Økologisk Landbrug, februar 2024, nr. 693

26. FEBRUAR 2024 | NR. 693 | 45. ÅRGANG

Økologiske høns må ofre sig for den konventionelle eksport Fugleinfluenza tvinger igen og igen de økologiske høns indenfor, og det har fået nogle øko-producenter til helt at stoppe produktionen, mens andre overvejer fremtiden. En vaccine bliver afprøvet i flere europæiske lande, men herhjemme er myndighederne skeptiske, bl.a. fordi den risikerer at begrænse eksporten af konventionelle kyllinger.

Side 4-5

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

26. februar 2024 nr. 693

Dansk landbrug kan ende med at stå stærkere Selvom der er sket fald i sektorens drivhusgasudledning, hvis man ser langt nok tilbage i historiebøgerne, er faldet bedrøveligt nok stagneret det seneste årti. Og i såvel EU som i Danmark er man ret fast besluttet på at nå sine klimamål.

Eller - det siger politikerne i hvert fald.

LEDER

At landbruget nu har protesteret sig til, at EU udskyder brakkrav, fjerner formuleringerne om reduktionsmål for brugen af pesticider og udledningen af drivhusgasser er ikke kun dårlig reklame for landbruget - det kan ende med at blive en hæmsko for landmændene selv. For jo tættere vi kommer på skæringsdatoerne - 2040 og 2050 - og jo længere vi er fra vores reduktionsmål, desto kraftigere og hurtigere skal der skæres i udledningerne af drivhusgasser. Og jo dyrere bliver det for samfundet.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Landmandsprotesterne de seneste uger har været så omfattende, at EU har pillet centrale dele af sin egen bæredygtighedsplan fra hinanden som en værdiløs Lotto-kupon.

Hvis man er bekymret for den grønne omstilling, er det forståeligt, men måske er det landmændene selv, der bør være mest bekymrede.

For de vandt slaget, men de har næppe vundet kampen.

Medium Puzzle #1

EU-Kommissionen har slettet et par sætninger i sin køreplan for grøn omstilling.

Man kan selvfølgelig sætte sin lid til, at uprøvede teknologier når at redde os, men tør vi virkelig at lægge alle vores æg i dén kurv?

Udfaldet om nogle år kan snildt være, at alle EU-landmænd fem minutter i lukketid får lagt endnu mere ambitiøse reduktionsmål på bordet, fordi EU er bagud på sine målsætninger. Djævlen ligger nemlig i detaljen: Landbruget er ikke fredet, bare fordi

Herhjemme varsles der nu traktorprotester mod den kommende CO2eafgift i landbruget. Der kan sagtens udpeges flere mangler ved den, bl.a. at den fuldstændig overser andre grønne faktorer såsom miljøet, dyrevelfærden og biodiversiteten, og at dens udformning risikerer at øge bureaukratiet, men måske - hvis man tager de positive briller på - er afgiften lige præcis den forlomme, som dansk landbrug kan komme til at nyde gavn af senere?

Man kan sagtens kritisere den for på kort sigt at hæmme den danske konkurrenceevne, når vi går enegang på området, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før landbruget alligevel skal leve op til klare

reduktionskrav i EU, og så kan dansk landbrug faktisk være nået langt foran sine konkurrenter, fordi vi tog teten. Samtidig kan danskproducerede fødevarer blive brandet rundt om i verden som produkter, der er produceret mindre klimabelastende, fordi man har indført en klimaafgift.

Det ér hårde tider for landbruget: Ekstremvejr har ramt udbytterne i store dele af Europa, og så rammer inflationen ekstra hårdt. Men det kommer til at ske igen og igen. Det bliver ikke nemmere af, at nogle i erhvervet arbejder på at udskyde miljø-, klima- og naturtiltag i EU. Man kan selvfølgelig sætte sin lid til, at uprøvede teknologier når at redde os, men tør vi virkelig at lægge alle vores æg i dén kurv?

Lederen er ikke udtryk for Økologisk Landsforenings holdning

SUDOKU

2

1

7

6

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

3

3 4

2

1

6 3

4 8 9

6

7

4

8

2

7

8

5

7

1

3

2

6

9

7 8

1. Svigerinder vil udfordre den pesticidforbrugende blomsterindustri 2. Kæde har i al tavshed bragt konventionelle bananer tilbage på hylderne 3. DEBAT: De store og stærke vil gerne bestemme, så nu bandlyser de Økologisk Landsforening 4. Fire uger med grøn mad i kantinen skar over halvdelen af klimaudledningerne væk 5. Ekstremt vejr presser grøntsagsproducent til at investere i bæltekøretøjer

8

3

6

Læs flere nyheder på www.økonu.dk

Se løsning på side 23 Fill in the puzzle so that every row across, every column down and every 9 by 9 box contains the numbers 1 to 9.

REDAKTION UDGIVER Økologisk Landsforening Henrik Hindby Koszyczarek, yright © 2024 SudokuTodo | For personal or classroom use only. ansv. redaktør og journalist Food Parksudoku 26 at SudokuTodo.com online or make your Agro own free printable 8200 Århus hhk@okologi.dk, 4190 2005 Tlf. 8732 2700 Jakob Brandt, journalist www.økologi.dk jb@okologi.dk, 2889 9868 UDKOMMER 10 udgivelser årligt Uffe Bregendahl, journalist Oplag 2.200 ubr@okologi.dk, 2542 9317 ISSN 2596-8181

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk TRYK OTM Avistryk, Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

26. februar 2024 nr. 693

MARK & STALD

SIDE 13 - 17

SIDE 6-7

Ekstremt vejr presser grøntsagsproducent til at investere i bæltekøretøjer Læs også: Mark & stald Side 4-5 - Fugleinfluenza: Økologer betaler prisen for eksport af turbokyllinger Side 6-7 - Økologiske æg har ikke længere forhøjede niveauer af PFAS - Ekspertgruppe anbefaler, at politikerne hæver ambitionerne og vådlægger endnu flere lavbundsarealer Side 8-9 - Solcellefinte giver konventionelle fåreavlere økostøtte - Nye projekter skal gøre os klogere på bedrifters udledninger Side 10-11 - Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm - FAGLIGT TALT: Kompost fortjener langt mere opmærk-

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 11

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 18 - 22

SIDE 22

SIDE 16

Længe ventet rapport om klimaafgifter anbefaler tre modeller

Danmark satte solidt aftryk på BioFach

somhed og større udbredelse - NYT FRA ICROFS: Ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked

Side 16-17 - Tænketank: Halvering af husdyrproduktionen løser flere problemer på én gang - Analyse: Afgift skubber kun i begrænset omfang udledninger til udlandet

Debat Side 12 - De store og stærke vil gerne bestemme, så nu bandlyser de Økologisk Landsforening Politik & udvikling Side 13 - Stor dyrevelfærdsaftale er klar: Stop for indkøb af turbokyllinger og afgift på halekupering

Mad & Marked Side 18-19 - MARKEDSKLUMME: Lidl og Rema viser, at differentieret moms virker - Danmark forsvarer den økologiske førertrøje - Det globale økologimarked runder en billion kroner - Der er nu flere end 4,5 mio. økologer i hele verden

Side 14-15 - EU bøjer sig for protester og skrotter forslag om færre pesticider og klimagasser fra landbruget - Plantebranchen vil have plantedrikke med i skolemælksordningen - EU-Parlamentet vil lempe reglerne for NGT-planter

Side 20-21 - Aurion vælger at fokusere på sine kernekompetencer - Efter tre års nedtur er svenskerne begyndt at købe mere økologi - Der er rift om billetterne til årets Økodag - Nu peger pilen den rigtige vej

Spiren til økologien familier med jerseykøer, keramikværksted og giftfrit landbrug.

Keramikværkstedet og kollektivet holdt ikke i længden, men økologien gjorde.

FORPERSONENS ORD

AF STEN DISSING

Min spire til økologien startede, da min mor og far flyttede tilbage til Jylland, først i 1970’erne, på et husmandssted og med job som hhv. lærer og kvægkonsulent. Marken blev som alt andet omkring os dyrket konventionelt. Men i deres første nyttehave, dér satte min mor foden ned: Gift og mad - det hører ikke sammen!

Udviklingen i landbruget omkring os og især jobbet som kvægkonsulent igennem det årti satte tankerne i gang. Tankerne var præget af miljøbevægelsen, andre mindre grupper med nye tanker om kvinder i landbruget, andelsgårde, biologisk eller biodynamisk dyrkning, giftfrie grøntsager og et andet liv, hvor økologi blev den nye norm.

Det endte med et kollektiv af tre

Vi var sindssygt kommercielt anlagte. Selv om det nok ikke var sådan, vi ville have sagt det dengang.

Renten var 17-19 pct. Det var nødvendigt at tjene ret mange penge, og det var uden et marked for økologi eller noget regelsæt.

Efter at det, vi nu kalder Økologisk Landsforening, blev dannet i 1981 ved den første generalforsamling (i øvrigt min første som 16-årig) fik vi eget regelsæt, lokalgrupper og certificering.

En forening, der udsprang af at forholde sig til først og fremmest landbrug. Der var jordbrugere med, men også folk fra andre samfundslag som havde en mening om og intention med hele vores fødevaresystem.

Som i dag hvor vi også har formaliseret den brede interesse i foreningen.

Kvæget var motoren på vores gård, men mælken blev fortsat leveret til det lokale konventionelle mejeri.

Kornet kunne nu sælges som økologisk dyrket, og grøntsager fra det lille frilandsgartneri solgte vi på torvet i

Når det årlige grønne BNP er på minus 245 mia. kr., og landbruget står for en pæn del af det minus, så har vi et problem, som vi skal hjælpe med at løse. Vi var aldrig endt sådan, hvis de økologiske principper havde været styringsværktøjet.

Aalborg, hvor vi stod ansigt til ansigt med kunderne og kunne forklare økologien. Det skulle læres, at økologi ikke kun er fravær af kunstgødning og sprøjtemidler, men var regenerativ praksis. Alt skulle skabes selv. Ligesom med certificeringen, der var forbrugerens garanti.

På generalforsamlingerne skabtes det fælles vedtagne regelsæt. Derefter kontrollerede og certificerede lokalgrupperne de enkelte bedrifter.

I et voksende marked skabtes også modet til og nødvendigheden af en officiel kontrol.

I 1986 fik vi Ø-mærket med kongekrone på. Det er stærkt, og

vi er stolte af det. At vi gav slip på udviklingen af regelsættet skaber udfordringer og frustrationer, men et stempel med samfundet som afsender er uendeligt stærkt. Det blev kun stærkere, da de økologiske mejerier blev etableret, og da den fælles afsætning spirede, fik møllerierne og detailhandlen øjnene op for det.

Afsætningen af kødet blev samlet, så det gav volumen. Det gav stolthed, inspiration og flere ville med.

De store andelsselskaber så mulighederne. Forbrugerne og andelshavere, der ville en anden vej, gjorde det samme. Mange andre virksomheder fulgte med. En god niche og et marked.

Modet og styrken i arbejdet i Økologisk Landsforening kommer af at stå på så manges skuldre. Både i foreningen og fra alle, der vil os.

Vi har indtil nu hyldet en markedsdrevet udviklingen. Det er vi nået langt med, men vi rammer indimellem loftet, når en krise eller en krig opstår.

Hvor er grænsen for, hvad vi kan nå med en markedsdrevet udvikling?

15, 20, 30 pct.?

Kan vi fortsat få forbrugerne til forlods at betale for det, som burde

være normen - nemlig at levere jorden mere frugtbar, end vi overtog den, grundvand uden gift, et værdigt dyreliv og en naturlighed, både i marken, omkring den, i naturen og vandet omkring os? Eller kræver det et politisk ansvar?

Det kræver uden tvivl et politisk ansvar, da vi alle i vores fødevaresystem jo er startet under de samfundsskabte betingelser, der nu er.

Når det årlige grønne BNP er på minus 245 mia. kr., og landbruget står for en pæn del af det minus, så har vi et problem, som vi skal hjælpe med at løse. Vi var aldrig endt sådan, hvis de økologiske principper havde været styringsværktøjet.

Det kan aldrig være et helt individuelt ansvar, men et træk, som skal ske i fællesskab. Det kræver samfundsøkonomiske beslutninger om, hvad fællesskabet vil, hvad angår maden, miljøet og naturen - og modig handling derpå. For indtil nu vi har bare snakket rigtigt meget.

Når der så er skabt incitamenter til at alle kan værne om den frugtbare jord, dyrene, maden og naturen, så kan vi snakke markedsdrevet konkurrence igen. På lige fod.

Og så er 15, 20, 30 pct. uinteressant, at tale om.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

Fugleinfluenza: Økologer betaler prisen for eksport af turbokyllinger 39 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza de seneste fire år har tvunget økologer til at lukke dyrene ind mere end halvdelen af året. Flere producenter er stoppet, mens andre overvejer deres fremtid. Økologisk Landsforening så derfor gerne, at fjerkræ nu bliver vaccineret mod fugleinfluenza, så dyrene igen kan gå frit. Men vaccinationer kan betyde begrænsninger for eksporten af danske turbokyllinger, og derfor tøver myndighederne.

FUGLEINFLUENZA

Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.

Under Ulvehøjgaards hønsetræer plantet for at give de fritgående høns skygge og ly for rovfuglene – havde 9.000 høns deres hverdag. I dag er de væk på grund af fugleinfluenzaen, men ikke fordi nogen af dyrene fik virussen. »På et tidspunkt havde jeg svært ved at sige, at vi lavede et økologisk produkt. De havde været indespærret i næsten et halvt år, og det kunne gå i den regnfulde periode, men de skulle være der frem til maj, og der sker altså bare noget med høns, når det er forår. Det var uholdbart at spærre dem inde så længe,« siger Ingeborg Aamand Holm, der stod for driften af ægproduktionen på Ulvehøjgaard ved Brørup.

I 2021 lukkede hun produktionen, hønsene er nu væk, og en årlig produktion af op mod tre mio. økologiske æg er stoppet.

VACCINE ER VEJEN FREM Han mener, at vaccination mod fugleinfluenza er den eneste metode til at få de økologiske fjerkræ ud igen hele året. Vaccinen findes allerede, men myndighederne er tilbageholdende med at tillade brugen af den i Danmark. Ifølge ham burde man starte med at vaccinere kalkunbesætninger, fordi de har været særligt hårdt ramt den seneste tid, og det var i 2023 smitte blandt kalkuner, der udløste indelukningskravene. »Den eneste grund, til at vaccinen mod fugleinfluenza ikke bliver brugt, er, at det kan give problemer på eksportmarkederne for den store produktion af konventionelle turbokyllinger, men det er altså især de økologiske fjerkræ, der betaler prisen, fordi det er en voldsom velfærdsmæssig indgreb i hverdagen for både dyr og mennesker,« mener han; »Jeg frygter, at Danmark bliver det sidste land, der får vaccinen.«

AF UFFE BREGENDAHL

RAMMER INDIREKTE ØKOLOGER De seneste fire år har de mange tilfælde af fugleinfluenza tvunget økologerne til at holde deres høns indendørs halvdelen af året – typisk fra november til april/maj - selv om produktionsapparatet hos mange økologer egentlig slet ikke er gearet til det.

Og det er stik imod principperne og reglerne for den økologiske dyrevelfærd. Men myndighederne har gang på gang udstedt indelukningskrav i et forsøg på at stoppe udbredelsen af fugleinfluenza. »Det er klart, at det er ekstra hårdt for økologerne, der jo netop har valgt deres driftsform med fritgående dyr på grund af den høje dyrevelfærd. De store lukkede konventionelle systemer med ægproduktion eller produktion af turbokyllinger bliver jo typisk ikke ramt af restriktionerne, for deres dyr er allerede indendørs,« siger Lars Bredahl, der er forperson for Æg- og

BEGYNDTE AT HAKKE HINANDEN De 9.000 høns, der altså ikke længere findes i Ingeborg Aamand Holms besætning, var med til at levere den vare – et æg per høne om dagen – der blev efterspurgt på det voksende danske marked for økologiske æg: Op mod 30 pct. af de danske konsum-æg kommer i dag fra fritgående økologiske høns, og langt de fleste økologiske æg bliver solgt til danske forbrugere. »Det var sjovt for os og rart for dyrene, at de kunne gå ude. Vores høns var bygget til det, og når de så fra den ene dag til den anden skulle lukkes ind, kunne man ikke nå at vænne dem til det, og det stressede de meget over. Det var helt sikkert et stort parameter i forhold til at tage beslutningen. Når de sådan lige pludselig blev lukket ind og ikke kunne gå ud og rode og sandbade, og hvad de el-

lers har været vant til, så hakkede de, og blev faktisk ikke særlig pæne af det,« siger Ingeborg Aamand Holm.

Det var en af grundene til at besætningen nu er væk - den anden var for at beskytte grisene mod smitterisiko i den økologiske skovgriseproduktion, som hun driver sammen med sin mand: »Vi besluttede, at inden trækfuglesæsonen kom igen, skulle dyrene forsvinde.« Siden de første tilfælde og efterfølgende indelukningskrav i 2020 har især Økologisk Landsforening presset på for at få tilpasset reglerne for indelukning, og nu er det blandt andet blevet tilladt, at dyrene kan gå ude under en form for mågenet, der holder de vilde fugle på afstand. Og det er nu også tilladt, at fjerkræ går under beskyttende træer i deres indelukker.

Alligevel rammes økologerne stadig af indelukningskravene, og ifølge Lars Bredahl er det ofte de mindre økologiske ægproducenter det går ud over, fordi de ofte ikke har stalde der er egnet til at holde dyrene inde i døgnet rundt.

SVÆRT MED MOBILE STALDE En de mindre producenter, der føler sig meget presset, er Johanne Schimming fra Hegnsholt ved Lejre.

Hun holder sine 2.000 høns i mobile enheder med 350–700 høns i hver, hvor en del af konceptet er, at kunder ved selvsyn kan opleve, hvor fint dyrene trives. Men de mobile enheder gør det ekstra svært at overholde bestemmelserne ved indelukning. »Jeg har valgt at blive økolog, fordi jeg gerne vil vise, at man kan holde dyr med værdighed og høj livskvalitet. Men det er svært under de vilkår, vi har haft om vinteren gennem fem år under indelukningerne. Jeg føler nærmest, at jeg lyver for mine kunder, når jeg reklamerer med høj dyrevelfærd, fordi det ikke er det, jeg byder dyrene lige nu,« siger hun. »Når indelukningskravet kom-

mer, og vi lukker dyrene ind, bliver de stressede, og der er risiko for, at de får trampet hinanden ihjel. Jeg har oplevet, at der kan dø op til 30 høner på en dag, fordi de bare står ved indgangen og venter på at komme ud.

Så klumper de sammen og træder på hinanden,« fortæller en tydeligt påvirket Johanne Schimming.

De tilpasninger af reglerne som Fødevarestyrelsen har gennemført, duer ikke for producenter med mobile enheder, fordi det er svært at opføre mobile mågenet over markerne.

Det er heller ikke muligt at holde dyrene under lukkede trækroner, fordi indelukninger altid kommer om vinteren, når der ikke er blade på træerne, og fordi hovedparten af de producenter, der har mobile huse, ofte har hønsene i rotation på for eksempel grøntsagsmarker, hvor der typisk ikke er træer.

Lige nu håber Johanne Schimming på, at Fødevarestyrelsen vil godkende en form for fugleskræmsler på en række flytbare pæle, der forstyrrer de vilde fugle. Det er et forslag, hun selv har været med til at udarbejde.

VACCINATION I UDLANDET »Der skal ske noget, så vi får mulighed for at lukke hønsene ud på større arealer. Måske er vaccination den bedste løsning for os,« siger hun.

Hun har selv kontakt til flere mindre producenter, der har valgt at stoppe, og til andre, der lige som hende selv, overvejer fremtiden. »Jeg frygter, at der nu forsvinder en masse småskalaproducenter, der lever af at sælge æg og fjerkræ af høj kvalitet direkte til forbrugeren, og det vil gøre vores fødevaresystem fattigt,« siger hun.

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Små producenter med mobile enheder bliver især pressede, når fugleinfluenza for femte år i træk betyder krav om indelukning i vinterhalvåret. Enhederne er ikke designede til at holde dyrene inde, og dyrene er vant til at gå ude.

Foto: Johanne Schimming

SVAR FRA FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er udsigter til, at vacciner mod højpatogen fugleinfluenza snart finder vej til danske fjerkræbesætninger. Første prioritet hos Fødevarestyrelsen er at inddæmme smitten og sørge for at den ikke breder sig – men også at sikre en rimelig dyrevelfærd. »Det er jo en afvejning af mange faktorer, når vi skal beslutte, hvilke værktøjer, der skal i brug. Herunder selvfølgelig også, om det vil få konsekvenser for eksporten, hvis vi beslutter os for at vaccinere, hvis det bliver muligt. Lige nu må vi forhindre, at besætningernes dyr har kontakt med vilde fugle, og de besætninger, der bliver smittet, må slås ned,« siger Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsens chef for Dyresundhed.

Hun er meget bevidst om, at restriktionerne giver problemer for avlerne, især økologerne, men det er samme situation i det meste af Europa. »Vi har ikke noget ønske om, at dyrene skal være inde mere end højest nødvendigt, og vi vurderer nøje hver uge, om reglerne kan lempes,« forsikrer hun og tilføjer, at når de skal danne sig et billede af smittetrykket, holder de blandt andet holder øje med antallet af udbrud i Danmark og nabolandende og med trækfuglenes ruter.

Styrelsen følger også nøje med i resultaterne af de vaccineforsøg, der i øjeblikket kører i fjerkræbesætninger i fem europæiske lande, blandt andet i Frankrig, Spanien og Holland. »Før vi kan få en vaccine med i værktøjskassen, er det selvfølgelig et krav, at det skal være godkendt og lovligt. Så må vi se på, hvilke dyr, der skal have det: Kalkuner, høns eller ænder? Vi kan ikke sige, hvad det ender med, og det er jo ikke sikkert, at vaccinen kommer i brug,« siger Mette Kirkeskov Sie. »Som det ser ud lige nu, er der ikke meget, der tyder på, at fugleinfluenzaen er i tilbagegang, men det er heller ikke til at sige, i hvilken retning virus udvikler sig.«

tionen, og som i den forbindelse har mødt flere tilfælde af fugleinfluenza.

Han er desuden med i en europæisk erfa-gruppe med omtrent 100 europæiske fjerkrædyrlæger, der mødes årligt. »I Frankrig har man prioriteret at beskytte den store andeproduktion, som har været særligt hårdt ramt af fugleinfluenzaen, og så vil det vise sig, om det får konsekvenser for de andre aktører i fjerkræbranchen.

Der er jo mange interesser i spil, og begynder man at vaccinere for eksempel økologiske æglæggere i Danmark, kan det få betydning for den store eksport af konventionelle slagtekyllinger, fordi man frygter, at eksportmarkederne ikke vil aftage dem,« forklarer han, og tilføjer at æg og kød fra høns og kyllinger globalt set er den største og vigtigste leverandør af animalske proteiner.

Johanne Schimming (t.v.) frygter, at de konstante indelukningskrav får småskalaproducenterne til at lukke ned. En af dem, der har opgivet sin ægproduktion netop pga. af indelukningskravene, er Ingeborg Aamand Holm (t.h.). Foto af Johanne Schimming: Privat, foto af Ingeborg Aamand Holm: Uffe Bregendahl

I andre lande er man begyndt at vaccinere fjerkræ mod fugleinfluenza. I Frankrig har man givet vaccinen til 80 mio. ænder med gode resultater. I Holland bliver vaccinen testet i

en stor æglæggerbesætning. »Vaccinen virker, og man har sådan set bare koblet antigenet mod den højpatogene fugleinfluenza på ryggen af den vaccine, dyrene får i

forvejen. Det samme gjorde man i sin tid med antivirus mod Newcastle disease, som man jo stort set er fri for nu,« siger dyrlæge Søren Astrup, der er specialiseret i fjerkræproduk-

VACCINE I DANMARK Vaccinen er altså lavet, men når dyrene er vaccineret, indeholder de antigenet fra fugleinfluenzaen, og derfor frygter man, at eksportlande kan opfatte dyrene som smitteramte.

Men ifølge Søren Astrup kan man nu med simple metoder teste dyrene på en måde, hvor man kan se forskel på den antivirus, der kommer fra vaccinen og den antivirus, der opstår ved reel smitte fra fugleinfluenza. Blodprøver og pcr-test kan vise, hvad der er hvad »Det er nok et spørgsmål om tid,

før vaccinen bliver koblet på den vaccine, dyrene får i dag, men der kan godt gå nogle år, før det er godkendt og klappet af politisk,« vurderer han.

Før det kommer til det, må økologiske høns og konventionelle frilandshøns altså lukkes inde eller overdækkes omkring halvdelen af året, så længe fugleinfluenzaen hærger.

88 TILFÆLDE SIDEN DECEMBER Selv om indelukningskravet i 2023 kom lidt senere end de forgangne år, ser det desværre ud til, at fugleinfluenzaen stadig har sit tag i Danmark og det øvrige Europa: Siden december 2023 har der været 88 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i besætninger i 23 lande – og dertil 175 tilfælde blandt vilde fugle.

Der ikke meget der tyder på, at dyrene i danske besætninger snart får deres fulde frihed igen. »Der er desværre ikke noget der tyder på, at det bliver bedre. Det er et globalt problem, der kommer med trækfuglene op gennem Europa,« siger Søren Astrup.

Fra og med 2020 til 2024 har der været 39 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i Danmark, og ingen af dem har været hos de store kommercielle økologiske producenter.

Højpatogen virus har typisk ramt de meget lukkede produktioner som forældredyrsbesætninger, slagtekyllinger, skrabeægsbesætninger og kalkuner.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

En traktor er kørt fast i en oversvømmet porremark hos Dangrow - næste år har de sandsynligvis bæltekøretøjer parate, hvis markerne kommer under vand. Foto: DanGrow

Ekstremt vejr presser grøntsagsproducent til at investere i bæltekøretøjer Store marker med økologiske højværdiafgrøder som porrer rådner op, fordi de står under vand.

Det ekstreme vejr har medført milliontab og tvinger nu Dangrow til at investere i bæltekøretøjer, så de bedre kan sikre høsten i fremtiden.

AF UFFE BREGENDAHL

katastrofehøsten stadig ikke slut.

Grøntsagsproducenten Dangrow i Bjerringbro, der blandt andet producerer broccoli, blomkål og porrer, har lidt store milliontab på grund af katastrofeåret 2023, der altså nu trækker tråde ind i det nye år. »Vi regner med at miste mellem 10 og 15 ha alene med porrer. De syv ha er allerede rådnet op, og dem har vi afskrevet. Samlet betyder det et tab på tre til fire mio. kr. alene på porrerne. Det har været et katastrofeår for os,« siger Uffe Krogh Jepsen, adm. direktør i DanGrow.

Friske danske gulerødder, pastinak, blomkål og porrer bliver hver dag trukket op af jorden og leveret til butikshylderne. Men grøntsagernes og rodfrugternes vej fra jord til bord har i 2023 været ekstremt krævende – og er det stadig. »Efter 40 år i branchen har jeg aldrig oplevet et år med så mange udfordringer,« siger Klaus Vestergaard, der er tredje generation som indehaver af DanRoots ved Tange Sø, en af Danmarks største producenter af økologiske rodfrugter – især gulerødder, men også pastinakker, persillerødder og rødbeder.

Det ekstreme vejr har generelt ramt grøntsagsbranchen hårdt – især i Jylland, hvor de fleste store producenter har base. Og i den branche er

INSPIRATION FRA UDLANDET På grund af de ekstreme vejrudsving har virksomheden nu besluttet sig for at investere i bæltekøretøjer efter inspiration fra hollandske og belgiske grøntsagsproducenter. »Vi tør simpelthen ikke risikere, at vi ikke kan få afgrøderne op af jorden, så vi igen står med så store tab,« siger han.

Ligesom hos mange andre grøntsagsproducenter er Dangrows afgrøder blevet ramt af det ekstreme vejr, der startede i foråret med tørke - efterfulgt af en lang periode med meget regn. I efteråret kom der så allerede i november tidlig og hård frost efterfulgt af en periode med meget regn. »På grund af tørken fik vores broccoli og blomkål en meget skidt som-

EKSTREMVEJR

mer. Om efteråret regnede det så meget, at vi ikke kunne komme i marken og få efterårsporrerne op, og de stod så i vand og blev frostsprængt, da den hårde frost kom tidligt,« forklarer han, og tilføjer at porrerne, der nu står tilbage, er en vintersort, der bedre kan klare kulden. »Men det er samtidig dobbelt så dyrt at få porrerne bjærget, fordi det

er så besværligt at køre i markerne.

Desuden er det dobbelt så dyrt at få dem sorteret, og mere end halvdelen må kasseres,« siger Uffe Krogh Jepsen.

SVÆRT AT SKAFFE HALM Hos DanRoots i Tange og hos andre rodfrugtproducenter bliver afgrøderne typisk stående i marken

gennem vinteren, til de skal i butikkerne.

Planterne overdækkes med plastik og halm, så de bedre kan tåle sne, frost og meget vand, men i år har vejret også gjort det svært at skaffe halm, fordi høsten ligeledes har været dårlig hos de landmænd, der normalt leverer halm. »Derfor har vi sparet på halmen,

Det er svært for almindelige traktorer at manøvrere mellem porrerne, der skal op af jorden og videre til butikkerne hver dag - uanset vejret. Foto: DanGrow

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Ekspertgruppe anbefaler, at politikerne hæver ambitionerne og vådlægger endnu flere lavbundsarealer Der kan opnås en endnu større klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjorder end hidtil beregnet, da en række barrierer for udtagningen er væk, vurderer ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder.

LAVBUNDSJORD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De mange udfordringer med vejret betyder, at gulerøddernes kvalitet ofte bliver dårligere, og at der skal bruges meget mere arbejdskraft. Foto: DanRoots

og det ramte os så, da det satte tidligt ind med hård frost. Frosten blev så fulgt op med store mængder af regn, som nu betyder, at det er svært at komme i marken og få gulerødder op af jorden,« siger Klaus Vestergaard.

Den lange række af udfordringer betyder nu også, at gulerøddernes kvalitet bliver dårligere, og at der

Samlet betyder det et tab på tre til fire mio. kr. alene på porrerne. Det har været et katastrofeår for os.

UFFE KROGH JEPSEN, ADM. DIREKTØR I DANGROW

skal bruges meget mere arbejdskraft. »Forbrugerne får stadig gode gulerødder, men vi er nødt til at sortere mange flere fra og kassere dem, og vi bruger derfor også meget mere arbejdskraft på at få dem op af jorden og på at sortere dem,« siger Klaus Vestergaard.

I sidste weekend fik markerne omkring DanRoots base ved Tange Sø omkring 50 mm. regn, og mange af markerne med afgrøder står nu under vand – som det altså også er tilfældet for mange kolleger i branchen. »Det er ikke som sådan noget, vi har snakket om i branchen, men når de andre producenter dagligt kontakter mig for at købe gulerødder, ved jeg jo godt, at der er store problemer,« siger Klaus Vestergaard.

BEDRE PRIS VED EKSPORT Problemerne skyldes altså det vejrmæssigt ekstreme år i hele Europa.

Det har betydet, at der er efterspørgsel på grøntsager fra hele Europa, og DanRoots leverer nu til en række andre lande – især Tyskland, men også Norge og Irland. »Jeg får flere henvendelser hver dag fra det meste af Europa,« siger Klaus Vestergaard.

Dangrow eksporter også økologiske grøntsager – især i Skandinavien, og man mærker også en stigende interesse fra udlandet. »Vi overvejer også at forsøge os med vores sydlige naboer som Tyskland og Polen. Det er, som om detailhandelen i udlandet bedre forstår, hvad det er for en situation, vi står i, og derfor også er mere villige til at betale, hvad det koster at fremstille varerne,« siger Uffe Krogh Jepsen.

Udtagningen af lavbundsjorder haster mere, end vi er klar over, skriver ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder i sin nye delrapport.

Rapporten kommer med 12 anbefalinger til at øge tempoet i udtagningen, og en af anbefalingerne er, at man skal hæve ambitionerne og vådlægge mere end allerede politisk aftalt.

I landbrugsaftalen er ambitionen at udtage 100.000 hektar inkl. randarealer. Der er afsat midler til at udtage og vådlægge 50.500 hektar inkl. randarealer og ekstensivering af 38.000 hektar (ophør af dyrkning, herunder ophør af gødskning). svarende til sammenlagt 88.500 hektar.

Der mangler altså at findes yderligere 11.500 hektar, og ambitionen er at de også skal udtages og vådlægges.

Hvis målet nås, vil det reducere udledningen af drivhusgasser på op til 1,1 mio. tons CO2e i 2030. Det er

Det giver mig da kun endnu mere blod på tanden, i forhold til alle de initiativer og den finansiering der skal til.

JACOB JENSEN, FØDEVAREMINISTER (V)

dog muligt at skære endnu mere i udledningerne. Ekspertgruppen anser det nemlig for sandsynligt at vådlægge 80.000 hektar - potentielt op mod 90.000 hektar - inklusive randarealer, og ekstensivering af 20.000 hektar.

Eftersom vådlægning i gennemsnit har en effekt på 15 ton CO2e per hektar og ekstensivering blot på 2,6 ton per hektar, vil vådlægning af et større areal give en større klimagevinst. Gruppen skønner, at det vil øge klimaeffekten med yderligere 0,2 mio. ton CO2e i 2030.

Det vil samtidig føre til større positive effekter for vandmiljøet, da udledningen af kvælstof nedbringes, og samtidig gavner det naturen og dermed biodiversiteten, påpeger gruppen.

BARRIERER ER FJERNET De højere ambitioner skyldes, at barriererne for udtagning er blevet systematisk reduceret, bl.a. ses en øget

tilslutning blandt lodsejere, skriver ekspertgruppen. »Ekspertgruppen anser fortsat, at der er barrierer, som i praksis betyder, at ikke alle kulstofrige lavbundsjorder på landbrugsarealer vil kunne udtages. Derfor bør der løbende arbejdes med at reducere kendte barrierer gennem tilpasninger af udtagningsordninger, vejledning og etablering af ny viden. Det er dog samlet set vurderingen, at barriererne er væsentligt reduceret i forhold til tidligere vurderinger, og som minimum halveret. Dette svarer til, at kun omkring 15 til 35 pct. af udtagningsprojekterne kan forventes at blive opgivet som følge af barrierer,« står der i rapporten.

Udtagningen vil formentlig strække sig over længere tid end til 2030, men den samlede udtagningsindsats vil stadig indfri ambitionerne om udtagning af 100.000 hektar.

Landbrugsavisen har spurgt fødevareminister Jacob Jensen (V) om hans syn på rapportens anbefalinger: »Det giver mig da kun endnu mere blod på tanden, i forhold til alle de initiativer og den finansiering der skal til. Det skal vi da bare mase på med, sådan at vi rent faktisk kommer i mål med den ambition, som vi har sat os,« siger han.

Forleden blev det meldt ud, at der er fundet flere penge til Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, som sidste år blev overansøgt for 361,7 mio. kr.

En ekspertgruppe anser det for sandsynligt, at man kan vådlægge 80.000 hektar - potentielt op mod 90.000 hektar inklusive randarealer, og ekstensivering af 20.000 hektar. Det er mere ambitiøst end målet i landbrugsaftalen.

Foto: Uffe Bregendahl

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

Energiselskaberne bruger i større og større omfang netop fåreavlerne til at holde deres solcelleanlæg fri for vegetation. Aftalen er for det meste, at fåreavlerne afgræsser arealerne gratis, og så kan de selv søge den økologiske hektarstøtte på arealerne. Støtten forudsætter, at der er landbrugsmæssig drift på arealerne, og det er der altså, når de afgræsses af får. Økologisk Landsforening vil nu drøfte situation­ en internt for at afklare, om denne praksis potentielt kan udhule tilskudskronerne til økologi. Foto: Uffe Bregendahl

Solcellefinte giver konventionelle fåreavlere økostøtte I takt med at et stort antal energiparker med solceller opføres landet over, stiger det økologiske areal. Fåreavlere søger nemlig i stor stil økostøtte, når de hyres til at afgræsse arealerne under anlæggene, selv om deres dyr sjældent er økologiske. Økologisk Landsforening vil nu drøfte situationen internt.

HEKTARSTØTTE

AF UFFE BREGENDAHL

Set fra oven ligner de 70 hektar med glinsende glas, aluminium og krystalin ikke umiddelbart forestillingen om en økologisk mark. Men nærmer man sig solcellerne i Harre Solarpark, vil man ofte høre brægen og gnask fra

hundredvis af får og lam, der udnytter skyggen, mens de afgræsser de økologiske græsarealer, der gemmer sig under solcellerne.

Fårene i Harre Solarpark i Salling tilhører Danmarks største besætning af moderfår, Storålam, der i alt har omkring 4.000 får og lam. »Der er blevet konkurrence om solcellearealerne blandt fåreavlerne, når der bliver opstillet nye energiparker,« siger fåreavler Jørgen Blazejewicz, der ejer Storålam.

Arealerne i Harre Solarpark i Nordsalling fik han selv opsnappet hos energiselskabet European Energy.

Ud over at hans får afgræsser store naturområder i Vestjylland, kører han nemlig også får og lam rundt mellem fire store VE-parker (vedvarende energi) med tilsammen 360 hektar. Men selv om han har søgt økologisk hektarstøtte til de 360 hektar med solceller, er ingen af hans får økologiske. »Det kan ikke løbe rundt for os at

hovedet kan skaffe det,« siger Jørgen Blazejewicz.

Den praksis, der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen.

Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

lave økologiske får, fordi foderet om vinteren vil blive for dyrt, hvis vi over-

KONVENTIONEL GRÆSNING Op mod halvdelen af Storålams indtægter kommer fra de tilskud, der knytter sig til de arealer, fårene plejer og afgræsser: Bl.a. fredede hedearealer i Vestjylland, naturområder langs Storå, og nu altså også økologistøtten fra solcelleparkerne.

Forår og sommer græsser dyrene fra Storålam primært i 1.700 hektar natur og solceller. I vinterhalvåret græsser de primært på agerjord med konventionelt frøgræs, der altså har været sprøjtet tidligere på året. Adgang til frøgræsset betyder, at der ikke skal indkøbes græs, men de konventionelle får og lam må altså gerne veksle mellem frøgræsset og økoarealerne under solcellerne, når bare de ikke går der alle årets 365 dage.

Energiselskaberne bruger i større og større omfang netop fåreavlerne til at holde deres solcelleanlæg fri for

vegetation. Aftalen er for det meste, at fåreavlerne afgræsser arealerne gratis, og så kan de selv søge den økologiske hektarstøtte på arealerne.

Støtten forudsætter, at der er landbrugsmæssig drift på arealerne, og det er der altså, når de afgræsses af får.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har lavet et kort over ’Store solcelleanlæg’, der viser nettilsluttede anlæg med en kapacitet over én MW. Sammenholder man kortet med Landbrugsstyrelsens kort over arealer, der er søgt økologisk støtte til, viser en hurtig gennemgang, at over 30 store VE-parker landet over er omringet af de lyserøde streger, der angiver, at de får økologisk hektarstøtte. Blandt andet store VE-parker i Vestjylland, Himmerland, Vendsyssel, Salling og på Mors, Sjælland og Lolland. Men omtrent lige så mange - lidt over 30 har valgt ikke at søge økostøtten.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser til Økologisk Landbrug, at

MARK & STALD

HEKTARSTØTTE TIL SOLCELLER - 1.900 kr. i grundbetaling - 1.200 kr. i basisstøtte - 1.600 kr. i omlægningsstøtte i to år* - 650 kr. for reduceret N-udledning - 5.350 kr. i alt årligt per hektar *) Når omlægningsstøtten udløber, kan man i stedet søge om 1.500 kr. årligt til miljøvenlig omlægning af græs

solcelleanlæg i Danmark lige nu samlet dækker 3.464 ha.

KRAV: INGEN PESTICIDER Et andet stort økologisk VE-anlæg, der afgræsses af Storålam, ligger vest for Holstebro og ejes af Bestseller. Anlægget stod færdigt i 2021 og leverer ifølge selskabet energi til 127.000 danskere. Oprindeligt blev det opført af energiselskabet Better Energy, der oplyser, at det nu fra sine egne anlæg driver 1.304 hektar VEparker i Danmark. »Vi stiller altid krav om, at der ikke bruges pesticider eller gødning

Jeg kan godt lide den økologiske kongstanke med, at man ikke må sprøjte med kemikalier, men i praksis kan det ikke lade sig gøre for mig at holde nogle af dyrene økologiske, fordi vi ikke må have parallelindkøb af foder.

RUNE PLOUG, FÅREAVLER

på arealerne, og når vi eftersår vegetationen i parken, er det altid med økologiske frø,« forsikrer Christian Bergmann Mølgaard, pressechef i Better Energy.

Han tilføjer, at vegetationen i de fleste af deres parker afgræsses med får, men det er op til fåreavlerne, om de vælger at søge økologisk hektarstøtte.

KAN GODT LIDE ØKO-TANKEN Det gør Rune Ploug, der sørger for afgræsningen af en af Better Energys VE-parker på Lolland, og hans fårebedrift er hovedsageligt opbygget omkring de økologiske VE-arealer.

Hans 1.200 moderdyr med lam afgræsser ca. 400 hektar konventionel agerjord med frøgræs og 50 hektar med naturområder. Men derudover går fårene på mere end 300 hektar med økologisk hektarstøtte fordelt på i 11 VE-parker på Lolland, Falster og Sjælland.

Arealerne plejer han for forskellige energiselskaber som EuroWind,

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

European Energy og altså Better Energy. De 11 VE-parker figurerer ligeledes på Landbrugsstyrelsens øko-kort, men også hans dyr græsser ind imellem på konventionel frøgræs, og ingen af fårene er økologiske. »Jeg kan godt lide den økologiske kongstanke med, at man ikke må sprøjte med kemikalier, men i praksis kan det ikke lade sig gøre for mig at holde nogle af dyrene økologiske, fordi vi ikke må have parallelindkøb af foder. Det ville også være for besværligt at administrere at adskille økologiske og konventionelle dyr, der selvfølgelig ikke må blandes,« forklarer siger Rune Ploug, der tilføjer, at hans vinterfoder primært hentes på de konventionelle frøgræsmarker. »Det ville kræve, at jeg skulle købe mit økologiske foder, og prisen på økologisk kød står slet ikke mål med udgifterne og den ekstra bøvl, der ville være forbundet med det,« siger han. ØL: DET VAR IKKE HENSIGTEN Hovedparten af hans lammekød sælges til muslimske befolkningsgrupper, der har et forholdsvis stort forbrug af lammekød. Generelt mener han, at kødet fra danske får og lam, også de konventionelle, har et godt ry. »Folk har generelt det indtryk, at selv om dyrene ikke er økologiske, er det alligevel nogle græssende dyr, der er vokset op under frie og gode vilkår rent dyrevelfærdsmæssigt,« siger han.

Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening mener dog, at det ikke var denne situation, der var hensigten, da man gav øgede muligheder for at afgræsse økologiske arealer med ikke-økologiske dyr. »Der blev gjort plads til at græsse med ikke-økologiske dyr, for at Naturstyrelsens arealer kunne omlægges til økologi og naturpleje. Men den praksis, der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen. Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi,« siger hun.

LOLLAND LYSER RØDT VE-parkerne med Runes Plougs får er nu med til at rette op på bæredygtighedsbalancen på det intensivt dyrkede Lolland, der lyser rødt på danmarkskortet over økologiske landbrugsbedrifter, fordi udbredelsen af økologi i kommunen ligger i den allerlaveste røde kategori: Under 6 pct. af landbrugsarealerne er her økologiske.

I takt med at solcelleparkerne nu breder sig, bliver der altså løbende føjet nye arealer til Landbrugsstyrelsens økologiske landkort, og det slår derfor især ud i røde kommuner som Lolland eller Morsø, hvor bl.a. European Energy har etableret VE-parker.

Lolland er nu en af de danske kommuner, der producerer mest grøn strøm.

De nye projekter spænder over et bredt felt, da de undersøger både drivhusgasemissioner, ammoniakemissioner og udvaskning af kvælstof. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Nye projekter skal gøre os klogere på bedrifters udledninger 10 forskningsprojekter med i alt 138 mio. kr. i ryggen skal bidrage til bedre opgørelser af landbrugets drivhusgasog kvælstofudledninger og være med til at skabe grundlaget for fremtidens regulering.

FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er stadig mange uvisheder, når det kommer til at beregne udledninger af drivhusgasser og kvælstoffer, og 10 forskningsprojekter skal derfor hjælpe med at skaffe den fornødne viden, så myndighederne bedre kan regulere landbrugets aftryk i fremtiden.

Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Miljøministeriet og Energistyrelsen tildelt de 10 forskningsprojekter 138

mio. kr. i alt. Det er Landbrugsstyrelsen, der har godkendt projekterne på baggrund af en indstilling fra et forskningskyndigt vurderingsudvalg. »De 10 forskningsprojekter giver os en unik mulighed for at få en dybere forståelse af landbrugets udledninger og dermed bedre vilkår for at implementere mere effektive klima- og miljøvenlige praksisser i fremtiden,« forklarer Sonja Canger, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Projekterne spænder over et bredt felt, da de undersøger både drivhusgasemissioner, ammoniakemissioner og udvaskning af kvælstof og tæller bl.a. projekter med fokus på forskellige dyrkningspraksisser, udbringning af gylle, vådlagte organiske lavbundsjorde, og udegående dyr.

MERE PRÆCISE MÅLINGER De 10 nye projekter skal sammen med de ni projekter, der i 2022 blev igangsat under bedriftsudlednings-

programmet for i alt 130,7 mio. kr., alle bidrage med at forbedre vidensgrundlaget for landbrugets klima- og miljøpåvirkning. »Det er myndighedernes håb og forventning, at resultaterne fra forskningsprojekterne kan bidrage til, at opgørelsen af danske landbrugsbedrifters udledninger af drivhusgasser og udvaskningen af kvælstof bliver langt mere nøjagtig. Det skal sikre, at vi fra myndighedernes side kan understøtte landbrugets grønne omstilling på et oplyst grundlag, så omstillingen kan blive så målrettet og omkostningseffektiv som mulig,« fortæller Sonja Canger.

Projektdeltagere under programmet tæller blandt andet forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, samt SEGES, GEUS og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

De fleste af de igangsatte projekter udføres på tværs af institutter og/ eller forskningsinstitutioner.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst, fordi den græspulp, der bliver til overs ved raffineringen, måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm.

Det viser nye forsøg, som Københavns Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

GRÆSPROTEIN

AF UFFE BREGENDAHL

På hylderne i foderstofforretningerne ligger der allerede nu proteinpiller produceret klimavenligt og miljørigtigt fra danske økologiske græsmarker.

De grønne græspiller er derfor nu det nye sort i økologien, og der er planer om at etablere en række raffineringsanlæg, der kan producere endnu mere græsprotein og reducere import af protein fra f.eks. sydamerikansk soja.

ET RESTPRODUKT Men nu viser det sig, at den græspulp, der egentlig er restproduktet fra raffineringsanlæggene, og som var udset til at ende i biogasanlæg, kan få en særdeles vigtig rolle i økologien. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig brugt ekstrakt fra rødkløverpulpen til et bekæmpe indvoldsorm – i første omgang i reagensglasforsøg. »Vi kan se, at det er uhyre effektivt i reagensglasforsøgene, når vi drypper det på indvoldsorm. De dør med det samme,« forsikrer professor Stig Milan Thamsborg, der også er dyrlæge og parasitolog.

FORSØG MED FÅR Indvoldsormene i forsøgene er blandt andre spoleorm, der stammer fra indvoldene hos slagtegrise fra et slagteri. På Københavns Universitet har man dyrket æg fra grisetarmene og har udklækket dem til de ormlarver, der altså bruges i reagensglasforsøgene. Men selv om forsøgsormene stammer fra grise, er det meningen, at resultaterne først og fremmest skal komme de økologiske drøvtyggere til gode, og det er planen, at der allerede i år bliver lavet forsøg med får på Københavns Universitet. »Vi inficerer fårene med indvoldsorm, og så behandler vi dem med rødkløverpulp i wrap, som naturligt ensileres, inden fårene fodres med den. Og når dyrerene alligevel skal slagtes til efteråret, kan vi måle effekten,« siger Stig Milan Thamsborg.

Indvoldsorm hos de økologiske drøvtyggere kan måske i fremtiden bekæmpes med restprodukt fra produktionen af græsprotein. Bliver resultaterne fra fåreforsøg på Københavns Universitet senere på året en succes, skal der måske allerede i 2026 laves forsøg med at blande rødkløverpulp i foderet hos en rigtig økologisk fårebesætning og med tiden også hos kvægbesætninger. Foto: Lise-Lotte Christiansen

På Københavns Universitet har han gennem en årrække forsket i, hvordan en række andre planter som cikorie og esparsette har haft en vis gavnlig effekt i en naturlig bekæmpelse af indvoldsorm.

»I forhold til forsøg med ekstrakter af hele rødkløverplanter, viste det sig, at effekten var fem til seks gange så stor med rødkløverpulpen, så det var jo meget overraskende,« siger Stig Milan Thamsborg.

FORSØG VED ET TILFÆLDE Den forskning havde lektor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet tilfældigvis hørt om, og derfor kontaktede hun Stig Milan Thamsborg, da universitetet lavede ekstraktion af planternes bioaktive stoffer fra alle faser i processen med at raffinere græsprotein. Græsproteinet fra kløvergræs og de enkelte plantearter, rødkløver, hvidkløver og rajgræs fremstillede de selv i laboratorieskala på Aalborg Universitet. »Vi lavede ekstrakter af hele planten, af saften og altså også af reststoffet, pulpen. Jeg havde egentlig forventet, at ekstraktet fra saften havde størst effekt, men da ekstrakterne blev testet på indvoldsorm på Københavns Universitet, viste det sig, at den største effekt kom fra græspulpen. Det viste sig også, at langt den største effekt kom af den ekstrakt, vi lavede fra pulpen af ren rødkløver,« forklarer Mette Lübeck, der er lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

TEST PÅ MUS Foreløbigt er der altså kun lavet laboratorieforsøg i reagensglas. Næste skridt er nu at lave forsøg med ekstrakt fra rødkløverpulpen på mus, før det er meningen at lave forsøg med at blande selve rødkløverpulpen i fårefoder. »Det er vores forhåbning, at vi med de nye forsøg kan finde frem til en foderblanding med pulpen fra det raffinerede græs og på den måde udvikle en ny metode, der kan hjælpe især økologerne til at bekæmpe indvoldsorm på en naturlig måde, så vi kan nedsætte brugen af medicinen i ormekur og måske endda helt undgå det,« siger Stig Milan Thamsborg.

Bliver resultaterne fra fåreforsøgene på Københavns Universitet senere på året en succes, skal der måske allerede i 2026 laves forsøg med at blande rødkløverpulp i foderet hos en rigtig økologisk fårebesætning og med tiden også hos kvægbesætninger.

På Københavns Universitet tester professor Stig Milan Thamsborg i reagensglasforsøg, hvordan naturlige planteekstrakter påvirker ormelaverne.

Foto: Lise-Lotte Christiansen

MARK & STALD

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Kompost fortjener langt mere opmærksomhed og større udbredelse on. Men har kompost sin berettigelse i det 21. århundrede?

FAGLIGT TALT

AF ERIK KRISTENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Kompostering har været en kendt teknik i Europa lige siden Romerriget. Marcus Porcius Cato beskrev 160 år før Kristus i sin bog: De agri cultura, hvordan kompost kunne bruges som gødning til vinprodukti-

Kompost er koncentreret kulstof.

Mikroorganismernes liv og ånding i bunken er den direkte årsag til, at der på rekordtid dannes stabile kulstofforbindelser: Humus.

Affald bliver ved kompostering en værdifuld ressource, der har effekt på dyrkningsjorden i din egen levetid.

Jordens evne til at binde og frigive næringsstoffer øges - kationskapaciteten bliver større. Og jordens vandholdende evne forbedres, i og med at humus er i stand til at holde sig egen vægt to gange. Selve mængden af kulstof, der bringes ud med komposten, er ikke stor i forhold til

landbrugsjordens samlede indhold af kulstof.

Typisk tildeles 580 kg kulstof for hvert ton velomsat kompost, og en dansk dyrkningsjord indeholder omkring 140.000 kg kulstof i pløjelaget.

Men fordi kulstoffet i komposten tildeles som færdig omsat humus, har det effekt. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet af kulstoffet.

Bakterier dominerer i dag dansk landbrugsjord og er årsagen til, at vi langt fra udnytter jordens biologiske potentiale. Flere svampe i jorden vil være begyndelsen på en positiv spiral, hvor næringsstoffer og strukturdannelse går hånd i hånd til glæde for planternes levevilkår. Svampene

er med andre ord ’the missing link’ mellem jord og plante.

Kendt er mykorrhiza-svampen for sin evne til at transportere fosfor til planternes rødder - knap så kendt er Penicillium-slægten og 75.000 andre arter, som med deres vidtforgrenede usynlige hyfer hiver næring og vand ud af selv den mindste pore i jorden.

Jordens volume øges med svampene og dermed adgangen til bundne næringsstoffer. Svampe er strukturskabende og udgør kittet, der former krummerne i jorden.

Kompost, der iltes og har et højt indhold af kulstof i udgangsmaterialet, vil have et højt indhold af svampe og svampesporer. Mængden af svampe, der dannes under

komposteringsprocesserne, har altså både indflydelse på kvaliteten af komposten og på, hvor godt komposten virker i landbrugsjord.

Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer.

Kompost kan med andre ord levere både kulstof og svampe af høj kvalitet og er derfor i høj grad berettiget i det 21. århundredes landbrugsproduktion. Og fortjener i mine øjne langt mere opmærksomhed og langt større udbredelse.

Humus har unikke egenskaber og er helt nødvendig for at holde landbrugsjorden dyrkningsstabil.

Ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked Genomisk selektion er med stor succes anvendt i husdyravlen i Danmark i adskillige år og bruges nu også til forædling af både vår- og vinterbyg og vår- og vinterhvede hos Nordic Seed. Ved at sammenkæde gode egenskaber, som er identificeret under markforsøg og laboratorieafprøvninger med mange tusinde genetiske markører, der er spredt rundt på havrens dna, kan man med genomisk selektion kortlægge de mønstre af markører, der korrelerer godt med de egenskaber, man ønsker, at en havresort har.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

ventningen, at der er nok udsæd til at dække behovet for økologisk udsæd af den nye havresort.

Der er allerede lovende modeller, der gør det muligt at selektere på væsentlige egenskaber som udbytte, proteinindhold, lejesæd, skridning, højde, meldugresistens, tusindkornvægt, kornbredde, skalindhold og afskalningsgrad. Oatganic-projektet løber endnu et år, og vi forventer at kunne forbedre modellernes sikkerhed yderligere, når vi har resultaterne fra år 2024.

Den 26. juni 2024 afholder Nordic Seed en temadag om Oatganic-projektet for landmænd og konsulenter inden for økologi. Detaljer om dagen kan findes på Nordic Seeds hjemmeside i begyndelsen af maj.

Forskningsprojektet udvikler også nye værktøjer til selektion af sorter med gode egenskaber og arbejder blandt andet på at udvikle den metode, der hedder genomisk selektion, så den også kan bruges til havreforædling.

Oatganic er en del af forskningsprogrammet Organic RDD 7, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

KRONIK

HANS RAVN HALDRUP PRODUKTUDVIKLER, NORDIC SEED

En ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked, efter at den både har klaret sig godt under den officielle sortsafprøvning og under Landsforsøgene.

Resultaterne fra den officielle sortsafprøvning ved TystofteFonden anerkender, at den nye havresort med forædlernummeret NOS 8192015 er dobbelt nematoderesistent.

Det betyder, at den både er resistent mod race 1- og race 2-nematoder.

Dertil har havresorten i 2023 præsteret et relativt udbytte på 101 pct. ved Landsforsøgene, som udføres af Seges.

Udbyttet er 6 pct. højere, hvis man sammenligner med Dominik, som er

Udviklingen af den nye havresort er et led i forskningsprojektet Oatganic, som vil etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og øge udbyttet af økologisk havre. Foto: Colourbox

den dominerende nematoderesistente havresort på det økologiske marked i dag.

Både Dominik og NOS 81920-15 er resistente mod race 1- og race 2-nematoder, og det er en vigtig egenskab, fordi nematoder er en kendt skadevolder i landbruget.

De to sorter har i øvrigt den samme hektolitervægt, men NOS 8192015 er 8 cm højere end Dominik, og så

har den en bedre meldugresistens end Dominik.

Udviklingen af den nye havresort er et led i forskningsprojektet Oatganic, som vil etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og øge udbyttet af økologisk havre.

I 2025 vil der være økologisk udsæd nok til cirka 5.000 ha af NOS 81920-15, og i 2026 og frem er for-

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

DEBAT

26. februar 2024 nr. 693

Louise Køster måtte træde tilbage som forperson for Økologisk Landsforening, efter at flere store producenter havde meldt sig ud af foreningen i protest mod rapporten ’Fra Foder til Føde II’.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

De store vil bestemme, så nu bandlyser de ØL DEBAT

AF FIE WEDERSØE GRAUGAARD, STIFTER OG MEDEJER AF ORGANIC FUTURE APS, STIFTER OG MEDEJER AF ORGANIC PLANT PROTEIN A/S, TIDL. FORMAND FOR SVINEUDVALGET I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Mastodonterne i dansk landbrug og dansk fødevareproduktion kan ikke så godt lide, når andre siger og skriver noget, der sætter spørgsmålstegn ved det, de praktiserer. Når de andre siger og skriver noget, som mastodonterne ikke er enige i, og noget, der indeholder nye idéer, som de ikke lige er med på.

De har en helt anden filosofi end den velkendte Pippi Langstrømpe: »Når man er meget stærk, skal man også være meget sød.« Her er et par eksempler: I 2003 udgav Økologisk Landsforening (ØL) en lille pjece, som skulle informere forbrugere om forskellene på levevilkår for økologiske grise og konventionelle grise. ”Forskellen kan mærkes” hed en serie af disse pjecer fra ØL. Hvorfor er økologisk svinekød f.eks. dyrere end det konventionelle hvilke forskelle er der i måden dyrene lever på i de forskellige systemer?

I pjecen blev der listet en række af disse faktuelle forskelle. Der er mange! Der blev også vist billeder af en konventionel fikseret so med smågrise i stalden og en økologisk so med smågrise i fri luft på marken.

Sand, konkret og faktuel info.

Men det kunne de store og stærke

ikke så godt li’, at der blev informeret om, så Danske Slagterier, som er en brancheorganisation for de virksomheder, der slagter, forarbejder og sælger kødprodukter, meddelte derfor ØL, at de ikke ville tillade uddeling af denne pjece. Hvorfra de mente at have myndighed til dette, sagde de ikke noget om.

LUKKEDE DØRE I forbindelse med Landbrug & Fødevarers (L&F) årlige arrangement ’Åbent Landbrug’ i september 2023 havde undertegnedes virksomhed, Organic Plant Protein A/S, aftalt med L&F, at vi skulle fremvise vores produktion af økologiske planteproteiner på vores fabrik i Hedensted og uddele smagsprøver på velkendte måltider - nu med planteproteiner frem for animalske kødproteiner.

Det var L&F glad for, for så kunne ’Åbent Landbrug’ også vise, at der var udvikling og nytænkning og plads til økologien i foreningen.

Der var bare lige det med formidlingen af arrangementet. Vi skulle sende en tekst, som kunne anvendes på L&F’s folder til gæsterne. Vi sendte følgende tekst: »Organic Plant Protein A/S blev etableret i 2019 af ægteparret Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen på basis af ny viden fra Teknologisk Institut og kapital fra salget af Hanegal A/S, som de havde stiftet i 1993.

I begge virksomheder er der tale om økologisk produktion og et ønske om at fremme udviklingen af et bæredygtigt landbrug med sunde fødevarer og god dyrevelfærd. Økologien er bl.a. vigtig i forhold til at bevare en frugtbar jord og sikre drikkevand og

fødevarer uden rester af pesticider.

Det nye er, at vi nu står over for globale udfordringer, som nødvendiggør en stor reduktion af den animalske produktion for at reducere landbrugets klimaaftryk. Færre dyr i landbruget vil desuden reducere behovet for produktion af foder, så en del af landbrugsjorden kan tages ud af drift og gives tilbage til naturen.« Men den gik ikke! L&F syntes ikke godt om det med nødvendigheden af en stor reduktion af den animalske produktion, så foreningen kom med ændringsforslag til den del af teksten.

Vi nåede aldrig til enighed med L&F om, hvordan vores egen virksomhed, Organic Plant Protein A/S, skulle præsenteres i formidlingen af ’Åbent Landbrug’. Vi trak derfor vores tilbud om deltagelse i det ÅBNE LANDBRUG tilbage.

Det blev i stedet til en dejlig afslappende og fredelig søndag på landet, hvor vi selv kunne bestemme, hvad vi ville sige til hinanden.

EN HELY ANDEN VISION I november 2023 kom så rapporten ’Fra Foder til Føde II’. En lang række organisationer havde samarbejdet om en visionsplan med den målsætning at vise - citat: »En ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug inden for planetens grænser«. (Her kan i parentes nævnes, at planeten nok skal overleve de fleste katastrofer og klimaforandringer - dog nok i en anden udgave men det gør dansk landbrug og menneskeheden med statsgaranti ikke, hvis vi blot fortsætter praksis i dag).

De involverede organisationer er følgende: Danmarks Naturfrednings-

forening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening.

Rapporten peger bl.a. på en væsentlig reduktion af husdyrbestanden som en del af løsningen. De dyr, der så fortsat skal leve, skal have frisk luft – det er jo også radikalt!

MEN mastodonterne kunne igen ikke li’ det med, at nogen siger og skriver, at vi har alt for mange husdyr i Danmark, og måske kan de heller ikke li’ frisk luft?

De store og stærke, som gerne vil bestemme, er på banen igen. Deres vision er nemlig en helt anden end visionen i ’Fra Foder og Føde II’. De vil have flere penge i lommen, uanset hvad det skal koste.

PAS PÅ DERUDE! Måske har der været kaffemik i Landbrug & Fødevarer, for pludselig stod der i aviserne, at Arla, DLG, Danish Agro og Danish Crowns datterselskab Friland ALLE havde meldt sig ud af Økologisk Landsforening.

Mastodonterne var blevet sure igen, og nu skulle ØL for alvor mærke, at man ikke bare kan udtale sig frit og komme med visioner og tro, at vi har ytringsfrihed i Danmark.

SÅ pas på derude! Hvis I ønsker at spise mindre kød, så sig det ikke højt. Hvis I ønsker at kunne drikke rent grundvand, så hegn ønskebrønden ind. Hvis I ønsker at vores husdyr skal kunne trække frisk luft, så hold vejret! For ellers er der risiko for straf fra de store stærke mastodonter, som

gerne vil bestemme. Der er naturligvis også den mulighed at råbe ekstra højt, boykotte al kød fra dyr, der ikke har fået frisk luft, kræve flere kartofler på tallerkenen og desuden kræve, at det bliver muligt at føre en samtale om fremtiden uden at få en skovl i hovedet!

MERE UDPINT JORD »Nu venter landbruget på økologisk generalforsamling”. Dette er overskriften i en artikel i Landbrugsavisen 3. februar 2024. Fordi, som der står i avisen: »For inddragelsen af medlemmerne – herunder ikke mindst virksomhedsmedlemmerne, hvor de største er den store indtægtskilde på kontingentsiden – må være afgørende for den nye forperson«.

Jow jow – de store og stærke, som gerne vil bestemme, er på banen igen. Deres vision er nemlig en helt anden end visionen i ’Fra Foder og Føde II’. De vil have flere penge i lommen, uanset hvad det skal koste.

De vil mere udpint jord, uanset om deres børnebørn må sulte. De vil forgifte bier og biller, uanset om de er forudsætningen for udbytter og sammenhænge. De vil rigtig mange forpinte husdyr, uanset om forskere fra hele kloden siger, det er katastrofalt for muligheden for overlevelse. Osv. Så nu er der kaffemik igen. Der skal findes emner til en ny forperson i den økologiske forening. Og denne person skal nok helst ikke være alt for økologisk orienteret!

Se, dét var lidt om de store og stærke, og hvordan de agerer, når de viser svaghed.

Med de bedste ønsker om en god fremtid for alle.

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Fødevareminister Jacob Jensen (V) kalder den nye aftale for »et nyt kapitel« for dansk dyrevelfærd.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Stor dyrevelfærdsaftale er klar: Stop for indkøb af turbokyllinger og afgift på halekupering Burhøns, turbokyllinger, fikserede søer, brækkede brystben, halekupering af grise og aflivning af daggamle hanekyllinger er alle velfærdsudfordringer, som en ny dyrevelfærdsaftale vil forsøge at tackle.

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Både kyllinger, høns, fisk, grise, køer, hunde og kaniner bliver berørt af den dyrevelfærdsaftale, som Folketinget netop er blevet enigt om.

Herunder følger et udpluk af de indsatser, der igangsættes: • Hurtigere udfasning af buræg • Arbejde for at udvikle en afgift på at halekupere grise - provenuet går til dem, der ikke halekuperer • Undersøge hvordan man kan stoppe den systematiske aflivning hvert år af 4,5 mio. daggamle hanekyllinger i ægproduktionen • Screening af høns skal komme problemet med brækkede brystben til livs.

• Danmark vil stille et samlet EU-forslag om at forbyde turbokyllinger.

Samtidig igangsættes en markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger.

• Staten stopper med at indkøbe turbokyllinger.

• Det Statslige Dyrevelfærdsmærke

får 3,5 mio. kr. årligt i 2024-2027, og man skal undersøge muligheden for et mere forpligtende samarbejde med erhvervet.

• Øget dyrevelfærdskontrol: Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert femte år.

• Søer må kun fikseres i få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst.

• Krav om at bedøve grisene forud for kastration • Indsats for at sænke dødeligheden for både pattegrise og søer • Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve • Siden 2010 har der været forbud om nybygning af bindestalde til malkekvæg. Forbuddet udvides mod nybygning af bindestalde til kødkvæg samt at udfase anvendelsen af eksisterende bindestalde • Der skal fastsættes dyrevelfærdskrav for opdræt af fisk og andre aspekter ved fiskevelfærd, bl.a. vedr. jomfruhummere og blæksprutter skal undersøges • Konventionelt opdrættede kaniner til konsum skal have samme pladskrav som økologisk opdrættede kaniner »Med aftalen – der når helt ud i både staldene og i hjemmet - løfter vi dyrevelfærden og indleder et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd. Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at vi har lavet den første dyrevelfærdsaftale, som skal løfte dyre-

velfærden i Danmark,« siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

BRUD OG AFLIVNINGER En del i aftalen retter sig mod konventionel produktion, men nogle punkter - særligt hvad angår fjerkræ - har alligevel en vis berøring med økologi.

Lars Bredahl, der er økologisk ægproducent og forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ser således flere positive tiltag for økologien i aftalen, fordi den indeholder tiltag mod brystbensbrud hos æglæggende høner og aflivning af daggamle hanekyllinger.

Han hæfter sig især ved, at der skal gøres mere for at løse problemet med brystbensbrud, da ca. 85 pct. af alle hønerne har et eller flere brud på brystbenet, og branchen har endnu ikke fundet en løsning på problemet.

Velfærdsaftalen vil nu iværksætte en screening, der skal kortlægge omfanget og skabe et bedre grundlag for opfølgende initiativer. Der vil blive afsat 200.000 kr. årligt til arbejdet i perioden 2024-2027. »Brystbenssagen har fyldt særligt meget for os, så det er med stor tilfredshed, at jeg kan se, at politikerne vil hjælpe erhvervet med at finde en løsning.« Lars Bredahl forventer, at en screening kan igangsættes snart, og den vil kunne give et bedre grundlag for at vurdere, om nogle af de indsatser, som producenterne har igangsat,

rent faktisk har en virkning. Lige nu skal der en obduktion til for at vise, om en høne har haft brud, mens en scanning af levende høner på bedriften vil give et hurtigere indblik i, om et tiltag har en effekt eller ej: »Ønskescenariet er, at vi finder en løsning med det samme, men der er vi desværre slet ikke. Vi er nødt til se nærmere på, hvad der forårsager de her brud, og om igangsatte initiativer, fx med ændret fodring, faktisk virker, for ellers famler vi i blinde.« AFLIVNING AF HANEKYLLINGER Aftalen vil også hjælpe producenterne med at finde en løsning på det velfærdsmæssige dilemma, der er i at man i ægbranchen årligt afliver 4,5 mio. hanekyllinger, da de hverken kan bruges til at lægge æg eller give en rentabel kødproduktion.

Lars Bredahl håber, at arbejdet munder ud i et mere klart overblik over, hvor langt man er nået på området; hvilke maskiner er der taget i brug i udlandet, hvilke erfaringer har de andre lande gjort sig, og hvad er der generelt af muligheder for at få løst problematikken? »Optimalt set bliver hanekyllingerne slet ikke udklækket. Men så skal man kunne registrere deres køn så tidligt i ægget, at det ikke forvolder smerte,« siger han.

FLERE POSITIVE ELEMENTER Generelt ser Økologisk Landsforening (ØL) flere positive elementer

i aftalen, men mener stadig, at den burde og kunne have løftet dyrevelfærden endnu mere. »Et godt liv for vores landbrugsdyr forudsætter, at dyrene har et liv under åben himmel, så vi havde gerne set en langt mere ambitiøs dyrevelfærdsaftale, men vi er i Økologisk Landsforening glade for at se, at dyrevelfærdsaftalen italesætter behovet for nye robuste griseracer i landbruget, der giver færre, men mere robuste smågrise. Det redder griseliv - både de små og de store. Det er også godt, at vi fra dansk side vil arbejde for at komme af med turbokyllinger, og at der skal screenes for brystbensbrud hos æglæggende høns. Og selvfølgelig skal pattegrise beskyttes mod smerte, når de kastreres. Det er vi allerede i gang med i økologien,« siger Sybille Kyed, der er landbrugsog fødevarepolitisk chef i ØL. EL: TYND AFTALE Partierne Enhedslisten og Danmarksdemokraterne er som de eneste ikke med i aftalen. Fra Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen, lyder forklaringen, at aftalen er for tynd. »Enhedslisten er ikke med i tynd aftale om dyrevelfærd. Aftalen sikrer måske et bedre liv for nogle hunde og katte. Men de store kendte problemer med dårlig dyrevelfærd for mange millioner af dyr i industrilandbruget løses ikke i aftalen,« skriver han på mediet X.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2024 nr. 693

EU bøjer sig for protester og skrotter forslag om færre pesticider og klimagasser fra landbruget EU-Kommissionen vil skrotte forslag om, at landbruget skal halvere brugen af pesticider frem mod 2030 og reducere udledningen af metan og kvælstof. »Vores landmænd fortjener, at vi lytter til dem,« siger kommissionens formand.

EU’S GREEN DEAL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Flere af EU’s grønne målsætninger har i nogle måneder hængt i en tynd tråd, og nu er tråden ved at blive klippet over af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hun foreslår nemlig, at EU dropper visionen om at halvere brugen af pesticider i landbruget efter massive landbrugsprotester i flere lande. »Vores landmænd fortjener, at vi lytter til dem,« siger Ursula von der Leyen ifølge nyhedsbureauet Reuters. »Jeg ved, at de er bekymrede for landbrugets fremtid og deres fremtid som landmænd. Men de ved også, at landbruget er nødt til at bevæge sig over i en mere bæredygtig produktionsmodel, så deres landbrug fortsat kan tjene penge i fremtiden,« siger hun.

Kommissionen har netop fremlagt sit bud på en ’køreplan’ for at gøre EU grønnere i 2040. Køreplanen skal bl.a. beskrive, hvordan unionen kan reducere sin udledning af drivhusgasser med 90 pct. i forhold til 2015, og her har landbrugets store udledning af metan tidligere stået som en af knapperne, man kan skrue på. Der var oprindeligt lagt op til en reduktion på 30 pct. Dette er nu slettet.

Kommissionen har også slettet anbefalinger om adfærdsændringer såsom at spise mindre kød, skriver mediet Politico, der har set det oprindelige udkast.

BÅDE RIS OG ROS Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose er utilfreds med kommissionens kursændring og kalder det »en skræmmende dag for miljøet og klimaet«.

Trods de mange indrømmelser har Kommissionen alligevel lagt op til, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 90 pct. i 2040 sammenlignet med 2015.

Rådet For Grøn Omstilling roser reduktionsmålet, selvom politikerne fra dansk side havde arbejdet for en 100 pct. reduktion i 2040. Rådets direktør, Bjarke Møller, finder det særligt positivt, at kommissionen har

Flere steder i EU protesterer landmænd ved at køre deres traktorer ind i byer og blokere veje med hø. De føler sig pressede på økonomien, konkurrencen fra ikkeEU-lande og grønne krav. Foto: Kakoula10/Wikimedia Commons foreslået de relativt ambitiøse 90 pct. trods igangværende protester fra landmænd. Det ærgrer ham dog, at man ikke har stået mere fast på de oprindelige grønne målsætninger. »Der venter en hård politisk kamp om EU’s 2040-klimamål, og det er vigtigt, at alle grønne kræfter presser hårdt på for at løfte ambitionerne.

Vi skal også have pillet nogle af de værste tidsler ud af kommissionens udspil. I deres foretrukne scenarie tør de ikke rigtig gøre noget ved landbrugets drivhusgasudledninger, og midt i klimakrisen bør EU ikke ryste i bukserne over at se nogle vrede bønder blokere vejene. EU bør proaktivt omstille landbruget i grøn retning, så fremtidens landmænd bliver klimastøtter og ikke skader naturens biodiversitet. Det savner vi konkrete forslag til i kommissionens udspil,« siger Bjarke Møller i en pressemeddelelse.

LYT TIL EKSPERTERNE Han opfordrer EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet til at følge det europæiske klimaråds seneste anbefaling om at vedtage et klimamål på 90-95 pct.’s reduktion i 2040. »Vi håber virkelig, at EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede land-

Vi håber virkelig, at EUlandenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede landmænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa.

BJARKE MØLLER, DIREKTØR, RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

mænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa.« EU’s klimaråd nævner, at landbrugets udledninger ikke er faldende, hvilket primært skyldes manglen på økonomiske incitamenter for landmændene. Klimarådet anbefaler også, at der indføres en CO2-afgift i skov- og landbruget senest i 2031.

KRITIK AF FORSLAGET EU’s største landbrugsorganisation Copa-Cogeca glæder sig imidlertid

over, at pesticidmålet ikke længere er aktuelt. »Dette top-down-forslag fra Farm to Fork-logikken var ringe designet, dårligt evalueret, dårligt finansieret og tilbød nærmest ingen alternativer for landmændene. EU-Kommissionen har endelig anerkendt, at sådan en tilgang var forkert og dermed styrket troværdigheden og vigtigheden af den vedvarende strategiske dialog,« skriver Copa-Cogeca bl.a. på sin hjemmeside. »EN SORT DAG« Miljøorganisationen Pesticide Action Network Europe (Pan Europe) kalder det derimod »en sort dag«.´og mener, at det vil skade landmændene på den længere bane. »Forurening med pesticider skader både landmændene og deres familier som de første ofre for pesticidbrugen. Pesticidforurening er et stort problem, man er nødt til at løse.

Det forurener vores vand, skader vores helbred og ødelægger vores biodiversitet, som vi afhænger af. Det ødelægger frugtbar jord og udgør en fare for vores langsigtede fødevareproduktion,« siger Martin Dermine, direktør for Pan Europe.

Lovforslaget vedrørende pesticider havde i forvejen ikke et flertal bag sig, og det var derfor svært at se, at det nogensinde skulle blive ved-

taget. Selv partiet De Grønne stemte imod, da det efter partimedlemmernes mening var blevet så udvandet af lobbyister, at det ikke var værd at stemme for.

FLERE GRUNDE TIL VREDE Landbrugets protester i flere EU-lande bunder i flere årsager, for mens nogle protesterer mod de grønne krav, har økologernes paraplyorganisation, Ifoam Organics Europe, været ude og sige, at økologerne ikke protesterer mod grønne krav, men derimod for dårlig betaling for de økologiske varer. »De velbegrundede bekymringer over unfair priser og konkurrence bør ikke mistolkes som en modstand mod sundhed og naturbeskyttelse.

Den grønne pagt og Farm to Forkstrategien er vigtige politikker og kan ikke få skylden for landmændenes problemer, eftersom de fleste lovforslag på området alligevel er blevet enten blokeret, afvist eller udvandet og dermed har haft nul effekt på landmænd indtil videre,« siger præsident Jan Plagge og tilføjer: »Omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem kan ikke alene hvile på skuldrene af de økologiske landmænd og de forbrugere, som er villige til at betale mere for fødevarer, der er produceret mere skånsomt for klimaet og biodiversiteten.«

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

EU-Parlamentet vil lempe reglerne for NGT-planter Planteforædling med moderne genteknologi betegnet som NGT - skal ikke sidestilles med GMO, mener EU-Parlamentet, som onsdag stemte for at lempe på reglerne for godkendelser. NGT skal dog stadig ikke være tilladt i økologien. Indtil videre.

GENTEKNOLOGI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Plantedrikke skal have de samme muligheder som komælk i skolemælksordningen, mener Plantebranchen. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Plantebranchen vil have plantedrikke med i skolemælksordningen Plantebranchen arbejder på at få plantedrikke med i skolemælksordningen og at få ændret reglerne for økologi, så det fx bliver lovligt at tilsætte kalcium fra naturlige kilder.

KOST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I dag giver EU tilskud til, at skolebørn kan få mælk i skoletiden, men ikke plantedrikke. Et regelsæt, der favoriserer komælk, og det møder kritik fra Plantebranchen, som mener, at de plantebaserede alternativer bør indgå på lige fod i skolemælksordningen som komælk.

Plantebranchen, som repræsenterer over 80 danske virksomheder og organisationer, vil derfor arbejde på, at skolebørn i hele Europa får adgang til plantedrikke som en del af ordningen, og ifølge branchen har Tyskland udtrykt sin opbakning til forslaget, mens den danske fødevareminister positivt på det. »Vi har fået en positiv bekræftelse fra Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (V), med hensyn til at han arbejder på at få afklaret muligheden for at få plantedrikke ind som en udvidelse af EU’s skoleordning for frugt og grønt,« siger Frederik Madsen, der er sekretariatschef for Plantebranchen.

Han påpeger, at indførelsen af plantedrikke i skolemælksordningen også vil matche regeringens plantebaserede handlingsplan.

HAR 10 PCT. AF MARKEDET Plantedrikke udgør i dag omkring 10 pct. af mælkemarkedet i Danmark, og EU-Kommissionen overvejer lige nu at udvide omfanget af støtteberettigede produkter til også at omfatte plantebaserede mælkevarianter.

Plantedrikkene indeholder dog ikke naturligt den samme ernæringsværdi som mælk fra køer, men de konventionelle drikke kan tilsættes vitaminer og kalcium - det kan de økologiske derimod ikke. Derfor arbejder Plantebranchen også på at få ændret økologireglerne, så det bliver lovligt at tilsætte naturligt kalcium fra fx tang til de økologiske plantedrikke. »Økologireglerne er på mange måder særdeles gode, men trænger til en modernisering med hensyn til en naturlig berigelse af produkter med kalcium, så de ikke er med til at hindre en nødvendig ændring af kosten i en mere plantebaseret retning,« siger Frederik Madsen.

Han ser desuden gode afsætningsmuligheder for dansk landbrug på området: »Det danske klima er velegnet til at dyrke afgrøder som fx havre, hvede og ærter, der ofte bliver brugt til plantedrikke. Der er altså ikke tale om, at dansk landbrug taber ved en delvis omlægning. Tværtimod.«

NGT er den nye forkortelse at lære, hvis man interesserer sig for fødevareproduktionen og genteknologi, for EU-Parlamentet har onsdag stemt for at forenkle processen for NGTplanter - dvs. planter, som ved hjælp af nye genomteknikker har fået ændret deres genetiske materiale.

Alle NGT-planter er fortsat underlagt samme regler som genmodificerede organismer (GMO), men EU-Kommissionen har foreslået, at underlægge NGT-planter en mindre striks lovgivning, hvilket parlamentet altså bakker op om.

Forslaget lyder på at opdele NGTplanter i to kategorier med hvert sit sæt regler. Kategori 1-NGT-planter vil være undtaget fra kravene i GMOlovgivningen, mens kategori-2-planterne stadig skal følge de fleste af GMO-kravene.

Der er dog opbakning til at fremskynde risikovurderingsproceduren

for kategori 2-NGT-planter, men parlamentsmedlemmerne (MEP’erne) understregede ved afstemningen, at det såkaldte forsigtighedsprincip skal overholdes. »NGT’er er afgørende for at styrke EU’s fødevaresikkerhed og for at gøre vores landbrugsproduktion grønnere. De nye regler vil gøre det muligt at udvikle forbedrede plantesorter, der kan sikre højere udbytte, er klimaresistente eller kræver færre gødningsstoffer og pesticider. Jeg håber, at medlemslandene snart vil vedtage deres holdning, så vi kan vedtage de nye regler inden europaparlamentsvalget og give landbrugere de værktøjer, de har brug for til den grønne omstilling,« siger Jessica Polfjärd, der er ordfører for den største politiske gruppe i EU, EPP. MEP’erne ønsker desuden at fastholde den obligatoriske mærkning af produkter fra både kategori 1- og 2-planter og mener, at NGT fortsat skal være forbudt i den økologiske produktion. Kommissionen skal derfor, syv år efter de nye regler træder i kraft, rapportere om, hvordan forbrugerne og producenterne opfatter de nye teknikker, hvorefter det skal revurderes, om teknologien skal tillades i økologien.

STYRELSE HAR ADVARET Den økologiske sektor er dog skeptisk over for teknologien, og paraplyorganisationen Ifoam Organics Europe kalder onsdagens resultat for et skridt tilbage for biosikkerheden og forbrugernes frie valg. Ifoam hæfter sig dog også ved, at der trods

alt blev stemt for visse minimumskrav til sporbarheden.

Organisationen er også glad for, at politikerne anerkender, at patentrettigheder er en trussel mod den europæiske forædlingssektor. »Dagens afstemning i parlamentet er fuld af modsigelser, da den anerkender nogle væsentlige problemer forbundet med at deregulere NGT, men samtidig ikke formår at foreslå konkrete løsninger, hvilket åbner for, at landbruget og planteforædlere risikerer, at virksomheder overtager de genetiske ressourcer via patentering,« mener Ifoam-præsident Jan Plagge. »Ministerrådet (som skal indgå i lovforhandlingerne, red.) bør ikke gentage de samme fejltagelser med at fremskynde debatten og negligere manglen på videnskabeligt grundlag, som er blevet påpeget af den franske fødevarestyrelse, for at deregulere disse nye genteknikker,« tilføjer Jan Plagge, med henvisning til at den franske styrelse ANSA har sået tvivl om det videnskabelige grundlag for at sidestille NGT-1-planter med konventionelt forædlede planter og dermed advarer mod at fjerne risikovurderingen.

Han finder det vigtigt, at politikerne først og fremmest sikrer, at både planteforædlere og landmænd sikres mod patenter og holdt GMO-fri, inden politikerne begynder at deregulere kravene.

BANANER BLIVER IKKE BRUNE MEP’erne er dog opmærksomme på problemerne med patenter og ønsker et totalforbud mod dem på alle NGT-planter, plantemateriale, dele heraf, genetiske oplysninger og de proceselementer, de indeholder, for at undgå juridisk usikkerhed, øgede omkostninger og ny afhængighed for landbrugere og forædlere.

De anmoder også om en rapport senest i juni 2025 om patenters indvirkning på forædleres og landbrugeres adgang til varieret planteformeringsmateriale samt et lovgivningsforslag om at opdatere EU-regler om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Flere NGT-produkter er allerede eller er ved at blive tilgængelige på markedet uden for EU, f.eks. bananer i Filippinerne, der ikke bliver brune, hvilket skal reducere madspild.

Parlamentet skal nu indlede forhandlinger med EU-landene om den endelige lovgivning på området.

EU lægger op til at deregulere en del planter fremkommet ved hjælp af nye genomteknikker (NGT), så de ikke længere er underlagt de strengere GMO-krav. Foto: Colourbox

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2024 nr. 693

Jo højere afgift landbruget pålægges, desto billigere bliver det for samfundet, og jo flere reduktioner opnår man. Til gengæld bliver det dyrere for landmændene. Det bliver nu op til politikerne at bestemme, hvilken løsning man vælger.

Foto: News Øresund/Sofie Paisley/CC BY 3.0

Længe ventet rapport om klimaafgifter anbefaler tre modeller Svarer-rapporten om en klimaafgift i landbruget foreslår tre mulige modeller. Den højeste afgiftsmodel for landbruget er samtidig den billigste for samfundet - omvendt er den billigste for landbruget dyrest for samfundet.

CO2-AFGIFT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Så kom de. Anbefalingerne fra den længe ventede Svarer-rapport, der i to år har undersøgt mulighederne for en CO2e-afgift i landbruget.

Ekspertgruppen bag rapporten foreslår tre forskellige modeller for en afgift i landbruget, der alle skal bidrage til at finde de nødvendige reduktioner, så Danmark når sin målsætning om en 70 pct.’s reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030.

Siden 1990 har landbruget reduceret sine udledninger med knap 20 pct., men de seneste 15 år har udledningerne været stort set uændrede.

I den første model skal landbruget betale 750 kr. per ton CO2e, hvilket vil nedbringe CO2e-udledningerne med 3,2 mio. ton i 2030. Det giver den største reduktion, men vil være den dyreste løsning for landbruget - omvendt er det den samfundsøkonomisk billigste løsning.

Den vil koste erhvervet 5,9 mia. kr., men give et overskud i statskassen på 1,2 mia. kr., der kan tilbageføres til landbruget. Et halvt kg konventionelt oksekød vil samtidig stige 4,5 kr. - prisstigningen på det økologiske er uvis og kan være både lavere og højere, for på den ene side udleder økologien mindre per hektar, på den anden side har økologerne ikke samme adgang til teknologi som fx fodertilsætningsstoffet bovaer.

Den anden model prissætter udledningen på 375 kr. per ton og nedbringer CO2e-udledningerne med 2,8 mio. ton, men her opstår et hul i statskassen, fordi modellen kræver et højere tilskud til landbruget. I dette tilfælde vil et halvt kg oksekød stige 2,3 kr.

Modellen med den laveste afgift lyder på 125 kr. og nedbringer udledningerne med 2,6 mio. ton. Den vil være den dyreste for staten, fordi den indebærer mest kompensation til landbruget. Et halvt kg oksekød vil stige med 1,3 kr.

EN MODEL ER MEGET USIKKER Hver gang afgiftsniveauet sænkes, bliver det billigere for landbruget og koster færre arbejdspladser, men dyrere rent samfundsøkonomisk og giver færre reduktioner.

Alle modeller lever op til klimaloven, men modellen med den laveste afgift er usikker, fordi den er så afhængig af uprøvet teknologi, og der-

for bør den genbesøges i 2027, hvis politikerne vælger den, lyder det fra Svarer-gruppen.

De tre afgifter vil koste mellem 1.650 og 8.000 job, men Svarergruppen vurderer, at der er så høj efterspørgsel på arbejdskraft, at beskæftigelsesnedgangen i landbruget modsvares af stigninger i andre erhverv.

INGEN AFGIFT PÅ FORBRUGET Fra landbruget har det lydt, at man ér på vej mod målet, men ifølge ekspertgruppen er den nuværende kurs slet ikke er nok: Landbruget vil stå for næsten halvdelen af de danske udledninger i 2030.

Ekspertgruppen har også undersøgt, om der burde lægges en afgift på forbruget frem for produktionen, men det vil ikke have en tilstrækkelig effekt på at nedbringe emissionerne fra dansk landbrug, fx berører det slet ikke den produktion, som Danmark eksporterer. Anbefalingen er således klar fra Svarer-gruppen: Afgiften bør lægges på produktionen og ikke forbruget.

Tænketanken Kraka ser positivt på en afgift, da den sikrer, at man når klimamålsætningen så billigt som muligt.

Cheføkonom Ulrik Beck peger dog også på en udfordring med afgiften; nemlig at den rammer landmænd hårdt på deres levebrød, hvilket kan føre til konkurser og få store person-

lige konsekvenser for den enkelte. »Der er derfor et behov for, at man tager hånd om de landmænd, der kommer i klemme som følge af omstillingen. Ekspertgruppens modeller indeholder ikke løsninger på, hvordan man håndterer konkursrisikoen for den enkelte landmand. Der bliver derfor en betydelig opgave for politikerne i at sikre denne balance,« siger han.

ADVARER MOD LAV AFGIFT Selvom alle tre modeller som udgangspunkt er skruet sammen, så Danmark når sine målsætninger, er usikkerheden ved den tredje model med den laveste afgift så usikker, at politikerne bør fravælge den, mener Kraka: »Model tre er den samfundsøkonomisk dyreste model, og der er stor risiko for, at den ikke bidrager til at nå klimamålene, da den bl.a. baserer sig på et håb om, at en teknologi som pyrolyse i fremtiden mindsker udledningen af CO2e endnu mere, end teknologien er i stand til i dag. Men håb er som bekendt en dårlig strategi,« siger Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i Kraka.

SKUFFELSE HOS ØKOLOGER Hos Økologisk Landsforening (ØL) er man skuffet over, at afgiftsmodellerne ikke tager højde for andre faktorer end klimaet. Foreningen har tidligere fremlagt en afgiftsmodel, der foreslår

at indrette landbrugsstøtten anderledes, så landmændene i højere grad belønnes for grønne tiltag, der gavner naturen, biodiversiteten, vandmiljøet og klimaet. »Et bæredygtigt landbrug står på flere ben, og det bør en afgift afspejle. Derfor ærgrer vi os over, at Svarerudvalget har lagt en anbefaling frem, der helt misser den pointe. Der er lagt op til en siloløsning, hvor man i stedet burde tænke helhed,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. »Desuden er vi kritiske overfor, at man ikke peger på, at afgiften kan bygges ind i EU’s landbrugsstøtte.

Det er et erklæret mål for denne som for tidligere regeringer at nedbringe bureaukratiet, så det vil være en fordel for alle at bruge et eksisterende system frem for at rulle endnu et bureaukratisk system ud. Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det også vil betyde, at vi vil få en afgiftsmodel, der umiddelbart kan udbredes til de øvrige EU-lande. Der er forslag om en milliardkompensation, men vi frygter, at den vil blive brugt på tilskud til teknologi, der vil fastholde en landbrugsstruktur, der giver meget lidt plads til natur, og som ikke levner plads til, at landbrugsdyrene kan leve gode og naturlige liv,« tilføjer hun.

Nu venter så de grønne trepartsforhandlinger mellem politikerne, brancheorganisationer og NGO’er.

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2024 nr. 693

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Tænketank: Halvering af husdyrproduktionen løser flere problemer på én gang En rapport fra tænketanken Kraka viser, at en halvering af den danske husdyrproduktion og øgning af planteproduktionen vil frigive plads til mere natur og sænke landbrugets klimaaftryk med en tredjedel.

I dag optager landbruget ca. 60 pct. af det danske areal, hvoraf 75 pct. af det går til animalsk produktion.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

BÆREDYGTIGHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et lavere klimaaftryk, mere plads til natur og vedvarende energi, en højere produktion af mad til mennesker og et bedre vandmiljø som følge af mindre kvælstofudledning.

Det er resultaterne, hvis man reducerer den danske husdyrproduktion, konkluderer en ny analyse fra tænketanken Kraka. Den viser, at en strukturel omstilling af den danske landbrugssektor, hvor den animalske produktion reduceres, samtidig med at produktionen af vegetabilsk mad til konsum øges, bidrager til, at landbruget når sit klimamål.

En halvering af den danske grise- og kvægproduktion og en opskalering af den plantebaserede produktion vil reducere landbrugets CO2e-udledninger med godt 35 pct. og frigive et areal på 660.000 ha, der kan bruges til andre formål. ’En omlægning mod mere planteproduktion kan dermed bidrage til, at Danmark når sine mål for CO2e-reduktioner, mål om biodiversitet samt mål for vedvarende energi på land’, lyder det i rapporten.

I dag optager landbruget ca. 60 pct. af det danske areal, hvoraf 75 pct. af det går til animalsk produk-

tion, mens knap 15 pct. optages af den vegetabilske - de sidste 10 pct. går til andre formål som fx juletræer og planteskoler.

L&F ER UENIG Eftersom den plantebaserede produktion er mere effektiv end den animalske, vil landbruget efter den omfattende omlægning stadig kunne producere mad til det samme antal mennesker som før: En hektar landjord med plantebaseret produktion kan brødføde fire til fem gange så mange mennesker som en hektar med animalsk produktion.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er man uenig i rapportens konklusioner.

Klimachef Hans Thysen betegner dem som en afvikling af en ellers efterspurgt produktion, og han ser ikke

noget problem i, at den animalske produktion fylder så meget som i dag i forhold til den plantebaserede. For L&F handler det derimod om at sænke emissionerne fra den eksisterende husdyrproduktion, fortæller han.

Han mener også, at Danmark har en forpligtelse til at producere mad på sin gode landbrugsjord. »Vi vil fortsat reducere emissionen fra den animalske produktion, ligesom vi vil udvikle den plantebaserede produktion. Og så må markedet jo bestemme, hvordan tingene kommer til at se ud,« siger Hans Thysen bl.a. til Information.

TEKNOLOGI ER NÆPPE NOK Kraka-rapporten vurderer dog, at teknologi såsom fodertilsætningsstoffer sandsynligvis er utilstrækkelig

til, at landbruget når sit mål om at reducere udledningerne med 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Derfor kan der være behov for en strukturel omstilling.

Seniorøkonom hos Kraka Andreas Lund Jørgensen påpeger, at hvis man mener, at Danmark er forpligtet til at producere så meget mad som muligt, bør man netop øge sit fokus på planter til konsum, da det giver mere mad per hektar.

VURDERER IKKE PRISERNE Til argumentet om, at efterspørgslen skal være der, før produktionen kan ændres, svarer Andreas Lund Jørgensen til Information: »Hvis de (L&F, red.) mener, at det er et stort problem, hvordan danske forbrugere er i dag, så bør de gå stær-

kere ind i kampen for at få reguleret kødforbruget.« Analysen tager dog ikke stilling til, hvilken pris landmænd kan få for forskellige typer afgrøder, herunder om det vil være driftsøkonomisk fordelagtigt at producere flere plantebaserede fødevarer til mennesker i Danmark. Den førte politik spiller også en rolle, nævnes det: Politikerne kan eksempelvis påvirke efterspørgslen gennem afgifter på animalske produkter eller momsfritagelse på de plantebaserede.

Forfatterne finder det dog sandsynligt, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer kommer til at stige i fremtiden og nævner regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer som en af årsagerne.

MARKEDET VIL VOKSE En fremskrivning fra Københavns Universitet forventer desuden en årlig vækst på 4-11 pct. i sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer i Danmark og nærmarkederne frem mod 2030.

Krakas rapport er ikke den første, der påpeger fordele ved at reducere den animalske produktion; i november udgav ni NGO’er rapporten ’Fra Foder til Føde II’, der viste, hvordan landbruget i 2040 kan være indrettet, hvis det skal være 100 pct. økologisk og Danmark samtidig skal opfylde sine internationale forpligtelser på klimaområdet og Vandrammedirektivet, sikre rent drikkevand og holde sig inden for de planetære grænser.

Analyse: Afgift skubber kun i begrænset omfang udledninger til udlandet Der vil være en vis CO2elækage til udlandet, hvis Danmark indfører en klimaafgift, men lækagen vil være begrænset, og dermed vil en dansk afgift stadig være en gevinst for klimaet, vurderer tænketanken Concito.

CO2-AFGIFT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En del af dansk landbrugs CO2e-udledning vil formentlig flytte til udlandet, hvis det pålægges en afgift. Denne såkaldte CO2e-lækage vil dog sandsyn-

ligvis være begrænset, og derfor vil en klimaafgift i landbruget stadig give en klimagevinst. Det vurderer tænketanken Concito i en ny analyse, hvor tænketanken har gennemgået eksisterende viden om risikoen for CO2e-lækage og defineret syv faktorer, der påvirker graden af lækage, hvoraf seks af dem vurderes at sænke lækageeffekten. »Den vigtigste overordnede konklusion er, at omfanget af denne lækagerate ligger væsentligt under 100 pct. Med andre ord vil stigningen i udlandets udledninger, som følge af en dansk afgift, være lavere end faldet i de danske udledninger,« skriver Concito.

En lækage over 100 pct. betyder, at udledningen flyttes til udlandet og

bliver højere, end den var herhjemme, mens en lækage under 100 pct. vil betyde en klimagevinst. En lækage på fx 50 pct. betyder, at fjerner vi 1 ton CO2e herhjemme gennem en afgift, vil udledningen stige 0,5 ton i udlandet, fordi forbruget flytter sig.

HAR REGNET PÅ TO BELØB I analysen har Concito regnet på to afgiftsbeløb; 375 kr. og 750 kr. per ton CO2e, som pålægges bedriftens udledninger.

Ved den høje afgift skønnes salgsprisen på mælk og oksekød at stige med 10-15 pct., og det vil tilskynde nogle forbrugere til at vælge billigere animalske produkter fra udlandet.

Concito henviser dog til en forbru-

geranalyse fra Det Økonomiske Råd, som har vist, at nogle forbrugere i stedet vælger at købe mindre af det givne produkt, fordi de stadig foretrækker at købe danskproducerede fødevarer, og her opstår dermed en klimagevinst.

Concito peger også på, at drivhusafgiften giver landmændene et incitament til at gøre produktionen mere klimavenlig, så de undgår afgiften, hvilket igen giver en klimagevinst og reducerer lækagen.

Derudover kan politikerne skrue på visse håndtag for at mindske lækagen. Ifølge Concito vil den mindskes, hvis en del af indtægterne fra en afgift tilbageføres til landbruget som støtte til grøn teknologi. »Med en afgift på landbrugets driv-

husgasudledning vil Danmark gribe ud efter rollen som et grønt foregangsland. Men samtidig er en stor del af den udenlandske landbrugsproduktion, som vi konkurrerer med, også omfattet af klimamål. Stigende klimakrav i udlandet vil derfor også reducere lækagen fra dansk klimapolitik,« skriver Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito, på altinget.dk.

Tidligere analyser fra Kraka og Det Økonomiske Råd har vurderet lækagerater på mellem 11 og 85 pct. alt efter afgiftens størrelse, men modelberegningerne har også væsentlige usikkerheder.

Trods dem vurderer Concito stadig, at lækageraten »med stor sikkerhed« vil være under 100 pct.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2024 nr. 693

Lidl og Rema viser, at differentieret moms virker MARKEDSKLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Lidl og 365 Discount har begge i en periode valgt at fjerne momsen på frugt og grønt. Lidl Danmark i hele februar og marts og 365 discount i uge 4, og noterede stigninger i omsætningen af frugt og grønt på henholdsvis 43 og 37 pct. På mediet X muntrer Mona Juul, gruppeformand for Konservative, sig over erfaringen. Ingen bør blive overrasket over salget stiger, når prisen falder, lader Mona Juul os forstå. Lige så lidt overraskende det må være, lige så oplagt synes det at være at sænke moms på økologi, så staten ikke tjener mere på at sælge økologiske produkter.

GfK analyseinstituttet viste tilbage i 2020, at i 67 pct. af de tilfælde, hvor forbrugere fravalgte økologi, henviste de til merprisen. Det er altså også dokumenteret, at merprisen er en alvorlige hindring for vækst i det økologiske salg. Det koster desværre for nuværende mere at producere økologisk. Det gør det, så længe alle påvirkninger af det omgivende miljø ikke afspejles i produktionsomkostninger, men den forskel bliver endnu større, når forbrugerne skal betale samme moms på økologi som på konventionelle Og nej Jeppe Bruus, det er produkter, da momsen er en ikke vanskeligere at sænke procentsats af prisen. momsen på økologi end på

udvalgte varekategorier,

Vi har i Økologisk Landsforfaktisk tværtimod. ening beregnet, at staten lige nu har en merindtægt på salg af økologi fra momsen på 700 SYBILLE KYED, mio. kr. på tværs af alle vareLANDBRUGS- OG kategorier. Det er naturligvis FØDEVAREPOLITISK CHEF, helt galt, når vi ved, at vi sparer ØKOLOGISK LANDSFORENING samfundet for omkostninger på miljøet og nedbringer risikoen for antibiotikaresistens.

Jeppe Bruus, vores skatteminister (S), har tidligere vedkendt sig, at det er muligt at sænke momsen på udvalgte varegrupper og tilkendegivet, at han ikke har noget ideologisk/politisk imod differentieret moms. Nu har han også ifølge mediet dagligevarehandlen.dk under et besøg i 365discount i Hvissinge i Glostrup denne måned udtalt, at han er positiv over for at bruge differentieret moms som instrument.

Det giver håb om, at vi er et skridt tættere på at få sænket momsen på økologi og dermed forfølge opfordringen fra EU-kommissionen i såvel dens økologiske aktionsplan som dens Green Deal og Biodiversitetsstrategi for 2030.

Og nej Jeppe Bruus, det er ikke vanskeligere at sænke momsen på økologi end på udvalgte varekategorier, faktisk tværtimod. Økologi er entydigt afgrænset qua det økologiske regelsæt og underlagt kontrol og sporbarhed. Det økologiske regelsæt går videre end den generelle regulering, og dermed er det hævet over enhver tvivl, at økologi adskiller sig fra generelle konventionelle produkter, hvilket er en forudsætning for at have lavere moms på et økologisk æble end et konventionelt æble.

Der spekuleres i, om dagligvarehandlen selv vil score det sparede provenu, men til det må vi i Økologisk Landsforening svare, at detailhandlen bruger økologi til at konkurrere om kunderne, og det vil være meget synligt, hvis det sparede provenu gik i deres egne kasseapparater. Den bekymring skal ikke stoppe det mest oplagte initiativ til at vækste det økologiske marked og fremme en bæredygtig udvikling i landbruget.

Selv om økologiandelen i Danmarks dagligvarehandel i 2022 faldt fra 13 til 12 pct., er der stadig ingen lande, som matcher den danske økologiprocent, men et par alpelande nærmer sig. Foto: Moment Studio

Danmark forsvarer den økologiske førertrøje Med en økologiandel på 12 pct. er Danmark fortsat det land i verden, hvor de økologiske varer fylder mest i dagligvarehandlen.

Det viser en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL. FORBRUG

AF JAKOB BRANDT

Med en markedsandel på 12 pct. ligger Danmark stadig helt i front på verdensplan, når det kommer til økologisk fødevareforbrug. Det fremgår af rapporten ’The World of Organic Agriculture - statistic and emerging trends 2024’, som blev offentliggjort i forbindelse med BioFach-messen i Tyskland.

Som det har været tilfældet de seneste år, viser tallene i rapporten, at danskerne går foran, når det gælder forbruget af økolgiske fødevarer. »Der er ingen tvivl om, at 2022 var et udfordrende år for hele fødevare-

sektoren. Så det er stærkt gået, at danskerne stadig har førertrøjen set i lyset af energikrise og inflation,« siger Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.

Danmarks førerposition bliver dog udfordret af både Østrig og Schweiz med økologiandele på henholdvis 11,5 og 11,2 pct.

EN SMITTENDE EFFEKT Af rapporten fremgår det, at danskerne i gennemsnit årligt køber økologi for 2.719 kr., og danskernes tørst efter økologi har efter Dennis Hvams vurdering en smittende effekt på Danmarks eksport, da efterspørgslen efter lokale, økologiske fødevarer gennem årene har skærpet innovationskraften hos de danske fødevareproducenter.

Han lægger ikke skjul på, at det økologiske salg har været påvirket af den geopolitiske situation og krisestemning i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, men han finder flere opløftende tegn i den nye rapport, som i år bliver udgivet for 25. gang. »Økologien mærkede selvfølgelig også dønningerne, og salget blev påvirket, men heldigvis langt mindre

end vi havde forventet. Det er især foodservice og de mange indsatser, som vi har gjort i en svær tid, der styrker fundamentet for en stærk økologisk position i Danmark,« siger Dennis Hvam på åbningsdagen for BioFach, hvor de danske udstillere også kunne glæde sig over, at FiBL-rapporten placerer Danmark på en andenplads, når det handler om, hvor mange penge de enkelte landes indbyggere bruger på økologi.

Schweizerne topper listen med et årligt forbrug på 3.256 kr., mens danskerne på andenpladsen bruger 2.716 kr.

Samtidig viser tallene, at gennemsnitsdanskeren bruger mere end dobbelt så mange penge på at købe økologi som både de tyske, franske og amerikanske forbrugere, og Dennis Hvam tror på, at væksten i salget på det danske hjemmemarked vil vokse: »De nyeste tal fra 4. kvartal 2023 peger på, at økologi er på vej frem og faktisk vækster en smule hurtigere end generelle fødevarer. Så vi er forsigtigt optimistiske, i en tid hvor der fortsat er mange ubekendte, som kan påvirke resultatet.« Læs mere på økonu.dk

MAD & MARKED

26. februar 2024 nr. 693

Det økologiske landbrugsareal blev på globalt plan øget med godt 20 mio. ha i 2022, mens antallet af økologer voksede med en lille million til rekordhøje 4,5 mio.

Siden 2000 er det globale salg af økologiske fødevarer næsten ottedoblet, og i 2022 krydsede det ifølge FiBL en historisk milepæl på 1.000.000.000.000 kr.

GLOBAL ØKOLOGI

GLOBAL ØKOLOGI

AF JAKOB BRANDT

VÆKSTEN SKAL OP I GEAR Ifølge Ecovia Intelligence voksede det globale marked i 2022 med 2-3 pct., mens både det franske og tyske marked i 2022 kørte i bakgear, og rapporten peger på, at EU-landene skal speede op for både væksten i omlægningen til økologisk landbrug og det økologiske salg, hvis EU skal leve op til ambitionen i Farm to Fork-strategien, som sigter mod, at 25 pct. af EU’s landbrugsareal skal dyrkes økologisk i 2030.

Men det ændrer ikke ved, at økologien rent markedsmæssigt er en succeshistorie med USA og Europa som de store trækdyr.

Amerikanerne købt i 2022 økologiske varer for 437 mia. kr. Det gør USA til verdens største marked for økologi i et år, hvor økologien oplevede vækst på alle kontinenter. USA står alene for 43 pct. af den globale omsætning, mens Europa med en omsætning på 336 mia. kr. indtager andenpladsen.

IKKE ALLE BIDRAGE Rapporten bygger på data fra 188 lande, og forskerne peger på, at der er stor forskel på kvaliteten af de data, de enkelte lande leverer, og det er formentlig en af årsagerne til, at det er vanskeligt helt præcist at

19

Der er nu flere end 4,5 mio. økologer i hele verden

Det globale økologimarked runder en billion kroner

Der er stadig momentum for økologien på globalt plan. Både det økologiske landbrugsareal og det globale marked fortsætter med at vokse, men forskerne er ikke helt enige om størrelsen på det globale økologimarked.

Det fremgår af ’The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends 2024’, som 13. februar blev offentliggjort i forbindelse med åbningen af BioFach-messen i Tyskland.

Siden FiBL-rapporten udkom første gang i 2000, er det økologiske landbrugsareal ifølge rapporten mere end femdoblet, mens det økologiske marked er næsten ottedoblet.

Men når det gælder den præcise størrelse på markedet, er der lidt usikkerhed om tallene, oplyser forskerne bag rapporten.

I 2022 udgjorde det globale økologimarked ifølge det schweiziske forskningscenter FiBL 1.005 mia. kr., mens regnemaskinen hos Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor) endte på 952 mia. kr. Sandheden ligger måske et sted midtimellem.

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF JAKOB BRANDT

Langt det største antal økologer arbejder på mindre landbrug i Asien, hvor ris er en vigtig afgrøde, mens hovedparten af de økologiske produkter ender i USA og Europa, som tilsammen står for ca. 90 pct. af det økologiske marked. Foto: Colourbox

Dansk detailhandel har verdens højeste økologiprocent Danmark

12% 11,3% 11,5% 10,9% 11,2%

Østrig Schweiz Luxembourg

8,2%

Sverige

8,2%

Tyskland

13%

11% 8,9%

7% 6,3% 6,6% 6,1%

Frankrig 5% 4,6% 4,4% 4,4% 3,8% 3,7%

Estland Holland Belgien 0

2

4

6

8

Kilde: FiBL-AMI survey 2024 ”The World of Organic Agriculture”

sætte tal på det globale marked.

Amarjit Sahota, direktør for Ecovia Intelligence, peger desuden på, at han og FiBL benytter forskellige regnemetoder, men forskerne er enige om, at ikke alle lande bidrager til væksten. For mens modne økomarkeder som Canada og USA i 2022 oplevede fremgang, melder flere af de største EU-lande om stagnation eller endda en mindre tilbagegang i det økologiske salg. »Disse udsving understreger, hvordan det økologiske marked bliver påvirket af globale udviklinger som energi- og inflationskriser og eftervirkninger af konflikten i Ukraine«, skriver Dr. Monica Rubiolo, leder af Trade PromotionSwiss State Secretariat for Economic Affairsi Schweiz i rapporten.

KORT OM RAPPORTEN De mange data og analyser i den 352 sider lange rapport ’The World of Organic Agriculture Statistics and Emergin Trends 2024’ er indsamlet af Research Institute of Organic Agriculture (FiBL Switzerland) og består af data fra 188 lande og flere end 200 eksperter.

Rapporten, som i år bliver udgivet for 25. gang, er den mest omfattende opgørelse over den globale produktion og markedet for økologiske føde- og drikkevarer, og igen i år vidner de mange statistikker om fortsat samlet fremgang for økologien.

Download rapporten på fibl@org

10

12

2022

2021

14%

GLOBAL ØKOLOGI De største markeder (mia. kr.)

1. USA: 437 2. Tyskland: 114 3. Kina: 92 Størst øko-areal (mio. ha) 1. Australien: 53,0 2. Indien: 4,7 3. Argentina: 4,1 Flest økologer 1. Indien: 2.481.000 2. Uganda: 404.000 3. Thailand: 122.000 Kilde: ’The World of Organic Agriculture - Statistics and Emergin Trends 2024’

Både antallet af økologer og det samlede økologiske landbrugsareal voksede markant i 2022. På globalt plan dyrker godt 4,5 mio. økologer tæt på 96 mio. ha. landbrugsjord.

Det fremgår af 2024-udgaven af The World of Organic Agriculture Statistics and Emerging Trends, som er udgivet af det schweiziske forskningscenter FiBL og Ifoam.

Det økologiske areal (inklusiv jord under omlægning) voksede på globalt plan med 20,3 mio. ha. og nåede ifølge FiBL op på 96 mio. ha. Det svarer til en vækst på 26,6 pct. Dermed bliver to pct. af verdens landbrugsareal dyrket økologisk. Til sammenligning bliver 10,4 pct. af landbrugsarealet i EU dyrket af økologer.

KÆMPE VÆKST I AUSTRALIEN Langt størsteparten af den globale vækst stammer fra Australien, som havde en tilvækst på over 17 mio. ha.

Dermed voksede Australiens økologiske areal på et enkelt år med 49 pct., men langt hovedparten af de nye arealer består af områder med forskellige former for ekstensive græsningsarealer.

Rapporten viser, at økologien går frem i alle verdensdele. Efter Oceaniens 53,2 mio. ha. er Europa med 18,5 mio. ha den verdensdel, som har det næststørste økoareal.

Russisk landbrug trak udviklingen den anden vej. Her faldt det økologiske areal med 500.000 ha. Der var også tilbagegang i flere EU-lande, men samlet havde EU en tilvækst på 200.000 ha. og 419.000 økologer i EU dyrkede i 2022 16,9 mio. ha.

PLUS PÅ 919.000 ØKOLOGER I takt med at landbrugsarealet vokser, skal der også bruges flere hænder i mark, stald og plantager, og på globalt plan voksede antallet af økologer i 2022 med knap 919.000. Det svarer til en vækst på 25,6 pct. Det bragte antallet af økologer over 4,5 mio., som er fordelt over hele kloden.

Ni ud af ti økologer driver landbrug uden for Europa, og hovedparten af dem driver landbrug, som efter dansk målestok er relativt små. Seks ud af ti økologer kommer fra Asien.

Godt hver femte dyrker afgrøder på det afrikanske kontinent, mens en ud af ti økologer har adresse i Europa.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2024 nr. 693

Aurion vælger at fokusere på sine kernekompetencer Omsætningen tog et dyk efter et år, hvor den nordjyske mølleri- og brødvirksomhed solgte sin egen bagerbutik og nedlagde egen brødproduktion. Til gengæld gav året sorte tal på bundlinjen.

MØLLERI

AF JAKOB BRANDT

Selvom afsætningen af økologiske produkter har været vigende på det danske marked det seneste år, kom Aurion ud af regnskabsåret 2022/2023 med et resultat på 118.000 kr. efter skat.

Det er 1,8 mio. kr. bedre end året før, og adm. direktør Brian Tholstrup Nybo ser optimistisk på fremtiden

efter et år, hvor Aurion både vinkede farvel til en del medarbejdere, butikken i Hjørring og sit eget bageri. »Vi har valgt at gøre vores vej lidt smallere og koncentrere os om vores kernekompetencer som specialister i korn, flager, mel, og bælgfrugter,« siger han.

NYE PRODUKTER ER PÅ VEJ Brian Tholstrup Nybo hæfter sig ved, at resultatet af den primære drift er forbedret med 2,5 mio. kr. i et år, som var en stor udfordring for hele kornbranchen. Aurion er således allerede løbet tør for både svedjerug og anicialinser, oplyser direktøren. »Vi har længe arbejdet med mange forskellige hvedesorter og barsler snart med en ny strategi, hvor vi også vil arbejde med flere sorter af rug, og vi har flere konkrete produkter i pipelinen,« siger han.

Samtidig har Aurion lanceret sit virtuelle ’Aurion & Gøtz Bagekursus’, som han håber kan udvikle sig til en større vidensplatform om brød og bagning med økologiske og biodynamiske korn og kerner. »Det er en platform, hvor vi både rammer vores store B2B-kunder og private kunder,« siger Brian Tholstrup Nybo, som forventer, at 2024 bliver en trædesten til et fornuftigt niveau på bundlinjen, som efter hans vurdering gerne må lande på ca. én mio. kr.

Samtidig glæder han sig over, at Aurions tidligere butiksbestyrer har overtaget Aurions tidligere butik, mens det er en streg i brødregningen, at mikrobageriet Først Til Mølle, som havde overtaget Aurions brødproduktion, gik konkurs for to uger siden, men Aurion oplyser, at en ny løsning er på vej.

Læs mere på økonu.dk

De svenske dagligvarekæder Hemköp og Willys øgede i 2023 deres kampagner for økologiske fødevarer. Det er en af forklaringerne på den svenske vækst.

Foto: Hemköp

Efter tre års nedtur er svenskerne begyndt at købe mere økologi For første gang i tre år kunne de svenske dagligvarekæder melde om vækst i salget af økologiske fødevarer i 4. kvartal af 2023.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Aurion lancerede før årsskiftet ’Aurion & Gøtz Bagekursus’, hvor Jesper Gøtz (t.v.) lærer kursisterne, hvordan de bager med forskellige surdejsbrødsteknikker, og Aurion-direktør Brian T. Nybo (t.h.) ser fortrøstningfuldt på det nye år, hvor han varsler flere nye initiativer. Foto: Aurion

Der er rift om billetterne til årets Økodag Det er allerede nu muligt at booke pladser til Økodag, og der plejer at være rift om pladserne, oplyser Økologisk Landsforening.

I år er det 20. gang, at økologerne fejrer Økodag, og to af de 18 værtsgårde melder allerede fuldt hus, så det kan godt betale sig allerede nu at sikre sig en plads, fortæller projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening.

Det er ikke alle køer forundt at komme på græs. Faktisk er det kun 17,3 pct. af alle konventionelle køer, der kommer på græs i sommerhalvåret, mens alle økologiske køer alle-

rede nu kan begynde at glæde sig til, at stalddørene 14. april åbner for en lang periode med adgang til grønne marker og blå himmel. »Dyr er sansende væsener – og skal behandles derefter. Vi arbejder for, at husdyr lever i overensstemmelse med deres naturlige behov og adfærd. Husdyr i økologien lever i det fri, når årstiden tillader det og har udgang til udearealer med masser af plads. Det er et godt dyreliv,« siger Sten Dissing, konstitueret forperson i Økologisk Landsforening.

For at sikre at dagen bliver en god oplevelse for alle, er det nødvendigt at at booke plads på en af de 18 værtsgårde via økodag.dk. /jb

ÅBEN FOR BOOKING TIL ØKODAG 2024 • Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier.

• I år åbner alle Økodagsgårde for besøg 14. april fra kl. 10.00-14.00, hvor gæsterne kan opleve øko-køerne komme på græs kl. 12.00.

• Økodag afvikles med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det er ikke kun i Danmark, at det økologiske detailsalg vokser. På den anden side af Øresund melder Organic Sweden også om vækst i 4. kvartal af 2023.

Væksten lød på 2,8 pct., og det er første gang i tre år, at salget vokser i et enkelt kvartal.

2023 begyndte ellers med et stort fald i salget af økologiske fødevarer i Sverige, men faldet aftog kvartal for kvartal, og i sidste kvartal vendte pilen opad. »Nu lysner det for økologisk mad.

Vi ser et større engagement fra dagligvarebutikkerne, især kæderne Hemköp og Willys har øget deres kampagner for økologiske fødevarer. Det har en effekt på salget,« siger Ida Lind, markeds- og bæredygtighedsekspert hos Ekologiska Lantbrukarna.

KURVEN KNÆKKEDE I 4. KVARTAL I de seneste to år har inflationen i Sverige været den højeste i flere årtier, hvilket også påvirkede prisen på økologiske fødevarer. Men i 4. kvartal 2023 begyndte priserne på økologiske mejeriprodukter, kød, frugt og grøntsager at falde, uden at priserne på de tilsvarende konventionelle fødevarer fulgte med. »Det er meget positivt, hvis de forbrugere, der vil købe økologisk og Krav-mærket, ikke føler sig hindret på

Flere aktører udtrykker bekymring for mangel på svenske øko-produkter på kort sigt. Så nu er det vigtigt, at de økologiske landmænd holder ud, og at merbetalingen stiger. Vi har ikke råd til at miste flere økologiske landmænd.

IDA LIND, EKOLOGISKA LANTBRUKARNA

grund af prisen. At det økologiske salg vender opad viser, at svenske forbrugere stadig er interesserede i at handle økologisk, når prisforskellen ikke er for stor,« siger Charlotte Bladh André, adm. direktør i Organic Sweden.

FOR FÅ SVENSKE VARER Det er formentlig en af årsagere til, at volumen i salget af både æg og kød samt svenskproduceret frugt og grønt er begyndt at vokse.

Det sker, samtidig med at antallet af økologer i Sverige falder, og det kan måske blive en åbning for danske varer. »Flere aktører udtrykker bekymring for mangel på svenske økoprodukter på kort sigt. Så nu er det vigtigt, at de økologiske landmænd holder ud, og at merbetalingen stiger.

Vi har ikke råd til at miste flere økologiske landmænd,« siger Ida Lind fra Ekologiska Lantbrukarna.

MAD & MARKED

26. februar 2024 nr. 693

Nu peger pilen den rigtige vej Efter nogle udfordrende år er økologien nu tilbage på vækstsporet, og det stiller nye krav til dagligvarekæderne.

DAGLIGVAREHANDEL

AF JAKOB BRANDT

»Jeg havde egentlig overvejet, om jeg skulle sætte nogle flag på min præsentation, for jeg synes egentlig, at vi har noget at fejre, for der er positive tendenser derude for økologien.« Sådan indledte forretningsudvikler Peter Rasmussen fra Økologisk Landsforenings årets første webinar om udviklingen for det danske detailmarked for økologi, som tager afsæt i tal fra Kauzas husstandspanel. »Det gælder især, hvis vi kigger på 4. kvartal 2023, hvor økologiens vækst på 4,5 pct. ser ud til at være marginalt større end væksten for det totale fødevaremarked, som lå på 4,4 pct. Det indikerer, at økologien er tilbage på vækstsporet,« sagde Peter Rasmussen.

Siden har dagligvarehandlen i Sverige også meldt om vækst i slutningen af 2023, og der lyder også positive signaler om det tyske salg af økologiske fødevarer.

Ifølge vurderingen i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening er udviklingen på det danske marked udtryk for, at der igen er momentum for det økologiske salg. »Vi kan se, at vi har været gennem en periode, hvor kæderne har skåret i det økologiske sortiment, men nu ser det ud til, at tiden igen er moden til, at dagligvarekæderne skruer op for både bredden og dybden af sortimentet,« uddybede Peter Rasmussen efterfølgende over for Økologisk Landbrug.

Han mener derfor, at tiden også er moden til, at de økologiske fødevareproducenter sætter yderligere skub i innovationen og begynde at udvikle nye produkter.

FLERE POSITIVE TENDENSER I webinaret hæfter han sig ved flere positive tendenser i Kauza-tallene.

For det første lægger forbrugerne lidt oftere økologi i indkøbskurven, end det var tilfældet for et år siden. Det gælder især i varekategorier som mejeri (indeks 110), kød, fisk og fjerkræ (indeks 124) og drikkevarer (indeks 109).

Især væksten i mejerisalget, som siden er blevet bekræftet af Arla, er ifølge Peter Rasmussen et rigtig godt tegn. »Det er typisk den kategori, som flytter sig først, når der sker nye markedsudviklinger, og så plejer de øvrige varekategorier at følge efter.« For det andet er børnefamilierne vendt tilbage til butikshylderne med

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

WEBINARER KIGGER I DE GRØNNE GRYDER OMLÆGNING: Via 10 gratis webinarer inviterer Planteløftet køkkenprofessionelle fra hele Danmark med ned i grøntsagsgryderne hos udvalgte offentlige frontløberkøkkener. Der er fokus på metoder, erfaringer, tips, tricks, opskrifter og grøn velsmag, mens formålet er at få flere økologiske planter på tallerkenerne, og ifølge Trine Krebs, grøn chef i Food Organisation of Denmark, giver det på alle måder god mening at lytte til de køkkener, som har knækket koden. /jb Læs mere på økonu.dk

90 PCT. FORETRÆKKER DEN LOKALE KØBMAND DETAILHANDEL: De fysiske dagligvarebutikker er urørlige i kampen mod onlinesupermarkeder, skriver dagligvarehandlen.dk med afsæt i en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK). Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere foretrækker at handle i en fysisk dagligvarebutik frem for et onlinesupermarked. /jb

SALGET SKRUMPEDE HOS GEDSTED MEJERI MEJERI: Efter flere års vækst måtte Gedsted Mejeri i det seneste årsregnskab for 2023 notere tilbagegang på både top- og bundlinjen, skriver FødevareWatch. Gedsted Mejeri er blandt landets mindste mejerier og producerer den økologiske blåskimmelost Blå Kornblomst til Thise Mejeri. Bruttofortjeneste faldt med ca. 15,5 pct. efter skat. /jb

14-ÅRIG LANCERER ØKOLOGISK ’KLUB-IS’ De danske børnefamilier er vendt tilbage til hylderne med økologiske varer, og nu bliver det op til dagligvarekæderne at sørge for, at det økologiske sortiment følger med den voksende efterspørgsel. Foto: Moment Studio

økologiske varer, og det betegner også et vigtigt vækstsignal. »Vi har hele tiden sagt, at børnefamilierne er en vigtig forbrugergruppe for økologien, og at de nok skulle vende tilbage. De har været ret hårdt ramt af inflation og stigende renter, men i 4. kvartal kunne vi se, at småbørnsfamilier med børn under otte år vendte tilbage til den økologiske banehalvdel, hvor de har øget deres økologiandel fra 14 pct. til 16 pct.,« sagde Peter Rasmussen HÅB, MOTIVATION OG ENERGI Efter en periode med afmatning giver de nye tal anledning til fornyet optimisme i markedsafdelingen hos ØL. »Vi ser en tendens i retning af, at pris bliver mindre vigtigt, og den seneste markedsudvikling giver håb, motivation og energi til dagligvarebranchen, og vi tror fuldt og fast på, at væksten i det økologiske salg vil fortsætte i 2024,« pointerede Peter Rasmussen.

Med en andel på 31,3 pct. er frugt og grønt stadig den kategori, som har den højeste markedsandel.

KURVEN ER KNÆKKET Den positive markedsudvikling overrasker på ingen måde Thomas

Hvis væksten skal fortsætte, kræver det, at vi er nødt til at møde den nye efterspørgsel, så kæderne skal se, om der er skåret for dybt i det økologiske sortiment.

THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP

Roland, CSR-chef i Coop. »Jeg kan kun bekræfte, at det ser ud til, at vi har nået bunden, og når vi kigger tilbage på hele 2023 og sammenligner med 2022, ser det ud til, at der har været en højere økologiandel i både de butikker, som i dag hører under vores nye Brugsenkæde og butikkerne i Coop-kæden,« siger Thomas Roland, som mener, at kurven allerede begyndte at knække i andet halvår af 2023. »Så hvis vi sammenlignede andet halvår af 2023 med andet halvår af 2022, tror jeg, væksten ville være

markant større,« siger han uden at sætte konkrete tal på Coops vækst.

Thomas Roland peger på flere årsager til, at økologien nu igen oplever medvind: »Hovedårsagen er, at priserne er begyndt at falde. Samtidig har folk fået sikkerhed for, hvor mange penge de har, og der er lønstigninger på vej. Det giver mere luft i økonomien, så jeg tror, at mange kunder vender tilbage til deres gamle indkøbsmønster.« Det stiller krav til de danske dagligvarekæder, som under inflationskrisen skar i det økologiske sortiment. »Hvis væksten skal fortsætte, kræver det, at vi er nødt til at møde den nye efterspørgsel, så kæderne skal se, om der er skåret for dybt i det økologiske sortiment,« siger Thomas Roland, som minder om, at det økologiske salg ikke vender tilbage af sig selv. »Vi skal huske at forny generationskontrakten med de nye generationer, så de lærer at forstå, hvorfor økologien er vigtig. For der er mange dagsordener på dagligvaremarkedet, så det er vigtigt, at vi bliver ved med at formidle fordelene ved økologi,« siger han.

IVÆRKSÆTTER: Som 12-årig etablerede Julius van Overeem sin første stadionbod på BK Frems hjemmebane, Valby Idrætspark. I dag sælger han også kager, chips og saft via en mobil ’tuktuk-bod’ på Hvidovre og Brøndby Stadion, og nu har den unge iværksætter lavet en aftale med Bornholms Ismejeri, som skal levere en økologisk vanilje ispind med chokoladeovertræk. Ifølge Julius van Overeem er det verdens første klubis, som han sælger under navnet ’En ægte københavner’. /jb

JACOBSEN BRYGGER ØL AF UPCYCLEDE BOLLER DRIKKEVARER: Overskydende burgerboller fra det københavnske håndværksbageri Jalm&B ender i specialproduktion af en ny økologisk øl, som Jacobsen brygger til Rema 1000. Den nye øl er produceret i begrænset mængde og kan købes fra uge 5, og så længe lager haves, oplyser Rema 1000./jb

BOOK EN MARK DRIKKEVARER: For sjette år i træk teamer Madfællesskabet op med Landbrug & Fødevarer, når parterne via seks arrangementer inviterer landets fødevareproducenter, landmænd, grossister, køkkenchefer, indkøber, og madprofessionelle fra private og offentlige køkkener til faglig speeddating på tværs af hele Danmark for at skabe nye netværk.

Første speeddatingmøde er 27. februar hos Naturmælk. /jb

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2024 nr. 693

Reduced fik god respons på sortimentet af fonder og andre smagsgivere til det økologiske køkken. Foto: Sarah Schelde

De 28 udstillere på den danske fællesstand på BioFach fik som sædvanligt besøg af mange af de største aktører på det tyske fødevaremarked i løbet af den fire dage lange messe, som tiltrak 35.000 gæster fra 128 lande. Foto: Sarah Schelde

Nodas alternativ til sodavand består af vand med bobler og 30 pct. presset økologisk frugt, og det mix var populært blandt messegæsterne. Foto: Sarah Schelde

Danmark satte solidt aftryk på BioFach Efter fire travle dage på BioFach er de 28 udstillere på den danske fællesstand vendt hjem med mange nye kontakter, som skal veksles til fremtidige eksportordrer.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

»BioFach blev en stor succes på flere fronter, og jeg er meget imponeret over messen,« sagde Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, da han gjorde status efter hjemkomsten fra en megatravl uge op til og under verdens største økologimesse i Nürnberg.

Det er første gang, at han har stået i spidsen for den danske fællesstand sammen med Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark, og de er begge meget begejstrede for både samarbejdet og udbyttet af den fire dage lange fagmesse, som i år blev besøgt af ca. 35.000 indkøbere og andre med interesse i økologi, som kom fra 128 lande.

INTERESSANTE KONTAKTER »Selv om arrangørerne oplyser, at der i år var lidt færre gæster end sidste år, er det mit indtryk, at langt de fleste af vores udstillere fik mange interessante kontakter med hjem, som de nu kan arbejde videre med,« siger Dennis Hvam og beskriver den tyske messe som årets ubetinget vigtigste event i den økologiske eksportkalender.

På den kommercielle front glæder

både han og Malene Aaris sig over besøg af de vigtigste aktører fra det tyske dagligvaremarked. »Vi fik besøg fra de store kæder: Lidl, Norma, Penny, Rewe, Edeka, Aldi, Rossmann og flere mindre regionale kæder som Tegut og Citti,« siger Malene Aaris.

Samtidig fik standen besøg af flere store foodservicegrossister fra Tyskland, som især er interessante, da den tyske regering i forbindelse med indførelsen af et økologisk spisemærke efter dansk model har besluttet, at økologiprocenten i de offentlige køkkener i 2030 skal op på 30 pct. »De danske udstillere gennemførte møder med 120 aktører fra den tyske foodservicebranche, som var med til at skabe masser af aktivitet på standen,« siger Dennis Hvam.

STOR INTERESSE FOR DANMARK Ifølge messearrangørerne deltog ca.

8.000 gæster i et eller flere af de 170 sessioner under BioFachs kongresprogram, som for mange gæster er en vigtig del af messen. »BioFach er meget mere end et udstillingsvindue for økologiske fødevarer. Det er også et mødested for diverse interesseorganisationer, beslutningstagere på mange niveauer og journalister, og vi kunne tydeligt mærke, at FiBL’s årlige rapport om den globale økologi igen i år positionerede Danmark som et økologisk foregangsland. Det bliver der lagt mærke til, og interessen for at tale med os var utrolig stor,« siger han.

På den danske messestand var Sybille Kyed, landbrugs- og fødeva-

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening (t.h.) har gennem årene holdt mange møder med politikere, som besøger BioFach og ønsker at høre mere om ’den danske model’ og vejen til Danmarks position som økologisk foregangsland. I år holdt hun bl.a. møde med Pippa Hackett (nr. 2 f.v.), som er Irlands minister for biodiversitet og arealanvendelse. Foto: Sarah Schelde

repolitisk chef i Økologisk Landsforening, mødt op for at tale med nogle af de internationale delegationer, som ville høre mere om den danske model for at få inspipration, som de kan bruge i deres hjemlande.

Hun holdt bl.a. et langt møde med den irske minister for biodiversitet og arealanvendelse, Pippa Hackett fra The Green Party. Hun driver selv et økologisk landbrug og ville gerne hente inspiration til at udvikle Irlands økologiske fødevaresektor.

Det blev til en længere snak om, hvordan ØL ser den fremtidige indretning af EU’s landbrugsstøtte og behovet for at sikre retvisende pro-

duktionsomkostninger og dermed ægte priser på mad. »Det er helt nødvendigt, at vi får omkostningsægte priser på alle fødevarer. Vi kan ikke komme i mål med et bæredygtigt landbrug, hvis forbrugerne ikke vil betale mere for deres mad og vi kan slet ikke nå i mål med en fordobling af det økologiske areal og marked, med det nuværende prisforhold mellem økologi og konventionelle produkter,« sagde Sybille Kyed bl.a. til de irske gæster.

væg’ møder under messen, og både han og Malene Aaris tog hjem fra Nürnberg med masser af ideer til, hvordan dansk økologi og de danske udstillere i fremtiden kan få endnu mere ud af at deltage på BioFach, men dem er de endnu ikke klar til at præsentere.

TÆTPAKKET MØDEKALENDER Dennis Hvam havde med egne ord en tætpakket kalender med ’væg-til-

Den danske fællesstand er finansieret af Den Europæiske Union NextGenerationEU

• BioFach 2025 bliver afviklet 11. 14. februar.

ANNONCER

26. februar 2024 nr. 693

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024

KALENDER

KORT & GODT

GENERALFORSAMLING I ØL Tid: 1.-2. marts Arrangør: Økologisk Landsforening Sted: Comwell Køge Strand i Køge

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

ØKODAG Tid: 14. april, kl. 10-14 Arrangør: Økologisk Landsforening ØKO-MARKDAG Tid: 12. juni, kl. 9-18 Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ØkologiRådgivning Danmark, Økologisk Landsforening m.fl.

Sted: Vestergade 112, 6051 Almind Næste nummer: Udkommer 31. marts

Annoncedeadline 22. marts

Nr. 694

28. april.

19. april

695

26. maj

17. maj

696

30. juni

21. juni

697

25. august

16. august

698

29. september

20. september

699

3. november

25. oktober

700

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØKOLOGISK HØSTMARKED Tid: 31. august-1. september Arrangør: Økologisk Landsforening

23

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Find yderligere informationer om arrangementerne, herunder tilmeldingsmuligheder, på: https://okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

Gadeskilt med metal Ø-mærke

701

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

86 49 59 21 surrow.dk

Løsning på Sudoku side 2

Tilskud fra Økokød f.m.b.a for 2024

Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

Økokød f.m.b.a. udlodder sidste pulje af tilskud, fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2024.

Projekterne skal være afsluttet og afrapportering senest 1. juli 2025, så udbetaling kan ske i 3. kvartal 2025.

Se evt. hvem der fik udloddet sidste år på foreningens Hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller mobil 40 75 03 93

26. FEBRUAR 2024 | NR. 693 | 45. ÅRGANG

PROGRAM FREDAG D. 1. MARTS

LØRDAG D. 2. MARTS

Kl. 13:30-17:30 Årsmøder og temamøder for Økologisk Landsforenings fagudvalg

Kl. 9:00-16:00 Ordinær generalforsamling

Kl. 13:30-14:15: Registrering Blok 1 - Kl. 14:15-15:45 Årsmøder • Udvalget for småskalaproduktioner • Virksomhedsudvalget • Kød- og naturgræsserudvalget • Mælkeudvalget • U-landsudvalget Temamøde • Grøntsagsrevolution – eller hvad skal fremtiden bringe?

Pause

TID OG STED

1. - 2. marts Comwell Køge Strand Strandvejen 111 / 4600 Køge

SE FULDT PROGRAM HER*

okologi.dk/om-os/foreningen/ generalforsamling/program eller scan koden her.

Blok 2 - Kl. 16:00-17:30 Årsmøder • Udvalget for professionelle køkkener • Griseudvalget • Planteavlsudvalget • Æg- og Fjerkræudvalget • Frugt-, bær- og grøntudvalget Temamøde • Græskød – en hjælp til naturen Kl. 19-01: Middag og fest

09:00-09:30: Morgenmad og registrering • Velkomst v. konst. forperson Sten Dissing • Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere • Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning v. Sten Dissing m.fl.

• Fremlæggelse af ØLs nye strategi 2024-2030 v. direktør Helle Friberg Kaffepause • Fremlæggelse og godkendelse af foreningens årsregnskab • Godkendelse af budget for indeværende regnskabsår • Behandling af indkomne forslag Frokost • Præsentation af: Økologisk Landsforenings fagudvalg, ØkologiRådgivning Danmark, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond • Valg af forperson for repræsentantskabet og foreningen • Valg af 4 fritvalgspladser til repræsentantskabet • Valg af ekstern revisor efter indstilling fra bestyrelsen • Eventuelt Tak for i dag Kl. 16-17: Repræsentantskab konstituerer sig (Udelukkende for medlemmer valgt til repræsentantskabet)

TAK TIL VORES SPONSORER!

727, Birte Brorson, Daka Øgro, Haaning & Merrald, Svaneke Bryghus

* Forbehold for ændringer