræget og selv arkitekturen

livets fælleskab.

lader ingen tvivl om at mange af mange af byens indbyggere er af spansk oprindelse. LAEV består af en

Lederen af CRLE er Rick Clugston. Han opholdt sig

gruppe mennesker (ca. 15), som bor i kvarteret og

for 15-20 år siden i Danmark, først som

gradvis flytter tættere på hinanden, når mulighederne

udvekslingsstuderende og senere som forsker i

opstår ved køb eller leje af huse.

pædagogik.

Som et stort fremskridt, købte projektet i 1996 et hus

Centret har et formål, der er beslægtet med LØS, idet

med 40 lejligheder ved hjælp af flere utraditionelle

der arbejdes på at forene økologiske, sociale og

långivere, heriblandt Gaia Trust. De fleste lejligheder

åndelige formål. CRLE's programmer omfatter

er allerede beboet og der arbejdes på at inddrage

derudover:

disse beboer i visionen for en økolandsby i dette

•at gøre akademiske institutioner mere grønne

arbejderkvarter. Det lykkes også med nogle, som

at undersøge miljøkrisens konsekvenser for religion

deltager i de ugentlige fælleskabsmøder. Det giver

•at støtte en social- og økonomisk udvikling, som

mulighederne for en samhørighed, i modsætning til

forøger de sociale-, åndelige og miljømæssige

den konstante mobilitet, der så ofte præger byen.

dimensioner af tilværelsen •at arbejde for en fælles etik for kloden (se the Earth

Lois Arkin er initiativtager til projektet og en ildsjæl af

Charter efter denne artikel)

rang. Hendes eget hus, der bruges som kontor og

•kvartalsvis udgivelse af et nyhedsbrev, Earth Ethics

informationscentral har høns, ænder og hamster i baghaven. Det adskiller sig fra andre huse i nabolaget

I forbindelse med opfølgning af FN's Miljøkonference

ved en frodig bevoksning af slyngplanter, buske og

i Rio de Janeiro i 1992, arbejdes der på at få

træer.

underskrevet The Earth Charter (et manifest for Jorden) ved FN's forsamlingen i j u n i 1997. Gaia Trust

Der er tale om oprettelsen af et "bed and breakfast" i

inviterer Rick Clugston til København i februar 1997,

en af de nye lejligheder og besøgende er velkommne.

for at holde oplæg om The Earth Charter og CRLE's

Kontakt: Lois Arkin, Los Angeles Eco-Village/CRSP,

øvrige arbejde.

3551 White House Place, Los Angeles CA 90004 email: crsp@igc.apc.org Tlf: +1 213 738 1254 Fax: +1 213 386 8873

Earth Charter

Consultation

Process Report

Format

The Earth Charter is intended to be a clear, concise, inspirational document that sets forth fundamental principles of enduring significance for the conduct of people and nations regarding environmental conservation and sustainable living.

The objective of the Earth Charter Consultation Process, which has been organized by the Earth Council, is to seek guideancc from all cultures and all sectors of society regarding what fundamental ethical principles and practical guidelines should be included in the Earth Charter. Your comments and recommendations will greatly assist the international effort to prepare an Earth Charter. Please use the Questions in this Report Format to organize your contributions to the Consultation Process. When preparing your report, identify clearly the numbered question and relevant sub-section to which each of your responses is related.

Several of the questions in the Report Format are based on the "Summary of Principles in International Environmental and Sustainable Development Law and Related Reports" reprinted by Earth Ethics: Summary of Principles in International Environmental and

II. Preamble: The Human Situation

Sustainable Development Law and Related Reports

The environmental and developmental problems facing humanity involve a complex of interrelated

I. The Goal: A Global Partnership

issues including:

The general objective of international environmental

increasing degradation of the global environment,

and sustainable development law is formation of a

deterioration and depletion of natural resources.

global partnership of all peoples and nations to

excessive consumption, rising population pressures,

ensure for present and future generations the well

perpetuation of disparities between and within

being of humanity and the larger community of life by

nations, poverty, pollution, ignorance, injustice, and

promoting equitable and sustainable development

armed conflict. The decisions and choices humanity

and by protecting and restoring the health and

makes in response to the challenge of these critical

integrity of the Earth's biosphere, of which all life is a

problems will have major consequences for the future

part and apart from which humanity cannot survive or

of life on Earth. Humanity stands at a defining

realize its creative potential. This global alliance

moment in its history.

should be founded on commitment to an integrated framework of shared ethical principles and practical guidelines.

III. Worldview 1 The biosphere is a unity, a unique and indivisible

e c o s y s t e m , a n d a l l of its d i v e r s e c o n s t i t u e n t p a r t s a r e

2. A l l h u m a n i t y h a s t h e d u t y t o i n t e g r a t e

interdependent.

e n v i r o n m e n t a l c o n s e r v a t i o n with d e v e l o p m e n t activity

2. H u m a n i t y is p a r t of n a t u r e a n d t h e c o m m u n i t y of

a t a l l s t a g e s a n d l e v e l s s o a s to a c h i e v e s u s t a i n a b l e

l i f e , a n d a l l life d e p e n d s f o r s u r v i v a l a n d w e l l - b e i n g o n

development, keeping h u m a n resource use and

t h e f u n c t i o n i n g of n a t u r a l s y s t e m s .

r e l a t e d activity w i t h i n the l i m i t s of the c a r r y i n g

3 . E v e r y life f o r m i s u n i q u e a n d p o s s e s s e s i n t r i n s i c

capacity of s u p p o r t i n g e c o s y s t e m s . S u s t a i n a b l e devel-

v a l u e i n d e p e n d e n t of its w o r t h to h u m a n i t y . N a t u r e a s

o p m e n t p r o m o t e s the well-being of both p e o p l e a n d

a w h o l e a n d t h e c o m m u n i t y of life w a r r a n t r e s p e c t .

ecosystems.

IV. A Common Concern and Universal Responsibility

preventing environmental h a r m rather than by

1. T h e w e l l - b e i n g o f t h e c o m m u n i t y o f l i f e a n d t h e

a t t e m p t i n g to r e m e d y or c o m p e n s a t e for s u c h h a r m .

p r o t e c t i o n of the e n v i r o n m e n t a r e a c o m m o n

a. A c t i v i t i e s w h i c h a r e l i k e l y t o c a u s e i r r e v e r s i b l e

3 . P r o t e c t i o n o f t h e e n v i r o n m e n t i s b e s t a c h i e v e d by

concern

of h u m a n i t y .

environmental c h a n g e or d a m a g e should be avoided

2. N a t u r e a s a w h o l e , t h e E a r t h , a n d a l l life f o r m s

alt gether.

should be respected. All persons have a f u n d a m e n t a l

4. A c t i v i t i e s w h i c h a r e l i k e l y t o c a u s e p o t e n t i a l o r

r e s p o n s i b i l i t y to r e s p e c t a n d c a r e for t h e c o m m u n i t y

a c t u a l h a r m to t h e e n v i r o n m e n t s h a l l b e p r e c e d e d b y

o f life.

a thorough environmental impact assessment.

3. P r o t e c t , p r e s e r v e , a n d , i n s o f a r a s p o s s i b l e , r e s t o r e

5. P r e c a u t i o n a r y P r i n c i p l e : I n s i t u a t i o n s w h e r e t h e r e i s

the h e a l t h a n d integrity of ecosystems, e n s u r i n g t h e

t h e r i s k o f i r r e v e r s i b l e o r s e r i o u s d a m a g e to t h e

f u n c t i o n i n g o f e s s e n t i a l e c o l o g i c a l p r o c e s s e s a n d life

e n v i r o n m e n t , l a c k o f full s c i e n t i f i c c e r t a i n t y s h a l l n o t

support systems t h r o u g h o u t the Earth.

b e u s e d a s r e a s o n to p o s t p o n e a c t i o n to a v o i d

a. P r o v i d e s p e c i a l p r o t e c t i o n t o f r a g i l e e c o s y s t e m s

p o t e n t i a l l y i r r e v e r s i b l e or s e r i o u s h a r m to t h e

such as those found in deserts, semi-arid lands,

environment.

mountains, wetlands, a n d certain coastal areas a n d on

6. T h e d e v e l o p m e n t a n d i m p l e m e n t a t i o n of

small islands.

appropriate d e m o g r a p h i c policies, ensuring that

4. C o n s e r v e b i o d i v e r s i t y i n c l u d i n g t h e d i v e r s i t y o f

h u m a n p o p u l a t i o n levels r e m a i n w i t h i n t h e c a r r y i n g

s p e c i e s , t h e r a n g e of g e n e t i c s t o c k s w i t h i n e a c h

c a p a c i t y of t h e E a r t h , a r e n e c e s s a r y to i m p r o v e t h e

species, a n d the variety of ecosystems.

q u a l i t y o f life f o r a l l p e o p l e a n d t o p r o t e c t

a. P r o v i d e s p e c i a l p r o t e c t i o n t o e n d a n g e r e d s p e c i e s

environment.

a n d their habitats.

7. T h e e l i m i n a t i o n o f u n s u s t a i n a b l e p a t t e r n s o f

V. The Rights of People

a d o p t i o n of the following m e a s u r e s .

the

p r o d u c t i o n a n d c o n s u m p t i o n is essential a n d r e q u i r e s

1. A l l h u m a n b e i n g s , i n c l u d i n g f u t u r e g e n e r a t i o n s ,

a. M i n i m i z e t h e d e p l e t i o n o f n o n r e n e w a b l e

h a v e a r i g h t t o a n e n v i r o n m e n t a d e q u a t e for t h e i r

resources.

health, well-being, a n d dignity, a n d the responsibility

b. E n s u r e all r e n e w a b l e r e s o u r c e s a r e u s e d sustainably.

to p r o t e c t t h e

c. U s e a l l r e s o u r c e s w i t h r e s t r a i n t a n d a s e f f i c i e n t l y a s

environment

2. All p e r s o n s , w i t h o u t b e i n g r e q u i r e d to p r o v e a n

possible.

interest, h a v e t h e r i g h t to s e e k , r e c e i v e , a n d

d. D e v e l o p a n d a d o p t t e c h n o l o g i e s t h a t i n c r e a s e

disseminate information on activities or m e a s u r e s that

e n e r g y efficiency.

a r e l i k e l y to h a v e e n v i r o n m e n t a l i m p a c t a n d t h e r i g h t

e. D e v e l o p a n d a d o p t t e c h n o l o g i e s that u s e r e n e w a b l e

to p a r t i c i p a t e , i n d i v i d u a l l y o r collectively, i n r e l e v a n t

r e s o u r c e s to g e n e r a t e e n e r g y .

decision-making processes.

f. P r e v e n t , r e d u c e , a n d c o n t r o l p o l l u t i o n .

3. A l l p e o p l e s h a v e a r i g h t t o t h e i r e c o n o m i c , s o c i a l ,

g. M i n i m i z e w a s t e : r e d u c e t h e v o l u m e o f m a t e r i a l s

political, a n d cultural d e v e l o p m e n t a n d a

used, reuse, recycle.

r e s p o n s i b i l i t y to a d o p t s u s t a i n a b l e p a t t e r n s o f

8. G o v e r n m e n t s , b u s i n e s s e s , a n d o t h e r o r g a n i z a t i o n s

development.

should cooperate in promoting the development a n d

4. A l l h u m a n r i g h t s a n d f u n d a m e n t a l f r e e d o m s a r e

a d o p t i o n of e n v i r o n m e n t a l l y s o u n d t e c h n o l o g i e s .

interdependent and indivisible.

9. P o l i c y m a k e r s s h o u l d a d o p t a s y s t e m o f e c o n o m i c i n d i c a t o r s for m e a s u r i n g e c o n o m i c h e a l t h a n d

VI. Sustainable Development

d e v e l o p m e n t t h a t r e f l e c t s t h e full s o c i a l a n d

1. T h e p u r p o s e o f d e v e l o p m e n t i s t o m e e t t h e b a s i c

e n v i r o n m e n t a l cost of h u m a n activities, t h e r e b y

n e e d s o f h u m a n i t y , i m p r o v e t h e q u a l i t y o f life f o r a l l ,

integrating environmental and economic measures.

a n d ensure a secure future.

10. T h e p r i c e s of c o m m o d i t i e s a n d raw m a t e r i a l s

s h o u l d r e f l e c t t h e full d i r e c t a n d i n d i r e c t s o c i a l a n d

VIII. Governance and Security

e n v i r o n m e n t a l costs of t h e i r e x t r a c t i o n , p r o d u c t i o n ,

1. A l l S t a t e s h a v e ( a ) t h e s o v e r e i g n r i g h t t o u t i l i z e

transport, marketing, a n d , w h e r e appropriate,

their resources to m e e t their sustainable d e v e l o p m e n t

ultimate disposal.

n e e d s a n d ( b ) t h e responsibility to d e v e l o p a n d

1 1 . P e a c e a n d security, e n v i r o n m e n t a l

protection,

sustainable d e v e l o p m e n t , a n d respect for h u m a n rights

and fundamental freedoms are interdependent

and indivisible.

i m p l e m e n t a n a t i o n a l p l a n for t h e p r o t e c t i o n a n d p r e s e r v a t i o n of the e n v i r o n m e n t w i t h i n the levels of t h e i r n a t i o n a l j u r i s d i c t i o n , a n d to e n s u r e that activities within their jurisdiction or control do not cause p o t e n t i a l or a c t u a l h a r m to t h e e n v i r o n m e n t of o t h e r

VII. Equity and Justice

States or a r e a s b e y o n d the limits of n a t i o n a l

1. I n t e r g e n e r a t i o n a l E q u i t y : E a c h g e n e r a t i o n h a s a r e 足

jurisdiction.

s p o n s i b i l i t y to r e c o g n i z e l i m i t s to its f r e e d o m of a c t i o n

2. I n v i e w o f t h e d i f f e r e n t c o n t r i b u t i o n s t o g l o b a l

i n r e l a t i o n to t h e e n v i r o n m e n t a n d to a c t a c c o r d i n g l y

environmental degradation a n d differences in

with appropriate care a n d restraint so that future

financial a n d technological resources, States have

generations inherit a world that m e e t s their needs.

c o m m o n but difterentiated responsibilities.

2. T h e a c h i e v e m e n t o f s u s t a i n a b l e d e v e l o p m e n t

Accordingly, the developed countries acknowledge the

requires creation of a j u s t a n d equitable international

responsibilities that they h e a r in the international

e c o n o m i c s y s t e m w h i c h e n s u r e s t h a t t h e costs a n d

pursuit of sustainable d e v e l o p m e n t .

benefits arising from t h e u s e of n a t u r a l resources a r e

3. T r a n s p a r e n t a n d a c c o u n t a b l e g o v e r n a n c e a n d t h e

s h a r e d fairly a m o n g t h e n a t i o n s , b e t w e e n r i c h a n d

democratic participation of all c o n c e r n e d persons in

poor, a n d b e t w e e n p r e s e n t a n d future g e n e r a t i o n s .

d e c i s i o n m a k i n g p r o c e s s e s a r e p r e r e q u i s i t e s for

3. T h e e r a d i c a t i o n o f p o v e r t y i s a n e t h i c a l i m p e r a t i v e

achievement of environmental protection a n d

a n d a n e s s e n t i a l r e q u i r e m e n t for s u s t a i n a b l e

sustainable development.

development a n d environmental protection.

a. S t r e n g t h e n N G O s a n d i n c r e a s e t h e i r p a r t i c i p a t i o n .

4. T h e p a r t i c u l a r s i t u a t i o n a n d n e e d s o f d e v e l o p i n g

4. E n v i r o n m e n t a l e d u c a t i o n p r o g r a m s s h o u l d b e

countries, especially of t h e least d e v e l o p e d a n d most

e s t a b l i s h e d i n s c h o o l systems as a n i n t e g r a l p a r t of

e n v i r o n m e n t a l l y v u l n e r a b l e , is a h i g h priority, a n d t h e

g e n e r a l e d u c a t i o n at all levels, a n d e n v i r o n m e n t a l

developed countries b e a r a special responsibility to

information a n d opportunities for e n v i r o n m e n t a l

provide essential financial, scientific, technical, a n d

t r a i n i n g s h o u l d b e p r o v i d e d to t h e p u b l i c , e n s u r i n g

legal assistance in support of the developing

t h a t a l l p e o p l e h a v e t h e k n o w l e d g e , skills, a n d v a l u e s

countries' pursuit of e n v i r o n m e n t a l conservation a n d

to c o o p e r a t e i n p r o t e c t i n g t h e e n v i r o n m e n t a n d

sustainable development.

achieving sustainable development.

5. S t a t e s s h o u l d c o o p e r a t e w i t h o t h e r n a t i o n s i n

5. A l l p e r s o n s h a v e t h e r i g h t t o e f f e c t i v e a c c e s s t o

e s t a b l i s h i n g j o i n t r e s e a r c h efforts for d e v e l o p i n g

j u d i c i a l a n d a d m i n i s t r a t i v e p r o c e e d i n g s , i n c l u d i n g for

environmentally s o u n d technologies a n d facilitate the

redress and remedy, in enforcing their environmental

transfer of such t e c h n o l o g i e s , s t r e n g t h e n i n g n a t i o n a l

rights. States shall ensure that a person in another

c a p a c i t i e s a n d a c c e l e r a t i n g t h e t r a n s i t i o n to

S t a t e w h o is a d v e r s e l y a f f e c t e d b y t r a n s b o u n d a r y

sustainable development throughout the world.

e n v i r o n m e n t a l h a r m h a s t h e r i g h t o f a c c e s s to

6. E q u a l i t y a n d e q u i t y b e t w e e n w o m e n a n d m e n a n d

a d m i n i s t r a t i v e a n d j u d i c i a l p r o c e d u r e s e q u a l to t h a t

t h e full p a r t i c i p a t i o n of w o m e n i n a l l s p h e r e s o f s o c i a l ,

a f f o r d e d to its o w n c i t i z e n s i n c a s e s of d o m e s t i c

c u l t u r a l , e c o n o m i c , a n d p o l i t i c a l life, i n c l u d i n g

e n v i r o n m e n t a l law.

m a n a g e m e n t d e c i s i o n m a k i n g , a r e e s s e n t i a l to t h e

6. S t a t e s s h a l l d e v e l o p n a t i o n a l l a w r e g a r d i n g l i a b i l i t y

achievement of environmental conservation a n d

a n d c o m p e n s a t i o n for the victims of pollution a n d

sustainable development.

o t h e r e n v i r o n m e n t a l d a m a g e . E a c h S t a t e is l i a b l e for

7. T h e i d e n t i t y , c u l t u r e , a n d i n t e r e s t s o f i n d i g e n o u s

s i g n i f i c a n t h a r m to t h e e n v i r o n m e n t of o t h e r S t a t e s

p e o p l e s , a n d e s p e c i a l l y t h e i r t r a d i t i o n a l a p p r o a c h e s to

a n d to a r e a s b e y o n d t h e l i m i t s o f n a t i o n a l j u r i s d i c t i o n .

sustainable development, should be respected a n d

States shall cease the activities causing significant

s u p p o r t e d . I n d i g e n o u s p e o p l e s h a v e t h e right t o

h a r m , restore the d a m a g e d e n v i r o n m e n t insofar as

control their lands, territories, a n d natural resources,

possible, a n d w h e r e t h a t is n o t p o s s i b l e , p r o v i d e

a n d t h e y s h o u l d b e p r o v i d e d o p p o r t u n i t i e s to

c o m p e n s a t i o n or o t h e r r e m e d y for the h a r m .

participate in decision-making processes that a r e likely

7. S t a t e s s h a l l r e s o l v e a l l t h e i r e n v i r o n m e n t a l d i s p u t e s

to affect t h e i r i n t e r e s t s i n t h e a r e a o f e n v i r o n m e n t

peacefully a n d by a p p r o p r i a t e m e a n s in a c c o r d a n c e

and development.

with t h e C h a r t e r of t h e U n i t e d Nations.

8. S t a t e s s h a l l c o o p e r a t e i n t h e f u r t h e r

development

of i n t e r n a t i o n a l law a n d i n f o r m u l a t i n g

and

p r o c e s s e s o f o r g a n i c d e c o m p o s i t i o n , a n d to p r o m o t e t h e c o n t i n u i n g fertility of soils.

s t r e n g t h e n i n g of i n t e r n a t i o n a l r u l e s , s t a n d a r d s , a n d

8. S t a t e s s h a l l t a k e a l l a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to

r e c o m m e n d e d practices on issues of

m a i n t a i n a n d r e s t o r e t h e q u a l i t y of w a t e r i n c l u d i n g

common

c o n c e r n for the p r o t e c t i o n a n d p r e s e r v a t i o n of the

a t m o s p h e r i c , m a r i n e , g r o u n d , a n d surface fresh water,

e n v i r o n m e n t a n d s u s t a i n a b l e use of n a t u r a l r e s o u r c e s ,

to m e e t basic h u m a n n e e d s a n d a s a n e s s e n t i a l

t a k i n g i n t o a c c o u n t t h e n e e d for

c o m p o n e n t of a q u a t i c systems. T h e y shall, i n

flexible

m e a n s of

implementation based on their respective capabilities.

p a r t i c u l a r , e s t a b l i s h s t a n d a r d s to s a f e g u a r d t h e s u p p l y a n d q u a l i t y of d r i n k i n g w a t e r a n d t o m a i n t a i n t h e

IX. Environmental Prntection

c a p a c i t y of a q u a t i c s y s t e m s to s u p p o r t life.

1. S t a t e s s h a l l t a k e , i n d i v i d u a l l y o r j o i n t l y a s

9. States shall p r o h i b i t the i n t e n t i o n a l

introduction

a p p r o p r i a t e , a l l m e a s u r e s n e c e s s a r y to p r e v e n t ,

into the e n v i r o n m e n t of a l i e n or m o d i f i e d

reduce, and control pollution, giving special attention

w h i c h a r e l i k e l y to h a v e a d v e r s e effects o n o t h e r

to t h e d i s p o s a l i n a n e n v i r o n m e n t a l l y s a f e

organisms or the e n v i r o n m e n t . T h e y shall also take

m a n n e r of

organisms

radioactive, toxic, a n d o t h e r h a z a r d o u s wastes that

the a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to p r e v e n t a c c i d e n t a l

cannot be r e u s e d or recycled.

i n t r o d u c t i o n o r e s c a p e of s u c h o r g a n i s m s .

2. S t a t e s s h a l l c o n d u c t a n d e n c o u r a g e s c i e n t i f i c

10. N a t u r e shall b e s e c u r e d a g a i n s t d e g r a d a t i o n c a u s e d

research a n d establish scientific m o n i t o r i n g

by w a r f a r e or o t h e r m i l i t a r y activities.

programs

for t h e c o l l e c t i o n of e n v i r o n m e n t a l i n f o r m a t i o n o n a l l aspects of t h e e n v i r o n m e n t a n d o n

human

11. Natural and cultural areas, including Antarctica, or outstanding aesthetic, cultural, ecological,

e n v i r o n m e n t a l i m p a c t s , e n s u r e the d i s s e m i n a t i o n of

scientific, a n d spiritual significance s h o u l d be

scientific data a n d information, a n d p r o m o t e

identified, protected, preserved, and

scientific c o o p e r a t i o n i n t h e f i e l d s of e n v i r o n m e n t a l

12. O u t e r space, i n c l u d i n g the m o o n a n d o t h e r

conservation and sustainable

development,

restored.

c e l e s t i a l b o d i e s , is p a r t of t h e c o m m o n h e r i t a g e of

strengthening national capacities.

h u m a n i t y , a n d t h e e x p l o r a t i o n a n d u s e of o u t e r s p a c e

3. S t a t e s s h a l l e s t a b l i s h s p e c i f i c n a t i o n a l s t a n d a r d s ,

s h o u l d be c a r r i e d out exclusively for p e a c e f u l

i n c l u d i n g emission, quality, product, a n d process

p u r p o s e s a n d so a s to e q u i t a b l y b e n e f i t a n d s e r v e t h e

s t a n d a r d s , d e s i g n e d t o p r e v e n t h a r m to t h e e n v i

interests of all n a t i o n s a n d p e o p l e s , i n c l u d i n g

- r o n m e n t o r to r e s t o r e o r e n h a n c e

g e n e r a t i o n s . T h e e x p l o r a t i o n a n d u s e of o u t e r s p a c e

environmental

future

quality.

s h o u l d avoid t h e h a r m f u l c o n t a m i n a t i o n of the

4. S t a t e s s h a l l t a k e a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to p r e v e n t

environment in space a n d on the m o o n a n d other

t r a n s b o u n d a r y e n v i r o n m e n t a l h a r m . D o n o t d o to

c e l e s t i a l b o d i e s a n d s h o u l d a l s o a v o i d c a u s i n g h a r m to

o t h e r s w h a t y o u w o u l d n o t d o to y o u r o w n c i t i z e n s .

the environment on Earth through introduction

a. E n s u r e p r i o r a n d

extraterrestrial matter.

timely

notification

and

of

Note: In a s e c t i o n titled " E l e m e n t s of a W o r l d E t h i c

consultation. b. S e t s t a n d a r d s , m o n i t o r , a n d e x c h a n g e

information.

for L i v i n g S u s t a i n a b l y , " t h e 1 U C N / U N E P / W W F

report

c. E s t a b l i s h c o n t i n g e n c y p l a n s f o r e m e r g e n c i e s ,

C a r i n g for t h e E a r t h ( 1 9 9 1 ) e n d o r s e s t h e p r i n c i p l e

including p r o m p t notification.

that "People should treat all creatures decently a n d

5. T r a n s b o u n d a r y n a t u r a l r e s o u r c e s s h o u l d b e u s e d i n

p r o t e c t t h e m from cruelty, a v o i d a b l e suffering,

a reasonable a n d equitable manner, a n d States should

u n n e c e s s a r y k i l l i n g . " H o w e v e r , to d a t e , a p r i n c i p l e o f

cooperate with other States in the conservation

this k i n d , t h a t is, o n e c o n c e r n e d w i t h t h e t r e a t m e n t of

and

and

restoration of such n a t u r a l resources.

individual sentient beings as distinct from species, has

6. S t a t e s h a v e a n o b l i g a t i o n t o p r o t e c t a n d p r e s e r v e

n o t b e e n i n c l u d e d i n i n t e r n a t i o n a l law. D o c u m e n t s

the a t m o s p h e r e a n d to take a p p r o p r i a t e

like the W o r l d C h a r t e r for N a t u r e a n d t h e

measures

Convention

w i t h r e g a r d to a c t i v i t i e s u n d e r t h e i r j u r i s d i c t i o n o r

o n B i o l o g i c a l Diversity affirm t h e i n t r i n s i c v a l u e of

c o n t r o l to p r e v e n t , r e d u c e , o r c o n t r o l a n y

s p e c i e s a n d call for p r o t e c t i o n of biodiversity, b u t they

atmosphenc

interference or significant risk thereof, w h i c h

a r e s i l e n t o n t h e issue of t h e a b u s e of i n d i v i d u a l

t h r e a t e n s h a r m to h u m a n h e a l t h , t h e c o m m u n i t y of

a n i m a l s a n d t h e c r u e l t r e a t m e n t of o t h e r c r e a t u r e s .

life, or e c o s y s t e m s .

T h i s r a i s e s t h e q u e s t i o n a s to w h e t h e r t h e E a r t h

7. S t a t e s s h a l l e n s u r e t h e c o n s e r v a t i o n a n d w h e r e

Charter should include one or m o r e principles that

n e c e s s a r y t h e r e g e n e r a t i o n of soils for a l l l i v i n g

a d d r e s s this issue.

s y s t e m s b y t a k i n g e f f e c t i v e m e a s u r e s to p r e v e n t s o i l e r o s i o n , to c o m b a t d e s e r t i f i c a t i o n , t o s a f e g u a r d t h e

Questions To Be Addressed In Reports

4. Many of the values and principles to be articulated in the Earth Charter are founded upon and reflect

1. What values, principles, a n d / o r codes of conduct

certain basic attitudes toward people, life, and nature

from your organization, field of endeavor, or moral

as a whole.

tradition could contribute to development of the

Should the Earth Charter give expression to basic

Earth Charter?

human attitudes such as wonder, thanksgiving,

In answering this question, give special attention to

humility, respect for persons, reverence for life, a

the values and principles expressed in those living

sense of the sacredness of life, a sense of belonging to

belief systems and best practices that, in your

the universe? What attitudes do you believe should be

experience, are especially effective in promoting

explicitly mentioned in the Earth Charter?

environmental conservation, social justice, and sustainable living. Please enclose any statement that

5. Since preparations for the Rio Earth Summit

you regard as particularly inspirational and precise in

began, many groups have been defining sustainable

expressing these values and principles.

development, clarifying ethical principles, and identifying those best practices which embody

2. The Earth Charter will be designed as a new inter

sustainable development.

national "soft law" document and people's treaty, and

What is your view of the extent of progress toward sus

it should build on the principles that have already

tainable development since Rio? What do you regard

been articulated in international law.

as the most significant accomplishments in the past

Which of those principles already articulated and

five years in moving toward sustainability?

affirmed in international law merit inclusion in the Earth Charter?

6. Include here any further observations and

You may wish to use the "Summary of Principles" in

recommendations regarding the Earth Charter that

answering this question, and you may wish to organize

you would like to add.

your response around the nine categories employed in the "Summary of Principles."

7. Identify the name and address of the

1. The Goal: A Global Partnership

organization(s), group(s), a n d / o r principal

II. Preamble: The Human Situation

individual(s) involved in preparing your report.

III. World View

A brief description of the process by which your

IV. A Common Concern and Universal

report was prepared would be helpful.

Responsibility V. The Rights of People

Please submit a typewritten report in order to ensure

VI. Sustainable Development

that it can be easily read.

VII. Equity and Justice

Your report should be forwarded to: The Center for

VIII Governance and Security

Respect of Life and Environment, 2100 L Street, NW,

IX. Environmental Protection

Washington, DC 20037 USA. Thank you for contributing to the Earth Charter Consultation

3. What new principles beyond those already formulated in international law should be included in the Earth Charter?

Process.

Selevalueringsskema for øko-samfund/ fællesskaber

Brugsvejledning 1. Farv 0-4 af de kvarte cirkler med en mørk farve udfra følgende princip Uden farve

øko-samfundet er ikke interesseret i dette emne.

1 kvart cirkel farvet mørk

interesseret i emnet, men er kun lige kommet igang.

2 kvarte = 1/2 cirkel farvet mørk

Interesseret i området. Er kommet ca halvvejs.

3 kvarte = 3/4 cirkel farvet mørk

meget interesseret. Er kommet langt, men der er stadig mulighed for forbedringer.

4 kvarte = hele cirklen farvet

hovedområde. Stort set færdigudviklet.

2. Læg antallet af kvarte cirkler s a m m e n . Antallet af mulige kvarte er 0-64. Læg mærke til hvor der er muligheder for forbedringer.

Points over et vist niveau, som bør fastlægges fex 48 kunne være et kvalificeret øko-samfund.

Dette er selvevalueringsskema for

points ialt (økosamfundets eller fællesskabets navn)

LØS t og fast af Thomas Seiersen

Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 11. august 1996 på

- Hvor er Futura? Leif skal opfordres til at deltage i

Christiania

bestyrelsesmøder. TSS kontakter Leif.

Tilstede:

HM, HJ, HNW, CC, IK, HL, KK, TSS (ref)

Afbud:

AN, ED, HS

Habitat i Istanbul - Emnet blev gennemgået med et OK!

Referat fra sidste møde, 21.06.96 på Svanholm godkendt.

PLU

- HL meddelte at domekursus ikke afholdes, hvorfor

- Fjordvang kan blive base. Den Økologiske

underskudsgaranti bortfalder.

Jordbrugsskole kan stå for den universitære del.

- PLU skal komme med økonomisk udspil.

Dagsorden godkendt.

"The rural churches network in Europe" - A4 laves af HNW.

Siden sidst - En fra Futura foreslåes sendt til Rødkilde Højskole til

Resten af punkterne udsattedes til et telefonmøde.

seminar om grønt regnskab 29.08.1996.

- KVL (Kongelig Veterinær og Landbohøjskole)projektstuderende kobles på Udgården og multtoilet

Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 02. september 1996 på

seminar (med folkecenteret).

telefon

- Besøg fra Hviderusland modtages. Interesserede er Torup, Brovst og Udgården. Svanholm, Hjortshøj og

Tilstede:

HJ, CC, HL, HS, AN, TSS (ref)

Folkecenteret har kontakt.

Afbud:

HM, IK, ED, HNW, KK

- HNW refererede fra Vestjyllands Højskoleophold i juli.

Fast LØS udstillingsmateriale

- Husk: 5. Og 6. September: "Jorden er min mor" på

- Det vedtages at IK og TSS dl næste møde (Hertha)

Østre Anlæg, Kbh.

kommer med oplæg til en udstillingspolitik for

- Grønne Guides vedr. Inger og Carl's ansøgninger.

foreningen og med udkast til fondsansøgning.

- Carl refererede fra tur til Litauen, et projekt i Brovst.

- Der er enighed om, at billedmaterialet skal have

Økonomistatus, sekretariatsopbygning

- HM er rundt i fællesskaberne i september og vil blive

mennesker på.

-OK

udstyret med diasfilm, så han kan opsnappe stemninger. Fællesskaberne skal opfordres til at

Arbejdsgrupperne på Sommersolhverv

indsende fotos. På den måde får vi billedmateriale til

- Energigruppen havde en god snak. (HNW)

foredrag, brugshæfte og udstilling. TSS opfordrer

- Arkitekturgruppen har holdt sommerferie, og vil

fællesskaberne.

sende materiale rundt imellem sig. (IK) - Socialbevidsthed/Agenda 21 vil holde møde i

LØSNET nr. 10

Hjortshøj med Kaj. (CC)

- Dette nummer har IK og HNW som redaktion og

- PR/WWW har sendt referat ud. Vi skal afholde et

temaet bliver lokal/global.

kursus for bestyrelsen i internetbrug på Fjordvang

- CC vil bidrage med artikel fra møde om sociale

engang efter j u l ifb. med bestyrelsesmøde over 2 dage

kooperativer.

(weekend).

- HJ bidrager med artikel fra Islandsrejse (50 år gl.

fællesskab og Island som økologisk Ø).

Mødet var tænkt som en status og opfølgning på 3

- HS refererer fra Crystal Waters permaculture møde

tidligere møder, hvor det sidste afholdtes i november

og permaculturbevægelsen her og nu.

1995. Emnet har hver gang været, hvorledes vi muliggør oprettelse af flere bæredygtige bosætninger, og

Høstmarked på Svanholm 8. september

hvilke barrierer vi møder. For knap et år siden vedtog

- HNW ophænger IK's plancher og deler foldere ud.

folketinget en statsgarantiordning, hvor staten garanterer kreditsforeningslån fra 65 til 80%, så kreditfore-

Stor svinebedrift klods op ad Folkecenteret

ningernes "risiko" ved investering reelt kun er 65 % af

- HJ har modtaget opfordring fra Preben Maegaard

bygningernes vurdering.

om støtte fra LØS. TSS udsender kronik fra

Kaj Hansen indledte mødet med en opsummering af

folkecenteret og med HS laver en pressemeddelse.

Hertha og Hjortshøj's finansielle strukturer, hvor kontakten til Realkredit Danmark omkring den nye

Brugshæftet

statsgarantiordning ikke har resulteret i realkreditlån,

- CC, Kaj og TSS udgør redaktionen og Britt laver

men lån sammensat fra Merkur, Gaia Trust, pensions-

layout.

kasser, udlandet og banklån. Så Kaj fremhævede, at

- Redaktionen kommer med oplæg til Herthamødet

statsgarantien ikke virker efter hensigten trods bred

og har forinden udsendt en indholdsfortegnelse til

politisk opbakning til projekter med helhedsløsninger

kommentering.

(sociale- og miljømæssige forhold og integrerede

- Stikord til hæftet:

arbejdspladser).

- Kaj's kontakt til Boligministeriet/politikkere, ny

Jørgen Nue Møller (JNM) fortalte, at man i RD havde

netværksstrategi

lavet en forsøgspulje med 10 mill. kr. til finansiering af

- Opfordring til opfølgning på Habitat

spektret bag statsgarantien, samt at man i ledelsen

- Det globale og det lokale

generelt har en positiv holdning til forsøgsbyggeri.

-Agenda 21

Kravet er, at huset godkendes efter statsgarantiord-

- Hæftet er et idekatelog

ningen, og at huset kan omsættes. Al kreditgivning

- Poesi

skal over RD's centrale instanser. JNM kritiserede Hjortshøj for ikke at vil give køb på sin måde at struk-

- Billeder med mennesker i fællesskaber.

turere sig på (i dobbelthusene ejer man i forening med naboen hele huset), idet man mener, at kredit-

Næste møde

risikoen derved fordobles. Hertha kunne ikke opnå

- Møde 04.10.1996 Herta kl. 14.00.

kredit, idet stedet er for specielt set ift. omsættelighed.

Rundvisning fra kl. 13.00.

Kaj responderede, at Hjortshøj har denne struktur for

- Møde 30.11.1996 Hjortshøj (julefrokost) kl. 13.00.

at kunne opnå ejerfordele frem for traditionelt

Rundvisning fra kl. 12.00.

andelsbyggeri, hvor den enkeltes økonomi efter 10 år

- Møde Januar 1996 Fjordvang?

bliver forringet ift. traditionelle ejerforhold. Da Hjortshøj's indbyggere ønsker at kunne minimere deres udgifter for at blive i stand til at få tid til at yde i fællesskabet og ikke skulle knokle derudaf for at klare

LØS på Christiansborg

dagen og vejen, så har man ikke villet give køb på

Under overskriften "Finansiering af miljøvenligt

folk i ejerboliger!

byggeri, - hvem skal investere i en bæredygtig udvik-

Jens Asger Hansen forklarede, at man indgik i

ling?" afholdt LØS et møde i folketingets højborg den

Hjortshøj og Hertha ud fra det sociale engagement,

08. nov. 1996. Vi havde sat folketingets boligudvalg

som ligger tæt op af projektselskabets kerneområde,

Hans Peter Bådsgård, (S) og Jonna Grønver (V)),

men at man ikke har intentioner om at gå kreditfore-

Realkredit Danmark (Jørgen Nue Møller), Den

ningerne i bedene.

Almennyttige Andelskasse Merkur (Lars Pehrson),

Ross spurgte, hvorfor mon der ikke kommer flere

Socialrådgivernernes og Socialpædagogernes Projekt-

ansøgninger til RD, hvorpå JNM svarede:

selskab (Ole Rønsholt og Jens Asger Hansen),

"Kreditforeningerne belåner ikke livsformer", hvilket

Magisternes Pensionskasse ( B j a r n e Boye Nielsen) og

fik Kaj til at respondere: "Jo, I gør: den eksisterende

Ross Jackson (Gaia Trust a.m.b.a.) stævne. Pressen var

livsform". Dette blev til en god fælles latter, hvor alle

bredt inviteret, men kun repræsenteret ved Jørgen

kiggede hinanden dybt i øjnene, og hvor mødet på en

Rasmussen fra Det Frie Aktuelt.

måde tog en vending.

denne struktur. Bæredygtig udvikling må osse være for

Den dag afsluttede med, at RD gerne vil have

Bogen, der i øvrigt er skrevet på papir fra Kenafplan-

henvendelser og være med til at bygge bro for at få

ten, koster $ 25 inkl. Porto som sendes til:

statsgarantien til at fungere. Slutteligt fremførte Lars Pehrson, at han syntes politikkerne skulle tage til

The Sacred Earth Network

Holland for at studere, hvorledes et politisk tiltag

E-mail Directory Orders

dernede virker: "Skattebegunstigelse af grønne tiltag,

267 East Street

hvilket medfører billigere lån. Det er j o det fælles-

Petersham, MA 01366

skaberne har behov for, for at kunne få overskud til at

USA

arbejde med hinanden og kunne give ud til andre".

(D)et Andet Europa

GAIANET, Internet og elektronisk kommunikation

Mads Eskesen præsenterer et lyd-diasshow optaget igennem halvandet års rejse med kamera og båndop-

Seminar på Fjordvang i Thy, fre-/lørdag 03. - 04 j a n

tager. "Min intention var i begyndelsen egentlig blot

1997

at beskrive livet i forskellige storkollektiver, som en

Ankomst kl. 18.00 og afgang kl. 17.30

inspiration til dagligdagen. Snart gik det op for mig at

Tilmelding senest d. 20. december 1996 til

langt flere folk end j e g havde forventet, ser alternative

sekretariatet

folk som en flok gamle hippier. Derfor udvidede j e g projektet til først at vise den verden, vi har skabt for

For bestyrelsen i LØS, alle fællesskaberne og andre

derefter at beskrive praktiske eksempler på en

med interesse afholder LØS et seminar, hvor der

anderledes og mere fleksibel livsstil".

bliver demonstreret og afprøvet samt oplyses om

4 diasprojektorer leverer kraftige visuelle effekter

fordele ved brug af nettet. På Fjordvang vil der være 3

synkroniseret til musik og interviews. I modsætning til

Mac's og 1 PC til rådighed, hvilket sætter en

TV, der dagligt hypnotiserer os ind i en slags vågen

begrænsning for deltagerantal. Seminaret henvender

søvn, får (D)et Andet Europa publikum til at tage

sig derfor til alle i ovenstående prioriteret rækkefølge,

stilling og engagere sig.

men lad være med at holde dig tilbage, da vi ikke

Showet kan bookes hos Mads Eskesen, c / o O.V.E.,

kender interessen på forhånd. Du kan læse om

blegdammen 4 2200 Kbh. N., tlf. 35373565.

GAIAnet andetsteds i bladet. Lars Nyboe-Andersen vil være underviser sammen med Thomas og Hamish.

Elektroniske postadresser blandt miljøgruppe i Eurasia

GAIANET konference i Odense

The Sacred Earth Network har lavet en opslagsbog for at hjælpe organisationer og enkeltpersoner til at

Mandag d. 30. september mødtes alle vi grønne orga-

kunne kommunikere med folk fra det tidligere Soviet

nisationer fra hele landet med hinanden og andre

(Eurasia), der arbejder på at beskytte og helbrede

indenfor interessefeltet til et flot indkaldt møde

deres smukke land. Bogen indeholder en liste på 425

arrangeret af Dansk Oplysnings Forbund og Pårup

aktive emailere og beskrivelser af 160 grupper.

Aftenskole. Vi skulle høre, se og tale elektronisk

NGOere i det tidligere Soviet spiller en stor rolle

kommunikation til og med hinanden. Årsagen var, at

inden- og udenlands. Igennem emailing er man i

de grønne organisationer har fået et elektronisk mø-

stand til at bringe sig i kontakt med interessefæller og

dested, GAIANET, der officielt skulle åbnes på denne

på den måde få udbredt kendskab til udvikling og ud-

dag. Hovedformålet med GAIANET er, at man kan få

førelse af miljøprogrammer til gavn for Eurasia.

adgang til viden og informationer på en hurtig og

The Sacred Earth Network er bindeled mellem vestlig

enkel måde. Ved at organisationerne lægger deres

og Eurasiske miljøaktivister. SEN har givet udstyr og

materiale ud på nettet kan andre søge og få oplys-

undervisning til mere end 300 Eurasiske miljøgrupper

ninger. Man kan også skrive elektronisk post med

for at fremme email kommunikation.

andre emailere også udenfor GAIANET. Og så er der

diskussionsmuligheden, hvor man internt og eksternt

Danmark (LiD) og Landsforeningen af Landsbysam-

i organisationen kan være on-line og diskutere.

fund (LAL) og en foreløbig bestyrelse er nedsat med

Programmet, der bruges, hedder First Class og er et

3 fra KLL, 2 fra LiD og 2 fra LAL. Formålet er bl.a. at

Canadisk udviklet program, der er kendetegnet ved

fremme forståelsen for levevilkårene og udviklings-

en yderst tilgængelig brugerflade, som man påstår, at

mulighederne i landdistrikterne og landsbyerne. I

alle vil kunne bruge. J e g tror det, og derfor har LØS

fællesrådet er det ønsket, at landsdækkende forenin-

taget bolden op og vil arrangere et seminar omkring

ger, organisationer, sammenslutninger og lignende,

brugen og forståelsen af GAIANET og First Class, samt

der støtter formålet, skal kunne være medlemmer, og

opfordre alle fællesskaberne til at koble sig på.

at disse medlemsforeninger danner en bestyrelse på 7

Seminaret afholdes på Fjordvang i Thy 03.-04. j a n u a r

personer. Der vil i tilknytning til fællesrådet blive op-

1997 (se annonce andetsteds). J e g tror, at denne dag i

rettet et fællessekretariat. Dette initiativ betyder, at

Odense gjorde os alle opmærksomme på fortræffe-

KLL splitter sig ud i de oprindelige organisationer og

ligheden af at kunne kommunikere frit med hinan-

at der bliver plads til nye, hvorunder LØS nævnes

den og at udveksle erfaringer. Nettet kan aldrig afløse

sammen med DGI, Slægtsgårdsforeningen, Familie og

direkte menneskelig kontakt, men er med til at få op-

Samfund. Knud fremhæver at der på generalforsam-

lysninger til at flyde, så alle med interesse kan delag-

lingen var en god stemning, men at man ønsker

tiggøres i disse. Jeg har igennem sekretariatet været

tilkendegivelser fra organisationerne. LØS's bestyrelse

bruger af GAIANET siden august, og j e g har oplevet

tager dette op på bestyrelsesmøde. (LAL, LiD, KLL,

en udtalt aktivitet på dette siden mødet i Odense,

LØS ...ja, der er noget at holde styr på!).

hvor tendensen fra j a n u a r til oktober med lidet aktivitet gav oplevelsen af en ubenyttet mødested.

Samtidig ville jeg, hvis I blev koblet på kunne sende mange flere informationer videre til jer, samt at vi kunne lave Økosamfundenes elektroniske mødested.

At komme på GAIANET kræver en PC eller MAC og

Projekter i Landdistrikterne, statslige støtteordninger

et modem samt en opkobling, der fåes ved henvendelse til Dansk Oplysnings Forbund, tlf.

Endelig kom den! Bogen, hvor det er muligt at slå op

70206020

på lige netop den statsstøttemulighed, der skal til for

Sekretæren/Thomas

at komme videre. Ja, O.K. der kan j o være projekter, der ikke på nogen måde kan statsstøttes, men med denne bog i hånden kan man guide sig igennem støtteordninger fra Arbejds-, Bolig-, Erhvervs-, Finans-,

Efterlysning af emailadresser Flere af medlemmerne af LØS har fået email og kan

Kirke-, Kultur-, Landbrugs- og fiskeri-, Miljø- og Energi-, Social-, Sundheds-, Trafik-, Udenrigs-, og undervisningsministeriet. Initiativet er taget af

derfor modtage post på denne hurtige og billige

Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe for at

måde. I sekretariatet vil det være en kæmpe fordel,

kunne hjælpe borgere, foreninger, virksomheder,

hvis I ville maile denne adresse til mig, så kan j e g

myndigheder og institutioner til at få et overblik i

oprette en postrundgang, så j e g lettere kan få relevant

statsstøttemulighederne. Man skal dog være

materiale sendt ud til jer. Dette kan også gøre det

opmærksom på, at ikke alle støtteordninger findes i

muligt for udlandet at få direkte kontakt til jer, idet

bogen, men der er mange. Bogen, der også fåes på

web siderne bringer meget fokus på danske

diskette, kan rekvireres gratis hos Indenrigsministeriet

fællesskaber.

på tlf. 33923380.

Sekretæren/Thomas

Landistrikternes Fællesråd

Landsforening for økologisk byggeri?

Lørdag d. 9. november var der generalforsamling i Landistrikternes Fællesråd, og Knud Kronborg fra

Oikosgruppen inviterede til et træf om økologisk

LØS deltog. Fællesrådet er stiftet af Komité for

byggeri i weekenden d. 2- 3 november 96.

Landsbyer og Landistrikter (KLL), Landsbyerne i

Oikosgruppen består af: Agner Thulesen, Ib

projekterende, undervisere, studerende.

Johansen, Pierre Leculle, Erik Møller, Hans Jakob

Dagsordenen blev præsenteret, og den var l a n g / ind-

Jakobsen, Finn Pedersen, Arne Birkø og Carl

holdsrig, hvilket også bevirker, at ikke alle punkter er

Mortensen. De beskæftiger sig med økologisk byggeri.

færdigdiskuterede.

Tilbyder projektering og udførelse, og er selvbyggere.

Første punkt var oplæg om vilkårene for økologisk Hensigten med træffet var:

byggeri: Britta Edelberg fortalte om hendes erfaring

- At få konstateret, om der er så stor interesse for at

med at drive økologisk virksomhed i fællesskab med

danne en landsforening for økologisk byggeri, at der

andre. Hun konkluderede: Det kræver udholdenhed.

bør indkaldes til et stiftende landsmøde.

Det er svært at drive virksomhed og måske lidt svære-

- Eller om der er andre fælles interesser, der kan

re, når det er økologisk. Man skal have et godt

understøttes af netværkssamarbejde.

produkt, som kan præsentere sig"

Undertegnede deltog i mødet, og j e g vil her give en

Søren Fritze beskrev, hvordan han blev træt af at være

kort beretning. Det endelige referat er ikke færdig-

almindelig tømrer. Han tog så på højskole og på

bearbejdet. Der blev sagt meget på mødet, og mange

valsen, fik et samarbejde/en slags oplæring hos

"bolde blev kastet op". I et forsøg på at komme med et

Flemming Abrahamsen, som er økologisk bygmester,

lille referat til LØS, har j e g opdaget, at der omkring

og idag driver Søren en alsidig murervirksomhed,

nogle punkter er lidt u e n i g h e d / det er lidt uklart

med speciale i masseovne.

hvad der er sagt og besluttet. Dog står de næste skridt klart.

Andet punkt var at definere økologisk byggeri. Vi gik i

Men det skal derfor indskydes, at dette referat er

grupper og talte om dette emne en times tid. Derefter

baseret på min oplevelse af mødet, og andre vil måske

berettede vi i plenum om gruppens konklusion/

mene noget andet.

erfaringer.

Om mødet:

mødet, at hun møder stor interesse fra mange for-

Mødet blev holdt på Skolen for Økologisk afsætning.

skellige, som ønsker økologisk byggeri: "Alle venter på

Rannva Erlingdòttir fortalte bl.a. i sit referat fra

Per Søgaard var "vært" på skolens vegne.

"den ægte vare", men ingen ved hvad det er."

Vi startede med en dejlig økologisk frokost, herefter

Jeg synes, det bliver for omfattende, at referere fra

præsentation af arrangører og deltagere.

alle grupperne. Selv var j e g i en gruppe, hvor vi fik en

Alle deltagende var på en eller anden måde engageret

god snak om emnet, men vi blev langt fra færdige. Og

i økologisk byggeri: Som selvbyggeri, håndværkere,

som helhed oplever jeg, at vi langt fra er færdige med

at definere det - skønt netop denne forsamling bestod

- Det blev diskuteret, om vi skal arbejde på græsrods-

af folk, som har arbejdet med det i mange år, og som

plan, eller også på højt politisk plan.

har bevist bæredygtighed ad eksemplets vej.

- Der kom et forslag/ en vision om, at vi på længere

De overordnede økologiske linier tror j e g vi er enige

sigt indgår samlet i et stort økologisk byggeselskab, så

om, og har erfaring med. Men en fælles konklusion

vi kan få store opgaver, der idag bliver udført af f.eks.

nåede vi ikke.

Cowi Consult.

Deudover blev det diskuteret, om vi kan og vil definere det. For der er uenighed selv i vores kreds om,

Samarbejdspartnere:

hvad økologisk byggeri er. Og måske er denne uenig-

Det fremgik af weekenden, at vi kan regne med LØJ,

hed sund, da vi så ikke stagnerer i færdige defini-

LØS og Skolen for Økologisk Afsætning som

tioner, men bliver ved med at udvikle o s / det økolo-

samarbejdspartnere.

giske byggeri.

Niels Peter foreslog at Foreningen for Økologisk

Dette synspunkt står imodsætning til, at vi - som er en

Byggeri indgår som en del/gruppe af LØS:

slags græsrødder inden for området, og vi - som har arbejdet med det i mange år - gerne vil "høste

Konklusion handling:

frugterne" af dette arbejde. Vi har brug for at vise

Vi er startet som en selvstændig "forening under

udadtil, at vi har forstand på det, så det ikke bliver de

stiftelse".

store enterprenørfirmaer, som høster æren for "så-

Oikosgruppen påtager sig sekretariatsopgaven frem til

kaldt økologisk byggeri".

det stiftende møde.

Når vi skal vise os stærkere udadtil, bliver en slags

Tony Andersen danner en politisk gruppe - med

definition - måske en slags overordnet helheds-

forbindelser til folketinget.

orienteret definition af økologisk byggeri - nødvendig.

Vi har dannet regionalegrupper. Her mødes vi og fort-

Derudover tror j e g også, at vi er en flok idealister, som

sætter diskussionerne om, definition af økologisk byg-

gerne vil have, at fremtidens økologiske byggeri, nu

geri, organisation og visioner. Danner lokale netværk.

også bliver økologisk.

Jørgen Løgstrup inviterer Boligministeren med til

Dernæst fulgte en række oplæg, og j e g vil her kort

Alle deltagere/ og kommende insender en beskrivelse

Landsmødet. nævne de øvrige oplæg, som indgik i mødet.

af egen person til skretariatet, således at vi har et

- Søren Egger Rasmussen: Hvilke emner i lovgivning-

samlet overblik over vores evner, tilbud og

en vil

muligheder.

fremme/hæmme

økologisk byggeri.

- Løj: Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, ved

Inger Klingenberg og Niels Peter koordinerer med

Peder Pedersen: Fortalte om hvordan LØJ har

LØS.

organiseret sig.

-Oikos- banken, ved Halfdan Sølvsten: Om banken,

Hurra for det økologiske byggeri og gode ønsker for

som er et mere bæredygtigt alternativ til de

det "fællesfodslag"

traditionelle banker.

Som det nok fremgår af ovennævnte, var der virkelig

- Thomas Seiersen: Fortalte om Løs.

mange emner til debat i weekenden, og vi har stadig

- Agner Thulesen: Er det umagen værd, at ofre tid på

et stort arbejde foran os.

en landsdækkende organisation, er det måske bedre,

Det blev dog helt klart, at vi har styrke og handlekraft

at bruge kræfterne på regionale samarbejder og prak-

- vi fik på kort tid mobiliseret os til konkrete skridt i

tiske projekter?.

den videre proces.

Det synes jeg, var en fantastisk positiv oplevelse! Så tak

Disse oplæg var en indledning til vores næste emne

for det, alle i økologiske byggefolk!

for diskussion i grupperne: Om samarbejde, netværk,

Oikosgruppen skal selvfølgelig også takkes for deres

oranisation, lobbyisme og indflydelse.

arbejde og initiativ, samt at de påtager sig arbejdet

Vi gik altså igen i grupper og diskuterede og beret-

med det forløbige sekretariat.

tede til plenum. Og så tog tingene fart!

Skolen for Økologisk Afsætning, repræsenteret ved Per Søgård var meget imødekommende.

Der var generel enighed om at organisere os "på en eller anden måde".

J e g glæder mig til Landsmødet!

-Det blev diskuteret om organisationen skal omfatte

Hvis nogen af læserne af LØS ønsker uddybende

alle fra brugere, håndværkere, projekterende, politi-

oplysninger om noget af det, j e g har skrevet, er i

kere og ?

velkomne til at kontakte mig.

Vibeke Sørensen, Skanderborgvej 15B, 8751 Gedved, Tlf: 75664145 Fax: 75664121. (Vibeke er med i LØS arbejdsgruppe: "Økologi og Byggeri". red)

Annoncer

"Økologi og fællesskaber" Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis, der udgiver nyhedsbladet ØKO-NET holder årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra d.

24. - 26. Januar. Der holdes et seminar i forbindelse med weekenden, og temaet er Økologi og fællesskaber. Programmet kan ses i ØKO-NET nr. 16, der i skrivende stund ikke er på gaden, men udkom d.

02. december. LØS vil i forbindelse med seminaret lave udstilling og vise lysbilleder. Oplysninger kan også fåes på ØKO-NET's tlf. 62244324. Tilmelding senest fredag d. 7. Jan. Ved indbetaling af 475,- på giro nr. 1222-07-66 til dækning af deltagelse, kost og logi (madrasser og sovepose).

Udsigt til Limfjordens vande Bofællesskabet BLAA GAARD har fået tilladelse til udstykning.

2 af ialt 3 særprægede lejligheder på nedlagt landbrug i Thy til salg.

1) 6 o kvm atelierrum med køkken, samt soveværelse, bad o g s k a b s g a n g , ialt 100 kvm + drivhus på sydfacade o g have. M a s s e o v n , solenergi. 1350 kvm grund.

Kontant kr 390.000 2 ) Tilsvarende, men desuden med stort køkkenalrum, spisekammer, alkove, soveværelse, kammer, garderobe, stort badeværelse o g forstue, ialt 160 kvm.

40 kvm garage, 24 kvm drivhus på sydfacade, kæmpeterrasse mod fjorden, økokøkkenhave.

M a s s e o v n , solenergi, trægulve. 1000 kvm grund.

Kontant kr 640.000 Fælles bryggers. Plads til hest eller et par får.

evoé Eco-Village d'Oeuvre Environmental er et økosamfund under opførelse i Bretagne, Frankrig o g man søger herigennem efter danskere, der vil bosætte s i g i en sammenhæng med andre udlændinge o g danne et fællesskab. EVOÉ er en gård beliggende ved landsbyen Mantallot ved nordkysten af Bretagne. Der er 6 huse o g 3 lejligheder i første etape, s o m afsluttes i 1997, o g 5 huse o g 4 lejligheder i etape 2, der opføres i 1998. Boligerne bliver med solenergi.

Yderligere materiale kan rekvireres hos L Ø S .

JULEGAVEN til alle der interesserer s i g for arkitektur o g økologi: Kirsten Klein & Inger Klingenberg erindring o g forandring

Økologisk arkitektur 1975-95 også til venner o g bekendte i udlandet med tekster på engelsk o g tysk: recollection & change kr 195,- + porto

Besøg er velkommen, efter aftale med ejeren: Inger Klingenberg Fugløvej 11, B o d d u m , 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20

Forlaget Blaa Gaard Fugløvej 11, B o d d u m , 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20

Kalender

03. - 04. Januar Gaianet, internet og alt det elektroniske Sted: GAIA fjordvang Arr.: LØS 24. - 26. januar "Økologi og fællesskaber", ØKO-NET årsmøde og seminar Sted: Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde Arr.: Netværket for Økologisk folkeoplysning og praksis, tlf. 62244324 5. - 25. j a n u a r Course on: A New Economics for People & the Planet, James Robertson, Wendy Harcourt and Richard Douthwaite contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 28. januar Den grønne "politiske" forbruger v / Paul Holmbech, Landsforeningen Økologisk Jordbrug Sted: Århus arr: Foredragsrække af Grønne Familier i Århus Amt og Frit Oplysningsforbund 2 . - 2 2 . februar Course on: Global Ecology, Global Economy: A North-South Perspective Martin Khor, Wolfgang Sachs and Richard Sandbrook.

For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 21. - 23. februar UK - Blacksmithing, CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 22. februar - 1. marts UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty.

For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland, tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 27. februar - 2. marts The largest Trade Fair in the world for Organic Food and Natural Products Sted: Frankfurt Messecenter, Frankfurt am Main, Tyskland Arr.: Sunder & Rottner, tlf. (+49) 9171 - 40 11

07. - 09. marts LØS årsmøde og Generalforsamling Sted: Endnu ikke fastlagt, se annonce andetsteds Arr.: LØS 14. - 1 8 . marts UK - Wind Power, Woodland Management, Coppice Crafts, March 21-23 Family YOC Weekend, March 29-31 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 5. - 12. april UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty.

For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland. tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 18.-20. april UK - Bird Watching, Rustic Furniture Making, April 18-20 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 2. - 4. maj UK - Small Scale Renewable Electricity Supplies, DIY Green Householder, May 12-16 Ecological Housing Co-ops, May 16-18 Straw Bale Building, May 30-June 1 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 1. - 21. j u n i Course on: Ecology of Commerce: The Natural Step, Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon.

For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern. Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 1. - 21. j u n i UK - Ecology of Commerce: The Natural Step Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon Porritt will examine the way businesses can lead the way in creating a sustainable society and discuss how The Natural Step offers a means of consensus-building for environmental 'best practice'. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 25.-29.juni "Urban Ecology", International konference Sted: Leipzig, Tyskland Arr: UFZ Centre for Environmental Research Leipzig Halle, tlf. (+49)341/235-2264