Magasinet Økologisk Mælk

ØKOLOGISK MÆLK

FORÅR 2014 MAGASIN OM ØKO-MALKEKØER

SNOBBERNE PÅ UVENTET BESØG I ØKOLOGISK KOSTALD

”DU ER JO EN ØKO-GUD, BONDE-PER!” TEMA HVORDAN GØR ØKO-MÆLK EN FORSKEL? // INTERVIEW FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN: KØER SKAL HAVE FRHED TIL AT GÅ PÅ GRÆS // OPSKRIFT ANNE HJERNØE LAVER SIN EGEN ØKO-TYKMÆLK // VIDSTE DU? FAKTA OM MÆLK OG ØKOLOGI

ANNONCE

VIL DU OGSÅ GERNE HAVE KØERNE UD PÅ GRÆS?

BLIV Ø KO -V E N

Det koster kun 230 kr. om året, hvis du vil støtte Økologisk Landsforeningens arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde.

Sammen sikrer vi dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift.

Du får også tilsendt magasinet Økologisk med masser af viden om økologi.

INDHOLD ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

SNOBBERNE

PÅ GÅRDBESØG HOS ØKOLOG: ”DER ER SÅ LIDERLIGT PÅ LANDET” 4 ØKO-MÆLK GIVER DIG MERE OMEGA 3

10

GODT FRILUFTSLIV PÅ DET GRØNNE GRÆS

14

EN KO SKAL PÅ GRÆS For fødevareminister Dan Jørgensen (S) handler dyrevelfærd om, at dyr har frihed til at udøve deres naturlige adfærd. Det får alle de økologiske køer hjælp til, fordi de kommer ud på græs hele sommeren.

OPSKRIFT

TYKMÆLK PÅ ØKO-RÅVARER SMAGER HIMMELSK 18

- Enhver, der har set en ko blive lukket på græs, kan jo selv se, at det er vigtigt

INTERVIEW

MED FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN 20 VIDSTE DU DET OM MÆLK OG ØKOLOGI?

22

for dyret. Det er helt tydeligt, at der er en glæde hos køerne, og at det er deres naturlige adfærd, de udlever, når de løber på græs. I den bedste af alle verdener var alle køer på græs, men det er konventionelle køer ikke altid. Alene det er jo et godt salgsargument for økologisk mælk, hvis man – som jeg personligt – går meget op i, at køer kommer på græs.

Læs interviewet med fødevareministeren på side 20-21.

ØKOLOGISK MÆLK PROJEKTLEDER OG REDAKTØR Peter Nordholm Andersen LAYOUT Mai Tschjerning Nielsen TRYK Rosendahls OPLAG 50.000 eksemplarer UDGIVET AF Sammenslutningen Økosalg og Oplysning Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00

Dyrevelfærd har længe været Dan Jørgensens mærkesag.

Her er han fotograferet under sin tid som EU-parlamentariker i Bruxelles, før han blev Danmarks fødevareminister.

Magasinet er udgivet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.

Foto: Hans Christian Jacobsen

Snobberne møder økologen Per, mens kameraet ruller.

Som i andre øko-stalde skal her være et mindst fem cm tykt lag af strøelse, som fx halm, der skal være så blødt, at det former sig efter dyret.

I konventionelle stalde er kravet blot, at underlaget skal være blødt og tørt.

4

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

KOM TIL KØERNE S FORÅRSF EST Bækkenst oft er en af de 70 økolog iske gård e, hvor du kan oplev e de forårs kåde køer løbe på g ræs. Stald dørene bli åbnet søn ver dag den 1 3. april på dag, som Ø koØkologisk Landsfore arrangere n in g r sammen med en ræ økologisk kke e mejerie r. Køerne lukket ud bliver præcis klo kken 12.

Se mere p å økodag.d k.

SNOBBERNE PÅ STALDBESØG

”DER ER SÅ LIDERLIGT PÅ LANDET” DET ER IKKE HVER DAG, AT ØKOLOGEN PÅ BÆKKENSTOFT BLIVER KALDT FOR ”SØDE BONDEPER” ELLER ENDDA ”ØKO-GUD”. MEN DET SKETE, DA SNOBBERNE BESØGTE GÅRDEN FOR AT MEDVIRKE I EN OPTAKTSVIDEO TIL ØKODAG, HVOR KØERNE KOMMER PÅ GRÆS. TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Rasmus Bluhme

- Sig mig … hvad fanden laver du?

Rasmus Botoft er lige ved at falde ud af rollen som Poul – den ene af Snobberne, du måske kender fra DR2’s satieprogram Rytteriet.

Et syn har fået Skønne Fritz og Søde Poul til at bremse op midt på staldgangen. De to rigmænd med pullovers gelinde bundet op over sommerskjorterne stirrer måbende på en mand i en blå kedeldragt.

Manden har hele sin gummihandske-beklædte højre arm stukket op bag i en ko.

- Boller du den eller hvad, spørger Fritz.

Den sortbrogede ko med gult øremærke påtrykt ”1649” er i gang med at få undersøgt livmoderhalsen af inseminatoren Torben fra den lokale kvægavlsforening. Hans fornemste opgave er at pumpe frossen højkvalitets-tyresæd ind via små rør, så køerne bliver drægtige.

Så Fritz’ spørgsmål er nu ikke helt ved siden af.

- Det ser da hyggeligt ud, det der, råber Torben smilende tilbage og nikker hen mod de højstilkede glas, som Snobberne jævnligt slynger væsken rundt i, mens de i deres rødvinsbrandert småstavrer sig gennem det for dem yderst eksotiske staldmiljø.

Torben tilføjer: - Man skulle overveje at skifte job!

SNOBBERNE SLÅR SLAG FOR ØKODAG Der varmes op for den grovkornede humor i den kølige stald. Gården Bækkenstoft i nordsjællandske St. Karleby har været drevet økologisk

siden 1998, og stalden er fast vinterbolig for 200 køer og lige så mange kvier og kalve. Ved første øjekast kunne stalden være konventionel, for som deres konventionelle artsfæller går Bækkenstoft-køerne inde hele vinteren. Men ser du nærmere på foderet, så er der forskel på dyrenes hverdag. Ligesom andre økologiske køer, så skal de 200 sortbrogede køer blandt andet have økologisk grovfoder, som for eksempel kan være konserveret kløvergræs, såkaldt ensilage.

Konventionelle køer får i højere grad serveret majsensilage eller importerede soja-produkter, der ofte er gensplejsede. Gensplejset foder er forbudt i de økologiske stalde.

Største forskel er dog, at de økologiske køer kommer på græs mindst seks timer om dagen hele sommeren. Over 80 procent af de konventionelle køer står inde i stalden året rundt.

At de økologiske køer kommer på græs, er årsagen til, at Snobberne er havnet i det eksotiske miljø. Makkerparret medvirker nemlig frivilligt i en tre minutter lang video, der skal bruges som optakt til Økodag. Det er dagen, hvor over 70 gårde landet over byder alle velkomne til at se de økologiske køer løbe på græs.

KONEN ELLER KOSTEN? I stalden ved siden af Snobberne står gårdens ejer Per Thomasen, hans ægtefælle Tina, filmfolk, lyd- og kameramænd og et par kvinder fra en af de økologiske organisationer.

Filmmændene og Snobberne taler om handlingen i videoen, de APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

5

SNOBBERNE PÅ STALDBESØG

ERNES SE SNOBB EOER ØKO-VID bberne1 bit.ly/sno bberne2 o bit.ly/sn

AN DE ELLER SC ODER TO QR-K

skal optage om lidt: Snobberne har mistet Puh Pat, en af deres sexede, thailandske ”au pair-piger”. Puh Pat er blæst ud af vinduet under druk-/ køreturen til Skagen, og nu leder de efter hende. ”Skide fulde”. Midt i stalden møder de landmanden Per, der skal gå og lave et eller andet.

- Hvor er din kost, spørger Martin Buch – alias Fritz – Per Thomasen.

- Kosten? Hun står lige her, griner Tina.

Martin Buch fanger rutineret Tinas humor. Han peger på kvinderne i gruppen og opfordrer Per: - Du kan selv vælge – der står en hel række.

SYMBOL PÅ SOMMER Kameraet ruller. Snobberne får øje på Per, der går og fejer halmen til side mellem køerne.

- Gud nej, der står en sød – ja, hvad skal man sige – en bondemand eller hvad, udbryder Fritz.

- En ægte bonde, supplerer Poul.

- Davs med dig, søde bondemand, hvad hedder sådan én som dig, spørger Fritz.

- Jeg hedder Per. - Neeej! Hvor er det sødt, altså, griner Fritz.

- Bonde-Per, griner Poul.

Per Thomasens hustru Tina følger Snobberne og sin mand gennem de store vinduer i staldens hjørnekontor.

Hun er glad for, at Snobberne gerne vil kaste ekstra lys på Økodag.

- Selv om det giver os en masse arbejde, og vi har enormt travlt op til dagen, så er det også en dag, vi meget gerne vil dele med mange andre. For mig er der en masse symbolik i det: Nu kommer lyset, den høje himmel og de lange dage. Når køerne kommer på græs, så er det som

6

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

at åbne sig ud mod verden. Det giver en god kontakt til samfundet omkring os. Eksempelvis når folk en sommermorgen, hvor mosekonen brygger, stopper op i deres biler oppe på vejen for at se køerne, der græsser på marken.

VINTERVINDEN BIDER I SNOBBERNE Imens har Per Thomasen fortalt Snobberne, at de økologiske køer kommer på græs den 13. april.

- Så tager vi sgu da alle vores ”au pairs” med, ikke? Så slipper vi også dem på græs, ikke, siger Poul.

- Det giver også lidt ekstra publicity, ikke? Så er der lidt at se på, ikke, stemmer Fritz i.

- Så kan de løbe om kap med køerne, jubler Poul.

Og som man – eller rettere sagt Fritz – siger: - Søde Per: Der er jo så liderligt på landet!

Og så går rigmændene videre ud for at finde den bortfløjne Puh Pat. Optagelserne har snart været i gang i mere end en time, men scenen skal tages om. Og en gang til. Og en til. Rasmus Botoft og Martin Buch har kun Snobbernes sommertynde uniform på. Alt for lidt på en forblæst vinterdag i et staldanlæg med udsigt til markerne udenfor.

Så snart sidste scene er i hus, haster skuespillerne straks i retning af gårdens stuehus nogle hundrede meter fra stalden. Ude fra markerne fejer blæsten sin kolde ånde hen over alt, der stikker op i landskabet.

- Det er koldt. Rigtig koldt. Og svært at koncentrere sig, siger Martin Buch sammenbidt.

Ellers er de to stille, mens de går meget målbevidst mod varmen.

Helt stille. Vintervinden bider. Sommerskoene nærmest knirker af kulde, da de endelig når gårdspladsens perlegrus.

Per skåler naturligvis i mælk fra egen gård.

ØKOLOGI SÆTTER SPOT PÅ HÅNDVÆRK Driften af jorden omkring Bækkenstoft, adskiller sig også fra et konventionelt landbrug. Ligesom hos mange andre økologer producerer Per Thomasen og hans folk i høj grad selv foderet til køerne.

På de 370 hektar jord, gården har til rådighed, er der bl.a. kløvergræsmarker, hvor køerne græsser om sommeren.

”En ko vælger altid frisk græs først, hvis den kan.

Det er 100 procent – og også grunden til, at det for mig er det eneste rigtige at sende køerne på græs om sommeren.

De er simpelt hen bygget til at komme ud.”

PER THOMASEN - ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT

Desuden dyrker Per Thomasen og de fastansatte folk på gården bl.a. kløvergræs, hvede, rug og triticale. Efter høst sælges planterne enten som foder, eller også får gårdens køer dem at æde om vinteren.

Alle økologiske marker skal dyrkes uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Det var en udfordring, da den landbrugsuddannede Per Thomasen blev selvstændig økolog i 1998, efter i flere år at have arbejdet i det konventionelle plantebrug.

- Da vi gik i gang, var vi bekymrede for ukrudt og skadedyr som lus, noget jeg tidligere havde brugt giftsprøjten mod. Bekymringen var ikke ubegrundet, og det første år brugte vi meget tid og håndarbejde på at holde ukrudtet nede, men vi fandt efterhånden ud af, at håndværket er afgørende, forklarer Per Thomasen.

Frem for at bladre i kataloget over sprøjtegifte, så kom nogle mere jordnære spørgsmål i fokus: Hvordan er jorden? Hvilke afgrøder passer bedst til den? Hvad er det bedste sædskifte – altså hvordan roterer landmanden afgrøderne fra mark til mark fra den ene sæson til den anden? Hvornår er det bedst at pløje, så og høste?

- Mit mål om en ren mark uden ukrudt adskiller sig ikke fra den konventionelle landmands mål. Vi bruger bare forskellige metoder til at nå målet. Hvor andre bruger kemi, bruger vi sædskiftet og afgrødevalget til at holde ukrudtet nede. De faglige udfordringer er forskellige, men bestemt ikke mindre, når vi taler økologi, siger Per Thomasen.

EN KO VÆLGER FRISK GRÆS FØRST Mens den forfrosne duo Rasmus Botoft og Martin Buch tør op over frokosten ved langbordet i stuehuset, begynder spørgsmålene om livet som økologisk landmand at dryppe ned over Per Thomasen.

Han forklarer, at både han og alle andre danske landmænd blev ramt af en meget tør sommer i 2013. Tørken betød, at markerne med foderplanter gav et lavere udbytte end forventet.

- Som økolog har jeg knap så mange skud i bøssen. En konventionel landmand har nemmere ved at komme til foder, da der jo stadig er langt den mest almindelige måde at drive landbrug på. Skal jeg købe foder fra en økologisk kollega, så skal det ofte transporteres for langt, og så bliver det for dyrt. Derfor prøver vi at sno os igennem. Blandingen af foder bliver nok lidt mere kedelig end ellers, fordi jeg kommer mere korn og hestebønner i den, forklarer Per Thomasen.

Når han bruger ordet ”kedelig” om gårdens foderplan, så skyldes det ifølge ham selv, at en ko er ”helt tosset med frisk græs”.

- En ko vælger altid frisk græs først, hvis den kan. Det er 100 APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

7

SNOBBERNE PÅ STALDBESØG

HVEM ER SNOBBERNE? Fritz og Poul er en satire på to stenrige, snobbede, sjofle herrer fra Whiskey-bæltet, der først og fremmest går op i at drikke sig snalrede i rødvin og nyde synet af deres sexede au pair-piger. Figurerne er udviklet af Rasmus Botoft og Martin Buch, og de er begge uddannede fra Århus Teater og siden styrtet hovedkulds i gryden med satiresuppe.

Snobberne er blandt karaktererne, som satireduoen har med i Rytteriet, der bl.a. bliver vist på DR2. Frem til 24. maj kan du blandt andet også møde Snobberne i deres forestilling ”Rytteriet Live 2” på Bellevue Teatret.

procent – og også grunden til, at det for mig er det eneste rigtige at sende køerne på græs om sommeren. De er simpelt hen byggede til at komme ud. For eksempel så har de kun tænder i undermunden, og den ru tunge er som skabt til at rive det friske græs af med. En ko på græs, er en glad ko, understreger Per Thomasen.

MÅGER: FLYV HEN TIL PER Rasmus Botoft og Martin Buch får også at vide, at den ene undersøgelse efter den anden har dokumenteret, at især fraværet af sprøjtegifte giver flere smådyr som insekter, orme og sommerfulge i og omkring de økologiske marker. Fx er det dokumenteret, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde planter og dyr hos økologerne – herunder fugle.

Fakta, de to satirikere ikke skal gumle længe på, før de kan se det gennem Snobbernes øjne.

Så snart frokosten er taget af bordet, fortsætter optagelserne.

Denne gang til en video, der skal handle mere generelt om økologien.

- Sig mig engang: Så skaber du naturen på en eller anden måde, siger Poul til Per. - Du er en form for øko-gud, udbryder Fritz.

- Men sig mig engang: Kommer der også flere fugle, spørger Poul.

- Ja, de er helt vilde med insekter. Så når der er mere liv i marken, så kommer der også flere fugle, svarer Per. Fritz ser på ham med en bekymret mine: - Men ikke flere måger, vel?

Per forklarer, at når de pløjer en økologisk græsmark om efteråret, så dukker der rigtig mange måger op, fordi jorden er fuld af regnorme.

Det er Snobberne først oprørte over. De ”hader nemlig måger”.

- Men på den anden side: Hvis mågerne kan flyve herop til Per, ikke, så er det sgu da meget godt, ikke, spørger Poul Skønne Fritz.

Fritz fanger straks tanken hos sin søde ven: - Vi kan sige: Der er orme oppe hos Per, ikke! Flyv ud til Lejre eller hvad fanden det hedder, ikke!

8

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

Poul er blevet ellevild midt i sin fuldt udviklede rødvinsbrandert: - Vi sætter et skilt op på Tårbæk Strandvej, hvor der står: ”Orme?

Flyv over til Per!”.

De to rigmænd bobler af begejstring over deres idé. For at fejre de gode tanker, hæver Snobberne højtideligt deres rødvinsglas: - Skål, Per! Du er hele Danmarks øko-gud!

MASSAGE TIL KØERNE Mens Rasmus Botoft og Martin Buch går i gang med at klæde om, fortæller Per Thomasen, at han har moret sig over at møde Snobberne.

- Det er dejligt, at de ville stille op for sagen. De trængte til oplysning og lærte bestemt også noget. De syntes for eksempel, at køernes øremærker var smarte, fordi de har svært ved at huske alle au pairpigernes pung-pung-navne. Jeg fik også et godt tilbud om, at køerne kunne flyve med til Seychellerne om vinteren, hvor de kunne få massage af deres au pair-piger, smiler Per Thomasen.

Da Rasmus Botoft og Martin Buch er klædt om, forklarer de, at de bestemt ikke lader Snobberne stille frivilligt op til alt.

- Vi prøver at begrænse det meget, men økologerne vil vi gerne hjælpe på vej. Det er den vej, landbruget skal, lyder det fra de to skuespillere, der betegner sig selv som ”meget bevidste forbrugere”.

I løbet af dagen har det overrasket Rasmus Botoft at få at vide, at en ko drikker omtrent 100 liter vand og fortærer cirka 50 kilo foder om dagen. Derfor er det også gået op for ham, at økologerne har et ekstra stort problem, når en høst slår fejl efter en tør sommer, fordi det er sværere for en økolog at komme til foder end hos deres konventionelle naboer og kollegaer.

Noget af det vigtigste ved økologien er ifølge Rasmus Botoft, at der med garanti ikke siver rester af sprøjtegifte ned til grundvandet fra de økologiske marker.

- Jo mere jeg lærer, desto gladere for økologien er jeg. Og jeg kan kun opfordre folk til at købe mere økologi.

ANNONCE

SÆT KØERNE PÅ GRÆS MED ARLA HARMONIE

®

Når du køber Arla Harmonie®, er du med til at sikre, at Arlas 47.000 økologiske køer kan tilbringe sommerhalvåret i det fri, ude på det saftige grønne græs!

Arla Harmonie® skaber mangfoldighed — både i naturen, hvor dyre- og plantelivet trives på de økologiske marker, og i køledisken, hvor der findes stribevis af økologiske mælkeprodukter.

Brug Arla Harmonie® i dine madretter eller som en naturlig del af dit morgenbord og gør en forskel året rundt.

Læs mere på arla.dk/harmonie

Gør en forskel

DIN SUNDHED ”Det er fuldstændig håndfast, at der er forskel på fedtet i økologisk og konventionel mælk. Årsagen er, at økologiske køer æder mere græs, end de fleste konventionelle gør.”

METTE KROGH LARSEN - LEKTOR VED INSTITUT FOR FØDEVARER, AARHUS UNIVERSITET

ØKO-MÆLK GIVER DIG MERE OMEGA-3 MIKSET AF FORSKELLIGE FEDTTYPER ER TÆTTERE PÅ EKSPERTERNES ANBEFALINGER I ØKOLOGISK END I ANDEN MÆLK. FORSKELLEN ER STØRST I DET HALVE ÅR, KØERNE ER PÅ GRÆS – GRÆSSET LEVERER NEMLIG DE SUNDERE FEDTSTOFFER.

TEKST: Per Henrik Hansen / FOTO: Rasmus Bluhme

Den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden i Danmark, England, USA og andre lande er nået frem til samme resultat: Økologisk mælk har generelt et højere indhold af omega-3-fedtsyrer end mælk fra konventionelle køer.

Omega-3 er ellers mest kendt fra fiskeolie og er en af de vigtigste årsager til, at myndighedernes kostråd anbefaler folk at spise flere fede fisk som sild, laks og makrel. Men det findes også i mindre mængder i mælk – navnlig i den økologiske.

Senest konkluderede forskere ved Washington State University i USA, at prøver af økologisk mælk i gennemsnit indeholdt 62 procent mere omega-3 end konventionel mælk. Og forholdsvis mindre af fedtsyrerne med betegnelsen omega-6.

Mennesker har brug for både omega-3 og omega-6, men i det rette forhold. I dag får de fleste mennesker i den vestlige verden for lidt omega-3 og for meget omega-6, vurderer ernæringseksperter. Den økologiske mælk trækker altså i den rigtige retning.

GRÆSSET GØR FORSKELLEN Mette Krogh Larsen er lektor ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Hun oplyser, at flere danske og andre europæiske forskere er nået frem til lignende resultater.

- Det er fuldstændig håndfast, at der er forskel på fedtet i økologisk og konventionel mælk. Årsagen er, at økologiske køer æder mere græs,

10

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

end de fleste konventionelle gør, forklarer Mette Krogh Larsen. Det er nemlig ikke køerne selv, men græs, urter og andre planter på græsmarkerne, der danner omega-3. Og når køerne gumler græsset i sig, bliver en del af de gode fedtsyrer transporteret over i den mælk, som i den sidste ende kan havne i din mave.

INDHOLD STØRST OM SOMMEREN Størst er mælkens indhold af omega-3 om sommeren, når alle øko-køer er ude på græs – noget som er færre end hver sjette konventionelle ko forundt. Over 80 procent lever i stalden alle årets 12 måneder og får serveret det samme foder året rundt.

Men også om vinteren bliver de økologiske køer, og en del af de konventionelle, fodret med græs. Det sker med ensilage lavet af kløvergræs. Det vil sige blandet kløver og græs, som landmanden har høstet og derefter konserveret.

Resultatet er ifølge Mette Krogh Larsen, at omega-3-fedtsyrerne udgør cirka 1,2 procent af mælkefedtet i øko-mælken i sommermånederne. Om vinteren falder de til mellem 0,7 og 0,8 procent. Til sammenligning indeholder mælkefedtet i konventionel mælk året rundt cirka 0,5 procent omega-3-fedtsyrer.

LILLE NYK I DEN RIGTIGE RETNING Indholdet af det gode fedt i den økologiske mælk er dog ikke nær så

højt som i fisk, understreger lektor Mette Krogh Larsen og fortsætter: - Jo mindre fedt, der er i et mælkeprodukt, jo mindre vil der også være af omega-3. Derfor er der for eksempel kun ganske lidt af det i minimælk, men en hel del mere i smør, fløde og fede oste, forklarer Mette Krogh Larsen.

For eksempel skal du spise 300 gram smør, en hel pakke og lidt til, for at få samme mængde omega-3, som findes i en dåse med 125 gram makrel i tomat. Og vil du indtage din omega-3 som økologisk minimælk, skal du drikke hele 50 liter for at få samme mængde, som dåsen med makrel giver dig. Nok lidt mere mælk, end du kan drikke på én dag.

- Men lidt har også ret, og forskellen på økologisk og konventionel mælk er til at få øje på, selv om fisk stadig er den vigtigste kilde til omega-3, siger Mette Krogh Larsen.

OGSÅ MERE E-VITAMIN Forskerne har også fundet andre forskelle, når de i laboratoriet har analyseret indholdsstofferne i økologisk og konventionel mælk.

Blandt andet viste forskningsprojektet Ormilkqual, som Mette Krogh Larsen deltog i, at indholdet af E-vitamin var omkring en tredjedel højere i den økologiske mælk. E-vitamin er en antioxidant som blandt andet beskytter mod de skadelige virkninger af ilt.

Indholdet var dog ikke større end cirka 17 mikrogram pr. liter økomælk. Det er for lidt til at have nogen sundhedsmæssig betydning, når

vi drikker mælken. Men dog nok til at kunne forebygge iltning af omega-3- og omega-6-fedtsyrerne i mælken. Når fedtsyrerne bliver iltet, får de nemlig en grim, fiskeagtig lugt og smag.

FEM GANGE MERE EQUOL En tredje klart dokumenteret forskel er mængden af stoffer kaldet fytoøstrogener i mælken.

- Især fytoøstrogenet equol er interessant, siger seniorforsker Stig Purup fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

I et fælles nordisk forskningsprojekt var han med til at gøre den opdagelse, at økologisk mælk i gennemsnit indeholder fem gange mere equol end konventionel mælk.

Forsøg har vist, at equol kan hæmme prostatakraft. Det kan ifølge forskerne pege i retning af en gavnlig effekt af økologisk mælk, selv om der ikke er lavet forsøg med mennesker, som beviser det.

To tredjedele af mennesker i vores del af verden har selv bakterier i tarmen, som danner equol. Den sidste tredjedel har ikke, og de kan måske have gavn af at få stoffet gennem mad og drikke.

Den økologiske mælks høje indhold af equol skyldes, at de økologiske køer æder mange kløverplanter sammen med græsset ude på markerne. Kløver og andre bælgplanter som ærter og bønner er gode til at producere equol.

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

11

DIN SUNDHED

FAKTA

HVAD FÅR KØERNE AT SPISE? FODER TIL KONVENTIONELLE KØER

FODER TIL ØKOLOGISKE KØER

• Kun ca. 15,6 procent af de konventionelle køer kommer ud på frisk græs. Resten æder det samme året rundt.

• Ensilage af kløvergræs og/eller majsplanter, typisk stammer to tredjedele fra majs.

• Korn: Hvede, byg eller rug.

• Rapskage (rapsplanter som olien er presset ud af) eller importeret sojaskrå.

• Eventuelt roepiller, mættet fedt, solsikke eller andet foder.

• Frisk kløvergræs, når de går på marken. En øko-ko skal ud mindst 6 timer i 150 dage hver sommer.

• Ensilage af kløvergræs. Hos nogle økologer er op til en tredjedel af ensilagen dog lavet af majs-planter.

• Korn: Typisk byg, havre eller rug. Kan også være hvede.

• Hestebønner, lupin eller andre dansk dyrkede afgrøder med et højt indhold af protein.

• Evt. rapskage (rapsplantedele), importeret solsikke eller soja.

Foderet til konventionelle køer er fra marker, hvor der bliver brugt sprøjtegift og kunstgødning. Importeret foder er typisk lavet af gensplejsede sojaplanter. Både for konventionelle og økologiske køer er hovedparten af foderet i stalden såkaldt grovfoder. Eksempelvis ensilage, som er kløvergræs eller hele majsplanter, der er høstet på marken og derefter snittet og konserveret under iltfrie forhold.

Økologiske landmænd vil generelt helst selv dyrke så meget som muligt af foderet. Nogle bruger kun hjemmedyrket foder, men de fleste må også købe noget fra andre landmænd eller fra en foderstofforretning. Uanset om foderet er dyrket af landmanden selv, så skal alt foder til økologiske køer være dyrket uden brug af kunstgødning eller sprøjtegift. Foderet må heller ikke være gensplejset.

12

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

GRÆS, KLØVER OG URTER FARVER MÆLKENS SMAG Økologisk mælk vil højst sandsynligt give dig en mere kompleks og varieret smagsoplevelse. Det siger Lisbeth Ankersen, der er professionel smagsnørd og har firmaet Innova Consult, som hjælper virksomheder med at sætte ord på smagen af deres fødevarer.

- Det er ret simpelt. Jo mere varieret mad, en ko får, desto flere nuancer vil der være i smagen af mælken, siger Lisbeth Ankersen.

MERE SMAG I FED MÆLK Hun har lavet såkaldte sensoriske analyser, altså indgående smagsbeskrivelser, af en lang række mejeriprodukter. I februar 2013 smagte hun fx på fem forskellige økologiske mælketyper fra Thise Mejeri. Altså på et tidspunkt, hvor køerne godt nok er på stald, men oftest følger en mere sammensat menu end deres konventionelle artsfæller. Undervejs faldt hun derfor også smagsbeskrivende ord som ”cremet, eng og frisk”.

- Og jo højere fedtprocent, desto mere kompleks en smag. I Thises Gårdmælk fandt jeg blandt andet smagen af blomster, honning og vanilje, der må stamme fra de urter, køerne spiser. Og i sødmælken kunne jeg også smage mig frem til ord som fløde, vanilje og kokos.

TRÆN DIN SANS FOR NUANCER I marts i år har hun også smagt en konventionel letmælk op mod en økologisk - begge fra Arla. Den økologiske havde en mere klar gul farve, mere flødesmag og var mere harmonisk i smagen. Den konventionelle var mere syrlig, flad og endda metallisk i smagen.

Ifølge Lisbeth Ankersen gør mange den fejl, at de spørger sig selv: Hvad smager bedst: Den konventionelle eller økologiske mælk?

- I stedet bør du vænne dig til at spørge: Hvad er det for nuancer, du støder på? Er smagen mere kompleks? Du bliver helt sikkert en bedre smager ved at sætte ord på din mælk og mad i øvrigt.

HVIDKLØVER GIVER CREMET SMAG Et smagspanel på Landbohøjskolen (i dag Københavns Universitet) sammenlignede for nogle år siden smagen af konventionel og økologisk mælk: Konventionelle køer får generelt mere majsensilage, end de økologiske. Det gav en lidt sødlig smag, som kan minde om cornflakes. På øko-køernes græsmarker vokser der altid hvidkløver, rødkløver eller begge dele. Hvidkløver gav ifølge panelet en mild og cremet smag, mens smagen af rødkløver er mere staldagtig.

ANNONCE

Et glas...?

Om sommeren kommer de økologiske køer ud på marken, og æder frisk græs og får frisk luft. Det bliver til verdens måske bedste mælk. Hvad synes du, den sommerdejlige økologiske mælk skal hedde?

Giv dit bud på facebook.com/iloveoko Navnet offentliggøres ved en økofest i Politikens Hus d. 17. maj. Alle er inviteret!

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

13

KØERNE PÅ MARKEN

GODT FRILUFTSLIV PÅ DET GRØNNE GRÆS I OVER 200.000 ÅR HAR KØER UDVIKLET DERES SANS FOR DET FRIE LIV PÅ GRÆS. DET GIVER DEM DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT FØLGE DERES LYSTER, DET GIVER ET LÆNGERE LIV, OG SÅ ER DET SUNDT FOR DERES SÅRBARE KLOVE. DET FRIE LIV KAN DOG OGSÅ GIVE PARASITTER, SOM KØER PÅ STALD IKKE FÅR. TEKST: Per Henrik Hansen / FOTO: Søren Gammelmark

14

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

”I stalden kan du se, at de stærkeste køer skubber mere svage væk fra de bedste æde- og liggepladser.

Det sker ikke på en græsmark. Der går de også mere rundt, og så de får mere motion.”

INGER LUND OVERGAARD - DYRLÆGE I DYRENES BESKYTTELSE

En sommerdag med drivende skyer over grønt græs. En flok køer går side om side og udvælger sig de bedste græstotter. Den lange, ru tunge river totterne op, køerne gumler løs, og de grønne bidder forsvinder ned i deres vom.

Billedet kan være fra et dansk økologisk landbrug med køer anno 2014. Her er det nemlig helt sikkert, at dyrene kommer på græs fra midten af april til udgangen af oktober. Det garanterer øko-reglerne.

Men billedet kunne også være fra en skovlysning i en fjern oldtid.

Gennem mere end 200.000 år og helt frem til middelalderen gik flokke af vilde urokser rundt og gumlede græs, hvor der var lidt plads i datidens vidtstrakte skove i det nuværende Europa.

Med tiden blev nogle af urokserne tæmmet af mennesker, og de blev stammødre og -fædre til de køer, der leverer mælk til os i dag.

Gennem den lange forhistorie udviklede uroksen en robust mavefornemmelse for, hvor det er godt at være, hvis man vil overleve og være sund og stærk nok til at sætte kalve i verden. En fornemmelse, der stadig er spillevende i køernes instinkter og måde at opføre sig på.

FÆRRE UDEKØER DØR FØR TID Den naturlige adfærd for en ko er blandt andet at følge flokken og søge ud under åben himmel, i det mindste noget af dagen. Forskning har vist, at dyrenes lyst til friluftsliv er til at få øje på. Køer, der kan vælge mellem at være i en stald eller gå ud, vil næsten altid gå udendørs.

Eneste undtagelse er, hvis vejret er meget vådt og blæsende.

Men det er ikke kun på grund af det mere naturlige liv, at de økologiske køer skal på græs hele den årstid, hvor vejret normalt er til det i Danmark. Faktisk er det også sundt for dem. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2011, at jo flere timer køer

er på græs, desto mindre er risikoen for, at de dør, før de skal slagtes.

Forskerne undersøgte 130 besætninger, hvor køerne kom på græs om sommeren, og 261 hvor de ikke gjorde. Af de køer, der kom på græs, døde kun 4,8 procent af sig selv eller blev aflivet på grund af sygdom eller skader. Hos de køer, der aldrig kom på græs, var tallet 6,0 procent.

KAN BEVÆGE SIG MERE FRIT Går køerne udelukkende inde i en stald, så er risikoen også større for at få en sygdom i klovene, der hedder digital dermatitis.

Det forklarer Inger Lund Overgaard, som er dyrlæge og dyreværnsinspektør i Dyrenes Beskyttelse.

- Når de kommer ud på græs, er underlaget normalt mere tørt, og det forebygger sygdommen. Klovene er jo skabt til at gå på græs og ikke på et betongulv, forklarer Inger Lund Overgaard.

Dyrenes Beskyttelse går ind for, at flest mulige køer skal på græs om sommeren. Den holdning har Inger Lund Overgaard flere begrundelser for end et længere liv og sunde klove.

- Det er også godt, at køerne ude på marken kan bevæge sig mere frit. De har for eksempel nemmere ved at lægge sig ned og rejse sig op, end inde i stalden, siger dyrlægen.

I næsten alle nuværende stalde, både på økologiske og konventionelle landbrug, går køerne frit rundt. De har også meget mere plads end i gamle dage, hvor de var bundet til hver sin plads i stalden.

Ifølge mejeriselskabet Arla er de klart forbedrede staldforhold i alle landets stalde en af grundene til, at det efterhånden er under hver sjette konventionelle ko, der kommer på græs om sommeren. De har ikke samme behov for at komme ud som tidligere, fordi en nylig update af kvægloven giver dem mere plads, lyder argumentet.

DANSKERNE

FAKTA

LUK KØERNE UD

25 % AF ALLE KØER PÅ GRÆS

Køer skal på græs om sommeren. Det synes 1155 deltagere i en spørgeundersøgelse, lavet af A&B Analyse i februar 2014.

Ikke færre end 93,9 procent af dem var enige i udsagnet: ”Ja, jeg synes, at alle danske køer skal på græs om sommeren”.

Ifølge Videncentret for Landbrug er det cirka 25 procent af alle danske køer, der kommer på græs hvert år.

Deltagerne blev også spurgt til, hvor mange kører, de tror, bliver lukket ud på græs.

• 8,5 procent valgte ”Næsten ingen” • 62,1 procent: ”Under halvdelen” • 22 procent: ”Over halvdelen” • 7,4 procent: ”Ved ikke”.

Samlet set er der ca. 583.000 malkekøer i Danmark, og de 25 procent svarer til, at ca. 145.750 køer kommer på græs. Blandt dem er alle de ca. 65.000 økologiske malke-køer.

Trækker man øko-køerne ud af regnestykket, så kommer der omtrent 80.750 på græs ud af de ca. 518.000 konventionelle køer. Antallet på græs svarer til 15,6 procent, altså under en sjettedel af de konventionelle køer.

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

15

KØERNE PÅ MARKEN

FLERE OG FLERE KØER PÅ HVER GÅRD En anden begrundelse er, at der gradvist er kommet flere og flere køer på det enkelte landbrug. Typisk 200-300 eller flere. Så det er ofte praktisk umuligt at have store nok græsmarker tæt på gården. Køerne skal jo ind og malkes mindst to gange om dagen, så afstanden mellem mark og stald må ikke være for lang. Og jo flere køer, desto større græsmark.

Men trods de gode, moderne stalde er Inger Lund Overgaard ikke i tvivl om, at det stadig er bedst for køerne at komme udendørs.

- Køer er flokdyr, der opfører sig synkront. Hele flokken vil helst ligge ned samtidig og helst gå rundt og æde samtidig. Men de vil også gerne have en vis afstand imellem sig. De behov kan køerne meget bedre få opfyldt ude på en mark, end inde i en stald.

- I stalden kan du se, at de stærkeste køer skubber de mere svage væk fra de bedste æde- og liggepladser. Det sker ikke på en græsmark.

Der går de også mere rundt, og så de får mere motion, siger hun.

SYGDOMME BEKÆMPES MED GODT HÅNDVÆRK Der er dog intet paradis uden slanger. Modsat køer på stald, så risikerer køer på græs blandt andet angreb fra parasitter. Ude på marken kan de erhverve sig de såkaldte lungeorm og leverikter.

Det sidstnævnte lille, ubehagelige dyr trives især på våde områder i marken sidst på sommeren. Her lader leveriktens larve sig æde af en græssende ko, hvorefter den gnaver sig frem til leveren i koens indre.

Både lungeorm og leverikter kan behandles med medicin, når landmanden opdager, at en ko er angrebet. Men det er bedre at forebygge.

Og her kommer økologens håndværksmæssige evner i spil. Irene Fisker, kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, forklarer: - Landmanden skal hele tiden være et skridt foran og vurdere græsmarkerne hver eneste dag. Der skal være græs nok til køerne, så de ikke bider det ned, hvor larverne lever, og der skal være plads til at flytte køerne til nye marker. Landmanden skal også sætte hegn om fugtige arealer i sensommeren, så køerne ikke kan komme ind til dem.

16

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

ØKO-KALVE UDSAT FOR MERE SMITTE OG MINDRE MEDICIN De danske mælkeproducenter står også med en stor faglig udfordring, når det drejer sig om dødeligheden blandt deres kalve. Både hos økologiske og konventionelle landmænd er gennemsnitligt omkring 14–15 procent af kalvene enten er dødsfødte eller dør senere af forskellige sygdomme. Hos økologerne er dødeligheden endda omkring et procentpoint højere end hos de konventionelle.

Kvægbrugskonsulenten Irene Fisker formoder, at det især skyldes, at de økologiske kalve er udsat for mere smitte.

- Modsat de konventionelle, så skal de økologiske kalve være sammen med deres mor det første døgn efter fødslen, og allerede efter en uge skal de være sammen med andre kalve. Det økologiske regelsæt giver også færre muligheder for at behandle syge, økologiske kalve med medicin, forklarer Irene Fisker.

DØDELIGHED BLANDT KALVE SKAL LÆNGERE NED Reglerne afspejles klart i brugen af antibiotika, når man sammenligner med det konventionelle landbrug. Dyrlæge Torben W. Bennedsgaard fra Aarhus Universitet har i over et årti fulgt sygdomsbehandlingen i det økologiske kvægbrug. Ifølge ham er forbruget af antibiotika hos økologerne kun omtrent en fjerdedel af, hvad der bliver givet i de konventionelle kvægbesætninger.

Sideløbende med branchens mål om at bruge så lidt medicin som muligt, arbejder de økologiske landmænd og deres organisationer også målrettet på at sænke antallet af døde kalve, og faktisk er det lykkedes at få tallene for dødeligheden blandt kalvene ned de seneste år.

De gode resultater hænger blandt sammen med rådgivning og såkaldte staldskoler, hvor de økologiske landmænd kan mælke gode råd og erfaringer om kalvenes sundhed fra deres kollegaer.

Ifølge Irene Fisker så er nøgleordene igen og igen ”godt håndværk”.

Kunsten at holde god hygiejne ved kalvene og sørge for, at de trives.

Præcis som ved de andre køer i stalden eller ude på græsmarkerne.

ANNONCE

I dag skal alle swingpatterne danse Klov-Fox og Thise Twist

En gang om året er der rigtig fest på de økologiske mælkegårde.

Hele landet er invitereret med, når de økologiske køer kommer ud i den første forårssol efter en lang vinter på stald.

Glæden over lyset, luften og udsigten til at tilbringe de næste 6 måneder på græs får gang i de helt specielle dansetrin.

Nyd synet og nyd de gode mejeriprodukter, der kommer ud af køer, der går på græs ...

slår sig løs på dansegulvet

Find opskrifter på müsli på www. okologi . dk/opskrifter

TYKMÆLK 4-5 PORTIONER

1 L ØKO-MÆLK, GERNE SØDMÆLK 2 DL ØKO-KÆRNEMÆLK 1 DL ØKO-PISKEFLØDE

Bland sødmælk, kærnemælk og piskefløde i en stor skål, og stil det ved stuetemperatur i et døgn.

Varmen får produkterne til at syrne – det er nemlig meningen, at produkterne bliver sure.

Efter et døgn er din tykmælk færdig, men den smager bedst, når den er kold, så kom den i køleskabet nogle timer, før du spiser den.

Din tykmælk kan snildt holde en uges tid eller mere i dit køleskab. Du er næppe i tvivl, når den er blevet for gammel.

Hjemmelavet øko-tykmælk

TYG PÅ DIN EGEN TYKMÆLK FOR TV-KOKKEN OG MADSKRIBENTEN ANNE HJERNØE ER ØKOLOGISKE RÅVARER ET MUST I EN HJEMMELAVET TYKMÆLK. HUN SYNES, AT DE Ø-MÆRKEDE VARER GIVER ET RESULTAT SOM SMAGER ”HIMMELSK”.

MEJERIET NATURMÆLK

VI BEHANDLER MÆLKEN SKÅNSOMT Anne Lund Jensen er kvalitetsansvarlig hos mejeriet Naturmælk. Som de fleste andre økologiske mejerier undlader Naturmælk ganske vist at homogenisere mælken, men der er ifølge Anne Lund Jensen ikke belæg for at sige, at den giver dig en bedre hjemmelavet tykmælk.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Lykke Rump

4 SKARPE TIL ANNE HJERNØE HVORFOR SKAL INGREDIENSERNE TIL TYKMÆLKEN VÆRE ØKOLOGISKE? Det er vigtigt, at både mælk og fløde er økologisk, så bliver tykmælken bedst. Det er i hvert fald lidt af en vedtaget sandhed i de madkredse, jeg færdes i – jeg er altid stødt på opskrifter, hvor man pointerer, at mælken skal være økologisk. Årsagen til det bedre resultat kan måske være, at de fleste øko-mejerier undlader at homogenisere mælken.

HVAD ER DET SÆRLIGE VED HJEMMELAVET TYKMÆLK? Den har en anden konsistens end den, du kan købe ude i butikkerne. Den er lidt mere porøs og knap så fast i konsistensen, og så har den hjemmelavede udgave en anderledes mundfylde, så du skal nok lige vænne dig til den. Men den smager himmelsk og er frygtelig vanedannende, og så er det sjovt at lave din helt egen udgave.

DU SER TYKMÆLK SOM EN SOMMERRET. HVORFOR? Kolde produkter er gode om sommeren - jeg kan blive gennemgribende glad af at sidde i solen og spise et helt hjemmelavet morgenmåltid. Den kolde, lette tykmælk passer også godt til for eksempel rabarberkompot.

HVAD BETYDER DET FOR SMAGEN AF TYKMÆLKEN, AT JEG LAVER DEN SELV? Du får ganske enkelt den smag, du vil have. Du har et rent basisprodukt, som du kan male smag på efter lyst, eksempelvis med friskskrabet økologisk vanilje. Smagen af mad lavet fra bunden overgår oftest den, som vi kan købe os til.

KONKURRENCE Du kan vinde én ud af i alt fem udgaver af ”Annes spisekammer”, som Politikens Forlag har sponseret. I sin bog slår tvværten Anne Hjernøe et slag for det selvforsynende køkken, hvor det er en dyd at lave mad helt fra bunden.

Konkurrencen løber til og med 19. maj.

Deltag via bit.ly/vindbog

Når Naturmælk undlader homogeniseringen, så er det fordi, at mejeriet mener, at forarbejdningen skal ske så skånsomt som muligt. En skånsom behandling giver de mest naturlige produkter, er holdningen. Så selv om økologireglerne ikke stiller krav om det, sørger mejeriet så vidt muligt for en skånsom behandling i produktionen.

- En homogenisering findeler fedtpartiklerne i mælken, og mange mejerier udfører den for, at mælken ikke skal skille, når du hælder den op.

Når vi ikke homogeniserer, så skal vi passe på, at vi ikke pumper og rører for meget i mælken. Vi vil bevare fedtet, som det er, og hvis det først er delvist ødelagt, så kan det give klumper i mælken, forklarer Anne Lund Jensen.

Du bør altid ryste øko-mælk, da det er naturligt, at fløden stiger op og lægger sig øverst i mælken.

Jo federe en mælk, desto bedre bør du ryste.

VIND E N KO G E B O G

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

19

INTERVIEW MED FØDEVAREMINISTEREN

”De økologer, jeg har besøgt, har altid et større politisk mål med det, de gør. De vil producere på en måde, som ikke kun handler om at tjene penge, men også om at være et positivt element i samfundet.”

DAN JØRGENSEN (S) - DANMARKS FØDEVAREMINISTER

EN KO SKAL HAVE SIN FRIHED DAN JØRGENSEN MENER, AT ALLE KØER SKAL PÅ GRÆS – ”I DEN IDEELLE VERDEN”.

MEN DET HAR ”IKKE GANG PÅ JORD” AT LOVGIVE OM, AT ALLE KØER SKAL UD SOM I SVERIGE. TEKST: Peter Nordholm Andersen

En af Dan Jørgensens klare mærkesager er dyrevelfærd, og på baggrund af sin politiske indsats for dyrenes sag blev han i 2012 udnævnt til Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse.

Dan Jørgensen har flere gange overværet Økodag, hvor de økologiske køer løber på græs.

- Enhver, der har set en ko blive lukket på græs, kan jo selv se, at det er vigtigt for dyret.

Det er helt tydeligt, at der er en glæde os dem, og at det er deres naturlige adfærd, de udlever, når de løber på græs, siger Dan Jørgensen til magasinet Økologisk Mælk fra ministerkontoret med udsigt over Københavns Havn.

Fødevareministeren definerer dyrevelfærd ved, at dyrene skal have friheder.

- De skal have frihed fra smerte. Frihed fra sult. Frihed fra angst. Frihed fra kulde. Det er så nogle negative frihedsbegreber. Og så er der så de positive begreber, som er friheden til at udøve deres naturlige adfærd. I den bedste af alle verdener, så skal en ko på græs.

Det kommer konventionelle køer ikke altid, men det gør de økologiske – og alene det er jo et rigtig godt salgsargument for økologisk mælk, siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensens klare mærkesag er dyrevelfærd. På baggrund af sin politiske indsats i EU-parlamentet på området blev han i 2012 udnævnt til Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse.

20

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

Foto: Lars Svankjær

I Sverige er det lov, at alle køer skal ud. Hvorfor ikke foreslå samme lov i Danmark?

Den konventionelle sektor har lavet store million-investeringer i staldsystemer, som ikke er indrettet til at sende køerne på græs. Derfor har sådan et lovforslag ingen gang på jord.

Så meget desto vigtigere er det jo, at vi skaber så gode vilkår som muligt for økologerne.

Så kan forbrugere, der – som jeg personligt – går meget op i, at køer kommer på græs, heldigvis købe økologisk mælk.

En undersøgelse viser, at 1,2 procentpoint færre køer dør før slagtetid, hvis køerne kommer på græs. Hvad siger det tal dig?

Det understreger bare endnu en fordel. Jeg kender ikke undersøgelsen, men det er klart:

Foto: Rasmus Bluhme / Moment foto

Får dyrene lov til at udfolde deres naturlige adfærd på græs, så giver det dem mere velfærd. Frarøver man et dyr dets naturlige adfærd, så kan det have konsekvenser. Det konventionelle landbrug har faktisk opereret med begrebet ”taberkøer” – køer, der pludselig mister lysten til livet, bliver syge og svækkede, uden at man kan sige, hvad grunden er til det. Den slags ser man ikke så meget i økologien. Økologerne er utroligt engagerede, og man kan virkelig se, at de er stolte af deres dyr og af at gøre noget ekstraordinært for dem. De økologer, jeg har besøgt, har altid et større politisk mål med det, de gør. De vil producere på en måde, som ikke kun handler om at tjene penge, men også om at være et positivt element i samfundet. Det er virkelig en fornøjelse at opleve. Økologerne har også udfordringer med dyrevelfærden. For eksempel dør cirka 15 procent af kalvene, mens det er omtrent 14 procent i den konventionelle produktion. Hvad siger du til det?

Det skal man da anerkende. Der synes jeg så også, at blandt andet Økologisk Landsforening har reageret prisværdigt. Man prøver ikke at bortforklare problemet, men siger tværtimod: ”Det her anerkender vi, og det er vi allerede i gang med at adressere”. Hen over nogle år er det faktisk også lykkedes at få tallet for kalvedødeligheden til at falde, ligesom hos de konventionelle. Økologer har dog i endnu højere grad end de konventionelle et ansvar, fordi de markedsfører sig selv på blandt andet dyrevelfærd. Så skal man også gøre alt, hvad man kan, de steder, hvor man har problemer. Det værste, der kan ske for økologien, er, at

der spreder sig sådan en holdning blandt forbrugere om, at ”Arrhhh?!?

Er det nu så dyrevelfærdsvenligt, det der økologi?” Det må ikke ske.

Hvad vil du gøre for at støtte økologerne?

Vi skal hele tiden være gode til at sige: Er der nogle regler, der ikke er nødvendige, som kan gøre det nemmere for økologerne at producere?

Og ingen forestiller sig vel, at de dyrevelfærdskrav, vi har i dag, er de samme om tyve år? Min fornemmelse er, at økologer gerne vil forbedre sig hele tiden – og at erhverv og politikere har nogle fælles visioner er virkelig gavnligt. Jeg kan godt støde på konventionelle landmænd, der ser mig lidt som deres modstander. Det synes jeg nu ikke, at jeg er, men det synspunkt møder jeg aldrig hos økologerne. Fra dag 1 har set jeg dem som samarbejdspartnere, og de betragter mig som det samme.

Vi har virkelig den samme målsætning: Vi vil gerne have mere økologi.

Regeringen vil fordoble økologiarealet inden 2020, men I halter efter målet. Hvordan vil du nå i hus?

På flere fronter. Eksempelvis når EU skal revidere økologiforordningen i løbet af 2014. Her vil jeg både påvirke mine kollegaer i ministerrådet, mine kontakter i EU-Kommissionen og i EU-parlamentet. Indflydelsen lægger i systemet, ved at kende de rigtige mennesker og udnytte sit netværk. Den indflydelse brugte jeg også, da jeg på min allerførste ministertur til Bruxelles fik en forsikring for, at det røde Ø-mærke ikke skal ryddes af bordet, hvilket der faktisk var en risiko for.

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

21

VIDSTE DU AT … ... DANSK ØKO-MÆLK SÆLGES OM VÆRTINDEGAVE I KINA? Arla eksporterer dansk, langtidsholdbar økologisk mælk til Kina, som bliver brugt som gaver ved gæstebud, receptioner og lignende. Ti små kartoner a 250 ml koster i butikkerne cirka 71 kroner., men med i prisen får kineserne så også en fin og præsentabel gaveæske. Gaveæskerne udgør kun en mindre del af Arlas økologiske eksport til Kina. Andre produkter er øko-mælk i andre kartoner og mælkepulver, og måske vil flere varer komme til. Også Thise Mejeri eksporterer langtidsholdbar økologisk mælk til riget i midten.

De kinesiske økologiregler minder i øvrigt om de danske, men kineserne kræver dog en særlig kontrol og godkendelse af danske økokologiske landbrug og de mejerier, der leverer mælk til dem.

... NORDJYSKE BØRNEFAMILIER ER EKSTRA GLADE FOR MÆLK? Blandt nordjyderne er der lidt flere end gennemsnittet, der drikker mælk til den varme mad, og i København lidt færre.

Samtidig har mere end hver ottende danske familie med børn eller unge under 18 år mælk på bordet sammen med deres aftensmad. I andre familier er der kun mælk på spisebordet i hvert tiende hjem.

Lørdag aften er der åbenbart også andre drikkevarer på bordet end ellers, for vores mælkedrikkelyst falder generelt med en fjerdel i forhold til ugens hverdage.

Det viser tal fra Coop Analyse.

... ØKOLOGI GIVER FREMGANG FOR SOMMERFUGLE? En svensk undersøgelse har vist, at der er 60 procent flere sommerfugle på økologiske i forhold til konventionelle marker, når man måler på individer. Antallet stiger i takt med, hvor længe gården har været omlagt til økologi. Forskerne konkluderer også, at nye plante- og sommerfuglearter etablerer sig hurtigt, når landmanden stopper med at bruge sprøjtegifte, men det tager dog 25 år, før antallet af sommerfugle er fordoblet.

Undersøgelsen blev gennemført på basis af 20 konventionelle og 40 økologiske gårde.

... KLØVERGRÆS GIVER DOBBELT GEVINST? Økologiske græsmarker leverer ikke blot god og sund kost til de køer, som gumler løs af dem om sommeren. Sammen med græsset sår økologerne altid kløverplanter, som også har en anden god egenskab: Den giver vigtig næring til det korn eller anden afgrøde, som skal vokse på marken, efter kløvergræsset er pløjet op, og når køerne er flyttet til en anden mark. Hvordan hænger det sammen?

Jo, kløveren har et raffineret samarbejde med nogle særlige bakterier, der lever i små knolde på planternes rødder. Bakterierne er i stand til at omdanne det kvælstof, som findes i luften, til en fast form. Alle planter har brug for kvælstof i fast form for at vokse, og når landmanden pløjer marken med kokasser og kløvergræs op, så frigiver kløveren og dens bakterier det kvælstof, som de i tæt parløb har hentet ned fra luften. Og så kan kvælstoffet bruges af de næste planter på marken.

22

ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2014

ANNONCE

Se filmen om urter i græsset, der gør smagen grønnere. www.naturmaelk.dk/film

Hos Naturmælk er alt, hvad vi laver økologisk, men faktisk gør vi mere end det. Vores landmænd sår urter i marken, hvor køerne græsser.

De blomstrende urter tiltrækker bier og sommerfugle, som giver større mangfoldighed i naturen, og rødderne binder kulstof i jorden, hvilket giver mindre C02 i luften. Og som om det ikke var nok, så elsker køerne smagen af urterne, der til gengæld giver smag til mælken på dit bord.

Scan QR koden og se filmen

Dokumenteret af EcoServe/ICROFS og støttet af Fødevareministeriet.

Bag om den gode naturlige smag.

www.naturmaelk.dk/film

APRIL 2014 / ØKOLOGISK MÆLK

23

ANNONCE

Findes verdens bedste gulerødder i din have?

– I SÅ FALD KAN VI SÆLGE DEM FOR DIG

I SuperBrugsen gør vi en dyd ud af at dyrke lokale varer af høj kvalitet. Det ses tydeligt på hylderne i vores butikker overalt i landet, men vi vil gerne kunne tilbyde endnu flere lokale lækkerier.

Lige nu søger vi lokale fødevareproducenter, der har specialiseret sig i den gode kvalitet og smag.

Lokale_Varer_Annoncer_220x280.indd 1

Du skal, som leverandør, have en smileymærkning.

Vi glæder os til at høre, hvad du gerne vil have på hylderne i din lokale SuperBrugsen.

Ta’ fat i din lokale brugsuddeler, giv os et praj på facebook.com/superbrugsen eller skriv til os på superbrugsen.dk/lokalevarer.

14/03/14 15.37