5 minute read

Lempede regler skulle give 300 øko-honningproducenter, men har kun givet 12

Nye regler for økologiske honningavlere skulle i 2016 føre til en fremgang fra blot fem danske økoavlere til 300 i 2020. Men langsom sagsbehandling og unødvendigt stramme regler får øko-avlerne til at springe fra.

produceret i for eksempel Tyskland kan let sælges på deres eget hjemmemarked, mens danske butikker importerer langt det meste fra den anden side af jordkloden,« tilføjer han.

STRAMME DANSKE REGLER ne, bliver stynet og klippet, når de bliver omkring tre meter høje.

»Så skyder de igen, og så bruger vi dem bare igen i mange år, og måske kan vi klippe dem hver femte år, og det kan vi måske gøre fem eller op til otte gange. Og så er der jo gået et par generationer med træerne, og hvem ved, hvordan verden ser ud på det tidspunkt?« siger Brian Holm.

MERE UDBREDT I UDLANDET

Mulighederne for at indlemme træerne i landbrugene er mange. Og mange steder i udlandet har træerne længe været en integreret del af landbruget på måder, vi måske kan lære af i Danmark.

I England og Frankrig er der eksempler på flere typer markafgrøder sået mellem lange række af frugttræer.

»Vi har jo også sortfodsgrise i Portugal og Spanien, der går under korktræerne, og her producerer man en højværdi-lufttørret skinke. Det er svært at overføre den slags direkte til den mere intensive danske landbrugsproduktion, men vi kan godt blive inspireret af udlandet, som har mange års erfaring med skovlandbrug – især i Sydeuropa,« siger Anne Grete Kongsted. Den danske forskning i skovlandbrug er skudt i gang. Nu må tiden vise, om der opstår danske modeller, der kan vinde gehør uden for landets grænser – måske lange rækker af piletræer hos svineavlerne og ensilerede blade som foder.

Biavl

AF UFFE BREGENDAHL OG

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Lars Bo Christensen fra Gjøl driver et økologisk landbrug og har forsøgt sig som økologisk biavler, siden reglerne for produktionen blev ændret i 2016. Han har egentlig haft meget let ved at afsætte den økologiske honning, men alligevel har han nu givet op som økologisk biavler.

I år har han således ikke søgt den årlige godkendelse om økologisk produktion, fordi han mener, at reglerne og den årlige godkendelsesprocedure ikke fungerer efter hensigten.

»Desuden får vi hvert år alt for sent svar på, om placeringen af vores bistader bliver godkendt, og derfor risikerer vi hvert år, at den honning, vi producerer, alligevel ikke får status som økologisk,« siger Lars Bo Christensen.

HÅBEDE PÅ 300 ØKOLOGER

Det var den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2016 lempede de stramme danske regler ved at genfortolke EU-reglerne. Hensigten var at gøre det lettere for danske forbrugere at putte danskproduceret øko-honning i indkøbskurven, frem for øko-honning i danske butikker der typisk er produceret i Syd- og Mellemamerika.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ville ændringen betyde, at antallet af økologiske biavlere ville gå fra fem i 2016 til ca. 300 i 2020.

Danmarks Biavlerforening havde håbet, at 15 – 20 pct. af sine 6.500 medlemmer ville overgå til produktion af økologisk honning. Da reglerne blev ændret, steg antallet da også først fra de oprindelige fem avlere til 20 avlere i 2020, men siden er antallet faldet til 12 avlere i 2023.

»Vi vil meget gerne have flere økologer, der kan udfylde markedspladsen på hylderne med et efterspurgt højværdiprodukt som øko-honning, men reglerne er for komplicerede og bureaukratiske,« siger Torben Hansen, formand for Danmarks Biavlerforening.

»I vores nabolande har man fortolket EU-reglerne meget mere lempeligt, og økohonning der bliver

Økologiske bigårde i Danmark skal placeres, så de har adgang til at trække på 95 pct. godkendte nektarog pollenkilder inden for en radius af tre kilometer. De sidste fem pct. af markerne må altså være konventionelt dyrkede og sprøjtede arealer.

Nektar- og pollenkilder betragtes af Landbrugsstyrelsen som godkendte, hvis de stammer fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer. I Tyskland er der kun krav om, at bigårde skal stå på et økologisk areal. I Sverige skal bierne hovedsageligt hente pollen og nektar på jord fra økologiske landbrug eller fra vilde beplantninger inden for en tre kilometers radius, og her tolkes hovedsageligt sådan, at mindst 50 pct. af områderne skal overholde kravene. I Danmark er det tal altså 95 pct.

SEN GODKENDELSE Ud over de skrappe regler er problemet for de danske økologer, at samtlige bistaders placering skal godkendes hvert år, og Landbrugsstyrelsens afslag eller godkendelse kommer ofte alt for sent. Ingen bistaders placering var i år godkendt så sent som den 27. juni.

Bliver placeringen ikke godkendt, har avlerne fem dage til at flytte bistaderne, men det er i praksis umuligt så sent på sæsonen, fordi de fyldte bistader er for tunge at flytte, mener biavler Lars Bo Christensen.

Flytter han dem ikke inden for fristen, går der et år, før bierne igen kan blive godkendt som økologiske, og han står så også med en masse honning, der alligevel ikke kan sælges som økologisk. Nu vælger han derfor at lægge hele øko-produktionen tilbage i sit konventionelle honningfirma.

»Reglerne siger også, at vi skal sælge øko-honning i en separat virksomhed, og det betød, at jeg skulle oprette et nyt firma med et selvstændigt regnskab. Så alt i alt er det for dyrt og besværligt at satse på økologien,« siger han.

»Økologiske bier skal desuden fordres med økologisk sukker om vinteren, og bliver placeringen ikke godkendt, risikerer jeg også at spilde de merudgifter, jeg har haft på den økologiske sukker,« tilføjer han.

REGLERNE BØR LAVES OM

Formanden for Danmarks Biavlerforening, Torben Hansen, efterlyser nu, at Landbrugsstyrelsen får fremskyndet den årlige godkendelse af bistadernes placering, så det i praksis kan lade sig gøre at holde bierne økologiske. Set i lyset af tallene fra Landbrugsstyrelsen, der viser, at hans medlemmer fravælger økologien, opfordrer han fødevareministeren til endnu en gang at genfortolke EUreglerne, så de kommer på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

»Der er ingen grund til, at vi i Danmark skal have langt skrappere krav til produktionen, end de har i vores nabolande, hvor de godt kan finde ud af at fortolke reglerne, så man der kan købe lokalproduceret økohonning i butikkerne,« siger Torben Hansen.

STYRELSE ARBEJDER PÅ SAGEN Økologisk Landbrug har bedt fødevareminister Jacob Jensen (V) forholde sig til kritikken, men ministeriet henviser i stedet til Landbrugsstyrelsen.

Hos Landbrugsstyrelsen beklager man, at indberetningen giver så store udfordringer for de økologiske biavlere. Avlerne har endnu ikke fået godkendt deres placering for i år.

»Udfordringerne består hovedsageligt i, at indberetningsskemaet for biavlerne ikke kan gøres klar, før alle landbrugere har indberettet deres afgrøder i Fællesskemaet. Det skyldes, at vi skal vide, hvad der er på de enkelte marker, før vi kan fastlægge, hvor bistaderne må stå, for at sikre at afstandskravene overholdes. I år blev fristen for indberetning i Fællesskemaet rykket fra den 21. april til den 28. april. Den 16. maj gjorde Landbrugsstyrelsen bikortet tilgængeligt online, således at de økologiske biavlere kunne se, hvor de kunne placere bigårdene for at få en godkendelse, når indberetningsskemaet er klar. Selve indberetningsskemaet arbejder vi stadig på at få færdigt, hvorfor de økologiske biavlere endnu ikke kan indberette, og dermed heller ikke få en officiel godkendelse,« skriver styrelsen i en mail.

Landbrugsstyrelsen skriver desuden, at den arbejder på at finde en løsning, så de økologiske biavlere med sikkerhed kan vide, hvor de kan placere deres bigårde ”umiddelbart efter fristen for indberetning i Fællesskemaet/Økologiskemaet”.

Læs hele artiklen og se Økologisk Landsforenings holdning til problemet på www.økonu.dk