Økologisk Landbrug, maj 2024, nr. 696

L ANDBRUG

31. MAJ 2024

NR. 696

45. ÅRGANG

Medlemsavis Økologisk Landsforening

Side 18-19

Comeback til øko-grisen For kun få måneder siden var den økologiske grisebranche i knæ. Nu er situationen så småt ved at vende, og Daniel Nielsen gør sig forhåbninger om at kunne fordoble sin produktion.

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

31.maj 2024 nr. 696

Krisetegnene er ved at aftage Nu er billedet allerede ved at vende. Der er tegn på, at tilbagegangen har ramt bunden, og en ny vækst i økologien spirer. Fra at tale om konkurser og reduktioner i bestandene, tør producenter nu drømme om at øge produktionen.

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

For blot få måneder siden bragte denne avis en artikel og en forside om krisen i den økologiske griseproduktion. Økologien var generelt i tilbagegang, og det ramte i den grad også griseproducenterne.

Udviklingen viser, at økologien hviler på et solidt fundament, for selvom fødevarepriserne stadig er markant højere end for to år siden, har en loyal skare holdt fast i økologien, og flere forbrugere vender atter tilbage.

Man kan dog godt undre sig over, hvor aktørerne i værdikæden blev af, da krisen begyndte at ulme efter corona, og priserne steg?

Vores grundvand bliver ikke mere modstandsdygtigt over for pesticider, bare fordi vi oplever inflation.

Hvad gjorde selskaberne for at holde hånden under deres økologiske producenter og hjælpe med markedsføringen og afsætningen?

Hvad med de fondsmidler, som

SUDOKU sværhedsgrad: medium

skal stimulere efterspørgslen på økologiske produkter og fremme den grønne omstilling? Hvorfor var detailhandlen så hurtig til at fjerne økologiske varer fra hylderne og køledisken og i stedet fokusere på slagtilbud på konventionel smør og ditto kød, når den lige så vel kunne markedsføre mere grønt, der som bekendt er billigere end kød?

Nu skal branchen så til at lægge ekstra kræfter i at markedsføre økologien og øge produktionen igen, fordi man ikke gjorde nok for at kæmpe for den i fællesskab i de svære tider.

Tilbagegangen har også vist en anden problemstilling, som bunder i

noget mere grundlæggende; nemlig kunstigt lave priser.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at når pengepungen bliver slankere, så vælger man fødevarer, der er produceret med en større belastning for miljøet og har ringere dyrevelfærd, fordi de er billigere Vores grundvand bliver ikke mere modstandsdygtigt over for pesticider, bare fordi vi oplever inflation.

Derfor bør de seneste års tumult i markedet kalde på en ændring i landbrugsstøtteordninger, punktafgifter og andre prismekanismer, så jo mere omtanke en produktion har for miljø og dyrevelfærd, desto billigere bliver varerne.

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK 1. Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over 2. Pesticid på konventionelle majs gør maskinførere syge: Melder om hovedpine, kvalme og opkast 3. DEBAT: Der er ingen grund til at bruge syntetiske pesticider 4. Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske 5. Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne Læs flere nyheder på www.økonu.dk

Se løsning på side 23

UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.100 ISSN 2596-8181

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317

TRYK OTM Avistryk Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

31.maj 2024 nr. 696

MARK & STALD

SIDE 18 - 22

SIDE 14 - 17

SIDE 4-5

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet Læs også: Mark & stald Side 5 - Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder Side 6-7 - Høstmarkedet viser forbrugerne, hvad økologien handler om - Planter ændrer deres genetik på økologiske marker Side 8-9 - På Harley-Davidson til en verden af bælgfrugter Side 10-11 - Fugle og biller hjælper mod skadedyr - men et andet tiltag er mindst lige så vigtigt - Flere landmænd vil dække gylletankene til

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 12

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 18

SIDE 14-15

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet

Friland kan sælge mere kød, end der bliver produceret

Side 12 - FAGLIGT TALT: Tip til at planlægge din markvanding - NYT FRA ICROFS: Rekordstor interesse for at søge økologiske forskningsmidler

Side 20-21 - Lidl går benhårdt efter den grønne dagsorden - Detailekspert: Lidl er den discountkæde, alle de andre kigger efter

Politik & udvikling Side 16-17 - Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne - Pesticider forbydes ved sårbart drikkevand - PFAS i drikkevand kobles til hjertekarsygdomme

Side 22 - Rambølls største kantiner bruger over 90 pct. økologi Bagsiden - POLITISK KLUMME: Til den grønne trepart: Økologi er et sikkert kvælstofvirkemiddel

Mad & Marked Side 18-19 - MARKEDSKLUMME: Hvis der skal fisk på tallerkenen, skal der støtte til - Daniel Nielsen frygter ikke fremtiden og drømmer om at fordoble produktionen

Ad nye og ukendte veje

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

I disse år går vi i landbruget mod nye tider og dermed også ad ukendte veje.

Rapporten ”Fra foder til føde II” forudsiger nogle af de veje, vi kommer til at gå. Helt praktisk var der en del ting, som faldt på plads for mig, da jeg deltog i mødet ”Det regenerative produktionslandskab”, som var arrangeret af Klimafonden Skive.

Meget af det, vi arbejder med og for som økologer, matcher fremtidens behov.

Vi begynder nu at kende omfanget af behovet for planteproteiner fra bælgplanter – primært ærter og

hestebønner. Her begynder nye økologiske produkter at vinde terræn og markedsandele. Dertil kommer græsproteiner, der nu er ved at blive en stor spiller.

Efter at den konventionelle svineproduktion de seneste år er faldet drastisk, er DLG’s svinefoderproduktion styrtdykket. Derfor satser DLG, Danish Agro og DLF i forening nu på, at lave en storskala business case for økologiske græsproteiner.

Teknologien er klar til lokalt dyrkede økologiske proteiner fra græs til økologiske dyr, men også en fiberfraktion til bl.a. isolering, emballering, tekstiler og biogas m.m.

En yderligere raffinering til humane proteiner udvikler Thise Mejeri med en bred vifte af produkter med lovende resultater.

Den nuværende fabrik henter græs fra ca. 2.000 ha, men en afdeling kan hente græs ind fra en radius på op til 5.000 ha.

Fabrikkerne er tiltænkt en placering spredt ud i landbrugslandet, men særligt i oplandet til fjorde og vandløb. De økologiske græsmarker

Jeg er overbevist om, at fremtiden tilhører den regenerative produktion.

mindsker udledningerne af kvælstof til vandløb og fjorde med 70–80 pct. i forhold til konventionel kornavl og er oplagte at bruge som virkemiddel i vandmiljøplaner.

Den nye økologiske verden leverer også på: 1) Økosystemtjenester: Forbedrer vandmiljøer, øger biodiversitet, har negativ CO2-udledning.

2) Nye bæredygtige produkter: Brændstoffer, gødningsprodukter, fodertyper, fødevarer og ingredien-

ser, byggematerialer og tekstiler 3) Erhvervsudvikling i landdistrikter: Nye værdikæder for primær­ erhvervene, nye typer af virksomheder.

Det er på linje med konsekvensberegningerne fra FFTF II-rapporten.

Vi har jo et mål om 25 pct. økologi allerede i 2030. Her er græs og bælgplanter til protein utvivlsomt motorerne i omlægningen. Vores virksomheder og køkkener er i en stejl læringskurve, og utallige tallerkener produceres med tanke på og omtanke for en stadigt større økologiandel – og stadigt større andel af planteproteiner. Lige ind i en af vores mærkesager; det sunde måltid.

Dog er jeg også sikker på, at for at komme i mål med 25 pct. økologi i 2030, er vi helt afhængige af, at vi også udvikler os på en af vores andre mærkesager: frugtbar jord.

Vi hører om planteavlere, der siger, at de mangler næringsstoffer. Vi har også planteavlere, der kan klare sig med en reduceret kvælstofkvote på 60 N – og stadig laver rentabel

planteavl. Vi har producenter med kun 1,5 pct. humus i agerjorden, og producenter med over 5 pct. humus i agerjorden – begge på samme jordtype.

En stor del er forskellen i sædskiftet, men også management i sædskifte og afgrøder. Det er en kæmpe forskel i produktionen, om der er 2 pct. eller 5 pct. humus.

Jeg er overbevist om, at fremtiden tilhører den regenerative produktion – altså det at efterlade en mere frugtbar jord til fremtidige generationer. Humus er en god indikator for frugtbar jord – og bidrager til et langt mere robust og selvgenererende dyrkningssystem.

Det kunne være meningsfyldt, at Økologisk Landsforenings landmænd fik bronze, sølv eller guldmærket – om de havde 3, 4 eller 5 pct. humus i jorden.

Og måske alligevel ikke, men blot for at tydeliggøre, at vi skal have en jord og et dyrkningssystem, der står sig bedre mod fremtidens klimaforandringer – hvis vi skal nå i mål i 2030.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift.

Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima med.

KØNSSORTERING

TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL

På et avanceret laboratorium uden for Randers går fire medarbejdere rundt i hvide kitler, mens det summer af højteknologisk aktivitet. »Lige nu sorterer vi X-kromosomerne fra, så vi kan lave en pige-ko,” siger bionalytiker Josefine Llobel hos VikingGenetics og forklarer en kompliceret proces i en maskine, der blandt andet farver dna’et i tyresæd, så sædcellerne kan separeres efter køn.

Rækker af små stationære anlæg er altså i gang med at sortere tyresæd efter køn med en teknologi, der på flere måder nærmest har reformeret kvægbruget i Danmark – og ikke mindst oksekødsproduktionen. »Vi har 25 ’sorterere’, som vi kører

fra mandag morgen til fredag aften 24 timer i døgnet,« fortæller Josefine Llobel, der netop er mødt ind på aftenholdet.

Bioanalytikerne må kønssortere sæd i døgndrift, fordi efterspørgslen nærmest er eksploderet inden for de seneste fem år.

På hver enhed kan man via en computerskærm følge effektiviteten af den sorteringsproces, der har sat en stopper for tusindvis af aflivninger af nyfødte tyrekalve blandt især jersey-malkebesætninger.

SES MED DET BLOTTE ØJE På hver enkelt maskine kan man med det blotte øje se, hvordan en ultratynd stråle med kviekønnet sæd rammer ned i et reagensglas. »Vi sorterer 32.000 celler fra i sekundet, så det virker som en lang stråle, selvom det faktisk er separate små sædceller,« forklarer Josine Llobel ved en af maskinerne, hvor strålen indeholder X-kromosomer, som er ”kvie-sæd”; sæd der med 92-94 procents sandsynlighed vil befrugte en malkeko med kviekalv.

Maskinens anden ultratynde sædstråle bliver bøjet af og ender i et tyndt stålrør – den sæd, der ville have givet tyrekalve. »Det er så det, vi sorterer fra, i det her tilfælde Y-kromosomerne, som bare ryger ud i kloakken.« Josefine Llobels arbejde betyder helt konkret i landets kvægstalde, at landmænd nu selv er herrer over kønnene på deres dyr. I april 2024 inseminerede 95 pct. af landmændene i jersey-besætninger med kønssor-

Avlsleder Peter Larson ved en af de maskiner, der sorterer sæden. På computerskærmen kan man følge processen.

teret sæd – mod 50 pct. i starten af 2019. Også landmænd med Holsteinbesætningerne er kommet med på trenden: Her bruger 50 pct. af landmændene i dag kønssorteret sæd mod 13 pct. i 2019.

Det er først og fremmest de bedste malkekøer, 30–35 pct., der bliver insemineret med ”kviesæd”, så deres afkom også bliver malkekøer. »De bliver insemineret med kønssorteret sæd, mens resten bliver insemineret med kødkvæg. Når man vælger de allerbedste ud og gør dem til mødre af næste generation, sikrer man en større avlsfremgang, og de tyrekalve, der bliver født, er kødkvægskrydsninger, som har en større værdi,« forklarer Peter Larson, avlsleder i VikingGenetics ved Randers, som selv var med til at starte den første kønssortering op i Danmark i 2003.

SKULLE STOPPE AFLIVNINGER I slutningen af 90’erne kom der stor offentlig fokus på, at landmændene aflivede sunde, nyfødte tyrekalve – især fra jersey-racen. »Besætningerne var begyndt at blive større, og der kom et boom sidst i 90’erne, og aflivninger blev meget udbredt. Det var et etisk problem inden for dansk jersey,« husker Peter Larson, der gennem mange år også har været avlsleder for Dansk Jersey.

Han var med i den proces, der betød, at VikingGenetics i 2004, som de første i verden, kunne eksportere kønssorteret jersey-sæd, og de første danske jerseyavlerne begyndte nu at bruge den dyre sæd, så de slap for at skulle aflive deres tyrekalve. ØKOLOGER PÅ FORKANT Bl.a. økologiske mejerier og Økologisk Landsforening pressede på for at stoppe for aflivningerne, og Thise Mejeri etablerede i 2016 kødkonceptet ”Thise & Ko” i samarbejdet med Coop. Konceptet gav mælkeleverandørerne mulighed for at komme af med slagtedyrene, så ikke alle blev aflivet ved kælvningen. »Økologerne var lidt hurtigere til at stoppe med aflivning, og det kan jeg godt forstå, for det hænger jo ikke sammen med at drive et økologisk kvægbrug og så samtidig aflive dyr, som egentlig er levende født, stærke og klar til livet. Så derfor var det godt for økologiens image, at man fik stoppet før alle andre,« siger Peter Larson.

I 2018 blev der dog stadig aflivet 15.333 sunde, nyfødte jersey-kalve i Danmark ud af 18.049. Heraf var de 1.635 stadig økologiske.

I 2019 lavede Landbrug & Fødevarer Kvæg og Dansk Jersey i samarbejde med Arla, DC m.fl. en målsætning om, at alle producenter, også de konventionelle, skulle stoppe aflivningerne senest 1. januar 2022. Det er grunden til, at VikingGenetics laboranter altså i dag arbejder i døgndrift med 25 sorteringsmaskiner.

KØNSBESTEMMER ALLE KALVE I dag er priserne faldet på den kønssorterede sæd, og mange mælkeproducenter bruger nu også kønssorteret sæd til de tyrekalve, der skal slagtes.

Så ofte bestemmer landmændene nu kønnet på alle deres kalve. »Krydsningskalve har været med til at holde noget af det importerede oksekød ude, fordi vi nu får et bedre slagteprodukt. Med krydsningskalve kan der opnås en bedre økonomi i det,« siger Peter Larson, og tilføjer, at det også skyldes, at Danish Crown har bidraget med at udvikle nye koncepter. »Inden for de seneste fem år har det ændret sig fra at være ikke-sorteret kødkvægssæd, man brugte - altså sæd der gav 50 pct. kvier og tyre - til også at bruge kønssorteret kød-

kvægssæd. Det er på vej til at blive det dominerende produkt,« vurderer han.

Ud over at landmanden får en bedre bundlinje og slipper for at aflive kalvene, følger der også en række andre gevinster af kønssorteringen, siger Peter Larson. »En bedre slagtekalv giver bedre udskæringer, og det gavner jo også på den måde, at krydsningskalve vokser hurtigere, så påvirker de også klimaet mindre. CO2-aftrykket på en krydsningskalv er mindre end på en ren-racet jersey- eller holsteinkalv.« Desuden er krydsningskalvene bedre egnet som til afgræsning af naturarealer end ren-racede malkekvægskalve. Mange steder hjælper de i dag med naturpleje og med at øge biodiversiteten.

DNA-KORT Når danskerne spotter kvæg i landskabet, er 80 pct. undfanget med sæd fra laboratoriet i Randers, men kønssorteringen er kun en af to revolutionerende redskaber fra laboratoriet. »Det vildeste, der er sket, var, da vi i 2008 gik over til at bruge gentest til at udvælge avlsdyr - genomisk selektion. Det betød, at vi gik fra at have over 3.000 tyre på tyrestationerne til nu 375. Når kalven bliver født, ved vi nu, om det er en af fremtidens top-

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion, samtidig med at de forbedrer jordens kulstof.

YIWEI SHANG, PH.D.-STUDERENDE, AARHUS UNIVERSITET

KLIMATILPASNING

AF MIKKEL WEIS PETERSEN

Når sæden er kønssorteret, fryses den her først ned til minus 140 grader og sendes senere ud i danske stalde og ud i hele verden. tyre. Det har været meget revolutionerende,« siger Peter Larson.

Med genomisk selektion skal man ikke vente på at se, hvad dyrene kan levere som malkekøer. Man kan aflæse en malkekos genetiske egenskaber, før den overhovedet er blevet malket.

DATA FRA FÆLLESSKABET Fordi VikingGenetics er et andelsselskab, stiller medlemmerne data til rådighed for avlsarbejdet, som det kan arbejde med til gavn for fællesskabet.

De gratis data bliver nu bl.a. brugt til at fremavle køer, der er mere klimavenlige. »Der er jo ikke nogen tvivl om, at køer producerer metan - sådan er de bygget, men det kan vi godt gøre noget ved. Selvfølgelig kan man bruge foderadditiver, Bovaer, og det arbejdes der meget intensivt på at udvikle og teste. Men hvis vi via genetikken kan fremavle mere klimavenlige køer, som simpelthen producerer mindre metan per kilo produkt, er det jo en blivende effekt, hvis vi inkorporerer de gener i fremtidens dyr. Foderadditiver vil man skulle blive ved med at give køerne resten af deres liv og den næste generation og næste igen. Med genetikken skal du ikke gøre noget ekstra,« siger Peter Larson.

Bioanalytiker Josefine Llobel er netop mødt ind til en aftenvagt – de 25 anlæg sorterer sæd i døgndrift.

Et niårigt studie fra Aarhus Universitet peger på, at dyrkning af flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning med en lang række fordele for danske landmænd. Blandt andet kan marker med flerårige afgrøder opretholde et højere og mere stabilt biomasseudbytte end marker med etårige afgrøder, samtidig med de sikrer landmanden en mere frugtbar jord.

Ligeledes kan danske landmænd hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer.

Konkret peger undersøgelsen på, at flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end etårige afgrøder, hvilket vil kunne reducere den enkelte landmands samlede CO2-aftryk, og dermed bidrage til et mere klimavenligt landbrug.

Derudover kan landmændene bruge biomassen til at producere alt fra mad og dyrefoder til brændstof og fibre.

I det niårige studie foretaget i Danmark har forskerne sammenlignet, hvordan hhv. dyrkningen af etårige og flerårige afgrøder påvirker mængden af kulstof og kvælstof i jorden på danske marker.

Mens de enårige dyrkningssystemer viste en reduktion af kulstof i jordprøverne, viste forsøgene med de flerårige dyrkningssystemer omvendt en betragtelig stigning.

Det fremhæver en særlig evne hos flerårige afgrøder til at oparbejde en større koncentration af kulstof i jorden, hvilket især kan komme klimaet til gavn. »Flerårige afgrøder har en særlig evne til at binde kulstof i jorden over længere tid. Det er vigtigt i forhold til at mindske drivhusgaseffekten og dermed mindske klimaforandringer,« forklarer ph.d.-studerende Yiwei Shang, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

WIN-WIN SITUATION Udover at kunne hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer kan landmændene se frem til at få en mere frugtbar jord på deres marker. Det vil kunne forbedre det samlede biomasseudbytte sammenlignet med dyrkningen af etårige afgrøder. »Vores fund viser, at disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion, samtidig med at de forbedrer jordens kulstof, hvilket giver en winwin-løsning for landmænd og miljøet,« siger Yiwei Shang.

Forskeren peger blandt andet på, at flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning for danske landmænd.

Den niårige undersøgelse er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond.

Flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end enårige afgrøder og opretholder et mere stabilt biomasseudbytte. Foto: Colourbox

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

Høstmarkedet viser forbrugerne, hvad økologien handler om Der er mange grunde til at holde Økologisk Høstmarked, og for flere af de garvede værter er det vigtigste faktisk ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.

EVENTS

AF JAKOB BRANDT

Det vigtigste for de garvede høstmarkedsværter er ikke det ekstra salg, som Det Økologiske Høstmarked ellers skaber i løbet af de to sensommerdage, hvor arrangementet afholdes.

For dem er det vigtigste muligheden for at møde mennesker, som er interesserede i at blive klogere på, hvordan deres mad bliver produceret. Og så er det selvfølgelig altid et ekstra plus, hvis de køber lidt grøntsager eller kød med hjem eller bliver inspireret til at komme igen for at handle direkte gården.

Det er holdningen hos Endrik Maat. Han driver Gartneriet Rødmose, som hver lørdag i over 40 år har solgt økologisk og biodynamisk frugt og grønt på torvet i Vejle. Hjemme på gården, lidt syd for Vejle, dyrker han i løbet af året op mod 100 forskellige grøntsager og urter, og på de bedste torvedage nærmer omsætningen sig 30.000 kr.

Til høstmarked når han måske kun op på 20.000 kr., men mange år på Nørretorv i Vejle har lært Endrik Maat, at det har stor værdi for både gartneriet og kunderne, at de får mulighed for at komme ud og se, hvordan han dyrker biodynamiske kål, krydderurter og rodfrugter på det 10 ha store gartneri. »For mig er det vigtigste at få besøg af en masse glade mennesker, og høstmarkedet er en rigtig god anledning til at vise, hvad vi laver, og hvorfor vi arbejder med økologi og biodiversitet,« siger Endrik Maat, som plejer at få 700800 gæster til høstmarked. »Det er som regel en god blanding af nye og gamle kunder og nogen, som har set vores bod på torvet i Vejle,« siger Endrik Maat. »Til høstmarked stiller jeg torveboden op hjemme på gården, men den helt store attraktion er selvpluk,« siger den jyske gartner, som stort set lader gæsterne høster af alle gårdens grøntsager og krydderurter.

FORENING HJÆLPER TIL Til at hjælpe sig med at gøre høstmarkedet til en god dag for både børn og voksne trækker han på medlemmerne af foreningen ”Rødmoses Venner”. Den består af 10-12 frivillige,

Økologisk Landsforening er i øjeblikket ved at sætte holdet til årets Økologiske Høstmarked. Billedet her stammer fra Gartneriet Rødmose, hvor den garvede vært, Endrik Maat, ser frem til igen at få gården fyldt med glade mennesker, som går op i, hvad de spiser og hvordan maden bliver produceret. Foto: Klaus Loehr-Petersen

som træder til, når Endrik Maat i lø-

ØKOLOGISK HØSTMARKED

Det Økologiske Høstmarked bliver i år holdt i weekenden 31. august-1. september, og som vært får du: • En unik mulighed for at komme i kontakt med nye, potentielle kunder • En mulighed for at synliggøre dit sted i lokalsamfundet • Gratis omtale og markedsføring af dit sted via Økologisk Landsforenings mange kanaler Kilde: Økologisk Landsforening

bet af året har brug for nogle ekstra hænder til forskellige arrangementer i forbindelse med Sankthansaften, lugedage, temaaftner, smagsprøver på torvet og høstmarked m.m.

De hjælper med at servere kaffe og kage og kører traktorture med gæsterne, som får en guidet tur langs bedene med grøntsager. »Vi har efterhånden udviklet en god drejebog, som vi finder frem en måneds tid før høstmarkedet for at aftale, hvem der gør hvad på selve dagen, og uden vennerne kunne jeg umuligt nå det hele,« siger han.

DE SMÅ HAR STOR BETYDNING I øjeblikket er projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening

i færd med at skabe overblik over, hvilke landbrug der skal plottes ind på det digitale Danmarkskort, som traditionen tro viser madinteresserede borgere vej til alle de landbrug, som deltager i Det Økologiske Høstmarked.

Hun håber at nå op på 35-40 værtsgårde, og selv om mange af dem er relativt små, så spiller de ifølge Malene Jensen en vigtig rolle som økologiens ansigt udadtil. »Erfaringerne fra de tidligere år viser, at den landsdækkende markedsføring hjælper økologerne med at tiltrække en del helt nye kunder,« siger projektlederen, som søger værter over hele landet, der har lyst til at invitere forbrugerne indenfor til Økologisk Høstmarked den 31. august og/eller den 1. september.

FÆLLES UDSTILLINGSVINDUE Gennem flere år har Malene Jensen også været projektleder for Økodag, hvor mange værtsgårde har gode erfaringer med at invitere lokale spejdergrupper eller idrætsforeninger til at lave boder med kaffe og kage eller snobrød og pølser over bål. I forbindelse med høstmarked opfordrer hun værterne til også at tænke i samarbejder og invitere andre lokale producenter til at deltage med en bod. »På den måde bliver det ikke værtsgården, som skal stå for hele arrangementet, og høstmarkedet

bliver et fælles udstillingsvindue for flere af de økologiske fødevarer, som bliver produceret i lokalområdet,« siger Malene Jensen.

SOM ÅBENT HUS Den model har økologen Tine Hage haft succes med i mange år på det midtsjællandske landbrug Mangholm. Det økologiske landbrug ligger mellem Helsinge og Hillerød, og driften er centreret omkring gårdens restaurant med plads til ca. 100 gæster. Sidste år kiggede 1.000-1.500 gæster forbi til høstmarkedet, hvor Mangholm bl.a. fristede med en langbordsmiddag til 120 mennesker. »Vi betragter høstmarkedet som et åbent hus, hvor vi både tiltrækker lokale borgere og får mange gæster fra København. Nogle synes, at Mangholm ser dyrt ud, og de benytter de mere afslappede rammer omkring høstmarkedet til at besøge os,« siger Tine Hage, som i år holder høstmarked for 11. gang.

Hun allierer sig med forskellige lokale aktører, som har stillet op i flere år, og de er med til at skabe flere aktiviteter og mere liv på gården. »Mangholm handler om formidling, og vi bruger uger på at planlægge høstmarkedet, hvor gæsterne kan se, hvad vi laver og høre om, hvorfor vi gør det,« siger Tine Hage, som altid har øjnene åbne for nye samarbejder.

Sidste år deltog Mangholm i Gol-

TV-VÆRT VISER VEJ Den 20. juni er Økologisk Landsforening vært for en inspirationsdag for høstmarkedsværter, hvor tv-værten Søren Vester fortæller om aktiviteter, som skaber et levende og engagerende event.

Han er kendt fra programmer som ”I hus til halsen” og ”Søren Vesters Have” og giver bl.a. bud på, hvordan du kan bruge de sociale medier til at skabe opmærksomhed om dine events.

Arrangementet er gratis og afholdes i ”Skovteltet” hos Restaurant Herthadalen i Lejre. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være tilmeldt som høstmarkeds­ vært for at deltage den Days, som er en kulturhistorisk festival, der med nysgerrighed og glimt i øjet tager historien, samtiden og det, der har formet os under kærlig, kritisk og kreativ behandling.

Sidste år lagde festivalen byen bag sig for at blive klogere på vores kulturelle og historiske relation til landet, landbruget og naturen, og det samarbejde gav også flere gæster på Mangholm. Økologisk Høstmarked gennemføres med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

ARLA HAR NÅET SIT REDUKTIONSMÅL ØKO-MÆLK: Arla har nu nået sit mål om at reducere indvejningen af økologisk mælk med 100 mio. kg. Det betyder, at mejerikoncernen igen åbner for tilgang af nye økologer. Dermed er der håb for, at nuværende Arla-køer fortsat kan komme på græs og leve økologisk, selv om en bedrift står over for generationsskifte. /hhk

30 ÅRS DATA VISER ÆNDRING I VEJRET

Et nyt studie demonstrerer vigtigheden af at dyrke sorter optimeret til økologisk landbrug. Eftersom deres genetiske sammensætning har tilpasset sig til disse betingelser, vil de være mere robuste og levere højere udbytter. Den konventionelle mark ses til venstre og den økologiske til højre. Foto: AG Prof. Léon/University of Bonn

Planter ændrer deres genetik på økologiske marker Over tid tilpasser planter sig genetisk til de specielle forhold ved økologisk landbrug. Det viser et mere end 20 år langt forsøg. Resultaterne demonstrerer, hvor vigtigt det er at dyrke sorter specielt til økologisk landbrug.

FORSKNING

AF UNIVERSITY OF BONN

I slutningen af 1990’erne startede professor dr. Jens Léon et eksperiment ved University of Bonn, som han vidste ville strække sig over en lang periode. Hans forskergruppe ønskede at undersøge, hvilken effekt landbrugsforhold har på planters genetiske materiale. Til dette formål gennemførte de en kompleks langtidsundersøgelse over en periode på 23 år ved Instituttet for Plantevidenskab og Ressourcebevarelse (INRES). »Vi krydsede først højtydende byg med en vild form for at øge den genetiske variation,« siger dr. Jens Léon. »Derefter plantede vi disse populationer på to nabomarker, så byggen voksede i den samme jord og under de samme klimatiske forhold.« Den eneste forskel var landbrugsmetoden. Konventionelle metoder blev anvendt på den ene mark, hvor

forskerne brugte pesticider til at bekæmpe skadedyr, kemiske midler til at eliminere ukrudt og mineralske gødninger for at sikre en god næringstilførsel.

Forskerne tog en mere økologisk tilgang på den anden mark: ingen pesticider, bekæmpelse af ukrudt ved mekaniske metoder og gødskning af jorden med gødning fra stalde.

BLEV VALGT TILFÆLDIGT Hvert efterår blev noget af kornet bevaret for at så markerne det følgende forår – de økologiske korn blev på den økologiske mark og den konventionelle byg på sin mark. »Vi valgte ikke kornene på grund af bestemte karakteristika, men valgte simpelthen en lille del af høsten tilfældigt,« understreger Jens Léons kollega dr. Michael Schneider.

Forskerne analyserede også genomerne fra de konventionelt og økologisk dyrkede planter på årsbasis. Det enkelte gen kan eksistere i en række forskellige former kaldet alleler. For eksempel findes det menneskelige gen ansvarligt for øjenfarve i allelerne »brun« og »blå«.

Frekvensen, hvormed visse alleler opstår i en population, kan ændre sig over generationer. Miljøforhold er en faktor, der spiller en rolle i denne proces: Alleler, der sikrer, at planter trives i deres nuværende miljø, findes som regel oftere og oftere.

Forskerne identificerede to interessante tendenser i deres genetiske tests: I de første 12 år ændrede allelfrekvensen i byggen sig på samme måde på begge marker. »Vores fortolkning af dette fund er, at de meget forskelligartede populationer forårsaget af en krydsning med vild byg tilpassede sig de lokale forhold,« siger Dr. Agim Ballvora, der også deltog i studiet. »Faktorer såsom klima, jord og især dagslængde var trods alt identiske for begge populationer.« MERE OG MERE FORSKELLIGE Dog blev allelfrekvenserne for begge kulturer mere og mere forskellige i de efterfølgende år. Især udviklede byggen dyrket med økologiske landbrugsmetoder genvarianter, der var mindre følsomme over for næringsmangel eller vandmangel – dvs. alleler, der påvirkede rodstrukturen. »En årsag til dette er formodentlig de store variationer i næringsstoffernes tilgængelighed i økologisk landbrug,« forklarer Jens Léon.

Den konventionelt dyrkede byg blev også mere genetisk ensartet over tid, hvilket betyder, at det genetiske materiale i de enkelte planter, der voksede på marken, blev mere og mere ens fra år til år. Den økologiske byg forblev dog mere forskelligartet. Allelfrekvenserne i den økologiske kultur varierede også mere

bredt over tid. Det resulterede i, at nogle år var yderst favorable eller ugunstige for nogle alleler.

Dette kan skyldes, at miljøbetingelserne svinger meget mere i økologisk landbrug end med konventionelle landbrugsmetoder: Hvis visse plantesygdomme får fat i et år, vil planterne for eksempel stole mest på de alleler, der vil beskytte dem. Variabiliteten af de miljømæssige kræfter, der påvirker planterne, synes at føre til større genetiske forskelligheder. »Som konsekvens af det er planterne bedre i stand til at tilpasse sig disse typer af ændringer,« siger Jens Léon.

OPTIMERET TIL ØKO-BRUG Samlet set demonstrerer resultaterne vigtigheden af at dyrke sorter optimeret til økologisk landbrug.

Eftersom deres genetiske sammensætning har tilpasset sig til disse betingelser, vil de være mere robuste og levere højere udbytter. »Desuden synes det fornuftigt, når man dyrker planter, at krydse dem med ældre eller endda vilde varianter,« forklarer Jens Léon. »Vores data indikerer også, at dette endda kunne gavne konventionelle højtydende sorter.« Resultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet ’Agronomy for Sustainable Development’.

KLIMA: Vinteren og foråret er blevet varmere og efteråret vådere i de seneste 30 år, viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. Her har forskere arbejdet med meteorologiske data fra 1991-2020 og sammenlignet dem med tidligere undersøgelser.

Analysen viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i Foulum er steget med 0,9°C i perioden 1991-2020 sammenlignet med de foregående 30 år. Vinteren og foråret har især oplevet temperaturstigninger, mens sensommeren og efteråret fortsat er præget af de største nedbørsmængder. Der er dog samtidig sket en væsentlig stigning i mængden af nedbør i januar og februar. /hhk

BIO-ORDNING LUKKER NÆSTE ÅR TILSKUD: Bio-ordningen ekstensivering med slæt lukker fra 2025.

Det sker primært, fordi der har været en begrænset søgning til ordningen, samt at Landbrugsstyrelsen fra efteråret 2024 åbner en ny ordning til permanent ekstensivering af landbrugsarealer.

Lukningen af ordningen har ingen betydning for ordningen i 2024, og hvis man har søgt tilskud under ordningen i 2024, skal man fortsat tage minimum ét slæt i perioden 1. juni – 15. september. Hvis man har valgt mulighed for græsning, skal man fortsat indsende billeder via styrelsens app, der dokumenterer, at der er taget slæt på arealet. /hhk

MERE END HALVVEJS LAVBUNDSJORD: Nye tal for udtagning af lavbundsjorder viser, at projekter svarende til ca. 56.200 ha lavbundsjorder inkl. randarealer enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse til etablering. Der er dermed givet tilsagn om tilskud til projekter på yderligere ca. 17.600 ha siden seneste opgørelse i november 2023. /hhk

VILDERE MARKER BIODIVERSITET: Det danske marklandskab vil være lidt mere vildt og blomstret til sommer. Der har nemlig været meget stor interesse for at søge en grøn ordning i Landbrugsstyrelsen, der giver tilskud til at plante bi-venlige blomster og planter på landbrugsjord og til at lade marker gro vildt. Der er i alt søgt om tilskud til at dække godt 50.000 ha af det danske landbrugsareal - til sammenligning blev der sidste år søgt om tilskud til 21.000 ha landbrugsjord. Det er andet år, at de danske landbrugere har kunnet søge om tilskuddet fra de såkaldte bio-ordninger. /hhk

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

På Harley-Davidson til en verden af bælgfrugter Motorcykelparret Pia og Flemming leverer hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og deres selvbetjente gårdbutik er en succes. Historien om Naturbruget Tranum startede på sædet af en Harley-Davidson.

ILDSJÆLENE

AF UFFE BREGENDAHL

På en mark ved Tranum titter de første aspargesskud frem af jorden.

Planterne skal dækkes til med jord, så de senere kan høstes som hvide asparges, og Pia Hjorth dirigerer derfor Flemming Bang Andersen på traktoren i den rigtige retning, så han ikke kører over deres dyrebare asparges. Et redskab på traktoren dækker rækkerne, mens Pia Hjorth holder på en hvid pind i rækken, idet traktoren og Flemming Bang Andersen brøler frem mod hende.

Siden 2012 har hun været »konen på gården«, som hun selv siger.

I 2011 var det til brølet fra en Harley-Davidson motorcykel, at de to blev ført sammen, da hun var taget med en veninde på ferie i Tyskland. »Der var et afbud til deres årlige sommerferietur på motorcykel, og hun spurgte, om jeg ville med Tyskland. Ja, det ville jeg godt. Og så var Flemming der på hans motorcykel, og så har vi holdt sammen lige siden,« siger Pia Hjorth med et stort smil.

Tre år tidligere var Pia Hjorth blevet enke, da hendes mand pludselig døde af en blodprop i hjertet. »Vi var jo der lige sidst i 30’erne.

Så jeg var jo ikke færdig med at leve mit liv, og hvad finder man så på? Jeg købte en motorcykel.« I 2012 flyttede Pia Hjorth med sine to teenagebørn ud på landet og ind på gården ved Tranum, hvor der også var plads til heste. »Jeg elsker det hver eneste dag.

Der er højt til loftet herude, og jeg havde også heste, som jeg havde med herop. De stod på rideskole, og der var jo lige pludselig plads til at have dem hjemme. Det var en fantastisk oplevelse,« siger Pia Hjorth.

I dag hedder stedet Naturbruget Tranum, og gården har været under konstant forvandling, siden hun flyttede ind på den gård, som Flemming Bang Andersen i mange år havde drevet som et konventionelt landbrug, hvor han havde planteavl og

Pia mødte Flemming i 2011, da hun på sin Harley-Davidson var på motorcykelferie Tyskland. Her hjælper de hinanden med at dække asparges med jord i marken. kødkvæg. Startskuddet til den store forvandling var den dag, Flemming Bang Andersen pløjede en af græsplænerne op, så Pia Hjorth kunne få sig en køkkenhave. »Hun syntes jo, at når hun boede herude på landet, skulle hun også have en køkkenhave, og så fik hun

lov til at få det her stykke. Men jeg var jo lidt skeptisk, for jeg vidste jo godt, at det tog tid og nok ville tage overhånd,« fortæller Flemming Bang Andersen med et lille tøhø. »Han var bare træt af at høre, at jeg hylede over, at jeg ingen køkkenhave havde, og så tænkte han, at det

stopper hun hurtigt med,« siger Pia Hjorth.

Siden er det »stukket helt af«, som Flemming Bang Andersen siger, og i dag dyrkes der i stor stil grøntsager i Naturbruget Tranum, og så breder især bælgfrugter sig på markerne. »De udgør jo faktisk en tredjedel

af vores samlede hektar i år. Det er meget,« konstaterer Pia Hjorth.

Bælgfrugterne har også sneget sig ind i deres eget køkken og videre til spisebordet. »Nu har jeg jo en mand, der har rundet de 60, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har væ-

MARK & STALD ret et langt sejt træk med bælgfrugterne her ved køkkenbordet. Men han er absolut der nu, hvor han synes, det er megaspændende. Og han er heller ikke længere bange for, at han ikke kan blive mæt af det,« siger hun med et stort smil.

Flemming Bang Andersen trækker på smilebåndet, da han bliver konfronteret med den påstand. »Jeg kan sagtens blive mæt af det.

Men jeg er måske stadig lidt gammeldags og vil gerne have et stykke kød ind imellem, og det får vi også. Men vi spiser ikke længere så meget kød, som vi har gjort tidligere,« siger han.

KØKKENHAVEN BREDTE SIG De første år med Naturbruget Tranum bredte køkkenhaven sig ud på markerne, og det viste sig hurtigt, at de slet ikke selv kunne spise alle de grøntsager, de dyrkede.

De åbnede derfor en lille selvbetjent vejbutik, der bestod af en Arla-kasse og en syltetøjskrukke til pengene. En af de faste kunder blev køkkenchefen hos Feriecenter Slettestrand, Kresten Kronborg, som lovede, at han kunne aftage alt det, de kunne producere. »Så gik der sport i det. Det var ret spændende, at vi kunne lave noget, som folk syntes var fedt, og som gjorde, at de kom tilbage for at købe mere,« siger Pia Hjorth.

I dag dyrker parret over 30 ha, og på alle hektar er der enten grøntsager, frugttræer eller bælgfrugter.

Bælgfrugterne er de seneste år blevet en større og større del af deres bedrift, der altså nu har forskellige typer af bælgfrugter på mere end en tredjedel af markerne. Som forskellige sorter af ærter og linser - og bønner, der bliver solgt både friske og tørrede.

Hver dag svinger en lind strøm af kunder stadig deres bil ind til deres selvbetjente gårdbutik, som i dag er udstyret med køleanlæg og Mobilepay. Alene vejbutikken har en årlig omsætning på over en million kroner.

Men hovedparten af deres grønne sortiment leveres til en række kvalitetsbevidste spisesteder – først og fremmest i den nordlige del af Jylland. Blandt andet til golfresortet HimmerLand, og i Skagen tilberedes deres råvarer bl.a. i køkkenerne på Ruths Hotel, Brøndums Hotel og Blink (Det Grå Fyr).

Desuden leverer de til en række restauranter langs kysten ved Slettestrand – og til måltidskassen Thy Kassen.

FRA KOK TIL LANDMAND Pia Hjorth er oprindeligt uddannet kok, og har arbejdet på hoteller og restaurationer og senest i en kantine ved Aalborg Kommune.

Hun kender altså til madlavning og værdsætter de gode råvarer. Efterhånden som arbejdet på gården med deres egne råvarer tog overhånd, fik hun orlov fra jobbet, og senere har også Flemming Bang Andersen kvittet sit halvtidsjob, så de nu begge arbejder fuld tid med Naturbruget.

Undervejs er de også blevet økologer. Også her efter et lille skub fra

31.maj 2024 nr. 696

SERIE: ILDSJÆLENE En ildsjæl er en, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring.

I denne serie, som kører året ud, kan du møde et menneske, som har valgt at gøre noget selv for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi møder familien, kokken, landmanden, hverdagsaktivisten og iværksætteren, som alle har sat noget i gang, der bidrager positivt til at løse nogle af de miljø- og samfundsmæssige kriser, vi står med.

køkkenchef Kresten Kronborg fra Feriecenter Slette Strand. »Han spurgte os en dag, hvorfor vi egentlig ikke blev økologer? Flemming var skeptisk og tvivlede på, om det nu var nødvendigt. Men Kresten Kronborg påpegede, at vi jo hverken sprøjtede eller brugte andet, der ikke havde med økologi at gøre. Så blev vi økologer, og det har vi aldrig fortrudt. Vi er stolte over at være økologer, og det giver bare tilfredsstillelse og en ro, at vi ved at det, der kommer herfra, er fuldstændig i orden. Der er ingen rester af noget sprøjtemiddel, og der er er ikke brugt kunstgødning.

Det er helt naturligt,« siger Pia Hjorth.

BYTTER JORD Dyrkningen af grøntsager, især bælgfrugter, kræver, at der er styr på sædskifterne. Det er f.eks vigtigt, at der går mindst syv år mellem, at en mark bliver tilsået med ærter. Parret har derfor lavet en aftale med deres nabo - den økologiske mælkeproducent Sten Dissing - om at bytte jord. »Han laver jo først og fremmest foder til sine dyr - altså korn og græs.

Når en mark har stået med græs i måske tre år, er den frugtbarhed, der er i jorden, helt fantastisk for f.eks. kål det første år. Han overtager så måske en mark, hvor vi har haft kartofler, som så trænger til at få lidt korn i sig. Der er selvfølgelig meget logistik i vores markplaner, men byttehandlen tager Sten og Flemming ude ved traktoren,« forklarer hun. »Vi bytter bare hektar til hektar, og det kan godt være, at det ikke helt går op, men så bliver det måske udlignet året efter. Vi har ikke penge mellem os – vi bytter bare jord,« forklarer Flemming Bang Andersen.

BÆLGFRUGTER SNIGER SIG IND På en af deres vindblæste marker spirer ærterne frem på omkring halvanden hektar – ud af de i alt 13 hektar der i år skal tilsås med bælgfrugter. »Her har vi faktisk to sorter, og den, vi har her, er en helt ny sort for os til tørrede bælgfrugter, der hedder Greenway. Vi har selvfølgelig smagt den, og vi kan godt stå inde for den,” forsikrer hun og opremser desuden en lang række andre sorter af ærter og bønner fra markplanen, der har forskellige egenskaber.

Parret forsøger sig hele tiden med noget nyt. »Vi har også fundet frem til en lille

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

sort spansk bønne, der hedder Tolosa, og nogen har bildt os ind, at den kan dyrkes heroppe også og blive moden, så nu blive vi nødt til at se, om det er rigtigt,« siger hun.

Bælgfrugterne fylder altså mere og mere på markerne, men også i gårdbutikken og hos kunderne – og altså i køkkenerne.

Pia Hjorth ser mange muligheder i bælgfrugterne, og hun vurderer, at potentialet slet ikke er slået igennem i det danske køkkene. Hun nævner hvordan for eksempel aquafaba, kikærtevand, kan udnyttes i mange sammenhænge; blandt andet til at lave mayonnaise, saucer og sågar marengs.

Kokken, køkkenchefen og ikke mindst landmanden Pia ser altså mange gode grunde til, at bælgfrugterne får plads i fremtidens danske retter. »Ifølge kostrådene skal vi jo spise 100 gram bælgfrugt om dagen. Det er der meget få danskere, der gør, så der er plads til forbedring. Men jeg tænker, at vi om 10 år nok er ved at være der. Det tog 10 år, før folk accepterede fuldkorn og brugte det og forstod det. Det er jeg også overbevist om, at de gør med bælgfrugter, men der er ikke nogen nem vej: 10 år,« vurderer Pia Hjorth.

ANDEN VERDENSKRIG I privaten snyder hun heller ikke retterne for grønt og for varianter af bælgfrugter. En af favoritterne er en lokal klassiker fra Anden Verdenskrig. »Tyskerne havde lagt miner ud i vandet, og fiskerne turde ikke gå ud med bådene af frygt for at blive sprængt i stykker,« forklarer hun.

Derfor fandt man på at lave en form for grøntsagsfiskefilet baseret på pastinak og ærtemel. Den ret får de jævnligt, og fiskefilet af ærter og pastinak på Flemming Bang Andersens tallerken er helt O.K. - han har også selv udviklet en passion for deres hjemmeavlede bælgfrugter. »Jeg kan godt lide linserne, og vi rister nogle en gang imellem med lidt salt på som snacks. De er fantastisk gode at sidde og tygge i. Ærter smager også ganske udmærket, når de bliver tilberedt – og en god gammeldags ret med gule ærter er heller ikke så ringe,« griner han.

FARVEL TIL HARLEY Parrets nye liv på fuld tid med frugt, grøntsager og bælgfrugter har nu transformeret Flemming Bang Andersens oprindeligt konventionelt drevne marker til de mest klimavenlige og bæredygtige dyrkningsarealer, man næsten kan forestille sig. »Hestene og Flemmings limousinekvæg jo måttet lade pladsen for grøntsagerne, for at give plads til det hele her,« siger Pia Hjorth.

Men parret har ikke alene skaffet sig af med heste og kødkvæg; Pia Hjorths Harley-Davidson er byttet ud med en varebil. Og gården lægger også beslag på så meget af de to ildsjæles tid, at det nu er tre år siden, de sidst fandt tid til en tur sammen på Flemming Bang Andersens motorcykel.

Siden Flemming Bang Andersen i 2011 mødte Pia Hjorth, er hans konventionelle deltidslandbrug med kødkvæg blevet transformeret til et økologisk og mere end fuldtidslandbrug for dem begge – nu med fokus på grøntsager og bælgfrugter.

Da ildsjælen Pia Hjorth flyttede ud på gården i Tranum og fik sig en køkkenhave, bredte den sig med tiden ud på alle markerne. Hun er oprindeligt uddannet kok.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

Biller som mariehøns kan hjælpe mod skadedyr, men et mere manuelt tiltag med insektnet er også et vigtigt middel mod skadedyr i grøntproduktionen herhjemme. Foto: Colourbox

HJÆLP NYTTEDYRENE Vil man tiltrække nyttedyr, skal man sikre de bedst mulige forhold for dem. Det gør man ved at sikre dem: • læ, skjul og overvintringsmuligheder • føde i form af nektar, frø, pollen, frugt, plantedele og/eller • andre dyr som bladlus og springhaler.

• vand og fugtige områder • områder til etablering af reder og placering af æg • arealer med bar jord eller kort vegetation og sten.

Husk at vægte de forskellige tiltag varierer, alt efter hvilke arter du vil tiltrække.

Kilde: ’Nyttedyr i marken’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, 2023

Fugle og biller hjælper mod skadedyr men et andet tiltag er mindst lige så vigtigt I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Problemet er dog, når nyttedyrene flytter væk fra markerne, siger rådgiver, som peger på et overset værktøj mod skadedyr.

UDBYTTER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologerne og andre landmænd, der ønsker at undgå syntetiske pesticider, kan med fordel gøre forholdene for en række rovdyr og -insekter bedre i og omkring deres marker. Disse nyttedyr kan nemlig mindske bestanden af skadedyr med over 70 pct. og dermed samtidig bidrage til at øge udbytterne med 25 pct.

Det viser et nyt metastudie, hvor forskere fra USA, Brasilien og Tjekkiet har set på tidligere studier inden for området.

Forskerne undersøgte desuden, hvilken effekt klimaet har på nyttedyrene og fandt, at i områder med større sæsonvariabilitet i nedbøren (frem for nedbør, der er mere jævnt fordelt i løbet af året), var nyttedyre-

nes effekt på skadedyrenes bestand endnu større. »Naturlige rovdyr er gode til at bekæmpe skadedyr, og understøttelsen af dem er fundamental, hvis man skal garantere skadedyrsbekæmpelsen i en fremtid med klimaforandringer,« siger studiets hovedforfatter Gabriel Boldorini, ph.d. ved Federal Rural University of Pernambuco i Brasilien, til nyhedsbureauet AFP. PROBLEM KAN BLIVE STØRRE Forskning har vist, at klimaforandringerne kan forværre skadedyrsproblemer i landbruget betydeligt. De stigende temperaturer kan ændre den geografiske udbredelse og overlevelse over vinteren for visse skadedyr, og det kan øge forekomsten af skadedyrsangreb.

Forskerne undersøgte dog ikke, hvor effektive nyttedyrene er i forhold til pesticiderne, men Gabriel Boldorini påpeger, at pesticiderne samtidig har negative omkostninger i form af forurening af vand og jord, tab af biodiversitet og som en sundhedsrisiko.

Lidt overraskende kunne forskerne dog også se, at det nogle steder kunne være lige så effektivt blot at have én art af nyttedyr som flere arter. »Generelt set fungerer økosystemer bedre, jo flere arter der er. Men der er undtagelser,« siger Gabriel Boldorini.

At en større diversitet i landskabet

og på markerne øger udbytterne var

INSEKTNET

Prisen er steget en del de seneste år og ligger nu på ca. 50.000 kr. per ha, men den kan variere alt efter maskestørrelsen.

For nogle afgrøder er en maskestørrelse på 12x12 mm tilstrækkelig - det giver mere lys, og nettet vil veje mindre. Vil man holde jordlopper og lus ude, skal maskestørrelsen ned på 8x8 mm.

Til forskel fra fiberdug sikrer insektnettet et godt luftskifte, så der ikke bliver for varmt eller fugtigt ved grøntsagerne, når solen står på, og kan derfor anvendes hele sommeren.

Kilder: Richard De Visser og Økohaven.dk

også konklusionen fra et internationalt forskningshold i 2019; her gennemgik forskerne 1.475 landbrugsarealer rundt om i verden og kunne se, at både bestøvningen og skadedyrsbekæmpelse fra vilde insekter fungerede bedre i landskaber med stor variation af afgrøder, hegn, gærder og andre landskabselementer. »Studiet viser, at biologisk mangfoldighed er afgørende for at få de vigtige økosystem-tjenester og for at opretholde en høj og stabil jord-

brugsproduktion,« sagde Mattias Jonsson, en af forskerne bag studiet fra Sveriges Lantbruksuniversitet, dengang.

NYTTEDYRENE FLYTTER IGEN Richard De Visser, der er konsulent for grønsager på friland og økologi ved HortiAdvice, er ikke i tvivl om, at der er et uforløst potentiale i at få nyttedyrene til at beskytte markerne mod skadedyr - man har bare ikke knækket koden, så det fungerer på friland i et dansk klima. »Problemet er, at nyttedyrene forsvinder igen. Vi har prøvet at få det til at fungere i flere år, men vi har endnu ikke set en effekt, som berettiger, at vi kan udbrede det,« siger Richard De Visser til Økologisk Landbrug.

Han pointerer dog, at uden de vildtlevende nyttedyre, ville skaderne på afgrøderne være endnu større end i dag.

Nyttedyrene er typisk i marken i et eller andet omfang - oftest i levende hegn - men de er som regel mere mobile end skadedyr, så de bliver ikke nødvendigvis på stedet. Det hårde vinterhalvår giver også svære vilkår for dem, og samtidig er det en forudsætning for deres overlevelse, at der er et fødegrundlag. Men heri opstår paradokset, for der er nødt til først at være et problem med skadedyr, før nyttedyrene opformerer sig - og så kan det være for sent at redde afgrøderne. »Det skal nok komme til at funge-

re på et tidspunkt, når vi har fundet de rigtige arter og teknikker,« mener han.

INSEKTNET HAR EN EFFEKT Nyttedyr er derimod et udbredt værktøj i væksthuse - både økologiske og konventionelle. Her er de nemmere at styre, fordi væksthusene er aflukkede, så insekterne ikke kan flyve væk, og klimaet kan kontrolleres.

Det bedste middel mod skadedyr på friland vil derfor være insektnet, og det er faktisk et værktøj, som flere økologer burde tage mere i brug, fortæller Richard De Visser: »Anvendelse af insektnet med forskellige maskestørrelser kunne tåle mere anvendelse til grøntsager på friland. Det har også sine udfordringer, for det er møgbesværligt med ukrudtsbekæmpelse, det koster, og der er nogle grøntsager, som ikke kan tåle at have et net over sig. Men det er en investering og det bedste tiltag, man kan gøre, hvis man vil undgå at bruge de sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk produktion, og som i nogle tilfælde kan give en beskyttelse her og nu. Nogle år går det fint uden et net, mens andre år kan se helt forfærdelige ud, og så er det rart at have. En kålmark er jo et kæmpe tagselvbord for skadedyr.« Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice: Økologisk robust planteproduktion’ støttet af Planteafgiftsfonden.

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Flere landmænd vil dække gylletankene til Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

TILSKUD

AF MIKKEL WEIS PETERSEN

Omkring dobbelt så mange landbrugere har i år søgt om tilskud hos Landbrugsstyrelsen til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år.

Det er gode nyheder for miljøet, da overdækning reducerer gylletankenes ammoniakudslip op til 50 pct.

Interessen blandt danske landbrugere i at overdække deres gylletanke og mindske forureningen fra dem er steget markant inden for det seneste år.

Det viser tallene for årets ansøgere til Landbrugsstyrelsens tilskuds-

ordning for teltoverdækning af gylletanke.

Da ansøgningsrunden lukkede d.

31. januar, havde Landbrugsstyrelsen således modtaget hele 946 ansøgninger fra danske landbrugere.

Det er næsten en fordobling af tallet for sidste år, hvor blot 553 landmænd havde søgt om tilskudsordningen.

Den betydelige stigning af ansøgere vækker stor glæde hos Landbrugsstyrelsen, som nu kan se frem til at støtte endnu flere landbrugere i at minimere ammoniakudslippet fra deres gylletanke. »Ved at overdække gylletankene mindskes udslippet af ammoniak.

Derfor er vi glade for, at vi har fået så mange ansøgninger,« udtaler Mette Hyldebrandt-Larsen, som er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

FLERE MÅ SØGE Hun tilføjer, at landbrugernes stigende interesse i at begrænse gylletankenes ammoniakudslip er rigtig godt nyt for miljøet, da fordampning

Når ammoniak fordamper, forurener det luften og bidrager til algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet. Derfor gavner det miljøet og naturen, når gylletanke dækkes til.

Foto: Hjart/CC BY-SA 4.0/Wikimedia Commons

af ammoniak forurener luften og kan føre til tab af biodiversitet. »Når ammoniak fordamper, forurener det luften og er med til at skabe algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet,« forklarer hun.

Den øgede interesse for overdæk-

ning af gylletanke skyldes, at flere landbrugere i år har kunnet søge om tilskud hos Landbrugsstyrelsen end hidtil.

Blandt andet er det nu muligt for landbrugere med en egeninvestering ned til 100.000 kr. i overdækning af gylletanken at søge om Landbrugs-

styrelsens tilskudsmidler. Tidligere skulle den enkelte landmands investering derimod udgøre mindst 300.000 kr., før det var muligt at søge om et tilskud.

Endelig er det nu også muligt for planteavlere at få del i Landbrugsstyrelsens tilskudsordning. Dermed er tilskuddet ikke længere kun forbeholdt landbrug med dyrehold, hvilket har været tilfældet i de foregående ansøgningsrunder.

ANNONCE

DLG ØKOLOGISK VINTERSÆD Et stærkt resultat i marken

NYT SORTIMENT

Scan og se mere

PL230305

Kontakt din DLG-salgskonsulent eller DLG Kundecenter på 3368 6000

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31.maj 2024 nr. 696

Tip til at planlægge din markvanding Overvej at få kontaktet din kommune, også selvom vejrskiftet lige nu giver en pause i vandingspresset.

FAGLIGT TALT

AF MARTIN GREVE CARLSEN PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Efter en meget våd vinter og en lige så våd start på foråret skiftede vejret pludseligt.

Siden begyndelsen af maj - og særligt i maj - har fordampningen været voldsomt høj. Markerne på de lettere jorder tørster efter vand.

De, der har mulighed for at vande deres marker, er i fuld gang. Men mange har ikke mulighed for at vande optimalt i alle afgrøder. Så selvom de seneste dages vejrskifte har givet lidt ro på hos de fleste, kan vandingen snart komme under pres igen.

Da den enkelte ejendom kun har en bestemt mængde vand til rådighed i vandingstilladelsen – og da optimal vandforsyning er en dyr investering i pumper og vandingsmaskiner - kan det være nødvendigt at disponere sin vanding.

Man bør tage stilling til, hvor mange marker man kan nå at vande optimalt, når jordens plantetilgængelige vandreserve er halveret, og fordampningen ligger på 5 mm pr døgn.

hov for vanding for at gennemføre en optimal blomstring.

Man bør tage stilling til, hvor mange marker man kan nå at vande optimalt, når jordens plantetilgængelige vandreserve er halveret, og fordampningen ligger på 5 mm pr døgn. Arkivfoto: Jakob Brandt

Denne situation har været gældende for mange sandjordsmarker i midten af maj.

Det er ofte bedre at fravælge nogle marker, så resten kan vandes optimalt. JB1 kan typisk kun indeholde 60 mm plantetilgængeligt vand, mens JB3 kan indeholde 90 mm. Denne forskel er både, fordi højere bonitet holder bedre på vandet, men også fordi planternes rødder udvikles bedre, hvis der er ler i jorden.

• Spisekartofler og andre høj-

værdiafgrøder skal naturligvis prioriteres først af hensyn kvalitet og udbytte. Dog er kartofler endnu ikke så langt fremme, at de forbruger meget vand.

• Vårafgrøder, der er på vej til blomstring, skal disponeres før de afblomstrede marker.

• Slætgræsmarker kan i nødstilfælde vente med vanding til fordel for blandt andet korn i øjeblikket.

2. slæt kan blive dårligere, men der kan kompenseres for udbytte i senere slæt.

• Afgræsningsmarker skal også

prioriteres højt, så afgrøden ikke går i stå. Hvidkløver tåler ikke udtørring ret godt.

• Vårkorn med kløvergræsudlæg skal også prioriteres højt, både for kornets og udlæggets skyld.

• Hestebønner på sandjord kræver vand som kartofler, men er mange steder længere fremme end kartoflerne i år – og har derfor en højere fordampning.

• Ærter, både i renbestand og i blanding med korn, er vigtige at vande til afsluttet blomstring, mens lupiner på sandjord har be-

Den tidlige start på vandingssæsonen gør, at man bør have fokus på vandingstilladelsen.

Tag gerne kontakt til din kommune og anmod om ekstra tilladelse.

Erfaring fra tørkesomrene de senere år er, at nogle kommuner gerne vil give ekstratilladelser. Et eksempel fra en kommune er, at tilladelsen giver lov til at bruge 120 mm markvanding pr. ha.

Vurderer kommunen, at særlige forhold er til stede, kan denne øges med 25 pct. enkelte år. Har man meget kløvergræs, eller andre vandkrævende afgrøder kan de ekstra 30 mm være guld værd.

Så overvej at få kontaktet din kommune, også selvom vejrskiftet lige nu giver en pause i vandingspresset.

Rekordstor interesse for at søge økologiske forskningsmidler NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

JAKOB SEHESTED CENTERLEDER, ICROFS MALENE JAKOBSEN ORGANIC RDD-KOORDINATOR, ICROFS

Danmarks forskningsprogram for økologi, Organic RDD, har netop haft ansøgningsfrist for dette års runde, og vi har i år modtaget flere ansøgninger end nogensinde før.

Icrofs, som koordinerer Organic RDD, har i år kunnet udbyde den hidtil største pulje på 70 mio. kr. til nye projekter, og interessen for at søge har ligeledes været den hidtil største.

Der er et rekordhøjt antal ansøgninger, som tilsammen søger om mere end 214 mio. kr., og det betyder selvsagt, at ikke alle projekterne bliver realiseret i denne omgang, selvom vi som forskningscenter rigtig gerne ville.

Forskningskvaliteten er det bærende element i projekterne, da den sikrer, at projekterne leverer både ny viden og veldokumenterede løsninger. Men inddragelsen

af f.eks. landbrugere, virksomheder og forbrugere sikrer relevansen for økologien, og at løsningerne kan implementeres i praksis.

Der er igen i år en bred deltagelse af landbrugere og virksomheder fra den danske økologisektor.

Det er en stor styrke i projekterne, fordi det tætte samarbejde mellem forskerne og brugerne, sikrer, at projekterne er relevante, og at den nye viden bliver implementeret og brugt i praksis.

De igangværende Organic RDDprojekter afdækker mange forskellige områder som samdyrkning af flere afgrøder for at få robuste økologiske dyrkningssystemer med større biodiversitet og mindre pres fra sygdomme og skadedyr, afgræsningens effekt på metanudskillelsen hos køer og kostom-

lægning til en sundere og mere bæredygtig kost for blot at give et par eksempler.

Fælles for dem alle er dog, at landbrugere, virksomheder og forbrugere er centrale i de forskellige projekter samtidig med, at projekterne arbejder helhedsorienteret.

Vi kan allerede nu se, at dette års ansøgninger er bredere og inkluderer flere forskningsområder, end vi har set hidtil. Og det bliver der lagt vægt på i udvælgelsesprocessen.

De tværfaglige projekter, som giver helhedsorienterede løsninger, har flere styrker. Det kræver nemlig en helhedsorienteret og ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats at omstille fødevaresystemet og fødevareforbruget til at være bæredygtigt både klima-, miljø- og sundhedsmæssigt samt økonomisk og socialt.

De mange spændende ansøgninger vidner om en innovativ økologisektor, hvor der er masser af ideer og stor efterspørgsel på Organic RDDprogrammets rammer og økonomiske støtte til at udvikle ny viden og nye løsninger.

Vi forventer at kunne udbyde en ny Organic RDD-pulje til økologiforskning i starten af 2025.

De økologiske forskningsprogrammer har været en hjørnesten i udviklingen af nye produkter og metoder i den økologiske sektor.

Læs mere om ICROFS og Organic RDD-projekterne på vores hjemmeside www.icrofs.dk Icrofs koordinerer i samarbejde med GUDP det danske økologiforskningsprogram Organic RDD på vegne af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ANNONCE

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØKOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER

ØKOLOGIOMLÆGNING

TIL PROFESSIONELLE KØKKENER DER ØNSKER AT ARBEJDE MED ØKOLOGI Har dit køkken også et stort fokus sunde og bæredygtige måltider?

Vi kan skræddersy dit køkkens økologiomlægning og hjælpe jer i mål med at bruge flere økologiske råvarer, der de tager hensyn til jordens ressourcer, madspild og dyrevelfærd.

Alt sammen inden for budget. I Økologisk Landsforening er vi drevet af at forene værdier og arbejder hver eneste dag for at løfte råvarernes og måltidets kvalitet. Lad os hjælpe med at skabe kernefortællinger omkring jeres køkkendrift og arbejdsplads.

Kontakt Mie Reihs Hegnar Markedskonsulent, Økologisk Landsforening 4190 2226 // mir@okologi.dk SCAN OG LÆS MERE

13

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31.maj 2024 nr. 696

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

BIODIVERSITET

TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL

Når kommunernes traktorførere slår græsset langs vejstrækninger, møder de oftere og oftere strækninger der allerede ER slået, så de ligner velfriserede græsplæner.

De nedklippede vejsider findes især på landet, men også i byerne, hvor det typisk er haveejere og virksomheder, der gennem hele sommerhalvåret klipper kommunernes græsarealer helt i bund. Og med den form for selvtægt, modarbejder de kommunernes strategier for mere biodiversitet. »Hos os er det helt tydeligt, at både haveejere og landmænd er begyndt at slå vejkanterne selv mange, mange flere steder, end vi tidligere har set. Og jeg har svært ved at se, hvorfor en rabat skal ligne en græsplæne,« siger Kristian Korsholm, afdelingsleder for Vej og Park i Ringkøbing-Skjern Kommune. Økologisk Landbrug har kontaktet landets tre geografisk største kommuner – dem med de længste vejstrækninger: Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Vi-

borg Kommune. I alle tre kommuner oplever deres traktorførere, at især landmænd og haveejere øver selvtægt med havetraktorerne på lange strækninger i vejsiderne og dermed modarbejder kommunernes strategi for øget biodiversitet. »Det er jo en form for selvtægt, men vi kan jo ikke som kommune gå ind og melde borgerne til politiet for det. Men det er jo ærgerligt, at det foregår, måske især i de bynære områder, hvor vejkanterne ofte er de eneste korridorer, insekterne kan bevæge sig i,« siger Carina Arnefast Wangel, driftskoordinator i Herning Kommune, der har 1.979 km med vejrabatter.

Hun fortæller, at kommunen nu kun slår græsset en gang om året, og at den kun »slår til bagkant« hver tredje år. Det betyder noget for biodiversiteten, at bagkanten får mere fred. »Det betyder, at der her blandt andet kan vokse sådan noget som pil, der giver bedre vilkår for bier og sommerfugle,« siger hun.

OGSÅ EN SPAREØVELSE I flere kommuner er kampen for biodiversiteten langs vejene dog ofte også kombineret med en spareøvel-

se. Herning Kommune skriver for eksempel på sin hjemmeside, at der fra 2024 og frem skal spares 700.000 kr. på området: »Formålet er selvfølgelig at spare

penge, men det spiller også ind på beslutningen, at biodiversiteten på de grønne områder får bedre levevilkår, så vi forhåbentlig oplever bedre trivsel hos planter og insekter.«

Mere liv i Danmarks vejrabatter kunne give et lille tiltrængt løft med hensyn til at bremse den tilbagegang, der har været for selv almindeligt kendte dyrearter, der nu optræ-

På denne vej i Viborg Kommune slår en haveejer selv græsset på en lang strækning helt op til en kornmark, der heller ikke genererer meget biodiversitet. Foto: Uffe Bregendahl

POLITIK & UDVIKLING

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Når lange strækninger af rabatter omgivet af monkulturer slås som en græsplæne, levnes der ikke megen plads i området til insekter - og dermed fødegrundlaget for fugle og andre smådyr.

Der vokser hurtigt nye planter frem, når kommunerne kun »slår til bagkant« hver tredje år.

der på rødlisten over truede arter.

En række dyr, der før var helt almindelige i agerlandet, figurerer nu som truede arter.

I kategorien ’sårbare’ findes for eksempel fugle som vibe, gulspurv og agerhøne. Lækatten, der ligger øverst i agerlandets fødekæde, er nu også kategoriseret på rødlisten som ’sårbar’.

Tilbagegangen i agerlandet skyldes især, at markerne bliver større og større og dyrkes intenst med kemi og monokulturer, der ikke giver meget rum til biodiversitet.

Når store græsarealer eksempelvis slås fire gange årligt for at skaffe foder til malkebesætninger, efterlader de reelt ikke meget mere plads til biodiversitet end en græsplæne. Og i en gul rapsmark, gror der heller ikke andet end raps.

SIKKERHED KOMMER FØRST I Ringkøbing-Skjern har kommunen ansvaret for rabatterne langs 1.850 km veje. Også her har man de seneste fem år arbejdet efter en strategi med at skabe mere biodiversitet langs vejene.

Men Kristian Korsholm understreger, at kommunen har en klar prioritet for arbejdet: Først hensynet til

trafiksikkerheden, dernæst afvandingen af vejen og biodiversiteten som tredje prioritet.

Med de prioriteter i baghovedet forsøger kommunens medarbejdere hvert år at finde nye vejstrækninger, hvor rabatten ikke skal slås.

Desuden forsøger de at finde andre kommunale områder, som de ikke slår, for eksempel omkring parkeringspladser. Det skal kompensere for de strækninger, hvor man er nødt til at slå græsset. »Det har været en længere omstillingsproces, fordi traktorførerne jo har været vant til, at det skulle se pænt og snorlige ud,« siger Kristian Korsholm.

I Ringkøbing-Skjern slås der ligeledes kun til bagkant hvert tredje år, og i kommunen har det været et ønske fra politikerne, at der skulle skrues op for biodiversiteten lang vejene.

ANMELDER DEM IKKE Også i Viborg Kommune oplever man, at private borgerne modarbejder forsøget på at højne biodiversiteten langs kommunens 2.420 km med rabatter. »Det er dog ikke noget, vi anmelder eller påtaler over for borgerne,«

Hos os er det helt tydeligt, at både haveejere og landmænd er begyndt at slå vejkanterne selv mange, mange flere steder, end vi tidligere har set. Og jeg har svært ved at se, hvorfor en rabat skal ligne en græsplæne.

KRISTIAN KORSHOLM, AFDELINGSLEDER FOR VEJ OG PARK I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

skriver ingeniør Jens Møller Vestergaard fra Trafik og Veje, Viborg Kommune, i et skriftligt svar.

Her overvejer kommunen lige nu kun at klippe vejkanterne en gang årligt i stedet for to. Man har også forsøgt sig med at udsætte efterårsklipningen. »Det er for, at blomsterne kan stå så længe som muligt inden slåningen. Det kunne godt blive et permanent initiativ, men det er forskelligt fra år til år, hvornår blomsterne afblomstrer, så det er vi i gang med at kigge nærmere ind i,« skriver Jens Møller Vestergaard.

AFPRØVER MULIGHEDER I Viborg Kommune har traktorførerne også forsøgt sig med at opsamle rabatgræsset fra udvalgte arealer i byog parkområder. Det ville også give biodiversiteten et løft. »Men det er ikke på nuværende tidspunkt en løsning, vi kan benytte på rabatter uden for byerne. Det er primært det udstyr, som skal benyttes, som vi ikke har til rådighed, samt bortkørsel og deponering af det opsamlede græs, der er for omkostningstungt,« oplyser Jens Møller Vestergaard.

Han skriver desuden, at Viborg

Kommune også har forsøgt at springe over strækninger, hvor der står planter i blomst. »Men det er en krævende opgave for maskinførerne at skulle vurdere, og det kan i nogle tilfælde give dårlige oversigtsforhold for trafikanterne.

Det er derfor vurderet, at trafiksikkerheden kommer først, og derfor er rabatslåningen nødvendig,« skriver Jens Møller Vestergaard.

GÅR VI EFTER DET RENE? Der er måske flere forklaringer på, hvorfor borgerne tyer til selvtægt og klipper vejrabatterne som var de private græsplæner.

En forklaring kan være, at landmændene er bange for, at planterne i rabatterne spreder sig som ukrudt på markerne. Men Carina Arnefast Wangel vurderer, at det snarere handler om, at nogle kan lide den vilde natur, mens modpolen foretrækker kultiverede marker og hård drift. »Det handler ikke om at holde ukrudtet væk fra markerne, men snarere om et natursyn. Vi har ofte set, at landmændenes haver faktisk er de mest friserede, og det ligger i deres natur, at tingene skal se rene og ordentlige ud,« vurderer hun.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31.maj 2024 nr. 696

Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.

INVESTERING

AF JAKOB BRANDT

Går man udelukkende efter det størst mulige økonomiske afkast, er der uden tvivl bedre steder at placere sine spareskillinger end at købe aktier i Dansk Økojord A/S, som på generalforsamlingen i maj vedtog at udbetale en halv mio. kr. af årets overskud som udbytte til aktionærerne.

Men aktionærerne i Dansk Økojord kigger mere efter den grønne bundlinje, som bl.a. handler om bæredygtighed og økologi. Som formand for Dansk Økojord lagde den tidligere direktør for Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, i sin beretning vægt på, at årets økonomiske resultater efter hans vurdering vidner om, at forretningsmodellen bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord A/S i mere end én forstand nu har vist, at den bygger på et bæredygtigt koncept. »2023 var et skelsættende år, hvor Dansk Økojord formåede at hente underskuddet fra selskabets etableringsfase, og det er en milepæl, at vi nu efter kun seks års drift kan levere på de tre bundlinjer: miljø, socialt og økonomisk,« sagde Lars Pehrson under generalforsamlingen.

SOLID EGENKAPITAL Den blev afholdt på Godsbanen i Aarhus, hvor aktionærerne bakkede op om den nuværende kurs og godkendte en årsrapport, hvoraf det fremgår, at selskabet kom ud af 2023 med et resultat på 3,1 mio. kr. og har en solid egenkapital på 42 mio. kr. »Det er med stolthed, at vi i bestyrelsen kan fremlægge et sådant resultat trods svære år i markedet, hvor især stigende jordpriser har gjort det vanskeligere at få økonomi i nye jordkøb. Vi har med dedikerede aktionærer bevist vores berettigelse som en alternativ ejerform i dansk landbrug.

En ejerform, som også tager de nødvendige hensyn til biodiversitet, klima, dyrevelfærd og drikkevandsbeskyttelse,« sagde Lars Pehrson efter generalforsamlingen.

Ca. 65 af de 930 aktionærer i Dansk Økojord A/S deltog i generalforsamlingen, hvor selskabet for første gang besluttede at udbetale udbytte til aktionærerne, men mange ønskede, at pengene bliver i selskabet. T.v. ses direktør Kim Qvist, i midten dirigent Per Hald og til højre formand Lars Pehrson. Foto: Jakob Brandt Formanden hæftede sig især ved, at Dansk Økojord fungerer som et modsvar til den »bevidstløse strukturudvikling« i dansk landbrug, hvor bedrifterne år for år bliver større og større. »Vi er med til at skabe mere liv på landet og give unge landmænd mulighed for at få adgang til jorden,« sagde formanden, og pointerede, at selv om markant voksende jordpriser og stigende renter var en udfordring i 2023, så kom alle de nuværende 12 forpagtere godt ud af året.

STIFTEDE NY FORENING Aktionærerne får udbetalt ca. 12 kr. pr aktie. Det svarer til et afkast på ca. én pct., og selv om flere aktionærer påpegede, at det ikke er noget prangende beløb, hæftede mange af dem sig ved den positive signalværdi, som udbyttebetalingen sender til potentielle investorer, da det viser, at Dansk Økojord ikke bare er et filantropisk projekt.

Flere gav i den forbindelse udtryk for glæde over, at økonomien bag Dansk Økojord nu er så stærk, at der er penge til at udbetale udbytter, men at de personligt hellere så, at pengene blev i selskabet. Det vil gøre det muligt at opkøbe mere landbrugsjord og udleje den til unge forpagtere, som omlægger driften til økologi, og det ønske får de for-

NØGLETAL Danmarks Økologiske Jordbrugsfond blev stiftet i februar 2017 af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Via datterselskabet Dansk Økojord A/S opkøber fonden landbrugsjord, som omlægges til økologi og forpagtes til yngre økologer.

• Resultat 2023: 3,1 mio. kr.

• Omsætning 2023: 4,7 mio. kr.

• Egenkapital: 41,4 mio. kr.

• Aktiver: 115 mio. kr.

• Antal aktionærer: 930 • Antal ha: ca. 900 • Antal projekter: 13 • Udbytte: 500.000 kr.

• Udbytte pr. aktie 12,07 kr. før skat Kilde: Dansk Økojord

mentlig snart opfyldt via en nystiftet almennyttig forening.

Hovedparten af aktionærerne blev nemlig på Godsbanen efter afslutningen på generalforsamlingen. Her var de med til at stifte Foreningen Økojord, som ifølge direktøren for Dansk Økojord, Kim Qvist, bliver »et nyt medlem af familien«, som skal være med til at skabe tættere bånd mellem

aktionærerne og forpagterne. »Foreningen skal være med til at arrangere besøg ude hos forpagterne, så aktionærerne kan se, hvordan der bliver arbejdet med den grønne omstilling, og de får samtidig mulighed for at donere deres udbytte til foreningen, så pengene bliver i et lukket kredsløb, hvor de arbejder for sagen,« sagde Kim Qvist.

HAR SOLGT 100 HA EJENDOM Ca. to mio. kr. af årets resultat stammer fra ekstraordinære indtægter i forbindelse med salget af en sønderjysk landbrugsejendom på knap 100 ha. Den er blevet overtaget af en nu forhenværende forpagter, som i forvejen ejede jord i området. »Det er egentlig ikke vores ambition at sælge jord, men hvis vores forpagtere ønsker det og betaler markedsprisen, er det muligt,« sagde Kim Qvist.

Både han og formanden ser spændende perspektiver i sidste års beslutning om at ændre formålsparagraffen for Dansk Økojord, så selskabet kan fokusere mere på arbejdet med økologisk multifunktionel arealanvendelse. Det kan efter deres mening gøre det nemmere at rejse ny aktiekapital fra private investorer og virksomheder, som vil være med til at forme fremtidens landbrug.

Sammen med Danva har Dansk

Økojord beregnet, at der er behov for at tage 200.000 ha konventionel landbrugsjord ud af drift i landets vandindvindingsområder, hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden.

Hvis staten går ind med en form for garantistillelse, håber de, at det kan det blive nøglen til større investeringer. Men træerne vokser ikke ind i himmelen. »Som tidligere bankmand er jeg nødt til at sige, at vi på nuværende tidspunkt er for små til, at pensionskasserne vil investere i os,« forklarede Lars Pehrson, som mener, at det giver mere mening at sigte mod nogle lidt mindre investorer.

TROR PÅ POSITIV SPIRAL På generalforsamlingen præsenterede Dansk Økojord et nyt aktieprospekt på 40-45 sider. Det gælder frem til maj 2029, og da selskabet på seks år har solgt aktier for 42 mio. kr., mener Kim Qvist, at det nu, da jordbrugsfonden er blevet mere kendt, vil være realistisk at rejse yderligere 52 mio. kr. i løbet af de kommende fem år.

Formanden er optimist: »Når vores projekter bliver mere kendte, og folk kan se, at konceptet virker, tror jeg, at det kan skabe en positiv spiral,« sagde Lars Pehrson efter en generalforsamling, hvor der var genvalg til hele bestyrelsen.

POLITIK & UDVIKLING

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

PFAS i drikkevand kobles til hjertekarsygdomme

Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud. Foto:

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

MILJØ

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Pesticider forbydes ved sårbart drikkevand Ingen partier stemte imod lovforslaget om at forbyde pesticider i områder, hvor drikkevandet er i særlig risiko for at blive forurenet.

FORBUD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den hidtidige aftale med kommunerne fungerede ikke, så nu har et enigt folketing vedtaget et lovforslag, der gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i områder, hvor der er øget risiko for at forurene drikkevandet.

Der er tale om de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er en betegnelse for arealer hvor der er en særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.

Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i BNBO, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren.

SVÆRT MED AFTALER »Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der vurderet en risiko for forurening.

Loven skal sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, da det har vist sig, at vandværkerne har haft svært ved at blive enige med lodsejerne om frivillige aftaler,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der vurderet en risiko for forurening.

MAGNUS HEUNICKE, MILJØMINISTER (S)

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli, men da det kan tage tid for kommunerne at udarbejde påbuddene, får kommunerne en frist efter ikrafttrædelsen, før et påbud skal være givet. Hvis der er forsøgt indgået en frivillig aftale, kan og skal kommunen give påbud direkte efter lovens ikrafttræden og senest 1. januar 2025. For de øvrige områder skal en frivillig aftale forsøges indgået inden udgangen af 2024 - hvis ikke det lykkes, skal kommunen give et påbud.

Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til pesticidstrategien 2017-2021. Miljøstyrelsen har siden evalueret aftalen og konkluderet, at de frivillige aftaler om sprøjtestop ved BNBO ikke havde den tiltænkte effekt. Regeringen besluttede derfor, at tempoet skulle sættes op. I dag er der kun indgået frivillige aftaler i én ud af fem BNBO (19 pct.) - i reelle tal mangler 2.505 BNBO dermed at blive beskyttet.

Se status over kommunernes beskyttelse af BNBO på Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk.

De syntetiske PFAS-stoffer har forurenet vores jord, hav, fødevarer og drikkevand, og nu har forskere angiveligt for første gang påvist en signifikant sammenhæng mellem PFAS i drikkevandet og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Forskerne fandt desuden en signifikant stigning i forekomsten af visse typer kræft i de områder, der var forurenet med PFAS. Her blev der observeret en øget dødelighed på grund af nyrekræft og testikelkræft blandt beboerne.

Det er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem PFAS-eksponering og disse kræfttyper, men forskerne kan dog ikke udelukke, at andre faktorer har spillet en rolle for kræftforekomsten.

De nye data stammer fra den italienske region Veneto, hvor adskillige tusinde borgere gennem flere årtier drak vand forurenet med 12 typer PFAS udledt af en nærliggende fabrik.

En del af regionen fik dog drikkevand andetsteds fra, hvilket gav forskerne muligheden for at sammenligne sundhedsdata fra de titusindvis af borgere, som drak forurenet vand, med dem, som ikke gjorde.

I perioden 1985 til 2018 sås en overdødelighed på ca. 8 pct. svarende til omkring 4.000 ekstra dødsfald blandt indbyggerne, som drak PFASforurenet vand, i forhold til indbyggerne med rent drikkevand.

Dødeligheden blandt kvinder i den fødedygtige alder var generelt lavere, men steg hos ældre kvinder.

Kemikalierne ophobes i moderkagen og overføres til børn under graviditeten, hvilket reducerer niveauerne i den gravides krop.

Laura Facciolo, en Veneto-beboer, der drak forurenet vand, siger ifølge The Guardian, at resultaterne understreger behovet for at forbyde PFAS. »Jeg fandt mig selv i kæmpestort forsøg uden at have givet samtykke ligesom mus,« siger hun; »Jeg har ingen ord for dette.« Forureningen blev opdaget i 2013 og påvirkede ca. 150.000 mennesker.

SOM EN MUS I ET FORSØG Af forbehold skal nævnes, at studiet antager en homogen eksponering inden for kommunerne, hvilket måske ikke altid er tilfældet. Desuden kan grundvandsforurening med andre kemikalier også have påvirket resultaterne. Omvendt kan forbedringer i behandlingen af hjertesygdomme og kræft have reduceret dødeligheden, hvilket vil maskere den fulde effekt af PFAS. Herhjemme har myndighederne de seneste år fundet forhøjede mængder PFAS i oksekød blandt græssende kvæg i både Korsør og Odense, og forrige år fandt Lemvig Kommune for høje mængder PFAS i prøver fra drænsystemet, så borgerne blev frarådet at spise hjemmedyrkede afgrøder og opfordret til at kassere oksekød og fuglevildt fra dyr opdrættet på Harboøre Tange. Nogle af PFAS-typerne var de samme, som der blev fundet i det italienske drikkevand.

PFAS FRA PESTICIDER Kilder til PFAS er blandt andet lossepladser, maling, kosmetik, udendørstøj såsom regntøj, skivoks og tæpper. Brandøvelsespladser er også en væsentlig kilde, da brandslukningsskum tidligere har indeholdt PFAS. Pesticider kan også være en mu-

lig kilde. I Danmark har vi 14 aktivstoffer, som indgår i godkendte pesticidprodukter og samtidig falder under OECD’s definition af PFAS. Derudover er der pesticider, hvis nedbrydningsprodukt kan blive til PFAS-forbindelser, fx TFA. I forbindelse med en massescreening, som Miljøstyrelsen udførte af grundvandet i 2020, fandt man TFA i 219 ud af 247 undersøgte grundvandsboringer svarende til 89 pct. af boringerne. Der er desuden gjort fund i enkelte drikkevandsforsyninger. Det er dog uklart, om TFA i disse tilfælde stammer fra pesticider eller andre kilder.

TFA er et kortkædet PFAS med to kulstofatomer - til sammenligning har de nu forbudte PFOS og PFOA otte kulstofatomer, hvilket gør dem mere resistente over for nedbrydning i miljøet.

MEGET VI IKKE VED De kortkædede PFAS-stoffer er generelt mindre tilbøjelige til at ophobe sig i fødekæden, og dermed antages det, at de ikke er lige så sundhedsskadelige, men der er stadig en del, man ikke ved om risikoen. For selvom de er mindre skadelige i vandmiljøer, er de mere mobile i jord og grundvand.

Ultra-kortkædede PFAS’er er også sjældent inkluderet i analytiske målinger, hvilket betyder, at de toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber af disse stoffer kun er blevet sparsomt undersøgt ifølge et notat til Miljø- og Fødevareudvalget.

I en artikel i Danwatch sidste år om PFAS-stoffer udtalte Hans Peter Arp, professor i kemi ved Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo, om TFA: »Det er rigtigt, at koncentrationer, vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration. Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand.«

Forurening af drikkevand i en italiensk region har forårsaget en overdødelighed blandt de borgere, som drak af vandet. Forskere har fundet et sammenfald mellem forureningen og en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Foto: Colourbox

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31.maj 2024 nr. 696

Hvis der skal fisk på tallerkenen, skal der støtte til MARKEDSKLUMME

AF BIRTE BRORSSON FORPERSON, FORENINGEN NETVÆRK FOR ØKOLOGISK AKVAKULTUR

Skal der blå økologi på vores tallerkener? Så skal der serveres omlægningsstøtte til akvakulturen. Ønsker politikerne, at vi skal følge de officielle kostråd og de økologiske målsætninger, skal der støtte til!

Konventionelle producenter skal have omlægningsstøtte, indtil de kan sælge deres varer til økologisk pris. Sådan er økologi blevet en succes i landbruget, medens producenter af fisk, tang og skaldyr ingen støtte får til omlægning.

Den forskelsbehandling er uforståelig, og vi, der organiserer den økologiske akvakultur, sender en kraftig anmodning til politikerne om at tænke ligestilling mellem landbrug og vandbrug næste gang, der bevilges omlægningsstøtte. Uden støtte til økologi er der ingen fremtid for det århundredgamle erhverv i de danske åer.

På Christiansborg er fokus kun på at opdrætte fisk i såkaldte RAS-anlæg, som er store lukkede betonkar med recirkuleret vand uden kontakt til naturen i den levende å eller havet.

Den type anlæg kan ikke lægges om til økologi, da de bryder med mindst tre af økologiens fire grundprincipper. Ligesom økologiske grise, køer og kyllinger skal fisken opdrættes så naturligt som muligt og efter det økologiske regelsæt, der er indrettet til at passe på naturen, miljøet, biodiversiteten, havet, dyrevelfærden og vores sundhed.

Under perioden med høje foderpriser og voksende renter har Friland-leverandør Daniel Vestergaard nedjusteret produktionen med ca. 10 pct., men qua gode foderaftaler har han undgået røde tal i regnskabet. Foto: Uffe Bregendahl

På en god dag er der måske 30 små ekstensive dambrug tilbage i Danmark, som kunne oplægges til økologi - med alt hvad der følger af bedre for dyrevelfærd, miljø og klima, så det er ikke milliarder, vi beder om til gengæld for et nyt fødevareeventyr.

Vi er verdensmestre i at købe økologi, og mange af os vil heldigvis gerne spise klimavenligt og dermed mere planterigt. Vi vil dog også gerne nyde lidt kvalitetskød og fisk til vores brød og grøntsager. De officielle kostråd anbefaler da også 350 g kød og 350 g fisk om ugen – det er 100 g om dagen og ligestilling mellem kød og fisk.

Men det er noget nær umuligt at få fat i økologiske fisk og skaldyr til gryder og madpakke – og slet ikke i dansk udgave. Vi har endda nogle af verdens dygtigste og mest erfarne producenter af økologiske fisk og muslinger. Produkterne smager uovertruffent, og de følger økologiens fire grundprincipper om sundhed, forsigtighed, cirkularitet og retfærdighed.

Danmark har et kæmpe uudnyttet potentiale i den blå økologi - i højeste grad også til eksport. Markedet er der. Det mærker de ganske få danske producenter af økologiske fisk - de knokler for at følge med. På en god dag er der måske 30 små ekstensive dambrug tilbage i Danmark, som kunne oplægges til økologi - med alt hvad der følger af bedre dyrevelfærd, miljø og klima, så det er ikke milliarder, vi beder om til gengæld for et nyt fødevareeventyr.

Vi kommer snart og banker på dørene på Christiansborg, så vi kan vise politikerne, hvordan de for et beskedent beløb kan sikre, at der kommer flere økologiske fisk på tallerkenerne.

Friland kan sælge mere kød, end der bliver produceret Voksende salg i både indog udland skaber tro på, at de økologiske kødproducenter går lysere tider i møde, men afregningen skal højere op, oplyser Friland-direktør Søren Tinggaard.

GRISEPRODUKTION

AF JAKOB BRANDT

Efter et par udfordrerende år, hvor flere danske producenter af økologisk grisekød drejede nøglen om, mens de resterende droslede ned for produktionen, melder Danish Crowns økologiske datterselskab, Friland, nu om voksende salg og spirende optimisme.

Salgstallene i første halvår viser, at Friland trods en stor nedgang i leverancerne af økologisk kød har været i stand til at opnå så gode priser, at selskabet atter kan melde om en beskeden fremgang i omsætningen på én pct.

Det skyldes både vækst på hjemmemarkedet og på ude i Europa, hvor forbrugerne igen har fået smag for at bruge penge på god dyrevelfærd og økologisk kød, oplyser Friland i en

pressemeddelelse, som anslår en optimistisk tone. »Lige nu kunne vi sælge mere økologisk kød, end vi har, så du må gerne skrive, at vi gerne vil have mere kød,« siger Søren Tinggaard.

Han vurderer, at en god del af Frilands leverandører af grisekød med den nuværende afregning holder næsen oven vande og kan præsentere sorte tal på bundlinjen.

DET KUNNE BLIVE BEDRE Han forventer, at de eksisterende leverandører vil være i stand til at øge produktionen, men erkender samtidig, at mange har en stram økonomi. »Grundlæggende synes jeg, at det går O.K., men det kunne blive bedre, og producenterne løber nok ikke rundt med armene over hovedet, men jeg vurderer, at de er tilfredse med, at salget vokser, og der er fremgang. Men det er stadig ikke blevet en guldrandet forretning at producere økologisk kød, og der er stadig en del leverandører, som kæmper med røde tal. Deres indtjening skal vi have løftet,« siger Søren Tinggaard.

Det vil formentlig kræve en højere afregning, men direktøren vil ikke sætte tal på, hvad kiloprisen skal op på, før det efter hans vurdering for alvor

bliver attraktivt for griseproducenterne at øge produktionen. »Det svinger meget fra gård til gård, og det afhænger også af en del faktorer som renten og foderpriserne, som vi ikke selv har kontrol over. Hvis foderpriserne falder til et mere normalt niveau, vurderer jeg, at vi i øjeblikket ligger på et rimeligt niveau,« siger direktøren, som ikke ønsker at oplyse, hvor mange leverandører, der er tilbage i selskabet.

RESULTATET ER OKAY I de første seks måneder af regnskabsåret steg Frilands omsætning til 484 mio. kr. Og hvis man renser omsætningen for det fald, Friland har haft i tilførslerne af slagtedyr, oplyser selskabet, at omsætning reelt er steget med 10 pct.

På den baggrund betegner direktøren halvårsresultatet som okay, men han lægger ikke skjul på, at selskabet stadig er udfordret af, at flere leverandører har trådt på bremsen, så der er behov for at løfte indtjeningen yderligere, så flere producenter får mulighed for at skrue op for produktionen.

Det kan bl.a. ske ved at øge forædlingen af kødet, mener Søren Tinggaard.

Læs mere på økonu.dk

MAD & MARKED

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Daniel Nielsen frygter ikke fremtiden og drømmer om at fordoble produktionen Økologen Daniel Jepmond Nielsen var søndag vært for Sofari, og det var en landmand med tro på fremtiden, som gæsterne mødte på det midtjyske landbrug ved Sunds.

GRISEPRODUKTION

AF JAKOB BRANDT OG UFFE BREGENDAL

Daniel Jepmond Nielsen er en af de griseproducenter, som leverer kød til Friland, og selv om branchen de seneste par år har været presset af inflation og stigende renter, går han ikke rundt og er bekymret for fremtiden.

Tværtimod drømmer han om at få fingre i endnu et landbrug, så han kan fordoble den nuværende produktion på 6.000 grise og samtidig begrænse risikoen i forbindelse med sygdomsudbrud. »Efter hvad jeg hører rundt omkring, så er den økologiske kødproduktion nok stadig lidt presset lige nu, men jeg tror, vi går lysere tider i møde,« siger Daniel Nielsen, som dog også selv har mærket de hårde tider. »Lige nu kører vores økonomi nok lige i nul. Det er jo aldrig godt kun at gå i nul. Det var sjovere med et lille plus, men det er bedre end et underskud, og jeg er ikke typen, der går rundt og bekymrer mig om fremtiden. Jeg tænker, at det nok skal gå,« siger Daniel Nielsen, da Økologisk Landbrug besøger ham, dagen efter at Friland løftede sløret for et halvårsregnskab, der viste en vækst i omsætningen på et enkelt procent.

Han glæder sig over de optimistiske meldinger fra Friland, som oplyser, at det Danish Crown-ejede selskab i øjeblikket kan sælge mere økologisk kød, end det har.

FRYGTER IKKE FREMTIDEN Selv oplever Daniel Nielsen, at der er svag optimisme rundt omkring i branchen, og han er klar til at øge produktionen. Han har også hørt meldinger om en lille stigning i det økologiske kødsalg i Tyskland, og han forventer, at vi i den kommende tid vil opleve det samme på hjemmemarkedet, i takt med at forbrugerne opdager, at verden alligevel ikke går under i denne omgang. »Jeg frygter ikke fremtiden. På den lange bane, tror jeg, at der fortsat er plads til økologien,« siger den jyske økolog, som driver Vestergaard Økologi, der slap relativt nådigt fra perioden med de meget høje priser på økologisk foder. »Det var meget begrænset, hvor meget vi kunne skrue ned for produktionen, da vi lavede en sanering af

Daniel Nielsen har 250 årssøer, og han håber, at branchen kigger ind i en længere optur, så han får råd til at fordoble antallet af årssøer. Foto: Uffe Bregendahl besætningen for et par år siden, så vi havde en næsten helt ny besætning, hvor det var svært at slagte ud af de mange nye dyr. Vi valgte i stedet for at købe færre polte, så vi ikke øgede produktionen, men kørte den lidt ned, når vi frasorterede de dårlige dyr. Vores produktionen er nok gået fem-ti pct ned, i forhold til hvor vi egentlig gerne vil ligge, og det er først nu, at vi er begyndt at købe nye dyr,« siger Daniel Nielsen.

LAVEDE BILLIG FODERBLANDING »Jeg var heldig det første år, da foderpriserne begyndte at stige, at jeg

havde nogle gode kontrakter, som varede et stykke ind i perioden. Samtidig fandt vi ud af, at vi kunne ændre foderblandingen, så den blev en tak billigere. På den måde sparede vi nok 10-15 pct. på foderet, og vi bruger stadig blandingen og ser fine resultater med den.« Foderkasser med låg, der sikrer, at fuglene ikke kan tage foderet, har også begrænset foderudgifterne hos den unge økolog, som er i færd med et glidende generationsskifte med sin far, Erik Nielsen, som stadig arbejder på gården. »Han er min bedste medarbejder.

Han har langt mest erfaring og er langt billigere i løn,« griner sønnen, som har overtaget grisene, men lejer landbrugets 150 ha., som han håber engang kan blive hans. »Man ved, at der er op- og nedture i landbruget hele tiden. Så må vi bare håbe, at opturene varer lidt længere end nedturene,« siger Daniel Nielsen, som umiddelbart er tilfreds med den måde, som Friland har tacklet krisen på.

DM-GULD OG SOFARI Går det alligevel galt, er han omstillingsparat, så længe der bliver tale om en produktion på friland, hvor dy-

rene har mulighed for at udleve deres naturlige instinkter, som det også er tilfældet i dag.

Det sidste fik over 500 gæster rig mulighed for at opleve forrige søndag, da Vestergaard Økologi var vært for Sofari. »Det er første gang, at jeg var vært for Sofari, og det var en kanon oplevelse at komme i dialog med forbrugerne og fortælle dem, hvorfor de skal betale lidt mere for det økologiske kød,« siger Daniel Nielsen med en noget rusten stemme, som relaterer til en lokal fodboldsejr.

Som glødende FC Midtjylland-fan er han netværkssponsor for klubben, og da de sidste Sofari-gæster havde forladt gården, halsede han til sponsorloungen i MCH Arena i Herning. Her gennemlevede han nogle nervepirrende minutter af Superliga-opgøret mod Silkeborg, da AGF endte med at sende guldet til Midtjylland ved at slå Brøndby. »Det var på flere måder en fantastisk søndag, og jeg er stadig helt euforisk.«

Daniel Nielsen har nedjusteret produktionen med ca. 10 pct., men gode foderaftaler betyder, at han undgår røde tal i regnskabet.

Foto: Uffe Bregendahl

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31.maj 2024 nr. 696

Lidl var den første discountkæde, som indrettede en stor afdeling med bake-off brød. Men det er ikke den eneste område, hvor kæden er gået foran, fortæller Khalil Taleb.

Lidl går benhårdt efter den grønne dagsorden Som del af en af verdens største detailkæder forsøger Lidl at leve op til et ansvar, som rækker ud over bare at sælge dagligvarer.

DETAILHANDEL

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Det er kun 19 år siden, at verdens næststørste dagligvarekæde kom til landet, da Lidl i efteråret 2005 åbnede de første 13 discountbutikker på danske adresser.

Lidl er dermed stadig en teenager i dansk detailhandel. Men i modsætning til konkurrenten Aldi, som sidste år lukkede sine danske butikker efter flere tabsgivende år, har Lidl været langt bedre til at tilpasse sig det danske marked og gribe den grønne dagsorden.

Det har kæden senest gjort med et hint til politikerne via en to måneder lang kampagne, hvor alt frisk frugt og grønt blev solgt til priser, som svarer til, at de blev solgt uden moms. »Hvis man tager klimabrillerne på, og gerne vil have forbrugerne til at spise mindre kød, er det ikke nok at lægge afgifter på kødet. Man er også nødt til at gøre det mere attraktivt at købe de produkter, som man gerne vil have folk til at købe.« Det fortæller viceindkøbsdirektør Khalil Taleb, som tager imod i et mødelokale i Lidls nybyggede domicil, som huser ca. 300 ansatte ved Godsbanen midt i Aarhus.

Med laptoppen på bordet foran

sig fortæller han ivrigt om Lidls økologiske rejse og det særlige ansvar, som Lidl har som en del af en multinational kæde med over 12.200 butikker i 31 lande. »Vi sælger fødevarer til over 160 mio. husholdninger på europæisk plan, og der er ingen tvivl om, at vi med den størrelse har et ansvar, som rækker ud over bare at sælge nogle varer. Vi har et ansvar for det samfund, som vi er en del af og de dagsordner, som politikerne og befolkningen betragter som vigtige – herunder også økologien,« siger han.

PUSHER NYE AGENDAER Han erkender samtidig, at Lidl agerer på et konkurrencepræget marked, hvor ingen bryder sig om varer, som står stille på hylden. Det øger risikoen for madspild, så det er et langt stykke af vejen kunderne, som dikterer sortimentet i den tyske kæde. »Men det betyder ikke, at vi kun skal dække de eksisterende behov. Vi skal også være med til at pushe nogle nye agendaer og tendenser, som vi selv synes er vigtige,« siger Khalil Taleb og begynder at opremse nogle af de initiativer, hvor Lidl er gået foran: »Vi var de første til at udfase turbokyllinger. Det er en beslutning, som ikke altid forbindes med en discountkæde. Vi var også blandt de første til at udfase buræg - både som hele æg og som ingrediens i andre produkter.« Det samme er tilfældet med tobakken, hvor alle nyetablerede butikker siden maj 2023 er tobaks- og nikotinfri, og Lidl forventer, at begge dele er udfaset fra alle butikker ved

Da avisen i 2005 lavede et pristjek på økologiske varer, skrabede Lidl bunden med kun en håndfuld økologiske varer, men i dag er sortimentet vokset til over 300 varer.

udgangen af 2028. Sammen med Plant et Træ betaler Lidl desuden for at plante 1.000 træer, hver gang kæden åbner en ny butik, og Lidl har i år etableret et bælgfrugtpartnerskab, som skal være med til at øge folkesundheden og øge produktionen af danske bælgfrugter. »Vi skal på intet tidspunkt tage et valg for voksne mennesker, men vi prøver at tage et ansvar og være ansvarlige i forhold til de trends og agendaer, der er ude i samfundet og den profil, som vi ønsker at skabe for Lidl.« Den går bl.a. ud på at skærpe den grønne profil i hele kæden, som i næste uge åbner butik nr. 160.

GÅR PÅ KOMPROMIS MED KPI’ER »Der er ingen tvivl om, at vi i startfasen var tilbøjelig til at gå på kompromis med en del KPI’er, da det kræver en investering, når du introducerer en ny type vare. Præcis som det er tilfældet med de plantebaserede varer i øjeblikket,« siger Khalil Taleb, som ikke uden stolthed i stemmen fortæller, at Dansk Vegetarisk Forening de to seneste år har kåret Lidl som ’Årets plantebaserede discount-supermarked’.

Det er dog stadig et fåtal af de plantebaserede varer i Lidls Vemondo-serie, som er økologiske, men da det ofte er de samme kunder, som efterspørger økologiske og plantebaserede varer, arbejder Lidl på at udvikle flere plantebaserede varer, som også er økologiske. »Vores profil er ikke baseret på, at vi kun skal agere som en discounter.

Hvis vi kun gjorde det, handlede alt om effektivisering i hele din værdi-

kæde, og hvis vi var i den kasse, var der mange ting, som vi ikke kunne fokusere på,« siger Khalil Taleb, som vurderer, at Lidl er ved at være på plads med sit økologiske sortiment, som omfatter mere end 300 varer, og ifølge shopperdata fra Kauza bidrager de med ca. 6 pct. af Lidls fødevarersalg.

EGNE ERFARINGER Da Lidl kom til landet i 2005, var der kun en håndfuld økologiske varer i sortimentet, men da Khalil Taleb i 2012 blev ansat i Lidl, havde kæden for længst lært, at man ikke får succes i dansk detailhandel uden et bredt basissortiment af økologiske produkter. »Som del af en stor international

I 2013 havde økologien fået en mere fremtrædende rolle i Lidl-butikkerne, som i dag har et partnerskab med Økologisk Landsforening, som bl.a. har hjulpet med rådgivning om sortiment og kommunikation om værdierne bag økologien.

Der er ingen tvivl om, at økologien er blevet en forankret del af vores koncept. For os handler det om, hvordan vi via økologien bidrager til biodiversitet, dyrevelfærd, klima og de andre agendaer, som vi arbejder med.

KHALIL TALEB, VICEINDKØBSDIREKTØR, LIDL

koncern kan vi trække på en masse viden om nye trends og produkter, men på det tidspunkt fyldte økologien markant mere i Danmark, så vi måtte gøre vores egne erfaringer.« LIDL LØBER IKKE EFTER ANDRE I 2016 kom Lidl i kontakt med Økologisk Landsforening, som i 2017-2020 gennemførte en stor EU-kampagne med et budget på 25 mio. kr. Den skulle være med til at hæve det økologiske salg i Danmark med 50 pct. i løbet af tre år. Det blev starten på et samarbejde, som i dag har udviklet sig til et partnerskab. »Vi havde på daværende tidspunkt et basissortiment på små 120 produkter, og vi satte os ned og sparrede om sortimentsudvikling og hvordan vi skulle kommunikere økologiens værdier,« siger Khalil Taleb, som på

MAD & MARKED

31.maj 2024 nr. 696

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Detailekspert:

Lidl er den discountkæde, alle de andre kigger efter Danmarks mest garvede detailhandelsekspert, Bruno Christensen, vurderer, at Lidl i løbet af fem-seks år vil overtage positionen som Danmarks tredjestørste discountkæde.

DETAILHANDEL

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

EN GLOBAL SPILLER • Lidl Danmark er ejet af den tyske Schwarz-koncern, som også ejer supermarkedskæden Kaufland.

• Med over 12.200 butikker er Lidl Europas næststørste dagligvarekæde med butikker i 32 lande.

• I 2022 rundede kæden en omsætning på 100 mia. euro • I Danmark driver Lidl 160 butikker og har over 4.000 ansatte.

daværende tidspunkt var indkøbschef og havde fået ansvaret for kædens økologiske sortiment.

I opstartfasen holdt Lidl en del workshops på tværs af organisationen. Ifølge Khalil Taleb var det nødvendigt for at få forankret den grønne omstilling i alle led fra ledelsen til dem ude i butikkerne. »Netto og Rema var allerede meget stærke på økologi, og vi skulle finde ud af, hvor vi ville hen med økologien. Vi ønsker ikke at løbe efter de andre kæder. Vi ønsker at løbe foran de andre og definere vores egen strategi. Men der skulle ikke herske tvivl om, at kunderne skulle kunne finde varer inden for majoriteten af varekategorierne,« siger Khalil Taleb og tilføjer: »Der er ingen tvivl om, at økologien er blevet en forankret del af vo-

res koncept. For os handler det om, hvordan vi via økologien bidrager til biodiversitet, dyrevelfærd, klima og de andre agendaer, som vi arbejder med.« GRØN PROFIL ØGER SALGET I takt med at antallet af økologiske varer voksede, begyndte Lidl at markere sig mere og mere i samfundsdebatten om den grønne omstilling og sundhed, og det er ifølge Khalil Taleb en medvirkende årsag til, at Lidl i de seneste år har opbygget en profil, som er i stand til at tiltrække flere kunder. »Det kan godt være, at den enkelte kunde i en periode har købt mindre økologi, men det bliver opvejet af, at vi de seneste år har tiltrukket flere kunder,« siger han.

Gennem årene har han læst sig gennem et hav af analyser om det danske marked, men nogle gange giver det mere mening selv at teste det økologiske potentiale.

Det førte i 2018 til et samarbejde med gourmetkokken Wassim Hallal, der bl.a. er kendt fra Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus.

Sammen udvikle de en stor serie af danske produkter, hvoraf mange var økologiske. For at markere sine synspunkter om sundhed og ernæring er Lidl i år hovedsponserer for Sundhedsscenen på Madens Folkemøde, hvor kæden deltager i flere debatter.

Artiklerne på disse sider er støttet af Promilleafgiftsfonden

»I øjeblikket er det Lidl, som alle de øvrige danske discountkæder holder øje med,« siger Bruno Christensen, som gennem mere end 50 år har arbejdet som selvstændig konsulent i dansk detailhandel.

Han var en af de første til at forudse økologiens store potentiale i dansk dagligvarehandel, og hvis man lytter til hans analyse i dag, ligner Lidl et godt sted at sigte mod for danske producenter, der vil sælge økologiske fødevarer.

Det skyldes dels, at Lidl har forstået, at det er nødvendigt at have mange danske varer i sortimentet, dels at den tyske discountkæde bliver drevet af nogle meget dygtige købmænd, som har et erklæret mål om at blive Danmarks mest bæredygtige discountkæde.

STYRKE TIL AT STÅ FAST Lidl-direktør Jens Stratmann har ved flere lejligheder nævnt, at et butiksantal på 200 ligner et sundt antal for kæden, men Bruno Christensen, ser

ingen tegn på, at den tyske kæde vil stoppe sin ekspansion i Danmark.

Netto og Rema 1000 er stadig de to store på det danske discountmarked, hvor 365discount kæmper for at fastholde sin position på et marked, hvor kæderne ifølge Bruno Christensen vil blive ved med at åbne nye butikker »Godt købmandskab har gennemsyret Lidl fra den første dag, den kom til Danmark, og jeg tror, at kæden allerede i løbet af fem-seks år vil overhale 365discount som Danmarks tredjestørste discountkæde,« siger Bruno Christensen, som var ekspert i dansk detailhandel, længe inden Lidl åbnede de første 13 butikker i Danmark i 2005.

Med distributionscentre i både Kolding og Køge og et nybygget hovedsæde midt i Aarhus vurderer han, at Lidl er godt rustet til at udfordre hierarkiet blandt de øvrige danske discountkæder. »Med sin størrelse har Lidl kræfter og styrke til at stå fast, og kæden lader sig ikke påvirke af tilfældige strømninger,« siger han.

UUDNYTTET POTENTIALE Den vurdering deler Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening. Foreningen har i flere år arbejdet tæt sammen med Lidl, som hun roser for at være blevet bedre til at fortælle om målene for sin ambitiøse CSR-politik, og hvad kæden gør for at nå dem. Hun pointerer samtidig, at kæden stadig har et stort uudnyttet potentiale for at øge det økologiske salg.

»De andre kæder var allerede kommet langt med økologien, da Lidl kom til landet, og det tager bare tid at opbygge et økologisk sortiment helt fra bunden,« siger Birgitte Jørgensen.

Samlet står Lidl for tre pct. af det danske detailsalg af økologiske fødevarer, mens kæden har en markedsandel på seks pct. af det samlede dagligvaremarked.

BEHOV FOR MERE SYNLIGHED En del af forklaringen på det er ifølge Birgitte Jørgensen, at Lidl har relativt mange butikker i Vestdanmark, hvor forbrugerne køber mindre økologi, men i takt med kæden i disse år åbner flere butikker i Københavns-området, vil økologiprocenten automatisk stige, forventer markedschefen.

En anden årsag til Lidls økologiske eftersløb hænger sammen med, at det tager lang tid at ændre folks indkøbsvaner. »Selv om Lidl de seneste år både har vundet flere økologiske pristjek og lavet flere kampagner med tilbud på økologi, er der stadig en del Lidlkunder, som køber hovedparten af deres økologiske varer i andre butikker.« Det skyldes bl.a. manglende synlighed, og at Lidl skal blive bedre til at skilte med økologien - både i butikker og tilbudsaviser. »Jeg tror, at det økologiske sortiment er mere end fordoblet, siden vi gik i dialog med Lidl, og nu skal kunderne lære, at Lidl har mange økologiske varer på hylderne,« siger Birgitte Jørgensen.

Lidls nye hovedkontor i Aarhus indeholder en stor butik, hvor Khalil Taleb kan fremvise et bredt udvalg af bælgfrugter og andre plantebaserede alternativer til kød, som er hovedårsagen til, at Dansk Vegetarisk Forening to år i træk har kåret kæden til ’Årets plantebaserede discount-supermarked’.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31.maj 2024 nr. 696

GODE ERFARINGER FRA KLIMA KVICKLY

Kritik af egenkontrollen af pesticidrester

KLIMA: I maj 2022 indrettede Coop Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus til et klimalaboratorium. Testperioden er nu slut, og den viste, at det var muligt at sænke CO2-aftrykket pr. solgt vare med 14 pct. i forhold til gennemsnittet i Coops øvrige butikker. »Testen med Klima Kvickly været meget værdifuld og givet os nyttig inspiration til initiativer, vi vil rulle ud på landsplan,« siger Anne Mette Brasen, ESG-chef i Coop. /jb

En stikprøvekontrol viser, at otte pct. af Danmarks import af frugt og grønt har et indhold af pesticidrester, som ligger over grænseværdien.

Fødevarestyrelsen har set nærmere på importørernes egenkontrol med pesticider, som ser ud til ikke at være fintmasket nok til at fange alle de forurenede varer. I cirka otte pct. af prøverne afslørede myndighedernes stikprøvekontrol, at indholdet af pesticidrester lå over grænseværdien.

Det er DTU Fødevareinstituttet, som vurderer, om et indhold af pesticidrester kan være sundhedsskadeligt, og i en enkelt prøve udgjorde koncentrationen af pesticidrester en risiko for sundheden. Det betød, at varen blev trukket tilbage fra markedet, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. /jb

MARKANT FREMGANG FOR ONLINEHANDEL

Glæden var ikke til at tage fejl af, da personalet i Rambølls kantine i Ørestaden kunne fejre, at den sammen med koncernens to andre største kantiner i Danmark nu kan skilte med Det Økologiske Spisemærke i guld. Foto: Rambøll

Rambølls største kantiner bruger over 90 pct. økologi Kom tættere på økologiens dna

Er du indkøber, fagchef, marketingsansvarlig eller salgschef med fokus på frugt og grønt i dagligvarehandlen? Så skal du med i marken, hedder det i en omtale af ØkoMarkdag 12. juni. Økologisk Landsforening inviterer de økologiske købmænd ud i marken for at besøge de økologiske landmænd til en dag på deres egen hjemmebane, som bliver proppet med viden, oplevelser og netværk. »Vi vil gerne give aktørerne fra foodservice og detailhandlen mulighed for at opleve økologiens dna, så de får en større forståelse for, hvorfor økologiske varer er lidt dyrere,« siger Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

På den måde håber foreningen, at det er muligt at bygge bro og skabe en større forståelse mellem landmændene og de kunder, der køber deres produkter.

Det er gratis at deltage i eventet, som foregår i Almind.

Bag Øko-Markdag står Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Landbrug & Fødevarer Økologi, Økologisk Landsforening, Velas, VKST, ØkologiRådgivning Danmark, Syddansk Økologi, AgriNord og Icrofs. /jb

Rådgivningsvirksomheden Rambøll og kantineoperatøren ISS har efter en målrettet indsats fået certificeret Rambølls tre største kantiner i Danmark med Det Økologiske Spisemærke i guld.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Over 90 pct. af alle de råvarer, der bliver anvendt i Rambølls tre største kantiner i Danmark, er nu økologiske. Det er resultatet af en målrettet og dedikeret indsats for at hæve økologiprocenten i kantinerne, der ligger i henholdsvis i Aarhus, Esbjerg og Ørestaden i København.

De kan nu alle skilte med Det Økologiske Spisemærke i guld.

Dermed er antallet af kantiner med et guldmærke vokset fra 17 til 25 i løbet af det seneste år, oplyser Rita Ramona Høgh fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening.

Hun øjner gode muligheder for, at flere guldmærker kan være på vej, da der er ikke færre end 200 danske kantiner, som allerede har fået et spisemærke i sølv. »Spisemærket er en god måde at profilere kantinens grønne profil på, og vores erfaringer viser, at når et professionelt køkken først har fået bronze, arbejder mange videre med økologien og går efter sølv, og

så er springet til guldmærket ikke så stort,« siger Rita Ramona Høgh.

MERE IMPORT OG MINDRE KØD Køkkenchef Brian Sylvest Pedersen og hans stab af medarbejdere i Rambølls kantine på Oluf Palmes Allé i Aarhus kender turen.

De har ført an i arbejdet med at udvikle Rambølls økologiske madkoncept, da Aarhus-kantinen allerede fik guldmærket i sommeren 2023. »Til frokost har vi altid en salatbar og en brødbuffet som tilbehør til tre portionsanrettede retter,« siger køkkenchefen.

I forbindelse med omlægning har kantinerne fået opjusteret budgettet, og for at blive mere klimavenlig er det gennemsnitlige kødforbrug reduceret fra 100 g til 73 g pr. kuvert, uden at det er gået ud over brugertilfredsheden. »Vores største udfordring er, at vi ikke hele året kan få det samme udvalg af friske grøntsager fra Danmark, som da vi brugte konventionelle råvarer. Det betyder, at vi er nødt til at bruge flere importerede varer for at holde os over 90 pct.,« siger Brian Sylvest Pedersen, som også oplever, at kvaliteten af de økologiske råvarer kan være mere svingende.

ET SELVKØRENDE KØKKEN Alligevel har kantineteamet på syv personer fastholdt positionen som den Rambøll-kantine med den største kundetilfredshed, og i forbindelse med omlægningen har kantinerne i Esbjerg og København i høj grad

trukket på erfaringerne fra frontløberkollegerne i Aarhus, som har sluppet fagligheden og kreativiteten løs i køkkenet. »Jeg har heldigvis en meget selvkørende medarbejdertrup, som har frie hænder til at gøre, hvad de vil, og det er en af grundene til, at vi ligger øverst på ranglisten over kundetilfredshed,« siger Brian Sylvest Pedersen.

INSPIRATION FOR ANDRE Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, glæder sig over de nye guldmærker. »Vi er glade for, at store virksomheder som Rambøll og ISS arbejder for bedre biodiversitet ved at indføre mere økologi i deres menuer.

Det er Det Økologiske Spisemærke i guld et synligt bevis på. Vi håber, det kan inspirere andre virksomheder til at følge trop og fremme økologiske råvarer endnu mere,« siger Torben Blok.

Som Danmarks største servicekoncern mener Morten Hassing, head of food i den danske del af servicekoncernen, at ISS har et stort ansvar for at inspirere og understøtte kunderne i at fremme den grønne omstilling i samfundet. »Det er fantastisk at opleve, at vi sammen med Rambøll nu har fået det Økologiske Spisemærke i guld, som er et synligt bevis på, at vores mål om at arbejde for mere kvalitet, bedre biodiversitet og fremme mere bæredygtig fødevareproduktion, har båret frugt,« siger Morten Hassing.

NETHANDEL: Efter en lang nedgangsperiode for den danske onlinehandel efter den gyldne periode under corona, er der nu igen ved at komme gang i nethandlen med dagligvarer. Det fremgår af en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Den viser, at onlinesalget i hele 2023 voksede med 2,6 pct., mens væksten fra januar til februar i år steg med fem pct. sammenlignet med sidste år. Det ligner godt nyt for måltidskasseselskaber som Aarstiderne og HelloFresh. /jb

EUROPÆERNE SPISER MINDRE KØD FORBRUG: Kødforbruget i Europa er faldende. Siden 2019, da det toppede, er det i gennemsnit faldet 1,6 pt. om året. Det gennemsnitlige forbrug af kød var dermed på 64,2 kg per indbygger i 2023. I 2019 var det 68,7 kg. Det skriver Landbrugsavisen med udgangspunkt i tal fra det tyske analyseinstitut AMI. Forbruget blandt de europæiske lande svinger dog meget, for mens en borger i Bulgarien og Slovakiet gennemsnitligt spiser 43 kg, spiser en borger i Irland og Cypern et dobbelte; 86 kg. Danskerne er med i top fem med et indtag på 76 kg. /jb

6.000 GÆSTER BESØGTE SOFARI FORBRUGEREVENT: Trods trusler om skybrud og ustabilt sommervejr fandt godt 6.000 danskere vej til årets Sofari, da 11 gårde med økologiske grise søndag 26. maj åbnede for gæster, som fik mulighed for at opleve grise under åben himmel. Meldingen fra alle Sofariværterne lyder samstemmende, at de har en haft fantastisk dag med mange begejstrede besøgende, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. /jb

NATURLI’ SMØRBAR PÅ HYLDERNE I TESCO

EKSPORT: Smørbar fra Naturli’ lander i Tesco, som er Storbritanniens største supermarkedskæde.

Naturli’-direktør Henrik Lund betegner aftalen med Tesco som en milepæl for det Dragsbæk-ejede selskab, som har været aktivt på det engelske marked siden 2018, skriver FødevareWatch./jb

ANNONCER

31.maj 2024 nr. 696

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024

KALENDER INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG BÆLGFRUGTER - JYLLAND Tid: 4. juni, kl.: 14.00 - 17.30 Sted: Gammel Estrup Slot, Randersvej 2, 8963 Auning Arrangør: Økologisk Landsforening

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

HØRKRAM MESSE 2024 Tid: 11.-12. juni, Kl. 10-17 Sted: Lokomotivværkstedet, OBV 037, 2450 København Arrangør: Økologisk Landsforening

Næste nummer: Udkommer 30. juni

Annoncedeadline 21. juni

Nr. 697

30. august

21. august

698

29. september

20. september

699

3. november

25. oktober

700

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

701

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

ØKO-MARKDAG Tid: 12. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Der vil også være et særligt arrangement for detail og foodservice arrangeret af Økologisk Landsforening Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk ET NYBRUD I REGENERATIV DYRKNING AF GRØNTSAGER Tid: 12. juni, kl. 13-16 Sted: Klostergårdsvej 60, 4320 Lejre Arrangør: Økologisk Landsforenings Frugt-, Bær- og Grøntudvalg

TIL SALG

Øko-kvier og -stude 3–5 mdr.

Stor malkerace krydset med korthorn.

Henvendelse til: Steen Hareskov, tlf. 50 56 79 52

ØKOLOGISK HØSTMARKED 2024 INSPIRATIONSDAG Tid: 20. juni, kl. 15-19 Sted: Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, 4320 Lejre Arrangør: Økologisk Landsforening

Festdag den 8. juni for 100 år med biodynamisk dyrkning

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

Jordfrugtbarhed, kompost, biodiversitet, sammenhæng, gården som levende organisme, holistisk livssyn, socialt ansvar, sundhed og dyrevelfærd er nogle af de emner, det biodynamiske jordbrug arbejder med. Og har gjort det i 100 år, siden Rudolf Steiners landbrugsforedrag i 1924.

Det fejrer vi på Hvidmosegård ved Vejle den 8. juni med samtaler, markvandring, sang og oplæg af Karl Henning Mikkelsen, formand for Biodynamisk Forening, Uffe Jonas, Ph.D. forfatter og filosof, Ellen Thuesen, Steiner-skolelærer og bestyrelsesmedlem i Antroposofisk Selskab samt Oliver Schouw, Hvidmosegård.

Tilmelding inden 3. juni. Plads efter ’først til mølle’.

Se mere på www.biodynamisk.dk

Økoskilte i smedejern Løsning på Sudoku, side 2

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

86 49 59 21 surrow.dk

31. MA J 2024 | NR. 696 | 45. ÅRGANG

Til den grønne trepart: Økologi er et sikkert kvælstofvirkemiddel

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Søndag den 19. maj kunne vi læse i landets aviser, at klimaminister Lars Aagaard (M) vil have vandmiljøet og landbrugets kvælstofanvendelse med ind i forhandlingsrummet hos den grønne trepart. Miljøminister Magnus Heunicke (S) er - efter hvad man kunne læse - 100 pct. enig.

Udmeldingen fra klimaministeren er blevet fulgt op af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne, der fortryder Landbrugspakken og nu erkender, at den har forvoldt skade på vandmiljøet.

Lars Løkke siger meget klogt at frem for at løse ét problem ad gangen, så skal vi tage fat om dem alle på én gang, så vi får skabt ro og klarhed over fremtiden for det danske landbrug, og det vil være dumt ikke at have øje for, om der er virkemidler, der kan bruges, så de har effekt på flere områder samtidig.

Det er en betragtning, vi i Økologisk Landsforening har argumenteret for i årevis.

Politikerne kan ikke forklare det smalle kommissorium for den grønne trepart – eller den snævre formålsparagraf i Klimaloven for den sags skyld - med, at de ikke er blevet fortalt, at der er behov for at løse udfordringerne i sammenhæng.

Ligesom Lars Løkke ikke kan hævde, han og hans kollegaer ikke blev advaret mod Landbrugspakken fra 2015.

Men fremtiden skabes ikke ved at hænge fast i fortiden og bebrejde magthaverne deres forkerte beslut-

Lars Løkke Rasmussen (M) erkender, at landbrugspakken vedtaget med ham som statsminister har forvoldt skade på vandmiljøet og siger, at den grønne trepart skal løse flere problemer på én gang for at skabe ro for landbruget. Arkivfoto: Photo: Raul Mee (EU2017EE) ninger. Fremtiden skabes ved at glæde sig, når erkendelserne opstår, og bygge på dette. Økologi leverer ikke blot på klima. Økologi er også et virkemiddel, når det kommer til beskyttelse af vandmiljøet.

Aarhus Universitet har vurderet, at en fordobling af det økologiske areal vil bidrage med ca. 1.000 ton mindre udledt kvælstof. Økologi udgør lige nu godt 10 pct. af landbrugsarealet.

Reduktionsmålet er 13.000 ton for at leve op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand - der skal derfor mere til end omlægning af det nuværende landbrugsareal til økologi for at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men ingen er i tvivl om, at landbruget også kommer til at give naturen arealer tilbage.

Det er helt nødvendigt både for at nedbringe samfundets klimapåvirkninger og for at fremme biodiversiteten.

Drænene i lavbundsjorde skal stoppes, så hydrologien bliver genskabt, og Danmark skal have meget mere skov og græsset lysåben natur.

Tilsammen vil økologisk drift og plads til mere natur få landbruget i mål - ikke blot i forhold til klima, men også i forhold til kvælstof.

Samtidig med dette vokser der en stigende bevidsthed frem om, at vi ikke fortsat kan holde landbrugsdyr, som vi gør det i dag.

Det rummer ikke blot etiske udfordringer - det indebærer også en risiko for mulige pandemier, og WHO vurderer, at i 2050 er der flere på globalt plan, der dør af infektionssygdomme, som ikke kan behandles

på grund af antibiotikaresistens, end der dør af cancer.

Frisk luft og plads er effektivt til at holde sygdomme fra døren, også når man er et dyr. Det er økologi et levende eksempel på. Og uanset om Danmark har et lavere antibiotikaforbrug pr. dyr sammenlignet med andre lande, så vil alene det store antal dyr føre til et stort forbrug og dermed øge risikoen for udvikling af resistens. Økologi er lige nu den stærkeste schweizerkniv, som landbruget har liggende i skuffen. Det kan synes som en lang ørkenvandring at få den op, hvor vi undervejs igen og igen oplever, at der er større interesse for at investere i løsninger, der kan opretholde landbruget, som det ser ud i dag. Men vi er kommet et godt

skridt videre, når udenrigsministeren og Moderaternes formand gør sig til talsmand for at finde de virkemidler, der kan levere på flere forhold på samme tid.

Nu må vi sørge for, Lars Løkke Rasmussen og den samlede regering er klar over, økologi også er et kvælstofvirkemiddel.

Overses skal det heller ikke, at vi kan finde følgende tekst i Moderaternes udspil til en grøn landbrugspolitik: ”Afgiften kan tænkes ind i landbrugsstøtten fra EU mhp. at skabe øgede incitamenter til produktion af bæredygtige fødevarer via øget støtte til bæredygtige tiltag.

Derudover kan man benytte det administrative system, der allerede er opbygget omkring landbrugsstøtten, mhp. at undgå nye administrative systemer, der skaber øget bureaukrati.”