Økosamfund i Danmark #69 70

Økosamfund i Da nmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • November 2011

Københavns Fødevarefællesskab Tema: Fødevarer i fællesskab Toustrup Mark fylder 40 år

#69-70

1

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Lisa Søeborg Forsidefoto: Christina Adler Bagsidefoto: Astrid Dalum Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) info@losnet.dk Tlf: 86577403 Hjemmeside: www.økosamfund.dk LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand: Ditlev Nissen Tlf: 3257 3895 E-mail: ditlev@losnet.dk Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr.

* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr.

Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby

Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Indholdsfortegnelse Indledning

3

Leder

4

Toustrup Mark fylder 40 år

5

Når biodynamik møder Permakultur?

9

Kragebjerg levefælleskab

12

Bøger

15

Urban Farming

16

BioMio

18

Den selvforsynende landsby

20

Københavns Fødevare Fællesskab

24

Kornsang

28

Svanholm Landbrug

30

Bo sammen

34

Grøn Ø Agent

37

Odsherred kommune

38

Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab

40

Veganisme

42

Kompost er en gave

44

Kogebog

47

Kortnyt

52

Den indre bæredygtighed

54

Bæredygtig løsen

56

Kollektiv visdom og konsent

58

Hanegal

60

100.000 nye jobs ved bæredygtig omstilling

64

Christianias 40 års fødselsdag foto collage

66

Kalender

67

40

30

24

5 42

3

Grød på bordet og grøde i verden Tekst af Christina Adler, redaktør

M

an skal ikke se mange minutters nyhedsudsen-delse for at forsikre sig om, at der er grøde i verden. I løbet af 2011 har flere diktatorer, som har siddet fast på magten i alt for mange år, måtte sande at de alligevel ikke sad så fast. Det arabiske forår har bredt og spredt sig – og endnu kan ingen vist sige, hvad alt det skal ende med.

Også de økonomiske strukturer er i grøde.

Der har været mange fede år. År hvor danskerne blev rigere ved at eje mursten end ved reelt arbejde. År hvor vi brugte løs af alle de penge. Vi troede, vi var rige, og opførte os sådan. Set i bakspejlet har det været lige som en færgetur med Titanic. Skibet var ved at gå ned, men det kunne vi ikke se for al vores luksus. På øverste dæk var alting jo godt og flot. Det gik endda så godt, at vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at de økonomiske teori-bøger skulle skrives om; for væksten ville fortsætte, og ikke afløses af en nedtur.

Det gode ville ingen ende tage.

Men det var jo slet ikke så godt. Vores overforbrug har ikke været godt for vores klima.

Og nu hvor vi holder igen på forbruget, er politikernes eneste råd fortsat, at vi skal

blive ved med at forbruge. For hjulene må endelig ikke gå i stå. Men så ville folket ikke mere og vi fik en ny regering. Og med den et håb om nye tider. LØS håber, at regeringen vil kaste et blik på de danske økosamfund, når der skal tænkes nye tanker for det kommende Danmark. For her er rige erfaringer med grønne jobs, bæredygtigt byggeri og sociale boformer. Disse erfaringer kan du læse mere om i artiklen ”100.000 nye jobs ved bæredygtig omstilling”.

En positiv sidegevinst ved danskernes økonomiske opsving har været den fornyede fokus på god mad. TVs sendeflader bugner med inspirerende madprogrammer, Torvehallerne i København er åbnet efter mange års forhaling og flere madmarkeder ser dagens lys. I år afholdt Claus Meyer og Rene Redzepi (fra noma) m.fl. en hel festival på 55.000 kvadratmeter på det gamle B&W-område i København. Festivalen Mad Food Camp handlede om fødevarer og her var det den gode kvalitet, der var i centrum.

Vi er måske ved at få øjnene op for, at fødevarer er livsvigtige for os mennesker. Både fordi vi af indlysende grunde ikke kan leve særligt længe uden, og fordi vi lever længere og bedre med sund mad – og ikke mindst fordi vores klode og fortsatte madproduktion

er afhængig af et bæredygtigt landbrug.

Og uden at sige ”hvad sagde vi”, kan man vel godt sige at økosamfundene har vidst det længe.

Dette temanummer handler netop om økosamfundenenes erfaringer med fødevarer: Om det at spise sammen, og om selve produktionen – og så har vi også fundet plads til en lille opskriftssamling, hvor nogle økosamfund disker op med det bedste de har.

Opfattelsen af det gode måltid er i disse år også ved at ændre sig. For pludselig er kostpyramiden til heftig diskussion og Jonathan Safran Foers bog ”om at spise dyr” er blevet en bestseller og får flere og flere til spise mere vegetarisk. Og lægger man hertil den store bekymring for klimaet er det måske ikke så mærkeligt, at der i Jægersborggade, som pt. nok er Københavns hotteste gade, kan åbne en cafe med navnet Grød, og som serverer … grød.

Grøden er altså tilbage og der er sandelig grøde i verden!

LØS ønsker alle, fra medlemmerne i fællesskaberne til politikerne på Christiansborg, en grøn jul og et bæredygtigt nytår!

Toustrup Mark fylder 40 år 40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested.

Behov for en større stamme

n tæt skikkelse i mørk sweter, tophue og rødt halstørklæde kommer klaprende i træsko hen ad den lille vej mellem flade pløjemarker. På marken til venstre bag ham ligger en samling flade huse i en glad farvepalet på den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige ”stamme” fra bofællesskabets første idealistiske dage med marxistisk læseklub og fælles økonomi. Selv når konflikterne var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet Toustrup Mark. Han fnyser næsten over, hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i 70’erne lavede ballade over private anskaffelser som en ny frakke eller en motorcykel.

Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han har lagt hjerte og hænder til skabelsen af visionen om et menneskeligt fællesskab med plads til børn, nærhed, og selvforsyning.

Det med ”mand, kone og børn i en isoleret familie i en isoleret bolig” var ikke noget for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel. ”Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne holde ud at bo i en opgang, uden kontakt til naboerne. Og kernefamilien er for lille en gruppe,” konkluderer Johs fra pladsen i en syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet i forbindelse med spisesalen Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind i et håndværksfællesskab, men de gad ikke. ”Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer.

Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men her har vi jo børnene og de unge med, og her er en større faglig variation,” sonderer Johs.

E

Kreativitet spirer op gennem murbrokker Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt byggerod. ”Det var da belastende, at alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke andet end at bygge,” husker Johannes, der dog samtidig er glad for at bruge sine hænder og give gamle ting kærlig opmærksomhed.

Det med at gøre tingene selv var en del af drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen taler for sig selv. Autoværksted, mad-depot, vaskehus. Johs kender historien om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis vægge er prydet med gamle DSB-sæder i kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal, hvor store glasmosaikker pynter væggene”.

“

Nærvær i en murbalje og en bajer Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg og går rundt og ser på stedet sammen med sælger, er han ikke længe om at forestille sig mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse.

Det håndværk han så gerne vil bruge, får han og de andre rigelig anledning til at lære og udfolde. Der skal graves gulve op, lægges kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe sig til dyr ekspertise! ”Det giver da selvtillid, hvis man selv kan sætte et varmeapparat op eller reparere sin bil. Hvis man så kan gøre det sammen med andre, bliver man jo gode venner. Det er en god måde at være sammen på i stedet for bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk at kende, når man arbejder sammen med dem. Så opdager man deres svagheder og styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og

har arbejdslørdage sammen.”, lyder det med overbevisning fra Johs.

Ikke plads til spekulation Børnestemmer og duften af jasminris fra køkkenet bringer os fra vilde og vovede dage tilbage til nutiden.Bofællerne spiser alle sammen, og ingen skal længere hænges ud for købet på en ny jakke eller bil på lange ustrukturerede møder. Måske er visionerne heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker stadig mange børnefamilier.

Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge og voksne i alle aldre bænker sig rundt om otte borde. En hyggelig følelse breder sig, mens vi spiser.

De gamle idealistiske toustruppere har alligevel lagt fundamentet for, at mange beboere i dag får tilfredsstillet deres behov for fællesskab på et dybere plan. Beboerne ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og hvis familien øges eller formindskes. Uden papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance. Stedet kan ikke gøres til genstand for økonomisk spekulation, også selv om man har tilført det værdier gennem sit arbejde med at forbedre standarden. Til gengæld har man den frihed, at alle initiativer til forskønnelse hilses velkomne. Det er den, der maler, der bestemmer farven. ”Det giver en del mentale fordele. Det at eje og passe på noget sammen med andre giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det at elske hinanden, men at elske det samme udenfor os selv giver fællesskab,” lyder Johs’ livserfaring.

Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme.”

Økosamfund i Danmark

Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard

5

Fællesspisningen er hjertet i Toustrup Mark Fællesspisning kombinerer socialt samvær og stordriftsfordele. Det giver mere tid i hverdagen og indsigt i hinandens liv.

Tekst af Robin Ahrenkiel Fællesspisningen kan man vel kalde hjertet i Toustrup Mark. Det er her man mødes.

Også med dem, som man ikke lige deler gård med. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted. Måske er nogen trætte af at et vindue er blevet balret i dagligstuen uden at gøre noget ved det. Der er næsten også altid et par børn, der annoncerer, at der er stikbold eller en anden fællesleg efter aftensmaden et sted på Marken. Oftest i Risbjerg - den store sal - når det er dårligt vejr. Ellers udenfor.

Når maden er spist forsvinder børnene først.

De er ofte væk umiddelbart efter et kvarter (som det er blevet besluttet at man mindst

skal bruge ved bordet for ikke at skabe for meget uro). Børnene bliver skarpt efterfulgt af alle rygerne - og dem er der uforholdsmæssigt mange af i forhold til landsgennemsnittet. De går ind i dagligstuen ved siden af spisesalen og ryger og snakker og får en kop kaffe. Det er altid hyggeligt. Hvis det er godt vejr sætter de sig udenfor på terassen. Opvaskerne begynder at tage fat ude i køkkenet, og en gruppe eller to bliver måske siddende i spisesalen og snakker lidt tid inden børn skal puttes eller andre sysler skal passes.

Fællesspisningen er noget af de bedste ved at bo sammen. Udover at det oftest er hyggeligt at dele sin mad med andre (det er ok at spise hjemme hvis man har brug for social pause) så er det også en tidsbefrier af de helt store. Når man kun skal tage opvasken eller være med på madholdet en enkelt gang i

løbet af arbejdsugen, får man foræret tiden fra man kommer hjem fra arbejde til man spiser. Og derudover også den tid som man normalvis ville have brugt på at rydde til side og vaske op. På den måde konverterer fællesspisningen flere timers arbejdstid til fritid. Hver dag. Fra mandag til fredag.

“

Det er også her mange af dagligdagens besked­ er bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder.

Måske har nogen glemt en trøje et sted.”

7

Ă˜kosamfund i Danmark

Historisk tilbage-blik:

Dengang vi holdt grise Tekst af Marianne Nørmose (et sted imellem 1973 - 75)

Vi forsøgte os jo som landmænd - og al begyndelse er svær.

Der var mange akademiske uddannelser repræsenteret på de første Grisehold - f.eks. var det psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku’ komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah?

Han måtte hjem og bytte. Selve akten skulle forgå i ”bryllupssuiten”, som var udstyret med trægulv - det resulterede i, at de to grise, som havde skidt, overhovedet ikke ku’ stå fast - en festlig ”bambi på glatis-forestilling”, som helt sikkert er gået sognet rundt sammen med ornemanden fra Sorring - (bag på hans bil stod ”Ingen roser uden torne - ingen grise uden Osvalds orne”).

De besøg kom der med tiden rigtig mange fine læg på både 12 og 15 levedygtige smågrise ud af - faktisk mere end de lokale kunne præstere.

Det skete, at vi lånte nabobondes slagterinummer - og efter et besøg i grisestalden til en Skt. Hans måtte han hårdt presset af Niels Vognmand indrømme, at vores smågrise var ”prima” - hvilket må have gjort slemt ondt på ham.

Et af mugnings-holdene bestod af to ikke-højtuddannede - og måske i protest mod akademikerovervægten og de ikke altid synlige klasseforskelle - kaldte de sig ”Lortepartuljen” og bar studenterhuer, når de mugede.

“

Det var psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og orne­ manden ville så gerne vide, om han sku’ komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte”.

Toustrup Mark, beliggende circa 30 km. fra Århus, er et bofællesskab, med 25 lejligheder med bad og køkken. Her bor 70 voksne og børn. Hver hvardag er der fælelsspisning. Bofællesskabet har en masse fællesområder; billard rum, bilværksted, spisestue, køkken, musikrum, vaskehus og meget andet.

Bofællesskabet er spredt ud over ca. 50.000 m2 land, hvor der holdes grise, er anlagt en fodboldbane, en volleyballbane, en lille sø med egen strand, en skov og en masse frugttræer og bærbuske ud over hele området.

Når biodynamik møder Permakultur?

Tekst af Jan Martin Bang, tidligere offentliggjort i “Landsbyliv” i 2006 Oversat af Christina Adler Foto af Cathrine Dolleris

Dornach, Schweiz i februar: korte dage, kold og tyk tåge hele tiden. Det var mit første besøg og jeg havde hørt, at der var meget rart. Jeg så ingenting! Kun antydningen af en landsby nedenfor, og nogle skråninger ovenfor. Men der er jo fordele ved alt, så for mig var der ingen interferens, var det ikke fristende at gå ture i regnen.

Jeg var bare glad for at holde mig inde i Goetheanum (hjemsted for Antrposofisk Selskab, red) og koncentrere mig om at tale med andre deltagere i den Internationale Biodynamiske Konference. Jeg var inviteret til at præsentere Permakultur og for at se, hvad der sker når Permakultur møder biodynamisk landbrug.

Dette var ikke et møde mellem ligemænd

Biodynamisk landbrug forekommer mig, at være en velvoksen impuls, efter 80 års eksisteren i verden, med stærke bånd til

flere andre antroposofiske bevægelser.

Permakultur kom ind som en ung, end ikke 30 år gammel, men fuld af ungdommelig entusiasme, og lidt udfordrende adfærd som en bevægelse, når den har etableret sig hurtigt over hele verden.

Der var næsten 500 deltagere på konferencen, og omkring 30 i de små grupper, der fokuserede på mødet mellem Permakultur og biodynamiske landbrug. De fleste deltagere havde en god baggrund i biodynamisk jordbrug, men kun få havde nogen erfaring med Permakultur. (..)

Hvad er Permakultur?

Ideen bag en permanent landbrugs-kultur opstod på University of Tasmania i Australien i begyndelsen af 1970’erne, som en reaktion på de globale miljømæssige og sociale kriser. David Holmgren og Bill Mollison var på udkig efter løsninger i udformningen af støtteordninger for almindelige mennesker: fødevarer, husly, teknologi, økonomi og sociale arrangementer.

Tre aspekter gav Permakultur en vitalitet, der hjalp med at skabe en af verdens mest

omfattende netværk inden for ti år: • Den første idé var at basere løsninger på skabeloner, modeller eller mønstre taget fra det naturlige kredsløb.

• Den anden var at tilskynde til personligt ansvar og understrege, at hver af os er ansvarlig for den globale situation, verden befinder sig i, og at hver af os skal gøre noget ved det.

• Den tredje var at understrege, at handling og ikke bare snak, er det afgørende.

Udviklingen af et standardiseret uddannelsespensom for ”Permakultur Design Course” hjalp disse idéer til at sprede sig hurtigt over hele verden, med et netværk af lærere og fagforeninger i flere lande, samt en systematisk og kvalificeret gruppe af designere. Inden 25 år har vi skabt et globalt netværk, der kunne pege på mange vellykkede projekter i næsten alle mulige klimazoner og samfund. Permakultur fremstod som et værktøj, der kunne hjælpe med at løse den globale krise.

Økosamfund i Danmark

Permakultur og antroposofien er to væsentlige impulser i de danske økosamfund.

Enten som en måde at designe et økosamfund eller som en ramme omkring levefællesskaber som omfatter både en social institution, biodynamisk landbrug og bofællesskab.

9

Biodynamisk landbrug Tilbage i Dornach, holdt vi os stadig inden døre på grund af dårligt vejr, (bortset fra de dedikerede rygere, der stimlede sammen lige uden for dørene). Det gav mig mulighed for at drikke meget kaffe, genopfriske gamle venskaber med mennesker jeg kendte, og tale med mennesker, jeg mødte på møderne.

For mig var konferencen en mulighed for at forstå mere af det biodynamiske landbrug.

Jeg er jo medarbejder i Camphill, omgivet af biodynamiske gårde og gartnerier, men mit daglige arbejde tager mig ikke direkte ind i disse virksomheder. Da jeg talte med folk, lyttede til de store taler og deltog i forskellige workshops, fik jeg en ny forståelse for biodynamisk landbrug. Der var særligt to aspekter, der imponerede mig: • Den ene er at betragte gården som en organisme. Dette er et område, hvor jeg tror Permakultur har noget at bidrage med, med sit klare design værktøj. Der er også meget Permakultur kunne lære af det biodynamiske landbrug..

• Det andet er den menneskelige faktor.

Landmanden, der er i en personlig spirituel udvikling, og ser landbruget som et redskab i denne proces. Dette giver det biodynamiske landbrug en åndelig, kulturel og social forankring- og det er meget mere end bare at dyrke saftige gulerødder!

Biodynamisk landbrug er afbalanceret.

Det tager hensyn til de kosmiske aspekter, naturlige rytmer, sporstoffer, og områdets ånd. Det er radikalt og banebrydende, og harmoniserer ånd og materie. Det er veletableret i den moderne verden. Det behandler de levende processer i planter og dyr for at producere sunde fødevarer, der fremmer vitalitet og sundhed.

MR: Kultur-mødet Grunden til at jeg var til stede i Dornach var at skabe en grænseflade mellem to måder at tænke på, begge aktive i den fysiske verden. Hvor mødes Permakultur og biodynamiske landbrug? Hvem er med i samtalen og hvor går det hen? Det

var spørgsmål, der opstod i løbet af de endeløse kopper kaffe.

Hvad kan biodynamisk landbrug lære af Permakultur? Det fremgik af vores samtaler, at Permakultur har udviklet flere praktiske ideer: hvordan du kan spare på arbejdskraft, hvordan man kan skære ned på brugen af brændstof, hvordan man undgår lugning af ukrudt så meget som muligt.

Permakultur er bevidst om den sunde fornuft i omkostninger og resultater, og tilskynder til mere effektivitet i vandets og næringsstoffernes kredsløb. En af de største bidrag har været den smarte økologiske løsninger.

Det næste spørgsmål følger af det første: hvad kan Permakultur lære af biodynamisk landbrug? En af de stærkeste aspekter af biodynamisk landbrug er den åndelige og filosofiske baggrund, stærke rødder i Goetheanistisk videnskab, og i antroposofien.

Forbindelsen mellem ånd og jord åbner nye perspektiver til en dybere forståelse af, hvordan vores fysiske verden virkelig virker, og det giver et solidt fundament for fremtidig udvikling.

I vores diskussioner kom vi til den konklusion, at der var to klare områder, hvor vi kunne tilskynde til samarbejde. Den ene var at skabe mere kontakt mellem mennesker. Både biodynamisk landbrug og Permakultur har omfattende netværk over hele verden, og det ville være positivt at tilskynde enkeltpersoner til at komme i kontakt med hinanden. ”Frivillige” fra Permakultur netværket til at arbejde på biodynamiske bedrifter og biodynamiske landmænd kunne deltage i Permakultur arrangementer. Det andet område har at gøre med den kurs, som både bruges som en introduktion. Vi blev enige om at det er vigtigt, at ”Permakultur Design Course” omfatter en omhyggelig beskrivelse af biodynamisk landbrug, og også, at det biodynamisk fundament giver en kort introduktion til Permakultur.

Fakta om forfatteren Jan Martin Bang kvalificeret Permakultur designer og underviser. Han blev født i Oslo og opvokset i England, I 2000 flyttede han til Norge og var en medarbejder på Solborg Camphill Village udenfor Hønefoss i Norge i flere år. Han var tidligere sekretær for den norske Permakultur Forening og har været aktiv i udviklingen af økolandsbyer i Norge.

Han redigeringer “Landsbyliv”, Journal of antroposofisk pleje i Norge, og er formand for Foreningen af norske Økosamfunn og er stadig i bestyrelsen for norske Permakultur Forening.

Fik Permakultur Diplom fra Nordisk Permakultur Institut i 2006 for sit arbejde inden for uddannelse og udvikling af lokalsamfundet.

Han er forfatter til flere bøger om økosamfund og antroposofi.

I en sammenligning mellem biodynamisk landbrug og Permakultur skal tages i betragtning, at vi ikke sammenligner to ting af samme art. Permakultur er et ”design-system”, der kan anvendes til hvad som helst – den velegnet til bade arkitekturen og økonomien. På grund af dette, ville det være mere korrekt at tale om ”Landbrugets anvendelse af Permakultur” under hele konferencen og også i denne artikel.

I biodynamisk landbrug er det antroposofien som er den grundliggende tankegang; landbruget er blot en af antroposofiens arbejdsområder.

Konferencen havde som tema ”Åbenhed og Identitet”, og det er klart, at der er brug for en klar og bevidst selvfølelse, for at

man kan gå ind i en ægte dialog uden at føle sig truet, eller missionsk. På grund af den aktuelle situation i verden, med klima forandringer, forstyrrelser i samfundet og globalt resource-konflikter er det vigtigt, at vi søger partnere, som vi kan samarbejde med, for at skabe positive løsninger. Målet er ikke at blive gift og flytte sammen, mere et samarbejde mellem naboer.

Som min sammenfatning af det sidste plenarmøde, foreslog jeg, at Permakultur var et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug var fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge.

“

Økosamfund i Danmark

Permakultur er et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug er fyldt med visdom, men ikke altid så smart!

Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge.”

11

Biodynamisk landbrug og socialpædagogisk levested laver økologisk guld Pionergruppen er et levefællesskab for sent udviklede unge. De holder til på det biodynamiske landbrug Kragebjerg. Her går læring og landbrug op i en højere enhed.

Tekst og foto af Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab Kragebjerg er et Biodynamisk landbrug, med rødder tilbage til 70erne og drømmen om en bedre verden med rene fødevarer i samklang med jorden. Gennem årene har forbrugere og medhjælpere knyttet sig til gården, båret med og støttet idéen om et lille landbrug med stor diversitet, sådan at der både er køer, foderavl i form af hø og grøntsagsavl.

Idéen om forædling har været med fra begyndelsen, da det er hensigten at kunne levere så mange forskellige produkter, direkte til forbrugerne som muligt. Med høfodring og et kredsløb, der indebærer at der ikke tilføres f.eks. gødning udefra er det lykkedes at skabe et område hvor mange spændende vilde planter og dyrearter får et helle, og hvor kulturplanter og dyr trives på en måde, der mærkbart er forskelligt fra et industrilandbrug Frugtbart samarbejde

Da Pionergruppen kom til gården Kragebjerg i 1998, var det ud fra en idé om,

at et socialpædagogisk initiativ for unge med særlige behov på grund af f.eks. udviklingshæmning og autisme og mindre biodynamisk landbrug med fødevareforædling og handel kunne inspirere og befrugte hinandens udvikling. Pionergruppen skulle bruge autentiske læringsrammer og landbruget kunne bruge kulturen, hjælp og et beskedent tilskud til driften via leje og undervisning. Det betød at Kragebjergs økonomi blev mindre følsom for udsving og Pionergruppen fik varierede muligheder for undervisning og forholdsvis mange personer med forskellige kompetencer at trække på. Straks efter etableringen søgte og fik Pionergruppen tilskud fra Sygekassernes Helsefond og Boligministeriets daværende økologi – accelerations pulje til etableringen af et fødevareværksted, der kunne supplere Kragebjergs produktion af ost, kød og grøntsager med produktion af brød fra en brændefyret bageovn og et værksted, der kunne godkendes til pro-

duktion af mælkesyregærede grøntsager.

Der skulle gå nogle år før vi blev klar til at producere mælkesyregærede grøntsager.

Faktisk skulle der en henvendelse fra Dansk Helios til, før vi fik skubbet.

Sanselig oplevelse

Mælkesyregærede grøntsager er et helt unikt produkt. Grøntsagerne syrnes direkte på glasset, så produktet konserveres ikke, udover at den naturlige mælkesyre fortrænger alle uønskede mikroorganismer.

Det er et sundt produkt, da processen med mælkesyregæringen gør vitaminer og mineraler tilgængelige for fordøjelsen, samtidig med at fordøjelsesprocesserne hos forbrugeren stimuleres på en naturlig måde. Produktet er derfor meget velegnet til mennesker med særligt behov for sund kost børn, ældre og syge. Men det smager heldigvis så godt, så det alene kan indtages for fornøjelsens skyld. I undervisningssammenhæng er der masser af perspektiver.

Grøntsagerne skal have en vis kvalitet.

Indholdet af vand betyder noget. Og de er nemmere at ordne, hvis de er pæne. Når de er høstet, skal de rengøres fuldstændigt, ligesom produktionslokalet skal være rent.

Selvom selve produktionen er en meget sanselig oplevelse med intense dufte fra de revne grøntsager, tilsat krydderier, kræver det opmærksomhed og akkuratesse at styre opskrifter, ph. værdi, temperaturer og selve håndværket med at stoppe blandingen på glas. Hele kunsten er at stoppe glasset, så der ikke er luft. Når glasset så fyldes med overskydende væske og lukkes til, så gør mælkesyrebakterierne resten af arbejdet, hvis blot vi passer de rette temperaturer undervejs. Produktionen fra vi vasker grøntsagerne til de er klar til salg tager 10 uger, så det er i høj grad ”slow food”.

Produktionen er ikke nem at komme i gang med, da det er et produkt der kræver særlige lokaler med høj hygiejne og hvor temperaturen kan styres. Der er tale om et levende produkt, der skal ”styres” og som levnedsmiddelkontrollen først skulle lære lidt om og kontrollere godt og grundigt, før de havde tillid til det.

Med støtte fra Dansk Helios lykkedes det, både i kraft af overleveret KnowHow og fordi virksomheden var generøs med avancen til os det første år, så vores investering blev forrentet hurtigt.

Fra jord til bord

Hele ideen er, at give de unge mulighed for at følge hele produktionen fra jord til bord. Det er derfor de samme der passer og høster grøntsagerne og som producerer de mælkesyregærede grøntsager om vinteren. Det giver god mening at mennesker, der har svært ved at lære hurtigt og landbrug der gerne bruger god tid på at producere kvalitetsfødevarer, finder sammen med en grossist, der kan afsætte disse. De unge finder udfordringer igennem meningsfuldt arbejde og undervisning.

Landbruget får mulighed for at have en varieret produktion og grossisten kan få produceret en vare, de ellers næppe ville kunne få produceret.

Større levefællesskab

Pionergruppens mission: “Institutionens formål er, ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impuls og ud fra den grundtvigske folkeoplysningstanke, at udvikle et helhedstilbud for sentmodnede unge, for at styrke deres egenkultur, praktiske selvstændighed, sociale netværk og værdinormer samt livsværdier – igennem erhvervsrettede, kunstneriske og personligt udviklende kurser og botræningsforløb.”

Økologisk Guld I 2009 fik Mælkesyregærede Grøntsager fra Helios prisen ”Økologisk Guld” for bedste kononial-produkt. Produktet laves af de unge på Kragebjerg Levefællesskab. Konkurrencen Økologisk Guld er arrangeret af Økologisk Landsforening og Politiken

I Pionergruppen arbejder vi med STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Økosamfund i Danmark

>

13

Her har vi beskrevet alle værkstedsprocesser som fag, hvori der kan indbygges en læreplan med individuelle mål. Med de mælkesyregærede grøntsager, er der mange muligheder fra de rent håndværksmæssige og dyrkningsmæssige til det noget mere avancerede med egenkontrol vedr. hygiejne og økologi til styring og kontrol af de biokemiske processer. I fremtiden vil der blive efterspørgsel efter flere kvalitetsprodukter udviklet på mindre landbrug. Unge som dem man møder i Pionergruppen, har her en mulighed for at blive stimuleret igennem at godt arbejdsmiljø med kontakt til natur og dyr, at blive inkluderet i meningsfuld beskæftigelse, der bidrager til at vi alle får en rigere verden. I mange lande f.eks. Norge, Italien, Belgien, England, Irland og Holland, arbejder man konsekvent med at udvikle lignende koncepter. En del af disse er beskrevet af forskningsnetværket COST 866 – Green Care. Vi håber med dette eksempel, at vi kan bane vejen til flere fremtidige projekter i Danmark.

Kragebjerg er undervejs med planer om et lidt større levefælleskab, hvor mennesker med ønske om at dele liv og ansvar for jord og kultur med stedet, vil få mulighed for at bygge og bo. Vi arbejder på en lokalplan i samarbejde med Sorø Kommune, så det vil blive muligt at opføre 8 boliger, hvoraf den ene vil være et nyt bo-fællesskab til vore beboere med særlige behov. Vi skal nok holde LØS læsere ajour med projektet i fremtidige numre.

Bøger

Hvordan kan jorden brødføde 9 milliarder mennesker uden at forværre klimakrisen?

Vidensskabsjournalist og forfatter Tor Nørretranders sætter i sin bog fra 2010 ”Vild Verden, fokus på vores dages landbrug og især problemerne ved dette landbrug. Nørretranders tager læseren med på en spændende og veldokumenteret rejse rundt om jorden for at se på klimakriser, overbefolkning, landbrugets krise, restaurant noma, muldlagets sammensætning og dets sammenhæng med vores civilisation. Rejsen peger på en ny retning for fremtidens fødevareproduktion, vild mad!

Vild verden – fremtidens føde af Tor Nørretranders Forlag, Tiderne Skifter

Læs om Morgendagens landbrug I et forbløffende tempo er en ny måde at drive landbrug på ved at slå rod over hele Amerika og rundt omkring i verden, nemlig Fællesskabsstøttede Landbrug (CSA = Community Supported Agriculture). Selvom denne nye tilgang bygger på solidt grundlag af økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, er selve kernen i den de sociale og økonomiske forudsætninger, som gør det muligt at drive et landbrug i en tid med store forandringer, også hvad økonomi angår. Her åbner det fællesskabsstøttede landbrugskoncept nye, farbare veje til:

”Flere og flere forbrugere oplever, at det kan give mening at deltage med mere, end blot det, at betale mindst mulige pris for varen”. Fra ”Morgendagens Landbrug”

• At være med til at gøre jorden sund og værne om miljøet.

• At samle de lokale samfund om grundlæggende spørgsmål om fødevare.

• At gøre landbruget til en sikker og tilfredsstillende og værdig levevej.

• At skabe funktionsdygtige økonomiske alternativer.

Bogens to forfattere, Trauger M. Groth og Steven S.H. McFadden, har sammenflettet en undersøgelse af den simple men alligevel omfattende CSA-teori, som de belyser med eksempler fra gårde og fællesskaber der har givet sig i kast med denne nye måde at tænke og handle på. Bogen giver et grundigt indblik i de forudsætninger som gør fællesskabsgårde til et alternativ der er positivt og fuldt af håb. Bogen indeholder også oversigter over støtte- og kontaktmuligheder, så interesserede læsere, kan hente hjælp til at tage initiativ til fællesskabsgårde i deres egne lokale samfund.

Den danske udgave er udvidet med afsnit som beskriver nogle af de landbrug i Danmark, der forsøger at anvende disse nye og fremtidsbærende tanker om landbruget og vore fødevare. De omtalte landbrug er Brinkholm, Herthas Kunde-Bonde Gartneri, Kiselgården, Bakkedalens Biodynamikere, Kragebjerg Landbrugsfællesskab og Thorshøjgård Fonden (tre af dem er medlem af LØS).

Bogen er udgiver på Helios. www.helios.dk Morgendagens landbrug – fremtidens føde af Trauger M. Groh og Steven S.H. McFadden Udgivet af Helios

Økosamfund i Danmark

15

Urban Farming betyder landbrug i byen og det findes allerede i mange storbyer verden over.

Også i København.

Tekst af Thorkild Ljørring, kasserer, LØS

E

fter klimatopmødet i 2009 i København opstod ideen om at skabe en vision om Urban Farming eller bylandbrug i København. Forinden havde man i Københavns Kommune vedtaget en plan om at gøre hovedstaden CO2 neutral inden 2025, bl.a. ved en storstilet byforgrønnelse, vedvarende energiforsyning og mange andre reguleringer, der trak i samme retning. Men tanker om egentlige landbrug indenfor bygrænsen var ikke tænkt eller i hvert fald ikke med i planen.

Have på taget

En kreds af personer, navnlig fra de københavnske miljøpunkter, mødtes i foråret 2010 for at drøfte en vision for bylandbrug i København. Det stod imidlertid hurtig klart, at man burde undersøge, om der allerede var initiativer i byen, der tangerede begrebet og kunne være med til at understøtte vores

tanker og argumenter for, at det kunne lade sig gøre, og at vi kunne pege på konkrete eksempler.

Og der er rigtig mange eksempler allerede: F.eks. på taget af Blågårdsskolen på Nørrebro hvor grønsager i kasser og fine små haver, gror på taget. Og københavnske skolehaver hvor eleverne udover grønsager også holder høns og kaniner.

I forskellige baggårde på Nørrebro hvor Jann stolt viser resultater frem fra komposteringsanlæg til højbede med forskellige grønsager.

Charlotte viser rundt i ByOasen på Østerbro, hvor grønne områder afgræsses af får og snart af en ko med kalv. Og i Fristaden Christiania, den grønne bybiotop hvor Hanne, Poul, Line og ikke mindst Louise fra gartnergruppen kan fortælle om, hvordan naturen stortrives og interessen for at etablere bylandbrug nu har fået ”vinger” efter dannelsen af Fonden Fristaden Christiania.

Dette er blot et lille udsnit af det jeg har fået vist frem og hørt fremtidsplaner om.

Bonderøve i byen

Men hvorfor er det pludselig interessant at etablere landbrug i storbyen, og er det ikke blot en enlig svale - tidens trend ”bach to nature”?

Jeg tror det udtrykker vores drømme i disse år, om at komme tæt på naturen; et stort savn efter igen at blive del af den, hvor vi i generationer har fjernet os mere og mere fra naturen. Bogstavelig talt adskilt os fra den og ladet en stadig mindre gruppe af landmænd og gartnere, producere vores fødevarer, der via uoverskuelige markeder og fødevarekæder havner i indkøbskurvene.

Mad der for kun halvdelens vedkommende bliver spist – resten smidt ud. Genopdagelse af den nordiske madkultur, sunde, friske økologiske grønsager og direkte kontakter

Grøn livskvalitet Hvorledes lyder visionen, og hvordan skal den realiseres ?

Lokal produktion og forbrug af friske og rene økologiske fødevarer og skabe ny forståelse imellem byen og det omkring liggende landskab. Skabe en grønnere, sundere og smukkere by, som bidrager til større bæredygtighed og CO2 neutralitet.

Dette forudsætter samspil imellem kommunen og offentlige institutioner, private entrepenører og byens borgere og skal

“

indgå i undervisning og fritidsaktiviteter hos børn og unge.

Bylandbrug skal indpasses i byens forskellige rum såsom private haver, egnede byrum, parklommer, i plantekasser i baggårde, altaner, tage og arkitekturen i øvrigt.

Dertil kommer bynære landbrug og gartnerier der med en større tonnage sikrer den daglige forsyning af friske fødevarer, der f.eks. afsættes via torve og markeder eller direkte til forbrugerne.

Bynært landbrug skal sikre at den samlede afstand og klimabelastning mindskes mest muligt.

Det er i denne forbindelse vigtigt at indtænke de naturlige kredsløb og sikre regnvandets nedsivning i jorden frem for i kloaknettet, som det sker i byen i dag.

Kompostering af det organiske affald til

På taget af Blågårdsskolen på Nørrebro gror grønsager i kasser og fine små haver.

I københavnske skolehaver dyrkes grønsager og holdes høns og kaniner.”

værdifuld plantemuld der genbruges overalt i byen bliver ligeledes en naturlig konsekvens ved indførelse af bylandbrug.

Dette vil alt i alt bidrage til en grønnere by og forbedre mikroklimaet i byen, rense luften og øge livskvaliteten og skønheden af vores hovedstad.

Bylandbrug tænkes integreret som en fremtidig naturlig aktivitet i alle byer for fremtiden.

Økosamfund i Danmark

mellem landmænd og forbrugere, udtrykkes i nye meningsfulde fællesskaber og sundere levevis. Måske det er det nye bindemidddel, der ligesom tidligere bandt landboere og byboerne sammen. Bonderøve på land og i by sparker dæk og knolde, sammen.

17

Danmarks største økologiske spisehus serverer økologisk mad til københavnerne med en holistisk tankegang.

Tekst og foto af Ditte Maria Søndergaard, ass. manager, BioMio

P

å Bio Mio har vi sat os for at lave økologisk og sund mad, der smager godt og føles rart - og som er til at betale. Det forpligter. Vi skal vide hvor vores råvarer kommer fra, hvordan vi opbevarer og behandler dem på bedste vis, og ikke mindst hvordan de forlader os.

Vi er bygget op omkring en holistisk tankegang, så mange af vores varer er også Fairtrade mærket. Møbler er lavet i certificeret træ, take-away emballage er så miljøvenligt som muligt og vi arbejder ud fra mottoet ”REDUCE - REUSE – RECYCLE”.

Vind og vejr Vi kan lide tingene er gennemførte og der er en rød tråd. Vi bliver dog aldrig fanatiske. F.eks. har vi kødboller og burger på menuen, som består af oksekød. Vi ved oksekødet er en co2 synder, men vi forsøger at kompensere, f.eks. ved at genanvende vores store brugte konservesdåser til vinkølere og bestikholdere.

Vores enkle mål er, at vi primært serverer årstidens økologiske danske grøntsager, frugt og bær. De grøntsager der vokser

på vore breddegrader, tilfører os netop de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, vi har behov for. Men da grøntsagsdyrkningen i Danmark er afhængig af vejret, og alle råvarer ikke altid er til at få fingrene i, selvom der er sæson, må vi af og til supplere med udenlandske grøntsager.

Netop derfor skifter vores madkollektion også efter vind og vejr. Ca. 4 gange om året skifter vi nogle af retterne ud, samt justerer klassikerne, så de indeholder grøntsager, der passer med årstiden. Økologi ingen hindring Netop det at skaffe de rigtige råvarer kan nu og da være en udfordring. Det er ikke altid vores leverandører kan skaffe os, hvad vi har brug for. Derfor kan vi nogle gange blive udfordret på vores kreativitet. Kartofler kan blive skiftet ud med rodfrugter. Og i baren kan myntebrus erstatte frisk mynte i en Mojito. Det kan nogle gange være frustrerende, ikke at kunne få de råvarer vi skal bruge, men denne udfordring er også noget af det, der kan gøre arbejdet interessant.

Hurtig og kreativ tænkning er en nødven-

dighed, når man arbejder på Danmarks største økologiske spisehus. Det kræver også en evne til at se muligheder frem for begrænsninger. For på en dårlig dag kan man nemt blive træt af de begrænsninger, der ligger i at være 100% økologiske. Det er langt fra alle varer, der bliver produceret økologiske. Og selvom vi finder en bestemt vare i økologisk form, er der også særlige regler for de forhandlere, vi må indkøbe fra.

Men det er her kreativiteten og positiv tænkning kommer ind. For når nu det ikke er alt, vi kan opdrive inden for de faste og givne rammer, må vi derfor tænke anderledes og lave vores helt egne udgaver og opskrifter. Vi har f.eks. en dessert på menuen, som er gået hen og blevet en Bio Mio klassiker. Bio-Misu. Vi bager selv ladyfingers, dypper dem i kaffe og calvados og vi blander marscapone med skyr, citrus og kakao til en vidunderlig creme.

Nærvær og passion i maden Hos Bio Mio er nærvær, åbenhed og kærlighed til de økologiske råvarer er i højsædet.

Nærvær er vigtigt i forhold til at skabe en god og hyggelig atmosfære i lokaler,

der kan rumme 250 gæster. Uanset om vi har besøg af 50 eller har fuldt hus, skal stemningen bare være rar. Dette bliver vi heldigvis ofte bekræftet i af vores gæster. Åbenhed – gæsterne kan følge med i alt!

Vi har åbent køkken, åben bar, vindue til vores kølerum.

Kærligheden til maden er altafgørende. Vi er fuldstændige overbeviste om, at nærvær og passion kan smages i maden. Vi har en ganske gammeldags opfattelse af, at mad smager godt, når både råvaren og kokken er frisk. Og vores gæster kommer pga. vore økologiske og friske madvarer. Især børnefamilierne går højt op i det, men også mange turister finder vej til BioMio pga. økologien. Økologi til alle

“

På en dårlig dag kan man nemt blive træt af de begrænsninger, der ligger i at være 100% økologiske.

Det er langt fra alle varer, der bliver produceret økologiske. Og selvom vi finder en bestemt vare i økologisk form, er der også sær­ lige regler for de forhandlere, vi må indkøbe fra. Men det er her kreativiteten og positiv tænkning kommer ind. For når nu det ikke er alt, vi kan opdrive inden for de faste og givne rammer, må vi derfor tænke anderledes og lave vores helt egne udgaver og opskrifter”.

Danmarks største økologiske spisehus BioMio er af Fødevarestyrelsen certificeret økologisk, og har under Københavns Miljø Netværk status af at være en grøn café og KLIMA+ restaurant. Møblerne er specialfremstillet af certificeret træ, og emballage er så miljøvenlig som muligt, ligesom resten af de ting og produkter der indgår i restaurantens drift. Fx er alle maskiner de mest energibesparende på markedet, toiletter og vandhaner er vandbesparende og restauranten har et smart system, der genanvender varmen. Restauranten har plads til 250 gæster. Se mere på www.biomio.dk

Økosamfund i Danmark

En helt anden ting omkring Bio Mios filosofi er, at det skal være til at betale. Økologi til alle! Men for at kunne holde priserne på et hverdagsniveau i et stort lokale midt i Kødbyen, kræver det igen noget kreativ tænkning.

Vi har et system, hvor vores gæster får udleveret et kort, når de ankommer. Med dette kort bestiller de maden hos vores kokke, fortæller deres bordnummer og så bliver maden serveret, når den er færdig.

Med kortet bestiller og afhenter gæsterne også selv deres drikkevarer og desserter i baren.

Når gæsterne så er klar til at gå, afleveres kortet i hostingen, hvor kortet blev udleveret, og herfra betales der. Vi har fundet ud af, at systemet også er en god løsning for de gæster, der lider af allergi og intolerancer. De har muligheden for at tale direkte med kokken og få deres måltid tilpasset deres behov.

De fleste gæster reagerer positivt på systemet. Det er også en god løsning, når der er grupper herinde, hvor alle betaler hver for sig. De får blot et kort hver, således har alle hver deres regning.

Ingen tvivl om vi har et unikt koncept og en unik personalegruppe. Det er en del af vores nørderi – men vi elsker det.

Bio Mio – en udfordring og en kæmpe mundfuld, men på den super lækre økologiske måde. Og økologi giver god smag i munden.

19

Den selvforsynende landsby efterår 2011 Om 8 somre på Højgård og om det der gror.

Tekst og billeder Tor Jordbo, Den Selvforsynende Landsby Den 8. sommer på Højgård, som et økologisk landsbyprojekt, er gået på hæld.

I maj 2004 købte andelsforeningen Den Selvforsynende Landsby landbruget Højgård med 15,7 Ha jord. Gården havde tidligere udgjort en del af en meget større og konventionel bedrift.

De marker som ikke skulle byggemodnes blev tilsået med korn med græs- og kløverudlæg. Kornet dyrkedes af den tidligere ejer, og efter høsten august 2004 stod græs og kløver tilbage til os. Slut med pesticider, og i gang med haver og græssende dyr.

Pionertiden

En del af Højgårds jorder grænser op til en mindre sydfynsk landsby, Hundstrup, og det er på jorden mellem Højgård og Hundstrup at vi skal bo og bygge.

Sommer og efterår 2004 byggemodnede vi, mens vi boede i telte, campingvogne, og skurvogne. November 2004 blev vejene færdige. Og grundene til at flytte ind på og husbygningen kunne begynde.

Samme vinter skal de fleste af os prøve kræfter med mange for os ukendte discipliner inden for moderne levefællesskaber. Vores ideer og idealer møder den materielle virkelighed, og det kræver konkrete løsningsmodeller.

Perioden er præget af at vi på et ideelt plan ved hvordan vi vil arbejde ud fra f.eks. konsensusdemokrati, men de konkrete løsningsforslag vi har til rådighed fra vores tidligere liv og som vi er skolet i tilhører alle en anden grundforestilling og er ikke til megen hjælp. Igen og igen med nye facetter og på nye måder, oplever vi at teori møder praksis. Nye redskaber og begreber udvikles som f.eks. fællesarbejde og den Store og den Lille plan og time-budgetter.

Siden den første pionertid er landsbyen modnet, markerne indtaget og meget mad produceret. Landsbyen udvikler stille og roligt sit tankegods og der skabes strukturer og modeller så rammerne for en sund bedrift og et sundt fællesskab kan udvikles. Landsbyen vokser og udvikles samtidig med at gamle medlemmer flytter og nye kommer til. Dette efterår 2011

“

er den sidste bogruppe med 8 grunde byggemodnet. Vi bygger nu på 17 grunde ud af 26 mulige og der er 10 huse som er mere eller mindre færdige.

Vi er efterhånden blevet ca. 30 voksne og lidt flere børn i andelsforeningen, som skaber rammer for at bygge økologiske huse, i et fællesskab centreret omkring selvforsyning af fødevarer.

Grøntsager til fælles mad

Denne sommer 2011 har vi det største areal med grøntsager. Fra det tidlige forår og langt frem på vinteren er et stort bidrag til vores fælles mad kommet fra 5 forskellige køkkenhaveprojekter med forskellige strategier og mål.

Torbens Have der er først med det meste og som kontinuerligt leverer bl.a. salater og grønne ting til salater samt perioder

Prisen på moderne fødevarer er svær at hamle op med gennem selvforsyning. Set i det lys, kan det ikke umiddelbart betale sig at producerer f.eks. kartofler. Men det viser sig gang på gang at vores fødevareprodukter på mange måder slår det vi kan købe i pris, kvalitet og oplevelse. Vi oplever at spise helt friske grøntsager, og f.eks. rullepølse eller kød kommer i en kvalitet vi ikke kan købe i butikkerne. ”

Lange Lige Rækker som er lange rækker af grøntsager adskilt af lige så lange bede med grøntgødningsproduktion. Her forsøges produktion i lidt større skala, med brug af traktor til anlæg. I år har haven givet omkring ½ års forbrug af kartofler, masser af grønkål og rødbeder i overflod, bønner, løg, broccoli, rødkål og hvidkål.

Foderroer samt høslæt til vinterfoder kommer også fra dette område.

Selvforsyning til fællesspisning Grøntsagerne bruges primært til den fælles aftensmad, som på mange måder er landsbyfællesskabets daglige omdrejningspunkt. Aftensmadsordningen sikrer fællesspisning hver aften på Højgård, hvor vi mødes og spiser sammen. Vi skiftes til at lave mad, og det at lave mad af selvforsyningens grøntsager er en stor glæde og udfordring for mange af os. Årstidens grøntsager har fået en lidt anden betydning. Måske det er et privilegium at blive træt - altså virkelig træt af en grøntsag.

Mens der er salat skal du også nå at blive træt af salat. Så gælder om at spise løs af det der er bedst og som der er meget af.

I år oplevede jeg også tydeligt, hvordan aftensmaden på et tidspunkt midt på sommeren skiftede karakter, da grønne blade og nye kartofler blev suppleret med tungere grøntsager som bønner, rødder og senere kål, hokkaido, squash o.lign.

På grund af vores organisering er der en del forskellige køkkenhaver som afprøver forskellige strategier og lokaliteter og som grupper er de løst organiseret med skiftende medlemmer. Køkkenhaverne har i år givet os mange grøntsager og i sommerhalvåret lever vi langt hen ad vejen af selvforsyningsprodukter.

Økosamfund i Danmark

med kartofler, majs, bladbeder. Torben dyrker på sin grund til fællesskabet og udvikler på grøntgødning, og efterafgrøder og nyder at komme med dagens salat til kokkene. Ligeledes eksperimenterer han med portulak og vintergrønt.

Pias Have er nyanlagt med højbede og læhegn: Porrer, hokkaido, squash og grøntgødning. Haveprojektet er overskueligt og ligger tæt ved Pias hus.

Højgårdshaven en permakulturelt designet have med landsbyens første prototype polytunnel med agurker og tomater. Haven er opdelt diagonalt i 4 sektioner med højbede og rummer mange forskellige afgrøder: Rødbeder, løg, salater, persille, hokkaido, sødskærm, porre, krydderurter, strandkål m.v.

Johannes Have der består af højbede, 5 årligt sædskifte, med læhegn. Johannes have har i år givet tidlige kartofler, bønner og ærter, hvidløg, asparges, blomkål, rødkål, spinat, hestebønner, squash og hokkaido.

21

Vinterforrådet med hensyn til grøntsager er jo blancheret grønt, rodfrugter, kål, hokkaido og porre. I fryser, kule, i stalden og på markerne. Af konserverede afgrøder kan nævnes syltede rødbeder og agurker, der er forskellige former for pikles, sursøde sovser, og urtesalt. Samt en mangfoldighed af syltede bær.

Træer og buske

kirsebær, ask, røn, eg, bøg, hassel, birk og mange flere.

Frugttræer har vi efter hånden sat rigtigt mange af i private haver og nogle på fællesarealer, de er imidlertid først nu ved at give frugter. Men der vil der de kommende år komme en hel del frugter og bær på de træer, der sat godt i gang.

Et større sammenhængende bælte med

“

stor skala. Gang på gang slår det én, hvor meget der skal til. Det er store mængder af frugter og bær, hvis vi alle skal have en del. At tænke frugt, nødder og bær ind i fælles selvforsyning kan virke som et svimlende stort projekt. Således har vi endnu ikke store mængder af syltede frugter, syltetøj, marmelader, rødgrød og lignende.

Mira og Esben har også i nogle år arbejdet med et skovhaveprojekt, der nu fremstår som et lukket skovhaverum omkranset af balsampoppel og mange andre læhegnsplanter.

Højgårds jorde rummer også et engområde der grænser ned til Hundstrup år. Der er også to ældre mindre skovområder på Højgårdens jorde. Foran engen ligger pilefordampningsanlægget, hvorfra vi også hvert beskærer pilen som kilde til plantematerialer og brændsel.

Årstidens grøntsager har fået en lidt anden betydning. Måske det er et privilegium at blive træt - altså virkelig træt af en grøntsag. Mens der er salat skal du også nå at blive træt af salat.

Så gælder om at spise løs af det der er bedst og som der er meget af.”

Når haverne er lagt til ro for vinteren er det tid til at plante træer og buske. Siden vi flyttede til gården har vi sat og plantet en del træer.

Dels som læ og brændsel, dels som afgrøder.

Energiskoven som skal være kilde til brænde. Her udvikler vi et system, hvor vi kan styne og stævne træer til primært brændsel. Et vestenvindsbælte, der er et tre rækkers læhegn ,der skal bryde vinden, et stævningsbælte med energipil, energipoppel samt rødel. Energipil og energipoppel er træsorter, der vokser hurtigt. Styningsbæltet rummer den største variation af træer som kan stynes, dvs. ahorn, lind,

nødder, frugter og bær er plantet på fællesarealerne op til nabokvarteret og har fået titlen det Spiselige Landskab. Området ligger i fællesarealerne i byzonen.

Svimlende mængder Selvforsyning på fællesskabsniveau kræver

Den Selvforsynende Landsby (DSL) er en permakulturel landsby i Hundstrup, på Sydfyn. DSL er organiseret som en andelsforeningen og holder til på landbruget Højgård der har 15,7 Ha jord. Her bor ca. 30 voksne og lidt flere børn. Der udvides stadig.

“

Årstidens grøntsager har fået en lidt anden betydning. Måske det er et privi­ legium at blive træt - altså virkelig træt af en grøntsag. Mens der er salat skal du også nå at blive træt af salat. Så gælder om at spise løs af det der er bedst og som der er meget af.”

Vi har lige slagtet tre grise og 16 lam til fryserne. Vi spiser kød til aftensmaden mellem 1-2 gange om ugen. Sjældent særligt meget. Vi spiser kun i fællesskab det kød vi selv laver.

Kødet fra efterårets slagtning kommer i frysere i tre måneders portioner. Dvs. kød til oktober, november og december og så fremdeles. Landsbyen har også 4-5 vegetarer. Det forhindrer os ikke i at spise en del kød alt i alt. Vi har spist heste, køer, høns, kyllinger, får, grise og ænder.

I perioder har vi haft malkekøer. 2 stk. har i perioder givet os alt det mælk vi kunne drikke samt surmælksprodukter, fløde og creme fraiche vi kunne spise. Malkning, og mælkehåndtering er tidskrævende og kræver særlig stram organisering. Malkning giver et højt udbytte i kalorier i forhold til arbejdskraft og mælkeprodukterne er en kæmpe motor i fællesspisningen, der højnede aftensmaden og inviterede til kreativitet.

Privat eller fælles

I landsbyen finder du fællesprojekter

og private projekter blandet sammen.

F.eks. var der nogle der ville lave gæs som fællesskabsprojekt, og det blev sparet væk under budgetforhandlingerne. Og så overlever gåseholdet alligevel fordi det så gennemføres som et privat projekt. Dette projekt kan så vise vejen frem. I år har biprojektet givet en del honning samt et par nye familier. Andre eksempler på private projekter i landsbyen er ølbryggeri, hvor der eksperimenteres med at lave forskellige typer af øl, skovhaven, og heste-holdet.

Afslutning og lidt om hvad der sker i landsbyen

Hvad koster et æg? Håkon har set lidt på prisudviklingen på æg i forhold til lønudviklingen. Hvis prisen på æg havde fulgt lønudviklingen fra 1950’erne til i dag skulle en bakke æg på 30 stk. koste 900 kr. Fødevarer koster altså i dag væsentligt mindre end for bare 50 år siden i forhold til husholdningsbudgettet.

Prisen på moderne fødevarer er svær at hamle op med gennem selvforsyning set i det lys, kan det ikke umiddelbart betale sig at producerer f.eks. kartofler.

Men det viser sig gang på gang at vores fødevareprodukter på mange måder slår det vi kan købe i pris, kvalitet og oplevelse.

Vi oplever at spise helt friske grøntsager, og f.eks. rullepølse eller kød kommer i en kvalitet vi ikke kan købe i butikkerne.

Da vi lavede mælk og surmælksprodukter var vore produktion konkurrencedygtig med supermarkernes tilbud. Og så er der hele oplevelsen af at spise god, frisk og hjemmelavet mad jo en særlig konkurrenceparameter.

Selvom langt de fleste af os skal balancere fællesarbejdet og lønarbejde skaber vi alligevel resultater vi kan være tilfredse med og stolte over. Langsomt sniger en landbrugsidentitet sig ind på os. Samtidig skal man ikke undervurderer det arbejde, der ligger i at opbygger erfaringer og viden om dyrkning og selvforsyning. Det tager også tid. Med vores fælles indsats skaber vi begyndelsen på en ny lokalt baseret fødevareproduktion.

Økosamfund i Danmark

Dyrene, kød og mælk

23

Københavns Fødeva re Fællesskab – et hastigt voksende fællesskab I København er mange blevet trætte af supermarkedernes slatne udbud af grøntsager. De er gået sammen i et fødevarefællesskab og skaffer lokale økologiske grøntsager til fair priser. Alt baseres på frivilligt arbejde i et fællesskab, der vil mindske madspild og give viden om, hvordan man kan bruge de danske grøntsager – året rundt.

Tekst og foto af Christina Adler

R

olig søndags-hygge-jazz strømmer op af en kælderskakt på Nørrebro, København. Men indenfor hersker alt andet end ro. Hektisk aktivitet og organiseret​ effektivitet stråler ud af de omtrent 20 mennesker, der denne onsdag eftermiddag pakker økologiske grøntsager for Københavns FødevareFællesskab (herefter KBHFF). I fællesskab aftjener de deres pligt: 3 timers arbejde om måneden er kravet for et medlemskab. For denne indsats får man mulighed for at købe billige, økologiske, årstidsbestemte, lokalt producerede grøntsager – og man bliver en del af et aktivt fællesskab.

Ideen kom hele vejen fra the Big Apple.

Bladet Samvirke bragte en artikel om et alternativt supermarked i New York, der blev drevet af frivillig arbejdskraft med det for øje at give billigere varer og noget at være fælles om. Artiklen inspirerede nogle danskere til at indkalde vidt og bredt til et opstartsmøde; Danmark skulle også have et alternativt supermarked… hvem ville være med? Det ville Mette. Men projektet var dog temmelig uoverskueligt og de fremmødte valgte klogeligt at starte i det små.

Imens der pakkes i poser som på samlebånd, er nogle medlemmer i sving i det lille køkken bagerst i lokalet. De laver inspirerende smagsprøver, så medlemmerne kan se, hvad man kan få ud af ugens pose. I dag laver Rie rødebedesalat, kartoffelsalat og frisk pasta med grøntsager i kokos. Og så er der en Æble-roulade til ”dessert”.

Grønt vokseværk

På bare 2 år har KBHFF vokset sig stor.

Og med det følger nye udfordringer. ”Vi fungerer jo som en pæn stor virksomhed.

Forskellen er bare at alle opgaver skal uddelegeres og varetages af frivillige”, Folk er jo helt fremmedgjorte overfor f.eks. kålrabi. Jeg har en fortæller Mette. Og at fastholde de frivilpersonlig mission om at gøre folk mere liges engagement er en stor opgave. ”Nu ved vores medlemmer jo godt, at vi bevidste overfor grøntsagerne og de folk, der producerer dem. Det synes jeg er mange om opgaverne, og så kan der være en tendens til at nogle falder lidt KBHFF hjælper med til” af på den…fordi, det går jo nok. Nogle

“

I kælderen som KBHFF deler med en kommunistisk iransk bogklub møder vi forkvinde Mette Hansen , og Nina Boelslund, der er med i kollektiv gruppen (styregruppen). ”KBHFF er ikke blot en økologisk indkøbsforening. For man er ikke bare medlem, man er også medarbejder og medejer, og skal tage beslutninger om den fremtidige drift.”, fortæller Mette.

KBHFF har pt 3.000 medlemmer, men tallet stiger hele tiden. Og konceptet er enkelt: Alle medlemmer hjælper med deres 3 timer om måneden til med den daglige drift; lige fra bestilling af grønt, pakning, rengøring, kommunikation, bogholderi …. Det holder prisen nede og giver medejerskab og fællesskab.

Målet blev at lave en grøntsagsordning, som medlemmerne selv styrede og Københavns Fødevare Fællesskab var skabt.

Gang i køkkenet De mange grønne sager, der kommer fra lokale økologiske eller biodynamiske avlere (bla. Svanholm) afleveres hver onsdag til KBHFFs lokaler. Herfra fordeles de ud til de 7 københavnske afdelinger og kl. 14 møder pakke-folket op. De fordeler grøntsagerne i poser og fra kl. 16 kan medlemmerne afhente deres forudbestilte pose og bestille posen til næste uge.

tænker ”Der er jo altid nogle på vagt, så det går nok, hvis jeg ikke kommer i dag”. Men det fungerer bedst, hvis alle tager deres tjans, for ellers bliver opgaverne for store for den enkelte. Vi går ikke ind for kontrol, men bygger på tillid og motivation. Men vi har nu indført en Bussemandsvagt, der spørger folk, om de har taget deres tjans ”, fortæller Nina, der til daglig læser til lærer.

Nina bruger selv cirka 10 timer om ugen på KBHFF, særligt i Amager-afdelingen: ”Det gør jeg fordi jeg synes, det er meget givende.

Det er et sympatisk koncept og nogle dejlige mennesker. Det er lærerigt at være med til

Økosamfund i Danmark

Ikke bare en indkøbsforening

Over there

at drive en virksomhed, og det er interessant at være med i den demokratiske proces, hvor vi bestræber os på at træffe alle vores afgørelser efter konsensus. Men det er en udfordring at træffe beslutninger, hvor alle bliver inddraget, når vi er så mange. Grøntsagerne er lækre, men for mig et det blevet sekundært. Det primære er fællesskabet! Før kendte jeg ikke et øje på Amager, selvom jeg bor der. Men nu møder jeg ofte folk på gaden, som jeg kender gennem KBHFF”.

Kø i gaden Klokken 16 er der allerede dannet en kø udenfor.

Og den bliver længere og længere. Det ser ikke ud til at genere de ventende, at de skal stå i kø.

Solen skinner, og der snakkes hele vejen hen til udleveringsstedet.

Andreas og Sasia står i køen. De er nye medlemmer og skal også lige have aftalt med ”vagthavende”, hvornår de kan tage deres tjans. ”Jeg synes KBHFF er et godt koncept. Det er gode råvarer og man bliver hurtigt del af et fællesskab. Og så synes jeg vi spiser sundere end før. Vi får smagt nogle grøntsager, som vi ellers ikke ville få brugt”, siger Sasia.

Andreas er også meget begejstret: ”Det er fedt.

Også når man ser det i et større billede. Vi er med til at passe på miljøet, og nærmiljøet, fordi vi støtter de lokale landmænd”, fortæller han, mens køen bevæger sig ned af trappen.

Udenfor undres folk over den lange kø, der fører ned i en anonym kælder. En håndværker spørger mig håbefuldt, om det mon er en slags fest. Men nej, det er bare københavnere der står i kø for at købe grøntsager. Det forstår han vist ikke rigtigt.

Netop kontakten med landmændene er vigtig for KBHFF: ”Vi vil gerne lave Fairtrade i Danmark. Det er jo et koncept, som er vigtigt ifht. ulandene, men vi mener, at det også er vigtigt at sørge for at de danske bønder har nogle ordentlige forhold og nogle fair priser. I KBHFF er vi loyale overfor vores avlere og vi lader dem ikke underbyde hinanden. Vi vil gerne betale vore avlere en bedre pris end supermarkederne. Det kan vi gøre fordi vi sparer penge på fordyrende led og fordi vi bruger gratis arbejdskraft. Vi plejer at sige det således: Vi får flere grøntsager for vores penge, og avlerne får flere penge for deres grøntsager”, fortæller Mette.

Økosamfund i Danmark

Win-win

25

Minimerer madspild Pose i uge 40: Klokken 19 lukker KBHFF dørene. Langt de fleste poser er blevet hentet og nye er bestilt til næste gang. De få poser, der ikke er blevet hentet, afleveres til Sundholm og folkekøkkener i København, hvortil er forskelligt fra afdeling til afdeling. ”Vi går meget op i at minimere madspild. Vi ved hvad vi skal bruge fordi medlemmerne bestiller poserne på forhånd og vi køber ikke meget mere end det”, fortæller Nina.

Nu skal lokalet ryddes for jord og grønne sager og rengøres så den kommunistiske iranske bogklub kan mødes igen. Næste onsdag går det så løs igen. Men inden da skal den velsmurte frivillige maskine lige have ordnet bogføring, varebestiling og have planlagt vagter for de mange frivillige.

Bellingehus: Æbler Ingrid Marie, Hvidløg og vin: Hvidløg, Svanholm: Bønner grønne, Lars Skytte: Romaine, Lars Skytte: Fennikel, Kiselgården: Majs, Kiselgården: Rosenkål, Birkemosegård: Kartofler Sava, Birkemosegård: Rødbeder, En pose koster 100 kr og rummer typisk ca.

6-8 kilo lokalt produceret og sæsonbestemt økologisk frugt og grønt.

Lokalafdelinger: Nørrebro, Amager, Vesterbro, Nordvest, Vanløse, Frederiksberg, Østerbro. I alt 3.000 medlemmer pt.

Nederst til højre ses Nina og Mette

KORNSANG...

synger de gamle dybe sange om nutidens sunde brød i fremtidens eventyrlige bageri.

Levering København og Nordsjælland. Økologisk fra A til Å. www.kornsang.dk

Nyhed – Groft Dalarhvedemel

Produktet kan købes i helsekostbutikker over hele landet og i internetbutikker.

Aurion producerer et stort økologisk sortiment af korn og mel af gamle kornsorter.

Kornet dyrkes af 50 danske avlere.

www.aurion.dk

...fra økologiske druer

Rise Bryggeri sætter en ære i at brygge øl af en sådan kvalitet, at det bliver et naturligt valg for dig, at vælge øl fra Rise Bryggeri.

Leverandør af økologisk vin, øl og spiritus – Kvalitetsvarer med en ren historie www.halkaervin.dk

www.risebryggeri.dk info@halkaervin.dk • www.halkaervin.dk • +45 23 47 60 38

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing 27

Kornsang Det økologiske Bageri Kornsang ligger i Danmarks første - og største forsøg på at opføre en økologisk landsby: Nemlig i Den Økologiske Landsby i Torup mellem Hundested og Frederiksværk.

Tekst af Leif Hierwagen , Kornsang

D

et starter kl. 4.15 om morgnen.

Alt er klart. Melet vejet af, surdejene er klar, ovnen er tændt – kun lyset tænder langsomt fra svagt rødligt - til let lyst - for til sidst at forvandle rummet til et paradis af varme og liv.

Så kan vi gå i gang. Martin begynder at pakke rugbrødene i de datostemplede og afkrydsede poser, mens jeg hælder vand og salt op inden røremaskinerne sættes i gang.

Så kommer tolvkantsbrødene i ovnen. De har hævet natten over. Hvis de er hævet meget, er de allerede sat ind, men hvis de er hævet lidt, så må vente 1 time eller 2 endnu.

Bager og pakker En efter en falder røremaskinerne ud af lydbilledet, og i det øjeblik ovnen slukker sin lange ildtunge bliver rummet fuldstændigt stille. Så begynder vi måske at snakke, sådan som man gør det øst for Valby bakke.

Dejene bliver vejet og målt inden de slænges ud på det store meldryssede bord, hvor de vendes og drejes og æltes og formes til Speltbrød og Runer.

Tolvkantsbrødene vendes og lågene tages af. Rosinbollerne deles og virkes og hæver og bages. Tolvkantsbrødene tages ud. Spelt og Runer sættes ind. Kasserne til butikker, institutioner og restauranter stilles frem og der lægges papir i bunden.

Nu begynder det at gå stærkt. Alt skal enten ind eller ud eller vendes fri af form, pakkes i kasserne, sættes i opvask eller vaskes af i hånden. Pakkeren og bageren myldrer rundt. Hvor det før var bageren, der skulle holde hovedet koldt, huske opskrifterne, tilpasse dem til virkeligheden og i øvrigt få alle deje til at hæve rettidigt, så de kan komme ind i ovnen i den rigtige rækkefølge

– så er det nu pakkeren, som må holde hovedet koldt. I hver kasse ligger ønsket fra en kunde. En butik, en institution, en kantine eller en restaurant. Alle har de bestillinger og ønsker; faste bestillinger, sene bestillinger, halve bestillinger og ønsker om en levering, der passer præcist til dagens salg eller sult.

Nu er hele morgenens produktion pakket i kasser. Ovnen er tømt og fejet, maskinerne skilt og renset, gulvet fejet Christian kommer kl. 7.45. Nu står kasserne i bilen, omhyggeligt sat op i den omvendte rækkefølge af hvornår de skal af.

Vi får fri. I al fald fri indtil rengøringstjansen eller rugbrødstjansen kalder på en fornyet indsats inden surdejsbrødene, beregningerne af næste dags produktion og fakturering afslutter endnu en spændende og anderledes dag.

Fremtiden for Kornsang Men fremtiden er en helt tredje ting. Fremtiden findes ganske vist ikke men som en blanding af erfaringer og ønsker samt et utal af input fra medier og netværk kom-

Bageriet Kornsang bor sammen med butikken, klinikken og caféen.

Bygningen er opført i lokalt opsavet douglasgran – en træsort, som kan sættes op frisksavet og som ikke behøver at blive malet fordi træet er selvkonserverende.

30 kubikmeter træ blev kørt hertil fra Hvidkilde gods på Fyn, sammen med et

mer den hele tiden nærmere og nærmere, og det er umuligt at se den førend det er for sent og den i et split sekund er nutid, inden den forsvinder i historien.

Fremtiden for Kornsang er stor eller lille, lang eller kort. Nok lille og lang, men det kunne da være spændende hvis der blev udviklet flere produkter, flere produktioner og kom flere medarbejdere i bageriet og i de andre aktiviteter på stedet. - Indtil hele bygningen er fyldt ud med økologiske, bæredygtige og sunde aktiviteter.

Aktiviteter der kan løbe rundt. Ikke at der skal genereres et overskud. Blot lønninger og udvikling.

Måske kunne aktieselskabet også udvikle sig, blive rigere og større og skabe rammer for andre initiativer andre steder i landet – eller måske endda i andre lande. – Men de kunne da også godt bruge en ordentlig bager i Holland.

mobilt savværk. I løbet af en uge blev stort set alt konstruktionstræet – det bærende tømmer – samt hele den udvendige beklædning skåret op i en infernalsk larm og en vidunderlig duft af friskt træ.

Indvendigt er bygningen opført i ubrændte soltørrede lersten med lerpuds mellem stenene og på væggene. En proces, som er kendetegnet ved ikke at kræve nogen energi til forbrænding (af mursten eller til tilblivelsen af cement). Væggene er mere ”levende” og de kan både ånde og optage varme og fugt, samt afgive det igen, når der er brug for det. Det giver et super sundt og behageligt indeklima.

Mellem ydervæggen ad træ og de indvendige lersten, er bygningen isoleret med høruld, som ikke kræver nær den samme energi som fx rockwool for at blive fremstillet.

Taget er isoleret med papiruld, som i en simpel proces blæses op førend taget (lavet af lette pandeplader) lægges på.

Toiletskyl, gulvvask og tøjvask blev tilsluttet regnvandsopsamlingssystemet, der som et af de første blev godkendt til erhverv i Danmark. Det har selvfølgelig givet nogle store besparelser, men det har også gjort det muligt at holde toiletter fuldstændigt kalkfrie og dermed utroligt lette at rengøre.

Fra start blev der nedlagt gulvvarme i alle rum, men det har senere vist sig, at overskudsvarmen fra bagningen stort set kan holde hele bygningen varm ved hjælp af nogle simple ventilatorer.

Virksomhederne bor til leje Under Solen a/s – det store aktieselskab med den lille kapital. 150 aktionærer - hvoraf rigtigt mange er lokale - andre sympatisører fra rundt omkring i landet - indskød startkapitalen. Sammen med en bevillig til igangsættelse fra den Grønne Fond, og et rest-finansieringslån fra Fælleskassen var det nok til at realisere projektet.

I 2000 kom den første del af financieringen i gang, og i 2002 kunne butikken og caféen tage deres lokaler i brug, - så kom klinikken, og 2003 stod bageriet færdigt.

Økosamfund i Danmark

Kornsang - bæredygtigt bageri

29

Svanholm landbrug: Mad, identitet, økologi, forretning og meget mere.

Af Christina Adler, Svanholm Foto Mikkel Brink

M

idt på Hornsherred ligger Svanholm Gods, der er ejet og drevet af Svanholm Storkollektiv. Rundt om den gamle herregård ligger skov og marker.

230 hektar agerjord dyrkes økologisk: Fra Mark 1 til Mark-sidsten (kan også udtales marxisten). Her dyrkes korn, majs, græs til foder for malkekøer og får, frugt, tomater, forskellige rodfrugter og grøntsager.

Svanholms landbrug hører til blandt pionererne indenfor økologien og var med til at starte Økologisk Landsforening i 1981. I 1990 blev de sidste marker på Svanholm Gods omlagt til økologisk drift.

Selvforsyningen Landbruget drives af Agerbrugsgruppen:

En gruppe på 5 svanholmere (samt 1 elev). De 3 arbejder i kvægstalden og de 3 øvrige i agerbruget. Alle er uddannede landmænd eller har landbrugserfaring.

Agerbrugsgruppen planlægger og udfører al arbejdet. Kollektivet blander sig ikke i driften, men skal spørges ved større investeringer, såsom investering i ny malkestald.

Agerbrugsgruppen står også for selvforsyningen: Svanholms udvidede køkkenhave er på ca. 1 hektar, der laver grønt til vores fælleskøkken. Derudover dyrker Svanholm cirka 12,5 hektar med blandt andet grønne bønner og asparges. De grønne bønner sælges til Netto. Svanholm leverer også grøntsager til Københavns Fødevare Fællesskab, de københavnske butikker Din Baghave og til diverse markeder.

Ny malkestald I efteråret 2007 nedbrændte den gamle malkestald pga. en fejl i et relæ. Ingen dyr eller mennesker kom noget til, men malkeafdelingen var totalskadet. Nu stod Svanholm i en helt ny situation, der affødte helt nye diskussioner. For rundt regnet samtidig diskuterede man i medierne køernes CO2-regnskab. Problemet var prutterne. Skulle Svanholm fortsat have køer og dermed spæde til CO2regnskabet?

På et Fællesmøde besluttede vi, at det skulle vi. Så længe folk vil drikke mælk, vil vi gerne tilbyde dem en god mælk produceret i en stald, der har fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd.

Så Svanholm besluttede med forsikringspengene (4 millioner) i hånden og et lån på

Fokus på dyre- og menneskevelfærd Dyrevelfærden er i top for Svanholms 120 jersey-malkekøer og de ca. 120 ungdyr.

Stalden er en dybstrøelsesstald, hvor køerne står på halm og hvor der muges ud 1 gang om året. På ædepladsen står køerne på spaltegulv. Køerne forstyrres mindst muligt i deres dagligdag. En strømaskine i loftet sparer tid, men betyder også, at der ikke skal køre store maskiner rundt blandt kreaturerne. Stalden har også en automatisk seperationsboks, der automatisk udvælger de dyr der skal tilses af dyrlæge eller andet. Det betyder, at dyrene ikke forstyrres af at deres mennesker render rundt og prøver at fange en ko blandt mange. Alt i alt giver dette mere ro og dermed også mere og bedre mælk. Og det giver også et bedre arbejdsmiljø for vores landmænd.

I stalden er der også tænkt på miljøet. Når mælketanken skal vaskes sørger et særligt system (et CIP-anlæg) for at syre og base genbruges indtil det er brugt op. Dermed sparer vi penge på kemikalier og sparer grundvandet for forurening.

Vi sparer også på vandet: Vandet, der renser mælketanken, genbruges, når opsamlingspladsen skal spules ren. Den nymalkede mælk afkøles via koldt vand, der løber i et rør gennem tanken. Når mælken afkøles varmer mælken således køle-vandet op.

Det nu lunkne vand bruges til at vande dyrene, der drikker mest vand (op til 80 liter i døgnet), hvis vandet ikke er for koldt (ellers drikker de kun 50 liter) og så laver køerne også mere mælk. Samtidig skal køletanken bruge tilsvarende mindre energi på at køle mælken ned.

Svanholm leverer dagligt 1.700 – 1.800 liter mælk til Øllingegård Mejeri.

Svanholms landbrug er netop i gang med en visionsproces, der peger på at vi fremover gerne vil være selvforsynende med proteinfoder til vores kvæg, som erstatning for det importerede kraftfoder.

Visionsarbejdet Som så meget andet godt, blev landbrugets visonsproces født ud af en 30 års krise.

Svanholms landbrug har som tidligere omtalt været med fra økologiens helt unge år, og her 30 år efter, hvor økologien har sejret og er blevet mainstream, spørger Svanholm sig selv: Hvad nu? Hvordan kan vi videreudvikle vores landbrug i en både bæredygtig og rentabel retning?

Visionsprocessen blev skudt i gang med et skarpt oplæg af Tor Nørretranders, der problematiserede landbrug som sådan – også det økologiske – for problemet, ifølge Tor Nørretranders, er den megen pløjning.

Interessant og provokerende var det! For vi har lige købt ny traktor og var blevet glade for den.

Oplægget affødte en længere diskussion.

Hvordan bliver fremtiden? Skal vi lægge om til permakultur, være 100 % selvforsynende eller skal vi blive bedre til at gå den vej vi allerede har valgt?

Visionsprocessen er fortsat i gang, så svaret må blæse i vinden. Men der er allerede sat flere nye skibe i søen.

Økosamfund i Danmark

cirke 7 millioner kroner at bygge en ny og moderne kostald, der stod færdig i august 2009. Den nybyggede kostald er på 3.000 kvadratmeter og rummer, i modsætning til de gamle stalde, alle kreaturerne i en bygning. Det gør tilsynet lettere og et besøg sjovere.

31

Permakulturel skovhave Nogle gange sker tingene jo for en, når man først er begyndt at lede. Og glade blev vi derfor, da Mira og Esben, der har været med til at opstarte Den Selvforsynende Landsby på Fyn, spurgte Svanholm, om det kunne være muligt at bygge en permakulturel bosætning på Svanholms jorde.

Mira og Esben er allerede flyttet ind og er ved at anlægge en permakulturel skovhave i vores frugtplantage. Hvad angår deres bosætning, så skal mange ting falde på plads og mange ansøgninger til diverse myndigheder skrives, før den drøm kan realiseres.

Ny gårdbutik Januar 2011 måtte vi lukke vores Gårdbutik pga. en gennem længere tid faldende indtægt. Gårdbutikkens koncept var, at præsentere kunderne for alle de varer, man kan få i en økologisk variant. Det var et godt koncept dengang da supermarkederne ikke var vågnet og forbrugerne skulle præsenteres for økologiens muligheder.

Men i dag hvor mange supermarkeder

kan fylde din indkøbskurv med økologiske varer, er dette behov allerede dækket.

Men nu arbejder vi på at lave en ny Gårdbutik – et oplevelsescenter, der skal vise hvad et økologisk fællesskab kan. Vi vil åbne en butik, der primært skal sælge vores egne produkter, have en café med kaffe og kage-salg og give gode oplevelser, såsom rundvisninger, workshops ud i forskellige økologiske produktioner. Ikke oplevelser for oplevelsens skyld – men oplevelser der kan formidle vore kollektive værdier og arbejdet i et økologisk landbrug.

Om alt går vel åbner butikken i 2012.

Eget pakkeri På Svanholm har vi et grøntpakkeri: ØkoGrønt er en virksomhed, som sorterer, vasker og pakker økologiske grøntsager, dels af Svanholms egen avl og dels fra andre avlere i både Danmark og udlandet. Kunderne er de store supermarkedskæder samt enkelte lokale kolleger. Hovedproduktet er på nuværende tidspunkt kartofler. Som specialitet sælger vi friske grønne bønner i august/september.

Hovedformålet for pakkeriet er at pakke økologiske (og kun økologiske) grøntsager af høj kvalitet til en pris, der gør det muligt for de fleste at købe økologisk.

Derfor bestræber vi os hele tiden på, at skaffe de bedste råvarer, ved at have en herlig flok kartoffelavlere, som hele tiden bliver dygtigere.

Årets gang På Svanholm bor vi 80 voksne og 50 børn.

Kun 5 af de voksne er direkte involveret i

landbruget. Alligevel betyder det meget for alle os, der bor her. Vi bor så udpræget på landet, at man slet ikke kan undgå at notere sig årets gang, hver gang man kører ind og ud af Svanholm.

Vi følger årets gang på markerne, ser maskinerne skifte efter årstiden, oplever dyrene der flyttes rundt mellem markerne – og vi glæder os over den friske ubehandlede mælk i køkkenet og de helt friske grøntsager, der forvandles til skønne retter i vores fælleskøkken.

Sommer og efterår besøger mange gæster Svanholm og får lov til at hjælpe til i marken. Her får japanske rygsæksrejsende, italienske kunstnere og danske universitetsstuderende sig en anderledes oplevelse og Svanholm får et frisk pust fra verden.

Når høsten er slut, er vi kun os selv tilbage.

Vinteren over møder vi atter landbruget på vores tallerkener, hvor rodfrugter er en hyppig gæst, indtil det igen bliver forår og alt det grønne kommer frem.

“

Storkollektivet Svanholm I 1978 købte kollektivet Svanholm Gods, med dets 420 hektar jord, der dyrkes økologisk (de 120 hektar er skov). På Svanholm bor i dag cirka 80 voksne og 50 børn. Flest bor i egne lejligheder, andre i ”bogrupper”, som er mindre kollektive enheder.

Svanholm har fællesøkonomi og alle beslutninger træffes på det månedlige fællesmøde. I fælleskøkkenet serveres hver dag (på nær onsdag) økologisk mad. Svanholm har også egen børnehave (puljeinsitution) og flere virksomheder tilknyttet.

Svanholm har fokus på bæredygtighed og har egen vindmølle, solfangeranlæg og et CO2-neutralt flisfyr, hvor der fyres med træ fra egen skov.

Se mere på www.svanholm.dk Til højre ses gæst med nyopgravede gulerødder

Økosamfund i Danmark

Kun 5 af de voksne er direkte involveret i landbruget. Alligevel betyder det meget for alle os, der bor her. Vi bor så udpræget på landet, at man slet ikke kan undgå at notere sig årets gang, hver gang man kører ind og ud af Svanholm. ”

33

Om aftensmad i kollektivet set gennem antropologiske briller Antropolog Astrid Kieffer-Døssing, bor i Kollektivet Anholtsgade i Århus.

Til bogen Bo Sammen har hun skrevet denne artikel, som Økosamfund i Danmark har fået lov at bringe.

E

Tekst af Astrid Kieffer-Døssing r risengrød og varm leverpostej en god kombination til aftensmad?

Det er i hvert fald menuen denne søndag aften, hvor efterårsferien er slut og folk er vendt tilbage til kollektivet. Feriens hændelser bliver vendt og emner, der strækker sig fra amning og eksamen til kajakker roet med pedaler debatteres hen over spisebordet.

Jo, aftensmad i kollektivet kan byde på samtaler om alt mellem himmel og jord. Selv om vi er ti forskellige mennesker, udgør vi på mange måder en familie og aftensmaden indtager en betydningsfuld rolle i fællesskabsfølelsen. De rammer og normer, vi skaber dette måltid un-der, ser dog på nogle områder anderledes ud, end i almindelige familier.

Den fælles aftensmad og madlavningen i kollektivet ligger fast fem dage om ugen, søndag til og med torsdag aften. I weekenden kan der væres spontan fællesspisning, men det varierer. Alle kollektivister laver mad en gang om ugen i hold på to personer, og det er altid de samme to, der laver mad sammen på en fast ugedag. Normalt mødes man sidst på eftermiddagen og køber ind, maden plejer at være klar omkring halv syv, og bagefter står de samme to for oprydningen og rengøring i køkkenet. Alt i alt afsætter madholdet omkring tre-fire timer til hele madlavningsproceduren og bidrager dermed en gang om ugen til at sætte rammerne for den daglige begivenhed.

Måltidets funktioner og ritualer

Antropologiske studier har vist, hvordan mad er en væsentlig del af skabelsen af en familie. Ved måltider samles man om at spise mad som ofte er lavet af en eller flere fra familien. På den måde kommer måltidet til at danne rammen om et særligt fællesskab, samtidig med det bliver udtryk for og forstærkning af et allerede eksisterende fællesskab.

At der er et fællesskab betyder også, at man både kan være indenfor og udenfor, og det faktum spiller en vigtig rolle for lige præcis aftens-maden i vores kollektiv.

Familier er som andre fællesskaber ikke faste størrelser, men fleksible bånd, der kræver at blive vedligeholdt. Når man vedligeholder dem er man samtidig med til at bekræfte fællesskabets form, og en ting som aftensmaden kommer derved til både at skabe og genskabe familien og dens værdier.

Når aftensmadens betydning bliver så vigtig er det heller ikke lige meget, hvordan den foregår, og derfor vil man ofte opleve, at der findes nogle særlige ritualer omkring aftensmaden. Man vil nok ikke engang tænke, at de er ritualer, men se dem som en naturlig del af aftensma-den. Det kan for eksempel være, at man spiser på samme tid hver aften, og at ingen læser eller snakker i telefon under maden. I modsætning til en

travl hverdag med arbejde, studie, skole og så videre er aftensmaden et tidspunkt, hvor man retter sin opmærksomhed mod hinanden. At være medlem af den slags familie, som et kollektiv udgør, kræver i høj grad en aktiv indsats. Ikke blot i form af den ugentlige madlav-ning og rengøring, men også ved at deltage i de mere uforpligtede ting, såsom aftensmaden.

Mangler folk mange aftener i træk, bliver det bemærket og kommenteret. Deltagelse i aftensmaden er på et højere plan billede på ens deltagelse i kollektivet.

Det bliver også tydeligt gennem folks omhu omkring forberedelsen af aftensmåltidet.

Uanset om menuen er dhal, risotto eller boller i karry, lægges der tid og energi i at fremstille god aftensmad. Af og til, hvis madholdet af den ene eller den anden grund har været presset, kan aftensmaden blive præsenteret med et undskyldende: ’Maden er altså ikke så speciel i dag’. Det betyder ikke noget i praksis, at maden er mere enkel, men det understreger madens symbolske betydning for folks engagement i kollektivet. Ved at sætte tid af til at lave mad, sær-ligt udvælge gode råvarer og retter understreger man sin omsorg for de andre i den familie kollektivet udgør.

Useriøse refleksioner over middagen Som tidligere nævnt kræver familien og fæl-

“

alt muligt andet. De antropologiske studier af familiers aftensmadsvaner peger på, at samtalerne omkring bordet ofte sigter mod at planlægge familiens kommende dage og samtaleemnerne tit er neutrale eller minimalt konfliktfyldte. Hos os kan problemer, oftest af praktisk karakter, tages op omkring maden. I og med man måske ikke ses i løbet af dagen, er aftensmaden muligheden for at få alles besyv med. Når det er sagt, ligger der også en meget uformel tone over samtaleemnerne, der kan være et frirum for tankeeksperimenter og useriøse refleksioner. Eksempelvis resulterede snakken over en aftensmad i et væddemål og derefter en længere detektivjagt for at finde ud af, om en svane kan brække en voksen mands arm med sin vinge.

Altid plads til en ekstra Al denne snak må venner, kærester og familie, der er på besøg til mad i kollektivet også lægge øre til. Besøgende spiser nemlig gratis med, medmindre der er mange, eller de spiser med flere gange over længere tid.

Normalt ved madholdet besked i god tid, men i praksis er der stort set altid plads til en

ekstra. Er man usikker på mængden af mad, accepterer man en ekstra til spisning med et: ’Der er det, der er’ og ’ellers kan vi altid tage en rugbrødsmad’. Det er, uden vi selv tænker videre over det, vigtigere for vores opfattelse af kollektivet, at folk oplever en imødekommenhed ved at kunne spise med, end om der reelt er mad nok. Aftensmaden og deltagelse i den for folk udefra kom-mer på den måde til at gengive vores ønske om, at folk skal føle sig velkomne i vores hjem – der skal ikke være grænser for, hvem der kan indgå i det fællesskab. I normale familier er der langt fra altid folk udenfor familien med – hos os er det i perioder mere reglen end undta-gelsen. Det sker sågar, at venner af huset spiser med, uden at deres egentlige relation til kollektivet er hjemme. Måske bliver maden forsin-ket og beboeren må løbe til en aftale, eller man kigger forbi lige idet maden bliver sat på bordet – og så er det svært at slippe udenom en invitation til at spise med.

Aftensmaden i kollektivet er en dejlig daglig begivenhed, som med antropologiske briller, fortæller en hel del om vores opfattelse,

Deltagelse i aftensmaden er på et højere plan billede på ens deltagelse i kollektivet.

Det bliver også tydeligt gennem folks omhu omkring forberedelsen af aftensmåltidet.

Uanset om menuen er dhal, risotto eller boller i karry, lægges der tid og energi i at fremstille god aftensmad”

Økosamfund i Danmark

Foto af Astrid Dalum lesskabet en aktiv indsats og det gælder ikke kun for dem, der står for maden. Eftersom vi spi-ser fast cirka halv syv hver dag bliver der ikke, som i andre familier, taget hensyn til folks fritidsinteresser og andre aftaler. Er man ikke hjemme, kan man få gemt en tallerken mad, men det fællesskab, der ligger omkring måltidet, er man kun med i, hvis man vælger at være hjemme på det givne tidspunkt.

Selve aftensmåltidet foregår meget uformelt, men alligevel har der sneget sig et par faste gentagelser ind. I løbet af den tid, jeg har boet i kollektivet, er man begyndt at præsentere maden. Det er med til at skabe opmærksomhed omkring det ritual, som man vil, som aftensmaden udgør. Desuden er det en nærmest uskreven regel at rose maden. Ikke at alle sammen på en gang, men hver dag er der en eller to, der kommenterer at maden er god. Ud over at rose maden, bliver der snakket om løst og fast rundt om bordet under aftensmaden. Hver især har forskellige rytmer og derfor spiser folk forskudt morgenmad, så aftensmaden er rum for at vende dagens begivenheder – og

35

vedlige-holdelse og genskabelse af vores kollektiv og dets værdier. Samtidig er det en uundværlig del af hverdagen i huset, som det eneste faste samlingspunkt i løbet af dagen.

Fællesskabet skabes gennem mange forskellige ting, vi gør sammen, men fastholdelsen af den fælles aftensmad er en essentiel faktor i hverdagslivet i kollektivet, der er med til at definere og redefinere os som familien Anholtsgade 8.

“

Ved måltider samles man om at spise mad som ofte er lavet af en eller flere fra familien. På den måde kommer måltidet til at danne rammen om et særligt fællesskab, samtidig med det bliver udtryk for og forstærkning af et allerede eksisterende fællesskab.”

Det gule hus i hjertet af Århus.

Kollektivet Anholtsgade kan i år fejre 40 års jubilæum og i den anledning er bogen “Bo Sammen – inspirationer fra kollektivet Anholtsgade” netop blevet udgivet. Det er en flot bog med mange fine fotos og artikler, der beskriver kollektivet set fra mange sider. Se mere på www.bosammen.wordpress.com og Bo Sammen på Facebook. Bogen er redigeret af Camilla Gammel, der er tidligere beboer i Anholtsgade.

Foto af Camilla Gammel

GRØN Ø AGENT Bornholm arrangerer EDE-uddannelse, der tager udgangspunkt i bæredygtighedscirklen og økosamfundenes erfaringer.

Tekst af Kirsti Thorvaldsen og Anker Toklum Foto Ditlev Nissen

Bæredygtighedscirklen

Formålet med kurset på Bornholm er først og fremmest at formidle viden om de fire dimensioner i bæredygtighedscirkelen: Den sociale, økologiske, økonomiske samt verdenssyn og spiritualitet. Vi har valgt, at arbejde med at implementere de fire dimensioner i vores lokale grønne projekter på Bornholm. Det gælder projekter som deltagere allerede har skubbet i gang, eller som er i støbeskeen. Som eksempler kan nævnes Gaias madhus, planen om en Fællesskabs-

gård og Bornholms Økologiske fødevarefællesskab, BØFF.dk. Undervejs indgår projektsparring og anden form for vejledning.

Mangfoldige projekter

En af ambitionerne med kurset er at løfte relevante positive erfaringer fra Økolandsbyernes ”eksperimentarier” over i vores lokalsamfunds-ramme på Bornholm, med sine 41.000 indbyggere. Vores aktuelle bornholmske projekter er mangfoldige i indhold, størrelse og form, og derfor afsøges mulige partnerskaber både under og efter kursusforløbet. Vidtrækkende ideer som ”det virtuelle øko-samfund” på Bornholm har også været fremme i den første weekend. Vi må se, hvad fremtiden bringer, eller rettere hvad vi bringer fremtiden her på vores dejlige ø.

From the rocks of Bornholm Undervisere på kurset er Ditlev Nissen (den sociale og økonomiske dimension samt den afsluttende weekend), Troels Dilling Hansen (verdenssyn), Mira Illeris og Esben Schultz (den økologiske dimension) og

lokale kvalificerede kræfter. Denne første weekend har været spændende, sjov og glædelig med alle os ”powerfulde roots from the rocks of Bornholm”. Ditlev har været vores inspirerende underviser, der med sine erfaringer, engagement og gode udstråling, på bedste vis førte os igennem den første weekend. Agenterne på Bornholm venter spændt på kommende trænings-weekender.

Vi viderebringer gerne vores ideer og erfaringer fra Grøn Ø Agenter på Bornholm til andre, og modtager gerne henvendelse fra interesserede via LØS. Fuld af taknemmelighed og med grøn hilsen.

Økosamfund i Danmark

Som det første sted i Danmark gennemføres der nu et kursusforløb på Bornholm, der tager afsæt i Ecovillage Design Education. (EDE). Vi har valgt at kalde kurset: GRØN Ø AGENTER. Kurset har fundet sit indhold og sin form på initiativ af Kirsti og Anker fra Økonetværket på Bornholm samt Ditlev og Troels fra LØS. Kursusrammen er fordelt på 6 weekender, hvor vi har været så heldige at have lokaler i den smukke Gudhjem Mølle. Projektet er muliggjort gennem økonomisk støtte fra LAG-Bornholm og Indenrigs og sundhedsministeriets landdistriktspulje.

37

4534 inviterer til grønt bofællesskab Som klimakommune vil Odsherred fremme nye bæredygtige boligformer i Hørve og inviterer til dialog med interesserede. Odsherred Kommune skriver her om deres planer for et nyt bofællesskab. Et informationsmøde er afholdt og flere yngre københavnere har vist interesse.

S

om fri- og klimakommune vil Odsherred gerne gå foran og vise vejen for nye, bæredygtigte og klimavenlige boligformer. Kommunen har derfor reserveret en grund på Vallekildevej ved Hovvejen midt i Hørve by til et kommende grønt bofællesskab. ”Vi inviterer vi nu borgere med en holdning til bæredygtigt byggeri til at komme og deltage i et bofællesskab i Hørve som foregangsområde. Vi er på vej til at blive frikommune, og her er det tilladt at tænke skævt og anderledes. Fordi vi tror på, at det netop er i de anderledes ideer, innovation og udvikling opstår”, siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov.

Interesserede københavnere I uge 43 holdt kommunen det første informationsmøde om det kommende grønne bofællesskab i Kulturhuset Kvarterhuset på Amager i København. En gruppe yngre københavnere, måske kommende bosættere og udflyttere, viste så stor interesse for idégrundlaget, at de allerede har oprettet en event på Facebook, ”Bofællesskabet X-Factor på Nordvestsjælland”, så på den måde har ideen allerede slået rod og kan

kun brede sig. Gruppen af unge fandt den centrale beliggenhed af bofællesskabet midt i Nordvestsjælland meget attraktiv og var slet ikke afvisende over for om nogle år at forlade storbyen og i stedet bosætte sig under mere åben himmel.

Plads til børn og hjemmearbejde ”Vi vil gerne som kommune invitere til grønt byggeri og netop i 4534 er kreativiteten og ønsket om udvikling stort, så kommende tilflyttere vil blive mødt med åbne arme og utvivlsomt falde godt til. Her er jo højskolemiljø, foredrag, udstillinger og mange ildsjæle, som vil udvikle området.

Vi ønsker at skabe et bofællesskab med fokus på bæredygtighed, fællesskab, børn og muligheden for at arbejde hjemmefra, og måske også kaninbur, høns eller en ged i baghaven”, siger projektleder Paya Hauch Fenger, Projekt og Intern Udvikling.

Der er plads til 12-15 boliger på grunden, som ligger næsten midt mellem Vallekilde og Hørve tæt på sportshal, skole, daginstitution, butikker og stationen, hvorfra der er under halvanden time til hovedstaden, mens turen i bil kun tager en time.

På forhånd er der ikke lagt en masse restriktioner over byggeriet, dog ser kommunen gerne, at det bliver boliger med græs på taget og naturligvis indrettet så energi- og klimavenligt som muligt. ”Vi inviterer i første omgang til en dialog med de borgere, som vil være interesseret i at flytte på landet og skabe en bæredygtig udvikling for sig selv og omgivelserne, gerne med hjemmearbejdspladser og arbejdsfællesskaber, og det kan være såvel job inden for it, design, kommunikation, arkitektur som salgsvirksomhed, kunstnere eller anden kreativ virksomhed”, siger Paya Hauch Fenger.

Når det grønne bofællesskab tegner sig, skal en lokalplan udarbejdes for området, men en realisering inden for de næste to-tre år er målet. Odsherred Kommune har i forvejen et andet bæredygtigt bofællesskab, foreningen Fri og Fro på Under Himlen i Egebjerg.

Yderligere oplysninger Projektleder Paya Hauch Fenger 59 66 68 29 / 24 98 96 50

Økosamfund i Danmark

Tekst af Peter Haugaard, Informationsmedarbejder Odsherrede kommune

Her skal det nye fællesskab ligge

Økosamfund i Danmark

Arkitektens bud på boligmassen

39

Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab Andelssamfundet Hjortshøj har en frivillig grønsagsordning, der fungerer som produktion, og terapi, socialt kit.

Tekst af Anja Dalby og Lena Bach Dalgaard

V

i har en grønsagsordning her i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Og den er vi rigtig, rigtig glade for. Vi dyrker biodynamisk og hvert år flyttes markerne til et nyt sted på vores jord. Det betyder hvert år kilometer lange rækker af lækre grønsager, der hen over foråret, sommer og efterår spirer, springer ud, bugner i grønt med blomsterrækker i farver og høstes lige netop nu i denne tid.

Lige nu høster vi løg, kartofler, rødbeder, selleri, pastinak, kålrabi, gulerødder, forskellige slags kål. Grønkål, og forskellige vintersalater og spinatsorter står til sidst tilbage på marken til foråret, hvor marken bliver pløjet og enten sået til med korn eller lavet til kløvermark til vores kvægbestand.

De grønsager der kan holde sig vinteren over lagres i rottesikrede, udendørs jordkuler og hentes op i vores fælles forrådskammer, så vi nemt kan hente rodfrugter og kål vinteren igennem.

Så vi har friske, knasende, sprøde, velsmagende økologiske og biodynamiske grønsager hele året. Årstidens grønsager - det meste af året direkte fra marken – hvor vi henter, det vi skal bruge i spande og poser, cykelkurve og trillebør til familiespisning eller fællesspisning. Om vinteren henter vi det, vi skal bruge i vores forrådskammer

og ca. 120 børn. Så alle er ikke med i grønsagsordningen – det er et tilvalg.

Men vores grønsagsordning er også åben for folk udefra. Omkring 20% af medlemmerne kommer fra lokalområdet omkring Andelssamfundet. Det er folk, som finder stor glæde i at dyrke deres grøntsager selv, og som kan se fordelene ved den her type grøntsags-stordrift, i modsætning til at have sin egen lille urtehave på sin egen parcel.

“

håndluger vi henover hele sæsonen, luger, og luger og luger. Det har været et frodigt og krævende lugeår i år.

Snak henover kålhoveder Man kan faktisk blive helt afhængig af grønsagsordning både fysisk og psykisk – samværet, den friske luft, den frodige vækst og stående, siddende, bukkende, kravlende eller på hug i den fysiske udfoldelse.

Til vores sidste fælles debat i Andelssamfundet udtrykte de fleste at ”grønsagsordningen var det bedste ved at bo i Andelssamfundet”.

Vores grønsagsmark opfylder mange grundlæggende behov og giver mange glæder. ”Grønsagsordningen er brændpunktet i vores samvær”, som vores formand udtrykker det.

Grøntsager er tilvalg Vi er omkring 100 medlemmer i vores grønsagsordning – de fleste herfra Andelssamfundet , hvor vi i alt bor 180 voksne

Hvert voksent medlem betaler kr. 1.200 årligt og skal lægge 20 timers arbejde i drivhuset og/eller i marken. Vi løfter i flok, og dem der koordinerer, planlægger og tilrettelægger og indkalder alle os andre pr. mail og SMS – løfter rigtig meget og mange, mange timer mere end os andre.

Det er der flere ildsjæle der gør.

Men rigtig mange gange løfter vi i flok – 4-8-12-25 personer – det er det sjoveste.

Vi bliver indkaldt henover hele sæsonen og kan møde op, når det ellers passer ind. Vi skal helst fordele vores timer både i foråret for at få sået og i efteråret – så vi kan få sået og høstet det hele. Og så

Først og fremmest er der jo frisk, sund, økologisk giftfri mad på bordet i de private hjem og fælleshuse.

Ja grønsagsordningen giver masser af fællesskab, snakke henover kålhovederne eller kartoffelsætningen, der ofte udfoldes over mere tid en man sædvanligvis har, når man mødes i hverdagen. Der snakkes eller ties på kryds og tværs samtidig med arbejdet. Alt i mens vi graver med greben eller skovlen, svinger med håndseglet, snitter med kniven, luger med hænder og skuffejern eller klipper med havesaksen og

Økosamfund i Danmark

Når vi er mange kan vi dyrke og rydde en helt grønsagsmark og vi har daglig og god og sund mad på bordet uden transportudgifter og forurenende C02 udslip.”

løfter på sækkene eller kører med traktoren.

Der udveksles beskeder og synspunkter, man fordyber sig i interessante emner, deler erfaringer, og får noget at vide om hinanden. Lærer hinanden bedre at kende.

Også de folk der er med fra lokalområdet.

Og så er det min oplevelse, at der er en del grin og meget godt humør, når man sammen knokler løs i al slags vejr.

Forleden da sellerien skulle tages op og renses var jeg involveret i en munter kønsrolledebat, fik fortalt om mine tidligere mænd, snakket husbyggeri, snakket politik, blev belært om nogle små vingeløse insekter og IT-indkøb, fik lavet aftaler og meget mere.

Grønsags-dyrknings-terapien Dernæst er der det med sundheden – meget vigtigt. Nogle siger at grønsagsordningen er godt for kredsløbet, åndedrættet og en god fysisk træning. I hvert fald er mange af os godt fysisk trætte og varme efter nogle timer i marken - og nogle gange får vi også ondt i ryggen. Vi er ude på vidderne, med naturens lyde omkring os, indånder den friske luft og får som oftest røde kinder og sved på panden.

Og så er der nogle, der siger, at det er den bedste terapi man kan få – grønsagsdyrknings-terapien altså.

Endelig er der masser af læring fra alle dem, der ved mere, biologerne, de mange års erfarne grønsagsdyrkere, de landbrugskyndige – alle dem der er inde i sagerne. Det er spændende ikke mindst for børnene, der vokser op med vores grønsagsdyrkning, som noget helt naturligt. Det giver glæde og indsigt.

Da mine børnebørn fra byen var med ude og grave gulerødder op for først gang blev de så begejstrede og forundrede – så de fik deres mor, min svigerdatter, til at arrangere at familiegruppen (en gruppe af børn i skoleklassen, der sammensættes på kryds og tværs for bedre integrationen) skulle på udflugt ud til farmor og grave gulerødder op. Stor succes og store barneøjne – det havde de fleste aldrig prøvet før.

i perspektivet af, hvor surt det er når man er alene eller få om at klare opgaverne. Når vi er mange kan vi dyrke og rydde en helt grønsagsmark og vi har daglig og god og sund mad på bordet uden transportudgifter og forurenende C02 udslip.

En undersøgelse ved analyseinstituttet Poyry af danskernes klimabelastning, hvor tre økosamfund er sammenlignet heriblandt vores økosamfund, - viser, at vi har nedsat vores CO2 forbrug med 60 % i forhold til gennemsnittet af danskernes udledning af CO2. Som en af vores mikrobiologer udtaler i den forbindelse. ”Vores grønsagsmark tæller også godt med i regnskabet. Fordi en del af grønsagerne ikke skal emballeres og heller ikke skal transporteres over lange afstande”.

Ik´så ring` endda.

Mindre CO2 Og sidst men ikke mindst giver grønsagsordningen oplevelsen af, hvor meget vi kan udrette, hvis vi løfter i flok – mere end summen at den enkeltes indsats.

Det giver optimisme og glæde at opleve

Andelssamfundet i Hjortshøj, beliggende tæt på Århus, er bygget op omkring fem bogrupper, fem vidt forskellige byggestile, hvor der har været rig mulighed for at afprøve bæredygtige byggemetoder. Der er også forskellige ejerforhold i de fem bogrupper.

Hjortshøj har forpagtet ca. 22 hektar landbrugsjord af Århus kommune, og al jorden dyrkes som godkendt økologisk landbrug. Landbruget giver beboerne i Andelssamfundet mulighed for at være selvforsynende med bl.a. æg, kød og grøntsager.

Der bor ialt ca. 180 voksne og ca. 120 børn i Andelssamfundet Hjortshøj, der i juli 1992 påbegyndte det første byggeri.

Økosamfund i Danmark

der alle har et fælleshus eller adgang til et fælleshus. De fem forskellige bogrupper repræsenterer

41

Økologi & veganisme - i smuk samhørighed!

Luna Månebarn er veganer og fortæller her, hvorfor hun har valgt den livsstil og hvorfor økologi og veganisme er tæt forbundet.

Tekst og foto af Luna Månebarn Krause Nogle mennesker forbliver skeptiske overfor økologi og mener det er direkte spild af penge at give dobbelt så meget for en økologisk agurk, der alligevel bare skal ligge mellem et stykke icebergsalat og en klat Thousand Island dressing. Jeg kan ikke bebrejde dem.

Andre mennesker styres blindt af en lille radar prik - formet som et rødt blinkende Ø.

Med mindre der liiige er et særligt tilbud på svinemørbrad, 2 liter ikke-økologisk mælk, eller en bakke skrabeæg. Skrabeæg? Det er vist noget med, at hønen så har fået lov til at gå at skrabe ikke? Det lyder da meget rart! Igen kan jeg ikke bebrejde dem. Det var lige præcis, hvad jeg forestillede mig, da jeg flyttede hjemmefra og skulle til at træffe egne indkøbsvalg. Ja, jeg er virkelig nået langt siden jeg som 21-årig købte skrabeæg, den billigste leverpostej, tysk kødpålæg fra Netto og aftensmaden ofte stod på toastbrød med dåsetun og rødkål!

for fanatiske piercede unge med lasede sortternede tørklæder, og for meget fritid.

At leve vegansk er spild af tid, da verden aldrig bliver vegansk - og hvad skulle vi i øvrigt også stille op med alle dyrene, hvis den gjorde? Jo, jeg har da en piercing, men mine tørklæder er ret farverige og min indstilling er samfundskonstruktiv, i hvert fald i den måde hvorpå jeg kommunikerer med min omverden.

Men jeg oplever noget interessant! Det sker med jævne mellemrum, at jeg møder mennesker, der forveksler økologi og veganisme. Det er oftest den lidt ældre generation, der med små lys i øjnene fortæller mig, at de også spiser økologisk og fuldkorn, når samtalen falder på min veganske livsstil vel at mærke.

Jeg forstår godt den søde forvirring. For der er mange ligheder.

Veganisme, et samfundsoprør?

Et økologisk valg er en kærlig og respektfyld måde at forholde sig til både ressourcer, fødevareproduktion og det endelige produkt på. Og ligesom med grundlaget for

Når det gælder veganisme er mange af den opfattelse, at livsstilen blot er en måde at gøre oprør på. En samfundskritisk livsstil

Mad med medfølelse

mit økologiske valg, bygger min veganisme på et velovervejet ønske om at beskytte mennesket, jorden og dyrene. For mig, og for mange af mine veganske venner og bekendte, med eller uden sortternede tørklæder, er økologi og veganisme derfor, meget forenelige.

Der hvor jeg skelner markant mellem økologi og veganisme er ved den kendsgerning, at også den økologiske dyreproduktion skader miljøet, dyr bliver syge og må aflives, tyrekalve er som oftest ubrugelige på samme vis som i den konventianelle mejeriindustri, og kommende æglæggende øko-høns, sorteres fra deres ulyksagelige brødre som aflives, kort tid efter klækning.

I sidste ende, må også en økologisk gris eller ko lade livet. En vigtig detalje når man, som jeg, mener det er forkert at slå ihjel.

Hvor økologi er mad med respekt og kærlighed, er veganisme også mad med medfølelse Indflydelse i kurven

Mit økologiske valg bygger på en ”ydmyghed” som jeg holder meget af. En

lille bakke smukke modne stilktomater, en perfekt mørkeviolet aubergine eller smagen som nogle få sprøde økologiske nødder kan give en salat, kan således give meget mere tilfredsstillelse, end det at kunne hive den største, og dermed også mest vandede, agurk ned i indkøbskurvet for en flad 10’er.

Jeg oplever den samme ydmyghed, når jeg tager indkøbskurven under armen og går ”på jagt” efter veganske lækkerier i supermarkedet. Selvom jeg efterhånden ved, hvilke produkter der ikke indeholder animalske ingredienser, kan jeg godt befinde mig i Føtex en lørdag eftermiddag med femte og sidste mærke af en pakke chokoladesmåkager og slukøret mumle: ”Smørfedt... Æggehvidepulver... Valle...” men ende med at tage hjem med en 78 % kvalitets-øko-chokoladebar og en pose økologiske cashewnødder. Velvidende om at jeg, som ydmyg konsekvent, forbruger, der ikke går på kompromis, hvad end det gælder sundhed, kvalitet eller etisk overbevisning, har indflydelse, og er med til at skube både økologien og veganismen i en positiv retning! kærlighed, er veganisme også mad med medfølelse

“

Der hvor jeg skelner markant mellem økologi og veganisme er ved den kendsgerning, at også den økologiske dyreproduktion skader miljøet, dyr bliver syge og må aflives, tyrekalve er som oftest ubrugelige på samme vis som i den konventianelle mejeriindustri, og kommende æglæggende øko-høns, sorteres fra deres ulyksagelige brødre som aflives, kort tid efter klækning.”

Økosamfund i Danmark

Månebarnets Blog Luna skriver på sin blog om sit liv som veganer, om sundhed, økologi, miljø og genbrug samt om sine tanker vedrørende dyrevelfærd, dyrerettigheder og dyreetik. Bloggen er velbesøgt. Økosamfund i Danmark var gæst nummer 372.357. Se Månebarnets blog med vegansk opskriftssamling på http://hijaluna.wordpress.com/

43

Kompost er en gave Kompost peger på en ny økonomi, der fokuserer på menneskelige behov og de menneskelige relationer. Sådan skriver Jesse Harasta, der er kompostmester i et kollektiv i New York.

I

gennem de tre år jeg har boet i Bread and Roses kollektivet i Syracuse, New York, har min hyppigste arbejdsopgave været at være ”Kompostmester”.

Ud over at tage hånd om godt halvanden spande kompost som mine ni husfæller og jeg generer ugentligt, har jeg indsamlet kompost fra en nærliggende coffeeshop samt en Vegansk cafe. I alt cirka 30 til 35 15-liters spande med kompost om ugen. Yderligere har jeg været involveret i at finde paller til at konstruere vores seks kompostkasser, samt køb og vedligeholdelse af vores meget vedligeholdelseskrævende flishugger, der giver lag af ”brun” kompost i bunken. Vi producerer godt 26 kubikmeter kompost om året, som bruges af vores kollektiv til at skabe, hvad vi håber bliver den største økologiske have i Syracuse, inklusiv tolv 2x10 meter højbede, tre terrasser og en lille frugthave.

Ingen gratis gaver Når jeg indsamler, tømmer og vender komposten (for ikke at nævne rengøring af

spandene) tænker jeg ikke på den fremtidige anvendelse af materialet. I stedet tænker jeg på de forskellige mennesker og organisationer, som disse madrester repræsenterer: sammenskudsgilde, natmad, frokoster i parken, kaffepauser og pandekage brunch. Madresterne er organisk materiale, som nedbrydes til næringsstoffer, som vi derefter bruger til at dyrke mere mad. Men madresterne kan ikke alene ses som deres fysiske natur; de både repræsenterer og skaber relationer mellem mennesker.

Jeg er antropolog. Når jeg underviser på de indledende kurser på antropologistudiet, ser jeg det altid som en udfordring at få mine elever til at forstå ”økonomi” som ikke kun den målbare overførsel af penge, men som de måder, som mennesker bruger deres fysiske omgivelser til at fortsætte deres sociale, kulturelle, familiære og, ja, fysiske liv.

Et af de klassiske værker, jeg altid henviser til, er Gaven (1923) af Marcel Mauss. Mauss - og dem der senere har arbejdet med hans ideer – fortæller os, at en gave aldrig er ”gratis”.

Gaver er indlejrede i sociale relationer, og med en gave følger altid en forpligtelse til at give tilbage (omend måske ikke direkte tilbage til den oprindelige giver).

Alt det, der er omkring det at give gaver, ikke bare deres værd, men også karakteren af selve objektet (et bundt roser og en børnebog kan koste det samme, men de betyder forskellige ting) og omstændighederne selve gavegivningen, er med til at forme karakteren af gaven. Gaver kan ”virkeliggøre” relationer mellem mennesker, for eksempel når en undersåt giver til en hersker eller når man forærer den elskede en forlovelsesring.

De er mere end symbolske, da de ofte giver modtageren mulighed for at komme vigtige skridt videre i livet, som det for eksempel er tilfældet for gaver givet ved barnedåb og afslutningsfester.

Økosamfund i Danmark

Oversat af Ditlev Nissen Foto af Ditlev Nissen

Her indgår komposten (endnu) ikke i et så dynamisk kredsløb, som det er beskrevet i artiklen.

Økosamfund i Danmark

Kompost tømmes i gården på Christianshavn hvor Ditlev Nissen bor.

45

Kompost skaber relationer Spandene med komposteret kaffegrums, kartoffelskræller og citronskal, som jeg kommer op i en bunke som dækkes med flis fra de nærliggende træer, skaber virkelige relationer mellem beboerne i vores hus og folk på de to lokale restauranter, som vi jævnligt besøger, mellem beboerne i kollektivet, hvor vi på skift laver mad til hinanden, mellem mig – Kompostmesteren – og mine bofæller, og i sidste ende mellem vores gartnere og dem, der spiser maden. Mad er fuld af symbolværdi, og det er måske den mest almindelige form for gave givet af mennesker. Den måde, mad forbinder os på og skaber sociale relationer,

er langt mere kraftfuld end den blotte vægt af de indsamlede næringsstoffer.

Min måde at se på kompost peger på en ny økonomi. En økonomi, der nok fokuserer på menneskelige behov og de menneskelige relationer, men som ikke postulerer, at vi kan leve af gode følelser og kram alene – en økonomi, der er solidt plantet i en velgødet jord.

Artiklen er bragt i det amerikanske magasin COMMUNITIES – Life in Cooperative Culture, efteråret 2011. Den bringes i Økosamfund med tilladelse fra www.communities.ic.org.

“

Madresterne er organisk materi­ ale, som nedbrydes til næringsstoffer, som vi derefter bruger til at dyrke mere mad. Men madresterne kan ikke alene ses som deres fysiske natur; de både repræsenterer og skaber relationer mellem mennesker.”

Kompostmester Jesse Harasta bor i Bread and Roses kollektivet i Syracuse, New York. Han er antropolog ved Syracuse Universitet og studerer minoritetssprogs overlevelse i Storbritannien. Artiklen er bragt i COMMUNITIES nr. 152 og kan ses på www.communities.ic.org Her ses Ditliv med sin kompost

Kogebog Den Selvforsynende Landsbys “All time klassiker”: Højgårdskage En meget fyldig chokoladekage uden bagepulver Tænd ovnen på 200 grader 500g smør smeltes langsomt - må ikke bruse 8 æg piskes med 8 dl sukker Det smeltede smør røres i.

6 dl mel 1½-2 dl kakao og evt 1½ dl kokosmel Blandes og røres i dejen.

Bages i en stor bradepande (brug bagepapir) til kagen netop er fast på midten, hellere for lidt end for meget.

Det tager ca. 15-20 minutter Tip: Når kagen kan lugtes udenfor ovnen plejer den at være færdig.

1/2 Spagettisquash Persille Olivenolie Hvidløg Salt og peber Paprika eller chili Østershatte Citron, salt, peber Fremgangsmåde Spagettisquash halveres og kernerne tages ud (de kan med fordel renses, krydres med lidt salt og chilipulver og en anelse olivenolie og ristes ved eftervarmen i ovnen ca. 15. minutter) Squashen pensles med olie og lægges i fad i 180 grader varm ovn og bages ca. 40 minutter. Afkøles 10-15 minutter og så bruges en gaffel til at skrabe spagettistrimlerne ud på langs af squashen – det kan være lidt hårdt arbejde.

Strimlerne overhældes med olievenolie, persille, knust hvidløg, salt, peber, paprika eller chilipulver og det hele blandes rundt. Toppes med ristede østershatte (ristes på tør pande ved høj varme, til slut tilsættes lidt smør eller olivenolie, samt citron, salt, peber.

Voila! Rækker til to personer, kan evt. serveres med brød til for de sultne.

47

Økosamfund i Danmark

Opskrift fra Københavns Fødevarefællesskab

Spatgettisquash

Hokkaidosuppe af Luna Månebarn

Denne fantastiske suppe fik jeg serveret første gang hjemme hos en god veninde. Hun har siden givet mig opskriften, og den er lige god hver gang. Den er super sund, hurtig og billig at lave og ikke mindre end skøn på kolde efterårsaftener!

Ingredienser (4 personer) 1 lille økologisk hokkaido græskar 1 kinesisk hvidløg (eller to store almindelige) 100 g økologiske røde linser 2 spsk. olie (gerne smagsneutral som fx rapsolie) 1 tsk. tørret basilikum 1-2 tsk. karry 1/2 spsk. balsamico eddike 1 spsk. herbamare urtebouillon 1 – 2 spsk. ketchup 1/2 liter vand 1 dl. sojafløde Evt. salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde Hokkaido græskaret udkernes og skæres i tern. (Der er ingen grund til at skrælle den når den er økologisk) Olien kommes i en tykbundet varm gryde, karry tilsættes og “brændes af” (smagen træder kraftigt i karakter ved at gøre dette) men må selvfølgelig ikke brænde på. Herefter tilsættes skiveskåret hvidløg som steges med et øjeblik.

Hokkaidogræskar ternene tilsættes, samt vand og linser.

Lad suppen koge i ca. en halv time hvorefter den blendes helt fin i en blender eller med en stavblender. Fløden tilsættes til sidst, og suppen smages til med urtebouillon, ketchup, salt og friskkværnet peber, basilikum samt balsamico eddike. Alternativt kan citronsaft anvendes.

Hvis suppen er for tyk tilsættes mere vand.

Server med friskhakket persille, ristede solsikkekerner og groft brød til.

Ølkage Opskrift fra Svanholm 500 g mel 500 g brun farin (eller rørsukker) 1 æg 1 øl 2 tsk bagepulver 2 tsk nelliker 2 tsk kanel Det hele blandes sammen og bages i en flad form, ca. 1 time ved 180 grader. Server med smør til.

Udbenet Kalveskank, marineret a la Kilroy Opskrift fra Svanholm

Udben skanken og rids den lidt indvendig på langs, så den bliver flad. Smør kødet indvendigt med marinade lavet således: Friske hakkede salvie og mynteblade stødes i morter med lidt citronsaft, og røres derefter med Dijonsennep, tomatketchup, olivenolie og lidt vineddike.

Salt og rul kødet sammen og bind omkring.

Drys stegen med oregano, timian og salt og steg den i ovn, pakket ind i bagepapir eller brun den let i en gryde og hæld lidt væske ved og lad simre i ca. 1 time.

Økosamfund i Danmark

Kødet skal være fra en ung kalv.

49

Små palmekålspakker med bagt hokaido

Opskrift fra Københavns Fødevarefællesskab Palmekål Hokaido Sesamfrø Soya Rapsolie Paprika Rødløg Fremgangsmåde - Fjern kernerne og skær hokaido i tynde, mundrette bidder. Bages ved 200 grader med olie, soya, paprika og sesamfrø til de er bløde og sprøde. - Blanchér palmekål i kogende vand i ca. 5 min.

Skær den tykke del af midterstængel væk. Skær bladene i strimler som kan vikles om den bagte hokaido. Tilføj finthakket rødløg og ekstra soya i pakkerne.

Grov Kålrabimos med gedeost 400 g kartofler 200 g gulerødder 1 kålrabi 2-3 fed hvidløg 4 spsk. gedefriskost salt friskkværnet sort peber lidt af kogevandet 2 spsk. rapsolie Fremgangsmåde Skur eller skræl rodfrugterne og kog dem og de hele fed hvidløg helt møre i vand uden salt.

Mos med et piskeris og rør med gedefriskost, rapsolie og lidt kogevand til passende konsistens og smag til med salt og masser af friskkværnet sort peber.

Dortes Rødbedesild opskrift fra Svanholm

Sildefileter vendes i rugmel og påsmøres fyld af: 1 liter yoghurt 1 dl. Piskefløde 3 spsk Dijonsennep salt og sukker hakket persille.

Fileterne trykkes let sammen og lægges med 1-2 cm mellemrum på ovnbakker. Bag ved 150 grader i forvarmet ovn i 20-25 minutter eller til de har fået farve.

Anret med hakket syltet rødbede og godt med stegte løg.

OBS: Fyld er nok til ca. 120 personer.

Kog en almindelig grøntsagssuppe med hvad man nu har: Pastinak, porre, løg, gulerødder, selleri, ærter, grønne bønner.

Hak nælderne, blancher/damp i 5-10 minutter og hæld i suppen, når øvrige ingredienser er næste møre. Lad trække i 15 minutter.

Tilsæt mælk/ ´løde til sidst

Fra Svanholm

Økosamfund i Danmark

Brændenældesuppe

51

Kort nyt Videnskablig sammenligning af økologisk og konventionelt landbrug After 30 years of research, it’s official according to the Rodale Institute that organic farming out performs conventional chemical farming, when it comes to crop yields, sustainability and profit.

This is the longest-running scientific comparison of organic and conventioanl agricutlure. For more details follow the link: http://www.rodaleinstitute.org/fst30years

Realdania uddeler 115 mill. kroner Smukke landskaber, udstrakt kyst, velbevaret bygningsarv, lokalt engagement og plads til udfoldelse. Danmarks yderområder er rige på stedbundne potentialer. Med den 5-årige kampagne Stedet Tæller viser Realdania nye veje til, hvordan man kan forbedre livskvaliteten i yderområderne med udgangspunkt i de særlige kvaliteter og potentialer, som findes netop her. Realdania har med kampagnen afsat i alt 115 mio. kr. til at støtte konkrete, fysiske projekter, ligesom der også er afsat midler til formidling af viden og inspiration til kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder. Se mere her: http://www.stedet-taeller.dk/

Folkecenter for Vedvarende Energi er lukningstruet Det Nordiske Folkecenter for Vedvarende Energi får halveret deres budget.

Siden 2005 har Energisparefonden givet 2,5 mio. kr. i støtte til centret.

Det gør de også i 2012, men i 2013 falder støtten til under det halve.

Gennem forskning og udvikling skaber Folkecenteret innovation indenfor vedvarende energiteknologier. I samarbejde med målgruppen, de mindre og mellemstore virksomheder, udvikler staben af ingeniører og biologer nye miljørelaterede produkter. Opbygning af viden foregår gennem forsøg, teknologioverførsel og samarbejde med brugerne, hvilket resulterer i prototyper, demonstrationsanlæg og dokumentation indenfor førkommercielle teknologier såsom bølgekraft, bygningsintegrerede solceller samt planteolie og brint til transport.

Folkecenteret ligger i Ydby i Sydthy

Ecovillage Conference Empowering Communities for Sustainable Development in Northern Africa, taking place in ’Sekem’ in Egypt in late November of this year.

Funding is available for 50 participants from Northern Africa! There is also space for 20 self-financing participants from other countries. We ask you to contact us at egypt. conference@gen-europe.org if you are interested in attending. The conference will be in English.

Goals of this conference: To make visible the dynamic and impressive work already being done to create sustainable community solutions all over Northern Africa To connect key actors, change agents, and social innovators throughout the region To facilitate exchange of inspiration, information and training amongst community-based approaches to sustainability To scale up community-based strategies for climate change adaptation and stability in the region To empower civil society initiatives in their contribution to sustainable development The project is taking place in the framework of GEN - Global Ecovillage Network

Nordisk netværk undervejs Tekst af Ditlev Nissen

I forbindelse med sommerens Gaia Education ToT-kursus på Duemosegård og Global Ecovillage Network – Europes årsmøde i Tamera, Portugal, havde LØS rig lejlighed til at netværke med vores nordiske brødre og søstre. Det har ført til, at svenske NJORD har inviteret de nordiske økosamfundsforeninger til Ecobyträff i Håga By tæt på Uppsala den 18-20. november. Fra LØS deltager Lena Bach Dalgaard (Hjortshøj) og Ditlev Nissen (Involvering.Nu).

Ideerne fra sommerens networking er, at afholde et nordisk økosamfundstræf i september 2012 og være velrepræsenteret med erfaringer og fremtidsvisioner til Nordisk Ministerråds Bæredygtighedskonference, der afholdes i Umeå i september 2013. Konferencens tema bliver sandsynligvis Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Klasseværelser for bæredygtig omstilling i Norden I begyndelsen af oktober deltog jeg i en NVL-konference (Nordisk Voksen Læring).

Følgende anbefalinger blev bl.a. sendt til Nordisk Råd: • Forskningsprojekter i økosamfundsresultater: livsstilsændringer som klimastrategi – nordisk phd-studier med feltarbejde i økosamfundene • Ecovillage Design Education som efteruddannelse for undervisere og embedsfolk • Økosamfund som læringsrum for skoleklasser og andre udd. institutioner (også et alternativ til CO2 belastende udenlandsrejser).

International interesse for danske erfaringer Sidst i oktober havde Svanholm, Christiania og LØS besøg af Masahiko Shoji (Center for Global Communications) og Tomihiko Azuma (Institute for International SocioEconomic Studies) fra to universiteter i Tokyo. Baggrunden for deres besøg var, at det er få civilsamfundsprojekter der formår at blive levedygtige i Japan. I det lys var de interesseret i at lære af erfaringerne i Danmark og andre steder i Europa.

Tidligere i år har LØS fået henvendelser fra Korea, Kina, USA og Vietnam (kommuner, organisationer eller universiteter). Da LØS primært drives af frivillige har LØS ikke mulighed for at tage imod gæster, uden at de vil betale for det. Dermed mister Danmark en chance for at eksporterer sin viden for frivillighed og civilsamfundsprojekter. Hvis der er nogen der har ideer til hvordan vi kan gøre det muligt eller vil tage i mod gæster (uden betaling) vil vi gerne høre fra jer.

Ditlev Nissen, bestyrelsen 53

Den indre bæredygtighed LØS har engageret sig i et læringspartnerskab på tværs af Europas grænser for at undersøge den indre vej til bæredygtighed.

Tekst af Mark Hessellund Beanland, læringskonsulent og medlem af LØS

D

u fornemmer de stemmer, der rumsterer indeni. Formet af et livs erfaringer med at passe ind.

De stemmer, der uagtet informerer dig i din vågne tilstand. Der hvisker til dig om rigtigt og forkert og understøtter dig som et indre kompas, når du træffer beslutninger. Når de fungerer, pejler de dig udenom smertelige sammenstød, og når de sidder fast i en svunden tid, forhindrer de dig i at tage imod morgendagens åbne invitationer.

Vi har dem alle, og når de af stemmerne, som tiden har gjort overflødige længe nok, har holdt os i skak i en amputeret tilværelse, og det dæmrer for os, at vi skal dø, møder opgøret os. Nogle kender det som midtvejskrisen: Erkendelsen af døden, der sætter alt i perspektiv, gør det indlysende at vores arbejdsliv er indholdsløst, vores higen er hul og vore forhold er overfladiske. Vi bliver mødt af et råb fra noget dybere, der føler sig lænket af et snævert begreb om “det gode liv”. Meningen var ikke villa, volvo og vovse. Det var et falsum, og vi forstår i en hvisken, at vi fejlagtigt har sat de materielle goder over forholdet til naturen, og at vi har tilladt den trimmede ligusterhæk at trone over samværet. Når det sker, forsøger de fleste at dulme smerten med forbrug; en ny motorcykel eller en opgradering af køkkenet, indtil ekkoet atter er undertrykt - den indre flamme kvalt. Og naturligvis, for alternativet er en lang og sej kamp mod sædvanen og vores fælles accept af status quo.

På kurs mod afgrunden?

Her vil jeg ikke prædike bæredygtighed.

I har set regnestykket, hørt Maldivernes præsident bønfalde FN til handling og set COP15 komme og gå. Data hober sig op, men selvom nogle individer har rejst sig og taget ansvar for deres lokale situation, er der lang vej, til at vi som race kan leve i overensstemmelse med naturens fundamentale spilleregler. Alligevel er der en klar skillelinje, mellem hvad vi siger, vi gerne vil, og hvad vi rent faktisk gør.

Forstå mig ret. Den kulturelt indlejrede viden, der udgør det fundament, vi alle står på - individuelt og kollektivt - er guld værd.

Den har givet os sproget, sociale adfærdsmønstre, kollektiv virkelyst og evnen til at koordinere vores indsats. Den har givet os en uhørt magt over vores liv og skæbne.

Men hvad gør man, når dele af den viser sig at pejle os på en kurs mod afgrunden?

Spæd begyndelse Jeg har fået fornøjelsen af at fylde lidt spalteplads med noget, der ligger mit hjerte nært. Et af de nyeste skud på stammen i LØS; et EU-støttet læringspartnerskab.

Udover at det selvfølgelig altid er en fornøjelse, går jeg også udfordringen i møde med forbehold. Fundamentet i projektet er nemlig selve den komplekse økologiske og sociale potpourri, der udgør vores nuværende virkelighed. Og emnet er, hvordan vi møder morgendagen uden

at sætte den over styr. Et par spalter kan altså hurtigt få ben at gå på og en læser med, hvis ordlyden ikke stemmer klart.

Min trøst er, at artiklen her handler om et to-årigt læringspartnerskab, der kun lige er begyndt, og om en menneskehed, der forhåbentlig vil se tilbage på vores æra som den spæde begyndelse.

Indre Bæredygtighed LØS har taget et skridt videre for at forstå og formidle den guldgrube af erfaringer, der er repræsenteret blandt medlemmerne, ved at engagere sig i et europæisk læringspartnerskab.

Et læringspartnerskab er en helt specifik størrelse. Under en EU-pulje, der omhandler livslang læring - Grundtvigspuljen - har vi fået midler til at mødes ni gange over en to-årig periode. Midlerne råder vi over sammen med seks andre organisationer fra nord- og centraleuropa. Sammen med LØS har de sat sig det mål at udvikle helt nye værktøjer indenfor undervisningen i den indre bæredygtighed.

Vi har længe vidst, at vi skal iværksætte en multifaceteret tilgang til forandring, hvis vi skal overkomme tidens økologiske udfordringer. Læringspartnerskabet er sat i værk for at italesætte den del af ligningen, der foregår inde i hver af os; kultiveringen af den indre balance, der tillader at vore handlinger stræber mod en i-os-boende mening med tilværelsen

og at den understøtter et sundt og nært forhold til naturen.

Over de næste to år skal vi grave i alverdens skatkamre af læring, af metoder og af værktøjer for at lære fra de bedste. Vi skal kigge på alt fra indianeres overgangsriter.

De sendte deres børn ud i ødemarken for at tale med naturens ånder, i en kamp for at finde deres unikke plads i stammen.

Og vi skal kigge på organisationsteori og foregangsmænd som Otto Scharmer og Peter Senge, der, som de første i verden, har arbejdet med forretningsledelse ud fra tesen om, at en leder skal være fuldt ud forankret i nuet for at træffe den rette beslutning. Og at ledelse ud fra forestillinger om i går aldrig alene vil kunne fortælle os noget væsentligt om i morgen.

Aktionsforskning Vores metode er aktionsforskningen, hvor vi afprøver og eksperimenterer med eksisterende metoder. På sigt skal vi udvikle og til sidst forfine vore egne metoder, der kan medvirke til at belyse de komplicerede indre forestillingsverdener, vi hver især bærer.

Over de næste to år mødes vi på kryds og tværs af partnerlandende, og undervejs vil vi trække en række aktiviteter bag os.

Når vi gæster Danmark i henholdsvis 2012 og 2013 vil der være mulighed for at deltage i arrangementer, hvis feltet her har jeres interesse.

Hvis I vil høre mere om møderne i Danmark, har gode idéer eller føler, at I sidder inde med en vigtig del af puslespillet,

så kontakt mig. mark@markbeanland. com. Og sidder i selv med en ambition om at starte et læringspartnerskab med EU-støtte, svarer jeg gerne på spørgsmål omkring ansøgningsprocessen.

Velkommen ombord.

LØS er indgået i det EU-støttede Læringspartnerskab Teachings for Transformative Change med 8 organisationer i 6 lande. Mark Hessellund Beanland, der er uddannet Kaospilot er LØSs repræsentant.

“

Nogle kender det som midtvejskrisen: Erkendelsen af døden, der sætter alt i perspektiv, gør det indlysende at vores arbejdsliv er indholdsløst, vores higen er hul og vore forhold er overfladiske. Vi bliver mødt af et råb fra noget dybere, der føler sig lænket af et snævert begreb om “det gode liv”.

Meningen var ikke villa, volvo og vovse.”

Økosamfund i Danmark

Deltagerne i læringspartnerskabet samlet for første gang i Kinsale, Irland. August 2011.

Mark er øverst til højre i billedet.

55

Det bæredygtige løsen Bæredygtigheden og økologien er ganske meningsløse hvis ikke vore børn gider at videreføre og udvikle det vi har sat i gang.

Tekst af John Mason, ingeniør, tidligere bosat på Svanholm

E

r der mon nogen der har lyst til, at alt deres slid og stræben skal ende som skønne spildte kræfter. Vi vil da vores unger det godt. Derfor må vi sørge for at de ka’ få smør på brødet hvis de vælger at gå i vores fodspor. Og se i øjnene at heller ingen andre gider en skrantende økonomi. Økonomien er bæredygtighedens grundsten. Mangen entusiastisk økolog har i tidens løb overset dette faktum. Entusiasmen får nogle økologer til på de mest fantasifulde måder at skaffe penge, til at sende med deres varer ud af huset.

Dette er ikke bæredygtighed! Det er en nødløsning som kun må accepteres i opstartfasen, og herefter kun under særligt extraordinære omstændigheder i en overskuelig periode.

Den bæredygtige virksomhed er karrakteristisk ved at være interessant at videreføre eller købe, fordi den bl.a. er en god forretning.

Halløj -- her har vi jo det nemme måleværktøj: ”Ku’ jeg selv finde på at købe denne her bix?” Velbeslåede potentielt nye medlemmer af vore økosamfund ku’ måske også finde på at tænke i disse kætterske baner!

Hvad er det mon der bær’ en succes?

For mig er det kompetencer. Kompetence er i min optik nødvendigvis ikke, at man er 100 metermester på et givet felt. - Kom-

“

petence kan ligesåvel være erkendelsen af at dette felt er ikke min stærkeste side, så her må jeg finde nogen til at hjælpe eller uddanne mig.

Når det er sagt, tror jeg alligevel, at de der har succes med økologiske virksomheder, selv er i besiddelse af mindst to kompetencer indenfor : Produktion, forædling, logistik, markedsanalyse, markedsføring, salg, organisation, strategi, økonomi eller personaleledelse.

Entusiasme - hånd i hånd med kompetente greb om af alle tiltag og aktiviteter er forudsætningen for den økologisk bæredygtige virksomhed, med sund økonomi.

Marketingkompetencen styrer det hele!

Den der lader andre definere virksomhedens funktion eller placering i markedet, vælger en evig ”sugen på lappen”, og lader de andre skumme fløden. -- Når jeg siger markedet mener jeg i virkeligheden værdikæden, og hvad er nu det for én?

Jord til bord er en værdikæde I værdikæden vokser produktets værdi for hvert led i kæden, og de mennesker eller virksomheder, som skaber værditilvæksten i de enkelte led, tar’ en bid til sig selv i form af løn og overskud.

Mangen entusiastisk økolog har i tidens løb overset dette fak­ tum. Entusiasmen får nogle økologer til på de mest fantasifulde måder at skaffe penge, til at sende med deres varer ud af huset. Dette er ikke bæredygtighed! Det er en nødløsning som kun må accepteres i opstartfasen, og herefter kun under særligt extraordinære omstæn­ digheder i en overskuelig periode. Den bæredygtige virksomhed er karrakteristisk ved at være interessant at videreføre eller købe, fordi den bl.a. er en god forretning.”

“

Hvis de valg vi tog i går ikke viser sig bære­ dygtige i dag. Så er det tid til en ny planlægnings- og ud­ viklingsfase hvor vi indledn­ ingsvis skal vurdere om vi har brug for nye kompetencer og hvor værdikædebetragt­ ningerne ofte skal vægtes stærkere end vi gjorde i første runde.”

Værdikædeled

Anlæg

Bæredygtighedshensyn

Foderproduktion

Marker Traktor / maskiner

Økologi og Naturgødskning

Foderlagring

Lader Siloanlæg Håndteringsmaskiner

Afdækning Vandrensning

Køer

Besætning Stald Folde

Økologi

Kalve

Stald Folde

Økologi

Gødning/lagring

Mødding / gylletank Håndteringsmaskiner

Afdækning Vandrensning

Malkning

Malkestald / anlæg

Hygiejne Vandrensning

Mælkelagring

Køletank

Hygiejne Kølevandsgenbrug

Mælketransport

Køle-lastbil

Hygiejne Klimahensyn

Mejri-oparbejdning

Mejeri

Hygiejne Klimahensyn Vandrensning

Færdigvareemballering

Pakkerier

Hygiejne Klimahensyn Emballagevalg

Færdigvarelagring

Kølelagre Håndteringsmaskiner

Hygiejne Klimahensyn

Distribution

Ordrepakkeri Køle-lastbiler Varemodtagelse Håndteringsmaskiner

Hygiejne Klimahensyn Emballagevalg

Lagring / udstilling

Køledisk / lager Skiltning og mærkning

Hygiejne Klimahensyn Konkurrence Storrytelling

Markedsføring / salg

Medier Butik

Konkurrence Storrytelling

Og endnu flere led hvis varen skal eksporteres eller igennem et grossistvirksomhed

Hvert eneste led i denne kæde forudsætter særdeles kostbare anlægsinvesteringer som skal forrentes og afskrives før de involverede mennesker selv får smør på brødet.

Den smukke sløjfe er ikke julegavens sidste værditilvækst, - næh det er faktisk transporten hen under det rigtige juletræ, og så selvfølgelig den uundværlige ”Til / Fra” mærkat med nisse.

Alle materielle goder skabes i en værdikæde, - spørgsmålet er hvordan dit bidrag skal strikkes sammen.

I virksomhedens planlægnings- og etableringsfase må værdi-kædebetragtninger være en vigtig side af forretningsgrundlaget.

Før opstart kan man jo frit vælge hvad den nye virksomhed skal lave eller måske bare have kontrol over.

Siden hen i forløbet hænger man til dels på de valg man allerede har taget.

Men bæredygtigheden skal udvikles! Hvis de valg vi tog i går ikke viser sig bæredygtige i dag. -- Så er det tid til en ny planlægnings- og udviklingsfase hvor vi indledningsvis skal vurdere om vi har brug for nye kompetencer og hvor værdikædebetragtningerne ofte skal vægtes stærkere end vi gjorde i første runde.

I det følgende vil jeg pege på tre virksomheder som har realiseret disse tanker med succes.

De er alle tre karakteristiske ved både at trække på gode kompe-tencer og ved

at praktisere bevidste værdikædestrategier, hver på deres specielle måde.

Katrine & Alfreds Tomater plukker de modne tomater direkte ned i deres let genkendelige salgsemballage, mange sorter plukkes i klaser så stilken er med helt hjem til forbrugeren, med en liflig tomatduft til følge ( go’ duft er en fremragende sælger ).

De har udviklet en hurtig og skånsom logistik som sikrer at varen er frisk og indbydende når den lander på butikkens hylde.

Deres produktionsmetoder er baseret på bæredygtighed uden dog at være registret som økologisk. Men alligevel således at konceptet bærer en overbevisende storrytelling med bæredygtighed og go’ smag i fokus. Kig selv på http://www.tomater.dk og i butikkerne.

Knuthenlund kan i år fejre fire års fødselsdag som økologer og satser på en historisk tradition som gårdmejeri.

I det nyudviklede koncept lægges vægten på eksotiske gourmetprodukter af fåre- og gedemælk fra egen besætning af malkefår og -geder.

Markedsføring og emballering er gennemført eksklusiv og en storrytelling med hele godset og historien som emne, og på det seneste krydret med holistiske eller antroposofiske tiltag på godset. Se mere på http://www.knuthenlund.dk. Årstiderne har gennem de seneste 11 år udviklet sig til en mastodont omkring den oprindelige akse, som var og er at beherske hele værdikæden fra jord til bord økologisk og bæredygtigt. -- 45.ooo husstande i Danmark og Sverige får hver uge en eller flere kasser direkte leveret på dørtrinet.

Denne udvikling har baggrund i en bæredygtig økonomi baseret på en konsekvent håndtering af værdikædefilosofien.

De fortæller selv historien bedre end det er mig beskåret, på deres fantastiske hjemmeside http://www.aarstiderne.com.

Storrytelling er et aktiv i alle tre eksemplers markedsføring, og jeg vil betone, at fortællingen om produktets skabelse, og de rammer og intentioner der ligger bag, udgør en afgørende del af produktets værdi for slutbrugeren.

Samtidig er bevidstheden om at det skal ende som en go’ historie, i sig selv en fremragende motivation til at gøre tingene rigtigt fra starten…

Økosamfund i Danmark

Værdikæde for mælkeprodukter

57

Kollektiv visdom og konsent Tekst af Frands Frydendal

E

t fællesskab kunne sikkert enes om at forsøge at realisere sine visioner gennem kollektiv visdom, hvis det ikke bare var for nemt. Det er så banal en drøm, at et forsøg på at springe dertil kan forekomme indbildsk og latterligt. Men så alligevel: Måske var det værd at forsøge, og hvad gør man, når man vil springe langt? Man tager tilløb ved først at skridte i den stik modsatte retning. Dernæst gør man omkring, løber - og springer.

Dette er afsættet til min egen forklaring af en konkret beslutningsproces, som hedder konsent, og kommer langt i retning af kollektiv visdom. Den er udviklet af Gerard Endenburg og er central i organisationssystemet ”Sociokrati”, som er testet gennem over 40 år i visse hollandske organisationer og efterhånden også andre lande.

Kampen mod dumheden Det modsatte af kollektiv visdom er individuel dumhed; men hvad er dumhed egentlig? Ja, prøv at huske en gang, hvor du har slået dig for panden og - helt uden andres hjælp eller nye informationer – har indset, at du har begået en dumhed, og sig om dette ikke er rigtigt: Dumhed er ikke mangel på intelligens. Da ville man ikke indse dumheden ved egen kraft bagefter. Det er heller ikke mangel på information. Da ville man ikke indse

dumheden uden nye informationer. Nej, nøgleordet, når man begår en dumhed, er at ignorere.

At ignorere betyder at ”u-vide” noget, man faktisk ved. Man ignorerer, når man ikke kan rumme/behandle modstridende informationer. Man letter sig ved at se bort fra nogen af dem. Det mentale rum for modsætninger er dynamisk som en fordøjelseskanal: Det må ikke gå for stærkt, og man begår ofte dumheder i to slags situationer: Ved iver og ved frygt. Man indser typisk en dumhed, når man ser i øjnene, at en ulykke kunne være undgået. Man valgte forkert, da man valgte at ignorere en bestemt information.

Den kollektive dumhed Nogen kommenterer det måske med ordene: ”Det kunne du have sagt dig selv”, og man tænker måske: ”Det gjorde jeg faktisk også; men jeg hørte desværre ikke efter.” Kollektiv dumhed er tilsvarende, når et fællesskab siger sig selv noget vigtigt, men ikke hører efter. Et kollektiv siger sig selv noget og ignorerer det næsten på samme måde som et individ gør det: En lille stemme og nogle ører, som ikke kan lide hvad de hører. Et kollektiv risikerer også at gøre noget dumt, når det går stærkt: Begejstringen og iveren er typisk baggrunden, og med tempoet opstår frygten.

Naturen er nådig mod fællesskaber og for det meste overlever fællesskabet sine dumheder, selv om det mister individer, fordi de behøver mere tryghed eller har større ambitioner.

Det 20. århundrede bevidnede kollektiv dumhed i stor stil: Anden verdenskrig blev jo hverken skabt af individet Hitler, tyskerne eller jøderne. Det var en verdensomfattende, kollektiv dumhed, der udartede på grund af ekstreme forhold, og der blev ignoreret i stor stil dengang.

I efterkrigstiden blev de stemmer, der talte om fred, truende miljøødelæggelser og klimaforandringer, mere og mere artikulerede; men lige meget hjalp det.

De bliver stadig ignoreret i stor stil – især fordi regeringer og organisationer stadig bruger beslutningsprocessen ”almindeligt flertal”, som tillader at ignorere halvdelen af stemmerne i grupper, som forhaster sig mere og mere med at træffe fælles beslutninger. Det er alt for nemt lovligt at tage dumme beslutninger, og lovsjusk hober sig op. Desuden kan man kun ignorere mindretallet formelt, for reelt kan mindretallet altid stritte effektivt imod flertallets beslutninger.

Derfor frigør flertalsstyret ofte langt fra 50 % af visdommen. Danmark er netop nu fanget i et dumhedsspil, hvor en smule

Konsent En velkendt vaccine mod kollektiv dumhed hedder i sin urform ”konsensus”: Man ignorerer ingen og diskuterer frit, til man er enige. Denne vaccine har dog to bivirkninger: Et kollektiv kan blive handlingslammet, hvis diskussionen er for kaotisk, og individer kan udslettes gennem gruppepres i et mere velordnet kollektiv.

Beslutningsmetoden ”konsent” har afhjulpet urformens bivirkninger, så konsent kan kaldes et ”konsensus, som lader individet frit uden at gå i baglås”, og det sker ved en mere målrettet og disciplineret diskussion.

Forholdet mellem almindelig fri diskussion/beslutning og beslutningsprocessen konsent kan sammenlignes med forholdet mellem et sjusket lejrbål og den moderne brændeovn, flexovnen.

I flexovnen sker opbevaring af brænde, antændelse, energiudvikling, varmeveksling og røgføring i nøje adskilte faser, og sikkerheden er bygget ind i ovnens form,

i modstand, så man opløser negative fantasier/projektioner.

Diskussionen forud ordnes omhyggeligt, så gruppens visioner og mål (både i almindelighed og med det aktuelle emne) er afklaret fra starten. Opklarende spørgsmål til forslaget besvares, før man åbner for reaktioner for eller mod det.

Forbedringer af forslaget indledes i god tid før den afsluttende konsentrunde og efterhånden opbygger gruppen erfaring, tryghed og selvtillid til at den gennem denne metodiske arbejdsform sagtens kan skabe beslutninger, som alle 100% kan være tilfredse med, og som derfor kan forventes at blive bakket op af alle.

Konsentprocessens mødeleder kaldes facilitator (”hjælper”). Der kræves mere af facilitatoren end af den ordstyrer, som blot holder rede på en talerrække. Facilitatoren skal både hjælpe til at få argumenterne frem og sikre at deltagerne respekterer processen. Gruppen vælger sin facilitator ved en konsent-proces, så at ingen har indvendinger mod at en bestemt person får dette ansvar.

Konsent ”møder muren” ved grupper større end 40 personer. Sociokratiets løser dette

“

Dumhed er ikke mangel på intelligens. Da ville man ikke indse dumheden ved egen kraft bagefter. Det er heller ikke mangel på information. Da ville man ikke indse dumheden uden nye informationer.

Nej, nøgleordet, når man begår en dumhed, er at ignorere. At ignorere betyder at ”u-vide” noget, man faktisk ved. Man ignorerer, når man ikke kan rumme/ behandle modstridende informationer.” så flammerne hverken kan komme tilbage i brændestakken eller ud af skorstenen.

100% tilfredshed I konsent sikrer den afsluttende runde, at et forslag respekterer alle medlemmers grænser. Et medlem har pligt til at begrunde sine indvendinger og ret til at få hjælp til det, så i processen lærer man egne og andres grænser at kende. Dette sidste ”gitter” i diskussionens ”brændeovn” giver den enkelte tryghed i processen, så taktisk diskussion bliver unødvendig, og klarhed til kollektivet om indholdet

problem ved at gå systematisk til den underdeling, som sikkert allerede er i gang ved så store grupper: Undergrupperne selv-organiserer sig gennem konsent og kædes sammen ved en særlig metode, så alle grupper får fuld indflydelse på alle beslutninger. Denne sammenkædning udgør hele resten af den sociokratiske metode til større organisationer. Den ligger dog uden for denne artikels rammer. Langt de fleste møder i danske økosamfund foregår i mindre grupper og de kan med fordel lære sig konsent som mødeproces.

Valg af personer sker med en fastere struktur. Det er ikke tilladt at melde sig frivilligt til en opgave forud for processen, og valget er altid for en begrænset periode.

1. Facilitatoren beskriver den opgave, der er personvalg til.

2. F. beder hver deltager skrive sit navn og en nominering på en seddel.

Man må gerne nominere sig selv. F. indsamler sedlerne.

3. Derefter spørges hver enkelt deltager: ”Du har nomineret (NN) – hvorfor?”

4. Forsamlingen lærer en masse af svarene: Hvem har hvilke gode egenskaber – og hvem anser hvad for vigtigt? Mange bliver opmuntret heraf.

5. F. beder om eventuelle ændringer af nominationer og begrundelser.

6. F. overvejer, hvilke kandidater der kan blive valgt, og foreslår en og begrunder sit forslag.

7. Derefter spørger F. hver enkelt om begrundede indvendinger mod dette valg, med kandidaten til sidst. Vi ser, at F. bliver retningsgivende i konsentprocessen, hvis der er flere mulige kandidater; men han er jo selv valgt til det ved en tilsvarende proces og desuden har gruppen lejlighed til at korrigere ham, hvis hans valg det ikke falder inden for dens tolerancer. Hvis ingen har indvendinger, er kandidaten valgt.

8. Hvis det er vanskeligt at finde en kandidat som passer til opgaven, kan opgaven ændres måske deles, perioden afkortes eller man kan hyre en person udefra til opgaven. På den måde arbejder man indtil man har en løsning, som alle vil acceptere og bakke op.

Økosamfund i Danmark

mere end halvdelen af Folketingets visdom skal trækkes med indædt modstand fra resten. Det bliver svært at skelne fra march på stedet.

59

HANEGAL Stærkt økologisk varemærke

Tekst af Fie Graugaard Hanegals varemærke er kendt af mange danskere. Vi har været med i økologiens udvikling i over 30 år. Hanegal begyndte som et landbrug med køer, grise og mange forskellige foderafgrøder. Da markerne ved Silkeborg blev omlagt til økologi i 1980, kunne man ikke købe økologiske kødprodukter i danske supermarkeder! I dag kan man købe økologisk kød og pålæg over hele landet.

Det er vi meget glade for og stolte over!

Hanegals produktion er nu samlet på vores fabrik i Haderslev. Sønderjylland har tradition for dygtigt pølsemageri og er den landsdel, der har de fleste pølseproducenter.

Flere af Hanegals pålægsprodukter er udviklet af vore sønderjyske pølsemagere, hvoraf nogle af dem er født ind i pølsemagerhåndværket.

Vi har ikke husdyr på markerne i dag, men har et godt samarbejde med vore leverandører af både svinekød, oksekød, fjerkræ og lam. Vi samarbejder med både danske og udenlandske økologer. Uanset geografi, besøger vi både landbrug og slagterier de steder hvorfra vi får vores kød. På vores hjemmeside vil der være information og fotos fra disse besøg.

Spisekvalitet Det er indlysende, at en fødevare skal have en god spisekvalitet hvis man skal få lyst til at spise den mere end blot én gang.

En god spisekvalitet er forudsætningen for, at det giver mening at tale om andre kvaliteter ved en fødevare. ”God smag” er en forskelligartet størrelse.

Nogle vil have stærk og meget salt mad, andre synes ikke om chili og hvidløg.

Nogle vil have finthakkede pølser, andre vil kunne se og smage hele kødstykker i produkterne. Nogle vil have meget tørrede spegepølser, andre kan bedst li`de bløde. Hanegal forsøger at imødekomme flest mulige med et udvalg af flere typer i hver produktkategori.

Råvarekvalitet Økologien er nu blevet så udbredt, at langt de fleste råvarer til fødevarefremstilling findes i en økologisk udgave. Ø-mærket er dog ikke et kvalitetsmærke. Det er derfor nødvendigt, at være særdeles omhyggelig i udvælgelsen af samarbejdspartnere og sammen nå frem til enighed om hvad god

kvalitet er. Hanegal foretrækker langvarige forhold når det gælder leverandører af både slagtedyr, krydderier og grøntsager.

Råvarekvalitet handler også om, at anvende de rigtige råvarer til det specifikke produkt.

Etisk kvalitet Når det gælder historien bag råvarerne er Ø-mærket enestående. Ø-mærket indeholder udtrakte hensyn til dyrevelfærd og miljø og er et mærke, der nyder stor tillid blandt forbrugerne. Økologisk produktion er den mest kontrollerede fødevareproduktion overhovedet. Der er i dag udviklet regler for økologi, som er stort set enslydende i alle EU lande. På få områder har Danmark skærpede regler.

Allergivenlig, fedtfattig og fuld deklaration Mere end 20 forskellige forarbejdede Hanegal kødprodukter er nu uden æg, mælk og gluten og uden tilsætningsstoffer, som de øvrige produkter. Vi ved, at mange mennesker har brug for det. Derfor er selv de mindste ingredienser også deklarerede.

Vi tilbyder også en lang række fedtfattige produkter, som nu er nøglehulsmærket.

R E N T

Dyrevelfærd og miljø under kontrol

Ø K O L O G I S K

Økologimærket garanterer, at der er taget hensyn til miljøet og dyrevelfærden. Det er den eneste produktionsform, hvor hver eneste landmand og hver eneste produktion bliver kontrolleret én eller flere gange hvert år. I konventionelt landbrug foretages kun stikprøvekontroller. Dyrene vokser op under frie forhold med vidtgående hensyn til deres naturlige behov. Alle dyr har god plads med mulighed for naturlig adfærd, og de skal altid have adgang til grovfoder, frisk luft på udearealer og halmstrøede hvilearealer. Disse forhold betyder rigtig meget for dyrenes sundhed og velbefindende. På økologiske landbrug samarbejder landmanden og landkvinden med miljøet.

Insekter, bakterier, jord og fugle betragtes som vigtige partnere og nødvendige for, at vi kan fremstille sunde dyr og sunde planter og hermed sunde fødevarer.

ØKOLOGI MED MANGE KVALITETER

Når hanen galer Hanegal har en hjemmeside WWW.HANEGAL.DK med information om produkter, leverandører og holdninger.

Fra denne side er der link til Hanegal på facebook og til andre hjemmesider, som Hanegal redigerer: www.økologiskpølsevogn.dk www.økologiskfisk.dk www.fiesfrise.dk

Co-existence or No-existence Små hjul kan flytte store ting ...

* Bearbejdet citat af Piet Hein

www.solhjulet.dk

www.african-organic.com

www.thise.dk

Økosamfund i Danmark

Økologiske landmænd i nord og syd arbejder sammen for en bæredygtig fremtid.

61

HAVE A HOME IN INDIA AMONG INDIGENOUS PEOPLE : LIVE CLOSE TO NATURE AND LEARN THE RICH CULTURE Support SIDDHARTH VILLAGE TRIBAL ECO TOURISM!

Woodsong World Resorts Kakirigumma a social enterprise

(DEDICATED FOR PEACE, PROSPERITY AND COMMUNAL HARMONY FOR SOUTH ORISSA)

Our Debt to Indigenous Peoples

Siddharth Village

Indigenous peoples are among the most disadvantaged on earth. We owe the indigenous peoples of the earth for many of the nourishing and healing aspects of our lives. For instance, many of the foods on our tables, like potatoes, tomatoes and lentils, and the key ingredients of nearly three-quarters of the medicines in our pharmacies, including aspirin, were first discovered and cultivated by indigenous peoples.

Team for Human Resource Education and Action for Development (THREAD), Siddharth Village, has been combating this situation in India's eastern state of Orissa. The team at the four Siddharth Villages in Orissa has an experience of 22 years living and learning with indigenous people.

However, we have not discharged our debts with honour. As Charles Scheiner points out, “Under the march of colonialism, the spread of nonindigenous religions and the relentless pace of development and modernization, indigenous groups have seen their traditional cultures eroded and their landholdings confiscated or signed away as part of the economic coercion to which they were subjected.”

The Situation in India In India, the displacement and oppression of indigenous peoples over thousands of years has taken on a new, aggressive and occasionally violent momentum with the combined impact of globalisation and an indifferent state. This has resulted in the large-scale displacement of tribal people for dams, industries, and mining and logging operations; snatching away of traditional livelihoods due to insensitive laws, encroachment, and the reduction of agricultural yields due to extreme pollution, distress migration and trafficking.

As Scheiner says, “The growing awareness about human rights in the post-war era of the past 40 years or so has not been matched by parallel progress in enhancing the rights of indigenous groups. However, a new activism by Indian, tribal and aboriginal groups in the last decade or so has produced signs that a different attitude is developing.”

Using a combination of conscientisation, personal, spiritual and economic empowerment techniques and collectivising, the Siddharth villages have ushered in a mass movement with a membership of over 250,000 tribal women. Promotion of decent livelihoods, reestablishing value for traditional tribal culture, and propagation of organic farming among indigenous people of 3409 villages, and encouraging tribal women's participation in local governance has been at the core of our activities.

The challenge: In spite of our hard work and many gains (write to us for a summary of our work), there are many challenges. The indiscriminate opening up of Orissa to international mining and industrialisation interests means that tribal communities need funds and new livelihood options to sustain their way of life.

Indigenous people's welfare is an issue which receives lip-service from the state, and with the promotion of the image of “India Shining”, raising funds for development is increasingly difficult. With the lures of corporate India, it is also becoming increasingly difficult to find committed staff in the NGO sector to support our work.

A Solution: The Sidddharth Village Tribal Eco-Tourism Project has been established to support indigenous people's organisations, to help tribal communities survive with dignity.

An innovative enterprise, we are setting up the siddharthvillage eco tribal tourism in the breathtakingly beautiful hills of Kakrigumma, in Koraput district of Orissa state. The village will adjoin the Siddharth Village Community College of Ecology.

More cottages for eco-tourists will also be built in tribal villages not far from areas of tourist interest in Orissa. These will be maintained and managed by collectives of tribal women's. Relevant training is being provided to the collectives to manage their cottages. The income from the cottages will help the collectives to support their community, without depending on financial support from THREAD or donor agencies. Providing sufficient decent accommodation here will also proactively work against the entry of the five-star tourist culture in these areas.

How can I support this?

You can support indigenous people and the eco-village movement as part of a WIN-WIN situation. We provide the land, the concept, the labour, management and organisational skills. You have some monetary resources and the willingness to share and support this project.

What do I get in return?

For a modest investment, you can have a time-share home in the beautiful tribal regions of Orissa. You get to trek in the forests, visit places of tourist interest, learn about tribal ways of living and culture, and learn about traditional herbal medicine, eat locally grown organic produce‌ How do I contribute to indigenous people's well-being?

When you use your time-share cottage, or share it with your friends, it generates valuable income for the local community, cutting down distress migration and trafficking.

When you learn about tribal communities by living near to them, you become an advocate for justice and equal rights for them.

You support their fight against displacement, deprivation of land holdings and industrial pollution. (atpresent the model cottages are constructed at one place which will be gradually replicated in the villages. Those who want to take time share can take here atpresesent as we need capital to replicate.)

Options for eco-village partners in Europe: We invite every eco-village in Europe to enter into a partnership with us. Invest in a time-share, which members of your community can

use in turn. Support indigenous people and thereby connect to the timeless ways of the larger universe.

Volunteering options: Do you have skills (engineers, organic agriculturists, landscape designers, sustainable energy experts, waste water management experts, documentation professionals, etc.) who can help turn our vision into reality?

We welcome volunteers - write to us! Do you believe in Ecovillage philosophy, you are welcome to be a community member .

Project Coordinator: The project is being handled atpresent by G. John, founder of THREAD, and trained in personal empowerment and conflict resolution in UK and have expereince with tribals for more than three decades. John has attended the Ecovillage Design Education program at Sieben Linden, Germany, and is President of Global Ecovillage Network- India and initiator of GEN- Orissa.

He has committed to spread eco-village philosophy in India through schools and colleges, NGOs , and communities.

What are my options?

For Euro 1960, call a 350 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years.

For Euro 3000, call a 465 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years.

For Euro 4,500, call an 800 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years. (terms and conditions apply)

You can enjoy a holiday yourself, or rent your home to your friends and others and earn back your capital! And some margin!

For further information contact:

G. John, Siddharth Village tribal eco-tourism initiator THREAD, Jatni- Orissa.

Email: thread@sancharnet.in ;thread.orissa@gmail.com gjohnsusa@yahoo.in Mob.ph: 00 91 94370 55487 Visit our website; www.siddharthvillage.org

63

100.000 nye jobs ved bæredygtig omstilling flere hænder og mindre miljøbelastning.

Tekst af Thorkild Ljørring , LØS repræsentant i GNBO

”

Vores forbrug, især i den vestlige verden, er helt ude af kontrol med den udtømning af uerstattelige resourcer og forurening det medfører. Den nuværende vækstfilosofi og manglende genanvendelse af materialer, betyder globalt set at menneskeheden forbruger resourcer svarende til næsten to jordkloder. Alene i Danmark svarer forbruget til mere end fire jordkloder.

Fremtidens samfund skal baseres på hvad naturen kan producere år for år, og de ikke fornybare mineraler skal genanvendes med naturens kredsløb som forbillede.

Samtidig skal der sikres lige adgang for alle jordens folk til denne klodes resourcer.”

Dette er indstillingen til den nye regering og folketingets partier, udarbejdet af Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO). GNBO der blev stiftet i maj 2010 af 35-40 foreninger, har alle det tilfælles at ville arbejde for omstilling af hele samfundet i bæredygtig retning.

Økologisk økonomi Det var ønsket om at fortsætte omstillingsarbejdet fra græsrøddernes klimamøder i december 2009 i København der har drevet arbejdet og kan med andre ord fra ”Klodshans

karavanen” omskrives til: ”Tumpernes forsøg på at redde kloden når nu de kloge ikke vil”.

Landsforeningen af Økosamfund har således valgt at være med hele vejen i indsatsen for at råbe vores valgte ledere op og selv gå i gang med arbejdet.

Oplægget retter sig mod to store udfordringer, som vi i dag står overfor: På den ene side miljø- og klimakrisen og på den anden side den samfundsmæssige krise, der går ud på at flere og flere mennesker udstødes af arbejdsmarkedet og marginaliseres socialt.

Vi finder at det er to sider af samme sag som tager sit udgangspunkt i det globale markedssystem, der udenfor nationalstaternes kontrol, driver rovdrift på naturens resourcer og ensidig erstatter mennesker med maskiner og teknologi.

Tiden er inde til en fundamental ændring af dette system ved indførelse af en økologisk økonomi der i sit udgangspunkt respekterer naturens bæredygtighed. Det betyder at vi skal satse på vedvarende, lokale bæredygtige energiresourcer og samtidig udvikle en genbrugsøkonomi, hvor trækket på stoffer og materialer nedbringes markant.

Vi må gøre op med de seneste 50 års brug og smid væk kultur og udvikle en ny, baseret på holdbarhed og kvalitet. En sådan økonomi kræver flere hænder.

Derfor foreslår vi en omstilling baseret på

økologi og velfærd indenfor følgende fire nøgleområder: Fødevarer, energi, transport og byggeri.

Der argumenteres for at en sådan omstilling vil kunne reducere miljø- og klimabelastningen markant og samtidig skabe 100.000 overvejende manuelle arbejdspladser.

Fødevarer Landbruget og fiskeriet har indenfor de sidste 50 år været præget af koncentration af produktionen på støre enheder hvilket har reduceret antallet af udøvere indenfor disse primære erhverv til en brøkdel, med en kraftig faldende beskæftigelse til følge.

Denne udvikling har ganske vist ført til en stor og billigere fødevareproduktion, men på bekostning af naturgrundlaget og større klimagasudledning til følge.

Alle disse forhold nødvendiggør en omstilling af de danske fødevareerhverv efter økologiske principper hvor jorden og havet år efter år kan føde folk og fæ uden at miste artsrigdomme og mængde. Dette forudsætter en langt større arbejdsstyrke end i dag, idet det forudsættes en tilbagevenden til mindre produktionsenheder med tilsammen en større arbejdsstyrken.

Beskæftigelsesmæssigt betyder det 40.000 nye arbejdspladser indenfor fødevareerhvervene.

For at undgå en global krise skal vi snarest muligt ud af den fossile æra. Årsagen er den enkle, at CO2 udslippet der for hver dansker nu har passeret 18 t pr person pr år skal reduceres kraftigt pga de skadelige klimaændringer dette medfører. Og vi danskere skal gå foran som så ofte før.

Dette betyder at vi allerede i 2030 bør have afskaffet de fossile brændsler i vores energiforsyning og erstattet den med energi fra sol, vind, vand og jordvarme. Reducere energiforbruget ved rumopvarmning og større effektivitet ved anvendelse af diverse elforbrugende apparater i boliger og på arbejdspladser ved adfærds ændringer i befolkningen. Beskæftigelsesmæssigt betyder det 20-25.000 nye arbejdspladser indenfor energiområdet.

Transport Samfundsudviklingen har gjort, at transportbehovet har været stigende, hvilket har ført til en vækst i transportsektorens miljø- og klimabelastninger.

Det beskrives i det Internationale Transarbejderforbund der i 2010 formulerede det således: ”Væksten i transportens em misioner er resultatet af et transportsystem

som er indrettet efter en markedsbaseret økonomisk vækstmodel, just-in-time produktion og de multinationale selskabers konkurencebehov, hvilket har haft negative konsekvenser for arbejderne, samfundet og miljøet.

Dette har medført, at vores byer ikke kan klare mere trafik med overfyldte veje og spildtid af dimensioner.

Fokus må rettes hen imod en reduktion af mennesker og gods på vejene og en omformning til mere kollektiv trafik i storbyer, små bysamfund og landdistrikterne, idet el-biler og cykler ikke alene kan løse problemet .

Byggeri Det samlede byggeri er ansvarlig for forbruget af 40% af det samlede energiforbrug i dag til drift, opvarmning og de mange el-apparater der findes. Dertil kommer anvendelsen af en række miljø- og sundhedsskadelige materialer og samtidig dårlig kvalitet, hvilket fører til alt for kort levetid.

Disse markante miljøbelastninger fra byggeriet hænger sammen med udviklingen i byggeteknikken de sidste 50 år der har ført til for meget dårligt byggeri. Dette kræver mange hænder at få rettet op på.

Den langsigtede vision går ud på at ud

vikle det økologiske byggeri baseret på miljøvenlige og genanvendelige materialer med lang levetid. Godt håndværk af høj kvalitet og som er designet til mindst mulig varmetab og energiforbrug ved bl.a. udnyttelse af solenergi til reduktion af CO2 udledningen.

Dette bør gå hånd i hånd med den omfattende byggerenovation vi står overfor når den eksisterende bygningsmasse .

Det forudsætter, at der satses på mere uddannelse og oplæring samt ændringer af de økonomiske rammevilkår således at private ejere tilskyndes til at iværksætte renovering boliger og erhvervsbyggeri. Her bør det offentlige går foran med det gode eksempel ved at fremrykke investeringer på skoler, institutioner, hospitaler og andre offentlige bygninger.

Byggefagenes Samvirke har beregnet at med en investering på 20 mia. kr vil beskæftige 20.000 mennesker og således sikre omkring 200.000 boliger bliver renoveret om året.

Vi håber fra GNBO,s side at dette oplæg bliver en del af den nye regerings politik.

Økosamfund i Danmark

Energi

65

Vi kan mere med hinanden

Forskellige Økosamfund i Danmark havde på foranledning af LØS givet spiselige bidrag til Christianitternes store fælles mogen bord, dagen efter.

Foto af Ditlev Nissen

Søndag den 25. september fejrede Landsforeningen for Økosamfund Christianias 40 års fødselsdag, under titlen “Vi kan mere med hinanden”. Det blev en god dag med inspiration, underholdning, økologisk ekseperimentarium, mange repræsentanter fra de danske økosamfund og mange interesserede gæster.

Dagen var arrangeret sammen med Christianias Kulturforening.

Økosamfundet Hesbjerg på fyn gav Christiania en flot majstang (som vi desværre ikke har et foto af ) og sang og musik.

Foto af Ole Lykke.

Qi Gong ved Lars fra Energiværkstedet.

Foto: Ditlev Nissen

Hallen var fuld af boder med handlende og repræsentanter fra diverse foreninger.

Foto: Ditlev Nissen

Svanholm gav Christiania en bænk i gave. Bagved ses Henrik fra Hesbjerg, der underholdt med egne sange.

Foto af Ditlev Nissen

Årshjul 2011-2012 - oktober 2011 2012 Jan Feb Mar Apr Maj

Aktivitet

Deadline

Kommentar

Tovhold.

13-14

Bestyrelsesmøde på Sjælland

30-31

Bestyrelsesmøde Jylland

4-6

LØS årsmøde og generalforsamling EDE i Damanhur www.damanhur.org Folkemøde på Bornholm Frilandsmesse, www.friland. org GEN-Europe generalforsamling og årsmøde i Schloss Glariseck i Sweitz EDE i Hallingelille www.hallingelille.dk Nordisk netværksmøde i Datoerne ikke bekræfSverige tede.

5 maj – 2.juni Juni

13-16 24

Juli Aug

8-13 5 aug -1. sept

Sep

15-16

2013 Sep

17-19

Nordisk Ministerråds bæredygtigheds-konference i Umeå

Tema forventes at blive Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Økosamfund i Danmark

Dato

67

Afsender: LØS, Svanholm Alle 2 4050 Skibby

Modtager:

Tema: Fødevarer i fællesskab

Foto af Astrid Dalum