Pesticider presser viben og sanglærken

Ny undersøgelse på tværs af Europa konkluderer, at intensiveringen af landbruget er den største årsag til, at adskillige fuglearter over hele kontinentet er i drastisk tilbagegang.

Fugle på tværs af Europa er i kraftig tilbagegang på grund af den intensive landbrugsdrift.

Det viser et nyt samarbejdsprojekt fra det europæiske fugleovervågningssamarbejde, PECBMS, som for første gang har undersøgt, hvordan almindelige fuglearter har reageret på menneskeskabte belastninger på tværs af 28 europæiske lande.

Datasættet omfatter 170 fuglearter på 20.000 lokaliteter over en periode på 37 år og viser, at bestanden af fugle i Europa er faldet med 25 pct., mens fuglearterne, der er tilknyttet landbrugslandet, er gået tilbage med 57 pct. i Europa.

Herhjemme er de tilsvarende tal 17 pct. for alle fugle og 31 pct. for fuglene i landbrugslandet. Studiet konkluderer, at den primære årsag til tilbagegangen er landbrugets øgede brug af pesticider og gødning, da det har reduceret antallet af insekter, der udgør et fødegrundlag for fuglene.

»Vores resultater viser ikke kun en sammenhæng: Vores analysedesign afslører også den kausale respons fra fugle i forbindelse med store globale forandringer,« siger studiets medforfatter Stanislas Rigal, med henvisning til at forskerne har brugt videnskabelige metoder til ikke blot at påvise en sammenhæng mellem intensiveringen og faldet i bestandene, men også hvad årsagen er.

FÆRRE SANGLÆRKER

Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife og medforfatter til undersøgelsen, nævner, at det herhjemme bl.a. er viben, sanglærken, gulspurven og bomlærken, som år for år optræder i stadigt mindre antal i punkttællingerne.

»Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen viser den skadelige virkning, landbrugets intensivering har på fuglelivet i hele Europa. Det er også et billede, vi kender fra Danmark, hvor vores egne data fra Punkttællingsprogrammet viser den samme kedelige udvikling for landbrugslandets fugle, som nu er dokumenteret med data fra hele Europa,« siger Thomas Vikstrøm til Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) hjemmeside.

Studiets seniorforfatter, Vincent

Devictor, mener, at resultaterne viser et behov for hastig handling og skarp kontrol med landbrugets metoder samt en ny måde at tænke landbrugsproduktion på:

»Resultaterne efterlader ingen tvivl om den skadelige effekt, som pesticider og gødning har på mange fuglearter. Det er ikke et lokalt problem - de skadelige effekter gælder over hele Europa,« siger han.

MANGLER PLADS PÅ MARKEN

Bent Rasmussen, der er specialkonsulent i landbrugsnatur for Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er enig i, at intensiveringen af landbruget driver fuglenes tilbagegang.

Han mener dog, at det ikke kun skyldes pesticider og gødning, men også selve landskabsstrukturen; hvis store marker fylder hver eneste kvadratmeter på bedriften, findes der kun levesteder for meget få fugle- og dyrearter.

»Man kan også finde økologiske ejendomme, hvor det ikke vrimler med fugle, selvom de undlader at sprøjte med pesticider. Det handler altså også om at have arealer på bedriften, som dyrene kan trives på; alt lige fra markstørrelsen, sædskiftet, hvordan man jordbehandler, hvilke elementer man har i form af eksempelvis gamle markveje, levende hegn og diger har betydning. Økologiske ejendomme har jo så den yderligere fordel, at de ikke sprøjter,« forklarer Bent Rasmussen.

ANTALLET FALDER

Han mener, at studiet viser vigtigheden af ikke kun at værne om den sjældne og urørte natur, men også de dyrkede landskaber, hvor mange fuglearter har tilpasset sig til at leve

Herhjemme har vi over to mio. hektar landbrugsjord, og spørgsmålet er jo reelt, om der skal være plads til natur på det eller ej, men som økologer bør vi ikke være i tvivl, for kredsløbsprincippet siger jo, at vi har pligt til at bevare de naturlige systemer, samtidig med at vi producerer vores fødevarer.

BENT RASMUSSEN, SPECIALKONSULENT I LANDBRUGSNATUR, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG og i en årrække er øget i antal. Deres tilbagegang har dog været så markant siden 1970’erne, at det vækker bekymring hos Bent Rasmussen: »Nogle af disse arter er ved at være truede. De er som sådan ikke i fare for at uddø, men de rasler ned i individantal. Vi har med vores landbrug historisk set skabt et perfekt levested for en række arter. Faktisk

Fødevareminister Jacob Jensen (V) havde bebudet en plantebaseret handlingsplan før sommerferien, men det når regeringen ikke. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Oprindeligt skulle regeringen fremlægge sin strategi for plantebaserede fødevarer før sommer, men planen bliver ikke færdig til tiden.

så nogle af arterne har kunnet tælles i meget højere bestandstætheder end i naturlige landskaber uden menneskelig påvirkning. Men med en referenceramme på de seneste 100 år har intensiveringen af landbruget gennem de seneste årtier betydet, at landbrugslandet gradvist er blevet mere og mere tomt for liv. Herhjemme har vi over to mio. hektar landbrugsjord, og spørgsmålet er jo reelt, om der skal være plads til natur på det eller ej, men som økologer bør vi ikke være i tvivl, for kredsløbsprincippet siger jo, at vi har pligt til at bevare de naturlige systemer, samtidig med at vi producerer vores fødevarer.«

DOF: STØTTE BØR ÆNDRES Egon Østergaard, der er formand for DOF Birdlife, mener også, at der er behov for mere natur i det intensive landbrugsareal:

»Men det går for langsomt, og intentionerne går ofte op i skåltaler og varm luft. Der skal ske noget konkret derude, og det haster, inden lærkesangen helt er væk,« siger Egon Østergaard.

Han peger på, at EU’s kommende naturgenopretningslov vil være en redningskrans for de pressede fugle og naturen generelt. EU-Kommissionen har bl.a. foreslået, at netop tilbagegangen for fuglene i agerlandet skal bremses, og bestandene skal øges med 30 pct. inden 2050. DOF mener desuden, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad skal betinges af, at landmanden leverer mere plads til naturen i og imellem markerne.

Undersøgelsen er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift The Proceedings of the National Academy of Sciences.

Der kommer ikke en handlingsplan for plantebaserede fødevarer før sommerferien, som regeringen ellers havde planlagt og varslet. Fødevareministeriet oplyser til Altinget, at planen ikke når at blive færdig, og at det er ambitionen i stedet at kunne præsentere den tidligt på efteråret.

Handlingsplanen er en del af landbrugsaftalen fra 2021, og ifølge De Radikale, der kæmpede for at få den med i aftalen, er ansøgningsrunden kommet relativt godt i gang, så hvis udspillet fra regeringen er ambitiøst nok, forventer partiet, at man kan nå til enighed om en plan hurtigt efter sommerferien.

Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl ærgrer sig over, at planen bliver forsinket, da foreningen mærker interesse for den fra udlandet, og meldingen fra ham derfor hele tiden er, at planen lader vente på sig. Over for Altinget understreger generalsekretæren dog, at ambitionerne i planen er vigtigere end hastigheden.

SKAL BELYSE EFFEKTER

Fødvareministeriets tekst om baggrunden for handlingsplanen lyder, at de plantebaserede fødevarer har et lavere klimaaftyrk end de animalske, og samtidig vil en mere planterig kost være sundere og skabe nye eksport- og jobmuligheder.

I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen vil regeringen inddrage brancheforeninger og forskningsinstitutioner for at kunne belyse både de klimamæssige og økonomiske effekter ved strategiens indsatsområder samt evt. barrierer. Det skal resultere i flere målsætninger, der kan hjælpe den grønne omstilling af landbrugssektoren.