Økologisk Landbrug, april 2024, nr. 695

L ANDBRUG

26. APRIL 2024

NR. 695

45. ÅRGANG

Medlemsavis Økologisk Landsforening

Gram venter ikke på politikerne

»Der er to store udfordringer, som vi skal finde en løsning på: En biodiversitetskrise og en klimakrise,« siger Svend Brodersen, ejer af Gram Slot. I stedet for at vente på, at politikerne når til enighed om en klimaafgift i landbruget, er han på forhånd gået i gang med en lang række bæredygtige tiltag - bl.a. plantning af 3.000 træer. Side 8-9

2

MENNESKER & MENINGER

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologi sælger jo - desværre - ikke sig selv fortælle, for de spiller en kritisk rolle i at oplyse forbrugerne.

De minder os alle om, at trods økologiens mangeårige fremmarch så sælger de økologiske fødevarer altså ikke sig selv. Det hjælper ikke økologien og vores grundvand, at man går udenom den, i den tro at naboen nok skal købe økologisk.

Hvis vi virkelig ønsker mere økologi, bedre dyrevelfærd og drikkevand fri for landbrugets pesticider, er vi alle nødt til aktivt at vælge økologi - og efterspørge det i butikkerne, hvis det mangler på hylderne.

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

At være en del af den økologiske branche har i mange år været som at spille på det vindende hold.

Derfor kan det føles som et nederlag, når man pludselig skal forholde sig til historier om, at det økologiske forbrug og areal falder. Men også de negative historier er vigtige at

Udbredelsen af historier om økologiens tilbagegang skal derfor ses som en påmindelse og ikke en afskrivning. Det er en opfordring til handling.

De seneste 25 år har vist et mønser i økologiens udvikling: I en årrække har der været massiv vækst, hvorefter væksten er stagneret og endda

Easy Puzzle #1

efterfulgt af et lille fald, før en ny vækst blev igangsat.

Vi befinder os nu i den tredje stagnation, og gentager historien sig, vil vi inden for en kort årræke se fornyet vækst. Men verden virker mere uforudsigelig nu med krigen i Ukraine, inflation og uvisheder om landbrugets rammer, og derfor er det ikke givet, at væksten vender tilbage med samme tempo som før set. Især ikke set i lyset af regeringens uambitiøse økologistrategi.

Det er derfor afgørende, at den økologiske branche vender tilbagegangen til noget positivt og ikke kun fortæller, at folk skal huske at tilvælge økologien, når de handler, men også konstant minder os alle om, hvorfor økologien er så vigtig.

Vi er alle nødt til at lægge økologiske varer i kurven og må alle huske, at pengepungen i høj grad er med til at definere, hvilket samfund og landbrug vi ønsker.

Den kollektive effekt af individuelle valg kan ikke undervurderes. Udbredelsen af historier om økologiens tilbagegang skal derfor ses som en påmindelse og ikke en afskrivning.

Det er en opfordring til handling.

Det er nu, vi skal stå sammen og igen skabe en stærk efterspørgsel på økologiske produkter, som dagligvarekæderne er nødt til at reagere på.

Ved konsekvent at vælge økologisk sender vi et klart signal om, at markedet skal prioritere bæredygtighed og respekt for naturen.

SUDOKU

5 2

9 4

1

4

6

7

8

7 6

3

7

9

9

2

1

4

9

4 1

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

7

1. DEBAT: Æg skal ud af køledisken

5

2. Pesticider får nu Tyskland til at anerkende Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget

4

2 5

3

1

3

7

3. Nu kan du booke ’billet’ til Økodag 2024

5 4

9

1

7

1

4. Bælgfrugternes Utopia ligger i Holstebro 5. DEBAT: Danmarks »grønne« tænketank Concito har skiftet farve Læs flere nyheder på www.økonu.dk

2

Se løsning på side 23 Fill in the puzzle so that every row across, every column down and every 9 by 9 box contains the numbers 1 to 9.

UDKOMMER

REDAKTION

Oplag 2.100 ISSN 2596-8181

Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

yright © 2024 SudokuTodo | For personal or classroom use only.

Henrik Hindby Koszyczarek 10 udgivelser online or make your own free printableårligt sudoku at SudokuTodo.com

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk TRYK OTM Avistryk Ikast FORSIDEFOTO Uffe Bregendahl

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

26. april 2024 nr. 695

MARK & STALD

SIDE 18 - 22

SIDE 12-15

SIDE 4-5

Arlas nedjustering af økologien sætter stopper for generationsskifte

Læs også: Mark & stald Side 4-5 - Økologiens store lokomotiv bremser Side 6-7 - Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte Side 8-9 - Gram Slot vil ikke vente på politikerne - nu går man selv i gang Side 10-11 - Forsker vil oversætte grisens sprog - FAGLIGT TALT: Gå dine marker efter og vær klar til plan B

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 11

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 20-21

SIDE 14-15

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

Lars Pehrson: Penge er et redskab til at få noget til at ske

- NYT FRA ICROFS: Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

- Danske økologer forbereder offensiv på det svenske marked - Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Politik & udvikling Side 12-13 - Danske Æg står fast: Bevar kølekravet - Regeringen anerkender, at man ikke ved, hvordan Bovaer påvirker dyrevelfærden Side 16-17 Indstik fra Økologisk Landsforening: Ny strategi Mad & Marked Side 18-19 - MARKEDSKLUMME: Hvad skete der lige med økologien?

Side 21 - Nye vaskemetoder skal forlænge din gulerods holdbarhed Side 22 - Sømosegaard blev tørlagt på Økodag, men endte ifølge værtsparret på en ren 10’er Bagsiden: - POLITISK KLUMME: Det er vigtigt, at ESGreen Tool Climate bliver grundlaget for klimaafgiften

Økologiske arealer og økologiske idealer

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

De seneste uger har budt på noget af en bakketur i det økologiske landskab.

Først måtte vi med skuffelse konstatere, at det økologiske areal i Danmark oplevede et fald fra 2022 til 2023.

Dernæst kunne vi glæde os over, at der indgået en politisk aftale om Grøn Fond, som indeholder midler til økologi. Det er der i den grad behov for, hvis vi skal nå det fordoblingsmål, som regeringen har beskrevet i økologistrategien.

For det batter ikke at reducere målene for landbrugspolitikken for at sikre billige fødevarer til forbrugerne. I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

Sunde måltider af næringstætte råvarer, der overflødiggøre vitaminberigelse af tomme kalorier fra masseproducerede fødevarer.

I Økologisk Landsforening arbejder vi for tiden med grønne tallerkener i de offentlige køkkener – helt aktuelt med Region Sjælland, som vil danne en ny fødevarealliance.

Alliancen er et billede og en ramme for, hvordan vi vil producere i økologien og tænke i helheder. Et billede, der viser økolandmanden på marken uden for byen om morgenen høste de grøntsager, der leveres til hospitalet senere på dagen. Sunde, giftfrie, næringsrige og friske grønt-

Det batter ikke at reducere målene for landbrugspolitikken for at sikre billige fødevarer til forbrugerne.

I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

sager. Højværdiprodukter, som giver køkkenpersonalet faglig stolthed i at undgå madspild, tilberede og servere næringstætte måltider til småtspisende, syge mennesker.

Det er en stor og understøttende del af behandlingen og vejen til hurtigere helbredelse. Det billede giver så meget mening.

Bag ved billedet er der naturligvis et stort arbejde fra Økologisk Landsforenings teams i at finde veje og metoder til at binde udbud af lokale råvarer og efterspørgslen sammen og lave gensidige forpligtende samarbejder.

Opgaven er også at understøtte de velvillige kræfter, samt vise i ord og handling hvordan distribution, kølekæder og aftaler laves. Desuden at lave et vidensspor, der indhenter data og dokumentation fx sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, forskere og fonde. Økologisk Landsforening kan

høste og indsamle dokumentationen for højere faglig stolthed i køkkener, mindre madspild og næringsrige måltider. En dokumentation, der kan bruges til at udbrede alliancer i alle regioner og kommuner, og som kan anvendes til at give politikere argumenter og vilje til at tilskynde offentlige køkkener til at gå forrest.

Det Økologisk Spisemærke er et vigtigt parameter som garanti og målestok. Det åbner døre og muligheder.

Det knokler medarbejderne i Økologisk Landsforening på, så det vil lykkes at lave fyrtårne, der spreder lyset og viser vejen.

De økologiske arealer vil atter stige, og for en gammel landmand varsler foråret håb og tro. Helt konkret når vi ser de små spirende tegn på vækst både i noteringen og i salgstal.

Godt forår og god arbejdslyst på arealerne, i køkkenerne og alle steder i det økologiske landskab.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

Økologiens store lokomotiv bremser Det økologiske areal faldt i 2023, og det ses i den animalske produktion, hvor bl.a. mælkeproduktionen, som ellers har været økologiens store motor, faldt. Hos Arla arbejder man fortsat på at reducere øko-produktionen.

AREAL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologien fylder mindre i Danmark.

Sidste år faldt det økologiske areal fra 11,7 pct til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over danske økologiske bedrifter i 2023.

Det økologiske produktionsareal faldt således med 6.438 ha: fra 310.001 ha i 2022 til 303.563 ha i 2023, svarende til et fald på to pct.

Samtidig faldt antallet af økobedrifter med 135: Fra 4.095 i 2022 til 3.960.

Den negative udvikling ses over en bred kam i den animalske pro-

duktion, både i mælkeproduktionen, som udgør en tredjedel af det økologiske areal, samt produktionen af økologiske slagtekyllinger, smågrise og oksekød.

MINDRE ØKO-MÆLK I mælkeproduktionen, som har været økologiens store vækstlokomotiv, blev der i 2023 produceret 691 mio. kg økologisk mælk, mens tallet året forinden lød på 728 mio. kg. Det er et fald på fem pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024,

lyder det fra Danmarks Statistik. »I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende.

Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,« siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

ARLA REDUCERER STADIG Hos Arla har man siden begyndelsen af 2023 haft et mål om at nedskalere den økologiske mælkeproduktion med 100 mio. kg. Statistikken over

øko-arealet for 2023 går til og med d. 31. maj 2023, og på daværende tidspunkt havde Arla reduceret med 33 mio. kg.

Nogle af økologerne er flyttet til andre mejerier, mens andre er fortsat med økologisk planteavl, forklarer Claus Østergaard, direktør for ØkologiRådgivning Danmark. Der er dog også flere, som igen er blevet konventionelle mælkeproducenter.

Hvis man antager, at halvdelen af de 33 mio. kg mælk er blevet til konventionel mælk, svarer det til, at ca. 2.500 ha er lagt tilbage, vurderer Claus Østergaard. Langt flere hektar

Arlas nedjustering af økologien sætter stopper for generationsskifte Arlas beslutning om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg om året gør indhug i det samlede økologiske areal og betyder samtidig stop for generationsskifter med økologiske bedrifter, som Arlaøkolog Laust Krejberg netop står over for. I år lukker han måske køerne på græs for sidste gang AREAL

TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL

Lydene og duften af forår begynder at trække i de 150 jerseymalkekøer hos økolog Laust Krejberg. De brøler fra stalden, for de ved, at temperaturforandringerne og årstidens lyde og lugte betyder, at de snart skal ud på græs, som de er kommet det gennem generationer siden 1998.

Men måske kommer de i år på græs for sidste gang. Gården ved Nørager øst for Aars har leveret økologisk mælk til Arla siden 1998, og den er nu sat til salg for 61 mio. kr. Laust Krejberg har allerede købt drømmehuset i Rødding ved Viborg.

Han ser helst, at hans og hans kones livsværk fortsætter i økologien, men lige nu udelukker Arla, at nye ejere kan fortsætte med at levere økologisk mælk, fordi koncernen ikke længere tillader generationsskifte for økologer. Som det ser ud nu, skal en køber derfor omlægge til konventionelt landbrug, blive planteavler eller håbe på plads hos en konkurrent. »Bliver det økologer, der over-

tager gården, vil jeg meget gerne hjælpe dem godt i gang. Men jeg har lidt svært ved at se mig selv gå ind i et længere omlægningsprojekt, der skal føre det tilbage til konventionelt,« siger Laust Krejberg.

Arlas stop for generationsskifte sker som følge af beslutningen om at skære den økologiske produktion ned med 100 mio. kg mælk om året.

Det bidrager dermed til tilbagegangen i de danske økologiske arealer fra 2022 til 2023 – en tilbagegang der vil fortsætte ind i 2024, for Arla er endnu ikke i mål.

BLIVER KONVENTIONELLE Hvis alle Arla-leverandører, der ikke længere skal levere økologisk mælk, konverterede til konventionel Arlaproduktion, viser et groft regnestykke, at reduktionen med 100 mio. kg årligt ville føre til en nedgang i det økologiske areal på omkring 20.000 ha. (forudsat at en økologisk malkeko yder 10.000 kg mælk årligt, og at en ko i bedriften kræver to ha til afgræsning og foderproduktion).

»Mange af mine kollegers gårde fortsætter med at levere til Arla, men altså ikke som økologer. Og derfor er der selvfølgelig mange af Arla-leverandørernes arealer, der nu bliver konventionelle, og relativt meget af jorden bliver altså konverteret, og det er jo meget ærgerligt,« mener Laust Krejberg.

Arla oplyser til Økologisk Landbrug, at det nu er lykkedes at skære 85 mio. kg. væk i koncernens økologiske mælkeproduktion. Omkring halvdelen, 42 mio. kg, er fra Arlaøkologer, der nu har konverteret deres bedrifter tilbage til konventionel dyrkning, mens ni mio. kg er gået til konkurrenter som Thise Mejeri.

FALDT MED TO PCT. Ifølge Landbrugsstyrelsens nye årsopgørelse faldt det økologiske areal fra 2022 til 2023 med 6.400 ha eller 2 pct. – og en del af tilbagegangen kan altså tilskrives Arlas tilbagelægning til konventionel drift. Alene de 42. mio liter der nu er omlagt til konventionel drift, betyder groft regnet en

Laust Krejberg har i mange år siddet i Arlas økologiudvalg og i repræsentantskabet, og han mener, at de store nedskæringer i økologien kunne være undgået, hvis Arla havde gjort en større indsats for at fremme den.

tilbagegang på 8.400 ha. fra økologien, hvoraf mange ha først tæller i næste års arealopgørelse. »Den tilbagegang har langt fra toppet, for rigtig mange af mine kollegers omlægninger skete efter 1. juni, og deres arealer, der ikke længere er økologiske, slår altså først ud i næste års statistik,« siger Laust Krejberg, der selv dyrker 350 ha.

Arla oplyser, at 33 mio. kg mælk var taget ud 1. juni 2023, som Landbrugsstyrelsens årsopgørelse netop går til.

Reduceringen med de sidste 67 mio. kg. økologisk Arla-mælk tæller altså først med i de næste års opgørelser.

Selv om Laust Krejberg synes, at det er ærgerligt, glæder han sig over, at mange tidligere Arla-økologer fortsætter med to ud af tre hjerter i det statskontrollerede mærke for bedre dyrevelfærd; det betyder, at dyrene stadig skal på sommergræs, selv om de er blevet konventionelle.

Men markerne er altså ikke længere økologiske, landmanden kan igen bruge pesticider, når der skal dyrkes foder til dyrene, ligesom importeret foder heller ikke længere behøver være økologisk.

SAMARBEJDE MED ØKOLOGER Hos Laust Krejberg har dyrevelfærden fået tre hjerter, og han håber stadig, at gården kan drives videre økologisk. Han har derfor udtænkt en model, der kan udskyde generationsskiftet, til Arla igen tillader det.

Desuden forventer han et rentefald, der kan hjælpe den kommende køber, som samtidig har brug for at få klarhed om kommende CO2-afgifter, før han går i banken. Unge økologer har allerede vist interesse for bedriften. »Når vi flytter i det nye hus, skal der bo en driftsleder i gårdens stue-

hus, og så kan de afprøve arbejdet med driften af gården og få føling med, om det er noget for dem. Det er en sund bedrift, og der kan godt laves penge,« forsikrer Laust Krejberg, der også er villig til at give køb på prisen, hvis den forbliver økologisk.

Bedriften er fordelt over flere ejendomme, og han ser også muligheder for en fremtid, hvor to økologer deles om af drive ejendommen, hvor den ene måske driver planteavl i samarbejde med mælkeproduktionen. »Vi kigger også på en model, hvor jeg sammen med min kone kan beholde nogle af de hjørner, der er besværlige at dyrke. Dem kan vi måske plante

MARK & STALD

end dét er udgået af økologien – omvendt er der også kommet nye økologer til. »Det reelle antal hektar, der fragår økologien, er nok nærmere 20.000 ha, og jeg tror, at den største årsag er, at mange simpelthen stopper som landmand, og der kommer så ikke nok ind i økologien til at opveje tabet,« siger Claus Østergaard.

VIL SES I TALLENE FOR 2024 Han formoder, at Arlas strategi i højere grad vil kunne aflæses i tallene for 2024. Arla oplyser til økonu.dk, at man pt. har reduceret den økolo-

26. april 2024 nr. 695

giske mælk med 85 mio. kg, heraf er 9 mio. kg mælk flyttet til andre økologiske mejerier, mens 42 mio. kg omtrent halvdelen - er lagt tilbage til konventionel drift.

Arla har samtidig sat en stopper for generationsskifte mellem økologer, indtil man har nået sit mål om 100 mio. kg. Derefter vil det igen være muligt at foretage generationsskiftet, og Claus Østergaard er da også forsigtig optimist på økologiens vegne.

Ifølge ham er den nuværende udvikling set tilsvarende to gange tidligere, efter at økologien fik sit gen-

nembrud lige før årtusindeskiftet.

Efter en voldsom vækst i 1990’erne, hvor arealet rundede 100.000 ha, stagnerede tallet, hvorefter det faldt en anelse. Få år senere begyndte en ny vækst, som blev bremset af finanskrisen, og efter nogle års dvale, begyndte arealet atter at vokse på ny – indtil nu. »Medmindre der kommer et nyt chok udefra, som vi har set det med tidligere kriser og prisstigninger, så forventer vi rådgivere, at det økologiske areal igen vil begynde at vokse,« siger Claus Østergaard.

Varslinger om rentesænkning og

udsigt til det største lønhop siden 1988 taler alt sammen for ny vækst i økologien, forklarer han: »Det, vi har set tidligere fra historien, er, at når væksten flader ud, indfinder en ny normal sig for det økologiske niveau. Og når folk så får kriserne på afstand og indser, at det hele måske ikke var så slemt alligevel, begynder de igen at købe økologi.« FREMGANG ENKELTE STEDER Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske areal gik tilbage i næsten alle regioner, dog var der en

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

marginal fremgang på Fyn og Østsjælland.

Der blev især set markante fald i produktionen af økologiske slagtekyllinger (-63 pct.) og smågrise (-11 pct.). Desuden ses en faldende efterspørgsel på økologisk oksekød – et fald, der i øvrigt begyndte i 2020 efter næsten uafbrudt vækst.

Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022 I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

Laust Krejbergs bedrift er fordelt over flere ejendomme, og han ser muligheder for en fremtid, hvor to økologer deles om af drive ejendommen, hvoraf den ene kunne drive planteavl i samarbejde med mælkeproduktionen. rende efterspørgsel, vi som et andelsselskab selvfølgelig bliver nødt til at forholde os til.«

Laust Krejbergs køer har været sendt på græs i generationer siden 1998 - men i år sker det måske for sidste gang. Gården skal sælges, og Arla tillader ikke et generationsskifte. Gården risikerer derfor at blive omlagt til konventionel drift.

til med træer, der kan hjælpe på nye køberes CO2-regnskab,« siger han. »Men skal vi gå ind i den slags samarbejde, skal det fortsætte økologisk, som vi kan se os selv arbejde lidt videre med,« fastslår han og åbner også for lempeligere økonomiske vilkår for en ny generation af økologer, når økonomien i ejerskiftet skal på plads.

Laust Krejberg har i mange år siddet i Arlas økologiudvalg og i repræsentantskabet, og han mener, at de store nedskæringer i økologien kunne være undgået, hvis der var gjort en større indsats. I dag leverer økologerne cirka 10 pct. af Arlas mælk.

»Arlas top har haft fokus på en række store udfordringer, som har fyldt meget på andelshavernes dagsorden – selvfølgelig ikke mindst forhandlingerne om CO2, og her er der gjort en stor indsats. Men det har også gjort, at økologerne er kommet i klemme. Klimaspørgsmålet har skubbet arbejdet med biodiversitet, dyrevelfærd og rent drikkevand i baggrunden,« siger Laust Krejberg.

EKSPORTEVENTYR UDEBLEV Det var oprindeligt forventninger om et økologisk eksporteventyr i Kina, der fik Arla til at opskalere økoproduktionen, men den kinesiske

efterspørgsel udeblev, hvilket er en af Arlas begrundelser for at skære i økologien. Den præmis køber Laust Krejberg også. »Men jeg mener heller ikke, at Arla har gjort en tilstrækkelig indsats for at sælge mere økologi til danskerne, og jeg tror på, at man kunne have undgået en stor del af reduktion, der nu føres ud i livet,« siger han.

Forholdt kritikken svarer Arla, at »Arla er verdens største økologiske mejeriproducent, og vi har arbejdet intenst med at udvikle og innovere økologi som kategori. Og det bliver vi ved med at gøre. Reduktionen er nødvendig for at afspejle den nuvæ-

FRIVILLIGHEDENS VEJ Langt hen ad vejen er omstillingen i Arla forløbet ad frivillighedens vej. »Ingen økologer er blevet smidt ud af Arla – de fleste er konverteret frivilligt og har nok også kunnet se en økonomisk fordel i det. Men nogle er kommet i klemme i den knibtangsmanøvre det er at nægte ejerskifte eller et generationsskifte, og det bryder jeg mig ikke om,« siger Laust Krejberg, der også understreger, at Arla ikke juridisk er forpligtet til at lade nye ejere og nye generationer fortsætte. »Men det er da også ærgerligt, at vi som selskab har lagt mange penge i omstillinger og så sender økologer gratis i favnen på vore konkurrenter.« Flere af Arlas leverandører har nemlig forsøgt at skifte til konkurrenterne – som Naturmælk og Thise Mejeri. »Vi har fået tre nye, hvor forældre eller svigerforældre tidligere har leveret til Arla Foods. De har fået nej til at kunne generationsskifte, og så har de ringet og spurgt, om de kan levere til os,« siger formanden for Thise Mejeri, Arne Bisgaard, til AgriWatch.

Også Naturmælk har fået forespørgsler fra Arla-økologer, der er kommet i klemme, men her er det

endnu ikke helt afklaret, om de kommer ind.

Arla erkender i et skriftligt svar til AgriWatch, at nye ejere kun kan levere konventionel mælk. »Vi har lavet en aftale, til gavn for både virksomhed og vores økologiske andelshavere, om at reducere den økologiske mælkemængde med 100 mio. kg. Det skal vi for at kunne balancere udbud med efterspørgsel, så vi kan sikre en fair pris til vores økologer, og det gælder selvfølgelig også for den næste generation. Når vi når det mål, åbner vi op for generationsskifter igen, og det glæder vi os naturligvis til,« lyder det i et skriftligt citat fra Poul Pettersson, direktør i Medlemsservice i Arla Danmark.

Laust Krejberg sætter sin lid til, at målet nåes i tide, så han snart kan komme videre med salget af sin bedrift. Men han håber også, at økologien vil fylde mere på dagsordenen, når klimaafgiften er plads, og der bliver overskud til at fokusere på andre værdier i fremtidens Arla: »Vi kan håbe, at forbrugerne også begynder at sige fra over for, at konventionelle landmænd skal fodre dyrene med kemi som Bovaer, og at forbrugerne vil kræve mere fokus på biodiversitet. Jeg tror, at efterspørgslen med tiden vil tvinge Arla til at tage økologien mere seriøst og trække produktionen i en mindre industriel og mere bæredygtig retning.«

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurderer, at der i 2030 vil være 24.500 ha med solceller i det danske landskab. Breder den økologiske praksis sig til alle anlæggene, vil det betyde, at der efter 2030 som minimum skal udbetales 92 mio. kr. årligt i økostøtte til solcellearealerne.

Arkivfoto: Uffe Bregendahl

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte Over halvdelen af solcelleparkerne får i dag støtte som økologiske landbrugsarealer, selv om de ofte drives af konventionelle. Til gengæld hjælper »solcelleøkologien« regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

TILSKUD

AF UFFE BREGENDAHL

Landet over er det blevet en udbredt praksis at lade konventionelle får afgræsse ved solcelleanlæg og samtidig lade fåreavleren søge økologisk hektarstøtte til anlæggene. Og det er helt efter bogen, oplyser Fødevareministeriet til Økologisk Landbrug. »Landbrugere med arealer med solceller kan modtage økonomisk støtte via grundbetaling, så længe der også er landbrugsaktiviteter på arealerne f.eks. afgræsning med får, der nemt kan gå under solcellerne,« skriver ministeriet i et skriftligt svar. Økologisk Landbrug har talt med to konventionelle fåreavlere, der har gjort det til en forretning af afgræsse solcelleparker – og samtidig hæve den høje øko-støtte fra arealerne.

En konventionel fåreavler fra Lolland har søgt øko-støtte fra foreløbig

11 anlæg med over 300 ha, mens en konventionel fåreavler i Vestjylland får økostøtte fra fire store anlæg med i alt 360 ha.

høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi,« har hun tidligere sagt.

TYPISK KONVENTIONELLE Det er netop typisk konventionelle får, der afgræsser marker med solceller, og de fodres med konventionelt foder om vinteren og afgræsser derudover andre arealer som frøgræsmarker, hvor der bruges sprøjtegift. Økologiske arealer må godt afgræsses af konventionelle dyr, så længe de ikke går på markerne 365 dage om året. »Det er besluttet i EU-forordningen for økologi, at ikke-økologiske dyr i en begrænset periode hvert år kan afgræsse økologiske arealer. Det kan de, uden at det ændrer arealernes status, forudsat at dyrene er opdrættet på en måde, der understøtter miljøvenlig landbrugsproduktion,« skriver Fødevareministeriet.

Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening mener, at det ikke var den situation, der var hensigten, da man gav øgede muligheder for at afgræsse økologiske arealer med ikke-økologiske dyr. »Der blev gjort plads til at græsse med ikke-økologiske dyr, for at Naturstyrelsens arealer kunne omlægges til økologi og naturpleje. Men den praksis der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen. Det er en

92 MIO. KR. I ØKOSTØTTE Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurderer, at der i 2030 vil være 24.500 ha med solceller i det danske landskab. Breder den økologiske praksis sig til alle anlæggene, vil det betyde, at der efter 2030 som minimum skal udbetales 92 mio. kr. årligt i økostøtte til solcellearealerne.

Det beløb er beregnet ud fra en årlig støtte på 3.950 kr. ha, som er det beløb, arealerne ifølge Fødevareministeriet får, efter at de to år med omlægningsstøtten er udløbet. De første to år med omlægningsstøtte giver 5.350 støttekroner pr. ha på anlæggene. »Overordnet kan det bemærkes, at de positive miljø- og klimaeffekter som følge af mindre brug af gødning og ingen anvendelse af kunstige sprøjtemidler også er til stede ved landbrugsarealer, der nu benyttes til

solcelleanlæg. Afgræsning understøtter desuden biodiversiteten på arealerne,« skriver Fødevareministeriet.

Praksis med at tillade, at solcelleanlæggene kategoriseres som økologiske, giver samtidig regeringen et boost i retning af at nå målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Målet er 510.000 ha i 2030, og med et økologisk areal på nu 303.563 ha er en forøgelse med 24.500 ha solcelleøkologi altså et skridt på vejen mod målet.

Landbrugere med arealer med solceller kan modtage økonomisk støtte via grundbetaling, så længe der også er landbrugsaktiviteter på arealerne f.eks. afgræsning med får, der nemt kan gå under solcellerne.

FØDEVAREMINISTERIET I ET SVAR TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologiske arealer må godt afgræsses af konventionelle dyr, så længe de ikke går på markerne 365 dage om året. Det er typisk konventionelle får, der afgræsser marker med solceller. Arkivfoto: Uffe Bregendahl

ANNONCE

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMADAG OM ØKOLOGISK HAVREFORÆDLING OG ANDRE AKTUELLE EMNER PÅ NORDIC SEED INVITATION TIL ØKOLOGISKE LANDMÆND OG KONSULENTER Onsdag den 26. juni kl. 09.30 – 16.00, Nordic Seed, Dyngby, Grindsnabevej 25, 8300 Odder Tilmelding Sidste frist for tilmelding er fredag den 21. juni 2024 kl 12, til Hans Ravn Haldrup på mail: haha@nordicseed.com

PROGRAM: Kl. 09.30

Ankomst - kaffe og rundstykker

Kl. 10.00

Velkomst v/ Ahmed Jahoor, Leder af forædling og udvikling, Nordic Seed.

Orientering om projektet OATGANIC: •

Resultater fra officiel sortsafprøvning af havre, v/ Hans Haldrup, Produkt udvikler, Nordic Seed

•

Nematode resistens og genomisk selektion v/ Jihad Orabi, Leder af molekylær forædling, Nordic Seed

Kl. 10.30

Økologisk markedsorientering v/ Allan Hartman Hansen, Produktspecialist økologi, Danish Agro og Poul Christensen, planterådgiver i Økologirådgivningen

Kl. 11.00

Fremtidens konsumafgrøder Nordic Seeds arbejde med bælgfrugter og kerner til fødevarer, v/Ida Marie Garder, Produktudvikler, Nordic Seed

Kl. 11.15

Introduktion til POATential Nyt projekt om udvikling af havre til havredrik, v/ Christine Thomsen, konsulent SEGES

Kl. 11.25

Rundvisning i Nordic Seeds showmark med fokus på fremtidens konsumafgrøder.

Vi kommer forbi hestebønner, ærter, lupiner, linser, quinoa, hørfrø, soja, sennep og boghvede.

Kl. 13.15

Frokost

Kl. 13.45

Hemmeligheden er myrefødder. Myrer som alternativt fungicid, v/ Ida Cecilie Jensen, Adm. Direktør og stifter af AgroAnt

Kl. 14.30

Afgang til økologisk havremark med forsøgsparceller

Kl. 16.00

Afslutning

Oatganic er en del af forskningsprogrammet Organic RDD 7, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Projektet har fået tilskud via GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forskningsprojektet tilstræber at etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og at øge udbyttet af økologisk havre i Danmark. I praksis sker det ved at udvikle nematoderesistente havresorter med bedre ukrudtskonkurrence og bedre tilpasning til økologiske vækstbetingelser. I projektet bruges den nyeste viden om genetik og DNA, som forædlingsselskabet Nordic Seed har erhvervet gennem mange års DNA-molekylærforædling.

7

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

GRØNNE TILTAG Ud over plantning af træer har Gram Slot også iværksat en lang række andre bæredygtighedstiltag - her et udpuk: • Dyrkning af flere grøntsager og afgrøder, der kan bruges som mad til mennesker • Udfasning af majs i markplanen og indfasning af flere flerårige afgrøder som kløvergræs og lucerne. Ingen majs i 2024, og de første 90 ha lucerne sås i næste måned • Stopper dyrkningen af alle sine lavbundsjorde • Mindre jordbearbejdning: Overgang til mere pløjefri dyrkning og fremover kun pløje i halv dybde med nye Ovland-plove • Efterafgrøder i næsten 100 pct af markerne.

Når traktoren er i gang, tager det Leif Vesterholm 34 sekunder at bore et hul til et træ. En GPS sikrer, at træerne står på snorlige rækker.

Gram Slot vil ikke vente på politikerne - nu går man selv i gang Gram Slot har sat gang i en række bæredygtige tiltag på bedriften. I denne omgang bliver der - i samarbejde med Øm Klostergaard - plantet 3.000 frugt- og nøddetræer til gavn for klimaet og biodiversiteten.

BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL

Et spændebånd med en krog af jern for enden snor sig som en slange gennem græsset på en stor mark ved Gram Slot. Når krogen rammer et rundt hul, stopper bevægelsen.

For enden af spændebåndet går en traktor nu i gang med at bore et hul med et kraftigt pælebor. Efter 34 sekunder starter processen forfra, og traktoren fortsætter efter en virtuel streg, som en GPS tegner på en computerskærm i førerhuset. »Jeg behøver ikke engang at styre traktoren, og hullerne bliver boret i snorlige rækker med under tre centimeters nøjagtighed,« forklarer traktorfører Leif Vesterholm, der er i gang med at bore 3.000 ens huller på markerne ved Gram Slot.

På de store forblæste og åbne dyrkningsflader bliver der i hullerne plantet 3.000 frugt- og nøddetræer i et stort skovlandbrugsprojekt. Plantemetoden lige nu er under udvikling, fordi den skal passe ind i et nøje gennemtænkt skovdesign, der her bliver ført ud i livet af projektleder August Sylvester Hermann. »Vi sætter træerne med håndkraft, fordi vi har valgt at etablere det i kløvergræs. Havde det været i en pløjemark, kunne man have gjort det hurtigere ved at bruge en plantemaskine, men forskningsresultater har vist, at systemer med frugtproduktion bedst hjælpes på vej med vores metode i et bunddække af kløvergræs,« siger August Sylvester Hermann, der til dagligt arbejder for Øm Klostergaard.

TO STORE UDFORDRINGER Træerne i Gram bliver plantet i forlængelse af et strategisk samarbejde mellem netop Øm Klostergaard og Gram Slot, og ifølge økolog og slotsejer på Gram Slot Svend Brodersen sker det i et forsøg på at gavne klima, biodiversitet og bæredygtighed. »Der er to store udfordringer, som vi skal finde en løsning på: En biodiversitetskrise og en klimakrise. Der synes vi, at det at plante flere træer skaber nogle løsninger på begge

dele. Vi får biodiversitetsstriber i markerne, hvor vildtet kan være, og hvor insekter kan overvintre. Det giver muligheder for, at vi får bundet kulstof i jorden. Desuden giver det skygge og læ til vores kreaturer, når de går ude på marken. Så jeg synes faktisk, at det at gå over til skovlandbrug løser og rigtig mange af de problemstillinger, vi står med,« siger Svend Brodersen.

For nylig sendte han en pressemeddelelse ud til diverse medier,

hvori han udtrykte frustration over endnu ikke at vide, hvordan CO2-afgiften lander. »Men ingen kan være i tvivl om, at en reduktion af landbrugets CO2udslip er en vigtig og bunden opgave. Derfor kan vi lige så godt gå i gang nu,« skrev han og inviterede samtidig pressen til slottet for at se plantningen af de mange træer.

De store træsorter plantes i rækker med 10 meter mellem træerne og fem meter mellem rækkerne, så der

Gram Slot er en af Danmarks største økologiske gårde med 3.500 ha, 1.250 malkekøer og planteavl. Svend Brodersen forsikrer, at de 3.000 træer, der i år plantes over ca. 100 ha, kun er første etape i retningen mod mere skovlandbrug til gavn for både klimaet og biodiversiteten.

kan køre landbrugsmaskiner mellem dem. For de mindre træsorter er der 4,5 meter mellem stammerne. »Vi har lavet 30 cm brede huller, der også er 30 cm dybe, og det er vigtigt at få dybden med, fordi vi så får ”grubet” og løsnet jorden. Det betyder, at der er lettere adgang for de nye rødder, end hvis jorden var kompakt, så det er for at give planterne en god start. Når man sætter træerne ned, skal man være opmærksom på, at der ikke er nogen af rødderne, der peger opad,« siger August Sylvester Hermann og demonstrerer med et lille vrid, hvordan han samler røddernes ender, før de proppes ned i et hul.

BEVARER EFFEKTIVITETEN Selv om træerne altså plantes i frugtbar landbrugsjord og skal hjælpe klimaet, biodiversiteten og bæredygtigheden på en af Danmarks største økologiske gårde, betyder det ikke, at landbrugsjord tages ud af drift, pointerer Svend Brodersen. »Vi har brugt lang tid på at designe det her, således at dyrkningsbælterne er 100 pct. effektive. Jeg tror, at vi nogle gange bruger alt for meget tid på at dyrke den sidste trekant derude, og derfor tror jeg faktisk, vi får en større effektivitet ude i marken ved at definere markerne i 72 meters dyrkningsfrie felter, hvor vi

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Et spændebånd udmåler afstanden mellem træernes huller, mens rækkernes retning udstikkes snorlige efter GPS-koordinater.

Samtlige 3.000 træer bliver i år plantet ved håndkraft. Projektleder August Sylvester Hermann deltager selv i arbejdet.

De nyplantede træer bliver beskyttet af et net, der holdes på plads af en akaciestok. Desuden skal en kokosmåtte holde ukrudtet væk.

kan køre op og ned med vores gylleudlægning, der er 36 meter bred, og hvor det passer med såmaskiner, mejetærskere og skårlæggere. Vi kan få faste kørespor, og det er helt logisk, i forhold til hvordan man skal håndtere marken, når man kommer ind i den. Derfor tror jeg rent faktisk, at vi vil få en nemmere måde at passe de her arealer på,« siger Svend Brodersen.

KUN FØRSTE ETAPE Gram Slot er en af Danmarks største økologiske gårde med 3.500 ha, 1.250 malkekøer og planteavl, og Svend Brodersen forsikrer, at de 3.000 træer, der i år plantes over cirka 100 ha, kun er første etape i retningen mod mere skovlandbrug. »Vi ejer selv omkring 1.200 ha af de 3.500 ha, vi dyrker, og vi vil stille og roligt gå igennem alle de her arealer og plante træer de kommende år. Så vi startede i år og skal have nogle erfaringer med os, og så vil vi fortsætte over hele vores landbrug,« forsikrer han.

Når hullerne er boret efter det nye landskabsdesign, bliver træerne plantet i hullerne og udstyres samtidig med lidt hjælpemidler, der skal beskytte dem i opstartsfasen. I nogle skovlandbrug vælger man at fylde muslingeskaller i hullerne som røddernes værn mod mosegrise, men der gør man ikke i Gram. »Nogen anvender knækkede muslingeskaller, som de hælder i, men mosegrise er ikke en bekymring her, fordi markerne her regelmæssigt

bliver pløjet, og så er der for meget aktivitet for dem,« vurderer August Sylvester Hermann. »Vi er i gang med at eksperimentere, og vi sætter nogle akacie­stokke ved træerne inde i et beskyttelsesnet, så vi ikke skal strippe kabelbindere til træerne, fordi det ville løfte nettet op, når de vokser. Beskyttelsesnettet og akaciestokkene hjælper også mod problemer med de rådyr, der gerne vil feje deres opsatser op ad stammen. Rådyrenes og deres lam vil også gerne vil nippe skuddene, og det har træerne heller ikke godt af,« forklarer han.

DER ER OGSÅ ØKONOMI I DET Efter første runde af træplantning på Gram Slot kan Svend Brodersen nu begynde at få et specifikt overblik over omkostningerne - og det har faktisk været opløftende. »Der er jo også en økonomi bundet i det her, og det kigger vi jo også ind i, fordi vi skal også betale renter, afdrag og løn. Derfor har vi valgt at bygge vores parceller med minimum 0,3 hektar parcel, så vi får frugt- og bærtilskud på 4.000 kr. ekstra per hektar. Det kan være med til at sikre, at vi også har en rentabilitet i de år, hvor vi ikke høster noget. Vi ser det som en ny forretningsgren, og vi tror på, at det her også kommer til at blive en rigtig god forretningscase rent økonomisk.

Der er nu tal på alle omkostningerne, og det er for eksempel gjort op at det tager 34 sekunder for hvert hul, traktorføreren graver med pæleboret.

»Får man købt rigtigt ind med de ting, der skal til med en pæl, et net og en kokosmåtte, så bliver udgifterne, der kommer regninger på nok 100 kr per træ – inklusive træet. Så skal vi nok bruge 20–30 kr. på at bore hullet og plante træet. Så man ligger nok med en udgift på 125 kr. for et plantet træ. Og ved du hvad? Da jeg startede, troede jeg egentlig, prisen var meget højere,« siger Svend Brodersen I skovlandbrugets første år bliver der plantet en række forskellige træer; syv arter og 30 forskellige sorter.

Det er for eksempel hasselnødder, valnødder, ægte kastanje og frugttræer som æbler, pærer og blommer.

Træerne er nøje udvalgt efter samråd med planteskoler og Pometets nordiske genbank ved Københavns Universitet. »Vi har spurgt, hvilke sorter der egner sig bedst til vores klima, og hvilke afgrøder der er størst afsætning fra. Så vi har tryktestet listen med forskellige eksperter og fundet frem til det endelige design, som altså er det sortsudvalg, vi nu står med,« siger August Sylvester Hermann.

Når træerne vokser til, vil de ifølge August Sylvester Hermann også bidrage til at bekæmpe skadedyr i markerne: »I markfladen har vi flere af de

FRUGT- OG BÆRTÆER I SKOVLANDBRUG TILSKUD Det er muligt at søge et frugt- og bærtillæg på 4.000 kr. sammen med bioordningen økologisk arealstøtte eller som et tillæg til en eksisterende tre- eller femårig tilsagnsperiode for økologisk arealtilskud. Det samlede tilskud kan udgøre 7.450 kr./ha de første to år og derefter 5.520 kr./ha de følgende år. ØKOLOGISKE TRÆER Skal du plante frugttræer eller -buske, skal du bruge økologisk udplantningsmateriale, som du kan finde via frødatabasen OrganicXseeds. Er der ikke økologiske træer/buske til rådighed i databasen, eller ønsker du at plante andre sorter end de udbudte, kan du søge dispensation til at plante ikke-økologiske planter via databasen.

KRAV TIL PLANTETAL For at opnå frugt-/bærtillæg stilles der krav til antallet af træer på arealerne afhængig af afgrøden. For eksempel er der krav om 225 hasseltræer pr. ha, 400 pærer- eller æbletræer pr. ha, mens der kun er krav om 100 træer pr ha, hvis der plantes valnød eller kastanje.

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

nøglearter, som kan gavne i skadedyrsbekæmpelsen mod for eksempel bladlus. Der vil være en gavnlig opblomstring af predatorer, altså forskellige typer af biller, edderkopper, insekter, og når vi har insektliv og et jordliv, så kommer fuglene også med. Og med træerne får vi lavet nogle grønne korridorer, så der også er er plads for nogle af de lidt større dyr til at færdes i et ellers meget goldt landskab.« VENTER IKKE PÅ POLITIKERNE Gram Slot og Øm Klostergaard har altså nu valgt at tage endnu et skridt mod bæredygtighed – her læner man sig ikke tilbage og venter på, hvilke rammer politikerne udstikker for CO2-reduktionen i landbruget. »For os er det ikke afgørende, hvilken procentsats nogle politikere sidder og udstikker. Jeg synes, folk er forpligtet af de muligheder, de har, og jeg tror, at nogle landmænd måske kan reducere deres CO2 med meget mere og nogle kan lidt mindre.

Folk er forpligtet af de evner og de muligheder, de har, og det er det, vi går efter; at udnytte vores potentiale 100 pct. Som økologer er det vigtigt at holde fast i, at vi stadigvæk skal arbejde med biodiversitet og få en mere mangfoldig jord. Der er ikke kun en klimakrise – der er også en biodiversitetskrise, som skal løses samtidig.« Artiklen er skrevet i projektet ”Best practice – robust økologisk planteproduktion” med støtte fra Planteafgiftsfonden.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

HØJ SALGSAKTIVTET EJENDOMSSALG: Normalt lægger stigende priser og høje renter en dæmper på salgsaktiviteten i landbruget, men det ses ikke lige nu. Både i Agrocura og AgroMarkets meldes der om hel usædvanlig stor aktivitet i handlen med landbrug, skriver landbrugsavisen.dk. »Mange landmænd har haft et par gode år, men nu er priserne steget med omkring 25 procent i løbet af de seneste par år, friværdien er høj og for planteavlerne skralder det kun lige rundt. Det får mange landmænd til at overveje, om det ikke er nu, de skal sælge,« siger cheføkonom i Agrocura Jens Schjerning. /hhk

FORSKNING SKAL FJERNE GIFTSTOFFER FØDEVARER: Med en bevilling på 1,2 mio. kr. skal forskere fra uddannelsesinstitutionen Erhvervsakademiet Aarhus sammen med universiteter og fødevareindustrien forbedre fødevaresikkerheden og kvaliteten af plantebaserede fødevarer. Det skriver agriwatch.dk.

Målet er at forsøge at løse problemet med giftstoffer som mykotoksiner fra skimmelsvamp, som er et stort problem i fødevarer og især plantebaserede fødevarer. /hhk

FRIST FOR SÅNING AF BLOMSTER FLYTTES BLOMSTER: Jorden er i store dele af landet så vandmættet, at det er besværligt at så blomster- og bestøverbrak inden fristen 30. april 2024. Det er vigtigt, at blomsterblandingerne etableres ordentligt, så de kan danne fødegrundlag for de bestøvende insekter, og derfor udskyder Landbrugsstyrelsen fristen til 14. maj 2024. Udskydelsen af såningsfristen gælder for grundbetalingsordningen, for bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed og for arealer, der bruges til at opfylde GLM 8-kravet om, at man skal have mindst fire pct. ikke-produktive elementer på dine omdriftsarealer.

På landsplan er der denne vinter faldet næsten 50 pct. mere nedbør end normalt. /hhk

NY FRIST FOR UNGE ETABLERINGSSTØTTE: Unge landbrugere og gartnere får længere tid til at søge om tilskud til Etableringsstøtte til Unge Landbrugere 2024, da fristen rykkes til d. 12. juni, så flere kan nå at søge. Trods forlængelsen forventer Landbrugsstyrelsen fortsat at opfylde målet om, at de ansøgere, der har fået tilsagn, kan søge om udbetaling til efteråret. /hhk

BYGGEMATERIALER FRA LANDBRUGET CIRKULÆRT: Græs, sukkeroer og ålegræs kan bruges som byggematerialer og nedbringe byggebranchens klimaaftryk, og de har tilmed et stort CO2-lagringspotentiale. En ny vidensyntese viser resultater fra et tværfagligt projektarbejde, der bringer klimatunge brancher sammen om udvikling af cirkulære produktioner. Landbruget fraktionerer store mængder biomasser, og det har derfor et stort lagringspotentiale, hvis det kan indgå i byggerier. /mwp

Mathilde Coutant forventer, landbruget inden for 10 år kan implementere teknologier, som kan hjælpe med at oversætte grisens sprog - for eksempel i form af apps på telefonen. Det vil gøre det nemmere at afkode, om en gris fx er syg eller utilpas. Foto: Mikkel Weis Petersen

Forsker vil oversætte grisens sprog Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

DYREVELFÆRD

AF MIKKEL WEIS PETERSEN

Det kan lyde som en sen aprilsnar, men der er faktisk noget om snakken.

I en treårig stilling på Aarhus Universitet vil forsker og adfærdsbiolog Mathilde Coutant undersøge, hvordan brugen af computerprogrammer kan hjælpe os med at afkode og oversætte grises lyde.

Forventningen er, at computerprogrammerne skal gøre os klogere på grisenes helbred og adfærd og på sigt give landmændene et nyt redskab til at forbedre velfærden blandt grise i det danske landbrug.

FRA GRYNT TIL DYREVELFÆRD Til at undersøge og forstå grisenes sprog vil den franske forsker Mathilde Coutant kigge nærmere på brugen af bioakustiske værktøjer. Disse teknologiske redskaber kan ved hjælp af særlige lydsensorer og computeralgoritmer optage, analysere og oversætte grises gryntelyde.

Lydsensorerne kan i bestemte situationer afkode mønstre og små forskelle i frekvenserne hos for eksempel grises grynt, host, skrig og hyl – frekvenser som et menneskeligt øre ikke nødvendigvis kan opfange og aflæse. »Ved at analysere grises lyde med disse værktøjer, kan vi få et nyt og mere præcist indblik i grisenes fysiske behov og mentale tilstand. Landmanden får så at sige et slags ekstra øre til at forstå sine dyr,« forklarer Mathilde Coutant.

AFKOD GRISENS TILSTAND Med disse særlige redskaber vil en landmand for eksempel kunne af-

kode ret præcist, hvorvidt en gris udviser begyndende tegn på sygdom eller stress, har behov for mælk fra dens mor eller er i smerte.

Afgiver grisen for eksempel et højfrekvent hyl, er det typisk forbundet med en negativ følelse, imens små lavfrekvente grynt er et tegn på, at grisen føler sig veltilpas.

Alt dette vil landmanden kunne afkode uden selv at være fysisk til stede blandt grisene, og afkodningen af grisenes sprog giver landmand og dyrlæge et ekstra parameter at vurdere ud fra, hvis man mistænker sygdom. »Overordnet set ønsker vi med vores projekt at bevæge os hen imod

Selvom maskinen, der aflytter grisenes lyde, her bruges i en konventionel stald, er der også mulighed for at benytte teknologien udenfor på en økologisk mark med grise. Faktisk vil lyden formentlig være mere klar, når den optages udenfor end i en larmende stald, fortæller forsker Mathilde Coutant.

Foto: Mathilde Coutant

udviklingen af et nyt teknologisk værktøj, som danske landmænd i fremtiden kan bruge til at blive klogere på ting ved deres grise, som man ikke nødvendigvis kan se med det blotte øje,« udtaler forskeren.

TEKNOLOGIENS UDSIGTER Med den store udvikling og opmærksomhed, som forskningen i bioakustisk lige nu oplever, vurderer Mathilde Coutant, at implementeringen af disse teknologier blandt danske griseavlere kan ske inden for en overskuelig fremtid. »Selvom forskningsområdet er ret nyt, har det udviklet sig meget de seneste år. Vi kan derfor godt forvente, at vi inden for 10 år kan implementere nogle af de her teknologier i praksis hos landmændene. For eksempel i form af apps på telefonen,« fortæller forskeren.

KAN BRUGES I ØKOLOGIEN I den forbindelse mener Mathilde Coutant, at økologiske svineproducenter med deres fritgående grise på udendørsarealer, står godt stillet i forhold til at kunne implementere en anvendelig algoritme i fremtiden. »En af fordelene ved at implementere værktøjerne udendørs er, at lydsensorerne ikke forstyrres af mekanisk støj fra staldene eller af de mange grise som lever tæt sammen indendørs. Det kan forhåbentligt hjælpe algoritmen med at afkode grisenes lyde mere præcist og pålideligt,« forklarer forskeren.

MARK & STALD

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Gå dine marker efter og vær klar til plan B Hvis der er bløde marker og drivveje, bør du gå dine marker efter, når køerne skal på græs. Er der marker, som bedre kan bære afgræsningen end andre, selv om det måske ikke er den oprindelige plan, kan det være nødvendigt at revurdere planen.

Arkivfoto: Jakob Brandt

FAGLIGT TALT

AF HANS LUND KVÆGRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Græsset gror, og mange steder skulle køerne have været på græs.

Men der er mange steder, hvor der er store udfordringer med meget regn og derfor bløde marker og drivveje.

Markerne er klar mange steder, specielt de marker, der har fået husdyrgødning i marts. Der er tydelige forskelle på ugødede og gødede marker, og der har været fugt nok i jorden til, at gyllen har kunnet virke.

Hvad gør du, hvis der er bløde marker og drivveje?

Gå dine marker efter. Er der marker, som bedre kan bære end andre, selv om det måske ikke er den oprindelige plan for afgræsningen, kan det være nødvendigt at revurdere planen.

Det er ikke umiddelbart en

løsning at trække udbindingen til senere. Det giver udfordringer med, at køerne ikke græsser i bund fra start og dermed risiko for mere stængelvækst. For sen opstart af afgræsning er ofte med til, at afgræsningen bliver svær at styre senere.

Prøv at finde en alternativ adgang til græsmarken, og se om der kan fin-

des et andet sted at lukke køerne ind på marken. Brug ældre marker med en god tæt græstørv til at begynde med - de bærer bedre køerne. Der står græs derude, som bare venter på, at køerne kommer og henter det.

Når det så er på plads, skal du være opmærksom på proteinforsyningen.

Lige nu vokser græsset, selv om der

er koldt om natten, men væksten gør også, at protein i græsset bliver lavere.

Erfaringer og analyser af græs til afgræsning fra tidligere år viser lavt protein i græsset i maj. Det ses også i lave ureatal i mælken. Lavt protein i rationen medfører manglende produktion og lavere energiudnyttelse.

Gå efter en plan med mindst 160 gram protein/kg tørstof. Se på den ration, der udfodres på stald; den må ikke kommer under 155 gram/ kg ts. Lidt hø i rationen er med til at stabilisere pH i vommen og vil dermed være med til at holde en stabil fedtprocent.

God start på afgræsningssæsonen.

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

KIRSTEN LØNNE ENGGROB, JIM RASMUSSEN, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU VIBORG, AARHUS UNIVERSITET

I 2021 startede vi et projekt for at fremme dyrkningen af friske

bælgfrugter til fødevarer. Vi har også undersøgt brug af afgrøderester til grøn bioraffinering og muligheder og barrierer i værdikæden.

Vores forsøg viser, at både hestebønner og sojabønner kan produceres til grønne bønner i Danmark, hvis de rette sorter vælges.

Hestebønner kommer i to hovedformer – de små (field beans) og de store (broad beans), hvor nogle er så store som en femkrone.

Forskningsprojektets smagstest med almindelige sorter – Lynx, Fuego og Tiffanie – viser, at især Tiffanie er lovende som ’frisk grøn bønne’. Vi har også undersøgt sorter fra Nordisk Genbank og fundet lovende sorter af broad beans, som smagsmæssigt kan konkurrere med sorter fra Italien.

Nordisk Genbank har i sit indsamlede materiale for eksempel noteret, at »denna sort har Hasse Larsson odlat i sin trädgård i många år«.

Det passer nok med, at den gode

Vi har i modsætning til landene i Sydeuropa ikke nogen eksisterende erfaring med at indarbejde et bredt udvalg af friske (eller frosne) bælgfrugter i vores madlavning.

Hasse og familie kunne lide smagen, hvilket vores undersøgelser bekræfter. Husk at koge hestebønnerne, det har ’Hasse och frun’ helt sikkert også gjort.

Sojabønner kender vi grønne på frost som edamamebønner. Vi har undersøgt sojasorter fra både Nordisk Genbank og nogle europæiske sorter.

Kort fortalt kan vi fint dyrke sojabønner både til edamame og modenhed i Danmark. Edamamesor-

ter er, ligesom ærter, specialiserede sorter til ’frost’, så ikke alle sorter smager godt grønne.

I vores forsøg er den bedste sort til edamame fra Tyskland, og den har givet fornuftige udbytter i to ud af tre år. I 2023 var sorten dog udfordret af vejret i det midtjyske og glemte at blomstre, som den ellers gjorde i 2021 og 2022.

Sorterne fra den Nordiske Genbank har haft sikker bælgsætning, og udbytterne har været rigtigt lovende.

Vi mangler dog stadig at optimere på dyrkningen, før vi får et sojaeventyr i Danmark.

Hvorfor arbejder vi med sojabønner, når nogle fødevareproducenter markedsfører deres produkter som sojafri?

Det gør vi, fordi sojabønner på mange ernæringsparametre er andre bælgfrugter overlegne, og fordi vi tror på, at en øget diversitet i udbuddet er vejen til et øget optag af bælgfrugter i vores madplaner.

Vores gode kolleger på Roskilde Universitet har i projektet set på, hvilke barrierer der er i værdikæden for friske bælgfrugter. En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder.

En anden udfordring handler om manglende kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen – både i professionelle og private køkkener. Vi har i modsætning til landene i Sydeuropa ikke nogen eksisterende erfaring med at indarbejde et bredt udvalg af friske (eller frosne) bælgfrugter i vores madlavning. Det kan vi heldigvis gøre noget ved, og de gamle sorter fra Nordisk Genbank viser, at vi ’blot’ skal genoplive en tradition.

GrainLegsGo-projekt er en del af Organic RDD6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projekt har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

26. april 2024 nr. 695

Danske Æg står fast: Bevar kølekravet Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det. ÆG PÅ KØL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den danske særregel om, at æg skal stå på køl, bør ophøre. Det er spild af energi og penge, så i stedet skal Danmark gøre som de fleste andre lande, hvor æg ikke er på køl i supermarkederne.

Det mener de økologiske ægproducenter Johanne Schimming og Lars Bredahl, hhv. bestyrelsesmedlem og forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening (ØL), som skrev om emnet i en politisk klumme i forrige avis.

Det er dog ikke et ønske, som branchen er samlet om. I en pressemeddelelse, der formentlig skal ses som et direkte modsvar til klummen, meddeler brancheorganisationen Danske Æg, at den står fast på sin opbakning til det nuværende kølekrav. »Kølekravet må fortsat anses som en positiv faktor, når det kommer til sundhed og holdbarhed, og derfor ønsker vi, at æggene bliver på køl,« siger sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.

Som et af de få lande i EU - sammen med Sverige og Finland - har Danmark såkaldt særstatus, som betyder, at producenterne i disse lande ikke behøver indhente et certifikat for at eksportere konsumæg. Til gengæld skal lande uden særstatus fortsat teste og dokumentere, at æggene kommer fra fjerkræflokke, der er undersøgt efter et fast prøveprogram og fundet fri for salmonella.

FRYGTER ØGET IMPORT Jørgen Nyberg Larsen påpeger dog, at den danske egenkontrol stadig er langt mere striks end generelt i EU. »De danske pakkerier, der en del af Danske Æg, tjekker for over 2.500 typer salmonella hver eneste uge året rundt. Det er helt unikt, at vi har så godt snor i produkterne og fødevaresikkerheden. Det betyder, at forbrugerne kan købe æg og være trygge ved, at der ikke findes salmonella.

Sådan er det ikke ude Europa. Her undersøger man æggene for to typer af salmonella og kun hver 15. uge, og der har i flere andre europæiske lande været store udbrud af salmonella i besætninger med æglæggende høner,« siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han er derfor bekymret for, at ophævelsen af kølekravet kan føre til mere import af udenlandske æg fra lande, som tester mindre end Danmark. »Vi tror, at pris betyder noget – eller måske snarere rigtigt meget – når

Branchen er uenig om, hvorvidt kølekravet for æg bør fastholdes. Økologisk Landsforening mener, at det er unødvendigt, mens Danske Æg ønsker at fastholde det. Arkivfoto: Økologisk Landsforening indkøberne giver deres ordrer. Hvis kølekravet forsvinder, kan de danske pakkerier ikke længere bruge det som et kvalitetsparameter, der også sikrer fødevaresikkerheden, og så vil prisen komme til at spille en endnu større rolle. Så åbner man for, at lande uden særstatus kan eksportere til Danmark, og jeg frygter, at det vil føre til øget import af billige æg til Danmark, hvilket vil true den danske produktion.« Han ærgrer sig derfor over, at DTU ikke har undersøgt nærmere, hvad det betyder for en evt. import af æg, hvis kølekravet fjernes.

GØR NÆPPE EN FORSKEL I forvejen importerer Dagrofa dog æg fra Finland, der ligesom Danmark har særstatus, men intet kølekrav.

Og den øvrige detailhandel kunne faktisk - hvis den ville - importere fra lande uden særstatus og kølekrav, så længe certifikatet er i orden.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, påpeger også, at kølekravet kun gælder inden for Danmarks grænser: »Der er hverken mere eller mindre incitament til at importere æg fra lande uden særstatus, hvis kølekravet herhjemme fjernes,« siger hun.

Lars Bredahl mener heller ikke, at et kølekrav vil gøre fra og til, fordi lande, der eksporterer til Danmark, skal dokumentere, at æggene kommer fra salmonellafri besætninger. »Jeg anerkender, at hvis der er salmonella på æg, sker der en hurtigere opformering af bakterien ved

stuetemperatur end på køl, men kontrolprogrammet er ret omfangsrigt,« siger Lars Bredahl.

DTU: MEGET LILLE RISIKO Debatten har kørt gennem længere tid i branchen, og sidste år udarbejdede DTU Fødevareinstituttet så en risikoanalyse af, hvad det kan betyde for fødevaresikkerheden at fjerne kølekravet. Her vurderede DTU, at »sandsynligheden for en stigning i sygdomsrisikoen ved fjernelse af kølekravet til æg er meget lille«, og det er den konklusion, som ØL hæfter sig ved.

Lars Bredahl pointerer over for Økologisk Landbrug, at det derimod er afgørende, at æggene fastholder en konstant temperatur, da udsving kan give kondens på æggene, hvilket øger risikoen for mugdannelse. Efter hans vurdering er det nemmere at holde en nogenlunde jævn temperatur fra jord til bord uden et kølekrav. »Hvis vi ser på en varm sommerdag, så er æggene på køl, når de fragtes fra gården, men når de så læsses af, står de udenfor og bliver opvarmet, inden de atter kommer på køl i butikken, og så kommer de igen ud i varmen, før de havner i køleskabet,« forklarer Lars Bredahl og henviser til, at EU-reglerne også foreskriver, at æg skal opbevares ved en konstant temperatur.

Omvendt mener Jørgen Nyberg Larsen, at det er nemmere at holde en jævn temperatur med kølekravet. »Æggene står ikke på køl for sjov.

Kølekravet sikrer, at æggene holder længere, end de ellers ville gøre, og dermed bevares friskheden. Derudover er det afgørende for et ægs holdbarhed, at det står ved en stabil temperatur, og her er det nemmere at styre temperaturen i et køleskab fremfor i det fri,« siger han og tilføjer, at mælk og kød leveres sammen med æg, og bliver det stående ude ved høje temperaturer, vil det blive dårligt og føre til både klager fra kunder og anmærkninger fra Fødevarestyrelsen.

TROR IKKE PÅ KLIMAGEVINST Han påpeger desuden, at DTU-rapporten vurderer, at der i gennemsnit årligt kan forekomme 18 ekstra tilfælde af salmonellaforgiftning hos mennesker, hvis kølekravet fjernes.

De ekstra tilfælde gælder dog kun, hvis æggene indtages rå eller let varmebehandlede. »Hvert eneste humane tilfælde, der skyldes æg, er ét for meget,« siger han.

Et tidligere fremsat argument om, at køling af æg er spild af energi og dermed en unødig klimabelastning, køber Jørgen Nyberg Larsen heller ikke. »De kommercielle producenter og pakkerierne vil stadig skulle have kontrol over luftfugtighed og temperatur, fordi der ellers vil kunne dannes kondens og mug på æggene, ligesom en række kunder på eksportmarkederne, herunder i Grønland og på Færøerne, kræver, at æggene er

køl hele vejen fra producent til forbruger. Jeg forestiller mig heller ikke, at kølemontrerne i supermarkederne vil blive fjernet, men derimod blive brugt til andre produkter,« siger han.

KORTERE HOLDBARHED? Jørgen Nyberg Larsen henviser desuden til en artikel i fagmagasinet Poultry World, hvori det fremgår, at kvaliteten af æg falder hurtigere, hvis de opbevares ved stuetemperatur i stedet for på køl.

Hertil svarer Lars Bredahl, at der er tale om amerikanske forhold, hvor man konsekvent vasker æggene og dermed ødelægger deres naturlige hinde, som ellers beskytter dem. I EU er det som udgangspunkt forbudt at vaske æg, så hinden netop bevares. »Dette fremhæves bl.a. i Tyskland som baggrunden for, at man ikke mener, æg behøver at være på køl,« siger Lars Bredahl.

Adspurgt om risikoen for 18 ekstra tilfælde af salmonellaforgiftning hos mennesker svarer han: »Ved andre mere realistiske scenarier estimeres der langt færre tilfælde end de 18, så det kan være svært at sige noget realistisk om, hvordan det vil gå. Vi hæfter os ved rapportens overordnede konklusion. Det meget fintmaskede kontrolprogram, der bl.a. foregår hos primærproducenterne, ønsker vi ikke at ændre. Den eventuelle salmonella, som detekteres her, vil jo fortsat blive fundet - det ændrer et bortfald af kølekravet jo ikke på,« siger han.

POLITIK & UDVIKLING

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Regeringen har bedt Efsa, den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, om at inddrage ”alle relevante aspekter af dyrevelfærd” i sin vurdering af fodertilsætningsstofferne. Trods den manglende viden er det stadig regeringens ambition, at Bovaer skal bruges for at sænke landbrugets klimabelastning.

Foto: Colourbox

Regeringen anerkender, at man ikke ved, hvordan Bovaer påvirker dyrevelfærden Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

FODERTILSÆTNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I slutningen af marts var tre forskere fra Aarhus Universitet og en chefkonsulent fra rådgivningsselskabet Seges Innovation inviteret til at holde oplæg for Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

De fire eksperter skulle give deres vurdering af risikoen for køers velfærd, hvis det konventionelle landbrug begynder at tilsætte Bovaer til foderet for at sænke køernes udledning af metan.

Selvom de fire eksperter var uenige om risikoen, anerkendte de alle, at der ganske enkelt mangler viden på området; man kender simpelthen ikke de mulige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved tilsætningsstoffet.

Og i et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skriver ministeriet, at den nuværende godkendelsesprocedure af fodertilsætningsstofferne i EU ikke omfatter en specifik vurdering af de ”dyrevelfærdsmæssige aspekter”, men kun de ”toksikologiske aspekter af betydning for dyresundhed”.

Derfor har regeringen nu ifølge Dagbladet Information bedt Efsa, den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, om at inddrage ”alle relevante aspekter af dyrevelfærd” i sin vurdering af fodertilsætningsstofferne.

Trods den manglende viden er det stadig regeringens ambition, at Bovaer skal bruges for at sænke landbrugets klimabelastning, og den lægger op til, at støtte landbruget med 700 mio. kr. for at bruge midlet.

FRYGTER AFTALEBRUD Hos Dyrenes Beskyttelse er man bekymret over den manglende viden og det faktum, at nogle af forskerne, som deltog på udvalgsmødet mener, at der kan være en velfærdsrisiko forbundet med tilsætningsstoffet.

Foreningen hæfter sig ved, at parterne bag landbrugsaftalen fra 2021 blev enige om, at brugen af fodertilsætningsstofferne ikke må forringe dyrevelfærden. »Der er en risiko for, at fodertilsætningsstoffer kan gå ud over dyrevelfærden. Så det er jo et klokkeklart

brud på aftalen, hvis man går videre med det politisk, før det er undersøgt nærmere,« siger dyrlæge og landbrugspolitisk chefkonsulent Sophie Hastrup Christensen til foreningens hjemmeside.

Til Information skriver fødevareminister Jacob Jensen (V), at det er muligt at igangsætte dyrevelfærdsstudier som supplement til EU’s risikovurdering, men eventuelle supplerende dyrevelfærdsforsøg må ifølge ministeren ikke hindre brugen af fodertilsætningsstoffer, der er grundigt risikovurderet i EU. Det anfægter Sophie Hastrup Christensen dog. »Stofferne er jo netop ikke grundigt nok undersøgt. Det er bekymrende, da dette kun er ét af flere klimatiltag, der kan gå ud over dyrene.

Det er altså vigtigt, at landbrugsdyrene ikke bliver endnu mere klemt, når klimatoget kører,« siger hun.

GRUND TIL BEKYMRING Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen var den ene af de fire eksperter, som fremlagde sine vurderinger for Miljø- og Fødevareudvalget. Hun sagde bl.a.: »Vi ved ikke, hvorfor køer reducerer foderoptagelsen på Bovaer Men den reducerede foderoptagelse kan skyldes ubehag eller smerte«, og hun mener, at der er »grund til bekymring«, hvad angår risikoen for, at

Bovaer kan føre til velfærdsmæssige forringelser: »Vi kan ikke sige, at dyrenes velfærd ikke forringes.« Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard sagde, at man ikke har belyst tilstrækkeligt, hvorfor køerne har nedsat foderoptagelse i danske forsøg med Bovaer: »Men kan give smerte og ubehag.

Samtidig vanskeligt at anvende Bovaer sammen med afgræsning. Gå vi fra afgræsning til stald, vil det ofte betyde forringet dyrevelfærd »LILLE« RISIKO Peter Lund, professor i kvægernæring ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, mener dog, at risikoen er »lille, men kan ikke afvises, da der ikke foreligger publiceret forskning, som har undersøgt de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brug af Bovaer.« Han mener dog, at det vil være forsvarligt at bruge stoffet i produktionen, så længe der sideløbende igangsættes forskning, der både kan afklare de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og den ernæringsfysiologiske baggrund for de reduktioner i foderoptagelse, som ses i nogle forskningsprojekter.

Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent ved Seges Innovation, mener også, at det er forsvarligt at bruge

Bovaer til malkekøer i Danmark, da der efter hans vurdering er en »meget lille risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser.« I en mail til Økologisk Landbrug uddyber han: »Det er naturligvis bekymrende, at AU-Foulum har fundet reducerende foderoptagelse i flere forsøg med Bovaer. Men som i mange andre sammenhænge er dosis afgørende, og der skal man huske på, at godt halvdelen af forsøgene på AU-Foulum er lavet med en ’høj dosis’, som er højere, end den som vi typisk har arbejdet med i forsøgsbesætninger.« FORUDSER FORRINGELSER I marts udkom en rapport fra Aarhus Universitet, hvor forskere vurderede, hvordan 17 specifikke klimatiltag i landbruget kan påvirke dyrevelfærden. Her lyder konklusionen, at der er en risiko for, at mange af dem sandsynligvis vil føre til forringelser af velfærden. »F.eks. kan mere koncentreret foder til malkekøer reducere metanproduktionen hos malkekøer, men samtidig vil det øge risikoen for sygdomme,« har professor Jan Tind Sørensen, leder af projektet, forklaret.

Forskerne konkluderede derfor, at dyrevelfærd bør tænkes ind i planlægningen og implementeringen af klimainitiativer for at sikre en tilgang, der ikke får utilsigtede negative følgevirkninger.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

26. april 2024 nr. 695

Skolens leder, 38-årige Jaime Aránguiz, lærer de 21 børn om fødevaresuverænitet, fødevareproduktion og miljøpleje. Også forældrene bliver indimellem inddragede, da de også er en del af skolens målgruppe.

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen« I en lille skole med egen mark og køkkenhave undervises chilenske børn i fødevaresuverænitet.

Undervisningen handler om, hvordan de selv får bedre kontrol med de fødevarer, de producerer og spiser.

UDLAND

TEKST OG FOTO AF MARTA APABLAZA RIQUELME

Tre dage om ugen går 21 børn i alderen tre til tolv år på en privatskole i Chiles hovedstad Santiago, men mandag og fredag er anderledes. De to dage begynder tidligt om morgenen med, at børene bliver kørt til skolen Ketrawe Amantú Agroecological School i byen Paine, der ligger i en dal i et bjergområde i det centrale Chile.

Her går dagen går med at passe dyr, dyrke have, samle æg, tilberede mad og udvælge frø.

I løbet af skoleåret, og afhængigt af børnenes alder, lærer de om jordens kredsløb, om hvordan man

dyrker frugt, grøntsager og indfødte chilenske planter, hvordan alle disse produkter lugter og smager, samt hvilke fordele der er ved dem.

Skolens erklærede formål er at undervise børnene i fødevaresuverænitet, altså selvforsyning.

De skal forstå og kende de fødevarer, de producerer og får at spise. Det foregår i køkkenhaven, hvor de selv er med til at producere mad og lægeplanter, men det foregår også i en mere gammeldags skolestue, hvor de undervises i jordens kredsløb.

OGSÅ FORÆLDRENE LÆRER Ikke alene får de 21 piger og drenge en ny bevidsthed om omsorg for jorden og vigtigheden af fødevaresuverænitet; sammen med deres familier udgør børnene en såkaldt ’agro-økologisk brigade’, der i weekenderne - mindst en gang om måneden - mødes hjemme hos skolens leder, 38-årige Jaime Aránguiz, for at lære af hinanden om fødevaresuverænitet, fødevareproduktion og miljøpleje. Skolens målgruppe er lige så meget forældrene som børnene selv. »Det er utroligt at se, hvordan børn, der tidligere væmmedes ved at arbejde med jorden og var bange

for dyr, nu nyder disse besøg«, siger Jaime Aránguiz.

MYNDIGHEDER BAKKER OP I Chile spirer flere lignende initiativer frem. I den sydlige del af landet bor for eksempel den agro-økologiske farmer Cecilia Guineo Colguen på øen Chiloé. Hun er indfødt og deler ud af sin praksis med at producere quinoa, majs, bønner og hvidløg samt andre grøntsager og frugttræer.

Cecilia står i spidsen for en frøbank med blandt andet områdets oprindelige kartofler, lægeplanter, gamle ærter og gulerødder.

Der er også landmanden Georgina Toro, som på sin ejendom, beliggende i Mapuche producerer mad, baseret på traditionelle mapuche-afgrøder og bær. Georgina Toro har udviklet en agro-økologisk praksis, hvor hun på én gang respekterer miljøet, sørger for diversificering af afgrøder, effektiv brug af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten.

Faktisk sætter det statslige chilenske landbrugsfremme-agentur ved navn »Instituto de Desarrollo Agropecuario (INDAP)« nu så stor pris på den type bæredygtig agro-økologisk praksis, at man for et par måneder

siden begyndte at promovere nogle af disse landmænd som rollemodeller gennem et program kaldet ’Agroøkologiske fyrtårne’, hvor man fremhæver deres indsats med det formål at oplyse andre landmænd og stimulere dem til at gå samme vej.

STARTEDE MED BEDSTEMOREN Tilbage hos Aránguiz-familien fortæller Jaime Aránguiz, at den har en tradition for selvforsyning, der begyndte med hans bedstemor. »Hun havde en meget stor frugthave,« fortæller han.

Før hun slog sig ned i Paine, boede hun i det sydlige Chile, og hun var vant til at udveksle frø for at dyrke afgrøder. »Min mor voksede op med denne tradition, og efter min bedstemors død begyndte hun at skabe vores egen frugthave til vores selvforsyning,« fortæller han.

Familiens private historie er sammenvævet med Chiles sociale og økonomiske historie. De blev ejere af deres egen jord efter den chilenske landbrugsreform; en historisk proces, der fandt sted i 1960’erne og frem, og omfattede storstilet omfordeling af indkomst, muligheder

og andre fordele afledt af jordbesiddelse til fordel for bønder. Aránguizfamilien overtog endeligt deres jord i Paine for tyve år siden efter bedstefaderens død. I dag består familien af Jaime Aránguiz selv, hans to børn Amaru på ti og Antu på otte, og hans mor, Patricia Miranda.

Først delte Jaime Aránguiz og hans mor arbejdet med at arbejde i haven. Mens Jaime Aránguiz havde et job som offentligt ansat, lavede han forbedringer af huset, mens hans mor arbejdede i haven. Dog var passionen for at bearbejde jorden og idealerne om at producere egen mad og tilbyde andre gode produkter så stærk, at han i 2015 besluttede at sige sit job op og arbejde i frugthaven på fuld tid. »Der var en stemme indeni, der sagde til mig: Træd op og tag risikoen«, siger han.

Først dyrkede han kun salat, koriander og persille, men i dag har han både drivhuse og dyrehold på grunden. Han har også kyllinger og får.

Gradvist kom projekter vedrørende formidling af agro-økologi og omsorg for miljøet til at fylde mere og mere i hverdagen i køkkenhaven.

Efterhånden etablerede han en

POLITIK & UDVIKLING

26. april 2024 nr. 695

Før børnene begyndte på den agroøkologiske skole havde mange af dem et ringe forhold til naturen, men det er der i høj grad ændret på, mener Jaime Aránguiz

POLITISK AFTALE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hver gang, du formår at producere din egen mad og din egen medicin – for mad er også medicin – har du g jort dig selv lidt friere.

JAIME ARÁNGUIZ, SKOLELEDER, KETRAWE AMANTÚ AGROECOLOGICAL SCHOOL

lille virksomhed med at sælge pesticidfrie frugter og grøntsager. Han og hans mor sluttede sig i 2018 til en gruppe bønder og håndværkere fra Paine, som hver tirsdag og lørdag rejste til Santiago for at sælge giftfrie grøntsager og frugter til indbyggerne i hovedstaden. Siden 2019 har det dog været svært at sælge familiens fødevareproduktion. Dels på grund af covid-pandemien, dels fordi regler, der skal begrænse politiske demonstrationer, har gjort det vanskeligt at bevæge sig frit fra sted til sted i Chile.

FIK STYRKET KÆRLIGHEDEN Samtidig med at pandemien var med til at forhindre Jaime Aránguiz og hans mor i at fortsætte med at sælge deres produkter, blev deres livsstil og deres families forkærlighed for selvforsyning tværtimod styrket. »Under pandemien begunstigede vores livsstil os, i den forstand at vi kunne brødføde os selv fra vores egen frugthave. Vi kunne ikke sælge vores grøntsager og frugter, og vi kunne ikke flytte andre steder hen, men det var for os nemt at komme gennem hele processen, på trods af

vanskeligheder vi har stået over for i nyere tid med sygdomme og faldne drivhuse. Vi har aldrig manglet mad.« siger han.

Han værdsætter den frihed, som det at dyrke sin egen frugthave giver ham: »Vores livsstil har befriet os. Hver gang, du formår at producere din egen mad og din egen medicin – for mad er også medicin – har du gjort dig selv lidt friere.« STILLE, MEN LANGT VÆK En af de største vanskeligheder ved deres livsstil og ved at sælge deres egne produkter er afstanden: »Vi bor langt ude på landet. Denne afstand er både en barriere og en mulighed. Der er en vidunderlig stilhed, men afstanden gør det svært at tage vores produktion andre steder hen. Især hvis du ikke har et køretøj, og det har vi ikke,« forklarer Jaime Aránguiz.

Manglen på transportmidler og umuligheden af at flytte på grund af pandemien fik ham og hans mor til at beslutte sig for at holde op med at sælge frugt og grøntsager, men det gjorde det på den anden side muligt at dedikere hele deres indsats til

den agro-økologiske skole, som de oprettede for at udbrede værdier og fordele ved at arbejde med jorden.

Ikke desto mindre har Jaime Aránguiz og hans mor planlagt igen at begynde at sælge frugt og grøntsager til familierne til de børn fra privatskolen, som deltager i deres agro-økologitimer og besøger deres frugthave i Paine.

Han agter at fortsætte sine bestræbelser på at sprede en livsstil, der er tættere forbundet med naturen, gennem Ketrawe Amantú, den agro-økologiske skole. »At lære om miljøet, agro-økologi, planter og frø er vigtigt, fordi det giver os mulighed for at opleve og udforske alt det, der gør os til mennesker. Det gør os bevidste om at leve. At opleve og lære, hvordan et frø fødes og vokser, gør os mere bevidste. Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen,« siger Jaime Aránguiz.

Denne artikel publiceres i samarbejde med DDRN (Danish Development Research Network) med støtte fra OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

15

Folketinget øremærker flere millioner til økologi Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

Børnene viser ved et særligt arrangement deres forældre, hvad de har produceret - og lært i processen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Indsatser der skal styrke den grønne omstilling får nu en økonomisk indsprøjtning. Regeringen er sammen med SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre blevet enige om fordelingen af 4,9 mia. kr. i Grøn Fond til indsatser, som skal understøtte klimaet, miljøet og naturen.

Der bliver bl.a. afsat 653 mio. kr. til grøn omstilling af landbruget, hvilket indebærer midler til økologi og plantebaserede fødevarer. Fonden for Økologisk Landbrug får tildelt 36,4 mio. kr. i 2025, og der bliver afsat 16,3 mio. kr. til indsatser der skal fremme produktionen og afsætningen af økologi.

Derudover bliver der afsat 10,9 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Fonden for plantebaserede fødevarer modtager 30 mio. kr. årligt de næste to år, hvoraf halvdelen af midlerne øremærkes økologi.

BEHOV FOR INVESTERING »Det er meget glædeligt, at der indgået en politisk aftale om Grøn Fond, der indeholder midler til økologi. Det er der i den grad behov for.

Regeringen udgav sidste år en fin økologistrategi, men den var blottet for nye midler, hvilket fik strategien til at klinge lidt hult. Hvis vi skal nå fordoblingsmålet, er der et stort behov for at investere både i faglig udvikling i økologien og udvikling af markedet,« siger forperson i Økolo-

gisk Landsforening, Michael Kjerkegaard.

Foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, ser aftalen som en anerkendelse af, at økologien kan bidrage til den grønne omstilling: »Det er utroligt positivt, at regeringen og partierne bag aftalen anerkender, at der skal afsættes midler til udbredelse af økologi og udvikling af økologiske plantebaserede fødevarer. Det er en anerkendelse af, at økologien yder værdi på mange områder og er en helt essentiel del af den grønne omstilling. Vi har arbejdet benhårdt på, at Innovationscenter for Økologisk Landbrug har fortsat politisk opbakning, hvilket er lykkedes, det er vi meget glade for.« PENGE TIL RENT DRIKKEVAND Af andre indsatser kan nævnes skovrejsning, som finansieres med 625 mio. kr. til og med 2027, rent drikkevand, som finansieres med 200 mio. kr. og håndtering og oprensning af PFAS samt arbejde med generationsforureninger, der samlet set får 760 mio. kr. at arbejde med.

Nogle af midlerne til de nævnte poster er allerede tildelt i år. »Endelig! Jeg er så begejstret for, at der nu er kommet handling bag ordene og sat midler af til drikkevandet. Nu skal pengene ud a­­­­t arbejde, så vi fremtidssikrer grund- og drikkevand for de kommende generationer. Jeg ser det som en kæmpe sejr for drikkevandet, at vi nu går fra gode intentioner til konkrete midler, der rent faktisk kan gøre en forskel,« siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

Samtidig øges dieselafgiften med 50 øre per liter ekskl. moms, hvilket ventes at give en indtægt på 1,3 mia. kr. frem mod 2030 og i samme periode nedbringe CO2-udledningen med 0,3 mio. ton.

Der bliver bl.a. afsat 653 mio. kr. til grøn omstilling af landbruget, hvilket indebærer midler til økologi og plantebaserede fødevarer. Der er også fundet penge til markedsfremme af økologien.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCE

26. april 2024 nr. 695

NY STRATEGI GIVER ØKOLOGIEN EN STYRKEPOSITION Økologisk Landsforenings nye strategi bygger videre på den strategi, der siden 2019 har været en rettesnor for foreningens arbejde. Det betyder, at fokus fortsat er på at spille økologien ind på vigtige samfundsdagsordener, som et redskab til forandring af den måde vi producerer, forbruger og tilbereder fødevarer. At stille økologien til rådighed, som løsningen på det fremtidige landbrug og madsystem.

Det arbejder kræver flere nye medlemmer og nye samarbejdspartnere, hvilket også er et centralt punkt i den nye strategi.

På de følgende sider kan du læse mere om den nye strategi, som er gældende frem til 2030.

ØKOLOGI – FORDI VI KUN HAR ÉN PLANET Forestil jer en måde at dyrke, producere, tilberede og forbruge mad på, hvor vi giver mere tilbage til vores jord og hinanden, end vi tager. Forestil jer et landbrug, der bidrager til at løse biodiversitets- og klimaudfordringerne, og som ikke forurener vores natur, hav og drikkevand. Hvor husdyr lever gode, naturlige liv. Hvor den mad vi spiser, og måden vi spiser den på, gør os sundere og gladere. Forestil jer en verden, der tænker og handler økologisk hele vejen fra jorden til bordet.

En naturlig del af økologien er dyrene. Og selv om vi skal have færre af dem i fremtiden, er det en helt central mærkesag for økologien at sikre vores dyr gode, naturlige liv.

Vores dyr skal anerkendes som sansende individer, der har en værdi i sig selv. Dyrene er en central del af økologien, da de blandt andet bidrager med afgørende næringsstoffer til jorden, til insekter og liv i marken. En vej til gode dyreliv er, at dyrene kommer under åben himmel og sørger for, at effektivisering ikke sker på bekostning af dyrenes livskvalitet.

Økologisk Landsforening er et fællesskab for visionære landbrugere, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere, som vil spise og lave mad på en bedre måde, end vi gør i dag. En forening for dem, der drømmer om at gøre økologien til normen. Så hele værdikæden fra jord til bord tager ansvar for vores jord, vores dyr og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som er fremstillet så naturligt som muligt. Et madsystem i konstant udvikling, som bidrager til at løse nogle af klodens største udfordringer.

Økologi – til gavn for jord, mennesker og dyr Økologien er en del af løsningen på mange af de kriser, vi står med i dag, og det hele starter med den muld, der bærer os. Økologi bidrager til en sund og frugtbar jord, der giver næring til mikroliv, planter og insekter. En levendeog robust jord med et højt humusindhold er grundlaget for et rent vandmiljø, for øget biodiversitet og en måde at binde CO2 på. Meget mere landbrugsjord skal dyrkes økologisk, og så skal vi behandle den med omhu med udgangspunkt i en regenerativ tankegang.

Et grønt fællesskab for forandring Frugtbar jord, sunde måltider og gode dyreliv er tre helt centrale økologiske mærkesager. Økologisk Landsforening skaber forandring i fællesskab med vores medlemmer, og foreningens store styrke er netop, at vi altid har været en forening drevet af ønsket om sammen at skabe en bæredygtig udvikling.

Økologi – fordi vi kun har én planet Seks af de ni planetære grænser er overskredet. De 10 højest vurderede risici i et tiårsperspektiv handler alle om, hvad der sker med klimaet, biodiversiteten og naturressourcerne. Den måde, vi dyrker jorden på, og de fødevarer, vi producerer og forbruger, er både en central del af problemet, men også en afgørende del af løsningen.

Økologisk Landsforening opstod som et modsvar til den konventionelle og fremherskende måde at drive landbrug på, og vi har siden 1981 været drivkraften for, at økologien i dag er én af Danmarks styrkepositioner. Økologisk Landsforening er blandt andet gået forrest for at udbrede det røde Ø-mærke, som alle danskere kender og har tillid til.

Der er ikke længere nogen tvivl om, at vi ikke kan blive ved med at dyrke vores jord og producere vores mad, som vi gør i dag. Der er behov for, at det danske landbrug omstilles, og vi skal lære at spise, forbruge og producere mad med mere vægt på det grønne og med kød, som det ekstra krydderi.

Troværdigheden omkring - og udbredelsen af - Ø-mærket har medført, at danskerne i dag er det folkefærd i verden, som køber mest økologi. En position, som verdens førende økologination, kommer ikke af sig selv. Det kræver konstant fokus på både at udbrede og udvikle økologien, så den til stadighed leverer på forbrugernes krav og på planetens behov.

Økologisk Landsforening arbejder for tre mærkesager Strategien udmønter tre overordnede mærkesager, som foreningen skal arbejde for frem til 2030. Mærkesagerne er udvalgt på baggrund af økologiens fire grundprincipper og bygger videre på de seks mærkesager fra den tidligere strategi.

Med økologien skaber vi sunde måltider til mange, fordi det er gennem rene, velsmagende og grønne måltider, at vi kan skabe de mest holdbare forandringer til gavn for klimaet og til gavn for vores sundhed. Vi mødes over måltiderne, når de tilberedes og spises, og det er over måltiderne, at vi lærer og sanser, hvordan jord og bord hænger uløseligt sammen. Ligesom der skal langt mere grønt, skal der også langt mere økologi i vores indkøbskurve og på vores tallerkener, og langt flere af de måltider, der serveres i vores kantiner, skoler, børnehaver og plejehjem skal være økologiske. Det kræver, at økologien er tilgængelig for flere og prisforskellen til konventionelle alternativer er lavere.

ANNONCE

26. april 2024 nr. 695

Økologisk Landsforenings mål er, at økologien i 2030 udgør 25 pct. af det danske landbrugsareal og 25 pct. af det danske fødevareforbrug.

Gennem mere og bedre økologi forandrer vi det danske landbrug og madsystem, så vi spiser, forbruger og producerer mad på en måde, der bidrager til at løse planetens kriser fremfor at skabe dem.

MISSION Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse

FRUGTBAR JORD

PARTNERSKABER

GODE DYRELIV

• skaber gode dyreliv for alle landbrugsdyr, hvor dyrene anerkendes og behandles som levende, sansende individer, der har en værdi i sig selv

POLITIK SUNDE MÅLTIDER

• styrker jord-til-bord-forståelsen og skaber fællesskaber omkring måltider

17

VISION En verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord

Derfor arbejder Økologisk Landsforening for, at vi: • øger befolkningens sundhed med smagfuld og rendyrket mad • bidrager til klimareduktion gennem forandring af vores madkultur; mere grønt i sæson, mindre madspild og mindre kød

ØKOLOGISK LANDBRUG

PROJEKTER

• bidrager til at løse biodiversitets- og klimakrisen gennem en regenerativ, økologisk praksis • bidrager til at skabe mere plads til natur i hele Danmark • bidrager til ren, frugtbar jord og rent drikkevand fri for syntetiske sprøjtegifte.

• De fire økologiske principper: Kredsløb, forsigtighed, retfærdighed og sundhed.

• Danmark - et innovativt, økologisk foregangsland.

• Stærkt fællesskab af medlemmer, der dækker hele værdikæden fra jord til bord.

TRE MÆRKESAGER SÆTTER KONKRET RETNING

Økologisk Landsforening har i den nye strategi udvalgt tre overordnede mærkesager, som er udvalgt på baggrund af økologiens fire principper og er en fokusering af den tidligere strategis seks mærkesager.

SUNDE MÅLTIDER Gennem vores daglige måltider kan vi på en meget direkte måde skabe øget sundhed, trivsel og meningsfulde fællesskaber med udgangspunkt i ren, grøn og smagfuld mad.

Når hospitaler, institutioner og kantiner vælger at omlægge til økologi, er formålet både at bidrage til indsatsen for klima, biodiversitet og rent drikkevand, men også at bidrage direkte til patienters, børns, unges og ansattes sundhed og trivsel.

Sunde måltider er noget, vi skaber og nyder sammen. Sunde måltider binder mennesker sammen i fællesskaber. Fællesskaber skaber tryghed og trivsel.

GODE DYRELIV Dyr er sansende væsener – og skal behandles derefter. Økologisk Landsforening arbejder for, at husdyr lever i overensstemmelse med deres naturlige behov og adfærd bl.a. ved at leve i det fri, når årstiden tillader det og have adgang til udearealer, når de er på stald.

Vi vil arbejde sammen med landmænd og forskere om nye tiltag og vil sikre, at landbruget har adgang til robuste, stærke husdyrracer, som måske nok er mindre og vokser knapt så hurtigt, men som til gengæld har bedre levevilkår med mindre behov for anvendelse af antibiotika.

Husdyr er en essentiel del af et økosystem i balance, og selvom vi skal have færre landbrugsdyr på planeten, spiller dyrene en afgørende rolle ift. næringsstoffer og biodiversitet.

FRUGTBAR JORD Klimaet, biodiversiteten og vores vandmiljø er i krise, og jorden er et af vores vigtigste redskaber til løsningen. Det er i jorden, vi binder CO2, og der vi starter vores madsystem.

Det er også gennem frugtbar jord, vi skaber levegrundlag for mikrober, svampe og mikroliv, som sikrer robuste økosystemer, der kan regenerere sig selv.

Det er i måden, vi indretter vores dyrkningsflader, at vi skaber levegrundlag for vilde planter, insekter og dyr. Og det er ved fraværet af syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning, at vi skåner vores grundvand og havmiljø for mødet med giftstoffer, kvælstof og fosfor.

SCAN OG LÆS HELE STRATEGIEN

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. april 2024 nr. 695

Hvad skete der lige med økologien?

MARKEDSKLUMME

AF PIA HAANING SENIORKONSULENT, HAANING & HERRALD

Fødevarestyrelsen har netop lanceret et nyt værktøj, der kan hjælpe med at planlægge og servere sund og velsmagende mad, som også tager hensyn til klimaet. Målgruppen for værktøjet er kokke og køkkenpersonale i offentlige og private kantiner. Og fødevarestyrelsen skal have ros for at gribe denne bold og for at have udviklet et værktøj, der er flot, let tilgængeligt og nemt at bruge.

Jeg synes også, at værktøjet indeholder rigtig mange gode råd til, hvordan man som professionel kantinekok kan arbejde med at »nugde« kunderne til at spise mere grønt. Og så er der en del inspiration til at udvikle nye retter og implementere dem i menuerne.

Det er svært at være uenig i, at vi skal gøre en indsats for at spise sundere, både for vores eget velbefindendes skyld og for klodens.

Men, der mangler noget i Fødevarestyrelsens ellers glimrende initiativ. For hvor er økologien? Svaret er, at den ganske enkelt er fuldstændig fraværende. Det endda på trods af, at regeringen arbejder med en ambition Det er og bliver komplet om at styrke økologien som uforståeligt, at man fra en vigtig del af den grønne central side kan udvikle et omstilling af landbruget. Og værktøj til at fremme sund med en konkret målsætning om at fordoble det og klimavenlig mad i profesøkologiske areal, forbrug sionelle køkkener uden at så og eksport frem til 2030. meget som at skele til de Yderligere har ministeriet dokumenterede resultater endda besluttet af 60 pct. af man har med økologisk råvareindkøbet i de statslige omlægning i netop samme kantiner skal være økologisk.

køkkener.

Som en af dem, der har arbejdet med økologisk og PIA HAANING, bæredygtig omlægning af HAANING & HERRALD professionelle køkkener i både det private og det offentlige i de sidste 18 år, er det noget overraskende, at Fødevarestyrelsen taler om »Klimavenlighed« samtidig med, at man ignorer økologien. For økologien er en nødvendig del af den grønne omstilling af landbruget og en måde at behandle vores klode bedre på.

Det er gennem økologien, at vi kan gøre noget ved biodiversitetskrisen, skåne vores grundvand for mødet med pesticider og højne dyrevelfærden.

Takket være alle de mennesker, der i årevis har knoklet med økologisk omlægning i deres køkkener landet over, har vi i dag et stort vidensgrundlag og en enorm praktisk erfaring med, hvad man kan opnå gennem økologisk omlægning, og hvordan man griber det an, så økologiprocenten kan øges markant i et køkken inden for det samme budget.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor i processen Fødevarestyrelsen valgte at fravælge økologien, eller hvad årsagen har været. Men det er og bliver komplet uforståeligt, at man fra central side kan udvikle et værktøj til at fremme sund og klimavenlig mad i professionelle køkkener uden at så meget som at skele til de dokumenterede resultater man har med økologisk omlægning i netop samme køkkener.

4. kvartal af 2023 var første gang i tre år, at Sverige registrerede samlet vækst i salget af økologi, og ifølge Organic Sweden indikerer det, at økologien går mod lysere tider på Danmarks næststørste eksportmarked. Foto: Organic Sweden

Danske økologer forbereder offensiv på det svenske marked Organic Denmark arrangerer eksportfremstød på det Svenske marked, som i 4. kvartal af 2023 oplevede den første vækst i det økologiske salg i tre år.

AF JAKOB BRANDT

at tage virksomheder med til både Holland og Polen, hvor de fik mulighed for at møde dagligvarekæder og grossister ansigt til ansigt. »Det gav nogle positive resultater, så nu bruger vi samme model i Sverige,« siger markedschefen, som tror meget på det direkte møde mellem producent og indkøber, og han mener, at tiden er helt rigtig til at tage en tur over Øresund.

Flere af de danske producenter, som har blikket rettet mod svenske kunder, deltog i begyndelsen af april i Økologisk Landsforenings webinar, som tog temperaturen på det svenske marked for økologiske fødevarer.

Webinaret er en del af en større indsats, som kulminerer med et eksportfremstød d. 14.-15. maj, hvor de danske virksomheder får en unik mulighed for at stå ansigt-til-ansigt med indkøbere fra nogle af de vigtigste salgskanaler for økologiske fødevarer. »På en messe står man sammen med en masse andre. På den her måde er virksomhederne sikker på at få et direkte møde med kæderne,« siger Dennis Hvam, som er foreningens internationale markedschef.

Sidste år havde ØL god succes med

FØRSTE SVENSKE VÆKST I TRE ÅR Karl Anton Järild, kommunikationschef i Organic Sweden er enig: »Målt i volumen, så vi i 2023 stort set fald i alle kategorier undtagen æg, men kigger vi kun på 4. kvartal, så vi volumen vokse i næsten alle kategorier. Det er første gang, at der er vækst i tre år, så der er lys for enden af tunellen,« sagde han under webinariet, som indikerede, at væksten i økologisalget er på vej tilbage. »Med en samlet økologiandel på 7,8 pct. kan vi ikke matche den danske økologprocent, men vi får en masse positive signaler fra dagligvarekæderne,« sagde Karl Anton Järild om det svenske marked, som i 2023 omsatte økologiske fødevarer for 22 mia. kr.

Målt over hele året faldt detailomsætningen med en kvart mia. kr., men

EKSPORT

på tværs af alle salgskanaler havde Sverige en samlet vækst i det økologiske salg på 200 mio. kr. i forhold til 2022.

Det skyldes især vækst i statsmonopolet Systembolagets salg af alkoholiske drikkevarer, som voksede 5 pct.

SVERIGE ER PÅ RET KURS Økologisk Landsforening har gennem flere år stået for den danske fællesstand på Nordic Organic Food Fair i Malmø, men i år har foreningen ikke fået støtte til en stand på messen, som flytter til Stockholm. Det er en medvirkende årsag til, at foreningen har valgt en anden og mere direkte eksportstrategi, oplyser Dennis Hvam. »Udviklingen på det svenske marked giver os håb om, at Sverige er på ret kurs, og det giver os tro på, at der er muligheder på det svenske marked,« siger Dennis Hvam.

Han er langt fremme i planlægningen af to travle dage i Stockholm, hvor der udover møder med Axfood, foodservicegrossisten Martin & Severa samt distributøren Säljbolaget er afsat tid til at klæde deltagerne på med den nyeste viden om det svenske marked, og der er også afsat tid til at besøge udvalgte butikker i Stockholm, lover Dennis Hvam.

MAD & MARKED

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

I forbindelse med redningsplanen for Coop, får dagligvarekoncernen tilført to mia. kr. Samtidig dropper Coop den nye ’Coop’-kæde, som skulle afløse Superbrugsen og Kvickly, da de to testbutikker aldrig kom til at performe som forventet.

DETAILHANDEL

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Det er kun godt et år siden, at en nødlidende Coop-koncern lancerede strategien, »Fremtidens Coop,« som efter et historisk stort underskud i 2022 varslede markante forandringer. De gik ud på at nedbringe driftsudgifterne ved bl.a. at lukke koncernens onlinesalg af dagligvarer og afvikle Irma-kæden, mens Kvickly og Superbrugsen efter planen skulle smelte sammen i den nye hverdagskæde ’Coop’, som ville blive landets største supermarkedskæde.

I november 2023 inviterede Coop til stor åbningsfest ’fyldt med smag, kvalitet, økologi og grønt – til priser, hvor alle kan være med’. Det skete i den nye Coop-kædes første testbutik, som var indrettet i Superbrugsen i Hinnerup nord for Aarhus.

Her kom gæsterne til en butik, hvor signaturfarven var ændret fra rød til grøn, men inde langs hylderne var det især store gule skilte, som stjal opmærksomheden med budskabet om Coops discountmatch, som fortalte, at kæden matcher prisen på 1000 discountvarer i Netto og Rema1000. »Vi glæder os helt vildt til at prøve nogle ting af og være med til at præge fremtidens Coop,« sagde uddeler Jacob Ring ved åbningen, men stamkunderne var ikke imponerede. »Butikken udstråler, at det er billigt, men jeg havde forventet, at det økologiske sortiment ville fylde mere,« sagde en af butikkens stamkunder, da avisen i januar tog på indkøb i Hinnerup, og Jacob Ring og Coop må i dag erkende, at festen blev kort.

NY GRØN SKIPPER VED RORET Hverken en testbutik i København eller butikken i Hinnerup performede som Coop-ledelsen forventede, og det skulle snart vise sig, at indtjeningskrisen i Coop stak dybere.

Derfor blev planerne om at udrulle Coop-kæden til hele landet definitivt lagt i graven, da Landsrådet i Coop Amba i weekenden sagde ja til en meget omtalt og omfattende redningsplan. Den medfører, at ener-

I den københavnske testbutik for den nu droppede ’Coop’-kæde, som er indrettet i en tidligere Irma-butik, stjæler de mange skilte med ’discount match’ mange steder opmærksomheden fra Ø-mærkerne, og i Økologisk Landsforening er det håbet, at Coop fremover vil prioritere markedsføring af økologi højere end lave priser.

Hvis Coop skal holde fast på de værdibaserede kunder, er de nødt til klart at markere, hvad de vil med økologien og tydeligt kommunikere værdierne bag de økologiske varer.

BIRGITTE JØRGENSEN, MARKEDSCHEF DETAIL, ØKOLOGISK LANDSFORENING

giselskabet OK overtager halvdelen af Danmarks næststørste dagligvarekoncern. Dermed sikrer den nye medejer sig bestemmende indflydelse på landets største salgskanal for økologiske fødevarer.

I weekenden valgte medlemmerne Pernille Skipper som ny formand for Coop Amba, og den tidligere frontfigur i Enhedslisten vurderer, at bæredygtighed og økologi bliver vigtige værdier i genrejsningen af Coop som en overskudsgivende forretning. »Jeg skal være med til at sikre, at medlemmerne i højere grad føler sig som medejere af en forretning, der er i stand til at tjene penge, og hvor det lokale og bæredygtige er i fokus. Coop Amba og Coop Danmark er meget mere end en rabatklub,« sagde Pernille Skipper til dagligvarehandlen.dk.

ALT HAR HANDLET OM PRIS Den melding falder i god jord i Økologisk Landsforening, hvor Birgitte Jørgensen, markedschef for detail håber, at kapitaltilførslen på to mia.

kr. skaber ro på bagsmækken hos Coop Danmark, som får mere tid til at fokusere på sine kerneværdier. »De seneste år har alt handlet om pris, og hvis Coop skal holde fast på de værdibaserede kunder, er de nødt til klart at markere, hvad de vil med økologien og tydeligt kommunikere værdierne bag de økologiske varer,« siger Birgitte Jørgensen, og fortsætter: »Det var Coop, der opfandt den økologiske trappe. Nu er det på tide, at de igen selv tager nogle flere skridt op ad den, så der bliver plads til flere værdipositioner i deres sortiment.« Noget tyder på, at budskabet om behovet for en mere tydelig profil er forstået hos Jeff Gravenhorst, bestyrelsesformand i Coop Danmark, som midlertidig udfylder hullet efter adm.

Coop-direktør Kræn Østergård Nielsen, som fratrådte i weekenden. »Nu har vi ro om vores økonomi, og vi kan koncentrere vores kræfter om at komme tilbage til kernen i Coop, hvor vi med fokus på det gode købmandskab og basal drift sikrer danskerne ansvarlige og bæredygtige varer i vores butikker over hele landet,« siger Jeff Gravenhorst i en pressemeddelelse.

MÅSKE HAR VI SKÅRET FOR DYBT Set gennem økologernes optik er det selvfølgelig en udfordring, at stort set alle dagligvarekæder under inflationen gennemgik deres sortiment med en tættekam, påpeger Thomas Roland, CSR-chef i Coop. »Vores samlede økologiandel er faldet med 0,8 pct. procentpoint fra 16,7 pct. til 15,9 pct. Det er nådigt sluppet, og vi kan se på tallene, at salget er ved at vende,« siger han.

I de seneste år har det meste i dansk dagligvarehandel handlet om pris. Nu er det tid til at fokusere mere på økologi og bæredygtighed, mener Økologisk Landsforening.

Thomas Roland minder i den forbindelse om, at dagligvarekæderne typisk er med til at forstærke tidens tendenser. Når det går godt for økologien, henter vi flere økologiske varer ind på hylderne. »Det er godt i opgangstider, men når kunderne begynder at købe færre økologiske varer, er vi hurtige til at fjerne de økologiske varer, og så forstærker vi den nedadgående tendens. Vi skal derfor kigge på, om vi måske har skåret lidt for dybt i det økologiske sortiment, men ellers mener jeg ikke, at vores nye kædestrategi medfører ændringer i forhold til vores strategi vedrørende økologien,« siger Thomas Roland.

UDFORDRET DISCOUNTKÆDE Han erkender samtidig, at Coops discountkæde 365discount har været udfordret og er hovedårsagen til koncernens samlede minus på 2,3 mia.

kr., som inkluderer store ekstraordinære afskrivninger og driftsunderskud, hvoraf 1,6 mia. kr. stammer fra 365discount, men discountkæden er en vigtig brik i Coops fremtid. »Hvis vi skal være konkurrencedygtige, er vi nødt til at have en discountkæde, og hvis vi sammenligner med landets øvrige discountkæder, er 365discount den kæde, som sælger mest økologi i forhold til omsætningen,« siger CSR-chefen, som samtidig erkender, at Coop forretningsmæssig på visse områder bliver nødt til at genopfinde sig selv, da det naturligvis er uholdbart år efter år at præsentere underskud i milliardklassen. »Jeg er dog ret fortrøstningsfuld på økologiens vegne. Det ser ud til, at salget i supermarkedskæderne begynder at gå frem, og vi oplever aktuelt fremgang i salget af økologisk frugt og grønt.«

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGER DYSTER OM EU’S ØKO-AWARD

KONKURRENCE: EU sætter for tredje år i træk spotlight på økologiudviklingen i EU via en række økologipriser, som uddeles i syv kategorier på EU’s økologidag d.

23. september i Bruxelles. Danske økologer, spisesteder eller regioner, som ønsker at bejle til en podieplacering i den fælleseuropæiske kappestrid, skal indsende en ansøgningen inden 12. maj. /jb Læs mere på økonu.dk

SALLING GROUP SKÆRPER CO2-KRAV

KLIMA: Fra 2027 skal leverandørerne til Netto, Føtex og Bilka kunne dokumentere, at de lever op til aftalte CO2-reduktioner, ellers ophører samarbejdet, skriver Salling-gruppen i et debatindlæg i Landbrugsavisen. Målet er, at alle leverandører sætter videnskabeligt funderede mål. Gør man ikke det, er konsekvensen, at man efter 2027 ikke vil kunne levere varer til Salling Group, skriver kommunikations- og bæredygtighedsdirektør Henrik Vinther Olesen. /jb

OL-KANDIDAT SKAL SÆLGE FRILANDS KØD MARKEDSFØRING: I en periode hvor Friland oplever modvind for salget af økologisk kød, har Danish Crowns datterselskab for første gang lavet en aftale med en dansk topatlet, som skal være med til at løfte salget. Frem mod sommerens OL i Paris bliver mountainbiker Sebastian Fini frontfigur i en kampagne som bærer titlen »Høje ambitioner under åben himmel«, og da op mod 200.000 danskere ifølge Dansk Cyklistforbund jævnligt dyrker den sport, håber marketing manager i Friland, Maria Bast, at den tidligere OL-deltager fra Tokyo bliver et godt blikfang for økologisk kød. /jb

NY GUIDE TIL KLIMAVENLIG KANTINEMAD KLIMAKOSTRÅD: For hver tallerken I serverer, har I mulighed for at gøre en forskel – ikke kun for smagsløgene, men også for sundhed og klima. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i omtalen af en ny guide, som er målrettet ansatte i landets kantiner og andre professionelle køkkener.

Af guiden fremgår det, at køkkenerne kan reducere CO2-aftrykket fra maden med 31-45 pct. ved at følge kostrådene. /jb Læs mere på økonu.dk

IRMA-LUKNING BLEV DYRT FOR HANEGAL REGNSKAB: Hanegal kom skidt ud af det seneste regnskabsår med et negativt resultat på 23,5 mio. kr. og ifølge adm. direktør Jesper Ottzen fra Future Foods, som ejer Hanegal, var det dårlige regnskab et resultat af stigende råvarepriser og lukningen af Irma. Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvad Irma-lukningen har kostet selskabet. »Men det har været dyrt. Irma var en vigtig kunde og utrolig dygtig til at drive den økologiske udvikling,« siger han til FødevareWatch. /jb Læs mere på økonu.dk

Lars Pehrson:

Som direktør for Merkur Andelskasse arbejdede Lars Pehrson med flere bundlinjer, og i stedet for at hobe pengene op i banken, opfordrer han flere til at donerer penge til grønne initiativer.

Foto: Stine Heilmann

Penge er et redskab til at få noget til at ske Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

ILDSJÆL

havde været her, hvis ikke Merkur

SERIE: ILDSJÆLENE

En ildsjæl er en, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring. I denne serie, som kører året ud, kan du møde et menneske, som har valgt at gøre noget selv for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi møder familien, kokken, landmanden, hverdagsaktivisten og iværksætteren, som alle har sat noget i gang, der bidrager positivt til at løse nogle af de miljø- og samfundsmæssige kriser, vi står med.

AF JAKOB BRANDT

Da Lars Pehrson var 15 år, drømte han om at blive fløjtenist i et symfoniorkester, men han var samtidig optaget af natur- og miljøspørgsmål.

Han så et dansk landbrug og en fødevareproduktion, som kørte ud ad en forkert tangent og var på direkte kollisionskurs med naturen.

Lars Pehrson ville gerne være med til at vise en mere bæredygtig vej, og derfor valgte han i 1985 at drosle ned for de musikalske ambitioner for at blive den første direktør for den værdibaserede Merkur Andelskasse, der var styret af et moralsk kompas, som de fleste banker kun kan misunde.

Dermed skrev han sig ind på listen over de største ildsjæle i dansk økologi, som tæller mange af de pionerer, der i 1970’erne og 1980’erne vendte ryggen til giftsprøjten for at producere økologiske grøntsager, mælk og kød på måder, som var i større harmoni med naturen.

Som autodidakt frontfigur i Merkur Andelskasse, som han selv var med til at stifte, var han dermed med til at sætte solide aftryk på den udvikling, som på få årtier gjorde Danmark til en af verdens førende økologinationer.

DREVET AF AT HJÆLPE ANDRE Som bankdirektør var Lars Pehrson med til at yde lån til en stribe af de økologiske pionerer, som skabte fundamentet for Danmarks nuværende position som økologisk foregangsland. Det gælder bl.a. Bageriet Aurion, Hanegal og Thise Mejeri og en lang række økologiske landmænd, som med egne ord næppe

havde troet på dem og givet dem de lån, som de ikke kunne hente i de traditionelle banker.

Hvis en konventionel landmand bankede på døren hos Merkur, vankede der kun et lån, hvis pengene skulle bruges til at omlægge gården til økologi.

Så selv om Lars Pehrson året før banken åbnede var blev uddannet på Musikkonservatoriet, er det ikke hans bedrifter i orkestergraven, som er årsagen til, at avisen taler med den pensionerede bankdirektør, men derimod hans vedholdende arbejde for økologien og andre bundlinjer, som ikke kun kan gøres op i penge. Og det arbejde stoppede ikke, da han i 2020 overlod direktørstolen til Charlotte Skovgaard. »Jeg tror, at alle er drevet af at gøre noget godt for andre eller lave noget, der har en værdi for andre, og jeg bliver for eksempel glad, når Dansk Økojord lykkes med et projekt, der kan inspirere andre, så ringene spredes til andre dele af landet,« siger Lars Pehrson, som i dag bl.a. investerer en del tid i rollen som formand for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord A/S, som er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening for at opkøbe og omlægge landbrugsjord til økologi.

TILBAGE TIL RØDDERNE »Jeg var landets længst siddende, men også den lavest lønnede bankdirektør,« griner Lars Pehrson, da avisen fanger ham på mobilen fra Bofællesskabet Staldhusene.

Det er et af flere bofællesskaber,

som de seneste år er skudt op på den nedlagte militære flyvestation i Værløse, som han og hustruen flyttede til i 2021, da parrets tre sønner for længst var fløjet fra reden.

Familien havde boet 17 år i en muremestervilla i Bagsværd, hvor Lars Pehrson havde en cykeltur på tre kvarter til Merkurs hovedkontor, som i 2004 var flyttet til Vesterbro i København for at komme tættere på andelskassens største kundebase. »I bofællesskabet bor vi ca. 75 voksne og 30 børn, og vi tilstræber at spise mest mulig økologisk og lokalt.

I går var jeg med til at lave dahl med naanbrød, som vi stegte på panden, så man kan godt sige, at vi er vendt lidt tilbage til rødderne fra tiden i Hjørring, hvor jeg voksede op med forældre, som begge var lærere og senere var med til at etablere en Rudolf Steiner skole i byen,« siger den pensionerede bankdirektør, som hele livet har været præget af tankerne bag antroposofien, der blev grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner.

EN LIDT NØRDET TYPE »Som barn var jeg plaget af astma, så jeg kunne ikke spille fodbold, og var nok en lidt nørdet type, som lærte alle navnene på de danske sommerfugle.« Samtidig blev hans bevidsthed om behovet for at beskytte naturen og miljøet skærpet, da han ofte legede ved en bæk, hvor et rensningsanlæg ledte grumset vand ud i naturen.

Det var en af grundene til, at han som teenager i 1974 sammen med andre lokale ildsjæle åbnede den forbrugerdrevne butik Aurion, som solgte biodynamiske og økologiske fødevarer til borgerne i Hjørring.

Otte år senere fik Lars Pehrson ideen til at åbne Fælleskassen Merkur. Den nye forening skulle modtage opsparing fra medlemmerne og låne dem ud til miljømæssige, sociale og kulturelle projekter.

FÆNOMENET PENGE Med i kredsen var kornentusiasten Jørn Ussing Larsen, som ønskede at etablere et økologisk bageri, men de danske banker ville ikke låne ham penge til finansieringen. Det ville tyske GLS Bank, som adskilte sig fra traditionelle banker ved ikke at forlange pant i virksomheder eller ejen-

Jeg var fascineret af fænomenet penge, og hvordan man kan bruge dem som redskab til at præge udviklingen i en mere bæredygtig retning, og i 1982 formulerede jeg ideen til en medlemsbaseret lånesparekasse.

LARS PEHRSON, ØKOLOGISK ILDSJÆL OG TIDLIGERE DIREKTØR I MERKUR ANDELSKASSE

domme. Banken gik mest op i menneskene bag de projekter, der søgte om lån, så Bageriet Aurions startkapital kom fra Tyskland, og bankkonceptet blev et forbillede for folkene omkring Merkur. »Vi tænkte, at vi måske kunne lave noget tilsvarende, men i mindre målestok, uden at det var en decideret bank. Jeg var fascineret af fænomenet penge, og hvordan man kan bruge dem som redskab til at præge udviklingen i en mere bæredygtig retning, og i 1982 formulerede jeg ideen til en medlemsbaseret lånesparekasse, siger Lars Pehrson.«

MAD & MARKED

26. april 2024 nr. 695

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Nye vaskemetoder skal forlænge din gulerods holdbarhed Forskere fra Aarhus Universitet har blæst til kamp mod halvråddent grønt i køleskabet. Med to konkrete initiativer vil de forbedre den måde, vi håndterer vores rodfrugter på, og sikre os mod unødvendigt madspild.

FORSKNING

AF MIKKEL WEIS PETERSEN

Fælleskassen Merkur, som var forløberen for Merkur Andelskasse, skulle modtage opsparing fra medlemmerne og låne dem ud til små miljømæssige, sociale og kulturelle projekter, som var vigtige for medlemmerne. »Et af de første lån gik til en økolog, som skulle købe to køer,« husker Lars Pehrson, som tilbød at passe det ulønnede job som fælleskassens bogholder.

RUNDEDE EN MIA. KR. Længe før alle andre banker gik op i bæredygtighed, havde gruppen skabt fundamentet til et værdibaseret pengeinstitut, og i 1985 gjorde en harmonisering af bankreglerne i EU det muligt for Merkur at blive godkendt til at drive egentlig bankdrift, og det gjorde det muligt at låne penge til folk uden for medlemskredsen.

Selv om ingen af Merkurs stiftere havde en finansiel baggrund, tænkte de: ’Hvor svært kan det være’, og Lars Pehrson har aldrig været bange for at søge nye veje. »Jeg blev færdig på Musikkonservatoriet året før, men der var ingen symfoniorkestre, som stod og manglede en fløjtenist, så jeg takkede ja til at fortsætte som den første direktør for banken, der på det tidspunkt havde 300-400 kunder og en balance på 5 mio. kr.« De første år blev andelskassen

LARS PEHRSON ER AKTIV SOM: Formand for: • Aurionfonden • Danmarks Økologiske Jordbrugsfond - Dansk Økojord A/S Bestyrelsesmedlem i bl.a.: • Rådet for Grøn Omstilling • GLS Treuhand • Allergica A/S

drevet fra en kælder i Aalborg. Først i 1990 var der råd til, at Merkur kunne købe en taglejlighed i Vejgård. »I 1992 havde andelskassen en balance på 50 mio. kr. men i løbet af 15 år blev den 20-doblet til en mia. kr.,« siger Lars Pehrson, som er enig med Økologisk Landsforening i, at økologi ikke er en niche men derimod fremtidens hovedspor.

ALLE KAN GØRE EN FORSKEL Derfor er det også en optimistisk formand, som ser frem til at sidde for bordenden, når Danmarks Økologiske Jordbrugsfond 14. maj holder generalforsamling i Aarhus. »Merkur startede også i det små.

Lige nu handler det om at transformere fondens forretningsmodel til en tid med høje renter og jordpriser, og hvis staten anerkender behovet for

at udtage 200.000 ha landbrugsjord til grundvandsparker, der skal være med til at sikre rent drikkevand, tror jeg, at fonden via organisk vækst har potentiale til at blive rigtig stor,« lyder vurderingen fra Lars Pehrson.

I øjeblikket fortsætter de tre store og indbyrdes forbundne kriser - klima, biodiversitet og ulighed - med at accelerere.

Selv om der udvises megen god vilje til omstilling, stiller økonomiske særinteresser sig hele tiden i vejen, mener den tidligere bankdirektør, som opfordrer danskerne til at yde et bidrag til den grønne omstilling.

Og man behøver ikke at være økolog eller drive en bank for at gøre en positiv forskel for mennesker, natur og miljø. »Kig på dit forbrug. Køb økologi.

Køb genbrug. Kig på, hvordan din bank og dit pensionsselskab investerer dine penge. Har du et økonomisk overskud, er det ikke sikkert, at dine børn skal arve det hele. Du kan også vælge at donere penge til forskning, kultur og økologi,« siger Lars Pehrson, som nyder, at det er slut med de lange arbejdsdage i banken, hvilket bl.a. giver mere tid til at gå til nogle af de koncerter, han aldrig selv fik tid til at spille.

Merkur Andelskasse har i dag over 100 ansatte og kom ud af 2023 med et rekordresultat på 40,6 mio. kr. efter skat.

Du kender det formentlig selv fra din egen grøntsagsskuffe. Helt bagerst finder du halvrådne kartofler og gulerødder, som uden videre kasseres.

Og du er ikke den eneste.

Alene i de danske husholdninger kasseres der årligt lige knap 100.000 ton frugt og grønt. Dét tal vil en gruppe forskere nu forsøge at nedbringe ved at øge holdbarheden gennem projektet OptiClean.

Baggrunden er, at de fleste rodfrugter vaskes for jord, inden de sendes ud til detailkæderne, så de fremstår rene og indbydende på hylderne, men det kan samtidig risikere at forkorte deres holdbarhed. »Det har man gjort i mange år, og det har både positive og negative konsekvenser,« fortæller projektleder Merete Edelenbos, der står i spidsen for det nye GUDP-støttede projekt, i en pressemeddelelse. »Det positive er, at man kan se gulerøddernes kvalitet, og at de er nemme at håndtere i køkkenet. Der er ingen tvivl om, at det har boostet forbruget af eksempelvis gulerødder i Danmark. Den negative side er, at holdbarheden er kortere, end hvis de ikke var vasket,« tilføjer hun.

Derfor vil forskerne forbedre den måde, man håndterer rodfrugterne på, inden de lander på hylden i supermarkedet. Mere præcist vil de kigge på de børster, som bruges til polering af blandt andet gulerødder, og undersøge, hvordan børsternes hårdhed påvirker rodfrugternes holdbarhed.

Samtidig vil de minimere mængden af mikroorganismer, som hober sig op i det vand, der bruges til at vaske rodfrugterne, inden de poleres. Mikroorganismerne udgør ingen sundhedsrisici for mennesker, men de kan fremme rodfrugternes rådproces og nedsætte deres holdbarhed, hvis de trænger igennem skrællen under polering.

Konkret vil forskerne forbedre vandkvaliteten ved at undersøge brugen af ozon som et middel til at rense vandet for mikroorganismer.

Ozon er en effektiv gas til at nedbryde organisk materiale, og har den fordel, at den lynhurtig omdannes til ilt og forsvinder ud i luften.

RISICI VED POLERING Efter rodfrugterne er blevet renset for jord, skal de poleres med børster. Børsterne kan imidlertid risikere at beskadige overfladen på rodfrugterne. Og hvis ikke rodfrugterne selv når at reparere skaderne, åbnes en firesporet motorvej for, at de tilbageværende mikroorganismer kan trænge igennem skrællen.

Derfor vil forskerne kigge på, hvilke forskelle der er ved at bruge hhv. bløde, mellemhårde og hårde børster, og hvordan hårdheden af børsterne påvirker rodfrugternes holdbarhed. »Hele humlen ved frugt og grønt er, at varerne kan se nok så fine ud, når de forlader producenterne, men der kan gå frygteligt meget galt på rejsen frem til forbrugerne. Det hele starter i vaskeriet, og fortsætter i forsyningskæden, hvis produkterne ikke opbevares korrekt,« udtaler Merete Edelenbos.

Forskerne forventer, at tiltaget kan forlænge rodfrugternes holdbarhed med minimum syv til ti dage og dermed nedbringe det store madspild af frugt og grønt i husholdningerne.

Forskningsprojektet er støttet med 5,5 mio. kr. af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) og løber frem til udgangen af 2025.

De fleste rodfrugter vaskes for jord, inden de sendes ud til detailkæderne, så de fremstår rene og indbydende på hylderne, men det betyder samtidig, at deres holdbarhed forringes. Derfor vil forskere optimere rengøringsprocessen.

Arkivfoto: Søris

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. april 2024 nr. 695

Sømosegaard blev tørlagt på Økodag, men endte ifølge værtsparret med en ren 10’er Selv om værtsparret på Sømosegaard efter et historisk vådt forår fik opfyldt ønsket om en Økodag uden regn, blev det paradoksalt nok vandmangel, som blev den største udfordring i timerne, inden godt 2.000 gæster strømmede til det midtjyske landbrug. ØKODAG

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

»Mor, det er køerne, som laver mælk til mig,« forklarer treårige Frederikke til sin mor, Trine Haugsted efter en rundtur i stalden på Sømosegård, hvor køerne blev inspiceret.

Trine Haugsted glæder sig over datterens interesse for den mad, som hun spiser, og det er en god start at vide, at mælk ikke bare er noget, som man haler ud af køleskabet. »Jeg synes, at det er vigtigt, at vi lærer børnene, hvor maden kommer fra, og derfor deltager vi hver gang – både til Økodag og Åbent Landbrug,« siger Trine Haugsted, mens datteren interesseret blader i en pixibog om økologisk landbrug, som hun netop har fået fra en af boderne.

Datterens interesse for landbrugslekturen dalede dog betragteligt, da hun får stukket en økologisk hyldeblomst-is i hånden.

I forbindelse med Økodag er der tradition for, at værtsgårdene arbejder sammen med lokale foreninger.

De har brug for penge, mens økologerne mangler folk til at bemande diverse aktiviteter, og i år er det FDFspejderne fra Kragelund, som står for bålmad i form af snobrød og pandekager, der er et stort hit hos børnene.

KORTSLUTNING I VANDVÆRKET Det er det tredje gang, at Sømosegaard, otte km nordvest for Silkeborg, er vært for Økodag, og værtsparret Ninna og Niels Peter Dissing har lært, at talemåden ’Øvelse gør mester’ også giver god mening, når man inviterer godt 2.000 gæster på gårdbesøg. »Det første år, var jeg først færdig med det sidste hegn, en halv time før gæsterne kom, og jeg havde knoklet til sent om aftenen dagen før. I år var vi meget bedre med,« sagde Niels Peter Dissing dagen inden Økodag, hvor hans største bekymring gik på, om der kom regn, når køerne skulle på græs.

Han var derfor en glad mand, da han tidligt søndag stod op til tørvejr, men glæden blev kort, da der ventede en slem overraskelse i stalden, hvor tre af fire malkerobotter i en

Så er køerne på græs, og på en skala fra 1-10, må Økodag på Sømosegaard ifølge en yderst tilfreds vært, Niels Peter Dissing, være en ren 10’er. Her er han flankeret af fra venstre frivillig hjælper Josefine Asplund og datteren Line Dissing. På den anden side står Oliver Nørskov, som sammen med plejesønnen Daniel Nielsen var med til at holde styr på trafikken, da 230 forårskåde køer på få minutter indtog gårdens græsmarker.

periode stod stille, da en kortslutning havde sat gårdens vandværk ud af drift.

KAFFEN VAR I FARE Det var ikke kun en katastrofe i forhold til malkningen. Det betød også, at de to toiletvogne, som skulle servicere gårdens gæster, var ude af drift, så det blev en hektisk start på dagen. »Det værste var nu, at Janni (Husted, som stod i spidsen for en gruppe frivillige fra Sinding Forsamlingshus, red.) ikke kunne lave kaffe til gæsterne,« smiler Niels Peter Dissing, da han over middag havde lukket kørerne på græs foran en kødrand af gæster med blafrende mobiler i videomode. Nu var det tid til en foreløbig status.

Problemet med vandet var heldigvis blevet løst i løbet af to-tre timer, da det lykkedes at finde frem til en lokal ansat fra Grundfos, som udbedrede fejlen. ØKODAG SKÆPPER I KASSEN Med vand i hanerne blev der brygget kaffe på højtryk i det festtelt, som et team af frivillige fra Sinding Forsamlingshus havde stillet op mellem

staldbygningerne. Uden for teltet sørgede mændene for at grille pølser og brød, mens det var kvinderne under teltdugen, som stod for salget af hjemmebagte kager og kaffe m.m., som sidste år gav et overskud på 16.000 kr. til forsamlingshuset. »Vi står stort set for alt, hvad der sker i Sinding, og Økodag er en god måde at tjene lidt ekstra penge på til

foreningen,« siger Jannie Husted, som er formand for forsamlingshusets kulturforening, der er en væsentlig drivkraft bag landsbyens kulturliv.

Da Niels Peter Dissing driver Sømosegaards 280 ha i tæt samarbejde med sønnen Jonathan Dissings landbrug på 230 ha, der ligger på den anden side af Sinding, er landbrugsdriften årsag til en del tung trafik med

Efter en vinter på stald havde køerne vanskeligt ved at tøjle begejstringen for forårets første besøg på gårdens grønne ta-selv-bord, og de glemte hurtigt den store kødrand af mennesker, som fulgte med på den anden side af hegnet.

store maskiner gennem landsbyen.

Familien-Dissing betragter derfor Økodag som en god mulighed for at give lidt tilbage til beboerne - og parkeringsafgiften på 25 kr. pr. bil går også til Sinding Forsamlingshus.

Malene Jensen, projektleder for Økodag i Økologisk Landsforening, tillægger traditionen med at samarbejde med de lokale foreninger stor værdi for succesen bag det populære event. »På den måde er økologerne med til at styrke det lokale sammenhold og skabe mere liv på landet,« siger Malene Jensen.

Niels Peter Dissing er enig: »Uden de frivillige kunne vi slet ikke løfte alle opgaverne i forbindelse med Økodag, så de er en kæmpe hjælp,« siger han, efter en dag hvor salget i boderne og for parkering tydede på lidt færre gæster end sidste år, men det gav til gengæld mere tid til at snakke med de mange glade gæster.

Hvor god har dagen været på en skala fra 1-10? »Så er det en 10’er.« Se flere billeder på økonu.dk

ANNONCER

26. april 2024 nr. 695

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024

KALENDER

KORT & GODT

WEBINAR: MARKEDSUPDATE - DAGLIGVAREMARKEDET Q1 2024 Tid: 30. april, kl. 9.00-9.45 Arrangør: Økologisk Landsforening

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

WEBINAR: ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT I DAGLIGVAREMARKEDET - STATUS PÅ MARKEDSUDVIKLINGEN Tid: 8. maj, kl. 9-10 Arrangør: Økologisk Landsforening WEBINAR: HVORDAN GÅR DET MED DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE I DANMARK? Tid: 8. maj, kl. 14-14.45 Arrangør: Økologisk Landsforening

Næste nummer: Udkommer 26. maj

Annoncedeadline 17. maj

Nr. 696

30. juni

21. juni

697

25. august

16. august

698

29. september

20. september

699 700

3. november

25. oktober

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

701

BOOK EN ØKO-FROKOST Tid: 16. maj, kl. 11-14.30 Sted: Knud, Havnegade 18, 3390 Hundested Arrangør: Økologisk Landsforening KURSUS I JORDENS FRUGTBARHED Tid: 21.-22. maj Sted: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 6. maj til Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk eller 76602461, eller din planterådgiver. ØKO-MARKDAG Tid: 12. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Link til tilmelding følger på www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk Se hele kalenderen på https://okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

Løsning på Sudoku, side 2

ØKOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER

ØKOLOGIOMLÆGNING TIL PROFESSIONELLE KØKKENER

DER ØNSKER AT ARBEJDE MED ØKOLOGI Kontakt Mie Reihs Hegnar Markedskonsulent, Økologisk Landsforening 4190 2226 // mir@okologi.dk SCAN OG LÆS MERE

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

RDM-Simmenthaler til salg • 160 stude RDMSimmenthaler sælges til udbinding.

• Alder 3-15 mdr.

• Henvendelse: Niels Skovbakke Hansen Mobil: 22666074

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

26. APRIL 2024 | NR. 695 | 45. ÅRGANG

Det er vigtigt, at ESGreen Tool Climate bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Gad vide hvor mange af dette års debatindlæg og trykte artikler i aviser, dagblade og fagblade, der har handlet om klimaafgifter i landbruget, og hvor mange indslag, der er bragt i tv og radio om lige netop dette?

Det er mange, og selv da vi holdt Økodag søndag den 14. april, blev klimaafgiften et centralt emne.

For under glæden over de hoppende og dansende køer, der endelig efter en vinter på stald kommer på græs igen, lurer bekymringen, om det bliver sidste gang.

Det økologiske kvægbrug har gennemsnitligt - kan vi læse i rapporten ’Klimaeffektivitet i landbrugssektoren’ fra Aarhus Universitet 2022 - et lavere klimaftryk pr. ha end konventionelle kvægbrug. Det samme budskab får vi fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af de klimaregnskaber de laver med ESGreen Tool Climate.

Så hvorfor denne frygt, hvorfor alle de overskrifter i aviser og tv– dækning om, at økologerne kan blive mere udfordret af en klimaafgift end deres konventionelle kollegaer?

Det skyldes, at de forhold, som giver de økologiske gårde et lavere klimaaftryk, ikke er taget med i det klimaregnskab, som er lagt til grund for beregningerne fra Svarerudvalget. Økologisk Landsforening har ikke grundlag for at kritisere Svarerrapporten. Arbejdet lever op til bestillingen, og der er som sådan ikke noget galt i, at ekspertudvalget

Svarer-udvalget med økonom Michael Svarer (billedet) i spidsen har anvendt et forsimplet regnskab, som kan få særligt økologer med kvægbesætninger i klemme, skriver Sybille Kyed. Arkivfoto: Uffe Bregendahl har anvendt et forsimplet regnskab, når det har lavet sine modelberegninger. Men det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

Vores politikere bør vælge ESGreen Tool Climate, som er udviklet med økonomisk støtte fra staten bl.a. med en kommende klimaregulering i landbruget for øje, som daværende fødevareminister Mogens Jensen

De, der kommer i klemme ved at anvende regnskabet benyttet af Svarer-udvalget, er de økologiske producenter, og i særlig grad de økologiske kvægbrug, da kvægbruget er der, hvor der er størst udfordringer med metan. Men vores griseproducenter kræver også opmærksomhed. Fraværet af importeret soja er væsentligt for klimaaftrykket hos en økologisk griseproducent.

Det vil være misvisende, hvis der beregnes et lavere klimaaftryk fra en konventionel slagtegris end en økologisk slagtegris, fordi foderimporten ikke tæller med i grundlaget for en dansk klimaafgift i landbruget.

Økologisk Landsforening argumenterer ikke for, at økologerne skal tillades et højere klimaftryk end konventionelle bedrifter. Vi argumenterer for, at politikerne skal vedtage en model, der kan give os et bæredygtigt landbrug.

(S) sagde tilbage i juni 2020, når de vælger afgiftsgrundlaget. Og vores politikere skal beslutte, at aftrykket fra importeret foder skal tælle med.

Det vil være i fuld overensstemmelse med klimalovens formålsparagraf, der siger, at tiltag i Danmark for at opnå 70 pct. reduktion i udledning af klimagasser ikke må skubbe udledningerne til udlandet.

Anvendelsen af ESGreen Tool Climate vil også komme dyrene til gavn, da gødning afsat direkte på marken – hvilket følger med et liv under åben himmel - har 90 pct. lavere tab af metan og 33 pct. mindre lattergastab. Og nok så vigtigt, så vil anvendelsen af ESGreen Tool fremme og belønne en kulstofpositiv markplan med mange græsmarker, træer og buske.

For os i Økologisk Landsforening er det ligeledes meget vigtigt at viderebringe advarslen til vores politikere fra forfatterne bag rapporten om klimaeffektivitet i landbruget: Advarslen lyder: »I guidningen af forbrugere og politikere til at træffe de mest bæredygtige valg, som samtidig kan understøtte en klima- og miljøoptimering af vores fødevare-

produktion, er det vigtigt at undgå en risiko for suboptimering ved udelukkende af fokusere på klima.« Denne advarsel handler om klimaanprisning på det enkelte produkt, men produkterne starter ude på de enkelte bedrifter.

En klimaafgift, der skal fremme en omstilling til et bæredygtigt landbrug, kan ikke stå alene. Den skal ledsages af flere samtidige krav, som vi har gjort det i Økologisk Landsforenings forslag til en klimaafgift ’Pris på Bæredygtighed’.

Fremtidens landbrug skal både have et lavt klimaaftryk, sikre gode dyreliv, mere natur og biodiversitet, et rent vandmiljø, rent drikkevand– og hvem vil have pesticidrester i sin mad? Økologisk Landsforening argumenterer ikke for, at økologerne skal tillades et højere klimaftryk end konventionelle bedrifter. Vi argumenterer for, at politikerne skal vedtage en model, der kan give os et bæredygtigt landbrug.