Page 1

Opskrifter pü dejlig økologisk julemad

B


Ren Madglæde i den søde juletid Julen er den tid på året, hvor vi bruger flest timer i køkkenet og flest penge på indkøb af råvarer, som vi med omhu forvandler til skønne måltider. Det er en tid på året, hvor vi værdsætter velkendte såvel som nye smagsoplevelser, og hvor der er tid til at nyde maden med dem, vi holder allermest af. Her i hæftet finder du opskrifter på dejlig, økologisk julemad med et twist. Krydret æblegløgg med ingefær. Sprød og sund grønkålssalat. Saftig medisterpølse. Uforglemmelig flæskesteg med sprøde svær fra en gris, som har levet et herligt dyreliv under åben himmel. Alt sammen skabt med kærlighed til rene fødevarer, naturen, dyrene, dig og din familie. Økologi er glæden ved at vælge det naturlige til og netop bare det. Glæden ved at spare sig selv og sin familie for rester af sprøjtemidler uden at spare på den gode smag. Økologi er glæden ved at bevare en ren og rig natur og beskytte grundvandet i én og samme mundfuld. Økologi er ren mad med glæde. Glædelig jul og rigtig god appetit! Med venlig hilsen Økologisk Landsforening

A 2

Indhold Frikadeller med rødkålssalat Medister med æblesauté og grønkålssalat Flæskesteg Langtidsstegt and Rødkål med tørrede tranebær og valnødder Ænder - hvad er forskellen? Grise - hvad er forskellen? Risalamande med kirsebærsauce Æblegløgg og pebernødder Marcipankugler med vanilje, citron og lakrids Chokoladesmåkager med orangesmag Brunkager Vaniljekranse Karameller med appelsin, valnød og chokolade

> 4 > 6 > 8 > 10 > 11 > 12 > 13 > 15 > 16 > 18 > 21 > 22 > 25 > 27

3 B


Frikadeller med rødkålssalat 4 pers. FRIKADELLER 400 g hakket svinekød 1 1/2 tsk salt 1 mellemstort løg 1 æg 1 dl hvedemel (60 g) 1-1 1/2 dl mælk 1 /2 tsk friskkværnet peber Evt. 2 spsk finthakkede blade af friske krydderurter, fx timian, rosmarin og/eller persille Smør eller olivenolie til stegning

RØDKÅLSSALAT /2 rødkål, ca. 400 g /2 tsk salt 4 spsk friskpresset citronsaft 4 spsk flydende honning 2 appelsiner 125 g dadler 50 g valnøddekerner 1 dl hakket bredbladet persille Friskkværnet peber 1

Rør kødet sejt og sammenhængende med salt. Hak løget fint og rør det i kødet sammen med æg, mel og evt. hakkede krydderurter. Tilsæt mælken lidt ad gangen, til farsen har en passende konsistens. Krydr med friskkværnet peber. Varm en pande op. Kom fedtstof på, når panden er helt varm. Form farsen til frikadeller med en spiseske og brun dem 2 min. på hver side ved høj varme. Skru ned til middelvarme og steg frikadellerne færdige 4 min. på hver side, til de er gennemstegte. Snit rødkålen fint og kom den i en skål. Pisk salt, citronsaft og flydende honning sammen til en dressing. Hæld dressingen over rødkålen og lad det trække i ca. 1/2 time. Skræl appelsinerne med en kniv, så den hvide hinde også fjernes. Skær appelsinerne ud i fileter ved at skære med en skarp kniv ned på begge sider af lamellerne. Udsten dadlerne og skær dem i tynde skiver. Hak valnøddekernerne groft. Skyl persillen, slyng den helt fri for vand og hak den fint. Vend appelsinfileter, dadler, valnødder og persille i rødkålen. Smag salaten til med friskkværnet peber.

1

A 4

Vidste du: Økologiske grise får masser af frisk luft og grovfoder.

5 B


Medister

Vidste du:

med æblesauté og grønkålssalat 4 pers.

Hak hasselnøddekernerne groft og rist dem på en pande, til de har taget lidt farve. Lad dem afkøle.

MEDISTER OG ÆBLESAUTÉ

Varm en pande op, kom fedtstof på og steg medisteren ca. 10 min. på hver side ved svag varme.

25 g hasselnøddekerner 2 spsk smør 400 g medister 2-3 æbler 1 løg Salt og peber Evt. lidt hakket persille

GRØNKÅLSSALAT 200 g grønkål 1 granatæble 2 æbler 50 g ristede pinjekerner 2 spsk friskpresset citronsaft 2 spsk flydende honning 3 spsk koldpresset olivenolie Salt

Økologiske dyr har god plads, og kan bevæge sig frit omkring.

Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær hver del ud i mindre både. Pil løget og skær det ud i tynde både. Steg løg, æblebåde og grofthakkede hasselnødder i smør på en pande i 3-4 min. Krydr med salt og peber. Drys evt. med lidt hakket persille. Skyl grønkålen grundigt. Slyng den helt fri for vand og pluk bladene fra stænglerne. Form bladene til en stram bold på skærebrættet og skær meget tynde ”skiver” af bolden – på den måde bliver grønkålen let skåret i fine strimler. Det er vigtigt, at grønkålen skæres helt fint, ellers bliver den en tør og sej fornøjelse at spise. Rids med en urtekniv gennem skindet på granatæblet, som hvis du skulle ”tegne” en streg hele vejen rundt om æblet. Vrik de to halvdele fra hinanden. Hold den ene halvdel med skærefladen ned på håndfladen og let spredte fingre. Bank kernerne ud af granatæblet med en grydeske, mens du holder det over en skål, så saften opsamles. Gør tilsvarende med den anden halvdel. Fjern de hvide hinder mellem kernerne, da hinderne er meget bitre. Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skær delene ud i små tern. Rist pinjekernerne på en pande, til de tager farve og lad dem afkøle i en lille skål. Pisk citronsaft, honning, olivenolie og lidt salt til en dressing. Husk at smage dressingen til sammen med lidt grønkål og æble, så du får det fulde smagsbillede af salaten. Kom den hakkede grønkål i en stor skål og bland dressingen godt rundt. Bland granatæblekerner og æbletern i salaten. Drys pinjekernerne over salaten lige før servering.

6 A

7 B


Flæskesteg 6 pers. FLÆSKESTEG 1,2-1,5 kg svinekam uden ben 1 spsk fint salt 1 spsk groft salt 2-3 laurbærblade 1 /2 liter vand SAUCE 4-6 dl stegesky fra flæskestegen Evt. bouillon eller fond 1 dl vand 2 spsk hvedemel Salt og friskkværnet peber Balsamicoeddike el. rødvin

Drys kødet med 1 spsk fint salt et døgn før tilberedning og stil stegen i køleskabet. Metoden kaldes gourmetsaltning og er en mild saltning af kødet. Fordelen er, at gourmetsaltning fremmer kødets smag, og samtidig gør det kødet mere saftigt og mørt, end hvis kødet først saltes ved tilberedning. Rids sværen helt ned til kødet med 1/2 centimeters mellemrum - undgå at ridse i selve kødet. Sørg for at alle ridserne når helt ud i siderne. Gnid sværen med groft salt – vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Stik laurbærblade ned mellem sværene eller læg dem under kødet. Læg stegen på en rist over en lille bradepande, så sværen ligger så lige som muligt. Støt evt. stegen med et stykke skrællet kartoffel under den tynde ende af stegen for at få sværen til at ligge helt vandret. Stik et stegetermometer i midten af stegen. Indstil til 55°C. Hæld 1/2 l vand i bradepanden og sæt stegen i midten af en kold ovn. Tænd ovnen på 200°C og lad stegen stege i ca. 1 1/2 time. Mærk om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 55°C. Hvis sværen er sprød, fortsæt da stegningen ved 200°C, indtil centrumtemperaturen er 65°C. Hvis sværen ikke er sprød, skru da ovnen op på 250°C og steg videre til centrumtemperaturen er 65°C. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk. Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile mens saucen tilberedes.

> Undlad at stege

flæskestegen for længe. Det gør den ikke mør – men tør.

8 A

Hæld skyen fra bradepanden gennem en sigte i en gryde. Lad den stå et øjeblik og skum overfladen fri for fedt. Suppler evt. skyen med bouillon eller fond. Ryst vand og hvedemel til en jævning. Kog skyen op og tilsæt jævningen i en tynd stråle under konstant omrøring. Lad saucen koge ca. 5 minutter. Smag saucen til med salt, peber og en smule balsamicoeddike eller rødvin. Skær stegen ud i tynde skiver og server med sauce, rødkål og brunede katofler. Se opskrifterne side 10-11.

9 B


Langtidsstegt and

med sauce og brunede kartofler 4 pers. AND (3-3,5 KG) Salt og friskkværnet peber 2-3 røde æbler 10 stk udstenede svesker 2 kviste timian 1 /2 kg blandede rodfrugter, fx persillerod, gulerod og knoldselleri 1 kvist timian 1 liter vand Salt og peber SAUCE 4-6 dl stegesky fra anden Bagte rodfrugter (fra bradepanden) 1 dl vand 3 spsk hvedemel Salt og friskkværnet peber Lidt rødvin BRUNEDE KARTOFLER 1 kg små pillede kartofler 85 g sukker 25 g smør En anelse koldt vand Salt

A 10

Hvis anden er frossen skal den tø langsomt op i køleskab i 2-3 dage. Rens anden og dup den tør med køkkenrulle indvendig og udvendig. Skær de yderste vingeled af. Krydr anden med salt og peber både indvendig og udvendig. Skyl æblerne. Skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Bland æblebåde, svesker og timian sammen og fyld anden godt op. Kryds andelårene og bind dem sammen med en bomuldsnor, så lårene sidder helt tæt til brystet. Rens rodfrugterne og skær dem i grove tern. Kom dem i en bradepande sammen med 1 liter vand, vingespidser og evt. indmad fra anden. Stil bradepanden nederst i en forvarmet ovn på 150°C. Læg anden med brystet nedad på en bagerist og stil den lige over bradepanden. Vend anden efter en times tid og steg den færdig, til temperaturen i lårkødet er 75°C. Det tager ca. 50-60 min. pr. kg kød. Skru ovnen op på 200°C, når anden er næsten færdigstegt, så andeskindet bliver flot gyldent. Tag anden ud af ovnen og lad den hvile, mens saucen tilberedes. Hæld skyen fra bradepanden gennem en sigte i en gryde. Lad den stå et øjeblik og skum overfladen fri for fedt. Mos rodfrugterne fra bradepanden gennem en sigte henover gryden med stegesky. Ryst vand og hvedemel til en jævning. Kog skyen op og tilsæt jævningen i en tynd stråle under konstant omrøring, til saucen har en passende konsistens. Lad saucen koge ca. 5 min. Smag saucen til med salt, peber og lidt rødvin.

Rødkål

med tørrede tranebær og valnødder 4 pers. /2 rødkål, ca. 400 g 2 spsk koldpresset olivenolie 100 g sukker 1 /2 dl hvid balsamicoeddike Saften af 2 appelsiner 100 g tørrede tranebær Salt og peber 75 g valnøddekerner 1

Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande og varm op ved jævn varme UDEN omrøring, til sukkeret er smeltet. Tilsæt smør og lad sukkerblandingen karamellisere ved høj varme. Vend de pillede kartofler i sukkerblandingen og steg dem i 5-6 min., til de er jævnt brunede. Tilsæt evt. lidt vand, hvis kartoflerne begynder at blive tørre. Smag til med lidt salt. Parter anden i portionsstykker og server med æbler, svesker, sauce, brunede kartofler og rødkål.

Snit rødkålen fint. Varm en sauterpande eller gryde op og kom olivenolie på, når den er varm. Sauter den snittede rødkål ved middelhøj varme i 5-6 min. under jævnlig omrøring, til den falder sammen og tager let farve. Tilsæt sukker, balsamicoeddike, appelsinsaft og tørrede tranebær og lad det simre i ca. 15 min. Rist valnøddekernerne på en tør pande eller i ovnen ved 125°C , til de begynder at tage farve. Afkøl dem. Bland valnødderne i rødkålen lige inden serveringen.

11 B


Ænder ADGANG TIL DET FRI

PLADS UDE

PLADS INDE

- hvad er forskellen? FRITGÅENDE

ØKOLOGISK

KONVENTIONEL

FRILANDS

ØKOLOGISK

Ingen krav.

Ja.

Ja. Desuden krav om adgang til svømmevand.

Ingen krav. Kommer typisk ikke ud.

Min. 2 m2 pr. and.

Min. 4,5 m2 pr. and.

Ingen krav om udeareal. Tages tidligst fra moderen efter 21 dage.

Pattegrisene fødes i hytter på friland, og tages tidligst fra moderen efter 35 dage.

Pattegrisene fødes i hytter på friland, og tages tidligst fra moderen efter 49 dage.

Ingen krav.

Max. 25 kg. /m2

Max. 21 kg. /m2

KRAV OM ADGANG TIL DET FRI

Nej.

Ja.

Ja.

Ingen regler.

Ingen regler.

Berberiænder og pekingænder (hundyr): 4000 Berberiænder eller pekingænder (handyr): 3200 Andre ænder: 3200

PLADSKRAV FOR SLAGTESVIN (100 KG)

0,65 m2

1,25 m2

2,3 m2

FIKSERING AF SOEN TILLADT

Ja.

Nej.

Nej.

Ikke tilladt rutinemæssigt, men i praksis bliver 97% halekuperet.

Nej.

Nej.

Nej.

Ja.

Ja.

REGLER FOR MEDICINERING

Medicin må gives ved sygdom og efter dyrlægebesøg. Konventionelle grise får ca. 10 gange så meget antibiotika som økologiske grise.

Medicin må kun gives ved sygdom og dyrlægediagnose.

Medicin må kun gives ved sygdom og dyrlægediagnose.

FODER

Konventionelt. Intet krav om grovfoder. Genmodificerede (GMO) ingredienser tilladt.

Konventionelt. Krav om grovfoder. Genmodificerede (GMO) ingredienser tilladt.

Krav om økologisk grovfoder. GMO ingredienser ikke tilladt.

Ingen krav.

KRAV TIL FODER

SLAGTEALDER

A 12

- hvad er forskellen?

KONVENTIONEL

MAX. FLOKSTØRRELSE

NÆB- OG KLOKUPERING

Grise

Mindst 70 % korn i sidste halvdel af andens levetid.

Skal være økologisk, og der skal være adgang til grovfoder. Foderet må ikke indeholde antibiotika, syntetiske aminosyrer eller farve- og konserveringsstoffer.

Tilladt. Danmark: Anvendes ikke.

Tilladt. Danmark: Anvendes ikke.

Ikke tilladt.

Ingen krav.

Minumumskrav: Peking: 49 dage. Moulard: 65 dage. Moskus/berberi: 70 dage (hundyr). 84 dage (handyr).

Minumumskrav: Peking: 49 dage. Moulard: 65 dage. Moskus/berberi: 70 dage (hundyr). 84 dage (handyr).

SMÅGRISENES LIV

HALEKUPERING KRAV OM STRØELSE I LIGGEAREALER

13 B


Vidste du: Økologisk mælk og fløde kommer fra køer, der går ude på græsmarken hele sommeren.

Risalamande

med kirsebærsauce og honningristede mandler 6 pers. RISALAMANDE 2 dl vand 1,5 dl grødris 1 liter sødmælk 1 knivspids salt 2 vaniljestænger 4 spsk sukker 100 g smuttede mandler 4 dl piskefløde KIRSEBÆRSAUCE 1 glas syltede kirsebær 1 /2 dl appelsinsaft 1 tsk fintrevet appelsinskal 1 kanelstang 1-1 1/2 spsk kartoffelmel Evt. lidt rom HONNINGRISTEDE MANDLER 50 g mandler 1 spsk flydende honning

Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. 1/2 time - rør af og til. Tag grøden af varmen. Flæk vaniljestængerne på langs og skrab kornene ud. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Rør vaniljekorn og de tomme stænger, sukker og salt i grøden. Stil grøden tildækket i køleskabet, til den er kold - gerne til næste dag. Fjern vaniljestængerne fra grøden. Hak de smuttede mandler groft, og rist dem i ovnen ved 150°C, til de begynder at tage farve. Afkøl dem og rør dem i den kolde grød. Pisk fløden til let skum og vend den forsigtigt i grøden. Stil risalamanden tildækket i køleskabet indtil servering, gerne i minimum 2 timer. Kom de syltede kirsebær i en gryde sammen med appelsinsaft, revet appelsinskal og kanelstang. Bring det langsomt i kog og lad det simre et par minutter. Rør kartoffelmel ud i lidt vand. Tag gryden af varmen og hæld kartoffelmelsjævningen i en tynd stråle ned i saucen under omrøring. Saucen må herefter ikke koge, da der ellers vil komme lange gelétråde i saucen. Smag evt. saucen til med lidt god rom. Læg låg på gryden, og lad saucen trække en halv times tid, gerne længere, så smagen fra kanel kan trække ud i saucen. Tag kanelstangen op før serveringen. Rist 50 g mandler på en varm pande, til de begynder at tage farve. Tilsæt honning og rør godt rundt. Sæt mandlerne til afkøling på et stykke bagepapir. Hak de honningristede mandler groft. Server den kolde risalamande med lun kirsebærsauce og honningristede mandler.

A14

B 15


Æblegløgg 6 pers. 1 liter æblemost 3-4 cm frisk ingefær 10 nelliker 10 cm kanelstang 2 dl calvados eller vodka Rørsukker efter smag

Kom æblemost i en gryde. Skræl ingefær og skær den i tynde skiver. Kom ingefær, nelliker og kanelstang i gryden med æblemost. Varm blandingen op ved middelvarme og lad det simre i en halv time. Si krydderierne fra og smag til med rørsukker. Tilsæt calvados eller vodka og varm gløggen langsomt op. Den må endelig ikke koge, da alkoholen så vil fordampe. Fordel æbletern og mandelsplitter i 6 glas og hæld gløggen over. Server straks.

FYLD 1-2 røde æbler i små tern 100 g mandelsplitter

Vidste du:

Pebernødder 100 stk 125 g sukker 125 g blødt smør 1 /2 dl piskefløde 1 /2 tsk fintrevet frisk ingefær 1 /2 tsk kanel 1 /2 tsk hvid peber 1 /2 tsk stødt kardemomme 1 /2 tsk bagepulver 1 /2 tsk natron 250 g mel

16 A

Ikke-økologiske æbler står for hele 30% af de sprøjtegifte, vi danskere får gennem kosten. Vælg økologiske æbler og spar dig selv for rester af sprøjtegifte.

Rør smør og sukker godt sammen i en skål. Rør herefter fløden i. Bland krydderier, bagepulver, natron og mel sammen i en skål og sigt det i smørblandingen. Saml dejen hurtigt til den er glat og smidig. Stil dejen på køl i 1/2 time, så smagen fordeler sig, og dejen bliver lettere at trille. Tænd ovnen på 200°C. Tril dejen til 1 cm tykke pølser og skær herefter pølserne i 1 cm stykker. Tril stykkerne runde og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag pebernødderne øverst i ovnen i 8-10 minutter, til de er gyldenbrune og sprøde. Afkøl pebernødderne på en bagerist. Opbevar pebernødderne i en dåse med tætsluttende låg.

17 13 B


Marcipankugler

med vanilje, citron og lakrids 18 stk 200 g marcipan Fintrevet skal af 1 citron 1 /2 stang vanilje 150 g hvid chokolade Rålakridspulver

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene med lidt sukker sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Ælt marcipan med vaniljekorn og citronskal. Rul marcipanmassen til 18 små kugler. Hak chokoladen fint og smelt 2/3 af den over vandbad. Tag chokoladen af varmen og rør den restende 1/3 i. Dyp kuglerne i den smeltede chokolade og sæt dem til tørring på et stykke bagepapir. Drys kuglerne med lakridspulver, inden chokoladen er helt størknet. Opbevar marcipankuglerne køligt i en beholder med tætsluttende låg.

Vidste du: Det er ikke alle sprøjtemidler, man kan skylle eller skrælle væk. Vælg økologiske appelsiner og citroner og spar dig selv og din familie for sprøjtegifte. 18 A

19 B


Chokoladesmåkager med orangesmag Ca. 50 stk /2 vaniljestang 125 g sukker 300 g hvedemel Revet skal af 1 appelsin 225 g smør 50 g mørk chokolade 1

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Bland vaniljekorn, sukker, hvedemel og appelsinskal i en stor skål og ælt små tern af køleskabskoldt smør i blandingen, til dejen er ensartet. Hak chokoladen fint og ælt den i dejen. Form dejen til en lang stang med en diameter på ca. 5 cm. Stil den på køl i mininum 1 time, så dejen bliver skærefast. Tænd ovnen på 180°C. Skær stangen i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne øverst i ovnen i 8–10 min. Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

Vidste du: Ikke-økologisk hvedemel står for 11% af de sprøjtegifte, vi danskere får gennem maden. Vælg økologisk mel og spar dig selv for rester af sprøjtegifte. 20 A

21 B


Brunkager Ca. 200 stk 250 g smør 250 g rørsukker 125 g sirup 2 tsk potaske 2 tsk stødt nelliker 3 tsk stødt kanel 70 g hakkede smuttede mandler 500 g mel

Kom smør, sukker og sirup i en tykbundet gryde. Varm blandingen op til kogepunktet (det må ikke koge) under omrøring. Opløs potasken i lidt kogende vand. Rør potaskevand, nelliker, kanel og hakkede mandler i smørblandingen og lad massen afkøle til stuetemperatur. Rør melet i blandingen, til dejen er ensartet. Tril dejen til stænger med en diameter på ca. 4 cm og stil dem på køl i minimum 1 time, så dejen bliver skærefast. Tænd ovnen på 185°C. Skær papirtynde skiver af stængerne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne i 3-4 min. øverst i ovnen, til de er gyldenbrune. Løft kagerne forsigtigt over på en bagerist og lad dem køle helt af, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

Vidste du: Når du køber økologisk, undgår du 330 E-numre, som må bruges i ikke-økologiske madvarer. A 22

> Brunkagedejen kan fryses,

så du nemt og hurtigt kan lave friskbagte brunkager. 23 B


Vaniljekranse Ca. 50 stk 75 g smuttede mandler 1 /2 stang vanilje 250 g mel 1 /2 tsk hjortetaksalt 200 g smør 125 g sukker 1 æg

Hak eller blend mandlerne fint. Flæk den halve vaniljestang og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Bland mel og hjortetaksalt med mandler og vaniljekorn i en skål. Smuldr køleskabskoldt smør ud i melblandingen og tilsæt så sukkeret. Pisk ægget sammen og saml dejen med det til en fast, ensartet masse. Sæt dejen på køl i minimum 1 time. Tænd ovnen på 200°C. Kør dejen gennem en kødhakker monteret med stjerneformet kageplade. Skær pølserne ud i 10 cm lange stykker og form dem til små kranse. Læg kransene på en bageplade med bagepapir. Bag kransene øverst i ovnen i 7-8 minutter, til de er let gyldne. Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.  

Vidste du: Økologiske æg kommer fra høns, der har siddepinde, god plads og mulighed for at komme ud året rundt. 24 A

25 B


Karameller

Opskrift: "Annes Julekalender”, udgivet på Politikens forlag. Foto: Lykke Rump.

med appelsin, valnød og chokolade

26 A

250 g lys rørsukker 50 g valnøddekerner Fintrevet skal fra 2 økologiske appelsiner 100 g mørk chokolade, minimum 70 %

Kom sukkeret på en pande, og lad det smelte, til det er helt flydende og begynder at blive gyldent. Hak valnøddekernerne meget groft. Fjern panden fra varmen og kom valnødderne i karamelmassen. Tilsæt derefter den fintrevne appelsinskal og rør det ud i karamelmassen. Hæld derefter karamelmassen ud på bagepapir og lad det stivne og blive helt koldt. Bræk derefter chokoladen i stykker og smelt den over et vandbad. Knæk karamellen i passende stykker og dyp dem hurtigt i chokoladen eller brug den smeltede chokolade til at lave mønstre over karamellen med. Læg stykkerne på bagepapiret og stil dem koldt. Når chokoladen er stivnet, kan du nyde karamellerne.

Vidste du: Økologiske appelsiner og citroner er fri for rester af sprøjtegifte, så du kan roligt bruge skallen i madlavningen. 27 B


Ren mad med glæde Økologi er glæden ved grise med krølle på halen, køer under åben himmel og høns med plads til store armbevægelser. Glæden ved at sikre en ren og rig natur – for biernes, blomsternes og fremtidens skyld. Økologi er glæden ved at spare sig selv og sin familie for tilsætningsstoffer og rester af sprøjtemidler, uden at spare på den gode smag. Økologi er ren mad med glæde. www.renmadglæde.dk

DENNE KAMPAGNE ER STØTTET AF DEN EUROPÆISKE UNION

A

Indholdet i dette hæfte repræsenterer kun forfatterens holdninger, og er alene dennes ansvar. Europa-Kommissionen samt Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) er ikke ansvarlig for den måde, informationen deri måtte blive brugt på.

Profile for Økologisk Landsforening

Ren Madglæde: Opskrifter på øko-julemad  

Find et hav af dejlige, hyggelige økologiske juleopskrifter i vores julekatalog.

Ren Madglæde: Opskrifter på øko-julemad  

Find et hav af dejlige, hyggelige økologiske juleopskrifter i vores julekatalog.

Profile for okologidk