Økosamfund i Danmark #67

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Økosamfund.dk · Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund · April 2011 · Nr. 67 ·

Portræt af Munksøgård Den nye bestyrelse og deres visioner · Ângsbacka, det nordiske Findhorn

·Dagbog fra Christiania · Bæredygtighed og vindmølle-testcenter ·Invitation til Årsmøde på Svanholm · Det Ny Samfund - 40 år - tillykke ·Artikel: "Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund · Eftertanker fra Bundmøde og COP15

· GEN-Årsmøde i Damanhur 3

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 · Økosamfund.dk Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko­lo­­giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt: April , juli, oktober og januar. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Christina Adler Forside: Munksøgård, LØS-arkiv Bagside: Svanholm, Mikkel Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Brink.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) Christina Adler Svanholm Alle 2, 4050 Skibby Tlf: 86577403 / 42311536 E-mail: christina@losnet.dk.

Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 68 er 15. juni 2011.

LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand: Ditlev Tlf: 3048 E-mail: ditlev@losnet.dk

Nissen 4291

Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr.

Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr

4

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Bjergager Solby, Odense Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Gaia Trust, Holte Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst

Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Af Christina Adler

Leder - Dig og Mig og Vi to Vi har vel alle vores cirkler.

Først er der et Mig, så er der Os = familien, så er der Vi = fællesskabet. Og så er der det store fællesskab = samfundet.

Alle cirker skal passes og plejes og ha´deres tid.

Som beboer i et fællesskab kan man hurtigt få mange cirkler at pleje, og så står der endda endnu en cirkel parat i kulissen og vil have opmærksomhed, nemlig LØS. LØS er en cirkel, der tegner sig rundt om økosamfundene - et fællesskab af fællesskaber.

Her er erfaring nok til alle. Alle har vi bakset med myndigheder, fællesmøder, særlige toilet-løsninger, økologiske nyttehaver, og meget meget mere.

Portræt af Munksøgård s. 4-7 Dagbog: En uge på Christiania s. 8-9 Reportage: Tankevækkende udstilling s. 10-13 Vil du undervise i bæredygtighed? s. 14 Kort Nyt: s. 15 Artikel: Projekt Familie er flyttet i Økosamfund s. 16-19

Når man står i sin egen cirkel, kan det se ud som om problemerne man står over for er nye og uløste.

undgår at bruge tid på at prøve forskellige løsninger af, og istedet kan springe direkte til den rigtige.

Men træder man ind i den næste cirkel, vil man ofte møde folk med erfaringer på lige netop det felt Folk, der har fundet løsninger, som du kan bruge.

Vi behøver faktisk ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang.

Erfaringsudveksling kræver tillid, og tillid forudsætter møde mellem mennesker. Det er der rig mulighed for på LØSs Årsmøde.

Denne gang på Svanholm i dagene 20.-22. maj .

Vi glæder Os til at se Dig - så Vi kan mærke, hvordan det er at være Os.

LØS giver mening som et erfaringsnetværk for økosamfundene - men vil man høste andres erfaringer, må man først så.

Her har LØS brug for jeres bidrag, så vi i dette blad, på hjemmesiden og til fysiske møder kan give viden til hinanden og få nyt med hjem.

LØS bliver måske endnu en cirkel du skal bruge tid på. Men megen tid vil også være sparet ved, at du

INDHOLD Nyt fra LØS: Bestyrelsens beretng s. 20-21 Årsregnskab s. 22 LØS Valget s. 23 Rundtur i fællesskaberne s. 23 Åsmøde Invitation s. 24-25

Boganmeldelse: Den Nye Tantra s. 26-27 Boganmeldelse: Gaia Economics s. 28-29

3

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Portræt af Munksøgård 10 år efter opstarten har Munksøgård set visionen efter i sømmene: Passer systemet til ideologien, eller til de mennesker der lever i systemet. Økosamfund.dk har mødt 3 beboere til en snak om det Munksøgård, der både giver fællesskab og plads til individet.

Tekst: Christina Adler Foto: Christina Adler og LØS-arkiv En særligt kold dag i februar mødes jeg med tre helt almindelige, men ganske spændende, mennesker fra Munksøgård. Vi skal snakke fortid, nutid og fremtid for Munksøgård: Et bofællesskab ved Roskilde med 10 år på bagen.

net bydelen Trekroner med knap 4.000 husstande.

Der er sket meget på de 10 år. Selve ideen om bæredygtighed har vist sig at være levedygtig, for flere af Munksøgårds nye naboer har taget ideen til sig og taget føretrøjen fra Munksøgård: “Vi lever jo stadig bæredygtigt på Munksøgård, men man

Miriam står allerede klar ved den gamle gård Oline, Vi har talt med: der ligger i midten Eva Diekmann, boet på Munksøgård i 7 år, 35 af Munksøgård. Hun låser op og sætter el- år gammel. Selvstændig i miljøformidling. Bor med mand og børn. kedlen i gang. Bjarne kommer med pulverkaffen og smagspøver Miriam Bernstein, boet på Munksøgård i 11 år, 78 år gammel. Pensionist. fra butikken, og Eva har honing og hjemBjarne Andersen, boet på Munksøgård i 11 mebagte boller med. år. 55 år gammel. Står for butikken, bor med Vi bænker os om bordet – og straks går familien. snakken. kan ikke sige at vi er i front længere”, konstaterer Miriam.

Visioner skal opdateres Munksøgård fejrede 10 års fødsels- Netop fortsat udvikling af den bædag sidste år. Fællesskabet voksede redygtige ide, med fokus på energi og CO2-udledning, er resultaterne op af den bare mark med Roskilde af en nyligt overstået visionsproces Universitetscenter som nærmeste på Munksøgård. nabo. Visionen om et bæredygtigt og socialt liv har tiltrukket henved 200 mennesker. Og i dag er MunkFrivillig vicevært søgård en by i byen. For undervejs De daglige praktiske viceværtser nye bebyggelser kommet til funktioner klares ved frivillighed, (også flere Økosamfund) og dan-

Miriam ønskede ikk at få taget foto 4

Bjarne

og sådan har det været siden opstarten. Her er en Afffaldsgruppe, en spildevandsgruppe, en varmegruppe mm.

“Det er usædvanligt, at vi er en lejerforening uden vicevært. At vi kan klare det ved frivillighed. Og der bliver ved med at være gejst”, fortæller Miriam, der selv sidder i Kontaktgruppen.

Alle voksne på Munksøgård skal deltage i en arbejdsgruppe. Bjarne er i Affalds- og Genbrugsgruppen.

Det bruger han nogle timer om måneden på. Der er ingen kontrol af, om alle gør lige meget. ”Nej, heldigvis. Nogle løfter meget og andre gør mindre. Det svinger i perioder”, fortæller Bjarne og Eva tilføjer: “Jeg gider ikke bruge energi på at tænke på, om alle nu yder nok. Det fungerer, fordi folk er meget ansvarsfulde – både overfor miljøet og overfor stedet her. Bagsiden er, at man kan blive for ansvarsfuld”.

Mavesur fornemmelse ”Man kan virkelig løbe rundt og løse opgaver. Der er rigeligt med arbejde.

Og måske får man et tak", siger Eva med et smil og husker tilbage til den sommer, hvor hun havde sat sig for at holde græsplænen: ”Jeg rendte rundt og kunne ikke forstå,

Eva

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

hvorfor der ikke blev lagt mærke til det. Og til sidst slog indsigten mig: Gør jeg det her for at få tak, eller fordi jeg synes her skal være pænt”.

Den mavesure fornemmelse kender Bjarne: ”Jeg kan mærke, når jeg har taget for meget ansvar – så bliver jeg mavesur. Det er vigtigt, at folk siger fra og at vi lader os selv gøre det”.

"

Vi skal være opmærksomme på ikke at presse hinanden socialt og ikke forvente at alle deltager i alt. Vi skal være opmærksomme på at vi ikke kun bliver et sted for sociale mennesker. Her skal også være plads til at være mere indadvendt. Det er jo også bare et sted man bor!!!!!

Fælles med måde De tre ligger vægt på, at fællesskabet skal give plads til individet. ”Jeg har behov for at være mig selv.

Og have mit eget køleskab, hvor man ved, at der er mere ost tilbage”, siger Bjarne, der tydeligvis har en baggrund i kollektiv-bevægelsen.

Det er vigtigt for dem, at fællesskabet ikke kommer til at presse beboerne til måske at være mere social, end man er af natur. Derfor er frivilligheden i fokus.

Bjarne: ”I starten havde vi i Andels-

"

husene et ønske om fællesspisning næsten hver dag. Det ser jeg som et udtryk for, at vi nok tror vi er mere sociale, end vi egentlig er . Vi skal være opmærksomme på ikke at presse hinanden socialt og ikke forvente, at alle deltager i alt. Vi skal være opmærksomme på at vi ikke kun bliver et sted for sociale mennesker. Her skal også være plads til at være mere indadvendt. Det er jo også bare et sted man bor”, konstaterer Bjarne og Eva udbryder: ”Det er sjovt at høre det komme fra dig, for du er

altid med i alt”. ”Ja”, kvitterer Bjarne, ”men det er vigtigt, at jeg husker, at det er ok at jeg og andre ikke møder op til alt”.

Fællesspisning Tre gange om ugen serveres der aftensmad i de fem Fælleshuse.

Hver Bogruppe arrangerer madordningen selv, og brugerne betaler pr. måltid: ”I min Bogruppe er vi 33 voksne og 17 børn. Jeg bruger cirka 6 timer om måneden på at lave mad, vaske op og gøre rent”, fortæller Bjarne.

Eva tilføjer: ”At lave mad fylder meget lige i den uge, hvor man har tjansen – men ellers frigiver det meget tid. Man kan arbejde længere de dage, hvor der serveres mad i Fælleshuset eller bruge mere tid sammen med børnene” Det er også frivilligt, om man vil spise i Fælleshuset eller hente maden med hjem: ”Vi spiser ikke i Fælleshuset hver gang. Det kan være

Fakta Munksøgård blev færdigbygget i år 2000. Bebyggelsen består af 5 bogrupper med hver 20 boliger og et fælleshus, der danner rammen om en lang række aktiviteter herunder fællesspisning. Af de 5 bogrupper er familiegruppen, seniorboligerne og ungdomsboligerne almennyttige og ejes og administreres af boligselskabet Sjælland. De 2 øvrige bogrupper er andelsgruppen og ejergruppen. Munksøgård har således 3 ejere: Boligselskabet Sjælland, Ejerforeningen ’Ejermunken’ og Andelsforeningen Munksøgård. I alt huser Munksøgård ca.

100 boliger med ca. 250 børn og voksne.

5

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

svært at holde fast i børnene. Og jeg spørger ofte mig selv, om det nu også er så fedt for børnene, som det er for mig. De voksne vil snakke med andre voksne, så lige der er der ikke fokus på børnene”, fortæller Eva. Fællesmøder: Det er flot, at Munksøgård kan rumme hinandens forskelligheder og forskellige engagement.

Men giver det ikke også af og til anledning til mukken i krogene?

Overraskende er det at høre, at et så aktivt og engageret menneske som Eva aldrig har været på et fællesmøde i de syv år, hun har boet på Munksøgård: ”Der har ikke været noget på dagsordnen, hvor jeg synes det har været vigtigt, at min mening

kom frem. Man kan nemt komme til at bruge meget tid på møder, hvis det er det man vil. Jeg savner nok, at vi kunne være mere fælles om andre opgaver end lige almindelig drift.

Noget mere sjovt. Der er for meget forvaltning og lidt for lidt sjov og ballade. Men vi ligner jo nok resten af Danmark meget. Når ungerne er puttet, er det sofaen, der trækker hårdere end at gå ud og gøre noget.

Sådan kan det i hvert fald være for mig”, konstaterer Eva. Egoisme eller ej Al den snak om frivillighed leder gruppen på sporet af egoismen, og Miriam spørger, om egoisme har dårligere kår i et fællesskab end andre steder?

Bjarne svarer: ”Jeg tror nærmere man gemmer sin egoisme, fordi den ikke er så pæn at vise frem. Men jeg synes, vi skal stå ved hvem vi er. Jeg synes, at et fællesskab skal kunne rumme både individualisme og fællesskab, for jeg tror, at vi som mennesker svinger frem og tilbage mellem de to poler”.

Miriam tilføjer: ”I starten troede vi nok, at vi ville gøre mere for hinanden. De unge troede, at vi seniorer ville passe deres børn, være reservebedstemødre. Men vi har jo også et liv udenfor.”

Og her 10 år efter Munksøgårds opstart er det tid til eftertanke: ”Det er vigtigt at spørge sig selv: Har vi indrettet os, så det passer til vores ideologi, eller så det passer til

Bæredygtighed: Der er lagt vægt på energibesparende og miljøvenlige løsninger. Endemurene i hver bolig er opført i ubrændt ler, der er meget lidt miljøbelastende og giver et godt indeklima. Der er anvendt papiruld, hvor det er muligt, som isoleringsmateriale og træbeklædning som klimaskærm. Alle boligerne er tilsluttet en fælles varmecentral, der kører på biobrændsel i form af træpiller, alle boligerne er desuden tilsluttet et fælles lokalt rensningsanlæg, der kræver separationstoiletter i boligerne.

6

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Munksøgårds største success: Eva. "At det fungerer, og at vi fortsat kan arrangere det hele med frivillighed".

Miriam: "Munksøgård er blevet, som jeg ønskede det. Det er et trygt og godt sted at bo som gammel. Det er vigtigt at blive brugt, og dejligt at nogen har brug for en. Her kan man få den anerkendelse, som man fik i sit arbejdslivet. Og på Munksøgård får man det I langt højere grad end hvis man boede alene. Jeg føler selv stor tilfredsstillelse ved at mærke, at jeg stadig har værdi."

Bjarne: "Den største succes er at det er lykkedes. Det er gået godt, men det kan også være svært."

os som mennesker. Og jeg tror vi må erkende, at vi er mere familieorienterede, end vi troede vi var. Og det synes jeg, vores system skal afspejle”, siger Bjarne.

Om 10 år Munkøsgård har vist sig at være et bæredygtigt alternativ. Der er ventelister, og de tre er glade for at bo lige netop her. Men hvordan sikrer man, at Munksøgård forbliver? ”Vores udfordring er at blive ved med at holde sammen”, siger Bjarne. Eva istemmer: ”Lige nu føler jeg, at folk trækker sig lidt fra fællesskabet – vi står nok i et vadested, hvor fællesskabet skal defineres på ny. Samfundet er generelt i gang med at udvikle sig. Jeg ser, at flere siger nej til hver-

dagens trummerum og har fokus på øget fællesskab eller spiritualitet. Jeg tror, at vi skal have fokus på den side fremover”: Så hvordan ser her ud om 10 år? ”Så er jeg rigtig gammel”, konstaterer Miriam tørt.

Bjarne tilføjer: ”Jeg tror ikke her er så anderledes end nu.

Vi vil fortsat have fokus på bæredygtighed og fællesskab" . ”Og så skal vi lave noget sjovt sammen”, siger Eva, inden vi forlader gården Oline og går en bidende kold tur rundt på Munksøgård.

Organisering Den øverste besluttende myndighed er generalforsamlingen for foreningen Munksøgård.

Der afholdes 2 generalforsamlinger årligt. Mellem generalforsamlingerne ledes foreningens drift af en bestyrelse. Bestyrelsen har p.t. 10 medlemmer, 2 fra hver bogruppe. Mellem generalforsamlingerne er den øverste besluttende myndighed fællesmødet, hvortil alle beboere på Munksøgård har adgang. Fællesmøderne afholdes efter behov og ledes og administreres af fællesmødegruppen.

7

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

En helt almindelig uge: På Christiania Ulla, misbrugsterapeut på Christiania, fortæller om sin hverdag og sit arbejde

Af Ulla Månsson Foto: LØS-arkiv Det er mandag morgen. Klokken er 06:00. Termometeret viser 3 graders frost.

Jeg sidder i den åbne havestue udenfor vores hus på Christiania (CA) pakket ind i morgenkåbe og tæppe med dagens første kop the og en lille cigaret og filosoferer over ugen der kommer.

Mit navn er Ulla, jeg er uddannet misbrugsterapeut, er 52 år, mor til en søn på 31 år, farmor til 3 skønne drengebørn, bonus bedste til 3 snart 4.

Jeg har boet på Christiania siden 1976, de sidste 6 år sammen med min mand Dan. På den ene eller anden måde har jeg altid været socialt engageret på CA. Jeg er en god lytter og handlekraftig, og det har tit bevirket, at folk er kommet til mig med deres problemer.

I 1990érne arbejdede jeg frivilligt hos en dyrlæge, så det var meget

8

naturligt for mig, at give gode råd og en hånd når dyrene, mest hunde og katte på CA, havde småskavanker.

Det viste sig at være en fordel, at mange Christianitter havde tillid til mig på forhånd, da jeg i 2001 begyndte i mit nye job som beboerrådgiver i Christianias beboerrådgivning "Herfra og Videre" (HoV). Inden jeg tiltrådte som fast medarbejder havde jeg dog i 4 år deltaget i HoVs årlige alkoholbehandlings ture, ligesom jeg sad i HoV´s bestyrelse.

Beboerrådgivningen blev oprettet for 33 år siden. Vores målsætning er at drive socialt og sundhedsmæssigt arbejde i CA under devisen; støtte, råd og vejledning. Der er mulighed for at henvende sig anonymt. Vi plejer at sige, at vi tager os af alle problematikker fra vugge til grav.

Vi er 3 rådgivere, der arbejder fast ud fra kontoret. Derudover er vi 1

børne/familiearbejder, 1 ungearbejder og 1 Grønlandsarbejder. Vi har valgt, at være deltidsansatte, så vi på den måde kan dække mere bredt over det sociale spekter.

Mandag: Min uge på HOV starter typisk kl.

9:00, hvor jeg mødes på kontoret med mine kollegaer. Jeg cykler dog gerne afsted på arbejde ved 8:30 tiden, så der lige er tid til en morgensnak på vejen med de beboere jeg har med at gøre, eller beboere der "bare" har behov for et råd eller lignende.

I dag skal jeg på hjemmebesøg.

Det er en indledende visitationssamtale til nogle nærliggende ældreboliger med en førtidspensionist, der ikke mere er i stand til selv at slæbe kosangas og brænde, og derfor har fået svært ved at klare hverdagen herude.

Får en henvendelse fra en beboer, der grundet sygdom skal have bad

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

hver dag i en periode Han har ikke bad hjemme, så jeg laver en aftale med CA´s badehus om at få lavet et klippekort til ham.

En pige, som jeg tidligere har været med på Jobcentret som bisidder for, kommer forbi. Hun vil lige melde tilbage, at hun nu har fået tilbudt et aktiveringssted, som hun er rigtig glad for.

Tirsdag: Tirsdag er vores korte dag. Vi starter med det ugentlige personalemøde, hvor vi orienterer hinanden om ugen der gik, og hvike planer der er for den kommende uge.

Bagefter kommer vores revisor, så resten af den dag går med at lægge sidste hånd på budget og ledelsesberetning, så vi er klar til torsdagens årlige generalforsamling/fællesmøde i vores selvejende institution.

Om aftenen er der møde i en ny social boligforbedrings-gruppe som Christianias tekniske forvaltning "Byggekontoret" og HoV i fællesskab har taget initiativ til. Jeg deltager både som repræsentant for HoV og som Christianit.

Onsdag: Ringer rundt til forskellige instanser vedr. en ældre syg dement beboer, der er kommet på aflastningshjem og skal videre til plejehjem.

Vi er kede af, at vi bliver nødt til at sende flere og flere af vores pensionister ud, fordi vi ikke har mulighed for at lave plejehjemsboliger på CA. En beboer kommer forbi. Han skal

hans datter.

En beboer kommer forbi og får sin antabus og en lille snak.

Vores torsdags frivillige medarbejder, en sygeplejerske der i mange år har arbejdet i psykiatrien, møder op. Her får vi lige talt om, hvilke borgere hun støtter, og hvad planerne er fremover.

Fra kl. 17 til kl. 23 er der generalforsamling med efterfølgende middag. Det bliver en lang dag

have hjælp til at ringe til sin læge, da han syntes at mangel på hans medicin giver ham bivirkninger.

Bliver ringet op af Hjemløseenheden for nordiske statsborgere og spurgt, om vi har historik på en norsk psykisk syg borger, der er bliver fulgt til et herberg af nogle christianitter, som har brugt HOV som referance. Det bevirker, at jeg igen må ringe rundt, for at finde ud af, hvad der er sket.

En beboer kommer forbi og får en kop the. Hun har lige brug for at vende nogle forskellige problemstillinger.

Torsdag: Forberedelser til aftenens generalforsamling. Bagefter tager jeg på hjemmebesøg på Ydre Nørrebro hos den demente beboer, der er på aflastning. Han er ellers glad for at være der, men da han ser mig, vil han gerne hjem. Forhåbentlig kommer han snart på plejehjem tæt på

Fredag: I dag tager jeg turen rundt på Christianias volde. Jeg har min hund Frodo med. Jeg kigger efter hjemløse, og taler med dem der er "hjemme" i deres telte eller under deres presseninger. Snakker med en, der syntes han mangler et tæppe. Går videre hjem med hunden, tager cyklen og kører på fjernlageret og henter et tæppe.

Kører ned forbi Woodstock, det lokale værtshus, tager en motiverende snak med nogle forskellige om deres forbrug af alkohol.

Vi ved ikke, om vi vil fortsætte med vores behandlingsture, da økonomien og kræfterne ikke er det samme længere. Det er krævende, at være på arbejde 3 uger i træk 20 timer i døgnet.

Weekend: Mens jeg har besøg af bonusbørnebørnene, kommer der lige en beboer forbi og vil snakke om sin medicin. Det er rart for beboerne, at vi er så let tilgængelige, men det kan gøre det svært at holde fri.

9

N

G RY P

Alle skal have mad, men nogen skal have mere end andre.

Det så man tydeligt på fotoudstillingen Hungry Planet, der netop har været vist i Rundetårn, Købehavn.

Fotografierne viser en familie foran den mængde mad, de spiser på en uge. Og her kan man se, at der er forskel på folk: Mens en person fra Australien hver dag fortærer 3.774 kalorier, må en person fra Mali nøjes med 2.174 kalorier. I følge tal fra Dansk Røde Kors skal en person minimum hve 2.100 kalorier pr. dag for at overleve.

Danskerne sætter igennemsnit 3.774 kalorier til livs.

38.500.000 kg affald

24 familier fra hele verden er blevet bedt om at holde nøje

10

NET

Af Christina Adler Jensen

LA

HU

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

regnskab med deres madforbrug på en helt almindelig uge. Og det fokus har afstedkommet mange nye tanker.

Såsom; hvor kommer maden fra, har jeg brug for det og hvor meget emballage følger der med ?

Og der følger meget med. I gennemsnit producerer hver dansker 7 kg. affald okm dagen - det bliver til 38.500.000 kg. dansk affald om dagen!. En stor del af det er mad.

Youghurt på rejse

Transport af mad, og det dertil hørende CO2-udslip var også i fokus på udstillingen. Og det på en måde så man kan forstå det. En planche (gengivet nederst til venstre) viste et bæger youghurts lange rejse: 1.500 km rundt i Tyskland må det lille bæger tilbagelægge for at nå i havn hos forbrugeren.

Norske fiskepinde er endnu læn-

Flot foto-udstilling dokumenterer verdens forskelle gennem den mad vi spiser.

gere undervejs: 44.000 km, startende i Norge, hen over fabrik i Kina og tilbage til supermarked i Danmark.

Økologi i Danmark

Også 2 danske familier har deltaget i projektet. De fremstår som fornuftige forbrugere, hvoraf særligt den ene familie køber meget økologisk og laver maden selv fra bunden.

Familien på 4 bruger 2.096,31 kr. om ugen på mad (til sammenligning kan en familie på 13 mennesker leve for 30 kr. mad på en uge i Bhutan).

På www.hungryplanet.dk kan du selv beregne dit madforbrug og sætte det i forhold til en gennemsnits dansker.

Initiativtager Jens Hvass, arkitekt maa, har venligst udlånt fire fotos fra udstillingen til Økosamfund.dk.

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Udstillingen var arrangeret af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Mads Peter og Sara besøgte udstillingen Hungry Planet en fredag i februar Foto: Christina Adler

"Det er vildt at se den store forskel, der er på hvad folk spiser. Der er nogen steder, hvor de næsten kun er vegetarer", siger Sara, der selv er meget bevidst om, hvad hun spiser.

Begge er de meget bevidste om, at brugen af kød er miljø-belastende: "Jeg er skabs-vegetar, men jeg falder ofte i", siger Mads Peter.

Udstillingen er tankevækkende, men vil ikke umiddelbart sætte gang i nye handlemønstre hos Mads Peter og Sara: "Jeg synes allerede, jeg gør det så godt jeg kan . Men jeg kunne godt tænke mig, at handle mere økologisk", siger Mads Peter og Sara tilslutter sig: "Og mere vegetarisk. Og så ville jeg ønske, at prisen på grønt var lavere. Så skulle man i stedet sætte prisen op på alt det usunde. I Danmark er halvdelen nu overvægtige, den udvikling skulle man prøve at regulere med momsen".

11

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Det spiser Familien Brown fra Australien på en uge

Udstillingens fotos er taget af Faith D'Aluisio og Peter Menze, Californien, USA. Fotograferne har spist med 30 familier i 24 lande. Formålet var at udforske menneskets ældste sociale aktivitet: Det at spise. Her ses hvad familier spiser på 1 uge.

Det spiser Familien Moustapha fra Chad på en uge.

12

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Det spiser Familien Melander fra Tyskland på en uge.

Fotos fra udstillingen 'Hungry Planet - mellem køkken og klode' i Rundetaarn 22.01.-27.03.2011.

Det spiser Familien Namgai fra Buthan på en uge.

13

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Vil du undervise i bæredygtighed?

Nu er der mulighed for at møde undervisere fra hele verden ved GAIA-Educations møde i Danmark.

Er du interesseret i at give dine erfaringer om økosamfund videre, kan du overveje, om du skal tilmelde dig til den efterfølgende Training of Trainers (ToT).

Af Hildur Jackson Og Ditlev Nissen Når mennesker mødes, kan der ske store ting. Det beviser Ecovillage Design Education, en uddannelse i hvordan man designer bæredygtige samfund.

Uddannelsen startede i 2004 og allerede i 2010 fik den FNs blå stempel.

I juni gæster undervisere fra hele verden Danmark, og du kan være med til 2½ dags ToT Økosamfund fra 5 kontinenter I slutningen af juni er der Gaia Education Meeting 2011 i Danmark på Duemosegård, Ross og Hildurs nye gård i Birkerød/Farum (Ross og Hildur er initiativtagerne bag Gaia Trust og medstiftere af Gaia Education, red.).

Her mødes 30 undervisere fra Afrika, Asien, Amerika, Australien og Europa til lærermøde. Her deler de erfaringer og lægger strategien for kommende års udvikling af Gaia Education, både EDE uddannelsen, Internet versionen og en ny

længere uddannelse.

Ecovillage Design Education blev i juli 2010 tildelt UNESCO’s Patronage, som et led i FN’s 10 år for undervisning i bæredygtighed. Se mere på www.gaiaeducation.org Kommende undervisere I forlængelse af mødet indbyder Gaiaeducation til 2½ dages Training Of Trainers (ToT) fra 28 juni om aftenen til midt på 1. juli.

Kurset vil være en intens oplevelse med erfarne GEESE-undervisere fra økosamfund verden over. (GEESE: Gaia Education Educators for a Sustainable Earth).

Der er plads til 30 deltagere på kurset: Ti pladser går til undervisere fra det foregående lærermøde.

Tyve pladser tilbydes kommende undervisere fra de nordiske lande.

Det forventes, at 10-14 af pladserne går til undervisere fra danske økosamfund eller folk, der på anden måde arbejder med Uddannelser for Bæredygtig Udvikling. Rekvirer

Info

Skal danske økosamfund med på Verdenskortet?

14

nærmere program.

Den 28 juni er der en rundtur til 3 danske økosamfund, hvor alle fra begge møder kan deltage og møde hinanden.

May East, program leder af Gaia Education og Kosha JAubert fra SiebenLinden kommer til Duemosegård til juni.

LØS opfordrer undervisere der bor i økosamfund, som gerne vil lægge hus til EDE-kurser til at melde sig, således at vi, bestyrelsen og en håndfuld friske undervisere, kan gå i gang med at lave de(t) første EDEkurser i Danmark.

Kurset kan også deles mellem flere fællesskaber.

På www.økosamfund.dk finder du en artikel om emnet, der netop har været bragt i Pengevirke.

Tid og sted: 28 juni-1 juli 2011 Pris: 1200 kr. for ToT incl undervisning, overnatning i sovesal eller telt og mad.

500 kr for busrundtur den 28 juni incl 3 rundvisninger og frokest Tilmelding: Hildur Jackson, hildurjackson@gaia.org. Tel 45 42 5511

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Kort NYT Billedrapport fra Klimabundmødet Christianias Kulturforening har netop udgivet en 96 sider lang billedrapport, der dækker de mange begivenheder, der fandt sted under Klimabundmødet under COP 15 i 2009.

Billederne taler deres eget tydelige sprog. Det var 14 dage i bidende kulde, men med liv og varme fra hele verden.

Vil du med til GEN-Europe til Portugal?

Ecovillages and Sustainable Living Conference 7-11 July 2011 in Tamera, Portugal The GEN-Conference showcases solutions from the wider eco­village network. The 2011 Confer ence will focus on education as a tool of empowerment for positive action.

How can the good intentions and creativity of citizens ini tiate positive change in our societies ?

Se mere på www.gen-europe.org.

Ny film fra NOAH om vindenergi Filmen handler om vindenergi og er primært lavet til undervisningsbrug som oplæg til debat og som appetitvækker til at arbejde videre med emnet.

NOAH har foreløbig lavet to fil om vedvarende energikilder. De kan ses via link på forsiden af NOAHs Klimahjemmeside, www.global-klima.org eller på YouTube på følgende links: Solvarme i Danmark: http://www.youtube.com/watch?v=TFzm41dBWwY Vindenergi i Danmark: http://www.youtube.com/watch?v=-oAh8CYesO4

Nye medlemmer: Velkommen til Økologisk Inspirationshus og Makvärket.

15

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

"Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund En gordisk knude har bundet nutidens børnefamilier. For de vil både have succes på arbejdet og i familien. I et forsøg på at finde balancen mellem arbejde og familieliv har mange børnefamilier vendt blikket mod økosamfundene. Her søger de støtte til kernefamilien, men kan også opleve flere krav. For fællesskabet vil også have sin bid af kagen. Alligevel er de fleste glade for det.

Af Christina Adler Jensen.

At leve i økosamfund er en kritik af samfundets generelle indretning, mener sociolog Bella Marckmann, der har skrevet Ph.D-afhandlingen ”Hverdagslivets Kritik, Økosamfund i Danmark”.

Afhandlingen fokuserer blandt andet på børnefamiliers tilvalg af økosamfund.

Gordisk knude Familiernes valg er en kritik af den gordiske knude, som binder den moderne børnefamilie: Høje ambitioner for både arbejds- og familieliv trækker i hver sin retning, og dagen har ikke timer nok til, at man kan være succesfuld på begge punkter. Knuden skal løsnes. ”De børnefamilier jeg har snakket med fortæller, at hensynet til børnene var en stor motivation i deres valg. De kritiserer det opsplittede børneliv, hvor børnene er i institution det meste af dagen og skal i seng kort tid efter de kommer hjem”, fortæller Bella og tilføjer, at bekymringen for børns liv generelt er til debat i dagens Danmark: ”Eksperter udtrykker jo ofte bekymring for børnenes liv, og Børnerådet har sagt, at det er vigtigt for børn at få mere tid sammen med deres forældre. Og at det er sundt for børn at se, hvad forældrene laver på arbejdet”.

16

Mere tid - til både job og familie – og pasningen kan deles med Børnefamiliernes drøm er, at livet i andre. et økosamfund kan løsne knuden, så familien kan trække vejret friere ”Det er forestillingen om Bulderby. og finde tid til at realisere sig selv, Trygge rammer, stor grad af frihed både på jobbet og i familien. for børnene der ikke behøver være Familierne er ikke interesserede under voksenovervågning hele i andre tiden. Der er løsninger, natur, dyr og såsom at de voksne er i at man netop kan … ja, gå ned og betale for nærheden af fodre gederne med dem... At de kan lave børnene og at få løst noget reelt arbejde, der har en værdi nogle af favoksne og børn sammen med deres forældre. Det er der miliens opkan lave noget jo mange børn, der ikke har i dag. For gaver eller meningsfuldt hver gang forældrene skal lave noget at arbejde sammen”, formed børnene, nå, men så er de nødt til at tæller Bella mindre. En tage i Legoland eller Djurs Sommerland, Marckmann. typisk økofordi at ”nu skal vi have det sjovt og have samfundskvalitetstid”. borger har Kollektiv en lang, kernefamilie Citat fra afhandlingen eller melBeskrivelsen af lemlang udbørnefamilierdannelse og nes drøm om for denne økosamfundet gruppe er lyder som en arbejdet vigtigt og identitetsskabeskrivelse af en dansk landsby i bende. Hele 25% af Ph.D-afhand1940’erne. Og ifølge Bella Marcklingens adspurgte børnefamilier ar- mann er økosamfundet i dag ikke bejder da også mere end 37timer/ længere i modsætning til kernefaugen. milien, som det var tilfældet i økosamfundenes egen barndom:

"

"

'Den grønne drøm Økosamfunds-visionen giver familierne håb om en løsning. Der er stordriftsfordele, såsom fællesspisning, så forældrene ikke skal bruge tid hver dag på madlavning, indkøb og opvask.

”I 1970’erne var kollektivernes projekt at ophæve kernefamilien og erstatte familien med kollektivet. Den kritik ser man ikke i dag. Økosamfundene har en total accept af den moderne kernefamilien. Nu er det Kollektivet der skal støtte kernefamilien”.

Og så kan mange økosamfund tilfredsstille børnefamiliernes ”grønne drøm” om køkkenhaver, høns, grise og en pony til poderne

Hvorfor er det sådan? ”Kernefamilien i dag er jo ikke den samme, som den kernefamilie der

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

blev kritiseret i 70’erne. Og så er mange af dem, der flytter i økosamfund i dag selv børn af kollektiv-bevægelsen. De har prøvet eksperimentet dengang – og de synes måske ikke det var så sjovt, at forældrene havde travlt med at realisere sig selv og deres projekt på bekostning af børnene. Nutidens forældre har taget det til sig, og mener at børn har brug for tryghed og tid med forældre. Det vil de praktisere og økosamfundene støtter op”, fortæller Bella.

Kernefamiliens udvikling er således blevet en vigtig del af økosamfundenes selvforståelse. Tendensen er den samme for de beboere i økosamfundene, der ikke har børn: 80% mener det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres økosamfund er børnevenligt.

Frigiven tid går til møder Spørgsmålet er så om børnefamilierne finder deres Bulderby.

Bella Marckmanns forskning svarer Ja: 59% af børnefamilierne er meget tilfredse og 35% er tilfredse. ”De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!!

For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid – men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem”, siger Bella Marckmann.

Men naturligvis giver afhandlingen kun et billede af, hvordan de børnefamilier der bor i økosamfund har det – de utilfredse er jo >>> flyttet ud.

Foto:: Christina Adler Jensen.

Bella Marckmann, sociolog, har skrevet Ph.D-afhandling om Økosamfund i Danmark.

17

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Fællesskabet stiller også krav Børnefamilier vælger altså i høj grad at bo i økosamfund, fordi de mener det giver et godt børneliv og fordi man håber, at økosamfundet kan give familien støtte så de bedre kan holde balancen, når der skal vægtes mellem arbejde og familie. Mange oplever, at det rent faktisk er tilfældet. Men familierne kan også opleve, at der nu er er en tredje part, der vil have sin del af energien; nemlig fællesskabet. Og så er den gordiske knude ikke løsnet - men strammet.

18

"

”Hvis man bor i et fællesskab pga. sit eget projekt kan Men når de unger de kommer herud, altså, man jo opleve en indet er jo en kæmpe legeplads for dem. teresse-konflikt. Og Altså, når de først kommer herud, og de tre hvis det skal fungere små, vi ser dem aldrig. De er rundt skal man ophæve omkring, altså, med garanti. Det bliver en konflikten mellem kamp hver aften at få dem halet i land. egne interesser og ”Hvor er børnene henne nu?” Der er nogen fællesskabet interesbørn, der holder sig til, hvor de bor ser. Det kræver en henne, og også mange børn, som i den grad høj grad af bevidster udfarende herude. Altså, det er en hed. Ofte er økofantastisk legeplads. Jamen, det er virkeligt samfundets pionere godt. i stand til det, men Citat fra afhandlingen næste generation gider ikke kæmpe på samme måde.

Og det er jo også fint, hvis det er det Pionerene har høje idealer og man vil. Men hvis man gerne vil være lever op til dem. De synes, at et økosamfund og ikke bare en forde nye er sørgeligt uambitiøse , ening, så skal man jo have en vision, fordi de skifter muldtoilettet ud der går ud over at det er et rart sted med træk og slip,” siger Bella. at bo.”

Og det kræver tid at planlægge og Pionererne oplevede ikke udleve visionen. Tid som går fra faskismaet så stærkt, fordi der milien, men som giver mening for i den fase nok i højere grad nogen. var overensstemmelse mellem ens eget projekt og fælBo i eksperimentarium lesskabets projekt. Men for Men giver det mening at bo i et tilflytterne er situationen en eksperimentarium? Er økosamfunanden. dene reelt et alternativ, som samHer er der en risiko for, at fundet kan bruge til noget? økosamfundet bare bliver et sted man bor, og hermed ”Ja, der er jo mange, der er glade for mister det ambitiøse og eksat bo der, og det er jo eksistensberetperimentelle. Derfor er det tigelse nok”, svarer Bella og tilføjer: vigtigt, at forholde sig til udviklingen, mener Bella: ”Samfundet må erkende, at mange ” Man er nødt til lave visionsbørnefamilier har et ønske om at leve processer ofte ellers ender øko- anderledes end den gængse boligsamfundet med bare at være et masse tilbyder, og at vores >>> sted man bor med fællesspissamfunds indretning ikke ning og fælles køkkenhaver. fremmer familiens liv.

"

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

"

De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid – men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem”, siger Bella Marckmann.

Citat fra afhandlingen

"

Kommuner kan skele til økosamfundene og lave andre planløsninger, der gør et øget fællesskab muligt. For eksempel vil bare det at man fjerner bilerne øge Bulderby-effekten gevaldigt”.

Fællesskabets årti Trendforskere har udråbt 2010’erne til fællesskabets årti. At mennesker skifter sind fra det ene årti til det andet, tror Bella Marckmann dog ikke på, men hun øjner mulighed for, at der i fremtiden vil komme flere økosamfund: ”Mange økosamfund oplever stor søgning og jeg tror der er basis for flere økosamfund end der er nu. Men selvfølgelig er det ikke løsningen for alle. Det er for besværligt at starte økosamfund i Danmark. Systemet er ikke indrettet på det, og hvis det ikke var for de alternative banker og advokat Knud Foldschak, så var der slet ikke så mange økosamfund i dag”, slutter Bella Marckmann, der ikke bor i økosamfund.

Audun sælger kanelsnegle til Svanholms årlige Høstmarked. En del af det frie børneliv som børnefamilierne sætter høj pris på.

19

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Beretning: af Ditlev Nissen, formand

I de kommende år skal vi skabe LØS Version 2.0

Det er fantastiske at være formand for en forening, der er bærer af lokale og globale succeshistorier.

Jer der står med økosamfundenes glæder, eksperimenter og udfordringer, er det bærende lag i LØS! Som forening har vi rigtig meget at byde på i omstillingen til et mere bæredygtigt Danmark.

Det forgangene år har vi brugt til at skabe rammer, der gerne skal vitaliserer LØS og skabe grundlag for endnu flere succeshistorier.

For mig er der ikke tvivl om, at hvis økosamfund og andre fællesskaber bliver opmærksomme på hinandens erfaringer, behov og potentialer, vil vi kunne igangsætte mere samarbejde, udveksling og omstilling, end vi gør i dag.

Carsten, Ditlev og Thorkild til Landdistrikternes Dag på Christiansborg

20

Nyt sekretariat Bestyrelsens hovedopgave har været at etablerer et nyt sekretariat. Ansøgningsprocessen endte med, at LØS har fået ny adresse på Svanholm. Christina skal lave blad, hjemmeside og sekretariatsopgaver. Catalina, der har base i Dyssekilde, er bogholder og står for medlemsadministrationen.

De har allerede sat deres præg.

LØSNET har med dette nummer skiftet navn til Økosamfund.dk.

Samtidig præsenteres vores ny hjemmeside Økosamfund.dk.

Produktionen af hjemmesiden falder i to etaper: Først laves der en midlertidig Wordpress hjemmeside, der kan erstatte den gamle hjemmeside, der efterhånden er mere en 10 år gammel. Omkring årsskiftet kommer en mere omfangsrig hjemmeside der skal være en hjørnesten LØS’ medieplatform.

Catalina og Thorkild (kasserer) har ryddet ud i de ikke betalende medlemmer. I den forgangen periode er medlemstallet faldet med 18, således at LØS pt. har 311 medlemmer. Heraf er udgør 50 af medlemmerne fællesskaber, foreninger og virksomheder.

Tre fællesskaber har valgt at forlade LØS, da

de ikke længere kunne identificere sig med foreningen. Til gengæld arbejder bestyrelsen på, at nye fællesskaber melder sig ind i LØS. LØS Version 2 Som mange andre steder i vores samfund, har LØS også behov for fornyelse. En del af fornyelsen er et ønske om, at medlemmerne i højere grad skal sætte dagsordenen for LØS’ aktiviteter. Derfor er en rundtur til fællesskaberne prioriteret højt. Læs mere om rundturen andet sted i bladet.

I september holdt vi uddannelsesseminar og i januar politikudviklingsseminar. Det har ført til, at LØS kredser om tre fokuspunkter: Uddannelse - Samarbejde på tværs - Give LØS politisk stemme.

Der er fremtid i uddannelse Uddannelsesseminaret var vidensdeling. Ann Dyssekilde og Mark Århus kom med friske indtryk fra Ecovillage Design Education i Sieben Linden. Tor, Pia og Jakob fortalte om permakultur kurserne i Den Selvforsynende Landsby. Ditlev fortalte om, hvad der sker internationalt. Det førte til to ting: • LØS har meldt sig ind i www.RDEDanmark.dk, et fagligt netværk der, med udgangspunkt i Danmarks Pædagogiske Universitet, arbejder med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

• LØS er indgået i det EU-støttede Læringspartnerskab Teachings for Transformative Change med 8 organisationer i 6 lande. Mark, der er Kaospilot og deltager på årets EDE 2010 i Sieben Linden, er drivkræften i partnerskabet.

Som det fremgår andet sted i bladet, afholdes der i juni en Training of Trainers for kommende undervisere på EDE kurser. Det er vores håb, at de danske deltagere vil være drivende i skabelsen af en dansk EDE i 2012!

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Spørgsmålet for de kommende år er, i hvilke sammenhænge og på hvilke måder vi skal give LØS politisk stemme? Bestyrelsen vil gerne gå i front, men skal stemmen få kraft, er der brug for jeres ideer, historier og aktive medvirken!

Samarbejde på tværs Dette er i mine øjne kernen i LØS Version 2. Temaet har to perspektiver. 1) Det nære der handler om, at udveksle og inspirere med det formål at styrke udviklingen i de enkelte økosamfund. Det kan være at besøge hinanden, tage fælles initiativer, tage værtskab for det første EDE i Danmark eller starte en Økosamfunds Houseswapping i DK/EU. Det større perspektiv handler om at blive klogere på økonomiske kredsløb der kan styrke vores visioner og være med til at fremme en bæredygtig omstilling i Danmark.

LØS skal have politisk stemme I den forgangene periode er LØS blevet genindmeldt i Landdistrikternes Fællesudvalg (LDF), hvor Carsten Kragebjerg er LØS repræsentant. Vi deltog i Landdistrikternes Dag på Christiansborg den 1. og på LDF årsmøde den 28. marts.

Thorkild har deltaget i møder der udspringer af Bundmødet i december 2009 og jeg deltog i Nordisk Permakultur Træf i august.

Desuden arbejder vi på, at få politikerne på Christiansborg til at sætte bæredygtige bosætninger på den politiske dagsorden.

Økonomien skal nytænkes Som det fremgår af regnskabet er 2010 ikke et jubelår. Der er brug for nytænkning, hvis LØS skal bidrage med erfaringer og visioner i omstillingen af Danmark.

På kort sigt må vi søge fonde til konkrete projekter, få flere annoncer i Økosamfund.dk (tidl. LØSNET) og få flere medlemmer, både nye men også flere individuelle medlemmer i de fællesskaber der har et kollektivt medlemskab. På længere sigt skal der ske noget som vi endnu ikke ved, hvad er. Gode ideer, der kan være med til at konsolidere LØS´ økonomi, efterlyses.

Samarbejdet i bestyrelsen Samarbejdet har været dynamisk og krævende. Dynamisk fordi lysten til at gøre en forskel er stor og mange opgaver er kommet godt i mål. Krævende fordi dagsordnerne har været lange og tiden kort i forhold til, at komme i dybden med ideer og holdningsforskelle. Frands Frydendal valgte at trække sig fra bestyrelsen pga. af uenigheder omkring samarbejdsformer, forståelsesrammer og strategier. Resten af bestyrelsen var enig i Frands’ valg. To suppleanter, Lena, Andelsfælleskabet Hjorthøj, og Carsten, Kragebjerg, indtrådte herefter i bestyrelsen.

To emner har været work in progress i årets fem møder. Fra start af blev der ytret ønske om en forretningsorden (hvilket ikke har haft en rolle i tidligere bestyrelser).

I et samspil mellem mødernes konkrete praksis og diskussion af

forskellige oplæg, foreligger der nu et kommenteret forslag som den kommende bestyrelse skal forholde sig til.

Thorkild og Lena kom i august med oplægget ”Visioner og mål for LØSarbejdet”. Formålet er at beskrive visionerne på lang, mellemlang og kort sigt, og lade dem indgå dynamisk i foreningens udviklingsstrategi. Alle i bestyrelsen ser muligheder i oplægget. Samtidig har det tydeliggjort forskellige holdninger, som skal afklares, inden oplægget kan udmøntes i en egentlig nyformulering af LØS’ formål og udviklingsstrategi. Dette er endnu en opgave for den kommende bestyrelse.

LEG og KULTUR LØS skal appellerer til både det snakkende og det legende. Økosamfundens Olympiade, en ide fra sidste årsmøde, danner baggrund for årets tema om LEG og KULTUR. Vi håber at I har lyst til at komme til årsmødet – og ikke mindst være med til at udvikle den legende og kreative side af LØS. Første mulighed er at bidrage til lørdag aftens Økosamfunds Cabaret.

Ditlev Nissen, formand LØS

21

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

LØS: Årsregnskab 2010 og Budget 2011 Oplæg til Generalforsamling 20. maj 2011.

Af Thorkild Pedersen, kasserer lin.

Indtægter Tilskud Gaia Villages Tilskud Hypotekbanken Tip/lotto Bibliotekstilskud Medlemskontingent Medlemsgaver Netto-bogsalg Annonceindtægter Diverse indtægter Nye fondsindtægter Renteindtægter Ialt indtægter Udgifter Løn Kurser/møder+transport til dem Husleje (regnskab + uds. Troels) Kontorhold-vedligehold Porto + gebyrer Telefon og internet Hjemmeside

2010-budget Tr

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

50.000,00 60.790,31

60.000,00 8.000,00 20.000,00 200,00

46.400,00 6.630,00 13.387,61 1.250,00 14.870,72

203.200,00

35,68 193.364,32

Diverse udgifter/vedligeholdelse Ialt udgifter

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38

1.000,00 181.200,00

Overskud/underskud

39

22.000,00

Årsmøde Seminar/ GEN EDB-investeringer-småanskaffelser Transport/kørsel til bestyrelsesm Bestyrelsesmøder Medlemskab Revisor Udstillingsomkostninger Trykkeudgifter til ØKOSAMFUND Portoudgifter til ØKOSAMFUND DVD-lager nedskrivning Diæter (Layout alm. Blad Troels) LØSNET- tilskud Gaia Trust

Projekter DVD primo (ikke afsluttet) DVD drift DVD ultimo Diæter (Bundmøde Troels) Hjemmeside (diæter Allan) Nye projekter/unge/undervisning Klimabundmøde LØSNET folder Afsluttede projekter i alt Årets resultat egenkap. prim egenkap. ult.

kr kr kr kr kr kr

Regnskab 2010 Tr

50.000,00 65.000,00

45.000,00 10.000,00 3.000,00 1.200,00 1.000,00

8.000,00 4.000,00 18.000,00 5.000,00 5.000,00 8.500,00 1.500,00 40.000,00 30.000,00

0,00 0,00 0,00

47.800,00 15.372,17 2.000,00 1.681,61 990,00 1.883,55

70.000,00 7.000,00

Bemærkninger Henviser til budgettet for 2011

2012-budget Th 50.000,00 60.000,00 10.000,00 55.000,00 7.000,00 5.000,00 25.000,00 25.000,00 35.000,00 200,00 272.200,00

Svarer til tidligere tilskud Medlemsindtægterne er forsigtigt skøn.

Bestyrelsen har reduceret bogpriserne for at fremme salget.

Annonceindtægter i forbindelse med omlægning af LØSNET til ØKOSAMFUND GEN-EU eengangstilskud 3.000 kr. i 2011 samt EDE aktiviteter Der forudsættes overhead fra foundraising til nye LØS aktiviteter

100.000,00 Lønomk. Øget i forhold til 2010 pga. ansættelse af 2 personer på deltid 7.000,00 3.000,00 3.000,00 3.000,00 10.000,00 Omlægning a f LØSs hjemmeside i 2011 og fortsættelse i 2012

6.761,00 2.843,00 1.999,95 13.651,22 3.963,10 4.030,76 11.050,00 3.362,59 44.668,85 24.729,34 5.000,00 1.500,00 -7.352,25

9.000,00 4.000,00 10.000,00 18.000,00 5.000,00 8.500,00 7.500,00 1.500,00 40.000,00 24.000,00

9.000,00 4.000,00 10.000,00 18.000,00 5.000,00 8.500,00 8.000,00 1.500,00 40.000,00 24.000,00

1.302,42 187.237,31

2.000,00 235.000,00

6.127,01

5.600,00

-

Extra i 2011 i forhold til 2010 pga.udvidet årsmødeaktiviteter og inviterede Pga. sekretariatsskifte er regnet med extra indkøb 1 extra møde i 2011 samt besøg hos øko-fællesskaberne LDF. GEN-Europa m.fl.

2010 var incl. Bundmøde-regnskabet. 2011 er aftalt med revisor Uændret fra tidligere år, men der arbejdes for reduktion af omk..

Der arbejdes på at opnå besparelser ved rationaliere udsendelse af bladet Evt. afskrivning af DVD-lager er ikke medtaget her

-

2.000,00 256.000,00 16.200,00 Der forudsættes et stigende overskud fra 2011 til 12

-2.585,60

-3.000,00 -20.000,00 -54.162,57

kr kr kr kr kr

-23.000,00 -1.000,00 96.415,71 95.415,71

-56.748,17 -50.621,16 96.415,71 45.794,55

5.600,00 45.794,55 51.394,55

2010 50.673,67 13.880,00 17.000,00 -956,25 0,00 80.597,42

Passiver Medlemskreditorer Varekreditorer

13.305,00 21.497,87

I alt passiver

22

50.000,00 60.000,00 10.500,00 45.000,00 7.000,00 5.000,00 15.000,00 23.000,00 25.000,00 100,00 240.600,00

3.000,00 2.500,00 3.000,00 20.000,00

Aktiver Bank, giro og kasse Debitorer Bøger , DVD Moms tilgode Igangværende projekt (Klima) I alt Aktiver

Egenkapital

2011-budget Th

34.802,87 kr

45.794,55

16.200,00 51.394,55 67.594,55

Årsregnskabet er urevideret.

Det reviderede regnskab vil blive fremlagt på generalforsamlingen

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Bestyrelsen på research-tur: Udvikling og udveksling er et fælles ønske Af Ditlev Nissen og Thorkild Ljørring Pedersen, bestyrelsen Det er guld værd at lytte til, hvad der optager beboerne i fællesskaberne og få rettet vores tanker og visioner ind, således at der er en samklang med deres ønsker, og det vi arbejder med i bestyrelsen.

Siden november har vi, som repræsentanter for LØS bestyrelsen, været på rundtur til Munksøgård, Åbakkehuse, Hallingelille, Svanholm og Den Selvforsynende Landsby.

Vi har bl.a. hørt følgende: • Lyst til at blive inspirerede af hinandens erfaringer. Både uformelle besøg og konkret erfaringsudveksling. Fx vil Åbakkehuse gerne lytte til andres erfaringer inden de går i gang med at bygge fælleshus.

• Alle gør unikke erfaringer. Fx har Hallingelille evalueret sig selv ud fra bæredygtighedscirklens fire hovedtemaer.

•Vidensbank der samler erfaringerne inden for energi, vandrensning, udvikling af arbejdspladser organisation m.m.

• Lave inspirerende erfarings- og visionsnetværk.

• Danmark har brug for en ny landbrugstænkning. Fødevarer er en stærk sammenbindingsfaktor. Der er brug for at skabe alternative afsætningsmuligheder. Fx som Københavns Fødevarefællesskab At løse problemerne i fællesskab er en stabiliserende faktor.

• Guldet ved at bo i økosamfund: At leve sine værdier. Integrationen af økologi og socialt fællesskab.

Indflydelse på og ejerskab til lokalsamfundet.

• Indsamle Best Practice og give det videre.

• Alle steder er der enkeltpersoner der har lyst til at arbejde med økosamfundsuddannelse.

• Send artikler fra LØSNET til lokalavisen. Fx kunne artiklen om Munksøgård sendes til Roskilde Avis.

• Venskabsbyer og Økosamfunds Olympiade

Når vi lytter til mangfoldigheden af erfaringer og potentialer i de enkelte økosamfund, er vi ikke i tvivl om, at en øget udveksling mellem fællesskaberne, kan styrke udviklingen af både de lokale og de fælles visioner.

Rundturen fortsætter til efteråret.

Økosamfund tilfører lokalsamfundet/landsbyen nye ressourcer.

VALG TIL LØS-BESTYRELSE 2011 ”Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at formand og halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i ulige år, og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i lige år. Bortset fra valg af formand konstituerer bestyrelsen sig selv.” (fra vedtægterne) For den nuværende bestyrelse betyder det: Ditlev Nissen / Involvering.Nu (formand) er på valg: Genopstiller Sune Scherfig / Christianshavn: På valg Insa Freese / Glesborg: På valg - genopstiller ikke Lena Dalsgård / Hjortshøj: Valgt som suppleanter i 2010. Opstiller til bestyrelsen Carsten Ø. Andersen / Kragebjerg: Valgt som suppleanter i 2010. Opstiller til bestyrelsen Matawan Baio / Dyssekilde (udenrigs): Valgt i 2010.

Thorkild Ljørring Pedersen / Lunderskov (kasserer): Valgt i 2010.

Som det fremgår, er der plads til nye kræfter i bestyrelsen - både bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Måske har du lyst til at stille op?

23

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Kom til Årsmøde på Svanholm 20.-22. maj

Storkollektivet Svanholm, Svanholm Alle 2, 4050 Skibby. www.svanholm.dk

24

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Leg & Kultur Program

Ogåå for børn LØS ønsker, at Årsmøderne bliver en glad oplevelse for hele familien.

Så tag gerne børnene med.

Fredag: kl. 16: Ankomst og indkvartering kl. 18: Middag kl. 19: Generalforsamling kl. 22: Hygge.

Stor fest lørdag aften

Lørdag: Fest og Leg kl. 9: Morgenmad og praktiske opgaver kl. 10-13: Workshops - Vælg mellem: · Grube-stegning v Thorkild fra LØSbestyrelse. · Genbrugskunst v. Nicolette fra Sieben Linden. · Ler-workshop v. Ole fra Sieben Linden kl. 13-14: Frokost. Herefter vælg mellem: kl. 14-15.20: Debat med Emilie Turunen fra SF om hendes arbejde i EUParlamentet. ( Debatten kører parallelt med årsmødet, og er arrangeret af Demokrati i Europa) kl. 14: Afrikansk dans ved Jeanette fra Svanholm. kl. 14: Madlavning i Storkøkkene kl. 15.30: Kaffe og kage. kl. 16.15: Lege for store og små v. Nicoletta fra Sieben Linden kl. 17.15: Gøre klar til fest. Samt åbning af det nye LØSsekretariat. kl. 19.00: Festmiddag og Økosamfunds Cabaret Søndag. kl. 9.30: Brunch kl. 10.30: Rundvisning på Svanholm. kl. 12: Fælles oprydning, restefrokost og hjemrejse.

Dagsorden for Generalforsamling 1: Valg af dirrigent 2: Formandens beretning 3: Beretning fra arbejdsudvalgene.

4: Fastsættelse af kontingent.

5: Indkomne forslag.

6: Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.

7: Fremlæggelse af budget for det kommende år.

8: Valg af formand.

9: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 10: Valg af autoriseret og intern revisor 11: Eventuelt.

Priser: Forplejning hele weekenden: 350 kr.

Forplejning fra lørdag eftermiddag: 150 kr.

Tilmeldingsfrist: 1. maj.

Send mail til: christina@losnet.dk Overnatning i telt, eller i sovesal. (medbring underlag).

25

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Boganmeldelse

Den nye tantra af Anne Sophie Jørgensen Anmeldt af Bjørn Uldall, Executive Coach, PhD, Org.Psykoterapeut, økosamfundsbeboer

Af Bjørn Uldall Hvad har tantra med økosamfund at gøre?

Det spørgsmål stiller jeg nu mig selv efter jeg er kommet til at sige ja til at skrive en anmeldelse til LØS bladet af Anne Sophie Jørgensens seneste bog ’Den nye tantra’.

Et umiddelbart svar på dette spørgsmål kunne simpelthen være det, at Anne Sophie Jørgensen er spirituel lærer og leder af meditations og kursusstedet Tigerens Rede, som er centrum for et spirituelt fællesskab der består af omkring 60 voksne og 17 børn som bor i Gedved og har deres daglige gang på Tigerens Rede (www.tigerensrede. dk).

Bogen om ’den ny tantra’ er ifølge forfatteren baseret på de erfaringer hun som lærer har gjort med de processer, som medlemmerne i dette spirituelle fællesskab har gennemlevet. Derudover behandler bogen dog ikke direkte spørgsmålet om hvilken relevans tantra har, eller kunne have, i forhold til øko/spirituelle samfund, men koncentrerer sig om de muligheder der ligger på det personlige og relationelle plan for par som ønsker at udforske den forståelse og praksis som tantra tilbyder.

Inspiration Bogen giver med egne ord ’et let tilgængeligt bud på en moderne, vestlig form for tantra, som er brugbar for mange mennesker’.

Hovedsigtet er således at give mænd og kvinder, hvad enten de p.t. er uden fast partner eller befinder sig i et etableret parforhold, inspiration til at de kan forny deres seksualitet og kærlighedsliv,

26

give disse tabu- og normbelagte domæner bedre betingelser, samt inddrage dem i en større sammenhæng af personlig og spirituel vækst.

Vi vil ha sex At størstedelen af os synes det er vigtigt med et godt sexliv er næppe den store nyhed. Alligevel kunne man i Politikken under overskriften ’Danskernes sexliv skranter’ (22.02.2011) læse at en undersøgelse har fastslået at det gælder 90% af os. Mere overraskende er det måske, at det af samme undersøgelse fremgår af 4 ud af 5 kvinder såvel som mænd har det som kaldes ’seksuel funktionsbesvær’ i varierende grad. Udtrykket dækker for mændenes vedkommende over f.eks. tidlig sædafgang, rejsningsbesvær, problemer med at opnå orgasme, og for kvindernes vedkommende tørhed, smerter og orgasmeproblemer.

Måske, fristes man til at sige, falder ’den nye tantra’s’ forslag til en ny forståelse og praksis i sexlivet for mange på et tørt sted?

Præstationsangst Et muligt bud på hvorfor så mange oplever den slags ’præstations-problemer’ i sexlivet som er angivet i undersøgelsen, kan findes i en model til forståelse af sexualiteten

som beskrives i bogen. Her skelnes mellem seksualitet i en vandret akse og en lodret akse.

Den vandrette akse har pornografien som det ene yderpunkt og romantikken som det andet.

Den vandrette akse rummer ifølge forfatteren den ’jeg styrede seksualitet som er mere baseret på projektion og begær, på egoets smag og behag, og på fantasier og illusioner’. De fleste mennesker bevæger sig i deres seksualitet ifølge forfatteren primært på denne akse, som også er altdominerende i det offentlige rum. Måske nogle af de funktionsvanskeligheder som

Bjørn Uldall

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Om Bjørn Uldall: ·Har bygget hus og boet i Hallingelille siden 2006 ·Arbejder som lederudvikler og coach ·Uddannet som PhD i aktionsforskning (lederudvikling, læring) og organisk psykoterapeut

mange af os tilsyneladende døjer med skyldes at vi forsøger at leve op til en skøn blanding af de pornografiske hhv romantiske billeder og idealer som vi dagligt bombarderes med?

suelle, som gives plads og holdes i live af indgåede aftaler mellem de tantriske partnere. Det handler om at lære sig selv og hinanden bedre at kende, bryde de indgroede vaner – gode såvel som dårlige, for at opdage, lære, og opnå nye oplevelser. Bogen introducerer dog en række teoretiske forståelser, primært fra chakra systemet, samt

Energi mellem polerne Forfatteren opfordrer som alternativ og supplement hertil at opdyrke en lodret akse som den kendes f.eks. fra chakra-terminologien. Her handler det Hvad har tantra med økosamfund at altså om at komme i dybden med jordforbin- gøre? Det spørgsmål stiller jeg nu mig selv efter jeg er kommet til at sige ja til at skrive delse, kontakt til kropen anmeldelse til LØS bladet af Anne Sophie pen og de instinktive Jørgensens seneste bog ’Den nye tantra’. kræfter og instinkter.

Det handler også her om at fremelske polariteten mellem de maskuline og det feminine for at skabe energi.

Denne energi kan herefter bruges til en lodret opstigning hvor seksualiteten skaber oplevelser af bl.a. en mængde forslag til praktiske kærlighed, samhørighed, skønhed, øvelser, eksperimenter og samtaler ekstase. som inspiration til rejsen. På denne måde kan bogen fungere som en Ingen lette opskrifter appetitvækker, og de særlig moDet lyder jo umiddelbart besnædige, frimodige, og tillidsfulde par rende, men ’den ny tantra’ har, kan formodentlig få meget ud af at heldigvis vil jeg sige, ingen lette kaste sig ud i de tantriske eksperiopskrifter på denne forvandling menter af egen kraft og initiativ. af seksualiteten. Tantra begrebet For de fleste pars vedkommende er tilsyneladende heller ikke let aner jeg dog behovet for en form og entydigt definerbart. I stedet, for vejledning eller anden form og det er i mine øjne en af bogens for støtte til at kaste sig helhjertet styrker, synes det essentielle i ind i udforskningen af en tantrisk Anne Sophie Jørgensens tantriske seksuel praksis. Selvom forfatteren tilgang at være en kontinuerlig tilsyneladende har en ambition bevidst undersøgende og ekspeom at den ny tantra skal komme rimenterende tilgang til det sek’almindelige mennesker’ som ikke

"

"

i forvejen er i gang med en dybere selv-udviklingsprocess til gode, så lider denne bogen nok af samme problem som den store mængde af den øvrige selv-udviklings litteratur: Et er at læse om og tilegne sig teoretisk forståelse, et andet er at praktisere og opbygge erfaret viden.

Tantra og Økosamfund Her er det så at mit indledende spørgsmål dukker op igen: Kunne man tænke sig en gensidigt befordrende relation mellem den tantriske forståelse og praksis og økospirituelle samfund? Her forestiller jeg mig ikke en tilbagevenden til 70’ernes forestilling om fri sex og uforpligtende parforhold.

Men måske er der et værdifællesskab mellem Tantra som den formuleres i Anne Sophie Jørgensens bog øko-samfund som stræber efter at være levende samfundseksperimenter og forpligtende lærende fællesskaber som udvikler nye livsformer og livsudtryk?

27

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Ny håndbog i økologisk bosætning Andet bind i serien “4 Keys to Sustainable Communities Everywhere on the Planet” ude.

Af Niels Johan Juhl-Nielsen

I kølvandet af FN’s COP 15 i København i dec. 2009 er der opstået nye alliancer mellem globale aktivister, indfødte folk og enkelte progressive regeringer, hvor det globale demokrati og medborgerskab har været i centrum. Hermed er der blevet sat øget fokus på udforskningen af nye veje til at komplementere det repræsentative demokrati og nye veje til i globaliseringens tidsalder at skabe social forandring.

Der er med andre ord skabt et offentligt rum for en værdifuld eksperimentering af nye veje til omstilling af den enkeltes egen praksis, vel at mærke en åbning for en søgen efter nye former for organisering nedefra. Eksempler herpå er social innovation og socialt entreprenørskab og med en stadig søgen efter at inkludere økologien eller naturgrundlaget i de nye former for social intervention.

mics – Living Well within Planetary Limits” nu foreligger. Som selvstændige bidrag i FN-tiåret for uddannelse til bæredygtig udvikling er bøgerne uvurderlige og bidrager til, at man såvel kan blive inspireret til ”community-løsninger”, som at man kan blive i stand til selv at finde ens vej til bæredygtighed.

Niels Johan Juhl-Nielsen Det spejler sig på en bred front - fra selvudviklingen, lokale fællesskaber, borgeraktivisme, I bogens fem kapitler bliver læseren ført rundt i temaer som (1) nationale politikker og i forhold skiftet fra global økonomi til bætil de internationale institutioner. redygtighed, (2) lokale banker og I centrum er forsøg og ansatser til deres pengeomløb, (3) en værdig at omtænke den udviklingsmodel, som med den økonomiske globali- levevis (4) lokal økonomi og (5) social business og dens rammer. Alt sering er blevet kaldt ”Washington byggende på erfaringerne fra de Consensus”. økologiske landsbyers forskellige udviklingsfaser, deres modeller og Sådan oplistet, er projekt ”Four værktøjer og med henblik på en reKeys to Sustainable Communities vitalisering af den lokale økonomi Everywhere on the Planet” særog organisatoriske indretning. deles velkomment og værdifuldt, hvor det andet bind ”Gaian Econo-

28

Den indiske miljøaktivist Vandana Shiva, bioøkonomen Herman E. Daly, peak-oil specialisten Richard Heinberg, YES-Magazin forfatter David Korten, permakultur og Transition Towns pioneren Rob Hopkins samt hjemlige Hildur og Ross Jackson er blandt bogen bidragydere.

Grænsen er nået Nødvendigheden af en omstilling til bæredygtighed understreges allerede i bogens indledende artikler.

Historisk repræsenterer Empire et hersker-princip, når talen er om udvikling og vækst. Grænsen for Empires magtudøvelse og udnyttelse af jorden og dens folk er nu nået og resulterer bl.a. i, at forskellige typer af korruption florerer inden for magteliten. Den store omstillings nødvendighed kan dog alene virkeliggøres ved en omfattende opvågning til en sandhed, som alt for længe har været nægtet plads i offentligheden. Endnu evner Empire med alle dens undertrykkende fortællinger at definere menneskenes gøren-og-laden i nogle for Empire til evig tider fastlagte myter, på hvilke legitimiteten af Empires dominans hviler.

Derfor må vi i partnerskaber arbejde på at udvikle nye fortællinger om den store omstilling, dens hele historisk/strukturelle baggrund og livsnødvendige fremtidsbilleder, men også om de muligheder, der ligger i etableringen af nye fællesskaber, hvor der kan

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Om Niels Johan Juhl-Nielsen · specialrådgiver, cand.scient.adm. og Master i Socialt Entreprenørskab. · Initiativtager til Omstilling Danmark (www.omstillingdanmark.dk) ·og bl.a. bestyrelsesmedlem i FN Forbundet.

arbejdes på at vride sig løs af den vare-dominans, der oftest præger samfundsindretningen og de sociale relationer i dag.

Bæredygtighed bliver i bogen holdt frem som det princip, vi skal leve efter, ikke mindst af hensyn til kommende generationer. Så længe vi blot taler om økonomi og dens nationale målestok i bruttonationalproduktet, så længe bevæger vi os fortsat med argumenter i et tankemæssigt subsystem.

Udvikling eller vækst Med bæredygtig vækst bevæger vi os ifølge Herman E. Daly ikke ud af subsystem-boksen. Med vækst menes nemlig ”at vokse volumenmæssigt”. Ved udvikling forstås derimod ”at udvide eller realisere potentialer eller at gradvist udvikle sig mod et mere fuldbyrdet, større og/eller bedre stadium”.

Forskellen på bæredygtig vækst og bæredygtig udvikling bliver i Dalys artikel introduceret. Med ”bæredygtig udvikling” har vi med en særlig kulturel tilpasning at gøre, som samfundet må indrette sig efter, da der gradvist er opstået klarhed om nødvendigheden af ikke-vækst. Betegnelser som grøn vækst, grøn økonomi osv. Nødvendiggør, at vi gang på gang bør analysere hele konteksten, hvori de skiftende termer anvendes!

Lokale erfaringer Fra bogens mere analytiske bidrag bevæger bogen sig over i mere lokale overvejelser over hvordan et lokalsamfund baseret på bæredyg-

tighed kan og bør indrette sig.

Der er i årene gjort mange erfaringer med de økologiske landsbyer afhængigt af, hvordan ejerforholdene i lokalsafundet har været og afhængigt af, hvilke holdninger og værdier beboerne har bragt med.

Richmond, skriver i forordet til bogen: ”Vi håber bogen vil inspirere og sætte læseren i stand til at omsætte indholdet i hans/hendes vej til bæredygtighed”.

Ecovillage Design Education udgør en integreret del af alternativbevægelsen og har med sig konkrete erfaringer!

Typisk består denne del af den store ”alterglobalization”-bevægelse af beboere samlet i lokaliteter, som lever og virker afgrænset i forhold til det øvrige samfund. I modsætning til Transition Netværkfolkene, som i spirende communities arbejder for en omstilling til bæredygtighed og lokal resiliens lige netop dér, hvor man lever og har sit virke.

Bogen henvender sig til interesserede i såvel Senegal som Nordsjælland og det kan vel synes at være en meget bred målgruppe. Alligevel anbefales bogen som inspiration til at tænke i helheder ved en revitalisering af lokalsamfundet og ikke mindst til at arbejde videre med den livsnødvendige omstilling.

Lederen af UNESCO’s afdeling, der står for at koordinere FN 10-året for bæredygtig udvikling, Mark

Gaian Economics Jonathan Dawson, Helena Norberg-Hodge, Ross Jackson (ed.): “Gaian Economics – Living Well within Planetary Limits”. The Economic Key of the Ecovillage Design Education – Gaiaeducation, 2010, ISBN 978 1 85623 056 8.

29

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Her kunne din annonce jo være?

Vores læsere er dedikerede økofans - så på denne plads kan du målrette din annonce og lande lige midt i et økosamfund.

Oplaget er på 900 eksemplarer, men vores læsere er gode til at dele - også magasiner

Priser 1/4 side: 250 kr.

1/2 side: 1.000 kr.

1/1 side: 2.000 kr.

30

· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 ·

Ny hjemmeside

www.losnet.dk er blevet til www.økosamfund.dk Og hvorfor så det?

Fordi LØS er i gang med en moderniserings-proces. Hjemmesiden er et vigtigt vindue ud til verden, og da den gamle havde mere end 10 år på bagen trængte den til et make-over.

Det har den fået - men den er ikke færdig endnu. Siden vil derfor fortsat blive løbende bearbejdet - for så endelig ved årsskiftet at være helt færdig

k a l e n d e r k a l e

17. april: Køernes Dag. Efter en lang vinter lukkes køerne atter på græs. Se hvor, på www.okologi.dk

20.-22. maj: Årsmøde på Svanholm

7.-11. juli: Gen Europe konference Tamere i Portugal

n d e r

20.-21. august: Fair Fælled Festival.

Festival i Fælledparken i København med fokus på Fair Trade

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm). Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

31

DDFDAFDFTAFTATTTDTTDDDTTDTAAD· Økosamfund.dk # 67 · april 2011 · Afsender: LØS, Svanholm Alle 2 4050 Skibby

Modtager:

I ÅR MØDES VI PÅ SVANHOLM

Årsmøde 20. - 22. maj Stor fest lørdag aften !

32