Økologisk Landbrug, marts 2024, nr. 694

27. MARTS 2024 | NR. 694 | 45. ÅRGANG

Landmænd tester flyvende hyrde 10 landmænd tester, hvordan en drone kan hjælpe med at finde deres græssende kvæg på de store naturarealer. Økolog Steffen Verlin er med i projektet, og dronen sparer ham for to til tre timers arbejde dagligt.

Side 10-11

Bør Danmark indføre skolemad i folkeskolen?

Trods bred opbakning fra både befolkningen og brancheforeninger til skolemad mangler det politiske flertal.

Tema om skolemad, side 4-9

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

27. marts 2024 nr. 694

De voksne har kantiner - skoleelever har lunke madpakker Økologisk Landsforenings mærkesag ’sunde måltider’, der kører i øjeblikket, var det således oplagt for avisen at dykke ned i emnet om sunde måltider i folkeskolen.

Vi har ønsket at belyse konceptet på godt og ondt, men det har været svært at finde de tunge argumenter imod en sådan ordning.

Ja, den koster, men studier og erfaringer fra udlandet viser både bedre indlæring, mindre social ulighed og højere indkomst senere i livet, når man har fået et sundt måltid mad serveret i skoletiden.

Ordningen giver ikke kun mætte maver, men kan også - hvis man gør det rigtigt - bidrage til maddannelse, så skoleleverne vokser op med mere viden om fødevarer og produktionen

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Debatten om en madordning i folkeskolen dukker op med mellemrum. Senest har den fået opmærksomhed, fordi Det Radikale Venstre, Moderaterne og forhenværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) har været i medierne og talt for ordningen.

Da det er faldet sammen med

Hvorfor i alverden har vi så valgt at efterlade vores folkeskolebørn i et vakuum af lunkne madpakker og bøjede rugbrødder?

af dem, end de foregående generationer kan prale af.

Omkostningerne er altså en investering i fremtiden.

Brancheorganisationer og eksperter inden for ernæring bakker op om en madordning, et flertal af de danske forældre gør også, og selv de politikere, som ikke ønsker at indføre national skolemad, kalder det for »sympatisk«.

Der er altså ikke hård modstand, men alligevel er der ikke umiddelbart udsigt til skolemad i Danmark.

Er de politikere, som er imod, uvidende om erfaringerne fra andre lande? Vægter de ideologi om det personlige ansvar højere end praktiske erfaringer fra virkeligheden? Eller

er det et resultat af, at man har kørt økonomien i folkeskolen så meget i sænk, at man ikke vil prioritere penge til noget, som ikke går direkte til undervisningen?

Når en fremskrivning viser, at en tredjedel af alle danskere i 2040 vil være overvægtige, og vi mangler viden om at tilberede grøntsager og bælgfrugter, er det uforståeligt, at man ikke i skoleregi prioriterer sund kost og maddannelse højere.

Vi har gode madordninger i daginstitutioner, og arbejdspladser med kantiner fremhæver det gerne for at virke mere attraktive.

Hvorfor i alverden har vi så valgt at efterlade vores folkeskolebørn i et vakuum af lunkne madpakker og bøjede rugbrødder?

Easy Puzzle #1

SUDOKU MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

4 6

9

3

2

1

8

6

3

7

4

1

9

4 9

2

7

1 8

7

8

8

4

3

9

2

6

8 7

6

3

1. Økologisk Landsforening er klar med ny bestyrelse og nyt repræsentantskab 2. Forskere mistænker, at visse pesticider kan forårsage Parkinsons sygdom, og skaden begynder muligvis i maven

I kronikken ’Ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked’ bragt i avisen d. 26/2 stod der, at der vil være økologisk udsæd nok til ca. 5.000 ha, og i 2026 vil der være udsæd nok til at dække behovet for økologisk udsæd af den nye havresort. Det korrekte tal er 3.000 ha, og at der i 2026 vil være udsæd nok til at dække det generelle behov for udsæd.

3. Michael Kjerkegaard er ny forperson for Økologisk Landsforening

7 3

8

5

RETTELSE:

6

7

8

1

9

4. Arla siger farvel til Økodag og laver eget event 5. Se kortet: Så ofte finder man pesticider i din kommunes drikkevand Læs flere nyheder på www.økonu.dk

Se løsning på side 27 Fill in the puzzle so that every row across, every column down and every 9 by 9 box contains the numbers 1 to 9.

UDGIVER

REDAKTION

Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317

TRYK OTM Avistryk, Ikast

yright © 2024 SudokuTodo | For personal or classroom use only. Økologisk Landsforening Henrik Hindby Koszyczarek, y online or make your own free printable sudoku at SudokuTodo.com

UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.200 ISSN 2596-8181

FORSIDEFOTO Uffe Bregendahl

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Vi forbeholder os retten til at forkorte indlæg Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. marts 2024 nr. 694

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 9

SIDE 6-7

Københavnske skoler tilbyder to koncepter for øko-skolemad Læs også: Tema: Skolemad Side 4-5 - Tidligere fødevareminister vil have sit parti til at gå ind for skolemad - Partier fra begge fløje ønsker skolemad, men flertallet mangler Side 6-7 - Eat bygger et nyt strømlinet og højteknologisk superkøkken i Valby - Kun to stop med metroen til McDonald’s Side 8-9 - Forskningsprojekt skal bane vej for ny generation af sunde børn - KLUMME: Heldigvis er diskussionen om fremtidens mad på skolen ved at komme op i gear

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 15

SIDE 19

SIDE 12-13

3

SIDE 20 - 26

SIDE 19

SIDE 21

Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg

EU-Kommissionen vil slække på naturkrav til landbruget

Nye ejere holder fast i traditionerne

Mark & Stald Side 10-11 - Dronehyrden hjælper landmanden

Generalforsamling 2024 Side 16-18 - »For mig handler det især om dyrevelfærd« - Medlemmer er uenige om NGT i økologien - Engangsbesparelser sikrede sorte tal på bundlinjen - Ny bestyrelse og nyt repræsentantskab i ØL - Økologer er frustrerede over klimaafgiftens ensidige fokus

Side 22-23 - Ole Roed og Fårup Sommerland får Økoprisen 2024 - Danske spisesteder og barer ved for lidt om udbuddet af flydende økologi

Politik & Udvikling Side 19 - Økonom: Landbrugets tal skyder langt over målet

Side 26: - Dansk hotelkæde er med i første bølge af tyske spisemærker

Side 12-13 - Historisk værdifuld høst er i hus - Danske landmænd høster måske soja i fremtiden Side 14-15 - Dansk undersøgelse bekræfter international forskning: Køer på græs udleder mindre metan - FAGLIGT TALT: Er du forberedt til afgræsningssæsonen?

NYT FRA ICROFS: Gode efterafgrøder giver flere fordele

Side 24-25 - ILDSJÆLENE: Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

Mad & Marked Side 20-21 - MARKEDSKLUMME: Økodag viser, at økologien kan noget særligt - Ny rekordomsætning sikrer Thise fremgang på flere fronter

Vi skal finde de gamle dyder frem igen spil, når der sættes spørgsmålstegn ved disse grundholdninger og fælles opfattelser.

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

Indimellem skal vi lige stoppe op og minde os selv om, hvor skønt et land, hvor rigt og velfungerende et samfund, vi har. Det bliver naturligvis værdsat af mange, men ofte bliver det til en selvfølgelighed, hvor vi gør, som vi plejer – fordi det giver sikkerhed, stabilitet og arbejdsglæde.

En arbejdsglæde, som får os til at føle, at vi bidrager til fællesskabet og til fremgang for fællesskabet. Denne følelse er vigtig, rigtig og en drivende kraft for mange.

Derfor tror jeg også, at det er grunden til, at der kommer rigtig mange holdninger og diskussioner i

Vi har i Økologisk Landsforening været med til at udfordre grundholdninger og fælles opfattelser med rapporten Fra Foder til Føde II (FFTF II).

Den var tænkt som en konsekvensberegning på udfordringen om en klode i balance – altså en landbrugsproduktion inden for de planetære grænser – og et oplæg til debat om beregningerne og konsekvenserne. Nogle har naturligt nok slået sig på rapporten, og konsekvenserne for vores forening, kender vi. Der er nu tilbage at tage stilling til, hvordan vi arbejder herfra – det skal vi i bestyrelse og repræsentantskabet komme med et bud på.

De mange udspil fra Svarer-udvalget og alle de holdninger og indspil til ”Den grønne trepart”, der er i luften lige nu, skal finde et sted at lande.

Kunne FFTF II – i en tilpasset form – danne landingsbane for en afbalanceret reform af landbrugspolitikken, så vi får rykket vores grundhold-

Der var også både en dag i ugen med suppe og en kødløs dag. Det er dyder, der skal i spil igen – både i bæredygtighedens og sundhedens tegn.

ninger og fælles forståelser, i en bæredygtig retning?

Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare. Hvor maden på tallerkenen hovedsageligt bestod af kartofler og grønt – og hvor der ”kun” var to frikadeller pr. mand. Det var helt naturligt – og der var også

både en dag i ugen med suppe og en kødløs dag. Det er dyder, der skal i spil igen – både i bæredygtighedens og sundhedens tegn.

I dag er det allerede virkelighed i mange offentlige køkkener og kantiner, som har taget den grønne tallerken til sig og serverer udsøgte retter med fokus på både smag, ernæring og sundhed.

Det er næsten en selvfølgelighed, at større arbejdspladser har gode velfungerende kantiner. Hvis vi vender blikket mod skolerne og mod madpakken i skoletasken – altså ser nærmere på den mad og ernæring, fremtidens generationer møder, hvilken opdragelse i madkultur finder vi så her?

Med øje for den større ulighed i samfundet, hvor de velstillede og veluddannede lever sundere og længere liv, har vi som samfund og som producenter af fødevarer et ansvar for at bane vejen for en sund madkultur for alle – og vi skal begynde allerede, mens børnene er små. Mange landspolitikere ønsker

ikke at blande sig i spørgsmålet om gratis skolemad, med argumentet om at det er kommunernes beslutning. Min påstand er, at dette siges af politikere, der er velvidende om, at de fleste kommuner er så pressede på økonomien, at de ikke kan løfte den madkulturelle opgave.

Når politikerne unddrager sig dette ansvar, skabes stiltiende et samfund med større og større ulighed i sundhed, med den konsekvens at dele af befolkningen lever dårligere liv – og i sidste ende bliver dyrere for fællesskabet. Økologien har vigtige mål for fællesskabets madkultur, som er beskrevet i de fire økologiske principper – måske særligt i sundheds- og retfærdighedsprincipperne, som adresserer, at økologi handler om at opretholde fysisk, mental, social og økologisk trivsel.

Derfor er det vores opgave at stoppe op og minde os selv om, at det, vi skal bidrage til, er fortsat fremgang for fællesskabet både nu og i fremtiden.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

Tidligere fødevareminister vil have sit parti til at gå ind for skolemad Det er ikke Socialdemokratiets holdning, at der skal indføres skolemad, men det vil partiets tidligere fødevareminister have ændret på. Han får opbakning fra både Kostog Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening.

SKOLEMAD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Skal de danske folkeskoleelever fremover få mindst ét måltid mad serveret i skolen?

Debatten kører på højt blus for tiden, og som menigt medlem af Folketinget for sit parti kan tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu nemmere lufte sine egne holdninger i offentligheden. Han ser nemlig gerne, at hans parti skifter kurs og begynder at arbejde for at indføre skolemad i de danske folkeskoler. »Skolemad vil kunne løse så mange forskellige problemer på samme tid, så det er oplagt at indføre det.

Vi ved fra forskningen, at det gavner børnenes sundhed og sammenhold, når de spiser de samme måltider sammen. Det vil også være en faglig gevinst, for mætte børn kan koncentrere sig bedre.« siger Rasmus Prehn.

Netop styrkelsen af fællesskabet er noget William Nielsen, skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever, kan genkende: »Jeg mener, at en skolemadsordning vil reducere uligheden, der er på vores skole. Det vil fjerne det her A- og B-hold, der er lige nu. Men hvis det skal virke, skal eleverne inddrages meget,« sagde han i forbindelse med en nyligt afholdt workshop om netop skolemad arrangeret af Mejeriforeningen.

GODE ERFARINGER Ser man på erfaringerne fra vores nabolande, er de da også positive. Sverige indførte gratis skolemad gradvist fra 1940’erne, og forskning viser nu, at de svenskere, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, blev cirka en centimeter højere, bedre uddannet og fik bedre indkomst end dem, der ikke gjorde.

Et norsk studie har vist, at gratis skolemad får eleverne til at spise sundere og samtidig udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer mellem børnene. »Jeg vil så også gerne tilføre et nyt

argument til debatten, for jeg kan se, at på trods af kostråd og alverdens kampagner og ikke mindst bioordninger, der skal fremme landbrugets produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker, så har det ikke haft den effekt på efterspørgslen, som man kunne have håbet på. Skolemad, som er lavet efter de officielle kostråd, vil helt konkret kunne sikre en efterspørgsel på flere plantebaserede fødevarer, men det vil også få en afledt effekt, for når man synes, at maden er lækker og spændende, får man også lyst til at lave den derhjemme. Den inspiration er nødvendig, hvis vi skal have vendt vores vaner fra de seneste 50 år med relativt meget kød over mod mindre kød.

Dermed vil det også være en gevinst for miljøet og klimaet,« forklarer Rasmus Prehn.

MEGET GERNE ØKOLOGISK Han ser det samtidig som oplagt, at så meget som muligt af skolemaden bliver økologisk. »Jeg vil gerne have skolehaver, hvor det kan lade sig gøre, så børnene - også gerne deres forældre - og lærerne sammen dyrker grøntsagerne, og så er det jo nemt at gøre økologisk. Det vil også være ideelt, hvis eleverne selv tilbereder den mad, som de skal have. Jeg tror, at rigtig mange børn og forældre gerne vil det her, men det svære er at få brudt den gordiske knude med hensyn til finansiering og organisering,« siger Rasmus Prehn.

LOVE ER EN HINDRING Her kommer han ind på forslagets udfordringer, for ud over at der endnu ikke er et politisk flertal bag, besværliggør både folkeskoleloven og skatteloven, at man finder en løsning. En beregning fra tænketanken Cevea lyder, at det vil koste i omegnen af 2,2 mia. kr. om året, når man tager højde for effekten på arbejdsudbuddet.

Rasmus Prehn forklarer, at folkeskoleloven forhindrer de enkelte folkeskoler i selv at få forældrene til at betale for en madordning, da loven foreskriver, at folkeskolerne skal være ligeværdige. Desuden må kommunernes skat samlet set ikke stige.

Sætter nogle kommuner skatten op, kan det kun ske, hvis andre kommuner sætter den ned.

Derfor ønsker Rasmus Prehn at ændre lovgivningen, så kommunerne kan få mulighed for på visse områder at hæve den samlede skat, fx så de kan indføre skolemad.

Han mener, at når de rette rammer er sat fra Christiansborg, skal det være op til de enkelte kommuner at finde ud af, hvordan man så vil udforme og implementere det. »Der skal selvfølgelig være noget frihed og rum til, at eleverne, forældrebestyrelserne og lærerne er med til at træffe beslutningerne om det,« siger han.

Du har mange argumenter for skole­mad – hvorfor blev det ikke til noget, da du var fødevareminister? »Det var ikke partiets holdning, da jeg var fødevareminister, men nu er jeg menigt medlem og har derfor mere spillerum til at rejse en debat.

Jeg håber, at det kan blive en holdning, som mit parti påtager sig i løbet af relativt kort tid, og jeg synes, at den nuværende regering - som jo er bred - har nogle muskler, der gør, at man kan lave de nødvendige strukturelle ændringer. Løkke var jo også ude i sin tid som statsminister inden valget i 2011 at tale om, at han gerne ville have skolemad i Danmark.« Er der så lydhørhed i dit parti? »Der er en forståelse af, at det kunne være rigtig godt, men der er også partifæller, som mener, at det er svært at indføre og finansiere det.« Han oplever også argumentet fra andre politikere, at det ikke er noget, Folketinget skal bestemme. »Og det skal man tage alvorligt det er derfor, jeg mener, at kommuner og forældrerådene i de enkelte skoler skal kunne administrere det.

Men ser nogen det som et overgreb, at vi politikere ønsker, at man laver mad i fællesskab, skal der være en mulighed for at fravælge det - så skal folkeskoleloven givetvis ændres.« FLERTAL I BEFOLKNINGEN Spørger man befolkningen, viser en meningsmåling fra 2022, at næsten seks ud af ti forældre til danske skoleelever mener, at der skal indføres gratis skolemad i alle folkeskoler, mens kun knap hver femte var imod. »Nogle borgere råber på, at vi gør mere for klimaet, miljøet og sundheden, og her har vi noget, der kan have en positiv effekt på rigtig mange af de problemstillinger,« siger Rasmus Prehn.

Hos Kost- og Ernæringsforbundet, fagforeningen og interesseorganisationen for ernæringsprofessionelle, har man i flere år kæmpet for skolemad. Forrige år præsenterede den sammen med Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødeva-

rer et udspil med syv forslag til, hvordan skolemad kan blive en realitet i den danske folkeskole. »Der er masser af gevinster ved skolemad - det eneste minus er, at det koster lidt, men man skal se det som en investering i børn og unge.

På de voksnes arbejdspladser er der gode kantiner, og rigtig mange daginstitutioner har fælles madordninger, hvor børn og voksne får sunde måltider, men når det handler om skolebørn og unge under uddannelse, får de bare ingenting. Det er ofte madpakker hjemmefra, eller også spiser de slet ikke noget - hverken til morgenmad eller i løbet af en lang skoledag. Det problem er vi nødt til at gøre op med. Vi er optagede af at få skabt mere lighed, så alle får lige muligheder for bedre læring, bedre trivsel og for at etablere venskaber og fællesskaber gennem et fælles måltid mad. Her har politikerne muligheden for at gå foran på en visionær måde og sikre børn et bedre skoleliv,« siger Ghita Parry, der er formand for Kostog Ernæringsforbundet.

Hun beder politikerne om i det

mindste at afprøve skolemadsordningen som et forsøg: vælg fem klasser i fem kommuner og følg dem i fem år. Herefter kan man vurdere effekten. ØKOLOGI ER DEN RIGTIGE VEJ Om maden skal være økologisk eller ej, har forbundet ikke taget stilling til i denne sag. Ghita Parry mener, at det skal være en politisk beslutning, men påpeger dog, at mange af forbundets medlemmer har arbejdet seriøst med økologi, siden daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2011 satte et mål om, at alle offentlige køkkener skulle have mindst 60 pct. økologi i 2020. »Offentlige køkkener har været en enormt stærk driver i udbredelsen af økologisk kost, og vi lægger ikke skjul på, at mere økologi og plantebaseret mad er den rigtige vej at gå,« siger Ghita Parry.

Og er man i tvivl om hvor meget, man skal gå økologivejen så start i det små med basisvarerne, lyder hendes råd. Økologisk Landsforening er også

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Partier fra begge fløje ønsker skolemad, men flertallet mangler En rundspørge viser, at partier på begge fløje går ind for skolemad, men de kan ikke mønstre et flertal.

SKOLEMAD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Nuværende folketingsmedlem og forhenværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) arbejder på at overbevise sit parti om, at det skal gå ind for at indføre en national kostordning i folkeskolerne. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

fortaler for skolemad og har arbejdet med at få det udbredt på danske efterskoler. Foreningen er ikke tvivl om, at så meget som muligt af maden bør være økologisk, men den anerkender, at ikke alle vil gå all in på økologien i starten.

Derfor anbefaler foreningen, at skolerne i en eventuel ordning som minimum indleder med at have Det Økologiske Spisemærke i bronze, som angiver en økologiandel på 3060 pct., og så kan de løbende hæve ambitionerne for til sidst at ende på guld, der svarer til en øko-andel på 90-100 pct. »Vi vil gøre, hvad vi kan for at påvirke den politiske samtale om skolemad og pege på, at det ikke kun handler om sundhed, men også er en mulighed for at lære børnene om at skabe et fødevaresystem, der er i balance og bæredygtigt,« siger adm. direktør Helle Borup Friberg og tilføjer: »Det er så oplagt et område at bringe økologien med ind og give børn viden om vores råvarer, og hvordan vi sikrer bæredygtige fødevarer.

Der er behov for at lære børn om sæ-

sonens råvarer; hvorfor jordbær ikke smager godt i januar, og at det betyder noget, hvordan vi dyrker jorden, sikrer jordens frugtbarhed, og hvordan det gode dyreliv påvirkes af det, vi spiser.« SAVNER FASTE RAMMER Selv uden implementering af skolemad er der plads til forbedring på madfronten, mener Helle Borup Friberg og henviser til tal fra tænketanken Madtanken, der viser, at omkring halvdelen af skolerne ikke har nogen faste rammer for spisepauserne. »Børnene bruger meget kort tid på at spise, og der er ikke nogen faste ritualer. Det svarer jo til, at man i hjemmet ikke spiser aftensmad sammen. Det betyder meget, at der er gode rammer omkring fællesskabet i spisepauserne,« siger hun. Økologisk Landsforening var blandt deltagerne på den to dage lang workshop om skolemad afholdt af Mejeriforeningen i Helsingør i midten af marts.

Opgaven var at konkretisere, hvordan skolemad kan blive en rea-

litet, og efter 24 timer afleverede de over 50 deltagere deres anbefalinger til Damien Stenander, skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever, Gordon Ørskov fra Danmarks Lærerforening og partiformand Martin Lidegaard fra De Radikale.

Både De Radikale og Moderaterne har de seneste måneder talt varmt for at indføre en madordning i skolerne. »Det er oplagt, at staten skal finansiere det her. Kommunernes budgetter er i bund, og de kæmper med bare at opretholde undervisning og fritidspædagogik. Samtidig ligger der meget forebyggelse i at tilbyde for eksempel skolemad, og vi ved at forebyggelse virker i forhold til sundhed. Jeg ser fire veje for skolemad, som også blev peget på ved 24-timers campen: At skolemad skal være gratis og for alle, at skolemad skal være et redskab til at løfte hele folkeskolen, at skolemad skal være i tråd med kostrådene, og at udmøntningen skal være lokal,« sagde Martin Lidegaard i forbindelse med workshoppen.

Selvom der er opbakning fra adskillige brancheorganisationer, og en meningsmåling har vist opbakning i befolkningen, er virkeligheden en anden på Christiansborg.

En rundspørge foretaget af Økologisk Landbrug blandt folketingets partier viser, at selvom partier på begge fløje af det politisk spektrum bakker op om at indføre en skolemadsordning på de danske folkeskoler, er der ikke flertal bag. Partierne er heller ikke enige om, hvordan en ordning konkret skal se ud.

Vi sendte tre spørgsmål til ordførere fra alle partier og fik svar fra alle undtagen Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne.

De tre partier har dog allerede givet deres mening til kende i andre medier, og det viser, at Radikale Venstre går ind for en national skolemadsordning, mens Liberal Alliance og Socialdemokraterne er imod.

Dermed bakker både Alternativet, Enhedslisten, SF, Moderaterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre op om at indføre en skolemadsordning, men foruden Liberal Alliance og Socialdemokraterne er Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative imod, og baseret på mandatfordelingen er der altså ikke flertal for ordningen. »Alternativet mener, at det er afgørende at indføre en skolemadsordning, der sikrer, at alle elever får mindst ét ernæringsrigtigt måltid om dagen. Vi tror på, at et sundt og nærende måltid er vitalt for børns trivsel og indlæring, og vi vil arbejde for at etablere en gratis, grøn skolemadordning,« skriver børne- og grundskoleordfører Helene Liliendahl Brydensholt (AL) og peger på, at partiet også ønsker, at alle børn tilbydes et gratis, vegetarisk måltid i skolen. »Derved kan vi introducere vores børn for en plantebaseret kost, som både er sund for dem og for kloden,« skriver Helene Liliendahl Brydensholt.

Det skal desuden prioriteres, at så meget af maden som muligt er økologisk. »Vi tror på betydningen af økologisk landbrug både for miljøet og for sundheden, og vi vil arbejde for at integrere flere økologiske produkter i måltiderne,« skriver hun.

Også SF og Enhedslisten mener, at økologien skal prioriteres i ordningen.

Til gengæld er Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, »fløjtende ligeglad« med, om maden er økologisk eller ej. »Kødet skal selvfølgelig ikke være halalslagtet,« tilføjer han.

UENIGE OM FINANSIERINGEN Partierne er dog ikke enige om finansieringen. Mens Dansk Folkeparti peger på, at kommunerne skal finansiere ordningen, svarer Alternativet blot, at finansieringen skal ske på »en bæredygtig måde, der ikke belaster familier økonomisk«.

SF lægger op til flere finansieringsmuligheder, bl.a. at trække en del af de varslede skattelettelser tilbage, og Moderaterne foreslår en egenbetaling på 200 kr. per elev, dertil kommer en ekstra indtægt i form af øget arbejdsudbud knyttet til ordningen, og resten af finansieringen skal tages fra råderummet. Radikale Venstre har lagt op til, at der ikke skal være nogen egenbetaling.

Venstre, der er modstander af en national ordning, mener, at forslaget i sig selv er fint, men at det skal være op til de enkelte kommuner, om det skal indføres eller ej.

Socialdemokraterne kalder forslaget for »sympatisk«, men siger, at det er et spørgsmål om økonomiske prioriteringer.

Også Danmarksdemokraterne kalder forslaget »sympatisk«, men mener, at pengene for en national ordning kan bruges bedre på andre områder i folkeskolen. Derudover mener partiet, at det er forældrenes opgave at sørge for mad til deres børn, skriver børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl: »Det vil også være svært med en madordning, da det er meget forskelligt i dag, hvad familier og børn spiser.«

RUNDSPØRGE Avisen stillede følgende tre spørgsmål til partiernes ordførere: 1. Skal de danske folkeskoler indføre en skolemadsordning, hvor eleverne hver dag får mindst ét ernæringsrigtigt måltid?

2. Hvordan skal en evt. madordning finansieres?

3. Hvor stor en andel af måltidet skal være økologisk?

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

Københavnske skoler tilbyder to koncepter for øko-skolemad De 70 folkeskoler i Københavns Kommune kan vælge mellem to forskellige skolemadskoncepter, og skal man finde en model, der kan udrulles til hele landet, kunne en hybrid mellem EAT Skolemad og Madskolerne være en løsning, vurderer enhedschef, Søren Buhl Steiniche.

SKOLEMAD

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Det er sidst på formiddagen, og eleverne ankommer to og to til EATskolemadsboden i Nørrebro Park Skole på Jagtvej i København. Boden ligger i stueetagen, hvor den faste bodmedarbejder Latifa Bellajrou og ugens EAT-crew på fem-seks elever fra 5. klassetrin hver dag portionsanretter maden og pakker den i termokasser, indtil den bliver fordelt ude i klasserne. Eleverne spotter hurtigt kassen med navnet på deres klasse og slæber afsted med den koksgrå flamingo-kasse.

Eleverne kan hver dag vælge imellem to retter, hvoraf den ene altid er vegetarisk. De koster 24,50 kr., og de mest sultne børn kan supplere med en grovbolle til tre kr.

Af hensyn til køkkenet skal maden bestilles nogle dage i forvejen. Denne dag kan eleverne vælge mellem: - Boller i karry (kalv) med ris og hasselnødder, eller: - Svampesuppe med rosmarin og ølandsbolle EAT GAV MADEN ET LØFT Nørrebro Park Skole er en af de 50 københavnske folkeskoler, som i øjeblikket tilbyder eleverne at bestille mad fra Københavns Kommunes Centralkøkken. Det ligger i De Gamles By på den anden side af Assistens Kirkegård.

Her er EAT-skolemaden blevet produceret, siden konceptet i 2009 afløste Københavns Økologiske Sunde Skolemad, KØSS, som på flere parametre trængte til et kvalitetsløft, der bl.a. bestod i, at økologiprocenten blev hævet fra 70 til over 90.

Denne dag har 118 af skolens 700 elever bestilt en portion EAT-mad, og ifølge Søren Buhl Steiniche, enhedschef for EAT, ligger skolens tilslutning dermed lidt under gennemsnittet. »Hver dag er det ca. 20 pct. af eleverne på EAT-skolerne, som køber maden. Eleverne kan nøjes med at bestille de dage, hvor EAT tilbyder de retter, de bedst kan lide, og vi kan se, at ca. 60 pct. af eleverne køber skolemad mindst én gang om ugen,« siger Søren Steiniche fra sit kontor i EATadministrationen.

Den ligger oven på Centralkøkkenet, hvorfra han styrer de 30 køkkenmedarbejdere og en administration på ca. 15 ansatte, som sammen med en bodmedarbejder ude på hver enkelt skole er nødvendige for at drive EAT-konceptet.

DER ER NOGET I GÆRE Søren Steiniche har arbejdet med skolemad for Københavns kommune i 10 år. De første år som faglig kvalitets- og udviklingschef og de seneste seks år som enhedschef for EAT Skolemad.

Efter hans vurdering, burde alle landets skoler tilbyde deres elever sund skolemad, da erfaringer fra både ind- og udland viser, at sund kost kan have en positiv effekt på både elvernes indlæring og trivsel og deres kostvaner senere i livet. »Jeg tror, der kommer til at ske noget på skolemad-området, men jeg tror ikke på, at der findes én model, som er den rigtige for alle skoler i alle egne af landet. Nogle steder skal der være en central produktion, som understøtter skolerne, andre steder giver det måske større mening at have en fuld produktion ude på skolerne, hvilket giver bedre mulighed for at involvere eleverne,« siger enhedschefen.

EAT-MADEN ER DYREST Københavns Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal tilbyde skolemad, og som alternativ til EAT tilbyder 20 skoler forskellige versioner af den sidste model i form af såkaldte madskoler.

De køber selv råvarer via kommunens indkøbsaftale med Hørkram Foodservice, og de har indrettet køkkener på selve skolerne, hvor det er muligt at producere skolemaden helt fra bunden.

Madskolerne er dyrest at etablere, da der skal bygges et velfungerende køkken ude på hver enkelt skole, men de er billigst i drift.

Hos EAT-skolerne forholder det sig ifølge Søren Steiniche lige omvendt.

De kan nøjes med et simpelt anretterkøkken med et par ovne, men de skal derimod være med til at betale for udgifterne til driften af Centralkøkkenet, engangsemballage, husleje og transporten af maden, og derfor er EAT den dyreste løsning: »Vi synes, at vi har to rigtig gode tilbud, men det bliver ofte det muliges kunst, da det er vanskeligt at finde ledige kvadratmeter til at bygge køkkener ude på skolerne. Begge koncepter er delvist finansieret af brugerbetaling og får ca. 600.000 kr. i tilskud pr. skole.« FLERE NØGLER TIL SUCCES EAT-køkkenet arbejder ud fra tanken om, at skolemaden skal afspejle mangfoldigheden blandt de børn, som spiser den. På den måde forsøger EAT at skabe den rette balance mellem udvikling og maddannelse på den ene side og tryghed og velkendte livretter på den anden. »Jeg synes helt afgjort, at der skal være en elevinvolvering ude på skolen. Maden skal ikke bare være noget, der lander foran børnene, uden at de aner, hvor den kommer fra. Det kræver en masse information og formidling, så eleverne føler et ejerskab for

maden,« pointerer Søren Steiniche.

Det handler om at give børnene noget faglighed både i forhold til at lave mad og i forhold til at købe ind, når de bliver ældre, og ifølge Søren Steiniche er der brug for flere nøgler for at få succes med skolemad: »Helt grundlæggende handler det om at servere noget mad, som børnene har lyst til at spise, men hverken EAT- eller madskolerne kan servere alle børnenes livretter hver dag,« siger han.

Det skyldes bl.a., at skolerne skal leve op til kommunens mad- og måltidsstrategi, som sætter mål for økologiandelen (mindst 90 pct.), klimareduktion (80 pct. plantebaseret kost) og kulinarisk kvalitet.

TROR PÅ HYBRIDKONCEPT »Jeg mener, at skolemad bør udrulles til langt flere end nu. Men der er regionale og geografiske forskelle på, hvad man spiser i forskellige områder af landet, og jeg tror ikke, at det er realistisk at bygge køkkener på alle skoler. Derfor tror jeg, at vi bør arbejde med nogle nationale retningslinjer og rammer, som maden skal laves indenfor som eksempelvis de officielle kostråd og fastsatte økologiprocenter, der skal gælde for hele landet,« siger Søren Steiniche.

Han tror mest på en hybrid mellem EAT og madskolerne, hvor et centralt køkken forbereder en del af råvarerne, som siden bliver forarbej-

det færdig ude på skolerne. »Det giver en kæmpe værdi, at maden bliver lavet færdig lokalt, så børnene får mulighed for at deltage i den egentlige madlavning, der hvor det giver mening. Der skal helst være tale om nogle opgaver, som giver eleverne nogle færdigheder, som de kan bruge resten af livet, for de får ikke meget ud af at stege fiskefrikadelle nr. 1.200.

DEN GODE SMAG ER VIGTIGST Men skolemad er en meget kompleks størrelse, da der er så mange aktører involveret, og det er helt afgørende med et godt samarbejde med den enkelte skole.

Derfor har EAT ansat tre skole- og måltidskoordinatorer, som står for kontakten til skolerne.

En af dem er Nanna Andersson, som har kontakten til Nørrebro Park Skole, og hun fortæller, at det er vigtigt at indrette EAT-lokalerne på en måde, så eleverne gerne vil hænge ud der. Derfor er de selv med til at indrette dem, men når de når op i de ældste klasser, er der alligevel et vist frafald.

Erfaringerne viser derimod, at børn ikke forholder sig til, om der er kød i retterne. De går efter, hvad de godt kan lide, og så er de ligeglade med, om der er lidt kød i.

Favoritterne er fiskefrikadeller, pasta med kødsovs - og risengrød til jul.

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Eat bygger et nyt strømlinet og højteknologisk superkøkken i Valby I efteråret 2024 skal EATskolemad efter planen forlade de nedslidte rammer på Nørrebro og flytte til et nybygget højteknologisk køkken i Valby.

SKOLEMAD

AF JAKOB BRANDT

I efteråret 2024 skal EAT-skolemad efter planen forlade de nedslidte og utidssvarende rammer på Nørrebro og flytte til et 3.000 m2 stort højteknologisk køkken, som Københavns Kommune bygger for ca. 100 mio. kr.

Siden 2002 er den kommunale skolemad i København blevet produceret i Centralkøkkenet i en over 100 år gammel og temmelig kringlet bygning i De Gamles By på Nørrebro, hvor produktionsapparatet længe har været presset til det yderste. Men der er lys forude.

Går alt efter planen, flytter EAT efter efterårsferien til et nyt og mere rationelt indrettet højteknologisk køkken i en bygning, som også skal rumme EATs ledelse og administration.

De ansatte i centralkøkkenet hos Eat er nødt til at fylde gryderne til randen for at få plads til de sidste bønner, når der er chili sin carne på menuen.

Det er en af de mere populære retter blandt de københavnske skoleelever.

Retten serveres med tempeh, ris og nachos.

BRUGER TID I ELEVATOREN »Vi sidder i et meget gammelt og nedslidt hus i flere etager og har et køk-

SKOLEMAD

AF JAKOB BRANDT

Familier med en årlig indkomst under en vis grænse kan få tilskud, så de enten får skolemaden gratis eller kan nøjes med at betale 7, 12 eller 17 kr.

ken med en kapacitet, som er meget mindre, end det vi gerne vil lave. Det betyder, at vi på de dage, hvor vi har nogle af de mest populære retter på menuen, ofte må melde udsolgt,« siger Søren Steiniche, og kaster et blik på arkitekttegningen, som han har foldet ud på skrivebordet. »I vores nuværende rammer bru-

ger vi næsten mere tid på at køre i elevator end på at lave mad, og der er ingen tvivl om, at maden bliver billigere i det nye og mere fleksible køkken. De nye rammer i ét plan giver os langt flere stordriftsfordele,« siger han om det byggeri, som Københavns Kommune i øjeblikket er ved at bygge i Valby.

»Vi får derfor også i højere grad mulighed for at imødekomme de enkelte skolers behov og ønsker til, hvordan maden skal være. Nogle steder kommer vi til at levere et nærmest fuldstændig færdigt produkt, andre vil gerne selv lave mest mulig fra bunden og inddrage eleverne mere i processen,« siger han.

Kun to stop med metroen til McDonald’s Madsteder uden for skolen tiltrækker de ældste elever, og EAT-emballage ender på gaden.

Det er godt at være to, når skolemaden skal bæres op i klassen.

Søren Steiniche kan næsten ikke vente, til EAT kan indtage det nye køkken i Valby, hvor det bliver muligt at firedoble produktionen af skolemad til de københavnske skoler. Foto: Jakob Brandt

Mens avisen i spisefrikvarteret besøger EAT-boden på Nørrebro Park Skole på Jagtvej, dukker to piger fra en af de mindste klasser op med to af de vaskbare og genanvendelige skåle, som skolen i øjeblikket tester for at nedbringe forbruget af den dyre engangsemballage. »Vi har fundet dem i skolegården.

Der var nogle store drenge, som spillede fodbold med dem,« siger pigerne, inden de piler tilbage ud under forårssolen i skolegården, som langsomt er ved at blive fyldt med mætte elever.

Uden at vide det har de netop været med til at illustrere en ikke helt uvæsentlig udfordring for EATboden, hvor bod-ansvarlig Latifa Bellajrou oplever, at især elever fra de

ældste årgange har en manglende respekt for skolemaden og ikke altid husker at levere emballagen tilbage til boden, der på Nørrebro Park Skole også fungerer som frokostlounge for eleverne på 7. klassetrin.

TO STOP TIL MCDONALD’S To grupper af piger sidder og snakker ved to runde borde inderst i EAT-boden, som er indrettet som 7. klassernes frokostlounge.

Knap halvdelen af dem fortæller, at de ofte eller af og til bestiller EATmaden. »Noget af EAT-maden smager virkelig godt, og der er for det meste, noget, man kan lide. Men nu går vi i 7. klasse, så har vi lov til at gå udenfor skolen, og købe mad,« siger en af pigerne, som allerede kender flere gode madsteder i nærheden af skolen. »Jeg får skolemad hver dag. Det er nemmere, og så slipper jeg for at smøre madpakke, og maden smager godt,« siger en anden.

Eleverne forklarer desuden, at der kun er to stop med metroen til den nærmeste McDonald’s, og at man sagtens kan nå tilbage, inden timen

Bodansvarlig Latifa Bellajrou (t.v.) og Nanna Andersson, som er skole- og måltidskoordinatorer i EAT, er i øjeblikket ved at teste vaskbar emballage, som kan genanvendes, for at mindske forbruget af den dyre engangsemballage, der typisk koster tre kr. pr. portion. Foto: Jakob Brandt

går igang efter spisefrikvarteret.

Den trafik kender Latifa Bellajrou udmærket, og hun ærgrer sig over, når hun lidt for tit finder brugt EATemballage, som er smidt rundt om på skolen eller på vejen hen mod metro-stationen, men generalt har hun

et godt forhold til skoleeleverne, og hun oplever, at langt de fleste af dem er glade for at hjælpe til i EAT-boden: »Jeg har børnene en uge ad gangen. Det er er meget populært at være her, og jeg prøver at lære dem lidt om at lave mad,« siger hun.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

Forskningsprojekt skal bane vej for ny generation af sunde børn I forbindelse med forskningsprojektet ’Generation sunde børn’ har medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen og selskabets udviklingschef, Thomas Hess Nielsen, etableret firmaet Øjn, som står bag et effektivt og billigt økologisk skolemadskoncept, som formentlig vil kunne benyttes på de fleste af landets skoler.

SKOLEMAD

AF JAKOB BRANDT

I øjeblikket kan eleverne i 1. og 2. klasse på 12 udvalgte folkeskoler rundt om i landet hver dag sætte tæn­ derne i gratis, økologisk skolemad.

Det sker som led i forskningspro­ jektet Generation Sunde Børn, som med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal bidrage til at finde svar, der kan øge den generelle sundhed og trivsel blandt landets børn.

Projektet løber frem til 2026, og forskerne fokuserer både på, hvordan mad, bevægelse, søvn og skærm­ vaner påvirker børnenes liv. I den for­ bindelse er skolemaden et af de om­ råder, som forskerne stillerne skarpt på for at finde nøglerne til nye skole­ madskoncepter, der kan rulles ud til hele landet.

Det sker i tæt samarbejde med Øjn ApS, der er et skolemadsfirma, som sidste år blev etableret af to af pione­ rerne bag måltidskasseproducenten Aarstiderne. »Da Københavns Universitet sidste år henvendte sig og spurgte, om jeg ville være samarbejdspartener og le­ vere skolemad til projektet, følte jeg det nærmest som en borgerpligt,« siger Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne.

Han mener, at det er vigtigt at ud­ nytte en spirende politiske interesse for at sætte skolemaden på skemaet. »SINDSSYGT SPÆNDENDE« Gennem årene er der rundt om i landet gjort flere forskellige forsøg både i privat og kommunalt regi - på at etablere skolemadskoncepter. De har ofte være centreret om store cen­ tralkøkkener eller dyre køkkener ude på skolerne, men både økonomien og manglende forældreopbakning har ofte været en stor udfordring. »Skolemad er et område, hvor der har manglet politisk vilje, og jeg ser det som en sindssygt spændende mulighed at være med til at udvikle et bæredygtigt skolemadskoncept,« siger Søren Ejlersen.

Det samme gør Thomas Hess Nielsen, som er udviklingschef hos

Aarstiderne. De to har delt kontor på Krogerup i 20 år, hvor de har høstet mange erfaringer med skolebørn og mad via konceptet Haver til Maver, og de valgte i 2023 at bruge et par week­ ender til at formulere et frokostagtigt skolemads­koncept, som efterlever de nordiske kostråd. Øjn arbejder på at skabe et koncept, der både er billigt i etablering og drift, uden at det går ud over kvaliteten. Der bliver lavet ernæringsberegninger på alle måltider, som er 80 pct. planteba­ serede, mens alle råvarer undtagen fisk er økologiske.

Søren Ejlersen er overbevist om, at madmod og sunde madvaner vil følge børnene gennem resten af livet, hvis de bliver præsenteret for en sund, lækker mad i skolen.

FÆLLESSKAB OG INKLUSION Hvis man vil ændre madkulturen, pe­ ger Søren Ejlersen på, at det er nød­ vendigt at forvandle frokostpausen til et inspirerende læringsrum: »Vores mad er ikke bare sund og velsmagende. Den er også en indgang til at forstå ernæring, bæredygtighed og kulturel mangfoldighed.« Han tillægger det stor værdi, at Øjn-skolemaden er med til at fremme både fællesskab og inklusion, og der­ for skal eleverne altid spise maden sammen i faste grupper på fire-fem elever.

Der bliver samtidig afsat mere tid til at spise. Det skaber mere ro om frokosten og mulighed for at dele vi­ den med børnene og inddrage dem i aktiviteter, hvor de måske får et skæ­ rebræt og en lille kniv. »Når de sidder og skærer i et rødt spidskål og en krum agurk, kommer de automatisk tættere på maden, og det øger chancen for, at de spiser den,« siger Søren Ejlersen.

BØRNENE VIRKER MERE GLADE Ølgod Skole i Vestjylland er en af testskolerne, og Trine Dalgas, afde­ lingsleder for indskolingen, oplyser, at børnene er utroligt glade for deres nye skolemad: »Især det lune rugbrød med pålæg er i høj kurs, og nogle elever kan spise fire stykker,« siger Trine Dalgas, som

KORT OM GENERATION SUNDE BØRN Generation Sunde Børn er et dansk forsknings- og lokalsamfundspro­ jekt, som har til formål at undersøge, hvordan man kan skabe sunde og trivselsfyldte børneliv.

Skoleeleverne har taget godt imod Øjns frokostagtige skolemad med fuldkornsrugbrød, pålæg, lune retter og gnavegrønt og frugt.

Foto: Rishi/HappyLivingMedia

Kernedelen er et stort interventionsforsøg, der strækker sig over to skole­år, og berører livet for omkring 2.200 børn, der starter i 1. og 2. klasse i august 2023 på 23 udvalgte folkeskoler.

På de 12 indsatsskoler og i de omgivende lokalsamfund vil der være indsatser inden for skolemad, bevægelse, søvn og skærmvaner og laves en række målinger på børnene. På de 11 sammenligningsskoler vil der ikke være indsatser, men der vil blive gennemført de samme målinger til sammenligning af effekter.

Projektet er et samarbejde mellem fire forskningsinstitutioner: • Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet • Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet • Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet • Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Frederiksberg og Bispebjerg Hospital Projektet er støttet med 80 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.

tillægger det stor værdi, at spisepau­ sen er forlænget med 20 minutter, så den varer tre kvarter. »Det fungerer også rigtigt godt, at børnene sidder sammen i faste grup­ per og spiser. Det giver mulighed for nogle gode snakke om madmod og den mad, vi spiser, og jeg er sikker på, at børnene gerne vil fortsætte med skolemad, når testperioden er slut,« siger Trine Dalgas.

ET KONCEPT UDEN KOMFUR Hun oplever, at børnene er blevet mere modige og tør smage på oliven og humus og andre ting, som de må­ ske ikke lige er vant til at spise der­ hjemme. »Tidligere var der mange, som havde mælkesnitter og lignende med i madpakken, men der er ingen, som snakker om, at de savner dem, og børnene virker mere glade.« Da det er dyrt at etablere fuldt ud­ rustede køkkener ude på skolerne, og økonomien er nødt til at hænge sam­

men, har Øjn Skolemad udviklet et madkoncept uden komfur. Skolerne kan så nøjes med at indrette små ef­ fektive anretter-køkkener, som har et par ovne. Derfor kunne det lade sig gøre at indrette køkkener på alle sko­ lerne for den samlet projekt­ramme på kun 1,5 mio. kr.

LUNES OG ANRETTES Øjn står for menuplanlægningen og al logistikken og leverer frugt og grønt og delvist forarbejdet mad og brød ud til skolerne hver mandag.

På skolen bruger en enkelt medar­ bejder ca. tre timer på at lune og an­ rette maden til op til 200 elever. Hver dag serveres friskskåret snackgrønt og frugt. Ca. 100 g af hver, som bliver leveret fra Aarstiderne.

Der er typisk noget fuldkornsrug­ brød og en lun ret, som kunne være en rødebedeburger eller en fiskefri­ kadelle, hvor en stor del af farsen be­ står af revne grøntsager og rodfrug­ ter, og både forældre og børn kan se

Søren Ejlersen (bagerst) og Thomas Hess Nielsen har allerede solgt deres Øjn-koncept til den første skole, som ikke er med i forskningskonceptet, og de håber, at flere følger efter.

Foto: Rishi/HappyLivingMedia menuen på Øjns hjemmeside.

Det er også her, at Øjn-medarbej­ deren ude på skolen bliver instru­ eret i, hvordan dages frokostret skal håndteres og serveres for eleverne. »For at det hele kan hænge sam­ men, trækker vi på forskellige samar­ bejdspartnere som Food People, der har udviklet en pizza til Øjn,« siger Søren Ejlersen. Øjn benytter også Det Varme Køk­ ken i Randers, som er ejet af Aarsti­ derne og leverer mange af de lune frokostretter. »Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg starte med at indføre skole­ mad i indskolingen og derefter lade den rulle videre til 4., 5. og 6. klasse og videre til erhvervsuddannelserne og gymnasierne,« siger Søren Ejler­ sen, som håber, at hele landet om 10 år er fyldt med forskellige virksom­ heder, som leverer skolemad til de lokale skoler.

Kostprisen for maden fra Øjn er 28 kr. plus moms.

TEMA: SKOLEMAD

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Heldigvis er diskussionen om fremtidens mad på skolen ved at komme op i gear Selvom mange formentlig synes, at den danske madpakketradition er et stykke mindeværdigt dansk madkultur, vil den nok være svær at markedsføre i den internationale skolemadsdebat. Måske skal vi bare vænne os til, at den gjorde det godt i mange år, men at den nu har nået sidste salgsdato? Foto: Colourbox

KLUMME

AF BENT EGBJERG MIKKELSEN PROFESSOR, KANDIDAT I LEVNEDSMIDDELVIDENSKAB (CAND.­BROM.), PH.D. I SOCIOLOGI

Skolemaden er blevet den ube­ stridte vinder, når det gælder om at anvise gode veje, som kan sikre os et bæredygtigt fødevaresystem. Ikke mindst fordi den viser sig at være en af de interventioner, som kan samle størst opbakning blandt flest mulige interessenter.

Ser man på, hvad byer rundt om i verden gør i deres urbane fødeva­ restrategier, så er tiltag på skoler et af de allervigtigste. Ikke bare fordi skolemad betyder ordentlig ernæring, men fordi mad på skolen kan så meget mere, hvis vi griber det rigtigt an.

Skolemad er blevet et vigtigt element i fødevarediplomatiet. Det er umiddelbart svært at forestille sig skolemad som en eksportvare på de internationale markeder. Men måske modeller kan være det?

I hvert fald er det interessant at se, at lande som Frankrig, Finland og Brasilien har sat sig godt til rette i le­ delsen af den internationale School Meal Coalition (SMC).

Disse lande er nemlig blandt dem, der har stolte traditioner, når det gælder skolemad. Og disse na­ tionale programmer begynder ligeså stille at indgå som en del af mar­ kedsføringen af landenes nationale madkulturer. Et slags internationalt fødevarediplomati hvor skolemads­ modellerne er i fokus.

I Finland vil man således pege på, at finsk skolemad er lige så glorvær­ dig som den finske Sisu og bad­ stuen, og det nationale brasilianske program PNAE er så småt begyndt at stråle om kap med den brasilianske fodbold og sambaen. Og i Frankrig er det er heller ikke helt tilfældigt, at underskriveren af det internationale skolemadscharter er ingen ringere end statsoverhovedet selv: præsi­ dent Macron.

Så hvor skal vi hen i Danmark?

Selvom mange formentlig synes, at den danske madpakketradition er et stykke mindeværdigt dansk madkultur, vil den nok være svær at markedsføre i den internationale skolemadsdebat.

Måske skal vi bare vænne os til, at den gjorde det godt i mange år, men at den nu har nået sidste salgsdato?

I stedet kan vi med fordel satse på de ting, som vi i Danmark har været gode til – og som man i udlandet er begyndt at kigge nysgerrigt efter -

to på elevernes hitliste i det nyligt afholdte skolevalg. Mange danske børn spiser under halvdelen af det anbefalede daglige indtag af frugt og grønt, op mod 20 pct. af dem er enten overvægtige eller fede, og en ny undersøgelse fra SDU fremskriver forekomsten af fedme og overvægt i 2040 til at ramme 1/3 af os. Det er svært at finde andre gode intentio­ ner, som vil kunne rette op på flere af disse skæve forhold samtidig.

Og hvad er det så for en skolemad, vi skal forestille os? For det første skal vi se indførelsen af skolemaden som en mulighed for at demonstrere den danske opfindsomhed, krea­ tivitet og nytænkning og ikke bare tænke mad som madforsyning.

Antallet af studier, der viser de ernæringsmæssige fordele ved sko­ lemad, er stort, men der er behov for meget mere fokus på de yderligere fordele.

Skolemad skal gavne den lokale fødevareøkonomi, de lokale økologiske landmænd, de lokale forarbejdningsindustrier og de lokale råvarer, der sikrer, at sæson og korte forsyningskæder bliver fremtrædende elementer.

nemlig vores evne til ikke bare en tænke skolemad, men at tænke ’mad på skolen’.

Den danske skole er allerede forrest i bussen, når det gælder om at tage klima ind i verdensmåls­ undervisningen, vi er dygtige til projektbaseret læring, og vi er også gode til at udvikle praksisfaglighed inden for madområdet: madskol­ erne, madkundskab, Go Cook og Madklassen er gode eksempler, og på Københavns Universitet har vi haft held med at udvikle SELEA- og SESAM-koncepterne. Interventioner, som bygger på et såkaldt konstrukti­ onisme-princip. Vi kalder det ’Youth

Based Solutions’, og hele ideen er at bygge og konstruere sig ud af pro­ blemet, samtidig med at man får en teoretisk og videnskabelig forståelse med i bagagen.

Denne tilgang har vi afprøvet med succes på temaer som plante- & proteinomstillingen, kampen mod madspild og vertikale anlæg til føde­ vareproduktion i byen.

Med andre ord: vi skal ikke bare satse på maden i kantinen, men også på maddannelsen i klasseværelset.

Og kan vi dertil lægge den dimensi­ on, der ligger uden for skolen - nem­ lig kommunen - så er vi godt på vej til en model, der er med til at skabe

flere fælles fordele for flest mulige aktører, heriblandt også de lokale producenter, den lille økolandmand og andre lokale fødevareaktører.

Og hvad gør vi så nu? Heldigvis er diskussionen om fremtidens mad på skolen ved at komme op i gear i Danmark, og de bagvedliggende problemer står nærmest i kø: Over en fjerdedel af de madpakker, som travle forældre hver aften eller mor­ gen med stor omhu tilbereder, bliver smidt direkte i skraldespanden. 6 ud af 10 forældre mener, at det er på tide, vi får skolemad, og skole­ maden kommer ind som nummer

Helt generelt har vi muligheden for at skabe flere fælles fordele for fremtidens fødevaresystemer ved at prøve at tænke fordele for så mange som muligt ind i udviklingen.

Skolemad skal gavne den lokale fødevareøkonomi, de lokale økolo­ giske landmænd, de lokale forar­ bejdningsindustrier og de lokale råvarer, der sikrer, at sæson og korte forsyningskæder bliver fremtræ­ dende elementer.

Og ikke mindst har vi samtidig muligheden for at tænke de nye plantebaserede strategier ind i skolemaden. Det er er marked, der vurderes at have en værdi på adskil­ lige milliarder kroner.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. marts 2024 nr. 694

Steffen Verlin bruger flittigt sin drone, når han dagligt skal finde sine køer på de 280 ha naturarealer, som de afgræsser. Dronen sparer ham for to til tre timers arbejde dagligt.

Dronehyrden hjælper landmanden I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

NATURPROJEKT

TEKST OG FOTO

UFFE BREGENDAHL

En tyr af racen galloway gnasker løs på grene fra et piletræ.

Sammen med sin flok af blandede racer af kødkvæg går tyren ude hele året i et enormt lavbundsområde nord for Aars. Men i det bakkede landskab mellem siv og pilebuske kan køerne være svære at spotte for økolog og kvægavler Steffen Verlin, når han er på sin daglige rundtur for at tilse dyrene.

Han har nemlig dyr gående på 280 ha. »Dronen har sparet mig for rigtig mange mandetimer. Det er ikke ualmindeligt, at jeg bruger seks timer i hverdagene bare på at tilse dyr og kigge hegn, og derudover flytter og reparerer vi hegn i weekenderne. I gennemsnit vil jeg tro, at dronen hver dag sparer mig for mellem to og tre timer,« forklarer Steffen Verlin.

Sammen med ni andre kvægavlere tester han, om droner kan være et nyttigt redskab i afgræsningen af naturarealer. Han er med i projektet

’Life IP Natureman’, der skal hjælpe landmænd til at blive bedre naturplejere og samtidig få flere arealer udlagt til afgræsning i forsøget på at øge biodiversiteten og beskytte mange forskellige planter og insekter på naturarealer. Kvægavlerne har alle taget dronecertifikat og kurser i avanceret programmering af dronerne. »Dronen er først og fremmest et værktøj, som skal være nyttigt i landmændenes hverdag. Den kan programmeres til netop deres arealer, så den følger specifikke ruter – for eksempel langs hegn og med indlagte stop ved for eksempel låger eller vandingsanlæg,« siger projektleder Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune, der er tovholder på den teknologiske del af projektet.

DET STORE OVERBLIK Efter en bumpet køretur parkerer Steffen Verlin sin blå pickup for en-

den af en markvej - tæt på et af de 14 naturområder, hans dyr afgræsser.

Som det første er der take-off med dronen direkte fra bilens kølerhjelm.

Dronen er i luften på mindre end et minut. »Vi bruger den hovedsageligt til at få det store overblik, så vi ved, hvilken retning vi skal gå for at finde dyrene, så vi ikke skal gå gennem 35 ha for at finde en flok. Desuden bruger jeg den også til at flyve langs hegnene og tjekke dem,« forklarer Steffen Verlin, der ifølge projektlederen er en af de landmænd i forsøget, som bruger dronen mest.

Efter få minutter i luften spotter han på en lille monitor flokken med de piletræ-spisende kvæg – fra en kilometers afstand. Det er tydeligt på skærmen, at alle dyrene er på benene og i gang med at græsse siv og piletræ ved bredden af en å. Nu ved han, hvor han skal gå hen.

»Nogle af dyrene kan vi komme helt tæt på, mens andre er halvvilde – de er jo ikke ligefrem kæledyr. Hos dem kan vi så bruge dronen til at lave en huld-vurdering og se, om der er klovproblemer eller yverproblemer, og så kan vi tage dem ud,« siger han.

KAN REDDE LIV På de fleste af hans naturområder er der tre til fire ha til rådighed for hvert dyr. De fleste af dem er tamme, og oftest bliver dronen altså brugt til at spotte dem, så han kan komme ned og tjekke dem ved selvsyn. Andre gange kan dronen decideret være med til at redde liv. »Vi kan også bruge dem til at undgå ”nærvedsoplevelser”, som for eksempel ved at spotte hvis der er sket en ulykke, eller hvis en af kalvene sidder fast.« Hans naturarealer ligger ved moser, overdrev og vandløb, og i mange

MARK & STALD

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Dyrene er meget glade for at spise pil og siv – og ofte foretrækker de det frem for græs på naturarealerne.

Når dronen er i luften, kan Steffen Verlin hurtigt spotte dyrene – og han bruger den også til at tjekke, om der er hul i de mange kilometer af hegn, der skal holde dyrene inde.

Når Steffen Verlin nærmer sig arealerne, sender han dronen i luften fra kølerhjelmen af sin pickup. Når kvæget er spottet med dronen, kører han derefter så tæt på dyrene som muligt.

tilfælde er det gamle marker, der ikke har været afgræsset i måske 15–45 år. Derfor er de groet til med siv og piletræer, som ikke levner plads til megen biodiversitet. Han er selv blevet overrasket over, hvor hurtigt der sker noget med biodiversiteten, når køerne har afgræsset et areal. »Allerede første år ser vi nogle steder orkideer, altså maj-gøgeurt, og hvad der ellers følger med. Det vigtigste er, at dyrene skal æde op på arealerne, inden foråret kommer i gang. Så er det helt vildt, hvad der kan komme på arealerne, og hvordan HNV-scoren (High Value Nature) bare buldrer derudad,« forsikrer han.

AFTALER MED KOMMUNER På mange af arealerne har Steffen Verlin indgået aftaler med ejerne – blandt andet med Aalborg og Vesthimmerlands kommuner – om, hvor mange dyr og hvilke racer der skal gå

på arealerne. Typisk nøjsomme og hårdføre dyr som skotske angus eller irske dexter.

Otte kommuner er med i projektet, og der arbejdes desuden med etablering af græsningsfaciliteter som hegn, læskure, klaplåger.

Derudover arbejdes der med en ”grejkasse”, der stiller udstyr og ”låne-køer” til rådighed, hvis man ønsker at etablere et dyrehold eller at få afprøvet en anden kvægrace.

Det teknologiske grej kan foruden dronen være GPS og måske senere en test af systemet no-fence - en form for virtuelt hegn.

ARBEJDER PÅ MERE DATA I droneforsøget får landmændene også udleveret en pc, så de kan uploade data fra flyvningerne til en fælles dataplatform. Data kan senere bruges til at studere dyrenes adfærdsmønstre.

POPULÆR ORDNING Landbrugsstyrelsen oplyser, at der alene i 2023 er blevet søgt om tilskud til 10.000 ha. til ordningen ”rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.”

Det svarer omtrent til arealet af Samsø.

Ansøgningerne om tilsagn bliver sagsbehandlet netop nu. 900 personer og organisationer har søgt om tilskud for over 81 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som puljen oprindeligt var på.

Styrelsen har fået godkendt at imødekomme overansøgningen, og det vil sige, at alle de projekter, der lever op til ordningens regler, får tilsagn.

»Vi er kommet langt med forsøget og kan allerede nu se tendenser til, at dronen hjælper landmanden i arbejdet med tilsynet med dyrene og hegnslinjerne. Vi arbejder nu på, hvordan vi kan trække mest muligt ud af de data, som forsøget bidrager med, når fotos fra overflyvninger tilgår vores dataplatfom,« siger Marianne Fisker.

FORTSÆTTER MÅSKE I 2025 Lige nu overvejer hun, om droneforsøgene skal stoppe med udgangen af 2024, eller om de skal fortsætte yderligere et år.

Den teknologiske udvikling med dronerne går forrygende stærk, og siden forsøgets start er der allerede udviklet nye og bedre modeller - og den teknologi er Steffen Verlin klar til at omfavne. »Når projektet slutter, køber jeg selv en drone med infrarødt kamera,

der kan se kildevældene i de mange nye arealer. De har typisk ikke været afgræsset i mange år, og så kan dronen give et godt overblik, før man skal sætte hegnene. Det infrarøde og termiske kamera kan også spotte, hvor både kalve, rådyr og dådyr ligger. Der giver noget winwin, fordi vi kan tælle vildtet for lodsejerne og overbevise dem om, at de stadig vil være der, når arealerne bliver indhegnet,« forklarer han.

Ved pickuppen for enden af markvejen kalder Steffen Verlin dronen tilbage – og lander den igen på bilens kølerhjelm. Her er dronen blevet en naturlig del af fremtidens maskinpark.

Denne artikel er skrevet i projektet ’Økokoen er markens helt - Et formidlingsprojekt om koens rolle i det økologiske system’ støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. marts 2024 nr. 694

Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg Nye undersøgelser konkluderer, at CO2e-aftrykket per kg oksekød kan reduceres væsentligt, hvis ammekøer udskiftes med kvæg fra malkebesætninger. Klimabelastningen for oksekød produceret i kombination med mælkeproduktionen er halvt så stor som belastningen fra kød produceret af ammekvæg.

KLIMA

AF UFFE BREGENDAHL

Store naturarealer bliver i disse år udlagt til naturpleje med afgræsning af kvæg – til gavn for blandt andet biodiversiteten.

Problemet er bare, at den øgede biodiversitet har en pris, fordi plejerne, oftest ammekøer af kødracer, udleder metan. Men nu viser nye undersøgelser, at det samlede klimaaftryk per kg oksekød kan sænkes, hvis ammekøer af kødkvægsracer bliver udskiftet med kalve fra malkekvægsbesætninger. »En hurtig løsning kunne være at sige: ”Jamen, vi skal af med ammekøer, fordi det er dem, der udleder mest”,« siger Martin Øvli Kristensen, der er specialkonsulent ved Seges Innovation.

Konklusionerne fra den store Seges-undersøgelse fremlagde han

under årets Kvægkongres i Herning.

I undersøgelsen har Seges kortlagt klimaaftrykket fra den samlede danske oksekødsproduktion, og konklusionen er, at klimaaftrykket fra alt dansk oksekød ligger på 17,9 kg.

CO2e pr. kg. slagtekrop.

STOR FORSKEL Men undersøgelserne har altså også vist, at der er stor forskel på CO2e-udslippet fra kød fra malkebesætninger og kød fra ammekøer, der udelukkende producerer kød.

Malkekvæg har nemlig en dobbeltfunktion, fordi de også leverer mælk og mælkeprodukter, og derfor kan klimaaftrykket fordeles til mælken og dermed bliver klimaaftrykket pr. kg kød lavere. »Kød fra ammekøerne ligger på omkring 30,1 kg CO2e per kg. slagtekrop, og kødet ud fra malkekvæg ligger omkring 15,2 kg CO2e pr. kg. slagtekrop. Så cirka halvdelen,« siger Martin Øvli Kristensen.

FOKUSERER KUN PÅ KLIMA Kortlægningen af klimaaftrykket fra dansk okseproduktion er lavet for at give et databaseret indspark i debatten om danske kvægs rolle i klimadebatten. Her bliver der fokuseret på to overordnede systemer: Malkekvægssystemet og ammeko-systemet.

Undersøgelsen forholder sig kun til fakta om klimaaftrykket fra kvæg, og kigger ikke ind i andre værdier som biodiversitet og dyrevelfærd – der er kærneværdier i økologien. »Man kan derfor godt diskutere,

kunne bidrage til noget biodiversitet,« siger Martin Øvli Kristensen.

Det er en supertanker, der skal skifte kurs, men den bevægelse er også allerede i gang.

OLE ANDRESEN, ØKOLOGISK KØDPRODUCENT

om det hele skal være så højeffektivt, eller om der også skal være plads til naturpleje og de positive aspekter, som ammekøerne jo bidrager med, når de går ude. Men det kunne jo også være, at vi lukkede krydsningskalve, stude for eksempel, ud på nogle naturarealer. Vi har ikke testet det, men det kunne være interessant at undersøge, om f.eks. en krydsning af en Holstein og en Angus kunne gå på de arealer, hvis en ren Angus kan? Så kunne man jo forestille sig, at de også

Martin Øvli Kristensen, der er specialkonsulent ved Seges Innovation, fremlagde på årets kvægkongres i Herning konklusionerne fra en ny undersøgelse, hvor den danske oksekødsproduktions klimaaftryk er kortlagt. Foto: Uffe Bregendahl

KAN OVERFØRE NOGLE GENER Malkekøerne er som udgangspunkt ikke bygget til naturpleje, men via inseminering kan det lade sig gøre at overføre nogle af generne fra de traditionelle kødkvægsracer.

Sæden til inseminering kan kønssorteres, og det betyder, at mælkeproducenterne kan sikre sig, at deres bedste malkekøer får kviekalve, der kan få et liv som malkeko, mens de øvrige køer kan insemineres med sæd fra kødkvægsracer, der giver tyrekalve.

Dermed kan en kalv altså f.eks. blive halv hereford eller angus og dermed være mere robust til et liv i naturen og samtidig give et større kødudbytte.

FLERE KRYDSNINGER PÅ GRÆS Faktisk går udviklingen allerede mod, at der kommer flere og flere malkekvægskrydsninger på græs, som altså er mindre CO2e-belastende.

Det mener forpersonen for Kødog Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening, Carsten Sørensen, der selv arbejder som økologirådgiver. »Flere og flere dyr i økologiske malkebesætninger bliver allerede nu krydset med kødkvæg, og mange af dem bliver også brugt til afgræsning på marker og naturarealer. Så det er en udvikling, der allerede er fulgt i kølvandet på især kønssortering af sæd. Og det er jo fint i tråd med resultaterne fra Seges,« siger Carsten Sørensen.

Han betvivler heller ikke, at CO2etallene fra Seges-undersøgelsen er rigtige, men påpeger, at der kan være nogle praktiske udfordringer forbundet med at lukke malkekvægskrydsninger på græs. »Man skal for eksempel være forsigtig med at sætte krydsninger ud på rene naturplejearealer med stor biodiversitet, fordi der for eksempel kan være risiko for, at dyrene angribes af parasitten leverikte, som nogle af de rene kødracer er modstandsdygtige over for. Så der vil stadigvæk være behov for de rene kødkvægsracer i naturplejen,« vurderer han og tilføjer: »Krydsningskalve egner sig bedst til rene agergræsmarker eller områder med overvejende græs.« Han efterlyser mere forskning i, hvilke krydsningsracer der klarer sig bedst i naturen – om det for eksempel er krydsninger mellem malkekøer og hereford eller angus. Økolog Ole Andresen er en af de landmænd, der i årevis har opkøbt

MARK & STALD

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Malkekøer som jersey er som udgangspunkt ikke bygget til naturpleje, men via inseminering kan det lade sig gøre at overføre nogle af generne fra de traditionelle kødkvægsracer og skabe en robust ko, der kan bruges i både mælke- og kødproduktionen. Foto: Uffe Bregendahl

kalve fra økologiske malkebesætninger til afgræsning. Kødet sælger han til restauranter i København.

SUPERTANKER SKAL VENDES Lige nu har han 300 slagtekalve, hvor nogle er rene malkeracer, mens mange andre er krydset med hereford.

Hans filosofi har fra starten været at udnytte det potentiale, der er i overskudskalvene fra malkebesætningerne. I starten var det rene malkeracer, han satte på græs, men nu er der også mange krydsninger imellem. »Især med mulighed for sædsortering kan vi jo egentlig designe kalvene, så de passer i landskabet og den type afgræsning, de skal lave.

Jeg har selv fået krydset hereford ind i de slagtekalve, jeg skal bruge til naturgræsning, men er det kløvergræsser, der skal afgræsses, kan man jo f.eks. sørge for at krydse med franske kødracer, som passer bedre ind her og giver et større udbytte,« forklarer han.

Han mener dog, at der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, og det kræver, at der bliver skabt kontakter og tænkt anderledes og systematisk helt fra kvægkonsulenten til mælkeproducenten og videre til dem, der sætter malkekøernes kalve på græs »Det er en supertanker, der skal skifte kurs, men den bevægelse er også allerede i gang,« forsikrer han.

EKSPORT AF FÆRRE KALVE Bliver der brugt færre dyr af rene kødkvægsracer og flere og flere malkekvægskrydsninger med det stadigt voksende behov for kvæg i naturplejen, bliver der måske efterspørgsel på de mellem 40.000 og 50.000 slagtekalve, der hvert år bliver eksporteret til Nederlandene. Og samtidig kunne importen af kød måske reduceres. »Vi har ret godt billede af, hvor mange kalve vi eksporterer, og hvis vi nu holdt dem herhjemme, hvor meget kunne vi så egentlig producere i forhold til, hvad vi køber ind?« spørger Martin Øvli Kristensen.

DEN OPTIMALE KLIMAKALV Ud fra undersøgelsernes data – og derfor uden hensyn til økologi, dyrevelfærd og biodiversitet – har Martin Øvli Kristensen et bud på opskriften på det mest klimavenlige danske oksekød - og det er dårligt nyt for økologiske kødkvægsproducenter.

Fremtidens mest klimavenlige kalv findes nemlig ifølge beregningerne i den intensive konventionelle slagtekalvsproduktion. En kalv, der aldrig kommer på græs, og som lever af foder, der kunne være brugt til mennesker.

»I dag er det ikke tilladt at tildele foderadditivet Bovaer til slagtekalvene, men der arbejdes på, at det også skal blive lovligt til slagtekalve. Hvis vi kan tildele foderadditiver til krydsningskalve fra mælkebesætningerne, så vi får reduceret metan, og samtidig vælger en konventionel slagtekalveproduktion med højintensivt kraftfoder i fodringen, så har man det laveste klimaaftryk,« vurderer Martin Øvli Kristensen, og tilføjer, at man jo så efterfølgende kan diskutere sundhed, velfærd og biodiversitet i det.

MINDRE METAN PÅ GRÆS Andre nye undersøgelser viser, at køer på græs udleder mindre metan – og det tæller selvfølgelig i den rigtige retning for økologisk kvæg på græs og i naturplejen. Men reduktionen i metanudslippet er meget mindre end hos den konventionelle kalv på foderadditiver. Blandt andet fordi køerne typisk kun går ude halvdelen af året. »Hvis vi tænkte et scenarie, hvor køerne gik ude halvdelen af året, ville du reducere metanudslippet med 15 pct., hvis vi regner med 30 pct. reduktion i metan ved afgræsning, som en hollandsk undersøgelse har vist.

Men med foderadditiver regner man også med en 30 procents effekt, men det er over hele året. Så det vil have en dobbelt så stor effekt,« siger han og tilføjer, at der i modellen er taget højde for, at gødning fra køer på græs udleder mindre metan.

UTRYGGE TILHØRERE Efter oplægget til kvægkongressen var en del tilhørere utrygge ved konklusionerne, fordi den kan motivere politikerne til at tilgodese konventionelle bedrifter i klimaforhandlingerne på bekostning af økologien. »Der var nogen, der syntes, at vi var lidt hårde i det, og så den sorte skrift på væggen. Men vi har ikke taget stilling til, om det ene eller andet er mere rigtigt - vi vil gerne fremstille forskellene og på den måde bidrage til debatten. Skal man have fokus på biodiversiteten, kan vi måske kigge ind i, hvad det er for nogle dyr, vi skal sætte derud, samtidig med at vi også tilgodeser klimaaftrykket. Det kan jo godt være, at vi nogle steder kan klare naturafgræsningen med en krydsningskalv i stedet for en ammeko,« siger Martin Øvli Kristensen og pointerer, at man jo stadig skal bruge ammekøer, hvis man skal have dyr at krydse malkeracerne med.

Historisk set har kødproduktionen i Danmark været baseret på malkekøer, der både har leveret mælk og kød. Skotske angus kom til Danmark i 1950’erne som en af de første kødkvægsracer.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. marts 2024 nr. 694

Den nye danske undersøgelse af malkekøers metanudledning er første trin i en række kommende undersøgelser med den avancerede amerikanske GreenFeed (som køerne her står ved), der er udviklet til at måle udledningen af klimagasser fra drøvtyggere i løsdrift enten inden- eller udendørs.

Foto: Nicolaj Ingemann

Dansk undersøgelse bekræfter international forskning: Køer på græs udleder mindre metan For første gang er der nu lavet danske forsøg, der dokumenterer, at køer på græs udleder mindre metan og dermed mindre CO2e end dyr på stald.

Seges Innovation har stået bag forsøgene, som bekræfter samme konklusion fra udenlandske undersøgelser – blandt andet i Holland.

KLIMA

AF UFFE BREGENDAHL

Efter den første dag på græs i april 2023 blev malkekøerne mødt af et underligt syn, da de om aftenen kom tilbage i stalden: På fodergangen i fire økologiske stalde stod der nu en avanceret og flytbar foderstation fyldt med dyre instrumenter, der skulle opsamle bøvser. Ko-bøvser med metan.

Med bøvserne, der efterfølgende blev opsamlet, fulgte der godt nyt for økologer: »Vi måler et normalt metanniveau fra juli til oktober, men i maj og juni ser vi, at en reduceret mængde af metan bliver udskilt fra køerne,« sagde chefkonsulent Nicolaj Ingemann

Nielsen fra Seges Innovation til årets kvægkongres i Herning.

Her fremlagde han resultaterne fra den første danske forskning i metanudledningen fra køer på græs baseret på målinger fra en GreenFeedmålemaskine. »95 pct. af den metan, koen producerer, kommer nede fra vommen og bliver ræbet op og ud i udåndingsluften. Når de stikker hovedet ind i en omringet foderkasse, trækker et lille sug den her udåndingsluft ind i maskinen, og så får man målt koncentrationen og mængden af luft, og så kan man beregne, hvad har den her ko har udskilt,« forklarede Nicolaj Ingemann Nielsen.

SUKKERINDHOLDET PÅVIRKER Forsøgene fra de fire øko-besætninger har altså vist, at det især er i maj og juni, når sukkerindholdet i græsset er højest, at køer på græs udleder mindre metan end deres konventionelle artsfæller, der er blevet i stalden. »Baseret på, at vi lukker køerne på græs om dagen, som vi primært har undersøgt her, så vil vi reducere metanudledningen med cirka 10–20 pct. i maj og juni. Det er det, vi nu har dokumentation for,« fastslår Nicolaj Ingemann Nielsen.

Fordelt over et år vil det betyde en

tilsætte fedt eller øge majsandelen i rationen,« tilføjer han.

Baseret på, at vi lukker køerne på græs om dagen, som vi primært har undersøgt her, så vil vi reducere metanudledningen med cirka 10–20 pct. i maj og juni. Det er det, vi nu har dokumentation for.

NICOLAJ INGEMANN NIELSEN, CHEFKONSULENT, SEGES INNOVATION

samlet reduktion af metan på tre pct. fra en årsko, hvis køerne kommer på græs. »Men det er selvfølgelig kun, hvis ikke vi udnytter andre tiltag som at

HJÆLP TIL CO 2 E-REDUKTION Undersøgelserne er lavet for at hjælpe mælkeproducenter med at fylde den værkstøjskasse, som skal bruges, når CO2-aftrykket skal reduceres på bedriften og mælken - og som nu bliver endnu mere relevant, når der efter alt at dømme kommer en CO2afgift i dansk landbrug.

De økologiske dyr er mest under pres, fordi de ikke – som de konventionelle – kan få deres CO2e-udslip nedsat ved at blande kemiske stoffer som bovaer i deres foderblandinger.

Derfor er det vigtigt at få tegnet det helt reelle billede af, hvor meget køerne udleder.

Den nye danske undersøgelse er kun første trin i en række kommende undersøgelser med den avancerede amerikanske GreenFeed, der er udviklet til at måle udledningen af klimagasser fra drøvtyggere i løsdrift enten inden- eller udendørs. ØGET ADGANG TIL GRÆS Et aspekt, der bliver kigget på i kommende undersøgelser, er, om der flere metanbesparelser at hente, hvis køerne får adgang til at gå på græs hele døgnet, eller hvis de bliver fodret med grønt græs om natten.

»Hvis man nu anvendte døgnafgræsning og måske kunne opnå den dobbelte reduktion, altså seks pct. per årsko, og man samtidig begyndte at fodre med rapsfrø på andre tidspunkter af året i den økologiske mælkeproduktion, så har du måske en 12 procents reduktion. Det er jo noget af det, vi kommer til at regne på med en afgift: Hvad kan det betale sig at gøre på den enkelte gård?« siger Nicolaj Ingemann Nielsen Med flere fakta om køernes udslip, vil der måske også kunne laves mere retfærdige afgiftsmodeller for økokøerne. »I virkeligheden har vi travlt med at få alle værktøjer på plads i forhold til den her afregning på CO2e. Så det er bare med at klø på med al den forskning og udvikling, vi kan, i de kommende år. Og vi skal helt klart arbejde mere med afgræsning: Både døgnafgræsning og med at køre frisk græs ind til fodring om natten – eventuelt blandet op med andre fodermidler, landmanden har på ejendommen,« slutter Nicolaj Ingemann Nielsen.

Denne artikel er skrevet i projektet ’Økokoen er markens helt - Et formidlingsprojekt om koens rolle i det økologiske system’ støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. marts 2024 nr. 694

15

Er du forberedt til afgræsningssæsonen? være ude mellem morgen og eftermiddagsmalkning.

2. Malkning tre gange: Køer skal være ude mellem morgen og middag og igen mellem middag og aftenmalkning.

3. Varm sommerdag: Køer holdes på stald om dagen og lukkes ud om natten, hvor døren står åben hele natten.

4. Åben stalddør: Køer vælger at blive inde trods adgang til attraktive græsningsarealer.

FAGLIGT TALT

AF MARIA PAPE ANDERSEN KVÆGRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Vinteren er forbi, og inden vi har set os om, viser kalenderen 14. april - den officielle dag hvor køerne kommer på græs. Så hvis du ikke allerede er i gang, så er det nu, du skal i gang med forberedelserne til den kommende afgræsningssæson.

De marker, som forventes anvendt til afgræsning, skal efterses for at være sikker på kvaliteten, og at indhegningen holder sin funktion.

Der skal være tilstrækkelig med spænding på hegnet, og specielt omkring læbælter kræver det ekstra eftersyn.

Har du et ønske om mere afgræsning? Så kræver det, at der sættes realistiske mål. Én ting er målene, men det vigtigste er at lægge en plan

Husk at holde drivvejene i god stand, så køerne kan komme på græs. Landbrugsstyrelsen har givet konkrete eksempler på, hvornår krav om afgræsning er overholdt. Arkivfoto: Jakob Brandt for, hvordan målene opnås – og den skal laves nu.

Græsmarkerne har pludselig hurtig vækst, og derfor skal du være på forkant og være sikker på at få køerne ud i rette tid. Kommer køerne for sent på afgræsningsmarkerne, er du bagud fra start, hvilket kan have

negative konsekvenser for udbytte og rotationsystem.

Er du opmærksom på den nye økologivejledning?

Der er kommet en ny økologivejledning, og vi ved alle, at regler og love kan være svære at tolke.

Landbrugsstyrelsen har dog i år givet flere konkrete eksempler på, hvornår kravet om afgræsning er overholdt.

Det gør det helt bestemt mere gennemskueligt for landmænd, samt rådgivere at forholde sig til. Nogle af de konkrete eksempler: 1. Malkning to gange: Køer skal

Glem ikke drivvejene. I efteråret er det for de fleste svært at holde drivvejene i god stand. Landbrugsstyrelsen har også mth. beskaffenhed af drivveje givet konkrete eksempler på, hvornår krav om afgræsning er overholdt. I en situation, hvor græsmarkerne er attraktive og ikke står under blankt vand, men drivvejene er mudrede og ufarbare, hvorfor køerne er holdt på stald, vurderes det, at kravet om afgræsning ikke er overholdt.

Det stiller krav til beskaffenheden af drivvejene, og det er nu, du skal gøre dine drivveje stabile. De skal repareres, når de er tørre, og med reparation menes der, at de skal være højest på midten og gerne med grøfter i siderne, så vandet kan ledes væk.

Gode efterafgrøder giver flere fordele NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

JIM RASMUSSEN SENIORFORSKER, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET

Efterafgrøder yder mere end blot reduktion af kvælstofudvaskning: Ved at blande de rigtige arter kan efterafgrøder øge jordfrugtbarheden, mindske ukrudtstrykket og øge kulstofopbygningen i jorden.

I forskningsprojektet CCRotate har vi undersøgt, hvordan vi kan optimere brugen af efterafgrøder i

sunde økologiske sædskifter.

En nøgleaktivitet har været at forstå, om vi via blandinger af de rigtige arter både kan øge kulstofinputtet til jorden og øge kvælstofpuljen.

Vi kender endnu ikke helt mekanismerne, men vores hypotese er, at konkurrence om lys og næringsstof medvirker til et lavere ukrudtstryk.

I CCRotate har vi vist, at blandinger af efterafgrøder ikke øger risikoen for kvælstofudvaskning, da sådanne blandinger er selvregulerende, når væksten er stor nok.

Det samme gælder i forhold til input af kulstof til jorden, som også øges med velvoksende efterafgrøder – især i blandinger.

I den sammenhæng kan en anbefaling om at inkludere bælgplanter i efterafgrødeblandinger måske synes ulogisk, da bælgplanterne henter kvælstof til systemet, men vi ved, at stærke bælgplanter øger den overjordiske vækst, så der er en større konkurrence om lys.

Derfor er det interessant at undersøge kvælstofudveksling mellem bælgplanter og flerårigt ukrudt nærmere.

Fra et andet projekt, der hedder GrainLegsGo, ved vi, at efterafgrødeblandinger, hvor arternes rodsystemer komplimenterer hinanden, øger rodvæksten både i over- og underjorden.

Komplementær vækst over og under jorden kombineret med hurtigt voksende arter er centralt, når vi skal designe gode efterafgrødeblandinger.

Forsøgene viser, at stærke efterafgrødeblandinger er i stand til at reducere flerårigt ukrudt, bl.a. tidsler – dog ikke med samme effekt som ukrudtsharvning om efteråret.

Bælgplanternes positive bidrag til blandingers vækst har også den effekt, at det efterlader en højere kvælstofpulje til de efterfølgende afgrøder.

Vi har i et enkelt forsøg fundet eftervirkninger på 100 kg. N til en efterfølgende vårbyg – efter meget solide blandinger med rød kløver, rajgræs og vejbred.

Vi kan se, at eftervirkningen er direkte afhængig af, hvor godt efterafgrøden har vokset om efteråret.

Hvis efterafgrøden har en overjor-

disk biomasse over 1-1,5 ton tørstof per ha, så peger vores tal på, at der er en positiv eftervirkning.

Omvendt, hvis den overjordiske biomasse i efteråret er under det niveau, så risikerer der at komme en negativ eftervirkning – altså en lavere gødningseffekt end forventet.

Det understreger behovet for at finde efterafgrøder, som har en stærk vækst, og det åbner mulighed for, at vi på baggrund af estimater af efterafgrødebiomassen kan forudsige eftervirkningen bedre og justere gødningen tilsvarende.

I CCRotate har AgroIntelli udviklet en billedbaseret algoritme, som kan estimere biomassen og dens artsmæssige sammensætning for nogle af de mest gængse efterafgrøder.

Så måske fremtiden byder på et digitalt værktøj til at understøtte en høj kvælstofudnyttelse fra vores efterafgrøder.

Projekterne CCRotate og GrainLegsGo er en del af Organic RDDprogrammet, som koordineres af ICROFS. Projekterne har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ANNONCE

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2024

27. marts 2024 nr. 694

»For mig handler det især om dyrevelfærd« Michael Kjerkegaard mærker en krisestemning i landbruget, og derfor skal Økologisk Landsforening nu træde i karakter, mener han som foreningens nye forperson.

NY FORPERSON

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Michael Kjerkegaard er ny forperson i Økologisk Landsforening, og det midt i en tid hvor landbruget er præget af uenigheder om retningen mod den grønne omstilling og uvished om en klimaafgift. Vi har stillet den nye forperson nogle spørgsmål om sin holdning til økologi, og hvordan han vil bære faklen videre fra sine forgængere Louise Køster og Sten Dissing.

Hvorfor vil du være foreningens forperson? »Der er rigtig meget debat og krisestemning lige nu i hele landbruget, og hvis man gerne vil påvirke en udvikling, er man nødt til at være der, hvor det betyder noget. Det er netop nu, vi skal træde i karakter, og Økologisk Landsforening har nogle helt vild gode bud på fremtidens landbrug.

Ikke kun på klimaområdet, men på rigtig mange andre parametre såsom pesticidfrie fødevarer, øget dyrevelfærd, rent drikkevand og mere natur i marklandskaberne.« Hvad kan du især bidrage med i ØL? »Jeg er og har været engageret i mange forskellige foreninger, men jeg vil gerne fremhæve mit tidligere bestyrelsesarbejde i Madværket i Vejle. Det er en slags mini-Økologisk Landsforening, hvor 80 små selvstændige virksomheder, kokke, hoteller, eventmagere og forbrugere skaber synergier og gør hinanden gode. Med krog i det netværk er vi i gang med at løse et stort problem, som er helt aktuelt: Flere store oversvømmelser af Vejle midtby. Vi har engageret landmænd til at konvertere ca. 1.000

ha kornmarker til græsmarker med naturpleje i Vejle Ådal. Der er mange fordele ved at få vedvarende græs og kvæg på skrænterne, som afgræsses holistisk: Det er godt for naturen, vi opbygger jordens humuslag, bremser vandets løb ned i åen og sænker udledningerne af kvælstof til Vejle Fjord. Vi prøver også at afsætte de gode udskæringer fra kvæget til restauranterne, mens det øvrige økologiske, lokalt producerede kød går til kommunens institutioner. På den måde får dyreholderne en god pris.

Det er en kanon god historie.«

BLÅ BOG Michael Kjerkegaard Alder: 58 år.

Uddannelse: Landmand.

Arbejde: Har drevet gården Eskelyst i Vejle Ådal siden 1994.

Andre tillidsposter: • Formand for Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA).

• Medlem af EWIIs repræsentantskab i Vejle Kredsen • Hub Leader for den danske Hub HOLD under Savory Institute

Hvad er ånden i det arbejde? »Den er helt på sømmet af det, jeg gerne vil bygge videre på i Økologisk Landsforening: Lad os arbejde på tværs og finde gode helhedsløsninger for alle. En af mine styrker ligger i at se helheder og forstå, forskellige folks perspektiver. Jeg kan også motivere folk og finde den knap, der kan tænde for deres engagement. Mit håb er, at samarbejder på tværs kan være den løftestang, der får foreningen til at flyve.« Hvor vil du især gerne styrke ØL? »Vi skal have flere medlemmer - specielt på forbrugersiden. Det er et af de steder, hvor vi virkelig gør en forskel for fremtidens landbrug, når vi hele vejen fra landmand over køkkener og virksomheder til forbrugere har et fælles sprog for, hvor meget vi byder ind, når det kommer til de fælles goder.« Hvad mener du med ”fælles goder”? »Alt det, økologien leverer på. Det er ikke bare på klimaområdet, men blandt andet også en frugtbar jord, mere marknatur, rent drikkevand, øget dyrevelfærd og fødevarer uden pesticidrester. Alle de goder, der er omdrejningspunkt i Økologisk Landsforenings afgiftsmodel ’Pris på bæredygtighed’. Her er det også centralt, at vi som landmænd får en god betaling for produkter, der leverer på de fælles goder. Jeg sidder selv i repræsentantskabet i forsyningssel-

58-årige Michael Kjerkegaard er ny forperson i Økologisk Landsforening. Han har drevet Eskelyst i Vejle Ådal siden 1994 og lader sit kvæg afgræsse efter de holistiske afgræsningsprincipper. Arkivfoto: Uffe Bregendahl

skabet Ewii. Der har vi en holdning til, at vi ikke vil fortynde pesticidforurenet vand med rent vand, som andre forsyningsselskaber er tvunget til. Men det bekymrer mig, at det bliver sværere og sværere at undgå.« Hvorfor er du økolog? »Fordi jeg tror på, at det er den rigtige vej i fremtiden. Det er en følelse af, at man langt hen ad vejen arbejder med naturen – i stedet for mod den.

At man tænker i helheder, og man ønsker at efterlade kloden til kommende generationer som et bedre sted at være.«

Hvad tænder dig specifikt ved økologien? »For mig handler det især om dyrevelfærd; at landbrugets dyr skal ud under åben himmel. I gamle dage var en af forårets højtider på alle gårde, at køerne løb ud på græs. Sådan er det ikke længere. Der er længere og længere imellem gårde, hvor man kan opleve køer på græs, da de fleste konventionelle landbrug holder deres køer inde på stald hele året.

Tendensen risikerer endda at blive forstærket de kommende år, hvis vi ikke lykkedes med at finde løsninger på klimakrisen, der også bidra-

ger til dyrevelfærd, biodiversitet og drikkevand, frem for at fokusere på klima isoleret set. For os økologer er det naturligt at tænke i helheder, når vi skaber forandringer, og det har altid været et helt naturligt krav og ønske, at vores dyr skal ud i det fri.

For mig spiller dyrene en væsentlig rolle i vores landbrug, men det skal være mere balanceret end i dag, hvor kæmpestore besætninger har dyrene på stald og importerer foder i stor stil – ofte fra udlandet. I stedet skal dyrene bruges til at understøtte en stor produktion af grønne og plantebaserede fødevarer.« Flere store virksomheder har meldt sig ud af ØL – hvad tænker du om det? »Min forgænger Louise Køster trak sig i løbet af vinteren. Det skete, efter at flere store medlemmer som Arla og Friland meldte sig ud, i protest mod at foreningen var medafsender på rapporten ’Fra Foder til Føde II’. Derfor er jeg fuldt bevidst om, at nogle skår skal klinkes nu. Når folk begynder at frygte fremtiden, har man en tendens til at trække sig, og der vil jeg gerne kunne samle folk igen og få skabt et stærkt fællesskab - uanset om man er Øko-ven, personligt medlem, landmand, storkøkken, stor eller lille virksomhed.«

Medlemmer er uenige om NGT i økologien På årets generalforsamling blev der stemt for et forslag, som gik imod repræsentantskabets holdning til NGT-1-planter i økologien.

GENTEKNOLOGI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Normalt følger Økologisk Landsfor-

ening (ØL) og den europæiske økosammenslutning Ifoam Organics Europe hinanden, men i spørgsmålet om de nye planteforædlingsteknikker - NGT - gik de op til generalforsamlingen hver sin vej. ØL’s repræsentantskab havde nemlig forinden besluttet, at NGTplanter i den ene af to kategorier bør tillades i økologien. Flere medlemmer var dog uenige i beslutningen og fik mønstret et flertal bag sit forslag om, at ØL skal følge holdningen i Ifoam.

Baggrunden for repræsentantskabets oprindelige beslutning var en frygt for, at økologerne vil halte bagefter, når de nye teknikker udbredes, og ikke længere kan få frø og såsæd fra deres konventionelle kolleger.

Repræsentantskabet vurderede samtidig, at økologien vil forblive en niche, hvis den afviser den nye teknik. »Vi vil både gå glip af de gevinster, de har opnået, og vi vil få udgifter til at holde vores materiale adskilt fra

det konventionelle landbrugs materiale,« forklarede daværende konstitueret forperson Sten Dissing på generalforsamlingen. »Dertil kommer, at vi kan få svært ved at forklare omverdenen, hvorfor økologien ikke vil bruge de nye teknologier, når vi i dag accepterer, at man fremprovokerer mutationer med radioaktiv bestråling og kemi, som giver tusindvis af mutationer hos planten, når nu de med NGT kan erstattes med enzymer i en proces,

hvor vi kun vil få op til 20 mutationer i planten,« tilføjede han.

Forslaget om, at ØL skal følge Ifoam frem for sit repræsentantskab, vil imidlertid kræve en vedtægtsændring, hvorfor bestyrelsen på sit første bestyrelsesmøde lige før påske vil drøfte, hvad næste skridt skal være for at kunne respektere generalforsamlingens afstemning og samtidig overholde de juridiske krav. Beslutningen bliver kommunikeret ud til alle medlemmer efter påske.

GENERALFORSAMLING 2024

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

»Regnskabet viser, at vi står stærkt – også når det blæser,« konkluderede Kirsten Bach-Holck, økonomi- og it-chef (t.h.), da hun fremlagde Økologisk Landsforenings årsregnskab. Foto: Jakob Brandt

Engangsbesparelser sikrede sorte tal på bundlinjen Engangsbesparelser, ’gamle projektmidler’ og indtægter fra ØkologiRådgivningDanmark var med til at sikre, at Økologisk Landsforening kom ud af 2023 med et plus. ØKONOMI

AF JAKOB BRANDT

Efter flere år med en stram styring af økonomien kunne generalforsamlingen i Økologisk Landsforening (ØL)

for tredje år i træk godkende et årsregnskab med et resultat, som lå et pænt stykke over budgettet.

Foreningen kom ud af 2023 med et overskud på 713.000, og selvom det er en kvart mio. kr. mindre end året før, var foreningens økonomiog it-chef, Kirsten Bach-Holck, i udgangspunktet rimelig tilfreds, da hun gennemgik hovedtallene i regnskabet for de ca. 160 medlemmer, som deltog i generalforsamlingen. »Det er et positivt regnskab efter et år, hvor vi budgetterede med at gå i nul,« lød den overordnede vurdering fra Kirsten Bach-Holck efter et år,

som bød på flere uventede udfordringer, der betød, at omsætningen lå tre mio. lavere end budgetteret.

BESPARELSER PÅ LØN En af dem var, at Plantefondens projekter ikke kom i gang som planlagt. »Det betød, at vi allerede tidligt på året kunne se, at der ville komme en manko i omsætningen, men det er ikke noget problem, så længe udgifterne følger med ned, så vi fik hurtigt rettet ind. Det er det jeg kalder rettidig omhu,« sagde Kirsten Bach-Holck.

I forbindelse med regnskabet lagde hun vægt på, at årets resultat ikke

stammer fra selve driften, men primært er resultatet af engangsbesparelser og indtægter, som foreningen ikke kan forvente at få næste år. »Vi havde i 2023 perioder med ubesatte stillinger, når folk sagde op.

Det betød, at vi sparede 1,2 mio. kr. i løn. Samtidig fik vi medhold i en klagesag mod Landbrugsstyrelsen, der omhandlede et projekt helt tilbage fra 2014. Det gav 300.000 kr., og samlet havde vi i løbet af året engangsbesparelser for 1,7 mio. kr. De kommer ikke igen i år, og det havde været sjovere, hvis overskuddet var skabt via driften,« sagde Kirsten Bach-Holck, som samtidig med tilfredshed noterede, at ØkologiRådgivning Danmark i 2023 bidrog med 327.000 kr. til foreningens økonomi.

Det medvirkede til, at ØL sidste år lavede et positivt resultat i et år, hvor der var budgetteret med et nul, men det ændrer ikke ved, at foreningen kigger ind i et 2024, hvor der igen bliver brug for stram styring af økonomien, da både en del medlemsvirksomheder og landmænd har meldt sig ud efter lanceringen af rapporten ’Fra Foder til Føde II’.

MEDLEMMERNE SIVER I forbindelse med præsentationen af budgettet for 2023 forudså ØL-direktør Helle Borup Friberg for et år siden, at netop fastholdelse af medlemmer og rekruttering af nye medlemmer ville blive en nøgleindsats i 2023. »Den mission er vi ikke lykkedes med,« erkender hun, og det fremgår da også af årsrapporten, at medlemshvervning får høj prioritet i 2024. »Efter regnskabets afslutning har et antal større virksomhedsmedlemmer valgt at forlade foreningen, hvilket isoleret betragtet påvirker foreningens samlede økonomi i negativ

retning,« skriver Økologisk Landsforening i årsberetningen under punktet ’Begivenheder efter regnskabsårets afslutning.’

Foreningen oplyser i den forbindelse, at den allerede har iværksat en handlingsplan til inddæmning af de manglende kontingentindtægter, som løber op i ca. en halv mio. kr., men Helle Borup Friberg er fortrøstningsfuld med hensyn til at få nye medlemmer, og hun hæfter sig ved, at foreningens økonomi i dag står et helt andet og mere solidt sted end for fire-fem år siden.

SAMME IMPACT Efter flere år med faldende omsætning, landede omsætningen i 2023 på 46,4 mio. kr. Den er dermed faldet med 9,2 mio. kr. eller 16,5 pct. siden 2021, men faldet i det seneste regnskabsår begrænser sig til 0,9 mio. kr. Årets resultatet blev overført til foreningens egenkapital, som steg til 7,7 mio. kr. mio. kr., og ifølge Kirsten Bach-Holck luner det i foreningens nuværende situation, hvor den ud over at tilbagebetale et større lån fra 2020 også skal håndtere en forventet nedgang i kontingentindbetalingerne.

Helle Borup Friberg mindede i den forbindelse om, at foreningens soliditetsgrad er vokset fra 4 pct. i 2017 til 58 pct. i 2023. »Selv når vi har tilbagebetalt lånet, vil den stadig ligge på knap 40 pct.,« sagde direktøren og pointerede, at det bliver en vigtigt for ØL at finde alternative indtægtskanaler, så foreningen bliver mindre afhængig af projektmidler og medlemskontingenter, som sidste år bidrog til omsætningen med hhv. 65 og 13 pct. »Regnskabet viser, at vi står stærkt – også når det blæser,« sagde Kirsten Bach-Holck.

Ny bestyrelse og nyt repræsentantskab i ØL Økologisk Landsforening har fundet sin nye bestyrelse og sit nye repræsentantskab efter årets generalforsamling.

VALG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologisk Landsforening kan nu præsentere både sin nye bestyrelse og sit nye repræsentantskab. Sidstnævnte blev konstitueret på årets generalforsamling afholdt d. 2. marts på Comwell Køge Strand, mens bestyrelsen bliver konstitueret senere på måneden.

BESTYRELSEN BESTÅR AF: • Michael Kjerkegaard, forperson • Johanne Schimming

• Jonas Engberg • Michael Allerup Nielsen • Solvejg Horst Petersen • Claus Bindslev Repræsentantskabet består af op mod 29 personer, som udelukkende er medlemmer af Økologisk Landsforening og skal sikre, at alle fire af foreningens medlemsgrupper - landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer - er repræsenteret.

REPRÆSENTANTSKABET Repræsentantskabet består som udgangspunkt af én person fra hvert fagudvalg, tre repræsentanter fra hver af de fire medlemsgrupper, seks medlemmer valgt til fritvalgspladser og foreningens forperson.

Køkkenmedlemmer • Michael Allerup Nielsen

• Erik Vithner • Karsten Felvang Nielsen • Mona Carøe Landsmandsmedlemmer • Michael Kjerkegaard • Sten Dissing • Johanne Schimming • Ole Andresen • Lars Bredahl • Finn Tang • Henrik Jessen • Nanna Thomsen • Carsten Sørensen • Markus Schaumburg-Müller • Fie Graugaard • Solvejg Horst Petersen • Trine Krebs

• Tina Unger • Bjarke Jensen • Randi Vinfeldt • Kristina Due

• Jonas Engberg Tilknyttet erhverv • Birte Brorson

Virksomhedsmedlemmer • Søren Ejlersen • Kristian J. Plamberg • Jan Rathcke Personlige medlemmer • Rasmus V. Madsen • Helge Bülow

Den nye bestyrelse består af (fra venstre): Johanne Schimming, Michael Allerup Nielsen, Jonas Engberg, Michael Kjerkegaard og Solvejg Horst Petersen. Claus Bindslev var ikke til stede, da billedet blev taget. Foto: Eva Krebs Larsen

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2024

27. marts 2024 nr. 694

Økologer er frustrerede over klimaafgiftens ensidige fokus Økologisk Landsforening frygter, at en afgift, der udelukkende fokuserer på klimaaftrykket vil få negative konsekvenser for dyrevelfærden og biodiversiteten. Foreningen håber stadig at kunne præge de politiske forhandlinger.

KLIMAAFGIFT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I Økologisk Landsforening (ØL) frygter man, at en kommende CO2e-afgift i landbruget ender med et alt for ensidigt fokus på klimaet og dermed risikerer at presse dyrene mere og glemme andre problemer såsom vandmiljøet og biodiversiteten. ØL har i nogle år arbejdet på at udbrede kendskabet til sin egen afgiftsmodel, ’Pris på bæredygtighed’, som belønner landmænd for tiltag, der gavner både miljøet, klimaet, naturen og dyrevelfærden, mens det omvendt skal koste at forurene, og modellen er indarbejdet i EU’s landbrugsstøttesystem. ØL havde også foretræde for Svarer-udvalget, og skuffelsen var derfor mærkbar, da udvalget for nylig fremlagde sine forslag til en CO2e-afgiftsmodel i landbruget. »Vores model står særlig stærkt ved at have fokus på helheden – og ikke kun på klima – og den står stærkt ved, at den kan rulles ud til andre EU-lande, fordi den indtænker landbrugsstøtten i stedet for at opfinde et nyt bureaukratisk system. Derfor spejdede vi også efter elementer af ’Pris på Bæredygtighed’, da Svarerudvalget i sidste uge kom med sine anbefalinger til en CO2e-afgift. Desværre spejdede vi forgæves i de modeller, der blev lagt frem. For der er for lidt helhed, og klimaregnskabet overser fuldstændigt effekten af, at dyrene kommer på græs,« sagde Økologisk Landsforenings nye forperson Michael Kjerkegaard i årsberetningen til foreningens generalforsamling.

INVITATION FRA MINISTER Han tilføjede, at arbejdet med at påvirke afgiften alligevel fortsætter, og modellen vil være med til de grønne trepartsforhandlinger. Foreningen er ikke selv inviteret til trepartsforhandlingerne, men andre repræsentanter vil tage modellen med under armen, og samtidig blev ØL af økonomiminister Stephanie Lose (V) inviteret til at give sin mening tilkende i et fællesmøde forud for forhandlingerne. »Der er behov for initiativer, der

»Vi skal ikke have en afgift, der udelukkende fokuserer på én ting - så enkelt er verden ikke bygget op,« sagde mælkeudvaldets forperson Finn Tang til årsmødet.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek såvel udvikler vores landbrug som vores forbrugeradfærd, og her kommer en klog og rigtigt sammensat CO2e-afgift ind i billedet. Gjort rigtigt kan den sætte pris på det, der så fint hedder eksternaliteterne, altså vores aftryk på omgivelserne i form af drikkevand, vandmiljø, natur, klima og dyrevelfærden, så vi får den sande pris frem på vores produkter og varerne ude i butikkerne,« sagde Michael Kjerkegaard.

HUSK HELHEDEN Han mener, at økologerne vil komme til at stå stærkt, hvis en fremtidig afgift tager hensyn til helheden.

Den vurdering deler Claus Østergaard, direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. »Biodiversitet er en af de planetære grænser, der er tæt på at blive overskredet. Der er ni planetære grænser, og så har man kun lige fokus på én; klimaet. På dén del er økologerne og de konventionelle tæt på hinanden, men på de andre parametre leverer økologerne langt bedre,« sagde han på ØL’s mælkeudvalgs årsmøde før selve generalforsamlingen.

Mælkeudvalget brugte også en

stor del af tiden på sit årsmøde på at diskutere den potentielt kommende klimaafgift, og håbet er, at ØL får påvirket den, så der også tages hensyn til mere end blot klimaet. »Økologien behøver ikke være nr.

1 på alle fronter, så længe vi leverer på helheden: rent grundvand, dyrevelfærd osv. Vi skal ikke have en afgift, der udelukkende fokuserer på én ting - så enkelt er verden ikke bygget op,« sagde udvalgets forperson Finn Tang.

MULIGHED FOR GENSTART Den nu forhenværende biodynamiske mælkeproducent Frode Gregersen ser dog også noget positivt i en kommende afgift - en mulighed for at »genstarte« måden at producere på. Han er meget inspireret i Thises koncept med græsmælk, hvor køerne udelukkende græsfodres: »Det hele er kaotisk lige nu, men det er måske også fint, for så kan vi begynde forfra på en helt ny måde.

Kunne vi som økologer ikke droppe alt det korn og majs og så bare lave mælk fra køer, der kun får græs? Hvis vi skal overleve som økologer, tror jeg, vi skal til at kigge mod andre veje.

Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har fået sat gang i det arbejde noget før.« URETFÆRDIGT UDSKÆLDT De økologiske mælkeproducenter lod til at anerkende, at der er behov for grundlæggende ændringer af landbrugssystemet, men de mener, at koen bliver uretfærdigt udskældt.

Det er ikke den enkelte ko, der bærer skylden for klimabelastningen, men måden som landbruget er skruet sammen på i dag, mener Torsten Wetche, der også er næstformand i Thise, og producerer til mejeriets græsmælk. På generalforsamlingen udtrykte han i øvrigt stor opbakning til foreningens medvirken i rapporten ’Fra Foder til Føde II’, da han anser det som vigtigt, at økologien overholder de planetære grænser. »Ideelt set skal dyrene leve helt i naturen, og vi prøver at komme så tæt på naturen og så frit som muligt ved at lade køerne komme på græs.

Ideelt set er et økologisk landbrug en form for natur, så problematiserer vi den produktion, siger vi jo, at naturen ikke har plads til at være her.

Som økologer skal vi gå i retning af de naturlige processer, og at koen be-

skattes giver jo ingen mening - vi skal heller ikke beskatte et træ, der taber sine blade. Men landbrugsstrukturen har et problem: Vi har alt for mange husdyr, der er alt for meget soja, og der bliver fældet alt for meget skov, og dét har skabt en udledning. Vi skal have modet til som økologer at sige, at vi arbejder på naturen præmisser, og naturen skal ikke beskattes,« sagde Torsten Wetche.

Her indskød daværende konstitueret forperson Sten Dissing, som selv er mælkeproducent, at biologiske processer jo også er at producere foder til dyr, og at det lægger beslag på vores arealer og transport fra Sydamerika. »Det er ikke koen, men i virkeligheden måden, vi bruger arealerne på, der er problemet,« sagde han.

Herefter tog Finn Tang en tablet frem og viste et billede fra en stor stald fyldt med køer. »Nu snakker vi natur, men det her er jo virkeligheden, uanset om det er økologisk eller konventionel produktionm,« sagde han og tilføjede: »Jeg tror, at afgiften kommer i en eller anden form. Det gavner sjældent ret meget at betragte sig selv som et offer.«

POLITIK & UDVIKLING

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Michael Svarer, formand for Svarer-udvalget, har i sin rapport om klimaafgifter i landbruget benyttet sig af den nye regnemodel GrønReform.

Foto: Uffe Bregendahl

Økonom: Landbrugets tal skyder langt over målet Analyser fra Seges og Landbrug & Fødevarer om konsekvenserne ved en afgift i landbruget og sprøjteforbud viser store tab, men beregningerne er forsimplede og ser bort fra markedsmekanismer, mener økonom bag ny regnemodel. ØKONOMI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det vil betyde værditab på landbrugsjorden på op mod 160 mia. kr.,

og prisen på oksekød kan stige med 17 pct., hvis landbruget får pålagt en CO2e-afgift. Disse påstande stammer fra analyser foretaget af hhv. Seges og Landbrug & Fødevarer.

Tallene er imidlertid baseret på forsimplede modeller, som udelader kendte markedsmekanismer, og derfor skyder de langt over mål, lyder det fra Jens Sand Kirk, projektchef for den nye økonomiske model GrønReform ved Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling (Dream), ifølge Information.

Dream-gruppen har netop udgivet en analyse, der forklarer, hvorfor Svarer-udvalget i sin rapport om klimaafgifter i landbruget når frem til

helt andre tal end Seges. Hvor Seges regner med et værditab på landbrugsjord på mellem 29 og 46 pct., vurderer Svarer-udvalget, at det vil være 17 pct. ved den høje afgift, svarende til ca. 60 mia. kr. Tabet kan reduceres til 8 pct., hvis der samtidig gives støtte til skovrejsning på 92.000 kr. pr. hektar skov.

EN FORSIMPLET MODEL Ifølge Dream-gruppen skyldes forskellen, at Seges økonomiske model er forsimplet, i forhold til den økonomiske model GrønReform brugt af Svarer-gruppen.

Seges’ analyse antager, at priserne på fødevarer ikke rykker sig med en afgift; altså forudsætter den, at der

ikke sker nogen prisstigning i køledisken - kun hos landmanden. Desuden baserer den sig på, at al jord, der bruges til foderdyrkning, mister hele sin dyrkningsværdi, hvis der ikke længere skal dyrkes foder. Der tages altså ikke højde for, at man kan dyrke andre afgrøder i stedet. Derudover medregner den ikke, at landmændene kan bruge ny teknologi til at reducere værditabet.

Alt sammen er faktorer, som Svarer-udvalget har med i sine beregninger. »Det er ikke forkert at lave analyser med simplificerede antagelser. Det gør man hele tiden. Men vores model er meget mere nuanceret og mere retvisende,« siger Jens Sand Kirk til Information.

Seges har også tidligere beregnet, at et forbud mod sprøjtning og gødskning i naturbeskyttede områder ville give et tab på 1,5 mia. kr., hvilket er én mia. mere, end beregninger fra Københavns Universitet har vist.

I et andet eksempel har Landbrug & Fødevarer analyseret sig frem til, at oksekød kan stige med 17 pct. med en CO2e-afgift - hvorimod Svarer-udvalget nåede frem til en prisstigning på 10 pct. ved den høje afgift.

SEGES FORKLARER Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation, forklarer til Økologisk Landbrug, at Seges’ beregninger ser isoleret på, hvordan afgiften på 750 kr. per ton CO2e vil påvirke indkomsten og dermed jordpriserne. »Vi har renset for alle andre forudsætninger - vi har kun set på den rene effekt fra en afgift,« siger Klaus Kaiser til Økologisk Landbrug.

Man kan også sagtens gøre, som Dream har gjort - man skal bare gøre opmærksom på, hvilke faktorer man har med, siger Klaus Kaiser, som mener, at Dream-gruppens model har en slagside i de forudsætninger, som er lagt ind i beregningerne: »De peger alle i retning af en mil-

dere effekt på prisen, og der vil min indvending være, at man lige så vel kunne have inddraget effekter, som hiver i den modsatte retning. Fx hvordan afgiften vil påvirke landmændenes kreditværdighed. Gruppen har heller ikke medregnet, hvordan afgiften vil påvirke erhvervets infrastruktur eller andelsselskabernes kapacitetsudnyttelse, som givetvis vil falde, og regningen vil ende hos landmanden.

Hvis man skal tilføje forudsætninger til beregningen, skal man sørge for at gøre det neutralt og få faktorer med, som peger i begge retninger, for at få et mere retvisende billede,« forklarer Klaus Kaiser og tilføjer: »Hele spørgsmålet er meget komplekst, og det er uvist, om vores, deres eller en helt tredje model er mest retvisende.« BØR MEDREGNE ADFÆRD Jens Sand Kirk mener dog ikke, at man kan se bort fra, at en afgift vil påvirke priserne og dermed adfærden og den grønne omstilling. »Seges’ beregning ligger i et yderpunkt, hvor hele afgiften ender i jordpriserne - det andet yderpunkt er De Økonomiske Vismænds beregning, hvor hele afgiften ender hos forbrugeren. Vores ligger et sted midt imellem, for vi tager højde for, at der vil ske et fald i jordprisen, men vi tager også højde for, at noget af afgiften ender i priserne på de færdige fødevarer.

Seges forholder sig slet ikke til, at afgiften vil motivere folk til at handle anderledes. Det er jo derfor, vi laver en CO2e-afgift: for at ændre måden at forbruge og producere på. Den anden beregning er lavet, ud fra en forudsætning om at verden er uforanderlig,« siger Jens Sand Kirk til Økologisk Landbrug.

Ifølge Information holder Landbrug & Fødevarer fast i regnestykket fra Seges, da organisationen mener, at det er mest korrekt at gå ud fra, at verdensmarkedspriserne på kød og mælk er faste.

EU-Kommissionen vil slække på naturkrav til landbruget Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen nu.

NATURKRAV

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

For at imødekomme landbrugets massive protester har EU-Kommissionen fremlagt et udspil med en række lempelser til erhvervet. Et af dem er at ændre kravet om at lægge fire pct. af bedriftens areal brak, så det

i stedet bliver et frivilligt tiltag, som landmænd så kan få støtte til. »Kommissionen gør en stærk og hurtig indsats for at støtte vores landbrugere i en tid, hvor de står med en lang række udfordringer og bekymringer,« siger Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse. ØL ER LUNKEN Også GLM 7-kravet om sædskifte samt GLM 6 om jorddække bliver ændret, og Kommissionen foreslår desuden, at medlemsstaterne kan indføre en række undtagelser fra at overholde kravene i GLM 5, 6 og 7.

Udspillet bliver modtaget lunkent af Økologisk Landsforening (ØL). Sybille Kyed, foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, udtaler sig med det forbehold, at foreningen har fået udspillet med kort varsel og derfor kun kan forholde sig overordnet til det. »ØL mener, at det er helt forfejlet at udvande kravene til landbrugsstøtten som respons på de protester og demonstrationer, der har været gennemført i flere europæiske storbyer. Det er lave priser for fødevarerne og unfair handelsaftaler, der presser landbruget - ikke de grønne krav i landbrugsstøtten. De grønne krav

er indsat for at dæmme op for landbrugets bidrag til klima- og biodiversitetskrisen. Det tjener ikke landbrugets langsigtede interesser at trække dem tilbage,« siger hun.

KAN LØSES NATIONALT Hun bifalder dog, at kommissionen vil undersøge, om det er muligt at reducere omfanget af administrative byrder og se på mulige tilpasninger i de strategiske CAP-planer, så de bliver mere smidige, men at rulle GLM 8-kravet tilbage vil være en fejl. »Hensigten med GLM 8-kravet har været at sikre en grøn infrastruktur og sikre tilstedeværelsen af

landskabselementer,« siger Sybille Kyed, som mener, at kravet fra begyndelsen blev undermineret af, at man tillod, at brak alene kunne opfylde kriterierne, selvom permanente landskabselementer og barjords og slåede striber kan øge biodiversiteten endnu mere. ØL har dog også været kritisk over for måden, som kravet har været udformet på herhjemme. »Men det er problemer, der bunder i den danske fortolkning af forordningen, og dermed noget, vi selv kunne rette op på. Det bør løses ved at tilpasse kravet - ikke fjerne det,« siger Sybille Kyed.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. marts 2024 nr. 694

Økodag viser, at økologien kan noget særligt MARKEDSKLUMME

AF MALENE JENSEN PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Søndag den 14. april åbner de økologiske mælkeproducenter for 20. gang stalddørene til årets Økodag. Økodag er en af økologiens store mærkedage, hvor vi fejrer dyrevelfærden, når vi sammen med en masse forbrugere lukker de økologiske køer ud på græs.

10.000 danskere var med til den første Økodag i 2005, siden da har eventet udviklet sig til at være blandt landets største forbrugerevents, der hvert år samler danskere på tværs af landet til en festlig dag for hele familien. Mere end to mio. danskere har gennem årene været med til at fejre, når de økologiske køer kommer ud på græs i sommerhalvåret.

I en tid, hvor afstanden mellem land og by vokser, er Økodag en unik mulighed for at komme tættere på økologien og de værdier, der ligger bag den økologiske produktionsform. Landbruget er en stor del af vores fælles historie og bidrager til vores fælles madkultur, og dagen giver gæsterne et indblik i et erhverv, der for tiden får megen omtale i medierne. Økodag er en invitation til danskerne om at besøge et moderne landbrug, få en snak med landmanden, gå en tur i stalden og mærke det liv, der er i og omkring gården. Et liv, som nyder godt af, at økologerne har fravalgt giftsprøjten for at dyrke et landbrug, der er mere i pagt med naturen, og som er med til at sikre rent drikkevand, bedre dyrevelfær og større biodiversitet.

Én en ting er, at Økodag giver en masse glade gæster, der forhåbentlig vil købe mere økologisk mælk og ost - vi ved også, at dagen giver værterne en påmindelse om, at økologien kan noget særligt, som mange mennesker sætter pris på.

MALENE JENSEN, PROJEKTLEDER ØKOLGISK LANDSFORENING

Vi skylder de gårde, der er med til Økodag, en kæmpestor tak. Tak for at de år efter år stiller sig op og viser økologien og dens værdier frem på vegne af alle økologiske producenter. Det er modigt, prisværdigt, og så er det hårdt, for det er et stort arbejde at afholde Økodag. Heldigvis ved vi, at det er et arbejde, der lønner sig. For én ting er, at Økodag giver en masse glade gæster, der forhåbentlig vil købe mere økologisk mælk og ost - vi ved også, at dagen giver værterne en påmindelse om, at økologien kan noget særligt, som mange mennesker sætter pris på.

Men hvor Danmarkskortet over værtsgårde tidligere år omfattede et halvt hundrede gårde, er der kun plottet 17 gårde ind på dette års kort, da Arla i år for første gang har valgt at markere dagen ved et parallelt arrangement. Derfor har vi i år kun værtsgårde med fra Thise Mejeri, Naturmælk, Øllingegaard, Vestmælk og Them Mejeri, og vi kan derfor ikke nå ud i alle hjørner af landet. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi håber, at landets største mejeri snart igen får lyst til at blive en del af et fælles event, så de økologiske mælkeproducenter kan fejre Økodag i fællesskab.

Hermed en stor opfordring til at tage til Økodag den 14. april. Det giver mig et smil på læben, når jeg tænker på de gange, jeg har oplevet køernes skraben på stalddøren, i minutterne op til at de kommer på græs. Det kuldegys vil jeg gerne dele med jer.

Ostene var i forreste række på Thises store stand under Foodexpo i Herning, og det kommer de formentlig også på andre messer i det kommende år, når Salling-mejeriet vil forsøge at fortsætte de lovende takter fra 2023-regnskabet ved at øge eksporten af ost. Foto: Jakob Brandt

Ny rekordomsætning sikrer Thise fremgang på flere fronter Efter et skidt 2022-regnskab havde Thise Mejeri behov for bedre regnskabstal i 2023, og dem præsenterede Sallingmejeriets nye direktør, Svend Schou Borch, forleden.

MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Thise Mejeri satte i 2023 ny omsætningsrekord med en omsætning på 1,4 mia. kr. i mod 1,3 mia. kr. i 2022.

Det svarer til en vækst på 90 mio. kr., efter et år hvor mejeriets indvejning faldt med 6 mio. kg: fra fra 120 mio. kg i 2022 til 114 mio. kg.

Samtidig steg indtjeningen pr. kg mælk med ni øre til 439 øre pr. kg., og mejeriet kom ud af året med et resultat på 31,3 mio. kr. mod 20,1 mio. kr. året før. Det svarer til en vækst på 55 pct.

I tillæg til resultatfremgangen har Thise Mejeri i 2023 formået at betale en konkurrencedygtig aconto mæl-

kepris til mejeriets andelshavere, så det var en tilfreds Svend Schou Borch, som præsenterede sit første regnskab som Thises-direktør: »Vi er stolte over resultatet, som kommer efter et svært 2022, og resultatet er udtryk for en kæmpe indsats fra alle på Thise Mejeri og ikke mindst hos vores andelshavere på gårdene.

Jeg er glad for, at vi i 2023 atter har formået at give vores økologiske landmænd en solid og konkurrencedygtig aconto pris, samtidig med at vi har leveret et tilfredsstillende resultat i virksomheden,« siger han i en pressemeddelelse.

HJEMMEMARKEDET RYKKER Selv om Thise i 2023 måtte vinke farvel til sin mangeårige partner i skikkelse af Coop-kæden Irma, oplyser mejeriet, at omsætningsfremgangen primært er drevet af en øget omsætning på det danske hjemmemarked i såvel detail som foodservice samt en øget eksport af forædlede produkter.

Thise-direktøren ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, og han ser gode muligheder for at hente flere indtægter i udlandet. Til Fødevarewatch for-

klarer han, at eksporten, som udgør godt en fjerdedel af omsætningen, har været stagnerende. Det sidste vil han gerne lave om på: »Vi vil gerne eksportere mere ost, for vi har nogle fantastiske produkter, som også er kendte i en række markeder. Tyskland er i forvejen et pænt eksportmarked, og vi har forventninger om mere,« siger Svend Schou Borch til mediet.

CO 2 E-AFGIFT RAMMER SKÆVT Med 72 andelshavere er Thise landets næststørste mejeriselskab, men Thises direktør frygter, at mejeriet kan blive udfordret af en kommende CO2e-afgift. »I modsætning til de konventionelle producenter har økologiske landmænd ikke mulighed for at anvende kemisk fodertilsætning og begrænset effekt af at overdække stalde for at reducere CO2e-udledningen. Økologiske landmænd risikerer dermed at blive ramt, til trods for at økologiske landmænd har stort fokus på andre bæredygtighedsparametre som dyrevelfærd, naturpleje, rent drikkevand og biodiversitet. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt,« siger han.

MAD & MARKED

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Nye ejere holder fast i traditionerne 18 gange havde Ninna og Niels Erik Nilsson holdt Økodag på Bjerregård, da de efter 33 år som ejere af den midtjyske kvæggård ved årsskiftet solgte bedriften og besætningen af jerseykøer til Thomas og Pernille Malmkjær. ØKODAG

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Generationsskiftet på Bjerregaard markerer et farvel til et af de mest dedikerede værtspar, som har været med, lige siden Økodag blev afholdt første gang i 2005.

Den nye ejer af gården, Thomas Malmkjær, har arbejdet på Bjerregaard siden 2014 og overtagelsen skete som led i et nøje planlagt generationsskifte, som havde været fem år undervejs, men som blev fremrykket nogle år, da den nu forhenværende gårdejer Niels Erik Nielsson venter på at få udskiftet et par nedslidte hofter, hvilket ikke harmonerer alt for godt med det fysiske arbejde i landbruget. »Jeg sad med i Økologisk Landsforenings Mælkeudvalg for Thise Mejeri, da én i udvalget, jeg husker ikke hvem, fik den geniale ide at fejre, når køerne skulle på græs,« siger Niels Erik Nilsson, som købte Bjerregaard i 1991 og omlagde gården til økologi i 1995. »Det første år kom der kun 200 gæster. År to kom der 400 gæster og siden er antallet af gæster vokset til det nuværende niveau på 2.000-2.500,« siger den jyske økolog, som kun har misset Økodag et enkelt år. »Økodag er bare en rigtig god dag, hvor man møder en masse glade mennesker, og jeg er rigtig glad for, at Thomas og Pernille (Malmkjær, red) fortsætter traditionen. Nu er det op til dem, hvordan det skal foregå, og vi skal nok hjælpe på dagen, og sørge for, at der er styr på haven,« forsikrer den tidligere Thise-formand, som nu bor til leje i stuehuset.

GODT MED EN FAST DEADLINE Thomas Malmkjær kommer fra lokalområdet og havde gennem flere år arbejdet på Bjerregaard, da han som led i et kommende generationsskifte i 2018 overtog nabogården Lillelund, som Niels Erik Nilsson i en årrække havde drevet sammen med Bjerregaard.

Tilsammen har de to gårde en malkebesætning på næsten 400 jerseykøer og 385 ha jord og med en hustru, der arbejder som jordemoder på Regionshospitalet Gødstrup og børnene Johan og Ida på to og fire år, er der nok at se til for familien, men Økodag skal der være plads til. »Vi er stolte af det landbrug, som

Pernille og Thomas Malmkjær med en træt to-årige Johan på armen glæder sig til, at Bjerregaard 14. april bliver fyldt med glade mennesker og som småbørnsforældre, har det nye værtspar i år sørget for lidt ekstra aktiviteter for de yngste gæster.

vi driver, og vi vil godt vise byfolk og alle andre den måde, som vi arbejder og driver landbruget på,« siger Thomas Malmkjær, som erkender, at udsigten til en større invasion af gæster giver lidt ekstra arbejde. »Nu er der blevet holdt Økodag på gården i så mange år. Det er en god tradition, som vi gerne vil føre videre, og mange af de ting, som vi laver op til Økodag, er noget, vi skulle have gjort alligevel. Nu er der bare sat en deadline på,« siger den 36-årige økolog.

FEST I GRÆS- OG BØRNEHØJDE I en tid, hvor der både bliver længere mellem de danske kvæggårde og mellem land og by, mener han, at det er vigtigere end nogensinde at åbne bedriften for gæster, når køerne skal på græs.

Parret oplever samtidig, at medierne i øjeblikket er lidt skrappe over for landbruget, og i en tid hvor der bliver diskuteret grøn trepart og CO2e-afgifter, glæder de sig til en festdag i græs- og børnehøjde, hvor det primært handler om at give gæsterne en god oplevelse. »Den dag skal ikke handle om politik. Det bliver vi jo ikke lykkeligere

af at snakke om,« smiler Thomas Malmkjær, som håber, at Økodag kan bidrage til at skabe en større forståelse af landbruget, og hvorfor det er en god ide at købe økologi.

DER ER FÆRRE KVÆGGÅRDE Da avisen var på besøg, var der stadig en måned til d. 14. april og Økodag, men arbejdet med at rydde op rundt om i krogene på gården var allerede godt i gang.

Aftenen forinden havde de gamle og nye ejere holdt fællesmøde om slagets gang, når et mere eller mindre fast team på 35-40 familiemedlemmer og venner og lokale spejdere møder op for at gøre Økodag til en god dag for alle. »For 30-40 år siden, var der altid nogen i en familie, som var landmand. Sådan er det ikke i dag, hvor der er blevet langt mellem kvæggårdene. Så er det vigtigt at vise folk, hvordan det foregår ude i landbruget.

Gæsterne skal have en god dag, hvor de kan se, at dyrene har det godt, og at landbruget måske ikke er så slemt, som medierne gør det til,« siger Thomas Malmkjær.

Da parret i december deltog i en værtsaften for Økodagsværter, fandt

Selv om den tidligere Thise-formand, Niels Erik Nielsson, solgte Bjerregaard ved årsskiftet, bor og arbejder han stadig på gården, og han glæder sig over, at de nye ejere har besluttet at videreføre traditionen med at holde åbent til Økodag.

de ud af, at der er himmelvid forskel på, hvor meget folk gør for at lave aktiviteter og klargøre gården til det populære event. »Nogle gør ikke ret meget. Andre shiner alt op og lejer hoppeborge og fadølsanlæg.« Hvor ligger I på skalaen? »Forhåbentlig midt imellem,” siger Pernille Malmkjær; »Men vi kommer ikke til at have noget tivoli. Der kommer ikke aktiviteter, som ikke hænger sammen med landbruget. Der bliver fokus på landbruget og på, at køerne skal på græs.«

Og dog. Som småbørnsfamilie har familien Malmkjær besluttet at opgradere de sædvanlige aktiviteter som halmlegeplads, ’klap en kalv’, ’malk en ko’ og snobrødsbagning med en pedaltraktorbane, som plejer at være et stort hit på andre af årets 17 værtsgårde.

Læs mere på www.økodag.dk/ find-vaert Økodag er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug, og som altid har Thise Mejeri sponseret smagsprøver på økologiske mejeriprodukter.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. marts 2024 nr. 694

»Jeg tror, at det er vigtigt, at vi tør stå på mål for vores valg og vise, at vi har en holdning til den mad, vi serverer,« siger food & beverage manager Ole Roed fra Fårup Sommerland, som fik overrakt Økoprisen 2024 af Torben Blok t.v. og Helle Borup Friberg, begge fra Økologisk Landsforening.

Foto: Erling Jørgensen

Ole Roed og Fårup Sommerland får Økoprisen 2024 Når Fårup Sommerland tager hul på sæsonen i næste måned, har samtlige restauranter, madboder og kiosker i det nordjyske sommerland mindst Det Økologiske Spisemærke i bronze. Den bedrift belønner Økologisk Landsforening med Økoprisen. ØKOPRISEN

AF JAKOB BRANDT

I 2016 modtog Fårup Sommerlands pastabod Det Økologiske Spisemærke i guld. Samme år fik forlystelsesparkens nybyggede Hotel Fårup et bronzemærke. Begge steder tog gæsterne godt imod økologien. Det gav blod på tanden, og siden har food & beverage manager Ole Roed stille og roligt konverteret flere varer til økologi, og det vil han og resten af sommerlandet gerne fortæller gæsterne.

Derfor har samtlige restauranter, kiosker og boder mindst Det Økologiske Spisemærke i bronze, når Nordjyllands største forlystelsespark 26. april åbner 2024-sæsonen, og langt hovedparten af de økologiske råvarer er danske.

Det er en bedrift, som ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, er helt unik i en dansk turistbranche, hvor økologien hidtil har haft vanskeligt ved at vinde indpas. Derfor var han stolt over sammen med foreningens direktør, Helle Borup Friberg, at overrække Økoprisen 2024 til Ole Roed, som har stået i spidsen for arbejdet med at indføre økologi i Nordjyllands største turistattraktion, som årligt får besøg af ca. 700.000 gæster. »Fårup Sommerland har stået igennem og stået fast. De har rakt ud til fødevareleverandørerne, og der er skabt stærke samarbejder med de leverandører, som har kunnet omstille sig til mere økologi,« sagde Torben

Blok, i forbindelse med overrækkelsen af prisen som foregik på Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference i Kibæk i forbindelse med Økologisk Brancheaften d. 18. marts. »Ole Roed og hans team i Fårup Sommerland har gjort et enormt arbejde for at kunne ansøge om Det Økologiske Spisemærke i bronze.

De viser både stort mod og vedholdenhed, også når det ikke har været nemt,« tilføjede han.

EN KÆMPE ANERKENDELSE Torben Blok er ikke i tvivl om, at gæsterne i de danske forlystelsesparker efterspørger bedre kvalitet – også når det handler om pølser, pommes frites og burgere, og både han og prisvinderen håber, at flere turistattraktioner følger i Fårups fodspor. »Prisen er en kæmpe anerkendelse af vores beslutning om at satse på lokale og økologiske kvalitetsråvarer i en branche, som ikke er særlig kendt for at tage bæredygtige valg,« siger Ole Roed, som fagligt har været på en lang rejse, siden han blev udlært som skibskok hos Maersk, til han denne mandag aften modtog Økoprisen for arbejdet med at indføre økologi i alle hjørner af den ca. 50 ha store park.

I højsæsonen kommer der op mod 15.000 gæster på de største dage, og da 90 pct. af dem bruger mere end fem timer i sommerlandets over 60 forlystelser, der omfatter Danmarks største vandland, skal der noget benzin på tanken. Fårup Sommerland driver derfor fem restauranter og 18 kiosker, som alle tæller med i det økologiske regnskab. »I 2023 fik vi miljømærket Green Attraction, hvor man skal leve op til en række krav vedrørende bæredygtighed. Et af dem er, at mindst 15 pct. af maden og drikkevarerne skal være økologiske. Der var vi i forvejen, så der var ikke særlig langt op til, at vi kunne få et statskontrolleret bronzemærke, som er mere kendt end Green Attraction,« siger Ole Roed, som det seneste år har brugt en del tid på at opspore og lave aftaler med danske fødevareleverandører, som er

Strategien skulle være med til at forbedre vores image.

Vi vil gerne vise, at vi var mere end candyfloss og bløde pommes frittes.

Det ville vi gøre ved at satse mere på lokale og økologiske fødevarer.

OLE ROED, FOOD & BEVERAGE MANAGER, FÅRUP SOMMERLAND

i stand til at levere økologiske råvarer i de mængder, som Fårup Sommerland har brug for, når alle spisestederne skal have Det Økologiske Spisemærke. »Vi er superglade for, at det bliver bemærket, og vores rejse stopper ikke her,« siger Ole Roed, som oprindeligt er uddannet skibskok hos Maersk.

MÆRKET STYRKER FÅRUPS IMAGE Prismodtageren har langt fra taget den lige vej fra kabyssen hos Maersk til rollen som økologiforkæmper i Fårup. Efter nogle år på verdenshavene fik han arbejde på en boreplatform, hvor menuen var inspireret af de amerikanske ejeres madtraditioner. »Det var steak morgen, middag og aften,« griner Ole Roed, som søgte i land, da familien fik børn.

Her arbejdede han fem år i Føtexkæden, inden han i 2000 første gang blev fristet af en stilling som food & beverage manager i Fårup Sommerland. Siden tog han et sidespring, hvor han bl.a. arbejdede fem år som forpagter af Pøt Mølle Slotskro i Østjylland, inden han i 2011 blev hentet tilbage til Fårup Sommerland, hvor

en af hans første opgaver var at udvikle en ny fødevarestrategi. »Strategien skulle være med til at forbedre vores image. Vi vil gerne vise, at vi var mere end candyfloss og bløde pommes frites. Det ville vi gøre ved at satse mere på lokale og økologiske fødevarer.« ØKO-NETVÆRK VISTE VEJ Det blev starten på en længere rejse, som for alvor tog fart, da Ole Roed kom i kontakt med ØkoNord-netværket, som er et samarbejde mellem de lokale afdelinger af AB Catering, Kostog Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening. Her mødte han første gang Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, som var med til at spore Ole Roed ind på den økologisk kurs. »På daværende tidspunkt bestod stort set alle ansatte i vores boder af ufaglært personale, og mange råvarer kom i frostposer. Hvis vi skulle ændre det, var vi nødt til at ændre vores mindset,« siger Ole Roed.

En af udfordringerne for Fårup Sommerland var, at parken ikke bare kunne hæve priserne, og i netværket mødte Ole Roed mange ansatte fra

Vi vil meget gerne have lokale, økologiske producenter, men fødevarekoncerner som Orkla og Unilever har ikke meget økologi, og på is er vi i år bundet af en kontrakt med Frisko, som er ejet af Unilever. De har ikke ét gram økologisk is i deres sortiment, men vi har heldigvis fået mulighed for at købe 20 tons økologisk softice hos Vebbestrup Mejeri, og så må vi se, hvad vi finder ud af, når aftalen med Frisko udløber.

OLE ROED, FOOD & BEVERAGE MANAGER, FÅRUP SOMMERLAND

MAD & MARKED

27. marts 2024 nr. 694

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Danske spisesteder og barer ved for lidt om udbuddet af flydende økologi Hoteller, restauranter og caféer i Danmark står ved en skillevej, hvor valget af økologiske drikkevarer ikke blot er et spørgsmål om smag, men også om image, bæredygtighed og fremtidig vækst, mener forskere bag ny rapport.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Rapporten ’Merværdi i HoReCa med Det Økologiske Spisemærke – Fokus på økologiske drikkevarer’ fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet sætter fokus på potentialet og udfordringerne ved at integrere flere økologiske drikkevarer i restaurationsbranchen for at opnå Det Økologiske Spisemærke.

Når hoteller, restauranter og caféer, under ét kaldet horeca-branchen, indkøber fødevarer, så udgør økologien i dag kun otte pct. af det samlede salg.

Den nye MAPP-rapport peger på, at der er et potentiale for at øge denne andel markant, lyder det i en pressemeddelelse om rapporten.

offentlige køkkener. De kunne berette om, hvordan de havde omlagt deres køkkener til økologi, uden at det kostede en masse penge.

Det gav ham mod til at begynde at konvertere mel, brød, grøntsager og andre varer, hvor prisforskellen mellem konventionelle og økologiske varer ikke var så stor, og i dag er alt mælk, kaffe og juice i parken økologisk.

50 TONS ØKO-POMMES FRITES Men når man arbejder i en forlystelsespark, hvor ca. halvdelen af ’fødevareomsætningen’ består af slik, snack og is, hvor det økologiske udbud er mere smalt, er det ifølge Ole Roed ikke nogen helt enkel proces at finde varer til priser, som gæsterne kan og vil betale: »Vi vil meget gerne have lokale, økologiske producenter, men fødevarekoncerner som Orkla og Unilever har ikke meget økologi, og på is er vi i år bundet af en kontrakt med Frisko, som er ejet af Unilever. De har ikke ét gram økologisk is i deres sortiment, men vi har heldigvis fået mulighed for at købe 20 tons økologisk softice hos Vebbestrup Mejeri, og så

må vi se, hvad vi finder ud af, når aftalen med Frisko udløber.« Ole Roed arbejder ud fra en filosofi om at tilbyde gæsterne det sundeste af det usunde, men hvad gør man lige, når man skal bruge 50 ton økologiske pommes frites, som er lavet af økologiske kartofler fra Danmark?

Ole Roed ringede til Flensted. »I 10 mm pommes frites, som vi helst vil have, havde de planlagt en produktion på ca. 80 ton, så de kunne godt levere de 50 ton.« Så kunne fritterne vinges af.

BURGERNE ER 100 PCT. ØKO Burgere er det største enkeltprodukt i Fårup Sommerlands sortiment, og burgerbollerne fra Schulstad har været økologiske i fem år. I år bliver kødet også økologisk, og Ole Roed har fundet en Ø-mærket dressing hos en leverandør i Kødbyen i København. »Det betyder, at vi i år kan sælge en burger, som er 100 pct. økologisk, og vi laver også pizzaer, hvor alle råvarerne er økologiske,« siger prisvinderen, som er nødt til at sælge produkter, som kan trække den økologiske gennemsnitsprocent op

på den rigtige side af 30 pct., som er kravet for at have bronzemærket.

Drikkevarerne tæller også med, og for at være sikker på at kunne servere økologisk øl, har Ole Roed fået Carlsberg-bryggeriet Jacobsen til at lave et batch økologisk Brown Ale til Fårup Sommerland.

Fårup tilbyder også vegetariske retter til gæsterne, men for at sikre, at alle familier har råd til at komme på besøg, er der indrettet et stort grillområde, hvor gæsterne kan tilberede deres medbragte mad. »De lokale gæster og vores sæsonkortholdere kender godt grillpladsen, men om sommeren kommer der flere turister, og det betyder, at vi skal favne bredere, og det er en af grundene til, at vi satser mere på økologi,« siger Ole Roed, som forventer, at andre turistattraktioner i de kommende år vil følge i Fårup Sommerlands fodspor.

Udover Fårup Sommerland var de øvrige nominerede Uffe Truelsen fra Køkkenkultur, samt Marianne Vilsbøll Jacobsen, regionschef i Kost- & Ernæringsforbundet, og Alice Linning - begge frivillige i Ege Division i Det Danske Spejderkorps.

FRYGT OG FORDOMME Men frygten for en besværlig certificeringsproces og kundernes reaktion på højere menupriser, kan ifølge rapporten stå i vejen for økologiens ind-

tog i landets barer og spisesteder.

Omvendt peger rapporten på, at økologiske drikkevarer – fra vin til sodavand – kan spille en afgørende rolle i at løfte et spisesteds grønne profil og appellere til en voksende skare af miljøbevidste forbrugere. Desuden harmonerer et øget fokus på økologiske produkter med mange horecavirksomheders interne værdier om bæredygtighed og ansvarlighed.

Det mener professor Tino BechLarsen fra MAPP Centret, som står bag rapporten. »At opnå Det Økologiske Spisemærke er ikke kun et kvalitetsstempel, men også et klart signal til forbrugerne om engagement i miljøet,« siger han.

Rapporten betoner derfor behovet for, at Horeca-branchen i højere grad kommunikerer de økologiske valg til sine kunder for at nedbryde fordommene omkring pris og tilgængelighed.

Derudover peger rapporten på, at en styrkelse af samarbejdet mellem leverandører, grossister og horecavirksomhederne kan fremme et større og mere attraktivt udvalg af økologiske drikkevarer.

Med et øget fokus på økologiens rolle i fremtidens fødevaresystem står horeca-sektoren over for en mulighed for at føre an i den grønne omstilling og samtidig styrke sin konkurrenceevne, lyder budskabet fra Aarhus Universitet.

Rapporten fra MAPP Centret fremhæver behovet for, at horeca-branchen i højere grad kommunikerer de økologiske valg til sine kunder for at nedbryde fordomme om pris og tilgængelighed. Foto: Colourbox

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

Mette Nygaard Nielsen er en ildsjæl og kok på Cafe Utopia, der har stor fokus på klimavenlig, økologisk mad.

Cafeen er ejet af Holstebro Kommune og holder af hensyn til medarbejderne, hvoraf mange er psykisk sårbare, kun åbent om dagen med enkelte undtagelser.

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

ILDSJÆLENE

TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL

På Cafe Utopia har køkkenmedarbejder Jesper Toft Svendsen trukket sig tilbage til bage-rummet, hvor han snitter bunker af appelsiner til en marokkansk appelsinkage. I bage-rummet kan de ansatte stå af ræset fra det travle køkken, og det har mange af dem ofte brug for. »For 16 år siden fik jeg diagnosen asperger. Nu er er jeg blevet visiteret til at kunne klare 22 timer om ugen.

Og så kan man sige, at så er mit hoved brugt,« siger Jesper Toft Svendsen.

Han har fundet sig til rette med sin diagnose på den lille cafe – og her har han har tilmed fundet kærligheden og en stor passion for bælgfrugter. »Min kæreste er fra Toscana, hvor de spiser mange bønner og linser.

Jeg er helt vild med bønner. De er fantastiske,« siger han med stor begejstring.

Jesper Toft Svendsen er en af de 30 ansatte, der er med til at drive den lille cafe i centrum af Holstebro, og som de fleste andre arbejder han på deltid. Cafeen er ejet af Holstebro

Kommune og holder af hensyn til medarbejderne kun åbent om dagen, men laver undtagelsesvis aftenarrangementer og mad til selskaber ud af huset.

nuar. Så venter vi, til det bliver sommer og har de danske.« Personalet har nok at se til, for cafeen har stort set altid fuldt hus, og de fleste borde er reserveret på forhånd.

MAD FRA BUNDEN Med kokken Mette Nygaard Nielsen i spidsen bliver al maden på Cafe Utopia lavet helt fra bunden og i stor udstrækning af økologiske eller lokale råvarer.

Eksempelvis er der øko-oste fra mejerier som Thise og Them, økologiske sodavand i køleskabet, og svinekødet bliver blandt andet leveret fra økologen Bertel Hestbjerg. »Vi køber grise, som vi ved har haft det godt. Og så køber vi heller ikke kylling, der er pumpet med vand, som heller ikke smager af noget. Vi køber økologisk eller fra nogen, hvor vi ved, at det er nogle dyr, der har haft det godt,« forsikrer Mette Nygaard Nielsen, der har været kok på Utopia i 20 år. »Jeg vil hellere have, at gæsterne får mindre kød, for jeg vil ikke servere noget juks. Jeg synes godt, man kan sige, at vi er klimavenlige. Jeg smækker ikke asparges fra Peru på bordet i december eller serverer jordbær i ja-

PÆDAGOGISKE OPSKRIFTER I køkkenet er to medarbejdere i gang med at rive østershatte, der skal steges og syltes. Samtidig er to andre i gang med at forme en grynet og grønlig konsistens af kikærter til små klumper af spicy falafel. Netop bælgfrugter fylder meget i retterne, og en stor variation af dem fylder godt i farverige plasticbøtter på køkkenhylderne.

Det specielle medarbejdersetup på Cafe Utopia betyder, at kokken Mette Nygaard Nielsen ofte har måttet tænke ud af boksen, når hun indretter stedets workflow.

Opskrifterne og guiden til anretningerne er lavet superpædagogisk, så alle kan være med i pressede situationer. Når der kommer en bestilling fra en gæst, bliver den anrettet af tre personer: To til det varme og en til det kolde. »Så har vi simpelthen skrevet det kolde i retten med blå bogstaver og det varme i retten med rødt. Så ved

Jeg vil hellere have, at gæsterne får mindre kød, for jeg vil ikke servere noget juks. Jeg synes godt, man kan sige, at vi er klimavenlige. Jeg smækker ikke asparges fra Peru på bordet i december eller serverer jordbær i januar. Så venter vi, til det bliver sommer og har de danske METTE NYGAARD NIELSEN, KOK, CAFE UTOPIA

anretterne præcist, hvad de skal lave.

Der er desuden taget et billede af anretningen, så de ved, hvordan anretningen skal se ud,« forklarer Mette Nygaard Nielsen.

BÆLGFRUGTER FORENKLER I forsøget på at være både klimavenlig, ambitiøs på retternes vegne og samtidig tage ekstra hensyn til medarbejderne har bælgfrugter fået en fremtrædende rolle.

Af hensyn til klimaet ville Mette Nygaard Nielsen gerne bruge årstidens lokale produkter, men det fungerer ikke at ændre menukortet for ofte. Her kommer bælgfrugterne i stedet ind i billedet. »Det er en kæmpe udfordring for en kok, der gerne vil bruge sæsonens lokale råvarer. Der har jeg så fundet en niche med anti-inflammatorisk kost, der i høj grad består af bønner og linser, og det har du hele året og kan bruges til at lave utrolig meget lækkert med, og der er en kæmpe efterspørgsel på det,« forklarer hun.

Med tiden har bælgfrugterne sneget sig ind i en lang række af de 26 retter, der er på menuen.

Mette Nygaard Nielsen vurderer at retterne består af op mod 25 pct.

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Jesper Toft Svendsen kan snart fejre 10 års jubilæum som ansat på Cafe Utopia. For 16 år siden fik han diagnosen asperger og er siden blevet visiteret til at kunne arbejde 22 timer om ugen.

Al maden på Cafe Utopia er lavet helt fra bunden og i stor udstrækning af økologiske eller lokale råvarer.

bælgfrugter i alle afskygninger – også i de søde retter. »Bælgfrugter kan være tunge at spise, så man skal jo lave en ret ud af det, og selvfølgelig ikke bare knalde en gang bønner i hovedet på folk. Man skal vide, hvordan man behandler det, og så kan man i mange tilfælde godt erstatte kød med bønner, som for eksempel i chili sin carne. Men jeg bruger det også meget i dip, og jeg laver ofte bønner med krydderier og olivenolie, og vi har altid lavet masser af tapenader hernede. I det søde køkken bruger vi det for eksempel også i vores brunch med hjemmelavet nutella med sorte bønner. Men du kan også få brownies til at smage lige så godt ved at putte bønner sammen med en god chokolade,« siger hun.

KÆRLIGHED OG BÆLGFRUGTER For Jesper Toft Svendsen har Cafe Utopia i den grad levet op til sit navn.

Få år efter, at han fik stillet sin asperger-diagnose, kom han i praktik på Utopia. Senere blev han ansat på deltid og kan snart fejre 10 års jubilæum på stedet. »Det er et arbejde, hvor jeg rent faktisk får løn i stedet for kontanthjælp eller førtidspension, eller hvad

Det er et arbejde, hvor jeg rent faktisk får løn i stedet for kontanthjælp eller førtidspension, eller hvad det nu måtte være. Noget at stå op til, kan man sige. Jeg har ikke lyst til at prøve at forestille mig, hvor jeg ellers ville være henne i dag.

JESPER TOFT SVENDSEN, KØKKENMEDARBEJDER, CAFE UTOPIA

det nu måtte være. Noget at stå op til, kan man sige. Jeg har ikke lyst til at prøve at forestille mig, hvor jeg ellers ville være henne i dag. Jeg har ændret mig radikalt, og dem, der var der, da jeg startede, kan fortælle, hvor stor en omvæltning stedet har været for mig,« fortæller Jesper Toft Svendsen og tilføjer, at han har tabt sig 14 kilo, siden han startede.

For seks år siden var en Italiensk pige i praktik på Cafe Utopia. De blev forelskede, bor i dag sammen i Holstebro og har en fælles passion for bælgfrugter. »Jeg vil faktisk sige, at mine smagsløg har ændret sig. Hun er fra Toscana, hvor de spiser mange bønner og linser. Nu sørger jeg altid for at have tørrede bønner eller dåser med kikærter, linser og bønner og alt muligt liggende derhjemme. Italienerne er rigtig gode til at bruge det, og noget så simpelt som en tomatsauce med grønne linser eller cannellinibønner smager fantastisk. Jeg er helt vild med bønner. De er fantastiske,« siger han med stor begejstring.

Det er jo heldigt, eftersom bælgfrugterne altså fylder meget på hans arbejdsplads, og også kommer til det i fremtiden.

»I vores nye menukort kommer der endnu mere af det,« forsikrer Mette Nygaard Nielsen. »Jeg tænker, at det er vejen frem.

Om 10 år vil der være rigtig mange vegetarer og veganere. De unge har en helt anden kultur med det og går også meget ind for bæredygtighed og genbrugstøj. Det smitter bare af, og man kan se, at der er lidt en rød tråd. Der er en stor efterspørgsel, og især unge mennesker vælger de grønne retter, og hvis det stod til mig, så havde vi udelukkende grønt, men nu er det jo ikke min butik den her,« siger Mette Nygaard Nielsen med et stort smil.

SUND BØNNEKAGE I Utopias bagerum drømmer Jesper Toft Svendsen om den ultimative brug af bønner. »Jeg skal prøve engang at lave en chokoladekage med sorte bønner.

Det har jeg altid godt kunnet tænke mig at prøve, og de siger, at det skulle smage helt fantastisk. Så er du næsten ude i en kage, hvor du kan sige, at den nærmer sig at være sund. Og hvem vil ikke gerne have det: En kage man kan spise med god samvittighed?« griner han.

SERIE: ILDSJÆLENE En ildsjæl er en, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring. I denne serie, som kører året ud, kan du møde et menneske, som har valgt at gøre noget selv for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi møder familien, kokken, landmanden, hverdagsaktivisten og iværksætteren, som alle har sat noget i gang, der bidrager positivt til at løse nogle af de miljø- og samfundsmæssige kriser, vi står med.

Læs med og lyt til podcasts om ildsjælene på Økologisk Landsforenings kanal ’Økopod’ på buzzsprout.com/1964100 eller ved at scanne QR-koden med din mobil.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. marts 2024 nr. 694

Dansk hotelkæde er med i første bølge af tyske spisemærker Danskejede Lulu Guldsmeden i Berlin, har som det første hotel fået Tysklands nye økologiske spisemærke i guld, som tyskerne har indført efter dansk forbillede for at sætte skub i omlægningen til økologi.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Guldsmeden Hotels var det første hotel i Danmark, som fik det Det Økologiske Spisemærke i guld, og nu er hotelkæden også frontløber i Tyskland, da hotellet Lulu Guldsmeden i Berlin i marts som landets første hotel fik overrakt Tysklands nye økologiske spisemærke i guld.

Det skal gøre det nemmere for turisterne at finde frem til det økologiske hotel, men Tysklands beslutning om at kopiere de danske spisemærker gør det ikke kun nemmere for tyskerne at finde de økologiske spisesteder. Den rummer også spændende perspektiver for danske producenter af økologi, mener eksportrådgiver Tanja Asmussen, som er teamleder for fødevarer og landbrug på Den Danske Ambassade i Berlin, der har været dybt involveret i arbejdet med at ’eksportere’ det danske spisemærke til Tyskland. »Gennem de seneste år har vi haft flere tyske delegationer på besøg i Danmark, og sidste år sagde de tyske politikere: So ein ding müssen wir auch haben, da de vendte hjem fra et besøg i Københavns Kommune, hvor de kunne se, hvordan Det Økologiske Spisemærke havde været med til at booste omlægningen til økologi,« fortæller Tanja Asmussen.

SENDER STÆRKE SIGNALER I efteråret 2023 vedtog den tyske regering at indføre et økologiske spisemærke, som nærmest er en kopi af det spisemærke, Danmark indførte

Vi har plantet et frø. Nu bærer det frugt, og i første omgang har Tyskland indført spisemærket for at styrke omlægningen til økologi i de offentlige køkkener, som dagligt bespiser ca. 16 mio. mennesker. Samtidig har regeringen sat et mål om at nå en økologiprocent på 30 i den offentlige bespisning i 2030, så der er et kæmpe eksportpotentiale.

TANJA ASMUSSEN, EKSPORTRÅDGIVER PÅ DEN DANSKE AMBASSADE I BERLIN

i 2009, og at det er en dansk hotelkæde, som er blandt de første til at gribe muligheden for at skilte med sit økologiske spisekort i Tyskland, er ikke kun et signal til hotellets gæster om, at de har booket sig ind på et bæredygtigt hotel; ifølge Tanja Rasmussen er det også et signal til den tyske foodservicebranche om, at Danmark på flere fronter er et foregangsland, når det gælder økologi, og at det derfor kan være en god ide at rette blikket mod danske fødevareproducenter, når de går på jagt efter økologiske råvarer.

EN VIGTIG EKSPORTMOTOR »Vi har plantet et frø. Nu bærer det frugt, og i første omgang har Tyskland indført spisemærket for at styrke omlægningen til økologi i de offentlige køkkener, som dagligt bespiser ca. 16 mio. mennesker. Samtidig har regeringen sat et mål om at nå en økologiprocent på 30 i den offentlige bespisning i 2030, så der er et kæmpe eksportpotentiale,« siger

Maden og drikkevarerne på hotellet Lulu Guldsmeden Berlin indeholder over over 90 pct. økologi, og parlamentsmedlem Dr. Ophelia Nick fra partiet Die Grünen (t.v.) overrakte det økologiske guldspisemærke til hoteldirektør Nick Zilinski, som også blev lykønsket med mærket af Danmarks ambassadør i Tyskland, Susanne Hyldelund (t.h.). Fotos: Guldsmeden

Det havde været pinligt, hvis vi nedlagde et så stærkt redskab som de økologiske spisemærker, mens Tyskland kørte videre med mærkerne.

KIRSTEN AGGERSBORG, BÆREDYGTIGHEDS- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, GULDSMEDEN HOTELS

Tanja Asmussen, som deltog i overrækkelsen af spisemærket sammen med Danmarks ambassadør, Susanne Hyldelund. »Hvis økologien i Tyskland tager fat på samme måde som i Danmark med omlægning af de store kantinekæder, kan de tyske spisemærker blive en vigtig eksportmotor for dansk økologi, og det er positivt, at private virksomheder som Guldsmeden allerede er begyndt at bruge det,« siger Tanja Asmussen.

PINLIGT HVIS VI DROPPEDE DEM Kirsten Aggersborg, bæredygtighedsog kommunikationschef i Guldsmeden Hotels, betragter spisemærket som en selvfølge: »Det er nemmere at holde snuden i sporet, når man har et sæt regler at navigere efter. Så da muligheden bød sig, sagde vi naturligvis ja tak til at bruge det samme redskab på vores hotel i Berlin.« I Danmark oplever Kirsten Aggersborg, at både Ø-mærket og Det Øko-

logiske Spisemærke har stor troværdighed i befolkningen. »Vi håber, at mærket også i Tyskland vil få en tilsvarende pondus som et værktøj, der både kan flytte holdninger og indkøbsvaner,« siger Kirsten Aggersborg.

Hun glæder sig over, at hotelkædens danske hoteller fortsat har mulighed for at skilte med økologien, da de danske politikere før nytår fandt midler til at videreføre certificeringsordningen frem til udgangen af 2024.

Nu håber hun, at Økologisk Landsforenings igangværende arbejde for at sikre en mere permanent finansiering af spisemærkerne bærer frugt. »Det havde været pinligt, hvis vi nedlagde et så stærkt redskab som de økologiske spisemærker, mens Tyskland kørte videre med mærkerne,« siger Kirsten Aggersborg, som oplyser, at det også er planen, at hotelkædens kommende hotel i Bremen, John & Will Silo Hotel by Guldsmeden, som åbner i sommeren 2024, skal have det tyske øko-spisemærke i guld.

ANNONCER

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. marts 2024 nr. 694

Løsning på Sudoku, side 2

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

27

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024

GODT NYT OM BIODYNAMISK

Næste nummer: Udkommer 28. april.

Annoncedeadline 19. april

Nr. 695

26. maj

17. maj

696

30. juni

21. juni

697

25. august

16. august

698

29. september

20. september

699 700

3. november

25. oktober

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

Se aktivitetskalenderen på https://okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

701

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

• Tag Maria Thuns Såkalender med på råd om såning, udplantning og høst.

• Bestil et gratis omlægningtjek.

• Læs om 42 års forsøg med økologisk, konventionel og biodynamisk dyrkning og hvilken metode, der er bedst for jordens frugtbarhed.

• Se videofilm og hør podcasts om biodynamiske emner.

• Bliv medlem af foreningen.

Se www.biodynamisk.dk

Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

Få dine køer godt igennem varmen Endelig er foråret kommet, og køerne er sluppet ud på de grønne marker.

De nyder den friske græsning og den frihed, der følger med at være udendørs.

Men der opstår også udfordringer, som er vigtige at være opmærksom på.

3 UDFORDRINGER

3 STÆRKE LØSNINGER

• Dyrene er mere udsat for patogener fra jord, vegetation eller andre dyr. Varmen skaber samtidigt et mere gunstigt miljø for vækst og spredning af patogener.

• Stalosan Green: Giver vedvarende smittebeskyttelse og forbedrer staldmiljøet.

• Høje temperaturer kan føre til fordærvelse af foder, som så resulterer i spild og nedsat foderkvalitet.

KV240301

• Fluer og andre insekter kan være en plage for køerne, og forårsage ubehag og stress. Dette kan føre til nedsat mælkeproduktion og øget risiko for sygdom.

• FreshFoss Green: Beskytter foderet mod fordærvelse og bevarer næringsstof, tørstof og god smag.

• Vitlick Antifly: Holder insektplagen effektivt under kontrol.

Vil du vide mere?

Kom med ind på dlg.dk/SommerPåMarken og se mere – eller tag fat i din DLG-salgskonsulent

27. MARTS 2024 | NR. 694 | 45. ÅRGANG

Æg skal ud af køledisken dere i hele værdikæden og fødevarestyrelsen bruger tid på at temperaturkontrollere alle æg. Var vi i et af vores nabolande, så var det noget enklere, og der ville ikke være dette ressourcespild. Og det holder de fast i.

POLITISK KLUMME

AF LARS BREDAHL FORPERSON, ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET, JOHANNE SCHIMMING FORPERSON, UDVALGET FOR SMÅSKALAPRODUCENTER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Hvorfor skal danske forbrugere som de eneste i EU finde deres æg i kølemontren?

Det er et energispild, der starter helt ude hos den enkelte ægproducent, hvor nylagte æg sættes på køl, inden de bliver hentet af kølebiler, der kører dem til ægpakkerierne, som også har store kølelagre, og hvorfra de transporteres videre igen på køl til detailbutikkernes kølelagre og kølediske.

De producenter, der har direkte salg, opstiller gamle køleskabe, hvorfra de sælger æg til forbrugeren, ligesom medarbej-

Foto: Colourbox

Fra dansk side er der blevet arbejdet for at ændre EU-reglerne for mindste holdbarhed på æggene, hvis de var opbevaret på køl. Men det forslag modsatte de andre EUlande sig, da de ikke ville underlægges et pres for at sætte æg på køl.

I praksis kan æg da også holde sig ganske længe uden for køl. I Hongkong har de sat en holdbarhedstid på 120 dage! Noget længere end de 28 dage efter lægning, som man har vedtaget i EU. Vi i Økologisk Landsforening er ikke imod et kølekrav, hvis det er nødvendigt for fødevaresikkerheden, men omvendt vil vi gerne udfordre alle ressourcespild i vores fødevarekæde. Foreningen henvendte sig derfor tilbage i 2021 til daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) og efterlyste en vurdering af det danske kølekrav, med henblik på

kampagne ”Lug ud i Lovgivningen” med at henvise til kølekravsreglen som en regel, der undrer ham.

Vi håber, at ministeren tager den beslutning, der både klimamæssigt og økonomisk giver mening, og som fødevaresikkerhedsmæssigt kan forsvares til fulde – nemlig at fjerne kølekravet for æg.

at få det fjernet hvis der ikke var belæg for det.

DTU har nu lavet en risikovurdering for ministeriet – vurderingen viser, at der ikke er grund til at opretholde kølekravet, og at fjerne kølekravet ikke vil ændre den høje grad af fødevaresikkerhed, der eksisterer for danske æg.

Det glæder os naturligvis, at vores fødevareminister Jacob Jensen (V) også lancerede sin

Når vi har drøftet kølekravet med detailhandlen, har vi mødt opbakning til, at Danmark ikke skal have særregler i forhold til andre lande.

Vi kan dog ikke forvente, at æggene står uden for køl den dag, reglen måtte ophøre. Der skal en ny logistik på plads, og der er behov for oplysning til forbrugerne om, hvorfor æggene ikke længere er på køl.

Men grundlæggende er der opbakning til at hanke op i en unødvendig særregel.

Ser vi ud mod gårdene med direkte salg, så vil det nok gå hurtigere med at få slukket for de mange køleskabe. Og er du abonnent på en måltidskasse, vil du måske også hurtigt opleve, at det bliver nemmere at få æg med i kassen, der bliver afleveret foran din hoveddør.

Skulle der være dele af branchen, som fortsat ønsker at fastholde æg på køl, så kan de gøre det, også når reglen er

fjernet. Det står dem frit for. Der kommer ikke et forbud mod at have æg på køl.

Vi vil dog undre os over, hvorfor vi i Danmark skal spilde ressourcer på at etablere og holde gang i kølehuse, kølevogne og kølemontrer til de millioner af æg, der sælges i Danmark hvert år, og som samtidig fordyrer danske æg - alt imens der i Danmark sælges mange importerede æg fra f.eks. Sverige og Finland, som aldrig har været på køl, før de kommer ind over den danske grænse.

Den endelige beslutning er ikke truffet endnu. Vi håber, at ministeren tager den beslutning, der både klimamæssigt og økonomisk giver mening, og som fødevaresikkerhedsmæssigt kan forsvares til fulde – nemlig at fjerne kølekravet for æg. Og vi håber, at du som forbruger vil tage godt imod den og fejre den sammen med os.